Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto,  ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier)

2003/1 BTL 87Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. februar 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven,

virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven

(Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af

grænsen for gratisaktier)

[Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2003 og var til 1.

behandling den 27. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 10. september 2003 dette udkast til

udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 588. Den 18.

november

2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2

skriftlige henvendelser fra Dansk Industri og Finansrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 52 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S, SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet er tilhænger af, at der skabes så gunstige

muligheder for etablering af selvstændig virksomhed som muligt. Men det er

afgørende, at det ikke – som det er sket med regeringens seneste ændring

af

etableringskontoordningen i foråret 2002 og med dette forslag – sker

gennem en

systematisk udvanding af selve etableringsbegrebet og forvridninger af

skattesystemet med åbning af nye skatteomgåelsesmuligheder og skattehuller.

Endnu en gang udviskes selve etableringsbegrebet, idet der på

trods af klare advarsler fra flere eksperter i Generationsskifteudvalget nu

åbnes mulighed for, at etableringskontomidler kan anvendes til at anskaffe

aktier.

Samtidig åbner specielt regeringens forslag om forhøjelse af

grænsen for gratisaktier til 20.000 kr. for ny skævvridning og nye

skattefiduser.

Det vil således typisk være børsnoterede selskaber, der bruger

ordningen, idet man i mindre selskaber ikke er interesseret i, at

medarbejderne

ejer for mange aktier. Det vil derfor være konkurrenceforvridende, hvis et

selskab giver noget af en forventet yderligere lønudgift som aktier. Det er i

denne forbindelse urimeligt, at medarbejdere i nogle selskaber kan få

skattefrie aktier, samtidig med at selskabet kan fratrække udgiften. Er der

f.eks. 100 medarbejdere og de får værdier for 20.000 kr. hver, er der et

fradrag på 2.000.000 kr. i selskabet.

Da regeringen samtidig forhindrer sig selv i at gennemføre en

reform af aktieavancebeskatningsloven i kraft af sit firkantede skattestop,

betyder det, at børsnoterede aktier, som er ejet i over 3 år, og hvor ejeren

holder sig under bagatelgrænsen, vil være helt skattefrie ved salg.

Socialdemokratiet noterer sig, at skatteministeren understreger,

at »det er velkendt og tilsigtet, at den ansatte opnår en skattebesparelse

ved

at modtage gratisaktier« (bilag 43, spm. 51), da det skal gavne

aktiekulturen.

Desuden mener ministeren, at åbningen af denne pengemaskine, der kan benyttes

som et skattemæssigt tagselvbord for virksomhederne, »ikke betragtes som en

ordning, der inviterer til kortsigtede skattefiduser, men derimod en ordning,

der har til formål at fremme investeringslysten i virksomhederne over en lang

tidshorisont« (bilag 40, spm. 46).

Der er altså tale om en helt bevidst politik fra regeringens

side, som med statsministerens ord vil stille store krav til virksomheders og

medarbejderes moral på skatteområdet.

Socialdemokratiet er imod denne udvikling og kan se mønsteret

fra regeringens skattepolitik på andre områder, hvor der åbnes for en

systematisk underminering af skattegrundlaget, for nye omgåelsesmuligheder og

for fup og svindel.

Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget mener, at forslaget indebærer endnu en

udvanding

af etableringskontoordningen, og muligheden for at købe aktier og anparter i

eksisterende selskaber ligner et kolossalt spekulationshul. Der gives

pludselig

mulighed for forlodsafskrivning på ellers ikkeafskrivningsberettigede aktiver

som påpeget af bl.a. Skatterevisorforeningen i dens høringssvar. Frigivelse

til

køb af aktier er udformet på et sådan måde, at selv skatteministeren vel ikke

fortsat vil påstå, at der er tale om forenkling.

Men

hovedproblemet i forslaget er udvidelsen af ordningen med gratisaktier som

endnu en gang skaber et skattehul, som fortrinsvis kan bruges af de

vellønnede.

På dette punkt er regeringens politik lige så konsekvent, som den er asocial.

Grænsen

for gratisaktier er blot penge ud af statskassen. Beløbet er

fradragsberettiget

hos arbejdsgiveren og skattefrit hos modtageren. Der er altså tale om et rent

statstilskud til denne aktieaflønning af de velstillede. Og der er oceaner af

omgåelsesmuligheder.

Socialistisk

Folkeparti har f.eks. gennem udvalgsarbejdet dokumenteret følgende eksempel:

En

aktionær ejer hele aktiekapitalen i selskabet. Han kan udstede for 20.000 kr.

gratisaktier til sig selv. Selskabet får et fradrag på 20.000 kr. Der foregår

ingen pengemæssige transaktioner mellem selskabet og aktionæren.

Selskabet

kan nu udlodde den sparede skat på 6.000 kr. til aktionæren. Denne skal i så

fald betale 43 pct. i skat heraf, hvis der i øvrigt er modtaget udbytte.

Eneaktionæren

får kvit og frit udbetalt 3.420 kr. efter skat og får samtidig

aktieavanceskatten nedsat med 8.600 kr., når han til sin tid afhænder

aktierne.

Ved

transaktionen er der ikke opnået nogen yderligere opsparing i selskabet,

investering

i aktier og lign., eller andet samfundsnyttigt formål. Der er blot sket en

tildeling af et skattefrit beløb fra statkassen til hovedaktionæren.

Det

illustrerer med al ønskelig tydelighed, at forslaget blot er endnu et i

rækken

af regeringsforslag, der gavner de velstillede, laver nye skattehuller og

spekulationsmuligheder og udhuler finansieringen af velfærdssamfundet.

Enhedslisten

er som tidligere imod lempelser af reglerne for etableringkonto og derfor

også

imod dette lovforslag, der vil give endnu flere muligheder for

skattespekulation og skubben rundt på formue og indtægter for at undgå

skattebetaling. Det påstås, at disse ændringer skulle medføre, at der

etableres

flere arbejdspladser. Hvis det skulle ske, bliver det højst hos de revisorer,

der skal hjælpe med at udnytte de nye huller.

Den

anden del af forslaget – flere skattefri aktier – er Enhedslisten

også imod.

Selv om det er en betingelse, at muligheden stilles til rådighed for alle

ansatte, vil det være sådan, at fordelen er størst for dem, der har den

højeste

indkomst. Og de, der ikke er i arbejde, har som sædvanlig ingen adgang til de

skattefordele, regeringen strøer ud, fortrinsvis til de velbjærgede, mens der

samtidig skæres ned på velfærden. I forlængelse heraf er Enhedslisten også

imod

den forhøjelse af grænsen for medarbejderobligationer, som skatteministeren

er

fremkommet med i løbet af udvalgsbehandlingen.

Vedrørende

ændringsforslagene er Enhedslisten opmærksom på, at der er enkelte

bestemmelser, der mindsker faren for misbrug, men samlet set gør

ændringsforslagene lovforslaget værre end det oprindelige. Derfor stemmer

Enhedslisten imod de stillede ændringsforslag.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af V, DF og KF:

Til titlen

1)

I undertitlen indsættes efter

»gratisaktier« ordene: »og medarbejderobligationer«.

[Ændring af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslagets

forhøjelse af beløbsgrænsen for medarbejderobligationer]

Til § 1

2)

I den under

nr. 18

foreslåede affattelse af

§

7, stk. 2, nr. 2,

ændres »i væsentligt omfang til:« »i overvejende grad«,

og »væsentlighedsbedømmelsen« ændres 4 steder til: »bedømmelsen«.

[Sproglige tilpasninger vedrørende afgrænsningen af, hvornår et

selskab anses for at have mange finansielle aktiver]

3)

I den under

nr. 18

foreslåede affattelse af

§

7, stk. 2, nr. 3,

ændres »som led i en skattefri fusion efter

fusionsskatteloven« til: »som led i en skattefri

fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

efter fusionsskatteloven«.

[Krav om, at aktierne heller ikke må være anskaffet som led i

en skattefri spaltning eller tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven]

4)

Det under

nr. 20

foreslåede

§ 7, stk.

11

,

7. pkt.,

affattes således:

»Tilsvarende gælder, såfremt betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1

eller 2,

inden for de 2 første år efter

anskaffelsen af aktierne og anparterne ikke længere kan anses for at være

opfyldt.«

[Kravene til ejerandel og karakteren af selskabets virksomhed

skal være opfyldt i 2 år efter anskaffelsen af aktierne m.v.]

5)

I det under

nr. 20

foreslåede

§ 7, stk.

11,

indsættes som

10.-14. pkt.:

»6. og 8. pkt. gælder dog ikke, såfremt personen er hjemmehørende

i et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de

nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af

15.

marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979,

Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF

af 15. juni 2001. For det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet

land, opgøres skatten af de procenttillæg, der resterer for årene efter det

år,

hvori fraflytningen m.v. sker. Skatten opgøres ved en beregning, hvor de

resterende procenttillæg medregnes til den personlige indkomst i det

indkomstår,

hvori fraflytningen sker. Det opgjorte skattebeløb opdeles i et antal lige

store rater svarende til det antal år, der ville restere, såfremt

procenttillæggene

skulle medregnes til den personlige indkomst over 10 år. For hvert af de

efterfølgende år efter det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det

andet

land, forfalder en rate til betaling med sidste rettidige betalingsdag den

31.

december, indtil alle rater er betalt.«

[Ændring af fraflytterbeskatning, hvis personen er

hjemmehørende i et land omfattet af EU’s bistandsdirektiv vedrørende

inddrivelse af skatter eller et land omfattet af den nordiske

bistandsoverenskomst]

6)

I det under

nr. 24

foreslåede

§ 11, stk.

3, 2. pkt.,

udgår »og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene

ikke længere er opfyldt,«.

[Genbeskatning af fradrag efter samme regel, uanset om kravene

til ejerandel og karakteren af selskabets virksomhed ikke længere kan anses

for

opfyldt i etableringsåret eller et efterfølgende indkomstår]

Til § 3

7)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 7 A,

stk. 1, nr. 2, 5. og 6. pkt., ophæves.«

[Ophævelse af det særlige krav til gratisaktiers stemmeværdi]

8)

Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»

02.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 3,

ændres to steder

»1.800 kr.« til: »et grundbeløb på 2.800 kr.«

03.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 3,

indsættes som

6. pkt.:

»Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

[Forhøjelse af beløbsgrænsen for medarbejderobligationer og

regulering af beløbsgrænsen for medarbejderobligationer efter

personskattelovens § 20]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en ændring af undertitlen til lovforslaget som

følge af den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for

medarbejderobligationer, jf. ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 2

Der er tale om to sproglige ændringer. I den foreslåede

bestemmelse i ligningslovens § 7, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., er udtrykket »i

overvejende grad« anvendt ved afgrænsningen af, om mindst 50 pct. af

selskabets

samlede indtægter og aktiver stammer fra passiv pengeanbringelse og udlejning

af fast ejendom. For det første skal udtrykket »i overvejende grad« også

anvendes i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7, stk. 2, nr. 2, 4.

pkt. For det andet foreslås det at ændre udtrykket »væsentlighedsbedømmelsen«

til: »bedømmelsen«.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 7,

stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at aktierne m.v., der er erhvervet for

etableringskontoindskud, bl.a. ikke må være erhvervet som led i en skattefri

fusion efter fusionsskatteloven. Begrundelsen er, at aktierne i sådanne

tilfælde ikke er erhvervet på en måde, der har krævet fremskaffelse af

kapital.

Der er sket succession i anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt.

Det er imidlertid ikke kun ved en skattefri fusion efter

fusionsskatteloven, at aktierne er erhvervet på en måde, der ikke har krævet

fremskaffelse af kapital. Det er også tilfældet ved de øvrige

omstruktureringer,

der kan ske efter fusionsskatteloven, dvs. spaltning og tilførsel af aktiver.

Det foreslås derfor at udvide den foreslåede bestemmelse således, at aktier,

der er anskaffet ved etableringskontoindskud, heller ikke må være erhvervet

som

led i en skattefri spaltning eller tilførsel af aktiver efter

fusionsskatteloven.

Til nr. 4

Det foreslås, at betingelserne i de foreslåede bestemmelser i

etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2,

om, at kontohaveren skal eje mindst 25 pct. af aktierne eller råde over

mere end 50 pct. af stemmerne, og at selskabet ikke i overvejende grad må

bestå

i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende, skal være opfyldt i de to første år efter anskaffelsen af aktierne

og

anparterne.

I lovforslaget er genbeskatningsperioden fastsat til 10 år.

Formålet er at mindske de likviditetsmæssige vanskeligheder, som en

genbeskatningsperiode på 5 år kunne give

anledning til. Efter det lovudkast, der var til ekstern høring, skulle

genbeskatningen ske over 5 år.

Hensigten har været, at den periode, hvor ejerkravet

og kravet om, at selskabet ikke i overvejende

grad må have mange finansielle aktiver, fortsat kun skulle være opfyldt i 5

år.

5-års-kravet fremgår imidlertid ikke af den foreslåede lovtekst. Det

indebærer,

at ejerkravet og kravet til karakteren af selskabets virksomhed skal være

opfyldt i hele genbeskatningsperioden, dvs. 10 år, hvilket - som det fremgår

af

lovforslagets bemærkninger – ikke er hensigten.

Det er fremført, at kravet om, at kontohaveren skal eje mindst

25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmerne i 5

år,

medfører problemer for selskaber i vækst. I denne situation kan det være

vanskeligt for iværksætteren løbende at skulle skyde ny kapital ind i

selskabet

for at opretholde mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af

stemmerne i hele 5 år. Når ejerkravet m.v. skal være opfyldt i 5 år, kan det

være med til at forhindre virksomhederne i at vokse på grund af manglende

kapital.

Det foreslås, at dette problem løses ved, at ejerkravet kun skal

være opfyldt i 2 år efter det tidspunkt, hvor etableringskontoindskud er

anvendt til anskaffelse af aktier m.v. Genbeskatningen skal fortsat ske over

10

år som forudsat i lovforslaget. Det foreslås endvidere af hensyn til at få så

ensartede regler som muligt, at kravet om, at selskabet ikke må have mange

finansielle aktiver, ligeledes skal være opfyldt i en periode på 2 år efter

anskaffelsen af aktierne m.v.

Hvis ejerandelen falder til under 25 pct. af aktiekapitalen

eller til 50 pct. eller derunder af stemmeværdien, eller hvis selskabets

virksomhed

antager karakter af passiv

pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom inden for en periode på 2 år

efter det tidspunkt, hvor aktierne m.v. anskaffes, skal der ske beskatning

efter reglerne i etableringskontolovens § 7, stk. 11. Det indebærer, at de

resterende procenttillæg skal medregnes til den personlige indkomst i det

pågældende indkomstår. Sker ændringen i det tredje år efter det tidspunkt,

hvor

etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af aktier m.v., eller i et

senere år, har ændringen ingen skattemæssige konsekvenser efter forslaget.

Til nr. 5

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

etableringskontolovens § 7, stk. 11, 6. pkt., at når en kontohaver anvender

etableringskontoindskud til køb af aktier og kontohaverens skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 ophører af

anden grund end ved

død, inden der er sket fuld genbeskatning af fradrag for

indskuddene, medregnes resterende procenttillæg til den personlige

indkomst i

det indkomstår, hvori skattepligten

ophører. Det følger videre af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 11, 9.

pkt., at når en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver

hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles det med ophør af skattepligt

efter

kildeskattelovens § 1.

Det indebærer, at en skattepligtig, der bliver

hjemmehørende uden for Danmark, vil blive genbeskattet af de foretagne

fradrag

for etableringskontoindskud på et tidligere tidspunkt, end hvis den fulde

skattepligt til Danmark m.v. var opretholdt og genbeskatningen var sket over

10

år som forudsat.

I de tilfælde, hvor personen er hjemmehørende

i et land, som er omfattet af aftaler eller regler om gensidig bistand ved

inddrivelse af skatter, er det ikke nødvendigt, at de resterende

procenttillæg

skal medregnes til den personlige indkomst i dette år og beskattes i dette

år.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at

de foreslåede regler i etableringslovens § 7, stk. 11, 6. og 9. pkt., om

medregning af de resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det

indkomstår,

hvor personens fulde skattepligt ophører, eller hvor personen bliver

hjemmehørende uden for Danmark, ikke skal finde anvendelse, når personen

er

hjemmehørende i et

land, der

er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om

bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som

ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv

92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni

2001.

Med ændringsforslaget udryddes også den mulige tvivl, der kan være med hensyn

til, om den foreslåede regel i lovforslaget ved ophør af fuld skattepligt

m.v.

er fuldt i overensstemmelse med EU-retten.

Procenttillægget for det indkomstår, hvori

personen bliver hjemmehørende i et land, der er omfattet af EU’s

bistandsdirektiv, eller i et land, der er omfattet af den nordiske

bistandsoverenskomst, medregnes til den personlige indkomst som foreslået i

lovforslaget. For de resterende procenttillæg foreslås det med

ændringsforslaget, at der sker en opgørelse af den skat, som personen skulle

betale, såfremt de resterende procenttillæg skulle have været medregnet til

den

personlige indkomst og beskattet i det pågældende år. Efter ændringsforslaget

skal der alene ske en beregning af skatten, men skatten skal ikke betales i

dette år. Det opgjorte skattebeløb opdeles i stedet i et antal rater, der

svarer til det antal år, der ville restere, såfremt den samlede genbeskatning

skulle ske over 10 år som oprindelig forudsat. Det vil sige, at hvis personen

bliver hjemmehørende i det andet land eksempelvis i år 6 i den 10-årige

genbeskatningsperiode, opgøres den skat, der skulle være betalt, såfremt de

resterende procenttillæg for år 7-10 skulle medregnes til den personlige

indkomst og være beskattet i år 6. Det opgjorte skattebeløb opdeles i 4 lige

store rater. Der forfalder en rate til betaling for hvert af årene 7-10 med

sidste rettidige betalingsdag den 31. december i året. Der er dog ikke noget

til hinder for, at personen indbetaler raterne i en hurtigere takt.

Til nr. 6

Indskud, der hæves i det indkomstår, hvor kravet til ejerandelen

på mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien

ikke længere er opfyldt, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, eller hvor kravet om, at

selskabet skal være et aktivt driftsselskab, ikke længere kan anses for

opfyldt, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, er omfattet af de foreslåede regler i § 11,

stk. 3. Det indebærer, at indskuddene skal beskattes. Beskatningen sker efter

reglerne i § 9, stk. 3. Beskatningen sker med satserne for de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor

indskuddet

skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Denne bestemmelse skal

anvendes, når det er i det år, hvori indskuddet anvendes til aktiekøb, at de

nævnte krav ikke længere kan anses for opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 11, gælder, at hvis

betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2, ikke længere kan anses for

opfyldt, skal de resterende procenttillæg medregnes til den skattepligtige

indkomstår, hvori betingelserne ikke længere kan anses for opfyldt. Denne

bestemmelse

skal anvendes, når det er i et indkomstår efter det indkomstår, hvor

indskuddet

er anvendt til aktiekøb, at kravene ikke længere kan anses for opfyldt.

Det er uhensigtsmæssigt, at der gælder to forskellige regler for

genbeskatning af fradragene afhængigt af, om kravene til ejerandel m.v. eller

karakteren af selskabets virksomhed ikke længere opfyldes i det indkomstår,

hvor indskuddene anvendes til aktiekøb, eller først i et efterfølgende

indkomstår.

Der er tale om forskellige regler i to situationer, der er meget lig

hinanden.

Det foreslås derfor, at der kun gælder én regel for genbeskatningen af

fradragene, uanset om det er i det indkomstår, hvor aktiekøbet er sket, eller

i

et efterfølgende indkomstår, at kravene ikke længere kan anses for opfyldt.

Det foreslås, at beskatningen af fradragene i begge situationer

skal ske ved, at de resterende procenttillæg medregnes til den personlige

indkomst efter reglerne i § 7, stk. 11. Hvis kravene ikke længere kan anses

for

opfyldt allerede i det indkomstår, hvor indskuddene er anvendt til aktiekøb,

er

det således samtlige procenttillæg, der skal medregnes til den personlige

indkomst.

Ændringsforslaget indebærer, at det kun er ikkehævede indskud,

der, hvis

kravene i § 7, stk. 2, nr. 1

eller nr. 2,

ikke

længere kan anses for opfyldt, skal beskattes

efter § 11, stk. 3, jf. § 9, stk. 3.

Til nr. 7

Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, stilles der et

særligt krav til stemmerværdien af gratisaktier. Det er en betingelse, at de

udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier, der har størst

stemmeværdi. Denne betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i

koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2.

Dette krav kan hæmme selskabernes anvendelse af gratisaktier.

Det skyldes, at kravet i en række tilfælde kan være vanskeligt at opfylde i

selskaber med A- og B-aktier. Konsekvensen er, at medarbejdere i selskaber

med

A- og B-aktier ikke vil få glæde af ordningen. Dette er i modstrid med

intentionerne

bag lovforslaget.

Det foreslås derfor at ophæve det særlige krav i § 7 A, stk. 1,

nr. 2, 5. og 6. pkt., til stemmeværdien af gratisaktier. Ophævelsen betyder,

at

der herefter vil gælde det samme krav til gratisaktier som til købe- og

tegningsretter til aktier og medarbejderobligationer omfattet af

ligningslovens

§ 7 A. Disse krav er fastsat i ligningslovens § 7 A, stk. 2. Efter disse

regler

skal medarbejderaktierne for det første have samme rettigheder som selskabets

øvrige aktier af samme aktieklasse, og for det andet må medarbejderaktierne

ikke udgøre en særlig aktieklasse.

Til nr. 8

Efter gældende regler skal værdien af udbytteandele eller

lignende, som udloddes i form af obligationer udstedt af virksomhederne, ikke

medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst. Virksomheden kan være

såvel

et selskab som en personligt drevet virksomhed. Hvis værdien for en eller

flere

af de ansatte overstiger et årligt beløb på 1.800 kr., skal virksomheden

betale

en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800

kr.

Det er fremført, at en forhøjelse af beløbsgrænsen for

medarbejderobligationer vil medføre symmetri, således at virksomhedens

selskabsform ikke bliver afgørende for mulighederne for at tilgodese

medarbejderne med udbytteandele. Det er videre fremført, at ikkebørsnoterede

sparekasser og andelskasser kun i begrænset omfang har mulighed for at

begunstige deres medarbejdere. Derfor bør beløbsgrænsen hæves.

Det foreslås, at beløbsgrænsen for medarbejderobligationer

forholdsmæssigt forhøjes med det samme, som beløbsgrænsen for gratisaktier

forhøjes med. Det indebærer, at grænsen på 1.800 kr. forhøjes til 4.500 kr.

(i

2004). Grænsen på 4.500 kr. svarer til et grundbeløb på 2.800 kr.

(1987-niveau).

Det foreslås endvidere, at grundbeløbet på 2.800 kr.

(1987-niveau) årligt reguleres efter personskattelovens § 20. Samme

regulering

er i lovforslaget foreslået for gratisaktier.

Provenutabet ved en forhøjelse af grænsen for skattefri

tildeling af medarbejderobligationer fra de nuværende 1.800 kr. til 4.500 kr.

vil dels afhænge af, i hvilket omfang forhøjelsen vil føre til øget

anvendelse

af aflønning i form af medarbejderobligationer, dels af, i hvilket omfang det

vil medføre en større udnyttelse i beløbsstørrelser for personer, som

allerede

modtager medarbejderobligationer.

I de seneste år er der for et par tusinde personer årligt betalt

afgift af tildelte medarbejderobligationer ud over bundgrænsen. Der findes

derimod ingen oplysninger om antallet af personer, som har modtaget

medarbejderobligationer for mindre end 1.800 kr.

Der er således ikke grundlag for fuldt underbygget provenuskøn

ved den foreslåede forhøjelse af bundgrænsen.

Hvis det antages, at forhøjelsen vil medføre en stigning i

uddelingen fra 1.800 kr. op til grænsen på 4.500 kr. for halvt så mange

personer, som virksomhederne i dag betaler afgift for, skønnes den øgede

anvendelse at medføre et årligt provenutab på ca. 2 mio. kr. Hertil kommer et

umiddelbart provenutab på skønsmæssigt ca. 3 mio. kr. fra de personer, for

hvilke virksomhederne i dag betaler afgift.

Det samlede årlige provenutab skønnes således til ca. 5 mio. kr.

Heraf vedrører ca. 2 mio. kr. de kommunale skatter.

For

finansåret 2004 skønnes ændringsforslaget at medføre et provenutab på ca. 5

mio. kr.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 87

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra skatteministeren

2

Henvendelse af 20/11-03 fra Dansk Industri

3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om kommentar til Skatterevisorforeningens

bemærkninger til § 1, stk. 14, i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2 om ekstra ressourcer i forbindelse med udvidelsen

af etableringskontoordningen, til skatteministeren

5

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

20/11-03 fra Dansk Industri

6

Spm. 3 om definitionen på »et aktivt driftsselskab og

altså ikke en passiv pengeanbringelselse«, til skatteministeren

Spm. 4, om det vil blive betragtet som en »passiv

pengeanbringelse« at købe aktier i et selskab, som ejer værdipapirer, og hvor

ejeren »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, til skatteministeren

Spm. 5 om køb af aktier i et selskab, som giver grundlag

for, at aktiekøberen »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, til

skatteministeren

Spm. 6, om der ikke vil ske ligestilling mellem

etablering af personligt drevet virksomhed og køb af aktier/anparter, til

skatteministeren

Spm. 7, om der er noget til hinder for, at køberen af et

udenlandsk firma eller af aktier i en udenlandsk virksomhed umiddelbart

derefter flytter til udlandet og undviger en genbeskatning, til

skatteministeren

Spm. 8 om beregning vedr. ordningen for køb af aktier for

etableringskontomidler, til skatteministeren

Spm. 9 om genbeskatning for aktier erhvervet for

etableringskontomidler ved fraflytning fra Danmark, til skatteministeren

Spm. 10 om, hvordan man vil kontrollere, at reglen om »en

ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet« bliver omgået, til

skatteministeren

Spm. 11 om konsekvenser for genbeskatningen, hvis man

afhænder de aktier, som er erhvervet for etableringskontomidler, til

skatteministeren

Spm. 12 om, hvordan kontrollen med, at man opfylder

betingelserne, helt konkret skal foregå, til skatteministeren

Spm. 13, om lovforslaget er et led i ministerens

bestræbelser for at gøre skattereglerne mere enkle og gennemskuelige, til

skatteministeren

Spm. 14, om der er belæg for udøvede provenuskøn, eller

om disse er gætteri, til skatteministeren

Spm. 15 om en undersøgelse for at afdække omfanget af

udstedelse af gratisaktier med hensyn til typer af både virksomheder og

indkomstgrupper,

til skatteministeren

Spm. 16 om skattebesparelse, hvis maksimumbeløbet

indbygges i aflønningen, til skatteministeren

Spm. 17 om skattefrihed ved salg af gratisaktier med

fortjeneste i henhold til gældende aktieavancebeskatningsregler, til

skatteministeren

Spm. 18, om der skal fyres yderligere medarbejdere for at

dække udgifterne til systemtilretningerne i ToldSkat, til skatteministeren

Spm. 19, om kommuner og amter kompenseres for provenutab,

eller om de selv skal finde dækning herfor, til skatteministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Meddelelse om revideret tidsplan for lovforslaget

9

Henvendelse af 12/12-03 fra Finansrådet

10

Svar på spm. 1 om kommentar til Skatterevisorforeningens

bemærkninger til § 1, stk. 14, i lovforslaget, fra skatteministeren

11

Spm. 20 om, hvor mange nye virksomheder der vil blive

etableret som en direkte følge af lovforslaget, til skatteministeren

12

Spm. 21, om der fremkommer asymmetri i skattesystemet,

når tildeling af gratisaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1,

nr. 2, er skattefri hos modtageren ved tildelingen, til skatteministeren

Spm. 22, om det kun er børsnoterede selskaber med

tilhørende datterselskaber, der bruger ordningen med gratisaktier, til

skatteministeren

Spm. 23 om baggrunden for, at netop de børsnoterede

selskaber og deres datterselskaber begunstiges ved at gøre tildelingen

skattefri for modtageren og fradragsberettiget for arbejdsgiveren, til

skatteministeren

Spm. 24, om et datterselskab af et udenlandsk selskab,

der er børsnoteret i udlandet, kan uddele gratisaktier til ansatte, til

skatteministeren

Spm. 25 om eksempler på, at der efter de hidtidige regler

er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i ligningslovens § 7 A,

stk. 1, nr. 2, hvor aktien ikke er børsnoteret, til skatteministeren

Spm. 26 om eksempler på, at der efter de hidtidige regler

er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i ligningslovens § 7 A,

stk.

1, nr. 2, hvor aktien er en børsnoteret aktie i et udenlandsk moderselskab,

til skatteministeren

Spm. 27 om at belyse EU-aspektet i forslaget om udvidelse

af beløbsmaksimum for gratisaktier, til skatteministeren

13

Spm. 28, om ordningen efter ligningslovens § 7 A, stk. 1,

nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, til

skatteministeren

Spm. 29, om ordningen efter ligningslovens § 7 A, stk. 1,

nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, og hvor der kun

er ansat 1 person, til skatteministeren

14

Spm. 30 om at belyse den faktiske konsekvens af forslaget

om udvidelse af etableringskontoordningen, til skatteministeren

15

Spm. 31 om, hvorfor regeringen har valgt den foreslåede

ordning med efterfølgende beskatning af det frigivne indskud på

etableringskontoordningen til erhvervelse af aktier, til skatteministeren

16

Spm. 32, om en hovedaktionær, der er ansat i sit eget

helejede selskab, kan bruge etableringskontoordningen til udvidelse af

aktiekapitalen m.v., til skatteministeren

Spm. 33 om at belyse den faktiske konsekvens af et

eksempel, til skatteministeren

Spm. 34 om eksempel, hvor skatteyder intet af årene

2004-2011 betaler topskat, til skatteministeren

Spm. 35 om at vise den faktiske konsekvens af et

eksempel, til skatteministeren

Spm. 36 om eksempel som i spørgsmål 35, men hvor

skatteyder intet af årene 2004-2011 betaler topskat, til skatteministeren

skatteministeren

17

Spm. 37 om beskatning af etableringskontomidler i de

konkrete tilfælde, til skatteministeren

18

Svar på spm. 3 om definitionen på »et aktivt

driftsselskab og altså ikke en passiv pengeanbringelselse«, fra

skatteministeren

Svar på spm. 4, om det vil blive betragtet som en »passiv

pengeanbringelse« at købe aktier i et selskab, som ejer værdipapirer, og hvor

ejeren »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om køb af aktier i et selskab, som giver

grundlag for, at aktiekøberen »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, fra

skatteministeren

Svar på spm. 6, om der ikke vil ske ligestilling mellem

etablering af personligt drevet virksomhed og køb af aktier/anparter, fra

skatteministeren

Svar på spm. 7, om der er noget til hinder for, at

køberen af et udenlandsk firma eller af aktier i en udenlandsk virksomhed

umiddelbart

derefter flytter til udlandet og undviger en genbeskatning, fra

skatteministeren

Svar på spm. 8 om beregning vedr. ordningen for køb af

aktier for etableringskontomidler, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om genbeskatning for aktier erhvervet for

etableringskontomidler ved fraflytning fra Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om konsekvenser for genbeskatningen, hvis

man afhænder de aktier, som er erhvervet for etableringskontomidler, fra

skatteministeren

Svar på spm. 13, om lovforslaget er et led i ministerens

bestræbelser for at gøre skattereglerne mere enkle og gennemskuelige, fra

skatteministeren

Svar på spm. 14, om der er belæg for udøvede provenuskøn,

eller om disse er gætteri, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om en undersøgelse for at afdække

omfanget af udstedelse af gratisaktier med hensyn til typer af både

virksomheder og indkomstgrupper, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om skattebesparelse, hvis maksimumbeløbet

indbygges i aflønningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om skattefrihed ved salg af gratisaktier

med fortjeneste i henhold til gældende aktieavancebeskatningsregler, fra

skatteministeren

Svar på spm. 19, om kommuner og amter kompenseres for

provenutab, eller om de selv skal finde dækning herfor, fra skatteministeren

19

Svar på spm. 31 om, hvorfor regeringen har valgt den

foreslåede ordning med efterfølgende beskatning af det frigivne indskud på

etableringskontoordningen til erhvervelse af aktier, fra skatteministeren

20

Svar på spm. 21, om der fremkommer asymmetri i

skattesystemet, når tildeling af gratisaktier efter reglerne i ligningslovens

§ 7 A, stk. 1, nr. 2, er skattefri hos modtageren ved tildelingen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 22, om det kun er børsnoterede selskaber med

tilhørende datterselskaber, der bruger ordningen med gratisaktier, fra

skatteministeren

Svar på spm. 23 om baggrunden for, at netop de

børsnoterede selskaber og deres datterselskaber begunstiges ved at gøre

tildelingen skattefri for modtagere og fradragsberettiget for arbejdsgiveren,

fra skatteministeren

Svar på spm. 24, om et datterselskab af et udenlandsk

selskab, der er børsnoteret i udlandet, kan uddele gratisaktier til ansatte,

fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om eksempler på, at der efter de

hidtidige regler er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i

ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, hvor aktien ikke er børsnoteret, fra

skatteministeren

Svar på spm. 26 om eksempler på, at der efter de

hidtidige regler er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i

ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, hvor aktien er en børsnoteret aktie i et

udenlandsk moderselskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om at belyse EU-aspektet i forslaget om

udvidelse af beløbsmaksimum for gratisaktier, fra skatteministeren

21

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

22

Svar på spm. 30 om at belyse den faktiske konsekvens af

forslaget om udvidelse af etableringskontoordningen, fra skatteministeren

23

Svar på spm. 32, om en hovedaktionær, der er ansat i sit

eget helejede selskab, kan bruge etableringskontoordningen til udvidelse af

aktiekapitalen m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om at belyse den faktiske konsekvens af

et eksempel, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om eksempel, hvor skatteyder intet af

årene 2004-2011 betaler topskat, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om at vise den faktiske konsekvens af et

eksempel, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om eksempel som i spørgsmål 35, men hvor

skatteyder intet af årene 2004-2011 betaler topskat, fra skatteministeren

24

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

12/12-03 fra Finansrådet

25

Svar på spm. 2 om ekstra ressourcer i forbindelse med

udvidelsen af etableringskontoordningen, fra skatteministeren

26

Svar på spm. 10 om, hvordan man vil kontrollere, at

reglen om »en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet« bliver omgået, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om, hvordan kontrollen med, at man

opfylder betingelserne, helt konkret skal foregå, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om der skal fyres yderligere

medarbejdere for at dække udgifterne til systemtilretningerne i ToldSkat, fra

skatteministeren

27

Svar på spm. 20 om, hvor mange nye virksomheder, der vil

blive etableret som en direkte følge af lovforslaget, fra skatteministeren

28

Svar på spm. 28, om ordningen efter ligningslovens § 7 A,

stk. 1, nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, fra

skatteministeren

Svar på spm. 29, om ordningen efter ligningslovens § 7 A,

stk. 1, nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, og hvor

der kun er ansat 1 person, fra skatteministeren

29

Svar på spm. 37 om beskatning af etableringskontomidler i

de konkrete tilfælde, fra skatteministeren

30

2. udkast til betænkning

31

Spm. 38 om nærmere at redegøre for administrationen af

bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 7, til skatteministeren

Spm. 39 om, hvilken kontrol der foretages, når der til

den statslige told- og skatteforvaltning anmeldes uddeling af gratisaktier i

et ikke børsnoteret selskab, til skatteministeren

Spm. 40, om at indhente de ønskede oplysninger fra de

statslige told- og skattemyndigheder for København, Århus og Herning, til

skatteministeren

Spm. 41 om, hvorledes det ved ligningen af det

aktieudstedende selskab kan/skal kontrolleres, at indskud kan frigives, til

skatteministeren

Spm. 42, om der kun vil være en mindre resourcemæssig

belastning ved kontrol af skatteydere, til skatteministeren

Spm. 43 om, hvor store dele af den angivne

bevillingsramme til engangsudgifter til ny lovgivning der på nuværende

tidspunkt er disponeret over vedrørende finansåret 2004, til skatteministeren

Spm. 44 om, hvorledes den foreslåede genbeskatningsregel

ved ophør af skattepligt stemmer overens med de i lovforslag L 119 foreslåede

lempelser for fraflytningsbeskatning, til skatteministeren

Spm. 45, om den pågældende bestemmelse kan anses for at

være i strid med EU-retten, hvis skatteyder flytter til et EU-land, til

skatteministeren

32

Spm. 46, om reglen om gratisaktier kun bør kunne anvendes

i børsnoterede selskaber, til skatteministeren

33

Spm. 47 om ToldSkats tidsforbrug i gennemsnit pr. sag

m.v., til skatteministeren

Spm. 48, om det samme arbejde skal udføres af de

skattelignende myndigheder, når der uddeles gratisaktier, til

skatteministeren

34

Spm. 49, om en redegørelse for proceduren til kontrol af

frigivelse af en etableringskonto hos pengeinstitut og ligningsmyndighed, til

skatteministeren

Spm. 50 om, at eneaktionæren i et eneejet holdingselskab

hvert år kan tildele sig selv gratisaktier til en værdi af kr. 20.000, til

skatteministeren

Spm. 51 om at bekræfte, at dette giver et skattefrit

tilskud på de nævnte beløb, til skatteministeren

Spm. 52, om selskabet hvert år kan uddele gratisaktier

til alle ansatte, til skatteudvalget

35

Svar på spm. 39 om, hvilken kontrol der foretages, når

der til den statslige told- og skatteforvaltning anmeldes uddeling af

gratisaktier i et ikke børsnoteret selskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om at indhente de ønskede oplysninger fra

de statslige told- og skattemyndigheder for København, Århus og Herning, fra

skatteministeren

Svar på spm. 41 om, hvorledes det ved ligningen af det

aktieudstedende selskab kan/skal kontrolleres, at indskud kan frigives, fra

skatteministeren

Svar på spm. 42, om der kun vil være en mindre

resourcemæssig belastning ved kontrol af skatteydere, fra skatteministeren

36

Svar på spm. 43 om, hvor store dele af den angivne

bevillingsramme til engangsudgifter til ny lovgivning der på nuværende

tidspunkt er disponeret over vedrørende finansåret 2004, fra skatteministeren

37

Svar på spm. 38 om nærmere at redegøre for

administrationen af bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 7, fra

skatteministeren

Svar på spm. 44 om, hvorledes den foreslåede

genbeskatningsregel ved ophør af skattepligt stemmer overens med de i

lovforslag L 119 foreslåede lempelser for fraflytningsbeskatning, fra

skatteministeren

Svar på spm. 45, om den pågældende bestemmelse kan anses

for at være i strid med EU-retten, hvis skatteyder flytter til et EU-land,

fra skatteministeren

38

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

Bilag 2

Spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 3:

Hvad er definitionen på »et aktivt driftsselskab og altså ikke

en passiv pengeanbringelse«? Kan det f.eks. være køb af aktier i et selskab,

som ejer en ikkeafskrivningsberettiget udlejningsejendom, hvor ejeren »yder

en

ikke uvæsentlig arbejdsindsats« som vicevært?

Svar:

Efter lovforslaget er det bl.a. et krav, at aktierne skal være i

et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af

fast

ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det er

endvidere

et krav, at den pågældende deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet

i

ikke uvæsentligt omfang.

Ved et selskab, der anses for et aktivt driftsselskab, der

således ikke foretager passiv pengeanbringelse, forstås, at selskabets

virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom,

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Der er tale om et

selskab, der foretager passiv pengeanbringelse, hvis mindst 50 pct. af

selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra virksomhed af denne

karakter,

eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af

selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Afgrænsningen svarer

til den afgrænsning, der findes andre steder i skattelovgivningen,

eksempelvis

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, om succession ved

familieoverdragelse

og overdragelse til nære medarbejdere.

I den situation, hvor kontohaveren anskaffer aktier i et

selskab, hvis virksomhed består i udlejning af eksempelvis en

ikkeafskrivningsberettiget ejendom, må det antages, at mindst 50 pct. af

selskabets

indtægter stammer fra udlejningen af ejendommen, eller at handelsværdien af

selskabets udlejningsejendom udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede

aktiver. Dette betyder, at etableringskontoindskud allerede af den grund ikke

kan anvendes til aktiekøb i den situation, der beskrives i spørgsmålet. Det

ændrer ikke herpå, at aktionæren yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i

selskabet

som vicevært.

Spørgsmål 4:

Vil det blive betragtet

som »passiv pengeanbringelse« at købe aktier i et selskab, som ejer

værdipapirer,

hvor »ejeren yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats« gennem en løbende

forvaltning af de pågældende værdipapirer?

Svar:

Det er som anført i svaret på spørgsmål 3 bl.a. en betingelse

for, at en kontohaver kan anvende etableringskontoindskud til køb af aktier i

et selskab, at selskabet ikke i overvejende grad består i udlejning af fast

ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

I den situation, hvor kontohaveren køber aktier i et selskab,

hvis virksomhed består i at eje værdipapirer, må det typisk antages, at

mindst

50 pct. af selskabets indtægter stammer fra afkastet fra værdipapirerne,

eller

at handelsværdien af selskabets værdipapirer udgør mindst 50 pct. af

selskabets

samlede aktiver. Dette betyder, at etableringskontoindskud allerede af den

grund ikke kan anvendes til aktiekøb i den situation, der beskrives i

spørgsmålet. Det ændrer ikke herpå, at aktionæren yder en ikke uvæsentlig

arbejdsindsats i selskabet med løbende at forvalte værdipapirerne.

Spørgsmål 5:

Såfremt der købes aktier i et selskab, som ejer en betydelig

portefølje af værdipapirer, og der samtidig er en mindre erhvervsaktivitet i

selskabet, som giver grundlag for, at aktiekøberen »yder en ikke uvæsentlig

arbejdsindsats« i relation til denne erhvervsaktivitet, vil man da kunne få

frigjort etableringskontomidler til hele købet?

Svar:

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 3, er det en

betingelse

for at anvende etableringskontoindskud

til køb af aktier, at dette selskab ikke i overvejende grad består i

udlejning

af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det

afgørende er, hvor stor andelen

vedrørende

såkaldt passiv pengeanbringelse udgør af selskabets

samlede

indtægter eller aktiver.

I det tilfælde, hvor et

selskab ejer en betydelig portefølje af værdipapirer og samtidig har en

mindre

erhvervsaktivitet, må det typisk antages, at mindst 50 pct. af selskabets

indtægter stammer fra afkastet fra værdipapirerne, eller at handelsværdien af

selskabets værdipapirer udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede aktiver.

Det

betyder, at etableringskontoindskud allerede af den grund ikke kan anvendes

til

køb af aktier i selskabet. Det ændrer ikke herpå, at aktionæren yder en ikke

uvæsentlig

arbejdsindsats vedrørende den mindre erhvervsaktivitet i selskabet.

Spørgsmål 6:

Kan det bekræftes, at der ikke – som angivet i lovforslagets

bemærkninger – vil ske en ligestilling mellem etablering af personligt

drevet

virksomhed og køb af aktier/anparter, da der kun kan frigives beløb fra

etableringskontoen til afskrivningsberettigede aktiver eller

fradragsberettigede udgifter, hvorimod der ikke ved købet af aktier er et

tilsvarende krav.

Svar:

Det er efter lovforslaget ikke et krav, at det selskab, som

kontohaveren anvender sine etableringskontoindskud til at købe aktier i, skal

anskaffe afskrivningsberettigede aktiver eller afholde fradragsberettigede

udgifter. Det vil dog være sjældent, at et selskab, der i overvejende grad

udøver en erhvervsmæssig aktivitet, ikke anskaffer afskrivningsberettigede

aktiver eller afholder fradragsberettigede udgifter.

Formålet med forslaget om, at etableringskontoindskud skal kunne

anvendes til køb af aktier, har været så vidt muligt at skabe samme

skattemæssige vilkår for iværksætterne, uanset om iværksætteren vælger at

etablere sin virksomhed i personligt regi eller i selskabsform.

Som etableringskontoloven er udformet i dag, har den til formål

at flytte afskrivninger frem i tid i forhold til anskaffelsen af

afskrivningsberettigede aktiver. Det er derfor naturligt, at

etableringskontoloven

forudsætter, at den, der får fradrag for indskuddene, etablerer virksomheden

i

personligt regi. Det er ikke på samme måde naturligt, at

etableringskontoindskud,

der anvendes i et selskab, kan anvendes til forlods afskrivning på de

aktiver,

som selskabet anskaffer. Det ville i givet fald indebære, at en skattemæssig

disposition hos ét skattesubjekt, nemlig den, der får fradrag for

indskuddene,

skulle tillægges skattemæssig virkning hos et andet skattesubjekt, nemlig

selskabet. Anskaffelsessummen for de aktiver, som selskabet anskaffer, skulle

nedsættes, når kontohaveren køber aktier i selskabet for sine

etableringskontoindskud. Det ville give anledning til såvel tekniske som

principielle problemer at fastsætte sådanne regler.

Det er disse problemer, der har været grunden til, at

lovforslaget indeholder en anden model for sidestilling af køb af en

personligt

ejet virksomhed og et selskab. Den helt afgørende fordel ved lovforslaget er,

at de skattemæssige virkninger holdes hos den person, der har foretaget

fradrag

for indskuddet.

Spørgsmål 7:

Er der noget til hinder for, at køberen af en udenlandsk

virksomhed eller af aktier i en udenlandsk virksomhed, som får frigivet

midler

til disse køb fra en etableringskonto, umiddelbart derefter flytter til

udlandet og herigennem undviger en genbeskatning såvel i Danmark som i

udlandet.

Svar:

Efter lovforslaget kan etableringskontoindskud anvendes til

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet og til køb af aktier

i

et selskab i udlandet.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, der har anvendt

etableringskontoindskud til etablering af virksomheden, herefter flytter til

udlandet, vil der ske beskatning af den selvstændigt erhvervsdrivende efter

de

samme regler, som skal anvendes, når en selvstændigt erhvervsdrivende ikke

har

anvendt etableringskontoindskud til anskaffelse af aktiverne. Når den fulde

skattepligt for den selvstændigt erhvervsdrivende ophører, eller når denne

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, vil der ske

fraflytningsbeskatning. Fraflytningsbeskatningen sker ved, at de

skatterelevante aktiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet.

Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet,

dog

højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen. Fraflytningsbeskatningen

sikrer, at også i det tilfælde, hvor etableringskontoindskud er anvendt til

forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver, vil der ske

genbeskatning af kontohaverens fradrag for de foretagne indskud ved, at de

genvundne afskrivninger på aktiverne bliver større, sammenlignet med en

situation, hvor den afskrivningsberettigede anskaffelsessum ikke er nedsat

med

forlods afskrivninger. Det er en betingelse for fraflytningsbeskatning, at

der

er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har

beskatningsretten

til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er

tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil der i disse tilfælde ikke

ske

fraflytningsbeskatning. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan dermed ikke

undvige beskatning i Danmark ved umiddelbart efter etablering af virksomheden

at flytte til udlandet.

Når kontohaveren anvender etableringskontoindskud til køb af

aktier i et selskab i udlandet og kontohaverens skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, inden der er

sket fuld genbeskatning af fradrag for indskuddene, medregnes resterende

procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori

skattepligten

ophører. Det indebærer, at den pågældende aktionær ikke kan undvige

genbeskatning i Danmark af de fradrag, der tidligere er foretaget, ved

umiddelbart efter aktiekøbet at flytte til udlandet.

Spørgsmål 8:

Til vurdering af, om det vil være attraktivt at benytte

ordningen til køb af aktier for etableringskontomidler for en skatteyder, som

fortsat vil være skattepligtig til Danmark, ønskes opstillet en beregning,

hvor

det forudsættes, at der anvendes 1 mio. kr. i nutidsværdi, som er opsparet

gennem en 5-års-periode, og at man derefter bliver genbeskattet som personlig

over en 10-års-periode med henholdsvis bundskat, mellemskat og topskat. Hvor

store skattetab henholdsvis skattegevinster vil der være for den pågældende

skatteyder

efter 10 år?

Svar:

Det antages, at der anvendes etableringskontomidler på 1 mio.

kr. i nutidsværdi til køb af aktier, og at nutidsværdien af de hidtil opnåede

skattefradrag udgør 333.000 kr. Satserne for fradrag i indkomst antages at

udgøre 33,3 pct. i hele indskudsperioden. Ifølge lovforslaget skal

genbeskatningen ske med 60 pct. af de anvendte etableringskontomidler fordelt

over en 10-årig periode med 6 pct. årligt, såfremt opsparingen af midlerne er

sket i 2002 og senere. Nutidsværdien af den samlede genbeskatningsindkomst

vil

på denne baggrund udgøre ca. 486.600 kr. En person, der betaler bundskat i

10-års-perioden, vil opnå en samlet skattebesparelse på ca. 144.200 kr.

–

udregnet som skattefradraget fratrukket genbeskatningen på 188.800 kr. En

person, som betaler hhv. mellemskat og topskat i 10-årsperioden, har opnået

det

samme skattefradrag, men vil som følge af højere genbeskatning opnå en mindre

samlet skattebesparelse på hhv. ca. 115.000 kr. og ca. 42.500 kr. Der er her

set bort fra evt. tab eller gevinster på aktieinvesteringen.

Spørgsmål 24:

Kan ministeren bekræfte, at et datterselskab af et udenlandsk

selskab, der er børsnoteret i udlandet, kan uddele gratisaktier til ansatte i

dette udenlandske selskabs danske datterselskaber, men at dette medfører, at

det danske datterselskab ikke får fradrag for uddelingen, da den foretages af

det udenlandske moderselskab?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at det ønskes belyst, om et selskab,

der er ejet af et udenlandsk moderselskab, kan tildele gratisaktier til de

ansatte i et andet selskab ejet af samme moderselskab, dvs. spørgsmålet er,

om

et selskab kan give gratisaktier til de ansatte i et søsterselskab.

Et

selskab kan tildele

gratisaktier til egne ansatte eller ansatte i selskabets datterselskab eller

datterdatterselskaber.

Et datterselskab, der er ejet af et udenlandsk moderselskab, kan således ikke

tildele gratisaktier til de ansatte i et andet datterselskab, der ejes af

moderselskabet, fordi der ikke er tale om et moder/datterselskabsforhold.

Det kan i øvrigt oplyses, at et udenlandsk moderselskab kan

tildele gratisaktier til ansatte i et dansk datterselskab. Konsekvensen er,

at

det danske datterselskab ikke har fradrag for de tildelte gratisaktier. Det

skyldes, at det ikke er datterselskabet, der har tildelt aktierne. Hvis

datterselskabet imidlertid betaler en godtgørelse til moderselskabet, vil

datterselskabet have fradrag for et beløb svarende til den betalte

godtgørelse,

idet betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift.

Spørgsmål 28:

Kan ordningen efter ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 2, bruges i

et selskab, der ejes af en hovedaktionær, og hvor der kun er ansat 3

personer:

hovedaktionæren, dennes ægtefælle og dennes barn?

Svar:

Efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, er det en betingelse, at

adgangen til at erhverve gratisaktier efter ligningslovens § 7 A, stk.1, nr.

2,

står åben for alle ansatte i selskabet. Der gælder ikke noget krav om, at de

ansatte ikke må være i familie med hinanden, eller at de ansatte ikke må være

i

familie med hovedaktionæren.

Ordningen vil derfor kunne anvendes i det tilfælde, hvor

selskabet har tre ansatte, der er hovedaktionæren, dennes ægtefælle og barn.

Det kræver, at de pågældende familiemedlemmer kan anses for at være ansat i

selskabet, og at adgangen til erhverve gratisaktier står åben for alle tre

ansatte familiemedlemmer.

Spørgsmål 49:

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 12, jf. L 87 – bilag

26, m.fl. bedes der givet en nærmere redegørelse for proceduren til kontrol

af

frigivelse af en etableringskonto hos pengeinstitut og ligningsmyndighed, når

der efter reglerne i lovforslaget for fremtiden sker frigivelse af indskud på

etableringskonto til anskaffelse af aktier.

Det bedes herunder oplyst:

a) Hvilken kontrol skal pengeinstituttet foretage for, at

skatteyder kan hæve det indskudte beløb?

b) Under hvilken form fremsender pengeinstituttet oplysninger

til skattemyndighederne om den foretagne hævning og kontrollen af

forudsætningerne for hævningen?

c) Hvilke oplysninger har skatteyders ligningsmyndighed til

kontrol af, om frigivelsen er sket korrekt (det vil sige, hvilke krav vil man

stille til skatteyder ved indsendelse af selvangivelsen for det år, hvor

frigivelsen til køb af aktier er foretaget)?

d) Hvilke kontrolforanstaltninger skal skatteyders

ligningsmyndighed foretage i frigivelsesåret, herunder af anskaffelsessum for

aktier, opfyldelse af ejerandelskrav, opfyldelse af arbejdskrav, kravene til

selskabet om ikke at være et pengetankselskab?

e) Hvilke kontrolforanstaltninger skal skatteyders

ligningsmyndighed foretage i året efter frigivelsesåret, herunder opfyldelse

af

ejerandelskrav, opfyldelse af arbejdskrav, kravene til selskabet om ikke at

være et pengetankselskab, medregning af 1/10 af det frigivne beløb i

personlig

indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), jf. bestemmelsen i

etableringskontolovens

§ 7, stk. 11?

f) Hvilke kontrolforanstaltninger skal skatteyders

ligningsmyndighed foretage i de efterfølgende 9 år efter frigivelsesåret,

herunder kontrol af opfyldelse af medregning af 1/10 af det frigivne beløb i

personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), jf. bestemmelsen i

etableringskontolovens § 7, stk. 11? Det bedes herunder oplyst, om der bliver

indrettet et særskilt felt på selvangivelsen til dette beløb, om dette beløb

vil være fortrykt på denne selvangivelse og om ligningsmyndighederne

automatisk

vil få oplyst, at der skal medregnes det pågældende beløb.

g) Oplysning om, hvorledes skatteyders ligningsmyndighed skal kontrollere,

om der i de efterfølgende 10 år fra frigivelsen af indskud sker ophør af

skattepligt, herunder om der automatisk i udsøgningssystemet vil ske

udsøgning

ved skattepligtsophør.

h) Oplysning om, hvorledes skatteyders ligningsmyndighed skal

kunne sikre, at der bliver betalt fraflytningsskat af det frigivne beløb,

herunder om der om fornødent kan foretages udlæg i aktien, der er anskaffet

for

det frigivne beløb.

i) Om ministeren efter besvarelsen af dette spørgsmål vil

fastholde, at den nødvendige kontrol ikke er ressourcekrævende af nogen

betydning.

Svar:

Til delspørgsmål

a) og b)

kan det oplyses, at efter etableringskontolovens § 5, stk. 1, kan

pengeinstitutterne

først udbetale midlerne, når kontohaveren har udfyldt et særligt skema til

pengeinstituttet. Pengeinstituttet skal sikre sig, at samtlige rubrikker er

udfyldt, herunder at blanketten er underskrevet. Kontohaver underskriver

under strafansvar efter

etableringskontolovens § 11 B. Skemaet opbevares i pengeinstituttet i 5 år og

kan rekvireres af skattemyndighederne.

Bankerne skal hvert år indberette hævninger. For hver kontohaver

indberettes kontonummer, cpr. nr., hævedatoer og

størrelsen af hvert enkelt beløb mv. Det er

hensigten, at det særskilt skal oplyses, når etableringen sker ved køb af

aktier. Indberetningen sker primært på EDB-medie.

For delspørgsmål c) kan det oplyses, at der ikke er mulighed for

at udvide den fortrykte selvangivelse med flere felter, hvorfor den udvidede

selvangivelse skal anvendes. Den udvidede selvangivelse indeholder ikke

fortrykte beløb. Den udvidede selvangivelse vil blive tilføjet en særskilt

rubrik,

som skal udfyldes, når der skal ske genbeskatning efter denne lov. Samtidig

indføres et særligt kontrolfelt, som kommunen udfylder i forbindelse med

ligningen.

Dette kontrolfelt udgør, sammen med indberetningerne fra pengeinstituttet,

grundlaget for maskinel kontrol og udsøgning både for etableringsåret og de

efterfølgende 9 år, herunder i forbindelse med ophør af skattepligt.

For delspørgsmål d) og e) kan det oplyses at, kontrollen

gennemføres ved den koordinering mellem personligningen og

selskasbsligningen,

som sker ved ligning af hovedaktionærer og deres selskaber.

Ligningsmyndigheden

kan indhente dokumentation for købet af aktierne. Med hensyn til kontrollen

af, om der er medregnet 1/10 af det frigivne beløb i personlig indkomst,

henvises til besvarelsen af delspørgsmål c).

For delspørgsmål f) og g) henvises til besvarelsen i

delspørgsmål c).

Til delspørgsmål h) kan det oplyses, at der som nævnt ved besvarelsen

af delspørgsmål c) foretages udsøgning ved skattepligtsophør. Muligheden for

at foretage udlæg for en forfalden fraflytningsskat er begrænset til udlæg

i

skatteyders aktiver her i landet,

herunder udloddet udbytte. Er en person fraflyttet Danmark, og skal der

foretages inddrivelse af forfaldne rater i udlandet efter fraflytningen, er

muligheden for inddrivelse afhængig af enten den

dobbeltbeskatningsoverenskomst

Danmark har indgået med bopælslandet, eller EU’s

inddrivelsesdirektiv, der finder anvendelse

for medlemslandene i EU.

Delspørgsmål i) Det er fortsat min opfattelse, at undersøgelsen

vedrørende anskaffelse af aktier for etableringskontomidler ikke vil være

væsentlig mere ressourcekrævende end undersøgelsen vedrørende anskaffelse af

aktiver i en personlig virksomhed. Der henvises i øvrigt

til besvarelsen af spørgsmål 41 og 42 som

blev stillet, jf. L 87 – bilag 31.

Spørgsmål 50:

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 28 og 29, jf. L 87 –

bilag 29, bedes det bekræftet, at eneaktionæren i et eneejet holdingselskab

hvert år kan tildele sig selv gratisaktier til en værdi af 20.000 kr.,

hvorved

hans skattemæssige anskaffelsessum for aktiebeholdningen (samtlige aktier)

forøges med 20.000 kr. og selskabet samtidig får fradrag for de pågældende

20.000 kr.

Svar:

Efter lovforslaget kan et selskab tildele aktier på op til

20.000 kr. årligt pr. ansat uden, at den ansatte skal medregne værdien heraf

til den skattepligtige indkomst.

Selskabet kan

fratrække udbytteandele, der udloddes til selskabets ansatte, som en

driftsomkostning efter statsskattelovens § 6. Selskabet har derimod ikke

fradrag for udbytteandele, der udloddes til de ansatte i et datterselskab.

Det vil sige, at det er en betingelse for holdingselskabets fradragsret for

udgiften, at den pågældende er ansat i holdingselskabet.

Når den ansatte tildeles aktier i et selskab, hvori den

pågældende ansatte i forvejen har aktier, forøges anskaffelsessummen for den

ansattes aktiebeholdning. Det er anskaffelsessummen for hele

aktiebeholdningen,

der forøges.

Spørgsmål 51:

Kan ministeren bekræfte, at dette giver et skattefrit

tilskud på følgende beløb:

Mindrebeskatning af aktierne:

43 % af 20.000 kr.

8.600 kr.

Værdien af fradraget i selskabet

30 % af 20.000 kr.

6.000 kr.

- beskatning ved salg af aktierne

eller likvidation af selskabet 43 %

2.580 kr.

3.420 kr.

Årligt nettoprovenu efter skat ER SKAT

11.420 kr.

Svar:

Det beregnede tal for nettoprovenuet efter skat kan ikke

bekræftes. Der tages udgangspunkt i, at tildeling af gratisaktier på 20.000

kr.

modsvares af en mindre løn på 20.000 kr. Den ansatte sparer herved

indkomstskat

af beløbet. Den ansattes besparelse ved at få gratisaktier i stedet for løn

afhænger

således af dennes marginalskattesats. For en person, der betaler bundskat, er

besparelsen på ca. 8.600 kr. For en mellemskatteyder udgør besparelsen ca.

9.800 kr., og for en topskatteyder er besparelsen ca. 12.600 kr.

Selskabet har fradag for

udgiften til gratisaktier som en driftsomkostning. For selskabet gør det

således ikke nogen forskel med hensyn til fradragsretten, om det udbetaler

løn

eller tildeler gratisaktier til den ansatte. Det er derfor misvisende, sådan

som spørgeren har gjort det i spørgsmålet, at indregne skatteværdien af

selskabets fradrag for tildelte gratisaktier ved opgørelsen af ejerens

gevinst.

Jeg vil overlade det til

spørgeren, at kalde den ansattes skattebesparelse for et skattefrit tilskud.

Det er velkendt og tilsigtet, at den ansatte opnår en skattebesparelse ved at

modtage gratisaktier. Formålet med den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen

er at gøre det mere attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere

af

deres arbejdsplads til glæde for aktiekulturen.

Spørgsmål 52:

I fortsættelse af besvarelse af spørgsmål 28 og 29 bedes det

bekræftet, at i de tilfælde, hvor alle ansatte i et selskab er aktionærer i

selskabet, kan selskabet hvert år tildele gratisaktier til alle ansatte, og

at

den økonomiske fordel for hver af de ansatte efter skat

er det under spørgsmål 51 anførte beløb på

11.420 kr.

Svar:

Det kan bekræftes, at den skattebesparelse, som en

eneaktionær

kan opnå, jf. svaret ovenfor

på spørgsmål på 51, vil alle ansatte i selskabet opnå, såfremt de tager imod

tilbuddet om at erhverve gratisaktier, og betingelserne er opfyldt. Det er i

øvrigt en betingelse for at etablere en ordning med gratisaktier, at adgangen

til at erhverve gratisaktier står åben for alle ansatte i selskabet.

Spørgsmål 53:

I fortsættelse af skatteministerens svar på spørgsmål 51, jf. L

87 – bilag 43, bedes bekræftet, at følgende opstilling over de

økonomiske

fordele ved udstedelse af gratisaktier til en aktionær, der ejer hele

aktiekapitalen

i selskabet, er retvisende:

Ved udstedelse af gratisaktier til en værdi af 20.000 kr. til

eneaktionæren opnås følgende:

Aktionæren – der ejer hele aktiekapitalen – vil fortsat

eje den samlede aktiekapital, men hans skattemæssige anskaffelsessum hertil

er

nu 20.000 kr. større.

Selskabet får et fradrag på 20.000 kr.

Der foregår ved dette ingen pengemæssige transaktioner

mellem selskabet og aktionæren.

Selskabet kan nu udlodde den sparede skat på 6.000 kr.

til aktionæren. Denne skal i så fald betale 43 pct. i skat heraf, hvis der i

øvrigt er modtaget udbytte.

Aktionæren får altså 6.000 kr. ÷ skatten heraf 43 pct.:

2.580 kr. = 3.420 kr. til rådighed.

Selskabet har samme egenkapital, som hvis der ikke var

udstedt gratisaktier. Selskabet har nemlig udloddet sin skattefordel på 6.000

kr.

Den direkte kontante fordel for aktionæren er altså de

3.420 kr. efter skat.

Desuden vil aktionæren ved senere afhændelse af

aktierne få nedsat sin skat af aktieavancen med skatten af den forøgede

afståelsessum på 20.000 kr.: 43 pct. af 20.000 kr. = 8.600 kr. Hvornår dette

beløb konkret spares, afhænger af afståelsestidspunktet for aktierne.

Ved transaktionen er der ikke opnået nogen yderligere

opsparing i selskabet, investering i aktier og lign., eller andet

samfundsnyttigt formål. Der er blot sket en tildeling af et skattefrit beløb

fra statskassen til hovedaktionæren.

Svar:

Opstillingen i spørgsmålet over de økonomiske fordele ved

tildeling af gratisaktier til en ansat eneaktionær i selskabet indeholder en

uddybende forklaring af det taleksempel, der er indeholdt i spørgsmål 51.

Gratisaktieordningen har til formål at begunstige den ansatte

skattemæssigt ved at fritage værdien af de tildelte medarbejderaktier for

indkomstbeskatning. Skattebesparelsen afhænger af den ansattes

marginalskattesats, jf. svaret på spørgsmål 51.

Taleksemplet er beregningsteknisk set retvisende. Den økonomiske

fordel for den ansatte, der fremgår af taleksemplet, opnås dog ikke kun i de

tilfælde, hvor selskabet kun har én ansat. Alle ansatte i et selskab, der

modtager gratisaktier, opnår en sådan skattefritagelse uanset, om selskabet

kun

har én ansat eller eksempelvis 1.000 ansatte.

Det er ikke udtryk for optimal økonomisk adfærd, når aktionæren

som anført i spørgsmålet foretager udtræk fra selskabet i form af udbytte på

20.000 kr. Det er således svært ud fra en økonomisk betragtning at se

formålet

med, at selskabet skulle udlodde udbytte på 20.000 kr., når det som

hovedregel,

afhængigt af den ansattes marginalskat, kan nøjes med et mindre beløb for, at

den ansatte aktionær efter skat

skal

være lige så godt stillet som ved at få udbetalt en løn på 20.000 kr. Ud fra

en

økonomisk betragtning er det en klogere disposition, hvis selskabet lader de

sparede

udgifter, når den ansatte tildeles gratisaktier og stilles ligeså godt som

ved

at få løn, stå i selskabet i stedet for at udlodde hele selskabets besparelse

som udbytte. Dette er illustreret i svaret på spørgsmål 46.

Når det i svaret på spørgsmål 51 er anført, at det anførte tal

for nettoprovenuet efter skat ikke kunne bekræftes, var grunden således for

det

første den, at der blev taget udgangspunkt i en situation, hvor selskabet

ikke

udbetalte værdien af selskabets fradrag for tildeling af gratisaktier som

udbytte,

men lod selskabets besparelse ved at konvertere løn til gratisaktier blive

stående i selskabet, jf. ovenfor. Dette giver en udvidelse eller bedre

forrentning af kapitalen og dermed et større nettooverskud i selskabet.

Herved

bliver aktionærens gevinst lidt større end marginalskatten. For det andet var

grunden den, at jeg finder det misvisende at indregne skatteværdien af

selskabets fradrag for tildelte gratisaktier. Også ved udbetaling af løn har

selskabet således fradrag for udgiften, hvilket giver den samme skatteværdi i

selskabet som ved tildeling af gratisaktier.

Det er fortsat min opfattelse, at gratisaktieordningen giver

mulighed for at fremme investeringerne i selskaberne over en lang

tidshorisont.

Etablering af et skattemæssigt incitament til fremme af investeringerne bør

efter

min opfattelse ikke forbeholdes selskaber med mange ansatte, men incitamentet

bør være til stede i alle selskaber.

Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at det

allerede i dag er muligt at tildele gratisaktier til ansatte i

hovedaktionærselskaber, herunder også hvis selskabet kun har en eneaktionær

som

ansat.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 29

(L 87 - bilag

28) har vi ingen oplysninger om, at

det i dag faktisk

forekommer. Vurderingen er, at hvis det forekommer, er omfanget ret

begrænset.

Forslaget går ud på, at der kan tildeles

gratisaktier på 20.000 kr. mod i dag kun 8.000 kr. Selvom beløbet er 2½ gange

så stort som i dag, drejer det sig dog om et relativt beskedent beløb, hvor

indkomstskattefritagelsen

af forhøjelsen for en topskatteyder beløber sig til ca. 7.550 kr. årligt.

Skattefritagelsen skal imidlertid ses i lyset

af, at der også er udgifter for selskabet forbundet med at etablere

en gratisaktieordning, dels i form af interne

omkostninger i selskabet, dels eksterne omkostninger f. eks. til revisor. I

den

undersøgelse om nye vilkår for tildeling af gratisaktier, som Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har foretaget, og

som

jeg omtalte i svaret på spørgsmål 15 (L 87 - bilag 18), blev selskaberne bedt

om at vurdere de udgifter, de har haft i forbindelse med etablering af en

gratisaktieordning. Det fremgår, at selskaberne under ét havde et tidsforbrug

på ca. 150 timer og udgifter på knap 40.000 kr. på etableringen af

gratisaktieordningen. Hertil kommer de løbende omkostninger. Det er ikke

muligt

at vurdere størrelsen af de udgifter, der er forbundet med tildeling af

gratisaktier i hovedaktionærselskaber. Udgifterne må dog nok antages at være

noget lavere, hvis der kun er én ansat.

Det er således min samlede opfattelse, at den

ifølge spørgeren ubegrundede skattemæssige fordel, der er forbundet med at

tildele gratisaktier til ansatte i hovedaktionærselskaber, er forholdsvis

beskeden.

Spørgsmål 60:

Det bedes i fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 50

bekræftet, at i de tilfælde, hvor en eneaktionær ejer et driftsselskab gennem

et holdingselskab og der i holdingselskabet kun er ansat eneaktionæren, kan

reglerne om gratisaktier bruges i holdingselskabet til uddeling til

eneaktionæren, medens det ikke er nødvendigt at uddele gratisaktier til de

ansatte i driftsselskabet.

Svar:

Det kan bekræftes. Der gælder ikke noget krav om, at et

moderselskab, der tildeler gratisaktier til de ansatte i moderselskabet, skal

tildele gratisaktier til de ansatte i datterselskabet som betingelse for

tildeling af gratisaktier til de ansatte i moderselskabet. Det ændrer ikke

herpå, at moderselskabet kun har én ansat, der samtidig er eneaktionær i

selskabet.

Der henvises i øvrigt til svaret ovenfor på spørgsmål 53.

Spørgsmål 61:

I bemærkningerne til lovforslaget og i svaret på spørgsmål 51,

jf. L 87 - bilag 43, oplyser ministeren, at formålet med den forhøjede

bundgrænse er at gøre det attraktivt for almindelige lønmodtagere at være

medejere af deres arbejdsplads til glæde for aktiekulturen. Kan ministeren

oplyse, om disse i sig selv udmærkede formål opnås, hvis det tillades, at der

kan uddeles gratisaktier

i selskaber, hvor der f.eks. kun er ansat hovedaktionær, ægtefællen samt et

barn?

Svar:

Det glæder mig at konstatere, at spørgeren synes at dele

regeringens opfattelse af, at initiativer, der har til formål at gøre det

attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere af deres

arbejdsplads

og dermed styrke aktiekulturen, er fornuftige.

Det er min opfattelse, at gratisaktieordningen skal kunne

anvendes i alle selskaber. Jeg kan derfor ikke gå ind for, at

gratisaktieordningen skal være afhængig af, hvor mange ansatte selskabet har,

om den ansatte allerede ejer aktier i selskabet, eller om der er

familiemæssige

relationer mellem de ansatte og aktionærerne. I dag findes der ikke

begrænsninger af den karakter, og en forhøjelse af beløbsgrænsen med 12.000

kr.

kan efter min opfattelse ikke begrunde sådanne begrænsninger.

Små, familieejede selskaber skal efter min opfattelse således

kunne anvende gratisaktieordningen i samme omfang som eksempelvis store,

børsnoterede selskaber med mange ansatte. Hertil kommer, at det ville give

anledning til vanskelige skattemæssige afgrænsninger og komplicere

skattereglerne

yderligere, hvis der skulle fastsættes regler om udelukkelse af selskaber med

få ansatte og selskaber, hvor der er familiemæssige relationer mellem de

ansatte og selskabets aktionærer, fra at bruge ordningen.

Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at det

allerede i dag er muligt at tildele gratisaktier til ansatte i

hovedaktionærselskaber.

Der er ingen oplysninger om, hvorvidt det sker. Der er også udgifter for

selskabet forbundet med at etablere en gratisaktieordning, dels i form af

interne omkostninger i selskabet, dels eksterne omkostninger f.eks. til

revisor. Det er således min samlede opfattelse, at den ifølge spørgeren

ubegrundede skattemæssige fordel, der er forbundet med at tildele

gratisaktier

til ansatte i hovedaktionærselskaber, er forholdsvis beskeden. Der henvises

nærmere herom til svaret på spørgsmål 53.

Spørgsmål 62:

Gratisaktier skal være bundet i 7 år. Hvad er de skattemæssige

konsekvenser, hvis en eneaktionær sælger samtlige sine aktier og der f.eks.

er

gratisaktier, som kun har været ejet i 5 år?

Svar:

Det er betingelse for, at den ansatte ikke skal medregne værdien

af de tildelte aktier til den skattepligtige indkomst, at aktierne er

båndlagt

i 7 år. Hvis den ansatte sælger aktierne eksempelvis 5 år efter tildelingen,

og

afståelsen ikke skyldes, at der eksempelvis er sket tvangsindløsning af

aktierne, fører dette til, at den pågældende tildeling ikke opfylder

betingelserne for skattemæssigt at kunne anerkendes som en

medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A. Dette indebærer, at den

ansatte skal medregne værdien af tildelte gratisaktier til den skattepligtige

indkomst som løn i det år, hvori tildelingen er sket.

Spørgsmål 63:

Forslaget om gratisaktier betyder, at ansatte i selskaber får

mulighed for at få en skattelettelse, som ikke tildeles andre borgere, f.eks.

selvstændige, lønmodtagere hos selvstændige, offentligt ansatte osv. Hvad er

baggrunden for at tildele denne del af befolkningen skattebegunstigelser, som

i

sidste ende skal betales af alle skatteydere?

Svar:

Forslaget om forhøjelse af beløbsgrænsen for gratisaktier er en

udmøntning af regeringens supplerende regeringsgrundlag.

Regeringen ønsker, at Danmark skal have en stærk aktiekultur.

Som led heri ønsker regeringen, at det skal være attraktivt for almindelige

lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads. Forhøjelsen af grænsen

for

den årlige tildeling vil gøre ordningen mere attraktiv for såvel de ansatte

som

selskaberne til gavn for beskæftigelse og vækst i selskaberne.

Som det fremgår er forslaget målrettet mod ansatte i aktie- og

anpartsselskaber, og det har således ikke generelt til formål at give alle

andre skatteydere her i landet skattelettelser.

Spørgsmål 65:

Kan ministeren bekræfte, at der for hovedaktionærer vil være

mulighed for at omgå lovens formål: Lønmodtageren skal binde aktierne i 7 år,

men denne regel kan en hovedaktionær omgå ved at sælge sine »normale« aktier

til selskabet?

Vil ministeren overveje at indføre værnsregler for

hovedaktionærer?

Det kunne f.eks. være på følgende måde: Hvis der uddeles

gratisaktier til en hovedaktionær eller dennes nærmeste familie og der sker

tilbagesalg til selskabet, så skal tilbagesalgsbeløbet beskattes som

lønindkomst og ikke som udbytte.

Svar:

Efter min opfattelse er der ikke er tale om omgåelse af lovens

formål i den situation, der beskrives i spørgsmålet. De tildelte gratisaktier

er båndlagt i 7 år uanset, om den ansatte i forvejen har aktier i selskabet,

og

uanset, om den ansatte sælger andre aktier tilbage til det udstedende

selskab.

Efter min opfattelse er der således ikke noget behov for

værnregler for hovedaktionærer, som der peges på i spørgsmålet.

Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at det

allerede i dag er muligt at tildele gratisaktier til ansatte i

hovedaktionærselskaber. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt det sker. Der

er

også udgifter for selskabet forbundet med at etablere en gratisaktieordning,

dels i form af interne omkostninger i selskabet, dels eksterne omkostninger

f.

eks. til

revisor. Det er således min

samlede opfattelse, at den ifølge spørgeren ubegrundede skattemæssige fordel,

der er forbundet med at tildele

gratisaktier

til ansatte i hovedaktionærselskaber, er forholdsvis begrænset. Der henvises

til svaret på spørgsmål 53.

Spørgsmål 66:

I svaret på spørgsmål 46, jf. L 87 – bilag 40, oplyser

ministeren, at ordningen ikke inviterer til kortsigtede skattefiduser, men

derimod er en ordning, der har til formål at fremme investeringslysten i en

virksomhed over en lang tidshorisont.

Vil ministeren oplyse, om dette formål er opfyldt, hvis en

hovedaktionær lader den opnåede skattebesparelse i selskabet på kr. 6.000

udbetale i udbytte? Selskabet får ingen forøgelse af formuen, og

hovedaktionæren får efter skat kr. 3.420. Er ægtefællen og et barn ansat, kan

dette blive til et ikke ubetydeligt beløb også på kort sigt.

Vil ministeren bekræfte, at samme familie årligt »opsparer« en

senere skattelettelse ved salg af aktier på mindst 34.200 kr. (60.000 minus

43

pct. i skat = 25.800 kr.).

Svar:

Jeg kan bekræfte den tekniske beregning af skattelettelsen ved

de tre personers salg af aktierne som anført i spørgsmålet.

Det fremgår imidlertid af

svaret på spørgsmål 53, at det ikke er udtryk for optimal økonomisk adfærd,

at

selskabet udbetaler hele den opnåede skattebesparelse som udbytte til

aktionæren. I svaret på spørgsmål 46 er det belyst, at det er en klogere

disposition i stedet at lade de sparede omkostninger ved

konverteringen af lønudgifter til gratisaktier stå i virksomheden.

Dette bidrager til en udvidelse

eller bedre

forrentning af kapitalen, hvorved nettooverskuddet følgelig

bliver større i de efterfølgende år.

Hvis selskabet udbetaler hele den opnåede skattebesparelse som

udbytte, er det rigtigt, at der herved ikke sker nogen udvidelse af

aktiekapitalen og bedre forrentning af kapitalen. Dette er imidlertid i alle

tilfælde konsekvensen. Det gør således ingen forskel herpå, om selskabet kun

har én ansat hovedaktionær eller eksempelvis 1000 ansatte, eller om

selskabets

aktionær eventuelt er i familie med de ansatte.

Lignende dokumenter