Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000) - L 289

1999/1 SF L 289Skriftlig fremsættelseSkatteministeriet5. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000)

Skatteministeren

(Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige

skattelove og lov om VækstFonden. (Beskatning ved aflønning af

medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter).

(Lovforslag nr. L 289).

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens

erhvervsstrategi - fremlagt i rapporten .dk21. Formålet med

lovforslaget er at medvirke til en forbedring af de vilkår, der

gælder, når en virksomhed vælger at tilbyde medarbejderne

aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, som en

del af deres aflønning. Forslaget vil understøtte udbredelsen

af aktier til medarbejdere og kan således medvirke til en styrket

aktiekultur i Danmark.

Regeringens sigte med lovforslaget er især at

hjælpe de innovative virksomheder, der kan have problemer med at

fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet. Men lovforslaget

er udformet på en sådan måde, at de foreslåede regler

også kan benyttes af andre virksomheder.

Det skal bemærkes, at den sene fremsættelse af

lovforslaget hænger sammen med, at selve ideen bag forslaget

først er fostret sidste efterår og at det har været en

anelse mere kompliceret end umiddelbart forventet at omsætte idé

til lovforslag, da der er tale om en ny og anderledes måde at betale

skat på. Lovforslaget fremsættes med henblik på

genfremsættelse først i næste folketingssamling.

Efter de gældende regler beskattes en medarbejder,

Læs alt

der modtager aktier, tegningsretter eller køberetter som led i

aflønningen, af de modtagne aktier m.v. som løn. Beskatningen

indtræder, når medarbejderen erhvervet endelig ret til de

modtagne aktier m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28

på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes. Skatten forfalder

således til betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke

nødvendigvis er omsat til kontanter. Der kan dermed opstå

likviditetsmæssige problemer i tilknytning til skattebetalingen.

Med lovforslaget søges disse

likviditetsmæssige problemer imødegået samtidig med at det

fastholdes, at de modtagne aktier m.v. skal beskattes som det aktierne m.v.

repræsenterer nemlig løn.

Det foreslås, at der indføres mulighed for,

at selskaber kan vælge at betale medarbejderens skat af aktier,

tegningsretter og køberetter, der er ydet som led i aflønningen

af medarbejderen. Skatten betales i givet fald i form af en afgift, der

udgør 40 pct. af det vederlag medarbejderen modtager. Ved det modtagne

vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som

medarbejderen modtager direkte, og den afgift som selskabet betaler.

Når der er valgt afgiftsbetaling til dækning

af medarbejderens skat, har selskabet ikke fradragsret for den modsvarende

lønudgift. Endvidere skal medarbejderen ikke medregne det modtagne

vederlag ved indkomstopgørelsen.

Selskabet kan vælge mellem tre måder at

indbetale afgiften på. Den kan betales kontant, ved aflevering af

aktier eller ved deponering af aktier.

Betales afgiften kontant, går beløbet i

statskassen. Betales afgiften ved aflevering af aktier, tilfalder afgiften

VækstFonden inden for en vis ramme. Aflevering af aktier betyder, at

ejendomsretten til aktierne overgår fuldt ud til VækstFonden.

Samtidig skal der i forhold til selskabet ske afståelsesbeskatning

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Betales afgiften ved deponering af aktier, tilfalder

afgiften ligeledes VækstFonden inden for den fastsatte ramme. Selskabet

bevarer dog ejendomsretten til aktierne, herunder alle

forvaltningsmæssige beføjelser. Derimod overgår de

økonomiske rettigheder over aktierne til VækstFonden. Dette

gælder f.eks. retten til at oppebære udbytte.

De deponerede aktier kan indgå i ombytninger,

fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige aktier i

selskabet. Herved sikres, at deponeringen ikke kommer til at virke som en

hindring for virksomheders eventuelle omstruktureringer.

De deponerede aktier kan ved deponeringsperiodens

udløb, dvs. efter 8 år, frigøres mod kontant betaling af

aktiernes handelsværdi på frigørelsestidspunktet eller mod

aflevering af de deponerede aktier. Størrelsen af den endelige

afgiftsbetaling kommer på denne måde til at afhænge af

udviklingen i aktiekurserne. Dette gælder både i op- og

nedadgående retning. Går selskabet f.eks. konkurs - aktierne

bliver værdiløse - indebærer dette, at den endelige

afgiftsbetaling ender på 0 kr. VækstFonden stilles således

på samme måde som medarbejderen. Det gælder både,

når det går godt og når det går skidt.

Hvis de deponerede aktier er børsnoterede, kan

selskabet til enhver tid frigøre aktierne mod betaling af

børskursen. Er de deponerede aktier unoterede, kan selskabet

frigøre aktierne i løbet af deponeringsperioden, såfremt

der er sket handler med selskabets aktier, eller er fremsat bindende

købstilbud, hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt

uafhængige parter. Herved undgås det, at den deponerede aktiepost

kommer til at blokere for salg. Uanset om aktierne er børsnoteret

eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter

deponeringen.

I tilknytning til den foreslåede ordning med adgang

for selskabet til at betale medarbejderens skat, foreslås der

indført en indberetningsordning i form af en bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning af

værdien af aktier m.v., som er inddraget under ordningen.

Som nævnt vil lovforslaget understøtte

udbredelsen af aktier m.v. i erhvervslivet, i og med at medarbejderens skat

kan afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos

selskab eller medarbejder. Samtidig vil VækstFonden få

tilført flere midler til investering i erhvervslivet.

Hvis ordningen vælges, skal der udformes en

skriftlig aftale. Hvis selskabet vælger at indbetale afgiften ved

deponering af aktier, vil selskabet derudover skulle oprette og føre

et depot.

Der er ikke holdepunkter for et underbygget skøn

over forslagets provenuvirkning. Pr. 100 mill. kr. s løn, der

omlægges til aktieløn, vil der umiddelbart fremkomme et

provenutab på 15 mill. kr. årligt de første år, hvis

godt halvdelen af afgiften vælges indbetalt kontant og resten betales

ved deponering af aktier. På sigt skønnes staten at få et

årligt merprovenu på 10 mill. kr. og VækstFonden får

indtægter på 11 mill. kr., mens de kommunale skatter falder 25

mill. kr., så der samlet fremkommer et provenutab på 4 mill. kr.

årligt pr. 100 mill. kr. s omlagt lønsum.

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til 10 mill. kr. pr. 100

mill. kr. s omlagt lønsum.

For Told & Skat medfører lovforslaget en

engangsudgift på 2,8 mill. kr. til edb-tilretning samt et

begrænset merarbejde til kontrol af ordningen.

Lovændringen skal have virkning fra og med 1. januar

2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter