Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

2000/1 LSF 51Lovforslag som fremsatSkatteministeriet11. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

(Justering af reglerne om sambeskatning af

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.

januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000

og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en

akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter eller

sit prospekt højst må foretage og højst foretager

anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning

hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens

øvrige aktiver og i øvrigt hverken må anbringe eller

anbringer dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, eller denne paragrafs stk. 1-3, bortset fra foreningens

administrationsbygning. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med

kontanter. Aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes

med værdien af de underliggende aktiver. § 4, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse. Der ses bort fra overskridelser af den i 1. pkt.

nævnte grænse på 25 pct., såfremt overskridelsen ikke

sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, eller det

Læs alt

godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen

som forsætlig eller uagtsom. Der ses endvidere bort fra overskridelser

af den nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode

på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til

prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Er

betingelserne i 1. pkt. opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter

reglerne i dette kapitel. Tab, jf. 6. pkt., kan ikke fradrages i gevinst

eller udbytte, der er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Er

betingelserne i 1. pkt. opfyldt, anses udbytte fortrinsvis for at

hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i

§ 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er skattepligtig efter reglerne

i dette kapitel. Den resterende del af udbyttet er ikke skattepligtig efter

reglerne i dette kapitel.«.

2.

I § 6, stk. 1, ændres »der i

genforsikring har givet en hensættelse« til: »der i genforsikring har afgivet en

hensættelse«.

3.

I § 7, stk. 10, ændres »§§ 15 og 16«

til: »§§ 14, 15 og 16«.

4.

I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter

»kapitel 2«: », jf. stk. 3«.

5.

I § 8 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Fradrages tab som omhandlet i § 2, stk. 3,

nr. 5, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2,

stk. 1, jf. § 13, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, et positivt beløb, der

modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang

tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter

stk. 1, nr. 1.«.

6.

§ 9, stk. 2, 2. og 3. pkt, ophæves

og i stedet indsættes:

»Ved denne bedømmelse ses bort fra præmieindtægt ved

forsikringsvirksomhed, indkomst fra og værdi af fast ejendom, der

udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller

salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions-

eller salgsvirksomhed, indkomst fra og værdi af aktier og obligationer

m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen

af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst

fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer

i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og

til skat efter denne lov. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens

§§ 31 og 32. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse, såfremt

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter datterselskabet.«.

7.

§ 9, stk. 4, 2.-5. pkt., ophæves og i

stedet indsættes som 2.-7. pkt.:

»I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre

datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, anses datterselskabet

for at have betalt en forholdsmæssig del af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat. Hvis moderselskabet

indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke

omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er

negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt.,

højst medregnes et beløb svarende til den beregnede

indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del

af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den

gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Indgår moderselskabet i

en sambeskatning med et datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, og

datterselskabet ikke er inddraget under beskatningen efter stk. 1,

anvendes ved beregningen efter 3. pkt. som moderselskabets skattepligtige

indkomst summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det

sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst. Er datterselskabet

inddraget under beskatningen efter stk. 1, finder § 14,

stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse ved beregningen efter 3. pkt. I

tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 3.

pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst

medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen

af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse

datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige

ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 6. pkt.,

fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del

af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele

af datterselskabernes skattepligtige indkomster.«.

8.

I § 9, stk. 5, indsættes som nyt 4.

pkt.:

»

Fradrag efter stk. 4,

1. pkt., og dette stykkes 3. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv

højst udgøre et beløb, der svarer til den del af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan

henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller

passiv.«.

4.-7. pkt. bliver herefter 5.-8. pkt.

9.

I § 9, stk. 5, 7. pkt., der bliver 8.

pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 8.

pkt.«.

10.

I § 9, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.,

der bliver 8. pkt., som nyt 9. pkt.:

»

Fradrag efter stk. 4,

8. pkt., og dette stykkes 8. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv

højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den

del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan

henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller

passiv.«.

8. pkt. bliver herefter 10. pkt.

11.

I § 9, stk. 5, 8. pkt., der bliver 10.

pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »5.-7. pkt.«.

12.

I § 13, stk. 2, ophæves 2. pkt.

og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om

afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller

tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.

13.

§ 14, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-3 foretages sideløbende med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et

beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1-3 kan ikke medføre,

at et beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der

før nedsættelsen er positivt, bliver negativt.«.

14.

I § 15, stk. 4, ophæves 3. pkt.

15.

I § 15, stk. 7, ændres »§ 7 og

§ 16« til: »§§ 7, 14 og 16«.

16.

I § 16, stk. 5, ændres »§§ 7 og 15«

til: »§§ 7, 14 og 15«.

17.

I § 19, stk. 2, indsættes som 2.

pkt.:

»Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat.«.

18.

I § 19 indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis et moderselskab i medfør af § 9,

stk. 9, ved beskatningen efter § 9, stk. 1, skal medregne

fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, der er

sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, og

gevinst eller tab på det pågældende aktiv eller passiv kan

beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland, og gevinst og tab ved beskatningen efter denne lov er

medregnet efter reglerne i § 13, stk. 3, (lagerprincippet), kan

halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne

være pålignet datterselskabet i den fremmede stat, på

Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og

passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og

passiverne på samme tidspunkt, fradrages efter reglerne i stk. 1,

jf. stk. 2. Aktiver og passiver som nævnt i § 9, stk. 9,

anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til

de i § 9, stk. 9, nævnte handelsværdier. Fradraget skal

dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på

gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved

opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.«.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

19.

I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4,

indsættes som 7. og 8. pkt.:

»Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9, skal

medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og den del af

datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 3, 1. pkt., af gevinst

på aktiver og passiver, der kan fradrages efter stk. 1, jf.

stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst

på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

20.

I § 19, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7

og 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

21.

I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår »med

tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov«.

22.

I § 21, stk. 2, ophæves 6. pkt.,

og i stedet indsættes som 4. pkt.:

»Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige indkomst.«

23.

§ 23, stk.1, affattes således:

»Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal

pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og

indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en

måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.

Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den

skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige

opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto

anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for

ophævelse af kontoen for et beløb svarende til

handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne

opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til

ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne

renter.«.

24.

§ 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden

udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet

svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til

den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end

den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes

denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15.

december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes

§ 28.«.

25.

I § 29, stk. 3, indsættes efter

»skattepligtige efter § 1, stk. 1,« : »selskaber, der i

medfør af § 9 kan inddrages under sambeskatning med

skattepligtige efter § 1, stk. 1,«.

26.

I § 29, stk. 4, ændres »den, der skal

indsende opgørelsen« til: »den, der skal indsende opgørelsen

eller oplysningerne«.

27.

§ 35, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og

6.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges

medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,

nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres

til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 kan den skattepligtige vælge, at

bestemmelserne i § 13, stk. 3, skal have virkning fra og med

indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i

medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget

under beskatningen efter denne lov.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.«.

28.

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2.

pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i

realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af

skattebeløb efter denne lov.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1,

3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i

realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af

skattebeløb efter denne lov.«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål

Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni

1998, blev gennemført som led i de ændringer af lovgivningen

på pensionsbeskatningsområdet, der blev gennemført i juni

1998. Loven har fra og med indkomståret 2000 afløst

realrenteafgiftsloven.

Skatteministeren besluttede i juni 1998 at nedsætte

en følgegruppe, der fik til opgave at opfange og påpege

problemer, der opstod i forbindelse med den gennemførte ændring

af lovgivningen på pensionsbeskatningsområdet.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler

om, at der i visse tilfælde skal ske tvungen sambeskatning mellem

moder- og datterselskaber. Det har vist sig, at den affattelse, som

bestemmelsen fik ved lov nr. 959 af 20. december 1999 (Justering af

Pinsepakken), gør det muligt for livsforsikringsselskaber at

konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der

beskattes med 5 pct. Følgegruppen blev i begyndelsen af juli 2000

orienteret om problemet og om, at skatteministeren agtede at foreslå

pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ændret med virkning fra og med

indkomståret 2000, således at den nævnte konvertering ikke

er mulig. Formålet med lovforslaget er at gennemføre denne

ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Formålet med lovforslaget er desuden at forenkle og

justere nogle bestemmelser, der i forbindelse med Told- og Skattestyrelsens

og pensionsbranchens administration af loven har vist sig

uhensigtsmæssige eller forkerte.

De foreslåede ændringer skal ligesom loven

have virkning fra og med indkomståret 2000.

2. Justering af reglerne om beskatning af afkast af datterselskaber

Gældende regler

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9

skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v.(moderselskaber),

der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i et selskab

(datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i

investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten og 5

pct.-skatten medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der

svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets kapital, som

moderselskabet har ejet i indkomståret.

Et datterselskabs virksomhed anses for i væsentlig

grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af

finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra

investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller

forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste

ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Ved bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed

i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af

finansiel karakter, ses der som hovedregel bort fra indkomst (udbytte og

avance eller tab) fra aktier m.v. henholdsvis værdien af aktier m.v.,

når avance eller tab på de pågældende aktier m.v. ved

datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter

lagerprincippet.

Tilsvarende ses der som hovedregel bort fra indkomst

(renteindtægter, kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v.

henholdsvis værdien af obligationer m.v., når kursgevinst eller

-tab på de pågældende obligationer m.v. ved

datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter

lagerprincippet.

Endvidere ses der som hovedregel bort fra indkomst fra og

værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i

medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de

forsikrede, til hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Lovforslaget

2.1.

Skatteministeriet er blevet opmærksom

på, at den gældende formulering af § 9, stk. 2,

gør det muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere

obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes

med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21

pct.-point.

Konverteringen sker ved, at obligationer placeres i

sambeskattede datterselskaber, der periodiserer afkastet efter

lagerprincippet, i stedet for i livsforsikringsselskabet.

Problemet opstår som følge af, at

bestemmelsen om, at der ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og

obligationer m.v., der ved opgørelsen af datterselskabets

skattepligtige indkomst medregnes efter lagerprincippet, og indkomst fra og

værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i

medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og

til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, også finder anvendelse,

når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet i medfør

af selskabsskattelovens § 31.

Problemet foreslås løst ved at

forlange, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i

væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at

være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 31, så skal datterselskabet også

være sambeskattet med moderselskabet efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Dette sker efter forslaget ved at bestemme, at

§ 9, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når

datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens

§ 31.

Livsforsikringsselskaberne vil kunne komme ud af den

tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved at

ophæve sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 og lade

datterselskabet anvende lagerprincippet.

Vælges dette, vil livsforsikringsselskabet, hvad

datterselskabet angår, være i samme situation som en

pensionskasse, der har oprettet et investeringsdatterselskab: Der skal

udredes selskabsskat af investeringsafkastet, og af det resterende afkast (i

form af aktieavancer og udbytte af datterselskabsaktierne) skal der svares 5

pct.-skat.

2.2.

Efter forslaget skal

præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved

vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad er af

finansiel karakter.

De gældende regler kan indebære, at et

datterselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, vil blive omfattet af

den tvungne sambeskatning alene som følge af selskabets

præmieindtægter. Et skadesforsikringsselskab vil således

blive omfattet af den tvungne sambeskatning, såfremt f.eks. halvdelen

af selskabets indtægter består i præmieindtægter,

uanset at selskabets øvrige indtægter består af

værdipapirafkast, der beskattes efter lagerprincippet.

Det er anført, at dette er urimeligt, når

henses til, at skadesforsikringsselskabets præmieindtægter

indkomstbeskattes løbende efter retserhvervelsesprincippet. Er der

tale om et dansk skadesforsikringsselskab, vil selskabets indkomst derfor

blive beskattet løbende med 32 pct., når værdipapirafkast

beskattes efter lagerprincippet. Er der tale om et udenlandsk

skadesforsikringsselskab, vil selskabet blive undergivet dansk beskatning

efter selskabsskattelovens § 32, såfremt selskabet beskattes

væsentligt lavere end efter danske skatteregler.

Forslaget

, der indebærer, at

skadesforsikringsselskaber ikke inddrages under den tvungne sambeskatning

alene på grund af præmieindtægten, skal også ses i

relation til bestemmelsen i § 9, stk. 3, om fradrag for

»ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«, der indebærer, at alene

den del af skadesforsikringsselskabets formueafkast, der kommer

moderselskabet til gode, bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.

Hvis et skadesforsikringsselskab som følge af den

foreslåede bestemmelse undtages fra den tvungne sambeskatning, vil den

del af selskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode i form af

udbytte og værdistigning på aktierne, blive beskattet med 5

pct.-skat.

Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde

anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet

efter selskabsskattelovens § 31.

2.3.

Det foreslås, at såfremt et

datterselskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan der

ses bort fra fast ejendom, der udelukkende anvendes til datterselskabets

produktions- og / eller salgsvirksomhed eller til administration af

datterselskabets virksomhed ved vurderingen af, om et datterselskabs

virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast

ejendom.

De gældende regler indebærer, at hovedparten

af rene produktions- og salgsdatterselskaber er undtaget fra den tvungne

sambeskatning.

Det forhold, at fast ejendom, der anvendes til

datterselskabets administration eller produktion, indgår ved

vurderingen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad

består i investering i fast ejendom, kan imidlertid indebære, at

en produktionsvirksomhed, uanset intentionen om, at rene produktions- og

salgsselskaber ikke skal være omfattet af den tvungne sambeskatning,

alligevel bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.

Ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver

produktions- eller salgsvirksomhed, kan der ses bort fra ubetydelig

bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af

finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig

bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab.

Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af

ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan ligeledes ses bort fra,

at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller

transportformål for en virksomhed, der driver produktions- eller

salgsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde

anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet

efter selskabsskattelovens § 31.

3. Justering af reglerne om fradrag for udenlandsk skat (fiktiv

credit)

Det foreslås at indsætte bestemmelser i

pensionsafkastbeskatningslovens § 19 om »fiktiv credit« for udenlandsk

skat i forbindelse med afståelse af aktier i et datterselskab, der er

omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9 og sambeskattet med moderselselskabet efter selskabsskattelovens

§ 31.

Bestemmelserne svarer til de bestemmelser, der ved lov nr.

959 af 20. december 1999 blev indsat i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9 om »fiktiv credit« for dansk eller udenlandsk skat i forbindelse med

afståelse af aktier i et datterselskab, der er omfattet af den tvungne

sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, men ikke er

sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

4. Justering af reglerne om beskatning af afkast af akkumulerende

investeringsforeninger

Formueafkast af akkumulerende investeringsforeninger

behandles som afkast af aktier. Det vil sige, at formueafkastet som

udgangspunkt er omfattet af 5 pct.-skatten. Formueafkast af udenlandske

akkumulerende investeringsforeninger er omfattet af 26 pct.-skatten,

når afkastet af investeringsforeningens virksomhed er lavtbeskattet,

d.v.s. beskattet væsentligt lavere end efter danske

beskatningsregler.

Det er anført, at det er urimeligt at beskatte

formueafkast af aktier, der ejes via en lavtbeskattet akkumulerende

investeringsforening, med 26 pct. i tilfælde, hvor afkast af de

pågældende aktier ved direkte investering alene ville blive

beskattet med 5 pct.

Der foreslås derfor en undtagelse fra

bestemmelsen om, at formueafkast af lavtbeskattede akkumulerende

investeringsforeninger skal beskattes med 26 pct.

Undtagelsen skal gælde for såkaldt »rene«

aktieafdelinger, det vil sige afdelinger, der bortset fra en mindre

beholdning af kontanter og finansielle kontrakter, udelukkende investerer i

aktier, der ved direkte investering ville være omfattet af 5

pct.-skatten.

Sålænge betingelsen er opfyldt, er gevinst og

tab på investeringsbeviset omfattet af 5 pct.-skatten. Udbytte af

investeringsbeviset anses fortrinsvis for at være afkast af kontanter

og finansielle kontrakter og omfattet af 26 pct.-skatten. Resten anses for

omfattet af 5 pct.-skatten.

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at

betingelsen for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er

opfyldt.

Fra det tidspunkt, hvor betingelsen ikke mere er opfyldt,

er gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf omfattet af

26 pct.-skatten.

De foreslåede regler svarer til de regler, der

indtil udgangen af afgiftsåret 1999 var gældende for

akkumulerende investeringsforeninger i medfør af

realrenteafgiftslovens § 3 e.

5. Provenumæssige konsekvenser

Med pensionsafkastbeskatningsloven er der

gennemført en omlægning af beskatningen af afkast af

pensionsformuer.

Fra og med indkomståret 2000 er realrenteafgiften

blevet afløst af en skat med en fast sats på 26 pct., og

afgiften på 5 pct. af aktieafkast videreføres som en 5 pct.-

skat.

Desuden gælder fra indkomståret 2000 regler om

tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber, der har til

formål at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers m.v.

beskatningsgrundlag er uafhængigt af, om pensionsopsparerernes formue

placeres i moderselskabet eller i et datterselskab.

Med lov nr. 959 af 20. december 1999 (Justering af

Pinsepakken) justeredes en række bestemmelser i loven med henblik

på at fjerne nogle uhensigtsmæssigheder.

Dette gjaldt blandt andet reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 9 om tvungen sambeskatning.

Justeringen heraf har imidlertid fået den utilsigtede konsekvens, at

det er blevet muligt for livsforsikringsselskaberne at konvertere

obligationsafkast til aktieafkast gennem placering af obligationer i

selskabssambeskattede datterselskaber. Herved opnås, at

obligationsafkastet beskattes med 5 pct. i stedet for 26 pct., hvorved disse

selskaber ville kunne opnå en betydelig besparelse på

pensionsafkastskatten. Besparelsen kan under forudsætning af en

fuldstændig omplacering af livsforsikringsselskabernes

obligationsbeholdning anslås til i størrelsesordenen 3 mia. kr.

årligt.

Med lovforslaget fjernes denne mulighed, hvorved der

undgås et utilsigtet provenutab i 2000 og de følgende

år.

Med lovforslaget foreslås derudover et antal

mindre justeringer, hvoraf kun de væsentligste omtales her.

Forslaget om at præmieindtægt ved

forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved vurderingen af, om et datterselskabs

virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter indebærer i

praksis, at skadesdatterselskaber undgår at blive omfattet af den

tvungne pensionsafkastsambeskatning alene som følge af

præmieindtægternes størrelse. Derved bringes de krav, som

skadesforsikringsdatterselskaber reelt skal opfylde for at undgå den

tvungne sambeskatning, på linje med de krav, der stilles til andre

typer datterselskaber med et finansielt afkast i samme

størrelsesorden. Med dette forslag gives således afkald på

et utilsigtet merprovenu.

Forslaget om, at der i forbindelse med rene produktions-

og datterselskaber kan ses bort fra egne produktions- og

administrationsejendomme, sikrer, at sådanne selskaber ikke utilsigtet

bliver omfattet af den tvungne sambeskatning, hvorved der gives afkald

på et utilsigtet merprovenu.

Forslaget om indførelse af »fiktiv credit« for

udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af aktier i

datterselskaber, der er omfattet af tvungen sambeskatning efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og som derudover er selskabssambeskattede med

moderselskabet, skal sikre ligestilling med det tilfælde, hvor

datterselskabet ikke er selskabssambeskattet med moderen, idet der her gives

»fiktiv credit« for dansk og udenlandsk skat. Med indførelsen heraf

undgås en for høj pensionsafkastbeskatning i disse

situationer.

Endelig tilsigtes det med forslaget om at nedsætte

skattesatsen fra 26 pct. til 5 pct. for lavtbeskattede akkumulerende, rent

aktiebaserede, investeringsforeninger, at fjerne en skattemæssig

blokering for indirekte aktieinvesteringer gennem sådanne foreninger,

idet en direkte aktieinvestering kun beskattes med 5 pct.

Hvad angår lovforslagets mindre justeringer

skønnes der samlet set at være tale om lettelser, der dog skal

ses på baggrund af, at de gældende regler på visse

områder vurderes at ville have resulteret i en for hård

beskatning.

6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 1 mio. kr. til edb-tilretning og information.

Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser for Told*Skat.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have

nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder en række justeringer af

reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, som fra og med indkomståret

2000 træder i stedet for realrenteafgiftsloven. Lovforslaget har samlet

set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for

erhvervslivet, men konsekvenserne er forskellige, alt efter om der er tale om

livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

12. Høringer

Lovforslaget har været til høring hos

Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Erhvervenes

Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring &

Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),

InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen),

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Statsministeriet og

Økonomiministeriet.

Der er indkommet bemærkninger til lovforslaget fra

ATP, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension,

Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet.

Høringssvarene og Skatteministeriets

bemærkninger er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Kort gengivelse af bemærkninger i høringssvar og

Skatteministeriets kommentarer hertil

Organisation

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentar til

høringssvar

ATP

ATP er bekendt med de bemærkninger, som

er fremkommet fra Forsikring & Pension, og ATP kan i princippet tilslutte

sig bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1 og 5, § 1, nr.

2, og § 1, nr. 18 og 19.

Der henvises til kommentaren til Forsikring

& Pensions høringssvar.

Foreningen af

Statsautoriserede

Revisorer

Ad lovudkastets § 1, nr. 1 og 5

(finansielle kontrakter)

Efter FSR s opfattelse er det ikke rimeligt at

afskære den skattepligtige fra frit at vælge at fratrække

tab på aktiebaserede kontrakter i 5 pct.-grundlaget frem for at

fratrække tabet i 26 pct.-grundlaget, men undergivet

tabsbegrænsning. Afkastet af de underliggende aktiver beskattes

løbende med 5 pct., og det burde overvejes at ændre

regelsættet således, at gevinst/tab på aktiebaserede

kontrakter generelt medtages i 5 pct.-grundlaget.

Ad lovudkastets § 1, nr. 2 (beviser i

akkumulerende investeringsforeninger i lavskattelande)

FSR er enig i, at der er et betydeligt behov for en

justering af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, således at

danske investorer i et større omfang kan anbringe pensionsmidler i

udenlandske investeringsforeninger uden risiko for, at beskatningen omfattes

af pensionsafkastbeskatningslovens § 3 (»skattelybeviser«), hvorved afkastet omfattes af

26 pct.-beskatningen.

Lovforslaget er ændret på dette punkt

således, at der kan vælges fradrag for for tab på

aktiebaserede kontrakter i 5 pct.-grundlaget.

Om baggrunden for de gældende regler kan henvises

til afsnit 5.6 i Optionsudvalgets betænkning, nr. 1139, juni 1988

»Beskatning af finansielle instrumenter«. Som det fremgår heraf, er de

gældende regler begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.- og 5

pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af afkast

herimellem. Det vil derfor efter Skatteministeriets opfattelse kræve

nærmere overvejelser at ændre regelsættet således, at

gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt medtages i 5

pct.-grundlaget.

Det er imidlertid FSR s opfattelse, at de

foreslåede regler er særdeles vanskelige at opfylde for de

betydningsfulde, udenlandske investeringsforeninger, og at reglerne

kræver betydelig administration. En gennemførelse af

lovforslaget i den foreliggende form må derfor antages at opretholde

den eksisterende

»salgsbarriere«, der notorisk gælder, når udenlandske

investeringsforeninger skal sælge beviser til danske investorer.

Efter FSR s opfattelse bør det i

stedet overvejes at indføre en fuldstændig transparent

beskatning af afkast af beviser i de udenlandske investeringsforeninger,

således at foreningen opgør såvel udlodninger som

kursgevinst /-tab på hvert enkelt af foreningens underliggende aktiver,

dvs. et system som minder om det, der gælder for de kontoførende

investeringsforeninger. Af administrative årsager bør

pensionsafkastbeskatningslovens lagerværdiopgørelsesprincip i

så fald gælde undtagelsesfrit, når de danske investorer

skal opgøre det skattepligtige afkast.

De foreslåede regler svarer til de

tidligere gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e.

Baggrunden for 25 pct.-reglen og dermed sondringen mellem »rene«

aktieafdelinger og andre afdelinger af investeringsforeninger i

realrenteafgiftslovens § 3 e og de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og aktieavancebeskatningslovens

§ 2 D er, at det ikke hidtil er anset for praktisk muligt at

gennemføre en transparent beskatning af kursgevinst og -tab på

hvert enkelt af investeringsforeningens underliggende aktiver.

Muligheden for at indføre en fuldstændig

transparent beskatning af afkast af beviser i udenlandske

investeringsforeninger, herunder om det er praktisk muligt, vil blive

overvejet på ny. Da eventuelle ændringer på dette

område imidlertid skal ses i en større sammenhæng, findes

der ikke i dette lovforslag at kunne tages højde for FSR s

forslag.

Ad lovudkastets § 1, nr. 4, 10, 12,

og 13

FSR mener, at det ikke er korrekt, når

det i bemærkningerne anføres, at

»med den under pkt. 10 foreslåede

ændring præciseres, at nedsættelse for skattepligtig

indkomst efter § 14 ikke kan medføre, at beskatningsgrundlagene

for 26 pct.-skatten eller 5 pct.-skatten, der før ned-sættelsen

er positiv, bliver negativ. Nedsættelsen kan altså ikke bringe

beskatningsgrundlagene længere ned end til 0«. Efter FSR s opfattelse

fremgår det hverken af lovgivning eller praksis, opstået i

tilknytning til den tidligere gældende bestemmelse i

realrenteafgiftslovens § 6, at nedsættelsen ikke kan bringe

beskatningsgrundlaget længere ned end til 0. Efter FSR s oplysninger

har realrenteafgiftspligtige tidligere benyttet sig af denne mulighed. Der er

således ikke tale om en præcisering af de gældende regler,

men derimod om en ændring i retstilstanden, hvilket bør

fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.

I bemærkningerne til

pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, 5. pkt, jf.

betænkningen over L 93, folketingsåret 1999-2000 (L 93 - bilag

12) står der:

»Det bemærkes, at nedsættelsen af

formueafkastet efter reglerne i § 14 ikke kan bringe formueafkastet

længere ned end til 0. Nedsættelsen af formueafkastet kan

altså ikke medføre et negativt formueafkast, der kan

fremføres efter reglerne i § 18.«

Ad lovudkastets § 1, nr. 6

(præmieindtægter og konvertering af højt til lavt

beskattet afkast)

FSR kan tilslutte sig, at der ses bort fra

præmieindtægter ved forsikringsvirksomhed og indkomst fra og

værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-,

produktions- eller salgsformål for et datterselskab, som udelukkende

driver produktions- eller salgsvirksomhed. Det foreslås dog at

indsætte en passus om, at der ved afgørelsen af, om selskabet

udelukkende driver produktions- og salgsvirksomhed, skal ses bort fra

bivirksomhed uden for de nævnte områder. Herved undgås, at

bagatelagtige typer af bivirksomhed, f.eks. udlejning af driftsmidler til et

koncernselskab, udelukker, at der kan ses bort fra afkast af fast

ejendom.

Bemærkningerne er ændret,

således at det fremgår, at der ved afgørelsen af, om et

selskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed kan ses bort

fra

ubetydelig

bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af

finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra

en ubetydelig bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et

koncernselskab. Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med

udlejning af en del af ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan

også ses bort fra, at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til

f.eks. forsknings- eller transportformål for en virksomhed, der driver

produktions- eller salgsvirksomhed.

Herudover stilles der krav om, at et

datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 31 også skal være sambeskattet med

moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9. Sigtet hermed

er at undgå, at højt beskattet afkast (26 pct.-grundlaget)

konverteres til lavt beskattet afkast (5 pct.-grundlaget). FSR er enig i, at

den eksisterende lovgivning er mangelfuld. Derimod er det ikke i alle

tilfælde optimalt, når sambeskatning efter § 31 automatisk

medfører tvungen sambeskatning. For investeringsselskaber forekommer

kravet herom fornuftigt, men er formentlig overflødigt, når der

er tale om forsikringsdatterselskaber, henholdsvis datterselskaber med

produktionsejendomme.

Efter Skatteministeriets opfattelse er det

nødvendigt, at sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31

under alle omstændigheder automatisk medfører tvungen

sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Efter FSR s opfattelse bør der i

øvrigt ske en præcisering af, hvad der ligger i, at der ses bort

fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang

skattefri avancer i medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til

udbetaling til de forsikrede mv. Spørgsmålet er, om lovens

formulering omfatter samtlige indtægter vedrørende fast ejendom,

henholdsvis aktier, herunder værdien af samme - eller der alene

henvises til den del af indtægterne (typisk urealiserede

værdireguleringer), der medfører fradragsbegrænsning.

Bestemmelsen bygger på samme princip

som gælder for aktier og obligationer, der beskattes efter

lagerprincippet. Det vil sige, at der ses bort fra samtlige indtægter

vedrørende fast ejendom, henholdsvis aktier, herunder værdien af

samme. Om forståelsen af ordene »i det omfang« kan henvises til

bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der står:

»Hvis det kun er en del af de skattefrie avancer, der

anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser eller til pensionsafkastskat, ses der alene bort fra en

tilsvarende del af indkomst fra henholdsvis værdi af aktier og fast

ejendom.«

Den tilsvarende del skal efter Skatteministeriets

opfattelse opgøres krone for krone.

Ad lovudkastets § 1, nr.

9

Efter udkastets § 1, nr. 9, skal gevinst

og tab ved afståelse af erhvervsvirksomhed som udgangspunkt

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Forslaget rejser

spørgsmål om rækkevidden af

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, vedr. overskud

eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- og

pensionskassevirksomhed. Efter FSR s opfattelse bør det

præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at § 1, nr. 9,

alene får betydning for virksomheder, der ikke driver forsikrings- og

pensionskassevirksomhed eller anden virksomhed som er accessorisk

hertil.

Ad lovudkastets § 2 (ikrafttrædelse)

De foreslåede ændringer skal have virkning fra

og med indkomståret 2000. Hvad angår udkastets § 1,

stk. 1, nr. 6 (konvertering af højt til lavt beskattet indkomst),

anføres det i bemærkningerne til udkastet, at beslutningen om,

hvorvidt et moderselskab skal sambeskattes med et datterselskab, er en

afslutningsdisposition, og at den foreslåede ændring derfor efter

Skatteministeriets opfattelse ikke er en skærpelse med tilbagevirkende

kraft. Uanset at der er tale om en afslutningsdisposition, har

ændringen efter FSR s opfattelse dog tilbagevirkende kraft, og det

henstilles derfor at udsætte ikrafttrædelsen indtil

indkomståret 2001.

Efter Skatteministeriets opfattelse har

lovens § 2, stk. 1, nr. 8, og dermed også forslaget om

ændring af § 13, stk. 2, også virkning for

forsikringsselskabers accessoriske virksomhed. Af bl.a. denne grund

foreslås det, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på

driftsmidler skal finde anvendelse ved opgørelsen af driftsresultatet

af anden virksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed.

Efter Skatteministeriets opfattelse vil formålet med

ændringen blive forspildt, hvis ikrafttrædelsen udsættes

til indkomståret 2001.

Forsikring &

Pension

Formålet med lovudkastet er

ifølge lovbemærkningerne dels at fjerne en utilsigtet mulighed i

pensionsafkastbeskatningslovens § 9 for at konvertere obligationsafkast,

der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., dels at

forenkle og justere nogle bestemmelser, der i forbindelse med Told &

Skats og pensionsbranchens administration af loven har vist sig

uhensigtsmæssige eller forkerte. F&P har ikke bemærkninger

til den første del af formålet med lovændringen. Med

hensyn til den anden del af formålet, som relaterer sig til

pensionsbranchens administration af loven, skal F&P anerkende, at der med

det foreliggende udkast lægges op til en række ændringer,

som imødekommer ønsker fremsat af F&P. Imidlertid må

F&P også konstatere, at der fortsat er behov for en række

yderligere ændringer, præciseringer og lign. af retstilstanden.

F&P er derfor tilfreds med, at der er aftalt et fortsat samarbejde med

Skatteministeriet med henblik på yderligere tiltag.

Ad lovudkastets § 1, nr. 1, og 5

(§§ 3, stk. 1, og 8 stk. 1, nr. 1)

Der er efter F&P s opfattelse ikke tale

om en præcisering, men derimod en væsentlig skærpelse af

beskatningen af afdækningsforretninger, der i praksis vil

indebære, at tab på aktiebaserede afdækningsforretninger

som hovedregel slet ikke kan fradrages på grund af den meget

snævre modregningsadgang efter § 13, stk. 4.

Skærpelsen synes i strid med

såvel den oprindelige baggrund for fradragsbegrænsningen som den

aktuelle velvilje med hensyn til pensionsinstitutternes stigende

ønsker om afdækning af risici på aktieinvesteringer.

F&P opfordrer Skatteministeriet til i stedet for

skærpelser at overveje, om der i samarbejde med branchen kunne findes

frem til et regelsæt, hvor beskatningen af afdækningsforretninger

generelt behandles sammen med de underliggende aktier.

Om baggrunden for de gældende regler

kan henvises til afsnit 5.6 i Optionsudvalgets betænkning, nr. 1139,

juni 1988 »Beskatning af finansielle instrumenter«. Som det fremgår

heraf, er de gældende regler begrundet i samspillet mellem (i dag) 26

pct.- og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af

afkast herimellem. Det vil derfor efter Skatteministeriets opfattelse

kræve nærmere overvejelser at ændre regelsættet

således, at gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt

medtages i 5 pct.-grundlaget.

Under den gældende lovgivning er der

efter F&P s opfattelse behov for en afklaring af beskatningssituationen,

hvor et tab, der tidligere er fratrukket i 5 pct.-grundlaget efter § 8,

stk.1, nr.1, jf. § 2, stk. 3, nr. 5, i et senere år kan

fradrages i nettogevinster på kontrakter med eksakt samme underliggende

aktiv efter § 13, stk. 4.

Lovforslaget indebærer imidlertid, at

de i lovudkastet foreslåede præciseringer, der af F&P

opfattes som stramninger, ikke er medtaget, og at

pensionsafkastbeskatningsloven i stedet foreslås ændret i

overensstemmelse med F&P s forslag.

Skatteministeriet anmodes om at overveje,

hvorvidt en løsning kunne være, at der i § 8

indsættes en bestemmelse, hvorefter et positivt beløb

modsvarende tab, der er fratrukket i henhold til § 13, stk. 4, skal

medregnes i 5 pct.-grundlaget i samme år, i det omfang tabet tidligere

har givet anledning til fradrag efter § 8, stk.1, nr.1. Viser det sig,

at et tab, der tidligere er fratrukket i 5 pct.-grundlaget, kan modregnes i

26 pct.-grundlaget, tilbageføres tabet således i 5

pct.-grundlaget i det aktuelle år med henblik på at undgå

at skulle genoptage et tidligere år, når grundlaget for fradrag i

5 pct.-grundlaget efterfølgende bortfalder.

Ad lovudkastets § 1, nr. 2 (§ 3,

stk. 4)

F&P finder det positivt, at Skatteministeriet udviser

vilje til at imødekomme et ønske fra pensionsbranchen om at

skabe en ligestilling mellem investering via en udenlandsk akkumulerende

investeringsforening og direkte investering. Imidlertid finder F&P ikke,

at den af Skatteministeriet foreslåede model i praksis lader sig

praktisere. En fastholdelse af vedtægtskrav og 25 pct.-reglen vil

således medføre, at den overordnede hensigt med

lovændringen, at aktieafkast beskattes med 5 pct., ikke opfyldes.

F&P foreslår i stedet, at afkast fra udenlandske

akkumulerende investeringsforeninger skal beskattes efter et

transparensprincip, således at al afkast der måtte hidrøre

fra rentebærende aktiver eller aktier i lavt beskattede finansielle

selskaber beskattes med 26 pct., mens afkast fra almindelige aktier beskattes

med 5 pct.

De foreslåede regler svarer til de tidligere

gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e. Baggrunden for 25

pct.-reglen og dermed sondringen mellem »rene« aktieafdelinger og andre

afdelinger af investeringsforeninger i realrenteafgiftslovens § 3 e og

de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og

aktieavancebeskatningslovens § 2 D er, at det ikke hidtil er anset for

praktisk muligt at gennemføre en transparent beskatning af kursgevinst

og -tab på hvert enkelt af investeringsforeningens underliggende

aktiver.

Som nævnt i kommentaren til FSR vil muligheden for

at indføre en fuldstændig transparent beskatning af afkast af

beviser i udenlandske investeringsforeninger, herunder om det er praktisk

muligt, blive overvejet på ny. Da eventuelle ændringer på

dette område imidlertid skal ses i en større sammenhæng,

findes der ikke i dette lovforslag at kunne tages højde for F&P s

forslag.

Alternativt foreslår F&P en

smidigere placeringsregel.

Ved en vurdering af den foreslåede 25pct.-regel

lægger F&P til grund, at en akkumulerende investeringsforening i

princippet kan overholde placeringsreglerne, selvom den konsekvent

revolverende placerer alle sine midler på rentebærende deposits

5/6 af tiden (5 dage i deposits og 1 dag i aktier, som gentagende cyklus).

Herved kan danske investorer opnå, at 5/6 af afkastet i realiteten

stammer fra rentebærende aktiver, men nøjes med at betale 5 pct.

i skat af hele afkastet. For at undgå denne fristelse, for

omgåelse af lovens overordnede hensigt, finder F&P, at det kunne

overvejes at smidiggøre placeringsreglerne, således at

arbitragemuligheder og utilsigtede fordele for skatteydere undgås.

F&P finder, at dette eksempelvis vil kunne

gøres ved en bestemmelse med følgende indhold:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse vedrørende afkast

fra akkumulerende investeringsforeninger, såfremt handelsværdien

af aktiver omfattet af § 2, stk. 1, samt § 3, stk. 1-3,

som et vægtet gennemsnit på årlig basis højst

udgør 20 pct. af handelsværdien af de samlede aktiver. Det

vægtede gennemsnit opgøres som summen af handelsværdierne

af aktiver omfattet af § 2, stk. 1, samt § 3, stk. 1-3, i

forhold til summen af handelsværdierne af de samlede aktiver på

alle bankdage i indkomståret. Er betingelserne i 1. og 2. punktum

opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel.

Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens

aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3,

stk. 1-3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2,

stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette

kapitel.«.

Efter Skatteministeriets opfattelse vil det

være i strid med loven, hvis en akkumulerende investeringsforening

konsekvent revolverende placerer alle sine midler på rentebærende

deposits 5/6 af tiden. Det fremgår af bemærkningerne til den

tilsvarende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e (L 117,

folketingsåret 1995-96, § 6, nr. 2), at 5-dages reglen er

»begrundet i, at investeringsforeningerne uden overhovedet at disponere over

deres aktiver kan komme i konflikt med 25 pct.-grænsen, nemlig hvis

værdien af deres aktiver svinger. Det foreslås derfor med henblik

på sådanne situationer, at der gives investeringsforeningerne fem

børsdage til igen at komme under 25 pct.-grænsen.«.

Skatteministeriet vil inddrage F&P s alternative

forslag i de ovennævnte overvejelser om transparent beskatning af

afkast af beviser i udenlandske investeringsforeninger.

Ad lovudkastets § 1, nr. 6 (§ 9,

stk. 2, 2.-4. pkt.)

F&P anfører, at de foreslåede

ændringer kun delvist løser de af F&P påpegede

problemer, hvilket har sammenhæng med det foreslåede 2. pkt.,

hvorefter bortseelsesreglen ikke kan anvendes, hvis moderselskabet

indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, med

moderselskabets datterselskaber. Ifølge F&P ses der ikke behov

for, at reglen skal gælde i et tilfælde, hvor afkastet af det 25

pct.-ejede datterselskab løbende selskabsbeskattes, ligesom der ikke

ses at være behov for, at reglen anvendes i relation til

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13. F&P foreslår derfor

reglens anvendelsesområde indsnævret til alene at gælde for

datterselskaber, som kontrolleres af moderselskabet, eller som har karakter

af investeringsdatterselskab.

Efter lovforslaget ændres »moderselskabets

datterselskaber« til »datterselskabet«. Herefter finder bortseelsesreglen

anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke

omfatter et livsforsikringsdatterselskab, der selv er omfattet af

skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, og derfor ikke er

omfattet af den tvungne sambeskatning. Bortseelsesretten finder også

anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke

omfatter et produktions- og salgsdatterselskab, der uden anvendelse af

bortseelsesretten ikke ville falde ind under 1/3-reglen i § 9,

stk. 2, 1. pkt. Derimod finder bortseelsesreglen ikke anvendelse, i det

tilfælde, hvor sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31

ikke omfatter et datterselskab, der uden anvendelse af bortseelsesreglen

falder ind under 1/3-reglen i § 9, stk. 2.

Det bemærkes, at baggrunden for bestemmelsen om

bortseelse i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, er,

at der i det omfang, der sker fradragsbegrænsning, sker beskatning

efter et lagerprincip. Hvis der ikke kan ses bort fra indkomst fra og

værdi af aktier og obligationer m.v., der ved opgørelsen af

datterselskabets skattepligtige indkomst beskattes efter lagerprincippet, kan

der efter Skatteministeriets opfattelse heller ikke ses bort fra indkomst fra

og værdi af aktier og fast ejendom, der beskattes efter lagerprincippet

som følge af fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8-13.

Ad lovudkastets § 1, nr. 18 og 19

(§ 29, stk. 3 og 4)

Med forslaget udvides skattemyndighedernes adgang til at

indhente bødesanktionerede oplysninger til brug for skattekontrollen,

idet bestemmelserne foreslås også at omfatte datterselskaber, der

kan inddrages under den tvungne sambeskatning efter § 9.

Som F&P ser det, er der tale om, at Skatteministeriet

- om end indirekte - omsider anerkender det synspunkt, som bl.a. F&P har

fremført om, at der med en grænse helt ned til 25 pct. for

selskaber, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan

opstå problemer med at indhente de fornødne oplysninger i

datterselskaberne til brug for opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Efter F&P's opfattelse er der imidlertid tale om et ejendommeligt

forslag, idet der nu i relation til skattekontrollen - dog med det

pensionsafkastskattepligtige selskab som forvaltningsretlig part - skabes de

nødvendige forudsætninger for kontrollen, mens tilsvarende

nødvendige forudsætninger fortsat ikke eksisterer for de

pensionsafkastskattepligtige selskaber, som i mangel af tilstrækkelige

oplysninger kan blive tvunget til at foretage en skønsmæssig

opgørelse af beskatningsgrundlaget. Efter F&P's opfattelse er der

tale om en løsning, som er retssikkerhedsmæssig

betænkelig, og F&P skal derfor foreslå, at forslaget som

minimum udvides således, at et PAL-pligtigt selskab kan anmode

Told&Skat om bistand til at fremskaffe de fornødne oplysninger til

brug for selvangivelsen.

I øvrigt savner F&P en omtale af, hvorledes

bestemmelserne påtænkes forvaltet i relation til udenlandske

selskaber.

Skatteministeriet er bekendt med, at F&P gerne ser

lovgivning, der gør det muligt for moderselskabet at forlange

oplysninger fra datterselskabet til brug for opgørelsen af

beskatningsgrundlaget. Efter Skatteministeriets opfattelse hører en

sådan lovgivning imidlertid ikke hjemme i

pensionsafkastbeskatningsloven.

Finansrådet

Kan i det hele henholde sig til

InvesteringsForeningsRådets høringssvar.

Investerings-

ForeningsRådet

InvesteringsForeningsRådet vil på

det kraftigste protestere imod den i lovforslagets § 1, nr. 2,

foreslåede tilføjelse til pensionsafkastbeskatningslovens

§ 3, hvor det foreslås, at formueafkast af lavtbeskattede

udenlandske akkumulerende investeringsforeninger skal være omfattet af

5 pct.-skatten.

Ifølge InvesteringsForeningsRådet vil

gennemførelse af forslaget betyde en konkurrencemæssig

forvridning til ugunst for de danske investeringsforeninger, og ikke - som

Ministeriet skriver - en ligestilling med tilsvarende danske

investeringsforeninger.

Danske investeringsforeninger, der ikke lever op til

ligningslovens § 16 C, selskabsbeskattes som akkumulerende

investeringsforeninger med 32 pct. Konsekvensen af forslaget er, at

udenlandske investeringsforeninger, som ikke lever op til ligningslovens

§ 16 C, og som ikke selskabsbeskattes efter regler lig de danske,

får en klar fordel på det danske pensionsmarked. En investor, som

investerer i udenlandske investeringsforeninger undgår:

De foreslåede regler er ikke nye.

Realrenteafgiftsloven, der var gældende til og med afgiftsåret

1999, indeholdt i § 3 e en bestemmelse omfattende såvel

investeringsforeninger, der lever op til ligningslovens § 16 C

(udloddende investeringsforeninger) som investeringsforeninger, der ikke

lever op til ligningslovens § 16 C (akkumulerende

investeringsforeninger). For såkaldt »rene« aktieafdelinger, gjaldt, at

gevinst og tab på investeringsbeviset var omfattet af 5 pct.-afgiften.

Udbytte ansås fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter

og finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet var omfattet af

realrenteafgiften. Den resterende del var omfattet af 5 pct.-afgiften.

Reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 e er for

så vidt angår »rene« aktieafdelinger af de udloddende

investeringsforeninger videreført i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 4.

selskabsskat i foreningen

omkostninger i forbindelse med geninvestering af

udbytter, som danske udloddende foreninger skal udlodde efter ligningslovens

§ 16 C

pensionsafkastbeskatning med 26 pct. af

renteindtægter samt indtægter fra finansielle

instrumenter.

En investor, som investerer i en dansk akkumulerende

afdeling oplever først selskabsskat på 32 pct. i afdelingen og

beskattes derefter med 5 pct. efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

En gennemførelse af forslaget

indebærer, at afkast af »rene« aktieafdelinger af udenlandske

lavtbeskattede akkumulerende investeringsforeninger beskattes på samme

måde som afkast af »rene« aktieafdelinger af udloddende

investeringsforeninger. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, hvilket indebærer, at de ikke betaler skat.

En investor, som investerer i en udloddende

dansk investeringsforening, beskattes - i modsætning til en investor i

den udenlandske forening - med 26 pct. af den del af udlodningen, der stammer

fra renter samt afkast af finansielle instrumenter. Hertil kommer

omkostninger ved genplacering af udbytter. Dette problem forstærkes

yderligere, hvis forslaget til ny aktieavancebeskatning gennemføres,

idet det vil medføre langt større udlodninger fra de udloddende

aktieafdelinger, jf. Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af

aktieavancebeskatningsloven, afsnit 3.6.

Hertil kommer, at udenlandske foreninger ikke er underlagt

den samme skattemæssige kontrol som de danske foreninger.

Ifølge InvesteringsForeningsRådet vil en

gennemførelse af forslaget medføre, at pensionsopsparingen

flytter til udlandet, og dermed vil de danske investeringsforeninger miste

1/3 af deres formue.

Ifølge InvesteringsForeningsRådet kan

problemet kun løses, hvis selskabsbeskatningen af akkumulerende danske

investeringsforeningers rene aktieafdelinger ophæves med virkning fra

samme dato. Alternativt finder InvesteringsForeningsRådet, at

spørgsmålet må ses i en større sammenhæng,

der også omfatter den kommende beskatning af aktieavancer og af

pensionsforeninger.

En gennemførelse af forslaget

indebærer ens regler for »rene« aktieafdelinger, hvad enten der er tale

om udloddende investeringsforeninger, eller der er tale om akkumulerende

investeringsforeninger. Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes

med 5 pct. Udbytte af beviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra

afkast af kontanter og finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet

beskattes med 26 pct. Resten beskattes med 5 pct.

Fra det tidspunkt, hvor betingelsen for at være en

»ren« aktieafdeling ikke længere er opfyldt, beskattes gevinst og tab

på investeringsbeviset i den akkumulerende investeringsforening og

udbytte heraf med 26 pct.

Problemet med at kontrollere de udenlandske foreninger

løses ved at pålægge investor at dokumentere, at

betingelserne for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er opfyldt.

Gør investor ikke dette, vil såvel gevinst og tab på

investeringsbeviset som udbytte heraf være omfattet af 26

pct.-skatten.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Med forslagets ændrede regler for tvungen sambeskatning

efter pensionsafkastbeskatningsloven undgås et utilsigtet provenutab i

2000 og følgende år.

Lovforslagets øvrige, mindre justeringer

skønnes samlet til lettelser i 2000 og følgende

år.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter på 1mio. kr. til edb-tilretning og

information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for

Told*Skat.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er

forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber,

pensionskasser eller pensionsfonde.

Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er

forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber,

pensionskasser eller pensionsfonde.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Det foreslås, at formueafkast af

aktiebaserede lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger skal

være omfattet af 5 pct.-skatten.

1. Gældende regler

Efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes afkast af

investeringsbeviser i investeringsforeninger forskelligt alt efter, om

investeringsforeningen er udloddende eller ikke.

Afkast af investeringsbeviser i udloddende

investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1,

beskattes efter et transparensprincip.

Afkast af investeringsbeviser i investeringsforeninger,

der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16

C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), beskattes som afkast

af aktier.

Dette svarer til princippet i det øvrige

indkomstskattesystem, d.v.s. aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

og personskatteloven.

1.1. Akkumulerende investeringsforeninger

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8,

stk. 1, nr. 1, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast (d.v.s.

udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter, andelsbeviser,

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og

konvertible obligationer, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af 26

pct.-skatten.

Ifølge § 3 skal der betales 26 pct.-skat af

formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter,

andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger og konvertible obligationer, når selskabet

er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Det samme gælder, når selskabet m.v. i

væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, herunder efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

1.2. Udloddende investeringsforeninger

Ifølge § 8, stk. 1, nr. 2, skal der

betales 5 pct.-skat af formueafkast af investeringsbeviser i udloddende

investeringsforeninger, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af

26 pct.-skatten, bortset fra afkast, der modsvares af afkast af

indeksobligationer i afdelinger, der udelukkende ejer skattefrie

indeksobligationer.

§ 4 fastsætter, at hvis en udloddende

investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må

foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i

finansielle kontrakter og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet

ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i

øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver

omfattet af 26 pct.-skatten, f.eks. obligationer eller i aktier m.v. som

nævnt i § 3, bortset fra foreningens administrationsbygning,

så er kursgevinst og -tab ikke omfattet af 26 pct.-skatten (men af 5

pct.-skatten). Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af

kontanter, finansielle kontrakter og § 3-aktier. Denne del af udbyttet

er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del er ikke omfattet af 26

pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten).

Hvis investeringsforeningen må have eller rent

faktisk har aktiver, der ikke er tilladt, f.eks. obligationer eller

§ 3-aktier, eller større anbringelser på sikret basis i

finansielle kontrakter eller i kontanter end tilladt, er kursgevinst og -tab

omfattet af 26 pct.-skatten. Kurstab er dog ikke omfattet af 26 pct.-skatten

i det omfang, kurstabet modsvares af udbytte, der ikke er omfattet af 26

pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten). Der kan ses bort fra overskridelser af

25 pct.-grænsen. Der ses bort fra overskridelser, hvis overskridelsen

ikke sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage. Der ses

ligeledes bort fra overskridelser inden for en periode på en

måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i

forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra

overskridelser, hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan

tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte

anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkast af kontanter, finansielle

kontrakter, obligationer etc. eller § 3-aktier. Denne del af udbyttet er

omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del af udbyttet er ikke omfattet

af 26 pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten).

Der ses bort fra betingelsen om, at investeringsforeningen

ikke må foretage investeringer i aktier omfattet af § 3, indtil

det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var

omfattet af § 3. I uklare tilfælde kan Told- og Skattestyrelsen

meddele foreningen en frist til at afstå en aktie, som den mener er

omfattet af § 3. Overholdes fristen, anses foreningen for fortsat at

være aktiebaseret.

En eventuel avance på en aktie omfattet af § 3

skal udloddes, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 7.

Udbytte i form af avance ved afståelse af en aktie,

der er omfattet af § 3, skal ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten medregnes med et tillæg

på 1 pct. for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet

aktien, dog mindst 10 pct.

2. Baggrunden for forslaget

Reglerne for beskatning af akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger gælder, hvad enten investeringsforeningen er

hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.

Investeringsforeninger, der er hjemmehørende i

Danmark, har imidlertid efter de foreliggende oplysninger indrettet sig

på beskatningssystemet, hvorfor danske investeringsforeninger, der

investerer i aktier, i reglen er udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, der opfylder kravene i

pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det vil sige, at

gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf - bortset fra

den del, der henføres til kontanter og finansielle kontrakter -

beskattes med 5 pct.

Akkumulerende investeringsforeninger, der er

hjemmehørende i Danmark, er undergivet selskabsbeskatning som

aktieselskaber (med 32 pct.). Det vil sige, at gevinst og tab på

investeringsbeviset og udbytte heraf beskattes med 5 pct. Hvis den

akkumulerende investeringsforening investerer i aktier i lavt beskattede

finansielle selskaber omfattet af § 3, stk. 2, beskattes gevinst og

tab på investeringsbeviset og udbytte heraf dog med 26 pct.

Investeringsforeninger, der er hjemmehørende i

udlandet, kan efter de foreliggende oplysninger - af mange grunde - have

vanskeligt ved at opfylde betingelserne i ligningslovens § 16 C for at

være udloddende investeringsforeninger, hvorfor udenlandske

investeringsforeninger ofte ved beskatningen i Danmark vil blive anset for at

være akkumulerende investeringsforeninger. Er investeringsforeningen

lavt beskattet eller ikke skattepligtig i den stat, hvor foreningen er

hjemmehørende, f.eks. fordi beskatningen efter denne stats

skattelovgivning sker hos medlemmerne af foreningen efter et

transparensprincip i stedet for hos foreningen, vil formueafkast af

investeringsbeviset ved beskatningen i Danmark være omfattet af

bestemmelsen i § 3, stk. 1. Det vil sige, at gevinst og tab

på investeringsbeviset og udbytte heraf beskattes med 26 pct.

Det er anført, at det er urimeligt at beskatte

formueafkast af aktier, der ejes via en lavt beskattet eller ubeskattet

udenlandsk investeringsforening, med 26 pct. i tilfælde, hvor afkast af

de pågældende aktier ved direkte investering alene ville blive

beskattet med 5 pct.

3. Lovforslaget

Der foreslås derfor en undtagelse fra

bestemmelsen i § 3, stk. 1, om beskatning af formueafkast af

investeringsforeningen med 26 pct., når afkastet af

investeringsforeningens virksomhed er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Undtagelsen skal gælde for såkalt »rene«

aktieafdelinger. »Rene« aktieafdelinger er defineret på samme

måde som den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 1,

vedrørende udloddende investeringsforeninger - og den til og med

afgiftsåret 1999 gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens

§ 3 e vedrørende såvel akkumulerende som udloddende

investeringsforeninger.

Det er således en betingelse, at den akkumulerende

investeringsforening ifølge sine vedtægter (eller i mangel af

vedtægter, sit prospekt) højst må foretage og at

foreningen rent faktisk højst foretager anbringelser i kontanter samt

anbringelser på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven inden for en ramme af 25 pct. af foreningens øvrige

aktiver. Det er endvidere en betingelse, at foreningen ikke ifølge

sine vedtægter/sit prospekt må anbringe og heller ikke rent

faktisk foretager anbringelser i obligationer m.v., der er omfattet af 26

pct.-skatten, eller i lavt beskattede finansielle selskaber, der er omfattet

af § 3, bortset fra foreningens administrationsbygning.

Der kan, ligesom efter § 4, stk. 2, ses bort fra

overskridelser af 25 pct.-grænsen. Der ses bort, såfremt

overskridelsen ikke sker i mere end fem på hinanden følgende

bankdage. Der kan ses bort, såfremt det godtgøres, at

overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig

eller uagtsom. Der kan endvidere ses bort fra overskridelser inden for en

periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i

henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af

investeringsforeningen.

Der kan derimod ikke ses bort fra betingelsen om, at

foreningen ikke i øvrigt må foretage anbringelser i aktiver, der

er omfattet af 26 pct.-skatten, det være sig obligationer o.l. omfattet

af § 2, stk. 1, eller aktier m.v. i lavt beskattede finansielle

selskaber omfattet af § 3.

Hvis betingelserne for undtagelsen er opfyldt, er gevinst

og tab på investeringsbeviset ikke omfattet af 26 pct.-skatten efter

§ 3, stk. 1, men af 5 pct.-skatten efter § 8, stk. 1, nr.

1.

Hvis betingelserne for undtagelsen er opfyldt, beskattes

udbytte efter et transparensprincip. Udbytte anses fortrinsvis for at

være afkast af kontanterne og de finansielle kontrakter. Denne del af

udbyttet beskattes med 26 pct. Den resterende del af udbyttet beskattes ikke

med 26 pct., men med 5 pct. efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at

betingelserne for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er

opfyldt.

Fra det tidspunkt, hvor betingelsen ikke mere er opfyldt,

det være sig fordi 25 pct.-grænsen er overskredet, og der ikke

kan ses bort fra overskridelsen, jf. ovenfor, eller fordi foreningen har

investeret i aktiver, der er omfattet af 26 pct.-skatten efter § 2,

stk. 1, eller § 3, er investeringsforeningen omfattet af

bestemmelserne i § 3, stk. 1. Det vil sige, at fra dette tidspunkt

er gevinst og tab og udbytte af investeringsforeningen omfattet af 26

pct.-skatten.

For at imødegå, at en investeringsforening

opnår en utilsigtet fordel ved at skifte fra at være omfattet af

den foreslåede undtagelse fra § 3, stk. 1, til at være

omfattet af § 3, stk. 1, foreslås, at tab, der er omfattet af

5 pct.-skatten, ikke kan fradrages i gevinst eller udbytte, der er omfattet

af 26 pct.-skatten.

Til nr. 2

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 3, 13, 15 og 16

Det foreslås, at nedsættelse af

beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter reglerne i § 14

skal ske sideløbende med nedsættelse efter reglerne i §§ 7,

15 og 16. Nedsættelsen efter reglerne i § 14 skal dog ikke kunne

gøre et beskatningsgrundlag negativt.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler

om beregning af overgangsfradrag med henblik på at friholde

pensionsordninger fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden

for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat).

§ 14 indeholder regler om, at for

livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,

nedsættes beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med en procentdel af den skattepligtige

indkomst. Bestemmelsen tager sigte på, at der ikke både skal

betales selskabsskat og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven af samme

afkast.

§ 15 indeholder regler om, at

livsforsikringsselskaber m.v. ikke er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af den del af

formueafkastet, som kan henføres til ikke fradragsberettigede

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, den del af formueafkastet,

der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for

disses tjenestemandspensionsforpligtelser, den del af formueafkastet, som kan

henføres til børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51, og den del af formueafkastet, der kan

henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis

ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.

§ 16 indeholder regler om, at pensionsinstitutter

ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 af den del af formueafkastet, som kan henføres

til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet

før den 1. maj 1982.

Med den affattelse bestemmelserne fik ved lov nr. 959 af

20. december 1999 sker nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16

sideordnet. Nedsættelse efter § 14 foretages efter

nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16.

Spørgsmålet, om nedsættelsen efter

§ 14 skal ske efter nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16 eller -

som ønsket af pensionsbranchen - sideordnet med nedsættelse

efter §§ 7, 15 og 16, har såvel før som efter vedtagelse af

lov nr. 959 af 20. december 1999 været genstand for drøftelser

mellem Skatteministeriet og pensionsbranchen.

Med de under nr. 3, 13, 15 og 16 foreslåede

ændringer foretages nedsættelse efter § 14

sideløbende med nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16. Med

forslaget sikres, at der ikke sker beskatning efter pensionsbeskatningsloven

i tilfælde, hvor et forsikringsselskab alene har forsikringer, for

hvilke der skal gives nedsættelse efter bestemmelserne i §§ 7, 15

og 16. Virkningen af forslaget er i øvrigt en omfordeling af skatten

mellem skatten af pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Samtidig præciseres under nr. 13, at

nedsættelse for skattepligtig indkomst efter § 14 ikke kan

medføre, at et beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten eller 5

pct.-skatten, der før nedsættelsen er positiv, bliver negativ.

Nedsættelsen kan altså ikke bringe beskatningsgrundlaget

længere ned end til 0.

Bestemmelsen skal ses i forbindelse med bestemmelserne i

§ 18, der fastsætter, at hvis beskatningsgrundlaget for 26

pct.-skatten er negativt, beregnes der en negativ 26 pct.-skat, der kan

fradrages i positiv 5 pct.-skat for samme indkomstår eller for

efterfølgende indkomstår i positiv 26 pct.-skat og positiv 5

pct. skat. Tilsvarende gælder, at hvis beskatningsgrundlaget for 5

pct.-skatten er negativt, beregnes der en negativ 5 pct.-skat, der kan

fradrages i positiv 26 pct.-skat for samme indkomstår eller for

efterfølgende indkomstår i positiv 5 pct.-skat og positiv 26

pct.-skat.

Til nr. 4 og 5

Ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, skal der

betales 5 pct.-skat af formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3,

nr. 2-6, af aktier, anparter, investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er

skattepligt efter kapitel 2 (26 pct.-skatten).

Ifølge § 2, stk. 3, nr. 5, medregnes tab

på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er

baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte

værdipapirer eller konvertible obligationer, ikke ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, bortset fra de tab, der kan

fradrages efter § 13, stk. 4.

Ifølge § 13, stk. 4, kan tab på de

i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter fradrages i

beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste

forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på

kontrakten, hvori der ikke er fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet

tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og

efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle

kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3,

nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible

obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller

erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun

fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i

skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Spørgsmålet om, hvorvidt tab på en

finansiel kontrakt, der er omfattet af § 2, stk. 3, nr. 5, kan og

bør kunne fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

efter § 8, stk. 1, nr. 1, (5 pct.-skatten), og hvad der i givet

fald skal ske, hvis tabet år 0 er fradraget i beskatningsgrundlaget for

5 pct.-skatten, men det senere viser sig, at tabet kan fradrages i

beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i medfør af § 13,

stk. 4, har givet anledning til henvendelser såvel under

Folketingets behandling af L 97, folketingsåret 1997-98, 2. samling,

som senere.

Det foreslås, at hvis tab på en

finansiel kontrakt, der er omfattet af § 2, stk. 3, nr. 5, er

fradraget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten,

og det senere viser sig muligt at anvende tabet til fradrag i

beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i medfør af § 13,

stk. 4, skal der ske »genbeskatning« af det tidligere fradragne tab.

Genbeskatningen sker ved, at der ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten medregnes et beløb, der

modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4. Beløbet

tillægges i det år, hvor tabet fradrages efter § 13,

stk. 4. Herved undgås, at der skal ske genoptagelse og

ændring af beskatningsgrundlaget for tidligere år.

Til nr. 6

Efter forslaget kan der ses bort fra

præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed og indkomst fra og

værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-,

produktions- eller salgsformål for et datterselskab, der udelukkende

driver produktions- eller salgsvirksomhed, ved vurderingen af, om et

datterselskabs virksomhed må anses for i væsentlig grad at

bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel

karakter.

Efter forslaget skal datterselskaber, hvis

virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i

fast ejendom eller at være af finansiel karakter, d.v.s. at mindst 1/3

af datterselskabets indtægter stammer fra investering i fast ejendom

eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller at

handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver

udgør mindst 1/3 af selskabets samlede aktiver, sambeskattes med

moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, hvis

datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens

§ 31. Bestemmelsen tilsigter, at det ikke længere skal være

muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der

beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct.

Gældende regler

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9,

stk. 1, skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde

(moderselskaber), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af

kapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig

grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel

karakter, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 (26

pct.-skatten) henholdsvis kapitel 3 (5 pct.-skatten) medregne den del af

datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel

af datterselskabets kapital, som moderselskabet har ejet i

indkomståret.

Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet selv er

skattepligtig efter loven, d.v.s. at datterselskabet er et dansk

livsforsikringsselskab.

Ifølge § 9, stk. 2, 1. pkt., anses et

datterselskabs virksomhed for i væsentlig grad at bestå i

investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis

mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom

eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis

handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver

udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede

aktiver.

Ifølge § 9, stk. 2, 2. pkt., ses der ved

bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad

består i investering i fast ejendom eller at være af finansiel

karakter bort fra indkomst (udbytte og avance eller tab) fra aktier m.v.

henholdsvis værdien af aktier m.v., når avance eller tab på

de pågældende aktier m.v. ved datterselskabets

indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.

Tilsvarende ses bort fra indkomst (renteindtægter,

kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v. henholdsvis værdien af

obligationer m.v., når kursgevinst eller -tab på de

pågældende obligationer m.v. ved datterselskabets

indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.

Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er

omfattet af bestemmelserne om tvungen sambeskatning i selskabsskattelovens

§ 32, det vil sige er hjemmehørende i et lavskatteland, der nok

beskatter avance eller tab på aktier og obligationer m.v. ud fra et

lagerprincip, men med en lav skattesats.

Endvidere ses bort fra indkomst fra og værdi af

aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af

reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13,

stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede,

til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ifølge § 9, stk. 2, 3. pkt., finder

bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, ikke anvendelse, hvis

moderselskabet er omfattet af en sambeskatning, som ikke omfatter

moderselskabets datterselskaber. Det vil f.eks. sige i det tilfælde,

hvor et livsforsikringsselskab og dets datterselskaber er en del af en

koncern, og hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med

koncernmoderselskabet, f.eks. et skadesforsikringsselskab, medens

livsforsikringsselskabets datterselskaber ikke er omfattet af denne

sambeskatning.

Lovforslaget

1. Præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed

De gældende regler kan indebære, at et

datterselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, vil blive omfattet af

den tvungne sambeskatning efter § 9 alene som følge af selskabets

præmieindtægter. Et skadesforsikringsselskab vil således

blive omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, såfremt

f.eks. halvdelen af selskabets indtægter består i

præmieindtægter, uanset at selskabets øvrige

indtægter består af værdipapirafkast, der beskattes efter

lagerprincippet.

Det er anført, at dette ikke er rimeligt.

Skadesforsikringsselskabets præmieindtægter beskattes

løbende efter retserhvervelsesprincippet. Er der tale om et dansk

skadesforsikringsselskab, vil selskabets indkomst derfor blive beskattet

løbende med 32 pct., når værdipapirafkast beskattes efter

lagerprincippet. Er der tale om et udenlandsk skadesforsikringsselskab, vil

selskabet blive undergivet dansk beskatning efter selskabsskattelovens

§ 32, såfremt datterselskabet beskattes væsentligt lavere

end efter danske skatteregler.

Det foreslås derfor, at

præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved

vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed skal anses for i

væsentlig grad at være af finansiel karakter.

Forslaget indebærer, at skadesforsikringsselskaber

ikke vil blive inddraget under den tvungne sambeskatning alene på grund

af præmieindtægten.

Forslaget skal også ses i relation til bestemmelsen

i § 9, stk. 3, om fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt

underskud«, der indebærer, at alene den del af

skadesforsikringsselskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode,

bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.

Hvis skadesforsikringsselskabet som følge af den

forslåede bestemmelse undtages fra den tvungne sambeskatning, vil den

del af selskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode, i form af

udbytte og værdistigning på aktierne, blive beskattet med 5 pct.

efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 1.

2. Indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende

anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål i et

datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed

De gældende regler indebærer, at hovedparten

af rene produktions- og salgsdatterselskaber er undtaget fra den tvungne

sambeskatning efter § 9.

Det forhold, at fast ejendom, der anvendes til

datterselskabets administration eller produktion, indgår ved

vurderingen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad

består i investering i fast ejendom, kan imidlertid indebære, at

en produktionsvirksomhed, uanset intentionen om, at rene produktions- og

salgsselskaber ikke skal være omfattet af den tvungne sambeskatning,

alligevel bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.

Det foreslås derfor, at der, såfremt

datterselskabet udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan

ses bort fra fast ejendom, der udelukkende anvendes til datterselskabets

produktions- og / eller salgsvirksomhed eller til administration af

datterselskabets virksomhed.

Ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver

produktions- eller salgsvirksomhed kan der ses bort fra ubetydelig

bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af

finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig

bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab.

Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af

ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan ligeledes ses bort fra,

at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller

transportformål for produktions- eller salgsvirksomheden.

3. Datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 31

Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at

den gældende formulering af § 9, stk. 2, gør det

muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der

beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., d.v.s. at

der opnås en besparelse på 21 pct.-point.

Konverteringen sker ved, at obligationer placeres i

sambeskattede datterselskaber, der periodiserer afkastet efter

lagerprincippet, i stedet for i livsforsikringsselskabet.

Problemet opstår som følge af, at

bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, om at der ses bort fra indkomst

fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab

løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets

skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst fra og værdi af

aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, også finder anvendelse, hvis

moderselskabet er omfattet af en sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31 med sine datterselskaber.

Eksempel:

Livsforsikringsselskab

- datterselskab

+ datterselskab

+ sambeskatning

- lager

+ datterselskab

+ sambeskatning

+ lager

Renteindtægter

10.000

0

0

Obligationsafkast

10.000

0

0

Pensionsafkastskat, 26 pct.

2.600

2.600

0

Pensionsafkastskat, 5 pct.

0

0

500

Pensionsafkastskat i alt

2.600

2.600

500

Hensat til de forsikrede

7.400

7.400

9.500

Fradrag i alt

10.000

10.000

10.000

Selskabsskattepligtig indkomst

0

-10.000

-10.000

Datterselskab

Renteindtægter

0

10.000

10.000

Kursgevinster

0

0

0

Obligationsafkast

0

10.000

10.000

Selskabsskattepligtig indkomst

0

10.000

10.000

Sambeskatningsindkomst

0

0

Eksemplet viser i 1. spalte beskatningen hos

et livsforsikringsselskab, der i indkomståret 2000 eller senere

investerer i obligationer. Der svares skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven med 26 pct. af afkastet. Det resterende afkast

hensættes til de forsikrede, hvorefter selskabets

(selskabs)skattepligtige indkomst bliver 0.

Eksemplet viser i 2. spalte beskatningen i det

tilfælde, hvor der oprettes et datterselskab, hvori obligationerne

placeres. Datterselskabet får en positiv (selskabs)skattepligtig

indkomst, medens livsforsikringsselskabet får en tilsvarende negativ

(selskabs)skattepligtig indkomst. Sambeskatningsindkomsten efter

selskabsskattelovens § 31 bliver 0, idet det forudsættes, at

livsforsikringsselskabet fortsat hensætter obligationsafkastet efter

fradrag af pensionsafkastskat til de forsikrede.

Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 9

om tvungen sambeskatning skal livsforsikringsselskabet svare

pensionsafkastskat med 26 pct. af obligationsafkastet i datterselskabet.

Dette gælder dog kun, hvis datterselskabet anvender et andet

periodiseringsprincip for obligationsafkastet end lagerprincippet, d.v.s.

realisationsprincippet.

Eksemplet viser i 3. spalte beskatningen i den situation,

hvor datterselskabet vælger at anvende lagerprincippet. Vælger

datterselskabet at anvende lagerprincippet, er det ikke længere

omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet skal livsforsikringsselskabet betale 5 pct. skat af afkastet af

aktierne i datterselskabet. Det vil sige, at der opnås en besparelse

på 21 pct.-point i pensionsafkastskat.

Problemet foreslås løst ved at

forlange, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i

væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at

være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 31, skal datterselskabet også være

sambeskattet med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9.

Dette sker efter forslaget ved i § 9,

stk. 2, 3. pkt., at bestemme, at § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke

finder anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med

moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

Livsforsikringsselskaberne vil kunne komme ud af

sambeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved at

ophæve sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 og lade

datterselskabet anvende lagerprincippet. Vælges dette, vil

livsforsikringsselskabet, hvad datterselskabet angår, være i

samme situation som en pensionskasse, der har oprettet et

investeringsdatterselskab: Der skal udredes selskabsskat af

investeringsafkastet, og af det resterende afkast (i form af aktieavancer og

udbytte af datterselskabsaktierne) skal der svares skat efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 8 med 5 pct.

Det foreslås samtidig at flytte bestemmelsen

i § 9, stk. 2, 2. pkt., vedrørende datterselskaber, der er

omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, og gøre

bestemmelsen parallel med bestemmelsen vedrørende sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 9,

stk. 2, 3. pkt., gælder 2. pkt. ikke, såfremt moderselskabet

indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke

omfatter »moderselskabets datterselskaber«.

Med forslaget flyttes bestemmelsen til § 9,

stk. 2, 4. pkt., og samtidig foreslås bestemmelsens

anvendelsesområde indskrænket. Herefter skal 2. pkt. ikke finde

anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter »datterselskabet«.

Herefter finder 2. pkt. anvendelse, selv om

sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter alle

moderselskabets datterselskaber. 2. pkt. finder således anvendelse,

selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et

livsforsikringsdatterselskab, der selv er omfattet af skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og derfor ikke er omfattet af den tvungne

sambeskatning. 2. pkt. finder også anvendelse, selv om sambeskatningen

efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et produktions- og

salgsdatterselskab, der selv uden anvendelse af 2. pkt. ikke ville falde ind

under 1/3-reglen i § 9, stk. 2, 1. pkt. Derimod finder 2. pkt. ikke

anvendelse i det tilfælde, hvor sambeskatningen efter

selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et datterselskab, der uden

anvendelse af 2. pkt. falder ind under 1/3-reglen i § 9,

stk. 1.

Til nr. 7

Det foreslås, at hvis datterselskabet er

sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et andet

datterselskab (men ikke med moderselskabet), skal datterselskabet

anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat.

Det foreslås endvidere, at hvis

moderselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et

datterselskab, skal moderselskabets skattepligtige indkomst i relation til

maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2. pkt., opgøres som

summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede

datterselskabs skattepligtige indkomst, eller, hvis datterselskabet

også er omfattet af den tvungne sambeskatning efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 9, »sambeskatningsindkomsten« efter

§ 14, stk. 2, 2. pkt.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 9,

stk. 4, 1. pkt., kan indkomstskatter betalt af et datterselskab, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets

indkomstopgørelse efter reglerne om tvungen sambeskatning, fradrages i

skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et

beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i

datterselskabet.

Stk. 4, 5. pkt., fastsætter, at i

tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre

datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, (men ikke med

moderselskabet) finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på

indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten.

Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om,

hvordan skatten af sambeskatningsindkomsten skal fordeles: om fordelingen

skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i øvrigt

anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten. Såfremt

moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil moderselskabet have

betalt hele den skat, der hviler på sambeskatningsindkomsten.

Efter forslaget flyttes 5. pkt. op som 2. pkt.

samtidig med, at det bestemmes, at datterselskabet skal anses for at have

betalt en forholdsmæssig del af den skat, der er betalt af

sambeskatningsindkomsten.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 3. pkt.,

svarer til den gældende bestemmelse i stk. 4, 2. pkt.

Ifølge denne bestemmelse gælder, at hvis

moderselskabet indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets

skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskattede betalt af

datterselskabet højst medregnes et beløb, svarende til den

beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst

og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den

gennemsnitlige ejerandel i indkomståret.

Uden denne bestemmelse vil en koncern bestående af

f.eks. en koncernmoder, et skadesforsikringsselskab, et datterselskab, der er

livsforsikringsselskab og moderselskab i relation til den tvungne

sambeskatning, og livsforsikringsselskabets datterselskab, ved at flytte

skattepligtig indkomst fra livsforsikringsselskabet til datterselskabet,

således at livsforsikringsselskabet får en negativ skattepligtig

indkomst, kunne overflytte koncernmoderselskabets skat til datterselskabet og

dermed opnå fradrag i pensionsafkastskatten for koncernmoderselskabets

skat.

Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen (L

93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 14) og de der givne

eksempler 1-4 på baggrunden for bestemmelsen og dens virkning.

Af eksempel 4 fremgår:

Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med

livsforsikringsselskabet (Liv). Der overføres en indkomst på 125

fra Liv til datterselskabet Inv.Datter. Inv.Datter er ikke sambeskattet med

Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., anvendes i

eksemplet.

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 -

100,00)

0

Skat, 32 pct.

0

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for

pensionsafkastskat)

56,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven

(før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-156,00

- skattepligtig indkomst i Liv

0

Skattepligtig indk. i Liv

-100,00

Beskatningsgrundlag

625,00

Skattepligtig indk. i Inv.Datter

125,00

Pensionsafkastskat, 26 pct.

162,50

Skat, 32 pct.

40,00

- fradrag for Inv.Datters selskabsskat, maksimalt 26 pct. af

125,00 = 32,50, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige

indk., -100,00, og Inv.Datters beskatningsgrundlag, 125,00, eller 25,00 =

6,50

- 6,50

Pensionsafkastskat i alt

156,00

Skat i alt 40,00 + 0 + 156,00

196,00

Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt.,

indebærer således en neutralisering af fordelen ved at overflytte

så stor en del af Liv s indkomst til Inv.Datter, at Liv opnår en

negativ skattepligtig indkomst, der kan udnyttes ved sambeskatning med

Skade.

Forsikring & Pension har henledt opmærksomheden

på, at maksimeringsreglen ikke tager hensyn til, i hvilket omfang

livsforsikringsmoderselskabets underskud i stedet udlignes med overskud i et

datterselskab, som moderselskabet er sambeskattet med efter

selskabsskattelovens § 31.

Problemet kan belyses med et eksempel, der bygger på

de samme tal som i eksempel 1-4 i bemærkningerne til bestemmelsen:

Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med

livsforsikringsselskabet (Liv). Fra Liv overføres en indkomst på

62,5 til datterselskabet Inv.Datter I og 62,5 til Inv.Datter II - i alt 125.

Inv.Datter I er sambeskattet med Skade og Liv. Inv.Datter II er ikke

sambeskattet med Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt.,

anvendes i eksemplet.

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv + Inv.Datter I

(100,00 + 62,50 -106,50)

56,00

Skat, 32 pct.

17,92

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for

pensionsafkastskat)

56,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven

(før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-162,50

- skattepligtig indkomst i Liv+Inv.Datter I

0

Skattepligtig indk. i Liv

-106,50

Beskatningsgrundlag

625,00

Skattepligtig indk. i Inv.Datter I (sambeskattet)

62,50

Pensionsafkastskat, 26 pct.

162,50

Skattepligtig indk. i Inv.Datter II (ikke sambeskattet)

62,50

- fradrag for Inv.Datter II s selskabsskat, maksimalt 26 pct.

af 62,5 = 16,25, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige

indk., -106,50, og Inv.Datter II s beskatningsgrundlag, 62,5, eller

0

0

Skat, 32 pct.

20,00

Pensionsafkastskat i alt

162,50

Skat i alt 20,00 + 17,92 +

162,50

200,42

I eksemplet fører maksimeringsreglen

til en merbeskatning på 200,42 - 196,00 eller 4,42, når Liv har

underskud, og datterselskaberne har overskud.

Det af Forsikring & Pension påpegede problem kan

løses ved at indregne det sambeskattede datterselskabs indkomst i

maksimeringen, jf. følgende:

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv + Inv.Datter I

(100,00+62,50 -100,00)

62,50

Skat, 32 pct.

20,00

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for

pensionsafkastskat)

56,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven

(før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-156,00

- skattepligtig indkomst i Liv+Inv.Datter I

0

Skattepligtig indk. i Liv

-100,00

Beskatningsgrundlag

625,00

Skattepligtig indk. i Inv.Datter I (sambeskattet)

62,50

Pensionsafkastskat, 26 pct.

162,50

Skattepligtig indk. I Inv.Datter II (ikke sambeskattet)

62,50

- fradrag for Inv.Datter II s selskabsskat, maksimalt 26 pct.

af 62,5 = 16,25, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige

indk., -100,00, Inv.Datter I s skattepl. indk., 62,50, og Inv.Datter II s

beskatningsgrundlag, 62,5, eller 25.00 =

6,50

6,50

Skat, 32 pct.

20,00

Pensionsafkastskat i alt

156,00

Skat i alt 20,00 + 20,00 +

156,00

196,00

Det foreslås under nr. 7,

at hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 med et datterselskab, der ikke er omfattet af

sambeskatningen efter § 9, opgøres moderselskabets skattepligtige

indkomst i relation til maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt. (der med

forslaget bliver 3. pkt.), som summen af moderselskabets skattepligtige

indkomst og det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst.

Hvis datterselskabet samtidig (som i eksemplet) er

omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9, opgøres moderselskabets skattepligtige indkomst i relation

til maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2 pkt., (der med forslaget

bliver 3. pkt.) som summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og en

til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende

forholdsmæssig andel af det sambeskattede datterselskabs skattepligtige

indkomst, jf. henvisningen til § 14, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser skal gælde, hvad

enten datterselskabets skattepligtige indkomst er positiv eller negativ.

Ændringerne i 3. og 4. pkt., der med forslaget

bliver 6. og 7. pkt., er redaktionelle.

Til nr. 8

Ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9 medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets

aktiver og passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af

datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab

på aktiver og passiver typisk efter realisationsprincippet. Dette kan

indebære, at beskatningen af en værdistigning på et aktiv

efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end

selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Dette kan medføre,

at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året

før afståelsesåret ikke betales nogen selskabsskat af den

urealiserede gevinst på aktivet, der kan modregnes i

pensionsafkastskatten af værdistigningen på aktivet. Til

gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen

pensionsafkastskat af værdistigningen på aktivet, hvori

selskabsskatten af den nu realiserede gevinst på aktivet kan modregnes.

Dette kan f.eks. blive aktuelt for ejendomsdatterselskaber.

Dette periodiseringsproblem afhjælpes ved i

stk. 5 at tillade moderselskabet at føre en konto for skatter for

hvert enkelt datterselskab omfattet af lovens § 9. Kontoen omfatter

skatter af gevinst og tab på aktiver og passiver, der opgøres

efter lagerprincippet. På kontoen indgår den del af

moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis kapitel 3 (5

pct.-skat), der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i

datterselskabet, og som ikke er modregnet med den del af

datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til gevinst på

aktiver efter bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt.

Hvis den del af datterselskabets selskabsskat, der kan

henføres til gevinst på aktiver og passiver, overstiger den

pensionsafkastskat, der et indkomstår kan henføres til

gevinsten på aktiver og passiver - hvis f.eks. selskabsskatten af

den realiserede gevinst ved afståelse af en fast ejendom overstiger

pensionsafkastskatten af årets værdistigning på ejendommen

- kan overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, modregnes

i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Saldoen

reduceres med det modregnede beløb. Kan et modregningsberettiget

beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat, udbetales

beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes negativ

skat, der reducerer saldoen.

Det forhold, at der for hvert datterselskab kun er

én konto for skat af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis

kapitel 3, således at hver konto kan omfatte flere aktiver eller

passiver, f.eks. flere faste ejendomme, har givet anledning til

fortolkningstvivl.

Det foreslås derfor præciseret,

at fradraget efter § 9, stk. 4, 1. pkt., og efter § 9,

stk. 5, 3. pkt., for det enkelte aktiv ikke kan udgøre mere end

den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis

kapitel 3 (5 pct.-skat), som kan henføres til det

pågældende aktiv eller passiv.

Til nr. 9

Der er tale om dels berigtigelse af en fejl i lov nr. 959

af 20. december 1999 (der skulle have stået stk. 4, 6. pkt., -

ikke stk. 4, 3. pkt.,) dels en konsekvensændring som følge

af forslaget under nr. 7 om indsættelse af et nyt 3. og 4. pkt. i

§ 9, stk. 4.

Til nr. 10

Reglerne om konto for skat, der er omtalt i

bemærkningerne til ændringen under nr. 8, finder også

anvendelse, når et datterselskab går ud af beskatningen efter

§ 9.

Når datterselskabet går ud af beskatningen

efter § 9, gives der »fiktiv credit« for halvdelen af den

forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,

såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne

på samme tidspunkt. Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den

del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der

forholdsmæssigt svarer til den medregnede fortjeneste på aktiver

og passiver i datterselskabet.

§ 9, stk. 5, 7. pkt., bestemmer, at hvis

halvdelen af den forholdsmæssige del af datterselskabets indkomstskat

af gevinst på aktiver og passiver overstiger halvdelen af den

forholdsmæssige del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis

kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det

overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i

moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3.

Hvis det fradragsberettigede beløb ikke kan rummes inden for

moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,

udbetales beløbet kontant.

Det foreslås præciseret, at fradraget

for det enkelte aktiv eller passiv højst kan udgøre et

beløb svarende til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på

det pågældende aktiv eller passiv.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

ændringerne under nr. 8 og 10.

Til nr. 12

Ifølge § 2, stk. 1, nr. 7, skal overskud

eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst og tab på fast

ejendom som hovedregel medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.

Ifølge § 2, stk. 1, nr. 8, skal overskud

eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller

pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26

pct.-skatten.

Ifølge § 13, stk. 2, opgøres

overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i

§ 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 8, efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om

skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Bestemmelsen om, at reglerne om skattemæssige

afskrivninger ikke finder anvendelse, er for så vidt angår fast

ejendom, herunder fast ejendom vedrørende anden virksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed begrundet med, at fast ejendom

værdiansættes efter lagerprincippet, jf. § 13,

stk. 3.

Driftsmidler i anden virksomhed end livsforsikrings- eller

pensionskassevirksomhed, herunder virksomhed, der inddrages i medfør

af reglerne om tvungen sambeskatning, jf. § 9, stk. 1, er

imidlertid ikke omfattet af lagerprincippet i § 13, stk. 3. Det

foreslås derfor, at reglerne om skattemæssige

afskrivninger på driftsmidler skal finde anvendelse ved

opgørelsen af overskud eller underskud.

Det foreslås endvidere, at gevinst og tab ved

afståelse af en sådan erhvervsvirksomhed skal opgøres

efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Dette

skal dog ikke gælde for gevinst og tab, der efter bestemmelsen i

§ 13, stk. 3, beskattes efter lagerprincippet.

Bestemmelsen indebærer, at gevinst og tab på

f.eks. driftsmidler, goodwill og andre immaterielle aktiver vedrørende

en sådan erhvervsvirksomhed beskattes ved afståelsen efter

skattelovgivningens almindelige regler. Derimod beskattes gevinst og tab

vedrørende erhvervsvirksomhedens faste ejendom efter lagerprincippet i

§ 13, stk. 3.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse i forbindelse med

ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 10, ved lov nr. 1027 af 23.

december 1998.

Til nr. 17

Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder

regler om fradrag for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland.

§ 19, stk. 2, bestemmer, at for

livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der

er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal fradraget for skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fordeles

forholdsmæssigt efter skatten i henhold til

pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat efter

§ 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om,

hvordan selskabsskatten skal fordeles i det tilfælde, hvor selskabet

indgår i en sambeskatning efter selskabskattelovens § 31: om

fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i

øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten.

Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil

moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på

sambeskatningsindkomsten.

Efter forslaget anses et selskab, der indgår

i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, for at have betalt

en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte

skat.

Til nr. 18

Det foreslås at indsætte en bestemmelse

om »fiktiv credit« for udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af

aktier i et datterselskab, der er omfattet af såvel sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 som pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9.

Gældende regler

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler

om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber. § 9

indeholder i stk. 4-6 regler om fradrag i pensionsafkastskatten for

datterselskabets selskabsskatter - danske og udenlandske, faktiske og fiktive

- om en særlig konto for skat og om udskudt fradrag for

datterselskabets danske og udenlandske skatter.

Ifølge § 9, stk. 7, finder stk. 4-6

ikke anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet

i medfør af selskabsskattelovens § 31. I stedet finder reglerne i

§ 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1,

bestemmer, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven med en procentdel af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2,

bestemmer, at i tilfælde hvor moderselskabet er sambeskattet med et

datterselskab efter § 9, og datterselskabet samtidig er sambeskattet med

moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1

tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig

indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst

og en til den andel, der skal medregnes ved sambeskatningen efter § 9,

svarende andel af datterselskabets skattepligtige indkomst.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 1,

indeholder regler om fradrag for udenlandsk skat i pensionsafkastskat. Hvis

der er tale om et livsforsikringsselskab, der er skattepligtig efter

selskabsskatteloven, skal fradraget for den udenlandske skat fordeles mellem

selskabsskatten og pensionsafkastskatten, jf. § 19, stk. 2.

§ 19, stk. 3, indeholder en regel om en særlig konto for

skat, svarende til § 9, stk. 5, og § 19, stk. 4,

indeholder en regel om udskudt fradrag for skat, svarende til § 9,

stk. 6.

Hvis livsforsikringsselskabet er sambeskattet med et

datterselskab efter selskabsskattelovens § 31, gælder reglerne i

§ 19, stk. 1-4, også for datterselskabets udenlandske

skat.

Pensionsbeskatningsloven indeholder i § 9,

stk. 4, en bestemmelse om »fiktiv credit« for skat - dansk eller

udenlandsk - ved afståelse af aktier i et datterselskab, der ikke er

sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

I en henvendelse til Skatteudvalget ( L 93 - bilag 4,

folketingsåret 1999-2000) gav Forsikring & Pension udtryk for,

at der ligeledes burde være en bestemmelse i pensionsbeskatningslovens

§ 19, der giver adgang til »fiktiv credit« for udenlandsk skat ved salg

af aktier i et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 31.

I svaret (L 93 - bilag 10, folketingsåret

1999-2000) henviste skatteministeren til, at Forsikring & Pension

ikke tidligere havde nævnt noget om dette ønske, og at det

krævede nærmere overvejelser at finde ud af, om det var

berettiget med en bestemmelse som ønsket af Forsikring & Pension,

og hvorledes bestemmelsen i givet fald skulle udformes. Ministeren fandt

derfor ikke grundlag for på dette sene tidspunkt at gå ind i

overvejelser om berettigelsen af en sådan bestemmelse eller om

udformningen af en eventuel bestemmelse.

I bemærkningerne til bestemmelsen i § 9,

stk. 4, om »fiktiv credit« (L 93, folketingsåret 1999-2000,

§ 1, nr. 14) anføres:

»Ved beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 9

medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets aktiver og

passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af datterselskabets

selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab på aktiver

og passiver typisk efter realisationsprincippet. Så længe

datterselskabet er inddraget under beskatning efter § 9, indebærer

reglerne om fradrag for datterselskabets selskabsskat i pensionsafkastskatten

og den i stk. 5 foreslåede bestemmelse om en konto for skat, at

samme værdistigning eller -tab ikke både bliver lagerbeskattet

efter pensionsafkastbeskatningsloven og realisationsbeskattet efter

selskabsskattereglerne her i landet eller i udlandet.

Hvis datterselskabet går ud af beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 9 f.eks. som følge af, at

moderselskabet afstår aktier i datterselskabet, gives der med de

gældende regler ikke fradrag i pensionsafkastskatten for den udskudte

selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver

på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen.

Dette indebærer, at moderselskabet får dobbelt ulempe af

datterselskabet: medens datterselskabet er omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 9 beskattes værdistigning efter

lagerprincippet; når aktierne afstås får moderselskabet

lavere kurs for aktierne under hensyn til den udskudte selskabsskat, der

hviler på datterselskabets aktiver og passiver.

------

Når der gives fradrag for halvdelen af den latente

skat, svarer det til en investeringshorisont - og dermed til en

skatteudskydelse - på ca. 10 år.«

Argumenterne for »fiktiv credit«, når moderselskabet

afstår et datterselskab, der ikke er sambeskattet med moderselskabet i

medfør af selskabsskattelovens § 31, gælder også som

argumenter for »fiktiv credit«, når moderselskabet afstår et

datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 31.

Det foreslås derfor, at der i § 19

indsættes en bestemmelse om »fiktiv credit«, hvorefter halvdelen af den

forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og

passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og

passiverne på samme tidspunkt, kan fradrages efter reglerne i

§ 19, stk. 1. Henvisningen til § 19, stk. 2,

indebærer, at den fiktive credit skal fordeles efter reglen i

§ 19, stk. 2, og at der alene gives fradrag i pensionsafkastskatten

for den del af den fiktive udenlandske skat, der kan henføres til

pensionsafkastskatten. (Der gives ikke fiktiv credit i selskabsskatten.)

Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder

på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er

medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9,

stk. 4.

Til nr. 19

Det foreslås, at der indsættes en

bestemmelse om fiktiv credit i bestemmelsen om den særlige konto for

skat.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven anvendes lagerprincippet ved opgørelsen

af gevinst og tab på aktiver og passiver. Er en fast ejendom beliggende

i udlandet, vil det pågældende land have ret til at beskatte

gevinst og tab på ejendommen. I enkelte

dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater er det bestemt, at den

pågældende stat har ret til at beskatte gevinst og tab på

aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den

pågældende stat, selv om aktionæren er hjemmehørende

i Danmark. Ved beskatning i udlandet vil beskatningen typisk ske efter

realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af

værdistigning på den faste ejendom eller aktierne i

ejendomsselskabet efter pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end

selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Det kan være, at der

i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året

før afståelsesåret måske ikke betales nogen

selskabsskat af den urealiserede gevinst på den faste ejendom eller

aktierne i ejendomsselskabet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten. Til

gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen

pensionsafkastskat af værdistigning på den faste ejendom eller

aktierne i ejendomsselskabet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede

gevinst kan modregnes.

Dette problem afhjælpes ved i § 19,

stk. 3, at tillade livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde

m.v. at føre en konto for skatter af gevinst eller tab på et

aktiv. Der kan alene blive tale om at føre en konto for skatter i de

tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan beskattes i

udlandet (efter interne regler og en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved beskatning

efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter lagerprincippet. Der kan

således, jf. ovenfor, alene blive tale om at føre en konto for

skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i

ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.

På kontoen indgår den forholdsmæssige

del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan henføres

til gevinst på aktivet, og som der ikke er givet

dobbeltbeskatningslempelse for.

Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet

overstiger den forholdsmæssige del af skatten efter

pensionsafkastbeskatningsloven, kan det overskydende beløb, der kan

rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skatter efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Hvis et fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden

for selskabets øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven,

udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet opgjort

efter lagerprincippet, beregnes der en negativ skat, der fradrages i

saldoen.

Efter forslaget skal reglerne om konto for skat

også finde anvendelse, når moderselskabet afstår aktier i

et datterselskab, der er sambeskattet efter såvel selskabsskattelovens

§ 31 som pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Når datterselskabet helt eller delvis går ud

af sambeskatningen efter § 9 gives der »fiktiv credit« efter reglerne i

det foreslåede nye stk. 3, jf. ændringen under nr. 18.

I forslaget om ændring af stk. 3 (der bliver

stk. 4) foreslås, at hvis den del af datterselskabets

indkomstskat opgjort efter § 19, stk. 3, 1. pkt., af gevinst og tab

på aktiver, der kan fradrages efter § 19, stk. 1, jf.

stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst

på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Hvis det fradragsberettigede

beløb ikke kan rummes inden for moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9,

stk. 5, vedrørende datterselskaber, der ikke er sambeskattet med

moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af ændringen under nr. 18.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den ændring af den tidligere gældende bestemmelse i

realrenteafgiftslovens § 13, der skete ved lov nr. 425 af 14. juni 1995.

Med den derefter gældende affattelse af realrenteafgiftslovens

§ 13, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i

pensionsafkastbeskatningslovens § 21, har den rentebestemmelse, der

foreslås ophævet, intet indhold.

Til nr. 22

Der er tale om en redaktionel ændring som

følge af ændringen under nr. 21. Efter denne ændring

relaterer bestemmelsen om fradrag for renteudgift ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst sig alene til den i 3. pkt. nævnte

renteudgift.

Til nr. 23

Ved ophævelse i løbet af indkomståret

af en pensionsordning i et pengeinstitut skal pengeinstituttet foretage en

opgørelse af beskatningsgrundlaget efter

pensionsafkastbeskatningsloven og beregne og indbetale

pensionsafkastskatten.

Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 1,

har givet forståelsesmæssige og administrative problemer, hvorfor

bestemmelsen foreslås nyaffattet. Ændringerne er i det

væsentlige redaktionelle.

Efter forslaget skal pengeinstituttet tilbageholde skatten

og indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en

måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.

Med den foreslåede affattelse kommer bestemmelsen

til at svare til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 38,

stk. 1, hvorefter det pågældende pengeinstitut skal

indbetale afgiften efter pensionsbeskatningsloven til statskassen inden en

måned efter, at det har fået kendskab til afgiftspligten.

Det bemærkes i den forbindelse, at det med enkelte

undtagelser vil være den samme begivenhed, der udløser

pensionsafkastskat til indbetaling efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 23, stk. 1, og afgift til indbetaling efter

pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, nemlig udbetaling af

pensionsordningen, dispositioner over ordningen, f.eks. pantsætning,

der indebærer, at ordningen anses for ophørt, og overgang fra at

være en pensionsordning til at være en almindelig bankkonto, som

følge af, at der ikke sker udbetaling inden for den i

pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse. Afgiften, der skal

indbetales efter pensionsbeskatningslovens § 38, beregnes af det

beløb, der resterer, efter at der er betalt pensionsafkastskat efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1.

Til nr. 24

Rentebestemmelsen i § 23, stk. 3, har givet

anledning til forståelsesmæssige problemer, hvorfor bestemmelsen

foreslås nyaffattet. Ændringen er i det væsentlige

af redaktionel karakter. Ved nyaffatningen er der henset til bestemmelsen i

pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, om indbetaling af renter

ved for sen indbetaling af afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Til nr. 25

Ifølge de gældende regler i § 29,

stk. 3, kan den centrale told- og skatteforvaltning pålægge

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, pengeinstitutter og

investeringsforeninger inden en nærmere angivet frist at give

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af pensionsafkastskatten efter §§ 20-24.

Efter forslaget udvides bestemmelsen til også

at omfatte datterselskaber, der kan inddrages under den tvungne sambeskatning

efter § 9. Der kan indfordres oplysninger, såvel til kontrol af,

om der skal ske sambeskatning efter § 9 som til kontrol af, at

opgørelsen af pensionsafkastskatten af sambeskatningsindkomsten efter

§ 9 er korrekt.

Moderselskabet vil som part i sagen kunne få

aktindsigt i det indfordrede materiale.

Til nr. 26

Ifølge de gældende regler i § 29,

stk. 4, kan skatteministeren, hvis opgørelserne efter

§§ 20-24 eller oplysningerne efter § 29, stk. 3, ikke

indsendes rettidigt, som tvangsmiddel pålægge den, der skal

indsende opgørelsen daglige eller ugentlige bøder, indtil

opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

Det foreslås at ændre bestemmelsen

således, at investeringsforeninger og selskaber, der kan inddrages

under tvungen sambeskatning, som tvangsmiddel kan pålægges

daglige eller ugentlige bøder, hvis de ikke rettidigt indsender

oplysningerne efter § 29, stk. 3, jf. ændringen under nr.

25.

Til nr. 27

Det foreslås at bringe

overgangsbestemmelserne i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i bedre

overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelserne.

Pensionsafkastbeskatningsloven har som hovedregel virkning

fra og med indkomståret 2000. Den gældende affattelse af

§ 35, stk. 4, indeholder i nr. 1 en bestemmelse om, at reglerne i

§ 13, stk. 2-5, (værdiansættelse efter lagerprincippet)

først har virkning fra og med indkomståret 2002. I stedet skal

ifølge nr. 2 for indkomstårene 2000 og 2001 de hidtil

gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og

§§ 4 b-4 e finde anvendelse.

Efter forslaget udgår bestemmelsen i nr. 1

om, at § 13, stk. 2-5, først finder anvendelse fra og med

indkomståret 2002. Det vil sige, at § 13, stk. 2-5, herunder

lagerprincippet i § 13, stk. 3, finder anvendelse fra og med

indkomståret 2000, medmindre andet er fastsat.

Bestemmelsen i nr. 2, der herefter bliver nr. 1,

fastsætter, at for indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil

gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og

§§ 4 b-4 d fortsat anvendelse.

Hermed opnås dels, at aktiver og passiver, der efter

realrenteafgiftsloven blev værdiansat efter lagerprincippet, også

for indkomstårene 2000 og 2001 værdiansættes efter

lagerprincippet, dels at der opnås bedre overensstemmelse med

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 97, folketingsåret

1997-98, 2. samling, hvor der står:

»Det foreslås, at lovens regler som hovedregel skal

finde anvendelse fra og med indkomståret 2000.

Dog foreslås, at realrenteafgiftslovens regler om

værdiansættelse af danske obligationer, pantebreve og andre

fordringer og om værdiansættelse af fast ejendom skal finde

anvendelse til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at urealiserede

fortjenester og tab i indkomstårene 2000 og 2001 medregnes efter

realrenteafgiftslovens regler.

Det foreslås endvidere, at reglerne om særlige

20 pct.s saldi for realiseret gevinst og tab på danske obligationer og

fast ejendom skal gælde til og med indkomståret 2001.

Det vil sige, at lagerprincippet i § 14 først

skal gælde for danske obligationer, pantebreve og andre fordringer og

for fast ejendom fra og med indkomståret 2002. For konvertible

obligationer, udenlandske obligationer og aktier, for hvilke der allerede nu

gælder lagerprincippet, skal der også gælde lagerprincippet

i indkomstårene 2000 og 2001.«

De foreslåede bestemmelser i nr. 2 og 3

svarer i udgangspunktet til de gældende bestemmelser i nr. 3 og 4.

I bemærkningerne til bestemmelserne (L 93,

folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 54) anføres om

formålet med disse:

»De under nr. 14 og 44 foreslåede bestemmelser i

§§ 9 og 19 om konti for skat løser ikke det

periodiseringsproblem, der kan opstå som følge af, at et selskab

ved afståelse af værdipapirer eller fast ejendom i

indkomstårene 2000 eller 2001 betaler fuld selskabsskat her i landet

eller i udlandet, medens beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven

udskydes som følge af overgangsreglerne i §§ 35 og 36,

således at der ikke bliver tilstrækkelig skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven til, at der kan ske modregning af den danske

eller udenlandske selskabsskat.«

Formålet med bestemmelserne er således, at

selskaberne kan vælge at fremskynde betalingen af

pensionsafkastskat.

Der har imidlertid været henvendelser om, hvorvidt

man kan vælge alene at medregne kurstab, der realiseres ved salg af

værdipapirer, eller tab ved afhændelse af fast ejendom, efter

bestemmelserne, medens kursgevinst, der realiseres ved salg af

værdipapirer, eller fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom

medregnes efter realrenteafgiftslovens regler. Det vil sige til at fremskynde

fradrag for tab og udskyde beskatningen af gevinst / fortjeneste.

Det foreslås derfor præciseret, at det

alene er kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, som

kan vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på

værdipapirer. Ligeledes er det alene fortjeneste ved afhændelse

af fast ejendom, der kan vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom.

De foreslåede bestemmelser i nr. 4 og 5 svarer til

de gældende bestemmelser i nr. 5 og 6, dog rettet til under hensyn til,

at den gældende nr. 1 foreslås ophævet.

Til nr. 28

Pensionsafkastbeskatningslovens § 5 fastsætter,

at de i indkomståret påløbne renteudgifter kan fradrages

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb

efter denne lov, d.v.s. rente af for lidt betalt pensionsafkastskat,

henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28

kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme

gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan

fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

Bestemmelsen svarer til den tidligere gældende

bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1.

Efter forslaget skal rente af for lidt betalt

realrenteafgift som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1,

2. pkt., der betales i indkomståret 2000 eller senere, kunne fradrages

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten

efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 5, 2. pkt.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 1,

fastsætter, at de skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal

opgøre renteindtægter som de renter, der er påløbet

i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2,

opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret

forfaldne renteindtægter, jf. dog § 23. Renter af

skattebeløb efter denne lov, det vil sige renter af for meget betalt

pensionsafkastskat, henføres til betalingsåret.

Bestemmelsen svarer til den tidligere gældende

bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2.

Efter forslaget skal rente af for meget betalt

realrenteafgift som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2,

3. pkt.,der udbetales i indkomståret 2000 eller senere, medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter

bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 1, 3.

pkt.

Til § 2

Efter forslaget skal de foreslåede

ændringer, ligesom pensionsafkastbeskatningsloven, alle have virkning

fra og med indkomståret 2000.

Samtlige foreslåede ændringer, bortset fra

forslaget under nr. 6 om, at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt.,

ikke skal finde anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med

moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, må anses som

opretholdende status quo eller lempende.

Forslaget under nr. 6 om, at bestemmelsen i § 9,

stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når datterselskabet er

sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31,

tilsigter som det fremgår af bemærkningerne at

imødegå, at livsforsikringsselskaber konverterer

obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes

med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21

pct.-point.

Forslaget indebærer, at når et datterselskab,

hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering

i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, er sambeskattet med

moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, skal datterselskabet

også være sambeskattet med moderselskabet efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Livsforsikringsselskaberne vil imidlertid kunne komme ud

af sambeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved inden

udløbet af selvangivelsesfristen at træde ud af sambeskatningen

med datterselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

Beslutningen om, hvorvidt et moderselskab skal

sambeskattes med et datterselskab, er en afslutningsdisposition. For

indkomståret 2000 skal beslutningen således først

træffes inden udløbet af selvangivelsesfristen den 1. juli 2001.

Den foreslåede ændring er derfor efter Skatteministeriets

opfattelse ikke en skærpelse med tilbagevirkende kraft.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.

januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000

og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 3.

Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr.

2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende

investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.

Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet

er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele

i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.

2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

1.

I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en

akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter eller

sit prospekt højst må foretage og højst foretager

anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning

hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens

øvrige aktiver og i øvrigt hverken må anbringe eller

anbringer dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, eller denne paragrafs stk. 1-3, bortset fra foreningens

administrationsbygning. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med

kontanter. Aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes

med værdien af de underliggende aktiver. § 4, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse. Der ses bort fra overskridelser af den i 1. pkt.

nævnte grænse på 25 pct., såfremt overskridelsen ikke

sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, eller det

godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen

som forsætlig eller uagtsom. Der ses endvidere bort fra overskridelser

af den nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode

på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til

prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Er

betingelserne i 1. pkt. opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter

reglerne i dette kapitel. Tab, jf. 6. pkt., kan ikke fradrages i gevinst

eller udbytte, der er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Er

betingelserne i 1. pkt. opfyldt, anses udbytte fortrinsvis for at

hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i

§ 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er skattepligtig efter reglerne

i dette kapitel. Den resterende del af udbyttet er ikke skattepligtig efter

reglerne i dette kapitel.«.

§ 6.

Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i

genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud,

skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som

afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets

gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

2.

I § 6, stk. 1, ændres »der i

genforsikring har givet en hensættelse« til: »der i genforsikring har

afgivet en hensættelse«.

Stk. 2-5

. - - -

§ 7.

- - -

Stk. 10.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 15 og 16. Den samme hensættelse

kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget

én gang.

3.

I § 7, stk. 10, ændres »§§ 15 og 16«

til: »§§ 14, 15 og 16«.

§ 8.

Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber,

pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales

en skat til staten på 5 pct. af følgende former for

formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af

aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er

skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

4.

I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter

»kapitel 2«: »,jf. stk. 3«.

2) - - -

Stk. 2

. - - -

5.

I § 8 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Fradrages tab som omhandlet i § 2, stk. 3,

nr. 5, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2,

stk. 1, jf. § 13, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, et positivt beløb, der

modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang

tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter

stk. 1, nr. 1.«.

§ 9.

- - -

Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i

væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at

være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets

indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel

virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af

dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3

pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og

obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved

opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst

(lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og

værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i

medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og

til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses

endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori

datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-

eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets

direkte eller indirekte ejerandele.

6.

§ 9, stk. 2, 2. og 3. pkt, ophæves

og i stedet indsættes:

»Ved denne bedømmelse ses bort fra præmieindtægt ved

forsikringsvirksomhed, indkomst fra og værdi af fast ejendom, der

udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller

salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions-

eller salgsvirksomhed, indkomst fra og værdi af aktier og obligationer

m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen

af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst

fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer

i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og

til skat efter denne lov. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens

§§ 31 og 32. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse, såfremt

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter datterselskabet.«.

Stk. 3

. - - -

Stk. 4.

Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets

indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb,

svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets

skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af

datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende

til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige

indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer

til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor

flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som

indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et

beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af

moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse

datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige

ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt.,

fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del

af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele

af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor

datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse

på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et

moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste

på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af

den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,

såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne

på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9

anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til

de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke

kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst

på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved

opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

7.

§ 9, stk. 4, 2.-5. pkt., ophæves og i

stedet indsættes som 2.-7. pkt.:

»I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre

datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, anses datterselskabet

for at have betalt en forholdsmæssig del af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat. Hvis moderselskabet indgår i en

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter

datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan

som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst

medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen

af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets

skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i

indkomståret. Indgår moderselskabet i en sambeskatning med et

datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, og datterselskabet ikke er

inddraget under beskatningen efter stk. 1, anvendes ved beregningen

efter 3. pkt. som moderselskabets skattepligtige indkomst summen af

moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede datterselskabs

skattepligtige indkomst. Er datterselskabet inddraget under beskatningen

efter stk. 1, finder § 14, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende

anvendelse ved beregningen efter 3. pkt. I tilfælde, hvor flere

datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 3. pkt., kan som indkomstskat

betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb

svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets

skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers

skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i

indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 6. pkt., fordeles mellem

datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af

datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af

datterselskabernes skattepligtige indkomster.«.

Stk. 5.

Moderselskabet fører for hvert datterselskab,

der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver

og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne

i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer

til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som

der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den

forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter

stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og

passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og

passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for

saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i

moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,

udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes

en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i

medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og

passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets

indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver

og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst

på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.

8.

I § 9, stk. 5, indsættes som nyt 4.

pkt.:

»Fradrag efter stk. 4, 1. pkt., og dette stykkes 3. pkt. kan for det

enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der

svarer til den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis

kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det

pågældende aktiv eller passiv.«.

4.-7. pkt. bliver herefter 5.-8. pkt.

9.

I § 9, stk. 5, 7. pkt., der bliver 8.

pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 8.

pkt.«.

10.

I § 9, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.,

der bliver 8. pkt., som nyt 9. pkt.:

»Fradrag efter stk. 4, 8. pkt., og dette stykkes 8. pkt. kan for det

enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der

svarer til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det

pågældende aktiv eller passiv.«.

8. pkt. bliver herefter 10. pkt.

11.

I § 9, stk. 5, 8. pkt., der bliver 10.

pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »5.-7. pkt.«.

Stk. 6-9

. - - -

§ 13.

- - -

Stk. 2.

Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt

i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige

afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3-5

. - - -

12.

I § 13, stk. 2, ophæves 2. pkt.

og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om

afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller

tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«

§ 14.

- - -

13.

§ 14, stk. 4, affattes således:

Stk. 4.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene

efter §§ 7, 15 og 16.

»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-3 foretages sideløbende med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et

beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1-3 kan ikke medføre,

at et beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der

før nedsættelsen er positivt, bliver negativt.«.

§ 15.

- - -

Stk. 4.

Skattepligtige som nævnt i § 1,

stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan

henføres til børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers

beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til

forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af

betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Pengeinstitutters

beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med

den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån

vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

14.

I § 15, stk. 4, ophæves 3.

pkt.

Stk. 5-6

. - - -

Stk. 7. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den samme

hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af

beskatningsgrundlaget én gang.

15.

I § 15, stk. 7, ændres »§ 7 og

§ 16« til: »§§ 7, 14 og 16«.

§ 16.

- - -

Stk. 5.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan

dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én

gang.

16.

I § 16, stk. 5, ændres »§§ 7 og 15«

til: »§§ 7, 14 og 15«.

§ 19.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis

kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele

den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1,

2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat,

jf. § 18.

Stk. 2.

For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,

fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne

lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis

skatten efter selskabsskatteloven.

17.

I § 19, stk. 2, indsættes som 2.

pkt.:

»Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat.«.

18.

I § 19 indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis et moderselskab i medfør af § 9,

stk. 9, ved beskatningen efter § 9, stk. 1, skal medregne

fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, der er

sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, og

gevinst eller tab på det pågældende aktiv eller passiv kan

beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland, og gevinst og tab ved beskatningen efter denne lov er

medregnet efter reglerne i § 13, stk. 3, (lagerprincippet), kan

halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne

være pålignet datterselskabet i den fremmede stat, på

Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og

passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og

passiverne på samme tidspunkt, fradrages efter reglerne i stk. 1,

jf. stk. 2. Aktiver og passiver som nævnt i § 9, stk. 9,

anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til

de i § 9, stk. 9, nævnte handelsværdier. Fradraget skal

dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på

gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved

opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.«.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af

gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på

det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved

beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,

stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af

gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter

stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af

ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst

på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der

svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets

øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales

beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ

skat, der fragår i saldoen.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

Stk. 4.

- - -

19.

I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4,

indsættes som 7. og 8. pkt.:

Stk. 5.

- - -

»

Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9,

skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og den del af

datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 3, 1. pkt., af gevinst

på aktiver og passiver, der kan fradrages efter stk. 1, jf.

stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst

på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

Stk. 6.

Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen

ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne

fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde

været ejet direkte af den skattepligtige.

20.

I § 19, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7

og 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

Stk. 7.

I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt

puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets

skat for den pågældende udenlandske skat.

§ 21.

Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december

umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og

skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og

den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over

skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige

opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og

5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales

samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2.

Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg

eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som

skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige

indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der

ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er

knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det

beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen

gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger

efter skattens betaling underrette den skattepligtige om

skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have

underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige indkomst.

21.

I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår »med

tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov«.

22.

I § 21, stk. 2, ophæves 6. pkt.,

og i stedet indsættes som 4. pkt.:

»Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige indkomst.«

§ 23.

Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2,

nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal

pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab

til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt

kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag

af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3.

Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige

skat på en særlig konto tilhørende den centrale told- og

skatteforvaltning. Samtidig med indsættelsen på den særlige

konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte

beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for

en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået

på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb

svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved

denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til

ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

23.

§ 23, stk.1, affattes således:

»Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal

pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og

indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en

måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.

Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den

skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige

opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto

anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for

ophævelse af kontoen for et beløb svarende til

handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne

opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til

ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne

renter.«.

Stk. 2.

Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december

umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige

skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3

til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes

opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1,

stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen

for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan

dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede

renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3.

Af forskellen mellem den beregnede endelige skat, jf.

stk. 2, og den skat, der i løbet af indkomståret er indsat

på den særlige konto tilhørende den centrale told- og

skatteforvaltning, jf. stk. 1, beregnes renter fra tidspunktet for

seneste rettidige indbetaling på den særlige konto, til betaling

sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente.

Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter

indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag.

Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter

indkomstårets udløb, anvendes § 28.

24.

§ 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden

udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet

svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til

den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end

den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes

denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15.

december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes

§ 28. «.

§ 29.

- - -

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning kan

pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,

pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og

investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

25.

I § 29, stk. 3, indsættes efter

»skattepligtige efter § 1, stk. 1,« : »selskaber, der i

medfør af § 9 kan inddrages under sambeskatning med

skattepligtige efter § 1, stk. 1,«.

Stk. 4.

Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24

eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren

som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende

opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil

opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

26.

I § 29, stk. 4, ændres »den, der skal

indsende opgørelsen« til: »den, der skal indsende opgørelsen

eller oplysningerne«.

§ 35.

- - -

27.

§ 35, stk. 4, affattes således:

Stk. 4.

Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning

fra og med indkomståret 2002.

1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og

6.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og

6.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges

medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,

nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres

til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der

vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,

nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,

overføres til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjenester, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige

vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning

fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i

medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget

under beskatningen efter reglerne i denne lov.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 kan den skattepligtige vælge, at

bestemmelserne i § 13, stk. 3, skal have virkning fra og med

indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i

medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget

under beskatningen efter denne lov.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.«.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

28.

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt.,

anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens

§ 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne

lov.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1,

3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i

realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af

skattebeløb efter denne lov.«

Lignende dokumenter