Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
7. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven
(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)
[af skatteministeren (Ole Stavad)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 24
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2000 og var til
1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Et
af udvalgets møder var en teknisk gennemgang af
pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, ved
Skatteministeriet bistået af Økonomiministeriet.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget har været behandlet sammen med de af
økonomiministeren fremsatte forslag til lov om innovationsforeninger
(lovforslag nr. L 76) og forslag til lov om ændring af lov om
forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af
arbejdsskade. (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v.) (lovforslag nr.
L 77).
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring & Pension,
Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde,
InvesteringsForeningsRådet,
Lærernes Pension og
PFA Pension.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Finansrådet,
Forsikring & Pension,
InvesteringsForeningsRådet,
Lærernes Pension og
PFA Pension.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af
udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (V, KF, DF og FRI)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. V og KF vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. DF vil
stemme imod det under nr. 7 stillede ændringsforslag og for de
øvrige ændringsforslag. FRI vil stemme imod de under nr. 3, 4,
5, 7, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag og for de øvrige
ændringsforslag.
Mindretallet er ikke enig med regeringen i, at den
foreslåede omlægning af beskatningen af pensionsafkast sker
på provenuneutral basis, men er af den opfattelse, at omlægningen
til fælles sats vil medføre et væsentligt stigende provenu
fra pensionsopsparerne. Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets
provenuforudsætninger ikke er realistiske og dermed fører til et
misvisende provenubillede. Således er det mindretallets vurdering, at
der må forventes en stigning i pensionssektorens andel af
aktiebeholdninger, hvilket også bestyrkes af, at aktieloftet
foreslås hævet fra 50 pct. til 70 pct. i det af
økonomiministeren fremsatte lovforslag nr. L 77. Som det fremgår
af skatteministerens svar på spørgsmål 14, jf. L 71
bilag 35, vil en forudsætning om, at aktiebeholdningen stiger til 55
pct., medføre væsentlige provenugevinster. I årene
2001-2005 er på dette grundlag således skønnet et
årligt merprovenu på mellem 1,9 og 2,7 mia. kr. og på lang
sigt 3,8 mia. kr. Mindretallet finder også, at der må
sættes spørgsmålstegn ved forudsætningerne om
aktieafkastets størrelse. Mindretallet har særlig noteret sig,
at skatteministeren i sit svar på spørgsmål 11, der
indeholder en specificeret oversigt over provenuvirkningen af de enkelte
elementer i lovforslaget, oplyser, at »Omlægningen til fælles sats indebærer
bruttobevægelser i størrelsesordenen op mod 12 mia. kr.
årligt, hvilket understreger den betydelige usikkerhed, der er knyttet
til provenuvurderingen«, jf. L 71 bilag 37.
Skatteministerens eget udsagn underbygger således mindretallets
bekymring for de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget.
Mindretallet finder på denne baggrund heller ikke, at lovforslaget vil
løse rentegarantiproblemet. Uden en reel lempelse af den samlede
pensionsbeskatning vil der stadig være risiko for garantiproblemer i en
situation med lav rente og faldende aktiekurser på grund af en
strammere beskatning i forhold til realrenteafgiften.
Mindretallet finder det principielt positivt, at der i
lovforslaget foreslås skattefritagelse af arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber med det formål at sidestille de
pågældende selskaber med tværgående pensionskasser,
der allerede i dag er skattefritaget. Mindretallet finder dog, at det er
uheldigt, at den foreslåede afgrænsning af, hvilke selskaber der
skal være skattefritagne, tilsyneladende skaber forskelsbehandling og
konkurrenceforvridning i forhold til andre arbejdsmarkedsrelaterede
selskaber, som ikke falder ind under den foreslåede afgrænsning,
f.eks. hvor arbejdsmarkedspensionsordningerne ligger i selskaber med delt
ejerskab. Mindretallet vil derfor opfordre skatteministeren til at arbejde
for, at der hurtigst muligt findes en løsning, der generelt sikrer
skattemæssig ligestilling for arbejdsmarkedspensionsordninger.
En del af mindretallet (V og KF) har bemærket, at
en række af de af skatteministeren stillede ændringsforslag er en
imødekommelse af ønsker til lempelser og præciseringer
fremsat af forskellige organisationer m.v., men Venstre og Det Konservative
Folkeparti vil med henvisning til sin modstand mod den foreslåede
omlægning af pensionsafkastbeskatningen undlade at stemme til de
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (CD) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. CD vil stemme hverken for eller
imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne finder det principielt positivt, at
skatteministeren har stillet ændringsforslag til lovforslaget med det
sigte, at danske akkumulerende investeringsforeninger ikke skal stilles
ringere end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger.
Centrum-Demokraterne finder imidlertid, at den foreslåede ordning er
så administrativ besværlig, at den ikke reelt løser
konkurrenceproblemet for de danske investeringsforeninger. For de danske
investeringsforeninger, der er udloddende, vil den foreslåede ordning
bl.a. kræve, at der skal foretages en spaltning af de eksisterende
afdelinger i to separate afdelinger. Dette kan for det første ikke
altid lade sig gøre og vil i øvrigt indebære store
transaktionsomkostninger og væsentlige administrative belastninger for
investeringsforeningerne. Centrum-Demokraterne havde gerne set, at
skatteministeren havde givet tilsagn om i det nye år i forbindelse med
ændringerne af aktieavancebeskatningsloven at løse
konkurrenceproblemet for de danske investeringsforeninger ved en
ændring af udlodningsforpligtelsen i ligningsreglerne § 16 C.
Centrum-Demokraterne beklager, at skatteministeren ikke har ønsket at
give et sådant tilsagn, jf. skatteministerens svar på
spørgsmål 25, der er optrykt som bilag til betænkningen.
Det er Centrum-Demokraternes opfattelse, at dette er nødvendigt for at
skabe reel ligestilling mellem danske og udenlandske
investeringsforeninger.
Et fjerde mindretal (KRF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det
under nr. 7 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller
imod de under nr. 3, 4, 5, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme for de øvrige ændringsforslag.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV, EL, KRF og FRI):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
andre skattelove
(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)«.
[Ændring af lovforslagets titel]
Til § 1
2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
2 affattes stk. 1, nr. 3, således:
»
3) gevinst eller tab på de
indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab
opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det
indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et
beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1.
september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 ikke
overstiger parikurs, og tillægges et beløb svarende til 1,97921
ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs,
såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,«.
[Tydeliggørelse af reglerne for beskatning af
gevinst og tab på indeksobligationer]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV og EL):
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
2 ændres i stk. 1, nr. 12, »jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og« til: » jf. dog stk. 3, nr.
7-10,«.
[Konsekvensændring]
4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
2 ændres i stk. 1, nr. 13, »afhændelse heraf.«
til: » afhændelse heraf og«.
[Konsekvensændring]
5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
2 indsættes efter stk. 1, nr. 13:
»
14) skatterefusion, som et
livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud i
forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.«
[Skattepligt af skatterefusion fjernelse af utilsigtet
skattebesparelse]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV, EL, KRF og FRI):
6) I den under nr. 2 foreslåede affattelse
af § 2 affattes stk. 3, nr. 2, således:
»
2) et beløb pr. investeringsbevis
opgjort som den forholdsmæssige andel af renter og indekstillæg
af investeringsforeningens indeksobligationer, som er nævnt i nr. 1,
opgjort efter lagerprincippet samt den forholdsmæssige andel af fradrag
og tillæg i forbindelse med udtrækning af indeksobligationer, som
er nævnt i nr. 1, jf. § 2 stk. 1, nr. 3,«.
[Justering af regler for opgørelse af skattefri del
af afkast af investeringsforening med indeksobligationer]
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
7) I den under nr. 5 foreslåede § 5 a
indsættes i stk. 2 efter 1. pkt. som nye punktummer:
»
Har en innovationsforening ved
udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte
midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore
aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om
innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst
fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den
forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den
pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er
anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore
aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om
innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1.
og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes
i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til
indkomståret 2006 henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag
foretages første gang for indkomståret 2002, til
indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt.
ligeledes anvendelse.«
[Begrænsning af fradrag for indskud i
innovationsforeninger]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV, EL, KRF og FRI):
8) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af §
13, stk. 2, affattes 2. pkt. således:
»
Reglerne om
skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder
ikke anvendelse.«
[Udvidelse af afskrivningsadgang for »anden virksomhed«]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV og EL):
9) I den under nr. 13 foreslåede affattelse
af § 14, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »jf. selskabsskattelovens § 31«: » , jf. dog stk. 2«.
[Konsekvensændring]
10) Nr. 14 affattes således:
»
14. § 14, stk. 2, affattes
således:
»
Stk. 2. I tilfælde, hvor et
livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens § 31, med et
selskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, opgøres den
skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af
summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs
skattepligtige indkomst.««
[Opgørelse af skattepligtig indkomst for
sambeskattede livsforsikringsselskaber fjernelse af utilsigtet
skattebesparelse]
11) Nr. 15 affattes således:
»
15. I § 14, stk. 3, ændres
»Stk. 1 og 2« til:
»Stk. 1«.«
[Konsekvensændring]
12) Nr. 16 affattes således:
»
16. § 14, stk. 4, affattes
således:
»
Stk. 4. Nedsættelse af
beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideløbende med
nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.
Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan
ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.««
[Konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV, EL, KRF og FRI):
13) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af
§ 19 affattes stk. 2, 1. pkt., således:
»
For livsforsikringsselskaber
og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af
værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne
lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten
efter selskabsskatteloven.«
[Justering af fradrag for udenlandsk skat klasse
III-livsforsikringer]
Ny paragraf
14) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
844 af 4. september 2000, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 165 af
15. marts 2000, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 2 e indsættes som ny paragraf:
»§ 2 f.
Fortjeneste og tab på investeringsbeviser
udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7, medregnes kun
fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4,
(lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 og 11 ikke
anvendelse.««
[Aktieavancebeskatning af investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]
Nye paragraffer
15) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»
§ 02
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, som ændret ved § 36 i lov nr. 1029 af 22. november 2000,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1,
4.-6. pkt.«
[Udlevering fra en ratepensionsordning af
investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig
til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]
2.
I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes som 5.
pkt.:
»
Investeringsbeviser i
akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, må alene kunne udleveres fra ordningen med henblik
på salg til den udstedende forening til medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller til
medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.««
[Udlevering fra en kapitalpensionsordning af
investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig
til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]
16) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»
§ 03
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000,
som ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og
4« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f
og 4«.
[Beskatning hos fysisk person af aktieavance på
investeringsbevis i investeringsforening, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]
2.
I § 4, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»
Det samme gælder
udlodninger, fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens §
16 B vedrørende investeringsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 f, såfremt de ville være
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke var omfattet af
samme lovs § 2 f.««
[Beskatning hos næringsdrivende fysisk person af
aktieavance på investeringsbevis i investeringsforening, der
udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf.
ændringsforslag nr. 17]
Til § 3
17) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»
01. § 1, stk. 1, nr. 5 a,
ændres »omfattes dog af nr. 6,« til: »omfattes af nr.
6.«
[Konsekvensændring]
02.
I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter »nr. 6,«,
der bliver »nr. 6.«:
»
Akkumulerende
investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse
med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer,
der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
eller medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.
Det er en betingelse, at investeringsbeviserne i henhold til
vedtægterne skal være forsynet med en klausul om, at den
udstedende forening alene må sælge disse til den i 1. pkt.
nævnte medlemskreds, og at medlemmet alene må sælge disse
til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds og til den udstedende
forening,««.
[Beskatning af akkumulerende investeringsforening, der
udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige]
18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
03. I § 3 indsættes efter
stk. 8 som nyt stykke:
»
Stk. 9. Et selskab kan vælge at
overgå til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra
begyndelsen af det indkomstår, hvori der foretages sådanne
vedtægtsændringer, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt,
uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved indkomstårets begyndelse.
Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende
indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne. ««
[Arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringselskab overgang
til skattefrihed før betingelserne herfor er opfyldte]
19) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
04. I § 3 indsættes efter
stk. 8 som nyt stykke:
»
Stk. 10. For et aktieselskab som
nævnt i § 1, stk. 1, hvis kapital fuldt ud ejes af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og hvis
aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s vedkommende
består af fast ejendom, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. En
flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses
i denne relation for at udgøre ét selskab. Ejes det i 1. pkt.
omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en
pensionskasse eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret
er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme
indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis
pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab fuldt ud af en
flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
jf. 2. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af
indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes
som indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.««
[Beskatning af ejendom i ejendomsselskab, der fuldt ud
ejes af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde]
20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»
05. I § 13, stk. 12,
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»
Ved undtagelse fra beskatning
efter § 3 kan et forsikringsselskab fradrage et negativt sumbeløb
efter 1. pkt. ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for
det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Tilsvarende
skal overskydende beløb efter 2. pkt. medregnes ved opgørelsen
af selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor
selskabet er skattepligtigt. Udviser den skattepligtige indkomst efter
fradrag af et negativt sumbeløb som nævnt i 3. pkt. underskud,
kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et
negativt sumbeløb, ikke udnyttes i sambeskattede selskaber.
Skatteværdien af underskuddet beregnet med den i § 17, stk. 1,
nævnte procent udbetales i stedet kontant til selskabet. Det udbetalte
beløb er ikke skattepligtigt.««
[Justering af regler om fradragsbegrænsning
ophørsbeskatning ved overgang til skattefrihed]
Til § 4
21) Stk. 6 affattes således:
»
Stk. 6. Indeksobligationer som
nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den
skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for
indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1,
nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen
af indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000.
Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den
1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved
beskatningen for indkomståret 2001 efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til
den faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921. Gevinst eller tab ved
afståelse af indeksobligationer som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, i perioden fra og med den
1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000 medregnes
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 35, stk. 4, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum
anvendes handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis den senere
faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921.«
[Justering af ikrafttrædelsesbestemmelse for
skattepligt af gevinst og tab på indeksobligationer udstedt før
1999, jf. ændringsforslag nr. 2]
22) Stk. 8 affattes således:
»
Stk. 8. § 3, nr. 1 og 03, har virkning
fra og med den 1. januar 2001.«
[Ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 3,
nr. 03, jf. ændringsforslag nr. 18]
23) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 4 i
fusionsskatteloven, bortset fra bestemmelserne i § 15 a, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret
2001, af en i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet
udloddende investeringsforening i en i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, beskattet akkumulerende investeringsforening og en i henhold
til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet udloddende
investeringsforening. Det er en betingelse, at samtlige aktivposter og
samtlige gældsposter fordeles mellem de to nye investeringsforeninger
efter forholdet mellem antallet af andele i de to foreninger. Er fordeling af
en aktivpost eller en gældspost på den i 2. pkt. anførte
måde ikke mulig, kan skatteministeren tillade en anden fordeling.«
[Bestemmelse om skattefri opdeling af udloddende
investeringsforening i akkumulerende investeringsforening, der udelukkende
henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og udloddende
investeringsforening]
24) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 10. § 3, nr. 05, har virkning fra
og med indkomståret 2000.«
[Ikrafttrædelsebestemmelse for lovforslagets § 3,
nr. 05, jf. ændringsforslag nr. 20]
Bemærkninger
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om indførelse af
pensionsafkastskattepligt af selskabsskatterefusion og forslaget om
ændrede regler for beregning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14
i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet med et
pensionsafkastskattepligtigt datterselskab, har til formål at
forhindre, at livsforsikringsselskaber kan opnå en utilsigtet
pensionsafkastskattebesparelse. Dermed fastholdes pensionsafkastskatten
på det niveau, der tilsigtes med den fælles sats på 15
pct.
Forslaget om at indføre mulighed for at oprette
særlige akkumulerende investeringsforeninger, der ikke beskattes af
passiv kapitalanbringelse, har til formål at sikre, at danske
akkumulerende investeringsforeninger ikke stilles ringere skattemæssigt
end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger. Forslaget
indebærer således, at danske akkumulerende foreninger fortsat vil
kunne virke i relation til danske pensionsopsparere. Den foreslåede
mulighed for skattefri opdeling af eksisterende udloddende foreninger efter
særlige regler indebærer i sammenhæng hermed, at en
sådan forening får mulighed for at opdele sig i en akkumulerende
forening, der henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og en
udloddende, der henvender sig til andre investorer. Der er ikke nogen
egentlig provenuvirkning af disse elementer.
Det foreslås at lade livsforsikringsselskaber og
pensionskasser beskatte af fast ejendom, der ejes gennem
ejendomsdatterselskaber på samme måde, som hvis ejendommene havde
været ejet direkte. Derved vil disse pensionsafkastskattepligtige
få mulighed for at opnå de ikke-skattemæssige fordele, der
er forbundet med indirekte eje frem for direkte eje, uden at der samtidig
finder selskabsbeskatning sted af ejendomsafkastet. Omkostningerne forbundet
med selskabsbeskatningen vil afhænge af de nærmere
omstændigheder, idet dog den umiddelbare omkostning begrænser sig
til selskabsskat af det løbende afkast, mens der først ville
ske selskabsbeskatning af ejendomsavancer ved salg af ejendommene.
Særligt for pensionskasserne vil selv en beskeden
løbende belastning med selskabsskat - under de foreslåede regler
med fælles sats og uden credit for selskabsskat - kunne medføre,
at det vælges at eje ejendommene direkte, således at der gives
afkald på fordelene forbundet med indirekte eje.
For livforsikringsselskaberne vil de
selskabsskattemæssige konsekvenser af indirekte eje frem for direkte
eje være mere begrænsede som følge af muligheden for
sambeskatning mellem livsforsikringsselskabet og fuldt ejede
ejendomsdatterselskaber, der sikrer selskabsskattemæssig neutralitet
mellem direkte og indirekte eje af ejendomme.
Forslaget har således størst betydning for
pensionskasserne og sikrer dermed en højere grad af ligestilling
mellem disse og livsforsikringsselskaberne. Dette gælder også i
relation til eksisterende ejendomsselskaber, hvor livsforsikringsselskaberne
under gældende selskabsskatteregler ville kunne indfusionere
sådanne selskaber skattefrit, mens pensionskasserne måtte
bære ophørsselskabsbeskatning af ejendomsselskabet. Efter
forslaget kan der for alle selskaber, der i øvrigt opfylder
betingelserne, ske overgang til de foreslåede regler uden
ophørsbeskatning.
Forslaget er således en betydelig lempelse, der dels
giver mulighed for en hensigtsmæssig ejerstruktur i relation til
ejendomme og dels giver ligestilling mellem pensionskasser og
livsforsikringsselskaber i relation til eje af fast ejendom. Der er dog ikke
provenumæssige konsekvenser heraf set i forhold til, hvad der tilsigtes
med lovforslaget.
De foreslåede ændringer vedrørende
reglerne om fradragsbegrænsning for livsforsikringsselskaber sikrer, at
beskatningen ved selskabers ophør eller overgang til skattefrihed
foretages korrekt, således at f.eks. dobbelt selskabsbeskatning af
aktie- og ejendomsavancer m.v. undgås. Ændringen er særlig
aktuel for de selskaber, der vælger at være
arbejdsmarkedsrelaterede i 2001 og dermed skal ophørsbeskattes i
år. Med forslaget gives således afkald på et utilsigtet
merprovenu i forbindelse med ophørsbeskatning m.v.
For arbejdsmarkedsrelaterede selskaber sikres endvidere
gennem forslaget vedrørende tidspunktet for vedtagelsen af den
fornødne vedtægtsændring, at der ikke skal afholdes
ekstraordinær generalforsamling 1. januar 2001 for at opnå
selskabsskattefrihed i 2001. Hermed spares noget administrativt besvær
for selskaber, der ønsker at blive selskabsskattefritaget med virkning
fra og med 2001.
Den foreslåede begrænsning af det
særlige fradrag for indskud i innovationsforeninger vil indebære
en beskeden reduktion af lovforslagets årlige mindreprovenu på
0,1 mia. kr. årligt i årene 2001 -2005. Virkningen er dog
afhængig af, i hvilket omfang disse foreninger får problemer med
at placere en tilstrækkelig del af deres formue i mindre, innovative
virksomheder.
Den foreslåede udvidelse af afskrivningsadgangen for
erhvervsmæssige aktiver i relation til opgørelse af
pensionsafkastindkomsten, der indebærer afskrivningsadgang for f.eks.
visse immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, skønnes at indebære
et provenutab af begrænset størrelse.
Forslaget om, at udenlandsk skat af afkast af
værdipapirer, der opspares i opsparingsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer, undtages fra fordelingen af udenlandske skatter
på henholdsvis PAL-skatten og selskabsskatten, vil sikre, at fradraget
for udenlandsk skat opgøres korrekt i relation til Unit-Link
produkter. Dette har ikke provenumæssige konsekveser.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ændringsforslagene har ikke administrative
konsekvenser.
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslagene om ændringer i aktieavancebeskatningsloven,
pensionsbeskatningsloven og personskatteloven.
Til nr. 2
Ændringsforslaget tydeliggør, at beskatningen
af gevinster og tab på indeksobligationerne opgøres ved kreditor
indeksfaktoren pr. 1. september 2000, dvs. 197,921. Tilsvarende
opgøres fradrag og tillæg ved udtrækning ved samme
indeksfaktor. Kursen pr. 1. september er kursen »alle handler« kl. 17.
Det vil sige, at allerede før skattereglerne
træder i kraft, er tillægget/fradraget ved udtrækning kendt
for hver enkelt fondskode som forskellen til pari opgjort ved kreditor
indeksfaktoren pr. 1. september 2000. Ethvert kurstab og enhver kursgevinst
opgøres ligeledes ved kreditor indeksfaktoren pr. 1. september 2000. I
et skatteregnskab er det således på et vilkårligt tidspunkt
kun nødvendigt herudover at kende den faktiske kursændring.
Eksempel: En pensionsopsparer med en indeksobligation
Betragt en pensionsopsparer, som ejer en indeksobligation
2045 med pålydende rente 2,5 pct. Indeksobligationen havde indgangskurs
99 pr. 1. september 2000, hvor indeksfaktoren var 197,921. På et
vilkårligt tidspunkt, eksempelvis i 2005, kan vedkommende føre
regnskab med afkast og pensionsafkastbeskatning (PAL-skat) som nedenfor.
Indeksobligation 2045 2,5 pct., pålydende værdi 100
Markedsudvikling
Kurs
Indeksfaktor
1.1.2005 (primo)
94
231,71
31.12.2005 (ultimo)
94,5
238,66
Afkastart
Formel
Afkast
Rente
pålydende
2,50
Udtrækningsgevinst (antager én udtrækning
primo af 1/40)
udtrækningsandel * pålydende værdi *
indeksfaktor primo / 100
5,79
Afkast før PAL-skat
8,29
PAL-regnskab
PAL-kursgevinst ved udtrækning opgjort ved indeksfaktor
1. sept. 2000
udtrækningsandel * (parikurs - kurs primo) *
indeksfaktor 197,921 / 100
0,30
PAL-fradrag ved udtrækning
udtrækningsandel * (parikurs - indgangskurs) *
indeksfaktor 197,921 / 100
0,05
PAL-kursgevinst af restbeholdning
(1 udtrækningsandel) * (kurs ultimo - kurs primo) *
indeksfaktor 197,921 / 100
0,96
PAL-skat
15 pct. af (PAL-kursgevinster - PAL-fradrag)
0,18
Afkast efter PAL-skat
8,11
Isoleret set medfører ordningen et lidt lavere
efter-skat- end før-skat-afkast i 2005. Hertil kommer imidlertid
rentegevinsten ved at have trukket det initiale kursfald (i forbindelse med
PAL-omlægningen) fra i PAL-opgørelsen 2001. Samlet betyder det
en skattefordel ved indeksordningen i forhold til uændret
skattefritagelse.
Til nr. 3 og 4
Ændringsforslagene er konsekvenser af
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 5
Ændringsforslaget går ud på at
gøre skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for
overførsel af underskud til et sambeskattet selskab, skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ændringsforslaget tilsigter at
lukke af for utilsigtede muligheder for skattebesparelser, som et
livsforsikringsselskab kan opnå ved at flytte afkast til et
datterselskab, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.
Skattebesparelsen kan opnås på forskellig
måde. Den kan f.eks. opnås ved sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 med datterselskabet og anvendelse af
sambeskatningsvilkår 2.5.2. i sambeskatningscirkulæret
(TS-cirkulære 1999-46), det vil sige fuld fordeling af selskabsskatten
med refusion mellem selskaberne.
Værditilvæksten i datterselskabet beskattes
hos livsforsikringsselskabet med 15 pct. pensionsafkastskat.
Værditilvæksten reduceres, såfremt der sker betaling fra
datterselskabet til livsforsikringsselskabet for anvendelsen af
livsforsikringsselskabets skattemæssige underskud.
Derimod er denne betaling til livsforsikringsselskabet for
anvendelsen af selskabsskattepligtigt underskud efter de gældende
regler ikke skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, idet der
ikke umiddelbart er tale om formueafkast.
Skematisk eksempel:
Situation 1:
Et livsforsikringsselskab har en
obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr.
Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.
Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr.,
hensættes til de forsikrede via en forøgelse af
livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Den selskabsskattepligtige indkomst er herefter 0.
Samlet betales der skat med 15 mio. kr., der udelukkende
er pensionsafkastskat.
Situation 2:
Livsforsikringsselskabet kan alternativt oprette et
datterselskab, hvori obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste
aktiv.
Datterselskabet vil isoleret set få en skattepligtig
indkomst på 100 mio. kr., hvoraf der skal betales 30 pct. eller 30 mio.
kr. i selskabsskat.
Livsforsikringsselskabet skal betale 15 pct.
pensionsafkastskat af værditilvæksten på
datterselskabsaktierne. Pensionsafkastskatten er fradragsberettiget efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Der suppleres op med en forøgelse
af livsforsikringshensættelserne, således at den skattepligtige
indkomst bliver -100 mio. kr.
Ved sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 bliver
sambeskatningsindkomsten -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr. (datter) eller
0.
Såfremt sambeskatningsvilkår 2.5.2.
vælges, skal det selskab, der har opnået en skattebesparelse,
refundere det andet selskab et beløb svarende til skatten af det
overførte overskud. Denne overførsel har ikke betydning for den
selskabsskattepligtige indkomst i selskaberne.
Dette medfører ved en skattesats på 30 pct.,
at datterselskabet i eksemplet overfører 30 mio. kr. til
livsforsikringsselskabet.
Dette betyder, at værditilvæksten i
datterselskabet bliver 100 mio. kr. - 30 mio. kr. eller 70 mio. kr.
Datterselskabsaktierne vil derfor kun stige 70 mio. kr.,
og livsforsikringsselskabet vil derfor kun skulle betale pensionsafkastskat
med 15 pct. af 70 mio. kr. eller 10,5 mio. kr.
Refusionen til livsforsikringsmoderselskabet på 30
mio. kr. for anvendelsen af det skattemæssige underskud er efter de
gældende regler ikke pensionsafkastskattepligtig. Der opnås
derfor en besparelse i pensionsafkastskat på 15 mio. kr. - 10,5 mio.
kr. eller 4,5 mio. kr.
Efter forslaget skal livsforsikringsselskabet medregne den
modtagne refusion ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten. Dette indebærer, at livsforsikringsselskabet
kommer til at betale pensionsafkastskat med 15 pct. af refusionen på 30
mio. kr. eller 4,5 mio. kr., således at den samlede pensionafkastskat
bliver på 10,5 mio. kr. + 4,5 mio. kr. eller 15 mio. kr.
Ændringsforslaget indebærer således en
neutralisering af den utilsigtede skattefordel.
Skattebesparelsen kan også opnås ved, at
livsforsikringsselskabet sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 med et
ikke-pensionsafkastskattepligtigt koncernmoderselskab. Herved opnås,
at koncernmoderselskabets selskabsskat betales af datterselskabet.
Værditilvæksten i datterselskabet beskattes
hos livsforsikringsselskabet med 15 pct. pensionsafkastskat.
Værditilvæksten reduceres af selskabsskatten.
Hvis sambeskatningsvilkår 2.5.2. i
sambeskatningscirkulæret (TS-cirkulære 1999-46), det vil sige
fuld fordeling af selskabsskatten med refusion mellem selskaberne, anvendes,
betaler koncernmoderselskabet livsforsikringsselskabet for anvendelsen af det
selskabsskattemæssige underskud. Denne betaling er efter de
gældende regler ikke skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Skematisk eksempel:
Situation 1:
Et livsforsikringsselskab har en
obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr.
Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.
Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr.,
hensættes til de forsikrede via en forøgelse af
livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst er
herefter 0.
Livsforsikringsselskabet er sambeskattet efter
selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt
koncernmoderselskab, der har en selskabsskattepligtig indkomst på 100
mio. kr.
Sambeskatningsindkomsten bliver 100 mio. kr. + 0 eller 100
mio. kr., hvoraf der betales selskabsskat med 30 pct. eller 30 mio. kr.
Samlet betales der skat med 45 mio. kr., bestående
af 15 mio. kr. pensionsafkastskat hos livsforsikringsselskabet og 30 mio.
kr. selskabsskat hos koncernmoderselskabet.
Situation 2:
Livsforsikringsmoderselskabet kan alternativt oprette et
datterselskab, hvori obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste
aktiv.
Datterselskabet, der ikke sambeskattes med moderselskabet
efter selskabsskattelovens § 31, får en skattepligtig indkomst på
100 mio. kr., hvoraf der skal betales 30 pct. eller 30 mio. kr. i skat.
Livsforsikringsselskabet skal betale pensionsafkastskat af
værditilvæksten i datterselskabet på 100 mio. kr. - 30 mio.
kr. eller 70 mio. kr. Pensionsafkastskatten udgør 15 pct. af 70 mio.
kr. eller 10,5 mio. kr.
Den resterende del af afkastet hensættes til de
forsikrede, og der suppleres op med en forøgelse af
livsforsikringshensættelserne, således at den skattepligtige
indkomst bliver -100 mio. kr.
Livsforsikringsselskabet er sambeskattet efter
selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt
koncernmoderselskab, der har en selskabsskattepligtig indkomst på 100
mio. kr.
Sambeskatningsindkomsten bliver -100 mio. kr.
(livsforsikringsselskabet) + 100 mio. kr. (koncernmoderselskabet) eller
0.
Samlet betales der skat med 40,5 mio. kr., bestående
af 10,5 mio. kr. pensionsafkastskat i livsforsikringsselskabet af
værditilvæksten i datterselskabet og 30 mio. kr. selskabsskat i
datterselskabet.
Skattebesparelsen på koncernniveau bliver en
besparelse i pensionsafkastskat på 15 mio. kr. - 10,5 mio. kr. eller
4,5 mio. kr. Besparelsen fremkommer ved, at koncernmoderselskabets
selskabsskat er flyttet fra koncernmoderselskabet og ned i
livsforsikringsselskabets datterselskab. Derved formindskes
værditilvæksten i datterselskabet med 30 pct. af 100 mio. kr.
eller 30 mio. kr. Pensionsafkastskatten heraf udgør 15 pct. af 30 mio.
kr. eller 4,5 mio. kr.
Efter forslaget skal livsforsikringsselskabet medregne den
modtagne refusion ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten. Dette indebærer, at livsforsikringsselskabet
kommer til at betale pensionsakastskat med 15 pct. af refusionen på 30
mio. kr. eller 4,5 mio. kr., således at den samlede pensionafkastskat
blive på 10,5 mio. kr. + 4,5 mio. kr. eller 15 mio. kr.
Ændringsforslaget indebærer således
også i denne situation en neutralisering af den utilsigtede
skattefordel.
Til nr. 6
Som udgangspunkt beskattes udbytter, gevinster og tab
på investeringsbeviser, herunder investeringsbeviser i
investeringsforeninger med indeksobligationer. For at sikre, at ejere af
investeringsbeviser i investeringsforeninger med indeksobligationer udstedt
før 1. januar 1999 friholdes for pensionsafkastskat af renter og
indekstillæg, bestemmes det, at der i skattegrundlaget kan
fratrækkes et beløb svarende til den del af foreningens afkast,
der hidrører fra renter og indeksering af indeksobligationer udstedt
før 1. januar 1999. Desuden korrigeres der for det særlige
fradrag/tillæg, som udløses ved udtrækning af disse
indeksobligationer.
Investeringsforeningen må derfor opgøre
andelen af indeksobligationernes afkast, som hidrører fra renter og
indeksering, samt fradrag/tillæg ved udtrækning, på linje
med en pensionsafkastskattepligtig ejer af en gammel indeksobligation.
Eksempel: En investeringsforening
Betragt en investeringsforening, som har udstedt
investeringsbeviser, hvis kurs svarer netop til dens indre værdi.
Antag, at kursen (den indre værdi) følger netop
handelsværdien af en indeksobligation 2045 med pålydende rente
2,5 pct. Man kan forestille sig, at investeringsforeningen kun har
indeksobligationer i denne serie, og at hvert bevis svarer til en
indeksobligation med pålydende værdi 100.
Indeksobligationen havde indgangskurs 99 pr. 1. september
2000, hvor kreditor indeksfaktoren var 197,921. På et vilkårligt
tidspunkt, eksempelvis i 2005, kan investeringsforeningen føre
regnskab med afkast og pensionsafkastbeskatning (PAL-skat) som nedenfor.
Indeksobligation 2045 2,5 pct. pålydende værdi 100
Markedsudvikling
Kurs
Indeksfaktor
Handelsværdi
1.1.2005 (primo)
94
231,71
217,81
31.12.2005 (ultimo)
94,5
238,66
225,53
PAL-regnskab
Formel
Afkast
(1)
Renter
pålydende rente
2,50
(2)
Indeksering af ikke-udtrukket andel (antager én
udtrækning primo af 1/40)
(1 - udtrækningsandel) * handelsværdi primo *
(indeksfaktor ultimo / indeksfaktor primo - 1)
6,37
(3)
Indeksering af kursgevinst ved udtrækning
Udtrækningsandel * (parikurs - kurs primo) *
(indeksfaktor primo - indeksfaktor 197,921) / 100
0,05
(4)
Indeksering af ikke-udtrukket kursgevinst
(1-udtrækningsandel) * (kurs ultimo - kurs primo)*
(indeksfaktor ultimo indeksfaktor 197,921) / 100
0,20
(5)
PAL-fradrag ved udtrækning
udtrækningsandel * (parikurs - indgangskurs) *
indeksfaktor 197,921 / 100
0,05
Beløb, som ikke medregnes
9,17
Anm.: Udtrækning er her forudsat at ske én gang
primo året.
For at finde beløbet, som ikke skal medregnes i
skattegrundlaget, beregnes (1) renterne, (2) - (4) indekstillæggene
samt (5) fradraget ved udtrækning. I (2) beregnes værdien af
indekseringen af primobeholdningen. I (3) og (4) korrigeres for, at
kursgevinsterne dels i forbindelse med udtrækning, dels på
restbeholdningen ikke skal beskattes af indeksering efter 1. september 2000.
Således »renses «
afkastet af investeringsbeviset for ikke-skattepligtigt afkast.
Beløbet, som ikke skal medregnes, er knyttet til beviset og
indgår i opgørelsen af gevinster og tab på beviset hos
den, der ejer beviset ved årets udgang.
Når investeringsforeninger anskaffer
indeksobligationer i løbet af året, skal der i PAL-regnskabet
anvendes anskaffelseskursen og kreditor indeksfaktoren på
anskaffelsestidspunktet i stedet for kurs og indeksfaktor primo.
En pensionsafkastpligtig, som har ejet et bevis i en
sådan forening hele året, vil derfor opgøre
skatteregnskabet således:
PAL-regnskab
Formel
Afkast
Skattepligtigt afkast
Udlodning
Antager, at renterne og gevinsten ved udtrækning
udloddes
8,29
Gevinst og tab på investeringsbevis
Ændring i handelsværdi fratrukket
udtrækningsandel, dvs. 39/40 * handelsværdi ultimo
handelsværdi primo
2,09
Beløb, som ikke medregnes
Som beregnet ovenfor
9,17
PAL-grundlag
8,29 + 2,09 - 9,17
1,21
PAL-skat
0,18
Realiseret afkast efter PAL-skat
8,29 - 0,18
8,11
Det bemærkes, at det realiserede afkast af
investeringsbeviset svarer nøjagtig til det realiserede afkast af en
indeksobligation ejet direkte af en pensionsopsparer, jf. eksemplet i
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.
Det samme gælder ændringen i
handelsværdien, når der tages højde for udtrækningen
af indeksobligationen, idet ændringen i handelsværdien (i
eksemplet i bemærkningerne til nr. 2) er (100 - 2,5) * kurs ultimo/100
* indeksfaktor ultimo/100 - 100 * kurs primo/100 * indeksfaktor primo/100 =
2,09.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer i visse
tilfælde en begrænsning af fradraget for indskud i
innovationsforeninger.
En innovationsforening skal ifølge kapitel 8 i lov
om innovationsforeninger fortrinsvis investere sin formue som unoterede
kapitalandele i aktieselskaber og anpartsselskaber. En forening kan tillige
yde lån til de selskaber, hvori den besidder unoterede kapitalandele.
Endvidere kan foreningen investere sin formue i noterede aktier udstedt af
selskaber med en aktiekapital på under 100 mio. kr. Højst 10
pct. af formuen kan investeres i kapitalandele og udlån til samme
selskab. En innovationsforening må ud over de nævnte aktiver
udelukkende i accessorisk omfang anbringe sin formue i likvide midler og
børsnoterede værdipapirer.
Da andele i en innovationsforening kun kan tegnes mod
samtidig indbetaling, og aktier eller anparter i små eller mellemstore
virksomheder er relativt illikvide, kan den situation forekomme, at en
innovationsforening ved udløbet af et indkomstår har placeret en
stor del af formuen i børsnoterede obligationer, medens foreningen
afventer, at der opstår mulighed for at investere i kapitalandele og
udlån i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 i lov om
innovationsforeninger.
Forslaget om, at der ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 kan
fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de
medlemsbeviser i innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved
indkomstårets udløb, skal ses som en tilskyndelse til
investering i små og mellemstore virksomheder. Det har ikke været
hensigten - bortset fra i accessorisk omfang - at tilskynde til investering i
børsnoterede obligationer.
Det foreslås derfor, at hvis en innovationsforening
ved udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke har anbragt alle de
indskudte midler i kapitalandele i og udlån til små eller
mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, kan der for dette
indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5
pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for
medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved
indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele i og udlån til
små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber.
Det foreslås samtidig, at den del af det maksimale
fradrag efter 1. pkt. (5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i
innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets
udløb) og det maksimale fradrag efter 5. pkt. (0,05 pct. af den
skattepligtige samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb),
der som følge af begrænsningen efter den foreslåede
bestemmelse i 2. pkt. (5 pct. af den forholdsmæssige andel af
anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening,
der er anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller
mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber), ikke kan udnyttes i
indkomståret 2001 henholdsvis i indkomståret 2002, kan
fremføres til anvendelse i indkomståret 2006 henholdsvis
indkomståret 2007. Den foreslåede regel om, at ikke-udnyttede
fradrag vedrørende 2001 og 2002 kan anvendes i 2006 og 2007, giver et
incitament til umiddelbart at iværksætte etablering af
innovationsforeninger.
For 2006 og 2007 finder begrænsningsreglen i 2. pkt.
ligeledes anvendelse. Det vil sige, at fradraget ikke kan overstige 5 pct. af
den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i
den pågældende forening, der er anbragt i kapitalandele i og
udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller
anpartsselskaber
Det gælder endvidere, at fradraget over - i dette
tilfælde 7 indkomstår - ikke kan overstige det maksimale fradrag
i årene 2001- 2005 efter bestemmelserne i 1. og 5. pkt.
Hvis fradrag foretages første gang for
indkomståret 2002, kan den del af det maksimale fradrag efter 1. pkt.
og det maksimale fradrag efter 5. pkt., der som følge af
begrænsningen efter den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., ikke
kan udnyttes i indkomståret 2002, fremføres til anvendelse i
indkomståret 2006.
Til nr. 8
Overskud og underskud af fast ejendom og anden
erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed skal
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Efter de
gældende regler i § 13, stk. 2, 2. pkt., med den i L 51, § 1, nr. 12,
foreslåede ændring, finder reglerne om skattemæssige
afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivninger på driftsmidler,
ikke anvendelse.
Ændringsforslaget indebærer - i
overensstemmelse med et ønske fremsat af Forsikring & Pension - en
udvidelse af afskrivningsadgangen fra at omfatte skattemæssige
afskrivninger på driftsmidler til at omfatte samtlige
skattemæssige afskrivninger, bortset fra skattemæssige
afskrivninger på fast ejendom og installationer, der er omfattet af
lagerprincippet i § 13, stk. 3.
Til nr. 9, 11 og 12
Ændringsforslagene er konsekvenser af
ændringsforslag nr. 10.
Til nr. 10
Ændringsforslaget bestemmer, at når et
livsforsikringsselskab er sambeskattet med et selskab, der er skattepligtigt
efter pensionsafkastbeskatningsloven (det vil sige et dansk
livsforsikringsselskab), så opgøres livsforsikringsselskabets
skattepligtige indkomst i relation til bestemmelsen i § 14, stk. 1, som den
forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det
sambeskattede selskabs skattepligtige indkomster.
Ændringsforslaget tilsigter at lukke af for
utilsigtede muligheder for skattebesparelser, som et livsforsikringsselskab
kan opnå ved at flytte afkast til et datterselskab, der er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven.
Livsforsikringsselskaber er omfattet af skattepligten
efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven. Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven gives der fradrag for selskabsskattepligtig
indkomst. Ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst gives
der fradrag for pensionsafkastskat. Fradragsbestemmelserne skal sikre, at der
ikke betales både pensionsafkastskat og selskabsskat af samme
formueafkast, men at der betales pensionsafkastskat af den del af
formueafkastet, der kommer pensionsopsparerne til gode, og selskabsskat af
den del af formueafkastet, der kommer egenkapitalen til gode.
Ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslås
bestemmelsen i § 14 om fradrag for selskabsskattepligtig indkomst i
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeret under
hensyn til ophævelsen af den tvungne sambeskatning. Ved
opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst skal der ikke tages
hensyn til underskud hos eventuelle sambeskattede selskaber. (Dette svarer
til de gældende regler, når der ikke sker tvungen
sambeskatning.)
For at undgå kædebeskatning skal der efter
lovsforslagets § 1, nr. 2 (forslaget om ny § 2, stk. 4) - som efter de
gældende regler i § 8, stk. 2, - ikke betales pensionsafkastskat af
formueafkast af aktier i et datterselskab, der selv er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven (det vil sige et dansk
livsforsikringsdatterselskab).
Det betyder, at livsforsikringsdatterselskabet betaler
pensionsafkastskat af sit beskatningsgrundlag, og
livsforsikringsmoderselskabet betaler pensionsafkastskat af sit
beskatningsgrundlag. Dette gælder også, hvis moderselskabet og
datterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31.
Dette indebærer, at der kan opnås en
skattemæssig besparelse ved at flytte afkast fra
livsforsikringsselskabet til et livsforsikringsdatterselskab og herefter
sambeskatte livsforsikringsmoderselskabet og livsforsikringsdatterselskabet
efter selskabsskattelovens § 31. Hvis livsforsikringsmoderselskabet har et
selskabsskattemæssigt underskud, og livsforsikringsdatterselskabet har
et selskabsskattemæssigt overskud, vil en kombination af reglerne kunne
indebære, at såvel pensionsafkastskatten som selskabsskatten
elimineres.
Skematisk eksempel:
Situation 1:
Et livsforsikringsselskab har en
obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr.
Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.
Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr.,
hensættes til de forsikrede via en forøgelse af
livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Den selskabsskattepligtige indkomst er herefter 0.
Samlet betales der skat med 15 mio. kr., der udelukkende
er pensionsafkastskat.
Situation 2:
Livsforsikringsmoderselskabet kan alternativt oprette et
livsforsikringsdatterselskab, hvor obligationsporteføljen bliver
anbragt som eneste aktiv.
Livsforsikringsdatterselskabet vil få et
skattepligtigt overskud på 100 mio. kr. Datterselskabet foretager ikke
livsforsikringshensættelser, hvorfor datterselskabet isoleret set
får en skattepligtig indkomst på 100 mio. kr.
Datterselskabets beskatningsgrundlag for
pensionsafkastskatten før fradrag af skattepligtig indkomst
udgør i eksemplet 100 mio. kr. Efter fradrag af skattepligtig
indkomst, 100 mio. kr., udgør beskatningsgrundlaget 0. Det vil sige,
at livsforsikringsdatterselskabet ikke skal betale
pensionsafkastskat.
Livsforsikringsmoderselskabet skal ikke betale
pensionsafkastskat af afkastet fra livsforsikringsdatterselskabet på
100 mio. kr.
Livsforsikringsmoderselskabet forøger
livsforsikringshensættelserne så meget, at den skattepligtige
indkomst bliver på -100 mio. kr.
Livsforsikringsmoderselskabet og
livsforsikringsdatterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens §
31. Sambeskatningsindkomsten bliver -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr.
(datter) eller 0. Det vil sige, at der ikke skal betales selskabsskat.
Skattebesparelsen ved at flytte afkastet fra
livsforsikringsmoderselskabet til livsforsikringsdatterselskabet udgør
i eksemplet 15 mio. kr., hvilket svarer til den pensionsafkastskat, som
livsforsikringsmoderselskabet skulle betale i situation 1.
Ændringsforslaget indebærer, at den
skattepligtige indkomst, der gives fradrag for i beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten, for såvel livsforsikringsmoderselskabet som
livsforsikringsdatterselskabet opgøres som den forholdsmæssige
andel af summen af de to selskabers skattepligtige indkomster.
I eksemplet bliver summen -100 mio. kr. (moder) + 100 mio.
kr. (datter) eller 0. Det vil sige, at der ikke gives fradrag i
livsforsikringsdatterselskabets beskatningsgrundlag for skattepligtig
indkomst.
Dette medfører, at livsforsikringsdatterselskabet
får et beskatningsgrundlag på 100 mio. kr. og kommer til at
betale pensionsafkastskat med 15 mio. kr.
Ændringsforslaget indebærer således, at
pensionsafkastskatten bliver den samme, som hvis moderselskabet ikke havde
oprettet datterselskabet, men havde drevet datterselskabets
livsforsikringsvirksomhed selv.
Til nr. 13
Ændringsforslaget indebærer, at skat af afkast
af værdipapirer, der opspares i opsparingsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer, undtages fra fordelingen af skatter efter bestemmelsen
i § 19, stk. 2.
For livsforsikringsselskaber m.v. foretages der ved
beregningen af lempelse for skat betalt i udlandet en forholdsmæssig
fordeling af den udenlandske skat mellem pensionsafkastskatten og
selskabsskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2.
Ifølge selskabsskattelovens § 13 B, stk. 2, skal
livsforsikringsselskaber ikke medregne præmier eller afkast af
værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved
udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.
Da afkast af værdipapirer, der opspares i
investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer ikke indgår i
livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, skal den udenlandske skat
af afkastet af disse værdipapirer heller ikke indgå i den
selskabsskat, der skal fordeles efter reglerne i § 19, stk. 2.
Til nr. 14
Ændringen skal ses i sammenhæng med den i
ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af
selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende
investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber og
hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven § 1, nr. 1, 2 og 7, er skattepligtige efter
såvel selskabsskatteloven som pensionsafkastbeskatningsloven.
Ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven
medregnes fortjeneste og tab på investeringsbeviser efter et
lagerprincip.
Det foreslås i en ny bestemmelse § 2 f i
aktieavancebeskatningsloven, at fortjeneste og tab på de i
ændringsforslag nr. 16 nævnte investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger ligeledes skal medregnes hos livsforsikringsselskaber,
forsikringsselskaber eller hjælpe- og understøttelsesfonde, jf.
pensionsafkastbeskatningsloven § 1, nr. 1, 2 og 7, efter lagerprincippet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. henvisningen til
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.
For det tilfælde, at personer og selskaber m.v., der
ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, i strid med
lovforslagets intentioner kommer i besiddelse af de nævnte
investeringsbeviser, foreslås det som en værnsregel, at
fortjeneste på investeringsbeviset skal medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Tab er i dette
tilfælde ikke fradragsberettiget.
Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 - 8 og
11, bortset fra § 3, stk. 4, finder ikke anvendelse på
investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der er omfattet
af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 a.
Til nr. 15
Ændringen skal ses i sammenhæng med den i
ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af
selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende
investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i ændringsforslag nr. 15, at det
skal være et led i aftaler mellem pengeinstitutter og pensionskunder om
rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, at
investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene må kunne udleveres
fra ordningen med henblik på salg til den udstedende forening, til
medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1, eller til medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing
investeringsbeviset indlægges.
Formålet er at hindre, at pengeinstitutter kan
udlevere sådanne investeringsbeviser in natura til kunder.
Såfremt en investor ønsker, at sådanne investeringsbeviser
ikke længere skal være omfattet af dennes pensionsordning m.v.,
skal investeringsbeviserne realiseres af pengeinstituttet, og provenuet skal
bruges til nyanskaffelser eller udbetales til kunden i overensstemmelse med
pensionsbeskatningslovens regler. Dette beskytter imod, at et
investeringsbevis i en akkumulerende investeringsforening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved en fejltagelse bliver udleveret
til andre end pensionsafkastskattepligtige.
Såfremt det mod forventning skulle ske, at et
investeringsbevis ejes af en person, der ikke er pensionsafkastskattepligtig,
foreslås det i ændringsforslag nr. 14, at personen beskattes af
fortjeneste på investeringsbeviserne opgjort efter et lagerprincip. Det
foreslås i ændringsforslag nr. 16, at sådan fortjeneste
beskattes som kapitalindkomst.
I den hidtidige formulering indeholder
pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 3, en henvisning til § 12, stk.
1, nr. 1, 3. og 4. pkt. Der burde have været henvist til 4. og 5. pkt.,
idet § 12, stk. 1, nr. 1, fik tilføjet et nyt 2. pkt. ved lov nr. 143
af 17. marts 1999. Ved en fejltagelse blev der ikke foretaget en
konsekvensrettelse i § 11 A, stk. 1, nr. 3, ved lovændringen. Det
foreslås derfor, at denne henvisning korrigeres samtidig med, at der
tilføjes en henvisning til det nye 5. pkt. i § 12, stk. 1, nr. 1.
Herefter henvises der i § 11 A, stk. 1, nr. 3, til § 12, stk. 1, nr. 1, og
4.-6. pkt.
Til nr. 16
Ændringen skal ses i sammenhæng med den i
ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af
selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende
investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås, at i det tilfælde, hvor en
fysisk person kommer i besiddelse af et investeringsbevis i en akkumulerende
investeringsforening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, og investeringsbeviset ikke er lagt ind i personens pensionsopsparing,
beskattes vedkommende af fortjeneste på investeringsbeviset efter
lagerprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 2 f. Det foreslås, at denne fortjeneste
beskattes som kapitalindkomst. Ligeledes skal afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B vedrørende sådanne investeringsbeviser
beskattes som kapitalindkomst.
I de tilfælde, hvor personen er
næringsdrivende med handel med aktier, foreslås dog, at
indkomsten skal være personlig indkomst.
Udbytte af investeringsbeviser, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil være kapitalindkomst efter
bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 17
Ændringen i nr. 01 er en konsekvensrettelse som
følge af den foreslåede ændring i nr. 02.
Det foreslås i nr. 02, at akkumulerende
investeringsforeninger under visse betingelser skal være skattepligtige
efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Efter de
gældende regler i selskabsskatteloven er akkumulerende
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
dvs., at de beskattes med 32 pct. af den skattepligtige indkomst.
Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket
indebærer, at de i realiteten ikke betaler skat.
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningsloven beskattes formueafkast af
investeringsforeninger forskelligt alt efter, om investeringsforeningen er
udloddende eller ikke. Beskatningen er den samme, hvad enten
investeringsforeningen er hjemmehørende i Danmark eller i
udlandet.
Formueafkast af udloddende investeringsforeninger
beskattes efter et transparensprincip. Gevinst og tab på
investeringsbeviset beskattes løbende efter lagerprincippet. Er der
tale om en »ren «
aktieafdeling, beskattes gevinst og tab med 5 pct. Er der tale om en blandet
eller obligationsbaseret afdeling, beskattes gevinst og tab med 26 pct.
Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra
renter m.v., der er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del anses for
omfattet af 5 pct.-skatten.
Formueafkast af akkumulerende investeringsforeninger
(gevinst og tab på investeringsbeviset opgjort efter lagerprincippet og
eventuelt udbytte) behandles som afkast af aktier. Det vil sige, at det som
udgangspunkt er omfattet af 5 pct.-skatten. Hvis den akkumulerende
investeringsforening er beliggende i et lavskatteland eller investerer i
aktier i et selskab i et lavskatteland, beskattes afkastet med 26 pct.
Efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der
for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven indføres
én fælles skattesats på 15 pct. for alt skattepligtigt
formueafkast i stedet for de gældende satser på 26 pct. af
formueafkast af obligationer og fast ejendom m.v. og 5 pct. af formueafkast
af aktier m.v.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 3,
at ophæve de særlige regler i § 3 i
pensionsafkastbeskatningsloven for beskatning af udenlandske lavt beskattede
investeringsforeninger, idet der ved indførelsen af én
fælles skattesats for beskatning af alt formueafkast ikke er behov for
bestemmelsen. Der henvises til lovforslagets bemærkninger om
bestemmelsen i § 3.
En konsekvens af de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, er, at der i visse tilfælde vil ske en
hårdere samlet beskatning efter selskabsskatteloven og
pensionsafkastbeskatningsloven af formueafkast af danske akkumulerende
investeringsforeninger end af tilsvarende udenlandske investeringsforeninger.
Der skabes dermed ulige konkurrencevilkår for danske akkumulerende
investeringsforeninger i forhold til udenlandske investeringsforeninger.
For ikke at stille danske akkumulerende
investeringsforeninger ringere skattemæssigt end udenlandske lavt
beskattede investeringsforeninger foreslås det på
nærmere angivne betingelser at gøre danske akkumulerende
investeringsforeninger skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6. Skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter alene
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab
ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Akkumulerende investeringsforeninger, der er
skattepligtige efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, vil herefter ikke være skattepligtige af
indtægt ved passiv kapitalanbringelse, og der vil således
alene ske en beskatning af formueafkastet af investeringsbeviset efter
reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes
efter lagerprincippet, og alt formueafkast (udbytte, gevinst og tab)
beskattes efter lovforslaget med samme sats. Det afkast, som en akkumulerende
investeringsforening ikke udlodder, medfører en værdistigning
på investeringsbeviset, der i kraft af lagerprincippet beskattes nu. Da
beskatningen er den samme for udbytte som for værdistigning, bliver
beskatningen den samme, som hvis investeringsforeningen havde udloddet
afkastet.
Skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
for akkumulerende investeringsforeninger er betinget af, at der er tale om en
akkumulerende investeringsforening, der udelukkende optager medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller § 1,
stk. 2. Det vil sige bl.a. livsforsikringsselskaber, pensionskasser og
pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens §
1, stk. 1, og indehavere af pensionsopsparingskonti efter
pensionsbeskatningslovens § 12 eller § 13 og rateopsparingskonti efter
pensionsbeskatningslovens § 11 A. For så vidt angår indehavere af
opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed
m.v., som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, skal
investeringsbeviset lægges ind i pensionsordningen.
Investeringsforeninger, der henvender sig til personer,
der ikke er indehavere af pensionskonti m.v. som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, eller til udenlandske
pensionsinstitutter og pensionsopsparere, der ikke er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, skal således efter forslaget ikke kunne
undtages fra skattepligten efter selskabsskatteloven.
Betingelsen om, at selskabet udelukkende må optage
medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven,
sikrer, at der alene kan ske skattefritagelse af en investeringsforening,
hvor der samtidig efter pensionsafkastbeskatningsloven sker en løbende
beskatning efter lagerprincippet af gevinst og tab på
investeringsbeviser i foreningen, således at der ikke er mulighed for
at udskyde beskatningen af afkastet til tidspunktet for afståelse af
investeringsbeviset.
Det skal fremgå af selskabets vedtægter, at
foreningen udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis
pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.
Det er endvidere en betingelse, at det fremgår af
investeringsforeningens vedtægter, at investeringsbeviser i foreningen
skal være forsynet med en klausul om, at de alene må sælges
til investorer, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og at
investorerne alene må sælge investeringsbeviset til samme kreds
og til den udstedende forening.
Kravet om, at investeringsforeningens vedtægter skal
indeholde de nævnte betingelser, skal sikre, at en
investeringsforening, der opfylder betingelsen om udelukkende at optage
medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, ikke
ved en senere disposition overgår til skattepligt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, som følge af, at
betingelserne for beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, ikke længere er
opfyldt.
Kravet om, at investeringsbeviset skal være forsynet
med en klausul om, at investor alene kan sælge erhvervede
investeringsbeviser til investorer omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, og til udstedende forening,
skal sikre, at investeringsbeviser ikke sælges til investorer, der ikke
er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Tilbagesalg til udstedende
forening kan dog ske via et pengeinstitut m.v., der alene formidler
handelen.
Såfremt en eksisterende akkumulerende
investeringsforening, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, sidestilles
overgangen med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af
de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet
for overgangen til skattefrihed, jf. selskabsskattelovens § 5. Der skal
således ske en såkaldt ophørsbeskatning af de eksisterende
akkumulerende investeringsforeninger. Overgangen til skattepligt efter § 1,
stk. 1, nr. 6, sker på det tidspunkt, hvor den pågældende
investeringsforening opfylder betingelserne i den foreslåede
bestemmelse.
Såfremt der sker opdeling af en eksisterende
udloddende investeringsforening, jf. ændringsforslag nr. 23, skal der
ikke foretages ophørsbeskatning. Der henvises til bemærkningerne
til ændringsforslag nr. 23.
En investeringsforening, som ikke længere opfylder
betingelserne for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
vil overgå til skattepligt efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a.
Overgangen sker på det tidspunkt, hvor selskabet ikke længere
opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse.
Betingelserne for skattepligt efter selskabsskattelovens §
1, stk. 6, vil ikke længere være opfyldt, såfremt en
investeringsforening sælger investeringsbeviser til en person eller et
pensionsinstitut, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.
Derimod vil en investeringsforening fortsat være
skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det
tilfælde, hvor en disposition foretaget af en investor medfører,
at et investeringsbevis ikke længere ejes af en person eller et
selskab, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.
Udbytte, som et selskab modtager af et investeringsbevis i
en investeringsforening, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst, idet udbyttet ikke er omfattet af bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og 3, om udbytte, der er skattefrit
henholdsvis medregnes med 66 pct.
Finanstilsynet har gjort opmærksom på, at de i
ændringsforslaget nævnte akkumulerende investeringsforeninger vil
være specialforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger. Skattelovgivningens begreb »investeringsforeninger«
omfatter såvel investeringsforeninger som specialforeninger.
Til nr. 18
Efter lovforslagets § 4, stk. 8, har den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, om skattefritagelse af
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber virkning fra og med
den 1. januar 2001. Overgangen til skattefrihed sker på det tidspunkt,
hvor selskabet har foretaget sådanne vedtægtsændringer, at
betingelserne i det foreslåede kapitel 22 a i lov om
forsikringsvirksomhed for at være et arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab er opfyldt. Det fremgår af kapitel 22 a, at
det bl.a. skal fremgå af selskabets vedtægter, at selskabet ikke
kan udbetale udbytte til ejerne.
Det foreslås, at et selskab under visse betingelser
kan vælge at overgå til beskatning efter selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori der foretages vedtægtsændringer til opfyldelse af
betingelserne i kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet vil
være undtaget fra skattepligt for hele indkomståret, uanset at
betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt ved indkomstårets
begyndelse.
Det er en betingelse, at selskabet i hele
indkomståret ikke udbetaler udbytte til ejerne.
Bestemmelsen medfører, at et selskab, der har
indkomstår svarende til kalenderåret, og som ønsker at
overgå til skattefrihed med virkning fra begyndelsen af et
indkomstår, undgår at afholde generalforsamling den 1. januar med
henblik på at foretage vedtægtsændringer.
Selskaber med bagudforskudt indkomstår kan tidligst
overgå til skattefrihed den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk.
8.
Til nr. 19
Ændringsforslaget indebærer, at
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde beskattes af fast ejendom,
der ejes gennem ejendomsdatterselskaber, på samme måde som hvis
ejendommene havde været ejet direkte.
Det er under behandlingen af forslaget om omlægning
af beskatningen af pensionsafkast bl.a. anført, at forhøjelsen
af skattesatsen for aktieafkast skærper problemet med » dobbeltbeskatning« af
datterselskabsaktiviteter, idet datterselskaber først beskattes efter
reglerne i selskabsskatteloven med 30 pct., hvorefter moderselskabet skal
betale 15 pct. pensionsafkastskat af afkast af datterselskabsaktierne
(bortset fra aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskaningsloven). Det vil sige, at afkastet - såfremt al
værdistigning hidrører fra selskabsbeskattet indkomst - i alt
beskattes med 40,5 pct.
Det er anført, at det i en række
tilfælde ikke vil være muligt at undgå denne »dobbeltbeskatning« gennem en
ændret koncernstruktur. Dette gælder for datterselskaber, der
ejer boligudlejningsejendomme, hvor en ændring af koncernstrukturen vil
udløse tilbudspligt over for lejerne, og det gælder
tilfælde, hvor der foreligger krav om, at aktiviteten skal foregå
i et datterselskab (administrationsselskaber, banker og
skadesforsikringsselskaber).
For så vidt angår ejendomme i det hele taget,
er det anført, at reglerne i realrenteafgiftsloven og senere
pensionsafkastbeskatningsloven har medvirket til, at
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde har indrettet sig,
som de har. Det har hidtil skattemæssigt været en fordel at eje
ejendomme via et datterselskab i stedet for direkte. Med de foreslåede
regler vil det være en fordel at eje ejendommene direkte.
I mange tilfælde vil det dog være
hensigtsmæssigt at beholde ejendommene i ejendomsdatterselskaber. Nogle
ejendomme, f.eks. centre, er så store, at det i praksis ikke kan lade
sig gøre at eje dem direkte. Der kan være flere ejere af et
ejendomsdatterselskab, og der vil være en række ulemper ved at
omdanne selskabet til interessentskab. Et ønske om risikospredning kan
også begrunde, at ejendomme ejes i selskabsform.
Livsforsikringsselskaber vil kunne gennemføre en
skattefri fusion mellem livsforsikringsselskabet og ejendomsdatterselskabet.
Men for pensionskasser og -fonde, der ikke er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, foreligger denne mulighed ikke. Det vil sige, at der ved
en overdragelse af en ejendom fra datterselskabet til pensionskassen eller
-fonden skal ske beskatning af en eventuel fortjeneste på
ejendommen.
Det er ikke en »systemfejl«, at der både sker beskatning af selskabet, hvori
pensionsinstituttet har aktier, og pensionsafkastbeskatning i
pensionsinstituttet af formueafkastet af selskabet. Det er en logisk
konsekvens af at beskatte aktieafkast, som pr. definition stammer fra et
selskabsbeskattet subjekt. Den gældende 5 pct.-skat på
aktieafkast indebærer ikke en dobbeltbeskatning, og det indebærer
ikke nogen principiel forskel, at skattesatsen forhøjes til 15
pct.
Spørgsmålet om neutralitet kan anskues fra
flere vinkler. Én vinkel er, at der skal være neutralitet uanset
koncernstruktur. En anden er, at der skal være neutralitet mellem at
eje aktier i et datterselskab og ethvert andet selskab. Det er vanskeligt at
se begrundelsen for, at det skal være mere fordelagtigt at have aktier
i ens eget bank-datterselskab end aktier i et andet bank-aktieselskab.
Der findes imidlertid at gøre sig sådanne
særlige forhold gældende for ejendomsdatterselskaber, at der som
nævnt foreslås en ordning for disse, der indebærer, at
ejendommene beskattes, som var de ejet direkte. Forskellen på
ejendomsdatterselskaber og andre datterselskaber er navnlig, at
pensionsinstitutterne må eje og drive fast ejendom som led i den
almindelige investeringsvirksomhed.
Ændringsforslaget tilsigter derfor at løse de
påpegede problemer, for så vidt angår
ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en
pensionskasse eller en pensionsfond eller en flerhed af disse.
Som ejendomsdatterselskaber anses i denne relation
datterselskaber, hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst
90 pct. s vedkommende udgøres af fast ejendom. Det vil sige, at
beholdningen af kontanter, obligationer etc. i gennemsnit over
indkomståret ikke må udgøre mere end 10 pct. af de samlede
aktiver.
Hvis ejendomsdatterselskabet ejes fuldt ud af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, betragtes
indkomst, der i indkomståret er indtjent af datterselskabet, som
indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen
henholdsvis pensionsfonden.
Det vil sige, at hvis ejendomsdatterselskabet ejes fuldt
ud af et livsforsikringsselskab, medregnes datterselskabets indkomst ved
opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, som
var det indtjent af livsforsikringsselskabet. Skatten af
ejendomsdatterselskabets indkomst behandles som skat af
livsforsikringsselskabets øvrige indkomst.
Hvis ejendomsdatterselskabet ejes af en pensionskasse
eller pensionsfond, der er undtaget fra skattepligt efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, vil
ejendomsdatterselskabets indkomst være undtaget fra skattepligten efter
selskabsskatteloven.
Det bestemmes, at en flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed
på grundlag af fælles aftale, i denne relation anses for at
udgøre ét selskab.
Hvis et ejendomsdatterselskab ejes fuldt ud af en
sådan flerhed af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og/eller
pensionsfonde, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af
ejendomsdatterselskabet, betragtes som indtjent af ejerne i forhold til den
gennemsnitlige ejerandel.
Det vil sige, at hvis et livsforsikringsselskab og nogle
pensionskasser, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, fuldt ud ejer et ejendomsdatterselskab, skal
livsforsikringsselskabet medregne en til ejerandelen svarende del af
datterselskabets indkomst ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets
skatteplitige indkomst, som var det indtjent af livsforsikringsselskabet.
Skatten af den medregnede del af ejendomsdatterselskabets indkomst behandles
som skat af livsforsikringsselskabets øvrige indkomst.
Pensionskassernes andel af ejendomsdatterselskabets indkomst er undtaget fra
skattepligten efter selskabsskatteloven ligesom pensionskassernes
øvrige indkomst.
Udtrykket »at udøve
virksomhed på grundlag af fælles aftale«, er omtalt i bemærkningerne til
pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, (L 93, folketingsåret
1999-2000, § 1, nr. 13):
Det hedder her bl.a.:
»
Den fælles aftale kan
være mundtlig eller skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen
betegner sig som aktionæroverenskomst eller ikke.
Aftalen skal gælde det selskab, der med den
fælles aftale anses som datterselskab for de selskaber, der
indgår den fælles aftale. Aftalen behøver ikke at
være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i
fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden
måde være relevant for driften af selskabet. Fælles aftaler
mellem flere pensionskasser om f.eks. foretagelsen af helbredsvurderinger for
personer, der optages i kasserne, er ikke nok.
Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser
om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i
pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i
sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en
fælles aftale.
Hvis flere skattepligtige under ét udpeger
bestyrelsesmedlemmer, er det et moment, der peger i retning af, at der drives
virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles
aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere
skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter
fælles forudgående aftale.«
Ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven
beskattes livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde fortsat
af formueafkastet af aktierne i ejendomsdatterselskabet.
Til nr. 20
Forsikringsselskaber kan efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 2, fradrage bl.a. hensættelser til dækning af de
forsikringsmæssige forpligtelser over for de forsikrede efter reglerne
i stk. 2-13.
Fradragsretten for hensættelser er dog
begrænset i det omfang, livsforsikringsselskabet oppebærer
skattefrit afkast fra aktier og fast ejendom. De skattefrie aktie- og
ejendomsavancer opgøres ifølge selskabsskattelovens § 13, stk.
13, efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og ved indkomstårets begyndelse. Efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., anses udbytter og aktie- eller
ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til
et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter
udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i
størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de
forsikrede, til de i § 13, stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser
og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, før disse
beløb fragår i den skattepligtige indkomst.
Skattepligtige fortjenester ved salg af aktier og fast
ejendom skal efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., i
salgsåret fratrækkes i det skattefrie afkast, der medfører
fradragsbegrænsning. Tilsvarende tillægges fradragsberettigede
tab det skattefrie afkast. Disse reguleringer har til formål at
undgå dobbeltbeskatning i de tilfælde, hvor lagerprincippet
løbende har ført til en fradragsbegrænsning, men hvor der
på grund af ejertidsafhængig beskatning konstateres en
skattepligtig fortjeneste ved realisation.
Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2 og 8,
indebærer, at et livsforsikringsselskab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst først får fradrag for
hensættelser, udbetalinger og pensionsafkastskat, når summen af
disse beløb overstiger summen af de opgjorte skattefrie afkast, den
såkaldte fradragsbegrænsning. Ved et givet
hensættelsesbeløb er fradraget herfor større, jo mindre
beløbet for de skattefrie afkast er, dvs. fradragsbegrænsningen
bliver mindre. Og omvendt er ved et givet hensættelsesbeløb
fradraget herfor mindre, jo større beløbet for de skattefrie
afkast er, dvs. fradragsbegrænsningen bliver større.
Der er i selskabsskattelovens § 13, stk. 12, fastsat
særlige regler om fremførsel af et negativt beløb for
skattefrie afkast og for et overskydende beløb for skattefrie
afkast.
Hvis summen af de skattefrie afkast er negativ
efter regulering med skattepligtige fortjenester og tab, fragår det
negative beløb (tabet) efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1.
pkt., i efterfølgende års skattefrie afkast, der danner grundlag
for fradragsbegrænsning i de respektive indkomstår. Tabet kan
fremføres uden tidsbegrænsning.
Hvis summen af de skattefrie afkast efter regulering med
skattepligtige fortjenester og tab derimod overstiger fradrag for
udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradraget for
pensionsafkastskat, kan livsforsikringsselskabet efter § 13, stk. 8, ikke
opnå fradrag for de forsikringsmæssige hensættelser m.v.
Det overskydende beløb for de skattefrie afkast medregnes efter
stk.12, 2. pkt., til de skattefrie afkast for de efterfølgende
indkomstår. Det overskydende beløb fremføres uden
tidsbegrænsning.
Efter de gældende regler medfører
bestemmelsen i stk. 12, 1. pkt., en utilsigtet form for dobbeltbeskatning i
det sidste indkomstår før livsforsikringsselskabers overgang til
skattefrihed, idet det overskydende beløb ikke fremføres til
fradrag i skattefrie afkast i indkomstår, hvor selskabet er fritaget
for skattepligt. Såfremt selskabet i efterfølgende
indkomstår havde været skattepligtigt, ville det overskydende
beløb være fremført til fradrag i det skattefrie afkast
med den virkning, at den skattepligtige indkomst ville blive mindre.
Efter gældende regler medfører bestemmelsen i
stk. 12, 2. pkt., en utilsigtet form for skattelettelse i det sidste
indkomstår før livsforsikringsselskabets overgang til
skattefrihed. Det skyldes, at selskabet ikke i efterfølgende
indkomstår, hvor selskabet er fritaget for beskatning, kan få
forøget det skattefrie afkast med det fremførte overskydende
beløb med den virkning, at den skattepligtige indkomst herved ville
blive større.
Det foreslås i et nyt 3. punktum i § 13, stk. 12, at
et livsforsikringsselskab i det tilfælde, hvor det overgår til
fritagelse for beskatning efter den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, om arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det sidste år under skattepligt kan fradrage et negativt
sumbeløb efter stk. 12, 1. pkt., ved opgørelse af selskabets
skattepligtige indkomst. Dette beløb skulle være fragået
selskabets skattefrie afkast i efterfølgende indkomstår, hvis
selskabet i efterfølgende indkomstår fortsat havde været
skattepligtigt, hvilket ville have haft den virkning, at den skattepligtige
indkomst ville være blevet mindre.
Det foreslås ligeledes i et nyt 4. punktum i § 13,
stk. 12, at et livsforsikringsselskab i det tilfælde, hvor det
overgår til skattefrihed, skal medregne et overskydende beløb
til den skattepligtige indkomst for det sidste år under skattepligt
efter stk. 12, 2. pkt. Dette beløb skulle være tillagt
efterfølgende indkomstårs skattefrie afkast, hvis selskabet i
efterfølgende indkomstår fortsat havde været
skattepligtigt, hvilket ville have haft den virkning, at den skattepligtige
indkomst ville være blevet større.
Der kan forekomme tilfælde, hvor et selskab i det
sidste indkomstår forud for overgang til skattefrihed har sådanne
indkomstforhold, at den foreslåede regel om fradrag for et uudnyttet
beløb - der uden overgang til skattefrihed skulle være
fragået i efterfølgende indkomstårs skattefrie afkast -
vil føre til, at den skattepligtige indkomst vil udvise underskud. Det
vil sige, at selskabets skattepligtige indkomst ikke er tilstrækkelig
stor til at kunne rumme fradraget.
Det er ikke fundet rimeligt, at den dobbeltbeskatning, som
et selskab ved overgang til skattefrihed kan komme ud for, ikke fuldt ud
ophæves. Der foreslås derfor en regel, der dels skal sikre, at
der sker ophævelse af dobbeltbeskatningen, dels skal sikre, at
ophævelsen alene kommer det pågældende
livsforsikringsselskab selv til gode.
Den foreslåede regel går ud på, at
udviser den skattepligtige indkomst underskud efter fradrag af negative
fradragsbegrænsningsbeløb, kan den del af underskuddet, der kan
henføres til fradrag for et negativt beløb, ikke
overføres til modregning i overskud i sambeskattede selskaber.
Det foreslås samtidig, at skatteværdien af det
pågældende skattemæssige underskud beregnet med den i § 17,
stk. 1, nævnte procent bliver udbetalt kontant til selskabet. Det
udbetalte beløb er ikke skattepligtigt.
Med reglen om, at selskabet kan få refunderet
skatten af et skattemæssigt underskud, opnås, at selskabet ikke
tilskyndes til at udskyde overgangen til skattefrihed alene med det
formål at søge at opnå fradrag for et fremført
negativt fradragsbegrænsningsbeløb.
Har selskabet i øvrigt et skattemæssigt
underskud, finder de almindelige regler vedrørende sambeskatning for
et sådant underskud anvendelse.
Et livsforsikringsaktieselskab kan overgå til
skattefrihed efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18,
med virkning fra den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8. Den
foreslåede bestemmelse i nr. 20 har virkning fra og med
indkomståret 2000 i det tilfælde, hvor et selskab overgår
til skattefrihed med virkning fra den 1. januar 2001, jf.
ændringsforslag nr. 23.
Til nr. 21
For konsekvent at friholde indekstillæg ved
anskaffelse i perioden fra 1. september 2000 til 1. januar 2001,
opgøres anskaffelsessummen ved fastholdt indeksfaktor, dvs.
pålydende værdi ganget med anskaffelseskursen ganget med
1,97921.
Til nr. 22
Det foreslås, at ændringerne i lovforslagets §
3, nr. 1 og 03, vedrørende livsforsikringsaktieselskabers overgang til
skattefrihed skal have virkning fra og med den 1. januar 2001.
Til nr. 23
Efter de gældende regler er akkumulerende
investeringsforeninger omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5 a. Ved ændringsforslag til § 3 foreslås, at
akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige investorer, skal være omfattet af
skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ligesom
udloddende investeringsforeninger.
I forbindelse med indførelsen af den nye type
akkumulerende investeringsforeninger har der vist sig et behov for at kunne
opdele eksisterende udloddende investeringsforeninger i en del, der
udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og som
fremover skal være akkumulerende, og en del, der henvender sig til
andre investorer, og som fortsat skal være udloddende.
Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4, nr. 2,
finder fusionsskattelovens kapitel 4 om spaltning tilsvarende anvendelse ved
spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under forudsætning
af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2,
forstås ved spaltning den transaktion, hvorved et selskab
overfører en del af eller samtlige aktiver og passiver til et eller
flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at
tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de
modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på
højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende
værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende
værdi, deres bogførte værdi.
Spaltning efter fusionsskattelovens regler giver
således ikke adgang til at omgruppere medlemmerne af den indskydende
investeringsforening. Det er nødvendigt, at medlemmerne tildeles
beviser i det eller de modtagende selskaber.
Det er derfor ikke muligt ved hjælp af de
gældende regler i fusionsskatteloven at opdele eksisterende udloddende
investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige investorer, og som fremover skal være
akkumulerende, og en del, der henvender sig til andre investorer, og som
fortsat skal være udloddende.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 9 indeholder en
bestemmelse om, at fusionsskattelovens kapitel 4 (det vil sige
spaltningsreglerne), bortset fra pro rata-reglen i § 15 a, stk. 2, skal finde
tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret
2001, af en udloddende investeringsforening til en akkumulerende
investeringsforening, der udelukkende henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende
investeringsforening.
Det er en betingelse for, at opdelingen kan ske
skattefrit, at samtlige aktivposter og samtlige gældsposter fordeles
mellem de to nye investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af
andele i de to foreninger. Hvis fordeling af en aktivpost eller en
gældspost ikke kan ske forholdsmæssigt, f.eks. på grund af
stykstørrelsen for en aktie, kan skatteministeren (Told- og
Skattestyrelsen) tillade en anden fordeling.
Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i
fusionsskattelovens kapitel 4, at der er opnået tilladelse hertil fra
skatteministeren, jf. § 15 a, stk. 1. Kompetencen til at give tilladelse er
ved § 11, stk. 1, nr. 3, i udlægningsbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000, udlagt til Told- og
Skattestyrelsen som 1. instans.
Til nr. 24
Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 05, har
virkning fra og med indkomståret 2000. Bestemmelsen vedrører den
ophørsbeskatning, der skal finde sted i indkomståret før
livsforsikringsaktieselskabers overgang til skattefrihed, hvilket kan ske fra
og med den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om en teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag på
pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, til
skatteministeren, kopi til økonomiministeren
2
Meddelelse om udvalgsmøde den 15. november 2000 om teknisk
gennemgang af det samlede regelgrundlag på
pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, ved
Skatteministeriet, evt. bistået af Økonomiministeriet.
3
Henvendelse fra Finansrådet
4
Henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet
5
Henvendelse fra Forsikring & Pension
6
Svar på spm. 1 om en teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag
på pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, fra
skatteministeren
7
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra
InvesteringsForeningsRådet
8
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
9
Spm. 2 om oversigtsnotat over høringssvarenes indhold, til
skatteministeren
10
Spm. 3 om oversigt over afkastet af pensionssektorens beholdninger af
aktier og obligationer set over en årrække, til skatteministeren
11
Materiale udleveret af Skatteministeriet på mødet den 15.
november 2000 om teknisk gennemgang af
pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51
12
Spm. 4 om ministerens orientering af udvalget vedrørende
overvejelserne om afhjælpning af den ulige konkurrencesituation for
danske akkumulerende investeringsforeninger, til skatteministeren
Spm. 5 om ministerens orientering af udvalget vedrørende
overvejelser om afhjælpning af problemerne vedrørende
indeksobligationer, til skatteministeren
Spm. 6 om ministerens orientering af udvalget vedrørende
overvejelser om ændrede beskatningsregler for fåmandsforeninger
og bevisudstedende investeringsforeninger, til skatteministeren
13
Spm. 7 om det samlede merprovenu for 1999 og 2000, hvis 15/15-satsen havde
været indført allerede i 1999, til skatteministeren
Spm. 8 om omfanget af individuelle ordningers investeringer i aktier, til
skatteministeren
14
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Finansrådet
15
Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
16
Spm. 9 om ministerens kommentar til uddrag af en henvendelse om den
foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven, til skatteministeren
Spm. 10, om ministeren vil udarbejde ændringsforslag, der sikrer
fradragsret for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde
kapitalindkomst, til skatteministeren
17
Spm. 11 om detaljeret gennemgang af forventede
merindtægter/-udgifter ved lovforslagets vedtagelse, til
skatteministeren
Spm. 12 om størrelsen af pensionssektorens beholdninger de seneste
10 år, til skatteministeren
Spm. 13 om redegørelse for, hvor stor en del af stigningen i
pensionssektorens beholdninger der skyldes værdistigninger på
værdipapirer, til skatteministeren
18
Spm. 14 om provenuvirkninger ved antagelse om, at aktiebeholdningen
udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, til skatteministeren
Spm. 15 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at udviklingen
i afkast på aktier/obligationer svarer til udviklingen de seneste 5
år, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens
formue, til skatteministeren
Spm. 16 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at
kursudviklingen på aktier/obligationer svarer til de sidste 5 års
udvikling, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens
formue, til skatteministeren
Spm. 17 om udviklingen i aktieafkast de seneste 10 år, til
skatteministeren
19
Spm. 18, om ministeren er indstillet på at løse
konkurrenceproblemet for arbejdsmarkedspensionsordninger, der indgår
som en del af et selskab med delt ejerskab, til skatteministeren
Spm. 19, om ministeren er indstillet på at løse
dobbeltbeskatningsproblemet for datterselskabsaktiviteter, hvor
datterselskabet ikke selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, til
skatteministeren
20
Henvendelse fra PFA Pension
21
Spm. 20 om, hvorledes saldo for realisationsgevinster fra tiden under
realrenteafgiften afgiftsmæssigt skal opløses og bliver
afgiftsbelagt, til skatteministeren
Spm. 21, om der er nogen del af realiserede gevinster under
realrenteafgiften, der først skal medregnes fra år 2001 m.v.,
til skatteministeren
Spm. 22 om, hvor stor en del af afkastet der vil være fritaget for
beskatning som følge af, at opsparing før 1983 er fritaget for
afgift, samt spørgsmål om friholdelsesbrøkens
størrelse, til skatteministeren
22
Materiale modtaget af PFA Pension under foretrædet
23
Henvendelse fra Lærernes Pension
24
Henvendelse fra Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde
25
Udkast til betænkning
26
Svar på spm. 9 om ministerens kommentar til uddrag af en henvendelse
om den foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven, fra
skatteministeren
Svar på spm. 10, om ministeren vil udarbejde ændringsforslag,
der sikrer fradragsret for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde
kapitalindkomst, fra skatteministeren
27
Svar på spm. 4 om ministerens orientering af udvalget
vedrørende overvejelserne om afhjælpning af den ulige
konkurrencesituation for danske akkumulerende investeringsforeninger, fra
skatteministeren
Svar på spm. 5 om ministerens orientering af udvalget
vedrørende overvejelser om afhjælpning af problemerne
vedrørende indeksobligationer, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om ministerens orientering af udvalget
vedrørende overvejelser om ændrede beskatningsregler for
bevisudstedende investeringsforeninger, fra skatteministeren
28
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
29
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Forsikring &
Pension
30
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
31
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Hagen, Hans,
civilingeniør, Roskilde
32
Svar på spm. 2 om oversigtsnotat over høringssvarenes
indhold, fra skatteministeren
33
Svar på spm. 3 om oversigt over afkastet af pensionssektorens
beholdninger af aktier og obligationer set over en årrække, fra
skatteministeren
34
Svar på spm. 20 om, hvorledes saldo for realisationsgevinster fra
tiden under realrenteafgiften afgiftsmæssigt skal opløses og
bliver afgiftsbelagt, fra skatteministeren
35
Svar på spm. 14 om provenuvirkninger ved antagelse om, at
aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, fra
skatteministeren
Svar på spm. 15 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om,
at udviklingen i afkast på aktier/obligationer svarer til udviklingen
de seneste 5 år, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af
pensionssektorens formue, fra skatteministeren
Svar på spm. 16 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om,
at kursudviklingen på aktier/obligationer svarer til de sidste 5
års udvikling, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af
pensionssektorens formue, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om udviklingen i aktieafkast de seneste 10 år,
fra skatteministeren
36
Svar på spm. 7 om det samlede merprovenu for 1999 og 2000, hvis
15/15-satsen havde været indført allerede i 1999, fra
skatteministeren
Svar på spm. 8 om omfanget af individuelle ordningers investering i
aktier, fra skatteministeren
37
Svar på spm. 11 om detaljeret gennemgang af forventede
merindtægter/-udgifter ved lovforslagets vedtagelse, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om størrelsen af pensionssektorens
beholdninger de seneste 10 år, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om redegørelse for, hvor stor en del af
stigningen i pensionssektorens beholdninger der skyldes værdistigninger
på værdipapirer, fra skatteministeren
38
2. udkast til betænkning
39
Henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet
40
Spm. 23 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende
udenlandske akkumulerende investeringsforeninger, til skatteministeren
41
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Lærernes Pension
42
Svar på spm. 18, om ministeren er indstillet på at løse
konkurrenceproblemet for arbejdsmarkedspensionsordninger, der indgår
som en del af et selskab med delt ejerskab, fra skatteministeren
Svar på spm. 19, om ministeren er indstillet på at løse
dobbeltbeskatningsproblemet for datterselskabsaktiviteter, hvor
datterselskabet ikke selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, fra
skatteministeren
43
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra PFA Pension
44
Svar på spm. 23 om teknisk bistand til ændringsforslag
vedrørende udenlandske akkumulerende investeringsforeninger, fra
skatteministeren
45
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra
InvesteringsForeningsRådet
46
Kopi af økonomiministerens svar på spm. 2 (L 77) til
Erhvervsudvalget om kommentar til henvendelsen af 15. november 2000 fra
Teknisk Landsforbund, fra økonomiministeren
47
Spm. 24 om fornyet kommentar til henvendelse fra Lærernes Pension,
til skatteministeren
48
Spm. 25, om ministeren vil give tilsagn om at se på en forbedring af
forholdene for danske investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, til
skatteministeren
49
Svar på spm. 25, om ministeren vil give tilsagn om at se på en
forbedring af forholdene for danske investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, fra skatteministeren
50
Tilbagetaget omdelt som bilag 46
Tilbagetaget omdelt som bilag 41
51
Svar på spm. 24 om fornyet kommentar til henvendelse fra
Lærernes Pension, fra skatteministeren
52
Tilbagetaget
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens
svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter
ønske fra CD.
Spørgsmål 25:
Vil ministeren give tilsagn om, at han i 2001 vil se
på mulighederne for en forbedring af forholdene for de danske
udloddende investeringsforeninger, herunder en ændring af
udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C, med sigte på at
opnå bedre ligestilling mellem danske og udenlandske
investeringsforeninger.
Svar:
Som tidligere nævnt - senest i min kommentar til
InvesteringsForeningsRådets henvendelse af 5. december 2000 (L 71 -
bilag 45) - har jeg endnu ikke taget stilling til den endelige udformning af
aktieavancebeskatningsforslagene. Da beskatningsreglerne for de udloddende
investeringsforeninger, herunder reglen i ligningslovens § 16 C, hænger
tæt sammen med aktieavancebeskatningsreglerne, vil der naturligvis i
forbindelse med lovforslagene blive taget stilling til, hvordan evt.
ændringer i aktieavancebeskatningen bør påvirke de
udloddende investeringsforeninger.
Beskatningsreglerne for de udloddende
investeringsforeninger er fastlagt således, at der i videst muligt
omfang er neutralitet, hvad enten investeringen sker direkte eller gennem en
investeringsforening. Jeg mener stadig, at dette bør være den
helt overordnede målsætning. Jeg kan i øvrigt henvise til,
at i relation til beskatningen af de danske investorer er de udenlandske
udloddende investeringsforeninger tilsvarende undergivet
udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C.
I øvrigt mener jeg ikke, at man i forbindelse med
nærværende lovforslag, der udelukkende berører
beskatningen af pensionafkast, bør lægge sig fast på,
hvordan de fremtidige generelle regler for de udloddende
investeringsforeninger bør være.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 9. januar 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove Retsinformation · 8. januar 2001
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven Retsinformation · 17. januar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om beskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, opsparings- og pensionsordninger (pensionsafkastbeskatningsloven) Retsinformation · 15. september 1998
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014