Cirkulære om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære
om fri bil og hovedaktionærers med fleres
personalegoder og udbytter
1. Indledning
Ved lov nr. 458 og lov nr. 459 af 31. maj 2000 blev der gennemført
ændringer af personalegode og udbyttebeskatningen. Lov nr. 458 af 31.
maj (lovforslag L 238) vedrører ændringer af beskatningen af fri
bil og lov nr. 459 af 31. maj 2000 (lovforslag L 237 og dele af L 238)
vedrører bl.a. ændringer af beskatningen af direktører
eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der modtager personalegoder eller udbytte i form af
fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri bil
(sidstnævnte kun i form af udbytte).
Cirkulæret gennemgår ændringerne i både lov nr.
458 og lov nr. 459 af 31. maj 2000.
Lovene gennemfører ændret beskatning af direktører og
andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der modtager personalegoder i form af fri
helårsbolig, fri sommerbolig eller fri lystbåd. Endvidere
ændres opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri
bil.
Udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne får stillet
en fri bil, en fri sommerbolig, en fri lystbåd eller en fri
helårsbolig til rådighed, beskattes efter lovændringerne
som personlig indkomst hos hovedaktionæren.
Samtidig er pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage
særlig pensionsopsparing udvidet i forhold til hovedaktionærer
m.fl., der modtager de pågældende goder som led i et
ansættelsesforhold eller i form af udbytte.
Der er ligeledes indført begrænset skattepligt for
Læs alt
helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som stilles til
rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den
ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform.
Indberetningspligten er udvidet for personer/selskaber, der tildeler en
ansat hovedaktionær m.fl. et af de pågældende goder.
2. Fri bil
Ændringerne i lov nr. 458 af 31. maj 2000 finder anvendelse på
alle, der får stillet en bil til rådighed for privat benyttelse
af en arbejdsgiver m.v. som nævnt i ligningslovens § 16,
stk. 1. Bestemmelsen finder som hidtil anvendelse, hvis den fri bil
modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder
personer, der er valgt til medlem af bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og
kommunalbestyrelser.
Den skattepligtige værdi af at få stillet en fri bil til
rådighed for privat benyttelse er ændret og fastsættes
herefter til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger
300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes
dog mindst af 160.000 kr.
Udover de nye procentsatser for beregning af den skattepligtige
værdi af fri bil er der ikke gennemført ændringer i de
gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 4, for beskatning
af fri bil. Opgørelse af bilens værdi, fastlæggelse af
rådigheden over bilen m.v. sker derfor efter de hidtil gældende
regler.
Der er indført en særlig overgangsregel for biler anskaffet
inden den 29. marts 2000, se nærmere herom i afsnit 8.1.
3. Fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd
Ændringerne i personalegodebeskatningen for fri helårsbolig,
fri sommerbolig og fri lystbåd angår - i modsætning til de
ændrede procentsatser for fri bil - kun en bestemt personkreds.
På baggrund heraf beskriver cirkulæret først den omfattede
personkreds, hvorefter de nye beskatningsregler for hver enkelt personalegode
gennemgås.
3.1. Personkredsen
De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af
sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en
bestemt personkreds nemlig »en ansat direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform«.
Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme
afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i
ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer,
der er omfattet af »en ansat, der er direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning«
beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige
forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at
angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende
er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok
til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse,
at personen er ansat. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer
ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende
skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat
hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.
Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på,
hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den
pågældende person har indflydelse på sin
aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at
få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der
peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse
af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en
stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den
pågældende person er hovedaktionær som defineret i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget
betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en
høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den
pågældende har væsentlig indflydelse på
arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den
pågældende har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform.
I cirkulæret anvendes »en ansat hovedaktionær m.fl.« til at
beskrive den omfattede personkreds. Det, der anføres vedrørende
hovedaktionærer, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere.
Med hensyn til afgrænsningen af personkredsen i relation til udbytte
i form af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri
lystbåd, henvises til afsnit 4.1.
3.2. Fri sommerbolig
Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.,
er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat
hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold
får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have
sommerboligen til rådighed hele året.
Procentsatserne er ikke ændret. Det vil sige, at den ansatte
hovedaktionær m.fl. beskattes i ugerne 22-34 af et beløb
svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For
årets øvrige uger udgør procentsatsen ¼ pct. pr. uge. Har
en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele
året, indebærer formodningsreglen således, at den
skattepligtige værdi pr. år udgør 16, 25 pct. af
ejendommens værdi.
I rådighedsbegrebet tages ikke hensyn til, at en sommerbolig
ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et
begrænset omfang en vis del af året.
Ligesom hidtil værdiansættes sommerboliger, der er beliggende
her i landet, med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i
brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en
offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes
ejendomsværdien efter et skøn.
3.2.1. Formodningsreglens anvendelsesområde
Beskatning efter formodningsreglen forudsætter, at der er tale om en
ansat hovedaktionær m.fl., se nærmere om afgrænsningen af
personkredsen i afsnit 3.1. Der er ikke foretaget ændringer i de
gældende regler for beskatning af ansatte uden væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en fri
sommerbolig til rådighed.
Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte
hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er
således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet,
der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab
ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær
m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om den ansatte
hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror
på en konkret skønsmæssig vurdering.
Formodningsreglen finder herudover ikke anvendelse på
personalesommerhuse.
3.2.1.1. Personalesommerhus
Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige fod med andre
ansatte kunne anvende et personalesommerhus uden at blive omfattet af
formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke anvendelse,
såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til
rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf
skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne
22-34). Det er en betingelse, at disse andre ansatte ikke har væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, se afsnit 3.2.3., ligesom de
ikke må være nærtstående.
Nærtstående defineres som den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et personalesommerhus,
beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, at
der skal kun ske beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset stilles til
rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl.
De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34 (slutningen af maj
til slutningen af august). Højsæsonen er således på
13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan derfor selv holde op til 5
ugers sommerferie i sommerboligen i højsæsonen, uden at
sommerboligen mister sin status som personalesommerhus, såfremt
sommerboligen stilles til rådighed for andre ansatte i resten af
højsæsonen og minimum 5 uger udenfor
højsæsonen.
Det vil være muligt at dokumentere, at en selskabsejet sommerbolig
har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte
hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har
indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for
ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 5, i
indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.
december 1999).
I tilfælde af, at sommerboligen er udlejet - til ansatte og
ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via
bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.
3.2.2. Nedslag i beskatningen
Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen
som følge af, at andre råder over sommerhuset eller ved
egenbetaling for rådigheden til arbejdsgiveren.
Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for
andre ansatte, har den ansatte hovedaktionær m.fl. ikke sommerboligen
til sin rådighed hele året. Den skattepligtige værdi
nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage, sommerboligen
stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og
ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er
nærtstående.
Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor
flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme
sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med der
samtidig er indført en særregel, der tager højde for
disse situationer, se nærmere herom nedenfor.
Hvis selskabet/virksomheden benytter sommerboligen f.eks. til
indkvartering af forretningsforbindelser, skal den skattepligtige værdi
for den ansatte hovedaktionær m.fl., også nedsættes, da
boligen er stillet til rådighed for andre.
Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år stillet til
rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre ansatte end den
ansatte hovedaktionær m.fl., vil der ske en nedsættelse af den
skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl. med 0,71
pct.-point ud af 16,25 pct.-point (1 uge i højsæsonen (½ pct.) +
3 dage af en uge i højsæsonen (3/7 uge à ½ pct.) = 10/14
pct. = 0,71pct.). Den skattepligtige værdi af at have huset til
rådighed hele året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54
pct. af ejendommens værdi.
Anvendes dele af sommerboligen udelukkende erhvervsmæssigt, anses
denne del af sommerboligen ikke for at være stillet til den ansatte
hovedaktionær m.fl.´s rådighed. Den erhvervsmæssige del
fragår således i beregningsgrundlaget.
Den skattepligtige værdi nedsættes som hidtil med den
skattepligtiges betaling til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.
3.2.3. Flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over samme
sommerbolig
I de tilfælde, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl.
råder over den samme sommerbolig, fordeles den skattemæssige
værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte
hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig,
beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige
værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte
hovedaktionærer m.fl., der råder over samme sommerbolig, vil
få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og
ikke-ansatte) råder over sommerboligen. Det er et krav, at disse
personer ikke er nærtstående.
3.3. Fri lystbåd
Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt.,
er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat
hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold
får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have
lystbåden til rådighed hele året.
Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som hidtil af 2 pct. pr.
uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen
indebærer, at såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. har
lystbåden til rådighed hele året, udgør den
årlige skattepligtige værdi 104 pct. af bådens
anskaffelsessum inkl. moms og levering.
Ligesom efter de tidligere gældende regler er det i
værdiansættelsen forudsat, at arbejdsgiveren/selskabet betaler
alle udgifter vedrørende båden, f.eks. fast havneplads. Dette
gælder dog ikke arbejdsgiverens betaling af havneplads i
gæstehavne.
Båden anses - i modsætning til, hvad der gælder for en
personalelystbåd - at være til rådighed, selvom den er lagt
på land en del af året som følge af forsikringskrav.
Bestemmelsen er udformet på samme måde som bestemmelsen om
frit sommerhus.
3.3.1. Formodningsreglens anvendelsesområde
Ligesom for fri sommerbolig forudsætter anvendelsen af
formodningsreglen, at der er tale om en person omfattet af personkredsen »en
ansat hovedaktionær m.fl.«, og at den pågældende
råder privat over lystbåden. Det er således
rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes.
Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en
lystbåd, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver
beskattet heraf.
Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har
rådighed over en lystbåd, beror på en konkret
skønsmæssig vurdering.
Med hensyn til afgrænsningen af den omfattede personkreds henvises
til afsnit 3.1. De gældende regler for beskatning af ansatte uden
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der
råder over en fri lystbåd, er ikke ændrede.
Formodningsreglen finder heller ikke anvendelse, såfremt der er tale
om en personalelystbåd. Der er herudover indsat en
undtagelsesbestemmelse, hvorefter bådebyggere under visse betingelser
ikke omfattes af formodningsreglen.
3.3.1.1. Personalelystbåd
Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan på lige fod med andre
ansatte anvende en personalelystbåd uden at blive omfattet af
formodningsreglen. Formodningen om, at den ansatte hovedaktionær m.fl.
har lystbåden til rådighed hele året, finder derfor ikke
anvendelse, såfremt lystbåden som led i et
ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13
uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i
højsæsonen (det vil sige i ugerne 22-34). Det er en betingelse,
at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, se afsnit 3.3.3., ligesom de ikke må være
nærtstående.
Nærtstående defineres som den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender en
personalelystbåd, beskattes på samme måde som enhver anden
ansat. Det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor
personalelystbåden anvendes af den ansatte hovedaktionær
m.fl.
Det vil være muligt at dokumentere, om en selskabsejet lystbåd
har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte
hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har
indberetningspligt på lystbåde stillet til rådighed for
ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i
indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17.
december 1999).
I tilfælde af, at lystbåden er udlejet - til ansatte og
ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via
bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.
3.3.1.2. Undtagelse for bådebyggere
En ansat hovedaktionær m.fl. i et selskab, der har det som
overvejende beskæftigelse at producere lystbåde eller dele af
lystbåde, vil under nærmere angivne betingelser ikke blive
omfattet af formodningsreglen, selvom vedkommende anvender virksomhedens
lystbåd privat. I stedet beskattes disse ansatte hovedaktionærer
m.fl. af rådigheden over fri lystbåd som almindeligt ansatte -
dvs. at den faktiske private rådighed beskattes. Det er forudsat, at
den ansatte hovedaktionær m.fl. skal kunne dokumentere den
erhvervsmæssige og den private rådighed over lystbåden.
Dette kan ske ved, at der føres en logbog med de relevante oplysninger
om henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. En korrekt ført
logbog vil kunne benyttes som dokumentation for omfanget af den private
benyttelse af båden.
For at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen skal 3 betingelser
være opfyldt.
For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har
det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til
lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive
bådproduktion mv. Der vil normalt være tale om hovederhverv,
når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra
produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv
kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne
selskaber medregnes ikke i omsætningen.
For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte
hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere
lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær
m.fl. anvender over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med
bådproduktion mv., vil beskæftigelseskravet normalt være
opfyldt.
For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller
dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne
afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens
lystbåde. I modsætning til f.eks. en
bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre
produktionsvirksomheder afhængige af at kunne råde over deres
produkter med henblik på afprøvning og udvikling. Visse dele til
lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det
ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem
på en lystbåd, eksempelvis askebægre, maritime
pyntegenstande, køkkenservice o.lign. Som eksempler på dele,
hvor afprøvning via testsejladser må anses for
nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og
lignende.
Hobbyvirksomhed betragtes ikke som hovederhverv, hvis den ikke opfylder de
grundlæggende betingelser for at blive anset for erhvervsmæssig
virksomhed.
3.3.2. Nedslag i beskatningen
Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen
som følge af andres råden over lystbåden og ved
egenbetaling til arbejdsgiveren for råderetten.
Ligesom for frit sommerhus nedsættes den skattepligtige værdi
forholdsmæssigt efter antallet af dage, lystbåden stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og
ikke-ansatte), som ikke er nærtstående. Definitionen af
nærtstående er beskrevet i afsnit 3.3.1.1. om
personalelystbåd.
Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor
flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme
lystbåd, idet der ellers ville ske en form for dobbeltnedslag, i og med
der som nævnt nedenfor i afsnit 3.3.3. sker en fordeling af den
skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer
m.fl. Da principperne om nedslag i det hele svarer til reglerne for fri
sommerbolig henvises også til pkt. 3.2.2.
Den skattepligtige værdi af fri lystbåd nedsættes som
hidtil med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.
Anvendes dele af lystbåden udelukkende erhvervsmæssigt, anses
denne del af lystbåden ikke for at være stillet rådighed
for den ansatte hovedaktionær m.fl. Den erhvervsmæssige del
fragår således i beregningsgrundlaget.
3.3.3. Flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over samme
lystbåd
Såfremt én lystbåd er stillet til rådighed for
flere ansatte hovedaktionærer m.fl., fordeles den skattemæssige
værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte
hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme lystbåd,
beskattes de hver af halvdelen af lystbådens skattemæssige
værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte
hovedaktionærer m.fl., der råder over samme lystbåd, vil
få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og
ikke-ansatte) råder over lystbåden. Det er et krav, at disse
personer ikke er nærtstående.
3.4. Fri helårsbolig
Den nye udformning af ligningslovens § 16, stk. 9, indeholder en
skematisk bestemmelse for beskatning af helårsboliger, der stilles til
rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. Der er ikke
ændret på den personkreds, som var omfattet af den tidligere
§ 16, stk. 9, se nærmere herom i afsnit 3.1.
3.4.1. Anvendelsesområdet
Ud over at der skal være tale om en ansat hovedaktionær m.fl.,
der får stillet en helårsbolig til rådighed,
forudsætter anvendelsen af den skematiske
værdiansættelsesregel, at arbejdsgiveren ejer den bolig, som
stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand
og stiller den til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er
der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen
skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var
fastsat mellem uafhængige parter - en »armslængde pris« for
lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses
lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen. I
disse tilfælde finder hovedreglen i ligningslovens § 16,
stk. 3, anvendelse - dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af
markedslejen.
Herudover er der indført en undtagelsesbestemmelse i ligningslovens
§ 16, stk. 9, sidste pkt., hvorefter den skematiske
værdiansættelsesregel ikke finder anvendelse, hvis der er tale om
en ansat hovedaktionær m.fl. med lovgivningsmæssig
bopælspligt. Undtagelsesbestemmelsen beskrives nærmere i afsnit
3.4.7.
3.4.2. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9
Er en ansat hovedaktionær m.fl. omfattet af den nye skematiske
bestemmelse, fastsættes den skattepligtige værdi af fri
helårsbolig til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke
overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8
pct. af værdien herudover. Satsen for fri bolig er derfor progressiv
med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved beregningen af
ejendomsværdiskat.
Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede
værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i
tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt.
Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation,
vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne
og lignende.
Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med
vedligeholdelsesudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære
vedligeholdelsesudgifter til den skattemæssige værdi.
Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes som
hidtil med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende
boligen.
3.4.3. Beregningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget for beskatningen af værdien af fri
helårsbolig udgøres af det største beløb af enten
ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller ejendommens
anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2 eller 3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen.
3.4.3.1. Ejendomsværdien
Ejendomsværdien er den offentlige vurdering pr. 1. januar i
kalenderåret. For helårsboliger, hvor der ikke foreligger en
offentlig vurdering eller en anskaffelsessum, f. eks. boliger i udlandet,
ansættes ejendomsværdien efter et skøn.
3.4.3.2. Anskaffelsessummen
Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993, har selskabet
efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven valgmulighed mellem de fire
indgangsværdier opregnet i lovens § 4, stk. 3. De 4
indgangsværdier er følgende:
1) Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct.
2) Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. og med et tillæg af et beløb opgjort som
halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr.
1. januar 1996 (halvdelsreglen).
3) En § 4 B vurdering (jf. vurderingsloven), hvis en sådan
er foretaget.
4) Den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum (evt. reguleret) med
tillæg af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt
inden den 1. januar 1993, hvis denne værdi er højere end
værdien opgjort efter 1, 2 eller 3.
Det bemærkes, at det ikke er den endelige anskaffelsessum i
ejendomsavancebeskatningsloven, som skal anvendes, men udelukkende den
anskaffelsessum, som fremkommer ved at anvende
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder
bl.a., at 10.000 kr.´s tillægget ikke skal anvendes, at der ikke skal
reguleres for afskrivninger m.v., at anskaffelsessummen ikke er nedsat som
følge af genanbringelsesregler, at anskaffelsesummen ikke er
forhøjet med beløb betalt for en mælkekvote, og at
indekseringsreglerne for landbrugsejendomme ikke skal anvendes.
Anskaffelsessummen skal tillægges udgifter til forbedringer, hvilket
betyder, at der hvert år skal foretages en opgørelse af
anskaffelsessummen tillagt forbedringer. Forhøjelsen af
anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som er afholdt af
arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret. Anvendes
indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj
1993, som skal lægges til. Forbedringsudgifter på fredede
bygninger efter bygningsfredningsloven og forbedringsudgifter, som modsvares
af skattefrie tilskud mv., tillægges dog ikke.
Er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, betyder det,
at beregningsgrundlaget udgøres af enten ejendomsværdien eller
den faktiske kontante anskaffelsessum, såfremt denne forhøjet
med forbedringsudgifter er højere.
Den faktiske anskaffelsessum omregnes til kontantværdi, der beregnes
ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med
kursværdien af gældsposter på anskaffelsestidspunktet.
Omregningen af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen
i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.
Anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til forbedringer, dvs. at
der hvert år skal foretages en opgørelse af anskaffelsessummen
tillagt forbedringer. Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de
forbedringsudgifter, som er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud
for indkomståret. Beregningsgrundlaget udgøres således af
den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum forhøjet med
sammenlagte forbedringsudgifter afholdt forud for indkomståret.
3.4.4. Bindende valg af anskaffelsessum samt opgørelse af
forbedringer
Som nævnt ovenfor er der for ejendomme købt før 19.
maj 1993 valgfrihed mellem 4 indgangsværdier for beregning af
anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 3. Den indgangsværdi, som selskabet vælger at anvende
ved opgørelsen af beskatning af den ansatte hovedaktionær m.fl.,
er bindende for selskabet ved et eventuelt senere salg af ejendommen, jf.
ligningslovens § 16, stk. 9, 7. pkt., og
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 7. pkt.
Ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningsloven skal således
opgøres på grundlag af den anskaffelsessum, der anvendes som
beregningsgrundlag for fastsættelsen af den skattepligtige værdi
af den ansatte hovedaktionærs fri helårsbolig.
Det skal bemærkes, at det er uden betydning, om den valgte
indgangsværdi faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatning af
hovedaktionæren. Bare det, at der vælges en indgangsværdi
som sammenligningsgrundlag til ejendomsvurderingen, indebærer, at der
er foretaget et bindende valg af indgangsværdien.
Selskabet skal vælge en indgangsværdi fra det tidspunkt,
ejendommen første gang stilles til rådighed for en ansat
hovedaktionær m.fl. eller gives som udbytte til en hovedaktionær.
Er ejendommen allerede stillet til rådighed for en ansat
hovedaktionær m.fl. eller ydet som udbytte til en hovedaktionær
ved lovens ikrafttrædelse, skal valget foretages ved indberetningen for
indkomståret 2001. Selskabet er bundet af den valgte
indgangsværdi i forhold til ejendomsavanvanceopgørelsen,
også selvom ejendommen på afståelsestidspunktet ikke bebos
af en ansat hovedaktionær m.fl./hovedaktionær. De ændrede
regler for udbyttebeskatning af hovedaktionærer er beskrevet i afsnit
4.
For at udbygge sammenhængen mellem det grundlag, som den ansatte
hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved
den senere ejendomsavanceopgørelse, er det også kun de
forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den
ansatte hovedaktionær m.fl., som kan medregnes ved den senere
opgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.
3.4.5. Blandet benyttede ejendomme - ejerboligfordeling
I tilknytning til beregningen af ejendomsværdiskatten foretager
vurderingsrådene efter de gældende regler en ejerboligfordeling
for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssigt
benyttede andel er mere end 25 pct. af den samlede ejendomsværdi.
Tilsvarende skal vurderingsrådene også foretage en
boligfordeling for blandet benyttede ejendomme ejet af et selskab, som
stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. eller en
hovedaktionær, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt.
Herved sikres det, at den pågældende kun beskattes af
værdien af den private del af ejendommen. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget skal der kun medregnes den værdi, der er
henført til boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor
nok til, at vurderingsrådene skal opdele en blandet benyttet ejendom i
en privat og en erhvervsmæssig del, gives der et nedslag i
beregningsgrundlaget for den del, som anvendes erhvervsmæssigt.
Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er omfattet af det nye
regelsæt, skal vurderingsrådene foretage en boligfordeling af
ejendomsværdien svarende til den fordeling, der sker for personligt
ejede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 6, 2. pkt., og
stk. 7, 2. pkt.
Den faktiske anskaffelsessum skal på samme måde som
ejendomsværdien fordeles på den del, som udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt, og den øvrige del af ejendommen.
Vurderingsrådenes fordeling af ejendomsværdien, hvis en
sådan foreligger, kan være retningsgivende for fordelingen af
anskaffelsessummen.
3.4.6. Væsentlig indflydelse på flere selskaber
I de tilfælde, hvor en ansat hovedaktionær m.fl. har
væsentlig indflydelse på flere selskaber, sikrer de nye regler,
at udgifter til specialindretninger o.lign. i en fri helårsbolig, som
ikke afspejles i ejendomsvurderingen eller en (arms-længde) salgspris,
også bliver beskattet. Såfremt en arbejdsgiver el.lign.
sælger en helårsbolig, der er stillet til rådighed for en
ansat hovedaktionær m.fl., til en ny arbejdsgiver, hvor den ansatte
hovedaktionær m.fl. også har væsentlig indflydelse på
egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra
ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt
den er højere end anskaffelsessummen hos den købende
arbejdsgiver.
3.4.7. Undtagelse ved lovgivningsmæssig bopælspligt
Den nye skematiske regel finder ikke anvendelse, såfremt den ansatte
hovedaktionær m.fl. ifølge anden lovgivning er omfattet af og
opfylder en pligt til at bebo helårsboligen, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 9, sidste pkt.
Der er to persongrupper, som begge er omfattet af landbrugsloven, og som
har en sådan lovgivningsmæssig bopælspligt. Det kan dog
ikke udelukkes, at der findes tilsvarende persongrupper ifølge anden
lovgivning eller, at der i fremtiden vil blive fastsat lignende betingelser
for andre persongrupper. Opfylder disse persongrupper de nedenfor angivne
betingelser, vil de også blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen.
Landbrugsejendomme kan ejes i selskabsform enten ved opfyldelse af
bestemmelserne i landbrugslovens § 20 eller med dispensation fra visse
af disse bestemmelser, eller efter en generel dispensation i medfør af
landbrugslovens § 21.
§ 20-landbrugsselskaber skal bl.a. opfylde følgende
betingelser: Der skal være en »landmand« i selskabet, som skal
være indehaver af stemmeflertallet, eje min. 10 pct. af aktiekapitalen
og opfylde landbrugslovens almindelige erhvervelsesbetingelser, herunder
bopælskravet. Bopælspligten gælder i 8 år - herefter
kan den ansatte hovedaktionær, medmindre vedkommende fortsat driver
landbruget, vælge at flytte, hvis jorden bortforpagtes.
Øvrige selskaber kan søge tilladelse efter landbrugslovens
§ 21 til både jordbrugsmæssige og
ikke-jordbrugsmæssige formål. Er der tale om tilladelse til
erhvervelse til jordbrugsmæssige formål, vil der ofte være
stillet vilkår om en selskabsdeltagers opfyldelse af
bopælspligten, men ikke om en bestemmende kapitalpost.
Landmænd, der driver landbrug ejet af et § 20-selskab, er
omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, »en ansat
direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform«, idet de pågældende
landmænd er ansat i landbruget og falder ind under definitionen af en
hovedaktionær, da de råder over 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. For selskaber, der har købt en landbrugsejendom med
tilladelse efter landbrugslovens § 21, kan der i få tilfælde
være tale om en hovedaktionær, der har en bopælspligt.
Undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse under følgende
betingelser:
Der skal for det første være tale om en ansat direktør
eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der er omfattet af en bopælspligt.
Bopælspligten skal være fastsat ifølge lovgivning - dvs.
lov, bekendtgørelse m.v. En bopælspligt, der er baseret på
en aftale, kontrakt eller lignende, er således ikke nok til at
undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.
For det andet skal den pågældende ansatte hovedaktionær
m.fl. aktuelt opfylde bopælspligten. Det er altså ikke nok, at
vedkommende er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt - den
pågældende skal på grund af en bopælspligt fastsat
ifølge anden lovgivning faktisk bebo helårsboligen.
Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at ansatte hovedaktionærer
m.fl. som f.eks. landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform, og
som er undergivet en bopælspligt ifølge anden lovgivning, vil
blive beskattet i overensstemmelse med hovedreglen i ligningslovens
§ 16, stk. 3. Den skattepligtige værdi af en fri
helårsbolig er i disse situationer markedslejen. Der kan som hidtil
ikke opnås nedslag efter reglerne i ligningslovens § 16,
stk. 7 og 8, vedr. bopæls- og fraflytningspligt for tjeneste- og
lejeboliger.
Som hidtil kan der opnås nedslag i beskatningen som følge af
den ansatte hovedaktionærs m.fl.´s egenbetaling.
4. Udbytte
Der er indført en særskilt beskatningshjemmel for udbytter i
form af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd,
som stilles til rådighed for en hovedaktionær, jf. ligningslovens
§ 16 A, stk. 10. Ved ændringen er de pågældende
goder udskilt fra den almindelige udbyttebeskatning i ligningslovens
§ 16 A, stk. 1. De nye regler for beskatning af udbytte indeholder
dels nye værdiansættelsesprincipper og dels en ændret
udbyttebeskatning af hovedaktionærer.
4.1. Anvendelsesområdet
Den nye bestemmelse i ligningsloven § 16 A, stk. 10, finder
anvendelse på bestemte aktiver og for en bestemt persongruppe.
Der skal for det første være tale om udbytte i form af
rådighed over en bil, en helårsbolig, en sommerbolig og/eller en
lystbåd. Alt andet udbytte - kontant eller naturalier - beskattes som
hidtil.
For det andet gælder bestemmelsen kun, hvis modtageren af udbyttet
er hovedaktionær. En hovedaktionær defineres i overensstemmelse
med aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, som ejer af
hovedaktionæraktier.
Som hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der
ejer eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste
fem år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af
skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle,
forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn
samt ægtefællerne til eller dødsboerne efter disse
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Ved opgørelsen, af hvorvidt der er tale om
hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en
fond mv., hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form
af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles
ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stilles en bolig til rådighed for hovedaktionæren af et
datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab, vedkommende er
hovedaktionær i, vil hovedaktionæren også blive beskattet
efter de nye regler. Her vil man efter praksis anse det som et maskeret
udbytte fra moderselskabet, samtidig med at moderselskabet anses for selv at
have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet.
Efter de fortsat gældende regler kan aktionæren også
blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne
personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori
aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et
krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode,
selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, hvorvidt godet
anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi,
indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse
i at stille godet til rådighed for en virksomhed m.v. eller person med
tilknytning til hovedaktionæren.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i
selskabet eller ej. Foreligger der et ansættelsesforhold, kan udbytte
efter praksis anses som en del af aktionærens løn, hvis det
samlede vederlag til aktionæren står i rimeligt forhold til
hovedaktionærens arbejdsindsats i selskabet, selskabets overskud m.v.
Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende praksis
for aflønning af aktionærer, hvorefter der er rimeligt vide
rammer for hvilken løn, der kan tillades.
For det tredje gælder den nye udbytteregel ikke, hvis der er tale om
en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af rådighed over en
helårsbolig, hvor hovedaktionæren er omfattet af en
lovgivningsmæssig bopælspligt, jf. ligningslovens § 16 A,
stk. 10, sidste pkt. Der henvises til afsnit 3.4.7. for en nærmere
gennemgang af begrebet lovgivningsmæssig bopælspligt.
Modtager en hovedaktionær udbytte i form af en helårsbolig,
hvor hovedaktionæren har en lovgivningsmæssig bopælspligt,
beskattes udbyttet efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 A,
stk. 1, og indkomsten er aktieindkomst.
4.2. Værdiansættelse
Efter de nye regler skal værdiansættelsen af udbytte i form af
rådighed over bil, helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd
ikke længere ske til markedsværdien, men i stedet ske i
overensstemmelse med de nye værdiansættelsesprincipper for
personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 4-6, og stk. 9, se
nærmere herom i afsnit 2., 3.2., 3.3. og 3.4.
Der vil derfor ikke være forskel på, hvilken værdi en
ansat hovedaktionær m.fl. eller en ikke-ansat hovedaktionær
bliver beskattet af, hvis de får stillet en firmabil, en
helårsbolig, en sommerbolig eller en lystbåd til
rådighed.
I de tilfælde, hvor hovedaktionæren har en helårsbolig
til rådighed og samtidig er omfattet af en lovgivningsmæssig
bopælspligt, se afsnit 3.4.7., sker værdiansættelsen dog
fortsat til markedsværdien.
4.3. Personlig indkomst
Ud over de ændrede værdiansættelsesprincipper skal
udbytte i form af bil, helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd
ikke længere medregnes til hovedaktionærens aktieindkomst, men
udbyttet vil blive beskattet som personlig indkomst, jf. personskattelovens
§ 3, stk. 1, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.
Sondringen mellem udbytte og løn har stadig betydning, idet et
selskab, som tildeler en hovedaktionær et af de pågældende
goder som udbytte, ikke har fradragsret herfor.
5. Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
Ved lovændringerne er grundlaget for betaling af
arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og opkrævning af særlig
pensionsopsparing (SP-bidrag) udvidet til at omfatte fri helårsbolig,
fri sommerbolig og fri lystbåd, som stilles til rådighed for en
ansat hovedaktionær m.fl., jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8,
stk. 1, litra b (og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, som henviser
dertil).
Der er ikke sket ændringer i relation til fri bil, hvor modtageren
heraf som hidtil er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og
foretage særlig pensionsopsparing, uanset om der er tale om almindeligt
ansatte eller en ansat hovedaktionær m.fl.
5.1. Anvendelsesområdet
Ændringerne indebærer, at både fuldt og begrænset
skattepligtige ansatte hovedaktionærer m.fl. er bidragspligtige og har
pligt til at svare særlig pensionsopsparing af fri helårsbolig,
fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond
§ 7, stk. 1, litra a.
I de tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær m.fl. bliver
beskattet som andre ansatte af den faktiske anvendelse af en sommerbolig
eller en lystbåd, er den ansatte hovedaktionær m.fl. ligesom de
andre ansatte ikke AM- og SP-bidragspligtig af de pågældende
personalegoder. Det vil sige, at i relation til fri sommerbolig og fri
lystbåd forudsætter AM- og SP-bidragspligten, at
formodningsreglerne finder anvendelse - der må altså ikke
være tale om henholdsvis et personalesommerhus eller -lystbåd
eller en bådebygger omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 16, stk. 6, 8. pkt. For så vidt angår
fri helårsbolig vil en ansat hovedaktionær m.fl., der er omfattet
af en lovgivningsmæssig bopælspligt, ikke være AM- eller
SP-bidragspligtig af boligen, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8,
stk. 1, litra b (og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, som henviser
dertil).
Tabel 1: AM- og SP-bidrag af personalegoder.
Ansat hovedaktionær m.fl.
Anden ansat
Bil
+ AM- & SP-bidrag
+ AM- og SP-bidrag
Sommerbolig
+ AM- & SP-bidrag
Undtagelse:
-Personalesommerhus
_
Lystbåd
+ AM- og SP-bidrag
Undtagelse:
-Personalelystbåd
-Bådebygger
_
Helårsbolig
+ AM- og SP-bidrag
Undtagelse:
-Bopælspligt
_
Tabel 1 viser hvilke af personalegoderne, der er AM- og SP-bidragspligtige
under hvilke forudsætninger i relation til ansatte
hovedaktionærer m.fl. og andre ansatte.
Samtidig omfattes en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af
rådighed over en bil, sommerbolig, lystbåd eller en
helårsbolig, af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage
særlig pensionsopsparing, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8,
stk. 1, litra g. AM- og SP-bidragspligten er dog undergivet samme
begrænsninger som ved ansatte hovedaktionærer m.fl., der modtager
personalegoder.
Det vil sige, at udbytte i form af rådighed over et
personalesommerhus, en personalelystbåd eller i det tilfælde,
hvor hovedaktionæren er bådebygger, ikke er omfattet af AM- og
SP-bidragsgrundlaget. Endvidere skal en hovedaktionær, der får
rådighed over en helårsbolig som udbytte, ikke betale AM- eller
SP-bidrag, hvis vedkommende er pålagt en lovgivningsmæssig pligt
til at bebo boligen.
5.2. Bidragsgrundlaget
AM-bidragsgrundlaget (og dermed også SP-grundlaget) af de
pågældende goder udgør den skattepligtige værdi
opgjort efter de nye værdiansættelsesregler i ligningslovens
§ 16, stk. 4, stk. 5, stk. 6 og stk. 9, hvad enten
der er tale om lønaccessorium eller udbytte. Der henvises til afsnit
3.
5.3. Opkrævning af bidrag og fradrag i personlig indkomst
De statslige told- og skattemyndigheder opkræver AM- og SP-bidraget
i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og
bidragsopgørelsen, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11,
stk. 8.
Der er indført en fradragshjemmel, hvorefter en
hovedaktionær, som får stillet et af goderne til rådighed i
form af lønaccessorium eller udbytte, får fradrag for AM- og
SP-bidraget ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst,
jf. ligningslovens § 8 M, stk. 1, 1. pkt, og § 8 M,
stk. 3.
5.4. Aldersgrænser for særlig pensionsopsparing
De gældende aldersgrænser for opkrævning af SP-bidrag af
B-indkomster, både når der er tale om ansatte og ikke ansatte
hovedaktionærer m.fl., skal tilsvarende finde anvendelse for de
omhandlede goder, hvorefter opkrævning af SP-bidrag sker første
gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og sidste
gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66
år for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, jf
ATP-lovens § 17 f, stk. 2, 2. pkt.
6. Begrænset skattepligt
Ved ændringerne er der endvidere indført begrænset
skattepligt for helårsboliger, sommerboliger og lystbåde, som
stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i
landet, hvor modtageren er en ansat hovedaktionær m.fl, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g. For afgrænsning af
personkredsen henvises til afsnit 3.1.
Herved sikres, at en ansat hovedaktionær m.fl., som ikke er fuldt
skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, vil være
skattepligtig til Danmark af de pågældende personalegoder.
Danmark kan herved benytte sig af den beskatningsret, som
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest tillægger arbejdslandet.
Den begrænsede skattepligt afhænger dog ligesom AM- og
SP-bidraget af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. er omfattet af
formodningsreglerne for sommerbolig og lystbåd, og om
helårsboligen beskattes efter den nye bestemmelse.
Hvis godet modtages som udbytte, vil udlodningen være
begrænset skattepligtig som følge af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra f, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf.
stk. 10.
7. Indberetning
Der er ved lovændringerne indført en særskilt
indberetningsbestemmelse i skattekontrollovens § 7 C vedrørende
ydelser ydet til ansatte hovedaktionærer m.fl og (udbyttemodtagende)
hovedaktionærer.
Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres
virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en fri bil, en
fri sommerbolig, en fri lystbåd eller en fri helårsbolig til
rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., skal indberette
værdien heraf. Endvidere skal udbytte af denne karakter, der er
udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C,
indberettes.
Indberetningspligten finder anvendelse, uanset modtageren yder fuldt
vederlag herfor. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af
modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag
af den type til den pågældende.
8. Ikrafttrædelse og overgangsregel
Lovændringerne er trådt i kraft den 3. juni 2000.
Ændringerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, ATP-loven,
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, og § 5,
stk. 2, ejendomsværdiskatteloven, kildeskatteloven,
personskatteloven og ligningsloven har først virkning fra og med
indkomståret 2001.
Ligningslovens § 16 A, stk. 10, har virkning for udlodninger,
der foretages i indkomståret 2001 eller senere. Det er
udlodningstidspunktet og ikke tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet
på generalforsamlingen, der er afgørende for, om udbyttet
behandles efter de nye regler.
Det betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en
helårsbolig til rådighed som personalegode for en ansat
hovedaktionær m.fl. eller tildeles en hovedaktionær et af goderne
i form af udbytte i indkomståret 2001, sker beskatningen efter de
ændrede regler.
Ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten og
ændringerne i vurderingsloven om boligfordeling for selskabsejede
blandet benyttede ejendomme har virkning fra 1. januar 2001.
Ændringerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2,
har virkning fra 1. januar 2000.
8.1. Overgangsregel for fri bil
Personer, der råder privat over en firmabil, som allerede er
anskaffet af arbejdsgiveren før lovforslagets fremsættelse den
29. marts 2000, kan dog vælge mellem at anvende enten de gamle regler
eller de nye regler til og med indkomståret 2002. Overgangsreglen
finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en firmabil er ydet som udbytte
til en hovedaktionær.
Overgangsreglen indebærer, at personer, som råder over biler,
som ved endelig bindende aftale om køb, leje mv. er anskaffet af
arbejdsgiveren mv. før den 29. marts 2000, kan vælge at blive
beskattet efter de gamle regler i 2 år efter de nye reglers
ikrafttrædelse. Det er aftaletidspunktet og ikke leveringstidspunktet,
der er afgørende for, om de nye regler finder anvendelse.
Er der indgået en leasingaftale om en bestemt firmabil mellem en
arbejdsgiver og et leasingfirma før den 29. marts 2000, vil en
forlængelse af leasingaftalen om denne bil efter dette tidspunkt
indebære, at der er tale om en ny aftale, hvis leasingkontrakten ikke
indeholder vilkår om forlængelse af leasingaftalen. Dette
indebærer, at de nye procentsatser finder anvendelse ved
forlængelsen af leasingaftalen.
Indeholder leasingkontrakten derimod vilkår om forlængelse af
leasingkontrakten, anses en forlængelse af leasingaftalen ikke for en
ny aftale, hvis leasingaftalen om den pågældende firmabil
fortsætter på forudaftalte eller uændrede vilkår.
1. Indledning
2. Fri bil
3. Fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd
3.1. Personkredsen
3.2. Fri sommerbolig
3.2.1. Formodningsreglens anvendelsesområde
3.2.1.1. Personalesommerhus
3.2.2. Nedslag i beskatningen
3.2.3. Flere ansatte hovedaktionærer råder over samme
sommerbolig
3.3. Fri lystbåd
3.3.1. Formodningsreglens anvendelsesområde
3.3.1.1. Personalelystbåd
3.3.1.2. Undtagelse for bådebyggere
3.3.2. Nedslag i beskatningen
3.3.3. Flere ansatte hovedaktionærer råder over samme
lystbåd
3.4. Fri helårsbolig
3.4.1. Anvendelsesområdet
3.4.2. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9
3.4.3. Beregningsgrundlaget
3.4.3.1. Ejendomsværdien
3.4.3.2. Anskaffelsessummen
3.4.4. Bindende valg af anskaffelsessum samt opgørelse af
forbedringer
3.4.5. Blandet benyttede ejendomme - ejerboligfordeling
3.4.6. Væsentlig indflydelse på flere selskaber
3.4.7. Undtagelse ved lovgivningsmæssig bopælspligt
4. Udbytte
4.1. Anvendelsesområdet
4.2. Værdiansættelse
4.3. Personlig indkomst
5. Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
5.1. Anvendelsesområdet
5.2. Bidragsgrundlaget
5.3. Opkrævning af bidrag og fradrag i personlig indkomst
5.4. Aldersgrænse for særlig pensionsopsparing
6. Begrænset skattepligt
7. Indberetning
8. Ikrafttrædelse og overgangsregel
8.1. Overgangsregel for fri bil
Skatteministeriet, den 2. januar
2001
Peter Loft
/Birgitte Christensen
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Hovedanpartshaver værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig Retsinformation · 10. august 2006
- Fri helårsbolig beskatning arbejdstager Retsinformation · 16. juli 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 27. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri sommerbolig – bindende svar Retsinformation · 22. februar 2011
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter) Retsinformation · 3. august 2000