Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. maj 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige skattelove
og lov om VækstFonden
(Beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af
aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som
senest ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter
»§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet
efter § 28 B, stk. 3,«.
2.
Efter § 28 indsættes:
»§ 28 A.
En person, der som led i et ansættelsesforhold
har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat,
eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale
med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien,
tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet
betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som
medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det
modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v.,
Læs alt
som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf.
§ 28 B, stk. 1.
Stk. 2.
Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i
stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter,
er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder eller i et selskab, der
er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de
nævnte selskaber. For køberetter omfattet af § 28 er det
yderligere en betingelse, at køberetten udnyttes til erhvervelse af
aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er
indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har
erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For
køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den
skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori
medarbejderen har udnyttet køberetten.
Stk. 3.
Når der er indgået en skriftlig aftale
mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne
vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med
medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende
måder:
1) Kontant.
2) Ved aflevering af aktier.
3) Ved deponering af aktier.
Stk. 4.
Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved
aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis
deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De
aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab
og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller
kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller
køberetter.
Stk. 5.
Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne
i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6,
litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen
af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til
aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis
køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller
udnyttelse.
Stk. 6.
Frigøres de deponerede aktier ved kontant
betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om
VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet
af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne
fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens
regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet
medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i
anskaffelsessummen.
§ 28 B.
Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør
40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2.
pkt., som medarbejderen modtager.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i
§ 28 A.
Stk. 3.
Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A,
stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i
medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi,
vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en
aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med
100/68.
§ 28 C.
Reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven
om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v.
vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4
nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28
B, stk. 1.
Stk. 2.
Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til
betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det
kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages, jf.
§ 28 A, stk. 1, 2. pkt., med seneste rettidige betalingsdag den 10.
i den efterfølgende måned.
Stk. 3.
Er aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab,
hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for
betaling af afgiften.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om
opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal
indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier
eller køberetter til aktier er ansat.
Stk. 5.
Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2
eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om
overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende
beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A,
stk. 5.«
§ 2
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 23.
marts 1999, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 6 indsættes:
»§ 6 A
. VækstFonden modtager den del af afgiften som
nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved
aflevering eller ved deponering af aktier.
Stk. 2.
Et selskab, som foretager deponering efter
ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for
deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden
værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der
kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning
eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.
Stk. 3.
Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede
aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer
VækstFonden:
1) Udbytte af de deponerede aktier, der udloddes i deponeringsperioden,
tilfalder VækstFonden.
2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden,
skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede
aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet
ved unoterede aktieretter betale et beløb svarende til
handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter et beløb
opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag
for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret
på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.
3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i
deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal
værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede
aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter
opgøres beløbet til handelsværdien, og ved
børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på
grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for
tegningsretterne.
4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i
deponeringsperioden, skal udlodninger som følge af
kapitalnedsættelsen, der kan henføres til de deponerede aktier,
indbetales til VækstFonden.
5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning
omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal
aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier,
ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som
følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del
af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier,
indbetales til VækstFonden.
Stk. 4.
Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan
frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår,
hvori deponeringen er foretaget. Dog kan aktierne frigøres før
dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet,
eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af
aktier i selskabet, og handelen eller det bindende tilbud er foretaget
henholdsvis afgivet inden for en periode på 1 måned før
den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at
handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende
værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en
pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der
udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede
aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et
selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor
der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne
er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet
senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori
deponeringen er foretaget. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod
aflevering af de deponerede aktier.
Stk. 5.
I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse
modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende
beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb
indgår
1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,
2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,
3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,
4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,
5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,
6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,
7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf.
stk. 3, nr. 5, og
8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 3, nr.
5.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af
afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte
regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og
skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i
skattekontrolloven.«
§ 3
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.
september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og
§ 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende
ændring:
1.
I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med
tillæg af«: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet
efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2. pkt.,
indsættes efter »med tillæg af«: »ægtefællernes
samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse
nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af
20. december 1999, foretages følgende ændring:
1.
I § 3, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Til
nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3.«
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli
1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 953 af 20. december 1999,
§ 3 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 15 i lov nr. 958 af 20.
december 1999 og § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 7 A, stk. 2, nr. 10, 1. pkt.,
indsættes efter »aktier«: »eller anparter«.
2.
§ 7 A, stk. 2, nr. 11, affattes
således:
»11) Værdien af vederlag i form af køberetter til aktier
eller anparter, der er ydet mellem parter som nævnt i ligningslovens
§ 28, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28.
Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget
ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«
3.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.
12:
»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller
tegnings- eller køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er
ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, hvis der er
indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af
erhververens skat m.v., jf. i det hele ligningslovens § 28 A og
§ 28 B. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens
§ 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på
erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens
§ 28, i hvilket tilfælde værdien opgøres på
udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat, kan
indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er
ansat.«
§ 6
I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til
sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7.
februar 1990, foretages følgende ændring:
1.
I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet
af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3.«
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning fra og med
indkomståret 2002.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, § 3, § 4, § 5, nr. 3,
og § 6, har virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1.
januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller
udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 4.
§ 2 har virkning for afgift omfattet af
ligningslovens §§ 28 A-C, der forfalder den 1. januar 2001 eller
senere.
Stk. 5.
§ 5, nr. 2, har virkning for køberetter,
der er ydet fra og med kalenderåret 2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indgår som et led i regeringens
erhvervsstrategi - .dk21 og har til formål at medvirke til en
forbedring af vilkårene for aflønning ved tildeling af aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier. Regeringen
ønsker herved at styrke bl.a. innovative virksomheder, der har
problemer med at fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet.
Især virksomheder med stort vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen
og Bio-tek-branchen) har interesse i en aflønningsform, hvor
nøglemedarbejdere knyttes til virksomheden som fremtidige ejere og
får andel i indtjeningen. Får flere medarbejdere aktier i den
virksomhed, de arbejder i, vil det desuden kunne medvirke til en styrket
aktiekultur i Danmark samtidig med, at medarbejderne får mulighed for
at få mere indflydelse på arbejdspladsens mål og
retning.
Efter forslaget kan selskaber vælge at betale
medarbejderens skat af aktier, tegningsretter og køberetter, der er
ydet som led i aflønningen af medarbejderen. Skatten betales i
så fald i form af en afgift. Afgiften kan betales kontant eller ved
aflevering eller deponering af aktier. Med forslaget søges det at
løse eventuelle likviditetsmæssige problemer i tilknytning til
den skattebetaling, der udløses, når medarbejdere modtager
aktier m.v. som led i deres aflønning.
Medarbejdere, som modtager aktier, tegningsretter til
aktier (warrants) eller køberetter til aktier (aktieoptioner) som et
led i deres aflønning, skal medregne værdien af det modtagne ved
indkomstopgørelsen for det år, hvor medarbejderen erhverver
endelig ret til de modtagne aktier m.v. Er der tale om køberetter til
aktier omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, skal værdien
dog først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år,
hvor køberetten udnyttes eller afstås. Hvor beskatningen
indtræder ved retserhvervelsen eller udnyttelsen, kan situationen for
medarbejderen være den, at vedkommende ikke har kontante midler til
betaling af den udløste skat. Medarbejderen kan dermed komme i en
situation, hvor der enten må sælges ud af de erhvervede aktier
eller optages et lån til betaling af skatten.
Bl.a. med baggrund i ovenstående har der igennem
længere tid været fremsat ønske om, at der sker en
ændret likviditetsmæssig behandling, når selskaber
vederlægger medarbejdere med aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier. Hvis medarbejderen skal sælge ud af
aktierne for at betale skatten, mindskes dette incitament. Den
foreslåede model kan bruges af alle typer virksomheder, men har
størst relevans i forhold til de virksomheder, hvor
likviditetsbelastningen forhindrer virksomheden i at foretage fuld
aflønning i kontanter og/eller forhindrer medarbejderen i at beholde
alle de tildelte aktier m.v.
Der har fra flere sider været udtrykt ønske
om en ændring, hvorved likviditetsbelastningen løses ved, at
beskatningen hos medarbejderen udskydes, indtil aktierne sælges. Der
henvises til, at medarbejderen på dette tidspunkt har likviditet til at
betale skatten af det modtagne.
En udskydelse af beskatningstidspunktet til
salgstidspunktet for aktierne er imidlertid efter regeringens opfattelse
betænkelig dels af skattetekniske årsager, dels af hensyn til
sigtet om at undgå skattespekulation. Hvis skatten først
udløses, når aktierne sælges, vil skatten ændre
karakter fra en skat på løn til en skat på aktieavance.
Også i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og
fusionsdirektivet (90/434/EØF) - EFT L 225 af 20.8.1990, s 1 - vil der
være tale om skat på aktieavance. Med en omkvalificering til skat
på aktieavance vil medarbejderen kunne benytte sig af de særlige
successionsregler, der er styret af fusionsdirektivet, og som betyder, at
beskatningen udskydes. Det vil i realiteten være muligt at udskyde
beskatningen i det uendelige. Medarbejderen vil dermed gennem anvendelse af
reglerne om succession kunne afhænde de modtagne eller erhvervede
aktier uden beskatning af de pågældende aktier. Løn er
omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark, hvorimod
aktieavance ikke er. En ændring fra løn til aktieavance vil
dermed betyde, at Danmark i visse tilfælde reelt fraskriver sig
beskatningen.
Regeringen er imidlertid enig i, at der kan være
behov for en større fleksibilitet i forhold til afregning af skatten,
således at de likviditetsmæssige problemer, der kan ligge i de
gældende regler, imødegås. Ved forslaget foreslås
det at løse eventuelle likviditetsmæssige problemer ved at
indføre mulighed for, at selskabet i form af en afgift kan indbetale
medarbejderens skat af værdien af de modtagne aktier, tegningsretter
eller køberetter. Konverteringen af medarbejderens skat til en afgift,
der betales af selskabet, er efter forslaget kombineret med, at selskabet
ikke har fradragsret for den modsvarende lønudgift. Selskabet kan
enten indbetale afgiften kontant eller ved aflevering eller deponering af
aktier. Vælges deponering af aktier, bevarer selskabet ejendomsretten
til aktierne, herunder alle forvaltningsmæssige beføjelser, men
selskabet må afgive de økonomiske rettigheder over aktierne, som
f.eks. retten til udbytte. Det er hensigten, at de midler, der indkommer ved
selskabets betaling af afgiften, inden for visse rammer skal tilfalde
VækstFonden. Indkommer der midler ud over den fastsatte ramme, skal det
overskydende beløb indgå i statskassen. Der skal ikke ske
afregning til kommunerne af en del af den omhandlede afgift. Endvidere
bortfalder indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og særligt
pensionsbidrag, når medarbejderens skat konverteres til en
afgiftsbetaling.
Ved lovforslaget imødekommes de indvendinger, der
har været mod den nuværende beskatning, nemlig:
- Nye innovative selskaber har ofte en stram likviditet.
Lønudgifter er derfor en belastning. Dette er en af begrundelserne for
at anvende aktier, tegningsretter eller køberetter. Med lovforslaget
skabes der bedre mulighed for at aflønne uden kontanter, således
at selskabet ikke drænes for likviditet. Har selskabet likviditet til
at betale, kan selskabet vælge at betale afgiften kontant i forbindelse
med, at medarbejderen får aktier m.v.
- At der ikke gives fradragsret for lønudgiften i selskabet ved
ydelse af aktierne m.v., stemmer godt overens med, at der kan være
problemer med at udnytte fradragsretten, når der ikke er skattepligtig
indkomst i selskabet som følge af store investeringer og/eller
manglende indtjening.
- Når der deponeres aktier, hvis værdi bestemmer afgiftens
størrelse, stilles VækstFonden på samme måde som
medarbejderen. Det gælder både, når det går godt, og
når det går skidt.
- I og med at hele skattebetalingen ligger på de aktier, der
deponeres, opstår der ikke problemer i forhold til fusionsdirektivet
(90/434/EØF), som ellers indebærer, at beskatningen kan udskydes
i forbindelse med skattefrie omstruktureringer, ligesom Danmark opretholder
beskatningsretten i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket
ikke er tilfældet, hvis der er tale om aktieavancer.
Lovforslaget er ikke en hindring for virksomheders
eventuelle omstruktureringer. Hvor selskabet vælger at betale afgiften
ved deponering af aktier, kan de deponerede aktier således indgå
i ombytninger, fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige
aktier i selskabet.
Lovforslaget sigter alene mod at løse de
likviditetsmæssige problemer. Det har for regeringen været en
væsentlig præmis, at beskatningsniveauet ved aflønning med
aktier m.v. skal være det samme som almindelig lønindkomst. Det
ligger således ikke i lovforslaget, at aflønning i form af
aktier, tegningsretter eller køberetter skal undergives en
særlig lempelig beskatning i forhold til aflønning i
kontanter.
Ved den aktieaflønningsmodel, der er indeholdt i
lovforslaget, opnås følgende fordele:
- Der indføres en række valgmuligheder, så
likviditeten ikke belastes hos selskab og/eller medarbejderen. Deponering
eller aflevering af aktier vil være aktuelt, såfremt hverken
medarbejderen eller selskabet har fornøden fri likviditet, mens
kontantmodellen vil være aktuel, såfremt det kun er
medarbejderen, der ikke besidder overskydende likviditet.
- Der afgives ikke indflydelse til tredjemand.
- En del af afgiften geninvesteres i erhvervslivet via
VækstFonden.
- VækstFonden får samme mulighed for gevinst/tab som
medarbejderen, når der afleveres eller deponeres aktier.
Lovforslaget er tænkt som et valgfrit supplement til
de gældende regler. Virksomheden og medarbejderen kan således
vælge at indgå en aftale om at benytte enten deponerings-,
afleverings- eller kontantmodellen. Indgås der ikke en sådan
aftale, sker beskatningen helt efter de gældende regler.
Gældende regler
Det mest almindelige beskatningstidspunkt er
retserhvervelsestidspunktet, det vil sige når der er erhvervet endelig
ret til et løngode, uanset om det er i form af aktier,
køberetter eller tegningsretter. Efter ligningslovens § 28 er
beskatningstidspunktet dog udskudt til udnyttelsestidspunktet for
køberetter modtaget som led i et ansættelsesforhold eller
personligt arbejde i øvrigt.
Ved aflønning med aktier indtræder
skattepligten på tildelingstidspunktet, da der på dette tidspunkt
er erhvervet endelig ret til aktien. Beskatningsgrundlaget er
kursværdien på tildelingstidspunktet fratrukket en eventuel
egenbetaling. Beskatningen sker som personlig indkomst. Selskabet har fradrag
for den modsvarende udgift.
En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte
aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere
fastsat fremtidig periode. Enten til en fastsat pris eller ved at der aftales
principper for, hvordan prisen skal opgøres. Tegningsretten beskattes
som udgangspunkt på tildelingstidspunktet. Såfremt udnyttelsen er
suspensivt betinget, f. eks. betinget af fortsat ansættelse i uopsagt
stilling på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt, anses retten
først for at være endeligt erhvervet, når betingelserne er
opfyldt.
Ved tildeling af tegningsretter sker der beskatning af
markedsværdien på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig
ret til tegningsretten. Værdien med fradrag af eventuel egenbetaling
beskattes som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet.
Aflønning med tegningsretter har ingen skattemæssige
konsekvenser for selskabet.
En køberet er en ret til at erhverve en
aktie på et fremtidigt tidspunkt eller indenfor en nærmere
fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs.
Beskatningen af køberetter omfattet af ligningslovens § 28 sker
på grundlag af køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling. Selskabets
modsvarende udgift ved ydelse af køberetten er fradragsberettiget med
samme værdi. Selskabets afståelse af aktier ved udnyttelse af
køberetten beskattes efter de almindelige afståelsesregler. Hos
medarbejderen beskattes den økonomiske fordel som personlig indkomst.
Der opkræves også arbejdsmarkedsbidrag og særligt
pensionsbidrag af fordelen, det vil sige af køberettens værdi
på udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling.
For alle tre løngoder gælder det, at
lønelementet opgjort som kursværdien fratrukket en eventuel
egenbetaling skal indgå i medarbejderens personlige indkomst.
Lønelementet skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det
indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til de modtagne aktier
m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 for det
indkomstår, hvor køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier.
Skatten af de pågældende løngoder forfalder dermed til
betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke nødvendigvis
er omsat i kontanter. Tildelingen af disse goder indebærer
således, at medarbejderen skal fremskaffe likviditet til betaling af
skatten.
Lovforslaget
Lovforslaget omhandler den situation, hvor medarbejdere
har modtaget aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til
aktier som et led i deres aflønning. Efter forslaget kan medarbejderen
og det selskab, hvor vedkommende er ansat, skriftligt aftale, at selskabet i
form af en afgift indbetaler den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle
betale. Er aktien m.v. modtaget fra et koncernforbundet selskab, kan aftalen
enten indgås med arbejdsgiverselskabet eller med det koncernforbundne
selskab, som aktien m.v. er modtaget fra. Afgiften kan indbetales ved
aflevering eller deponering af aktier eller kontant. Der er tale om et
valgfrit tilbud til medarbejderen og selskabet om at foretage afregningen af
medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag i form af aktier m.v.
på en anden måde.
Såfremt der indgås en aftale om selskabets
betaling af en afgift til dækning af medarbejderens skat m.v., skal
medarbejderen ikke medregne det modtagne vederlag ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Afgiften træder i stedet for den
indkomstskat, som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne
vederlag. Er der tale om køberetter, træder afgiften endvidere i
stedet for arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, som
medarbejderen ellers skulle have betalt.
Beslutningen om betalingen af afgiften træffes
på det tidspunkt, hvor medarbejderens skat m.v. udløses, dvs.
når medarbejderen har erhvervet endelig ret til de modtagne aktier,
tegningsretter eller køberetter - for køberetter omfattet af
ligningslovens § 28, når køberetten udnyttes til
erhvervelse af aktier. Deponeringen eller afleveringen af aktierne eller den
kontante betaling skal ske senest 1 måned og 10 dage efter
udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktier
m.v.
Modellen med deponering af aktier til betaling af afgiften
går ud på, at den skat m.v., der udløses ved
medarbejderens erhvervelse af aktier og tegningsretter til aktier og ved
erhvervelse eller udnyttelse af køberetter til aktier, afregnes ved,
at aktier med en værdi svarende til 40 pct. af værdien af
løngodet deponeres i et pengeinstitut m.m. Hermed afregnes
medarbejderens skat på en måde, der ikke belaster likviditeten
hos hverken selskab eller medarbejderen.
Den post aktier, der skal lægges i depot,
måles i forhold til de pågældende aktiers, tegningsretters
eller køberetters værdi. I tilfælde, hvor medarbejderen
betaler for en del af aktierne m.v., skal aktierne i depotet måles i
forhold til den del af tildelingen, der udgør lønnen
(forskellen mellem værdien af det tildelte og egenbetalingen).
Det er i modellen forudsat, at beskatningsniveauet for
aflønningen i form af aktier, tegningsretter og køberetter ikke
skal være markant lavere end beskatningen af almindelig løn. Da
der er tale om en fast afgiftssats på 40 pct., vil der dog kunne
være en mindre fordel for topskatteydere. Det er endvidere forudsat, at
byrdefordelingen mellem selskab og medarbejder skal opretholdes.
Der er i den sammenhæng en række forhold, der
kan indgå - eksempelvis selskabets fradragsret for
lønomkostningen og udskudte skatter. Det er lagt til grund, at
aktierne i depotet, skal bære så stor en del af medarbejderens
beskatning som muligt, således at beskatningen af lønnen ikke
delvis udskydes til salget af aktierne.
Udgangssituationen er, at selskabet betaler løn til
medarbejderen.
Almindelig løn
Selskab
Medarbejder
Stat
(tkr.)
(tkr.)
(tkr.)
Lønomkostning
100
Løn
100
Skat af løn
60
Fradragsværdi
- 32
Skat
- 60
Fradrag i selskab
- 32
Nettolønomkostning
68
Til disposition
40
Samlet skat
28
Med dette som udgangspunkt er foreslået
en model for aflønning med aktier m.v., hvor selskabet ikke får
fradragsret for lønudbetalingen.
Der lægges aktier i depotet i forholdet 60/40,
således at der lægges aktier svarende til 40 pct. af
løngodet i depot.
Der er nedenfor taget udgangspunkt i den situation, hvor
hele løngodet består af aktier, men resultatet gælder
tilsvarende, hvor der i løngodet indgår tegningsretter eller
køberetter.
Aktieløn; forhold 60/40; anskaffelsessum =
handelsværdi; ingen fradragsret i selskab
Selskab
Medarbejder
VækstFonden
(tkr.)
(tkr.)
(tkr.)
Aktieudstedelse
68
Løn (60 pct. af aktier)
41
Afgift (40 pct. af aktier)
27
Fradragsværdi
0
Skat
0
Fradrag
-0
Nettolønomkostning
68
Til disposition
41
Samlet afgift
27
Som det ses, rammer denne model meget
tæt på udgangssituationen. Hele lønskatten ligger på
aktierne i depotet.
Løngodet for medarbejderen er summen af de aktier,
der lægges i depot, og de aktier, som medarbejderen modtager. De 27.000
kr., som er værdien af de deponerede aktier, måles i forhold til
alle aktierne (68.000 kr.) og ikke kun i forhold til de 60 pct. (41.000 kr.),
medarbejderen modtager. Værdien af de 40 pct., der deponeres, er
medarbejderens beskatning, hvorfor de skal medregnes ved opgørelsen af
løngodet.
Eksempler (hele løngodet består af aktier):
Formlen for, hvor mange aktier der lægges i depot,
er:
(Aktiens kursværdi - medarbejderens egenbetaling) ×
40 pct.
Uden egenbetaling
Hvis løngodet udgør aktier til en
værdi af 20.000 kr., skal selskabet lægge aktier i depot for
(20.000 kr. - 0 kr.) × 40 pct. = 8.000 kr., svarende til 40 pct. af
løngodet til medarbejderen. Medarbejderen modtager aktier til en
værdi af 12.000 kr. af selskabet.
Med egenbetaling
Hvis medarbejderen selv betaler 10.000 kr. for aktierne,
der har en værdi af 20.000 kr., er løngodet kun 10.000 kr.,
hvorfor selskabet skal deponere aktier for (20.000 kr. - 10.000 kr.) ×
40 pct. = 4.000 kr., svarende til 40 pct. af løngodet til
medarbejderen, men 20 pct. af aktietildelingen til medarbejderen.
Medarbejderen modtager her aktier til en værdi af 16.000 kr.
Vælges det at indbetale medarbejderens skat m.v. som
en afgift ved deponering af aktier, bevarer selskabet alle
forvaltningsmæssige beføjelser vedrørende de deponerede
aktier, mens VækstFonden overtager de økonomiske rettigheder
vedrørende de pågældende aktier. Heri ligger bl.a., at
udbytter af de aktier, der lægges i depotet, tilfalder
VækstFonden, og at VækstFonden fra selskabet modtager den fulde
handelsværdi af aktierne, når de deponerede aktier bliver
frigjort. Dette svarer til, at VækstFonden selv havde ejet de
deponerede aktier og solgt disse.
Selskabet kan indgå i skattefri omstruktureringer
mod, at aktierne i depotet ombyttes med aktier i det modtagende/erhvervende
selskab. Det gælder også, selvom andre aktionærer
vederlægges kontant. Hvor der bruges kontante udligningssummer i
forbindelse med skattefri omstruktureringer, skal en forholdsmæssig del
af de kontante udligningssummer tilfalde VækstFonden. I forbindelse med
kapitaludvidelser og fondsemissioner m.v. skal VækstFonden også
stilles, som om den havde ejet aktierne. Baggrunden er, at det ønskes
sikret, at værdien af de aktier, der ligger til grund for
afgiftsbetalingen, ikke udvandes eller indfries på et forkert grundlag.
Selskabet kan indgå i skattepligtige
omstruktureringer mod, at de deponerede aktier indløses kontant.
Baggrunden for, at VækstFonden ved skattepligtige omstruktureringer
skal indløses kontant, er, at der ved disse omstruktureringer reelt
sker køb og salg af aktierne, således at selskabet i forbindelse
hermed opnår likviditet til betaling af afgiften.
Frigørelsen af de deponerede aktier kan ske ved, at
selskabet betaler den fulde handelsværdi på
frigørelsestidspunktet. Størrelsen af den endelige
afgiftsbetaling afhænger således af udviklingen i aktiekurserne.
Det gælder både i op- og nedadgående retning. Hvis
selskabet f.eks. går konkurs, således at de deponerede aktier
bliver værdiløse, så indebærer dette dermed, at den
skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af de pågældende
aktier, er gået tabt.
Det er hensigten, at værdien ved aktiernes
frigørelse fra depotet, udbytter og kontante udligningssummer m.m.
skal tilfalde VækstFonden - dog med maksimalt 25 mill. kr.
årligt. Udbytter m.v. vil dermed kunne anvendes til investeringer i
dansk erhvervsliv.
Selskabet kan også vælge at aflevere aktierne
til VækstFonden, når aktierne kan eller skal frigøres.
VækstFonden skal herefter søge aktierne afhændet hurtigst
muligt, men dog således at man har tid til at sikre sig en fair pris.
Hvis selskabet ikke er i stand til betale det beløb, der skal til for
at frigøre aktierne inden for de givne frister, overtager
VækstFonden aktierne.
Selskabet sidder tæt på informationer, der kan
have betydning for aktiernes kursudvikling. For at skabe en vis
ligevægt mellem selskabet og VækstFonden samt for at sikre, at
den handelsværdi, der lægges til grund, er aktiernes reelle
handelsværdi, indeholder forslaget faste rammer for, hvornår de
deponerede aktier kan frigøres. Disse rammer skal sikre, at der ikke
sker en uberettiget begunstigelse af selskabet. Unoterede selskaber kan
derfor ikke frit vælge, hvornår aktierne kan frigøres.
Hvis aktierne er børsnoteret, kan selskabet til
enhver tid frigøre de deponerede aktier ved at betale
børskursen.
For unoterede aktier gælder der ikke
børsetiske regler svarende til, hvad der gælder for
børsnoterede aktier. For unoterede aktier er der dermed ikke
tilsvarende kontrolmekanismer, der sikrer VækstFonden imod at blive
vederlagt på et tidspunkt, hvor selskabet ligger inde med oplysninger,
der kan få betydning for kursen. Det er derfor vigtigt, at det sikres,
at VækstFonden ikke bliver købt ud på et tidspunkt, hvor
det kun er til fordel for selskabet.
I løbet af deponeringsperioden kan selskabet
frigøre unoterede aktier fra depotet under forudsætning af, at
der er sket handler med selskabets aktier, eller fremsat bindende tilbud,
hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt uafhængige
parter for aktieposter, der mindst svarer til de deponerede aktier. Herved
undgås det, at den deponerede aktiepost blokerer for salg.
Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret,
skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter
deponeringen.
Uanset om de deponerede aktier frigøres ved kontant
betaling eller mod aflevering af aktierne, anses dette for en afståelse
omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Hvor selskabet frigør
aktierne ved kontant betaling, betragtes afståelsen som skattefri, og
det pågældende vederlag er ej heller fradragsberettiget for
selskabet. Derimod tjener den kontante betaling som ny anskaffelsessum for
aktierne. For børsnoterede aktier bliver selskabets anskaffelsessum
børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi
på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører.
I stedet for at deponere aktier kan selskabet betale et
kontant beløb eller aflevere aktier, der svarer til 40 pct.
af værdien af løngodet. Ved kontant betaling går
beløbet i statskassen, mens de afleverede aktier tilfalder
VækstFonden. Som ved deponeringsmodellen modsvares afgiften på de
40 pct. af, at selskabet ikke har fradragsret for lønudbetalingen.
Kontantmodellen kan anvendes, hvor selskabet har likviditet. Såfremt
der afleveres aktier til betaling af afgiften, skal der ske
afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler.
De aktier, som medarbejderen modtager eller
erhverver ved udnyttelse af tegningsretter eller køberetter, behandles
efter erhvervelsen efter de almindelige regler for aktier. Det gælder
både, når afgiften betales kontant af selskabet, og når
selskabet deponerer eller afleverer aktier. Den anskaffelsessum, der skal
bruges ved avanceopgørelsen ved et senere salg af aktierne, er
handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet, dog
handelsværdien på udnyttelsestidspunktet, når aktierne er
erhvervet ved udnyttelse af en køberet omfattet af ligningslovens
§ 28.
Provenumæssige konsekvenser
Efter forslaget skal lønmodtagere, der som led i
deres aflønning modtager aktier m.v., kunne vælge at lade
selskabet betale indkomstskatten heraf i form af en afgift på 40 pct.
til staten, uden at selskabet får fradragsret for aktieudstedelsen.
Afgiftsbetalingen kan enten ske kontant til staten eller
ved at aflevere eller deponere aktier i VækstFonden. Deponering skal
være afviklet efter 9 års forløb, enten ved kontant
betaling af et beløb svarende til aktiernes værdi ved
indløsningen eller ved overdragelse af aktierne til VækstFonden,
som skal videresælge aktierne bedst muligt. De første 25 mill.
kr. årligt, som VækstFonden modtager i form af udbytte på
deponerede aktier, salgsprovenuer m.v. tilfalder fonden, mens overskydende
beløb indbetales til Told & Skat.
Forslaget indebærer, at medarbejdernes skat afregnes
på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller
medarbejdere.
Der er ikke sikre holdepunkter for et underbygget
skøn over forslagets provenuvirkning.
I oversigten nedenfor er derfor vist provenuvirkningen af,
at en lønsum på 100 mill. kr. omlægges til
aktieaflønning.
Efter gældende regler er nettoskatteprovenuet pr.
100 mill. kr. lønsum ca. 31 mill. kr. ved en gennemsnitlig
marginalskat på 63 pct. for lønmodtagere og med fradragsret i
selskabet til en skatteværdi på 32 pct.
Dette skatteprovenu falder bort ved omlægning fra
traditionel løn til aktieaflønning.
Afgiften på 40 pct. tilfalder fuldt ud staten,
hvormed omlægningen indebærer et provenutab for amter og
kommuner. Omlægning er ikke omfattet af DUT.
Satsen på 40 pct. er fastlagt ud fra en
marginalskatteprocent på 60. Topskatteyderes marginalskatteprocent er i
gennemsnit lidt højere (63,0 pct. fra 2002 ved kommuneskat på
32,8 pct.). Ordningen vil således indebære en lille lettelse af
beskatningen af topskatteydere.
Forudsættes denne lettelse at tilfalde
medarbejderne, er aktielønsordningen neutral for selskabet set i
forhold til almindelig lønudbetaling, og selskabets samlede
lønomkostninger efter skat vil fortsat udgøre 68 mill. kr.
årligt.
Afgiften bliver 27 mill. kr. pr. 100 mill. kr.
lønsum, der omlægges (40 pct. af 68 mill. kr.), og medarbejderne
modtager aktier til en værdi af 41 mill. kr.
I det følgende er forudsat, at 60 pct. af afgiften
(ca. 16 mill. kr.) vælges indbetalt kontant, mens de resterende 40 pct.
(ca. 11 mill. kr.) betales ved deponering af aktier.
Forskellen mellem det mistede provenu på 31 mill.
kr. efter gældende regler og den kontante afgift på ca. 16 mill.
kr. efter forslaget, dvs. ca. 15 mill. kr., vil være provenutabet de
første år pr. 100 mill. kr. lønsum, indtil
indtægter af deponerede aktier i VækstFonden begynder at vise
sig. Staten skønnes at få et merprovenu på ca. 10 mill.
kr., mens de kommunale indkomstskatter reduceres med ca. 25 mill. kr.
Provenuvirkning af forslag til aktieaflønning ved
omlægning af en lønsum på 100 mill. kr.
Ansatte
Selskab
Samlet
skat m.v.
Heraf
Stat m.v.
VækstFond
Kommuner
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Gældende regler
Løn
100
-100
-
-
-
-
Skat
-63
32
31
6
-
25
Ialt
37
-68
31
6
-
25
Forslag
Aktieaflønning
41
-41
-
-
-
-
Afgift, kontant1)
-
-16
16
16
0
0
Afgift, aktiedeponering1)
-
-11
11
-
11
0
Ialt
41
-68
27
16
11
0
Ændring i kontante beløb
-37
52
-15
10
-
-25
Samlet ændring på sigt
4
0
-4
10
11
-25
1) Det er her forudsat, at 60 pct. vil betale afgiften
kontant, mens 40 pct. vælger deponering af aktier.
I de første år antages de
deponerede aktier m.v. kun i begrænset omfang at indebære et
kontant provenu til VækstFonden, men efterhånden som
deponeringerne i de følgende 9 år afvikles ved indløsning
eller salg af aktierne, vil fondens kontante provenu gradvist vokse.
Går det godt for de selskaber, hvis aktier er deponerede, således
at deres aktiekurs stiger, vil staten på sigt have fordel af ordningen,
mens staten vil tabe, hvis det går mindre godt for virksomhederne,
eller de går konkurs. Staten påtager sig hermed en risiko for
skattebetalingen på lige fod med medarbejderne. Hvis aktierne bliver
værdiløse, har staten ikke fået noget, ligesom
medarbejderen ikke har fået nogen løn.
Forudsættes der i gennemsnit uændrede kurser
på de deponerede aktier, skønnes staten efter en 9 års
periode at ville få et yderligere merprovenu på 11 mill. kr.
årligt i form af indtægter til VækstFonden pr. 100 mill.
kr. lønsum, der omlægges til aktieaflønning.
På sigt skønnes der således at blive
tale om et merprovenu til staten på 10 mill. kr. og indtægt til
VækstFonden på 11 mill. kr. årligt, mens kommunerne
får et provenutab på 25 mill. kr.
Den samlede virkning af forslaget skønnes
således på sigt til et årligt provenutab på 4 mill.
kr. pr. 100 mill. kr. omlagt lønsum, eller 4 pct. af den
lønsum, der omfattes af forslaget.
Finansårsvirkningen i 2001 for staten skønnes
til et merprovenu på 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s omlagt
lønsum.
Herudover vil ordningen medføre, at selskabet
umiddelbart får fordel af den sparede skat vedr. lønudgiften,
uanset om det har overskud eller underskud. Herved reduceres statens
rentegevinst ved, at underskud først kan udnyttes i senere år og
statens gevinst ved, at underskud eventuelt bortfalder ved forældelse
eller konkurs.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
En gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter på 2,8 mill. kr. til edb-tilretning for
Told & Skat. Derudover skønnes der at blive tale om et
begrænset merarbejde i Told & Skat til kontrol af ordningen.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget indgår i og skal ses i sammenhæng
med regeringens erhvervsstrategi, som blev præsenteret i februar 2000
med .dk21.
Indledningsvis skal det fremhæves, at
VækstFonden med forslaget får flere midler til investering i
erhvervslivet. Det er positivt.
Nystartede og innovative virksomheder vil ofte være
afhængige af en række nøglemedarbejdere, der er vigtige
for virksomhedens fremtid. Virksomheden og investorerne vil derfor have en
stor interesse i at knytte disse medarbejdere tættere til virksomheden.
Denne tilknytning kan bl. a. opnås ved at aflønne medarbejderne
med aktier, tegningsretter eller aktiekøberetter i virksomheden.
Endvidere gælder det, at nystartede virksomheder kan
have brug for al tilgængelig likviditet, idet virksomhederne ingen
indtægter har, før produktet er færdigudviklet. For at
kunne investere og udbetale løn er virksomhederne ofte nødt til
kontinuerligt at få tilført ny kapital. Brugen af aktier,
tegningsretter og aktiekøberetter kan for selskaber være med til
at spare på likviditeten. Pr. 100 mill. kr. lønsum, der
omlægges til aktieaflønning, kan selskabet således
opnå en likviditetsbesparelse på 100 mill. kr., hvis afgiften
fuldt ud betales ved deponering af aktier.
For medarbejderne betyder det at blive medejer af
arbejdsgiverselskabet, at de igennem deres egen indsats er med til at
bestemme aktiernes værdi og dermed størrelsen af deres samlede
løn. Det øger motivationen.
At aktier, tegningsretter og aktiekøberetter kan
medvirke til, at medarbejderne bliver mere motiverede gør, at
aflønning med aktier m.v. også er interessant for selskaber, der
ikke har likviditetsmæssige problemer. For disse selskaber er det
formentlig muligheden for, at selskabet kan betale medarbejderens skat, der
er mest interessant.
De forskellige valgmuligheder i lovforslaget har netop til
hensigt at gøre skattereglerne for anvendelsen af aktier m.v. som led
i aflønning så fleksible, at der bliver mulighed for at betale
medarbejderens lønskat på en sådan måde, at det ikke
behøver at belaste likviditeten hos hverken medarbejder eller
selskab.
Denne fleksibilitet må forventes at ville bidrage
til udbredelsen af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter som led i
aflønning.
Muligheden for kun at betale 40 pct. i afgift mod at
selskabet ikke får fradrag for lønudgiften, kommer de selskaber
til gode, der ikke umiddelbart kan udnytte fradragsretten. Et selskabs -
måske værdiløse - fradragsret fremrykkes og får
værdi, når den konverteres til en lavere beskatning hos
medarbejderen. Også denne mulighed er særligt interessant for
selskaber, der ikke har et skattemæssigt overskud, fordi der endnu ikke
er lanceret noget produkt, eller fordi overskuddet investeres i ny forskning
og produktudvikling.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne
Lovforslaget medfører, at selskabet og den ansatte
skal træffe et valg og nedfælde en aftale i forbindelse med
tildelingen af aktier og tegningsretter eller udnyttelsen af en
aktiekøberet. Valgmuligheden skal sikre, at det bliver muligt for
parterne at aflønne medarbejderen med aktier m.v. på en
sådan måde, at der tages hensyn til parternes
likviditetsmæssige forhold.
Valgfriheden medfører, at det er nødvendigt
for selskabet og medarbejderne at sætte sig ind i konsekvenserne af de
foreslåede regler. Det er en naturlig konsekvens af, at der tilbydes
flere forskellige muligheder.
Anvendes deponeringsmuligheden, skal selskabet oprette og
føre et depot over de deponerede aktier.
Når medarbejderen modtager eller erhverver aktierne,
er lønskatten endeligt betalt. De aktier, medarbejdere modtager eller
erhverver, behandles således skattemæssigt på samme
måde, som var aktierne købt på almindelig vis.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn,
medfører forslaget et umiddelbart statsligt merprovenu på 10
mill. kr., når det forudsættes, at 60 pct. af afgiften
vælges indbetalt kontant.
Herudover vil VækstFonden efter en 9 års periode tillige
få indtægter på 11 mill. kr.
Indkomstårsvirkning:
Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn,
medfører forslaget en reduktion af indkomstskatteprovenuet på
ca. 25 mill. kr. for amter og kommuner.
Finansårsvirkning:
Finansårsvirkningen for staten i 2001 skønnes at blive et
merprovenu på ca. 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s
løn.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 2,8 mill. kr. til edbtilretning for Told & Skat. Derudover
skønnes der at blive tale om et begrænset merarbejde i Told
& Skat til kontrol af ordningen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
De foreslåede skatteregler for aflønning med
aktier, tegningsretter og køberetter vil understøtte
udbredelsen heraf i erhvervslivet. Medarbejdernes skat kan afregnes på
en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller
medarbejdere.
Med forslaget får VækstFonden flere midler til investering i
erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Ingen
Hvis ordningen vælges, skal der foreligge en skriftlig
aftale mellem virksomhed og medarbejder. Hvis virksomheden vælger af
indbetale afgiften ved deponering af aktier, skal virksomheden endvidere
oprette og føre et depot.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring
Lovforslaget har været på høring i
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,
Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og
Skatterevisorforeningen.
Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer
til de væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag
1 i lovforslaget.
Forslaget har endvidere været sendt på
høring i Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet,
Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet,
Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet,
Undervisningsministeriet, VækstFonden og Økonomiministeriet.
Arbejdsministeriet, Socialministeriet og
Undervisningsministeriet har oplyst, at de vil overveje/undersøge,
hvorvidt lovforslaget - reglen om at vederlag, hvoraf der betales afgift ikke
skal medregnes ved indkomstopgørelsen, giver anledning til
konsekvensændringer inden for deres område. By- og
Boligministeriet har oplyst, at lovforslaget vil give anledning til en
ændring af boligstøttelovens § 8, og forslag herom vil kunne
forventes fremsat i næste folketingssamling.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf.
bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.
Efter § 9 C, stk. 4, har skattepligtige med en
indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr. (1987-niveau), et særligt
højt fradrag for befordring som opgjort efter § 9 C,
stk. 1-3. Indkomsten på 136.100 kr. opgøres som indkomst
omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, b, d og
e, og § 10, med tillæg af en række særligt
nævnte ydelser i form af dagpenge o.lign.
Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form
af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de
foreslåede regler i § 28 A har indgået en aftale med
arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om,
at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det
modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og der skal
ej heller betales arbejdsmarkedsbidrag m.v. heraf, jf. bemærkningerne
til de foreslåede § 28 A, stk. 1 og 2.
Dette indebærer, at vederlag af den nævnte
karakter ikke umiddelbart vil indgå i opgørelsen af den indkomst
på 136.100 kr. (reguleret), der danner overgrænsen for,
hvornår der er adgang til det forhøjede befordringsfradrag.
Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal
være stillet på samme måde som efter de gældende
regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i
indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til
det foreslåede § 28 B, stk. 3.
Det foreslås derfor, at der ved en tilføjelse
til § 9 C, stk. 4, 4. pkt., skabes hjemmel for, at vederlag
omfattet af de foreslåede regler medregnes ved opgørelsen af, om
en persons indkomst ligger over eller under den beløbsgrænse,
der indgår i § 9 C, stk. 4.
Til nr. 2
Til § 28 A, stk. 1 og 2
Efter den foreslåede bestemmelse kan personer, der
som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af
aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, under
visse betingelser indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor
vedkommende er ansat, om at dette selskab indeholder og indbetaler
medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag. Medarbejderens skat m.v.
konverteres til en afgift, som det påhviler selskabet at indbetale.
Hvor aktierne m.v. er modtaget fra et selskab, der er koncernforbundet med
arbejdsgiverselskabet, kan medarbejderen enten indgå en sådan
aftale med arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab.
Anvendelsen af de særlige regler for afregning af medarbejderens skat
m.v. i form af en afgift, forudsætter dermed, at der er fuld enighed
mellem medarbejderen og det pågældende selskab herom.
Baggrunden for kravet om skriftlighed er, at der er tale
om en aftale, der indgås mellem to parter med virkning for trediemand,
nemlig skattemyndighederne.
Ordningen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at
der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der
har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der
har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller
medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens
anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse har således
et snævrere anvendelsesområde end reglerne i ligningslovens
§ 16 om beskatning af personalegoder og reglerne i ligningslovens
§ 28 om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af visse
køberetter til aktier.
Aktierne, tegningsretterne eller køberetterne skal
være modtaget fra det selskab, hvor personen er ansat eller fra et
selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det
en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis tegningsretter og
køberetter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet
eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Ved
udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk.,
1. Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme
aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt, hvor medarbejderen
modtager aktier, tegningsretter eller køberetter.
Køberetter til aktier, der er omfattet af reglerne
i ligningslovens § 28, er kun omfattet af ordningen, såfremt de
udnyttes til køb af aktier. Når ordningen ikke finder
anvendelse, såfremt køberetterne afstås eller udnyttes ved
differenceafregning, er begrundelsen, at medarbejderen i disse situationer
ikke kan anses for at have et likviditetsproblem. En afståelse eller
differenceafregning indebærer, at medarbejderen modtager kontanter og
dermed har likvide midler til betaling af skatten.
Ordningen omfatter ikke køberetter til aktier
omfattet af ligningslovens § 28, der udløber uudnyttet.
Begrundelsen er, at personalegodebeskatningen ikke udløses, når
køberetten ikke udnyttes. Tilsvarende omfatter ordningen ikke aktier,
tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der er omfattet af
reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, idet disse
ordninger netop er kendetegnet ved, at de er undtaget fra
personalegodebeskatningen.
Det er skatten m.v. af hele det vederlag, som
medarbejderen modtager, der kan afregnes som en afgift efter de
foreslåede regler i stk. 3. Ved det modtagne vederlag
forstås ikke kun værdien af de aktier m.v., som medarbejderen
modtager direkte, men også værdien af de aktier - eventuelt
konverteret til kontanter - som lægges i depot eller afleveres og
dermed anvendes til betaling af afgiften. Værdien af aktierne m.v. er
værdien på retserhvervelsestidspunktet - for køberetter
omfattet af ligningslovens § 28 dog værdien på
udnyttelsestidspunktet - med fradrag af en eventuel egenbetaling fra
medarbejderens side. At valget skal træffes i forhold til skatten m.v.
af hele det modtagne vederlag, betyder endvidere, at det i forhold til aktier
m.v. med samme beskatningstidspunkt ikke er muligt at vælge en
kombination, hvor selskabet betaler en del af den herved udløste skat
m.v. som en afgift, mens medarbejderen selv betaler den resterende del af
skatten m.v.
Valget om hvorledes og af hvem skatten m.v. henholdsvis
afgiften betales, skal træffes på det tidspunkt, hvor fordelen
skal beskattes, dvs. på retserhvervelsestidspunktet og for
køberetter omfattet af ligningslovens § 28 på
udnyttelsestidspunktet, dog senest inden udløbet af det kvartal, hvori
erhvervelsen/udnyttelsen er sket.
Den afgift, der kan vælges afregnet efter de
foreslåede regler i stk. 3 dækker hele det beløb, der
skal betales som følge af modtagelsen af aktierne m.v. Det vil sige,
at det i princippet er såvel indkomstskat som arbejdsmarkedsbidrag og
særligt pensionsbidrag, der afregnes på den særlige
måde.
Til § 28 A, stk. 3
Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet
vælge mellem tre måder at indbetale afgiften af det samlede
vederlag på. Selskabet kan enten indbetale afgiften kontant eller ved
aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.
Når selskabet og medarbejderen indgår en
aftale om, at skat m.v. ved tildeling af aktier m.v. skal indbetales efter
denne bestemmelse - aftales det samtidig, at selskabet skal tilbageholde en
del af de tildelte aktier til dækning af den afgift, selskabet skal
indbetale efter bestemmelsen. Der er således ikke tale om, at selskabet
afholder en udgift for medarbejderen, men alene om at selskabet
forestår indbetalingen af en afgift med et beløb stort set
svarende til den skat, medarbejderen skulle have haft betalt, hvis man ikke
havde anvendt den her opstillede mulighed.
Til § 28 A, stk. 4
Såfremt selskabet vælger at afregne afgiften
ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis
deponeres aktier til en kursværdi svarende til 40 pct. af det ydede
vederlag. Kursværdien fastlægges ud fra markedskursen på
retserhvervelsestidspunktet henholdsvis udnyttelsestidspunktet, hvor der er
tale om køberetter omfattet af ligningslovens § 28. De aktier,
der afleveres henholdsvis deponeres, skal være aktier i samme selskab
og med samme rettigheder m.v., som dem medarbejderen modtager eller kan
erhverve i henhold til modtagne tegningsretter eller køberetter. Ved
aflevering af aktier overgår ejendomsretten til aktierne til
VækstFonden.
Kravet om, at de deponerede aktier skal have samme
rettigheder, som de aktier medarbejderen selv erhverver direkte, gælder
for hele deponeringsperioden.
Der skal afleveres henholdsvis deponeres aktier med en
kursværdi svarende til den opgjorte beskatning. Såfremt den
opgjorte beskatning ikke kan opgøres til hele aktier, skal der
afleveres/deponeres det nærmeste antal hele aktier afrundet nedad. Det
resterende beløb betales kontant til VækstFonden.
Når selskabet indbetaler medarbejderens skat m.v.
ved deponering af aktier, skal aktierne deponeres i et pengeinstitut eller
hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om
værdipapirhandel m.v.
Der kan ikke ske overdragelse, pantsætning eller
anden råden over de deponerede aktier. Dette betyder f.eks., at der
ikke kan rådes over aktierne ved indrømmelse af en
forkøbsret til aktierne, ved udstedelse af køberetter til
aktierne eller ved erhvervelse af salgsretter til aktierne. Dette
gælder også, hvor købe- og salgsretter etableres ved
indgåelse af aktionæroverenskomster. Der kan ej heller
rådes over aktierne ved gennemførelse af
vedtægtsændringer, der kun vedrører de deponerede aktier,
og som kan have negativ indflydelse på aktiernes værdi - f.eks.
vedtægtsændringer, der alene fratager de deponerede aktier retten
til udbytte. Endvidere kan der ikke foretages udlæg i aktierne ej
heller med respekt af deponeringen.
Til § 28 A, stk. 5
Såfremt selskabet benytter muligheden i det
foreslåede stk. 3 for at betale en afgift til dækning af
medarbejderens skat m.v. af tildelte aktier eller køberetter, har
selskabet ikke fradrag for det beløb, som medarbejderen beskattes af
som følge af udnyttelsen af køberetten eller tildelingen af
aktien. Selskabet vil stadig kunne opnå fradrag for øvrige
udgifter afholdt i forbindelse med tildelingen af løngodet.
Til § 28 A, stk. 6
Frigørelse af deponerede aktier betragtes som en
afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette
gælder hvadenten de deponerede aktier frigøres ved kontant
betaling eller mod aflevering af aktierne. Ved bestemmelsen fastslås
det dog, at afståelsen er skattefri, såfremt afståelsen
skyldes, at de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling.
Hvor selskabet frigør aktierne ved kontant betaling
af kursværdien, anses dette beløb for at udgøre de
frigjorte aktiers nye anskaffelsessum. Den nye anskaffelsessum træder i
stedet for de frigjorte aktiers oprindelige anskaffelsessum. For
børsnoterede aktier bliver aktiernes nye anskaffelsessum
børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi
på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører. Denne nye
anskaffelsessum skal anvendes ved avanceopgørelser i forbindelse med
eventuelle senere afståelser af selskabets aktier.
Selskabets ejertid for de aktier, der frigøres ved
kontant betaling af kursværdien, løber uændret fra det
oprindelige anskaffelsestidspunkt.
Når reglen er udformet som en regel om, at
frigørelsen - ved betaling af kursværdien - er en skattefri
afståelse, og ikke som en regel om, at frigørelsen ikke
betragtes som en afståelse, er begrundelsen, at selskaber anvender
gennemsnitsmetoden ved avanceopgørelser.
Når opgørelsen sker efter gennemsnitsmetoden,
tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for selskabets
samlede beholdning af egne aktier. Det er alle aktier, der medregnes,
også aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, uanset
at disse aktier kan afstås skattefrit. Selskabet skal ved en
delafståelse altid foretage en opgørelse efter
gennemsnitsmetoden, selv om der er tale om afståelse af aktier med en
ejertid på 3 år eller mere. Det vil sige, selv om der er tale om
afståelse af aktier, hvor fortjeneste er skattefri og tab ikke
fradragsberettiget. Formålet med opgørelsen er, at få
fastlagt anskaffelsessummen for de bevarede aktier. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der vedrører de solgte aktier, skal udgå.
I relation til de deponerede aktier, tjener kravet om en
avanceopgørelse, også hvor frigørelsen sker ved betaling
af kursværdien, samme formål, nemlig at få
"udtaget" anskaffelsessummen for de frigjorte aktier af den samlede
anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier. Når aktierne
frigøres ved kontant betaling, skal der så tilføjes en ny
anskaffelsessum til den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af
egne aktier.
Til § 28 B, stk. 1
Efter bestemmelsen konverteres beskatningen til en afgift,
der udgør 40 pct. af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, som
medarbejderen modtager. Det modtagne vederlag består ikke kun af
værdien af de aktier, tegningsretter og køberetter, som
medarbejderen modtager direkte, fratrukket en eventuel egenbetaling, men
også af den af selskabet indbetalte afgift, dvs. værdien af de
aktier, som afleveres, værdien af de aktier som lægges i depot
eller den kontante betaling. Afgiften på de 40 pct. dækker hele
den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne.
Det vil sige indkomstskat og for udnyttede køberetter tillige
arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Satsen på 40 pct.
af det samlede vederlag svarer til en sats på 66,67 pct. af
værdien af de aktier m.v. fratrukket en eventuel egenbetaling, som
medarbejderen modtager direkte.
De 40 pct. betragtes som en endelig afgift. Hvor afgiften
betales ved deponering af aktier, afhænger afgiftens størrelse
af udviklingen i aktiekurserne. Det gælder både i op- og
nedadgående retning. Hvis selskabet eksempelvis går konkurs,
indebærer det, at den skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af
de pågældende aktier, er gået tabt. Modsat kan
afgiftsbeløbet også blive større end værdien af de
deponerede aktier på
retserhvervelsestidspunktet/udnyttelsestidspunktet.
Til § 28 B, stk. 2
Bestemmelsen omfatter den situation, hvor medarbejderen
har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et hermed
koncernforbundet selskab om, at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af
vederlag, der er modtaget i form af aktier, tegningsretter og
køberetter. Medarbejderen skal i disse situationer ikke medregne det
modtagne vederlag, jf. den foreslåede § 28 A, stk. 1, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til § 28 B, stk. 3
Lovforslaget har ikke til hensigt at stille medarbejderen
anderledes i forhold til de gældende regler. Uagtet at det vederlag,
som medarbejderen modtager, jf. den foreslåede § 28 A,
stk. 1, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. det
foreslåede stk. 3 i § 28 B, skal vederlaget derfor i visse
tilfælde alligevel indgå i opgørelsen af medarbejderens
samlede indkomstgrundlag. Dette gælder f.eks. i forhold til det
særlige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C,
stk. 4, for personer med lav indkomst.
Det samlede indkomstgrundlag udgøres af bruttotal,
som f.eks. en medarbejders A-indkomst før skat.
Når selskabet ved indgåelse af en aftale med
medarbejderen om at betale dennes skat m.v. i form af en afgift, samtidig
opgiver dets fradragsret, jf. den foreslåede bestemmelse § 28 A,
stk. 5, bevirker det, at selskabet for en uændret
nettoaflønning af medarbejderen kan nøjes med at
udstede/opkøbe aktier til en værdi, der udgør 68 pct. (
ved en selskabsskatteprocent på 32 ) af den værdi, som selskabet
ellers skulle have udstedt/opkøbt aktier for.
Da en medarbejder efter den foreslåede ordning
vederlægges med aktier m.v., uden at der efterfølgende skal ske
skattetræk, skal den værdi, som udgøres af de modtagne
aktier, derfor omregnes til den værdi, vederlaget ville have udgjort
for medarbejderen, såfremt det var blevet udbetalt som almindelig
lønindkomst med fuldt fradrag for selskabet. Omregningen sker ved at
gange hele det modtagne vederlag efter § 28 A, stk. 1, med
100/68.
Til § 28 C, stk. 1
I den foreslåede § 28 C fastsættes regler
for opkrævning m.v. af afgiften.
Det foreslås i stk. 1, at kildeskattelovens og
opkrævningslovens regler om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol,
inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat i
løn m.v. som udgangspunkt skal finde tilsvarende anvendelse ved
opkrævning af afgiften. I stk. 2-4 fastsættes undtagelserne
hertil. Disse undtagelser vedrører først og fremmest
afregningsperioden og -tidspunktet samt angivelsen af afgiften, jf.
bemærkningerne nedenfor til § 28 C, stk. 2-4.
Konsekvensen af, at kildeskattelovens og
opkrævningslovens bestemmelser vedrørende indeholdelse af A-skat
finder tilsvarende anvendelse, er bl.a., at der ved ikke rettidig betaling af
afgiften pålægges gebyr på 65 kr. og renter på samme
måde, som når indeholdt A-skat betales for sent.
Afgiften kan inddrives på samme måde som
A-skat, ligesom kontrollen med, om selskabet overholder pligten til at
indbetale afgift, varetages af de statslige told- og skattemyndigheder
(arbejdsgiverkontrollen). Klagereglerne finder også tilsvarende
anvendelse. Det betyder eksempelvis, at de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelse i 1. instans vedrørende
værdiansættelsen af unoterede aktier kan påklages til
Landsskatteretten.
Selskaber, der ikke angiver eller indbetaler afgiften
rettidigt, kan straffes på samme måde som selskaber, der ikke
angiver eller indbetaler indeholdt A-skat rettidigt.
Til § 28 C, stk. 2-4
I stk. 2 foreslås, at afgiften opgøres
kvartalsvis, og at afgiften forfalder til betaling den 1. i måneden
efter det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal
foretages. Det samlede vederlag skal opgøres på
erhvervelsestidspunktet, for køberetter omfattet af ligningslovens
§ 28 dog først på udnyttelsestidspunktet, jf. § 28 A,
stk. 1, 2. pkt.
Seneste rettidige betalingsdag er den 10. i måneden
efter forfaldsmåneden. Hvis den seneste rettidige betalingsdag er en
lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmeste
følgende hverdag som sidste rettidige betalingsdag.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
afgift af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier
(der ikke er omfattet af § 28), som en medarbejder erhverver i januar
måned, skal betales senest den 10. maj.
I det tilfælde, hvor en person modtager aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier fra et andet
selskab end det selskab, hvor personen er ansat, hæfter
"arbejdsgiverselskabet" efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3 for betaling af afgiften. Reglen foreslås især af
hensyn til de tilfælde, hvor aktierne m.v. ydes af et udenlandsk
selskab og muligheden for at inddrive afgiften som følge heraf er
begrænset i forhold til, hvis aktierne var ydet af et dansk
selskab.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i
stk. 4 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere
regler om opkrævningen m.v. af afgiften.
Det er hensigten, at denne bemyndigelse først og
fremmest skal benyttes til at fastsætte regler for, hvordan og
hvornår selskabet skal angive afgiften, og hvilke oplysninger
angivelsen skal indeholde, herunder at angivelsen skal vedlægges
dokumentation for deponering af aktier. Det er tanken, at angivelserne skal
indgives inden for samme frister, som gælder for betalingen af
afgiften. Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at
pålægge selskabet, hvor modtageren af aktierne er ansat, at
indgive en angivelse, selv om aktierne m.v. ydes af et andet selskab. En
sådan regel vil især have betydning, hvor det er et udenlandsk
selskab, der yder aktierne m.v.
Til § 28 C, stk. 5
Forslaget indebærer, at de statslige told- og
skattemyndigheder er opkrævningsmyndighed i forhold til afgiften. Det
betyder, at selskabet, såfremt afgiften "betales" i form af
aflevering eller deponering af aktier, skal dokumentere
"indbetalingen" over for Told & Skat. Det foreslås, at
skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler om videregivelse til
VækstFonden af den modtagne dokumentation. Det er tanken, at afgiften
vedrørende et givet kalenderår skal "overføres"
løbende til VækstFonden, efter at "indbetalingen" og
angivelsen af afgiften er sket til Told & Skat. Det er endvidere tanken,
at der skal ske en endelig årlig afstemning og afregning af afgiften
mellem staten og VækstFonden på grundlag af VækstFondens
opgørelse efter den i § 2 foreslåede § 6 A,
stk. 5, således at overførte "beløb", der
overstiger 25 mill. kr. tilbageføres til staten.
Til § 2
Til § 6 A, stk. 1
VækstFonden modtager den del af afgiften som
nævnt i ligninglovens § 28 A, stk. 3, der betales ved
deponering eller aflevering af aktier. Afgiften tilgår
VækstFondens egenkapital.
Til § 6 A, stk. 2
Hvis selskabet indbetaler afgiften ved deponering af
aktier, skal aktierne efter den foreslåede bestemmelse deponeres i et
depot oprettet i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler
omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.
For hvert selskab skal der etableres et depot. Alle
aktier, som et selskab deponerer til betaling af afgiften, skal deponeres i
samme depot i et bestemt pengeinstitut m.v.
Efter forslaget kan der ikke ske overdragelse,
pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Dette
gælder også, hvor købe- eller salgsretter etableres ved
indgåelse af aktionæroverenskomster. Endvidere kan der ikke
foretages udlæg i aktierne, ej heller med respekt af deponeringen.
Til § 6 A, stk. 3
Efter den foreslåede bestemmelse skal ejendomsretten
til og forvaltningsretten over de deponerede aktier forblive hos selskabet i
deponeringsperioden. Der skal ikke ved deponeringen ske
afståelsesbeskatning af disse aktier hos selskabet. Derimod
foreslås det, at alle økonomiske rettigheder vedrørende
de deponerede aktier skal overgå til VækstFonden, så
længe aktierne ligger i depotet. VækstFonden stilles
således økonomisk, som om den ejede aktierne. De
økonomiske rettigheder vedrørende de deponerede aktier, der
overgår til VækstFonden, er nærmere opregnede i
bestemmelsens nr. 1-5.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal
udbytter og likvidationsudlodninger vedrørende de deponerede aktier,
der måtte blive udbetalt i deponeringsperioden, tilfalde
VækstFonden. I det udbytte, der tilfalder VækstFonden, skal der
ikke ske indeholdelse af udbytteskat. Da VækstFonden anses for omfattet
af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 1, om staten og dens institutioner, skal der i medfør
af § 38 i bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998 om
opkrævning af indkomstskat for personer m.v. ikke foretages
indeholdelse. Den pågældende bekendtgørelse er bl.a.
udstedt i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 4.
Såfremt selskabet i deponeringsperioden foretager en
udvidelse af den nominelle aktiekapital, eksempelvis ved en konvertering af
overført overskud m.v. til aktiekapital, skal efter det
foreslåede stk. 3, nr. 2, de aktier, der kan
henføres til de deponerede aktier, tildeles depotet. Såfremt der
er overskydende aktieretter, skal VækstFonden modtage et beløb
svarende til aktieretternes værdi. Denne værdi opgøres til
handelsværdien, når der er tale om unoterede aktieretter og som
gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne, når
der er tale om børsnoterede aktieretter. De nye aktier anses for
indgået i depotet på samme tidspunkt som de oprindeligt
deponerede aktier.
Såfremt selskabet i deponeringsperioden
gennemfører en kapitalforhøjelse ved nytegning med
fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal VækstFonden efter
det foreslåede stk. 3, nr. 3, tilgodeses i samme forhold
som de øvrige aktionærer. Da selskabet som udgangspunkt har
fået kapital ind ved udnyttelsen af de uddelte tegningsretter, skal
VækstFonden modtage et beløb svarende til værdien af de
tegningsretter, der kan henregnes til de deponerede aktier. Denne værdi
opgøres til handelsværdien ved unoterede tegningsretter og
på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for
tegningsretterne, når der er tale om børsnoterede
tegningsretter.
Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden
gennemfører en kapitalnedsættelse, skal udlodninger, der kan
henføres til de deponerede aktier, efter det foreslåede
stk. 3, nr. 4, indbetales til VækstFonden.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at de
deponerede aktier skal kunne indgå i skattefri omstruktureringer
på lige fod med selskabets øvrige aktier. Såfremt de
deponerede aktier skal indgå i skattepligtige omstruktureringer, skal
de deponerede aktier indløses. Indløsningen sker ved til
VækstFonden at indbetale aktiernes markedsværdi på
tidspunktet for omstruktureringen.
I de tilfælde, hvor skattefri omstruktureringer
medfører, at deponerede aktier erstattes af aktier i andre selskaber,
overføres frigørelsesadgangen vedrørende de deponerede
aktier til disse.
De ombyttede aktier succederer i de oprindeligt deponerede
aktiers stilling. Deponeringsperioden løber således
uændret fra deponeringen af de oprindelige aktier.
Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden vil
indgå i en skattefri aktieombytning i henhold til
aktieavancebeskatningslovens § 13, skal de deponerede aktier ombyttes
med aktier i det erhvervende selskab.
Da der i forbindelse med en skattefri
aktieombytning er mulighed for en skævdeling af eventuel
kontantvederlæggelse til aktionærerne, foreslås det, at de
deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som
hele aktionærgruppen i det erhvervede selskab. Kontantvederlaget
indbetales til VækstFonden.
Ved skattefri spaltning, hvor det selskab, af
hvilket de deponerede aktier er en del af kapitalen, spaltes og
ophører, skal de deponerede aktier erstattes med aktier i de nye
udspaltede selskaber, således at der deponeres aktier svarende til den
oprindelige ejerandel i de nye selskaber.
Hvis spaltningen derimod sker uden ophør af
selskabet, skal de deponerede aktier suppleres med aktier i det/de nye
selskab/er, således at der i depotet bevares aktier svarende til samme
ejerandel i det oprindelige selskab og i hvert af de udspaltede
selskaber.
Hvor der ved en spaltning sker kontantvederlæggelse,
skal de deponerede aktier tildeles kontant udligningssum på lige fod
med andre aktionærer, da der ikke ved en spaltning er mulighed for
skævdeling af en kontant udligningssum. Den kontante udligningssum, der
tilfalder de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.
Ved skattefri fusion, hvor det selskab, af hvilket
de deponerede aktier er en del af kapitalen, fusionerer, og de deponerede
aktier er aktier i det fortsættende selskab, vil en fusion ingen
indflydelse have på de deponerede aktier. Såfremt de deponerede
aktier derimod er aktier i det ophørende selskab, skal de erstattes af
aktier i det fortsættende selskab. De deponerede aktier skal »ombyttes«
i samme forhold som de øvrige aktionærers aktier i det
ophørende selskab.
Da der i forbindelse med en fusion er mulighed for
skævdeling af eventuel kontantvederlæggelse, foreslås det,
at de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag
som hele aktionærgruppen i det oprindelige selskab. Kontantvederlaget
indbetales til VækstFonden.
Til § 6 A, stk. 4
Bestemmelsen fastlægger reglerne for selskabets
adgang til at frigøre de deponerede aktier. Frigørelse sker
ved, at selskabet indløser VækstFonden, hvorefter alle
økonomiske rettigheder igen går over til selskabet.
Indløsning kan ske ved at betale et beløb svarende til
aktiernes handelsværdi på indløsningstidspunktet eller ved
at aflevere aktierne til VækstFonden.
Deponeringsperioden løber fra
deponeringstidspunktet til udgangen af det 9. kalenderår efter
kalenderåret, hvori deponeringen sker. Den maksimale deponeringsperiode
er således 10 år.
Ved indfrielse i deponeringsperioden sondres der mellem
børsnoterede og unoterede aktier. Ved børsnoterede aktier
forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land
indenfor EU/EØS eller på et reguleret marked, der er medlem
eller associeret medlem af FIBV, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2.
Såfremt de deponerede aktier er
børsnoterede, kan der indenfor deponeringsperioden ske
indfrielse til den kurs, hvortil der handles på børsen/det
regulerede marked.
Såfremt de deponerede aktier er unoterede, og
der således ikke sker en løbende værdiansættelse
eller omsætning af aktierne, kan der kun ske indfrielse i løbet
af deponeringsperioden, såfremt kursen kan fastsættes. En
fastsættelse af kursen i deponeringsperioden betinger, at der er
handlet eller indgået bindende aftale mellem ikke-interesseforbundne
parter indenfor en måned før den ønskede indfrielse af de
deponerede aktier. Handelen skal omfatte mindst samme nominelle beløb
eller, hvor der ikke er en nominel værdi, samme andel af selskabet som
de deponerede aktier. Aktierne skal være i samme aktieklasse.
Selskabet kan altid vælge, om det ved udløbet
af deponeringsperioden vil indfri de deponerede aktier ved kontant betaling
eller ved at overlade aktierne til VækstFonden, der så vil
foranledige aktierne solgt. VækstFonden skal i denne forbindelse
vurdere, om aktierne skal sælges med det samme, eller om der kan
forventes opnået en bedre salgspris ved at vente i en periode. Aktierne
må dog ikke i VækstFonden få karakter af egentlige
anlægsaktiver.
Til § 6 A, stk. 5
I det omfang VækstFonden modtager mere end 25
millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb
statskassen. Beløbet opgøres som et årligt gennemsnit af
summen af de i dette stk. nævnte kontante betalinger samt
værdien af aktier, der overdrages til VækstFonden som
ejendom.
En eventuel overførsel af overskydende beløb
til statskassen opgøres på grundlag af det til
erhvervsministeren indsendte årsregnskab efter § 9 i lov om
VækstFonden.
Til § 6 A, stk. 6
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af
afgift m.m. efter denne paragraf. Det drejer sig bl.a. om kontrol med de
deponerede aktiers bindingsperiode og værdiansættelse. Endvidere
kan erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren fastsætte
regler om indberetning.
Til § 3
Til nr. 1
Efter ejendomsværdiskatteloven har
alderspensionister adgang til et særligt nedslag i den beregnede
ejendomsværdiskat. Nedslaget reduceres dog, når
alderspensionisten har indkomst over en vis størrelse.
Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form
af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de
foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en
aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet
hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne,
skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det
vil sige, at vederlag af denne karakter ikke vil indgå i
opgørelsen af den indkomst, der danner grundlag for beregningen af
reduktionen af nedslaget.
Da det ikke kan afvises, at der vil kunne opstå
situationer med alderspensionister, som fortsat arbejder, og som indgår
en aftale omfattet af de foreslåede regler i ligningslovens § 28
A, foreslås det, at vederlag omfattet af en sådan aftale skal
medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som danner grundlag for
beregningen af reduktionen af nedslaget.
Til § 4
Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf.
bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.
Efter etableringskontoloven kan indskud på en
etableringskonto højest udgøre 25 pct. af indskyderens
nettolønindtægt i indkomståret - dog kan der altid
indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten.
Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form
af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de
foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en
aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet
hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne,
skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og
det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens kontante
løn. Det betyder, at vederlag af den nævnte karakter ikke
umiddelbart vil indgå i opgørelsen af
nettolønindtægten i relation til indskud på
etableringskonto.
Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal
være stillet på samme måde som efter de gældende
regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i
indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til
det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at
vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens
§ 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af
nettolønindkomsten.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel præcisering af, at den
gældende indberetningsbemyndigelse vedrørende beskatning af
køberetter efter ligningslovens § 28 ikke kun omfatter
køberetter til aktier, men også køberetter til
anparter.
Til nr. 2
Der er for det første tale om en redaktionel
præcisering af, at den gældende indberetningsbemyndigelse
vedrørende beskatning af køberetter, der ikke beskattes efter
ligningslovens § 28, men overdrages som vederlag inden for samme kreds
af aftaleparter som nævnt i ligningslovens § 28, ikke kun omfatter
køberetter til aktier, men også køberetter til
anparter.
Der foreslås derudover dels en tydeliggørelse
af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 11, dels en udvidelse af
indberetningspligten til også at omfatte køberetter, der er ydet
af selskaber i udlandet, hvormed det selskab, hvori erhververen arbejder
m.m., er koncernforbundet.
Den gældende indberetningspligt efter § 7 A,
stk. 2, nr. 11, omfatter køberetter, der ikke er omfattet af
ligningslovens § 28, det vil sige køberetter til aktier eller
anparter i andre selskaber end det, hvor erhververen arbejder m.m., eller
hermed koncernforbundne selskaber. Men køberetten skal være ydet
af det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., eller af et hermed
koncernforbundet selskab.
Efter forslaget kan skatteministeren i tilfælde,
hvor køberetten er ydet af et selskab i udlandet, pålægge
det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., en indberetningspligt herom.
Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, der vedrører
indberetning om ydelse af køberetter, der er omfattet af
ligningslovens § 28.
Til nr. 3
Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at
pålægge arbejdsgivere i forbindelse med den årlige
lønindberetning til de statslige told- og skattemyndigheder at oplyse
om værdien af aktier og anparter samt tegningsretter og
køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er ansat, eller i et
med dette selskab koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 28 A,
stk. 1 og 2.
Indberetning efter denne bestemmelse skal dog kun
foretages, hvis der tillige som nævnt i ligningslovens § 28 A,
stk. 1, er indgået en aftale med erhververen om betaling af en
afgift til dækning af erhververens skat af vederlaget. Denne aftale kan
være indgået med det selskab, hvor erhververen er ansat, uanset
om vederlaget er ydet af dette selskab. Alternativt kan aftalen være
indgået med det selskab, der har ydet vederlaget.
Uanset om vederlaget er ydet af det selskab, hvor
erhververen er ansat, eller af et dermed koncernforbundet selskab, kan
indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er
ansat. Dette gælder, uanset om det ydende selskab er
hjemmehørende her i landet eller i udlandet. Arbejdsgiverselskabet
skal i givet fald fremskaffe de oplysninger, der skal indberettes, fra
yderselskabet.
Den værdi, der skal indberettes, er som udgangspunkt
værdien af vederlaget på retserhvervelsestidspunktet. Men i de
tilfælde, hvor vederlaget er ydet som en køberet som nævnt
i ligningslovens § 28, skal værdien opgøres til
værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet.
Til § 6
Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf.
bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.
Det særlige fradrag til sømand beregnes for
en dels vedkommende som en procentdel af skatteyderens erhvervede
lønindtægt.
Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form
at aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de
foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en
aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet
hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne,
skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og
det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens
lønindtægt.
Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal
være stillet på samme måde som efter de gældende
regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i
indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til
det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at
vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens
§ 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af
lønindtægt.
Til § 7
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at bestemmelsen i § 1, nr. 1, om
ændring af ligningslovens § 9 C, stk. 4, har virkning fra og
med indkomståret 2002. Det skyldes, at ligningslovens § 9 C,
stk. 4, har virkning fra og med indkomst-året 2002, jf. § 3,
stk. 1 og 2, i lov nr. 427 af 26. juni 1998.
Til stk. 3
Det foreslås, at reglerne om, at selskabet kan
betale medarbejderens skat m.v. ved indbetaling af en afgift, skal have
virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller
senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar
2001 eller senere.
Det foreslås endvidere, at reglerne om, at vederlag,
hvoraf der betales afgift efter ligningslovens §§ 28 A-C, skal medregnes
ved indkomstopgørelser, der danner grundlag for særlige fradrag
m.m., skal have virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1.
januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller
udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.
Endelig foreslås det, at skatteministeren fra samme
tidspunkt skal kunne pålægge indberetningspligt om værdien
af et sådant vederlag efter den foreslåede § 7 A,
stk. 2, nr. 12, i skattekontrolloven.
Til stk. 4
Det foreslås, at reglerne om VækstFondens
modtagelse af den del af afgiften efter ligningslovens §§ 28 A-C, der
betales ved aflevering eller deponering af aktier, skal have virkning for
afgift, der forfalder til betaling den 1. januar 2001 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at bemyndigelsen af skatteministeren
til at pålægge indberetningspligt efter den foreslåede
§ 7 A, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., i skattekontrolloven
vedrørende køberetter fra selskaber i udlandet tillægges
virkning for køberetter, der er ydet fra og med den 1. januar
2001.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil vedr.
lovforslaget
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Rådet mener, at det bør overvejes tillige at give adgang til
at indbetale afgiften ved deponering af tegningsretter.
Det vil være formentlig være i de færreste
tilfælde, at der forløber så lang tid fra medarbejderen
har erhvervet tegningsretten til den udnyttes, at det kan svare sig at
deponere tegningsretter i stedet for aktier. Hertil kommer, at det vil blive
administrativt besværligt og indebærer en unødvendig
komplicering, såfremt VækstFonden ud over aktier også skal
holde øje med tegningsretter.
Det anføres, at den foreslåede regel i § 6 A,
stk. 3, nr. 3, om kapitalforhøjelser og tegningsretter ikke tager
højde for unoterede tegningsretter.
Reglen er blevet ændret, således at det fremgår, at
beløbet opgøres på grundlag af handelsværdien,
når der er tale om unoterede tegningsretter. Foreligger der handler af
disse tegningsretter mellem uafhængige parter, vil disse kunne danne
grundlag for værdiansættelsen.
Amtsrådsforeningen
Ingen bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Handel & Service
DHS er positiv over for udspillet, men mener, at det vil være en
bedre løsning i stedet at lempe beskatningen ved at flytte
beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og med
beskatning som aktieavance.
Ved den foreslåede ordning løses de likviditetsmæssige
forhold, der har været fremført som værende det store
problem. Aktier m.v., der modtages som vederlag som led i et
ansættelsesforhold, udgør et lønaccessorie og bør
beskattes som det de er nemlig løn. Det er vurderingen, at det ikke er
muligt at fastholde denne vigtige præmis, hvis beskatningstidspunktet
flyttes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.
Det påpeges, at selskabslovningens regler om egne aktier synes at
indeholder en væsentlig barriere for udbredelsen af den
foreslåede ordning.
Det er opfattelsen, at ordningen vil kunne fungere i samspil med
selskabslovgivningens regler. Eksempelvis kan et aktieselskab modtage egne
aktier ved en fondsaktieemission, idet der her ikke er tale om aktier, der
tegnes, men om aktier, der tildeles vederlagsfrit. Et aktieselskab kan
endvidere modtage egne aktier ud over de 10 pct. af aktiekapitalen, hvis
aktierne modtages vederlagsfrit.
Det Danske Handelskammer
Lovforslaget anses i det store og hele for kærkomment. DDH er dog af
den principielle opfattelse, at skatten først bør
opgøres og betales på det tidspunkt, hvor medarbejderen
sælger aktierne.
Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af
Registrerede Revisorer.
Der peges endvidere på samspillet med selskabslovgivningens regler
om egne aktier.
Se kommentarerne til Dansk Handel & Service.
Erhvervenes Skattesekretariat
Det er opfattelsen, at det vil være en bedre og enklere
løsning i stedet at udskyde beskatningen på det tidspunkt, hvor
aktierne sælges.
Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af
Registrerede Revisorer.
Det anføres, at der bør være adgang til at
frigøre unoterede aktier i løbet af deponeringsperioden blot
ved at henholde sig til en værdiansættelse efter den vejledende
anvisning fra Ligningsrådet.
Deponeringsperioden er fastsat under hensyntagen til, at ordningen
primært er rettet mod nye innovative virksomheder, hvor der må
forventes at gå en vis årrække før ideerne er
modnet. Der er på den baggrund fastsat en minimumsperiode på 8
år. Minimumsperioden skal sikre, at staten/VækstFonden ikke
bliver købt ud på et tidspunkt, hvor det alene er til fordel for
selskabet. Adgangen til frigørelse ved handler og bindende tilbud er
alene indført for at sikre, at deponeringen ikke er til hinder for
omstruktureringer.
Finansrådet
Rådet foreslår, at deponeringsperioden for unoterede aktier
nedsættes til 5 år.
Se kommentarerne til Erhvervenes Skattesekretariat.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Det er FRR s opfattelse, at den foreslåede ordning ikke i
tilstrækkeligt omfang tilgodeser de fremsatte ønsker. I stedet
foreslås en model, hvorefter beskatningen først udløses,
når aktierne sælges.
Se kommentarerne til Dansk Handel og Service.
Det er FRR s opfattelse, at de fremførte betænkeligheder
vedrørende fusionsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomster kan
imødegås. Derudover foreslås det, at der som et yderligere
værn mod skatteundgåelse indføres en deponeringsordning
til sikring af skattebetalingen.
Da de successionsregler, som »stiller sig i vejen«, er styret af
fusionsdirektivet, er råderummet så lille, at en løsning
ikke er fundet mulig. Medarbejderne vil ofte have sammenfaldende interesser,
hvorfor problemet i forhold til successionsreglerne ikke blot kan anskues i
forhold til den enkelte medarbejder. Problemerne med hensyn til
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan ikke løses ved hjælp af
regler om fraflytningsbeskatning. Årsagen er, at problemerne relaterer
sig til den situation, hvor en begrænset skattepligtig
(lønmodtager) modtager aktier m.v. som led i aflønningen.
Problemet i forhold til successionsreglerne er, at beskatningstidspunktet kan
skubbes i det uendelige og i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne,
at Danmark mister beskatningsretten. En deponeringsordning synes vanskeligt
at kunne imødegå disse problemer.
Foreningens af Statsautoriserede Revisorer
FSR ser positivt på lovændringen, men mener, at der bør
arbejdes på en enklere model.
Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af
Registrerede Revisorer.
Det ønskes bekræftet, at en deponering af aktier ikke er til
hinder for sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.
Det kan bekræftes, at et valg af deponeringsordningen ikke vil
forhindre adgangen til sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31.
Der peges på, at det er vigtigt at tage højde for risikoen
for international dobbeltbeskatning ved salg af aktierne efter fraflytning
til udlandet.
Problemstillingen vedrører spørgsmålet om, hvilken
anskaffelsessum for aktierne det tilflyttede land vil anerkende.
Løsningen bør derfor findes i det pågældende land.
Ligesom Danmark har regler om, at anskaffelsessummen ved tilflytning er
kursværdien på tilflytningstidspunktet, gælder dette
formentlig også for en del andre lande.
Det foreslås, at det i relation til tegningsretter bliver muligt at
udskyde afgiftsbetalingen til det tidspunkt, hvor tegningsretten
udnyttes.
Ordningen indebærer en anden måde at betale medarbejderens
skat af modtagne aktier m.v. Beskatningstidspunktet ændres ikke. Derfor
er betalingstidspunktet sammenfaldende med det år, for hvilke
medarbejderne ellers skulle have betalt skat af det modtagne.
Det findes betænkeligt at pålægge arbejdsgiverselskaber
en oplysningspligt m.m., hvor aktierne m.v. er ydet af det udenlandske
moderselskab.
Reglen er fundet nødvendig under hensyntagen til, at det kan
være forbundet med vanskeligheder for de danske skattemyndigheder at
få de relevante oplysninger, når der er et udenlandsk selskab
involveret.
Det ønskes uddybet, hvorvidt udtrykket konkret modstående
interesser indebærer en anden retstilling end udtrykket
ikke-interesseforbundne parter.
Der ligger en anden retstilling i udtrykket, idet man godt kan forestille
sig at ellers ikke-interesseforbundne parter i en given konkret situation
ikke har modstående interesser.
Der peges endvidere på samspillet med selskabslovgivningens regler
om egne aktier.
Se kommentarerne til Dansk Handel & Service.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger
IT-Brancheforeningen
Ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
KL tager forbehold over for det forhold, at der ikke er anført
administrative konsekvenser for kommunerne, idet der på grundlag af
lovforslaget må forventes ændringer i de administrative
procedure.
Det er opfattelsen, at lovforslaget vil have ret små administrative
konsekvenser for kommunerne. I lovforslaget ligger, at vederlag i form af
aktier m.v., hvor der betales afgift, skal holdes ude af
indkomstopgørelsen, og at afgiftsbetalingen og hvad deraf
følger, bliver et spørgsmål mellem selskabet, Told &
Skat og VækstFonden. For kommunerne vil opgaven stort set komme til at
bestå i, at de skal modtage meddelelse om, at det
pågældende vederlag er valgt beskattet efter den
pågældende ordning.
Da der ikke i forbindelse med nærværende lovforslag foreligger
en endelig opgørelse over, hvilke konsekvensændringer
lovforslaget kan give anledning til i andre love, bl.a. i relation til
opgørelsen af indkomstgrundlag, har det ikke været muligt
allerede nu at vurdere eventuelle administrative konsekvenser for kommunerne
som følge heraf.
Københavns Kommune
Det bør efter kommunen s opfattelse overvejes at indføre en
fraflytterbeskatning på køberetter, for så vidt
angår den beskatning, der er omfattet af reglerne i ligningslovens
§ 28.
Man er opmærksom på, at der kan være behov for at
indføre et sådant regelsæt. Af tidsmæssige
årsager vil et eventuelt forslag herom i givet fald først kunne
forventes fremsat i næste folketingssamling.
Det er efter kommunens opfattelse ikke indlysende, hvorledes vederlag i
form af køberetter er omfattet af den begrænsede
skattepligt.
Man er opmærksom på problemstillingen.
Kommunen gør endvidere opmærksom på, at der må
etableres de fornødne administrative procedurer til sikring af en
gennemførelse af de ændringer i andre love vedrørende
opgørelse af indkomstgrundlag, som kommunerne står for
administrationen af.
Det skal bemærkes, at det er hensigten at etablere en form for
register, hvorfra kommunerne kan trække oplysning om størrelsen
af det af medarbejderen modtagne vederlag omregnet efter reglen i det
foreslåede § 28 B, stk. 3, i ligningsloven.
Ledernes Hovedorganisation
Efter organisationens opfattelse er det unødvendigt og
uhensigtsmæssigt at lave en konstruktion, som den der ligger i
lovforslaget. I stedet foreslås en ordning, hvor beskatningen udskydes
til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og således at der alene
bliver tale om beskatning som aktieavance.
Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af
Registrerede Revisorer.
Skattechefforeningen
Kun bemærkninger af teknisk/redaktionel karakter.
Skatterevisorforeningen
Det anføres, at man kan overveje at stramme
ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at den nye ordning kun kan
finde anvendelse i forhold til aftaler, der er indgået under
iagttagelse af reglerne i den foreslåede ordning eller som er
ændret under hensyntagen til den foreslåede ordning.
Efter lovforslaget skal den nye ordning have virkning for aktier m.v., der
erhverves den 1. januar 2001 eller senere. Det er fundet mest
hensigtsmæssigt, at den nye ordning kan vælges for alle de
tilfælde, hvor erhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet
indtræder efter denne dato. Da selve tidspunktet for aftalen om
tildeling af aktier m.v. normalt ikke er tillagt skattemæssig
betydning, findes dette at ville indebære en unødig
komplicering.
Foreningen finder det betænkeligt, at tvister mellem
skattemyndigheder og aftaleparterne skal gå uden om det kommunale
klagesystem, i og med at arbejdsgiver og medarbejder kan have sammenfaldende
interesser i at værdiansætte unoterede aktier lavest muligt.
Ordningen er opbygget på den måde, at medarbejderen efter at
have indgået en aftale med selskabet om selskabets betaling af en
afgift til dækning af skatten af det af medarbejderen modtagne
vederlag, principielt ikke behøver at interessere sig mere for sagen.
Der er herefter alene tale om et mellemværende mellem selskabet og Told
& Skat svarende til situationen med selskabets indeholdelse af skat af
løn, der udbetales kontant. Denne fordel for medarbejderen vil
gå tabt, såfremt denne i stedet skal medregne det modtagne
vederlag ved indkomstopgørelsen med kontrol og klage i det kommunale
system. Det er samtidig opfattelsen, at arbejdsgiverkontrollen vil være
i stand til håndtere opgaven med at kontrollere om afgiften er korrekt
opgjort.
Vedrørende kravet til tidspunktet for indgåelsen af den
skriftlige aftale foreslår foreningen, at man i stedet nøjes med
at kræve at aftalen er skriftlig og eventuelt at denne skulle
være indgået inden fristen for indbetaling af afgiften.
I lovforslaget er reglen ændret, således at det er gjort til
en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet
af det kvartal, hvori erhvervelsen/udnyttelsen sker. Med reglen ønskes
bl.a. at undgå situationer, hvor en indbetalt afgift, der er
overført til VækstFonden, skal tilbageføres, fordi
aftalen alligevel aldrig indgås.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som senest ændret
ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 9 C.
- - -
1.
I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter
»§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet
efter § 28 B, stk. 3,«.
Stk. 4.
Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger
136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere
fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der
overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere
fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og
maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med
henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten
overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov
om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og
§ 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for
1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter
B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20.
Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20.
- - -
2.
Efter § 28 indsættes:
»§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold
har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat,
eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale
med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien,
tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet
betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som
medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det
modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v.,
som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf.
§ 28 B, stk. 1.
Stk. 2.
Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i
stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter og køberetter, er
aktier i det selskab, hvor personen er ansat eller i et selskab, der er
koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de
nævnte selskaber. For køberetter omfattet af § 28 er det
yderligere en betingelse, at køberetten udnyttes til erhvervelse af
aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er
indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har
erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For
køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den
skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori
medarbejderen har udnyttet køberetten.
Stk. 3.
Når der er indgået en skriftlig aftale
mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det samlede
vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med
medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende
måder:
1) Kontant.
2) Ved aflevering af aktier.
3) Ved deponering af aktier.
Stk. 4.
Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved
aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis
deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De
aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab
og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller
kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller
køberetter.
Stk. 5.
Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne
i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6,
litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen
af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til
aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis
køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller
udnyttelse.
Stk. 6.
Frigøres de deponerede aktier ved kontant
betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om
VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet
af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne
fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens
regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet
medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i
anskaffelsessummen.
§ 28 B.
Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør
40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2.
pkt., som medarbejderen modtager.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i
§ 28 A.
Stk. 3.
Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A,
stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i
medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi,
vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en
aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med
100/68.
§ 28 C.
Reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven
om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v.
vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4
nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28
B, stk. 1.
Stk. 2.
Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til
betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det
kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages, jf.
§ 28 A, stk. 1, 2. pkt., med seneste rettidige betalingsdag den 10.
i den efterfølgende måned.
Stk. 3.
Er aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab,
hvor modtageren er ansat, hæfter sidstnævnte selskab for betaling
af afgiften.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om
opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal
indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier
eller køberetter til aktier er ansat.
Stk. 5.
Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2
eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om
overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende
beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A,
stk. 5.«
§ 2
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 23.
marts 1999, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 6 indsættes:
»§ 6 A.
VækstFonden modtager den del af afgiften som
nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved
aflevering eller ved deponering af aktier.
Stk. 2.
Et selskab, som foretager deponering efter
ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for
deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden
værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der
kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning
eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.
Stk. 3.
Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede
aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer
VækstFonden:
1) Udbytte af de deponerede aktier, der udloddes i deponeringsperioden,
tilfalder VækstFonden.
2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden,
skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede
aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet
ved unoterede aktieretter betale et beløb svarende til
handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter et beløb
opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag
for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret
på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.
3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i
deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal
værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede
aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter
opgøres beløbet til handelsværdien, og ved
børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på
grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for
tegningsretterne.
4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i
deponeringsperioden, skal udlodninger som følge af
kapitalnedsættelsen, der kan henføres til de deponerede aktier,
indbetales til VækstFonden.
5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning
omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal
aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier,
ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som
følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del
af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier,
indbetales til VækstFonden.
Stk. 4.
Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan
frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår,
hvori deponeringen er foretaget. Dog kan aktierne frigøres før
dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet,
eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af
aktier i selskabet, og handelen eller det bindende tilbud er foretaget
henholdsvis afgivet inden for en periode på 1 måned før
den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at
handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende
værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en
pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der
udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede
aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et
selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor
der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne
er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet
senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori
deponeringen er foretaget. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod
aflevering af de deponerede aktier.
Stk. 5.
I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse
modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende
beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb
indgår
1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,
2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,
3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,
4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,
5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,
6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,
7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf.
stk. 3, nr. 5, og
8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 3, nr. 5.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af
afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte
regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og
skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i
skattekontrolloven.«
§ 3
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14.
september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og
§ 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende
ændring:
§ 10.
Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17,
stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den
del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til
5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et
grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige
gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af
indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4,
angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af
ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af
samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra
udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau)
147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter
§ 9.
1.
I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med
tillæg af«: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet
efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2.
pkt., indsættes efter »med tillæg af«:
»ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens
§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse
nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af
20. december 1999, foretages følgende ændring:
§ 3.
Indskuddet for et indskudsår skal udgøre
mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens
nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid
indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til
lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af
den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som
lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt
beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for
udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af
arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser
bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens
§ 9, stk. 5, 2. pkt. Ved beregningen af
nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens
§§ 9-9 D.
1.
I § 3, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »Til
nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3.«
- - -
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli
1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 953 af 20. december 1999,
§ 3 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 15 i lov nr. 958 af 20.
december 1999 og § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 7 A.
- - -
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens
bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
1.
I § 7 A, stk. 2, nr. 10, 1. pkt.,
indsættes efter »aktier«: »eller anparter«.
- - -
2.
§ 7 A, stk. 2, nr. 11, affattes
således:
10) Udnyttelsen af en køberet til aktier som nævnt i
ligningslovens § 28 samt afståelse af sådanne rettigheder
foretaget af den, der har modtaget køberetten fra det selskab, der har
ydet køberetten. Er køberetten ydet af et selskab i udlandet,
der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m.
arbejder, kan arbejdsgiverselskabet pålægges
indberetningspligten.
11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen
ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører
den i ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.
»11) Værdien af vederlag i form af køberetter til aktier
eller anparter, der er ydet mellem parter som nævnt i ligningslovens
§ 28, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28.
Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget
ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«
- - -
3.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.
12:
»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller
tegnings- eller køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er
ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, hvis der er
indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af
erhververens skat m.v., jf. i det hele ligningslovens § 28 A og
§ 28 B. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens
§ 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på
erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens
§ 28, i hvilket tilfælde værdien opgøres på
udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat, kan
indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er
ansat.«
§ 6
I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til
sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7.
februar 1990, foretages følgende ændring:
§ 3.
Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt
som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover
indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af
lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af
det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af
lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for
hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt,
der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den
pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del
af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og
procentfradraget forholdsmæssigt.
1.
I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet
af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3.«
- - -
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love Retsinformation · 7. december 2000
- Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000) - L 289 Retsinformation · 5. maj 2000
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 37 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 15. december 2000
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 28. januar 1999