Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden

1999/1 LSF 289Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. maj 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

og lov om VækstFonden

(Beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af

aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter

»§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet

efter § 28 B, stk. 3,«.

2.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 A.

En person, der som led i et ansættelsesforhold

har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat,

eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale

med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien,

tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet

betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som

medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det

modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v.,

Læs alt

som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf.

§ 28 B, stk. 1.

Stk. 2.

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i

stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter,

er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder eller i et selskab, der

er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de

nævnte selskaber. For køberetter omfattet af § 28 er det

yderligere en betingelse, at køberetten udnyttes til erhvervelse af

aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er

indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har

erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For

køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den

skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori

medarbejderen har udnyttet køberetten.

Stk. 3.

Når der er indgået en skriftlig aftale

mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne

vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med

medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende

måder:

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4.

Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved

aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis

deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De

aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab

og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller

kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller

køberetter.

Stk. 5.

Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne

i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6,

litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen

af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til

aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis

køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller

udnyttelse.

Stk. 6.

Frigøres de deponerede aktier ved kontant

betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om

VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet

af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne

fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved

opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens

regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet

medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i

anskaffelsessummen.

§ 28 B.

Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør

40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2.

pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige

indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i

§ 28 A.

Stk. 3.

Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A,

stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i

medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi,

vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en

aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med

100/68.

§ 28 C.

Reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven

om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v.

vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4

nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28

B, stk. 1.

Stk. 2.

Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til

betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det

kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages, jf.

§ 28 A, stk. 1, 2. pkt., med seneste rettidige betalingsdag den 10.

i den efterfølgende måned.

Stk. 3.

Er aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab,

hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for

betaling af afgiften.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om

opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal

indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier

eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5.

Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2

eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter

forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om

overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende

beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A,

stk. 5.«

§ 2

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 23.

marts 1999, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 6 indsættes:

»§ 6 A

. VækstFonden modtager den del af afgiften som

nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved

aflevering eller ved deponering af aktier.

Stk. 2.

Et selskab, som foretager deponering efter

ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for

deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden

værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der

kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning

eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.

Stk. 3.

Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede

aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer

VækstFonden:

1) Udbytte af de deponerede aktier, der udloddes i deponeringsperioden,

tilfalder VækstFonden.

2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden,

skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede

aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet

ved unoterede aktieretter betale et beløb svarende til

handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter et beløb

opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag

for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret

på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i

deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal

værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede

aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter

opgøres beløbet til handelsværdien, og ved

børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på

grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for

tegningsretterne.

4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i

deponeringsperioden, skal udlodninger som følge af

kapitalnedsættelsen, der kan henføres til de deponerede aktier,

indbetales til VækstFonden.

5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning

omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal

aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier,

ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som

følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del

af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier,

indbetales til VækstFonden.

Stk. 4.

Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan

frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår,

hvori deponeringen er foretaget. Dog kan aktierne frigøres før

dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet,

eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af

aktier i selskabet, og handelen eller det bindende tilbud er foretaget

henholdsvis afgivet inden for en periode på 1 måned før

den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at

handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende

værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en

pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der

udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede

aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et

selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor

der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne

er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet

senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori

deponeringen er foretaget. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod

aflevering af de deponerede aktier.

Stk. 5.

I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse

modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende

beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb

indgår

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf.

stk. 3, nr. 5, og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 3, nr.

5.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af

afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3.

Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte

regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og

skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i

skattekontrolloven.«

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.

september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og

§ 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende

ændring:

1.

I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med

tillæg af«: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet

efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2. pkt.,

indsættes efter »med tillæg af«: »ægtefællernes

samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse

nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af

20. december 1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 3, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Til

nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 953 af 20. december 1999,

§ 3 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 15 i lov nr. 958 af 20.

december 1999 og § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 7 A, stk. 2, nr. 10, 1. pkt.,

indsættes efter »aktier«: »eller anparter«.

2.

§ 7 A, stk. 2, nr. 11, affattes

således:

»11) Værdien af vederlag i form af køberetter til aktier

eller anparter, der er ydet mellem parter som nævnt i ligningslovens

§ 28, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28.

Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget

ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er

ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«

3.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.

12:

»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller

tegnings- eller køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er

ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, hvis der er

indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af

erhververens skat m.v., jf. i det hele ligningslovens § 28 A og

§ 28 B. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens

§ 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på

erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens

§ 28, i hvilket tilfælde værdien opgøres på

udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat, kan

indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er

ansat.«

§ 6

I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til

sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7.

februar 1990, foretages følgende ændring:

1.

I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet

af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3.«

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning fra og med

indkomståret 2002.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, § 3, § 4, § 5, nr. 3,

og § 6, har virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1.

januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller

udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4.

§ 2 har virkning for afgift omfattet af

ligningslovens §§ 28 A-C, der forfalder den 1. januar 2001 eller

senere.

Stk. 5.

§ 5, nr. 2, har virkning for køberetter,

der er ydet fra og med kalenderåret 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indgår som et led i regeringens

erhvervsstrategi - .dk21 og har til formål at medvirke til en

forbedring af vilkårene for aflønning ved tildeling af aktier,

tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier. Regeringen

ønsker herved at styrke bl.a. innovative virksomheder, der har

problemer med at fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet.

Især virksomheder med stort vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen

og Bio-tek-branchen) har interesse i en aflønningsform, hvor

nøglemedarbejdere knyttes til virksomheden som fremtidige ejere og

får andel i indtjeningen. Får flere medarbejdere aktier i den

virksomhed, de arbejder i, vil det desuden kunne medvirke til en styrket

aktiekultur i Danmark samtidig med, at medarbejderne får mulighed for

at få mere indflydelse på arbejdspladsens mål og

retning.

Efter forslaget kan selskaber vælge at betale

medarbejderens skat af aktier, tegningsretter og køberetter, der er

ydet som led i aflønningen af medarbejderen. Skatten betales i

så fald i form af en afgift. Afgiften kan betales kontant eller ved

aflevering eller deponering af aktier. Med forslaget søges det at

løse eventuelle likviditetsmæssige problemer i tilknytning til

den skattebetaling, der udløses, når medarbejdere modtager

aktier m.v. som led i deres aflønning.

Medarbejdere, som modtager aktier, tegningsretter til

aktier (warrants) eller køberetter til aktier (aktieoptioner) som et

led i deres aflønning, skal medregne værdien af det modtagne ved

indkomstopgørelsen for det år, hvor medarbejderen erhverver

endelig ret til de modtagne aktier m.v. Er der tale om køberetter til

aktier omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, skal værdien

dog først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år,

hvor køberetten udnyttes eller afstås. Hvor beskatningen

indtræder ved retserhvervelsen eller udnyttelsen, kan situationen for

medarbejderen være den, at vedkommende ikke har kontante midler til

betaling af den udløste skat. Medarbejderen kan dermed komme i en

situation, hvor der enten må sælges ud af de erhvervede aktier

eller optages et lån til betaling af skatten.

Bl.a. med baggrund i ovenstående har der igennem

længere tid været fremsat ønske om, at der sker en

ændret likviditetsmæssig behandling, når selskaber

vederlægger medarbejdere med aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier. Hvis medarbejderen skal sælge ud af

aktierne for at betale skatten, mindskes dette incitament. Den

foreslåede model kan bruges af alle typer virksomheder, men har

størst relevans i forhold til de virksomheder, hvor

likviditetsbelastningen forhindrer virksomheden i at foretage fuld

aflønning i kontanter og/eller forhindrer medarbejderen i at beholde

alle de tildelte aktier m.v.

Der har fra flere sider været udtrykt ønske

om en ændring, hvorved likviditetsbelastningen løses ved, at

beskatningen hos medarbejderen udskydes, indtil aktierne sælges. Der

henvises til, at medarbejderen på dette tidspunkt har likviditet til at

betale skatten af det modtagne.

En udskydelse af beskatningstidspunktet til

salgstidspunktet for aktierne er imidlertid efter regeringens opfattelse

betænkelig dels af skattetekniske årsager, dels af hensyn til

sigtet om at undgå skattespekulation. Hvis skatten først

udløses, når aktierne sælges, vil skatten ændre

karakter fra en skat på løn til en skat på aktieavance.

Også i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og

fusionsdirektivet (90/434/EØF) - EFT L 225 af 20.8.1990, s 1 - vil der

være tale om skat på aktieavance. Med en omkvalificering til skat

på aktieavance vil medarbejderen kunne benytte sig af de særlige

successionsregler, der er styret af fusionsdirektivet, og som betyder, at

beskatningen udskydes. Det vil i realiteten være muligt at udskyde

beskatningen i det uendelige. Medarbejderen vil dermed gennem anvendelse af

reglerne om succession kunne afhænde de modtagne eller erhvervede

aktier uden beskatning af de pågældende aktier. Løn er

omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark, hvorimod

aktieavance ikke er. En ændring fra løn til aktieavance vil

dermed betyde, at Danmark i visse tilfælde reelt fraskriver sig

beskatningen.

Regeringen er imidlertid enig i, at der kan være

behov for en større fleksibilitet i forhold til afregning af skatten,

således at de likviditetsmæssige problemer, der kan ligge i de

gældende regler, imødegås. Ved forslaget foreslås

det at løse eventuelle likviditetsmæssige problemer ved at

indføre mulighed for, at selskabet i form af en afgift kan indbetale

medarbejderens skat af værdien af de modtagne aktier, tegningsretter

eller køberetter. Konverteringen af medarbejderens skat til en afgift,

der betales af selskabet, er efter forslaget kombineret med, at selskabet

ikke har fradragsret for den modsvarende lønudgift. Selskabet kan

enten indbetale afgiften kontant eller ved aflevering eller deponering af

aktier. Vælges deponering af aktier, bevarer selskabet ejendomsretten

til aktierne, herunder alle forvaltningsmæssige beføjelser, men

selskabet må afgive de økonomiske rettigheder over aktierne, som

f.eks. retten til udbytte. Det er hensigten, at de midler, der indkommer ved

selskabets betaling af afgiften, inden for visse rammer skal tilfalde

VækstFonden. Indkommer der midler ud over den fastsatte ramme, skal det

overskydende beløb indgå i statskassen. Der skal ikke ske

afregning til kommunerne af en del af den omhandlede afgift. Endvidere

bortfalder indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og særligt

pensionsbidrag, når medarbejderens skat konverteres til en

afgiftsbetaling.

Ved lovforslaget imødekommes de indvendinger, der

har været mod den nuværende beskatning, nemlig:

- Nye innovative selskaber har ofte en stram likviditet.

Lønudgifter er derfor en belastning. Dette er en af begrundelserne for

at anvende aktier, tegningsretter eller køberetter. Med lovforslaget

skabes der bedre mulighed for at aflønne uden kontanter, således

at selskabet ikke drænes for likviditet. Har selskabet likviditet til

at betale, kan selskabet vælge at betale afgiften kontant i forbindelse

med, at medarbejderen får aktier m.v.

- At der ikke gives fradragsret for lønudgiften i selskabet ved

ydelse af aktierne m.v., stemmer godt overens med, at der kan være

problemer med at udnytte fradragsretten, når der ikke er skattepligtig

indkomst i selskabet som følge af store investeringer og/eller

manglende indtjening.

- Når der deponeres aktier, hvis værdi bestemmer afgiftens

størrelse, stilles VækstFonden på samme måde som

medarbejderen. Det gælder både, når det går godt, og

når det går skidt.

- I og med at hele skattebetalingen ligger på de aktier, der

deponeres, opstår der ikke problemer i forhold til fusionsdirektivet

(90/434/EØF), som ellers indebærer, at beskatningen kan udskydes

i forbindelse med skattefrie omstruktureringer, ligesom Danmark opretholder

beskatningsretten i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket

ikke er tilfældet, hvis der er tale om aktieavancer.

Lovforslaget er ikke en hindring for virksomheders

eventuelle omstruktureringer. Hvor selskabet vælger at betale afgiften

ved deponering af aktier, kan de deponerede aktier således indgå

i ombytninger, fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige

aktier i selskabet.

Lovforslaget sigter alene mod at løse de

likviditetsmæssige problemer. Det har for regeringen været en

væsentlig præmis, at beskatningsniveauet ved aflønning med

aktier m.v. skal være det samme som almindelig lønindkomst. Det

ligger således ikke i lovforslaget, at aflønning i form af

aktier, tegningsretter eller køberetter skal undergives en

særlig lempelig beskatning i forhold til aflønning i

kontanter.

Ved den aktieaflønningsmodel, der er indeholdt i

lovforslaget, opnås følgende fordele:

- Der indføres en række valgmuligheder, så

likviditeten ikke belastes hos selskab og/eller medarbejderen. Deponering

eller aflevering af aktier vil være aktuelt, såfremt hverken

medarbejderen eller selskabet har fornøden fri likviditet, mens

kontantmodellen vil være aktuel, såfremt det kun er

medarbejderen, der ikke besidder overskydende likviditet.

- Der afgives ikke indflydelse til tredjemand.

- En del af afgiften geninvesteres i erhvervslivet via

VækstFonden.

- VækstFonden får samme mulighed for gevinst/tab som

medarbejderen, når der afleveres eller deponeres aktier.

Lovforslaget er tænkt som et valgfrit supplement til

de gældende regler. Virksomheden og medarbejderen kan således

vælge at indgå en aftale om at benytte enten deponerings-,

afleverings- eller kontantmodellen. Indgås der ikke en sådan

aftale, sker beskatningen helt efter de gældende regler.

Gældende regler

Det mest almindelige beskatningstidspunkt er

retserhvervelsestidspunktet, det vil sige når der er erhvervet endelig

ret til et løngode, uanset om det er i form af aktier,

køberetter eller tegningsretter. Efter ligningslovens § 28 er

beskatningstidspunktet dog udskudt til udnyttelsestidspunktet for

køberetter modtaget som led i et ansættelsesforhold eller

personligt arbejde i øvrigt.

Ved aflønning med aktier indtræder

skattepligten på tildelingstidspunktet, da der på dette tidspunkt

er erhvervet endelig ret til aktien. Beskatningsgrundlaget er

kursværdien på tildelingstidspunktet fratrukket en eventuel

egenbetaling. Beskatningen sker som personlig indkomst. Selskabet har fradrag

for den modsvarende udgift.

En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte

aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere

fastsat fremtidig periode. Enten til en fastsat pris eller ved at der aftales

principper for, hvordan prisen skal opgøres. Tegningsretten beskattes

som udgangspunkt på tildelingstidspunktet. Såfremt udnyttelsen er

suspensivt betinget, f. eks. betinget af fortsat ansættelse i uopsagt

stilling på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt, anses retten

først for at være endeligt erhvervet, når betingelserne er

opfyldt.

Ved tildeling af tegningsretter sker der beskatning af

markedsværdien på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig

ret til tegningsretten. Værdien med fradrag af eventuel egenbetaling

beskattes som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet.

Aflønning med tegningsretter har ingen skattemæssige

konsekvenser for selskabet.

En køberet er en ret til at erhverve en

aktie på et fremtidigt tidspunkt eller indenfor en nærmere

fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs.

Beskatningen af køberetter omfattet af ligningslovens § 28 sker

på grundlag af køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling. Selskabets

modsvarende udgift ved ydelse af køberetten er fradragsberettiget med

samme værdi. Selskabets afståelse af aktier ved udnyttelse af

køberetten beskattes efter de almindelige afståelsesregler. Hos

medarbejderen beskattes den økonomiske fordel som personlig indkomst.

Der opkræves også arbejdsmarkedsbidrag og særligt

pensionsbidrag af fordelen, det vil sige af køberettens værdi

på udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling.

For alle tre løngoder gælder det, at

lønelementet opgjort som kursværdien fratrukket en eventuel

egenbetaling skal indgå i medarbejderens personlige indkomst.

Lønelementet skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det

indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til de modtagne aktier

m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 for det

indkomstår, hvor køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier.

Skatten af de pågældende løngoder forfalder dermed til

betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke nødvendigvis

er omsat i kontanter. Tildelingen af disse goder indebærer

således, at medarbejderen skal fremskaffe likviditet til betaling af

skatten.

Lovforslaget

Lovforslaget omhandler den situation, hvor medarbejdere

har modtaget aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til

aktier som et led i deres aflønning. Efter forslaget kan medarbejderen

og det selskab, hvor vedkommende er ansat, skriftligt aftale, at selskabet i

form af en afgift indbetaler den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle

betale. Er aktien m.v. modtaget fra et koncernforbundet selskab, kan aftalen

enten indgås med arbejdsgiverselskabet eller med det koncernforbundne

selskab, som aktien m.v. er modtaget fra. Afgiften kan indbetales ved

aflevering eller deponering af aktier eller kontant. Der er tale om et

valgfrit tilbud til medarbejderen og selskabet om at foretage afregningen af

medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag i form af aktier m.v.

på en anden måde.

Såfremt der indgås en aftale om selskabets

betaling af en afgift til dækning af medarbejderens skat m.v., skal

medarbejderen ikke medregne det modtagne vederlag ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Afgiften træder i stedet for den

indkomstskat, som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne

vederlag. Er der tale om køberetter, træder afgiften endvidere i

stedet for arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, som

medarbejderen ellers skulle have betalt.

Beslutningen om betalingen af afgiften træffes

på det tidspunkt, hvor medarbejderens skat m.v. udløses, dvs.

når medarbejderen har erhvervet endelig ret til de modtagne aktier,

tegningsretter eller køberetter - for køberetter omfattet af

ligningslovens § 28, når køberetten udnyttes til

erhvervelse af aktier. Deponeringen eller afleveringen af aktierne eller den

kontante betaling skal ske senest 1 måned og 10 dage efter

udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktier

m.v.

Modellen med deponering af aktier til betaling af afgiften

går ud på, at den skat m.v., der udløses ved

medarbejderens erhvervelse af aktier og tegningsretter til aktier og ved

erhvervelse eller udnyttelse af køberetter til aktier, afregnes ved,

at aktier med en værdi svarende til 40 pct. af værdien af

løngodet deponeres i et pengeinstitut m.m. Hermed afregnes

medarbejderens skat på en måde, der ikke belaster likviditeten

hos hverken selskab eller medarbejderen.

Den post aktier, der skal lægges i depot,

måles i forhold til de pågældende aktiers, tegningsretters

eller køberetters værdi. I tilfælde, hvor medarbejderen

betaler for en del af aktierne m.v., skal aktierne i depotet måles i

forhold til den del af tildelingen, der udgør lønnen

(forskellen mellem værdien af det tildelte og egenbetalingen).

Det er i modellen forudsat, at beskatningsniveauet for

aflønningen i form af aktier, tegningsretter og køberetter ikke

skal være markant lavere end beskatningen af almindelig løn. Da

der er tale om en fast afgiftssats på 40 pct., vil der dog kunne

være en mindre fordel for topskatteydere. Det er endvidere forudsat, at

byrdefordelingen mellem selskab og medarbejder skal opretholdes.

Der er i den sammenhæng en række forhold, der

kan indgå - eksempelvis selskabets fradragsret for

lønomkostningen og udskudte skatter. Det er lagt til grund, at

aktierne i depotet, skal bære så stor en del af medarbejderens

beskatning som muligt, således at beskatningen af lønnen ikke

delvis udskydes til salget af aktierne.

Udgangssituationen er, at selskabet betaler løn til

medarbejderen.

Almindelig løn

Selskab

Medarbejder

Stat

(tkr.)

(tkr.)

(tkr.)

Lønomkostning

100

Løn

100

Skat af løn

60

Fradragsværdi

- 32

Skat

- 60

Fradrag i selskab

- 32

Nettolønomkostning

68

Til disposition

40

Samlet skat

28

Med dette som udgangspunkt er foreslået

en model for aflønning med aktier m.v., hvor selskabet ikke får

fradragsret for lønudbetalingen.

Der lægges aktier i depotet i forholdet 60/40,

således at der lægges aktier svarende til 40 pct. af

løngodet i depot.

Der er nedenfor taget udgangspunkt i den situation, hvor

hele løngodet består af aktier, men resultatet gælder

tilsvarende, hvor der i løngodet indgår tegningsretter eller

køberetter.

Aktieløn; forhold 60/40; anskaffelsessum =

handelsværdi; ingen fradragsret i selskab

Selskab

Medarbejder

VækstFonden

(tkr.)

(tkr.)

(tkr.)

Aktieudstedelse

68

Løn (60 pct. af aktier)

41

Afgift (40 pct. af aktier)

27

Fradragsværdi

0

Skat

0

Fradrag

-0

Nettolønomkostning

68

Til disposition

41

Samlet afgift

27

Som det ses, rammer denne model meget

tæt på udgangssituationen. Hele lønskatten ligger på

aktierne i depotet.

Løngodet for medarbejderen er summen af de aktier,

der lægges i depot, og de aktier, som medarbejderen modtager. De 27.000

kr., som er værdien af de deponerede aktier, måles i forhold til

alle aktierne (68.000 kr.) og ikke kun i forhold til de 60 pct. (41.000 kr.),

medarbejderen modtager. Værdien af de 40 pct., der deponeres, er

medarbejderens beskatning, hvorfor de skal medregnes ved opgørelsen af

løngodet.

Eksempler (hele løngodet består af aktier):

Formlen for, hvor mange aktier der lægges i depot,

er:

(Aktiens kursværdi - medarbejderens egenbetaling) ×

40 pct.

Uden egenbetaling

Hvis løngodet udgør aktier til en

værdi af 20.000 kr., skal selskabet lægge aktier i depot for

(20.000 kr. - 0 kr.) × 40 pct. = 8.000 kr., svarende til 40 pct. af

løngodet til medarbejderen. Medarbejderen modtager aktier til en

værdi af 12.000 kr. af selskabet.

Med egenbetaling

Hvis medarbejderen selv betaler 10.000 kr. for aktierne,

der har en værdi af 20.000 kr., er løngodet kun 10.000 kr.,

hvorfor selskabet skal deponere aktier for (20.000 kr. - 10.000 kr.) ×

40 pct. = 4.000 kr., svarende til 40 pct. af løngodet til

medarbejderen, men 20 pct. af aktietildelingen til medarbejderen.

Medarbejderen modtager her aktier til en værdi af 16.000 kr.

Vælges det at indbetale medarbejderens skat m.v. som

en afgift ved deponering af aktier, bevarer selskabet alle

forvaltningsmæssige beføjelser vedrørende de deponerede

aktier, mens VækstFonden overtager de økonomiske rettigheder

vedrørende de pågældende aktier. Heri ligger bl.a., at

udbytter af de aktier, der lægges i depotet, tilfalder

VækstFonden, og at VækstFonden fra selskabet modtager den fulde

handelsværdi af aktierne, når de deponerede aktier bliver

frigjort. Dette svarer til, at VækstFonden selv havde ejet de

deponerede aktier og solgt disse.

Selskabet kan indgå i skattefri omstruktureringer

mod, at aktierne i depotet ombyttes med aktier i det modtagende/erhvervende

selskab. Det gælder også, selvom andre aktionærer

vederlægges kontant. Hvor der bruges kontante udligningssummer i

forbindelse med skattefri omstruktureringer, skal en forholdsmæssig del

af de kontante udligningssummer tilfalde VækstFonden. I forbindelse med

kapitaludvidelser og fondsemissioner m.v. skal VækstFonden også

stilles, som om den havde ejet aktierne. Baggrunden er, at det ønskes

sikret, at værdien af de aktier, der ligger til grund for

afgiftsbetalingen, ikke udvandes eller indfries på et forkert grundlag.

Selskabet kan indgå i skattepligtige

omstruktureringer mod, at de deponerede aktier indløses kontant.

Baggrunden for, at VækstFonden ved skattepligtige omstruktureringer

skal indløses kontant, er, at der ved disse omstruktureringer reelt

sker køb og salg af aktierne, således at selskabet i forbindelse

hermed opnår likviditet til betaling af afgiften.

Frigørelsen af de deponerede aktier kan ske ved, at

selskabet betaler den fulde handelsværdi på

frigørelsestidspunktet. Størrelsen af den endelige

afgiftsbetaling afhænger således af udviklingen i aktiekurserne.

Det gælder både i op- og nedadgående retning. Hvis

selskabet f.eks. går konkurs, således at de deponerede aktier

bliver værdiløse, så indebærer dette dermed, at den

skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af de pågældende

aktier, er gået tabt.

Det er hensigten, at værdien ved aktiernes

frigørelse fra depotet, udbytter og kontante udligningssummer m.m.

skal tilfalde VækstFonden - dog med maksimalt 25 mill. kr.

årligt. Udbytter m.v. vil dermed kunne anvendes til investeringer i

dansk erhvervsliv.

Selskabet kan også vælge at aflevere aktierne

til VækstFonden, når aktierne kan eller skal frigøres.

VækstFonden skal herefter søge aktierne afhændet hurtigst

muligt, men dog således at man har tid til at sikre sig en fair pris.

Hvis selskabet ikke er i stand til betale det beløb, der skal til for

at frigøre aktierne inden for de givne frister, overtager

VækstFonden aktierne.

Selskabet sidder tæt på informationer, der kan

have betydning for aktiernes kursudvikling. For at skabe en vis

ligevægt mellem selskabet og VækstFonden samt for at sikre, at

den handelsværdi, der lægges til grund, er aktiernes reelle

handelsværdi, indeholder forslaget faste rammer for, hvornår de

deponerede aktier kan frigøres. Disse rammer skal sikre, at der ikke

sker en uberettiget begunstigelse af selskabet. Unoterede selskaber kan

derfor ikke frit vælge, hvornår aktierne kan frigøres.

Hvis aktierne er børsnoteret, kan selskabet til

enhver tid frigøre de deponerede aktier ved at betale

børskursen.

For unoterede aktier gælder der ikke

børsetiske regler svarende til, hvad der gælder for

børsnoterede aktier. For unoterede aktier er der dermed ikke

tilsvarende kontrolmekanismer, der sikrer VækstFonden imod at blive

vederlagt på et tidspunkt, hvor selskabet ligger inde med oplysninger,

der kan få betydning for kursen. Det er derfor vigtigt, at det sikres,

at VækstFonden ikke bliver købt ud på et tidspunkt, hvor

det kun er til fordel for selskabet.

I løbet af deponeringsperioden kan selskabet

frigøre unoterede aktier fra depotet under forudsætning af, at

der er sket handler med selskabets aktier, eller fremsat bindende tilbud,

hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt uafhængige

parter for aktieposter, der mindst svarer til de deponerede aktier. Herved

undgås det, at den deponerede aktiepost blokerer for salg.

Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret,

skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter

deponeringen.

Uanset om de deponerede aktier frigøres ved kontant

betaling eller mod aflevering af aktierne, anses dette for en afståelse

omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Hvor selskabet frigør

aktierne ved kontant betaling, betragtes afståelsen som skattefri, og

det pågældende vederlag er ej heller fradragsberettiget for

selskabet. Derimod tjener den kontante betaling som ny anskaffelsessum for

aktierne. For børsnoterede aktier bliver selskabets anskaffelsessum

børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi

på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører.

I stedet for at deponere aktier kan selskabet betale et

kontant beløb eller aflevere aktier, der svarer til 40 pct.

af værdien af løngodet. Ved kontant betaling går

beløbet i statskassen, mens de afleverede aktier tilfalder

VækstFonden. Som ved deponeringsmodellen modsvares afgiften på de

40 pct. af, at selskabet ikke har fradragsret for lønudbetalingen.

Kontantmodellen kan anvendes, hvor selskabet har likviditet. Såfremt

der afleveres aktier til betaling af afgiften, skal der ske

afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler.

De aktier, som medarbejderen modtager eller

erhverver ved udnyttelse af tegningsretter eller køberetter, behandles

efter erhvervelsen efter de almindelige regler for aktier. Det gælder

både, når afgiften betales kontant af selskabet, og når

selskabet deponerer eller afleverer aktier. Den anskaffelsessum, der skal

bruges ved avanceopgørelsen ved et senere salg af aktierne, er

handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet, dog

handelsværdien på udnyttelsestidspunktet, når aktierne er

erhvervet ved udnyttelse af en køberet omfattet af ligningslovens

§ 28.

Provenumæssige konsekvenser

Efter forslaget skal lønmodtagere, der som led i

deres aflønning modtager aktier m.v., kunne vælge at lade

selskabet betale indkomstskatten heraf i form af en afgift på 40 pct.

til staten, uden at selskabet får fradragsret for aktieudstedelsen.

Afgiftsbetalingen kan enten ske kontant til staten eller

ved at aflevere eller deponere aktier i VækstFonden. Deponering skal

være afviklet efter 9 års forløb, enten ved kontant

betaling af et beløb svarende til aktiernes værdi ved

indløsningen eller ved overdragelse af aktierne til VækstFonden,

som skal videresælge aktierne bedst muligt. De første 25 mill.

kr. årligt, som VækstFonden modtager i form af udbytte på

deponerede aktier, salgsprovenuer m.v. tilfalder fonden, mens overskydende

beløb indbetales til Told & Skat.

Forslaget indebærer, at medarbejdernes skat afregnes

på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller

medarbejdere.

Der er ikke sikre holdepunkter for et underbygget

skøn over forslagets provenuvirkning.

I oversigten nedenfor er derfor vist provenuvirkningen af,

at en lønsum på 100 mill. kr. omlægges til

aktieaflønning.

Efter gældende regler er nettoskatteprovenuet pr.

100 mill. kr. lønsum ca. 31 mill. kr. ved en gennemsnitlig

marginalskat på 63 pct. for lønmodtagere og med fradragsret i

selskabet til en skatteværdi på 32 pct.

Dette skatteprovenu falder bort ved omlægning fra

traditionel løn til aktieaflønning.

Afgiften på 40 pct. tilfalder fuldt ud staten,

hvormed omlægningen indebærer et provenutab for amter og

kommuner. Omlægning er ikke omfattet af DUT.

Satsen på 40 pct. er fastlagt ud fra en

marginalskatteprocent på 60. Topskatteyderes marginalskatteprocent er i

gennemsnit lidt højere (63,0 pct. fra 2002 ved kommuneskat på

32,8 pct.). Ordningen vil således indebære en lille lettelse af

beskatningen af topskatteydere.

Forudsættes denne lettelse at tilfalde

medarbejderne, er aktielønsordningen neutral for selskabet set i

forhold til almindelig lønudbetaling, og selskabets samlede

lønomkostninger efter skat vil fortsat udgøre 68 mill. kr.

årligt.

Afgiften bliver 27 mill. kr. pr. 100 mill. kr.

lønsum, der omlægges (40 pct. af 68 mill. kr.), og medarbejderne

modtager aktier til en værdi af 41 mill. kr.

I det følgende er forudsat, at 60 pct. af afgiften

(ca. 16 mill. kr.) vælges indbetalt kontant, mens de resterende 40 pct.

(ca. 11 mill. kr.) betales ved deponering af aktier.

Forskellen mellem det mistede provenu på 31 mill.

kr. efter gældende regler og den kontante afgift på ca. 16 mill.

kr. efter forslaget, dvs. ca. 15 mill. kr., vil være provenutabet de

første år pr. 100 mill. kr. lønsum, indtil

indtægter af deponerede aktier i VækstFonden begynder at vise

sig. Staten skønnes at få et merprovenu på ca. 10 mill.

kr., mens de kommunale indkomstskatter reduceres med ca. 25 mill. kr.

Provenuvirkning af forslag til aktieaflønning ved

omlægning af en lønsum på 100 mill. kr.

Ansatte

Selskab

Samlet

skat m.v.

Heraf

Stat m.v.

VækstFond

Kommuner

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Gældende regler

Løn

100

-100

-

-

-

-

Skat

-63

32

31

6

-

25

Ialt

37

-68

31

6

-

25

Forslag

Aktieaflønning

41

-41

-

-

-

-

Afgift, kontant1)

-

-16

16

16

0

0

Afgift, aktiedeponering1)

-

-11

11

-

11

0

Ialt

41

-68

27

16

11

0

Ændring i kontante beløb

-37

52

-15

10

-

-25

Samlet ændring på sigt

4

0

-4

10

11

-25

1) Det er her forudsat, at 60 pct. vil betale afgiften

kontant, mens 40 pct. vælger deponering af aktier.

I de første år antages de

deponerede aktier m.v. kun i begrænset omfang at indebære et

kontant provenu til VækstFonden, men efterhånden som

deponeringerne i de følgende 9 år afvikles ved indløsning

eller salg af aktierne, vil fondens kontante provenu gradvist vokse.

Går det godt for de selskaber, hvis aktier er deponerede, således

at deres aktiekurs stiger, vil staten på sigt have fordel af ordningen,

mens staten vil tabe, hvis det går mindre godt for virksomhederne,

eller de går konkurs. Staten påtager sig hermed en risiko for

skattebetalingen på lige fod med medarbejderne. Hvis aktierne bliver

værdiløse, har staten ikke fået noget, ligesom

medarbejderen ikke har fået nogen løn.

Forudsættes der i gennemsnit uændrede kurser

på de deponerede aktier, skønnes staten efter en 9 års

periode at ville få et yderligere merprovenu på 11 mill. kr.

årligt i form af indtægter til VækstFonden pr. 100 mill.

kr. lønsum, der omlægges til aktieaflønning.

På sigt skønnes der således at blive

tale om et merprovenu til staten på 10 mill. kr. og indtægt til

VækstFonden på 11 mill. kr. årligt, mens kommunerne

får et provenutab på 25 mill. kr.

Den samlede virkning af forslaget skønnes

således på sigt til et årligt provenutab på 4 mill.

kr. pr. 100 mill. kr. omlagt lønsum, eller 4 pct. af den

lønsum, der omfattes af forslaget.

Finansårsvirkningen i 2001 for staten skønnes

til et merprovenu på 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s omlagt

lønsum.

Herudover vil ordningen medføre, at selskabet

umiddelbart får fordel af den sparede skat vedr. lønudgiften,

uanset om det har overskud eller underskud. Herved reduceres statens

rentegevinst ved, at underskud først kan udnyttes i senere år og

statens gevinst ved, at underskud eventuelt bortfalder ved forældelse

eller konkurs.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter på 2,8 mill. kr. til edb-tilretning for

Told & Skat. Derudover skønnes der at blive tale om et

begrænset merarbejde i Told & Skat til kontrol af ordningen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indgår i og skal ses i sammenhæng

med regeringens erhvervsstrategi, som blev præsenteret i februar 2000

med .dk21.

Indledningsvis skal det fremhæves, at

VækstFonden med forslaget får flere midler til investering i

erhvervslivet. Det er positivt.

Nystartede og innovative virksomheder vil ofte være

afhængige af en række nøglemedarbejdere, der er vigtige

for virksomhedens fremtid. Virksomheden og investorerne vil derfor have en

stor interesse i at knytte disse medarbejdere tættere til virksomheden.

Denne tilknytning kan bl. a. opnås ved at aflønne medarbejderne

med aktier, tegningsretter eller aktiekøberetter i virksomheden.

Endvidere gælder det, at nystartede virksomheder kan

have brug for al tilgængelig likviditet, idet virksomhederne ingen

indtægter har, før produktet er færdigudviklet. For at

kunne investere og udbetale løn er virksomhederne ofte nødt til

kontinuerligt at få tilført ny kapital. Brugen af aktier,

tegningsretter og aktiekøberetter kan for selskaber være med til

at spare på likviditeten. Pr. 100 mill. kr. lønsum, der

omlægges til aktieaflønning, kan selskabet således

opnå en likviditetsbesparelse på 100 mill. kr., hvis afgiften

fuldt ud betales ved deponering af aktier.

For medarbejderne betyder det at blive medejer af

arbejdsgiverselskabet, at de igennem deres egen indsats er med til at

bestemme aktiernes værdi og dermed størrelsen af deres samlede

løn. Det øger motivationen.

At aktier, tegningsretter og aktiekøberetter kan

medvirke til, at medarbejderne bliver mere motiverede gør, at

aflønning med aktier m.v. også er interessant for selskaber, der

ikke har likviditetsmæssige problemer. For disse selskaber er det

formentlig muligheden for, at selskabet kan betale medarbejderens skat, der

er mest interessant.

De forskellige valgmuligheder i lovforslaget har netop til

hensigt at gøre skattereglerne for anvendelsen af aktier m.v. som led

i aflønning så fleksible, at der bliver mulighed for at betale

medarbejderens lønskat på en sådan måde, at det ikke

behøver at belaste likviditeten hos hverken medarbejder eller

selskab.

Denne fleksibilitet må forventes at ville bidrage

til udbredelsen af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter som led i

aflønning.

Muligheden for kun at betale 40 pct. i afgift mod at

selskabet ikke får fradrag for lønudgiften, kommer de selskaber

til gode, der ikke umiddelbart kan udnytte fradragsretten. Et selskabs -

måske værdiløse - fradragsret fremrykkes og får

værdi, når den konverteres til en lavere beskatning hos

medarbejderen. Også denne mulighed er særligt interessant for

selskaber, der ikke har et skattemæssigt overskud, fordi der endnu ikke

er lanceret noget produkt, eller fordi overskuddet investeres i ny forskning

og produktudvikling.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Lovforslaget medfører, at selskabet og den ansatte

skal træffe et valg og nedfælde en aftale i forbindelse med

tildelingen af aktier og tegningsretter eller udnyttelsen af en

aktiekøberet. Valgmuligheden skal sikre, at det bliver muligt for

parterne at aflønne medarbejderen med aktier m.v. på en

sådan måde, at der tages hensyn til parternes

likviditetsmæssige forhold.

Valgfriheden medfører, at det er nødvendigt

for selskabet og medarbejderne at sætte sig ind i konsekvenserne af de

foreslåede regler. Det er en naturlig konsekvens af, at der tilbydes

flere forskellige muligheder.

Anvendes deponeringsmuligheden, skal selskabet oprette og

føre et depot over de deponerede aktier.

Når medarbejderen modtager eller erhverver aktierne,

er lønskatten endeligt betalt. De aktier, medarbejdere modtager eller

erhverver, behandles således skattemæssigt på samme

måde, som var aktierne købt på almindelig vis.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn,

medfører forslaget et umiddelbart statsligt merprovenu på 10

mill. kr., når det forudsættes, at 60 pct. af afgiften

vælges indbetalt kontant.

Herudover vil VækstFonden efter en 9 års periode tillige

få indtægter på 11 mill. kr.

Indkomstårsvirkning:

Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn,

medfører forslaget en reduktion af indkomstskatteprovenuet på

ca. 25 mill. kr. for amter og kommuner.

Finansårsvirkning:

Finansårsvirkningen for staten i 2001 skønnes at blive et

merprovenu på ca. 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s

løn.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på 2,8 mill. kr. til edbtilretning for Told & Skat. Derudover

skønnes der at blive tale om et begrænset merarbejde i Told

& Skat til kontrol af ordningen.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

De foreslåede skatteregler for aflønning med

aktier, tegningsretter og køberetter vil understøtte

udbredelsen heraf i erhvervslivet. Medarbejdernes skat kan afregnes på

en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller

medarbejdere.

Med forslaget får VækstFonden flere midler til investering i

erhvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Ingen

Hvis ordningen vælges, skal der foreligge en skriftlig

aftale mellem virksomhed og medarbejder. Hvis virksomheden vælger af

indbetale afgiften ved deponering af aktier, skal virksomheden endvidere

oprette og føre et depot.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Lovforslaget har været på høring i

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,

Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer

til de væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag

1 i lovforslaget.

Forslaget har endvidere været sendt på

høring i Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet,

Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet,

Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet,

Undervisningsministeriet, VækstFonden og Økonomiministeriet.

Arbejdsministeriet, Socialministeriet og

Undervisningsministeriet har oplyst, at de vil overveje/undersøge,

hvorvidt lovforslaget - reglen om at vederlag, hvoraf der betales afgift ikke

skal medregnes ved indkomstopgørelsen, giver anledning til

konsekvensændringer inden for deres område. By- og

Boligministeriet har oplyst, at lovforslaget vil give anledning til en

ændring af boligstøttelovens § 8, og forslag herom vil kunne

forventes fremsat i næste folketingssamling.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf.

bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Efter § 9 C, stk. 4, har skattepligtige med en

indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr. (1987-niveau), et særligt

højt fradrag for befordring som opgjort efter § 9 C,

stk. 1-3. Indkomsten på 136.100 kr. opgøres som indkomst

omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, b, d og

e, og § 10, med tillæg af en række særligt

nævnte ydelser i form af dagpenge o.lign.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form

af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de

foreslåede regler i § 28 A har indgået en aftale med

arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om,

at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det

modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og der skal

ej heller betales arbejdsmarkedsbidrag m.v. heraf, jf. bemærkningerne

til de foreslåede § 28 A, stk. 1 og 2.

Dette indebærer, at vederlag af den nævnte

karakter ikke umiddelbart vil indgå i opgørelsen af den indkomst

på 136.100 kr. (reguleret), der danner overgrænsen for,

hvornår der er adgang til det forhøjede befordringsfradrag.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal

være stillet på samme måde som efter de gældende

regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i

indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til

det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Det foreslås derfor, at der ved en tilføjelse

til § 9 C, stk. 4, 4. pkt., skabes hjemmel for, at vederlag

omfattet af de foreslåede regler medregnes ved opgørelsen af, om

en persons indkomst ligger over eller under den beløbsgrænse,

der indgår i § 9 C, stk. 4.

Til nr. 2

Til § 28 A, stk. 1 og 2

Efter den foreslåede bestemmelse kan personer, der

som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af

aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, under

visse betingelser indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor

vedkommende er ansat, om at dette selskab indeholder og indbetaler

medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag. Medarbejderens skat m.v.

konverteres til en afgift, som det påhviler selskabet at indbetale.

Hvor aktierne m.v. er modtaget fra et selskab, der er koncernforbundet med

arbejdsgiverselskabet, kan medarbejderen enten indgå en sådan

aftale med arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab.

Anvendelsen af de særlige regler for afregning af medarbejderens skat

m.v. i form af en afgift, forudsætter dermed, at der er fuld enighed

mellem medarbejderen og det pågældende selskab herom.

Baggrunden for kravet om skriftlighed er, at der er tale

om en aftale, der indgås mellem to parter med virkning for trediemand,

nemlig skattemyndighederne.

Ordningen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at

der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der

har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der

har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller

medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens

anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse har således

et snævrere anvendelsesområde end reglerne i ligningslovens

§ 16 om beskatning af personalegoder og reglerne i ligningslovens

§ 28 om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af visse

køberetter til aktier.

Aktierne, tegningsretterne eller køberetterne skal

være modtaget fra det selskab, hvor personen er ansat eller fra et

selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det

en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis tegningsretter og

køberetter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet

eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Ved

udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk.,

1. Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme

aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt, hvor medarbejderen

modtager aktier, tegningsretter eller køberetter.

Køberetter til aktier, der er omfattet af reglerne

i ligningslovens § 28, er kun omfattet af ordningen, såfremt de

udnyttes til køb af aktier. Når ordningen ikke finder

anvendelse, såfremt køberetterne afstås eller udnyttes ved

differenceafregning, er begrundelsen, at medarbejderen i disse situationer

ikke kan anses for at have et likviditetsproblem. En afståelse eller

differenceafregning indebærer, at medarbejderen modtager kontanter og

dermed har likvide midler til betaling af skatten.

Ordningen omfatter ikke køberetter til aktier

omfattet af ligningslovens § 28, der udløber uudnyttet.

Begrundelsen er, at personalegodebeskatningen ikke udløses, når

køberetten ikke udnyttes. Tilsvarende omfatter ordningen ikke aktier,

tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der er omfattet af

reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, idet disse

ordninger netop er kendetegnet ved, at de er undtaget fra

personalegodebeskatningen.

Det er skatten m.v. af hele det vederlag, som

medarbejderen modtager, der kan afregnes som en afgift efter de

foreslåede regler i stk. 3. Ved det modtagne vederlag

forstås ikke kun værdien af de aktier m.v., som medarbejderen

modtager direkte, men også værdien af de aktier - eventuelt

konverteret til kontanter - som lægges i depot eller afleveres og

dermed anvendes til betaling af afgiften. Værdien af aktierne m.v. er

værdien på retserhvervelsestidspunktet - for køberetter

omfattet af ligningslovens § 28 dog værdien på

udnyttelsestidspunktet - med fradrag af en eventuel egenbetaling fra

medarbejderens side. At valget skal træffes i forhold til skatten m.v.

af hele det modtagne vederlag, betyder endvidere, at det i forhold til aktier

m.v. med samme beskatningstidspunkt ikke er muligt at vælge en

kombination, hvor selskabet betaler en del af den herved udløste skat

m.v. som en afgift, mens medarbejderen selv betaler den resterende del af

skatten m.v.

Valget om hvorledes og af hvem skatten m.v. henholdsvis

afgiften betales, skal træffes på det tidspunkt, hvor fordelen

skal beskattes, dvs. på retserhvervelsestidspunktet og for

køberetter omfattet af ligningslovens § 28 på

udnyttelsestidspunktet, dog senest inden udløbet af det kvartal, hvori

erhvervelsen/udnyttelsen er sket.

Den afgift, der kan vælges afregnet efter de

foreslåede regler i stk. 3 dækker hele det beløb, der

skal betales som følge af modtagelsen af aktierne m.v. Det vil sige,

at det i princippet er såvel indkomstskat som arbejdsmarkedsbidrag og

særligt pensionsbidrag, der afregnes på den særlige

måde.

Til § 28 A, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet

vælge mellem tre måder at indbetale afgiften af det samlede

vederlag på. Selskabet kan enten indbetale afgiften kontant eller ved

aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.

Når selskabet og medarbejderen indgår en

aftale om, at skat m.v. ved tildeling af aktier m.v. skal indbetales efter

denne bestemmelse - aftales det samtidig, at selskabet skal tilbageholde en

del af de tildelte aktier til dækning af den afgift, selskabet skal

indbetale efter bestemmelsen. Der er således ikke tale om, at selskabet

afholder en udgift for medarbejderen, men alene om at selskabet

forestår indbetalingen af en afgift med et beløb stort set

svarende til den skat, medarbejderen skulle have haft betalt, hvis man ikke

havde anvendt den her opstillede mulighed.

Til § 28 A, stk. 4

Såfremt selskabet vælger at afregne afgiften

ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis

deponeres aktier til en kursværdi svarende til 40 pct. af det ydede

vederlag. Kursværdien fastlægges ud fra markedskursen på

retserhvervelsestidspunktet henholdsvis udnyttelsestidspunktet, hvor der er

tale om køberetter omfattet af ligningslovens § 28. De aktier,

der afleveres henholdsvis deponeres, skal være aktier i samme selskab

og med samme rettigheder m.v., som dem medarbejderen modtager eller kan

erhverve i henhold til modtagne tegningsretter eller køberetter. Ved

aflevering af aktier overgår ejendomsretten til aktierne til

VækstFonden.

Kravet om, at de deponerede aktier skal have samme

rettigheder, som de aktier medarbejderen selv erhverver direkte, gælder

for hele deponeringsperioden.

Der skal afleveres henholdsvis deponeres aktier med en

kursværdi svarende til den opgjorte beskatning. Såfremt den

opgjorte beskatning ikke kan opgøres til hele aktier, skal der

afleveres/deponeres det nærmeste antal hele aktier afrundet nedad. Det

resterende beløb betales kontant til VækstFonden.

Når selskabet indbetaler medarbejderens skat m.v.

ved deponering af aktier, skal aktierne deponeres i et pengeinstitut eller

hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om

værdipapirhandel m.v.

Der kan ikke ske overdragelse, pantsætning eller

anden råden over de deponerede aktier. Dette betyder f.eks., at der

ikke kan rådes over aktierne ved indrømmelse af en

forkøbsret til aktierne, ved udstedelse af køberetter til

aktierne eller ved erhvervelse af salgsretter til aktierne. Dette

gælder også, hvor købe- og salgsretter etableres ved

indgåelse af aktionæroverenskomster. Der kan ej heller

rådes over aktierne ved gennemførelse af

vedtægtsændringer, der kun vedrører de deponerede aktier,

og som kan have negativ indflydelse på aktiernes værdi - f.eks.

vedtægtsændringer, der alene fratager de deponerede aktier retten

til udbytte. Endvidere kan der ikke foretages udlæg i aktierne ej

heller med respekt af deponeringen.

Til § 28 A, stk. 5

Såfremt selskabet benytter muligheden i det

foreslåede stk. 3 for at betale en afgift til dækning af

medarbejderens skat m.v. af tildelte aktier eller køberetter, har

selskabet ikke fradrag for det beløb, som medarbejderen beskattes af

som følge af udnyttelsen af køberetten eller tildelingen af

aktien. Selskabet vil stadig kunne opnå fradrag for øvrige

udgifter afholdt i forbindelse med tildelingen af løngodet.

Til § 28 A, stk. 6

Frigørelse af deponerede aktier betragtes som en

afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette

gælder hvadenten de deponerede aktier frigøres ved kontant

betaling eller mod aflevering af aktierne. Ved bestemmelsen fastslås

det dog, at afståelsen er skattefri, såfremt afståelsen

skyldes, at de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling.

Hvor selskabet frigør aktierne ved kontant betaling

af kursværdien, anses dette beløb for at udgøre de

frigjorte aktiers nye anskaffelsessum. Den nye anskaffelsessum træder i

stedet for de frigjorte aktiers oprindelige anskaffelsessum. For

børsnoterede aktier bliver aktiernes nye anskaffelsessum

børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi

på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører. Denne nye

anskaffelsessum skal anvendes ved avanceopgørelser i forbindelse med

eventuelle senere afståelser af selskabets aktier.

Selskabets ejertid for de aktier, der frigøres ved

kontant betaling af kursværdien, løber uændret fra det

oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Når reglen er udformet som en regel om, at

frigørelsen - ved betaling af kursværdien - er en skattefri

afståelse, og ikke som en regel om, at frigørelsen ikke

betragtes som en afståelse, er begrundelsen, at selskaber anvender

gennemsnitsmetoden ved avanceopgørelser.

Når opgørelsen sker efter gennemsnitsmetoden,

tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for selskabets

samlede beholdning af egne aktier. Det er alle aktier, der medregnes,

også aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, uanset

at disse aktier kan afstås skattefrit. Selskabet skal ved en

delafståelse altid foretage en opgørelse efter

gennemsnitsmetoden, selv om der er tale om afståelse af aktier med en

ejertid på 3 år eller mere. Det vil sige, selv om der er tale om

afståelse af aktier, hvor fortjeneste er skattefri og tab ikke

fradragsberettiget. Formålet med opgørelsen er, at få

fastlagt anskaffelsessummen for de bevarede aktier. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der vedrører de solgte aktier, skal udgå.

I relation til de deponerede aktier, tjener kravet om en

avanceopgørelse, også hvor frigørelsen sker ved betaling

af kursværdien, samme formål, nemlig at få

"udtaget" anskaffelsessummen for de frigjorte aktier af den samlede

anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier. Når aktierne

frigøres ved kontant betaling, skal der så tilføjes en ny

anskaffelsessum til den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af

egne aktier.

Til § 28 B, stk. 1

Efter bestemmelsen konverteres beskatningen til en afgift,

der udgør 40 pct. af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, som

medarbejderen modtager. Det modtagne vederlag består ikke kun af

værdien af de aktier, tegningsretter og køberetter, som

medarbejderen modtager direkte, fratrukket en eventuel egenbetaling, men

også af den af selskabet indbetalte afgift, dvs. værdien af de

aktier, som afleveres, værdien af de aktier som lægges i depot

eller den kontante betaling. Afgiften på de 40 pct. dækker hele

den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne.

Det vil sige indkomstskat og for udnyttede køberetter tillige

arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Satsen på 40 pct.

af det samlede vederlag svarer til en sats på 66,67 pct. af

værdien af de aktier m.v. fratrukket en eventuel egenbetaling, som

medarbejderen modtager direkte.

De 40 pct. betragtes som en endelig afgift. Hvor afgiften

betales ved deponering af aktier, afhænger afgiftens størrelse

af udviklingen i aktiekurserne. Det gælder både i op- og

nedadgående retning. Hvis selskabet eksempelvis går konkurs,

indebærer det, at den skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af

de pågældende aktier, er gået tabt. Modsat kan

afgiftsbeløbet også blive større end værdien af de

deponerede aktier på

retserhvervelsestidspunktet/udnyttelsestidspunktet.

Til § 28 B, stk. 2

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor medarbejderen

har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et hermed

koncernforbundet selskab om, at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af

vederlag, der er modtaget i form af aktier, tegningsretter og

køberetter. Medarbejderen skal i disse situationer ikke medregne det

modtagne vederlag, jf. den foreslåede § 28 A, stk. 1, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til § 28 B, stk. 3

Lovforslaget har ikke til hensigt at stille medarbejderen

anderledes i forhold til de gældende regler. Uagtet at det vederlag,

som medarbejderen modtager, jf. den foreslåede § 28 A,

stk. 1, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. det

foreslåede stk. 3 i § 28 B, skal vederlaget derfor i visse

tilfælde alligevel indgå i opgørelsen af medarbejderens

samlede indkomstgrundlag. Dette gælder f.eks. i forhold til det

særlige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C,

stk. 4, for personer med lav indkomst.

Det samlede indkomstgrundlag udgøres af bruttotal,

som f.eks. en medarbejders A-indkomst før skat.

Når selskabet ved indgåelse af en aftale med

medarbejderen om at betale dennes skat m.v. i form af en afgift, samtidig

opgiver dets fradragsret, jf. den foreslåede bestemmelse § 28 A,

stk. 5, bevirker det, at selskabet for en uændret

nettoaflønning af medarbejderen kan nøjes med at

udstede/opkøbe aktier til en værdi, der udgør 68 pct. (

ved en selskabsskatteprocent på 32 ) af den værdi, som selskabet

ellers skulle have udstedt/opkøbt aktier for.

Da en medarbejder efter den foreslåede ordning

vederlægges med aktier m.v., uden at der efterfølgende skal ske

skattetræk, skal den værdi, som udgøres af de modtagne

aktier, derfor omregnes til den værdi, vederlaget ville have udgjort

for medarbejderen, såfremt det var blevet udbetalt som almindelig

lønindkomst med fuldt fradrag for selskabet. Omregningen sker ved at

gange hele det modtagne vederlag efter § 28 A, stk. 1, med

100/68.

Til § 28 C, stk. 1

I den foreslåede § 28 C fastsættes regler

for opkrævning m.v. af afgiften.

Det foreslås i stk. 1, at kildeskattelovens og

opkrævningslovens regler om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol,

inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat i

løn m.v. som udgangspunkt skal finde tilsvarende anvendelse ved

opkrævning af afgiften. I stk. 2-4 fastsættes undtagelserne

hertil. Disse undtagelser vedrører først og fremmest

afregningsperioden og -tidspunktet samt angivelsen af afgiften, jf.

bemærkningerne nedenfor til § 28 C, stk. 2-4.

Konsekvensen af, at kildeskattelovens og

opkrævningslovens bestemmelser vedrørende indeholdelse af A-skat

finder tilsvarende anvendelse, er bl.a., at der ved ikke rettidig betaling af

afgiften pålægges gebyr på 65 kr. og renter på samme

måde, som når indeholdt A-skat betales for sent.

Afgiften kan inddrives på samme måde som

A-skat, ligesom kontrollen med, om selskabet overholder pligten til at

indbetale afgift, varetages af de statslige told- og skattemyndigheder

(arbejdsgiverkontrollen). Klagereglerne finder også tilsvarende

anvendelse. Det betyder eksempelvis, at de statslige told- og

skattemyndigheders afgørelse i 1. instans vedrørende

værdiansættelsen af unoterede aktier kan påklages til

Landsskatteretten.

Selskaber, der ikke angiver eller indbetaler afgiften

rettidigt, kan straffes på samme måde som selskaber, der ikke

angiver eller indbetaler indeholdt A-skat rettidigt.

Til § 28 C, stk. 2-4

I stk. 2 foreslås, at afgiften opgøres

kvartalsvis, og at afgiften forfalder til betaling den 1. i måneden

efter det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal

foretages. Det samlede vederlag skal opgøres på

erhvervelsestidspunktet, for køberetter omfattet af ligningslovens

§ 28 dog først på udnyttelsestidspunktet, jf. § 28 A,

stk. 1, 2. pkt.

Seneste rettidige betalingsdag er den 10. i måneden

efter forfaldsmåneden. Hvis den seneste rettidige betalingsdag er en

lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmeste

følgende hverdag som sidste rettidige betalingsdag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at

afgift af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier

(der ikke er omfattet af § 28), som en medarbejder erhverver i januar

måned, skal betales senest den 10. maj.

I det tilfælde, hvor en person modtager aktier,

tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier fra et andet

selskab end det selskab, hvor personen er ansat, hæfter

"arbejdsgiverselskabet" efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3 for betaling af afgiften. Reglen foreslås især af

hensyn til de tilfælde, hvor aktierne m.v. ydes af et udenlandsk

selskab og muligheden for at inddrive afgiften som følge heraf er

begrænset i forhold til, hvis aktierne var ydet af et dansk

selskab.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i

stk. 4 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere

regler om opkrævningen m.v. af afgiften.

Det er hensigten, at denne bemyndigelse først og

fremmest skal benyttes til at fastsætte regler for, hvordan og

hvornår selskabet skal angive afgiften, og hvilke oplysninger

angivelsen skal indeholde, herunder at angivelsen skal vedlægges

dokumentation for deponering af aktier. Det er tanken, at angivelserne skal

indgives inden for samme frister, som gælder for betalingen af

afgiften. Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at

pålægge selskabet, hvor modtageren af aktierne er ansat, at

indgive en angivelse, selv om aktierne m.v. ydes af et andet selskab. En

sådan regel vil især have betydning, hvor det er et udenlandsk

selskab, der yder aktierne m.v.

Til § 28 C, stk. 5

Forslaget indebærer, at de statslige told- og

skattemyndigheder er opkrævningsmyndighed i forhold til afgiften. Det

betyder, at selskabet, såfremt afgiften "betales" i form af

aflevering eller deponering af aktier, skal dokumentere

"indbetalingen" over for Told & Skat. Det foreslås, at

skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren bemyndiges til at

fastsætte de nærmere regler om videregivelse til

VækstFonden af den modtagne dokumentation. Det er tanken, at afgiften

vedrørende et givet kalenderår skal "overføres"

løbende til VækstFonden, efter at "indbetalingen" og

angivelsen af afgiften er sket til Told & Skat. Det er endvidere tanken,

at der skal ske en endelig årlig afstemning og afregning af afgiften

mellem staten og VækstFonden på grundlag af VækstFondens

opgørelse efter den i § 2 foreslåede § 6 A,

stk. 5, således at overførte "beløb", der

overstiger 25 mill. kr. tilbageføres til staten.

Til § 2

Til § 6 A, stk. 1

VækstFonden modtager den del af afgiften som

nævnt i ligninglovens § 28 A, stk. 3, der betales ved

deponering eller aflevering af aktier. Afgiften tilgår

VækstFondens egenkapital.

Til § 6 A, stk. 2

Hvis selskabet indbetaler afgiften ved deponering af

aktier, skal aktierne efter den foreslåede bestemmelse deponeres i et

depot oprettet i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler

omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.

For hvert selskab skal der etableres et depot. Alle

aktier, som et selskab deponerer til betaling af afgiften, skal deponeres i

samme depot i et bestemt pengeinstitut m.v.

Efter forslaget kan der ikke ske overdragelse,

pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Dette

gælder også, hvor købe- eller salgsretter etableres ved

indgåelse af aktionæroverenskomster. Endvidere kan der ikke

foretages udlæg i aktierne, ej heller med respekt af deponeringen.

Til § 6 A, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse skal ejendomsretten

til og forvaltningsretten over de deponerede aktier forblive hos selskabet i

deponeringsperioden. Der skal ikke ved deponeringen ske

afståelsesbeskatning af disse aktier hos selskabet. Derimod

foreslås det, at alle økonomiske rettigheder vedrørende

de deponerede aktier skal overgå til VækstFonden, så

længe aktierne ligger i depotet. VækstFonden stilles

således økonomisk, som om den ejede aktierne. De

økonomiske rettigheder vedrørende de deponerede aktier, der

overgår til VækstFonden, er nærmere opregnede i

bestemmelsens nr. 1-5.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal

udbytter og likvidationsudlodninger vedrørende de deponerede aktier,

der måtte blive udbetalt i deponeringsperioden, tilfalde

VækstFonden. I det udbytte, der tilfalder VækstFonden, skal der

ikke ske indeholdelse af udbytteskat. Da VækstFonden anses for omfattet

af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 1, om staten og dens institutioner, skal der i medfør

af § 38 i bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998 om

opkrævning af indkomstskat for personer m.v. ikke foretages

indeholdelse. Den pågældende bekendtgørelse er bl.a.

udstedt i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 4.

Såfremt selskabet i deponeringsperioden foretager en

udvidelse af den nominelle aktiekapital, eksempelvis ved en konvertering af

overført overskud m.v. til aktiekapital, skal efter det

foreslåede stk. 3, nr. 2, de aktier, der kan

henføres til de deponerede aktier, tildeles depotet. Såfremt der

er overskydende aktieretter, skal VækstFonden modtage et beløb

svarende til aktieretternes værdi. Denne værdi opgøres til

handelsværdien, når der er tale om unoterede aktieretter og som

gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne, når

der er tale om børsnoterede aktieretter. De nye aktier anses for

indgået i depotet på samme tidspunkt som de oprindeligt

deponerede aktier.

Såfremt selskabet i deponeringsperioden

gennemfører en kapitalforhøjelse ved nytegning med

fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal VækstFonden efter

det foreslåede stk. 3, nr. 3, tilgodeses i samme forhold

som de øvrige aktionærer. Da selskabet som udgangspunkt har

fået kapital ind ved udnyttelsen af de uddelte tegningsretter, skal

VækstFonden modtage et beløb svarende til værdien af de

tegningsretter, der kan henregnes til de deponerede aktier. Denne værdi

opgøres til handelsværdien ved unoterede tegningsretter og

på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for

tegningsretterne, når der er tale om børsnoterede

tegningsretter.

Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden

gennemfører en kapitalnedsættelse, skal udlodninger, der kan

henføres til de deponerede aktier, efter det foreslåede

stk. 3, nr. 4, indbetales til VækstFonden.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at de

deponerede aktier skal kunne indgå i skattefri omstruktureringer

på lige fod med selskabets øvrige aktier. Såfremt de

deponerede aktier skal indgå i skattepligtige omstruktureringer, skal

de deponerede aktier indløses. Indløsningen sker ved til

VækstFonden at indbetale aktiernes markedsværdi på

tidspunktet for omstruktureringen.

I de tilfælde, hvor skattefri omstruktureringer

medfører, at deponerede aktier erstattes af aktier i andre selskaber,

overføres frigørelsesadgangen vedrørende de deponerede

aktier til disse.

De ombyttede aktier succederer i de oprindeligt deponerede

aktiers stilling. Deponeringsperioden løber således

uændret fra deponeringen af de oprindelige aktier.

Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden vil

indgå i en skattefri aktieombytning i henhold til

aktieavancebeskatningslovens § 13, skal de deponerede aktier ombyttes

med aktier i det erhvervende selskab.

Da der i forbindelse med en skattefri

aktieombytning er mulighed for en skævdeling af eventuel

kontantvederlæggelse til aktionærerne, foreslås det, at de

deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som

hele aktionærgruppen i det erhvervede selskab. Kontantvederlaget

indbetales til VækstFonden.

Ved skattefri spaltning, hvor det selskab, af

hvilket de deponerede aktier er en del af kapitalen, spaltes og

ophører, skal de deponerede aktier erstattes med aktier i de nye

udspaltede selskaber, således at der deponeres aktier svarende til den

oprindelige ejerandel i de nye selskaber.

Hvis spaltningen derimod sker uden ophør af

selskabet, skal de deponerede aktier suppleres med aktier i det/de nye

selskab/er, således at der i depotet bevares aktier svarende til samme

ejerandel i det oprindelige selskab og i hvert af de udspaltede

selskaber.

Hvor der ved en spaltning sker kontantvederlæggelse,

skal de deponerede aktier tildeles kontant udligningssum på lige fod

med andre aktionærer, da der ikke ved en spaltning er mulighed for

skævdeling af en kontant udligningssum. Den kontante udligningssum, der

tilfalder de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Ved skattefri fusion, hvor det selskab, af hvilket

de deponerede aktier er en del af kapitalen, fusionerer, og de deponerede

aktier er aktier i det fortsættende selskab, vil en fusion ingen

indflydelse have på de deponerede aktier. Såfremt de deponerede

aktier derimod er aktier i det ophørende selskab, skal de erstattes af

aktier i det fortsættende selskab. De deponerede aktier skal »ombyttes«

i samme forhold som de øvrige aktionærers aktier i det

ophørende selskab.

Da der i forbindelse med en fusion er mulighed for

skævdeling af eventuel kontantvederlæggelse, foreslås det,

at de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag

som hele aktionærgruppen i det oprindelige selskab. Kontantvederlaget

indbetales til VækstFonden.

Til § 6 A, stk. 4

Bestemmelsen fastlægger reglerne for selskabets

adgang til at frigøre de deponerede aktier. Frigørelse sker

ved, at selskabet indløser VækstFonden, hvorefter alle

økonomiske rettigheder igen går over til selskabet.

Indløsning kan ske ved at betale et beløb svarende til

aktiernes handelsværdi på indløsningstidspunktet eller ved

at aflevere aktierne til VækstFonden.

Deponeringsperioden løber fra

deponeringstidspunktet til udgangen af det 9. kalenderår efter

kalenderåret, hvori deponeringen sker. Den maksimale deponeringsperiode

er således 10 år.

Ved indfrielse i deponeringsperioden sondres der mellem

børsnoterede og unoterede aktier. Ved børsnoterede aktier

forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land

indenfor EU/EØS eller på et reguleret marked, der er medlem

eller associeret medlem af FIBV, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2.

Såfremt de deponerede aktier er

børsnoterede, kan der indenfor deponeringsperioden ske

indfrielse til den kurs, hvortil der handles på børsen/det

regulerede marked.

Såfremt de deponerede aktier er unoterede, og

der således ikke sker en løbende værdiansættelse

eller omsætning af aktierne, kan der kun ske indfrielse i løbet

af deponeringsperioden, såfremt kursen kan fastsættes. En

fastsættelse af kursen i deponeringsperioden betinger, at der er

handlet eller indgået bindende aftale mellem ikke-interesseforbundne

parter indenfor en måned før den ønskede indfrielse af de

deponerede aktier. Handelen skal omfatte mindst samme nominelle beløb

eller, hvor der ikke er en nominel værdi, samme andel af selskabet som

de deponerede aktier. Aktierne skal være i samme aktieklasse.

Selskabet kan altid vælge, om det ved udløbet

af deponeringsperioden vil indfri de deponerede aktier ved kontant betaling

eller ved at overlade aktierne til VækstFonden, der så vil

foranledige aktierne solgt. VækstFonden skal i denne forbindelse

vurdere, om aktierne skal sælges med det samme, eller om der kan

forventes opnået en bedre salgspris ved at vente i en periode. Aktierne

må dog ikke i VækstFonden få karakter af egentlige

anlægsaktiver.

Til § 6 A, stk. 5

I det omfang VækstFonden modtager mere end 25

millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb

statskassen. Beløbet opgøres som et årligt gennemsnit af

summen af de i dette stk. nævnte kontante betalinger samt

værdien af aktier, der overdrages til VækstFonden som

ejendom.

En eventuel overførsel af overskydende beløb

til statskassen opgøres på grundlag af det til

erhvervsministeren indsendte årsregnskab efter § 9 i lov om

VækstFonden.

Til § 6 A, stk. 6

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af

afgift m.m. efter denne paragraf. Det drejer sig bl.a. om kontrol med de

deponerede aktiers bindingsperiode og værdiansættelse. Endvidere

kan erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren fastsætte

regler om indberetning.

Til § 3

Til nr. 1

Efter ejendomsværdiskatteloven har

alderspensionister adgang til et særligt nedslag i den beregnede

ejendomsværdiskat. Nedslaget reduceres dog, når

alderspensionisten har indkomst over en vis størrelse.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form

af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de

foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en

aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet

hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne,

skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det

vil sige, at vederlag af denne karakter ikke vil indgå i

opgørelsen af den indkomst, der danner grundlag for beregningen af

reduktionen af nedslaget.

Da det ikke kan afvises, at der vil kunne opstå

situationer med alderspensionister, som fortsat arbejder, og som indgår

en aftale omfattet af de foreslåede regler i ligningslovens § 28

A, foreslås det, at vederlag omfattet af en sådan aftale skal

medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som danner grundlag for

beregningen af reduktionen af nedslaget.

Til § 4

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf.

bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Efter etableringskontoloven kan indskud på en

etableringskonto højest udgøre 25 pct. af indskyderens

nettolønindtægt i indkomståret - dog kan der altid

indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form

af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de

foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en

aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet

hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne,

skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og

det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens kontante

løn. Det betyder, at vederlag af den nævnte karakter ikke

umiddelbart vil indgå i opgørelsen af

nettolønindtægten i relation til indskud på

etableringskonto.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal

være stillet på samme måde som efter de gældende

regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i

indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til

det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at

vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens

§ 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af

nettolønindkomsten.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel præcisering af, at den

gældende indberetningsbemyndigelse vedrørende beskatning af

køberetter efter ligningslovens § 28 ikke kun omfatter

køberetter til aktier, men også køberetter til

anparter.

Til nr. 2

Der er for det første tale om en redaktionel

præcisering af, at den gældende indberetningsbemyndigelse

vedrørende beskatning af køberetter, der ikke beskattes efter

ligningslovens § 28, men overdrages som vederlag inden for samme kreds

af aftaleparter som nævnt i ligningslovens § 28, ikke kun omfatter

køberetter til aktier, men også køberetter til

anparter.

Der foreslås derudover dels en tydeliggørelse

af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 11, dels en udvidelse af

indberetningspligten til også at omfatte køberetter, der er ydet

af selskaber i udlandet, hvormed det selskab, hvori erhververen arbejder

m.m., er koncernforbundet.

Den gældende indberetningspligt efter § 7 A,

stk. 2, nr. 11, omfatter køberetter, der ikke er omfattet af

ligningslovens § 28, det vil sige køberetter til aktier eller

anparter i andre selskaber end det, hvor erhververen arbejder m.m., eller

hermed koncernforbundne selskaber. Men køberetten skal være ydet

af det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., eller af et hermed

koncernforbundet selskab.

Efter forslaget kan skatteministeren i tilfælde,

hvor køberetten er ydet af et selskab i udlandet, pålægge

det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., en indberetningspligt herom.

Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med

skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, der vedrører

indberetning om ydelse af køberetter, der er omfattet af

ligningslovens § 28.

Til nr. 3

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at

pålægge arbejdsgivere i forbindelse med den årlige

lønindberetning til de statslige told- og skattemyndigheder at oplyse

om værdien af aktier og anparter samt tegningsretter og

køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er ansat, eller i et

med dette selskab koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 28 A,

stk. 1 og 2.

Indberetning efter denne bestemmelse skal dog kun

foretages, hvis der tillige som nævnt i ligningslovens § 28 A,

stk. 1, er indgået en aftale med erhververen om betaling af en

afgift til dækning af erhververens skat af vederlaget. Denne aftale kan

være indgået med det selskab, hvor erhververen er ansat, uanset

om vederlaget er ydet af dette selskab. Alternativt kan aftalen være

indgået med det selskab, der har ydet vederlaget.

Uanset om vederlaget er ydet af det selskab, hvor

erhververen er ansat, eller af et dermed koncernforbundet selskab, kan

indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er

ansat. Dette gælder, uanset om det ydende selskab er

hjemmehørende her i landet eller i udlandet. Arbejdsgiverselskabet

skal i givet fald fremskaffe de oplysninger, der skal indberettes, fra

yderselskabet.

Den værdi, der skal indberettes, er som udgangspunkt

værdien af vederlaget på retserhvervelsestidspunktet. Men i de

tilfælde, hvor vederlaget er ydet som en køberet som nævnt

i ligningslovens § 28, skal værdien opgøres til

værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet.

Til § 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf.

bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Det særlige fradrag til sømand beregnes for

en dels vedkommende som en procentdel af skatteyderens erhvervede

lønindtægt.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form

at aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de

foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en

aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet

hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne,

skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og

det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens

lønindtægt.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal

være stillet på samme måde som efter de gældende

regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i

indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til

det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at

vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens

§ 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af

lønindtægt.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelsen i § 1, nr. 1, om

ændring af ligningslovens § 9 C, stk. 4, har virkning fra og

med indkomståret 2002. Det skyldes, at ligningslovens § 9 C,

stk. 4, har virkning fra og med indkomst-året 2002, jf. § 3,

stk. 1 og 2, i lov nr. 427 af 26. juni 1998.

Til stk. 3

Det foreslås, at reglerne om, at selskabet kan

betale medarbejderens skat m.v. ved indbetaling af en afgift, skal have

virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller

senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar

2001 eller senere.

Det foreslås endvidere, at reglerne om, at vederlag,

hvoraf der betales afgift efter ligningslovens §§ 28 A-C, skal medregnes

ved indkomstopgørelser, der danner grundlag for særlige fradrag

m.m., skal have virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1.

januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller

udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Endelig foreslås det, at skatteministeren fra samme

tidspunkt skal kunne pålægge indberetningspligt om værdien

af et sådant vederlag efter den foreslåede § 7 A,

stk. 2, nr. 12, i skattekontrolloven.

Til stk. 4

Det foreslås, at reglerne om VækstFondens

modtagelse af den del af afgiften efter ligningslovens §§ 28 A-C, der

betales ved aflevering eller deponering af aktier, skal have virkning for

afgift, der forfalder til betaling den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at bemyndigelsen af skatteministeren

til at pålægge indberetningspligt efter den foreslåede

§ 7 A, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., i skattekontrolloven

vedrørende køberetter fra selskaber i udlandet tillægges

virkning for køberetter, der er ydet fra og med den 1. januar

2001.

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr.

lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Rådet mener, at det bør overvejes tillige at give adgang til

at indbetale afgiften ved deponering af tegningsretter.

Det vil være formentlig være i de færreste

tilfælde, at der forløber så lang tid fra medarbejderen

har erhvervet tegningsretten til den udnyttes, at det kan svare sig at

deponere tegningsretter i stedet for aktier. Hertil kommer, at det vil blive

administrativt besværligt og indebærer en unødvendig

komplicering, såfremt VækstFonden ud over aktier også skal

holde øje med tegningsretter.

Det anføres, at den foreslåede regel i § 6 A,

stk. 3, nr. 3, om kapitalforhøjelser og tegningsretter ikke tager

højde for unoterede tegningsretter.

Reglen er blevet ændret, således at det fremgår, at

beløbet opgøres på grundlag af handelsværdien,

når der er tale om unoterede tegningsretter. Foreligger der handler af

disse tegningsretter mellem uafhængige parter, vil disse kunne danne

grundlag for værdiansættelsen.

Amtsrådsforeningen

Ingen bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Handel & Service

DHS er positiv over for udspillet, men mener, at det vil være en

bedre løsning i stedet at lempe beskatningen ved at flytte

beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og med

beskatning som aktieavance.

Ved den foreslåede ordning løses de likviditetsmæssige

forhold, der har været fremført som værende det store

problem. Aktier m.v., der modtages som vederlag som led i et

ansættelsesforhold, udgør et lønaccessorie og bør

beskattes som det de er nemlig løn. Det er vurderingen, at det ikke er

muligt at fastholde denne vigtige præmis, hvis beskatningstidspunktet

flyttes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Det påpeges, at selskabslovningens regler om egne aktier synes at

indeholder en væsentlig barriere for udbredelsen af den

foreslåede ordning.

Det er opfattelsen, at ordningen vil kunne fungere i samspil med

selskabslovgivningens regler. Eksempelvis kan et aktieselskab modtage egne

aktier ved en fondsaktieemission, idet der her ikke er tale om aktier, der

tegnes, men om aktier, der tildeles vederlagsfrit. Et aktieselskab kan

endvidere modtage egne aktier ud over de 10 pct. af aktiekapitalen, hvis

aktierne modtages vederlagsfrit.

Det Danske Handelskammer

Lovforslaget anses i det store og hele for kærkomment. DDH er dog af

den principielle opfattelse, at skatten først bør

opgøres og betales på det tidspunkt, hvor medarbejderen

sælger aktierne.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af

Registrerede Revisorer.

Der peges endvidere på samspillet med selskabslovgivningens regler

om egne aktier.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service.

Erhvervenes Skattesekretariat

Det er opfattelsen, at det vil være en bedre og enklere

løsning i stedet at udskyde beskatningen på det tidspunkt, hvor

aktierne sælges.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af

Registrerede Revisorer.

Det anføres, at der bør være adgang til at

frigøre unoterede aktier i løbet af deponeringsperioden blot

ved at henholde sig til en værdiansættelse efter den vejledende

anvisning fra Ligningsrådet.

Deponeringsperioden er fastsat under hensyntagen til, at ordningen

primært er rettet mod nye innovative virksomheder, hvor der må

forventes at gå en vis årrække før ideerne er

modnet. Der er på den baggrund fastsat en minimumsperiode på 8

år. Minimumsperioden skal sikre, at staten/VækstFonden ikke

bliver købt ud på et tidspunkt, hvor det alene er til fordel for

selskabet. Adgangen til frigørelse ved handler og bindende tilbud er

alene indført for at sikre, at deponeringen ikke er til hinder for

omstruktureringer.

Finansrådet

Rådet foreslår, at deponeringsperioden for unoterede aktier

nedsættes til 5 år.

Se kommentarerne til Erhvervenes Skattesekretariat.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Det er FRR s opfattelse, at den foreslåede ordning ikke i

tilstrækkeligt omfang tilgodeser de fremsatte ønsker. I stedet

foreslås en model, hvorefter beskatningen først udløses,

når aktierne sælges.

Se kommentarerne til Dansk Handel og Service.

Det er FRR s opfattelse, at de fremførte betænkeligheder

vedrørende fusionsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomster kan

imødegås. Derudover foreslås det, at der som et yderligere

værn mod skatteundgåelse indføres en deponeringsordning

til sikring af skattebetalingen.

Da de successionsregler, som »stiller sig i vejen«, er styret af

fusionsdirektivet, er råderummet så lille, at en løsning

ikke er fundet mulig. Medarbejderne vil ofte have sammenfaldende interesser,

hvorfor problemet i forhold til successionsreglerne ikke blot kan anskues i

forhold til den enkelte medarbejder. Problemerne med hensyn til

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan ikke løses ved hjælp af

regler om fraflytningsbeskatning. Årsagen er, at problemerne relaterer

sig til den situation, hvor en begrænset skattepligtig

(lønmodtager) modtager aktier m.v. som led i aflønningen.

Problemet i forhold til successionsreglerne er, at beskatningstidspunktet kan

skubbes i det uendelige og i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne,

at Danmark mister beskatningsretten. En deponeringsordning synes vanskeligt

at kunne imødegå disse problemer.

Foreningens af Statsautoriserede Revisorer

FSR ser positivt på lovændringen, men mener, at der bør

arbejdes på en enklere model.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af

Registrerede Revisorer.

Det ønskes bekræftet, at en deponering af aktier ikke er til

hinder for sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Det kan bekræftes, at et valg af deponeringsordningen ikke vil

forhindre adgangen til sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31.

Der peges på, at det er vigtigt at tage højde for risikoen

for international dobbeltbeskatning ved salg af aktierne efter fraflytning

til udlandet.

Problemstillingen vedrører spørgsmålet om, hvilken

anskaffelsessum for aktierne det tilflyttede land vil anerkende.

Løsningen bør derfor findes i det pågældende land.

Ligesom Danmark har regler om, at anskaffelsessummen ved tilflytning er

kursværdien på tilflytningstidspunktet, gælder dette

formentlig også for en del andre lande.

Det foreslås, at det i relation til tegningsretter bliver muligt at

udskyde afgiftsbetalingen til det tidspunkt, hvor tegningsretten

udnyttes.

Ordningen indebærer en anden måde at betale medarbejderens

skat af modtagne aktier m.v. Beskatningstidspunktet ændres ikke. Derfor

er betalingstidspunktet sammenfaldende med det år, for hvilke

medarbejderne ellers skulle have betalt skat af det modtagne.

Det findes betænkeligt at pålægge arbejdsgiverselskaber

en oplysningspligt m.m., hvor aktierne m.v. er ydet af det udenlandske

moderselskab.

Reglen er fundet nødvendig under hensyntagen til, at det kan

være forbundet med vanskeligheder for de danske skattemyndigheder at

få de relevante oplysninger, når der er et udenlandsk selskab

involveret.

Det ønskes uddybet, hvorvidt udtrykket konkret modstående

interesser indebærer en anden retstilling end udtrykket

ikke-interesseforbundne parter.

Der ligger en anden retstilling i udtrykket, idet man godt kan forestille

sig at ellers ikke-interesseforbundne parter i en given konkret situation

ikke har modstående interesser.

Der peges endvidere på samspillet med selskabslovgivningens regler

om egne aktier.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

IT-Brancheforeningen

Ingen bemærkninger

Kommunernes Landsforening

KL tager forbehold over for det forhold, at der ikke er anført

administrative konsekvenser for kommunerne, idet der på grundlag af

lovforslaget må forventes ændringer i de administrative

procedure.

Det er opfattelsen, at lovforslaget vil have ret små administrative

konsekvenser for kommunerne. I lovforslaget ligger, at vederlag i form af

aktier m.v., hvor der betales afgift, skal holdes ude af

indkomstopgørelsen, og at afgiftsbetalingen og hvad deraf

følger, bliver et spørgsmål mellem selskabet, Told &

Skat og VækstFonden. For kommunerne vil opgaven stort set komme til at

bestå i, at de skal modtage meddelelse om, at det

pågældende vederlag er valgt beskattet efter den

pågældende ordning.

Da der ikke i forbindelse med nærværende lovforslag foreligger

en endelig opgørelse over, hvilke konsekvensændringer

lovforslaget kan give anledning til i andre love, bl.a. i relation til

opgørelsen af indkomstgrundlag, har det ikke været muligt

allerede nu at vurdere eventuelle administrative konsekvenser for kommunerne

som følge heraf.

Københavns Kommune

Det bør efter kommunen s opfattelse overvejes at indføre en

fraflytterbeskatning på køberetter, for så vidt

angår den beskatning, der er omfattet af reglerne i ligningslovens

§ 28.

Man er opmærksom på, at der kan være behov for at

indføre et sådant regelsæt. Af tidsmæssige

årsager vil et eventuelt forslag herom i givet fald først kunne

forventes fremsat i næste folketingssamling.

Det er efter kommunens opfattelse ikke indlysende, hvorledes vederlag i

form af køberetter er omfattet af den begrænsede

skattepligt.

Man er opmærksom på problemstillingen.

Kommunen gør endvidere opmærksom på, at der må

etableres de fornødne administrative procedurer til sikring af en

gennemførelse af de ændringer i andre love vedrørende

opgørelse af indkomstgrundlag, som kommunerne står for

administrationen af.

Det skal bemærkes, at det er hensigten at etablere en form for

register, hvorfra kommunerne kan trække oplysning om størrelsen

af det af medarbejderen modtagne vederlag omregnet efter reglen i det

foreslåede § 28 B, stk. 3, i ligningsloven.

Ledernes Hovedorganisation

Efter organisationens opfattelse er det unødvendigt og

uhensigtsmæssigt at lave en konstruktion, som den der ligger i

lovforslaget. I stedet foreslås en ordning, hvor beskatningen udskydes

til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og således at der alene

bliver tale om beskatning som aktieavance.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af

Registrerede Revisorer.

Skattechefforeningen

Kun bemærkninger af teknisk/redaktionel karakter.

Skatterevisorforeningen

Det anføres, at man kan overveje at stramme

ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at den nye ordning kun kan

finde anvendelse i forhold til aftaler, der er indgået under

iagttagelse af reglerne i den foreslåede ordning eller som er

ændret under hensyntagen til den foreslåede ordning.

Efter lovforslaget skal den nye ordning have virkning for aktier m.v., der

erhverves den 1. januar 2001 eller senere. Det er fundet mest

hensigtsmæssigt, at den nye ordning kan vælges for alle de

tilfælde, hvor erhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet

indtræder efter denne dato. Da selve tidspunktet for aftalen om

tildeling af aktier m.v. normalt ikke er tillagt skattemæssig

betydning, findes dette at ville indebære en unødig

komplicering.

Foreningen finder det betænkeligt, at tvister mellem

skattemyndigheder og aftaleparterne skal gå uden om det kommunale

klagesystem, i og med at arbejdsgiver og medarbejder kan have sammenfaldende

interesser i at værdiansætte unoterede aktier lavest muligt.

Ordningen er opbygget på den måde, at medarbejderen efter at

have indgået en aftale med selskabet om selskabets betaling af en

afgift til dækning af skatten af det af medarbejderen modtagne

vederlag, principielt ikke behøver at interessere sig mere for sagen.

Der er herefter alene tale om et mellemværende mellem selskabet og Told

& Skat svarende til situationen med selskabets indeholdelse af skat af

løn, der udbetales kontant. Denne fordel for medarbejderen vil

gå tabt, såfremt denne i stedet skal medregne det modtagne

vederlag ved indkomstopgørelsen med kontrol og klage i det kommunale

system. Det er samtidig opfattelsen, at arbejdsgiverkontrollen vil være

i stand til håndtere opgaven med at kontrollere om afgiften er korrekt

opgjort.

Vedrørende kravet til tidspunktet for indgåelsen af den

skriftlige aftale foreslår foreningen, at man i stedet nøjes med

at kræve at aftalen er skriftlig og eventuelt at denne skulle

være indgået inden fristen for indbetaling af afgiften.

I lovforslaget er reglen ændret, således at det er gjort til

en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet

af det kvartal, hvori erhvervelsen/udnyttelsen sker. Med reglen ønskes

bl.a. at undgå situationer, hvor en indbetalt afgift, der er

overført til VækstFonden, skal tilbageføres, fordi

aftalen alligevel aldrig indgås.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som senest ændret

ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 9 C.

- - -

1.

I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter

»§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet

efter § 28 B, stk. 3,«.

Stk. 4.

Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger

136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere

fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter

stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der

overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere

fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter

stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og

maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med

henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten

overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov

om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og

§ 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for

1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter

B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20.

Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter

personskattelovens § 20.

- - -

2.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold

har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat,

eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale

med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien,

tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet

betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som

medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det

modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v.,

som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf.

§ 28 B, stk. 1.

Stk. 2.

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i

stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter og køberetter, er

aktier i det selskab, hvor personen er ansat eller i et selskab, der er

koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de

nævnte selskaber. For køberetter omfattet af § 28 er det

yderligere en betingelse, at køberetten udnyttes til erhvervelse af

aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er

indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har

erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For

køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den

skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori

medarbejderen har udnyttet køberetten.

Stk. 3.

Når der er indgået en skriftlig aftale

mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det samlede

vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med

medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende

måder:

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4.

Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved

aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis

deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De

aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab

og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller

kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller

køberetter.

Stk. 5.

Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne

i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6,

litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen

af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til

aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis

køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller

udnyttelse.

Stk. 6.

Frigøres de deponerede aktier ved kontant

betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om

VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet

af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne

fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved

opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens

regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet

medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i

anskaffelsessummen.

§ 28 B.

Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør

40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2.

pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige

indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i

§ 28 A.

Stk. 3.

Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A,

stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i

medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi,

vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en

aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med

100/68.

§ 28 C.

Reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven

om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v.

vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4

nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28

B, stk. 1.

Stk. 2.

Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til

betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det

kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages, jf.

§ 28 A, stk. 1, 2. pkt., med seneste rettidige betalingsdag den 10.

i den efterfølgende måned.

Stk. 3.

Er aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab,

hvor modtageren er ansat, hæfter sidstnævnte selskab for betaling

af afgiften.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om

opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal

indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier

eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5.

Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2

eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter

forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om

overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende

beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A,

stk. 5.«

§ 2

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 23.

marts 1999, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 6 indsættes:

»§ 6 A.

VækstFonden modtager den del af afgiften som

nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved

aflevering eller ved deponering af aktier.

Stk. 2.

Et selskab, som foretager deponering efter

ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for

deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden

værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der

kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning

eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.

Stk. 3.

Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede

aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer

VækstFonden:

1) Udbytte af de deponerede aktier, der udloddes i deponeringsperioden,

tilfalder VækstFonden.

2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden,

skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede

aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet

ved unoterede aktieretter betale et beløb svarende til

handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter et beløb

opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag

for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret

på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i

deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal

værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede

aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter

opgøres beløbet til handelsværdien, og ved

børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på

grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for

tegningsretterne.

4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i

deponeringsperioden, skal udlodninger som følge af

kapitalnedsættelsen, der kan henføres til de deponerede aktier,

indbetales til VækstFonden.

5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning

omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal

aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier,

ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som

følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del

af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier,

indbetales til VækstFonden.

Stk. 4.

Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan

frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår,

hvori deponeringen er foretaget. Dog kan aktierne frigøres før

dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet,

eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af

aktier i selskabet, og handelen eller det bindende tilbud er foretaget

henholdsvis afgivet inden for en periode på 1 måned før

den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at

handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende

værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en

pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der

udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede

aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et

selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor

der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne

er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet

senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori

deponeringen er foretaget. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod

aflevering af de deponerede aktier.

Stk. 5.

I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse

modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende

beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb

indgår

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf.

stk. 3, nr. 5, og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 3, nr. 5.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af

afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3.

Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte

regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og

skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i

skattekontrolloven.«

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.

september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og

§ 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende

ændring:

§ 10.

Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17,

stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den

del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til

5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et

grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige

gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af

indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4,

angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af

ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af

samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra

udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau)

147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter

§ 9.

1.

I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med

tillæg af«: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet

efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2.

pkt., indsættes efter »med tillæg af«:

»ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens

§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse

nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af

20. december 1999, foretages følgende ændring:

§ 3.

Indskuddet for et indskudsår skal udgøre

mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens

nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid

indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til

lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af

den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som

lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt

beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for

udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af

arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser

bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens

§ 9, stk. 5, 2. pkt. Ved beregningen af

nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens

§§ 9-9 D.

1.

I § 3, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »Til

nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3.«

- - -

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 953 af 20. december 1999,

§ 3 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 15 i lov nr. 958 af 20.

december 1999 og § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 7 A.

- - -

Stk. 2.

Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens

bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

1.

I § 7 A, stk. 2, nr. 10, 1. pkt.,

indsættes efter »aktier«: »eller anparter«.

- - -

2.

§ 7 A, stk. 2, nr. 11, affattes

således:

10) Udnyttelsen af en køberet til aktier som nævnt i

ligningslovens § 28 samt afståelse af sådanne rettigheder

foretaget af den, der har modtaget køberetten fra det selskab, der har

ydet køberetten. Er køberetten ydet af et selskab i udlandet,

der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m.

arbejder, kan arbejdsgiverselskabet pålægges

indberetningspligten.

11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen

ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører

den i ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.

»11) Værdien af vederlag i form af køberetter til aktier

eller anparter, der er ydet mellem parter som nævnt i ligningslovens

§ 28, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28.

Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget

ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er

ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«

- - -

3.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.

12:

»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller

tegnings- eller køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er

ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, hvis der er

indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af

erhververens skat m.v., jf. i det hele ligningslovens § 28 A og

§ 28 B. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens

§ 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på

erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens

§ 28, i hvilket tilfælde værdien opgøres på

udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat, kan

indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er

ansat.«

§ 6

I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til

sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7.

februar 1990, foretages følgende ændring:

§ 3.

Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt

som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover

indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af

lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af

det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af

lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for

hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt,

der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den

pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del

af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og

procentfradraget forholdsmæssigt.

1.

I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet

af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3.«

- - -

Lignende dokumenter