Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse

1998/1 LSF 189Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. februar 1999 af Skatteminister (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og

lov om skattefri virksomhedsomdannelse

(Fusion, selskabsstiftelse og virksomhedsomdannelse med

skattemæssig tilbagevirkende kraft)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, indsættes efter

»stiftelsen«: », jf. dog stk. 3, 4 og 5«.

2.

I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4.

Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt

ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af

virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, jf. dog 5. pkt.,

kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.

pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets

regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter

udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før

stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens

Læs alt

aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens

afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver

og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de

indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre

selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket

på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er

en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig

tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter

den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter

stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet

indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1.

pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en

personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt

ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede

virksomhed.

Stk. 5.

Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige

overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie-

eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan

selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.

pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets

regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter

udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste normale

indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges

handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til

grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets

afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens

aktiver og passiver, og datterselskabet medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af

virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til

handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at

overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende kraft,

at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen

indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for datterselskabet indtræder

på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.

tillægges virkning.«.

3.

I § 8, stk. 1, indsættes efter »m.v.«: »,

jf. dog § 8 A, stk. 2.«.

4.

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i

overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler har

skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for

så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal

tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den

i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det

modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med

skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab

pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i

det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende

selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for

de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne

rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr.

denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges

skattemæssig tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v.

senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges

virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v.«.

§ 2

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af

27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 2, stk. 1, litra d, indsættes efter

»dato«: », og at ejeren senest 1 måned efter omdannelsen indsender

genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, en

opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter § 4,

stk. 2-4, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et

allerede registreret selskab har fundet sted, jf. § 1, stk. 2«.

2.

§ 4, stk. 6, 1. pkt., ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, har virkning for

selskabsstiftelser, der finder sted den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3 og 4, har virkning for fusioner, der

endeligt vedtages den 1. juli1999 eller senere.

Stk. 4.

§ 2 har virkning for omdannelser, der finder sted

den 1. juli 1999 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås at give selskaber og fonde m.v.

omfattet af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven adgang til at

foretage skattepligtig fusion med skattemæssig tilbagevirkende

kraft.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 35 af 16. marts

1995 om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse

med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed samt i bemærkningerne til

lovforslag L 117 om ændring af forskellige skattelove, fremsat den 6.

december 1995, anføres det, at der ikke er hjemmel til at foretage

skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft rent skattemæssigt.

På baggrund af en række henvendelser til Skatteministeriet og til

Folketingets Skatteudvalg vedrørende cirkulæret og

lovbemærkningerne tilkendegav skatteministeren den 16. april 1996

overfor skatteudvalget, at han ville tage kontakt til revisororganisationerne

m.fl. med henblik på at belyse de praktiske problemer, der opstår

som følge af, at der ikke er hjemmel til at foretage skattepligtige

fusioner med tilbagevirkende kraft, samt de praktiske muligheder for

løsning heraf.

Skatteministeriet har afholdt møde med

repræsentanter for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers

Skatteudvalg og for Advokatrådets Skatteudvalg. Ministeriet har

efterfølgende modtaget en fælles redegørelse fra de to

skatteudvalg.

De foreslåede regler har til hensigt at

afhjælpe en række praktiske problemer vedrørende

udarbejdelse af ekstra regnskaber, der kan opstå ved

gennemførelse af skattepligtige fusioner som følge af, at der

efter de gældende regler ikke kan opnås overensstemmelse mellem

den skattemæssige skæringsdato for fusionen og den

regnskabsmæssige skæringsdato.

Selskabsretligt er der behov for og hjemmel til at kunne

tillægge overdragelsen en vis tilbagevirkende kraft, da der ved

udarbejdelsen af fusionsdokumenterne kræves kendskab til den

forudgående periodes regnskabsresultater. Ifølge

aktieselskabslovens § 134 a skal der, inden fusionen kan vedtages,

eksempelvis udarbejdes en fusionsplan, der bl.a. skal indeholde oplysninger

om vederlaget for aktierne i det ophørende selskab. Ifølge

aktieselskabslovens § 134 b skal der bl.a. udarbejdes en fælles

regnskabsopstilling samt udkast til en åbningsbalance for det

modtagende selskab. I den situation, hvor de fusionerende selskabers

regnskabsår udløber den 31. december 1998, og der ønskes

gennemført en fusion pr. 1. januar 1999, vil de pågældende

dokumenter blive udarbejdet i de efterfølgende måneder,

hvorefter fusionsplanen inden den 30. juni 1999 skal underskrives og inden 4

uger herefter være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

bekendtgør denne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem. Tidligst 4 uger efter bekendtgørelsen af

fusionsplan og vurderingsmændenes erklæring efter

aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, kan fusionen vedtages.

De i henhold til selskabslovgivningen udarbejdede

dokumenter kan ikke umiddelbart anvendes til brug for de skattemæssige

vurderinger, der aktualiseres som følge af fusionen. Ved en

skattepligtig fusion anses det indskydende selskab i skatteretlig forstand

for opløst med deraf følgende avancebeskatning m.v. Hvert

enkelt aktiv skal således anses for afstået for en del af det

samlede faktiske vederlag, forstået som værdien af det til

aktionærerne i det indskydende selskab ydede vederlag.

Avanceopgørelsen er ikke en del af den regnskabsmæssige eller

skattemæssige status, men da det fra advokat- og revisorside betragtes

som en stor administrativ lettelse at kunne lade denne opgørelse

få virkning fra samme tidspunkt som de i henhold til

selskabslovgivningen udarbejdede regnskaber, foreslås det at skabe

mulighed herfor. Den skattemæssige tilbagevirkende kraft foreslås

dog begrænset til 6 måneder.

Det foreslås endvidere med visse ændringer at

lovfæste den eksisterende adgang til med skattemæssig

tilbagevirkende kraft at foretage en skattepligtig overdragelse af en

personligt ejet virksomhed til et nystiftet selskab og tilsvarende at

overdrage et selskabs virksomhed til et nystiftet datterselskab. Det

foreslås gjort til en betingelse, at ejeren senest 1 måned efter,

at stiftelsen har fundet sted, indsender genpart til den

skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen

er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen, samt dokumentation

for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. En tilsvarende regel foreslås indsat i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse. Hensigten er, dels at begrænse den

periode, hvori der skattemæssigt kan spekuleres i, om indtægter

og udgifter skal henføres til ejeren personligt eller til et selskab,

dels at give skattemyndighederne mulighed for at gribe ind på et

tidligere tidspunkt end i dag, hvis de foretagne dispositioner er udtryk for

skatteunddragelse.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

i Told@Skat på

0,5 mill. kr. til edb-udvikling.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om at tillade skattepligtig fusion med

skattemæssig tilbagevirkende kraft indebærer, at det modtagende

selskab ved skatteansættelsen i et vist omfang kan medregne

indtægter og udgifter, som det indskydende selskab har afholdt i en

periode på op til 6 måneder forud for vedtagelsen af

fusionen.

Såfremt disse indtægter og udgifter tilsammen

udgør et tab, der ville have medført negativ skattepligtig

indkomst for det indskydende selskab, og som ikke efter gældende regler

kunne være modregnet i anden indkomst eller udnyttet på anden

vis, vil forslaget i den situation, hvor tabet kan udnyttes af det modtagende

selskab, medføre et provenutab.

Henset til den snævre afgrænsning af de

nævnte indtægter og udgifter, jf. bemærkningerne til

forslagets § 1, nr. 4, skønnes provenutabet at blive

begrænset.

Forslaget om med visse præciseringer og

opstramninger at lovfæste den eksisterende adgang til med

skattemæssig tilbagevirkende kraft at foretage en skattepligtig

overdragelse af en virksomhed til et nystiftet selskab skønnes at

medføre et særdeles beskedent merprovenu.

Lovforslaget skønnes således samlet at

medføre et begrænset provenutab.

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets

Testpanel. Lovforslaget vil være administrativt neutralt for langt

størsteparten af de adspurgte virksomheder, fordi kun få af

virksomhederne berøres af forslaget. For de få berørte

virksomheder er der en klar tendens til, at loven vil medføre

engangslettelser, men at de samtidig vil få behov for ekstern

rådgivning på engangsbasis. Behovet for rådgivning er dog

ikke en konsekvens af lovforslaget som sådan, men knytter sig til selve

gennemførelsen af fusionen eller stiftelsen.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Begrænset provenutab.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen.

Engangsudgift til edb på 0,5 mill. kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

For de få virksomheder, der berøres, er der en

klar tendens til, at loven vil medføre engangslettelser.

Mere generelt behov for ekstern rådgivning på

engangsbasis.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været til høring i

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes

Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet,

InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Realkreditrådet,

Skattechefforeningen, Statsministeriet og Økonomiministeriet.

De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar

samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet

Ændringer i forhold til tidligere udkast giver

anledning til tvivl om, hvorvidt forslaget kan afhjælpe de praktiske

problemer, det var hensigten at løse. Når det fastsættes,

at overdragelsen skal ske under anvendelse af samme priser og vilkår,

som kunne være opnået mellem uafhængige parter, er der

risiko for, at skattemyndighederne anfægter de vurderinger, der er lagt

til grund. Foreslår, at det alene anføres, at de

værdiudsving, der måtte være mellem skærings- og

vedtagelsesdato, ikke må være drastiske. Der bør

være mulighed for, at en virksomhed med flere ejere kan

omdannes.

At overdragelsen skal ske på armslængde

vilkår følger allerede af ligningslovens § 2, stk. 1.

Det, der var formålet med bestemmelsen om, at overdragelsen skulle ske

under anvendelse af samme priser og vilkår, som kunne være

opnået mellem uafhængige parter, var at tydeliggøre, at

dette også gjaldt i relation til vurderingen af aftalevilkår om

overdragelse med tilbagevirkende kraft, dvs. at der på

vedtagelsestidspunktet handles til en pris opgjort pr. skæringsdatoen.

Bestemmelsen er omformuleret. Ønsket om at kunne omdanne en virksomhed

med flere ejere er imødekommet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ingen bemærkninger.

Erhvervenes Skattesekretariat

Lovforslaget imødekommer som udgangspunkt

ønsket om lovfæstelse, men giver anledning til usikkerhed om,

hvorvidt de praktiske behov fuldt ud er tilgodeset. Det henstilles, at

betingelsen vedrørende værdiudsving udgår. Betingelsen er

svær at forstå, og det fremgår ikke klart, hvorfor man

stiller den.

Lovbestemmelsen er omformuleret, og betingelsen om, at der

ikke måtte være større værdiændringer mellem

skæringsdatoen og vedtagelsen, end en uafhængig part ville

acceptere, er udgået. I stedet foretages en begrænsning af den

periode, hvor der kan

Aspekuleres@ i den tilbagevirkende kraft.

Finansrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Danske Skatteankenævn

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Positivt, at usikkerhed på området fjernes. FSR

mener, at der i dag er hjemmel til at foretage skattepligtig fusion med

tilbagevirkende kraft. 6 mdrs. tilbagevirkende kraft fra den endelige

vedtagelse af fusionen er helt utilstrækkelig. Bør ændres

til, at fusionsplanen blot skal underskrives 6 mdr. efter fusionsdatoen. Det

bør overvejes at give mulighed for omdannelse af en virksomhed med

flere ejere. Betingelsen om, at overdragelsen for at kunne ske med

tilbagevirkende kraft, skal ske til handelsværdi, vil medføre en

unødvendig overbebyrdelse af bindende forhåndsbeskedsystemet og

bør udgå. Der er ikke behov for reglen om, at værdien

på skæringsdatoen og stiftelsestidspunktet skal svare nogenlunde

til hinanden. Afvigelser fra handelsværdien håndteres efter

reglerne om maskeret udlodning, omgørelse etc.

Ønsket om at kunne omdanne en virksomhed med flere

ejere er imødekommet. At overdragelsen skal ske på

armslængde vilkår følger allerede af ligningslovens

§ 2, stk. 1. Det, der var formålet med bestemmelsen om, at

overdragelsen skulle ske under anvendelse af samme priser og vilkår,

som kunne være opnået mellem uafhængige parter, var at

tydeliggøre, at dette også gjaldt i relation til vurderingen af

aftalevilkår om overdragelse med tilbagevirkende kraft, dvs. at der

på vedtagelsestidspunktet handles til en pris opgjort pr.

skæringsdatoen. Lovbestemmelsen er omformuleret, og betingelsen om, at

der ikke måtte være større værdiændringer

mellem skæringsdatoen og vedtagelsen, end en uafhængig part ville

acceptere, er udgået. I stedet foretages en begrænsning af den

periode, hvor der kan »spekuleres« i den tilbagevirkende kraft, og 6

mdrs.-fristen fastholdes. Fusionen er først en realitet ved

vedtagelsen.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

InvesteringsForeningsRådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Der ønskes en præcisering af

Adrastisk

værdi@ og Aså store ændringer@. Endvidere spørges

der, om der ved fusion er mulighed for at spekulere i at overføre

forventede tab til 6 måneders perioden.

Lovbestemmelsen er omformuleret, og betingelsen om, at der

ikke måtte være større værdiændringer mellem

skæringsdatoen og vedtagelsen, end en uafhængig part ville

acceptere, er udgået. I stedet foretages en begrænsning af den

periode, hvor der kan

Aspekuleres@ i den tilbagevirkende kraft.

Et evt. tab skal opgøres i forhold til det modtagende selskabs

anskaffelsessum for det pågældende aktiv.

Københavns Kommune

Foreslår ændring af ABL for at fastslå, at

anskaffelsestidspunktet for aktierne er tidspunktet for vedtagelsen af

fusionen/stiftelsen af selskabet. Der foreslås præcisering i

bemærkningerne af, hvad der forstås ved

Aen virksomhed@, samt af, at

beskatning finder sted i 1999, hvis der den 15.4. 1999 overdrages pr. 1.1.

1999.

Der er ikke behov for en ændring, af ABL, da det

anførte allerede følger af gældende ret.

Bemærkningerne vedr.

Aen virksomhed @ og beskatningstidspunktet er

udbygget.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

Skattechefforeningen

Ingen bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2.

Det er et grundlæggende princip i skatteretten, at

de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med stiftelse eller overdragelse

indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom

indgås. Således er det i selskabsskattelovens § 4,

stk. 1, fastsat, at skattepligten for selskaber m.v. indtræder

på tidspunktet for stiftelsen. Stiftelsen har fundet sted, når de

i dannelse af selskabet m.v. interesserede parter har truffet aftale om

stiftelse. Stiftelsesdatoen er for anpartsselskaber den dato, hvor

stiftelsesdokumentet underskrives. For aktieselskaber er stiftelsesdatoen den

dato, hvor den stiftende generalforsamling beslutter at stifte selskabet.

Selskabets første regnskabsperiode løber fra dette tidspunkt.

For aktie- og anpartsselskaber er selskabernes skattepligt betinget af, at de

registreres, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Når

registreringen har fundet sted, vil selskaberne blive skattepligtige af deres

virksomhed fra stiftelsen.

Der foreslås i selskabsskattelovens § 4,

stk. 4 og 5, indsat bestemmelser, der ved en skattepligtig overdragelse

af en virksomhed til et nystiftet selskab tillader, at skattepligten og

dermed også regnskabsperioden for selskabet begynder at løbe fra

et tidspunkt, der ligger forud for stiftelsesdatoen. Det foreslås

derfor at indsætte en henvisning i § 4, stk. 1, til disse

undtagelser samt til den undtagelse, der allerede findes i stk. 3, om,

at for selskaber, der er stiftet før det tidspunkt, de bliver

hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det

tidspunkt, hvor selskabet bliver hjemmehørende her i landet.

Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet

virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af

virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan ejeren

beslutte, at overdragelsen skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets

regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter

udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før

stiftelsen. Det er dog kun for så vidt angår opgørelsen af

aktiver og passiver, værdiansættelsen af disse og

indkomstopgørelsen, at overdragelsen anses for at være sket pr.

skæringsdatoen.

Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens

aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens

afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver

og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de

indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre

selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket

på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er

en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig

tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter

den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter

stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet

indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen tillægges

virkning.

Har virksomheden flere ejere kan virksomheden under

tilsvarende betingelser overdrages med skattemæssig tilbagevirkende

kraft, mod at ejerne vederlægges i forhold til deres ejerandele i

virksomheden.

Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige

overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie-

eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan

selskabet ligeledes beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår

opgørelsen og værdiansættelsen af de til datterselskabet

overdragne aktiver og passiver og dermed størrelsen af vederlaget til

selskabet samt datterselskabets indkomstopgørelse, skal

tillægges skattemæssig virkning fra datoen for den i forbindelse

med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet

Det er en betingelse for anvendelse af reglen om

tilbagevirkende kraft, at der er tale om indskud af en virksomhed. Det er den

samlede virksomhed, der skal indskydes. Reglen kan således ikke

anvendes til alene at indskyde eksempelvis en post obligationer i et

nystiftet selskab. Ejer en person flere virksomheder, for eksempel en

vognmandsforretning og en elektronikvirksomhed, kan disse indskydes i hver

sit selskab, eller ejeren kan vælge kun at indskyde den ene virksomhed

i et selskab.

Det skal kunne ses af stiftelsesdokumentet, at stiftelsen

sker med tilbagevirkende kraft. Ifølge aktieselskabslovens § 3,

jf. § 4, og anpartsselskabslovens § 4, jf. § 5, skal

stiftelsesdokumentet indeholde oplysning om, hvilken periode selskabets

regnskabsår skal omfatte, og begyndelsesdatoen for selskabets

første regnskabsår vil således fremgå heraf. Stiftes

selskabet den 1. april 2000, og har ejeren af den personligt ejede virksomhed

kalenderårsregnskab, kan skæringsdatoen ikke ligge længere

tilbage end den 1. januar 2000, som er den 1. dag efter ejerens sidste

normale indkomstår før stiftelsen. Ejerens avance ved salget

beskattes i indkomståret 2000.

De foreslåede bestemmelser lovfæster den

hidtidige retstilstand, sådan som denne er beskrevet i punkt 30 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 136 af 7 . november 1988 om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., idet der dog foretages en

række præciseringer og opstramninger.

Det foreslås, at overdragelsen af den personligt

ejede virksomhed skal ske til et nystiftet selskab, hvori ejeren bliver

eneaktionær mod tidligere hovedaktionær, ligesom det ved et

selskabs overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab

fastsættes, at dette skal være 100 pct. ejet.

Den skattemæssige tilbagevirkende kraft

indebærer bl.a., at det inden for en begrænset periode tillades,

at indkomst, der på tidspunktet for erhvervelsen skulle have

været beskattet hos et skattesubjekt, i stedet beskattes hos et andet

skattesubjekt. Dette accepteres af hensyn til den praktiske

gennemførelse af stiftelsesproceduren og under henvisning til det

sammenfald, der er mellem stifter og selskab. I den situation, hvor en anden

person i forbindelse med stiftelsen tegner aktier og bliver

medaktionær, vil et sådant sammenfald ikke være til stede,

og det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt i en sådan situation

at tillade stiftelsen tillagt tilbagevirkende kraft med den virkning, at

indkomst erhvervet af en ud af flere senere aktionærer anses for

erhvervet af det fælles selskab.

Har virksomheden flere ejere, fraviges kravet om, at

ejeren skal blive eneaktionær i selskabet imidlertid, idet virksomheden

kan overdrages med skattemæssig tilbagevirkende kraft, mod at ejerne

vederlægges i forhold til deres ejerandele i virksomheden. Hermed er

det praktiske behov for at kunne omdanne en virksomhed med flere ejere til et

selskab tilgodeset.

I forhold til gældende praksis vedrørende

selskabsstiftelse med skattemæssig tilbagevirkende kraft,

indebærer forslaget om indsendelse af dokumentation til

skattemyndighederne senest én måned efter stiftelsen en

tidsmæssig begrænsning i relation til, hvor lang tid efter

stiftelsen selskabet efter de selskabsretlige regler kan anmeldes til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som anført indledningsvis er det et

grundlæggende princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser

i forbindelse med stiftelse eller overdragelse indtræder på det

tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås. Denne dato er i

relation til stiftelse af anpartsselskaber den dato, hvor

stiftelsesdokumentet underskrives, mens det for aktieselskaber er den dato,

hvor den stiftende generalforsamling beslutter at stifte selskabet. Stiftes

der et aktieselskab, skal selskabet efter de selskabsretlige regler

være anmeldt til registrering senest 6 måneder efter

stiftelsesdokumentets oprettelse, mens fristen for anpartsselskaber er 8 uger

efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Overholdes fristerne ikke,

bortfalder stiftelsen.

Disse frister sammenholdt med gældende praksis,

hvorefter indehaveren af en personligt ejet virksomhed ved indskud af

virksomheden i et nystiftet selskab har kunnet lade virksomhedens overskud

for tiden indtil 6 måneder forud for stiftelsen beskatte som indkomst i

selskabet, giver mulighed for en form for spekulation, idet ejeren af en

personligt ejet virksomhed kan afvente udviklingen i op til et helt år,

inden vedkommende tager stilling til, om selskabsstiftelsen skal

gennemføres med virkning for det pågældende år eller

ej. Ønskes stiftelsen af et aktieselskab gennemført med

virkning fra den 1. januar, skal stiftelsen senest være besluttet den

30. juni samme år, men, forudsat dokumentet er oprettet samme dag,

behøver den ikke at være modtaget til registrering hos Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen før 6 måneder senere, dvs. ved årets

udgang. Ønskes selskabsstiftelsen alligevel ikke gennemført,

kan anmeldelsen undlades, og ejeren af virksomheden kan eksempelvis selv

fradrage et i perioden opstået underskud. Modsat kan ejeren, hvis der

opstår et tab, som kun selskabet vil have fradrag for, se en fordel i

at gennemføre registreringsproceduren.

Det foreslås derfor fastsat som en betingelse for,

at overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende

kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter stiftelsen

indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.

Baggrunden for praksis om, at stiftelsen kan foretages med

tilbagevirkende kraft, er behovet for at have rimelig tid til at fremstille

de regnskaber og gennemføre de overvejelser, der munder ud i

stiftelsesdokumentet. Dette behov vil være fuldt ud tilgodeset med den

foreslåede regel, idet selve indsendelsen til registrering ikke i sig

selv er tidskrævende. Der opnås imidlertid en begrænsning

af den periode, hvor der efterfølgende kan spekuleres i systemet.

Svarende til de gældende regler skal der efter de

foreslåede bestemmelser være tale om overdragelse til et

nystiftet selskab. Overdragelse til et skuffeselskab kan, hvis overdragelsen

ønskes tillagt tilbagevirkende kraft i den forstand, at indkomst

erhvervet af virksomheden forud for overdragelsen skal anses for

selskabsindkomst, alene ske efter reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse. Selve skuffeselskabet kan ikke stiftes med

tilbagevirkende kraft, da der ikke på stiftelsestidspunktet er tale om

indskud af en virksomhed, så for dette gælder, at selskabet skal

være stiftet senest på omdannelsesdatoen, jf.

virksomhedsomdannelseslovens § 3.

Som det nærmere er beskrevet i bemærkningerne

til forslagets § 1, nr. 4, er tilbagevirkende kraft ikke noget

universelt begreb. Grænserne for den skattemæssige

tilbagevirkende kraft følger af den praksis, der har udviklet sig, med

de præciseringer og udbygninger, som de foreslåede

lovbestemmelser indebærer. Besluttes det at tillægge

overdragelsen af virksomheden til selskabet tilbagevirkende kraft til en

given skæringsdato, betyder det, at virksomheden overdrages til den

værdi, en uafhængig køber på denne dato ville give.

Den tilbagevirkende kraft indebærer, at opgørelsen over

virksomhedens aktiver og passiver, der i forbindelse med stiftelsen

overdrages til selskabet og dermed skal medtages i åbningsbalancen for

dette, afspejler aktivsammensætningen på en skæringsdato,

der kan ligge op til 6 måneder forud for stiftelsen af aktie- eller

anpartsselskabet. Selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de

indtægter og udgifter, som virksomheden har erhvervet/afholdt i

perioden fra skæringsdatoen, og som måtte anses for at

vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent

faktisk var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr.

denne dato. Adgangen til i relation til opgørelsen og

værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver og

indkomstopgørelsen at anse overdragelsen for sket pr.

skæringsdatoen er indholdet af begrebet skattemæssig

tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved fusion, stiftelse og

virksomhedsomdannelse. Begrebet kan i overensstemmelse med Landsskatterettens

kendelse i TfS 1997, 16, ikke tillægges et videre indhold.

Til nr. 3.

Bestemmelsen er en konsekvensændring. Det

foreslås, at der skal gælde en undtagelse fra hovedreglen i

selskabsskattelovens § 8, stk. 1, om, at den skattepligtige

indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for

så vidt de efter deres indhold er anvendelige på selskaber m.v.

omfattet af loven, og derfor indføjes en henvisning til undtagelsen,

der indsættes som § 8 A, stk. 2. Som følge af den

generelle henvisning i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, til

skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber, vil de her

nævnte regler også omfatte fonde m.v. efter

fondsbeskatningsloven.

Til nr. 4.

Af den foreslåede § 8 A, stk. 1,

fremgår det, at fusion har skattemæssig virkning fra det

tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i alle de deltagende selskaber

m.v. Med bestemmelsen fastslås således det grundlæggende

princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med

overdragelse af et aktiv eller en virksomhed indtræder på det

tidspunkt, hvor den endelige aftale indgås.

Dette princip er fraveget i fusionsskatteloven, hvorefter

fusioner, der gennemføres i overensstemmelse med lovens regler

(skattefri fusioner), kan gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at

fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion.

Skattepligtig fusion betragtes skatteretligt som et almindeligt

skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver, og fusionen kan

efter de gældende regler ikke gennemføres med tilbagevirkende

kraft.

Efter den foreslåede § 8 A, stk. 2,

gives der imidlertid mulighed for under nogle nærmere angivne

betingelser at fravige det almindelige princip, som fastsat i stk. 1, og

tillægge fusionen virkning for en periode forud for vedtagelsen af

denne.

Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i

overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i

aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række

andre love i nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse

på de af disse love omfattede retssubjekter. Det gælder

eksempelvis anpartsselskaber, fonde og investeringsforeninger, der dermed i

de pågældende tilfælde også vil kunne anvende den i

den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en

fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af

selskabsskatteloven.

Selskaberne m.v. kan ifølge bestemmelsen beslutte,

at fusionen for disse skal tillægges skattemæssig virkning fra

datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance

for det modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med

skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Efter den foreslåede bestemmelse, er det en

betingelse for at tillægge fusionen virkning fra skæringsdatoen,

at de deltagende selskaber m.v. senest 6 måneder herefter indsender

genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,

f.eks. fusionsplanen, revideret fælles regnskabsopstilling,

åbningsbalance, skriftlig redegørelse for fusionsplanen m.v. Der

skal endvidere indsendes dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget

i de deltagende selskaber. Der kan altså højst blive tale om 6

måneders tilbagevirkende kraft. Kravet om indsendelse af dokumenter til

den skatteansættende myndighed gælder kun for fusioner, der

gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Den tilbagevirkende kraft indebærer, at den

opgørelse over hvilke aktiver og passiver, der overdrages i

forbindelse med fusionen og dermed skal medtages i åbningsbalancen for

det modtagende selskab, afspejler aktivsammensætningen på en

skæringsdato, der kan ligge op til 6 måneder forud for

vedtagelsen af fusionen. Tillægges fusionen skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende

selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller

anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det

indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs

anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende

selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og

udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet,

såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på

skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Adgangen til i

relation til opgørelsen og værdiansættelsen af de

overdragne aktiver og passiver og til indkomstopgørelsen at anse

overdragelsen for sket pr. skæringsdatoen er indholdet af begrebet

skattemæssig tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved

fusion, stiftelse og virksomhedsomdannelse. Begrebet kan i overensstemmelse

med Landsskatterettens kendelse i TfS 1997, 16, ikke tillægges et

videre indhold.

Den tilbagevirkende kraft indebærer således

ikke, at de almindelige regler for fastlæggelsen af det

skattemæssige erhvervelses- eller afståelsestidspunkt fraviges. I

denne relation vil tidspunktet for vedtagelsen af fusionen være

afgørende. Erhverver det modtagende selskab en post aktier fra det

indskydende selskab, og ønsker selskabet at sælge denne

skattefrit, må det således vente i 3 år fra

vedtagelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Den tilbagevirkende kraft ændrer heller ikke

på hvilke skatteregler, der skal anvendes på en given

disposition. Træder der eksempelvis nye regler i kraft med virkning for

overdragelser, der foretages efter en given dato mellem skæringsdatoen

og tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, vil det være det faktiske

overdragelsestidspunkt, der er afgørende for hvilket regelsæt,

der skal finde anvendelse. Avance og tab, der konstateres ved den

overdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab, som fusionen

indebærer, skal således opgøres efter de regler, der

gælder på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. Avancer og

tab, som konstateres vedrørende overdragelser, selskaberne hver

især har foretaget i perioden fra skæringsdatoen til vedtagelsen,

skal ligeledes opgøres efter de regler, der gjaldt på

tidspunktet for de pågældende overdragelser. En skærpet

avancebeskatning kan således ikke undgås ved at tillægge

fusionen tilbagevirkende kraft.

Det, der har givet anledning til særlige

overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af den tilbagevirkende

kraft, er spørgsmålet om værdiansættelsen af de

overdragne aktiver og passiver, da denne i flere sammenhænge vil

være forbundet med de løbende indtægter og udgifter, som i

konsekvens af den tilbagevirkende kraft indgår i det modtagende

selskabs skattepligtige indkomst. Er der eksempelvis ved salg af en post

obligationer i perioden mellem skæringsdatoen og vedtagelsen af

fusionen konstateret en gevinst på 2 mio. kr. i forhold til

værdien på skæringsdatoen, vil der ikke være den

fornødne sammenhæng, hvis værdien af obligationerne - og

dermed det modtagende selskabs anskaffelsessum for disse - er forhøjet

med dette beløb samtidig med, at det modtagende selskab medtager

gevinsten ved opgørelsen af sin indkomst.

Det er således i lovbestemmelsen fastsat, at det er

værdierne pr. skæringsdatoen, der lægges til grund. Disse

må i udgangspunktet antages at svare nogenlunde til værdierne

på vedtagelsestidspunktet, da det modtagende selskab må antages

at lægge vægt på, at vederlaget står i forhold til

det, der rent faktisk overdrages. Vederlaget vil være fastsat med

udgangspunkt i værdierne på skæringsdatoen, der kan ligge

op til 6 måneder forud for vedtagelsen, men de under lovforberedelsen

hørte advokater og revisorer har oplyst, at de udsving, der

måtte være, heller ikke ved skattepligtige fusioner mellem

uafhængige parter giver anledning til ændring af bytteforhold

m.v. Skulle der i perioden indtræde meget drastiske tab i et af

selskaberne, vil det i stedet betyde, at fusionen opgives.

Det skal holdes for øje, at der er tale om en

skattepligtig overdragelse, og at hvert enkelt aktiv ved

avanceopgørelsen i det indskydende selskab - der som følge af

fusionen i skatteretlig forstand anses for opløst, jf.

selskabsskattelovens § 5 - skal anses for afstået for en del af

det samlede faktiske vederlag, forstået som værdien af det til

aktionærerne i det indskydende selskab ydede vederlag. Vederlaget, som

i forhold til aktionærerne behandles som likvidationsprovenu, kan

såvel være aktier/anparter i det modtagende selskab som

kontanter.

Det faktisk ydede vederlag for de enkelte aktiver vil

ligeledes udgøre det modtagende selskabs anskaffelsessummer for

aktiverne, hvorpå der eventuelt kan afskrives m.v. Relaterer de

løbende indtægter og udgifter, som via den tilbagevirkende kraft

ønskes medtaget i det modtagende selskabs indkomstopgørelse,

sig til de overtagne aktiver og passiver, skal der selvfølgelig

være kongruens mellem indtægten/udgiften og anskaffelsessummen,

hvilket i lovbestemmelsen er formuleret på den måde, at det

modtagende selskab ved indkomstopgørelsen medregner de indtægter

og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet,

såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på

skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Overtages en

fordring på nominelt 100.000 kr., svarende til det indskydende selskabs

anskaffelsessum, for 40.000 kr., kan det modtagende selskab i tilfælde

af, at fordringen ikke indfries, maksimalt fradrage 40.000 kr., uanset at det

indskydende selskab, der i dette eksempel forudsættes at anvende

realisationsprincippet, ved konstatering af tabet i perioden mellem

skæringsdatoen for fusionen og vedtagelsen af denne havde kunnet

fradrage et tab på 100.000 kr. Overdrages fordringen som nævnt

for 40.000 kr., vil det indskydende selskab i forbindelse hermed have

konstateret et tab på 60.000 kr., som så eventuelt indgår i

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette selskabs sidste

indkomstår.

Aktionærerne i det indskydende selskab anses for at

have afstået deres aktier i dette på tidspunktet for vedtagelsen

af fusionen. Erhvervelse af aktier i det modtagende selskab anses ligeledes

for at være sket på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. Det

i forbindelse med fusionen ydede vederlag kan som nævnt være

såvel aktier/anparter i det modtagende selskab som kontanter. Da

aktiverne og passiverne i det indskydende selskab anses for overdraget til

værdierne pr. skæringsdatoen, betyder dette, at

afståelsessummen for aktierne i det indskydende selskab og

anskaffelsessummen for aktierne i det modtagende selskab ligeledes afspejler

værdierne på dette tidspunkt, idet der for så vidt

angår anskaffelsessummen skal tages højde for, at en del af

vederlaget eventuelt ydes kontant.

Når et selskab ophører som led i en

skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation, og

de almindelige regler herom finder anvendelse. Ifølge

selskabsskattelovens § 5, stk. 3, skal der inden 1 måned

efter opløsningen indsendes en anmeldelse til den kommunale

skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende

indkomstår. Fristen må i den situation, hvor en fusion

gennemføres med tilbagevirkende kraft, antages at løbe fra

vedtagelsen af fusionen. De almindelige regler i selskabsskatteloven om

betaling af skat ved likvidation finder anvendelse på indbetalinger

vedrørende det indskydende selskabs afsluttende indkomstår.

Indbetalinger af ordinære acontoskatterater og

frivillige indbetalinger, som det indskydende selskab har foretaget

vedrørende perioden efter skæringsdatoen, vil indgå ved

opgørelsen af det modtagende selskabs indkomstskat for det

pågældende indkomstår. Dette er en konsekvens af de

selskabsretlige regler om universalsuccession ved fusion, der betyder, at det

indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser som helhed anses for

overgået til det modtagende selskab.

Til § 2

Fremfor at indskyde sin virksomhed i et nystiftet selskab

ved en skattepligtig overdragelse som beskrevet ovenfor kan virksomhedsejeren

anvende reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Virksomhedsomdannelsesloven giver mulighed for at omdanne

en personligt ejet virksomhed til et selskab med skattemæssig

succession, såfremt de i lovens § 2 nævnte betingelser er

opfyldt. Af § 2, stk. 1, litra d, fremgår det, at anvendelse

af lovens regler er betinget af, at omdannelsen finder sted senest 6

måneder efter omdannelsesdatoen. Ved omdannelsesdatoen forstås

skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance for selskabet. For så vidt angår et

aktieselskab, har omdannelsen Afundet sted @, når den

konstituerende generalforsamling har vedtaget at stifte selskabet. Hvad

angår et anpartsselskab, skal stifteren have underskrevet

stiftelsesdokumentet. Anvendes et skuffeselskab, er det tidspunktet for

overdragelsen, der er afgørende. Det foreslås i

forlængelse af 6-måneders reglen at fastsætte, at ejeren

senest 1 måned efter omdannelsen skal indsende genpart til den

skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen

er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med omdannelsen, en opgørelse

over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, samt dokumentation for,

at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab - et skuffeselskab

- har fundet sted.

Hensigten er, dels at begrænse den periode, hvori

der skattemæssigt kan spekuleres i, om indtægter og udgifter skal

henføres til ejeren personligt eller til et selskab, dels at give

skattemyndighederne mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt

end i dag, hvis de foretagne dispositioner er udtryk for

skatteunddragelse.

Ifølge den gældende regel i

virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 6, 1. pkt., skal ejeren i

forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori

omdannelsen sker, indsende meddelelse om omdannelsen bilagt genpart af

åbningsbalancen samt en opgørelse over aktiernes eller

anparternes anskaffelsesum opgjort efter lovens stk. 2-4. Denne regel

har imidlertid vist sig utilstrækkelig, da den betyder, at

myndighederne først ca. halvandet år efter omdannelsen kommer i

besiddelse af opgørelsen over anskaffelsessummen, og ikke på det

tidspunkt, hvor der er behov for at foretage en vurdering af denne - nemlig i

forbindelse med ansættelsen af ejerens skattepligtige indkomst for

året forud for det år, hvor omdannelsen sker. Det foreslås

derfor at ophæve reglen i § 6, stk. 6, 1. pkt., og lade den

erstatte af den foreslåede regel, der indsættes i § 2,

stk. 1, litra d.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven træder i

kraft den 1. juli 1999, og at den skal have virkning for selskabsstiftelser

og virsomhedsomdannelser, der finder sted denne dato eller senere.

Bestemmelserne i § 1, nr. 3 og 4, der tilvejebringer hjemmel til at

gennemføre skattepligtige fusioner med tilbagevirkende kraft,

foreslås tillagt virkning for fusioner, der vedtages den 1. juli 1999

eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

Skattepligten for her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter

§ 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen.

1.

I § 4, stk. 1, indsættes efter

»stiftelsen«: », jf. dog stk. 3, 4 og 5«.

2.

I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4.

Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet

virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af

virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, jf. dog 5. pkt.,

kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.

pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets

regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter

udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før

stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens

aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens

afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver

og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de

indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre

selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket

på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er

en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssig

tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter

den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter

stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for selskabet

indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1.

pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en

personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt

ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede

virksomhed.

Stk. 5.

Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige

overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie-

eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan

selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.

pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets

regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter

udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste normale

indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges

handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til

grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets

afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens

aktiver og passiver, og datterselskabet medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af

virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til

handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at

overdragelsen kan tillægges skattemæssig tilbagevirkende kraft,

at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen

indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for datterselskabet indtræder

på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.

tillægges virkning.«.

§ 8.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres

indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og

foreninger m.v.

3.

I § 8, stk. 1, indsættes efter »m.v.«: »,

jf. dog § 8 A.«.

4.

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i

overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler har

skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen, er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for

så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal

tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den

i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det

modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med

skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab

pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i

det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende

selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for

de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte

anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne

rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr.

denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges

skattemæssig tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v.

senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges

virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v.«.

§ 2

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af

27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

Anvendelse af lovens regler er betinget af, at

a. ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

b. mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier

eller anparter i selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller

anparterne i et bestående selskab, jf. § 1, stk. 2,

forøges som følge af omdannelsen,

c. pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag

for virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. dog § 1,

stk. 2,

d. omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3

anførte dato.

1.

I § 2, stk. 1, litra d, indsættes efter

»dato«: », og at ejeren senest 1 måned efter omdannelsen indsender

genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, en

opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter § 4,

stk. 2-4, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et

allerede registreret selskab har fundet sted, jf. § 1,

stk. 2«.

Stk. 2.

---

§ 4.

---

2.

§ 4, stk. 6, 1. pkt., ophæves.

Stk. 6.

I forbindelse med ejerens indgivelse af selvangivelse

for det indkomstår, hvori omdannelsen sker, indsender ejeren en

meddelelse om omdannelsen bilagt genpart af åbningsstatus samt en

opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter

stk. 2-4. Ligningsmyndigheden påser, at betingelserne for at

anvende lovens regler er opfyldt, og foretager ansættelse af

anskaffelsessummen.

---

Lignende dokumenter