Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

2000/1 LSF 98Lovforslag som fremsatSkatteministeriet10. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og

skattekontrolloven

(Computer med tilbehør og fri telefon)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.

oktober 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 11, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43,

stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.«.

2.

I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter

»For«: »fri telefon,«.

3.

§ 11, stk. 8, 2. pkt., affattes

således:

»Fri telefon, sommerboliger, lystbåde,

helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatningen.«.

§ 2

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

Læs alt

følgende ændringer:

1.

I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres

»stk. 3-10« til: »stk. 3-12«.

2.

§ 16, stk. 3, nr. 3, affattes

således:

»Fri telefon, hvorved forstås, at en telefon enten

er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren

fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den

skattepligtiges telefonudgifter.«.

3.

I § 16, stk. 10, udgår: »en computer med

tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet,

samt benyttelse af«.

4.

I § 16 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12

. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri

privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til

rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette gælder dog

ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har

kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til

rådighed. Har den skattepligtige kompenseret arbejdsgiveren som

nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af

udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det

eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret

kun været til rådighed en del af året, nedsættes den

skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori

udstyret ikke har været til rådighed.«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13.

september 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.

12:

»12) Rådighed over computer med tilbehør som nævnt i

ligningslovens § 16, stk. 12.«.

2.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.

13:

»13) Fri telefon som nævnt i ligningslovens § 16,

stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.«.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1 har virkning fra og med den 1. januar

2002.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1.

januar 2001.

Stk. 4.

§ 2, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der

får leveret computer med tilbehør den 1. januar 2001 eller

senere.

Stk. 5.

§ 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar

2001.

Stk. 6.

§ 3, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar

2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at stoppe en utilsigtet

anvendelse af bestemmelsen om skattefrihed for værdien af den private

brug af en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc, og at gøre beskatningen af

arbejdsgiverbetalt telefon mere fleksibel samt at forenkle indberetningen og

selvangivelsen heraf.

Lovforslaget er en opfølgning på

betænkningen om den skattemæssige behandling af

pc-hjemmearbejdspladser og hjemme-pc-ordninger, som et tværministerielt

udvalg under Skatteministeriet har afgivet i oktober 2000.

Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT

bør fremmes, og at gode rammer for borgernes IT-kundskaber skal

sikres, således at samfundet fortsat kan karakteriseres af både

vækst og velfærd. IT kan blandt andet via de forbedrede

muligheder for hjemmearbejde fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Regeringen ser derfor meget positivt på, at virksomheder og offentlige

myndigheder giver medarbejderne mulighed for uddannelse i pc-brug og

støtter udbredelsen af pc er i hjemmene. Dette skal kunne ske uden

beskatning hos de ansatte, når arbejdsgiveren betaler for

udgifterne.

I 1997 vedtog et bredt flertal i Folketinget skattefrihed

for den private brug af en computer med tilbehør betalt af en

arbejdsgiver.

I praksis har det vist sig, at arbejdsgivere og ansatte

også har brugt bestemmelsen til at konvertere skattepligtig løn

til en skattefri computer m.v. ved at aftale, at den ansatte skal gå

ned i løn, mod at arbejdsgiveren stiller en computer m.v. til

rådighed. For den ansatte betyder det, at vedkommende opnår, hvad

der svarer til et fradrag i bruttoindkomsten for udgiften til erhvervelsen af

rådigheden over en computer med tilbehør. Samtidig er dette

udtryk for, at den økonomiske byrde ved de ansattes IT-udvikling

flyttes over på medarbejdersiden. Det er i strid med intentionerne bag

de gældende regler, som var at arbejdsgiverne skulle kunne tage et

ansvar for medarbejdernes IT-udvikling, uden det medførte beskatning

af de ansatte, når arbejdsgiveren betalte udgifterne ved at stille en

computer til rådighed.

Med lovforslaget foreslås det at fjerne

skattefriheden for en computer med tilbehør, som arbejdsgiveren har

stillet til rådighed for den ansatte i vedkommendes hjem, hvis den

ansatte ved at gå ned i løn kompenserer arbejdsgiveren for de

udgifter, der er forbundet hermed. Det foreslås således at

beskatte værdien af rådigheden over en computer med

tilbehør, hvis computeren eller tilbehøret er stillet til

rådighed for den skattepligtige mod lønnedgang eller

løntilbageholdenhed.

Det foreslås endvidere, at beskatningen af

arbejdsgiverbetalt telefon gøres mere fleksibel. Det foreslås

således, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte

tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter

til den ansattes telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil

dække. I dag behandles sådanne tilfælde efter reglerne om

tilskud til telefon, hvorfor tilskuddet skal medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For den skattepligtige er

det gunstigere at blive beskattet efter reglerne for fri telefon, idet den

skattepligtige værdi af fri telefon i dag er på maksimalt 3.000

kr., og den skattepligtige kan modregne sin husstands egne afholdte udgifter

til telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb.

Dækker arbejdsgiveren ikke alle husstandens udgifter til telefon og

datakommunikation, vil den skattepligtige på grund af

modregningsadgangen derfor oftest ikke blive beskattet af værdien af

arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation.

For at forenkle indberetningen og selvangivelsen af fri

telefon og datakommunikation foreslås det endvidere, at ændre fri

telefon fra at være A-indkomst til at blive B-indkomst. For

arbejdsgiverne medfører det, at de ikke længere skal indeholde

A-skat af fri telefon. For de skattepligtige medfører det, at de ikke

via selvangivelsen skal modregne egne afholdte telefonudgifter. En

lønmodtager, der har arbejdsgiverbetalt datakommunikation vil herefter

ikke skulle ændre i den fortrykte selvangivelse, hvis den

pågældende har egne telefonudgifter, der svarer til eller er

større end det beløb for fri telefon, som arbejdsgiveren

indberetter.

Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 437 af 10. juni 1997 blev der med virkning for

indkomståret 1997 indført skattefrihed for den private brug af

en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug

ved arbejdet. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 16,

stk. 10.

Der blev indført skattefrihed bl.a. for at

opnå, at overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser

med benyttelse af computer kunne foregå uden at støde imod

eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte. Hensigten med

skattefriheden var således at fjerne den usikkerhed, der kunne

være for den ansatte om, hvorvidt vedkommende ville blive sat i skat af

værdien af den private anvendelse af en computer, som arbejdsgiveren

stillede til rådighed i den ansattes hjem.

Siden ligningslovens § 16, stk. 10, blev

indført, er Ligningsrådet blevet bedt om at tage stilling til en

lang række anmodninger om bindende forhåndsbesked

vedrørende den skattemæssige behandling af en computer m.v., som

er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for de ansatte, mod at de

ansatte går ned i løn. Disse sager peger i retning af, at

ligningslovens § 16, stk. 10, i vidt omfang anvendes til at

konvertere skattepligtig løn til et skattefrit personalegode.

På den baggrund nedsatte skatteministeren i januar

2000 et udvalg, der fik til opgave at vurdere, om der var behov for

justeringer af anvendelsesområdet for ligningslovens § 16,

stk. 10. Udvalget fik endvidere til opgave at vurdere, om der var behov

for justeringer af reglerne om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og

datakommunikation, der ofte er knyttet til en hjemmearbejdsplads, hvor der

benyttes computer.

Udvalget, der har bestået af repræsentanter

fra Finansministeriet, Forskningsministeriet og Skatteministeriet, har

afgivet sin betænkning i oktober 2000 som betænkning nr. 1390.

Heri opstiller udvalget en række mulige måder, hvorpå

personalegoder som hjemme-pc, telefon og datakommunikation kan beskattes. Da

spørgsmålet om udformningen af beskatningsregler for disse

personalegoder er præget af en række skattepolitiske,

finanspolitiske og IT-politiske hensyn, som ikke altid peger i samme retning,

har udvalget afstået fra at anbefale en bestemt beskatningsmodel.

Det er regeringens vurdering, at et af de problemer, der

er behandlet i udvalgets betænkning, bør give anledning til en

lovændring. Det drejer sig om det forhold, at ligningslovens § 16,

stk. 10, i et vist omfang gør det muligt at aftale såkaldte

bruttotrækordninger eller lønreduktionsordninger, hvor den

ansatte går ned i løn eller udviser løntilbageholdenhed,

og derved kompenserer arbejdsgiveren for at stille en computer til

rådighed, som er skattefri for den ansatte. Herved opnår den

ansatte en retstilling, som svarer til, at der var fradrag i bruttoindkomsten

for erhvervelsen af rådigheden over en computer med tilbehør.

Den skattemæssige værdi af et fradrag i bruttoindkomsten er

større jo højere marginalskatteprocent, den ansatte har.

Efter skattelovgivningens normale regler er mulighederne

for at kunne opnå fradrag for en udgift til køb af computer

begrænset af, at der for de fleste lønmodtagere ikke vil

være hjemmel i statsskattelovens § 6 for et fradrag, fordi

udgiften ikke vil blive anset for erhvervsmæssig. Er udgiften

erhvervsmæssig er lønmodtageres fradragsadgang endvidere

begrænset efter ligningslovens § 9, stk. 1, hvorefter

lønmodtagere kun har ret til et ligningsmæssigt fradrag for de

erhvervsmæssige udgifter, der samlet overstiger 4.300 kr.

(2000-niveau).

Det er regeringens ønske med dette lovforslag, at

bringe ligningslovens § 16, stk. 10, i overensstemmelse med de

oprindelige intentioner med bestemmelsen. Formålet var at sikre, at

overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af

computer kunne foregå uden at støde mod eventuelle

skattemæssige problemer for den ansatte. Tanken var derimod ikke at

indføre adgang til et de facto fradrag i bruttoindkomten for udgifter

til erhvervelse af rådigheden over en computer med tilbehør.

Lønreduktionsordningerne må betragtes som en utilsigtet

konsekvens af bestemmelsen om skattefrihed for den private brug af en

computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved

arbejdet.

Det foreslås derfor at indsætte en

værnsregel i ligningsloven, som gør det ufordelagtigt at aftale

en lønreduktion som modstykke til, at arbejdsgiveren stiller en

computer eller tilbehør til rådighed. Indsættelsen af en

værnsregel mod lønreduktionsordninger er omtalt i udvalgets

betænkning.

I betænkningen behandler udvalget også

spørgsmålet om beskatning af en arbejdsgiverbetalt

datakommunikationsforbindelse. I relation til en hjemmearbejdsplads, hvor der

benyttes computer, vil den ansatte have behov for en

datakommunikationsforbindelse, hvis den ansatte skal kunne koble sig på

arbejdsgiverens netværk, når den pågældende arbejder

fra hjemmet. En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes

efter reglerne om fri telefon, hvis den giver adgang til andet end

arbejdsstedets netværk og lukkede brugergrupper.

De gældende regler om fri telefon finder anvendelse

både i den situation, hvor arbejdsgiveren afholder den ansattes

udgifter til telefon og datakommunikation helt eller med en vis procentdel,

og i den situation hvor arbejdsgiveren begrænser omfanget af sine

udgifter til den ansattes forbrug af telefoni og datakommunikation ved kun at

ville betale forbruget på en bestemt telefon- eller

datakommunikationsforbindelse. En ansat med fri telefon kan modregne sin

husstands udgifter til privat telefon og datakommunikation i det

skattepligtige beløb af den fri telefon.

Hvis arbejdsgiveren imidlertid begrænser sin udgift

således, at arbejdsgiveren kun vil dække arbejdstagerens udgifter

op til et bestemt beløb, som arbejdsgiveren anser for at dække

den ansattes erhvervmæssige samtaleudgifter, er der ikke tale om fri

telefon, men om tilskud til telefon. Det betyder, at den ansatte beskattes af

hele telefontilskuddet, og at der ikke er mulighed for at modregne

husstandens udgifter til privat telefoni og datakommunikation i det

skattepligtige beløb. Denne arbejdstager stilles således

skattemæssigt ringere end den arbejdstager, der har fri telefon.

Den forskelsbehandling vil formentlig typisk ramme

ansatte, der ikke har en position, som arbejdsgiveren mener berettiger dem

til fri telefon, men som arbejdsgiveren alligevel ønsker skal kunne

arbejde fra hjemmet via arbejdsgiverens netværk, hvorfor arbejdsgiveren

dækker datakommunikationsudgifter op til et bestemt maksimum.

Dette er baggrunden for forslaget om, at begrebet fri

telefon udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store udgifter til den ansattes

telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække.

Udvidelsen af begrebet fri telefon forventes at få

flere arbejdsgivere til at betale for datakommunikation, hvorfor flere

skattepligtige vil være omfattet af reglerne for beskatning af fri

telefon. En følge heraf er, at flere skattepligtige vil skulle rette i

den fortrykte selvangivelse for derved at modregne egne afholdte

telefonudgifter. For at undgå dette ændres fri telefon fra

A-indkomst til B-indkomst. Det vil ske ved en ændring af

kildeskattebekendtgørelsens § 20. Omlægningen vil

både for de skattepligtige og for arbejdsgiverne medføre en

administrativ lettelse.

1. Gældende regler

Computer og tilbehør

Der er skattefrihed for den private benyttelse af en

computer med tilbehør, der af en arbejdsgiver helt eller delvis

vederlagsfrit stilles til rådighed til brug ved arbejdet. For så

vidt angår selve computeren skal der efter praksis meget lidt til for

at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov. Hvis der imidlertid slet

ingen arbejdsmæssig begrundelse er for at stille en computer til

rådighed for medarbejderen, beskattes denne af den private anvendelse

af computeren. Stilles der andet udstyr til rådighed end selve

computeren, og har den pågældende medarbejder ikke et

erhvervsmæssigt behov for udstyret, skal vedkommende ligeledes

beskattes af værdien af den private anvendelse heraf.

Computeren og udstyret skal være stillet til

rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det til eje, er den ansatte

skattepligtig af udstyrets handelsværdi. I de ordninger, man kender fra

praksis, hvor lønmodtagere for en periode går ned i løn,

og derved helt eller delvis kompenserer arbejdsgiveren for udgifterne ved at

stille computeren og tilbehør til rådighed, er det fortsat

arbejdsgiveren, der ejer udstyret, eller som er forpligtet over for et

eventuelt leasingselskab. Forudsætningen for skattefrihed: at udstyret

alene er stillet til rådighed, er således opfyldt. Ved mange af

de kendte ordninger har den ansatte ret til at købe udstyret efter

f.eks. tre år. Køber den ansatte udstyret til udstyrets

handelspris på dette tidspunkt, har salget ingen skattemæssige

konsekvenser for den ansatte.

Fri telefon

Når en arbejdsgiver helt eller delvist vederlagsfrit

stiller en telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, er der tale om

et skattepligtigt personalegode - fri telefon - der skal beskattes efter

ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Ved fri telefon forstås enten, at telefonen er

oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren afholder

telefonudgiften eller en procentdel af telefonudgiften, d.v.s. at der er

usikkerhed om, hvor stor en udgift arbejdsgiveren kommer til at bære.

Fri telefon foreligger også i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren

betaler telefonregningen, men hvor den ansatte betaler et forud aftalt fast

månedligt beløb til arbejdsgiveren for den private brug af

telefonen. Fri telefon omfatter derimod ikke de situationer, hvor

arbejdsgiveren betaler den ansattes telefonregning op til et vist maksimum,

d.v.s. hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter

arbejdsgiveren vil bære. I disse tilfælde foreligger der et

tilskud til telefon, som skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

En arbejdsgiverbetalt telefonforbindelse, der kan anvendes

til datatransmission, f.eks. ISDN, behandles efter reglerne om fri telefon,

selv om forbindelsen er stillet til rådighed ud fra en

erhvervsmæssig begrundelse, f.eks. som led i etableringen af en

hjemmearbejdsplads. Fri datakommunikation via Internettet, som arbejdsgiveren

stiller til rådighed for en ansat uden for arbejdsstedet, beskattes

således efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3. En

datakommunikationsforbindelse betragtes dermed ikke som skattefrit

tilbehør til en computer efter ligningslovens § 16, stk. 10.

Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 437 af 10. juni 1997,

hvorved ligningslovens § 16, stk. 10, blev indført, jf. L

180, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, s. 3842-3850.

I Ligningsrådets anvisning for 2000

vedrørende visse personalegoder, jf. Told- og Skattestyrelsens

cirkulære nr. 1999-48, er den skattepligtige værdi af fri telefon

fastsat til 3.000 kr., dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift.

Ligningsrådets sats dækker den private del af samtaleudgifterne

og abonnementsudgiften, der altid anses for en privat udgift, jf.

ligningslovens § 16, stk. 2, 1. pkt.

Ligningsrådets sats gælder, uanset hvor mange

telefoner og datakommunikationsforbindelser arbejdsgiveren afholder udgifter

til. Hvis den ansattes ægtefælle eller samlever også har

fri telefon, skal der kun ske beskatning af én fri telefon i

husstanden.

Ligningsrådets sats anvendes, uanset om den ansatte

i øvrigt har en privat telefon, men den ansatte kan over

selvangivelsen modregne udgifterne til den private telefon i det

skattepligtige beløb af den fri telefon. Der kan maksimalt modregnes

3.000 kr. eller et beløb, der svarer til arbejdsgiverens faktiske

udgift, hvis den er mindre end 3.000 kr. Det er husstandens udgifter til

telefon og datakommunikation, der kan modregnes i det skattepligtige

beløb. Det er således uden betydning, om den private telefon er

oprettet i den ansattes navn, eller om den tilhører en anden i

husstanden. Modregningsadgangen betyder, at hvis arbejdsgiverens faktiske

udgift er 3.000 kr. eller derover, og hvis husstanden har udgifter på

3.000 kr. til telefon og datakommunikation, er der intet at beskatte.

Den skattepligtige værdi af fri telefon, d.v.s. p.t.

højst 3.000 kr., reduceres også med den ansattes egenbetaling

til arbejdsgiveren for den private brug af den fri telefon. Hvis

arbejdsgiverens udgift til den fri telefon er 3.000 kr. eller mere, og den

ansatte betaler 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den private brug af

telefonen, er der således intet at beskatte.

Fri telefon er A-indkomst, jf. kildeskattelovens

§ 43, stk. 2, og kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr.

21. Fri telefon indgår også i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget,

jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b. Udover

arbejdsmarkedsbidrag skal der således også svares særlig

pensionsopsparing af den skattepligtige værdi af fri telefon, jf.

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat af den skattepligtige

værdi af fri telefon, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal ligeledes indeholde arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 1,

jf. stk. 9, og ATP-loven § 17 f, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal foretage indberetning om den

skattepligtige værdi af fri telefon for en medarbejder, jf.

skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, og

indberetningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 1.

Tilskud til telefon

Fri telefon omfatter ikke de situationer, hvor

arbejdsgiveren yder et tilskud til den ansattes telefon uden for

arbejdsstedet. Tilskud til telefon uden for arbejdsstedet medregnes

således fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det forudsættes normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er

oprettet i en anden end arbejdsgiverens navn, typisk i den ansattes navn.

Der er tale om tilskud til telefon, hvis arbejdsgiveren

betaler et fast månedligt beløb til dækning af den

ansattes eventuelle erhvervsmæssige samtaleudgifter. Der er endvidere

tale om tilskud til telefon i tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler den

ansattes udgifter til telefon og datakommunikation op til et bestemt

maksimum, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996,

pkt. 12.4.5. I sådanne tilfælde er der ikke tale om fri telefon,

fordi arbejdsgiveren ikke bærer en risiko for udgifternes omfang.

Hvis arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store

udgifter til den ansattes telefon og datakommunikation, arbejdsgiveren vil

dække, f.eks. på 2.000 kr., fordi det er det beløb,

arbejdsgiveren mener dækker den ansattes erhvervsmæssige

samtaler, skal den ansatte beskattes af 2.000 kr. Da den ansatte ikke har fri

telefon, kan vedkommende ikke modregne egne udgifter til telefon og

datakommunikation i det skattepligtige beløb.

Efter ligningslovens § 16, stk. 2, har den

ansatte ret til et ligningsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige

samtaleudgifter. Fradraget skal foretages i overensstemmelse med

ligningslovens § 9, stk. 1. Det betyder, at der kun kan foretages

fradrag, hvis årets samlede erhvervsmæssige udgifter overstiger

4.300 kr. (2000). Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan

ikke fradrages, jf. ligningslovens § 16, stk. 2, fordi denne udgift

anses for at være privat.

Hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter

særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som

erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke

skattepligtigt telefontilskud. I den situation er der blot tale om, at

arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter

regning.

2. Lovforslagets indhold

Computere og tilbehør

Det foreslås, at der indsættes en

værnsregel, som skal gøre det ufordelagtigt at aftale en

lønnedgang eller en løntilbageholdenhed mod at få stillet

computer eller andet udstyr til rådighed. Efter forslaget er der

fortsat skattefrihed, når en arbejdsgiver stiller en computer eller

udstyr til rådighed uden at blive kompenseret for udgifterne herved.

Der er endvidere fortsat skattefrihed for værdien af rådigheden

over udstyr, der er leveret før 1. januar 2001. Værnsreglen

fungerer ved, at der ikke er skattefrihed for værdien af

rådigheden over en arbejdsgivertilvejebragt computer eller udstyr, hvis

arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret

arbejdsgiveren herfor. Er der ydet kompensation, medregnes værdien af

rådigheden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst opgjort

til et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris.

Værdiansættelsen til 50 pct. af udstyrets nypris er bestemt ud

fra hensigten med reglen: at det ikke skal være skattemæssigt

attraktivt at aftale en lønnedgang mod at få stillet computer

eller udstyr til rådighed. Har udstyret kun været til

rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige

værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke

har været til rådighed. Det er hensigten at arbejdsgiveren,

når vedkommende har stillet en computer eller udstyr til rådighed

mod kompensation, skal være forpligtet til at indberette ved en

krydsmarkering, at der er stillet et skattepligtigt personalegode til

rådighed. Dette kan ske ved, at skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet tilføjer en bestemmelse herom i

bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter

skattekontrolloven.

Fri telefon

Med dette lovforslag foreslås det, at reglerne om

beskatning af fri telefon gøres mere fleksible. Det foreslås

således, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte de

situationer, hvor arbejdsgiveren refunderer den ansattes udgifter op til et

bestemt beløb.

Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås

for det første en telefon eller datakommunikationsforbindelse,

der er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor det dermed er arbejdsgiveren,

der afholder udgifterne helt, og eventuelt modtager en forud aftalt fast

egenbetaling fra den ansatte for den private brug af den fri telefon. Dette

er uændret i forhold til de gældende regler, og med lovforslaget

tilsigtes ingen ændring heri.

Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås

for det andet de situationer, hvor det er den ansatte, der afholder

sine egne udgifter til telefon og datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren

mod forevisning af dokumentation refunderer den ansattes udgifter helt eller

med en vis forudaftalt procentdel. Dette er uændret i forhold til de

gældende regler, og med lovforslaget tilsigtes ingen ændring

heri.

Efter forslaget skal der ved fri telefon uden for

arbejdsstedet for det tredje forstås de situationer, hvor det er

den ansatte, der afholder sine egne udgifter til telefon og

datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren mod forevisning af dokumentation

for udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt

beløb. Det er heri, at den øgede fleksibilitet af reglerne om

beskatning af fri telefon består.

Fri telefon omfatter således efter forslaget

også tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor

store udgifter til den ansattes telefon og datakommunikation, arbejdsgiveren

vil dække. I den situation vil der efter de gældende regler

være tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uden at den ansatte har

mulighed for at modregne sine egne udgifter til telefon i det skattepligtige

beløb. Efter forslaget vil der derimod være tale om fri telefon,

hvilket indebærer at den ansatte sættes i skat af p.t. 3.000 kr.,

dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift, samt at den ansatte kan

modregne husstandens udgifter til privat telefon og datakommunikation i det

skattepligtige beløb. Hvorvidt der bliver noget at beskatte,

afhænger således af, hvor store udgifter der kan modregnes.

Efter forslaget er der ikke tale om fri telefon, hvis

arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast

månedligt beløb, uanset om den ansatte rent faktisk afholder

udgifter eller ej. I den situation er der ligesom efter de gældende

regler tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne om tilskud til

telefon i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2,

foreslås således ikke ændret med dette lovforslag.

Det foreslås endvidere, at fri telefon ændres

fra at være A-indkomst til at blive B-indkomst. En arbejdsgiver vil

herefter ikke længere skulle indeholde A-skat af fri telefon.

Ifølge forslaget vil arbejdsgiveren årligt skulle oplyse

værdien af fri telefon for den ansatte. Dette beløb vil

fremgå af den oplysningsseddel, som den skattepligtige modtager. Har

den skattepligtige eller dennes husstand afholdt udgifter til telefon eller

datakommunikation, der svarer til eller er større end det beløb

arbejdsgiveren har indberettet, vil den skattepligtige ikke skulle foretage

ændringer på selvangivelsen. Har den skattepligtige ikke haft

egne udgifter til telefon, vil den skattepligtige skulle påføre

selvangivelsen den skattepligtige værdi af fri telefon, som vil

fremgå af oplysningssedlen. Har den skattepligtige haft egne udgifter,

der udgør et mindre beløb end det beløb arbejdsgiveren

har indberettet, vil den skattepligtige skulle påføre

differencen på selvangivelsen.

For ikke at stille arbejdsgiverne i den situation, at de

med meget kort varsel skal omlægge deres lønsystemer på

grund af ændrede regler, foreslås det, at omlægningen fra

A-indkomst til B-indkomst først får virkning fra og med den 1.

januar 2002.

3. Provenumæssige konsekvenser

Der indberettes via oplysningssedlen oplysning om, hvor

mange der har fri telefon. Det kan dog ikke udskilles, hvor stort et

beløb, der kommer til beskatning. Det skyldes, at der via

selvangivelsen kan modregnes for en eventuel egenbetaling. Denne egenbetaling

kan ikke udskilles, idet den på selvangivelsen påføres i

feltet, der også rummer løn og andre personalegoder m.v.

I 1999, som er det seneste år, der foreligger

oplysninger for, var der i alt ca. 138.000 personer, der samlet fik

indberettet ca. 335 mill. kr. som værdi af fri telefon og anden

telekommunikation. Beløbet skønnes at være steget til ca.

390 mill. kr. i 2001.

Der er ikke oplysninger, der muliggør et

underbygget skøn over de provenumæssige effekter af de

foreslåede ændringer af beskatningen af fri

telefon/datakommunikation. Den foreslåede udvidelse af begrebet fri

telefon til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat

et loft over hvor store udgifter, der kan dækkes, skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre et provenutab på omkring 75

mill. kr. årligt. Det er herved forudsat, at ca. 80.000 personer

får nedsat værdien af fri telefon med i gennemsnit ca. 1.500

kr.

Der findes ikke i Skatteministeriets registre oplysninger

om pc-ordninger. I følge en spørgeskemaundersøgelse

udarbejdet for Forskningsnministeriet i 1999 var der i alt ca. 36.000

husstande, hvor pc en var medfinansieret med lønnedgang via en

hjemme-pc-ordning. En senere undersøgelse med udgangspunkt i

salgsstatistik indikerer en vækst i antallet af

hjemme-pc-ordninger.

Hvis det forudsættes, at der i 2001 i alt er 50.000

hjemme-pc-ordninger finansieret ved lønnedgang over tre år, og

at forslaget fører til, at halvdelen bortfalder, mens de resterende

konverteres til (skattefri) pc-hjemmearbejdspladsordning, skønnes der

med betydelig usikkerhed at fremkomme en årlig provenugevinst på

ca. 75 mill. kr. i form af skat af løn, der hidtidigt har været

skattefri via pc-ordningen.

Samlet set skønnes lovforslaget med betydelig

usikkerhed at være provenuneutralt. Det gælder også for

kommunerne.

For finansåret 2001 skønnes et merprovenu

på i størrelsesordenen 40 mill. kr. som følge af, at

forslaget vedrørende hjemme-pc-ordningerne medfører et

større trækgrundlag for den løbende A-skat, mens

ændringen vedrørende fri telefon, der er ikke indeholdt i

forskudsregistreringen for 2001, kun vil få effekt i det omfang

forskudsregisteringen ændres. Ved årsopgørelsen korrigeres

for afvigelser mellem forskuds- og endelig skat.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning i Told

og Skat samt information. Derudover skønnes der ikke at være

nævneværdige administrative konsekvenser.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT

bør fremmes og borgernes IT-kundskaber sikres. Dette skal kunne ske

uden beskatning hos den ansatte, når arbejdsgiveren betaler udgifterne,

hvilket blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 1997. Forslaget

fastholder linien fra 1997-loven med skattefrihed, når arbejdsgiveren

stiller en computer eller udstyr til rådighed uden, at den ansatte ved

lønreduktion har kompenseret arbejdsgiveren herfor. Samtidig bliver

det mere attraktivt for den ansatte at få dækket telefonudgifter

og udgifter til datakommunikation af arbejdsgiveren.

På den baggrund vurderes forslaget at styrke

anvendelsen af IT i erhvervslivet samtidig med, at mulighederne for

hjemmearbejde forbedres, hvilket fremmer fleksibiliteten på

arbejdsmarkedet til gavn for både virksomhederne og de ansatte.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for

erhvervslivet særligt på grund af omlægningen af fri

telefon fra A- til B-indkomst. Dog medfører omlægningen

engangsudgifter til tilpasning af lønsystemer.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Omlægningen fra A- til B-indkomst skønnes at

medføre en administrativ lettelse for borgerne, idet

selvangivelsesproceduren forenkles.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har ikke været i høring.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

Lovforslaget skønnes at være provenuneutralt, hvilket også

gælder for kommunerne.

Finansårsvirkning:

Finansårsvirkningen

skønnes til et merprovenu på ca. 40 mill. kr. i

2001.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning i

Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget fjerner en utilsigtet anvendelse af hjemme

pc-ordningen og viderefører linien fra 1997-loven med skattefrihed for

arbejdsgiverbetalt computer og udstyr. Samtidig gøres det mere

attraktivt for den ansatte at få dækket telefonudgifter af

arbejdsgiveren. Forslaget skønnes samlet at bidrage til at styrke

anvendelsen af IT og via forbedrede muligheder for hjemmearbejde at fremme

fleksibiliteten på arbejdsmarkedet til gavn for både

virksomhederne og de ansatte.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for

erhvervslivet særligt på grund af omlægningen af fri

telefon fra A- til B-indkomst.

Engangsudgifter til tilpasning af lønsystemer.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører en forenkling af

selvangivelsessystemet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af,

at fri telefon fremover vil være B-indkomst. Forslagene

medfører, at det ikke er arbejdsgiveren, der skal opgøre

bidragsgrundlaget og indeholde arbejdmarkedsbidrag af værdien af fri

telefon, men at det i stedet er Told og Skat, der opgør og

opkræver arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri telefon.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring af lov nr. 955 af

20. december 1999 og af forslaget under nr. 4.

Til nr. 2

Beskatningen af fri telefon er hjemlet i ligningslovens

§ 16, stk. 1, jf. statsskattelovens §§ 4-6. Dette

foreslås ikke ændret. Det foreslås derimod, at det af

lovteksten skal fremgå, at der er tale om fri telefon i de situationer,

hvor en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller hvor

arbejdsgiveren refunderer den ansattes telefonudgifter. Arbejdsgiver skal

forstås i overensstemmelse med § 16, stk. 1.

Forslaget indebærer alene den ændring af

reglerne om fri telefon, at fri telefon uden for arbejdsstedet udvides til

også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren sætter et

loft over hvor store udgifter til den ansattes telefoni og datakommunikation,

arbejdsgiveren vil dække. Det betyder, at fri telefon også kommer

til at omfatte de situationer, hvor arbejdsgiveren mod dokumentation for

udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt

beløb. Arbejdsgiveren anses også for at have refunderet den

ansattes udgifter i den situation, hvor en telefon er oprettet i den ansattes

navn, men telefonregningen bliver sendt direkte til arbejdsgiveren, der

betaler regningen, men dog højst et bestemt beløb.

Der foreslås ikke herudover ændringer i de

gældende regler om fri telefon.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvensændring af forslaget under

nr. 4.

Til nr. 4

Stk. 12, 1. pkt., er en videreførelse af den

gældende bestemmelse i § 16, stk. 10. Efter forslaget skal

der således fortsat ikke ske nogen beskatning af en computer med

tilbehør, der helt eller delvis vederlagsfrit er stillet til

rådighed til brug ved arbejdet, selv om udstyret også kan

benyttes privat.

Efter forslaget skal der derimod ikke være

skattefrihed, såfremt arbejdstageren ved reduktion i sin

bruttoløn har ydet kompensation til arbejdsgiveren for, at denne skal

stille udstyr til rådighed, og udstyret er leveret til den

skattepligtige den 1. januar 2001 eller senere. Kompensationen kan

bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har

udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer

eller udstyr til rådighed. I sådanne tilfælde er der

således ikke skattefrihed. Der vil også være tale om, at

den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis

der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den

vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til

gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed.

Stilles computer eller udstyr til rådighed, mod at den skattepligtige

eksempelvis forpligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om,

at der ydes kompensation. Anderledes hvis arbejdsgiverens tilvejebringelse af

computeren eller udstyret alene er betinget af krav til udstyrets anvendelse.

Sætter arbejdsgiveren det som betingelse for at stille en computer til

rådighed, at den ansatte skal dygtiggøre sig i pc-brug i sin

fritid, vil kravet om, at arbejdsgiveren bærer den økonomiske

byrde ved at stille computeren til rådighed fortsat være opfyldt,

og den ansatte vil således ikke være skattepligtig.

Har den skattepligtige ydet kompensation for at få

stillet udstyret til rådighed, medregnes efter forslaget et

beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Det skattepligtige beløb falder

således ikke i takt med, at udstyrets handelspris falder. Er

arbejdsgiveren ejer af udstyret, er udstyrets nypris den pris, som

arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset

udstyret, er det udstyrets handelspris på tidspunktet for leje- eller

leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris.

Vederlæggelse af arbejdsgiveren på anden

måde end ved reduktion i bruttoløn, f.eks. ved træk i

løn efter skat, ændrer, jf. stk. 12, 1. pkt., ikke

på, at der er skattefrihed. Har arbejdstageren både kompenseret

arbejdsgiveren som nævnt i stk. 12, 2. pkt., og på anden

måde end ved reduktion i bruttoløn vederlagt arbejdsgiveren,

nedsættes den skattepligtige værdi med et beløb svarende

til den skattepligtiges vederlæggelse af arbejdsgiveren.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

bestemme, at der skal foretages indberetning om fri telefon. Det er i givet

fald den skattepligtige værdi af fri telefon, der skal indberettes.

Det foreslås ligeledes, at skatteministeren

bemyndiges til at bestemme, at der skal foretages indberetning om

rådigheden over en computer med tilbehør, som den skattepligtige

ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for

at få stillet til rådighed, jf. bemærkningerne til

§ 2, nr. 4. Det er i givet fald den skattepligtige værdi af

rådigheden over udstyret, der skal indberettes.

Til § 4

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer

i lovforslagets § 1 om arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon alle har

virkning fra og med den 1. januar 2002, hvor fri telefon overgår fra at

være A-indkomst til at være B-indkomst.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer

i lovforslagets § 2, nr. 1-3, alle har virkning fra og med den 1. januar

2001.

§ 2, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der

får leveret en computer med tilbehør den 1. januar 2001 eller

senere.

Det foreslås, at den foreslåede ændring

i lovforslagets § 3, nr. 1, om indberetningspligt har virkning fra og

med den 1. januar 2001.

Det foreslås, at den foreslåede ændring

i lovforslagets § 3, nr. 2, om indberetningspligt har virkning fra og

med den 1. januar 2002, hvor fri telefon overgår fra at være

A-indkomst til at være B-indkomst.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.

oktober 2000, foretages følgende ændringer:

§ 11.

For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8,

stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til

A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør

arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3

og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og

fri telefon indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som

indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den

ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

1.

§ 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»

Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens

§ 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.«.

- - -

Stk 8.

For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig,

vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og

g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og

skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund

ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler

og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de

værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

2.

I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »For«: »fri telefon,«.

3.

§ 11, stk. 8, 2. pkt., affattes således:

»

Fri telefon, sommerboliger, lystbåde,

helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatningen. «.

- - -

§ 2

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 16.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter

reglerne i stk. 3-10 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi,

sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri

benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når

tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller

som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og

kommunalbestyrelser.

1

. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-10« til: »stk. 3-12«.

- - -

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1

omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet

følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som det

måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i

almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og

tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin

virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger

avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som

arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes

arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en

eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000

kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede

værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes

hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder

beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse

goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er

overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan

foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon.

4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og

radiolicens.

- - -

2.

§ 16, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»

Fri telefon, hvorved forstås, at en

telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren

fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den

skattepligtiges telefonudgifter.«.

Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri

privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til

rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der

af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren,

beskattes ikke.

3.

I § 16, stk. 10, udgår: »en computer med tilbehør, der er stillet til

rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af«.

- - -

4.

I § 16 indsættes som stk. 12:

»

Stk. 12. Værdien af helt eller

delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der

er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette

gælder dog ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin

bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet

udstyret til rådighed. Har den skattepligtige kompenseret

arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende

til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til

rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af

året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det

antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til

rådighed.«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13.

september 2000, foretages følgende ændringer:

§ 7 A.

Stk. 2.

Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens

bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

1) - 11) - - -

1.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12:

»

12) Rådighed over computer med

tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 12.«.

2.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 13:

»

13) Fri telefon som nævnt i

ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.«.

Lignende dokumenter