Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. oktober 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
og andre skattelove
(Friholdelse for pensionsafkastskat,
ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af
udloddende investeringsforeninger m.v.)
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af
30. januar 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 14, affattes
således:
»14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et
datterselskab, som ikke selv er skattepligtig efter denne lov, eller som er
omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, modtager for overførsel
af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt
efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori
livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver
virksomhed på grundlag af fælles aftale anses i denne relation
for at udgøre ét livsforsikringsselskab.«.
2.
§ 2, stk. 3, nr. 6, affattes
således:
Læs alt
»6) tab på et værdipapir, såfremt afkast af
værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af
denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,«.
3.
I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »bortset
fra foreningens administrationsbygning« til: »,aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og foreningens administrationsbygning«.
4.
I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2,
stk. 1, nr. 1, 4 og 12« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og
12«.
5.
§ 6, stk. 1, affattes således:
»Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har
afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit
beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet
af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast
før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets
gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Har et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af
§ 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår,
beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1.
pkt., på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i
indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet af
§ 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før
pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side
det samlede afkast før skat og på den anden side aktivernes
værdi med fradrag af halvdelen af det samlede afkast efter skat. I
denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af
de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller
pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til
indkomståret svarende regnskabsår, det samlede afkast før
skat som det bogførte investeringsafkast i resultatopgørelsen
for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som
afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne
lov, idet der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter
§ 14.«.
6.
I § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 15,
stk. 1, 2. pkt, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »jf. § 22, stk. 1«: »,og § 24,
stk. 1«.
7.
§ 7, stk. 4, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982
medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien
ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved
udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret.«.
8.
§ 7, stk. 6, 3.-6. pkt., affattes
således:
»Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre
fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver
medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved
opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde
og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter
reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer medregnes til
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante
handelsværdi.«.
9.
§ 7, stk. 7, nr. 2, affattes
således:
»2) Ved udgangen af indkomståret handelsværdien af
obligationer og pantebreve samt børskursværdien af
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser.«.
10.
I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »der kan
fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye
ordning« til: »der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for
fritagelse i den nye ordning«.
11.
I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»,jf. ligningslovens § 15«: »bortset fra underskud, for hvilket der er
modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr.
14«.
12.
I § 14, stk. 2, indsættes efter 1.
pkt.:
»Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt. omhandlede
sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt
på de selskaber, som har overskud for det pågældende
indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige
selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem
de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers
samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede underskud
fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15
fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet
ældre underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for
selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet
underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til
fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har
overskud. Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden
sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i
overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra
de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende
år fradrages først.«.
13.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres
»sideløbende« til: »sideordnet«.
14.
§ 16, stk. 1, affattes således:
»Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige
af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser
vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj
1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer
til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende
livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet
med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag
af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og
§ 24, stk. 1.«.
15.
§ 16, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
16.
I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.
17.
I § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4« : »og stk. 8«.
18.
I § 36, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal
det i 1. pkt. nævnte differencebeløb dog opgøres pr. 30.
november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af
indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.
19.
I § 36, stk. 2, indsættes efter 1.
pkt.:
»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal
den i 1. pkt. nævnte saldo dog opgøres pr. 30. november 2001,
jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af
indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.
20.
I § 36 indsættes efter stk. 7:
»Stk. 8.
Et livsforsikringsselskab kan ved
indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne
et beløb, der er større end det, selskabet er pligtig at
medregne i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb
efter stk. 1 og 2 medregnes med lige store beløb til
beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages
følgende ændring:
1.
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i
overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende
optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i
hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4. Det er en betingelse, at investeringsforeningen eller
pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt.
nævnte medlemskreds, og at udtrykket »PAL« indgår i navnet
på investeringsforeningsafdelingen,«.
2.
§ 3, stk. 10, ophæves.
3.
Efter § 3 indsættes i afsnit I som § 3
A:
»§ 3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1,
stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af
et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s
vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i
stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte
ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller
et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver
virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation
for at udgøre ét selskab.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver
for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, ses bort fra
værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller
indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at det i stk. 1, 1. pkt.,
omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som
livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.
Stk. 4.
Ejes det i stk. 1, 1. pkt., omhandlede
aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse henholdsvis den pensionsfond, der
er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes
aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. stk. 1, 3.
pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der
i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i
samme indkomstår af hver af ejerne.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller
pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat, tillæg og
renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i
stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,
stk. 3, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne skat.
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som omhandlet i
stk. 1,1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning
efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens
§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages
før fradrag af underskud for det pågældende
indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber som
omhandlet i stk. 1,1. pkt.
Stk. 7.
Tab i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1, 1.
pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne
paragraf, skal fradrages efter de herom gældende regler i
aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab
for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet
eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1,1. pkt.«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.
september 2001, foretages følgende ændring:
1.
I § 2 f indsættes efter
»pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7« :
»og som ikke er pengeinstitutter omfattet af denne lovs § 3,
stk. 4,«.
§ 4
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001,
foretages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt. affattes
således:
»Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan kun udleveres fra
ordningen med henblik på indløsning overfor udstedende forening
eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i
hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4.«.
§ 5
I lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af
beskatningen af pensionsafkast) foretages følgende
ændringer:
1.
I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 15
a, stk. 2« til: »§ 15 a, stk. 2 og 3«.
2.
I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »i
indkomståret 2001« til: »inden udgangen af indkomståret
2003«.
3.
I § 7, stk. 9, 2. pkt., udgår »nye«.
4.
I § 7, stk. 9, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»Ophører den indskydende forening ikke ved opdelingen, og
foreligger der uudnyttede tab fra tidligere år, kan den indskydende
forening uanset aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, alene fremføre en del af tabet svarende til
forholdet mellem antallet af andele i foreningen efter opdelingen og andele i
alt i de to foreninger«.
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 3, 4, 11 og 12, og §§ 2-5 har
virkning fra og med indkomståret 2001.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, 5-9, 14 og 15, har virkning fra og
med indkomståret 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
1.1.
Lovforslagets formål er
at indføre nye regler for beregning af
friholdelse for pensionsafkastskat, der ikke bygger på den
såkaldte matematiske kursopskrivning, og i forbindelse hermed
at indføre en anden »rente« end afkastprocenten
ved regulering af formueafkast i forbindelse med genforsikring,
at justere værnsregler, der tilsigter at
neutralisere utilsigtede skattefordele,
at justere reglerne vedrørende
investeringsforeninger, der investerer i indeksobligationer,
at justere overgangsbestemmelserne,
at justere reglerne om ejendomsdatterselskaber, der ejes
fuldt ud af pensionsafkastskattepligtige pensionsinstitutter,
at justere reglerne om akkumulerende
investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige, og
at justere reglerne om opdeling af udloddende
investeringsforeninger.
1.2.
Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af
26. juni 1998, blev gennemført som led i de ændringer i
lovgivningen på pensionsområdet, der blev gennemført i
juni 1998 (Pinsepakken). Loven har fra og med indkomståret 2000
afløst realrenteafgiftsloven.
Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige
medregne urealiserede gevinster på danske obligationer efter et
matematisk kursopskrivningsprincip. Ved indførelsen af
pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip videreført for
indkomstårene 2000 og 2001, således at gevinst og tab på
danske obligationer først fra og med indkomståret 2002 skal
medregnes efter lagerprincippet, ligesom det allerede er tilfældet for
andre værdipapirer.
I bemærkningerne til forslaget til lov nr. 959 af
20. december 1999 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Opfølgning
på pinsepakken m.v.), L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1,
nr. 38, der omhandler en ændring af reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 16 om friholdelse af livrenter uden
ret til bonus for pensionsafkastskat, anføres:
»Anvendelsen af den såkaldte matematiske
kursopskrivning af obligationsbeholdningerne på basis af
anskaffelsespriserne er ifølge Forsikring & Pension en
løsning, der systemmæssigt fungerer i dag, men som virker
unødigt tung. Forsikring & Pension har derfor rejst
spørgsmålet, om det også efter 2001 - hvor man efter
udløbet af den overgangsordning, der gælder i 2000 og 2001, i
alle andre relationer går over til at anvende lagerprincippet ved
værdiansættelsen af obligationsbeholdningerne ved beskatningen
efter pensionsafkastbeskatningsloven - vil være hensigtsmæssigt
at bibeholde den matematiske kursopskrivning i relation til beregningen af
friholdelse efter § 16 vedrørende livrenter uden ret til bonus.
Skatteministeriet har erklæret sig enig med Forsikring & Pension i,
at spørgsmålet senest i 2001 bør tages op til overvejelse
i lyset af resultaterne af Markedsværdiudvalgets arbejde.«
Formålet med lovforslaget
er at
indføre nye regler for beregning af friholdelse af livrenter uden ret
til bonus for pensionsafkastskat, der ikke bygger på den matematiske
kursopskrivning af obligationsbeholdningerne. Efter forslaget
nedsættes beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til
forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende
livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet
med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat. Det vil sige, at friholdelsen vedrørende livrenter uden
ret til bonus beregnes på grundlag af de forsikringsmæssige
hensættelser på samme måde som livsforsikringsselskabernes
øvrige friholdelser.
1.3.
Til brug for beregningen af friholdelsen for
pensionsafkastskat for livrenter uden ret til bonus beregnes en sammenvejet
effektiv rente for det enkelte selskabs samlede obligationsbeholdning -
afkastprocenten. Afkastprocenten anvendes endvidere som »rente« ved
reguleringen af formueafkastet i forbindelse med genforsikring. Med den
foreslåede ændring af reglerne for friholdelse af livrenter uden
ret til bonus, vil afkastprocenten alene skulle anvendes ved reguleringen af
formueafkastet i forbindelse med genforsikring.
Formålet med lovforslaget
er derfor at
indføre en anden »rente« end afkastprocenten ved reguleringen af
formueafkastet i forbindelse med genforsikring. Efter forslaget
afløses afkastprocenten af »gennemsnittet af indkomstårets
og de 4 forudgående indkomstårs afkast før
pensionsafkastskat« opgjort efter regler, der stort set svarer til reglerne
for opgørelse af nøgletallet »afkast før
realrenteafgift« i Finanstilsynets bekendtgørelse om
livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers
årsregnskaber (for tiden bekendtgørelse nr. 10024 af 20.
december 1995). Ved at anvende gennemsnittet af indkomstårets og de 4
forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat
opnås en mere jævn udvikling i »renten« end ved anvendelsen af
indkomstårets afkast før pensionsafkastskat.
1.4.
Opsparing foretaget før
realrenteafgiftens indførelse i 1983 er generelt fritaget for
beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved beregningen af
friholdelsen for den sociale pensionsfond, hjælpe- og
understøttelsesfonde, visse statsgaranterede pensionskasser,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger -
ved opgørelsen af værdien af formuen ved indkomstårets
udgang - opgøres værdien af danske obligationer på
grundlag af den matematiske kursopskrivning, medens andre aktiver
opgøres til handelsværdien. Ved beregningen af friholdelsen for
opsparingskonti i pengeinstitutter - ved opgørelsen af værdien
af værdipapirdepoter ved indkomstårets udgang - gælder
tilsvarende, at værdien af danske obligationer opgøres på
grundlag af den matematiske kursopskrivning, medens andre aktiver
opgøres til handelsværdien.
Formålet med lovforslaget
er at
indføre nye regler for beregning af friholdelsen, der ikke bygger
på den matematiske kursopskrivning af obligationsbeholdningerne.
Efter forslaget skal danske obligationer ligesom andre aktiver
medregnes til handelsværdien ved opgørelsen af formuen
henholdsvis værdien af værdipapirdepoter ved udgangen af
indkomståret.
1.5.
Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove
(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indsat to
værnsregler i pensionsafkastbeskatningsloven, der tilsigter at
neutralisere utilsigtede skattefordele i forbindelse med sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 mellem et livsforsikringsselskab og andre
selskaber.
Skatteministeriet har i overensstemmelse med et
løfte afgivet af den daværende skatteminister under behandlingen
af lovforslaget (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 57) overvejet,
om bestemmelserne er for brede.
Formålet med lovforslaget
er dels en
justering af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 14, i relation til ejendomsdatterselskaber, der er omfattet
af selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3, stk. 10), dels en
justering af bestemmelsen for at imødegå overlap mellem
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, og
værnsreglen i lovens § 14, stk. 2.
Samtidig foreslås en justering af
pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1.
Formålet med lovforslaget
er en justering af
bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2, for
så vidt angår overførsel eller fremførsel af
underskud mellem de sambeskattede selskaber.
Formålet med lovforslaget
er endvidere en
udvidelse af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 6, således at bestemmelsen kommer til at omfatte ikke
blot tab på fordringer, men tab på værdipapirer i det hele
taget.
1.6. Formålet med lovforslaget er at ændre
overgangsbestemmelserne
i pensionsafkastbeskatningslovens § 36,
stk. 1 og 2, således at der tages hensyn til nogle problemer i
relation til pengeinstitutternes puljeordninger.
Formålet med lovforslaget er at indsætte en
bestemmelse
i pensionsafkastbeskatningslovens § 36, således at
livsforsikringsselskaber får mulighed for for indkomståret 2002
at medregne større beløb, end de er pligtige til efter
bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2, hvorved de får mulighed
for at udnytte bestemmelsen i § 14, stk. 1, om nedsættelse
for selskabsskattepligtig indkomst.
1.7. Formålet med lovforslaget
er at tillade
investeringsforeninger, der investerer i indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark, at eje aktier i det administrationsselskab, der
administrerer investeringsforeningen, uden at dette medfører, at
gevinst og tab på investeringsbeviset bliver skattepligtigt.
1.8.
Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om
ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove
(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indsat en
bestemmelse i selskabsskatteloven som § 3, stk. 10,
vedrørende ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond. Ifølge
bestemmelsen betragtes indkomst, der i indkomståret er indtjent af
datterselskabet, som indtjent i samme indkomstår af
livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.
Formålet med lovforslaget
er at justere
reglerne, herunder reglerne om fremførsel af underskud og tab fra
tiden før beskatningen efter selskabsskattelovens § 3,
stk. 10, og at fastsætte regler om hæftelse for
ejendomsdatterselskabets skat m.v. Samtidig foreslås indholdet af
§ 3, stk. 10, af hensyn til overskueligheden og
læsevenligheden flyttet til en ny § 3 A.
1.9.
Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove
(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) fik akkumulerende
investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige mulighed for under visse betingelser at
være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6.
Formålet med lovforslaget
er at justere disse
betingelser, herunder at tillade de akkumulerende investeringsforeninger at
optage pengeinstitutter, der er lagerbeskattede efter
aktieavancebeskatningsloven, som medlemmer, således at disse
pengeinstitutter kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser, uden
at det medfører, at investeringsforeningerne bliver skattepligtige
efter de almindelige regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, 1. pkt.
Formålet med lovforslaget
er endelig at
foretage en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 1294
af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).
Ændringen vedrører den overgangsregel,
hvorefter en eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 efter
bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4 kan opdeles i en akkumulerende
investeringsforening og en udloddende investeringsforening. Det
foreslås, at tidsfristen forlænges til og med 2003, samt
at fusionsskattelovens betingelse om, at de udskilte aktiver og passiver skal
udgøre en gren af en virksomhed, ikke skal finde anvendelse ved
sådanne omdannelser.
2. Ændring af reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 16 om friholdelse af livrenter uden ret til bonus for
pensionsafkastskat
2.1. Livrenter uden ret til bonus
Forsikringer vedrørende livrenter uden ret til
bonus kunne tegnes indtil 30. april 1982. For disse forsikringer blev retten
til bonus erstattet af en høj grundlagsrente, der var baseret på
markedsrenten. Forsikringsselskaberne forpligtede sig til at betale en
årlig forsikringsydelse af en bestemt størrelse. Denne ydelse
blev fastsat ved kontraktens indgåelse og beregnet ud fra en
grundlagsrente, som i højrenteperioden var på op til 20 pct.
Forsikringen kunne være straksbegyndende, eller udbetalingen kunne
være opsat i maksimalt 10 år. Ifølge den dagældende
koncession kunne forsikringsselskabet og forsikringstageren på det
tidspunkt, hvor udbetalingen skulle påbegyndes, aftale en udskydelse af
udbetalingen i op til ét år ad gangen. Også for denne
periode kunne der aftales en høj grundlagsrente. Selv om udbetalingen
er opsat de 10 år - og der er aftalt udskydelse af udbetalingens
påbegyndelse - må det antages, at næsten alle disse
forsikringer nu er under udbetaling.
2.2. Gældende regler
Livsforsikringsselskaber er ikke skattepligtige af den del
af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser
vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj
1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer
til forholdet mellem en beregnet hensættelse og passiverne
ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og
fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.
For hver enkelt forsikring beregnes en
hensættelse med udgangspunkt i den række ydelser, som selskabet
har påtaget sig at udrede ifølge de garanterede kontrakter.
Disse ydelsesrækker beregnes ud fra de sikredes forventede restlevetid.
De således opgjorte forventede ydelser diskonteres tilbage til udgangen
af indkomståret med en rente, der svarer til den enkelte
institutions afkastprocent. På denne måde findes en friholdt
hensættelse for den enkelte forsikring. Da der er tale om individuelle
afkastprocenter bliver grundlaget for friholdelsen forskelligt fra selskab
til selskab.
Da afkastprocenten ikke er sammenfaldende med
Finanstilsynets krav til diskonteringsfaktor, er den hensættelse, som
fritagelsen beregnes ud fra, ikke sammenfaldende med den
forsikringsmæssige præmiereserve/hensættelse.
Afkastprocenten
beregnes ud fra de matematisk
regulerede anskaffelseskurser for selskabets beholdning af obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner. Beholdningen opgøres
ved udgangen af indkomståret.
Der beregnes en effektiv rente for hver fondskode på
grundlag af den regulerede anskaffelseskurs og amortisationsforløbet
efter opgørelsestidspunktet. De effektive renter for de enkelte
fondskoder vejes herefter sammen til afkastprocenten, idet hver enkelt rente
gives en vægt der svarer til kursværdien for den
pågældende fondskode sat i forhold til kursværdien af
selskabets samlede obligationsbeholdning.
Reglen om matematisk reguleret anskaffelsessum
findes i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 3. De
årlige urealiserede ændringer i kursværdien som
følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på
grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af
hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant
effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af
restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for
kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på
det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer
i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for
obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af
obligationerne.
Beregningen af den matematiske kursregulering foretages
for hver enkelt fondskode. Ved alle transaktioner (køb, salg,
indfrielser) samt ved udgangen af indkomståret opskrives
anskaffelsessummen på grundlag af en opskrivningsfaktor, som findes i
et tabelværk, der udgives af Told- og Skattestyrelsen.
De store pensionsinstitutter skal indsende oplysninger til
Told- og Skattestyrelsen pr. fondskode om anskaffelsessummer og nominel
beholdning ved udgangen af et indkomstår. På grundlag af disse
oplysninger beregnes i Told- og Skattestyrelsens edb-system, REAL-A, en
reguleret anskaffelseskurs. Disse anskaffelseskurser »køres« sammen
med stamdata fra Københavns Fondsbørs. Herved findes den
effektive forrentning for hver fondskode. Vægtningen af den effektive
forrentning for den enkelte fondskode i forhold til den samlede
obligationsbeholdning ligger ligeledes i REAL-A, der beregner den
individuelle afkastprocent for hver enkelt institution.
Den individuelle afkastprocent anvendes desuden i
forbindelse med genforsikring som rentesats til beregning af forrentning af
ikke deponerede hensættelser, jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 6, stk. 1.
2.3. Baggrunden for lovforslaget
Friholdelse på grundlag af afkastprocenten kan kun
bevares i sin nuværende form, hvis der fortsat foretages matematisk
kursregulering. Hertil kræves, at der beregnes og udgives
tabelværker med opskrivningsfaktorer, og at selskaberne
fortsætter beregningen med matematisk kursopskrivning, uanset at
beskatningen fremover skal ske efter lagerprincippet. Det må efter alt
foreliggende lægges til grund, at årsregnskabet fra og med 2002
skal aflægges til markedsværdier (lagerprincippet). Det vil
derfor kun være til brug for beregningen af afkastprocenten, at der i
givet fald skal foretages matematisk kursregulering, hvilket betyder, at
selskaberne skal arbejde med to værdisæt for den samme
beholdning.
2.4. Lovforslaget
Efter forslaget ændres friholdelsen for
livrenter uden ret til bonus til en nedsættelse af
beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til
bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af
betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.
Det vil sige, at friholdelsen vedrørende livrenter
uden ret til bonus beregnes på grundlag af de forsikringsmæssige
hensættelser på samme måde som livsforsikringsselskabernes
øvrige friholdelser.
Nedsættelsen skal ligesom efter de gældende
regler ske sideordnet med nedsættelserne efter §§ 7, 14 og 15.
Efter de gældende regler beregnes de friholdte
hensættelser for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder
og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983.
Hensættelser vedrørende aftaler om udskydelse af
betalingstidspunktet kan således friholdes, hvis aftalen er
indgået før 1. juli 1983. Hvis aftalen er indgået den 1.
juli 1983 eller senere, bliver afkastet af den forøgelse af selskabets
hensættelser, der er en følge af udskydelsen, ikke friholdt for
skat.
Efter forslaget sondres der ikke mellem, om aftale om
udskydelse af betalingstidspunktet er indgået før den 1. juli
1983 eller den 1. juli 1983 eller senere. Forslaget indebærer på
dette punkt en lempelse i forhold til de gældende regler.
Forslaget indebærer
, at de gældende
regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 2 og 3, det vil
sige reglerne om beregning af afkastprocent og om matematisk kursregulering
ophæves.
Forslaget indebærer derfor også, at det
nuværende edb-system til beregning af afkastprocenten vil kunne
afvikles.
3. Ændring af reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 6
om genforsikring
3.1. Gældende regler
Et livsforsikringsselskabs eller en pensionskasses
opsparingsforpligtelse udtrykkes via livsforsikringshensættelserne
henholdsvis pensionshensættelserne. Disse hensættelser, som er et
passiv i årsregnskaberne, er udtryk for
livsforsikringsselskabets/pensionskassens forpligtelser over for
forsikringstagerne/pensionsopsparerne. Passivet modsvares af
værdipapirer til dækning af disse forpligtelser.
Værdipapirerne er et aktiv i årsregnskabet.
Når et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse
indgår aftale med et genforsikringsselskab medfører det, at en
andel af livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne
enten overdrages til genforsikringsselskabet, d.v.s. ikke deponeres, eller
deponeres helt eller delvist i det afgivende selskab.
Hvis hensættelserne deponeres i det afgivende
selskab, bevarer det afgivende selskab retten til de tilsvarende aktiver og
til afkastet af disse aktiver. Genforsikringsselskabet »udlåner«
derimod et beløb svarende til aktiverne. Dette beløb forrentes
sædvanligvis med en aftalt rente (depotrenten).
Hvis hensættelserne ikke deponeres, vil disse
overgå til genforsikringsselskabet, der således vil have afkastet
af de med hensættelserne overdragne aktiver samt forpligtelsen til at
betale bonus og teknisk rente til det afgivende selskab vedrørende de
overdragne hensættelser.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 6 indeholder
regler, som regulerer beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaber og
pensionskasser, der afgiver, og livsforsikringsselskaber, der modtager
forpligtelser i genforsikring.
Efter de gældende regler skal et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har
afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, til sit
beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som
»afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« af indkomstårets
gennemsnitlige ikke-deponerede hensættelse.
Herved reguleres beskatningsgrundlaget i princippet for
afkastet af den del af hensættelserne (de modsvarende aktiver), der
ikke er deponeret i det afgivende selskab, og som ellers ville have
indgået i det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.
Bonus og teknisk rente, som det afgivende selskab modtager
fra genforsikringsselskabet vedrørende de ikke-deponerede
hensættelser, skal ikke medregnes i det afgivende selskabs
beskatningsgrundlag.
Modsvarende bestemmes, at et livsforsikringsselskab, der i
genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt
ud, i sit beskatningsgrundlag kan fradrage bonus og teknisk rente
vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog
højst fradrages et beløb svarende til det afgivende selskabs
afkastprocent ganget med indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede
hensættelse.
Herved sikres, at genforsikringsselskabet ikke kan
fradrage et større beløb i sit beskatningsgrundlag end det
afgivende selskab skal medregne.
Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af
indkomstårets gennemsnitlige ikke-deponerede hensættelse.
Grundlagsrenten fastsættes af Finanstilsynet.
3.2. Lovforslaget
Afkastprocenten efter § 16, stk. 2, er som
nævnt i afsnit 2.2. selskabets eller pensionskassens individuelle
afkastprocent for det pågældende år.
Med den i afsnit 2.4. foreslåede ændring af
reglerne for friholdelse vedrørende livrenter uden ret til bonus, vil
»afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« alene skulle anvendes som
»rente« ved reguleringen af beskatningsgrundlaget i forbindelse med
genforsikring. Det foreslås derfor, jf. afsnit 2.4., at
ophæve reglerne om beregning af afkastprocent.
I stedet for »afkastprocenten efter § 16,
stk. 2,« foreslås det som »rente« ved reguleringen af
beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring at anvende
»gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående
indkomstårs afkast før pensionsafkastskat«. Et indkomstårs
afkast før pensionsafkastskat opgøres efter regler, der stort
set svarer til reglerne for opgørelse af nøgletallet »afkast
før realrenteafgift« i Finanstilsynets bekendtgørelse om
livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers
årsregnskaber.
Herved opnås, at der beregnes et skematisk afkast,
der så præcist som muligt ligner det afkast, som
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har haft i forbindelse med de
ikke-genforsikrede forsikringer. Ved at anvende gennemsnittet af
indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast
før pensionsafkastskat opnås en mere jævn udvikling i
»renten« end ved anvendelsen af indkomstårets afkast før
pensionsafkastskat.
4. Ændring af reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 7
om overgangsfradrag
4.1. Gældende regler
Opsparing foretaget før realrenteafgiftslovens
indførelse i 1983 er generelt fritaget for pensionsafkastskat.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af
det såkaldte overgangsfradrag med henblik på at friholde
opsparing fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for
pensionsafkastskat.
For den sociale pensionsfond og hjælpe- og
understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er
nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den
del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien
af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.
årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved
udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, medens værdien
af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16,
stk. 3, d.v.s. på grundlag af en matematisk kursopskrivning. For
værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, d.v.s.
andre værdipapirer end obligationer, pantebreve og andre fordringer i
danske kroner, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved
udgangen af indkomståret.
For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af
beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af
formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved
udbetaling efter den 31. december 1982 af indestående i fonden eller
ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af
1982 med værdien af den pågældendes indestående
på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen,
medens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret
opgøres efter § 16, stk. 3, d.v.s. efter en matematisk
kursopskrivning. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3,
d.v.s. andre aktiver end obligationer, pantebreve og andre fordringer i
danske kroner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal
opgøre værdien ved udgangen af 1982 henholdsvis ved udgangen af
indkomståret efter de regler der gælder for opsparingskonti i
pengeinstitutter. Fast ejendom opgøres til den kontante
handelsværdi.
For opsparingskonti i pengeinstitutter fritages så
stor en del af beskatningsgrundlaget, som værdien af kontoens
indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien ved
udgangen af indkomståret. Ved udgangen af 1982 opgøres
værdien af obligationer til en gennemsnitlig anskaffelseskurs.
Værdien af pantebreve opgøres til kurs 85. Værdien af
indeksobligationer, aktier og investeringsbeviser opgøres til
børskursen. Ved udgangen af indkomståret opgøres
obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner efter § 16,
stk. 3, d.v.s. efter en matematisk kursopskrivning, medens
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser
opgøres til børskursværdien.
4.2. Lovforslaget
Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige
medregne urealiserede gevinster på obligationer, pantebreve og andre
fordringer i danske kroner efter et matematisk kursopskrivningsprincip. Ved
indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip
videreført for indkomstårene 2000 og 2001, således at
gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske
kroner først fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter
lagerprincippet, ligesom det allerede er tilfældet for andre
værdipapirer.
På denne baggrund foreslås det, at
værdien af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner
fra og med indkomståret 2002 - ligesom det allerede er tilfældet
for aktier og andre værdipapirer - skal medregnes til
handelsværdien ved opgørelsen af formuen henholdsvis
værdien af værdipapirdepotet ved indkomstårets udgang. Det
bemærkes i den forbindelse, at medregning af obligationer m.v. til
handelsværdien er mere retvisende end medregning efter de
gældende regler. De gældende regler indebærer, at
værdiansættelsen ændres meget trægt, uanset at der
indtræffer store ændringer i markedsrenten.
5. Justering af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 14
5.1. Gældende regler
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, skal
skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som
ikke selv er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, modtager for
overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31, medregnes ved opgørelsen af
livsforsikringsselskabets beskatningsgrundlag.
Bestemmelsen, der tilsigter at neutralisere utilsigtede
skattefordele ved modtagelse af skatterefusion i forbindelse med
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, blev indsat ved lov nr.
1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af
pensionsafkast).
5.2. Lovforslaget
Det foreslås at indsnævre bestemmelsens
anvendelsesområde for så vidt angår
ejendomsdatterselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A
(nu § 3, stk. 10).
Efter de gældende regler, jf. foran, er det en
betingelse for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at
livsforsikringsselskabet har et datterselskab, som ikke selv er
skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven (d.v.s. et datterselskab,
som ikke er et livsforsikringsselskab).
Efter forslaget finder bestemmelsen heller ikke
anvendelse, hvis datterselskabet er et ejendomsdatterselskab, der er omfattet
af beskatningen efter selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3,
stk. 10).
Samtidig med indsættelsen af bestemmelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 14, blev der som § 14, stk. 2, indsat en
bestemmelse, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 mellem et
livsforsikringsmoderselskab og et livsforsikringsdatterselskab.
Under behandlingen af lovforslaget lovede den
daværende skatteminister (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag
57), at Skatteministeriet ville overveje, hvorvidt bestemmelsen i § 14,
stk. 2, er for bred, og i givet fald foreslå bestemmelsen
ændret.
Skatteministeriet er i forbindelse med disse overvejelser
blevet opmærksom på, at bestemmelserne i § 2, stk. 1,
nr. 14, og § 14, stk. 2, overlapper hinanden med deraf
følgende dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skatterefusionen
modtages fra et selskab, der selv er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab.
Det foreslås derfor, at skatterefusion, der
modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, ikke skal være omfattet af
skattepligten efter § 2, stk. 1, nr. 14.
Spørgsmål fra Forsikring & Pension har
vist, at der er behov for at indsætte en definition af »datterselskab«
i § 2, stk. 1, nr. 14.
Efter forslaget anses et selskab, hvori
livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
som datterselskab. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver
virksomhed på grundlag af fælles aftale anses i denne relation
for at udgøre ét livsforsikringsselskab.
6. Justering af pensionsafkastbeskatningslovens § 14,
stk. 1
6.1. Gældende regler
Livsforsikringsselskaber er skattepligtige efter
såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.
Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den
del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives
derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved
opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for
henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og
pensionsafkastskat.
Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager
derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de
forsikrede. Der gives derfor fradrag efter § 14, stk. 1, ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en
del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud for tidligere
indkomstår.
Forsikring & Pension har i forbindelse med tekniske
drøftelser af lovforslaget anført, at en negativ skattepligtig
indkomst i et livsforsikringsselskab herunder, at et overliggende
skadesselskab kan udnytte dette underskud for livsforsikringsselskabet
svarer til, at dette »forudbetaler« en fremtidig lempelse for
selskabsskattepligtig indkomst. Hvis skattepligten efter § 2,
stk. 1, nr. 14, for skatterefusionen bibeholdes, bør den
bagvedliggende negative skattepligtige indkomst ikke samtidig skulle
fremføres som et underskud til anvendelse i efterfølgende
indkomstår.
6.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre § 14,
stk. 1, således, der gives fradrag ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den
skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere år
»bortset fra underskud, for hvilket der er er modtaget skatterefusion, der er
beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14«.
7. Justering af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 14, stk. 2
7.1. Gældende regler
Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2,
bestemmer, at i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er
sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et selskab, der selv er
skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et
livsforsikringsselskab, opgøres den skattepligtige indkomst, jf.
stk. 1, som en forholdsmæssig del af summen af
livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige
indkomst.
Bestemmelsen, der er indsat ved lov nr. 1294 af 20.
december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af
pensionsafkast), tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved
sambeskatning mellem et livsforsikringsmoderselskab og et eller flere
livsforsikringsdatterselskaber.
7.2. Lovforslaget
Bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed med hensyn
til spørgsmålet om, hvad der skal fradrages først, det
pågældende livsforsikringsselskabs egne underskud fra tidligere
år eller det andet/de andre livsforsikringsselskabers underskud fra det
pågældende år.
Det foreslås derfor fastsat, at underskud i
et eller flere af de sambeskattede livsforsikringsselskaber skal fordeles
forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det
pågældende indkomstår. Uudnyttede underskud fra tidligere
år skal fortrinsvis fradrages i overskud hos det selskab, der har haft
underskuddet. Ældre underskud hos de sambeskattede
livsforsikringsselskaber fradrages dog forud for selskabets eget underskud
for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år
fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i
øvrigt omfattede livsforsikringsselskaber, som har overskud.
Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen
efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i overskud hos det
selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige
sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages
først.
8. Udvidelse af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 3, nr. 6
8.1. Gældende regler
Efter de gældende regler medregnes tab på en
fordring ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten, såfremt renteindtægter af fordringen eller
gevinster på fordringen omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke gives fradrag
for tab på en fordring, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst
medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
8.2. Lovforslaget
Efter forslaget udvides bestemmelsen til at omfatte alle
former for værdipapirer, d.v.s. også f.eks. aktier,
investeringsbeviser og finansielle kontrakter. Bestemmelsen indebærer,
at der f.eks. ikke gives fradrag for tab på en aktie, såfremt
udbytte af aktien eller gevinst på aktien ikke kan medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme til anvendelse, hvor
en person der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2, af formueafkastet af en pensionsopsparing i et
pengeinstitut, flytter til udlandet. Har denne person anbragt sin
pensionsopsparing bl.a. i aktier, vil en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor personen bor, normalt
indebære, at dette land har beskatningsretten til gevinster på
aktier. Danmark er således i princippet afskåret fra at medregne
en aktiegevinst i beskatningsgrundlaget. Derimod er
dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke til hinder for, at et eventuelt
aktietab indgår som fradrag i det samlede beskatningsgrundlag.
9. Ændring af reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 4
vedrørende »rene« indeksobligationsafdelinger - aktier i
administrationsselskabet
9.1. Gældende regler
Efter de gældende regler er gevinst og tab på
investeringsbeviser skattepligtige. Gevinst og tab på
investeringsbeviser i investeringsforeninger, der investerer i
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af kommuner i Danmark, er dog skattefri,
hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst
må foretage anbringelser i kontanter og i finansielle kontrakter inden
for en ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse, og
foreningen i øvrigt - bortset fra foreningens administrationsbygning -
ikke må anbringe dele af aktivmassen i andet end indeksobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og
Kreditforeningen af kommuner i Danmark, der er udstedt før den 1.
januar 1999.
9.2. Lovforslaget
Efter forslaget skal investeringsforeningen
også kunne eje aktier i det administrationsselskab, der administrerer
investeringsforeningen, uden at dette medfører, at gevinst og tab
på investeringsbeviset bliver skattepligtigt. Med forslaget sidestilles
de såkaldte »rene« indeksobligationsafdelinger på dette punkt med
»rene« obligationsafdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 d, stk. 3.
10. Ændring af overgangsbestemmelserne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 36
10.1. Gældende regler
Pensionsafkastbeskatningslovens § 36 indeholder
regler om indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige
saldi i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til
pensionsafkastbeskatningslovens regler fra og med indkomståret
2002.
Henvendelser fra pengeinstitutter har vist, at de
gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 36,
stk. 1 og 2, om indtægtsføring af engangsfortjeneste
på obligationer, pantebreve og andre fordringer og om
indtægtsføring af de særlige 20 pct.-saldi ikke
umiddelbart kan anvendes i relation til pengeinstitutternes
puljeordninger.
10.2. Lovforslaget
Der foreslås derfor indsat bestemmelser i
§ 36, stk. 1 og 2, om opgørelse og
indtægtsføring af engangsfortjeneste på obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner og de særlige 20
pct.-saldi vedrørende pengeinstitutternes puljeordninger.
Det foreslås endvidere, at der
indsættes en bestemmelse i § 36, som stk. 8, hvorefter
livsforsikringsselskaber for indkomståret 2002 kan vælge at
medregne større beløb, end de er pligtige til efter
bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2. Herved får
livsforsikringsselskaberne mulighed for at udnytte bestemmelsen i § 14,
stk. 1, om nedsættelse for skattepligtig indkomst.
11. Justering af reglerne i selskabsskattelovens § 3,
stk. 10, om ejendomsdatterselskaber, der fuldt ud ejes af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond og flytning af
bestemmelsens indhold til en ny § 3 A
11.1. Gældende regler
Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 10,
anses indkomst, der i et indkomstår er indtjent af et
ejendomsdatterselskab, som fuldt ud direkte eller indirekte ejes af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller pensionsfond, for indtjent i
samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller
pensionsfonden.
Efter de gældende regler kan underskud i
ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 10, fradrages i overskud af
selskabets virksomhed efter fradrag af underskud for det
pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v.
11.2. Lovforslaget
Af hensyn til overskueligheden og læsevenligheden
foreslås indholdet af selskabsskattelovens § 3,
stk. 10, flyttet til en ny § 3 A.
Det foreslås samtidig præciseret, at
det er det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond,
der er nærmeste ejer af ejendomsdatterselskabet, som skal betragtes som
om, det har indtjent datterselskabets indkomst.
Den gældende underskudsbestemmelse har vist sig
uhensigtsmæssig, hvorfor det foreslås, at underskud i
ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 10, skal fradrages i
ejendomsdatterselskabets eventuelle overskud for det aktuelle år, inden
indkomsten føres til beskatning hos livsforsikringsselskabet.
Der foreslås samtidig indsat en bestemmelse
om, at tab i ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 10, skal fradrages efter de herom
gældende regler i ejendomsdatterselskabets fortjeneste før
fradrag af tab for det pågældende år hos
livsforsikringsselskabet.
Det foreslås, at der indsættes en
bestemmelse om, at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller
pensionsfonden hæfter for skatten af den indkomst, der kan
henføres til ejendomsdatterselskabet, og at ejendomsdatterselskabet
hæfter solidarisk for den skat, der kan henføres til dette.
12. Justering af reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, 3. og 4. pkt., om akkumulerende investeringsforeninger, der
udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige
12.1. Gældende regler
Efter de gældende regler er det en betingelse for,
at en akkumulerende investeringsforening kan beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at foreningen udelukkende
optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Opfyldes betingelserne ikke, sker der fuld
selskabsbeskatning af investeringsforeningen.
12.2. Lovforslaget
De gældende regler indebærer, at
pengeinstitutterne ikke kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser
udstedt af disse investeringsforeninger, men alene kan optræde som
formidlere af handel med investeringsbeviserne. Det har imidlertid vist sig
nødvendigt, at pengeinstitutterne har en handelsbeholdning af disse
investeringsbeviser. Ved oprettelse af en ny investeringsforening afgiver et
pengeinstitut typisk tegningsgaranti for et minimumsbeløb, og
herudover købes og sælges investeringsbeviser typisk gennem
pengeinstitutter. Det foreslås derfor, at sådanne
investeringsforeninger tillige kan optage pengeinstitutter, der er
lagerbeskattede efter aktieavancebeskatningsloven, som medlemmer.
13. Justering af overgangsreglerne om opdeling af en udloddende
investeringsforening i en akkumulerende investeringsforening og en udloddende
investeringsforening
13.1. Gældende regler
Efter de gældende regler kan en eksisterende
udloddende investeringsforening i 2001 opdeles efter reglerne i
fusionsskattelovens kapitel 4 i en akkumulerende investeringsforening og en
udloddende investeringsforening.
13.2. Lovforslaget
Det foreslås, at tidsfristen forlænges
til og med 2003, og at fusionsskattelovens betingelse om, at de udskilte
aktiver skal udgøre en gren af en virksomhed, ikke skal finde
anvendelse ved sådanne opdelinger.
14. Provenumæssige konsekvenser
14.1. Samlet provenuvirkning af lovforslaget
Lovforslaget indeholder en række mindre justeringer
i forbindelse med pensionssektorens overgang til
markedsværdiansættelse samt en række justeringer af
reglerne gennemført i forbindelse med omlægningen af
beskatningen af pensionsafkast fra december 2000.
Lovforslaget anslås under ét at
indebære et provenutab på ca. 5 mill. kr. i indkomståret
2002. I de efterfølgende år vil provenutabet aftage for efter en
længere årrække helt at forsvinde.
Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til et
provenutab på 5 mill. kr. Der er ikke kommunevirkning af forslaget.
14.2. Forslag vedrørende pensionssektorens overgang til
markedsværdiansættelse
14.2.1. Friholdelse for pensionsafkastskat - Livrenter
Forslaget om at ændre reglerne for den skematiske
friholdelse af livrenter uden ret til bonus for pensionsafkastskat
vedrører et meget begrænset antal livsforsikringsselskaber.
Forslaget vurderes med udgangspunkt i statistiske oplysninger for 1999 at
medføre formindsket pensionsafkastbeskatning for disse selskaber under
et, idet der dog vil kunne være enkelte selskaber, hvis beskatning
forøges.
Forslaget skønnes med nogen usikkerhed at
medføre et provenutab på 10 - 15 mill. kr. i 2002. Provenutabet
falder i de følgende år i takt med, at forsikringerne kommer til
udbetaling.
Beløbet skal ses på baggrund af, at der
ultimo 1999 var hensat ca. 17 mia. kr. til kontrakter vedrørende
livrenter uden ret til bonus i selskaberne, og at selskabernes
afgiftsgrundlag i 1999 var godt 1,8 mia. kr., hvoraf godt 1,5 mia. kr. var
friholdt for pensionsafkastskat. Ca. 0,1 mia. kr. yderligere ville være
blevet friholdt efter de foreslåede regler, svarende til en
skattebesparelse på ca.15 mill. kr. ved den gældende skattesats
på 15 pct.
14.2.2. Friholdelse for pensionsafkastskat Opsparing foretaget
før 1983
Forslaget om at benytte handelsværdier ved beregning
af formuen/passiverne ved udgangen af indkomståret i forbindelse med
beregning af overgangsfradraget skønnes ved det nuværende
renteniveau at indebære forøget beskatning. Dette skyldes, at
handelsværdien af pensionssektorens obligationsbeholdning aktuelt
skønnes at være større end værdien af beholdningen
opgjort efter gældende regler, dvs. som den gennemsnitlige
anskaffelsessum med tillæg af matematisk kursopskrivning. Dermed
øges nævneren i det forholdstal, som bestemmer
overgangsfradraget, hvorved fradraget reduceres.
Der er tale om meget beskedne effekter, og ved det
nuværende renteniveau anslås forslaget med betydelig usikkerhed
at indebære et merprovenu på 5 - 10 mill. kr. i 2002.
Merprovenuet falder i de følgende år i takt med, at
overgangsfradraget gradvist falder væk.
Ved et højere renteniveau vil provenugevinsten
reduceres eller vendes til en skattelettelse, hvis obligationsbeholdningens
handelsværdi falder til et niveau, der er mindre end værdien
opgjort efter gældende regler. Overgangsfradraget i 2002 skønnes
at have en skatteværdi i størrelsesordenen 1 mia. kr.
14.2.3. Ny rente i forbindelse med genforsikring
Forslaget om at indføre en »rente« beregnet som
gennemsnittet af det aktuelle og de 4 forudgående indkomstårs
afkast før pensionsafkastskat til erstatning for afkastprocenten vil
indebære en øget beskatning for de selskaber, der i
genforsikring har afgivet hensættelser, som ikke er deponeret fuldt ud,
og som derfor skal beskattes af et skematisk opgjort afkast.
Afkastmålet afspejler efter de gældende regler alene
obligationsafkastet, mens det foreslåede afkastmål også
indeholder aktieafkastet. Aktier antages at give et højere afkast end
obligationer. Derfor vil det skematisk beregnede afkast, der skal beskattes,
blive større.
For selskaber, der modtager hensættelser i
genforsikring, som ikke er deponeret fuldt ud, vil der tilsvarende kunne
være tale om reduceret beskatning, idet loftet for fradrag for bonus og
teknisk rente ligeledes vil øges som følge af forslaget.
Forslaget vil dog også kunne resultere i øget beskatning for
genforsikringsselskaberne i det omfang det foreslåede 5-års
gennemsnit i de afgivende selskaber undergår større udsving over
tid end gældende reglers afkastprocent og dette resulterer i, at
maksimeringsreglen for genforsikringsselskabernes fradrag oftere kommer i
anvendelse.
Forslaget skønnes at medføre et beskedent
merprovenu. Skematisk beregnet afkast såvel som fradrag har i de senere
år ligget i størrelsesordenen godt 100 mill. kr.
årligt.
Ovennævnte forslag vedrørende
pensionssektorens overgang til markedsværdiansættelse
skønnes ved det nuværende renteniveau til en meget beskeden
lettelse set under ét. Ved det nuværende renteniveau
skønnes et mindreprovenu på ca. 5 mill. kr. i indkomståret
2002 og et aftagende mindreprovenu de følgende år. Ved et lavere
renteniveau vil mindreprovenuet vende til et merprovenu, der ligeledes vil
aftage over tid.
14.3. Øvrige forslag
Lovforslaget indeholder en række justeringer, der
først og fremmest vedrører regler gennemført i
forbindelse med omlægningen af beskatningen af pensionsafkast fra
december 2000.
Forslagene om justering af værnsreglerne vedr.
refusion af selskabsskat, behandling af selskabsskattemæssige underskud
i relation til § 14, stk. 2, samt fradrag for tab på
fordringer er mindre ændringer af teknisk art med det formål at
fastholde beskatningen på det tilsigtede niveau og har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget vedrørende indeksobligationsbaserede
investeringsforeningers mulighed for at eje aktier i egne
administrationsselskaber er en teknisk justering, der ikke har
provenumæssige konsekvenser.
Forslagene om ændring af overgangsbestemmelserne
vedrørende indtægtsføring af engangsfortjeneste og
særlige saldi, har for det første til formål at sikre, at
bestemmelserne kan anvendes i relation til pengeinstitutternes
puljeordninger. Dette har ikke provenumæssige konsekvenser.
Dernæst sikres det, at livsforsikringsselskaber i
2002 kan få nedsættelse i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for
positiv selskabsindkomst opstået som følge af, at resterende
realisationssaldi m.v. indtægtsføres i selskabsindkomsten i
2002. Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af lovforslag L
93 , folketingsåret 1999-2000, Opfølgning på Pinsepakken,
vedtaget som lov nr. 959 af 20. december 1999, lagdes til grund, at der ville
være fradrag i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget i 2002 i det omfang,
at denne indtægtsførsel af resterende realisationssaldi mv.
måtte indebære forøget skattepligtig indkomst for
selskaberne i 2002. Med nærværende forslag fastholdes
pensionsafkastbeskatningen af selskaberne på det niveau, der
tilsigtedes med L 93.
Forslaget om justering af reglerne om
ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af pensionsafkastskattepligtige
pensionsinstitutter, omfatter præciseringer, justeringer af
uhensigtsmæssige forhold m.v., der ikke har provenumæssige
konsekvenser.
Forslaget om justering af reglerne om akkumulerende
investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige, hvorefter et pengeinstitut, der er
lagerbeskattet, kan optages som medlem af sådanne foreninger og dermed
tillades at eje en handelsbeholdning af beviser i disse, har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om at forlænge tidsfristen til og med
indkomståret 2003 for opdeling af en eksisterende udloddende
investeringsforening i en akkumulerende forening, der udelukkende henvender
sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende, der
henvender sig til andre investorer, skønnes ikke at have
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om, at grenkravet ikke skal finde anvendelse,
vil gøre det muligt for foreningerne at foretage grenopdelinger som
alternativ til en fuldstændig opdeling. Dette skønnes at
medføre et meget beskedent mindreprovenu. Det skyldes, at bortfaldet
af aktietabssaldi ved en fuldstændig opdeling hovedsagelig ville
indebære, at realisationer af gevinster på aktier ejet under tre
år, som kunne være modregnet i disse saldi, ville blive udskudt
til aktierne har været ejet i tre år.
Set under et skønnes ovennævnte forslag at
medføre et meget beskedent mindreprovenu, der kan henføres til
de to sidstnævnte forslag vedrørende investeringsforeninger.
15. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Gennemførelsen af de foreslåede
ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven skønnes at
medføre engangsudgifter i Told·
Skat på 0,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.
De løbende driftsomkostninger skønnes at
kunne reduceres med 0,4 mill. kr. årligt. Denne besparelse kan dog
tidligst realiseres i 2003 som følge af opsigelsesvarsler i forhold
til eksterne leverandører.
Gennemførelsen af de øvrige foreslåede
ændringer skønnes at medføre engangsudgifter i Told·
Skat på 150.000 kr. til edb-tilretning. Derudover skønnes
forslagene ikke at få nævneværdige administrative
konsekvenser.
16. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
17. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
De foreslåede ændringer i
pensionsafkastbeskatningsloven må anses for at indebære en
lettelse af de administrative byrder ved administrationen af denne lov. Dette
gælder ikke mindst de foreslåede ændringer som følge
af afskaffelsen af den såkaldte matematiske kursopskrivning.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have
væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Da forslaget hovedsageligt vedrører en del af
erhvervslivet, der udgøres af investeringsforeninger, pengeinstitutter
og pensionsinstitutter, og for en større dels vedkommende
imødekommer ønsker fra disse, har man for så vidt
angår vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at
forelægge forslaget for brancherne. Dette er sket i forbindelse med den
eksterne høring. Denne metode vurderes at give de mest præcise
oplysninger vedrørende forslagets administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
18. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
19. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
20. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
21. Høringer
De foreslåede ændringer vedrørende
pensionsafkastbeskatningsloven har ud over statsadministrationen
været til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, den sociale pensionsfond, Erhvervenes
Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune (Skatteforvaltningen) og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra
Advokatsamfundet, Forsikring & Pension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. nedenfor.
En del af de foreslåede ændringer
vedrørende ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af
livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde, har
særskilt været forelagt Forsikring&Pension, der ikke har haft
bemærkninger til disse forslag. Forsikring&Pension har i sit
høringssvar stillet en række spørgsmål om den
praktiske anvendelse af bestemmelsen om ejendomsdatterselskaber.
Skatteministeriet er opmærksom på, at der er behov for en
afklaring af disse og en række andre spørgsmål
vedrørende ejendomsdatterselskaber, men mener ikke, at en sådan
afklaring forudsætter ny lovgivning. Skatteministeriet er i færd
med at udarbejde en meddelelse, der vil blive offentliggjort.
De foreslåede ændringer vedrørende
opdeling af investeringsforeninger har udover statsadministrationen
været til høring hos Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat,
InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet, Forsikring &
Pension, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Københavns
Kommune, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen og Den Danske Skatteborgerforening.
Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra
Finansrådet, InvesteringsForeningsRådet og Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, jf. nedenfor.
Forslaget om ændring af skattepligtsbestemmelsen
for akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig
til pensionsafkastskattepligtige, har været til en kort høring
hos Finansrådet, InvesteringsForeningsRådet og
Finanstilsynet.
Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra
Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet, jf. nedenfor.
Gengivelse af bemærkninger i høringssvar og
Skatteministeriets kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentar til
høringssvar
Advokatsamfundet
Ad § 1, nr. 1
Efter Advokatrådets opfattelse, kan og måske bør
ordvalget i den nugældende PAL § 2, stk. 1, nr. 14,
såvel efter sin ordlyd som efter sit formål fortolkes
således, at skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt efter
PAL, ikke indgår i beskatningsgrundlaget i PAL § 2. Det
foreslås derfor, at det i bemærkningerne anføres, at
tilføjelsen er en præcisering, uden at der herved er taget
stilling til, om tilføjelsen allerede følger af en fortolkning
af den hidtidige lovtekst.
Efter Skatteministeriets opfattelse indebærer tilføjelsen af
»bortset fra et selskab, der er skattepligtigt efter denne lov« en lempelse.
Med den gældende affattelse af bestemmelsen indebærer det
forhold, at livsforsikringsselskabet har et datterselskab, der ikke er
omfattet af skattepligten efter PAL, at livsforsikringsselskabet skal
beskattes af skatterefusion fra et sambeskattet
livsforsikringsdatterselskab.
Forsikring & Pension
Ad § 1, nr. 1
F&P henviser til, at man tidligere har argumenteret for, at
bestemmelsen om skattepligt af skatterefusion i PAL § 2, stk. 1,
nr. 14, efter de gældende regler er for bredt affattet under
hensyntagen til, at bestemmelsen er en værnsregel, der skal ramme ved
overkapitalisering af datterselskaber.
Lovforslaget er efterfølgende på teknisk plan drøftet
med repræsentanter for F&P. F&P har herunder anført, at
skatterefusion til et livsforsikringsselskab ikke bør være
PAL-pligtigt for livsforsikringsselskabet, når underskuddet i
livsforsikringsselskabet f.eks. er en konsekvens af
fradragsbegrænsningsreglerne i SEL § 13, og skatterefusionen ydes
af livsforsikringsselskabets moderselskab, der ikke selv er et
livsforsikringsselskab.
En lovgivning, der sondrer mellem årsagerne til, at
moderselskabet har haft underskud og modtaget skatterefusion, vil blive meget
omfattende og kompliceret, hvorfor der ikke findes grundlag for en
sådan lovgivning.
F&P har endvidere anført, at 90 pct.-kravet i SEL
§ 3, stk. 10, vedrørende ejendomsdatterselskaber bør
ophæves, således at bestemmelsen udvides til at omfatte alle
datterselskaber, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af f.eks. et
livsforsikringsselskab. Herved opnås skattemæssig neutralitet,
uanset koncernstruktur.
Dette spørgsmål er behandlet i forbindelse med
fremsættelsen af forslaget til SEL § 3, stk. 10, jf.
betænkningen til L 71, folketingsåret 2000-2001 og i svaret, L 71
bilag 29, på F&P s henvendelse til Skatteudvalget, L 71 bilag
5. Som det fremgår heraf, kan spørgsmålet om
skattemæssig neutralitet anskues fra flere vinkler. Èn vinkel
er, som anført af F&P, at der skal være skattemæssig
neutralitet uanset koncernstruktur. En anden er, at der skal være
neutralitet mellem at eje aktier i et datterselskab og ethvert andet selskab.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at det skal være mere
fordelagtigt at have aktier i ens eget bank-datterselskab end aktier i et
andet bank-aktieselskab. Der fandtes imidlertid at gøre sig
sådanne særlige forhold gældende for
ejendomsdatterselskaber, at der i SEL § 3, stk. 10, blev fastsat en
særlig ordning for disse, der indebærer, at ejendommene beskattes
som om, de var ejet direkte.
F&P mener bl.a., at der kun bør være
skattepligt i et tilfælde, hvor der er et datterselskab, der
ikke er omfattet af SEL § 3, stk. 10.
Skatteministeriet er enig med F&P i, at eksistensen af et
ejendomsdatterselskab, der er omfattet af SEL § 3, stk. 10, ikke
bør indebære, at bestemmelsen i PAL § 2, stk. 1, nr.
14, finder anvendelse. Bestemmelsen er derfor ændret på dette
punkt.
F&P mener, at der også efter bestemmelsen i
lovudkastet eksisterer samspilsproblemer i relation til PAL § 14, der
bør afklares for at imødegå
dobbeltbeskatning.
F&P har under de tekniske drøftelser
anført, at en negativ skattepligtig indkomst i et
livsforsikringsselskab herunder, at et overliggende skadesselskab kan
udnytte dette underskud for livsforsikringsselskabet svarer til, at dette
»forudbetaler« en fremtidig lempelse for selskabsskattepligtig indkomst, jf.
PAL § 14, stk. 2. Hvis skattepligten for skatterefusionen
bibeholdes, bør den bagvedliggende negative skattepligtige indkomst
ikke samtidig skulle fremføres som et underskud til anvendelse i
efterfølgende indkomstår (= reduktion af fremtidig lempelse for
selskattepligtig indkomst).
Lovforslaget er ændret på dette punkt, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Ad § 1, nr. 4 (nu nr. 5)
Ifølge forslaget skal indkomsten iflg. PAL § 6, stk. 1,
opgøres efter et markedsværdiprincip, mens det korresponderende
fradrag efter § 6, stk. 2, skal opgøres efter et
gennemsnitsrenteprincip, og ydermere er fradraget maksimeret til
beløbet ifølge stk. 1. Denne asymmetri i
opgørelsesmetoden for henholdsvis indkomst og fradrag fører til
en urimelig stramning af beskatningen. Den skattepligtige indkomst
ifølge stk. 1 og fradraget ifølge stk. 2 bør
være identiske (alternativt bør indkomsten ifølge
stk. 1 opgøres på grundlag af et gennemsnitsrenteprincip,
f.eks. som gennemsnittet af de seneste 5 års
nøgletal).
Den nævnte asymmetri har eksisteret siden indførelsen af RAL.
Det fremgår af forarbejderne (L 183, Folketingsåret 1982-83) til
den tilsvarende bestemmelse i RAL § 7, stk. 1, at det er det
direkte tegnende livsforsikringsselskab eller pensionskassen, der skal betale
realrenteafgift af opsparingsforpligtelsen, selv om en del af denne
forpligtelse er genforsikret i et andet selskab. Når
præmiereserven ikke er deponeret, gennemføres dette ved, at der
beregnes afkast af den ikke deponerede reserve. Derved sikres, at
afgiftspligten ikke kan udskydes ved at afgive en deponeret reserve til et
ikke afgiftspligtigt genforsikringsselskab.
Der ses ikke at være grundlag for at fravige det hidtil
gældende princip i PAL § 6, stk. 1.
Derimod er lovforslaget ændret i overensstemmelse med
F&P s alternative forslag. Herefter beregnes indkomsten ifølge
stk. 1 som gennemsnittet af indkomstårets og de 4
forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat, af
indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede
hensættelse.
Ad § 1, nr. 11 (nu § 1, nr. 12)
Lovteksten er ifølge F&P i modstrid med
sambeskatningscirkulæret. F&P foreslår, at det
præciseres, at opgørelsen skal ske efter de almindelige
principper i sambeskatningscirkulæret mellem sambeskattede selskaber.
Dermed opnås overensstemmelse med selskabsbeskatningen og de velkendte
sambeskatningsregler.
Bestemmelsen om over- eller fremførsel af underskud er affattet med
udgangspunkt i afsnit 1-3 i sambeskatningsvilkår 2.4.
F&P henviser til, at man tidligere har gjort
opmærksom på, at bestemmelsen i PAL § 14, stk. 2, dels
er formuleret for bredt, dels er uklar i sin formulering. Den daværende
skatteminister oplyste i sin tid, at han ikke fandt, at der var grundlag for
at foreslå formuleringen i bestemmelsen ændret, men at der var
iværksat en kortlægning af de situationer, hvor bestemmelsen vil
kunne få betydning. Hvis denne kortlægning skulle føre til
en konklusion om, at bestemmelsen er for bred, ville skatteministeren
være indstillet på at foreslå bestemmelsen ændret.
F&P ser fortsat problemer i affattelsen af § 14, stk. 2,
herunder visse overgangsproblemer. F&P hører på den baggrund
meget gerne, hvad skatteministeriets kortlægning er resulteret
i.
Skatteministeriets kortlægning har vist det overlap med bestemmelsen
i PAL § 2, stk. 1, nr. 14, der foreslås
imødegået med ændringen under nr. 1.
Ad § 1, nr. 12
Den foreslåede formulering bør ændres til:
»Nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 og 3 - 4
kan ikke medføre, at beskatningsgrundlagene bliver negative«.
Fradraget ifølge stk. 2 bør ikke være omfattet af
den pågældende begrænsning.
Tilsvarende gør sig gældende efter stk. 5 for
udenlandske filialer.
Den i F&P s bemærkninger omhandlede bestemmelse er taget ud af
lovforslaget, idet bestemmelsen er overflødig med den nu
foreslåede affattelse af PAL § 16.
Ad § 1, nr. 13, stk. 1 (nu § 1, nr. 14,
stk. 1)
F&P er enig i, at bestemmelserne om friholdelse for beskatning
vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj
1982 bør ændres i forbindelse med overgangen til
værdiansættelse til markedsværdi af
obligationer.
Men som bestemmelsen er formuleret, synes den at afspejle en
misforståelse med hensyn til de garanterede forrentninger, der knytter
sig til de omhandlede livrenter uden ret til bonus.
Lovforslaget er ændret på dette punkt.
Ad § 1, nr. 13, stk. 3
§ 16, stk. 3 er unødigt hård i forhold til det
ønskede formål - at forhindre, at fradraget i henhold til
stk. 1 forøges med »nye« garantirenter. Det burde være
tilstrækkeligt med følgende bestemmelse:
»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af den
garanterede rente, der hidrører fra aftaler om udskydelse af
udbetalingens påbegyndelse, såfremt aftalen er indgået
efter den xxxx 2001 eller senere.«
Denne bestemmelse er taget ud af forslaget under hensyn til, at der efter
det oplyste på nuværende tidspunkt alene er ca. 50 livrenter uden
ret til bonus, der ikke er under udbetaling.
Nyt nr:
F&P forslår, at 2. punktum i § 14, stk 4,
»Nedsættelsen af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og
3 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt« skal
udgå, idet reglen ifølge F&P fører til
dobbeltbeskatning.
F&P henviser i den forbindelse til et regneeksempel. I eksemplet har
der over en 2-årsperiode været et samlet finansafkast på i
alt 100 mill. kr., der er henlagt til egenkapitalen. Totalt for
2-årsperioden burde der således alene betales selskabsskat med i
alt 30 mill. kr. De samlede skatter udgør imidlertid 30 mill. kr. i
selskabsskat og 15 mill. kr. i PAL-skat, svarende til, at der både er
betalt selskabsskat og PAL-skat af de samme penge.
Resultatet i F&P s eksempel kan ikke entydigt henføres til
reglen i PAL § 14, stk. 4, men må ses i lyset af det
krydsfelt, der er mellem de komplekse regelsæt, der regulerer
området.
Der findes derfor ikke grundlag for at ophæve § 14,
stk. 4, sidste pkt.
For at undgå denne dobbeltbeskatning bør
§ 14, stk. 4, sidste punktum udgå.
F&P har ved fornyet høring foreslået en
tilføjelse til PAL § 14, der på den ene side kan
afbøde problemet med dobbeltbeskatning, og som på den anden side
ikke foregriber de mere grundlæggende overvejelser om de komplekse
regelsæt og samspillet mellem dem, som Skatteministeriet har bebudet.
F&P foreslår, at der indsættes et stk. 5:
»Stk. 5. Et eventuelt uudnyttet nedsættelsesbeløb efter
stk. 1 til 3, der kan henføres til indtægtsførsel af
en resterende realisationssaldo i 2002, jf. kursgevinstbeskatningslovens
§ 41, stk. 19, 3. pkt., eller til fremførsel af en negativ
sum af udbytter og avancer til efterfølgende år, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt., kan anvendes til
nedsættelse af beskatningsgrundlaget for efterfølgende
år.«.
Herved opnås, at der også gives mulighed for
»overførsel til følgende år« for de store skattepligtige
indkomster, der kan forventes i 2002 vedrørende
indtægtsførsel af realisationssaldi. F&P's forslag om en
tilføjelse til § 14 imødegår dermed den
dobbeltbeskatning, der ellers ville blive en konsekvens af den lovbestemte
asymmetriske beskatning af aktiekurstab og realisationssaldi
(overgangsordningen for overgang til lagerbeskatning) i PAL- og
selskabsskattemæssig henseende.
Der findes ikke grundlag for at indsætte den af F&P
foreslåede bestemmelse i PAL § 14.
Men for at fremskaffe større beskatningsgrundlag efter PAL, hvori
der kan gives fradrag for de store skattepligtige indkomster, der forventes
for indkomståret 2002, foreslås en tilføjelse til PAL
§ 36, hvorefter et livsforsikringsselskab kan vælge ved
indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 at medregne en
større del end de foreskrevne 20 pct. af den opskrivning af
værdien af danske obligationer, der skal finde sted ved overgangen fra
værdiansættelse efter det matematiske kursopskrivningsprincip til
markedsværdi og af realisationssaldoen for danske
obligationer.
F&P anfører videre, at det følger af
ovenstående, at de generelle begrænsninger i nedslagsbestemmelser
til, at afkastgrundlaget ikke kan blive negativt herunder også i
relation til § 1, nr. 10 bør overvejes.
Den i F&P s bemærkninger omhandlede bestemmelse er
taget ud af lovforslaget, idet bestemmelsen er overflødig med den nu
foreslåede affattelse af PAL § 16.
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
Ad § 1, nr. 7 (nu § 1, nr. 8)
LD hilser forslaget om afkaffelse af pligten til indberetning af
anskaffelsesværdierne og nominelle beholdninger på
obligationsbeholdningen ved udgangen af indkomståret velkommen. Der
ligger en rationalisering af de administrative rutiner indbygget i dette
forslag. Det er også et område, som LD tidligere har formuleret
som et ønske overfor Skatteministeriet.
For så vidt angår ændringen i
opgørelsen af den friholdte andel af aktiverne ved opgørelse af
beskatningsgrundlaget foreslås det, at opgørelsen af
friholdelsesbrøken ved udgangen af indkomståret opgøres
ved hjælp af markedsværdierne på obligationsbeholdningerne.
Derimod har indgangsværdien i denne beregning været opgjort som
anskaffelsespriserne på beholdningerne mens den gældende §7
bestemmer, at der skal benyttes matematisk opskrivning af
anskaffelsespriserne. Ændringen af opgørelsesmetoden vil med
udgangspunkt i værdierne ved udgangen af 2000 medføre, at den
friholdte andel af beskatningsgrundlaget vil falde med en ekstraudgift i 2000
på mere end 1,6 mill. kr. i beskatning af obligationsafkastet. Det
kunne overvejes, om opgørelsen af den friholdte andel alternativt
skulle fremkomme som en lineær amortisering af forskellen mellem
bogførte værdier og markedsværdierne for
obligationsbeholdningen over den gennemsnitlige restløbetid for
obligationerne.
I betragtning af størrelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
samlede årlige pensionsafkastskat forekommer en ekstraudgift i 2002
på 1,6 mill. kr. at være en meget lille udgift for at gå
over til at benytte markedsværdierne fra og med indkomståret 2002
frem for den af LD foreslåede overgangsordning. Der findes derfor ikke
grundlag for at gennemføre en sådan
overgangsordning.
Finansrådet
Ad § 2, nr. 1,og §§ 3 og 4
Finansrådet finder det positivt, at Skatteministeriet løser
de af InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet påpegede
problemer, således at pengeinstitutter kan have en handelsbeholdning af
investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende
henvender sig til PAL-pligtige.
Finansrådet gør opmærksom på, at loven af
praktiske hensyn bør have virkning fra og med 1. januar 2001, idet
akkumulerende investeringsforeninger allerede på dette tidspunkt under
visse betingelser kan være skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6.
Som det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse,
foreslås lovforslagets § 2, nr. 1, og de deraf følgende
konsekvensændringer i §§ 3 og 4 at skulle have virkning fra og med
indkomståret 2001.
InvesteringsForeningsRådet
Ad § 2, nr. 1, og §§ 3 og 4
InvesteringsForeningsRådet udtrykker sin store tilfredshed med
forslaget, idet det skaber den nødvendige hjemmel for at
pengeinstitutterne kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser i
akkumulerende PAL- afdelinger/foreninger.
Ad § 5
Da adskillige investeringsforeninger allerede er gået i gang med at
etablere akkumulerende investeringsforeninger eller afdelinger, der
udelukkende henvender sig til PAL-pligtige, anmoder
InvesteringsForeningsRådet om, at § 4 i lovforslaget ændres,
således at lovforslaget får tilbagevirkende kraft fra 1. januar
2001.
Som det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse,
foreslås lovforslagets § 5 at skulle have virkning fra og med
indkomståret 2001.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Ad § 5
FSR har anført, at den skattefri spaltning alene har betydning for
medlemmer, der investerer for frie midler. Muligheden for spaltning af
aktiver i en akkumulerende investeringsforening har imidlertid navnlig
betydning for medlemmer, der er omfattet af PAL. Der bør derfor
indsættes hjemmel til en tilsvarende skattefri spaltningsmulighed i PAL
med virkning fra den 1. januar 2001.
Muligheden for skattefri spaltning af en udloddende investeringsforening
blev indsat ved § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000,
som er en overgangsbestemmelse til loven, og bestemmelsen er således
ikke en ændring af fusionsskatteloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven.
Det er anført i § 7, stk. 9, at bestemmelserne i kapitel
4 i fusionsskatteloven finder anvendelse på disse opdelinger, hvilket
medfører, at principperne i fusionsskattelovens kapitel 4 generelt
finder anvendelse på investeringsforeningen og dens medlemmer.
Bestemmelsens anvendelsesområde er ikke begrænset til alene at
gælde medlemmer, der er omfattet af selskabsskatteloven, idet reglen
netop er en særregel om de skattemæssige konsekvenser af disse
særlige omdannelser.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Indkomstårsvirkning:
5 mill. kr. for staten.
Finansårsvirkning:
5 mill. kr. i 2002 for staten.
Forslaget har ingen virkning for kommuner og amtskommuner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
De løbende driftsomkostninger skønnes at kunne
reduceres med 0,4 mill. kr. årligt. Denne besparelse kan dog tidligst
realiseres i 2003 som følge af opsigelsesvarsler i forhold til
eksterne leverandører.
0,45 mill. kr. til edb-tilretning og information.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer en lettelse af de administrative
byrder ved administrationen af pensionsafkastbeskatningsloven. Dette
gælder ikke mindst de foreslåede ændringer som følge
af afskaffelsen af den såkaldte matematiske
kursopskrivning.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr.
14, fastsætter, at skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der
har et datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, modtager for overførsel af underskud i
forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, skal
medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets
beskatningsgrundlag.
Efter de gældende regler, jf. ovenfor, er det en
betingelse for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at
livsforsikringsselskabet har et datterselskab, som ikke selv er
skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, det vil sige ikke er et
livsforsikringsselskab.
Efter forslaget begrænses bestemmelsens
anvendelsesområde, idet bestemmelsen heller ikke finder anvendelse,
hvis datterselskabet er et ejendomsdatterselskab, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 10, der efter lovforslagets
§ 2, nr. 2, bliver § 3 A.
Bestemmelsen, der tilsigter at neutralisere utilsigtede
skattefordele ved modtagelse af skatterefusion i forbindelse med
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, blev indsat ved lov nr.
1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af
pensionsafkast). Den nærmere baggrund herfor fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen i L 71, folketingsåret 2000-2001,
bilag 58, ændringsforslag nr. 25.
Samtidig med indsættelsen af bestemmelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 14, blev der som § 14, stk. 2, indsat en
bestemmelse, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 mellem et
livsforsikringsmoderselskab og et eller flere livsforsikringsdatterselskaber.
Den nærmere baggrund herfor fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen i L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 55,
ændringsforslag nr. 10.
Under behandlingen af lovforslaget lovede den
daværende skatteminister (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag
57), at Skatteministeriet ville overveje, hvorvidt bestemmelsen i § 14,
stk. 2, er for bred, og i givet fald foreslå bestemmelsen
ændret.
Skatteministeriet er i forbindelse med disse overvejelser
blevet opmærksom på, at bestemmelserne i § 2, stk. 1,
nr. 14, og § 14, stk. 2, overlapper hinanden med deraf
følgende dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skatterefusionen
modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab.
Det foreslås derfor, at skatterefusion, der
modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, ikke skal være omfattet af
skattepligten efter § 2, stk. 1, nr. 14.
Spørgsmål fra Forsikring & Pension har
vist, at der er behov for at indsætte en definition af »datterselskab«
i § 2, stk. 1, nr. 14.
Det foreslås derfor tilføjet, at et
selskab, hvori livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, anses som datterselskab. En flerhed af
livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét
livsforsikringsselskab.
Bestemmelsen om, at en flerhed af
livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, i denne relation anses som ét
livsforsikringsselskab, indebærer, at et selskab anses som
datterselskab, når flerheden af livsforsikringsselskaber ejer 25 pct.
eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, selv om det enkelte
livsforsikringsselskab ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen.
Udtrykket »at udøve virksomhed
på grundlag af fælles aftale«, er omtalt i
bemærkningerne til pensionsafkastbeskatningslovens § 8,
stk. 2 , (L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 13).
Det hedder her bl.a.:
»Den fælles aftale kan være
mundtlig eller skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen betegner sig som
aktionæroverenskomst eller ikke.
Aftalen skal gælde det selskab, der med den
fælles aftale anses som datterselskab for de selskaber, der
indgår den fælles aftale. Aftalen behøver ikke at
være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i
fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden
måde være relevant for driften af selskabet.
Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser
om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i
pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i
sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en
fælles aftale.
Hvis flere skattepligtige under ét udpeger
bestyrelsesmedlemmer, er det et moment, der peger i retning af, at der drives
virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles
aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere
skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter
fælles forudgående aftale.«
Definitionen af datterselskab i § 2,
stk. 1, nr. 14, svarer til definitionen af datterselskab i § 2,
stk. 4, der fritager et moderselskab for beskatning af afkast af et
datterselskab, der selv er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, medregnes tab
på en fordring ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget.
Den gældende bestemmelse indebærer, at der
ikke gives fradrag for tab på en fordring, hvis en
dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster
på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Efter forslaget
medregnes tab på et
værdipapir ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på
værdipapiret omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Med den foreslåede affattelse omfatter bestemmelsen
tab på alle former for værdipapirer, hvoraf afkast eller
gevinster er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 2,
stk. 1.
Gevinst og tab på værdipapirer opgøres
efter lagerprincippet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 13,
stk. 3. Dette gælder også ved opgørelsen af, hvorvidt
der i et indkomstår har været et tab, der er omfattet af den
foreslåede affattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 6.
Bestemmelsen indebærer, at der f.eks. ikke gives
fradrag for tab på en aktie, såfremt udbytte af aktien eller
gevinst på aktien som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme til anvendelse, hvor
en person, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2, af formueafkastet af en pensionsopsparing i et
pengeinstitut, flytter til udlandet. Har denne person anbragt sin
pensionsopsparing bl.a. i aktier, vil en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor personen bor, normalt
indebære, at dette land har beskatningsretten til gevinster på
aktier. Danmark er således i princippet afskåret fra at medregne
en aktiegevinst i beskatningsgrundlaget. Derimod er
dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke til hinder for, at et eventuelt
aktietab indgår som fradrag i det samlede beskatningsgrundlag.
Til nr. 3 og 4
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, skal udbytte,
gevinst og tab på investeringsbeviser medregnes ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten.
Ifølge § 2, stk. 3, nr. 2, skal der ikke
medregnes en skattefri del af udbytte samt gevinst og tab, jf. § 4.
Ifølge § 4, stk. 1, 1. pkt., er gevinst
og tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der investerer
i indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af kommuner i Danmark skattefri, hvis
investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst
må foretage anbringelser i kontanter og i finansielle kontrakter inden
for en ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse, og
foreningen iøvrigt - bortset fra foreningens administrationsbygning -
ikke må anbringe dele af aktivmassen i andet end indeksobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og
Kreditforeningen af kommuner i Danmark før 1. januar 1999.
Efter forslaget under nr. 3 skal
investeringsforeningen også kunne eje aktier i det
administrationsselskab, der administrerer investeringsforeningen, uden at
dette medfører, at gevinst og tab på investeringsbeviset bliver
skattepligtigt.
Ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., anses
udbytte af foreninger, der opfylder betingelserne i 1. pkt., for fortrinsvis
at hidrøre fra afkast af foreningens kontanter, finansielle kontrakter
og administrationsbygning. Denne del af udbyttet er skattepligtigt efter
§ 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del af udbyttet - der anses for
at hidrøre fra indeksobligationerne - er skattefri.
Som konsekvens af den under nr. 3 foreslåede
ændring foreslås under nr. 4 at udvide den del af
udbyttet, der er skattepligtigt efter § 2, stk. 1, nr. 8, til
også at omfatte afkast af foreningens aktier i det
administrationsselskab, der administrerer investeringsforeningen.
Til nr. 5
Pensionsafkastbeskatningslovens § 6 indeholder
regler, som regulerer beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaber og
pensionskasser, der afgiver forpligtelser i genforsikring, og
livsforsikringsselskaber, der modtager forpligtelser i genforsikring. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.
Efter de gældende regler i § 6, stk. 1,
skal et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring
har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, til sit
beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som
afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets
gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Modsvarende bestemmes i § 6, stk. 2, at et
livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en
hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, i sit beskatningsgrundlag
kan fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede
hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb
beregnet efter stk. 1.
Forslaget under nr. 15
om ophævelse af
pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 2 og 3, indebærer,
at der ikke mere skal beregnes en afkastprocent.
I stedet for »afkastprocenten efter § 16,
stk. 2,« foreslås det som »rente« ved reguleringen af
beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring at anvende
»gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående
indkomstårs afkast før pensionsafkastskat«.
I tilfælde, hvor f.eks. et nystiftet
livsforsikringsselskab eller en nystiftet pensionskasse ikke har været
omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven i alle de 4
indkomstår forud for det aktuelle indkomstår, foreslås det,
at det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat skal beregnes
på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i det aktuelle
indkomstår og de (mindre end 4) forudgående indkomstår,
hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet
af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.
For en pensionskasse, der er etableret i 1999, vil
indkomståret 2002 være det 4. indkomstår. Det vil sige, at
for indkomståret 2002 beregnes det gennemsnitlige afkast før
pensionsafkastskat på grundlag af afkastet før
pensionsafkastskat for det aktuelle indkomstår, 2002, og de tre
forudgående indkomstår, 1999, 2000 og 2001.
For en pensionskasse, der etableres i 2002, vil
indkomståret 2002 være det første indkomstår. Det
vil sige, at for indkomståret 2002 svarer det gennemsnitlige afkast
før pensionsafkastskat til afkastet før pensionsafkastskat for
indkomståret 2002.
Et indkomstårs afkast før pensionsafkastskat
opgøres som forholdet mellem på den ene side det samlede afkast
før skat og på den anden side aktivernes værdi med fradrag
af halvdelen af det samlede afkast efter skat.
Aktivernes værdi opgøres som gennemsnittet af
de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller
pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det
regnskabsår, der svarer til indkomståret. Det samlede afkast
før skat opgøres som det bogførte investeringsafkast i
resultatopgørelsen for det nævnte regnskabsår. Det samlede
afkast efter skat opgøres som afkastet før skat med fradrag af
indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, idet der ses
bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter lovens
§ 14.
Til nr. 6
Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2.
pkt., og § 15, stk. 1, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., og
stk. 4, 2. pkt., og § 16, stk. 1, 2. pkt., indeholder regler
om nedsættelse af beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlaget
nedsættes med en procentdel, der svarer til forholdet mellem nogle
nærmere angivne hensættelser og »passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,
stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,
stk. 1«.
Bestemmelserne fik deres nugældende affattelse ved
lov nr. 959 af 20. december 1999 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og
selskabsskatteloven (Opfølgning på Pinsepakken m.v.). Man var
herved ikke opmærksom på, at der i forbindelse med ophør
af skattepligt for et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller fond
også kan forekomme tilgodehavende endelig skat efter lovens § 24,
stk. 1.
Forslaget
går ud på at berigtige denne
fejl i § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 15, stk. 1, 2. pkt.,
stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.
I forslaget under nr. 14 om nyaffattelse af § 16,
stk. 1, er fejlen i § 16, stk. 1, 2. pkt., berigtiget.
Til nr. 7-9
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
4.
Forslaget under nr. 7
vedrører den sociale
pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde samt
statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11.
på finansloven for 1995.
Det foreslås, at ved opgørelsen af
værdien af formuen ved udgangen af 1982 medregnes obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner - som nu - til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien
ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved
udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret.
Forslaget indebærer
, at obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner ved udgangen af
indkomståret skal medregnes til handelsværdien ved udgangen af
indkomståret i stedet for - som nu - værdien efter en matematisk
kursopskrivning.
Den gældende bestemmelse fastsætter, at andre
værdipapirer end obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske
kroner skal værdiansættes til handelsværdien ved udgangen
af 1982 og udgangen af indkomståret. De gældende regler
indeholder således ikke bestemmelser om værdiansættelse af
andre aktiver end værdipapirer.
Forslaget indebærer
, at andre aktiver end
værdipapirer ligesom nu andre værdipapirer end obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner - skal
værdiansættes til handelsværdien ved udgangen af 1982 og
udgangen af indkomståret.
Forslaget under nr. 8
vedrører
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og
tontineordninger.
Forslaget indebærer
, at obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner ved udgangen af
indkomståret skal medregnes til handelsværdien ved udgangen af
indkomståret i stedet for - som nu - værdien efter en matematisk
kursopskrivning.
De foreslåede ændringer er i øvrigt
alene af redaktionel karakter.
Forslaget under nr. 9
vedrører
opsparingsordninger i pengeinstitutter.
Forslaget indebærer
, at obligationer og
pantebreve i danske kroner ved udgangen af indkomståret skal medregnes
til handelsværdien ved udgangen af indkomståret i stedet for -
som nu - værdien efter en matematisk kursopskrivning.
Til nr. 10
Forslaget indebærer, at affattelsen af
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, 1. pkt., kommer til at
svare til den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens
§ 9, stk. 11, 1. pkt. Med forslaget bringes bestemmelsen i
overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 97,
folketingsåret 1997-98, 2. samling, § 8, stk. 9.
Til nr. 11
Livsforsikringsselskaber er skattepligtige efter
såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.
Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den
del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives
derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved
opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for
henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og
pensionsafkastskat.
Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager
derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de
forsikrede. Der gives derfor fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten.
Ifølge § 14, stk. 1, nedsættes
beskatningsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter
fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens
§ 15.
Forsikring & Pension har i forbindelse med tekniske
drøftelser af lovforslaget anført, at en negativ skattepligtig
indkomst i et livsforsikringsselskab herunder, at et overliggende
skadesselskab kan udnytte dette underskud for livsforsikringsselskabet
svarer til, at dette »forudbetaler« en fremtidig lempelse for
selskabsskattepligtig indkomst. Hvis skattepligten efter § 2,
stk. 1, nr. 14, for skatterefusionen bibeholdes, bør den
bagvedliggende negative skattepligtige indkomst ikke samtidig skulle
fremføres som et underskud til anvendelse i efterfølgende
indkomstår.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 14, er livsforsikringsselskaber i visse tilfælde
skattepligtige af skatterefusion, der er modtaget for overførsel af
underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31, jf. bemærkningerne til ændringen under nr. 1.
Efter forslaget ændres § 14,
stk. 1, 1. pkt., således at der gives fradrag ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en
del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere
år, jf. ligningslovens § 15, »bortset fra underskud, for hvilket
der er er modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2,
stk. 1, nr. 14«.
Det vil sige, at underskud, for hvilket der er modtaget
skatterefusion, der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 14,
ikke skal medregnes til det underskud fra tidligere år, der skal
fradrages ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige
indkomst efter § 14, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 12
§ 14, stk. 2, bestemmer, at i tilfælde,
hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens
§ 31 med et selskab, der selv er skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab,
opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som en
forholdsmæssig del af summen af livsforsikringsselskabets og det
sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed med hensyn
til spørgsmålet om, hvad der skal fradrages først, det
pågældende livsforsikringsselskabs egne underskud fra tidligere
år eller det andet/de andre livsforsikringsselskabers underskud fra det
pågældende eller tidligere år.
Det foreslås derfor, at hvis der er underskud
i et eller flere af de sambeskattede livsforsikringsselskaber, skal disse
underskud fordeles forholdsmæssigt på de selskaber, som har
overskud for det pågældende indkomstår. Underskud, der ikke
kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år,
skal fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til
fradrag i de sambeskattede livsforsikringsselskabers samlede indkomst for de
efterfølgende år. Uudnyttede underskud fra tidligere år
fradrages efter ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det
selskab, der har haft underskuddet. Dog fradrages ældre underskud hos
de sambeskattede livsforsikringsselskaber forud for selskabets eget underskud
for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år
fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i
øvrigt omfattede livsforsikringsselskaber, som har overskud.
Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen
efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i overskud hos det
selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige
sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages
først.
Den foreslåede bestemmelse svarer i udgangspunktet
til de tre første afsnit i sambeskatningscirkulærets pkt. 2.4.,
jf. TSS-cirkulære nr. 44 af 21. december 2000 om sambeskatning af
selskaber m.v.
Underskud, der er fradraget i et livsforsikringsselskabs
eget overskud eller et andet livsforsikringsselskabs overskud, anses ikke i
relation til § 14, stk. 2, for uudnyttet. Det vil sige, at et
sådant underskud ikke skal fremføres til efterfølgende
indkomstår, hvor bestemmelsen i § 14, stk. 2, anvendes.
Til nr. 13
Der er tale om en redaktionel rettelse.
Til nr. 14 og 15
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 16 er livsforsikringsselskaber ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet
før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem en beregnet hensættelse og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1.
Om de gældende regler og baggrunden for forslaget
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.
Det foreslås dels under nr. 14 at
nyaffatte § 16, stk. 1, dels under nr. 15 at ophæve de
gældende regler i § 16, stk. 2 og 3, hvorefter de
gældende bestemmelser i stk. 4 og 5 bliver stk. 2 og 3.
Efter forslaget under nr. 14 nedsættes
beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til
bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af
betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,
stk. 1.
Det vil sige, at beregningen af friholdelsen i stedet
for som hidtil at ske på grundlag af en særlig, beregnet
hensættelse foreslås at skulle ske på grundlag af
de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende
livrenter uden ret til bonus. I forvejen beregnes friholdelserne efter
pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7 og 15 vedrørende
livsforsikringsselskaber på grundlag af
livsforsikringshensættelserne.
For så vidt angår tilføjelsen i
§ 16, stk. 1, 2. pkt., af en henvisning til
pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, henvises til
bemærkningerne til de under nr. 6 foreslåede tilsvarende
tilføjelser.
Nedsættelsen skal ligesom efter de gældende
regler ske sideordnet med nedsættelserne efter §§ 7, 14 og 15.
Ligesom efter de gældende regler kan den samme
hensættelse alene anvendes til nedsættelse af
beskatningsgrundlaget én gang.
Efter de gældende regler i § 16, stk. 2,
beregnes de friholdte hensættelser for hver kontrakt ud fra den eller
de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt
inden den 1. juli 1983. Hensættelser vedrørende aftaler om
udskydelse af betalingstidspunktet kan således friholdes, hvis aftalen
er indgået før 1. juli 1983. Hvis aftalen er indgået den
1. juli 1983 eller senere, bliver afkastet af den forøgelse af
selskabets hensættelser, der er en følge af udskydelsen, ikke
friholdt for skat.
Efter forslaget sondres der ikke mellem, om en aftale om
udskydelse af betalingstidspunktet er indgået før den 1. juli
1983 eller den 1. juli 1983 eller senere. Forslaget indebærer på
dette punkt en lempelse i forhold til de gældende regler.
Til nr. 16
Ændringen er af redaktionel karakter, idet lovens
kapitel 3 er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og
selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med
virkning fra og med indkomståret 2001.
Til nr. 17
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af ændringen under nr. 20.
Til nr. 18 og 19
Pensionsafkastbeskatningslovens § 36 indeholder
regler om indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige
saldi i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til
pensionsafkastbeskatningslovens regler.
Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige
medregne urealiserede gevinster på obligationer, pantebreve og andre
fordringer i danske kroner efter et matematisk kursopskrivningsprincip. Ved
indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip
videreført for indkomstårene 2000 og 2001, således at
gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske
kroner først fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter
lagerprincippet. Overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til
pensionsafkastbeskatningslovens regler antages at ville indebære en
engangsfortjeneste.
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 36,
stk. 1, skal et beløb svarende til 20 pct. af denne
engangsfortjeneste, opgjort som forskellen mellem den skattemæssige
værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter
realrenteafgiftslovens regler og den skattemæssige værdi ved
udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter
pensionsafkastbeskatningslovens regler, medregnes ved opgørelsen af
gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i hvert
af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.
Efter realrenteafgiftsloven blev kursgevinster og -tab ved
salg af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner ikke
medregnet direkte ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. De nævnte
kursgevinster og tab blev medregnet på en særlig saldo. Ved
udgangen af hvert afgiftsår blev 20 pct. af saldoen tillagt henholdsvis
fradraget ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for det
pågældende år. Ved indførelsen af
pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip også
videreført til og med indkomståret 2001.
Ifølge § 36, stk. 2, skal et beløb
svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001
medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer,
pantebreve og andre fordringer for hvert af indkomstårene 2001, 2002,
2003, 2004 og 2005.
Det har vist sig, at reglerne i § 36, stk. 1 og
2, giver anledning til problemer i relation til pensionsopsparing, der er
placeret i pengeinstitutternes puljeordninger.
Opsparingskonti i pengeinstitutter har regnskabsår
fra 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår til
30. november i kalenderåret, jf. § 10. Indkomståret 2001
udløber således den 30. november 2001.
For opsparingskonti i pengeinstitutter opgøres
renteindtægterne som de i indkomståret forfaldne renter.
Puljeordninger i pengeinstitutter er kontantkonti med en
variabel rente, hvor renten beregnes på grundlag af afkastet fra en
værdipapirbeholdning, som tilhører pengeinstituttet, jf.
§ 2, stk. 2. For puljeordninger, der har kalenderårsregnskab,
tilskrives renten traditionelt i januar måned umiddelbart efter
udløbet af regnskabsåret.
Dette har givet anledning til spørgsmål fra
pengeinstitutter om, hvorvidt reguleringen til markedsværdi i henhold
til § 36, stk. 1, og opgørelsen af saldoen i henhold til
§ 36, stk. 2, skal ske pr. den 30. november i kalenderåret,
hvor opsparingskontoens indkomstår udløber, eller pr. den 31.
december i kalenderåret, hvor puljeordningens regnskabsår
udløber. Dette har endvidere givet anledning til
spørgsmål om, i hvilke indkomstår medregningen skal ske,
idet puljeordningens regnskabsår 2001 udløber i
opsparingskontoens indkomstår 2002.
Det er oplyst, at den enkelte pensionsopsparers andel af
en puljes gevinst eller tab ved realisation af obligationer m.v. i
kalenderåret medregnes på pensionsopsparerens individuelle
særlige saldo før beregningen af de 20 pct., der skal medtages
til beskatning for det pågældende indkomstår. Det vil sige,
at en pensionsopsparers andel af en puljes gevinst eller tab ved realisation
af obligationer m.v. i kalenderåret 2000 medregnes ved
opgørelsen af pensionsopsparerens individuelle særlige saldo
før beregningen af de 20 pct., der skal medtages ved beskatningen for
indkomståret 2001.
Efter forslaget skal beskatningen af
puljeordningerne følge ordlyden af § 36, stk. 1 og 2. Dette
indebærer, at uanset at puljens regnskabsår følger
kalenderåret, skal puljen opgøre afkastet for indkomståret
2001 efter overgangsbestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2.
For indkomståret 2001 skal puljeordningernes afkast
opdeles i et afkast for perioden fra 1. januar til 30. november 2001, der
opgøres efter de hidtil gældende bestemmelser i
realrenteafgiftsloven. Pr. 30. november 2001 sker overgangen til
lagerprincippet. Det vil sige, at puljeordningerne skal foretage reguleringen
til markedsværdi efter § 36, stk. 1, pr. 30. november 2001 og
opgøre de gevinster eller tab, som skal overføres til den
særlige saldo pr. 30. november 2001.
Afkast for perioden fra 1. til 31. december 2001
opgøres efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 3.
Puljeafkastet vedrørende overgangsåret 2001
bliver tilskrevet opsparingskontoen i indkomståret 2002.
Det foreslås derfor, at den del af
puljeafkastet, der vedrører overgangsbestemmelserne i § 36,
stk. 1 henholdsvis stk. 2, skal tillægges den enkelte
pensionsopsparers overgangssaldi efter § 36, stk. 1 henholdsvis
stk. 2, i det indkomstår, hvori puljeafkastet tilskrives
pensionsopsparerens opsparingskonto i henhold til § 13, stk. 1, og
at puljeafkastet efter § 36, stk. 1 og 2, herefter skal medregnes
med lige store beløb over den resterende del af overgangsperioden, det
vil sige i indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.
Til nr. 20
For så vidt angår reglerne i § 36,
stk. 1 og 2, henvises til bemærkningerne til nr. 18 og 19.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse
som § 36, stk. 8, hvorefter et livsforsikringsselskab for
indkomståret 2002 kan vælge at medregne et beløb, der er
større end det, som selskabet er pligtig at medregne efter § 36,
stk. 1 og 2.
Bestemmelsen indebærer, at et livsforsikringsselskab
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2002
ud over det beløb, det er pligtig at medregne efter § 36,
stk. 1 og 2, - kan vælge også at medregne en del af eller
hele det beløb, som skulle have været medregnet ved
opgørelsen af beskatningsgrundlagene for indkomstårene 2003,
2004 og 2005.
Vælger livsforsikringsselskabet alene at medregne en
del af hele det beløb, som skulle have været medregnet ved
opgørelsen af beskatningsgrundlagene for indkomstårene 2003,
2004 og 2005, medregnes det resterende beløb med lige store
beløb til beskatningsgrundlagene for den resterende del af
perioden.
Baggrunden for forslaget er, at livsforsikringsselskaber
er skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som
selskabsskatteloven.
Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den
del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives
derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved
opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for
henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og
pensionsafkastskat.
Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager
derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de
forsikrede. Der gives derfor fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten. Ifølge § 14, stk. 1, nedsættes
beskatningsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter
fradrag af underskud fra tidligere indkomstår.
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 14,
stk. 4, kan nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver
negativt.
For indkomståret 2002 forventes
livsforsikringsselskaberne at få store selskabsskattepligtige
indkomster bl.a. som følge af, at de i 2002 skal
indtægtsføre en resterende realisationssaldo i henhold til
reglerne i kursgevinstlovens § 41, stk. 19. Dette kan
indebære, at muligheden for nedsættelse af beskatningsgrundlaget
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, ikke kan
udnyttes.
Med forslaget får livsforsikringsselskaberne
mulighed for at forøge beskatningsgrundlaget for indkomståret
2002, således at muligheden for nedsættelse af
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14,
stk. 1, kan udnyttes (i videre omfang end uden denne bestemmelse).
Til § 2
Til nr. 1
Akkumulerende investeringsforeninger fik ved lov nr. 1294
af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) mulighed
for under visse betingelser at være skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Sådanne foreninger
er reelt ikke selskabsskattepligtige af indtægterne, og der sker
således alene beskatning af selve formueafkastet af
investeringsbeviset.
Der foreslås en ændring af den
medlemskreds, som disse investeringsforeninger kan have.
Efter den gældende bestemmelse i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., kan en
akkumulerende investeringsforening alene være omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt foreningen
udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der
er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset
indlægges.
I forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til
bestemmelsen, L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 60, gjorde
InvesteringsForeningsRådet Folketingets Skatteudvalg opmærksom
på, at det var vigtigt, at pengeinstitutter kunne eje og omsætte
investeringsbeviser i sådanne investeringsforeninger, idet de typisk
vil have en handelsbeholdning af hensyn til deres »market maker« rolle. Af
skatteministerens besvarelse til Folketingets Skatteudvalg (L 71, bilag 67)
fremgår det, at det var tanken, at pengeinstitutter der ikke er
omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven alene skulle kunne formidle
handel, og at det ikke var tanken, at pengeinstitutter skulle kunne ligge med
en beholdning af investeringsbeviser. Skulle ordningen imidlertid vise sig
ikke at være tilstrækkelig fleksibel, ville skatteministeren dog
tage pengeinstitutternes stilling op til fornyet overvejelse.
Efter fornyet henvendelse fra
InvesteringsForeningsRådet og fra Finansrådet har
Skatteministeriet taget spørgsmålet op til fornyet overvejelse.
InvesteringsForeningsRådet har henvist til, at en fastholdelse af
pengeinstitutternes rolle som formidler vil vanskeliggøre selve
omsætningen, hvortil kommer, at eksisterende praksis ved oprettelse af
en ny investeringsforening, hvor et pengeinstitut typisk afgiver en
tegningsgaranti for et minimumsbeløb, ikke er forenelig med de
gældende betingelser for skattepligt.
Det foreslås derfor, at en akkumulerende
investeringsforening skal kunne være omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er
omfattet af den nugældende medlemskreds, eller pengeinstitutter, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Herved
får pengeinstitutter mulighed for at have en handelsbeholdning af de
pågældende investeringsbeviser, uden at investeringsforeningen
selskabsbeskattes.
Betingelsen om lagerbeskatning af pengeinstitutter sikrer,
at der alene kan ske skattefritagelse, hvor der sker en løbende
beskatning efter lagerprincippet af gevinst og tab på
investeringsbeviser i foreningen, således at der ikke er mulighed for
at udskyde beskatningen af afkastet til tidspunktet for afståelse af
investeringsbeviset.
Det er endvidere en betingelse, at investeringsforeningen
eller pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
personer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2, og i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset
indlægges, eller pengeinstitutter, der har valgt at være
lagerbeskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.
Såfremt investeringsforeningen eller et pengeinstitut sælger
investeringsbeviser til andre, f.eks. til pengeinstitutter, der har valgt
ikke at være lagerbeskattet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 3, stk. 4, er betingelserne for skattepligt efter § 1,
stk. 1, nr. 6, ikke længere opfyldt. Investeringsforeningen vil
dog fortsat være skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 6,
såfremt en investor foretager en disposition, der medfører, at
et investeringsbevis ikke længere ejes af de nævnte
skattesubjekter. Den nye ejer bliver i så fald beskattet efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 2 f.
Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, 4. pkt., er det tillige en betingelse, at det fremgår af
investeringsforeningens vedtægter, at investeringsbeviser i
foreningen skal være forsynet med en klausul om, at den udstedende
forening alene må sælge investeringsbeviser til den i 3. pkt.
nævnte medlemskreds, og at medlemmet alene må sælge
investeringsbeviserne til den i 3. pkt. nævnte medlemskreds og til den
udstedende forening. Det har imidlertid vist sig, at der i praksis som
hovedregel ikke udstedes fysiske investeringsbeviser.
Skatteministeriets departement har meddelt, at betingelsen
i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, om at
investeringsbeviset skal være forsynet med den nævnte klausul kan
opfyldes ved, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på
investeringsforeningsafdelingen. For at bringe bestemmelsens ordlyd i
overensstemmelse med den anførte fortolkning, foreslås det nu at
ændre ordlyden, således at det fremgår direkte af
bestemmelsen, at udtrykket »PAL« skal indgå i navnet på
investeringsforeningsafdelingen.
»PAL« er den almindeligt anvendte forkortelse for
pensionsafkastbeskatningsloven, og herved sikres, at investeringsbeviserne
ikke udover salg til pengeinstitutter - sælges til investorer, der
ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil være op til
den enkelte afdeling, om kravet opfyldes ved, at der i navnet indgår
udtrykket »PAL«, »(PAL)«, »PAL-PLIGTIG« eller »PAL-SKATTEPLIGTIG«.
Som følge af de ved lov nr. 1294 af 20. december
2000 vedtagne regler om akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende
henvender sig til PAL-pligtige, har skatteministeren til hensigt
administrativt at fastsætte nærmere regler om
indberetningspligt.
Til nr. 2 og 3
Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 10, blev indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i betænkningen
og tillægsbetænkningen til L 71, Folketingsåret 2000-2001,
L 71 bilag 55 og 69.
Det foreslås rent redaktionelt at flytte
bestemmelsen i § 3, stk. 10, til en ny § 3 A, hvorved det
bliver muligt at opdele bestemmelsen i flere stykker til gavn for
overskueligheden og læsevenligheden.
§ 3 A, stk. 1,
svarer til den
gældende § 3, stk. 10, 1., 2. og 5. pkt.
§ 3 A, stk. 2,
svarer til den
gældende § 3, stk. 10, 3. og 4. pkt.
§ 3 A, stk. 3,
svarer til den
gældende § 3, stk. 10, 6. pkt.
§ 3 A, stk. 4, 1. pkt.,
svarer i
udgangspunktet til den gældende § 3, stk. 10, 7. pkt.
Det foreslås dog at præcisere, at det
er det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der
er nærmeste ejer af det ejendomsdatterselskab, som beskattes efter
selskabsskattelovens § 3 A, der skal betragtes som om, det har indtjent
ejendomsdatterselskabets indkomst. Uden en sådan bestemmelse kan der
være tvivl om, hvor indkomsten skal føres hen i de
tilfælde, hvor f.eks. et livsforsikringsselskab ejer et andet
livsforsikringsselskab, som ejer et ejendomsdatterselskab, da det i
selskabsskattelovens § 3 A, stk. 1, 2. pkt., er bestemt, at fuldt
indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond sidestilles med fuldt direkte ejerskab.
Med udtrykket nærmeste direkte eller indirekte ejer
tages højde for de situationer, hvor der er et mellemliggende
ejendomsdatterselskab mellem ejendomsdatterdatterselskabet og
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.
Der tages højde for de situationer, hvor f.eks. et
livsforsikringsmoderselskab og dets livsforsikringsdatterselskab hver ejer en
andel af et ejendomsdatterselskab. I det tilfælde fordeles
ejendomsdatterselskabets indkomst mellem livsforsikringsmoderselskabet og
livsforsikringsdatterselskabet efter ejerandele i ejendomsdatterselskabet,
jf. selskabsskattelovens § 3 A, stk. 4, 2. pkt.
§ 3 A, stk. 4, 2. pkt.,
svarer til den
gældende § 3, stk. 10, 8. pkt.
I § 3 A, stk. 5, foreslås en ny
bestemmelse om hæftelse for ejendomsdatterselskabets skat.
Indkomst, der i indkomståret er indtjent af
ejendomsdatterselskabet, skal betragtes som indtjent i samme indkomstår
af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der
er den nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Der
skal uagtet dette indsendes selvangivelse for ejendomsdatterselskabet.
Hvis ejendomsdatterselskabet ejes af et
livsforsikringsselskab, medregnes ejendomsdatterselskabets indkomst ved
opgørelsen af livsforsikringsselskabets indkomst, og hvis det ejes af
en pensionskasse eller pensionsfond, der er undtaget fra skattepligt, vil
ejendomsdatterselskabets indkomst også være undtaget fra
skattepligt.
På samme måde som ved sambeskatning findes det
mest hensigtsmæssigt, at den samlede skat påhviler
livsforsikringsselskabet, således at livsforsikringsselskabet
hæfter for skattebetalingen af den samlede indkomst indtjent af
selskabet selv og datterselskabet.
Det foreslås derfor, at
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden hæfter
for skatten af den indkomst, der efter § 3 A, stk. 4,
henføres til ejendomsdatterselskabet. Såfremt
ejendomsdatterselskabet ejes af en flerhed af livsforsikringsselskaber,
pensionskasser eller pensionsfonde, skal der ske en forholdsmæssig
fordeling af skatten. Hæftelsen gælder tillige for restskat,
tillæg og renter. Overskydende skat tilkommer tilsvarende
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.
Det foreslås endvidere, at
ejendomsdatterselskabet skal hæfte solidarisk for den skat, der kan
henføres til indkomst optjent i dette selskab.
Såfremt et livsforsikringsselskab indgår i en
sambeskatning, påhviler den samlede selskabsskat for de sambeskattede
selskaber dog moderselskabet i sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens 31,
stk. 3. Der kan ikke ske sambeskatning mellem et ejendomsdatterselskab
og et livsforsikringsselskab, såfremt selskaberne er omfattet af reglen
i selskabsskattelovens § 3 A, men et livsforsikringsselskab kan godt
indgå i en sambeskatning med andre selskaber. I så fald
opgøres først livsforsikringsselskabets indkomst efter
selskabsskattelovens § 3 A, og herefter indgår denne indkomst i
opgørelsen af sambeskatningsindkomsten.
Når et livsforsikringsselskab og et
ejendomsdatterselskab bliver omfattet af ordningen i selskabsskattelovens
§ 3 A, vil de ordinære acontoskatter for selskaberne ikke svare
til den forventede skattebetaling for indkomståret.
Ejendomsdatterselskabet kan i denne situation anmode om at
få nedsat de ordinære acontoskatterater efter
selskabsskattelovens § 29 C, når selskaberne tidligt i
indkomståret konstaterer, at betingelserne for at være omfattet
af ordningen i selskabsskattelovens § 3 A er tilstede. Har selskabet
allerede indbetalt acontoskattebeløb, kan selskabet, efter anmodning,
få tilbagebetalt acontoskattebeløbet efter selskabsskattelovens
§ 29 D, når selskabet sandsynliggør, at det indbetalte
beløb vil overstige indkomstårets indkomstskat. Anmodningen skal
være indgivet inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
Livsforsikringsselskabet har tilsvarende mulighed for
inden den 20. november i indkomståret at indbetale yderligere frivillig
acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6, for at
undgå, at den overførte indkomst fra ejendomsdatterselskabet
resulterer i restskat og restskattetillæg.
For pensionskasser, der ikke er skattepligtige,
opstår der ikke behov for at indbetale yderligere frivillig acontoskat,
og ejendomsdatterselskabet vil her tilsvarende kunne benytte sig af adgangen
til at få nedsat den ordinære acontoskat efter § 29 C
henholdsvis anmode om tilbagebetaling af allerede indbetalt acontoskat efter
§ 29 D.
I § 3 A, stk. 6, foreslås en
nyaffatning af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 10, 9.
pkt., om fremførsel af underskud.
Efter de gældende regler kan underskud i et
ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3,
stk. 10, der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 10, fradrages i medfør af
ligningslovens § 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed
efter fradrag af underskud for det pågældende
indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v. eller andre aktieselskaber
som omhandlet i 1. pkt. Denne bestemmelse har vist sig at være
uhensigtsmæssig.
Det foreslås derfor, at et
ejendomsdatterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A,
skal fradrage underskud fra tiden inden overgang til beskatning efter
selskabsskattelovens § 3 A, i et eventuelt overskud i det aktuelle
år. Ejendomsdatterselskabets eventuelle resterende overskud for det
aktuelle år anses for indtjent af livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller pensionsfonden i forhold til den gennemsnitlige
ejerandel, jf, stk. 4. Fradraget skal foretages før fradrag for
et eventuelt underskud for det pågældende indkomstår i
livsforsikringsselskabet eller andre selskaber omfattet af § 3 A.
Der tages i de følgende eksempler udgangspunkt i en
situation, hvor 3 livsforsikringsselskaber (LIV) hver ejer 1/3 af et
ejendomsdatterselskab (EJD).
Eksempel 1:
Underskuddet i år 0 kan rummes i overskuddet fra
år 1:
År 0(før)
År 1(under)
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100
+400
Først fremføres EJD s underskud
fra tidligere år. Herefter har EJD et selskabsskattepligtigt resultat
på +300, som beskattes hos de PAL-pligtige ejere. De 300 fordeles med
1/3 til hvert LIV-selskab, hvorefter den selskabsskattepligtige indkomst
bliver:
LIV1
0
LIV2
0
LIV3
200
EJD
0
Eksempel 2:
En del af underskuddet fra år 0 kan rummes i
overskuddet fra år 1:
År 0(før)
År 1(under)
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100
+50
Først fremføres EJD s underskud
fra tidligere år. Da EJD s resultat fra år 1 er +50, er det kun
muligt at fremføre 50 af underskuddet fra år 0 i EJD. Resultatet
bliver herefter:
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-50
0
Der føres altså ikke noget til
beskatning i moderselskaberne, da EJD s resultat efter modregning af
underskud fra år 0 bevirker, at resultatet går i nul.
Eksempel 3:
Ingen fremførsel af underskuddet fra år 0, da
der ikke er overskud i år 1:
År 0(før)
År 1(under)
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100
-500
Da der ikke er mulighed for at
fremføre underskuddet fra år 0, bliver resultatet fra år 1
herefter fordelt ud på moderselskaberne. Da resultatet er negativt,
nedsættes LIV-selskabernes skattepligtige resultat med det, der svarer
til den gennemsnitlige ejerandel af EJD s resultat. Resultatet bliver
herefter:
LIV1
-100
+(-16,67)=
-116,67
LIV2
-100
+(-16,67)=
-116,67
LIV3
+100
+(-16,67)=
83,33
EJD
-100
0
I § 3 A, stk. 7,
foreslås en ny bestemmelse om fremførsel af tab.
Efter de gældende regler beskattes indkomst, der i
indkomståret er indtjent af ejendomsdatterselskabet, som om det var
indtjent i samme indkomstår i livsforsikringsselskabet, pensionskassen
eller pensionsfonden. Dette gælder også for gevinst og tab ved
afståelse af ejendomsdatterselskabets aktiver.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse
om, at tab fra tiden inden overgang til beskatning efter selskabsskattelovens
§ 3 A skal fradrages efter de herom gældende regler i
ejendomsdatterselskabets fortjeneste for det aktuelle år.
Ejendomsdatterselskabets eventuelle resterende fortjeneste for det aktuelle
år anses for indtjent af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller
pensionsfonden i forhold til den gennemsnitlige ejerandel, jf. stk. 4.
Fradraget skal foretages før fradrag for eventuelle tab for det
pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller
andre selskaber omfattet af § 3 A.
Der tages i de følgende eksempler udgangspunkt i
tab på handel med fast ejendom, men princippet gælder for alle
typer kildeartsbegrænsede tab.
Eksempel 4:
Underskuddet i år 0 kan rummes i overskuddet fra
år 1 (incl. kildeartsbegrænset tab):
År 0(før)
År 1(under)
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100*
+400
**
* År 0 er der herudover et tab på ejendom
på 50.
** Heraf gevinst på ejendom 25.
Det kildeartsbegrænsede tab fra
år 0 skal fremføres, hvis det kan rummes i en ejendomsgevinst i
år 1. Af tabet på 50 kan de 25 fremføres til modregning i
år 1's ejendomsgevinst på 25. Herefter skal det almindelige
underskud fremføres:
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD 0*
+400
-(25+100)=275
* Resterende ejendomstab 25.
Herefter skal resultatet fordeles efter den
gennemsnitlige ejerandel:
LIV1
-100
+91,67=
-8,33
LIV2
-100
+91,67=
-8,33
LIV3
+100
+91,67=
191,67
EJD 0*
0
* Resterende ejendomstab 25.
Eksempel 5:
Det kildeartsbegrænsede tab i år 0 er mindre
end en tilsvarende gevinst i år 1:
År 0(før)
År 1(under)
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100*
+400
**
* År 0 er der herudover et tab på ejendom
på 50.
** Heraf gevinst på ejendom 100.
Ejendomstabet fra år 0 fremføres
til nedbringelse af gevinsten fra år 1:
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100*
+350
**
* Resterende ejendomstab 0.
** Heraf gevinst på ejendom 50.
Herefter fremføres det
skattemæssige underskud. Resultatet til fordeling mellem
LIV-selskaberne bliver herefter på +250, hvoraf 50 udgør gevinst
på ejendom.
Til sidst fordeles resultatet mellem
LIV-selskaberne:
LIV1
-100
+83,33=
-16,66
LIV2
-100
+83,33=
-16,66
LIV3
+100
+83,33=
183,33
EJD
0*
0
* Resterende ejendomstab 0.
Eksempel 6:
Ingen mulighed for at fremføre ejendomstab fra
år 0:
År 0(før)
År 1(under)
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
-100*
+400
**
* År 0 er der herudover et tab på ejendom
på 100.
** År 1 er der herudover et tab på ejendom på
50.
Da der er et ejendomstab i år 1, er der
ikke mulighed for at fremføre ejendomstabet fra år 0.
Herefter er der kun mulighed for at fremføre det
skattemæssige underskud fra år 0 til nedbringelse af overskuddet
fra år 1.
LIV1
-100
LIV2
-100
LIV3
+100
EJD
0*
+300
**
* År 0 er der herudover et tab på ejendom
på 100.
** År 1 er der herudover et tab på ejendom på
50.
Resultatet fordeles herefter ud til
LIV-selskaberne.
LIV1
-100
+100=
0
**
LIV2
-100
+100=
0
**
LIV3
+100
+100=
200
**
EJD
0*
0
* År 0 er der herudover et tab på ejendom
på 100.
** EJD s ejendomstab år 1 på 50 fordeles med 16.67 til LIV1,
LIV 2 og LIV3 til modregning i disses egne gevinster eller fremførsel
til senere år.
Herefter har LIV-selskaberne hver et
ejendomstab på 16,67, som kan fremføres til år 2. Det
forudsættes herefter, at LIV-selskaberne ikke kan udnytte disse tab i
år 1. Herudover forudsættes det, at ejendomstabet fra år 0
i EJD oprindeligt er fremført fra tidligere år og er
forældet i år 2, således at det ikke kan fremføres
yderligere. LIV 1 har i år 2 realiseret en ejendomsgevinst på
+10, og LIV 2 har i år 2 realiseret et ejendomstab på
-5.
År 1(under)
År 2(under)
LIV1
-100
+100=
0*
+100
***
LIV2
-100
+100=
0*
+200
****
LIV3
+100
+100=
200*
+50
EJD
0**
+300
*****
* Herudover ejendomstab overført fra EJD på
16,67
** Resterende ejendomstab 0.
*** Heraf gevinst på ejendom 10.
**** Herudover ejendomstab på 5.
***** Heraf gevinst på ejendom 50.
Der er ikke noget underskud/tab at
fremføre fra tidligere år til EJD s resultat for år 2.
Herefter kan EJD s resultat fordeles til LIV-selskaberne. Resultatet på
300 fordeles med 100 til hvert af LIV-selskaberne. Heraf udgør
ejendomsgevinst16,67 til hver.
Resultatet inden LIV-selskabernes fremførsel af
ejendomstab fra år 1 bliver:
LIV1
-100
+100=
0*
+100
+100=200
***
LIV2
-100
+100=
0*
+200
+95=295
****
LIV3
+100
+100=
200*
+50
+100=150
*****
EJD
0**
0
* Herudover ejendomstab overført fra EJD på
16,67.
** Resterende ejendomstab 0.
*** Heri ejendomsgevinst 10+overført fra EJD 16,67=26,67.
**** Heri ejendomsgevinst overført fra EJD 16,67- ejendomstab 5=
ejendomsgevinst 11,67
***** Heri ejendomsgevinst overført fra EJD 16,67.
Herefter kan LIVselskabernes tab/underskud
fra år 1 fremføres. Der er ikke noget fremførbart
underskud i noget af LIV-selskaberne fra år 1; men derimod er der
ejendomstab overført fra EJD.
Resultatet i år 2 bliver i alt:
År 1(under)
År 2(under)
LIV1
-100
+100=
0
+200
-16,67=183,33
*
LIV2
-100
+100=
0
+295
-11,67=283,33
**
LIV3
+100
+100=
200
+150
-16,67=133,33
***
EJD
0
0
*Heri ejendomsgevinst fra år 2, 26,67-16,67=10.
** Herudover ejendomstab fra år 2 16,67-11,67=5.
***Heri ejendomsgevinst 16,67-16,67=0.
Til § 3
Ændringen skal ses i sammenhæng med den i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af
skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4, skal kunne optages som medlemmer i investeringsforeningen.
Efter de gældende regler beskattes pengeinstitutter,
der kommer i besiddelse af investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, af fortjeneste på beviset opgjort efter
lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4,
hvorimod tab ikke er fradragsberettiget.
Den foreslåede ændring indebærer, at
pengeinstitutter, der er omfattet af lagerbeskatningen efter
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt
angår investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også kan
medregne tab efter lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4.
Til § 4
Ændringen skal ses i sammenhæng med den i
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af
skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4, skal kunne optages som medlemmer i investeringsforeningen.
Efter de gældende regler må
investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene kunne udleveres fra
ordningen med henblik på indløsning overfor udstedende forening
eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der
er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset
indlægges.
I konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1,
foreslås, at investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også
må udleveres fra ordningen med henblik på salg til
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4.
Til § 5
Til nr. 1
Ved lov nr. 1294 af 20.december 2000 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af
beskatningen af pensionsafkast) blev der indført en ny
skattepligtsbestemmelse for akkumulerende investeringsforeninger, der
udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige medlemmer. I
forbindelse hermed viste der sig behov for at kunne opdele eksisterende
udloddende investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige investorer, og en del, der henvender sig til
andre investorer. Der blev derfor indsat en bestemmelse, hvorefter en
eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 kan opdeles efter
bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4, bortset fra pro rata-reglen i
§ 15 a, stk. 2, i en ny akkumulerende investeringsforening, der
udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en
ny udloddende investeringsforening, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i
lovens § 7, stk. 9.
Ved udformningen af denne bestemmelse var det forudsat, at
opdeling af eksisterende investeringsforeninger skulle ske ved
fuldstændig opdeling, dvs. opløsning af den eksisterende
investeringsforening og overførsel af foreningens aktiver og passiver
til to eller flere nye, modtagende investeringsforeninger.
Det har vist sig, at opdelingen også bør
kunne ske efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, hvor
den eksisterende forening ikke ophører, idet en fuldstændig
opdeling undertiden vil være en ulempe, dels på grund af en
væsentlig meradministration, dels fordi eventuelle aktietabssaldi
fortabes.
Det er normalt en betingelse ved spaltning efter
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, at de aktiver og passiver, der
overføres til den modtagende investeringsforening, udgør en
gren af en virksomhed. Ved en gren af en virksomhed forstås alle
aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig
bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne
midler.
Det beror på en konkret vurdering, om betingelsen om
»en gren af en virksomhed« er opfyldt. Som udgangspunkt vil en
investeringsforening, der ønskes opdelt uden ophør af det
indskydende selskab, ikke kunne opfylde grenkravet, idet aktiver og passiver
typisk fordeles forholdsmæssigt i forhold til medlemmerne og ikke ud
fra en organisationsmæssig synsvinkel.
Det foreslås derfor, at betingelsen i
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om »en gren af en virksomhed«
ikke skal finde anvendelse ved en opdeling af en eksisterende udloddende
investeringsforening efter § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20.
december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre
skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).
Til nr. 2
Reglerne om opdeling af en eksisterende udloddende
investeringsforening i en akkumulerende investeringsforening, der udelukkende
henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende
investeringsforening gælder alene, når opdelingen foretages i
2001.
Det har vist sig, at investeringsforeningerne har behov
for at kunne foretage sådanne opdelinger også i
indkomstårene 2002 og 2003, og det foreslås derfor at
forlænge perioden, hvori der kan foretages opdelinger, til og med
indkomståret 2003.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
den under nr. 1 foreslåede ændring, hvorefter det er muligt at
opdele en eksisterende udloddende investeringsforening efter reglerne i
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om grenspaltning, således
at den ene af de to fortsættende investeringsforeninger ikke
behøver at være en ny investeringsforening.
Til nr. 4
Med den under nr. 1 foreslåede ændring bliver
det muligt at opdele en eksisterende udloddende investeringsforening efter
reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om grenspaltning,
uden at grenkravet skal være opfyldt. Ved en sådan
grenspaltning indskyder den eksisterende udloddende investeringsforening (den
indskydende forening) en del af sine aktiver og passiver i den nye
akkumulerende investeringsforening (den modtagende forening).
Ved en grenspaltning ophører den indskydende
forening således ikke, og eventuelle uudnyttede tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 5, kan normalt fortsat fremføres til fradrag i det
indskydende selskab, men ikke i det modtagende selskab, jf.
fusionsskattelovens § 8, stk. 8. Ved en fuldstændig spaltning
kan ingen af selskaberne anvende eventuelle uudnyttede tab, da begge
selskaber er modtagende selskaber.
Ved opdeling af en investeringsforening efter § 7,
stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af
beskatningen af pensionsafkast) skal aktiv- og passivposter fordeles mellem
de to investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de
to foreninger. Fravigelsen af pro rata-kravet ved tildeling af
investeringsbeviser i den nye forening medfører imidlertid, at
uudnyttede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, i den indskydende
investeringsforening ikke kommer de medlemmer, der får beviser i den
modtagende investeringsforening, til gode. Omvendt får de enkelte
medlemmer i den indskydende forening et større uudnyttet tab, der kan
anvendes til modregning i fremtidige gevinster, end efter de sædvanlige
regler.
Det foreslås derfor, at en sådan
indskydende forening, der ikke ophører, alene kan anvende den del af
eventuelle uudnyttede tab fra tidligere år, som svarer til antallet af
investeringsforeningens andele efter opdelingen i forhold til det samlede
antal andele i de to investeringsforeninger. Herved stilles den indskydende
investeringsforening i relation til fordelingen af uudnyttede tab som efter
de gældende regler, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 8,
modsætningsvist. Da ændringen under nr. 2 er af begunstigende
karakter, idet mulighederne for at kunne opdele en eksisterende udloddende
investeringsforening udvides, anses ændringen under nr. 4 ikke for at
være af skærpende karakter. Der er alene tale om en
begrænsning af et begunstigende forslag.
Til § 6
Det foreslås, at loven skal træde i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
De ved § 1, nr. 1 og 12, foreslåede
ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr.
14, og § 14, stk. 2, foreslås at skulle have virkning fra og
med indkomståret 2001. Bestemmelserne er indsat ved lov nr. 1294 af 20.
december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre
skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med virkning
fra og med indkomståret 2001, hvorfor de nu foreslåede
justeringer af bestemmelserne, der som helhed er af lempende karakter, og som
i øvrigt har baggrund i ønsker fra Forsikring & Pension,
ligeledes foreslås at skulle have virkning fra og med
indkomståret 2001.
Den ved § 1, nr. 11, foreslåede ændring
af pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, der er af lempende
karakter, og som ligeledes har baggrund i ønsker fra Forsikring &
Pension, foreslås også at skulle have virkning fra og med
indkomståret 2001.
Den ved § 2, nr. 2 og 3, foreslåede flytning af
selskabsskattelovens § 3, stk. 10, til en ny § 3 A og de
samtidig foreslåede justeringer af bestemmelsen foreslås
ligeledes at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.
Bestemmelsen i § 3, stk. 10, er indsat ved lov nr. 1294 af 20.
december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre
skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med virkning
fra og med indkomståret 2001. De nu foreslåede justeringer, der
som helhed ikke er bebyrdende, skaber klaring på en række
spørgsmål fra bl.a. Forsikring & Pension om
forståelsen og anvendelsen af bestemmelsen. De valgte løsninger
og ikrafttrædelsestidspunktet har ikke ved høringen givet
anledning til bemærkninger fra Forsikring & Pension. Det
bemærkes herved, at såfremt de foreslåede justeringer
først skulle have virkning fra og med indkomståret 2002, ville
dette efterlade livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. såvel
som skattemyndigheder med en række uløste spørgsmål
for så vidt angår indkomståret 2001.
De ved § 1, nr. 3 og 4, foreslåede
ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 4, den ved
§ 2, nr. 1, foreslåede ændring af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, den ved § 3 foreslåede
ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 f, den ved § 4
foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 12,
stk. 1, og de ved § 5 foreslåede ændringer i § 7,
stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af
beskatningen af pensionsafkast) vedrører alle regler om
investeringsforeninger, der er gennemført ved den nævnte lov nr.
1294 af 20. december 2000 med virkning fra og med indkomståret 2001. De
nu foreslåede ændringer, der som helhed er af lempende karakter,
foreslås som ønsket af InvesteringsForeningsRådet
ligeledes at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.
De ved lovens § 1, nr. 2, 5-9, 14 og 15,
foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven
foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret
2002.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.
januar 2001, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser,
pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i
§ 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former
for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog
§ 12, herunder
1)-13)
14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et
datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter denne lov, modtager for
overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Stk. 2
.
1.
§ 2, stk. 1, nr. 14, affattes
således:
»14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et
datterselskab, som ikke selv er skattepligtig efter denne lov, eller som er
omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, modtager for overførsel
af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt
efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori
livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver
virksomhed på grundlag af fælles aftale anses i denne relation
for at udgøre ét livsforsikringsselskab.«.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
medregnes ikke
1)-5)
6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
7)-10)
Stk. 4
.
2.
§ 2, stk. 3, nr. 6, affattes
således:
»6) tab på et værdipapir, såfremt afkast af
værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af
denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,«.
§ 4.
Hvis en investeringsforening ifølge sine
vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt
anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet
ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i
øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end
indeksobligationer som nævnte i § 2, stk. 3, nr. 1, bortset
fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte
anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4 og 12. Denne del af
udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den
resterende del er skattefri.
Stk. 2-4. ...
3.
I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »bortset
fra foreningens administrationsbygning« til: »,aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og foreningens administrationsbygning«.
4.
I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2,
stk. 1, nr. 1, 4 og 12« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og
12«.
§ 6.
Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i
genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt
ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som
afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets
gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 2-5. ...
5.
§ 6, stk. 1, affattes således:
»Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har
afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit
beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet
af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast
før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets
gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Har et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af
§ 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår,
beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1.
pkt., på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i
indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet af
§ 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før
pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side
det samlede afkast før skat og på den anden side aktivernes
værdi med fradrag af halvdelen af det samlede afkast efter skat. I
denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af
de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller
pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til
indkomståret svarende regnskabsår, det samlede afkast før
skat som det bogførte investeringsafkast i resultatopgørelsen
for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som
afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne
lov, idet der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter
§ 14.«.
§ 7.
Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes
med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte
hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med
tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af
afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2-10
.
6.
I § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 15,
stk. 1, 2. pkt, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., indsættes efter »jf. § 22, stk. 1«: »,og § 24,
stk. 1«.
§ 15.
Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne
til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2
.
Stk. 3 .
Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de
pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne
ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf.
§ 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4
Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,
stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,
stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-7
.
§ 7.
Stk. 1-3
Stk. 4.
For den sociale pensionsfond og hjælpe- og
understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er
nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den
del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien
af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.
årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved
udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af
formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16,
stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16,
stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved
udgangen af indkomståret.
7.
§ 7, stk. 4, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982
medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien
ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved
udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret.«.
Stk. 5
.
Stk. 6.
For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af
beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af
formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved
udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller
ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af
1982 med værdien af den pågældendes indestående
på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens
værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres
efter § 16, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16,
stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal
opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog
pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved
udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 3, regulerede
værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres
til den kontante handelsværdi.
8.
§ 7, stk. 6, 3.-6. pkt., affattes
således:
»Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre
fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver
medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved
opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde
og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter
reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer medregnes til
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante
handelsværdi.«.
Stk. 7.
For de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter
§§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af
1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af
indeståendet følgende beløb:
1)
2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16,
stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,
aktier og investeringsforeningscertifikater.
9.
§ 7, stk. 7, nr. 2, affattes
således:
»2) Ved udgangen af indkomståret handelsværdien af
obligationer og pantebreve samt børskursværdien af
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser.«.
Stk. 8
.
Stk. 9.
Ved overførsel af en forsikrings- eller
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner
kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter
stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det
beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog
aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings-
eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller
pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.
10.
I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »der kan
fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye
ordning« til: »der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for
fritagelse i den nye ordning«.
§ 14.
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige
efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne
lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter
fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens
§ 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke
hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er
sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2.
11.
I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»,jf. ligningslovens § 15«: »bortset fra underskud, for hvilket der er
modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr.
14«.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er
sambeskattet, jf. selskabsskattelovens § 31, med et selskab, der selv er
skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst,
jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af
livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige
indkomst.
Stk. 3.
12.
I § 14, stk. 2, indsættes efter 1.
pkt.:
»Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt. omhandlede
sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt
på de selskaber, som har overskud for det pågældende
indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige
selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem
de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers
samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede underskud
fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15
fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet
ældre underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for
selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet
underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til
fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har
overskud. Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden
sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i
overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra
de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende
år fradrages først.«.
Stk. 4.
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 og 3 foretages sideløbende med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et
beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke
medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.
13.
I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres
»sideløbende« til: »sideordnet«.
§ 16.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er
ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet
før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser
vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1.
14.
§ 16, stk. 1, affattes således:
»Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige
af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser
vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj
1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer
til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende
livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet
med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag
af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og
§ 24, stk. 1.«.
Stk. 2.
Hensættelser vedrørende livrenter uden
ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes
alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983.
Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af
indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent
af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes
ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset
fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer,
ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter
stk. 3. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende
til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således
fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet
selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret
anvendes som vægte.
15.
§ 16, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3.
De årlige urealiserede ændringer i
kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden
på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner
opgøres på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen
reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den
kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som
følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder
værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i
henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.
Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter
forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og
den samlede nominelle værdi af obligationerne.
Stk. 4.
§ 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og
passiver.
Stk. 5.
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse
kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én gang.
§ 23.
Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal
pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. .
Stk. 2-3
.
16.
I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.
§ 36.
Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr.
2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for
hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb
svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen
mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen
af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i
§ 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1,
nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer
og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen
af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter
reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog
stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden
udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende
beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
17.
I § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog stk. 4« : »og stk. 8«.
18.
I § 36, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal
det i 1. pkt. nævnte differencebeløb dog opgøres pr. 30.
november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af
indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,
nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes
for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et
beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af
indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i
§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige
saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov
inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende
beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
Stk. 3-7
..
19.
I § 36, stk. 2, indsættes efter 1.
pkt.:
»For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal
den i 1. pkt. nævnte saldo dog opgøres pr. 30. november 2001,
jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af
indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.«.
20.
I § 36 indsættes efter
stk. 7:
»Stk. 8.
Et livsforsikringsselskab kan ved
indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne
et beløb, der er større end det, selskabet er pligtig at
medregne i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb
efter stk. 1 og 2 medregnes med lige store beløb til
beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages
følgende ændring:
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhvilker
følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her
i landet:
1)-5)
5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, omfattes af nr. 6. Akkumulerende
investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse
med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer,
der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis
pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges. Det er en betingelse,
at investeringsbeviserne i henhold til vedtægterne skal være
forsynet med en klausul om, at den udstedende forening alene må
sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds, og medlemmet
alene må sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds
og til den udstedende forening,
1
. § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt.,
affattes således:
»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i
overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende
optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i
hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4. Det er en betingelse, at investeringsforeningen eller
pengeinstituttet alene sælger investeringsbeviser til den i 3. pkt.
nævnte medlemskreds, og at udtrykket »PAL« indgår i navnet
på investeringsforeningsafdelingen,«.
§ 3.
stk. 1-9
Stk. 10.
For et aktieselskab som nævnt i § 1,
stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af
et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s
vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i 7.-9. pkt .
Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som
nævnt i 1. pkt. Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver
for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, ses bort fra
værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller
indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab. En flerhed af
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses
i denne relation for at udgøre ét selskab. Det er en
betingelse, at det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab har samme
regnskabsår som livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis
pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab fuldt ud af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal
indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes
som indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet,
pensionskassen henholdsvis pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede
aktieselskab fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. 2. pkt., skal en
til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i
indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i
samme indkomstår af hver af ejerne. Underskud i et aktieselskab som
omhandlet i 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning
efter dette stykke, kan fradrages i medfør af ligningslovens § 15
i overskud af aktieselskabets virksomhed efter fradrag af underskud for det
pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v. eller
andre aktieselskaber som omhandlet i 1. pkt.
2.
§ 3, stk. 10, ophæves.
3.
Efter § 3 indsættes i afsnit I som § 3
A:
»§ 3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1,
stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af
et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s
vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i
stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte
ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller
et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver
virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation
for at udgøre ét selskab.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver
for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, ses bort fra
værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller
indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at det i stk. 1, 1. pkt.,
omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som
livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.
Stk. 4.
Ejes det i stk. 1, 1. pkt., omhandlede
aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse henholdsvis den pensionsfond, der
er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes
aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. stk. 1, 3.
pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der
i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i
samme indkomstår af hver af ejerne.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller
pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat, tillæg og
renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i
stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,
stk. 3, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne skat.
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som omhandlet i
stk. 1,1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning
efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens
§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages
før fradrag af underskud for det pågældende
indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber som
omhandlet i stk. 1,1. pkt.
Stk. 7.
Tab i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1, 1.
pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne
paragraf, skal fradrages efter de herom gældende regler i
aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab
for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet
eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1,1. pkt.«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.
september 2001, foretages følgende ændring:
§ 2 f.
Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt
af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7,
medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i
§ 3, stk. 4 (lagerprincippet). I øvrigt finder
bestemmelserne i §§ 2 - 8 og 11 ikke anvendelse.
1.
I § 2 f indsættes efter
»pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7« :
»og som ikke er pengeinstitutter omfattet af denne lovs § 3,
stk. 4,«.
§ 4
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001,
foretages følgende ændring:
§ 12.
stk. 1, nr. 1, 1-4. pkt.
Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, må alene kunne
udleveres fra ordningen med henblik på salg til den udstedende
forening, til medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller til medlemmer,
der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset
indlægges.
nr. 2-4.
Stk. 2-3
.
1.
§ 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt. affattes
således:
»Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan kun udleveres fra
ordningen med henblik på indløsning overfor udstedende forening
eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i
hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller
pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4.«.
§ 5
I lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af
beskatningen af pensionsafkast) foretages følgende
ændringer:
§ 7,
stk. 1-8.
Stk. 9.
Bestemmelserne i kapitel 4 i fusionsskatteloven,
bortset fra bestemmelserne i § 15 a, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret 2001, af en i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet
udloddende investeringsforening i en i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, beskattet akkumulerende investeringsforening og
en i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet
udloddende investeringsforening. Det er en betingelse, at samtlige
aktivposter og samtlige gældsposter fordeles mellem de to nye
investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de to
foreninger. Er fordeling af en aktivpost eller en gældspost på
den i 2 pkt. anførte måde ikke muligt, kan skatteministeren
tillade en anden fordeling.
1.
I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 15
a, stk. 2« til: »§ 15 a, stk. 2 og 3«.
2.
I § 7, stk. 9, 1. pkt., ændres »i
indkomståret 2001« til: »inden udgangen af indkomståret
2003«.
3.
I § 7, stk. 9, 2. pkt., udgår »nye«.
4.
I § 7, stk. 9, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»Ophører den indskydende forening ikke ved opdelingen, og
foreligger der uudnyttede tab fra tidligere år, kan den indskydende
forening uanset aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, alene fremføre en del af tabet svarende til
forholdet mellem antallet af andele i foreningen efter opdelingen og andele i
alt i de to foreninger«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Livsforsikringsselskabers fradrag, pensionsafkastbeskatning af livsforsikringsbestande under administration, friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.) Retsinformation · 5. december 2001
- Skriftlig fremsættelse (10. oktober 2001) - L 37 Retsinformation · 10. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven Retsinformation · 9. januar 2001
- Skriftlig fremsættelse (5. december 2001) - L 11 Retsinformation · 5. december 2001
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- 031-2023 (Kendelse af 15. marts 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2024