Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove (Forenkling)

2002/1 LSF 65Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. november 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven og

andre skatte- og afgiftslove

(Forenkling)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, som ændret ved § 12 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7

i lov nr. 403 af 6. juni 2002 og § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 H indsættes:

»§ 7 J. Enhver, der som

led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter

skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og

skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den

periode, den pågældende har været ansat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, finder

tilsvarende anvendelse.«

2.

I § 8 P indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige

regler for indberetningen af renter på studielån, herunder

særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen

påbegyndes.«

Læs alt

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

3.

I § 9 A, stk. 1, indsættes efter

»§ 7 G,«: »§ 7 J,«.

4.

I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7

H,«: »§ 7 J,«.

5.

§ 21, 2. pkt., ophæves.

6.

I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Hvis en person ikke kan anerkende et krav om

tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet

under en sag i strafferetsplejens former.«

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I overskriften til Afsnit VII udgår:

»tillægsskat,«.

2.

§ 86 samt overskriften »Tillægsskat«

ophæves.

3.

I § 88, stk. 1, 1. pkt., to steder i

§ 88, stk. 2, og i § 88, stk. 3,

ændres »§§ 86 og 87« til: »§ 87«.

§ 3

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af

15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000,

§ 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 33 i lov nr. 1029 af 22.

november 2000 og § 4 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages

følgende ændring:

1.

§ 11 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når

virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de

seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog

frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18

måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet

kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis

virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold.«

§ 4

I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige

energiafgiftslove. (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret

ved affaldsforbrænding m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr.

389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1.

§ 8, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

»Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed

indtil 31. december 2006.«

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5 og § 2, har virkning

for:

1) boer vedrørende personer, der afgår ved døden

den 1. januar 2003 eller senere,

2) beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer,

der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere, samt

3) skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles

levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2003 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det er regeringens ønske, at den offentlige sektor

skal gøres enklere, mere åben og mere lydhør over for

borgere og virksomheder. Derfor har regeringen med handlingsplanen for

regelforenkling og administrative lettelser fra august i år taget fat

på en omfattende forenkling af den offentlige sektor. Handlingsplanen

er begyndelsen på en løbende proces, hvor fokus er på

administrative lettelser til gavn for borgere og virksomheder, og en mere

effektiv offentlig sektor. Det er ikke færre regler, der er målet

i sig selv. Målet er reelle forenklinger, der opleves som en lettelse i

hverdagen.

I tråd med regeringens overordnede

målsætning er formålet med dette lovforslag at tage fat

på en række forenklingsforslag på skatte- og

afgiftsområdet, som umiddelbart kan gennemføres, og som letter

de administrative byrder for borgere og virksomheder såvel som for

skatte- og afgiftsmyndighederne. Da hensigten med lovforslaget bl.a. er at

forenkle skatte- og afgiftsmyndighedernes administration internt, vil de

kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget være omfattet af

DUT-reglerne.

Således indebærer et par af

forenklingsforslagene, at der til gavn for såvel skattemyndigheder som

skatteydere kan fortrykkes befordringsfradrag og fradragsberettigede renter

af studielån (SU-lån) på selvangivelsen vedrørende

indkomståret 2003 og fremover.

Alle skattepligtige er i kontakt med skattemyndighederne

mindst en gang om året, når der skal selvangives. I de senere

år er det blevet meget nemmere at selvangive, fordi flere og flere

oplysninger er fortrykt på selvangivelsesblanketten. Skatteydere, der

ikke har rettelser til de fortrykte beløb, eller tilføjelser

til selvangivelsen i øvrigt, kan undlade at indsende selvangivelsen,

idet den pågældende dermed anses for at have selvangivet som

fortrykt. En stor del af de skatteydere, der får tilsendt den fortrykte

selvangivelse, får samtidig med selvangivelsen tilsendt en

årsopgørelse. Det sker som udgangspunkt, hvis de

pågældende i det forrige indkomstår ikke har haft

indtægter eller fradrag ud over, hvad der er indberettet til

skattemyndighederne af arbejdsgivere, pengeinstitutter m.v. Dette

indebærer en væsentlig forenkling af arbejdet med selvangivelsen

for såvel skatteydere som skattemyndigheder.

Befordringsfradraget er den væsentligste hindring

for, at flere skatteydere kan få en årsopgørelse sammen

med den fortrykte selvangivelse. Der foreslås derfor en ændring

af skattekontrolloven, som gør det muligt at fortrykke

befordringsfradraget på selvangivelsesblanketten for visse skatteydere.

Det betyder, at flere skatteydere end i dag kan modtage en

årsopgørelse sammen med selvangivelsen, således at de kun

behøver at indsende selvangivelsen, hvis de har rettelser til de

fortrykte beløb, eller hvis de har tilføjelser i øvrigt.

Det forventes således, at der i ToldSkat kan spares udgifter til

separat udsendelse af årsopgørelsen til en del af de

skatteydere, der får fortrykt befordringsfradrag.

Når befordringsfradraget fortrykkes på

selvangivelsesblanketten, vil det medføre en administrativ lettelse i

forbindelse med selvangivelsesproceduren for skatteyderne, ligesom de

kommunale skattemyndigheders kontrol med befordringsfradraget vil blive

lettet, hvilket dog i et vist omfang modsvares af et merarbejde i staten til

øget arbejdsgiverkontrol.

Regeringen ønsker, at denne administrative lettelse

i den årlige kontakt med skattemyndighederne skal komme så mange

som muligt til gode. Med de gældende materielle regler om

befordringsfradrag vil det dog ikke uden omfattende nye indberetningspligter

for arbejdsgiverne være muligt at fortrykke befordringsfradraget

på selvangivelsesblanketten til samtlige skatteydere, der er berettiget

til befordringsfradrag. Det skyldes bl.a., at befordringsfradraget er knyttet

til nogle individuelle forhold, som ikke vil være skattemyndighederne

bekendt.

Regeringen lægger stor vægt på, at der

ikke pålægges arbejdsgiverne unødige administrative

byrder. Der lægges derfor op til en ordning i flere faser. I

første fase fortrykkes befordringsfradraget således uden at det

kræver væsentligt andre indberetninger fra arbejdsgiverne, end

dem de allerede i dag indberetter på den årlige oplysningsseddel

vedrørende den enkelte ansatte. Det betyder, at der i første

fase kun kan fortrykkes befordringsfradrag for skatteydere, der ikke har haft

flere samtidige arbejdsgivere, og som har arbejdet hos en arbejdsgiver, der

kun har én arbejdsplads.

Derfor vil det ikke være samtlige skatteydere, der i

dag selvangiver befordringsfradrag, der vil kunne få fortrykt fradraget

på selvangivelsesblanketten allerede for indkomståret 2003.

Desuagtet ønsker regeringen at iværksætte de tiltag, der

skal gøre det muligt at fortrykke befordringsfradraget. Det forhold,

at ikke alle berettigede vil opleve en forenkling med det samme, skal ikke

være begrundelse for at undlade at gennemføre en forenkling til

fordel for en del af de berettigede. Målet er imidlertid, at så

mange som muligt af de berettigede på sigt kan få fortrykt deres

befordringsfradrag på selvangivelsen og dermed få gavn af dette

forenklingstiltag.

Skatteministeriet vil derfor gennemføre et

analysearbejde med henblik på, at ordningen i næste fase kan

udvides til en større kreds af skatteydere, herunder til skatteydere,

der arbejder hos en arbejdsgiver, der har mere end én arbejdsplads.

Det skal bl.a. analyseres, hvordan LetLøn og Det Centrale

Virksomhedsregisters produktionsenhedsnumre kan være en hjælp

hertil.

Selv om befordringsfradraget bliver fortrykt på

selvangivelsen, gælder selvangivelsespligten uændret. Det vil

sige, at hvis det fortrykte beløb ikke er korrekt, skal skatteyderen

skrive det rette beløb på selvangivelsen og indsende den til

skattemyndighederne.

I tråd med ønsket om en forenkling af

selvangivelsen stilles der også forslag om en ændring af

skattekontrolloven, som skal gøre det muligt at fortrykke

fradragsberettigede renter af studielån (SU-lån) på

selvangivelsen for indkomståret 2003 og senere. Forslaget

indebærer, at Finansstyrelsen skal indberette de oplysninger, der er

nødvendige herfor.

De øvrige forenklingstiltag, der umiddelbart kan

gennemføres på skatte- og afgiftsområdet, er som

nævnt i Regeringens handlingsplan for forenklinger og administrative

lettelser et forslag om ophævelse af tillægsskat ved død

og et forslag om lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering

af virksomhed. Hertil kommer et forslag om forlængelse af

afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling, som

dog ikke er nævnt i regeringens handlingsplan, da der er tale om en

allerede eksisterende ordning, der indebærer administrative lettelser

for såvel elselskaber som private husstande, og som regeringen derfor

ønsker forlænget.

1. Fortrykt befordringsfradrag

1.1. Gældende regler

De materielle regler om befordringsfradrag fremgår

af ligningslovens § 9 C. Herefter kan der foretages fradrag for

befordring frem og tilbage mellem den sædvanlige bopæl og

arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den

normale transportvej i bil efter en kilometertakst, der fastsættes af

Ligningsrådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Der kan ikke foretages fradrag for de første 24 km

pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. For daglig

befordring mellem 25 og 100 km beregnes fradraget med den kilometertakst,

Ligningsrådet fastsætter efter ligningslovens § 9 C,

stk. 1. For befordring herudover beregnes fradraget med halvdelen af den

af Ligningsrådet fastsatte kilometertakst, jf. ligningslovens § 9

C, stk. 3. Der kan alene foretages fradrag for det faktiske antal dage,

der er kørt til arbejdspladsen.

Alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den

skattepligtiges bopæl, er omfattet af begrebet arbejdsplads i

ligningslovens § 9 C. Således er - ud over almindelige faste

arbejdspladser - f.eks. også steder for kundebesøg, konferencer,

afhentning af post eller materialer omfattet af arbejdspladsbegrebet. Som

arbejdsplads betragtes også steder, hvor den skattepligtige modtager

undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal

selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Selvangivelsespligten medfører, at skatteyderen har ansvaret for, at

indkomst og fradrag er korrekt påført på selvangivelsen.

Er der således beløb, der er fortrykt forkert, eller mangler der

beløb, skal skatteyderen korrigere selvangivelsen og indsende den til

skattemyndighederne.

Som udgangspunkt får ikke-erhvervsdrivende

skatteydere tilsendt en selvangivelsesblanket, der er påført de

oplysninger om indkomst og fradrag for det forgangne indkomstår, som

skattemyndighederne på forhånd er bekendt med. Disse oplysninger

modtager skattemyndighederne som udgangspunkt fra tredjemand, f.eks.

arbejdsgivere, pengeinstitutter, pensionsinstitutter, fagforeninger m.fl.

på baggrund af indberetningspligter, der følger af

skattekontrolloven.

Skatteydere, der ikke har rettelser til de beløb,

der er fortrykt på selvangivelsen, eller tilføjelser til

selvangivelsen i øvrigt, kan undlade at indsende selvangivelsen, idet

de pågældende dermed anses for at have selvangivet som fortrykt.

En stor del af de skatteydere, der får tilsendt den fortrykte

selvangivelse, får samtidig med selvangivelsen tilsendt en

årsopgørelse. Det sker som udgangspunkt, hvis de

pågældende i det forrige indkomstår ikke har haft

indtægter eller fradrag ud over, hvad der er indberettet til de

statslige told- og skattemyndigheder af arbejdsgivere, pengeinstitutter

m.v.

Befordringsfradraget er ikke fortrykt på

selvangivelsen. I overensstemmelse med selvangivelsespligten skal den enkelte

skatteyder derfor selv skrive sit befordringsfradrag på selvangivelsen

og indsende den til skattemyndighederne.

I forbindelse med den årlige indberetning

vedrørende den enkelte ansatte indberetter arbejdsgiverne i dag

oplysninger, som gør det muligt at identificere den ansattes

arbejdsplads. Indberetningen sker på den såkaldte

oplysningsseddel, og arbejdspladsen kan identificeres via virksomhedens

CVR-/SE-nummer og en fire-cifret arbejdsstedskode. Det er alene arbejdsgivere

med flere arbejdspladser, der indberetter arbejdsstedskode, som i

øvrigt er tildelt arbejdsgiveren af Danmarks Statistik.

Arbejdsstedskoden anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske

formål.

På oplysningssedlen påfører

arbejdsgiveren også oplysning om, hvorvidt den ansatte har været

ansat hele året, i en sammenhængende periode, eller i flere

perioder. I sidstnævnte tilfælde skal der kun oplyses, om den

ansatte var ansat pr. den sidste almindelige arbejdsdag i november. Disse

oplysninger anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske

formål.

1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i

skattekontrolloven, hvorved skatteministeren bemyndiges til at bestemme,

hvordan der skal foretages indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og om

ansættelsesperioden.

Bemyndigelsen til skatteministeren skal sikre, at de

statslige told- og skattemyndigheder kan bruge de oplysninger, arbejdsgiverne

indberetter i dag, til at identificere den ansattes arbejdsplads og

ansættelsesperiode med henblik på at fortrykke et

befordringsfradrag på den pågældendes selvangivelse.

Det er tanken at udmønte bemyndigelsen i en

bekendtgørelse således, at indberetning om adressen på den

ansattes arbejdssted skal ske ved angivelse af den indberetningspligtiges

CVR-/SE-nummer, som er det nummer, arbejdspladsen er registreret med i

ToldSkats Erhvervssystem. Det er ligeledes tanken at udmønte

bemyndigelsen i en bekendtgørelse således, at indberetning om

ansættelsesperioden skal ske i overensstemmelse med rubriceringen

på oplysningssedlen. Det vil sige, at det skal angives, om den ansatte

har været ansat hele året, i en sammenhængende periode

(dato til dato angivelse) eller i flere perioder. I sidstnævnte

tilfælde skal det blot angives, om den ansatte var ansat pr. den sidste

almindelige arbejdsdag i november.

Dette svarer til, hvad en arbejdsgiver allerede i dag skal

indberette til de statslige told- og skattemyndigheder på den

årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte ansatte.

Efter forslaget skal der alene indberettes om

A-indkomstmodtagere.

Efter forslaget skal den indberetningspligtige give den om

hvem, der er foretaget indberetning, oplysninger om det, der er indberettet

til skattemyndighederne.

Det er tanken, at bemyndigelsen til skatteministeren skal

udnyttes således, at befordringsfradraget kan fortrykkes første

gang på selvangivelsen vedrørende indkomståret 2003.

Indberetning til brug herfor vil således skulle ske første gang

på oplysningssedlen vedrørende indkomståret 2003.

Forslaget vedrørende det fortrykte

befordringsfradrag er underkastet særlig lovovervågning.

Skatteministeren vil derfor inden udgangen af 2004 give Folketingets

Skatteudvalg en redegørelse for erfaringerne med at fortrykke

befordringsfradraget på selvangivelsen vedrørende

indkomståret 2003.

Arbejdspladsens adresse

Hensigten med forslaget er, at den årlige

indberetning, som en arbejdsgiver i dag foretager om den ansatte, skal

foregå som den gør i dag, hvor arbejdsgiveren

påfører oplysningssedlen sit CVR-/SE-nummer og eventuelt en

arbejdsstedskode. Det er alene arbejdsgivere med flere arbejdspladser, der

indberetter arbejdsstedskode. Arbejdsstedskoden er tildelt af og anvendes

alene af Danmarks Statistik til statistiske formål.

Ved hjælp af det indberettede CVR-/SE-nummer kan de

statslige told- og skattemyndigheder identificere arbejdspladsens adresse.

Hensigten med forslaget om, at skatteministeren kan bestemme, at der skal

indberettes om adressen på den ansattes arbejdsplads, er således

blot at sikre, at de statslige told- og skattemyndigheder kan bruge de

indberettede oplysninger til at beregne afstanden mellem den ansattes

bopæl og arbejdsplads med henblik på at fortrykke et

befordringsfradrag for den pågældende skatteyder.

Da skattemyndighederne på forhånd kender

skatteyderens adresse via det såkaldte CSR-P register, er det

således muligt ved hjælp af den digitale registrering af landets

geografi at beregne afstanden mellem skatteyderens sædvanlige

bopæl og arbejdsplads, som den kan tilbagelægges ad den normale

transportvej i bil, med henblik på at fortrykke den

pågældendes befordringsfradrag på selvangivelsesblanketten.

Dette er dog kun muligt, for så vidt angår de

skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, der kun har én

arbejdsplads. Det er således alene disse skatteydere, der i

første fase vil få fortrykt befordringsfradraget på

selvangivelsen.

For skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, som har

flere arbejdspladser, ved ToldSkat ikke umiddelbart, på hvilken af

arbejdsgiverens arbejdspladser, den ansatte er beskæftiget. Det er

derfor ikke muligt at beregne en afstand til den pågældendes

arbejdsplads og dermed ej heller muligt at fortrykke et befordringsfradrag

for den pågældende. ToldSkat kan ved hjælp af Det Centrale

Virksomhedsregister se, om der er knyttet flere arbejdspladser til det

CVR-/SE-nummer, der er indberettet på den ansattes oplysningsseddel.

På den måde kan ToldSkat frasortere skatteydere, der arbejder for

en arbejdsgiver, der har flere arbejdspladser, således at der ikke

fortrykkes befordringsfradrag for disse skatteydere.

Selv hvis arbejdsgiveren kun har én arbejdsplads,

er det ikke sikkert, at den ansatte udfører sit arbejde dér, og

det er derfor ikke sikkert, at det er afstanden til arbejdsgiverens

arbejdsplads, der skal danne grundlag for beregningen af den ansattes

befordringsfradrag. For skatteydere, der således udfører deres

arbejde et andet sted end på arbejdsgiverens arbejdsplads, kan ToldSkat

ikke identificere arbejdspladsens adresse via arbejdsgiverens CVR-/SE-nummer.

I første fase kan der derfor heller ikke fortrykkes befordringsfradrag

for disse skatteydere.

Den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren vil

derfor blive udmøntet i en bekendtgørelse således, at

adressen på den ansattes arbejdsplads skal indberettes dels ved

angivelse af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer og dels ved en

krydsmarkering, når den ansatte udfører arbejdet på et

andet sted end på arbejdsgiverens arbejdsplads. Det vil blive bestemt,

at det alene er indberetningspligtige, der ikke skal indberette om

arbejdssteder til Danmarks Statistik (og dermed kun indberetningspligtige,

der kun har én arbejdsplads), der skal foretage denne

krydsmarkering.

En krydsmarkering som den beskrevne skal ikke foretages i

dag, men arbejdsgivernes merarbejde med at lave krydsmarkeringen

skønnes at være af forholdsvist begrænset omfang.

Indberetning om arbejdspladsens adresse - herunder den

omtalte krydsmarkering - skal alene foretages om A-indkomstmodtagere.

Ansættelsesperiode

Det foreslås endvidere, at skatteministeren

bemyndiges til at bestemme, at der skal indberettes om den ansattes

ansættelsesperiode. Det gør arbejdsgiveren allerede i dag

på den årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte

ansatte. Angivelsen af ansættelsesperioden sker dog alene af hensyn til

Danmarks Statistik og til statistiske formål. De statslige told- og

skattemyndigheder har ikke mulighed for at bruge oplysningerne.

Forslaget skal sikre, at ToldSkat på baggrund af

oplysningerne om ansættelsesperiode kan fortrykke et befordringsfradrag

på den ansattes selvangivelse.

Ligesom i dag vil periodeoplysningerne også fremover

blive videregivet til Danmarks Statistik til statistiske formål.

Angivelse af ansættelsesperioden skal gøre

det muligt at fortrykke et befordringsfradrag for skatteydere, der har

skiftet arbejdsgiver og dermed også arbejdsplads i løbet af

året, dog under forudsætning af, at de pågældende

ikke har haft flere samtidige arbejdsgivere, og at det i overensstemmelse med

det ovenfor anførte om arbejdspladsens adresse, er muligt at

identificere denne adresse.

Periodeangivelsen vil svare til, hvad der i dag skal

indberettes af hensyn til Danmarks Statistik. I overensstemmelse med

rubriceringen på oplysningssedlen skal det således angives, om

den ansatte har været ansat hele året, i en sammenhængende

periode (dato til dato angivelse) eller i flere perioder. I sidstnævnte

tilfælde skal det kun oplyses, om den ansatte var ansat den sidste

almindelige arbejdsdag i november. Har den ansatte været ansat i flere

perioder, skal der således ikke oplyses om varigheden af disse

perioder. Der vil derfor ikke kunne fortrykkes et befordringsfradrag for

skatteydere, om hvem det oplyses, at de har været ansat i flere

perioder, idet de statslige told- og skattemyndigheder ikke er bekendt med,

hvor længe skatteyderen har været ansat.

Periodeangivelsen indebærer ikke, at arbejdsgiveren

skal indberette det eksakte antal arbejdsdage, den ansatte har været

på arbejdspladsen. Da befordringsfradraget imidlertid skal beregnes ud

fra et antal arbejdsdage, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1, vil de

statslige told- og skattemyndigheder ved beregningen af det

befordringsfradrag, der skal fortrykkes på selvangivelsen, tage

udgangspunkt i, at der i et år er 216 arbejdsdage, det vil sige 18 hele

arbejdsdage pr. måned, som efter omstændighederne kan fordeles

forholdsmæssigt.

De 216 arbejdsdage er kun et teoretisk antal, på

baggrund af hvilket ToldSkat beregner og fortrykker et befordringsfradrag for

den enkelte. Hvis det faktiske antal dage med transport til og fra

arbejdspladsen afviger herfra, skal skatteyderen i overensstemmelse med

selvangivelsespligten rette det fortrykte beløb og indsende

selvangivelsen. Det vil fremgå af selvangivelsen, hvilke faktorer, der

er benyttet ved den skematiske beregning af det fortrykte fradrag, herunder

med angivelse af hvilke adresser der er taget udgangspunkt i, og hvilket

antal arbejdsdage fradraget er beregnet for. Skatteyderen har dermed nem

adgang til at kontrollere, om den afstand og det antal arbejdsdage, der er

benyttet ved beregningen af det fortrykte befordringsfradrag, er korrekt.

Arbejdsgiverkontrol

Forslaget indebærer, at arbejdsgiverens

indberetninger om arbejdspladsens adresse og ansættelsesperiode

undergives den almindelige arbejdsgiverkontrol, der varetages af de statslige

told- og skattemyndigheder.

2. Fortrykte studielånsrenter

2.1. Gældende regler

Efter ligningslovens § 5, stk. 1, gives der

fradrag for renter på forfaldstidspunktet, uanset om de betales

på dette tidspunkt.

For et pengeinstitutlån er der typisk sammenfald

mellem på den ene side betalte renter og på den anden side

forfaldne/tilskrevne renter = de fradragsberettigede renter, hvilket

gør det nemt for pengeinstituttet at beregne og dermed indberette det

fradragsberettigede rentebeløb, som således kan fortrykkes

på selvangivelsesblanketten.

Dette er ikke tilfældet for studielåns

vedkommende. For studielånenes vedkommende udbetales

låneprovenuet løbende over studietiden, mens der er givet

henstand med tilbagebetalingen af lånet/lånene, herunder de

renter, der løber på under studietiden, indtil efter studiets

afslutning.

For studielånenes vedkommende dækker ydelserne

først de renter, der er løbet på i studietiden, og

herefter anvendes ydelserne til, i nævnte rækkefølge, at

betale de i afdragsperioden påløbne renter og hovedstolen.

Til betaling af studielån knytter sig en

særlig praksis. Forfaldstidspunktet og dermed fradragstidspunktet for

de i studietiden påløbne renter er det tidspunkt, hvor de i

henhold til tilbagebetalingsaftalen skal betales, det vil sige, at der er

sammenfald mellem betalings- og fradragstidspunktet. De renter, der i

løbet af afdragsperioden tilskrives for det enkelte indkomstår,

fradrages imidlertid efter den almindelige regel i ligningslovens § 5,

stk. 1.

For studielånene vil der således, for det/de

første afviklingsår, være fradrag for såvel de

betalte renter, det vil sige, renter der er påløbet i

studietiden, som de i året forfaldne (det vil sige de i året

tilskrevne) renter. Senere, når samtlige de fra studietiden »ophobede«

renter er betalt, vil der alene være fradrag for de i året

forfaldne/tilskrevne renter.

Således vil der ofte i det/de første

afviklingsår kunne fratrækkes et større rentebeløb

end det, der er tilskrevet og forfaldent i det pågældende

indkomstår, ligesom der kan fratrækkes et højere

beløb end de faktisk betalte renter, idet såvel de betalte

renter (= betalte renter fra studietiden) som de i året

tilskrevne/forfaldne renter kan fratrækkes.

Efter skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led

i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, årligt

foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de

enkelte udlån. Som led i denne indberetningsordning skal

Finansstyrelsen og pengeinstitutterne indberette oplysninger om

restgæld og renter m.v. på studielån.

Grundlæggende kan der sondres mellem SU-lån,

der ydes af SU-styrelsen, og statsgaranterede studielån ydet af

pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i

pengeinstitutterne ophørte ved udgangen af juli 1993, og alle

studielån ydes således i dag direkte af SU-styrelsen.

Finansstyrelsen indberetter for de SU-lån, der er

under afvikling. Pengeinstitutterne indberetter for de gamle statsgaranterede

studielån. Låntagerne har mulighed for at lade Finansstyrelsen

overtage afviklingen af de gamle statsgaranterede studielån.

Således eksisterede der ved udgangen af 2001 i alt ca. 10.000 af denne

type lån, hvoraf Finansstyrelsen har overtaget tilbagebetalingen af ca.

7.000 lån. Tilskrevne renter m.v. indberettes således i

altovervejende grad af Finansstyrelsen.

De indberettede oplysninger fremgår imidlertid ikke

af den fortrykte selvangivelse, men alene af den årsopgørelse,

som låntagerne modtager fra Finansstyrelsen. Når myndighederne

ikke automatisk foretager en opgørelse af, og dermed heller ikke

på selvangivelsen fortrykker, hvilke renter, der kan fradrages for det

enkelte indkomstår, skyldes dette grundlæggende, at

afviklingsprofilen på studielån adskiller sig betydeligt fra

andre låntyper.

Som følge af de beskrevne særlige

karakteristika for fradragsberettigede renter af studielån

fremgår det om studielånsrenter blot af selvangivelsen, at

skatteyder skal være opmærksom på, at der er indberettet

oplysninger om studielån, og at skatteyder selv skal

påføre selvangivelsen eventuelle fradragsberettigede renter af

studielån.

Låntagerne kan dog ikke af

årsopgørelsen fra Finansstyrelsen se, hvilken del af de

indberettede renter, der er fradrag for i det pågældende

indkomstår. Låntagerne skal selv beregne hvilke renter, der er

fradragsberettigede i et givet indkomstår.

Den manglende oplysning om studielånsrenter på

selvangivelsen skyldes dels det ovenfor anførte, men også at der

udover de dominerende SU-lån fortsat eksisterer en del af de gamle

statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutterne. Disse lån

adskiller sig fra SU-lånene blandt andet ved, at låntagerne kunne

vælge mellem forskellige afdrags- og dermed fradragsprofiler.

2.2. Lovforslaget

Den gældende indberetningsordning vedrørende

studielån er af en sådan karakter, at de indberettede oplysninger

ikke umiddelbart kan lægges til grund for ligningen og dermed

fortrykkes på selvangivelsen.

På denne baggrund foreslås indført en

selvstændig bemyndigelse for skatteministeren til ved en

bekendtgørelse at fastsætte særligt detaljerede regler for

indberetningen af studielånsrenter.

Sådanne regler skal give mulighed for, at der kan

ske indberetning af andre renter end de aktuelt tilskrevne og forfaldne

renter, idet muligheden for at trykke de fradragsberettigede

studielånsrenter på selvangivelsen vil forudsætte, at der

også sker indberetning af den del af de betalte renter, der er

påløbet i studietiden. Indberetning af disse renter er ikke i

fornødent omfang mulig indenfor rammerne af de gældende regler i

skattekontrollovens § 8 P.

Udover, at låntagerne lettes ved, at de ikke

længere selv skal opgøre de fradragsberettigede

studielånsrenter, lettes også skattemyndighedernes kontrol af de

oplysninger, der selvangives, samt myndighedernes vejledning om disse

fradrag.

Langt størstedelen af de studielån, der er

under afvikling, og alle nye studielån, der ydes i dag, ydes af

SU-styrelsen, det vil sige den danske stat.

Under afvikling er imidlertid også et mindre antal

statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutter.

Indberetningspligten vil ikke omfatte denne forholdsvis lille, og i

øvrigt »uddøende«, andel af den samlede mængde

studielån, der udgøres af statsgaranterede studielån ydet

af pengeinstitutter. Muligheden for at få denne type lån

ophørte i juli 1993. Fra 2000 til 2001 faldt antallet af denne type

lån med ca. 2.500, således at der med udgangen af 2001 er ca.

10.000 personer, der betaler af på denne type lån. Til

sammenligning er der i alt ca. 177.000 personer, der betaler af på

studielån.

Baggrunden for, at indberetning af renter på denne

type lån vil blive udeladt, er navnlig, at lånene i afbetalings-

og dermed i fradragsprofil adskiller sig fra den store mængde lån

ydet af SU-styrelsen, idet der for pengeinstitutlånene kunne

vælges individuelle afdragsordninger. Indberetning af

fradragsberettigede renter på disse lån vil således kun

kunne ske, hvis der sker en ressourcekrævende, individuel

håndtering af lånene.

Endvidere er der lagt vægt på, at denne type

lån som nævnt ikke længere ydes.

Udgangspunktet er således, at samtlige

studielån ydet af den danske stat, det vil i praksis sige SU-styrelsen,

skal være omfattet af indberetningsordningen. Af tekniske og

ressourcemæssige årsager kan det dog blive nødvendigt

også at udeholde en mindre andel af disse lån fra ordningen.

Det er hensigten, at studielånsrenter første

gang skal fortrykkes på selvangivelsen for indkomståret 2003.

Særligt om ikke-misligholdte lån

For over 75 pct. af låntagerne anses lånene af

Finansstyrelsen for uproblematiske i relation til indberetning af de

fradragsberettigede renter. For den resterende andels vedkommende vil der

formentlig være en række indberetningsproblemer, som der skal

tages hensyn til ved udfærdigelsen af den bekendtgørelse, som

lovforslaget giver skatteministeren hjemmel til at udstede. Således vil

der antagelig være en vis restgruppe, hvor alene de renter, der er

tilskrevet i året kan indberettes og anføres på

selvangivelsen som fradragsberettigede. Her kan løsningen være

at anføre en markering på selvangivelsen, der gør

låntager opmærksom på, at der kan være yderligere

betalte renter, der er fradragsberettigede, og som låntager selv

må påføre selvangivelsen.

Der vil dog alene være tale om en overgangsperiode,

inden samtlige ikke-misligholdte lån fuldt ud vil kunne omfattes af

ordningen.

Særligt om misligholdte lån

For misligholdte låns vedkommende kan

Finansstyrelsen formentlig alene indberette oplysning om de betalte renter,

der er tilskrevet efter lånets registrering som misligholdt.

Også her kan løsningen være, at det på

selvangivelsen markeres, at der kan være yderligere fradragsberettigede

renter, det vil sige »gamle« renter fra studietiden, der er betalt, men som

skatteyder selv skal opgøre.

For så vidt angår lån under afvikling,

hvor der fremtidigt sker misligholdelse, vil Finansstyrelsen

være i stand til at foretage den fornødne adskillelse af »gamle«

renter fra studietiden og renter, der er tilskrevet under

afbetalingsperioden, således at man bliver i stand til at opgøre

og indberette samtlige fradragsberettigede renter.

Der vil således også for misligholdte

lån alene være tale om en overgangsperiode, inden samtlige

misligholdte lån vil være omfattet af indberetningsordningen.

Det kan ikke udelukkes, at der også kan være

andre situationer, der afviger fra det normale betalingsforløb, og som

dermed vanskeliggør opgørelsen og indberetningen af de

fradragsberettigede renter. Dette vil blive afklaret, inden de nærmere

regler og anvisninger vedrørende indberetningen bliver fastsat i en

bekendtgørelse.

I praksis har det hidtil været et krav for fradrag

for både »gamle« og nye renter, at den indgåede

tilbagebetalingsaftale overholdes. Derved undgår man, at en

SU-låntager ved misligholdelse af afdragsordningen kan fradrage alle de

»gamle« renter i det år, SU-lånet misligholdes.

Hjemlen til denne praksis er imidlertid fundet tvivlsom.

En praksis, der stiller SU-låntagere dårligere end andre

låntagere, bør have en klar hjemmel i lovgivningen.

Det har været overvejet at lovfæste den

nævnte praksis. Dette er imidlertid afvist, da en lovfæstelse af

praksis vil have skærpende karakter, hvilket vil være i strid med

det skattestop, regeringen indførte ved sin tiltræden i november

2001.

Den ovennævnte praksis vil derfor ikke fremover

kunne opretholdes. Praksisændringen betyder, at alle, der misligholder

den fastsatte afdragsordning, vil få fradrag i

misligholdelsesåret for alle renter, der er påløbet i

studietiden og perioden efter studietidens afslutning, og disse beløb

skal indberettes til ToldSkat. Reglerne for fradrag af renter af SU-lån

forenkles hermed, idet det fremover alene er forfaldsprincippet, der er

afgørende for fradragsret for renter af disse lån.

Ændringen indebærer, at fradragsretten for

renteudgifterne fremrykkes. Hvis renteudgifterne ikke kan indeholdes i den

skattepligtige indkomst, kan de fremføres til fradrag i senere

års skattepligtige indkomst.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

3.1. Gældende regler

Efter dødsboskattelovens § 86 skal der i

tilfælde, hvor en afdød har overtrådt straffelovens

§ 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 (forskellige

former for skattesvig m.v.), udover eventuel restskat betales en

tillægsskat, når der ikke før dødsfaldet er fastsat

en straf for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser. Det er

enten boet eller en efterlevende ægtefælle eller begge, der

hæfter for betalingen af tillægsskatten, jf.

dødsboskattelovens § 88. Det afhænger bl.a. af, om og

hvordan boet efter afdøde skiftes.

Tillægsskatten svarer til skatten af den udeholdte

indkomst, men kan dog ikke overstige størrelsen af den eventuelle

bøde, som afdøde selv kunne være idømt for det

strafbare forhold, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. I

tilfælde, hvor der før dødsfaldet er fastsat en straf,

som ikke er fuldbyrdet, skal der i stedet for straffen fastsættes en

tillægsskat på tilsvarende måde. Reglerne indeholder en

mulighed for, at skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal stilles krav

om tillægsskat.

Har en person overtrådt straffelovens § 289

eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 (forskellige former for

skattesvig m.v.), men er strafansvaret herfor forældet, påhviler

det vedkommende betale en tillægsskat, svarende til skatten af den

udeholdte indkomst, medmindre overtrædelsen alene består i

medvirken til en andens skatteunddragelse, jf. skattekontrollovens § 21.

I den situation finder dødsboskattelovens § 86, stk. 4 og 6,

§ 87, stk. 5 og § 88 tilsvarende anvendelse.

3.2. Lovforslaget

De gældende regler indebærer, at f.eks. en

efterlevende ægtefælle efter omstændighederne kan blive

pålagt en surrogatstraf for et forhold, som den afdøde

ægtefælle har begået uden den efterlevende

ægtefælles vidende. Dette forekommer ikke rimeligt. Derfor

foreslås det bl.a. ud fra en rimelighedsbetragtning at ophæve

reglen om tillægsskat i dødsboskatteloven, således at

tillægsskatter fremover alene kan pålægges personer, der

selv har begået det strafbare forhold. Ophævelsen af reglen om

tillægsskat ved død indebærer, at der ikke længere

kan opkræves en tillægsskat hos et dødsbo eller en

efterlevende ægtefælle, hvorimod restskatten som følge af

overtrædelserne fortsat opkræves og forrentes som anden restskat

ved død.

Ophævelsen af reglen om tillægsskat ved

død indebærer endvidere, at den hertil knyttede administration

hos, på den ene side de kommunale og statslige skattemyndigheder,

skifteretterne m.fl. og på den anden side dødsboet eller den

efterlevende ægtefælle, bortfalder. Forslaget medfører med

andre ord en administrativ lettelse hos såvel myndigheder som

borgere.

Det foreslås tillige at præcisere, at

såfremt en person ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter

den nuværende bestemmelse i skattekontrollovens § 21, 1. pkt.,

afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens

former.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af

virksomhed

4.1. Gældende regler

I opkrævningslovens § 11 a stilles der krav om

sikkerhedsstillelse for ToldSkats tilgodehavender vedrørende visse

skatter og afgifter, medmindre virksomhedens formue på

registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Formålet med

disse regler er at begrænse ToldSkats kreditrisiko i forhold til

skatter og afgifter i virksomheder med et spinkelt kapitalgrundlag. Kravet om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue

på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder

har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift

rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Dette krav betyder i praksis, at visse virksomheder ser

sig nødsaget til at lade sig afmelde fra registrering inden for 18

måneders perioden, såfremt de på et tidligere tidspunkt

opnår en formue på mindst 125.000 kr. Virksomhederne lader sig

kort efter registrere igen, idet de herved kan undgå at skulle stille

sikkerhed efter opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, og dermed

sparer omkostninger til sikkerhedsstillelse. Denne praksis har medført

øget administration for ToldSkat.

4.2. Lovforslaget

Efter de nugældende regler kan en

sikkerhedsstillelse ikke frigives inden udløbet af 18 måneders

perioden, selv om virksomhedens formue overstiger 125.000 kr., og

virksomheden hidtil har betalt rettidigt og ikke er i restance.

Det foreslås at lempe opkrævningslovens

§ 11 a, stk. 4, således, at sikkerhedsstillelsen kan frigives

på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18 måneders

perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere

at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil

har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift

rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Lempelsen medfører, at systemet gøres mere

smidigt til gavn for de virksomheder, som inden udløbet af 18

måneders perioden opfylder kravet om en formue på 125.000 kr.,

der dokumenteres som beskrevet i opkrævningsbekendtgørelsens

§ 9. Virksomhederne vil dermed opleve en lettelse, fordi

sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter

de gældende regler, således at virksomhederne vil kunne

nøjes med at afholde udgifter til sikkerhedsstillelse i en kortere

periode end 18 måneder.

Hertil kommer, at forslaget indebærer en

administrativ lettelse for ToldSkat, fordi kravet om sikkerhedsstillelse ikke

længere vil tilskynde virksomheder, der kan opfylde kravet om en formue

på mindst 125.000 kr. inden udløbet af 18 måneders

perioden, til at lade sig afmelde fra registrering for kort tid efter at lade

sig registrere på ny.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til

el-fremstilling

5.1. Gældende regler

Med henblik på i en begrænset

forsøgsperiode at støtte anvendelsen af mindre

solcelle-anlæg indførtes med lov nr. 437 af 26. juni 1998

mulighed for i en 4-årig periode at opgøre betalingen af

elafgift netto, som forskellen mellem elektricitet modtaget fra nettet og

elektricitet leveret fra solceller til nettet. Effekten er, at der i en

periode på 4 år har været afgiftsfrihed for visse former

for el, som fremstilles ved solenergi.

Den periode, hvori der har været afgiftsfrihed,

udløber pr. 31. december 2002.

Ordningen er den internationalt mest udbredte for

afregning af solcelle-el, og i perioden, hvor ordningen har eksisteret i

Danmark, har den fungeret upåklageligt.

5.2. Lovforslaget

Regeringen foreslår, at afgiftsfritagelsen

videreføres i endnu en periode på 4 år, således at

afgiftsfriheden udløber med udgangen af 2006.

Hensigten med fritagelsen er at fremme udbredelsen og

anvendelsen af solcelleanlæg til elfremstilling. Ordningen har da

indtil nu også medvirket til øget udbredelse af

solcelleteknologien. Selv om dette har medført en vis tilpasning til

konkurrencesituationen, er solcelleteknologien imidlertid endnu ikke så

rentabel, at der vil være opnået en acceptabel

brugerøkonomi for de rundt regnet 300 eksisterende solcelleanlæg

og de ca. 600-700 solcelleanlæg, som i de kommende 4 år forventes

etableret.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

1. Fortrykt befordringsfradrag

Med forslaget om fortrykt befordringsfradrag foretages

ikke ændringer af de materielle regler. Som udgangspunkt har forslaget

derfor ikke provenumæssige konsekvenser.

Imidlertid kan der være afvigelser mellem antallet

af arbejdsdage med transport, der ved gældende regler opgøres af

skatteyderen, og de 216 dage der lægges til grund ved den skematiske

beregning af det befordringsfradrag, der fortrykkes på selvangivelsen.

Endvidere kan der være forskelle mellem antallet af kilometer opgjort

af skatteyderen og af skattemyndighederne, idet der kan lægges

forskellige ruter til grund. Det kan derfor ikke udelukkes, at

størrelsen af de samlede befordringsfradrag og derigennem

skatteprovenuet påvirkes af lovforslaget.

Der kan ikke foretages et underbygget skøn over

eventuelle provenumæssige konsekvenser af forslaget, da der ikke

foreligger tilstrækkeligt præcise statistiske oplysninger om de

forhold, der ligger til grund ved den enkelte skatteyders opgørelse af

befordringsfradraget.

I 2002 er skatteværdien af de samlede

befordringsfradrag på ca. 3 mia. kr. For de ca. 750.000 skatteydere,

der foretager fradraget, udgør skatteværdien i gennemsnit ca.

4.000 kr., men med stor spredning afhængig af afstand mellem hjem og

arbejdsplads samt antal dage med transport.

Mange fuldtidsbeskæftigede beregner i dag

befordringsfradrag for typisk mellem 200 og 220 arbejdsdage med transport

årligt. Et antal arbejdsdage i denne størrelsesorden er i

overensstemmelse med almindelig fuldtidsbeskæftigelse. For år

2003 er der således 221 arbejdsdage (ved 30 feriedage). Derfra skal

fratrækkes dage med sygdom, barsel, hjemmearbejdsdage, afspadsering

m.v. Det gennemsnitlige sygefravær var i år 2001 på ca. 4,1

pct. af den mulige arbejdstid, hvilket svarer til ca. 9 dage for en

fuldtidsbeskæftiget.

Tages eksempelvis udgangspunkt i

fuldtidsbeskæftigede personer med et gennemsnitligt sygefravær,

vil det korrekt opgjorte antal arbejdsdage med transport være på

212 dage (ekskl. afspadsering, hjemmearbejdsdage m.v.). Såfremt der ved

gældende regler rent faktisk opgøres 212 dage, vil disse

skatteydere få et større befordringsfradrag ved det skematisk

beregnede befordringsfradrag på 216 dage, hvis de overser, at der skal

foretages en rettelse af det fortrykte fradrag. Herved opstår et

provenutab.

Modsat vil de skatteydere, der i dag ikke foretager en

korrektion for fraværsdage m.v. ved selvangivelsen, og måske

baserer befordringsfradraget på 220 arbejdsdage med transport, få

et mindre befordringsfradrag ved det skematisk beregnede befordringsfradrag,

hvis de ikke foretager en korrektion. Hermed opstår et merprovenu.

Det kan formodes, at skatteydere der ved gældende

regler baserer befordringsfradraget på mere end 216 dage, og som

faktisk har haft færre arbejdsdage med transport, vil tøve med

at foretage en opjustering af det fortrykte fradrag til et niveau, man ved

nærmere eftertanke kan se, ikke er helt korrekt. Dette vil i sig selv

medføre et merprovenu.

Modsat kan det formodes, at der vil være en

systematisk asymmetri i skatteyderens tilbøjelighed til at rette i det

fortrykte beløb, afhængig af om den pågældende har

fordel heraf eller ej, og det kan derfor ikke udelukkes, at der vil

opstå et provenutab, uden at dette dog kan kvantificeres.

Der er ingen finansårsvirkning for år 2003 af

eventuelle provenumæssige konsekvenser, da det skematisk beregnede

befordringsfradrag første gang fremgår af selvangivelsen for

år 2003, der udsendes i foråret 2004.

2. Fortrykte studielånsrenter

Det skønnes, at der på grund af reglernes

kompleksitet i dag forekommer såvel låntagere, der ikke får

de fradrag vedrørende studielån, som de er berettigede til, som

låntagere, der får for store fradrag. På denne baggrund

skønnes denne del af lovforslaget ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Antallet af dødsboer med tillægsskat er

ganske få og svinger en del fra år til år. I de seneste

år har omfanget i gennemsnit været 10-15 sager, og provenuet

herfra har i gennemsnit udgjort omkring 3 mill. kr. årligt.

Forslaget om ophævelse af tillægsskat for

dødsboer medfører således et årligt provenutab

på ca. 3 mill. kr. Heraf vedrører ca. 2 mill. kr. de kommunale

skatter.

For finansåret 2003 skønnes provenutabet at

udgøre ca. 3 mill. kr.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af

virksomhed

Den foreslåede smidiggørelse af reglerne om

sikkerhedsstillelse skønnes ikke at have provenumæssige

konsekvenser, da virksomhederne i forvejen ved afmelding og

efterfølgende tilmelding kan opnå samme virkning, som

lovforslaget giver mulighed for.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til

el-fremstilling

Der er i øjeblikket installeret godt 1 MW solceller

i Danmark, der producerer 900 MWh pr. år. Af denne produktion sendes

cirka halvdelen imidlertid ind på det almindelige net for derefter

senere at blive hentet tilbage og brugt. Nærværende forslag

vedrører kun den del af strømmen, der midlertidigt »parkeres«

på nettet. Med de førnævnte mængder vil en

forlængelse af afgiftsfriheden for midlertidigt parkeret strøm

medføre et årligt provenutab på ca. 500.000 kr.

I 2005 er projektet SOL 1000 gennemført. Dette

projekt indebærer installationen af 600-700 solcelleanlæg, hvor

hovedparten er enfamiliehuse, og hvor gennemsnitsstørrelsen er 1½ kW.

SOL 1000 skønnes derfor at øge mængden af de installerede

solcelleanlæg fra 1 til 2 MW. I årene 2005 og 2006 forventes

statens provenutab at udgøre cirka 1 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

1. Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for ToldSkat på omtrent 11 mill. kr. til edb-tilretninger og

information. Hertil kommer et løbende årligt forbrug til

arbejdsgiverkontrol, der skønnes til 4-5 årsværk.

Forslaget skønnes at lette de kommunale skattemyndigheders kontrol med

befordringsfradrag.

2. Fortrykte studielånsrenter

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for ToldSkat på ca. 2 mill. kr. til edb-tilretninger og

information.

Endvidere skønnes forslaget at medføre

engangsudgifter i Finansstyrelsen på ca. 1,1 mill. kr. til

edb-udviklingsomkostninger. Det er lagt til grund, at det efter

indberetningsordningens gennemførelse alene er skattemyndighederne,

der varetager opgaven med at vejlede studielånstagerne om

rentefradragsmulighederne.

Lovforslaget skønnes at lette de kommunale

skattemyndigheders kontrol og vejledning i forbindelse med selvangivelse af

studielånsrenter betydeligt.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Lovforslaget skønnes at medføre en

engangsudgift for ToldSkat på 100.000 kr. til information.

Forslaget medfører en mindre administrativ lettelse

hos de kommunale skattemyndigheder, idet ophævelse af

tillægsskatten indebærer, at den hertil knyttede administration

bortfalder.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af

virksomhed

Forslaget medfører en administrativ lettelse for

ToldSkat, idet kravet om sikkerhedsstillelse ikke længere vil tilskynde

virksomheder, der kan opfylde kravet om en formue på mindst 125.000 kr.

inden udløbet af 18 måneders perioden, til at lade sig afmelde

fra registrering for kort tid efter at lade sig registrere på ny.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til

el-fremstilling

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten

udover engangsomkostninger til orientering om, at ordningen

fortsætter.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af det samlede

lovforslag skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

1. Fortrykt befordringsfradrag

Som udgangspunkt skal der efter forslaget ikke indberettes

andet og mere på oplysningssedlen, end der skal i dag. Nogle

indberetningspligtige skal dog efter forslaget fremover også foretage

en krydsmarkering om visse ansatte. Dette skønnes at medføre et

merarbejde af forholdsvist begrænset omfang, men det kan efter

omstændighederne blive nødvendigt for de berørte at

ændre i deres lønsystemer.

2. Fortrykte studielånsrenter

Forslaget medfører ingen økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Forslaget medfører ingen økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af

virksomhed

Forslaget medfører, at reglerne om

sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed gøres smidigere til

gavn for nystartede virksomheder. Dermed medfører forslaget positive

økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, der

efter forslaget kan få frigivet sikkerhedsstillelsen på et

tidligere tidspunkt end efter udløbet af den nugældende 18

måneders periode.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til

el-fremstilling

Den eksisterende ordning har den fordel for elselskaberne,

at de ikke skal dobbeltregistrere køb og midlertidigt salg af el.

Elselskaberne har indvilget i fortsat at afstå fra

at opkræve rådighedsbetaling for solcellestrøm, der

midlertidigt parkeres på nettet. Det kan dog ikke garanteres, at dette

forhold vil vedblive for hele den næste periode på 4

år.

I det omfang elselskaberne afstår fra at

opkræve rådighedsbetaling, vil de erhvervsøkonomiske

omkostninger have en ganske beskeden negativ erhvervsmæssig effekt, som

dog ikke adskiller sig fra den effekt, som den hidtidige ordning har

indebåret. Den manglende rådighedsbetaling skønnes at

udgøre under 50.000 kr. om året.

Administrative konsekvenser for borgerne

1. Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget skal gøre det muligt at fortrykke

befordringsfradraget på selvangivelsen. Dermed gøres arbejdet

med selvangivelsen nemmere for de skatteyderne, der efter forslaget vil

få fortrykt befordringsfradrag. Det gælder særligt de

skatteydere, der hidtil alene har selvangivet af hensyn til

befordringsfradraget. Fremover vil de kunne undlade at indsende

selvangivelsen, hvis befordringsfradraget er fortrykt korrekt.

2. Fortrykte studielånsrenter

Forslaget tilsigter, at fradragsberettigede renter af

studielån skal fortrykkes på selvangivelsen i lighed med andre

fradragsberettigede renter. Dette vil dels fritage låntagerne for selv

at skulle beregne og påføre selvangivelsen det

fradragsberettigede rentebeløb, og dels vil det sikre, at

låntagerne får fradrag for de studielånsrenter, som de har

krav på.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Forslaget medfører en administrativ lettelse, idet

ophævelse af tillægsskatten indebærer, at den hertil

knyttede administration hos dødsboet og den efterlevende

ægtefælle bortfalder.

4. Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse ved registrering af

virksomhed

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til

el-fremstilling

Forslaget går ud på at forlænge en

allerede eksisterende afgiftsfritagelse, hvorfor det ikke medfører nye

administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

Man har generelt iagttaget en reduktion i el-forbruget i

de berørte husstande på mellem 10 og 15 pct., hvilket giver et

mindre, men positivt miljøbidrag.

I sparet CO2-udslip skønnes

miljøbidraget at være på ca. 750 ton om året i hver

af årene 2003 og 2004 og ca. 1.500 ton om året i 2005 og 2006.

Den samlede CO2 -reduktion skønnes dermed at udgøre

4.500 ton i den 4-årsperiode, som forslaget vedrører.

Det må forventes, at en væsentlig del af

denne besparelse vil forsvinde,

såfremt fritagelsen ophæves, idet solcelleudbredelsen derved

reduceres.

Herudover skønnes nærværende lovforslag

ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Særligt vedrørende forslaget om at forlænge

afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

bemærkes, at det af forarbejderne til lov nr. 437 af 26. juni 1998, som

i sin tid iværksatte fritagelsen for solcellestrøm,

fremgår, at ordningen ville blive anmeldt til Europa-Kommissionen efter

statsstøttereglerne.

I forbindelse med denne anmeldelse blev det imidlertid

klart, at statsstøttereglerne ikke finder anvendelse på

støtte til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Da fritagelsen

efter sin ordlyd vedrører installationer i boliger og

ikke-erhvervsmæssig bebyggelse, blev anmeldelsen trukket tilbage, og

bestemmelsen sat i kraft.

Forslaget om at forlænge afgiftsfritagelsen for

mindre solcelleanlæg til el-fremstilling har derfor heller ikke i denne

omgang EU-retlige konsekvenser.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Danske Sælgere, Danmarks Lærerforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Familielandbrug, Dansk

Funktionærforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Transport og Logistik,

Danske Entreprenører, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende

Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige

Fagbevægelse, DJØF, Forbrugerrådet, Forbundet af

Offentligt Ansatte, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Danmark, HTS Handel, Transport og

Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets

Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes

Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforening, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

Forslaget har endvidere været sendt i høring

hos Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Erhvervsministeriets Testpanel,

Finansministeriet, Finansstyrelsen, Justitsministeriet, Told- og

Skattestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet

Høringssvarene og kommentarerne hertil vil blive

fremlagt under folketingsbehandlingen af lovforslaget.

Oversigt over lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat,

amter og kommuner

Ingen

Fortrykt befordringsfradrag

Med forslaget foretages der ikke ændringer af de

materielle regler. Der er derfor som udgangspunkt ikke provenumæssige

konsekvenser.

Hvis skatteyderne ikke konsekvent korrigerer

de fortrykte befordringsfradrag til det niveau, skatteyderen ville have

opgjort ved gældende regler, kan det imidlertid have

provenumæssige konsekvenser, uden at dette dog kan

kvantificeres.

Eventuelle provenumæssige konsekvenser

vedrører alene de kommunale skatter.

For finansåret 2003 vil der ikke

være provenumæssige konsekvenser.

Øvrige forslag

Samlet provenutab på ca. 3,5 mill. kr. årligt

for år 2003 og 2004, og ca. 4 mill. kr. årligt for år 2005

og 2006, hvoraf ca. 2 mill. kr. skønnes at vedrøre de kommunale

skatter for år 2003.

Finansårsvirkning år 2003:

Provenutab på ca. 3,5 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter

og kommuner

Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget skønnes at kunne lette de kommunale

ligningsmyndigheders kontrol med befordringsfradrag.

Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for ToldSkat på omtrent 11 mill. kr. til edb-tilretninger og

information. Hertil kommer et løbende årligt forbrug til

arbejdsgiverkontrol, der skønnes til 4-5

årsværk.

Fortrykte studielånsrenter

Lovforslaget skønnes at lette de kommunale

skattemyndigheders kontrol og vejledning i forbindelse med selvangivelse af

studielånsrenter betydeligt.

Fortrykte studielånsrenter

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

for ToldSkat på ca. 2 mill. kr. til edb-tilretninger og

information.

Endvidere skønnes forslaget at medføre

engangsudgifter i Finansstyrelsen på ca. 1,1 mill. kr. til

edb-udvikling.

Ophævelse af tillægsskat ved

død

Lovforslaget medfører en mindre administrativ

lettelse hos de kommunale skattemyndigheder.

Sikkerhedsstillelse

Forslaget medfører en administrativ lettelse for

ToldSkat.

Afgiftsfritagelse

Ingen

Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Sikkerhedsstillelse

Forslaget smidiggør reglerne om sikkerhedsstillelse

ved registrering til gavn for nystartede virksomheder.

Fortrykt befordringsfradrag

Nogle indberetningspligtige skal efter forslaget fremover

foretage en krydsmarkering på oplysningssedlen om visse ansatte. Dette

skønnes at medføre et merarbejde af forholdsvist

begrænset omfang, men det kan efter omstændighederne blive

nødvendigt for de berørte at ændre i deres

lønsystemer.

Øvrige forslag

Ingen

Øvrige forslag

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget vil gøre arbejdet med selvangivelsen

nemmere for borgerne.

Ingen

Fortrykte studielånsrenter

Forslaget vil gøre arbejdet med selvangivelsen

nemmere for borgerne.

Ophævelse af tillægsskat ved

død

Ophævelsen af tillægsskatten indebærer,

at den hertil knyttede administration hos dødsboet eller den

efterlevende ægtefælle bortfalder.

Sikkerhedsstillelse

Ingen

Afgiftsfritagelse

Ingen nye.

Miljømæssige

konsekvenser

Afgiftsfritagelse

Forslaget giver et mindre, positivt

miljøbidrag.

Ingen

Øvrige forslag

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at skatteministeren bemyndiges

til at bestemme, hvordan der skal foretages indberetning til de statslige

told- og skattemyndigheder om adressen på A-indkomstmodtageres

arbejdsplads og om de pågældendes ansættelsesperiode.

Bemyndigelsen skal udnyttes til i en bekendtgørelse

at fastsætte regler om, at indberetning om ansættelsesperiode

skal ske i overensstemmelse med rubriceringen på oplysningssedlen.

Bemyndigelsen skal tillige udnyttes til at fastsætte

regler om, at indberetning om arbejdspladsens adresse skal ske ved angivelse

af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer. Bemyndigelsen vil herunder

blive udnyttet til at bestemme, at indberetningspligtige, der har én

og kun én arbejdsplads, ved en krydsmarkering på

oplysningssedlen skal indberette om ansatte, der udfører arbejdet

på en anden adresse end der, hvor den indberetningspligtige har sin

arbejdsplads. Det vil således blive bestemt, at indberetningspligtige,

der ikke skal indberette om arbejdssteder til Danmarks Statistik, skal

indberette om ansatte, der udfører arbejdet på en adresse, der

ikke er sammenfaldende med den adresse, som den indberetningspligtiges

virksomhed m.v. er registreret med i ToldSkats Erhvervssystem. Der henvises i

øvrigt til de almindelige bemærkninger om arbejdspladsens

adresse.

Den indberetningspligtige skal give den, om hvem der er

foretaget indberetning, oplysning om det, der er indberettet til

skattemyndighederne.

Til nr. 2

Der foreslås indført en selvstændig

bemyndigelse for skatteministeren til ved en bekendtgørelse at

fastsætte særligt detaljerede regler for indberetningen af

studielånsrenter, herunder særligt de renter, der er

påløbet i tiden indtil afdragsordningen påbegyndes. Dette

skal gøre det muligt at fortrykke fradragsberettigede

studielånsrenter på selvangivelsen.

De gamle statsgaranterede studielån vil blive

udeholdt fra indberetningsordningen. Herved spares pengeinstitutterne for en

yderligere indberetningspligt, og Finansstyrelsen undgår en

nødvendig individuel og formentligt ressourcekrævende

håndtering af disse lån.

Låntagere, der betaler af på gamle

statsgaranterede studielån, vil således fortsat selv skulle

opgøre og selvangive, hvilke renter der er fradragsberettigede i det

enkelte indkomstår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget i nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget i § 2. Det betyder, at et dødsbo m.v., jf.

dødsboskattelovens § 88, ikke hæfter for en

tillægsskat efter skattekontrollovens § 21, som det på

tidspunktet for dødsfaldet påhvilede den afdøde at

betale, men som ikke var betalt.

Til nr. 6

Eftersom tillægsskat efter skattekontrollovens

§ 21 har karakter af en surrogatstraf, foreslås det

præciseret, at i tilfælde, hvor den pågældende

skatteyder ikke kan anerkende et krav om tillægsskat, afgøres

spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget i nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at reglerne om tillægsskat ved

død ophæves. Det indebærer, at der i tilfælde, hvor

afdøde har overtrådt straffelovens § 289 eller

skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og hvor en straf ikke er fastsat

eller delvis fuldbyrdet inden dødsfaldet, ikke længere kan

opkræves en tillægsskat. Se tillige bemærkningerne til

§ 1, nr. 5. Forslaget ændrer ikke på, at restskatten som

følge af overtrædelserne opkræves og forrentes som anden

restskat vedrørende en afdød.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget i nr. 2.

Til § 3

Det foreslås at lempe reglen i

opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, således, at

sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter

udløbet af 18 måneders perioden, hvis virksomheden på

frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue på mindst

125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance

hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.

Til § 4

Forslaget indebærer en forlængelse af

afgiftsfritagelsen for mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt

på 6 kW pr. husstand (dvs. en-familiehus eller lejlighed), som er

tilsluttet el-installationen i ikke erhvervsmæssigt benyttet

bebyggelse. Dette drejer sig således først og fremmest om

private husstande, men også om anden ikke erhvervsmæssig

bebyggelse.

Ved anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse

forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner,

skoler og lignende. For så vidt angår institutioner, skoler og

lignende sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1

husstand.

Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at

elselskaberne afregner udgående og indgående elektricitet fra og

til elinstallationen til samme pris pr. kWh. Det er endvidere en

forudsætning for afgiftsfriheden, at der alene er tilsluttet et

solcelle-anlæg til elinstallationen, dvs. hvis der er koblet anden

elproduktion på elinstallationen, omfattes elinstallationen ikke af

afgiftsfritagelsen.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2003.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 5, og

§ 2, får virkning for 1)boer vedrørende

personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere,

2)for beskatningen af efterlevende ægtefæller efter

personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere,

samt 3)for skifte af uskiftede boer i den efterlevende

ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives

den 1. januar 2003 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, som ændret ved § 12 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7

i lov nr. 403 af 6. juni 2002 og § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 H indsættes:

»§ 7 J. Enhver, der som

led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter

skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og

skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den

periode, den pågældende har været ansat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 8 P.

Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler

lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage

årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder

herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat

efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter

vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af

amtskommuner eller kommuner.

2.

I § 8 P indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige

regler for indberetningen af renter på studielån, herunder

særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen

påbegyndes.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger til

identifikation af låntager og oplysninger om konto- og

låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte

forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud

for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages

indberetning,

4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af

gæld som nævnt i § 5, stk. 8, i ligningsloven er sket i

det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller i

tidligere år,

5) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8,

stk. 3, litra a) og b),

6) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15

J, stk. 5,

7) størrelsen af skattepligtige udlodninger fra

realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal

indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret,

8) dato for rentetilskrivning,

9) gæld pr. 31. december,

10) kursværdien af gælden pr. 31. december, når

lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer,

eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3,

11) vedrørende kontantlån, om der er foretaget

skattepligtig ekstraordinær indfrielse som nævnt i § 22,

stk. 3, 1. pkt., i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk

eller juridisk person,

12) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven,

som hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget

inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver

ret til kurstabsfradrag som nævnt i § 6 i ligningsloven, er

indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle

de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til

opfyldelse af indberetningspligten, og

13) identifikation ved ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings-

og Boligregister (BBR-nr.) af den faste ejendom, hvori lån ydet eller

formidlet af et realkreditinstitut har pant.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for

indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har

mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller

lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte

særlige regler om indberetning for lån til låntagere, der

er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4.

Hvis betalingerne vedrørende udlån

forvaltes af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder

indberetningspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5.

Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i

året efter det kalenderår, oplysningen vedrører,

underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren

kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om

lånet.

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,

§ 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G,

§ 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P,

§ 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller

§ 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en

lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Stk. 2. - - -

3.

I § 9 A, stk. 1, indsættes efter

»§ 7 G,«: »§ 7 J,«.

§ 14.

Med samme straf som anført i § 13 straffes

den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og

skatteberegningen.

4.

I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7

H,«: »§ 7 J,«.

Stk. 2.

Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,

forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en

pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og

3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,

§ 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H,

stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,

stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8

S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A,

§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller

§ 11, straffes med bøde.

§ 21.

Har en person overtrådt §§ 13, 15, 16 eller

18, jf. § 13 eller § 16, eller straffelovens § 289, og er

strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte lovs

§§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat

svarende til skatten af den udeholdte indtægt, medmindre

overtrædelsen alene består i medvirken til en andens

skatteunddragelse. § 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og

§ 88 i dødsboskatteloven finder tilsvarende anvendelse.

5.

§ 21, 2. pkt., ophæves.

6.

I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2

. Hvis en person ikke kan anerkende et krav om

tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet

under en sag i strafferetsplejens former.«

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages

følgende ændringer:

Afsnit VII

1.

I overskriften til Afsnit VII udgår:

»tillægsskat,«.

Selvangivelse, tillægsskat, hæftelse og

proklama

- - -

Kapitel 17

Tillægsskat

§ 86.

Har afdøde overtrådt straffelovens

§ 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og er der ikke

før dødsfaldet fastsat nogen straf for forholdet, skal der

efter reglerne i § 88 ud over eventuel restskat betales en

tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indkomst.

Tillægsskatten kan dog ikke overstige størrelsen af en eventuel

bøde for det strafbare forhold.

2.

§ 86 samt overskriften »Tillægsskat«

ophæves.

Stk. 2.

Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i

stk. 1, fastsat, men ikke fuldbyrdet ved den pågældendes

død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat

efter reglerne i stk. 1. Er der alene tale om bødestraf, kan

tillægsskatten ikke overstige det fastsatte

bødebeløb.

Stk. 3.

Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i

stk. 1, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død,

nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale

om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af

afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten

af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal

stilles krav om tillægsskat efter stk. 1-3.

Stk. 5.

Stilles der krav om tillægsskat, finder

§ 20 i skattekontrolloven tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan

fastsætte en frist for anerkendelse af kravet.

Stk. 6.

Hvis den, der efter § 88 hæfter for en

eventuel restskat, ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter

stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i

strafferetsplejens former. Hvis et krav om tillægsskat efter

stk. 2 eller 3 ikke kan anerkendes, afgør skifteretten

spørgsmålet.

Stk. 7.

Fristen i § 87, stk. 2, jf. stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse på fremsættelse af krav om

tillægsskat.

§ 88.

Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt

skat som nævnt i §§ 86 og 87 påhviler i de i § 2

nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt

kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift, og afdødes

andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo,

hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte,

herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om

skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af

dødsboer tilsvarende anvendelse.

3.

I § 88, stk. 1, 1. pkt., to steder i

§ 88, stk. 2, og i § 88, stk. 3,

ændres »§§ 86 og 87« til: »§ 87«.

Stk. 2.

I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1.

pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som

nævnt i §§ 86 og 87 den efterlevende ægtefælle, jf.

dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens

fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter

§ 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter

ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i

§§ 86 og 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat

eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3.

Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den

efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3,

hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den efterlevende

ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og

for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde

ægtefælle efter §§ 86 og 87.

Stk. 4. - - -

§ 3

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af

15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000,

§ 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 33 i lov nr. 1029 af 22.

november 2000 og § 4 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages

følgende ændring:

§ 11 a. - - -

1.

§ 11 a, stk. 4, affattes således:

Stk. 4.

Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når

virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de

seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold.

»Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når

virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de

seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog

frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18

måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet

kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis

virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold.«

§ 4

I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige

energiafgiftslove. (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret

ved affaldsforbrænding m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr.

389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

§ 8.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.

dog stk. 2-20.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og § 4, nr. 1 og 2.

Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed i 4 år fra

ikrafttrædelsestidspunktet.

1.

§ 8, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

»Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed

indtil 31. december 2006.«

Lignende dokumenter