Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 95

2000/1 SF L 95Skriftlig fremsættelseSkatteministeriet10. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (10. november

2000)

Skatteministeren

(Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Afgift af rentefordel ved penge- og realkreditinstitutters

hensættelser).

(Lovforslag nr. L 95).

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for

2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås

det at indføre en afgift, der skal halvere penge- og

realkreditinstitutternes rentefordel. Den nuværende rentefordel

følger af, at institutterne i dag kan fradrage hensættelser til

tab på udlån og garantier på et tidligere tidspunkt end

det, der følger af skattelovgivningens almindelige regler.

Lovforslaget er et led i bestræbelserne på at

reducere erhvervslivets kreditfordele.

Penge- og realkreditinstitutter skal efter de

regnskabsretlige regler hvert år foretage de nødvendige og

tilstrækkelige hensættelser til tab på udlån og

garantier. Efter skattelovgivningen er udgangspunktet, at tab på

udlån og garantier. kan fradrages ved indkomstopgørelsen,

når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. I forhold til penge- og

realkreditinstitutter accepteres dog efter fast praksis, at institutterne kan

fradrage de regnskabsmæssige hensættelser ved

indkomstopgørelsen, uagtet at de regnskabsmæssige kriterier for,

hvornår en hensættelse er nødvendig, ikke

Læs alt

nødvendigvis er sammenfaldende med de skattemæssige kriterier

for, hvornår et tab kan fradrages. Institutterne kan fradrage

årets ultimohensættelse og skal samtidig

indtægtsføre det foregående års

ultimohensættelse.

Det foreslås, at halveringen af penge- og

realkreditinstitutternes rentefordel ved hensættelsesreglerne sker

gennem en skematisk beregnet afgift. Der er efter lovforslaget tale om en

årlig afgift, der beregnes af saldoen på instituttets

hensættelseskonto pr. den 1. januar i afgiftsåret, dvs. af

primosaldoen. Afgiftsgrundlaget er den regnskabsmæssige

opgørelse af det beløb, hvormed institutternes

hensættelser overstiger de faktisk realiserede tab.

Afgiftsbeløbet beregnes ud fra en afgiftssats, der fastsættes

årligt. Afgiftssatsen beregnes som ½ x markedsrenten x

selskabsskattesatsen/100, idet markedsrenten er den gennemsnitsrente, der

indgår i beregningen af mindsterenten efter kursgevinstloven.

Afgiftssatsen bliver dermed beregnet så den svarer til halvdelen af

institutternes rentefordel ved at kunne foretage fradrag for de

regnskabsmæssige hensættelser.

Pligten til at betale afgift påhviler de

institutter, der har adgang til at foretage fradrag for

regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og

garantier. Det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter,

KommuneKredit, Danmarks Skibskreditfond, Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk samt filialer af udenlandske

kreditinstitutter, der er hjemmehørende inden for EU/EØS.

Efter lovforslaget forfalder afgiften til betaling den 1.

juli i afgiftsåret med seneste rettidige betaling den 15. juli.

Afgiften tilfalder statskassen.

Afgiften opkræves første gang for

afgiftsåret 2001. Institutter, der er omfattet af lovens bestemmelser,

skal dermed første gang betale afgift efter de foreslåede

bestemmelser i 2001 med seneste indbetaling den 15. juli 2001, idet afgiften

beregnes på grundlag af saldoen på hensættelseskontoen pr.

1. januar 2001.

Penge- og realkreditinstitutternes hensættelseskonti

udgjorde ved udgangen af 1999 ca. 33,5 mia. kr. Niveauet ultimo 1999 er det

sidst kendte. Med det nuværende gennemsnitlige obligationsrenteniveau

på ca. 5,8 pct., og når L 30 om nedsættelse af

selskabsskattesatsen vedtages, bliver afgiftssatsen 0,87 pct. (½ x 5,8 pct. x

30 pct/100).

Med udgangspunkt i disse forudsætninger vil afgiften

blive ca. 290 mill. kr. årligt.

Afgiften kan fradrages i den selskabsskattepligtige

indkomst, hvilket samtidig indebærer et mindreprovenu på

selskabsskatten på ca. 90 mill. kr. årligt. Under ét er

skønnet derfor et årligt merprovenu på ca. 200 mill.

kr.

Kommunerne får ikke andel af afgiften. Den kommunale

andel af mindreprovenuet på selskabsskatten andrager ca. 12 mill. kr.

årligt.

For Told * Skat medfører lovforslaget

engangsudgifter på 300.000 kr.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter