Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige skattelove
(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april
2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000,
foretages følgende ændring:
1.
I § 17, stk. 1, ændres »32 pct.« til: »30
pct.«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober
1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,
foretages følgende ændring:
1.
I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »32 pct.«
til: »30 pct.«.
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 17 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.
Læs alt
2.
I § 33 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes
således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og
15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere
indkomstår.«.
2.
§ 13 a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages
efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af
indeståendet med tillæg af den hertil svarende
konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for
indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for
indkomstårene 1999-2000 og en passivpost på 15 pct. for
indkomstårene 2001 og senere indkomstår.«.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. januar 2001.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret
2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Baggrund for erhvervsskatteforslagene
Det er regeringens mål, at erhvervslivets
skattemæssige vilkår skal sikre, at Danmarks muligheder for at
fastholde eksisterende og tiltrække nye virksomheder forbedres.
Den stigende internationalisering er en fortsat udfordring
for erhvervsbeskatningen i mange lande. Den voksende mobilitet i
investeringerne og ændringer i erhvervsstrukturen har medvirket til en
tendens i erhvervsbeskatningen, hvor satserne nedsættes, skattebaserne
gøres bredere, og skattereglerne bliver mere neutrale. Danmark har
allerede gennemført en række omlægninger af
erhvervsbeskatningen, men den fortsatte udvikling i omverdenen og ikke mindst
i vore nabolande stiller krav om yderligere tilpasninger.
Derfor fremsættes nærværende forslag til
sænkning af den danske selskabsskattesats fra 32 pct. til 30 pct.
Samtidig fremsættes en række andre forslag, der blandt andet
nedsætter saldoafskrivningssatsen for driftsmidler og skibe fra 30 pct.
til 25 pct.
En omlægning af erhvervsbeskatningen i retning af en
lavere selskabsskattesats og lavere skattemæssige afskrivninger, der
bedre afspejler aktivernes økonomiske levetid, vil reducere
forvridningerne af investeringsadfærden.
Regeringen fremsætter desuden en række
lovforslag med initiativer, der kan lette virksomheders generationsskifte.
Skattereglerne skal sikre, at fordelene kommer virksomhederne og deres
fortsatte drift til gode. Det bør ikke være skatteregler, der
afgør valget af generationsskiftetidspunkt eller -form. Der
fremsættes blandt andet forslag om at indføre en særlig
adgang for personer over 55 år, der har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed m.v. i mindst 10 år, til at oprette
pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør, hvilket vil
lette deres overgang til pensionisttilværelsen og give større
fleksibilitet i valget af generationsskiftetidspunkt. Disse lovforslag
fremsættes i forlængelse af betænkningen fra august 1999
afgivet af det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalg.
II. Hovedtræk af øvrige forslag til justering af
erhvervsbeskatningen
A. Erhvervsbeskatning
1. Forslag om ændring af afskrivningsregler og -satser
De foreslåede ændringer af
afskrivningsreglerne består af følgende 3 elementer:
Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30
pct. til 25 pct. En nedsættelse vil afgørende bidrage til at
mindske skattereglerne som parameter ved virksomhedernes
investeringsbeslutninger. Justeringen af afskrivningssatserne vil skabe
større neutralitet i forhold til virksomhedernes
investeringsbeslutninger - både generelt og på tværs af
brancher med forskellig kapitalintensitet.
Derudover foreslås det at ophæve adgangen til
at forskudsafskrive på driftsmidler. Allerede i forbindelse med
Pinsepakken i 1998 blev det første skridt taget til at fjerne de
forvridende virkninger af forskudsafskrivningssystemet, idet adgangen til at
forskudsafskrive på bygninger og installationer blev ophævet. Det
foreslås at videreføre initiativet fra Pinsepakken og afskaffe
adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler. Adgangen til at
forskudsafskrive på skibe foreslås opretholdt.
Endelig foreslås det at indføre tabsfradrag i
salgsåret for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler
og skibe. Udviklingen af nye maskiner og produktionsmetoder medfører,
at en virksomheds produktionsapparat i løbet af meget kort tid i
særlige tilfælde kan blive forældet. Det kan føre
til, at de skattemæssige afskrivninger i nogle tilfælde ikke kan
følge med aktivernes teknisk-økonomiske forældelse. For
at forbedre vilkårene for de højteknologiske virksomheder
foreslås det, at virksomhederne kan vælge at få fradrag for
tab på et aktiv, der er solgt eller skrottet, straks i salgsåret
fremfor i de efterfølgende år.
B. Aktieindkomstskat
1. Forslag om ændring af aktieindkomstbeskatningen
De foreslåede ændringer vedrørende
reglerne for aktieindkomstbeskatningen forhøjer satserne for skat
på aktieindkomst. Skattesatsen for aktieindkomst under 38.500 kr.
(2001-tal) forhøjes fra 25 pct. til 28 pct. og over
beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Derved bevares
overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem
et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en
person. Ændringerne fremsættes i samme lovforslag som
ændringerne af afskrivningsreglerne m.v.
C. Generationsskiftebeskatning
1. Forslag om pensionsordninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende m.fl.
Lovforslaget er et led i regeringens initiativer til
løsning af specifikke skattemæssige problemer for
generationsskifte i erhvervsvirksomheder og er en udmøntning af et af
forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999. Ved
forslaget opfyldes desuden det tilsagn, der er afgivet af regeringen i
forbindelse med Folketingets behandling af CD s beslutningsforslag nr. B 8 om
etablering af pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende ved
afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.
Lovforslaget har som formål at indføre en
særlig adgang for personer, der har drevet selvstændig
virksomhed, til at oprette pensionsordninger i forbindelse med, at
virksomheden sælges eller lukkes. Personen skal være over 55
år og have drevet virksomhed i de seneste 10 år.
Forslaget går ud på at tillade denne
persongruppe at anvende et beløb svarende til den skattepligtige
fortjeneste ved afståelsen af virksomheden til at oprette
pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger
efter særlige beskatningsregler.
Efter forslaget skal ordningen være forbeholdt
personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden f.eks.
ikke må have bestået i blot at eje aktier i et selskab, der
fungerer som pengetank.
2. Forslag om ændring af successionsreglerne ved overdragelse af
aktier
Det foreslås, at de særlige gunstige
skatteregler om overdragelse af aktier uden at der udløses skat
(succession), kun skal gælde for aktier i reelle erhvervsvirksomheder.
Det skal ikke længere være muligt at overdrage aktier med
succession, hvis der er tale om aktier i et selskab, hvis væsentligste
aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.
Allerede i dag er det sådan, at der i en arvesituation ikke kan arves
aktier med succession, hvis aktierne stammer fra et selskab, hvis aktivitet
er passiv pengeanbringelse. Det foreslås også, at der
indsættes en objektiv væsentlighedsbedømmelse, af hvorvidt
der er tale om passiv pengeanbringelse eller ej, svarende til den praksis der
allerede i dag gælder for succession af aktier i en arvesituation.
3. Forslag om øget fradragsværdi ved
lånefinansierede køb af aktier som led i
virksomhedsoverdragelse
Også dette forslag er en udmøntning af et af
forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs
betænkning fra 1999. Ved forslaget ophæves den forskel, der i dag
er på den skattemæssige behandling af renteudgifter
afhængig af, om lånet er optaget for at erhverve en personligt
ejet virksomhed eller et selskab.
Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan
virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes. Det betyder, at
erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de
renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der i stedet tale om, at
en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform kan aktierne
eller anparterne ikke indgå i virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen. Det betyder, at fradrag for renteudgifter knyttet til
køb af aktier eller anparter i dag har en lavere skatteværdi end
ved køb af en personligt ejet virksomhed.
Lovforslaget går ud på, at den skattepligtige
på skematisk vis kan opnå fuld skatteværdi af fradraget for
renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de aktier
eller anparter, der erhverves, som fragår i den personlige indkomst og
lægges til kapitalindkomsten.
For at begrænse ordningen til egentlige
virksomhedsoverdragelser, fastsættes en række krav, som skal
være opfyldt, for at den skattepligtige kan anvende ordningen.
Den foreslåede ordning er således ikke en
generel ordning til optagelse af lån til køb af aktier eller
anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.
4. Forslag om ændring af regler for succession i
virksomhedsordningens opsparingskonto i levende live m.v. og justering af
beskatning af løbende ydelser
Ligeledes dette lovforslag imødekommer et af
forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs
betænkning fra august 1999.
Lovforslaget går ud på at lette beskatningen
og dermed forbedre de økonomiske vilkår ved overdragelse af
virksomhed indenfor familiekredsen. Det sker ved at give mulighed for
succession i indestående på konto for opsparet overskud i
virksomhedsordningen, når en personligt eget virksomhed overdrages
indenfor familiekredsen. Det foreslås at indføre en tilsvarende
mulighed for indestående på konto for konjunkturudligning i
kapitalafkastordningen.
Der er med andre ord tale om en udvidelse af
gældende successionsmuligheder.
Lovændringen vil have den virkning, at der
gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved
død. Fordelen er, at valget af tidspunkt for generationsskifte og
-form i mindre grad vil være styret af skattemæssige hensyn. Det
giver plads til, at væsentligere hensyn - f.eks ledelsesmæssige,
forretningsmæssige og familiemæssige - kan være
afgørende faktorer, når et generationsskifte skal
gennemføres.
Lovforslaget indeholder desuden enkelte rettelser i
relation til sidste års omlægning af beskatningen af
løbende ydelser.
D. CFC-beskatning
1. Forslag om CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt
fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger
Regeringen foreslår to ændringer af reglerne
vedrørende beskatningen af koncerner:
Indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk
finansielt datterselskab skal medregnes i det danske moderselskabs indkomst,
hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske
regler (CFC-beskatning). Udenlandske hensættelsesordninger er i visse
tilfælde så fordelagtige, at datterselskabet kan opnå
væsentlige fordele i forhold til de danske skatteregler. Der har
været rejst tvivl om, hvilken indflydelse sådanne gunstige
skatteudskydelser har på vurderingen efter de gældende
regler.
Det foreslås derfor udtrykkeligt at fastslå,
at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold
til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det
danske moderselskabs indkomst.
Herudover foreslås der en fradragsbeskæring
ved koncerninterne forsikringer. Formålet er, at resultatet af en
selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset hvordan man
indretter sig. Det skal således ikke være muligt at opnå
fradrag for selvforsikring blot ved at oprette et koncerninternt
forsikringsselskab. Det selskab, som tegner en koncernintern forsikring,
får derfor ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i
stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade.
For at sikre symmetrien i beskatningen foreslås det, at
forsikringsselskabet ikke beskattes af præmien, når
forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.
Der henvises i øvrigt til nærværende
lovforslags særlige bemærkninger, samt bemærkningerne til
de samtidigt hermed fremsatte forslag omtalt ovenfor:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Ændring af afskrivningsregler og -satser samt justering af satser
m.v.)
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,
pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven
(Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende
m.fl.)
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og
dødsboskatteloven (Ændring af successionsreglerne ved
overdragelse af aktier)
Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og
personskatteloven (Aktiekøb i forbindelse med
virksomhedsovertagelse)
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Succession i konto for opsparet overskud og justering af reglerne om
beskatning af løbende ydelser)
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
ligningsloven (CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt
fradragsbeskæring ved koncerninterne
præmiebetalinger)
III. Provenumæssige konsekvenser af forslagene til ændret
erhvervsbeskatning, aktieindkomstbeskatning, generationsskiftebeskatning og
CFC-beskatning
A. Erhvervsbeskatning
1. Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten
Siden 1990 er selskabsskattesatsen nedsat fra 50 pct. til
32 pct., og skattegrundlaget blevet bredere bl.a. ved afvikling af
pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, afvikling af fradrag for
investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger,
udlandslempelsen samt ændrede regler for forsikringsselskabers
indkomstopgørelse.
En selskabsskattesats på 30 pct. er under
EU-gennemsnittet, og bringer satsen mere på linie med satsen i vore
nabolande, hvor den er 28 pct. i Sverige og Norge og 29 pct. i Finland. Den
effektive selskabsskat i Danmark er i dag ikke højere end i resten af
Norden, bl.a. fordi Danmark har lempelige afskrivningsregler. I EU er den
(uvægtede) gennemsnitlige sats 35,4 pct. i 2000.
Der er fortsat tendens til at nedsætte
selskabsskattesatserne i Europa. Danmark, Storbritannien, Irland, Italien,
Luxembourg og Portugal har nedsat selskabsskattesatsen i de senere år.
I Tyskland er netop vedtaget en nedsættelse - før lokale skatter
- til 25 pct. fra 2001. Det resulterer i en gennemsnitlig samlet
selskabsskattesats i Tyskland på 38,6 pct.
Selskabsskattesatsen er i løbet af den sidste halve
snes år blevet sænket fra 50 pct. til 32 pct., samtidig med at
skattegrundlaget er gjort bredere gennem afskaffelse af en række
fradrag og særordninger.
I samme periode er provenuet af selskabsskatten steget fra
ca. 12 mia. kr. til ca. 30 mia. kr., og antallet af selskaber med positiv
indkomst er steget fra ca. 35.000 til ca. 46.000 (1998-tal) eller med ca. 30
pct.
Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at
selskabsskatteprovenuet udgør ca. 30 mia. kr. for indkomståret
2000 samt, at opsparingen i virksomhedsordningen udgør ca. 11 mia. kr.
Provenuet på sigt er skønnet til ca. 27 mia. kr., da det
aktuelle niveau for selskabsskatten vurderes højere end normalt, bl.a.
som følge af konjunkturforholdene.
Provenutabet ved nedsættelsen af
selskabsskattesatsen m.v. til 30 pct. skønnes isoleret set til ca. 2,2
mia. kr. for indkomståret 2001 og lidt mindre de følgende
år. Provenutabet fordeler sig med ca. 2,0 mia. kr. til staten og ca.
0,2 mia. kr. til kommunerne.
Selskabsskattenedsættelsen giver på sigt
isoleret set større indtjening i selskaberne, hvoraf en del tilfalder
aktionærkredsen i form af større udbytter og avancer, hvilket
giver et positivt tilbageløb på skatteprovenuet. På den
anden side reducerer ændringen af afskrivningsreglerne selskabernes
indtjening efter skat, hvilket medfører et negativt tilbageløb
på provenuet.
Satsnedsættelsen inden for virksomhedsordningen vil
blive modsvaret af øgede personskatter, når de opsparede
beløb hæves. Provenutabet ved nedsættelsen af
virksomhedsskattesatsen består derfor stort set udelukkende af et
rentetab som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.
I gennemsnit over en årrække skønnes
skattelettelsen til ca. 1,6 mia. kr. netto efter tilbageløb af
provenu, hvoraf kommunernes andel udgør ca. 0,1 mia. kr.
2. Ændrede afskrivningsregler og -satser
Finansieringen af lavere selskabsskat m.v. sker ved en
række strukturforbedrende ændringer af saldoafskrivningsreglerne.
Saldoafskrivningssatsen for driftsmidler og skibe nedsættes fra 30 pct.
til 25 pct., og adgangen til forskudsafskrivning på driftsmidler
afskaffes. Det reducerer opbygningen af udskudte skatter i erhvervslivet og
giver sammen med selskabsskattenedsættelsen mere ensartede vilkår
for virksomhederne i de forskellige brancher. Især forsknings- og
vidensintensive produktioner og servicevirksomhed vil have fordel af den
lavere selskabsskat og ændrede afskrivningsregler. Disse brancher
bliver forfordelt under det nuværende system med en høj
saldoafskrivningssats.
En tilpasning af de skattemæssige afskrivningsregler
betyder, at de skattemæssige afskrivninger i højere grad bringes
på linie med aktivernes faktiske værdiforringelse. Det bidrager i
sammenhæng med en nedsættelse af selskabsskattesatsen til at
fremme samfundsøkonomisk rentable investeringer, da de
afskrivningsmæssige subsidier til de mere kapitalintensive brancher
reduceres.
Med forslaget om lavere selskabsskat og justering af
afskrivningsreglerne fortsætter regeringen ad den hidtidige vej i
skattepolitikken med samtidig nedsættelse af selskabsskattesatsen og
udvidelse af skattegrundlaget. Den formelle selskabsskattesats er vigtig som
signal til udlandet ved placering af produktion i Danmark. En justering af
regelsættet med lavere selskabsskattesats og afskrivningsregler, der er
i mere overensstemmelse med den økonomiske værdiforringelse, vil
give mere lige vilkår mellem de forskellige brancher. Det vil styrke
incitamentet for virksomheder uden høj kapitalintensitet og med stort
vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen og biotek-branchen) til at
lokalisere sig i Danmark. Det gælder ikke mindst med åbningen af
Øresundsbroen og den øgede integration i
Øresundsregionen.
For at imødekomme højteknologiske
virksomheder, hvis driftsmidler som følge af nye og bedre alternativer
meget hurtigt kan blive forældede, foreslås endvidere en ordning,
hvor virksomhederne kan vælge at fradrage tab ved salg af et aktiv
straks i salgsåret.
Skattemæssig afskrivning efter et saldoprincip kan
medføre, at driftsmidler med en meget kort teknisk-økonomisk
levetid afskrives over en for lang periode. Dette forstærkes, hvis
driftsmidlernes økonomiske levetid bliver kortere som følge af
den teknologiske udvikling. De skattemæssige afskrivninger kan derved
ikke følge med aktivernes teknisk-økonomiske
forældelse.
Forslaget går ud på, at hvis den
skattepligtige har solgt et aktiv til et beløb, der er mindre end
anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne skattemæssige
afskrivninger på aktivet, kan det tab, der således må
konstateres, fradrages fuldt ud i salgsåret. Såfremt virksomheden
vælger at foretage fradrag for det konstaterede tab på et solgt
aktiv, skal den fælles saldo for alle virksomhedens driftsmidler og
skibe formindskes med hele den uafskrevne anskaffelsessum for det solgte
aktiv.
Det foreslåede tabsfradrag har den fordel for
virksomheden, at de aktiver, der forældes hurtigere end de afskrives
skattemæssigt, kommer ud af skatteregnskabet på det tidspunkt,
hvor de ved salg eller skrotning udgår af virksomhedens produktion.
Forslaget skaber en bedre sammenhæng mellem de økonomiske og de
skattemæssige afskrivninger, således at virksomheden ikke kommer
i en situation, hvor de skattemæssige afskrivninger er ringere end de
økonomiske afskrivninger.
Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere de
provenumæssige konsekvenser af de ændrede afskrivningsregler og
den samlede balance i forslaget, jf. afsnit IV om de
erhvervsøkonomiske konsekvenser af omlægningen. Det skyldes, at
de oplysninger, der foreligger i det centrale skatteregister, ikke er af en
sådan beskaffenhed, at de kan danne grundlag for provenuberegning af
forslagets virkning. Der er ikke centralt registreret oplysninger, der giver
en samlet belysning af virksomhedernes årlige skattemæssige
afskrivninger og afskrivningssaldi m.v.
Det mangelfulde datagrundlag bevirker, at skønnene
over forslagets provenuvirkning bliver overordentlig usikre. Det lange
tidsperspektiv for afskrivningsforløbene forstærker
usikkerheden.
Af afgørende forudsætninger kan bl.a.
nævnes, at det årlige investeringsniveau for driftsmidler, der
omfattes af de foreslåede ændringer skønnes i
størrelsesordenen 85 mia. kr. Af dette beløb skønnes ca.
3 mia. kr. eller 3,5 pct. forskudsafskrevet, mens resten saldoafskrives.
I nedenstående oversigt er anslået
provenuvirkningen af initiativerne på afskrivningsområdet.
Provenuvirkningen er beregnet med udgangspunkt i en selskabsskattesats
på 30 pct.
Provenu ved ændring af afskrivningsreglerne i
2001-2004 og over en længere årrække.
Indkomstår. 2000-niveau
2001
2002
2003
2004
Gnst. over en årrække
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25 pct. fra
og med indkomståret 2001
4.295
3.480
2.855
2.365
1.170
Afskaffelse af forskudsafskrivninger for
driftsmidler
565
845
695
525
205
Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk
levetid
-165
-140
-120
-100
-55
I alt
4.695
4.185
3.430
2.790
1.320
Heraf kommunerne
1.300
1.110
890
710
335
Anm.: Ekskl. tilbageløb af skatteprovenu
Nedsættelse af satsen for saldoafskrivninger til 25
pct.
Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30
pct. til 25 pct. fra og med 2001. Nedsættelsen af satsen til 25 pct.
vil reducere opbygningen af udskudte skatter og give mere ensartede
vilkår for virksomhederne i de forskellige brancher. Samtidig
opnås, at der vindes provenu til nedsættelse af skattesatsen, som
alle har fordel af.
I 2001 skønnes forslaget at medføre et
provenu på ca. 4,3 mia. kr. Den kommunale andel heraf som gennemsnit er
ca. 1,2 mia. kr. Provenuet aftager med tiden i takt med, at de
afskrivningsberettigede saldi øges. Over en længere
årrække skønnes nedsættelsen at bidrage med et
årligt merprovenu på ca. 1,2 mia. kr., heraf udgør den
kommunale andel ca. 0,3 mia. kr.
Afskaffelse af forskudsafskrivninger på driftsmidler
Afskaffelsen af forskudsafskrivningerne for driftsmidler
udskyder afskrivningstidspunktet for de berørte aktiver. Til
gengæld forøges saldoafskrivningerne. I 2001 skønnes et
provenu på knap 0,6 mia. kr., hvoraf den kommunale andel udgør
ca. 0,1 mia. kr. Som gennemsnit over en længere årrække
skønnes virkningen til ca. 0,2 mia. kr., hvor den kommunale andel er
ca. 40 mill. kr.
Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk levetid
Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over
provenuvirkningen af forslaget, der især vil være til
særlig fordel for virksomheder med aktiver, som forældes på
grund af teknologiske spring.
På grundlag af foreløbige branchefordelte
investeringstal for årene 1993 til 1997 er det anslået, at
investeringerne i brancher med formodet hurtig forældelse af
virksomhedernes aktiver og introduktion i spring af nyt udstyr,
værktøjer m.v. tegner sig for ca. 2½ pct. af de samlede
investeringer i driftsmidler. Det drejer sig bl.a. om brancher med
fremstilling af teleudstyr, medicinske instrumenter, EDB-maskiner og andre
elektriske maskiner. Det er dog ikke alle disse branchers investeringer, der
mister værdi som følge af ny teknik. På den anden side kan
der også være aktiver i andre brancher, som kan udnytte
ordningen. I provenuskønnet er det beregningsmæssigt lagt til
grund, at forslaget vil omfatte 2 pct. af de årlige
driftsmiddelinvesteringer og, at den gennemsnitlige levetid er ca. 3
år.
Med disse forudsætninger peger et meget usikkert
skøn på, at der i 2001 vil fremkomme et provenutab på ca.
165 mill. kr. og ca. 140 mill. kr. i 2002. Over en årrække
skønnes det årlige gennemsnitlige provenutab til ca. 55 mill.
kr. Den kommunale andel fordeler sig med ca. 45 mill. kr. i 2001 og ca. 15
mill. kr. i gennemsnit over en årrække.
B. Aktieindkomstskat
Aktieindkomstskatten foreslås tilpasset den lavere
selskabsskat ved at forhøje skattesatsen fra 25 pct. til 28 pct. for
udbytter m.v. under 38.500 kr. (2001) og 40 pct. til 43 pct. for
aktieindkomst herover. Herigennem sikres en fortsat sammenhæng til
personbeskatningen.
Den foreslåede forhøjelse af
aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hos selskab
og aktionær af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) bliver 49,6 pct.
Den samlede beskatning af aktieindkomst over beløbsgrænsen
bliver 60,1 pct. Med den nuværende selskabsskattesats og beskatning af
aktieindkomst er den samlede beskatning henholdsvis 49 pct. og 59,2 pct. De
ændrede satser er i underkanten af, hvad satserne var, da
selskabsskattesatsen var 34 pct. Her var satserne henholdsvis 50,5 pct. og
60,4 pct.
Merprovenuet skønnes til ca. 400 mill. kr. for
indkomståret 2001 og følgende år. Der er ingen
kommunevirkning.
C. Generationsskiftebeskatning
1. Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende
m.fl.
Finansieringen af forslaget til en særlig
pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende skal ses i
sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens
erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.
Med baggrund i en undersøgelse omtalt i
Generationsskifteudvalgets rapport skønnes den potentielle
personkreds, der vil kunne udnytte den foreslåede ordning, til ca.
2.000 årligt.
Forslaget vil dels indebære, at beløb, der i
dag fordeles over 10 år, kan fradrages straks, dels at der kan
indskydes større beløb på ordningerne, da
skattebetalingen ikke længere begrænser skatteyderens likviditet.
De yderligere indbetalinger vil generere større pensionsudbetalinger,
men tidsprofilen herfor er meget usikker.
Fremrykningen af fradragstidspunktet for de indskud, der
efter gældende regler fordeles over 10 år, skønnes at
øge værdien af fradragene svarende til 15 pct. af
indskudsbeløbet. For de nye indskud antages progressionstabet som
følge af forskel mellem skattesatsen på ind- og
udbetalingstidspunktet at udgøre 10 pct. af
indskudsbeløbet.
Hvis det antages, at det gennemsnitlige indskud for disse
personer i dag udgør 300.000 kr. årligt, og forslaget
medfører yderligere indskud på 200.000 kr. til i alt 500.000 kr.
årligt, vil provenutabet det første år (2001) andrage ca.
550 mill. kr., heraf udgør kommuneandelen ca. 330 mill. kr.
Provenutabet er noget mindre de efterfølgende år på grund
af fremrykningen af fradraget for pensionsindskud, der i de følgende 9
år medfører reduceret fradrag for pensionsindskud. På
længere sigt vil beskatningen af de højere udbetalinger fra
pensionsordninger yderligere reducere provenutabet. Det gennemsnitlige tab
ligger på 13 pct. af et samlet indskud på 1 mia. kr., svarende
til et varigt provenutab på 130 mill. kr. Heraf udgør den
kommunale andel ca. 80 mill. kr.
2. Ændrede regler for adgang til succession ved overdragelse af
aktier
Forslaget til ændrede successionsregler ved
overdragelse af aktier skal ses i sammenhæng med de øvrige
forslag i regeringens erhvervsskattekompleks m.v. og
generationsskiftebeskatning.
De foreslåede begrænsninger i
successionsmulighederne i forbindelse med gaveoverdragelse af aktier i
pengetanke skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu som
følge af en fremrykning af beskatningen.
Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der kan
belyse, i hvilket omfang successionsreglerne anvendes. Det er derfor
vanskeligt at vurdere størrelsen af merprovenuet, men et beløb
i størrelsesordenen 25 mill. kr. årligt forekommer ikke
urealistisk. Heraf vil ca. 20 mill. kr. tilfalde kommuner og amter, mens de
resterende 5 mill. kr. vil tilfalde staten.
På langt sigt indebærer fremrykningen af
beskatningen en rente- og likviditetsfordel.
3. Øget fradragsværdi ved lånefinansierede
køb af aktier som led i virksomhedsovertagelse
Finansieringen af dette forslag skal ses i
sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens
erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.
Der er ikke holdepunkter for en nærmere
kvantificering af de provenumæssige konsekvenser.
Pr. mia. kr., der anvendes til aktiekøb, vil en
udbygning af kapitalafkastordningen medføre et provenutab på 15
mill. kr. Der er herved forudsat en kapitalafkastsats på 5 pct. og en
skattemæssig fradragsværdi, der øges fra 32,8 pct. til
59,3 pct. (2002-skattesatser med kommuneskatter som i 2000). Provenutabet
vedrører alene staten.
4. Ændrede regler for succession i virksomhedsordningens
opsparingskonto i levende live m.v. og justering af beskatning af
løbende ydelser
Finansieringen af dette forslag skal ses i
sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens
erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.
Der er ikke sikre holdepunkter for at anslå
provenuvirkningen af de foreslåede regler for succession m.v. Hvis det
lægges til grund, at successionsadgangen vil blive udnyttet i et omfang
svarende til 15 pct. af de årlige hævninger af indestående
på konti for opsparet overskud på 3 mia. kr., kan provenutabet
anslås til omkring 100 mill. kr. ved en virksomhedsskattesats på
30 pct. og en gennemsnitlig marginalskattesats for personlig indkomst
på 57 pct.
På sigt vil provenutabet blive indvundet, når
køber hæver det opsparede overskud. Det reelle tab består
således i et rentetab.
Forslaget om, at der ikke kan ske kontant udbetaling af
virksomhedsskat ved succession, der ikke kan rummes i årets slutskat,
skønnes at medføre en beskeden provenugevinst, der næppe
overstiger 5 mill. kr. det første år og aftager til nul over 5
år.
Samlet skønnes forslaget at medføre et
provenutab på knap 100 mill. kr. for indkomståret 2001.
Den foreslåede justering af reglerne om beskatning
af løbende ydelser har ikke provenumæssige virkninger.
D. CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt
fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger
De foreslåede udvidelser af anvendelsesområdet
for CFC-beskatning og forslaget om begrænsninger i fradragsretten for
visse koncerninterne forsikringspræmiebetalinger har primært
karakter af værnsregler, som forhindrer utilsigtede provenutab. Uden
lovforslaget skønnes disse at kunne blive af betydelig
størrelse på sigt.
Herudover skønnes udvidelsen af
anvendelsesområdet for CFC-beskatning at kunne medføre et
merprovenu vedrørende selskaber, som har etableret datterselskaber i
lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan udskydes i forhold til
danske regler. Der er ikke holdepunkter for et nærmere skøn over
størrelsen heraf, men det skønnes at være af
begrænset størrelse.
E. Det samlede erhvervsskattekompleks m.v. og
generationsskiftebeskatning
Lovkomplekset medfører betydelige
provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De
ændrede afskrivningsregler fremrykker på den ene side
skattebetalinger, mens generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger.
Rentevirkningen heraf skønnes at opveje provenutabet ved
nedsættelsen af selskabsskattesatsen, således at lovkomplekset
over en årrække er provenuneutralt, jf. tabel 1.
For indkomståret 2001 og de nærmest
følgende år vil der være et provenuoverskud for stat og
kommune. Provenuoverskuddet har en faldende profil, hvilket hænger
sammen med, at sænkningen af saldoafskrivningsprocenten isoleret set
medfører fremrykning af virksomhedernes skattepligtige indkomster og
derved ekstraordinære skatteindtægter de nærmeste år,
hvorefter effekten klinger af.
For indkomståret 2001 skønnes merprovenuet
til ca. 2,3 mia. kr. fordelt med ca. 1,5 mia. kr. til staten og knap 0,8 mia.
kr. til kommunerne. Af det kommunale merprovenu vedrører ca. 0,5 mia.
kr. de kommunale personskatter og ca. 0,3 mia. kr. den kommunale andel af
selskabsskatten.
Provenuvirkningen er skønnet under
forudsætning af, at virksomhedernes investeringer m.v. er
upåvirket af de ændrede regler. Nedsættelsen af
selskabsskattesatsen og ændringen af afskrivningsreglerne bidrager
imidlertid i sammenhæng til at fremme samfundsøkonomisk rentable
investeringer, hvilket vil få en positiv effekt på
samfundsindkomsten.
Virkningen for erhvervene er belyst i afsnit IV.
Tabel 1. Provenuvirkning af erhvervsskatteforslagene og
forslagene til generationsskiftebeskatning m.v. 2001-2004 og over en
længere årrække.
2000-niveau. Indkomstår
2001
2002
2003
2004
Gnst. over en
årrække1)
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Lettelser
* Nedsættelse af selskabs- og fondsskattesatsen til
30 pct. m.v.
-1.985
-1.965
-1.940
-1.920
-1.680
* Nedsættelse af skattesatsen i
virksomhedsskatteordningen til 30 pct.
-225
-225
-225
-225
-225
* Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk
levetid
-165
-140
-120
-100
-55
* Særlig pensionsordning for tidligere
selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer
-550
-500
-475
-450
-130
* Øget fradragsværdi ved
lånefinansierede køb af aktier som led i
virksomhedsovertagelse3)
-15
-15
-15
-15
-15
* Succession i virksomhedsordningens opsparingskonto i
levende live m.v.
-100
-100
-100
-100
-50
* Justering af beskatningen af løbende
ydelser
0
0
0
0
0
I alt lettelser
-3.040
-2.945
-2.875
-2.810
-2.155
Finansiering
* Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25
pct.
4.295
3.480
2.855
2.365
1.170
* Afskaffelse af forskudsafskrivninger for
driftsmidler
565
845
695
525
205
* Forhøjelse af 25/40
pct.-aktieindkomstskattesatserne til 28/43 pct.
400
400
400
400
400
* Tilbageløb fra nedsættelse af selskabsskat
m.v.2)
30
105
170
230
300
* Stop for adgang til succession i aktier i
pengetanke
25
25
25
25
25
* CFC-beskatning m.v.4)
I alt finansiering
5.315
4.855
4.145
3.545
2.100
Samlet virkning
2.275
1.910
1.270
735
-55
Heraf staten
1.500
1.275
815
420
-215
Heraf kommunerne
775
635
455
315
160
Anm.: ÷ = provenutab.
1)
Provenueffekten er beregnet som nutidsværdien af de
årlige provenubevægelser sat på rente med en realrente
(før skat) på 4,9 pct. Realrenten er udregnet på baggrund
af en nominel rente på 7 pct. og en inflation på 2 pct.
2)
Tilbageløbet omfatter afledede provenuvirkninger
fra nedsættelsen af selskabsskattesatsen på udbytter og avancer
og fra ændrede afskrivningsregler. Selskabsskattenedsættelsen
giver isoleret set større indtjening i selskaberne, hvoraf en del
på sigt tilfalder aktionærkredsen som større udbytter og
avancer. På den anden side reducerer stramningen af
afskrivningsreglerne selskabernes indtjening efter skat. Tilbageløbet
omfatter skatten (netto) heraf.
Satsnedsættelsen inden for virksomhedsordningen vil blive
modsvaret af øgede personskatter, når de opsparede beløb
hæves. Provenutabet ved nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen
består derfor stort set udelukkende af et rentetab som følge af
skatteudskydelsen i opsparingsperioden.
3)
Provenutab pr. mia. kr. der anvendes til
aktiekøb.
4)
Forslaget vil forhindre et provenutab, som skønnes at
kunne blive af betydelig størrelse på sigt. For selskaber, som
har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig
grad kan udskydes i forhold til danske regler, kan forslaget medføre
et merprovenu.
Finansårsvirkningen i 2001
skønnes til ca. 2,2 mia. kr.
For personskatterne gælder det, at de
kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget i 2001 udelukkende
vedrører selvbudgetterende kommuner og amter og skal ses i
sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres. De
samlede virkninger på det kommunale udskrivningsgrundlag for 2001 vil
blive neutraliseret i forbindelse med efterreguleringerne for de
selvbudgetterende kommuner og amter i 2003.
Merprovenuet på selskabsskatten for
indkomståret 2001 tilfalder kommunerne i forbindelse med afregningen af
selskabsskat i 2004.
IV. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af
erhvervsskatteforslagene
En fuldt finansieret omlægning af
erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen nedsættes, vil bidrage
til at tilpasse Danmark til udviklingen i den internationale
økonomi.
Nedsættelsen af selskabsskattesatsen forbedrer
virksomhedernes konsolideringsmuligheder. Bl.a. derfor gavner
erhvervsskatteforslagene vidensbaserede virksomheder. Desuden mindskes
tilskyndelsen til at gældsfinansiere erhvervsinvesteringer. Samtidig
vil nedsættelsen af afskrivningssatsen indsnævre forskellen
mellem virksomhedernes indtjening og skattepligtige indkomster. Derved kan
skatteomlægningen bidrage til at fremme en forskydning af
produktionssammensætningen i retning af mere vidensbaserede
virksomheder.
I oversigten nedenfor er vist nogle grundlæggende
træk i afskrivningsreglerne i Danmark, Norge og Sverige.
Land
Danmark
Norge
Sverige
Afskrivning, maskiner
30 pct. årligt, saldo.
Driftsmidler og skibe
Maskiner 30 pct. årligt, saldo. Lastbiler m.v. 25 pct.,
biler og skibe 20 pct., fly 12 pct.
30 pct. årligt, saldo.
Driftsmidler og skibe
Afskrivning, bygninger
5 pct. årligt, lineært. Ikke kontorbygninger
m.v.
4 pct. årligt, saldo. Kontorbygninger 1
pct.
1,5 - 5 pct. årligt, lineært
I den netop vedtagne tyske reform af
erhvervsbeskatningen sker der en stramning af afskrivningsreglerne.
Afskrivning på driftsmidler sættes ned fra 30 pct. til 20 pct.,
saldo. Bygningsafskrivningerne sættes ned fra 4 pct. til 3 pct.,
lineært. De officielle afskrivningstabeller bliver fremover baseret
på reviderede og mere realistiske levetider.
De branchefordelte virkninger er udarbejdet ved at anvende
fordelingsnøgler med udgangspunkt i historiske tal for selskabsskat,
virksomhedsskat og investeringer.
Fordelingsnøglen for provenuet af
satsnedsættelsen hviler således på den branchefordelte
selskabsskat for indkomstårene 1991 - 1998. For virksomhedsskattens
vedkommende dog kun for indkomstårene 1993 - 1998.
Fordelingsnøglen for de ændrede
afskrivningsregler bygger på en branchefordeling af investeringerne for
perioden 1993 - 1997, som er udarbejdet af Danmarks Statistik i forbindelse
med revisionen af nationalregnskabet. Der er tale om meget foreløbige
tal, hvorfor fordelingsnøglen alene af denne grund er behæftet
med betydelig usikkerhed.
Der ligger således ikke tidsserier af samme varighed
til grund for vurderingen af de enkelte elementer, og det gælder i
øvrigt generelt, at de anførte tal er yderst usikre.
I det omfang det fremtidige investeringsniveau fordeler
sig anderledes end det historiske, vil branchebelastningen af de
ændrede afskrivningsregler være anderledes end anført i
tabel 2. Det samme gælder satsnedsættelsen, når fordelingen
af branchernes indtjening ændrer sig i forhold til den historiske
fordeling.
Endvidere er der yderligere det usikkerhedsmoment, at
selskaber kan vælge sambeskatning. Det gælder f.eks. koncerner. I
dette tilfælde er hele koncernens selskabsskat henført til
moderselskabets branche. Virkningen af satsnedsættelsen for en
sådan koncern vil derfor være placeret under moderselskabets
branche, mens virkningen af afskrivningsændringerne vil være
fordelt under de brancher, som de enkelte koncernselskabers investeringer
anvendes i.
Denne effekt gør sig især gældende ved
fordelingen af virkningen på de specifikke brancher i det omfang, der
finder sambeskatning sted på tværs af disse. Problemet er dog
mindre udtalt, når de 9 hovedgrupper betragtes.
På denne baggrund er der i tabel 2 anslået
virkningen i 2001 og over en længere årrække for de
forskellige brancher af erhvervsskatteforslagene. (Et positivt tal er udtryk
for belastning af erhvervet og et negativt tal som lettelse for
erhvervet).
De branchefordelte provenuvirkninger er beregnet på
baggrund af en nettolettelse for erhvervene på 0,4 mia. kr.
årligt, hvilket er nettolettelsen for erhvervene som gennemsnit over en
længere årrække, inkl. tilbageløb af skatteprovenu
fra virksomhedsordningen, jf. boks 1, og førsteårsvirkningen
på grundlag af en likviditetsbelastning på ca. 2,5 mia. kr.
Førsteårsvirkningen vil være en
nettobelastning af de fleste erhverv, hvilket hænger sammen med, at den
reducerede saldoafskrivningssats fremrykker virksomhedernes skattepligtige
indkomster ekstraordinært de nærmeste år, hvorefter
effekten klinger af.
Boks 1. Elementer i den fordelte virkning på
brancher i tabel 2.
2000-niveau. Indkomstår
2001
Gennemsnit over en
årrække
Mill. kr.
Mill. kr.
Nedsættelse af selskabs- og
fondsskattesatsen
-1.985
-1.680
Nedsættelse af skattesats i
virksomhedsordningen
-225
-225
Tilbageløb fra nedsættelse af skattesats i
virksomhedsordningen
0
1801)
Afskaffelse af forskudsafskrivninger for
driftsmidler
565
205
Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen
4.295
1.170
Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk
levetid
-165
-55
I alt
2.485
-405
1) Ekskl. tilbageløb udenfor
virksomhedsordningen.
Skatteomlægningens sektormæssige
fordeling afspejler behovet for at nedbringe de nuværende forvridninger
i erhvervsbeskatningen. Omlægningerne medfører således en
relativt lavere fordel for kapitalintensive brancher som
fremstillingssektoren, transporterhvervet og landbruget, mens handels- og
servicesektoren, den finansielle sektor, forretningsservice og IT-virksomhed
omvendt vil have den største fordel ved skatteomlægningen, da
disse brancher er forholdsvis kapitalekstensive.
Dette er i overensstemmelse med skatteudgiftsberegninger,
der viser, at de nævnte mere kapitalintensive brancher opnår de
største subsidier via gunstige afskrivningsregler, jf. Erhvervslivets
Skattemæssige Rammevilkår, Skatteministeriet, Finansministeriet
og Økonomiministeriet, oktober 1999.
Skatteomlægningen er særligt til fordel for
den finansielle sektor og handels- og serviceerhvervene. Disse brancher har
generelt relativ lav investeringsaktivitet og har derved kun i
begrænset omfang haft fordel af de gunstige skattemæssige
afskrivninger. De to brancher har de senere år tegnet sig for over
halvdelen af selskabsskatteprovenuet, hvorved satsnedsættelsen vejer
relativt tungt for disse brancher.
IT-branchen opnår sammen med forretningsservice en
samlet lettelse ved omlægningen på op imod 100 mill. kr. som
årligt gennemsnit over en årrække.
Hotel- og restaurationsvirksomhed vil dog have mindre
fordel. Det skyldes, at branchens indkomster og dermed hidtidige
skattebetalinger er forholdsvis beskedne i forhold til
investeringsaktiviteten. Branchens selskabsskat har i de senere år
andraget omkring 100 mill. kr. årligt eller under ½ pct. af
selskabsskatteprovenuet.
Tabel 2. Virkning af forslag til selskabsskattesats
på 30 pct. og ændrede afskrivningsregler. 2001 og som gennemsnit
over en årrække.1)
Branche
Satsnedsættelse til 30
pct.
Ændrede
afskrivningsregler
Nettovirkning
2000-niveau. Indkomstår
2001
Gnst. over en
årrække
2001
Gnst. over en
årrække
2001
Gnst. over en
årrække
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
1. Landbrug, fiskeri og
råstofudvinding
-165
-115
460
130
295
15
Landbrug, gartneri og skovbrug
-45
-15
285
80
240
65
Fiskeri
-5
0
50
15
45
15
Råstofudvinding
-115
-100
125
35
10
-65
2. Industri
-450
-370
1.085
310
635
-60
Nærings- og nydelsesmiddelindustri
-65
-55
240
70
175
15
Tekstil-, beklædnings- og
læderindustri
-20
-20
25
10
5
-10
Træ-, papir- og grafisk industri
-55
-40
145
40
90
0
Mineralolie-, kemisk- og plastindustri m.v.
-100
-85
225
65
125
-20
Sten-, ler- og glasindustri m.v.
-25
-20
45
10
20
-10
Jern- og metalindustri
-160
-130
350
100
190
-30
Møbelindustri og anden industri
-25
-20
55
15
30
-5
3. Energi- og vandforsyning
-10
-5
65
15
55
10
4. Bygge- og anlægsvirksomhed
-85
-60
215
60
130
0
5. Handel-, hotel- og
restaurationsvirksomhed
-490
-385
980
280
490
-105
Handel med biler, autorep., servicestationer
-55
-40
220
65
165
25
Engros- og agenturhandel undt. med biler
-335
-270
395
110
60
-160
Detailh. og reparationsvirk. undt. med biler
-90
-65
195
55
105
-10
Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v.
-10
-10
170
50
160
40
6. Transportvirks., post og
telekommunikation
-145
-120
1.055
290
910
170
Transportvirksomhed
-65
-50
1.005
275
940
225
Post og telekommunikation
-80
-70
50
15
-30
-55
7. Finansieringsvirks. m.v.,
forretningsservice
-740
-590
585
165
-155
-425
Finansierings- og forsikringsvirksomhed
-410
-345
110
30
-300
-315
Udlejning og ejendomsformidling
-105
-70
160
45
55
-25
Forretningsservice, IT-virksomhed m.v.
-225
-175
315
90
90
-85
8. Offentlige og personlige
tjenesteydelser
-70
-35
250
70
180
35
Offentlig adm., undervisning, soc. institutioner
m.v.
-5
-5
15
5
10
0
Sundhedsvæsen m.v.
-35
-15
90
25
55
10
Foreninger og forlystelser m.v.
-30
-15
145
40
115
25
9. Uoplyst erhverv
-55
-45
0
0
-55
-45
I alt
-2.210
-1.725
4.695
1.320
2.485
-405
Anm.: ÷ angiver provenutab/lettelse for erhvervet. Afvigelser
i forhold til boks 1 skyldes afrundinger.
1)
Provenueffekten er beregnet som nutidsværdien af
årlige provenubevægelser sat på rente med en realrente
(før skat) på 4,9 pct. Realrenten er udregnet på baggrund
af en nominel rente på 7 pct. og en inflation på 2 pct.
For industrien medfører
omlægningen samlet set en mindre lettelse i gennemsnit over en
årrække. På den ene side får erhvervene en lettelse
ved den lavere selskabsskattesats på ca. 370 mill. kr. og på den
anden side en belastning på ca. 310 mill. kr. ved de ændrede
afskrivningsregler.
Industrien har samlet set høje bruttoinvesteringer,
men også pæne skattepligtige indkomster og har i de senere
år bidraget med 20-25 pct. af selskabsskatteprovenuet svarende til
gennemsnitlig omkring 5 mia. kr. årligt med stigende tendens. For 1997
og 1998 var betalingen gennemsnitlig over 6 mia. kr.
Råstofudvinding, der primært omfatter
aktiviteterne i Nordsøen, opnår en nettolettelse ved
omlægningen.
For bygge- og anlægsvirksomhed er omlægningen
samlet set provenuneutral.
Omlægningerne medfører et større
skatteprovenu fra landbruget, hvilket for det første skyldes, at
landbruget efter de gældende regler drager fordel af de gunstige
skattemæssige afskrivninger. Hertil kommer, at en forholdsvis beskeden
andel af landbrugssektoren anvender selskabsformen. Landbruget anvender i et
større omfang reglerne inden for virksomhedsordningen, hvor
satsnedsættelsen vil blive modsvaret af større personskat,
når de opsparede beløb hæves.
Virkningen for fiskerisektoren, hvor der er tale om en
beskeden merbelastning, skal ses i lyset af et meget beskedent
selskabsskatteprovenu for denne sektor de seneste år.
Transportvirksomhed, herunder søtransport, bidrager
med nettoskatteprovenu til omlægningen på ca. 225 mill. kr. i
gennemsnit over en årrække. Dette erhverv har forholdsvis store
investeringer i forhold til de skattepligtige indkomster. Sektoren har de
seneste år betalt omkring 600 mill. kr. årligt i selskabsskat
svarende til 2-3 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu.
Forslaget om tabsfradrag straks i salgsåret for
driftsmidler med meget kort økonomisk levetid vil imødekomme et
behov hos de højteknologiske virksomheder og virksomheder i andre
brancher med hurtig forældelse af virksomhedernes aktiver, eller hvor
introduktion af nyt udstyr, værktøjer m.v. sker i spring. Her
kan det forekomme, at aktiverne forældes hurtigere, end de afskrives
skattemæssigt. Forslaget indebærer, at der bliver bedre
sammenhæng mellem de økonomiske og skattemæssige
afskrivninger for disse virksomheder.
Alt i alt vil omlægningen i retning af lavere
selskabsskattesats og skattemæssige afskrivninger, der i højere
grad bringes på linie med aktivernes faktiske værdiforringelse,
give mere lige vilkår mellem de forskellige brancher. Tidspunktet for
omlægningen er gunstigt, da der er forholdsvis god indtjening i store
dele af erhvervslivet.
Initiativerne vedrørende generationsskifte vil
forøge incitamenterne til at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed og letter generationsskiftet og virksomhedsovertagelser i
erhvervslivet. Pensionsordningen for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende og hovedaktionærer samt den forøgede
fradragsværdi ved lånefinansierede køb af aktier som led i
virksomhedsovertagelse, vil betyde et positivt ryk i incitamenterne til at
blive selvstændigt erhvervsdrivende.
Lovændringerne på
generationsskifteområdet indebærer overordnet, at valget af
tidspunkt og formen for generationsskiftet i mindre grad vil være
styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at f.eks.
ledelsesmæssige, forretningsmæssige og familiemæssige
hensyn i højere grad kan være afgørende hensyn, når
et generationsskifte skal gennemføres.
Ved CFC-forslaget sikres CFC-beskatning ved
væsentlige udenlandske skatteudskydelser og fjerner skattemæssige
incitamenter til koncerninterne forsikringsselskaber. Forslaget kan
medføre en forøget beskatning af selskaber, der har etableret
datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan
udskydes i forhold til danske regler, og forhindrer utilsigtet provenutab som
uden lovforslaget skønnes at kunne blive af betydelig størrelse
på sigt.
Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse
af selskabsskattesatsen til 30 pct.
Der henvises til afsnit III.
Administrative konsekvenser for skattemyndighederne
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på ca. 2 mill. kr. for told- og skattemyndighederne til
tilretning af edb-systemer. Udgifterne fordeler sig på årene
2000-2002.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt
virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis
selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at
give de berørte virksomheder væsentlige administrative
merbelastninger.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været i teknisk
høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat,
Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug,
Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Forsikring
og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,
Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen,
Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes
Landsforening
, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og Danmarks Eksportråd.
I nedenstående skema er i kort form
gengivet modtagne høringssvar i det omfang disse er af teknisk
karakter samt Skatteministeriets kommentarer hertil.
Organisation/myndighed
Bemærkninger
Kommentarer
Kommunernes Landsforening
Landsforeningen ønsker en oversigt over lovforslagets
provenuvirkninger for kommunerne.
Dette er nu indarbejdet i tabel 1.
Dansk Handel & Service
Mener ikke, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen er
tilstrækkelig til at forbedre vidensbaserede virksomheders
konkurrenceevne. Så hellere en reduktion af den marginale personskat
for højtlønnede.
Det er med lovforslaget regeringens ønske, at forbedre
konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv generelt ved at bringe
selskabsskattesatsen mere på niveau med vores nabolande. Dette
prioriteres i øjeblikket højere end nedsættelse af
personskatterne for de højest lønnede.
De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk
Familielandbrug
I et fælles høringsvar opfordrer
organisationerne til gennemførelsen af en nedsættelse af
beskatningen af andelsselskaber svarende til nedsættelsen af
selskabsskatten.
Der er som udgangspunkt ikke nogen naturlig sammenhæng
mellem selskabsskattesatsen og andelsskattesatsen. Andelsskatten er
formuebaseret, mens selskabsskatten er indkomstbaseret.
Der er således ikke noget, der tilsiger, at man skal nedsætte
andelsskatten, fordi man nedsætter selskabsskatten.
Foreningen Registrerede Revisorer
Foreningen mener, at de ændrede afskrivningsregler
kombineret med nedsættelsen af selskabs- og virksomhedsskatten skaber
en skævvridning mellem store og små virksomheder.
Der henvises til de pågældende lovforslags
almindelige bemærkninger. Heraf fremgår bl.a., at ændringen
af afskrivningsreglerne modvirker en brancherelateret skævvridning,
således at de skattemæssige afskrivninger afspejler aktivernes
økonomiske levetid.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Det samlede erhvervsskattekompleks m.v. og
generationsskiftebeskatning
Set under ét indebærer forslagene betydelige
provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De
ændrede afskrivningsregler fremrykker skattebetalinger, mens
generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger. Set over en
længere årrække er forslagene samlet set
provenuneutrale.
CFC-forslaget forhindrer et provenutab, som skønnes at kunne blive
af betydelig størrelse på sigt.
Indkomstårsvirkning
For indkomståret 2001 skønnes forslagene i alt at
medføre en samlet provenugevinst på ca. 2,3 mia. kr., heraf 1,5
mia. kr. for staten og 0,8 mia. kr. for kommunerne.
Finansårsvirkning
Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til ca. 2,2 mia.
kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Engangsudgifter for told- og skattemyndigederne på ca.
2 mill. kr. over årene 2000-2002.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervsskatteforslagene
Over en længere årrække lettes erhvervsbeskatningen ved
den foreslåede omlægning netto med ca. 0,3 mia. kr.
Omlægningen i retning af lavere selskabsskat og ændrede
skattemæssige afskrivninger vil reducere forvridningerne af
investeringsadfærden og er til fordel for brancher, der er forholdsvis
kapitalekstensive. Det gælder bl.a. handels- og servicesektoren,
forretningsservice, IT-branchen og den finansielle sektor. Industrien
opnår samlet set en mindre lettelse ved omlægningen.
Omlægningen er samlet set neutral overfor bygge- og
anlægsvirksomhed.
En lavere selskabsskattesats er vigtig som signalværdi, når
virksomhederne skal vælge lokalisering. Det gælder ikke mindst
med åbningen af Øresundsbroen og den øgede integration i
Øresundsregionen.
Generationsskifteforslagene
Forslagene letter generationsskifter og virksomhedsovertagelser i
erhvervslivet.
Erhvervsskatteforslagene
Førsteårsvirkningen af omlægningen vil være en
nettobelastning for de fleste erhverv som følge af, at den reducerede
saldoafskrivningssats fremrykker virksomhedernes skattepligtige indkomster
ekstraordinært de nærmeste år. Omlægningen i retning
af lavere selskabsskat og ændrede skattemæssige afskrivninger er
til mindre fordel for kapitalintensive erhverv som landbrug og
transportvirksomhed. Hotel- og restaurationsvirksomhed vil også samlet
set have mindre fordel ved omlægningen med baggrund i historiske tal
for selskabsskat og investeringsniveau.
CFC-beskatning
Forslaget kan medføre forøget beskatning af selskaber, der
har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig
grad kan udskydes i forhold til danske regler.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Der henvises til de enkelte forslag
Der henvises til de enkelte forslag
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at nedsætte
selskabsskatteprocenten fra 32 pct. til 30 pct. fra og med indkomståret
2001.
Den foreslåede satsnedsættelse gælder
for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2f, 3a-6, og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet
aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, Post Danmark, DSB, elselskaber,
Værdipapircentralen og selskabsbeskattede foreninger.
Ved henvisninger i andre love til satsen i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil satsnedsættelsen
endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af
fondsbeskatningsloven, kulbrinteskattepligtige efter kulbrinteskatteloven og
skat af CFC-indkomst for personer.
Til § 2
Til nr. 1
Der foreslås samme nedsættelse af
skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af
virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1,
jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskattesats
foreslås derfor nedsat fra 32 pct. til 30 pct. med virkning fra og med
indkomståret 2001.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at satsen for beskatning af
CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning nedsættes fra 34
pct. til 30 pct., idet det bemærkes, at satsen fejlagtigt ikke blev sat
ned fra 34 pct. til 32 pct. ved lov nr. 910 af 16. december 1998.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 2, nr. 1.
Ved fastsættelsen af den foreslåede
passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af
virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved
fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at
passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og
virksomhedsskatteprocenten for det pågældende
indkomstår.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft 1.
januar 2001. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001.
Bilag
Ændringsforslaget sammenholdt med
lovforslaget
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april
2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000,
foretages følgende ændring:
§ 17
. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2
f, 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger
m.v. udgør 32 pct. af den skattepligtige indkomst.
1.
I § 17, stk. 1, ændres »32 pct.«
til: »30 pct.«.
Stk. 2 - 6.
- - -
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20.
december 1999, foretages følgende ændring:
§ 10
. - - -
Stk. 2
. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres
til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes
foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 32
pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på
virksomhedens konto for opsparet overskud.
1.
I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »32 pct.«
til: »30 pct.«.
Stk. 3 - 4.
- - -
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 17
. Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes
særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse.
1.
I § 17 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.
§ 33
. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes
særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
2.
I § 33 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jfr.
lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 13 a.
- - -
Stk. 4.
I det omfang konto for opsparet overskud overtages
efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af
indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en
passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i
indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud
opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 1992-98 og 13,5 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1999 og senere indkomstår.
1
.§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes
således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og
15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere
indkomstår.«.
2.
§ 13 a, stk. 5, affattes således:
Stk. 5.
I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter
dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af
indeståendet med tillæg af den hertil svarende
konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for
indkomstårene 1993-98 og på 13,5 pct. for indkomståret 1999
og senere indkomstår.
»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages
efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af
indeståendet med tillæg af den hertil svarende
konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for
indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for
indkomstårene 1999-2000 og en passivpost på 15 pct. for
indkomstårene 2001 og senere indkomstår.«.
Stk. 6.
- - -
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven Retsinformation · 4. oktober 2000
- Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 17. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven Retsinformation · 4. oktober 2000
- 1997 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN) (SUCCESSIONSREGLER) Retsinformation · 30. juni 1998
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018