Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. februar 1999 af Skatteminister (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven og
lov om skattefri virksomhedsomdannelse
(Fusion, selskabsstiftelse og virksomhedsomdannelse med
skattemæssig tilbagevirkende kraft)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, indsættes efter
»stiftelsen«: », jf. dog stk. 3, 4 og 5«.
2.
I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt
ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af
virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, jf. dog 5. pkt.,
kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.
pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets
regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter
udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før
stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens
Læs alt
aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens
afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver
og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de
indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre
selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket
på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er
en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig
tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter
den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter
stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet
indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1.
pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en
personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt
ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede
virksomhed.
Stk. 5.
Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige
overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie-
eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan
selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.
pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets
regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter
udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste normale
indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges
handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til
grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets
afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens
aktiver og passiver, og datterselskabet medregner ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte
anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af
virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til
handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at
overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende kraft,
at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte
skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen
indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,
der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,
samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for datterselskabet indtræder
på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.
tillægges virkning.«.
3.
I § 8, stk. 1, indsættes efter »m.v.«: »,
jf. dog § 8 A, stk. 2.«.
4.
Efter § 8 indsættes:
»§ 8 A. Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i
overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler har
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt
vedtaget i de deltagende selskaber m.v.
Stk. 2.
Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for
så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal
tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den
i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det
modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med
skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab
pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i
det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende
selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for
de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte
anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne
rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr.
denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges
skattemæssig tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v.
senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges
virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt
vedtaget i de deltagende selskaber m.v.«.
§ 2
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af
27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 2, stk. 1, litra d, indsættes efter
»dato«: », og at ejeren senest 1 måned efter omdannelsen indsender
genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, en
opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter § 4,
stk. 2-4, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et
allerede registreret selskab har fundet sted, jf. § 1, stk. 2«.
2.
§ 4, stk. 6, 1. pkt., ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, har virkning for
selskabsstiftelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3 og 4, har virkning for fusioner, der
endeligt vedtages den 1. juli1999 eller senere.
Stk. 4.
§ 2 har virkning for omdannelser, der finder sted
den 1. juli 1999 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det foreslås at give selskaber og fonde m.v.
omfattet af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven adgang til at
foretage skattepligtig fusion med skattemæssig tilbagevirkende
kraft.
I Skatteministeriets cirkulære nr. 35 af 16. marts
1995 om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse
med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed samt i bemærkningerne til
lovforslag L 117 om ændring af forskellige skattelove, fremsat den 6.
december 1995, anføres det, at der ikke er hjemmel til at foretage
skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft rent skattemæssigt.
På baggrund af en række henvendelser til Skatteministeriet og til
Folketingets Skatteudvalg vedrørende cirkulæret og
lovbemærkningerne tilkendegav skatteministeren den 16. april 1996
overfor skatteudvalget, at han ville tage kontakt til revisororganisationerne
m.fl. med henblik på at belyse de praktiske problemer, der opstår
som følge af, at der ikke er hjemmel til at foretage skattepligtige
fusioner med tilbagevirkende kraft, samt de praktiske muligheder for
løsning heraf.
Skatteministeriet har afholdt møde med
repræsentanter for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers
Skatteudvalg og for Advokatrådets Skatteudvalg. Ministeriet har
efterfølgende modtaget en fælles redegørelse fra de to
skatteudvalg.
De foreslåede regler har til hensigt at
afhjælpe en række praktiske problemer vedrørende
udarbejdelse af ekstra regnskaber, der kan opstå ved
gennemførelse af skattepligtige fusioner som følge af, at der
efter de gældende regler ikke kan opnås overensstemmelse mellem
den skattemæssige skæringsdato for fusionen og den
regnskabsmæssige skæringsdato.
Selskabsretligt er der behov for og hjemmel til at kunne
tillægge overdragelsen en vis tilbagevirkende kraft, da der ved
udarbejdelsen af fusionsdokumenterne kræves kendskab til den
forudgående periodes regnskabsresultater. Ifølge
aktieselskabslovens § 134 a skal der, inden fusionen kan vedtages,
eksempelvis udarbejdes en fusionsplan, der bl.a. skal indeholde oplysninger
om vederlaget for aktierne i det ophørende selskab. Ifølge
aktieselskabslovens § 134 b skal der bl.a. udarbejdes en fælles
regnskabsopstilling samt udkast til en åbningsbalance for det
modtagende selskab. I den situation, hvor de fusionerende selskabers
regnskabsår udløber den 31. december 1998, og der ønskes
gennemført en fusion pr. 1. januar 1999, vil de pågældende
dokumenter blive udarbejdet i de efterfølgende måneder,
hvorefter fusionsplanen inden den 30. juni 1999 skal underskrives og inden 4
uger herefter være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
bekendtgør denne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem. Tidligst 4 uger efter bekendtgørelsen af
fusionsplan og vurderingsmændenes erklæring efter
aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, kan fusionen vedtages.
De i henhold til selskabslovgivningen udarbejdede
dokumenter kan ikke umiddelbart anvendes til brug for de skattemæssige
vurderinger, der aktualiseres som følge af fusionen. Ved en
skattepligtig fusion anses det indskydende selskab i skatteretlig forstand
for opløst med deraf følgende avancebeskatning m.v. Hvert
enkelt aktiv skal således anses for afstået for en del af det
samlede faktiske vederlag, forstået som værdien af det til
aktionærerne i det indskydende selskab ydede vederlag.
Avanceopgørelsen er ikke en del af den regnskabsmæssige eller
skattemæssige status, men da det fra advokat- og revisorside betragtes
som en stor administrativ lettelse at kunne lade denne opgørelse
få virkning fra samme tidspunkt som de i henhold til
selskabslovgivningen udarbejdede regnskaber, foreslås det at skabe
mulighed herfor. Den skattemæssige tilbagevirkende kraft foreslås
dog begrænset til 6 måneder.
Det foreslås endvidere med visse ændringer at
lovfæste den eksisterende adgang til med skattemæssig
tilbagevirkende kraft at foretage en skattepligtig overdragelse af en
personligt ejet virksomhed til et nystiftet selskab og tilsvarende at
overdrage et selskabs virksomhed til et nystiftet datterselskab. Det
foreslås gjort til en betingelse, at ejeren senest 1 måned efter,
at stiftelsen har fundet sted, indsender genpart til den
skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen
er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen, samt dokumentation
for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. En tilsvarende regel foreslås indsat i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse. Hensigten er, dels at begrænse den
periode, hvori der skattemæssigt kan spekuleres i, om indtægter
og udgifter skal henføres til ejeren personligt eller til et selskab,
dels at give skattemyndighederne mulighed for at gribe ind på et
tidligere tidspunkt end i dag, hvis de foretagne dispositioner er udtryk for
skatteunddragelse.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
i Told@Skat på
0,5 mill. kr. til edb-udvikling.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om at tillade skattepligtig fusion med
skattemæssig tilbagevirkende kraft indebærer, at det modtagende
selskab ved skatteansættelsen i et vist omfang kan medregne
indtægter og udgifter, som det indskydende selskab har afholdt i en
periode på op til 6 måneder forud for vedtagelsen af
fusionen.
Såfremt disse indtægter og udgifter tilsammen
udgør et tab, der ville have medført negativ skattepligtig
indkomst for det indskydende selskab, og som ikke efter gældende regler
kunne være modregnet i anden indkomst eller udnyttet på anden
vis, vil forslaget i den situation, hvor tabet kan udnyttes af det modtagende
selskab, medføre et provenutab.
Henset til den snævre afgrænsning af de
nævnte indtægter og udgifter, jf. bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 4, skønnes provenutabet at blive
begrænset.
Forslaget om med visse præciseringer og
opstramninger at lovfæste den eksisterende adgang til med
skattemæssig tilbagevirkende kraft at foretage en skattepligtig
overdragelse af en virksomhed til et nystiftet selskab skønnes at
medføre et særdeles beskedent merprovenu.
Lovforslaget skønnes således samlet at
medføre et begrænset provenutab.
Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets
Testpanel. Lovforslaget vil være administrativt neutralt for langt
størsteparten af de adspurgte virksomheder, fordi kun få af
virksomhederne berøres af forslaget. For de få berørte
virksomheder er der en klar tendens til, at loven vil medføre
engangslettelser, men at de samtidig vil få behov for ekstern
rådgivning på engangsbasis. Behovet for rådgivning er dog
ikke en konsekvens af lovforslaget som sådan, men knytter sig til selve
gennemførelsen af fusionen eller stiftelsen.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Begrænset provenutab.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen.
Engangsudgift til edb på 0,5 mill. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
For de få virksomheder, der berøres, er der en
klar tendens til, at loven vil medføre engangslettelser.
Mere generelt behov for ekstern rådgivning på
engangsbasis.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har været til høring i
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes
Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet,
Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Realkreditrådet,
Skattechefforeningen, Statsministeriet og Økonomiministeriet.
De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar
samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet
Ændringer i forhold til tidligere udkast giver
anledning til tvivl om, hvorvidt forslaget kan afhjælpe de praktiske
problemer, det var hensigten at løse. Når det fastsættes,
at overdragelsen skal ske under anvendelse af samme priser og vilkår,
som kunne være opnået mellem uafhængige parter, er der
risiko for, at skattemyndighederne anfægter de vurderinger, der er lagt
til grund. Foreslår, at det alene anføres, at de
værdiudsving, der måtte være mellem skærings- og
vedtagelsesdato, ikke må være drastiske. Der bør
være mulighed for, at en virksomhed med flere ejere kan
omdannes.
At overdragelsen skal ske på armslængde
vilkår følger allerede af ligningslovens § 2, stk. 1.
Det, der var formålet med bestemmelsen om, at overdragelsen skulle ske
under anvendelse af samme priser og vilkår, som kunne være
opnået mellem uafhængige parter, var at tydeliggøre, at
dette også gjaldt i relation til vurderingen af aftalevilkår om
overdragelse med tilbagevirkende kraft, dvs. at der på
vedtagelsestidspunktet handles til en pris opgjort pr. skæringsdatoen.
Bestemmelsen er omformuleret. Ønsket om at kunne omdanne en virksomhed
med flere ejere er imødekommet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ingen bemærkninger.
Erhvervenes Skattesekretariat
Lovforslaget imødekommer som udgangspunkt
ønsket om lovfæstelse, men giver anledning til usikkerhed om,
hvorvidt de praktiske behov fuldt ud er tilgodeset. Det henstilles, at
betingelsen vedrørende værdiudsving udgår. Betingelsen er
svær at forstå, og det fremgår ikke klart, hvorfor man
stiller den.
Lovbestemmelsen er omformuleret, og betingelsen om, at der
ikke måtte være større værdiændringer mellem
skæringsdatoen og vedtagelsen, end en uafhængig part ville
acceptere, er udgået. I stedet foretages en begrænsning af den
periode, hvor der kan
Aspekuleres@ i den tilbagevirkende kraft.
Finansrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Danske Skatteankenævn
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Positivt, at usikkerhed på området fjernes. FSR
mener, at der i dag er hjemmel til at foretage skattepligtig fusion med
tilbagevirkende kraft. 6 mdrs. tilbagevirkende kraft fra den endelige
vedtagelse af fusionen er helt utilstrækkelig. Bør ændres
til, at fusionsplanen blot skal underskrives 6 mdr. efter fusionsdatoen. Det
bør overvejes at give mulighed for omdannelse af en virksomhed med
flere ejere. Betingelsen om, at overdragelsen for at kunne ske med
tilbagevirkende kraft, skal ske til handelsværdi, vil medføre en
unødvendig overbebyrdelse af bindende forhåndsbeskedsystemet og
bør udgå. Der er ikke behov for reglen om, at værdien
på skæringsdatoen og stiftelsestidspunktet skal svare nogenlunde
til hinanden. Afvigelser fra handelsværdien håndteres efter
reglerne om maskeret udlodning, omgørelse etc.
Ønsket om at kunne omdanne en virksomhed med flere
ejere er imødekommet. At overdragelsen skal ske på
armslængde vilkår følger allerede af ligningslovens
§ 2, stk. 1. Det, der var formålet med bestemmelsen om, at
overdragelsen skulle ske under anvendelse af samme priser og vilkår,
som kunne være opnået mellem uafhængige parter, var at
tydeliggøre, at dette også gjaldt i relation til vurderingen af
aftalevilkår om overdragelse med tilbagevirkende kraft, dvs. at der
på vedtagelsestidspunktet handles til en pris opgjort pr.
skæringsdatoen. Lovbestemmelsen er omformuleret, og betingelsen om, at
der ikke måtte være større værdiændringer
mellem skæringsdatoen og vedtagelsen, end en uafhængig part ville
acceptere, er udgået. I stedet foretages en begrænsning af den
periode, hvor der kan »spekuleres« i den tilbagevirkende kraft, og 6
mdrs.-fristen fastholdes. Fusionen er først en realitet ved
vedtagelsen.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
InvesteringsForeningsRådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
Der ønskes en præcisering af
Adrastisk
værdi@ og Aså store ændringer@. Endvidere spørges
der, om der ved fusion er mulighed for at spekulere i at overføre
forventede tab til 6 måneders perioden.
Lovbestemmelsen er omformuleret, og betingelsen om, at der
ikke måtte være større værdiændringer mellem
skæringsdatoen og vedtagelsen, end en uafhængig part ville
acceptere, er udgået. I stedet foretages en begrænsning af den
periode, hvor der kan
Aspekuleres@ i den tilbagevirkende kraft.
Et evt. tab skal opgøres i forhold til det modtagende selskabs
anskaffelsessum for det pågældende aktiv.
Københavns Kommune
Foreslår ændring af ABL for at fastslå, at
anskaffelsestidspunktet for aktierne er tidspunktet for vedtagelsen af
fusionen/stiftelsen af selskabet. Der foreslås præcisering i
bemærkningerne af, hvad der forstås ved
Aen virksomhed@, samt af, at
beskatning finder sted i 1999, hvis der den 15.4. 1999 overdrages pr. 1.1.
1999.
Der er ikke behov for en ændring, af ABL, da det
anførte allerede følger af gældende ret.
Bemærkningerne vedr.
Aen virksomhed @ og beskatningstidspunktet er
udbygget.
Realkreditrådet
Ingen bemærkninger.
Skattechefforeningen
Ingen bemærkninger.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2.
Det er et grundlæggende princip i skatteretten, at
de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med stiftelse eller overdragelse
indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom
indgås. Således er det i selskabsskattelovens § 4,
stk. 1, fastsat, at skattepligten for selskaber m.v. indtræder
på tidspunktet for stiftelsen. Stiftelsen har fundet sted, når de
i dannelse af selskabet m.v. interesserede parter har truffet aftale om
stiftelse. Stiftelsesdatoen er for anpartsselskaber den dato, hvor
stiftelsesdokumentet underskrives. For aktieselskaber er stiftelsesdatoen den
dato, hvor den stiftende generalforsamling beslutter at stifte selskabet.
Selskabets første regnskabsperiode løber fra dette tidspunkt.
For aktie- og anpartsselskaber er selskabernes skattepligt betinget af, at de
registreres, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Når
registreringen har fundet sted, vil selskaberne blive skattepligtige af deres
virksomhed fra stiftelsen.
Der foreslås i selskabsskattelovens § 4,
stk. 4 og 5, indsat bestemmelser, der ved en skattepligtig overdragelse
af en virksomhed til et nystiftet selskab tillader, at skattepligten og
dermed også regnskabsperioden for selskabet begynder at løbe fra
et tidspunkt, der ligger forud for stiftelsesdatoen. Det foreslås
derfor at indsætte en henvisning i § 4, stk. 1, til disse
undtagelser samt til den undtagelse, der allerede findes i stk. 3, om,
at for selskaber, der er stiftet før det tidspunkt, de bliver
hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det
tidspunkt, hvor selskabet bliver hjemmehørende her i landet.
Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet
virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af
virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan ejeren
beslutte, at overdragelsen skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets
regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter
udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før
stiftelsen. Det er dog kun for så vidt angår opgørelsen af
aktiver og passiver, værdiansættelsen af disse og
indkomstopgørelsen, at overdragelsen anses for at være sket pr.
skæringsdatoen.
Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens
aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens
afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver
og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de
indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre
selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket
på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er
en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig
tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter
den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter
stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet
indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen tillægges
virkning.
Har virksomheden flere ejere kan virksomheden under
tilsvarende betingelser overdrages med skattemæssig tilbagevirkende
kraft, mod at ejerne vederlægges i forhold til deres ejerandele i
virksomheden.
Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige
overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie-
eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan
selskabet ligeledes beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår
opgørelsen og værdiansættelsen af de til datterselskabet
overdragne aktiver og passiver og dermed størrelsen af vederlaget til
selskabet samt datterselskabets indkomstopgørelse, skal
tillægges skattemæssig virkning fra datoen for den i forbindelse
med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet
Det er en betingelse for anvendelse af reglen om
tilbagevirkende kraft, at der er tale om indskud af en virksomhed. Det er den
samlede virksomhed, der skal indskydes. Reglen kan således ikke
anvendes til alene at indskyde eksempelvis en post obligationer i et
nystiftet selskab. Ejer en person flere virksomheder, for eksempel en
vognmandsforretning og en elektronikvirksomhed, kan disse indskydes i hver
sit selskab, eller ejeren kan vælge kun at indskyde den ene virksomhed
i et selskab.
Det skal kunne ses af stiftelsesdokumentet, at stiftelsen
sker med tilbagevirkende kraft. Ifølge aktieselskabslovens § 3,
jf. § 4, og anpartsselskabslovens § 4, jf. § 5, skal
stiftelsesdokumentet indeholde oplysning om, hvilken periode selskabets
regnskabsår skal omfatte, og begyndelsesdatoen for selskabets
første regnskabsår vil således fremgå heraf. Stiftes
selskabet den 1. april 2000, og har ejeren af den personligt ejede virksomhed
kalenderårsregnskab, kan skæringsdatoen ikke ligge længere
tilbage end den 1. januar 2000, som er den 1. dag efter ejerens sidste
normale indkomstår før stiftelsen. Ejerens avance ved salget
beskattes i indkomståret 2000.
De foreslåede bestemmelser lovfæster den
hidtidige retstilstand, sådan som denne er beskrevet i punkt 30 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 136 af 7 . november 1988 om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., idet der dog foretages en
række præciseringer og opstramninger.
Det foreslås, at overdragelsen af den personligt
ejede virksomhed skal ske til et nystiftet selskab, hvori ejeren bliver
eneaktionær mod tidligere hovedaktionær, ligesom det ved et
selskabs overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab
fastsættes, at dette skal være 100 pct. ejet.
Den skattemæssige tilbagevirkende kraft
indebærer bl.a., at det inden for en begrænset periode tillades,
at indkomst, der på tidspunktet for erhvervelsen skulle have
været beskattet hos et skattesubjekt, i stedet beskattes hos et andet
skattesubjekt. Dette accepteres af hensyn til den praktiske
gennemførelse af stiftelsesproceduren og under henvisning til det
sammenfald, der er mellem stifter og selskab. I den situation, hvor en anden
person i forbindelse med stiftelsen tegner aktier og bliver
medaktionær, vil et sådant sammenfald ikke være til stede,
og det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt i en sådan situation
at tillade stiftelsen tillagt tilbagevirkende kraft med den virkning, at
indkomst erhvervet af en ud af flere senere aktionærer anses for
erhvervet af det fælles selskab.
Har virksomheden flere ejere, fraviges kravet om, at
ejeren skal blive eneaktionær i selskabet imidlertid, idet virksomheden
kan overdrages med skattemæssig tilbagevirkende kraft, mod at ejerne
vederlægges i forhold til deres ejerandele i virksomheden. Hermed er
det praktiske behov for at kunne omdanne en virksomhed med flere ejere til et
selskab tilgodeset.
I forhold til gældende praksis vedrørende
selskabsstiftelse med skattemæssig tilbagevirkende kraft,
indebærer forslaget om indsendelse af dokumentation til
skattemyndighederne senest én måned efter stiftelsen en
tidsmæssig begrænsning i relation til, hvor lang tid efter
stiftelsen selskabet efter de selskabsretlige regler kan anmeldes til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Som anført indledningsvis er det et
grundlæggende princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser
i forbindelse med stiftelse eller overdragelse indtræder på det
tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås. Denne dato er i
relation til stiftelse af anpartsselskaber den dato, hvor
stiftelsesdokumentet underskrives, mens det for aktieselskaber er den dato,
hvor den stiftende generalforsamling beslutter at stifte selskabet. Stiftes
der et aktieselskab, skal selskabet efter de selskabsretlige regler
være anmeldt til registrering senest 6 måneder efter
stiftelsesdokumentets oprettelse, mens fristen for anpartsselskaber er 8 uger
efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Overholdes fristerne ikke,
bortfalder stiftelsen.
Disse frister sammenholdt med gældende praksis,
hvorefter indehaveren af en personligt ejet virksomhed ved indskud af
virksomheden i et nystiftet selskab har kunnet lade virksomhedens overskud
for tiden indtil 6 måneder forud for stiftelsen beskatte som indkomst i
selskabet, giver mulighed for en form for spekulation, idet ejeren af en
personligt ejet virksomhed kan afvente udviklingen i op til et helt år,
inden vedkommende tager stilling til, om selskabsstiftelsen skal
gennemføres med virkning for det pågældende år eller
ej. Ønskes stiftelsen af et aktieselskab gennemført med
virkning fra den 1. januar, skal stiftelsen senest være besluttet den
30. juni samme år, men, forudsat dokumentet er oprettet samme dag,
behøver den ikke at være modtaget til registrering hos Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen før 6 måneder senere, dvs. ved årets
udgang. Ønskes selskabsstiftelsen alligevel ikke gennemført,
kan anmeldelsen undlades, og ejeren af virksomheden kan eksempelvis selv
fradrage et i perioden opstået underskud. Modsat kan ejeren, hvis der
opstår et tab, som kun selskabet vil have fradrag for, se en fordel i
at gennemføre registreringsproceduren.
Det foreslås derfor fastsat som en betingelse for,
at overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende
kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte
skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter stiftelsen
indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,
der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,
samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Baggrunden for praksis om, at stiftelsen kan foretages med
tilbagevirkende kraft, er behovet for at have rimelig tid til at fremstille
de regnskaber og gennemføre de overvejelser, der munder ud i
stiftelsesdokumentet. Dette behov vil være fuldt ud tilgodeset med den
foreslåede regel, idet selve indsendelsen til registrering ikke i sig
selv er tidskrævende. Der opnås imidlertid en begrænsning
af den periode, hvor der efterfølgende kan spekuleres i systemet.
Svarende til de gældende regler skal der efter de
foreslåede bestemmelser være tale om overdragelse til et
nystiftet selskab. Overdragelse til et skuffeselskab kan, hvis overdragelsen
ønskes tillagt tilbagevirkende kraft i den forstand, at indkomst
erhvervet af virksomheden forud for overdragelsen skal anses for
selskabsindkomst, alene ske efter reglerne i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse. Selve skuffeselskabet kan ikke stiftes med
tilbagevirkende kraft, da der ikke på stiftelsestidspunktet er tale om
indskud af en virksomhed, så for dette gælder, at selskabet skal
være stiftet senest på omdannelsesdatoen, jf.
virksomhedsomdannelseslovens § 3.
Som det nærmere er beskrevet i bemærkningerne
til forslagets § 1, nr. 4, er tilbagevirkende kraft ikke noget
universelt begreb. Grænserne for den skattemæssige
tilbagevirkende kraft følger af den praksis, der har udviklet sig, med
de præciseringer og udbygninger, som de foreslåede
lovbestemmelser indebærer. Besluttes det at tillægge
overdragelsen af virksomheden til selskabet tilbagevirkende kraft til en
given skæringsdato, betyder det, at virksomheden overdrages til den
værdi, en uafhængig køber på denne dato ville give.
Den tilbagevirkende kraft indebærer, at opgørelsen over
virksomhedens aktiver og passiver, der i forbindelse med stiftelsen
overdrages til selskabet og dermed skal medtages i åbningsbalancen for
dette, afspejler aktivsammensætningen på en skæringsdato,
der kan ligge op til 6 måneder forud for stiftelsen af aktie- eller
anpartsselskabet. Selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de
indtægter og udgifter, som virksomheden har erhvervet/afholdt i
perioden fra skæringsdatoen, og som måtte anses for at
vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent
faktisk var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr.
denne dato. Adgangen til i relation til opgørelsen og
værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver og
indkomstopgørelsen at anse overdragelsen for sket pr.
skæringsdatoen er indholdet af begrebet skattemæssig
tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved fusion, stiftelse og
virksomhedsomdannelse. Begrebet kan i overensstemmelse med Landsskatterettens
kendelse i TfS 1997, 16, ikke tillægges et videre indhold.
Til nr. 3.
Bestemmelsen er en konsekvensændring. Det
foreslås, at der skal gælde en undtagelse fra hovedreglen i
selskabsskattelovens § 8, stk. 1, om, at den skattepligtige
indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for
så vidt de efter deres indhold er anvendelige på selskaber m.v.
omfattet af loven, og derfor indføjes en henvisning til undtagelsen,
der indsættes som § 8 A, stk. 2. Som følge af den
generelle henvisning i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, til
skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber, vil de her
nævnte regler også omfatte fonde m.v. efter
fondsbeskatningsloven.
Til nr. 4.
Af den foreslåede § 8 A, stk. 1,
fremgår det, at fusion har skattemæssig virkning fra det
tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i alle de deltagende selskaber
m.v. Med bestemmelsen fastslås således det grundlæggende
princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med
overdragelse af et aktiv eller en virksomhed indtræder på det
tidspunkt, hvor den endelige aftale indgås.
Dette princip er fraveget i fusionsskatteloven, hvorefter
fusioner, der gennemføres i overensstemmelse med lovens regler
(skattefri fusioner), kan gennemføres med tilbagevirkende kraft.
Når der selskabsretligt fusioneres, uden at
fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion.
Skattepligtig fusion betragtes skatteretligt som et almindeligt
skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver, og fusionen kan
efter de gældende regler ikke gennemføres med tilbagevirkende
kraft.
Efter den foreslåede § 8 A, stk. 2,
gives der imidlertid mulighed for under nogle nærmere angivne
betingelser at fravige det almindelige princip, som fastsat i stk. 1, og
tillægge fusionen virkning for en periode forud for vedtagelsen af
denne.
Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i
overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i
aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række
andre love i nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse
på de af disse love omfattede retssubjekter. Det gælder
eksempelvis anpartsselskaber, fonde og investeringsforeninger, der dermed i
de pågældende tilfælde også vil kunne anvende den i
den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en
fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af
selskabsskatteloven.
Selskaberne m.v. kan ifølge bestemmelsen beslutte,
at fusionen for disse skal tillægges skattemæssig virkning fra
datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance
for det modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med
skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Efter den foreslåede bestemmelse, er det en
betingelse for at tillægge fusionen virkning fra skæringsdatoen,
at de deltagende selskaber m.v. senest 6 måneder herefter indsender
genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,
f.eks. fusionsplanen, revideret fælles regnskabsopstilling,
åbningsbalance, skriftlig redegørelse for fusionsplanen m.v. Der
skal endvidere indsendes dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget
i de deltagende selskaber. Der kan altså højst blive tale om 6
måneders tilbagevirkende kraft. Kravet om indsendelse af dokumenter til
den skatteansættende myndighed gælder kun for fusioner, der
gennemføres med tilbagevirkende kraft.
Den tilbagevirkende kraft indebærer, at den
opgørelse over hvilke aktiver og passiver, der overdrages i
forbindelse med fusionen og dermed skal medtages i åbningsbalancen for
det modtagende selskab, afspejler aktivsammensætningen på en
skæringsdato, der kan ligge op til 6 måneder forud for
vedtagelsen af fusionen. Tillægges fusionen skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende
selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller
anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det
indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs
anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende
selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og
udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet,
såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på
skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Adgangen til i
relation til opgørelsen og værdiansættelsen af de
overdragne aktiver og passiver og til indkomstopgørelsen at anse
overdragelsen for sket pr. skæringsdatoen er indholdet af begrebet
skattemæssig tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved
fusion, stiftelse og virksomhedsomdannelse. Begrebet kan i overensstemmelse
med Landsskatterettens kendelse i TfS 1997, 16, ikke tillægges et
videre indhold.
Den tilbagevirkende kraft indebærer således
ikke, at de almindelige regler for fastlæggelsen af det
skattemæssige erhvervelses- eller afståelsestidspunkt fraviges. I
denne relation vil tidspunktet for vedtagelsen af fusionen være
afgørende. Erhverver det modtagende selskab en post aktier fra det
indskydende selskab, og ønsker selskabet at sælge denne
skattefrit, må det således vente i 3 år fra
vedtagelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.
Den tilbagevirkende kraft ændrer heller ikke
på hvilke skatteregler, der skal anvendes på en given
disposition. Træder der eksempelvis nye regler i kraft med virkning for
overdragelser, der foretages efter en given dato mellem skæringsdatoen
og tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, vil det være det faktiske
overdragelsestidspunkt, der er afgørende for hvilket regelsæt,
der skal finde anvendelse. Avance og tab, der konstateres ved den
overdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab, som fusionen
indebærer, skal således opgøres efter de regler, der
gælder på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. Avancer og
tab, som konstateres vedrørende overdragelser, selskaberne hver
især har foretaget i perioden fra skæringsdatoen til vedtagelsen,
skal ligeledes opgøres efter de regler, der gjaldt på
tidspunktet for de pågældende overdragelser. En skærpet
avancebeskatning kan således ikke undgås ved at tillægge
fusionen tilbagevirkende kraft.
Det, der har givet anledning til særlige
overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af den tilbagevirkende
kraft, er spørgsmålet om værdiansættelsen af de
overdragne aktiver og passiver, da denne i flere sammenhænge vil
være forbundet med de løbende indtægter og udgifter, som i
konsekvens af den tilbagevirkende kraft indgår i det modtagende
selskabs skattepligtige indkomst. Er der eksempelvis ved salg af en post
obligationer i perioden mellem skæringsdatoen og vedtagelsen af
fusionen konstateret en gevinst på 2 mio. kr. i forhold til
værdien på skæringsdatoen, vil der ikke være den
fornødne sammenhæng, hvis værdien af obligationerne - og
dermed det modtagende selskabs anskaffelsessum for disse - er forhøjet
med dette beløb samtidig med, at det modtagende selskab medtager
gevinsten ved opgørelsen af sin indkomst.
Det er således i lovbestemmelsen fastsat, at det er
værdierne pr. skæringsdatoen, der lægges til grund. Disse
må i udgangspunktet antages at svare nogenlunde til værdierne
på vedtagelsestidspunktet, da det modtagende selskab må antages
at lægge vægt på, at vederlaget står i forhold til
det, der rent faktisk overdrages. Vederlaget vil være fastsat med
udgangspunkt i værdierne på skæringsdatoen, der kan ligge
op til 6 måneder forud for vedtagelsen, men de under lovforberedelsen
hørte advokater og revisorer har oplyst, at de udsving, der
måtte være, heller ikke ved skattepligtige fusioner mellem
uafhængige parter giver anledning til ændring af bytteforhold
m.v. Skulle der i perioden indtræde meget drastiske tab i et af
selskaberne, vil det i stedet betyde, at fusionen opgives.
Det skal holdes for øje, at der er tale om en
skattepligtig overdragelse, og at hvert enkelt aktiv ved
avanceopgørelsen i det indskydende selskab - der som følge af
fusionen i skatteretlig forstand anses for opløst, jf.
selskabsskattelovens § 5 - skal anses for afstået for en del af
det samlede faktiske vederlag, forstået som værdien af det til
aktionærerne i det indskydende selskab ydede vederlag. Vederlaget, som
i forhold til aktionærerne behandles som likvidationsprovenu, kan
såvel være aktier/anparter i det modtagende selskab som
kontanter.
Det faktisk ydede vederlag for de enkelte aktiver vil
ligeledes udgøre det modtagende selskabs anskaffelsessummer for
aktiverne, hvorpå der eventuelt kan afskrives m.v. Relaterer de
løbende indtægter og udgifter, som via den tilbagevirkende kraft
ønskes medtaget i det modtagende selskabs indkomstopgørelse,
sig til de overtagne aktiver og passiver, skal der selvfølgelig
være kongruens mellem indtægten/udgiften og anskaffelsessummen,
hvilket i lovbestemmelsen er formuleret på den måde, at det
modtagende selskab ved indkomstopgørelsen medregner de indtægter
og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet,
såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på
skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Overtages en
fordring på nominelt 100.000 kr., svarende til det indskydende selskabs
anskaffelsessum, for 40.000 kr., kan det modtagende selskab i tilfælde
af, at fordringen ikke indfries, maksimalt fradrage 40.000 kr., uanset at det
indskydende selskab, der i dette eksempel forudsættes at anvende
realisationsprincippet, ved konstatering af tabet i perioden mellem
skæringsdatoen for fusionen og vedtagelsen af denne havde kunnet
fradrage et tab på 100.000 kr. Overdrages fordringen som nævnt
for 40.000 kr., vil det indskydende selskab i forbindelse hermed have
konstateret et tab på 60.000 kr., som så eventuelt indgår i
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette selskabs sidste
indkomstår.
Aktionærerne i det indskydende selskab anses for at
have afstået deres aktier i dette på tidspunktet for vedtagelsen
af fusionen. Erhvervelse af aktier i det modtagende selskab anses ligeledes
for at være sket på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. Det
i forbindelse med fusionen ydede vederlag kan som nævnt være
såvel aktier/anparter i det modtagende selskab som kontanter. Da
aktiverne og passiverne i det indskydende selskab anses for overdraget til
værdierne pr. skæringsdatoen, betyder dette, at
afståelsessummen for aktierne i det indskydende selskab og
anskaffelsessummen for aktierne i det modtagende selskab ligeledes afspejler
værdierne på dette tidspunkt, idet der for så vidt
angår anskaffelsessummen skal tages højde for, at en del af
vederlaget eventuelt ydes kontant.
Når et selskab ophører som led i en
skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation, og
de almindelige regler herom finder anvendelse. Ifølge
selskabsskattelovens § 5, stk. 3, skal der inden 1 måned
efter opløsningen indsendes en anmeldelse til den kommunale
skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende
indkomstår. Fristen må i den situation, hvor en fusion
gennemføres med tilbagevirkende kraft, antages at løbe fra
vedtagelsen af fusionen. De almindelige regler i selskabsskatteloven om
betaling af skat ved likvidation finder anvendelse på indbetalinger
vedrørende det indskydende selskabs afsluttende indkomstår.
Indbetalinger af ordinære acontoskatterater og
frivillige indbetalinger, som det indskydende selskab har foretaget
vedrørende perioden efter skæringsdatoen, vil indgå ved
opgørelsen af det modtagende selskabs indkomstskat for det
pågældende indkomstår. Dette er en konsekvens af de
selskabsretlige regler om universalsuccession ved fusion, der betyder, at det
indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser som helhed anses for
overgået til det modtagende selskab.
Til § 2
Fremfor at indskyde sin virksomhed i et nystiftet selskab
ved en skattepligtig overdragelse som beskrevet ovenfor kan virksomhedsejeren
anvende reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
Virksomhedsomdannelsesloven giver mulighed for at omdanne
en personligt ejet virksomhed til et selskab med skattemæssig
succession, såfremt de i lovens § 2 nævnte betingelser er
opfyldt. Af § 2, stk. 1, litra d, fremgår det, at anvendelse
af lovens regler er betinget af, at omdannelsen finder sted senest 6
måneder efter omdannelsesdatoen. Ved omdannelsesdatoen forstås
skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance for selskabet. For så vidt angår et
aktieselskab, har omdannelsen Afundet sted @, når den
konstituerende generalforsamling har vedtaget at stifte selskabet. Hvad
angår et anpartsselskab, skal stifteren have underskrevet
stiftelsesdokumentet. Anvendes et skuffeselskab, er det tidspunktet for
overdragelsen, der er afgørende. Det foreslås i
forlængelse af 6-måneders reglen at fastsætte, at ejeren
senest 1 måned efter omdannelsen skal indsende genpart til den
skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen
er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med omdannelsen, en opgørelse
over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter
virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, samt dokumentation for,
at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab - et skuffeselskab
- har fundet sted.
Hensigten er, dels at begrænse den periode, hvori
der skattemæssigt kan spekuleres i, om indtægter og udgifter skal
henføres til ejeren personligt eller til et selskab, dels at give
skattemyndighederne mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt
end i dag, hvis de foretagne dispositioner er udtryk for
skatteunddragelse.
Ifølge den gældende regel i
virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 6, 1. pkt., skal ejeren i
forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori
omdannelsen sker, indsende meddelelse om omdannelsen bilagt genpart af
åbningsbalancen samt en opgørelse over aktiernes eller
anparternes anskaffelsesum opgjort efter lovens stk. 2-4. Denne regel
har imidlertid vist sig utilstrækkelig, da den betyder, at
myndighederne først ca. halvandet år efter omdannelsen kommer i
besiddelse af opgørelsen over anskaffelsessummen, og ikke på det
tidspunkt, hvor der er behov for at foretage en vurdering af denne - nemlig i
forbindelse med ansættelsen af ejerens skattepligtige indkomst for
året forud for det år, hvor omdannelsen sker. Det foreslås
derfor at ophæve reglen i § 6, stk. 6, 1. pkt., og lade den
erstatte af den foreslåede regel, der indsættes i § 2,
stk. 1, litra d.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven træder i
kraft den 1. juli 1999, og at den skal have virkning for selskabsstiftelser
og virsomhedsomdannelser, der finder sted denne dato eller senere.
Bestemmelserne i § 1, nr. 3 og 4, der tilvejebringer hjemmel til at
gennemføre skattepligtige fusioner med tilbagevirkende kraft,
foreslås tillagt virkning for fusioner, der vedtages den 1. juli 1999
eller senere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages
følgende ændringer:
§ 4.
Skattepligten for her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter
§ 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen.
1.
I § 4, stk. 1, indsættes efter
»stiftelsen«: », jf. dog stk. 3, 4 og 5«.
2.
I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet
virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af
virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, jf. dog 5. pkt.,
kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.
pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets
regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter
udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før
stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens
aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens
afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver
og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de
indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre
selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket
på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er
en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig
tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter
den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter
stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet
indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1.
pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en
personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt
ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede
virksomhed.
Stk. 5.
Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige
overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie-
eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan
selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.
pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets
regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter
udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste normale
indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges
handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til
grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets
afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens
aktiver og passiver, og datterselskabet medregner ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte
anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af
virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til
handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at
overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende kraft,
at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte
skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen
indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,
der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,
samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for datterselskabet indtræder
på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.
tillægges virkning.«.
§ 8.
Den skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres
indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og
foreninger m.v.
3.
I § 8, stk. 1, indsættes efter »m.v.«: »,
jf. dog § 8 A.«.
4.
Efter § 8 indsættes:
»§ 8 A. Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i
overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler har
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen, er endeligt
vedtaget i de deltagende selskaber m.v.
Stk. 2.
Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for
så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal
tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den
i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det
modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med
skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab
pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i
det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende
selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for
de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte
anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne
rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr.
denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges
skattemæssig tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v.
senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges
virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt
vedtaget i de deltagende selskaber m.v.«.
§ 2
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af
27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
§ 2.
Anvendelse af lovens regler er betinget af, at
a. ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
b. mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier
eller anparter i selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller
anparterne i et bestående selskab, jf. § 1, stk. 2,
forøges som følge af omdannelsen,
c. pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag
for virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. dog § 1,
stk. 2,
d. omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3
anførte dato.
1.
I § 2, stk. 1, litra d, indsættes efter
»dato«: », og at ejeren senest 1 måned efter omdannelsen indsender
genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, en
opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter § 4,
stk. 2-4, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et
allerede registreret selskab har fundet sted, jf. § 1,
stk. 2«.
Stk. 2.
---
§ 4.
---
2.
§ 4, stk. 6, 1. pkt., ophæves.
Stk. 6.
I forbindelse med ejerens indgivelse af selvangivelse
for det indkomstår, hvori omdannelsen sker, indsender ejeren en
meddelelse om omdannelsen bilagt genpart af åbningsstatus samt en
opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter
stk. 2-4. Ligningsmyndigheden påser, at betingelserne for at
anvende lovens regler er opfyldt, og foretager ansættelse af
anskaffelsessummen.
---
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 15. marts 2001
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse Retsinformation · 26. april 1999
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love Retsinformation · 21. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven, personskatteloven og fusionsskatteloven Retsinformation · 27. april 1999
- Omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 Retsinformation · 23. august 2004