Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven (Afskaffelse af kapitalforklaringen)

2003/1 LSF 29Lovforslag som fremsatSkatteministeriet9. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. oktober 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven

(Afskaffelse af kapitalforklaringen)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af

13. august 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 410 af 2. juni

2003,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

2.

§ 3 , stk. 1,

ophæves.

§ 3, stk. 2-5, bliver herefter stk. 1-4.

3.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden

selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den

senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som

skatteministeren anviser.«

4.

I

§ 3, stk. 2,

ophæves 3. pkt. og i

Læs alt

stedet indsættes:

»Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer omfatter ikke

en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over

indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6B anmodes om

at

indgive supplerende formueoplysninger.«

5.

I

§ 3, stk. 3,

ændres »stk. 2«

til: »stk. 1«.

6.

I

§ 3, stk. 4,

udgår »eller

kapitalforklaring«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2« og

»stk. 2,

2. pkt.« ændres til: »stk. 1, 2. pkt.«

7.

§ 3, stk. 5,

ophæves.

8.

§ 6A, stk. 1,

affattes således:

»Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter

denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,

efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den

indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger,

der

skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet

tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med

regnskabsføringen.«

9.

§ 6B

affattes således:

»

§ 6B

.

Ska

Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en

rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved

indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i

indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang

skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger.

Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige

levede

sammen med ved udgangen af indkomståret.

Stk. 2.

Personer,

som er omfattet af § 3A, stk. 1, skal i de i stk. 1 nævnte

tilfælde

tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er

indgået

eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den

pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved

udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige personer efter

kildeskattelovens § 1 skal sådanne oplysninger gives, hvis den

selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i

landet.

Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Stk. 3.

Er

oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder

§ 5,

stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

10.

§ 17, stk. 1,

affattes således:

»Med bøde straffes den, der undlader at opfylde pligten til at

opbevare materiale efter § 6A, stk. 1, 1. pkt.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning

fra og med indkomståret 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget i korte træk

Lovforslaget går ud på at afskaffe pligten for personligt

erhvervsdrivende og hovedaktionærer til årligt at indgive en

kapitalforklaring

til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb.

Ved en kapitalforklaringen forstås en redegørelse fra den

skattepligtige om ændringer i formuen over indkomståret. Kapitalforklaringen

har til formål at sandsynliggøre den selvangivne indkomst samt at danne

grundlag for en eventuel privatforbrugsberegning.

Efter skattekontrollovens § 6B kan myndighederne

indhente en kapitalforklaring fra ikke-bogførings- eller regnskabspligtige,

hvor der skønnes at være behov herfor.

Det foreslås, at denne bestemmelse ændres således, at

skattemyndighederne fremover – hvor der er konkret behov herfor –

kan indhente

supplerende formueoplysninger m.v., hos alle skattepligtige, dvs. uanset om

den

skattepligtige er erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet.

Det er tanken, at kompetencen til at indhente sådanne

supplerende oplysninger henlægges til de kommunale skattemyndigheder.

Som en sidegevinst ved lovforslaget opnås, at de fleste

hovedaktionærer kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag

en

udvidet selvangivelse. Når de fleste hovedaktionærer i dag modtager en

udvidet

selvangivelse, skyldes det alene kravet om, at der med selvangivelsen skal

følge en kapitalforklaring.

Endvidere indeholder forslaget en række mindre forenklinger

af skattekontrolloven.

2. Baggrunden for lovforslaget

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at gennemføre

væsentlige administrative lettelser for personligt erhvervsdrivende og

hovedaktionærer, som med en gennemførelse af forslaget ikke længere vil blive

besværet med årligt at skulle udarbejde en kapitalforklaring som en del af

selvangivelsen. På en række punkter har skattemyndighederne i forvejen de

pågældende oplysninger. Alligevel skal de skattepligtige, som er omfattet af

kapitalforklaringsordningen, i dag afgive disse oplysninger til

myndighederne.

Forslaget indebærer først og fremmest en væsentlig

administrativ lettelse for de erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som ikke

anvender revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab og

selvangivelse.

Det skyldes, at revisor ifølge god revisionsskik – altså

uanset kravene i skattelovgivningen – og i overensstemmelse med

årsregnskabslovens

krav om, at regnskabet skal give et retvisende billede, udarbejder en

regnskabsmæssig kapitalafstemning for klienten for at kunne afstemme dennes

regnskab og selvangivelse. Metoden, der anvendes til at udarbejde en

regnskabsmæssig

kapitalafstemning, for at se om regnskabet stemmer, og en kapitalforklaring

til

skattemyndighederne, er den samme, men formen og specifikationsgraden kan

være

forskellig.

Forslaget betyder for de personligt erhvervsdrivende, som

anvender revisor, at de sparer udgifterne til revisors konvertering af den

regnskabsmæssige kapitalafstemning til en kapitalforklaring samt udgifterne i

forbindelse med revisors indsendelse af kapitalforklaringen til

skattemyndighederne.

Erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der ikke anvender

revisor, opnår derimod med forslaget en væsentlig administrativ lettelse

derved, at de selv slipper for besværet med at skulle udarbejde

kapitalforklaringen i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange selvstændigt

erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der anvender revisor i forbindelse med

udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. Det skønnes imidlertid, at det

blandt de ca. 270.000 enkeltmandsvirksomheder i landet er en ikke ubetydelig

del, der ikke anvender revisorbistand. Forslaget kommer først og fremmest

denne

kreds af skattepligtige til gode.

Samtidig med afskaffelsen af kapitalforklaringen sikres det

med forslaget, at myndighederne i de situationer, hvor der er et konkret

kontrolbehov herfor, kan indhente sådanne oplysninger om den skattepligtiges

formue m.v., som myndighederne mangler for at kunne danne sig et billede af

den

skattepligtiges økonomiske forhold, og som muliggør en vurdering af den

skattepligtiges privatforbrug.

Forslaget skal ses i lyset af regeringens

regelforenklingskampagne, »Skattejagt på regelbøvlet«, hvor borgere og

virksomheder er blevet opfordret til at indsende forenklingsforslag til

Skatteministeriet. Kampagnen har indtil videre afstedkommet mere end 700

henvendelser om regler, som opleves som urimeligt besværlige for borgerne og

virksomhederne. Det fremgår af Skatteministeriets forenklingsredegørelse fra

maj 2003, at en forenkling af kapitalforklaringsordningen er den næststørste

gruppe af de efterspurgte forenklingsforslag.

En gennemgående indvendig mod kapitalforklaringen er, at

den er overflødig, eftersom myndighederne har en meget stor del af

oplysningerne i forvejen, og at den er tidskrævende at udarbejde på grund af

det høje specifikationskrav.

Blandt de indsendte regelforenklingsforslag blev 8 modtaget

fra private revisorer eller deres faglige organisationer. Forslaget svarer i

store træk til et forenklingsforslag, som Skatterevisorforeningen i august

2002

har indsendt som led i ovennævnte regelforenklingskampagne.

3. Beskrivelse af den gældende ordning med

kapitalforklaring

Formueskatten blev ophævet med virkning fra og med

indkomståret 1997. Pligten til at selvangive formuen blev imidlertid af

kontrolmæssige grunde, herunder bl.a til brug for privatforbrugsberegninger,

opretholdt, således at den skattepligtige har pligt til at selvangive visse

formuearter i det omfang, disse ikke automatisk skal indberettes efter de

gældende indberetningsbestemmelser i skattekontrollovens afsnit II. I praksis

betød den nye ordning, at alene oplysninger om formue i udlandet, der ikke er

omfattet af den indenlandske indberetningspligt, skal selvangives.

Disse bestemmelser opretholdes uændret med forslaget.

Ved siden af den almindelige formueselvangivelsespligt

påhviler der efter skattekontrollovens § 3

bogførings- eller regnskabspligtige

en udvidet

formueselvangivelsespligt. For disse er der i dag ved siden af den

almindelige

selvangivelsespligt en pligt til at afgive yderligere formueoplysninger i

form

af aflæggelse af regnskab og afgive kapitalforklaring.

Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens

§ 3, stk. 1, 3. pkt., efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme,

at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Denne

bemyndigelse er udnyttet til at få

hovedaktionærer

under ordningen med kapitalforklaring.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 3, kan

skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det

regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det skattemæssige regnskab

og

om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives.

Denne

bemyndigelse er senest blevet udnyttet med bekendtgørelse nr. 1068 af 17.

december 1999 om skattemæssige krav til regnskab

(mindstekravsbekendtgørelsen).

Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens

§ 6B bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er

bogførings-

eller regnskabspligtig, inden en vis frist skal oplyse om formuen ved

indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved

indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud ikke, finder bestemmelserne i

§ 5, stk. 2 og 3, om pålæg af daglige bøder og skønsmæssig

ansættelse

af indkomsten anvendelse. Bemyndigelsen er ifølge

sagsudlægningsbekendtgørelsen

udnyttet således, at kompetencen er henlagt til de regionale told- og

skattemyndigheder.

I mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 10 er reglerne om

kapitalforklaring fastsat.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 33 angår

hovedaktionærer og bestemmelsen i § 34 bogførings- eller

regnskabspligtige.

Efter bestemmelserne skal kapitalforklaringen som minimum

indeholde oplysninger om

·

størrelsen

af formuen primo indkomståret og arten og størrelsen af hovedposterne i

formuens sammensætning på dette tidspunkt,

·

størrelsen

og arten af ændringer i formuen i indkomståret, angivet i hovedposter,

·

størrelsen

af formuen ultimo indkomståret og arten og størrelsen af hovedposterne i

formuens sammensætning på dette tidspunkt.

Kapitalforklaringen skal omfatte såvel den private som den

erhvervsmæssige del af økonomien. Kapitalforklaringen skal endvidere omfatte

en

eventuel ægtefælle, som den bogføringspligtige levede sammen med ved

indkomstårets udløb.

For så vidt angår hovedaktionærer skal disse tillige give

oplysninger om de væsentligste økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og

selskabet. Hovedaktionærer defineres som nævnt i skattekontrollovens

§ 3A

som personer, der ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over

mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet. Ejerforholdet

respektive rådeforholdet opgøres som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og 4. Disse oplysninger

skal som minimum omfatte

·

tidspunktet

for aftalens indgåelse,

·

aftalens

art,

·

hovedindholdet

af aftalen, herunder aftalens genstand og aftalens økonomiske omfang.

For ikke fuldt skattepligtige personer efter

kildeskattelovens § 1, skal der ifølge mindstekravsbekendtgørelsens

§ 33, stk. 5, alene selvangives oplysninger om de væsentligste

aftaler, der er indgået mellem hovedaktionæren og selskabet, og alene i det

omfang det beherskede selskab er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder

fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

skal

anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Hensigten med, at hovedaktionæren skal indsende de

omhandlede oplysninger, er at øge skattemyndighedernes kontrol navnlig med,

om

transaktioner mellem hovedaktionær og selskab er indgået på sædvanlige

markedsmæssige vilkår.

Kapitalforklaringen skal senest indgives ved

selvangivelsesfristens udløb. Såfremt kapitalforklaringen ikke bliver

indsendt

rettidigt, kan myndighederne efter skattekontrollovens § 5 – på

samme måde

som ved manglende indsendelse af en selvangivelse - pålægge den

selvangivelsespligtige at betale et skattetillæg på 200 kr. pr. dag (max.

5.000

kr.). Pligten til at indsende kapitalforklaringen kan også gennemtvinges ved

pålæg af daglige bøder. Disse kan pålægges, selv om den skattepligtige er

blevet pålagt at betale et skattetillæg. Endelig kan den skattepligtige

indkomst ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndighederne har til brug for udarbejdelsen af

kapitalforklaringen udgivet et standardiseret skema, som den

selvangivelsespligtige

kan anvende. Skemaet er optrykt som bilag. Det er ikke et krav, at skemaet

anvendes – blot skal minimumskravene til oplysningerne være opfyldt.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Afskaffelse af kapitalforklaringsordningen

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 6B kan en fysisk person – som ikke er bogførings- eller

regnskabspligtig

- pålægges at selvangive en kapitalforklaring inden for en rimelig frist, når

der er et konkret kontrolbehov herfor.

Det foreslås i

§ 1,

nr. 9

, at ordningen i den gældende § 6B, hvorefter myndighederne har

adgang til at indhente formueoplysninger fra en ikke-erhvervsdrivende person

ud

fra et konkret kontrolbehov, udvides til også at omfatte bogførings- eller

regnskabspligtige

samt hovedaktionærer. Forslaget betyder, at myndighederne har mulighed for at

indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige, fysiske

personer, når der konkret er behov herfor.

Anmodes den skattepligtige om at forsyne myndighederne med

sådanne oplysninger, skal den skattepligtige give oplysninger om formuen ved

indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt give oplysninger om

størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om

hovedposter i årets privatforbrug.

Til forskel for den gældende ordning kan den skattepligtige

efter forslaget kun anmodes om disse oplysninger, i det omfang

skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til oplysningerne.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,

skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige inden

selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den

seneste afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som

skatteministeren

anviser.

Kapitalforklaringen er en integreret del af det

skattemæssige årsregnskab for sådanne bogførings- eller regnskabspligtige.

Kapitalforklaringen for personligt erhvervsdrivende indeholder

formueoplysninger, som angår såvel erhvervsvirksomheden som den

erhvervsdrivendes

private økonomi. Med forslaget afskaffes kapitalforklaringen. Imidlertid er

det

tanken, at det skattemæssige årsregnskab fortsat skal indeholde oplysninger

om

den del af formuen, som angår virksomheden.

På den baggrund er det nødvendigt at præcisere, at begrebet

»det skattemæssige årsregnskab« for personligt erhvervsdrivende fremover ikke

længere omfatter en redegørelse for ændringer i den private formue, jf.

§ 1, nr. 4

.

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, 2. pkt.,

kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer,

der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved

indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved

indkomstårets udløb.

Som følge af forslaget om afskaffelse af

kapitalforklaringen jf. § 1, nr. 9, foreslås det at ophæve denne

bemyndigelsesbestemmelse, jf.

§ 1,

nr. 1

.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3. pkt.,

kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer,

der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring. Bemyndigelsen er udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsens

§ 33, således at hovedaktionærer, som ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, pålægges at selvangive en kapitalforklaring. Som følge af

forslaget om afskaffelse af kapitalforklaringen jf. § 1, nr. 9, foreslås

det at ophæve denne bemyndigelsesbestemmelse, jf.

§ 1, nr. 2

.

Lovforslaget kan ses som en lovfastsættelse af

mindstekravsbekendtgørelsens regler om kapitalforklaring, bortses fra,

at

formueoplysningerne nu kun kan

indhentes af myndighederne hos den skattepligtige ud fra et konkret

kontrolbehov,

at

der kun kan

indhentes formueoplysninger, som myndighederne ikke har kendskab til, og

at

de kommunale skattemyndigheder i alle

tilfælde forudsættes at kunne kræve de supplerende formueoplysninger fra den

skattepligtige, jf. nedenfor.

Oplysningerne skal således som hidtil omfatte såvel den

private som den erhvervsmæssige del af økonomien og skal tillige omfatte en

ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af

indkomståret.

Endvidere skal en hovedaktionær – ligesom efter gældende

regler - tillige oplyse om væsentlige aftaler mellem hovedaktionæren eller

dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren behersker.

Endelig skal personer, der ikke er fuldt skattepligtige her

til landet efter kildeskattelovens § 1, kun oplyse om væsentlige

økonomiske

aftaler mellem hovedaktionæren og det pågældende selskab, hvis selskabet er

hjemmehørende her i landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer,

der

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses som hjemmehørende i en

fremmed stat (dobbeltdomicil).

Lovforslaget forudsætter, at det på den ene side konkret

vurderes, om der er et behov for at få indhentet supplerende

formueoplysninger

fra den pågældende skattepligtige. Der skal med andre ord foreligge et

konkret

kontrolbehov for at få indhentet oplysningerne.

På den anden side er det ikke et krav, at

skattemyndighederne over for den skattepligtige skal begrunde, hvorfor

myndigheden mener, at der er brug for yderligere formueoplysninger fra den

skattepligtige. Et sådant krav vil efter omstændighederne kunne forspilde

formålet med at indhente de pågældende oplysninger til kontrollen af den

skattepligtiges

økonomi. Dette svarer til retstilstanden i dag.

Efter forslaget er der mulighed for at indkræve de

pågældende supplerende formueoplysninger fra den skattepligtige såvel for det

aktuelle indkomstår som for tidligere indkomstår, i det omfang sådanne

oplysninger kan have betydning for ligningen af skatteansættelser for

indkomstår, som myndighederne har mulighed for at ændre efter reglerne i

skattestyrelsesloven. Oplysningerne kan efter forslaget kræves i forbindelse

med selvangivelsen for det aktuelle indkomstår eller på andre tider af året.

Skattemyndighederne kan efter forslaget pålægge den

skattepligtige at afgive de supplerende oplysninger inden for en rimelig

frist.

Som udgangspunkt bør fristen ikke være mindre end 1 måned. Omfatter

anmodningen

også tidligere indkomstår, bør fristen selvsagt være længere. Det forudsættes

i

øvrigt, at myndighederne administrerer bestemmelsen lempeligt. En anmodning

fra

den skattepligtige om en forlængelse af fristen bør i almindelighed

imødekommes, hvis den frist, som myndighederne har sat, rammer ind i

ferieperioder hos den skattepligtige eller dennes revisor eller i

spidsbelastningsperioder hos den skattepligtiges revisor.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan gennemtvinges

ved daglige bøder, jf. § 5, stk. 2. Endvidere kan indkomsten

ansættes

skønsmæssigt efter § 5, stk. 3. Derimod finder skattetillæg efter

§ 5, stk. 1, ikke anvendelse.

Adgangen til at kræve en kapitalforklaring efter den

gældende bestemmelse i § 6B er efter sagsudlægningsbekendtgørelsen

henlagt

til de regionale told- og skattemyndigheder. Ved gennemførelsen af

bestemmelsen

i § 6B var det forudsat, at bestemmelsen blev anvendt restriktivt,

hvorfor

kompetencen til at kræve en kapitalforklaring blev henlagt til de regionale

told- og skattemyndigheder.

I de senere år er bestemmelsen i nogle tilfælde blevet

anvendt i forbindelse med kontrolaktioner over for visse

ikke-erhvervsdrivende

som led i myndighedernes indsats mod bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet

m.v.

Med forslaget er det ikke tanken at begrænse det omfang, hvori myndighederne

i

praksis indhenter formueoplysninger fra ikke-erhvervsdrivende.

På den baggrund, og da det findes hensigtsmæssigt,

forudsættes det, at skatteministerens kompetence til at kræve supplerende

formueoplysninger fra fysiske personer efter forslagets § 6B henlægges

til

de kommunale skattemyndigheder.

4.2. Andre forenklinger

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1.

pkt., kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at

fysiske

personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab,

hvis

de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning.

Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler

herom fastsat efter bogføringsloven finder efter bestemmelsens 2. pkt.

tilsvarende anvendelse.

Da alle skatte- og afgiftspligtige virksomheder m.v. med

nogle ganske få undtagelser er omfattet af bogføringsloven, er der ikke

længere

behov for at bringe denne bemyndigelse i anvendelse.

For så vidt angår juridiske personer, der ikke er omfattet

af bogføringsloven eller årsregnskabsloven, er der som nævnt efter

bestemmelsen

mulighed for, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan

pålægge disse en bogførings- eller regnskabspligt, med de deraf følgende

forpligtelser, herunder opbevaringspligt af regnskabsmateriale m.v., som

fremgår af bogføringsloven. Heller ikke denne bemyndigelse er bragt i

anvendelse.

På den baggrund, og da det som nævnt under pkt. 4.1.

foreslås, at § 3, stk. 1, 3. pkt. ophæves, foreslås det, at hele

bestemmelsen i § 3, stk. 1, ophæves, jf.

§ 1, nr. 2

.

Ændringerne under

§ 1,

nr. 3, 7, 8 og 10

, skal alene ses som en konsekvens heraf.

5. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det skønnes, at skattemyndighederne – på baggrund af

allerede kendte oplysninger - vil være i stand til at finde frem til

kontrolegnede

skatteydere, som efter en konkret vurdering kan anmodes om supplerende

formueoplysninger og undergives nærmere kontrol. Desuden må den blotte

mulighed

for myndighederne til at kræve supplerende formueoplysninger af den

skattepligtige formodes at have en vis ikke ubetydelig præventiv effekt.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at have nogle

provenumæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget går ud på at afskaffe den obligatoriske ordning

med indsendelse af kapitalforklaringen og erstatte den med en ad

hoc-indsendelse af supplerende formueoplysninger efter kontrolbehov. Det kan

ikke udelukkes, at afskaffelsen af den obligatoriske indsendelse af

formueoplysningerne i visse tilfælde vil medføre et vist merarbejde i

forbindelse med kontrollen af den skattepligtiges økonomi, herunder i

forbindelse med at få de supplerende oplysninger indhentet.

Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en række

administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af selvangivelserne

i

kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre nævneværdige

administrative konsekvenser.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 6B har de regionale told- og skattemyndigheder kompetence til at kræve

en kapitalforklaring fra ikke-erhvervsdrivende. Bestemmelsen er i praksis

anvendt forholdsvis sjældent. Forslaget forudsætter, at kompetencen til at

indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige – også

ikke-erhvervsdrivende – efter et konkret kontrolbehov henlægges til de

kommunale skattemyndigheder. Kompetenceændringen indebærer på den baggrund en

ikke nævneværdig besparelse ved de regionale told- og skattemyndigheder.

En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger. Disse tilretninger

skyldes, at hovedaktionærer – der i dag skal udfylde en udvidet

selvangivelse

på grund af kravet om en kapitalforklaring – fremover som udgangspunkt

kan

modtage en fortrykt selvangivelse.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget betyder, at de erhvervsdrivende slipper for -

hvert år sammen med selvangivelsen - at skulle indgive en række

formueoplysninger

til skattemyndighederne. Da det kan være vanskeligt og tidskrævende at

udarbejde en kapitalforklaring, forventes forslaget at medføre en væsentlig

administrativ lettelse for de af virksomhederne, der ikke anvender

revisorbistand. For de virksomheder, som anvender revisorbistand, er

besparelsen mindre, eftersom revisor ifølge god revisionsskik altid

udarbejder

en regnskabsmæssig kapitalafstemning.

Forslaget har været forelagt Økonomi- og

Erhvervsministeriets Testpanel. 500 enkeltmandsvirksomheder er blevet bedt om

at besvare en række spørgsmål angående de administrative konsekvenser for

virksomheden af det foreliggende forslag. En sammenfattende vurdering af

undersøgelsens resultat foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men en sådan

vil tilgå Folketinget, så snart den foreligger.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer, at hovedaktionærer slipper for – hvert

år sammen med selvangivelsen – at skulle indgive en kapitalforklaring, i

hvilken de også skal redegøre for de væsentligste økonomiske aftaler indgået

mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som

hovedaktionæren behersker. For denne gruppe indebærer forslaget også en

væsentlig administrativ lettelse, i det omfang hovedaktionæren ikke anvender

revisorbistand. Anvender hovedaktionæren revisorbistand, er besparelsen

mindre,

eftersom revisor ifølge god revisionsskik altid udarbejder en regnskabsmæssig

kapitalafstemning.

Endvidere indebærer forslaget for de fleste

hovedaktionærer, at de fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse i

stedet

for som i dag en udvidet selvangivelse.

Som følge af, at andre ikke-erhvervsdrivende efter

forslaget - til forskel fra i dag – kun kan anmodes om oplysninger vedr.

formuen, som skattemyndighederne ikke i forvejen er i besiddelse af,

indebærer

forslaget også en vis administrativ lettelse for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Kommunikationsplan

Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier

igangsat et pilotprojekt med kommunikationsplaner. Pilotforsøget – som

bl.a.

omfatter det foreliggende lovforslag – går ud på i lovforslagets

bemærkninger

at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver

bekendt med de nye regler.

Målgruppen for det foreliggende lovforslag er først og

fremmest personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer.

Det er tanken, at information om de nye regler sker i

forbindelse med udsendelse af selvangivelsen til de skattepligtige. Ved

udsendelsen gøres der opmærksom på, at personligt erhvervsdrivende og

hovedaktionærer ikke længere skal indgive en kapitalforklaring sammen med

selvangivelsen, men at skattemyndighederne har mulighed for at indhente

supplerende formueoplysninger for det aktuelle og tidligere indkomstår samt

på

konsekvenserne af, at eventuelle supplerende formueoplysninger ikke

foreligger

rettidigt og behørigt.

Endvidere overvejes forskellige presseinitiativer og udsendelse

af information på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside.

12. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks

Rederiforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service,

Dansk

Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og

Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne

fra de hørte organisationer, som har indsendt bemærkninger til lovforslaget.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentarer til

bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Ingen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kan ikke støtte forslaget. Det vil svække skattekontrollen,

da myndighederne ikke vil have alle relevante oplysninger og ikke ved, hvor

man skal sætte ind. Desuden har kommunerne i mange tilfælde ikke ressourcer

til at anmode om supplerende formueoplysninger.

Myndighederne har i vid udstrækning adgang til formueoplysninger

for såvel den skattepligtige som ægtefællen vedrørende den centrale del af

formuen. Viser en sammenholdelse af selvangivelsesmaterialet med sidste års

selvangivelse, at der er markante afvigelser, herunder af primo- og ultimo-

værdier, eller er regnskabsgrundlaget svagt eller mangelfuldt kan det give

myndighederne anledning til nærmere at granske den skattepligtiges økonomi. I

det tilfælde vil det kunne komme på tale at indhente supplerende

formueoplysninger.

Det forhold, at den skattepligtige ved, at vedkommende

altid kan blive anmodet om at indsende supplerende formueoplysninger skønnes

at have en ikke ubetydelig præventiv effekt.

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkninger ud over at foreningen påskønner, at

ministeriet arbejder for at finde administrative lettelser.

Ingen

Dansk Handel & Industri

Forslaget findes positivt og indebærer en væsentlig

forenkling og dermed betydelig lettelse af de administrative byrder for mange

virksomheder.

Af retssikkerhedsmæssige grunde bør det klargøres,

hvornår myndighederne kan bede om supplerende formueoplysninger.

Det fremgår af bemærkningerne, at behovet for supplerende

formueoplysninger skal være konkret begrundet i hver tilfælde.

Dansk Industri

Kan tilslutte sig forslaget i sin helhed.

Ingen

Den Danske Skatteborgerforening

Kapitalforklaringen er udtryk for unødigt ekstra

oplysningsarbejde, der i mange tilfælde allerede er fuldt klarlagt via

firmaregnskab og privat regnskab.

Savner dog en præcisering af »rimelig frist« for indsendelse

af supplerende formueoplysninger og foreslår 2 måneder eller mere.

Det er i bemærkningerne præciseret, at praksis vedr.

forlængelse af indsendelsesfristen bør administreres lempeligt.

Foreningen Registrerede Revisorer

Kan ikke støtte forslaget, fordi forslaget ikke giver de

forudsatte administrative lettelser. Revisor vil ifølge god revisorskik altid

udarbejde en kapitalforklaring (regnskabsmæssig kapitalafstemning). Forslaget

er kun en lettelse for de erhvervsdrivende, der ikke anvender revisor.

For personligt erhvervsdrivende med revisor vil lettelsen

blive mindre, hvilket er præciseret i lovforslaget. Da den regnskabsmæssige

kapitalafstemning og kapitalforklaringen til skattemyndighederne ikke

nødvendigvis

er fuldt ud identiske, ligger der en mindre besparelse for disse

skattepligtige

i, at revisor ikke skal konvertere den regnskabsmæssige kapitalafstemning til

en kapitalforklaring og indsende denne til myndighederne.

Det vil blive sværere for kommunerne at opdage sort

arbejde og økonomisk kriminalitet.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Der ønskes en redegørelse for, hvorfor man ikke har

afventet rapporten fra arbejdsgruppen vedr. forenkling af

kapitalforklaringen.

Regelforenklingskampagnen viste, at der på dette område

er et påtrængende behov for ændringer. Ud over revisororganisationerne var

erhvervslivet ikke repræsenteret i arbejdsgruppen, hvilket i denne sag havde

været naturligt.

Det foreslås, at hovedaktionærer, som alene er hovedaktionærer

på grund af slægtsforhold samt mindre udlejningsvirksomheder undtages fra

kapitalforklaringsordningen. Kapitalforklaringsskemaet bør forbedres og

felter fortrykkes, hvis myndighederne har oplysningerne i forvejen. Endelig

bør kapitalforklaringen kunne indberettes digitalt.

Forslaget fra foreningen vil fortsat belaste store dele

af erhvervslivet med at indsende kapitalforklaringen, uanset om det kan ske

digitalt. Det kan desuden være vanskeligt at begrunde, at visse mindre

virksomheder skal undtages fra ordningen og andre ikke.

Det bør præciseres, at myndighederne ikke kan forlange

at få supplerende formueoplysninger f.eks. 10 år tilbage.

Det fremgår af bemærkningerne, at oplysningerne kun kan

indhentes, i det omfang de kan have betydning for ligningen af

skatteansættelser

for indkomstår, som myndighederne har mulighed for at ændre, dvs. inden for

fristerne i skattestyrelsesloven.

Det bør fremgå, hvorvidt myndighederne kan vælge at lade

grupper af skattepligtige indsende supplerende formueoplysninger.

Det fremgår af bemærkningerne, at der skal være tale om

et konkret kontrolbehov i forhold til den enkelte skattepligtige. En gruppe

af skattepligtige kan således ikke blive bedt om supplerende

formueoplysninger, medmindre der er et konkret kontrolbehov herfor i forhold

til hver enkelt skattepligtig i gruppen.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Forslaget imødekommer et større antal udtrykte ønsker om

regelforenkling. For de fleste hovedaktionærer og typer af

erhvervsvirksomheder

med begrænset omfang er der tale om en velkommen lempelse. Der er fortsat

tilstrækkelige muligheder for at indhente yderligere formueoplysninger, så

kontrolopgaven

fortsat kan varetages fuldt tilfredsstillende.

Ingen

Foreningen Danske Revisorer

Det er positivt, at der foretages en lettelse for mange

skatteydere, f.eks. hovedaktionærer og små virksomheder.

Der efterlyses dog hjemmel til, at myndighederne kan

kræve indsendt supplerende formueoplysninger for fremtidige indkomstår,

således

som det fremgår af bemærkningerne.

Der er ikke fundet behov for, at myndighederne kan kræve

supplerende formueoplysninger indsendt for fremtidige indkomstår.

Bemærkningerne

er derfor ændret på dette punkt.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Er tilfreds med de væsentlige administrative lettelser

lovforslaget vil medføre for erhvervslivet.

Ingen

Håndværksrådet

Forslaget imødekommer rådets ønske om at afskaffe

papirarbejde, hvor den administrative byrde i mange tilfælde ikke modsvares

af et behov for information hos den offentlige modtager, således som det er

tilfældet med kapitalforklaringen.

Kommunernes adgang til at anmode om supplerende

formueoplysninger løser problemet med mulig skattesnyd.

Ingen

Kommunernes Landsforening

Foreningen peger på, at fristen for indsendelse af

supplerende formueoplysninger bør være mindre end 1 måned, eftersom

kommunerne

i mange tilfælde formentlig vil kræve andre oplysninger ind sammen med de

supplerende formueoplysninger. For indsendelse af andre oplysninger gives der

typisk skatteyderen en 15- dagesfrist.

15-dagesfristen forlænges i praksis ofte af myndighederne

på begæring af skatteyderen. Desuden er der forskel på, om skatteyderen blot

skal indsende dokumentation for f.eks. et fradrag, eller om vedkommende skal

redegøre nærmere for en række formueposter primo/ultimo, ændringer heri og

hovedposter i privatforbrug. Karakteren af de supplerende formueoplysninger

taler for, at fristen som udgangspunkt mindst bør være 1 måned.

Forening peger på, at det kan være et problem for

skatteyder at fremkomme med supplerende formueoplysninger for tidligere

indkomstår.

Også dette forhold taler for at fristen for indsendelse

af supplerende formueoplysninger som udgangspunkt ikke bør være mindre en 1

måned.

Foreningen mener, at det vil medføre et merarbejde, at

de supplerende formueoplysninger først skal indhentes i forbindelse med

opstart af en kontrolsag. Samtidig kan det være ensbetydende med provenutab

for kommunerne, da risikoen for at overse kontrolrelevante forhold er større,

når kapitalforklaringen ikke foreligger ved udtagelse af kontrol.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Københavns Kommune

Kan ikke støtte forslaget. Kun hovedaktionærer, som

omfattes af kapitalforklaringspligten på grund af familieforhold bør være

fritaget. Kapitalforklaringsskemaet bør være mere udførligt, eventuelt være

forprintet de oplysninger, som myndighederne allerede har i forvejen. Man bør

eventuelt muliggøre en elektronisk indsendelse af skemaet via Internettet.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Foreningen Registrerede Revisorer.

For ligningsmyndighederne vil forslaget betyde et ganske

betragteligt ekstra ressourceforbrug, idet kommunen bliver nødt til at

foretage en foreløbig opgørelse af kapitalforklaring og privatforbrug på

hovedparten af de selvstændigt erhvervsdrivende for at kunne vurdere, om det

er relevant at indhente en kapitalforklaring fra den skattepligtige, og om

regnskabet og selvangivelsen skal undergives en yderligere ligningsmæssig

kontrol.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Forslaget giver ingen lettelse for de skattepligtige,

der anvender revisor.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Foreningen Registrerede Revisorer.

Lovforslaget bør præciseres således, at der bliver skabt

hjemmel til at afkræve oplysninger, der skal til for at f.eks.

kursgevinster-/tab ved værdipapirhandler og udtrækninger,

låneoptagelser/-indfrielser

m.v. vil kunne opgøres af myndighederne.

Lovforslaget er ændret på det pågældende punkt.

Landbrugets Rådgivnings

center

Støtter forslaget. Dog bør det præciseres, at man kun

afskaffer kapitalforklaringen for så vidt angår den skattepligtiges private

økonomi.

Lovforslaget er blevet præciseret på det pågældende

punkt.

Skattechefforeningen

Myndighederne mangler væsentlige oplysninger til selv at

kunne foretage en korrekt kapitalforklaring. For gruppen af erhvervsdrivende

med svagt regnskabsgrundlag eller direkte mangler ved bogføringen, vil

forslaget svække kontrolindsatsen betydeligt.

Er regnskabsgrundlaget svagt, eller er der mangler ved

bogføringen, kan det være indikatorer, der taler for at se nærmere på den

skattepligtiges økonomi. I den forbindelse kan der vise sig at være behov for

at indhente supplerende formueoplysninger. Der henvises i øvrigt til

kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den eksterne revisor udarbejder alligevel en kapitalforklaring

(regnskabsmæssig kapitalafstemning). For skatteydere med revisor er der

derfor ingen besparelse at hente.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Foreningen Registrerede Revisorer.

Skatterevisorforeningen

Forslaget bør afvente anbefalingerne fra arbejdsgruppen

vedr. en forenkling af kapitalforklaringen.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen

Registrerede Revisorer.

Der bør i lovforslaget sondres mellem fysiske og

juridiske personer samt sondres mellem virksomhedsformuen og privatformuen,

således at de virksomhedsrelaterede kapitalbevægelser fortsat skal

specificeres i det skattemæssige årsregnskab.

Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.

Foreningen peger på, at de civile revisorer under alle

omstændigheder alligevel udarbejder kapitalafstemninger. Foreningen finde det

sagligt begrundet at kræve disse indsendt som led i det skattemæssige

årsregnskab samtidig med, at afskaffelsen næppe vil give nogen synderlig

administrativ

lettelse for de erhvervsdrivende.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Foreningen Registrerede Revisorer.

Kapitalforklaringen er en fasttømret og naturlig del af

langt størsteparten af de regnskaber, der selvangives, og arbejdet med

udarbejdelsen

af kapitalforklaringen medfører ikke et uforholdsmæssigt stort merarbejde for

hverken skatteydere eller deres revisorer.

Regelforenklingskampagnen har vist et stort behov for en

forenkling af kapitalforklaringen. Også revisorer og revisororganisationerne

har peget på ønsket om en forenkling på dette område.

Foreningen oplyser, at selv om den gældende ordning

omfatter alle personligt erhvervsdrivende, er det i praksis således, at

ganske små erhvervsdrivende ofte ikke laver og indsender en

kapitalforklaring. I disse tilfælde vil der ofte i dag i praksis ikke blive

indkrævet en kapitalforklaring, idet dette typisk ikke tjener noget egentligt

kontrolformål. Foreningen foreslår, at den gældende praksis på området

kodificeres således, at en lang række små virksomheder fritages for

indsendelse af kapitalforklaringen.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Foreningen Registrerede Revisorer.

Kapitalforklaringen er grundlæggende et vigtigt

kontrolinstrument. Det væsentligste tal i en kapitalforklaring er

skatteyderens privatforbrug. Dette tal bruges i vidt omfang som en væsentlig

udsøgningsfaktor af kontrolrelevante skatteydere, idet et privatforbrug kan

være med til at indikere, om virksomheden eksempelvis har ikke-bogført

omsætning.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det frygtes, at forslaget vil indebære, at skattemyndighederne

i langt flere tilfælde vil indhente yderligere oplysninger hos

erhvervsdrivende,

end der er lagt op til i forslaget.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra

Foreningen Registrerede Revisorer.

Sammenfatning

af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

for stat, amter og kommuner

Ingen

Forslaget skønnes ikke at have nogle provenumæssige

konsekvenser.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ved de regionale told- og skattemyndigheder opnås en

ikke nævneværdig besparelse.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget i visse tilfælde

medfører et vist merarbejde i forbindelse med kommunernes kontrol af den

skattepligtiges økonomi m.v. Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en

række administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af

selvangivelserne

i kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger.

Økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer en væsentlig administrativ lettelse

for virksomheder, der ikke anvender revisor og en mindre besparelse for de

virksomheder, der anvender revisor.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer en væsentlig administrativ lettelse

for de hovedaktionærer, som ikke anvender revisor og en mindre besparelse for

de hovedaktionærer, der anvender revisor.

Endvidere indebærer forslaget, at de fleste hovedaktionærer

fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag en

udvidet selvangivelse.

Endelig indebærer forslaget en vis administrativ

lettelse for andre ikke-erhvervsdrivende.

Ingen

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2,

1. pkt.,

kan skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet bestemme, hvilke oplysninger af betydning for

skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde.

Efter bestemmelsen i

2.

pkt.

kan ministeren på samme måde bestemme, at grupper af skattepligtige

fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal

oplyse

om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og

formuen ved indkomstårets udløb.

Bestemmelsen i 2. pkt. er møntet på de såkaldt tungere

lønmodtagere og erhvervsdrivende uden bogførings- eller regnskabspligtig,

hvor

der kan være et udvidet behov for selvangivelse af formueoplysninger.

Bemyndigelsen til skatteministeren er ikke blevet udnyttet,

da stort set alle erhvervsdrivende er omfattet af bogføringsloven.

På den baggrund og da det under § 1, nr. 9, foreslås

at afskaffe kapitalforklaringen, foreslås det, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1,

1. pkt.

, kan skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at fysiske personer, der udøver

erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke er

bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning. Bogføringslovens

regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter

bogføringsloven finder efter bestemmelsens

2.

pkt.

tilsvarende anvendelse. Efter samme regler som nævnt i bestemmelsens

1. pkt. kan skatteministeren efter

3.

pkt.

bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er

bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring.

Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven

for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset

ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i

landet

af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet. Loven gælder endvidere for

virksomheder mv., der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset

skattepligtige her til landet i det omfang, de ikke er omfattet af

stk. 1.

Endelig er virksomheder m.v., der som betingelse for tildeling af tilskud fra

den danske stat eller Den Europæiske Union, skal afgive regnskabsmæssige

oplysninger, som altovervejende hovedregel omfattet af bogføringsloven.

Da alle skatte- og afgiftspligtige virksomheder m.v. med

nogle ganske få undtagelser er omfattet af bogføringsloven, er der ikke

længere

behov for at bringe denne bemyndigelse i anvendelse.

For så vidt angår juridiske personer, der ikke er omfattet

af bogføringsloven eller årsregnskabsloven, er der som nævnt efter

bestemmelsen

mulighed for, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan

pålægge disse en bogførings- eller regnskabspligt, med de deraf følgende

forpligtelser, herunder opbevaringspligt af regnskabsmateriale m.v., som

fremgår af bogføringsloven. Heller ikke denne bemyndigelse er bragt i

anvendelse.

På den baggrund foreslås bestemmelserne i § 3,

stk. 1, 1. og 2. pkt. ophævet.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1,

3. pkt

., kan skatteministeren bestemme,

at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige efter § 3, stk. 1, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring.

Bemyndigelsen i bestemmelsen i § 3, stk. 1, 3.

pkt., er udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsens § 33, således at

hovedaktionærer, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, pålægges at

selvangive en kapitalforklaring for indkomståret samt oplyse om de

væsentligste

økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren og

det

af hovedaktionæren beherskede selskab.

Det foreslås, at hovedaktionærer – på samme måde som

bogførings- eller regnskabspligtige og andre ikke-bogførings- eller

regnskabspligtige – fremover alene skal indsende supplerende

formueoplysninger

til skattemyndighederne efter anmodning, jf. bemærkningerne om lovforslagets

§ 1, nr. 9. I konsekvens heraf foreslås også § 3, stk. 1, 3.

pkt., ophævet.

Forslaget forudsætter, at mindstekravsbekendtgørelsens

ændres, således at bekendtgørelsen ikke længere indeholder regler, som er

givet

i kraft af bemyndigelsesbestemmelsen i skattekontrollovens § 3,

stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, skal

selvangivelsespligtige, der er bogførings-

eller

regnskabspligtige

, inden selvangivelsesfristens udløb indgive et

skattemæssigt årsregnskab for den seneste afsluttede regnskabsperiode til den

skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

Forslaget indeholder alene en konsekvensændring som følge

af forslaget under § 1, nr. 2, om ophævelse af muligheden for at pålægge

ikke-bogførings- eller regnskabspligtige at føre regnskab.

Til nr. 4

Efter § 3, stk. 2, 3. pkt., skal skattepligtige,

der efter § 3, stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en

kapitalforklaring, inden selvangivelsesfristens udløb indgive

kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den skattemyndighed, som

skatteministeren anviser.

I konsekvens af forslaget under nr. 2, hvor § 3,

stk. 1, foreslås ophæves, foreslås bestemmelsen i § 3, stk. 2,

3. pkt., tilsvarende ophævet.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,

skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige inden

selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den

seneste afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som

skatteministeren anviser.

Det antages, at kapitalforklaringen er en integreret del af

det skattemæssige årsregnskab for sådanne bogførings- eller

regnskabspligtige.

Kapitalforklaringen for personligt erhvervsdrivende indeholder

formueoplysninger, som angår såvel erhvervsvirksomheden som den

erhvervsdrivendes private økonomi. Med forslaget afskaffes

kapitalforklaringen.

Imidlertid er det ikke tanken, at det skattemæssige årsregnskab ikke fortsat

skal indeholde oplysninger om den del af formuen, som angår virksomheden.

På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 3, stk. 2,

ophæves og det i stedet præciseres, at begrebet »det skattemæssige

årsregnskab«

for personligt erhvervsdrivende fremover ikke længere omfatter en redegørelse

for den private formue, herunder ændringer heri over indkomståret. Det

anføres

samtidig, at den selvangivelsespligtige efter § 6B kan anmodes om at

indgive

supplerende formueoplysninger til belysning af formueændringer over

indkomståret m.v.

Forslaget forudsætter, at mindstekravsbekendtgørelsens

ændres, således at det heraf fremgår, at »det skattemæssige årsregnskab« ikke

indeholder en redegørelse for den private formue.

Til nr. 5 og 6

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 7

Den gældende § 3, stk. 5, indeholder bestemmelser

om indsendelse af skattemæssigt årsregnskab samt om opbevaring af regnskab

for

skattepligtige, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige.

I konsekvens af forslaget under nr. 2, hvor § 3,

stk. 1, foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen i § 3, stk. 5,

tilsvarende ophævet.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 6A skal

indberetningspligtige opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal

indberettes,

på den måde som er nævnt i § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3,

stk. 5, som angår ikke bogførings- eller regnskabspligtige. Efter den

nævnte bestemmelse i § 3, stk. 1, finder bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter

bogføringsloven tilsvarende anvendelse.

Som følge af forslaget under nr. 2, hvor § 3,

stk. 1, foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen i § 6A ændret,

således at der i bestemmelsen sker en direkte henvisning til

opbevaringsreglerne i bogføringsloven.

Til nr. 9

Der henvises til gennemgangen af forslaget under de

almindelige bemærkninger, jf. pkt. 4.1.

Herudover bemærkes for så vidt angår kravet om, at en

hovedaktionær i givet fald tillige skal oplyse om væsentlige aftaler mellem

hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren

behersker, at det som minimum skal fremgå af oplysningerne, hvornår aftalen

er

indgået, hvilken type aftale der er indgået samt aftalens hovedindhold,

herunder aftalens genstand og økonomiske omfang.

Det er hovedaktionæren selv, som i første omgang afgør om

væsentlighedskravet er opfyldt. Visse typer aftaler må dog altid anses for

væsentlige. Det drejer sig navnlig om aftaler mellem hovedaktionæren eller

dennes ægtefælle og selskabet om ansættelse, lån, leje, leasing og

overdragelse

af fast ejendom. Overdragelse af løsøre kan også være en væsentlig økonomisk

aftale, der er omfattet af oplysningspligten. Har hovedaktionæren og

selskabet

et løbende samhandelsmellemværende, er selve samarbejdsaftalen omfattet, men

derimod ikke de enkelte handler i henhold til aftalen.

Også aftaler indgået som led i et løbende mellemværende, og

som er indgået på sædvanlige markedsvilkår, skal oplyses, selv om sådanne

aftaler er undtaget fra kravet om skriftlighed i aktieselskabslovens

§ 63,

stk. 2, og anpartsselskabslovens § 27, stk. 2.

Alle væsentlige aftaler eller ændringer heri mellem

hovedaktionær og selskab skal oplyses, uanset hvornår hovedaktionærstatus har

foreligget i løbet af indkomståret.

Til nr. 10

I den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 17,

stk. 1, fastsættes straffen for overtrædelse af pligten til at føre

regnskab

efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1. I § 17,

stk. 1, fastsættes endvidere straffen for overtrædelse af pligten til at

opbevare materiale efter de gældende bestemmelser i § 3, stk. 5, og

§ 6A, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget til en ændret affattelse af § 17,

stk. 1, er alene en konsekvens af forslaget under nr. 2, hvorefter

§ 3, stk. 1, ophæves.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004 og

har virkning fra og med indkomståret 2003.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13.

august 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 410 af 2. juni 2003,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for

skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue, der omfattes af

§ 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10,

§ 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast

ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er

omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.

Stk. 2.

Efter

indstilling fra Ligningsrådet bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger

af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen

skal indeholde. Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af

skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

1.

§ 1, stk. 2, 2. pkt

., ophæves.

§ 3.

Efter

indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren bestemme, at fysiske

personer,

der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke

er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning.

Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler

herom fastsat efter bogføringsloven finder tilsvarende anvendelse. Efter

samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren bestemme, at grupper af

skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.

2.

§ 3 , stk. 1

, ophæves.

§ 3, stk. 2-5, bliver herefter stk. 1-4.

Stk. 2.

Selvangivelsespligtige,

der er bogførings- eller regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens

udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser. Er

årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke godkendt af

generalforsamlingen

på indgivelsestidspunktet, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens

afholdelse gives den skattemyndighed, som skatteministeren anviser,

meddelelse

om generalforsamlingens beslutning vedrørende årsregnskabet. Skattepligtige,

der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en kapitalforklaring,

skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive kapitalforklaringen for det

seneste regnskabsår til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

3.

§ 3, stk. 2, 1. pkt

.

, affattes således:

»Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden

selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den

senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som

skatteministeren anviser.«

4.

I

§ 3, stk. 2

,

ophæves

3. pkt

. og i stedet

indsættes:

»Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer omfatter

ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over

indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6B anmodes om

at indgive supplerende formueoplysninger.«

Stk. 3.

Efter

indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det

regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det i stk. 2 nævnte

skattemæssige årsregnskab og om den form, hvori regnskabs- og

selvangivelsesoplysningerne skal afgives.

5.

I

§ 3, stk. 3

,

ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

Stk. 4.

Er et

skattemæssigt årsregnskab eller kapitalforklaring ikke indsendt rettidigt

eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter

stk. 3, finder § 5, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse. Er den i

stk. 2, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke givet rettidigt, og medfører

generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den

indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

6.

I

§ 3, stk. 4

,

udgår »eller kapitalforklaring«, og »stk. 3« ændres til:

»stk. 2« og »stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 5.

Selvangivelsespligtige,

der skal indgive et skattemæssigt årsregnskab som nævnt i stk. 2, og som

ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opbevare regnskabet

med tilhørende bilag her i landet. Driver den selvangivelsespligtige

virksomhed i udlandet, og godtgøres det, at der efter det pågældende lands

regler

er pligt til at opbevare regnskabsmateriale dér, er det dog tilstrækkeligt,

at en genpart af dette regnskabsmateriale opbevares her i landet.

Skatteministeren kan helt eller delvis fritage for opbevaringspligten efter

1. og 2. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

7.

§ 3, stk. 5

,

ophæves.

§ 6A.

Den,

der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal

opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, som nævnt i

§ 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 5. Er den

indberetningspligtige

i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig, og indgår de oplysninger, der

skal indberettes, i dette regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således,

at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

8.

§ 6A, stk. 1

,

affattes således:

»Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter

denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,

efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den

indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger,

der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet

tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med

regnskabsføringen.«

§ 6B.

Skatteministeren

kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings-

eller regnskabspligtig, inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved

indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved

indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder

§ 5, stk. 2 og 3, anvendelse.

9.

§ 6B

affattes således:

»

§ 6B

.

Ska

Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en

rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved

indkomstårets

udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret,

herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang

skattemyndighederne

ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal

tillige

omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen

af indkomståret.

Stk. 2.

Personer,

som er omfattet af § 3A, stk. 1, skal i de i stk. 1 nævnte

tilfælde

tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er

indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den

pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved

udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige personer efter

kildeskattelovens § 1 skal sådanne oplysninger gives, hvis den

selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i

landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat

(dobbeltdomicil).

Stk. 3.

Er

oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder

§ 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

§ 17.

Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at føre

regnskab, som det efter bestemmelse af skatteministeren i medfør af § 3,

stk. 1, påhviler ham at føre, eller som gør sig skyldig i grove uordener

med hensyn til førelsen af sådant regnskab. Det samme gælder den, der ikke

opfylder opbevaringspligter efter § 3, stk. 5, eller § 6A,

stk. 1, 1. pkt.

10.

§ 17, stk. 1

, affattes således:

»Med bøde straffes den, der undlader at opfylde pligten til at

opbevare materiale efter § 6A, stk. 1, 1. pkt.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning fra og

med indkomståret 2003.

Lignende dokumenter