Cirkulære om lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om lov nr. 452 af 31. maj 2000
om ændring af forskellige skattelove
(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. -
elreformen)
1. Indledning
Lov nr. 452 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 155) er en
del af opfølgningen på aftalen af 3. marts 1999 samt
tillægsaftalen af 17. november 1999 mellem Regeringen, Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti om
en lovreform for elsektoren.
Loven skal således ses i sammenhæng med lov
nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning og lov nr. 1110 af 29. december 1999
om ændring af lov om elforsyning.
Efter elreformaftalen af 3. marts 1999 skulle der
indføres en særlig avanceskat ved
førstegangsafståelse af aktier m.v. i elselskaber. Der er ikke
ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 indført en sådan ordning, da der
ikke er fundet behov herfor. Beskatningen ved afståelse af aktier m.v.
i elselskaber afhænger således af, hvilken type af
værdipapirer, det er der afstås, og af den pågældende
ejers organisationsform, herunder om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Hvor ikke andet er anført, henviser paragrafferne til
selskabsskatteloven.
Lov nr. 452 af 31. maj 2000 indeholder følgende
hovedelementer:
- Elektricitetsværker, der har anvendt den hidtidige
skattefritagelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 4, er skattefri for
tiden før lovens ikrafttræden, uanset om
elektricitetsværket har udøvet sideordnet aktiviteter m.v.
Læs alt
- Elselskaber beskattes på linie med aktieselskaber. Ved
elselskaber forstås selskaber, der udøver aktivitet med
produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.
- Kommuner kan ved overgangen til skattepligt vælge mellem at
blive beskattet på linie med aktieselskaber eller at blive beskattet
efter en model svarende til den, som kendes fra foreninger m.v. omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 6. Kommuner, der vælger at blive
foreningsbeskattet, kan senere overgå til aktieselskabsbeskatning. De
pågældende kommuner kan derimod ikke senere vælge at
gå tilbage til foreningsbeskatning.
- Der er i § 35 O fastsat regler om skattemæssige
indgangsværdier.
- Overdragelser af elaktiviteter m.v. i 2000 til et selskab med
begrænset ansvar kan ske uden skattemæssige konsekvenser og med
tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2000, når nærmere
betingelser er opfyldt.
- Ejerandele, der efter elforsyningslovens § 97, stk. 2, skal
overføres til netvirksomhederne, kan overføres med
skattemæssig succession.
- Beløb, som net- og transmissionsvirksomheder indregner i deres
elpriser som følge af, at de er forpligtet til at refundere en kommune
et beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er
påtaget forud for den 1. januar 2000 i den kommunale elvirksomhed, og
hvortil der ikke er hensat midler, skal ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst.
2. Skattepligtens omfang
Efter elreformaftalen skulle alle elselskaber - herunder
de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber.
Dette er sket således, at elselskaberne overvejende kan fortsætte
deres nuværende organisationsform, men beskattes som
aktieselskaber.
Kompetencen til at ligne elselskaberne og kommunerne med
skattepligtig elvirksomhed vil administrativt blive henlagt til Told- og
Skattestyrelsen. Der vil ikke kunne indgås aftaler om kommunal ligning
af kommunale elvirksomheder, der bliver skattepligtige.
2.1. Elselskaber
Efter de hidtil gældende regler har
elektricitetsværker været undtaget fra skattepligt efter
§ 3, stk. 1, nr. 4, når visse nærmere betingelser var
opfyldt. Denne bestemmelse er nu ophævet. Elselskaber, der drives i
aktie- eller anpartsselskabsform er herefter skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber. Alle andre elselskaber
er uanset deres organisationsform skattepligtige efter § 1, stk. 1,
nr. 2 e, når der i selskabernes aktiviteter indgår produktion,
transport, handel med eller levering af elektricitet, jf. § 2 i lov nr.
375 af 2. juni 1999 om elforsyning. Udøvelse af en eller flere af de
nævnte aktiviteter medfører herefter aktieselskabsbeskatning af
hele selskabets indkomst, dvs. også indkomst ved andet end elaktivitet,
uanset omfanget af elaktiviteten. Det er ikke af betydning for
spørgsmålet om skattepligt, om et produktionsanlæg er
så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven,
ligesom det heller ikke er af betydning, om miljø- og energiministeren
efter bestemmelser i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et
anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens regler.
Udenfor skatteretten er et interessentskab et
selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor været
organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab
imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten
påhviler derfor de enkelte interessenter. Hvis et interessentskab
udøver aktiviteter, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e,
er de interessenter, der er juridiske personer, således skattepligtige
efter § 1, stk. 1, nr. 2 e. Interessenter, der er organiseret som
aktieselskaber, er dog skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1.
Ophører et selskab med at drive de nævnte
aktiviteter, og overgår selskabet til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 5. Selskabet kan herefter
f.eks. ikke anvende de i afsnit 4.1.- 4.3. nævnte regler. F.eks. kan et
elselskab ikke fusionere skattefrit efter fusionsskattelovens § 14,
stk. 1, nr. 8, med et holdingselskab, hvis sidstnævnte selskab
beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 6.
Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,
luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet
på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den
normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt
efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2 e, hvis selskabet i
øvrigt ikke har elaktiviteter som nævnt i bestemmelsen.
Herudover er skattefritagelsesbestemmelserne i § 3,
stk. 1, nr. 5 og 6, ændret, således at boligorganisationer
og skoler m.v. med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget
for skattepligt af sine hovedindtægter, selvom produktionen af
elektricitet og varme efter de hidtil gældende regler må antages
at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var
opfyldt. Herefter omfatter fritagelsen ikke indtægt ved produktion af
elektricitet og varme. Dette gælder uanset hvem, der aftager
elektriciteten eller varmen. Indtægt ved produktion af elektricitet og
varme vil herefter blive omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e,
eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e.
Boligorganisationer og skoler m.v., der udelukkende producerer varme, vil
ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion,
når betingelserne i skattefritagelsesbestemmelserne er opfyldt.
2.2. Kommuner
Kommunale elselskaber, der hidtil har været en del
af den kommunale forvaltning, skal som udgangspunkt efter elforsyningslovens
§ 4 udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige
aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar.
Elaktivitet vil herefter ikke længere kunne udøves under den for
kommunerne gældende skattefritagelse i § 3, stk. 1, nr. 2.
Sådanne selskaber er skattepligtige efter enten § 1, stk. 1,
nr. 1 eller 2 e.
Kommunerne kan imidlertid vælge at udøve
netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding i
kommunalt regi. Tilsvarende gælder visse mindre anlæg, der efter
§ 2, stk. 4, i lov om elforsyning undtages fra elforsyningslovens
bestemmelser, og som ikke kræves udskilt til et selskab med
begrænset ansvar.
Som en følge heraf er der indført
skattepligt for kommuner af sådanne aktiviteter med undtagelse af
virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, som
vil være omfattet af kommunernes skattefritagelse i § 3,
stk. 1, nr. 2. Kommuner kan ved overgangen til skattepligt vælge
mellem at blive beskattet på linie med aktieselskaber eller at blive
beskattet efter en model svarende til den, som kendes fra foreninger m.v.
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6. Kommunen skal ved indgivelse af
selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt
bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive
skattepligtig efter, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 10,
stk. 6.
2.2.1. Foreningsbeskatning
Der er i § 3, stk. 7, indsat en bestemmelse,
hvorefter kommuner er skattepligtige af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og
virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af
2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser
(elnæringsvirksomhed). Skattepligten omfatter alene indtægten ved
denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller
tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der
har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden.
Det svarer til, hvad der efter § 1, stk. 1, nr.
6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter
omfattes ikke af skattepligten. Renteindtægt af obligationer,
pantebreve og lign. værdipapirer henregnes ikke til
erhvervsmæssig indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til
den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindeståender er normalt
heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse
indeståender eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges
som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne
renter medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive
kapitalanbringelse falder således uden for begrebet
erhvervsmæssig virksomhed og dermed uden for skattepligten. Denne
grænsedragning mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
og passiv kapitalanbringelse finder tilsvarende anvendelse for kommuner med
skattepligtig elnæringsvirksomhed.
Kommunens besiddelse af aktier eller andele i
selvstændige elselskaber anses ikke efter bestemmelsen for
udøvelse af elnæringsvirksomhed, og en eventuel fortjeneste ved
afståelse af aktierne vil således være omfattet af
skattefritagelsen for kommuner i § 3, stk. 1, nr. 2, ligesom
udbyttet skal henføres under skattefritagelsen.
2.2.1.1. Overgang til aktieselskabsbeskatning
For kommuner, som ønsker at overgå fra
beskatning efter § 3, stk. 7, til aktieselskabsbeskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 2 f, finder reglerne i § 5 C, stk. 2,
tilsvarende anvendelse. Herudover finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19
og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse
på de aktiver og passiver, der hidtil ikke har været omfattet af
skattepligten, jf. § 3, stk. 8. De pågældende kommuner
kan ikke senere vælge at vende tilbage til beskatning efter § 3,
stk. 7.
Kommunerne har som skattepligtige efter § 3,
stk. 7, haft mulighed for efter § 9, stk. 1, at fradrage
udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er
skattepligtige. Kommunerne har også haft mulighed for at foretage
afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v., der har tilknytning til
elnæringsvirksomheden. Henvisningen til § 5 C, stk. 2,
indebærer, at kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning
succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse
formuegoder. Da kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort
anskaffelsessummerne efter § 35 O, stk. 6, træder disse
skattemæssige indgangsværdier i stedet for de oprindelige
anskaffelsessummer.
Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19
bevirker, at det er overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde
anvendelse ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages
på de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.
Herudover skal § 35 K, stk. 1-4, om
fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af
fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer
og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige forsikringsforeningers
overgang til beskatning, finde tilsvarende anvendelse. Dette sikrer, at hvis
fortjenesten på de pågældende aktiver og passiver ikke har
været omfattet af skattepligten forud for overgangen, vil kommunen
alene blive beskattet af den fortjeneste, der vedrører perioden efter
overgangen til aktieselskabsbeskatning. Dette sikres ved, at værdien
ved overgangen træder i stedet for anskaffelsessummen, når
fortjeneste og tab senere skal opgøres.
2.2.2. Aktieselskabsbeskatning
Som nævnt kan en kommune ved overgangen til
skattepligt vælge at blive beskattet på linie med aktieselskaber
i stedet for at blive beskattet efter bestemmelsen i § 3, stk. 7,
jf. § 1, stk. 1, nr. 2 f, og overgangsbestemmelsen i lovens
§ 10, stk. 6. Grænsedragningen mellem indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes
fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, finder
således ikke tilsvarende anvendelse for disse kommuner. F.eks. vil
eventuelle tilskud fra den øvrige del af kommunen til den
regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes af skattepligten,
herefter skulle medregnes til den pågældende virksomheds
skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.
Har en kommune først valgt at blive beskattet
på linie med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet
efter bestemmelsen i § 3, stk. 7.
Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler
udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan
henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt
udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter
vil f.eks. ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v., som efter
elforsyningslovens § 97, stk. 2, skal ejes direkte af
netvirksomheden, være omfattet af skattepligten.
Tilsvarende skal der foretages en klar
regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver og passiver, der kan
henføres til de mindre anlæg eller mindre omfattende
aktiviteter, der efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, undtages fra
lovens bestemmelser, således at der kan ske beskatning af
indtægter og omkostninger, som kan henføres hertil. Hvis der
produceres elektricitet og varme i samproduktion i sådanne mindre
anlæg, omfatter skattepligten tillige virksomhed med
varmeproduktion.
Udover indtægt ved sådan virksomhed omfattes
tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til en
sådan virksomhed, af skattepligten.
3. Skattemæssige indgangsværdier
I § 35 O er der fastsat regler om
indgangsværdier, da selskaberne ikke tidligere har været
undergivet skattepligt. Indgangsværdierne anvendes til
opgørelsen af selskabernes afskrivningsgrundlag og opgørelsen
af eventuelle fortjenester og tab.
Bestemmelserne finder anvendelse for elselskaber, der
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e,
fra skattefrihed efter § 3.
§ 35 O, stk. 2-4, indeholder regler om
fastsættelse af indgangsværdier for opgørelsen af
skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger og
installationer, som elselskabet ejer forud for tidspunktet for overgang til
skattepligt.
Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for
driftsmidler, som elselskabet ejer forud for overgangen til
skattepligt, skal opgøres til anskaffelsessummen nedskrevet med den
tekniske værdiforringelse. Dermed korrigeres anskaffelsessummen for
levetidsforringelsen. Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et
driftsmiddel med en standardlevetid på 40 år, som er anskaffet
til 1 mio. kr. for 15 år siden, vil herefter kunne opgøres til
(1 mio. kr. gange med 25/40) 625.000. Alternativt kan indgangsværdien
for driftsmidler eller grupper af driftsmidler opgøres som
genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for
inflation/prisstigninger. Denne opgørelsesmetode sigter mod at ramme
en indgangsværdi, der svarer til anskaffelsessummen nedskrevet med den
tekniske værdiforringelse. Hvis restlevetiden for et driftsmiddel som
nævnt ovenfor f. eks. er 25 år, og standardlevetiden er 40
år, indgår 25/40 af genanskaffelssummen. Dette beløb
nedjusteres herefter med et inflations/prisstigningsindeks 15 år
tilbage i tiden.
Miljø- og Energiministeriet har ved
bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000 fastsat de konkrete
levetidsstandarder og inflations/prisstigningskorrektioner for visse
aktivtyper, jf. bekendtgørelsens § 30. Bekendtgørelsen
finder anvendelse på netvirksomheder og transmissionsvirksomheder,
herunder virksomheder, der drives som led i den kommunale forvaltning. For
øvrige aktiver og virksomheder er der ikke centralt fastsat konkrete
levetidsstandarder og inflations/prisstigningskorrektioner.
Fastsættelsen heraf foretages i stedet af den enkelte virksomhed, og
vil kunne blive undergivet ligningsmæssig kontrol.
Bygninger og installationer
medregnes med
værdien ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000.
Efter § 35 O, stk. 5, finder bestemmelserne i
§ 35 K, stk. 1-4, om fastsættelse af indgangsværdier
for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast
ejendom, værdipapirer og goodwill, der finder anvendelse ved
gensidige forsikringsforeningers overgang til beskatning, tilsvarende
anvendelse for elselskaber. For fast ejendom anvendes dog vurderingen pr. 1.
januar 2000 i stedet for de i § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.,
nævnte værdier.
Indgangsværdierne til brug for
avanceopgørelser for aktiver/gæld, der er henholdsvis
erhvervet/påtaget forud for overgangen til skattepligt, er i
hovedtræk følgende:
Fast ejendom:
Ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000 træder i
stedet for anskaffelsessummen.
Aktier, fordringer og gæld:
Kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår,
der er grundlaget for skatteansættelsen, træder i stedet for
anskaffelsessummen (henholdsvis værdien ved gældens
påtagelse). Anskaffelsessummen kan dog vælges lagt til
grund.
Goodwill og rettigheder:
Faktiske kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger,
der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen.
Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan
fratrækkes, eller fortjeneste skal beskattes efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, anvendes som udgangspunkt det faktiske
anskaffelsestidspunkt.
Da der efter den hidtidige gældende
skattefritagelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 4, ikke var
opstillet et krav om fuld skattepligt som betingelse for skattefrihed, kan
der forekomme udenlandske elselskaber, der hidtil har været skattefri
efter § 3, stk. 1, nr. 4, og som med ophævelsen af denne
bestemmelse overgår til begrænset skattepligt efter § 2.
Reglerne om indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse for
disse.
Boligorganisationer og skoler m.v., der overgår til
beskatning af indtægt ved produktion af elektricitet og varme, fra
skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, kan anvende reglerne
i § 35 O, stk. 1-5, på aktiver og passiver vedrørende
denne virksomhed. Tilsvarende gælder for kommuner, som bliver
skattepligtige af elvirksomhed.
3.1. Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et
elektricitetsværk
En række af de decentrale kraftvarmeanlæg, der
bliver skattepligtige, har en gældsbyrde, der er større end
værdien af deres aktiver. Er værkets afskrivningsgrundlag ved
overgangen til skattepligt mindre end gælden, kan de
pågældende værker komme til at betale skat, før
gælden er væk.
Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et
elektricitetsværk, kan derfor afskrive et beløb svarende til den
del af nettogælden, der kan henføres til
kraftvarmeanlægget, over 20 år fra skattepligtens indtræden
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Nettogælden
opgøres til kursværdien pr. datoen for overgang til
skattepligt. Formålet med bestemmelsen er at give de decentrale
kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer
omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning. Afskrivning på
nettogælden sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt
svarer til nettogælden, ikke beskattes, og i stedet kan anvendes til
afdrag på gælden.
Nettogælden skal afskrives over en periode på
20 år. Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år,
bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet. Den
årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentsats,
hvorfor anlægget kan vælge f.eks. at afskrive det fulde
beløb i indkomståret 2000.
Har et kraftvarmeanlæg dækket et eventuelt
underskud opstået før skattepligtens indtræden ved at
optage lån, indebærer bestemmelsen, at der skattemæssigt
gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens
indtræden.
Nogle kraftvarmeanlæg har optaget indekslån.
Ved indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden, indtil
lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er
ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder
mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor
indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er,
at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til
indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af,
at långiver ikke beskattes af indekstillæggene.
Det er i § 35 O fastsat, at decentrale
kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan
fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er
optaget før 1. januar 2000, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Afdragene og indekstillæggene skal
vedrøre perioden efter overgangen til skattepligt.
Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de
almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Bestemmelsen indebærer, at anlægget kan
afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler, og er et alternativ
til muligheden for at afskrive på anlæggets nettogæld.
Vælger anlægget at benytte sig af en af de to
ovennævnte muligheder kan anlægget ikke afskrive på
aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt. Ved senere
afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum,
uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom finder således ikke anvendelse i
sådanne situationer. Principperne i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4-9, om blandt andet kontantomregning, finder dog
anvendelse, uanset aktivets art.
Anlægget skal ved indgivelse af selvangivelse for
det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive,
om der ønskes at afskrive et beløb svarende til
nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på
indekslån. Benytter anlægget sig af muligheden i
skattekontrollovens § 2, stk. 3, hvorefter anlægget i stedet
for at indgive en egentlig selvangivelse kan indgive årsregnskabet, og
ønsker det at anvende en af ovennævnte to muligheder skal
tilkendegivelsen indgives sammen med indgivelsen af årsregnskabet for
det første indkomstår under skattepligt.
Der skal afskrives efter de almindelige regler på
aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden.
4. Fusionsskattelovens regler
4.1. Omdannelse til aktieselskab
Da elselskaber fremover skal beskattes efter de regler,
der gælder for aktieselskaber, kan de have et ønske om at
overgå til aktieselskabsformen. I fusionsskattelovens § 14 i er
der fastsat regler for elselskabers omdannelse til aktieselskaber.
De selskaber, der efter § 1, stk. 1, nr. 2 e, er
undergivet aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på
forskellig vis, f.eks. som andelsselskaber eller som foreninger.
De selskabsretlige regler for omdannelse af
andelsselskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber findes i
aktieselskabslovens § 135. Herudover er der ikke fastsat materielle
regler, der regulerer, hvorledes en omdannelse til aktieselskab skal ske.
Omdannelse af erhvervsdrivende fonde og øvrige selskabsformer
kræver ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere
overvejelser, før regler på det selskabsretlige område kan
fastsættes.
Omdannelse af et andelsselskab sker ved, at selskabet
overdrager sine samlede aktiver og passiver til et aktieselskab, hvorefter
andelsselskabet opløses uden likvidation. Andelshaverne får
ombyttet deres andelsbeviser med aktier i det nye selskab.
Ifølge lovens § 14 i finder
fusionsskattelovens kapitel 1 bortset fra formforskrifterne i lovens § 6
tilsvarende anvendelse ved omdannelse af de ovenfor nævnte elselskaber,
der indtil omdannelsen har været undergivet almindelig
aktieselskabsbeskatning. I stedet for lovens § 6 finder formskrifterne i
lovens § 13 tilsvarende anvendelse.
For visse af de omhandlede selskaber ville de hidtil
gældende regler indebære, at omdannelsen ville udløse fuld
beskatning af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster på grundlag
af den ved omdannelsen foretagne overdragelse af aktiver og passiver.
Tilsvarende ville andelshaverne blive beskattet af den ved omdannelsen
foretagne afståelse af deres andelsbeviser. Anvendelsen af
fusionsskattelovens §§ 8 og 11, der hviler på et
succesionsprincip, indebærer, at der ikke sker beskatning af selskabet
og andelshaverne ved omdannelsen.
Reglerne svarer til reglerne i fusionsskattelovens
§ 14 f om omdannelse til aktieselskaber af aktieselskabsbeskattede
andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 a og 4.
4.2. Skattefri fusion
Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 finder
tilsvarende anvendelse ved fusion mellem elselskaber omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 2 e. De elselskaber, der efter bestemmelsen i § 1,
stk. 1, nr. 2 e, undergives aktieselskabsbeskatning kan være
organiseret på forskellig vis, f.eks. som andelsselskaber. I
aktieselskabslovens kapitel 15 og anpartsselskabslovens kapitel 15 findes
regler om fusion af aktie- og anpartsselskaber. Der findes ikke materielle
selskabsretlige regler om fusion af blandt andet andelsselskaber.
Elselskaber, der er omdannet til aktieselskaber efter
fusionsskattelovens § 14 i, og som dermed er skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, nr. 1, er direkte omfattet af lovens kapitel 1.
4.3. Skattefri spaltning og tilførsel af aktiver
Eldistributionsselskaberne skulle som led i
elreformaftalen opdeles (spaltes) i handelsvirksomheder, netvirksomheder og
forsyningspligtige virksomheder. Der er derfor i fusionsskattelovens
§ 15 a, stk. 5, indsat en bestemmelse om, at reglerne i kapitel 4
finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af elselskaber omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 2 e. Det er en betingelse, at det eller de
modtagende elselskaber beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2 e. De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber findes i
aktieselskabslovens § 136. Herudover findes der ikke materielle regler
om spaltning.
Ved spaltning forstås i henhold til
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et
selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver
til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro
rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier (eller anparter) i det
eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på
højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi.
En spaltning kan efter fusionsskattelovens § 15 a,
stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab
ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der
overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende
selskaber, ifølge lovens § 15 a, stk. 3, udgøre en
gren af en virksomhed, jf. lovens § 15 c, stk. 2, om
tilførsel af aktiver. Afgørelsen af, om denne betingelse er
opfyldt vil blive vurderet i forbindelse med ansøgningen om
spaltning.
De modtagende elselskaber kan i forbindelse med
spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber, der er
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1. Da selskaber omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de
samme hovedprincipper (selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke
ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven, jf. § 5 C.
Selskaberne kunne også tænkes at ville
foretage opdelingen i handelsvirksomheder, netvirksomheder og
forsyningspligtige virksomheder ved en tilførsel af aktiver, hvorved
de modtagende selskaber bliver datterselskaber. Der er derfor i
fusionsskattelovens § 15 c, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at
reglerne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af
aktiver, der foretages af de i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2 e,
beskattede elselskaber. Det er dog under forudsætning af, at det
modtagende selskab beskattes i henhold til § 1, stk 1, nr. 1 eller 2 e.
Bestemmelsen omfatter tillige kommuner med elaktiviteter, idet kommunerne
på samme måde som andre elselskaber, kan have et
forretningsmæssigt begrundet ønske om at udskille disse
aktiviteter i et eller flere selskaber.
Ved tilførsel af aktiver forstås den
transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst
tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til
et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle
aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig
bedrift, det vil sige en samlet enhed, som kan fungere ved hjælp af
egne midler.
Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1,
og § 15 c, stk. 1, en betingelse for anvendelse af reglerne, at der
er opnået tilladelse fra skatteministeren. Skatteministeren kan, jf.
fusionsskattelovens § 15 e, bemyndige de statslige eller de kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter loven.
Kompetencen til at træffe afgørelser efter § 15 a og
§ 15 c er udlagt til Told- og Skattestyrelsen.
5. Sambeskatning m.v.
Der er i § 31 skabt hjemmel til, at elselskaber og
kommuner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, kan sambeskattes.
Efter § 31, stk. 3, hæfter de sambeskattede selskaber
solidarisk for skatten. Efter elforsyningslovens § 46, stk. 1,
må kollektive elforsyningsvirksomheder (monopolvirksomheder), herunder
netvirksomheder, ikke yde lån eller stille sikkerhed for andre
virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Elforsyningslovens § 46 er således til hinder for, at kollektive
elforsyningsvirksomheder kan sambeskattes. Dette skyldes elforsyningslovens
indbyggede forudsætning om en klar adskillelse mellem monopol- og
konkurrenceområder. Sambeskatningsmuligheden er derfor forbeholdt de
elselskaber, hvor denne problemstilling ikke foreligger, dvs. kommercielle
selskaber.
Herudover har elselskabernes overgang til skattepligt
medført en række konsekvensændringer. Det kan blandt andet
nævnes, at elselskaberne omfattes af reglerne i kildeskattelovens
§ 65 om indeholdelse af udbytteskat, samt behandles efter de for
aktieselskaber gældende regler i henseende til beskatning af
konkursindkomst. Hertil kommer, at elselskaber og kommuner omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, omfattes af reglerne i
aktieavancebeskatningsloven om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved
opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier inden 3
års ejertid, reglerne om, at fortjenester er skattefri (og tab ikke
fradragsberettiget) ved afståelse efter en ejertid på 3 år
eller mere, samt af de særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved
afståelse af visse investeringsbeviser.
6. Selvangivelse
For ikke at pålægge mindre elselskaber nye
administrative byrder, som følge af skattepligten, er der i
skattekontrolloven skabt hjemmel til, at elproduktionsvirksomheder på
under 10 MW eleffekt, i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse kan
indgive det almindelige årsregnskab inden udløbet af
selvangivelsesfristen. Alle elproduktionsvirksomheder skal i forvejen
udarbejde årsregnskab i medfør af elforsyningslovens § 85.
Årsregnskabet skal indsendes inden selvangivelsesfristens udløb,
jf. skattekontrollovens § 4.
Bestemmelsen omfatter elproduktionsvirksomheder, der
afsætter prioriteret el, jf. elforsyningslovens § 57, stk. 1,
nr. 1.
Den skatteansættende myndighed træffer
på baggrund af årsregnskabet og eventuelle yderligere indhentede
oplysninger afgørelse om, hvorvidt elselskabet har indkomst til
beskatning. Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan
påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven om klage over
skatteansættelsen. De almindelige regler om selvangivelsespligt finder
tilsvarende anvendelse for indsendelse af årsregnskabet.
Bestemmelsen medfører således ikke, at de
elselskaber, som bliver omfattet af bestemmelsen er fritaget for beskatning,
men at opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages af den
skatteansættende myndighed.
Hertil kommer, at bestemmelsen udelukkende omfatter
udarbejdelsen af selvangivelsen. Elselskaberne, som omfattes af bestemmelsen,
skal således selv forestå opgørelsen af de
skattemæssige indgangsværdier i forbindelse med overgangen til
skattepligt.
Kompetencen til at ligne elselskaberne og kommunerne med
skattepligtig elvirksomhed vil administrativt blive henlagt til Told- og
Skattestyrelsen.
7. Overgangsbestemmelser
7.1. Netvirksomheders direkte ejerskab
Efter elforsyningsloven § 97, stk. 2, er det en
betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller
indirekte ejerandele overføres til netvirksomheden, således at
denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Dette omfatter
ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder,
systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29.
april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte
eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden. Tilsvarende
gælder for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder,
systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder.
For at muliggøre en sådan overførsel
af ejerandele til netvirksomheden, uden at dette udløser skat for
hverken overdrager eller erhverver, er der indsat en overgangsbestemmelse i
lovens § 10, hvorefter ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v., der
efter ovennævnte bestemmelser i elforsyningsloven skal overføres
til netvirksomheder, kan overføres med skattemæssig succession
efter principperne i fusionsskattelovens § 8.
Har virksomheden, som overfører ejerandelene til
netvirksomheden, anvendt bestemmelserne i § 35 O, er det disse
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter m.v., netvirksomheden
succederer i efter bestemmelsen.
7.2. Overførsel af midler
Efter § 102, stk. 2, i lov nr. 1110 af 29.
december 1999 om elforsyning kan miljø- og energiministeren
fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden
udarbejdelsen af åbningsbalancerne, herunder i forbindelse med
opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af
markedsøkonomiske principper, kan overføre aktiver til
elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik
på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.
For at muliggøre en sådan overførsel
af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed til en elproduktions-
eller forsyningspligtig virksomhed, uden at dette udløser skat, er der
i lovens § 10, stk. 4, indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter en
overførsel efter elforsyningslovens § 102, stk. 2, kan ske
uden skattemæssige konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den
forsyningspligtige virksomhed.
7.3. Tab som følge af hæftelser
I § 69, stk. 1, i lov nr. 1110 af 29. december
1999 om elforsyning kan der ved prisfastsættelsen for en kollektiv
elforsyningsvirksomheds ydelser tages hensyn til, at virksomheden lider et
tab som følge af, at den hæfter for gældsforpligtelser i
medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3, eller
hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds
gældsforpligtelser.
Indregningen af tabet i prisen for ydelserne vil give sig
udslag i en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indtægt.
Efter de hidtidig gældende regler var der nødvendigvis ikke
fradragsret for de udgifter, som den pågældende kollektive
elforsyningsvirksomhed afholder (dvs. renter og afdrag på f.eks. en
anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser).
Tab opstået ved, at en kollektiv
elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i
medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3, eller
hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser,
kan efter overgangsbestemmelsen i lovens § 10, stk. 5, fradrages
ved opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tabet konstateres.
Det er en betingelse, at tabet efter elforsyningslovens § 69,
stk. 1, 2. pkt., indregnes i priserne for ydelser fra den kollektive
elforsyningsvirksomhed.
Den kollektive elforsyningsvirksomhed kan efter 2. led i
elforsyningslovens § 69, stk. 1, 2. pkt., kun hæfte for en
anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, når
gælden er stiftet senest den 30. december 1999.
7.4. Skattepligt indtil udskillelse af elaktiviteter
Som nævnt under pkt. 2.2. er der kun visse typer af
elaktivitet en kommune kan varetage i kommunalt regi. Anden elaktivitet m.v.
skal efter elforsyningsloven udskilles i et selskab med begrænset
ansvar. Som en konsekvens heraf omfatter skattepligtsbestemmelserne for
kommunerne kun sådanne elaktiviteter med undtagelse af virksomhed med
produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, som vil være
omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 2.
Udskillelserne til selskaber med begrænset ansvar
var imidlertid ikke sket den 1. januar 2000. Der er derfor i lovens
§ 10, stk. 7, indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter kommuner
gøres skattepligtige af indtægt ved sådan anden
elaktivitet m.v., indtil den faktiske overdragelse finder sted. Skattepligten
omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed. Ved fastsættelsen af
skattemæssige indgangsværdier for aktiver og passiver
vedrørende denne virksomhed finder § 35 O, stk. 1-5,
tilsvarende anvendelse.
7.5. Udskillelser i 2000
I lovens § 10, stk. 8, er indsat en
overgangsbestemmelse, hvorefter overdragelse af elvirksomhed m.v. i 2000, der
sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar, kan ske uden
skattemæssige konsekvenser for overdrager, såfremt denne
beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000, og
selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Skattefriheden er
betinget af, at overdragelsen sker til handelsværdien, og at den
foretages af et af de elselskaber m.v., der gøres skattepligtige ved
loven. F.eks. kan et andelsselskab, der gøres skattepligtigt ved
loven, og som overdrager dets elaktiviteter til et datterselskab, anvende
bestemmelsen, selvom andelsselskabet efter overdragelsen overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6. Et nystiftet selskabs
overdragelse af elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar vil
ikke være omfattet af bestemmelsen.
Hertil kommer, at det ikke er en betingelse for
bestemmelsens anvendelse, at overdrager får tildelt aktier eller
anparter i selskabets kapital i forbindelse med overdragelsen.
Overdragelse af virksomhed, der sker som led i
gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der
skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels
overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig
strukturtilpasning i tilknytning til elreformen. Herefter vil f.eks.
kommuner, der efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, skal udskille
elvirksomhed, der ikke består i netvirksomhed, til et selskab med
begrænset ansvar, kunne overdrage elvirksomheden til et sådant
selskab uden skattemæssige konsekvenser.
Selskabet medregner herefter ved indkomstopgørelsen
de indtægter og udgifter, som overdrager har erhvervet/afholdt i
perioden fra 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske
overdragelse, og som måtte anses at vedrøre selskabet,
såfremt overdragelsen af aktiviteten rent faktisk var sket pr. 1.
januar 2000. Herudover indtræder selskabet i overdragerens
skattemæssige indgangsværdier, opgjort efter § 35 O,
stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver.
Overdragelsen skal som udgangspunkt ske til et nystiftet
selskab, men da der kan være elselskaber m.v., som har anskaffet
skuffeselskaber til brug for udskillelsen, kan overdragelsen herudover ske
til et skuffeselskab med tilbagevirkende kraft.
For at der er tale om et skuffeselskab, kræves det,
at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted,
må have drevet erhvervsmæssig virksomhed, at hele selskabets
egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet
kontant indestående i et pengeinstitut og, at skuffeselskabet skal
være stiftet senest den 1. januar 2000. Der stilles således de
tilnærmelsesvis samme krav til anvendelsen af skuffeselskaber, som det
er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse.
Selskabet skal senest 1 måned efter overdragelsen af
virksomheden indsende genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages,
samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret
selskab har fundet sted.
Kompetencen til at ligne elselskaberne og kommunerne med
skattepligtig elvirksomhed vil administrativt blive henlagt til Told- og
Skattestyrelsen. Elselskaber, der har indsendt dokumenterne primo 2000 til
Told- og Skattestyrelsen, opfylder formkravet, selvom Told- og
Skattestyrelsen først senere udnævnes til den
skatteansættende myndighed.
Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar
2000.
7.6. Tab ved sideordnet virksomhed
I lovens § 10, stk. 9, er indsat en
overgangsbestemmelse, hvorefter elselskaber, som i deres priser indregner
realiserede tab ved sideordnet virksomhed, kan fradrage et beløb
svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for det
pågældende indkomstår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Formålet med bestemmelsen i § 10, stk. 9,
er at sikre, at afviklingen af tab vedrørende afviklede sideordnede
aktiviteter ikke udløser nogen ekstra skattebetaling for elselskabet.
Udover SEAS Transmission A/S, er der i praksis ikke andre elselskaber, som er
omfattet af bestemmelsen.
7.7. Underskud, der indregnes i det følgende års
priser
For at decentrale forbrugerejede kraftvarmeanlæg,
der har underskud i regnskabsåret før overgangen til
skattepligt, og som opkræver underskuddet hos forbrugerne i det
første regnskabsår under skattepligt, ikke kommer til at betale
skat af et beløb, der principielt går til dækning af
tidligere års underskud, kan et sådant underskud fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første
indkomstår under skattepligt, jf. overgangsbestemmelsen i lovens
§ 10, stk. 10. Dette gælder dog kun, når underskuddet
indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter et
hvile-i-sig-selv-princip, jf. § 20 i varmeforsyningsloven.
Dette gælder imidlertid ikke for decentrale
kraftvarmeanlæg, der anvender nettogælden som
afskrivningsgrundlag efter bestemmelsen i § 35 O, stk. 7, da denne
bestemmelse allerede tager højde for tidligere års
underskud.
7.8. Tinglysningsafgift
Når kommuner overdrager fast ejendom skal
tinglysningsafgiften beregnes efter § 4 i tinglysningsafgiftsloven. Der
skal således betales den faste afgift på 1.400 kr. og 0,6 pct. af
ejerskiftesummen. For at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af de
overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af den nye
elforsyningslov, kan beregning af afgift ved kommuners overdragelse af fast
ejendom ske efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven,
når tinglysning af ejerskiftet sker senest den 31. december 2000, jf.
overgangsbestemmelsen i lovens § 10, stk. 11. Efter § 7,
stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven udgør afgiften 1.400 kr. for
selskaber m.v. ved adkomstændring i forbindelse med fusion, fission,
omdannelse eller tilførsel af aktiver, hvor ejerforholdet ikke
forrykkes, og hvor vederlaget erlægges i form af aktier eller
værdistigning på disse.
Overdragelse af elvirksomhed, der sker som led i
gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der
skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels
overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig
strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.
7.9. Vederlagsfri overdragelse af egenkapital
Flere kommuner og selvejende institutioner ønsker
at overføre deres elforsyningsvirksomhed til en forbrugerejet
elforsyningsvirksomhed, eller omvendt at få tilført en
kommunal-, selvejende- eller forbrugerejet elforsyningsvirksomhed, hvorved
den fortsættende virksomheds muligheder for videreførsel og
udvikling vil blive styrket.
Ved overførslen modtager overdrageren ikke vederlag
for den egenkapital, der teknisk kan opgøres i forbindelse med
overførslen af de med elforsyningsvirksomheden forbundne aktiver og
passiver. Egenkapitalen er oparbejdet af elforbrugerne, som fremover vil
få nytte af egenkapitalen gennem deltagelse i den fortsættende
elforsyningsvirksomhed.
For at sikre, at en sådan vederlagsfri
overførsel af egenkapital oparbejdet af elforbrugerne ikke
udløser beskatning i den fortsættende elforsyningsvirksomhed i
forbindelse med overtagelser i 2000, kan en sådan overførsel ske
skattefrit efter overgangsbestemmelsen i lovens § 10, stk. 12.
Ved overførslen finder overgangsbestemmelserne i
lovens § 10, stk. 8, 1.-2. pkt., i det omfang de er anvendelige,
tilsvarende anvendelse. F.eks. vil bestemmelsen, om at overdragelsen skal ske
til et nystiftet selskab, ikke være anvendelig.
Efter lovens § 10, stk. 8, 1. pkt., vil et
eventuelt vederlag for overførslen af virksomheden ikke få
skattemæssige konsekvenser for overdrager, når overførslen
tillægges virkning fra den 1. januar 2000, og regnskabsåret for
den fortsættende elforsyningsvirksomhed løber fra denne dato.
Den fortsættende elforsyningsvirksomhed indtræder efter lovens
§ 10, stk. 8, 2. pkt., i overdragerens skattemæssige
indgangsværdier, opgjort efter § 35 O, stk. 1-6, for modtagne
aktiver og passiver. Tilsvarende skal virksomheden ved
indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som
overdrageren har erhvervet/afholdt i perioden fra 1. januar 2000 og indtil
tidspunktet for den faktiske overførsel, og som måtte anses at
vedrøre virksomheden, såfremt overførslen af
elforsyningsvirksomheden rent faktisk var sket pr. 1. januar 2000. Lovens
§ 10, stk. 8, 2. pkt., finder anvendelse uanset, om
elforsyningsvirksomheden modtager vederlag for virksomheden i forbindelse med
overførslen.
7.10. Tjenestemandsforpligtelser
Visse net- og transmissionsvirksomheder er efter
elforsyningslovens regler forpligtet til at refundere en kommune et
beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er påtaget
forud for 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Dette gælder
også netvirksomheder, som fortsat er en del af den kommunale
forvaltning. Disse virksomheder skal ved udarbejdelsen af den
regnskabsmæssige åbningsbalance optage et aktiv, der modsvares af
den aktuarmæssigt opgjorte tjenestemandsforpligtelse, der
hensættes i balancen som gæld til kommunen.
Aktivet skal ses på baggrund af, at de kommunalt
ejede elforsyningsvirksomheder typisk ikke løbende har afdækket
forpligtelserne forsikringsmæssigt eller ved hensættelser
finansieret over elprisen. I stedet har de udgiftsført forpligtelserne
i takt med udbetalingen af ydelserne, og dermed alene indregnet de faktiske
udbetalinger i elprisen.
Net- og transmissionsvirksomhederne kan indregne
afviklingen af de historiske tjenestemandsforpligtelser i
indtægtsrammerne for nettariffen indtil udgangen af 2009.
For at sikre, at indregningen af de historiske
tjenestemandsforpligtelser i elpriserne ikke udløser nogen ekstra
skattebetaling for virksomhederne, skal beløb, som net- og
transmissionsvirksomheder indregner i elpriserne som følge af, at de
er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de
tjenestemandsforpligtelser, som er påtaget forud for den 1. januar
2000, og hvortil der ikke er hensat midler, ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 10,
stk. 13.
8. Ikrafttræden
Loven har virkning fra og med regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2000 eller senere. De hidtil gældende regler vil
finde anvendelse til og med det sidste regnskabsår inden overgangen til
skattepligt. Loven vil herefter have virkning for elselskaber med
regnskabsperiode 1. juli - 30. juni fra og med 1. juli 2000, og de hidtil
gældende regler vil for disse elselskaber finde anvendelse til og med
30. juni 2000.
Indholdsfortegnelse:
1.
Indledning
2.
Skattepligtens omfang
2.1.
Elselskaber
2.2.
Kommuner
2.2.1.
Foreningsbeskatning
2.2.1.1.
Overgang til aktieselskabsbeskatning
2.2.2.
Aktieselskabsbeskatning
3.
Skattemæssige indgangsværdier
3.1.
Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et
elektricitetsværk
4.
Fusionsskattelovens regler
4.1.
Omdannelse til aktieselskab
4.2.
Skattefri fusion
4.3.
Skattefri spaltning og tilførsel af aktiver
5.
Sambeskatning m.v.
6.
Selvangivelse
7.
Overgangsbestemmelser
7.1.
Netvirksomheders direkte ejerskab
7.2.
Overførsel af midler
7.3.
Tab som følge af hæftelser
7.4.
Skattepligt indtil udskillelse af elaktiviteter
7.5.
Udskillelser i 2000
7.6.
Tab ved sideordnet virksomhed
7.7.
Underskud, der indregnes i det følgende års priser
7.8.
Tinglysningsafgift
7.9.
Vederlagsfri overdragelse af egenkapital
7.10.
Tjenestemandsforpligtelser
8.
Ikrafttræden
Skatteministeriet, den 6. september
2000
Peter Loft
/K.-H. Ludolph
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 155 Retsinformation · 16. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (29. april 1999) - L 234, L 235, L 236, L 237, L 238 Retsinformation · 3. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 16. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om elforsyning Retsinformation · 25. juni 1999
- Skattepligtig indkomst, medregning af tjenestemandsforpligtelser Retsinformation · 4. juni 2021
- Kommune, skattepligt af solcelleanlæg og ejerandel af fælles kommunalt kraftvarmeselskab Retsinformation · 16. juli 2019