Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove

1999/1 LSF 287Lovforslag som fremsatSkatteministeriet28. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. april 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Dansk

Internationalt Skibsregister og af forskellige

skattelove

(Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af

søfolk og luftfartspersonale i international trafik m.v.)

§ 1

I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 273 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:

1.

I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

For passagerskibe, som overvejende går i fart

mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i

Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen

3o vest og breddeparallellen 61o nord og i

Østersøen af breddeparallellen 58o nord finder

§ 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3,

finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt.

nævnte område.«

2.

I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke ved fart til og fra

havanlæg.«

3.

§ 4, stk. 2, ophæves.

§ 2

Læs alt

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret

ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt.

ophæves.

2.

§ 2, stk. 1, litra j, ophæves.

3.

§ 2, stk. 7, ophæves.

4.

I § 5B, stk. 2, ændres »kildeskattelovens

§ 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21,

stk. 2,« til: »kildeskattelovens § 48 B eller kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 2,«.

5.

§ 48 C ophæves.

6.

§ 48 D ophæves.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999 som senest ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 1, litra a, ændres

»kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j« til:

»kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller

c«.

2.

§ 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Vederlag, der omfattes af ligningslovens § 33 C,

medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«.

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr.

47 af 19. januar 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 55, stk. 2, udgår: »§ 48

C,«.

2.

I § 56, stk. 2, udgår: »§ 48

C,«.

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af

13. oktober 1999 som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999,

foretages følgende ændring:

1.

§ 9, stk. 1, 3. pkt. ophæves.

§ 6

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september

1999 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000,

foretages følgende ændring:

1.

I § 10, stk. 5, ophæves 2. pkt., og i 3.

pkt., som bliver 2. pkt., udgår: »endvidere«.

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000,

foretages følgende ændring:

1.

§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, f eller i.«.

§ 8

Stk. 1.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 1.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af §§ 2-7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er dobbelt. For det

første er formålet at forbedre den internationale

konkurrencesituation for alle danske færger i international rutefart

mellem dansk og udenlandsk havn for derved at kunne fastholde danske

arbejdspladser. Dette sker ved at gøre det muligt for danske

færger, der sejler mellem danske havne og andre havne i Nordsø-,

Kanal- og Østersøområdet, at blive registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister (DIS), i lighed med de passagerskibe, som i dag

overvejende sejler mellem udenlandske havne. Søfolk, som arbejder om

bord på skibe registreret i DIS, er fritaget for beskatning af indkomst

fra sådant arbejde.

For det andet er formålet med lovforslaget at sikre,

at de danske beskatningsprincipper på transportområdet er

indrettet på en sådan måde, at tvivlen om de eksisterende

reglers forenelighed med EU-rettens statsstøttebestemmelser

forsvinder, uden at disse reglers generelle målsætning lider

skade.

Ved at gøre det muligt at registrere alle

passagerskibe i fart mellem Danmark og vore nabolande i DIS sikres danske

rederiers konkurrencemæssige stilling over for rederier fra andre

lande, idet det gøres muligt at nedsætte driftsomkostningerne.

En tilsvarende udvikling er sket i Tyskland, hvor en særlig ordning,

hvorefter rederier ikke skal afregne 40 pct. af indeholdt kildeskat for

søfolk, nu er blevet udvidet til at omfatte bl.a.

Østersø-ruterne.

Det er karakteristisk for færgetrafikken, at ruterne

ofte udgår fra områder, hvor denne trafik er af betydning for

beskæftigelsen og det lokale erhvervsliv. Forslaget giver mulighed for

at bevare danske arbejdspladser om bord på færgerne, hvilket

også danner grundlag for danske arbejdspladser i land.

Udvidelsen af DIS-ordningen vil komme den kreds af

færgerederier til gode, som er blevet berørt af afskaffelsen af

det afgiftsfri salg i EU.

2. De gældende regler om DIS

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i

1988. Baggrunden var et ønske om, at dette register skulle kunne yde

samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale

skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe.

Det blev dengang konstateret, at mandskab om bord på

skibe i andre internationale skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten,

og man fandt det på denne baggrund nødvendigt på

tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, således at DIS

også på dette område kunne yde samme

konkurrencemæssige vilkår som andre internationale

skibsregistre.

Søfolk om bord på danske skibe registreret i

DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning. Dette

gælder, hvad enten de pågældende søfolk er

hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Er den

pågældende hjemmehørende i Danmark, nedsættes

vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder

på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib

(ligningslovens § 33 C). Er den pågældende

hjemmehørende i udlandet, frafaldes beskatningen (kildeskattelovens

§ 48 D).

Begrebet »dansk skib« er defineret ved en henvisning til

bestemmelserne i lov om særlige fradrag til sømænd,

hvorefter der ved dansk skib bl.a. forstås et skib med hjemsted her i

landet, som har en bruttotonnage på mindst 100 tons, og som udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som

bjærgningsfartøj. Sømandsfradragsloven indeholder nogle

dispensationsmuligheder, således at der kan gives

sømandsfradrag, selv om tonnagemålet ikke er opfyldt, og selv om

den erhvervsmæssige anvendelse er en anden end den ovenfor

nævnte.

Efter hidtidig praksis, som daterer sig tilbage til

indførelsen af DIS-ordningen, har dispensation efter

sømandsfradragsloven ikke alene medført, at søfolkene om

bord kan få sømandsfradrag, men også at de kan beskattes

efter DIS-reglerne, hvis skibet er registreret i DIS. Denne praksis har givet

anledning til kritik, idet den i visse tilfælde medfører

konkurrenceforvridning i forhold til de landbaserede erhverv (jfr.

nærmere under punkt 7 nedenfor).

Det var en forudsætning for gennemførelsen af

skattefritagelsen, at lønnen for søfolk om bord på

DIS-skibe fastsættes på internationalt konkurrencedygtige

vilkår, d.v.s. som en nettohyre, der tager hensyn til

skattefritagelsen.

Registrering af skibe i DIS er frivillig for rederne.

DIS-ordningen har dog ikke hidtil kunnet anvendes af passagerskibe, som

overvejende går i fart mellem danske havne og havne i

Nordsø-området og den Engelske Kanal samt

Østersøområdet op til breddeparallellen 58 grader nord

(omkring ved Gotlands nordspids). Passagerskibe i fart inden for dette

område har hidtil skullet registreres i det almindelige

skibsregister.

3. Udvidelse af DIS-ordningen

Det foreslås at gøre det muligt for alle

danske passagerskibe, som sejler i fart mellem dansk og udenlandsk havn, at

blive registreret i DIS. Konsekvensen heraf vil være, at søfolk

om bord på sådanne skibe vil blive fritaget for dansk

beskatning.

Det er en forudsætning for gennemførelsen af

skattefritagelsen, at lønnen til søfolkene om bord

fastsættes på et niveau, der tager hensyn til skattefritagelsen,

d.v.s. som en nettohyre, således at rederiernes driftsomkostninger

nedsættes. Det foreslås derfor, at denne del af de

foreslåede lovændringer træder i kraft på et

tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Det er hensigten, at

bestemmelserne skal sættes i kraft på det tidspunkt, hvor

betingelsen om lønnens fastsættelse under hensyn til

skattefritagelsen er opfyldt, og når parterne har haft mulighed for at

drøfte de overenskomstmæssige problemer, som kunne opstå

ved overgang fra Dansk Almindeligt Skibsregister (DAS) til DIS.

Det foreslås samtidig, at de bestemmelser, der

findes om kollektive overenskomster i DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3,

ikke skal finde anvendelse for de passagerskibe, der efter lovændringen

nu vil kunne registreres i DIS.

4. De gældende regler om skattepligt for søfolk og

luftfartspersonale

En person, som er hjemmehørende i Danmark, er fuldt

skattepligtig til Danmark, d.v.s. skattepligtig af samtlige sine

indtægter, uanset hvor i verden de hidrører fra.

En person, som er hjemmehørende i udlandet, og som

udfører arbejde i Danmark, er efter de gældende bestemmelser

skattepligtig til Danmark af den indkomst, der erhverves ved sådant

arbejde. Det samme gælder, hvis der udføres arbejde om bord

på dansk skib eller dansk fly, uanset hvor i verden skibet eller flyet

befinder sig.

Der er tale om såkaldt begrænset skattepligt,

d.v.s. at den pågældende udelukkende er skattepligtig til Danmark

af sin danske lønindkomst, men ikke af andre indkomster, som den

pågældende måtte erhverve.

En sådan person vil være fuldt skattepligtig

til sit hjemland, hvilket i langt de fleste tilfælde vil indebære

skattepligt af samtlige indkomster, uanset hvor i verden disse måtte

hidrøre fra, d.v.s. inklusive den danske lønindkomst. Den

skattepligtiges hjemland vil så give et nedslag i sin beskatning efter

en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller efter interne

lempelsesregler, således at dobbeltbeskatning undgås.

Lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på

danske skibe, der ikke er registreret i DIS, beskattes efter de almindelige

regler. Dog gælder for begrænset skattepligtige, at skatten

beregnes som 30 pct. af bruttolønnen (kildeskattelovens § 48

C).

5. DIS-ordningen og EU-retten

Kommissisonen har i februar 1999 rejst

spørgsmål om DIS-ordningens forenelighed med EU-rettens

statsstøtteregler. Kommissionen konstaterer, at DIS-ordningens

skattefritagelsesbestemmelser også gælder for søfolk, der

ikke er hjemmehørende i EU. Dette bidrager efter Kommissionens

opfattelse ikke til at nå målene for EU s søfartspolitik,

herunder at fremme beskæftigelsen og maritim know-how i EU.

Kommissionen udsendte i 1989 retningslinier om

statsstøtte til søtransportsektoren. Disse blev i 1997

afløst af et sæt nye retningslinier, der fortsat er

gældende (offentliggjort i EF-Tidende 97/C 205/5.) Fra dansk side har

man bl.a. i forbindelse med revisionen af statsstøtteretningslinierne

oplyst om de danske regler vedrørende beskatning af de

søfarendes DIS-indkomster. Kommissionen har dog ikke før

februar 1999 rejst spørgsmål om DIS-ordningens forenelighed med

disse retningslinier.

Om den skattemæssige behandling af

søtransportsektoren fremgår det bl.a. af retningslinierne, at

støtteforanstaltninger primært bør søge at

reducere skattemæssige og andre omkostninger, som belaster EF-rederne

og EF-søfolk, så de bringes ned på niveauer, der svarer

til normerne på verdensplan. EF-søfolk er defineret som

søfolk, der er skattepligtige og/eller afkræves

socialsikringsbidrag i en medlemsstat.

Udenlandske søfolk er som ovenfor anført

(begrænset) skattepligtige til Danmark af indkomst erhvervet ved

arbejde om bord på dansk skib. De falder således efter

regeringens opfattelse inden for den definition, der er fastsat i

1997-retningslinierne, og de kan således skattefritages efter

DIS-ordningen uden at komme i strid med retningslinierne.

Det påhviler imidlertid Kommissionen at påse,

at medlemstaternes støtteordninger er forenelige med EF-Traktatens

statsstøttebestemmelser og de retningslinier, der er udsendt.

Kommissionen har som ovenfor nævnt nu anfægtet DIS-ordningens

forenelighed med EU-rettens statsstøttebestemmelser f.s.v. angår

beskatning af søfolk hjemmehørende i tredjelande.

6. Afskaffelse af begrænset skattepligt for

ikke-hjemmehørende personer, der udfører arbejde uden for

Danmark

Regeringen ønsker ikke, at der skal herske nogen

tvivl om DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, men regeringen

ønsker samtidig at sikre, at DIS-ordningens positive virkninger ikke

undergraves.

Kommissionens tjenestegrene har uformelt tilkendegivet, at

en skattefritagelse, som baserer sig på de generelle skattepligtsregler

for ikke-hjemmehørende personer, ikke vil være i strid med de

ovenfor nævnte retningslinier. Da regeringen ønsker at fastholde

skattefriheden for alle søfolk, der arbejder i international trafik,

foreslås det at afskaffe de særlige regler om begrænset

skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som

udfører arbejde uden for dansk territorium. Ved »dansk territorium«

forstås i denne forbindelse det geografiske område, hvor dansk

skattelovgivning er gældende.

Regeringen ønsker dog ikke at gennemføre

denne ændring, før der foreligger en formel tilkendegivelse fra

Kommissionen om de EU-retlige aspekter, jfr. bemærkningerne til

lovforslagets § 8.

Ikke-hjemmehørende personer vil herefter kun

være begrænset skattepligtige til Danmark, hvis

lønindkomst erhverves ved arbejde i Danmark. Dette vil gælde

helt generelt og uanset hvad den pågældende måtte

være beskæftiget med.

For ikke-hjemmehørende personer, der udfører

arbejde om bord på danske skibe og fly, indebærer dette, at den

begrænsede skattepligt alene opretholdes i tilfælde, hvor arbejde

udføres om bord på dansk skib eller fly, som opererer mellem

destinationer i Danmark. Indkomst erhvervet ved arbejde om bord på

sådant skib eller fly vil blive beskattet på samme måde som

indkomst erhvervet ved arbejde på landjorden i Danmark.

Ikke-hjemmehørende personer, som arbejder om bord

på danske skibe eller fly uden for Danmark, vil ikke længere

være skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst for det

pågældende arbejde. Dette vil følge af de generelle danske

skatteregler og vil ikke være et resultat af særlige

skattefritagelsesordninger for DIS-søfolk eller andre.

Det bemærkes, at arbejde udført om bord

på dansk skib eller dansk fly i trafik mellem dansk og udenlandsk havn

eller lufthavn er arbejde udført i international trafik. En

ikke-hjemmehørende person, der udfører arbejde om bord på

sådant skib eller fly, vil således ikke være skattepligtig

til Danmark af lønindkomst erhvervet ved sådant arbejde.

7. Behov for overvejelse af praksis vedr. DIS-reglernes anvendelse

Som anført under punkt 2 ovenfor har det givet

anledning til kritik, at dispensation efter bestemmelserne i

sømandsfradragsloven kan føre til skattefritagelse efter

DIS-reglerne, idet denne praksis har medført konkurrenceforvridning i

forhold til de landbaserede erhverv.

Dette problem kan være aktuelt i tilfælde,

hvor der er givet dispensation efter sømandsfradragsloven for skibets

anvendelse. Efter sømandsfradragslovens bestemmelser er et skib et

»dansk skib«, når det har hjemsted her i landet, har en bruttotonnage

på mindst 100 tons og udelukkende anvendes til erhvervsmæssig

befordring af personer eller gods eller som

bjærgningsfartøj.

I en række tilfælde er der givet dispensation

for kravet om, at lønindtægten skal erhverves om bord på

dansk skib, som udelukkende anvendes til befordring af personer eller gods

eller anvendelse som bjærgningsfartøj. Der er således i

medfør af dispensationsbestemmelsen blevet indrømmet

sømandsfradrag i tilfælde, hvor skibets erhvervsmæssige

anvendelse har været en anden end egentlige transportopgaver.

Der kan eksempelvis være tale om skibe, der anvendes

som dykkerskibe, eller som anvendes i forbindelse med udførelse af

entreprenøropgaver i ved brobyggeri, anlæg af havne o. lign.

Hvis et sådant skib er registret i DIS (hvilket efter lov om Dansk

Interationalt Skibsregister er muligt), har dispensationen efter

sømandsfradragsloven efter hidtidig praksis tillige medført, at

de ombordværende kan beskattes efter DIS-reglerne - uanset om der er

tale om søfolk, der er beskæftiget med skibets drift og

navigation, eller om de pågældende personer har andre

arbejdsopgaver.

Dette har givet anledning til kritik fra den landbaserede

del af dykker- og entreprenørbranchen, som har påpeget det

konkurrenceforvridende i denne praksis. Fra branchens side har man udtrykt

det på den måde, at en virksomhed, som kommer sejlende til et

havnebyggeri, kan slippe for beskatningen af sine ansatte, mens en

konkurrerende virksomhed, der ankommer til det samme byggeri ad landevejen,

skal indregne fuld skat i sine priser.

Spørgsmålet om DIS-beskatning af personer om

bord på skibe, hvor der gives dispensation efter

sømandsfradragsloven, blev berørt i forbindelse med

Folketingets behandling af den omlægning af sømandsbeskatningen,

der blev gennemført i 1988, og det fremgår af den

daværende skatteministeres svar, at en sådan sammenhæng

ville være til stede (jfr. L 24 - bilag 21, 2. saml. 1987-88). Det

pågældende svar vedrører dog alene dispensation fra

skibets tonnagemål (sømandsfradragslovens § 5,

stk. 2), men i praksis er sammenhængen fortolket sådan, at

den også er til stede, når der gives dispensation for anden

erhvervsmæssig anvendelse (sømandsfradragslovens § 5,

stk. 3).

Det er regeringens opfattelse, at den eksisterende praksis

bør tages op til overvejelse. Lovgrundlaget er i sig selv udformet

på en sådan måde, at det vil være muligt at tage den

kritiserede praksis op til overvejelse, uden at det vil være

nødvendigt at foretage en egentlig lovændring.

Regeringen vil overveje at ændre den ovenfor

beskrevne praksis, således at dispensation efter

sømandsfradragsloven ikke fremover automatisk vil medføre

skattefritagelse efter ligningslovens § 33 C (DIS-fritagelsesreglerne),

selv om indkomsten erhverves ved arbejde om bord på et skib, der er

registreret i DIS. Regeringen vil især overveje

spørgsmålet om, i hvilket omfang praksis omkring dispensation

efter sømandsfradragslovens § 5, stk. 3, skal

skærpes.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos

følgende organisationer m.v.: LO, Specialarbejderforbundet i Danmark

(SID), RestaurationsBranchens Forbund (RBF), HK, Dansk Metal, Dansk

Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Flyvebranchens

Personaleunion, Danske Pilotorganisationers Samråd, Cabin Attendants

Union - Denmark, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening,

Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Hotel-,

Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA), SAS,

Cimber Air, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Maersk Air, Premiair,

Sterling European, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes

Landsforening og Det Danske Handelskammer.

Der er indkommet høringssvar fra

følgende:

LO

kan efter drøftelse med de berørte

forbund af beskæftigesesmæssige årsager tilslutte sig, at

DIS-ordningen udvides som foreslået. LO påpeger videre, at en

række organisationer har foreslået, at DIS-lovens § 10

udvides med en særlig bestemmelse, der dækker de

færgeruter, der nu bliver omfattet af DIS-ordningen. Efter DIS-lovens

§ 10, stk. 2, kan kollektive overenskomster, der er indgået

af danske faglige organisationer for søfolk om bord på

DIS-skibe, kun omfatte personer, der har bopæl i Danmark. Visse

organisationer har i deres høringssvar fremsat ønske om, at

denne bestemmelse ikke skal finde anvendelse for de færgeruter, der med

lovændringen bringes ind under DIS-ordningen. LO tilslutter sig dette

ønske.

Hertil bemærkes, at det efter lovforslaget nu

fastsættes i DIS-lovens § 3, at DIS-lovens § 10, stk. 2

og 3, ikke finder anvendelse for passagerskibe inden for det område,

hvor de efter lovændringen nu kan omfattes af DIS-ordningen, jfr.

lovforslagets § 1, nr. 1.

SID

er af den opfattelse, at den eksisterende

DIS-ordning er i strid med EU-retten, idet den åbner mulighed for, at

søfolk hjemmehørende i lande uden for EU kan omfattes af

skattefritagelsen. SID finder, at den del af lovforslaget, der har til

formål at sikre DIS-ordningens forenelighed med EU-retten, er lige

så EU-stridig som den eksisterende ordning. SID s begrundelse for dette

synspunkt er, at det fortsat vil være muligt for søfolk

hjemmehørende i ikke-EU-lande at blive fritaget for dansk beskatning.

Intet er i realiteten således ændret. Hvis DIS-ordningen skal

udvides til færgerne som foreslået, ønsker SID DIS-lovens

§ 10 ændret som ovenfor anført.

Hertil bemærkes, at Kommissionen over for

Skatteministeriet har tilkendegivet, at man ikke har indvendinger imod den

ændring af skattepligtsreglerne, der her er foreslået. Regeringen

har således intet grundlag for at formode, at ordningen skulle

være i strid med EU-reglerne.

RBF

accepterer udvidelsen af DIS-ordningen af

hensyn til beskæftigelsen og peger samtidig på behovet for at

ændre DIS-lovens § 10 som omfalt ovenfor. RBF advarer samtidig

mod, at skattepligtsreglerne for udenlandske søfolk ændres, uden

at DIS-ordningen samtidig udvides, som det her er foreslået.

Hertil bemærkes, at det foreliggende lovforslag

indeholder såvel en udvidelse af DIS-ordningen som en ændring af

skattepligtsreglerne for udenlandske søfolk.

Dansk Metal, Dansk Navigatørforening,

Maskinmestrenes Forening og Bilfærgernes Rederiforening

anbefaler i

en fælles besvarelse lovforslaget. Dansk Navigatørforening har

yderligere i en særskilt besvarelse kommenteret

spørgsmålet om DIS-lovens § 10. Navigatørerne

frygter, at en udvidelse af DIS-ordningen vil kunne tiltrække

udenlandske »lavprisoperatører«, der vil tilsidesætte det danske

nettoløn-overenskomstniveau og beskæftige udenlandske

søfolk på lavt »internationalt« lønniveau.

Navigatørforeningen foreslår bl.a., at lovens anvendelse

bør være afhængig af, at DIS-nettolønnen er fastsat

på dansk overenskomstniveau.

Hertil bemærkes, at det efter lovforslaget nu

fastsættes i DIS-lovens § 3, at DIS-lovens § 10, stk. 2

og 3, ikke finder anvendelse for passagerskibe inden for det område,

hvor de efter lovændringen nu kan omfattes af DIS-ordningen, jfr.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre

Skibe og Rederiforeningen af 1985

kan tilslutte sig begge versioner af

lovforslaget, men foretrækker den version, der her

fremsættes.

HORESTA

anbefaler det nu fremsatte lovforslag og

giver tilsagn om overenskomstmæssigt at ville arbejde for, at

ikke-hjemmehørende søfolk, som arbejder på samme skib som

hjemmehørende og i tilsvarende stilliner, ikke stilles ringere end de

hjemmehørende.

SAS, Cimber Air, Maersk Air, Premiair, Sterling

European og Erhvervsflyvningens Sammenslutning

henleder

opmærksomheden på den situation, hvor der flyves blandet

indenrigs- og udenrigstrafik. Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer påpeger samme problemstilling. Som eksempel nævnes

en person, som er hjemmehørende i udlandet, og som flyver på

strækningen København-Billund-London om bord på et dansk

fly. I et sådant tilfælde vil der efter lovforslaget fortsat

være begrænset skattepligt til Danmark for strækningen

København-Billund, da arbejdet udføres i Danmark, mens der ikke

vil foreligge skattepligt for strækningen Billund-London.

Hertil bemærkes, at dette givet Danmarks

størrelse må være et problem af meget begrænset

omfang. Regeringen ønsker at fastholde princippet om, at arbejde i

Danmark medfører skattepligt til Danmark. Regeringen kan således

ikke tilslutte sig et ønske om, at en person hjemmehørende i

udlandet i ovenstående eksempel skulle fritages for beskatning i

Danmark.

Kommunernes Landsforening

har rejst

spørgsmål om evt. kompensation til de kommuner, der bliver

berørt af udvidelsen af DIS.

Hertil bemærkes for det første, at det

kommunale provenutab på ca. 33 mill. kr. årligt, og som fordeler

sig på en række kommuner, er forholdsvist beskedent set i lyset

af provenutabet på 225 mill. kr. ved indførelsen af

DIS-ordningen i 1988, hvor der blev ydet kompensation til særligt

berørte kommuner. For det andet bliver de kommuner, der anvender det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag først berørt af forslaget

fra 2003, hvor grundlaget er baseret på indkomstforholdene i 2000.

Forslaget har således kun umiddelbar virkning for selvbudgetterende

kommuner. Skulle det dog vise sig, at lovforslaget medfører en

uforholdsmæssigt stor nedgang i skatteindtægterne for enkelte

kommuner, vil dette element indgå i Indenrigsministeriets

bedømmelse af, om der evt. skal ydes tilskud fra puljerne

vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner.

Endelig kan Advokatrådet, Erhvervenes

Skattesekretariat og Det Danske Handelskammer tilslutte sig det

foreliggende forslag.

Provenumæssige bemærkninger

Udvidelse af DIS-ordningen til også at omfatte dansk

indregistrerede færger i international nærtrafik (Øresund

og Østersøen) skønnes med stor usikkerhed at bevirke at

ca. 650 personer herved bliver skattefri af deres løn om bord.

Provenutabet skønnes umiddelbart at blive i størrelsesordenen

50 mill. kr. årligt i tabt personskat, heraf ca. 30 mill. kr. for de

berørte kommuner. For 2000 afhænger provenutabet af,

hvornår ordningen sættes ikraft.

Konkurrencen fra andre lande med lempelige

beskatningsregler for søfolk må antages at medføre, at

sejladsen med dansk indregistrerede færger næppe vil kunne

fortsætte i uændret omfang på sigt uden udvidelse af

DIS-ordningen eller indførelse af lignende ordninger. Provenutabet ved

lovforslaget kan i så fald opfattes som et tab af skatteprovenu, som

under alle omstændigheder ville fremkomme, men med lovforslaget bevares

danske arbejdspladser. Der er ikke holdepunkter for en nærmere

vurdering af dette forhold.

På rederisiden vil forslaget umiddelbart

medføre en lønbeparelse og dermed alt andet lige et

større overskud og større skatteprovenu, men konkurrencen fra

andre lande med tilsvarende lempelige beskatningsregler betyder, at

merprovenuet fra rederierne nok bliver beskedent.

Endvidere skønnes ændringen af reglerne om

skattepligt for udlændinges lønindkomst fra arbejde ombord

på danske skibe og fly at medføre et årligt provenutab i

størrelsesordenen 5 mill. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 3

mill. kr. tab af kommunalt skatteprovenu. Fritagelsen skønnes at

omfatte ca. 25 udenlandske søfolk, hvoraf den helt overvejende del er

nordiske eller EU-statsborgere, og ca. 85 udlændinge ansat i danske

luftfartsselskaber.

Det samlede umiddelbare provenutab vil i 2000

afhænge af, hvornår udvidelsen af DIS-ordningen sættes i

kraft, og fra 2001 skønnes det til ca. 55 mill. kr. årligt,

hvoraf provenutabet vedrørende de kommunale indkomstskatter

udgør ca. 33 mill. kr. idet forudsættes, at loven træder i

kraft senest den 1.1.2001.

Provenutabet i finansåret 2000 vil afhænge af,

hvornår udvidelsen af DIS-ordningen sættes i kraft. For

finansåret 2001 skønnes provenutabet at andrage ca. 55 mill.

kr.

Administrative bemærkninger

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske bemærkninger

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen vil

indebære, at danske rederier med færger i international

nærtrafik opnår større konkurrencemæssig

ligestilling med konkurrenter fra lande, hvor der er tilsvarende

ordninger.

Med forslaget forsvinder usikkerheden om DIS-ordningens

forenelighed med EU-retten, hvilket kan være en fordel for

rederierhvervet.

Forholdet til EU-retten

Som nævnt ovenfor har Kommissionen rejst tvivl om de

eksisterende reglers forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler.

Med gennemførelsen af lovforslaget fjernes denne tvivl.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

Forslaget om udvidelse af DIS-ordningen

skønnes at

medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 50 mill.

kr. i mistede personskatter. Provenutabet i 2000 vil afhænge af,

hvornår ordningen sættes i kraft.

Forslaget om ændring af skattepligtsreglerne

skønnes

at medføre et proventab på ca. 5 mill. kr. årligt

Samlet

medfører lovforslaget et umiddelbart provenutab

på ca. 55 mill. kr. årligt fra og med 2001 idet

forudsættes, at loven træder i kraft senest den 1.1.2001. Heraf

vedrører ca. 33 mill. kr. de kommunale skatter. Provenutabet i 2000

vil afhænge af, hvornår udvidelsenaf DIS-ordningen sættes i

kraft.

Finansårsvirkning:

I finansåret 2001skønnes provenutabet at udgøre ca. 55

mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ikke væsentlige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med forslaget om skattefritagelse af visse begrænset

skattepligtige forsvinder usikkerheden om DIS-ordningens forenelighed med

EU-retten, hvilket også kommer rederierhvervet til gode.

Danske rederier med færger i international nærtrafik

opnår større konkurrencemæssig ligestilling med

udenlandske rederier ved udvidelsen af DIS-ordningen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke væsentlige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen væsentlige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Den opståede tvivl om de gældende reglers

forenelighed med EU-rettens statsstøtteregler fjernes med vedtagelsen

af lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-3

Den bestemmelse, som foreslås indsat som § 3,

stk. 2, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), omfatter

alene de passagerskibe, der i medfør af lovforslaget fremover kan

registreres i DIS. Det betyder, at passagerskibe i fart mellem dansk og en

enkelt udenlandsk havn i det angivne område ikke omfattes af § 10,

stk. 2 og 3.

Efter § 4, stk. 1, i DIS-loven må skibe

registreret i DIS ikke transportere passagerer mellem danske havne. Efter

§ 4, stk. 2, må passagerskibe registreret i DIS ikke gå

i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige

havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal

begrænses af meridianen 3 grader vest og breddeparallellen 61 grader

nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord.

Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra

havanlæg.

Det foreslås at flytte bestemmelsen om, at

begrænsningen ikke gælder fart til og fra havanlæg, til

stk. 1, og at ophæve stk. 2. Herefter vil færger

på udenrigsruter altid kunne registreres i DIS, mens dette for

færger på indenrigsruter fortsat ikke vil være muligt. Med

forslaget vil DIS-registrerede passagerskibe dog fortsat kunne anvendes i

fart mellem dansk havn og havanlæg på kontinentalsoklen.

Til § 2, nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

1.-2. pkt., er en person, som ikke er hjemmehørende i Danmark,

begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst, som

erhverves i forbindelse med arbejde udført her i landet. Disse

bestemmelser foreslås ikke ændret.

Efter 3.-5. pkt. omfatter skattepligten også

lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk

luftfartøj. Udenlandsk luftfartøj, der uden besætning

overdrages til befragtning af dansk luftfartsselskab, sidestilles med dansk

luftfartøj. Omvendt anses dansk luftfartøj, der uden

besætning overdrages til befragtning af udenlandsk luftfartsselskab,

ikke i denne forbindelse for at være et dansk luftfartøj.

Det foreslås at afskaffe den begrænsede

skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som

arbejder på danske fly, ved at ophæve 3.-5. pkt. Det

følger af 1.-2. pkt., at sådanne personer fortsat vil være

skattepligtige, hvis arbejdet udføres i Danmark, eksempelvis på

en dansk indenrigsrute.

Til § 2, nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, er

en person, som er hjemmehørende i udlandet, skattepligtig til Danmark

af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på dansk skib,

herunder udenlandsk skib indlejet uden besætning af et dansk rederi

(men ikke dansk skib tilsvarende udlejet uden besætning til udenlandsk

rederi).

Det foreslås at afskaffe den begrænsede

skattepligt for personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og som

arbejder på danske skibe, ved at ophæve litra j. Sådanne

personer vil fortsat vil være skattepligtige, hvis arbejdet

udføres i Danmark, jf. litra a.

Til § 2, nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den

ændring, der er foreslået i § 1, nr. 2.

Til § 2, nr. 4-5

Bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 C og 48 D

omhandler beskatningen af begrænset skattepligtige søfolk. Disse

beskattes efter § 48 C med en bruttosats på 30 pct. Denne skat

opkræves efter § 48 D ikke af lønindkomst erhvervet ved

arbejde om bord på DIS-skib.

Med ophævelsen af den begrænsede skattepligt

for ikke-hjemmehørende søfolk bliver disse bestemmelser

overflødige og foreslås derfor ophævet.

Til §§ 3-7

Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede

ophævelse af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j,

§ 48 C og § 48 D.

Til § 8

Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1 (udvidelsen af

DIS-ordningen), og at skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af §§ 2-7 (ændring af

skattepligtsreglerne).

Baggrunden herfor er for det første, at regeringen

ikke ønsker udvidelsen af DIS-ordningen iværksat, før

betingelsen om lønnens fastsættelse under hensyn til

skattefritagelsen er opfyldt. Begrundelsen er for det andet, at regeringen

ønsker at sikre sig, at de foreslåede ændringer ikke er i

strid med EU s statsstøtteregler.

Som nævnt under punkt 6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger har Kommissionens tjenestegrene uformelt tilkendegivet, at

man ikke anser en skattefritagelse, som baserer sig på generelle

skattepligtsregler, for at være i strid med retningslinierne for

statsstøtte. Regeringen ønsker en bekræftelse på at

lovændringerne ikke strider mod statsstøttereglerne, før

de sættes i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 273 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt

Skibsregister, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet

dansk ret.

1.

I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

For passagerskibe, som overvejende går i fart

mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i

Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen

3o vest og breddeparallellen 61o nord og i

Østersøen af breddeparallellen 58o nord finder

§ 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3,

finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt.

nævnte område.«

§ 4.

Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske

havne.

2.

I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke ved fart til og fra

havanlæg.«

Stk. 2.

Passagerskibe, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende

finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden for et

område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af

meridianen 3° vest og breddeparallellen 61° nord og i Østersøen

af breddeparallellen 58° nord. Fartbegrænsningen gælder dog ikke

fart til og fra havanlæg.

3.

§ 4, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret

ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler

endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og

dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens

§ 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer

eller dødsboer

1.

§ 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt.

ophæves.

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1,

nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden

betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er

erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed

udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord

på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et

luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i

Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til

befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et

luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med

hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af

et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted

her i landet,

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1,

nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted

her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har

hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,

såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk

rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages

til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her

i landet.

2.

§ 2, stk. 1, litra j, ophæves.

Stk. 7.

Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1,

litra j, omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter

kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse

indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48

C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved

indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48

C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1,

litra j, endelig opfyldt.

3.

§ 2, stk. 7, ophæves.

§ 5 B.

- - -

Stk. 2.

Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens

§ 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21,

stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører

indkomsterhvervelsen.

4.

I § 5B, stk. 2, ændres »kildeskattelovens

§ 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21,

stk. 2,« til: »kildeskattelovens § 48 B eller kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 2,«.

§ 48 C.

For personer, der efter § 2, stk. 1, litra

j, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1,

for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller

nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et

skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller

nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag

til sømænd m.v.

5.

§ 48 C ophæves.

Stk. 2.

Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af

vederlag, der oppebæres af personer, der er hjemmehørende

på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis

Færøernes og Grønlands landskasse.

Stk. 3.

Skatteministeren kan bestemme, at skat efter

stk. 1 ikke svares af personer, der under arbejde i oversøiske

farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår.

§ 48 D.

Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48

C, stk. 1, ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde

udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister.

6.

§ 48 D ophæves.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999 som senest ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000, foretages følgende ændringer:

§ 7.

For lønmodtagerbidraget påhviler

bidragspligten:

a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse

udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i

udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her

i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2,

stk. 1, litra a, c eller j,

1.

I § 7, stk. 1, litra a, ændres

»kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j« til:

»kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller

c«.

2.

§ 8, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens

§ 48 C, stk. 3, eller § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48

C, stk. 1, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til

bidragsgrundlaget.

»Stk. 3.

Vederlag, der omfattes af ligningslovens § 33 C,

medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«.

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr.

47 af 19. januar 2000, foretages følgende ændringer:

§ 55.

- - -

1.

I § 55, stk. 2, udgår: »§ 48

C,«.

Stk. 2.

Der kan ikke kræves afsluttende

skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i

kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65

A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat

vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den

skattepligtiges død.

§ 56.

- - -

Stk. 2.

Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2,

stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 indgår ikke ved

opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst

som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges

død.

2.

I § 56, stk. 2, udgår: »§ 48

C,«.

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af

13. oktober 1999 som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999,

foretages følgende ændring:

§ 9.

Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra

a), b), d) og e), i loven om opkrævning af indkomstskat for personer

m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf

der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer,

der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen

vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme

gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i

nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens

§ 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens

§ 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter

under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat

under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den

gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det

pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele

procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for

de pågældende personer.

1.

§ 9, stk. 1, 3. pkt. ophæves.

§ 6

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september

1999 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000,

foretages følgende ændring:

§ 10.

- - -

Stk. 5.

For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med

skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2,

hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens

§ 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne

i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige

indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer,

der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig

opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i

Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

1.

I § 10, stk. 5, ophæves 2. pkt., og i 3.

pkt., som bliver 2. pkt., udgår: »endvidere«.

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000,

foretages følgende ændring:

§ 2.

Selvangivelsespligten omfatter ikke:

1.

§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

1) - - -

2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under

forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter

kildeskattelovens § 48 C.

»2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, f eller i.«.

Lignende dokumenter