Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
(Justering af reglerne om sambeskatning af
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.)
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.
januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000
og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en
akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter eller
sit prospekt højst må foretage og højst foretager
anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning
hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens
øvrige aktiver og i øvrigt hverken må anbringe eller
anbringer dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, eller denne paragrafs stk. 1-3, bortset fra foreningens
administrationsbygning. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med
kontanter. Aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes
med værdien af de underliggende aktiver. § 4, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse. Der ses bort fra overskridelser af den i 1. pkt.
nævnte grænse på 25 pct., såfremt overskridelsen ikke
sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, eller det
Læs alt
godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen
som forsætlig eller uagtsom. Der ses endvidere bort fra overskridelser
af den nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode
på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til
prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Er
betingelserne i 1. pkt. opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter
reglerne i dette kapitel. Tab, jf. 6. pkt., kan ikke fradrages i gevinst
eller udbytte, der er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Er
betingelserne i 1. pkt. opfyldt, anses udbytte fortrinsvis for at
hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i
§ 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er skattepligtig efter reglerne
i dette kapitel. Den resterende del af udbyttet er ikke skattepligtig efter
reglerne i dette kapitel.«.
2.
I § 6, stk. 1, ændres »der i
genforsikring har givet en hensættelse« til: »der i genforsikring har afgivet en
hensættelse«.
3.
I § 7, stk. 10, ændres »§§ 15 og 16«
til: »§§ 14, 15 og 16«.
4.
I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
»kapitel 2«: », jf. stk. 3«.
5.
I § 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Fradrages tab som omhandlet i § 2, stk. 3,
nr. 5, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2,
stk. 1, jf. § 13, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, et positivt beløb, der
modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang
tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter
stk. 1, nr. 1.«.
6.
§ 9, stk. 2, 2. og 3. pkt, ophæves
og i stedet indsættes:
»Ved denne bedømmelse ses bort fra præmieindtægt ved
forsikringsvirksomhed, indkomst fra og værdi af fast ejendom, der
udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller
salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions-
eller salgsvirksomhed, indkomst fra og værdi af aktier og obligationer
m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen
af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst
fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer
i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og
til skat efter denne lov. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens
§§ 31 og 32. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse, såfremt
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter datterselskabet.«.
7.
§ 9, stk. 4, 2.-5. pkt., ophæves og i
stedet indsættes som 2.-7. pkt.:
»I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre
datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, anses datterselskabet
for at have betalt en forholdsmæssig del af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat. Hvis moderselskabet
indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke
omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er
negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt.,
højst medregnes et beløb svarende til den beregnede
indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del
af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den
gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Indgår moderselskabet i
en sambeskatning med et datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, og
datterselskabet ikke er inddraget under beskatningen efter stk. 1,
anvendes ved beregningen efter 3. pkt. som moderselskabets skattepligtige
indkomst summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det
sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst. Er datterselskabet
inddraget under beskatningen efter stk. 1, finder § 14,
stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse ved beregningen efter 3. pkt. I
tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 3.
pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst
medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen
af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse
datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige
ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 6. pkt.,
fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del
af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele
af datterselskabernes skattepligtige indkomster.«.
8.
I § 9, stk. 5, indsættes som nyt 4.
pkt.:
»
Fradrag efter stk. 4,
1. pkt., og dette stykkes 3. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv
højst udgøre et beløb, der svarer til den del af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan
henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller
passiv.«.
4.-7. pkt. bliver herefter 5.-8. pkt.
9.
I § 9, stk. 5, 7. pkt., der bliver 8.
pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 8.
pkt.«.
10.
I § 9, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.,
der bliver 8. pkt., som nyt 9. pkt.:
»
Fradrag efter stk. 4,
8. pkt., og dette stykkes 8. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv
højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den
del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan
henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller
passiv.«.
8. pkt. bliver herefter 10. pkt.
11.
I § 9, stk. 5, 8. pkt., der bliver 10.
pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »5.-7. pkt.«.
12.
I § 13, stk. 2, ophæves 2. pkt.
og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om
afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller
tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.
13.
§ 14, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-3 foretages sideløbende med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et
beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1-3 kan ikke medføre,
at et beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der
før nedsættelsen er positivt, bliver negativt.«.
14.
I § 15, stk. 4, ophæves 3. pkt.
15.
I § 15, stk. 7, ændres »§ 7 og
§ 16« til: »§§ 7, 14 og 16«.
16.
I § 16, stk. 5, ændres »§§ 7 og 15«
til: »§§ 7, 14 og 15«.
17.
I § 19, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.:
»Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat.«.
18.
I § 19 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis et moderselskab i medfør af § 9,
stk. 9, ved beskatningen efter § 9, stk. 1, skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, der er
sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, og
gevinst eller tab på det pågældende aktiv eller passiv kan
beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, og gevinst og tab ved beskatningen efter denne lov er
medregnet efter reglerne i § 13, stk. 3, (lagerprincippet), kan
halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne
være pålignet datterselskabet i den fremmede stat, på
Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og
passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og
passiverne på samme tidspunkt, fradrages efter reglerne i stk. 1,
jf. stk. 2. Aktiver og passiver som nævnt i § 9, stk. 9,
anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til
de i § 9, stk. 9, nævnte handelsværdier. Fradraget skal
dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på
gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved
opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.«.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
19.
I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes som 7. og 8. pkt.:
»Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9, skal
medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og den del af
datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 3, 1. pkt., af gevinst
på aktiver og passiver, der kan fradrages efter stk. 1, jf.
stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst
på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
20.
I § 19, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7
og 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
21.
I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår »med
tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov«.
22.
I § 21, stk. 2, ophæves 6. pkt.,
og i stedet indsættes som 4. pkt.:
»Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige indkomst.«
23.
§ 23, stk.1, affattes således:
»Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal
pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og
indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en
måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.
Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den
skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto
anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for
ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne
opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til
ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne
renter.«.
24.
§ 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden
udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet
svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til
den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes
denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15.
december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes
§ 28.«.
25.
I § 29, stk. 3, indsættes efter
»skattepligtige efter § 1, stk. 1,« : »selskaber, der i
medfør af § 9 kan inddrages under sambeskatning med
skattepligtige efter § 1, stk. 1,«.
26.
I § 29, stk. 4, ændres »den, der skal
indsende opgørelsen« til: »den, der skal indsende opgørelsen
eller oplysningerne«.
27.
§ 35, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og
6.
2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges
medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,
nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres
til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 kan den skattepligtige vælge, at
bestemmelserne i § 13, stk. 3, skal have virkning fra og med
indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i
medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget
under beskatningen efter denne lov.
5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.«.
28.
Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2.
pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i
realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af
skattebeløb efter denne lov.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1,
3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i
realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af
skattebeløb efter denne lov.«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovforslagets formål
Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni
1998, blev gennemført som led i de ændringer af lovgivningen
på pensionsbeskatningsområdet, der blev gennemført i juni
1998. Loven har fra og med indkomståret 2000 afløst
realrenteafgiftsloven.
Skatteministeren besluttede i juni 1998 at nedsætte
en følgegruppe, der fik til opgave at opfange og påpege
problemer, der opstod i forbindelse med den gennemførte ændring
af lovgivningen på pensionsbeskatningsområdet.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler
om, at der i visse tilfælde skal ske tvungen sambeskatning mellem
moder- og datterselskaber. Det har vist sig, at den affattelse, som
bestemmelsen fik ved lov nr. 959 af 20. december 1999 (Justering af
Pinsepakken), gør det muligt for livsforsikringsselskaber at
konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der
beskattes med 5 pct. Følgegruppen blev i begyndelsen af juli 2000
orienteret om problemet og om, at skatteministeren agtede at foreslå
pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ændret med virkning fra og med
indkomståret 2000, således at den nævnte konvertering ikke
er mulig. Formålet med lovforslaget er at gennemføre denne
ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Formålet med lovforslaget er desuden at forenkle og
justere nogle bestemmelser, der i forbindelse med Told- og Skattestyrelsens
og pensionsbranchens administration af loven har vist sig
uhensigtsmæssige eller forkerte.
De foreslåede ændringer skal ligesom loven
have virkning fra og med indkomståret 2000.
2. Justering af reglerne om beskatning af afkast af datterselskaber
Gældende regler
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9
skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v.(moderselskaber),
der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i et selskab
(datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i
investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten og 5
pct.-skatten medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der
svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets kapital, som
moderselskabet har ejet i indkomståret.
Et datterselskabs virksomhed anses for i væsentlig
grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af
finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra
investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller
forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste
ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Ved bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed
i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af
finansiel karakter, ses der som hovedregel bort fra indkomst (udbytte og
avance eller tab) fra aktier m.v. henholdsvis værdien af aktier m.v.,
når avance eller tab på de pågældende aktier m.v. ved
datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter
lagerprincippet.
Tilsvarende ses der som hovedregel bort fra indkomst
(renteindtægter, kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v.
henholdsvis værdien af obligationer m.v., når kursgevinst eller
-tab på de pågældende obligationer m.v. ved
datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter
lagerprincippet.
Endvidere ses der som hovedregel bort fra indkomst fra og
værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i
medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de
forsikrede, til hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Lovforslaget
2.1.
Skatteministeriet er blevet opmærksom
på, at den gældende formulering af § 9, stk. 2,
gør det muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere
obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes
med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21
pct.-point.
Konverteringen sker ved, at obligationer placeres i
sambeskattede datterselskaber, der periodiserer afkastet efter
lagerprincippet, i stedet for i livsforsikringsselskabet.
Problemet opstår som følge af, at
bestemmelsen om, at der ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og
obligationer m.v., der ved opgørelsen af datterselskabets
skattepligtige indkomst medregnes efter lagerprincippet, og indkomst fra og
værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i
medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og
til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, også finder anvendelse,
når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet i medfør
af selskabsskattelovens § 31.
Problemet foreslås løst ved at
forlange, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i
væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at
være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 31, så skal datterselskabet også
være sambeskattet med moderselskabet efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Dette sker efter forslaget ved at bestemme, at
§ 9, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når
datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens
§ 31.
Livsforsikringsselskaberne vil kunne komme ud af den
tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved at
ophæve sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 og lade
datterselskabet anvende lagerprincippet.
Vælges dette, vil livsforsikringsselskabet, hvad
datterselskabet angår, være i samme situation som en
pensionskasse, der har oprettet et investeringsdatterselskab: Der skal
udredes selskabsskat af investeringsafkastet, og af det resterende afkast (i
form af aktieavancer og udbytte af datterselskabsaktierne) skal der svares 5
pct.-skat.
2.2.
Efter forslaget skal
præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved
vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad er af
finansiel karakter.
De gældende regler kan indebære, at et
datterselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, vil blive omfattet af
den tvungne sambeskatning alene som følge af selskabets
præmieindtægter. Et skadesforsikringsselskab vil således
blive omfattet af den tvungne sambeskatning, såfremt f.eks. halvdelen
af selskabets indtægter består i præmieindtægter,
uanset at selskabets øvrige indtægter består af
værdipapirafkast, der beskattes efter lagerprincippet.
Det er anført, at dette er urimeligt, når
henses til, at skadesforsikringsselskabets præmieindtægter
indkomstbeskattes løbende efter retserhvervelsesprincippet. Er der
tale om et dansk skadesforsikringsselskab, vil selskabets indkomst derfor
blive beskattet løbende med 32 pct., når værdipapirafkast
beskattes efter lagerprincippet. Er der tale om et udenlandsk
skadesforsikringsselskab, vil selskabet blive undergivet dansk beskatning
efter selskabsskattelovens § 32, såfremt selskabet beskattes
væsentligt lavere end efter danske skatteregler.
Forslaget
, der indebærer, at
skadesforsikringsselskaber ikke inddrages under den tvungne sambeskatning
alene på grund af præmieindtægten, skal også ses i
relation til bestemmelsen i § 9, stk. 3, om fradrag for
»ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«, der indebærer, at alene
den del af skadesforsikringsselskabets formueafkast, der kommer
moderselskabet til gode, bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Hvis et skadesforsikringsselskab som følge af den
foreslåede bestemmelse undtages fra den tvungne sambeskatning, vil den
del af selskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode i form af
udbytte og værdistigning på aktierne, blive beskattet med 5
pct.-skat.
Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde
anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet
efter selskabsskattelovens § 31.
2.3.
Det foreslås, at såfremt et
datterselskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan der
ses bort fra fast ejendom, der udelukkende anvendes til datterselskabets
produktions- og / eller salgsvirksomhed eller til administration af
datterselskabets virksomhed ved vurderingen af, om et datterselskabs
virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast
ejendom.
De gældende regler indebærer, at hovedparten
af rene produktions- og salgsdatterselskaber er undtaget fra den tvungne
sambeskatning.
Det forhold, at fast ejendom, der anvendes til
datterselskabets administration eller produktion, indgår ved
vurderingen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad
består i investering i fast ejendom, kan imidlertid indebære, at
en produktionsvirksomhed, uanset intentionen om, at rene produktions- og
salgsselskaber ikke skal være omfattet af den tvungne sambeskatning,
alligevel bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver
produktions- eller salgsvirksomhed, kan der ses bort fra ubetydelig
bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af
finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig
bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab.
Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af
ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan ligeledes ses bort fra,
at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller
transportformål for en virksomhed, der driver produktions- eller
salgsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde
anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet
efter selskabsskattelovens § 31.
3. Justering af reglerne om fradrag for udenlandsk skat (fiktiv
credit)
Det foreslås at indsætte bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens § 19 om »fiktiv credit« for udenlandsk
skat i forbindelse med afståelse af aktier i et datterselskab, der er
omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9 og sambeskattet med moderselselskabet efter selskabsskattelovens
§ 31.
Bestemmelserne svarer til de bestemmelser, der ved lov nr.
959 af 20. december 1999 blev indsat i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9 om »fiktiv credit« for dansk eller udenlandsk skat i forbindelse med
afståelse af aktier i et datterselskab, der er omfattet af den tvungne
sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, men ikke er
sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
4. Justering af reglerne om beskatning af afkast af akkumulerende
investeringsforeninger
Formueafkast af akkumulerende investeringsforeninger
behandles som afkast af aktier. Det vil sige, at formueafkastet som
udgangspunkt er omfattet af 5 pct.-skatten. Formueafkast af udenlandske
akkumulerende investeringsforeninger er omfattet af 26 pct.-skatten,
når afkastet af investeringsforeningens virksomhed er lavtbeskattet,
d.v.s. beskattet væsentligt lavere end efter danske
beskatningsregler.
Det er anført, at det er urimeligt at beskatte
formueafkast af aktier, der ejes via en lavtbeskattet akkumulerende
investeringsforening, med 26 pct. i tilfælde, hvor afkast af de
pågældende aktier ved direkte investering alene ville blive
beskattet med 5 pct.
Der foreslås derfor en undtagelse fra
bestemmelsen om, at formueafkast af lavtbeskattede akkumulerende
investeringsforeninger skal beskattes med 26 pct.
Undtagelsen skal gælde for såkaldt »rene«
aktieafdelinger, det vil sige afdelinger, der bortset fra en mindre
beholdning af kontanter og finansielle kontrakter, udelukkende investerer i
aktier, der ved direkte investering ville være omfattet af 5
pct.-skatten.
Sålænge betingelsen er opfyldt, er gevinst og
tab på investeringsbeviset omfattet af 5 pct.-skatten. Udbytte af
investeringsbeviset anses fortrinsvis for at være afkast af kontanter
og finansielle kontrakter og omfattet af 26 pct.-skatten. Resten anses for
omfattet af 5 pct.-skatten.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at
betingelsen for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er
opfyldt.
Fra det tidspunkt, hvor betingelsen ikke mere er opfyldt,
er gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf omfattet af
26 pct.-skatten.
De foreslåede regler svarer til de regler, der
indtil udgangen af afgiftsåret 1999 var gældende for
akkumulerende investeringsforeninger i medfør af
realrenteafgiftslovens § 3 e.
5. Provenumæssige konsekvenser
Med pensionsafkastbeskatningsloven er der
gennemført en omlægning af beskatningen af afkast af
pensionsformuer.
Fra og med indkomståret 2000 er realrenteafgiften
blevet afløst af en skat med en fast sats på 26 pct., og
afgiften på 5 pct. af aktieafkast videreføres som en 5 pct.-
skat.
Desuden gælder fra indkomståret 2000 regler om
tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber, der har til
formål at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers m.v.
beskatningsgrundlag er uafhængigt af, om pensionsopsparerernes formue
placeres i moderselskabet eller i et datterselskab.
Med lov nr. 959 af 20. december 1999 (Justering af
Pinsepakken) justeredes en række bestemmelser i loven med henblik
på at fjerne nogle uhensigtsmæssigheder.
Dette gjaldt blandt andet reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 9 om tvungen sambeskatning.
Justeringen heraf har imidlertid fået den utilsigtede konsekvens, at
det er blevet muligt for livsforsikringsselskaberne at konvertere
obligationsafkast til aktieafkast gennem placering af obligationer i
selskabssambeskattede datterselskaber. Herved opnås, at
obligationsafkastet beskattes med 5 pct. i stedet for 26 pct., hvorved disse
selskaber ville kunne opnå en betydelig besparelse på
pensionsafkastskatten. Besparelsen kan under forudsætning af en
fuldstændig omplacering af livsforsikringsselskabernes
obligationsbeholdning anslås til i størrelsesordenen 3 mia. kr.
årligt.
Med lovforslaget fjernes denne mulighed, hvorved der
undgås et utilsigtet provenutab i 2000 og de følgende
år.
Med lovforslaget foreslås derudover et antal
mindre justeringer, hvoraf kun de væsentligste omtales her.
Forslaget om at præmieindtægt ved
forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved vurderingen af, om et datterselskabs
virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter indebærer i
praksis, at skadesdatterselskaber undgår at blive omfattet af den
tvungne pensionsafkastsambeskatning alene som følge af
præmieindtægternes størrelse. Derved bringes de krav, som
skadesforsikringsdatterselskaber reelt skal opfylde for at undgå den
tvungne sambeskatning, på linje med de krav, der stilles til andre
typer datterselskaber med et finansielt afkast i samme
størrelsesorden. Med dette forslag gives således afkald på
et utilsigtet merprovenu.
Forslaget om, at der i forbindelse med rene produktions-
og datterselskaber kan ses bort fra egne produktions- og
administrationsejendomme, sikrer, at sådanne selskaber ikke utilsigtet
bliver omfattet af den tvungne sambeskatning, hvorved der gives afkald
på et utilsigtet merprovenu.
Forslaget om indførelse af »fiktiv credit« for
udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af aktier i
datterselskaber, der er omfattet af tvungen sambeskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og som derudover er selskabssambeskattede med
moderselskabet, skal sikre ligestilling med det tilfælde, hvor
datterselskabet ikke er selskabssambeskattet med moderen, idet der her gives
»fiktiv credit« for dansk og udenlandsk skat. Med indførelsen heraf
undgås en for høj pensionsafkastbeskatning i disse
situationer.
Endelig tilsigtes det med forslaget om at nedsætte
skattesatsen fra 26 pct. til 5 pct. for lavtbeskattede akkumulerende, rent
aktiebaserede, investeringsforeninger, at fjerne en skattemæssig
blokering for indirekte aktieinvesteringer gennem sådanne foreninger,
idet en direkte aktieinvestering kun beskattes med 5 pct.
Hvad angår lovforslagets mindre justeringer
skønnes der samlet set at være tale om lettelser, der dog skal
ses på baggrund af, at de gældende regler på visse
områder vurderes at ville have resulteret i en for hård
beskatning.
6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på 1 mio. kr. til edb-tilretning og information.
Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for Told*Skat.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder en række justeringer af
reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, som fra og med indkomståret
2000 træder i stedet for realrenteafgiftsloven. Lovforslaget har samlet
set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet, men konsekvenserne er forskellige, alt efter om der er tale om
livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
12. Høringer
Lovforslaget har været til høring hos
Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Erhvervenes
Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet,
Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring &
Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),
InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen),
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Statsministeriet og
Økonomiministeriet.
Der er indkommet bemærkninger til lovforslaget fra
ATP, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension,
Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet.
Høringssvarene og Skatteministeriets
bemærkninger er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Kort gengivelse af bemærkninger i høringssvar og
Skatteministeriets kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentar til
høringssvar
ATP
ATP er bekendt med de bemærkninger, som
er fremkommet fra Forsikring & Pension, og ATP kan i princippet tilslutte
sig bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1 og 5, § 1, nr.
2, og § 1, nr. 18 og 19.
Der henvises til kommentaren til Forsikring
& Pensions høringssvar.
Foreningen af
Statsautoriserede
Revisorer
Ad lovudkastets § 1, nr. 1 og 5
(finansielle kontrakter)
Efter FSR s opfattelse er det ikke rimeligt at
afskære den skattepligtige fra frit at vælge at fratrække
tab på aktiebaserede kontrakter i 5 pct.-grundlaget frem for at
fratrække tabet i 26 pct.-grundlaget, men undergivet
tabsbegrænsning. Afkastet af de underliggende aktiver beskattes
løbende med 5 pct., og det burde overvejes at ændre
regelsættet således, at gevinst/tab på aktiebaserede
kontrakter generelt medtages i 5 pct.-grundlaget.
Ad lovudkastets § 1, nr. 2 (beviser i
akkumulerende investeringsforeninger i lavskattelande)
FSR er enig i, at der er et betydeligt behov for en
justering af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, således at
danske investorer i et større omfang kan anbringe pensionsmidler i
udenlandske investeringsforeninger uden risiko for, at beskatningen omfattes
af pensionsafkastbeskatningslovens § 3 (»skattelybeviser«), hvorved afkastet omfattes af
26 pct.-beskatningen.
Lovforslaget er ændret på dette punkt
således, at der kan vælges fradrag for for tab på
aktiebaserede kontrakter i 5 pct.-grundlaget.
Om baggrunden for de gældende regler kan henvises
til afsnit 5.6 i Optionsudvalgets betænkning, nr. 1139, juni 1988
»Beskatning af finansielle instrumenter«. Som det fremgår heraf, er de
gældende regler begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.- og 5
pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af afkast
herimellem. Det vil derfor efter Skatteministeriets opfattelse kræve
nærmere overvejelser at ændre regelsættet således, at
gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt medtages i 5
pct.-grundlaget.
Det er imidlertid FSR s opfattelse, at de
foreslåede regler er særdeles vanskelige at opfylde for de
betydningsfulde, udenlandske investeringsforeninger, og at reglerne
kræver betydelig administration. En gennemførelse af
lovforslaget i den foreliggende form må derfor antages at opretholde
den eksisterende
»salgsbarriere«, der notorisk gælder, når udenlandske
investeringsforeninger skal sælge beviser til danske investorer.
Efter FSR s opfattelse bør det i
stedet overvejes at indføre en fuldstændig transparent
beskatning af afkast af beviser i de udenlandske investeringsforeninger,
således at foreningen opgør såvel udlodninger som
kursgevinst /-tab på hvert enkelt af foreningens underliggende aktiver,
dvs. et system som minder om det, der gælder for de kontoførende
investeringsforeninger. Af administrative årsager bør
pensionsafkastbeskatningslovens lagerværdiopgørelsesprincip i
så fald gælde undtagelsesfrit, når de danske investorer
skal opgøre det skattepligtige afkast.
De foreslåede regler svarer til de
tidligere gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e.
Baggrunden for 25 pct.-reglen og dermed sondringen mellem »rene«
aktieafdelinger og andre afdelinger af investeringsforeninger i
realrenteafgiftslovens § 3 e og de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og aktieavancebeskatningslovens
§ 2 D er, at det ikke hidtil er anset for praktisk muligt at
gennemføre en transparent beskatning af kursgevinst og -tab på
hvert enkelt af investeringsforeningens underliggende aktiver.
Muligheden for at indføre en fuldstændig
transparent beskatning af afkast af beviser i udenlandske
investeringsforeninger, herunder om det er praktisk muligt, vil blive
overvejet på ny. Da eventuelle ændringer på dette
område imidlertid skal ses i en større sammenhæng, findes
der ikke i dette lovforslag at kunne tages højde for FSR s
forslag.
Ad lovudkastets § 1, nr. 4, 10, 12,
og 13
FSR mener, at det ikke er korrekt, når
det i bemærkningerne anføres, at
»med den under pkt. 10 foreslåede
ændring præciseres, at nedsættelse for skattepligtig
indkomst efter § 14 ikke kan medføre, at beskatningsgrundlagene
for 26 pct.-skatten eller 5 pct.-skatten, der før ned-sættelsen
er positiv, bliver negativ. Nedsættelsen kan altså ikke bringe
beskatningsgrundlagene længere ned end til 0«. Efter FSR s opfattelse
fremgår det hverken af lovgivning eller praksis, opstået i
tilknytning til den tidligere gældende bestemmelse i
realrenteafgiftslovens § 6, at nedsættelsen ikke kan bringe
beskatningsgrundlaget længere ned end til 0. Efter FSR s oplysninger
har realrenteafgiftspligtige tidligere benyttet sig af denne mulighed. Der er
således ikke tale om en præcisering af de gældende regler,
men derimod om en ændring i retstilstanden, hvilket bør
fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
I bemærkningerne til
pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, 5. pkt, jf.
betænkningen over L 93, folketingsåret 1999-2000 (L 93 - bilag
12) står der:
»Det bemærkes, at nedsættelsen af
formueafkastet efter reglerne i § 14 ikke kan bringe formueafkastet
længere ned end til 0. Nedsættelsen af formueafkastet kan
altså ikke medføre et negativt formueafkast, der kan
fremføres efter reglerne i § 18.«
Ad lovudkastets § 1, nr. 6
(præmieindtægter og konvertering af højt til lavt
beskattet afkast)
FSR kan tilslutte sig, at der ses bort fra
præmieindtægter ved forsikringsvirksomhed og indkomst fra og
værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-,
produktions- eller salgsformål for et datterselskab, som udelukkende
driver produktions- eller salgsvirksomhed. Det foreslås dog at
indsætte en passus om, at der ved afgørelsen af, om selskabet
udelukkende driver produktions- og salgsvirksomhed, skal ses bort fra
bivirksomhed uden for de nævnte områder. Herved undgås, at
bagatelagtige typer af bivirksomhed, f.eks. udlejning af driftsmidler til et
koncernselskab, udelukker, at der kan ses bort fra afkast af fast
ejendom.
Bemærkningerne er ændret,
således at det fremgår, at der ved afgørelsen af, om et
selskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed kan ses bort
fra
ubetydelig
bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af
finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra
en ubetydelig bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et
koncernselskab. Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med
udlejning af en del af ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan
også ses bort fra, at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til
f.eks. forsknings- eller transportformål for en virksomhed, der driver
produktions- eller salgsvirksomhed.
Herudover stilles der krav om, at et
datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 31 også skal være sambeskattet med
moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9. Sigtet hermed
er at undgå, at højt beskattet afkast (26 pct.-grundlaget)
konverteres til lavt beskattet afkast (5 pct.-grundlaget). FSR er enig i, at
den eksisterende lovgivning er mangelfuld. Derimod er det ikke i alle
tilfælde optimalt, når sambeskatning efter § 31 automatisk
medfører tvungen sambeskatning. For investeringsselskaber forekommer
kravet herom fornuftigt, men er formentlig overflødigt, når der
er tale om forsikringsdatterselskaber, henholdsvis datterselskaber med
produktionsejendomme.
Efter Skatteministeriets opfattelse er det
nødvendigt, at sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31
under alle omstændigheder automatisk medfører tvungen
sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Efter FSR s opfattelse bør der i
øvrigt ske en præcisering af, hvad der ligger i, at der ses bort
fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang
skattefri avancer i medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til
udbetaling til de forsikrede mv. Spørgsmålet er, om lovens
formulering omfatter samtlige indtægter vedrørende fast ejendom,
henholdsvis aktier, herunder værdien af samme - eller der alene
henvises til den del af indtægterne (typisk urealiserede
værdireguleringer), der medfører fradragsbegrænsning.
Bestemmelsen bygger på samme princip
som gælder for aktier og obligationer, der beskattes efter
lagerprincippet. Det vil sige, at der ses bort fra samtlige indtægter
vedrørende fast ejendom, henholdsvis aktier, herunder værdien af
samme. Om forståelsen af ordene »i det omfang« kan henvises til
bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der står:
»Hvis det kun er en del af de skattefrie avancer, der
anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser eller til pensionsafkastskat, ses der alene bort fra en
tilsvarende del af indkomst fra henholdsvis værdi af aktier og fast
ejendom.«
Den tilsvarende del skal efter Skatteministeriets
opfattelse opgøres krone for krone.
Ad lovudkastets § 1, nr.
9
Efter udkastets § 1, nr. 9, skal gevinst
og tab ved afståelse af erhvervsvirksomhed som udgangspunkt
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Forslaget rejser
spørgsmål om rækkevidden af
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, vedr. overskud
eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- og
pensionskassevirksomhed. Efter FSR s opfattelse bør det
præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at § 1, nr. 9,
alene får betydning for virksomheder, der ikke driver forsikrings- og
pensionskassevirksomhed eller anden virksomhed som er accessorisk
hertil.
Ad lovudkastets § 2 (ikrafttrædelse)
De foreslåede ændringer skal have virkning fra
og med indkomståret 2000. Hvad angår udkastets § 1,
stk. 1, nr. 6 (konvertering af højt til lavt beskattet indkomst),
anføres det i bemærkningerne til udkastet, at beslutningen om,
hvorvidt et moderselskab skal sambeskattes med et datterselskab, er en
afslutningsdisposition, og at den foreslåede ændring derfor efter
Skatteministeriets opfattelse ikke er en skærpelse med tilbagevirkende
kraft. Uanset at der er tale om en afslutningsdisposition, har
ændringen efter FSR s opfattelse dog tilbagevirkende kraft, og det
henstilles derfor at udsætte ikrafttrædelsen indtil
indkomståret 2001.
Efter Skatteministeriets opfattelse har
lovens § 2, stk. 1, nr. 8, og dermed også forslaget om
ændring af § 13, stk. 2, også virkning for
forsikringsselskabers accessoriske virksomhed. Af bl.a. denne grund
foreslås det, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på
driftsmidler skal finde anvendelse ved opgørelsen af driftsresultatet
af anden virksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed.
Efter Skatteministeriets opfattelse vil formålet med
ændringen blive forspildt, hvis ikrafttrædelsen udsættes
til indkomståret 2001.
Forsikring &
Pension
Formålet med lovudkastet er
ifølge lovbemærkningerne dels at fjerne en utilsigtet mulighed i
pensionsafkastbeskatningslovens § 9 for at konvertere obligationsafkast,
der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., dels at
forenkle og justere nogle bestemmelser, der i forbindelse med Told &
Skats og pensionsbranchens administration af loven har vist sig
uhensigtsmæssige eller forkerte. F&P har ikke bemærkninger
til den første del af formålet med lovændringen. Med
hensyn til den anden del af formålet, som relaterer sig til
pensionsbranchens administration af loven, skal F&P anerkende, at der med
det foreliggende udkast lægges op til en række ændringer,
som imødekommer ønsker fremsat af F&P. Imidlertid må
F&P også konstatere, at der fortsat er behov for en række
yderligere ændringer, præciseringer og lign. af retstilstanden.
F&P er derfor tilfreds med, at der er aftalt et fortsat samarbejde med
Skatteministeriet med henblik på yderligere tiltag.
Ad lovudkastets § 1, nr. 1, og 5
(§§ 3, stk. 1, og 8 stk. 1, nr. 1)
Der er efter F&P s opfattelse ikke tale
om en præcisering, men derimod en væsentlig skærpelse af
beskatningen af afdækningsforretninger, der i praksis vil
indebære, at tab på aktiebaserede afdækningsforretninger
som hovedregel slet ikke kan fradrages på grund af den meget
snævre modregningsadgang efter § 13, stk. 4.
Skærpelsen synes i strid med
såvel den oprindelige baggrund for fradragsbegrænsningen som den
aktuelle velvilje med hensyn til pensionsinstitutternes stigende
ønsker om afdækning af risici på aktieinvesteringer.
F&P opfordrer Skatteministeriet til i stedet for
skærpelser at overveje, om der i samarbejde med branchen kunne findes
frem til et regelsæt, hvor beskatningen af afdækningsforretninger
generelt behandles sammen med de underliggende aktier.
Om baggrunden for de gældende regler
kan henvises til afsnit 5.6 i Optionsudvalgets betænkning, nr. 1139,
juni 1988 »Beskatning af finansielle instrumenter«. Som det fremgår
heraf, er de gældende regler begrundet i samspillet mellem (i dag) 26
pct.- og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af
afkast herimellem. Det vil derfor efter Skatteministeriets opfattelse
kræve nærmere overvejelser at ændre regelsættet
således, at gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt
medtages i 5 pct.-grundlaget.
Under den gældende lovgivning er der
efter F&P s opfattelse behov for en afklaring af beskatningssituationen,
hvor et tab, der tidligere er fratrukket i 5 pct.-grundlaget efter § 8,
stk.1, nr.1, jf. § 2, stk. 3, nr. 5, i et senere år kan
fradrages i nettogevinster på kontrakter med eksakt samme underliggende
aktiv efter § 13, stk. 4.
Lovforslaget indebærer imidlertid, at
de i lovudkastet foreslåede præciseringer, der af F&P
opfattes som stramninger, ikke er medtaget, og at
pensionsafkastbeskatningsloven i stedet foreslås ændret i
overensstemmelse med F&P s forslag.
Skatteministeriet anmodes om at overveje,
hvorvidt en løsning kunne være, at der i § 8
indsættes en bestemmelse, hvorefter et positivt beløb
modsvarende tab, der er fratrukket i henhold til § 13, stk. 4, skal
medregnes i 5 pct.-grundlaget i samme år, i det omfang tabet tidligere
har givet anledning til fradrag efter § 8, stk.1, nr.1. Viser det sig,
at et tab, der tidligere er fratrukket i 5 pct.-grundlaget, kan modregnes i
26 pct.-grundlaget, tilbageføres tabet således i 5
pct.-grundlaget i det aktuelle år med henblik på at undgå
at skulle genoptage et tidligere år, når grundlaget for fradrag i
5 pct.-grundlaget efterfølgende bortfalder.
Ad lovudkastets § 1, nr. 2 (§ 3,
stk. 4)
F&P finder det positivt, at Skatteministeriet udviser
vilje til at imødekomme et ønske fra pensionsbranchen om at
skabe en ligestilling mellem investering via en udenlandsk akkumulerende
investeringsforening og direkte investering. Imidlertid finder F&P ikke,
at den af Skatteministeriet foreslåede model i praksis lader sig
praktisere. En fastholdelse af vedtægtskrav og 25 pct.-reglen vil
således medføre, at den overordnede hensigt med
lovændringen, at aktieafkast beskattes med 5 pct., ikke opfyldes.
F&P foreslår i stedet, at afkast fra udenlandske
akkumulerende investeringsforeninger skal beskattes efter et
transparensprincip, således at al afkast der måtte hidrøre
fra rentebærende aktiver eller aktier i lavt beskattede finansielle
selskaber beskattes med 26 pct., mens afkast fra almindelige aktier beskattes
med 5 pct.
De foreslåede regler svarer til de tidligere
gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e. Baggrunden for 25
pct.-reglen og dermed sondringen mellem »rene« aktieafdelinger og andre
afdelinger af investeringsforeninger i realrenteafgiftslovens § 3 e og
de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og
aktieavancebeskatningslovens § 2 D er, at det ikke hidtil er anset for
praktisk muligt at gennemføre en transparent beskatning af kursgevinst
og -tab på hvert enkelt af investeringsforeningens underliggende
aktiver.
Som nævnt i kommentaren til FSR vil muligheden for
at indføre en fuldstændig transparent beskatning af afkast af
beviser i udenlandske investeringsforeninger, herunder om det er praktisk
muligt, blive overvejet på ny. Da eventuelle ændringer på
dette område imidlertid skal ses i en større sammenhæng,
findes der ikke i dette lovforslag at kunne tages højde for F&P s
forslag.
Alternativt foreslår F&P en
smidigere placeringsregel.
Ved en vurdering af den foreslåede 25pct.-regel
lægger F&P til grund, at en akkumulerende investeringsforening i
princippet kan overholde placeringsreglerne, selvom den konsekvent
revolverende placerer alle sine midler på rentebærende deposits
5/6 af tiden (5 dage i deposits og 1 dag i aktier, som gentagende cyklus).
Herved kan danske investorer opnå, at 5/6 af afkastet i realiteten
stammer fra rentebærende aktiver, men nøjes med at betale 5 pct.
i skat af hele afkastet. For at undgå denne fristelse, for
omgåelse af lovens overordnede hensigt, finder F&P, at det kunne
overvejes at smidiggøre placeringsreglerne, således at
arbitragemuligheder og utilsigtede fordele for skatteydere undgås.
F&P finder, at dette eksempelvis vil kunne
gøres ved en bestemmelse med følgende indhold:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse vedrørende afkast
fra akkumulerende investeringsforeninger, såfremt handelsværdien
af aktiver omfattet af § 2, stk. 1, samt § 3, stk. 1-3,
som et vægtet gennemsnit på årlig basis højst
udgør 20 pct. af handelsværdien af de samlede aktiver. Det
vægtede gennemsnit opgøres som summen af handelsværdierne
af aktiver omfattet af § 2, stk. 1, samt § 3, stk. 1-3, i
forhold til summen af handelsværdierne af de samlede aktiver på
alle bankdage i indkomståret. Er betingelserne i 1. og 2. punktum
opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel.
Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens
aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3,
stk. 1-3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2,
stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette
kapitel.«.
Efter Skatteministeriets opfattelse vil det
være i strid med loven, hvis en akkumulerende investeringsforening
konsekvent revolverende placerer alle sine midler på rentebærende
deposits 5/6 af tiden. Det fremgår af bemærkningerne til den
tilsvarende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e (L 117,
folketingsåret 1995-96, § 6, nr. 2), at 5-dages reglen er
»begrundet i, at investeringsforeningerne uden overhovedet at disponere over
deres aktiver kan komme i konflikt med 25 pct.-grænsen, nemlig hvis
værdien af deres aktiver svinger. Det foreslås derfor med henblik
på sådanne situationer, at der gives investeringsforeningerne fem
børsdage til igen at komme under 25 pct.-grænsen.«.
Skatteministeriet vil inddrage F&P s alternative
forslag i de ovennævnte overvejelser om transparent beskatning af
afkast af beviser i udenlandske investeringsforeninger.
Ad lovudkastets § 1, nr. 6 (§ 9,
stk. 2, 2.-4. pkt.)
F&P anfører, at de foreslåede
ændringer kun delvist løser de af F&P påpegede
problemer, hvilket har sammenhæng med det foreslåede 2. pkt.,
hvorefter bortseelsesreglen ikke kan anvendes, hvis moderselskabet
indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, med
moderselskabets datterselskaber. Ifølge F&P ses der ikke behov
for, at reglen skal gælde i et tilfælde, hvor afkastet af det 25
pct.-ejede datterselskab løbende selskabsbeskattes, ligesom der ikke
ses at være behov for, at reglen anvendes i relation til
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13. F&P foreslår derfor
reglens anvendelsesområde indsnævret til alene at gælde for
datterselskaber, som kontrolleres af moderselskabet, eller som har karakter
af investeringsdatterselskab.
Efter lovforslaget ændres »moderselskabets
datterselskaber« til »datterselskabet«. Herefter finder bortseelsesreglen
anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke
omfatter et livsforsikringsdatterselskab, der selv er omfattet af
skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, og derfor ikke er
omfattet af den tvungne sambeskatning. Bortseelsesretten finder også
anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke
omfatter et produktions- og salgsdatterselskab, der uden anvendelse af
bortseelsesretten ikke ville falde ind under 1/3-reglen i § 9,
stk. 2, 1. pkt. Derimod finder bortseelsesreglen ikke anvendelse, i det
tilfælde, hvor sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31
ikke omfatter et datterselskab, der uden anvendelse af bortseelsesreglen
falder ind under 1/3-reglen i § 9, stk. 2.
Det bemærkes, at baggrunden for bestemmelsen om
bortseelse i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, er,
at der i det omfang, der sker fradragsbegrænsning, sker beskatning
efter et lagerprincip. Hvis der ikke kan ses bort fra indkomst fra og
værdi af aktier og obligationer m.v., der ved opgørelsen af
datterselskabets skattepligtige indkomst beskattes efter lagerprincippet, kan
der efter Skatteministeriets opfattelse heller ikke ses bort fra indkomst fra
og værdi af aktier og fast ejendom, der beskattes efter lagerprincippet
som følge af fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-13.
Ad lovudkastets § 1, nr. 18 og 19
(§ 29, stk. 3 og 4)
Med forslaget udvides skattemyndighedernes adgang til at
indhente bødesanktionerede oplysninger til brug for skattekontrollen,
idet bestemmelserne foreslås også at omfatte datterselskaber, der
kan inddrages under den tvungne sambeskatning efter § 9.
Som F&P ser det, er der tale om, at Skatteministeriet
- om end indirekte - omsider anerkender det synspunkt, som bl.a. F&P har
fremført om, at der med en grænse helt ned til 25 pct. for
selskaber, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan
opstå problemer med at indhente de fornødne oplysninger i
datterselskaberne til brug for opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Efter F&P's opfattelse er der imidlertid tale om et ejendommeligt
forslag, idet der nu i relation til skattekontrollen - dog med det
pensionsafkastskattepligtige selskab som forvaltningsretlig part - skabes de
nødvendige forudsætninger for kontrollen, mens tilsvarende
nødvendige forudsætninger fortsat ikke eksisterer for de
pensionsafkastskattepligtige selskaber, som i mangel af tilstrækkelige
oplysninger kan blive tvunget til at foretage en skønsmæssig
opgørelse af beskatningsgrundlaget. Efter F&P's opfattelse er der
tale om en løsning, som er retssikkerhedsmæssig
betænkelig, og F&P skal derfor foreslå, at forslaget som
minimum udvides således, at et PAL-pligtigt selskab kan anmode
Told&Skat om bistand til at fremskaffe de fornødne oplysninger til
brug for selvangivelsen.
I øvrigt savner F&P en omtale af, hvorledes
bestemmelserne påtænkes forvaltet i relation til udenlandske
selskaber.
Skatteministeriet er bekendt med, at F&P gerne ser
lovgivning, der gør det muligt for moderselskabet at forlange
oplysninger fra datterselskabet til brug for opgørelsen af
beskatningsgrundlaget. Efter Skatteministeriets opfattelse hører en
sådan lovgivning imidlertid ikke hjemme i
pensionsafkastbeskatningsloven.
Finansrådet
Kan i det hele henholde sig til
InvesteringsForeningsRådets høringssvar.
Investerings-
ForeningsRådet
InvesteringsForeningsRådet vil på
det kraftigste protestere imod den i lovforslagets § 1, nr. 2,
foreslåede tilføjelse til pensionsafkastbeskatningslovens
§ 3, hvor det foreslås, at formueafkast af lavtbeskattede
udenlandske akkumulerende investeringsforeninger skal være omfattet af
5 pct.-skatten.
Ifølge InvesteringsForeningsRådet vil
gennemførelse af forslaget betyde en konkurrencemæssig
forvridning til ugunst for de danske investeringsforeninger, og ikke - som
Ministeriet skriver - en ligestilling med tilsvarende danske
investeringsforeninger.
Danske investeringsforeninger, der ikke lever op til
ligningslovens § 16 C, selskabsbeskattes som akkumulerende
investeringsforeninger med 32 pct. Konsekvensen af forslaget er, at
udenlandske investeringsforeninger, som ikke lever op til ligningslovens
§ 16 C, og som ikke selskabsbeskattes efter regler lig de danske,
får en klar fordel på det danske pensionsmarked. En investor, som
investerer i udenlandske investeringsforeninger undgår:
De foreslåede regler er ikke nye.
Realrenteafgiftsloven, der var gældende til og med afgiftsåret
1999, indeholdt i § 3 e en bestemmelse omfattende såvel
investeringsforeninger, der lever op til ligningslovens § 16 C
(udloddende investeringsforeninger) som investeringsforeninger, der ikke
lever op til ligningslovens § 16 C (akkumulerende
investeringsforeninger). For såkaldt »rene« aktieafdelinger, gjaldt, at
gevinst og tab på investeringsbeviset var omfattet af 5 pct.-afgiften.
Udbytte ansås fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter
og finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet var omfattet af
realrenteafgiften. Den resterende del var omfattet af 5 pct.-afgiften.
Reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 e er for
så vidt angår »rene« aktieafdelinger af de udloddende
investeringsforeninger videreført i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 4.
selskabsskat i foreningen
omkostninger i forbindelse med geninvestering af
udbytter, som danske udloddende foreninger skal udlodde efter ligningslovens
§ 16 C
pensionsafkastbeskatning med 26 pct. af
renteindtægter samt indtægter fra finansielle
instrumenter.
En investor, som investerer i en dansk akkumulerende
afdeling oplever først selskabsskat på 32 pct. i afdelingen og
beskattes derefter med 5 pct. efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
En gennemførelse af forslaget
indebærer, at afkast af »rene« aktieafdelinger af udenlandske
lavtbeskattede akkumulerende investeringsforeninger beskattes på samme
måde som afkast af »rene« aktieafdelinger af udloddende
investeringsforeninger. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, hvilket indebærer, at de ikke betaler skat.
En investor, som investerer i en udloddende
dansk investeringsforening, beskattes - i modsætning til en investor i
den udenlandske forening - med 26 pct. af den del af udlodningen, der stammer
fra renter samt afkast af finansielle instrumenter. Hertil kommer
omkostninger ved genplacering af udbytter. Dette problem forstærkes
yderligere, hvis forslaget til ny aktieavancebeskatning gennemføres,
idet det vil medføre langt større udlodninger fra de udloddende
aktieafdelinger, jf. Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af
aktieavancebeskatningsloven, afsnit 3.6.
Hertil kommer, at udenlandske foreninger ikke er underlagt
den samme skattemæssige kontrol som de danske foreninger.
Ifølge InvesteringsForeningsRådet vil en
gennemførelse af forslaget medføre, at pensionsopsparingen
flytter til udlandet, og dermed vil de danske investeringsforeninger miste
1/3 af deres formue.
Ifølge InvesteringsForeningsRådet kan
problemet kun løses, hvis selskabsbeskatningen af akkumulerende danske
investeringsforeningers rene aktieafdelinger ophæves med virkning fra
samme dato. Alternativt finder InvesteringsForeningsRådet, at
spørgsmålet må ses i en større sammenhæng,
der også omfatter den kommende beskatning af aktieavancer og af
pensionsforeninger.
En gennemførelse af forslaget
indebærer ens regler for »rene« aktieafdelinger, hvad enten der er tale
om udloddende investeringsforeninger, eller der er tale om akkumulerende
investeringsforeninger. Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes
med 5 pct. Udbytte af beviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra
afkast af kontanter og finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet
beskattes med 26 pct. Resten beskattes med 5 pct.
Fra det tidspunkt, hvor betingelsen for at være en
»ren« aktieafdeling ikke længere er opfyldt, beskattes gevinst og tab
på investeringsbeviset i den akkumulerende investeringsforening og
udbytte heraf med 26 pct.
Problemet med at kontrollere de udenlandske foreninger
løses ved at pålægge investor at dokumentere, at
betingelserne for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er opfyldt.
Gør investor ikke dette, vil såvel gevinst og tab på
investeringsbeviset som udbytte heraf være omfattet af 26
pct.-skatten.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Med forslagets ændrede regler for tvungen sambeskatning
efter pensionsafkastbeskatningsloven undgås et utilsigtet provenutab i
2000 og følgende år.
Lovforslagets øvrige, mindre justeringer
skønnes samlet til lettelser i 2000 og følgende
år.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter på 1mio. kr. til edb-tilretning og
information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
Told*Skat.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er
forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber,
pensionskasser eller pensionsfonde.
Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er
forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber,
pensionskasser eller pensionsfonde.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr.1
Det foreslås, at formueafkast af
aktiebaserede lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger skal
være omfattet af 5 pct.-skatten.
1. Gældende regler
Efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes afkast af
investeringsbeviser i investeringsforeninger forskelligt alt efter, om
investeringsforeningen er udloddende eller ikke.
Afkast af investeringsbeviser i udloddende
investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1,
beskattes efter et transparensprincip.
Afkast af investeringsbeviser i investeringsforeninger,
der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16
C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), beskattes som afkast
af aktier.
Dette svarer til princippet i det øvrige
indkomstskattesystem, d.v.s. aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
og personskatteloven.
1.1. Akkumulerende investeringsforeninger
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8,
stk. 1, nr. 1, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast (d.v.s.
udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter, andelsbeviser,
investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og
konvertible obligationer, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af 26
pct.-skatten.
Ifølge § 3 skal der betales 26 pct.-skat af
formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter,
andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og konvertible obligationer, når selskabet
er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Det samme gælder, når selskabet m.v. i
væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske regler og
3) eventuelle udbytter fra sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
1.2. Udloddende investeringsforeninger
Ifølge § 8, stk. 1, nr. 2, skal der
betales 5 pct.-skat af formueafkast af investeringsbeviser i udloddende
investeringsforeninger, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af
26 pct.-skatten, bortset fra afkast, der modsvares af afkast af
indeksobligationer i afdelinger, der udelukkende ejer skattefrie
indeksobligationer.
§ 4 fastsætter, at hvis en udloddende
investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må
foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i
finansielle kontrakter og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet
ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i
øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver
omfattet af 26 pct.-skatten, f.eks. obligationer eller i aktier m.v. som
nævnt i § 3, bortset fra foreningens administrationsbygning,
så er kursgevinst og -tab ikke omfattet af 26 pct.-skatten (men af 5
pct.-skatten). Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af
kontanter, finansielle kontrakter og § 3-aktier. Denne del af udbyttet
er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del er ikke omfattet af 26
pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten).
Hvis investeringsforeningen må have eller rent
faktisk har aktiver, der ikke er tilladt, f.eks. obligationer eller
§ 3-aktier, eller større anbringelser på sikret basis i
finansielle kontrakter eller i kontanter end tilladt, er kursgevinst og -tab
omfattet af 26 pct.-skatten. Kurstab er dog ikke omfattet af 26 pct.-skatten
i det omfang, kurstabet modsvares af udbytte, der ikke er omfattet af 26
pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten). Der kan ses bort fra overskridelser af
25 pct.-grænsen. Der ses bort fra overskridelser, hvis overskridelsen
ikke sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage. Der ses
ligeledes bort fra overskridelser inden for en periode på en
måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i
forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra
overskridelser, hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan
tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte
anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkast af kontanter, finansielle
kontrakter, obligationer etc. eller § 3-aktier. Denne del af udbyttet er
omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del af udbyttet er ikke omfattet
af 26 pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten).
Der ses bort fra betingelsen om, at investeringsforeningen
ikke må foretage investeringer i aktier omfattet af § 3, indtil
det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var
omfattet af § 3. I uklare tilfælde kan Told- og Skattestyrelsen
meddele foreningen en frist til at afstå en aktie, som den mener er
omfattet af § 3. Overholdes fristen, anses foreningen for fortsat at
være aktiebaseret.
En eventuel avance på en aktie omfattet af § 3
skal udloddes, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 7.
Udbytte i form af avance ved afståelse af en aktie,
der er omfattet af § 3, skal ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten medregnes med et tillæg
på 1 pct. for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet
aktien, dog mindst 10 pct.
2. Baggrunden for forslaget
Reglerne for beskatning af akkumulerende og udloddende
investeringsforeninger gælder, hvad enten investeringsforeningen er
hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.
Investeringsforeninger, der er hjemmehørende i
Danmark, har imidlertid efter de foreliggende oplysninger indrettet sig
på beskatningssystemet, hvorfor danske investeringsforeninger, der
investerer i aktier, i reglen er udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, der opfylder kravene i
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det vil sige, at
gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf - bortset fra
den del, der henføres til kontanter og finansielle kontrakter -
beskattes med 5 pct.
Akkumulerende investeringsforeninger, der er
hjemmehørende i Danmark, er undergivet selskabsbeskatning som
aktieselskaber (med 32 pct.). Det vil sige, at gevinst og tab på
investeringsbeviset og udbytte heraf beskattes med 5 pct. Hvis den
akkumulerende investeringsforening investerer i aktier i lavt beskattede
finansielle selskaber omfattet af § 3, stk. 2, beskattes gevinst og
tab på investeringsbeviset og udbytte heraf dog med 26 pct.
Investeringsforeninger, der er hjemmehørende i
udlandet, kan efter de foreliggende oplysninger - af mange grunde - have
vanskeligt ved at opfylde betingelserne i ligningslovens § 16 C for at
være udloddende investeringsforeninger, hvorfor udenlandske
investeringsforeninger ofte ved beskatningen i Danmark vil blive anset for at
være akkumulerende investeringsforeninger. Er investeringsforeningen
lavt beskattet eller ikke skattepligtig i den stat, hvor foreningen er
hjemmehørende, f.eks. fordi beskatningen efter denne stats
skattelovgivning sker hos medlemmerne af foreningen efter et
transparensprincip i stedet for hos foreningen, vil formueafkast af
investeringsbeviset ved beskatningen i Danmark være omfattet af
bestemmelsen i § 3, stk. 1. Det vil sige, at gevinst og tab
på investeringsbeviset og udbytte heraf beskattes med 26 pct.
Det er anført, at det er urimeligt at beskatte
formueafkast af aktier, der ejes via en lavt beskattet eller ubeskattet
udenlandsk investeringsforening, med 26 pct. i tilfælde, hvor afkast af
de pågældende aktier ved direkte investering alene ville blive
beskattet med 5 pct.
3. Lovforslaget
Der foreslås derfor en undtagelse fra
bestemmelsen i § 3, stk. 1, om beskatning af formueafkast af
investeringsforeningen med 26 pct., når afkastet af
investeringsforeningens virksomhed er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Undtagelsen skal gælde for såkalt »rene«
aktieafdelinger. »Rene« aktieafdelinger er defineret på samme
måde som den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 1,
vedrørende udloddende investeringsforeninger - og den til og med
afgiftsåret 1999 gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens
§ 3 e vedrørende såvel akkumulerende som udloddende
investeringsforeninger.
Det er således en betingelse, at den akkumulerende
investeringsforening ifølge sine vedtægter (eller i mangel af
vedtægter, sit prospekt) højst må foretage og at
foreningen rent faktisk højst foretager anbringelser i kontanter samt
anbringelser på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven inden for en ramme af 25 pct. af foreningens øvrige
aktiver. Det er endvidere en betingelse, at foreningen ikke ifølge
sine vedtægter/sit prospekt må anbringe og heller ikke rent
faktisk foretager anbringelser i obligationer m.v., der er omfattet af 26
pct.-skatten, eller i lavt beskattede finansielle selskaber, der er omfattet
af § 3, bortset fra foreningens administrationsbygning.
Der kan, ligesom efter § 4, stk. 2, ses bort fra
overskridelser af 25 pct.-grænsen. Der ses bort, såfremt
overskridelsen ikke sker i mere end fem på hinanden følgende
bankdage. Der kan ses bort, såfremt det godtgøres, at
overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. Der kan endvidere ses bort fra overskridelser inden for en
periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i
henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af
investeringsforeningen.
Der kan derimod ikke ses bort fra betingelsen om, at
foreningen ikke i øvrigt må foretage anbringelser i aktiver, der
er omfattet af 26 pct.-skatten, det være sig obligationer o.l. omfattet
af § 2, stk. 1, eller aktier m.v. i lavt beskattede finansielle
selskaber omfattet af § 3.
Hvis betingelserne for undtagelsen er opfyldt, er gevinst
og tab på investeringsbeviset ikke omfattet af 26 pct.-skatten efter
§ 3, stk. 1, men af 5 pct.-skatten efter § 8, stk. 1, nr.
1.
Hvis betingelserne for undtagelsen er opfyldt, beskattes
udbytte efter et transparensprincip. Udbytte anses fortrinsvis for at
være afkast af kontanterne og de finansielle kontrakter. Denne del af
udbyttet beskattes med 26 pct. Den resterende del af udbyttet beskattes ikke
med 26 pct., men med 5 pct. efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at
betingelserne for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er
opfyldt.
Fra det tidspunkt, hvor betingelsen ikke mere er opfyldt,
det være sig fordi 25 pct.-grænsen er overskredet, og der ikke
kan ses bort fra overskridelsen, jf. ovenfor, eller fordi foreningen har
investeret i aktiver, der er omfattet af 26 pct.-skatten efter § 2,
stk. 1, eller § 3, er investeringsforeningen omfattet af
bestemmelserne i § 3, stk. 1. Det vil sige, at fra dette tidspunkt
er gevinst og tab og udbytte af investeringsforeningen omfattet af 26
pct.-skatten.
For at imødegå, at en investeringsforening
opnår en utilsigtet fordel ved at skifte fra at være omfattet af
den foreslåede undtagelse fra § 3, stk. 1, til at være
omfattet af § 3, stk. 1, foreslås, at tab, der er omfattet af
5 pct.-skatten, ikke kan fradrages i gevinst eller udbytte, der er omfattet
af 26 pct.-skatten.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 3, 13, 15 og 16
Det foreslås, at nedsættelse af
beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter reglerne i § 14
skal ske sideløbende med nedsættelse efter reglerne i §§ 7,
15 og 16. Nedsættelsen efter reglerne i § 14 skal dog ikke kunne
gøre et beskatningsgrundlag negativt.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler
om beregning af overgangsfradrag med henblik på at friholde
pensionsordninger fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden
for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat).
§ 14 indeholder regler om, at for
livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,
nedsættes beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med en procentdel af den skattepligtige
indkomst. Bestemmelsen tager sigte på, at der ikke både skal
betales selskabsskat og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven af samme
afkast.
§ 15 indeholder regler om, at
livsforsikringsselskaber m.v. ikke er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af den del af
formueafkastet, som kan henføres til ikke fradragsberettigede
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, den del af formueafkastet,
der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for
disses tjenestemandspensionsforpligtelser, den del af formueafkastet, som kan
henføres til børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51, og den del af formueafkastet, der kan
henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i
udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis
ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.
§ 16 indeholder regler om, at pensionsinstitutter
ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 af den del af formueafkastet, som kan henføres
til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet
før den 1. maj 1982.
Med den affattelse bestemmelserne fik ved lov nr. 959 af
20. december 1999 sker nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16
sideordnet. Nedsættelse efter § 14 foretages efter
nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16.
Spørgsmålet, om nedsættelsen efter
§ 14 skal ske efter nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16 eller -
som ønsket af pensionsbranchen - sideordnet med nedsættelse
efter §§ 7, 15 og 16, har såvel før som efter vedtagelse af
lov nr. 959 af 20. december 1999 været genstand for drøftelser
mellem Skatteministeriet og pensionsbranchen.
Med de under nr. 3, 13, 15 og 16 foreslåede
ændringer foretages nedsættelse efter § 14
sideløbende med nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16. Med
forslaget sikres, at der ikke sker beskatning efter pensionsbeskatningsloven
i tilfælde, hvor et forsikringsselskab alene har forsikringer, for
hvilke der skal gives nedsættelse efter bestemmelserne i §§ 7, 15
og 16. Virkningen af forslaget er i øvrigt en omfordeling af skatten
mellem skatten af pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.
Samtidig præciseres under nr. 13, at
nedsættelse for skattepligtig indkomst efter § 14 ikke kan
medføre, at et beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten eller 5
pct.-skatten, der før nedsættelsen er positiv, bliver negativ.
Nedsættelsen kan altså ikke bringe beskatningsgrundlaget
længere ned end til 0.
Bestemmelsen skal ses i forbindelse med bestemmelserne i
§ 18, der fastsætter, at hvis beskatningsgrundlaget for 26
pct.-skatten er negativt, beregnes der en negativ 26 pct.-skat, der kan
fradrages i positiv 5 pct.-skat for samme indkomstår eller for
efterfølgende indkomstår i positiv 26 pct.-skat og positiv 5
pct. skat. Tilsvarende gælder, at hvis beskatningsgrundlaget for 5
pct.-skatten er negativt, beregnes der en negativ 5 pct.-skat, der kan
fradrages i positiv 26 pct.-skat for samme indkomstår eller for
efterfølgende indkomstår i positiv 5 pct.-skat og positiv 26
pct.-skat.
Til nr. 4 og 5
Ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, skal der
betales 5 pct.-skat af formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3,
nr. 2-6, af aktier, anparter, investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er
skattepligt efter kapitel 2 (26 pct.-skatten).
Ifølge § 2, stk. 3, nr. 5, medregnes tab
på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er
baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte
værdipapirer eller konvertible obligationer, ikke ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, bortset fra de tab, der kan
fradrages efter § 13, stk. 4.
Ifølge § 13, stk. 4, kan tab på de
i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter fradrages i
beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste
forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakten, hvori der ikke er fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet
tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og
efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle
kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3,
nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible
obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller
erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.
Spørgsmålet om, hvorvidt tab på en
finansiel kontrakt, der er omfattet af § 2, stk. 3, nr. 5, kan og
bør kunne fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
efter § 8, stk. 1, nr. 1, (5 pct.-skatten), og hvad der i givet
fald skal ske, hvis tabet år 0 er fradraget i beskatningsgrundlaget for
5 pct.-skatten, men det senere viser sig, at tabet kan fradrages i
beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i medfør af § 13,
stk. 4, har givet anledning til henvendelser såvel under
Folketingets behandling af L 97, folketingsåret 1997-98, 2. samling,
som senere.
Det foreslås, at hvis tab på en
finansiel kontrakt, der er omfattet af § 2, stk. 3, nr. 5, er
fradraget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten,
og det senere viser sig muligt at anvende tabet til fradrag i
beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i medfør af § 13,
stk. 4, skal der ske »genbeskatning« af det tidligere fradragne tab.
Genbeskatningen sker ved, at der ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten medregnes et beløb, der
modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4. Beløbet
tillægges i det år, hvor tabet fradrages efter § 13,
stk. 4. Herved undgås, at der skal ske genoptagelse og
ændring af beskatningsgrundlaget for tidligere år.
Til nr. 6
Efter forslaget kan der ses bort fra
præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed og indkomst fra og
værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-,
produktions- eller salgsformål for et datterselskab, der udelukkende
driver produktions- eller salgsvirksomhed, ved vurderingen af, om et
datterselskabs virksomhed må anses for i væsentlig grad at
bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel
karakter.
Efter forslaget skal datterselskaber, hvis
virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i
fast ejendom eller at være af finansiel karakter, d.v.s. at mindst 1/3
af datterselskabets indtægter stammer fra investering i fast ejendom
eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller at
handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver
udgør mindst 1/3 af selskabets samlede aktiver, sambeskattes med
moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, hvis
datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens
§ 31. Bestemmelsen tilsigter, at det ikke længere skal være
muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der
beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct.
Gældende regler
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9,
stk. 1, skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde
(moderselskaber), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af
kapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig
grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel
karakter, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 (26
pct.-skatten) henholdsvis kapitel 3 (5 pct.-skatten) medregne den del af
datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel
af datterselskabets kapital, som moderselskabet har ejet i
indkomståret.
Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet selv er
skattepligtig efter loven, d.v.s. at datterselskabet er et dansk
livsforsikringsselskab.
Ifølge § 9, stk. 2, 1. pkt., anses et
datterselskabs virksomhed for i væsentlig grad at bestå i
investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis
mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom
eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis
handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver
udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede
aktiver.
Ifølge § 9, stk. 2, 2. pkt., ses der ved
bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad
består i investering i fast ejendom eller at være af finansiel
karakter bort fra indkomst (udbytte og avance eller tab) fra aktier m.v.
henholdsvis værdien af aktier m.v., når avance eller tab på
de pågældende aktier m.v. ved datterselskabets
indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.
Tilsvarende ses bort fra indkomst (renteindtægter,
kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v. henholdsvis værdien af
obligationer m.v., når kursgevinst eller -tab på de
pågældende obligationer m.v. ved datterselskabets
indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.
Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er
omfattet af bestemmelserne om tvungen sambeskatning i selskabsskattelovens
§ 32, det vil sige er hjemmehørende i et lavskatteland, der nok
beskatter avance eller tab på aktier og obligationer m.v. ud fra et
lagerprincip, men med en lav skattesats.
Endvidere ses bort fra indkomst fra og værdi af
aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af
reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede,
til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Ifølge § 9, stk. 2, 3. pkt., finder
bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, ikke anvendelse, hvis
moderselskabet er omfattet af en sambeskatning, som ikke omfatter
moderselskabets datterselskaber. Det vil f.eks. sige i det tilfælde,
hvor et livsforsikringsselskab og dets datterselskaber er en del af en
koncern, og hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med
koncernmoderselskabet, f.eks. et skadesforsikringsselskab, medens
livsforsikringsselskabets datterselskaber ikke er omfattet af denne
sambeskatning.
Lovforslaget
1. Præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed
De gældende regler kan indebære, at et
datterselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, vil blive omfattet af
den tvungne sambeskatning efter § 9 alene som følge af selskabets
præmieindtægter. Et skadesforsikringsselskab vil således
blive omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, såfremt
f.eks. halvdelen af selskabets indtægter består i
præmieindtægter, uanset at selskabets øvrige
indtægter består af værdipapirafkast, der beskattes efter
lagerprincippet.
Det er anført, at dette ikke er rimeligt.
Skadesforsikringsselskabets præmieindtægter beskattes
løbende efter retserhvervelsesprincippet. Er der tale om et dansk
skadesforsikringsselskab, vil selskabets indkomst derfor blive beskattet
løbende med 32 pct., når værdipapirafkast beskattes efter
lagerprincippet. Er der tale om et udenlandsk skadesforsikringsselskab, vil
selskabet blive undergivet dansk beskatning efter selskabsskattelovens
§ 32, såfremt datterselskabet beskattes væsentligt lavere
end efter danske skatteregler.
Det foreslås derfor, at
præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved
vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed skal anses for i
væsentlig grad at være af finansiel karakter.
Forslaget indebærer, at skadesforsikringsselskaber
ikke vil blive inddraget under den tvungne sambeskatning alene på grund
af præmieindtægten.
Forslaget skal også ses i relation til bestemmelsen
i § 9, stk. 3, om fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt
underskud«, der indebærer, at alene den del af
skadesforsikringsselskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode,
bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Hvis skadesforsikringsselskabet som følge af den
forslåede bestemmelse undtages fra den tvungne sambeskatning, vil den
del af selskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode, i form af
udbytte og værdistigning på aktierne, blive beskattet med 5 pct.
efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 1.
2. Indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende
anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål i et
datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed
De gældende regler indebærer, at hovedparten
af rene produktions- og salgsdatterselskaber er undtaget fra den tvungne
sambeskatning efter § 9.
Det forhold, at fast ejendom, der anvendes til
datterselskabets administration eller produktion, indgår ved
vurderingen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad
består i investering i fast ejendom, kan imidlertid indebære, at
en produktionsvirksomhed, uanset intentionen om, at rene produktions- og
salgsselskaber ikke skal være omfattet af den tvungne sambeskatning,
alligevel bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Det foreslås derfor, at der, såfremt
datterselskabet udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan
ses bort fra fast ejendom, der udelukkende anvendes til datterselskabets
produktions- og / eller salgsvirksomhed eller til administration af
datterselskabets virksomhed.
Ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver
produktions- eller salgsvirksomhed kan der ses bort fra ubetydelig
bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af
finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig
bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab.
Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af
ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan ligeledes ses bort fra,
at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller
transportformål for produktions- eller salgsvirksomheden.
3. Datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 31
Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at
den gældende formulering af § 9, stk. 2, gør det
muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der
beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., d.v.s. at
der opnås en besparelse på 21 pct.-point.
Konverteringen sker ved, at obligationer placeres i
sambeskattede datterselskaber, der periodiserer afkastet efter
lagerprincippet, i stedet for i livsforsikringsselskabet.
Problemet opstår som følge af, at
bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, om at der ses bort fra indkomst
fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab
løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets
skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst fra og værdi af
aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, også finder anvendelse, hvis
moderselskabet er omfattet af en sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31 med sine datterselskaber.
Eksempel:
Livsforsikringsselskab
- datterselskab
+ datterselskab
+ sambeskatning
- lager
+ datterselskab
+ sambeskatning
+ lager
Renteindtægter
10.000
0
0
Obligationsafkast
10.000
0
0
Pensionsafkastskat, 26 pct.
2.600
2.600
0
Pensionsafkastskat, 5 pct.
0
0
500
Pensionsafkastskat i alt
2.600
2.600
500
Hensat til de forsikrede
7.400
7.400
9.500
Fradrag i alt
10.000
10.000
10.000
Selskabsskattepligtig indkomst
0
-10.000
-10.000
Datterselskab
Renteindtægter
0
10.000
10.000
Kursgevinster
0
0
0
Obligationsafkast
0
10.000
10.000
Selskabsskattepligtig indkomst
0
10.000
10.000
Sambeskatningsindkomst
0
0
Eksemplet viser i 1. spalte beskatningen hos
et livsforsikringsselskab, der i indkomståret 2000 eller senere
investerer i obligationer. Der svares skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven med 26 pct. af afkastet. Det resterende afkast
hensættes til de forsikrede, hvorefter selskabets
(selskabs)skattepligtige indkomst bliver 0.
Eksemplet viser i 2. spalte beskatningen i det
tilfælde, hvor der oprettes et datterselskab, hvori obligationerne
placeres. Datterselskabet får en positiv (selskabs)skattepligtig
indkomst, medens livsforsikringsselskabet får en tilsvarende negativ
(selskabs)skattepligtig indkomst. Sambeskatningsindkomsten efter
selskabsskattelovens § 31 bliver 0, idet det forudsættes, at
livsforsikringsselskabet fortsat hensætter obligationsafkastet efter
fradrag af pensionsafkastskat til de forsikrede.
Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 9
om tvungen sambeskatning skal livsforsikringsselskabet svare
pensionsafkastskat med 26 pct. af obligationsafkastet i datterselskabet.
Dette gælder dog kun, hvis datterselskabet anvender et andet
periodiseringsprincip for obligationsafkastet end lagerprincippet, d.v.s.
realisationsprincippet.
Eksemplet viser i 3. spalte beskatningen i den situation,
hvor datterselskabet vælger at anvende lagerprincippet. Vælger
datterselskabet at anvende lagerprincippet, er det ikke længere
omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet skal livsforsikringsselskabet betale 5 pct. skat af afkastet af
aktierne i datterselskabet. Det vil sige, at der opnås en besparelse
på 21 pct.-point i pensionsafkastskat.
Problemet foreslås løst ved at
forlange, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i
væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at
være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 31, skal datterselskabet også være
sambeskattet med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9.
Dette sker efter forslaget ved i § 9,
stk. 2, 3. pkt., at bestemme, at § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke
finder anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med
moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Livsforsikringsselskaberne vil kunne komme ud af
sambeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved at
ophæve sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 og lade
datterselskabet anvende lagerprincippet. Vælges dette, vil
livsforsikringsselskabet, hvad datterselskabet angår, være i
samme situation som en pensionskasse, der har oprettet et
investeringsdatterselskab: Der skal udredes selskabsskat af
investeringsafkastet, og af det resterende afkast (i form af aktieavancer og
udbytte af datterselskabsaktierne) skal der svares skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 med 5 pct.
Det foreslås samtidig at flytte bestemmelsen
i § 9, stk. 2, 2. pkt., vedrørende datterselskaber, der er
omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, og gøre
bestemmelsen parallel med bestemmelsen vedrørende sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 9,
stk. 2, 3. pkt., gælder 2. pkt. ikke, såfremt moderselskabet
indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke
omfatter »moderselskabets datterselskaber«.
Med forslaget flyttes bestemmelsen til § 9,
stk. 2, 4. pkt., og samtidig foreslås bestemmelsens
anvendelsesområde indskrænket. Herefter skal 2. pkt. ikke finde
anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter »datterselskabet«.
Herefter finder 2. pkt. anvendelse, selv om
sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter alle
moderselskabets datterselskaber. 2. pkt. finder således anvendelse,
selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et
livsforsikringsdatterselskab, der selv er omfattet af skattepligten efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og derfor ikke er omfattet af den tvungne
sambeskatning. 2. pkt. finder også anvendelse, selv om sambeskatningen
efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et produktions- og
salgsdatterselskab, der selv uden anvendelse af 2. pkt. ikke ville falde ind
under 1/3-reglen i § 9, stk. 2, 1. pkt. Derimod finder 2. pkt. ikke
anvendelse i det tilfælde, hvor sambeskatningen efter
selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et datterselskab, der uden
anvendelse af 2. pkt. falder ind under 1/3-reglen i § 9,
stk. 1.
Til nr. 7
Det foreslås, at hvis datterselskabet er
sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et andet
datterselskab (men ikke med moderselskabet), skal datterselskabet
anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat.
Det foreslås endvidere, at hvis
moderselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et
datterselskab, skal moderselskabets skattepligtige indkomst i relation til
maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2. pkt., opgøres som
summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede
datterselskabs skattepligtige indkomst, eller, hvis datterselskabet
også er omfattet af den tvungne sambeskatning efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 9, »sambeskatningsindkomsten« efter
§ 14, stk. 2, 2. pkt.
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 9,
stk. 4, 1. pkt., kan indkomstskatter betalt af et datterselskab, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse efter reglerne om tvungen sambeskatning, fradrages i
skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et
beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i
datterselskabet.
Stk. 4, 5. pkt., fastsætter, at i
tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre
datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, (men ikke med
moderselskabet) finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på
indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten.
Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om,
hvordan skatten af sambeskatningsindkomsten skal fordeles: om fordelingen
skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i øvrigt
anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten. Såfremt
moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil moderselskabet have
betalt hele den skat, der hviler på sambeskatningsindkomsten.
Efter forslaget flyttes 5. pkt. op som 2. pkt.
samtidig med, at det bestemmes, at datterselskabet skal anses for at have
betalt en forholdsmæssig del af den skat, der er betalt af
sambeskatningsindkomsten.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 3. pkt.,
svarer til den gældende bestemmelse i stk. 4, 2. pkt.
Ifølge denne bestemmelse gælder, at hvis
moderselskabet indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets
skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskattede betalt af
datterselskabet højst medregnes et beløb, svarende til den
beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst
og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den
gennemsnitlige ejerandel i indkomståret.
Uden denne bestemmelse vil en koncern bestående af
f.eks. en koncernmoder, et skadesforsikringsselskab, et datterselskab, der er
livsforsikringsselskab og moderselskab i relation til den tvungne
sambeskatning, og livsforsikringsselskabets datterselskab, ved at flytte
skattepligtig indkomst fra livsforsikringsselskabet til datterselskabet,
således at livsforsikringsselskabet får en negativ skattepligtig
indkomst, kunne overflytte koncernmoderselskabets skat til datterselskabet og
dermed opnå fradrag i pensionsafkastskatten for koncernmoderselskabets
skat.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen (L
93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 14) og de der givne
eksempler 1-4 på baggrunden for bestemmelsen og dens virkning.
Af eksempel 4 fremgår:
Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med
livsforsikringsselskabet (Liv). Der overføres en indkomst på 125
fra Liv til datterselskabet Inv.Datter. Inv.Datter er ikke sambeskattet med
Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., anvendes i
eksemplet.
Skattepligtig indk. i Skade
100,00
Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 -
100,00)
0
Skat, 32 pct.
0
Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for
pensionsafkastskat)
56,00
Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven
(før fradrag for skpl. indk.)
625,00
- pensionsafkastskat
-156,00
- skattepligtig indkomst i Liv
0
Skattepligtig indk. i Liv
-100,00
Beskatningsgrundlag
625,00
Skattepligtig indk. i Inv.Datter
125,00
Pensionsafkastskat, 26 pct.
162,50
Skat, 32 pct.
40,00
- fradrag for Inv.Datters selskabsskat, maksimalt 26 pct. af
125,00 = 32,50, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige
indk., -100,00, og Inv.Datters beskatningsgrundlag, 125,00, eller 25,00 =
6,50
- 6,50
Pensionsafkastskat i alt
156,00
Skat i alt 40,00 + 0 + 156,00
196,00
Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt.,
indebærer således en neutralisering af fordelen ved at overflytte
så stor en del af Liv s indkomst til Inv.Datter, at Liv opnår en
negativ skattepligtig indkomst, der kan udnyttes ved sambeskatning med
Skade.
Forsikring & Pension har henledt opmærksomheden
på, at maksimeringsreglen ikke tager hensyn til, i hvilket omfang
livsforsikringsmoderselskabets underskud i stedet udlignes med overskud i et
datterselskab, som moderselskabet er sambeskattet med efter
selskabsskattelovens § 31.
Problemet kan belyses med et eksempel, der bygger på
de samme tal som i eksempel 1-4 i bemærkningerne til bestemmelsen:
Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med
livsforsikringsselskabet (Liv). Fra Liv overføres en indkomst på
62,5 til datterselskabet Inv.Datter I og 62,5 til Inv.Datter II - i alt 125.
Inv.Datter I er sambeskattet med Skade og Liv. Inv.Datter II er ikke
sambeskattet med Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt.,
anvendes i eksemplet.
Skattepligtig indk. i Skade
100,00
Sambeskatningsindk. i Skade + Liv + Inv.Datter I
(100,00 + 62,50 -106,50)
56,00
Skat, 32 pct.
17,92
Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for
pensionsafkastskat)
56,00
Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven
(før fradrag for skpl. indk.)
625,00
- pensionsafkastskat
-162,50
- skattepligtig indkomst i Liv+Inv.Datter I
0
Skattepligtig indk. i Liv
-106,50
Beskatningsgrundlag
625,00
Skattepligtig indk. i Inv.Datter I (sambeskattet)
62,50
Pensionsafkastskat, 26 pct.
162,50
Skattepligtig indk. i Inv.Datter II (ikke sambeskattet)
62,50
- fradrag for Inv.Datter II s selskabsskat, maksimalt 26 pct.
af 62,5 = 16,25, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige
indk., -106,50, og Inv.Datter II s beskatningsgrundlag, 62,5, eller
0
0
Skat, 32 pct.
20,00
Pensionsafkastskat i alt
162,50
Skat i alt 20,00 + 17,92 +
162,50
200,42
I eksemplet fører maksimeringsreglen
til en merbeskatning på 200,42 - 196,00 eller 4,42, når Liv har
underskud, og datterselskaberne har overskud.
Det af Forsikring & Pension påpegede problem kan
løses ved at indregne det sambeskattede datterselskabs indkomst i
maksimeringen, jf. følgende:
Skattepligtig indk. i Skade
100,00
Sambeskatningsindk. i Skade + Liv + Inv.Datter I
(100,00+62,50 -100,00)
62,50
Skat, 32 pct.
20,00
Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for
pensionsafkastskat)
56,00
Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven
(før fradrag for skpl. indk.)
625,00
- pensionsafkastskat
-156,00
- skattepligtig indkomst i Liv+Inv.Datter I
0
Skattepligtig indk. i Liv
-100,00
Beskatningsgrundlag
625,00
Skattepligtig indk. i Inv.Datter I (sambeskattet)
62,50
Pensionsafkastskat, 26 pct.
162,50
Skattepligtig indk. I Inv.Datter II (ikke sambeskattet)
62,50
- fradrag for Inv.Datter II s selskabsskat, maksimalt 26 pct.
af 62,5 = 16,25, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige
indk., -100,00, Inv.Datter I s skattepl. indk., 62,50, og Inv.Datter II s
beskatningsgrundlag, 62,5, eller 25.00 =
6,50
6,50
Skat, 32 pct.
20,00
Pensionsafkastskat i alt
156,00
Skat i alt 20,00 + 20,00 +
156,00
196,00
Det foreslås under nr. 7,
at hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 med et datterselskab, der ikke er omfattet af
sambeskatningen efter § 9, opgøres moderselskabets skattepligtige
indkomst i relation til maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt. (der med
forslaget bliver 3. pkt.), som summen af moderselskabets skattepligtige
indkomst og det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst.
Hvis datterselskabet samtidig (som i eksemplet) er
omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9, opgøres moderselskabets skattepligtige indkomst i relation
til maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2 pkt., (der med forslaget
bliver 3. pkt.) som summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og en
til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende
forholdsmæssig andel af det sambeskattede datterselskabs skattepligtige
indkomst, jf. henvisningen til § 14, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser skal gælde, hvad
enten datterselskabets skattepligtige indkomst er positiv eller negativ.
Ændringerne i 3. og 4. pkt., der med forslaget
bliver 6. og 7. pkt., er redaktionelle.
Til nr. 8
Ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9 medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets
aktiver og passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af
datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab
på aktiver og passiver typisk efter realisationsprincippet. Dette kan
indebære, at beskatningen af en værdistigning på et aktiv
efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end
selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Dette kan medføre,
at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året
før afståelsesåret ikke betales nogen selskabsskat af den
urealiserede gevinst på aktivet, der kan modregnes i
pensionsafkastskatten af værdistigningen på aktivet. Til
gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen
pensionsafkastskat af værdistigningen på aktivet, hvori
selskabsskatten af den nu realiserede gevinst på aktivet kan modregnes.
Dette kan f.eks. blive aktuelt for ejendomsdatterselskaber.
Dette periodiseringsproblem afhjælpes ved i
stk. 5 at tillade moderselskabet at føre en konto for skatter for
hvert enkelt datterselskab omfattet af lovens § 9. Kontoen omfatter
skatter af gevinst og tab på aktiver og passiver, der opgøres
efter lagerprincippet. På kontoen indgår den del af
moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis kapitel 3 (5
pct.-skat), der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i
datterselskabet, og som ikke er modregnet med den del af
datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til gevinst på
aktiver efter bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt.
Hvis den del af datterselskabets selskabsskat, der kan
henføres til gevinst på aktiver og passiver, overstiger den
pensionsafkastskat, der et indkomstår kan henføres til
gevinsten på aktiver og passiver - hvis f.eks. selskabsskatten af
den realiserede gevinst ved afståelse af en fast ejendom overstiger
pensionsafkastskatten af årets værdistigning på ejendommen
- kan overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, modregnes
i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Saldoen
reduceres med det modregnede beløb. Kan et modregningsberettiget
beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes negativ
skat, der reducerer saldoen.
Det forhold, at der for hvert datterselskab kun er
én konto for skat af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis
kapitel 3, således at hver konto kan omfatte flere aktiver eller
passiver, f.eks. flere faste ejendomme, har givet anledning til
fortolkningstvivl.
Det foreslås derfor præciseret,
at fradraget efter § 9, stk. 4, 1. pkt., og efter § 9,
stk. 5, 3. pkt., for det enkelte aktiv ikke kan udgøre mere end
den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis
kapitel 3 (5 pct.-skat), som kan henføres til det
pågældende aktiv eller passiv.
Til nr. 9
Der er tale om dels berigtigelse af en fejl i lov nr. 959
af 20. december 1999 (der skulle have stået stk. 4, 6. pkt., -
ikke stk. 4, 3. pkt.,) dels en konsekvensændring som følge
af forslaget under nr. 7 om indsættelse af et nyt 3. og 4. pkt. i
§ 9, stk. 4.
Til nr. 10
Reglerne om konto for skat, der er omtalt i
bemærkningerne til ændringen under nr. 8, finder også
anvendelse, når et datterselskab går ud af beskatningen efter
§ 9.
Når datterselskabet går ud af beskatningen
efter § 9, gives der »fiktiv credit« for halvdelen af den
forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,
såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne
på samme tidspunkt. Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den
del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der
forholdsmæssigt svarer til den medregnede fortjeneste på aktiver
og passiver i datterselskabet.
§ 9, stk. 5, 7. pkt., bestemmer, at hvis
halvdelen af den forholdsmæssige del af datterselskabets indkomstskat
af gevinst på aktiver og passiver overstiger halvdelen af den
forholdsmæssige del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis
kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det
overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i
moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3.
Hvis det fradragsberettigede beløb ikke kan rummes inden for
moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,
udbetales beløbet kontant.
Det foreslås præciseret, at fradraget
for det enkelte aktiv eller passiv højst kan udgøre et
beløb svarende til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på
det pågældende aktiv eller passiv.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringerne under nr. 8 og 10.
Til nr. 12
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 7, skal overskud
eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst og tab på fast
ejendom som hovedregel medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 8, skal overskud
eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller
pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26
pct.-skatten.
Ifølge § 13, stk. 2, opgøres
overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 8, efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om
skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.
Bestemmelsen om, at reglerne om skattemæssige
afskrivninger ikke finder anvendelse, er for så vidt angår fast
ejendom, herunder fast ejendom vedrørende anden virksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed begrundet med, at fast ejendom
værdiansættes efter lagerprincippet, jf. § 13,
stk. 3.
Driftsmidler i anden virksomhed end livsforsikrings- eller
pensionskassevirksomhed, herunder virksomhed, der inddrages i medfør
af reglerne om tvungen sambeskatning, jf. § 9, stk. 1, er
imidlertid ikke omfattet af lagerprincippet i § 13, stk. 3. Det
foreslås derfor, at reglerne om skattemæssige
afskrivninger på driftsmidler skal finde anvendelse ved
opgørelsen af overskud eller underskud.
Det foreslås endvidere, at gevinst og tab ved
afståelse af en sådan erhvervsvirksomhed skal opgøres
efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Dette
skal dog ikke gælde for gevinst og tab, der efter bestemmelsen i
§ 13, stk. 3, beskattes efter lagerprincippet.
Bestemmelsen indebærer, at gevinst og tab på
f.eks. driftsmidler, goodwill og andre immaterielle aktiver vedrørende
en sådan erhvervsvirksomhed beskattes ved afståelsen efter
skattelovgivningens almindelige regler. Derimod beskattes gevinst og tab
vedrørende erhvervsvirksomhedens faste ejendom efter lagerprincippet i
§ 13, stk. 3.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse i forbindelse med
ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 10, ved lov nr. 1027 af 23.
december 1998.
Til nr. 17
Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder
regler om fradrag for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.
§ 19, stk. 2, bestemmer, at for
livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der
er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal fradraget for skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fordeles
forholdsmæssigt efter skatten i henhold til
pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat efter
§ 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.
Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om,
hvordan selskabsskatten skal fordeles i det tilfælde, hvor selskabet
indgår i en sambeskatning efter selskabskattelovens § 31: om
fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i
øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten.
Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil
moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på
sambeskatningsindkomsten.
Efter forslaget anses et selskab, der indgår
i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, for at have betalt
en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte
skat.
Til nr. 18
Det foreslås at indsætte en bestemmelse
om »fiktiv credit« for udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af
aktier i et datterselskab, der er omfattet af såvel sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 som pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9.
Gældende regler
Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler
om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber. § 9
indeholder i stk. 4-6 regler om fradrag i pensionsafkastskatten for
datterselskabets selskabsskatter - danske og udenlandske, faktiske og fiktive
- om en særlig konto for skat og om udskudt fradrag for
datterselskabets danske og udenlandske skatter.
Ifølge § 9, stk. 7, finder stk. 4-6
ikke anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet
i medfør af selskabsskattelovens § 31. I stedet finder reglerne i
§ 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1,
bestemmer, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven med en procentdel af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2,
bestemmer, at i tilfælde hvor moderselskabet er sambeskattet med et
datterselskab efter § 9, og datterselskabet samtidig er sambeskattet med
moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1
tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig
indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst
og en til den andel, der skal medregnes ved sambeskatningen efter § 9,
svarende andel af datterselskabets skattepligtige indkomst.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 1,
indeholder regler om fradrag for udenlandsk skat i pensionsafkastskat. Hvis
der er tale om et livsforsikringsselskab, der er skattepligtig efter
selskabsskatteloven, skal fradraget for den udenlandske skat fordeles mellem
selskabsskatten og pensionsafkastskatten, jf. § 19, stk. 2.
§ 19, stk. 3, indeholder en regel om en særlig konto for
skat, svarende til § 9, stk. 5, og § 19, stk. 4,
indeholder en regel om udskudt fradrag for skat, svarende til § 9,
stk. 6.
Hvis livsforsikringsselskabet er sambeskattet med et
datterselskab efter selskabsskattelovens § 31, gælder reglerne i
§ 19, stk. 1-4, også for datterselskabets udenlandske
skat.
Pensionsbeskatningsloven indeholder i § 9,
stk. 4, en bestemmelse om »fiktiv credit« for skat - dansk eller
udenlandsk - ved afståelse af aktier i et datterselskab, der ikke er
sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
I en henvendelse til Skatteudvalget ( L 93 - bilag 4,
folketingsåret 1999-2000) gav Forsikring & Pension udtryk for,
at der ligeledes burde være en bestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 19, der giver adgang til »fiktiv credit« for udenlandsk skat ved salg
af aktier i et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 31.
I svaret (L 93 - bilag 10, folketingsåret
1999-2000) henviste skatteministeren til, at Forsikring & Pension
ikke tidligere havde nævnt noget om dette ønske, og at det
krævede nærmere overvejelser at finde ud af, om det var
berettiget med en bestemmelse som ønsket af Forsikring & Pension,
og hvorledes bestemmelsen i givet fald skulle udformes. Ministeren fandt
derfor ikke grundlag for på dette sene tidspunkt at gå ind i
overvejelser om berettigelsen af en sådan bestemmelse eller om
udformningen af en eventuel bestemmelse.
I bemærkningerne til bestemmelsen i § 9,
stk. 4, om »fiktiv credit« (L 93, folketingsåret 1999-2000,
§ 1, nr. 14) anføres:
»Ved beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 9
medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets aktiver og
passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af datterselskabets
selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab på aktiver
og passiver typisk efter realisationsprincippet. Så længe
datterselskabet er inddraget under beskatning efter § 9, indebærer
reglerne om fradrag for datterselskabets selskabsskat i pensionsafkastskatten
og den i stk. 5 foreslåede bestemmelse om en konto for skat, at
samme værdistigning eller -tab ikke både bliver lagerbeskattet
efter pensionsafkastbeskatningsloven og realisationsbeskattet efter
selskabsskattereglerne her i landet eller i udlandet.
Hvis datterselskabet går ud af beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 9 f.eks. som følge af, at
moderselskabet afstår aktier i datterselskabet, gives der med de
gældende regler ikke fradrag i pensionsafkastskatten for den udskudte
selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver
på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen.
Dette indebærer, at moderselskabet får dobbelt ulempe af
datterselskabet: medens datterselskabet er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 9 beskattes værdistigning efter
lagerprincippet; når aktierne afstås får moderselskabet
lavere kurs for aktierne under hensyn til den udskudte selskabsskat, der
hviler på datterselskabets aktiver og passiver.
------
Når der gives fradrag for halvdelen af den latente
skat, svarer det til en investeringshorisont - og dermed til en
skatteudskydelse - på ca. 10 år.«
Argumenterne for »fiktiv credit«, når moderselskabet
afstår et datterselskab, der ikke er sambeskattet med moderselskabet i
medfør af selskabsskattelovens § 31, gælder også som
argumenter for »fiktiv credit«, når moderselskabet afstår et
datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 31.
Det foreslås derfor, at der i § 19
indsættes en bestemmelse om »fiktiv credit«, hvorefter halvdelen af den
forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og
passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og
passiverne på samme tidspunkt, kan fradrages efter reglerne i
§ 19, stk. 1. Henvisningen til § 19, stk. 2,
indebærer, at den fiktive credit skal fordeles efter reglen i
§ 19, stk. 2, og at der alene gives fradrag i pensionsafkastskatten
for den del af den fiktive udenlandske skat, der kan henføres til
pensionsafkastskatten. (Der gives ikke fiktiv credit i selskabsskatten.)
Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder
på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er
medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9,
stk. 4.
Til nr. 19
Det foreslås, at der indsættes en
bestemmelse om fiktiv credit i bestemmelsen om den særlige konto for
skat.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven anvendes lagerprincippet ved opgørelsen
af gevinst og tab på aktiver og passiver. Er en fast ejendom beliggende
i udlandet, vil det pågældende land have ret til at beskatte
gevinst og tab på ejendommen. I enkelte
dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater er det bestemt, at den
pågældende stat har ret til at beskatte gevinst og tab på
aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den
pågældende stat, selv om aktionæren er hjemmehørende
i Danmark. Ved beskatning i udlandet vil beskatningen typisk ske efter
realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af
værdistigning på den faste ejendom eller aktierne i
ejendomsselskabet efter pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end
selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Det kan være, at der
i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året
før afståelsesåret måske ikke betales nogen
selskabsskat af den urealiserede gevinst på den faste ejendom eller
aktierne i ejendomsselskabet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten. Til
gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen
pensionsafkastskat af værdistigning på den faste ejendom eller
aktierne i ejendomsselskabet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede
gevinst kan modregnes.
Dette problem afhjælpes ved i § 19,
stk. 3, at tillade livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde
m.v. at føre en konto for skatter af gevinst eller tab på et
aktiv. Der kan alene blive tale om at føre en konto for skatter i de
tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan beskattes i
udlandet (efter interne regler og en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved beskatning
efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter lagerprincippet. Der kan
således, jf. ovenfor, alene blive tale om at føre en konto for
skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i
ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.
På kontoen indgår den forholdsmæssige
del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan henføres
til gevinst på aktivet, og som der ikke er givet
dobbeltbeskatningslempelse for.
Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet
overstiger den forholdsmæssige del af skatten efter
pensionsafkastbeskatningsloven, kan det overskydende beløb, der kan
rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skatter efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Hvis et fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden
for selskabets øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven,
udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet opgjort
efter lagerprincippet, beregnes der en negativ skat, der fradrages i
saldoen.
Efter forslaget skal reglerne om konto for skat
også finde anvendelse, når moderselskabet afstår aktier i
et datterselskab, der er sambeskattet efter såvel selskabsskattelovens
§ 31 som pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Når datterselskabet helt eller delvis går ud
af sambeskatningen efter § 9 gives der »fiktiv credit« efter reglerne i
det foreslåede nye stk. 3, jf. ændringen under nr. 18.
I forslaget om ændring af stk. 3 (der bliver
stk. 4) foreslås, at hvis den del af datterselskabets
indkomstskat opgjort efter § 19, stk. 3, 1. pkt., af gevinst og tab
på aktiver, der kan fradrages efter § 19, stk. 1, jf.
stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst
på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Hvis det fradragsberettigede
beløb ikke kan rummes inden for moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9,
stk. 5, vedrørende datterselskaber, der ikke er sambeskattet med
moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af ændringen under nr. 18.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den ændring af den tidligere gældende bestemmelse i
realrenteafgiftslovens § 13, der skete ved lov nr. 425 af 14. juni 1995.
Med den derefter gældende affattelse af realrenteafgiftslovens
§ 13, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 21, har den rentebestemmelse, der
foreslås ophævet, intet indhold.
Til nr. 22
Der er tale om en redaktionel ændring som
følge af ændringen under nr. 21. Efter denne ændring
relaterer bestemmelsen om fradrag for renteudgift ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst sig alene til den i 3. pkt. nævnte
renteudgift.
Til nr. 23
Ved ophævelse i løbet af indkomståret
af en pensionsordning i et pengeinstitut skal pengeinstituttet foretage en
opgørelse af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven og beregne og indbetale
pensionsafkastskatten.
Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 1,
har givet forståelsesmæssige og administrative problemer, hvorfor
bestemmelsen foreslås nyaffattet. Ændringerne er i det
væsentlige redaktionelle.
Efter forslaget skal pengeinstituttet tilbageholde skatten
og indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en
måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.
Med den foreslåede affattelse kommer bestemmelsen
til at svare til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 38,
stk. 1, hvorefter det pågældende pengeinstitut skal
indbetale afgiften efter pensionsbeskatningsloven til statskassen inden en
måned efter, at det har fået kendskab til afgiftspligten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det med enkelte
undtagelser vil være den samme begivenhed, der udløser
pensionsafkastskat til indbetaling efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 23, stk. 1, og afgift til indbetaling efter
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, nemlig udbetaling af
pensionsordningen, dispositioner over ordningen, f.eks. pantsætning,
der indebærer, at ordningen anses for ophørt, og overgang fra at
være en pensionsordning til at være en almindelig bankkonto, som
følge af, at der ikke sker udbetaling inden for den i
pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse. Afgiften, der skal
indbetales efter pensionsbeskatningslovens § 38, beregnes af det
beløb, der resterer, efter at der er betalt pensionsafkastskat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1.
Til nr. 24
Rentebestemmelsen i § 23, stk. 3, har givet
anledning til forståelsesmæssige problemer, hvorfor bestemmelsen
foreslås nyaffattet. Ændringen er i det væsentlige
af redaktionel karakter. Ved nyaffatningen er der henset til bestemmelsen i
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, om indbetaling af renter
ved for sen indbetaling af afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Til nr. 25
Ifølge de gældende regler i § 29,
stk. 3, kan den centrale told- og skatteforvaltning pålægge
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, pengeinstitutter og
investeringsforeninger inden en nærmere angivet frist at give
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af pensionsafkastskatten efter §§ 20-24.
Efter forslaget udvides bestemmelsen til også
at omfatte datterselskaber, der kan inddrages under den tvungne sambeskatning
efter § 9. Der kan indfordres oplysninger, såvel til kontrol af,
om der skal ske sambeskatning efter § 9 som til kontrol af, at
opgørelsen af pensionsafkastskatten af sambeskatningsindkomsten efter
§ 9 er korrekt.
Moderselskabet vil som part i sagen kunne få
aktindsigt i det indfordrede materiale.
Til nr. 26
Ifølge de gældende regler i § 29,
stk. 4, kan skatteministeren, hvis opgørelserne efter
§§ 20-24 eller oplysningerne efter § 29, stk. 3, ikke
indsendes rettidigt, som tvangsmiddel pålægge den, der skal
indsende opgørelsen daglige eller ugentlige bøder, indtil
opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
Det foreslås at ændre bestemmelsen
således, at investeringsforeninger og selskaber, der kan inddrages
under tvungen sambeskatning, som tvangsmiddel kan pålægges
daglige eller ugentlige bøder, hvis de ikke rettidigt indsender
oplysningerne efter § 29, stk. 3, jf. ændringen under nr.
25.
Til nr. 27
Det foreslås at bringe
overgangsbestemmelserne i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i bedre
overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelserne.
Pensionsafkastbeskatningsloven har som hovedregel virkning
fra og med indkomståret 2000. Den gældende affattelse af
§ 35, stk. 4, indeholder i nr. 1 en bestemmelse om, at reglerne i
§ 13, stk. 2-5, (værdiansættelse efter lagerprincippet)
først har virkning fra og med indkomståret 2002. I stedet skal
ifølge nr. 2 for indkomstårene 2000 og 2001 de hidtil
gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og
§§ 4 b-4 e finde anvendelse.
Efter forslaget udgår bestemmelsen i nr. 1
om, at § 13, stk. 2-5, først finder anvendelse fra og med
indkomståret 2002. Det vil sige, at § 13, stk. 2-5, herunder
lagerprincippet i § 13, stk. 3, finder anvendelse fra og med
indkomståret 2000, medmindre andet er fastsat.
Bestemmelsen i nr. 2, der herefter bliver nr. 1,
fastsætter, at for indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil
gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og
§§ 4 b-4 d fortsat anvendelse.
Hermed opnås dels, at aktiver og passiver, der efter
realrenteafgiftsloven blev værdiansat efter lagerprincippet, også
for indkomstårene 2000 og 2001 værdiansættes efter
lagerprincippet, dels at der opnås bedre overensstemmelse med
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 97, folketingsåret
1997-98, 2. samling, hvor der står:
»Det foreslås, at lovens regler som hovedregel skal
finde anvendelse fra og med indkomståret 2000.
Dog foreslås, at realrenteafgiftslovens regler om
værdiansættelse af danske obligationer, pantebreve og andre
fordringer og om værdiansættelse af fast ejendom skal finde
anvendelse til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at urealiserede
fortjenester og tab i indkomstårene 2000 og 2001 medregnes efter
realrenteafgiftslovens regler.
Det foreslås endvidere, at reglerne om særlige
20 pct.s saldi for realiseret gevinst og tab på danske obligationer og
fast ejendom skal gælde til og med indkomståret 2001.
Det vil sige, at lagerprincippet i § 14 først
skal gælde for danske obligationer, pantebreve og andre fordringer og
for fast ejendom fra og med indkomståret 2002. For konvertible
obligationer, udenlandske obligationer og aktier, for hvilke der allerede nu
gælder lagerprincippet, skal der også gælde lagerprincippet
i indkomstårene 2000 og 2001.«
De foreslåede bestemmelser i nr. 2 og 3
svarer i udgangspunktet til de gældende bestemmelser i nr. 3 og 4.
I bemærkningerne til bestemmelserne (L 93,
folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 54) anføres om
formålet med disse:
»De under nr. 14 og 44 foreslåede bestemmelser i
§§ 9 og 19 om konti for skat løser ikke det
periodiseringsproblem, der kan opstå som følge af, at et selskab
ved afståelse af værdipapirer eller fast ejendom i
indkomstårene 2000 eller 2001 betaler fuld selskabsskat her i landet
eller i udlandet, medens beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven
udskydes som følge af overgangsreglerne i §§ 35 og 36,
således at der ikke bliver tilstrækkelig skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven til, at der kan ske modregning af den danske
eller udenlandske selskabsskat.«
Formålet med bestemmelserne er således, at
selskaberne kan vælge at fremskynde betalingen af
pensionsafkastskat.
Der har imidlertid været henvendelser om, hvorvidt
man kan vælge alene at medregne kurstab, der realiseres ved salg af
værdipapirer, eller tab ved afhændelse af fast ejendom, efter
bestemmelserne, medens kursgevinst, der realiseres ved salg af
værdipapirer, eller fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom
medregnes efter realrenteafgiftslovens regler. Det vil sige til at fremskynde
fradrag for tab og udskyde beskatningen af gevinst / fortjeneste.
Det foreslås derfor præciseret, at det
alene er kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, som
kan vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer. Ligeledes er det alene fortjeneste ved afhændelse
af fast ejendom, der kan vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom.
De foreslåede bestemmelser i nr. 4 og 5 svarer til
de gældende bestemmelser i nr. 5 og 6, dog rettet til under hensyn til,
at den gældende nr. 1 foreslås ophævet.
Til nr. 28
Pensionsafkastbeskatningslovens § 5 fastsætter,
at de i indkomståret påløbne renteudgifter kan fradrages
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb
efter denne lov, d.v.s. rente af for lidt betalt pensionsafkastskat,
henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28
kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme
gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan
fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.
Bestemmelsen svarer til den tidligere gældende
bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1.
Efter forslaget skal rente af for lidt betalt
realrenteafgift som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1,
2. pkt., der betales i indkomståret 2000 eller senere, kunne fradrages
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten
efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 5, 2. pkt.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 1,
fastsætter, at de skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal
opgøre renteindtægter som de renter, der er påløbet
i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2,
opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret
forfaldne renteindtægter, jf. dog § 23. Renter af
skattebeløb efter denne lov, det vil sige renter af for meget betalt
pensionsafkastskat, henføres til betalingsåret.
Bestemmelsen svarer til den tidligere gældende
bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2.
Efter forslaget skal rente af for meget betalt
realrenteafgift som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2,
3. pkt.,der udbetales i indkomståret 2000 eller senere, medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter
bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 1, 3.
pkt.
Til § 2
Efter forslaget skal de foreslåede
ændringer, ligesom pensionsafkastbeskatningsloven, alle have virkning
fra og med indkomståret 2000.
Samtlige foreslåede ændringer, bortset fra
forslaget under nr. 6 om, at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt.,
ikke skal finde anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med
moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, må anses som
opretholdende status quo eller lempende.
Forslaget under nr. 6 om, at bestemmelsen i § 9,
stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når datterselskabet er
sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31,
tilsigter som det fremgår af bemærkningerne at
imødegå, at livsforsikringsselskaber konverterer
obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes
med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21
pct.-point.
Forslaget indebærer, at når et datterselskab,
hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering
i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, er sambeskattet med
moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, skal datterselskabet
også være sambeskattet med moderselskabet efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Livsforsikringsselskaberne vil imidlertid kunne komme ud
af sambeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved inden
udløbet af selvangivelsesfristen at træde ud af sambeskatningen
med datterselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Beslutningen om, hvorvidt et moderselskab skal
sambeskattes med et datterselskab, er en afslutningsdisposition. For
indkomståret 2000 skal beslutningen således først
træffes inden udløbet af selvangivelsesfristen den 1. juli 2001.
Den foreslåede ændring er derfor efter Skatteministeriets
opfattelse ikke en skærpelse med tilbagevirkende kraft.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.
januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000
og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 3.
Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr.
2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende
investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har
været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske regler og
3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3.
Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele
i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.
2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.
1.
I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en
akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter eller
sit prospekt højst må foretage og højst foretager
anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning
hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens
øvrige aktiver og i øvrigt hverken må anbringe eller
anbringer dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, eller denne paragrafs stk. 1-3, bortset fra foreningens
administrationsbygning. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med
kontanter. Aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes
med værdien af de underliggende aktiver. § 4, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse. Der ses bort fra overskridelser af den i 1. pkt.
nævnte grænse på 25 pct., såfremt overskridelsen ikke
sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, eller det
godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen
som forsætlig eller uagtsom. Der ses endvidere bort fra overskridelser
af den nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode
på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til
prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Er
betingelserne i 1. pkt. opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter
reglerne i dette kapitel. Tab, jf. 6. pkt., kan ikke fradrages i gevinst
eller udbytte, der er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Er
betingelserne i 1. pkt. opfyldt, anses udbytte fortrinsvis for at
hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i
§ 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er skattepligtig efter reglerne
i dette kapitel. Den resterende del af udbyttet er ikke skattepligtig efter
reglerne i dette kapitel.«.
§ 6.
Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i
genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud,
skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som
afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets
gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
2.
I § 6, stk. 1, ændres »der i
genforsikring har givet en hensættelse« til: »der i genforsikring har
afgivet en hensættelse«.
Stk. 2-5
. - - -
§ 7.
- - -
Stk. 10.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 15 og 16. Den samme hensættelse
kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én gang.
3.
I § 7, stk. 10, ændres »§§ 15 og 16«
til: »§§ 14, 15 og 16«.
§ 8.
Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales
en skat til staten på 5 pct. af følgende former for
formueafkast:
1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af
aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er
skattepligt efter reglerne i kapitel 2.
4.
I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
»kapitel 2«: »,jf. stk. 3«.
2) - - -
Stk. 2
. - - -
5.
I § 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Fradrages tab som omhandlet i § 2, stk. 3,
nr. 5, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2,
stk. 1, jf. § 13, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, et positivt beløb, der
modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang
tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter
stk. 1, nr. 1.«.
§ 9.
- - -
Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i
væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at
være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets
indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel
virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af
dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3
pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne
bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og
obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved
opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst
(lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og
værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i
medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og
til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses
endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori
datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-
eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets
direkte eller indirekte ejerandele.
6.
§ 9, stk. 2, 2. og 3. pkt, ophæves
og i stedet indsættes:
»Ved denne bedømmelse ses bort fra præmieindtægt ved
forsikringsvirksomhed, indkomst fra og værdi af fast ejendom, der
udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller
salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions-
eller salgsvirksomhed, indkomst fra og værdi af aktier og obligationer
m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen
af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst
fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer
i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og
til skat efter denne lov. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens
§§ 31 og 32. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse, såfremt
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter datterselskabet.«.
Stk. 3
. - - -
Stk. 4.
Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb,
svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets
skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af
datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende
til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige
indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer
til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor
flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som
indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et
beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af
moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse
datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige
ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt.,
fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del
af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele
af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor
datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf.
selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse
på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et
moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste
på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af
den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,
såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne
på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9
anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til
de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke
kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst
på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved
opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
7.
§ 9, stk. 4, 2.-5. pkt., ophæves og i
stedet indsættes som 2.-7. pkt.:
»I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre
datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, anses datterselskabet
for at have betalt en forholdsmæssig del af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat. Hvis moderselskabet indgår i en
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter
datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan
som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst
medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen
af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets
skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i
indkomståret. Indgår moderselskabet i en sambeskatning med et
datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, og datterselskabet ikke er
inddraget under beskatningen efter stk. 1, anvendes ved beregningen
efter 3. pkt. som moderselskabets skattepligtige indkomst summen af
moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede datterselskabs
skattepligtige indkomst. Er datterselskabet inddraget under beskatningen
efter stk. 1, finder § 14, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende
anvendelse ved beregningen efter 3. pkt. I tilfælde, hvor flere
datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 3. pkt., kan som indkomstskat
betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb
svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets
skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers
skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i
indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 6. pkt., fordeles mellem
datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af
datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af
datterselskabernes skattepligtige indkomster.«.
Stk. 5.
Moderselskabet fører for hvert datterselskab,
der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver
og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne
i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer
til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som
der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den
forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter
stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og
passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og
passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for
saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,
udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes
en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i
medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og
passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets
indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver
og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst
på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
8.
I § 9, stk. 5, indsættes som nyt 4.
pkt.:
»Fradrag efter stk. 4, 1. pkt., og dette stykkes 3. pkt. kan for det
enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der
svarer til den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis
kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det
pågældende aktiv eller passiv.«.
4.-7. pkt. bliver herefter 5.-8. pkt.
9.
I § 9, stk. 5, 7. pkt., der bliver 8.
pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 8.
pkt.«.
10.
I § 9, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.,
der bliver 8. pkt., som nyt 9. pkt.:
»Fradrag efter stk. 4, 8. pkt., og dette stykkes 8. pkt. kan for det
enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der
svarer til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det
pågældende aktiv eller passiv.«.
8. pkt. bliver herefter 10. pkt.
11.
I § 9, stk. 5, 8. pkt., der bliver 10.
pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »5.-7. pkt.«.
Stk. 6-9
. - - -
§ 13.
- - -
Stk. 2.
Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger finder dog ikke anvendelse.
Stk. 3-5
. - - -
12.
I § 13, stk. 2, ophæves 2. pkt.
og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om
afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller
tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«
§ 14.
- - -
13.
§ 14, stk. 4, affattes således:
Stk. 4.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene
efter §§ 7, 15 og 16.
»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-3 foretages sideløbende med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et
beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1-3 kan ikke medføre,
at et beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der
før nedsættelsen er positivt, bliver negativt.«.
§ 15.
- - -
Stk. 4.
Skattepligtige som nævnt i § 1,
stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan
henføres til børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers
beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til
forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af
betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Pengeinstitutters
beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med
den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån
vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
14.
I § 15, stk. 4, ophæves 3.
pkt.
Stk. 5-6
. - - -
Stk. 7. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den samme
hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af
beskatningsgrundlaget én gang.
15.
I § 15, stk. 7, ændres »§ 7 og
§ 16« til: »§§ 7, 14 og 16«.
§ 16.
- - -
Stk. 5.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan
dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én
gang.
16.
I § 16, stk. 5, ændres »§§ 7 og 15«
til: »§§ 7, 14 og 15«.
§ 19.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis
kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele
den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1,
2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat,
jf. § 18.
Stk. 2.
For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,
fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne
lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis
skatten efter selskabsskatteloven.
17.
I § 19, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.:
»Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat.«.
18.
I § 19 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis et moderselskab i medfør af § 9,
stk. 9, ved beskatningen efter § 9, stk. 1, skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, der er
sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, og
gevinst eller tab på det pågældende aktiv eller passiv kan
beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, og gevinst og tab ved beskatningen efter denne lov er
medregnet efter reglerne i § 13, stk. 3, (lagerprincippet), kan
halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne
være pålignet datterselskabet i den fremmede stat, på
Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og
passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og
passiverne på samme tidspunkt, fradrages efter reglerne i stk. 1,
jf. stk. 2. Aktiver og passiver som nævnt i § 9, stk. 9,
anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til
de i § 9, stk. 9, nævnte handelsværdier. Fradraget skal
dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på
gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved
opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.«.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af
gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på
det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved
beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,
stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af
gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter
stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af
ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst
på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der
svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets
øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ
skat, der fragår i saldoen.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 4.
- - -
19.
I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes som 7. og 8. pkt.:
Stk. 5.
- - -
»
Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9,
skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og den del af
datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 3, 1. pkt., af gevinst
på aktiver og passiver, der kan fradrages efter stk. 1, jf.
stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst
på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
Stk. 6.
Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen
ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne
fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde
været ejet direkte af den skattepligtige.
20.
I § 19, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7
og 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
Stk. 7.
I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt
puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets
skat for den pågældende udenlandske skat.
§ 21.
Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og
skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over
skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige
opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og
5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales
samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg
eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som
skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige
indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der
ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er
knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det
beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen
gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger
efter skattens betaling underrette den skattepligtige om
skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have
underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige indkomst.
21.
I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår »med
tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov«.
22.
I § 21, stk. 2, ophæves 6. pkt.,
og i stedet indsættes som 4. pkt.:
»Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige indkomst.«
§ 23.
Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal
pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab
til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt
kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag
af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3.
Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige
skat på en særlig konto tilhørende den centrale told- og
skatteforvaltning. Samtidig med indsættelsen på den særlige
konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte
beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for
en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået
på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb
svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved
denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til
ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.
23.
§ 23, stk.1, affattes således:
»Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal
pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og
indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en
måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.
Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den
skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto
anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for
ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne
opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til
ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne
renter.«.
Stk. 2.
Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige
skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3
til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1,
stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen
for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan
dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede
renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.
Stk. 3.
Af forskellen mellem den beregnede endelige skat, jf.
stk. 2, og den skat, der i løbet af indkomståret er indsat
på den særlige konto tilhørende den centrale told- og
skatteforvaltning, jf. stk. 1, beregnes renter fra tidspunktet for
seneste rettidige indbetaling på den særlige konto, til betaling
sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente.
Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag.
Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb, anvendes § 28.
24.
§ 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden
udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet
svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til
den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes
denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15.
december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes
§ 28. «.
§ 29.
- - -
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning kan
pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,
pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og
investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.
25.
I § 29, stk. 3, indsættes efter
»skattepligtige efter § 1, stk. 1,« : »selskaber, der i
medfør af § 9 kan inddrages under sambeskatning med
skattepligtige efter § 1, stk. 1,«.
Stk. 4.
Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24
eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren
som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende
opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil
opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
26.
I § 29, stk. 4, ændres »den, der skal
indsende opgørelsen« til: »den, der skal indsende opgørelsen
eller oplysningerne«.
§ 35.
- - -
27.
§ 35, stk. 4, affattes således:
Stk. 4.
Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning
fra og med indkomståret 2002.
1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og
6.
2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og
6.
2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges
medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,
nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres
til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der
vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,
nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,
overføres til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjenester, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige
vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning
fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i
medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget
under beskatningen efter reglerne i denne lov.
4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 kan den skattepligtige vælge, at
bestemmelserne i § 13, stk. 3, skal have virkning fra og med
indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i
medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget
under beskatningen efter denne lov.
5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.«.
6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
28.
Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt.,
anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne
lov.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1,
3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i
realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af
skattebeløb efter denne lov.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove Retsinformation · 15. december 2000
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven Retsinformation · 1. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 10. oktober 2001
- 031-2023 (Kendelse af 15. marts 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2024
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998