Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.
(Lettelse af
administrative byrder)
§ 1
I bogføringsloven, jf. lov nr. 1006 af 23. december
1998, som ændret ved § 122 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 10
indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag.«
2.
§ 11
ophæves.
§ 2
I lov om afgift af mineralvand m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 48 i lov nr. 428 af
6.
juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 6, sidste pkt.,
Læs alt
affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende
interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.«
§ 3
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 13 i lov nr. 428 af
6.
juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 7, sidste pkt.
, affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende
interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.«
§ 4
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov
nr.
1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 2 i lov nr. 1410 af 21.
december
2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 14, stk. 5, sidste pkt.,
affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende
interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.«
§ 5
I lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar
2001, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt
senest ved § 3 i lov nr. 1410 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
1.
§ 9, stk. 7, sidste pkt.
, affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende
interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.«
§ 6
I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af
17.
december 2002 og senest ved § 1 i lov nr. 1410 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
§ 20, stk. 7, sidste pkt.
, affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende
interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.«
§ 7
I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635
af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002 og senest ved § 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
§ 18, stk. 6, sidste pkt.
, affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende
interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.«
§ 8
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved
§ 7
i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 22
affattes således:
»
§ 22.
Den
skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.
Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun i en del af et år, er
indkomståret det nævnte tidsrum. En selvstændigt erhvervsdrivende kan efter
stk. 2 vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).
Har den selvstændigt erhvervsdrivende et andet indkomstår end kalenderåret,
opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et
bagudforskudt
indkomstår kan tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret forud for det
kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et
fremadforskudt
indkomstår kan senest begynde den 1. februar i det kalenderår, som det
fremadforskudte
indkomstår træder i stedet for.
Stk. 2.
En
selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet indkomstår end
kalenderåret,
hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den
skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller
nye forretningsforbindelser.
Omlægning af et indkomstår kan kun
ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet
indkomstår overspringes eller dubleres. Et indkomstår, der afviger fra
kalenderåret,
skal begynde den første i en måned.
Den selvstændigt
erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt,
give
meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Ved valg af et andet
indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle anvende samme
indkomstår, jf. dog § 100, 1. pkt.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen
kan give tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår
begrundet
i andre forhold end de, som er nævnt i stk. 2, hos den skattepligtige.
Ansøgning
herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Det
således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra told-
og
skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår,
der
afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.
Stk. 4.
Såfremt der
er mulighed herfor, kan den skattepligtige indsende meddelelsen eller
ansøgningen
efter stk. 2 og 3 digitalt.«
2.
I
§ 99
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved omlægning af
indkomstår efter § 22, stk. 2, jf. denne bestemmelses sidste
punktum,
hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber før ægtefællernes
selvangivelsesfrist.«
§ 9
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
§ 16,
stk. 3
, ophæves.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af
24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Skatteministeren kan efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om
opbevaring
af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning
for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog
ikke
regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1 –
3.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2.
§ 3, stk. 3,
som bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Foreligger
et skattemæssigt årsregnskab m.v. ikke efter de regler, som skatteministeren
har fastsat efter stk. 1 - 3, finder § 5, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.«
3.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Juridiske
personer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber
indkomståret i perioden 1. februar til 31. marts, skal der selvangives senest
den 1. august samme år.«
4.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes efter »efter«:
»de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 3, stk. 3,
samt
efter«.
§ 11
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v., (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november
2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 5
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Hvor det modtagende selskab allerede
er registreret, og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud
for fusionsdatoen, og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået
som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første
regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når
regnskabsperioden
slutter 12 måneder efter fusionsdatoen, og perioden ikke overstiger 18
måneder.
Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige
fusionsdato.
Stk. 3.
Skal
indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i
selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at
koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller
etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for
ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og
2
som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de
fusionerende
selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.«
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 1-7
har virkning fra og med den 1. juli 2006.
Stk. 3.
§ 10, nr. 3, har
virkning fra og med indkomståret 2006.
Stk. 4.
§ 11 har
virkning for fusioner, hvor det modtagende selskab har fusionsdato den 1.
januar 2006 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget går ud på at forenkle en række bestemmelser i
forskellige skattelove og
består i hovedtræk
af følgende elementer:
1)
Lempelse af krav om
opbevaring af kassestrimler (bogføringslov og div. afgiftslove).
2)
Objektivering af
reglerne om forskudt indkomstår for personer (kildeskattelov).
3)
Ophævelse af
pensionsinstitutters underretningspligt om arbejdsgiverindbetalt
kapitalpension
(pensionsbeskatningsloven).
4)
Forlængelse af
selvangivelsesfristen for selskaber med fremadforskudt indkomstår
(skattekontrolloven).
5)
Præcisering af
reglerne om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab m.v.
(skattekontrolloven).
6)
Lempelse af krav om
skæringsdato for regnskabsåret ved skattefri fusion (fusionsskatteloven).
Forslaget er et led i regeringens målsætning om at reducere
de administrative byrder for erhvervslivet. Det fremgår af
regeringsgrundlaget
fra 2001, at de administrative byrder for erhvervslivet skal reduceres med op
til 25 pct. inden 2010.
Med administrative byrder forstås de omkostninger, som
virksomhederne har for at overholde lovgivningens krav om information. Det
kan
for eksempel være indberetningspligter eller pligt til at opbevare bestemte
oplysninger.
Formålet med at reducere virksomhedernes administrative
byrder er at nedbringe den tid, som virksomhederne bruger på administrativt
arbejde og frigøre den til produktion. For den enkelte virksomhed vil det
betyde
et bedre resultat på bundlinien og dermed større konkurrencedygtighed.
Samfundsøkonomisk
betyder det øget vækst og beskæftigelse.
Regeringen har løbende fremsat lovforslag om forenklinger
på skatterettens område. En lang række skatte- og afgiftslove er således
blevet
forenklet og moderniseret i perioden 2002-2005.
I 2005 blev arbejdet med regelforenkling gjort mere strømlinet,
idet forenklingsarbejdet nu sker ved en systematisk gennemgang af reglerne på
erhvervsområdet. Arbejdet tager udgangspunkt i de såkaldte AMVAB-målinger
(Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), som er
en
metode til at opgøre de administrative byrder for erhvervslivet. Med AMVAB
måles virksomhedernes administrative byrder på de omkostninger, som
virksomhederne har med hensyn til at opfylde de informationsforpligtelser og
tilhørende oplysningskrav, som lovgivningen foreskriver. Målingerne af
byrderne
på Skatteministeriets område blev gennemført i 2004 og 2005 af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Dette lovforslag er en fortsættelse af regeringens arbejde
med at forenkle skattelovene.
2. De enkelte forslag
2.1. Afskaffelse af krav om opbevaring af
kassestrimler m.v.
2.1.1. Gældende regler
Efter bogføringslovens § 10 skal bogføringspligtige
opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det
regnskabsår, som materialet vedrører. Opbevaring skal ske på en måde, så man
i
hele opbevaringsperioden kan finde frem til alle dele af regnskabsmaterialet.
Efter bogføringslovens § 11 kan detailhandelsvirksomheder nøjes med at
opbevare kassestrimler og tilsvarende
interne bilag i ét år fra
tidspunktet for underskrivelsen af regnskabet. Bestemmelsen er en undtagelse
til bogføringslovens § 10.
Efter mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl-
og vinafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven samt
tobaksafgiftsloven skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer,
fakturakopier,
følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Virksomheder kan efter ansøgning til SKAT få tilladelse til kun at opbevare
kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets afslutning. En overtrædelse af de
nævnte bestemmelser straffes med bøde, hvis overtrædelsen begås med forsæt
eller ved grov uagtsomhed. Ved fastsættelse af bøden udmåles en skærpet bøde,
hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er
betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.
Efter § 66, stk. 1, i momsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003) er udgangspunktet, at
virksomheder skal opbevare regnskaber, bilag og andet regnskabsmateriale,
herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler,
lageroptællingslister og den årlige lageropgørelse, i 5 år efter afslutningen
af det pågældende regnskabsår. Virksomheder kan efter ansøgning til SKAT få
tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i ét år efter regnskabsårets
afslutning. Efter momsbekendtgørelsens § 100, stk. 1, straffes den,
der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for SKATs kontrol, med bøde.
Overtrædelse
af § 66, stk. 1, straffes på samme måde, jf. § 100,
stk. 2.
Efter skattekontrollovens § 6 har alle
erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til at indsende
regnskabsmateriale
med bilag for tidligere og løbende regnskabsår, hvis det kan have betydning
for
skatteligningen. Dette gælder, uanset om den pågældende er regnskabspligtig
eller ej. Som regnskabsmateriale anses også detailhandelsvirksomhedernes
kassestrimler og tilsvarende interne bilag.
2.1.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at kravet til opbevaring af dele af
regnskabsmateriale nedsættes fra 5 år til 1 år i en række skatte- og
afgiftslove for detailhandelsvirksomheder.
Det foreslås i lovforslagets § 1 at udvide
undtagelsesbestemmelsen til bogføringslovens § 10, således at
hovedreglen
om opbevaring af regnskabsmaterialet i 5 år ikke gælder
detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag. Opbevaringsbestemmelserne samles
i
§ 10 og dermed i samme bestemmelse, og undtagelsen i § 11 kan
ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at det ikke er nødvendigt at
opretholde det særlige krav om opbevaring af kassestrimler og tilsvarende
interne bilag. Bogføringslovens krav om afstemninger og sammentællingsbilag
giver tilstrækkelig sikkerhed for, at alle transaktioner optræder og indgår i
den bogføringspligtiges bogholderi.
Bogføringsloven fastlægger minimumsrammerne for alle
bogføringspligtige. Andre myndigheder kan fastsætte specielle krav for
særlige
grupper af bogføringspligtige, hvis det er nødvendigt for at opfylde konkrete
kontrolbehov.
Efter skattekontrollovens § 6 har enhver erhvervsdrivende
pligt til at indsende sit regnskabsmateriale med bilag, hvis SKAT beder om
det.
Forslaget om at ophæve § 11 i bogføringsloven betyder, at
detailhandelsvirksomheder
ikke længere vil være forpligtede til at opbevare kassestrimler og
tilsvarende
interne bilag. Det vil derfor heller ikke være muligt at indhente materialet
til kontrolbrug. Dette er ikke hensigtsmæssigt ud fra skattekontrolmæssige
hensyn. Det foreslås derfor i lovforslagets § 10, nr. 1, at
skatteministeren får adgang til efter indstilling fra Skatterådet at
fastsætte
nærmere regler om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af
regnskabsmateriale,
som har betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Bemyndigelsen
gælder også regler om detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og
tilsvarende
interne bilag.
Udover at foreskrive, at detailhandelsvirksomhedernes
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares i 1 år, tænkes
bemyndigelsen udnyttet således, at der fastsættes regler om, at det
skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale, som har betydning for
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal opbevares i 5 år regnet fra
udløbet af det pågældende indkomstår. Bemyndigelsen omfatter ikke
regnskabsmateriale
omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1-3.
Det foreslås endvidere, at det gældende krav om opbevaring
af kassestrimler på afgiftsområdet nedsættes fra 5 år til 1 år, jf.
lovforslagets § 2-7. I en række afgiftslove er der i dag mulighed for,
at
der kan gives tilladelse til, at kassestrimler kun skal opbevares 1 år. Efter
forslaget gøres 1-årskravet til et lovkrav. Endvidere foreslås det
præciseret,
at det er detailhandelsvirksomheders materiale, som kun skal opbevares 1 år
fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
På momsområdet gælder der også et krav om opbevaring af
kassestrimler i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. momsbekendtgørelsens
§ 66, stk. 1. Også efter denne bekendtgørelse kan der opnås
tilladelse til, at kassestrimler kun opbevares 1 år efter regnskabsårets
udløb.
I overensstemmelse med gennemførelsen af det foreliggende lovforslag vil
momsbekendtgørelsens
opbevaringskrav for kassestrimler og tilsvarende interne bilag blive nedsat
fra
5 til 1 år for detailhandelsvirksomheder.
Udtrykket »tilsvarende interne bilag« må forstås i
overensstemmelse med den måde, som det er forstået i bogføringsloven, jf.
således nærmere de særlige bemærkninger til forslaget under § 1. Med
udtrykket »tilsvarende interne bilag« forstås således f.eks. kopier af
kassebons, udskrevne notaer, regninger eller kvitteringer. Disse bilag udgør
dokumentationen for virksomhedens enkeltvise varesalgstransaktioner ved
afsætning af virksomhedens handelsvarer.
En virksomheds detailhandel kan udøves som en særskilt
aktivitet blandt andre aktiviteter, men uden at virksomheden herved som
helhed
kan karakteriseres som en detailhandelsvirksomhed. Er dette tilfældet, gælder
efter gældende regler bogføringslovens 1-årige opbevaringsfrist for
kassestrimler og tilsvarende interne bilag vedrørende detailsalget, fordi
detailsalgsaktiviteten her må sidestilles med detailhandelsvirksomhed.
Praksis
ifølge den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 11 tænkes
videreført
efter de foreslåede bestemmelser om kassestrimler og tilsvarende interne
bilag.
Forslaget skønnes ikke at få konsekvenser for SKATs
hidtidige muligheder for at tilsidesætte et regnskab og gennemføre en
skønsmæssig ansættelse.
2.2. Objektivering af reglerne om forskudt
indkomstår for personer
2.2.1. Gældende regler
Efter kildeskattelovens § 22, stk. 1, skal den
skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.
Efter
§ 22, stk. 2, er indkomståret det kalenderår, der går forud for den
endelige
ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det
nævnte
tidsrum.
SKAT kan efter bestemmelsen i § 22, stk. 2,
tillade, at en skattepligtig, der
fremsætter begæring herom, kan anvende et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt indkomstår). Det valgte indkomstår kan ikke senere ændres,
medmindre
der gives tilladelse hertil. Det er en betingelse for godkendelse af et
indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en
måned.
Formålet med reglerne om forskudt indkomstår er at give
personligt drevne virksomheder mulighed for at have indkomstår, der ikke
følger
kalenderåret, når særlige forhold som eksempelvis sæsonbestemte udsving i
indtjeningen taler for det.
Reglerne om omlægning af selskabers indkomstår er
objektiveret. Efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, kan et
tidligere benyttet indkomstår vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det
er begrundet i særlige forhold, der gør sig gældende for selskabet. Særlige
forhold er bl.a. hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye
forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. Der skal ikke ansøges
herom.
Omlægning af et indkomstår kan kun ske, hvis alle indkomstperioder kommer til
beskatning, og hvis intet indkomstår overspringes eller dubleres. Der skal
inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, gives meddelelse herom
til
SKAT. Hvis der er tale om andre forhold end de nævnte, kan der i særlige
tilfælde gives tilladelse til omlægning af indkomståret, hvis der ansøges
herom
inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.
Kildeskattelovens §§ 90-96 og §§ 98-100
indeholder nærmere regler om forskudt indkomstår for personer, herunder ved
ophør af skattepligt og ved ægteskabs indgåelse.
2.2.2. Forslagets indhold
Kildeskattelovens § 22, stk. 2, indeholder ingen
objektive kriterier for, hvornår personligt drevne erhvervsvirksomheder kan
få
omlagt deres indkomstår. Efter bestemmelsen skal personligt erhvervsdrivende
altid ansøge SKAT ved omlægning af indkomståret.
Der ses ikke at være særlige grunde til, at personligt
drevne virksomheder skal ansøge om omlægning af indkomståret i de
situationer,
hvor der er fastsat objektive kriterier for, hvornår selskaber ikke behøver
at
indgive ansøgning herom.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 8, at der for
personligt erhvervsdrivende fastsættes samme objektive kriterier for
omlægning
af indkomstår som for selskaber, bortset fra anvendelse af kriteriet om
koncerntilhørsforhold, der ikke er relevant for personer. SKAT giver
i
praksis personligt erhvervsdrivende tilladelse til omlægning i de
situationer,
som nu foreslås objektiveret.
Det foreslås, at et indkomstår, der afviger fra
kalenderåret, skal begynde den første i en måned. Endvidere skal en
samlevende
ægtefælle ved den skattepligtiges valg af et andet indkomstår end
kalenderåret
anvende samme indkomstår som den skattepligtige.
Det foreslås desuden, at SKAT kan give tilladelse til
omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold end
de
nævnte svarende til den regel, der gælder for selskaber i dag. Et således
valgt
indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra SKAT.
Det foreslås endelig, at hvis der er mulighed herfor, kan
den skattepligtige indsende meddelelsen eller ansøgningen til SKAT digitalt.
Med forslaget om objektivering er det ikke hensigten, at
mulighederne for forskudt indkomstår for personer indsnævres eller udvides.
2.3. Ophævelse af pensionsinstitutters
underretningspligt om arbejdsgiverindbetalt kapitalpension
2.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan man skattefrit indskyde op til
42.000 kr. årligt (2006) på en kapitalpension m.v. Pensionsinstitutterne skal
senest den 15. december hvert år underrette personer, som ejer en
arbejdsgiveradministreret
kapitalpension m.v. om, hvor meget, der er indbetalt på kontoen, jf.
pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 3.
Formålet med underretningspligten er at oplyse ejerne af
sådanne pensionsordninger om, hvor meget der er indskudt på ordningen i årets
løb, således at de kan vurdere, hvor tæt de er på den skattefri grænse.
Underretningspligten gælder kun for ordninger, der
administreres af arbejdsgiverne, og ikke private kapitalpensionsordninger,
som
personen selv indbetaler på. Underretningspligten skønnes at omfatte ca. 1,5
mio. ordninger.
2.3.2. Forslagets indhold
Lovforslagets § 9 går ud på at ophæve
underretningspligten. Dette skyldes flere forhold.
For det første har langt størsteparten af de
pensionskunder, som modtager underretning, ingen direkte interesse heri. Det
gælder blandt andet mange ansatte med en arbejdsmarkedspension, som typisk
kan
indeholde en mindre opsparing til en éngangsydelse, der behandles efter
reglerne
for kapitalpension. Hertil kommer, at underretningen er forbundet med en vis
usikkerhed, da oplysningerne ikke nødvendigvis er fuldstændige og omfatter
den
seneste indbetaling.
For det andet er reglerne i forbindelse med, at der
indbetales for meget på ordningen blevet lempet, således at kunderne kan få
det
for meget indbetalte beløb, som ikke er fradragsberettiget, tilbage.
Pensionsinstitutterne skal i sådanne tilfælde efterfølgende indsende en
blanket
herom til skattemyndighederne. Pensionsinstitutterne må også af den grund
forventes at sikre en information til kunderne, således at efterregulering så
vidt muligt undgås. I modsat fald betyder det merarbejde og utilfredse kunder
for pensionsinstitutterne.
For det tredje stammer underretningspligten fra en tid,
hvor indbetalinger kunne trækkes fra i topskattegrundlaget, og hvor flere
derfor havde ønske om at fylde op til grænsen. Samtidig er der sket en
udvikling inden for databehandling og kommunikation. Det antages, at de
kunder,
der har brug for det, kan få de relevante oplysninger hos arbejdsgiver eller
ved henvendelse til pensionsinstituttet (personlig, telefonisk, ved mail
eller
netadgang m.v.). Det vurderes, at det i dag kun er en begrænset andel af
pensionsopsparerne, der har behov for, og vil være nødt til, at få
oplysninger
om størrelsen af årets indbetalinger ved direkte henvendelse til
pensionsinstitutterne.
For det fjerde vil alle de oplysninger, som indberettes til
SKAT, blive stillet til rådighed for den pågældende skatteyder. Selv om
indberetning
om pensionsordninger først sker efter indkomstårets udløb, giver det
pensionskunden mulighed for mere generelt at følge med i udviklingen af sin
pensionsordning.
Det vurderes således, at pensionsinstitutternes særlige
underretningspligt, som omfatter alle personer med kapitalpensioner og
lignende, der administreres af arbejdsgiverne, i væsentlig grad er
overflødig,
og at det i givet fald vil være mere hensigtsmæssigt, at
pensionsinstitutterne
målretter informationerne og nøjes med at underrette de kunder, der henvender
sig herom.
2.4. Forlængelse af selvangivelsesfristen for
selskaber med fremadforskudt indkomstår
2.4.1. Gældende regler
Selskaber med fremadforskudt indkomstår skal selvangive
senest den 1. juli i det år, hvor indkomstårets udløber, jf.
skattekontrollovens § 4, stk. 2.
Fremadforskudt
indkomstår betyder, at indkomståret begynder senest den 1. april og slutter i
perioden den 1. januar til den 31. marts.
Selskaber med almindeligt indkomstår svarende til
kalenderåret skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets afslutning,
jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2. Det vil sige den 30. juni i
året
efter indkomstårets udløb.
Selvangivelsesfristen den 30. juni respektive den 1. juli
er fastsat af hensyn til SKATs mulighed for at reagere på selvangivelsen.
Oplysningerne skal klargøres og indberettes, visse selskaber skal rykkes, der
skal sendes agterskrivelser, overskydende skat skal modregnes, og der skal
udsendes årsopgørelse inden den 1. november.
Ca. 98 pct. af alle selskaber har en selvangivelsesfrist på
6 måneder. De resterende 2 pct. har en selvangivelsesfrist på 3 til 5 måneder
regnet fra udløbet af indkomståret.
For indkomståret 2004 er der givet skattetillæg som følge
af for sen indgivelse af selvangivelsen til 3,5 pct. af selskaberne med 6
måneders selvangivelsesfrist. For selskaber med kortere selvangivelsesfrist
er
der givet skattetillæg til ca. 9 pct. af selskaberne. Der bliver således
givet
næsten tre gange så mange tillæg til selskaber med kort selvangivelsesfrist.
SKAT kan efter anmodning give henstand med
selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf.
skattekontrollovens § 4, stk. 4. Praksis er restriktiv, og
bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 4, kræver, at der for
det enkelte selskab er tale om helt særlige omstændigheder. Bestemmelsen kan
ikke anvendes til generelt at forlænge visse selskabers selvangivelsesfrist.
2.4.2. Forslagets indhold
Lovforslaget i § 10, nr. 4,
går ud på at
forlænge selvangivelsesfristen med 1 måned for selskaber med indkomstår, der
slutter i perioden den 1. februar til den 31. marts, dvs. for selskaber med
fremadforskudt indkomstår. Disse selskaber vil herefter få én måned mere til
at
lave selvangivelsen.
Det foreslås samtidigt, at selskaber, hvis indkomstår
slutter i januar, bliver omfattet af den almindelige 6 måneders frist for
indgivelse af selvangivelse.
De almindelige regler om skattetillæg, skønsmæssig
ansættelse m.v. finder anvendelse, hvis selskaberne ikke afleverer
selvangivelsen til tiden.
2.5. Præcisering af reglerne om opbevaring af det
skattemæssige årsregnskab m.v.
2.5.1. Gældende regler
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, kan
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at
erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som
grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette
årsregnskab. Tilsvarende kan skatteministeren efter indstilling fra
Skatterådet
fastsætte regler om, at juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb
skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode til SKAT, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 2. Er
et
skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt eller udarbejdet efter de regler, som
skatteministeren har fastsat, finder reglerne om fremtvingelse af
selvangivelsen ved pålæg af daglige bøder og fastsættelse af en skønsmæssig
ansættelse efter skattekontrollovens § 5, stk. 2 og 3, anvendelse.
De nævnte bestemmelser blev gennemført ved lov nr. 1441 af
22. december 2004 om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. Formålet med lovændringen var at lette
virksomhedernes
arbejde med at indgive oplysninger til SKAT og at effektivisere SKATs
udvælgelse af virksomheder til kontrol.
Lovens bemyndigelse til at fastsætte krav om
skatteregnskabet er udnyttet ved mindstekravsbekendtgørelsen, (bekendtgørelse
nr. 707 af 4. juli 2005 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v.). Det
er
heri fastsat, at store og særlige virksomheder skal indgive skattemæssigt
årsregnskab
sammen med selvangivelsen. Mellemstore virksomheder skal i stedet afgive et
antal supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Der er ikke
tilsvarende krav for små virksomheder. SKAT kan anmode små og mellemstore
virksomheder om at indgive skattemæssigt årsregnskab eller dele heraf med 1
måneds frist.
I forarbejderne til loven er det anført, at virksomhederne
ikke behøver at udarbejde et fuldt færdigt regnskab med alle specifikationer,
der følger af mindstekravsbekendtgørelsen. Virksomhederne skal blot kunne
danne
det skattemæssige årsregnskab, hvis SKAT anmoder om at se skatteregnskabet.
Efter mindstekravsbekendtgørelsen skal alle virksomhederne
indgive et skattemæssigt årsregnskab sammen med selvangivelsen for sidste
gang
for indkomståret 2005. Om virksomheden for indkomståret 2006 og senere
indkomstår fortsat skal indgive et skatteregnskab, eller om virksomheden
eventuelt kan nøjes med at afgive supplerende regnskabsoplysninger i
selvangivelsen, beror på de nærmere regler i mindstekravsbekendtgørelsen.
I forbindelse med ovennævnte lovændring blev der ikke
gennemført bestemmelser, som tager stilling til spørgsmålet om opbevaring af
skatteregnskabet og det regnskabsmateriale, som danner grundlag for
skatteregnskabet.
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 6 har
enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring af SKAT at
indsende sit regnskabsmateriale med bilag for tidligere og løbende
regnskabsår
og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Efter
gennemførelsen
af lov nr. 1441 af 22. december 2004 må bestemmelsen i § 6 anses for
også
at omfatte det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale, som har
betydning for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.
2.5.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en opbevaringsbestemmelse i
skattekontrollovens § 3. Baggrunden herfor er, at der ikke i forbindelse
med ændringen af skattekontrollovens § 3 ved lov nr. 1441 af 22.
december
2004 blev gennemført bestemmelser herom.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 6 går på, at den
erhvervsdrivende på begæring af SKAT skal indsende sit regnskabsmateriale med
bilag. Bestemmelsen er således en »indsendelsesbestemmelse«.
Lovforslagets § 10, nr. 1, går ud på at give mulighed
for at fastsætte indholdet af en »opbevaringsbestemmelse«, herunder bl.a.
fastsætte et 1-årigt opbevaringskrav vedr. kassestrimler og tilsvarende
internt
bilag, jf. pkt. 2.1.2. Forslaget går nærmere ud på, at skatteministeren efter
indstilling fra Skatterådet kan fastsætte regler om opbevaring af det
skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for
opgørelsen
af virksomhedens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke
regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1 –
3.
Bestemmelsen forventes udmøntet i
mindstekravsbekendtgørelsen således, at erhvervsdrivende virksomheder, som
ikke
har indgivet det skattemæssige årsregnskab til SKAT, skal opbevare
skatteregnskabet
eller det materiale, som et skattemæssigt årsregnskab kan dannes på grundlag
af,
i 5 år regnet fra udgangen af det indkomstår, regnskabet vedrører.
Har virksomheden allerede indsendt det skattemæssige
årsregnskab eller dele heraf til SKAT, ophører opbevaringsforpligtelsen for
de
oplysninger, som er sendt til SKAT.
Materialet kan fremtvinges ved fastsættelse af daglige
bøder. Efter lovforslaget
i § 10, nr. 2,
har
SKAT mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis materialet ikke
tilvejebringes, fordi virksomheden ikke har opbevaret det.
Det foreslås endvidere, at virksomheder kan straffes med
bøde, hvis de undlader at opbevare det skattemæssige årsregnskab m.v. efter
de
foreslåede regler, jf. forslaget i § 10, nr. 4. Straffelovens § 302
giver mulighed for bøde eller fængsel i op til halvandet år, hvis kravene til
bogføring, opbevaring af regnskabsmateriale mv. overtrædes groft.
2.6. Lempelse af krav om skæringsdato for
regnskabsåret ved skattefri fusion.
2.6.1. Gældende regler
Efter fusionsskattelovens § 5 er det en betingelse for
at anvende reglerne om skattefri fusion, at skæringsdatoen for regnskabsåret
for det modtagende selskab er sammenfaldende med fusionsdatoen. Denne regel
anvendes tilsvarende ved tilførsel af aktiver og spaltninger, hvor der med
fusionsdatoen menes tilførselsdatoen henholdsvis spaltningsdatoen.
2.6.2. Forslagets indhold
Formålet med forslagets § 11 er at lette
administrationen i forbindelse med skattefri omstruktureringer, når det
modtagende selskab er stiftet kort tid før omstruktureringen. Den
administrative lettelse består i, at der ikke skal foretages
regnskabsomlæggelse for det modtagende selskab med henblik på at afpasse
skæringsdatoen for regnskabsåret til fusionsdatoen.
Hvor omstruktureringen gennemføres med et allerede
registreret selskab som det modtagende selskab, skal regnskabsåret efter
gældende
regler for det modtagende selskab omlægges, hvis fusionsdatoen ikke er
sammenfaldende
med det modtagende selskabs regnskabsår. Hvor selskabet er stiftet kort
forinden fusionsdatoen, og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig
virksomhed,
er der ikke særligt behov for, at selskabet aflægger særskilt regnskab
overfor
skattemyndighederne for denne periode. Der er således ikke grund til at
opretholde kravet om, at skæringsdatoen for selskabets regnskabsår skal være
sammenfaldende med fusionsdatoen.
Lettelsen sker ved at lade den første regnskabsperiode løbe
fra stiftelsen af det modtagende selskab og til 12 måneder efter
fusionsdatoen.
Herved kan den første regnskabsperiode blive op til 18 måneder.
Med forslaget bliver det muligt at medtage op til 6 måneder
forud for fusionen i det første regnskabsår. Det er en betingelse, at det
modtagende selskab ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for
fusionen, og at selskabets egenkapital har stået på en kontantkonto i et
pengeinstitut.
Herved sikres det, at der ikke kan spekuleres i at medregne et eventuel
driftsunderskud fra det modtagende selskab vedrørende perioden forud for
fusionen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Implementering af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 150.000 kr. fordelt med 100.000 kr. til systemtilretning og 50.000 kr. til
information.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering, CKR, med
henblik
på en vurdering af, om
forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer,
at
ændringerne i pensionsbeskatningsloven og kildeskatteloven samlet set
medfører
administrative lettelser for 32,3 mio. kr. De øvrige forslag kan blandt andet
være medvirkende til at fjerne irritationsbyrder og bevirke en smidiggørelse
af
virksomhedernes administrative arbejde.
CKR har på nuværende
tidspunkt ikke mulighed for at udtale sig om størrelsen af de
potentielle,
administrative lettelser ved forslaget om, at opbevaringskravet for
kassestrimler m.v. nedsættes fra 5 år til 1 år. Disse lettelser vil
imidlertid blive søgt kvantificeret, når Skatteministeriets AMVAB-måling
opdateres i efteråret 2006.
CKR vurderer
ikke, at forslaget bør forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes at have begrænsede konsekvenser for
borgerne ved ophævelse af den automatiske underretning af alle personer med
kapitalpensioner. Dem, som har brug for det, kan i givet fald få oplysning i
bank eller pensionskasse om årets indbetalinger.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Kommunikationsplan
SKAT informerer om de nye regler via:
·
Elektroniske nyhedsbreve til
virksomhederne
·
Pressemeddelelse
·
Mails, der udsendes i forbindelse
med at virksomhederne skal indberette moms
·
Tredje fløj af momsangivelsen
·
Pjecer og vejledninger: De pjecer
og vejledninger, der i forvejen findes om emnet, opdateres. Det gælder
f.eks.:
På vej mod egen virksomhed, Når du handler
med slik og chokolade, Øl og vin, Spiritus og tobaksvarer, Punktafgifter ved
erhvervsmæssig køb af varer i udlandet.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet,
Amtrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk Industri, Datatilsynet, Dansk Landbrug/Landbrugsrådet, De Danske
Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring og Pension, HTS, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening,
Landbrugets Rådgivningscenter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken Den
Sociale Pensionsfond, SKAT, Skatterevisorforeningen, Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
I bilag 1 til lovforslaget kommenteres de høringssvar, som
Skatteministeriet har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved
høringsfristens afslutning.
10. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amt
og kommune
Lovforslaget skønnes at medføre éngangsudgifter i SKAT
til systemtilretning og information på 150.000 kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at give virksomhederne en årlig lettelse
på i hvert fald ca. 32 mio. kr. Hertil kommer den senere måling af
lettelserne ved de forslåede ændringer af opbevaringskravet for kassestrimler
m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes at have begrænsede konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 11
kræves det, at detailhandelsvirksomheder opbevarer kassestrimler og
tilsvarende
interne bilag i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af regnskabet. Den
gældende bestemmelse i bogføringslovens § 11 er en reduktion af kravet i
bogføringslovens § 10 om, at virksomhederne skal opbevare
regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år efter udløbet af det
regnskabsår,
som regnskabsmaterialet vedrører.
Det foreslås, at undtagelsen i § 11 udvides således,
at detailhandelsvirksomheder ikke længere skal opbevare kassestrimler og
tilsvarende interne bilag.
Samtidig flyttes bestemmelsen, der er en undtagelse til den
5-årige opbevaringspligt, af lovtekniske grunde fra § 11, der dermed
ophæves, til § 10, hvor den indsættes som et nyt stk. 4. Herefter
vil
opbevaringsbestemmelserne med undtagelser være indeholdt i samme bestemmelse.
Forslaget til ændring af bogføringsloven betyder, at
bogføringsloven ikke længere stiller krav om opbevaring af kassestrimler. I
forhold til bogføringsloven betyder det, at sammentællingsbilaget, hvori
kassestrimlerne registreres som en sumpost i bogholderiet, fremover alene
dokumenterer registreringen i bogholderiet.
Den foreslåede ændring tilsigter ikke at give begrebet »kassestrimler
og tilsvarende interne bilag« et andet indhold, end det har efter gældende
lovgivning. Interne bilag vedrørende salg af anlægsaktiver eller andre
aktiver,
der ikke er varebeholdninger eller lignende, er derfor stadig uden for
bestemmelsens anvendelsesområde, idet der her ikke er tale om en
detailhandelsvirksomheds sædvanlige varesalg.
Der vil også fremover via de afstemninger, der kræves i
bogføringslovens § 7, stk. 3, kunne opnås fornøden sikkerhed for,
at
alle transaktioner optræder og indgår i den bogføringspligtiges bogholderi.
Til § 2
Til nr. 1
Efter mineralvandsafgiftslovens § 12, stk.
6,
1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,
følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til
SKAT
få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets
afslutning.
Det foreslås, at sidste pkt. ændres, således at det ikke
længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare
kassestrimler
i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.
Til § 3
Til nr. 1
Efter chokoladeafgiftslovens § 14, stk.
5,
1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,
følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til
SKAT
få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets
afslutning.
Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke
længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare
kassestrimler
i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.
Til § 4
Til nr. 1
Efter øl- og vinafgiftslovens § 14, stk.
5,
1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,
følgesedler, ledsagedokument og opgørelser, opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan
virksomheder efter ansøgning til SKAT få tilladelse til kun at opbevare
kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets afslutning.
Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke
længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare
kassestrimler
i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.
Til § 5
Til nr. 1
Efter emballageafgiftslovens § 9, stk.
7,
1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,
følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til
SKAT
få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets
afslutning.
Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke
længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare
kassestrimler
i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.
Til § 6
Til nr. 1
Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk.
7,
1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,
følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomhederne efter ansøgning til
SKAT få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter
regnskabsårets afslutning.
Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke
længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare
kassestrimler
i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.
Til § 7
Til nr. 1
Efter tobaksafgiftslovens § 18, stk.
6,
1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,
følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til
SKAT
få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets
afslutning.
Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke
længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare
kassestrimler
i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter kildeskattelovens 22, stk. 2, kan SKAT tillade,
at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet
indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere
fraviges uden tilladelse fra SKAT. Det er en betingelse for godkendelse af et
indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en
måned.
Det foreslås, at kriterier for at kunne anvende et andet
indkomstår end kalenderåret objektiveres. Efter forslaget kan en selvstændigt
erhvervsdrivende anvende et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er
begrundet
i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til
sæson,
brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser. Omlægning
af
et indkomstår kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til
beskatning,
og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Et indkomstår, der
afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned.
Den
skattepligtige skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, give
meddelelse herom til SKAT.
Som nævnt kan et indkomstår kun omlægges, såfremt alle
indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår hverken
overspringes eller dubleres.
Eksempel på overspringelse:
Indkomståret 2006 ønskes omlagt. I stedet for kalenderåret
ønskes et bagudforskudt indkomstår begyndende 1/7-06 og sluttende 30/6-07.
Inden udgangen af 2006 skal SKAT have besked om omlægningen. Som følge af
omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må overspringes, består
indkomståret 2006 - som er et overgangsår - af perioden 1/1-06 –
30/6-06. Indkomståret
2007 består af perioden 1/7-06 – 30/6-07.
Eksempel på dublering
Indkomståret 2006 ønskes omlagt. I stedet for kalenderåret
ønskes et fremadforskudt indkomstår begyndende 1/2-06 og sluttende 31/1-07.
Inden udgangen af 2006 skal SKAT have besked om omlægningen. Som følge af
omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må dubleres, består indkomståret
2006 - som er et overgangsår - af perioden 1/1-06 – 31/1-07 – altså
af 13
måneder.
Efter forslaget skal en samlevende ægtefælle ved valg af et
andet indkomstår anvende samme indkomstår. Dette gælder dog ikke, hvis
omlægningen ønskes foretaget i det år, hvori ægteskabet er indgået. Det
følger
således af kildeskattelovens § 100, 1. pkt., at indkomsten ansættes på
grundlag af det hidtil anvendte indkomstår for det kalenderår, hvori
ægteskabet
er indgået. Hensynet til at kunne gennemføre en forskellig beskatning af
parterne henholdsvis før og efter ægteskabets indgåelse betyder, at
anvendelsen
af samme indkomstår for ægtefællerne i denne situation må udskydes ét år.
Ændring af den samlevende ægtefælles indkomstår sker på
grundlag af meddelelsen til SKAT fra den anden ægtefælle, og den samlevende
ægtefælle behøver således ikke selv at give meddelelse om omlægningen til
SKAT.
Efter kildeskattelovens § 99, stk. 2, skal en af
ægtefællerne - hvis deres indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er
sammenfaldende – ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende
med den
anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af
selvangivelsen
vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles
indkomstår ægtefællerne fremtidig agter at anvende.
Sker omlægningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 22 af et indkomstår, hvori ægtefællerne har indgået
ægteskab, behøver ægtefællerne ikke at iværksætte den nævnte procedure i
§ 99, stk. 2, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber
før ægtefællernes selvangivelsesfrist. Ægtefællen skal i denne situation
give besked om omlægningen inden indkomstårets udgang og SKAT vil ved
modtagelsen af meddelelsen også registrerer ændringen af indkomstår for den
samlevende ægtefælle.
Dette foreslås præciseret i kildeskattelovens § 99,
jf. forslagets § 8, nr. 2.
Eksempel på omlægning af indkomstår efter
ægteskabsindgåelse
Indkomståret 2006, der hos den ene ægtefælle (manden)
begynder den 1/3-05 og slutter 28/2-06, ønskes omlagt til et fremadforskudt
indkomstår begyndende 1/2 -06 og sluttende 31/1-07. Ægteskabet indgås i
december
2005. Inden udgangen af februar 2006 giver manden SKAT meddelelse om
omlægningen. Som følge af omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må
dubleres, består indkomståret 2006 - som er et overgangsår - af perioden
1/3-05
– 31/1-07 – altså af 23 måneder. På grundlag af meddelelsen til
SKAT ændres den
anden ægtefælles (hustruens) indkomstår, og denne behøver således ikke at
oplyse herom i forbindelse indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret
2005
i foråret 2006. Omlægningen af hustruens indkomstår 2006 sker således, at det
kommer til at bestå af perioderne 1/1-06 – 31/1-07.
SKAT kan efter forslaget fortsat give tilladelse til
omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold hos
den
skattepligtige. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det
indkomstår,
der ønskes omlagt. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges
uden
tilladelse fra SKAT. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår,
der
afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.
Forslaget nødvendiggør en fastlæggelse af, hvad der skal
forstås ved forskudt indkomstår. Dette præciseres i den foreslåede nye
affattelse af § 22, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til omtalen af forslaget i de
almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve pensionsinstitutternes forpligtelse
til hvert år inden den 15. december at underrette personer med en
arbejdsgiveradministreret kapitalforsikring eller kapitalopsparing i
pensionsøjemed
om det beløb, som i årets løb er blevet indbetalt på ordningen, jf. de
almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.
Det begrænsede antal pensionskunder, der har behov for det,
må herefter aktivt sikre sig oplysning om indbetalinger på ordningen. Det kan
ske ved en af følgende muligheder: Fortsat automatisk underretning ved brev
eller elektroniske opgørelser i e-boks, ved personlig henvendelse, telefonisk
eller ved mail til pensionsinstituttet, ved oplysning fra arbejdsgiver om
indbetalinger og pensionskasse om, hvor meget af en indbetaling på en ordning
for løbende ydelser, der procentvis går til èngangsydelse, ved direkte
netadgang til den pågældende ordning i banken eller pensionskassen o.s.v.
Til § 10
Til nr. 1
Alle erhvervsdrivende virksomheder skal sidste gang med
selvangivelsen for indkomståret 2005 indsende det skattemæssige årsregnskab
sammen med selvangivelsen. Herefter vil det bero på betingelserne i
mindstekravsbekendtgørelsen,
om den enkelte virksomhed for de fremtidige indkomstår fortsat skal indgive
et
skattemæssigt årsregnskab.
Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet kan fastsætte regler om
opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har
betydning for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Dette
gælder
dog ikke regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 10,
stk. 1
– 3.
I forbindelse med udmøntningen af disse bestemmelser i
mindstekravsbekendtgørelsen vil det i overensstemmelse med gennemførelsen af
det foreliggende
lovforslag blive foreskrevet, at
detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun
skal
opbevares 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet,
jf.
omtalen af forslaget om opbevaringskravet til kassestrimler m.v. i de
almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.
Udtrykket »tilsvarende interne bilag« må forstås i
overensstemmelse med den måde, som det er forstået i bogføringslovens
forstand,
jf. således de særlige bemærkninger til forslaget under § 1.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, kan
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at
erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som
grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette
årsregnskab.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren efter
indstilling fra Skatterådet tilsvarende fastsætte regler om, at juridiske
personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt
årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til told- og
skatteforvaltningen.
I § 3, stk. 3, er det fastsat, at er et
skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet efter de regler, skatteministeren
har
fastsat efter stk. 1, eller er et skattemæssigt årsregnskab ikke
indsendt
rettidigt, jf. stk. 2, 1. pkt., finder § 5, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Efter skattekontrollovens § 5, stk. 2, kan SKAT
fremtvinge en selvangivelse ved pålæg af daglige bøder. Der er udpantningsret
for bøden, og bøden kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
herom i kildeskatteloven. Bøden tilfalder staten.
I bestemmelsen i § 5, stk. 3, er det fastsat, at
foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan
skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, - som på baggrund
af forslaget under § 10, nr.
1, bliver stk. 4 –
udbygges til også at omfatte den situation, hvor det skattemæssige
årsregnskab
eller regnskabsmateriale, som har betydning for fastsættelsen af
virksomhedens
skattepligtige indkomst, ikke er opbevaret i virksomheden op til 5 år efter
de
regler, som skatteministeren har fastsat.
At opbevaringsbestemmelsen under § 3, stk. 3,
foreslås omfattet af det foreslåede stk. 4, vil i praksis betyde, at
SKAT
har adgang til at fastsætte ansættelsen skønsmæssigt, hvis virksomheden ikke
har opbevaret det skattemæssige årsregnskab eller det regnskabsmateriale, som
har betydning for fastsættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Nægter virksomheden derimod at udlevere materialet, vil den
hidtil gældende hjemmel til såvel at pålægge virksomheden daglige bøder som
til
at fastsætte virksomhedens indkomst skønsmæssigt finde anvendelse.
Herudover foreslås det, at bestemmelsen sprogligt
forenkles.
Til nr. 3
Efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal
juridiske personer, herunder selskaber, selvangive senest 6 måneder efter
indkomstårets afslutning. Afsluttes indkomståret i perioden 1. januar til 31.
marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år.
Forslaget går ud på at ændre selvangivelsesfristen for de
selskaber, hvis indkomstår udløber i perioden 1. februar til 31. marts, fra
den
1. juli til den 1. august, således at disse selskaber får en måned mere til
at
udarbejde selvangivelsen i.
Der henvises i øvrigt til omtalen af forslaget på dette
punkt i de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 1, straffes
den, som undlader at opfylde pligten til at opbevare materialet efter
§ 6
A, stk. 1, 1. pkt., med bøde.
Efter § 6 A, stk. 1, 1. pkt., skal den, der som
led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, opbevare
grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens
regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v.
Det foreslås, at det også efter bestemmelsen i § 17
bliver muligt at give en bøde, såfremt virksomheden ikke opbevarer det
skattemæssige årsregnskab eller det regnskabsmateriale, som har betydning for
fastsættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst efter de regler, som
skatteministeren har fastsat efter den foreslåede bestemmelse i
skattekontrollovens § 3, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
afsnit
2.5.2., hvori det beskrives, hvorledes forslaget til
bestemmelsen i § 3, stk. 3, tænkes udmøntet.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås at lempe reglen i fusionsskattelovens § 5
for allerede registrerede selskaber, når selskabet siden stiftelsen ikke har
drevet erhvervsmæssig virksomhed, og selskabets egenkapital har stået på en
kontantkonto i et pengeinstitut siden stiftelsen (skuffeselskab).
Lempelsen går ud på, at skæringsdatoen for det modtagende
selskabs regnskabsår ikke behøver at være sammenfaldende med fusionsdatoen.
Herved kommer bestemmelsen i fusionsskattelovens § 5
om det modtagende selskabs regnskabsår til at harmonere med
selskabsskattelovens § 4, stk. 2, om indkomstår, hvorefter et
selskabs første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder. Ifølge
regnskabslovgivningen er en regnskabsperiode som udgangspunkt på 12 måneder,
men den kan være kortere eller længere end 12 måneder – dog højst 18
måneder.
Lempelsen omfatter kun den situation, hvor selskabet er
stiftet kort før fusionsdatoen. Efter forslaget bliver det muligt at fravige
kravet om, at skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår skal
være
sammenfaldende med fusionsdatoen, når der er tale om det modtagende selskabs
første regnskabsperiode. Med forslaget bliver det muligt at lade den første
regnskabsperiode løbe fra det modtagende selskabs stiftelse og frem til 12
måneder efter fusionsdatoen. Regnskabsperioden kan dog ikke overstige 18
måneder. Med forslaget bliver det således muligt at medtage op til 6 måneder
før fusionsdatoen i den første regnskabsperiode.
Det er en betingelse, at det modtagende selskab ikke har
drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for tilførslen, og at selskabets
egenkapital har stået på en kontantkonto i et pengeinstitut. Herved sikres
det,
at der ikke kan spekuleres i at medregne et eventuel driftsunderskud fra det
modtagende selskab vedrørende perioden forud for tilførslen. Indkomsten fra
6-månedersperioden forud for tilførslen kan således alene bestå i
renteindtægter fra egenkapitalens forrentning på en kontantkonto i et
pengeinstitut. Det er på den baggrund skønnet, at en udvidelse af regnskabs-
og
indkomstperioden i forbindelse med skattefri omstruktureringer er
ubetænkelig.
Reglen svarer til bestemmelserne i virksomhedsomdannelseslovens § 1,
stk. 2, og § 3, stk. 2.
Hvor omstruktureringen gennemføres med et nystiftet
skuffeselskab som modtagende selskab kan det modtagende selskab fusionere med
stiftelsesdatoen som fusionsdato. Det er derfor foreslået, at det i disse
situationer ikke kræves, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige
fusionsdato.
Efter gældende regler skal et selskab foretage opdeling af
indkomsten i et indkomstår, hvis selskabet i løbet af indkomståret ændre
koncerntilknytning. Hvor koncernforbindelsen ophører eller etableres skal
selskabet således opgøre dels en indkomst vedrørende perioden før ændringen
af
koncerntilknytningen og dels en indkomst vedrørende perioden efter. Reglen
skal
sikre, at indkomstopgørelsen i koncernen ikke påvirkes af forhold vedrørende
en
periode, hvor selskabet ikke indgik i koncernen.
Hvis selskabet indgår i en fusion anvendes tidspunktet for
ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig
fusionsdato for selskabet. Reglen skal forhindre, at fusionen, som følge af
de
nye sambeskatningsregler, får betydning for indkomstopgørelsen i den koncern,
som det fusionerende selskab ikke længere indgår i. I disse tilfælde kræves
ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.
Den foreslåede lempelse omfatter kun modtagende selskaber,
som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed (skuffeselskaber). Lempelsen
omfatter således også den situation, hvor det indskydende selskab skal opgøre
indkomsten efter reglerne om opdeling af indkomst ved ændringen af
koncerntilhørsforhold, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Her
kan
det indskydende selskab fusionere med et nystiftet selskab med den virkning,
at
det modtagende selskabs regnskabsår kan gå tilbage til stiftelsen. Efter de
gældende regler kræves det ikke, at de fusionerede selskaber har samme
skattemæssige
fusionsdato. Det indskydende selskab, som eksempelvis kort forinden er købt
af
en anden koncern vil således have tidspunktet for etableringen af den nye
koncernforbindelse som fusionsdato, jf. § 5, stk. 3, mens det
nystiftede modtagende selskab har fusionsdato på tidspunktet for stiftelsen.
Hvor det er det modtagende selskab, som har ændret
koncerntilhørsforhold, kan den foreslåede lempelse ikke anvendes. Det
skyldes,
at reglen i stk. 3 om fastlæggelse af fusionsdatoen til tidspunktet for
ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen har forrang. Det
nystiftede modtagende selskab vil derfor have tidspunktet for etableringen af
den nye koncernforbindelse som fusionsdato. Reglen om, at første
regnskabsperiode
kan gå tilbage til stiftelsen, finder således ikke anvendelse i disse
situationer. Begrundelsen herfor er, at princippet om indkomstopgørelsen i
den
sælgende koncern ikke skal påvirkes af transaktioner foretaget efter salget.
Med ændringen lettes virksomhedernes administration i
forbindelse med skattefri omstruktureringer ved, at virksomhederne slipper
for
at omlægge det modtagende selskabs regnskabsår forud for fusionen, når det
modtagende selskab er stiftet kort før fusionen. Samtidig undgås den uheldige
konsekvens, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis virksomheden
glemmer at omlægge regnskabsåret for skuffeselskabet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
2.6.
Til § 12
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende. Loven har virkning fra samme dato. Dog foreslås
det, at forslagets §§ 1-7 har virkning fra og med den 1. juli 2006.
Dette
indebærer, at kassestrimler og tilsvarende interne bilag ikke efter denne
dato
kræves opbevaret, hvis materialet vedrører et regnskab fra en
detailhandelsvirksomhed, og regnskabet er underskrevet mere end 1 år tilbage.
Endvidere foreslås det, at forslagets § 10, nr. 3, har virkning fra og
med
indkomståret 2006.
Endelig foreslås det, at § 11 har
virkning for fusioner, hvor det modtagende selskab har fusionsdato den 1.
januar 2006 eller senere. Fusionsdatoen er datoen for den i forbindelse med
fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab.
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar
Organisation/
myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentarer
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
Amtrådsforeningen i Danmark
Har ikke afgivet svar
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet svar
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Har ikke afgivet svar
Center for kvalitet i reguleringen
Foreslår, at hjemlen til skatteministeren om at fastsætte
regler om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale
præciseres, således at hjemlen ikke udvides til at omfatte det, der i
forvejen
er reguleret i bogføringslovens § 10.
Præciseringen er foretaget.
Foreslår, at der i bestemmelsen om meddelelse og ansøgning
om forskudt indkomstår (kildeskattelovens 22) tilføjes en hjemmel til, at
ansøgningen og meddelelsen kan gives og sendes elektronisk.
Forslaget er imødekommet.
Dansk Arbejdsgiverforening
Har ikke afgivet svar
Dansk Industri
DI støtter forslaget
Dansk Landbrug
/
Landbrugsrådet
Støtter forslagets intentioner og har kun følgende bemærkninger
til den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens 22:
Foreslår, at sammenhængen mellem forslaget og §§ 99
og 100 om indgåelse af ægteskab mellem personer, hvoraf den ene har forskudt
indkomstår, beskrives.
Sammenhængen er beskrevet i lovforslagets specielle
bemærkninger. Endvidere forslås en mindre ændring til kildeskattelovens
§ 99.
Foreslår, at henvisningen til stk. 1, 6. og 7. pkt.
i forslagets stk. 2, 2. pkt. udgår
Forslaget er fulgt.
Foreslår, at konsekvenserne af, at ingen indkomstår kan
overspringes eller dubleres gennemarbejdes og beskrives
Lovforslagets specielle bemærkninger er udbygget med
eksempler på overspringelse og dublering
Datatilsynet
Ingen bemærkninger
De Danske Landboforeninger
Har ikke afgivet svar
Den Danske Skatteborgerforening
- do -
Det Danske Handelskammer
- do -
Finansrådet,
- do -
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
- do -
Finanstilsynet
Foreslår nærmere oplysning om, hvor personer med
kapitalpension i givet fald kan få oplysning om indbetalinger
Dette er yderligere præciseret i lovforslagets bemærkninger
Forbrugerrådet
Har ikke afgivet svar
Foreningen af Firmapensionskasser
Foreningen tilslutter sig fuldt ud ophævelsen af indberetningspligten
for kapitalpensioner
Foreningen Registrerede Revisorer
Foreslår at udvide mulighederne for skattefri
omstrukturering. Selskabsretligt skal der ikke ydes vederlag i aktier ved en
lodret spaltning. Skattemæssigt skal der ydes vederlag i aktier ved en
spaltning. Det betyder, at der ikke kan gives skattemæssig succession ved en
lodret spaltning. Foreningen foreslår derfor, at der skabes mulighed for en
lodret spaltning med succession
Jeg har noteret mig, at foreningen ønsker en udvidelse af
mulighederne for skattefri omstrukturering. Dette lovforslag har til formål
at lette de administrative byrder for erhvervslivet. En udvidelse af
mulighederne for skattefri omstrukturering rækker ud over emnet for dette
lovforslag. Forslaget om at give adgang til skattefri lodret spaltning kræver
yderligere overvejelser. Ministeriet vil derfor inddrage forslaget i
ministeriets løbende arbejde med at forbedre skattelovgivningen
Foreningen af statsautoriserede Revisorer
Har ikke afgivet høringssvar
Foreningen Danske Revisorer
Ingen bemærkninger
Forsikring og Pension
Støtter ophævelsen af underretningspligten vedrørende
kapitalpensionsordninger, og foreslår en mindre justering i lovforslagets
bemærkninger
Bemærkningerne er blevet justeret
HTS
HTS er positiv over for forslaget og lægger især vægt på
den administrative lettelse, der følger af ændringen til fusionsskatteloven
(§ 11)
Håndværksrådet
Støtter de enkelte forslag, som medfører administrative
lettelser. Lægger i øvrigt vægt på, at virksomhederne ikke skal indsende det
samme regnskabsmateriale flere gange
Enig
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet høringssvar
Landbrugets Rådgivningscenter
- do -
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- do -
Nationalbanken Den Sociale Pensionsfond
- do -
SKAT
Skøn over administrative bemærkninger samt kommunikationsplan
Er indsat i lovforslaget
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Har ikke afgivet høringssvar
Bilag 2
Gældende formulering Lovforslaget
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I bogføringsloven, jf. lov nr. 1006 af 23. december 1998, som
ændret ved § 122 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
.
§ 10.
Den
bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5
år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal
ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og
entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.
1.
I
§ 10
indsættes som
stk. 4
:
»
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke
for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag.«
Stk. 2.
Opbevares regnskabsmaterialet på elektronisk
medie, mikrofilm eller anden lignende måde, skal det uden bearbejdning,
beregninger eller tilpasninger kunne udskrives i klarskrift.
Stk. 3.
Beskrivelsen af systemer til at fremfinde og
udskrive regnskabsmaterialet i klarskrift, jf. § 14, stk. 3, nr. 2,
skal opbevares i klarskrift.
§ 11.
Uanset § 10 kan detailhandelsvirksomheder
nøjes med at opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag i ét år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
2.
§ 11
ophæves.
§ 2
I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
562 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002 samt senest ved § 48 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændring:
§ 12....
Stk. 1-5.
Stk. 6.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,
fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige
told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i
1 år efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 7-8.
1.
§ 12, stk. 6, sidste pkt.
, affattes
således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og
tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for
underskrivelsen af årsregnskabet.«
§ 3
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse
nr. 567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1059 af
17. december 2002 samt senest ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændring:
§ 12....
Stk. 2-6.
...
Stk. 7.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,
fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige
told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i
1 år efter regnskabsårets afslutning.
1.
§ 12,
stk. 7, sidste pkt
., affattes således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og
tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for
underskrivelsen af årsregnskabet.«
§ 4
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 2 i lov nr. 1410 af 21.
december 2005, foretages følgende ændring:
§ 14.
Stk. 2-4
. ...
Stk. 5.
Virksomheder m.v. skal opbevare
regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og
opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder, der
importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over
tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Stk. 6
.
1.
§ 14,
stk. 5, sidste pkt.
, affattes således:
»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og
tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for
underskrivelsen af årsregnskabet.«
§ 5
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og
pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved
§ 3 i lov nr. 1410 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
§ 9.
Stk. 2-6.
.
Stk. 7.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,
fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige
told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i
1 år efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 8
..
1.
§ 9, stk. 7
,
sidste
pkt.,
affattes således:
»Dog skal
detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun
opbevares
i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.«
§ 6
I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564
af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af 17.
december 2002 og senest ved § 1 i lov nr. 1410 af 21. december 2005,
foretages følgende ændring:
§ 20.
..
Stk. 2-6.
.
Stk. 7.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,
fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige
told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i
1 år efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 8-12.
..
1.
§ 20,
stk. 7, sidste pkt
., affattes således:
»Dog skal
detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun
opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.«
§ 7
I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.
august 1998, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1059 af 17. december
2002 og senest ved § 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring:
§ 18.
..
Stk. 2-5
.
Stk. 6.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,
fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år fra
regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige
told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i
1 år efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 7-11
1.
§ 18, stk. 6, sidste pkt
., affattes
således:
»
Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og
tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for
underskrivelsen af årsregnskabet.«
§ 8
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1414
af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 22
affattes således:
§ 22.
Den skattepligtige indkomst opgøres på
grundlag af indkomsten i indkomståret.
Stk. 2.
Indkomståret er det kalenderår, der går
forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år,
er indkomståret det nævnte tidsrum. Told- og skatteforvaltningen kan tillade,
at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet
indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere
fraviges uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det er en
betingelse
for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det
begynder
den første i en måned.
»
§ 22.
Den skattepligtige indkomst opgøres på
grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består
skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. En
selvstændigt erhvervsdrivende kan efter stk. 2 vælge et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har den selvstændigt erhvervsdrivende
et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst
efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 1.
marts i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte
indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest
begynde den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår
træder i stedet for.
Stk. 2. En selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende
et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der
gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson,
brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser.
Omlægning
af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til
beskatning, og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Et
indkomstår, der afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned.
Den selvstændigt erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår,
der ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.
Ved valg af et andet indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle
anvende samme indkomstår, jf. dog § 100, 1. pkt.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan give
tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i
andre forhold end de, som er nævnt i stk. 2, hos den skattepligtige.
Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes
omlagt.
Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et
indkomstår,
der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.
Stk. 4.
Såfremt der er mulighed herfor, kan den
skattepligtige indsende meddelelsen eller ansøgningen efter stk. 2 og 3
digitalt.«
.
§ 99.
Samlevende ægtefæller skal anvende fælles
indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 2.
Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets
indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så at
det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne
skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori
ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at
anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter told- og
skatteforvaltningen,
hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal
anvendes af begge ægtefæller.
2.
I
§ 99
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder
ikke anvendelse ved omlægning af indkomstår efter § 22, stk. 2, jf.
denne bestemmelses sidste punktum, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt,
udløber før ægtefællernes selvangivelsesfrist.«
§ 9
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages følgende ændring:
§ 16.
.
Stk. 3.
Forsikringsselskaber, pensionskasser,
pengeinstitutter mv. underretter hvert år arbejdstageren om
bortseelsesberettigede
beløb efter § 19, der indgår ved opgørelsen af beløb efter stk. 1
og 2. Underretning gives senest den 15. december i det år, underretningen
vedrører. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens
gennemførelse.
1.
§ 16, stk. 3,
ophæves.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24.
november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Efter indstilling fra Skatterådet kan
skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal
udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om
det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.
Stk. 2.
Efter indstilling fra Skatterådet kan
skatteministeren fastsætte regler om, at juridiske personer inden
selvangivelsesfristens
udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode til told- og skatteforvaltningen. Er regnskabet endnu ikke
godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb, skal der
senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives told- og
skatteforvaltningen
meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet.
1
.
I
§ 3
indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Skatteministeren kan efter indstilling fra
Skatterådet fastsætte regler om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab
og af regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af virksomhedens
skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke regnskabsmateriale omfattet af
bogføringslovens § 10, stk. 1 – 3.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3.
Er et skattemæssigt årsregnskab ikke
udarbejdet efter de regler, skatteministeren har fastsat efter stk. 1,
eller er et skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt, jf.
stk. 2, 1. pkt., finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende
anvendelse.
2
.
§ 3, stk. 3
, som
bliver stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4.
Foreligger et skattemæssigt årsregnskab
m.v. ikke efter de regler, som skatteministeren har fastsat efter stk. 1
- 3, finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4.
Er en meddelelse som nævnt i stk. 2, 2.
pkt., ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning
vedrørende regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes,
finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
§ 4.
Fysiske personer skal selvangive senest den 1.
juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der får tilsendt en
fortrykt selvangivelsesblanket, skal dog selvangive senest den 1. maj,
medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
1)
At der er tale om
samlevende ægtefæller som nævnt i § 4 i kildeskatteloven og den ene
ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. juli, i hvilket tilfælde begge
ægtefæller har selvangivelsesfrist den 1. juli.
2)11)
At
den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt som nævnt i
personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12.
3)
At den selvangivelsespligtige
i året efter indkomståret, men senest den 1. maj, skriftligt meddeler told-
og skatteforvaltningen, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet
af ordningen med en fortrykt selvangivelse, jf. stk. 5, og dermed ønsker
at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.
Stk. 2.
Juridiske personer skal selvangive senest 6
måneder efter indkomstårets afslutning. Udløber indkomståret i perioden 1.
januar
til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år.
Stk. 3.
Udløber selvangivelsesfristen en fredag
eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag.
3
.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2. Juridiske personer skal selvangive senest 6
måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. februar
til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. august samme år.«
Stk. 4.
Skatteministeren kan efter anmodning give
henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 5
§ 17.
Med bøde straffes den, der undlader
at opfylde pligten til at opbevare materiale efter § 6 A, stk. 1,
1. pkt.
4.
I
§ 17, stk. 1
, indsættes
efter »efter«: »de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 3,
stk. 3, samt efter«.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at efterkomme skatteministerens bestemmelser efter
§ 3 C, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
§ 11
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.,
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005,
som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages
følgende ændring:
.
§ 5.
Datoen for den i forbindelse med fusionen
udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig
henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i
denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det
modtagende selskabs regnskabsår. Skal indkomsten i et af de i fusionen
deltagende
selskaber opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31,
stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens
§ 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med
fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af
koncernforbindelsen
uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det pågældende selskab.
I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerede selskaber har
samme skattemæssige fusionsdato.
1.
I
§ 5
indsættes som
stk. 2
og 3
:
»Stk. 2.
Hvor det modtagende selskab allerede er
registreret, og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for
fusionsdatoen, og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som
et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første
regnskabsperiode
uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12
måneder efter fusionsdatoen, og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det
kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige
fusionsdato.
Stk. 3.
Skal indkomsten i et selskab, som deltager i
fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31,
stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens
§ 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med
fusionen,
anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af
koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for
selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme
skattemæssige
fusionsdato.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 1-7 har virkning fra og med
den 1. juli 2006.
Stk. 3.
§ 10, nr. 3, har virkning fra og med
indkomståret 2006.
Stk. 4.
§ 11 har virkning for fusioner, hvor
det modtagende selskab har fusionsdato den 1. januar 2006 eller senere.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af mineralvand m.v. og andre love (Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder m.v.) Retsinformation · 6. november 2002
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Fairplay II) Retsinformation · 25. april 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE 2019/1732 af 6. juni 2019 om SA.33159 (2015/C) — Afgift af mættet fedt i visse fødevarer, der sælges i Danmark (meddelt under nummer C(2019) 3926) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 6. juni 2019
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II) Retsinformation · 25. januar 2006
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL B DRIKKEVARER Retsinformation · 5. februar 2008