1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.
119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændringer:
1. § 12 A, stk. 1, affattes således:
»I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af
ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til
rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller
bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle
være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den
skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,
der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at
boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den
skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,
at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af
indkomståret.«
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og
afgifter«: », bortset fra ejendomsværdiskatter,».
3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:
»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9.«
4. § 15 A affattes således:
»§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,
litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.
6. §§ 15 J og 15 K affattes således:
Læs alt
»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan
ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke
fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet
sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af
en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6
og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke
fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den
ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til
bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke
fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de
ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede
ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,
stk. 3 og 4.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan
henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«
7. §§ 15 O og 15 P affattes således:
»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der
efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan
fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker
samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger
ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat
efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage
ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del
af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede
afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af
året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for
udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb
efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag
efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet
lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af
fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres
boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en
lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på
11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.
For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 11/3 pct. af
handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,
andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje
eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret
til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne
forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af
en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.
2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende
anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller
ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun
bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville
være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.
For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender
bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage
fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det
samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat) jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 888
af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov nr.
977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i lov
nr. 1104 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».
2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat«.
3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet
skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
4. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»forventede indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn
til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
6. I § 52, stk. 2, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §
53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede
indkomstforhold«: »m.v.«.
7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:
»m.v.«.
8. I § 61 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for
et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal
indkomstskat« til: », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige
afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller
kirkelige afgifter«.
11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter«
til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige
afgifter«.
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af
27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 40, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af
en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for
hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §
4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin
skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«
2. § 41, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at
ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«
3. § 43, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.
4. § 61, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§
43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov
nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i
lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud
eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,
som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af
17. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til
bolig for ejere.«
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,
som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.
december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes som nyt 3. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en
bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«
2. § 11, stk. 4, 2. pkt., og § 13 E, stk. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
§ 7
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 4:
»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
2. I § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, indsættes efter
»indkomst«: »og ejendomsværdi«.
3. I § 22, stk. 1, ændres »om ansættelse af
indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af
skatteankenævnet«.
4. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
5. I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«
6. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »når der foreligger
en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans
har afvist at behandle sagen« til: »når afgørelsen er blevet prøvet
eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området«.
7. § 31, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under
retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet
grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet
ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en
nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for
parten.«
8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«
til: »kan afvisningen«.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som senest ændret ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i
indkomståret«.
2. Efter § 12 indsættes:
» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket
»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.'
§ 9
I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved lov nr. 1098
af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk. 1« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6«.
2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk. 2 eller 4« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 7
og 8«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning
fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der
foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, jf. § 1, nr. 5, har
virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat
anvendelse.
Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
fortsat anvendelse.
Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art
overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel
ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.
119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændringer:
1. § 12 A, stk. 1 , affattes således:
» § 12 A . I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet
af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles
til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller
bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle
være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den
skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,
der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at
boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den
skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,
at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af
indkomståret.«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og
afgifter« : », bortset fra ejendomsværdiskatter,»
3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:
»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9. »
4. § 15 A affattes således:
» § 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,
litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«.
5. §§ 15 B-I5 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.
6. § § 15 J-15 K affattes således:
»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan
ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke
fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet
sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af
en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke
fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den
ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter, ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til
bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke
fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de
ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede
ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,
stk. 3-4.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan
henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«
7. §§ 15 O-15 P affattes således:
»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, bortset fra sommerhus der
efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan
fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker
samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger
ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt. medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage
ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del
af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede
afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af
året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for
udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb
efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag
efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet
lejlighed til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af
fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres
boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en
lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1
1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. For
ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af
handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,
andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje
eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2 . Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret
til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne
forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af
helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.
2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt finder dog tilsvarende
anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller
ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun
bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville
være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.
For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender
bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage
fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det
samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskatteloven)
jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr.
888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov
nr. 977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i
lov nr. 1104 af af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».
2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat«.
3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet
skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
4. I § 52, stk. 1, 1.pkt., indsættes efter »forventede
indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat«.
5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn
til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
6. I § 52, stk. 2, 1.pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §
53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede
indkomstforhold«: »mv.«.
7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:
»mv.«.
8. I § 61 indsættes som stk. 9 :
» Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for
et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
9 . I § 64, stk. 1, ændres: »og amtskommunal
indkomstskat« til: »,amtskommunal indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat .«
10. I § 73, stk. 1, 1.pkt., ændres »eller kirkelige
afgifter« til: »,kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller
kirkelige afgifter«.
11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter« til:
»,kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige
afgifter«.
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af
27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 40, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af
en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for
hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §
4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin
skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«
2. § 41, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at
ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«
3. § 43, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 3-4.
4. § 61, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter til stk. 1.
5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§
43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov
nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i
lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 6 , affattes således:
»6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud
eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,
som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af
17. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til
bolig for ejere.«
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,
som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.
december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, indsættes som nyt 3. pkt. :
»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en
bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«
2. § 11, stk. 4, 2. pkt. og § 13 E, stk. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
§ 7
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 4:
»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
2. I § 12, stk. 1 og § 16, stk. 1 , indsættes efter
»indkomst«: »og ejendomsværdi«.
3. I § 22, stk. 1 , ændres »om ansættelse af
indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af
skatteankenævnet«.
4. I § 23, stk. 1 , indsættes som nr. 4:
»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
5. I § 24 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«
6. I § 31, stk. 1, 1. pkt. , ændres »når der
foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige
administrative instans har afvist at behandle sagen« til: »når
afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den endelige administrative
instans«.
7. I § 31, stk. 1 , affattes 2. pkt., således:
»Dette er dog ikke til hinder for, at der efter tilsvarende
principper som de, der efter retsplejelovens § 383 gælder for fremsættelse af
nye anbringender under anke af borgerlige retssager til landsret, kan
inddrages nye spørgsmål under retssagen.«
8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«
til: »kan afvisningen«.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
ændret senest ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter
»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i
indkomståret«.
2. Efter § 12 indsættes:
» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket
»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.'
§ 9
I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996 som ændret ved lov nr. 1098
af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk.1 » til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 6 ».
2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk. 2 eller 4« til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr.
7-8«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning
fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der
foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, som affattet ved § 1,
nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat
anvendelse.
Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
fortsat anvendelse.
Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art
overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel
ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.'
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget er et følgeforslag til det samtidig hermed fremsatte forslag til
lov om indførelse af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, hvor
lejeværdibeskatningen efter ligningslovens standardiserede regler foreslås
omlagt til en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Følgeforslaget ophæver reglerne i ligningsloven om standardiseret
lejeværdi.
Endvidere foreslås det såkaldte standardfradrag, som visse boligejere har
adgang til, ophævet. For nuværende boligejere videreføres standardfradraget
dog i ejendomsværdiskatteloven i form af et nedslag i den beregnede
ejendomsværdiskat. Dette nedslag bortfalder ved ejerskifte.
Samtidig foreslås det, at betalt ejendomsværdiskat ikke kan fradrages i
den skattepligtige indkomst.
Særreglerne vedrørende udlejning af bl.a. værelser (værelsesreglen) og
sommerhuse (sommerhusreglen) justeres som en følge af omlægningen.
Følgeforslaget indeholder også de nødvendige tilpasninger i
kildeskatteloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven vedrørende
administration, opkrævning, forskud, slutligning, klageregler for så vidt
angår ejendomsværdiskatten.
Herudover indeholder følgeforslaget konsekvensændringer af mere
redaktionel karakter, der er en følge af omlægningen fra
»lejeværdi« til »ejendomsværdiskat«. Uden sammenhæng med
forslaget om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat er der endvidere
medtaget forslag til præcisering af de særlige betingelser, der gælder for
borgernes indbringelse af spørgsmål i skatte- eller afgiftssager for
domstolene. Det drejer sig dels om en præcisering af længden af
søgsmålsfristen i tilfælde, hvor en klage er afvist i det administrative
klagesystem, dels om en justering af borgernes adgang til at inddrage
spørgsmål, der ikke har været til prøvelse i det administrative klagesystem,
under en domstolsprøvelse.
Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til provenubemærkningerne til forslaget til lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, samt til provenuoversigten i
forslag til lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) og lov
om kommunal indkomstskat (skattejusteringer). Lovforslaget skønnes ikke at
have andre provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Der henvises til de administrative bemærkninger i forslag til lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Lovforslaget skønnes ikke at have
andre administrative konsekvenser.
Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsmæssige eller miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ligningsloven § 12 A omhandler aftægtsboliger, hvor ejeren af en bolig,
som er stillet til rådighed for forældre, stedforældre eller bedsteforældre
m.fl., under visse betingelser »kun« beskattes efter ligningslovens
standardiserede lejeværdiregler. Hvis forældrene m.v. betaler leje, beskattes
kun den del af lejebetalingerne, der overstiger hele den beregnede lejeværdi
for ejendommen.
Denne særlige aftægtsregel foreslås ikke ophævet ved omlægningen fra skat
af lejeværdi til ejendomsværdiskat. Ejeren beskattes blot efter den
foreslåede ejendomsværdiskattelov.
Den anden ændring vedrører grænsebeløbet, under hvilket ejeren ikke skal
beskattes af lejeindtægterne. Da det ikke er relevant at sammenligne
ejendomsværdiskat (som er en »skat«) med lejebetalinger (som er en
»indkomst«) foretages en omregning af ejendomsværdiskatten til et
højere beløb. Det foreslås således, at grænsebeløbet skal udgøre 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. De 250 pct. beregnes af den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat - d.v.s. efter nedslag og begrænsning efter
ejendomsværdiskattelovens § 6-12. Dette nye grænsebeløb vil - samlet set -
medføre tilnærmelsesvist samme beskatning for ejeren som efter de
eksisterende regler.
Til nr. 2
Det foreslås, at ejendomsværdiskatten ikke kan fradrages i den
skattepligtige indkomst. Dette gælder også tilfælde, hvor en del af en
ejendom anvendes erhvervsmæssigt, herunder udlejes. I disse tilfælde gives i
stedet et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten, jf. § 11 i lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Dette svarer til, hvad der
gælder for lejeværdien.
Til nr. 3
Forslaget indeholder en konsekvensrettelse som følge af forslag til lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Til nr. 4
Det skrives udtrykkeligt, at der ikke skal betales skat af lejeværdi af
bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler, hvis ejendommen
beskattes efter ejendomsværdiskatteloven.
Til nr. 5
Ligningslovens standardiserede lejeværdiregler i §§ 15 B-15 C og §§ 15
E-15 I ophæves som følge af omlægningen til ejendomsværdiskat.
Samtidig ophæves ligningslovens § 15 N med virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. § 10, stk. 3, i nærværende lovforslag. Bestemmelsen
var en særordning for ejendomme beliggende på Bornholm, som i en periode til
og med 1993 gav boligejere fradrag for visse istandsættelses- og
forbedringsudgifter. Til gengæld kunne de fratrukne udgifter bl.a. ikke
medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten efter
ejendomsavancebeskatningsloven. Sidstnævnte foreslås i § 2, nr. 6, i
forslaget om konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven indsat i
ejendomsavancebeskatningelovens § 5, stk. 2.
Til nr. 6
Efter forslaget ophæves det særlige standardfradrag i ligningslovens § 15
J, som boligejere i en- og tofamilieshuse (bortset fra ejerlejligheder) har
adgang til. Boligejere vil herefter, medmindre boligen helt eller delvist
udlejes, udover udgifter til prioritetsrenter m.v., ikke have fradrag for
udgifter til vedligeholdelse m.v., der vedrører boligen. Sådanne udgifter
anses således som værende af privat karakter. For nuværende ejere videreføres
standardfradraget dog i form af et nedslag på 4 promille af ejendomsværdien,
jf. § 8 i forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat,
hvortil der henvises.
Til nr. 7
Som nævnt i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om en kommunal
og amtskommunal ejendomsværdiskat vil den såkaldte sommerhusregel i
ligningslovens § 15 O og den såkaldte værelsesregel i ligningslovens § 15 P
stadig finde anvendelse.
Loftet for skattefri lejeindtægter på 2/3 af lejeværdien (dog 4/3 for
pensionister) i § 15 P (værelsesreglen) må, som følge af at lejeværdien
ophæves, i stedet beregnes i forhold til ejendomsværdiskatten. Det nye loft
bliver 1 1/3 pct. af den del af ejendomsværdien, hvoraf der betales
ejendomsværdiskat. D.v.s. beregningsgrundlaget i ejendomsværdiskattelovens §
4, stk. 2. Dette nye loft svarer tilnærmelsesvist til det eksisterende loft.
I de tilfælde, hvor ejeren i dag ikke anvender
sommerhusreglen/værelsesreglen, men derimod opgør resultatet regnskabsmæssigt
som alle faktiske lejeindtægter med fradrag af faktiske driftsudgifter og
kommunal grundskyld, nedsættes lejeværdien forholdsmæssigt. Tilsvarende
foreslås efter omlægningen til ejendomsværdiskat.
Der er endvidere foretaget redaktionelle ændringer i ligningslovens § 15 O
og § 15 P.
Til § 2
Det foreslås at udvide kildeskattelovens område til også at omfatte
opkrævning mv. af den nye kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat.
Ejendomsværdiskatten foreslås således opkrævet efter kildeskattelovens
system som en foreløbig skat, der indbetales ved løbende indeholdelse i
indkomståret sammen med indkomstskatterne.
Ejendomsværdiskatten skal opgøres særskilt, men kommer herefter til at
indgå i forskudsregistreringssystemet på samme måde som indkomstskatterne,
der ligeledes fortsat opgøres særskilt.
At ejendomsværdiskatten skal indgå i forskudsregistreringen betyder ikke,
at den fremover vil få indflydelse på dannelsen af skattekortets trækprocent.
I stedet vil skatten blive opkrævet ved regulering af skattekortsfradraget,
som det som hovedregel også er tilfældet efter gældende regler for
lejeværdien. Eventuelt kan der blive tale om et opkræve et beløb som B-skat i
10 årlige rater.
I praksis vil ejendomsværdiskatten og indkomstskatten ved
forskudsregistreringen først blive beregnet hver for sig. Herefter vil det
være summen af de beregnede indkomstskatter, indregnet restskat m.v. og den
kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat, som vil danne grundlag for
beregning af skattekortsfradrag og eventuelle B-skatteopkrævninger, når
trækprocent er beregnet. Den nærmere regulering heraf vil ske i
kildeskattebekendtgørelsen, samt i den årlige
forskudsregistreringsbekendtgørelse.
Under hensyn til tilfælde, hvor den samlede forudbetalte skat for et
indkomstår ikke kan dække den endelige skat for det pågældende år, er det
fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en indbyrdes dækningsrækkefølge mellem de
forskellige skattearter, således at ejendomsværdiskatten dækkes efter
indkomstskatterne.
Ændringerne skal have virkning fra og med forskudsregistreringen for år
2000.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler skal en modtager af en udlodning fra et bo, som
under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi
efter ligningslovens lejeværdiregler, medregne lejeværdi af ejendommen i sin
skattepligtige indkomst. Modtageren stilles altså som en ejer af ejendommen.
Modtageren behandles også i andre henseender, herunder i henseende til
værelsesreglen som en ejer. Modtageren kan modregne faktisk betalt leje i den
beregnede lejeværdi, mens overskydende beløb ikke kan modregnes i anden
skattepligtig indkomst.
Ved omlægningen til ejendomsværdiskat foreslås det, at modtageren i stedet
for skat af lejeværdi vil skulle svare ejendomsværdiskat, som om denne var
ejer af ejendommen. Reglerne herom overføres til ejendomsværdiskatteloven,
jf. forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat § 1,
stk. 3, idet der henvises til bemærkningerne til § 1 i det nævnte lovforslag.
Hvor afdøde var beskattet af lejeværdi efter statsskattelovens § 4, litra b,
2. pkt., medregner modtageren dog som hidtil skønsmæssigt fastsat lejeværdi i
sin skattepligtige indkomst, som om han var ejer af ejendommen.
Reglen om, at modtageren kan modregne faktisk betalt leje i den beregnede
lejeværdi, foreslås samtidig konsekvensrettet, således at modtageren i stedet
i den skattepligtige indkomst får fradrag for den del af en eventuel faktisk
betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat. Dette grænsebeløb vil tilnærmelsesvist give samme
beskatning som efter de eksisterende regler. Overskydende lejebetalinger kan
som i dag ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
Til nr. 2 og 5
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslag til ophævelse af §
43, stk. 3, der videreføres i lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat § 1, stk. 3.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om successionsbestemmelser mellem ægtefæller i det tilfælde,
hvor den ene ægtefælle afgår ved døden. Bestemmelserne er overflyttet til lov
om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat §§ 7-9. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 7, stk. 2, og § 9, stk. 3.
Til § 4
Efter de eksisterende regler medregnes overskud eller underskud af
ejendomme, som er omfattet af den standardiserede lejeværdi i ligningsloven,
i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Overskud/underskud omfatter dels lejeværdien, dels indtægter ved udlejning en
del af året eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen i det
omfang indtægten er skattepligtig. Efter ophævelsen af lejeværdien efter
ligningslovens regler omfatter bestemmelsen kun de faktiske lejeindtægter.
Udgifter vedrørende f.eks. et parcelhus eller et sommerhus vil, i det omfang
de er fradragsberettigede, fortsat skulle fradrages i kapitalindkomsten. Det
vil f.eks. kunne være tilfældet ved delvis udleje, hvor den skattepligtige
vælger at opgøre resultatet regnskabsmæssigt. For fredede ejendomme m.v.
omfattet af ligningslovens § 15 K, vil vedligeholdelsesudgifterne m.v.
endvidere skulle fradrages i kapitalindkomsten.
Bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, foreslås endvidere
konsekvensrettet som følge af forslag til lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.
Til § 5
Forslaget indeholder en konsekvensrettelse som følge af forslag til lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Til § 6
Forslaget indeholder konsekvensrettelser som følge af forslag til lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Til § 7
Til nr. 1-5
Det foreslås, at skatteansættelser efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat foretages af den kommunale skattemyndighed i
første instans.
Disse skatteansættelser vil efter forslaget - ligesom skatteansættelser af
indkomst - administrativt kunne påklages til skatteankenævnet og videre til
Landsskatteretten under anvendelse af de samme processuelle regler, som
gælder for påklage af skatteansættelse af indkomst. Der vil således bl.a.
blive ydet tilskud fra det offentlige til delvis dækning af udgifter ved at
påklage en ansættelse af ejendomsværdiskat.
Administrative afgørelser om ansættelse af ejendomsværdiskat vil efter
forslaget kunne indbringes for domstolene efter samme regler som gælder for
ansættelse af indkomstskat.
Det foreslås, at de processuelle regler, der efter skattestyrelsesloven
skal iagttages ved foretagelse af en skatteansættelse af indkomst, tillige
skal gælde for foretagelse af en skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat. Det gælder bl.a. regler om udsendelse af
agterskrivelse, jf. § 3, regler om genoptagelse, jf. § 4 og § 35, regler om
udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. § 21, og regler om inhabilitet, jf. §
34.
Det foreslås, at ansættelse af ejendomsværdiskat ligesom ansættelse af
indkomstskat foretages for et indkomstår. Det betyder bl.a., at de
fristregler, der efter skattestyrelsesloven gælder for genoptagelse af en
ansættelse af indkomstskat (forhøjelse eller nedsættelse), tillige vil gælde
for ansættelse af en ejendomsværdiskat.
Det foreslås, at det statslige tilsyn med den kommunale ligning skal finde
tilsvarende anvendelse på den kommunale skatteansættelse efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Det indebærer bl.a., at der skal udarbejdes årlige ligningsplaner for det
kommunale arbejde med ansættelse af ejendomsværdiskat, og at Ligningsrådet og
de statslige told- og skattemyndigheder får kompetence til at revidere
ansættelser af ejendomsværdiskat, foretaget af en kommunal skattemyndighed
eller et skatteankenævn.
Det foreslås, at Ligningsrådet - ligesom vedrørende ansættelse af
indkomstskat - skal kunne give bindende forhåndsbesked om ansættelse af
ejendomsværdiskat.
Anvendelsen i skattestyrelsesloven af udtrykkene »ligning« og
»skatteansættelse« dækker således efter forslaget ikke kun
ansættelse af indkomstskat, men tillige ansættelse af ejendomsværdiskat.
Til nr. 6 og 8
Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 om en ændret klagestruktur er bl.a.
reglerne for sagsanlæg for domstolene harmoniseret på skatte- og
afgiftsområdet. Herefter kan en administrativ afgørelse først indbringes for
domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse, og
sagsanlæg skal herefter foretages senest 3 måneder efter, at afgørelsen er
truffet, eller den endelige administrative instans har afvist at behandle
sagen.
Det foreslås under nr. 6 præciseret, at domstolsprøvelse først kan
foretages, når den endelige administrative instans har behandlet sagen - og
ikke allerede når der foreligger en endelig administrativ afgørelse, f.eks.
en upåklaget skatteansættelse foretaget af den kommunale skattemyndighed.
Det foreslås under nr. 8 præciseret, at i de tilfælde, hvor den endelige
administrative instans har afvist at behandle sagen, f.eks. fordi de
administrative klagefrister ikke er overholdt, er det alene beslutningen om
afvisning, der kan indbringes for domstolene, og ikke den materielle
afgørelse af sagen.
Dette indebærer, at den borger, der har fået en afgørelse, som den
pågældende finder forkert, må sørge for at få prøvet afgørelsen i det
administrative klagesystem. Ellers kan muligheden for en domstolsprøvelse af
afgørelsen forspildes.
Til nr. 7
Ved lov nr. 1098 af 29. december 1998 om en ændret klagestruktur er der
bl.a. givet regler for fremsættelse af nye påstande og anbringender for
domstolene i skatte-, told- og afgiftssager, jf. skattestyrelseslovens § 31,
stk. 1, 2. pkt. Herefter kan en borger inden for de almindelige rammer, der
efter retsplejeloven gælder for anke af borgerlige sager, fremføre nye
påstande og anbringender for domstolene.
Baggrunden for reglen var et ønske om at tilnærme de processuelle
muligheder, der gælder for borgerne, til de processuelle muligheder, der
gælder for Skatteministeriet.
Det følger af reglen i § 31, stk. 1, 1. pkt., at rekursudnyttelse er en
procesforudsætning. Det betyder eksempelvis, at borgeren ikke har mulighed
for domstolsprøvelse af spørgsmål af den art, som Landsskatteretten kan tage
stilling til, forinden spørgsmålet har været forelagt Landsskatteretten til
afgørelse.
Reglen betyder endvidere, at selvom en borger har foretaget sædvanlig
rekursudnyttelse, og selvom der foreligger en kendelse fra Landsskatteretten
i borgerens sag, kan der alligevel ske afvisning ved domstolene, for så vidt
borgeren under retssagen inddrager spørgsmål, som ikke var omfattet af klagen
til Landsskatteretten, jf. således t.eks. TfS 1994, 408 V og TfS 1994, 461 Ø.
Den gældende ordning giver ikke mulighed for dispensation, hvilket efter
omstændighederne kan forekomme urimeligt, især under hensyn til at der ikke
gælder tilsvarende begrænsninger for myndighederne, jf. skattestyrelseslovens
§ 32.
Reguleringen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., om adgangen
til at fremsætte nye påstande og anbringender har ikke løst problemet. Det
foreslås derfor, at reglen ændres, således at borgernes mulighed for at
inddrage andre spørgsmål for domstolen end de, der har foreligget til
prøvelse i det administrative klagesystem, afpasses efter de regler, der
efter retsplejelovens § 383 gælder for fremlæggelse af nye anbringender under
anke af borgerlige retssager til landsret.
Forslagets gennemførelse indebærer, at en borger, mod Skatteministeriets
protest, kun kan inddrage nye spørgsmål under domstolsprøvelsen med rettens
tilladelse. Retten kan give en sådan tilladelse, hvis det må anses for
undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget under sagsbehandlingen
i det administrative system, eller der er grund til at antage, at en nægtelse
af at give en tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Endvidere vil tilladelse kunne gives, hvis Skatteministeriet har
tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.
Selvom Skatteministeriet ikke protesterer, vil retten derimod kunne afvise
nye spørgsmål inddraget, hvis spørgsmålet ikke har været gjort gældende under
forberedelsen af retssagen, og retten skønner, at dette burde have været
sket.
Bestemmelsen angiver adgangen til at inddrage nye spørgsmål under
retssagen. Der gælder ingen særlige begrænsninger for at fremsætte nye
påstande og anbringender med hensyn til spørgsmål, som har været inddraget i
den administrative klagebehandling.
Til § 8
Til nr. 1
Til brug for administrationen af loven om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat foreslås, at selvangivelsespligten vedrørende indkomst
udvides til også at omfatte en pligt til at selvangive ejendomsværdien af sin
ejerbolig.
Baggrunden for forslaget er bl.a., at myndighederne ofte ikke er i
besiddelse af oplysninger om omfanget af den enkelte skattepligtiges
ejerbolig, f.eks. fordelingen af en ejerbolig, der ejes i sameje mellem
flere, og dermed ofte heller ikke er i besiddelse af oplysninger om værdien
af den enkeltes ejerbolig.
Den nærmere fastlæggelse af de oplysninger, der skal selvangives,
fastsættes som for selvangivelse af indkomst af skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet.
Forslaget indebærer, at de sanktioner, der er forbundet med manglende
opfyldelse af selvangivelsespligten vedrørende indkomst, tillige finder
anvendelse ved manglende opfyldelse af selvangivelsespligten vedrørende
ejendomsværdi af ejerbolig. Det drejer sig bl.a. om skattetillæg for ikke
rettidig selvangivelse, dagbøder til fremtvingelse af selvangivelse,
skønsmæssig ansættelse i tilfælde af manglende selvangivelse og straf for
forsætligt at selvangive urigtigt.
Til nr. 2
For at undgå enhver tvivl foreslås, at det udtrykkeligt i loven fastslås,
at skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat har karakter af ligning - ligesom efter forslaget under § 7
til ændring af skattestyrelsesloven - således at de bestemmelser, der er i
skattekontrolloven af hensyn til ligningen, tillige finder anvendelse på
administrationen af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Forslaget indebærer, at de kontrolbeføjelser skattemyndighederne har til
brug for ligningen, tillige finder anvendelse vedrørende ansættelse af
ejendomsværdiskat. Det drejer sig bl.a. om adgang til en virksomheds
regnskabsmateriale m.v., og adgang til at rekvirere oplysninger fra
tredjemand.
Til § 9
Forslaget indeholder konsekvensrettelser som følge af forslag til lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Til § 10
Det foreslås, at den vedtagne lov træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, og har generel virkning fra og med indkomståret
2000, herunder for forskudsregistreringen for år 2000. Det foreslås dog, at
forslagene under § 7, nr. 6-8, tillægges virkning allerede for sagsanlæg, der
foretages efter lovens fremsættelse i Folketinget, samt at ophævelsen af
ligningslovens § 15 N tillægges virkning fra og med indkomståret 1998.
Efter forslaget skal udbytteindkomst, hvori der er indeholdt dansk
udbytteskat, selvangives allerede for indkomståret 1999, hvis indkomsten
overstiger 5.000 kr., jf. § 10, stk. 6.
Det skyldes, at aktieindkomsten indgår i beregningsgrundlaget for nedslag
efter § 10 i forslag til lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat, fremsat samtidigt med nærværende lovforslag, og at dette
beregningsgrundlag skal anvendes ved dannelsen af forskudsgrundlaget for
1999.
For indkomståret 2000 og efterfølgende år vil aktieindkomsten indgå i
skatteberegningen i forbindelse med pensionisters nedslag i den kommunale og
amtskommunale ejendomsværdiskat, hvorfor selvangivelsespligten vil fremgå
direkte af skattekontrollovens § 1. Den nærmere udformning af
selvangivelsespligt bestemmes af skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet, og det forventes, at selvangivelsespligten vedrørende
aktieindkomst vil blive tilrettelagt således, at de »bundgrænser«,
der er fastlagt for indkomståret 1999, vil blive videreført i
selvangivelseskravene for de følgende år.
Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ændringer som
følge af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat) .
(Lovforslag nr. L 95).
Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov
om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig
pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om
social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der
fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på
et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles
med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest
prioriterede mål.
I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk,
hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet.
En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til
overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge
sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at
renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.
Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til
skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at
stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget
kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere
ustabilt marked for ejerboliger.
Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.
Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal
ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private
opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af
skattesystemet.
De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som
en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform
fra 1993.
Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private
opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på
arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi
af fradragene.
Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under
forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev
konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå
skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et
tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.
Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige
kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4
pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag
kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over
beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det
gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en
effektiv topskattesats på 12,3 pct.
Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med
baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste
arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.
sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere
kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,
som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.
Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen
for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå
skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at
progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau
end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.
Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med
virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til
førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes
arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
uændret på 8 pct. i 1999.
Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de
3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden
- til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved
opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.
Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at
fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten
fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i
grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.
Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4
pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4
pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste
den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe
væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.
Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for
faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får
dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.
Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og
som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag
for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster.
Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.
Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til
24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.
Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes
for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse,
ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige
standardfradrag ophævet.
Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.
Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en
ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.
For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget
beskatningsniveau af ejerboligen.
For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i
beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på
ejerboliger.
De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning
af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et
samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i
2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for
mellemskatten.
Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg
anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.
119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændringer:
1. § 12 A, stk. 1, affattes således:
» § 12 A . I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet
af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles
til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller
bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle
være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den
skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,
der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at
boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den
skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,
at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af
indkomståret.«.
§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af den
procentvise lejeværdiberegning i ligningslovens §§ 15 B-15 I, såfremt ejeren
selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes
ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, medregnes et beløb i
den skattepligtige indkomst, der svarer til den lejeværdi, som ville blive
beregnet, såfremt ejeren selv beboede boligen. Den del af en eventuel
betaling, der overstiger det efter 1. pkt. beregnede beløb, medregnes dog
altid i den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at boligen, der
stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den
skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,
at een af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af
indkomståret.
Stk. 2. Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden
friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og
afgifter« : », bortset fra ejendomsværdiskatter,»
3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:
»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9. »
§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom
og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder
en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i
indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke
for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende
grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.
Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom,
der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag
indrømmes tillige ikke for ejendomme omfattet af § 15 C. Fradrag indrømmes
heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er
erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået
til erhvervsmæssig benyttelse.
- - -
4. § 15 A affattes således:
» § 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,
litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«.
§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
lejeværdien af bolig i egen ejendom, jf. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i
statsskatteloven.
Stk. 2. For ejendomme, der er omfattet af § 15 B eller 15 C,
anvender ejeren den lejeværdi, der beregnes for ejendommen.
5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.
§ 15 B. Grundlaget for lejeværdiberegningen for en ejendom, som
kun indeholder een selvstændig lejlighed, er den ejendomsværdi, der er ansat
for ejendommen pr. 1. januar i indkomståret.
Stk. 2. For tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige
lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen
skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført
til ejerens lejlighed.
Stk. 3. For stuehuse med tilhørende grund og have til
landbrugsejendomme m.v., for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den
øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved
opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der
er henført til stuehuset m.v.
Stk. 4. For skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der tjener
til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget
som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del
af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig.
Stk. 5. For ejendomme, som indeholder een eller to selvstændige
lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at
ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der
tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres
beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun
tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens
bolig.
Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 1-5 nævnte ejendomme beregnes
efter §§ 15 E-15 H.
Stk. 7. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes lejeværdien på grundlag af den
ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for.
§ 15 C. For udlejningsejendomme, som indeholder 6 eller færre
beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere
ejere, kan ejeren inden den 1. juli i indkomståret eller senest 2 måneder
efter erhvervelsen af ejendommen anmode om en vurdering efter
vurderingslovens § 33 A. Såfremt der er anmodet om en sådan vurdering, kan
ejeren vælge, at den herved fremkomne værdi pr. 1. januar i indkomståret af
den lejlighed, som ejeren bebor, skal udgøre grundlaget for ejerens
lejeværdiberegning.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
udlejningsejendomme af den i stk. 1 nævnte art, hvor mere end en lejlighed
den 27. april 1994 er beboet af en ejer, og hvor de ejere, der bebor
ejendommen, i fællesskab anmoder om vurdering efter vurderingslovens § 33 A.
Reglerne i stk. 1 finder kun anvendelse for det antal lejligheder i
ejendommen, som den 27. april 1994 er beboet af en ejer. Hvis en lejlighed
fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i
det yderligere antal af lejligheder, for hvilke stk. 1 finder anvendelse.
Stk. 3. Valg af lejeværdiberegning efter stk. 1 eller 2 skal
foretages i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret
1997 eller 1998 eller i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor ejendommen erhverves, hvis dette sker efter indkomståret
1998. Lejeværdiberegning efter stk. 2 forudsætter, at alle ejere i de
lejligheder, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, i forbindelse med
indgivelsen af selvangivelserne vælger dette. Valg af lejeværdiberegning
efter stk. 1 eller 2 omfatter såvel det pågældende indkomstår som fremtidige
indkomstår.
Stk. 4. For ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end
to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje,
et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab,
der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er
knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, kan deltagerne
anmode om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Vurdering efter
vurderingslovens § 33 A forudsætter, at deltagerne i fællesskabet for den
pågældende ejendom indgiver en fælles anmodning herom inden den 1. september
1997 eller inden den 1. juli 1998. Såfremt der er anmodet om en sådan
vurdering, kan deltagerne vælge, at den herved fremkomne værdi pr. 1. januar
i indkomståret af den lejlighed, som den enkelte deltager bebor, skal udgøre
grundlaget for deltagerens lejeværdiberegning.
Stk. 5. Lejeværdiberegning efter stk. 4 forudsætter, at samtlige
deltagere i fællesskabet i forbindelse med indgivelsen af selvangivelserne
for indkomståret 1997 eller indkomståret 1998 vælger, at ejendommen skal
overgå til standardiseret lejeværdiberegning. Valg af lejeværdiberegning
efter stk. 4 omfatter såvel det pågældende indkomstår som fremtidige
indkomstår for samtlige lejligheder i ejendommen, der tjener til bolig for en
ejer.
§ 15 D. (Ophævet ved lov nr. 827 af 19. december 1989).
§ 15 E . Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,0 pct. af den
del af det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke
overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 6 pct. af resten. For
fritidsboliger bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som
helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5 pct. Grundbeløbet
reguleres årligt i forhold til et ejerboligværdiindeks, der sættes til 100
pr. 1. januar 1998. Årets ejerboligværdiindeks beregnes og offentliggøres af
Told- og Skattestyrelsen. Udviklingen i indekset beregnes som et vægtet
gennemsnit af udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på
ejerboliger siden vurderingen pr. 1. januar 1998, jf. lov om vurdering af
landets faste ejendomme. Ved vægtningen indgår enfamilieshuse med 75 pct.,
sommerhuse med 15 pct. og ejerlejligheder med 10 pct. Ved reguleringen
forhøjes eller nedsættes grundbeløbet med samme procent som den, hvormed
årets indekstal beregnet med een decimal afviger fra 100. Det således
regulerede grundbeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles
med 1.000.
Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i
stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne
lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende
ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.
Stk. 3. Hvis lejeværdien efter stk. 1 er steget med mere end 3.500
kr. i forhold til helårslejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes
lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et
beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20
pct.
Stk. 4. Hvis lejeværdien efter stk. 2 er steget med mere end 1.000
kr. i forhold til helårslejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes
lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et
beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20
pct. og nedsat med 2.500 kr.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen
pr. 1. januar i året forud for indkomståret har været vurderet som helt eller
delvis benyttet til beboelse for ejeren.
Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året
forud for indkomståret er frigjort for lejemål.
Stk. 7. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året
forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien
efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr. 1. januar i indkomståret overstiger
forskelsværdien pr. 1. januar i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der
ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet
for forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 15 B, stk.
7, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.
§ 15 F . Den lejeværdi, der beregnes for ejendommen efter § 15 E,
stk. 1, nedsættes efter reglerne i § 15 E, stk. 4, for skattepligtige,
1) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år, og som efter lov om
social pension modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,
2) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
3) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, og ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb.
§ 15 G . Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges
besiddelse og til rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den
beregnede lejeværdi forholdsmæssigt.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses indkomståret at udgøre 360
dage med 30 dage i hver kalendermåned.
§ 15 H . For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen den 1.
januar 1990 eller senere, danner den for indkomståret 1990 beregnede
helårslejeværdi efter § 15 E, stk. 1 eller 2, udgangspunkt for den årlige
stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller 4.
Stk. 2. For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen inden 1.
januar 1990, danner den for indkomståret 1989 opgjorte helårslejeværdi
udgangspunkt for den årlige stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller
4.
Stk. 3. Hvis lejeværdien, beregnet med udgangspunkt i stk. 2, for
et indkomstår er højere end den lejeværdi, der beregnes for ejendommen med
udgangspunkt i stk. 1, anvendes den lejeværdi, der er beregnet med
udgangspunkt i stk. 1 for det pågældende og senere indkomstår.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun for ejendomme, der ved udgangen af
indkomståret 1989 helt eller delvis har tjent til bolig for ejeren.
§ 15 I. §§ 15 A-15 H gælder også, hvor en ejendom tjener til bolig
for en skattepligtig, der ejer ejendommen i sameje med andre. Påhviler det
imidlertid den skattepligtige at betale en leje til medejere, skal den
beregnede lejeværdi nedsættes med lejen. Lejeværdien efter §§ 15 B-15 H skal
dog mindst udgøre en så stor del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer
til den skattepligtiges andel af ejendommen.
§ 15 N . Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
følgende personer fradrage udgifter til vedligeholdelse og forbedring af
boligen:
1) ejere, der bebor deres helårs- eller fritidsbolig,
2) andelshavere i private andelsboligforeninger, der bebor andelsboligen,
og
3) lejere af beboelseslejligheder i private udlejningsejendomme og
boligtagere i almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med
støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap under iagttagelse af § 28 i lejeloven. En ejer af en privat
udlejningsejendom, som selv bebor en lejlighed i ejendommen, anses i denne
forbindelse som lejer.
Stk. 2. Fradrag kan alene foretages for udgifter, der er afholdt
til vedligeholdelse og forbedring af de i stk. 1 nævnte boliger, der er
beliggende i Bornholms Amtskommune. Fradraget indrømmes for udgifter til
arbejder, der påbegyndes og udføres i perioden 1. juli 1992 til og med 31.
december 1993. Fradraget kan for 1992 højst udgøre 7.500 kr. pr. bolig og for
1993 højst 15.000 kr. pr. bolig. Bebor den skattepligtige alene boligen i en
del af perioden 1. juli 1992 til og med 31. december 1992 henholdsvis 1.
januar 1993 til og med 31. december 1993, nedsættes nævnte beløb
forholdsmæssigt.
Stk. 3. For personer som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, anses
følgende arbejder vedrørende ejendommen for fradragsberettigede efter stk. 1
og 2:
1) Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
forsatsruder, termostatventiler, varmemålere, varmegenvinding samt sol- og
jordvarme og lign.
2) Andre ressourcebesparende foranstaltninger end nr. 1, f.eks.
vandbesparende foranstaltninger, vandmålere, affaldshåndtering og lign.
3) Installation, udskiftning og reparation af varmeforsyningsanlæg,
herunder naturgas og fjernvarme.
4) Tag, ydermure, vinduer, udvendige og indvendige overflader samt
fundamenter.
5) Bad, wc og køkkener, herunder såvel etablering og udskiftning som
istandsættelse.
6) Renovering af kloak.
7) Tekniske installationer, herunder elinstallationer
Stk. 4. For personer som nævnt i stk. 1, nr. 3, anses følgende
arbejder vedrørende den enkelte bolig for fradragsberettigede efter stk. 1 og
2:
1) Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
forsatsvinduer, termostatventiler, varmemålere og lign.
2) Andre ressourcebesparende foranstaltninger end nr. 1, f.eks.
vandbesparende foranstaltninger, vandmålere, affaldshåndtering og lign.
3) Bad, wc og køkkener, herunder såvel etablering og udskiftning som
istandsættelse.
4) Indvendige overflader.
5) Tekniske installationer, herunder elinstallationer.
Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 og 2 indrømmes kun for udgifter til
arbejder, der udføres af virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven). Fradrag kan ikke foretages for arbejder
udført af egen virksomhed.
Stk. 6. Hvor en ejendom omfattet af stk. 1 tillige i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt, kan der alene beregnes fradrag efter stk. 1
og 2 for udgifter, der vedrører den del af ejendommen, der tjener som bolig.
Stk. 7. Der indrømmes ikke fradrag efter stk. 1 og 2 for arbejder
i det omfang, der er ydet tilskud til de afholdte udgifter fra det offentlige
eller indrømmet fradrag for de afholdte udgifter efter andre regler i
skattelovgivningen. For ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren,
og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og for hvilke der
foretages fradrag efter stk. 1 og 2 for 1992, kan standardfradrag efter § 15
J for indkomståret 1992 ikke overstige halvdelen af det årlige
standardfradrag. Foretages der fradrag for 1993, bortfalder standardfradrag
efter § 15 J for indkomståret 1993.
Stk. 8. Udgifter, der er fradraget i indkomsten efter stk. 1 og 2,
medregnes ikke ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger
og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
6. §§ 15 J-15 K affattes således:
»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan
ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke
fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet
sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af
en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke
fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den
ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter, ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til
bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke
fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de
ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede
ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,
stk. 3-4.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan
henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«
§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af
ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder een eller to
selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jf. dog stk. 7 og § 15
K.
Stk. 2. For enfamilieshuse, for stuehuse som nævnt i § 15 B, stk.
3, for ejerboliger til skovbrugsejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 4, samt
for ejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 5, er standardfradraget 1 pct. af det
beregningsgrundlag, der benyttes ved beregningen af lejeværdien for det
pågældende år, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er
standardfradraget 1 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i
indkomståret, jf. dog stk. 4.
S tk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør
mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 3.000 kr. pr.
selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges
besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte
standardfradrag forholdsmæssigt.
Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover
alene fradrages renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og
administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet
sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan
kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jf. dog § 15 K, stk. 2. Der
indrømmes ikke standardfradrag.
Stk. 8. Ejere af en udlejningsejendom omfattet af § 15 C, stk. 1
eller stk. 2, kan, bortset fra de udgifter, som er omfattet af stk. 5, ikke
fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen efter § 15 C, stk. 1, eller stk. 2,
fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret
med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den
øvrige del af ejendommen. Der indrømmes ikke standardfradrag.
Stk. 9. Deltagere i et fællesskab omfattet af § 15 C, stk. 4, kan,
bortset fra de udgifter, som er omfattet af stk. 5, ikke fradrage ejendommens
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne
udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet,
kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af
deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme
værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Der indrømmes ikke standardfradrag.
§ 15 K . For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven, kan foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter
vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag. For fredede
ejerlejligheder gælder dog § 15 J, stk. 7. For ejere af en udlejningsejendom
omfattet af § 15 C, stk. 1, stk. 2 eller stk. 4, gælder dog § 15 J, stk. 8,
henholdsvis stk. 9.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 5, foretages
fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af
ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.
7. §§ 15 O-15 P affattes således:
»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, bortset fra sommerhus der
efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan
fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker
samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger
ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt. medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage
ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del
af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede
afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af
året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for
udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb
efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag
efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet
lejlighed til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af
fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres
boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en
lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1
1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. For
ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af
handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,
andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje
eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2 . Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret
til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne
forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af
helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.
2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende
anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller
ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun
bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville
være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.
For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender
bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage
fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt. Det
samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«
§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E, stk.
1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende
gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra
sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en
betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender
fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den
reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der
er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §
15 E, stk. 2, for hele indkomståret.
Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender
fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke
senere overgå til fradrag efter stk. 2.
Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort
fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste
pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag
efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten
indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag
for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for
indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag
efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke
foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på
driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for
hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet
lejlighed til beboelse, og ejere, der udlejer en del af værelserne i en
lejlighed i egen ejendom, som er omfattet af § 15 B, til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele
lejligheden henholdsvis 2/3 af den årlige lejeværdi for hele ejendommen i det
pågældende indkomstår. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i
denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.
For skattepligtige omfattet af § 15 E, stk. 2, udgør bundfradraget 4/3 af den
årlige lejeværdi for hele ejendommen i det pågældende indkomstår. For
fremlejere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller
ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del
af den årlige leje eller lejeværdi. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes lejeværdi af den udlejede
del af ejendommen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret,
og ejere af helårsbolig, som er omfattet af § 15 B, der udlejer boligen en
del af indkomståret, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del
af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers
egen årlige leje henholdsvis 2/3 af den årlige lejeværdi i det pågældende
indkomstår. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne
forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. For
skattepligtige omfattet af § 15 E, stk. 2, udgør bundfradraget 4/3 af den
årlige lejeværdi i det pågældende indkomstår. For fremlejere og ejere, der
kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret,
beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller lejeværdi.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville
være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.
For ejere beregnes lejeværdi i udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 eller 2, der ikke
anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen
foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5.
pkt. Fradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Lejere og ejere, der hidtil ved indkomstopgørelsen har
foretaget fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2,
5. pkt., kan uanset bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., vælge at overgå til
bundfradrag efter stk. 1 eller stk. 2. Valg af overgang til bundfradrag efter
stk. 1 eller stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for
enten indkomståret 1994 eller indkomståret 1995. Vælger en sådan fremlejer
eller ejer at foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt.,
og stk. 2, 5. pkt., for indkomståret efter det indkomstår, for hvilket
fremlejeren eller ejeren er overgået til bundfradrag efter stk. 1 eller 2,
eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke foretages
skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit I og II på
driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for
hvilket den pågældende er overgået til bundfradrag
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskatteloven)
jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr.
888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov
nr. 977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i
lov nr. 1104 af af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».
2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat«.
§ 40. Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt
kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette
afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI.
Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2,
stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.
§ 41. Indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt
kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.
Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i
§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI
eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et
andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet
indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
- - -
3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet
skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
§ 48. - - -
Stk. 4. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på
skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal
foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den
skattepligtiges forventede indkomstforhold. Skatteministeren kan fastsætte
regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som
dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5.
Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved
beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal
tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens
§§ 9-12.
- - -
4. I § 52, stk. 1, 1.pkt., indsættes efter' forventede
indkomstforhold': »og forventet skat efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat«.
5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn
til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
6. I § 52, stk. 2, 1.pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §
53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede
indkomstforhold«: »mv.«.
§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn
til den skattepligtiges forventede indkomstforhold, fastsættes disse, for så
vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse
med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt
til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig
skattesvarelse.
Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat
grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over
for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomstforhold. Det
beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang
oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige
skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens
form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke
rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der
fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i
indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved
skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse,
kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes
under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomstforhold. I det
omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i
begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved
fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.
Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en
frist for dens indgivelse.
Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for
den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold, når
myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at
antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af
A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne
fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.
- - -
7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:
»mv.«.
§ 54. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse
mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan
skatteministeren bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse
eller nedsættelse af indkomstgrundlaget efter § 52, stk. 1, for alle
skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.
8. I § 61 indsættes som stk. 9:
» Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for
et indkomstår dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal
indkomstskat« til », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat .«
§ 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal
indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og
amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige
afgifter og amtskommunal indkomstskat.
- - -
10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige
afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller
kirkelige afgifter«.
§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan
begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat,
kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende,
kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske
indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag,
hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og
gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af
løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det
Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den
indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes
direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal
der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at
begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan
også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver
anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
- - -
11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter«
til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige
afgifter«.
§ 73 C. Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på
personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal
indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og henstand
træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens
aktuelle bopælskommune.
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af
27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 40, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af
en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for
hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §
4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin
skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«
§ 40. - - -
Stk. 4. Hvis en modtager af udlodning fra et bo under skiftet
bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglerne
i ligningslovens §§ 15 A-15 K, skal modtageren medregne lejeværdi af
ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren ved anvendelsen af
ligningslovens §§ 15 A-15 K stilles som en ejer. Modtageren kan endvidere
foretage fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter samme regler som en ejer
af ejendommen, jf. ligningslovens § 15 P. Eventuel faktisk betalt leje
modregnes i den beregnede lejeværdi efter 1. pkt. Hvis den faktisk betalte
leje overstiger den beregnede lejeværdi, kan det overskydende beløb ikke
modregnes i anden skattepligtig indkomst.
- - -
2. § 41, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at
ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«
§ 41. - - -
Stk. 2. Anvendelsen af § 43, stk. 3, og § 50 forudsætter tillige,
at ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.
3. § 43, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 3-4.
§ 43. - - -
Stk. 3. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at
få opgjort lejeværdien af egen bolig i en fast ejendom efter ligningslovens §
15 E, stk. 2, eller betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter
ligningslovens § 15 F, beregnes lejeværdien for den efterlevende ægtefælle
efter disse regler, uanset om ægtefællen selv opfylder de nævnte betingelser.
Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til
nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med virkning fra begyndelsen af det
første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på
etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.
Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens §
22, stk. 4.
4. § 61, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter til stk. 1.
§ 61. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at få
opgjort lejeværdien af boligen efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, eller
betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter ligningslovens § 15 F,
beregnes lejeværdien for ægtefællen efter disse regler, uanset om ægtefællen
selv opfylder de nævnte betingelser. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår
nyt ægteskab, ophører retten til nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med
virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter
ægteskabets indgåelse.
Stk. 2. Ved den efterlevende ægtefælles overtagelse af fast
ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.
5. I § 87, stk. 4, og § 88, stk. 4, ændres: »§
43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.
§ 87 . - - -
Stk. 4. Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på
etableringskonto, skal uanset fristen i stk. 2 fremsættes senest 2 måneder
efter, at skattemyndighederne har modtaget meddelelse om, at afdødes
efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage
fordkudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på
etableringskonto eller § 39, stk. 1, og § 43, stk. 4.
- - -
§ 88. - - -
Stk. 4. I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på
etableringskonto, som i forbindelse med udlodningen er overtaget af en
efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, jf. § 39, stk, 1, og § 43, stk.
4, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.
- - -
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov
nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i
lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 6 , affattes således:
»6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud
eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».
§ 4. - - -
Stk.1. - - -
6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse,
ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A, samt beregnet
lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C,
- - -
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,
som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af
17. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til
bolig for ejere.«
§ 1. - - -
Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private
formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i
virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en
fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den
skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes
lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med den del af
ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for
ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme
indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og
privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat
benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16
tilsvarende anvendelse.
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,
som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.
december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, indsættes som nyt 3. pkt. :
»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en
bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«
§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til
skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet
skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes
skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke
var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår
i konkursindkomsten.
2. § 11, stk. 4, 2. pkt. og § 13 E, stk. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
§ 11. - - -
Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i
konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
- - -
§ 13 E. - - -
Stk. 4. Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2, fradrages i
konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.
- - -
§ 7
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 4:
»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
2. I § 12, stk. 1 og § 16, stk. 1 , indsættes efter
»indkomst«: »og ejendomsværdi«.
§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn
med, at skatteansættelse af indkomst, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt
vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.
- - -
§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i det
omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver,
der påhviler denne, herunder tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst,
værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på en
behørig og ensartet måde inden for told- og skattekredsene.
- - -
3. I § 22, stk. 1 , ændres »om ansættelse af
indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af
skatteankenævnet«.
§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage
en sag om ansættelse af indkomst, når der forelægges nævnet oplysninger, som
ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye
oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de
havde foreligget tidligere.
- - -
4. I § 23, stk. 1 , indsættes som nr. 4:
»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 23. - - -
4) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17,
stk. 3, 1. pkt.
5) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.
pkt., og § 20 C, stk. 1.
6) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til
Landsskatteretten.
5. I § 24 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal
og amtskommunal ejendomsværdiskat.«
6. I § 31, stk. 1, 1. pkt. , ændres »når der
foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige
administrative instans har afvist at behandle sagen« til: »når
afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den endelige administrative
instans«.
7. I § 31, stk. 1 , affattes 2. pkt., således:
»Dette er dog ikke til hinder for, at der efter tilsvarende
principper som de, der efter retsplejelovens § 383 gælder for fremsættelse af
nye anbringender under anke af borgerlige retssager til landsret, kan
inddrages nye spørgsmål under retssagen.«
8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«
til: »kan afvisningen«.
§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en
afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først
indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ
afgørelse eller den endelige administrative instans har afvist at behandle
sagen. Dette er dog ikke til hinder for, at der inden for de rammer, der
efter retsplejeloven gælder for anke af borgerlige retssager, kan fremsættes
nye påstande og anbringender under retssagen.
Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens
indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog
indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse.
- - -
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
ændret senest ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter
»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i
indkomståret«.
§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for
skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv
eller negativ. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8
P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien
af fast ejendom beliggende i udlandet, skal selvangives, medmindre
oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.
- - -
2. Efter § 12 indsættes:
» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket
»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.'
§ 9
I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996 som ændret ved lov nr. 1098
af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk.1« til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 6«.
2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk. 2 eller 4« til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr.
7-8«.
§ 33 A. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter
ligningslovens § 15 C, stk. 1, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en
særskilt ejendomsværdi for den del ejendommen, der tjener til bolig for
ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende del af
ejendommen. De nævnte særskilte ansættelser kan tilsammen afvige fra den
ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.
Stk. 2. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter
ligningslovens § 15 C, stk. 2 eller 4, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3
en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener
til bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt
ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
- - -
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning
fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der
foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, som affattet ved § 1,
nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat
anvendelse.
Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
fortsat anvendelse.
Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art
overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel
ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.'
Efter 2. behandling den 24. juni 1998
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.
119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændringer:
1. § 12 A, stk. 1, affattes således:
»I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af
ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til
rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller
bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle
være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den
skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,
der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at
boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den
skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,
at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af
indkomståret.«
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og
afgifter«: », bortset fra ejendomsværdiskatter,».
3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:
»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9.«
4. § 15 A affattes således:
»§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,
litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.
6. §§ 15 J og 15 K affattes således:
»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan
ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke
fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet
sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af
en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6
og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke
fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne
beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den
ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til
bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke
fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de
ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede
ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,
stk. 3 og 4.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan
henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«
7. §§ 15 O og 15 P affattes således:
»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der
efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan
fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker
samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger
ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat
efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage
ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del
af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede
afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af
året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for
udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb
efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag
efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet
lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af
fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres
boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en
lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på
11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.
For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 11/3 pct. af
handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,
andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje
eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret
til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne
forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af
en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.
2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende
anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller
ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun
bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville
være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.
For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender
bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage
fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det
samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat) jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 888
af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov nr.
977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i lov
nr. 1104 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».
2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat«.
3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet
skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
4. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»forventede indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn
til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.«
6. I § 52, stk. 2, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §
53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede
indkomstforhold«: »m.v.«.
7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:
»m.v.«.
8. I § 61 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for
et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal
indkomstskat« til: », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige
afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller
kirkelige afgifter«.
11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter«
til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige
afgifter«.
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af
27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 40, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af
en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for
hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §
4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin
skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«
2. § 41, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at
ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«
3. § 43, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.
4. § 61, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§
43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov
nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i
lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud
eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,
som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af
17. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til
bolig for ejere.«
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,
som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.
december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes som nyt 3. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en
bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«
2. § 11, stk. 4, 2. pkt., og § 13 E, stk. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
§ 7
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 4:
»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
2. I § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, indsættes efter
»indkomst«: »og ejendomsværdi«.
3. I § 22, stk. 1, ændres »om ansættelse af
indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af
skatteankenævnet«.
4. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
5. I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«
6. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »når der foreligger
en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans
har afvist at behandle sagen« til: »når afgørelsen er blevet prøvet
eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området«.
7. § 31, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under
retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet
grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet
ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en
nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for
parten.«
8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«
til: »kan afvisningen«.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som senest ændret ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter
»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i
indkomståret«.
2. Efter § 12 indsættes:
» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket
»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.'
§ 9
I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved lov nr. 1098
af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk. 1« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6«.
2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,
stk. 2 eller 4« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 7
og 8«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning
fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der
foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, jf. § 1, nr. 5, har
virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat
anvendelse.
Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15
P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
fortsat anvendelse.
Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art
overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel
ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven Retsinformation · 25. marts 1999
- Ekstraordinær genoptagelse – Skønnede lejeindtægter – Objektiv udlejningsværdi SKM-databasen · 13. januar 2025
- 1997 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT (EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN) Retsinformation · 2. juli 1998
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og andre love Retsinformation · 27. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 8. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.) Retsinformation · 18. januar 2006