Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove (Forenkling)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. november 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven og
andre skatte- og afgiftslove
(Forenkling)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, som ændret ved § 12 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7
i lov nr. 403 af 6. juni 2002 og § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 H indsættes:
»§ 7 J. Enhver, der som
led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter
skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og
skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den
periode, den pågældende har været ansat.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, finder
tilsvarende anvendelse.«
2.
I § 8 P indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige
regler for indberetningen af renter på studielån, herunder
særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen
påbegyndes.«
Læs alt
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
3.
I § 9 A, stk. 1, indsættes efter
»§ 7 G,«: »§ 7 J,«.
4.
I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7
H,«: »§ 7 J,«.
5.
§ 21, 2. pkt., ophæves.
6.
I § 21 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Hvis en person ikke kan anerkende et krav om
tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet
under en sag i strafferetsplejens former.«
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I overskriften til Afsnit VII udgår:
»tillægsskat,«.
2.
§ 86 samt overskriften »Tillægsskat«
ophæves.
3.
I § 88, stk. 1, 1. pkt., to steder i
§ 88, stk. 2, og i § 88, stk. 3,
ændres »§§ 86 og 87« til: »§ 87«.
§ 3
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af
15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000,
§ 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 33 i lov nr. 1029 af 22.
november 2000 og § 4 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages
følgende ændring:
1.
§ 11 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når
virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de
seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller
vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog
frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18
måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet
kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis
virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller
vedrørende andre registreringsforhold.«
§ 4
I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige
energiafgiftslove. (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret
ved affaldsforbrænding m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr.
389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:
1.
§ 8, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
»Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed
indtil 31. december 2006.«
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5 og § 2, har virkning
for:
1) boer vedrørende personer, der afgår ved døden
den 1. januar 2003 eller senere,
2) beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer,
der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere, samt
3) skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles
levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2003 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det er regeringens ønske, at den offentlige sektor
skal gøres enklere, mere åben og mere lydhør over for
borgere og virksomheder. Derfor har regeringen med handlingsplanen for
regelforenkling og administrative lettelser fra august i år taget fat
på en omfattende forenkling af den offentlige sektor. Handlingsplanen
er begyndelsen på en løbende proces, hvor fokus er på
administrative lettelser til gavn for borgere og virksomheder, og en mere
effektiv offentlig sektor. Det er ikke færre regler, der er målet
i sig selv. Målet er reelle forenklinger, der opleves som en lettelse i
hverdagen.
I tråd med regeringens overordnede
målsætning er formålet med dette lovforslag at tage fat
på en række forenklingsforslag på skatte- og
afgiftsområdet, som umiddelbart kan gennemføres, og som letter
de administrative byrder for borgere og virksomheder såvel som for
skatte- og afgiftsmyndighederne. Da hensigten med lovforslaget bl.a. er at
forenkle skatte- og afgiftsmyndighedernes administration internt, vil de
kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget være omfattet af
DUT-reglerne.
Således indebærer et par af
forenklingsforslagene, at der til gavn for såvel skattemyndigheder som
skatteydere kan fortrykkes befordringsfradrag og fradragsberettigede renter
af studielån (SU-lån) på selvangivelsen vedrørende
indkomståret 2003 og fremover.
Alle skattepligtige er i kontakt med skattemyndighederne
mindst en gang om året, når der skal selvangives. I de senere
år er det blevet meget nemmere at selvangive, fordi flere og flere
oplysninger er fortrykt på selvangivelsesblanketten. Skatteydere, der
ikke har rettelser til de fortrykte beløb, eller tilføjelser
til selvangivelsen i øvrigt, kan undlade at indsende selvangivelsen,
idet den pågældende dermed anses for at have selvangivet som
fortrykt. En stor del af de skatteydere, der får tilsendt den fortrykte
selvangivelse, får samtidig med selvangivelsen tilsendt en
årsopgørelse. Det sker som udgangspunkt, hvis de
pågældende i det forrige indkomstår ikke har haft
indtægter eller fradrag ud over, hvad der er indberettet til
skattemyndighederne af arbejdsgivere, pengeinstitutter m.v. Dette
indebærer en væsentlig forenkling af arbejdet med selvangivelsen
for såvel skatteydere som skattemyndigheder.
Befordringsfradraget er den væsentligste hindring
for, at flere skatteydere kan få en årsopgørelse sammen
med den fortrykte selvangivelse. Der foreslås derfor en ændring
af skattekontrolloven, som gør det muligt at fortrykke
befordringsfradraget på selvangivelsesblanketten for visse skatteydere.
Det betyder, at flere skatteydere end i dag kan modtage en
årsopgørelse sammen med selvangivelsen, således at de kun
behøver at indsende selvangivelsen, hvis de har rettelser til de
fortrykte beløb, eller hvis de har tilføjelser i øvrigt.
Det forventes således, at der i ToldSkat kan spares udgifter til
separat udsendelse af årsopgørelsen til en del af de
skatteydere, der får fortrykt befordringsfradrag.
Når befordringsfradraget fortrykkes på
selvangivelsesblanketten, vil det medføre en administrativ lettelse i
forbindelse med selvangivelsesproceduren for skatteyderne, ligesom de
kommunale skattemyndigheders kontrol med befordringsfradraget vil blive
lettet, hvilket dog i et vist omfang modsvares af et merarbejde i staten til
øget arbejdsgiverkontrol.
Regeringen ønsker, at denne administrative lettelse
i den årlige kontakt med skattemyndighederne skal komme så mange
som muligt til gode. Med de gældende materielle regler om
befordringsfradrag vil det dog ikke uden omfattende nye indberetningspligter
for arbejdsgiverne være muligt at fortrykke befordringsfradraget
på selvangivelsesblanketten til samtlige skatteydere, der er berettiget
til befordringsfradrag. Det skyldes bl.a., at befordringsfradraget er knyttet
til nogle individuelle forhold, som ikke vil være skattemyndighederne
bekendt.
Regeringen lægger stor vægt på, at der
ikke pålægges arbejdsgiverne unødige administrative
byrder. Der lægges derfor op til en ordning i flere faser. I
første fase fortrykkes befordringsfradraget således uden at det
kræver væsentligt andre indberetninger fra arbejdsgiverne, end
dem de allerede i dag indberetter på den årlige oplysningsseddel
vedrørende den enkelte ansatte. Det betyder, at der i første
fase kun kan fortrykkes befordringsfradrag for skatteydere, der ikke har haft
flere samtidige arbejdsgivere, og som har arbejdet hos en arbejdsgiver, der
kun har én arbejdsplads.
Derfor vil det ikke være samtlige skatteydere, der i
dag selvangiver befordringsfradrag, der vil kunne få fortrykt fradraget
på selvangivelsesblanketten allerede for indkomståret 2003.
Desuagtet ønsker regeringen at iværksætte de tiltag, der
skal gøre det muligt at fortrykke befordringsfradraget. Det forhold,
at ikke alle berettigede vil opleve en forenkling med det samme, skal ikke
være begrundelse for at undlade at gennemføre en forenkling til
fordel for en del af de berettigede. Målet er imidlertid, at så
mange som muligt af de berettigede på sigt kan få fortrykt deres
befordringsfradrag på selvangivelsen og dermed få gavn af dette
forenklingstiltag.
Skatteministeriet vil derfor gennemføre et
analysearbejde med henblik på, at ordningen i næste fase kan
udvides til en større kreds af skatteydere, herunder til skatteydere,
der arbejder hos en arbejdsgiver, der har mere end én arbejdsplads.
Det skal bl.a. analyseres, hvordan LetLøn og Det Centrale
Virksomhedsregisters produktionsenhedsnumre kan være en hjælp
hertil.
Selv om befordringsfradraget bliver fortrykt på
selvangivelsen, gælder selvangivelsespligten uændret. Det vil
sige, at hvis det fortrykte beløb ikke er korrekt, skal skatteyderen
skrive det rette beløb på selvangivelsen og indsende den til
skattemyndighederne.
I tråd med ønsket om en forenkling af
selvangivelsen stilles der også forslag om en ændring af
skattekontrolloven, som skal gøre det muligt at fortrykke
fradragsberettigede renter af studielån (SU-lån) på
selvangivelsen for indkomståret 2003 og senere. Forslaget
indebærer, at Finansstyrelsen skal indberette de oplysninger, der er
nødvendige herfor.
De øvrige forenklingstiltag, der umiddelbart kan
gennemføres på skatte- og afgiftsområdet, er som
nævnt i Regeringens handlingsplan for forenklinger og administrative
lettelser et forslag om ophævelse af tillægsskat ved død
og et forslag om lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering
af virksomhed. Hertil kommer et forslag om forlængelse af
afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling, som
dog ikke er nævnt i regeringens handlingsplan, da der er tale om en
allerede eksisterende ordning, der indebærer administrative lettelser
for såvel elselskaber som private husstande, og som regeringen derfor
ønsker forlænget.
1. Fortrykt befordringsfradrag
1.1. Gældende regler
De materielle regler om befordringsfradrag fremgår
af ligningslovens § 9 C. Herefter kan der foretages fradrag for
befordring frem og tilbage mellem den sædvanlige bopæl og
arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den
normale transportvej i bil efter en kilometertakst, der fastsættes af
Ligningsrådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1.
Der kan ikke foretages fradrag for de første 24 km
pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. For daglig
befordring mellem 25 og 100 km beregnes fradraget med den kilometertakst,
Ligningsrådet fastsætter efter ligningslovens § 9 C,
stk. 1. For befordring herudover beregnes fradraget med halvdelen af den
af Ligningsrådet fastsatte kilometertakst, jf. ligningslovens § 9
C, stk. 3. Der kan alene foretages fradrag for det faktiske antal dage,
der er kørt til arbejdspladsen.
Alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den
skattepligtiges bopæl, er omfattet af begrebet arbejdsplads i
ligningslovens § 9 C. Således er - ud over almindelige faste
arbejdspladser - f.eks. også steder for kundebesøg, konferencer,
afhentning af post eller materialer omfattet af arbejdspladsbegrebet. Som
arbejdsplads betragtes også steder, hvor den skattepligtige modtager
undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal
selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.
Selvangivelsespligten medfører, at skatteyderen har ansvaret for, at
indkomst og fradrag er korrekt påført på selvangivelsen.
Er der således beløb, der er fortrykt forkert, eller mangler der
beløb, skal skatteyderen korrigere selvangivelsen og indsende den til
skattemyndighederne.
Som udgangspunkt får ikke-erhvervsdrivende
skatteydere tilsendt en selvangivelsesblanket, der er påført de
oplysninger om indkomst og fradrag for det forgangne indkomstår, som
skattemyndighederne på forhånd er bekendt med. Disse oplysninger
modtager skattemyndighederne som udgangspunkt fra tredjemand, f.eks.
arbejdsgivere, pengeinstitutter, pensionsinstitutter, fagforeninger m.fl.
på baggrund af indberetningspligter, der følger af
skattekontrolloven.
Skatteydere, der ikke har rettelser til de beløb,
der er fortrykt på selvangivelsen, eller tilføjelser til
selvangivelsen i øvrigt, kan undlade at indsende selvangivelsen, idet
de pågældende dermed anses for at have selvangivet som fortrykt.
En stor del af de skatteydere, der får tilsendt den fortrykte
selvangivelse, får samtidig med selvangivelsen tilsendt en
årsopgørelse. Det sker som udgangspunkt, hvis de
pågældende i det forrige indkomstår ikke har haft
indtægter eller fradrag ud over, hvad der er indberettet til de
statslige told- og skattemyndigheder af arbejdsgivere, pengeinstitutter
m.v.
Befordringsfradraget er ikke fortrykt på
selvangivelsen. I overensstemmelse med selvangivelsespligten skal den enkelte
skatteyder derfor selv skrive sit befordringsfradrag på selvangivelsen
og indsende den til skattemyndighederne.
I forbindelse med den årlige indberetning
vedrørende den enkelte ansatte indberetter arbejdsgiverne i dag
oplysninger, som gør det muligt at identificere den ansattes
arbejdsplads. Indberetningen sker på den såkaldte
oplysningsseddel, og arbejdspladsen kan identificeres via virksomhedens
CVR-/SE-nummer og en fire-cifret arbejdsstedskode. Det er alene arbejdsgivere
med flere arbejdspladser, der indberetter arbejdsstedskode, som i
øvrigt er tildelt arbejdsgiveren af Danmarks Statistik.
Arbejdsstedskoden anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske
formål.
På oplysningssedlen påfører
arbejdsgiveren også oplysning om, hvorvidt den ansatte har været
ansat hele året, i en sammenhængende periode, eller i flere
perioder. I sidstnævnte tilfælde skal der kun oplyses, om den
ansatte var ansat pr. den sidste almindelige arbejdsdag i november. Disse
oplysninger anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske
formål.
1.2. Lovforslaget
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i
skattekontrolloven, hvorved skatteministeren bemyndiges til at bestemme,
hvordan der skal foretages indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og om
ansættelsesperioden.
Bemyndigelsen til skatteministeren skal sikre, at de
statslige told- og skattemyndigheder kan bruge de oplysninger, arbejdsgiverne
indberetter i dag, til at identificere den ansattes arbejdsplads og
ansættelsesperiode med henblik på at fortrykke et
befordringsfradrag på den pågældendes selvangivelse.
Det er tanken at udmønte bemyndigelsen i en
bekendtgørelse således, at indberetning om adressen på den
ansattes arbejdssted skal ske ved angivelse af den indberetningspligtiges
CVR-/SE-nummer, som er det nummer, arbejdspladsen er registreret med i
ToldSkats Erhvervssystem. Det er ligeledes tanken at udmønte
bemyndigelsen i en bekendtgørelse således, at indberetning om
ansættelsesperioden skal ske i overensstemmelse med rubriceringen
på oplysningssedlen. Det vil sige, at det skal angives, om den ansatte
har været ansat hele året, i en sammenhængende periode
(dato til dato angivelse) eller i flere perioder. I sidstnævnte
tilfælde skal det blot angives, om den ansatte var ansat pr. den sidste
almindelige arbejdsdag i november.
Dette svarer til, hvad en arbejdsgiver allerede i dag skal
indberette til de statslige told- og skattemyndigheder på den
årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte ansatte.
Efter forslaget skal der alene indberettes om
A-indkomstmodtagere.
Efter forslaget skal den indberetningspligtige give den om
hvem, der er foretaget indberetning, oplysninger om det, der er indberettet
til skattemyndighederne.
Det er tanken, at bemyndigelsen til skatteministeren skal
udnyttes således, at befordringsfradraget kan fortrykkes første
gang på selvangivelsen vedrørende indkomståret 2003.
Indberetning til brug herfor vil således skulle ske første gang
på oplysningssedlen vedrørende indkomståret 2003.
Forslaget vedrørende det fortrykte
befordringsfradrag er underkastet særlig lovovervågning.
Skatteministeren vil derfor inden udgangen af 2004 give Folketingets
Skatteudvalg en redegørelse for erfaringerne med at fortrykke
befordringsfradraget på selvangivelsen vedrørende
indkomståret 2003.
Arbejdspladsens adresse
Hensigten med forslaget er, at den årlige
indberetning, som en arbejdsgiver i dag foretager om den ansatte, skal
foregå som den gør i dag, hvor arbejdsgiveren
påfører oplysningssedlen sit CVR-/SE-nummer og eventuelt en
arbejdsstedskode. Det er alene arbejdsgivere med flere arbejdspladser, der
indberetter arbejdsstedskode. Arbejdsstedskoden er tildelt af og anvendes
alene af Danmarks Statistik til statistiske formål.
Ved hjælp af det indberettede CVR-/SE-nummer kan de
statslige told- og skattemyndigheder identificere arbejdspladsens adresse.
Hensigten med forslaget om, at skatteministeren kan bestemme, at der skal
indberettes om adressen på den ansattes arbejdsplads, er således
blot at sikre, at de statslige told- og skattemyndigheder kan bruge de
indberettede oplysninger til at beregne afstanden mellem den ansattes
bopæl og arbejdsplads med henblik på at fortrykke et
befordringsfradrag for den pågældende skatteyder.
Da skattemyndighederne på forhånd kender
skatteyderens adresse via det såkaldte CSR-P register, er det
således muligt ved hjælp af den digitale registrering af landets
geografi at beregne afstanden mellem skatteyderens sædvanlige
bopæl og arbejdsplads, som den kan tilbagelægges ad den normale
transportvej i bil, med henblik på at fortrykke den
pågældendes befordringsfradrag på selvangivelsesblanketten.
Dette er dog kun muligt, for så vidt angår de
skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, der kun har én
arbejdsplads. Det er således alene disse skatteydere, der i
første fase vil få fortrykt befordringsfradraget på
selvangivelsen.
For skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, som har
flere arbejdspladser, ved ToldSkat ikke umiddelbart, på hvilken af
arbejdsgiverens arbejdspladser, den ansatte er beskæftiget. Det er
derfor ikke muligt at beregne en afstand til den pågældendes
arbejdsplads og dermed ej heller muligt at fortrykke et befordringsfradrag
for den pågældende. ToldSkat kan ved hjælp af Det Centrale
Virksomhedsregister se, om der er knyttet flere arbejdspladser til det
CVR-/SE-nummer, der er indberettet på den ansattes oplysningsseddel.
På den måde kan ToldSkat frasortere skatteydere, der arbejder for
en arbejdsgiver, der har flere arbejdspladser, således at der ikke
fortrykkes befordringsfradrag for disse skatteydere.
Selv hvis arbejdsgiveren kun har én arbejdsplads,
er det ikke sikkert, at den ansatte udfører sit arbejde dér, og
det er derfor ikke sikkert, at det er afstanden til arbejdsgiverens
arbejdsplads, der skal danne grundlag for beregningen af den ansattes
befordringsfradrag. For skatteydere, der således udfører deres
arbejde et andet sted end på arbejdsgiverens arbejdsplads, kan ToldSkat
ikke identificere arbejdspladsens adresse via arbejdsgiverens CVR-/SE-nummer.
I første fase kan der derfor heller ikke fortrykkes befordringsfradrag
for disse skatteydere.
Den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren vil
derfor blive udmøntet i en bekendtgørelse således, at
adressen på den ansattes arbejdsplads skal indberettes dels ved
angivelse af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer og dels ved en
krydsmarkering, når den ansatte udfører arbejdet på et
andet sted end på arbejdsgiverens arbejdsplads. Det vil blive bestemt,
at det alene er indberetningspligtige, der ikke skal indberette om
arbejdssteder til Danmarks Statistik (og dermed kun indberetningspligtige,
der kun har én arbejdsplads), der skal foretage denne
krydsmarkering.
En krydsmarkering som den beskrevne skal ikke foretages i
dag, men arbejdsgivernes merarbejde med at lave krydsmarkeringen
skønnes at være af forholdsvist begrænset omfang.
Indberetning om arbejdspladsens adresse - herunder den
omtalte krydsmarkering - skal alene foretages om A-indkomstmodtagere.
Ansættelsesperiode
Det foreslås endvidere, at skatteministeren
bemyndiges til at bestemme, at der skal indberettes om den ansattes
ansættelsesperiode. Det gør arbejdsgiveren allerede i dag
på den årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte
ansatte. Angivelsen af ansættelsesperioden sker dog alene af hensyn til
Danmarks Statistik og til statistiske formål. De statslige told- og
skattemyndigheder har ikke mulighed for at bruge oplysningerne.
Forslaget skal sikre, at ToldSkat på baggrund af
oplysningerne om ansættelsesperiode kan fortrykke et befordringsfradrag
på den ansattes selvangivelse.
Ligesom i dag vil periodeoplysningerne også fremover
blive videregivet til Danmarks Statistik til statistiske formål.
Angivelse af ansættelsesperioden skal gøre
det muligt at fortrykke et befordringsfradrag for skatteydere, der har
skiftet arbejdsgiver og dermed også arbejdsplads i løbet af
året, dog under forudsætning af, at de pågældende
ikke har haft flere samtidige arbejdsgivere, og at det i overensstemmelse med
det ovenfor anførte om arbejdspladsens adresse, er muligt at
identificere denne adresse.
Periodeangivelsen vil svare til, hvad der i dag skal
indberettes af hensyn til Danmarks Statistik. I overensstemmelse med
rubriceringen på oplysningssedlen skal det således angives, om
den ansatte har været ansat hele året, i en sammenhængende
periode (dato til dato angivelse) eller i flere perioder. I sidstnævnte
tilfælde skal det kun oplyses, om den ansatte var ansat den sidste
almindelige arbejdsdag i november. Har den ansatte været ansat i flere
perioder, skal der således ikke oplyses om varigheden af disse
perioder. Der vil derfor ikke kunne fortrykkes et befordringsfradrag for
skatteydere, om hvem det oplyses, at de har været ansat i flere
perioder, idet de statslige told- og skattemyndigheder ikke er bekendt med,
hvor længe skatteyderen har været ansat.
Periodeangivelsen indebærer ikke, at arbejdsgiveren
skal indberette det eksakte antal arbejdsdage, den ansatte har været
på arbejdspladsen. Da befordringsfradraget imidlertid skal beregnes ud
fra et antal arbejdsdage, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1, vil de
statslige told- og skattemyndigheder ved beregningen af det
befordringsfradrag, der skal fortrykkes på selvangivelsen, tage
udgangspunkt i, at der i et år er 216 arbejdsdage, det vil sige 18 hele
arbejdsdage pr. måned, som efter omstændighederne kan fordeles
forholdsmæssigt.
De 216 arbejdsdage er kun et teoretisk antal, på
baggrund af hvilket ToldSkat beregner og fortrykker et befordringsfradrag for
den enkelte. Hvis det faktiske antal dage med transport til og fra
arbejdspladsen afviger herfra, skal skatteyderen i overensstemmelse med
selvangivelsespligten rette det fortrykte beløb og indsende
selvangivelsen. Det vil fremgå af selvangivelsen, hvilke faktorer, der
er benyttet ved den skematiske beregning af det fortrykte fradrag, herunder
med angivelse af hvilke adresser der er taget udgangspunkt i, og hvilket
antal arbejdsdage fradraget er beregnet for. Skatteyderen har dermed nem
adgang til at kontrollere, om den afstand og det antal arbejdsdage, der er
benyttet ved beregningen af det fortrykte befordringsfradrag, er korrekt.
Arbejdsgiverkontrol
Forslaget indebærer, at arbejdsgiverens
indberetninger om arbejdspladsens adresse og ansættelsesperiode
undergives den almindelige arbejdsgiverkontrol, der varetages af de statslige
told- og skattemyndigheder.
2. Fortrykte studielånsrenter
2.1. Gældende regler
Efter ligningslovens § 5, stk. 1, gives der
fradrag for renter på forfaldstidspunktet, uanset om de betales
på dette tidspunkt.
For et pengeinstitutlån er der typisk sammenfald
mellem på den ene side betalte renter og på den anden side
forfaldne/tilskrevne renter = de fradragsberettigede renter, hvilket
gør det nemt for pengeinstituttet at beregne og dermed indberette det
fradragsberettigede rentebeløb, som således kan fortrykkes
på selvangivelsesblanketten.
Dette er ikke tilfældet for studielåns
vedkommende. For studielånenes vedkommende udbetales
låneprovenuet løbende over studietiden, mens der er givet
henstand med tilbagebetalingen af lånet/lånene, herunder de
renter, der løber på under studietiden, indtil efter studiets
afslutning.
For studielånenes vedkommende dækker ydelserne
først de renter, der er løbet på i studietiden, og
herefter anvendes ydelserne til, i nævnte rækkefølge, at
betale de i afdragsperioden påløbne renter og hovedstolen.
Til betaling af studielån knytter sig en
særlig praksis. Forfaldstidspunktet og dermed fradragstidspunktet for
de i studietiden påløbne renter er det tidspunkt, hvor de i
henhold til tilbagebetalingsaftalen skal betales, det vil sige, at der er
sammenfald mellem betalings- og fradragstidspunktet. De renter, der i
løbet af afdragsperioden tilskrives for det enkelte indkomstår,
fradrages imidlertid efter den almindelige regel i ligningslovens § 5,
stk. 1.
For studielånene vil der således, for det/de
første afviklingsår, være fradrag for såvel de
betalte renter, det vil sige, renter der er påløbet i
studietiden, som de i året forfaldne (det vil sige de i året
tilskrevne) renter. Senere, når samtlige de fra studietiden »ophobede«
renter er betalt, vil der alene være fradrag for de i året
forfaldne/tilskrevne renter.
Således vil der ofte i det/de første
afviklingsår kunne fratrækkes et større rentebeløb
end det, der er tilskrevet og forfaldent i det pågældende
indkomstår, ligesom der kan fratrækkes et højere
beløb end de faktisk betalte renter, idet såvel de betalte
renter (= betalte renter fra studietiden) som de i året
tilskrevne/forfaldne renter kan fratrækkes.
Efter skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led
i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, årligt
foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de
enkelte udlån. Som led i denne indberetningsordning skal
Finansstyrelsen og pengeinstitutterne indberette oplysninger om
restgæld og renter m.v. på studielån.
Grundlæggende kan der sondres mellem SU-lån,
der ydes af SU-styrelsen, og statsgaranterede studielån ydet af
pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i
pengeinstitutterne ophørte ved udgangen af juli 1993, og alle
studielån ydes således i dag direkte af SU-styrelsen.
Finansstyrelsen indberetter for de SU-lån, der er
under afvikling. Pengeinstitutterne indberetter for de gamle statsgaranterede
studielån. Låntagerne har mulighed for at lade Finansstyrelsen
overtage afviklingen af de gamle statsgaranterede studielån.
Således eksisterede der ved udgangen af 2001 i alt ca. 10.000 af denne
type lån, hvoraf Finansstyrelsen har overtaget tilbagebetalingen af ca.
7.000 lån. Tilskrevne renter m.v. indberettes således i
altovervejende grad af Finansstyrelsen.
De indberettede oplysninger fremgår imidlertid ikke
af den fortrykte selvangivelse, men alene af den årsopgørelse,
som låntagerne modtager fra Finansstyrelsen. Når myndighederne
ikke automatisk foretager en opgørelse af, og dermed heller ikke
på selvangivelsen fortrykker, hvilke renter, der kan fradrages for det
enkelte indkomstår, skyldes dette grundlæggende, at
afviklingsprofilen på studielån adskiller sig betydeligt fra
andre låntyper.
Som følge af de beskrevne særlige
karakteristika for fradragsberettigede renter af studielån
fremgår det om studielånsrenter blot af selvangivelsen, at
skatteyder skal være opmærksom på, at der er indberettet
oplysninger om studielån, og at skatteyder selv skal
påføre selvangivelsen eventuelle fradragsberettigede renter af
studielån.
Låntagerne kan dog ikke af
årsopgørelsen fra Finansstyrelsen se, hvilken del af de
indberettede renter, der er fradrag for i det pågældende
indkomstår. Låntagerne skal selv beregne hvilke renter, der er
fradragsberettigede i et givet indkomstår.
Den manglende oplysning om studielånsrenter på
selvangivelsen skyldes dels det ovenfor anførte, men også at der
udover de dominerende SU-lån fortsat eksisterer en del af de gamle
statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutterne. Disse lån
adskiller sig fra SU-lånene blandt andet ved, at låntagerne kunne
vælge mellem forskellige afdrags- og dermed fradragsprofiler.
2.2. Lovforslaget
Den gældende indberetningsordning vedrørende
studielån er af en sådan karakter, at de indberettede oplysninger
ikke umiddelbart kan lægges til grund for ligningen og dermed
fortrykkes på selvangivelsen.
På denne baggrund foreslås indført en
selvstændig bemyndigelse for skatteministeren til ved en
bekendtgørelse at fastsætte særligt detaljerede regler for
indberetningen af studielånsrenter.
Sådanne regler skal give mulighed for, at der kan
ske indberetning af andre renter end de aktuelt tilskrevne og forfaldne
renter, idet muligheden for at trykke de fradragsberettigede
studielånsrenter på selvangivelsen vil forudsætte, at der
også sker indberetning af den del af de betalte renter, der er
påløbet i studietiden. Indberetning af disse renter er ikke i
fornødent omfang mulig indenfor rammerne af de gældende regler i
skattekontrollovens § 8 P.
Udover, at låntagerne lettes ved, at de ikke
længere selv skal opgøre de fradragsberettigede
studielånsrenter, lettes også skattemyndighedernes kontrol af de
oplysninger, der selvangives, samt myndighedernes vejledning om disse
fradrag.
Langt størstedelen af de studielån, der er
under afvikling, og alle nye studielån, der ydes i dag, ydes af
SU-styrelsen, det vil sige den danske stat.
Under afvikling er imidlertid også et mindre antal
statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutter.
Indberetningspligten vil ikke omfatte denne forholdsvis lille, og i
øvrigt »uddøende«, andel af den samlede mængde
studielån, der udgøres af statsgaranterede studielån ydet
af pengeinstitutter. Muligheden for at få denne type lån
ophørte i juli 1993. Fra 2000 til 2001 faldt antallet af denne type
lån med ca. 2.500, således at der med udgangen af 2001 er ca.
10.000 personer, der betaler af på denne type lån. Til
sammenligning er der i alt ca. 177.000 personer, der betaler af på
studielån.
Baggrunden for, at indberetning af renter på denne
type lån vil blive udeladt, er navnlig, at lånene i afbetalings-
og dermed i fradragsprofil adskiller sig fra den store mængde lån
ydet af SU-styrelsen, idet der for pengeinstitutlånene kunne
vælges individuelle afdragsordninger. Indberetning af
fradragsberettigede renter på disse lån vil således kun
kunne ske, hvis der sker en ressourcekrævende, individuel
håndtering af lånene.
Endvidere er der lagt vægt på, at denne type
lån som nævnt ikke længere ydes.
Udgangspunktet er således, at samtlige
studielån ydet af den danske stat, det vil i praksis sige SU-styrelsen,
skal være omfattet af indberetningsordningen. Af tekniske og
ressourcemæssige årsager kan det dog blive nødvendigt
også at udeholde en mindre andel af disse lån fra ordningen.
Det er hensigten, at studielånsrenter første
gang skal fortrykkes på selvangivelsen for indkomståret 2003.
Særligt om ikke-misligholdte lån
For over 75 pct. af låntagerne anses lånene af
Finansstyrelsen for uproblematiske i relation til indberetning af de
fradragsberettigede renter. For den resterende andels vedkommende vil der
formentlig være en række indberetningsproblemer, som der skal
tages hensyn til ved udfærdigelsen af den bekendtgørelse, som
lovforslaget giver skatteministeren hjemmel til at udstede. Således vil
der antagelig være en vis restgruppe, hvor alene de renter, der er
tilskrevet i året kan indberettes og anføres på
selvangivelsen som fradragsberettigede. Her kan løsningen være
at anføre en markering på selvangivelsen, der gør
låntager opmærksom på, at der kan være yderligere
betalte renter, der er fradragsberettigede, og som låntager selv
må påføre selvangivelsen.
Der vil dog alene være tale om en overgangsperiode,
inden samtlige ikke-misligholdte lån fuldt ud vil kunne omfattes af
ordningen.
Særligt om misligholdte lån
For misligholdte låns vedkommende kan
Finansstyrelsen formentlig alene indberette oplysning om de betalte renter,
der er tilskrevet efter lånets registrering som misligholdt.
Også her kan løsningen være, at det på
selvangivelsen markeres, at der kan være yderligere fradragsberettigede
renter, det vil sige »gamle« renter fra studietiden, der er betalt, men som
skatteyder selv skal opgøre.
For så vidt angår lån under afvikling,
hvor der fremtidigt sker misligholdelse, vil Finansstyrelsen
være i stand til at foretage den fornødne adskillelse af »gamle«
renter fra studietiden og renter, der er tilskrevet under
afbetalingsperioden, således at man bliver i stand til at opgøre
og indberette samtlige fradragsberettigede renter.
Der vil således også for misligholdte
lån alene være tale om en overgangsperiode, inden samtlige
misligholdte lån vil være omfattet af indberetningsordningen.
Det kan ikke udelukkes, at der også kan være
andre situationer, der afviger fra det normale betalingsforløb, og som
dermed vanskeliggør opgørelsen og indberetningen af de
fradragsberettigede renter. Dette vil blive afklaret, inden de nærmere
regler og anvisninger vedrørende indberetningen bliver fastsat i en
bekendtgørelse.
I praksis har det hidtil været et krav for fradrag
for både »gamle« og nye renter, at den indgåede
tilbagebetalingsaftale overholdes. Derved undgår man, at en
SU-låntager ved misligholdelse af afdragsordningen kan fradrage alle de
»gamle« renter i det år, SU-lånet misligholdes.
Hjemlen til denne praksis er imidlertid fundet tvivlsom.
En praksis, der stiller SU-låntagere dårligere end andre
låntagere, bør have en klar hjemmel i lovgivningen.
Det har været overvejet at lovfæste den
nævnte praksis. Dette er imidlertid afvist, da en lovfæstelse af
praksis vil have skærpende karakter, hvilket vil være i strid med
det skattestop, regeringen indførte ved sin tiltræden i november
2001.
Den ovennævnte praksis vil derfor ikke fremover
kunne opretholdes. Praksisændringen betyder, at alle, der misligholder
den fastsatte afdragsordning, vil få fradrag i
misligholdelsesåret for alle renter, der er påløbet i
studietiden og perioden efter studietidens afslutning, og disse beløb
skal indberettes til ToldSkat. Reglerne for fradrag af renter af SU-lån
forenkles hermed, idet det fremover alene er forfaldsprincippet, der er
afgørende for fradragsret for renter af disse lån.
Ændringen indebærer, at fradragsretten for
renteudgifterne fremrykkes. Hvis renteudgifterne ikke kan indeholdes i den
skattepligtige indkomst, kan de fremføres til fradrag i senere
års skattepligtige indkomst.
3. Ophævelse af tillægsskat ved død
3.1. Gældende regler
Efter dødsboskattelovens § 86 skal der i
tilfælde, hvor en afdød har overtrådt straffelovens
§ 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 (forskellige
former for skattesvig m.v.), udover eventuel restskat betales en
tillægsskat, når der ikke før dødsfaldet er fastsat
en straf for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser. Det er
enten boet eller en efterlevende ægtefælle eller begge, der
hæfter for betalingen af tillægsskatten, jf.
dødsboskattelovens § 88. Det afhænger bl.a. af, om og
hvordan boet efter afdøde skiftes.
Tillægsskatten svarer til skatten af den udeholdte
indkomst, men kan dog ikke overstige størrelsen af den eventuelle
bøde, som afdøde selv kunne være idømt for det
strafbare forhold, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. I
tilfælde, hvor der før dødsfaldet er fastsat en straf,
som ikke er fuldbyrdet, skal der i stedet for straffen fastsættes en
tillægsskat på tilsvarende måde. Reglerne indeholder en
mulighed for, at skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal stilles krav
om tillægsskat.
Har en person overtrådt straffelovens § 289
eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 (forskellige former for
skattesvig m.v.), men er strafansvaret herfor forældet, påhviler
det vedkommende betale en tillægsskat, svarende til skatten af den
udeholdte indkomst, medmindre overtrædelsen alene består i
medvirken til en andens skatteunddragelse, jf. skattekontrollovens § 21.
I den situation finder dødsboskattelovens § 86, stk. 4 og 6,
§ 87, stk. 5 og § 88 tilsvarende anvendelse.
3.2. Lovforslaget
De gældende regler indebærer, at f.eks. en
efterlevende ægtefælle efter omstændighederne kan blive
pålagt en surrogatstraf for et forhold, som den afdøde
ægtefælle har begået uden den efterlevende
ægtefælles vidende. Dette forekommer ikke rimeligt. Derfor
foreslås det bl.a. ud fra en rimelighedsbetragtning at ophæve
reglen om tillægsskat i dødsboskatteloven, således at
tillægsskatter fremover alene kan pålægges personer, der
selv har begået det strafbare forhold. Ophævelsen af reglen om
tillægsskat ved død indebærer, at der ikke længere
kan opkræves en tillægsskat hos et dødsbo eller en
efterlevende ægtefælle, hvorimod restskatten som følge af
overtrædelserne fortsat opkræves og forrentes som anden restskat
ved død.
Ophævelsen af reglen om tillægsskat ved
død indebærer endvidere, at den hertil knyttede administration
hos, på den ene side de kommunale og statslige skattemyndigheder,
skifteretterne m.fl. og på den anden side dødsboet eller den
efterlevende ægtefælle, bortfalder. Forslaget medfører med
andre ord en administrativ lettelse hos såvel myndigheder som
borgere.
Det foreslås tillige at præcisere, at
såfremt en person ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter
den nuværende bestemmelse i skattekontrollovens § 21, 1. pkt.,
afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens
former.
4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af
virksomhed
4.1. Gældende regler
I opkrævningslovens § 11 a stilles der krav om
sikkerhedsstillelse for ToldSkats tilgodehavender vedrørende visse
skatter og afgifter, medmindre virksomhedens formue på
registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Formålet med
disse regler er at begrænse ToldSkats kreditrisiko i forhold til
skatter og afgifter i virksomheder med et spinkelt kapitalgrundlag. Kravet om
sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue
på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder
har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift
rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre
registreringsforhold.
Dette krav betyder i praksis, at visse virksomheder ser
sig nødsaget til at lade sig afmelde fra registrering inden for 18
måneders perioden, såfremt de på et tidligere tidspunkt
opnår en formue på mindst 125.000 kr. Virksomhederne lader sig
kort efter registrere igen, idet de herved kan undgå at skulle stille
sikkerhed efter opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, og dermed
sparer omkostninger til sikkerhedsstillelse. Denne praksis har medført
øget administration for ToldSkat.
4.2. Lovforslaget
Efter de nugældende regler kan en
sikkerhedsstillelse ikke frigives inden udløbet af 18 måneders
perioden, selv om virksomhedens formue overstiger 125.000 kr., og
virksomheden hidtil har betalt rettidigt og ikke er i restance.
Det foreslås at lempe opkrævningslovens
§ 11 a, stk. 4, således, at sikkerhedsstillelsen kan frigives
på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18 måneders
perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere
at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil
har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift
rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre
registreringsforhold.
Lempelsen medfører, at systemet gøres mere
smidigt til gavn for de virksomheder, som inden udløbet af 18
måneders perioden opfylder kravet om en formue på 125.000 kr.,
der dokumenteres som beskrevet i opkrævningsbekendtgørelsens
§ 9. Virksomhederne vil dermed opleve en lettelse, fordi
sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter
de gældende regler, således at virksomhederne vil kunne
nøjes med at afholde udgifter til sikkerhedsstillelse i en kortere
periode end 18 måneder.
Hertil kommer, at forslaget indebærer en
administrativ lettelse for ToldSkat, fordi kravet om sikkerhedsstillelse ikke
længere vil tilskynde virksomheder, der kan opfylde kravet om en formue
på mindst 125.000 kr. inden udløbet af 18 måneders
perioden, til at lade sig afmelde fra registrering for kort tid efter at lade
sig registrere på ny.
5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til
el-fremstilling
5.1. Gældende regler
Med henblik på i en begrænset
forsøgsperiode at støtte anvendelsen af mindre
solcelle-anlæg indførtes med lov nr. 437 af 26. juni 1998
mulighed for i en 4-årig periode at opgøre betalingen af
elafgift netto, som forskellen mellem elektricitet modtaget fra nettet og
elektricitet leveret fra solceller til nettet. Effekten er, at der i en
periode på 4 år har været afgiftsfrihed for visse former
for el, som fremstilles ved solenergi.
Den periode, hvori der har været afgiftsfrihed,
udløber pr. 31. december 2002.
Ordningen er den internationalt mest udbredte for
afregning af solcelle-el, og i perioden, hvor ordningen har eksisteret i
Danmark, har den fungeret upåklageligt.
5.2. Lovforslaget
Regeringen foreslår, at afgiftsfritagelsen
videreføres i endnu en periode på 4 år, således at
afgiftsfriheden udløber med udgangen af 2006.
Hensigten med fritagelsen er at fremme udbredelsen og
anvendelsen af solcelleanlæg til elfremstilling. Ordningen har da
indtil nu også medvirket til øget udbredelse af
solcelleteknologien. Selv om dette har medført en vis tilpasning til
konkurrencesituationen, er solcelleteknologien imidlertid endnu ikke så
rentabel, at der vil være opnået en acceptabel
brugerøkonomi for de rundt regnet 300 eksisterende solcelleanlæg
og de ca. 600-700 solcelleanlæg, som i de kommende 4 år forventes
etableret.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
1. Fortrykt befordringsfradrag
Med forslaget om fortrykt befordringsfradrag foretages
ikke ændringer af de materielle regler. Som udgangspunkt har forslaget
derfor ikke provenumæssige konsekvenser.
Imidlertid kan der være afvigelser mellem antallet
af arbejdsdage med transport, der ved gældende regler opgøres af
skatteyderen, og de 216 dage der lægges til grund ved den skematiske
beregning af det befordringsfradrag, der fortrykkes på selvangivelsen.
Endvidere kan der være forskelle mellem antallet af kilometer opgjort
af skatteyderen og af skattemyndighederne, idet der kan lægges
forskellige ruter til grund. Det kan derfor ikke udelukkes, at
størrelsen af de samlede befordringsfradrag og derigennem
skatteprovenuet påvirkes af lovforslaget.
Der kan ikke foretages et underbygget skøn over
eventuelle provenumæssige konsekvenser af forslaget, da der ikke
foreligger tilstrækkeligt præcise statistiske oplysninger om de
forhold, der ligger til grund ved den enkelte skatteyders opgørelse af
befordringsfradraget.
I 2002 er skatteværdien af de samlede
befordringsfradrag på ca. 3 mia. kr. For de ca. 750.000 skatteydere,
der foretager fradraget, udgør skatteværdien i gennemsnit ca.
4.000 kr., men med stor spredning afhængig af afstand mellem hjem og
arbejdsplads samt antal dage med transport.
Mange fuldtidsbeskæftigede beregner i dag
befordringsfradrag for typisk mellem 200 og 220 arbejdsdage med transport
årligt. Et antal arbejdsdage i denne størrelsesorden er i
overensstemmelse med almindelig fuldtidsbeskæftigelse. For år
2003 er der således 221 arbejdsdage (ved 30 feriedage). Derfra skal
fratrækkes dage med sygdom, barsel, hjemmearbejdsdage, afspadsering
m.v. Det gennemsnitlige sygefravær var i år 2001 på ca. 4,1
pct. af den mulige arbejdstid, hvilket svarer til ca. 9 dage for en
fuldtidsbeskæftiget.
Tages eksempelvis udgangspunkt i
fuldtidsbeskæftigede personer med et gennemsnitligt sygefravær,
vil det korrekt opgjorte antal arbejdsdage med transport være på
212 dage (ekskl. afspadsering, hjemmearbejdsdage m.v.). Såfremt der ved
gældende regler rent faktisk opgøres 212 dage, vil disse
skatteydere få et større befordringsfradrag ved det skematisk
beregnede befordringsfradrag på 216 dage, hvis de overser, at der skal
foretages en rettelse af det fortrykte fradrag. Herved opstår et
provenutab.
Modsat vil de skatteydere, der i dag ikke foretager en
korrektion for fraværsdage m.v. ved selvangivelsen, og måske
baserer befordringsfradraget på 220 arbejdsdage med transport, få
et mindre befordringsfradrag ved det skematisk beregnede befordringsfradrag,
hvis de ikke foretager en korrektion. Hermed opstår et merprovenu.
Det kan formodes, at skatteydere der ved gældende
regler baserer befordringsfradraget på mere end 216 dage, og som
faktisk har haft færre arbejdsdage med transport, vil tøve med
at foretage en opjustering af det fortrykte fradrag til et niveau, man ved
nærmere eftertanke kan se, ikke er helt korrekt. Dette vil i sig selv
medføre et merprovenu.
Modsat kan det formodes, at der vil være en
systematisk asymmetri i skatteyderens tilbøjelighed til at rette i det
fortrykte beløb, afhængig af om den pågældende har
fordel heraf eller ej, og det kan derfor ikke udelukkes, at der vil
opstå et provenutab, uden at dette dog kan kvantificeres.
Der er ingen finansårsvirkning for år 2003 af
eventuelle provenumæssige konsekvenser, da det skematisk beregnede
befordringsfradrag første gang fremgår af selvangivelsen for
år 2003, der udsendes i foråret 2004.
2. Fortrykte studielånsrenter
Det skønnes, at der på grund af reglernes
kompleksitet i dag forekommer såvel låntagere, der ikke får
de fradrag vedrørende studielån, som de er berettigede til, som
låntagere, der får for store fradrag. På denne baggrund
skønnes denne del af lovforslaget ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
3. Ophævelse af tillægsskat ved død
Antallet af dødsboer med tillægsskat er
ganske få og svinger en del fra år til år. I de seneste
år har omfanget i gennemsnit været 10-15 sager, og provenuet
herfra har i gennemsnit udgjort omkring 3 mill. kr. årligt.
Forslaget om ophævelse af tillægsskat for
dødsboer medfører således et årligt provenutab
på ca. 3 mill. kr. Heraf vedrører ca. 2 mill. kr. de kommunale
skatter.
For finansåret 2003 skønnes provenutabet at
udgøre ca. 3 mill. kr.
4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af
virksomhed
Den foreslåede smidiggørelse af reglerne om
sikkerhedsstillelse skønnes ikke at have provenumæssige
konsekvenser, da virksomhederne i forvejen ved afmelding og
efterfølgende tilmelding kan opnå samme virkning, som
lovforslaget giver mulighed for.
5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til
el-fremstilling
Der er i øjeblikket installeret godt 1 MW solceller
i Danmark, der producerer 900 MWh pr. år. Af denne produktion sendes
cirka halvdelen imidlertid ind på det almindelige net for derefter
senere at blive hentet tilbage og brugt. Nærværende forslag
vedrører kun den del af strømmen, der midlertidigt »parkeres«
på nettet. Med de førnævnte mængder vil en
forlængelse af afgiftsfriheden for midlertidigt parkeret strøm
medføre et årligt provenutab på ca. 500.000 kr.
I 2005 er projektet SOL 1000 gennemført. Dette
projekt indebærer installationen af 600-700 solcelleanlæg, hvor
hovedparten er enfamiliehuse, og hvor gennemsnitsstørrelsen er 1½ kW.
SOL 1000 skønnes derfor at øge mængden af de installerede
solcelleanlæg fra 1 til 2 MW. I årene 2005 og 2006 forventes
statens provenutab at udgøre cirka 1 mill. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
1. Fortrykt befordringsfradrag
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for ToldSkat på omtrent 11 mill. kr. til edb-tilretninger og
information. Hertil kommer et løbende årligt forbrug til
arbejdsgiverkontrol, der skønnes til 4-5 årsværk.
Forslaget skønnes at lette de kommunale skattemyndigheders kontrol med
befordringsfradrag.
2. Fortrykte studielånsrenter
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for ToldSkat på ca. 2 mill. kr. til edb-tilretninger og
information.
Endvidere skønnes forslaget at medføre
engangsudgifter i Finansstyrelsen på ca. 1,1 mill. kr. til
edb-udviklingsomkostninger. Det er lagt til grund, at det efter
indberetningsordningens gennemførelse alene er skattemyndighederne,
der varetager opgaven med at vejlede studielånstagerne om
rentefradragsmulighederne.
Lovforslaget skønnes at lette de kommunale
skattemyndigheders kontrol og vejledning i forbindelse med selvangivelse af
studielånsrenter betydeligt.
3. Ophævelse af tillægsskat ved død
Lovforslaget skønnes at medføre en
engangsudgift for ToldSkat på 100.000 kr. til information.
Forslaget medfører en mindre administrativ lettelse
hos de kommunale skattemyndigheder, idet ophævelse af
tillægsskatten indebærer, at den hertil knyttede administration
bortfalder.
4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af
virksomhed
Forslaget medfører en administrativ lettelse for
ToldSkat, idet kravet om sikkerhedsstillelse ikke længere vil tilskynde
virksomheder, der kan opfylde kravet om en formue på mindst 125.000 kr.
inden udløbet af 18 måneders perioden, til at lade sig afmelde
fra registrering for kort tid efter at lade sig registrere på ny.
5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til
el-fremstilling
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten
udover engangsomkostninger til orientering om, at ordningen
fortsætter.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af det samlede
lovforslag skal forhandles med de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
1. Fortrykt befordringsfradrag
Som udgangspunkt skal der efter forslaget ikke indberettes
andet og mere på oplysningssedlen, end der skal i dag. Nogle
indberetningspligtige skal dog efter forslaget fremover også foretage
en krydsmarkering om visse ansatte. Dette skønnes at medføre et
merarbejde af forholdsvist begrænset omfang, men det kan efter
omstændighederne blive nødvendigt for de berørte at
ændre i deres lønsystemer.
2. Fortrykte studielånsrenter
Forslaget medfører ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
3. Ophævelse af tillægsskat ved død
Forslaget medfører ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af
virksomhed
Forslaget medfører, at reglerne om
sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed gøres smidigere til
gavn for nystartede virksomheder. Dermed medfører forslaget positive
økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, der
efter forslaget kan få frigivet sikkerhedsstillelsen på et
tidligere tidspunkt end efter udløbet af den nugældende 18
måneders periode.
5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til
el-fremstilling
Den eksisterende ordning har den fordel for elselskaberne,
at de ikke skal dobbeltregistrere køb og midlertidigt salg af el.
Elselskaberne har indvilget i fortsat at afstå fra
at opkræve rådighedsbetaling for solcellestrøm, der
midlertidigt parkeres på nettet. Det kan dog ikke garanteres, at dette
forhold vil vedblive for hele den næste periode på 4
år.
I det omfang elselskaberne afstår fra at
opkræve rådighedsbetaling, vil de erhvervsøkonomiske
omkostninger have en ganske beskeden negativ erhvervsmæssig effekt, som
dog ikke adskiller sig fra den effekt, som den hidtidige ordning har
indebåret. Den manglende rådighedsbetaling skønnes at
udgøre under 50.000 kr. om året.
Administrative konsekvenser for borgerne
1. Fortrykt befordringsfradrag
Forslaget skal gøre det muligt at fortrykke
befordringsfradraget på selvangivelsen. Dermed gøres arbejdet
med selvangivelsen nemmere for de skatteyderne, der efter forslaget vil
få fortrykt befordringsfradrag. Det gælder særligt de
skatteydere, der hidtil alene har selvangivet af hensyn til
befordringsfradraget. Fremover vil de kunne undlade at indsende
selvangivelsen, hvis befordringsfradraget er fortrykt korrekt.
2. Fortrykte studielånsrenter
Forslaget tilsigter, at fradragsberettigede renter af
studielån skal fortrykkes på selvangivelsen i lighed med andre
fradragsberettigede renter. Dette vil dels fritage låntagerne for selv
at skulle beregne og påføre selvangivelsen det
fradragsberettigede rentebeløb, og dels vil det sikre, at
låntagerne får fradrag for de studielånsrenter, som de har
krav på.
3. Ophævelse af tillægsskat ved død
Forslaget medfører en administrativ lettelse, idet
ophævelse af tillægsskatten indebærer, at den hertil
knyttede administration hos dødsboet og den efterlevende
ægtefælle bortfalder.
4. Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse ved registrering af
virksomhed
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til
el-fremstilling
Forslaget går ud på at forlænge en
allerede eksisterende afgiftsfritagelse, hvorfor det ikke medfører nye
administrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling
Man har generelt iagttaget en reduktion i el-forbruget i
de berørte husstande på mellem 10 og 15 pct., hvilket giver et
mindre, men positivt miljøbidrag.
I sparet CO2-udslip skønnes
miljøbidraget at være på ca. 750 ton om året i hver
af årene 2003 og 2004 og ca. 1.500 ton om året i 2005 og 2006.
Den samlede CO2 -reduktion skønnes dermed at udgøre
4.500 ton i den 4-årsperiode, som forslaget vedrører.
Det må forventes, at en væsentlig del af
denne besparelse vil forsvinde,
såfremt fritagelsen ophæves, idet solcelleudbredelsen derved
reduceres.
Herudover skønnes nærværende lovforslag
ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Særligt vedrørende forslaget om at forlænge
afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling
bemærkes, at det af forarbejderne til lov nr. 437 af 26. juni 1998, som
i sin tid iværksatte fritagelsen for solcellestrøm,
fremgår, at ordningen ville blive anmeldt til Europa-Kommissionen efter
statsstøttereglerne.
I forbindelse med denne anmeldelse blev det imidlertid
klart, at statsstøttereglerne ikke finder anvendelse på
støtte til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Da fritagelsen
efter sin ordlyd vedrører installationer i boliger og
ikke-erhvervsmæssig bebyggelse, blev anmeldelsen trukket tilbage, og
bestemmelsen sat i kraft.
Forslaget om at forlænge afgiftsfritagelsen for
mindre solcelleanlæg til el-fremstilling har derfor heller ikke i denne
omgang EU-retlige konsekvenser.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Danske Sælgere, Danmarks Lærerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Familielandbrug, Dansk
Funktionærforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Transport og Logistik,
Danske Entreprenører, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige
Fagbevægelse, DJØF, Forbrugerrådet, Forbundet af
Offentligt Ansatte, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Danmark, HTS Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets
Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforening, Skattechefforeningen og
Skatterevisorforeningen.
Forslaget har endvidere været sendt i høring
hos Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Erhvervsministeriets Testpanel,
Finansministeriet, Finansstyrelsen, Justitsministeriet, Told- og
Skattestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet
Høringssvarene og kommentarerne hertil vil blive
fremlagt under folketingsbehandlingen af lovforslaget.
Oversigt over lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat,
amter og kommuner
Ingen
Fortrykt befordringsfradrag
Med forslaget foretages der ikke ændringer af de
materielle regler. Der er derfor som udgangspunkt ikke provenumæssige
konsekvenser.
Hvis skatteyderne ikke konsekvent korrigerer
de fortrykte befordringsfradrag til det niveau, skatteyderen ville have
opgjort ved gældende regler, kan det imidlertid have
provenumæssige konsekvenser, uden at dette dog kan
kvantificeres.
Eventuelle provenumæssige konsekvenser
vedrører alene de kommunale skatter.
For finansåret 2003 vil der ikke
være provenumæssige konsekvenser.
Øvrige forslag
Samlet provenutab på ca. 3,5 mill. kr. årligt
for år 2003 og 2004, og ca. 4 mill. kr. årligt for år 2005
og 2006, hvoraf ca. 2 mill. kr. skønnes at vedrøre de kommunale
skatter for år 2003.
Finansårsvirkning år 2003:
Provenutab på ca. 3,5 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner
Fortrykt befordringsfradrag
Forslaget skønnes at kunne lette de kommunale
ligningsmyndigheders kontrol med befordringsfradrag.
Fortrykt befordringsfradrag
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for ToldSkat på omtrent 11 mill. kr. til edb-tilretninger og
information. Hertil kommer et løbende årligt forbrug til
arbejdsgiverkontrol, der skønnes til 4-5
årsværk.
Fortrykte studielånsrenter
Lovforslaget skønnes at lette de kommunale
skattemyndigheders kontrol og vejledning i forbindelse med selvangivelse af
studielånsrenter betydeligt.
Fortrykte studielånsrenter
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
for ToldSkat på ca. 2 mill. kr. til edb-tilretninger og
information.
Endvidere skønnes forslaget at medføre
engangsudgifter i Finansstyrelsen på ca. 1,1 mill. kr. til
edb-udvikling.
Ophævelse af tillægsskat ved
død
Lovforslaget medfører en mindre administrativ
lettelse hos de kommunale skattemyndigheder.
Sikkerhedsstillelse
Forslaget medfører en administrativ lettelse for
ToldSkat.
Afgiftsfritagelse
Ingen
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Sikkerhedsstillelse
Forslaget smidiggør reglerne om sikkerhedsstillelse
ved registrering til gavn for nystartede virksomheder.
Fortrykt befordringsfradrag
Nogle indberetningspligtige skal efter forslaget fremover
foretage en krydsmarkering på oplysningssedlen om visse ansatte. Dette
skønnes at medføre et merarbejde af forholdsvist
begrænset omfang, men det kan efter omstændighederne blive
nødvendigt for de berørte at ændre i deres
lønsystemer.
Øvrige forslag
Ingen
Øvrige forslag
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Fortrykt befordringsfradrag
Forslaget vil gøre arbejdet med selvangivelsen
nemmere for borgerne.
Ingen
Fortrykte studielånsrenter
Forslaget vil gøre arbejdet med selvangivelsen
nemmere for borgerne.
Ophævelse af tillægsskat ved
død
Ophævelsen af tillægsskatten indebærer,
at den hertil knyttede administration hos dødsboet eller den
efterlevende ægtefælle bortfalder.
Sikkerhedsstillelse
Ingen
Afgiftsfritagelse
Ingen nye.
Miljømæssige
konsekvenser
Afgiftsfritagelse
Forslaget giver et mindre, positivt
miljøbidrag.
Ingen
Øvrige forslag
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at skatteministeren bemyndiges
til at bestemme, hvordan der skal foretages indberetning til de statslige
told- og skattemyndigheder om adressen på A-indkomstmodtageres
arbejdsplads og om de pågældendes ansættelsesperiode.
Bemyndigelsen skal udnyttes til i en bekendtgørelse
at fastsætte regler om, at indberetning om ansættelsesperiode
skal ske i overensstemmelse med rubriceringen på oplysningssedlen.
Bemyndigelsen skal tillige udnyttes til at fastsætte
regler om, at indberetning om arbejdspladsens adresse skal ske ved angivelse
af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer. Bemyndigelsen vil herunder
blive udnyttet til at bestemme, at indberetningspligtige, der har én
og kun én arbejdsplads, ved en krydsmarkering på
oplysningssedlen skal indberette om ansatte, der udfører arbejdet
på en anden adresse end der, hvor den indberetningspligtige har sin
arbejdsplads. Det vil således blive bestemt, at indberetningspligtige,
der ikke skal indberette om arbejdssteder til Danmarks Statistik, skal
indberette om ansatte, der udfører arbejdet på en adresse, der
ikke er sammenfaldende med den adresse, som den indberetningspligtiges
virksomhed m.v. er registreret med i ToldSkats Erhvervssystem. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger om arbejdspladsens
adresse.
Den indberetningspligtige skal give den, om hvem der er
foretaget indberetning, oplysning om det, der er indberettet til
skattemyndighederne.
Til nr. 2
Der foreslås indført en selvstændig
bemyndigelse for skatteministeren til ved en bekendtgørelse at
fastsætte særligt detaljerede regler for indberetningen af
studielånsrenter, herunder særligt de renter, der er
påløbet i tiden indtil afdragsordningen påbegyndes. Dette
skal gøre det muligt at fortrykke fradragsberettigede
studielånsrenter på selvangivelsen.
De gamle statsgaranterede studielån vil blive
udeholdt fra indberetningsordningen. Herved spares pengeinstitutterne for en
yderligere indberetningspligt, og Finansstyrelsen undgår en
nødvendig individuel og formentligt ressourcekrævende
håndtering af disse lån.
Låntagere, der betaler af på gamle
statsgaranterede studielån, vil således fortsat selv skulle
opgøre og selvangive, hvilke renter der er fradragsberettigede i det
enkelte indkomstår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget i nr. 1.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget i § 2. Det betyder, at et dødsbo m.v., jf.
dødsboskattelovens § 88, ikke hæfter for en
tillægsskat efter skattekontrollovens § 21, som det på
tidspunktet for dødsfaldet påhvilede den afdøde at
betale, men som ikke var betalt.
Til nr. 6
Eftersom tillægsskat efter skattekontrollovens
§ 21 har karakter af en surrogatstraf, foreslås det
præciseret, at i tilfælde, hvor den pågældende
skatteyder ikke kan anerkende et krav om tillægsskat, afgøres
spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget i nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at reglerne om tillægsskat ved
død ophæves. Det indebærer, at der i tilfælde, hvor
afdøde har overtrådt straffelovens § 289 eller
skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og hvor en straf ikke er fastsat
eller delvis fuldbyrdet inden dødsfaldet, ikke længere kan
opkræves en tillægsskat. Se tillige bemærkningerne til
§ 1, nr. 5. Forslaget ændrer ikke på, at restskatten som
følge af overtrædelserne opkræves og forrentes som anden
restskat vedrørende en afdød.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget i nr. 2.
Til § 3
Det foreslås at lempe reglen i
opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, således, at
sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter
udløbet af 18 måneders perioden, hvis virksomheden på
frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue på mindst
125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance
hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.
Til § 4
Forslaget indebærer en forlængelse af
afgiftsfritagelsen for mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt
på 6 kW pr. husstand (dvs. en-familiehus eller lejlighed), som er
tilsluttet el-installationen i ikke erhvervsmæssigt benyttet
bebyggelse. Dette drejer sig således først og fremmest om
private husstande, men også om anden ikke erhvervsmæssig
bebyggelse.
Ved anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse
forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner,
skoler og lignende. For så vidt angår institutioner, skoler og
lignende sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1
husstand.
Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at
elselskaberne afregner udgående og indgående elektricitet fra og
til elinstallationen til samme pris pr. kWh. Det er endvidere en
forudsætning for afgiftsfriheden, at der alene er tilsluttet et
solcelle-anlæg til elinstallationen, dvs. hvis der er koblet anden
elproduktion på elinstallationen, omfattes elinstallationen ikke af
afgiftsfritagelsen.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2003.
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 5, og
§ 2, får virkning for 1)boer vedrørende
personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere,
2)for beskatningen af efterlevende ægtefæller efter
personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere,
samt 3)for skifte af uskiftede boer i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives
den 1. januar 2003 eller senere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, som ændret ved § 12 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7
i lov nr. 403 af 6. juni 2002 og § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 H indsættes:
»§ 7 J. Enhver, der som
led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter
skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og
skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den
periode, den pågældende har været ansat.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 8 P.
Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler
lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage
årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder
herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat
efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af
amtskommuner eller kommuner.
2.
I § 8 P indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige
regler for indberetningen af renter på studielån, herunder
særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen
påbegyndes.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til
identifikation af låntager og oplysninger om konto- og
låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses
1) lånetype,
2) tilskrevne eller forfaldne renter,
3) markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte
forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud
for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages
indberetning,
4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af
gæld som nævnt i § 5, stk. 8, i ligningsloven er sket i
det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller i
tidligere år,
5) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8,
stk. 3, litra a) og b),
6) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15
J, stk. 5,
7) størrelsen af skattepligtige udlodninger fra
realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal
indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret,
8) dato for rentetilskrivning,
9) gæld pr. 31. december,
10) kursværdien af gælden pr. 31. december, når
lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer,
eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3,
11) vedrørende kontantlån, om der er foretaget
skattepligtig ekstraordinær indfrielse som nævnt i § 22,
stk. 3, 1. pkt., i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk
eller juridisk person,
12) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven,
som hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget
inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver
ret til kurstabsfradrag som nævnt i § 6 i ligningsloven, er
indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle
de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til
opfyldelse af indberetningspligten, og
13) identifikation ved ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings-
og Boligregister (BBR-nr.) af den faste ejendom, hvori lån ydet eller
formidlet af et realkreditinstitut har pant.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for
indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har
mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller
lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte
særlige regler om indberetning for lån til låntagere, der
er bosat eller opholder sig i udlandet.
Stk. 4.
Hvis betalingerne vedrørende udlån
forvaltes af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder
indberetningspligten efter stk. 1 ikke.
Stk. 5.
Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i
året efter det kalenderår, oplysningen vedrører,
underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren
kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om
lånet.
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,
§ 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G,
§ 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P,
§ 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller
§ 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 2. - - -
3.
I § 9 A, stk. 1, indsættes efter
»§ 7 G,«: »§ 7 J,«.
§ 14.
Med samme straf som anført i § 13 straffes
den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og
skatteberegningen.
4.
I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7
H,«: »§ 7 J,«.
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en
pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og
3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H,
stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8
S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A,
§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller
§ 11, straffes med bøde.
§ 21.
Har en person overtrådt §§ 13, 15, 16 eller
18, jf. § 13 eller § 16, eller straffelovens § 289, og er
strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte lovs
§§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat
svarende til skatten af den udeholdte indtægt, medmindre
overtrædelsen alene består i medvirken til en andens
skatteunddragelse. § 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og
§ 88 i dødsboskatteloven finder tilsvarende anvendelse.
5.
§ 21, 2. pkt., ophæves.
6.
I § 21 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2
. Hvis en person ikke kan anerkende et krav om
tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet
under en sag i strafferetsplejens former.«
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages
følgende ændringer:
Afsnit VII
1.
I overskriften til Afsnit VII udgår:
»tillægsskat,«.
Selvangivelse, tillægsskat, hæftelse og
proklama
- - -
Kapitel 17
Tillægsskat
§ 86.
Har afdøde overtrådt straffelovens
§ 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og er der ikke
før dødsfaldet fastsat nogen straf for forholdet, skal der
efter reglerne i § 88 ud over eventuel restskat betales en
tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indkomst.
Tillægsskatten kan dog ikke overstige størrelsen af en eventuel
bøde for det strafbare forhold.
2.
§ 86 samt overskriften »Tillægsskat«
ophæves.
Stk. 2.
Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i
stk. 1, fastsat, men ikke fuldbyrdet ved den pågældendes
død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat
efter reglerne i stk. 1. Er der alene tale om bødestraf, kan
tillægsskatten ikke overstige det fastsatte
bødebeløb.
Stk. 3.
Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i
stk. 1, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død,
nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale
om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af
afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten
af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal
stilles krav om tillægsskat efter stk. 1-3.
Stk. 5.
Stilles der krav om tillægsskat, finder
§ 20 i skattekontrolloven tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan
fastsætte en frist for anerkendelse af kravet.
Stk. 6.
Hvis den, der efter § 88 hæfter for en
eventuel restskat, ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter
stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i
strafferetsplejens former. Hvis et krav om tillægsskat efter
stk. 2 eller 3 ikke kan anerkendes, afgør skifteretten
spørgsmålet.
Stk. 7.
Fristen i § 87, stk. 2, jf. stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse på fremsættelse af krav om
tillægsskat.
§ 88.
Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt
skat som nævnt i §§ 86 og 87 påhviler i de i § 2
nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt
kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift, og afdødes
andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo,
hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte,
herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om
skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af
dødsboer tilsvarende anvendelse.
3.
I § 88, stk. 1, 1. pkt., to steder i
§ 88, stk. 2, og i § 88, stk. 3,
ændres »§§ 86 og 87« til: »§ 87«.
Stk. 2.
I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1.
pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som
nævnt i §§ 86 og 87 den efterlevende ægtefælle, jf.
dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens
fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter
§ 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter
ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i
§§ 86 og 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat
eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3.
Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den
efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3,
hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den efterlevende
ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og
for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde
ægtefælle efter §§ 86 og 87.
Stk. 4. - - -
§ 3
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af
15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000,
§ 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 33 i lov nr. 1029 af 22.
november 2000 og § 4 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages
følgende ændring:
§ 11 a. - - -
1.
§ 11 a, stk. 4, affattes således:
Stk. 4.
Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når
virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de
seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller
vedrørende andre registreringsforhold.
»Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når
virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de
seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller
vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog
frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18
måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet
kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis
virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller
vedrørende andre registreringsforhold.«
§ 4
I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige
energiafgiftslove. (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret
ved affaldsforbrænding m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr.
389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.
dog stk. 2-20.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og § 4, nr. 1 og 2.
Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed i 4 år fra
ikrafttrædelsestidspunktet.
1.
§ 8, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
»Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed
indtil 31. december 2006.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer) Retsinformation · 25. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove (Forenkling) Retsinformation · 13. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer) Retsinformation · 7. november 2002
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.) Retsinformation · 12. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 65 Retsinformation · 6. november 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013