Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og lov om vurdering af landets faste ejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. oktober 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af skattestyrelsesloven
og
lov om vurdering af landets faste ejendomme
(Styrkelse af den kommunale ligning mv.)
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(Skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september
2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 1
1.
§ 1 med overskrift ophæves, og i stedet
indsættes:
»Kommunalbestyrelsen
§ 1.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert
år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale
skattemyndigheds afgørelser.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A.
To eller flere kommunalbestyrelser kan i
Læs alt
fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde
vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en
måned, før samarbejdet iværksættes. Det samme
gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af
skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller
hvis samarbejdet ophæves. Etablering, ophævelse eller
ændringer som nævnt af et samarbejde kan kun ske fra en 1. juli.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan
lade udarbejde en fælles ligningsplan. En fælles ligningsplan
fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1,
stk. 1.
Ligningscentre
§ 1 B.
To eller flere kommunalbestyrelser kan henlægge
de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til
bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, vedrørende alle skattepligtige i de
pågældende kommuner. Deltagere i fællesskabet må
alene være de kommuner, som henlægger skattemyndigheden til
fællesskabet, jf. dog § 11, stk. 2.
Stk. 2.
Etablering af et kommunalt fællesskab eller
ændring af et kommunalt fællesskab ved ind- eller udtræden
af kommuner skal ske med virkning fra en 1. juli. Det samme gælder,
hvis fællesskabet ophæves.
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en
måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.
Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder
opsigelse af aftalen.
Stk. 4.
Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse
varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en
repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.
Stk. 5.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en
plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en
fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.
Stk. 6.
Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det
kommunale fællesskab, til at have det øverste ansvar for den
kommunale skattemyndigheds arbejde, jf. § 1, stk. 2. Bestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.«.
2.
§ 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et
fælles skatteankenævn, hvis de er enige om:
1) Antallet af medlemmer af nævnet.
2) Fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte
kommuner.
3) Sekretariatsbetjeningen af nævnet.
Herudover er det en betingelse for nævnets
oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er
orienteret om samarbejdsaftalen senest en måned før
funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3.«.
3.
I § 6, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.:
»Uanset 1. og 2. pkt., kan et fælles
skatteankenævn etableres i den ordinære funktionsperiode for
resten af denne periode, hvis etableringen har sammenhæng med
etablering af et samarbejde som nævnt i § 1 A eller et
fællesskab som nævnt i § 1 B. Funktionsperioden for
medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles
skatteankenævn, afkortes dermed tilsvarende.«.
4.
I § 10, stk. 2, 3. pkt., udgår: », hvor
denne er forhindret,«.
5.
§ 11 affattes således:
»§ 11.
Kommunalbestyrelsen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet.
Sekretariatet skal have en leder.
Stk. 2.
Sekretariatsbistanden skal udføres af ansatte i
kommunen eller af ansatte i en anden kommune eller i et kommunalt
fællesskab som nævnt i § 1 B. En kommune, der deltager i et
kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B, kan vælge at
lade kommunens skatteankenævn sekretariatsbetjene af andre kommunalt
ansatte end ansatte i fællesskabet.
Stk. 3.
Skatteankenævnet kan lade sekretariatet
være repræsenteret ved nævnets møder.« .
6.
I § 12 A indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale med en
kommunalbestyrelse eller med bestyrelsen for et kommunalt fællesskab
som nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske
personer med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan
indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen, henholdsvis det
kommunale fællesskab.«.
7.
I § 13, stk. 1, indsættes efter »hvert
år«: »et- eller flerårige«.
8.
§ 15 ophæves.
9.
§ 16 affattes således:
»§ 16.
De forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38
A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told-
og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter § 12,
§ 13 og § 14, samt selskabsligning efter § 12 A,
stk. 1.«.
10.
I § 18, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
»Det samme gælder kommunale fællesskaber som
nævnt i § 1 B.«.
11.
I § 20 C, stk. 1, ændres »Afslag
på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelse«
til: »Opgørelse«.
12.
I § 21, stk. 3, indsættes som 6.
pkt.:
»Skatteankenævnet kan fastsætte en frist
på ikke under 14 dage for afgivelse af en sådan udtalelse overfor
skatteankenævnet.«.
13.
I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: », og
§ 20 C, stk. 1«.
14.
§ 36, stk. 1, affattes således:
»§ 36.
De lokale skattemyndigheder og de
statslige skattemyndigheder kan ikke træffe afgørelse i sager, i
det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til
sagen ved kendelse, bortset fra tilfælde som nævnt i § 35,
stk. 4.«.
15.
§ 38 ophæves og i stedet indsættes:
»§ 38.
Skatteministeren kan på sit
forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med
klage.
§ 38 A.
Skatteministeren fastsætter landets inddeling i
told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og
skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette
særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale
told- og skatteforvaltning.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og
skatteforvaltninger eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan
ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser, herunder om at afgørelser ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.«
§ 2
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, foretages
følgende ændring:
1.
§ 39 A, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Den sekretariatsbistand, der er nævnt i
stk. 1, kan med vurderingsrådets godkendelse ydes af to eller
flere kommuner i fællesskab.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Det primære formål med lovforslaget er at
styrke den kommunale ligning ved at give den enkelte kommunalbestyrelse
større mulighed for at organisere forvaltningen efter netop denne
kommunes særlige behov og de forvaltningsopgaver, kommunen skal
varetage.
Der lægges således op til at give kommunerne
flere og bedre muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen, herunder
mulighed for at anvende fælles ligningsplaner, henlægge
samarbejdet i et særligt kommunalt fællesskab og etablere
fælles skatteankenævn midt i den ordinære
funktionsperiode.
Herudover stilles der forslag om at tydeliggøre
skatteministerens muligheder for løbende at tilpasse organisationen af
den statslige told- og skatteforvaltning til dagens krav.
Overordnede mål for organiseringen af skatteforvaltning
1.
Skatteforvaltningen er i dag delt i en statslig og
en kommunal ligning.
Den kommunale ligning omfatter personer og
dødsboer, mens den statslige ligning omfatter selskaber og andre
juridiske personer. I praksis udfører kommunerne i vidt omfang
selskabsligning på statens vegne. Derudover fører staten tilsyn
med den kommunale ligning.
De kommunale ligningsafgørelser vedrørende
personer og dødsboer kan administrativt påklages til kommunale
skatteankenævn og derefter til Landsskatteretten.
Ligningsafgørelser vedrørende selskaber mv. kan administrativt
kun påklages til Landsskatteretten.
2.
Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet og
de øgede krav fra borgerne om offentlig service har medvirket til, at
mange kommuner de seneste år har etableret samarbejder med nabokommuner
om at løse skatteforvaltningsopgaven. Ønsket med disse
samarbejder har været at styrke det faglige miljø og opnå
effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre muligheder, som et samarbejde
kan give, for at foretage den nødvendige investering og udnytte de
muligheder, der ligger i den digitale forvaltning.
Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling i den
kommunale skatteforvaltning er god, fordi den skaber en faglig dybde og
styrke i den kommunale forvaltning, samtidig med at udviklingen kan medvirke
til at frigøre ressourcer fra løsningen af skatteforvaltningens
opgaver.
3.
Det fremgår af regeringens publikation »En
holdbar fremtid, Danmark 2010«, at det vil være nødvendigt at
flytte ressourcer fra administration til velfærdsservice. Det vil
således være nødvendigt at reducere ressourceforbruget til
administrative funktioner, så hovedparten af de kommende års
begrænsede nyrekruttering kan reserveres til kernefunktioner i den
offentlige velfærdsservice.
Det er Skatteministeriets vurdering, at
skatteområdet kan bidrage hertil ved en mere hensigtsmæssig
organisering, der samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.
4.
Med de krav, der i dag stilles til
skatteforvaltningen, og med de muligheder, der ligger i den digitale
forvaltning, vil det være hensigtsmæssigt at tilskynde til en
udvikling, hvor indsatsen koncentreres på færre ligningsenheder,
der kan løse skatteforvaltningsopgaven på en stadig mere
effektiv og smidig måde.
Regeringen vil gerne understøtte en sådan
udvikling. Samtidig vil regeringen gerne anerkende den store indsats, der i
mange kommuner gøres i disse år for at forbedre ligningen.
Derfor er ønsket med dette lovforslag at åbne
for etablering af egentlige kommunale ligningscentre landet over på
frivillig basis. Disse centre vil, hvis de får den tilstrækkelige
faglige tyngde, størrelse og stabilitet, også kunne få
tilbudt selskabsligningsopgaven under statens ansvar, således at hele
ligningsarbejdet centreres om kommunale ligningscentre, mens statens rolle i
alt overvejende grad reduceres til at udarbejde ligningsplaner, føre
tilsyn med den kommunale ligning, vedligeholde indberetningsordningerne,
ligne de helt store selskaber mv. og behandle skattestraffesagerne.
Etablering af store kommunale ligningscentre vil endvidere
kunne mindske behovet for det særlige statslige tilsyn med, at den
kommunale ligning sker på behørig og ensartet måde.
På længere sigt kan det, bl.a. i lyset af
konsekvenserne af den digitale forvaltning, ikke udelukkes, at det kan blive
hensigtsmæssigt, at der i sådanne store, effektive
fællesskaber kan indgå opgaver, som i dag varetages af staten,
således at der sker en sammensmeltning af kommunal/statslig
opgaveløsning.
Lovforslaget
1.
Ligningen af personer og dødsboer ligger i
dag i kommunerne. Ligningen ledes af en embedsmand.
Kommunerne kan med skatteministerens godkendelse gå
sammen om at udpege en øverste ligningsansvarlig embedsmand. Den
enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke
derved.
Der foreslås, at denne godkendelsesordning erstattes
med en ordning, hvorefter kommuner, der indgår aftale om at udpege en
fælles ligningsansvarlig, blot skal orientere Told- og Skattestyrelsen
herom, i rimelig tid inden udpegningen iværksættes. Herved
tydeliggøres, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for, at
skatteforvaltningen organiseres på en sådan måde, at de
krav, som bl.a. de øverste ligningsmyndigheder fastsætter for
ligningens udførelse, kan opfyldes.
Af hensyn til ligningsplanlægningen foreslås,
at sådanne samarbejder kun kan etableres fra en ligningsplanperiodes
begyndelse, det vil sige fra en 1. juli.
Fremover vil kommunale samarbejder på
skatteområdet kunne etableres uafhængigt af landets inddeling i
told- og skatteregioner.
2.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser skal
kunne gå sammen om at etablere kommunale fællesskaber efter
§ 60 i lov om kommunernes styrelse til løsning af de opgaver, der
i dag er henlagt til den kommunale skattemyndighed.
Det kommunale fællesskab bliver en selvstændig
forvaltningsmyndighed, adskilt fra den almindelige kommunale
forvaltningsmyndighed, idet fællesskabet overtager de
forvaltningsopgaver, der er henlagt til de kommunalbestyrelser, der
står bag oprettelsen af fællesskabet.
Aftaler om etablering af et sådant kommunalt
fællesskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, det vil
sige de for hvert amt nedsatte tilsynsråd, idet aftaler, hvori
Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune deltager, alene skal
godkendes af indenrigsministeren. Efter forslaget skal Told- og
Skattestyrelsen blot orienteres om etableringen af det kommunale
fællesskab i rimelig tid, inden etableringen iværksættes.
Formålet med at skabe kommunale fællesskaber
om skatteforvaltning er at give kommunalbestyrelserne et stærkt
organisatorisk redskab til at danne store og effektive
administrationsfællesskaber på skatteområdet.
Fællesskaberne skal således ledes af en bestyrelse, der
sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de
kommuner, der står bag etableringen af det kommunale fællesskab.
Denne bestyrelse overtager den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for, at der
udarbejdes en ligningsplan, og at planen følges, samt for at udpege en
embedsmand til at have ansvaret for ligningen. Bestyrelsen får
endvidere bl.a. ansvaret for fællesskabets regnskaber og budgetter,
ansættelsen af ledende medarbejdere i fællesskabet og
organiseringen af fællesskabets arbejde.
Med denne ledelsesform får kommunale
fællesskaber om skatteforvaltning en mere administrativt orienteret
ledelse end de kommunalbestyrelsesledede forvaltninger og dermed mulighed for
en mere effektiv ledelse af en stor organisation, hvori mange kommuner
deltager.
3.
I dag skal hver enkelt kommune årligt
udarbejde en plan for ligningen af kommunens borgere. Planen skal
følge den overordnede plan, Ligningsrådet har godkendt for hele
landet for det pågældende år.
Det foreslås, at kommuner, der samarbejder om
skatteforvaltningen, skal kunne vælge at udarbejde fælles planer
for den ligning, der udføres i samarbejdet.
Det foreslås endvidere, at Ligningsrådet skal
kunne udarbejde flerårige landsplaner for ligningen. Ligesom de
årlige ligningsplaner, Ligningsrådet udarbejder i dag, vil en
sådan flerårig ligningsplan være bindende for
kommunerne.
4.
Klager over den kommunale ligning sker til det
kommunale skatteankenævn. Også på dette område
bevirker det store antal kommuner, at mange skatteankenævn kun har
få sager og dermed ikke kan opbygge den fornødne erfaring i
behandling af klager. Derfor kan kommuner i dag med skatteministerens
godkendelse gå sammen om at etablere fælles
skatteankenævn.
Det foreslås nu, at kommuner uden
skatteministerens godkendelse skal kunne etablere fælles
skatteankenævn, ikke kun for den ordinære fireårige
funktionsperiode, men også i den ordinære funktionsperiode. Det
sidstnævnte vil indebære, at skatteankenævn nedlægges
i funktionsperioden. Baggrunden for forslaget er et ønske om, at
fælles skatteankenævn skal kunne dannes samtidig med samarbejder
om fælles skatteforvaltning i øvrigt.
5.
Skatteankenævn kan opdeles i besluttende
led. Men formanden skal deltage i alle afgørelser. Hvis formanden har
forfald, skal næstformanden deltage.
Kravet om formandens deltagelse i alle afgørelser
kan være belastende i nævn med mange sager.
Derfor foreslås, at formanden og næstformanden
sidestilles i disse situationer, således at et skatteankenævn kan
vælge, om formanden skal deltage i alle afgørelser, eller om
næstformanden kan tage nogle af sagerne.
6.
Sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn
ydes efter skattestyrelsesloven af den kommunale skattemyndighed, medmindre
der foreligger inhabilitet, i hvilke tilfælde ekstern
sekretariatsbistand kan anvendes.
Der har over de senere år været tvivl om
kommunernes adgang til at anvende ekstern sekretariatsbistand.
Det foreslås derfor og i lyset af kommunernes
muligheder for i øvrigt at samarbejde om skatteforvaltningen
præciseret, at kommuner skal kunne henlægge sekretariatsbistanden
til en anden kommune, herunder til et kommunalt fællesskab, men ikke
til andre eksterne.
7.
De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i
skatteankenævn er for lange. Det skyldes mange forhold, herunder en
klagers brug af en sagkyndig bistand med en »fuld kalender«.
Som bidrag til at nedbringe disse sagsbehandlingstider
foreslås, at skatteankenævn over for klagere, der har anmodet om
at fremsætte en særlig udtalelse over for skatteankenævnet,
skal kunne fastsætte en frist herfor i tilfælde, hvor det
trækker ud med afgivelse af denne udtalelse.
8.
Det foreslås at tydeliggøre
grundlaget for skatteministerens ret til løbende at tilpasse
organisationen af den statslige told- og skatteforvaltning inden for rammerne
af finansloven.
Herved skabes et solidt grundlag for bl.a. en
løbende tilpasning af den statslige skatteadministration til kommunale
ønsker om samarbejder på tværs af landets inddeling i
told- og skatteregioner.
9. Sekretariatsbetjening af vurderingsråd ydes efter
vurderingsloven af kommunerne. Kommuner kan med skatteministerens godkendelse
samarbejde om sekretariatsbetjeningen af et vurderingsråd, hvis
vurderingsrådet accepterer samarbejdet.
Det foreslås at afskaffe denne godkendelsesordning,
således at kommuner fremover kan vælge at samarbejde om
sekretariatsbetjeningen af et vurderingsråd, blot vurderingsrådet
er indforstået hermed.
Provenumæssige konsekvenser
I det omfang adgangen til etablering af kommunale
ligningscentre udnyttes, vil det kunne medføre en mere effektiv og
ensartet ligning, hvilket vil indebære øgede skattemæssige
ændringer, såvel forhøjelser som nedsættelser.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at indebære en
engangsudgift for Told Skat på 1,9 mill. kr.
I takt med at kommunerne gør brug af de muligheder,
som ligger i lovforslaget, vil der opstå effektiviseringsfordele i
kommunerne og i Told Skat (bl.a. til tilsyn).
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget muliggør en mere effektiv ligning,
hvilket kan indebære, at flere borgere kommer til at betale netop den
skat, de skal, og hverken mere eller mindre.
Forhold til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring i Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg
kommuner, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Den Danske Skatteborgerforening, Advokatrådet,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer samt relevante ministerier.
Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer
hertil er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
I det omfang adgangen til etablering af kommunale
ligningscentre udnyttes, vil det kunne medføre en mere effektiv og
ensartet ligning, hvilket vil indebære øgede skattemæssige
ændringer, såvel forhøjelser som
nedsættelser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
I takt med at kommunerne gør brug af de muligheder,
som ligger i lovforslaget, vil der opstå effektiviseringsfordele i
kommunerne og i Told Skat (bl.a. til tilsyn).
Lovforslaget skønnes at indebære en
engangsudgift for Told Skat på 1,9 mill. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget muliggør en mere effektiv ligning,
hvilket kan indebære, at flere borgere kommer til at betale netop den
skat, de skal, og hverken mere eller mindre.
Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 1 og § 1 A
: Den gældende
§ 1 i skattestyrelsesloven indeholder bestemmelser om
kommunalbestyrelsens ansvar for ligningsplanen og for udpegningen af en
ligningsansvarlig embedsmand. Derudover indeholder bestemmelsen regler om
etablering af fælles skatteforvaltning mellem kommuner med
skatteministerens godkendelse.
Det foreslås, at bestemmelsen redaktionelt opdeles i
to paragraffer, § 1 og § 1 A.
Det foreslås i den forbindelse præciseret, at
det sagsområde, som den ligningsansvarlige embedsmand har ansvaret for,
ikke kun er de sagsområder, der er opregnet i § 2, men alle de
sagsområder, der ved lov eller skatteministerens bestemmelse (det vil
normalt sige i sagsudlægningsbekendtgørelsen) er henlagt til den
kommunale skattemyndighed. Herved inddrages forskudsregistrering og en
række dispensationskompetencer under denne persons
ansvarsområde.
Efter den gældende § 1, stk. 3, kan
udpegning af en fælles ligningsansvarlig for flere kommuner kun ske med
skatteministerens godkendelse. Det foreslås, at dette godkendelseskrav
erstattes af en pligt til skriftligt at orientere Told- og Skattestyrelsen om
aftalen om en fælles ligningsansvarlig. Underretningen skal gives
senest en måned før, aftalen sættes i værk.
Baggrunden for forslaget er, at det overordnede ansvar for
organiseringen af ligningen af personer og dødsboer i den enkelte
kommune ligger hos kommunalbestyrelsen. Dette gælder også i
samarbejdssituationer. Denne placering af ansvaret ønskes der ikke
ændret på.
De statslige tilsynsmyndigheder bør kun gribe ind i
en kommunes organisering af ligningen, hvis kommunen ikke lever op til de
forventede resultater af ligningsarbejdet, jf. § 18, stk. 3.
Tilsynsmyndigheden har derfor kun brug for at vide, hvordan ligningsarbejdet
i kommunen er organiseret.
I forslaget om underretning ligger tillige, at Told- og
Skattestyrelsen skriftligt skal orienteres senest en måned før
en kommune enten udtræder af eller indtræder i et eksisterende
samarbejde, eller kredsen af skattepligtige, der er henført under
samarbejdet, ændres.
Manglende overholdelse af denne underretningspligt
indebærer, at der ikke kan åbnes for - eller at adgang må
nægtes til - at samarbejdet elektronisk trækker på
oplysninger i de registre, som Told Skat administrerer.
Det foreslås, under hensyntagen til
ligningsplanlægningen, at et sådant samarbejde om en fælles
ligningsansvarlig kun kan etableres, ophæves eller ændres ved
ind- eller udtræden af kommuner eller ved ændring af kredsen af
skattepligtige, der er henført under samarbejdet fra en
ligningsplansperiodes begyndelse, det vil sige fra en 1. juli.
I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig
ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den
fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale
skattemyndigheds beføjelser over for de borgere, der er henført
under samarbejdet. Men en kommune kan vælge kun at overføre en
gruppe af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun de
erhvervsdrivende.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser, der har
etableret fælles skatteforvaltning, får ret til at lave
fælles ligningsplaner for samarbejdet, jf. forslaget til § 1 A,
stk. 3. Af systemmæssige årsager, og fordi muligheden for at
udtræde af et samarbejde må bevares, vil bl.a.
udsøgningskriterier dog fortsat skulle indberettes på hver
enkelt af de samarbejdende kommuner.
Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte
kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1, stk. 1, for, at der
udarbejdes en plan for kommunens ligningsarbejde. Og kommunalbestyrelsen skal
påse, at planen følges. Den enkelte kommunalbestyrelse skal
således godkende den fælles ligningsplan i det omfang, planen
vedrører ligningen af kommunens borgere. Men en fælles
ligningsplan åbner for, at det ligningsarbejde, der udføres af
den fælles skatteforvaltning, kan tilrettelægges mere effektivt,
herunder at man i visse år kan vælge at koncentrere
ligningsindsatsen på skatteydere i nogle af de samarbejdende kommuner
med den virkning, at skatteydere i andre af disse kommuner ikke kontrolleres
lige så grundigt i denne periode.
Ad § 1 B
: Det foreslås, at der
åbnes for, at kommuner, der ønsker at samarbejde om
skatteforvaltning, kan danne et kommunalt fællesskab efter § 60 i
lov om kommunernes styrelse til løsning af denne opgave.
Det indebærer, at der dannes en ny
forvaltningsmyndighed, der overtager alle kommunalbestyrelsens opgaver som
kommunal skattemyndighed. Der kan således ikke som ved samarbejder
efter § 1 A foretages en delvis overførsel af skattepligtige
under fællesskabet. Og muligheden for samarbejde efter § 1 B kan
ikke bruges, hvis ikke hele skattemyndigheden overføres fra hver af de
deltagende kommunalbestyrelser. Eneste undtagelse er sekretariatsbetjeningen
af skatteankenævnet, jf. forslaget under § 1, nr. 5.
Baggrunden for forslaget er, at det samarbejde, som
kommuner kan etablere efter § 1 A, hvorved der ikke flyttes kompetence
fra den enkelte kommunalbestyrelse, skønnes ikke at skabe mulighed for
dannelse af en organisation, der er tilstrækkelig stærk til
effektivt at styre samarbejder mellem et større antal kommuner.
Efter § 60 i lov om kommunernes styrelse kræver
»aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre
indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers
beføjelser efter denne lov, . . . tilsynsmyndighedens godkendelse,
medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.«
Det følger af bestemmelsen, at aftaler om
etablering af kommunale fællesskaber skal godkendes af de for hvert amt
nedsatte tilsynsråd, jf. den kommunale styrelseslovs § 48,
stk. 1, idet aftaler, hvori Københavns Kommune eller
Frederiksberg Kommune deltager, alene skal godkendes af indenrigsministeren,
jf. den kommunale styrelseslovs § 60, stk. 1, 2. pkt.
Ved den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse sikres det
bl.a., at samarbejdet er lovligt, og at samarbejdsaftalen i fornødent
omfang indeholder bestemmelser om den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse
af visse dispositioner, særligt beslutninger vedrørende
ændringer eller ophævelse af aftalen og om ind- eller
udtræden af fællesskabet.
Bestyrelsen for det kommunale fællesskab, der dannes
efter den kommunale styrelseslovs § 60, får bevillingsmyndigheden
på det forvaltningsområde, der overføres til
fællesskabet, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2,
1. pkt., i stedet for de deltagende kommunalbestyrelser.
Efter forslaget kan etablering af et sådant
kommunalt fællesskab, eller en kommunes indtræden i eller
udtræden af et sådant kommunalt fællesskab, kun ske med
virkning fra ligningsplanperiodens begyndelse, det vil sige en 1. juli.
Det foreslås, på linie med forslaget til
§ 1 A om udpegning af en fælles ligningsansvarlig, at de
kommunalbestyrelser, der opretter et kommunalt fællesskab, blot
skriftligt skal orientere Told- og Skattestyrelsen om etableringen senest en
måned før, aftalen sættes i værk.
I underretningsordningen ligger tillige, at Told- og
Skattestyrelsen skriftligt skal orienteres senest en måned før
eventuelle ændringer i samarbejdsaftalen sættes i værk,
eller samarbejdsaftalen bringes til ophør.
Manglende overholdelse af underretningspligten
indebærer, at der ikke kan åbnes for - eller at adgang må
nægtes til - at det kommunale fællesskab elektronisk
trækker på oplysninger i de registre, som Told & Skat
administrerer.
Efter forslaget skal alle kommuner, der henlægger
den kommunale skattemyndighed til fællesskabet, være medlemmer af
fællesskabet.
Efter forslaget skal det kommunale fællesskab ledes
af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én
repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Antallet af medlemmer,
herunder sammensætningen af bestyrelsen fastsættes i
samarbejdsaftalen.
De deltagende kommunalbestyrelser bestemmer selv, om der
er kommuner, der skal repræsenteres med mere end én
repræsentant.
Den enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den
person, der repræsenterer kommunen i bestyrelsen, tillige skal
være medlem af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bestemmer
også selv, i hvilket omfang repræsentanten i sit
bestyrelsesarbejde skal bindes af direktiver fra kommunalbestyrelsen, og i
hvilket omfang repræsentanten skal orientere kommunalbestyrelsen om
arbejdet i det kommunale fællesskab.
Bestyrelsen overtager de enkelte kommunalbestyrelsers
ansvar efter § 1 for ligningsplanen og for udpegningen af en
ligningsansvarlig embedsmand. Bestyrelsen overtager også
kommunalbestyrelsernes ansvar for den kommunale skatteforvaltning i
øvrigt, men naturligvis ikke kompetencen til at udskrive skatter.
Bestyrelsens opgaver bliver bl.a. at godkende det kommunale fællesskabs
regnskaber og budgetter, ansætte ledende medarbejdere og godkende
organisationen af fællesskabet. Bestyrelsen kan ikke behandle
afgørelser, der er truffet under den ligningsansvarlige embedsmands
ansvarsområde.
Mellemregninger mellem Told- og Skattestyrelsen og de
kommuner, der deltager i det kommunale fællesskab, foretages med den
pågældende kommune, og ikke med fællesskabet. Aftaler om et
kommunalt fællesskab, herunder om fælles ligningsplaner
ændrer således ikke ved reglerne for statens afregning til de
enkelte kommuner. Vederlag for selskabsligning, der foretages af et kommunalt
fællesskab, afregnes dog over for det kommunale fællesskab, jf.
forslaget under § 1, nr. 6.
De medarbejdere, som det kommunale fællesskab
beskæftiger, skal ansættes af fællesskabet, og ikke af de
samarbejdende kommuner.
Henlæggelse af en kommunes skatteforvaltning til et
sådant kommunalt fællesskab indebærer, at kommunens
skatteforvaltning udskilles fra kommunens øvrige forvaltning, hvilket
bl.a. kan have betydning for adgangen til at udveksle oplysninger mellem de
enkelte dele af forvaltningen og for borgernes adgang til aktindsigt i
udvekslede oplysninger.
I relation til Told- og Skattestyrelsens edb-systemer
oprettes fællesskabet ikke som en ny myndighed, men etableres med et
teknisk »myndighedsnummer«. Oplysninger om borgere mv. registreres som hidtil
under den enkelte kommunes nummer. Begrundelsen herfor er, at den enkelte
kommune skal kunne vælge at udtræde af fællesskabet.
Det er tanken, at der i samarbejde mellem
Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og kommunerne vil blive udarbejdet en
vejledende standardvedtægt for etablering af kommunale
fællesskaber som nævnt i § 1 B.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås at lempe de gældende
betingelserne for etablering af fælles skatteankenævn mellem
kommuner.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser får en
umiddelbar ret til - under Tilsynsrådets opsyn - at etablere
fælles skatteankenævn, når visse i loven nærmere
angivne betingelser er opfyldt. Kommunalbestyrelserne skal således ikke
som i dag søge om skatteministerens godkendelse hertil.
Det foreslås, at der åbnes for, at
fælles skatteankenævn skal kunne etableres inde i den
ordinære fireårige funktionsperiode for resten af denne periode,
men kun når etableringen er begrundet i et ønske om samtidig at
etablere et samarbejde efter § 1 A eller § 1 B om
skatteforvaltningen i øvrigt. En sådan ændring i
funktionsperioden indebærer, at funktionsperioden for medlemmerne af de
skatteankenævn, der nedlægges, afkortes tilsvarende. Men der vil
kunne foretages genvalg som medlem af det nye skatteankenævn.
Forslaget indebærer imidlertid ikke en adgang til at
afkorte funktionsperioden for medlemmerne af et skatteankenævn af andre
grunde end ønsket om at etablere et fælles
skatteankenævn.
Det foreslås, at kommuner skal kunne gå sammen
om etablering af et fælles skatteankenævn på tværs af
grænserne for landets inddeling i told- og skatteregioner.
Det foreslås, at kommuner, der ønsker at
etablere et fælles skatteankenævn, stilles frit med hensyn til
fordelingen af pladserne i nævnet. Kommunerne vil således f.eks.
kunne vælge mellem at fordele pladserne efter »hoveder eller
høveder«, eller en kombination heraf. Denne del af forslaget skal ses
i sammenhæng med forslaget under § 1, nr. 15, hvorefter enkelte told-
og skatteregioner kan bemyndiges til at udøve tilsyn med den kommunale
ligning på tværs af landets opdeling i told- og skatteregioner i
øvrigt.
Kommunerne bestemmer som hidtil selv, inden for rammerne
af § 11, hvem der skal sekretariatsbetjene det fælles
nævn.
Af hensyn til den tilsynsopgave med skatteankenævns
arbejde, der påhviler de statslige told- og skattemyndigheder, skal
kommuner, der etablerer et fælles skatteankenævn, underrette
Told- og Skattestyrelsen skriftligt om samarbejdsaftalen senest en
måned før funktionsperiodens begyndelse, således at Told-
og Skattestyrelsen får tid til at tilrettelægge tilsynet med det
nye skatteankenævn.
Til nr. 4
Skatteankenævn kan vælge at
tilrettelægge administrationen således, at nævnet opdeles i
besluttende led. Men formanden skal deltage i alle afgørelser. Hvis
formanden har forfald, skal næstformanden deltage.
Kravet om formandens deltagelse i alle afgørelser
kan være belastende i nævn med mange sager.
Derfor foreslås, at formanden og næstformanden
sidestilles i disse situationer, således at et skatteankenævn kan
vælge, om formanden kun skal deltage i enkelte af de besluttende led,
mens næstformanden deltager i de øvrige besluttende led.
I tilfælde, hvor næstformanden får
forfald, må formanden varetage næstformandens
»formandsopgaver«.
Til nr. 5
Den gældende § 11 indeholder bestemmelser om
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn, herunder om at
sekretariatsbetjeningen ydes af den kommunale skattemyndighed, og at der kan
anvendes ekstern bistand i tilfælde af inhabilitet.
Det foreslås nu at tydeliggøre
kommunalbestyrelsens ansvar for, at kommunens skatteankenævn får
den fornødne sekretariatsbistand. Men ligesom kommunalbestyrelsen ikke
kan behandle skatteankenævnets afgørelser, kan
kommunalbestyrelsen heller ikke behandle sekretariatets arbejde for
skatteankenævnet i konkrete sager.
Det foreslås i den forbindelse præciseret, at
sekretariatet skal have en leder, således at det enkelte
nævnsmedlem ikke behøver at være i tvivl om, hvem i
forvaltningen, der tegner sekretariatet.
Det foreslås præciseret, at
sekretariatsbistanden som udgangspunkt kan ydes af alle ansatte i kommunen og
ikke kun af den kommunale skatteforvaltning. Dette udgangspunkt gælder
uanset hvilke opgaver, den pågældende i øvrigt arbejder
med i kommunen, men den pågældende må naturligvis ikke
være inhabil som nævnt i forvaltningslovens kapitel 2 i den
konkrete klagesag.
Det foreslås præciseret, at
kommunalbestyrelser frit kan henlægge sekretariatsbetjeningen helt
eller delvis til en anden kommune, herunder til et kommunalt fællesskab
men ikke til andre eksterne. Baggrunden for fortsat at udelukke
sekretariatsbistand fra private er, at sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævn er så nært knyttet til udøvelse af
forvaltningsmyndighed, at den ikke i almindelighed bør udøves
af private.
Med forslaget tilstræbes at forbedre
kommunalbestyrelsens mulighed for på en enkel måde at sikre en
effektiv og retssikkerhedsmæssig forsvarlig sekretariatsbistand til
skatteankenævnet. Sekretariatsbistanden kan således indpasses i
et kommunalt samarbejde om skatteforvaltning.
Henlægges sekretariatsbistanden til en anden kommune
eller et kommunalt fællesskab, vil denne ikke derved få
terminaladgang til de oplysninger, der er registreret i Told- og
Skattestyrelsen om borgerne i den kommune, som skatteankenævnet
dækker.
Kommuner, der deltager i et kommunalt fællesskab,
kan efter forslaget vælge mere almindeligt at lade kommunens
skatteankenævn sekretariatsbetjene af andre end ansatte i
fællesskabet. Herved sikres mod inhabilitet i
sekretariatsbetjeningen.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel samling af bestemmelser om
selskabsligning i § 12 A. Den foreslåede bestemmelse står i
dag i § 38, stk. 3.
En aftale om selskabsligning kan indeholde vilkår
om, at ligningsarbejdet skal udføres under den ligningsansvarlige
embedsmands ansvarsområde, jf. § 1, stk. 2.
Det foreslås præciseret, at aftale om kommunal
ligning af selskaber kan indgås med et ligningscenter som nævnt i
§ 1 B.
Forslaget berører ikke de eksisterende aftaler
mellem Told- og Skattestyrelsen og kommuner om selskabsligning.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at en aftale om
selskabsligning kan bringes til ophør i aftaleperioden, selv om
aftalen ikke er misligeholdt, hvis alle aftaleparterne er enige derom, f.eks.
hvis de kommunale aftaleparter i aftaleperioden ønsker at
overføre aftalen om selskabsligning til et ligningscenter.
Til nr. 7
Det foreslås, at der åbnes for, at
Ligningsrådet kan vælge at fastsætte flerårige planer
for ligningen, eventuelt i form af en rullende planlægning.
De kommunale ligningsplaner vil i givet fald skulle
indrettes derefter.
Til nr. 8
Bestemmelsen i § 15 er en bemyndigelse af
skatteministeren til at bestemme landets inddeling i told- og skatteregioner
mv.
Bestemmelsen står i et afsnit af loven, der har
overskriften »De statslige skattemyndigheder«. Told- og skatteregionerne
varetager imidlertid mange andre opgaver end skatteopgaver.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen redaktionelt
flyttes til et andet afsnit af loven for dermed at tydeliggøre, at
denne kompetence ikke kun vedrører skatteområdet, men også
told- og afgiftsområdet mv., jf. forslaget nedenfor under § 1, nr.
15.
Til nr. 9
Efter § 16 bestemmer Told- og Skattestyrelsen
tilsynsopgavernes fordeling på lignings- og
ejendomsvurderingsområdet mellem Told- og Skattestyrelsen og de
statslige told- og skatteregioner. Endvidere er skatteministeren bemyndiget
til at henlægge »regionsopgaver« til Københavns og Frederiksberg
kommuner.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres
således, at det klart fremgår, at den alene vedrører
tilsynsopgaver som nævnt i § 12, § 13 og § 14, samt
selskabsligningsopgaver efter § 12 A, stk. 1.
Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen ikke kun
skal kunne bestemme disse opgavers fordeling mellem Told- og Skattestyrelsen
og told- og skatteregionerne, men også disse opgavers fordeling
på særlige forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38
A, stk. 1, 2. pkt., jf. forslaget under § 1, nr. 15.
Endvidere foreslås skatteministerens bemyndigelse
til at henlægge opgaver til Københavns og Frederiksberg kommuner
ophævet som unødvendig. De opgaver, disse kommuner i dag
varetager for Told- og Skattestyrelsen, varetages med anden lovhjemmel.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget under § 1, nr. 1, om adgang til at etablere kommunale
fællesskaber om skatteforvaltning.
Til nr. 11 og 13
Der er i dag modstrid mellem § 20 C, stk. 1, og
§ 23, stk. 1, nr. 6.
Efter § 20 C, stk. 1, kan afslag på
anmodning om bindende forhåndsbesked og myndighedernes opgørelse
af tidsforbruget ved besvarelsen af en bindende forhåndsbesked ikke
påklages til anden administrativ myndighed. Efter § 23,
stk. 1, nr. 6, kan der klages til Landsskatteretten over sådanne
afgørelser.
Det foreslås at afskære muligheden for at
klage administrativt over myndighedernes opgørelse af tidsforbruget
ved besvarelse af en bindende forhåndsbesked. Det svarer til
retstilstanden før ændringen af § 23 ved lov nr. 1098 af
29. december 1997.
Derimod vil Ligningsrådets afvisning af at give en
bindende forhåndsbesked kunne påklages til Landsskatteretten.
Til nr. 12
I § 21, stk. 3, sidste pkt., er det forudsat, at
den, der har klaget til skatteankenævnet, har ret til udover den
begrundelse, der er givet ved klagens indgivelse, og udover de
bemærkninger, der gives til den sagsfremstilling, nævnet lader
udarbejde at fremføre sine synspunkter vedrørende klagen
overfor skatteankenævnet, enten skriftligt eller mundtligt, inden
nævnet afgør klagen.
I praksis har det vist sig, at det kan være
forbundet med vanskeligheder at få en udtalelse indenfor rimelig tid,
specielt når det drejer sig om et møde med
skatteankenævnet, fordi klageren eller dennes sagkyndige bistand ofte
har en fyldt kalender. Foretræde for skatteankenævnet må jo
normalt ske på et af skatteankenævnets ordinære
møder, bl.a. fordi skatteankenævnet er et kollegialt organ.
Som bidrag til at muliggøre en hurtigere
sagsbehandling i skatteankenævnene foreslås det derfor, at
skatteankenævnet bemyndiges til i den enkelte sag at fastsætte en
frist for afgivelse af en skriftlig eller mundtlig udtalelse overfor
nævnet. Fristen kan efter forslaget ikke fastsættes til under 14
dage, og fristen kan kun fastsættes på grundlag af en konkret
bedømmelse af behovet i den enkelte sag for at fastsætte en
sådan frist.
Det er tanken i forretningsordenen for
skatteankenævn at bemyndige det enkelte skatteankenævn til at
henlægge denne beføjelse til formanden for nævnet.
Til nr. 14
Den gældende § 36, stk. 1, regulerer den
indbyrdes kompetence mellem på den ene side de lokale skattemyndigheder
og på den anden side Ligningsrådet og Landsskatteretten.
Det foreslås præciseret, at denne
kompetencefordeling ikke kun skal gælde de lokale skattemyndigheder,
men alle øvrige skattemyndigheder, og at denne kompetencefordeling
ikke kun skal gælde sager som nævnt i skattestyrelseslovens
§ 2, men alle sager indenfor henholdsvis Ligningsrådets og
Landsskatterettens kompetenceområder.
Det forslås endvidere tydeliggjort, at denne
kompetencefordeling ikke gælder i tilfælde som nævnt i
§ 35, stk. 4, hvor der er grundlag for ekstraordinær
genoptagelse.
Til nr. 15
Efter den gældende § 38 bestemmer
skatteministeren i vidt omfang sagsfordeling og klageveje på
skatteministerens forretningsområde. Efter bestemmelsen kan
skatteministeren endvidere fastsætte regler for henstand med betaling
af restskat mv. i forbindelse med en klage. Og bestemmelsen bemyndiger
skatteministeren til at indgå aftaler med kommuner om
selskabsligning.
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr.
6, foreslås bemyndigelsen vedrørende selskabsligning
redaktionelt overflyttet til § 12 A, for derved at samle reglerne om
selskabsligning.
De resterende bemyndigelser i den gældende § 38
foreslås opdelt i to paragraffer, § 38 og § 38 A.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse af
skatteministeren i § 15 i skattestyrelsesloven til at bestemme landets
inddeling i told- og skatteregioner mv. redaktionelt indarbejdes i § 38
A som stk. 1, jf. forslaget under § 1, nr. 8.
Det foreslås, at skatteministeren udtrykkelig
bemyndiges til, udover inddeling af landet i told- og skatteregioner, at
oprette særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer eller
mellemformer herimellem under Told- og Skattestyrelsen. Ud fra
sædvanlig forvaltningsretlig teori antages skatteministeren allerede i
dag at kunne oprette sådanne forvaltningsorganer indenfor finanslovens
rammer, men det er fundet hensigtsmæssigt ved den foreslåede
lovændring at fjerne enhver tvivl om denne mulighed.
Efter forslaget omfatter denne bemyndigelse til at oprette
særlige forvaltningsorganer kun forvaltningsorganer, der oprettes under
Told- og Skattestyrelsen. Herved fastholdes Told- og Skattestyrelsens
overordnede ansvar for skatte- told- og afgiftsadministrationen.
Den foreslåede bemyndigelse vil danne et solidt
retligt grundlag for de allerede i dag etablerede toldcentre og
tilsynsregioner med ejendomsvurderinger. Bemyndigelsen er tænkt anvendt
som grundlag for etablering af en central enhed for ligning af de store
selskaber mv., der i dag lignes af Told- og Skattestyrelsen og for etablering
af ekspertregioner i øvrigt og for etablering af særlige
tilsynsregioner på ligningsområdet, således at kommuner kan
samarbejde hen over landets inddeling i told- og skatteregioner i
øvrigt.
Den stadig stigende kompleksitet i samfundet
nødvendiggør, at der skabes mulighed for løbende at
indrette organiseringen af den statslige told- og skatteforvaltning specifikt
efter de opgaver, forvaltningen stilles over for, således at f.eks. den
regionale kompetence ikke bliver en hindring for tværregionale
samarbejder om opgaveløsningen.
Til § 2
Sekretariatsbetjening af vurderingsråd ydes efter
vurderingsloven af kommunerne. Kommuner kan med skatteministerens godkendelse
samarbejde om sekretariatsbetjeningen af et vurderingsråd, hvis
vurderingsrådet accepterer samarbejdet.
På linie med forslagene ovenfor under § 1, nr.
1 og 2, foreslås, at denne godkendelsesordning afskaffes, således
at kommuner fremover kan vælge at samarbejde om sekretariatsbetjeningen
af et vurderingsråd, blot vurderingsrådet er indforstået
hermed.
Til § 3
Det foreslås, at loven tillægges virkning fra
den 1. januar 2002.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Kommunernes Landsforening
- Foreningen finder det positivt, at regeringen med forslaget øger
kommunernes muligheder for at organisere skatteopgaven i overensstemmelse med
lokale behov.
- Foreningen tager afstand fra den generalisering, at organisering af
kommunalt samarbejde i ligningscentre vil medføre en mere
administrativt orienteret og effektiv ledelse.
- Foreningen ønsker en præcisering af, at selv om samarbejde
om skatteforvaltning (§ 1 A) og samarbejde i ligningscentre (§ 1 B) er to
artsforskellige samarbejdsformer, bør de have samme mulighed for at
overtage statslige opgaver som f.eks. selskabsligning.
- Foreningen finder, at den samarbejdsform, som ligningscentre
repræsenterer, er usmidig, men kan være god til at løse
specialisttunge opgaver som f.eks. selskabs- og erhvervsligning, men
næppe god til at løse opgaver rettet mod den almindelige borger,
der kræver nærhed og service. Specielt den helhedsorienterede
sagsbehandling mellem bl.a. skat, social og inkasso vil ikke kunne
udføres, hvis skatteopgaven udskilles i et ligningscenter.
- Baggrunden for forslaget om ligningscentre er, at de hidtil kendte
samarbejdsformer skønnes ikke at være tilstrækkeligt
stærke til effektivt at håndtere et samarbejde mellem et stort
antal kommuner.
- Det må bero på en konkret bedømmelse af det enkelte
samarbejde, i hvilket omfang det kan overtage opgaver fra staten. De opgaver,
der kan overtages fra staten, som f.eks. selskabsligning, er typisk
specialisttunge opgaver, der må forudsætte en vis
forvaltningsmæssig styrke.
- De muligheder, der ligger i en digital forvaltning, mindsker behovet for
at skatteforvaltningen ligger tæt på den almindelige borger.
- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at
begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.
udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
Københavns
Kommune
- Kommunen efterlyser mulighed for at overføre andre opgaver end
skatteopgaven til ligningscentre, f.eks. opkrævning og inddrivelse,
sekretariatsbistand til skatteankenævn, påligning og
opkrævning af ejendomsskatter, administration af lov om betaling af
ejendomsskat, sekretariatsbistand til vurderingsråd og
folkeregisteropgaven.
- Kommunen efterlyser en bestemmelse, hvorefter oplysninger kan udveksles
mellem en kommune og et ligningscenter, hvori kommunen deltager, i samme
omfang som hvis skatteforvaltningen var forblevet en integreret del af
kommunens øvrige forvaltning. Der henvises i den forbindelse til en
sådan bestemmelse (§ 6) i lov nr. 52 af 31. januar 2001 om kommunalt
samarbejde om opkrævning og inddrivelse.
- Kommunen forudsætter, at lovforslaget ikke vil påvirke den
gældende ordning, hvor Københavns Kommune varetager
særlige skatteopgaver for staten.
- Organiseringen af opkrævning og inddrivelse, administration af
ejendomsskatter mv., og folkeregistrering henhører under
Indenrigsministeriet, der på det foreliggende grundlag er
tilbageholdende med at åbne for, at yderligere opgaver overføres
til ligningscentre. Fsva. sekretariatsbetjening af skatteankenævn og
vurderingsråd er lovforslaget efterfølgende tilrettet,
således at det tydeligere fremgår, at ligningscentre kan varetage
disse sekretariatsopgaver.
- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at
begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.
udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
- Der er ingen intentioner i lovforslaget om at ændre på
opgavefordelingen mellem staten og Københavns Kommune.
Frederiksberg Kommune
Ingen
Ingen
Skattechef-
foreningen
- Foreningen finder det positivt, at kommunerne får ret til på
en enkel og ubureaukratisk måde at samarbejde om skatteforvaltningen.
- Foreningen forudsætter, at de to samarbejdsformer, der
nævnes i lovforslaget (§ 1 A og § 1 B), er ligeværdige og reelle
alternativer til løsningen af fremtidens ligningsopgaver.
- Foreningen efterlyser en bestemmelse, hvorefter oplysninger fortsat kan
overføres uhindret fra en skatteforvaltning, der er udskilt i et
ligningscenter, til kommunens øvrige forvaltninger.
- Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget ser regeringen
gerne, at ligningsopgaven løses i kommunalt regi. Men det må
bero på en konkret bedømmelse af det enkelte samarbejde, i
hvilket omfang det kan overtage opgaver fra staten.
- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at
begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.
udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
Skatterevisor-
foreningen
- Foreningen "finder grundlæggende ikke, at forslaget et
tilstrækkeligt til på en gang at løse kompetenceproblemer
og det faglige miljø i de mindste kommuner, som i givet fald på
frivillighedens alter ikke ønsker at indgå i et fællesskab
eller medvirke i et ligningscenter. Desuden kan de forskellige muligheder for
samarbejde næppe undgå at skabe usikkerhed hos borgere og
virksomheder i henseende til, hvor de skal have ordnet deres
mellemværende med skattemyndighederne." Foreningen foreslår
derfor lovforslaget udskudt, og i stedet igangsat et udvalgsarbejde, der skal
se på den fremtidige ligningsstruktur.
- Foreningen foreslår, at skæringsdagen for etablering af
samarbejder ændres fra den 1. juli til den 1. januar under hensyn til
det kommunale budget- og regnskabsår. Det samme gælder
ligningsplanperiodens begyndelse.
- En begrundelse for forslaget om ligningscenter er et ønske om at
skabe store stabile kommunale centre til løsning af skatteopgaverne. I
sådanne store centre vil alle skatteopgaverne kunne samles,
således at borgerne kun skal henvende sig et sted, for at få svar
på skattespørgsmål.
- De muligheder, der ligger i en digital forvaltning, indebærer, at
borgerne i højere grad end hidtil vil kunne ordne deres
mellemværender med skatteforvaltningen fra en terminal i hjemmet eller
på biblioteket. Behovet for en "nærbutik" kan derved
mindskes.
- Det kan diskuteres, om grundlaget for planperiodens begyndelse skal
være hensynet til rytmen i ligningsarbejdet eller hensynet til
kommunernes budget- og regnskabsår. Hidtil er, i forståelse med
kommunerne, udgangspunkt taget i hensynet til rytmen i ligningsarbejdet.
Foreningen af
Danske Skatteankenævn
- Foreningen udtrykker betænkelighed ved fokuseringen på store
skatteankenævn. Foreningen vil nødigt miste de gode elementer,
der er forbundet med lokale skatteankenævn. Foreningen efterlyser
derfor mulighed for, at en kommune kan bevare sit skatteankenævn, selv
om kommunen i øvrigt deltager i et ligningscenter.
- Foreningen er betænkelig ved forslaget om, at nævnsmedlemmer
skal kunne afsættes i funktionsperioden, hvis der dannes et
fælles skatteankenævn.
- Foreningen efterlyser en præcisering af at kommuner, der deltager
i et ligningscenter, ikke nødvendigvis behøver at lade
ligningscentret sekretariatsbetjene kommunens skatteankenævn.
- Foreningen foreslår, at adgangen til at behandle klager over
selskabsligning tilbageføres til skatteankenævnene i det omfang,
denne ligning er foretaget af en kommune.
- Lovforslaget ændrer ikke på, at den enkelte
kommunalbestyrelse kan afgøre, om den vil bevare et "eget"
skatteankenævn i kommunen eller gå sammen med nabokommuner om at
etablere fælles skatteankenævn. Kommunalbestyrelsen kan dermed
også frit foretage en afvejning af fordele og ulemper ved "stort
eller småt".
- Efter forslaget, som det nu ligger, kan nævnsmedlemmer kun
afsættes i funktionsperioden, hvis etableringen af et fælles
skatteankenævn har sammenhæng med etablering af et kommunalt
samarbejde om skatteforvaltning i øvrigt.
- Det er nu præciseret i forslaget, at deltagelse i et
ligningscenter ikke indebærer, at skatteankenævnet
nødvendigvis skal sekretariatsbetjenes af centret.
- Det anses fortsat for hensigtsmæssigt, at der kun kan klages
én gang administrativt over selskabsligning, og at denne klageinstans
er Landsskatteretten.
Den Danske Skatteborgerforening
Ingen
Ingen
Advokatrådet
- Rådet er betænkelig ved forslaget om at skatteankenævn
kan fastsætte en frist for afgivelse af en udtalelse overfor
nævnet.
- Rådet er uenig i, at der ikke skal kunne klages administrativt
over Told- og Skattestyrelsens opgørelser over myndighedernes
tidsforbrug ved afgivelse af en bindende forhåndsbesked.
- Det er nu præciseret i forslaget, at fristen skal fastsættes
efter en konkret vurdering af den enkelte sag, og at fristen ikke kan
være på under 14 dage.
- Reglerne for opgørelse af betaling for en bindende
forhåndsbesked er så lempelige, at der ikke er grundlag for at
etablere en klageordning.
Foreningen af Registrerede Revisorer
- Foreningen hilser forslaget om ligningscentre velkomment.
- Foreningen mener, at kommunerne skal have mulighed for at henlægge
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn til private.
- Foreningen mener, at muligheden for at udveksle oplysninger mellem et
ligningscenter og de øvrige dele af kommunens forvaltning bør
bevares.
- Foreningen er uenig i, at der ikke skal kunne klages administrativt over
opgørelser af myndighedernes tidsforbrug ved afgivelse af en bindende
forhåndsbesked.
- Foreningen efterlyser regler for, at skatteankenævn skal oplyse
klagerne om den forventede sagsbehandlingstid.
- Efter forslaget kan en kommune frit henlægge sekretariatsbetjening
af kommunens skatteankenævn til en anden kommune. Den enkelte kommune
får dermed god mulighed for at undgå inhabilitet i
sekretariatsbetjeningen.
- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at
begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.
udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
- Reglerne for opgørelse af betaling for en bindende
forhåndsbesked er så lempelige, at der ikke er grundlag for at
etablere en klageordning.
- Regler om oplysning om sagsbehandlingstider i skatteankenævn kan
fastsættes administrativt. Spørgsmålet vil blive taget med
i den revision af forretningsorden for skatteankenævn, der skal
foretages som opfølgning på, at dette lovforslag vedtages.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
- Forening hilser generelt forslaget om færre ligningsenheder
velkomment.
- Foreningen foreslår, at den frist, skatteankenævn efter
forslaget skal kunne fastsætte for afgivelse af en udtalelse overfor
nævnet, lovfæstes til ikke under én måned.
- Det er nu præciseret i forslaget, at fristen skal fastsættes
efter en konkret vurdering af den enkelte sag, og at fristen ikke kan
være på under 14 dage.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(Skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september
2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 1
1.
§ 1 med overskrift ophæves, og i stedet
indsættes:
Kommunalbestyrelsen
»Kommunalbestyrelsen
§ 1.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert
år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.
§ 1.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert
år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale
skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 3.
Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere
kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel
tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis
skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen
ikke opfyldes.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A.
To eller flere kommunalbestyrelser kan i
fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde
vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en
måned, før samarbejdet iværksættes. Det samme
gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af
skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller
hvis samarbejdet ophæves. Etablering, ophævelse eller
ændringer som nævnt af et samarbejde kan kun ske fra en 1. juli.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan
lade udarbejde en fælles ligningsplan. En fælles ligningsplan
fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1,
stk. 1.
Ligningscentre
§ 1 B.
To eller flere kommunalbestyrelser kan henlægge
de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til
bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, vedrørende alle skattepligtige i de
pågældende kommuner. Deltagere i fællesskabet må
alene være de kommuner, som henlægger skattemyndigheden til
fællesskabet, jf. § 11, stk. 2.
Stk. 2.
Etablering af et kommunalt fællesskab eller
ændring af et kommunalt fællesskab ved ind- eller udtræden
af kommuner skal ske med virkning fra en 1. juli. Det samme gælder,
hvis fællesskabet ophæves.
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en
måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.
Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder
opsigelse af aftalen.
Stk. 4.
Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse
varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en
repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.
Stk. 5.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en
plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en
fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.
Stk. 6.
Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det
kommunale fællesskab, til at have det øverste ansvar for den
kommunale skattemyndigheds arbejde, jf. § 1, stk. 2. Bestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.«.
§ 6.
- - -
2.
§ 6, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter anmodning godkende
etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en
funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,
for at en godkendelse kan gives:
»Stk. 2.
To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et
fælles skatteankenævn, hvis de er enige om:
1) Antallet af medlemmer af nævnet.
2) Fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte
kommuner.
3) Sekretariatsbetjeningen af nævnet.
Herudover er det en betingelse for nævnets
oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er
orienteret om samarbejdsaftalen senest en måned før
funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3.«.
1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive
omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om
etableringen.
2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker
kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.
3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det
fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne
mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i
kommunerne.
4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det
fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om
afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.
3.
I § 6, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.
Stk. 3.
Skatteankenævnets medlemmer og
stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til
kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende
møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 4-6.
- - -
»Uanset 1. og 2. pkt., kan et fælles
skatteankenævn etableres i den ordinære funktionsperiode for
resten af denne periode, hvis etableringen har sammenhæng med
etablering af et samarbejde som nævnt i § 1 A eller et
fællesskab som nævnt i § 1 B. Funktionsperioden for
medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles
skatteankenævn, afkortes dermed tilsvarende.«.
§ 10.
- - -
Stk. 2.
For at det samlede skatteankenævn kan afsige
kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led
kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere
deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en
næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af
stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme
afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det
samlede skatteankenævn.
4.
I § 10, stk. 2, 3. pkt., udgår: », hvor
denne er forhindret,«.
5.
§ 11 affattes således:
§ 11.
Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand
til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at
være repræsenteret ved nævnets møder.
Stk. 2.
Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse
om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af
en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til
skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet
over samme afgørelse.
Stk. 3.
En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2
foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern
sekretariatsbistand.
»§ 11.
Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet skal have en
leder.
Stk. 2.
Sekretariatsbistanden skal udføres af ansatte i
kommunen eller af ansatte i en anden kommune eller i et kommunalt
fællesskab som nævnt i § 1 B. En kommune, der deltager i et
kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B, kan vælge at
lade kommunens skatteankenævn sekretariatsbetjene af andre kommunalt
ansatte end ansatte i fællesskabet.
Stk. 3.
Skatteankenævnet kan lade sekretariatet
være repræsenteret ved nævnets møder.« .
6.
I § 12 A indsættes som
stk. 2:
§ 12 A.
Told- og skatteforvaltningen foretager
skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset fra
dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, § 21, stk. 3, 1.-4.
pkt., og § 38 finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1.
instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.
»Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale med en
kommunalbestyrelse eller med bestyrelsen for et kommunalt fællesskab
som nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske
personer med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan
indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen, henholdsvis det
kommunale fællesskab.«.
§ 13.
Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert
år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og
dødsboer samt ejendomsvurdering og planer for tilsynet med dette
arbejde.
7.
I § 13, stk. 1, indsættes efter »hvert
år«: »et- eller flerårige«.
Stk. 2 og 3. - - -
§ 15.
Skatteministeren fastsætter landets inddeling i
told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og
skatteforvaltninger.
8.
§ 15 ophæves.
9.
§ 16 affattes således:
§ 16.
De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i
det omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de
opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med, at
skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,
værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast
ejendom sker på en behørig og ensartet måde inden for
told- og skattekredsene.
»§ 16.
De forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38
A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told-
og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter § 12,
§ 13 og § 14, samt selskabsligning efter § 12 A,
stk. 1.«.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i
hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver
af den karakter, der påhviler de regionale told- og
skatteforvaltninger.
§ 18.
- - -
10.
I § 18, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan
Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,
herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde
skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.
»Det samme gælder kommunale fællesskaber som
nævnt i § 1 B.«.
Stk. 4. - - -
§ 20 C.
Afslag på en anmodning om bindende
forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,
stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
11.
I § 20 C, stk. 1, ændres »Afslag
på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelse«
til: »Opgørelse«.
§ 21.
- - -
12.
I § 21, stk. 3, indsættes som 6.
pkt.:
Stk. 3.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.
Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens
påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.
Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses
samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen
afgøres.
»Skatteankenævnet kan fastsætte en frist
på ikke under 14 dage for afgivelse af en sådan udtalelse overfor
skatteankenævnet.«.
Stk. 4 og 5. - - -
§ 23.
- - -
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter
§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,
stk. 1.
13.
I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: », og
§ 20 C, stk. 1«.
Stk. 2. - - -
14.
§ 36, stk. 1, affattes således:
§ 36.
De lokale og statslige skattemyndigheder kan ikke
træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det
omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til
sagen ved kendelse.
Stk. 2.
- - -
»§ 36.
De lokale skattemyndigheder og de statslige
skattemyndigheder kan ikke træffe afgørelse i sager, i det
omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til
sagen ved kendelse, bortset fra tilfælde som nævnt i § 35,
stk. 4.«.
15.
§ 38 ophæves og i stedet
indsættes:
§ 38.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller
kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne
lov. Det samme gælder afgørelser på ministerens
forretningsområde i øvrigt. Endvidere kan ministeren
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
»§ 38.
Skatteministeren kan på sit
forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med
klage.
Stk. 2.
Skatteministeren kan på sit
forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med
klage.
Stk. 3.
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, kan indgå aftaler med en kommualbestyrelse om udførelsen
af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil
hørende administrative opgaver. I aftalen, der kan være et-
eller flerårig, kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til
kommunen.
§ 38 A.
Skatteministeren fastsætter landets inddeling i
told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og
skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette
særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale
told- og skatteforvaltning.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og
skatteforvaltninger eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan
ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelser, herunder om at afgørelser ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.«
§ 2
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, foretages
følgende ændring:
§ 39 A.
- - - -
Stk. 2.
Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1
nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art
ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.
1.
§ 39 A, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Den sekretariatsbistand, der er nævnt i
stk. 1, kan med vurderingsrådets godkendelse ydes af to eller
flere kommuner i fællesskab.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- 1989 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER M.V. (SKATTESTYRELSESLOVEN) Retsinformation · 20. december 1989
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 15. maj 2002