Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder)

2005/1 LSF 169Lovforslag som fremsatSkatteministeriet1. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. marts 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Lettelse af

administrative byrder)

§ 1

I bogføringsloven, jf. lov nr. 1006 af 23. december

1998, som ændret ved § 122 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 10

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag.«

2.

§ 11

ophæves.

§ 2

I lov om afgift af mineralvand m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 48 i lov nr. 428 af

6.

juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 12, stk. 6, sidste pkt.,

Læs alt

affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende

interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.«

§ 3

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 13 i lov nr. 428 af

6.

juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 12, stk. 7, sidste pkt.

, affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende

interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.«

§ 4

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov

nr.

1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 2 i lov nr. 1410 af 21.

december

2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 14, stk. 5, sidste pkt.,

affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende

interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.«

§ 5

I lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar

2001, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt

senest ved § 3 i lov nr. 1410 af 21. december 2005, foretages følgende

ændring:

1.

§ 9, stk. 7, sidste pkt.

, affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende

interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.«

§ 6

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse

nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af

17.

december 2002 og senest ved § 1 i lov nr. 1410 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

§ 20, stk. 7, sidste pkt.

, affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende

interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.«

§ 7

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635

af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002 og senest ved § 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

§ 18, stk. 6, sidste pkt.

, affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende

interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.«

§ 8

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved

§ 7

i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 22

affattes således:

»

§ 22.

Den

skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun i en del af et år, er

indkomståret det nævnte tidsrum. En selvstændigt erhvervsdrivende kan efter

stk. 2 vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).

Har den selvstændigt erhvervsdrivende et andet indkomstår end kalenderåret,

opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et

bagudforskudt

indkomstår kan tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret forud for det

kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et

fremadforskudt

indkomstår kan senest begynde den 1. februar i det kalenderår, som det

fremadforskudte

indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2.

En

selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet indkomstår end

kalenderåret,

hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den

skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller

nye forretningsforbindelser.

Omlægning af et indkomstår kan kun

ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet

indkomstår overspringes eller dubleres. Et indkomstår, der afviger fra

kalenderåret,

skal begynde den første i en måned.

Den selvstændigt

erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt,

give

meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Ved valg af et andet

indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle anvende samme

indkomstår, jf. dog § 100, 1. pkt.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen

kan give tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår

begrundet

i andre forhold end de, som er nævnt i stk. 2, hos den skattepligtige.

Ansøgning

herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Det

således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra told-

og

skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår,

der

afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

Stk. 4.

Såfremt der

er mulighed herfor, kan den skattepligtige indsende meddelelsen eller

ansøgningen

efter stk. 2 og 3 digitalt.«

2.

I

§ 99

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved omlægning af

indkomstår efter § 22, stk. 2, jf. denne bestemmelses sidste

punktum,

hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber før ægtefællernes

selvangivelsesfrist.«

§ 9

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

§ 16,

stk. 3

, ophæves.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af

24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.

december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Skatteministeren kan efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om

opbevaring

af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning

for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog

ikke

regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1 –

3.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2.

§ 3, stk. 3,

som bliver stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Foreligger

et skattemæssigt årsregnskab m.v. ikke efter de regler, som skatteministeren

har fastsat efter stk. 1 - 3, finder § 5, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.«

3.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Juridiske

personer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber

indkomståret i perioden 1. februar til 31. marts, skal der selvangives senest

den 1. august samme år.«

4.

I

§ 17, stk. 1,

indsættes efter »efter«:

»de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 3, stk. 3,

samt

efter«.

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

m.v., (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november

2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 5

indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Hvor det modtagende selskab allerede

er registreret, og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud

for fusionsdatoen, og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået

som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første

regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når

regnskabsperioden

slutter 12 måneder efter fusionsdatoen, og perioden ikke overstiger 18

måneder.

Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige

fusionsdato.

Stk. 3.

Skal

indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i

selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at

koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller

etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for

ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og

2

som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de

fusionerende

selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.«

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§§ 1-7

har virkning fra og med den 1. juli 2006.

Stk. 3.

§ 10, nr. 3, har

virkning fra og med indkomståret 2006.

Stk. 4.

§ 11 har

virkning for fusioner, hvor det modtagende selskab har fusionsdato den 1.

januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget går ud på at forenkle en række bestemmelser i

forskellige skattelove og

består i hovedtræk

af følgende elementer:

1)

Lempelse af krav om

opbevaring af kassestrimler (bogføringslov og div. afgiftslove).

2)

Objektivering af

reglerne om forskudt indkomstår for personer (kildeskattelov).

3)

Ophævelse af

pensionsinstitutters underretningspligt om arbejdsgiverindbetalt

kapitalpension

(pensionsbeskatningsloven).

4)

Forlængelse af

selvangivelsesfristen for selskaber med fremadforskudt indkomstår

(skattekontrolloven).

5)

Præcisering af

reglerne om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab m.v.

(skattekontrolloven).

6)

Lempelse af krav om

skæringsdato for regnskabsåret ved skattefri fusion (fusionsskatteloven).

Forslaget er et led i regeringens målsætning om at reducere

de administrative byrder for erhvervslivet. Det fremgår af

regeringsgrundlaget

fra 2001, at de administrative byrder for erhvervslivet skal reduceres med op

til 25 pct. inden 2010.

Med administrative byrder forstås de omkostninger, som

virksomhederne har for at overholde lovgivningens krav om information. Det

kan

for eksempel være indberetningspligter eller pligt til at opbevare bestemte

oplysninger.

Formålet med at reducere virksomhedernes administrative

byrder er at nedbringe den tid, som virksomhederne bruger på administrativt

arbejde og frigøre den til produktion. For den enkelte virksomhed vil det

betyde

et bedre resultat på bundlinien og dermed større konkurrencedygtighed.

Samfundsøkonomisk

betyder det øget vækst og beskæftigelse.

Regeringen har løbende fremsat lovforslag om forenklinger

på skatterettens område. En lang række skatte- og afgiftslove er således

blevet

forenklet og moderniseret i perioden 2002-2005.

I 2005 blev arbejdet med regelforenkling gjort mere strømlinet,

idet forenklingsarbejdet nu sker ved en systematisk gennemgang af reglerne på

erhvervsområdet. Arbejdet tager udgangspunkt i de såkaldte AMVAB-målinger

(Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), som er

en

metode til at opgøre de administrative byrder for erhvervslivet. Med AMVAB

måles virksomhedernes administrative byrder på de omkostninger, som

virksomhederne har med hensyn til at opfylde de informationsforpligtelser og

tilhørende oplysningskrav, som lovgivningen foreskriver. Målingerne af

byrderne

på Skatteministeriets område blev gennemført i 2004 og 2005 af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Dette lovforslag er en fortsættelse af regeringens arbejde

med at forenkle skattelovene.

2. De enkelte forslag

2.1. Afskaffelse af krav om opbevaring af

kassestrimler m.v.

2.1.1. Gældende regler

Efter bogføringslovens § 10 skal bogføringspligtige

opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det

regnskabsår, som materialet vedrører. Opbevaring skal ske på en måde, så man

i

hele opbevaringsperioden kan finde frem til alle dele af regnskabsmaterialet.

Efter bogføringslovens § 11 kan detailhandelsvirksomheder nøjes med at

opbevare kassestrimler og tilsvarende

interne bilag i ét år fra

tidspunktet for underskrivelsen af regnskabet. Bestemmelsen er en undtagelse

til bogføringslovens § 10.

Efter mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl-

og vinafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven samt

tobaksafgiftsloven skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer,

fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Virksomheder kan efter ansøgning til SKAT få tilladelse til kun at opbevare

kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets afslutning. En overtrædelse af de

nævnte bestemmelser straffes med bøde, hvis overtrædelsen begås med forsæt

eller ved grov uagtsomhed. Ved fastsættelse af bøden udmåles en skærpet bøde,

hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er

betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

Efter § 66, stk. 1, i momsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003) er udgangspunktet, at

virksomheder skal opbevare regnskaber, bilag og andet regnskabsmateriale,

herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler,

lageroptællingslister og den årlige lageropgørelse, i 5 år efter afslutningen

af det pågældende regnskabsår. Virksomheder kan efter ansøgning til SKAT få

tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i ét år efter regnskabsårets

afslutning. Efter momsbekendtgørelsens § 100, stk. 1, straffes den,

der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger til brug for SKATs kontrol, med bøde.

Overtrædelse

af § 66, stk. 1, straffes på samme måde, jf. § 100,

stk. 2.

Efter skattekontrollovens § 6 har alle

erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til at indsende

regnskabsmateriale

med bilag for tidligere og løbende regnskabsår, hvis det kan have betydning

for

skatteligningen. Dette gælder, uanset om den pågældende er regnskabspligtig

eller ej. Som regnskabsmateriale anses også detailhandelsvirksomhedernes

kassestrimler og tilsvarende interne bilag.

2.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at kravet til opbevaring af dele af

regnskabsmateriale nedsættes fra 5 år til 1 år i en række skatte- og

afgiftslove for detailhandelsvirksomheder.

Det foreslås i lovforslagets § 1 at udvide

undtagelsesbestemmelsen til bogføringslovens § 10, således at

hovedreglen

om opbevaring af regnskabsmaterialet i 5 år ikke gælder

detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag. Opbevaringsbestemmelserne samles

i

§ 10 og dermed i samme bestemmelse, og undtagelsen i § 11 kan

ophæves.

Baggrunden for forslaget er, at det ikke er nødvendigt at

opretholde det særlige krav om opbevaring af kassestrimler og tilsvarende

interne bilag. Bogføringslovens krav om afstemninger og sammentællingsbilag

giver tilstrækkelig sikkerhed for, at alle transaktioner optræder og indgår i

den bogføringspligtiges bogholderi.

Bogføringsloven fastlægger minimumsrammerne for alle

bogføringspligtige. Andre myndigheder kan fastsætte specielle krav for

særlige

grupper af bogføringspligtige, hvis det er nødvendigt for at opfylde konkrete

kontrolbehov.

Efter skattekontrollovens § 6 har enhver erhvervsdrivende

pligt til at indsende sit regnskabsmateriale med bilag, hvis SKAT beder om

det.

Forslaget om at ophæve § 11 i bogføringsloven betyder, at

detailhandelsvirksomheder

ikke længere vil være forpligtede til at opbevare kassestrimler og

tilsvarende

interne bilag. Det vil derfor heller ikke være muligt at indhente materialet

til kontrolbrug. Dette er ikke hensigtsmæssigt ud fra skattekontrolmæssige

hensyn. Det foreslås derfor i lovforslagets § 10, nr. 1, at

skatteministeren får adgang til efter indstilling fra Skatterådet at

fastsætte

nærmere regler om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af

regnskabsmateriale,

som har betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bemyndigelsen

gælder også regler om detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og

tilsvarende

interne bilag.

Udover at foreskrive, at detailhandelsvirksomhedernes

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares i 1 år, tænkes

bemyndigelsen udnyttet således, at der fastsættes regler om, at det

skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale, som har betydning for

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal opbevares i 5 år regnet fra

udløbet af det pågældende indkomstår. Bemyndigelsen omfatter ikke

regnskabsmateriale

omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1-3.

Det foreslås endvidere, at det gældende krav om opbevaring

af kassestrimler på afgiftsområdet nedsættes fra 5 år til 1 år, jf.

lovforslagets § 2-7. I en række afgiftslove er der i dag mulighed for,

at

der kan gives tilladelse til, at kassestrimler kun skal opbevares 1 år. Efter

forslaget gøres 1-årskravet til et lovkrav. Endvidere foreslås det

præciseret,

at det er detailhandelsvirksomheders materiale, som kun skal opbevares 1 år

fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

På momsområdet gælder der også et krav om opbevaring af

kassestrimler i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. momsbekendtgørelsens

§ 66, stk. 1. Også efter denne bekendtgørelse kan der opnås

tilladelse til, at kassestrimler kun opbevares 1 år efter regnskabsårets

udløb.

I overensstemmelse med gennemførelsen af det foreliggende lovforslag vil

momsbekendtgørelsens

opbevaringskrav for kassestrimler og tilsvarende interne bilag blive nedsat

fra

5 til 1 år for detailhandelsvirksomheder.

Udtrykket »tilsvarende interne bilag« må forstås i

overensstemmelse med den måde, som det er forstået i bogføringsloven, jf.

således nærmere de særlige bemærkninger til forslaget under § 1. Med

udtrykket »tilsvarende interne bilag« forstås således f.eks. kopier af

kassebons, udskrevne notaer, regninger eller kvitteringer. Disse bilag udgør

dokumentationen for virksomhedens enkeltvise varesalgstransaktioner ved

afsætning af virksomhedens handelsvarer.

En virksomheds detailhandel kan udøves som en særskilt

aktivitet blandt andre aktiviteter, men uden at virksomheden herved som

helhed

kan karakteriseres som en detailhandelsvirksomhed. Er dette tilfældet, gælder

efter gældende regler bogføringslovens 1-årige opbevaringsfrist for

kassestrimler og tilsvarende interne bilag vedrørende detailsalget, fordi

detailsalgsaktiviteten her må sidestilles med detailhandelsvirksomhed.

Praksis

ifølge den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 11 tænkes

videreført

efter de foreslåede bestemmelser om kassestrimler og tilsvarende interne

bilag.

Forslaget skønnes ikke at få konsekvenser for SKATs

hidtidige muligheder for at tilsidesætte et regnskab og gennemføre en

skønsmæssig ansættelse.

2.2. Objektivering af reglerne om forskudt

indkomstår for personer

2.2.1. Gældende regler

Efter kildeskattelovens § 22, stk. 1, skal den

skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

Efter

§ 22, stk. 2, er indkomståret det kalenderår, der går forud for den

endelige

ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det

nævnte

tidsrum.

SKAT kan efter bestemmelsen i § 22, stk. 2,

tillade, at en skattepligtig, der

fremsætter begæring herom, kan anvende et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt indkomstår). Det valgte indkomstår kan ikke senere ændres,

medmindre

der gives tilladelse hertil. Det er en betingelse for godkendelse af et

indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en

måned.

Formålet med reglerne om forskudt indkomstår er at give

personligt drevne virksomheder mulighed for at have indkomstår, der ikke

følger

kalenderåret, når særlige forhold som eksempelvis sæsonbestemte udsving i

indtjeningen taler for det.

Reglerne om omlægning af selskabers indkomstår er

objektiveret. Efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, kan et

tidligere benyttet indkomstår vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det

er begrundet i særlige forhold, der gør sig gældende for selskabet. Særlige

forhold er bl.a. hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye

forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. Der skal ikke ansøges

herom.

Omlægning af et indkomstår kan kun ske, hvis alle indkomstperioder kommer til

beskatning, og hvis intet indkomstår overspringes eller dubleres. Der skal

inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, gives meddelelse herom

til

SKAT. Hvis der er tale om andre forhold end de nævnte, kan der i særlige

tilfælde gives tilladelse til omlægning af indkomståret, hvis der ansøges

herom

inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.

Kildeskattelovens §§ 90-96 og §§ 98-100

indeholder nærmere regler om forskudt indkomstår for personer, herunder ved

ophør af skattepligt og ved ægteskabs indgåelse.

2.2.2. Forslagets indhold

Kildeskattelovens § 22, stk. 2, indeholder ingen

objektive kriterier for, hvornår personligt drevne erhvervsvirksomheder kan

få

omlagt deres indkomstår. Efter bestemmelsen skal personligt erhvervsdrivende

altid ansøge SKAT ved omlægning af indkomståret.

Der ses ikke at være særlige grunde til, at personligt

drevne virksomheder skal ansøge om omlægning af indkomståret i de

situationer,

hvor der er fastsat objektive kriterier for, hvornår selskaber ikke behøver

at

indgive ansøgning herom.

Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 8, at der for

personligt erhvervsdrivende fastsættes samme objektive kriterier for

omlægning

af indkomstår som for selskaber, bortset fra anvendelse af kriteriet om

koncerntilhørsforhold, der ikke er relevant for personer. SKAT giver

i

praksis personligt erhvervsdrivende tilladelse til omlægning i de

situationer,

som nu foreslås objektiveret.

Det foreslås, at et indkomstår, der afviger fra

kalenderåret, skal begynde den første i en måned. Endvidere skal en

samlevende

ægtefælle ved den skattepligtiges valg af et andet indkomstår end

kalenderåret

anvende samme indkomstår som den skattepligtige.

Det foreslås desuden, at SKAT kan give tilladelse til

omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold end

de

nævnte svarende til den regel, der gælder for selskaber i dag. Et således

valgt

indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra SKAT.

Det foreslås endelig, at hvis der er mulighed herfor, kan

den skattepligtige indsende meddelelsen eller ansøgningen til SKAT digitalt.

Med forslaget om objektivering er det ikke hensigten, at

mulighederne for forskudt indkomstår for personer indsnævres eller udvides.

2.3. Ophævelse af pensionsinstitutters

underretningspligt om arbejdsgiverindbetalt kapitalpension

2.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan man skattefrit indskyde op til

42.000 kr. årligt (2006) på en kapitalpension m.v. Pensionsinstitutterne skal

senest den 15. december hvert år underrette personer, som ejer en

arbejdsgiveradministreret

kapitalpension m.v. om, hvor meget, der er indbetalt på kontoen, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 16, stk. 3.

Formålet med underretningspligten er at oplyse ejerne af

sådanne pensionsordninger om, hvor meget der er indskudt på ordningen i årets

løb, således at de kan vurdere, hvor tæt de er på den skattefri grænse.

Underretningspligten gælder kun for ordninger, der

administreres af arbejdsgiverne, og ikke private kapitalpensionsordninger,

som

personen selv indbetaler på. Underretningspligten skønnes at omfatte ca. 1,5

mio. ordninger.

2.3.2. Forslagets indhold

Lovforslagets § 9 går ud på at ophæve

underretningspligten. Dette skyldes flere forhold.

For det første har langt størsteparten af de

pensionskunder, som modtager underretning, ingen direkte interesse heri. Det

gælder blandt andet mange ansatte med en arbejdsmarkedspension, som typisk

kan

indeholde en mindre opsparing til en éngangsydelse, der behandles efter

reglerne

for kapitalpension. Hertil kommer, at underretningen er forbundet med en vis

usikkerhed, da oplysningerne ikke nødvendigvis er fuldstændige og omfatter

den

seneste indbetaling.

For det andet er reglerne i forbindelse med, at der

indbetales for meget på ordningen blevet lempet, således at kunderne kan få

det

for meget indbetalte beløb, som ikke er fradragsberettiget, tilbage.

Pensionsinstitutterne skal i sådanne tilfælde efterfølgende indsende en

blanket

herom til skattemyndighederne. Pensionsinstitutterne må også af den grund

forventes at sikre en information til kunderne, således at efterregulering så

vidt muligt undgås. I modsat fald betyder det merarbejde og utilfredse kunder

for pensionsinstitutterne.

For det tredje stammer underretningspligten fra en tid,

hvor indbetalinger kunne trækkes fra i topskattegrundlaget, og hvor flere

derfor havde ønske om at fylde op til grænsen. Samtidig er der sket en

udvikling inden for databehandling og kommunikation. Det antages, at de

kunder,

der har brug for det, kan få de relevante oplysninger hos arbejdsgiver eller

ved henvendelse til pensionsinstituttet (personlig, telefonisk, ved mail

eller

netadgang m.v.). Det vurderes, at det i dag kun er en begrænset andel af

pensionsopsparerne, der har behov for, og vil være nødt til, at få

oplysninger

om størrelsen af årets indbetalinger ved direkte henvendelse til

pensionsinstitutterne.

For det fjerde vil alle de oplysninger, som indberettes til

SKAT, blive stillet til rådighed for den pågældende skatteyder. Selv om

indberetning

om pensionsordninger først sker efter indkomstårets udløb, giver det

pensionskunden mulighed for mere generelt at følge med i udviklingen af sin

pensionsordning.

Det vurderes således, at pensionsinstitutternes særlige

underretningspligt, som omfatter alle personer med kapitalpensioner og

lignende, der administreres af arbejdsgiverne, i væsentlig grad er

overflødig,

og at det i givet fald vil være mere hensigtsmæssigt, at

pensionsinstitutterne

målretter informationerne og nøjes med at underrette de kunder, der henvender

sig herom.

2.4. Forlængelse af selvangivelsesfristen for

selskaber med fremadforskudt indkomstår

2.4.1. Gældende regler

Selskaber med fremadforskudt indkomstår skal selvangive

senest den 1. juli i det år, hvor indkomstårets udløber, jf.

skattekontrollovens § 4, stk. 2.

Fremadforskudt

indkomstår betyder, at indkomståret begynder senest den 1. april og slutter i

perioden den 1. januar til den 31. marts.

Selskaber med almindeligt indkomstår svarende til

kalenderåret skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets afslutning,

jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2. Det vil sige den 30. juni i

året

efter indkomstårets udløb.

Selvangivelsesfristen den 30. juni respektive den 1. juli

er fastsat af hensyn til SKATs mulighed for at reagere på selvangivelsen.

Oplysningerne skal klargøres og indberettes, visse selskaber skal rykkes, der

skal sendes agterskrivelser, overskydende skat skal modregnes, og der skal

udsendes årsopgørelse inden den 1. november.

Ca. 98 pct. af alle selskaber har en selvangivelsesfrist på

6 måneder. De resterende 2 pct. har en selvangivelsesfrist på 3 til 5 måneder

regnet fra udløbet af indkomståret.

For indkomståret 2004 er der givet skattetillæg som følge

af for sen indgivelse af selvangivelsen til 3,5 pct. af selskaberne med 6

måneders selvangivelsesfrist. For selskaber med kortere selvangivelsesfrist

er

der givet skattetillæg til ca. 9 pct. af selskaberne. Der bliver således

givet

næsten tre gange så mange tillæg til selskaber med kort selvangivelsesfrist.

SKAT kan efter anmodning give henstand med

selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf.

skattekontrollovens § 4, stk. 4. Praksis er restriktiv, og

bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 4, kræver, at der for

det enkelte selskab er tale om helt særlige omstændigheder. Bestemmelsen kan

ikke anvendes til generelt at forlænge visse selskabers selvangivelsesfrist.

2.4.2. Forslagets indhold

Lovforslaget i § 10, nr. 4,

går ud på at

forlænge selvangivelsesfristen med 1 måned for selskaber med indkomstår, der

slutter i perioden den 1. februar til den 31. marts, dvs. for selskaber med

fremadforskudt indkomstår. Disse selskaber vil herefter få én måned mere til

at

lave selvangivelsen.

Det foreslås samtidigt, at selskaber, hvis indkomstår

slutter i januar, bliver omfattet af den almindelige 6 måneders frist for

indgivelse af selvangivelse.

De almindelige regler om skattetillæg, skønsmæssig

ansættelse m.v. finder anvendelse, hvis selskaberne ikke afleverer

selvangivelsen til tiden.

2.5. Præcisering af reglerne om opbevaring af det

skattemæssige årsregnskab m.v.

2.5.1. Gældende regler

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, kan

skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at

erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som

grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette

årsregnskab. Tilsvarende kan skatteministeren efter indstilling fra

Skatterådet

fastsætte regler om, at juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb

skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode til SKAT, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 2. Er

et

skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt eller udarbejdet efter de regler, som

skatteministeren har fastsat, finder reglerne om fremtvingelse af

selvangivelsen ved pålæg af daglige bøder og fastsættelse af en skønsmæssig

ansættelse efter skattekontrollovens § 5, stk. 2 og 3, anvendelse.

De nævnte bestemmelser blev gennemført ved lov nr. 1441 af

22. december 2004 om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. Formålet med lovændringen var at lette

virksomhedernes

arbejde med at indgive oplysninger til SKAT og at effektivisere SKATs

udvælgelse af virksomheder til kontrol.

Lovens bemyndigelse til at fastsætte krav om

skatteregnskabet er udnyttet ved mindstekravsbekendtgørelsen, (bekendtgørelse

nr. 707 af 4. juli 2005 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v.). Det

er

heri fastsat, at store og særlige virksomheder skal indgive skattemæssigt

årsregnskab

sammen med selvangivelsen. Mellemstore virksomheder skal i stedet afgive et

antal supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Der er ikke

tilsvarende krav for små virksomheder. SKAT kan anmode små og mellemstore

virksomheder om at indgive skattemæssigt årsregnskab eller dele heraf med 1

måneds frist.

I forarbejderne til loven er det anført, at virksomhederne

ikke behøver at udarbejde et fuldt færdigt regnskab med alle specifikationer,

der følger af mindstekravsbekendtgørelsen. Virksomhederne skal blot kunne

danne

det skattemæssige årsregnskab, hvis SKAT anmoder om at se skatteregnskabet.

Efter mindstekravsbekendtgørelsen skal alle virksomhederne

indgive et skattemæssigt årsregnskab sammen med selvangivelsen for sidste

gang

for indkomståret 2005. Om virksomheden for indkomståret 2006 og senere

indkomstår fortsat skal indgive et skatteregnskab, eller om virksomheden

eventuelt kan nøjes med at afgive supplerende regnskabsoplysninger i

selvangivelsen, beror på de nærmere regler i mindstekravsbekendtgørelsen.

I forbindelse med ovennævnte lovændring blev der ikke

gennemført bestemmelser, som tager stilling til spørgsmålet om opbevaring af

skatteregnskabet og det regnskabsmateriale, som danner grundlag for

skatteregnskabet.

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 6 har

enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring af SKAT at

indsende sit regnskabsmateriale med bilag for tidligere og løbende

regnskabsår

og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Efter

gennemførelsen

af lov nr. 1441 af 22. december 2004 må bestemmelsen i § 6 anses for

også

at omfatte det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale, som har

betydning for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

2.5.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der indføres en opbevaringsbestemmelse i

skattekontrollovens § 3. Baggrunden herfor er, at der ikke i forbindelse

med ændringen af skattekontrollovens § 3 ved lov nr. 1441 af 22.

december

2004 blev gennemført bestemmelser herom.

Bestemmelsen i skattekontrollovens § 6 går på, at den

erhvervsdrivende på begæring af SKAT skal indsende sit regnskabsmateriale med

bilag. Bestemmelsen er således en »indsendelsesbestemmelse«.

Lovforslagets § 10, nr. 1, går ud på at give mulighed

for at fastsætte indholdet af en »opbevaringsbestemmelse«, herunder bl.a.

fastsætte et 1-årigt opbevaringskrav vedr. kassestrimler og tilsvarende

internt

bilag, jf. pkt. 2.1.2. Forslaget går nærmere ud på, at skatteministeren efter

indstilling fra Skatterådet kan fastsætte regler om opbevaring af det

skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for

opgørelsen

af virksomhedens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke

regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1 –

3.

Bestemmelsen forventes udmøntet i

mindstekravsbekendtgørelsen således, at erhvervsdrivende virksomheder, som

ikke

har indgivet det skattemæssige årsregnskab til SKAT, skal opbevare

skatteregnskabet

eller det materiale, som et skattemæssigt årsregnskab kan dannes på grundlag

af,

i 5 år regnet fra udgangen af det indkomstår, regnskabet vedrører.

Har virksomheden allerede indsendt det skattemæssige

årsregnskab eller dele heraf til SKAT, ophører opbevaringsforpligtelsen for

de

oplysninger, som er sendt til SKAT.

Materialet kan fremtvinges ved fastsættelse af daglige

bøder. Efter lovforslaget

i § 10, nr. 2,

har

SKAT mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis materialet ikke

tilvejebringes, fordi virksomheden ikke har opbevaret det.

Det foreslås endvidere, at virksomheder kan straffes med

bøde, hvis de undlader at opbevare det skattemæssige årsregnskab m.v. efter

de

foreslåede regler, jf. forslaget i § 10, nr. 4. Straffelovens § 302

giver mulighed for bøde eller fængsel i op til halvandet år, hvis kravene til

bogføring, opbevaring af regnskabsmateriale mv. overtrædes groft.

2.6. Lempelse af krav om skæringsdato for

regnskabsåret ved skattefri fusion.

2.6.1. Gældende regler

Efter fusionsskattelovens § 5 er det en betingelse for

at anvende reglerne om skattefri fusion, at skæringsdatoen for regnskabsåret

for det modtagende selskab er sammenfaldende med fusionsdatoen. Denne regel

anvendes tilsvarende ved tilførsel af aktiver og spaltninger, hvor der med

fusionsdatoen menes tilførselsdatoen henholdsvis spaltningsdatoen.

2.6.2. Forslagets indhold

Formålet med forslagets § 11 er at lette

administrationen i forbindelse med skattefri omstruktureringer, når det

modtagende selskab er stiftet kort tid før omstruktureringen. Den

administrative lettelse består i, at der ikke skal foretages

regnskabsomlæggelse for det modtagende selskab med henblik på at afpasse

skæringsdatoen for regnskabsåret til fusionsdatoen.

Hvor omstruktureringen gennemføres med et allerede

registreret selskab som det modtagende selskab, skal regnskabsåret efter

gældende

regler for det modtagende selskab omlægges, hvis fusionsdatoen ikke er

sammenfaldende

med det modtagende selskabs regnskabsår. Hvor selskabet er stiftet kort

forinden fusionsdatoen, og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig

virksomhed,

er der ikke særligt behov for, at selskabet aflægger særskilt regnskab

overfor

skattemyndighederne for denne periode. Der er således ikke grund til at

opretholde kravet om, at skæringsdatoen for selskabets regnskabsår skal være

sammenfaldende med fusionsdatoen.

Lettelsen sker ved at lade den første regnskabsperiode løbe

fra stiftelsen af det modtagende selskab og til 12 måneder efter

fusionsdatoen.

Herved kan den første regnskabsperiode blive op til 18 måneder.

Med forslaget bliver det muligt at medtage op til 6 måneder

forud for fusionen i det første regnskabsår. Det er en betingelse, at det

modtagende selskab ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for

fusionen, og at selskabets egenkapital har stået på en kontantkonto i et

pengeinstitut.

Herved sikres det, at der ikke kan spekuleres i at medregne et eventuel

driftsunderskud fra det modtagende selskab vedrørende perioden forud for

fusionen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Implementering af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på 150.000 kr. fordelt med 100.000 kr. til systemtilretning og 50.000 kr. til

information.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering, CKR, med

henblik

på en vurdering af, om

forslaget skal

forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer,

at

ændringerne i pensionsbeskatningsloven og kildeskatteloven samlet set

medfører

administrative lettelser for 32,3 mio. kr. De øvrige forslag kan blandt andet

være medvirkende til at fjerne irritationsbyrder og bevirke en smidiggørelse

af

virksomhedernes administrative arbejde.

CKR har på nuværende

tidspunkt ikke mulighed for at udtale sig om størrelsen af de

potentielle,

administrative lettelser ved forslaget om, at opbevaringskravet for

kassestrimler m.v. nedsættes fra 5 år til 1 år. Disse lettelser vil

imidlertid blive søgt kvantificeret, når Skatteministeriets AMVAB-måling

opdateres i efteråret 2006.

CKR vurderer

ikke, at forslaget bør forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes at have begrænsede konsekvenser for

borgerne ved ophævelse af den automatiske underretning af alle personer med

kapitalpensioner. Dem, som har brug for det, kan i givet fald få oplysning i

bank eller pensionskasse om årets indbetalinger.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Kommunikationsplan

SKAT informerer om de nye regler via:

·

Elektroniske nyhedsbreve til

virksomhederne

·

Pressemeddelelse

·

Mails, der udsendes i forbindelse

med at virksomhederne skal indberette moms

·

Tredje fløj af momsangivelsen

·

Pjecer og vejledninger: De pjecer

og vejledninger, der i forvejen findes om emnet, opdateres. Det gælder

f.eks.:

På vej mod egen virksomhed, Når du handler

med slik og chokolade, Øl og vin, Spiritus og tobaksvarer, Punktafgifter ved

erhvervsmæssig køb af varer i udlandet.

9. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet,

Amtrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Dansk

Arbejdsgiverforening,

Dansk Industri, Datatilsynet, Dansk Landbrug/Landbrugsrådet, De Danske

Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer, Forsikring og Pension, HTS, Håndværksrådet, Kommunernes

Landsforening,

Landbrugets Rådgivningscenter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken Den

Sociale Pensionsfond, SKAT, Skatterevisorforeningen, Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

I bilag 1 til lovforslaget kommenteres de høringssvar, som

Skatteministeriet har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved

høringsfristens afslutning.

10. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amt

og kommune

Lovforslaget skønnes at medføre éngangsudgifter i SKAT

til systemtilretning og information på 150.000 kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at give virksomhederne en årlig lettelse

på i hvert fald ca. 32 mio. kr. Hertil kommer den senere måling af

lettelserne ved de forslåede ændringer af opbevaringskravet for kassestrimler

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes at have begrænsede konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 11

kræves det, at detailhandelsvirksomheder opbevarer kassestrimler og

tilsvarende

interne bilag i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af regnskabet. Den

gældende bestemmelse i bogføringslovens § 11 er en reduktion af kravet i

bogføringslovens § 10 om, at virksomhederne skal opbevare

regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år efter udløbet af det

regnskabsår,

som regnskabsmaterialet vedrører.

Det foreslås, at undtagelsen i § 11 udvides således,

at detailhandelsvirksomheder ikke længere skal opbevare kassestrimler og

tilsvarende interne bilag.

Samtidig flyttes bestemmelsen, der er en undtagelse til den

5-årige opbevaringspligt, af lovtekniske grunde fra § 11, der dermed

ophæves, til § 10, hvor den indsættes som et nyt stk. 4. Herefter

vil

opbevaringsbestemmelserne med undtagelser være indeholdt i samme bestemmelse.

Forslaget til ændring af bogføringsloven betyder, at

bogføringsloven ikke længere stiller krav om opbevaring af kassestrimler. I

forhold til bogføringsloven betyder det, at sammentællingsbilaget, hvori

kassestrimlerne registreres som en sumpost i bogholderiet, fremover alene

dokumenterer registreringen i bogholderiet.

Den foreslåede ændring tilsigter ikke at give begrebet »kassestrimler

og tilsvarende interne bilag« et andet indhold, end det har efter gældende

lovgivning. Interne bilag vedrørende salg af anlægsaktiver eller andre

aktiver,

der ikke er varebeholdninger eller lignende, er derfor stadig uden for

bestemmelsens anvendelsesområde, idet der her ikke er tale om en

detailhandelsvirksomheds sædvanlige varesalg.

Der vil også fremover via de afstemninger, der kræves i

bogføringslovens § 7, stk. 3, kunne opnås fornøden sikkerhed for,

at

alle transaktioner optræder og indgår i den bogføringspligtiges bogholderi.

Til § 2

Til nr. 1

Efter mineralvandsafgiftslovens § 12, stk.

6,

1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til

SKAT

få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets

afslutning.

Det foreslås, at sidste pkt. ændres, således at det ikke

længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare

kassestrimler

i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.1.

Til § 3

Til nr. 1

Efter chokoladeafgiftslovens § 14, stk.

5,

1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til

SKAT

få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets

afslutning.

Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke

længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare

kassestrimler

i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.1.

Til § 4

Til nr. 1

Efter øl- og vinafgiftslovens § 14, stk.

5,

1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler, ledsagedokument og opgørelser, opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan

virksomheder efter ansøgning til SKAT få tilladelse til kun at opbevare

kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets afslutning.

Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke

længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare

kassestrimler

i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.1.

Til § 5

Til nr. 1

Efter emballageafgiftslovens § 9, stk.

7,

1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til

SKAT

få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets

afslutning.

Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke

længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare

kassestrimler

i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.1.

Til § 6

Til nr. 1

Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk.

7,

1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomhederne efter ansøgning til

SKAT få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter

regnskabsårets afslutning.

Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke

længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare

kassestrimler

i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.1.

Til § 7

Til nr. 1

Efter tobaksafgiftslovens § 18, stk.

6,

1. pkt., skal regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Efter bestemmelsens 2. og sidste pkt. kan virksomheder efter ansøgning til

SKAT

få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets

afslutning.

Det foreslås, at sidste pkt. ændres således, at det ikke

længere bliver muligt at få tilladelse til kun at skulle opbevare

kassestrimler

i 1 år, men at det direkte bliver fastsat, at detailhandelsvirksomheders

kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun skal opbevares 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Der henvises til omtalen af forslaget i de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.1.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter kildeskattelovens 22, stk. 2, kan SKAT tillade,

at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet

indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere

fraviges uden tilladelse fra SKAT. Det er en betingelse for godkendelse af et

indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en

måned.

Det foreslås, at kriterier for at kunne anvende et andet

indkomstår end kalenderåret objektiveres. Efter forslaget kan en selvstændigt

erhvervsdrivende anvende et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er

begrundet

i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til

sæson,

brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser. Omlægning

af

et indkomstår kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til

beskatning,

og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Et indkomstår, der

afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned.

Den

skattepligtige skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, give

meddelelse herom til SKAT.

Som nævnt kan et indkomstår kun omlægges, såfremt alle

indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår hverken

overspringes eller dubleres.

Eksempel på overspringelse:

Indkomståret 2006 ønskes omlagt. I stedet for kalenderåret

ønskes et bagudforskudt indkomstår begyndende 1/7-06 og sluttende 30/6-07.

Inden udgangen af 2006 skal SKAT have besked om omlægningen. Som følge af

omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må overspringes, består

indkomståret 2006 - som er et overgangsår - af perioden 1/1-06 –

30/6-06. Indkomståret

2007 består af perioden 1/7-06 – 30/6-07.

Eksempel på dublering

Indkomståret 2006 ønskes omlagt. I stedet for kalenderåret

ønskes et fremadforskudt indkomstår begyndende 1/2-06 og sluttende 31/1-07.

Inden udgangen af 2006 skal SKAT have besked om omlægningen. Som følge af

omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må dubleres, består indkomståret

2006 - som er et overgangsår - af perioden 1/1-06 – 31/1-07 – altså

af 13

måneder.

Efter forslaget skal en samlevende ægtefælle ved valg af et

andet indkomstår anvende samme indkomstår. Dette gælder dog ikke, hvis

omlægningen ønskes foretaget i det år, hvori ægteskabet er indgået. Det

følger

således af kildeskattelovens § 100, 1. pkt., at indkomsten ansættes på

grundlag af det hidtil anvendte indkomstår for det kalenderår, hvori

ægteskabet

er indgået. Hensynet til at kunne gennemføre en forskellig beskatning af

parterne henholdsvis før og efter ægteskabets indgåelse betyder, at

anvendelsen

af samme indkomstår for ægtefællerne i denne situation må udskydes ét år.

Ændring af den samlevende ægtefælles indkomstår sker på

grundlag af meddelelsen til SKAT fra den anden ægtefælle, og den samlevende

ægtefælle behøver således ikke selv at give meddelelse om omlægningen til

SKAT.

Efter kildeskattelovens § 99, stk. 2, skal en af

ægtefællerne - hvis deres indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er

sammenfaldende – ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende

med den

anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af

selvangivelsen

vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles

indkomstår ægtefællerne fremtidig agter at anvende.

Sker omlægningen efter den foreslåede bestemmelse i

kildeskattelovens § 22 af et indkomstår, hvori ægtefællerne har indgået

ægteskab, behøver ægtefællerne ikke at iværksætte den nævnte procedure i

§ 99, stk. 2, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber

før ægtefællernes selvangivelsesfrist. Ægtefællen skal i denne situation

give besked om omlægningen inden indkomstårets udgang og SKAT vil ved

modtagelsen af meddelelsen også registrerer ændringen af indkomstår for den

samlevende ægtefælle.

Dette foreslås præciseret i kildeskattelovens § 99,

jf. forslagets § 8, nr. 2.

Eksempel på omlægning af indkomstår efter

ægteskabsindgåelse

Indkomståret 2006, der hos den ene ægtefælle (manden)

begynder den 1/3-05 og slutter 28/2-06, ønskes omlagt til et fremadforskudt

indkomstår begyndende 1/2 -06 og sluttende 31/1-07. Ægteskabet indgås i

december

2005. Inden udgangen af februar 2006 giver manden SKAT meddelelse om

omlægningen. Som følge af omlægningen, og fordi ingen indkomstperioder må

dubleres, består indkomståret 2006 - som er et overgangsår - af perioden

1/3-05

– 31/1-07 – altså af 23 måneder. På grundlag af meddelelsen til

SKAT ændres den

anden ægtefælles (hustruens) indkomstår, og denne behøver således ikke at

oplyse herom i forbindelse indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret

2005

i foråret 2006. Omlægningen af hustruens indkomstår 2006 sker således, at det

kommer til at bestå af perioderne 1/1-06 – 31/1-07.

SKAT kan efter forslaget fortsat give tilladelse til

omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold hos

den

skattepligtige. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det

indkomstår,

der ønskes omlagt. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges

uden

tilladelse fra SKAT. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår,

der

afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

Forslaget nødvendiggør en fastlæggelse af, hvad der skal

forstås ved forskudt indkomstår. Dette præciseres i den foreslåede nye

affattelse af § 22, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til omtalen af forslaget i de

almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.

Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve pensionsinstitutternes forpligtelse

til hvert år inden den 15. december at underrette personer med en

arbejdsgiveradministreret kapitalforsikring eller kapitalopsparing i

pensionsøjemed

om det beløb, som i årets løb er blevet indbetalt på ordningen, jf. de

almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Det begrænsede antal pensionskunder, der har behov for det,

må herefter aktivt sikre sig oplysning om indbetalinger på ordningen. Det kan

ske ved en af følgende muligheder: Fortsat automatisk underretning ved brev

eller elektroniske opgørelser i e-boks, ved personlig henvendelse, telefonisk

eller ved mail til pensionsinstituttet, ved oplysning fra arbejdsgiver om

indbetalinger og pensionskasse om, hvor meget af en indbetaling på en ordning

for løbende ydelser, der procentvis går til èngangsydelse, ved direkte

netadgang til den pågældende ordning i banken eller pensionskassen o.s.v.

Til § 10

Til nr. 1

Alle erhvervsdrivende virksomheder skal sidste gang med

selvangivelsen for indkomståret 2005 indsende det skattemæssige årsregnskab

sammen med selvangivelsen. Herefter vil det bero på betingelserne i

mindstekravsbekendtgørelsen,

om den enkelte virksomhed for de fremtidige indkomstår fortsat skal indgive

et

skattemæssigt årsregnskab.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at

skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet kan fastsætte regler om

opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har

betydning for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Dette

gælder

dog ikke regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 10,

stk. 1

– 3.

I forbindelse med udmøntningen af disse bestemmelser i

mindstekravsbekendtgørelsen vil det i overensstemmelse med gennemførelsen af

det foreliggende

lovforslag blive foreskrevet, at

detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun

skal

opbevares 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet,

jf.

omtalen af forslaget om opbevaringskravet til kassestrimler m.v. i de

almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.

Udtrykket »tilsvarende interne bilag« må forstås i

overensstemmelse med den måde, som det er forstået i bogføringslovens

forstand,

jf. således de særlige bemærkninger til forslaget under § 1.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, kan

skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at

erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som

grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette

årsregnskab.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren efter

indstilling fra Skatterådet tilsvarende fastsætte regler om, at juridiske

personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt

årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til told- og

skatteforvaltningen.

I § 3, stk. 3, er det fastsat, at er et

skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet efter de regler, skatteministeren

har

fastsat efter stk. 1, eller er et skattemæssigt årsregnskab ikke

indsendt

rettidigt, jf. stk. 2, 1. pkt., finder § 5, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 2, kan SKAT

fremtvinge en selvangivelse ved pålæg af daglige bøder. Der er udpantningsret

for bøden, og bøden kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

herom i kildeskatteloven. Bøden tilfalder staten.

I bestemmelsen i § 5, stk. 3, er det fastsat, at

foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan

skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, - som på baggrund

af forslaget under § 10, nr.

1, bliver stk. 4 –

udbygges til også at omfatte den situation, hvor det skattemæssige

årsregnskab

eller regnskabsmateriale, som har betydning for fastsættelsen af

virksomhedens

skattepligtige indkomst, ikke er opbevaret i virksomheden op til 5 år efter

de

regler, som skatteministeren har fastsat.

At opbevaringsbestemmelsen under § 3, stk. 3,

foreslås omfattet af det foreslåede stk. 4, vil i praksis betyde, at

SKAT

har adgang til at fastsætte ansættelsen skønsmæssigt, hvis virksomheden ikke

har opbevaret det skattemæssige årsregnskab eller det regnskabsmateriale, som

har betydning for fastsættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Nægter virksomheden derimod at udlevere materialet, vil den

hidtil gældende hjemmel til såvel at pålægge virksomheden daglige bøder som

til

at fastsætte virksomhedens indkomst skønsmæssigt finde anvendelse.

Herudover foreslås det, at bestemmelsen sprogligt

forenkles.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal

juridiske personer, herunder selskaber, selvangive senest 6 måneder efter

indkomstårets afslutning. Afsluttes indkomståret i perioden 1. januar til 31.

marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år.

Forslaget går ud på at ændre selvangivelsesfristen for de

selskaber, hvis indkomstår udløber i perioden 1. februar til 31. marts, fra

den

1. juli til den 1. august, således at disse selskaber får en måned mere til

at

udarbejde selvangivelsen i.

Der henvises i øvrigt til omtalen af forslaget på dette

punkt i de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.

Til nr. 4

Efter skattekontrollovens § 17, stk. 1, straffes

den, som undlader at opfylde pligten til at opbevare materialet efter

§ 6

A, stk. 1, 1. pkt., med bøde.

Efter § 6 A, stk. 1, 1. pkt., skal den, der som

led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, opbevare

grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens

regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v.

Det foreslås, at det også efter bestemmelsen i § 17

bliver muligt at give en bøde, såfremt virksomheden ikke opbevarer det

skattemæssige årsregnskab eller det regnskabsmateriale, som har betydning for

fastsættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst efter de regler, som

skatteministeren har fastsat efter den foreslåede bestemmelse i

skattekontrollovens § 3, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under

afsnit

2.5.2., hvori det beskrives, hvorledes forslaget til

bestemmelsen i § 3, stk. 3, tænkes udmøntet.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås at lempe reglen i fusionsskattelovens § 5

for allerede registrerede selskaber, når selskabet siden stiftelsen ikke har

drevet erhvervsmæssig virksomhed, og selskabets egenkapital har stået på en

kontantkonto i et pengeinstitut siden stiftelsen (skuffeselskab).

Lempelsen går ud på, at skæringsdatoen for det modtagende

selskabs regnskabsår ikke behøver at være sammenfaldende med fusionsdatoen.

Herved kommer bestemmelsen i fusionsskattelovens § 5

om det modtagende selskabs regnskabsår til at harmonere med

selskabsskattelovens § 4, stk. 2, om indkomstår, hvorefter et

selskabs første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder. Ifølge

regnskabslovgivningen er en regnskabsperiode som udgangspunkt på 12 måneder,

men den kan være kortere eller længere end 12 måneder – dog højst 18

måneder.

Lempelsen omfatter kun den situation, hvor selskabet er

stiftet kort før fusionsdatoen. Efter forslaget bliver det muligt at fravige

kravet om, at skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår skal

være

sammenfaldende med fusionsdatoen, når der er tale om det modtagende selskabs

første regnskabsperiode. Med forslaget bliver det muligt at lade den første

regnskabsperiode løbe fra det modtagende selskabs stiftelse og frem til 12

måneder efter fusionsdatoen. Regnskabsperioden kan dog ikke overstige 18

måneder. Med forslaget bliver det således muligt at medtage op til 6 måneder

før fusionsdatoen i den første regnskabsperiode.

Det er en betingelse, at det modtagende selskab ikke har

drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for tilførslen, og at selskabets

egenkapital har stået på en kontantkonto i et pengeinstitut. Herved sikres

det,

at der ikke kan spekuleres i at medregne et eventuel driftsunderskud fra det

modtagende selskab vedrørende perioden forud for tilførslen. Indkomsten fra

6-månedersperioden forud for tilførslen kan således alene bestå i

renteindtægter fra egenkapitalens forrentning på en kontantkonto i et

pengeinstitut. Det er på den baggrund skønnet, at en udvidelse af regnskabs-

og

indkomstperioden i forbindelse med skattefri omstruktureringer er

ubetænkelig.

Reglen svarer til bestemmelserne i virksomhedsomdannelseslovens § 1,

stk. 2, og § 3, stk. 2.

Hvor omstruktureringen gennemføres med et nystiftet

skuffeselskab som modtagende selskab kan det modtagende selskab fusionere med

stiftelsesdatoen som fusionsdato. Det er derfor foreslået, at det i disse

situationer ikke kræves, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige

fusionsdato.

Efter gældende regler skal et selskab foretage opdeling af

indkomsten i et indkomstår, hvis selskabet i løbet af indkomståret ændre

koncerntilknytning. Hvor koncernforbindelsen ophører eller etableres skal

selskabet således opgøre dels en indkomst vedrørende perioden før ændringen

af

koncerntilknytningen og dels en indkomst vedrørende perioden efter. Reglen

skal

sikre, at indkomstopgørelsen i koncernen ikke påvirkes af forhold vedrørende

en

periode, hvor selskabet ikke indgik i koncernen.

Hvis selskabet indgår i en fusion anvendes tidspunktet for

ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig

fusionsdato for selskabet. Reglen skal forhindre, at fusionen, som følge af

de

nye sambeskatningsregler, får betydning for indkomstopgørelsen i den koncern,

som det fusionerende selskab ikke længere indgår i. I disse tilfælde kræves

ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Den foreslåede lempelse omfatter kun modtagende selskaber,

som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed (skuffeselskaber). Lempelsen

omfatter således også den situation, hvor det indskydende selskab skal opgøre

indkomsten efter reglerne om opdeling af indkomst ved ændringen af

koncerntilhørsforhold, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Her

kan

det indskydende selskab fusionere med et nystiftet selskab med den virkning,

at

det modtagende selskabs regnskabsår kan gå tilbage til stiftelsen. Efter de

gældende regler kræves det ikke, at de fusionerede selskaber har samme

skattemæssige

fusionsdato. Det indskydende selskab, som eksempelvis kort forinden er købt

af

en anden koncern vil således have tidspunktet for etableringen af den nye

koncernforbindelse som fusionsdato, jf. § 5, stk. 3, mens det

nystiftede modtagende selskab har fusionsdato på tidspunktet for stiftelsen.

Hvor det er det modtagende selskab, som har ændret

koncerntilhørsforhold, kan den foreslåede lempelse ikke anvendes. Det

skyldes,

at reglen i stk. 3 om fastlæggelse af fusionsdatoen til tidspunktet for

ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen har forrang. Det

nystiftede modtagende selskab vil derfor have tidspunktet for etableringen af

den nye koncernforbindelse som fusionsdato. Reglen om, at første

regnskabsperiode

kan gå tilbage til stiftelsen, finder således ikke anvendelse i disse

situationer. Begrundelsen herfor er, at princippet om indkomstopgørelsen i

den

sælgende koncern ikke skal påvirkes af transaktioner foretaget efter salget.

Med ændringen lettes virksomhedernes administration i

forbindelse med skattefri omstruktureringer ved, at virksomhederne slipper

for

at omlægge det modtagende selskabs regnskabsår forud for fusionen, når det

modtagende selskab er stiftet kort før fusionen. Samtidig undgås den uheldige

konsekvens, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis virksomheden

glemmer at omlægge regnskabsåret for skuffeselskabet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.

2.6.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende. Loven har virkning fra samme dato. Dog foreslås

det, at forslagets §§ 1-7 har virkning fra og med den 1. juli 2006.

Dette

indebærer, at kassestrimler og tilsvarende interne bilag ikke efter denne

dato

kræves opbevaret, hvis materialet vedrører et regnskab fra en

detailhandelsvirksomhed, og regnskabet er underskrevet mere end 1 år tilbage.

Endvidere foreslås det, at forslagets § 10, nr. 3, har virkning fra og

med

indkomståret 2006.

Endelig foreslås det, at § 11 har

virkning for fusioner, hvor det modtagende selskab har fusionsdato den 1.

januar 2006 eller senere. Fusionsdatoen er datoen for den i forbindelse med

fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab.

Bilag 1

Oversigt over modtagne høringssvar

Organisation/

myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentarer

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Amtrådsforeningen i Danmark

Har ikke afgivet svar

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet svar

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Har ikke afgivet svar

Center for kvalitet i reguleringen

Foreslår, at hjemlen til skatteministeren om at fastsætte

regler om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale

præciseres, således at hjemlen ikke udvides til at omfatte det, der i

forvejen

er reguleret i bogføringslovens § 10.

Præciseringen er foretaget.

Foreslår, at der i bestemmelsen om meddelelse og ansøgning

om forskudt indkomstår (kildeskattelovens 22) tilføjes en hjemmel til, at

ansøgningen og meddelelsen kan gives og sendes elektronisk.

Forslaget er imødekommet.

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet svar

Dansk Industri

DI støtter forslaget

Dansk Landbrug

/

Landbrugsrådet

Støtter forslagets intentioner og har kun følgende bemærkninger

til den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens 22:

Foreslår, at sammenhængen mellem forslaget og §§ 99

og 100 om indgåelse af ægteskab mellem personer, hvoraf den ene har forskudt

indkomstår, beskrives.

Sammenhængen er beskrevet i lovforslagets specielle

bemærkninger. Endvidere forslås en mindre ændring til kildeskattelovens

§ 99.

Foreslår, at henvisningen til stk. 1, 6. og 7. pkt.

i forslagets stk. 2, 2. pkt. udgår

Forslaget er fulgt.

Foreslår, at konsekvenserne af, at ingen indkomstår kan

overspringes eller dubleres gennemarbejdes og beskrives

Lovforslagets specielle bemærkninger er udbygget med

eksempler på overspringelse og dublering

Datatilsynet

Ingen bemærkninger

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet svar

Den Danske Skatteborgerforening

- do -

Det Danske Handelskammer

- do -

Finansrådet,

- do -

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

- do -

Finanstilsynet

Foreslår nærmere oplysning om, hvor personer med

kapitalpension i givet fald kan få oplysning om indbetalinger

Dette er yderligere præciseret i lovforslagets bemærkninger

Forbrugerrådet

Har ikke afgivet svar

Foreningen af Firmapensionskasser

Foreningen tilslutter sig fuldt ud ophævelsen af indberetningspligten

for kapitalpensioner

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreslår at udvide mulighederne for skattefri

omstrukturering. Selskabsretligt skal der ikke ydes vederlag i aktier ved en

lodret spaltning. Skattemæssigt skal der ydes vederlag i aktier ved en

spaltning. Det betyder, at der ikke kan gives skattemæssig succession ved en

lodret spaltning. Foreningen foreslår derfor, at der skabes mulighed for en

lodret spaltning med succession

Jeg har noteret mig, at foreningen ønsker en udvidelse af

mulighederne for skattefri omstrukturering. Dette lovforslag har til formål

at lette de administrative byrder for erhvervslivet. En udvidelse af

mulighederne for skattefri omstrukturering rækker ud over emnet for dette

lovforslag. Forslaget om at give adgang til skattefri lodret spaltning kræver

yderligere overvejelser. Ministeriet vil derfor inddrage forslaget i

ministeriets løbende arbejde med at forbedre skattelovgivningen

Foreningen af statsautoriserede Revisorer

Har ikke afgivet høringssvar

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger

Forsikring og Pension

Støtter ophævelsen af underretningspligten vedrørende

kapitalpensionsordninger, og foreslår en mindre justering i lovforslagets

bemærkninger

Bemærkningerne er blevet justeret

HTS

HTS er positiv over for forslaget og lægger især vægt på

den administrative lettelse, der følger af ændringen til fusionsskatteloven

(§ 11)

Håndværksrådet

Støtter de enkelte forslag, som medfører administrative

lettelser. Lægger i øvrigt vægt på, at virksomhederne ikke skal indsende det

samme regnskabsmateriale flere gange

Enig

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet høringssvar

Landbrugets Rådgivningscenter

- do -

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

- do -

Nationalbanken Den Sociale Pensionsfond

- do -

SKAT

Skøn over administrative bemærkninger samt kommunikationsplan

Er indsat i lovforslaget

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Har ikke afgivet høringssvar

Bilag 2

Gældende formulering Lovforslaget

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I bogføringsloven, jf. lov nr. 1006 af 23. december 1998, som

ændret ved § 122 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

.

§ 10.

Den

bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5

år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal

ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og

entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.

1.

I

§ 10

indsættes som

stk. 4

:

»

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke

for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag.«

Stk. 2.

Opbevares regnskabsmaterialet på elektronisk

medie, mikrofilm eller anden lignende måde, skal det uden bearbejdning,

beregninger eller tilpasninger kunne udskrives i klarskrift.

Stk. 3.

Beskrivelsen af systemer til at fremfinde og

udskrive regnskabsmaterialet i klarskrift, jf. § 14, stk. 3, nr. 2,

skal opbevares i klarskrift.

§ 11.

Uanset § 10 kan detailhandelsvirksomheder

nøjes med at opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag i ét år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

2.

§ 11

ophæves.

§ 2

I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

562 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002 samt senest ved § 48 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændring:

§ 12....

Stk. 1-5.

Stk. 6.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,

fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige

told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i

1 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 7-8.

1.

§ 12, stk. 6, sidste pkt.

, affattes

således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og

tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for

underskrivelsen af årsregnskabet.«

§ 3

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse

nr. 567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1059 af

17. december 2002 samt senest ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændring:

§ 12....

Stk. 2-6.

...

Stk. 7.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,

fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige

told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i

1 år efter regnskabsårets afslutning.

1.

§ 12,

stk. 7, sidste pkt

., affattes således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og

tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for

underskrivelsen af årsregnskabet.«

§ 4

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved § 2 i lov nr. 1410 af 21.

december 2005, foretages følgende ændring:

§ 14.

Stk. 2-4

. ...

Stk. 5.

Virksomheder m.v. skal opbevare

regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og

opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder, der

importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over

tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Stk. 6

.

1.

§ 14,

stk. 5, sidste pkt.

, affattes således:

»Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og

tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for

underskrivelsen af årsregnskabet.«

§ 5

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og

pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret

bl.a. ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 samt senest ved

§ 3 i lov nr. 1410 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

§ 9.

Stk. 2-6.

.

Stk. 7.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,

fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige

told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i

1 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 8

..

1.

§ 9, stk. 7

,

sidste

pkt.,

affattes således:

»Dog skal

detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun

opbevares

i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.«

§ 6

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564

af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af 17.

december 2002 og senest ved § 1 i lov nr. 1410 af 21. december 2005,

foretages følgende ændring:

§ 20.

..

Stk. 2-6.

.

Stk. 7.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,

fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige

told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i

1 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 8-12.

..

1.

§ 20,

stk. 7, sidste pkt

., affattes således:

»Dog skal

detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun

opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.«

§ 7

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.

august 1998, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1059 af 17. december

2002 og senest ved § 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændring:

§ 18.

..

Stk. 2-5

.

Stk. 6.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer,

fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år fra

regnskabsårets afslutning. Virksomheder kan efter ansøgning til de statslige

told- og skattemyndigheder få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i

1 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 7-11

1.

§ 18, stk. 6, sidste pkt

., affattes

således:

»

Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og

tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for

underskrivelsen af årsregnskabet.«

§ 8

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1414

af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 22

affattes således:

§ 22.

Den skattepligtige indkomst opgøres på

grundlag af indkomsten i indkomståret.

Stk. 2.

Indkomståret er det kalenderår, der går

forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år,

er indkomståret det nævnte tidsrum. Told- og skatteforvaltningen kan tillade,

at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet

indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere

fraviges uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det er en

betingelse

for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det

begynder

den første i en måned.

»

§ 22.

Den skattepligtige indkomst opgøres på

grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består

skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. En

selvstændigt erhvervsdrivende kan efter stk. 2 vælge et andet indkomstår

end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har den selvstændigt erhvervsdrivende

et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst

efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 1.

marts i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte

indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest

begynde den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår

træder i stedet for.

Stk. 2. En selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende

et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der

gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson,

brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser.

Omlægning

af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til

beskatning, og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Et

indkomstår, der afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned.

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår,

der ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.

Ved valg af et andet indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle

anvende samme indkomstår, jf. dog § 100, 1. pkt.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan give

tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i

andre forhold end de, som er nævnt i stk. 2, hos den skattepligtige.

Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes

omlagt.

Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra

told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et

indkomstår,

der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

Stk. 4.

Såfremt der er mulighed herfor, kan den

skattepligtige indsende meddelelsen eller ansøgningen efter stk. 2 og 3

digitalt.«

.

§ 99.

Samlevende ægtefæller skal anvende fælles

indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 2.

Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets

indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så at

det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne

skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori

ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at

anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter told- og

skatteforvaltningen,

hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal

anvendes af begge ægtefæller.

2.

I

§ 99

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder

ikke anvendelse ved omlægning af indkomstår efter § 22, stk. 2, jf.

denne bestemmelses sidste punktum, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt,

udløber før ægtefællernes selvangivelsesfrist.«

§ 9

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages følgende ændring:

§ 16.

.

Stk. 3.

Forsikringsselskaber, pensionskasser,

pengeinstitutter mv. underretter hvert år arbejdstageren om

bortseelsesberettigede

beløb efter § 19, der indgår ved opgørelsen af beløb efter stk. 1

og 2. Underretning gives senest den 15. december i det år, underretningen

vedrører. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens

gennemførelse.

1.

§ 16, stk. 3,

ophæves.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24.

november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december

2005, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Efter indstilling fra Skatterådet kan

skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal

udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om

det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Stk. 2.

Efter indstilling fra Skatterådet kan

skatteministeren fastsætte regler om, at juridiske personer inden

selvangivelsesfristens

udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode til told- og skatteforvaltningen. Er regnskabet endnu ikke

godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb, skal der

senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives told- og

skatteforvaltningen

meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet.

1

.

I

§ 3

indsættes efter

stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Skatteministeren kan efter indstilling fra

Skatterådet fastsætte regler om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab

og af regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af virksomhedens

skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke regnskabsmateriale omfattet af

bogføringslovens § 10, stk. 1 – 3.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Er et skattemæssigt årsregnskab ikke

udarbejdet efter de regler, skatteministeren har fastsat efter stk. 1,

eller er et skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt, jf.

stk. 2, 1. pkt., finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende

anvendelse.

2

.

§ 3, stk. 3

, som

bliver stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4.

Foreligger et skattemæssigt årsregnskab

m.v. ikke efter de regler, som skatteministeren har fastsat efter stk. 1

- 3, finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4.

Er en meddelelse som nævnt i stk. 2, 2.

pkt., ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning

vedrørende regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes,

finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

§ 4.

Fysiske personer skal selvangive senest den 1.

juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der får tilsendt en

fortrykt selvangivelsesblanket, skal dog selvangive senest den 1. maj,

medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

1)

At der er tale om

samlevende ægtefæller som nævnt i § 4 i kildeskatteloven og den ene

ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. juli, i hvilket tilfælde begge

ægtefæller har selvangivelsesfrist den 1. juli.

2)11)

At

den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt som nævnt i

personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12.

3)

At den selvangivelsespligtige

i året efter indkomståret, men senest den 1. maj, skriftligt meddeler told-

og skatteforvaltningen, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet

af ordningen med en fortrykt selvangivelse, jf. stk. 5, og dermed ønsker

at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.

Stk. 2.

Juridiske personer skal selvangive senest 6

måneder efter indkomstårets afslutning. Udløber indkomståret i perioden 1.

januar

til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år.

Stk. 3.

Udløber selvangivelsesfristen en fredag

eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag.

3

.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2. Juridiske personer skal selvangive senest 6

måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. februar

til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. august samme år.«

Stk. 4.

Skatteministeren kan efter anmodning give

henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5

§ 17.

Med bøde straffes den, der undlader

at opfylde pligten til at opbevare materiale efter § 6 A, stk. 1,

1. pkt.

4.

I

§ 17, stk. 1

, indsættes

efter »efter«: »de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 3,

stk. 3, samt efter«.

Stk. 2.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt undlader at efterkomme skatteministerens bestemmelser efter

§ 3 C, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig

dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.,

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005,

som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages

følgende ændring:

.

§ 5.

Datoen for den i forbindelse med fusionen

udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig

henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i

denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det

modtagende selskabs regnskabsår. Skal indkomsten i et af de i fusionen

deltagende

selskaber opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31,

stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens

§ 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med

fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af

koncernforbindelsen

uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det pågældende selskab.

I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerede selskaber har

samme skattemæssige fusionsdato.

1.

I

§ 5

indsættes som

stk. 2

og 3

:

»Stk. 2.

Hvor det modtagende selskab allerede er

registreret, og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for

fusionsdatoen, og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som

et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første

regnskabsperiode

uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12

måneder efter fusionsdatoen, og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det

kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige

fusionsdato.

Stk. 3.

Skal indkomsten i et selskab, som deltager i

fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31,

stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens

§ 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med

fusionen,

anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af

koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for

selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme

skattemæssige

fusionsdato.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2.

§§ 1-7 har virkning fra og med

den 1. juli 2006.

Stk. 3.

§ 10, nr. 3, har virkning fra og med

indkomståret 2006.

Stk. 4.

§ 11 har virkning for fusioner, hvor

det modtagende selskab har fusionsdato den 1. januar 2006 eller senere.

Lignende dokumenter