Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter

Gældende CIR nr 1 af 02/01/2001CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet5. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære

om fri bil og hovedaktionærers med fleres

personalegoder og udbytter

1. Indledning

Ved lov nr. 458 og lov nr. 459 af 31. maj 2000 blev der gennemført

ændringer af personalegode og udbyttebeskatningen. Lov nr. 458 af 31.

maj (lovforslag L 238) vedrører ændringer af beskatningen af fri

bil og lov nr. 459 af 31. maj 2000 (lovforslag L 237 og dele af L 238)

vedrører bl.a. ændringer af beskatningen af direktører

eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, der modtager personalegoder eller udbytte i form af

fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri bil

(sidstnævnte kun i form af udbytte).

Cirkulæret gennemgår ændringerne i både lov nr.

458 og lov nr. 459 af 31. maj 2000.

Lovene gennemfører ændret beskatning af direktører og

andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, der modtager personalegoder i form af fri

helårsbolig, fri sommerbolig eller fri lystbåd. Endvidere

ændres opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri

bil.

Udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne får stillet

en fri bil, en fri sommerbolig, en fri lystbåd eller en fri

helårsbolig til rådighed, beskattes efter lovændringerne

som personlig indkomst hos hovedaktionæren.

Samtidig er pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage

særlig pensionsopsparing udvidet i forhold til hovedaktionærer

m.fl., der modtager de pågældende goder som led i et

ansættelsesforhold eller i form af udbytte.

Der er ligeledes indført begrænset skattepligt for

Læs alt

helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som stilles til

rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den

ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform.

Indberetningspligten er udvidet for personer/selskaber, der tildeler en

ansat hovedaktionær m.fl. et af de pågældende goder.

2. Fri bil

Ændringerne i lov nr. 458 af 31. maj 2000 finder anvendelse på

alle, der får stillet en bil til rådighed for privat benyttelse

af en arbejdsgiver m.v. som nævnt i ligningslovens § 16,

stk. 1. Bestemmelsen finder som hidtil anvendelse, hvis den fri bil

modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder

personer, der er valgt til medlem af bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og

kommunalbestyrelser.

Den skattepligtige værdi af at få stillet en fri bil til

rådighed for privat benyttelse er ændret og fastsættes

herefter til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger

300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes

dog mindst af 160.000 kr.

Udover de nye procentsatser for beregning af den skattepligtige

værdi af fri bil er der ikke gennemført ændringer i de

gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 4, for beskatning

af fri bil. Opgørelse af bilens værdi, fastlæggelse af

rådigheden over bilen m.v. sker derfor efter de hidtil gældende

regler.

Der er indført en særlig overgangsregel for biler anskaffet

inden den 29. marts 2000, se nærmere herom i afsnit 8.1.

3. Fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd

Ændringerne i personalegodebeskatningen for fri helårsbolig,

fri sommerbolig og fri lystbåd angår - i modsætning til de

ændrede procentsatser for fri bil - kun en bestemt personkreds.

På baggrund heraf beskriver cirkulæret først den omfattede

personkreds, hvorefter de nye beskatningsregler for hver enkelt personalegode

gennemgås.

3.1. Personkredsen

De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af

sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en

bestemt personkreds nemlig »en ansat direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform«.

Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme

afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i

ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer,

der er omfattet af »en ansat, der er direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning«

beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige

forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at

angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende

er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok

til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse,

at personen er ansat. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer

ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende

skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat

hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på,

hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den

pågældende person har indflydelse på sin

aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at

få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der

peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse

af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en

stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den

pågældende person er hovedaktionær som defineret i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget

betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en

høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den

pågældende har væsentlig indflydelse på

arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den

pågældende har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform.

I cirkulæret anvendes »en ansat hovedaktionær m.fl.« til at

beskrive den omfattede personkreds. Det, der anføres vedrørende

hovedaktionærer, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere.

Med hensyn til afgrænsningen af personkredsen i relation til udbytte

i form af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri

lystbåd, henvises til afsnit 4.1.

3.2. Fri sommerbolig

Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.,

er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat

hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold

får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have

sommerboligen til rådighed hele året.

Procentsatserne er ikke ændret. Det vil sige, at den ansatte

hovedaktionær m.fl. beskattes i ugerne 22-34 af et beløb

svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For

årets øvrige uger udgør procentsatsen ¼ pct. pr. uge. Har

en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele

året, indebærer formodningsreglen således, at den

skattepligtige værdi pr. år udgør 16, 25 pct. af

ejendommens værdi.

I rådighedsbegrebet tages ikke hensyn til, at en sommerbolig

ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et

begrænset omfang en vis del af året.

Ligesom hidtil værdiansættes sommerboliger, der er beliggende

her i landet, med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i

brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en

offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes

ejendomsværdien efter et skøn.

3.2.1. Formodningsreglens anvendelsesområde

Beskatning efter formodningsreglen forudsætter, at der er tale om en

ansat hovedaktionær m.fl., se nærmere om afgrænsningen af

personkredsen i afsnit 3.1. Der er ikke foretaget ændringer i de

gældende regler for beskatning af ansatte uden væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en fri

sommerbolig til rådighed.

Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte

hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er

således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet,

der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab

ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær

m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om den ansatte

hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror

på en konkret skønsmæssig vurdering.

Formodningsreglen finder herudover ikke anvendelse på

personalesommerhuse.

3.2.1.1. Personalesommerhus

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige fod med andre

ansatte kunne anvende et personalesommerhus uden at blive omfattet af

formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke anvendelse,

såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til

rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf

skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne

22-34). Det er en betingelse, at disse andre ansatte ikke har væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, se afsnit 3.2.3., ligesom de

ikke må være nærtstående.

Nærtstående defineres som den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et personalesommerhus,

beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, at

der skal kun ske beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset stilles til

rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl.

De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34 (slutningen af maj

til slutningen af august). Højsæsonen er således på

13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan derfor selv holde op til 5

ugers sommerferie i sommerboligen i højsæsonen, uden at

sommerboligen mister sin status som personalesommerhus, såfremt

sommerboligen stilles til rådighed for andre ansatte i resten af

højsæsonen og minimum 5 uger udenfor

højsæsonen.

Det vil være muligt at dokumentere, at en selskabsejet sommerbolig

har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte

hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har

indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for

ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 5, i

indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.

december 1999).

I tilfælde af, at sommerboligen er udlejet - til ansatte og

ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via

bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

3.2.2. Nedslag i beskatningen

Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen

som følge af, at andre råder over sommerhuset eller ved

egenbetaling for rådigheden til arbejdsgiveren.

Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for

andre ansatte, har den ansatte hovedaktionær m.fl. ikke sommerboligen

til sin rådighed hele året. Den skattepligtige værdi

nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage, sommerboligen

stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og

ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er

nærtstående.

Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor

flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme

sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med der

samtidig er indført en særregel, der tager højde for

disse situationer, se nærmere herom nedenfor.

Hvis selskabet/virksomheden benytter sommerboligen f.eks. til

indkvartering af forretningsforbindelser, skal den skattepligtige værdi

for den ansatte hovedaktionær m.fl., også nedsættes, da

boligen er stillet til rådighed for andre.

Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år stillet til

rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre ansatte end den

ansatte hovedaktionær m.fl., vil der ske en nedsættelse af den

skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl. med 0,71

pct.-point ud af 16,25 pct.-point (1 uge i højsæsonen (½ pct.) +

3 dage af en uge i højsæsonen (3/7 uge à ½ pct.) = 10/14

pct. = 0,71pct.). Den skattepligtige værdi af at have huset til

rådighed hele året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54

pct. af ejendommens værdi.

Anvendes dele af sommerboligen udelukkende erhvervsmæssigt, anses

denne del af sommerboligen ikke for at være stillet til den ansatte

hovedaktionær m.fl.´s rådighed. Den erhvervsmæssige del

fragår således i beregningsgrundlaget.

Den skattepligtige værdi nedsættes som hidtil med den

skattepligtiges betaling til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

3.2.3. Flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over samme

sommerbolig

I de tilfælde, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl.

råder over den samme sommerbolig, fordeles den skattemæssige

værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte

hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig,

beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige

værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte

hovedaktionærer m.fl., der råder over samme sommerbolig, vil

få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og

ikke-ansatte) råder over sommerboligen. Det er et krav, at disse

personer ikke er nærtstående.

3.3. Fri lystbåd

Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt.,

er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat

hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold

får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have

lystbåden til rådighed hele året.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som hidtil af 2 pct. pr.

uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen

indebærer, at såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. har

lystbåden til rådighed hele året, udgør den

årlige skattepligtige værdi 104 pct. af bådens

anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Ligesom efter de tidligere gældende regler er det i

værdiansættelsen forudsat, at arbejdsgiveren/selskabet betaler

alle udgifter vedrørende båden, f.eks. fast havneplads. Dette

gælder dog ikke arbejdsgiverens betaling af havneplads i

gæstehavne.

Båden anses - i modsætning til, hvad der gælder for en

personalelystbåd - at være til rådighed, selvom den er lagt

på land en del af året som følge af forsikringskrav.

Bestemmelsen er udformet på samme måde som bestemmelsen om

frit sommerhus.

3.3.1. Formodningsreglens anvendelsesområde

Ligesom for fri sommerbolig forudsætter anvendelsen af

formodningsreglen, at der er tale om en person omfattet af personkredsen »en

ansat hovedaktionær m.fl.«, og at den pågældende

råder privat over lystbåden. Det er således

rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes.

Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en

lystbåd, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver

beskattet heraf.

Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har

rådighed over en lystbåd, beror på en konkret

skønsmæssig vurdering.

Med hensyn til afgrænsningen af den omfattede personkreds henvises

til afsnit 3.1. De gældende regler for beskatning af ansatte uden

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der

råder over en fri lystbåd, er ikke ændrede.

Formodningsreglen finder heller ikke anvendelse, såfremt der er tale

om en personalelystbåd. Der er herudover indsat en

undtagelsesbestemmelse, hvorefter bådebyggere under visse betingelser

ikke omfattes af formodningsreglen.

3.3.1.1. Personalelystbåd

Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan på lige fod med andre

ansatte anvende en personalelystbåd uden at blive omfattet af

formodningsreglen. Formodningen om, at den ansatte hovedaktionær m.fl.

har lystbåden til rådighed hele året, finder derfor ikke

anvendelse, såfremt lystbåden som led i et

ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13

uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i

højsæsonen (det vil sige i ugerne 22-34). Det er en betingelse,

at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, se afsnit 3.3.3., ligesom de ikke må være

nærtstående.

Nærtstående defineres som den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender en

personalelystbåd, beskattes på samme måde som enhver anden

ansat. Det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor

personalelystbåden anvendes af den ansatte hovedaktionær

m.fl.

Det vil være muligt at dokumentere, om en selskabsejet lystbåd

har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte

hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har

indberetningspligt på lystbåde stillet til rådighed for

ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i

indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.

december 1999).

I tilfælde af, at lystbåden er udlejet - til ansatte og

ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via

bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

3.3.1.2. Undtagelse for bådebyggere

En ansat hovedaktionær m.fl. i et selskab, der har det som

overvejende beskæftigelse at producere lystbåde eller dele af

lystbåde, vil under nærmere angivne betingelser ikke blive

omfattet af formodningsreglen, selvom vedkommende anvender virksomhedens

lystbåd privat. I stedet beskattes disse ansatte hovedaktionærer

m.fl. af rådigheden over fri lystbåd som almindeligt ansatte -

dvs. at den faktiske private rådighed beskattes. Det er forudsat, at

den ansatte hovedaktionær m.fl. skal kunne dokumentere den

erhvervsmæssige og den private rådighed over lystbåden.

Dette kan ske ved, at der føres en logbog med de relevante oplysninger

om henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. En korrekt ført

logbog vil kunne benyttes som dokumentation for omfanget af den private

benyttelse af båden.

For at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen skal 3 betingelser

være opfyldt.

For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har

det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til

lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive

bådproduktion mv. Der vil normalt være tale om hovederhverv,

når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra

produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv

kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne

selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte

hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere

lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær

m.fl. anvender over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med

bådproduktion mv., vil beskæftigelseskravet normalt være

opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller

dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne

afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens

lystbåde. I modsætning til f.eks. en

bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre

produktionsvirksomheder afhængige af at kunne råde over deres

produkter med henblik på afprøvning og udvikling. Visse dele til

lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det

ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem

på en lystbåd, eksempelvis askebægre, maritime

pyntegenstande, køkkenservice o.lign. Som eksempler på dele,

hvor afprøvning via testsejladser må anses for

nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og

lignende.

Hobbyvirksomhed betragtes ikke som hovederhverv, hvis den ikke opfylder de

grundlæggende betingelser for at blive anset for erhvervsmæssig

virksomhed.

3.3.2. Nedslag i beskatningen

Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen

som følge af andres råden over lystbåden og ved

egenbetaling til arbejdsgiveren for råderetten.

Ligesom for frit sommerhus nedsættes den skattepligtige værdi

forholdsmæssigt efter antallet af dage, lystbåden stilles til

rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og

ikke-ansatte), som ikke er nærtstående. Definitionen af

nærtstående er beskrevet i afsnit 3.3.1.1. om

personalelystbåd.

Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor

flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme

lystbåd, idet der ellers ville ske en form for dobbeltnedslag, i og med

der som nævnt nedenfor i afsnit 3.3.3. sker en fordeling af den

skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer

m.fl. Da principperne om nedslag i det hele svarer til reglerne for fri

sommerbolig henvises også til pkt. 3.2.2.

Den skattepligtige værdi af fri lystbåd nedsættes som

hidtil med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

Anvendes dele af lystbåden udelukkende erhvervsmæssigt, anses

denne del af lystbåden ikke for at være stillet rådighed

for den ansatte hovedaktionær m.fl. Den erhvervsmæssige del

fragår således i beregningsgrundlaget.

3.3.3. Flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over samme

lystbåd

Såfremt én lystbåd er stillet til rådighed for

flere ansatte hovedaktionærer m.fl., fordeles den skattemæssige

værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte

hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme lystbåd,

beskattes de hver af halvdelen af lystbådens skattemæssige

værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte

hovedaktionærer m.fl., der råder over samme lystbåd, vil

få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og

ikke-ansatte) råder over lystbåden. Det er et krav, at disse

personer ikke er nærtstående.

3.4. Fri helårsbolig

Den nye udformning af ligningslovens § 16, stk. 9, indeholder en

skematisk bestemmelse for beskatning af helårsboliger, der stilles til

rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. Der er ikke

ændret på den personkreds, som var omfattet af den tidligere

§ 16, stk. 9, se nærmere herom i afsnit 3.1.

3.4.1. Anvendelsesområdet

Ud over at der skal være tale om en ansat hovedaktionær m.fl.,

der får stillet en helårsbolig til rådighed,

forudsætter anvendelsen af den skematiske

værdiansættelsesregel, at arbejdsgiveren ejer den bolig, som

stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand

og stiller den til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er

der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen

skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var

fastsat mellem uafhængige parter - en »armslængde pris« for

lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses

lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen. I

disse tilfælde finder hovedreglen i ligningslovens § 16,

stk. 3, anvendelse - dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af

markedslejen.

Herudover er der indført en undtagelsesbestemmelse i ligningslovens

§ 16, stk. 9, sidste pkt., hvorefter den skematiske

værdiansættelsesregel ikke finder anvendelse, hvis der er tale om

en ansat hovedaktionær m.fl. med lovgivningsmæssig

bopælspligt. Undtagelsesbestemmelsen beskrives nærmere i afsnit

3.4.7.

3.4.2. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9

Er en ansat hovedaktionær m.fl. omfattet af den nye skematiske

bestemmelse, fastsættes den skattepligtige værdi af fri

helårsbolig til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke

overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8

pct. af værdien herudover. Satsen for fri bolig er derfor progressiv

med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved beregningen af

ejendomsværdiskat.

Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede

værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i

tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt.

Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation,

vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne

og lignende.

Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med

vedligeholdelsesudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære

vedligeholdelsesudgifter til den skattemæssige værdi.

Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes som

hidtil med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende

boligen.

3.4.3. Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget for beskatningen af værdien af fri

helårsbolig udgøres af det største beløb af enten

ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller ejendommens

anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2 eller 3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

3.4.3.1. Ejendomsværdien

Ejendomsværdien er den offentlige vurdering pr. 1. januar i

kalenderåret. For helårsboliger, hvor der ikke foreligger en

offentlig vurdering eller en anskaffelsessum, f. eks. boliger i udlandet,

ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

3.4.3.2. Anskaffelsessummen

Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993, har selskabet

efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven valgmulighed mellem de fire

indgangsværdier opregnet i lovens § 4, stk. 3. De 4

indgangsværdier er følgende:

1) Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct.

2) Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. og med et tillæg af et beløb opgjort som

halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr.

1. januar 1996 (halvdelsreglen).

3) En § 4 B vurdering (jf. vurderingsloven), hvis en sådan

er foretaget.

4) Den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum (evt. reguleret) med

tillæg af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt

inden den 1. januar 1993, hvis denne værdi er højere end

værdien opgjort efter 1, 2 eller 3.

Det bemærkes, at det ikke er den endelige anskaffelsessum i

ejendomsavancebeskatningsloven, som skal anvendes, men udelukkende den

anskaffelsessum, som fremkommer ved at anvende

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder

bl.a., at 10.000 kr.´s tillægget ikke skal anvendes, at der ikke skal

reguleres for afskrivninger m.v., at anskaffelsessummen ikke er nedsat som

følge af genanbringelsesregler, at anskaffelsesummen ikke er

forhøjet med beløb betalt for en mælkekvote, og at

indekseringsreglerne for landbrugsejendomme ikke skal anvendes.

Anskaffelsessummen skal tillægges udgifter til forbedringer, hvilket

betyder, at der hvert år skal foretages en opgørelse af

anskaffelsessummen tillagt forbedringer. Forhøjelsen af

anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som er afholdt af

arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret. Anvendes

indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj

1993, som skal lægges til. Forbedringsudgifter på fredede

bygninger efter bygningsfredningsloven og forbedringsudgifter, som modsvares

af skattefrie tilskud mv., tillægges dog ikke.

Er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, betyder det,

at beregningsgrundlaget udgøres af enten ejendomsværdien eller

den faktiske kontante anskaffelsessum, såfremt denne forhøjet

med forbedringsudgifter er højere.

Den faktiske anskaffelsessum omregnes til kontantværdi, der beregnes

ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med

kursværdien af gældsposter på anskaffelsestidspunktet.

Omregningen af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen

i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til forbedringer, dvs. at

der hvert år skal foretages en opgørelse af anskaffelsessummen

tillagt forbedringer. Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de

forbedringsudgifter, som er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud

for indkomståret. Beregningsgrundlaget udgøres således af

den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum forhøjet med

sammenlagte forbedringsudgifter afholdt forud for indkomståret.

3.4.4. Bindende valg af anskaffelsessum samt opgørelse af

forbedringer

Som nævnt ovenfor er der for ejendomme købt før 19.

maj 1993 valgfrihed mellem 4 indgangsværdier for beregning af

anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3. Den indgangsværdi, som selskabet vælger at anvende

ved opgørelsen af beskatning af den ansatte hovedaktionær m.fl.,

er bindende for selskabet ved et eventuelt senere salg af ejendommen, jf.

ligningslovens § 16, stk. 9, 7. pkt., og

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 7. pkt.

Ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningsloven skal således

opgøres på grundlag af den anskaffelsessum, der anvendes som

beregningsgrundlag for fastsættelsen af den skattepligtige værdi

af den ansatte hovedaktionærs fri helårsbolig.

Det skal bemærkes, at det er uden betydning, om den valgte

indgangsværdi faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatning af

hovedaktionæren. Bare det, at der vælges en indgangsværdi

som sammenligningsgrundlag til ejendomsvurderingen, indebærer, at der

er foretaget et bindende valg af indgangsværdien.

Selskabet skal vælge en indgangsværdi fra det tidspunkt,

ejendommen første gang stilles til rådighed for en ansat

hovedaktionær m.fl. eller gives som udbytte til en hovedaktionær.

Er ejendommen allerede stillet til rådighed for en ansat

hovedaktionær m.fl. eller ydet som udbytte til en hovedaktionær

ved lovens ikrafttrædelse, skal valget foretages ved indberetningen for

indkomståret 2001. Selskabet er bundet af den valgte

indgangsværdi i forhold til ejendomsavanvanceopgørelsen,

også selvom ejendommen på afståelsestidspunktet ikke bebos

af en ansat hovedaktionær m.fl./hovedaktionær. De ændrede

regler for udbyttebeskatning af hovedaktionærer er beskrevet i afsnit

4.

For at udbygge sammenhængen mellem det grundlag, som den ansatte

hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved

den senere ejendomsavanceopgørelse, er det også kun de

forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den

ansatte hovedaktionær m.fl., som kan medregnes ved den senere

opgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.

3.4.5. Blandet benyttede ejendomme - ejerboligfordeling

I tilknytning til beregningen af ejendomsværdiskatten foretager

vurderingsrådene efter de gældende regler en ejerboligfordeling

for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssigt

benyttede andel er mere end 25 pct. af den samlede ejendomsværdi.

Tilsvarende skal vurderingsrådene også foretage en

boligfordeling for blandet benyttede ejendomme ejet af et selskab, som

stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. eller en

hovedaktionær, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt.

Herved sikres det, at den pågældende kun beskattes af

værdien af den private del af ejendommen. Ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget skal der kun medregnes den værdi, der er

henført til boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor

nok til, at vurderingsrådene skal opdele en blandet benyttet ejendom i

en privat og en erhvervsmæssig del, gives der et nedslag i

beregningsgrundlaget for den del, som anvendes erhvervsmæssigt.

Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er omfattet af det nye

regelsæt, skal vurderingsrådene foretage en boligfordeling af

ejendomsværdien svarende til den fordeling, der sker for personligt

ejede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 6, 2. pkt., og

stk. 7, 2. pkt.

Den faktiske anskaffelsessum skal på samme måde som

ejendomsværdien fordeles på den del, som udelukkende anvendes

erhvervsmæssigt, og den øvrige del af ejendommen.

Vurderingsrådenes fordeling af ejendomsværdien, hvis en

sådan foreligger, kan være retningsgivende for fordelingen af

anskaffelsessummen.

3.4.6. Væsentlig indflydelse på flere selskaber

I de tilfælde, hvor en ansat hovedaktionær m.fl. har

væsentlig indflydelse på flere selskaber, sikrer de nye regler,

at udgifter til specialindretninger o.lign. i en fri helårsbolig, som

ikke afspejles i ejendomsvurderingen eller en (arms-længde) salgspris,

også bliver beskattet. Såfremt en arbejdsgiver el.lign.

sælger en helårsbolig, der er stillet til rådighed for en

ansat hovedaktionær m.fl., til en ny arbejdsgiver, hvor den ansatte

hovedaktionær m.fl. også har væsentlig indflydelse på

egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra

ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt

den er højere end anskaffelsessummen hos den købende

arbejdsgiver.

3.4.7. Undtagelse ved lovgivningsmæssig bopælspligt

Den nye skematiske regel finder ikke anvendelse, såfremt den ansatte

hovedaktionær m.fl. ifølge anden lovgivning er omfattet af og

opfylder en pligt til at bebo helårsboligen, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 9, sidste pkt.

Der er to persongrupper, som begge er omfattet af landbrugsloven, og som

har en sådan lovgivningsmæssig bopælspligt. Det kan dog

ikke udelukkes, at der findes tilsvarende persongrupper ifølge anden

lovgivning eller, at der i fremtiden vil blive fastsat lignende betingelser

for andre persongrupper. Opfylder disse persongrupper de nedenfor angivne

betingelser, vil de også blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Landbrugsejendomme kan ejes i selskabsform enten ved opfyldelse af

bestemmelserne i landbrugslovens § 20 eller med dispensation fra visse

af disse bestemmelser, eller efter en generel dispensation i medfør af

landbrugslovens § 21.

§ 20-landbrugsselskaber skal bl.a. opfylde følgende

betingelser: Der skal være en »landmand« i selskabet, som skal

være indehaver af stemmeflertallet, eje min. 10 pct. af aktiekapitalen

og opfylde landbrugslovens almindelige erhvervelsesbetingelser, herunder

bopælskravet. Bopælspligten gælder i 8 år - herefter

kan den ansatte hovedaktionær, medmindre vedkommende fortsat driver

landbruget, vælge at flytte, hvis jorden bortforpagtes.

Øvrige selskaber kan søge tilladelse efter landbrugslovens

§ 21 til både jordbrugsmæssige og

ikke-jordbrugsmæssige formål. Er der tale om tilladelse til

erhvervelse til jordbrugsmæssige formål, vil der ofte være

stillet vilkår om en selskabsdeltagers opfyldelse af

bopælspligten, men ikke om en bestemmende kapitalpost.

Landmænd, der driver landbrug ejet af et § 20-selskab, er

omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, »en ansat

direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform«, idet de pågældende

landmænd er ansat i landbruget og falder ind under definitionen af en

hovedaktionær, da de råder over 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. For selskaber, der har købt en landbrugsejendom med

tilladelse efter landbrugslovens § 21, kan der i få tilfælde

være tale om en hovedaktionær, der har en bopælspligt.

Undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse under følgende

betingelser:

Der skal for det første være tale om en ansat direktør

eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, der er omfattet af en bopælspligt.

Bopælspligten skal være fastsat ifølge lovgivning - dvs.

lov, bekendtgørelse m.v. En bopælspligt, der er baseret på

en aftale, kontrakt eller lignende, er således ikke nok til at

undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.

For det andet skal den pågældende ansatte hovedaktionær

m.fl. aktuelt opfylde bopælspligten. Det er altså ikke nok, at

vedkommende er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt - den

pågældende skal på grund af en bopælspligt fastsat

ifølge anden lovgivning faktisk bebo helårsboligen.

Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at ansatte hovedaktionærer

m.fl. som f.eks. landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform, og

som er undergivet en bopælspligt ifølge anden lovgivning, vil

blive beskattet i overensstemmelse med hovedreglen i ligningslovens

§ 16, stk. 3. Den skattepligtige værdi af en fri

helårsbolig er i disse situationer markedslejen. Der kan som hidtil

ikke opnås nedslag efter reglerne i ligningslovens § 16,

stk. 7 og 8, vedr. bopæls- og fraflytningspligt for tjeneste- og

lejeboliger.

Som hidtil kan der opnås nedslag i beskatningen som følge af

den ansatte hovedaktionærs m.fl.´s egenbetaling.

4. Udbytte

Der er indført en særskilt beskatningshjemmel for udbytter i

form af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd,

som stilles til rådighed for en hovedaktionær, jf. ligningslovens

§ 16 A, stk. 10. Ved ændringen er de pågældende

goder udskilt fra den almindelige udbyttebeskatning i ligningslovens

§ 16 A, stk. 1. De nye regler for beskatning af udbytte indeholder

dels nye værdiansættelsesprincipper og dels en ændret

udbyttebeskatning af hovedaktionærer.

4.1. Anvendelsesområdet

Den nye bestemmelse i ligningsloven § 16 A, stk. 10, finder

anvendelse på bestemte aktiver og for en bestemt persongruppe.

Der skal for det første være tale om udbytte i form af

rådighed over en bil, en helårsbolig, en sommerbolig og/eller en

lystbåd. Alt andet udbytte - kontant eller naturalier - beskattes som

hidtil.

For det andet gælder bestemmelsen kun, hvis modtageren af udbyttet

er hovedaktionær. En hovedaktionær defineres i overensstemmelse

med aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, som ejer af

hovedaktionæraktier.

Som hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der

ejer eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste

fem år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af

skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle,

forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn

samt ægtefællerne til eller dødsboerne efter disse

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Ved opgørelsen, af hvorvidt der er tale om

hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en

fond mv., hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form

af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles

ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stilles en bolig til rådighed for hovedaktionæren af et

datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab, vedkommende er

hovedaktionær i, vil hovedaktionæren også blive beskattet

efter de nye regler. Her vil man efter praksis anse det som et maskeret

udbytte fra moderselskabet, samtidig med at moderselskabet anses for selv at

have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet.

Efter de fortsat gældende regler kan aktionæren også

blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne

personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori

aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et

krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode,

selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, hvorvidt godet

anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi,

indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse

i at stille godet til rådighed for en virksomhed m.v. eller person med

tilknytning til hovedaktionæren.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i

selskabet eller ej. Foreligger der et ansættelsesforhold, kan udbytte

efter praksis anses som en del af aktionærens løn, hvis det

samlede vederlag til aktionæren står i rimeligt forhold til

hovedaktionærens arbejdsindsats i selskabet, selskabets overskud m.v.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende praksis

for aflønning af aktionærer, hvorefter der er rimeligt vide

rammer for hvilken løn, der kan tillades.

For det tredje gælder den nye udbytteregel ikke, hvis der er tale om

en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af rådighed over en

helårsbolig, hvor hovedaktionæren er omfattet af en

lovgivningsmæssig bopælspligt, jf. ligningslovens § 16 A,

stk. 10, sidste pkt. Der henvises til afsnit 3.4.7. for en nærmere

gennemgang af begrebet lovgivningsmæssig bopælspligt.

Modtager en hovedaktionær udbytte i form af en helårsbolig,

hvor hovedaktionæren har en lovgivningsmæssig bopælspligt,

beskattes udbyttet efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 A,

stk. 1, og indkomsten er aktieindkomst.

4.2. Værdiansættelse

Efter de nye regler skal værdiansættelsen af udbytte i form af

rådighed over bil, helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd

ikke længere ske til markedsværdien, men i stedet ske i

overensstemmelse med de nye værdiansættelsesprincipper for

personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 4-6, og stk. 9, se

nærmere herom i afsnit 2., 3.2., 3.3. og 3.4.

Der vil derfor ikke være forskel på, hvilken værdi en

ansat hovedaktionær m.fl. eller en ikke-ansat hovedaktionær

bliver beskattet af, hvis de får stillet en firmabil, en

helårsbolig, en sommerbolig eller en lystbåd til

rådighed.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren har en helårsbolig

til rådighed og samtidig er omfattet af en lovgivningsmæssig

bopælspligt, se afsnit 3.4.7., sker værdiansættelsen dog

fortsat til markedsværdien.

4.3. Personlig indkomst

Ud over de ændrede værdiansættelsesprincipper skal

udbytte i form af bil, helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd

ikke længere medregnes til hovedaktionærens aktieindkomst, men

udbyttet vil blive beskattet som personlig indkomst, jf. personskattelovens

§ 3, stk. 1, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.

Sondringen mellem udbytte og løn har stadig betydning, idet et

selskab, som tildeler en hovedaktionær et af de pågældende

goder som udbytte, ikke har fradragsret herfor.

5. Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Ved lovændringerne er grundlaget for betaling af

arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og opkrævning af særlig

pensionsopsparing (SP-bidrag) udvidet til at omfatte fri helårsbolig,

fri sommerbolig og fri lystbåd, som stilles til rådighed for en

ansat hovedaktionær m.fl., jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8,

stk. 1, litra b (og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, som henviser

dertil).

Der er ikke sket ændringer i relation til fri bil, hvor modtageren

heraf som hidtil er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og

foretage særlig pensionsopsparing, uanset om der er tale om almindeligt

ansatte eller en ansat hovedaktionær m.fl.

5.1. Anvendelsesområdet

Ændringerne indebærer, at både fuldt og begrænset

skattepligtige ansatte hovedaktionærer m.fl. er bidragspligtige og har

pligt til at svare særlig pensionsopsparing af fri helårsbolig,

fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a.

I de tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær m.fl. bliver

beskattet som andre ansatte af den faktiske anvendelse af en sommerbolig

eller en lystbåd, er den ansatte hovedaktionær m.fl. ligesom de

andre ansatte ikke AM- og SP-bidragspligtig af de pågældende

personalegoder. Det vil sige, at i relation til fri sommerbolig og fri

lystbåd forudsætter AM- og SP-bidragspligten, at

formodningsreglerne finder anvendelse - der må altså ikke

være tale om henholdsvis et personalesommerhus eller -lystbåd

eller en bådebygger omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

ligningslovens § 16, stk. 6, 8. pkt. For så vidt angår

fri helårsbolig vil en ansat hovedaktionær m.fl., der er omfattet

af en lovgivningsmæssig bopælspligt, ikke være AM- eller

SP-bidragspligtig af boligen, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8,

stk. 1, litra b (og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, som henviser

dertil).

Tabel 1: AM- og SP-bidrag af personalegoder.

Ansat hovedaktionær m.fl.

Anden ansat

Bil

+ AM- & SP-bidrag

+ AM- og SP-bidrag

Sommerbolig

+ AM- & SP-bidrag

Undtagelse:

-Personalesommerhus

_

Lystbåd

+ AM- og SP-bidrag

Undtagelse:

-Personalelystbåd

-Bådebygger

_

Helårsbolig

+ AM- og SP-bidrag

Undtagelse:

-Bopælspligt

_

Tabel 1 viser hvilke af personalegoderne, der er AM- og SP-bidragspligtige

under hvilke forudsætninger i relation til ansatte

hovedaktionærer m.fl. og andre ansatte.

Samtidig omfattes en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af

rådighed over en bil, sommerbolig, lystbåd eller en

helårsbolig, af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage

særlig pensionsopsparing, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8,

stk. 1, litra g. AM- og SP-bidragspligten er dog undergivet samme

begrænsninger som ved ansatte hovedaktionærer m.fl., der modtager

personalegoder.

Det vil sige, at udbytte i form af rådighed over et

personalesommerhus, en personalelystbåd eller i det tilfælde,

hvor hovedaktionæren er bådebygger, ikke er omfattet af AM- og

SP-bidragsgrundlaget. Endvidere skal en hovedaktionær, der får

rådighed over en helårsbolig som udbytte, ikke betale AM- eller

SP-bidrag, hvis vedkommende er pålagt en lovgivningsmæssig pligt

til at bebo boligen.

5.2. Bidragsgrundlaget

AM-bidragsgrundlaget (og dermed også SP-grundlaget) af de

pågældende goder udgør den skattepligtige værdi

opgjort efter de nye værdiansættelsesregler i ligningslovens

§ 16, stk. 4, stk. 5, stk. 6 og stk. 9, hvad enten

der er tale om lønaccessorium eller udbytte. Der henvises til afsnit

3.

5.3. Opkrævning af bidrag og fradrag i personlig indkomst

De statslige told- og skattemyndigheder opkræver AM- og SP-bidraget

i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og

bidragsopgørelsen, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,

stk. 8.

Der er indført en fradragshjemmel, hvorefter en

hovedaktionær, som får stillet et af goderne til rådighed i

form af lønaccessorium eller udbytte, får fradrag for AM- og

SP-bidraget ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst,

jf. ligningslovens § 8 M, stk. 1, 1. pkt, og § 8 M,

stk. 3.

5.4. Aldersgrænser for særlig pensionsopsparing

De gældende aldersgrænser for opkrævning af SP-bidrag af

B-indkomster, både når der er tale om ansatte og ikke ansatte

hovedaktionærer m.fl., skal tilsvarende finde anvendelse for de

omhandlede goder, hvorefter opkrævning af SP-bidrag sker første

gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og sidste

gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66

år for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, jf

ATP-lovens § 17 f, stk. 2, 2. pkt.

6. Begrænset skattepligt

Ved ændringerne er der endvidere indført begrænset

skattepligt for helårsboliger, sommerboliger og lystbåde, som

stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i

landet, hvor modtageren er en ansat hovedaktionær m.fl, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g. For afgrænsning af

personkredsen henvises til afsnit 3.1.

Herved sikres, at en ansat hovedaktionær m.fl., som ikke er fuldt

skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, vil være

skattepligtig til Danmark af de pågældende personalegoder.

Danmark kan herved benytte sig af den beskatningsret, som

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest tillægger arbejdslandet.

Den begrænsede skattepligt afhænger dog ligesom AM- og

SP-bidraget af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. er omfattet af

formodningsreglerne for sommerbolig og lystbåd, og om

helårsboligen beskattes efter den nye bestemmelse.

Hvis godet modtages som udbytte, vil udlodningen være

begrænset skattepligtig som følge af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra f, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf.

stk. 10.

7. Indberetning

Der er ved lovændringerne indført en særskilt

indberetningsbestemmelse i skattekontrollovens § 7 C vedrørende

ydelser ydet til ansatte hovedaktionærer m.fl og (udbyttemodtagende)

hovedaktionærer.

Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres

virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en fri bil, en

fri sommerbolig, en fri lystbåd eller en fri helårsbolig til

rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., skal indberette

værdien heraf. Endvidere skal udbytte af denne karakter, der er

udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C,

indberettes.

Indberetningspligten finder anvendelse, uanset modtageren yder fuldt

vederlag herfor. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af

modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag

af den type til den pågældende.

8. Ikrafttrædelse og overgangsregel

Lovændringerne er trådt i kraft den 3. juni 2000.

Ændringerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, ATP-loven,

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, og § 5,

stk. 2, ejendomsværdiskatteloven, kildeskatteloven,

personskatteloven og ligningsloven har først virkning fra og med

indkomståret 2001.

Ligningslovens § 16 A, stk. 10, har virkning for udlodninger,

der foretages i indkomståret 2001 eller senere. Det er

udlodningstidspunktet og ikke tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet

på generalforsamlingen, der er afgørende for, om udbyttet

behandles efter de nye regler.

Det betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en

helårsbolig til rådighed som personalegode for en ansat

hovedaktionær m.fl. eller tildeles en hovedaktionær et af goderne

i form af udbytte i indkomståret 2001, sker beskatningen efter de

ændrede regler.

Ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten og

ændringerne i vurderingsloven om boligfordeling for selskabsejede

blandet benyttede ejendomme har virkning fra 1. januar 2001.

Ændringerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2,

har virkning fra 1. januar 2000.

8.1. Overgangsregel for fri bil

Personer, der råder privat over en firmabil, som allerede er

anskaffet af arbejdsgiveren før lovforslagets fremsættelse den

29. marts 2000, kan dog vælge mellem at anvende enten de gamle regler

eller de nye regler til og med indkomståret 2002. Overgangsreglen

finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en firmabil er ydet som udbytte

til en hovedaktionær.

Overgangsreglen indebærer, at personer, som råder over biler,

som ved endelig bindende aftale om køb, leje mv. er anskaffet af

arbejdsgiveren mv. før den 29. marts 2000, kan vælge at blive

beskattet efter de gamle regler i 2 år efter de nye reglers

ikrafttrædelse. Det er aftaletidspunktet og ikke leveringstidspunktet,

der er afgørende for, om de nye regler finder anvendelse.

Er der indgået en leasingaftale om en bestemt firmabil mellem en

arbejdsgiver og et leasingfirma før den 29. marts 2000, vil en

forlængelse af leasingaftalen om denne bil efter dette tidspunkt

indebære, at der er tale om en ny aftale, hvis leasingkontrakten ikke

indeholder vilkår om forlængelse af leasingaftalen. Dette

indebærer, at de nye procentsatser finder anvendelse ved

forlængelsen af leasingaftalen.

Indeholder leasingkontrakten derimod vilkår om forlængelse af

leasingkontrakten, anses en forlængelse af leasingaftalen ikke for en

ny aftale, hvis leasingaftalen om den pågældende firmabil

fortsætter på forudaftalte eller uændrede vilkår.

1. Indledning

2. Fri bil

3. Fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd

3.1. Personkredsen

3.2. Fri sommerbolig

3.2.1. Formodningsreglens anvendelsesområde

3.2.1.1. Personalesommerhus

3.2.2. Nedslag i beskatningen

3.2.3. Flere ansatte hovedaktionærer råder over samme

sommerbolig

3.3. Fri lystbåd

3.3.1. Formodningsreglens anvendelsesområde

3.3.1.1. Personalelystbåd

3.3.1.2. Undtagelse for bådebyggere

3.3.2. Nedslag i beskatningen

3.3.3. Flere ansatte hovedaktionærer råder over samme

lystbåd

3.4. Fri helårsbolig

3.4.1. Anvendelsesområdet

3.4.2. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9

3.4.3. Beregningsgrundlaget

3.4.3.1. Ejendomsværdien

3.4.3.2. Anskaffelsessummen

3.4.4. Bindende valg af anskaffelsessum samt opgørelse af

forbedringer

3.4.5. Blandet benyttede ejendomme - ejerboligfordeling

3.4.6. Væsentlig indflydelse på flere selskaber

3.4.7. Undtagelse ved lovgivningsmæssig bopælspligt

4. Udbytte

4.1. Anvendelsesområdet

4.2. Værdiansættelse

4.3. Personlig indkomst

5. Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

5.1. Anvendelsesområdet

5.2. Bidragsgrundlaget

5.3. Opkrævning af bidrag og fradrag i personlig indkomst

5.4. Aldersgrænse for særlig pensionsopsparing

6. Begrænset skattepligt

7. Indberetning

8. Ikrafttrædelse og overgangsregel

8.1. Overgangsregel for fri bil

Skatteministeriet, den 2. januar

2001

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Lignende dokumenter