Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT)

1997/2 LSF 95Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.

119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændringer:

1. § 12 A, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af

ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til

rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller

bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle

være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den

skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,

der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at

boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den

skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,

at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af

indkomståret.«

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og

afgifter«: », bortset fra ejendomsværdiskatter,».

3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9.«

4. § 15 A affattes således:

»§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,

litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.

6. §§ 15 J og 15 K affattes således:

Læs alt

»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan

ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke

fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet

sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af

en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6

og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke

fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne

beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den

ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til

bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke

fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de

ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede

ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,

stk. 3 og 4.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan

henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«

7. §§ 15 O og 15 P affattes således:

»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der

efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan

fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved

indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker

samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger

ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat

efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske

udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage

skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage

ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del

af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede

afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af

året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for

udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb

efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag

efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet

lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af

fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private

andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres

boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en

lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at

medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på

11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.

For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 11/3 pct. af

handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje

eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret

til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen

årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne

forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af

en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan

ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,

der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.

2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende

anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller

ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun

bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville

være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.

For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender

bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage

fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det

samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages

fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere

overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat) jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 888

af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov nr.

977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i lov

nr. 1104 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages

følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».

2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat«.

3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet

skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

4. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»forventede indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn

til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

6. I § 52, stk. 2, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §

53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede

indkomstforhold«: »m.v.«.

7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:

»m.v.«.

8. I § 61 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for

et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal

indkomstskat« til: », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige

afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller

kirkelige afgifter«.

11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter«

til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige

afgifter«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af

27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 40, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §

1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af

en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for

hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §

4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin

skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«

2. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at

ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«

3. § 43, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.

4. § 61, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§

43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov

nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i

lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud

eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,

som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til

bolig for ejere.«

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,

som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.

december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som nyt 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en

bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

2. § 11, stk. 4, 2. pkt., og § 13 E, stk. 4, 2.

pkt., affattes således:

»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

§ 7

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 4:

»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

2. I § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, indsættes efter

»indkomst«: »og ejendomsværdi«.

3. I § 22, stk. 1, ændres »om ansættelse af

indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af

skatteankenævnet«.

4. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

5. I § 24 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

6. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »når der foreligger

en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans

har afvist at behandle sagen« til: »når afgørelsen er blevet prøvet

eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området«.

7. § 31, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under

retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet

grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet

ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en

nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for

parten.«

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«

til: »kan afvisningen«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som senest ændret ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i

indkomståret«.

2. Efter § 12 indsættes:

» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket

»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.'

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved lov nr. 1098

af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk. 1« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6«.

2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk. 2 eller 4« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 7

og 8«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning

fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der

foretages den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, jf. § 1, nr. 5, har

virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat

anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,

fortsat anvendelse.

Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art

overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel

ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.

119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændringer:

1. § 12 A, stk. 1 , affattes således:

» § 12 A . I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet

af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles

til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller

bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle

være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den

skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,

der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at

boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den

skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,

at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af

indkomståret.«.

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og

afgifter« : », bortset fra ejendomsværdiskatter,»

3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9. »

4. § 15 A affattes således:

» § 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,

litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«.

5. §§ 15 B-I5 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.

6. § § 15 J-15 K affattes således:

»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan

ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke

fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet

sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af

en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6-7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke

fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne

beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den

ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter, ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til

bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke

fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de

ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede

ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,

stk. 3-4.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan

henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«

7. §§ 15 O-15 P affattes således:

»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, bortset fra sommerhus der

efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan

fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved

indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker

samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger

ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt. medregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske

udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage

skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage

ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del

af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede

afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af

året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for

udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb

efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag

efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet

lejlighed til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af

fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private

andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres

boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en

lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at

medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1

1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. For

ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af

handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje

eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2 . Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret

til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen

årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne

forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af

helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan

ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,

der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.

2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt finder dog tilsvarende

anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller

ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun

bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville

være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.

For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender

bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage

fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det

samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages

fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere

overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskatteloven)

jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr.

888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov

nr. 977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i

lov nr. 1104 af af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,

foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».

2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat«.

3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet

skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

4. I § 52, stk. 1, 1.pkt., indsættes efter »forventede

indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat«.

5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn

til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

6. I § 52, stk. 2, 1.pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §

53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede

indkomstforhold«: »mv.«.

7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:

»mv.«.

8. I § 61 indsættes som stk. 9 :

» Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for

et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

9 . I § 64, stk. 1, ændres: »og amtskommunal

indkomstskat« til: »,amtskommunal indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat .«

10. I § 73, stk. 1, 1.pkt., ændres »eller kirkelige

afgifter« til: »,kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller

kirkelige afgifter«.

11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter« til:

»,kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige

afgifter«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af

27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 40, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §

1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af

en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for

hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §

4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin

skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«

2. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at

ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«

3. § 43, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 3-4.

4. § 61, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter til stk. 1.

5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§

43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov

nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i

lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1, nr. 6 , affattes således:

»6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud

eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,

som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til

bolig for ejere.«

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,

som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.

december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, indsættes som nyt 3. pkt. :

»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en

bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

2. § 11, stk. 4, 2. pkt. og § 13 E, stk. 4, 2.

pkt., affattes således:

»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

§ 7

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 4:

»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

2. I § 12, stk. 1 og § 16, stk. 1 , indsættes efter

»indkomst«: »og ejendomsværdi«.

3. I § 22, stk. 1 , ændres »om ansættelse af

indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af

skatteankenævnet«.

4. I § 23, stk. 1 , indsættes som nr. 4:

»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

5. I § 24 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

6. I § 31, stk. 1, 1. pkt. , ændres »når der

foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige

administrative instans har afvist at behandle sagen« til: »når

afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den endelige administrative

instans«.

7. I § 31, stk. 1 , affattes 2. pkt., således:

»Dette er dog ikke til hinder for, at der efter tilsvarende

principper som de, der efter retsplejelovens § 383 gælder for fremsættelse af

nye anbringender under anke af borgerlige retssager til landsret, kan

inddrages nye spørgsmål under retssagen.«

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«

til: »kan afvisningen«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

ændret senest ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter

»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i

indkomståret«.

2. Efter § 12 indsættes:

» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket

»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.'

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996 som ændret ved lov nr. 1098

af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk.1 » til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 6 ».

2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk. 2 eller 4« til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr.

7-8«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning

fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der

foretages den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, som affattet ved § 1,

nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat

anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,

fortsat anvendelse.

Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art

overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel

ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.'

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget er et følgeforslag til det samtidig hermed fremsatte forslag til

lov om indførelse af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, hvor

lejeværdibeskatningen efter ligningslovens standardiserede regler foreslås

omlagt til en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Følgeforslaget ophæver reglerne i ligningsloven om standardiseret

lejeværdi.

Endvidere foreslås det såkaldte standardfradrag, som visse boligejere har

adgang til, ophævet. For nuværende boligejere videreføres standardfradraget

dog i ejendomsværdiskatteloven i form af et nedslag i den beregnede

ejendomsværdiskat. Dette nedslag bortfalder ved ejerskifte.

Samtidig foreslås det, at betalt ejendomsværdiskat ikke kan fradrages i

den skattepligtige indkomst.

Særreglerne vedrørende udlejning af bl.a. værelser (værelsesreglen) og

sommerhuse (sommerhusreglen) justeres som en følge af omlægningen.

Følgeforslaget indeholder også de nødvendige tilpasninger i

kildeskatteloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven vedrørende

administration, opkrævning, forskud, slutligning, klageregler for så vidt

angår ejendomsværdiskatten.

Herudover indeholder følgeforslaget konsekvensændringer af mere

redaktionel karakter, der er en følge af omlægningen fra

»lejeværdi« til »ejendomsværdiskat«. Uden sammenhæng med

forslaget om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat er der endvidere

medtaget forslag til præcisering af de særlige betingelser, der gælder for

borgernes indbringelse af spørgsmål i skatte- eller afgiftssager for

domstolene. Det drejer sig dels om en præcisering af længden af

søgsmålsfristen i tilfælde, hvor en klage er afvist i det administrative

klagesystem, dels om en justering af borgernes adgang til at inddrage

spørgsmål, der ikke har været til prøvelse i det administrative klagesystem,

under en domstolsprøvelse.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til provenubemærkningerne til forslaget til lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, samt til provenuoversigten i

forslag til lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) og lov

om kommunal indkomstskat (skattejusteringer). Lovforslaget skønnes ikke at

have andre provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i forslag til lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Lovforslaget skønnes ikke at have

andre administrative konsekvenser.

Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsmæssige eller miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ligningsloven § 12 A omhandler aftægtsboliger, hvor ejeren af en bolig,

som er stillet til rådighed for forældre, stedforældre eller bedsteforældre

m.fl., under visse betingelser »kun« beskattes efter ligningslovens

standardiserede lejeværdiregler. Hvis forældrene m.v. betaler leje, beskattes

kun den del af lejebetalingerne, der overstiger hele den beregnede lejeværdi

for ejendommen.

Denne særlige aftægtsregel foreslås ikke ophævet ved omlægningen fra skat

af lejeværdi til ejendomsværdiskat. Ejeren beskattes blot efter den

foreslåede ejendomsværdiskattelov.

Den anden ændring vedrører grænsebeløbet, under hvilket ejeren ikke skal

beskattes af lejeindtægterne. Da det ikke er relevant at sammenligne

ejendomsværdiskat (som er en »skat«) med lejebetalinger (som er en

»indkomst«) foretages en omregning af ejendomsværdiskatten til et

højere beløb. Det foreslås således, at grænsebeløbet skal udgøre 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. De 250 pct. beregnes af den endeligt opgjorte

ejendomsværdiskat - d.v.s. efter nedslag og begrænsning efter

ejendomsværdiskattelovens § 6-12. Dette nye grænsebeløb vil - samlet set -

medføre tilnærmelsesvist samme beskatning for ejeren som efter de

eksisterende regler.

Til nr. 2

Det foreslås, at ejendomsværdiskatten ikke kan fradrages i den

skattepligtige indkomst. Dette gælder også tilfælde, hvor en del af en

ejendom anvendes erhvervsmæssigt, herunder udlejes. I disse tilfælde gives i

stedet et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten, jf. § 11 i lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Dette svarer til, hvad der

gælder for lejeværdien.

Til nr. 3

Forslaget indeholder en konsekvensrettelse som følge af forslag til lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Til nr. 4

Det skrives udtrykkeligt, at der ikke skal betales skat af lejeværdi af

bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler, hvis ejendommen

beskattes efter ejendomsværdiskatteloven.

Til nr. 5

Ligningslovens standardiserede lejeværdiregler i §§ 15 B-15 C og §§ 15

E-15 I ophæves som følge af omlægningen til ejendomsværdiskat.

Samtidig ophæves ligningslovens § 15 N med virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. § 10, stk. 3, i nærværende lovforslag. Bestemmelsen

var en særordning for ejendomme beliggende på Bornholm, som i en periode til

og med 1993 gav boligejere fradrag for visse istandsættelses- og

forbedringsudgifter. Til gengæld kunne de fratrukne udgifter bl.a. ikke

medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten efter

ejendomsavancebeskatningsloven. Sidstnævnte foreslås i § 2, nr. 6, i

forslaget om konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven indsat i

ejendomsavancebeskatningelovens § 5, stk. 2.

Til nr. 6

Efter forslaget ophæves det særlige standardfradrag i ligningslovens § 15

J, som boligejere i en- og tofamilieshuse (bortset fra ejerlejligheder) har

adgang til. Boligejere vil herefter, medmindre boligen helt eller delvist

udlejes, udover udgifter til prioritetsrenter m.v., ikke have fradrag for

udgifter til vedligeholdelse m.v., der vedrører boligen. Sådanne udgifter

anses således som værende af privat karakter. For nuværende ejere videreføres

standardfradraget dog i form af et nedslag på 4 promille af ejendomsværdien,

jf. § 8 i forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat,

hvortil der henvises.

Til nr. 7

Som nævnt i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om en kommunal

og amtskommunal ejendomsværdiskat vil den såkaldte sommerhusregel i

ligningslovens § 15 O og den såkaldte værelsesregel i ligningslovens § 15 P

stadig finde anvendelse.

Loftet for skattefri lejeindtægter på 2/3 af lejeværdien (dog 4/3 for

pensionister) i § 15 P (værelsesreglen) må, som følge af at lejeværdien

ophæves, i stedet beregnes i forhold til ejendomsværdiskatten. Det nye loft

bliver 1 1/3 pct. af den del af ejendomsværdien, hvoraf der betales

ejendomsværdiskat. D.v.s. beregningsgrundlaget i ejendomsværdiskattelovens §

4, stk. 2. Dette nye loft svarer tilnærmelsesvist til det eksisterende loft.

I de tilfælde, hvor ejeren i dag ikke anvender

sommerhusreglen/værelsesreglen, men derimod opgør resultatet regnskabsmæssigt

som alle faktiske lejeindtægter med fradrag af faktiske driftsudgifter og

kommunal grundskyld, nedsættes lejeværdien forholdsmæssigt. Tilsvarende

foreslås efter omlægningen til ejendomsværdiskat.

Der er endvidere foretaget redaktionelle ændringer i ligningslovens § 15 O

og § 15 P.

Til § 2

Det foreslås at udvide kildeskattelovens område til også at omfatte

opkrævning mv. af den nye kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten foreslås således opkrævet efter kildeskattelovens

system som en foreløbig skat, der indbetales ved løbende indeholdelse i

indkomståret sammen med indkomstskatterne.

Ejendomsværdiskatten skal opgøres særskilt, men kommer herefter til at

indgå i forskudsregistreringssystemet på samme måde som indkomstskatterne,

der ligeledes fortsat opgøres særskilt.

At ejendomsværdiskatten skal indgå i forskudsregistreringen betyder ikke,

at den fremover vil få indflydelse på dannelsen af skattekortets trækprocent.

I stedet vil skatten blive opkrævet ved regulering af skattekortsfradraget,

som det som hovedregel også er tilfældet efter gældende regler for

lejeværdien. Eventuelt kan der blive tale om et opkræve et beløb som B-skat i

10 årlige rater.

I praksis vil ejendomsværdiskatten og indkomstskatten ved

forskudsregistreringen først blive beregnet hver for sig. Herefter vil det

være summen af de beregnede indkomstskatter, indregnet restskat m.v. og den

kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat, som vil danne grundlag for

beregning af skattekortsfradrag og eventuelle B-skatteopkrævninger, når

trækprocent er beregnet. Den nærmere regulering heraf vil ske i

kildeskattebekendtgørelsen, samt i den årlige

forskudsregistreringsbekendtgørelse.

Under hensyn til tilfælde, hvor den samlede forudbetalte skat for et

indkomstår ikke kan dække den endelige skat for det pågældende år, er det

fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en indbyrdes dækningsrækkefølge mellem de

forskellige skattearter, således at ejendomsværdiskatten dækkes efter

indkomstskatterne.

Ændringerne skal have virkning fra og med forskudsregistreringen for år

2000.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler skal en modtager af en udlodning fra et bo, som

under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi

efter ligningslovens lejeværdiregler, medregne lejeværdi af ejendommen i sin

skattepligtige indkomst. Modtageren stilles altså som en ejer af ejendommen.

Modtageren behandles også i andre henseender, herunder i henseende til

værelsesreglen som en ejer. Modtageren kan modregne faktisk betalt leje i den

beregnede lejeværdi, mens overskydende beløb ikke kan modregnes i anden

skattepligtig indkomst.

Ved omlægningen til ejendomsværdiskat foreslås det, at modtageren i stedet

for skat af lejeværdi vil skulle svare ejendomsværdiskat, som om denne var

ejer af ejendommen. Reglerne herom overføres til ejendomsværdiskatteloven,

jf. forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat § 1,

stk. 3, idet der henvises til bemærkningerne til § 1 i det nævnte lovforslag.

Hvor afdøde var beskattet af lejeværdi efter statsskattelovens § 4, litra b,

2. pkt., medregner modtageren dog som hidtil skønsmæssigt fastsat lejeværdi i

sin skattepligtige indkomst, som om han var ejer af ejendommen.

Reglen om, at modtageren kan modregne faktisk betalt leje i den beregnede

lejeværdi, foreslås samtidig konsekvensrettet, således at modtageren i stedet

i den skattepligtige indkomst får fradrag for den del af en eventuel faktisk

betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af den endeligt opgjorte

ejendomsværdiskat. Dette grænsebeløb vil tilnærmelsesvist give samme

beskatning som efter de eksisterende regler. Overskydende lejebetalinger kan

som i dag ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Til nr. 2 og 5

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslag til ophævelse af §

43, stk. 3, der videreføres i lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat § 1, stk. 3.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om successionsbestemmelser mellem ægtefæller i det tilfælde,

hvor den ene ægtefælle afgår ved døden. Bestemmelserne er overflyttet til lov

om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat §§ 7-9. Der henvises til

bemærkningerne til dette lovforslags § 7, stk. 2, og § 9, stk. 3.

Til § 4

Efter de eksisterende regler medregnes overskud eller underskud af

ejendomme, som er omfattet af den standardiserede lejeværdi i ligningsloven,

i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Overskud/underskud omfatter dels lejeværdien, dels indtægter ved udlejning en

del af året eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen i det

omfang indtægten er skattepligtig. Efter ophævelsen af lejeværdien efter

ligningslovens regler omfatter bestemmelsen kun de faktiske lejeindtægter.

Udgifter vedrørende f.eks. et parcelhus eller et sommerhus vil, i det omfang

de er fradragsberettigede, fortsat skulle fradrages i kapitalindkomsten. Det

vil f.eks. kunne være tilfældet ved delvis udleje, hvor den skattepligtige

vælger at opgøre resultatet regnskabsmæssigt. For fredede ejendomme m.v.

omfattet af ligningslovens § 15 K, vil vedligeholdelsesudgifterne m.v.

endvidere skulle fradrages i kapitalindkomsten.

Bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, foreslås endvidere

konsekvensrettet som følge af forslag til lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.

Til § 5

Forslaget indeholder en konsekvensrettelse som følge af forslag til lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Til § 6

Forslaget indeholder konsekvensrettelser som følge af forslag til lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Til § 7

Til nr. 1-5

Det foreslås, at skatteansættelser efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat foretages af den kommunale skattemyndighed i

første instans.

Disse skatteansættelser vil efter forslaget - ligesom skatteansættelser af

indkomst - administrativt kunne påklages til skatteankenævnet og videre til

Landsskatteretten under anvendelse af de samme processuelle regler, som

gælder for påklage af skatteansættelse af indkomst. Der vil således bl.a.

blive ydet tilskud fra det offentlige til delvis dækning af udgifter ved at

påklage en ansættelse af ejendomsværdiskat.

Administrative afgørelser om ansættelse af ejendomsværdiskat vil efter

forslaget kunne indbringes for domstolene efter samme regler som gælder for

ansættelse af indkomstskat.

Det foreslås, at de processuelle regler, der efter skattestyrelsesloven

skal iagttages ved foretagelse af en skatteansættelse af indkomst, tillige

skal gælde for foretagelse af en skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat. Det gælder bl.a. regler om udsendelse af

agterskrivelse, jf. § 3, regler om genoptagelse, jf. § 4 og § 35, regler om

udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. § 21, og regler om inhabilitet, jf. §

34.

Det foreslås, at ansættelse af ejendomsværdiskat ligesom ansættelse af

indkomstskat foretages for et indkomstår. Det betyder bl.a., at de

fristregler, der efter skattestyrelsesloven gælder for genoptagelse af en

ansættelse af indkomstskat (forhøjelse eller nedsættelse), tillige vil gælde

for ansættelse af en ejendomsværdiskat.

Det foreslås, at det statslige tilsyn med den kommunale ligning skal finde

tilsvarende anvendelse på den kommunale skatteansættelse efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Det indebærer bl.a., at der skal udarbejdes årlige ligningsplaner for det

kommunale arbejde med ansættelse af ejendomsværdiskat, og at Ligningsrådet og

de statslige told- og skattemyndigheder får kompetence til at revidere

ansættelser af ejendomsværdiskat, foretaget af en kommunal skattemyndighed

eller et skatteankenævn.

Det foreslås, at Ligningsrådet - ligesom vedrørende ansættelse af

indkomstskat - skal kunne give bindende forhåndsbesked om ansættelse af

ejendomsværdiskat.

Anvendelsen i skattestyrelsesloven af udtrykkene »ligning« og

»skatteansættelse« dækker således efter forslaget ikke kun

ansættelse af indkomstskat, men tillige ansættelse af ejendomsværdiskat.

Til nr. 6 og 8

Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 om en ændret klagestruktur er bl.a.

reglerne for sagsanlæg for domstolene harmoniseret på skatte- og

afgiftsområdet. Herefter kan en administrativ afgørelse først indbringes for

domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse, og

sagsanlæg skal herefter foretages senest 3 måneder efter, at afgørelsen er

truffet, eller den endelige administrative instans har afvist at behandle

sagen.

Det foreslås under nr. 6 præciseret, at domstolsprøvelse først kan

foretages, når den endelige administrative instans har behandlet sagen - og

ikke allerede når der foreligger en endelig administrativ afgørelse, f.eks.

en upåklaget skatteansættelse foretaget af den kommunale skattemyndighed.

Det foreslås under nr. 8 præciseret, at i de tilfælde, hvor den endelige

administrative instans har afvist at behandle sagen, f.eks. fordi de

administrative klagefrister ikke er overholdt, er det alene beslutningen om

afvisning, der kan indbringes for domstolene, og ikke den materielle

afgørelse af sagen.

Dette indebærer, at den borger, der har fået en afgørelse, som den

pågældende finder forkert, må sørge for at få prøvet afgørelsen i det

administrative klagesystem. Ellers kan muligheden for en domstolsprøvelse af

afgørelsen forspildes.

Til nr. 7

Ved lov nr. 1098 af 29. december 1998 om en ændret klagestruktur er der

bl.a. givet regler for fremsættelse af nye påstande og anbringender for

domstolene i skatte-, told- og afgiftssager, jf. skattestyrelseslovens § 31,

stk. 1, 2. pkt. Herefter kan en borger inden for de almindelige rammer, der

efter retsplejeloven gælder for anke af borgerlige sager, fremføre nye

påstande og anbringender for domstolene.

Baggrunden for reglen var et ønske om at tilnærme de processuelle

muligheder, der gælder for borgerne, til de processuelle muligheder, der

gælder for Skatteministeriet.

Det følger af reglen i § 31, stk. 1, 1. pkt., at rekursudnyttelse er en

procesforudsætning. Det betyder eksempelvis, at borgeren ikke har mulighed

for domstolsprøvelse af spørgsmål af den art, som Landsskatteretten kan tage

stilling til, forinden spørgsmålet har været forelagt Landsskatteretten til

afgørelse.

Reglen betyder endvidere, at selvom en borger har foretaget sædvanlig

rekursudnyttelse, og selvom der foreligger en kendelse fra Landsskatteretten

i borgerens sag, kan der alligevel ske afvisning ved domstolene, for så vidt

borgeren under retssagen inddrager spørgsmål, som ikke var omfattet af klagen

til Landsskatteretten, jf. således t.eks. TfS 1994, 408 V og TfS 1994, 461 Ø.

Den gældende ordning giver ikke mulighed for dispensation, hvilket efter

omstændighederne kan forekomme urimeligt, især under hensyn til at der ikke

gælder tilsvarende begrænsninger for myndighederne, jf. skattestyrelseslovens

§ 32.

Reguleringen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., om adgangen

til at fremsætte nye påstande og anbringender har ikke løst problemet. Det

foreslås derfor, at reglen ændres, således at borgernes mulighed for at

inddrage andre spørgsmål for domstolen end de, der har foreligget til

prøvelse i det administrative klagesystem, afpasses efter de regler, der

efter retsplejelovens § 383 gælder for fremlæggelse af nye anbringender under

anke af borgerlige retssager til landsret.

Forslagets gennemførelse indebærer, at en borger, mod Skatteministeriets

protest, kun kan inddrage nye spørgsmål under domstolsprøvelsen med rettens

tilladelse. Retten kan give en sådan tilladelse, hvis det må anses for

undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget under sagsbehandlingen

i det administrative system, eller der er grund til at antage, at en nægtelse

af at give en tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Endvidere vil tilladelse kunne gives, hvis Skatteministeriet har

tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.

Selvom Skatteministeriet ikke protesterer, vil retten derimod kunne afvise

nye spørgsmål inddraget, hvis spørgsmålet ikke har været gjort gældende under

forberedelsen af retssagen, og retten skønner, at dette burde have været

sket.

Bestemmelsen angiver adgangen til at inddrage nye spørgsmål under

retssagen. Der gælder ingen særlige begrænsninger for at fremsætte nye

påstande og anbringender med hensyn til spørgsmål, som har været inddraget i

den administrative klagebehandling.

Til § 8

Til nr. 1

Til brug for administrationen af loven om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat foreslås, at selvangivelsespligten vedrørende indkomst

udvides til også at omfatte en pligt til at selvangive ejendomsværdien af sin

ejerbolig.

Baggrunden for forslaget er bl.a., at myndighederne ofte ikke er i

besiddelse af oplysninger om omfanget af den enkelte skattepligtiges

ejerbolig, f.eks. fordelingen af en ejerbolig, der ejes i sameje mellem

flere, og dermed ofte heller ikke er i besiddelse af oplysninger om værdien

af den enkeltes ejerbolig.

Den nærmere fastlæggelse af de oplysninger, der skal selvangives,

fastsættes som for selvangivelse af indkomst af skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet.

Forslaget indebærer, at de sanktioner, der er forbundet med manglende

opfyldelse af selvangivelsespligten vedrørende indkomst, tillige finder

anvendelse ved manglende opfyldelse af selvangivelsespligten vedrørende

ejendomsværdi af ejerbolig. Det drejer sig bl.a. om skattetillæg for ikke

rettidig selvangivelse, dagbøder til fremtvingelse af selvangivelse,

skønsmæssig ansættelse i tilfælde af manglende selvangivelse og straf for

forsætligt at selvangive urigtigt.

Til nr. 2

For at undgå enhver tvivl foreslås, at det udtrykkeligt i loven fastslås,

at skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat har karakter af ligning - ligesom efter forslaget under § 7

til ændring af skattestyrelsesloven - således at de bestemmelser, der er i

skattekontrolloven af hensyn til ligningen, tillige finder anvendelse på

administrationen af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Forslaget indebærer, at de kontrolbeføjelser skattemyndighederne har til

brug for ligningen, tillige finder anvendelse vedrørende ansættelse af

ejendomsværdiskat. Det drejer sig bl.a. om adgang til en virksomheds

regnskabsmateriale m.v., og adgang til at rekvirere oplysninger fra

tredjemand.

Til § 9

Forslaget indeholder konsekvensrettelser som følge af forslag til lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Til § 10

Det foreslås, at den vedtagne lov træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, og har generel virkning fra og med indkomståret

2000, herunder for forskudsregistreringen for år 2000. Det foreslås dog, at

forslagene under § 7, nr. 6-8, tillægges virkning allerede for sagsanlæg, der

foretages efter lovens fremsættelse i Folketinget, samt at ophævelsen af

ligningslovens § 15 N tillægges virkning fra og med indkomståret 1998.

Efter forslaget skal udbytteindkomst, hvori der er indeholdt dansk

udbytteskat, selvangives allerede for indkomståret 1999, hvis indkomsten

overstiger 5.000 kr., jf. § 10, stk. 6.

Det skyldes, at aktieindkomsten indgår i beregningsgrundlaget for nedslag

efter § 10 i forslag til lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat, fremsat samtidigt med nærværende lovforslag, og at dette

beregningsgrundlag skal anvendes ved dannelsen af forskudsgrundlaget for

1999.

For indkomståret 2000 og efterfølgende år vil aktieindkomsten indgå i

skatteberegningen i forbindelse med pensionisters nedslag i den kommunale og

amtskommunale ejendomsværdiskat, hvorfor selvangivelsespligten vil fremgå

direkte af skattekontrollovens § 1. Den nærmere udformning af

selvangivelsespligt bestemmes af skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet, og det forventes, at selvangivelsespligten vedrørende

aktieindkomst vil blive tilrettelagt således, at de »bundgrænser«,

der er fastlagt for indkomståret 1999, vil blive videreført i

selvangivelseskravene for de følgende år.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ændringer som

følge af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat) .

(Lovforslag nr. L 95).

Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov

om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig

pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om

social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der

fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på

et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles

med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest

prioriterede mål.

I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk,

hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet.

En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til

overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge

sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at

renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.

Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til

skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at

stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget

kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere

ustabilt marked for ejerboliger.

Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.

Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal

ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private

opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af

skattesystemet.

De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som

en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform

fra 1993.

Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private

opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på

arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi

af fradragene.

Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under

forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev

konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå

skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et

tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.

Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige

kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4

pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag

kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over

beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det

gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en

effektiv topskattesats på 12,3 pct.

Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med

baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste

arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.

sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere

kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,

som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.

Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen

for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå

skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at

progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau

end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.

Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med

virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til

førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes

arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

uændret på 8 pct. i 1999.

Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de

3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden

- til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved

opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.

Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at

fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten

fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i

grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.

Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4

pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4

pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste

den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe

væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.

Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for

faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får

dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.

Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og

som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag

for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster.

Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.

Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til

24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.

Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes

for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse,

ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige

standardfradrag ophævet.

Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.

Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en

ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.

For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget

beskatningsniveau af ejerboligen.

For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i

beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på

ejerboliger.

De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning

af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et

samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i

2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for

mellemskatten.

Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg

anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.

119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændringer:

1. § 12 A, stk. 1, affattes således:

» § 12 A . I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet

af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles

til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller

bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle

være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den

skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,

der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at

boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den

skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,

at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af

indkomståret.«.

§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af den

procentvise lejeværdiberegning i ligningslovens §§ 15 B-15 I, såfremt ejeren

selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes

ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, medregnes et beløb i

den skattepligtige indkomst, der svarer til den lejeværdi, som ville blive

beregnet, såfremt ejeren selv beboede boligen. Den del af en eventuel

betaling, der overstiger det efter 1. pkt. beregnede beløb, medregnes dog

altid i den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at boligen, der

stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den

skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,

at een af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af

indkomståret.

Stk. 2. Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden

friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og

afgifter« : », bortset fra ejendomsværdiskatter,»

3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9. »

§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages

beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom

og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder

en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i

indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke

for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende

grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom,

der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag

indrømmes tillige ikke for ejendomme omfattet af § 15 C. Fradrag indrømmes

heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er

erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået

til erhvervsmæssig benyttelse.

- - -

4. § 15 A affattes således:

» § 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,

litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«.

§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes

lejeværdien af bolig i egen ejendom, jf. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i

statsskatteloven.

Stk. 2. For ejendomme, der er omfattet af § 15 B eller 15 C,

anvender ejeren den lejeværdi, der beregnes for ejendommen.

5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.

§ 15 B. Grundlaget for lejeværdiberegningen for en ejendom, som

kun indeholder een selvstændig lejlighed, er den ejendomsværdi, der er ansat

for ejendommen pr. 1. januar i indkomståret.

Stk. 2. For tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige

lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen

skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført

til ejerens lejlighed.

Stk. 3. For stuehuse med tilhørende grund og have til

landbrugsejendomme m.v., for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den

øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved

opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der

er henført til stuehuset m.v.

Stk. 4. For skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der tjener

til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget

som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del

af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig.

Stk. 5. For ejendomme, som indeholder een eller to selvstændige

lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at

ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der

tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres

beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun

tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens

bolig.

Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 1-5 nævnte ejendomme beregnes

efter §§ 15 E-15 H.

Stk. 7. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes lejeværdien på grundlag af den

ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for.

§ 15 C. For udlejningsejendomme, som indeholder 6 eller færre

beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere

ejere, kan ejeren inden den 1. juli i indkomståret eller senest 2 måneder

efter erhvervelsen af ejendommen anmode om en vurdering efter

vurderingslovens § 33 A. Såfremt der er anmodet om en sådan vurdering, kan

ejeren vælge, at den herved fremkomne værdi pr. 1. januar i indkomståret af

den lejlighed, som ejeren bebor, skal udgøre grundlaget for ejerens

lejeværdiberegning.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

udlejningsejendomme af den i stk. 1 nævnte art, hvor mere end en lejlighed

den 27. april 1994 er beboet af en ejer, og hvor de ejere, der bebor

ejendommen, i fællesskab anmoder om vurdering efter vurderingslovens § 33 A.

Reglerne i stk. 1 finder kun anvendelse for det antal lejligheder i

ejendommen, som den 27. april 1994 er beboet af en ejer. Hvis en lejlighed

fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i

det yderligere antal af lejligheder, for hvilke stk. 1 finder anvendelse.

Stk. 3. Valg af lejeværdiberegning efter stk. 1 eller 2 skal

foretages i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret

1997 eller 1998 eller i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det

indkomstår, hvor ejendommen erhverves, hvis dette sker efter indkomståret

1998. Lejeværdiberegning efter stk. 2 forudsætter, at alle ejere i de

lejligheder, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, i forbindelse med

indgivelsen af selvangivelserne vælger dette. Valg af lejeværdiberegning

efter stk. 1 eller 2 omfatter såvel det pågældende indkomstår som fremtidige

indkomstår.

Stk. 4. For ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end

to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje,

et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab,

der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er

knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, kan deltagerne

anmode om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Vurdering efter

vurderingslovens § 33 A forudsætter, at deltagerne i fællesskabet for den

pågældende ejendom indgiver en fælles anmodning herom inden den 1. september

1997 eller inden den 1. juli 1998. Såfremt der er anmodet om en sådan

vurdering, kan deltagerne vælge, at den herved fremkomne værdi pr. 1. januar

i indkomståret af den lejlighed, som den enkelte deltager bebor, skal udgøre

grundlaget for deltagerens lejeværdiberegning.

Stk. 5. Lejeværdiberegning efter stk. 4 forudsætter, at samtlige

deltagere i fællesskabet i forbindelse med indgivelsen af selvangivelserne

for indkomståret 1997 eller indkomståret 1998 vælger, at ejendommen skal

overgå til standardiseret lejeværdiberegning. Valg af lejeværdiberegning

efter stk. 4 omfatter såvel det pågældende indkomstår som fremtidige

indkomstår for samtlige lejligheder i ejendommen, der tjener til bolig for en

ejer.

§ 15 D. (Ophævet ved lov nr. 827 af 19. december 1989).

§ 15 E . Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,0 pct. af den

del af det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke

overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 6 pct. af resten. For

fritidsboliger bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som

helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5 pct. Grundbeløbet

reguleres årligt i forhold til et ejerboligværdiindeks, der sættes til 100

pr. 1. januar 1998. Årets ejerboligværdiindeks beregnes og offentliggøres af

Told- og Skattestyrelsen. Udviklingen i indekset beregnes som et vægtet

gennemsnit af udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på

ejerboliger siden vurderingen pr. 1. januar 1998, jf. lov om vurdering af

landets faste ejendomme. Ved vægtningen indgår enfamilieshuse med 75 pct.,

sommerhuse med 15 pct. og ejerlejligheder med 10 pct. Ved reguleringen

forhøjes eller nedsættes grundbeløbet med samme procent som den, hvormed

årets indekstal beregnet med een decimal afviger fra 100. Det således

regulerede grundbeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles

med 1.000.

Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i

stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne

lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende

ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.

Stk. 3. Hvis lejeværdien efter stk. 1 er steget med mere end 3.500

kr. i forhold til helårslejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes

lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et

beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20

pct.

Stk. 4. Hvis lejeværdien efter stk. 2 er steget med mere end 1.000

kr. i forhold til helårslejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes

lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et

beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20

pct. og nedsat med 2.500 kr.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen

pr. 1. januar i året forud for indkomståret har været vurderet som helt eller

delvis benyttet til beboelse for ejeren.

Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året

forud for indkomståret er frigjort for lejemål.

Stk. 7. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året

forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien

efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr. 1. januar i indkomståret overstiger

forskelsværdien pr. 1. januar i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der

ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet

for forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 15 B, stk.

7, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.

§ 15 F . Den lejeværdi, der beregnes for ejendommen efter § 15 E,

stk. 1, nedsættes efter reglerne i § 15 E, stk. 4, for skattepligtige,

1) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år, og som efter lov om

social pension modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager

invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,

2) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

3) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, og ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 15 G . Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges

besiddelse og til rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den

beregnede lejeværdi forholdsmæssigt.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses indkomståret at udgøre 360

dage med 30 dage i hver kalendermåned.

§ 15 H . For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen den 1.

januar 1990 eller senere, danner den for indkomståret 1990 beregnede

helårslejeværdi efter § 15 E, stk. 1 eller 2, udgangspunkt for den årlige

stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller 4.

Stk. 2. For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen inden 1.

januar 1990, danner den for indkomståret 1989 opgjorte helårslejeværdi

udgangspunkt for den årlige stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller

4.

Stk. 3. Hvis lejeværdien, beregnet med udgangspunkt i stk. 2, for

et indkomstår er højere end den lejeværdi, der beregnes for ejendommen med

udgangspunkt i stk. 1, anvendes den lejeværdi, der er beregnet med

udgangspunkt i stk. 1 for det pågældende og senere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun for ejendomme, der ved udgangen af

indkomståret 1989 helt eller delvis har tjent til bolig for ejeren.

§ 15 I. §§ 15 A-15 H gælder også, hvor en ejendom tjener til bolig

for en skattepligtig, der ejer ejendommen i sameje med andre. Påhviler det

imidlertid den skattepligtige at betale en leje til medejere, skal den

beregnede lejeværdi nedsættes med lejen. Lejeværdien efter §§ 15 B-15 H skal

dog mindst udgøre en så stor del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer

til den skattepligtiges andel af ejendommen.

§ 15 N . Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

følgende personer fradrage udgifter til vedligeholdelse og forbedring af

boligen:

1) ejere, der bebor deres helårs- eller fritidsbolig,

2) andelshavere i private andelsboligforeninger, der bebor andelsboligen,

og

3) lejere af beboelseslejligheder i private udlejningsejendomme og

boligtagere i almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med

støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer

med handicap under iagttagelse af § 28 i lejeloven. En ejer af en privat

udlejningsejendom, som selv bebor en lejlighed i ejendommen, anses i denne

forbindelse som lejer.

Stk. 2. Fradrag kan alene foretages for udgifter, der er afholdt

til vedligeholdelse og forbedring af de i stk. 1 nævnte boliger, der er

beliggende i Bornholms Amtskommune. Fradraget indrømmes for udgifter til

arbejder, der påbegyndes og udføres i perioden 1. juli 1992 til og med 31.

december 1993. Fradraget kan for 1992 højst udgøre 7.500 kr. pr. bolig og for

1993 højst 15.000 kr. pr. bolig. Bebor den skattepligtige alene boligen i en

del af perioden 1. juli 1992 til og med 31. december 1992 henholdsvis 1.

januar 1993 til og med 31. december 1993, nedsættes nævnte beløb

forholdsmæssigt.

Stk. 3. For personer som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, anses

følgende arbejder vedrørende ejendommen for fradragsberettigede efter stk. 1

og 2:

1) Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,

forsatsruder, termostatventiler, varmemålere, varmegenvinding samt sol- og

jordvarme og lign.

2) Andre ressourcebesparende foranstaltninger end nr. 1, f.eks.

vandbesparende foranstaltninger, vandmålere, affaldshåndtering og lign.

3) Installation, udskiftning og reparation af varmeforsyningsanlæg,

herunder naturgas og fjernvarme.

4) Tag, ydermure, vinduer, udvendige og indvendige overflader samt

fundamenter.

5) Bad, wc og køkkener, herunder såvel etablering og udskiftning som

istandsættelse.

6) Renovering af kloak.

7) Tekniske installationer, herunder elinstallationer

Stk. 4. For personer som nævnt i stk. 1, nr. 3, anses følgende

arbejder vedrørende den enkelte bolig for fradragsberettigede efter stk. 1 og

2:

1) Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,

forsatsvinduer, termostatventiler, varmemålere og lign.

2) Andre ressourcebesparende foranstaltninger end nr. 1, f.eks.

vandbesparende foranstaltninger, vandmålere, affaldshåndtering og lign.

3) Bad, wc og køkkener, herunder såvel etablering og udskiftning som

istandsættelse.

4) Indvendige overflader.

5) Tekniske installationer, herunder elinstallationer.

Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 og 2 indrømmes kun for udgifter til

arbejder, der udføres af virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven (momsloven). Fradrag kan ikke foretages for arbejder

udført af egen virksomhed.

Stk. 6. Hvor en ejendom omfattet af stk. 1 tillige i væsentligt

omfang benyttes erhvervsmæssigt, kan der alene beregnes fradrag efter stk. 1

og 2 for udgifter, der vedrører den del af ejendommen, der tjener som bolig.

Stk. 7. Der indrømmes ikke fradrag efter stk. 1 og 2 for arbejder

i det omfang, der er ydet tilskud til de afholdte udgifter fra det offentlige

eller indrømmet fradrag for de afholdte udgifter efter andre regler i

skattelovgivningen. For ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren,

og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og for hvilke der

foretages fradrag efter stk. 1 og 2 for 1992, kan standardfradrag efter § 15

J for indkomståret 1992 ikke overstige halvdelen af det årlige

standardfradrag. Foretages der fradrag for 1993, bortfalder standardfradrag

efter § 15 J for indkomståret 1993.

Stk. 8. Udgifter, der er fradraget i indkomsten efter stk. 1 og 2,

medregnes ikke ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

6. §§ 15 J-15 K affattes således:

»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan

ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke

fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet

sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af

en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6-7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke

fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne

beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den

ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter, ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til

bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke

fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de

ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede

ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,

stk. 3-4.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan

henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«

§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af

ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder een eller to

selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jf. dog stk. 7 og § 15

K.

Stk. 2. For enfamilieshuse, for stuehuse som nævnt i § 15 B, stk.

3, for ejerboliger til skovbrugsejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 4, samt

for ejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 5, er standardfradraget 1 pct. af det

beregningsgrundlag, der benyttes ved beregningen af lejeværdien for det

pågældende år, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er

standardfradraget 1 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i

indkomståret, jf. dog stk. 4.

S tk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør

mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 3.000 kr. pr.

selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges

besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte

standardfradrag forholdsmæssigt.

Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover

alene fradrages renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og

administrationsbidrag til realkreditinstitutter.

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet

sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan

kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jf. dog § 15 K, stk. 2. Der

indrømmes ikke standardfradrag.

Stk. 8. Ejere af en udlejningsejendom omfattet af § 15 C, stk. 1

eller stk. 2, kan, bortset fra de udgifter, som er omfattet af stk. 5, ikke

fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes som summen af de ved vurderingen efter § 15 C, stk. 1, eller stk. 2,

fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret

med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den

øvrige del af ejendommen. Der indrømmes ikke standardfradrag.

Stk. 9. Deltagere i et fællesskab omfattet af § 15 C, stk. 4, kan,

bortset fra de udgifter, som er omfattet af stk. 5, ikke fradrage ejendommens

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne

udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet,

kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af

deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme

værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Der indrømmes ikke standardfradrag.

§ 15 K . For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven, kan foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter

vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag. For fredede

ejerlejligheder gælder dog § 15 J, stk. 7. For ejere af en udlejningsejendom

omfattet af § 15 C, stk. 1, stk. 2 eller stk. 4, gælder dog § 15 J, stk. 8,

henholdsvis stk. 9.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 5, foretages

fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af

ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

7. §§ 15 O-15 P affattes således:

»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, bortset fra sommerhus der

efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan

fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved

indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker

samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger

ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt. medregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske

udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage

skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage

ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del

af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede

afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af

året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for

udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb

efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag

efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet

lejlighed til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af

fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private

andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres

boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en

lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at

medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1

1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. For

ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af

handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje

eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2 . Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret

til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen

årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne

forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af

helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan

ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,

der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.

2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende

anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller

ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun

bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville

være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.

For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender

bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage

fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt. Det

samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages

fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere

overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«

§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E, stk.

1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende

gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra

sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en

betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender

fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten

efter 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den

reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der

er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §

15 E, stk. 2, for hele indkomståret.

Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender

fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til

vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger

efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,

stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet

sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige

bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke

senere overgå til fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort

fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste

pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag

efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten

indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag

for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for

indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag

efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke

foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på

driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for

hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet

lejlighed til beboelse, og ejere, der udlejer en del af værelserne i en

lejlighed i egen ejendom, som er omfattet af § 15 B, til beboelse, kan ved

indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele

lejligheden henholdsvis 2/3 af den årlige lejeværdi for hele ejendommen i det

pågældende indkomstår. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i

denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.

For skattepligtige omfattet af § 15 E, stk. 2, udgør bundfradraget 4/3 af den

årlige lejeværdi for hele ejendommen i det pågældende indkomstår. For

fremlejere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller

ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del

af den årlige leje eller lejeværdi. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes lejeværdi af den udlejede

del af ejendommen.

Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret,

og ejere af helårsbolig, som er omfattet af § 15 B, der udlejer boligen en

del af indkomståret, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del

af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers

egen årlige leje henholdsvis 2/3 af den årlige lejeværdi i det pågældende

indkomstår. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne

forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. For

skattepligtige omfattet af § 15 E, stk. 2, udgør bundfradraget 4/3 af den

årlige lejeværdi i det pågældende indkomstår. For fremlejere og ejere, der

kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret,

beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller lejeværdi.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville

være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.

For ejere beregnes lejeværdi i udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 eller 2, der ikke

anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen

foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5.

pkt. Fradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages

fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere

overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Lejere og ejere, der hidtil ved indkomstopgørelsen har

foretaget fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2,

5. pkt., kan uanset bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., vælge at overgå til

bundfradrag efter stk. 1 eller stk. 2. Valg af overgang til bundfradrag efter

stk. 1 eller stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for

enten indkomståret 1994 eller indkomståret 1995. Vælger en sådan fremlejer

eller ejer at foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt.,

og stk. 2, 5. pkt., for indkomståret efter det indkomstår, for hvilket

fremlejeren eller ejeren er overgået til bundfradrag efter stk. 1 eller 2,

eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke foretages

skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit I og II på

driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for

hvilket den pågældende er overgået til bundfradrag

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskatteloven)

jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr.

888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov

nr. 977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i

lov nr. 1104 af af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,

foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».

2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat«.

§ 40. Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,

konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt

kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette

afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI.

Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2,

stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.

§ 41. Indkomstskat til staten, virksomhedsskat,

konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt

kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.

Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i

§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI

eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et

andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet

indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

- - -

3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet

skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

§ 48. - - -

Stk. 4. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på

skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal

foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den

skattepligtiges forventede indkomstforhold. Skatteministeren kan fastsætte

regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som

dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5.

Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved

beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal

tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens

§§ 9-12.

- - -

4. I § 52, stk. 1, 1.pkt., indsættes efter' forventede

indkomstforhold': »og forventet skat efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat«.

5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn

til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

6. I § 52, stk. 2, 1.pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §

53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede

indkomstforhold«: »mv.«.

§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn

til den skattepligtiges forventede indkomstforhold, fastsættes disse, for så

vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse

med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt

til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig

skattesvarelse.

Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat

grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over

for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomstforhold. Det

beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang

oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige

skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens

form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke

rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der

fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i

indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved

skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse,

kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes

under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomstforhold. I det

omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i

begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved

fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.

Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en

frist for dens indgivelse.

Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for

den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold, når

myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at

antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige

væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af

A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige

skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne

fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

- - -

7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:

»mv.«.

§ 54. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse

mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan

skatteministeren bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse

eller nedsættelse af indkomstgrundlaget efter § 52, stk. 1, for alle

skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

8. I § 61 indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for

et indkomstår dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal

indkomstskat« til », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat .«

§ 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og

amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige

afgifter og amtskommunal indkomstskat.

- - -

10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige

afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller

kirkelige afgifter«.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan

begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat,

kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende,

kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske

indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag,

hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og

gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af

løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det

Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den

indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes

direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal

der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at

begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan

også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver

anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

- - -

11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter«

til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige

afgifter«.

§ 73 C. Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på

personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal

indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og henstand

træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens

aktuelle bopælskommune.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af

27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 40, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §

1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af

en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for

hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §

4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin

skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«

§ 40. - - -

Stk. 4. Hvis en modtager af udlodning fra et bo under skiftet

bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglerne

i ligningslovens §§ 15 A-15 K, skal modtageren medregne lejeværdi af

ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren ved anvendelsen af

ligningslovens §§ 15 A-15 K stilles som en ejer. Modtageren kan endvidere

foretage fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter samme regler som en ejer

af ejendommen, jf. ligningslovens § 15 P. Eventuel faktisk betalt leje

modregnes i den beregnede lejeværdi efter 1. pkt. Hvis den faktisk betalte

leje overstiger den beregnede lejeværdi, kan det overskydende beløb ikke

modregnes i anden skattepligtig indkomst.

- - -

2. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at

ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«

§ 41. - - -

Stk. 2. Anvendelsen af § 43, stk. 3, og § 50 forudsætter tillige,

at ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.

3. § 43, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 3-4.

§ 43. - - -

Stk. 3. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at

få opgjort lejeværdien af egen bolig i en fast ejendom efter ligningslovens §

15 E, stk. 2, eller betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter

ligningslovens § 15 F, beregnes lejeværdien for den efterlevende ægtefælle

efter disse regler, uanset om ægtefællen selv opfylder de nævnte betingelser.

Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til

nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med virkning fra begyndelsen af det

første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på

etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens §

22, stk. 4.

4. § 61, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter til stk. 1.

§ 61. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at få

opgjort lejeværdien af boligen efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, eller

betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter ligningslovens § 15 F,

beregnes lejeværdien for ægtefællen efter disse regler, uanset om ægtefællen

selv opfylder de nævnte betingelser. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår

nyt ægteskab, ophører retten til nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med

virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter

ægteskabets indgåelse.

Stk. 2. Ved den efterlevende ægtefælles overtagelse af fast

ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

5. I § 87, stk. 4, og § 88, stk. 4, ændres: »§

43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.

§ 87 . - - -

Stk. 4. Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes

forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på

etableringskonto, skal uanset fristen i stk. 2 fremsættes senest 2 måneder

efter, at skattemyndighederne har modtaget meddelelse om, at afdødes

efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage

fordkudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på

etableringskonto eller § 39, stk. 1, og § 43, stk. 4.

- - -

§ 88. - - -

Stk. 4. I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes

forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på

etableringskonto, som i forbindelse med udlodningen er overtaget af en

efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, jf. § 39, stk, 1, og § 43, stk.

4, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.

- - -

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov

nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i

lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1, nr. 6 , affattes således:

»6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud

eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».

§ 4. - - -

Stk.1. - - -

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse,

ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A, samt beregnet

lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C,

- - -

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,

som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til

bolig for ejere.«

§ 1. - - -

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private

formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i

virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en

fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den

skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes

lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med den del af

ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for

ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme

indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og

privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat

benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16

tilsvarende anvendelse.

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,

som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.

december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, indsættes som nyt 3. pkt. :

»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en

bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

§ 8. Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til

skyldneren fra boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet

skyldneren adgang til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes

skyldneren af lejeværdien, der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke

var indtrådt. Indtægterne medregnes i den del af indkomsten, der ikke indgår

i konkursindkomsten.

2. § 11, stk. 4, 2. pkt. og § 13 E, stk. 4, 2.

pkt., affattes således:

»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

§ 11. - - -

Stk. 4. Beløb som nævnt i § 8 og § 9, stk. 2, fradrages i

konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

- - -

§ 13 E. - - -

Stk. 4. Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2, fradrages i

konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

- - -

§ 7

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 4:

»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

2. I § 12, stk. 1 og § 16, stk. 1 , indsættes efter

»indkomst«: »og ejendomsværdi«.

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn

med, at skatteansættelse af indkomst, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt

vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.

- - -

§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i det

omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver,

der påhviler denne, herunder tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst,

værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på en

behørig og ensartet måde inden for told- og skattekredsene.

- - -

3. I § 22, stk. 1 , ændres »om ansættelse af

indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af

skatteankenævnet«.

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage

en sag om ansættelse af indkomst, når der forelægges nævnet oplysninger, som

ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye

oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de

havde foreligget tidligere.

- - -

4. I § 23, stk. 1 , indsættes som nr. 4:

»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

§ 23. - - -

4) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17,

stk. 3, 1. pkt.

5) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.

pkt., og § 20 C, stk. 1.

6) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til

Landsskatteretten.

5. I § 24 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal

og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

6. I § 31, stk. 1, 1. pkt. , ændres »når der

foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige

administrative instans har afvist at behandle sagen« til: »når

afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den endelige administrative

instans«.

7. I § 31, stk. 1 , affattes 2. pkt., således:

»Dette er dog ikke til hinder for, at der efter tilsvarende

principper som de, der efter retsplejelovens § 383 gælder for fremsættelse af

nye anbringender under anke af borgerlige retssager til landsret, kan

inddrages nye spørgsmål under retssagen.«

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«

til: »kan afvisningen«.

§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en

afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først

indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ

afgørelse eller den endelige administrative instans har afvist at behandle

sagen. Dette er dog ikke til hinder for, at der inden for de rammer, der

efter retsplejeloven gælder for anke af borgerlige retssager, kan fremsættes

nye påstande og anbringender under retssagen.

Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens

indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog

indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse.

- - -

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

ændret senest ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter

»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i

indkomståret«.

§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for

skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8

P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien

af fast ejendom beliggende i udlandet, skal selvangives, medmindre

oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.

- - -

2. Efter § 12 indsættes:

» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket

»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.'

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996 som ændret ved lov nr. 1098

af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk.1« til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 6«.

2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk. 2 eller 4« til »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr.

7-8«.

§ 33 A. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter

ligningslovens § 15 C, stk. 1, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en

særskilt ejendomsværdi for den del ejendommen, der tjener til bolig for

ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende del af

ejendommen. De nævnte særskilte ansættelser kan tilsammen afvige fra den

ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

Stk. 2. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter

ligningslovens § 15 C, stk. 2 eller 4, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3

en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener

til bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt

ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

- - -

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning

fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der

foretages den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, som affattet ved § 1,

nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat

anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,

fortsat anvendelse.

Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art

overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel

ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.'

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr.

119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændringer:

1. § 12 A, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af

ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til

rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller

bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle

være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den

skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,

der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at

boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den

skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse,

at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af

indkomståret.«

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og

afgifter«: », bortset fra ejendomsværdiskatter,».

3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9.«

4. § 15 A affattes således:

»§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,

litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.

6. §§ 15 J og 15 K affattes således:

»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan

ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke

fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet

sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af

en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6

og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke

fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne

beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den

ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til

bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke

fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de

ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede

ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J,

stk. 3 og 4.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan

henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«

7. §§ 15 O og 15 P affattes således:

»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der

efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan

fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved

indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker

samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger

ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat

efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske

udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage

skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage

ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del

af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede

afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af

året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for

udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb

efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag

efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet

lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af

fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private

andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres

boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en

lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at

medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på

11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.

For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 11/3 pct. af

handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje

eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret

til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen

årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne

forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af

en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan

ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,

der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk.

2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende

anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller

ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun

bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville

være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.

For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender

bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage

fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det

samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages

fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere

overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat) jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 888

af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov nr.

977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i lov

nr. 1104 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages

følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».

2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat«.

3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet

skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

4. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»forventede indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn

til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.«

6. I § 52, stk. 2, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og §

53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede

indkomstforhold«: »m.v.«.

7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«:

»m.v.«.

8. I § 61 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for

et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal

indkomstskat« til: », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige

afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller

kirkelige afgifter«.

11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter«

til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige

afgifter«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af

27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 40, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens §

1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af

en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for

hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens §

4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin

skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«

2. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at

ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«

3. § 43, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.

4. § 61, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§

43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov

nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i

lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud

eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997,

som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til

bolig for ejere.«

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997,

som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17.

december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som nyt 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en

bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

2. § 11, stk. 4, 2. pkt., og § 13 E, stk. 4, 2.

pkt., affattes således:

»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

§ 7

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 4:

»4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

2. I § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, indsættes efter

»indkomst«: »og ejendomsværdi«.

3. I § 22, stk. 1, ændres »om ansættelse af

indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af

skatteankenævnet«.

4. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

5. I § 24 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

6. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »når der foreligger

en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans

har afvist at behandle sagen« til: »når afgørelsen er blevet prøvet

eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området«.

7. § 31, stk. 1, 2. pkt. affattes således:

»Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under

retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet

grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet

ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en

nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for

parten.«

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen«

til: »kan afvisningen«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som senest ændret ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter

»negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i

indkomståret«.

2. Efter § 12 indsættes:

» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket

»skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.'

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved lov nr. 1098

af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk. 1« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6«.

2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C,

stk. 2 eller 4« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 7

og 8«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning

fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der

foretages den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, jf. § 1, nr. 5, har

virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat

anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15

P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,

fortsat anvendelse.

Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art

overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel

ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter