Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
virksomhedsskatteloven og personskatteloven
(Aktiekøb i forbindelse med
virksomhedsovertagelse)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20.
december 1999, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 22 b indsættes:
»
Afsnit II
A
Særlig kapitalafkastberegning for aktier og
anparter
Kapitel 7 b
§ 22 c.
Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller
anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de
erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette afsnit, såfremt
de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt. Kapitalafkastet
fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten.
Stk. 2.
For at anvende ordningen i stk. 1 skal
Læs alt
følgende betingelser være opfyldt:
1) Den skattepligtige er undergivet fuld skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter
reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.
2) Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for
aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150
kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.
3) Den skattepligtige ejer efter aktie- eller anpartserhvervelsen og i
den periode, hvor ordningen anvendes, mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i
et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter.
Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den
skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
4) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis
virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i væsentligt
omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,
værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som
nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i
denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt.
gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i væsentlig omfang at bestå i
udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller
lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter i et
indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis
handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo
indkomståret. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber,
hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet
svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved
væsentlighedsbedømmelsen.
5) Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri aktieombytning efter
aktieavancebeskatningsloven.
7) Den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i mindre end
11 år.
Stk. 3.
Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter
stk. 4 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår,
hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller
anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det
hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller
anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor
betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.
Stk. 4.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved
indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede
aktier eller anparter. Uanset om den skattepligtige i medfør af
aktieavancebeskatningslovens § 11 er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det
kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller
anparterne.
Stk. 5.
Den skattepligtige skal ved indgivelse af
selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i stk. 1
nævnte ordning skal anvendes for det pågældende
indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,
hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske
til den skatteansættende myndighed inden udløbet af
ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori
oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.«.
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest
ændret ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændring:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 3a, indsættes efter
»§ 23 a,«: »samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens
§ 22 c,«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for aktie-
og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Regeringen fremlægger en række lovforslag, der
skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er en
væsentlig parameter, når virksomhederne træffer beslutning
om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er
regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke
skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder,
som nærværende lovforslag er en del af. Der henvises for en
nærmere beskrivelse til det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Lovforslaget imødekommer et af forslagene i
Generationsskifteudvalgets betænkning fra august 1999 (betænkning
nr. 1374). Generationsskifteudvalget blev nedsat på grundlag af en
aftale indgået mellem Regeringen og CD i januar 1998. Forslaget
går ud på at ophæve den forskel, der i dag er på den
skattemæssige behandling af renteudgifter, alt efter om lånet er
optaget for at erhverve en personligt ejet virksomhed eller et selskab.
Ved nærværende lovforslag indføres en
særlig ordning svarende til den gældende kapitalafkastordning i
virksomhedsskatteloven for skattepligtige personers køb af aktier
eller anparter, når købet sker som led i en
virksomhedsovertagelse. Formålet er at sidestille køb af et
selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en
personligt ejet virksomhed.
Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan
virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes, hvilket betyder,
at erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de
renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der derimod tale om, at
en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform - f.eks. i
forbindelse med generationsskifte - kan aktierne eller anparterne ikke
inddrages under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det
betyder, at fradraget for renteudgifter knyttet til et lånefinansieret
aktie- eller anpartskøb har en lavere skatteværdi.
Den foreslåede ordning giver den skattepligtige
mulighed for på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af
fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast
af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den personlige
indkomst og lægges til kapitalindkomsten.
For at begrænse ordningen til egentlige
virksomhedsoverdragelser, er der fastsat en række krav, som skal
være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende ordningen.
Da formålet er at sidestille køb af et
selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en
personligt ejet virksomhed, foreslås det gjort til et krav, at
køberens aktie- eller anpartsbesiddelse i det pågældende
selskab stort set svarer til en hovedaktionærs, dvs. at køberen
efter erhvervelsen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Et
andet krav er, at der minimum skal erhverves aktier eller anparter for
500.000 kr. Ordningen kan endvidere højst løbe i 10 år
fra købet af aktierne eller anparterne. Hermed begrænses
ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser. Der er således ikke
tale om en generel ordning for optagelse af lån til køb af
aktier eller anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.
Baggrunden for, at fradraget i personlig indkomst for renteudgifter
vedrørende køb af aktier eller anparter som
led i en virksomhedsovertagelse foreslås givet inden for rammerne af en
særlig kapitalafkastordning og ikke som et direkte fradrag for
renteudgifter vedrørende lån til den pågældende type
aktie- eller anpartserhvervelser, er, at den næsten umulige
afgrænsning af hvilket lån eller hvor meget af et lån, der
er anvendt til aktie- eller anpartserhvervelse, hermed undgås.
Endvidere bliver fradragsretten mindre tilfældig, fordi den ikke er
afhængig af, i hvilken rækkefølge forskellige
dispositioner foretages. Det bliver således ikke afgørende, om
der først optages et lån og købes aktier for
låneprovenuet, hvorefter en ejendom erhverves for kontante midler,
eller om ejendommen erhverves for låneprovenuet, hvorefter aktierne
købes for det kontante beløb.
Den skematiske måde at give fradrag i personlig
indkomst på anvendes i den gældende kapitalafkastordning i
virksomhedsskatteloven. De to ordninger og de krav, der stilles for at
anvende dem, er dog i et vist omfang forskellige, da den gældende
kapitalafkastordning netop ikke omfatter aktier eller anparter, men derimod
drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi.
Den foreslåede ordning indebærer, at det ikke
er nødvendigt at se på, om den skattepligtige har renteudgifter.
I den situation, hvor den skattepligtige ikke har renteudgifter, vil
personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst være beskattet
på samme niveau. Det har således ikke betydning, om det beregnede
kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og derefter lægges
til kapitalindkomsten, eller ej. På den baggrund er der ikke fundet
grund til at indsætte en maksimeringsregel, der begrænser det
beløb, der fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten, til den faktiske renteudgift.
Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på 0,6 mill. kr. til edb-tilretning. Derudover
skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for Told og Skat.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Den foreslåede ordning har til formål at give
den skattepligtige en skattemæssig bedre stilling end efter almindelige
regler. Det er frivilligt at anvende ordningen.
Der er ikke nærmere holdepunkter for antagelser om,
hvor mange personer, der vil anvende ordningen. Der er fastsat en række
betingelser for at anvende ordningen. Ønsker en skattepligtig at
anvende ordningen, skal vedkommende undersøge, om betingelserne er
opfyldt. Er betingelserne opfyldt, skal den skattepligtige ved indgivelsen af
selvangivelsen for indkomståret tilkendegive, om ordningen skal
anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige
skal således hvert år tage stilling til, om betingelserne for at
anvende ordningen er opfyldt.
Det er efter forslaget ikke et krav for at anvende
ordningen, at der føres regnskab. Eventuelle regnskabskrav til disse
skatteydere må derfor hvile på enten bogføringsloven eller
reglerne i skattekontrolloven. I øvrigt er det foreslået, at
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori
oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives. De administrative
pligter, som den skattepligtige bliver pålagt, vil dermed afhænge
af den nærmere udformning af disse regler. Det er således ikke
muligt at kvantificere omfanget af virksomhedernes tidsforbrug.
Der vil for borgerne således være en vis
meradministration forbundet med anvendelse af ordningen. Der vil blive tale
om meradministration for hvert indkomstår, hvor ordningen ønskes
anvendt.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været på teknisk
høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat,
Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug,
Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Forsikring
og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,
Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen,
Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Eksportråd, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Økonomiministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og
Skattestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune.
I nedenstående skema er i kort form gengivet
høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.
Organisation/
myndighed
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Betingelsen om mindst 25 pct. ejerskab/50 pct. af stemmerne
bør udgå, da virksomhedsskatteloven ikke stiller krav om 25 pct.
ejerskab og foreslår i stedet et krav om arbejdsindsats.
Det fastsatte ejer-/stemmekrav har til formål at
forbeholde ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser og således,
at almindelige aktieinvesteringer holdes udenfor. Krav om arbejdsindsats i
stedet for ejerskab kan blive for snævert, idet privatpersoner, der er
villige til at optage lån for at bidrage med egenkapital, men som ikke
har den nødvendige tilknytning til selskabet, ikke vil kunne anvende
ordningen.
Hvis betingelsen opretholdes, bør der i stedet
henvises til ABL § 11, stk. 2 - 4.
Henvisning til ABL § 11, stk. 2 - 4, er ikke
umiddelbart anvendelig.
Reglen i VSL § 22, stk. 2, nr. 4, om, at ordningen
ikke kan anvendes, hvis mere end 25 pct. af indtægten stammer fra
nærmere angiven virksomhed, virker tilfældig.
Handelsværdien af selskabets aktiver er et bedre kriterium.
Betingelsen skal sikre, at der for hvert år er tale om
reel erhvervsvirksomhed og ikke passiv virksomhed. Det er ikke
tilstrækkeligt kun at anvende handelsværdien af selskabets
aktiver.
Værdipapirer o. lign. bør præciseres.
Værdipapirer o.lign. omfatter alle former for passive
pengeanbringelser. I bemærkningerne er der nævnt eksempler
på hvad der forstås ved værdipapirer.
Ikke logisk, at reglerne ikke kan anvendes ved
aktieombytning, og der kan være renteudgifter, selvom aktierne er
erhvervet ved en skattefri aktieombytning.
Ordningen kan anvendes på de først erhvervede
aktier. Ordningen kan ikke finde anvendelse på aktier eller anparter,
der erhverves som led i en skattefri aktieombytning, da aktierne eller
anparterne er erhvervet på en sådan måde, at der ikke er
renteudgifter forbundet med erhvervelsen.
Kravet om, at der skal være betalt for aktierne og at
de ikke må være modtaget ved f. eks. gave kan give anledning til
omgåelse. Ligesom det ikke er afgørende, om erhvervelsen sker
for lånte midler, bør det heller ikke være
afgørende, om der betales vederlag.
Det fastholdes som betingelse, at der er betalt vederlag for
aktierne, hvilket ikke er tilfældet, hvis vederlaget modsvares af en
gave af samme størrelse.
Dansk Industri
Støtter forslaget
De danske Landbo- foreninger, Land-
brugsraadet og Dansk Familielandbrug
Der bør ikke gælde en 10 års-regel, idet
der bør være fuld fradragsret for renteudgifter
vedrørende de optagne lån, indtil de er tilbagebetalt.
Forslaget går ud på at indføre en ordning
for på skematisk vis at give fuld fradragsværdi for renteudgifter
ved køb af aktier i et selskab. Uden en 10 års-grænse
ville der være tale om en generel ordning og ikke egentlige
virksomhedsoverdragelser. Der er således ikke tale om en generel
ordning til optagelse af lån til køb af aktier eller anparter
med fuld skatteværdi af renteudgifterne.
Ordningen bør også gælde for etableringer
sket før 1. januar 2001.
Det fastholdes, at ordningen kun skal gælde for
nyerhvervelser i 2001 eller senere.
Landbrugets Rådgivningscenter
Forslaget bør også omfatte successive køb
af aktier.
Lovforslaget hindrer ikke, at ordningen kan anvendes på
successive erhvervelser.
Reglerne bør også kunne anvendes ved køb
af aktier i et selskab, som ejer aktierne i et selskab (datterselskab), som
opfylder betingelserne i nr. 4.
Lovteksten ændres, så det fremgår, at
afkastet og værdien af aktier i et datterselskab ikke medregnes i
væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og
aktiver i datterselskabet svarende til ejerandelen.
Reglerne bør også kunne anvendes
vedrørende aktier fremkommet i en skattefri aktieombytning, hvis
aktierne i det selskab, der blev datterselskab, opfyldte betingelserne.
Ordningen kan ikke finde anvendelse på aktier eller
anparter, der erhverves som led i en skattefri aktieombytning, da aktierne
eller anparterne er erhvervet på en sådan måde, at der ikke
er renteudgifter forbundet med erhvervelsen.
Utilstrækkeligt, at forslaget kun omfatter
hovedaktionæraktier og foreslår, at der i stedet skal gælde
et krav om ikke uvæsentlig arbejdsindsats.
Krav om arbejdsindsats i stedet for ejerskab kan blive for
snævert, idet privatpersoner, der er villige til at optage lån
for at bidrage med egenkapital, men som ikke har den nødvendige
tilknytning til selskabet, ikke kan anvende ordningen.
Det bør være tilstrækkeligt, at den aktive
virksomhed udgør mindst 25 pct. af de samlede aktiviteter, eller at
der i det mindste er en ligeværdig sammenligning mellem aktiv og passiv
virksomhed således, at der anvendes en 50 pct.s grænse. Det
bør endvidere være tilstrækkeligt, at den aktive
virksomhed enten opfylder en 50 pct. s regel vedrørende indtjeningen
eller formuen.
Forslaget om en 75 pct.s eller en 50 pct.s grænse i
stedet for som foreslået en 25 pct.s grænse kan ikke anses for at
opfylde kravet i ordningen til, at der skal være tale om reel
erhvervsvirksomhed.
Det er uklart, på hvilket tidspunkt betingelsen skal
være opfyldt.
Det følger af forslaget, at hvis mindst 25 pct. af
selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra passiv
virksomhed, eller hvis handelsværdien af nærmere angivne aktiver
udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets aktiver,
kan ordningen ikke anvendes. I lovforslaget fastsættes, at
handelsværdien for aktiverne opgøres ultimo
indkomståret.
Formue og indkomst bør kunne modregnes i
gæld.
Det er ikke acceptabelt, at finansieringen af aktiverne skal
have betydning.
Foreningen Regi-
strerede Revisorer
Foreslår, at etableringskontomidler kan anvendes til
køb af aktier.
Forslaget går ud over regeringens initiativer
vedrørende generationsskifte. Sammenblanding mellem en persons og et
selskab skattemæssige forhold er problematisk såvel teknisk som
principielt.
Foreslår, at en del af overskuddet i
virksomhedsordningen, f. eks. 25 pct. kan placeres i aktier.
Forslaget går ud over regeringens initiativer
vedrørende generationsskifte.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Ulogisk, at der i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3, skal
overdrages mindst 25 pct. af aktierne eller 50 pct. af stemmeværdien,
når der er åbnet mulighed for overdragelse med succession af blot
15 pct. af stemmeværdien i ABL § 11.
Formålet med kravet om 25 pct.s ejerskab eller 50 pct.
af stemmeværdien er at sikre, at almindelige aktieinvesteringer ikke
omfattes.
Ulogisk, at grænsen for passiv virksomhed efter VSL §
22 c, stk. 2, nr. 4, skal være 25 pct., når der i CFC-reglerne
anvendes en grænse på 33,3 pct. ved afgørelsen af, om der
er tale om finansiel virksomhed.
I ordningen skal der ske en afgrænsning af,
hvornår der er tale om en passiv virksomhed i væsentligt omfang,
og der er valgt en objektiv 25 pct.s grænse herfor. Det er ikke
nødvendigt, at denne grænse absolut er den samme som for
afgrænsningen af finansiel virksomhed i CFC-reglerne.
Det bør i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6,
understreges, at der er tale om en skattefri aktieombytning, idet enhver
aktieombytning vil være omfattet af ABL.
Lovtekst og bemærkninger er ændret.
Frederiksberg Kommune
Uklart om anskaffelsessummen ved succession efter ABL
§ 11 skal kontantomregnes.
Kapitalafkastgrundlaget skal ved succession efter ABL
§ 11 opgør-
es som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for
aktierne eller anparterne.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
0,6 mill. kr. i engangsudgifter.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
En vis meradministration
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte et nyt afsnit II A i
virksomhedsskatteloven om en særlig kapitalafkastberegning for
skattepligtige personers køb af aktier eller anparter, når
købet sker som led i en virksomhedsovertagelse. Det sker for at rette
op på, at den skattemæssige værdi af fradraget for
renteudgifter knyttet
til et lånefinansieret aktie- eller
anpartskøb er lavere end fradragsværdien af renteudgifter ved
lån til køb af en personligt ejet virksomhed.
Optager en person lån for at erhverve aktier eller
anparter - f.eks. i forbindelse med et generationsskifte - kan
renteudgifterne alene fradrages i kapitalindkomsten. For at opnå fuld
skatteværdi af fradraget for renteudgifterne skal erhververen af
aktierne eller anparterne have en positiv kapitalindkomst, som renteudgiften
kan fradrages i. I modsat fald vil skatteværdien af fradraget for
renteudgifterne være 32,8 pct. i en gennemsnitskommune i 2001, idet
negativ nettokapitalindkomst kun kan fradrages i de kommunale skatter, og
ikke indgår i beregningsgrundlaget for bundskat, mellemskat og
topskat.
Den person, der driver en personligt ejet virksomhed, og
som enten anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, kan
på skematisk vis opnå fradrag i den personlige indkomst for de
renteudgifter, der kan anses for medgået til finansiering af de
erhvervsmæssige aktiver.
Anvendes virksomhedsordningen, kan personen lade
gæld, der er medgået til at erhverve virksomheden, indgå i
ordningen. Hermed opnår personen fuld fradragsværdi af
renteudgifterne, idet virksomhedens nettorenteudgifter fradrages ved
opgørelsen af virksomhedens indkomst, før overskuddet beskattes
som personlig indkomst. Anvendes kapitalafkastordningen, fragår det
kapitalafkast, der beregnes efter kapitalafkastordningen, i den personlige
indkomst og lægges til kapitalindkomsten. På den måde
opnås der i begge tilfælde størrelsesmæssig
sammenhæng mellem beskatningen af virksomheden/ejeren og
fradragsværdien af renterne.
Den ordning, som nu foreslås gennemført for
køb af aktier eller anparter, giver den skattepligtige mulighed for
på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af fradraget for
renteudgifter forbundet med aktie- eller anpartserhvervelsen. Det sker ved,
at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som
derefter fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten. Hermed sidestilles den person, der erhverver en
virksomhed, som drives i selskabsform, med den person, der køber en
personligt ejet virksomhed.
Endvidere opnås en bedre sammenhæng mellem den
samlede beskatning af de midler, ejeren hæver i selskabet for at kunne
betale renteudgiften, og den skattemæssige værdi af fradraget for
renteudgiften.
Eksempel: Lånefinansieret køb af aktier
A ønsker pr. 1. januar 2001 at erhverve halvdelen
af en virksomhed, der er drevet i selskabsform. A erhverver 50 pct. af
aktiekapitalen mod betaling af 2.000.000 kr. I den forbindelse optager A et
lån i et pengeinstitut på 1.000.000 kr. til en rente på 8
pct. p.a. I nedenstående oversigt er vist forslagets konsekvenser i
forhold til gældende regler.
Kr.
Købesum vedr. 50 pct. af
aktiekapitalen
2.000.000
Heraf lånefinansieret ved banklån til 8 pct.
p.a..
1.000.000
Renteudgifter
80.000
Gældende regler:
Renteudgifter
-80.000
Ændring i kapitalindkomst
-80.000
Skattebesparelse ved ændret kapitalindkomst (32,8 pct.
i en gennemsnitskommune)
26.240
Nettoudgift for A efter gældende regler
53.760
Hævet udbytte hertil (ved marginalt 40 pct.
aktieindkomstskat)
89.600
Nødvendig selskabsindkomst til dækning af
udgiften (før selskabsskat)
131.765
Forslag:
Renteudgifter
-80.000
Kapitalafkast (værdien af aktier x kapitalafkastsats
på 5 pct.)
100.000
Ændring i kapitalindkomst
20.000
Ændring i personlig indkomst
-100.000
Skat af ændret kapitalindkomst (59,7 pct. i en
gennemsnitskommune)1)
11.940
Skattebesparelse ved ændret personlig indkomst (59,7
pct. i en gennemsnitskommune)
-59.700
Nettoudgift for A efter forslaget
32.240
Hævet udbytte hertil (ved marginalt 40 pct.
aktieindkomstskat)
53.735
Nødvendig selskabsindkomst til dækning af
udgiften (før selskabsskat)
79.020
1)
Det forudsættes, at kapitalindkomsten
beskattes som positiv nettokapitalindkomst med en skattesats på 59,7
pct.
Det beregnede kapitalafkast flytter på skematisk vis
et fradrag i kapitalindkomsten til et fradrag i den personlige indkomst.
Kapitalafkastet beregnes af værdien af alle aktierne eller anparterne,
uanset finansieringen heraf. I eksemplet medfører dette et
kapitalafkast, der overstiger de faktiske renteudgifter. Fradraget for det
beregnede kapitalafkast medfører en negativ personlig indkomst, som
har en skatteværdi på 59,7 pct. svarende til den højeste
skattesats for personlig indkomst eksklusiv AM- og SP-bidrag, idet det ikke
reducerer A s arbejdsmarkedsbidragsgrundlag. Det forudsættes endvidere,
at kapitalindkomsten beskattes som positiv nettokapitalindkomst med en
skattesats ligeledes på 59,7 pct.
På denne baggrund viser eksemplet, at nettoudgiften
til renterne på lånet efter forslaget reduceres med 21.520 kr.
fra 53.760 kr. til 32.240 kr., og at omkostningen før skat for
selskabet for at dække denne udgift for ejeren reduceres med 52.745 kr.
til 79.020 kr. Der bliver således efter lovforslagets regler en bedre
sammenhæng mellem den samlede beskatning af A og selskabet og den
skattemæssige værdi af A s fradrag for renteudgiften, idet
omkostningen for selskabet før skat stort set kommer til at svare til
renteudgiften.
Hvordan slutresultatet bliver for den enkelte skatteyder
vil afhænge af forholdet mellem det beregnede kapitalafkast og
renteudgiften, samt af, i hvilket omfang den skattepligtige har anden positiv
eller negativ kapitalindkomst. Overstiger kapitalafkastet som i eksemplet
ovenfor de faktiske renteudgifter i forbindelse med aktiekøbet, vil en
skatteyder, der har andre renteudgifter, kunne opnå en endnu
større lempelse end i eksemplet. Modsat vil en skattepligtig, hvis
renteudgifter overstiger kapitalafkastet, få en mindre lempelse.
Ligesom den gældende kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven er
der tale om en skematisk ordning, som vil indebære sådanne
forskelle. Den foreslåede ordning vil dog i alle situationer være
gunstigere for den skattepligtige end de gældende regler.
Betingelser for at anvende ordningen
Formålet med lovforslaget er at sidestille
køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med
køb af en personligt ejet virksomhed. For at begrænse ordningen
til egentlige virksomhedsoverdragelser er der fastsat en række krav,
som skal være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende
ordningen.
Det er i det foreslåede § 22 c, stk. 2,
nr. 2, et krav, at det vederlag, som den skattepligtige har betalt for
aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150
kr. i 1987-niveau. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20. Dette svarer til en beløbsgrænse på 500.000 kr.
i 2001.
Den skattepligtige skal i det foreslåede
§ 22 c, stk. 2, nr. 3, efter købet af aktierne eller
anparterne og i den periode, hvor ordningen anvendes, eje mindst 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råde over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktie- eller
anpartskapitalen i et selskab ses der bort fra selskabets beholdning af egne
aktier eller anparter. Konvertible obligationer medregnes ikke ved
afgørelsen af, om den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie-
eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien.
I modsætning til den almindelige definition af
hovedaktionæraktier i aktieavancebeskatningslovens § 11, ses der
kun på den skattepligtiges besiddelse af aktier eller anparter efter
tidspunktet for den erhvervelse, der er omhandlet i bestemmelsen, og kun
på aktier eller anparter, der tilhører personen selv. Ved
vurderingen efter aktieavancebeskatningslovens § 11 ses der på
besiddelsen inden for de seneste 5 år forud for overdragelsen, ligesom
aktier eller anparter, der tilhører den skattepligtiges familiekreds,
medregnes.
Det er i det foreslåede § 22 c, stk. 2,
nr. 4, en betingelse, at der er tale om aktier eller anparter i et
selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i
væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom eller
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen
omfattes alle passive pengeanbringelser såsom kontanter,
bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier,
anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser. Bortforpagtning af
fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7,
anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Betingelsen gælder ikke, hvis selskabet udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Betingelsen, som skal sikre, at der er tale om reel
erhvervsvirksomhed i selskabet, skal ses på baggrund af, at den
særlige kapitalafkastordning indføres for at sidestille en
person, der erhverver en virksomhed, som drives i selskabsform, med en
person, der erhverver en personligt ejet virksomhed. Samtidig med det
foreliggende forslag har regeringen fremsat forslag om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven, hvori der
foreslås gennemført en tilsvarende afgrænsning af
erhvervsmæssig virksomhed i relation til disse loves
successionsregler.
Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang
at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,
værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets
indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed,
eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved afgørelsen af,
om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning
af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende,
inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet direkte
eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af
bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i
et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt
selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid
aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af datterselskabets aktie- eller anpartskapital. Det betyder,
at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved
væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og
aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved
væsentlighedsbedømmelsen.
Bestemmelsen skal forstås således, at stammer
25 pct. af indtægterne eller udgøres 25 pct. af de samlede
aktiver af passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom set
under et, er væsentlighedskravet opfyldt.
De erhvervede aktier eller anparter må herudover
efter det foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 5, ikke
være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (aktier i
finansielle selskaber i skattelylande).
Endelig kan ordningen højst løbe i 10
år efter købet af aktierne eller anparterne. Den skattepligtige
skal efter det foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 7,
således have ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.
Dette krav er begrundet i ønsket om at målrette ordningen mod
lån til køb af erhvervsvirksomhed. Et sådant lån
må forventes afviklet inden for en kortere årrække.
Det skal endelig nævnes, at den særlige
kapitalafkastordning efter den foreslåede § 22 c, stk. 2,
nr. 1, alene kan anvendes af personer, der er undergivet fuld skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter
reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
En person, der er hjemmehørende i et andet land og
ejer danske aktier, er begrænset skattepligtig af udbyttet af disse
aktier. De gældende regler medfører, at hvis den
pågældende har finansieret købet af aktierne ved et
lån, får vedkommende ikke fradrag for renteudgiften ved
beskatningen af udbyttet eller ved beskatningen af anden indkomst
(kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og stk. 4).
Selv om denne person erhverver mindst 75 pct. af sine
samlede indtægter ved arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed fra Danmark og derved opfylder betingelserne i
grænsegængerreglen i kildeskattelovens § 5 A, får
vedkommende alligevel ikke fradrag for renter af lån optaget til
erhvervelse af f. eks. aktier, jf. cirkulære (nr. 78 af 24. april 1996)
til grænsegængerreglerne punkt 3.2, afsnit 2.
Når Danmark ikke giver en person med bopæl i
udlandet fradrag for renter til køb af aktier, skyldes det, at Danmark
enten kun kan beskatte aktieafkastet i begrænset omfang eller slet ikke
kan beskatte afkastet.
Hvis der er tale om danske aktier, afhænger den
danske beskatning af en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og det land, hvor personen bor. Efter overenskomsten med f. eks.
Tyskland kan Danmark alene beskatte udbytterne med 15 pct., og Danmark kan
slet ikke beskatte fortjeneste ved salg af aktierne.
Hvis der er tale om udenlandske aktier, kan Danmark slet
ikke beskatte nogen del af afkastet.
Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende
regler på dette punkt.
Ordningen kan kun anvendes af fysiske personer og dermed
ikke af dødsboer. Ordningen kan heller ikke anvendes for
mellemperioden, når boet skiftes.
Ordningen finder efter det foreslåede § 22
c, stk. 2, nr. 6, ikke anvendelse på aktier eller anparter,
der erhverves i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed
efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri
aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, da aktierne eller
anparterne i disse situationer er erhvervet på en sådan
måde, at der ikke er renteudgifter forbundet med erhvervelsen.
Ordningens indhold
Det kapitalafkast, der beregnes efter den særlige
kapitalafkastordning, fragår i den personlige indkomst og lægges
til kapitalindkomsten efter det foreslåede § 22 c,
stk. 1. På denne måde opnås på skematisk vis
fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der kan anses for
medgået til finansiering af aktierne eller anparterne.
Kapitalafkastet beregnes efter det foreslåede
§ 22 c, stk. 3, som afkastgrundlaget ganget med afkastsatsen
efter virksomhedsskattelovens § 9. Det vil sige, at kapitalafkastsatsen
ligesom under virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen beregnes
på grundlag af en simpel gennemsnitlig effektiv obligationsrente for de
første 6 måneder af det kalenderår, der svarer til
indkomståret.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter det
foreslåede § 22 c, stk. 4, ved indkomstårets
begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter.
Uanset at den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens
§ 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling,
opgøres kapitalafkastgrundlaget som det af den skattepligtige betalte
vederlag for aktierne eller anparterne. Har den skattepligtige erhvervet
aktierne eller anparterne ved arv eller gave, kan ordningen således
ikke anvendes. I en sådan situation er der som udgangspunkt ikke
medgået renteudgifter til finansiering af aktierne eller anparterne, og
der er derfor ikke noget behov for ordningen.
I det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver
eller afstår aktierne eller anparterne, beregnes et
forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal
måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i, efter
det foreslåede § 22 c, stk. 3. Tilsvarende
gælder, hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke længere
er opfyldt. Hvis aktierne eller anparterne eksempelvis sælges den 30.
april og dermed har været ejet i 4 måneder af indkomståret,
og kapitalafkastprocenten eksempelvis er 5, udgør kapitalafkastet 4/12
af 5 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.
Tilkendegivelse om anvendelse af ordningen
Det foreslås i § 22 c, stk. 5, at
den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår
skal tilkendegive, om den særlige kapitalafkastordning skal anvendes
for det pågældende indkomstår. Valget træffes
således efter, at indkomståret er udløbet.
Selvangivelsesfristen er den 1. juli efter indkomståret for personer,
som ikke er omfattet af ordningen med fortrykt selvangivelse. Da det er en
forudsætning for at kunne anvende ordningen, at den skattepligtige er
hovedaktionær, vil den udvidede selvangivelse skulle anvendes.
Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,
hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske
til den skatteansættende myndighed (den kommunale skatteforvaltning)
inden udløbet af ligningsfristen. Det vil med den gældende frist
i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, sige senest den 30. juni i det
andet kalenderår efter det indkomstår, som ansættelsen
vedrører.
Med hensyn til valg af ordningen og muligheden for
omgørelse heraf gælder således de samme regler som for
virksomhedsordningen og den gældende kapitalafkastordning.
Det foreslås, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til
brug for selvangivelsen skal afgives.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af personskatteloven er
en konsekvensrettelse som følge af forslaget om en særlig
kapitalafkastberegning i lovforslagets § 1.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2001 og har virkning for erhvervelser af aktier og anparter, der
finder sted den 1. januar 2001 eller senere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.764 af 4. oktober
1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 22 b indsættes:
»Afsnit II A
Særlig kapitalafkastberegning for aktier og
anparter
Kapitel 7 b
§ 22 c.
Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller
anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de
erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette afsnit, såfremt
de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt. Kapitalafkastet
fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten.
Stk. 2.
For at anvende ordningen i stk. 1 skal
følgende betingelser være opfyldt:
1) Den skattepligtige er undergivet fuld skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter
reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.
2) Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for
aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 343.150
kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.
3) Den skattepligtige ejer efter aktie- eller anpartserhvervelsen og i
den periode, hvor ordningen anvendes, mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i
et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter.
Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den
skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien.
4) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis
virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i væsentligt
omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,
værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som
nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i
denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt.
gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i væsentlig omfang at bestå i
udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller
lignende, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter i et
indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis
handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende udgør mindst 25 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo
indkomståret. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber,
hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet
svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved
væsentlighedsbedømmelsen.
5) Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse eller som led i en aktieombytning efter
aktieavancebeskatningsloven.
7) Den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i mindre end
11 år.
Stk. 3.
Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter
stk. 4 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår,
hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller
anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det
hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller
anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor
betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.
Stk. 4.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved
indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede
aktier eller anparter. Uanset om den skattepligtige i medfør af
aktieavancebeskatningslovens § 11 er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det
kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller
anparterne.
Stk. 5.
Den skattepligtige skal ved indgivelse af
selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i stk. 1
nævnte ordning skal anvendes for det pågældende
indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,
hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske
til den skatteansættende myndighed inden udløbet af
ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori
oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.«.
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest
ændret ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændring:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb
af
- - -
3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a
med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst
efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
1.
I § 4, stk. 1, nr. 3a, indsættes efter
»§23 a,«: »samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens
§ 22 c,«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 4. oktober 2000
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 32 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Virksomhedsordningen - den særlige kapitalafkastordning - medarbejdere ansat i selskabet Retsinformation · 21. juli 2003
- 1992 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE (VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN) OG ANDRE SKATTELOVE (KAPITALAFKASTORDNINGEN OG FORENKLING AF VIRKSOMHEDSORDNINGEN) Retsinformation · 21. december 1992
- Bindende svar - Nulstilling indskudskonto i virksomhedsordningen Retsinformation · 28. august 2015
- Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) Retsinformation · 25. september 2021