Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

2000/1 LSF 30Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april

2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000,

foretages følgende ændring:

1.

I § 17, stk. 1, ændres »32 pct.« til: »30

pct.«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober

1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,

foretages følgende ændring:

1.

I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »32 pct.«

til: »30 pct.«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 17 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

Læs alt

2.

I § 33 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes

således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og

15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere

indkomstår.«.

2.

§ 13 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages

efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af

indeståendet med tillæg af den hertil svarende

konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for

indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for

indkomstårene 1999-2000 og en passivpost på 15 pct. for

indkomstårene 2001 og senere indkomstår.«.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. januar 2001.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret

2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Baggrund for erhvervsskatteforslagene

Det er regeringens mål, at erhvervslivets

skattemæssige vilkår skal sikre, at Danmarks muligheder for at

fastholde eksisterende og tiltrække nye virksomheder forbedres.

Den stigende internationalisering er en fortsat udfordring

for erhvervsbeskatningen i mange lande. Den voksende mobilitet i

investeringerne og ændringer i erhvervsstrukturen har medvirket til en

tendens i erhvervsbeskatningen, hvor satserne nedsættes, skattebaserne

gøres bredere, og skattereglerne bliver mere neutrale. Danmark har

allerede gennemført en række omlægninger af

erhvervsbeskatningen, men den fortsatte udvikling i omverdenen og ikke mindst

i vore nabolande stiller krav om yderligere tilpasninger.

Derfor fremsættes nærværende forslag til

sænkning af den danske selskabsskattesats fra 32 pct. til 30 pct.

Samtidig fremsættes en række andre forslag, der blandt andet

nedsætter saldoafskrivningssatsen for driftsmidler og skibe fra 30 pct.

til 25 pct.

En omlægning af erhvervsbeskatningen i retning af en

lavere selskabsskattesats og lavere skattemæssige afskrivninger, der

bedre afspejler aktivernes økonomiske levetid, vil reducere

forvridningerne af investeringsadfærden.

Regeringen fremsætter desuden en række

lovforslag med initiativer, der kan lette virksomheders generationsskifte.

Skattereglerne skal sikre, at fordelene kommer virksomhederne og deres

fortsatte drift til gode. Det bør ikke være skatteregler, der

afgør valget af generationsskiftetidspunkt eller -form. Der

fremsættes blandt andet forslag om at indføre en særlig

adgang for personer over 55 år, der har drevet selvstændig

erhvervsvirksomhed m.v. i mindst 10 år, til at oprette

pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør, hvilket vil

lette deres overgang til pensionisttilværelsen og give større

fleksibilitet i valget af generationsskiftetidspunkt. Disse lovforslag

fremsættes i forlængelse af betænkningen fra august 1999

afgivet af det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalg.

II. Hovedtræk af øvrige forslag til justering af

erhvervsbeskatningen

A. Erhvervsbeskatning

1. Forslag om ændring af afskrivningsregler og -satser

De foreslåede ændringer af

afskrivningsreglerne består af følgende 3 elementer:

Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30

pct. til 25 pct. En nedsættelse vil afgørende bidrage til at

mindske skattereglerne som parameter ved virksomhedernes

investeringsbeslutninger. Justeringen af afskrivningssatserne vil skabe

større neutralitet i forhold til virksomhedernes

investeringsbeslutninger - både generelt og på tværs af

brancher med forskellig kapitalintensitet.

Derudover foreslås det at ophæve adgangen til

at forskudsafskrive på driftsmidler. Allerede i forbindelse med

Pinsepakken i 1998 blev det første skridt taget til at fjerne de

forvridende virkninger af forskudsafskrivningssystemet, idet adgangen til at

forskudsafskrive på bygninger og installationer blev ophævet. Det

foreslås at videreføre initiativet fra Pinsepakken og afskaffe

adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler. Adgangen til at

forskudsafskrive på skibe foreslås opretholdt.

Endelig foreslås det at indføre tabsfradrag i

salgsåret for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler

og skibe. Udviklingen af nye maskiner og produktionsmetoder medfører,

at en virksomheds produktionsapparat i løbet af meget kort tid i

særlige tilfælde kan blive forældet. Det kan føre

til, at de skattemæssige afskrivninger i nogle tilfælde ikke kan

følge med aktivernes teknisk-økonomiske forældelse. For

at forbedre vilkårene for de højteknologiske virksomheder

foreslås det, at virksomhederne kan vælge at få fradrag for

tab på et aktiv, der er solgt eller skrottet, straks i salgsåret

fremfor i de efterfølgende år.

B. Aktieindkomstskat

1. Forslag om ændring af aktieindkomstbeskatningen

De foreslåede ændringer vedrørende

reglerne for aktieindkomstbeskatningen forhøjer satserne for skat

på aktieindkomst. Skattesatsen for aktieindkomst under 38.500 kr.

(2001-tal) forhøjes fra 25 pct. til 28 pct. og over

beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Derved bevares

overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem

et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en

person. Ændringerne fremsættes i samme lovforslag som

ændringerne af afskrivningsreglerne m.v.

C. Generationsskiftebeskatning

1. Forslag om pensionsordninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende m.fl.

Lovforslaget er et led i regeringens initiativer til

løsning af specifikke skattemæssige problemer for

generationsskifte i erhvervsvirksomheder og er en udmøntning af et af

forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999. Ved

forslaget opfyldes desuden det tilsagn, der er afgivet af regeringen i

forbindelse med Folketingets behandling af CD s beslutningsforslag nr. B 8 om

etablering af pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende ved

afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.

Lovforslaget har som formål at indføre en

særlig adgang for personer, der har drevet selvstændig

virksomhed, til at oprette pensionsordninger i forbindelse med, at

virksomheden sælges eller lukkes. Personen skal være over 55

år og have drevet virksomhed i de seneste 10 år.

Forslaget går ud på at tillade denne

persongruppe at anvende et beløb svarende til den skattepligtige

fortjeneste ved afståelsen af virksomheden til at oprette

pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger

efter særlige beskatningsregler.

Efter forslaget skal ordningen være forbeholdt

personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden f.eks.

ikke må have bestået i blot at eje aktier i et selskab, der

fungerer som pengetank.

2. Forslag om ændring af successionsreglerne ved overdragelse af

aktier

Det foreslås, at de særlige gunstige

skatteregler om overdragelse af aktier uden at der udløses skat

(succession), kun skal gælde for aktier i reelle erhvervsvirksomheder.

Det skal ikke længere være muligt at overdrage aktier med

succession, hvis der er tale om aktier i et selskab, hvis væsentligste

aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.

Allerede i dag er det sådan, at der i en arvesituation ikke kan arves

aktier med succession, hvis aktierne stammer fra et selskab, hvis aktivitet

er passiv pengeanbringelse. Det foreslås også, at der

indsættes en objektiv væsentlighedsbedømmelse, af hvorvidt

der er tale om passiv pengeanbringelse eller ej, svarende til den praksis der

allerede i dag gælder for succession af aktier i en arvesituation.

3. Forslag om øget fradragsværdi ved

lånefinansierede køb af aktier som led i

virksomhedsoverdragelse

Også dette forslag er en udmøntning af et af

forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs

betænkning fra 1999. Ved forslaget ophæves den forskel, der i dag

er på den skattemæssige behandling af renteudgifter

afhængig af, om lånet er optaget for at erhverve en personligt

ejet virksomhed eller et selskab.

Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan

virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes. Det betyder, at

erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de

renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der i stedet tale om, at

en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform kan aktierne

eller anparterne ikke indgå i virksomhedsordningen eller

kapitalafkastordningen. Det betyder, at fradrag for renteudgifter knyttet til

køb af aktier eller anparter i dag har en lavere skatteværdi end

ved køb af en personligt ejet virksomhed.

Lovforslaget går ud på, at den skattepligtige

på skematisk vis kan opnå fuld skatteværdi af fradraget for

renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de aktier

eller anparter, der erhverves, som fragår i den personlige indkomst og

lægges til kapitalindkomsten.

For at begrænse ordningen til egentlige

virksomhedsoverdragelser, fastsættes en række krav, som skal

være opfyldt, for at den skattepligtige kan anvende ordningen.

Den foreslåede ordning er således ikke en

generel ordning til optagelse af lån til køb af aktier eller

anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.

4. Forslag om ændring af regler for succession i

virksomhedsordningens opsparingskonto i levende live m.v. og justering af

beskatning af løbende ydelser

Ligeledes dette lovforslag imødekommer et af

forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs

betænkning fra august 1999.

Lovforslaget går ud på at lette beskatningen

og dermed forbedre de økonomiske vilkår ved overdragelse af

virksomhed indenfor familiekredsen. Det sker ved at give mulighed for

succession i indestående på konto for opsparet overskud i

virksomhedsordningen, når en personligt eget virksomhed overdrages

indenfor familiekredsen. Det foreslås at indføre en tilsvarende

mulighed for indestående på konto for konjunkturudligning i

kapitalafkastordningen.

Der er med andre ord tale om en udvidelse af

gældende successionsmuligheder.

Lovændringen vil have den virkning, at der

gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved

død. Fordelen er, at valget af tidspunkt for generationsskifte og

-form i mindre grad vil være styret af skattemæssige hensyn. Det

giver plads til, at væsentligere hensyn - f.eks ledelsesmæssige,

forretningsmæssige og familiemæssige - kan være

afgørende faktorer, når et generationsskifte skal

gennemføres.

Lovforslaget indeholder desuden enkelte rettelser i

relation til sidste års omlægning af beskatningen af

løbende ydelser.

D. CFC-beskatning

1. Forslag om CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt

fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger

Regeringen foreslår to ændringer af reglerne

vedrørende beskatningen af koncerner:

Indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk

finansielt datterselskab skal medregnes i det danske moderselskabs indkomst,

hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske

regler (CFC-beskatning). Udenlandske hensættelsesordninger er i visse

tilfælde så fordelagtige, at datterselskabet kan opnå

væsentlige fordele i forhold til de danske skatteregler. Der har

været rejst tvivl om, hvilken indflydelse sådanne gunstige

skatteudskydelser har på vurderingen efter de gældende

regler.

Det foreslås derfor udtrykkeligt at fastslå,

at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold

til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det

danske moderselskabs indkomst.

Herudover foreslås der en fradragsbeskæring

ved koncerninterne forsikringer. Formålet er, at resultatet af en

selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset hvordan man

indretter sig. Det skal således ikke være muligt at opnå

fradrag for selvforsikring blot ved at oprette et koncerninternt

forsikringsselskab. Det selskab, som tegner en koncernintern forsikring,

får derfor ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i

stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade.

For at sikre symmetrien i beskatningen foreslås det, at

forsikringsselskabet ikke beskattes af præmien, når

forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.

Der henvises i øvrigt til nærværende

lovforslags særlige bemærkninger, samt bemærkningerne til

de samtidigt hermed fremsatte forslag omtalt ovenfor:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Ændring af afskrivningsregler og -satser samt justering af satser

m.v.)

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven

(Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende

m.fl.)

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og

dødsboskatteloven (Ændring af successionsreglerne ved

overdragelse af aktier)

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og

personskatteloven (Aktiekøb i forbindelse med

virksomhedsovertagelse)

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Succession i konto for opsparet overskud og justering af reglerne om

beskatning af løbende ydelser)

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og

ligningsloven (CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt

fradragsbeskæring ved koncerninterne

præmiebetalinger)

III. Provenumæssige konsekvenser af forslagene til ændret

erhvervsbeskatning, aktieindkomstbeskatning, generationsskiftebeskatning og

CFC-beskatning

A. Erhvervsbeskatning

1. Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten

Siden 1990 er selskabsskattesatsen nedsat fra 50 pct. til

32 pct., og skattegrundlaget blevet bredere bl.a. ved afvikling af

pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, afvikling af fradrag for

investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger,

udlandslempelsen samt ændrede regler for forsikringsselskabers

indkomstopgørelse.

En selskabsskattesats på 30 pct. er under

EU-gennemsnittet, og bringer satsen mere på linie med satsen i vore

nabolande, hvor den er 28 pct. i Sverige og Norge og 29 pct. i Finland. Den

effektive selskabsskat i Danmark er i dag ikke højere end i resten af

Norden, bl.a. fordi Danmark har lempelige afskrivningsregler. I EU er den

(uvægtede) gennemsnitlige sats 35,4 pct. i 2000.

Der er fortsat tendens til at nedsætte

selskabsskattesatserne i Europa. Danmark, Storbritannien, Irland, Italien,

Luxembourg og Portugal har nedsat selskabsskattesatsen i de senere år.

I Tyskland er netop vedtaget en nedsættelse - før lokale skatter

- til 25 pct. fra 2001. Det resulterer i en gennemsnitlig samlet

selskabsskattesats i Tyskland på 38,6 pct.

Selskabsskattesatsen er i løbet af den sidste halve

snes år blevet sænket fra 50 pct. til 32 pct., samtidig med at

skattegrundlaget er gjort bredere gennem afskaffelse af en række

fradrag og særordninger.

I samme periode er provenuet af selskabsskatten steget fra

ca. 12 mia. kr. til ca. 30 mia. kr., og antallet af selskaber med positiv

indkomst er steget fra ca. 35.000 til ca. 46.000 (1998-tal) eller med ca. 30

pct.

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at

selskabsskatteprovenuet udgør ca. 30 mia. kr. for indkomståret

2000 samt, at opsparingen i virksomhedsordningen udgør ca. 11 mia. kr.

Provenuet på sigt er skønnet til ca. 27 mia. kr., da det

aktuelle niveau for selskabsskatten vurderes højere end normalt, bl.a.

som følge af konjunkturforholdene.

Provenutabet ved nedsættelsen af

selskabsskattesatsen m.v. til 30 pct. skønnes isoleret set til ca. 2,2

mia. kr. for indkomståret 2001 og lidt mindre de følgende

år. Provenutabet fordeler sig med ca. 2,0 mia. kr. til staten og ca.

0,2 mia. kr. til kommunerne.

Selskabsskattenedsættelsen giver på sigt

isoleret set større indtjening i selskaberne, hvoraf en del tilfalder

aktionærkredsen i form af større udbytter og avancer, hvilket

giver et positivt tilbageløb på skatteprovenuet. På den

anden side reducerer ændringen af afskrivningsreglerne selskabernes

indtjening efter skat, hvilket medfører et negativt tilbageløb

på provenuet.

Satsnedsættelsen inden for virksomhedsordningen vil

blive modsvaret af øgede personskatter, når de opsparede

beløb hæves. Provenutabet ved nedsættelsen af

virksomhedsskattesatsen består derfor stort set udelukkende af et

rentetab som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

I gennemsnit over en årrække skønnes

skattelettelsen til ca. 1,6 mia. kr. netto efter tilbageløb af

provenu, hvoraf kommunernes andel udgør ca. 0,1 mia. kr.

2. Ændrede afskrivningsregler og -satser

Finansieringen af lavere selskabsskat m.v. sker ved en

række strukturforbedrende ændringer af saldoafskrivningsreglerne.

Saldoafskrivningssatsen for driftsmidler og skibe nedsættes fra 30 pct.

til 25 pct., og adgangen til forskudsafskrivning på driftsmidler

afskaffes. Det reducerer opbygningen af udskudte skatter i erhvervslivet og

giver sammen med selskabsskattenedsættelsen mere ensartede vilkår

for virksomhederne i de forskellige brancher. Især forsknings- og

vidensintensive produktioner og servicevirksomhed vil have fordel af den

lavere selskabsskat og ændrede afskrivningsregler. Disse brancher

bliver forfordelt under det nuværende system med en høj

saldoafskrivningssats.

En tilpasning af de skattemæssige afskrivningsregler

betyder, at de skattemæssige afskrivninger i højere grad bringes

på linie med aktivernes faktiske værdiforringelse. Det bidrager i

sammenhæng med en nedsættelse af selskabsskattesatsen til at

fremme samfundsøkonomisk rentable investeringer, da de

afskrivningsmæssige subsidier til de mere kapitalintensive brancher

reduceres.

Med forslaget om lavere selskabsskat og justering af

afskrivningsreglerne fortsætter regeringen ad den hidtidige vej i

skattepolitikken med samtidig nedsættelse af selskabsskattesatsen og

udvidelse af skattegrundlaget. Den formelle selskabsskattesats er vigtig som

signal til udlandet ved placering af produktion i Danmark. En justering af

regelsættet med lavere selskabsskattesats og afskrivningsregler, der er

i mere overensstemmelse med den økonomiske værdiforringelse, vil

give mere lige vilkår mellem de forskellige brancher. Det vil styrke

incitamentet for virksomheder uden høj kapitalintensitet og med stort

vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen og biotek-branchen) til at

lokalisere sig i Danmark. Det gælder ikke mindst med åbningen af

Øresundsbroen og den øgede integration i

Øresundsregionen.

For at imødekomme højteknologiske

virksomheder, hvis driftsmidler som følge af nye og bedre alternativer

meget hurtigt kan blive forældede, foreslås endvidere en ordning,

hvor virksomhederne kan vælge at fradrage tab ved salg af et aktiv

straks i salgsåret.

Skattemæssig afskrivning efter et saldoprincip kan

medføre, at driftsmidler med en meget kort teknisk-økonomisk

levetid afskrives over en for lang periode. Dette forstærkes, hvis

driftsmidlernes økonomiske levetid bliver kortere som følge af

den teknologiske udvikling. De skattemæssige afskrivninger kan derved

ikke følge med aktivernes teknisk-økonomiske

forældelse.

Forslaget går ud på, at hvis den

skattepligtige har solgt et aktiv til et beløb, der er mindre end

anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne skattemæssige

afskrivninger på aktivet, kan det tab, der således må

konstateres, fradrages fuldt ud i salgsåret. Såfremt virksomheden

vælger at foretage fradrag for det konstaterede tab på et solgt

aktiv, skal den fælles saldo for alle virksomhedens driftsmidler og

skibe formindskes med hele den uafskrevne anskaffelsessum for det solgte

aktiv.

Det foreslåede tabsfradrag har den fordel for

virksomheden, at de aktiver, der forældes hurtigere end de afskrives

skattemæssigt, kommer ud af skatteregnskabet på det tidspunkt,

hvor de ved salg eller skrotning udgår af virksomhedens produktion.

Forslaget skaber en bedre sammenhæng mellem de økonomiske og de

skattemæssige afskrivninger, således at virksomheden ikke kommer

i en situation, hvor de skattemæssige afskrivninger er ringere end de

økonomiske afskrivninger.

Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere de

provenumæssige konsekvenser af de ændrede afskrivningsregler og

den samlede balance i forslaget, jf. afsnit IV om de

erhvervsøkonomiske konsekvenser af omlægningen. Det skyldes, at

de oplysninger, der foreligger i det centrale skatteregister, ikke er af en

sådan beskaffenhed, at de kan danne grundlag for provenuberegning af

forslagets virkning. Der er ikke centralt registreret oplysninger, der giver

en samlet belysning af virksomhedernes årlige skattemæssige

afskrivninger og afskrivningssaldi m.v.

Det mangelfulde datagrundlag bevirker, at skønnene

over forslagets provenuvirkning bliver overordentlig usikre. Det lange

tidsperspektiv for afskrivningsforløbene forstærker

usikkerheden.

Af afgørende forudsætninger kan bl.a.

nævnes, at det årlige investeringsniveau for driftsmidler, der

omfattes af de foreslåede ændringer skønnes i

størrelsesordenen 85 mia. kr. Af dette beløb skønnes ca.

3 mia. kr. eller 3,5 pct. forskudsafskrevet, mens resten saldoafskrives.

I nedenstående oversigt er anslået

provenuvirkningen af initiativerne på afskrivningsområdet.

Provenuvirkningen er beregnet med udgangspunkt i en selskabsskattesats

på 30 pct.

Provenu ved ændring af afskrivningsreglerne i

2001-2004 og over en længere årrække.

Indkomstår. 2000-niveau

2001

2002

2003

2004

Gnst. over en årrække

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25 pct. fra

og med indkomståret 2001

4.295

3.480

2.855

2.365

1.170

Afskaffelse af forskudsafskrivninger for

driftsmidler

565

845

695

525

205

Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk

levetid

-165

-140

-120

-100

-55

I alt

4.695

4.185

3.430

2.790

1.320

Heraf kommunerne

1.300

1.110

890

710

335

Anm.: Ekskl. tilbageløb af skatteprovenu

Nedsættelse af satsen for saldoafskrivninger til 25

pct.

Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30

pct. til 25 pct. fra og med 2001. Nedsættelsen af satsen til 25 pct.

vil reducere opbygningen af udskudte skatter og give mere ensartede

vilkår for virksomhederne i de forskellige brancher. Samtidig

opnås, at der vindes provenu til nedsættelse af skattesatsen, som

alle har fordel af.

I 2001 skønnes forslaget at medføre et

provenu på ca. 4,3 mia. kr. Den kommunale andel heraf som gennemsnit er

ca. 1,2 mia. kr. Provenuet aftager med tiden i takt med, at de

afskrivningsberettigede saldi øges. Over en længere

årrække skønnes nedsættelsen at bidrage med et

årligt merprovenu på ca. 1,2 mia. kr., heraf udgør den

kommunale andel ca. 0,3 mia. kr.

Afskaffelse af forskudsafskrivninger på driftsmidler

Afskaffelsen af forskudsafskrivningerne for driftsmidler

udskyder afskrivningstidspunktet for de berørte aktiver. Til

gengæld forøges saldoafskrivningerne. I 2001 skønnes et

provenu på knap 0,6 mia. kr., hvoraf den kommunale andel udgør

ca. 0,1 mia. kr. Som gennemsnit over en længere årrække

skønnes virkningen til ca. 0,2 mia. kr., hvor den kommunale andel er

ca. 40 mill. kr.

Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk levetid

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over

provenuvirkningen af forslaget, der især vil være til

særlig fordel for virksomheder med aktiver, som forældes på

grund af teknologiske spring.

På grundlag af foreløbige branchefordelte

investeringstal for årene 1993 til 1997 er det anslået, at

investeringerne i brancher med formodet hurtig forældelse af

virksomhedernes aktiver og introduktion i spring af nyt udstyr,

værktøjer m.v. tegner sig for ca. 2½ pct. af de samlede

investeringer i driftsmidler. Det drejer sig bl.a. om brancher med

fremstilling af teleudstyr, medicinske instrumenter, EDB-maskiner og andre

elektriske maskiner. Det er dog ikke alle disse branchers investeringer, der

mister værdi som følge af ny teknik. På den anden side kan

der også være aktiver i andre brancher, som kan udnytte

ordningen. I provenuskønnet er det beregningsmæssigt lagt til

grund, at forslaget vil omfatte 2 pct. af de årlige

driftsmiddelinvesteringer og, at den gennemsnitlige levetid er ca. 3

år.

Med disse forudsætninger peger et meget usikkert

skøn på, at der i 2001 vil fremkomme et provenutab på ca.

165 mill. kr. og ca. 140 mill. kr. i 2002. Over en årrække

skønnes det årlige gennemsnitlige provenutab til ca. 55 mill.

kr. Den kommunale andel fordeler sig med ca. 45 mill. kr. i 2001 og ca. 15

mill. kr. i gennemsnit over en årrække.

B. Aktieindkomstskat

Aktieindkomstskatten foreslås tilpasset den lavere

selskabsskat ved at forhøje skattesatsen fra 25 pct. til 28 pct. for

udbytter m.v. under 38.500 kr. (2001) og 40 pct. til 43 pct. for

aktieindkomst herover. Herigennem sikres en fortsat sammenhæng til

personbeskatningen.

Den foreslåede forhøjelse af

aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hos selskab

og aktionær af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) bliver 49,6 pct.

Den samlede beskatning af aktieindkomst over beløbsgrænsen

bliver 60,1 pct. Med den nuværende selskabsskattesats og beskatning af

aktieindkomst er den samlede beskatning henholdsvis 49 pct. og 59,2 pct. De

ændrede satser er i underkanten af, hvad satserne var, da

selskabsskattesatsen var 34 pct. Her var satserne henholdsvis 50,5 pct. og

60,4 pct.

Merprovenuet skønnes til ca. 400 mill. kr. for

indkomståret 2001 og følgende år. Der er ingen

kommunevirkning.

C. Generationsskiftebeskatning

1. Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende

m.fl.

Finansieringen af forslaget til en særlig

pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende skal ses i

sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens

erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

Med baggrund i en undersøgelse omtalt i

Generationsskifteudvalgets rapport skønnes den potentielle

personkreds, der vil kunne udnytte den foreslåede ordning, til ca.

2.000 årligt.

Forslaget vil dels indebære, at beløb, der i

dag fordeles over 10 år, kan fradrages straks, dels at der kan

indskydes større beløb på ordningerne, da

skattebetalingen ikke længere begrænser skatteyderens likviditet.

De yderligere indbetalinger vil generere større pensionsudbetalinger,

men tidsprofilen herfor er meget usikker.

Fremrykningen af fradragstidspunktet for de indskud, der

efter gældende regler fordeles over 10 år, skønnes at

øge værdien af fradragene svarende til 15 pct. af

indskudsbeløbet. For de nye indskud antages progressionstabet som

følge af forskel mellem skattesatsen på ind- og

udbetalingstidspunktet at udgøre 10 pct. af

indskudsbeløbet.

Hvis det antages, at det gennemsnitlige indskud for disse

personer i dag udgør 300.000 kr. årligt, og forslaget

medfører yderligere indskud på 200.000 kr. til i alt 500.000 kr.

årligt, vil provenutabet det første år (2001) andrage ca.

550 mill. kr., heraf udgør kommuneandelen ca. 330 mill. kr.

Provenutabet er noget mindre de efterfølgende år på grund

af fremrykningen af fradraget for pensionsindskud, der i de følgende 9

år medfører reduceret fradrag for pensionsindskud. På

længere sigt vil beskatningen af de højere udbetalinger fra

pensionsordninger yderligere reducere provenutabet. Det gennemsnitlige tab

ligger på 13 pct. af et samlet indskud på 1 mia. kr., svarende

til et varigt provenutab på 130 mill. kr. Heraf udgør den

kommunale andel ca. 80 mill. kr.

2. Ændrede regler for adgang til succession ved overdragelse af

aktier

Forslaget til ændrede successionsregler ved

overdragelse af aktier skal ses i sammenhæng med de øvrige

forslag i regeringens erhvervsskattekompleks m.v. og

generationsskiftebeskatning.

De foreslåede begrænsninger i

successionsmulighederne i forbindelse med gaveoverdragelse af aktier i

pengetanke skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu som

følge af en fremrykning af beskatningen.

Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der kan

belyse, i hvilket omfang successionsreglerne anvendes. Det er derfor

vanskeligt at vurdere størrelsen af merprovenuet, men et beløb

i størrelsesordenen 25 mill. kr. årligt forekommer ikke

urealistisk. Heraf vil ca. 20 mill. kr. tilfalde kommuner og amter, mens de

resterende 5 mill. kr. vil tilfalde staten.

På langt sigt indebærer fremrykningen af

beskatningen en rente- og likviditetsfordel.

3. Øget fradragsværdi ved lånefinansierede

køb af aktier som led i virksomhedsovertagelse

Finansieringen af dette forslag skal ses i

sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens

erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

Der er ikke holdepunkter for en nærmere

kvantificering af de provenumæssige konsekvenser.

Pr. mia. kr., der anvendes til aktiekøb, vil en

udbygning af kapitalafkastordningen medføre et provenutab på 15

mill. kr. Der er herved forudsat en kapitalafkastsats på 5 pct. og en

skattemæssig fradragsværdi, der øges fra 32,8 pct. til

59,3 pct. (2002-skattesatser med kommuneskatter som i 2000). Provenutabet

vedrører alene staten.

4. Ændrede regler for succession i virksomhedsordningens

opsparingskonto i levende live m.v. og justering af beskatning af

løbende ydelser

Finansieringen af dette forslag skal ses i

sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens

erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

Der er ikke sikre holdepunkter for at anslå

provenuvirkningen af de foreslåede regler for succession m.v. Hvis det

lægges til grund, at successionsadgangen vil blive udnyttet i et omfang

svarende til 15 pct. af de årlige hævninger af indestående

på konti for opsparet overskud på 3 mia. kr., kan provenutabet

anslås til omkring 100 mill. kr. ved en virksomhedsskattesats på

30 pct. og en gennemsnitlig marginalskattesats for personlig indkomst

på 57 pct.

På sigt vil provenutabet blive indvundet, når

køber hæver det opsparede overskud. Det reelle tab består

således i et rentetab.

Forslaget om, at der ikke kan ske kontant udbetaling af

virksomhedsskat ved succession, der ikke kan rummes i årets slutskat,

skønnes at medføre en beskeden provenugevinst, der næppe

overstiger 5 mill. kr. det første år og aftager til nul over 5

år.

Samlet skønnes forslaget at medføre et

provenutab på knap 100 mill. kr. for indkomståret 2001.

Den foreslåede justering af reglerne om beskatning

af løbende ydelser har ikke provenumæssige virkninger.

D. CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt

fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger

De foreslåede udvidelser af anvendelsesområdet

for CFC-beskatning og forslaget om begrænsninger i fradragsretten for

visse koncerninterne forsikringspræmiebetalinger har primært

karakter af værnsregler, som forhindrer utilsigtede provenutab. Uden

lovforslaget skønnes disse at kunne blive af betydelig

størrelse på sigt.

Herudover skønnes udvidelsen af

anvendelsesområdet for CFC-beskatning at kunne medføre et

merprovenu vedrørende selskaber, som har etableret datterselskaber i

lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan udskydes i forhold til

danske regler. Der er ikke holdepunkter for et nærmere skøn over

størrelsen heraf, men det skønnes at være af

begrænset størrelse.

E. Det samlede erhvervsskattekompleks m.v. og

generationsskiftebeskatning

Lovkomplekset medfører betydelige

provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De

ændrede afskrivningsregler fremrykker på den ene side

skattebetalinger, mens generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger.

Rentevirkningen heraf skønnes at opveje provenutabet ved

nedsættelsen af selskabsskattesatsen, således at lovkomplekset

over en årrække er provenuneutralt, jf. tabel 1.

For indkomståret 2001 og de nærmest

følgende år vil der være et provenuoverskud for stat og

kommune. Provenuoverskuddet har en faldende profil, hvilket hænger

sammen med, at sænkningen af saldoafskrivningsprocenten isoleret set

medfører fremrykning af virksomhedernes skattepligtige indkomster og

derved ekstraordinære skatteindtægter de nærmeste år,

hvorefter effekten klinger af.

For indkomståret 2001 skønnes merprovenuet

til ca. 2,3 mia. kr. fordelt med ca. 1,5 mia. kr. til staten og knap 0,8 mia.

kr. til kommunerne. Af det kommunale merprovenu vedrører ca. 0,5 mia.

kr. de kommunale personskatter og ca. 0,3 mia. kr. den kommunale andel af

selskabsskatten.

Provenuvirkningen er skønnet under

forudsætning af, at virksomhedernes investeringer m.v. er

upåvirket af de ændrede regler. Nedsættelsen af

selskabsskattesatsen og ændringen af afskrivningsreglerne bidrager

imidlertid i sammenhæng til at fremme samfundsøkonomisk rentable

investeringer, hvilket vil få en positiv effekt på

samfundsindkomsten.

Virkningen for erhvervene er belyst i afsnit IV.

Tabel 1. Provenuvirkning af erhvervsskatteforslagene og

forslagene til generationsskiftebeskatning m.v. 2001-2004 og over en

længere årrække.

2000-niveau. Indkomstår

2001

2002

2003

2004

Gnst. over en

årrække1)

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Lettelser

* Nedsættelse af selskabs- og fondsskattesatsen til

30 pct. m.v.

-1.985

-1.965

-1.940

-1.920

-1.680

* Nedsættelse af skattesatsen i

virksomhedsskatteordningen til 30 pct.

-225

-225

-225

-225

-225

* Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk

levetid

-165

-140

-120

-100

-55

* Særlig pensionsordning for tidligere

selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer

-550

-500

-475

-450

-130

* Øget fradragsværdi ved

lånefinansierede køb af aktier som led i

virksomhedsovertagelse3)

-15

-15

-15

-15

-15

* Succession i virksomhedsordningens opsparingskonto i

levende live m.v.

-100

-100

-100

-100

-50

* Justering af beskatningen af løbende

ydelser

0

0

0

0

0

I alt lettelser

-3.040

-2.945

-2.875

-2.810

-2.155

Finansiering

* Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25

pct.

4.295

3.480

2.855

2.365

1.170

* Afskaffelse af forskudsafskrivninger for

driftsmidler

565

845

695

525

205

* Forhøjelse af 25/40

pct.-aktieindkomstskattesatserne til 28/43 pct.

400

400

400

400

400

* Tilbageløb fra nedsættelse af selskabsskat

m.v.2)

30

105

170

230

300

* Stop for adgang til succession i aktier i

pengetanke

25

25

25

25

25

* CFC-beskatning m.v.4)

I alt finansiering

5.315

4.855

4.145

3.545

2.100

Samlet virkning

2.275

1.910

1.270

735

-55

Heraf staten

1.500

1.275

815

420

-215

Heraf kommunerne

775

635

455

315

160

Anm.: ÷ = provenutab.

1)

Provenueffekten er beregnet som nutidsværdien af de

årlige provenubevægelser sat på rente med en realrente

(før skat) på 4,9 pct. Realrenten er udregnet på baggrund

af en nominel rente på 7 pct. og en inflation på 2 pct.

2)

Tilbageløbet omfatter afledede provenuvirkninger

fra nedsættelsen af selskabsskattesatsen på udbytter og avancer

og fra ændrede afskrivningsregler. Selskabsskattenedsættelsen

giver isoleret set større indtjening i selskaberne, hvoraf en del

på sigt tilfalder aktionærkredsen som større udbytter og

avancer. På den anden side reducerer stramningen af

afskrivningsreglerne selskabernes indtjening efter skat. Tilbageløbet

omfatter skatten (netto) heraf.

Satsnedsættelsen inden for virksomhedsordningen vil blive

modsvaret af øgede personskatter, når de opsparede beløb

hæves. Provenutabet ved nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen

består derfor stort set udelukkende af et rentetab som følge af

skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

3)

Provenutab pr. mia. kr. der anvendes til

aktiekøb.

4)

Forslaget vil forhindre et provenutab, som skønnes at

kunne blive af betydelig størrelse på sigt. For selskaber, som

har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig

grad kan udskydes i forhold til danske regler, kan forslaget medføre

et merprovenu.

Finansårsvirkningen i 2001

skønnes til ca. 2,2 mia. kr.

For personskatterne gælder det, at de

kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget i 2001 udelukkende

vedrører selvbudgetterende kommuner og amter og skal ses i

sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres. De

samlede virkninger på det kommunale udskrivningsgrundlag for 2001 vil

blive neutraliseret i forbindelse med efterreguleringerne for de

selvbudgetterende kommuner og amter i 2003.

Merprovenuet på selskabsskatten for

indkomståret 2001 tilfalder kommunerne i forbindelse med afregningen af

selskabsskat i 2004.

IV. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af

erhvervsskatteforslagene

En fuldt finansieret omlægning af

erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen nedsættes, vil bidrage

til at tilpasse Danmark til udviklingen i den internationale

økonomi.

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen forbedrer

virksomhedernes konsolideringsmuligheder. Bl.a. derfor gavner

erhvervsskatteforslagene vidensbaserede virksomheder. Desuden mindskes

tilskyndelsen til at gældsfinansiere erhvervsinvesteringer. Samtidig

vil nedsættelsen af afskrivningssatsen indsnævre forskellen

mellem virksomhedernes indtjening og skattepligtige indkomster. Derved kan

skatteomlægningen bidrage til at fremme en forskydning af

produktionssammensætningen i retning af mere vidensbaserede

virksomheder.

I oversigten nedenfor er vist nogle grundlæggende

træk i afskrivningsreglerne i Danmark, Norge og Sverige.

Land

Danmark

Norge

Sverige

Afskrivning, maskiner

30 pct. årligt, saldo.

Driftsmidler og skibe

Maskiner 30 pct. årligt, saldo. Lastbiler m.v. 25 pct.,

biler og skibe 20 pct., fly 12 pct.

30 pct. årligt, saldo.

Driftsmidler og skibe

Afskrivning, bygninger

5 pct. årligt, lineært. Ikke kontorbygninger

m.v.

4 pct. årligt, saldo. Kontorbygninger 1

pct.

1,5 - 5 pct. årligt, lineært

I den netop vedtagne tyske reform af

erhvervsbeskatningen sker der en stramning af afskrivningsreglerne.

Afskrivning på driftsmidler sættes ned fra 30 pct. til 20 pct.,

saldo. Bygningsafskrivningerne sættes ned fra 4 pct. til 3 pct.,

lineært. De officielle afskrivningstabeller bliver fremover baseret

på reviderede og mere realistiske levetider.

De branchefordelte virkninger er udarbejdet ved at anvende

fordelingsnøgler med udgangspunkt i historiske tal for selskabsskat,

virksomhedsskat og investeringer.

Fordelingsnøglen for provenuet af

satsnedsættelsen hviler således på den branchefordelte

selskabsskat for indkomstårene 1991 - 1998. For virksomhedsskattens

vedkommende dog kun for indkomstårene 1993 - 1998.

Fordelingsnøglen for de ændrede

afskrivningsregler bygger på en branchefordeling af investeringerne for

perioden 1993 - 1997, som er udarbejdet af Danmarks Statistik i forbindelse

med revisionen af nationalregnskabet. Der er tale om meget foreløbige

tal, hvorfor fordelingsnøglen alene af denne grund er behæftet

med betydelig usikkerhed.

Der ligger således ikke tidsserier af samme varighed

til grund for vurderingen af de enkelte elementer, og det gælder i

øvrigt generelt, at de anførte tal er yderst usikre.

I det omfang det fremtidige investeringsniveau fordeler

sig anderledes end det historiske, vil branchebelastningen af de

ændrede afskrivningsregler være anderledes end anført i

tabel 2. Det samme gælder satsnedsættelsen, når fordelingen

af branchernes indtjening ændrer sig i forhold til den historiske

fordeling.

Endvidere er der yderligere det usikkerhedsmoment, at

selskaber kan vælge sambeskatning. Det gælder f.eks. koncerner. I

dette tilfælde er hele koncernens selskabsskat henført til

moderselskabets branche. Virkningen af satsnedsættelsen for en

sådan koncern vil derfor være placeret under moderselskabets

branche, mens virkningen af afskrivningsændringerne vil være

fordelt under de brancher, som de enkelte koncernselskabers investeringer

anvendes i.

Denne effekt gør sig især gældende ved

fordelingen af virkningen på de specifikke brancher i det omfang, der

finder sambeskatning sted på tværs af disse. Problemet er dog

mindre udtalt, når de 9 hovedgrupper betragtes.

På denne baggrund er der i tabel 2 anslået

virkningen i 2001 og over en længere årrække for de

forskellige brancher af erhvervsskatteforslagene. (Et positivt tal er udtryk

for belastning af erhvervet og et negativt tal som lettelse for

erhvervet).

De branchefordelte provenuvirkninger er beregnet på

baggrund af en nettolettelse for erhvervene på 0,4 mia. kr.

årligt, hvilket er nettolettelsen for erhvervene som gennemsnit over en

længere årrække, inkl. tilbageløb af skatteprovenu

fra virksomhedsordningen, jf. boks 1, og førsteårsvirkningen

på grundlag af en likviditetsbelastning på ca. 2,5 mia. kr.

Førsteårsvirkningen vil være en

nettobelastning af de fleste erhverv, hvilket hænger sammen med, at den

reducerede saldoafskrivningssats fremrykker virksomhedernes skattepligtige

indkomster ekstraordinært de nærmeste år, hvorefter

effekten klinger af.

Boks 1. Elementer i den fordelte virkning på

brancher i tabel 2.

2000-niveau. Indkomstår

2001

Gennemsnit over en

årrække

Mill. kr.

Mill. kr.

Nedsættelse af selskabs- og

fondsskattesatsen

-1.985

-1.680

Nedsættelse af skattesats i

virksomhedsordningen

-225

-225

Tilbageløb fra nedsættelse af skattesats i

virksomhedsordningen

0

1801)

Afskaffelse af forskudsafskrivninger for

driftsmidler

565

205

Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen

4.295

1.170

Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk

levetid

-165

-55

I alt

2.485

-405

1) Ekskl. tilbageløb udenfor

virksomhedsordningen.

Skatteomlægningens sektormæssige

fordeling afspejler behovet for at nedbringe de nuværende forvridninger

i erhvervsbeskatningen. Omlægningerne medfører således en

relativt lavere fordel for kapitalintensive brancher som

fremstillingssektoren, transporterhvervet og landbruget, mens handels- og

servicesektoren, den finansielle sektor, forretningsservice og IT-virksomhed

omvendt vil have den største fordel ved skatteomlægningen, da

disse brancher er forholdsvis kapitalekstensive.

Dette er i overensstemmelse med skatteudgiftsberegninger,

der viser, at de nævnte mere kapitalintensive brancher opnår de

største subsidier via gunstige afskrivningsregler, jf. Erhvervslivets

Skattemæssige Rammevilkår, Skatteministeriet, Finansministeriet

og Økonomiministeriet, oktober 1999.

Skatteomlægningen er særligt til fordel for

den finansielle sektor og handels- og serviceerhvervene. Disse brancher har

generelt relativ lav investeringsaktivitet og har derved kun i

begrænset omfang haft fordel af de gunstige skattemæssige

afskrivninger. De to brancher har de senere år tegnet sig for over

halvdelen af selskabsskatteprovenuet, hvorved satsnedsættelsen vejer

relativt tungt for disse brancher.

IT-branchen opnår sammen med forretningsservice en

samlet lettelse ved omlægningen på op imod 100 mill. kr. som

årligt gennemsnit over en årrække.

Hotel- og restaurationsvirksomhed vil dog have mindre

fordel. Det skyldes, at branchens indkomster og dermed hidtidige

skattebetalinger er forholdsvis beskedne i forhold til

investeringsaktiviteten. Branchens selskabsskat har i de senere år

andraget omkring 100 mill. kr. årligt eller under ½ pct. af

selskabsskatteprovenuet.

Tabel 2. Virkning af forslag til selskabsskattesats

på 30 pct. og ændrede afskrivningsregler. 2001 og som gennemsnit

over en årrække.1)

Branche

Satsnedsættelse til 30

pct.

Ændrede

afskrivningsregler

Nettovirkning

2000-niveau. Indkomstår

2001

Gnst. over en

årrække

2001

Gnst. over en

årrække

2001

Gnst. over en

årrække

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

1. Landbrug, fiskeri og

råstofudvinding

-165

-115

460

130

295

15

Landbrug, gartneri og skovbrug

-45

-15

285

80

240

65

Fiskeri

-5

0

50

15

45

15

Råstofudvinding

-115

-100

125

35

10

-65

2. Industri

-450

-370

1.085

310

635

-60

Nærings- og nydelsesmiddelindustri

-65

-55

240

70

175

15

Tekstil-, beklædnings- og

læderindustri

-20

-20

25

10

5

-10

Træ-, papir- og grafisk industri

-55

-40

145

40

90

0

Mineralolie-, kemisk- og plastindustri m.v.

-100

-85

225

65

125

-20

Sten-, ler- og glasindustri m.v.

-25

-20

45

10

20

-10

Jern- og metalindustri

-160

-130

350

100

190

-30

Møbelindustri og anden industri

-25

-20

55

15

30

-5

3. Energi- og vandforsyning

-10

-5

65

15

55

10

4. Bygge- og anlægsvirksomhed

-85

-60

215

60

130

0

5. Handel-, hotel- og

restaurationsvirksomhed

-490

-385

980

280

490

-105

Handel med biler, autorep., servicestationer

-55

-40

220

65

165

25

Engros- og agenturhandel undt. med biler

-335

-270

395

110

60

-160

Detailh. og reparationsvirk. undt. med biler

-90

-65

195

55

105

-10

Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v.

-10

-10

170

50

160

40

6. Transportvirks., post og

telekommunikation

-145

-120

1.055

290

910

170

Transportvirksomhed

-65

-50

1.005

275

940

225

Post og telekommunikation

-80

-70

50

15

-30

-55

7. Finansieringsvirks. m.v.,

forretningsservice

-740

-590

585

165

-155

-425

Finansierings- og forsikringsvirksomhed

-410

-345

110

30

-300

-315

Udlejning og ejendomsformidling

-105

-70

160

45

55

-25

Forretningsservice, IT-virksomhed m.v.

-225

-175

315

90

90

-85

8. Offentlige og personlige

tjenesteydelser

-70

-35

250

70

180

35

Offentlig adm., undervisning, soc. institutioner

m.v.

-5

-5

15

5

10

0

Sundhedsvæsen m.v.

-35

-15

90

25

55

10

Foreninger og forlystelser m.v.

-30

-15

145

40

115

25

9. Uoplyst erhverv

-55

-45

0

0

-55

-45

I alt

-2.210

-1.725

4.695

1.320

2.485

-405

Anm.: ÷ angiver provenutab/lettelse for erhvervet. Afvigelser

i forhold til boks 1 skyldes afrundinger.

1)

Provenueffekten er beregnet som nutidsværdien af

årlige provenubevægelser sat på rente med en realrente

(før skat) på 4,9 pct. Realrenten er udregnet på baggrund

af en nominel rente på 7 pct. og en inflation på 2 pct.

For industrien medfører

omlægningen samlet set en mindre lettelse i gennemsnit over en

årrække. På den ene side får erhvervene en lettelse

ved den lavere selskabsskattesats på ca. 370 mill. kr. og på den

anden side en belastning på ca. 310 mill. kr. ved de ændrede

afskrivningsregler.

Industrien har samlet set høje bruttoinvesteringer,

men også pæne skattepligtige indkomster og har i de senere

år bidraget med 20-25 pct. af selskabsskatteprovenuet svarende til

gennemsnitlig omkring 5 mia. kr. årligt med stigende tendens. For 1997

og 1998 var betalingen gennemsnitlig over 6 mia. kr.

Råstofudvinding, der primært omfatter

aktiviteterne i Nordsøen, opnår en nettolettelse ved

omlægningen.

For bygge- og anlægsvirksomhed er omlægningen

samlet set provenuneutral.

Omlægningerne medfører et større

skatteprovenu fra landbruget, hvilket for det første skyldes, at

landbruget efter de gældende regler drager fordel af de gunstige

skattemæssige afskrivninger. Hertil kommer, at en forholdsvis beskeden

andel af landbrugssektoren anvender selskabsformen. Landbruget anvender i et

større omfang reglerne inden for virksomhedsordningen, hvor

satsnedsættelsen vil blive modsvaret af større personskat,

når de opsparede beløb hæves.

Virkningen for fiskerisektoren, hvor der er tale om en

beskeden merbelastning, skal ses i lyset af et meget beskedent

selskabsskatteprovenu for denne sektor de seneste år.

Transportvirksomhed, herunder søtransport, bidrager

med nettoskatteprovenu til omlægningen på ca. 225 mill. kr. i

gennemsnit over en årrække. Dette erhverv har forholdsvis store

investeringer i forhold til de skattepligtige indkomster. Sektoren har de

seneste år betalt omkring 600 mill. kr. årligt i selskabsskat

svarende til 2-3 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu.

Forslaget om tabsfradrag straks i salgsåret for

driftsmidler med meget kort økonomisk levetid vil imødekomme et

behov hos de højteknologiske virksomheder og virksomheder i andre

brancher med hurtig forældelse af virksomhedernes aktiver, eller hvor

introduktion af nyt udstyr, værktøjer m.v. sker i spring. Her

kan det forekomme, at aktiverne forældes hurtigere, end de afskrives

skattemæssigt. Forslaget indebærer, at der bliver bedre

sammenhæng mellem de økonomiske og skattemæssige

afskrivninger for disse virksomheder.

Alt i alt vil omlægningen i retning af lavere

selskabsskattesats og skattemæssige afskrivninger, der i højere

grad bringes på linie med aktivernes faktiske værdiforringelse,

give mere lige vilkår mellem de forskellige brancher. Tidspunktet for

omlægningen er gunstigt, da der er forholdsvis god indtjening i store

dele af erhvervslivet.

Initiativerne vedrørende generationsskifte vil

forøge incitamenterne til at drive selvstændig

erhvervsvirksomhed og letter generationsskiftet og virksomhedsovertagelser i

erhvervslivet. Pensionsordningen for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende og hovedaktionærer samt den forøgede

fradragsværdi ved lånefinansierede køb af aktier som led i

virksomhedsovertagelse, vil betyde et positivt ryk i incitamenterne til at

blive selvstændigt erhvervsdrivende.

Lovændringerne på

generationsskifteområdet indebærer overordnet, at valget af

tidspunkt og formen for generationsskiftet i mindre grad vil være

styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at f.eks.

ledelsesmæssige, forretningsmæssige og familiemæssige

hensyn i højere grad kan være afgørende hensyn, når

et generationsskifte skal gennemføres.

Ved CFC-forslaget sikres CFC-beskatning ved

væsentlige udenlandske skatteudskydelser og fjerner skattemæssige

incitamenter til koncerninterne forsikringsselskaber. Forslaget kan

medføre en forøget beskatning af selskaber, der har etableret

datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan

udskydes i forhold til danske regler, og forhindrer utilsigtet provenutab som

uden lovforslaget skønnes at kunne blive af betydelig størrelse

på sigt.

Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse

af selskabsskattesatsen til 30 pct.

Der henvises til afsnit III.

Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på ca. 2 mill. kr. for told- og skattemyndighederne til

tilretning af edb-systemer. Udgifterne fordeler sig på årene

2000-2002.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt

virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis

selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at

give de berørte virksomheder væsentlige administrative

merbelastninger.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i teknisk

høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat,

Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug,

Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Forsikring

og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,

Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen,

Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes

Landsforening

, Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune og Danmarks Eksportråd.

I nedenstående skema er i kort form

gengivet modtagne høringssvar i det omfang disse er af teknisk

karakter samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Organisation/myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Kommunernes Landsforening

Landsforeningen ønsker en oversigt over lovforslagets

provenuvirkninger for kommunerne.

Dette er nu indarbejdet i tabel 1.

Dansk Handel & Service

Mener ikke, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen er

tilstrækkelig til at forbedre vidensbaserede virksomheders

konkurrenceevne. Så hellere en reduktion af den marginale personskat

for højtlønnede.

Det er med lovforslaget regeringens ønske, at forbedre

konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv generelt ved at bringe

selskabsskattesatsen mere på niveau med vores nabolande. Dette

prioriteres i øjeblikket højere end nedsættelse af

personskatterne for de højest lønnede.

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk

Familielandbrug

I et fælles høringsvar opfordrer

organisationerne til gennemførelsen af en nedsættelse af

beskatningen af andelsselskaber svarende til nedsættelsen af

selskabsskatten.

Der er som udgangspunkt ikke nogen naturlig sammenhæng

mellem selskabsskattesatsen og andelsskattesatsen. Andelsskatten er

formuebaseret, mens selskabsskatten er indkomstbaseret.

Der er således ikke noget, der tilsiger, at man skal nedsætte

andelsskatten, fordi man nedsætter selskabsskatten.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen mener, at de ændrede afskrivningsregler

kombineret med nedsættelsen af selskabs- og virksomhedsskatten skaber

en skævvridning mellem store og små virksomheder.

Der henvises til de pågældende lovforslags

almindelige bemærkninger. Heraf fremgår bl.a., at ændringen

af afskrivningsreglerne modvirker en brancherelateret skævvridning,

således at de skattemæssige afskrivninger afspejler aktivernes

økonomiske levetid.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det samlede erhvervsskattekompleks m.v. og

generationsskiftebeskatning

Set under ét indebærer forslagene betydelige

provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De

ændrede afskrivningsregler fremrykker skattebetalinger, mens

generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger. Set over en

længere årrække er forslagene samlet set

provenuneutrale.

CFC-forslaget forhindrer et provenutab, som skønnes at kunne blive

af betydelig størrelse på sigt.

Indkomstårsvirkning

For indkomståret 2001 skønnes forslagene i alt at

medføre en samlet provenugevinst på ca. 2,3 mia. kr., heraf 1,5

mia. kr. for staten og 0,8 mia. kr. for kommunerne.

Finansårsvirkning

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til ca. 2,2 mia.

kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Engangsudgifter for told- og skattemyndigederne på ca.

2 mill. kr. over årene 2000-2002.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Erhvervsskatteforslagene

Over en længere årrække lettes erhvervsbeskatningen ved

den foreslåede omlægning netto med ca. 0,3 mia. kr.

Omlægningen i retning af lavere selskabsskat og ændrede

skattemæssige afskrivninger vil reducere forvridningerne af

investeringsadfærden og er til fordel for brancher, der er forholdsvis

kapitalekstensive. Det gælder bl.a. handels- og servicesektoren,

forretningsservice, IT-branchen og den finansielle sektor. Industrien

opnår samlet set en mindre lettelse ved omlægningen.

Omlægningen er samlet set neutral overfor bygge- og

anlægsvirksomhed.

En lavere selskabsskattesats er vigtig som signalværdi, når

virksomhederne skal vælge lokalisering. Det gælder ikke mindst

med åbningen af Øresundsbroen og den øgede integration i

Øresundsregionen.

Generationsskifteforslagene

Forslagene letter generationsskifter og virksomhedsovertagelser i

erhvervslivet.

Erhvervsskatteforslagene

Førsteårsvirkningen af omlægningen vil være en

nettobelastning for de fleste erhverv som følge af, at den reducerede

saldoafskrivningssats fremrykker virksomhedernes skattepligtige indkomster

ekstraordinært de nærmeste år. Omlægningen i retning

af lavere selskabsskat og ændrede skattemæssige afskrivninger er

til mindre fordel for kapitalintensive erhverv som landbrug og

transportvirksomhed. Hotel- og restaurationsvirksomhed vil også samlet

set have mindre fordel ved omlægningen med baggrund i historiske tal

for selskabsskat og investeringsniveau.

CFC-beskatning

Forslaget kan medføre forøget beskatning af selskaber, der

har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig

grad kan udskydes i forhold til danske regler.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Der henvises til de enkelte forslag

Der henvises til de enkelte forslag

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte

selskabsskatteprocenten fra 32 pct. til 30 pct. fra og med indkomståret

2001.

Den foreslåede satsnedsættelse gælder

for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2f, 3a-6, og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet

aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, Post Danmark, DSB, elselskaber,

Værdipapircentralen og selskabsbeskattede foreninger.

Ved henvisninger i andre love til satsen i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil satsnedsættelsen

endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af

fondsbeskatningsloven, kulbrinteskattepligtige efter kulbrinteskatteloven og

skat af CFC-indkomst for personer.

Til § 2

Til nr. 1

Der foreslås samme nedsættelse af

skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af

virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1,

jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskattesats

foreslås derfor nedsat fra 32 pct. til 30 pct. med virkning fra og med

indkomståret 2001.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at satsen for beskatning af

CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning nedsættes fra 34

pct. til 30 pct., idet det bemærkes, at satsen fejlagtigt ikke blev sat

ned fra 34 pct. til 32 pct. ved lov nr. 910 af 16. december 1998.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 2, nr. 1.

Ved fastsættelsen af den foreslåede

passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af

virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved

fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at

passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og

virksomhedsskatteprocenten for det pågældende

indkomstår.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1.

januar 2001. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001.

Bilag

Ændringsforslaget sammenholdt med

lovforslaget

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april

2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000,

foretages følgende ændring:

§ 17

. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2

f, 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger

m.v. udgør 32 pct. af den skattepligtige indkomst.

1.

I § 17, stk. 1, ændres »32 pct.«

til: »30 pct.«.

Stk. 2 - 6.

- - -

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20.

december 1999, foretages følgende ændring:

§ 10

. - - -

Stk. 2

. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres

til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes

foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 32

pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på

virksomhedens konto for opsparet overskud.

1.

I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »32 pct.«

til: »30 pct.«.

Stk. 3 - 4.

- - -

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 17

. Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes

særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1 og 2, finder tilsvarende

anvendelse.

1.

I § 17 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

§ 33

. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes

særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

2.

I § 33 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jfr.

lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 13 a.

- - -

Stk. 4.

I det omfang konto for opsparet overskud overtages

efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af

indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en

passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i

indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud

opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i

indkomstårene 1992-98 og 13,5 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1999 og senere indkomstår.

1

.§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes

således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og

15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere

indkomstår.«.

2.

§ 13 a, stk. 5, affattes således:

Stk. 5.

I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter

dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af

indeståendet med tillæg af den hertil svarende

konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for

indkomstårene 1993-98 og på 13,5 pct. for indkomståret 1999

og senere indkomstår.

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages

efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af

indeståendet med tillæg af den hertil svarende

konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for

indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for

indkomstårene 1999-2000 og en passivpost på 15 pct. for

indkomstårene 2001 og senere indkomstår.«.

Stk. 6.

- - -

Lignende dokumenter