Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og lov om vurdering af landets faste ejendomme

2001/1 LSF 58Lovforslag som fremsatSkatteministeriet24. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. oktober 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven

og

lov om vurdering af landets faste ejendomme

(Styrkelse af den kommunale ligning mv.)

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(Skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september

2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 1

1.

§ 1 med overskrift ophæves, og i stedet

indsættes:

»Kommunalbestyrelsen

§ 1.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert

år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale

skattemyndigheds afgørelser.

Samarbejde om skatteforvaltning

§ 1 A.

To eller flere kommunalbestyrelser kan i

Læs alt

fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde

vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en

måned, før samarbejdet iværksættes. Det samme

gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af

skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller

hvis samarbejdet ophæves. Etablering, ophævelse eller

ændringer som nævnt af et samarbejde kan kun ske fra en 1. juli.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan

lade udarbejde en fælles ligningsplan. En fælles ligningsplan

fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1,

stk. 1.

Ligningscentre

§ 1 B.

To eller flere kommunalbestyrelser kan henlægge

de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til

bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, vedrørende alle skattepligtige i de

pågældende kommuner. Deltagere i fællesskabet må

alene være de kommuner, som henlægger skattemyndigheden til

fællesskabet, jf. dog § 11, stk. 2.

Stk. 2.

Etablering af et kommunalt fællesskab eller

ændring af et kommunalt fællesskab ved ind- eller udtræden

af kommuner skal ske med virkning fra en 1. juli. Det samme gælder,

hvis fællesskabet ophæves.

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en

måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.

Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder

opsigelse af aftalen.

Stk. 4.

Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse

varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en

repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.

Stk. 5.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en

plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en

fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.

Stk. 6.

Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det

kommunale fællesskab, til at have det øverste ansvar for den

kommunale skattemyndigheds arbejde, jf. § 1, stk. 2. Bestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.«.

2.

§ 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et

fælles skatteankenævn, hvis de er enige om:

1) Antallet af medlemmer af nævnet.

2) Fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte

kommuner.

3) Sekretariatsbetjeningen af nævnet.

Herudover er det en betingelse for nævnets

oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er

orienteret om samarbejdsaftalen senest en måned før

funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3.«.

3.

I § 6, stk. 3, indsættes som 3.

pkt.:

»Uanset 1. og 2. pkt., kan et fælles

skatteankenævn etableres i den ordinære funktionsperiode for

resten af denne periode, hvis etableringen har sammenhæng med

etablering af et samarbejde som nævnt i § 1 A eller et

fællesskab som nævnt i § 1 B. Funktionsperioden for

medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles

skatteankenævn, afkortes dermed tilsvarende.«.

4.

I § 10, stk. 2, 3. pkt., udgår: », hvor

denne er forhindret,«.

5.

§ 11 affattes således:

»§ 11.

Kommunalbestyrelsen stiller

sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet.

Sekretariatet skal have en leder.

Stk. 2.

Sekretariatsbistanden skal udføres af ansatte i

kommunen eller af ansatte i en anden kommune eller i et kommunalt

fællesskab som nævnt i § 1 B. En kommune, der deltager i et

kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B, kan vælge at

lade kommunens skatteankenævn sekretariatsbetjene af andre kommunalt

ansatte end ansatte i fællesskabet.

Stk. 3.

Skatteankenævnet kan lade sekretariatet

være repræsenteret ved nævnets møder.« .

6.

I § 12 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale med en

kommunalbestyrelse eller med bestyrelsen for et kommunalt fællesskab

som nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske

personer med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan

indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen, henholdsvis det

kommunale fællesskab.«.

7.

I § 13, stk. 1, indsættes efter »hvert

år«: »et- eller flerårige«.

8.

§ 15 ophæves.

9.

§ 16 affattes således:

»§ 16.

De forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38

A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told-

og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter § 12,

§ 13 og § 14, samt selskabsligning efter § 12 A,

stk. 1.«.

10.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

»Det samme gælder kommunale fællesskaber som

nævnt i § 1 B.«.

11.

I § 20 C, stk. 1, ændres »Afslag

på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelse«

til: »Opgørelse«.

12.

I § 21, stk. 3, indsættes som 6.

pkt.:

»Skatteankenævnet kan fastsætte en frist

på ikke under 14 dage for afgivelse af en sådan udtalelse overfor

skatteankenævnet.«.

13.

I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: », og

§ 20 C, stk. 1«.

14.

§ 36, stk. 1, affattes således:

»§ 36.

De lokale skattemyndigheder og de

statslige skattemyndigheder kan ikke træffe afgørelse i sager, i

det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til

sagen ved kendelse, bortset fra tilfælde som nævnt i § 35,

stk. 4.«.

15.

§ 38 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 38.

Skatteministeren kan på sit

forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med

klage.

§ 38 A.

Skatteministeren fastsætter landets inddeling i

told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og

skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette

særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale

told- og skatteforvaltning.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og

skatteforvaltninger eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan

ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelser, herunder om at afgørelser ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed.«

§ 2

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, foretages

følgende ændring:

1.

§ 39 A, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Den sekretariatsbistand, der er nævnt i

stk. 1, kan med vurderingsrådets godkendelse ydes af to eller

flere kommuner i fællesskab.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Det primære formål med lovforslaget er at

styrke den kommunale ligning ved at give den enkelte kommunalbestyrelse

større mulighed for at organisere forvaltningen efter netop denne

kommunes særlige behov og de forvaltningsopgaver, kommunen skal

varetage.

Der lægges således op til at give kommunerne

flere og bedre muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen, herunder

mulighed for at anvende fælles ligningsplaner, henlægge

samarbejdet i et særligt kommunalt fællesskab og etablere

fælles skatteankenævn midt i den ordinære

funktionsperiode.

Herudover stilles der forslag om at tydeliggøre

skatteministerens muligheder for løbende at tilpasse organisationen af

den statslige told- og skatteforvaltning til dagens krav.

Overordnede mål for organiseringen af skatteforvaltning

1.

Skatteforvaltningen er i dag delt i en statslig og

en kommunal ligning.

Den kommunale ligning omfatter personer og

dødsboer, mens den statslige ligning omfatter selskaber og andre

juridiske personer. I praksis udfører kommunerne i vidt omfang

selskabsligning på statens vegne. Derudover fører staten tilsyn

med den kommunale ligning.

De kommunale ligningsafgørelser vedrørende

personer og dødsboer kan administrativt påklages til kommunale

skatteankenævn og derefter til Landsskatteretten.

Ligningsafgørelser vedrørende selskaber mv. kan administrativt

kun påklages til Landsskatteretten.

2.

Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet og

de øgede krav fra borgerne om offentlig service har medvirket til, at

mange kommuner de seneste år har etableret samarbejder med nabokommuner

om at løse skatteforvaltningsopgaven. Ønsket med disse

samarbejder har været at styrke det faglige miljø og opnå

effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre muligheder, som et samarbejde

kan give, for at foretage den nødvendige investering og udnytte de

muligheder, der ligger i den digitale forvaltning.

Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling i den

kommunale skatteforvaltning er god, fordi den skaber en faglig dybde og

styrke i den kommunale forvaltning, samtidig med at udviklingen kan medvirke

til at frigøre ressourcer fra løsningen af skatteforvaltningens

opgaver.

3.

Det fremgår af regeringens publikation »En

holdbar fremtid, Danmark 2010«, at det vil være nødvendigt at

flytte ressourcer fra administration til velfærdsservice. Det vil

således være nødvendigt at reducere ressourceforbruget til

administrative funktioner, så hovedparten af de kommende års

begrænsede nyrekruttering kan reserveres til kernefunktioner i den

offentlige velfærdsservice.

Det er Skatteministeriets vurdering, at

skatteområdet kan bidrage hertil ved en mere hensigtsmæssig

organisering, der samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.

4.

Med de krav, der i dag stilles til

skatteforvaltningen, og med de muligheder, der ligger i den digitale

forvaltning, vil det være hensigtsmæssigt at tilskynde til en

udvikling, hvor indsatsen koncentreres på færre ligningsenheder,

der kan løse skatteforvaltningsopgaven på en stadig mere

effektiv og smidig måde.

Regeringen vil gerne understøtte en sådan

udvikling. Samtidig vil regeringen gerne anerkende den store indsats, der i

mange kommuner gøres i disse år for at forbedre ligningen.

Derfor er ønsket med dette lovforslag at åbne

for etablering af egentlige kommunale ligningscentre landet over på

frivillig basis. Disse centre vil, hvis de får den tilstrækkelige

faglige tyngde, størrelse og stabilitet, også kunne få

tilbudt selskabsligningsopgaven under statens ansvar, således at hele

ligningsarbejdet centreres om kommunale ligningscentre, mens statens rolle i

alt overvejende grad reduceres til at udarbejde ligningsplaner, føre

tilsyn med den kommunale ligning, vedligeholde indberetningsordningerne,

ligne de helt store selskaber mv. og behandle skattestraffesagerne.

Etablering af store kommunale ligningscentre vil endvidere

kunne mindske behovet for det særlige statslige tilsyn med, at den

kommunale ligning sker på behørig og ensartet måde.

På længere sigt kan det, bl.a. i lyset af

konsekvenserne af den digitale forvaltning, ikke udelukkes, at det kan blive

hensigtsmæssigt, at der i sådanne store, effektive

fællesskaber kan indgå opgaver, som i dag varetages af staten,

således at der sker en sammensmeltning af kommunal/statslig

opgaveløsning.

Lovforslaget

1.

Ligningen af personer og dødsboer ligger i

dag i kommunerne. Ligningen ledes af en embedsmand.

Kommunerne kan med skatteministerens godkendelse gå

sammen om at udpege en øverste ligningsansvarlig embedsmand. Den

enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke

derved.

Der foreslås, at denne godkendelsesordning erstattes

med en ordning, hvorefter kommuner, der indgår aftale om at udpege en

fælles ligningsansvarlig, blot skal orientere Told- og Skattestyrelsen

herom, i rimelig tid inden udpegningen iværksættes. Herved

tydeliggøres, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for, at

skatteforvaltningen organiseres på en sådan måde, at de

krav, som bl.a. de øverste ligningsmyndigheder fastsætter for

ligningens udførelse, kan opfyldes.

Af hensyn til ligningsplanlægningen foreslås,

at sådanne samarbejder kun kan etableres fra en ligningsplanperiodes

begyndelse, det vil sige fra en 1. juli.

Fremover vil kommunale samarbejder på

skatteområdet kunne etableres uafhængigt af landets inddeling i

told- og skatteregioner.

2.

Det foreslås, at kommunalbestyrelser skal

kunne gå sammen om at etablere kommunale fællesskaber efter

§ 60 i lov om kommunernes styrelse til løsning af de opgaver, der

i dag er henlagt til den kommunale skattemyndighed.

Det kommunale fællesskab bliver en selvstændig

forvaltningsmyndighed, adskilt fra den almindelige kommunale

forvaltningsmyndighed, idet fællesskabet overtager de

forvaltningsopgaver, der er henlagt til de kommunalbestyrelser, der

står bag oprettelsen af fællesskabet.

Aftaler om etablering af et sådant kommunalt

fællesskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, det vil

sige de for hvert amt nedsatte tilsynsråd, idet aftaler, hvori

Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune deltager, alene skal

godkendes af indenrigsministeren. Efter forslaget skal Told- og

Skattestyrelsen blot orienteres om etableringen af det kommunale

fællesskab i rimelig tid, inden etableringen iværksættes.

Formålet med at skabe kommunale fællesskaber

om skatteforvaltning er at give kommunalbestyrelserne et stærkt

organisatorisk redskab til at danne store og effektive

administrationsfællesskaber på skatteområdet.

Fællesskaberne skal således ledes af en bestyrelse, der

sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de

kommuner, der står bag etableringen af det kommunale fællesskab.

Denne bestyrelse overtager den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for, at der

udarbejdes en ligningsplan, og at planen følges, samt for at udpege en

embedsmand til at have ansvaret for ligningen. Bestyrelsen får

endvidere bl.a. ansvaret for fællesskabets regnskaber og budgetter,

ansættelsen af ledende medarbejdere i fællesskabet og

organiseringen af fællesskabets arbejde.

Med denne ledelsesform får kommunale

fællesskaber om skatteforvaltning en mere administrativt orienteret

ledelse end de kommunalbestyrelsesledede forvaltninger og dermed mulighed for

en mere effektiv ledelse af en stor organisation, hvori mange kommuner

deltager.

3.

I dag skal hver enkelt kommune årligt

udarbejde en plan for ligningen af kommunens borgere. Planen skal

følge den overordnede plan, Ligningsrådet har godkendt for hele

landet for det pågældende år.

Det foreslås, at kommuner, der samarbejder om

skatteforvaltningen, skal kunne vælge at udarbejde fælles planer

for den ligning, der udføres i samarbejdet.

Det foreslås endvidere, at Ligningsrådet skal

kunne udarbejde flerårige landsplaner for ligningen. Ligesom de

årlige ligningsplaner, Ligningsrådet udarbejder i dag, vil en

sådan flerårig ligningsplan være bindende for

kommunerne.

4.

Klager over den kommunale ligning sker til det

kommunale skatteankenævn. Også på dette område

bevirker det store antal kommuner, at mange skatteankenævn kun har

få sager og dermed ikke kan opbygge den fornødne erfaring i

behandling af klager. Derfor kan kommuner i dag med skatteministerens

godkendelse gå sammen om at etablere fælles

skatteankenævn.

Det foreslås nu, at kommuner uden

skatteministerens godkendelse skal kunne etablere fælles

skatteankenævn, ikke kun for den ordinære fireårige

funktionsperiode, men også i den ordinære funktionsperiode. Det

sidstnævnte vil indebære, at skatteankenævn nedlægges

i funktionsperioden. Baggrunden for forslaget er et ønske om, at

fælles skatteankenævn skal kunne dannes samtidig med samarbejder

om fælles skatteforvaltning i øvrigt.

5.

Skatteankenævn kan opdeles i besluttende

led. Men formanden skal deltage i alle afgørelser. Hvis formanden har

forfald, skal næstformanden deltage.

Kravet om formandens deltagelse i alle afgørelser

kan være belastende i nævn med mange sager.

Derfor foreslås, at formanden og næstformanden

sidestilles i disse situationer, således at et skatteankenævn kan

vælge, om formanden skal deltage i alle afgørelser, eller om

næstformanden kan tage nogle af sagerne.

6.

Sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn

ydes efter skattestyrelsesloven af den kommunale skattemyndighed, medmindre

der foreligger inhabilitet, i hvilke tilfælde ekstern

sekretariatsbistand kan anvendes.

Der har over de senere år været tvivl om

kommunernes adgang til at anvende ekstern sekretariatsbistand.

Det foreslås derfor og i lyset af kommunernes

muligheder for i øvrigt at samarbejde om skatteforvaltningen

præciseret, at kommuner skal kunne henlægge sekretariatsbistanden

til en anden kommune, herunder til et kommunalt fællesskab, men ikke

til andre eksterne.

7.

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

skatteankenævn er for lange. Det skyldes mange forhold, herunder en

klagers brug af en sagkyndig bistand med en »fuld kalender«.

Som bidrag til at nedbringe disse sagsbehandlingstider

foreslås, at skatteankenævn over for klagere, der har anmodet om

at fremsætte en særlig udtalelse over for skatteankenævnet,

skal kunne fastsætte en frist herfor i tilfælde, hvor det

trækker ud med afgivelse af denne udtalelse.

8.

Det foreslås at tydeliggøre

grundlaget for skatteministerens ret til løbende at tilpasse

organisationen af den statslige told- og skatteforvaltning inden for rammerne

af finansloven.

Herved skabes et solidt grundlag for bl.a. en

løbende tilpasning af den statslige skatteadministration til kommunale

ønsker om samarbejder på tværs af landets inddeling i

told- og skatteregioner.

9. Sekretariatsbetjening af vurderingsråd ydes efter

vurderingsloven af kommunerne. Kommuner kan med skatteministerens godkendelse

samarbejde om sekretariatsbetjeningen af et vurderingsråd, hvis

vurderingsrådet accepterer samarbejdet.

Det foreslås at afskaffe denne godkendelsesordning,

således at kommuner fremover kan vælge at samarbejde om

sekretariatsbetjeningen af et vurderingsråd, blot vurderingsrådet

er indforstået hermed.

Provenumæssige konsekvenser

I det omfang adgangen til etablering af kommunale

ligningscentre udnyttes, vil det kunne medføre en mere effektiv og

ensartet ligning, hvilket vil indebære øgede skattemæssige

ændringer, såvel forhøjelser som nedsættelser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at indebære en

engangsudgift for Told Skat på 1,9 mill. kr.

I takt med at kommunerne gør brug af de muligheder,

som ligger i lovforslaget, vil der opstå effektiviseringsfordele i

kommunerne og i Told Skat (bl.a. til tilsyn).

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget muliggør en mere effektiv ligning,

hvilket kan indebære, at flere borgere kommer til at betale netop den

skat, de skal, og hverken mere eller mindre.

Forhold til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til

høring i Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg

kommuner, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Den Danske Skatteborgerforening, Advokatrådet,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer samt relevante ministerier.

Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer

hertil er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

I det omfang adgangen til etablering af kommunale

ligningscentre udnyttes, vil det kunne medføre en mere effektiv og

ensartet ligning, hvilket vil indebære øgede skattemæssige

ændringer, såvel forhøjelser som

nedsættelser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

I takt med at kommunerne gør brug af de muligheder,

som ligger i lovforslaget, vil der opstå effektiviseringsfordele i

kommunerne og i Told Skat (bl.a. til tilsyn).

Lovforslaget skønnes at indebære en

engangsudgift for Told Skat på 1,9 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget muliggør en mere effektiv ligning,

hvilket kan indebære, at flere borgere kommer til at betale netop den

skat, de skal, og hverken mere eller mindre.

Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 1 og § 1 A

: Den gældende

§ 1 i skattestyrelsesloven indeholder bestemmelser om

kommunalbestyrelsens ansvar for ligningsplanen og for udpegningen af en

ligningsansvarlig embedsmand. Derudover indeholder bestemmelsen regler om

etablering af fælles skatteforvaltning mellem kommuner med

skatteministerens godkendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen redaktionelt opdeles i

to paragraffer, § 1 og § 1 A.

Det foreslås i den forbindelse præciseret, at

det sagsområde, som den ligningsansvarlige embedsmand har ansvaret for,

ikke kun er de sagsområder, der er opregnet i § 2, men alle de

sagsområder, der ved lov eller skatteministerens bestemmelse (det vil

normalt sige i sagsudlægningsbekendtgørelsen) er henlagt til den

kommunale skattemyndighed. Herved inddrages forskudsregistrering og en

række dispensationskompetencer under denne persons

ansvarsområde.

Efter den gældende § 1, stk. 3, kan

udpegning af en fælles ligningsansvarlig for flere kommuner kun ske med

skatteministerens godkendelse. Det foreslås, at dette godkendelseskrav

erstattes af en pligt til skriftligt at orientere Told- og Skattestyrelsen om

aftalen om en fælles ligningsansvarlig. Underretningen skal gives

senest en måned før, aftalen sættes i værk.

Baggrunden for forslaget er, at det overordnede ansvar for

organiseringen af ligningen af personer og dødsboer i den enkelte

kommune ligger hos kommunalbestyrelsen. Dette gælder også i

samarbejdssituationer. Denne placering af ansvaret ønskes der ikke

ændret på.

De statslige tilsynsmyndigheder bør kun gribe ind i

en kommunes organisering af ligningen, hvis kommunen ikke lever op til de

forventede resultater af ligningsarbejdet, jf. § 18, stk. 3.

Tilsynsmyndigheden har derfor kun brug for at vide, hvordan ligningsarbejdet

i kommunen er organiseret.

I forslaget om underretning ligger tillige, at Told- og

Skattestyrelsen skriftligt skal orienteres senest en måned før

en kommune enten udtræder af eller indtræder i et eksisterende

samarbejde, eller kredsen af skattepligtige, der er henført under

samarbejdet, ændres.

Manglende overholdelse af denne underretningspligt

indebærer, at der ikke kan åbnes for - eller at adgang må

nægtes til - at samarbejdet elektronisk trækker på

oplysninger i de registre, som Told Skat administrerer.

Det foreslås, under hensyntagen til

ligningsplanlægningen, at et sådant samarbejde om en fælles

ligningsansvarlig kun kan etableres, ophæves eller ændres ved

ind- eller udtræden af kommuner eller ved ændring af kredsen af

skattepligtige, der er henført under samarbejdet fra en

ligningsplansperiodes begyndelse, det vil sige fra en 1. juli.

I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig

ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den

fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale

skattemyndigheds beføjelser over for de borgere, der er henført

under samarbejdet. Men en kommune kan vælge kun at overføre en

gruppe af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun de

erhvervsdrivende.

Det foreslås, at kommunalbestyrelser, der har

etableret fælles skatteforvaltning, får ret til at lave

fælles ligningsplaner for samarbejdet, jf. forslaget til § 1 A,

stk. 3. Af systemmæssige årsager, og fordi muligheden for at

udtræde af et samarbejde må bevares, vil bl.a.

udsøgningskriterier dog fortsat skulle indberettes på hver

enkelt af de samarbejdende kommuner.

Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte

kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1, stk. 1, for, at der

udarbejdes en plan for kommunens ligningsarbejde. Og kommunalbestyrelsen skal

påse, at planen følges. Den enkelte kommunalbestyrelse skal

således godkende den fælles ligningsplan i det omfang, planen

vedrører ligningen af kommunens borgere. Men en fælles

ligningsplan åbner for, at det ligningsarbejde, der udføres af

den fælles skatteforvaltning, kan tilrettelægges mere effektivt,

herunder at man i visse år kan vælge at koncentrere

ligningsindsatsen på skatteydere i nogle af de samarbejdende kommuner

med den virkning, at skatteydere i andre af disse kommuner ikke kontrolleres

lige så grundigt i denne periode.

Ad § 1 B

: Det foreslås, at der

åbnes for, at kommuner, der ønsker at samarbejde om

skatteforvaltning, kan danne et kommunalt fællesskab efter § 60 i

lov om kommunernes styrelse til løsning af denne opgave.

Det indebærer, at der dannes en ny

forvaltningsmyndighed, der overtager alle kommunalbestyrelsens opgaver som

kommunal skattemyndighed. Der kan således ikke som ved samarbejder

efter § 1 A foretages en delvis overførsel af skattepligtige

under fællesskabet. Og muligheden for samarbejde efter § 1 B kan

ikke bruges, hvis ikke hele skattemyndigheden overføres fra hver af de

deltagende kommunalbestyrelser. Eneste undtagelse er sekretariatsbetjeningen

af skatteankenævnet, jf. forslaget under § 1, nr. 5.

Baggrunden for forslaget er, at det samarbejde, som

kommuner kan etablere efter § 1 A, hvorved der ikke flyttes kompetence

fra den enkelte kommunalbestyrelse, skønnes ikke at skabe mulighed for

dannelse af en organisation, der er tilstrækkelig stærk til

effektivt at styre samarbejder mellem et større antal kommuner.

Efter § 60 i lov om kommunernes styrelse kræver

»aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre

indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers

beføjelser efter denne lov, . . . tilsynsmyndighedens godkendelse,

medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.«

Det følger af bestemmelsen, at aftaler om

etablering af kommunale fællesskaber skal godkendes af de for hvert amt

nedsatte tilsynsråd, jf. den kommunale styrelseslovs § 48,

stk. 1, idet aftaler, hvori Københavns Kommune eller

Frederiksberg Kommune deltager, alene skal godkendes af indenrigsministeren,

jf. den kommunale styrelseslovs § 60, stk. 1, 2. pkt.

Ved den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse sikres det

bl.a., at samarbejdet er lovligt, og at samarbejdsaftalen i fornødent

omfang indeholder bestemmelser om den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse

af visse dispositioner, særligt beslutninger vedrørende

ændringer eller ophævelse af aftalen og om ind- eller

udtræden af fællesskabet.

Bestyrelsen for det kommunale fællesskab, der dannes

efter den kommunale styrelseslovs § 60, får bevillingsmyndigheden

på det forvaltningsområde, der overføres til

fællesskabet, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2,

1. pkt., i stedet for de deltagende kommunalbestyrelser.

Efter forslaget kan etablering af et sådant

kommunalt fællesskab, eller en kommunes indtræden i eller

udtræden af et sådant kommunalt fællesskab, kun ske med

virkning fra ligningsplanperiodens begyndelse, det vil sige en 1. juli.

Det foreslås, på linie med forslaget til

§ 1 A om udpegning af en fælles ligningsansvarlig, at de

kommunalbestyrelser, der opretter et kommunalt fællesskab, blot

skriftligt skal orientere Told- og Skattestyrelsen om etableringen senest en

måned før, aftalen sættes i værk.

I underretningsordningen ligger tillige, at Told- og

Skattestyrelsen skriftligt skal orienteres senest en måned før

eventuelle ændringer i samarbejdsaftalen sættes i værk,

eller samarbejdsaftalen bringes til ophør.

Manglende overholdelse af underretningspligten

indebærer, at der ikke kan åbnes for - eller at adgang må

nægtes til - at det kommunale fællesskab elektronisk

trækker på oplysninger i de registre, som Told & Skat

administrerer.

Efter forslaget skal alle kommuner, der henlægger

den kommunale skattemyndighed til fællesskabet, være medlemmer af

fællesskabet.

Efter forslaget skal det kommunale fællesskab ledes

af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én

repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Antallet af medlemmer,

herunder sammensætningen af bestyrelsen fastsættes i

samarbejdsaftalen.

De deltagende kommunalbestyrelser bestemmer selv, om der

er kommuner, der skal repræsenteres med mere end én

repræsentant.

Den enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den

person, der repræsenterer kommunen i bestyrelsen, tillige skal

være medlem af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bestemmer

også selv, i hvilket omfang repræsentanten i sit

bestyrelsesarbejde skal bindes af direktiver fra kommunalbestyrelsen, og i

hvilket omfang repræsentanten skal orientere kommunalbestyrelsen om

arbejdet i det kommunale fællesskab.

Bestyrelsen overtager de enkelte kommunalbestyrelsers

ansvar efter § 1 for ligningsplanen og for udpegningen af en

ligningsansvarlig embedsmand. Bestyrelsen overtager også

kommunalbestyrelsernes ansvar for den kommunale skatteforvaltning i

øvrigt, men naturligvis ikke kompetencen til at udskrive skatter.

Bestyrelsens opgaver bliver bl.a. at godkende det kommunale fællesskabs

regnskaber og budgetter, ansætte ledende medarbejdere og godkende

organisationen af fællesskabet. Bestyrelsen kan ikke behandle

afgørelser, der er truffet under den ligningsansvarlige embedsmands

ansvarsområde.

Mellemregninger mellem Told- og Skattestyrelsen og de

kommuner, der deltager i det kommunale fællesskab, foretages med den

pågældende kommune, og ikke med fællesskabet. Aftaler om et

kommunalt fællesskab, herunder om fælles ligningsplaner

ændrer således ikke ved reglerne for statens afregning til de

enkelte kommuner. Vederlag for selskabsligning, der foretages af et kommunalt

fællesskab, afregnes dog over for det kommunale fællesskab, jf.

forslaget under § 1, nr. 6.

De medarbejdere, som det kommunale fællesskab

beskæftiger, skal ansættes af fællesskabet, og ikke af de

samarbejdende kommuner.

Henlæggelse af en kommunes skatteforvaltning til et

sådant kommunalt fællesskab indebærer, at kommunens

skatteforvaltning udskilles fra kommunens øvrige forvaltning, hvilket

bl.a. kan have betydning for adgangen til at udveksle oplysninger mellem de

enkelte dele af forvaltningen og for borgernes adgang til aktindsigt i

udvekslede oplysninger.

I relation til Told- og Skattestyrelsens edb-systemer

oprettes fællesskabet ikke som en ny myndighed, men etableres med et

teknisk »myndighedsnummer«. Oplysninger om borgere mv. registreres som hidtil

under den enkelte kommunes nummer. Begrundelsen herfor er, at den enkelte

kommune skal kunne vælge at udtræde af fællesskabet.

Det er tanken, at der i samarbejde mellem

Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og kommunerne vil blive udarbejdet en

vejledende standardvedtægt for etablering af kommunale

fællesskaber som nævnt i § 1 B.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at lempe de gældende

betingelserne for etablering af fælles skatteankenævn mellem

kommuner.

Det foreslås, at kommunalbestyrelser får en

umiddelbar ret til - under Tilsynsrådets opsyn - at etablere

fælles skatteankenævn, når visse i loven nærmere

angivne betingelser er opfyldt. Kommunalbestyrelserne skal således ikke

som i dag søge om skatteministerens godkendelse hertil.

Det foreslås, at der åbnes for, at

fælles skatteankenævn skal kunne etableres inde i den

ordinære fireårige funktionsperiode for resten af denne periode,

men kun når etableringen er begrundet i et ønske om samtidig at

etablere et samarbejde efter § 1 A eller § 1 B om

skatteforvaltningen i øvrigt. En sådan ændring i

funktionsperioden indebærer, at funktionsperioden for medlemmerne af de

skatteankenævn, der nedlægges, afkortes tilsvarende. Men der vil

kunne foretages genvalg som medlem af det nye skatteankenævn.

Forslaget indebærer imidlertid ikke en adgang til at

afkorte funktionsperioden for medlemmerne af et skatteankenævn af andre

grunde end ønsket om at etablere et fælles

skatteankenævn.

Det foreslås, at kommuner skal kunne gå sammen

om etablering af et fælles skatteankenævn på tværs af

grænserne for landets inddeling i told- og skatteregioner.

Det foreslås, at kommuner, der ønsker at

etablere et fælles skatteankenævn, stilles frit med hensyn til

fordelingen af pladserne i nævnet. Kommunerne vil således f.eks.

kunne vælge mellem at fordele pladserne efter »hoveder eller

høveder«, eller en kombination heraf. Denne del af forslaget skal ses

i sammenhæng med forslaget under § 1, nr. 15, hvorefter enkelte told-

og skatteregioner kan bemyndiges til at udøve tilsyn med den kommunale

ligning på tværs af landets opdeling i told- og skatteregioner i

øvrigt.

Kommunerne bestemmer som hidtil selv, inden for rammerne

af § 11, hvem der skal sekretariatsbetjene det fælles

nævn.

Af hensyn til den tilsynsopgave med skatteankenævns

arbejde, der påhviler de statslige told- og skattemyndigheder, skal

kommuner, der etablerer et fælles skatteankenævn, underrette

Told- og Skattestyrelsen skriftligt om samarbejdsaftalen senest en

måned før funktionsperiodens begyndelse, således at Told-

og Skattestyrelsen får tid til at tilrettelægge tilsynet med det

nye skatteankenævn.

Til nr. 4

Skatteankenævn kan vælge at

tilrettelægge administrationen således, at nævnet opdeles i

besluttende led. Men formanden skal deltage i alle afgørelser. Hvis

formanden har forfald, skal næstformanden deltage.

Kravet om formandens deltagelse i alle afgørelser

kan være belastende i nævn med mange sager.

Derfor foreslås, at formanden og næstformanden

sidestilles i disse situationer, således at et skatteankenævn kan

vælge, om formanden kun skal deltage i enkelte af de besluttende led,

mens næstformanden deltager i de øvrige besluttende led.

I tilfælde, hvor næstformanden får

forfald, må formanden varetage næstformandens

»formandsopgaver«.

Til nr. 5

Den gældende § 11 indeholder bestemmelser om

sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn, herunder om at

sekretariatsbetjeningen ydes af den kommunale skattemyndighed, og at der kan

anvendes ekstern bistand i tilfælde af inhabilitet.

Det foreslås nu at tydeliggøre

kommunalbestyrelsens ansvar for, at kommunens skatteankenævn får

den fornødne sekretariatsbistand. Men ligesom kommunalbestyrelsen ikke

kan behandle skatteankenævnets afgørelser, kan

kommunalbestyrelsen heller ikke behandle sekretariatets arbejde for

skatteankenævnet i konkrete sager.

Det foreslås i den forbindelse præciseret, at

sekretariatet skal have en leder, således at det enkelte

nævnsmedlem ikke behøver at være i tvivl om, hvem i

forvaltningen, der tegner sekretariatet.

Det foreslås præciseret, at

sekretariatsbistanden som udgangspunkt kan ydes af alle ansatte i kommunen og

ikke kun af den kommunale skatteforvaltning. Dette udgangspunkt gælder

uanset hvilke opgaver, den pågældende i øvrigt arbejder

med i kommunen, men den pågældende må naturligvis ikke

være inhabil som nævnt i forvaltningslovens kapitel 2 i den

konkrete klagesag.

Det foreslås præciseret, at

kommunalbestyrelser frit kan henlægge sekretariatsbetjeningen helt

eller delvis til en anden kommune, herunder til et kommunalt fællesskab

men ikke til andre eksterne. Baggrunden for fortsat at udelukke

sekretariatsbistand fra private er, at sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævn er så nært knyttet til udøvelse af

forvaltningsmyndighed, at den ikke i almindelighed bør udøves

af private.

Med forslaget tilstræbes at forbedre

kommunalbestyrelsens mulighed for på en enkel måde at sikre en

effektiv og retssikkerhedsmæssig forsvarlig sekretariatsbistand til

skatteankenævnet. Sekretariatsbistanden kan således indpasses i

et kommunalt samarbejde om skatteforvaltning.

Henlægges sekretariatsbistanden til en anden kommune

eller et kommunalt fællesskab, vil denne ikke derved få

terminaladgang til de oplysninger, der er registreret i Told- og

Skattestyrelsen om borgerne i den kommune, som skatteankenævnet

dækker.

Kommuner, der deltager i et kommunalt fællesskab,

kan efter forslaget vælge mere almindeligt at lade kommunens

skatteankenævn sekretariatsbetjene af andre end ansatte i

fællesskabet. Herved sikres mod inhabilitet i

sekretariatsbetjeningen.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel samling af bestemmelser om

selskabsligning i § 12 A. Den foreslåede bestemmelse står i

dag i § 38, stk. 3.

En aftale om selskabsligning kan indeholde vilkår

om, at ligningsarbejdet skal udføres under den ligningsansvarlige

embedsmands ansvarsområde, jf. § 1, stk. 2.

Det foreslås præciseret, at aftale om kommunal

ligning af selskaber kan indgås med et ligningscenter som nævnt i

§ 1 B.

Forslaget berører ikke de eksisterende aftaler

mellem Told- og Skattestyrelsen og kommuner om selskabsligning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en aftale om

selskabsligning kan bringes til ophør i aftaleperioden, selv om

aftalen ikke er misligeholdt, hvis alle aftaleparterne er enige derom, f.eks.

hvis de kommunale aftaleparter i aftaleperioden ønsker at

overføre aftalen om selskabsligning til et ligningscenter.

Til nr. 7

Det foreslås, at der åbnes for, at

Ligningsrådet kan vælge at fastsætte flerårige planer

for ligningen, eventuelt i form af en rullende planlægning.

De kommunale ligningsplaner vil i givet fald skulle

indrettes derefter.

Til nr. 8

Bestemmelsen i § 15 er en bemyndigelse af

skatteministeren til at bestemme landets inddeling i told- og skatteregioner

mv.

Bestemmelsen står i et afsnit af loven, der har

overskriften »De statslige skattemyndigheder«. Told- og skatteregionerne

varetager imidlertid mange andre opgaver end skatteopgaver.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen redaktionelt

flyttes til et andet afsnit af loven for dermed at tydeliggøre, at

denne kompetence ikke kun vedrører skatteområdet, men også

told- og afgiftsområdet mv., jf. forslaget nedenfor under § 1, nr.

15.

Til nr. 9

Efter § 16 bestemmer Told- og Skattestyrelsen

tilsynsopgavernes fordeling på lignings- og

ejendomsvurderingsområdet mellem Told- og Skattestyrelsen og de

statslige told- og skatteregioner. Endvidere er skatteministeren bemyndiget

til at henlægge »regionsopgaver« til Københavns og Frederiksberg

kommuner.

Det foreslås, at bestemmelsen præciseres

således, at det klart fremgår, at den alene vedrører

tilsynsopgaver som nævnt i § 12, § 13 og § 14, samt

selskabsligningsopgaver efter § 12 A, stk. 1.

Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen ikke kun

skal kunne bestemme disse opgavers fordeling mellem Told- og Skattestyrelsen

og told- og skatteregionerne, men også disse opgavers fordeling

på særlige forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38

A, stk. 1, 2. pkt., jf. forslaget under § 1, nr. 15.

Endvidere foreslås skatteministerens bemyndigelse

til at henlægge opgaver til Københavns og Frederiksberg kommuner

ophævet som unødvendig. De opgaver, disse kommuner i dag

varetager for Told- og Skattestyrelsen, varetages med anden lovhjemmel.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget under § 1, nr. 1, om adgang til at etablere kommunale

fællesskaber om skatteforvaltning.

Til nr. 11 og 13

Der er i dag modstrid mellem § 20 C, stk. 1, og

§ 23, stk. 1, nr. 6.

Efter § 20 C, stk. 1, kan afslag på

anmodning om bindende forhåndsbesked og myndighedernes opgørelse

af tidsforbruget ved besvarelsen af en bindende forhåndsbesked ikke

påklages til anden administrativ myndighed. Efter § 23,

stk. 1, nr. 6, kan der klages til Landsskatteretten over sådanne

afgørelser.

Det foreslås at afskære muligheden for at

klage administrativt over myndighedernes opgørelse af tidsforbruget

ved besvarelse af en bindende forhåndsbesked. Det svarer til

retstilstanden før ændringen af § 23 ved lov nr. 1098 af

29. december 1997.

Derimod vil Ligningsrådets afvisning af at give en

bindende forhåndsbesked kunne påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 12

I § 21, stk. 3, sidste pkt., er det forudsat, at

den, der har klaget til skatteankenævnet, har ret til udover den

begrundelse, der er givet ved klagens indgivelse, og udover de

bemærkninger, der gives til den sagsfremstilling, nævnet lader

udarbejde at fremføre sine synspunkter vedrørende klagen

overfor skatteankenævnet, enten skriftligt eller mundtligt, inden

nævnet afgør klagen.

I praksis har det vist sig, at det kan være

forbundet med vanskeligheder at få en udtalelse indenfor rimelig tid,

specielt når det drejer sig om et møde med

skatteankenævnet, fordi klageren eller dennes sagkyndige bistand ofte

har en fyldt kalender. Foretræde for skatteankenævnet må jo

normalt ske på et af skatteankenævnets ordinære

møder, bl.a. fordi skatteankenævnet er et kollegialt organ.

Som bidrag til at muliggøre en hurtigere

sagsbehandling i skatteankenævnene foreslås det derfor, at

skatteankenævnet bemyndiges til i den enkelte sag at fastsætte en

frist for afgivelse af en skriftlig eller mundtlig udtalelse overfor

nævnet. Fristen kan efter forslaget ikke fastsættes til under 14

dage, og fristen kan kun fastsættes på grundlag af en konkret

bedømmelse af behovet i den enkelte sag for at fastsætte en

sådan frist.

Det er tanken i forretningsordenen for

skatteankenævn at bemyndige det enkelte skatteankenævn til at

henlægge denne beføjelse til formanden for nævnet.

Til nr. 14

Den gældende § 36, stk. 1, regulerer den

indbyrdes kompetence mellem på den ene side de lokale skattemyndigheder

og på den anden side Ligningsrådet og Landsskatteretten.

Det foreslås præciseret, at denne

kompetencefordeling ikke kun skal gælde de lokale skattemyndigheder,

men alle øvrige skattemyndigheder, og at denne kompetencefordeling

ikke kun skal gælde sager som nævnt i skattestyrelseslovens

§ 2, men alle sager indenfor henholdsvis Ligningsrådets og

Landsskatterettens kompetenceområder.

Det forslås endvidere tydeliggjort, at denne

kompetencefordeling ikke gælder i tilfælde som nævnt i

§ 35, stk. 4, hvor der er grundlag for ekstraordinær

genoptagelse.

Til nr. 15

Efter den gældende § 38 bestemmer

skatteministeren i vidt omfang sagsfordeling og klageveje på

skatteministerens forretningsområde. Efter bestemmelsen kan

skatteministeren endvidere fastsætte regler for henstand med betaling

af restskat mv. i forbindelse med en klage. Og bestemmelsen bemyndiger

skatteministeren til at indgå aftaler med kommuner om

selskabsligning.

Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr.

6, foreslås bemyndigelsen vedrørende selskabsligning

redaktionelt overflyttet til § 12 A, for derved at samle reglerne om

selskabsligning.

De resterende bemyndigelser i den gældende § 38

foreslås opdelt i to paragraffer, § 38 og § 38 A.

Det foreslås, at den gældende bemyndigelse af

skatteministeren i § 15 i skattestyrelsesloven til at bestemme landets

inddeling i told- og skatteregioner mv. redaktionelt indarbejdes i § 38

A som stk. 1, jf. forslaget under § 1, nr. 8.

Det foreslås, at skatteministeren udtrykkelig

bemyndiges til, udover inddeling af landet i told- og skatteregioner, at

oprette særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer eller

mellemformer herimellem under Told- og Skattestyrelsen. Ud fra

sædvanlig forvaltningsretlig teori antages skatteministeren allerede i

dag at kunne oprette sådanne forvaltningsorganer indenfor finanslovens

rammer, men det er fundet hensigtsmæssigt ved den foreslåede

lovændring at fjerne enhver tvivl om denne mulighed.

Efter forslaget omfatter denne bemyndigelse til at oprette

særlige forvaltningsorganer kun forvaltningsorganer, der oprettes under

Told- og Skattestyrelsen. Herved fastholdes Told- og Skattestyrelsens

overordnede ansvar for skatte- told- og afgiftsadministrationen.

Den foreslåede bemyndigelse vil danne et solidt

retligt grundlag for de allerede i dag etablerede toldcentre og

tilsynsregioner med ejendomsvurderinger. Bemyndigelsen er tænkt anvendt

som grundlag for etablering af en central enhed for ligning af de store

selskaber mv., der i dag lignes af Told- og Skattestyrelsen og for etablering

af ekspertregioner i øvrigt og for etablering af særlige

tilsynsregioner på ligningsområdet, således at kommuner kan

samarbejde hen over landets inddeling i told- og skatteregioner i

øvrigt.

Den stadig stigende kompleksitet i samfundet

nødvendiggør, at der skabes mulighed for løbende at

indrette organiseringen af den statslige told- og skatteforvaltning specifikt

efter de opgaver, forvaltningen stilles over for, således at f.eks. den

regionale kompetence ikke bliver en hindring for tværregionale

samarbejder om opgaveløsningen.

Til § 2

Sekretariatsbetjening af vurderingsråd ydes efter

vurderingsloven af kommunerne. Kommuner kan med skatteministerens godkendelse

samarbejde om sekretariatsbetjeningen af et vurderingsråd, hvis

vurderingsrådet accepterer samarbejdet.

På linie med forslagene ovenfor under § 1, nr.

1 og 2, foreslås, at denne godkendelsesordning afskaffes, således

at kommuner fremover kan vælge at samarbejde om sekretariatsbetjeningen

af et vurderingsråd, blot vurderingsrådet er indforstået

hermed.

Til § 3

Det foreslås, at loven tillægges virkning fra

den 1. januar 2002.

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kommunernes Landsforening

- Foreningen finder det positivt, at regeringen med forslaget øger

kommunernes muligheder for at organisere skatteopgaven i overensstemmelse med

lokale behov.

- Foreningen tager afstand fra den generalisering, at organisering af

kommunalt samarbejde i ligningscentre vil medføre en mere

administrativt orienteret og effektiv ledelse.

- Foreningen ønsker en præcisering af, at selv om samarbejde

om skatteforvaltning (§ 1 A) og samarbejde i ligningscentre (§ 1 B) er to

artsforskellige samarbejdsformer, bør de have samme mulighed for at

overtage statslige opgaver som f.eks. selskabsligning.

- Foreningen finder, at den samarbejdsform, som ligningscentre

repræsenterer, er usmidig, men kan være god til at løse

specialisttunge opgaver som f.eks. selskabs- og erhvervsligning, men

næppe god til at løse opgaver rettet mod den almindelige borger,

der kræver nærhed og service. Specielt den helhedsorienterede

sagsbehandling mellem bl.a. skat, social og inkasso vil ikke kunne

udføres, hvis skatteopgaven udskilles i et ligningscenter.

- Baggrunden for forslaget om ligningscentre er, at de hidtil kendte

samarbejdsformer skønnes ikke at være tilstrækkeligt

stærke til effektivt at håndtere et samarbejde mellem et stort

antal kommuner.

- Det må bero på en konkret bedømmelse af det enkelte

samarbejde, i hvilket omfang det kan overtage opgaver fra staten. De opgaver,

der kan overtages fra staten, som f.eks. selskabsligning, er typisk

specialisttunge opgaver, der må forudsætte en vis

forvaltningsmæssig styrke.

- De muligheder, der ligger i en digital forvaltning, mindsker behovet for

at skatteforvaltningen ligger tæt på den almindelige borger.

- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at

begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.

udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Københavns

Kommune

- Kommunen efterlyser mulighed for at overføre andre opgaver end

skatteopgaven til ligningscentre, f.eks. opkrævning og inddrivelse,

sekretariatsbistand til skatteankenævn, påligning og

opkrævning af ejendomsskatter, administration af lov om betaling af

ejendomsskat, sekretariatsbistand til vurderingsråd og

folkeregisteropgaven.

- Kommunen efterlyser en bestemmelse, hvorefter oplysninger kan udveksles

mellem en kommune og et ligningscenter, hvori kommunen deltager, i samme

omfang som hvis skatteforvaltningen var forblevet en integreret del af

kommunens øvrige forvaltning. Der henvises i den forbindelse til en

sådan bestemmelse (§ 6) i lov nr. 52 af 31. januar 2001 om kommunalt

samarbejde om opkrævning og inddrivelse.

- Kommunen forudsætter, at lovforslaget ikke vil påvirke den

gældende ordning, hvor Københavns Kommune varetager

særlige skatteopgaver for staten.

- Organiseringen af opkrævning og inddrivelse, administration af

ejendomsskatter mv., og folkeregistrering henhører under

Indenrigsministeriet, der på det foreliggende grundlag er

tilbageholdende med at åbne for, at yderligere opgaver overføres

til ligningscentre. Fsva. sekretariatsbetjening af skatteankenævn og

vurderingsråd er lovforslaget efterfølgende tilrettet,

således at det tydeligere fremgår, at ligningscentre kan varetage

disse sekretariatsopgaver.

- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at

begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.

udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

- Der er ingen intentioner i lovforslaget om at ændre på

opgavefordelingen mellem staten og Københavns Kommune.

Frederiksberg Kommune

Ingen

Ingen

Skattechef-

foreningen

- Foreningen finder det positivt, at kommunerne får ret til på

en enkel og ubureaukratisk måde at samarbejde om skatteforvaltningen.

- Foreningen forudsætter, at de to samarbejdsformer, der

nævnes i lovforslaget (§ 1 A og § 1 B), er ligeværdige og reelle

alternativer til løsningen af fremtidens ligningsopgaver.

- Foreningen efterlyser en bestemmelse, hvorefter oplysninger fortsat kan

overføres uhindret fra en skatteforvaltning, der er udskilt i et

ligningscenter, til kommunens øvrige forvaltninger.

- Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget ser regeringen

gerne, at ligningsopgaven løses i kommunalt regi. Men det må

bero på en konkret bedømmelse af det enkelte samarbejde, i

hvilket omfang det kan overtage opgaver fra staten.

- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at

begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.

udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Skatterevisor-

foreningen

- Foreningen "finder grundlæggende ikke, at forslaget et

tilstrækkeligt til på en gang at løse kompetenceproblemer

og det faglige miljø i de mindste kommuner, som i givet fald på

frivillighedens alter ikke ønsker at indgå i et fællesskab

eller medvirke i et ligningscenter. Desuden kan de forskellige muligheder for

samarbejde næppe undgå at skabe usikkerhed hos borgere og

virksomheder i henseende til, hvor de skal have ordnet deres

mellemværende med skattemyndighederne." Foreningen foreslår

derfor lovforslaget udskudt, og i stedet igangsat et udvalgsarbejde, der skal

se på den fremtidige ligningsstruktur.

- Foreningen foreslår, at skæringsdagen for etablering af

samarbejder ændres fra den 1. juli til den 1. januar under hensyn til

det kommunale budget- og regnskabsår. Det samme gælder

ligningsplanperiodens begyndelse.

- En begrundelse for forslaget om ligningscenter er et ønske om at

skabe store stabile kommunale centre til løsning af skatteopgaverne. I

sådanne store centre vil alle skatteopgaverne kunne samles,

således at borgerne kun skal henvende sig et sted, for at få svar

på skattespørgsmål.

- De muligheder, der ligger i en digital forvaltning, indebærer, at

borgerne i højere grad end hidtil vil kunne ordne deres

mellemværender med skatteforvaltningen fra en terminal i hjemmet eller

på biblioteket. Behovet for en "nærbutik" kan derved

mindskes.

- Det kan diskuteres, om grundlaget for planperiodens begyndelse skal

være hensynet til rytmen i ligningsarbejdet eller hensynet til

kommunernes budget- og regnskabsår. Hidtil er, i forståelse med

kommunerne, udgangspunkt taget i hensynet til rytmen i ligningsarbejdet.

Foreningen af

Danske Skatteankenævn

- Foreningen udtrykker betænkelighed ved fokuseringen på store

skatteankenævn. Foreningen vil nødigt miste de gode elementer,

der er forbundet med lokale skatteankenævn. Foreningen efterlyser

derfor mulighed for, at en kommune kan bevare sit skatteankenævn, selv

om kommunen i øvrigt deltager i et ligningscenter.

- Foreningen er betænkelig ved forslaget om, at nævnsmedlemmer

skal kunne afsættes i funktionsperioden, hvis der dannes et

fælles skatteankenævn.

- Foreningen efterlyser en præcisering af at kommuner, der deltager

i et ligningscenter, ikke nødvendigvis behøver at lade

ligningscentret sekretariatsbetjene kommunens skatteankenævn.

- Foreningen foreslår, at adgangen til at behandle klager over

selskabsligning tilbageføres til skatteankenævnene i det omfang,

denne ligning er foretaget af en kommune.

- Lovforslaget ændrer ikke på, at den enkelte

kommunalbestyrelse kan afgøre, om den vil bevare et "eget"

skatteankenævn i kommunen eller gå sammen med nabokommuner om at

etablere fælles skatteankenævn. Kommunalbestyrelsen kan dermed

også frit foretage en afvejning af fordele og ulemper ved "stort

eller småt".

- Efter forslaget, som det nu ligger, kan nævnsmedlemmer kun

afsættes i funktionsperioden, hvis etableringen af et fælles

skatteankenævn har sammenhæng med etablering af et kommunalt

samarbejde om skatteforvaltning i øvrigt.

- Det er nu præciseret i forslaget, at deltagelse i et

ligningscenter ikke indebærer, at skatteankenævnet

nødvendigvis skal sekretariatsbetjenes af centret.

- Det anses fortsat for hensigtsmæssigt, at der kun kan klages

én gang administrativt over selskabsligning, og at denne klageinstans

er Landsskatteretten.

Den Danske Skatteborgerforening

Ingen

Ingen

Advokatrådet

- Rådet er betænkelig ved forslaget om at skatteankenævn

kan fastsætte en frist for afgivelse af en udtalelse overfor

nævnet.

- Rådet er uenig i, at der ikke skal kunne klages administrativt

over Told- og Skattestyrelsens opgørelser over myndighedernes

tidsforbrug ved afgivelse af en bindende forhåndsbesked.

- Det er nu præciseret i forslaget, at fristen skal fastsættes

efter en konkret vurdering af den enkelte sag, og at fristen ikke kan

være på under 14 dage.

- Reglerne for opgørelse af betaling for en bindende

forhåndsbesked er så lempelige, at der ikke er grundlag for at

etablere en klageordning.

Foreningen af Registrerede Revisorer

- Foreningen hilser forslaget om ligningscentre velkomment.

- Foreningen mener, at kommunerne skal have mulighed for at henlægge

sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn til private.

- Foreningen mener, at muligheden for at udveksle oplysninger mellem et

ligningscenter og de øvrige dele af kommunens forvaltning bør

bevares.

- Foreningen er uenig i, at der ikke skal kunne klages administrativt over

opgørelser af myndighedernes tidsforbrug ved afgivelse af en bindende

forhåndsbesked.

- Foreningen efterlyser regler for, at skatteankenævn skal oplyse

klagerne om den forventede sagsbehandlingstid.

- Efter forslaget kan en kommune frit henlægge sekretariatsbetjening

af kommunens skatteankenævn til en anden kommune. Den enkelte kommune

får dermed god mulighed for at undgå inhabilitet i

sekretariatsbetjeningen.

- Udskillelse af skatteopgaven i et ligningscenter skønnes kun at

begrænse mulighederne for en helhedsorienteret sagsbehandling fsva.

udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

- Reglerne for opgørelse af betaling for en bindende

forhåndsbesked er så lempelige, at der ikke er grundlag for at

etablere en klageordning.

- Regler om oplysning om sagsbehandlingstider i skatteankenævn kan

fastsættes administrativt. Spørgsmålet vil blive taget med

i den revision af forretningsorden for skatteankenævn, der skal

foretages som opfølgning på, at dette lovforslag vedtages.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

- Forening hilser generelt forslaget om færre ligningsenheder

velkomment.

- Foreningen foreslår, at den frist, skatteankenævn efter

forslaget skal kunne fastsætte for afgivelse af en udtalelse overfor

nævnet, lovfæstes til ikke under én måned.

- Det er nu præciseret i forslaget, at fristen skal fastsættes

efter en konkret vurdering af den enkelte sag, og at fristen ikke kan

være på under 14 dage.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(Skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september

2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 1

1.

§ 1 med overskrift ophæves, og i stedet

indsættes:

Kommunalbestyrelsen

»Kommunalbestyrelsen

§ 1.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert

år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

§ 1.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert

år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale

skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 3.

Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere

kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel

tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis

skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen

ikke opfyldes.

Samarbejde om skatteforvaltning

§ 1 A.

To eller flere kommunalbestyrelser kan i

fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde

vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en

måned, før samarbejdet iværksættes. Det samme

gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af

skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller

hvis samarbejdet ophæves. Etablering, ophævelse eller

ændringer som nævnt af et samarbejde kan kun ske fra en 1. juli.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan

lade udarbejde en fælles ligningsplan. En fælles ligningsplan

fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1,

stk. 1.

Ligningscentre

§ 1 B.

To eller flere kommunalbestyrelser kan henlægge

de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til

bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, vedrørende alle skattepligtige i de

pågældende kommuner. Deltagere i fællesskabet må

alene være de kommuner, som henlægger skattemyndigheden til

fællesskabet, jf. § 11, stk. 2.

Stk. 2.

Etablering af et kommunalt fællesskab eller

ændring af et kommunalt fællesskab ved ind- eller udtræden

af kommuner skal ske med virkning fra en 1. juli. Det samme gælder,

hvis fællesskabet ophæves.

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en

måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.

Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder

opsigelse af aftalen.

Stk. 4.

Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse

varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en

repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.

Stk. 5.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en

plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en

fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.

Stk. 6.

Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det

kommunale fællesskab, til at have det øverste ansvar for den

kommunale skattemyndigheds arbejde, jf. § 1, stk. 2. Bestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.«.

§ 6.

- - -

2.

§ 6, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Skatteministeren kan efter anmodning godkende

etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en

funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,

for at en godkendelse kan gives:

»Stk. 2.

To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et

fælles skatteankenævn, hvis de er enige om:

1) Antallet af medlemmer af nævnet.

2) Fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte

kommuner.

3) Sekretariatsbetjeningen af nævnet.

Herudover er det en betingelse for nævnets

oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er

orienteret om samarbejdsaftalen senest en måned før

funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3.«.

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive

omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om

etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker

kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det

fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne

mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i

kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det

fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om

afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.

3.

I § 6, stk. 3, indsættes som 3.

pkt.

Stk. 3.

Skatteankenævnets medlemmer og

stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til

kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende

møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 4-6.

- - -

»Uanset 1. og 2. pkt., kan et fælles

skatteankenævn etableres i den ordinære funktionsperiode for

resten af denne periode, hvis etableringen har sammenhæng med

etablering af et samarbejde som nævnt i § 1 A eller et

fællesskab som nævnt i § 1 B. Funktionsperioden for

medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles

skatteankenævn, afkortes dermed tilsvarende.«.

§ 10.

- - -

Stk. 2.

For at det samlede skatteankenævn kan afsige

kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led

kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere

deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en

næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af

stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme

afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det

samlede skatteankenævn.

4.

I § 10, stk. 2, 3. pkt., udgår: », hvor

denne er forhindret,«.

5.

§ 11 affattes således:

§ 11.

Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand

til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at

være repræsenteret ved nævnets møder.

Stk. 2.

Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse

om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af

en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til

skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet

over samme afgørelse.

Stk. 3.

En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2

foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern

sekretariatsbistand.

»§ 11.

Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til

rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet skal have en

leder.

Stk. 2.

Sekretariatsbistanden skal udføres af ansatte i

kommunen eller af ansatte i en anden kommune eller i et kommunalt

fællesskab som nævnt i § 1 B. En kommune, der deltager i et

kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B, kan vælge at

lade kommunens skatteankenævn sekretariatsbetjene af andre kommunalt

ansatte end ansatte i fællesskabet.

Stk. 3.

Skatteankenævnet kan lade sekretariatet

være repræsenteret ved nævnets møder.« .

6.

I § 12 A indsættes som

stk. 2:

§ 12 A.

Told- og skatteforvaltningen foretager

skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset fra

dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, § 21, stk. 3, 1.-4.

pkt., og § 38 finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1.

instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.

»Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale med en

kommunalbestyrelse eller med bestyrelsen for et kommunalt fællesskab

som nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske

personer med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan

indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen, henholdsvis det

kommunale fællesskab.«.

§ 13.

Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert

år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og

dødsboer samt ejendomsvurdering og planer for tilsynet med dette

arbejde.

7.

I § 13, stk. 1, indsættes efter »hvert

år«: »et- eller flerårige«.

Stk. 2 og 3. - - -

§ 15.

Skatteministeren fastsætter landets inddeling i

told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og

skatteforvaltninger.

8.

§ 15 ophæves.

9.

§ 16 affattes således:

§ 16.

De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i

det omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de

opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med, at

skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,

værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast

ejendom sker på en behørig og ensartet måde inden for

told- og skattekredsene.

»§ 16.

De forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38

A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told-

og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter § 12,

§ 13 og § 14, samt selskabsligning efter § 12 A,

stk. 1.«.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i

hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver

af den karakter, der påhviler de regionale told- og

skatteforvaltninger.

§ 18.

- - -

10.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan

Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,

herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde

skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

»Det samme gælder kommunale fællesskaber som

nævnt i § 1 B.«.

Stk. 4. - - -

§ 20 C.

Afslag på en anmodning om bindende

forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,

stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

11.

I § 20 C, stk. 1, ændres »Afslag

på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelse«

til: »Opgørelse«.

§ 21.

- - -

12.

I § 21, stk. 3, indsættes som 6.

pkt.:

Stk. 3.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.

Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens

påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at

fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.

Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses

samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt

eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen

afgøres.

»Skatteankenævnet kan fastsætte en frist

på ikke under 14 dage for afgivelse af en sådan udtalelse overfor

skatteankenævnet.«.

Stk. 4 og 5. - - -

§ 23.

- - -

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter

§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,

stk. 1.

13.

I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: », og

§ 20 C, stk. 1«.

Stk. 2. - - -

14.

§ 36, stk. 1, affattes således:

§ 36.

De lokale og statslige skattemyndigheder kan ikke

træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det

omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til

sagen ved kendelse.

Stk. 2.

- - -

»§ 36.

De lokale skattemyndigheder og de statslige

skattemyndigheder kan ikke træffe afgørelse i sager, i det

omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til

sagen ved kendelse, bortset fra tilfælde som nævnt i § 35,

stk. 4.«.

15.

§ 38 ophæves og i stedet

indsættes:

§ 38.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller

kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov. Det samme gælder afgørelser på ministerens

forretningsområde i øvrigt. Endvidere kan ministeren

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

»§ 38.

Skatteministeren kan på sit

forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med

klage.

Stk. 2.

Skatteministeren kan på sit

forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med

klage.

Stk. 3.

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, kan indgå aftaler med en kommualbestyrelse om udførelsen

af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil

hørende administrative opgaver. I aftalen, der kan være et-

eller flerårig, kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til

kommunen.

§ 38 A.

Skatteministeren fastsætter landets inddeling i

told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og

skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette

særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale

told- og skatteforvaltning.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og

skatteforvaltninger eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan

ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelser, herunder om at afgørelser ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed.«

§ 2

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, foretages

følgende ændring:

§ 39 A.

- - - -

Stk. 2.

Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1

nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art

ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.

1.

§ 39 A, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Den sekretariatsbistand, der er nævnt i

stk. 1, kan med vurderingsrådets godkendelse ydes af to eller

flere kommuner i fællesskab.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Lignende dokumenter