Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. april 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Dansk
Internationalt Skibsregister og af forskellige
skattelove
(Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af
søfolk og luftfartspersonale i international trafik m.v.)
§ 1
I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 273 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:
1.
I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
For passagerskibe, som overvejende går i fart
mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i
Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen
3o vest og breddeparallellen 61o nord og i
Østersøen af breddeparallellen 58o nord finder
§ 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3,
finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt.
nævnte område.«
2.
I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke ved fart til og fra
havanlæg.«
3.
§ 4, stk. 2, ophæves.
§ 2
Læs alt
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret
ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt.
ophæves.
2.
§ 2, stk. 1, litra j, ophæves.
3.
§ 2, stk. 7, ophæves.
4.
I § 5B, stk. 2, ændres »kildeskattelovens
§ 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 2,« til: »kildeskattelovens § 48 B eller kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 2,«.
5.
§ 48 C ophæves.
6.
§ 48 D ophæves.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af
14. september 1999 som senest ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7, stk. 1, litra a, ændres
»kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j« til:
»kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller
c«.
2.
§ 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Vederlag, der omfattes af ligningslovens § 33 C,
medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«.
§ 4
I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 19. januar 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 55, stk. 2, udgår: »§ 48
C,«.
2.
I § 56, stk. 2, udgår: »§ 48
C,«.
§ 5
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af
13. oktober 1999 som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999,
foretages følgende ændring:
1.
§ 9, stk. 1, 3. pkt. ophæves.
§ 6
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september
1999 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000,
foretages følgende ændring:
1.
I § 10, stk. 5, ophæves 2. pkt., og i 3.
pkt., som bliver 2. pkt., udgår: »endvidere«.
§ 7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000,
foretages følgende ændring:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, f eller i.«.
§ 8
Stk. 1.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 2-7.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er dobbelt. For det
første er formålet at forbedre den internationale
konkurrencesituation for alle danske færger i international rutefart
mellem dansk og udenlandsk havn for derved at kunne fastholde danske
arbejdspladser. Dette sker ved at gøre det muligt for danske
færger, der sejler mellem danske havne og andre havne i Nordsø-,
Kanal- og Østersøområdet, at blive registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister (DIS), i lighed med de passagerskibe, som i dag
overvejende sejler mellem udenlandske havne. Søfolk, som arbejder om
bord på skibe registreret i DIS, er fritaget for beskatning af indkomst
fra sådant arbejde.
For det andet er formålet med lovforslaget at sikre,
at de danske beskatningsprincipper på transportområdet er
indrettet på en sådan måde, at tvivlen om de eksisterende
reglers forenelighed med EU-rettens statsstøttebestemmelser
forsvinder, uden at disse reglers generelle målsætning lider
skade.
Ved at gøre det muligt at registrere alle
passagerskibe i fart mellem Danmark og vore nabolande i DIS sikres danske
rederiers konkurrencemæssige stilling over for rederier fra andre
lande, idet det gøres muligt at nedsætte driftsomkostningerne.
En tilsvarende udvikling er sket i Tyskland, hvor en særlig ordning,
hvorefter rederier ikke skal afregne 40 pct. af indeholdt kildeskat for
søfolk, nu er blevet udvidet til at omfatte bl.a.
Østersø-ruterne.
Det er karakteristisk for færgetrafikken, at ruterne
ofte udgår fra områder, hvor denne trafik er af betydning for
beskæftigelsen og det lokale erhvervsliv. Forslaget giver mulighed for
at bevare danske arbejdspladser om bord på færgerne, hvilket
også danner grundlag for danske arbejdspladser i land.
Udvidelsen af DIS-ordningen vil komme den kreds af
færgerederier til gode, som er blevet berørt af afskaffelsen af
det afgiftsfri salg i EU.
2. De gældende regler om DIS
Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i
1988. Baggrunden var et ønske om, at dette register skulle kunne yde
samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale
skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe.
Det blev dengang konstateret, at mandskab om bord på
skibe i andre internationale skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten,
og man fandt det på denne baggrund nødvendigt på
tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, således at DIS
også på dette område kunne yde samme
konkurrencemæssige vilkår som andre internationale
skibsregistre.
Søfolk om bord på danske skibe registreret i
DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning. Dette
gælder, hvad enten de pågældende søfolk er
hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Er den
pågældende hjemmehørende i Danmark, nedsættes
vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder
på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib
(ligningslovens § 33 C). Er den pågældende
hjemmehørende i udlandet, frafaldes beskatningen (kildeskattelovens
§ 48 D).
Begrebet »dansk skib« er defineret ved en henvisning til
bestemmelserne i lov om særlige fradrag til sømænd,
hvorefter der ved dansk skib bl.a. forstås et skib med hjemsted her i
landet, som har en bruttotonnage på mindst 100 tons, og som udelukkende
anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som
bjærgningsfartøj. Sømandsfradragsloven indeholder nogle
dispensationsmuligheder, således at der kan gives
sømandsfradrag, selv om tonnagemålet ikke er opfyldt, og selv om
den erhvervsmæssige anvendelse er en anden end den ovenfor
nævnte.
Efter hidtidig praksis, som daterer sig tilbage til
indførelsen af DIS-ordningen, har dispensation efter
sømandsfradragsloven ikke alene medført, at søfolkene om
bord kan få sømandsfradrag, men også at de kan beskattes
efter DIS-reglerne, hvis skibet er registreret i DIS. Denne praksis har givet
anledning til kritik, idet den i visse tilfælde medfører
konkurrenceforvridning i forhold til de landbaserede erhverv (jfr.
nærmere under punkt 7 nedenfor).
Det var en forudsætning for gennemførelsen af
skattefritagelsen, at lønnen for søfolk om bord på
DIS-skibe fastsættes på internationalt konkurrencedygtige
vilkår, d.v.s. som en nettohyre, der tager hensyn til
skattefritagelsen.
Registrering af skibe i DIS er frivillig for rederne.
DIS-ordningen har dog ikke hidtil kunnet anvendes af passagerskibe, som
overvejende går i fart mellem danske havne og havne i
Nordsø-området og den Engelske Kanal samt
Østersøområdet op til breddeparallellen 58 grader nord
(omkring ved Gotlands nordspids). Passagerskibe i fart inden for dette
område har hidtil skullet registreres i det almindelige
skibsregister.
3. Udvidelse af DIS-ordningen
Det foreslås at gøre det muligt for alle
danske passagerskibe, som sejler i fart mellem dansk og udenlandsk havn, at
blive registreret i DIS. Konsekvensen heraf vil være, at søfolk
om bord på sådanne skibe vil blive fritaget for dansk
beskatning.
Det er en forudsætning for gennemførelsen af
skattefritagelsen, at lønnen til søfolkene om bord
fastsættes på et niveau, der tager hensyn til skattefritagelsen,
d.v.s. som en nettohyre, således at rederiernes driftsomkostninger
nedsættes. Det foreslås derfor, at denne del af de
foreslåede lovændringer træder i kraft på et
tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Det er hensigten, at
bestemmelserne skal sættes i kraft på det tidspunkt, hvor
betingelsen om lønnens fastsættelse under hensyn til
skattefritagelsen er opfyldt, og når parterne har haft mulighed for at
drøfte de overenskomstmæssige problemer, som kunne opstå
ved overgang fra Dansk Almindeligt Skibsregister (DAS) til DIS.
Det foreslås samtidig, at de bestemmelser, der
findes om kollektive overenskomster i DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3,
ikke skal finde anvendelse for de passagerskibe, der efter lovændringen
nu vil kunne registreres i DIS.
4. De gældende regler om skattepligt for søfolk og
luftfartspersonale
En person, som er hjemmehørende i Danmark, er fuldt
skattepligtig til Danmark, d.v.s. skattepligtig af samtlige sine
indtægter, uanset hvor i verden de hidrører fra.
En person, som er hjemmehørende i udlandet, og som
udfører arbejde i Danmark, er efter de gældende bestemmelser
skattepligtig til Danmark af den indkomst, der erhverves ved sådant
arbejde. Det samme gælder, hvis der udføres arbejde om bord
på dansk skib eller dansk fly, uanset hvor i verden skibet eller flyet
befinder sig.
Der er tale om såkaldt begrænset skattepligt,
d.v.s. at den pågældende udelukkende er skattepligtig til Danmark
af sin danske lønindkomst, men ikke af andre indkomster, som den
pågældende måtte erhverve.
En sådan person vil være fuldt skattepligtig
til sit hjemland, hvilket i langt de fleste tilfælde vil indebære
skattepligt af samtlige indkomster, uanset hvor i verden disse måtte
hidrøre fra, d.v.s. inklusive den danske lønindkomst. Den
skattepligtiges hjemland vil så give et nedslag i sin beskatning efter
en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller efter interne
lempelsesregler, således at dobbeltbeskatning undgås.
Lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på
danske skibe, der ikke er registreret i DIS, beskattes efter de almindelige
regler. Dog gælder for begrænset skattepligtige, at skatten
beregnes som 30 pct. af bruttolønnen (kildeskattelovens § 48
C).
5. DIS-ordningen og EU-retten
Kommissisonen har i februar 1999 rejst
spørgsmål om DIS-ordningens forenelighed med EU-rettens
statsstøtteregler. Kommissionen konstaterer, at DIS-ordningens
skattefritagelsesbestemmelser også gælder for søfolk, der
ikke er hjemmehørende i EU. Dette bidrager efter Kommissionens
opfattelse ikke til at nå målene for EU s søfartspolitik,
herunder at fremme beskæftigelsen og maritim know-how i EU.
Kommissionen udsendte i 1989 retningslinier om
statsstøtte til søtransportsektoren. Disse blev i 1997
afløst af et sæt nye retningslinier, der fortsat er
gældende (offentliggjort i EF-Tidende 97/C 205/5.) Fra dansk side har
man bl.a. i forbindelse med revisionen af statsstøtteretningslinierne
oplyst om de danske regler vedrørende beskatning af de
søfarendes DIS-indkomster. Kommissionen har dog ikke før
februar 1999 rejst spørgsmål om DIS-ordningens forenelighed med
disse retningslinier.
Om den skattemæssige behandling af
søtransportsektoren fremgår det bl.a. af retningslinierne, at
støtteforanstaltninger primært bør søge at
reducere skattemæssige og andre omkostninger, som belaster EF-rederne
og EF-søfolk, så de bringes ned på niveauer, der svarer
til normerne på verdensplan. EF-søfolk er defineret som
søfolk, der er skattepligtige og/eller afkræves
socialsikringsbidrag i en medlemsstat.
Udenlandske søfolk er som ovenfor anført
(begrænset) skattepligtige til Danmark af indkomst erhvervet ved
arbejde om bord på dansk skib. De falder således efter
regeringens opfattelse inden for den definition, der er fastsat i
1997-retningslinierne, og de kan således skattefritages efter
DIS-ordningen uden at komme i strid med retningslinierne.
Det påhviler imidlertid Kommissionen at påse,
at medlemstaternes støtteordninger er forenelige med EF-Traktatens
statsstøttebestemmelser og de retningslinier, der er udsendt.
Kommissionen har som ovenfor nævnt nu anfægtet DIS-ordningens
forenelighed med EU-rettens statsstøttebestemmelser f.s.v. angår
beskatning af søfolk hjemmehørende i tredjelande.
6. Afskaffelse af begrænset skattepligt for
ikke-hjemmehørende personer, der udfører arbejde uden for
Danmark
Regeringen ønsker ikke, at der skal herske nogen
tvivl om DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, men regeringen
ønsker samtidig at sikre, at DIS-ordningens positive virkninger ikke
undergraves.
Kommissionens tjenestegrene har uformelt tilkendegivet, at
en skattefritagelse, som baserer sig på de generelle skattepligtsregler
for ikke-hjemmehørende personer, ikke vil være i strid med de
ovenfor nævnte retningslinier. Da regeringen ønsker at fastholde
skattefriheden for alle søfolk, der arbejder i international trafik,
foreslås det at afskaffe de særlige regler om begrænset
skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som
udfører arbejde uden for dansk territorium. Ved »dansk territorium«
forstås i denne forbindelse det geografiske område, hvor dansk
skattelovgivning er gældende.
Regeringen ønsker dog ikke at gennemføre
denne ændring, før der foreligger en formel tilkendegivelse fra
Kommissionen om de EU-retlige aspekter, jfr. bemærkningerne til
lovforslagets § 8.
Ikke-hjemmehørende personer vil herefter kun
være begrænset skattepligtige til Danmark, hvis
lønindkomst erhverves ved arbejde i Danmark. Dette vil gælde
helt generelt og uanset hvad den pågældende måtte
være beskæftiget med.
For ikke-hjemmehørende personer, der udfører
arbejde om bord på danske skibe og fly, indebærer dette, at den
begrænsede skattepligt alene opretholdes i tilfælde, hvor arbejde
udføres om bord på dansk skib eller fly, som opererer mellem
destinationer i Danmark. Indkomst erhvervet ved arbejde om bord på
sådant skib eller fly vil blive beskattet på samme måde som
indkomst erhvervet ved arbejde på landjorden i Danmark.
Ikke-hjemmehørende personer, som arbejder om bord
på danske skibe eller fly uden for Danmark, vil ikke længere
være skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst for det
pågældende arbejde. Dette vil følge af de generelle danske
skatteregler og vil ikke være et resultat af særlige
skattefritagelsesordninger for DIS-søfolk eller andre.
Det bemærkes, at arbejde udført om bord
på dansk skib eller dansk fly i trafik mellem dansk og udenlandsk havn
eller lufthavn er arbejde udført i international trafik. En
ikke-hjemmehørende person, der udfører arbejde om bord på
sådant skib eller fly, vil således ikke være skattepligtig
til Danmark af lønindkomst erhvervet ved sådant arbejde.
7. Behov for overvejelse af praksis vedr. DIS-reglernes anvendelse
Som anført under punkt 2 ovenfor har det givet
anledning til kritik, at dispensation efter bestemmelserne i
sømandsfradragsloven kan føre til skattefritagelse efter
DIS-reglerne, idet denne praksis har medført konkurrenceforvridning i
forhold til de landbaserede erhverv.
Dette problem kan være aktuelt i tilfælde,
hvor der er givet dispensation efter sømandsfradragsloven for skibets
anvendelse. Efter sømandsfradragslovens bestemmelser er et skib et
»dansk skib«, når det har hjemsted her i landet, har en bruttotonnage
på mindst 100 tons og udelukkende anvendes til erhvervsmæssig
befordring af personer eller gods eller som
bjærgningsfartøj.
I en række tilfælde er der givet dispensation
for kravet om, at lønindtægten skal erhverves om bord på
dansk skib, som udelukkende anvendes til befordring af personer eller gods
eller anvendelse som bjærgningsfartøj. Der er således i
medfør af dispensationsbestemmelsen blevet indrømmet
sømandsfradrag i tilfælde, hvor skibets erhvervsmæssige
anvendelse har været en anden end egentlige transportopgaver.
Der kan eksempelvis være tale om skibe, der anvendes
som dykkerskibe, eller som anvendes i forbindelse med udførelse af
entreprenøropgaver i ved brobyggeri, anlæg af havne o. lign.
Hvis et sådant skib er registret i DIS (hvilket efter lov om Dansk
Interationalt Skibsregister er muligt), har dispensationen efter
sømandsfradragsloven efter hidtidig praksis tillige medført, at
de ombordværende kan beskattes efter DIS-reglerne - uanset om der er
tale om søfolk, der er beskæftiget med skibets drift og
navigation, eller om de pågældende personer har andre
arbejdsopgaver.
Dette har givet anledning til kritik fra den landbaserede
del af dykker- og entreprenørbranchen, som har påpeget det
konkurrenceforvridende i denne praksis. Fra branchens side har man udtrykt
det på den måde, at en virksomhed, som kommer sejlende til et
havnebyggeri, kan slippe for beskatningen af sine ansatte, mens en
konkurrerende virksomhed, der ankommer til det samme byggeri ad landevejen,
skal indregne fuld skat i sine priser.
Spørgsmålet om DIS-beskatning af personer om
bord på skibe, hvor der gives dispensation efter
sømandsfradragsloven, blev berørt i forbindelse med
Folketingets behandling af den omlægning af sømandsbeskatningen,
der blev gennemført i 1988, og det fremgår af den
daværende skatteministeres svar, at en sådan sammenhæng
ville være til stede (jfr. L 24 - bilag 21, 2. saml. 1987-88). Det
pågældende svar vedrører dog alene dispensation fra
skibets tonnagemål (sømandsfradragslovens § 5,
stk. 2), men i praksis er sammenhængen fortolket sådan, at
den også er til stede, når der gives dispensation for anden
erhvervsmæssig anvendelse (sømandsfradragslovens § 5,
stk. 3).
Det er regeringens opfattelse, at den eksisterende praksis
bør tages op til overvejelse. Lovgrundlaget er i sig selv udformet
på en sådan måde, at det vil være muligt at tage den
kritiserede praksis op til overvejelse, uden at det vil være
nødvendigt at foretage en egentlig lovændring.
Regeringen vil overveje at ændre den ovenfor
beskrevne praksis, således at dispensation efter
sømandsfradragsloven ikke fremover automatisk vil medføre
skattefritagelse efter ligningslovens § 33 C (DIS-fritagelsesreglerne),
selv om indkomsten erhverves ved arbejde om bord på et skib, der er
registreret i DIS. Regeringen vil især overveje
spørgsmålet om, i hvilket omfang praksis omkring dispensation
efter sømandsfradragslovens § 5, stk. 3, skal
skærpes.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos
følgende organisationer m.v.: LO, Specialarbejderforbundet i Danmark
(SID), RestaurationsBranchens Forbund (RBF), HK, Dansk Metal, Dansk
Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Flyvebranchens
Personaleunion, Danske Pilotorganisationers Samråd, Cabin Attendants
Union - Denmark, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening,
Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Hotel-,
Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA), SAS,
Cimber Air, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Maersk Air, Premiair,
Sterling European, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes
Landsforening og Det Danske Handelskammer.
Der er indkommet høringssvar fra
følgende:
LO
kan efter drøftelse med de berørte
forbund af beskæftigesesmæssige årsager tilslutte sig, at
DIS-ordningen udvides som foreslået. LO påpeger videre, at en
række organisationer har foreslået, at DIS-lovens § 10
udvides med en særlig bestemmelse, der dækker de
færgeruter, der nu bliver omfattet af DIS-ordningen. Efter DIS-lovens
§ 10, stk. 2, kan kollektive overenskomster, der er indgået
af danske faglige organisationer for søfolk om bord på
DIS-skibe, kun omfatte personer, der har bopæl i Danmark. Visse
organisationer har i deres høringssvar fremsat ønske om, at
denne bestemmelse ikke skal finde anvendelse for de færgeruter, der med
lovændringen bringes ind under DIS-ordningen. LO tilslutter sig dette
ønske.
Hertil bemærkes, at det efter lovforslaget nu
fastsættes i DIS-lovens § 3, at DIS-lovens § 10, stk. 2
og 3, ikke finder anvendelse for passagerskibe inden for det område,
hvor de efter lovændringen nu kan omfattes af DIS-ordningen, jfr.
lovforslagets § 1, nr. 1.
SID
er af den opfattelse, at den eksisterende
DIS-ordning er i strid med EU-retten, idet den åbner mulighed for, at
søfolk hjemmehørende i lande uden for EU kan omfattes af
skattefritagelsen. SID finder, at den del af lovforslaget, der har til
formål at sikre DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, er lige
så EU-stridig som den eksisterende ordning. SID s begrundelse for dette
synspunkt er, at det fortsat vil være muligt for søfolk
hjemmehørende i ikke-EU-lande at blive fritaget for dansk beskatning.
Intet er i realiteten således ændret. Hvis DIS-ordningen skal
udvides til færgerne som foreslået, ønsker SID DIS-lovens
§ 10 ændret som ovenfor anført.
Hertil bemærkes, at Kommissionen over for
Skatteministeriet har tilkendegivet, at man ikke har indvendinger imod den
ændring af skattepligtsreglerne, der her er foreslået. Regeringen
har således intet grundlag for at formode, at ordningen skulle
være i strid med EU-reglerne.
RBF
accepterer udvidelsen af DIS-ordningen af
hensyn til beskæftigelsen og peger samtidig på behovet for at
ændre DIS-lovens § 10 som omfalt ovenfor. RBF advarer samtidig
mod, at skattepligtsreglerne for udenlandske søfolk ændres, uden
at DIS-ordningen samtidig udvides, som det her er foreslået.
Hertil bemærkes, at det foreliggende lovforslag
indeholder såvel en udvidelse af DIS-ordningen som en ændring af
skattepligtsreglerne for udenlandske søfolk.
Dansk Metal, Dansk Navigatørforening,
Maskinmestrenes Forening og Bilfærgernes Rederiforening
anbefaler i
en fælles besvarelse lovforslaget. Dansk Navigatørforening har
yderligere i en særskilt besvarelse kommenteret
spørgsmålet om DIS-lovens § 10. Navigatørerne
frygter, at en udvidelse af DIS-ordningen vil kunne tiltrække
udenlandske »lavprisoperatører«, der vil tilsidesætte det danske
nettoløn-overenskomstniveau og beskæftige udenlandske
søfolk på lavt »internationalt« lønniveau.
Navigatørforeningen foreslår bl.a., at lovens anvendelse
bør være afhængig af, at DIS-nettolønnen er fastsat
på dansk overenskomstniveau.
Hertil bemærkes, at det efter lovforslaget nu
fastsættes i DIS-lovens § 3, at DIS-lovens § 10, stk. 2
og 3, ikke finder anvendelse for passagerskibe inden for det område,
hvor de efter lovændringen nu kan omfattes af DIS-ordningen, jfr.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre
Skibe og Rederiforeningen af 1985
kan tilslutte sig begge versioner af
lovforslaget, men foretrækker den version, der her
fremsættes.
HORESTA
anbefaler det nu fremsatte lovforslag og
giver tilsagn om overenskomstmæssigt at ville arbejde for, at
ikke-hjemmehørende søfolk, som arbejder på samme skib som
hjemmehørende og i tilsvarende stilliner, ikke stilles ringere end de
hjemmehørende.
SAS, Cimber Air, Maersk Air, Premiair, Sterling
European og Erhvervsflyvningens Sammenslutning
henleder
opmærksomheden på den situation, hvor der flyves blandet
indenrigs- og udenrigstrafik. Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer påpeger samme problemstilling. Som eksempel nævnes
en person, som er hjemmehørende i udlandet, og som flyver på
strækningen København-Billund-London om bord på et dansk
fly. I et sådant tilfælde vil der efter lovforslaget fortsat
være begrænset skattepligt til Danmark for strækningen
København-Billund, da arbejdet udføres i Danmark, mens der ikke
vil foreligge skattepligt for strækningen Billund-London.
Hertil bemærkes, at dette givet Danmarks
størrelse må være et problem af meget begrænset
omfang. Regeringen ønsker at fastholde princippet om, at arbejde i
Danmark medfører skattepligt til Danmark. Regeringen kan således
ikke tilslutte sig et ønske om, at en person hjemmehørende i
udlandet i ovenstående eksempel skulle fritages for beskatning i
Danmark.
Kommunernes Landsforening
har rejst
spørgsmål om evt. kompensation til de kommuner, der bliver
berørt af udvidelsen af DIS.
Hertil bemærkes for det første, at det
kommunale provenutab på ca. 33 mill. kr. årligt, og som fordeler
sig på en række kommuner, er forholdsvist beskedent set i lyset
af provenutabet på 225 mill. kr. ved indførelsen af
DIS-ordningen i 1988, hvor der blev ydet kompensation til særligt
berørte kommuner. For det andet bliver de kommuner, der anvender det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag først berørt af forslaget
fra 2003, hvor grundlaget er baseret på indkomstforholdene i 2000.
Forslaget har således kun umiddelbar virkning for selvbudgetterende
kommuner. Skulle det dog vise sig, at lovforslaget medfører en
uforholdsmæssigt stor nedgang i skatteindtægterne for enkelte
kommuner, vil dette element indgå i Indenrigsministeriets
bedømmelse af, om der evt. skal ydes tilskud fra puljerne
vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner.
Endelig kan Advokatrådet, Erhvervenes
Skattesekretariat og Det Danske Handelskammer tilslutte sig det
foreliggende forslag.
Provenumæssige bemærkninger
Udvidelse af DIS-ordningen til også at omfatte dansk
indregistrerede færger i international nærtrafik (Øresund
og Østersøen) skønnes med stor usikkerhed at bevirke at
ca. 650 personer herved bliver skattefri af deres løn om bord.
Provenutabet skønnes umiddelbart at blive i størrelsesordenen
50 mill. kr. årligt i tabt personskat, heraf ca. 30 mill. kr. for de
berørte kommuner. For 2000 afhænger provenutabet af,
hvornår ordningen sættes ikraft.
Konkurrencen fra andre lande med lempelige
beskatningsregler for søfolk må antages at medføre, at
sejladsen med dansk indregistrerede færger næppe vil kunne
fortsætte i uændret omfang på sigt uden udvidelse af
DIS-ordningen eller indførelse af lignende ordninger. Provenutabet ved
lovforslaget kan i så fald opfattes som et tab af skatteprovenu, som
under alle omstændigheder ville fremkomme, men med lovforslaget bevares
danske arbejdspladser. Der er ikke holdepunkter for en nærmere
vurdering af dette forhold.
På rederisiden vil forslaget umiddelbart
medføre en lønbeparelse og dermed alt andet lige et
større overskud og større skatteprovenu, men konkurrencen fra
andre lande med tilsvarende lempelige beskatningsregler betyder, at
merprovenuet fra rederierne nok bliver beskedent.
Endvidere skønnes ændringen af reglerne om
skattepligt for udlændinges lønindkomst fra arbejde ombord
på danske skibe og fly at medføre et årligt provenutab i
størrelsesordenen 5 mill. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 3
mill. kr. tab af kommunalt skatteprovenu. Fritagelsen skønnes at
omfatte ca. 25 udenlandske søfolk, hvoraf den helt overvejende del er
nordiske eller EU-statsborgere, og ca. 85 udlændinge ansat i danske
luftfartsselskaber.
Det samlede umiddelbare provenutab vil i 2000
afhænge af, hvornår udvidelsen af DIS-ordningen sættes i
kraft, og fra 2001 skønnes det til ca. 55 mill. kr. årligt,
hvoraf provenutabet vedrørende de kommunale indkomstskatter
udgør ca. 33 mill. kr. idet forudsættes, at loven træder i
kraft senest den 1.1.2001.
Provenutabet i finansåret 2000 vil afhænge af,
hvornår udvidelsen af DIS-ordningen sættes i kraft. For
finansåret 2001 skønnes provenutabet at andrage ca. 55 mill.
kr.
Administrative bemærkninger
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske bemærkninger
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen vil
indebære, at danske rederier med færger i international
nærtrafik opnår større konkurrencemæssig
ligestilling med konkurrenter fra lande, hvor der er tilsvarende
ordninger.
Med forslaget forsvinder usikkerheden om DIS-ordningens
forenelighed med EU-retten, hvilket kan være en fordel for
rederierhvervet.
Forholdet til EU-retten
Som nævnt ovenfor har Kommissionen rejst tvivl om de
eksisterende reglers forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler.
Med gennemførelsen af lovforslaget fjernes denne tvivl.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
Forslaget om udvidelse af DIS-ordningen
skønnes at
medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 50 mill.
kr. i mistede personskatter. Provenutabet i 2000 vil afhænge af,
hvornår ordningen sættes i kraft.
Forslaget om ændring af skattepligtsreglerne
skønnes
at medføre et proventab på ca. 5 mill. kr. årligt
Samlet
medfører lovforslaget et umiddelbart provenutab
på ca. 55 mill. kr. årligt fra og med 2001 idet
forudsættes, at loven træder i kraft senest den 1.1.2001. Heraf
vedrører ca. 33 mill. kr. de kommunale skatter. Provenutabet i 2000
vil afhænge af, hvornår udvidelsenaf DIS-ordningen sættes i
kraft.
Finansårsvirkning:
I finansåret 2001skønnes provenutabet at udgøre ca. 55
mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ikke væsentlige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med forslaget om skattefritagelse af visse begrænset
skattepligtige forsvinder usikkerheden om DIS-ordningens forenelighed med
EU-retten, hvilket også kommer rederierhvervet til gode.
Danske rederier med færger i international nærtrafik
opnår større konkurrencemæssig ligestilling med
udenlandske rederier ved udvidelsen af DIS-ordningen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ikke væsentlige konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen væsentlige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Den opståede tvivl om de gældende reglers
forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler fjernes med vedtagelsen
af lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1-3
Den bestemmelse, som foreslås indsat som § 3,
stk. 2, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), omfatter
alene de passagerskibe, der i medfør af lovforslaget fremover kan
registreres i DIS. Det betyder, at passagerskibe i fart mellem dansk og en
enkelt udenlandsk havn i det angivne område ikke omfattes af § 10,
stk. 2 og 3.
Efter § 4, stk. 1, i DIS-loven må skibe
registreret i DIS ikke transportere passagerer mellem danske havne. Efter
§ 4, stk. 2, må passagerskibe registreret i DIS ikke gå
i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige
havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal
begrænses af meridianen 3 grader vest og breddeparallellen 61 grader
nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord.
Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra
havanlæg.
Det foreslås at flytte bestemmelsen om, at
begrænsningen ikke gælder fart til og fra havanlæg, til
stk. 1, og at ophæve stk. 2. Herefter vil færger
på udenrigsruter altid kunne registreres i DIS, mens dette for
færger på indenrigsruter fortsat ikke vil være muligt. Med
forslaget vil DIS-registrerede passagerskibe dog fortsat kunne anvendes i
fart mellem dansk havn og havanlæg på kontinentalsoklen.
Til § 2, nr. 1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
1.-2. pkt., er en person, som ikke er hjemmehørende i Danmark,
begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst, som
erhverves i forbindelse med arbejde udført her i landet. Disse
bestemmelser foreslås ikke ændret.
Efter 3.-5. pkt. omfatter skattepligten også
lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk
luftfartøj. Udenlandsk luftfartøj, der uden besætning
overdrages til befragtning af dansk luftfartsselskab, sidestilles med dansk
luftfartøj. Omvendt anses dansk luftfartøj, der uden
besætning overdrages til befragtning af udenlandsk luftfartsselskab,
ikke i denne forbindelse for at være et dansk luftfartøj.
Det foreslås at afskaffe den begrænsede
skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som
arbejder på danske fly, ved at ophæve 3.-5. pkt. Det
følger af 1.-2. pkt., at sådanne personer fortsat vil være
skattepligtige, hvis arbejdet udføres i Danmark, eksempelvis på
en dansk indenrigsrute.
Til § 2, nr. 2
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, er
en person, som er hjemmehørende i udlandet, skattepligtig til Danmark
af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk skib,
herunder udenlandsk skib indlejet uden besætning af et dansk rederi
(men ikke dansk skib tilsvarende udlejet uden besætning til udenlandsk
rederi).
Det foreslås at afskaffe den begrænsede
skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som
arbejder på danske skibe, ved at ophæve litra j. Sådanne
personer vil fortsat vil være skattepligtige, hvis arbejdet
udføres i Danmark, jf. litra a.
Til § 2, nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den
ændring, der er foreslået i § 1, nr. 2.
Til § 2, nr. 4-5
Bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 C og 48 D
omhandler beskatningen af begrænset skattepligtige søfolk. Disse
beskattes efter § 48 C med en bruttosats på 30 pct. Denne skat
opkræves efter § 48 D ikke af lønindkomst erhvervet ved
arbejde om bord på DIS-skib.
Med ophævelsen af den begrænsede skattepligt
for ikke-hjemmehørende søfolk bliver disse bestemmelser
overflødige og foreslås derfor ophævet.
Til §§ 3-7
Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j,
§ 48 C og § 48 D.
Til § 8
Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1 (udvidelsen af
DIS-ordningen), og at skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af §§ 2-7 (ændring af
skattepligtsreglerne).
Baggrunden herfor er for det første, at regeringen
ikke ønsker udvidelsen af DIS-ordningen iværksat, før
betingelsen om lønnens fastsættelse under hensyn til
skattefritagelsen er opfyldt. Begrundelsen er for det andet, at regeringen
ønsker at sikre sig, at de foreslåede ændringer ikke er i
strid med EU s statsstøtteregler.
Som nævnt under punkt 6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger har Kommissionens tjenestegrene uformelt tilkendegivet, at
man ikke anser en skattefritagelse, som baserer sig på generelle
skattepligtsregler, for at være i strid med retningslinierne for
statsstøtte. Regeringen ønsker en bekræftelse på at
lovændringerne ikke strider mod statsstøttereglerne, før
de sættes i kraft.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 273 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt
Skibsregister, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet
dansk ret.
1.
I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
For passagerskibe, som overvejende går i fart
mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i
Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen
3o vest og breddeparallellen 61o nord og i
Østersøen af breddeparallellen 58o nord finder
§ 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3,
finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt.
nævnte område.«
§ 4.
Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske
havne.
2.
I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke ved fart til og fra
havanlæg.«
Stk. 2.
Passagerskibe, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende
finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden for et
område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af
meridianen 3° vest og breddeparallellen 61° nord og i Østersøen
af breddeparallellen 58° nord. Fartbegrænsningen gælder dog ikke
fart til og fra havanlæg.
3.
§ 4, stk. 2, ophæves.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret
ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler
endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens
§ 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer
eller dødsboer
1.
§ 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt.
ophæves.
a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1,
nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden
betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er
erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed
udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord
på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et
luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i
Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til
befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et
luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med
hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af
et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted
her i landet,
j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1,
nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted
her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har
hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,
såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk
rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages
til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her
i landet.
2.
§ 2, stk. 1, litra j, ophæves.
Stk. 7.
Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1,
litra j, omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter
kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse
indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48
C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved
indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48
C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1,
litra j, endelig opfyldt.
3.
§ 2, stk. 7, ophæves.
§ 5 B.
- - -
Stk. 2.
Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens
§ 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører
indkomsterhvervelsen.
4.
I § 5B, stk. 2, ændres »kildeskattelovens
§ 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 2,« til: »kildeskattelovens § 48 B eller kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 2,«.
§ 48 C.
For personer, der efter § 2, stk. 1, litra
j, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1,
for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller
nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et
skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller
nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag
til sømænd m.v.
5.
§ 48 C ophæves.
Stk. 2.
Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af
vederlag, der oppebæres af personer, der er hjemmehørende
på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis
Færøernes og Grønlands landskasse.
Stk. 3.
Skatteministeren kan bestemme, at skat efter
stk. 1 ikke svares af personer, der under arbejde i oversøiske
farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår.
§ 48 D.
Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48
C, stk. 1, ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde
udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister.
6.
§ 48 D ophæves.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af
14. september 1999 som senest ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000, foretages følgende ændringer:
§ 7.
For lønmodtagerbidraget påhviler
bidragspligten:
a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse
udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i
udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her
i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,
stk. 1, litra a, c eller j,
1.
I § 7, stk. 1, litra a, ændres
»kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j« til:
»kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller
c«.
2.
§ 8, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens
§ 48 C, stk. 3, eller § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48
C, stk. 1, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til
bidragsgrundlaget.
»Stk. 3.
Vederlag, der omfattes af ligningslovens § 33 C,
medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«.
§ 4
I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 19. januar 2000, foretages følgende ændringer:
§ 55.
- - -
1.
I § 55, stk. 2, udgår: »§ 48
C,«.
Stk. 2.
Der kan ikke kræves afsluttende
skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i
kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65
A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat
vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den
skattepligtiges død.
§ 56.
- - -
Stk. 2.
Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2,
stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 indgår ikke ved
opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst
som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges
død.
2.
I § 56, stk. 2, udgår: »§ 48
C,«.
§ 5
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af
13. oktober 1999 som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999,
foretages følgende ændring:
§ 9.
Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra
a), b), d) og e), i loven om opkrævning af indkomstskat for personer
m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf
der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer,
der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen
vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme
gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i
nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens
§ 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens
§ 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter
under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat
under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den
gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det
pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele
procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for
de pågældende personer.
1.
§ 9, stk. 1, 3. pkt. ophæves.
§ 6
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september
1999 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000,
foretages følgende ændring:
§ 10.
- - -
Stk. 5.
For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med
skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2,
hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens
§ 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne
i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige
indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer,
der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i
Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).
1.
I § 10, stk. 5, ophæves 2. pkt., og i 3.
pkt., som bliver 2. pkt., udgår: »endvidere«.
§ 7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000,
foretages følgende ændring:
§ 2.
Selvangivelsespligten omfatter ikke:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
1) - - -
2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under
forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter
kildeskattelovens § 48 C.
»2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, f eller i.«.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 2. juni 2000
- Cirkulære om beskatning af sømænd m.v. Retsinformation · 16. december 1988
- Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Retsinformation · 8. april 2020
- 1987 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER Retsinformation · 13. oktober 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Overenskomstdækning ved offshore-aktiviteter på skibe på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde) Retsinformation · 4. oktober 2018
- 1995 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OG LOV OM SKIBSREGISTRERING (CABOTAGE OG BAREBOATREGISTRERING) Retsinformation · 12. juni 1996