Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000) - L 289
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000)
Skatteministeren
(Ole Stavad):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove og lov om VækstFonden. (Beskatning ved aflønning af
medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter).
(Lovforslag nr. L 289).
Lovforslaget skal ses som et led i regeringens
erhvervsstrategi - fremlagt i rapporten .dk21. Formålet med
lovforslaget er at medvirke til en forbedring af de vilkår, der
gælder, når en virksomhed vælger at tilbyde medarbejderne
aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, som en
del af deres aflønning. Forslaget vil understøtte udbredelsen
af aktier til medarbejdere og kan således medvirke til en styrket
aktiekultur i Danmark.
Regeringens sigte med lovforslaget er især at
hjælpe de innovative virksomheder, der kan have problemer med at
fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet. Men lovforslaget
er udformet på en sådan måde, at de foreslåede regler
også kan benyttes af andre virksomheder.
Det skal bemærkes, at den sene fremsættelse af
lovforslaget hænger sammen med, at selve ideen bag forslaget
først er fostret sidste efterår og at det har været en
anelse mere kompliceret end umiddelbart forventet at omsætte idé
til lovforslag, da der er tale om en ny og anderledes måde at betale
skat på. Lovforslaget fremsættes med henblik på
genfremsættelse først i næste folketingssamling.
Efter de gældende regler beskattes en medarbejder,
Læs alt
der modtager aktier, tegningsretter eller køberetter som led i
aflønningen, af de modtagne aktier m.v. som løn. Beskatningen
indtræder, når medarbejderen erhvervet endelig ret til de
modtagne aktier m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28
på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes. Skatten forfalder
således til betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke
nødvendigvis er omsat til kontanter. Der kan dermed opstå
likviditetsmæssige problemer i tilknytning til skattebetalingen.
Med lovforslaget søges disse
likviditetsmæssige problemer imødegået samtidig med at det
fastholdes, at de modtagne aktier m.v. skal beskattes som det aktierne m.v.
repræsenterer nemlig løn.
Det foreslås, at der indføres mulighed for,
at selskaber kan vælge at betale medarbejderens skat af aktier,
tegningsretter og køberetter, der er ydet som led i aflønningen
af medarbejderen. Skatten betales i givet fald i form af en afgift, der
udgør 40 pct. af det vederlag medarbejderen modtager. Ved det modtagne
vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som
medarbejderen modtager direkte, og den afgift som selskabet betaler.
Når der er valgt afgiftsbetaling til dækning
af medarbejderens skat, har selskabet ikke fradragsret for den modsvarende
lønudgift. Endvidere skal medarbejderen ikke medregne det modtagne
vederlag ved indkomstopgørelsen.
Selskabet kan vælge mellem tre måder at
indbetale afgiften på. Den kan betales kontant, ved aflevering af
aktier eller ved deponering af aktier.
Betales afgiften kontant, går beløbet i
statskassen. Betales afgiften ved aflevering af aktier, tilfalder afgiften
VækstFonden inden for en vis ramme. Aflevering af aktier betyder, at
ejendomsretten til aktierne overgår fuldt ud til VækstFonden.
Samtidig skal der i forhold til selskabet ske afståelsesbeskatning
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Betales afgiften ved deponering af aktier, tilfalder
afgiften ligeledes VækstFonden inden for den fastsatte ramme. Selskabet
bevarer dog ejendomsretten til aktierne, herunder alle
forvaltningsmæssige beføjelser. Derimod overgår de
økonomiske rettigheder over aktierne til VækstFonden. Dette
gælder f.eks. retten til at oppebære udbytte.
De deponerede aktier kan indgå i ombytninger,
fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige aktier i
selskabet. Herved sikres, at deponeringen ikke kommer til at virke som en
hindring for virksomheders eventuelle omstruktureringer.
De deponerede aktier kan ved deponeringsperiodens
udløb, dvs. efter 8 år, frigøres mod kontant betaling af
aktiernes handelsværdi på frigørelsestidspunktet eller mod
aflevering af de deponerede aktier. Størrelsen af den endelige
afgiftsbetaling kommer på denne måde til at afhænge af
udviklingen i aktiekurserne. Dette gælder både i op- og
nedadgående retning. Går selskabet f.eks. konkurs - aktierne
bliver værdiløse - indebærer dette, at den endelige
afgiftsbetaling ender på 0 kr. VækstFonden stilles således
på samme måde som medarbejderen. Det gælder både,
når det går godt og når det går skidt.
Hvis de deponerede aktier er børsnoterede, kan
selskabet til enhver tid frigøre aktierne mod betaling af
børskursen. Er de deponerede aktier unoterede, kan selskabet
frigøre aktierne i løbet af deponeringsperioden, såfremt
der er sket handler med selskabets aktier, eller er fremsat bindende
købstilbud, hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt
uafhængige parter. Herved undgås det, at den deponerede aktiepost
kommer til at blokere for salg. Uanset om aktierne er børsnoteret
eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter
deponeringen.
I tilknytning til den foreslåede ordning med adgang
for selskabet til at betale medarbejderens skat, foreslås der
indført en indberetningsordning i form af en bemyndigelse til
skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning af
værdien af aktier m.v., som er inddraget under ordningen.
Som nævnt vil lovforslaget understøtte
udbredelsen af aktier m.v. i erhvervslivet, i og med at medarbejderens skat
kan afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos
selskab eller medarbejder. Samtidig vil VækstFonden få
tilført flere midler til investering i erhvervslivet.
Hvis ordningen vælges, skal der udformes en
skriftlig aftale. Hvis selskabet vælger at indbetale afgiften ved
deponering af aktier, vil selskabet derudover skulle oprette og føre
et depot.
Der er ikke holdepunkter for et underbygget skøn
over forslagets provenuvirkning. Pr. 100 mill. kr. s løn, der
omlægges til aktieløn, vil der umiddelbart fremkomme et
provenutab på 15 mill. kr. årligt de første år, hvis
godt halvdelen af afgiften vælges indbetalt kontant og resten betales
ved deponering af aktier. På sigt skønnes staten at få et
årligt merprovenu på 10 mill. kr. og VækstFonden får
indtægter på 11 mill. kr., mens de kommunale skatter falder 25
mill. kr., så der samlet fremkommer et provenutab på 4 mill. kr.
årligt pr. 100 mill. kr. s omlagt lønsum.
Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til 10 mill. kr. pr. 100
mill. kr. s omlagt lønsum.
For Told & Skat medfører lovforslaget en
engangsudgift på 2,8 mill. kr. til edb-tilretning samt et
begrænset merarbejde til kontrol af ordningen.
Lovændringen skal have virkning fra og med 1. januar
2001.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets
bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 37 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af beskatningsreglerne for tildeling af aktieoptioner og warrants med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love Retsinformation · 7. december 2000
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 15. december 2000