Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

2000/1 BTL 71Betænkning over lovforslagFolketinget9. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 24

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2000 og var til

1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Et

af udvalgets møder var en teknisk gennemgang af

pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, ved

Skatteministeriet bistået af Økonomiministeriet.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har været behandlet sammen med de af

økonomiministeren fremsatte forslag til lov om innovationsforeninger

(lovforslag nr. L 76) og forslag til lov om ændring af lov om

forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af

arbejdsskade. (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v.) (lovforslag nr.

L 77).

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring & Pension,

Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde,

InvesteringsForeningsRådet,

Lærernes Pension og

PFA Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

InvesteringsForeningsRådet,

Lærernes Pension og

PFA Pension.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af

udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF, DF og FRI)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. V og KF vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. DF vil

stemme imod det under nr. 7 stillede ændringsforslag og for de

øvrige ændringsforslag. FRI vil stemme imod de under nr. 3, 4,

5, 7, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag og for de øvrige

ændringsforslag.

Mindretallet er ikke enig med regeringen i, at den

foreslåede omlægning af beskatningen af pensionsafkast sker

på provenuneutral basis, men er af den opfattelse, at omlægningen

til fælles sats vil medføre et væsentligt stigende provenu

fra pensionsopsparerne. Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets

provenuforudsætninger ikke er realistiske og dermed fører til et

misvisende provenubillede. Således er det mindretallets vurdering, at

der må forventes en stigning i pensionssektorens andel af

aktiebeholdninger, hvilket også bestyrkes af, at aktieloftet

foreslås hævet fra 50 pct. til 70 pct. i det af

økonomiministeren fremsatte lovforslag nr. L 77. Som det fremgår

af skatteministerens svar på spørgsmål 14, jf. L 71

bilag 35, vil en forudsætning om, at aktiebeholdningen stiger til 55

pct., medføre væsentlige provenugevinster. I årene

2001-2005 er på dette grundlag således skønnet et

årligt merprovenu på mellem 1,9 og 2,7 mia. kr. og på lang

sigt 3,8 mia. kr. Mindretallet finder også, at der må

sættes spørgsmålstegn ved forudsætningerne om

aktieafkastets størrelse. Mindretallet har særlig noteret sig,

at skatteministeren i sit svar på spørgsmål 11, der

indeholder en specificeret oversigt over provenuvirkningen af de enkelte

elementer i lovforslaget, oplyser, at »Omlægningen til fælles sats indebærer

bruttobevægelser i størrelsesordenen op mod 12 mia. kr.

årligt, hvilket understreger den betydelige usikkerhed, der er knyttet

til provenuvurderingen«, jf. L 71 bilag 37.

Skatteministerens eget udsagn underbygger således mindretallets

bekymring for de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget.

Mindretallet finder på denne baggrund heller ikke, at lovforslaget vil

løse rentegarantiproblemet. Uden en reel lempelse af den samlede

pensionsbeskatning vil der stadig være risiko for garantiproblemer i en

situation med lav rente og faldende aktiekurser på grund af en

strammere beskatning i forhold til realrenteafgiften.

Mindretallet finder det principielt positivt, at der i

lovforslaget foreslås skattefritagelse af arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber med det formål at sidestille de

pågældende selskaber med tværgående pensionskasser,

der allerede i dag er skattefritaget. Mindretallet finder dog, at det er

uheldigt, at den foreslåede afgrænsning af, hvilke selskaber der

skal være skattefritagne, tilsyneladende skaber forskelsbehandling og

konkurrenceforvridning i forhold til andre arbejdsmarkedsrelaterede

selskaber, som ikke falder ind under den foreslåede afgrænsning,

f.eks. hvor arbejdsmarkedspensionsordningerne ligger i selskaber med delt

ejerskab. Mindretallet vil derfor opfordre skatteministeren til at arbejde

for, at der hurtigst muligt findes en løsning, der generelt sikrer

skattemæssig ligestilling for arbejdsmarkedspensionsordninger.

En del af mindretallet (V og KF) har bemærket, at

en række af de af skatteministeren stillede ændringsforslag er en

imødekommelse af ønsker til lempelser og præciseringer

fremsat af forskellige organisationer m.v., men Venstre og Det Konservative

Folkeparti vil med henvisning til sin modstand mod den foreslåede

omlægning af pensionsafkastbeskatningen undlade at stemme til de

stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (CD) indstiller lovforslaget

til forkastelse ved 3. behandling. CD vil stemme hverken for eller

imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne finder det principielt positivt, at

skatteministeren har stillet ændringsforslag til lovforslaget med det

sigte, at danske akkumulerende investeringsforeninger ikke skal stilles

ringere end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger.

Centrum-Demokraterne finder imidlertid, at den foreslåede ordning er

så administrativ besværlig, at den ikke reelt løser

konkurrenceproblemet for de danske investeringsforeninger. For de danske

investeringsforeninger, der er udloddende, vil den foreslåede ordning

bl.a. kræve, at der skal foretages en spaltning af de eksisterende

afdelinger i to separate afdelinger. Dette kan for det første ikke

altid lade sig gøre og vil i øvrigt indebære store

transaktionsomkostninger og væsentlige administrative belastninger for

investeringsforeningerne. Centrum-Demokraterne havde gerne set, at

skatteministeren havde givet tilsagn om i det nye år i forbindelse med

ændringerne af aktieavancebeskatningsloven at løse

konkurrenceproblemet for de danske investeringsforeninger ved en

ændring af udlodningsforpligtelsen i ligningsreglerne § 16 C.

Centrum-Demokraterne beklager, at skatteministeren ikke har ønsket at

give et sådant tilsagn, jf. skatteministerens svar på

spørgsmål 25, der er optrykt som bilag til betænkningen.

Det er Centrum-Demokraternes opfattelse, at dette er nødvendigt for at

skabe reel ligestilling mellem danske og udenlandske

investeringsforeninger.

Et fjerde mindretal (KRF) indstiller lovforslaget

til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det

under nr. 7 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller

imod de under nr. 3, 4, 5, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme for de øvrige ændringsforslag.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV, EL, KRF og FRI):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og

andre skattelove

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)«.

[Ændring af lovforslagets titel]

Til § 1

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

2 affattes stk. 1, nr. 3, således:

»

3) gevinst eller tab på de

indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab

opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det

indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et

beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1.

september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 ikke

overstiger parikurs, og tillægges et beløb svarende til 1,97921

ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs,

såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,«.

[Tydeliggørelse af reglerne for beskatning af

gevinst og tab på indeksobligationer]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV og EL):

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

2 ændres i stk. 1, nr. 12, »jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og« til: » jf. dog stk. 3, nr.

7-10,«.

[Konsekvensændring]

4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

2 ændres i stk. 1, nr. 13, »afhændelse heraf.«

til: » afhændelse heraf og«.

[Konsekvensændring]

5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

2 indsættes efter stk. 1, nr. 13:

»

14) skatterefusion, som et

livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud i

forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.«

[Skattepligt af skatterefusion fjernelse af utilsigtet

skattebesparelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV, EL, KRF og FRI):

6) I den under nr. 2 foreslåede affattelse

af § 2 affattes stk. 3, nr. 2, således:

»

2) et beløb pr. investeringsbevis

opgjort som den forholdsmæssige andel af renter og indekstillæg

af investeringsforeningens indeksobligationer, som er nævnt i nr. 1,

opgjort efter lagerprincippet samt den forholdsmæssige andel af fradrag

og tillæg i forbindelse med udtrækning af indeksobligationer, som

er nævnt i nr. 1, jf. § 2 stk. 1, nr. 3,«.

[Justering af regler for opgørelse af skattefri del

af afkast af investeringsforening med indeksobligationer]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,

SF, RV og EL):

7) I den under nr. 5 foreslåede § 5 a

indsættes i stk. 2 efter 1. pkt. som nye punktummer:

»

Har en innovationsforening ved

udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte

midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore

aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om

innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst

fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den

forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den

pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er

anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore

aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om

innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1.

og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes

i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til

indkomståret 2006 henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag

foretages første gang for indkomståret 2002, til

indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt.

ligeledes anvendelse.«

[Begrænsning af fradrag for indskud i

innovationsforeninger]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV, EL, KRF og FRI):

8) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af §

13, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»

Reglerne om

skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder

ikke anvendelse.«

[Udvidelse af afskrivningsadgang for »anden virksomhed«]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV og EL):

9) I den under nr. 13 foreslåede affattelse

af § 14, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »jf. selskabsskattelovens § 31«: » , jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensændring]

10) Nr. 14 affattes således:

»

14. § 14, stk. 2, affattes

således:

»

Stk. 2. I tilfælde, hvor et

livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens § 31, med et

selskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, opgøres den

skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af

summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs

skattepligtige indkomst.««

[Opgørelse af skattepligtig indkomst for

sambeskattede livsforsikringsselskaber fjernelse af utilsigtet

skattebesparelse]

11) Nr. 15 affattes således:

»

15. I § 14, stk. 3, ændres

»Stk. 1 og 2« til:

»Stk. 1«.«

[Konsekvensændring]

12) Nr. 16 affattes således:

»

16. § 14, stk. 4, affattes

således:

»

Stk. 4. Nedsættelse af

beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideløbende med

nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.

Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan

ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.««

[Konsekvensændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV, EL, KRF og FRI):

13) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af

§ 19 affattes stk. 2, 1. pkt., således:

»

For livsforsikringsselskaber

og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af

værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne

lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten

efter selskabsskatteloven.«

[Justering af fradrag for udenlandsk skat klasse

III-livsforsikringer]

Ny paragraf

14) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

844 af 4. september 2000, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 165 af

15. marts 2000, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 2 e indsættes som ny paragraf:

»§ 2 f.

Fortjeneste og tab på investeringsbeviser

udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7, medregnes kun

fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4,

(lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 og 11 ikke

anvendelse.««

[Aktieavancebeskatning af investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

Nye paragraffer

15) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»

§ 02

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli

2000, som ændret ved § 36 i lov nr. 1029 af 22. november 2000,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1,

4.-6. pkt.«

[Udlevering fra en ratepensionsordning af

investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig

til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

2.

I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes som 5.

pkt.:

»

Investeringsbeviser i

akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, må alene kunne udleveres fra ordningen med henblik

på salg til den udstedende forening til medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller til

medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.««

[Udlevering fra en kapitalpensionsordning af

investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig

til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

16) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»

§ 03

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000,

som ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og

4« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f

og 4«.

[Beskatning hos fysisk person af aktieavance på

investeringsbevis i investeringsforening, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

2.

I § 4, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»

Det samme gælder

udlodninger, fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens §

16 B vedrørende investeringsbeviser omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 f, såfremt de ville være

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke var omfattet af

samme lovs § 2 f.««

[Beskatning hos næringsdrivende fysisk person af

aktieavance på investeringsbevis i investeringsforening, der

udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf.

ændringsforslag nr. 17]

Til § 3

17) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»

01. § 1, stk. 1, nr. 5 a,

ændres »omfattes dog af nr. 6,« til: »omfattes af nr.

6.«

[Konsekvensændring]

02.

I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter »nr. 6,«,

der bliver »nr. 6.«:

»

Akkumulerende

investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse

med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer,

der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,

eller medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.

Det er en betingelse, at investeringsbeviserne i henhold til

vedtægterne skal være forsynet med en klausul om, at den

udstedende forening alene må sælge disse til den i 1. pkt.

nævnte medlemskreds, og at medlemmet alene må sælge disse

til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds og til den udstedende

forening,««.

[Beskatning af akkumulerende investeringsforening, der

udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige]

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 3 indsættes efter

stk. 8 som nyt stykke:

»

Stk. 9. Et selskab kan vælge at

overgå til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra

begyndelsen af det indkomstår, hvori der foretages sådanne

vedtægtsændringer, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt,

uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved indkomstårets begyndelse.

Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende

indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne. ««

[Arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringselskab overgang

til skattefrihed før betingelserne herfor er opfyldte]

19) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

04. I § 3 indsættes efter

stk. 8 som nyt stykke:

»

Stk. 10. For et aktieselskab som

nævnt i § 1, stk. 1, hvis kapital fuldt ud ejes af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og hvis

aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s vedkommende

består af fast ejendom, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. En

flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,

der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses

i denne relation for at udgøre ét selskab. Ejes det i 1. pkt.

omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en

pensionskasse eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret

er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme

indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis

pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab fuldt ud af en

flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,

jf. 2. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af

indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes

som indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.««

[Beskatning af ejendom i ejendomsselskab, der fuldt ud

ejes af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde]

20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»

05. I § 13, stk. 12,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»

Ved undtagelse fra beskatning

efter § 3 kan et forsikringsselskab fradrage et negativt sumbeløb

efter 1. pkt. ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for

det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Tilsvarende

skal overskydende beløb efter 2. pkt. medregnes ved opgørelsen

af selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor

selskabet er skattepligtigt. Udviser den skattepligtige indkomst efter

fradrag af et negativt sumbeløb som nævnt i 3. pkt. underskud,

kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et

negativt sumbeløb, ikke udnyttes i sambeskattede selskaber.

Skatteværdien af underskuddet beregnet med den i § 17, stk. 1,

nævnte procent udbetales i stedet kontant til selskabet. Det udbetalte

beløb er ikke skattepligtigt.««

[Justering af regler om fradragsbegrænsning

ophørsbeskatning ved overgang til skattefrihed]

Til § 4

21) Stk. 6 affattes således:

»

Stk. 6. Indeksobligationer som

nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den

skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for

indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1,

nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen

af indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000.

Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den

1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved

beskatningen for indkomståret 2001 efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til

den faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921. Gevinst eller tab ved

afståelse af indeksobligationer som nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, i perioden fra og med den

1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000 medregnes

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 35, stk. 4, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder

pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum

anvendes handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis den senere

faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921.«

[Justering af ikrafttrædelsesbestemmelse for

skattepligt af gevinst og tab på indeksobligationer udstedt før

1999, jf. ændringsforslag nr. 2]

22) Stk. 8 affattes således:

»

Stk. 8. § 3, nr. 1 og 03, har virkning

fra og med den 1. januar 2001.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 3,

nr. 03, jf. ændringsforslag nr. 18]

23) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 4 i

fusionsskatteloven, bortset fra bestemmelserne i § 15 a, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret

2001, af en i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet

udloddende investeringsforening i en i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, beskattet akkumulerende investeringsforening og en i henhold

til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet udloddende

investeringsforening. Det er en betingelse, at samtlige aktivposter og

samtlige gældsposter fordeles mellem de to nye investeringsforeninger

efter forholdet mellem antallet af andele i de to foreninger. Er fordeling af

en aktivpost eller en gældspost på den i 2. pkt. anførte

måde ikke mulig, kan skatteministeren tillade en anden fordeling.«

[Bestemmelse om skattefri opdeling af udloddende

investeringsforening i akkumulerende investeringsforening, der udelukkende

henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og udloddende

investeringsforening]

24) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 10. § 3, nr. 05, har virkning fra

og med indkomståret 2000.«

[Ikrafttrædelsebestemmelse for lovforslagets § 3,

nr. 05, jf. ændringsforslag nr. 20]

Bemærkninger

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om indførelse af

pensionsafkastskattepligt af selskabsskatterefusion og forslaget om

ændrede regler for beregning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14

i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet med et

pensionsafkastskattepligtigt datterselskab, har til formål at

forhindre, at livsforsikringsselskaber kan opnå en utilsigtet

pensionsafkastskattebesparelse. Dermed fastholdes pensionsafkastskatten

på det niveau, der tilsigtes med den fælles sats på 15

pct.

Forslaget om at indføre mulighed for at oprette

særlige akkumulerende investeringsforeninger, der ikke beskattes af

passiv kapitalanbringelse, har til formål at sikre, at danske

akkumulerende investeringsforeninger ikke stilles ringere skattemæssigt

end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger. Forslaget

indebærer således, at danske akkumulerende foreninger fortsat vil

kunne virke i relation til danske pensionsopsparere. Den foreslåede

mulighed for skattefri opdeling af eksisterende udloddende foreninger efter

særlige regler indebærer i sammenhæng hermed, at en

sådan forening får mulighed for at opdele sig i en akkumulerende

forening, der henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og en

udloddende, der henvender sig til andre investorer. Der er ikke nogen

egentlig provenuvirkning af disse elementer.

Det foreslås at lade livsforsikringsselskaber og

pensionskasser beskatte af fast ejendom, der ejes gennem

ejendomsdatterselskaber på samme måde, som hvis ejendommene havde

været ejet direkte. Derved vil disse pensionsafkastskattepligtige

få mulighed for at opnå de ikke-skattemæssige fordele, der

er forbundet med indirekte eje frem for direkte eje, uden at der samtidig

finder selskabsbeskatning sted af ejendomsafkastet. Omkostningerne forbundet

med selskabsbeskatningen vil afhænge af de nærmere

omstændigheder, idet dog den umiddelbare omkostning begrænser sig

til selskabsskat af det løbende afkast, mens der først ville

ske selskabsbeskatning af ejendomsavancer ved salg af ejendommene.

Særligt for pensionskasserne vil selv en beskeden

løbende belastning med selskabsskat - under de foreslåede regler

med fælles sats og uden credit for selskabsskat - kunne medføre,

at det vælges at eje ejendommene direkte, således at der gives

afkald på fordelene forbundet med indirekte eje.

For livforsikringsselskaberne vil de

selskabsskattemæssige konsekvenser af indirekte eje frem for direkte

eje være mere begrænsede som følge af muligheden for

sambeskatning mellem livsforsikringsselskabet og fuldt ejede

ejendomsdatterselskaber, der sikrer selskabsskattemæssig neutralitet

mellem direkte og indirekte eje af ejendomme.

Forslaget har således størst betydning for

pensionskasserne og sikrer dermed en højere grad af ligestilling

mellem disse og livsforsikringsselskaberne. Dette gælder også i

relation til eksisterende ejendomsselskaber, hvor livsforsikringsselskaberne

under gældende selskabsskatteregler ville kunne indfusionere

sådanne selskaber skattefrit, mens pensionskasserne måtte

bære ophørsselskabsbeskatning af ejendomsselskabet. Efter

forslaget kan der for alle selskaber, der i øvrigt opfylder

betingelserne, ske overgang til de foreslåede regler uden

ophørsbeskatning.

Forslaget er således en betydelig lempelse, der dels

giver mulighed for en hensigtsmæssig ejerstruktur i relation til

ejendomme og dels giver ligestilling mellem pensionskasser og

livsforsikringsselskaber i relation til eje af fast ejendom. Der er dog ikke

provenumæssige konsekvenser heraf set i forhold til, hvad der tilsigtes

med lovforslaget.

De foreslåede ændringer vedrørende

reglerne om fradragsbegrænsning for livsforsikringsselskaber sikrer, at

beskatningen ved selskabers ophør eller overgang til skattefrihed

foretages korrekt, således at f.eks. dobbelt selskabsbeskatning af

aktie- og ejendomsavancer m.v. undgås. Ændringen er særlig

aktuel for de selskaber, der vælger at være

arbejdsmarkedsrelaterede i 2001 og dermed skal ophørsbeskattes i

år. Med forslaget gives således afkald på et utilsigtet

merprovenu i forbindelse med ophørsbeskatning m.v.

For arbejdsmarkedsrelaterede selskaber sikres endvidere

gennem forslaget vedrørende tidspunktet for vedtagelsen af den

fornødne vedtægtsændring, at der ikke skal afholdes

ekstraordinær generalforsamling 1. januar 2001 for at opnå

selskabsskattefrihed i 2001. Hermed spares noget administrativt besvær

for selskaber, der ønsker at blive selskabsskattefritaget med virkning

fra og med 2001.

Den foreslåede begrænsning af det

særlige fradrag for indskud i innovationsforeninger vil indebære

en beskeden reduktion af lovforslagets årlige mindreprovenu på

0,1 mia. kr. årligt i årene 2001 -2005. Virkningen er dog

afhængig af, i hvilket omfang disse foreninger får problemer med

at placere en tilstrækkelig del af deres formue i mindre, innovative

virksomheder.

Den foreslåede udvidelse af afskrivningsadgangen for

erhvervsmæssige aktiver i relation til opgørelse af

pensionsafkastindkomsten, der indebærer afskrivningsadgang for f.eks.

visse immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, skønnes at indebære

et provenutab af begrænset størrelse.

Forslaget om, at udenlandsk skat af afkast af

værdipapirer, der opspares i opsparingsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer, undtages fra fordelingen af udenlandske skatter

på henholdsvis PAL-skatten og selskabsskatten, vil sikre, at fradraget

for udenlandsk skat opgøres korrekt i relation til Unit-Link

produkter. Dette har ikke provenumæssige konsekveser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ændringsforslagene har ikke administrative

konsekvenser.

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af

ændringsforslagene om ændringer i aktieavancebeskatningsloven,

pensionsbeskatningsloven og personskatteloven.

Til nr. 2

Ændringsforslaget tydeliggør, at beskatningen

af gevinster og tab på indeksobligationerne opgøres ved kreditor

indeksfaktoren pr. 1. september 2000, dvs. 197,921. Tilsvarende

opgøres fradrag og tillæg ved udtrækning ved samme

indeksfaktor. Kursen pr. 1. september er kursen »alle handler« kl. 17.

Det vil sige, at allerede før skattereglerne

træder i kraft, er tillægget/fradraget ved udtrækning kendt

for hver enkelt fondskode som forskellen til pari opgjort ved kreditor

indeksfaktoren pr. 1. september 2000. Ethvert kurstab og enhver kursgevinst

opgøres ligeledes ved kreditor indeksfaktoren pr. 1. september 2000. I

et skatteregnskab er det således på et vilkårligt tidspunkt

kun nødvendigt herudover at kende den faktiske kursændring.

Eksempel: En pensionsopsparer med en indeksobligation

Betragt en pensionsopsparer, som ejer en indeksobligation

2045 med pålydende rente 2,5 pct. Indeksobligationen havde indgangskurs

99 pr. 1. september 2000, hvor indeksfaktoren var 197,921. På et

vilkårligt tidspunkt, eksempelvis i 2005, kan vedkommende føre

regnskab med afkast og pensionsafkastbeskatning (PAL-skat) som nedenfor.

Indeksobligation 2045 2,5 pct., pålydende værdi 100

Markedsudvikling

Kurs

Indeksfaktor

1.1.2005 (primo)

94

231,71

31.12.2005 (ultimo)

94,5

238,66

Afkastart

Formel

Afkast

Rente

pålydende

2,50

Udtrækningsgevinst (antager én udtrækning

primo af 1/40)

udtrækningsandel * pålydende værdi *

indeksfaktor primo / 100

5,79

Afkast før PAL-skat

8,29

PAL-regnskab

PAL-kursgevinst ved udtrækning opgjort ved indeksfaktor

1. sept. 2000

udtrækningsandel * (parikurs - kurs primo) *

indeksfaktor 197,921 / 100

0,30

PAL-fradrag ved udtrækning

udtrækningsandel * (parikurs - indgangskurs) *

indeksfaktor 197,921 / 100

0,05

PAL-kursgevinst af restbeholdning

(1 udtrækningsandel) * (kurs ultimo - kurs primo) *

indeksfaktor 197,921 / 100

0,96

PAL-skat

15 pct. af (PAL-kursgevinster - PAL-fradrag)

0,18

Afkast efter PAL-skat

8,11

Isoleret set medfører ordningen et lidt lavere

efter-skat- end før-skat-afkast i 2005. Hertil kommer imidlertid

rentegevinsten ved at have trukket det initiale kursfald (i forbindelse med

PAL-omlægningen) fra i PAL-opgørelsen 2001. Samlet betyder det

en skattefordel ved indeksordningen i forhold til uændret

skattefritagelse.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene er konsekvenser af

ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 5

Ændringsforslaget går ud på at

gøre skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for

overførsel af underskud til et sambeskattet selskab, skattepligtig

efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ændringsforslaget tilsigter at

lukke af for utilsigtede muligheder for skattebesparelser, som et

livsforsikringsselskab kan opnå ved at flytte afkast til et

datterselskab, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Skattebesparelsen kan opnås på forskellig

måde. Den kan f.eks. opnås ved sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 med datterselskabet og anvendelse af

sambeskatningsvilkår 2.5.2. i sambeskatningscirkulæret

(TS-cirkulære 1999-46), det vil sige fuld fordeling af selskabsskatten

med refusion mellem selskaberne.

Værditilvæksten i datterselskabet beskattes

hos livsforsikringsselskabet med 15 pct. pensionsafkastskat.

Værditilvæksten reduceres, såfremt der sker betaling fra

datterselskabet til livsforsikringsselskabet for anvendelsen af

livsforsikringsselskabets skattemæssige underskud.

Derimod er denne betaling til livsforsikringsselskabet for

anvendelsen af selskabsskattepligtigt underskud efter de gældende

regler ikke skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, idet der

ikke umiddelbart er tale om formueafkast.

Skematisk eksempel:

Situation 1:

Et livsforsikringsselskab har en

obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr.

Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.

Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr.,

hensættes til de forsikrede via en forøgelse af

livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Den selskabsskattepligtige indkomst er herefter 0.

Samlet betales der skat med 15 mio. kr., der udelukkende

er pensionsafkastskat.

Situation 2:

Livsforsikringsselskabet kan alternativt oprette et

datterselskab, hvori obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste

aktiv.

Datterselskabet vil isoleret set få en skattepligtig

indkomst på 100 mio. kr., hvoraf der skal betales 30 pct. eller 30 mio.

kr. i selskabsskat.

Livsforsikringsselskabet skal betale 15 pct.

pensionsafkastskat af værditilvæksten på

datterselskabsaktierne. Pensionsafkastskatten er fradragsberettiget efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Der suppleres op med en forøgelse

af livsforsikringshensættelserne, således at den skattepligtige

indkomst bliver -100 mio. kr.

Ved sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 bliver

sambeskatningsindkomsten -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr. (datter) eller

0.

Såfremt sambeskatningsvilkår 2.5.2.

vælges, skal det selskab, der har opnået en skattebesparelse,

refundere det andet selskab et beløb svarende til skatten af det

overførte overskud. Denne overførsel har ikke betydning for den

selskabsskattepligtige indkomst i selskaberne.

Dette medfører ved en skattesats på 30 pct.,

at datterselskabet i eksemplet overfører 30 mio. kr. til

livsforsikringsselskabet.

Dette betyder, at værditilvæksten i

datterselskabet bliver 100 mio. kr. - 30 mio. kr. eller 70 mio. kr.

Datterselskabsaktierne vil derfor kun stige 70 mio. kr.,

og livsforsikringsselskabet vil derfor kun skulle betale pensionsafkastskat

med 15 pct. af 70 mio. kr. eller 10,5 mio. kr.

Refusionen til livsforsikringsmoderselskabet på 30

mio. kr. for anvendelsen af det skattemæssige underskud er efter de

gældende regler ikke pensionsafkastskattepligtig. Der opnås

derfor en besparelse i pensionsafkastskat på 15 mio. kr. - 10,5 mio.

kr. eller 4,5 mio. kr.

Efter forslaget skal livsforsikringsselskabet medregne den

modtagne refusion ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten. Dette indebærer, at livsforsikringsselskabet

kommer til at betale pensionsafkastskat med 15 pct. af refusionen på 30

mio. kr. eller 4,5 mio. kr., således at den samlede pensionafkastskat

bliver på 10,5 mio. kr. + 4,5 mio. kr. eller 15 mio. kr.

Ændringsforslaget indebærer således en

neutralisering af den utilsigtede skattefordel.

Skattebesparelsen kan også opnås ved, at

livsforsikringsselskabet sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 med et

ikke-pensionsafkastskattepligtigt koncernmoderselskab. Herved opnås,

at koncernmoderselskabets selskabsskat betales af datterselskabet.

Værditilvæksten i datterselskabet beskattes

hos livsforsikringsselskabet med 15 pct. pensionsafkastskat.

Værditilvæksten reduceres af selskabsskatten.

Hvis sambeskatningsvilkår 2.5.2. i

sambeskatningscirkulæret (TS-cirkulære 1999-46), det vil sige

fuld fordeling af selskabsskatten med refusion mellem selskaberne, anvendes,

betaler koncernmoderselskabet livsforsikringsselskabet for anvendelsen af det

selskabsskattemæssige underskud. Denne betaling er efter de

gældende regler ikke skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Skematisk eksempel:

Situation 1:

Et livsforsikringsselskab har en

obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr.

Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.

Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr.,

hensættes til de forsikrede via en forøgelse af

livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst er

herefter 0.

Livsforsikringsselskabet er sambeskattet efter

selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt

koncernmoderselskab, der har en selskabsskattepligtig indkomst på 100

mio. kr.

Sambeskatningsindkomsten bliver 100 mio. kr. + 0 eller 100

mio. kr., hvoraf der betales selskabsskat med 30 pct. eller 30 mio. kr.

Samlet betales der skat med 45 mio. kr., bestående

af 15 mio. kr. pensionsafkastskat hos livsforsikringsselskabet og 30 mio.

kr. selskabsskat hos koncernmoderselskabet.

Situation 2:

Livsforsikringsmoderselskabet kan alternativt oprette et

datterselskab, hvori obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste

aktiv.

Datterselskabet, der ikke sambeskattes med moderselskabet

efter selskabsskattelovens § 31, får en skattepligtig indkomst på

100 mio. kr., hvoraf der skal betales 30 pct. eller 30 mio. kr. i skat.

Livsforsikringsselskabet skal betale pensionsafkastskat af

værditilvæksten i datterselskabet på 100 mio. kr. - 30 mio.

kr. eller 70 mio. kr. Pensionsafkastskatten udgør 15 pct. af 70 mio.

kr. eller 10,5 mio. kr.

Den resterende del af afkastet hensættes til de

forsikrede, og der suppleres op med en forøgelse af

livsforsikringshensættelserne, således at den skattepligtige

indkomst bliver -100 mio. kr.

Livsforsikringsselskabet er sambeskattet efter

selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt

koncernmoderselskab, der har en selskabsskattepligtig indkomst på 100

mio. kr.

Sambeskatningsindkomsten bliver -100 mio. kr.

(livsforsikringsselskabet) + 100 mio. kr. (koncernmoderselskabet) eller

0.

Samlet betales der skat med 40,5 mio. kr., bestående

af 10,5 mio. kr. pensionsafkastskat i livsforsikringsselskabet af

værditilvæksten i datterselskabet og 30 mio. kr. selskabsskat i

datterselskabet.

Skattebesparelsen på koncernniveau bliver en

besparelse i pensionsafkastskat på 15 mio. kr. - 10,5 mio. kr. eller

4,5 mio. kr. Besparelsen fremkommer ved, at koncernmoderselskabets

selskabsskat er flyttet fra koncernmoderselskabet og ned i

livsforsikringsselskabets datterselskab. Derved formindskes

værditilvæksten i datterselskabet med 30 pct. af 100 mio. kr.

eller 30 mio. kr. Pensionsafkastskatten heraf udgør 15 pct. af 30 mio.

kr. eller 4,5 mio. kr.

Efter forslaget skal livsforsikringsselskabet medregne den

modtagne refusion ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten. Dette indebærer, at livsforsikringsselskabet

kommer til at betale pensionsakastskat med 15 pct. af refusionen på 30

mio. kr. eller 4,5 mio. kr., således at den samlede pensionafkastskat

blive på 10,5 mio. kr. + 4,5 mio. kr. eller 15 mio. kr.

Ændringsforslaget indebærer således

også i denne situation en neutralisering af den utilsigtede

skattefordel.

Til nr. 6

Som udgangspunkt beskattes udbytter, gevinster og tab

på investeringsbeviser, herunder investeringsbeviser i

investeringsforeninger med indeksobligationer. For at sikre, at ejere af

investeringsbeviser i investeringsforeninger med indeksobligationer udstedt

før 1. januar 1999 friholdes for pensionsafkastskat af renter og

indekstillæg, bestemmes det, at der i skattegrundlaget kan

fratrækkes et beløb svarende til den del af foreningens afkast,

der hidrører fra renter og indeksering af indeksobligationer udstedt

før 1. januar 1999. Desuden korrigeres der for det særlige

fradrag/tillæg, som udløses ved udtrækning af disse

indeksobligationer.

Investeringsforeningen må derfor opgøre

andelen af indeksobligationernes afkast, som hidrører fra renter og

indeksering, samt fradrag/tillæg ved udtrækning, på linje

med en pensionsafkastskattepligtig ejer af en gammel indeksobligation.

Eksempel: En investeringsforening

Betragt en investeringsforening, som har udstedt

investeringsbeviser, hvis kurs svarer netop til dens indre værdi.

Antag, at kursen (den indre værdi) følger netop

handelsværdien af en indeksobligation 2045 med pålydende rente

2,5 pct. Man kan forestille sig, at investeringsforeningen kun har

indeksobligationer i denne serie, og at hvert bevis svarer til en

indeksobligation med pålydende værdi 100.

Indeksobligationen havde indgangskurs 99 pr. 1. september

2000, hvor kreditor indeksfaktoren var 197,921. På et vilkårligt

tidspunkt, eksempelvis i 2005, kan investeringsforeningen føre

regnskab med afkast og pensionsafkastbeskatning (PAL-skat) som nedenfor.

Indeksobligation 2045 2,5 pct. pålydende værdi 100

Markedsudvikling

Kurs

Indeksfaktor

Handelsværdi

1.1.2005 (primo)

94

231,71

217,81

31.12.2005 (ultimo)

94,5

238,66

225,53

PAL-regnskab

Formel

Afkast

(1)

Renter

pålydende rente

2,50

(2)

Indeksering af ikke-udtrukket andel (antager én

udtrækning primo af 1/40)

(1 - udtrækningsandel) * handelsværdi primo *

(indeksfaktor ultimo / indeksfaktor primo - 1)

6,37

(3)

Indeksering af kursgevinst ved udtrækning

Udtrækningsandel * (parikurs - kurs primo) *

(indeksfaktor primo - indeksfaktor 197,921) / 100

0,05

(4)

Indeksering af ikke-udtrukket kursgevinst

(1-udtrækningsandel) * (kurs ultimo - kurs primo)*

(indeksfaktor ultimo indeksfaktor 197,921) / 100

0,20

(5)

PAL-fradrag ved udtrækning

udtrækningsandel * (parikurs - indgangskurs) *

indeksfaktor 197,921 / 100

0,05

Beløb, som ikke medregnes

9,17

Anm.: Udtrækning er her forudsat at ske én gang

primo året.

For at finde beløbet, som ikke skal medregnes i

skattegrundlaget, beregnes (1) renterne, (2) - (4) indekstillæggene

samt (5) fradraget ved udtrækning. I (2) beregnes værdien af

indekseringen af primobeholdningen. I (3) og (4) korrigeres for, at

kursgevinsterne dels i forbindelse med udtrækning, dels på

restbeholdningen ikke skal beskattes af indeksering efter 1. september 2000.

Således »renses «

afkastet af investeringsbeviset for ikke-skattepligtigt afkast.

Beløbet, som ikke skal medregnes, er knyttet til beviset og

indgår i opgørelsen af gevinster og tab på beviset hos

den, der ejer beviset ved årets udgang.

Når investeringsforeninger anskaffer

indeksobligationer i løbet af året, skal der i PAL-regnskabet

anvendes anskaffelseskursen og kreditor indeksfaktoren på

anskaffelsestidspunktet i stedet for kurs og indeksfaktor primo.

En pensionsafkastpligtig, som har ejet et bevis i en

sådan forening hele året, vil derfor opgøre

skatteregnskabet således:

PAL-regnskab

Formel

Afkast

Skattepligtigt afkast

Udlodning

Antager, at renterne og gevinsten ved udtrækning

udloddes

8,29

Gevinst og tab på investeringsbevis

Ændring i handelsværdi fratrukket

udtrækningsandel, dvs. 39/40 * handelsværdi ultimo

handelsværdi primo

2,09

Beløb, som ikke medregnes

Som beregnet ovenfor

9,17

PAL-grundlag

8,29 + 2,09 - 9,17

1,21

PAL-skat

0,18

Realiseret afkast efter PAL-skat

8,29 - 0,18

8,11

Det bemærkes, at det realiserede afkast af

investeringsbeviset svarer nøjagtig til det realiserede afkast af en

indeksobligation ejet direkte af en pensionsopsparer, jf. eksemplet i

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Det samme gælder ændringen i

handelsværdien, når der tages højde for udtrækningen

af indeksobligationen, idet ændringen i handelsværdien (i

eksemplet i bemærkningerne til nr. 2) er (100 - 2,5) * kurs ultimo/100

* indeksfaktor ultimo/100 - 100 * kurs primo/100 * indeksfaktor primo/100 =

2,09.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer i visse

tilfælde en begrænsning af fradraget for indskud i

innovationsforeninger.

En innovationsforening skal ifølge kapitel 8 i lov

om innovationsforeninger fortrinsvis investere sin formue som unoterede

kapitalandele i aktieselskaber og anpartsselskaber. En forening kan tillige

yde lån til de selskaber, hvori den besidder unoterede kapitalandele.

Endvidere kan foreningen investere sin formue i noterede aktier udstedt af

selskaber med en aktiekapital på under 100 mio. kr. Højst 10

pct. af formuen kan investeres i kapitalandele og udlån til samme

selskab. En innovationsforening må ud over de nævnte aktiver

udelukkende i accessorisk omfang anbringe sin formue i likvide midler og

børsnoterede værdipapirer.

Da andele i en innovationsforening kun kan tegnes mod

samtidig indbetaling, og aktier eller anparter i små eller mellemstore

virksomheder er relativt illikvide, kan den situation forekomme, at en

innovationsforening ved udløbet af et indkomstår har placeret en

stor del af formuen i børsnoterede obligationer, medens foreningen

afventer, at der opstår mulighed for at investere i kapitalandele og

udlån i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 i lov om

innovationsforeninger.

Forslaget om, at der ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 kan

fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de

medlemsbeviser i innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved

indkomstårets udløb, skal ses som en tilskyndelse til

investering i små og mellemstore virksomheder. Det har ikke været

hensigten - bortset fra i accessorisk omfang - at tilskynde til investering i

børsnoterede obligationer.

Det foreslås derfor, at hvis en innovationsforening

ved udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke har anbragt alle de

indskudte midler i kapitalandele i og udlån til små eller

mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, kan der for dette

indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5

pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for

medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved

indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele i og udlån til

små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Det foreslås samtidig, at den del af det maksimale

fradrag efter 1. pkt. (5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i

innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets

udløb) og det maksimale fradrag efter 5. pkt. (0,05 pct. af den

skattepligtige samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb),

der som følge af begrænsningen efter den foreslåede

bestemmelse i 2. pkt. (5 pct. af den forholdsmæssige andel af

anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening,

der er anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller

mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber), ikke kan udnyttes i

indkomståret 2001 henholdsvis i indkomståret 2002, kan

fremføres til anvendelse i indkomståret 2006 henholdsvis

indkomståret 2007. Den foreslåede regel om, at ikke-udnyttede

fradrag vedrørende 2001 og 2002 kan anvendes i 2006 og 2007, giver et

incitament til umiddelbart at iværksætte etablering af

innovationsforeninger.

For 2006 og 2007 finder begrænsningsreglen i 2. pkt.

ligeledes anvendelse. Det vil sige, at fradraget ikke kan overstige 5 pct. af

den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i

den pågældende forening, der er anbragt i kapitalandele i og

udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller

anpartsselskaber

Det gælder endvidere, at fradraget over - i dette

tilfælde 7 indkomstår - ikke kan overstige det maksimale fradrag

i årene 2001- 2005 efter bestemmelserne i 1. og 5. pkt.

Hvis fradrag foretages første gang for

indkomståret 2002, kan den del af det maksimale fradrag efter 1. pkt.

og det maksimale fradrag efter 5. pkt., der som følge af

begrænsningen efter den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., ikke

kan udnyttes i indkomståret 2002, fremføres til anvendelse i

indkomståret 2006.

Til nr. 8

Overskud og underskud af fast ejendom og anden

erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed skal

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Efter de

gældende regler i § 13, stk. 2, 2. pkt., med den i L 51, § 1, nr. 12,

foreslåede ændring, finder reglerne om skattemæssige

afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivninger på driftsmidler,

ikke anvendelse.

Ændringsforslaget indebærer - i

overensstemmelse med et ønske fremsat af Forsikring & Pension - en

udvidelse af afskrivningsadgangen fra at omfatte skattemæssige

afskrivninger på driftsmidler til at omfatte samtlige

skattemæssige afskrivninger, bortset fra skattemæssige

afskrivninger på fast ejendom og installationer, der er omfattet af

lagerprincippet i § 13, stk. 3.

Til nr. 9, 11 og 12

Ændringsforslagene er konsekvenser af

ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 10

Ændringsforslaget bestemmer, at når et

livsforsikringsselskab er sambeskattet med et selskab, der er skattepligtigt

efter pensionsafkastbeskatningsloven (det vil sige et dansk

livsforsikringsselskab), så opgøres livsforsikringsselskabets

skattepligtige indkomst i relation til bestemmelsen i § 14, stk. 1, som den

forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det

sambeskattede selskabs skattepligtige indkomster.

Ændringsforslaget tilsigter at lukke af for

utilsigtede muligheder for skattebesparelser, som et livsforsikringsselskab

kan opnå ved at flytte afkast til et datterselskab, der er omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven.

Livsforsikringsselskaber er omfattet af skattepligten

efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven. Ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven gives der fradrag for selskabsskattepligtig

indkomst. Ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst gives

der fradrag for pensionsafkastskat. Fradragsbestemmelserne skal sikre, at der

ikke betales både pensionsafkastskat og selskabsskat af samme

formueafkast, men at der betales pensionsafkastskat af den del af

formueafkastet, der kommer pensionsopsparerne til gode, og selskabsskat af

den del af formueafkastet, der kommer egenkapitalen til gode.

Ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslås

bestemmelsen i § 14 om fradrag for selskabsskattepligtig indkomst i

beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeret under

hensyn til ophævelsen af den tvungne sambeskatning. Ved

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst skal der ikke tages

hensyn til underskud hos eventuelle sambeskattede selskaber. (Dette svarer

til de gældende regler, når der ikke sker tvungen

sambeskatning.)

For at undgå kædebeskatning skal der efter

lovsforslagets § 1, nr. 2 (forslaget om ny § 2, stk. 4) - som efter de

gældende regler i § 8, stk. 2, - ikke betales pensionsafkastskat af

formueafkast af aktier i et datterselskab, der selv er omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven (det vil sige et dansk

livsforsikringsdatterselskab).

Det betyder, at livsforsikringsdatterselskabet betaler

pensionsafkastskat af sit beskatningsgrundlag, og

livsforsikringsmoderselskabet betaler pensionsafkastskat af sit

beskatningsgrundlag. Dette gælder også, hvis moderselskabet og

datterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31.

Dette indebærer, at der kan opnås en

skattemæssig besparelse ved at flytte afkast fra

livsforsikringsselskabet til et livsforsikringsdatterselskab og herefter

sambeskatte livsforsikringsmoderselskabet og livsforsikringsdatterselskabet

efter selskabsskattelovens § 31. Hvis livsforsikringsmoderselskabet har et

selskabsskattemæssigt underskud, og livsforsikringsdatterselskabet har

et selskabsskattemæssigt overskud, vil en kombination af reglerne kunne

indebære, at såvel pensionsafkastskatten som selskabsskatten

elimineres.

Skematisk eksempel:

Situation 1:

Et livsforsikringsselskab har en

obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr.

Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.

Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr.,

hensættes til de forsikrede via en forøgelse af

livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Den selskabsskattepligtige indkomst er herefter 0.

Samlet betales der skat med 15 mio. kr., der udelukkende

er pensionsafkastskat.

Situation 2:

Livsforsikringsmoderselskabet kan alternativt oprette et

livsforsikringsdatterselskab, hvor obligationsporteføljen bliver

anbragt som eneste aktiv.

Livsforsikringsdatterselskabet vil få et

skattepligtigt overskud på 100 mio. kr. Datterselskabet foretager ikke

livsforsikringshensættelser, hvorfor datterselskabet isoleret set

får en skattepligtig indkomst på 100 mio. kr.

Datterselskabets beskatningsgrundlag for

pensionsafkastskatten før fradrag af skattepligtig indkomst

udgør i eksemplet 100 mio. kr. Efter fradrag af skattepligtig

indkomst, 100 mio. kr., udgør beskatningsgrundlaget 0. Det vil sige,

at livsforsikringsdatterselskabet ikke skal betale

pensionsafkastskat.

Livsforsikringsmoderselskabet skal ikke betale

pensionsafkastskat af afkastet fra livsforsikringsdatterselskabet på

100 mio. kr.

Livsforsikringsmoderselskabet forøger

livsforsikringshensættelserne så meget, at den skattepligtige

indkomst bliver på -100 mio. kr.

Livsforsikringsmoderselskabet og

livsforsikringsdatterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens §

31. Sambeskatningsindkomsten bliver -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr.

(datter) eller 0. Det vil sige, at der ikke skal betales selskabsskat.

Skattebesparelsen ved at flytte afkastet fra

livsforsikringsmoderselskabet til livsforsikringsdatterselskabet udgør

i eksemplet 15 mio. kr., hvilket svarer til den pensionsafkastskat, som

livsforsikringsmoderselskabet skulle betale i situation 1.

Ændringsforslaget indebærer, at den

skattepligtige indkomst, der gives fradrag for i beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten, for såvel livsforsikringsmoderselskabet som

livsforsikringsdatterselskabet opgøres som den forholdsmæssige

andel af summen af de to selskabers skattepligtige indkomster.

I eksemplet bliver summen -100 mio. kr. (moder) + 100 mio.

kr. (datter) eller 0. Det vil sige, at der ikke gives fradrag i

livsforsikringsdatterselskabets beskatningsgrundlag for skattepligtig

indkomst.

Dette medfører, at livsforsikringsdatterselskabet

får et beskatningsgrundlag på 100 mio. kr. og kommer til at

betale pensionsafkastskat med 15 mio. kr.

Ændringsforslaget indebærer således, at

pensionsafkastskatten bliver den samme, som hvis moderselskabet ikke havde

oprettet datterselskabet, men havde drevet datterselskabets

livsforsikringsvirksomhed selv.

Til nr. 13

Ændringsforslaget indebærer, at skat af afkast

af værdipapirer, der opspares i opsparingsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer, undtages fra fordelingen af skatter efter bestemmelsen

i § 19, stk. 2.

For livsforsikringsselskaber m.v. foretages der ved

beregningen af lempelse for skat betalt i udlandet en forholdsmæssig

fordeling af den udenlandske skat mellem pensionsafkastskatten og

selskabsskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2.

Ifølge selskabsskattelovens § 13 B, stk. 2, skal

livsforsikringsselskaber ikke medregne præmier eller afkast af

værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved

udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Da afkast af værdipapirer, der opspares i

investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer ikke indgår i

livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, skal den udenlandske skat

af afkastet af disse værdipapirer heller ikke indgå i den

selskabsskat, der skal fordeles efter reglerne i § 19, stk. 2.

Til nr. 14

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i

ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af

selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende

investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber og

hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven § 1, nr. 1, 2 og 7, er skattepligtige efter

såvel selskabsskatteloven som pensionsafkastbeskatningsloven.

Ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven

medregnes fortjeneste og tab på investeringsbeviser efter et

lagerprincip.

Det foreslås i en ny bestemmelse § 2 f i

aktieavancebeskatningsloven, at fortjeneste og tab på de i

ændringsforslag nr. 16 nævnte investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger ligeledes skal medregnes hos livsforsikringsselskaber,

forsikringsselskaber eller hjælpe- og understøttelsesfonde, jf.

pensionsafkastbeskatningsloven § 1, nr. 1, 2 og 7, efter lagerprincippet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. henvisningen til

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

For det tilfælde, at personer og selskaber m.v., der

ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, i strid med

lovforslagets intentioner kommer i besiddelse af de nævnte

investeringsbeviser, foreslås det som en værnsregel, at

fortjeneste på investeringsbeviset skal medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Tab er i dette

tilfælde ikke fradragsberettiget.

Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 - 8 og

11, bortset fra § 3, stk. 4, finder ikke anvendelse på

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der er omfattet

af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Til nr. 15

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i

ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af

selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende

investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i ændringsforslag nr. 15, at det

skal være et led i aftaler mellem pengeinstitutter og pensionskunder om

rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, at

investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene må kunne udleveres

fra ordningen med henblik på salg til den udstedende forening, til

medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, eller til medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing

investeringsbeviset indlægges.

Formålet er at hindre, at pengeinstitutter kan

udlevere sådanne investeringsbeviser in natura til kunder.

Såfremt en investor ønsker, at sådanne investeringsbeviser

ikke længere skal være omfattet af dennes pensionsordning m.v.,

skal investeringsbeviserne realiseres af pengeinstituttet, og provenuet skal

bruges til nyanskaffelser eller udbetales til kunden i overensstemmelse med

pensionsbeskatningslovens regler. Dette beskytter imod, at et

investeringsbevis i en akkumulerende investeringsforening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved en fejltagelse bliver udleveret

til andre end pensionsafkastskattepligtige.

Såfremt det mod forventning skulle ske, at et

investeringsbevis ejes af en person, der ikke er pensionsafkastskattepligtig,

foreslås det i ændringsforslag nr. 14, at personen beskattes af

fortjeneste på investeringsbeviserne opgjort efter et lagerprincip. Det

foreslås i ændringsforslag nr. 16, at sådan fortjeneste

beskattes som kapitalindkomst.

I den hidtidige formulering indeholder

pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 3, en henvisning til § 12, stk.

1, nr. 1, 3. og 4. pkt. Der burde have været henvist til 4. og 5. pkt.,

idet § 12, stk. 1, nr. 1, fik tilføjet et nyt 2. pkt. ved lov nr. 143

af 17. marts 1999. Ved en fejltagelse blev der ikke foretaget en

konsekvensrettelse i § 11 A, stk. 1, nr. 3, ved lovændringen. Det

foreslås derfor, at denne henvisning korrigeres samtidig med, at der

tilføjes en henvisning til det nye 5. pkt. i § 12, stk. 1, nr. 1.

Herefter henvises der i § 11 A, stk. 1, nr. 3, til § 12, stk. 1, nr. 1, og

4.-6. pkt.

Til nr. 16

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i

ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af

selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende

investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås, at i det tilfælde, hvor en

fysisk person kommer i besiddelse af et investeringsbevis i en akkumulerende

investeringsforening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, og investeringsbeviset ikke er lagt ind i personens pensionsopsparing,

beskattes vedkommende af fortjeneste på investeringsbeviset efter

lagerprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 2 f. Det foreslås, at denne fortjeneste

beskattes som kapitalindkomst. Ligeledes skal afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende sådanne investeringsbeviser

beskattes som kapitalindkomst.

I de tilfælde, hvor personen er

næringsdrivende med handel med aktier, foreslås dog, at

indkomsten skal være personlig indkomst.

Udbytte af investeringsbeviser, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil være kapitalindkomst efter

bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 17

Ændringen i nr. 01 er en konsekvensrettelse som

følge af den foreslåede ændring i nr. 02.

Det foreslås i nr. 02, at akkumulerende

investeringsforeninger under visse betingelser skal være skattepligtige

efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Efter de

gældende regler i selskabsskatteloven er akkumulerende

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

dvs., at de beskattes med 32 pct. af den skattepligtige indkomst.

Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket

indebærer, at de i realiteten ikke betaler skat.

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningsloven beskattes formueafkast af

investeringsforeninger forskelligt alt efter, om investeringsforeningen er

udloddende eller ikke. Beskatningen er den samme, hvad enten

investeringsforeningen er hjemmehørende i Danmark eller i

udlandet.

Formueafkast af udloddende investeringsforeninger

beskattes efter et transparensprincip. Gevinst og tab på

investeringsbeviset beskattes løbende efter lagerprincippet. Er der

tale om en »ren «

aktieafdeling, beskattes gevinst og tab med 5 pct. Er der tale om en blandet

eller obligationsbaseret afdeling, beskattes gevinst og tab med 26 pct.

Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra

renter m.v., der er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del anses for

omfattet af 5 pct.-skatten.

Formueafkast af akkumulerende investeringsforeninger

(gevinst og tab på investeringsbeviset opgjort efter lagerprincippet og

eventuelt udbytte) behandles som afkast af aktier. Det vil sige, at det som

udgangspunkt er omfattet af 5 pct.-skatten. Hvis den akkumulerende

investeringsforening er beliggende i et lavskatteland eller investerer i

aktier i et selskab i et lavskatteland, beskattes afkastet med 26 pct.

Efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der

for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven indføres

én fælles skattesats på 15 pct. for alt skattepligtigt

formueafkast i stedet for de gældende satser på 26 pct. af

formueafkast af obligationer og fast ejendom m.v. og 5 pct. af formueafkast

af aktier m.v.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 3,

at ophæve de særlige regler i § 3 i

pensionsafkastbeskatningsloven for beskatning af udenlandske lavt beskattede

investeringsforeninger, idet der ved indførelsen af én

fælles skattesats for beskatning af alt formueafkast ikke er behov for

bestemmelsen. Der henvises til lovforslagets bemærkninger om

bestemmelsen i § 3.

En konsekvens af de foreslåede bestemmelser i

lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, er, at der i visse tilfælde vil ske en

hårdere samlet beskatning efter selskabsskatteloven og

pensionsafkastbeskatningsloven af formueafkast af danske akkumulerende

investeringsforeninger end af tilsvarende udenlandske investeringsforeninger.

Der skabes dermed ulige konkurrencevilkår for danske akkumulerende

investeringsforeninger i forhold til udenlandske investeringsforeninger.

For ikke at stille danske akkumulerende

investeringsforeninger ringere skattemæssigt end udenlandske lavt

beskattede investeringsforeninger foreslås det på

nærmere angivne betingelser at gøre danske akkumulerende

investeringsforeninger skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6. Skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter alene

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab

ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Akkumulerende investeringsforeninger, der er

skattepligtige efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, vil herefter ikke være skattepligtige af

indtægt ved passiv kapitalanbringelse, og der vil således

alene ske en beskatning af formueafkastet af investeringsbeviset efter

reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes

efter lagerprincippet, og alt formueafkast (udbytte, gevinst og tab)

beskattes efter lovforslaget med samme sats. Det afkast, som en akkumulerende

investeringsforening ikke udlodder, medfører en værdistigning

på investeringsbeviset, der i kraft af lagerprincippet beskattes nu. Da

beskatningen er den samme for udbytte som for værdistigning, bliver

beskatningen den samme, som hvis investeringsforeningen havde udloddet

afkastet.

Skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

for akkumulerende investeringsforeninger er betinget af, at der er tale om en

akkumulerende investeringsforening, der udelukkende optager medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller § 1,

stk. 2. Det vil sige bl.a. livsforsikringsselskaber, pensionskasser og

pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens §

1, stk. 1, og indehavere af pensionsopsparingskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 12 eller § 13 og rateopsparingskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 11 A. For så vidt angår indehavere af

opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed

m.v., som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, skal

investeringsbeviset lægges ind i pensionsordningen.

Investeringsforeninger, der henvender sig til personer,

der ikke er indehavere af pensionskonti m.v. som nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, eller til udenlandske

pensionsinstitutter og pensionsopsparere, der ikke er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, skal således efter forslaget ikke kunne

undtages fra skattepligten efter selskabsskatteloven.

Betingelsen om, at selskabet udelukkende må optage

medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven,

sikrer, at der alene kan ske skattefritagelse af en investeringsforening,

hvor der samtidig efter pensionsafkastbeskatningsloven sker en løbende

beskatning efter lagerprincippet af gevinst og tab på

investeringsbeviser i foreningen, således at der ikke er mulighed for

at udskyde beskatningen af afkastet til tidspunktet for afståelse af

investeringsbeviset.

Det skal fremgå af selskabets vedtægter, at

foreningen udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der er

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis

pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.

Det er endvidere en betingelse, at det fremgår af

investeringsforeningens vedtægter, at investeringsbeviser i foreningen

skal være forsynet med en klausul om, at de alene må sælges

til investorer, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og at

investorerne alene må sælge investeringsbeviset til samme kreds

og til den udstedende forening.

Kravet om, at investeringsforeningens vedtægter skal

indeholde de nævnte betingelser, skal sikre, at en

investeringsforening, der opfylder betingelsen om udelukkende at optage

medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, ikke

ved en senere disposition overgår til skattepligt efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, som følge af, at

betingelserne for beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, ikke længere er

opfyldt.

Kravet om, at investeringsbeviset skal være forsynet

med en klausul om, at investor alene kan sælge erhvervede

investeringsbeviser til investorer omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, og til udstedende forening,

skal sikre, at investeringsbeviser ikke sælges til investorer, der ikke

er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Tilbagesalg til udstedende

forening kan dog ske via et pengeinstitut m.v., der alene formidler

handelen.

Såfremt en eksisterende akkumulerende

investeringsforening, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, sidestilles

overgangen med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af

de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet

for overgangen til skattefrihed, jf. selskabsskattelovens § 5. Der skal

således ske en såkaldt ophørsbeskatning af de eksisterende

akkumulerende investeringsforeninger. Overgangen til skattepligt efter § 1,

stk. 1, nr. 6, sker på det tidspunkt, hvor den pågældende

investeringsforening opfylder betingelserne i den foreslåede

bestemmelse.

Såfremt der sker opdeling af en eksisterende

udloddende investeringsforening, jf. ændringsforslag nr. 23, skal der

ikke foretages ophørsbeskatning. Der henvises til bemærkningerne

til ændringsforslag nr. 23.

En investeringsforening, som ikke længere opfylder

betingelserne for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

vil overgå til skattepligt efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Overgangen sker på det tidspunkt, hvor selskabet ikke længere

opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse.

Betingelserne for skattepligt efter selskabsskattelovens §

1, stk. 6, vil ikke længere være opfyldt, såfremt en

investeringsforening sælger investeringsbeviser til en person eller et

pensionsinstitut, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Derimod vil en investeringsforening fortsat være

skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det

tilfælde, hvor en disposition foretaget af en investor medfører,

at et investeringsbevis ikke længere ejes af en person eller et

selskab, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Udbytte, som et selskab modtager af et investeringsbevis i

en investeringsforening, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst, idet udbyttet ikke er omfattet af bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og 3, om udbytte, der er skattefrit

henholdsvis medregnes med 66 pct.

Finanstilsynet har gjort opmærksom på, at de i

ændringsforslaget nævnte akkumulerende investeringsforeninger vil

være specialforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger og

specialforeninger. Skattelovgivningens begreb »investeringsforeninger«

omfatter såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Til nr. 18

Efter lovforslagets § 4, stk. 8, har den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, om skattefritagelse af

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber virkning fra og med

den 1. januar 2001. Overgangen til skattefrihed sker på det tidspunkt,

hvor selskabet har foretaget sådanne vedtægtsændringer, at

betingelserne i det foreslåede kapitel 22 a i lov om

forsikringsvirksomhed for at være et arbejdsmarkedsrelateret

livsforsikringsaktieselskab er opfyldt. Det fremgår af kapitel 22 a, at

det bl.a. skal fremgå af selskabets vedtægter, at selskabet ikke

kan udbetale udbytte til ejerne.

Det foreslås, at et selskab under visse betingelser

kan vælge at overgå til beskatning efter selskabsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori der foretages vedtægtsændringer til opfyldelse af

betingelserne i kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet vil

være undtaget fra skattepligt for hele indkomståret, uanset at

betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt ved indkomstårets

begyndelse.

Det er en betingelse, at selskabet i hele

indkomståret ikke udbetaler udbytte til ejerne.

Bestemmelsen medfører, at et selskab, der har

indkomstår svarende til kalenderåret, og som ønsker at

overgå til skattefrihed med virkning fra begyndelsen af et

indkomstår, undgår at afholde generalforsamling den 1. januar med

henblik på at foretage vedtægtsændringer.

Selskaber med bagudforskudt indkomstår kan tidligst

overgå til skattefrihed den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk.

8.

Til nr. 19

Ændringsforslaget indebærer, at

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde beskattes af fast ejendom,

der ejes gennem ejendomsdatterselskaber, på samme måde som hvis

ejendommene havde været ejet direkte.

Det er under behandlingen af forslaget om omlægning

af beskatningen af pensionsafkast bl.a. anført, at forhøjelsen

af skattesatsen for aktieafkast skærper problemet med » dobbeltbeskatning« af

datterselskabsaktiviteter, idet datterselskaber først beskattes efter

reglerne i selskabsskatteloven med 30 pct., hvorefter moderselskabet skal

betale 15 pct. pensionsafkastskat af afkast af datterselskabsaktierne

(bortset fra aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskaningsloven). Det vil sige, at afkastet - såfremt al

værdistigning hidrører fra selskabsbeskattet indkomst - i alt

beskattes med 40,5 pct.

Det er anført, at det i en række

tilfælde ikke vil være muligt at undgå denne »dobbeltbeskatning« gennem en

ændret koncernstruktur. Dette gælder for datterselskaber, der

ejer boligudlejningsejendomme, hvor en ændring af koncernstrukturen vil

udløse tilbudspligt over for lejerne, og det gælder

tilfælde, hvor der foreligger krav om, at aktiviteten skal foregå

i et datterselskab (administrationsselskaber, banker og

skadesforsikringsselskaber).

For så vidt angår ejendomme i det hele taget,

er det anført, at reglerne i realrenteafgiftsloven og senere

pensionsafkastbeskatningsloven har medvirket til, at

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde har indrettet sig,

som de har. Det har hidtil skattemæssigt været en fordel at eje

ejendomme via et datterselskab i stedet for direkte. Med de foreslåede

regler vil det være en fordel at eje ejendommene direkte.

I mange tilfælde vil det dog være

hensigtsmæssigt at beholde ejendommene i ejendomsdatterselskaber. Nogle

ejendomme, f.eks. centre, er så store, at det i praksis ikke kan lade

sig gøre at eje dem direkte. Der kan være flere ejere af et

ejendomsdatterselskab, og der vil være en række ulemper ved at

omdanne selskabet til interessentskab. Et ønske om risikospredning kan

også begrunde, at ejendomme ejes i selskabsform.

Livsforsikringsselskaber vil kunne gennemføre en

skattefri fusion mellem livsforsikringsselskabet og ejendomsdatterselskabet.

Men for pensionskasser og -fonde, der ikke er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, foreligger denne mulighed ikke. Det vil sige, at der ved

en overdragelse af en ejendom fra datterselskabet til pensionskassen eller

-fonden skal ske beskatning af en eventuel fortjeneste på

ejendommen.

Det er ikke en »systemfejl«, at der både sker beskatning af selskabet, hvori

pensionsinstituttet har aktier, og pensionsafkastbeskatning i

pensionsinstituttet af formueafkastet af selskabet. Det er en logisk

konsekvens af at beskatte aktieafkast, som pr. definition stammer fra et

selskabsbeskattet subjekt. Den gældende 5 pct.-skat på

aktieafkast indebærer ikke en dobbeltbeskatning, og det indebærer

ikke nogen principiel forskel, at skattesatsen forhøjes til 15

pct.

Spørgsmålet om neutralitet kan anskues fra

flere vinkler. Én vinkel er, at der skal være neutralitet uanset

koncernstruktur. En anden er, at der skal være neutralitet mellem at

eje aktier i et datterselskab og ethvert andet selskab. Det er vanskeligt at

se begrundelsen for, at det skal være mere fordelagtigt at have aktier

i ens eget bank-datterselskab end aktier i et andet bank-aktieselskab.

Der findes imidlertid at gøre sig sådanne

særlige forhold gældende for ejendomsdatterselskaber, at der som

nævnt foreslås en ordning for disse, der indebærer, at

ejendommene beskattes, som var de ejet direkte. Forskellen på

ejendomsdatterselskaber og andre datterselskaber er navnlig, at

pensionsinstitutterne må eje og drive fast ejendom som led i den

almindelige investeringsvirksomhed.

Ændringsforslaget tilsigter derfor at løse de

påpegede problemer, for så vidt angår

ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en

pensionskasse eller en pensionsfond eller en flerhed af disse.

Som ejendomsdatterselskaber anses i denne relation

datterselskaber, hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst

90 pct. s vedkommende udgøres af fast ejendom. Det vil sige, at

beholdningen af kontanter, obligationer etc. i gennemsnit over

indkomståret ikke må udgøre mere end 10 pct. af de samlede

aktiver.

Hvis ejendomsdatterselskabet ejes fuldt ud af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, betragtes

indkomst, der i indkomståret er indtjent af datterselskabet, som

indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen

henholdsvis pensionsfonden.

Det vil sige, at hvis ejendomsdatterselskabet ejes fuldt

ud af et livsforsikringsselskab, medregnes datterselskabets indkomst ved

opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, som

var det indtjent af livsforsikringsselskabet. Skatten af

ejendomsdatterselskabets indkomst behandles som skat af

livsforsikringsselskabets øvrige indkomst.

Hvis ejendomsdatterselskabet ejes af en pensionskasse

eller pensionsfond, der er undtaget fra skattepligt efter

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, vil

ejendomsdatterselskabets indkomst være undtaget fra skattepligten efter

selskabsskatteloven.

Det bestemmes, at en flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed

på grundlag af fælles aftale, i denne relation anses for at

udgøre ét selskab.

Hvis et ejendomsdatterselskab ejes fuldt ud af en

sådan flerhed af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og/eller

pensionsfonde, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af

ejendomsdatterselskabet, betragtes som indtjent af ejerne i forhold til den

gennemsnitlige ejerandel.

Det vil sige, at hvis et livsforsikringsselskab og nogle

pensionskasser, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, fuldt ud ejer et ejendomsdatterselskab, skal

livsforsikringsselskabet medregne en til ejerandelen svarende del af

datterselskabets indkomst ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets

skatteplitige indkomst, som var det indtjent af livsforsikringsselskabet.

Skatten af den medregnede del af ejendomsdatterselskabets indkomst behandles

som skat af livsforsikringsselskabets øvrige indkomst.

Pensionskassernes andel af ejendomsdatterselskabets indkomst er undtaget fra

skattepligten efter selskabsskatteloven ligesom pensionskassernes

øvrige indkomst.

Udtrykket »at udøve

virksomhed på grundlag af fælles aftale«, er omtalt i bemærkningerne til

pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, (L 93, folketingsåret

1999-2000, § 1, nr. 13):

Det hedder her bl.a.:

»

Den fælles aftale kan

være mundtlig eller skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen

betegner sig som aktionæroverenskomst eller ikke.

Aftalen skal gælde det selskab, der med den

fælles aftale anses som datterselskab for de selskaber, der

indgår den fælles aftale. Aftalen behøver ikke at

være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i

fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden

måde være relevant for driften af selskabet. Fælles aftaler

mellem flere pensionskasser om f.eks. foretagelsen af helbredsvurderinger for

personer, der optages i kasserne, er ikke nok.

Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser

om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i

pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i

sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en

fælles aftale.

Hvis flere skattepligtige under ét udpeger

bestyrelsesmedlemmer, er det et moment, der peger i retning af, at der drives

virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles

aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere

skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter

fælles forudgående aftale.«

Ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven

beskattes livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde fortsat

af formueafkastet af aktierne i ejendomsdatterselskabet.

Til nr. 20

Forsikringsselskaber kan efter selskabsskattelovens § 13,

stk. 2, fradrage bl.a. hensættelser til dækning af de

forsikringsmæssige forpligtelser over for de forsikrede efter reglerne

i stk. 2-13.

Fradragsretten for hensættelser er dog

begrænset i det omfang, livsforsikringsselskabet oppebærer

skattefrit afkast fra aktier og fast ejendom. De skattefrie aktie- og

ejendomsavancer opgøres ifølge selskabsskattelovens § 13, stk.

13, efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og ved indkomstårets begyndelse. Efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., anses udbytter og aktie- eller

ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til

et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter

udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i

størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de

forsikrede, til de i § 13, stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser

og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, før disse

beløb fragår i den skattepligtige indkomst.

Skattepligtige fortjenester ved salg af aktier og fast

ejendom skal efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., i

salgsåret fratrækkes i det skattefrie afkast, der medfører

fradragsbegrænsning. Tilsvarende tillægges fradragsberettigede

tab det skattefrie afkast. Disse reguleringer har til formål at

undgå dobbeltbeskatning i de tilfælde, hvor lagerprincippet

løbende har ført til en fradragsbegrænsning, men hvor der

på grund af ejertidsafhængig beskatning konstateres en

skattepligtig fortjeneste ved realisation.

Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2 og 8,

indebærer, at et livsforsikringsselskab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst først får fradrag for

hensættelser, udbetalinger og pensionsafkastskat, når summen af

disse beløb overstiger summen af de opgjorte skattefrie afkast, den

såkaldte fradragsbegrænsning. Ved et givet

hensættelsesbeløb er fradraget herfor større, jo mindre

beløbet for de skattefrie afkast er, dvs. fradragsbegrænsningen

bliver mindre. Og omvendt er ved et givet hensættelsesbeløb

fradraget herfor mindre, jo større beløbet for de skattefrie

afkast er, dvs. fradragsbegrænsningen bliver større.

Der er i selskabsskattelovens § 13, stk. 12, fastsat

særlige regler om fremførsel af et negativt beløb for

skattefrie afkast og for et overskydende beløb for skattefrie

afkast.

Hvis summen af de skattefrie afkast er negativ

efter regulering med skattepligtige fortjenester og tab, fragår det

negative beløb (tabet) efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1.

pkt., i efterfølgende års skattefrie afkast, der danner grundlag

for fradragsbegrænsning i de respektive indkomstår. Tabet kan

fremføres uden tidsbegrænsning.

Hvis summen af de skattefrie afkast efter regulering med

skattepligtige fortjenester og tab derimod overstiger fradrag for

udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradraget for

pensionsafkastskat, kan livsforsikringsselskabet efter § 13, stk. 8, ikke

opnå fradrag for de forsikringsmæssige hensættelser m.v.

Det overskydende beløb for de skattefrie afkast medregnes efter

stk.12, 2. pkt., til de skattefrie afkast for de efterfølgende

indkomstår. Det overskydende beløb fremføres uden

tidsbegrænsning.

Efter de gældende regler medfører

bestemmelsen i stk. 12, 1. pkt., en utilsigtet form for dobbeltbeskatning i

det sidste indkomstår før livsforsikringsselskabers overgang til

skattefrihed, idet det overskydende beløb ikke fremføres til

fradrag i skattefrie afkast i indkomstår, hvor selskabet er fritaget

for skattepligt. Såfremt selskabet i efterfølgende

indkomstår havde været skattepligtigt, ville det overskydende

beløb være fremført til fradrag i det skattefrie afkast

med den virkning, at den skattepligtige indkomst ville blive mindre.

Efter gældende regler medfører bestemmelsen i

stk. 12, 2. pkt., en utilsigtet form for skattelettelse i det sidste

indkomstår før livsforsikringsselskabets overgang til

skattefrihed. Det skyldes, at selskabet ikke i efterfølgende

indkomstår, hvor selskabet er fritaget for beskatning, kan få

forøget det skattefrie afkast med det fremførte overskydende

beløb med den virkning, at den skattepligtige indkomst herved ville

blive større.

Det foreslås i et nyt 3. punktum i § 13, stk. 12, at

et livsforsikringsselskab i det tilfælde, hvor det overgår til

fritagelse for beskatning efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, om arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det sidste år under skattepligt kan fradrage et negativt

sumbeløb efter stk. 12, 1. pkt., ved opgørelse af selskabets

skattepligtige indkomst. Dette beløb skulle være fragået

selskabets skattefrie afkast i efterfølgende indkomstår, hvis

selskabet i efterfølgende indkomstår fortsat havde været

skattepligtigt, hvilket ville have haft den virkning, at den skattepligtige

indkomst ville være blevet mindre.

Det foreslås ligeledes i et nyt 4. punktum i § 13,

stk. 12, at et livsforsikringsselskab i det tilfælde, hvor det

overgår til skattefrihed, skal medregne et overskydende beløb

til den skattepligtige indkomst for det sidste år under skattepligt

efter stk. 12, 2. pkt. Dette beløb skulle være tillagt

efterfølgende indkomstårs skattefrie afkast, hvis selskabet i

efterfølgende indkomstår fortsat havde været

skattepligtigt, hvilket ville have haft den virkning, at den skattepligtige

indkomst ville være blevet større.

Der kan forekomme tilfælde, hvor et selskab i det

sidste indkomstår forud for overgang til skattefrihed har sådanne

indkomstforhold, at den foreslåede regel om fradrag for et uudnyttet

beløb - der uden overgang til skattefrihed skulle være

fragået i efterfølgende indkomstårs skattefrie afkast -

vil føre til, at den skattepligtige indkomst vil udvise underskud. Det

vil sige, at selskabets skattepligtige indkomst ikke er tilstrækkelig

stor til at kunne rumme fradraget.

Det er ikke fundet rimeligt, at den dobbeltbeskatning, som

et selskab ved overgang til skattefrihed kan komme ud for, ikke fuldt ud

ophæves. Der foreslås derfor en regel, der dels skal sikre, at

der sker ophævelse af dobbeltbeskatningen, dels skal sikre, at

ophævelsen alene kommer det pågældende

livsforsikringsselskab selv til gode.

Den foreslåede regel går ud på, at

udviser den skattepligtige indkomst underskud efter fradrag af negative

fradragsbegrænsningsbeløb, kan den del af underskuddet, der kan

henføres til fradrag for et negativt beløb, ikke

overføres til modregning i overskud i sambeskattede selskaber.

Det foreslås samtidig, at skatteværdien af det

pågældende skattemæssige underskud beregnet med den i § 17,

stk. 1, nævnte procent bliver udbetalt kontant til selskabet. Det

udbetalte beløb er ikke skattepligtigt.

Med reglen om, at selskabet kan få refunderet

skatten af et skattemæssigt underskud, opnås, at selskabet ikke

tilskyndes til at udskyde overgangen til skattefrihed alene med det

formål at søge at opnå fradrag for et fremført

negativt fradragsbegrænsningsbeløb.

Har selskabet i øvrigt et skattemæssigt

underskud, finder de almindelige regler vedrørende sambeskatning for

et sådant underskud anvendelse.

Et livsforsikringsaktieselskab kan overgå til

skattefrihed efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18,

med virkning fra den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8. Den

foreslåede bestemmelse i nr. 20 har virkning fra og med

indkomståret 2000 i det tilfælde, hvor et selskab overgår

til skattefrihed med virkning fra den 1. januar 2001, jf.

ændringsforslag nr. 23.

Til nr. 21

For konsekvent at friholde indekstillæg ved

anskaffelse i perioden fra 1. september 2000 til 1. januar 2001,

opgøres anskaffelsessummen ved fastholdt indeksfaktor, dvs.

pålydende værdi ganget med anskaffelseskursen ganget med

1,97921.

Til nr. 22

Det foreslås, at ændringerne i lovforslagets §

3, nr. 1 og 03, vedrørende livsforsikringsaktieselskabers overgang til

skattefrihed skal have virkning fra og med den 1. januar 2001.

Til nr. 23

Efter de gældende regler er akkumulerende

investeringsforeninger omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 5 a. Ved ændringsforslag til § 3 foreslås, at

akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige investorer, skal være omfattet af

skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ligesom

udloddende investeringsforeninger.

I forbindelse med indførelsen af den nye type

akkumulerende investeringsforeninger har der vist sig et behov for at kunne

opdele eksisterende udloddende investeringsforeninger i en del, der

udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og som

fremover skal være akkumulerende, og en del, der henvender sig til

andre investorer, og som fortsat skal være udloddende.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4, nr. 2,

finder fusionsskattelovens kapitel 4 om spaltning tilsvarende anvendelse ved

spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under forudsætning

af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2,

forstås ved spaltning den transaktion, hvorved et selskab

overfører en del af eller samtlige aktiver og passiver til et eller

flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at

tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de

modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på

højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende

værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende

værdi, deres bogførte værdi.

Spaltning efter fusionsskattelovens regler giver

således ikke adgang til at omgruppere medlemmerne af den indskydende

investeringsforening. Det er nødvendigt, at medlemmerne tildeles

beviser i det eller de modtagende selskaber.

Det er derfor ikke muligt ved hjælp af de

gældende regler i fusionsskatteloven at opdele eksisterende udloddende

investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige investorer, og som fremover skal være

akkumulerende, og en del, der henvender sig til andre investorer, og som

fortsat skal være udloddende.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 9 indeholder en

bestemmelse om, at fusionsskattelovens kapitel 4 (det vil sige

spaltningsreglerne), bortset fra pro rata-reglen i § 15 a, stk. 2, skal finde

tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret

2001, af en udloddende investeringsforening til en akkumulerende

investeringsforening, der udelukkende henvender sig til

pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende

investeringsforening.

Det er en betingelse for, at opdelingen kan ske

skattefrit, at samtlige aktivposter og samtlige gældsposter fordeles

mellem de to nye investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af

andele i de to foreninger. Hvis fordeling af en aktivpost eller en

gældspost ikke kan ske forholdsmæssigt, f.eks. på grund af

stykstørrelsen for en aktie, kan skatteministeren (Told- og

Skattestyrelsen) tillade en anden fordeling.

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i

fusionsskattelovens kapitel 4, at der er opnået tilladelse hertil fra

skatteministeren, jf. § 15 a, stk. 1. Kompetencen til at give tilladelse er

ved § 11, stk. 1, nr. 3, i udlægningsbekendtgørelsen,

bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000, udlagt til Told- og

Skattestyrelsen som 1. instans.

Til nr. 24

Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 05, har

virkning fra og med indkomståret 2000. Bestemmelsen vedrører den

ophørsbeskatning, der skal finde sted i indkomståret før

livsforsikringsaktieselskabers overgang til skattefrihed, hvilket kan ske fra

og med den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om en teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag på

pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, til

skatteministeren, kopi til økonomiministeren

2

Meddelelse om udvalgsmøde den 15. november 2000 om teknisk

gennemgang af det samlede regelgrundlag på

pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, ved

Skatteministeriet, evt. bistået af Økonomiministeriet.

3

Henvendelse fra Finansrådet

4

Henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet

5

Henvendelse fra Forsikring & Pension

6

Svar på spm. 1 om en teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag

på pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, fra

skatteministeren

7

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra

InvesteringsForeningsRådet

8

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

9

Spm. 2 om oversigtsnotat over høringssvarenes indhold, til

skatteministeren

10

Spm. 3 om oversigt over afkastet af pensionssektorens beholdninger af

aktier og obligationer set over en årrække, til skatteministeren

11

Materiale udleveret af Skatteministeriet på mødet den 15.

november 2000 om teknisk gennemgang af

pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51

12

Spm. 4 om ministerens orientering af udvalget vedrørende

overvejelserne om afhjælpning af den ulige konkurrencesituation for

danske akkumulerende investeringsforeninger, til skatteministeren

Spm. 5 om ministerens orientering af udvalget vedrørende

overvejelser om afhjælpning af problemerne vedrørende

indeksobligationer, til skatteministeren

Spm. 6 om ministerens orientering af udvalget vedrørende

overvejelser om ændrede beskatningsregler for fåmandsforeninger

og bevisudstedende investeringsforeninger, til skatteministeren

13

Spm. 7 om det samlede merprovenu for 1999 og 2000, hvis 15/15-satsen havde

været indført allerede i 1999, til skatteministeren

Spm. 8 om omfanget af individuelle ordningers investeringer i aktier, til

skatteministeren

14

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Finansrådet

15

Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

16

Spm. 9 om ministerens kommentar til uddrag af en henvendelse om den

foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven, til skatteministeren

Spm. 10, om ministeren vil udarbejde ændringsforslag, der sikrer

fradragsret for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde

kapitalindkomst, til skatteministeren

17

Spm. 11 om detaljeret gennemgang af forventede

merindtægter/-udgifter ved lovforslagets vedtagelse, til

skatteministeren

Spm. 12 om størrelsen af pensionssektorens beholdninger de seneste

10 år, til skatteministeren

Spm. 13 om redegørelse for, hvor stor en del af stigningen i

pensionssektorens beholdninger der skyldes værdistigninger på

værdipapirer, til skatteministeren

18

Spm. 14 om provenuvirkninger ved antagelse om, at aktiebeholdningen

udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, til skatteministeren

Spm. 15 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at udviklingen

i afkast på aktier/obligationer svarer til udviklingen de seneste 5

år, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens

formue, til skatteministeren

Spm. 16 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at

kursudviklingen på aktier/obligationer svarer til de sidste 5 års

udvikling, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens

formue, til skatteministeren

Spm. 17 om udviklingen i aktieafkast de seneste 10 år, til

skatteministeren

19

Spm. 18, om ministeren er indstillet på at løse

konkurrenceproblemet for arbejdsmarkedspensionsordninger, der indgår

som en del af et selskab med delt ejerskab, til skatteministeren

Spm. 19, om ministeren er indstillet på at løse

dobbeltbeskatningsproblemet for datterselskabsaktiviteter, hvor

datterselskabet ikke selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, til

skatteministeren

20

Henvendelse fra PFA Pension

21

Spm. 20 om, hvorledes saldo for realisationsgevinster fra tiden under

realrenteafgiften afgiftsmæssigt skal opløses og bliver

afgiftsbelagt, til skatteministeren

Spm. 21, om der er nogen del af realiserede gevinster under

realrenteafgiften, der først skal medregnes fra år 2001 m.v.,

til skatteministeren

Spm. 22 om, hvor stor en del af afkastet der vil være fritaget for

beskatning som følge af, at opsparing før 1983 er fritaget for

afgift, samt spørgsmål om friholdelsesbrøkens

størrelse, til skatteministeren

22

Materiale modtaget af PFA Pension under foretrædet

23

Henvendelse fra Lærernes Pension

24

Henvendelse fra Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde

25

Udkast til betænkning

26

Svar på spm. 9 om ministerens kommentar til uddrag af en henvendelse

om den foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven, fra

skatteministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil udarbejde ændringsforslag,

der sikrer fradragsret for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde

kapitalindkomst, fra skatteministeren

27

Svar på spm. 4 om ministerens orientering af udvalget

vedrørende overvejelserne om afhjælpning af den ulige

konkurrencesituation for danske akkumulerende investeringsforeninger, fra

skatteministeren

Svar på spm. 5 om ministerens orientering af udvalget

vedrørende overvejelser om afhjælpning af problemerne

vedrørende indeksobligationer, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om ministerens orientering af udvalget

vedrørende overvejelser om ændrede beskatningsregler for

bevisudstedende investeringsforeninger, fra skatteministeren

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

29

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Forsikring &

Pension

30

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

31

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Hagen, Hans,

civilingeniør, Roskilde

32

Svar på spm. 2 om oversigtsnotat over høringssvarenes

indhold, fra skatteministeren

33

Svar på spm. 3 om oversigt over afkastet af pensionssektorens

beholdninger af aktier og obligationer set over en årrække, fra

skatteministeren

34

Svar på spm. 20 om, hvorledes saldo for realisationsgevinster fra

tiden under realrenteafgiften afgiftsmæssigt skal opløses og

bliver afgiftsbelagt, fra skatteministeren

35

Svar på spm. 14 om provenuvirkninger ved antagelse om, at

aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, fra

skatteministeren

Svar på spm. 15 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om,

at udviklingen i afkast på aktier/obligationer svarer til udviklingen

de seneste 5 år, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af

pensionssektorens formue, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om,

at kursudviklingen på aktier/obligationer svarer til de sidste 5

års udvikling, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af

pensionssektorens formue, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om udviklingen i aktieafkast de seneste 10 år,

fra skatteministeren

36

Svar på spm. 7 om det samlede merprovenu for 1999 og 2000, hvis

15/15-satsen havde været indført allerede i 1999, fra

skatteministeren

Svar på spm. 8 om omfanget af individuelle ordningers investering i

aktier, fra skatteministeren

37

Svar på spm. 11 om detaljeret gennemgang af forventede

merindtægter/-udgifter ved lovforslagets vedtagelse, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om størrelsen af pensionssektorens

beholdninger de seneste 10 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om redegørelse for, hvor stor en del af

stigningen i pensionssektorens beholdninger der skyldes værdistigninger

på værdipapirer, fra skatteministeren

38

2. udkast til betænkning

39

Henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet

40

Spm. 23 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende

udenlandske akkumulerende investeringsforeninger, til skatteministeren

41

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Lærernes Pension

42

Svar på spm. 18, om ministeren er indstillet på at løse

konkurrenceproblemet for arbejdsmarkedspensionsordninger, der indgår

som en del af et selskab med delt ejerskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 19, om ministeren er indstillet på at løse

dobbeltbeskatningsproblemet for datterselskabsaktiviteter, hvor

datterselskabet ikke selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, fra

skatteministeren

43

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra PFA Pension

44

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til ændringsforslag

vedrørende udenlandske akkumulerende investeringsforeninger, fra

skatteministeren

45

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra

InvesteringsForeningsRådet

46

Kopi af økonomiministerens svar på spm. 2 (L 77) til

Erhvervsudvalget om kommentar til henvendelsen af 15. november 2000 fra

Teknisk Landsforbund, fra økonomiministeren

47

Spm. 24 om fornyet kommentar til henvendelse fra Lærernes Pension,

til skatteministeren

48

Spm. 25, om ministeren vil give tilsagn om at se på en forbedring af

forholdene for danske investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, til

skatteministeren

49

Svar på spm. 25, om ministeren vil give tilsagn om at se på en

forbedring af forholdene for danske investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, fra skatteministeren

50

Tilbagetaget omdelt som bilag 46

Tilbagetaget omdelt som bilag 41

51

Svar på spm. 24 om fornyet kommentar til henvendelse fra

Lærernes Pension, fra skatteministeren

52

Tilbagetaget

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens

svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter

ønske fra CD.

Spørgsmål 25:

Vil ministeren give tilsagn om, at han i 2001 vil se

på mulighederne for en forbedring af forholdene for de danske

udloddende investeringsforeninger, herunder en ændring af

udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C, med sigte på at

opnå bedre ligestilling mellem danske og udenlandske

investeringsforeninger.

Svar:

Som tidligere nævnt - senest i min kommentar til

InvesteringsForeningsRådets henvendelse af 5. december 2000 (L 71 -

bilag 45) - har jeg endnu ikke taget stilling til den endelige udformning af

aktieavancebeskatningsforslagene. Da beskatningsreglerne for de udloddende

investeringsforeninger, herunder reglen i ligningslovens § 16 C, hænger

tæt sammen med aktieavancebeskatningsreglerne, vil der naturligvis i

forbindelse med lovforslagene blive taget stilling til, hvordan evt.

ændringer i aktieavancebeskatningen bør påvirke de

udloddende investeringsforeninger.

Beskatningsreglerne for de udloddende

investeringsforeninger er fastlagt således, at der i videst muligt

omfang er neutralitet, hvad enten investeringen sker direkte eller gennem en

investeringsforening. Jeg mener stadig, at dette bør være den

helt overordnede målsætning. Jeg kan i øvrigt henvise til,

at i relation til beskatningen af de danske investorer er de udenlandske

udloddende investeringsforeninger tilsvarende undergivet

udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C.

I øvrigt mener jeg ikke, at man i forbindelse med

nærværende lovforslag, der udelukkende berører

beskatningen af pensionafkast, bør lægge sig fast på,

hvordan de fremtidige generelle regler for de udloddende

investeringsforeninger bør være.

Lignende dokumenter