Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. november 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af
dødsboskatteloven, kildeskatteloven,
selskabsskatteloven og skattekontrolloven
(Modernisering af administrationen af udbytteskatten og
andre justeringer)
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 3, indsættes efter
"§ 2, stk. 1, litra h,": "§ 65,".
2.
I § 55, stk. 2, 1. pkt., og i § 56,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "§ 48C,":
"§ 65, ".
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres:
"Stk. 5 eller 6" til: "Stk. 5, 6 eller 7".
2.
I § 65, stk. 3, indsættes efter sidste
Læs alt
punktum:
"Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til
investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a."
3.
I § 65, stk. 4, indsættes efter 1.
punktum som nyt punktum:
"Skatteministeren kan endvidere fastsætte
regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger
m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af
udbytteskat."
4.
I § 65 indsættes som stk. 7:
"Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages
af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der
indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om
nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde
sted, herunder om offentliggørelse af en
selskabsmandtalsdatabase."
5.
§ 66, stk. 1, affattes således:
"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de
undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat
forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den
følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen
for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag."
6.
§ 66, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
"Meddelelsen skal indgives senest i den
følgende måned efter nævnte vedtagelse samtidig med
udløbet af selskabets angivelsesfrist for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag."
7.
§ 66 A, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de
undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat
forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende
måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges
angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."
8.
§ 67, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i
selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte,
hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten
i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det
indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet."
9.
I § 67 indsættes som stk. 7:
"Stk. 7. For skattepligtige omfattet af stk. 2, og
som er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 4,
kan skatteministeren fastsætte regler for tilbagesøgning og
udbetaling af det indeholdte beløb. Der udbetales ikke
godtgørelse eller renter ved udbetalingen."
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 29 B, stk. 4, 1. pkt., affattes
således:
"Det beløb, hvormed indkomstskatten
måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg
af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,
reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige
acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,
benævnes restskat."
2.
§ 29 B, stk. 5, 1. pkt., affattes
således:
"Det beløb, hvormed indkomstskatten
måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med
tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,
stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle
frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes overskydende skat."
3.
§ 29 B, stk. 6, 3. pkt., affattes
således:
"For frivillige acontobetalinger, der er sket efter
den 20. marts, men senest den 20. november samt for udbytteskat, skal
selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende
tillæg på 1 pct."
4.
§ 29 D affattes således:
"Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af
udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil
overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb
under særlige omstændigheder tilbagebetales, før
skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved
tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket
efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales
udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.
marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det
udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger summen af
udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter
denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.
Stk. 2.
Begæring om tilbagebetaling skal være
fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for
det, kan skattemyndighederne dog imødekomme en begæring, der er
fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen
finder sted."
5.
I § 29 E, stk. 2, 1. pkt., ændres:
"det indbetalte beløb" til: "indbetalte
skattebeløb".
6.
§ 30 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
"I disse tilfælde finder § 29 B
tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende
skat."
7.
I § 30 A, stk. 1, indsættes efter 3.
punktum som nyt punktum:
"§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat."
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 og senest ved lov nr.
438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I § 9A, stk. 1, indsættes efter
"§ 8 V,": " § 9 B,".
2.
Efter § 9 A indsættes:
"§ 9 B
. Selskaber og foreninger m.v., som
har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens
§ 65, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told-
og skattemyndigheder om det i det forudgående kalenderår
udloddede udbytte af unoterede aktier m.v. som er udstedt på navn og
som foreligger i fysisk form. Dette gælder dog ikke, hvis aktien m.v.
er i depot.
Stk. 2.
Indberetningen skal for hver udbyttemodtager omfatte
følgende oplysninger:
1) Navnet på det udloddende selskab eller forening m.v.
2) Udbyttemodtagers navn og CPR-nummer eller CVR-nummer.
3) Størrelsen af det udbytte som er udloddet til modtageren.
4) Størrelsen af den indeholdte udbytteskat i det udbytte, som
er udloddet til modtageren.
Stk. 3.
Udbyttemodtageren skal oplyse det udloddende selskab
eller forening m.v. om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller
CVR-nummer.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 5.
Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i
indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger,
der er indberettet til told- og skattemyndighederne om modtagerne."
3.
I § 10, stk. 1, ophæves: ",
såfremt deponeringen er foretaget for en person."
4.
I § 10, stk. 1, indsættes efter 1.
punktum som nyt punktum:
"På samme måde skal indberetning
foretages om udbytte af unoterede aktier m.v. i depot."
5.
§ 10, stk. 4, affattes således:
"Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller
afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer."
6.
I § 14, stk. 2, indsættes efter
"§ 9 A,": "§ 9 B,".
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, § 2, nr. 4 og 8, § 3 og § 4 har virkning for
udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål er at modernisere
administrationen af udbytteskatten og det udmønter bl.a. de
anbefalinger til lovændringer, som arbejdsgruppen vedrørende
modernisering af administrationen af udbytteskatten har afrapporteret i deres
rapport til Skatteministeriets koncernledelse d. 16 august 2002. Rapporten
vil blive offentliggjort på ToldSkats hjemmeside (www.toldskat.dk).
Arbejdsgruppen blev nedsat i september 2001 og har haft deltagelse af
repræsentanter fra revisororganisationerne, finanssektoren og
skatteministeriet.
Lovforslaget er endvidere et element i regeringens
handlingsplan for forenklinger og en del af finanslovsaftalen for 2003 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti.
Administrationen af dansk udbytteskat bygger på
retningslinier fastlagt i forbindelse med kildeskattens indførelse i
1970.
Med etablering af Værdipapircentralen i 1980 blev
der skabt mulighed for automatisering af udlodninger fra børsnoterede
selskaber. Udlodninger fra sådanne selskaber med et
udbytteskattetræk på 28 pct. til fysiske personer indberettes
således i dag maskinelt fra Værdipapircentralen til ToldSkat, og
anvendes på den fortrykte selvangivelse, ved slutskatteberegningen og
udskrivning af årsopgørelse.
Den indeholdte udbytteskat for fysiske personer svarer som
hovedregel til personernes endelige beskatning.
Anderledes for udlodninger til selskaber hvor det
foretagne udbytteskattetræk på 28 pct. i langt de fleste
tilfælde er for høj, og her godskrives skatten i forbindelse med
skatteberegningen og årsopgørelsen, der udsendes i november
måned i udlodningsåret, eller udbetales kontant. Efter
gældende regler godskrives udbytteskatten således efter at
tillægsberegningen vedrørende henholdsvis restskat og
overskydende skat har fundet sted. Godskrivningen eller udbetalingen sker ved
indsendelse af en attest, som skal være underskrevet af det udloddende
selskab m.v. og det udbyttemodtagende selskab m.v. I 2001 modtog
skattemyndighederne ca. 74.000 sådanne attester.
Med forslaget afskaffes hovedparten af de attester, der
anvendes i forbindelse med selskabers og foreningers og fondes m.v.
godskrivning og tilbagesøgning af udbytteskat, idet det
foreslås, at udbytteskat skal selvangives på
selskabsselvangivelsen og modregnes i den indkomstskat, som skal betales for
det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet.
Dette indebærer imidlertid, at modregningen af
udbytteskat for selskaber og foreninger og fonde m.v. udskydes med 1 år
i forhold til de gældende regler, hvilket indebærer et
likviditetstab for selskaberne m.v. For at kompensere for dette tab
foreslås det, at udbytteskatten fremover skal indgå i
acontoskattesystemet og dermed vil den, i modsætning til gældende
regler, indgå i tillægsberegningen ved
slutskatteopgørelsen. Det foreslås endvidere, at udbytteskatten
skal behandles på samme måde som en frivillig indbetaling, der er
foretaget efter den 20. marts og senest den 20. november, således at
der skal betales et til statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct.
af den indeholdte udbytteskat. Derved opnår man også at
provenutabet begrænses.
Efter de gældende regler skal der som hovedregel
indeholdes 28 pct. udbytteskat. Ifølge selskabsskattelovens § 13,
stk. 3, skal udbytter, der bl.a. modtages fra selskaber og foreninger
m.v. som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst med 66 pct., medmindre aktierne i det udbyttegivende
selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3. 66
pct.-reglen gælder for udbyttemodtagende selskaber, der ejer mindre end
20 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det udloddende selskab m.v.
Eftersom selskabsskatten udgør 30 pct. er den endelige beskatning af
udbytteindkomst hos selskaber og foreninger og fonde m.v. derfor som
hovedregel 19,8 pct. (100x0,66x0,3). Det foreslås derfor, at
udbytteskatten for selskaber og foreninger og fonde m.v. som hovedregel skal
indeholdes med 19,8 pct. Samlet set vil forslaget om, at udbytteskatten
indgår i acontoskattesystemet og nedsættelse af
indeholdelsesprocenten til 19,8 pct. medføre en likviditetslettelse
for de berørte udbyttemodtagende selskaber og foreninger og fonde m.v.
sammenlignet med gældende regler, jf. afsnittet om økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det er imidlertid kun selskaber og foreninger og fonde
m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningsloven, der er berettiget til indeholdelse med 19,8 pct. Der
vil derfor være behov for, at det udloddende selskab m.v., eller den
der på dettes vegne varetager udlodningen, relativt simpelt kan
få adgang til oplysninger om, hvorvidt et givet selskab og forening
m.v. eller fond m.v., der overfor udlodderen gør krav på et
opnå indeholdelse med 19,8 pct., vitterligt er skattepligtig efter de
nævnte love. Med henblik herpå foreslås det, at
skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for
offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase dvs. en database med
oplysninger om navn og CVR-nummer på selskaber og foreninger og fonde
m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningsloven. Det forventes, at databasen bliver tilgængelig
på internettet.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan
fastsætte regler for offentliggørelse af en database med
oplysninger om navn og evt. CVR-nummer på foreninger m.v., som i
henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 36, nr. 3, er fritaget
for udbytteskat, jf. bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001.
Efter de gældende regler er fritagelsen betinget af, at foreningen m.v.
kan forevise et frikort, som efter begæring udstedes af den
skatteansættende myndighed. Med bemyndigelsen vil det på
længere sigt blive muligt at supplere frikortet med elektroniske
oplysninger.
Det foreslås endvidere, at den gældende
indberetningspligt for børsnoterede aktier m.v. deponeret af personer
udvides til dels at omfatte aktier m.v. deponeret af selskaber og foreninger
og fonde m.v. og til dels at omfatte udbytte af unoterede aktier m.v. i
depot. Samtidig foreslås det, at der også skal ske indberetninger
om modtagerne af udbytte af unoterede aktier m.v., som er udstedt på
navn og som foreligger i fysisk form, fra de udloddende selskaber og
foreninger m.v.
Herudover foreslås en række mindre justeringer
og præciseringer, herunder en justering af dødsboskatteloven,
hvormed der opnås, at der gælder samme beskatningsregler for
henholdsvis begrænset skattepligtige personer og begrænset
skattepligtige dødsboer, når der er tale om begrænset
skattepligtige dødsboer, som oppebærer indkomst som nævnt
i kildeskattelovens § 2.
Efter vedtagelsen af forslaget vil der blive udarbejdet en
ny kildeskattebekendtgørelse som bl.a. vil indebære yderligere
forenklinger af administrationen af udbytteskatten. Det drejer sig om
revision af reglerne vedr. dokumentation i forbindelse med fritagelse for
udbytteskat, således at dokumentationen fremover i størst muligt
omfang skal opbevares hos det udloddende selskab eller forening m.v. eller
den, der på dettes vegne varetager udlodningen. Herudover vil hjemlen i
kildeskattelovens § 65, stk. 4, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte regler om reduceret eller ingen indeholdelse af udbytteskat,
hvis modtageren af udbyttet er hjemmehørende i en stat, hvormed
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, blive synliggjort.
Samtidig vil proceduren i forbindelse med tilbagesøgning af
udbytteskat af sådanne modtagere blive revideret, således at
ordningen, hvorefter Værdipapircentralen indeholder med den sats, der
er gældende i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, vil blive
søgt udvidet til at gælde for samtlige lande, hvormed Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Endelig vil ordningen
også blive udvidet til at gælde for skattepligtige selskaber, der
har hjemsted i udlandet. Efter gældende regler omfatter ordningen kun
12 lande og begrænset skattepligtige personer. De foreslåede
ændringer vil afskaffe yderligere omkring 13.000 attester om
året, der modtages fra udlandet.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Den foreslåede nedsættelse af
indeholdelsesprocenten i udbytte som modtages af selskaber og foreninger og
fonde m.v. og de ændrede modregningsregler for udbytteskatten
medfører nogle forskydninger i skattebetalingerne med et rentetab til
følge for staten og omvendt en rentefordel for selskaberne.
Rentevirkningen vil dog delvist blive modvirket af
renteudligningstillægget i acontoordningen.
Forskydningerne i betalingerne er illustreret skematisk i
nedenstående oversigt, hvor der er taget udgangspunkt i et selskab i
acontoordningen med en udbytteindkomst på 100 kr.
Efter gældende regler er det forudsat, at selskabet
udover den indeholdte udbytteskat tillige betaler hele selskabsskatten af
udbytteindkomsten på 19,8 kr. (100 kr.x0,66x0,3) som acontoskat med
halvdelen i hver af de 2 rater for at undgå restskattetillæg. Den
indeholdte udbytteskat bliver derfor tilbagebetalt i november i
indkomståret. Samlet indebærer de gældende regler,
således at selskabet ud over at betale selskabsskatten af udbyttet,
yderligere skal binde et uforrentet beløb på ca. 1½ gang
selskabsskatten (28 pct. sammenlignet med 19,8 pct.) i statskassen i en
periode på typisk ½ år. Dette indebærer et rentetab for
selskaberne, således at den endelige skat reelt er højere end de
19,8 pct., jf. eksemplet.
Eksempel på virkning af lovforslaget for et selskab i
acontoordningen. Udbytteindkomsten er 100 kr.
Gæld. Regler
Forslag
Forskel
Kr.
Kr.
Kr.
Acontoskat pr. 20. marts i indkomståret
9,9
0,1
-9,8
Udbytteskat af årets udbytte f. eks 1. maj i
indkomståret
28,0
19,8
-8,2
Tilbagebetalt udbytteskat pr. 1. november i
indkomståret
-28,0
0
28,0
Acontoskat pr. 20. november i indkomståret
9,9
0,1
-9,8
Restskat/overskydende skat i efterfølgende
år
0
0
0
I alt
19,8
20,0
0,2
Nutidsværdi af betalinger:
for staten (diskonteringsrente 6,5 pct. p.a.)
for selskaberne (diskonteringsrente 4,55 p.a.)
20,26
20,12
19,85
19,89
-0,41
-0,23
Anm. "-" angiver en tilbagebetaling af
skat.
Efter forslaget nedsættes
indeholdelsesprocenten for udbytteskat fra 28 pct. til 19,8 pct. Tillige vil
den indeholdte udbytteskat blive anset som en frivillig acontobetaling efter
20. marts og blive modregnet i selskabsskatten efter fradrag af
renteudligningstillægget på 1 pct. Dette medfører, at de
frivillige indbetalinger kan nedsættes fra den fulde selskabsskat af
udbyttet på 19,8 kr. til alene at bestå af
renteudligningstillægget på 0,20 kr. Herved sker der en stigning
i den formelle skattebetaling på ca. 0,2 pct. af udbytteindkomsten, men
da stigningen mere end opvejes af rentevirkningen af den mindre
acontobetaling, er der samlet set tale om et fald i det samlede
beskatningsniveau, jf. eksemplet.
Eksemplet viser, at forslaget indebærer, at der
samlet er et provenutab for staten vedr. acontoselskaberne på ca. 41
øre for hver 100 kr. i udbytte, mens selskaberne får en fordel
på 23 øre. Forskellen mellem statens tab og selskabernes fordel
skyldes forskellig diskonteringsrente.
Et selskab udenfor acontoordningen får ligeledes
nedsat indeholdelsen af udbytteskat, og samtidig kan udbytteskatten modregnes
i selskabsskatten for det pågældende indkomstår,
således at restskattetillægget vedr. selskabsskatten af udbyttet
bortfalder. Til gengæld bortfalder tilbagebetalingen i det
indkomstår hvor udlodningen sker og der beregnes
renteudligningstillæg af udbytteskatten. Samlet får selskabet en
lidt større fordel af omlægningen end selskaber omfattet af
acontoordningen.
I 1999 2001 er der i gennemsnit modregnet eller
tilbagebetalt udbytteskat til selskaber og fonde på ca. 1,3 mia. kr.
med baggrund i et udbyttebeløb på ca. 5 mia. kr. årligt.
Da udbytteskatten efter de foreløbige regnskabstal skønnes at
falde betydeligt i 2002, er det skønsmæssigt antaget, at
selskabers og fondes udbytter fra danske minoritetsaktier udgør ca.
3,9 mia. kr. årligt. Der er herved tillige taget hensyn til, at der er
sket en nedsættelse af kravet til ejerandelen for skattefri udbytter
fra 25 pct. til 20 pct. med virkning fra 2002.
Det samlede rentetab for staten ved omlægningen
skønnes til ca. 24 mill. kr. årligt., mens
renteudligningstillægget skønnes at indbringe ca. 8 mill. kr.
årligt, således at nettotabet skønnes til ca. 16 mill. kr.
årligt fra og med 2004.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre merudgifter i
ToldSkat i form af information på 1,2 mill. kr. og 3,58 mill. kr. i
systemtilretninger i alt 4,78 mio. kr. Herudover forventes det, at der i 2003
skal anvendes 0,9 årsværk på udvikling.
Det skønnes endvidere, at driften af
selskabsmandtalsdatabasen og TastSelv-udbytteskat vil beløbe sig til
150.000 kr. årligt.
Herudover skønnes det, at forslaget vedr.
indberetninger vil medføre, at der kan spares 4 årsværk i
ToldSkat i forhold til i dag.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører en likviditetslettelse for
selskaber og foreninger og fonde m.v., der modtager udbytte af aktier m.v.
Samlet skønnes rentefordelen efter modregning af
renteudligningstillægget til ca. 10 mill. kr. årligt fra og med
2004, beregnet med en efter-skat rente på 4,6 pct. p.a.
Forslaget betyder, at de selskaber og foreninger m.v., som
udlodder udbytte omfattet af kildeskattelovens § 65, ikke længere
bliver involveret i attest frembringelserne, der efter de gældende
regler anvendes ved modregning/tilbagebetaling af udbytteskat. Tilsvarende
gælder selvsagt for de selskaber og foreninger og fonde m.v., der
modtager det udloddede udbytte. Eftersom der årligt attesteres omkring
74.000 blanketter, må denne del af forslaget vurderes at medføre
en ikke uvæsentlig administrativ lettelse for selskaberne og
foreningerne m.v. og fonde m.v. Den foreslåede udvidelse af den
gældende indberetningspligt for børsnoterede aktier m.v. samt
udvidelsen af indberetningspligten til at omfatte unoterede aktier i depot,
vil på den anden side medføre en forøget administrativ
byrde for pengeinstitutterne og Værdipapircentralen. Den
foreslåede indberetningspligt for unoterede aktier m.v., som er udstedt
på navn og som foreligger i fysisk form, skønnes også at
medføre en mindre administrativ byrde for de udloddende selskaber og
foreninger m.v.
De administrative konsekvenser af forslaget er blevet
målt i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler
(et fokuspanel) i oktober 2002.
Det skal dog for en ordensskyld nævnes, at forslaget
vedr. indberetning på baggrund af den eksterne høring er
ændret i forhold til, hvad der blev forelagt fokuspanelet.
Ændringen betyder imidlertid, at der skal indberettes færre
oplysninger af selskaberne og foreningerne m.v. og flere af
pengeinstitutterne og Værdipapircentralen i forhold til det forelagte
forslag. Det er derfor skatteministeriets vurdering, at denne ændring
ikke har væsentlig betydning for resultatet af
undersøgelsen.
Nedenfor er de væsentligste resultater af
undersøgelsen gengivet:
"400 virksomheder fik tilsendt materiale om
lovforslaget og der blev gennemført interview med 202 virksomheder,
som alle var omfattet af forslaget. Virksomheder defineres som omfattet af
loven, hvis de har pligt til at indsende selskabsselvangivelse. Blandt de
omfattede virksomheder forventer 48 at blive administrative berørt af
forslaget. På samfundsniveau svarer det til, at ca. 29.000 virksomheder
vil blive administrativt berørt af lovforslaget.
Moderniseringen af administrationen af udbytteskatten
omfatter tre elementer, som kan påvirke virksomhedernes administrative
byrder, nemlig ændringer vedr.:
1. Afskaffelse af krav om indsendelse af attester til ToldSkat
2. Selvangivelse af udbytteskat
3. Indberetning om modtagere af udbytte
1. Afskaffelse af krav om indsendelse af attester til ToldSkat
Af de 202 omfattede virksomheder, forventer 44
virksomheder at blive administrativt berørt af afskaffelsen af kravet
om indsendelse af attester til ToldSkat. Det svarer til 27.000 virksomheder
på samfundsniveau.
27 af disse virksomheder forventer at få
løbende administrative lettelser som følge af denne del af
lovforslaget på i gennemsnit 4 timer om året. På
samfundsniveau svarer det til, at 17.000 virksomheder får
administrative lettelser som følge af forslaget på sammenlagt
mellem 25.000 og 110.000 timer årligt. Virksomhedernes svar viser, at
lettelsen primært består i, at de ikke længere skal
indsende attesten, og at de fritages fra at underskrive dem.
Der er desuden 19 virksomheder, som forventer et mindre
løbende behov for ekstern assistance på i gennemsnit 3.000 kr.
om året. På samfundsniveau svarer det til, at omkring 12.000
virksomheder vil få et mindsket behov for ekstern assistance på
mellem 20 og 50 mio. kr. om året. Det mindskede behov for ekstern
assistance skyldes, at virksomhedernes revisorer ikke længere skal
kontrollere attesterne.
På den baggrund kan det forventes, at denne del af
forslaget vil medføre store administrative lettelser for de
berørte virksomheder.
2. Selvangivelse af udbytteskat
11 af de omfattede virksomheder forventer at blive
omfattet af denne del af forslaget, hvilket svarer til omkring 7.000
virksomheder på samfundsniveau. Nogle få virksomheder har
angivet, at det vil få mindre konsekvenser for dem. På den
baggrund må de administrative konsekvenser af denne del af forslaget
derfor betegnes som værende meget små.
3. Indberetning om modtagere af udbytte
Ud af de omfattede virksomheder, forventer 20 virksomheder
at blive administrativt berørt af den del af forslaget, der
vedrører indberetning af modtagere af udbytte.
Den væsentligste konsekvens af denne del af
forslaget er, at 11 virksomheder forventer, at de vil få øget
løbende byrder. Det svarer til, at omkring 6.500 virksomheder på
samfundsniveau vil få løbende byrder. Virksomhederne forventer i
gennemsnit at skulle bruge 2 timer om året på dette. På
samfundsniveau svarer det til løbende byrder på mellem 5.200 og
20.000 timer om året.
Virksomhederne oplyser, at de løbende byrder
primært består i, at der er ekstra arbejde forbundet med at finde
oplysningerne og udfylde oplysningsskemaet.
De administrative konsekvenser af denne del af forslaget
må betegnes som værende små.
Forslagets samlede konsekvenser
I sammenligning med de administrative konsekvenser af
andre lovforslag og bekendtgørelser, kan man forvente at dette
lovforslag vil medføre store administrative lettelser for de
berørte virksomheder. Det skyldes dels at forslaget berører
mange virksomheder, men også at der er meget store løbende
administrative lettelser, samt store besparelser for virksomhederne i
forbindelse med færre udgifter til revisorer."
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget betyder, at der ved udsendelse af selvangivelser
til personer kan fortrykkes oplysning om udbytteindkomst fra danske unoterede
aktier m.v. Efter gældende regler fortrykkes kun oplysninger om
børsnoterede aktier m.v. i dansk depot. Med forslaget vil arbejdet med
personers opgørelse af udbytteindkomst således blive lettet.
Miljømæssige konsekvenser
Det skønnes, at forslaget ikke har
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Lovforslaget skønnes at medføre et rentetab for
staten på ca. 16 mill. kr. årligt fra og med 2004.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes at medføre, at der kan spares
4 årsværk i ToldSkat i forhold til i dag.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter i
ToldSkat på 4,78 mill. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Selskaber og foreninger m.v., som modtager udbytte fra aktier
m.v., vil få en årlig rentefordel på ca. 10 mill. kr. efter
skat fra og med 2004.
Herudover afskaffes omkring 74.000 attester årligt som efter
gældende regler skal attesteres af det udloddende og modtagende selskab
m.v., inden attesterne sendes til ToldSkat.
Den foreslåede udvidelse af den gældende
indberetningspligt for børsnoterede aktier skønnes at
medføre en forøget administrativ byrde for pengeinstitutterne
og Værdipapircentralen. Den foreslåede indberetningspligt for
unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i
fysisk form, skønnes også at medføre en mindre
administrativ byrde for de udloddende selskaber og foreninger m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Oplysning om udbytteindkomst fra unoterede selskaber kan
fortrykkes på selvangivelsen.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en justering af reglerne om beskatning af
dødsboer, som behandles i udlandet, og som oppebærer udbytte,
hvoraf der efter kildeskattelovens § 65 skal indeholdes udbytteskat.
For begrænset skattepligtige personer er
udbytter, hvori der er indeholdt udbytteskat, undergivet en særskilt og
endelig bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 2,
stk. 4. Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for
begrænset skattepligtige boer. Med justeringen opnås, at der
gælder samme beskatningsregler for henholdsvis begrænset
skattepligtige personer og begrænset skattepligtige dødsboer,
når der er tale om begrænset skattepligtige dødsboer, som
oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
forslaget i nr. 1, hvortil der henvises. Med forslaget opnås det, at
skatten vedrørende udbytter, hvori der er indeholdt udbytteskat,
bliver endelig ved den skattepligtiges død også i de
tilfælde, hvor et udenlandsk bo efter den afdøde er
begrænset skattepligtig af indkomster efter dødsboskatteloven.
Det svarer til hvad der bl.a. gælder for udbytter, hvori der ikke er
indeholdt udbytteskat.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring, som
følge af forslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 2
I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 3,
skal der også indeholdes udbytteskat i udlodninger og udbetalinger m.v.
foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser
for medlemmernes indskud. Som det fremgår af bemærkningerne til
nr. 4 skal udbytte som udloddes af investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, og som modtages af
selskaber og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven kun medregnes
med 66 pct. i den skattepligtige indkomst hos det modtagende selskab m.v.,
således at den endelige selskabsskat af udbytteindkomst bliver 19,8
pct., jf. bemærkningerne til nr. 4.
Da dette ikke gælder for udbytte for samtlige af de
investeringsforeninger, der er omfattet af kildeskattelovens § 65,
stk. 3, præciseres det med forslaget, at indeholdelse med 19,8
pct. kun gælder for investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.
Til nr. 3
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
udarbejde og offentliggøre en database over selskaber og foreninger
m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af
udbytteskat. Efter de gældende regler skal disse selskaber og
foreninger m.v. i henhold til kildeskattebekendtgørelsen fremvise et
frikort overfor udlodderen for at opnå fritagelse for udbytteskat.
Frikortet udstedes på begæring fra selskabet eller foreningen
m.v. af den skatteansættende myndighed, jf. § 40 i
bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Det er tanken med
forslaget, at frikortet på længere sigt kan suppleres med
elektroniske oplysninger, således at administrationen i forbindelse med
fritagelsen lettes.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i udbytte af aktier eller
andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a, og som modtages af selskaber
og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan indeholdes 19,8 pct.
udbytteskat.
Efter de gældende regler skal der som hovedregel
indeholdes 28 pct. udbytteskat i sådanne udbytter. Ifølge
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal udbytter, der bl.a.
modtages fra selskaber eller foreninger som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.,
medmindre aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af
aktiebeskatningslovens § 2 a eller 3. Eftersom selskabsskatten
udgør 30 pct. er den endelige beskatning af udbytteindkomst hos
selskaber og foreninger og fonde m.v. derfor som hovedregel 19,8 pct.
(100x0,66x0,3).
Med forslaget sikres det således, at den indeholdte
udbytteskat på 19,8 pct. som udgangspunkt vil svare til den endelige
beskatning, som selskaber og foreninger og fonde m.v. skal svare af
udbytteindkomst.
Eftersom det kun er selskaber og foreninger og fonde m.v.,
der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven,
der er berettiget til indeholdelse med 19.8 pct. vil der være behov for
at det udloddende selskab m.v., eller den der på dettes vegne varetager
udlodningen, relativt simpelt kan få adgang til oplysninger om,
hvorvidt et givet selskab og forening m.v. eller fond m.v., der overfor
udlodderen gør krav på at opnå indeholdelse med 19,8 pct.,
vitterligt er skattepligtig efter de nævnte love. Med henblik
herpå foreslås det, at skatteministeren kan fastsatte
nærmere regler for offentliggørelse af en
selskabsmandtalsdatabase dvs. en database med oplysninger om skattepligtige
selskaber og foreninger og fonde m.v. som løbende opdateres. Det
forventes, at databasen bliver tilgængelig på internettet.
Det foreslås herudover, at skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler vedrørende den eventuelle
dokumentation, der skal foreligge for at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde
sted.
Til nr. 5 og 7
Det præciseres, at reglerne i opkrævningsloven
vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat tilsvarende finder
anvendelse for opkrævning af indeholdt udbytteskat henholdsvis
indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelserne
i kildeskatteloven. Dette betyder som hidtil, at bl.a. straffebestemmelserne
i opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, også omfatter
for sent indbetalt indeholdt udbytteskat og royaltyskat tillige med
opkrævningslovens regler om rente og gebyrer ved ikke rettidig
betaling.
Der er alene tale om en tydeliggørelse af
gældende regler vedr. betalingsfristen for indeholdt udbytteskat og
royaltyskat, som i forbindelse med samlingen og harmoniseringen af
opkrævningsreglerne på Skatteministeriets område i
én lov opkrævningsloven med virkning fra 2001 blev
ændret således, at den faldt sammen med betalingsfristen for
A-skatter m.v. Det vil sige, at udbytteskatten og royaltyskatten senest skal
indbetales samtidig med A-skatten i måneden efter vedtagelsen af
udbyttet henholdsvis efter godskrivningen eller udbetalingen af royalty.
Med virkning fra 1. januar 2002 blev fristerne for
større virksomheders A-skatteafregning m.v. fremrykket. Med forslaget
præciseres det, at betalingsfristen for indeholdt udbytte- og
royaltyskat falder sammen med fristen for den indeholdelsespligtiges betaling
af indeholdt A-skat. Det vil for mindre virksomheder sige den 10. i
måneden efter vedtagelsen af udbyttet henholdsvis godskrivningen eller
udbetalingen af royalty, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2,
og for større virksomheder den sidste bankdag i måneden efter
vedtagelsen henholdsvis godskrivningen eller udbetalingen, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 5.
Til nr. 6
Det foreslås, at meddelelsen om vedtagelsen om
udbetaling af udbytte skal indsendes senest i den følgende måned
efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets
angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dermed skal
indsendelsen af meddelelsen ske samtidig med indbetalingen af udbytteskatten
det vil sige sidste frist for mindre virksomheder er den 10. i
måneden efter vedtagelsen, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 2, og for større virksomheder er sidste frist den sidste
bankdag i måneden efter vedtagelsen, jf. opkrævningslovens
§ 2, stk. 5.
Til nr. 8
Det foreslås, at skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven skal modregne
udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i
det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet. Det er således
tanken med forslaget, at der på selskabsselvangivelsen skal
tilføjes 3 rubrikker, hvor udbytteindkomsten skal selvangives. I
forhold til de gældende regler betyder forslaget, at modregningen i
indkomstskatten udskydes med 1 år. Eftersom dette vil medføre et
likviditetstab for selskaber og foreninger og fonde m.v., foreslås det
samtidig, jf. bemærkningerne til § 3, at udbytteskatten
indarbejdes i acontoskattesystemet, således at udbytteskatten
indgår i tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen.
Dette indebærer, at selskaber og foreninger og fonde m.v. kan
nedsætte deres frivillige acontobetalinger, hvorved de opnår en
likviditetsgevinst.
Til nr. 9
Med hjemmel i § 65, stk. 4, er udbytte der
modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, fritaget for udbytteskat, jf. § 36 i
bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Fritagelsen er betinget
af, at den pågældende forening m.v. kan forevise et frikort, som
på begæring udstedes af den skatteansættende myndighed.
Imidlertid sker det jævnligt, at der ikke bliver forevist frikort,
således at der indeholdes udbytteskat. Efter de hidtidige regler har
foreningerne m.v., i sådanne tilfælde kunne tilbagesøge
den indeholdte udbytteskat. Med forslaget fortsættes denne ordning.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at udbytteskatten indgår i
acontoskattesystemet, således at den indgår i
tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen. Dette
skønnes som nævnt at indebære, at selskaber og foreninger
og fonde m.v. kan nedsætte deres frivillige acontobetalinger, hvorved
de opnår en likviditetsgevinst.
Ved beregningen af de ordinære acontorater tages der
i dag højde for udbytteskatten, således at den modregnes i
indkomstskatten inden acontoraterne beregnes. Hvis denne praksis
fortsættes uændret vil acontoraterne i de første 3
år efter ikrafttrædelsen af forslaget blive beregnet for lavt.
For at undgå dette vil udbytteskatten efter forslaget har fået
virkning blive reduceret med 8,2 pct. inden den modregnes i
selskabsskatten.
Forslaget betyder endvidere, at sambeskattede danske
datterselskaber ikke længere kan tilbagesøge udbytteskat, idet
udbytteskatten indgår i acontoskattesystemet og dermed tilfalder det
sambeskattede moderselskab.
Til nr. 3
Det foreslås, at udbytteskatten i acontoordningen
behandles på lige fod med en frivillig indbetaling, som finder sted
efter den 20. marts, men ikke senere end den 20. november, således at
der skal betales et statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct. af
den indeholdt udbytteskat, derved opnår man også at provenutabet
begrænses. Uanset dette vil forslaget om, at udbytteskatten
indgår i acontoskattesystemet og nedsættelse af
indeholdelsesprocenten til 19,8 pct. medføre en likviditetslettelse
for de berørte udbyttemodtagende selskaber og foreninger og fonde m.v.
sammenlignet med gældende regler, jf. afsnittet om økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Til nr. 4
Det foreslås, at der som hidtil under særlige
omstændigheder skal være mulighed for at få udbetalt
udbytteskatten. Eftersom udbytteskatten i henhold til forslaget skal
indgå i acontoskattesystemet foreslås det, at udbetaling skal ske
efter de samme regler som for udbetaling af acontoskat.
Det er foreslås herudover som noget nyt, at der
fastlægges en udbetalingsrækkefølge således at
frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.
november udbetales først. Herefter udbetales evt. udbytteskat og
derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20. marts. Dermed
lovfæstes en praksis, der stiller selskaber og foreninger og fonde m.v.
bedst muligt ved årsopgørelsen, hvilket i øvrigt svarer
til den praksis der anvendes i dag.
Det er imidlertid ikke alle selskaber eller foreninger
m.v., der modtager en selvangivelse, idet nogle ikke har erhvervsmæssig
indkomst. Det foreslås derfor i stk. 2, 2. punktum, at
sådanne kan få udbetalt evt. udbytteskat frem til
årsopgørelsen. De selskaber og foreninger m.v., der ikke
modtager en selvangivelse fordi de midlertidigt ikke er skattepligtige, og
som kun skal selvangive pga. af udbytteindkomst, vil ikke være omfattet
af skattekontrollovens § 5, stk. 1, vedrørende
skattetillæg i forbindelse med for sen indlevering af selvangivelse,
idet selvangivelsen alene er nødvendig for at opnå
modregning/udbetaling af indeholdt udbytteskat.
Til nr. 5
Ændringen er en følge af, at evt. udbytteskat
efter forslaget skal indgå på linie med betalt ordinær
acontoskat.
Til nr. 6
Det foreslås, at beregningsreglerne vedr. restskat
og overskydende skat i § 29 B finder anvendelse for selskaber og
foreninger m.v., der ikke anvender acontoordningen. Eftersom disse selskaber
og foreninger m.v. ikke betaler acontoskat, vil restskatten for disse blive
opgjort som det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige
evt. udbytteskat reguleret for tillæg. Af restskat skal der betales et
statskassen tilfaldende tillæg på 10 pct. som følge af de
gældende regler i acontoordningen.
Overskydende skat vil følgelig blive opgjort som
det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end
evt. udbytteskat reguleret for tillæg. Ved tilbagebetaling af
overskydende skat vil der blive ydet en godtgørelse på 4 pct.
som følge af de gældende regler i acontoskatteordningen.
Efter gældende regler skal selskaber og foreninger
m.v., der ikke anvender acontoordningen betale et tillæg på 10
pct. til indkomstskatten. Modregning af evt. udbytteskat finder sted efter
beregning af dette tillæg.
Til nr. 7
Eftersom det som nævnt ikke er alle selskaber og
foreninger m.v. der anvender acontoskatteordningen foreslås det, at
reglerne om udbetaling af udbytteskat også finder anvendelse for disse
selskaber og foreninger m.v.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der skal ske indberetning
vedrørende unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som
foreligger i fysisk form, medmindre aktierne m.v. er i depot, således
at det udloddende selskab eller forening m.v. skal indberette oplysning om:
1) Selskabets eller foreningens m.v. identitet, 2) navn og CPR-nummer eller
CVR-nummer på modtagerne af det udloddede udbytte, 3) størrelsen
af det udloddede udbytte og 4) størrelsen af den indeholdte
udbytteskat for de enkelte modtagere. Til brug for indberetningen
foreslås det i stk. 3, at udbyttemodtageren skal oplyse sin
identitet, herunder CPR-nummer eller CVR-nummer, overfor det udloddende
selskab eller forening m.v.
Det foreslås i stk. 4, i lighed med andre
indberetningsordninger, at skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for indberetningen, herunder lempe
indberetningspligten.
Det foreslås endelig i stk. 5, at den
indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret skal
underrette modtagerne af udbyttet, om de oplysninger, der er indberettet til
told- og skattemyndighederne. Det typiske vurderes dog at være, at det
udloddende selskab eller forening m.v. i forbindelse med udbetalingen af
udbyttet udsender en specifikation til modtagerne og såfremt denne
indeholder de samme oplysninger, som der senere indberettes til told- og
skattemyndighederne, skal der ikke ske yderligere underretning til
modtagerne.
Underretning i forbindelse med udbetalingen vil også
tage hensyn til selskaber m.v. som har forskudt indkomstår. Disse kan
have brug for oplysningerne inden den 1. februar i indberetningsåret,
idet fristen for indgivelse af selvangivelse er 6 måneder medmindre
indkomståret udløber i perioden 1. januar 31. marts. I dette
tilfælde er fristen for indgivelse af selvangivelse d. 1. juli i samme
år.
I henhold til aktieselskabslovens § 28 a har
aktionærer som udgangspunkt ikke pligt til at oplyse selskabet om deres
identitet, hvis de ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalens
stemmerettigheder og selskaberne har derfor som udgangspunkt ikke oplysninger
om identiteten af alle ejere. Pligten til at opbevare unoterede aktier m.v. i
depot følger af skattekontrollovens § 11 B og
indberetningsbekendtgørelsens § 44, jf. bekendtgørelse nr.
1069 af 17. december 1999, og den omfatter ikke aktier m.v., som er udstedt
på navn og som foreligger i fysisk form. Sådanne aktier m.v. kan
dog alligevel godt være deponeret frivilligt af ejeren. For så
vidt angår aktier som ikke foreligger i fysisk form er der som
hovedregel deponeringspligt. Dette er baggrunden for den foreslåede
indberetningspligt, der kun omfatter unoterede aktier m.v., som er udstedt
på navn, foreligger i fysisk form og som ikke er i depot.
Børsnoterede og unoterede aktier m.v. i depot
omfattes af nr. 3-5, se bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det foreslås, at udvide indberetningspligten for
deponering af børsnoterede aktier m.v., således at der fremover
skal foretages indberetning ikke kun af deponering foretaget af personer, men
også af deponering foretaget af selskaber m.v. Det betyder, at
indberetning fremover skal ske, uanset hvem der har deponeret.
Til nr. 4
Det foreslås, at der også skal ske
indberetninger vedr. udbytte af unoterede aktier m.v. i depot. Det er som
udgangspunkt færre oplysninger, der skal indberettes vedr. unoterede
aktier m.v. end tilfældet er for børsnoterede aktier m.v. Dette
skyldes, at oplysningerne vedr. de unoterede aktier kun er til brug for
kontrollen af udbytteskatten og de oplysninger, der skal indberettes, vil
således som udgangspunkt svare til dem som foreslået i nr. 2.
De nærmere regler for indberetningerne
vedrørende aktier m.v. i depot vil blive fastsat i samarbejde med den
finansielle sektor.
Forslagene om indberetning vedr. udbytte af unoterede
aktier m.v. i depot og aktier udstedt på navn vil lette arbejdet i
forbindelse med personers indsendelse af selvangivelse, idet der på
personselvangivelsen kan fortrykkes oplysninger om udbytte fra unoterede
danske aktier m.v. Herved reduceres fejlmulighederne i forbindelse med
personers opgørelse af aktieindkomst ligesom kontrollen med personers
udbytteindkomst kan effektiviseres. I dag fortrykkes alene udbytte modtaget
fra børsnoterede aktier m.v. i dansk depot, mens udbytte fra unoterede
danske aktier skal selvangives.
Til nr. 5
Der er tale om en præcisering, således at
selskaber m.v., hvorom der fremover skal foretages indberetning, skal
identificere sig ved CVR-nummer.
De indberettede oplysninger vedr. udlodninger til
selskaber m.v. vil erstatte de oplysninger, der hidtil er modtaget af
ToldSkat i form af attester m.v.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den foreslåede § 9 B i nr. 2.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at § 1, § 2, nr. 4 og 8, § 3 og § 4
har virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.
Dermed vil de foreslåede ændringer have virkning for udbytter,
der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.
Høring
Lovforslaget har været sendt til ekstern
høring hos følgende: Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks
Rederiforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske
Skatteborgerforening, Datatilsynet, Finansrådet, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel,
Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets
Rådgivningscenter, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,
Værdipapircentralen.
I nedenstående skema er i kort form gengivet
modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer
hertil.
Organisation/myndighed
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Generelt:
- mener, at forslaget vil virke som en administrativ forenkling for
udloddende selskaber og modtagere.
Konkret:
- mener, at høringsforslagets § 4, nr. 2, om at det
udloddende selskab skal indberette udbyttemodtagers navn og CPR-nummer og den
tilsvarende bestemmelse om udbyttemodtagers pligt til at oplyse det
udloddende selskab om sin identitet er betænkelig, fordi en sådan
pligt ikke eksisterer selskabsretligt, jf. aktieselskabslovens § 28a. I
henhold til denne bestemmelse er der kun pligt til at oplyse sin identitet
overfor aktieselskabet, såfremt man ejer 5 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne i aktieselskabet.
Forslagets § 4, nr. 2, er revideret, således at der kun skal
ske indberetning af unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og
som foreligger i fysisk form. Dermed er bestemmelsen efter Skatteministeriets
opfattelse i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 28 a, idet
selskaberne m.v. allerede kender den ejerkreds, der skal indberettes
omkring.
Herudover er forslagets § 4 revideret således at
skattekontrollovens § 10, kommer til at omfatte børsnoterede og
unoterede aktier m.v. i depot. I nærværende forslag
foreslås det således, at den gældende indberetningspligt
for børsnoterede aktier m.v. udvides til dels at omfatte selskaber og
foreninger og fonde m.v. og til dels at omfatte udbytte af unoterede aktier
m.v. i depot, jf. forslagets § 4, nr. 3 og 4.
- påpeger, at den indeholdelsespligtige af
udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1,
hæfter for ukorrekt indeholdelse medmindre han godtgør, at
manglende indeholdelse ikke skyldes forsømmelighed fra hans side. Den
foreslåede selskabsmandtalsdatabase vil i nogen grad lette det
udloddende selskabs vanskeligheder, men der vil stadig være en
række situationer, hvor det udloddende selskab må træffe
selvstændige valg under ansvar, som forekommer ret strengt.
Det er ikke tanken, at de nye regler betyder, at der skal
foretages større undersøgelser af udbyttemodtagers forhold i
forbindelse med at udbyttemodtageren gør krav på indeholdelse
med 19,8 pct. Normalt vil udlodder være i god tro med hensyn til
indeholdelse af 19,8 pct., hvis der indgår A/S eller ApS i selskabets
navn, og der ikke i øvrigt er grund til at fatte mistanke til
modtagers identitet. Der vil under samme forudsætninger foreligge god
tro, hvis udbyttemodtager er medtaget på den såkaldte
selskabsmandtalsdatabase. Da selskabsmandtalsdatabasen i nogle situationer
kan være mangelfuld, vil det for modtagere, der ikke er med i databasen
være nødvendigt at forevise særlig dokumentation, der kan
bekræfte retten til indeholdelse med 19,8 pct. Ellers skal der
indeholdes med 28 pct. Jf. i øvrigt at forslaget er udformet, så
der kan indeholdes med 19,8 pct. De nærmere regler vil blive
fastsat i dialog med interessenterne, jf. kommentaren til Finansrådet
og Børsmæglerforeningen.
- mener ikke, at lovforslaget løser den noget
upraktiske situation, at udbytteskat af selskabers køb af egne aktier
ved kapitalnedsættelse, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1,
skal betales i måneden efter selskabets køb af aktierne, uanset
at købesummen efter tilbageholdt udbytteskat ikke må udbetales
til køberen før udstedelse af proklama (3 måneder) efter
de selskabsretlige regler, og hvor kreditorkrav kan føre til, at
kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Problemet opstår
naturligvis kun, hvor der ikke forinden selskabets køb er givet
dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2. I praksis vil det
være en lettelse, hvis betalingsfristen udskydes, så
dispensationsansøgning kan indsendes kort efter vedtagelsen og
behandles samtidig med at proklamaet løber, idet beslutningen om
tilbagesalg med skattemæssig virkning må kunne gøres
betinget af, at dispensation opnås.
Som Advokatrådet ganske rigtigt påpeger
opstår problemet kun, hvor der ikke på forhånd er givet
dispensation. Efter Skatteministeriets opfattelse er der derfor tale om et
problem af så begrænset størrelse, at det ikke kan
bære selvstændig regulering. Desuden forekommer det ikke
hensigtsmæssigt at indføre en særlig betalingsfrist i
disse situationer, jf. kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Børsmæglerforeningen
Har afgivet svar sammen med Finansrådet, jf.
nedenfor.
Danmarks Rederiforening
Generelt:
- vurderer, at forslaget er en forbedring i forhold til det
bestående, men at ambitionsniveauet kunne have været
højere.
- Rederiforeningen anfører, at udbytteskatten for
selskaber burde indeholdes med 0 pct. og i stedet opkræves som
acontoskat via det almindelige acontosystem for selskabsskat, derved
undgår man i modsætning til forslaget at skabe to
sideløbende systemer for acontoskat.
Nedsættelse af indeholdelsesprocenten fra 19,8 pct. til
0 pct. medfører at provenutabet bliver væsentligt
forøget. Hertil kommer, at et sådant forslag antageligvis vil
have afsmittende virkning til personer, således at beskatningen af
udbytteindkomsten hos disse skal ske i forbindelse med slutskatteberegningen
og årsopgørelsen. Forslaget forekommer derfor ikke
hensigtsmæssigt.
Konkret:
- anfører, at retningslinierne i
kildeskattebekendtgørelsen for skattefritagelse af udbytteskat,
hvorefter der skal afgives erklæring fra selskabets revisor til
skattemyndighederne, er omstændelige, og at denne proces burde blive
lettere.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger vil der efter
vedtagelsen af forslaget blive udarbejdet en ny
kildeskattebekendtgørelse. Mulighederne for yderligere forenklinger
vil blive overvejet i forbindelse hermed.
- anfører endvidere, at den forlængede
angivelses- og indbetalingsfrist i kildeskattelovens § 66 for
større selskaber burde gælde for alle børsnoterede
selskaber, idet der er enkelte børsnoterede selskaber, der har et
beskedent omfang af A-skat og som derfor behandles som mindre selskaber, der
har en forkortet frist til den 10. i måneden efter
generalforsamlingsmåneden.
De forskellige frister følger af
opkrævningsloven, og gennem de senere år har man i størst
muligt omfang søgt at harmonisere indbetaling af skatter og afgifter
til denne lov, således at fristerne for indbetaling af udbytteskat
følger fristerne for indbetaling af A-skat m.v. Det forekommer derfor
ikke hensigtsmæssigt at fastsætte særlige
indbetalingsfrister for udbytteskatten.
- anfører derudover, at forslagets regler om 1
pct.- tillægget er at betragte som urimelige. I den forbindelse
spørges der til, hvorvidt 1 pct.-tillægget skal betales i den
situation, hvor et selskab forventer negativ skattepligtig indkomst og derfor
i løbet af indkomståret anmoder om refusion af allerede betalte
skatter, herunder udbytteskat.
Forslagets regler vedrørende 1 pct.-tillægget
skal ses i sammenhæng med de almindelige bestræbelser på at
skaffe økonomisk råderum for fremtidige skattelettelser på
arbejdsindkomst.
Det pointeres, at forslaget samlet set stiller de selskaber m.v., som
modtager udbytte i en forbedret likviditetsmæssig situation, end hvad
der er tilfældet med de gældende regler på
området
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt 1 pct.
tillægget skal betales i den situation, hvor et selskab pga. forventet
negativ skattepligtig indkomst får allerede indbetalte skatter
refunderet, herunder udbytteskat, kan det oplyses, at der ikke skal betales
tillæg. Det vil sige det fulde beløb refunderes.
- endelig anføres det, at den i forslagets § 4
foreslåede indberetningspligt for ikke-børsnoterede selskaber
ikke står mål med anstrengelserne og ikke kan ses som en
forenkling.
Skatteministeriet er opmærksom på, at de
foreslåede indberetninger vedr. unoterede aktier isoleret set ikke er
en forenkling. De hidtidige attester, som afskaffes med forslaget, har
imidlertid givet ToldSkat mulighed for at kontrollere, at der ikke sker
uretmæssige godskrivninger eller udbetalinger af udbytteskat. De
foreslåede indberetninger tjener samme formål og vil samtidig
lette arbejdet i forbindelse med personers selvangivelse. Se i øvrigt
kommentaren til Advokatrådet.
Dansk Handel og Service
Generelt:
- finder moderniseringen af administrationen af udbytteskatten for
særdeles positiv og anbefaler, at der holdes øje med
området for på sigt eventuelt at kunne indføre et endnu
mere enkelt system til håndtering af udbytteskatten.
Konkret:
- har ingen konkrete bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri
Generelt:
- finder, at forslaget indebærer en meget væsentlig
forenkling af administrationen af udbytteskatten og kan på den baggrund
støtte forslaget.
Konkret:
- anfører vedrørende reglerne for offentliggørelse
af en selskabsmandtalsdatabase, at modtager af udbytte skal gøre krav
på reduceret udbytteskat, således at udlodder ikke er
forpligtiget til at kontrollere alle udbyttemodtagere. Idet sådan en
forpligtigelse ville være administrativt meget krævende.
Se kommentaren til Advokatrådet.
Datatilsynet
Ingen bemærkninger.
Finansrådet og
Børsmæglerforeningen
Generelt:
- mener, at forslaget er en væsentlig forenkling af
udbyttehåndteringen for såvel selskaber som myndigheder.
Konkret:
- mener ikrafttrædelsestidspunktet bør udskydes til 1.
januar 2004, fordi det som minimum tager 6 måneder for
pengeinstitutternes datacentraler og Værdipapircentralen at tilpasse
deres IT-systemer og forretningsprocedurer. Da det også vil tage tid at
fastlægge de nærmere krav til indberetningerne og
selskabsmandtalsdatabasen forekommer en ikrafttrædelse pr. 1. januar
2004 realistisk.
På baggrund af høringssvaret er lovforslaget tilpasset,
så det får virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2004
eller senere.
- mener, at udvidelsen af den gældende
indberetningspligt for for børsnoterede aktier m.v. i depot, er mere
end hvad et kontrolbehov i forhold til et reduceret udbyttetræk kan
berettige. Opfordrer derfor på det kraftigste til, at Skatteministeriet
og foreningerne grundigt drøfter behovet for og hvordan en
indberetning kan ske mest hensigtsmæssigt. Dette gælder endvidere
udformningen af den foreslåede selskabsmandtals-database.
Skatteministeriet er indstillet på nærmere at
drøfte, om der kan ske lempelser i oplysningspligten vedrørende
selskabers modtagelse af udbytte under hensyn til den kontrolmæssige
brug af oplysningerne. Det er endvidere tanken, at ToldSkat vil drøfte
med Værdipapircentralen og andre interessenter, hvordan data i
selskabsmandtalsdatabasen og indberetningsfaciliteter bedst kan stilles til
brugernes rådighed.
- mener ikke, at forslaget om at den såkaldte
frikortsordning for foreninger m.v. skal indgå i selskabsmandtalsbasen,
er hensigtsmæssig og at det kan give fejl.
Tanken bag forslaget om elektroniske frikort er, at
selskabsmandtalsdatabasen kan blive mere retvisende vedrørende
udbyttemodtagers trækforhold. Samtidig er det tanken at lette
udbyttemodtageren for at skulle fremsende frikort. Det er ikke tanken, at den
nuværende frikortsordning skal afskaffes her og nu. Forslaget skal
derimod ses i et længere perspektiv om overgang til øget
elektronisk kommunikation. Her og nu er det kun tanken at påbegynde
denne overgang ved at supplere frikortet med elektroniske oplysninger, der
kan lægges til grund, hvis der ikke er modtaget et frikort. ToldSkat
vil inddrage Foreningerne i drøftelser om den mere konkrete udformning
af ordningen.
- foreslår, at fristerne for indbetaling af
udbytteskat ændres, idet de nuværende regler med forskellige
frister afhængig af selskabernes størrelse i praksis giver
anledning til problemer.
Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Generelt:
- kan fuldt ud tilslutte sig hovedelementerne i forslaget.
Konkret:
- finder, at indarbejdelsen af udbytteskatten i acontosystemet
bør følge de almindelige regler i det eksisterende
acontosystem, og kan i den forbindelse ikke se reelle grunde til, at
selskaber ikke efter de almindelige regler bliver godskrevet 1
pct.-tillægget ved indbetalinger før den 20. marts.
Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
- mener ikke, at forslagets § 4, nr. 2, om at
unoterede selskaber m.v. skal indberette oplysninger om modtagerne af det
udloddede udbytte er hensigtsmæssig i lyset af at lovforslaget er et
led i regeringens handlingsplan for forenklinger.
Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Generelt:
- hilser velkommen, at der foreslås et regelsæt, der
forenkler reglerne om indeholdelse og afregning af udbytteskat.
Konkret:
- synes ikke, det er helt klart, hvorfor selskaber ikke efter de
almindelige regler i acontosystemet bliver godskrevet 1 pct.-tillægget
ved indbetalinger før den 20. marts. Foreningen anbefaler, at
forslagets bemærkninger udbygges på dette område.
Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Foreningen af Danske Revisorer
Ingen bemærkninger.
Forsikring og Pension
- foreslår, at skatteministeren udnytter muligheden
for at lempe den indberetning, der skal ske vedr. unoterede aktier,
således at mindre udbytter f.eks. 200 kr. ikke skal indberettes.
Forslaget vil indgå i Skatteministeriets overvejelser,
når de nærmere regler for indberetningerne skal
fastlægges.
HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Bilag
Lovforslaget sammeholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10.
september 2002, foretages følgende ændringer:
§ 1.
- - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3
. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs
bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere
dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst
som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en
indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte,
bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra h, § 65 A og § 65 C.
1.
I § 1, stk. 3, indsættes efter
"§ 2, stk. 1, litra h,": "§ 65,".
- - -
§ 55.
- - -
Stk. 2.
Der kan ikke kræves afsluttende
skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i
kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65
A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat
vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den
skattepligtiges død.
2.
I § 55, stk. 2, 1. pkt., og i § 56,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "§ 48C,":
"§ 65, ".
- - -
§ 56.
- - -
Stk. 2.
Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk.
5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2
indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat
vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den
skattepligtiges død.
- - -
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages
følgende ændringer:
§ 65.
I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger
m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og
4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det
samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4
eller følger af stk. 5 eller 6. Indeholdelse med 28 pct. skal
endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse
med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16
B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte
henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller
andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes
»udbytteskat«.
Stk. 2
. - - -
1.
I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres:
Stk. 5 eller 6" til: "Stk. 5, 6 eller 7".
Stk. 3.
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse
på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes
udbytteskat af tillægget efter ligningsloven § 16 A, stk. 8.
2
. I § 65, stk. 3, indsættes efter sidste
punktum:
"Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til
investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a."
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der
ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af
udbytteskat.
- - -
3.
I § 65, stk. 4, indsættes efter 1.
punktum som nyt punktum:
"Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om
offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som
er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af
udbytteskat."
4.
I § 65 indsættes som stk. 7:
"Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages
af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der
indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om
nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde
sted, herunder om offentliggørelse af en
selskabsmandtalsdatabase."
§ 66.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart
vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal
indbetales senest i den følgende måned efter reglerne i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2.
Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning
af udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af
udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om
vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages senest 1 måned efter
nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte,
er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en
nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse
af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af
daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han
bemyndiger dertil.
- - -
5.
§ 66, stk. 1, affattes således:
"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de
undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat
forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den
følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen
for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag."
6.
§ 66, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
"Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned
efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets
angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."
§ 66 A.
Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen
eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og
skattemyndighederne senest i den følgende måned efter reglerne i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Den, der foretager
udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens
indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form.
Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af
skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
- - -
7.
§ 66 A, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de
undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat
forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende
måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges
angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."
§ 67.
- - -
8.
§ 67, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i
selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger
og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er
indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af
den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er
erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan
modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den,
han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor,
bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.
- - -
"Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i
selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte,
hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten
i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det
indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet."
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages
følgende ændringer:
§ 29 B.
- - -
1.
§ 29 B, stk. 4, 1. pkt., affattes
således:
Stk. 2
. - - -
Stk. 3
. - - -
Stk. 4
. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte
overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår
de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af
restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på 10
pct. af restskatten.
"Det beløb, hvormed indkomstskatten
måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg
af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,
reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige
acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,
benævnes restskat."
Stk. 5.
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte
være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg
af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende
skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på
4 pct. af beløbet. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb der
faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive
godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Ved opløsning efter
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af
overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse
tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling
sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med 0,6 pct. pr.
påbegyndt måned.
2.
§ 29 B, stk. 5, 1. pkt., affattes
således:
"Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være
mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret
for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige
acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,
benævnes overskydende skat."
Stk. 6
. Er der foretaget frivillige acontobetalinger, jf.
§ 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige
acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller
foreningen m.v. et tillæg på 1. pct. For frivillige
acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.
november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen
tilfaldende tillæg på 1 pct. Tilsvarende gælder for
indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,
stk. 8.
- - -
3.
§ 29 B, stk. 6, 3. pkt., affattes
således:
"For frivillige acontobetalinger, der er sket efter
den 20. marts, men senest den 20. november samt for udbytteskat, skal
selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende
tillæg på 1 pct."
§ 29 D.
Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for
tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige
indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under
særlige omstændigheder tilbagebetales, før
skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Begæring
om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden
udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det
udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige
indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der
ingen godtgørelse m.v.
4.
§ 29 D affattes således:
"Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af
udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil
overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb
under særlige omstændigheder tilbagebetales, før
skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved
tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket
efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales
udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.
marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det
udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger summen af
udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter
denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.
Stk. 2
. Begæring om tilbagebetaling skal være
fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for
det, kan skattemyndighederne dog imødekomme en begæring, der er
fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen
finder sted."
§ 29 E.
- - -
Stk. 2.
Såfremt selskabet eller foreningen kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige
indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er
foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne
inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes
ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.
5.
I § 29 E, stk. 2, 1. pkt., ændres:
"det indbetalte beløb" til: "indbetalte
skattebeløb".
§ 30 A.
For selskaber og foreninger m.v., hvis første
indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som
ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.
november i det kalenderår, der følger efter indkomståret,
eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et
tillæg på 10 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved
betaling af indkomstskat og tillæg. Anpartsselskaber, hvis indbetalte
anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst
200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i
løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.
§§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst
på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud
for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i
løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.
§§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter § 31
udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige indkomst
(sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det
pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet
af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige
indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret
to år forud for det pågældende indkomstår. Har et
selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for
efterfølgende indkomstår betales acontoskat.
6.
§ 30 A, stk. 1, 2. pkt,. ophæves,
og i stedet indsættes:
"I disse tilfælde finder § 29 B
tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende
skat."
7.
I § 30 A, stk. 1, indsættes efter 3.
punktum som nyt punktum:
"§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat."
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 og senest ved lov nr.
438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,
§ 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G,
§ 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P,
§ 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller
§ 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
1.
I § 9A, stk. 1, indsættes efter
"§ 8 V,": " § 9 B,".
Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset
stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.
2.
Efter § 9 A indsættes:
"§ 9 B
. Selskaber og foreninger m.v., som har
pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65,
skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om det i det forudgående kalenderår udloddede
udbytte af unoterede aktier m.v. som er udstedt på navn og som
foreligger i fysisk form. Dette gælder dog ikke hvis aktien m.v. er i
depot.
Stk. 2.
Indberetningen skal for hver udbyttemodtager omfatte
følgende oplysninger:
1) Navnet på det udloddende selskab eller forening m.v.
2) Udbyttemodtagers navn og CPR-nummer eller CVR-nummer.
3) Størrelsen af det udbytte som er udloddet til modtageren.
4) Størrelsen af den indeholdte udbytteskat i det udbytte, som
er udloddet til modtageren.
Stk. 3.
Udbyttemodtageren skal oplyse det udloddende selskab
eller forening m.v. om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller
CVR-nummer.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 5.
Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i
indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger,
der er indberettet til told- og skattemyndighederne om modtagerne."
§ 10
. Den, der som led i sin virksomhed modtager
aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til
de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående
kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt
deponeringen er foretaget for en person.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
- - -
3.
I § 10, stk. 1, ophæves: ",
såfremt deponeringen er foretaget for en person."
4.
I § 10, stk. 1, indsættes efter 1.
punktum som nyt punktum:
"På samme måde skal indberetning foretages om udbytte af
unoterede aktier m.v. i depot."
Stk. 4
. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller
afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit personnummer (CPR- nummer).
- - -
5.
§ 10, stk. 4, affattes således:
"Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller
afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer."
§ 14.
- - -
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en
pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og
3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H,
stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8
S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A,
§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller
§ 11 straffes med bøde.
6.
I § 14, stk. 2, indsættes efter
"§ 9 A,": "§ 9 B,".
Lignende dokumenter
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer) Retsinformation · 25. juni 2003
- Skriftlig fremsættelse (7. november 2002) - L 80 Retsinformation · 7. november 2002
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018