Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer)

2002/1 LSF 80Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. november 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af

dødsboskatteloven, kildeskatteloven,

selskabsskatteloven og skattekontrolloven

(Modernisering af administrationen af udbytteskatten og

andre justeringer)

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 3, indsættes efter

"§ 2, stk. 1, litra h,": "§ 65,".

2.

I § 55, stk. 2, 1. pkt., og i § 56,

stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "§ 48C,":

"§ 65, ".

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres:

"Stk. 5 eller 6" til: "Stk. 5, 6 eller 7".

2.

I § 65, stk. 3, indsættes efter sidste

Læs alt

punktum:

"Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til

investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a."

3.

I § 65, stk. 4, indsættes efter 1.

punktum som nyt punktum:

"Skatteministeren kan endvidere fastsætte

regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger

m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af

udbytteskat."

4.

I § 65 indsættes som stk. 7:

"Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages

af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der

indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om

nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde

sted, herunder om offentliggørelse af en

selskabsmandtalsdatabase."

5.

§ 66, stk. 1, affattes således:

"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder

tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de

undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat

forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den

følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen

for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag."

6.

§ 66, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

"Meddelelsen skal indgives senest i den

følgende måned efter nævnte vedtagelse samtidig med

udløbet af selskabets angivelsesfrist for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag."

7.

§ 66 A, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder

tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de

undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat

forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og

skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende

måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges

angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

8.

§ 67, stk. 2, affattes således:

"Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i

selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte,

hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten

i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det

indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet."

9.

I § 67 indsættes som stk. 7:

"Stk. 7. For skattepligtige omfattet af stk. 2, og

som er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 4,

kan skatteministeren fastsætte regler for tilbagesøgning og

udbetaling af det indeholdte beløb. Der udbetales ikke

godtgørelse eller renter ved udbetalingen."

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 29 B, stk. 4, 1. pkt., affattes

således:

"Det beløb, hvormed indkomstskatten

måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg

af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,

reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige

acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,

benævnes restskat."

2.

§ 29 B, stk. 5, 1. pkt., affattes

således:

"Det beløb, hvormed indkomstskatten

måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med

tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,

stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle

frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes overskydende skat."

3.

§ 29 B, stk. 6, 3. pkt., affattes

således:

"For frivillige acontobetalinger, der er sket efter

den 20. marts, men senest den 20. november samt for udbytteskat, skal

selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende

tillæg på 1 pct."

4.

§ 29 D affattes således:

"Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af

udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil

overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb

under særlige omstændigheder tilbagebetales, før

skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved

tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket

efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales

udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.

marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det

udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger summen af

udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter

denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

Stk. 2.

Begæring om tilbagebetaling skal være

fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for

det, kan skattemyndighederne dog imødekomme en begæring, der er

fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen

finder sted."

5.

I § 29 E, stk. 2, 1. pkt., ændres:

"det indbetalte beløb" til: "indbetalte

skattebeløb".

6.

§ 30 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

"I disse tilfælde finder § 29 B

tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende

skat."

7.

I § 30 A, stk. 1, indsættes efter 3.

punktum som nyt punktum:

"§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat."

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 og senest ved lov nr.

438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I § 9A, stk. 1, indsættes efter

"§ 8 V,": " § 9 B,".

2.

Efter § 9 A indsættes:

"§ 9 B

. Selskaber og foreninger m.v., som

har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens

§ 65, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told-

og skattemyndigheder om det i det forudgående kalenderår

udloddede udbytte af unoterede aktier m.v. som er udstedt på navn og

som foreligger i fysisk form. Dette gælder dog ikke, hvis aktien m.v.

er i depot.

Stk. 2.

Indberetningen skal for hver udbyttemodtager omfatte

følgende oplysninger:

1) Navnet på det udloddende selskab eller forening m.v.

2) Udbyttemodtagers navn og CPR-nummer eller CVR-nummer.

3) Størrelsen af det udbytte som er udloddet til modtageren.

4) Størrelsen af den indeholdte udbytteskat i det udbytte, som

er udloddet til modtageren.

Stk. 3.

Udbyttemodtageren skal oplyse det udloddende selskab

eller forening m.v. om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller

CVR-nummer.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 5.

Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i

indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger,

der er indberettet til told- og skattemyndighederne om modtagerne."

3.

I § 10, stk. 1, ophæves: ",

såfremt deponeringen er foretaget for en person."

4.

I § 10, stk. 1, indsættes efter 1.

punktum som nyt punktum:

"På samme måde skal indberetning

foretages om udbytte af unoterede aktier m.v. i depot."

5.

§ 10, stk. 4, affattes således:

"Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller

afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin

identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer."

6.

I § 14, stk. 2, indsættes efter

"§ 9 A,": "§ 9 B,".

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, § 2, nr. 4 og 8, § 3 og § 4 har virkning for

udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål er at modernisere

administrationen af udbytteskatten og det udmønter bl.a. de

anbefalinger til lovændringer, som arbejdsgruppen vedrørende

modernisering af administrationen af udbytteskatten har afrapporteret i deres

rapport til Skatteministeriets koncernledelse d. 16 august 2002. Rapporten

vil blive offentliggjort på ToldSkats hjemmeside (www.toldskat.dk).

Arbejdsgruppen blev nedsat i september 2001 og har haft deltagelse af

repræsentanter fra revisororganisationerne, finanssektoren og

skatteministeriet.

Lovforslaget er endvidere et element i regeringens

handlingsplan for forenklinger og en del af finanslovsaftalen for 2003 mellem

regeringen og Dansk Folkeparti.

Administrationen af dansk udbytteskat bygger på

retningslinier fastlagt i forbindelse med kildeskattens indførelse i

1970.

Med etablering af Værdipapircentralen i 1980 blev

der skabt mulighed for automatisering af udlodninger fra børsnoterede

selskaber. Udlodninger fra sådanne selskaber med et

udbytteskattetræk på 28 pct. til fysiske personer indberettes

således i dag maskinelt fra Værdipapircentralen til ToldSkat, og

anvendes på den fortrykte selvangivelse, ved slutskatteberegningen og

udskrivning af årsopgørelse.

Den indeholdte udbytteskat for fysiske personer svarer som

hovedregel til personernes endelige beskatning.

Anderledes for udlodninger til selskaber hvor det

foretagne udbytteskattetræk på 28 pct. i langt de fleste

tilfælde er for høj, og her godskrives skatten i forbindelse med

skatteberegningen og årsopgørelsen, der udsendes i november

måned i udlodningsåret, eller udbetales kontant. Efter

gældende regler godskrives udbytteskatten således efter at

tillægsberegningen vedrørende henholdsvis restskat og

overskydende skat har fundet sted. Godskrivningen eller udbetalingen sker ved

indsendelse af en attest, som skal være underskrevet af det udloddende

selskab m.v. og det udbyttemodtagende selskab m.v. I 2001 modtog

skattemyndighederne ca. 74.000 sådanne attester.

Med forslaget afskaffes hovedparten af de attester, der

anvendes i forbindelse med selskabers og foreningers og fondes m.v.

godskrivning og tilbagesøgning af udbytteskat, idet det

foreslås, at udbytteskat skal selvangives på

selskabsselvangivelsen og modregnes i den indkomstskat, som skal betales for

det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet.

Dette indebærer imidlertid, at modregningen af

udbytteskat for selskaber og foreninger og fonde m.v. udskydes med 1 år

i forhold til de gældende regler, hvilket indebærer et

likviditetstab for selskaberne m.v. For at kompensere for dette tab

foreslås det, at udbytteskatten fremover skal indgå i

acontoskattesystemet og dermed vil den, i modsætning til gældende

regler, indgå i tillægsberegningen ved

slutskatteopgørelsen. Det foreslås endvidere, at udbytteskatten

skal behandles på samme måde som en frivillig indbetaling, der er

foretaget efter den 20. marts og senest den 20. november, således at

der skal betales et til statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct.

af den indeholdte udbytteskat. Derved opnår man også at

provenutabet begrænses.

Efter de gældende regler skal der som hovedregel

indeholdes 28 pct. udbytteskat. Ifølge selskabsskattelovens § 13,

stk. 3, skal udbytter, der bl.a. modtages fra selskaber og foreninger

m.v. som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med 66 pct., medmindre aktierne i det udbyttegivende

selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3. 66

pct.-reglen gælder for udbyttemodtagende selskaber, der ejer mindre end

20 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det udloddende selskab m.v.

Eftersom selskabsskatten udgør 30 pct. er den endelige beskatning af

udbytteindkomst hos selskaber og foreninger og fonde m.v. derfor som

hovedregel 19,8 pct. (100x0,66x0,3). Det foreslås derfor, at

udbytteskatten for selskaber og foreninger og fonde m.v. som hovedregel skal

indeholdes med 19,8 pct. Samlet set vil forslaget om, at udbytteskatten

indgår i acontoskattesystemet og nedsættelse af

indeholdelsesprocenten til 19,8 pct. medføre en likviditetslettelse

for de berørte udbyttemodtagende selskaber og foreninger og fonde m.v.

sammenlignet med gældende regler, jf. afsnittet om økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er imidlertid kun selskaber og foreninger og fonde

m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningsloven, der er berettiget til indeholdelse med 19,8 pct. Der

vil derfor være behov for, at det udloddende selskab m.v., eller den

der på dettes vegne varetager udlodningen, relativt simpelt kan

få adgang til oplysninger om, hvorvidt et givet selskab og forening

m.v. eller fond m.v., der overfor udlodderen gør krav på et

opnå indeholdelse med 19,8 pct., vitterligt er skattepligtig efter de

nævnte love. Med henblik herpå foreslås det, at

skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for

offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase dvs. en database med

oplysninger om navn og CVR-nummer på selskaber og foreninger og fonde

m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningsloven. Det forventes, at databasen bliver tilgængelig

på internettet.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan

fastsætte regler for offentliggørelse af en database med

oplysninger om navn og evt. CVR-nummer på foreninger m.v., som i

henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 36, nr. 3, er fritaget

for udbytteskat, jf. bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001.

Efter de gældende regler er fritagelsen betinget af, at foreningen m.v.

kan forevise et frikort, som efter begæring udstedes af den

skatteansættende myndighed. Med bemyndigelsen vil det på

længere sigt blive muligt at supplere frikortet med elektroniske

oplysninger.

Det foreslås endvidere, at den gældende

indberetningspligt for børsnoterede aktier m.v. deponeret af personer

udvides til dels at omfatte aktier m.v. deponeret af selskaber og foreninger

og fonde m.v. og til dels at omfatte udbytte af unoterede aktier m.v. i

depot. Samtidig foreslås det, at der også skal ske indberetninger

om modtagerne af udbytte af unoterede aktier m.v., som er udstedt på

navn og som foreligger i fysisk form, fra de udloddende selskaber og

foreninger m.v.

Herudover foreslås en række mindre justeringer

og præciseringer, herunder en justering af dødsboskatteloven,

hvormed der opnås, at der gælder samme beskatningsregler for

henholdsvis begrænset skattepligtige personer og begrænset

skattepligtige dødsboer, når der er tale om begrænset

skattepligtige dødsboer, som oppebærer indkomst som nævnt

i kildeskattelovens § 2.

Efter vedtagelsen af forslaget vil der blive udarbejdet en

ny kildeskattebekendtgørelse som bl.a. vil indebære yderligere

forenklinger af administrationen af udbytteskatten. Det drejer sig om

revision af reglerne vedr. dokumentation i forbindelse med fritagelse for

udbytteskat, således at dokumentationen fremover i størst muligt

omfang skal opbevares hos det udloddende selskab eller forening m.v. eller

den, der på dettes vegne varetager udlodningen. Herudover vil hjemlen i

kildeskattelovens § 65, stk. 4, hvorefter skatteministeren kan

fastsætte regler om reduceret eller ingen indeholdelse af udbytteskat,

hvis modtageren af udbyttet er hjemmehørende i en stat, hvormed

Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, blive synliggjort.

Samtidig vil proceduren i forbindelse med tilbagesøgning af

udbytteskat af sådanne modtagere blive revideret, således at

ordningen, hvorefter Værdipapircentralen indeholder med den sats, der

er gældende i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, vil blive

søgt udvidet til at gælde for samtlige lande, hvormed Danmark

har indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Endelig vil ordningen

også blive udvidet til at gælde for skattepligtige selskaber, der

har hjemsted i udlandet. Efter gældende regler omfatter ordningen kun

12 lande og begrænset skattepligtige personer. De foreslåede

ændringer vil afskaffe yderligere omkring 13.000 attester om

året, der modtages fra udlandet.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den foreslåede nedsættelse af

indeholdelsesprocenten i udbytte som modtages af selskaber og foreninger og

fonde m.v. og de ændrede modregningsregler for udbytteskatten

medfører nogle forskydninger i skattebetalingerne med et rentetab til

følge for staten og omvendt en rentefordel for selskaberne.

Rentevirkningen vil dog delvist blive modvirket af

renteudligningstillægget i acontoordningen.

Forskydningerne i betalingerne er illustreret skematisk i

nedenstående oversigt, hvor der er taget udgangspunkt i et selskab i

acontoordningen med en udbytteindkomst på 100 kr.

Efter gældende regler er det forudsat, at selskabet

udover den indeholdte udbytteskat tillige betaler hele selskabsskatten af

udbytteindkomsten på 19,8 kr. (100 kr.x0,66x0,3) som acontoskat med

halvdelen i hver af de 2 rater for at undgå restskattetillæg. Den

indeholdte udbytteskat bliver derfor tilbagebetalt i november i

indkomståret. Samlet indebærer de gældende regler,

således at selskabet ud over at betale selskabsskatten af udbyttet,

yderligere skal binde et uforrentet beløb på ca. 1½ gang

selskabsskatten (28 pct. sammenlignet med 19,8 pct.) i statskassen i en

periode på typisk ½ år. Dette indebærer et rentetab for

selskaberne, således at den endelige skat reelt er højere end de

19,8 pct., jf. eksemplet.

Eksempel på virkning af lovforslaget for et selskab i

acontoordningen. Udbytteindkomsten er 100 kr.

Gæld. Regler

Forslag

Forskel

Kr.

Kr.

Kr.

Acontoskat pr. 20. marts i indkomståret

9,9

0,1

-9,8

Udbytteskat af årets udbytte f. eks 1. maj i

indkomståret

28,0

19,8

-8,2

Tilbagebetalt udbytteskat pr. 1. november i

indkomståret

-28,0

0

28,0

Acontoskat pr. 20. november i indkomståret

9,9

0,1

-9,8

Restskat/overskydende skat i efterfølgende

år

0

0

0

I alt

19,8

20,0

0,2

Nutidsværdi af betalinger:

for staten (diskonteringsrente 6,5 pct. p.a.)

for selskaberne (diskonteringsrente 4,55 p.a.)

20,26

20,12

19,85

19,89

-0,41

-0,23

Anm. "-" angiver en tilbagebetaling af

skat.

Efter forslaget nedsættes

indeholdelsesprocenten for udbytteskat fra 28 pct. til 19,8 pct. Tillige vil

den indeholdte udbytteskat blive anset som en frivillig acontobetaling efter

20. marts og blive modregnet i selskabsskatten efter fradrag af

renteudligningstillægget på 1 pct. Dette medfører, at de

frivillige indbetalinger kan nedsættes fra den fulde selskabsskat af

udbyttet på 19,8 kr. til alene at bestå af

renteudligningstillægget på 0,20 kr. Herved sker der en stigning

i den formelle skattebetaling på ca. 0,2 pct. af udbytteindkomsten, men

da stigningen mere end opvejes af rentevirkningen af den mindre

acontobetaling, er der samlet set tale om et fald i det samlede

beskatningsniveau, jf. eksemplet.

Eksemplet viser, at forslaget indebærer, at der

samlet er et provenutab for staten vedr. acontoselskaberne på ca. 41

øre for hver 100 kr. i udbytte, mens selskaberne får en fordel

på 23 øre. Forskellen mellem statens tab og selskabernes fordel

skyldes forskellig diskonteringsrente.

Et selskab udenfor acontoordningen får ligeledes

nedsat indeholdelsen af udbytteskat, og samtidig kan udbytteskatten modregnes

i selskabsskatten for det pågældende indkomstår,

således at restskattetillægget vedr. selskabsskatten af udbyttet

bortfalder. Til gengæld bortfalder tilbagebetalingen i det

indkomstår hvor udlodningen sker og der beregnes

renteudligningstillæg af udbytteskatten. Samlet får selskabet en

lidt større fordel af omlægningen end selskaber omfattet af

acontoordningen.

I 1999 2001 er der i gennemsnit modregnet eller

tilbagebetalt udbytteskat til selskaber og fonde på ca. 1,3 mia. kr.

med baggrund i et udbyttebeløb på ca. 5 mia. kr. årligt.

Da udbytteskatten efter de foreløbige regnskabstal skønnes at

falde betydeligt i 2002, er det skønsmæssigt antaget, at

selskabers og fondes udbytter fra danske minoritetsaktier udgør ca.

3,9 mia. kr. årligt. Der er herved tillige taget hensyn til, at der er

sket en nedsættelse af kravet til ejerandelen for skattefri udbytter

fra 25 pct. til 20 pct. med virkning fra 2002.

Det samlede rentetab for staten ved omlægningen

skønnes til ca. 24 mill. kr. årligt., mens

renteudligningstillægget skønnes at indbringe ca. 8 mill. kr.

årligt, således at nettotabet skønnes til ca. 16 mill. kr.

årligt fra og med 2004.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre merudgifter i

ToldSkat i form af information på 1,2 mill. kr. og 3,58 mill. kr. i

systemtilretninger i alt 4,78 mio. kr. Herudover forventes det, at der i 2003

skal anvendes 0,9 årsværk på udvikling.

Det skønnes endvidere, at driften af

selskabsmandtalsdatabasen og TastSelv-udbytteskat vil beløbe sig til

150.000 kr. årligt.

Herudover skønnes det, at forslaget vedr.

indberetninger vil medføre, at der kan spares 4 årsværk i

ToldSkat i forhold til i dag.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører en likviditetslettelse for

selskaber og foreninger og fonde m.v., der modtager udbytte af aktier m.v.

Samlet skønnes rentefordelen efter modregning af

renteudligningstillægget til ca. 10 mill. kr. årligt fra og med

2004, beregnet med en efter-skat rente på 4,6 pct. p.a.

Forslaget betyder, at de selskaber og foreninger m.v., som

udlodder udbytte omfattet af kildeskattelovens § 65, ikke længere

bliver involveret i attest frembringelserne, der efter de gældende

regler anvendes ved modregning/tilbagebetaling af udbytteskat. Tilsvarende

gælder selvsagt for de selskaber og foreninger og fonde m.v., der

modtager det udloddede udbytte. Eftersom der årligt attesteres omkring

74.000 blanketter, må denne del af forslaget vurderes at medføre

en ikke uvæsentlig administrativ lettelse for selskaberne og

foreningerne m.v. og fonde m.v. Den foreslåede udvidelse af den

gældende indberetningspligt for børsnoterede aktier m.v. samt

udvidelsen af indberetningspligten til at omfatte unoterede aktier i depot,

vil på den anden side medføre en forøget administrativ

byrde for pengeinstitutterne og Værdipapircentralen. Den

foreslåede indberetningspligt for unoterede aktier m.v., som er udstedt

på navn og som foreligger i fysisk form, skønnes også at

medføre en mindre administrativ byrde for de udloddende selskaber og

foreninger m.v.

De administrative konsekvenser af forslaget er blevet

målt i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler

(et fokuspanel) i oktober 2002.

Det skal dog for en ordensskyld nævnes, at forslaget

vedr. indberetning på baggrund af den eksterne høring er

ændret i forhold til, hvad der blev forelagt fokuspanelet.

Ændringen betyder imidlertid, at der skal indberettes færre

oplysninger af selskaberne og foreningerne m.v. og flere af

pengeinstitutterne og Værdipapircentralen i forhold til det forelagte

forslag. Det er derfor skatteministeriets vurdering, at denne ændring

ikke har væsentlig betydning for resultatet af

undersøgelsen.

Nedenfor er de væsentligste resultater af

undersøgelsen gengivet:

"400 virksomheder fik tilsendt materiale om

lovforslaget og der blev gennemført interview med 202 virksomheder,

som alle var omfattet af forslaget. Virksomheder defineres som omfattet af

loven, hvis de har pligt til at indsende selskabsselvangivelse. Blandt de

omfattede virksomheder forventer 48 at blive administrative berørt af

forslaget. På samfundsniveau svarer det til, at ca. 29.000 virksomheder

vil blive administrativt berørt af lovforslaget.

Moderniseringen af administrationen af udbytteskatten

omfatter tre elementer, som kan påvirke virksomhedernes administrative

byrder, nemlig ændringer vedr.:

1. Afskaffelse af krav om indsendelse af attester til ToldSkat

2. Selvangivelse af udbytteskat

3. Indberetning om modtagere af udbytte

1. Afskaffelse af krav om indsendelse af attester til ToldSkat

Af de 202 omfattede virksomheder, forventer 44

virksomheder at blive administrativt berørt af afskaffelsen af kravet

om indsendelse af attester til ToldSkat. Det svarer til 27.000 virksomheder

på samfundsniveau.

27 af disse virksomheder forventer at få

løbende administrative lettelser som følge af denne del af

lovforslaget på i gennemsnit 4 timer om året. På

samfundsniveau svarer det til, at 17.000 virksomheder får

administrative lettelser som følge af forslaget på sammenlagt

mellem 25.000 og 110.000 timer årligt. Virksomhedernes svar viser, at

lettelsen primært består i, at de ikke længere skal

indsende attesten, og at de fritages fra at underskrive dem.

Der er desuden 19 virksomheder, som forventer et mindre

løbende behov for ekstern assistance på i gennemsnit 3.000 kr.

om året. På samfundsniveau svarer det til, at omkring 12.000

virksomheder vil få et mindsket behov for ekstern assistance på

mellem 20 og 50 mio. kr. om året. Det mindskede behov for ekstern

assistance skyldes, at virksomhedernes revisorer ikke længere skal

kontrollere attesterne.

På den baggrund kan det forventes, at denne del af

forslaget vil medføre store administrative lettelser for de

berørte virksomheder.

2. Selvangivelse af udbytteskat

11 af de omfattede virksomheder forventer at blive

omfattet af denne del af forslaget, hvilket svarer til omkring 7.000

virksomheder på samfundsniveau. Nogle få virksomheder har

angivet, at det vil få mindre konsekvenser for dem. På den

baggrund må de administrative konsekvenser af denne del af forslaget

derfor betegnes som værende meget små.

3. Indberetning om modtagere af udbytte

Ud af de omfattede virksomheder, forventer 20 virksomheder

at blive administrativt berørt af den del af forslaget, der

vedrører indberetning af modtagere af udbytte.

Den væsentligste konsekvens af denne del af

forslaget er, at 11 virksomheder forventer, at de vil få øget

løbende byrder. Det svarer til, at omkring 6.500 virksomheder på

samfundsniveau vil få løbende byrder. Virksomhederne forventer i

gennemsnit at skulle bruge 2 timer om året på dette. På

samfundsniveau svarer det til løbende byrder på mellem 5.200 og

20.000 timer om året.

Virksomhederne oplyser, at de løbende byrder

primært består i, at der er ekstra arbejde forbundet med at finde

oplysningerne og udfylde oplysningsskemaet.

De administrative konsekvenser af denne del af forslaget

må betegnes som værende små.

Forslagets samlede konsekvenser

I sammenligning med de administrative konsekvenser af

andre lovforslag og bekendtgørelser, kan man forvente at dette

lovforslag vil medføre store administrative lettelser for de

berørte virksomheder. Det skyldes dels at forslaget berører

mange virksomheder, men også at der er meget store løbende

administrative lettelser, samt store besparelser for virksomhederne i

forbindelse med færre udgifter til revisorer."

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget betyder, at der ved udsendelse af selvangivelser

til personer kan fortrykkes oplysning om udbytteindkomst fra danske unoterede

aktier m.v. Efter gældende regler fortrykkes kun oplysninger om

børsnoterede aktier m.v. i dansk depot. Med forslaget vil arbejdet med

personers opgørelse af udbytteindkomst således blive lettet.

Miljømæssige konsekvenser

Det skønnes, at forslaget ikke har

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre et rentetab for

staten på ca. 16 mill. kr. årligt fra og med 2004.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes at medføre, at der kan spares

4 årsværk i ToldSkat i forhold til i dag.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter i

ToldSkat på 4,78 mill. kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Selskaber og foreninger m.v., som modtager udbytte fra aktier

m.v., vil få en årlig rentefordel på ca. 10 mill. kr. efter

skat fra og med 2004.

Herudover afskaffes omkring 74.000 attester årligt som efter

gældende regler skal attesteres af det udloddende og modtagende selskab

m.v., inden attesterne sendes til ToldSkat.

Den foreslåede udvidelse af den gældende

indberetningspligt for børsnoterede aktier skønnes at

medføre en forøget administrativ byrde for pengeinstitutterne

og Værdipapircentralen. Den foreslåede indberetningspligt for

unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i

fysisk form, skønnes også at medføre en mindre

administrativ byrde for de udloddende selskaber og foreninger m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Oplysning om udbytteindkomst fra unoterede selskaber kan

fortrykkes på selvangivelsen.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en justering af reglerne om beskatning af

dødsboer, som behandles i udlandet, og som oppebærer udbytte,

hvoraf der efter kildeskattelovens § 65 skal indeholdes udbytteskat.

For begrænset skattepligtige personer er

udbytter, hvori der er indeholdt udbytteskat, undergivet en særskilt og

endelig bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 2,

stk. 4. Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for

begrænset skattepligtige boer. Med justeringen opnås, at der

gælder samme beskatningsregler for henholdsvis begrænset

skattepligtige personer og begrænset skattepligtige dødsboer,

når der er tale om begrænset skattepligtige dødsboer, som

oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af

forslaget i nr. 1, hvortil der henvises. Med forslaget opnås det, at

skatten vedrørende udbytter, hvori der er indeholdt udbytteskat,

bliver endelig ved den skattepligtiges død også i de

tilfælde, hvor et udenlandsk bo efter den afdøde er

begrænset skattepligtig af indkomster efter dødsboskatteloven.

Det svarer til hvad der bl.a. gælder for udbytter, hvori der ikke er

indeholdt udbytteskat.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, som

følge af forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 3,

skal der også indeholdes udbytteskat i udlodninger og udbetalinger m.v.

foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser

for medlemmernes indskud. Som det fremgår af bemærkningerne til

nr. 4 skal udbytte som udloddes af investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, og som modtages af

selskaber og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven kun medregnes

med 66 pct. i den skattepligtige indkomst hos det modtagende selskab m.v.,

således at den endelige selskabsskat af udbytteindkomst bliver 19,8

pct., jf. bemærkningerne til nr. 4.

Da dette ikke gælder for udbytte for samtlige af de

investeringsforeninger, der er omfattet af kildeskattelovens § 65,

stk. 3, præciseres det med forslaget, at indeholdelse med 19,8

pct. kun gælder for investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.

Til nr. 3

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

udarbejde og offentliggøre en database over selskaber og foreninger

m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af

udbytteskat. Efter de gældende regler skal disse selskaber og

foreninger m.v. i henhold til kildeskattebekendtgørelsen fremvise et

frikort overfor udlodderen for at opnå fritagelse for udbytteskat.

Frikortet udstedes på begæring fra selskabet eller foreningen

m.v. af den skatteansættende myndighed, jf. § 40 i

bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Det er tanken med

forslaget, at frikortet på længere sigt kan suppleres med

elektroniske oplysninger, således at administrationen i forbindelse med

fritagelsen lettes.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i udbytte af aktier eller

andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a, og som modtages af selskaber

og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan indeholdes 19,8 pct.

udbytteskat.

Efter de gældende regler skal der som hovedregel

indeholdes 28 pct. udbytteskat i sådanne udbytter. Ifølge

selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal udbytter, der bl.a.

modtages fra selskaber eller foreninger som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.,

medmindre aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af

aktiebeskatningslovens § 2 a eller 3. Eftersom selskabsskatten

udgør 30 pct. er den endelige beskatning af udbytteindkomst hos

selskaber og foreninger og fonde m.v. derfor som hovedregel 19,8 pct.

(100x0,66x0,3).

Med forslaget sikres det således, at den indeholdte

udbytteskat på 19,8 pct. som udgangspunkt vil svare til den endelige

beskatning, som selskaber og foreninger og fonde m.v. skal svare af

udbytteindkomst.

Eftersom det kun er selskaber og foreninger og fonde m.v.,

der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven,

der er berettiget til indeholdelse med 19.8 pct. vil der være behov for

at det udloddende selskab m.v., eller den der på dettes vegne varetager

udlodningen, relativt simpelt kan få adgang til oplysninger om,

hvorvidt et givet selskab og forening m.v. eller fond m.v., der overfor

udlodderen gør krav på at opnå indeholdelse med 19,8 pct.,

vitterligt er skattepligtig efter de nævnte love. Med henblik

herpå foreslås det, at skatteministeren kan fastsatte

nærmere regler for offentliggørelse af en

selskabsmandtalsdatabase dvs. en database med oplysninger om skattepligtige

selskaber og foreninger og fonde m.v. som løbende opdateres. Det

forventes, at databasen bliver tilgængelig på internettet.

Det foreslås herudover, at skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler vedrørende den eventuelle

dokumentation, der skal foreligge for at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde

sted.

Til nr. 5 og 7

Det præciseres, at reglerne i opkrævningsloven

vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat tilsvarende finder

anvendelse for opkrævning af indeholdt udbytteskat henholdsvis

indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelserne

i kildeskatteloven. Dette betyder som hidtil, at bl.a. straffebestemmelserne

i opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, også omfatter

for sent indbetalt indeholdt udbytteskat og royaltyskat tillige med

opkrævningslovens regler om rente og gebyrer ved ikke rettidig

betaling.

Der er alene tale om en tydeliggørelse af

gældende regler vedr. betalingsfristen for indeholdt udbytteskat og

royaltyskat, som i forbindelse med samlingen og harmoniseringen af

opkrævningsreglerne på Skatteministeriets område i

én lov opkrævningsloven med virkning fra 2001 blev

ændret således, at den faldt sammen med betalingsfristen for

A-skatter m.v. Det vil sige, at udbytteskatten og royaltyskatten senest skal

indbetales samtidig med A-skatten i måneden efter vedtagelsen af

udbyttet henholdsvis efter godskrivningen eller udbetalingen af royalty.

Med virkning fra 1. januar 2002 blev fristerne for

større virksomheders A-skatteafregning m.v. fremrykket. Med forslaget

præciseres det, at betalingsfristen for indeholdt udbytte- og

royaltyskat falder sammen med fristen for den indeholdelsespligtiges betaling

af indeholdt A-skat. Det vil for mindre virksomheder sige den 10. i

måneden efter vedtagelsen af udbyttet henholdsvis godskrivningen eller

udbetalingen af royalty, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2,

og for større virksomheder den sidste bankdag i måneden efter

vedtagelsen henholdsvis godskrivningen eller udbetalingen, jf.

opkrævningslovens § 2, stk. 5.

Til nr. 6

Det foreslås, at meddelelsen om vedtagelsen om

udbetaling af udbytte skal indsendes senest i den følgende måned

efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets

angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dermed skal

indsendelsen af meddelelsen ske samtidig med indbetalingen af udbytteskatten

det vil sige sidste frist for mindre virksomheder er den 10. i

måneden efter vedtagelsen, jf. opkrævningslovens § 2,

stk. 2, og for større virksomheder er sidste frist den sidste

bankdag i måneden efter vedtagelsen, jf. opkrævningslovens

§ 2, stk. 5.

Til nr. 8

Det foreslås, at skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven skal modregne

udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i

det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet. Det er således

tanken med forslaget, at der på selskabsselvangivelsen skal

tilføjes 3 rubrikker, hvor udbytteindkomsten skal selvangives. I

forhold til de gældende regler betyder forslaget, at modregningen i

indkomstskatten udskydes med 1 år. Eftersom dette vil medføre et

likviditetstab for selskaber og foreninger og fonde m.v., foreslås det

samtidig, jf. bemærkningerne til § 3, at udbytteskatten

indarbejdes i acontoskattesystemet, således at udbytteskatten

indgår i tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen.

Dette indebærer, at selskaber og foreninger og fonde m.v. kan

nedsætte deres frivillige acontobetalinger, hvorved de opnår en

likviditetsgevinst.

Til nr. 9

Med hjemmel i § 65, stk. 4, er udbytte der

modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, fritaget for udbytteskat, jf. § 36 i

bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Fritagelsen er betinget

af, at den pågældende forening m.v. kan forevise et frikort, som

på begæring udstedes af den skatteansættende myndighed.

Imidlertid sker det jævnligt, at der ikke bliver forevist frikort,

således at der indeholdes udbytteskat. Efter de hidtidige regler har

foreningerne m.v., i sådanne tilfælde kunne tilbagesøge

den indeholdte udbytteskat. Med forslaget fortsættes denne ordning.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at udbytteskatten indgår i

acontoskattesystemet, således at den indgår i

tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen. Dette

skønnes som nævnt at indebære, at selskaber og foreninger

og fonde m.v. kan nedsætte deres frivillige acontobetalinger, hvorved

de opnår en likviditetsgevinst.

Ved beregningen af de ordinære acontorater tages der

i dag højde for udbytteskatten, således at den modregnes i

indkomstskatten inden acontoraterne beregnes. Hvis denne praksis

fortsættes uændret vil acontoraterne i de første 3

år efter ikrafttrædelsen af forslaget blive beregnet for lavt.

For at undgå dette vil udbytteskatten efter forslaget har fået

virkning blive reduceret med 8,2 pct. inden den modregnes i

selskabsskatten.

Forslaget betyder endvidere, at sambeskattede danske

datterselskaber ikke længere kan tilbagesøge udbytteskat, idet

udbytteskatten indgår i acontoskattesystemet og dermed tilfalder det

sambeskattede moderselskab.

Til nr. 3

Det foreslås, at udbytteskatten i acontoordningen

behandles på lige fod med en frivillig indbetaling, som finder sted

efter den 20. marts, men ikke senere end den 20. november, således at

der skal betales et statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct. af

den indeholdt udbytteskat, derved opnår man også at provenutabet

begrænses. Uanset dette vil forslaget om, at udbytteskatten

indgår i acontoskattesystemet og nedsættelse af

indeholdelsesprocenten til 19,8 pct. medføre en likviditetslettelse

for de berørte udbyttemodtagende selskaber og foreninger og fonde m.v.

sammenlignet med gældende regler, jf. afsnittet om økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Til nr. 4

Det foreslås, at der som hidtil under særlige

omstændigheder skal være mulighed for at få udbetalt

udbytteskatten. Eftersom udbytteskatten i henhold til forslaget skal

indgå i acontoskattesystemet foreslås det, at udbetaling skal ske

efter de samme regler som for udbetaling af acontoskat.

Det er foreslås herudover som noget nyt, at der

fastlægges en udbetalingsrækkefølge således at

frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.

november udbetales først. Herefter udbetales evt. udbytteskat og

derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20. marts. Dermed

lovfæstes en praksis, der stiller selskaber og foreninger og fonde m.v.

bedst muligt ved årsopgørelsen, hvilket i øvrigt svarer

til den praksis der anvendes i dag.

Det er imidlertid ikke alle selskaber eller foreninger

m.v., der modtager en selvangivelse, idet nogle ikke har erhvervsmæssig

indkomst. Det foreslås derfor i stk. 2, 2. punktum, at

sådanne kan få udbetalt evt. udbytteskat frem til

årsopgørelsen. De selskaber og foreninger m.v., der ikke

modtager en selvangivelse fordi de midlertidigt ikke er skattepligtige, og

som kun skal selvangive pga. af udbytteindkomst, vil ikke være omfattet

af skattekontrollovens § 5, stk. 1, vedrørende

skattetillæg i forbindelse med for sen indlevering af selvangivelse,

idet selvangivelsen alene er nødvendig for at opnå

modregning/udbetaling af indeholdt udbytteskat.

Til nr. 5

Ændringen er en følge af, at evt. udbytteskat

efter forslaget skal indgå på linie med betalt ordinær

acontoskat.

Til nr. 6

Det foreslås, at beregningsreglerne vedr. restskat

og overskydende skat i § 29 B finder anvendelse for selskaber og

foreninger m.v., der ikke anvender acontoordningen. Eftersom disse selskaber

og foreninger m.v. ikke betaler acontoskat, vil restskatten for disse blive

opgjort som det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige

evt. udbytteskat reguleret for tillæg. Af restskat skal der betales et

statskassen tilfaldende tillæg på 10 pct. som følge af de

gældende regler i acontoordningen.

Overskydende skat vil følgelig blive opgjort som

det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end

evt. udbytteskat reguleret for tillæg. Ved tilbagebetaling af

overskydende skat vil der blive ydet en godtgørelse på 4 pct.

som følge af de gældende regler i acontoskatteordningen.

Efter gældende regler skal selskaber og foreninger

m.v., der ikke anvender acontoordningen betale et tillæg på 10

pct. til indkomstskatten. Modregning af evt. udbytteskat finder sted efter

beregning af dette tillæg.

Til nr. 7

Eftersom det som nævnt ikke er alle selskaber og

foreninger m.v. der anvender acontoskatteordningen foreslås det, at

reglerne om udbetaling af udbytteskat også finder anvendelse for disse

selskaber og foreninger m.v.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der skal ske indberetning

vedrørende unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som

foreligger i fysisk form, medmindre aktierne m.v. er i depot, således

at det udloddende selskab eller forening m.v. skal indberette oplysning om:

1) Selskabets eller foreningens m.v. identitet, 2) navn og CPR-nummer eller

CVR-nummer på modtagerne af det udloddede udbytte, 3) størrelsen

af det udloddede udbytte og 4) størrelsen af den indeholdte

udbytteskat for de enkelte modtagere. Til brug for indberetningen

foreslås det i stk. 3, at udbyttemodtageren skal oplyse sin

identitet, herunder CPR-nummer eller CVR-nummer, overfor det udloddende

selskab eller forening m.v.

Det foreslås i stk. 4, i lighed med andre

indberetningsordninger, at skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler for indberetningen, herunder lempe

indberetningspligten.

Det foreslås endelig i stk. 5, at den

indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret skal

underrette modtagerne af udbyttet, om de oplysninger, der er indberettet til

told- og skattemyndighederne. Det typiske vurderes dog at være, at det

udloddende selskab eller forening m.v. i forbindelse med udbetalingen af

udbyttet udsender en specifikation til modtagerne og såfremt denne

indeholder de samme oplysninger, som der senere indberettes til told- og

skattemyndighederne, skal der ikke ske yderligere underretning til

modtagerne.

Underretning i forbindelse med udbetalingen vil også

tage hensyn til selskaber m.v. som har forskudt indkomstår. Disse kan

have brug for oplysningerne inden den 1. februar i indberetningsåret,

idet fristen for indgivelse af selvangivelse er 6 måneder medmindre

indkomståret udløber i perioden 1. januar 31. marts. I dette

tilfælde er fristen for indgivelse af selvangivelse d. 1. juli i samme

år.

I henhold til aktieselskabslovens § 28 a har

aktionærer som udgangspunkt ikke pligt til at oplyse selskabet om deres

identitet, hvis de ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalens

stemmerettigheder og selskaberne har derfor som udgangspunkt ikke oplysninger

om identiteten af alle ejere. Pligten til at opbevare unoterede aktier m.v. i

depot følger af skattekontrollovens § 11 B og

indberetningsbekendtgørelsens § 44, jf. bekendtgørelse nr.

1069 af 17. december 1999, og den omfatter ikke aktier m.v., som er udstedt

på navn og som foreligger i fysisk form. Sådanne aktier m.v. kan

dog alligevel godt være deponeret frivilligt af ejeren. For så

vidt angår aktier som ikke foreligger i fysisk form er der som

hovedregel deponeringspligt. Dette er baggrunden for den foreslåede

indberetningspligt, der kun omfatter unoterede aktier m.v., som er udstedt

på navn, foreligger i fysisk form og som ikke er i depot.

Børsnoterede og unoterede aktier m.v. i depot

omfattes af nr. 3-5, se bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det foreslås, at udvide indberetningspligten for

deponering af børsnoterede aktier m.v., således at der fremover

skal foretages indberetning ikke kun af deponering foretaget af personer, men

også af deponering foretaget af selskaber m.v. Det betyder, at

indberetning fremover skal ske, uanset hvem der har deponeret.

Til nr. 4

Det foreslås, at der også skal ske

indberetninger vedr. udbytte af unoterede aktier m.v. i depot. Det er som

udgangspunkt færre oplysninger, der skal indberettes vedr. unoterede

aktier m.v. end tilfældet er for børsnoterede aktier m.v. Dette

skyldes, at oplysningerne vedr. de unoterede aktier kun er til brug for

kontrollen af udbytteskatten og de oplysninger, der skal indberettes, vil

således som udgangspunkt svare til dem som foreslået i nr. 2.

De nærmere regler for indberetningerne

vedrørende aktier m.v. i depot vil blive fastsat i samarbejde med den

finansielle sektor.

Forslagene om indberetning vedr. udbytte af unoterede

aktier m.v. i depot og aktier udstedt på navn vil lette arbejdet i

forbindelse med personers indsendelse af selvangivelse, idet der på

personselvangivelsen kan fortrykkes oplysninger om udbytte fra unoterede

danske aktier m.v. Herved reduceres fejlmulighederne i forbindelse med

personers opgørelse af aktieindkomst ligesom kontrollen med personers

udbytteindkomst kan effektiviseres. I dag fortrykkes alene udbytte modtaget

fra børsnoterede aktier m.v. i dansk depot, mens udbytte fra unoterede

danske aktier skal selvangives.

Til nr. 5

Der er tale om en præcisering, således at

selskaber m.v., hvorom der fremover skal foretages indberetning, skal

identificere sig ved CVR-nummer.

De indberettede oplysninger vedr. udlodninger til

selskaber m.v. vil erstatte de oplysninger, der hidtil er modtaget af

ToldSkat i form af attester m.v.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den foreslåede § 9 B i nr. 2.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1, § 2, nr. 4 og 8, § 3 og § 4

har virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.

Dermed vil de foreslåede ændringer have virkning for udbytter,

der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.

Høring

Lovforslaget har været sendt til ekstern

høring hos følgende: Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks

Rederiforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske

Skatteborgerforening, Datatilsynet, Finansrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel,

Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet,

InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets

Rådgivningscenter, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,

Værdipapircentralen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet

modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer

hertil.

Organisation/myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Generelt:

- mener, at forslaget vil virke som en administrativ forenkling for

udloddende selskaber og modtagere.

Konkret:

- mener, at høringsforslagets § 4, nr. 2, om at det

udloddende selskab skal indberette udbyttemodtagers navn og CPR-nummer og den

tilsvarende bestemmelse om udbyttemodtagers pligt til at oplyse det

udloddende selskab om sin identitet er betænkelig, fordi en sådan

pligt ikke eksisterer selskabsretligt, jf. aktieselskabslovens § 28a. I

henhold til denne bestemmelse er der kun pligt til at oplyse sin identitet

overfor aktieselskabet, såfremt man ejer 5 pct. af kapitalen eller

stemmerettighederne i aktieselskabet.

Forslagets § 4, nr. 2, er revideret, således at der kun skal

ske indberetning af unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og

som foreligger i fysisk form. Dermed er bestemmelsen efter Skatteministeriets

opfattelse i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 28 a, idet

selskaberne m.v. allerede kender den ejerkreds, der skal indberettes

omkring.

Herudover er forslagets § 4 revideret således at

skattekontrollovens § 10, kommer til at omfatte børsnoterede og

unoterede aktier m.v. i depot. I nærværende forslag

foreslås det således, at den gældende indberetningspligt

for børsnoterede aktier m.v. udvides til dels at omfatte selskaber og

foreninger og fonde m.v. og til dels at omfatte udbytte af unoterede aktier

m.v. i depot, jf. forslagets § 4, nr. 3 og 4.

- påpeger, at den indeholdelsespligtige af

udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1,

hæfter for ukorrekt indeholdelse medmindre han godtgør, at

manglende indeholdelse ikke skyldes forsømmelighed fra hans side. Den

foreslåede selskabsmandtalsdatabase vil i nogen grad lette det

udloddende selskabs vanskeligheder, men der vil stadig være en

række situationer, hvor det udloddende selskab må træffe

selvstændige valg under ansvar, som forekommer ret strengt.

Det er ikke tanken, at de nye regler betyder, at der skal

foretages større undersøgelser af udbyttemodtagers forhold i

forbindelse med at udbyttemodtageren gør krav på indeholdelse

med 19,8 pct. Normalt vil udlodder være i god tro med hensyn til

indeholdelse af 19,8 pct., hvis der indgår A/S eller ApS i selskabets

navn, og der ikke i øvrigt er grund til at fatte mistanke til

modtagers identitet. Der vil under samme forudsætninger foreligge god

tro, hvis udbyttemodtager er medtaget på den såkaldte

selskabsmandtalsdatabase. Da selskabsmandtalsdatabasen i nogle situationer

kan være mangelfuld, vil det for modtagere, der ikke er med i databasen

være nødvendigt at forevise særlig dokumentation, der kan

bekræfte retten til indeholdelse med 19,8 pct. Ellers skal der

indeholdes med 28 pct. Jf. i øvrigt at forslaget er udformet, så

der kan indeholdes med 19,8 pct. De nærmere regler vil blive

fastsat i dialog med interessenterne, jf. kommentaren til Finansrådet

og Børsmæglerforeningen.

- mener ikke, at lovforslaget løser den noget

upraktiske situation, at udbytteskat af selskabers køb af egne aktier

ved kapitalnedsættelse, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1,

skal betales i måneden efter selskabets køb af aktierne, uanset

at købesummen efter tilbageholdt udbytteskat ikke må udbetales

til køberen før udstedelse af proklama (3 måneder) efter

de selskabsretlige regler, og hvor kreditorkrav kan føre til, at

kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Problemet opstår

naturligvis kun, hvor der ikke forinden selskabets køb er givet

dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2. I praksis vil det

være en lettelse, hvis betalingsfristen udskydes, så

dispensationsansøgning kan indsendes kort efter vedtagelsen og

behandles samtidig med at proklamaet løber, idet beslutningen om

tilbagesalg med skattemæssig virkning må kunne gøres

betinget af, at dispensation opnås.

Som Advokatrådet ganske rigtigt påpeger

opstår problemet kun, hvor der ikke på forhånd er givet

dispensation. Efter Skatteministeriets opfattelse er der derfor tale om et

problem af så begrænset størrelse, at det ikke kan

bære selvstændig regulering. Desuden forekommer det ikke

hensigtsmæssigt at indføre en særlig betalingsfrist i

disse situationer, jf. kommentaren til Danmarks Rederiforening.

Børsmæglerforeningen

Har afgivet svar sammen med Finansrådet, jf.

nedenfor.

Danmarks Rederiforening

Generelt:

- vurderer, at forslaget er en forbedring i forhold til det

bestående, men at ambitionsniveauet kunne have været

højere.

- Rederiforeningen anfører, at udbytteskatten for

selskaber burde indeholdes med 0 pct. og i stedet opkræves som

acontoskat via det almindelige acontosystem for selskabsskat, derved

undgår man i modsætning til forslaget at skabe to

sideløbende systemer for acontoskat.

Nedsættelse af indeholdelsesprocenten fra 19,8 pct. til

0 pct. medfører at provenutabet bliver væsentligt

forøget. Hertil kommer, at et sådant forslag antageligvis vil

have afsmittende virkning til personer, således at beskatningen af

udbytteindkomsten hos disse skal ske i forbindelse med slutskatteberegningen

og årsopgørelsen. Forslaget forekommer derfor ikke

hensigtsmæssigt.

Konkret:

- anfører, at retningslinierne i

kildeskattebekendtgørelsen for skattefritagelse af udbytteskat,

hvorefter der skal afgives erklæring fra selskabets revisor til

skattemyndighederne, er omstændelige, og at denne proces burde blive

lettere.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger vil der efter

vedtagelsen af forslaget blive udarbejdet en ny

kildeskattebekendtgørelse. Mulighederne for yderligere forenklinger

vil blive overvejet i forbindelse hermed.

- anfører endvidere, at den forlængede

angivelses- og indbetalingsfrist i kildeskattelovens § 66 for

større selskaber burde gælde for alle børsnoterede

selskaber, idet der er enkelte børsnoterede selskaber, der har et

beskedent omfang af A-skat og som derfor behandles som mindre selskaber, der

har en forkortet frist til den 10. i måneden efter

generalforsamlingsmåneden.

De forskellige frister følger af

opkrævningsloven, og gennem de senere år har man i størst

muligt omfang søgt at harmonisere indbetaling af skatter og afgifter

til denne lov, således at fristerne for indbetaling af udbytteskat

følger fristerne for indbetaling af A-skat m.v. Det forekommer derfor

ikke hensigtsmæssigt at fastsætte særlige

indbetalingsfrister for udbytteskatten.

- anfører derudover, at forslagets regler om 1

pct.- tillægget er at betragte som urimelige. I den forbindelse

spørges der til, hvorvidt 1 pct.-tillægget skal betales i den

situation, hvor et selskab forventer negativ skattepligtig indkomst og derfor

i løbet af indkomståret anmoder om refusion af allerede betalte

skatter, herunder udbytteskat.

Forslagets regler vedrørende 1 pct.-tillægget

skal ses i sammenhæng med de almindelige bestræbelser på at

skaffe økonomisk råderum for fremtidige skattelettelser på

arbejdsindkomst.

Det pointeres, at forslaget samlet set stiller de selskaber m.v., som

modtager udbytte i en forbedret likviditetsmæssig situation, end hvad

der er tilfældet med de gældende regler på

området

For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt 1 pct.

tillægget skal betales i den situation, hvor et selskab pga. forventet

negativ skattepligtig indkomst får allerede indbetalte skatter

refunderet, herunder udbytteskat, kan det oplyses, at der ikke skal betales

tillæg. Det vil sige det fulde beløb refunderes.

- endelig anføres det, at den i forslagets § 4

foreslåede indberetningspligt for ikke-børsnoterede selskaber

ikke står mål med anstrengelserne og ikke kan ses som en

forenkling.

Skatteministeriet er opmærksom på, at de

foreslåede indberetninger vedr. unoterede aktier isoleret set ikke er

en forenkling. De hidtidige attester, som afskaffes med forslaget, har

imidlertid givet ToldSkat mulighed for at kontrollere, at der ikke sker

uretmæssige godskrivninger eller udbetalinger af udbytteskat. De

foreslåede indberetninger tjener samme formål og vil samtidig

lette arbejdet i forbindelse med personers selvangivelse. Se i øvrigt

kommentaren til Advokatrådet.

Dansk Handel og Service

Generelt:

- finder moderniseringen af administrationen af udbytteskatten for

særdeles positiv og anbefaler, at der holdes øje med

området for på sigt eventuelt at kunne indføre et endnu

mere enkelt system til håndtering af udbytteskatten.

Konkret:

- har ingen konkrete bemærkninger til forslaget.

Dansk Industri

Generelt:

- finder, at forslaget indebærer en meget væsentlig

forenkling af administrationen af udbytteskatten og kan på den baggrund

støtte forslaget.

Konkret:

- anfører vedrørende reglerne for offentliggørelse

af en selskabsmandtalsdatabase, at modtager af udbytte skal gøre krav

på reduceret udbytteskat, således at udlodder ikke er

forpligtiget til at kontrollere alle udbyttemodtagere. Idet sådan en

forpligtigelse ville være administrativt meget krævende.

Se kommentaren til Advokatrådet.

Datatilsynet

Ingen bemærkninger.

Finansrådet og

Børsmæglerforeningen

Generelt:

- mener, at forslaget er en væsentlig forenkling af

udbyttehåndteringen for såvel selskaber som myndigheder.

Konkret:

- mener ikrafttrædelsestidspunktet bør udskydes til 1.

januar 2004, fordi det som minimum tager 6 måneder for

pengeinstitutternes datacentraler og Værdipapircentralen at tilpasse

deres IT-systemer og forretningsprocedurer. Da det også vil tage tid at

fastlægge de nærmere krav til indberetningerne og

selskabsmandtalsdatabasen forekommer en ikrafttrædelse pr. 1. januar

2004 realistisk.

På baggrund af høringssvaret er lovforslaget tilpasset,

så det får virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2004

eller senere.

- mener, at udvidelsen af den gældende

indberetningspligt for for børsnoterede aktier m.v. i depot, er mere

end hvad et kontrolbehov i forhold til et reduceret udbyttetræk kan

berettige. Opfordrer derfor på det kraftigste til, at Skatteministeriet

og foreningerne grundigt drøfter behovet for og hvordan en

indberetning kan ske mest hensigtsmæssigt. Dette gælder endvidere

udformningen af den foreslåede selskabsmandtals-database.

Skatteministeriet er indstillet på nærmere at

drøfte, om der kan ske lempelser i oplysningspligten vedrørende

selskabers modtagelse af udbytte under hensyn til den kontrolmæssige

brug af oplysningerne. Det er endvidere tanken, at ToldSkat vil drøfte

med Værdipapircentralen og andre interessenter, hvordan data i

selskabsmandtalsdatabasen og indberetningsfaciliteter bedst kan stilles til

brugernes rådighed.

- mener ikke, at forslaget om at den såkaldte

frikortsordning for foreninger m.v. skal indgå i selskabsmandtalsbasen,

er hensigtsmæssig og at det kan give fejl.

Tanken bag forslaget om elektroniske frikort er, at

selskabsmandtalsdatabasen kan blive mere retvisende vedrørende

udbyttemodtagers trækforhold. Samtidig er det tanken at lette

udbyttemodtageren for at skulle fremsende frikort. Det er ikke tanken, at den

nuværende frikortsordning skal afskaffes her og nu. Forslaget skal

derimod ses i et længere perspektiv om overgang til øget

elektronisk kommunikation. Her og nu er det kun tanken at påbegynde

denne overgang ved at supplere frikortet med elektroniske oplysninger, der

kan lægges til grund, hvis der ikke er modtaget et frikort. ToldSkat

vil inddrage Foreningerne i drøftelser om den mere konkrete udformning

af ordningen.

- foreslår, at fristerne for indbetaling af

udbytteskat ændres, idet de nuværende regler med forskellige

frister afhængig af selskabernes størrelse i praksis giver

anledning til problemer.

Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Generelt:

- kan fuldt ud tilslutte sig hovedelementerne i forslaget.

Konkret:

- finder, at indarbejdelsen af udbytteskatten i acontosystemet

bør følge de almindelige regler i det eksisterende

acontosystem, og kan i den forbindelse ikke se reelle grunde til, at

selskaber ikke efter de almindelige regler bliver godskrevet 1

pct.-tillægget ved indbetalinger før den 20. marts.

Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.

- mener ikke, at forslagets § 4, nr. 2, om at

unoterede selskaber m.v. skal indberette oplysninger om modtagerne af det

udloddede udbytte er hensigtsmæssig i lyset af at lovforslaget er et

led i regeringens handlingsplan for forenklinger.

Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Generelt:

- hilser velkommen, at der foreslås et regelsæt, der

forenkler reglerne om indeholdelse og afregning af udbytteskat.

Konkret:

- synes ikke, det er helt klart, hvorfor selskaber ikke efter de

almindelige regler i acontosystemet bliver godskrevet 1 pct.-tillægget

ved indbetalinger før den 20. marts. Foreningen anbefaler, at

forslagets bemærkninger udbygges på dette område.

Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.

Foreningen af Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Forsikring og Pension

- foreslår, at skatteministeren udnytter muligheden

for at lempe den indberetning, der skal ske vedr. unoterede aktier,

således at mindre udbytter f.eks. 200 kr. ikke skal indberettes.

Forslaget vil indgå i Skatteministeriets overvejelser,

når de nærmere regler for indberetningerne skal

fastlægges.

HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Bilag

Lovforslaget sammeholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald

(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10.

september 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3

. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs

bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere

dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst

som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en

indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte,

bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra h, § 65 A og § 65 C.

1.

I § 1, stk. 3, indsættes efter

"§ 2, stk. 1, litra h,": "§ 65,".

- - -

§ 55.

- - -

Stk. 2.

Der kan ikke kræves afsluttende

skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i

kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65

A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat

vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den

skattepligtiges død.

2.

I § 55, stk. 2, 1. pkt., og i § 56,

stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "§ 48C,":

"§ 65, ".

- - -

§ 56.

- - -

Stk. 2.

Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk.

5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2

indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat

vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den

skattepligtiges død.

- - -

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 65.

I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger

m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og

4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det

samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4

eller følger af stk. 5 eller 6. Indeholdelse med 28 pct. skal

endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse

med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16

B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte

henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller

andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet

endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes

»udbytteskat«.

Stk. 2

. - - -

1.

I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres:

Stk. 5 eller 6" til: "Stk. 5, 6 eller 7".

Stk. 3.

Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse

på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes

udbytteskat af tillægget efter ligningsloven § 16 A, stk. 8.

2

. I § 65, stk. 3, indsættes efter sidste

punktum:

"Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til

investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a."

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der

ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved

opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af

udbytteskat.

- - -

3.

I § 65, stk. 4, indsættes efter 1.

punktum som nyt punktum:

"Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om

offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som

er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af

udbytteskat."

4.

I § 65 indsættes som stk. 7:

"Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages

af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der

indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om

nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde

sted, herunder om offentliggørelse af en

selskabsmandtalsdatabase."

§ 66.

Udbytteskat forfalder til betaling, så snart

vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal

indbetales senest i den følgende måned efter reglerne i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2.

Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning

af udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af

udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om

vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages senest 1 måned efter

nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte,

er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en

nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse

af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af

daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han

bemyndiger dertil.

- - -

5.

§ 66, stk. 1, affattes således:

"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder

tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de

undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat

forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den

følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen

for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag."

6.

§ 66, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

"Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned

efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets

angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

§ 66 A.

Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen

eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og

skattemyndighederne senest i den følgende måned efter reglerne i

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Den, der foretager

udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens

indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form.

Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved

pålæg af daglige bøder, der fastsættes af

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

- - -

7.

§ 66 A, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder

tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de

undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat

forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og

skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende

måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges

angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

§ 67.

- - -

8.

§ 67, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i

selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger

og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er

indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af

den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er

erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan

modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den,

han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor,

bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

- - -

"Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i

selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte,

hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten

i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det

indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet."

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 29 B.

- - -

1.

§ 29 B, stk. 4, 1. pkt., affattes

således:

Stk. 2

. - - -

Stk. 3

. - - -

Stk. 4

. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår

de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af

restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på 10

pct. af restskatten.

"Det beløb, hvormed indkomstskatten

måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg

af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,

reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige

acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,

benævnes restskat."

Stk. 5.

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg

af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende

skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på

4 pct. af beløbet. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb der

faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive

godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Ved opløsning efter

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af

overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse

tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling

sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned.

2.

§ 29 B, stk. 5, 1. pkt., affattes

således:

"Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være

mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret

for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige

acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,

benævnes overskydende skat."

Stk. 6

. Er der foretaget frivillige acontobetalinger, jf.

§ 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige

acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller

foreningen m.v. et tillæg på 1. pct. For frivillige

acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.

november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen

tilfaldende tillæg på 1 pct. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,

stk. 8.

- - -

3.

§ 29 B, stk. 6, 3. pkt., affattes

således:

"For frivillige acontobetalinger, der er sket efter

den 20. marts, men senest den 20. november samt for udbytteskat, skal

selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende

tillæg på 1 pct."

§ 29 D.

Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for

tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige

indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under

særlige omstændigheder tilbagebetales, før

skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Begæring

om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det

udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige

indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der

ingen godtgørelse m.v.

4.

§ 29 D affattes således:

"Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af

udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil

overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb

under særlige omstændigheder tilbagebetales, før

skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved

tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket

efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales

udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.

marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det

udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger summen af

udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter

denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

Stk. 2

. Begæring om tilbagebetaling skal være

fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for

det, kan skattemyndighederne dog imødekomme en begæring, der er

fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen

finder sted."

§ 29 E.

- - -

Stk. 2.

Såfremt selskabet eller foreningen kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige

indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er

foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne

inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes

ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

5.

I § 29 E, stk. 2, 1. pkt., ændres:

"det indbetalte beløb" til: "indbetalte

skattebeløb".

§ 30 A.

For selskaber og foreninger m.v., hvis første

indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som

ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.

november i det kalenderår, der følger efter indkomståret,

eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et

tillæg på 10 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved

betaling af indkomstskat og tillæg. Anpartsselskaber, hvis indbetalte

anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst

200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst

på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud

for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter § 31

udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige indkomst

(sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det

pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet

af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige

indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret

to år forud for det pågældende indkomstår. Har et

selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for

efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

6.

§ 30 A, stk. 1, 2. pkt,. ophæves,

og i stedet indsættes:

"I disse tilfælde finder § 29 B

tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende

skat."

7.

I § 30 A, stk. 1, indsættes efter 3.

punktum som nyt punktum:

"§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat."

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 og senest ved lov nr.

438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,

§ 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G,

§ 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P,

§ 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller

§ 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en

lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

1.

I § 9A, stk. 1, indsættes efter

"§ 8 V,": " § 9 B,".

Stk. 2.

Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset

stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis

denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende

mandag.

2.

Efter § 9 A indsættes:

"§ 9 B

. Selskaber og foreninger m.v., som har

pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65,

skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om det i det forudgående kalenderår udloddede

udbytte af unoterede aktier m.v. som er udstedt på navn og som

foreligger i fysisk form. Dette gælder dog ikke hvis aktien m.v. er i

depot.

Stk. 2.

Indberetningen skal for hver udbyttemodtager omfatte

følgende oplysninger:

1) Navnet på det udloddende selskab eller forening m.v.

2) Udbyttemodtagers navn og CPR-nummer eller CVR-nummer.

3) Størrelsen af det udbytte som er udloddet til modtageren.

4) Størrelsen af den indeholdte udbytteskat i det udbytte, som

er udloddet til modtageren.

Stk. 3.

Udbyttemodtageren skal oplyse det udloddende selskab

eller forening m.v. om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller

CVR-nummer.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 5.

Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i

indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger,

der er indberettet til told- og skattemyndighederne om modtagerne."

§ 10

. Den, der som led i sin virksomhed modtager

aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til

de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående

kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt

deponeringen er foretaget for en person.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

- - -

3.

I § 10, stk. 1, ophæves: ",

såfremt deponeringen er foretaget for en person."

4.

I § 10, stk. 1, indsættes efter 1.

punktum som nyt punktum:

"På samme måde skal indberetning foretages om udbytte af

unoterede aktier m.v. i depot."

Stk. 4

. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller

afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin

identitet, herunder om sit personnummer (CPR- nummer).

- - -

5.

§ 10, stk. 4, affattes således:

"Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller

afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin

identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer."

§ 14.

- - -

Stk. 2.

Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,

forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en

pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og

3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,

§ 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H,

stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,

stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8

S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A,

§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller

§ 11 straffes med bøde.

6.

I § 14, stk. 2, indsættes efter

"§ 9 A,": "§ 9 B,".

Lignende dokumenter