Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 95
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (10. november
2000)
Skatteministeren
(Ole Stavad):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
(Afgift af rentefordel ved penge- og realkreditinstitutters
hensættelser).
(Lovforslag nr. L 95).
Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for
2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås
det at indføre en afgift, der skal halvere penge- og
realkreditinstitutternes rentefordel. Den nuværende rentefordel
følger af, at institutterne i dag kan fradrage hensættelser til
tab på udlån og garantier på et tidligere tidspunkt end
det, der følger af skattelovgivningens almindelige regler.
Lovforslaget er et led i bestræbelserne på at
reducere erhvervslivets kreditfordele.
Penge- og realkreditinstitutter skal efter de
regnskabsretlige regler hvert år foretage de nødvendige og
tilstrækkelige hensættelser til tab på udlån og
garantier. Efter skattelovgivningen er udgangspunktet, at tab på
udlån og garantier. kan fradrages ved indkomstopgørelsen,
når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. I forhold til penge- og
realkreditinstitutter accepteres dog efter fast praksis, at institutterne kan
fradrage de regnskabsmæssige hensættelser ved
indkomstopgørelsen, uagtet at de regnskabsmæssige kriterier for,
hvornår en hensættelse er nødvendig, ikke
Læs alt
nødvendigvis er sammenfaldende med de skattemæssige kriterier
for, hvornår et tab kan fradrages. Institutterne kan fradrage
årets ultimohensættelse og skal samtidig
indtægtsføre det foregående års
ultimohensættelse.
Det foreslås, at halveringen af penge- og
realkreditinstitutternes rentefordel ved hensættelsesreglerne sker
gennem en skematisk beregnet afgift. Der er efter lovforslaget tale om en
årlig afgift, der beregnes af saldoen på instituttets
hensættelseskonto pr. den 1. januar i afgiftsåret, dvs. af
primosaldoen. Afgiftsgrundlaget er den regnskabsmæssige
opgørelse af det beløb, hvormed institutternes
hensættelser overstiger de faktisk realiserede tab.
Afgiftsbeløbet beregnes ud fra en afgiftssats, der fastsættes
årligt. Afgiftssatsen beregnes som ½ x markedsrenten x
selskabsskattesatsen/100, idet markedsrenten er den gennemsnitsrente, der
indgår i beregningen af mindsterenten efter kursgevinstloven.
Afgiftssatsen bliver dermed beregnet så den svarer til halvdelen af
institutternes rentefordel ved at kunne foretage fradrag for de
regnskabsmæssige hensættelser.
Pligten til at betale afgift påhviler de
institutter, der har adgang til at foretage fradrag for
regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og
garantier. Det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
KommuneKredit, Danmarks Skibskreditfond, Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk samt filialer af udenlandske
kreditinstitutter, der er hjemmehørende inden for EU/EØS.
Efter lovforslaget forfalder afgiften til betaling den 1.
juli i afgiftsåret med seneste rettidige betaling den 15. juli.
Afgiften tilfalder statskassen.
Afgiften opkræves første gang for
afgiftsåret 2001. Institutter, der er omfattet af lovens bestemmelser,
skal dermed første gang betale afgift efter de foreslåede
bestemmelser i 2001 med seneste indbetaling den 15. juli 2001, idet afgiften
beregnes på grundlag af saldoen på hensættelseskontoen pr.
1. januar 2001.
Penge- og realkreditinstitutternes hensættelseskonti
udgjorde ved udgangen af 1999 ca. 33,5 mia. kr. Niveauet ultimo 1999 er det
sidst kendte. Med det nuværende gennemsnitlige obligationsrenteniveau
på ca. 5,8 pct., og når L 30 om nedsættelse af
selskabsskattesatsen vedtages, bliver afgiftssatsen 0,87 pct. (½ x 5,8 pct. x
30 pct/100).
Med udgangspunkt i disse forudsætninger vil afgiften
blive ca. 290 mill. kr. årligt.
Afgiften kan fradrages i den selskabsskattepligtige
indkomst, hvilket samtidig indebærer et mindreprovenu på
selskabsskatten på ca. 90 mill. kr. årligt. Under ét er
skønnet derfor et årligt merprovenu på ca. 200 mill.
kr.
Kommunerne får ikke andel af afgiften. Den kommunale
andel af mindreprovenuet på selskabsskatten andrager ca. 12 mill. kr.
årligt.
For Told * Skat medfører lovforslaget
engangsudgifter på 300.000 kr.
I det jeg i øvrigt henviser til lovforslagets
bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven Retsinformation · 10. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven Retsinformation · 8. januar 2001
- Service, reparation og vedligeholdelse af blødgøringsanlæg ikke omfattet af BoligJobordningen SKM-databasen · 28. maj 2026
- Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 74 Retsinformation · 29. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelses- fradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 5. november 2003
- C.H.4.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026