Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove

Gældende CIR nr 147 af 06/09/2000CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet13. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om lov nr. 452 af 31. maj 2000

om ændring af forskellige skattelove

(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. -

elreformen)

1. Indledning

Lov nr. 452 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 155) er en

del af opfølgningen på aftalen af 3. marts 1999 samt

tillægsaftalen af 17. november 1999 mellem Regeringen, Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti om

en lovreform for elsektoren.

Loven skal således ses i sammenhæng med lov

nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning og lov nr. 1110 af 29. december 1999

om ændring af lov om elforsyning.

Efter elreformaftalen af 3. marts 1999 skulle der

indføres en særlig avanceskat ved

førstegangsafståelse af aktier m.v. i elselskaber. Der er ikke

ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 indført en sådan ordning, da der

ikke er fundet behov herfor. Beskatningen ved afståelse af aktier m.v.

i elselskaber afhænger således af, hvilken type af

værdipapirer, det er der afstås, og af den pågældende

ejers organisationsform, herunder om der er tale om en fysisk eller juridisk

person.

Hvor ikke andet er anført, henviser paragrafferne til

selskabsskatteloven.

Lov nr. 452 af 31. maj 2000 indeholder følgende

hovedelementer:

- Elektricitetsværker, der har anvendt den hidtidige

skattefritagelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 4, er skattefri for

tiden før lovens ikrafttræden, uanset om

elektricitetsværket har udøvet sideordnet aktiviteter m.v.

Læs alt

- Elselskaber beskattes på linie med aktieselskaber. Ved

elselskaber forstås selskaber, der udøver aktivitet med

produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.

- Kommuner kan ved overgangen til skattepligt vælge mellem at

blive beskattet på linie med aktieselskaber eller at blive beskattet

efter en model svarende til den, som kendes fra foreninger m.v. omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 6. Kommuner, der vælger at blive

foreningsbeskattet, kan senere overgå til aktieselskabsbeskatning. De

pågældende kommuner kan derimod ikke senere vælge at

gå tilbage til foreningsbeskatning.

- Der er i § 35 O fastsat regler om skattemæssige

indgangsværdier.

- Overdragelser af elaktiviteter m.v. i 2000 til et selskab med

begrænset ansvar kan ske uden skattemæssige konsekvenser og med

tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2000, når nærmere

betingelser er opfyldt.

- Ejerandele, der efter elforsyningslovens § 97, stk. 2, skal

overføres til netvirksomhederne, kan overføres med

skattemæssig succession.

- Beløb, som net- og transmissionsvirksomheder indregner i deres

elpriser som følge af, at de er forpligtet til at refundere en kommune

et beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er

påtaget forud for den 1. januar 2000 i den kommunale elvirksomhed, og

hvortil der ikke er hensat midler, skal ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst.

2. Skattepligtens omfang

Efter elreformaftalen skulle alle elselskaber - herunder

de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber.

Dette er sket således, at elselskaberne overvejende kan fortsætte

deres nuværende organisationsform, men beskattes som

aktieselskaber.

Kompetencen til at ligne elselskaberne og kommunerne med

skattepligtig elvirksomhed vil administrativt blive henlagt til Told- og

Skattestyrelsen. Der vil ikke kunne indgås aftaler om kommunal ligning

af kommunale elvirksomheder, der bliver skattepligtige.

2.1. Elselskaber

Efter de hidtil gældende regler har

elektricitetsværker været undtaget fra skattepligt efter

§ 3, stk. 1, nr. 4, når visse nærmere betingelser var

opfyldt. Denne bestemmelse er nu ophævet. Elselskaber, der drives i

aktie- eller anpartsselskabsform er herefter skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber. Alle andre elselskaber

er uanset deres organisationsform skattepligtige efter § 1, stk. 1,

nr. 2 e, når der i selskabernes aktiviteter indgår produktion,

transport, handel med eller levering af elektricitet, jf. § 2 i lov nr.

375 af 2. juni 1999 om elforsyning. Udøvelse af en eller flere af de

nævnte aktiviteter medfører herefter aktieselskabsbeskatning af

hele selskabets indkomst, dvs. også indkomst ved andet end elaktivitet,

uanset omfanget af elaktiviteten. Det er ikke af betydning for

spørgsmålet om skattepligt, om et produktionsanlæg er

så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven,

ligesom det heller ikke er af betydning, om miljø- og energiministeren

efter bestemmelser i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et

anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens regler.

Udenfor skatteretten er et interessentskab et

selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor været

organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab

imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten

påhviler derfor de enkelte interessenter. Hvis et interessentskab

udøver aktiviteter, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e,

er de interessenter, der er juridiske personer, således skattepligtige

efter § 1, stk. 1, nr. 2 e. Interessenter, der er organiseret som

aktieselskaber, er dog skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1.

Ophører et selskab med at drive de nævnte

aktiviteter, og overgår selskabet til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter

skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 5. Selskabet kan herefter

f.eks. ikke anvende de i afsnit 4.1.- 4.3. nævnte regler. F.eks. kan et

elselskab ikke fusionere skattefrit efter fusionsskattelovens § 14,

stk. 1, nr. 8, med et holdingselskab, hvis sidstnævnte selskab

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,

luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet

på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den

normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt

efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2 e, hvis selskabet i

øvrigt ikke har elaktiviteter som nævnt i bestemmelsen.

Herudover er skattefritagelsesbestemmelserne i § 3,

stk. 1, nr. 5 og 6, ændret, således at boligorganisationer

og skoler m.v. med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget

for skattepligt af sine hovedindtægter, selvom produktionen af

elektricitet og varme efter de hidtil gældende regler må antages

at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var

opfyldt. Herefter omfatter fritagelsen ikke indtægt ved produktion af

elektricitet og varme. Dette gælder uanset hvem, der aftager

elektriciteten eller varmen. Indtægt ved produktion af elektricitet og

varme vil herefter blive omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e,

eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e.

Boligorganisationer og skoler m.v., der udelukkende producerer varme, vil

ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion,

når betingelserne i skattefritagelsesbestemmelserne er opfyldt.

2.2. Kommuner

Kommunale elselskaber, der hidtil har været en del

af den kommunale forvaltning, skal som udgangspunkt efter elforsyningslovens

§ 4 udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige

aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar.

Elaktivitet vil herefter ikke længere kunne udøves under den for

kommunerne gældende skattefritagelse i § 3, stk. 1, nr. 2.

Sådanne selskaber er skattepligtige efter enten § 1, stk. 1,

nr. 1 eller 2 e.

Kommunerne kan imidlertid vælge at udøve

netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding i

kommunalt regi. Tilsvarende gælder visse mindre anlæg, der efter

§ 2, stk. 4, i lov om elforsyning undtages fra elforsyningslovens

bestemmelser, og som ikke kræves udskilt til et selskab med

begrænset ansvar.

Som en følge heraf er der indført

skattepligt for kommuner af sådanne aktiviteter med undtagelse af

virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, som

vil være omfattet af kommunernes skattefritagelse i § 3,

stk. 1, nr. 2. Kommuner kan ved overgangen til skattepligt vælge

mellem at blive beskattet på linie med aktieselskaber eller at blive

beskattet efter en model svarende til den, som kendes fra foreninger m.v.

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6. Kommunen skal ved indgivelse af

selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt

bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive

skattepligtig efter, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 10,

stk. 6.

2.2.1. Foreningsbeskatning

Der er i § 3, stk. 7, indsat en bestemmelse,

hvorefter kommuner er skattepligtige af indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og

virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af

2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser

(elnæringsvirksomhed). Skattepligten omfatter alene indtægten ved

denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller

tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der

har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Det svarer til, hvad der efter § 1, stk. 1, nr.

6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter

omfattes ikke af skattepligten. Renteindtægt af obligationer,

pantebreve og lign. værdipapirer henregnes ikke til

erhvervsmæssig indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til

den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindeståender er normalt

heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse

indeståender eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges

som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne

renter medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive

kapitalanbringelse falder således uden for begrebet

erhvervsmæssig virksomhed og dermed uden for skattepligten. Denne

grænsedragning mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

og passiv kapitalanbringelse finder tilsvarende anvendelse for kommuner med

skattepligtig elnæringsvirksomhed.

Kommunens besiddelse af aktier eller andele i

selvstændige elselskaber anses ikke efter bestemmelsen for

udøvelse af elnæringsvirksomhed, og en eventuel fortjeneste ved

afståelse af aktierne vil således være omfattet af

skattefritagelsen for kommuner i § 3, stk. 1, nr. 2, ligesom

udbyttet skal henføres under skattefritagelsen.

2.2.1.1. Overgang til aktieselskabsbeskatning

For kommuner, som ønsker at overgå fra

beskatning efter § 3, stk. 7, til aktieselskabsbeskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 2 f, finder reglerne i § 5 C, stk. 2,

tilsvarende anvendelse. Herudover finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19

og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse

på de aktiver og passiver, der hidtil ikke har været omfattet af

skattepligten, jf. § 3, stk. 8. De pågældende kommuner

kan ikke senere vælge at vende tilbage til beskatning efter § 3,

stk. 7.

Kommunerne har som skattepligtige efter § 3,

stk. 7, haft mulighed for efter § 9, stk. 1, at fradrage

udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er

skattepligtige. Kommunerne har også haft mulighed for at foretage

afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v., der har tilknytning til

elnæringsvirksomheden. Henvisningen til § 5 C, stk. 2,

indebærer, at kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning

succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse

formuegoder. Da kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort

anskaffelsessummerne efter § 35 O, stk. 6, træder disse

skattemæssige indgangsværdier i stedet for de oprindelige

anskaffelsessummer.

Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19

bevirker, at det er overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde

anvendelse ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages

på de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.

Herudover skal § 35 K, stk. 1-4, om

fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af

fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer

og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige forsikringsforeningers

overgang til beskatning, finde tilsvarende anvendelse. Dette sikrer, at hvis

fortjenesten på de pågældende aktiver og passiver ikke har

været omfattet af skattepligten forud for overgangen, vil kommunen

alene blive beskattet af den fortjeneste, der vedrører perioden efter

overgangen til aktieselskabsbeskatning. Dette sikres ved, at værdien

ved overgangen træder i stedet for anskaffelsessummen, når

fortjeneste og tab senere skal opgøres.

2.2.2. Aktieselskabsbeskatning

Som nævnt kan en kommune ved overgangen til

skattepligt vælge at blive beskattet på linie med aktieselskaber

i stedet for at blive beskattet efter bestemmelsen i § 3, stk. 7,

jf. § 1, stk. 1, nr. 2 f, og overgangsbestemmelsen i lovens

§ 10, stk. 6. Grænsedragningen mellem indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes

fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, finder

således ikke tilsvarende anvendelse for disse kommuner. F.eks. vil

eventuelle tilskud fra den øvrige del af kommunen til den

regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes af skattepligten,

herefter skulle medregnes til den pågældende virksomheds

skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

Har en kommune først valgt at blive beskattet

på linie med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet

efter bestemmelsen i § 3, stk. 7.

Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler

udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan

henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt

udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter

vil f.eks. ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v., som efter

elforsyningslovens § 97, stk. 2, skal ejes direkte af

netvirksomheden, være omfattet af skattepligten.

Tilsvarende skal der foretages en klar

regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver og passiver, der kan

henføres til de mindre anlæg eller mindre omfattende

aktiviteter, der efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, undtages fra

lovens bestemmelser, således at der kan ske beskatning af

indtægter og omkostninger, som kan henføres hertil. Hvis der

produceres elektricitet og varme i samproduktion i sådanne mindre

anlæg, omfatter skattepligten tillige virksomhed med

varmeproduktion.

Udover indtægt ved sådan virksomhed omfattes

tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til en

sådan virksomhed, af skattepligten.

3. Skattemæssige indgangsværdier

I § 35 O er der fastsat regler om

indgangsværdier, da selskaberne ikke tidligere har været

undergivet skattepligt. Indgangsværdierne anvendes til

opgørelsen af selskabernes afskrivningsgrundlag og opgørelsen

af eventuelle fortjenester og tab.

Bestemmelserne finder anvendelse for elselskaber, der

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e,

fra skattefrihed efter § 3.

§ 35 O, stk. 2-4, indeholder regler om

fastsættelse af indgangsværdier for opgørelsen af

skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger og

installationer, som elselskabet ejer forud for tidspunktet for overgang til

skattepligt.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for

driftsmidler, som elselskabet ejer forud for overgangen til

skattepligt, skal opgøres til anskaffelsessummen nedskrevet med den

tekniske værdiforringelse. Dermed korrigeres anskaffelsessummen for

levetidsforringelsen. Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et

driftsmiddel med en standardlevetid på 40 år, som er anskaffet

til 1 mio. kr. for 15 år siden, vil herefter kunne opgøres til

(1 mio. kr. gange med 25/40) 625.000. Alternativt kan indgangsværdien

for driftsmidler eller grupper af driftsmidler opgøres som

genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for

inflation/prisstigninger. Denne opgørelsesmetode sigter mod at ramme

en indgangsværdi, der svarer til anskaffelsessummen nedskrevet med den

tekniske værdiforringelse. Hvis restlevetiden for et driftsmiddel som

nævnt ovenfor f. eks. er 25 år, og standardlevetiden er 40

år, indgår 25/40 af genanskaffelssummen. Dette beløb

nedjusteres herefter med et inflations/prisstigningsindeks 15 år

tilbage i tiden.

Miljø- og Energiministeriet har ved

bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000 fastsat de konkrete

levetidsstandarder og inflations/prisstigningskorrektioner for visse

aktivtyper, jf. bekendtgørelsens § 30. Bekendtgørelsen

finder anvendelse på netvirksomheder og transmissionsvirksomheder,

herunder virksomheder, der drives som led i den kommunale forvaltning. For

øvrige aktiver og virksomheder er der ikke centralt fastsat konkrete

levetidsstandarder og inflations/prisstigningskorrektioner.

Fastsættelsen heraf foretages i stedet af den enkelte virksomhed, og

vil kunne blive undergivet ligningsmæssig kontrol.

Bygninger og installationer

medregnes med

værdien ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000.

Efter § 35 O, stk. 5, finder bestemmelserne i

§ 35 K, stk. 1-4, om fastsættelse af indgangsværdier

for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast

ejendom, værdipapirer og goodwill, der finder anvendelse ved

gensidige forsikringsforeningers overgang til beskatning, tilsvarende

anvendelse for elselskaber. For fast ejendom anvendes dog vurderingen pr. 1.

januar 2000 i stedet for de i § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.,

nævnte værdier.

Indgangsværdierne til brug for

avanceopgørelser for aktiver/gæld, der er henholdsvis

erhvervet/påtaget forud for overgangen til skattepligt, er i

hovedtræk følgende:

Fast ejendom:

Ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000 træder i

stedet for anskaffelsessummen.

Aktier, fordringer og gæld:

Kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår,

der er grundlaget for skatteansættelsen, træder i stedet for

anskaffelsessummen (henholdsvis værdien ved gældens

påtagelse). Anskaffelsessummen kan dog vælges lagt til

grund.

Goodwill og rettigheder:

Faktiske kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger,

der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen.

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan

fratrækkes, eller fortjeneste skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven, anvendes som udgangspunkt det faktiske

anskaffelsestidspunkt.

Da der efter den hidtidige gældende

skattefritagelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 4, ikke var

opstillet et krav om fuld skattepligt som betingelse for skattefrihed, kan

der forekomme udenlandske elselskaber, der hidtil har været skattefri

efter § 3, stk. 1, nr. 4, og som med ophævelsen af denne

bestemmelse overgår til begrænset skattepligt efter § 2.

Reglerne om indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse for

disse.

Boligorganisationer og skoler m.v., der overgår til

beskatning af indtægt ved produktion af elektricitet og varme, fra

skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, kan anvende reglerne

i § 35 O, stk. 1-5, på aktiver og passiver vedrørende

denne virksomhed. Tilsvarende gælder for kommuner, som bliver

skattepligtige af elvirksomhed.

3.1. Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et

elektricitetsværk

En række af de decentrale kraftvarmeanlæg, der

bliver skattepligtige, har en gældsbyrde, der er større end

værdien af deres aktiver. Er værkets afskrivningsgrundlag ved

overgangen til skattepligt mindre end gælden, kan de

pågældende værker komme til at betale skat, før

gælden er væk.

Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et

elektricitetsværk, kan derfor afskrive et beløb svarende til den

del af nettogælden, der kan henføres til

kraftvarmeanlægget, over 20 år fra skattepligtens indtræden

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Nettogælden

opgøres til kursværdien pr. datoen for overgang til

skattepligt. Formålet med bestemmelsen er at give de decentrale

kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer

omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning. Afskrivning på

nettogælden sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt

svarer til nettogælden, ikke beskattes, og i stedet kan anvendes til

afdrag på gælden.

Nettogælden skal afskrives over en periode på

20 år. Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år,

bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet. Den

årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentsats,

hvorfor anlægget kan vælge f.eks. at afskrive det fulde

beløb i indkomståret 2000.

Har et kraftvarmeanlæg dækket et eventuelt

underskud opstået før skattepligtens indtræden ved at

optage lån, indebærer bestemmelsen, at der skattemæssigt

gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens

indtræden.

Nogle kraftvarmeanlæg har optaget indekslån.

Ved indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden, indtil

lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er

ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder

mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor

indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er,

at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til

indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af,

at långiver ikke beskattes af indekstillæggene.

Det er i § 35 O fastsat, at decentrale

kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan

fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er

optaget før 1. januar 2000, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Afdragene og indekstillæggene skal

vedrøre perioden efter overgangen til skattepligt.

Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de

almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Bestemmelsen indebærer, at anlægget kan

afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler, og er et alternativ

til muligheden for at afskrive på anlæggets nettogæld.

Vælger anlægget at benytte sig af en af de to

ovennævnte muligheder kan anlægget ikke afskrive på

aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt. Ved senere

afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum,

uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom finder således ikke anvendelse i

sådanne situationer. Principperne i ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 4-9, om blandt andet kontantomregning, finder dog

anvendelse, uanset aktivets art.

Anlægget skal ved indgivelse af selvangivelse for

det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive,

om der ønskes at afskrive et beløb svarende til

nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på

indekslån. Benytter anlægget sig af muligheden i

skattekontrollovens § 2, stk. 3, hvorefter anlægget i stedet

for at indgive en egentlig selvangivelse kan indgive årsregnskabet, og

ønsker det at anvende en af ovennævnte to muligheder skal

tilkendegivelsen indgives sammen med indgivelsen af årsregnskabet for

det første indkomstår under skattepligt.

Der skal afskrives efter de almindelige regler på

aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden.

4. Fusionsskattelovens regler

4.1. Omdannelse til aktieselskab

Da elselskaber fremover skal beskattes efter de regler,

der gælder for aktieselskaber, kan de have et ønske om at

overgå til aktieselskabsformen. I fusionsskattelovens § 14 i er

der fastsat regler for elselskabers omdannelse til aktieselskaber.

De selskaber, der efter § 1, stk. 1, nr. 2 e, er

undergivet aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på

forskellig vis, f.eks. som andelsselskaber eller som foreninger.

De selskabsretlige regler for omdannelse af

andelsselskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber findes i

aktieselskabslovens § 135. Herudover er der ikke fastsat materielle

regler, der regulerer, hvorledes en omdannelse til aktieselskab skal ske.

Omdannelse af erhvervsdrivende fonde og øvrige selskabsformer

kræver ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere

overvejelser, før regler på det selskabsretlige område kan

fastsættes.

Omdannelse af et andelsselskab sker ved, at selskabet

overdrager sine samlede aktiver og passiver til et aktieselskab, hvorefter

andelsselskabet opløses uden likvidation. Andelshaverne får

ombyttet deres andelsbeviser med aktier i det nye selskab.

Ifølge lovens § 14 i finder

fusionsskattelovens kapitel 1 bortset fra formforskrifterne i lovens § 6

tilsvarende anvendelse ved omdannelse af de ovenfor nævnte elselskaber,

der indtil omdannelsen har været undergivet almindelig

aktieselskabsbeskatning. I stedet for lovens § 6 finder formskrifterne i

lovens § 13 tilsvarende anvendelse.

For visse af de omhandlede selskaber ville de hidtil

gældende regler indebære, at omdannelsen ville udløse fuld

beskatning af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster på grundlag

af den ved omdannelsen foretagne overdragelse af aktiver og passiver.

Tilsvarende ville andelshaverne blive beskattet af den ved omdannelsen

foretagne afståelse af deres andelsbeviser. Anvendelsen af

fusionsskattelovens §§ 8 og 11, der hviler på et

succesionsprincip, indebærer, at der ikke sker beskatning af selskabet

og andelshaverne ved omdannelsen.

Reglerne svarer til reglerne i fusionsskattelovens

§ 14 f om omdannelse til aktieselskaber af aktieselskabsbeskattede

andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 a og 4.

4.2. Skattefri fusion

Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 finder

tilsvarende anvendelse ved fusion mellem elselskaber omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 2 e. De elselskaber, der efter bestemmelsen i § 1,

stk. 1, nr. 2 e, undergives aktieselskabsbeskatning kan være

organiseret på forskellig vis, f.eks. som andelsselskaber. I

aktieselskabslovens kapitel 15 og anpartsselskabslovens kapitel 15 findes

regler om fusion af aktie- og anpartsselskaber. Der findes ikke materielle

selskabsretlige regler om fusion af blandt andet andelsselskaber.

Elselskaber, der er omdannet til aktieselskaber efter

fusionsskattelovens § 14 i, og som dermed er skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, nr. 1, er direkte omfattet af lovens kapitel 1.

4.3. Skattefri spaltning og tilførsel af aktiver

Eldistributionsselskaberne skulle som led i

elreformaftalen opdeles (spaltes) i handelsvirksomheder, netvirksomheder og

forsyningspligtige virksomheder. Der er derfor i fusionsskattelovens

§ 15 a, stk. 5, indsat en bestemmelse om, at reglerne i kapitel 4

finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af elselskaber omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 2 e. Det er en betingelse, at det eller de

modtagende elselskaber beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1

eller 2 e. De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber findes i

aktieselskabslovens § 136. Herudover findes der ikke materielle regler

om spaltning.

Ved spaltning forstås i henhold til

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et

selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver

til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro

rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier (eller anparter) i det

eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på

højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi.

En spaltning kan efter fusionsskattelovens § 15 a,

stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab

ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der

overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende

selskaber, ifølge lovens § 15 a, stk. 3, udgøre en

gren af en virksomhed, jf. lovens § 15 c, stk. 2, om

tilførsel af aktiver. Afgørelsen af, om denne betingelse er

opfyldt vil blive vurderet i forbindelse med ansøgningen om

spaltning.

De modtagende elselskaber kan i forbindelse med

spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber, der er

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1. Da selskaber omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de

samme hovedprincipper (selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke

ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven, jf. § 5 C.

Selskaberne kunne også tænkes at ville

foretage opdelingen i handelsvirksomheder, netvirksomheder og

forsyningspligtige virksomheder ved en tilførsel af aktiver, hvorved

de modtagende selskaber bliver datterselskaber. Der er derfor i

fusionsskattelovens § 15 c, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at

reglerne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af

aktiver, der foretages af de i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2 e,

beskattede elselskaber. Det er dog under forudsætning af, at det

modtagende selskab beskattes i henhold til § 1, stk 1, nr. 1 eller 2 e.

Bestemmelsen omfatter tillige kommuner med elaktiviteter, idet kommunerne

på samme måde som andre elselskaber, kan have et

forretningsmæssigt begrundet ønske om at udskille disse

aktiviteter i et eller flere selskaber.

Ved tilførsel af aktiver forstås den

transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst

tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til

et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det

modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle

aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig

bedrift, det vil sige en samlet enhed, som kan fungere ved hjælp af

egne midler.

Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1,

og § 15 c, stk. 1, en betingelse for anvendelse af reglerne, at der

er opnået tilladelse fra skatteministeren. Skatteministeren kan, jf.

fusionsskattelovens § 15 e, bemyndige de statslige eller de kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter loven.

Kompetencen til at træffe afgørelser efter § 15 a og

§ 15 c er udlagt til Told- og Skattestyrelsen.

5. Sambeskatning m.v.

Der er i § 31 skabt hjemmel til, at elselskaber og

kommuner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, kan sambeskattes.

Efter § 31, stk. 3, hæfter de sambeskattede selskaber

solidarisk for skatten. Efter elforsyningslovens § 46, stk. 1,

må kollektive elforsyningsvirksomheder (monopolvirksomheder), herunder

netvirksomheder, ikke yde lån eller stille sikkerhed for andre

virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Elforsyningslovens § 46 er således til hinder for, at kollektive

elforsyningsvirksomheder kan sambeskattes. Dette skyldes elforsyningslovens

indbyggede forudsætning om en klar adskillelse mellem monopol- og

konkurrenceområder. Sambeskatningsmuligheden er derfor forbeholdt de

elselskaber, hvor denne problemstilling ikke foreligger, dvs. kommercielle

selskaber.

Herudover har elselskabernes overgang til skattepligt

medført en række konsekvensændringer. Det kan blandt andet

nævnes, at elselskaberne omfattes af reglerne i kildeskattelovens

§ 65 om indeholdelse af udbytteskat, samt behandles efter de for

aktieselskaber gældende regler i henseende til beskatning af

konkursindkomst. Hertil kommer, at elselskaber og kommuner omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, omfattes af reglerne i

aktieavancebeskatningsloven om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved

opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier inden 3

års ejertid, reglerne om, at fortjenester er skattefri (og tab ikke

fradragsberettiget) ved afståelse efter en ejertid på 3 år

eller mere, samt af de særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved

afståelse af visse investeringsbeviser.

6. Selvangivelse

For ikke at pålægge mindre elselskaber nye

administrative byrder, som følge af skattepligten, er der i

skattekontrolloven skabt hjemmel til, at elproduktionsvirksomheder på

under 10 MW eleffekt, i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse kan

indgive det almindelige årsregnskab inden udløbet af

selvangivelsesfristen. Alle elproduktionsvirksomheder skal i forvejen

udarbejde årsregnskab i medfør af elforsyningslovens § 85.

Årsregnskabet skal indsendes inden selvangivelsesfristens udløb,

jf. skattekontrollovens § 4.

Bestemmelsen omfatter elproduktionsvirksomheder, der

afsætter prioriteret el, jf. elforsyningslovens § 57, stk. 1,

nr. 1.

Den skatteansættende myndighed træffer

på baggrund af årsregnskabet og eventuelle yderligere indhentede

oplysninger afgørelse om, hvorvidt elselskabet har indkomst til

beskatning. Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan

påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven om klage over

skatteansættelsen. De almindelige regler om selvangivelsespligt finder

tilsvarende anvendelse for indsendelse af årsregnskabet.

Bestemmelsen medfører således ikke, at de

elselskaber, som bliver omfattet af bestemmelsen er fritaget for beskatning,

men at opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages af den

skatteansættende myndighed.

Hertil kommer, at bestemmelsen udelukkende omfatter

udarbejdelsen af selvangivelsen. Elselskaberne, som omfattes af bestemmelsen,

skal således selv forestå opgørelsen af de

skattemæssige indgangsværdier i forbindelse med overgangen til

skattepligt.

Kompetencen til at ligne elselskaberne og kommunerne med

skattepligtig elvirksomhed vil administrativt blive henlagt til Told- og

Skattestyrelsen.

7. Overgangsbestemmelser

7.1. Netvirksomheders direkte ejerskab

Efter elforsyningsloven § 97, stk. 2, er det en

betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller

indirekte ejerandele overføres til netvirksomheden, således at

denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Dette omfatter

ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder,

systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29.

april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte

eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden. Tilsvarende

gælder for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder,

systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder.

For at muliggøre en sådan overførsel

af ejerandele til netvirksomheden, uden at dette udløser skat for

hverken overdrager eller erhverver, er der indsat en overgangsbestemmelse i

lovens § 10, hvorefter ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v., der

efter ovennævnte bestemmelser i elforsyningsloven skal overføres

til netvirksomheder, kan overføres med skattemæssig succession

efter principperne i fusionsskattelovens § 8.

Har virksomheden, som overfører ejerandelene til

netvirksomheden, anvendt bestemmelserne i § 35 O, er det disse

anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter m.v., netvirksomheden

succederer i efter bestemmelsen.

7.2. Overførsel af midler

Efter § 102, stk. 2, i lov nr. 1110 af 29.

december 1999 om elforsyning kan miljø- og energiministeren

fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden

udarbejdelsen af åbningsbalancerne, herunder i forbindelse med

opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af

markedsøkonomiske principper, kan overføre aktiver til

elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik

på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et

tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.

For at muliggøre en sådan overførsel

af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed til en elproduktions-

eller forsyningspligtig virksomhed, uden at dette udløser skat, er der

i lovens § 10, stk. 4, indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter en

overførsel efter elforsyningslovens § 102, stk. 2, kan ske

uden skattemæssige konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den

forsyningspligtige virksomhed.

7.3. Tab som følge af hæftelser

I § 69, stk. 1, i lov nr. 1110 af 29. december

1999 om elforsyning kan der ved prisfastsættelsen for en kollektiv

elforsyningsvirksomheds ydelser tages hensyn til, at virksomheden lider et

tab som følge af, at den hæfter for gældsforpligtelser i

medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3, eller

hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds

gældsforpligtelser.

Indregningen af tabet i prisen for ydelserne vil give sig

udslag i en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indtægt.

Efter de hidtidig gældende regler var der nødvendigvis ikke

fradragsret for de udgifter, som den pågældende kollektive

elforsyningsvirksomhed afholder (dvs. renter og afdrag på f.eks. en

anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser).

Tab opstået ved, at en kollektiv

elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i

medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3, eller

hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser,

kan efter overgangsbestemmelsen i lovens § 10, stk. 5, fradrages

ved opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tabet konstateres.

Det er en betingelse, at tabet efter elforsyningslovens § 69,

stk. 1, 2. pkt., indregnes i priserne for ydelser fra den kollektive

elforsyningsvirksomhed.

Den kollektive elforsyningsvirksomhed kan efter 2. led i

elforsyningslovens § 69, stk. 1, 2. pkt., kun hæfte for en

anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, når

gælden er stiftet senest den 30. december 1999.

7.4. Skattepligt indtil udskillelse af elaktiviteter

Som nævnt under pkt. 2.2. er der kun visse typer af

elaktivitet en kommune kan varetage i kommunalt regi. Anden elaktivitet m.v.

skal efter elforsyningsloven udskilles i et selskab med begrænset

ansvar. Som en konsekvens heraf omfatter skattepligtsbestemmelserne for

kommunerne kun sådanne elaktiviteter med undtagelse af virksomhed med

produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, som vil være

omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 2.

Udskillelserne til selskaber med begrænset ansvar

var imidlertid ikke sket den 1. januar 2000. Der er derfor i lovens

§ 10, stk. 7, indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter kommuner

gøres skattepligtige af indtægt ved sådan anden

elaktivitet m.v., indtil den faktiske overdragelse finder sted. Skattepligten

omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed. Ved fastsættelsen af

skattemæssige indgangsværdier for aktiver og passiver

vedrørende denne virksomhed finder § 35 O, stk. 1-5,

tilsvarende anvendelse.

7.5. Udskillelser i 2000

I lovens § 10, stk. 8, er indsat en

overgangsbestemmelse, hvorefter overdragelse af elvirksomhed m.v. i 2000, der

sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar, kan ske uden

skattemæssige konsekvenser for overdrager, såfremt denne

beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000, og

selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Skattefriheden er

betinget af, at overdragelsen sker til handelsværdien, og at den

foretages af et af de elselskaber m.v., der gøres skattepligtige ved

loven. F.eks. kan et andelsselskab, der gøres skattepligtigt ved

loven, og som overdrager dets elaktiviteter til et datterselskab, anvende

bestemmelsen, selvom andelsselskabet efter overdragelsen overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6. Et nystiftet selskabs

overdragelse af elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar vil

ikke være omfattet af bestemmelsen.

Hertil kommer, at det ikke er en betingelse for

bestemmelsens anvendelse, at overdrager får tildelt aktier eller

anparter i selskabets kapital i forbindelse med overdragelsen.

Overdragelse af virksomhed, der sker som led i

gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der

skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels

overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig

strukturtilpasning i tilknytning til elreformen. Herefter vil f.eks.

kommuner, der efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, skal udskille

elvirksomhed, der ikke består i netvirksomhed, til et selskab med

begrænset ansvar, kunne overdrage elvirksomheden til et sådant

selskab uden skattemæssige konsekvenser.

Selskabet medregner herefter ved indkomstopgørelsen

de indtægter og udgifter, som overdrager har erhvervet/afholdt i

perioden fra 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske

overdragelse, og som måtte anses at vedrøre selskabet,

såfremt overdragelsen af aktiviteten rent faktisk var sket pr. 1.

januar 2000. Herudover indtræder selskabet i overdragerens

skattemæssige indgangsværdier, opgjort efter § 35 O,

stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver.

Overdragelsen skal som udgangspunkt ske til et nystiftet

selskab, men da der kan være elselskaber m.v., som har anskaffet

skuffeselskaber til brug for udskillelsen, kan overdragelsen herudover ske

til et skuffeselskab med tilbagevirkende kraft.

For at der er tale om et skuffeselskab, kræves det,

at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted,

må have drevet erhvervsmæssig virksomhed, at hele selskabets

egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet

kontant indestående i et pengeinstitut og, at skuffeselskabet skal

være stiftet senest den 1. januar 2000. Der stilles således de

tilnærmelsesvis samme krav til anvendelsen af skuffeselskaber, som det

er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse.

Selskabet skal senest 1 måned efter overdragelsen af

virksomheden indsende genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret

selskab har fundet sted.

Kompetencen til at ligne elselskaberne og kommunerne med

skattepligtig elvirksomhed vil administrativt blive henlagt til Told- og

Skattestyrelsen. Elselskaber, der har indsendt dokumenterne primo 2000 til

Told- og Skattestyrelsen, opfylder formkravet, selvom Told- og

Skattestyrelsen først senere udnævnes til den

skatteansættende myndighed.

Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar

2000.

7.6. Tab ved sideordnet virksomhed

I lovens § 10, stk. 9, er indsat en

overgangsbestemmelse, hvorefter elselskaber, som i deres priser indregner

realiserede tab ved sideordnet virksomhed, kan fradrage et beløb

svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for det

pågældende indkomstår ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen i § 10, stk. 9,

er at sikre, at afviklingen af tab vedrørende afviklede sideordnede

aktiviteter ikke udløser nogen ekstra skattebetaling for elselskabet.

Udover SEAS Transmission A/S, er der i praksis ikke andre elselskaber, som er

omfattet af bestemmelsen.

7.7. Underskud, der indregnes i det følgende års

priser

For at decentrale forbrugerejede kraftvarmeanlæg,

der har underskud i regnskabsåret før overgangen til

skattepligt, og som opkræver underskuddet hos forbrugerne i det

første regnskabsår under skattepligt, ikke kommer til at betale

skat af et beløb, der principielt går til dækning af

tidligere års underskud, kan et sådant underskud fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første

indkomstår under skattepligt, jf. overgangsbestemmelsen i lovens

§ 10, stk. 10. Dette gælder dog kun, når underskuddet

indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter et

hvile-i-sig-selv-princip, jf. § 20 i varmeforsyningsloven.

Dette gælder imidlertid ikke for decentrale

kraftvarmeanlæg, der anvender nettogælden som

afskrivningsgrundlag efter bestemmelsen i § 35 O, stk. 7, da denne

bestemmelse allerede tager højde for tidligere års

underskud.

7.8. Tinglysningsafgift

Når kommuner overdrager fast ejendom skal

tinglysningsafgiften beregnes efter § 4 i tinglysningsafgiftsloven. Der

skal således betales den faste afgift på 1.400 kr. og 0,6 pct. af

ejerskiftesummen. For at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af de

overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af den nye

elforsyningslov, kan beregning af afgift ved kommuners overdragelse af fast

ejendom ske efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven,

når tinglysning af ejerskiftet sker senest den 31. december 2000, jf.

overgangsbestemmelsen i lovens § 10, stk. 11. Efter § 7,

stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven udgør afgiften 1.400 kr. for

selskaber m.v. ved adkomstændring i forbindelse med fusion, fission,

omdannelse eller tilførsel af aktiver, hvor ejerforholdet ikke

forrykkes, og hvor vederlaget erlægges i form af aktier eller

værdistigning på disse.

Overdragelse af elvirksomhed, der sker som led i

gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der

skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels

overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig

strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.

7.9. Vederlagsfri overdragelse af egenkapital

Flere kommuner og selvejende institutioner ønsker

at overføre deres elforsyningsvirksomhed til en forbrugerejet

elforsyningsvirksomhed, eller omvendt at få tilført en

kommunal-, selvejende- eller forbrugerejet elforsyningsvirksomhed, hvorved

den fortsættende virksomheds muligheder for videreførsel og

udvikling vil blive styrket.

Ved overførslen modtager overdrageren ikke vederlag

for den egenkapital, der teknisk kan opgøres i forbindelse med

overførslen af de med elforsyningsvirksomheden forbundne aktiver og

passiver. Egenkapitalen er oparbejdet af elforbrugerne, som fremover vil

få nytte af egenkapitalen gennem deltagelse i den fortsættende

elforsyningsvirksomhed.

For at sikre, at en sådan vederlagsfri

overførsel af egenkapital oparbejdet af elforbrugerne ikke

udløser beskatning i den fortsættende elforsyningsvirksomhed i

forbindelse med overtagelser i 2000, kan en sådan overførsel ske

skattefrit efter overgangsbestemmelsen i lovens § 10, stk. 12.

Ved overførslen finder overgangsbestemmelserne i

lovens § 10, stk. 8, 1.-2. pkt., i det omfang de er anvendelige,

tilsvarende anvendelse. F.eks. vil bestemmelsen, om at overdragelsen skal ske

til et nystiftet selskab, ikke være anvendelig.

Efter lovens § 10, stk. 8, 1. pkt., vil et

eventuelt vederlag for overførslen af virksomheden ikke få

skattemæssige konsekvenser for overdrager, når overførslen

tillægges virkning fra den 1. januar 2000, og regnskabsåret for

den fortsættende elforsyningsvirksomhed løber fra denne dato.

Den fortsættende elforsyningsvirksomhed indtræder efter lovens

§ 10, stk. 8, 2. pkt., i overdragerens skattemæssige

indgangsværdier, opgjort efter § 35 O, stk. 1-6, for modtagne

aktiver og passiver. Tilsvarende skal virksomheden ved

indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som

overdrageren har erhvervet/afholdt i perioden fra 1. januar 2000 og indtil

tidspunktet for den faktiske overførsel, og som måtte anses at

vedrøre virksomheden, såfremt overførslen af

elforsyningsvirksomheden rent faktisk var sket pr. 1. januar 2000. Lovens

§ 10, stk. 8, 2. pkt., finder anvendelse uanset, om

elforsyningsvirksomheden modtager vederlag for virksomheden i forbindelse med

overførslen.

7.10. Tjenestemandsforpligtelser

Visse net- og transmissionsvirksomheder er efter

elforsyningslovens regler forpligtet til at refundere en kommune et

beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er påtaget

forud for 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Dette gælder

også netvirksomheder, som fortsat er en del af den kommunale

forvaltning. Disse virksomheder skal ved udarbejdelsen af den

regnskabsmæssige åbningsbalance optage et aktiv, der modsvares af

den aktuarmæssigt opgjorte tjenestemandsforpligtelse, der

hensættes i balancen som gæld til kommunen.

Aktivet skal ses på baggrund af, at de kommunalt

ejede elforsyningsvirksomheder typisk ikke løbende har afdækket

forpligtelserne forsikringsmæssigt eller ved hensættelser

finansieret over elprisen. I stedet har de udgiftsført forpligtelserne

i takt med udbetalingen af ydelserne, og dermed alene indregnet de faktiske

udbetalinger i elprisen.

Net- og transmissionsvirksomhederne kan indregne

afviklingen af de historiske tjenestemandsforpligtelser i

indtægtsrammerne for nettariffen indtil udgangen af 2009.

For at sikre, at indregningen af de historiske

tjenestemandsforpligtelser i elpriserne ikke udløser nogen ekstra

skattebetaling for virksomhederne, skal beløb, som net- og

transmissionsvirksomheder indregner i elpriserne som følge af, at de

er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de

tjenestemandsforpligtelser, som er påtaget forud for den 1. januar

2000, og hvortil der ikke er hensat midler, ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 10,

stk. 13.

8. Ikrafttræden

Loven har virkning fra og med regnskabsår, der

begynder den 1. januar 2000 eller senere. De hidtil gældende regler vil

finde anvendelse til og med det sidste regnskabsår inden overgangen til

skattepligt. Loven vil herefter have virkning for elselskaber med

regnskabsperiode 1. juli - 30. juni fra og med 1. juli 2000, og de hidtil

gældende regler vil for disse elselskaber finde anvendelse til og med

30. juni 2000.

Indholdsfortegnelse:

1.

Indledning

2.

Skattepligtens omfang

2.1.

Elselskaber

2.2.

Kommuner

2.2.1.

Foreningsbeskatning

2.2.1.1.

Overgang til aktieselskabsbeskatning

2.2.2.

Aktieselskabsbeskatning

3.

Skattemæssige indgangsværdier

3.1.

Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et

elektricitetsværk

4.

Fusionsskattelovens regler

4.1.

Omdannelse til aktieselskab

4.2.

Skattefri fusion

4.3.

Skattefri spaltning og tilførsel af aktiver

5.

Sambeskatning m.v.

6.

Selvangivelse

7.

Overgangsbestemmelser

7.1.

Netvirksomheders direkte ejerskab

7.2.

Overførsel af midler

7.3.

Tab som følge af hæftelser

7.4.

Skattepligt indtil udskillelse af elaktiviteter

7.5.

Udskillelser i 2000

7.6.

Tab ved sideordnet virksomhed

7.7.

Underskud, der indregnes i det følgende års priser

7.8.

Tinglysningsafgift

7.9.

Vederlagsfri overdragelse af egenkapital

7.10.

Tjenestemandsforpligtelser

8.

Ikrafttræden

Skatteministeriet, den 6. september

2000

Peter Loft

/K.-H. Ludolph

Lignende dokumenter