Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven (Afskaffelse af kapitalforklaringen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. oktober 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven
(Afskaffelse af kapitalforklaringen)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af
13. august 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 410 af 2. juni
2003,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
2.
§ 3 , stk. 1,
ophæves.
§ 3, stk. 2-5, bliver herefter stk. 1-4.
3.
§ 3, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden
selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den
senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som
skatteministeren anviser.«
4.
I
§ 3, stk. 2,
ophæves 3. pkt. og i
Læs alt
stedet indsættes:
»Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer omfatter ikke
en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over
indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6B anmodes om
at
indgive supplerende formueoplysninger.«
5.
I
§ 3, stk. 3,
ændres »stk. 2«
til: »stk. 1«.
6.
I
§ 3, stk. 4,
udgår »eller
kapitalforklaring«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2« og
»stk. 2,
2. pkt.« ændres til: »stk. 1, 2. pkt.«
7.
§ 3, stk. 5,
ophæves.
8.
§ 6A, stk. 1,
affattes således:
»Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter
denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,
efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den
indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger,
der
skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet
tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med
regnskabsføringen.«
9.
§ 6B
affattes således:
»
§ 6B
.
Ska
Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en
rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved
indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i
indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang
skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger.
Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige
levede
sammen med ved udgangen af indkomståret.
Stk. 2.
Personer,
som er omfattet af § 3A, stk. 1, skal i de i stk. 1 nævnte
tilfælde
tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er
indgået
eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den
pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved
udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige personer efter
kildeskattelovens § 1 skal sådanne oplysninger gives, hvis den
selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i
landet.
Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).
Stk. 3.
Er
oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder
§ 5,
stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«
10.
§ 17, stk. 1,
affattes således:
»Med bøde straffes den, der undlader at opfylde pligten til at
opbevare materiale efter § 6A, stk. 1, 1. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning
fra og med indkomståret 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget i korte træk
Lovforslaget går ud på at afskaffe pligten for personligt
erhvervsdrivende og hovedaktionærer til årligt at indgive en
kapitalforklaring
til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb.
Ved en kapitalforklaringen forstås en redegørelse fra den
skattepligtige om ændringer i formuen over indkomståret. Kapitalforklaringen
har til formål at sandsynliggøre den selvangivne indkomst samt at danne
grundlag for en eventuel privatforbrugsberegning.
Efter skattekontrollovens § 6B kan myndighederne
indhente en kapitalforklaring fra ikke-bogførings- eller regnskabspligtige,
hvor der skønnes at være behov herfor.
Det foreslås, at denne bestemmelse ændres således, at
skattemyndighederne fremover – hvor der er konkret behov herfor –
kan indhente
supplerende formueoplysninger m.v., hos alle skattepligtige, dvs. uanset om
den
skattepligtige er erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet.
Det er tanken, at kompetencen til at indhente sådanne
supplerende oplysninger henlægges til de kommunale skattemyndigheder.
Som en sidegevinst ved lovforslaget opnås, at de fleste
hovedaktionærer kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag
en
udvidet selvangivelse. Når de fleste hovedaktionærer i dag modtager en
udvidet
selvangivelse, skyldes det alene kravet om, at der med selvangivelsen skal
følge en kapitalforklaring.
Endvidere indeholder forslaget en række mindre forenklinger
af skattekontrolloven.
2. Baggrunden for lovforslaget
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at gennemføre
væsentlige administrative lettelser for personligt erhvervsdrivende og
hovedaktionærer, som med en gennemførelse af forslaget ikke længere vil blive
besværet med årligt at skulle udarbejde en kapitalforklaring som en del af
selvangivelsen. På en række punkter har skattemyndighederne i forvejen de
pågældende oplysninger. Alligevel skal de skattepligtige, som er omfattet af
kapitalforklaringsordningen, i dag afgive disse oplysninger til
myndighederne.
Forslaget indebærer først og fremmest en væsentlig
administrativ lettelse for de erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som ikke
anvender revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab og
selvangivelse.
Det skyldes, at revisor ifølge god revisionsskik – altså
uanset kravene i skattelovgivningen – og i overensstemmelse med
årsregnskabslovens
krav om, at regnskabet skal give et retvisende billede, udarbejder en
regnskabsmæssig kapitalafstemning for klienten for at kunne afstemme dennes
regnskab og selvangivelse. Metoden, der anvendes til at udarbejde en
regnskabsmæssig
kapitalafstemning, for at se om regnskabet stemmer, og en kapitalforklaring
til
skattemyndighederne, er den samme, men formen og specifikationsgraden kan
være
forskellig.
Forslaget betyder for de personligt erhvervsdrivende, som
anvender revisor, at de sparer udgifterne til revisors konvertering af den
regnskabsmæssige kapitalafstemning til en kapitalforklaring samt udgifterne i
forbindelse med revisors indsendelse af kapitalforklaringen til
skattemyndighederne.
Erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der ikke anvender
revisor, opnår derimod med forslaget en væsentlig administrativ lettelse
derved, at de selv slipper for besværet med at skulle udarbejde
kapitalforklaringen i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen.
Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange selvstændigt
erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der anvender revisor i forbindelse med
udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. Det skønnes imidlertid, at det
blandt de ca. 270.000 enkeltmandsvirksomheder i landet er en ikke ubetydelig
del, der ikke anvender revisorbistand. Forslaget kommer først og fremmest
denne
kreds af skattepligtige til gode.
Samtidig med afskaffelsen af kapitalforklaringen sikres det
med forslaget, at myndighederne i de situationer, hvor der er et konkret
kontrolbehov herfor, kan indhente sådanne oplysninger om den skattepligtiges
formue m.v., som myndighederne mangler for at kunne danne sig et billede af
den
skattepligtiges økonomiske forhold, og som muliggør en vurdering af den
skattepligtiges privatforbrug.
Forslaget skal ses i lyset af regeringens
regelforenklingskampagne, »Skattejagt på regelbøvlet«, hvor borgere og
virksomheder er blevet opfordret til at indsende forenklingsforslag til
Skatteministeriet. Kampagnen har indtil videre afstedkommet mere end 700
henvendelser om regler, som opleves som urimeligt besværlige for borgerne og
virksomhederne. Det fremgår af Skatteministeriets forenklingsredegørelse fra
maj 2003, at en forenkling af kapitalforklaringsordningen er den næststørste
gruppe af de efterspurgte forenklingsforslag.
En gennemgående indvendig mod kapitalforklaringen er, at
den er overflødig, eftersom myndighederne har en meget stor del af
oplysningerne i forvejen, og at den er tidskrævende at udarbejde på grund af
det høje specifikationskrav.
Blandt de indsendte regelforenklingsforslag blev 8 modtaget
fra private revisorer eller deres faglige organisationer. Forslaget svarer i
store træk til et forenklingsforslag, som Skatterevisorforeningen i august
2002
har indsendt som led i ovennævnte regelforenklingskampagne.
3. Beskrivelse af den gældende ordning med
kapitalforklaring
Formueskatten blev ophævet med virkning fra og med
indkomståret 1997. Pligten til at selvangive formuen blev imidlertid af
kontrolmæssige grunde, herunder bl.a til brug for privatforbrugsberegninger,
opretholdt, således at den skattepligtige har pligt til at selvangive visse
formuearter i det omfang, disse ikke automatisk skal indberettes efter de
gældende indberetningsbestemmelser i skattekontrollovens afsnit II. I praksis
betød den nye ordning, at alene oplysninger om formue i udlandet, der ikke er
omfattet af den indenlandske indberetningspligt, skal selvangives.
Disse bestemmelser opretholdes uændret med forslaget.
Ved siden af den almindelige formueselvangivelsespligt
påhviler der efter skattekontrollovens § 3
bogførings- eller regnskabspligtige
en udvidet
formueselvangivelsespligt. For disse er der i dag ved siden af den
almindelige
selvangivelsespligt en pligt til at afgive yderligere formueoplysninger i
form
af aflæggelse af regnskab og afgive kapitalforklaring.
Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens
§ 3, stk. 1, 3. pkt., efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme,
at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at få
hovedaktionærer
under ordningen med kapitalforklaring.
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 3, kan
skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det
regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det skattemæssige regnskab
og
om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives.
Denne
bemyndigelse er senest blevet udnyttet med bekendtgørelse nr. 1068 af 17.
december 1999 om skattemæssige krav til regnskab
(mindstekravsbekendtgørelsen).
Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens
§ 6B bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er
bogførings-
eller regnskabspligtig, inden en vis frist skal oplyse om formuen ved
indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved
indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud ikke, finder bestemmelserne i
§ 5, stk. 2 og 3, om pålæg af daglige bøder og skønsmæssig
ansættelse
af indkomsten anvendelse. Bemyndigelsen er ifølge
sagsudlægningsbekendtgørelsen
udnyttet således, at kompetencen er henlagt til de regionale told- og
skattemyndigheder.
I mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 10 er reglerne om
kapitalforklaring fastsat.
Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 33 angår
hovedaktionærer og bestemmelsen i § 34 bogførings- eller
regnskabspligtige.
Efter bestemmelserne skal kapitalforklaringen som minimum
indeholde oplysninger om
·
størrelsen
af formuen primo indkomståret og arten og størrelsen af hovedposterne i
formuens sammensætning på dette tidspunkt,
·
størrelsen
og arten af ændringer i formuen i indkomståret, angivet i hovedposter,
·
størrelsen
af formuen ultimo indkomståret og arten og størrelsen af hovedposterne i
formuens sammensætning på dette tidspunkt.
Kapitalforklaringen skal omfatte såvel den private som den
erhvervsmæssige del af økonomien. Kapitalforklaringen skal endvidere omfatte
en
eventuel ægtefælle, som den bogføringspligtige levede sammen med ved
indkomstårets udløb.
For så vidt angår hovedaktionærer skal disse tillige give
oplysninger om de væsentligste økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og
selskabet. Hovedaktionærer defineres som nævnt i skattekontrollovens
§ 3A
som personer, der ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over
mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet. Ejerforholdet
respektive rådeforholdet opgøres som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og 4. Disse oplysninger
skal som minimum omfatte
·
tidspunktet
for aftalens indgåelse,
·
aftalens
art,
·
hovedindholdet
af aftalen, herunder aftalens genstand og aftalens økonomiske omfang.
For ikke fuldt skattepligtige personer efter
kildeskattelovens § 1, skal der ifølge mindstekravsbekendtgørelsens
§ 33, stk. 5, alene selvangives oplysninger om de væsentligste
aftaler, der er indgået mellem hovedaktionæren og selskabet, og alene i det
omfang det beherskede selskab er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder
fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
skal
anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).
Hensigten med, at hovedaktionæren skal indsende de
omhandlede oplysninger, er at øge skattemyndighedernes kontrol navnlig med,
om
transaktioner mellem hovedaktionær og selskab er indgået på sædvanlige
markedsmæssige vilkår.
Kapitalforklaringen skal senest indgives ved
selvangivelsesfristens udløb. Såfremt kapitalforklaringen ikke bliver
indsendt
rettidigt, kan myndighederne efter skattekontrollovens § 5 – på
samme måde
som ved manglende indsendelse af en selvangivelse - pålægge den
selvangivelsespligtige at betale et skattetillæg på 200 kr. pr. dag (max.
5.000
kr.). Pligten til at indsende kapitalforklaringen kan også gennemtvinges ved
pålæg af daglige bøder. Disse kan pålægges, selv om den skattepligtige er
blevet pålagt at betale et skattetillæg. Endelig kan den skattepligtige
indkomst ansættes skønsmæssigt.
Skattemyndighederne har til brug for udarbejdelsen af
kapitalforklaringen udgivet et standardiseret skema, som den
selvangivelsespligtige
kan anvende. Skemaet er optrykt som bilag. Det er ikke et krav, at skemaet
anvendes – blot skal minimumskravene til oplysningerne være opfyldt.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Afskaffelse af kapitalforklaringsordningen
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 6B kan en fysisk person – som ikke er bogførings- eller
regnskabspligtig
- pålægges at selvangive en kapitalforklaring inden for en rimelig frist, når
der er et konkret kontrolbehov herfor.
Det foreslås i
§ 1,
nr. 9
, at ordningen i den gældende § 6B, hvorefter myndighederne har
adgang til at indhente formueoplysninger fra en ikke-erhvervsdrivende person
ud
fra et konkret kontrolbehov, udvides til også at omfatte bogførings- eller
regnskabspligtige
samt hovedaktionærer. Forslaget betyder, at myndighederne har mulighed for at
indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige, fysiske
personer, når der konkret er behov herfor.
Anmodes den skattepligtige om at forsyne myndighederne med
sådanne oplysninger, skal den skattepligtige give oplysninger om formuen ved
indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt give oplysninger om
størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om
hovedposter i årets privatforbrug.
Til forskel for den gældende ordning kan den skattepligtige
efter forslaget kun anmodes om disse oplysninger, i det omfang
skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til oplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,
skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige inden
selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den
seneste afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som
skatteministeren
anviser.
Kapitalforklaringen er en integreret del af det
skattemæssige årsregnskab for sådanne bogførings- eller regnskabspligtige.
Kapitalforklaringen for personligt erhvervsdrivende indeholder
formueoplysninger, som angår såvel erhvervsvirksomheden som den
erhvervsdrivendes
private økonomi. Med forslaget afskaffes kapitalforklaringen. Imidlertid er
det
tanken, at det skattemæssige årsregnskab fortsat skal indeholde oplysninger
om
den del af formuen, som angår virksomheden.
På den baggrund er det nødvendigt at præcisere, at begrebet
»det skattemæssige årsregnskab« for personligt erhvervsdrivende fremover ikke
længere omfatter en redegørelse for ændringer i den private formue, jf.
§ 1, nr. 4
.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, 2. pkt.,
kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer,
der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved
indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved
indkomstårets udløb.
Som følge af forslaget om afskaffelse af
kapitalforklaringen jf. § 1, nr. 9, foreslås det at ophæve denne
bemyndigelsesbestemmelse, jf.
§ 1,
nr. 1
.
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3. pkt.,
kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer,
der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring. Bemyndigelsen er udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsens
§ 33, således at hovedaktionærer, som ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, pålægges at selvangive en kapitalforklaring. Som følge af
forslaget om afskaffelse af kapitalforklaringen jf. § 1, nr. 9, foreslås
det at ophæve denne bemyndigelsesbestemmelse, jf.
§ 1, nr. 2
.
Lovforslaget kan ses som en lovfastsættelse af
mindstekravsbekendtgørelsens regler om kapitalforklaring, bortses fra,
at
formueoplysningerne nu kun kan
indhentes af myndighederne hos den skattepligtige ud fra et konkret
kontrolbehov,
at
der kun kan
indhentes formueoplysninger, som myndighederne ikke har kendskab til, og
at
de kommunale skattemyndigheder i alle
tilfælde forudsættes at kunne kræve de supplerende formueoplysninger fra den
skattepligtige, jf. nedenfor.
Oplysningerne skal således som hidtil omfatte såvel den
private som den erhvervsmæssige del af økonomien og skal tillige omfatte en
ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af
indkomståret.
Endvidere skal en hovedaktionær – ligesom efter gældende
regler - tillige oplyse om væsentlige aftaler mellem hovedaktionæren eller
dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren behersker.
Endelig skal personer, der ikke er fuldt skattepligtige her
til landet efter kildeskattelovens § 1, kun oplyse om væsentlige
økonomiske
aftaler mellem hovedaktionæren og det pågældende selskab, hvis selskabet er
hjemmehørende her i landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer,
der
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses som hjemmehørende i en
fremmed stat (dobbeltdomicil).
Lovforslaget forudsætter, at det på den ene side konkret
vurderes, om der er et behov for at få indhentet supplerende
formueoplysninger
fra den pågældende skattepligtige. Der skal med andre ord foreligge et
konkret
kontrolbehov for at få indhentet oplysningerne.
På den anden side er det ikke et krav, at
skattemyndighederne over for den skattepligtige skal begrunde, hvorfor
myndigheden mener, at der er brug for yderligere formueoplysninger fra den
skattepligtige. Et sådant krav vil efter omstændighederne kunne forspilde
formålet med at indhente de pågældende oplysninger til kontrollen af den
skattepligtiges
økonomi. Dette svarer til retstilstanden i dag.
Efter forslaget er der mulighed for at indkræve de
pågældende supplerende formueoplysninger fra den skattepligtige såvel for det
aktuelle indkomstår som for tidligere indkomstår, i det omfang sådanne
oplysninger kan have betydning for ligningen af skatteansættelser for
indkomstår, som myndighederne har mulighed for at ændre efter reglerne i
skattestyrelsesloven. Oplysningerne kan efter forslaget kræves i forbindelse
med selvangivelsen for det aktuelle indkomstår eller på andre tider af året.
Skattemyndighederne kan efter forslaget pålægge den
skattepligtige at afgive de supplerende oplysninger inden for en rimelig
frist.
Som udgangspunkt bør fristen ikke være mindre end 1 måned. Omfatter
anmodningen
også tidligere indkomstår, bør fristen selvsagt være længere. Det forudsættes
i
øvrigt, at myndighederne administrerer bestemmelsen lempeligt. En anmodning
fra
den skattepligtige om en forlængelse af fristen bør i almindelighed
imødekommes, hvis den frist, som myndighederne har sat, rammer ind i
ferieperioder hos den skattepligtige eller dennes revisor eller i
spidsbelastningsperioder hos den skattepligtiges revisor.
Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan gennemtvinges
ved daglige bøder, jf. § 5, stk. 2. Endvidere kan indkomsten
ansættes
skønsmæssigt efter § 5, stk. 3. Derimod finder skattetillæg efter
§ 5, stk. 1, ikke anvendelse.
Adgangen til at kræve en kapitalforklaring efter den
gældende bestemmelse i § 6B er efter sagsudlægningsbekendtgørelsen
henlagt
til de regionale told- og skattemyndigheder. Ved gennemførelsen af
bestemmelsen
i § 6B var det forudsat, at bestemmelsen blev anvendt restriktivt,
hvorfor
kompetencen til at kræve en kapitalforklaring blev henlagt til de regionale
told- og skattemyndigheder.
I de senere år er bestemmelsen i nogle tilfælde blevet
anvendt i forbindelse med kontrolaktioner over for visse
ikke-erhvervsdrivende
som led i myndighedernes indsats mod bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet
m.v.
Med forslaget er det ikke tanken at begrænse det omfang, hvori myndighederne
i
praksis indhenter formueoplysninger fra ikke-erhvervsdrivende.
På den baggrund, og da det findes hensigtsmæssigt,
forudsættes det, at skatteministerens kompetence til at kræve supplerende
formueoplysninger fra fysiske personer efter forslagets § 6B henlægges
til
de kommunale skattemyndigheder.
4.2. Andre forenklinger
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1.
pkt., kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at
fysiske
personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab,
hvis
de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning.
Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler
herom fastsat efter bogføringsloven finder efter bestemmelsens 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.
Da alle skatte- og afgiftspligtige virksomheder m.v. med
nogle ganske få undtagelser er omfattet af bogføringsloven, er der ikke
længere
behov for at bringe denne bemyndigelse i anvendelse.
For så vidt angår juridiske personer, der ikke er omfattet
af bogføringsloven eller årsregnskabsloven, er der som nævnt efter
bestemmelsen
mulighed for, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan
pålægge disse en bogførings- eller regnskabspligt, med de deraf følgende
forpligtelser, herunder opbevaringspligt af regnskabsmateriale m.v., som
fremgår af bogføringsloven. Heller ikke denne bemyndigelse er bragt i
anvendelse.
På den baggrund, og da det som nævnt under pkt. 4.1.
foreslås, at § 3, stk. 1, 3. pkt. ophæves, foreslås det, at hele
bestemmelsen i § 3, stk. 1, ophæves, jf.
§ 1, nr. 2
.
Ændringerne under
§ 1,
nr. 3, 7, 8 og 10
, skal alene ses som en konsekvens heraf.
5. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Det skønnes, at skattemyndighederne – på baggrund af
allerede kendte oplysninger - vil være i stand til at finde frem til
kontrolegnede
skatteydere, som efter en konkret vurdering kan anmodes om supplerende
formueoplysninger og undergives nærmere kontrol. Desuden må den blotte
mulighed
for myndighederne til at kræve supplerende formueoplysninger af den
skattepligtige formodes at have en vis ikke ubetydelig præventiv effekt.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at have nogle
provenumæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget går ud på at afskaffe den obligatoriske ordning
med indsendelse af kapitalforklaringen og erstatte den med en ad
hoc-indsendelse af supplerende formueoplysninger efter kontrolbehov. Det kan
ikke udelukkes, at afskaffelsen af den obligatoriske indsendelse af
formueoplysningerne i visse tilfælde vil medføre et vist merarbejde i
forbindelse med kontrollen af den skattepligtiges økonomi, herunder i
forbindelse med at få de supplerende oplysninger indhentet.
Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en række
administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af selvangivelserne
i
kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser.
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 6B har de regionale told- og skattemyndigheder kompetence til at kræve
en kapitalforklaring fra ikke-erhvervsdrivende. Bestemmelsen er i praksis
anvendt forholdsvis sjældent. Forslaget forudsætter, at kompetencen til at
indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige – også
ikke-erhvervsdrivende – efter et konkret kontrolbehov henlægges til de
kommunale skattemyndigheder. Kompetenceændringen indebærer på den baggrund en
ikke nævneværdig besparelse ved de regionale told- og skattemyndigheder.
En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger. Disse tilretninger
skyldes, at hovedaktionærer – der i dag skal udfylde en udvidet
selvangivelse
på grund af kravet om en kapitalforklaring – fremover som udgangspunkt
kan
modtage en fortrykt selvangivelse.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget betyder, at de erhvervsdrivende slipper for -
hvert år sammen med selvangivelsen - at skulle indgive en række
formueoplysninger
til skattemyndighederne. Da det kan være vanskeligt og tidskrævende at
udarbejde en kapitalforklaring, forventes forslaget at medføre en væsentlig
administrativ lettelse for de af virksomhederne, der ikke anvender
revisorbistand. For de virksomheder, som anvender revisorbistand, er
besparelsen mindre, eftersom revisor ifølge god revisionsskik altid
udarbejder
en regnskabsmæssig kapitalafstemning.
Forslaget har været forelagt Økonomi- og
Erhvervsministeriets Testpanel. 500 enkeltmandsvirksomheder er blevet bedt om
at besvare en række spørgsmål angående de administrative konsekvenser for
virksomheden af det foreliggende forslag. En sammenfattende vurdering af
undersøgelsens resultat foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men en sådan
vil tilgå Folketinget, så snart den foreligger.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer, at hovedaktionærer slipper for – hvert
år sammen med selvangivelsen – at skulle indgive en kapitalforklaring, i
hvilken de også skal redegøre for de væsentligste økonomiske aftaler indgået
mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som
hovedaktionæren behersker. For denne gruppe indebærer forslaget også en
væsentlig administrativ lettelse, i det omfang hovedaktionæren ikke anvender
revisorbistand. Anvender hovedaktionæren revisorbistand, er besparelsen
mindre,
eftersom revisor ifølge god revisionsskik altid udarbejder en regnskabsmæssig
kapitalafstemning.
Endvidere indebærer forslaget for de fleste
hovedaktionærer, at de fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse i
stedet
for som i dag en udvidet selvangivelse.
Som følge af, at andre ikke-erhvervsdrivende efter
forslaget - til forskel fra i dag – kun kan anmodes om oplysninger vedr.
formuen, som skattemyndighederne ikke i forvejen er i besiddelse af,
indebærer
forslaget også en vis administrativ lettelse for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Kommunikationsplan
Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier
igangsat et pilotprojekt med kommunikationsplaner. Pilotforsøget – som
bl.a.
omfatter det foreliggende lovforslag – går ud på i lovforslagets
bemærkninger
at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver
bekendt med de nye regler.
Målgruppen for det foreliggende lovforslag er først og
fremmest personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer.
Det er tanken, at information om de nye regler sker i
forbindelse med udsendelse af selvangivelsen til de skattepligtige. Ved
udsendelsen gøres der opmærksom på, at personligt erhvervsdrivende og
hovedaktionærer ikke længere skal indgive en kapitalforklaring sammen med
selvangivelsen, men at skattemyndighederne har mulighed for at indhente
supplerende formueoplysninger for det aktuelle og tidligere indkomstår samt
på
konsekvenserne af, at eventuelle supplerende formueoplysninger ikke
foreligger
rettidigt og behørigt.
Endvidere overvejes forskellige presseinitiativer og udsendelse
af information på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside.
12. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks
Rederiforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service,
Dansk
Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Skattechefforeningen og
Skatterevisorforeningen.
Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne
fra de hørte organisationer, som har indsendt bemærkninger til lovforslaget.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentarer til
bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Ingen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kan ikke støtte forslaget. Det vil svække skattekontrollen,
da myndighederne ikke vil have alle relevante oplysninger og ikke ved, hvor
man skal sætte ind. Desuden har kommunerne i mange tilfælde ikke ressourcer
til at anmode om supplerende formueoplysninger.
Myndighederne har i vid udstrækning adgang til formueoplysninger
for såvel den skattepligtige som ægtefællen vedrørende den centrale del af
formuen. Viser en sammenholdelse af selvangivelsesmaterialet med sidste års
selvangivelse, at der er markante afvigelser, herunder af primo- og ultimo-
værdier, eller er regnskabsgrundlaget svagt eller mangelfuldt kan det give
myndighederne anledning til nærmere at granske den skattepligtiges økonomi. I
det tilfælde vil det kunne komme på tale at indhente supplerende
formueoplysninger.
Det forhold, at den skattepligtige ved, at vedkommende
altid kan blive anmodet om at indsende supplerende formueoplysninger skønnes
at have en ikke ubetydelig præventiv effekt.
Danmarks Rederiforening
Ingen bemærkninger ud over at foreningen påskønner, at
ministeriet arbejder for at finde administrative lettelser.
Ingen
Dansk Handel & Industri
Forslaget findes positivt og indebærer en væsentlig
forenkling og dermed betydelig lettelse af de administrative byrder for mange
virksomheder.
Af retssikkerhedsmæssige grunde bør det klargøres,
hvornår myndighederne kan bede om supplerende formueoplysninger.
Det fremgår af bemærkningerne, at behovet for supplerende
formueoplysninger skal være konkret begrundet i hver tilfælde.
Dansk Industri
Kan tilslutte sig forslaget i sin helhed.
Ingen
Den Danske Skatteborgerforening
Kapitalforklaringen er udtryk for unødigt ekstra
oplysningsarbejde, der i mange tilfælde allerede er fuldt klarlagt via
firmaregnskab og privat regnskab.
Savner dog en præcisering af »rimelig frist« for indsendelse
af supplerende formueoplysninger og foreslår 2 måneder eller mere.
Det er i bemærkningerne præciseret, at praksis vedr.
forlængelse af indsendelsesfristen bør administreres lempeligt.
Foreningen Registrerede Revisorer
Kan ikke støtte forslaget, fordi forslaget ikke giver de
forudsatte administrative lettelser. Revisor vil ifølge god revisorskik altid
udarbejde en kapitalforklaring (regnskabsmæssig kapitalafstemning). Forslaget
er kun en lettelse for de erhvervsdrivende, der ikke anvender revisor.
For personligt erhvervsdrivende med revisor vil lettelsen
blive mindre, hvilket er præciseret i lovforslaget. Da den regnskabsmæssige
kapitalafstemning og kapitalforklaringen til skattemyndighederne ikke
nødvendigvis
er fuldt ud identiske, ligger der en mindre besparelse for disse
skattepligtige
i, at revisor ikke skal konvertere den regnskabsmæssige kapitalafstemning til
en kapitalforklaring og indsende denne til myndighederne.
Det vil blive sværere for kommunerne at opdage sort
arbejde og økonomisk kriminalitet.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Der ønskes en redegørelse for, hvorfor man ikke har
afventet rapporten fra arbejdsgruppen vedr. forenkling af
kapitalforklaringen.
Regelforenklingskampagnen viste, at der på dette område
er et påtrængende behov for ændringer. Ud over revisororganisationerne var
erhvervslivet ikke repræsenteret i arbejdsgruppen, hvilket i denne sag havde
været naturligt.
Det foreslås, at hovedaktionærer, som alene er hovedaktionærer
på grund af slægtsforhold samt mindre udlejningsvirksomheder undtages fra
kapitalforklaringsordningen. Kapitalforklaringsskemaet bør forbedres og
felter fortrykkes, hvis myndighederne har oplysningerne i forvejen. Endelig
bør kapitalforklaringen kunne indberettes digitalt.
Forslaget fra foreningen vil fortsat belaste store dele
af erhvervslivet med at indsende kapitalforklaringen, uanset om det kan ske
digitalt. Det kan desuden være vanskeligt at begrunde, at visse mindre
virksomheder skal undtages fra ordningen og andre ikke.
Det bør præciseres, at myndighederne ikke kan forlange
at få supplerende formueoplysninger f.eks. 10 år tilbage.
Det fremgår af bemærkningerne, at oplysningerne kun kan
indhentes, i det omfang de kan have betydning for ligningen af
skatteansættelser
for indkomstår, som myndighederne har mulighed for at ændre, dvs. inden for
fristerne i skattestyrelsesloven.
Det bør fremgå, hvorvidt myndighederne kan vælge at lade
grupper af skattepligtige indsende supplerende formueoplysninger.
Det fremgår af bemærkningerne, at der skal være tale om
et konkret kontrolbehov i forhold til den enkelte skattepligtige. En gruppe
af skattepligtige kan således ikke blive bedt om supplerende
formueoplysninger, medmindre der er et konkret kontrolbehov herfor i forhold
til hver enkelt skattepligtig i gruppen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Forslaget imødekommer et større antal udtrykte ønsker om
regelforenkling. For de fleste hovedaktionærer og typer af
erhvervsvirksomheder
med begrænset omfang er der tale om en velkommen lempelse. Der er fortsat
tilstrækkelige muligheder for at indhente yderligere formueoplysninger, så
kontrolopgaven
fortsat kan varetages fuldt tilfredsstillende.
Ingen
Foreningen Danske Revisorer
Det er positivt, at der foretages en lettelse for mange
skatteydere, f.eks. hovedaktionærer og små virksomheder.
Der efterlyses dog hjemmel til, at myndighederne kan
kræve indsendt supplerende formueoplysninger for fremtidige indkomstår,
således
som det fremgår af bemærkningerne.
Der er ikke fundet behov for, at myndighederne kan kræve
supplerende formueoplysninger indsendt for fremtidige indkomstår.
Bemærkningerne
er derfor ændret på dette punkt.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Er tilfreds med de væsentlige administrative lettelser
lovforslaget vil medføre for erhvervslivet.
Ingen
Håndværksrådet
Forslaget imødekommer rådets ønske om at afskaffe
papirarbejde, hvor den administrative byrde i mange tilfælde ikke modsvares
af et behov for information hos den offentlige modtager, således som det er
tilfældet med kapitalforklaringen.
Kommunernes adgang til at anmode om supplerende
formueoplysninger løser problemet med mulig skattesnyd.
Ingen
Kommunernes Landsforening
Foreningen peger på, at fristen for indsendelse af
supplerende formueoplysninger bør være mindre end 1 måned, eftersom
kommunerne
i mange tilfælde formentlig vil kræve andre oplysninger ind sammen med de
supplerende formueoplysninger. For indsendelse af andre oplysninger gives der
typisk skatteyderen en 15- dagesfrist.
15-dagesfristen forlænges i praksis ofte af myndighederne
på begæring af skatteyderen. Desuden er der forskel på, om skatteyderen blot
skal indsende dokumentation for f.eks. et fradrag, eller om vedkommende skal
redegøre nærmere for en række formueposter primo/ultimo, ændringer heri og
hovedposter i privatforbrug. Karakteren af de supplerende formueoplysninger
taler for, at fristen som udgangspunkt mindst bør være 1 måned.
Forening peger på, at det kan være et problem for
skatteyder at fremkomme med supplerende formueoplysninger for tidligere
indkomstår.
Også dette forhold taler for at fristen for indsendelse
af supplerende formueoplysninger som udgangspunkt ikke bør være mindre en 1
måned.
Foreningen mener, at det vil medføre et merarbejde, at
de supplerende formueoplysninger først skal indhentes i forbindelse med
opstart af en kontrolsag. Samtidig kan det være ensbetydende med provenutab
for kommunerne, da risikoen for at overse kontrolrelevante forhold er større,
når kapitalforklaringen ikke foreligger ved udtagelse af kontrol.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Københavns Kommune
Kan ikke støtte forslaget. Kun hovedaktionærer, som
omfattes af kapitalforklaringspligten på grund af familieforhold bør være
fritaget. Kapitalforklaringsskemaet bør være mere udførligt, eventuelt være
forprintet de oplysninger, som myndighederne allerede har i forvejen. Man bør
eventuelt muliggøre en elektronisk indsendelse af skemaet via Internettet.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Foreningen Registrerede Revisorer.
For ligningsmyndighederne vil forslaget betyde et ganske
betragteligt ekstra ressourceforbrug, idet kommunen bliver nødt til at
foretage en foreløbig opgørelse af kapitalforklaring og privatforbrug på
hovedparten af de selvstændigt erhvervsdrivende for at kunne vurdere, om det
er relevant at indhente en kapitalforklaring fra den skattepligtige, og om
regnskabet og selvangivelsen skal undergives en yderligere ligningsmæssig
kontrol.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Forslaget giver ingen lettelse for de skattepligtige,
der anvender revisor.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Foreningen Registrerede Revisorer.
Lovforslaget bør præciseres således, at der bliver skabt
hjemmel til at afkræve oplysninger, der skal til for at f.eks.
kursgevinster-/tab ved værdipapirhandler og udtrækninger,
låneoptagelser/-indfrielser
m.v. vil kunne opgøres af myndighederne.
Lovforslaget er ændret på det pågældende punkt.
Landbrugets Rådgivnings
center
Støtter forslaget. Dog bør det præciseres, at man kun
afskaffer kapitalforklaringen for så vidt angår den skattepligtiges private
økonomi.
Lovforslaget er blevet præciseret på det pågældende
punkt.
Skattechefforeningen
Myndighederne mangler væsentlige oplysninger til selv at
kunne foretage en korrekt kapitalforklaring. For gruppen af erhvervsdrivende
med svagt regnskabsgrundlag eller direkte mangler ved bogføringen, vil
forslaget svække kontrolindsatsen betydeligt.
Er regnskabsgrundlaget svagt, eller er der mangler ved
bogføringen, kan det være indikatorer, der taler for at se nærmere på den
skattepligtiges økonomi. I den forbindelse kan der vise sig at være behov for
at indhente supplerende formueoplysninger. Der henvises i øvrigt til
kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den eksterne revisor udarbejder alligevel en kapitalforklaring
(regnskabsmæssig kapitalafstemning). For skatteydere med revisor er der
derfor ingen besparelse at hente.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Foreningen Registrerede Revisorer.
Skatterevisorforeningen
Forslaget bør afvente anbefalingerne fra arbejdsgruppen
vedr. en forenkling af kapitalforklaringen.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen
Registrerede Revisorer.
Der bør i lovforslaget sondres mellem fysiske og
juridiske personer samt sondres mellem virksomhedsformuen og privatformuen,
således at de virksomhedsrelaterede kapitalbevægelser fortsat skal
specificeres i det skattemæssige årsregnskab.
Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.
Foreningen peger på, at de civile revisorer under alle
omstændigheder alligevel udarbejder kapitalafstemninger. Foreningen finde det
sagligt begrundet at kræve disse indsendt som led i det skattemæssige
årsregnskab samtidig med, at afskaffelsen næppe vil give nogen synderlig
administrativ
lettelse for de erhvervsdrivende.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Foreningen Registrerede Revisorer.
Kapitalforklaringen er en fasttømret og naturlig del af
langt størsteparten af de regnskaber, der selvangives, og arbejdet med
udarbejdelsen
af kapitalforklaringen medfører ikke et uforholdsmæssigt stort merarbejde for
hverken skatteydere eller deres revisorer.
Regelforenklingskampagnen har vist et stort behov for en
forenkling af kapitalforklaringen. Også revisorer og revisororganisationerne
har peget på ønsket om en forenkling på dette område.
Foreningen oplyser, at selv om den gældende ordning
omfatter alle personligt erhvervsdrivende, er det i praksis således, at
ganske små erhvervsdrivende ofte ikke laver og indsender en
kapitalforklaring. I disse tilfælde vil der ofte i dag i praksis ikke blive
indkrævet en kapitalforklaring, idet dette typisk ikke tjener noget egentligt
kontrolformål. Foreningen foreslår, at den gældende praksis på området
kodificeres således, at en lang række små virksomheder fritages for
indsendelse af kapitalforklaringen.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Foreningen Registrerede Revisorer.
Kapitalforklaringen er grundlæggende et vigtigt
kontrolinstrument. Det væsentligste tal i en kapitalforklaring er
skatteyderens privatforbrug. Dette tal bruges i vidt omfang som en væsentlig
udsøgningsfaktor af kontrolrelevante skatteydere, idet et privatforbrug kan
være med til at indikere, om virksomheden eksempelvis har ikke-bogført
omsætning.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det frygtes, at forslaget vil indebære, at skattemyndighederne
i langt flere tilfælde vil indhente yderligere oplysninger hos
erhvervsdrivende,
end der er lagt op til i forslaget.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra
Foreningen Registrerede Revisorer.
Sammenfatning
af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
for stat, amter og kommuner
Ingen
Forslaget skønnes ikke at have nogle provenumæssige
konsekvenser.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ved de regionale told- og skattemyndigheder opnås en
ikke nævneværdig besparelse.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget i visse tilfælde
medfører et vist merarbejde i forbindelse med kommunernes kontrol af den
skattepligtiges økonomi m.v. Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en
række administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af
selvangivelserne
i kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indebærer en væsentlig administrativ lettelse
for virksomheder, der ikke anvender revisor og en mindre besparelse for de
virksomheder, der anvender revisor.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer en væsentlig administrativ lettelse
for de hovedaktionærer, som ikke anvender revisor og en mindre besparelse for
de hovedaktionærer, der anvender revisor.
Endvidere indebærer forslaget, at de fleste hovedaktionærer
fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag en
udvidet selvangivelse.
Endelig indebærer forslaget en vis administrativ
lettelse for andre ikke-erhvervsdrivende.
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2,
1. pkt.,
kan skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet bestemme, hvilke oplysninger af betydning for
skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde.
Efter bestemmelsen i
2.
pkt.
kan ministeren på samme måde bestemme, at grupper af skattepligtige
fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal
oplyse
om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og
formuen ved indkomstårets udløb.
Bestemmelsen i 2. pkt. er møntet på de såkaldt tungere
lønmodtagere og erhvervsdrivende uden bogførings- eller regnskabspligtig,
hvor
der kan være et udvidet behov for selvangivelse af formueoplysninger.
Bemyndigelsen til skatteministeren er ikke blevet udnyttet,
da stort set alle erhvervsdrivende er omfattet af bogføringsloven.
På den baggrund og da det under § 1, nr. 9, foreslås
at afskaffe kapitalforklaringen, foreslås det, at bestemmelsen ophæves.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1,
1. pkt.
, kan skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at fysiske personer, der udøver
erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke er
bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning. Bogføringslovens
regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter
bogføringsloven finder efter bestemmelsens
2.
pkt.
tilsvarende anvendelse. Efter samme regler som nævnt i bestemmelsens
1. pkt. kan skatteministeren efter
3.
pkt.
bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er
bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring.
Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven
for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset
ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i
landet
af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet. Loven gælder endvidere for
virksomheder mv., der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset
skattepligtige her til landet i det omfang, de ikke er omfattet af
stk. 1.
Endelig er virksomheder m.v., der som betingelse for tildeling af tilskud fra
den danske stat eller Den Europæiske Union, skal afgive regnskabsmæssige
oplysninger, som altovervejende hovedregel omfattet af bogføringsloven.
Da alle skatte- og afgiftspligtige virksomheder m.v. med
nogle ganske få undtagelser er omfattet af bogføringsloven, er der ikke
længere
behov for at bringe denne bemyndigelse i anvendelse.
For så vidt angår juridiske personer, der ikke er omfattet
af bogføringsloven eller årsregnskabsloven, er der som nævnt efter
bestemmelsen
mulighed for, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan
pålægge disse en bogførings- eller regnskabspligt, med de deraf følgende
forpligtelser, herunder opbevaringspligt af regnskabsmateriale m.v., som
fremgår af bogføringsloven. Heller ikke denne bemyndigelse er bragt i
anvendelse.
På den baggrund foreslås bestemmelserne i § 3,
stk. 1, 1. og 2. pkt. ophævet.
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1,
3. pkt
., kan skatteministeren bestemme,
at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige efter § 3, stk. 1, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring.
Bemyndigelsen i bestemmelsen i § 3, stk. 1, 3.
pkt., er udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsens § 33, således at
hovedaktionærer, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, pålægges at
selvangive en kapitalforklaring for indkomståret samt oplyse om de
væsentligste
økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren og
det
af hovedaktionæren beherskede selskab.
Det foreslås, at hovedaktionærer – på samme måde som
bogførings- eller regnskabspligtige og andre ikke-bogførings- eller
regnskabspligtige – fremover alene skal indsende supplerende
formueoplysninger
til skattemyndighederne efter anmodning, jf. bemærkningerne om lovforslagets
§ 1, nr. 9. I konsekvens heraf foreslås også § 3, stk. 1, 3.
pkt., ophævet.
Forslaget forudsætter, at mindstekravsbekendtgørelsens
ændres, således at bekendtgørelsen ikke længere indeholder regler, som er
givet
i kraft af bemyndigelsesbestemmelsen i skattekontrollovens § 3,
stk. 1, 3. pkt.
Til nr. 3
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, skal
selvangivelsespligtige, der er bogførings-
eller
regnskabspligtige
, inden selvangivelsesfristens udløb indgive et
skattemæssigt årsregnskab for den seneste afsluttede regnskabsperiode til den
skattemyndighed, som skatteministeren anviser.
Forslaget indeholder alene en konsekvensændring som følge
af forslaget under § 1, nr. 2, om ophævelse af muligheden for at pålægge
ikke-bogførings- eller regnskabspligtige at føre regnskab.
Til nr. 4
Efter § 3, stk. 2, 3. pkt., skal skattepligtige,
der efter § 3, stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en
kapitalforklaring, inden selvangivelsesfristens udløb indgive
kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den skattemyndighed, som
skatteministeren anviser.
I konsekvens af forslaget under nr. 2, hvor § 3,
stk. 1, foreslås ophæves, foreslås bestemmelsen i § 3, stk. 2,
3. pkt., tilsvarende ophævet.
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,
skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige inden
selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den
seneste afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som
skatteministeren anviser.
Det antages, at kapitalforklaringen er en integreret del af
det skattemæssige årsregnskab for sådanne bogførings- eller
regnskabspligtige.
Kapitalforklaringen for personligt erhvervsdrivende indeholder
formueoplysninger, som angår såvel erhvervsvirksomheden som den
erhvervsdrivendes private økonomi. Med forslaget afskaffes
kapitalforklaringen.
Imidlertid er det ikke tanken, at det skattemæssige årsregnskab ikke fortsat
skal indeholde oplysninger om den del af formuen, som angår virksomheden.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 3, stk. 2,
ophæves og det i stedet præciseres, at begrebet »det skattemæssige
årsregnskab«
for personligt erhvervsdrivende fremover ikke længere omfatter en redegørelse
for den private formue, herunder ændringer heri over indkomståret. Det
anføres
samtidig, at den selvangivelsespligtige efter § 6B kan anmodes om at
indgive
supplerende formueoplysninger til belysning af formueændringer over
indkomståret m.v.
Forslaget forudsætter, at mindstekravsbekendtgørelsens
ændres, således at det heraf fremgår, at »det skattemæssige årsregnskab« ikke
indeholder en redegørelse for den private formue.
Til nr. 5 og 6
Der er alene tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 7
Den gældende § 3, stk. 5, indeholder bestemmelser
om indsendelse af skattemæssigt årsregnskab samt om opbevaring af regnskab
for
skattepligtige, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige.
I konsekvens af forslaget under nr. 2, hvor § 3,
stk. 1, foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen i § 3, stk. 5,
tilsvarende ophævet.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 6A skal
indberetningspligtige opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal
indberettes,
på den måde som er nævnt i § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3,
stk. 5, som angår ikke bogførings- eller regnskabspligtige. Efter den
nævnte bestemmelse i § 3, stk. 1, finder bogføringslovens regler om
opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter
bogføringsloven tilsvarende anvendelse.
Som følge af forslaget under nr. 2, hvor § 3,
stk. 1, foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen i § 6A ændret,
således at der i bestemmelsen sker en direkte henvisning til
opbevaringsreglerne i bogføringsloven.
Til nr. 9
Der henvises til gennemgangen af forslaget under de
almindelige bemærkninger, jf. pkt. 4.1.
Herudover bemærkes for så vidt angår kravet om, at en
hovedaktionær i givet fald tillige skal oplyse om væsentlige aftaler mellem
hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren
behersker, at det som minimum skal fremgå af oplysningerne, hvornår aftalen
er
indgået, hvilken type aftale der er indgået samt aftalens hovedindhold,
herunder aftalens genstand og økonomiske omfang.
Det er hovedaktionæren selv, som i første omgang afgør om
væsentlighedskravet er opfyldt. Visse typer aftaler må dog altid anses for
væsentlige. Det drejer sig navnlig om aftaler mellem hovedaktionæren eller
dennes ægtefælle og selskabet om ansættelse, lån, leje, leasing og
overdragelse
af fast ejendom. Overdragelse af løsøre kan også være en væsentlig økonomisk
aftale, der er omfattet af oplysningspligten. Har hovedaktionæren og
selskabet
et løbende samhandelsmellemværende, er selve samarbejdsaftalen omfattet, men
derimod ikke de enkelte handler i henhold til aftalen.
Også aftaler indgået som led i et løbende mellemværende, og
som er indgået på sædvanlige markedsvilkår, skal oplyses, selv om sådanne
aftaler er undtaget fra kravet om skriftlighed i aktieselskabslovens
§ 63,
stk. 2, og anpartsselskabslovens § 27, stk. 2.
Alle væsentlige aftaler eller ændringer heri mellem
hovedaktionær og selskab skal oplyses, uanset hvornår hovedaktionærstatus har
foreligget i løbet af indkomståret.
Til nr. 10
I den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 17,
stk. 1, fastsættes straffen for overtrædelse af pligten til at føre
regnskab
efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1. I § 17,
stk. 1, fastsættes endvidere straffen for overtrædelse af pligten til at
opbevare materiale efter de gældende bestemmelser i § 3, stk. 5, og
§ 6A, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget til en ændret affattelse af § 17,
stk. 1, er alene en konsekvens af forslaget under nr. 2, hvorefter
§ 3, stk. 1, ophæves.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004 og
har virkning fra og med indkomståret 2003.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13.
august 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 410 af 2. juni 2003,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for
skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv
eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue, der omfattes af
§ 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10,
§ 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast
ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.
Stk. 2.
Efter
indstilling fra Ligningsrådet bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger
af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen
skal indeholde. Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af
skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.
1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt
., ophæves.
§ 3.
Efter
indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren bestemme, at fysiske
personer,
der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke
er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning.
Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler
herom fastsat efter bogføringsloven finder tilsvarende anvendelse. Efter
samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren bestemme, at grupper af
skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.
2.
§ 3 , stk. 1
, ophæves.
§ 3, stk. 2-5, bliver herefter stk. 1-4.
Stk. 2.
Selvangivelsespligtige,
der er bogførings- eller regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens
udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser. Er
årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke godkendt af
generalforsamlingen
på indgivelsestidspunktet, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens
afholdelse gives den skattemyndighed, som skatteministeren anviser,
meddelelse
om generalforsamlingens beslutning vedrørende årsregnskabet. Skattepligtige,
der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en kapitalforklaring,
skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive kapitalforklaringen for det
seneste regnskabsår til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.
3.
§ 3, stk. 2, 1. pkt
.
, affattes således:
»Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden
selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den
senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som
skatteministeren anviser.«
4.
I
§ 3, stk. 2
,
ophæves
3. pkt
. og i stedet
indsættes:
»Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer omfatter
ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over
indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6B anmodes om
at indgive supplerende formueoplysninger.«
Stk. 3.
Efter
indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det
regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det i stk. 2 nævnte
skattemæssige årsregnskab og om den form, hvori regnskabs- og
selvangivelsesoplysningerne skal afgives.
5.
I
§ 3, stk. 3
,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
Stk. 4.
Er et
skattemæssigt årsregnskab eller kapitalforklaring ikke indsendt rettidigt
eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter
stk. 3, finder § 5, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse. Er den i
stk. 2, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke givet rettidigt, og medfører
generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den
indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
6.
I
§ 3, stk. 4
,
udgår »eller kapitalforklaring«, og »stk. 3« ændres til:
»stk. 2« og »stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 5.
Selvangivelsespligtige,
der skal indgive et skattemæssigt årsregnskab som nævnt i stk. 2, og som
ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opbevare regnskabet
med tilhørende bilag her i landet. Driver den selvangivelsespligtige
virksomhed i udlandet, og godtgøres det, at der efter det pågældende lands
regler
er pligt til at opbevare regnskabsmateriale dér, er det dog tilstrækkeligt,
at en genpart af dette regnskabsmateriale opbevares her i landet.
Skatteministeren kan helt eller delvis fritage for opbevaringspligten efter
1. og 2. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
7.
§ 3, stk. 5
,
ophæves.
§ 6A.
Den,
der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal
opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, som nævnt i
§ 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 5. Er den
indberetningspligtige
i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig, og indgår de oplysninger, der
skal indberettes, i dette regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således,
at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.
8.
§ 6A, stk. 1
,
affattes således:
»Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter
denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,
efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den
indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger,
der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet
tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med
regnskabsføringen.«
§ 6B.
Skatteministeren
kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings-
eller regnskabspligtig, inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved
indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved
indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder
§ 5, stk. 2 og 3, anvendelse.
9.
§ 6B
affattes således:
»
§ 6B
.
Ska
Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en
rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved
indkomstårets
udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret,
herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang
skattemyndighederne
ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal
tillige
omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen
af indkomståret.
Stk. 2.
Personer,
som er omfattet af § 3A, stk. 1, skal i de i stk. 1 nævnte
tilfælde
tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er
indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den
pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved
udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige personer efter
kildeskattelovens § 1 skal sådanne oplysninger gives, hvis den
selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i
landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat
(dobbeltdomicil).
Stk. 3.
Er
oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder
§ 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«
§ 17.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at føre
regnskab, som det efter bestemmelse af skatteministeren i medfør af § 3,
stk. 1, påhviler ham at føre, eller som gør sig skyldig i grove uordener
med hensyn til førelsen af sådant regnskab. Det samme gælder den, der ikke
opfylder opbevaringspligter efter § 3, stk. 5, eller § 6A,
stk. 1, 1. pkt.
10.
§ 17, stk. 1
, affattes således:
»Med bøde straffes den, der undlader at opfylde pligten til at
opbevare materiale efter § 6A, stk. 1, 1. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning fra og
med indkomståret 2003.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 P. SELVANGIVELSES- OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- 1995 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN, SKATTESTYRELSESLOVEN, KILDESKATTELOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (SELVANGIVELSE, INDBERETNING, DOKUMENTATIONSKRAV TIL SKATTEARRANGEMENTER, DELEGATION AF LIGNINGSRÅDSBEFØJELSER, ANSÆTTELSESFRISTER OG TILSYN MED FORSKUDSREGISTRERING M.V.) Retsinformation · 21. december 1995
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.) Retsinformation · 13. januar 2006
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) Retsinformation · 1. marts 2006
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 P. SELVANGIVELSES- OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008