Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven

2000/1 LSF 32Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

virksomhedsskatteloven og personskatteloven

(Aktiekøb i forbindelse med

virksomhedsovertagelse)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20.

december 1999, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 22 b indsættes:

»

Afsnit II

A

Særlig kapitalafkastberegning for aktier og

anparter

Kapitel 7 b

§ 22 c.

Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller

anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de

erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette afsnit, såfremt

de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt. Kapitalafkastet

fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten.

Stk. 2.

For at anvende ordningen i stk. 1 skal

Læs alt

følgende betingelser være opfyldt:

1) Den skattepligtige er undergivet fuld skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter

reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.

2) Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for

aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150

kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20.

3) Den skattepligtige ejer efter aktie- eller anpartserhvervelsen og i

den periode, hvor ordningen anvendes, mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i

et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter.

Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den

skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

4) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis

virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i væsentligt

omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,

værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som

nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i

denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt.

gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved

køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i væsentlig omfang at bestå i

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter i et

indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis

handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo

indkomståret. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber,

hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet

svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved

væsentlighedsbedømmelsen.

5) Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri aktieombytning efter

aktieavancebeskatningsloven.

7) Den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i mindre end

11 år.

Stk. 3.

Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter

stk. 4 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår,

hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller

anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det

hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller

anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor

betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.

Stk. 4.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved

indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede

aktier eller anparter. Uanset om den skattepligtige i medfør af

aktieavancebeskatningslovens § 11 er indtrådt i overdragerens

skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det

kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller

anparterne.

Stk. 5.

Den skattepligtige skal ved indgivelse af

selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i stk. 1

nævnte ordning skal anvendes for det pågældende

indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,

hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske

til den skatteansættende myndighed inden udløbet af

ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori

oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.«.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest

ændret ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 3a, indsættes efter

»§ 23 a,«: »samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens

§ 22 c,«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for aktie-

og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen fremlægger en række lovforslag, der

skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er en

væsentlig parameter, når virksomhederne træffer beslutning

om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er

regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke

skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder,

som nærværende lovforslag er en del af. Der henvises for en

nærmere beskrivelse til det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Lovforslaget imødekommer et af forslagene i

Generationsskifteudvalgets betænkning fra august 1999 (betænkning

nr. 1374). Generationsskifteudvalget blev nedsat på grundlag af en

aftale indgået mellem Regeringen og CD i januar 1998. Forslaget

går ud på at ophæve den forskel, der i dag er på den

skattemæssige behandling af renteudgifter, alt efter om lånet er

optaget for at erhverve en personligt ejet virksomhed eller et selskab.

Ved nærværende lovforslag indføres en

særlig ordning svarende til den gældende kapitalafkastordning i

virksomhedsskatteloven for skattepligtige personers køb af aktier

eller anparter, når købet sker som led i en

virksomhedsovertagelse. Formålet er at sidestille køb af et

selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en

personligt ejet virksomhed.

Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan

virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes, hvilket betyder,

at erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de

renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der derimod tale om, at

en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform - f.eks. i

forbindelse med generationsskifte - kan aktierne eller anparterne ikke

inddrages under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det

betyder, at fradraget for renteudgifter knyttet til et lånefinansieret

aktie- eller anpartskøb har en lavere skatteværdi.

Den foreslåede ordning giver den skattepligtige

mulighed for på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af

fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast

af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den personlige

indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

For at begrænse ordningen til egentlige

virksomhedsoverdragelser, er der fastsat en række krav, som skal

være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende ordningen.

Da formålet er at sidestille køb af et

selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en

personligt ejet virksomhed, foreslås det gjort til et krav, at

køberens aktie- eller anpartsbesiddelse i det pågældende

selskab stort set svarer til en hovedaktionærs, dvs. at køberen

efter erhvervelsen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Et

andet krav er, at der minimum skal erhverves aktier eller anparter for

500.000 kr. Ordningen kan endvidere højst løbe i 10 år

fra købet af aktierne eller anparterne. Hermed begrænses

ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser. Der er således ikke

tale om en generel ordning for optagelse af lån til køb af

aktier eller anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.

Baggrunden for, at fradraget i personlig indkomst for renteudgifter

vedrørende køb af aktier eller anparter som

led i en virksomhedsovertagelse foreslås givet inden for rammerne af en

særlig kapitalafkastordning og ikke som et direkte fradrag for

renteudgifter vedrørende lån til den pågældende type

aktie- eller anpartserhvervelser, er, at den næsten umulige

afgrænsning af hvilket lån eller hvor meget af et lån, der

er anvendt til aktie- eller anpartserhvervelse, hermed undgås.

Endvidere bliver fradragsretten mindre tilfældig, fordi den ikke er

afhængig af, i hvilken rækkefølge forskellige

dispositioner foretages. Det bliver således ikke afgørende, om

der først optages et lån og købes aktier for

låneprovenuet, hvorefter en ejendom erhverves for kontante midler,

eller om ejendommen erhverves for låneprovenuet, hvorefter aktierne

købes for det kontante beløb.

Den skematiske måde at give fradrag i personlig

indkomst på anvendes i den gældende kapitalafkastordning i

virksomhedsskatteloven. De to ordninger og de krav, der stilles for at

anvende dem, er dog i et vist omfang forskellige, da den gældende

kapitalafkastordning netop ikke omfatter aktier eller anparter, men derimod

drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi.

Den foreslåede ordning indebærer, at det ikke

er nødvendigt at se på, om den skattepligtige har renteudgifter.

I den situation, hvor den skattepligtige ikke har renteudgifter, vil

personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst være beskattet

på samme niveau. Det har således ikke betydning, om det beregnede

kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og derefter lægges

til kapitalindkomsten, eller ej. På den baggrund er der ikke fundet

grund til at indsætte en maksimeringsregel, der begrænser det

beløb, der fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten, til den faktiske renteudgift.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 0,6 mill. kr. til edb-tilretning. Derudover

skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for Told og Skat.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Den foreslåede ordning har til formål at give

den skattepligtige en skattemæssig bedre stilling end efter almindelige

regler. Det er frivilligt at anvende ordningen.

Der er ikke nærmere holdepunkter for antagelser om,

hvor mange personer, der vil anvende ordningen. Der er fastsat en række

betingelser for at anvende ordningen. Ønsker en skattepligtig at

anvende ordningen, skal vedkommende undersøge, om betingelserne er

opfyldt. Er betingelserne opfyldt, skal den skattepligtige ved indgivelsen af

selvangivelsen for indkomståret tilkendegive, om ordningen skal

anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige

skal således hvert år tage stilling til, om betingelserne for at

anvende ordningen er opfyldt.

Det er efter forslaget ikke et krav for at anvende

ordningen, at der føres regnskab. Eventuelle regnskabskrav til disse

skatteydere må derfor hvile på enten bogføringsloven eller

reglerne i skattekontrolloven. I øvrigt er det foreslået, at

skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori

oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives. De administrative

pligter, som den skattepligtige bliver pålagt, vil dermed afhænge

af den nærmere udformning af disse regler. Det er således ikke

muligt at kvantificere omfanget af virksomhedernes tidsforbrug.

Der vil for borgerne således være en vis

meradministration forbundet med anvendelse af ordningen. Der vil blive tale

om meradministration for hvert indkomstår, hvor ordningen ønskes

anvendt.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været på teknisk

høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat,

Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug,

Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Forsikring

og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,

Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen,

Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Eksportråd, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, Økonomiministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og

Skattestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og

Frederiksberg Kommune.

I nedenstående skema er i kort form gengivet

høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Organisation/

myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Betingelsen om mindst 25 pct. ejerskab/50 pct. af stemmerne

bør udgå, da virksomhedsskatteloven ikke stiller krav om 25 pct.

ejerskab og foreslår i stedet et krav om arbejdsindsats.

Det fastsatte ejer-/stemmekrav har til formål at

forbeholde ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser og således,

at almindelige aktieinvesteringer holdes udenfor. Krav om arbejdsindsats i

stedet for ejerskab kan blive for snævert, idet privatpersoner, der er

villige til at optage lån for at bidrage med egenkapital, men som ikke

har den nødvendige tilknytning til selskabet, ikke vil kunne anvende

ordningen.

Hvis betingelsen opretholdes, bør der i stedet

henvises til ABL § 11, stk. 2 - 4.

Henvisning til ABL § 11, stk. 2 - 4, er ikke

umiddelbart anvendelig.

Reglen i VSL § 22, stk. 2, nr. 4, om, at ordningen

ikke kan anvendes, hvis mere end 25 pct. af indtægten stammer fra

nærmere angiven virksomhed, virker tilfældig.

Handelsværdien af selskabets aktiver er et bedre kriterium.

Betingelsen skal sikre, at der for hvert år er tale om

reel erhvervsvirksomhed og ikke passiv virksomhed. Det er ikke

tilstrækkeligt kun at anvende handelsværdien af selskabets

aktiver.

Værdipapirer o. lign. bør præciseres.

Værdipapirer o.lign. omfatter alle former for passive

pengeanbringelser. I bemærkningerne er der nævnt eksempler

på hvad der forstås ved værdipapirer.

Ikke logisk, at reglerne ikke kan anvendes ved

aktieombytning, og der kan være renteudgifter, selvom aktierne er

erhvervet ved en skattefri aktieombytning.

Ordningen kan anvendes på de først erhvervede

aktier. Ordningen kan ikke finde anvendelse på aktier eller anparter,

der erhverves som led i en skattefri aktieombytning, da aktierne eller

anparterne er erhvervet på en sådan måde, at der ikke er

renteudgifter forbundet med erhvervelsen.

Kravet om, at der skal være betalt for aktierne og at

de ikke må være modtaget ved f. eks. gave kan give anledning til

omgåelse. Ligesom det ikke er afgørende, om erhvervelsen sker

for lånte midler, bør det heller ikke være

afgørende, om der betales vederlag.

Det fastholdes som betingelse, at der er betalt vederlag for

aktierne, hvilket ikke er tilfældet, hvis vederlaget modsvares af en

gave af samme størrelse.

Dansk Industri

Støtter forslaget

De danske Landbo- foreninger, Land-

brugsraadet og Dansk Familielandbrug

Der bør ikke gælde en 10 års-regel, idet

der bør være fuld fradragsret for renteudgifter

vedrørende de optagne lån, indtil de er tilbagebetalt.

Forslaget går ud på at indføre en ordning

for på skematisk vis at give fuld fradragsværdi for renteudgifter

ved køb af aktier i et selskab. Uden en 10 års-grænse

ville der være tale om en generel ordning og ikke egentlige

virksomhedsoverdragelser. Der er således ikke tale om en generel

ordning til optagelse af lån til køb af aktier eller anparter

med fuld skatteværdi af renteudgifterne.

Ordningen bør også gælde for etableringer

sket før 1. januar 2001.

Det fastholdes, at ordningen kun skal gælde for

nyerhvervelser i 2001 eller senere.

Landbrugets Rådgivningscenter

Forslaget bør også omfatte successive køb

af aktier.

Lovforslaget hindrer ikke, at ordningen kan anvendes på

successive erhvervelser.

Reglerne bør også kunne anvendes ved køb

af aktier i et selskab, som ejer aktierne i et selskab (datterselskab), som

opfylder betingelserne i nr. 4.

Lovteksten ændres, så det fremgår, at

afkastet og værdien af aktier i et datterselskab ikke medregnes i

væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og

aktiver i datterselskabet svarende til ejerandelen.

Reglerne bør også kunne anvendes

vedrørende aktier fremkommet i en skattefri aktieombytning, hvis

aktierne i det selskab, der blev datterselskab, opfyldte betingelserne.

Ordningen kan ikke finde anvendelse på aktier eller

anparter, der erhverves som led i en skattefri aktieombytning, da aktierne

eller anparterne er erhvervet på en sådan måde, at der ikke

er renteudgifter forbundet med erhvervelsen.

Utilstrækkeligt, at forslaget kun omfatter

hovedaktionæraktier og foreslår, at der i stedet skal gælde

et krav om ikke uvæsentlig arbejdsindsats.

Krav om arbejdsindsats i stedet for ejerskab kan blive for

snævert, idet privatpersoner, der er villige til at optage lån

for at bidrage med egenkapital, men som ikke har den nødvendige

tilknytning til selskabet, ikke kan anvende ordningen.

Det bør være tilstrækkeligt, at den aktive

virksomhed udgør mindst 25 pct. af de samlede aktiviteter, eller at

der i det mindste er en ligeværdig sammenligning mellem aktiv og passiv

virksomhed således, at der anvendes en 50 pct.s grænse. Det

bør endvidere være tilstrækkeligt, at den aktive

virksomhed enten opfylder en 50 pct. s regel vedrørende indtjeningen

eller formuen.

Forslaget om en 75 pct.s eller en 50 pct.s grænse i

stedet for som foreslået en 25 pct.s grænse kan ikke anses for at

opfylde kravet i ordningen til, at der skal være tale om reel

erhvervsvirksomhed.

Det er uklart, på hvilket tidspunkt betingelsen skal

være opfyldt.

Det følger af forslaget, at hvis mindst 25 pct. af

selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra passiv

virksomhed, eller hvis handelsværdien af nærmere angivne aktiver

udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets aktiver,

kan ordningen ikke anvendes. I lovforslaget fastsættes, at

handelsværdien for aktiverne opgøres ultimo

indkomståret.

Formue og indkomst bør kunne modregnes i

gæld.

Det er ikke acceptabelt, at finansieringen af aktiverne skal

have betydning.

Foreningen Regi-

strerede Revisorer

Foreslår, at etableringskontomidler kan anvendes til

køb af aktier.

Forslaget går ud over regeringens initiativer

vedrørende generationsskifte. Sammenblanding mellem en persons og et

selskab skattemæssige forhold er problematisk såvel teknisk som

principielt.

Foreslår, at en del af overskuddet i

virksomhedsordningen, f. eks. 25 pct. kan placeres i aktier.

Forslaget går ud over regeringens initiativer

vedrørende generationsskifte.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Ulogisk, at der i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3, skal

overdrages mindst 25 pct. af aktierne eller 50 pct. af stemmeværdien,

når der er åbnet mulighed for overdragelse med succession af blot

15 pct. af stemmeværdien i ABL § 11.

Formålet med kravet om 25 pct.s ejerskab eller 50 pct.

af stemmeværdien er at sikre, at almindelige aktieinvesteringer ikke

omfattes.

Ulogisk, at grænsen for passiv virksomhed efter VSL §

22 c, stk. 2, nr. 4, skal være 25 pct., når der i CFC-reglerne

anvendes en grænse på 33,3 pct. ved afgørelsen af, om der

er tale om finansiel virksomhed.

I ordningen skal der ske en afgrænsning af,

hvornår der er tale om en passiv virksomhed i væsentligt omfang,

og der er valgt en objektiv 25 pct.s grænse herfor. Det er ikke

nødvendigt, at denne grænse absolut er den samme som for

afgrænsningen af finansiel virksomhed i CFC-reglerne.

Det bør i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6,

understreges, at der er tale om en skattefri aktieombytning, idet enhver

aktieombytning vil være omfattet af ABL.

Lovtekst og bemærkninger er ændret.

Frederiksberg Kommune

Uklart om anskaffelsessummen ved succession efter ABL

§ 11 skal kontantomregnes.

Kapitalafkastgrundlaget skal ved succession efter ABL

§ 11 opgør-

es som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for

aktierne eller anparterne.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

0,6 mill. kr. i engangsudgifter.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

En vis meradministration

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte et nyt afsnit II A i

virksomhedsskatteloven om en særlig kapitalafkastberegning for

skattepligtige personers køb af aktier eller anparter, når

købet sker som led i en virksomhedsovertagelse. Det sker for at rette

op på, at den skattemæssige værdi af fradraget for

renteudgifter knyttet

til et lånefinansieret aktie- eller

anpartskøb er lavere end fradragsværdien af renteudgifter ved

lån til køb af en personligt ejet virksomhed.

Optager en person lån for at erhverve aktier eller

anparter - f.eks. i forbindelse med et generationsskifte - kan

renteudgifterne alene fradrages i kapitalindkomsten. For at opnå fuld

skatteværdi af fradraget for renteudgifterne skal erhververen af

aktierne eller anparterne have en positiv kapitalindkomst, som renteudgiften

kan fradrages i. I modsat fald vil skatteværdien af fradraget for

renteudgifterne være 32,8 pct. i en gennemsnitskommune i 2001, idet

negativ nettokapitalindkomst kun kan fradrages i de kommunale skatter, og

ikke indgår i beregningsgrundlaget for bundskat, mellemskat og

topskat.

Den person, der driver en personligt ejet virksomhed, og

som enten anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, kan

på skematisk vis opnå fradrag i den personlige indkomst for de

renteudgifter, der kan anses for medgået til finansiering af de

erhvervsmæssige aktiver.

Anvendes virksomhedsordningen, kan personen lade

gæld, der er medgået til at erhverve virksomheden, indgå i

ordningen. Hermed opnår personen fuld fradragsværdi af

renteudgifterne, idet virksomhedens nettorenteudgifter fradrages ved

opgørelsen af virksomhedens indkomst, før overskuddet beskattes

som personlig indkomst. Anvendes kapitalafkastordningen, fragår det

kapitalafkast, der beregnes efter kapitalafkastordningen, i den personlige

indkomst og lægges til kapitalindkomsten. På den måde

opnås der i begge tilfælde størrelsesmæssig

sammenhæng mellem beskatningen af virksomheden/ejeren og

fradragsværdien af renterne.

Den ordning, som nu foreslås gennemført for

køb af aktier eller anparter, giver den skattepligtige mulighed for

på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af fradraget for

renteudgifter forbundet med aktie- eller anpartserhvervelsen. Det sker ved,

at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som

derefter fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten. Hermed sidestilles den person, der erhverver en

virksomhed, som drives i selskabsform, med den person, der køber en

personligt ejet virksomhed.

Endvidere opnås en bedre sammenhæng mellem den

samlede beskatning af de midler, ejeren hæver i selskabet for at kunne

betale renteudgiften, og den skattemæssige værdi af fradraget for

renteudgiften.

Eksempel: Lånefinansieret køb af aktier

A ønsker pr. 1. januar 2001 at erhverve halvdelen

af en virksomhed, der er drevet i selskabsform. A erhverver 50 pct. af

aktiekapitalen mod betaling af 2.000.000 kr. I den forbindelse optager A et

lån i et pengeinstitut på 1.000.000 kr. til en rente på 8

pct. p.a. I nedenstående oversigt er vist forslagets konsekvenser i

forhold til gældende regler.

Kr.

Købesum vedr. 50 pct. af

aktiekapitalen

2.000.000

Heraf lånefinansieret ved banklån til 8 pct.

p.a..

1.000.000

Renteudgifter

80.000

Gældende regler:

Renteudgifter

-80.000

Ændring i kapitalindkomst

-80.000

Skattebesparelse ved ændret kapitalindkomst (32,8 pct.

i en gennemsnitskommune)

26.240

Nettoudgift for A efter gældende regler

53.760

Hævet udbytte hertil (ved marginalt 40 pct.

aktieindkomstskat)

89.600

Nødvendig selskabsindkomst til dækning af

udgiften (før selskabsskat)

131.765

Forslag:

Renteudgifter

-80.000

Kapitalafkast (værdien af aktier x kapitalafkastsats

på 5 pct.)

100.000

Ændring i kapitalindkomst

20.000

Ændring i personlig indkomst

-100.000

Skat af ændret kapitalindkomst (59,7 pct. i en

gennemsnitskommune)1)

11.940

Skattebesparelse ved ændret personlig indkomst (59,7

pct. i en gennemsnitskommune)

-59.700

Nettoudgift for A efter forslaget

32.240

Hævet udbytte hertil (ved marginalt 40 pct.

aktieindkomstskat)

53.735

Nødvendig selskabsindkomst til dækning af

udgiften (før selskabsskat)

79.020

1)

Det forudsættes, at kapitalindkomsten

beskattes som positiv nettokapitalindkomst med en skattesats på 59,7

pct.

Det beregnede kapitalafkast flytter på skematisk vis

et fradrag i kapitalindkomsten til et fradrag i den personlige indkomst.

Kapitalafkastet beregnes af værdien af alle aktierne eller anparterne,

uanset finansieringen heraf. I eksemplet medfører dette et

kapitalafkast, der overstiger de faktiske renteudgifter. Fradraget for det

beregnede kapitalafkast medfører en negativ personlig indkomst, som

har en skatteværdi på 59,7 pct. svarende til den højeste

skattesats for personlig indkomst eksklusiv AM- og SP-bidrag, idet det ikke

reducerer A s arbejdsmarkedsbidragsgrundlag. Det forudsættes endvidere,

at kapitalindkomsten beskattes som positiv nettokapitalindkomst med en

skattesats ligeledes på 59,7 pct.

På denne baggrund viser eksemplet, at nettoudgiften

til renterne på lånet efter forslaget reduceres med 21.520 kr.

fra 53.760 kr. til 32.240 kr., og at omkostningen før skat for

selskabet for at dække denne udgift for ejeren reduceres med 52.745 kr.

til 79.020 kr. Der bliver således efter lovforslagets regler en bedre

sammenhæng mellem den samlede beskatning af A og selskabet og den

skattemæssige værdi af A s fradrag for renteudgiften, idet

omkostningen for selskabet før skat stort set kommer til at svare til

renteudgiften.

Hvordan slutresultatet bliver for den enkelte skatteyder

vil afhænge af forholdet mellem det beregnede kapitalafkast og

renteudgiften, samt af, i hvilket omfang den skattepligtige har anden positiv

eller negativ kapitalindkomst. Overstiger kapitalafkastet som i eksemplet

ovenfor de faktiske renteudgifter i forbindelse med aktiekøbet, vil en

skatteyder, der har andre renteudgifter, kunne opnå en endnu

større lempelse end i eksemplet. Modsat vil en skattepligtig, hvis

renteudgifter overstiger kapitalafkastet, få en mindre lempelse.

Ligesom den gældende kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven er

der tale om en skematisk ordning, som vil indebære sådanne

forskelle. Den foreslåede ordning vil dog i alle situationer være

gunstigere for den skattepligtige end de gældende regler.

Betingelser for at anvende ordningen

Formålet med lovforslaget er at sidestille

køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med

køb af en personligt ejet virksomhed. For at begrænse ordningen

til egentlige virksomhedsoverdragelser er der fastsat en række krav,

som skal være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende

ordningen.

Det er i det foreslåede § 22 c, stk. 2,

nr. 2, et krav, at det vederlag, som den skattepligtige har betalt for

aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150

kr. i 1987-niveau. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20. Dette svarer til en beløbsgrænse på 500.000 kr.

i 2001.

Den skattepligtige skal i det foreslåede

§ 22 c, stk. 2, nr. 3, efter købet af aktierne eller

anparterne og i den periode, hvor ordningen anvendes, eje mindst 25 pct. af

aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råde over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktie- eller

anpartskapitalen i et selskab ses der bort fra selskabets beholdning af egne

aktier eller anparter. Konvertible obligationer medregnes ikke ved

afgørelsen af, om den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien.

I modsætning til den almindelige definition af

hovedaktionæraktier i aktieavancebeskatningslovens § 11, ses der

kun på den skattepligtiges besiddelse af aktier eller anparter efter

tidspunktet for den erhvervelse, der er omhandlet i bestemmelsen, og kun

på aktier eller anparter, der tilhører personen selv. Ved

vurderingen efter aktieavancebeskatningslovens § 11 ses der på

besiddelsen inden for de seneste 5 år forud for overdragelsen, ligesom

aktier eller anparter, der tilhører den skattepligtiges familiekreds,

medregnes.

Det er i det foreslåede § 22 c, stk. 2,

nr. 4, en betingelse, at der er tale om aktier eller anparter i et

selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i

væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom eller

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen

omfattes alle passive pengeanbringelser såsom kontanter,

bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier,

anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser. Bortforpagtning af

fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7,

anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Betingelsen gælder ikke, hvis selskabet udøver næring ved

køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Betingelsen, som skal sikre, at der er tale om reel

erhvervsvirksomhed i selskabet, skal ses på baggrund af, at den

særlige kapitalafkastordning indføres for at sidestille en

person, der erhverver en virksomhed, som drives i selskabsform, med en

person, der erhverver en personligt ejet virksomhed. Samtidig med det

foreliggende forslag har regeringen fremsat forslag om ændring af

aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven, hvori der

foreslås gennemført en tilsvarende afgrænsning af

erhvervsmæssig virksomhed i relation til disse loves

successionsregler.

Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang

at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,

værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets

indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed,

eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved afgørelsen af,

om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning

af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende,

inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet direkte

eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af

bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i

et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt

selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid

aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af datterselskabets aktie- eller anpartskapital. Det betyder,

at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved

væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og

aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved

væsentlighedsbedømmelsen.

Bestemmelsen skal forstås således, at stammer

25 pct. af indtægterne eller udgøres 25 pct. af de samlede

aktiver af passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom set

under et, er væsentlighedskravet opfyldt.

De erhvervede aktier eller anparter må herudover

efter det foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 5, ikke

være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (aktier i

finansielle selskaber i skattelylande).

Endelig kan ordningen højst løbe i 10

år efter købet af aktierne eller anparterne. Den skattepligtige

skal efter det foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 7,

således have ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.

Dette krav er begrundet i ønsket om at målrette ordningen mod

lån til køb af erhvervsvirksomhed. Et sådant lån

må forventes afviklet inden for en kortere årrække.

Det skal endelig nævnes, at den særlige

kapitalafkastordning efter den foreslåede § 22 c, stk. 2,

nr. 1, alene kan anvendes af personer, der er undergivet fuld skattepligt

efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter

reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En person, der er hjemmehørende i et andet land og

ejer danske aktier, er begrænset skattepligtig af udbyttet af disse

aktier. De gældende regler medfører, at hvis den

pågældende har finansieret købet af aktierne ved et

lån, får vedkommende ikke fradrag for renteudgiften ved

beskatningen af udbyttet eller ved beskatningen af anden indkomst

(kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og stk. 4).

Selv om denne person erhverver mindst 75 pct. af sine

samlede indtægter ved arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed fra Danmark og derved opfylder betingelserne i

grænsegængerreglen i kildeskattelovens § 5 A, får

vedkommende alligevel ikke fradrag for renter af lån optaget til

erhvervelse af f. eks. aktier, jf. cirkulære (nr. 78 af 24. april 1996)

til grænsegængerreglerne punkt 3.2, afsnit 2.

Når Danmark ikke giver en person med bopæl i

udlandet fradrag for renter til køb af aktier, skyldes det, at Danmark

enten kun kan beskatte aktieafkastet i begrænset omfang eller slet ikke

kan beskatte afkastet.

Hvis der er tale om danske aktier, afhænger den

danske beskatning af en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og det land, hvor personen bor. Efter overenskomsten med f. eks.

Tyskland kan Danmark alene beskatte udbytterne med 15 pct., og Danmark kan

slet ikke beskatte fortjeneste ved salg af aktierne.

Hvis der er tale om udenlandske aktier, kan Danmark slet

ikke beskatte nogen del af afkastet.

Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende

regler på dette punkt.

Ordningen kan kun anvendes af fysiske personer og dermed

ikke af dødsboer. Ordningen kan heller ikke anvendes for

mellemperioden, når boet skiftes.

Ordningen finder efter det foreslåede § 22

c, stk. 2, nr. 6, ikke anvendelse på aktier eller anparter,

der erhverves i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed

efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri

aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, da aktierne eller

anparterne i disse situationer er erhvervet på en sådan

måde, at der ikke er renteudgifter forbundet med erhvervelsen.

Ordningens indhold

Det kapitalafkast, der beregnes efter den særlige

kapitalafkastordning, fragår i den personlige indkomst og lægges

til kapitalindkomsten efter det foreslåede § 22 c,

stk. 1. På denne måde opnås på skematisk vis

fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der kan anses for

medgået til finansiering af aktierne eller anparterne.

Kapitalafkastet beregnes efter det foreslåede

§ 22 c, stk. 3, som afkastgrundlaget ganget med afkastsatsen

efter virksomhedsskattelovens § 9. Det vil sige, at kapitalafkastsatsen

ligesom under virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen beregnes

på grundlag af en simpel gennemsnitlig effektiv obligationsrente for de

første 6 måneder af det kalenderår, der svarer til

indkomståret.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter det

foreslåede § 22 c, stk. 4, ved indkomstårets

begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter.

Uanset at den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens

§ 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling,

opgøres kapitalafkastgrundlaget som det af den skattepligtige betalte

vederlag for aktierne eller anparterne. Har den skattepligtige erhvervet

aktierne eller anparterne ved arv eller gave, kan ordningen således

ikke anvendes. I en sådan situation er der som udgangspunkt ikke

medgået renteudgifter til finansiering af aktierne eller anparterne, og

der er derfor ikke noget behov for ordningen.

I det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver

eller afstår aktierne eller anparterne, beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal

måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i, efter

det foreslåede § 22 c, stk. 3. Tilsvarende

gælder, hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke længere

er opfyldt. Hvis aktierne eller anparterne eksempelvis sælges den 30.

april og dermed har været ejet i 4 måneder af indkomståret,

og kapitalafkastprocenten eksempelvis er 5, udgør kapitalafkastet 4/12

af 5 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Tilkendegivelse om anvendelse af ordningen

Det foreslås i § 22 c, stk. 5, at

den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår

skal tilkendegive, om den særlige kapitalafkastordning skal anvendes

for det pågældende indkomstår. Valget træffes

således efter, at indkomståret er udløbet.

Selvangivelsesfristen er den 1. juli efter indkomståret for personer,

som ikke er omfattet af ordningen med fortrykt selvangivelse. Da det er en

forudsætning for at kunne anvende ordningen, at den skattepligtige er

hovedaktionær, vil den udvidede selvangivelse skulle anvendes.

Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,

hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske

til den skatteansættende myndighed (den kommunale skatteforvaltning)

inden udløbet af ligningsfristen. Det vil med den gældende frist

i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, sige senest den 30. juni i det

andet kalenderår efter det indkomstår, som ansættelsen

vedrører.

Med hensyn til valg af ordningen og muligheden for

omgørelse heraf gælder således de samme regler som for

virksomhedsordningen og den gældende kapitalafkastordning.

Det foreslås, at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til

brug for selvangivelsen skal afgives.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af personskatteloven er

en konsekvensrettelse som følge af forslaget om en særlig

kapitalafkastberegning i lovforslagets § 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001 og har virkning for erhvervelser af aktier og anparter, der

finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.764 af 4. oktober

1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,

foretages følgende ændring:

1.

Efter § 22 b indsættes:

»Afsnit II A

Særlig kapitalafkastberegning for aktier og

anparter

Kapitel 7 b

§ 22 c.

Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller

anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de

erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette afsnit, såfremt

de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt. Kapitalafkastet

fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten.

Stk. 2.

For at anvende ordningen i stk. 1 skal

følgende betingelser være opfyldt:

1) Den skattepligtige er undergivet fuld skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter

reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.

2) Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for

aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150

kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20.

3) Den skattepligtige ejer efter aktie- eller anpartserhvervelsen og i

den periode, hvor ordningen anvendes, mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i

et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter.

Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den

skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien.

4) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis

virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i væsentligt

omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,

værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som

nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i

denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt.

gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved

køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i væsentlig omfang at bestå i

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter i et

indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis

handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo

indkomståret. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber,

hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet

svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved

væsentlighedsbedømmelsen.

5) Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse eller som led i en aktieombytning efter

aktieavancebeskatningsloven.

7) Den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i mindre end

11 år.

Stk. 3.

Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter

stk. 4 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår,

hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller

anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det

hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller

anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor

betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.

Stk. 4.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved

indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede

aktier eller anparter. Uanset om den skattepligtige i medfør af

aktieavancebeskatningslovens § 11 er indtrådt i overdragerens

skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det

kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller

anparterne.

Stk. 5.

Den skattepligtige skal ved indgivelse af

selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i stk. 1

nævnte ordning skal anvendes for det pågældende

indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,

hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske

til den skatteansættende myndighed inden udløbet af

ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori

oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.«.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest

ændret ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb

af

- - -

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a

med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst

efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

1.

I § 4, stk. 1, nr. 3a, indsættes efter

»§23 a,«: »samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens

§ 22 c,«.

Lignende dokumenter