Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og
skattekontrolloven
(Computer med tilbehør og fri telefon)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.
oktober 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43,
stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de
værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.«.
2.
I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter
»For«: »fri telefon,«.
3.
§ 11, stk. 8, 2. pkt., affattes
således:
»Fri telefon, sommerboliger, lystbåde,
helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatningen.«.
§ 2
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
Læs alt
følgende ændringer:
1.
I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres
»stk. 3-10« til: »stk. 3-12«.
2.
§ 16, stk. 3, nr. 3, affattes
således:
»Fri telefon, hvorved forstås, at en telefon enten
er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren
fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den
skattepligtiges telefonudgifter.«.
3.
I § 16, stk. 10, udgår: »en computer med
tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet,
samt benyttelse af«.
4.
I § 16 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12
. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri
privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til
rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette gælder dog
ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har
kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til
rådighed. Har den skattepligtige kompenseret arbejdsgiveren som
nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af
udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det
eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret
kun været til rådighed en del af året, nedsættes den
skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori
udstyret ikke har været til rådighed.«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13.
september 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.
12:
»12) Rådighed over computer med tilbehør som nævnt i
ligningslovens § 16, stk. 12.«.
2.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.
13:
»13) Fri telefon som nævnt i ligningslovens § 16,
stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.«.
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1 har virkning fra og med den 1. januar
2002.
Stk. 3.
§ 2, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1.
januar 2001.
Stk. 4.
§ 2, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der
får leveret computer med tilbehør den 1. januar 2001 eller
senere.
Stk. 5.
§ 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar
2001.
Stk. 6.
§ 3, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar
2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at stoppe en utilsigtet
anvendelse af bestemmelsen om skattefrihed for værdien af den private
brug af en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc, og at gøre beskatningen af
arbejdsgiverbetalt telefon mere fleksibel samt at forenkle indberetningen og
selvangivelsen heraf.
Lovforslaget er en opfølgning på
betænkningen om den skattemæssige behandling af
pc-hjemmearbejdspladser og hjemme-pc-ordninger, som et tværministerielt
udvalg under Skatteministeriet har afgivet i oktober 2000.
Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT
bør fremmes, og at gode rammer for borgernes IT-kundskaber skal
sikres, således at samfundet fortsat kan karakteriseres af både
vækst og velfærd. IT kan blandt andet via de forbedrede
muligheder for hjemmearbejde fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
Regeringen ser derfor meget positivt på, at virksomheder og offentlige
myndigheder giver medarbejderne mulighed for uddannelse i pc-brug og
støtter udbredelsen af pc er i hjemmene. Dette skal kunne ske uden
beskatning hos de ansatte, når arbejdsgiveren betaler for
udgifterne.
I 1997 vedtog et bredt flertal i Folketinget skattefrihed
for den private brug af en computer med tilbehør betalt af en
arbejdsgiver.
I praksis har det vist sig, at arbejdsgivere og ansatte
også har brugt bestemmelsen til at konvertere skattepligtig løn
til en skattefri computer m.v. ved at aftale, at den ansatte skal gå
ned i løn, mod at arbejdsgiveren stiller en computer m.v. til
rådighed. For den ansatte betyder det, at vedkommende opnår, hvad
der svarer til et fradrag i bruttoindkomsten for udgiften til erhvervelsen af
rådigheden over en computer med tilbehør. Samtidig er dette
udtryk for, at den økonomiske byrde ved de ansattes IT-udvikling
flyttes over på medarbejdersiden. Det er i strid med intentionerne bag
de gældende regler, som var at arbejdsgiverne skulle kunne tage et
ansvar for medarbejdernes IT-udvikling, uden det medførte beskatning
af de ansatte, når arbejdsgiveren betalte udgifterne ved at stille en
computer til rådighed.
Med lovforslaget foreslås det at fjerne
skattefriheden for en computer med tilbehør, som arbejdsgiveren har
stillet til rådighed for den ansatte i vedkommendes hjem, hvis den
ansatte ved at gå ned i løn kompenserer arbejdsgiveren for de
udgifter, der er forbundet hermed. Det foreslås således at
beskatte værdien af rådigheden over en computer med
tilbehør, hvis computeren eller tilbehøret er stillet til
rådighed for den skattepligtige mod lønnedgang eller
løntilbageholdenhed.
Det foreslås endvidere, at beskatningen af
arbejdsgiverbetalt telefon gøres mere fleksibel. Det foreslås
således, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte
tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter
til den ansattes telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil
dække. I dag behandles sådanne tilfælde efter reglerne om
tilskud til telefon, hvorfor tilskuddet skal medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For den skattepligtige er
det gunstigere at blive beskattet efter reglerne for fri telefon, idet den
skattepligtige værdi af fri telefon i dag er på maksimalt 3.000
kr., og den skattepligtige kan modregne sin husstands egne afholdte udgifter
til telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb.
Dækker arbejdsgiveren ikke alle husstandens udgifter til telefon og
datakommunikation, vil den skattepligtige på grund af
modregningsadgangen derfor oftest ikke blive beskattet af værdien af
arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation.
For at forenkle indberetningen og selvangivelsen af fri
telefon og datakommunikation foreslås det endvidere, at ændre fri
telefon fra at være A-indkomst til at blive B-indkomst. For
arbejdsgiverne medfører det, at de ikke længere skal indeholde
A-skat af fri telefon. For de skattepligtige medfører det, at de ikke
via selvangivelsen skal modregne egne afholdte telefonudgifter. En
lønmodtager, der har arbejdsgiverbetalt datakommunikation vil herefter
ikke skulle ændre i den fortrykte selvangivelse, hvis den
pågældende har egne telefonudgifter, der svarer til eller er
større end det beløb for fri telefon, som arbejdsgiveren
indberetter.
Baggrunden for lovforslaget
Ved lov nr. 437 af 10. juni 1997 blev der med virkning for
indkomståret 1997 indført skattefrihed for den private brug af
en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug
ved arbejdet. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 16,
stk. 10.
Der blev indført skattefrihed bl.a. for at
opnå, at overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser
med benyttelse af computer kunne foregå uden at støde imod
eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte. Hensigten med
skattefriheden var således at fjerne den usikkerhed, der kunne
være for den ansatte om, hvorvidt vedkommende ville blive sat i skat af
værdien af den private anvendelse af en computer, som arbejdsgiveren
stillede til rådighed i den ansattes hjem.
Siden ligningslovens § 16, stk. 10, blev
indført, er Ligningsrådet blevet bedt om at tage stilling til en
lang række anmodninger om bindende forhåndsbesked
vedrørende den skattemæssige behandling af en computer m.v., som
er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for de ansatte, mod at de
ansatte går ned i løn. Disse sager peger i retning af, at
ligningslovens § 16, stk. 10, i vidt omfang anvendes til at
konvertere skattepligtig løn til et skattefrit personalegode.
På den baggrund nedsatte skatteministeren i januar
2000 et udvalg, der fik til opgave at vurdere, om der var behov for
justeringer af anvendelsesområdet for ligningslovens § 16,
stk. 10. Udvalget fik endvidere til opgave at vurdere, om der var behov
for justeringer af reglerne om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og
datakommunikation, der ofte er knyttet til en hjemmearbejdsplads, hvor der
benyttes computer.
Udvalget, der har bestået af repræsentanter
fra Finansministeriet, Forskningsministeriet og Skatteministeriet, har
afgivet sin betænkning i oktober 2000 som betænkning nr. 1390.
Heri opstiller udvalget en række mulige måder, hvorpå
personalegoder som hjemme-pc, telefon og datakommunikation kan beskattes. Da
spørgsmålet om udformningen af beskatningsregler for disse
personalegoder er præget af en række skattepolitiske,
finanspolitiske og IT-politiske hensyn, som ikke altid peger i samme retning,
har udvalget afstået fra at anbefale en bestemt beskatningsmodel.
Det er regeringens vurdering, at et af de problemer, der
er behandlet i udvalgets betænkning, bør give anledning til en
lovændring. Det drejer sig om det forhold, at ligningslovens § 16,
stk. 10, i et vist omfang gør det muligt at aftale såkaldte
bruttotrækordninger eller lønreduktionsordninger, hvor den
ansatte går ned i løn eller udviser løntilbageholdenhed,
og derved kompenserer arbejdsgiveren for at stille en computer til
rådighed, som er skattefri for den ansatte. Herved opnår den
ansatte en retstilling, som svarer til, at der var fradrag i bruttoindkomsten
for erhvervelsen af rådigheden over en computer med tilbehør.
Den skattemæssige værdi af et fradrag i bruttoindkomsten er
større jo højere marginalskatteprocent, den ansatte har.
Efter skattelovgivningens normale regler er mulighederne
for at kunne opnå fradrag for en udgift til køb af computer
begrænset af, at der for de fleste lønmodtagere ikke vil
være hjemmel i statsskattelovens § 6 for et fradrag, fordi
udgiften ikke vil blive anset for erhvervsmæssig. Er udgiften
erhvervsmæssig er lønmodtageres fradragsadgang endvidere
begrænset efter ligningslovens § 9, stk. 1, hvorefter
lønmodtagere kun har ret til et ligningsmæssigt fradrag for de
erhvervsmæssige udgifter, der samlet overstiger 4.300 kr.
(2000-niveau).
Det er regeringens ønske med dette lovforslag, at
bringe ligningslovens § 16, stk. 10, i overensstemmelse med de
oprindelige intentioner med bestemmelsen. Formålet var at sikre, at
overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af
computer kunne foregå uden at støde mod eventuelle
skattemæssige problemer for den ansatte. Tanken var derimod ikke at
indføre adgang til et de facto fradrag i bruttoindkomten for udgifter
til erhvervelse af rådigheden over en computer med tilbehør.
Lønreduktionsordningerne må betragtes som en utilsigtet
konsekvens af bestemmelsen om skattefrihed for den private brug af en
computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved
arbejdet.
Det foreslås derfor at indsætte en
værnsregel i ligningsloven, som gør det ufordelagtigt at aftale
en lønreduktion som modstykke til, at arbejdsgiveren stiller en
computer eller tilbehør til rådighed. Indsættelsen af en
værnsregel mod lønreduktionsordninger er omtalt i udvalgets
betænkning.
I betænkningen behandler udvalget også
spørgsmålet om beskatning af en arbejdsgiverbetalt
datakommunikationsforbindelse. I relation til en hjemmearbejdsplads, hvor der
benyttes computer, vil den ansatte have behov for en
datakommunikationsforbindelse, hvis den ansatte skal kunne koble sig på
arbejdsgiverens netværk, når den pågældende arbejder
fra hjemmet. En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes
efter reglerne om fri telefon, hvis den giver adgang til andet end
arbejdsstedets netværk og lukkede brugergrupper.
De gældende regler om fri telefon finder anvendelse
både i den situation, hvor arbejdsgiveren afholder den ansattes
udgifter til telefon og datakommunikation helt eller med en vis procentdel,
og i den situation hvor arbejdsgiveren begrænser omfanget af sine
udgifter til den ansattes forbrug af telefoni og datakommunikation ved kun at
ville betale forbruget på en bestemt telefon- eller
datakommunikationsforbindelse. En ansat med fri telefon kan modregne sin
husstands udgifter til privat telefon og datakommunikation i det
skattepligtige beløb af den fri telefon.
Hvis arbejdsgiveren imidlertid begrænser sin udgift
således, at arbejdsgiveren kun vil dække arbejdstagerens udgifter
op til et bestemt beløb, som arbejdsgiveren anser for at dække
den ansattes erhvervmæssige samtaleudgifter, er der ikke tale om fri
telefon, men om tilskud til telefon. Det betyder, at den ansatte beskattes af
hele telefontilskuddet, og at der ikke er mulighed for at modregne
husstandens udgifter til privat telefoni og datakommunikation i det
skattepligtige beløb. Denne arbejdstager stilles således
skattemæssigt ringere end den arbejdstager, der har fri telefon.
Den forskelsbehandling vil formentlig typisk ramme
ansatte, der ikke har en position, som arbejdsgiveren mener berettiger dem
til fri telefon, men som arbejdsgiveren alligevel ønsker skal kunne
arbejde fra hjemmet via arbejdsgiverens netværk, hvorfor arbejdsgiveren
dækker datakommunikationsudgifter op til et bestemt maksimum.
Dette er baggrunden for forslaget om, at begrebet fri
telefon udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store udgifter til den ansattes
telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække.
Udvidelsen af begrebet fri telefon forventes at få
flere arbejdsgivere til at betale for datakommunikation, hvorfor flere
skattepligtige vil være omfattet af reglerne for beskatning af fri
telefon. En følge heraf er, at flere skattepligtige vil skulle rette i
den fortrykte selvangivelse for derved at modregne egne afholdte
telefonudgifter. For at undgå dette ændres fri telefon fra
A-indkomst til B-indkomst. Det vil ske ved en ændring af
kildeskattebekendtgørelsens § 20. Omlægningen vil
både for de skattepligtige og for arbejdsgiverne medføre en
administrativ lettelse.
1. Gældende regler
Computer og tilbehør
Der er skattefrihed for den private benyttelse af en
computer med tilbehør, der af en arbejdsgiver helt eller delvis
vederlagsfrit stilles til rådighed til brug ved arbejdet. For så
vidt angår selve computeren skal der efter praksis meget lidt til for
at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov. Hvis der imidlertid slet
ingen arbejdsmæssig begrundelse er for at stille en computer til
rådighed for medarbejderen, beskattes denne af den private anvendelse
af computeren. Stilles der andet udstyr til rådighed end selve
computeren, og har den pågældende medarbejder ikke et
erhvervsmæssigt behov for udstyret, skal vedkommende ligeledes
beskattes af værdien af den private anvendelse heraf.
Computeren og udstyret skal være stillet til
rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det til eje, er den ansatte
skattepligtig af udstyrets handelsværdi. I de ordninger, man kender fra
praksis, hvor lønmodtagere for en periode går ned i løn,
og derved helt eller delvis kompenserer arbejdsgiveren for udgifterne ved at
stille computeren og tilbehør til rådighed, er det fortsat
arbejdsgiveren, der ejer udstyret, eller som er forpligtet over for et
eventuelt leasingselskab. Forudsætningen for skattefrihed: at udstyret
alene er stillet til rådighed, er således opfyldt. Ved mange af
de kendte ordninger har den ansatte ret til at købe udstyret efter
f.eks. tre år. Køber den ansatte udstyret til udstyrets
handelspris på dette tidspunkt, har salget ingen skattemæssige
konsekvenser for den ansatte.
Fri telefon
Når en arbejdsgiver helt eller delvist vederlagsfrit
stiller en telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, er der tale om
et skattepligtigt personalegode - fri telefon - der skal beskattes efter
ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.
Ved fri telefon forstås enten, at telefonen er
oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren afholder
telefonudgiften eller en procentdel af telefonudgiften, d.v.s. at der er
usikkerhed om, hvor stor en udgift arbejdsgiveren kommer til at bære.
Fri telefon foreligger også i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren
betaler telefonregningen, men hvor den ansatte betaler et forud aftalt fast
månedligt beløb til arbejdsgiveren for den private brug af
telefonen. Fri telefon omfatter derimod ikke de situationer, hvor
arbejdsgiveren betaler den ansattes telefonregning op til et vist maksimum,
d.v.s. hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter
arbejdsgiveren vil bære. I disse tilfælde foreligger der et
tilskud til telefon, som skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
En arbejdsgiverbetalt telefonforbindelse, der kan anvendes
til datatransmission, f.eks. ISDN, behandles efter reglerne om fri telefon,
selv om forbindelsen er stillet til rådighed ud fra en
erhvervsmæssig begrundelse, f.eks. som led i etableringen af en
hjemmearbejdsplads. Fri datakommunikation via Internettet, som arbejdsgiveren
stiller til rådighed for en ansat uden for arbejdsstedet, beskattes
således efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3. En
datakommunikationsforbindelse betragtes dermed ikke som skattefrit
tilbehør til en computer efter ligningslovens § 16, stk. 10.
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 437 af 10. juni 1997,
hvorved ligningslovens § 16, stk. 10, blev indført, jf. L
180, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, s. 3842-3850.
I Ligningsrådets anvisning for 2000
vedrørende visse personalegoder, jf. Told- og Skattestyrelsens
cirkulære nr. 1999-48, er den skattepligtige værdi af fri telefon
fastsat til 3.000 kr., dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift.
Ligningsrådets sats dækker den private del af samtaleudgifterne
og abonnementsudgiften, der altid anses for en privat udgift, jf.
ligningslovens § 16, stk. 2, 1. pkt.
Ligningsrådets sats gælder, uanset hvor mange
telefoner og datakommunikationsforbindelser arbejdsgiveren afholder udgifter
til. Hvis den ansattes ægtefælle eller samlever også har
fri telefon, skal der kun ske beskatning af én fri telefon i
husstanden.
Ligningsrådets sats anvendes, uanset om den ansatte
i øvrigt har en privat telefon, men den ansatte kan over
selvangivelsen modregne udgifterne til den private telefon i det
skattepligtige beløb af den fri telefon. Der kan maksimalt modregnes
3.000 kr. eller et beløb, der svarer til arbejdsgiverens faktiske
udgift, hvis den er mindre end 3.000 kr. Det er husstandens udgifter til
telefon og datakommunikation, der kan modregnes i det skattepligtige
beløb. Det er således uden betydning, om den private telefon er
oprettet i den ansattes navn, eller om den tilhører en anden i
husstanden. Modregningsadgangen betyder, at hvis arbejdsgiverens faktiske
udgift er 3.000 kr. eller derover, og hvis husstanden har udgifter på
3.000 kr. til telefon og datakommunikation, er der intet at beskatte.
Den skattepligtige værdi af fri telefon, d.v.s. p.t.
højst 3.000 kr., reduceres også med den ansattes egenbetaling
til arbejdsgiveren for den private brug af den fri telefon. Hvis
arbejdsgiverens udgift til den fri telefon er 3.000 kr. eller mere, og den
ansatte betaler 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den private brug af
telefonen, er der således intet at beskatte.
Fri telefon er A-indkomst, jf. kildeskattelovens
§ 43, stk. 2, og kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr.
21. Fri telefon indgår også i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget,
jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b. Udover
arbejdsmarkedsbidrag skal der således også svares særlig
pensionsopsparing af den skattepligtige værdi af fri telefon, jf.
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat af den skattepligtige
værdi af fri telefon, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Arbejdsgiveren skal ligeledes indeholde arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 1,
jf. stk. 9, og ATP-loven § 17 f, stk. 1.
Arbejdsgiveren skal foretage indberetning om den
skattepligtige værdi af fri telefon for en medarbejder, jf.
skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, og
indberetningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 1.
Tilskud til telefon
Fri telefon omfatter ikke de situationer, hvor
arbejdsgiveren yder et tilskud til den ansattes telefon uden for
arbejdsstedet. Tilskud til telefon uden for arbejdsstedet medregnes
således fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det forudsættes normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er
oprettet i en anden end arbejdsgiverens navn, typisk i den ansattes navn.
Der er tale om tilskud til telefon, hvis arbejdsgiveren
betaler et fast månedligt beløb til dækning af den
ansattes eventuelle erhvervsmæssige samtaleudgifter. Der er endvidere
tale om tilskud til telefon i tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler den
ansattes udgifter til telefon og datakommunikation op til et bestemt
maksimum, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996,
pkt. 12.4.5. I sådanne tilfælde er der ikke tale om fri telefon,
fordi arbejdsgiveren ikke bærer en risiko for udgifternes omfang.
Hvis arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store
udgifter til den ansattes telefon og datakommunikation, arbejdsgiveren vil
dække, f.eks. på 2.000 kr., fordi det er det beløb,
arbejdsgiveren mener dækker den ansattes erhvervsmæssige
samtaler, skal den ansatte beskattes af 2.000 kr. Da den ansatte ikke har fri
telefon, kan vedkommende ikke modregne egne udgifter til telefon og
datakommunikation i det skattepligtige beløb.
Efter ligningslovens § 16, stk. 2, har den
ansatte ret til et ligningsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige
samtaleudgifter. Fradraget skal foretages i overensstemmelse med
ligningslovens § 9, stk. 1. Det betyder, at der kun kan foretages
fradrag, hvis årets samlede erhvervsmæssige udgifter overstiger
4.300 kr. (2000). Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan
ikke fradrages, jf. ligningslovens § 16, stk. 2, fordi denne udgift
anses for at være privat.
Hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter
særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som
erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke
skattepligtigt telefontilskud. I den situation er der blot tale om, at
arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter
regning.
2. Lovforslagets indhold
Computere og tilbehør
Det foreslås, at der indsættes en
værnsregel, som skal gøre det ufordelagtigt at aftale en
lønnedgang eller en løntilbageholdenhed mod at få stillet
computer eller andet udstyr til rådighed. Efter forslaget er der
fortsat skattefrihed, når en arbejdsgiver stiller en computer eller
udstyr til rådighed uden at blive kompenseret for udgifterne herved.
Der er endvidere fortsat skattefrihed for værdien af rådigheden
over udstyr, der er leveret før 1. januar 2001. Værnsreglen
fungerer ved, at der ikke er skattefrihed for værdien af
rådigheden over en arbejdsgivertilvejebragt computer eller udstyr, hvis
arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret
arbejdsgiveren herfor. Er der ydet kompensation, medregnes værdien af
rådigheden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst opgjort
til et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris.
Værdiansættelsen til 50 pct. af udstyrets nypris er bestemt ud
fra hensigten med reglen: at det ikke skal være skattemæssigt
attraktivt at aftale en lønnedgang mod at få stillet computer
eller udstyr til rådighed. Har udstyret kun været til
rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige
værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke
har været til rådighed. Det er hensigten at arbejdsgiveren,
når vedkommende har stillet en computer eller udstyr til rådighed
mod kompensation, skal være forpligtet til at indberette ved en
krydsmarkering, at der er stillet et skattepligtigt personalegode til
rådighed. Dette kan ske ved, at skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet tilføjer en bestemmelse herom i
bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
Fri telefon
Med dette lovforslag foreslås det, at reglerne om
beskatning af fri telefon gøres mere fleksible. Det foreslås
således, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte de
situationer, hvor arbejdsgiveren refunderer den ansattes udgifter op til et
bestemt beløb.
Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås
for det første en telefon eller datakommunikationsforbindelse,
der er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor det dermed er arbejdsgiveren,
der afholder udgifterne helt, og eventuelt modtager en forud aftalt fast
egenbetaling fra den ansatte for den private brug af den fri telefon. Dette
er uændret i forhold til de gældende regler, og med lovforslaget
tilsigtes ingen ændring heri.
Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås
for det andet de situationer, hvor det er den ansatte, der afholder
sine egne udgifter til telefon og datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren
mod forevisning af dokumentation refunderer den ansattes udgifter helt eller
med en vis forudaftalt procentdel. Dette er uændret i forhold til de
gældende regler, og med lovforslaget tilsigtes ingen ændring
heri.
Efter forslaget skal der ved fri telefon uden for
arbejdsstedet for det tredje forstås de situationer, hvor det er
den ansatte, der afholder sine egne udgifter til telefon og
datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren mod forevisning af dokumentation
for udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt
beløb. Det er heri, at den øgede fleksibilitet af reglerne om
beskatning af fri telefon består.
Fri telefon omfatter således efter forslaget
også tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor
store udgifter til den ansattes telefon og datakommunikation, arbejdsgiveren
vil dække. I den situation vil der efter de gældende regler
være tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uden at den ansatte har
mulighed for at modregne sine egne udgifter til telefon i det skattepligtige
beløb. Efter forslaget vil der derimod være tale om fri telefon,
hvilket indebærer at den ansatte sættes i skat af p.t. 3.000 kr.,
dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift, samt at den ansatte kan
modregne husstandens udgifter til privat telefon og datakommunikation i det
skattepligtige beløb. Hvorvidt der bliver noget at beskatte,
afhænger således af, hvor store udgifter der kan modregnes.
Efter forslaget er der ikke tale om fri telefon, hvis
arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast
månedligt beløb, uanset om den ansatte rent faktisk afholder
udgifter eller ej. I den situation er der ligesom efter de gældende
regler tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne om tilskud til
telefon i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2,
foreslås således ikke ændret med dette lovforslag.
Det foreslås endvidere, at fri telefon ændres
fra at være A-indkomst til at blive B-indkomst. En arbejdsgiver vil
herefter ikke længere skulle indeholde A-skat af fri telefon.
Ifølge forslaget vil arbejdsgiveren årligt skulle oplyse
værdien af fri telefon for den ansatte. Dette beløb vil
fremgå af den oplysningsseddel, som den skattepligtige modtager. Har
den skattepligtige eller dennes husstand afholdt udgifter til telefon eller
datakommunikation, der svarer til eller er større end det beløb
arbejdsgiveren har indberettet, vil den skattepligtige ikke skulle foretage
ændringer på selvangivelsen. Har den skattepligtige ikke haft
egne udgifter til telefon, vil den skattepligtige skulle påføre
selvangivelsen den skattepligtige værdi af fri telefon, som vil
fremgå af oplysningssedlen. Har den skattepligtige haft egne udgifter,
der udgør et mindre beløb end det beløb arbejdsgiveren
har indberettet, vil den skattepligtige skulle påføre
differencen på selvangivelsen.
For ikke at stille arbejdsgiverne i den situation, at de
med meget kort varsel skal omlægge deres lønsystemer på
grund af ændrede regler, foreslås det, at omlægningen fra
A-indkomst til B-indkomst først får virkning fra og med den 1.
januar 2002.
3. Provenumæssige konsekvenser
Der indberettes via oplysningssedlen oplysning om, hvor
mange der har fri telefon. Det kan dog ikke udskilles, hvor stort et
beløb, der kommer til beskatning. Det skyldes, at der via
selvangivelsen kan modregnes for en eventuel egenbetaling. Denne egenbetaling
kan ikke udskilles, idet den på selvangivelsen påføres i
feltet, der også rummer løn og andre personalegoder m.v.
I 1999, som er det seneste år, der foreligger
oplysninger for, var der i alt ca. 138.000 personer, der samlet fik
indberettet ca. 335 mill. kr. som værdi af fri telefon og anden
telekommunikation. Beløbet skønnes at være steget til ca.
390 mill. kr. i 2001.
Der er ikke oplysninger, der muliggør et
underbygget skøn over de provenumæssige effekter af de
foreslåede ændringer af beskatningen af fri
telefon/datakommunikation. Den foreslåede udvidelse af begrebet fri
telefon til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat
et loft over hvor store udgifter, der kan dækkes, skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre et provenutab på omkring 75
mill. kr. årligt. Det er herved forudsat, at ca. 80.000 personer
får nedsat værdien af fri telefon med i gennemsnit ca. 1.500
kr.
Der findes ikke i Skatteministeriets registre oplysninger
om pc-ordninger. I følge en spørgeskemaundersøgelse
udarbejdet for Forskningsnministeriet i 1999 var der i alt ca. 36.000
husstande, hvor pc en var medfinansieret med lønnedgang via en
hjemme-pc-ordning. En senere undersøgelse med udgangspunkt i
salgsstatistik indikerer en vækst i antallet af
hjemme-pc-ordninger.
Hvis det forudsættes, at der i 2001 i alt er 50.000
hjemme-pc-ordninger finansieret ved lønnedgang over tre år, og
at forslaget fører til, at halvdelen bortfalder, mens de resterende
konverteres til (skattefri) pc-hjemmearbejdspladsordning, skønnes der
med betydelig usikkerhed at fremkomme en årlig provenugevinst på
ca. 75 mill. kr. i form af skat af løn, der hidtidigt har været
skattefri via pc-ordningen.
Samlet set skønnes lovforslaget med betydelig
usikkerhed at være provenuneutralt. Det gælder også for
kommunerne.
For finansåret 2001 skønnes et merprovenu
på i størrelsesordenen 40 mill. kr. som følge af, at
forslaget vedrørende hjemme-pc-ordningerne medfører et
større trækgrundlag for den løbende A-skat, mens
ændringen vedrørende fri telefon, der er ikke indeholdt i
forskudsregistreringen for 2001, kun vil få effekt i det omfang
forskudsregisteringen ændres. Ved årsopgørelsen korrigeres
for afvigelser mellem forskuds- og endelig skat.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning i Told
og Skat samt information. Derudover skønnes der ikke at være
nævneværdige administrative konsekvenser.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT
bør fremmes og borgernes IT-kundskaber sikres. Dette skal kunne ske
uden beskatning hos den ansatte, når arbejdsgiveren betaler udgifterne,
hvilket blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 1997. Forslaget
fastholder linien fra 1997-loven med skattefrihed, når arbejdsgiveren
stiller en computer eller udstyr til rådighed uden, at den ansatte ved
lønreduktion har kompenseret arbejdsgiveren herfor. Samtidig bliver
det mere attraktivt for den ansatte at få dækket telefonudgifter
og udgifter til datakommunikation af arbejdsgiveren.
På den baggrund vurderes forslaget at styrke
anvendelsen af IT i erhvervslivet samtidig med, at mulighederne for
hjemmearbejde forbedres, hvilket fremmer fleksibiliteten på
arbejdsmarkedet til gavn for både virksomhederne og de ansatte.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for
erhvervslivet særligt på grund af omlægningen af fri
telefon fra A- til B-indkomst. Dog medfører omlægningen
engangsudgifter til tilpasning af lønsystemer.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Omlægningen fra A- til B-indkomst skønnes at
medføre en administrativ lettelse for borgerne, idet
selvangivelsesproceduren forenkles.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Lovforslaget har ikke været i høring.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
Lovforslaget skønnes at være provenuneutralt, hvilket også
gælder for kommunerne.
Finansårsvirkning:
Finansårsvirkningen
skønnes til et merprovenu på ca. 40 mill. kr. i
2001.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning i
Told og Skat.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget fjerner en utilsigtet anvendelse af hjemme
pc-ordningen og viderefører linien fra 1997-loven med skattefrihed for
arbejdsgiverbetalt computer og udstyr. Samtidig gøres det mere
attraktivt for den ansatte at få dækket telefonudgifter af
arbejdsgiveren. Forslaget skønnes samlet at bidrage til at styrke
anvendelsen af IT og via forbedrede muligheder for hjemmearbejde at fremme
fleksibiliteten på arbejdsmarkedet til gavn for både
virksomhederne og de ansatte.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for
erhvervslivet særligt på grund af omlægningen af fri
telefon fra A- til B-indkomst.
Engangsudgifter til tilpasning af lønsystemer.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører en forenkling af
selvangivelsessystemet.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
De foreslåede ændringer er en konsekvens af,
at fri telefon fremover vil være B-indkomst. Forslagene
medfører, at det ikke er arbejdsgiveren, der skal opgøre
bidragsgrundlaget og indeholde arbejdmarkedsbidrag af værdien af fri
telefon, men at det i stedet er Told og Skat, der opgør og
opkræver arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri telefon.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensændring af lov nr. 955 af
20. december 1999 og af forslaget under nr. 4.
Til nr. 2
Beskatningen af fri telefon er hjemlet i ligningslovens
§ 16, stk. 1, jf. statsskattelovens §§ 4-6. Dette
foreslås ikke ændret. Det foreslås derimod, at det af
lovteksten skal fremgå, at der er tale om fri telefon i de situationer,
hvor en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller hvor
arbejdsgiveren refunderer den ansattes telefonudgifter. Arbejdsgiver skal
forstås i overensstemmelse med § 16, stk. 1.
Forslaget indebærer alene den ændring af
reglerne om fri telefon, at fri telefon uden for arbejdsstedet udvides til
også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren sætter et
loft over hvor store udgifter til den ansattes telefoni og datakommunikation,
arbejdsgiveren vil dække. Det betyder, at fri telefon også kommer
til at omfatte de situationer, hvor arbejdsgiveren mod dokumentation for
udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt
beløb. Arbejdsgiveren anses også for at have refunderet den
ansattes udgifter i den situation, hvor en telefon er oprettet i den ansattes
navn, men telefonregningen bliver sendt direkte til arbejdsgiveren, der
betaler regningen, men dog højst et bestemt beløb.
Der foreslås ikke herudover ændringer i de
gældende regler om fri telefon.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvensændring af forslaget under
nr. 4.
Til nr. 4
Stk. 12, 1. pkt., er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 16, stk. 10. Efter forslaget skal
der således fortsat ikke ske nogen beskatning af en computer med
tilbehør, der helt eller delvis vederlagsfrit er stillet til
rådighed til brug ved arbejdet, selv om udstyret også kan
benyttes privat.
Efter forslaget skal der derimod ikke være
skattefrihed, såfremt arbejdstageren ved reduktion i sin
bruttoløn har ydet kompensation til arbejdsgiveren for, at denne skal
stille udstyr til rådighed, og udstyret er leveret til den
skattepligtige den 1. januar 2001 eller senere. Kompensationen kan
bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har
udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer
eller udstyr til rådighed. I sådanne tilfælde er der
således ikke skattefrihed. Der vil også være tale om, at
den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis
der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den
vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til
gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed.
Stilles computer eller udstyr til rådighed, mod at den skattepligtige
eksempelvis forpligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om,
at der ydes kompensation. Anderledes hvis arbejdsgiverens tilvejebringelse af
computeren eller udstyret alene er betinget af krav til udstyrets anvendelse.
Sætter arbejdsgiveren det som betingelse for at stille en computer til
rådighed, at den ansatte skal dygtiggøre sig i pc-brug i sin
fritid, vil kravet om, at arbejdsgiveren bærer den økonomiske
byrde ved at stille computeren til rådighed fortsat være opfyldt,
og den ansatte vil således ikke være skattepligtig.
Har den skattepligtige ydet kompensation for at få
stillet udstyret til rådighed, medregnes efter forslaget et
beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Det skattepligtige beløb falder
således ikke i takt med, at udstyrets handelspris falder. Er
arbejdsgiveren ejer af udstyret, er udstyrets nypris den pris, som
arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset
udstyret, er det udstyrets handelspris på tidspunktet for leje- eller
leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris.
Vederlæggelse af arbejdsgiveren på anden
måde end ved reduktion i bruttoløn, f.eks. ved træk i
løn efter skat, ændrer, jf. stk. 12, 1. pkt., ikke
på, at der er skattefrihed. Har arbejdstageren både kompenseret
arbejdsgiveren som nævnt i stk. 12, 2. pkt., og på anden
måde end ved reduktion i bruttoløn vederlagt arbejdsgiveren,
nedsættes den skattepligtige værdi med et beløb svarende
til den skattepligtiges vederlæggelse af arbejdsgiveren.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
bestemme, at der skal foretages indberetning om fri telefon. Det er i givet
fald den skattepligtige værdi af fri telefon, der skal indberettes.
Det foreslås ligeledes, at skatteministeren
bemyndiges til at bestemme, at der skal foretages indberetning om
rådigheden over en computer med tilbehør, som den skattepligtige
ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for
at få stillet til rådighed, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 4. Det er i givet fald den skattepligtige værdi af
rådigheden over udstyret, der skal indberettes.
Til § 4
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer
i lovforslagets § 1 om arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon alle har
virkning fra og med den 1. januar 2002, hvor fri telefon overgår fra at
være A-indkomst til at være B-indkomst.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer
i lovforslagets § 2, nr. 1-3, alle har virkning fra og med den 1. januar
2001.
§ 2, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der
får leveret en computer med tilbehør den 1. januar 2001 eller
senere.
Det foreslås, at den foreslåede ændring
i lovforslagets § 3, nr. 1, om indberetningspligt har virkning fra og
med den 1. januar 2001.
Det foreslås, at den foreslåede ændring
i lovforslagets § 3, nr. 2, om indberetningspligt har virkning fra og
med den 1. januar 2002, hvor fri telefon overgår fra at være
A-indkomst til at være B-indkomst.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.
oktober 2000, foretages følgende ændringer:
§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8,
stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til
A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør
arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3
og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og
fri telefon indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som
indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den
ansatte meddelelse om bidragets størrelse.
1.
§ 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»
Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens
§ 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de
værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.«.
- - -
Stk 8.
For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig,
vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og
g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og
skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund
ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler
og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de
værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.
2.
I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »For«: »fri telefon,«.
3.
§ 11, stk. 8, 2. pkt., affattes således:
»
Fri telefon, sommerboliger, lystbåde,
helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatningen. «.
- - -
§ 2
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 16.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter
reglerne i stk. 3-10 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi,
sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri
benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når
tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller
som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og
kommunalbestyrelser.
1
. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-10« til: »stk. 3-12«.
- - -
Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1
omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet
følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som det
måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i
almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og
tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin
virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger
avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som
arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes
arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en
eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000
kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede
værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes
hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder
beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse
goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er
overskredet:
1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan
foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.
3) Fri telefon.
4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og
radiolicens.
- - -
2.
§ 16, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»
Fri telefon, hvorved forstås, at en
telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren
fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den
skattepligtiges telefonudgifter.«.
Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri
privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til
rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der
af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren,
beskattes ikke.
3.
I § 16, stk. 10, udgår: »en computer med tilbehør, der er stillet til
rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af«.
- - -
4.
I § 16 indsættes som stk. 12:
»
Stk. 12. Værdien af helt eller
delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der
er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin
bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet
udstyret til rådighed. Har den skattepligtige kompenseret
arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende
til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til
rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af
året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det
antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til
rådighed.«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13.
september 2000, foretages følgende ændringer:
§ 7 A.
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens
bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
1) - 11) - - -
1.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12:
»
12) Rådighed over computer med
tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 12.«.
2.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 13:
»
13) Fri telefon som nævnt i
ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.«.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 8. januar 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 26. maj 2000
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter) Retsinformation · 3. august 2000
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven) Retsinformation · 23. april 2009
- 1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD) Retsinformation · 19. februar 1998
- Cirkulære om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter Retsinformation · 5. januar 2001