Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. februar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven,
virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven
(Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af
grænsen for gratisaktier)
[Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2003 og var til 1.
behandling den 27. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 10. september 2003 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 588. Den 18.
november
2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra Dansk Industri og Finansrådet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 52 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Læs alt
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S, SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet er tilhænger af, at der skabes så gunstige
muligheder for etablering af selvstændig virksomhed som muligt. Men det er
afgørende, at det ikke – som det er sket med regeringens seneste ændring
af
etableringskontoordningen i foråret 2002 og med dette forslag – sker
gennem en
systematisk udvanding af selve etableringsbegrebet og forvridninger af
skattesystemet med åbning af nye skatteomgåelsesmuligheder og skattehuller.
Endnu en gang udviskes selve etableringsbegrebet, idet der på
trods af klare advarsler fra flere eksperter i Generationsskifteudvalget nu
åbnes mulighed for, at etableringskontomidler kan anvendes til at anskaffe
aktier.
Samtidig åbner specielt regeringens forslag om forhøjelse af
grænsen for gratisaktier til 20.000 kr. for ny skævvridning og nye
skattefiduser.
Det vil således typisk være børsnoterede selskaber, der bruger
ordningen, idet man i mindre selskaber ikke er interesseret i, at
medarbejderne
ejer for mange aktier. Det vil derfor være konkurrenceforvridende, hvis et
selskab giver noget af en forventet yderligere lønudgift som aktier. Det er i
denne forbindelse urimeligt, at medarbejdere i nogle selskaber kan få
skattefrie aktier, samtidig med at selskabet kan fratrække udgiften. Er der
f.eks. 100 medarbejdere og de får værdier for 20.000 kr. hver, er der et
fradrag på 2.000.000 kr. i selskabet.
Da regeringen samtidig forhindrer sig selv i at gennemføre en
reform af aktieavancebeskatningsloven i kraft af sit firkantede skattestop,
betyder det, at børsnoterede aktier, som er ejet i over 3 år, og hvor ejeren
holder sig under bagatelgrænsen, vil være helt skattefrie ved salg.
Socialdemokratiet noterer sig, at skatteministeren understreger,
at »det er velkendt og tilsigtet, at den ansatte opnår en skattebesparelse
ved
at modtage gratisaktier« (bilag 43, spm. 51), da det skal gavne
aktiekulturen.
Desuden mener ministeren, at åbningen af denne pengemaskine, der kan benyttes
som et skattemæssigt tagselvbord for virksomhederne, »ikke betragtes som en
ordning, der inviterer til kortsigtede skattefiduser, men derimod en ordning,
der har til formål at fremme investeringslysten i virksomhederne over en lang
tidshorisont« (bilag 40, spm. 46).
Der er altså tale om en helt bevidst politik fra regeringens
side, som med statsministerens ord vil stille store krav til virksomheders og
medarbejderes moral på skatteområdet.
Socialdemokratiet er imod denne udvikling og kan se mønsteret
fra regeringens skattepolitik på andre områder, hvor der åbnes for en
systematisk underminering af skattegrundlaget, for nye omgåelsesmuligheder og
for fup og svindel.
Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget mener, at forslaget indebærer endnu en
udvanding
af etableringskontoordningen, og muligheden for at købe aktier og anparter i
eksisterende selskaber ligner et kolossalt spekulationshul. Der gives
pludselig
mulighed for forlodsafskrivning på ellers ikkeafskrivningsberettigede aktiver
som påpeget af bl.a. Skatterevisorforeningen i dens høringssvar. Frigivelse
til
køb af aktier er udformet på et sådan måde, at selv skatteministeren vel ikke
fortsat vil påstå, at der er tale om forenkling.
Men
hovedproblemet i forslaget er udvidelsen af ordningen med gratisaktier som
endnu en gang skaber et skattehul, som fortrinsvis kan bruges af de
vellønnede.
På dette punkt er regeringens politik lige så konsekvent, som den er asocial.
Grænsen
for gratisaktier er blot penge ud af statskassen. Beløbet er
fradragsberettiget
hos arbejdsgiveren og skattefrit hos modtageren. Der er altså tale om et rent
statstilskud til denne aktieaflønning af de velstillede. Og der er oceaner af
omgåelsesmuligheder.
Socialistisk
Folkeparti har f.eks. gennem udvalgsarbejdet dokumenteret følgende eksempel:
En
aktionær ejer hele aktiekapitalen i selskabet. Han kan udstede for 20.000 kr.
gratisaktier til sig selv. Selskabet får et fradrag på 20.000 kr. Der foregår
ingen pengemæssige transaktioner mellem selskabet og aktionæren.
Selskabet
kan nu udlodde den sparede skat på 6.000 kr. til aktionæren. Denne skal i så
fald betale 43 pct. i skat heraf, hvis der i øvrigt er modtaget udbytte.
Eneaktionæren
får kvit og frit udbetalt 3.420 kr. efter skat og får samtidig
aktieavanceskatten nedsat med 8.600 kr., når han til sin tid afhænder
aktierne.
Ved
transaktionen er der ikke opnået nogen yderligere opsparing i selskabet,
investering
i aktier og lign., eller andet samfundsnyttigt formål. Der er blot sket en
tildeling af et skattefrit beløb fra statkassen til hovedaktionæren.
Det
illustrerer med al ønskelig tydelighed, at forslaget blot er endnu et i
rækken
af regeringsforslag, der gavner de velstillede, laver nye skattehuller og
spekulationsmuligheder og udhuler finansieringen af velfærdssamfundet.
Enhedslisten
er som tidligere imod lempelser af reglerne for etableringkonto og derfor
også
imod dette lovforslag, der vil give endnu flere muligheder for
skattespekulation og skubben rundt på formue og indtægter for at undgå
skattebetaling. Det påstås, at disse ændringer skulle medføre, at der
etableres
flere arbejdspladser. Hvis det skulle ske, bliver det højst hos de revisorer,
der skal hjælpe med at udnytte de nye huller.
Den
anden del af forslaget – flere skattefri aktier – er Enhedslisten
også imod.
Selv om det er en betingelse, at muligheden stilles til rådighed for alle
ansatte, vil det være sådan, at fordelen er størst for dem, der har den
højeste
indkomst. Og de, der ikke er i arbejde, har som sædvanlig ingen adgang til de
skattefordele, regeringen strøer ud, fortrinsvis til de velbjærgede, mens der
samtidig skæres ned på velfærden. I forlængelse heraf er Enhedslisten også
imod
den forhøjelse af grænsen for medarbejderobligationer, som skatteministeren
er
fremkommet med i løbet af udvalgsbehandlingen.
Vedrørende
ændringsforslagene er Enhedslisten opmærksom på, at der er enkelte
bestemmelser, der mindsker faren for misbrug, men samlet set gør
ændringsforslagene lovforslaget værre end det oprindelige. Derfor stemmer
Enhedslisten imod de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af V, DF og KF:
Til titlen
1)
I undertitlen indsættes efter
»gratisaktier« ordene: »og medarbejderobligationer«.
[Ændring af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslagets
forhøjelse af beløbsgrænsen for medarbejderobligationer]
Til § 1
2)
I den under
nr. 18
foreslåede affattelse af
§
7, stk. 2, nr. 2,
ændres »i væsentligt omfang til:« »i overvejende grad«,
og »væsentlighedsbedømmelsen« ændres 4 steder til: »bedømmelsen«.
[Sproglige tilpasninger vedrørende afgrænsningen af, hvornår et
selskab anses for at have mange finansielle aktiver]
3)
I den under
nr. 18
foreslåede affattelse af
§
7, stk. 2, nr. 3,
ændres »som led i en skattefri fusion efter
fusionsskatteloven« til: »som led i en skattefri
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
efter fusionsskatteloven«.
[Krav om, at aktierne heller ikke må være anskaffet som led i
en skattefri spaltning eller tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven]
4)
Det under
nr. 20
foreslåede
§ 7, stk.
11
,
7. pkt.,
affattes således:
»Tilsvarende gælder, såfremt betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1
eller 2,
inden for de 2 første år efter
anskaffelsen af aktierne og anparterne ikke længere kan anses for at være
opfyldt.«
[Kravene til ejerandel og karakteren af selskabets virksomhed
skal være opfyldt i 2 år efter anskaffelsen af aktierne m.v.]
5)
I det under
nr. 20
foreslåede
§ 7, stk.
11,
indsættes som
10.-14. pkt.:
»6. og 8. pkt. gælder dog ikke, såfremt personen er hjemmehørende
i et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af
15.
marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979,
Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF
af 15. juni 2001. For det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet
land, opgøres skatten af de procenttillæg, der resterer for årene efter det
år,
hvori fraflytningen m.v. sker. Skatten opgøres ved en beregning, hvor de
resterende procenttillæg medregnes til den personlige indkomst i det
indkomstår,
hvori fraflytningen sker. Det opgjorte skattebeløb opdeles i et antal lige
store rater svarende til det antal år, der ville restere, såfremt
procenttillæggene
skulle medregnes til den personlige indkomst over 10 år. For hvert af de
efterfølgende år efter det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det
andet
land, forfalder en rate til betaling med sidste rettidige betalingsdag den
31.
december, indtil alle rater er betalt.«
[Ændring af fraflytterbeskatning, hvis personen er
hjemmehørende i et land omfattet af EU’s bistandsdirektiv vedrørende
inddrivelse af skatter eller et land omfattet af den nordiske
bistandsoverenskomst]
6)
I det under
nr. 24
foreslåede
§ 11, stk.
3, 2. pkt.,
udgår »og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene
ikke længere er opfyldt,«.
[Genbeskatning af fradrag efter samme regel, uanset om kravene
til ejerandel og karakteren af selskabets virksomhed ikke længere kan anses
for
opfyldt i etableringsåret eller et efterfølgende indkomstår]
Til § 3
7)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 7 A,
stk. 1, nr. 2, 5. og 6. pkt., ophæves.«
[Ophævelse af det særlige krav til gratisaktiers stemmeværdi]
8)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»
02.
I
§ 7 A, stk. 1, nr. 3,
ændres to steder
»1.800 kr.« til: »et grundbeløb på 2.800 kr.«
03.
I
§ 7 A, stk. 1, nr. 3,
indsættes som
6. pkt.:
»Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«
[Forhøjelse af beløbsgrænsen for medarbejderobligationer og
regulering af beløbsgrænsen for medarbejderobligationer efter
personskattelovens § 20]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en ændring af undertitlen til lovforslaget som
følge af den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for
medarbejderobligationer, jf. ændringsforslag nr. 8.
Til nr. 2
Der er tale om to sproglige ændringer. I den foreslåede
bestemmelse i ligningslovens § 7, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., er udtrykket »i
overvejende grad« anvendt ved afgrænsningen af, om mindst 50 pct. af
selskabets
samlede indtægter og aktiver stammer fra passiv pengeanbringelse og udlejning
af fast ejendom. For det første skal udtrykket »i overvejende grad« også
anvendes i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7, stk. 2, nr. 2, 4.
pkt. For det andet foreslås det at ændre udtrykket »væsentlighedsbedømmelsen«
til: »bedømmelsen«.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 7,
stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at aktierne m.v., der er erhvervet for
etableringskontoindskud, bl.a. ikke må være erhvervet som led i en skattefri
fusion efter fusionsskatteloven. Begrundelsen er, at aktierne i sådanne
tilfælde ikke er erhvervet på en måde, der har krævet fremskaffelse af
kapital.
Der er sket succession i anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt.
Det er imidlertid ikke kun ved en skattefri fusion efter
fusionsskatteloven, at aktierne er erhvervet på en måde, der ikke har krævet
fremskaffelse af kapital. Det er også tilfældet ved de øvrige
omstruktureringer,
der kan ske efter fusionsskatteloven, dvs. spaltning og tilførsel af aktiver.
Det foreslås derfor at udvide den foreslåede bestemmelse således, at aktier,
der er anskaffet ved etableringskontoindskud, heller ikke må være erhvervet
som
led i en skattefri spaltning eller tilførsel af aktiver efter
fusionsskatteloven.
Til nr. 4
Det foreslås, at betingelserne i de foreslåede bestemmelser i
etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2,
om, at kontohaveren skal eje mindst 25 pct. af aktierne eller råde over
mere end 50 pct. af stemmerne, og at selskabet ikke i overvejende grad må
bestå
i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller
lignende, skal være opfyldt i de to første år efter anskaffelsen af aktierne
og
anparterne.
I lovforslaget er genbeskatningsperioden fastsat til 10 år.
Formålet er at mindske de likviditetsmæssige vanskeligheder, som en
genbeskatningsperiode på 5 år kunne give
anledning til. Efter det lovudkast, der var til ekstern høring, skulle
genbeskatningen ske over 5 år.
Hensigten har været, at den periode, hvor ejerkravet
og kravet om, at selskabet ikke i overvejende
grad må have mange finansielle aktiver, fortsat kun skulle være opfyldt i 5
år.
5-års-kravet fremgår imidlertid ikke af den foreslåede lovtekst. Det
indebærer,
at ejerkravet og kravet til karakteren af selskabets virksomhed skal være
opfyldt i hele genbeskatningsperioden, dvs. 10 år, hvilket - som det fremgår
af
lovforslagets bemærkninger – ikke er hensigten.
Det er fremført, at kravet om, at kontohaveren skal eje mindst
25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmerne i 5
år,
medfører problemer for selskaber i vækst. I denne situation kan det være
vanskeligt for iværksætteren løbende at skulle skyde ny kapital ind i
selskabet
for at opretholde mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af
stemmerne i hele 5 år. Når ejerkravet m.v. skal være opfyldt i 5 år, kan det
være med til at forhindre virksomhederne i at vokse på grund af manglende
kapital.
Det foreslås, at dette problem løses ved, at ejerkravet kun skal
være opfyldt i 2 år efter det tidspunkt, hvor etableringskontoindskud er
anvendt til anskaffelse af aktier m.v. Genbeskatningen skal fortsat ske over
10
år som forudsat i lovforslaget. Det foreslås endvidere af hensyn til at få så
ensartede regler som muligt, at kravet om, at selskabet ikke må have mange
finansielle aktiver, ligeledes skal være opfyldt i en periode på 2 år efter
anskaffelsen af aktierne m.v.
Hvis ejerandelen falder til under 25 pct. af aktiekapitalen
eller til 50 pct. eller derunder af stemmeværdien, eller hvis selskabets
virksomhed
antager karakter af passiv
pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom inden for en periode på 2 år
efter det tidspunkt, hvor aktierne m.v. anskaffes, skal der ske beskatning
efter reglerne i etableringskontolovens § 7, stk. 11. Det indebærer, at de
resterende procenttillæg skal medregnes til den personlige indkomst i det
pågældende indkomstår. Sker ændringen i det tredje år efter det tidspunkt,
hvor
etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af aktier m.v., eller i et
senere år, har ændringen ingen skattemæssige konsekvenser efter forslaget.
Til nr. 5
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
etableringskontolovens § 7, stk. 11, 6. pkt., at når en kontohaver anvender
etableringskontoindskud til køb af aktier og kontohaverens skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 ophører af
anden grund end ved
død, inden der er sket fuld genbeskatning af fradrag for
indskuddene, medregnes resterende procenttillæg til den personlige
indkomst i
det indkomstår, hvori skattepligten
ophører. Det følger videre af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 11, 9.
pkt., at når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles det med ophør af skattepligt
efter
kildeskattelovens § 1.
Det indebærer, at en skattepligtig, der bliver
hjemmehørende uden for Danmark, vil blive genbeskattet af de foretagne
fradrag
for etableringskontoindskud på et tidligere tidspunkt, end hvis den fulde
skattepligt til Danmark m.v. var opretholdt og genbeskatningen var sket over
10
år som forudsat.
I de tilfælde, hvor personen er hjemmehørende
i et land, som er omfattet af aftaler eller regler om gensidig bistand ved
inddrivelse af skatter, er det ikke nødvendigt, at de resterende
procenttillæg
skal medregnes til den personlige indkomst i dette år og beskattes i dette
år.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at
de foreslåede regler i etableringslovens § 7, stk. 11, 6. og 9. pkt., om
medregning af de resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det
indkomstår,
hvor personens fulde skattepligt ophører, eller hvor personen bliver
hjemmehørende uden for Danmark, ikke skal finde anvendelse, når personen
er
hjemmehørende i et
land, der
er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som
ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv
92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni
2001.
Med ændringsforslaget udryddes også den mulige tvivl, der kan være med hensyn
til, om den foreslåede regel i lovforslaget ved ophør af fuld skattepligt
m.v.
er fuldt i overensstemmelse med EU-retten.
Procenttillægget for det indkomstår, hvori
personen bliver hjemmehørende i et land, der er omfattet af EU’s
bistandsdirektiv, eller i et land, der er omfattet af den nordiske
bistandsoverenskomst, medregnes til den personlige indkomst som foreslået i
lovforslaget. For de resterende procenttillæg foreslås det med
ændringsforslaget, at der sker en opgørelse af den skat, som personen skulle
betale, såfremt de resterende procenttillæg skulle have været medregnet til
den
personlige indkomst og beskattet i det pågældende år. Efter ændringsforslaget
skal der alene ske en beregning af skatten, men skatten skal ikke betales i
dette år. Det opgjorte skattebeløb opdeles i stedet i et antal rater, der
svarer til det antal år, der ville restere, såfremt den samlede genbeskatning
skulle ske over 10 år som oprindelig forudsat. Det vil sige, at hvis personen
bliver hjemmehørende i det andet land eksempelvis i år 6 i den 10-årige
genbeskatningsperiode, opgøres den skat, der skulle være betalt, såfremt de
resterende procenttillæg for år 7-10 skulle medregnes til den personlige
indkomst og være beskattet i år 6. Det opgjorte skattebeløb opdeles i 4 lige
store rater. Der forfalder en rate til betaling for hvert af årene 7-10 med
sidste rettidige betalingsdag den 31. december i året. Der er dog ikke noget
til hinder for, at personen indbetaler raterne i en hurtigere takt.
Til nr. 6
Indskud, der hæves i det indkomstår, hvor kravet til ejerandelen
på mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien
ikke længere er opfyldt, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, eller hvor kravet om, at
selskabet skal være et aktivt driftsselskab, ikke længere kan anses for
opfyldt, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, er omfattet af de foreslåede regler i § 11,
stk. 3. Det indebærer, at indskuddene skal beskattes. Beskatningen sker efter
reglerne i § 9, stk. 3. Beskatningen sker med satserne for de kommunale og
amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor
indskuddet
skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Denne bestemmelse skal
anvendes, når det er i det år, hvori indskuddet anvendes til aktiekøb, at de
nævnte krav ikke længere kan anses for opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 11, gælder, at hvis
betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2, ikke længere kan anses for
opfyldt, skal de resterende procenttillæg medregnes til den skattepligtige
indkomstår, hvori betingelserne ikke længere kan anses for opfyldt. Denne
bestemmelse
skal anvendes, når det er i et indkomstår efter det indkomstår, hvor
indskuddet
er anvendt til aktiekøb, at kravene ikke længere kan anses for opfyldt.
Det er uhensigtsmæssigt, at der gælder to forskellige regler for
genbeskatning af fradragene afhængigt af, om kravene til ejerandel m.v. eller
karakteren af selskabets virksomhed ikke længere opfyldes i det indkomstår,
hvor indskuddene anvendes til aktiekøb, eller først i et efterfølgende
indkomstår.
Der er tale om forskellige regler i to situationer, der er meget lig
hinanden.
Det foreslås derfor, at der kun gælder én regel for genbeskatningen af
fradragene, uanset om det er i det indkomstår, hvor aktiekøbet er sket, eller
i
et efterfølgende indkomstår, at kravene ikke længere kan anses for opfyldt.
Det foreslås, at beskatningen af fradragene i begge situationer
skal ske ved, at de resterende procenttillæg medregnes til den personlige
indkomst efter reglerne i § 7, stk. 11. Hvis kravene ikke længere kan anses
for
opfyldt allerede i det indkomstår, hvor indskuddene er anvendt til aktiekøb,
er
det således samtlige procenttillæg, der skal medregnes til den personlige
indkomst.
Ændringsforslaget indebærer, at det kun er ikkehævede indskud,
der, hvis
kravene i § 7, stk. 2, nr. 1
eller nr. 2,
ikke
længere kan anses for opfyldt, skal beskattes
efter § 11, stk. 3, jf. § 9, stk. 3.
Til nr. 7
Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, stilles der et
særligt krav til stemmerværdien af gratisaktier. Det er en betingelse, at de
udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier, der har størst
stemmeværdi. Denne betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i
koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2.
Dette krav kan hæmme selskabernes anvendelse af gratisaktier.
Det skyldes, at kravet i en række tilfælde kan være vanskeligt at opfylde i
selskaber med A- og B-aktier. Konsekvensen er, at medarbejdere i selskaber
med
A- og B-aktier ikke vil få glæde af ordningen. Dette er i modstrid med
intentionerne
bag lovforslaget.
Det foreslås derfor at ophæve det særlige krav i § 7 A, stk. 1,
nr. 2, 5. og 6. pkt., til stemmeværdien af gratisaktier. Ophævelsen betyder,
at
der herefter vil gælde det samme krav til gratisaktier som til købe- og
tegningsretter til aktier og medarbejderobligationer omfattet af
ligningslovens
§ 7 A. Disse krav er fastsat i ligningslovens § 7 A, stk. 2. Efter disse
regler
skal medarbejderaktierne for det første have samme rettigheder som selskabets
øvrige aktier af samme aktieklasse, og for det andet må medarbejderaktierne
ikke udgøre en særlig aktieklasse.
Til nr. 8
Efter gældende regler skal værdien af udbytteandele eller
lignende, som udloddes i form af obligationer udstedt af virksomhederne, ikke
medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst. Virksomheden kan være
såvel
et selskab som en personligt drevet virksomhed. Hvis værdien for en eller
flere
af de ansatte overstiger et årligt beløb på 1.800 kr., skal virksomheden
betale
en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800
kr.
Det er fremført, at en forhøjelse af beløbsgrænsen for
medarbejderobligationer vil medføre symmetri, således at virksomhedens
selskabsform ikke bliver afgørende for mulighederne for at tilgodese
medarbejderne med udbytteandele. Det er videre fremført, at ikkebørsnoterede
sparekasser og andelskasser kun i begrænset omfang har mulighed for at
begunstige deres medarbejdere. Derfor bør beløbsgrænsen hæves.
Det foreslås, at beløbsgrænsen for medarbejderobligationer
forholdsmæssigt forhøjes med det samme, som beløbsgrænsen for gratisaktier
forhøjes med. Det indebærer, at grænsen på 1.800 kr. forhøjes til 4.500 kr.
(i
2004). Grænsen på 4.500 kr. svarer til et grundbeløb på 2.800 kr.
(1987-niveau).
Det foreslås endvidere, at grundbeløbet på 2.800 kr.
(1987-niveau) årligt reguleres efter personskattelovens § 20. Samme
regulering
er i lovforslaget foreslået for gratisaktier.
Provenutabet ved en forhøjelse af grænsen for skattefri
tildeling af medarbejderobligationer fra de nuværende 1.800 kr. til 4.500 kr.
vil dels afhænge af, i hvilket omfang forhøjelsen vil føre til øget
anvendelse
af aflønning i form af medarbejderobligationer, dels af, i hvilket omfang det
vil medføre en større udnyttelse i beløbsstørrelser for personer, som
allerede
modtager medarbejderobligationer.
I de seneste år er der for et par tusinde personer årligt betalt
afgift af tildelte medarbejderobligationer ud over bundgrænsen. Der findes
derimod ingen oplysninger om antallet af personer, som har modtaget
medarbejderobligationer for mindre end 1.800 kr.
Der er således ikke grundlag for fuldt underbygget provenuskøn
ved den foreslåede forhøjelse af bundgrænsen.
Hvis det antages, at forhøjelsen vil medføre en stigning i
uddelingen fra 1.800 kr. op til grænsen på 4.500 kr. for halvt så mange
personer, som virksomhederne i dag betaler afgift for, skønnes den øgede
anvendelse at medføre et årligt provenutab på ca. 2 mio. kr. Hertil kommer et
umiddelbart provenutab på skønsmæssigt ca. 3 mio. kr. fra de personer, for
hvilke virksomhederne i dag betaler afgift.
Det samlede årlige provenutab skønnes således til ca. 5 mio. kr.
Heraf vedrører ca. 2 mio. kr. de kommunale skatter.
For
finansåret 2004 skønnes ændringsforslaget at medføre et provenutab på ca. 5
mio. kr.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 87
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar fra skatteministeren
2
Henvendelse af 20/11-03 fra Dansk Industri
3
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1 om kommentar til Skatterevisorforeningens
bemærkninger til § 1, stk. 14, i lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 2 om ekstra ressourcer i forbindelse med udvidelsen
af etableringskontoordningen, til skatteministeren
5
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
20/11-03 fra Dansk Industri
6
Spm. 3 om definitionen på »et aktivt driftsselskab og
altså ikke en passiv pengeanbringelselse«, til skatteministeren
Spm. 4, om det vil blive betragtet som en »passiv
pengeanbringelse« at købe aktier i et selskab, som ejer værdipapirer, og hvor
ejeren »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, til skatteministeren
Spm. 5 om køb af aktier i et selskab, som giver grundlag
for, at aktiekøberen »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, til
skatteministeren
Spm. 6, om der ikke vil ske ligestilling mellem
etablering af personligt drevet virksomhed og køb af aktier/anparter, til
skatteministeren
Spm. 7, om der er noget til hinder for, at køberen af et
udenlandsk firma eller af aktier i en udenlandsk virksomhed umiddelbart
derefter flytter til udlandet og undviger en genbeskatning, til
skatteministeren
Spm. 8 om beregning vedr. ordningen for køb af aktier for
etableringskontomidler, til skatteministeren
Spm. 9 om genbeskatning for aktier erhvervet for
etableringskontomidler ved fraflytning fra Danmark, til skatteministeren
Spm. 10 om, hvordan man vil kontrollere, at reglen om »en
ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet« bliver omgået, til
skatteministeren
Spm. 11 om konsekvenser for genbeskatningen, hvis man
afhænder de aktier, som er erhvervet for etableringskontomidler, til
skatteministeren
Spm. 12 om, hvordan kontrollen med, at man opfylder
betingelserne, helt konkret skal foregå, til skatteministeren
Spm. 13, om lovforslaget er et led i ministerens
bestræbelser for at gøre skattereglerne mere enkle og gennemskuelige, til
skatteministeren
Spm. 14, om der er belæg for udøvede provenuskøn, eller
om disse er gætteri, til skatteministeren
Spm. 15 om en undersøgelse for at afdække omfanget af
udstedelse af gratisaktier med hensyn til typer af både virksomheder og
indkomstgrupper,
til skatteministeren
Spm. 16 om skattebesparelse, hvis maksimumbeløbet
indbygges i aflønningen, til skatteministeren
Spm. 17 om skattefrihed ved salg af gratisaktier med
fortjeneste i henhold til gældende aktieavancebeskatningsregler, til
skatteministeren
Spm. 18, om der skal fyres yderligere medarbejdere for at
dække udgifterne til systemtilretningerne i ToldSkat, til skatteministeren
Spm. 19, om kommuner og amter kompenseres for provenutab,
eller om de selv skal finde dækning herfor, til skatteministeren
7
1. udkast til betænkning
8
Meddelelse om revideret tidsplan for lovforslaget
9
Henvendelse af 12/12-03 fra Finansrådet
10
Svar på spm. 1 om kommentar til Skatterevisorforeningens
bemærkninger til § 1, stk. 14, i lovforslaget, fra skatteministeren
11
Spm. 20 om, hvor mange nye virksomheder der vil blive
etableret som en direkte følge af lovforslaget, til skatteministeren
12
Spm. 21, om der fremkommer asymmetri i skattesystemet,
når tildeling af gratisaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1,
nr. 2, er skattefri hos modtageren ved tildelingen, til skatteministeren
Spm. 22, om det kun er børsnoterede selskaber med
tilhørende datterselskaber, der bruger ordningen med gratisaktier, til
skatteministeren
Spm. 23 om baggrunden for, at netop de børsnoterede
selskaber og deres datterselskaber begunstiges ved at gøre tildelingen
skattefri for modtageren og fradragsberettiget for arbejdsgiveren, til
skatteministeren
Spm. 24, om et datterselskab af et udenlandsk selskab,
der er børsnoteret i udlandet, kan uddele gratisaktier til ansatte, til
skatteministeren
Spm. 25 om eksempler på, at der efter de hidtidige regler
er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i ligningslovens § 7 A,
stk. 1, nr. 2, hvor aktien ikke er børsnoteret, til skatteministeren
Spm. 26 om eksempler på, at der efter de hidtidige regler
er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i ligningslovens § 7 A,
stk.
1, nr. 2, hvor aktien er en børsnoteret aktie i et udenlandsk moderselskab,
til skatteministeren
Spm. 27 om at belyse EU-aspektet i forslaget om udvidelse
af beløbsmaksimum for gratisaktier, til skatteministeren
13
Spm. 28, om ordningen efter ligningslovens § 7 A, stk. 1,
nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, til
skatteministeren
Spm. 29, om ordningen efter ligningslovens § 7 A, stk. 1,
nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, og hvor der kun
er ansat 1 person, til skatteministeren
14
Spm. 30 om at belyse den faktiske konsekvens af forslaget
om udvidelse af etableringskontoordningen, til skatteministeren
15
Spm. 31 om, hvorfor regeringen har valgt den foreslåede
ordning med efterfølgende beskatning af det frigivne indskud på
etableringskontoordningen til erhvervelse af aktier, til skatteministeren
16
Spm. 32, om en hovedaktionær, der er ansat i sit eget
helejede selskab, kan bruge etableringskontoordningen til udvidelse af
aktiekapitalen m.v., til skatteministeren
Spm. 33 om at belyse den faktiske konsekvens af et
eksempel, til skatteministeren
Spm. 34 om eksempel, hvor skatteyder intet af årene
2004-2011 betaler topskat, til skatteministeren
Spm. 35 om at vise den faktiske konsekvens af et
eksempel, til skatteministeren
Spm. 36 om eksempel som i spørgsmål 35, men hvor
skatteyder intet af årene 2004-2011 betaler topskat, til skatteministeren
skatteministeren
17
Spm. 37 om beskatning af etableringskontomidler i de
konkrete tilfælde, til skatteministeren
18
Svar på spm. 3 om definitionen på »et aktivt
driftsselskab og altså ikke en passiv pengeanbringelselse«, fra
skatteministeren
Svar på spm. 4, om det vil blive betragtet som en »passiv
pengeanbringelse« at købe aktier i et selskab, som ejer værdipapirer, og hvor
ejeren »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om køb af aktier i et selskab, som giver
grundlag for, at aktiekøberen »yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats«, fra
skatteministeren
Svar på spm. 6, om der ikke vil ske ligestilling mellem
etablering af personligt drevet virksomhed og køb af aktier/anparter, fra
skatteministeren
Svar på spm. 7, om der er noget til hinder for, at
køberen af et udenlandsk firma eller af aktier i en udenlandsk virksomhed
umiddelbart
derefter flytter til udlandet og undviger en genbeskatning, fra
skatteministeren
Svar på spm. 8 om beregning vedr. ordningen for køb af
aktier for etableringskontomidler, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om genbeskatning for aktier erhvervet for
etableringskontomidler ved fraflytning fra Danmark, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om konsekvenser for genbeskatningen, hvis
man afhænder de aktier, som er erhvervet for etableringskontomidler, fra
skatteministeren
Svar på spm. 13, om lovforslaget er et led i ministerens
bestræbelser for at gøre skattereglerne mere enkle og gennemskuelige, fra
skatteministeren
Svar på spm. 14, om der er belæg for udøvede provenuskøn,
eller om disse er gætteri, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om en undersøgelse for at afdække
omfanget af udstedelse af gratisaktier med hensyn til typer af både
virksomheder og indkomstgrupper, fra skatteministeren
Svar på spm. 16 om skattebesparelse, hvis maksimumbeløbet
indbygges i aflønningen, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om skattefrihed ved salg af gratisaktier
med fortjeneste i henhold til gældende aktieavancebeskatningsregler, fra
skatteministeren
Svar på spm. 19, om kommuner og amter kompenseres for
provenutab, eller om de selv skal finde dækning herfor, fra skatteministeren
19
Svar på spm. 31 om, hvorfor regeringen har valgt den
foreslåede ordning med efterfølgende beskatning af det frigivne indskud på
etableringskontoordningen til erhvervelse af aktier, fra skatteministeren
20
Svar på spm. 21, om der fremkommer asymmetri i
skattesystemet, når tildeling af gratisaktier efter reglerne i ligningslovens
§ 7 A, stk. 1, nr. 2, er skattefri hos modtageren ved tildelingen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 22, om det kun er børsnoterede selskaber med
tilhørende datterselskaber, der bruger ordningen med gratisaktier, fra
skatteministeren
Svar på spm. 23 om baggrunden for, at netop de
børsnoterede selskaber og deres datterselskaber begunstiges ved at gøre
tildelingen skattefri for modtagere og fradragsberettiget for arbejdsgiveren,
fra skatteministeren
Svar på spm. 24, om et datterselskab af et udenlandsk
selskab, der er børsnoteret i udlandet, kan uddele gratisaktier til ansatte,
fra skatteministeren
Svar på spm. 25 om eksempler på, at der efter de
hidtidige regler er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i
ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, hvor aktien ikke er børsnoteret, fra
skatteministeren
Svar på spm. 26 om eksempler på, at der efter de
hidtidige regler er uddelt gratisaktier til ansatte efter reglerne i
ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, hvor aktien er en børsnoteret aktie i et
udenlandsk moderselskab, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om at belyse EU-aspektet i forslaget om
udvidelse af beløbsmaksimum for gratisaktier, fra skatteministeren
21
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
22
Svar på spm. 30 om at belyse den faktiske konsekvens af
forslaget om udvidelse af etableringskontoordningen, fra skatteministeren
23
Svar på spm. 32, om en hovedaktionær, der er ansat i sit
eget helejede selskab, kan bruge etableringskontoordningen til udvidelse af
aktiekapitalen m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om at belyse den faktiske konsekvens af
et eksempel, fra skatteministeren
Svar på spm. 34 om eksempel, hvor skatteyder intet af
årene 2004-2011 betaler topskat, fra skatteministeren
Svar på spm. 35 om at vise den faktiske konsekvens af et
eksempel, fra skatteministeren
Svar på spm. 36 om eksempel som i spørgsmål 35, men hvor
skatteyder intet af årene 2004-2011 betaler topskat, fra skatteministeren
24
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
12/12-03 fra Finansrådet
25
Svar på spm. 2 om ekstra ressourcer i forbindelse med
udvidelsen af etableringskontoordningen, fra skatteministeren
26
Svar på spm. 10 om, hvordan man vil kontrollere, at
reglen om »en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet« bliver omgået, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om, hvordan kontrollen med, at man
opfylder betingelserne, helt konkret skal foregå, fra skatteministeren
Svar på spm. 18, om der skal fyres yderligere
medarbejdere for at dække udgifterne til systemtilretningerne i ToldSkat, fra
skatteministeren
27
Svar på spm. 20 om, hvor mange nye virksomheder, der vil
blive etableret som en direkte følge af lovforslaget, fra skatteministeren
28
Svar på spm. 28, om ordningen efter ligningslovens § 7 A,
stk. 1, nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, fra
skatteministeren
Svar på spm. 29, om ordningen efter ligningslovens § 7 A,
stk. 1, nr. 2, kan bruges i et selskab, der ejes af en hovedaktionær, og hvor
der kun er ansat 1 person, fra skatteministeren
29
Svar på spm. 37 om beskatning af etableringskontomidler i
de konkrete tilfælde, fra skatteministeren
30
2. udkast til betænkning
31
Spm. 38 om nærmere at redegøre for administrationen af
bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 7, til skatteministeren
Spm. 39 om, hvilken kontrol der foretages, når der til
den statslige told- og skatteforvaltning anmeldes uddeling af gratisaktier i
et ikke børsnoteret selskab, til skatteministeren
Spm. 40, om at indhente de ønskede oplysninger fra de
statslige told- og skattemyndigheder for København, Århus og Herning, til
skatteministeren
Spm. 41 om, hvorledes det ved ligningen af det
aktieudstedende selskab kan/skal kontrolleres, at indskud kan frigives, til
skatteministeren
Spm. 42, om der kun vil være en mindre resourcemæssig
belastning ved kontrol af skatteydere, til skatteministeren
Spm. 43 om, hvor store dele af den angivne
bevillingsramme til engangsudgifter til ny lovgivning der på nuværende
tidspunkt er disponeret over vedrørende finansåret 2004, til skatteministeren
Spm. 44 om, hvorledes den foreslåede genbeskatningsregel
ved ophør af skattepligt stemmer overens med de i lovforslag L 119 foreslåede
lempelser for fraflytningsbeskatning, til skatteministeren
Spm. 45, om den pågældende bestemmelse kan anses for at
være i strid med EU-retten, hvis skatteyder flytter til et EU-land, til
skatteministeren
32
Spm. 46, om reglen om gratisaktier kun bør kunne anvendes
i børsnoterede selskaber, til skatteministeren
33
Spm. 47 om ToldSkats tidsforbrug i gennemsnit pr. sag
m.v., til skatteministeren
Spm. 48, om det samme arbejde skal udføres af de
skattelignende myndigheder, når der uddeles gratisaktier, til
skatteministeren
34
Spm. 49, om en redegørelse for proceduren til kontrol af
frigivelse af en etableringskonto hos pengeinstitut og ligningsmyndighed, til
skatteministeren
Spm. 50 om, at eneaktionæren i et eneejet holdingselskab
hvert år kan tildele sig selv gratisaktier til en værdi af kr. 20.000, til
skatteministeren
Spm. 51 om at bekræfte, at dette giver et skattefrit
tilskud på de nævnte beløb, til skatteministeren
Spm. 52, om selskabet hvert år kan uddele gratisaktier
til alle ansatte, til skatteudvalget
35
Svar på spm. 39 om, hvilken kontrol der foretages, når
der til den statslige told- og skatteforvaltning anmeldes uddeling af
gratisaktier i et ikke børsnoteret selskab, fra skatteministeren
Svar på spm. 40 om at indhente de ønskede oplysninger fra
de statslige told- og skattemyndigheder for København, Århus og Herning, fra
skatteministeren
Svar på spm. 41 om, hvorledes det ved ligningen af det
aktieudstedende selskab kan/skal kontrolleres, at indskud kan frigives, fra
skatteministeren
Svar på spm. 42, om der kun vil være en mindre
resourcemæssig belastning ved kontrol af skatteydere, fra skatteministeren
36
Svar på spm. 43 om, hvor store dele af den angivne
bevillingsramme til engangsudgifter til ny lovgivning der på nuværende
tidspunkt er disponeret over vedrørende finansåret 2004, fra skatteministeren
37
Svar på spm. 38 om nærmere at redegøre for
administrationen af bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 7, fra
skatteministeren
Svar på spm. 44 om, hvorledes den foreslåede
genbeskatningsregel ved ophør af skattepligt stemmer overens med de i
lovforslag L 119 foreslåede lempelser for fraflytningsbeskatning, fra
skatteministeren
Svar på spm. 45, om den pågældende bestemmelse kan anses
for at være i strid med EU-retten, hvis skatteyder flytter til et EU-land,
fra skatteministeren
38
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
Bilag 2
Spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 3:
Hvad er definitionen på »et aktivt driftsselskab og altså ikke
en passiv pengeanbringelse«? Kan det f.eks. være køb af aktier i et selskab,
som ejer en ikkeafskrivningsberettiget udlejningsejendom, hvor ejeren »yder
en
ikke uvæsentlig arbejdsindsats« som vicevært?
Svar:
Efter lovforslaget er det bl.a. et krav, at aktierne skal være i
et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af
fast
ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det er
endvidere
et krav, at den pågældende deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet
i
ikke uvæsentligt omfang.
Ved et selskab, der anses for et aktivt driftsselskab, der
således ikke foretager passiv pengeanbringelse, forstås, at selskabets
virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Der er tale om et
selskab, der foretager passiv pengeanbringelse, hvis mindst 50 pct. af
selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra virksomhed af denne
karakter,
eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af
selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Afgrænsningen svarer
til den afgrænsning, der findes andre steder i skattelovgivningen,
eksempelvis
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, om succession ved
familieoverdragelse
og overdragelse til nære medarbejdere.
I den situation, hvor kontohaveren anskaffer aktier i et
selskab, hvis virksomhed består i udlejning af eksempelvis en
ikkeafskrivningsberettiget ejendom, må det antages, at mindst 50 pct. af
selskabets
indtægter stammer fra udlejningen af ejendommen, eller at handelsværdien af
selskabets udlejningsejendom udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede
aktiver. Dette betyder, at etableringskontoindskud allerede af den grund ikke
kan anvendes til aktiekøb i den situation, der beskrives i spørgsmålet. Det
ændrer ikke herpå, at aktionæren yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i
selskabet
som vicevært.
Spørgsmål 4:
Vil det blive betragtet
som »passiv pengeanbringelse« at købe aktier i et selskab, som ejer
værdipapirer,
hvor »ejeren yder en ikke uvæsentlig arbejdsindsats« gennem en løbende
forvaltning af de pågældende værdipapirer?
Svar:
Det er som anført i svaret på spørgsmål 3 bl.a. en betingelse
for, at en kontohaver kan anvende etableringskontoindskud til køb af aktier i
et selskab, at selskabet ikke i overvejende grad består i udlejning af fast
ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.
I den situation, hvor kontohaveren køber aktier i et selskab,
hvis virksomhed består i at eje værdipapirer, må det typisk antages, at
mindst
50 pct. af selskabets indtægter stammer fra afkastet fra værdipapirerne,
eller
at handelsværdien af selskabets værdipapirer udgør mindst 50 pct. af
selskabets
samlede aktiver. Dette betyder, at etableringskontoindskud allerede af den
grund ikke kan anvendes til aktiekøb i den situation, der beskrives i
spørgsmålet. Det ændrer ikke herpå, at aktionæren yder en ikke uvæsentlig
arbejdsindsats i selskabet med løbende at forvalte værdipapirerne.
Spørgsmål 5:
Såfremt der købes aktier i et selskab, som ejer en betydelig
portefølje af værdipapirer, og der samtidig er en mindre erhvervsaktivitet i
selskabet, som giver grundlag for, at aktiekøberen »yder en ikke uvæsentlig
arbejdsindsats« i relation til denne erhvervsaktivitet, vil man da kunne få
frigjort etableringskontomidler til hele købet?
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 3, er det en
betingelse
for at anvende etableringskontoindskud
til køb af aktier, at dette selskab ikke i overvejende grad består i
udlejning
af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det
afgørende er, hvor stor andelen
vedrørende
såkaldt passiv pengeanbringelse udgør af selskabets
samlede
indtægter eller aktiver.
I det tilfælde, hvor et
selskab ejer en betydelig portefølje af værdipapirer og samtidig har en
mindre
erhvervsaktivitet, må det typisk antages, at mindst 50 pct. af selskabets
indtægter stammer fra afkastet fra værdipapirerne, eller at handelsværdien af
selskabets værdipapirer udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede aktiver.
Det
betyder, at etableringskontoindskud allerede af den grund ikke kan anvendes
til
køb af aktier i selskabet. Det ændrer ikke herpå, at aktionæren yder en ikke
uvæsentlig
arbejdsindsats vedrørende den mindre erhvervsaktivitet i selskabet.
Spørgsmål 6:
Kan det bekræftes, at der ikke – som angivet i lovforslagets
bemærkninger – vil ske en ligestilling mellem etablering af personligt
drevet
virksomhed og køb af aktier/anparter, da der kun kan frigives beløb fra
etableringskontoen til afskrivningsberettigede aktiver eller
fradragsberettigede udgifter, hvorimod der ikke ved købet af aktier er et
tilsvarende krav.
Svar:
Det er efter lovforslaget ikke et krav, at det selskab, som
kontohaveren anvender sine etableringskontoindskud til at købe aktier i, skal
anskaffe afskrivningsberettigede aktiver eller afholde fradragsberettigede
udgifter. Det vil dog være sjældent, at et selskab, der i overvejende grad
udøver en erhvervsmæssig aktivitet, ikke anskaffer afskrivningsberettigede
aktiver eller afholder fradragsberettigede udgifter.
Formålet med forslaget om, at etableringskontoindskud skal kunne
anvendes til køb af aktier, har været så vidt muligt at skabe samme
skattemæssige vilkår for iværksætterne, uanset om iværksætteren vælger at
etablere sin virksomhed i personligt regi eller i selskabsform.
Som etableringskontoloven er udformet i dag, har den til formål
at flytte afskrivninger frem i tid i forhold til anskaffelsen af
afskrivningsberettigede aktiver. Det er derfor naturligt, at
etableringskontoloven
forudsætter, at den, der får fradrag for indskuddene, etablerer virksomheden
i
personligt regi. Det er ikke på samme måde naturligt, at
etableringskontoindskud,
der anvendes i et selskab, kan anvendes til forlods afskrivning på de
aktiver,
som selskabet anskaffer. Det ville i givet fald indebære, at en skattemæssig
disposition hos ét skattesubjekt, nemlig den, der får fradrag for
indskuddene,
skulle tillægges skattemæssig virkning hos et andet skattesubjekt, nemlig
selskabet. Anskaffelsessummen for de aktiver, som selskabet anskaffer, skulle
nedsættes, når kontohaveren køber aktier i selskabet for sine
etableringskontoindskud. Det ville give anledning til såvel tekniske som
principielle problemer at fastsætte sådanne regler.
Det er disse problemer, der har været grunden til, at
lovforslaget indeholder en anden model for sidestilling af køb af en
personligt
ejet virksomhed og et selskab. Den helt afgørende fordel ved lovforslaget er,
at de skattemæssige virkninger holdes hos den person, der har foretaget
fradrag
for indskuddet.
Spørgsmål 7:
Er der noget til hinder for, at køberen af en udenlandsk
virksomhed eller af aktier i en udenlandsk virksomhed, som får frigivet
midler
til disse køb fra en etableringskonto, umiddelbart derefter flytter til
udlandet og herigennem undviger en genbeskatning såvel i Danmark som i
udlandet.
Svar:
Efter lovforslaget kan etableringskontoindskud anvendes til
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet og til køb af aktier
i
et selskab i udlandet.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, der har anvendt
etableringskontoindskud til etablering af virksomheden, herefter flytter til
udlandet, vil der ske beskatning af den selvstændigt erhvervsdrivende efter
de
samme regler, som skal anvendes, når en selvstændigt erhvervsdrivende ikke
har
anvendt etableringskontoindskud til anskaffelse af aktiverne. Når den fulde
skattepligt for den selvstændigt erhvervsdrivende ophører, eller når denne
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, vil der ske
fraflytningsbeskatning. Fraflytningsbeskatningen sker ved, at de
skatterelevante aktiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet.
Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet,
dog
højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen. Fraflytningsbeskatningen
sikrer, at også i det tilfælde, hvor etableringskontoindskud er anvendt til
forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver, vil der ske
genbeskatning af kontohaverens fradrag for de foretagne indskud ved, at de
genvundne afskrivninger på aktiverne bliver større, sammenlignet med en
situation, hvor den afskrivningsberettigede anskaffelsessum ikke er nedsat
med
forlods afskrivninger. Det er en betingelse for fraflytningsbeskatning, at
der
er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har
beskatningsretten
til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er
tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil der i disse tilfælde ikke
ske
fraflytningsbeskatning. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan dermed ikke
undvige beskatning i Danmark ved umiddelbart efter etablering af virksomheden
at flytte til udlandet.
Når kontohaveren anvender etableringskontoindskud til køb af
aktier i et selskab i udlandet og kontohaverens skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, inden der er
sket fuld genbeskatning af fradrag for indskuddene, medregnes resterende
procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori
skattepligten
ophører. Det indebærer, at den pågældende aktionær ikke kan undvige
genbeskatning i Danmark af de fradrag, der tidligere er foretaget, ved
umiddelbart efter aktiekøbet at flytte til udlandet.
Spørgsmål 8:
Til vurdering af, om det vil være attraktivt at benytte
ordningen til køb af aktier for etableringskontomidler for en skatteyder, som
fortsat vil være skattepligtig til Danmark, ønskes opstillet en beregning,
hvor
det forudsættes, at der anvendes 1 mio. kr. i nutidsværdi, som er opsparet
gennem en 5-års-periode, og at man derefter bliver genbeskattet som personlig
over en 10-års-periode med henholdsvis bundskat, mellemskat og topskat. Hvor
store skattetab henholdsvis skattegevinster vil der være for den pågældende
skatteyder
efter 10 år?
Svar:
Det antages, at der anvendes etableringskontomidler på 1 mio.
kr. i nutidsværdi til køb af aktier, og at nutidsværdien af de hidtil opnåede
skattefradrag udgør 333.000 kr. Satserne for fradrag i indkomst antages at
udgøre 33,3 pct. i hele indskudsperioden. Ifølge lovforslaget skal
genbeskatningen ske med 60 pct. af de anvendte etableringskontomidler fordelt
over en 10-årig periode med 6 pct. årligt, såfremt opsparingen af midlerne er
sket i 2002 og senere. Nutidsværdien af den samlede genbeskatningsindkomst
vil
på denne baggrund udgøre ca. 486.600 kr. En person, der betaler bundskat i
10-års-perioden, vil opnå en samlet skattebesparelse på ca. 144.200 kr.
–
udregnet som skattefradraget fratrukket genbeskatningen på 188.800 kr. En
person, som betaler hhv. mellemskat og topskat i 10-årsperioden, har opnået
det
samme skattefradrag, men vil som følge af højere genbeskatning opnå en mindre
samlet skattebesparelse på hhv. ca. 115.000 kr. og ca. 42.500 kr. Der er her
set bort fra evt. tab eller gevinster på aktieinvesteringen.
Spørgsmål 24:
Kan ministeren bekræfte, at et datterselskab af et udenlandsk
selskab, der er børsnoteret i udlandet, kan uddele gratisaktier til ansatte i
dette udenlandske selskabs danske datterselskaber, men at dette medfører, at
det danske datterselskab ikke får fradrag for uddelingen, da den foretages af
det udenlandske moderselskab?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det ønskes belyst, om et selskab,
der er ejet af et udenlandsk moderselskab, kan tildele gratisaktier til de
ansatte i et andet selskab ejet af samme moderselskab, dvs. spørgsmålet er,
om
et selskab kan give gratisaktier til de ansatte i et søsterselskab.
Et
selskab kan tildele
gratisaktier til egne ansatte eller ansatte i selskabets datterselskab eller
datterdatterselskaber.
Et datterselskab, der er ejet af et udenlandsk moderselskab, kan således ikke
tildele gratisaktier til de ansatte i et andet datterselskab, der ejes af
moderselskabet, fordi der ikke er tale om et moder/datterselskabsforhold.
Det kan i øvrigt oplyses, at et udenlandsk moderselskab kan
tildele gratisaktier til ansatte i et dansk datterselskab. Konsekvensen er,
at
det danske datterselskab ikke har fradrag for de tildelte gratisaktier. Det
skyldes, at det ikke er datterselskabet, der har tildelt aktierne. Hvis
datterselskabet imidlertid betaler en godtgørelse til moderselskabet, vil
datterselskabet have fradrag for et beløb svarende til den betalte
godtgørelse,
idet betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift.
Spørgsmål 28:
Kan ordningen efter ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 2, bruges i
et selskab, der ejes af en hovedaktionær, og hvor der kun er ansat 3
personer:
hovedaktionæren, dennes ægtefælle og dennes barn?
Svar:
Efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, er det en betingelse, at
adgangen til at erhverve gratisaktier efter ligningslovens § 7 A, stk.1, nr.
2,
står åben for alle ansatte i selskabet. Der gælder ikke noget krav om, at de
ansatte ikke må være i familie med hinanden, eller at de ansatte ikke må være
i
familie med hovedaktionæren.
Ordningen vil derfor kunne anvendes i det tilfælde, hvor
selskabet har tre ansatte, der er hovedaktionæren, dennes ægtefælle og barn.
Det kræver, at de pågældende familiemedlemmer kan anses for at være ansat i
selskabet, og at adgangen til erhverve gratisaktier står åben for alle tre
ansatte familiemedlemmer.
Spørgsmål 49:
I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 12, jf. L 87 – bilag
26, m.fl. bedes der givet en nærmere redegørelse for proceduren til kontrol
af
frigivelse af en etableringskonto hos pengeinstitut og ligningsmyndighed, når
der efter reglerne i lovforslaget for fremtiden sker frigivelse af indskud på
etableringskonto til anskaffelse af aktier.
Det bedes herunder oplyst:
a) Hvilken kontrol skal pengeinstituttet foretage for, at
skatteyder kan hæve det indskudte beløb?
b) Under hvilken form fremsender pengeinstituttet oplysninger
til skattemyndighederne om den foretagne hævning og kontrollen af
forudsætningerne for hævningen?
c) Hvilke oplysninger har skatteyders ligningsmyndighed til
kontrol af, om frigivelsen er sket korrekt (det vil sige, hvilke krav vil man
stille til skatteyder ved indsendelse af selvangivelsen for det år, hvor
frigivelsen til køb af aktier er foretaget)?
d) Hvilke kontrolforanstaltninger skal skatteyders
ligningsmyndighed foretage i frigivelsesåret, herunder af anskaffelsessum for
aktier, opfyldelse af ejerandelskrav, opfyldelse af arbejdskrav, kravene til
selskabet om ikke at være et pengetankselskab?
e) Hvilke kontrolforanstaltninger skal skatteyders
ligningsmyndighed foretage i året efter frigivelsesåret, herunder opfyldelse
af
ejerandelskrav, opfyldelse af arbejdskrav, kravene til selskabet om ikke at
være et pengetankselskab, medregning af 1/10 af det frigivne beløb i
personlig
indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), jf. bestemmelsen i
etableringskontolovens
§ 7, stk. 11?
f) Hvilke kontrolforanstaltninger skal skatteyders
ligningsmyndighed foretage i de efterfølgende 9 år efter frigivelsesåret,
herunder kontrol af opfyldelse af medregning af 1/10 af det frigivne beløb i
personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), jf. bestemmelsen i
etableringskontolovens § 7, stk. 11? Det bedes herunder oplyst, om der bliver
indrettet et særskilt felt på selvangivelsen til dette beløb, om dette beløb
vil være fortrykt på denne selvangivelse og om ligningsmyndighederne
automatisk
vil få oplyst, at der skal medregnes det pågældende beløb.
g) Oplysning om, hvorledes skatteyders ligningsmyndighed skal kontrollere,
om der i de efterfølgende 10 år fra frigivelsen af indskud sker ophør af
skattepligt, herunder om der automatisk i udsøgningssystemet vil ske
udsøgning
ved skattepligtsophør.
h) Oplysning om, hvorledes skatteyders ligningsmyndighed skal
kunne sikre, at der bliver betalt fraflytningsskat af det frigivne beløb,
herunder om der om fornødent kan foretages udlæg i aktien, der er anskaffet
for
det frigivne beløb.
i) Om ministeren efter besvarelsen af dette spørgsmål vil
fastholde, at den nødvendige kontrol ikke er ressourcekrævende af nogen
betydning.
Svar:
Til delspørgsmål
a) og b)
kan det oplyses, at efter etableringskontolovens § 5, stk. 1, kan
pengeinstitutterne
først udbetale midlerne, når kontohaveren har udfyldt et særligt skema til
pengeinstituttet. Pengeinstituttet skal sikre sig, at samtlige rubrikker er
udfyldt, herunder at blanketten er underskrevet. Kontohaver underskriver
under strafansvar efter
etableringskontolovens § 11 B. Skemaet opbevares i pengeinstituttet i 5 år og
kan rekvireres af skattemyndighederne.
Bankerne skal hvert år indberette hævninger. For hver kontohaver
indberettes kontonummer, cpr. nr., hævedatoer og
størrelsen af hvert enkelt beløb mv. Det er
hensigten, at det særskilt skal oplyses, når etableringen sker ved køb af
aktier. Indberetningen sker primært på EDB-medie.
For delspørgsmål c) kan det oplyses, at der ikke er mulighed for
at udvide den fortrykte selvangivelse med flere felter, hvorfor den udvidede
selvangivelse skal anvendes. Den udvidede selvangivelse indeholder ikke
fortrykte beløb. Den udvidede selvangivelse vil blive tilføjet en særskilt
rubrik,
som skal udfyldes, når der skal ske genbeskatning efter denne lov. Samtidig
indføres et særligt kontrolfelt, som kommunen udfylder i forbindelse med
ligningen.
Dette kontrolfelt udgør, sammen med indberetningerne fra pengeinstituttet,
grundlaget for maskinel kontrol og udsøgning både for etableringsåret og de
efterfølgende 9 år, herunder i forbindelse med ophør af skattepligt.
For delspørgsmål d) og e) kan det oplyses at, kontrollen
gennemføres ved den koordinering mellem personligningen og
selskasbsligningen,
som sker ved ligning af hovedaktionærer og deres selskaber.
Ligningsmyndigheden
kan indhente dokumentation for købet af aktierne. Med hensyn til kontrollen
af, om der er medregnet 1/10 af det frigivne beløb i personlig indkomst,
henvises til besvarelsen af delspørgsmål c).
For delspørgsmål f) og g) henvises til besvarelsen i
delspørgsmål c).
Til delspørgsmål h) kan det oplyses, at der som nævnt ved besvarelsen
af delspørgsmål c) foretages udsøgning ved skattepligtsophør. Muligheden for
at foretage udlæg for en forfalden fraflytningsskat er begrænset til udlæg
i
skatteyders aktiver her i landet,
herunder udloddet udbytte. Er en person fraflyttet Danmark, og skal der
foretages inddrivelse af forfaldne rater i udlandet efter fraflytningen, er
muligheden for inddrivelse afhængig af enten den
dobbeltbeskatningsoverenskomst
Danmark har indgået med bopælslandet, eller EU’s
inddrivelsesdirektiv, der finder anvendelse
for medlemslandene i EU.
Delspørgsmål i) Det er fortsat min opfattelse, at undersøgelsen
vedrørende anskaffelse af aktier for etableringskontomidler ikke vil være
væsentlig mere ressourcekrævende end undersøgelsen vedrørende anskaffelse af
aktiver i en personlig virksomhed. Der henvises i øvrigt
til besvarelsen af spørgsmål 41 og 42 som
blev stillet, jf. L 87 – bilag 31.
Spørgsmål 50:
I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 28 og 29, jf. L 87 –
bilag 29, bedes det bekræftet, at eneaktionæren i et eneejet holdingselskab
hvert år kan tildele sig selv gratisaktier til en værdi af 20.000 kr.,
hvorved
hans skattemæssige anskaffelsessum for aktiebeholdningen (samtlige aktier)
forøges med 20.000 kr. og selskabet samtidig får fradrag for de pågældende
20.000 kr.
Svar:
Efter lovforslaget kan et selskab tildele aktier på op til
20.000 kr. årligt pr. ansat uden, at den ansatte skal medregne værdien heraf
til den skattepligtige indkomst.
Selskabet kan
fratrække udbytteandele, der udloddes til selskabets ansatte, som en
driftsomkostning efter statsskattelovens § 6. Selskabet har derimod ikke
fradrag for udbytteandele, der udloddes til de ansatte i et datterselskab.
Det vil sige, at det er en betingelse for holdingselskabets fradragsret for
udgiften, at den pågældende er ansat i holdingselskabet.
Når den ansatte tildeles aktier i et selskab, hvori den
pågældende ansatte i forvejen har aktier, forøges anskaffelsessummen for den
ansattes aktiebeholdning. Det er anskaffelsessummen for hele
aktiebeholdningen,
der forøges.
Spørgsmål 51:
Kan ministeren bekræfte, at dette giver et skattefrit
tilskud på følgende beløb:
Mindrebeskatning af aktierne:
43 % af 20.000 kr.
8.600 kr.
Værdien af fradraget i selskabet
30 % af 20.000 kr.
6.000 kr.
- beskatning ved salg af aktierne
eller likvidation af selskabet 43 %
2.580 kr.
3.420 kr.
Årligt nettoprovenu efter skat ER SKAT
11.420 kr.
Svar:
Det beregnede tal for nettoprovenuet efter skat kan ikke
bekræftes. Der tages udgangspunkt i, at tildeling af gratisaktier på 20.000
kr.
modsvares af en mindre løn på 20.000 kr. Den ansatte sparer herved
indkomstskat
af beløbet. Den ansattes besparelse ved at få gratisaktier i stedet for løn
afhænger
således af dennes marginalskattesats. For en person, der betaler bundskat, er
besparelsen på ca. 8.600 kr. For en mellemskatteyder udgør besparelsen ca.
9.800 kr., og for en topskatteyder er besparelsen ca. 12.600 kr.
Selskabet har fradag for
udgiften til gratisaktier som en driftsomkostning. For selskabet gør det
således ikke nogen forskel med hensyn til fradragsretten, om det udbetaler
løn
eller tildeler gratisaktier til den ansatte. Det er derfor misvisende, sådan
som spørgeren har gjort det i spørgsmålet, at indregne skatteværdien af
selskabets fradrag for tildelte gratisaktier ved opgørelsen af ejerens
gevinst.
Jeg vil overlade det til
spørgeren, at kalde den ansattes skattebesparelse for et skattefrit tilskud.
Det er velkendt og tilsigtet, at den ansatte opnår en skattebesparelse ved at
modtage gratisaktier. Formålet med den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen
er at gøre det mere attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere
af
deres arbejdsplads til glæde for aktiekulturen.
Spørgsmål 52:
I fortsættelse af besvarelse af spørgsmål 28 og 29 bedes det
bekræftet, at i de tilfælde, hvor alle ansatte i et selskab er aktionærer i
selskabet, kan selskabet hvert år tildele gratisaktier til alle ansatte, og
at
den økonomiske fordel for hver af de ansatte efter skat
er det under spørgsmål 51 anførte beløb på
11.420 kr.
Svar:
Det kan bekræftes, at den skattebesparelse, som en
eneaktionær
kan opnå, jf. svaret ovenfor
på spørgsmål på 51, vil alle ansatte i selskabet opnå, såfremt de tager imod
tilbuddet om at erhverve gratisaktier, og betingelserne er opfyldt. Det er i
øvrigt en betingelse for at etablere en ordning med gratisaktier, at adgangen
til at erhverve gratisaktier står åben for alle ansatte i selskabet.
Spørgsmål 53:
I fortsættelse af skatteministerens svar på spørgsmål 51, jf. L
87 – bilag 43, bedes bekræftet, at følgende opstilling over de
økonomiske
fordele ved udstedelse af gratisaktier til en aktionær, der ejer hele
aktiekapitalen
i selskabet, er retvisende:
Ved udstedelse af gratisaktier til en værdi af 20.000 kr. til
eneaktionæren opnås følgende:
Aktionæren – der ejer hele aktiekapitalen – vil fortsat
eje den samlede aktiekapital, men hans skattemæssige anskaffelsessum hertil
er
nu 20.000 kr. større.
Selskabet får et fradrag på 20.000 kr.
Der foregår ved dette ingen pengemæssige transaktioner
mellem selskabet og aktionæren.
Selskabet kan nu udlodde den sparede skat på 6.000 kr.
til aktionæren. Denne skal i så fald betale 43 pct. i skat heraf, hvis der i
øvrigt er modtaget udbytte.
Aktionæren får altså 6.000 kr. ÷ skatten heraf 43 pct.:
2.580 kr. = 3.420 kr. til rådighed.
Selskabet har samme egenkapital, som hvis der ikke var
udstedt gratisaktier. Selskabet har nemlig udloddet sin skattefordel på 6.000
kr.
Den direkte kontante fordel for aktionæren er altså de
3.420 kr. efter skat.
Desuden vil aktionæren ved senere afhændelse af
aktierne få nedsat sin skat af aktieavancen med skatten af den forøgede
afståelsessum på 20.000 kr.: 43 pct. af 20.000 kr. = 8.600 kr. Hvornår dette
beløb konkret spares, afhænger af afståelsestidspunktet for aktierne.
Ved transaktionen er der ikke opnået nogen yderligere
opsparing i selskabet, investering i aktier og lign., eller andet
samfundsnyttigt formål. Der er blot sket en tildeling af et skattefrit beløb
fra statskassen til hovedaktionæren.
Svar:
Opstillingen i spørgsmålet over de økonomiske fordele ved
tildeling af gratisaktier til en ansat eneaktionær i selskabet indeholder en
uddybende forklaring af det taleksempel, der er indeholdt i spørgsmål 51.
Gratisaktieordningen har til formål at begunstige den ansatte
skattemæssigt ved at fritage værdien af de tildelte medarbejderaktier for
indkomstbeskatning. Skattebesparelsen afhænger af den ansattes
marginalskattesats, jf. svaret på spørgsmål 51.
Taleksemplet er beregningsteknisk set retvisende. Den økonomiske
fordel for den ansatte, der fremgår af taleksemplet, opnås dog ikke kun i de
tilfælde, hvor selskabet kun har én ansat. Alle ansatte i et selskab, der
modtager gratisaktier, opnår en sådan skattefritagelse uanset, om selskabet
kun
har én ansat eller eksempelvis 1.000 ansatte.
Det er ikke udtryk for optimal økonomisk adfærd, når aktionæren
som anført i spørgsmålet foretager udtræk fra selskabet i form af udbytte på
20.000 kr. Det er således svært ud fra en økonomisk betragtning at se
formålet
med, at selskabet skulle udlodde udbytte på 20.000 kr., når det som
hovedregel,
afhængigt af den ansattes marginalskat, kan nøjes med et mindre beløb for, at
den ansatte aktionær efter skat
skal
være lige så godt stillet som ved at få udbetalt en løn på 20.000 kr. Ud fra
en
økonomisk betragtning er det en klogere disposition, hvis selskabet lader de
sparede
udgifter, når den ansatte tildeles gratisaktier og stilles ligeså godt som
ved
at få løn, stå i selskabet i stedet for at udlodde hele selskabets besparelse
som udbytte. Dette er illustreret i svaret på spørgsmål 46.
Når det i svaret på spørgsmål 51 er anført, at det anførte tal
for nettoprovenuet efter skat ikke kunne bekræftes, var grunden således for
det
første den, at der blev taget udgangspunkt i en situation, hvor selskabet
ikke
udbetalte værdien af selskabets fradrag for tildeling af gratisaktier som
udbytte,
men lod selskabets besparelse ved at konvertere løn til gratisaktier blive
stående i selskabet, jf. ovenfor. Dette giver en udvidelse eller bedre
forrentning af kapitalen og dermed et større nettooverskud i selskabet.
Herved
bliver aktionærens gevinst lidt større end marginalskatten. For det andet var
grunden den, at jeg finder det misvisende at indregne skatteværdien af
selskabets fradrag for tildelte gratisaktier. Også ved udbetaling af løn har
selskabet således fradrag for udgiften, hvilket giver den samme skatteværdi i
selskabet som ved tildeling af gratisaktier.
Det er fortsat min opfattelse, at gratisaktieordningen giver
mulighed for at fremme investeringerne i selskaberne over en lang
tidshorisont.
Etablering af et skattemæssigt incitament til fremme af investeringerne bør
efter
min opfattelse ikke forbeholdes selskaber med mange ansatte, men incitamentet
bør være til stede i alle selskaber.
Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at det
allerede i dag er muligt at tildele gratisaktier til ansatte i
hovedaktionærselskaber, herunder også hvis selskabet kun har en eneaktionær
som
ansat.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 29
(L 87 - bilag
28) har vi ingen oplysninger om, at
det i dag faktisk
forekommer. Vurderingen er, at hvis det forekommer, er omfanget ret
begrænset.
Forslaget går ud på, at der kan tildeles
gratisaktier på 20.000 kr. mod i dag kun 8.000 kr. Selvom beløbet er 2½ gange
så stort som i dag, drejer det sig dog om et relativt beskedent beløb, hvor
indkomstskattefritagelsen
af forhøjelsen for en topskatteyder beløber sig til ca. 7.550 kr. årligt.
Skattefritagelsen skal imidlertid ses i lyset
af, at der også er udgifter for selskabet forbundet med at etablere
en gratisaktieordning, dels i form af interne
omkostninger i selskabet, dels eksterne omkostninger f. eks. til revisor. I
den
undersøgelse om nye vilkår for tildeling af gratisaktier, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har foretaget, og
som
jeg omtalte i svaret på spørgsmål 15 (L 87 - bilag 18), blev selskaberne bedt
om at vurdere de udgifter, de har haft i forbindelse med etablering af en
gratisaktieordning. Det fremgår, at selskaberne under ét havde et tidsforbrug
på ca. 150 timer og udgifter på knap 40.000 kr. på etableringen af
gratisaktieordningen. Hertil kommer de løbende omkostninger. Det er ikke
muligt
at vurdere størrelsen af de udgifter, der er forbundet med tildeling af
gratisaktier i hovedaktionærselskaber. Udgifterne må dog nok antages at være
noget lavere, hvis der kun er én ansat.
Det er således min samlede opfattelse, at den
ifølge spørgeren ubegrundede skattemæssige fordel, der er forbundet med at
tildele gratisaktier til ansatte i hovedaktionærselskaber, er forholdsvis
beskeden.
Spørgsmål 60:
Det bedes i fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 50
bekræftet, at i de tilfælde, hvor en eneaktionær ejer et driftsselskab gennem
et holdingselskab og der i holdingselskabet kun er ansat eneaktionæren, kan
reglerne om gratisaktier bruges i holdingselskabet til uddeling til
eneaktionæren, medens det ikke er nødvendigt at uddele gratisaktier til de
ansatte i driftsselskabet.
Svar:
Det kan bekræftes. Der gælder ikke noget krav om, at et
moderselskab, der tildeler gratisaktier til de ansatte i moderselskabet, skal
tildele gratisaktier til de ansatte i datterselskabet som betingelse for
tildeling af gratisaktier til de ansatte i moderselskabet. Det ændrer ikke
herpå, at moderselskabet kun har én ansat, der samtidig er eneaktionær i
selskabet.
Der henvises i øvrigt til svaret ovenfor på spørgsmål 53.
Spørgsmål 61:
I bemærkningerne til lovforslaget og i svaret på spørgsmål 51,
jf. L 87 - bilag 43, oplyser ministeren, at formålet med den forhøjede
bundgrænse er at gøre det attraktivt for almindelige lønmodtagere at være
medejere af deres arbejdsplads til glæde for aktiekulturen. Kan ministeren
oplyse, om disse i sig selv udmærkede formål opnås, hvis det tillades, at der
kan uddeles gratisaktier
i selskaber, hvor der f.eks. kun er ansat hovedaktionær, ægtefællen samt et
barn?
Svar:
Det glæder mig at konstatere, at spørgeren synes at dele
regeringens opfattelse af, at initiativer, der har til formål at gøre det
attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere af deres
arbejdsplads
og dermed styrke aktiekulturen, er fornuftige.
Det er min opfattelse, at gratisaktieordningen skal kunne
anvendes i alle selskaber. Jeg kan derfor ikke gå ind for, at
gratisaktieordningen skal være afhængig af, hvor mange ansatte selskabet har,
om den ansatte allerede ejer aktier i selskabet, eller om der er
familiemæssige
relationer mellem de ansatte og aktionærerne. I dag findes der ikke
begrænsninger af den karakter, og en forhøjelse af beløbsgrænsen med 12.000
kr.
kan efter min opfattelse ikke begrunde sådanne begrænsninger.
Små, familieejede selskaber skal efter min opfattelse således
kunne anvende gratisaktieordningen i samme omfang som eksempelvis store,
børsnoterede selskaber med mange ansatte. Hertil kommer, at det ville give
anledning til vanskelige skattemæssige afgrænsninger og komplicere
skattereglerne
yderligere, hvis der skulle fastsættes regler om udelukkelse af selskaber med
få ansatte og selskaber, hvor der er familiemæssige relationer mellem de
ansatte og selskabets aktionærer, fra at bruge ordningen.
Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at det
allerede i dag er muligt at tildele gratisaktier til ansatte i
hovedaktionærselskaber.
Der er ingen oplysninger om, hvorvidt det sker. Der er også udgifter for
selskabet forbundet med at etablere en gratisaktieordning, dels i form af
interne omkostninger i selskabet, dels eksterne omkostninger f.eks. til
revisor. Det er således min samlede opfattelse, at den ifølge spørgeren
ubegrundede skattemæssige fordel, der er forbundet med at tildele
gratisaktier
til ansatte i hovedaktionærselskaber, er forholdsvis beskeden. Der henvises
nærmere herom til svaret på spørgsmål 53.
Spørgsmål 62:
Gratisaktier skal være bundet i 7 år. Hvad er de skattemæssige
konsekvenser, hvis en eneaktionær sælger samtlige sine aktier og der f.eks.
er
gratisaktier, som kun har været ejet i 5 år?
Svar:
Det er betingelse for, at den ansatte ikke skal medregne værdien
af de tildelte aktier til den skattepligtige indkomst, at aktierne er
båndlagt
i 7 år. Hvis den ansatte sælger aktierne eksempelvis 5 år efter tildelingen,
og
afståelsen ikke skyldes, at der eksempelvis er sket tvangsindløsning af
aktierne, fører dette til, at den pågældende tildeling ikke opfylder
betingelserne for skattemæssigt at kunne anerkendes som en
medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A. Dette indebærer, at den
ansatte skal medregne værdien af tildelte gratisaktier til den skattepligtige
indkomst som løn i det år, hvori tildelingen er sket.
Spørgsmål 63:
Forslaget om gratisaktier betyder, at ansatte i selskaber får
mulighed for at få en skattelettelse, som ikke tildeles andre borgere, f.eks.
selvstændige, lønmodtagere hos selvstændige, offentligt ansatte osv. Hvad er
baggrunden for at tildele denne del af befolkningen skattebegunstigelser, som
i
sidste ende skal betales af alle skatteydere?
Svar:
Forslaget om forhøjelse af beløbsgrænsen for gratisaktier er en
udmøntning af regeringens supplerende regeringsgrundlag.
Regeringen ønsker, at Danmark skal have en stærk aktiekultur.
Som led heri ønsker regeringen, at det skal være attraktivt for almindelige
lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads. Forhøjelsen af grænsen
for
den årlige tildeling vil gøre ordningen mere attraktiv for såvel de ansatte
som
selskaberne til gavn for beskæftigelse og vækst i selskaberne.
Som det fremgår er forslaget målrettet mod ansatte i aktie- og
anpartsselskaber, og det har således ikke generelt til formål at give alle
andre skatteydere her i landet skattelettelser.
Spørgsmål 65:
Kan ministeren bekræfte, at der for hovedaktionærer vil være
mulighed for at omgå lovens formål: Lønmodtageren skal binde aktierne i 7 år,
men denne regel kan en hovedaktionær omgå ved at sælge sine »normale« aktier
til selskabet?
Vil ministeren overveje at indføre værnsregler for
hovedaktionærer?
Det kunne f.eks. være på følgende måde: Hvis der uddeles
gratisaktier til en hovedaktionær eller dennes nærmeste familie og der sker
tilbagesalg til selskabet, så skal tilbagesalgsbeløbet beskattes som
lønindkomst og ikke som udbytte.
Svar:
Efter min opfattelse er der ikke er tale om omgåelse af lovens
formål i den situation, der beskrives i spørgsmålet. De tildelte gratisaktier
er båndlagt i 7 år uanset, om den ansatte i forvejen har aktier i selskabet,
og
uanset, om den ansatte sælger andre aktier tilbage til det udstedende
selskab.
Efter min opfattelse er der således ikke noget behov for
værnregler for hovedaktionærer, som der peges på i spørgsmålet.
Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at det
allerede i dag er muligt at tildele gratisaktier til ansatte i
hovedaktionærselskaber. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt det sker. Der
er
også udgifter for selskabet forbundet med at etablere en gratisaktieordning,
dels i form af interne omkostninger i selskabet, dels eksterne omkostninger
f.
eks. til
revisor. Det er således min
samlede opfattelse, at den ifølge spørgeren ubegrundede skattemæssige fordel,
der er forbundet med at tildele
gratisaktier
til ansatte i hovedaktionærselskaber, er forholdsvis begrænset. Der henvises
til svaret på spørgsmål 53.
Spørgsmål 66:
I svaret på spørgsmål 46, jf. L 87 – bilag 40, oplyser
ministeren, at ordningen ikke inviterer til kortsigtede skattefiduser, men
derimod er en ordning, der har til formål at fremme investeringslysten i en
virksomhed over en lang tidshorisont.
Vil ministeren oplyse, om dette formål er opfyldt, hvis en
hovedaktionær lader den opnåede skattebesparelse i selskabet på kr. 6.000
udbetale i udbytte? Selskabet får ingen forøgelse af formuen, og
hovedaktionæren får efter skat kr. 3.420. Er ægtefællen og et barn ansat, kan
dette blive til et ikke ubetydeligt beløb også på kort sigt.
Vil ministeren bekræfte, at samme familie årligt »opsparer« en
senere skattelettelse ved salg af aktier på mindst 34.200 kr. (60.000 minus
43
pct. i skat = 25.800 kr.).
Svar:
Jeg kan bekræfte den tekniske beregning af skattelettelsen ved
de tre personers salg af aktierne som anført i spørgsmålet.
Det fremgår imidlertid af
svaret på spørgsmål 53, at det ikke er udtryk for optimal økonomisk adfærd,
at
selskabet udbetaler hele den opnåede skattebesparelse som udbytte til
aktionæren. I svaret på spørgsmål 46 er det belyst, at det er en klogere
disposition i stedet at lade de sparede omkostninger ved
konverteringen af lønudgifter til gratisaktier stå i virksomheden.
Dette bidrager til en udvidelse
eller bedre
forrentning af kapitalen, hvorved nettooverskuddet følgelig
bliver større i de efterfølgende år.
Hvis selskabet udbetaler hele den opnåede skattebesparelse som
udbytte, er det rigtigt, at der herved ikke sker nogen udvidelse af
aktiekapitalen og bedre forrentning af kapitalen. Dette er imidlertid i alle
tilfælde konsekvensen. Det gør således ingen forskel herpå, om selskabet kun
har én ansat hovedaktionær eller eksempelvis 1000 ansatte, eller om
selskabets
aktionær eventuelt er i familie med de ansatte.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (19. november 2003) - L 87 Retsinformation · 19. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier) Retsinformation · 19. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og lov om investeringsfonds (Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.) Retsinformation · 15. juli 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre love (Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto) Retsinformation · 20. november 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte) Retsinformation · 7. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne m.v.) Retsinformation · 25. februar 2011