Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove

2000/1 LSF 183Lovforslag som fremsatSkatteministeriet15. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. marts 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af vurderingsloven og

andre skattelove

(Justering af vurderingsorganisationen m.v.)

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1 udgår: »i 1996, i 1998 og derefter«.

2.

I § 3, 2. pkt., ændres »jf. dog § 12 og

§ 14, stk. 3« til: »jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og

§ 39, stk. 3.«

3.

I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf.

§ 38, stk. 1,« til: », jf. § 38, stk. 2,«.

4.

I § 4 A, 1. pkt., ændres »som ved den senest

foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5,«

til: »som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m. v. af

fast ejendom,«.

5.

§ 4 B ophæves.

6.

§ 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Læs alt

7.

I § 8, stk. 1, 3. pkt, ændres »jf.

§ 9 i lov om landbrugsejendomme,« til: »jf. §§ 9 og 10 i

landbrugsloven,«.

8.

I § 8, stk. 4, udgår: »eller en

foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem

landejendomme«.

9.

I § 15, stk. 3, sidste pkt., erstattes

»årligt« med: »hvert fjerde år«.

10.

I § 17 ændres »§§ 18-21« til:

»§§ 18 og 21«.

11.

§§ 19 og 20 ophæves.

12.

I § 23, stk. 1, 8. pkt., indsættes efter

»vurderingsformand«: »eller vurderingsmand«.

13.

§ 25, stk. 2, ophæves.

14.

§ 31, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Vurderingsrådet kan bemyndige

vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver, herunder

besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30,

stk. 2.«.

15.

I § 33, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Vurderingsrådet træffer ligeledes i

forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 2, bestemmelse om,

hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som

færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.«.

16.

I § 33, stk. 2, indsættes efter »loven

om lån til betaling af ejendomsskatter«: », loven om afgift af

dødsboer og gaver«.

17.

I § 33, stk. 2, udgår: », loven om

ejendomsskyld til staten«.

18.

§ 33, stk. 7, sidste pkt., ophæves.

19.

I § 33, stk. 8, 2. pkt., affattes

således:

»Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet

for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.«.

20.

I § 33 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 11.

Hvis det grundareal, der efter stk. 8 ligger i

umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5000 m2, anses

kun dette grundareal for at høre til boligdelen.«.

21.

§ 38 affattes således:

»§ 38.

Vurderingsmyndighederne kan i

forbindelse med forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der

skal rettes henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.

Stk. 2.

Til brug for denne henvendelse kan

vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med

oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens

vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.

Stk. 3.

Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af

ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til

forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et

særligt skema.

Stk. 4.

For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal

ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse

udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige

for ansættelsen af grundværdien.

Stk. 5.

Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender,

skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal

tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst

1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne,

når omstændighederne taler herfor.«.

22.

I § 39 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1.

januar, jf. § 3, anvender vurderingsrådene de af den centrale

told- og skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger om salgsprisen for

sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet til

den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet skal godkendes af

Ligningsrådet.«.

23.

§ 39 A, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Kommunerne yder vurderingsrådene

sekretariatsbistand.«.

24.

I § 40, stk. 1, indsættes som nyt

punktum efter 1. pkt.:

»Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er

registreret om den vurderede ejendom, og som har været tillagt

særlig betydning ved vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der

har været lagt til grund for den pågældende

ansættelse eller fordeling.«.

25.

§ 40, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves.

26.

I § 40, stk. 3, indsættes efter 1.

pkt.:

»Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til

oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er

foretaget siden den senest forudgående almindelige vurdering, den

beregnede kontante købesum ved disse salg og eventuelle

beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget til grund for

vurderingsrådets skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning

kan give offentligheden adgang til tilsvarende oplysninger som

kommunerne.«.

27.

Efter § 41 indsættes som ny paragraf:

»§ 41 A. Når et skyldråd eller

Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan told- og

skatteforvaltningen bemyndige vedkommende vurderingsråd til at

genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det

omfang skyldrådets eller Landsskatterettens afgørelse giver

anledning til ændring heraf.«.

28.

§ 42, stk.1, 5. pkt., affattes således:

»En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en

ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at

overtage.«.

29.

I § 42, stk. 2, affattes 2. pkt.

således:

»For ansættelser, der foretages efter § 4,

§ 4 A, § 33 A og § 41 A, samt ved de af vurderingsrådene

i medfør af § 41 foretagne ansættelser, er klagefristen 1

måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.«.

30.

§ 42, stk. 3 og 4, affattes

således:

»Stk. 3.

Skyldrådet kan se bort fra en overskridelse af

klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder, når

særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren kan

forlænge den nævnte frist på to måneder, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at et skyldråd

skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.«

31.

Efter § 46 indsættes som ny paragraf:

»§ 46 A. Told- og skatteforvaltningen kan

foretage besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af

ejendomsvurderinger og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.«.

32.

I § 47 A, stk. 1 og 3, erstattes

»§ 38 i lov om stempelafgift« med: »tinglysningsafgiftslovens § 4,

stk. 2, 2.-5. pkt.«.

33.

Efter § 47 A indsættes som nye

paragraffer:

»§ 47 B. Med bøde straffes den, der er

pålagt at afgive oplysninger efter § 38, og som forsætligt

eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til

vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 47 C.

I sager om overtrædelse af § 47 B kan de

statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den pågældende,

at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 47 D.

Bøder i sager, der afgøres

administrativt, opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder til

betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

Betales bøden ikke rettidigt, kan

bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter reglerne i lov

om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved lønindeholdelse

efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.

Stk. 3.

Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder

m.v., der skal betales efter denne lov, kan meddeles skyldneren efter

reglerne i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.

september 2000, som senest ændret ved lov nr. 1287 af 20.december 2000,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 4, stk. 3, 2. pkt., affattes

således:

»Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af

anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse

af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget

efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.«.

2.

§ 5, stk. 2, 3. pkt., affattes

således:

»Såfremt ejendommen er vurderet efter den

dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet

af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt

efter 19. maj 1993.«.

3.

I § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter

»vurdering efter«: »den dagældende bestemmelse i«.

4.

I § 6, stk. 4, 2. pkt., ændres

»såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4

B« til: »såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende

bestemmelse i vurderingslovens § 4 B«.

§ 3

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 549 af 25. juni 1999, foretages følgende

ændring:

1.

§ 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Overtager primærkommunen den i ejendommen,

henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld,

forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens

pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handlens

indgåelse, såfremt kursværdien er under pari.

Kursværdien af gælden ansættes efter regler, der

fastsættes af skatteministeren. Er kursværdien af gælden

højere end pari, nedsættes overtagelsessummen tilsvarende.«.

§ 4

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13.

september 2000, foretages følgende ændring:

1.

§ 19, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Ved påkendelsen træffes der for

ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt

ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,

ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1301 af 20. december 2000,

foretages følgende ændring:

1.

I § 17 B, stk. 2, udgår: »eller lov om

grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A«.

§ 6

Lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af

landbrugsejendomme, som ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985,

ophæves.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3-21, 23-33 og

§§ 2-6 har virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 22, har virkning

fra og med 2002-vurderingen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at ændre

vurderingsorganisationen, således at den fremover bliver mere

fleksibel, og kvaliteten af de enkelte vurderinger forbedres.

I 1994 blev vurderingsorganisationen ændret, og

efter en overgangsperiode overgik vurderingsmyndighederne til årlige

vurderinger af faste ejendomme.

Erfaringerne med de seneste års vurderinger har

vist, at der er et behov for at justere vurderingsorganisationen og forenkle

visse procedurer.

Dertil kommer, at det af den forrige skatteminister

nedsatte vurderingsudvalg i september 1999, betænkn. nr. 1378, kom med

en redegørelse, der indeholdt forskellige forslag til ændringer

af vurderingen af fast ejendom. Vurderingsudvalget bestod af

repræsentater fra en række interesseorganisationer og

ministerier. Lovforslaget indeholder flere af vurderingsudvalgets forslag,

jf. pkt. 2.

For at gøre vurderingsorganisationen mere fleksibel

og forbedre kvaliteten af de enkelte vurderinger foreslås det, at der

gives mulighed for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som den

offentlige ejendomsvurdering er baseret på, idet der skabes mulighed

for en øget dialog med ejerne af fast ejendom, før

vurderingsrådet foretager den årlige ansættelse. Derudover

sker det ved, at der skabes øget mulighed for at bevare de bedst

kvalificerede vurderingsmænd i systemet og ved, at der skabes mulighed

for, at vurderingsrådene kan tilrettelægge vurderingsopgaven mere

fleksibelt. Vurderingsrådene får således mulighed for at

bemyndige vurderingssekretariatet til at foretage visse besigtigelser.

Ligeledes får tilsyns- og revisionsmyndighederne efter forslaget

mulighed for at foretage besigtigelser uden deltagelse af

vurderingsrådsmedlemmer.

Derudover indeholder forslaget en række tekniske

ændringer af de gældende regler, jf. nedenfor under pkt. 3.7.

2. Vurderingsudvalgets redegørelse

Udvalget blev nedsat af den daværende skatteminister

den 3. juni 1996 med henblik på at gennemgå

ejendomsvurderingsområdet. Udvalget skulle søge at

klarlægge, om der er behov for en ændring, modernisering eller

forenkling af såvel vurderingsprocessen som den konkrete

udmøntning af vurderingsorganisationen.

Udvalget skulle endvidere undersøge, hvorvidt det

er muligt at skabe en større forståelse for systemet blandt

skatteyderne. Udvalgets undersøgelse skulle omfatte både de

materielle regler om ejendomsvurderingen og vurderingsorganisationen. Det

havde repræsentanter fra en række organisationer, ministerier og

kommunerne. Udvalget afgav sin redegørelse i september 1999

(betænkning nr. 1378).

Udvalget tog i sine overvejelser udgangspunkt i, at der

ikke ændres ved den grundlæggende struktur, der er en

følge af reformen af vurderingsorganisationen i 1994. Vurderingen

foretages herefter af vurderingsrådene og skyldrådene er 1.

klageinstans.

Udvalgets redegørelse indeholder et katalog over

mulige ændringer, der kan være med til at forbedre

vurderingsorganisationen. Nedenfor nævnes de væsentligste

forslag.

2.1. Ændring af vurderingskredsinddelingen

Under hensyntagen til de store forskelle i

belastningsgraden i de enkelte vurderingsråd samt under hensyntagen til

det stigende behov for generelle ændringer af strukturen foreslår

vurderingsudvalget, at vurderingsregistrene ændres, så de

muliggør en fleksibel vurderingskredsinddeling. De nuværende

registre er opbygget således, at der ikke med den eksisterende

identifikation kan ske ændring af vurderingskredsgrænserne. Ved

at ændre vurderingsregistrene vil det fremtidigt uden større

omkostninger være muligt at ændre vurderingskredsinddelingen,

hvis f.eks. der sker kommunesammenlægninger.

Udvalget anbefaler endvidere, at en større

fleksibilitet i vurderingskredsinddelingen etableres ved en

sammenlægning af vurderingskredse evt. kombineret med en specialisering

af visse vurderingsråd.

En ændring af vurderingskredsinddelingen

kræver alene ændring af bekendtgørelsen på

området.

Told- og Skattestyrelsen arbejder på at ændre

de nuværende edb-systemer, så det bliver muligt at

gennemføre forslagene.

2.2. Afskaffelse af grundværdiansættelsen

Udvalget foreslår en afskaffelse af den

selvstændige grundværdiansættelse.

Hvis den selvstændige

grundværdiansættelse ikke ophæves, foreslår udvalget,

at det særlige fradrag for forbedringer i grundværdien

ophæves.

Hvis den selvstændige

grundværdiansættelse ikke ophæves, foreslås det

ligeledes, at den særlige bondegårdsregel, der anvendes ved

ansættelsen af landbrugsjord, ophæves. En ophævelse af

bondegårdsreglen vil efter udvalgets opfattelse indebære en

væsentlig forenkling i vurderingen af landbrugsejendomme.

Hvis hverken den selvstændige

grundværdiansættelse eller bondegårdsreglen ophæves,

finder udvalget, at den såkaldte »bondegårdsregel« bør

ændres, således at stuehusets grundværdi frigøres

fra den bonitetsbestemte vurdering af landbrugsjorden.

Stuehusgrundværdien ville herefter i fremtiden skulle fastsættes

for den konkrete ejendom som et selvstændigt element i

grundværdiansættelsen.

I lovforslaget indgår ikke nogle af de

foreslåede ændringer.

2.3. Indførelse af en selvangivelsesordning

Udvalget foreslår også, at det nuværende

ejendomsvurderingssystem ændres, således at ejeren af den faste

ejendom i forbindelse med indgivelse af en særlig selvangivelse

værdiansætter den faste ejendom.

Princippet i forslaget er, at ejeren af den faste ejendom

selv på en selvangivelse skal oplyse, hvor meget ejendommen er

værd. De offentlige myndigheder skal herefter på almindelig vis

kontrollere disse oplysninger.

Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at

indarbejde ejendomsvurderingen i indkomstselvangivelsen, men anbefaler, at

der etableres en selvstændig selvangivelsesordning for

ejendomsvurderinger.

En selvangivelsesordning kan udformes på mange

forskellige måder og være mere eller mindre omfattende. Udvalget

har dels overvejet en selvangivelsesordning vedrørende

erhvervsejendomme, dels har udvalget overvejet en selvangivelsesordning

vedrørende ejerboliger.

Udvalget har også overvejet, om de principper, der

ligger bag ved den foreslåede selvangivelsesordning, vil være

egnet til anvendelse i forbindelse med vurderingsmyndighedens forberedelse af

vurderingen. Der tænkes især på det princip, at

ansættelsen af den faste ejendom er et resultat af en dialog mellem

ejeren og vurderingsmyndighederne, før vurderingsmyndighederne

foretager ansættelsen.

Udvalget finder, at en sådan ordning både kan

være et alternativ og et supplement til de selvangivelsesordninger, som

udvalget har set nærmere på.

I lovforslaget indgår forslag om en forbedret dialog

mellem ejere af fast ejendom og vurderingsmyndighederne, jf. udvalgets sidste

forslag. Derimod foreslås der ikke indførelse af nogen form for

selvangivelsesordning.

2.4. Andre forslag

Udvalget foreslår endvidere, at reglerne i

vurderingsloven om vurderingsterminen tydeliggøres således, at

det fremgår, at de foretagne ansættelser bygger på de

seneste oplysninger om prisforholdene for fast ejendom samt en prognose over

den forventede prisstigning i den resterende periode op til 1. januar.

Dette forslag indgår i lovforslaget.

Derudover kommer udvalget med forslag til en række

mindre justeringer af vurderingsloven (besigtigelse ved revisioner,

afrundingsregler, offentliggørelse af salgsoplysninger,

ophævelse af skovfordeling, ændring af ejendomsskattemæssig

virkning af ændrede ansættelser af fast ejendom og ændrede

regler for ansættelse af militære anlæg). De fleste af

disse forslag indgår i lovforslaget.

3. Lovforslagets Indhold

3.1. Dialog med ejerne af fast ejendom

Gældende regler

Efter vurderingsloven er der mulighed for at bede ejere af

fast ejendom om at udfylde et skema, der indeholder et sæt af

skatteministeren fastsatte specifikationer, herunder udgifter til

forbedringer. I skemaet skal det angives, til hvem og indenfor hvilken frist

skemaet skal tilbagesendes.

Bestemmelsen i vurderingslovens § 38 blev udformet

før BBR (Bygnings- og Boligregisteret) var oprettet. Før det

tidspunkt blev alle ejere af fast ejendom bedt om at udfylde et sådant

skema forud for den almindelige vurdering. Efter oprettelsen af

BBR-registeret er der kun i yderst begrænset omfang sendt skemaer ud

til ejerne af fast ejendom.

Bestemmelsen bruges i dag i praksis primært til at

anmode ejere af skovejendomme og ejere af udlejningsejendomme om at indsende

særlige oplysninger til vurderingsmyndighederne.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at justere reglerne

for det omtalte skema for herved at give vurderingsmyndighederne mulighed for

at forbedre den offentlige ejendomsvurdering gennem en øget dialog med

ejerne af fast ejendom i forbindelse med forberedelsen af

ejendomsvurderingen. Forslaget indgår i vurderingsudvalgets

redegørelse.

Baggrunden for disse ændringer er også, at

vurderingsmyndighederne ofte kritiseres for ikke ved vurderingen af den

enkelte ejendom at være á jour med ejendommens tilstand,

forstået således, at mange ejendomme - især boligejendomme

- vurderes ud fra en gennemsnitlig standard.

I BBR registreres alene de objektive forhold for

ejendommene. Kvalitative oplysninger om vedligeholdelsesstand, skete

moderniseringer m.v. registreres ikke. Hvis vurderingsmyndighederne skal have

sådanne oplysninger, må det ske på baggrund af

besigtigelser eller som følge af henvendelser til ejerne.

Med de ressourcer, der i dag er afsat til

ejendomsvurderingsopgaven, vil det ikke være muligt i større

omfang, end det sker nu ved besigtigelser at skaffe oplysninger om kvalitet

og vedligeholdelsesstand på ejerboligområdet. Derfor bør

en forbedring af grundlaget for vurderingerne mest hensigtsmæssigt ske

via henvendelser til ejerne med henblik på at få yderligere

oplysninger om ejendommen.

Princippet i denne øgede dialog med ejere af fast

ejendom er, at myndighederne i forbindelse med forberedelsen af vurderingen

udvælger et passende antal ejendomme, hvor der ud fra erfaringerne fra

den seneste vurdering kan være behov for at forbedre kvaliteten af

vurderingen. Antallet af ejendomme må afpasses i forhold til

løsningen af vurderingsopgaven som helhed. Det er således

tanken, at kun en mindre del af ejendommene skal omfattes af denne ordning

årligt, f.eks. 5 pct. Omfanget af dialogen med ejerne af fast ejendom

vil således blive et punkt, der skal tages stilling til i forbindelse

med vurderingsmyndighedernes fastlæggelse af vurderingsplanerne.

Vurderingsmyndigheden udsender et skema til ejeren, og

anmoder om at modtage ejerens udfyldning af skemaet indenfor en bestemt

frist. Skemaet kan bl.a. indeholde oplysninger om BBR-registreringerne samt

rubrikker til selvangivelse af vedligeholdelsesstand, moderniseringsår

og udgiftsniveau, kommentarer samt bud på ejendommens ansættelse.

Hvilke oplysninger, der anmodes om, vil dog også afhænge af

hvilken ejendomstype, der skal vurderes. Når ejeren har returneret

skemaet, registreres bemærkningerne i fornødent omfang, og

vurderingsmyndighederne indarbejder disse i vurderingen. For hovedparten af

ejendommenes vedkommende vil vurderingen kunne færdiggøres

på grundlag af ejers oplysninger, og kun en mindre del vil kræve

en efterfølgende besigtigelse af vurderingsrådet.

De nye data, der indsamles af vurderingsmyndighederne, og

som har betydning for ejendommens BBR-registrering, sendes videre til den

kommunale BBR-myndighed, således at BBR-registreringen kan

ajourføres.

Hvis ejeren ikke sender skemaet tilbage, foretages

ansættelsen af den faste ejendom på det foreliggende grundlag.

Vurderingsrådet kan dog fortsat beslutte at besigtige ejendommen, hvis

rådet ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt. Der er ingen

sanktion forbundet med ikke at indsende oplysningerne. Henvendelsen til

ejerne af de faste ejendomme har således alene karakter af et tilbud om

dialog med ejerne. Hvis ejeren ved fortsæt eller grov uagtsomhed

afgiver urigtige oplysninger, straffes dette dog efter forslaget med

bøde.

Vurderingsmyndighederne kan også vælge at lade

være med at lægge de indsendte oplysninger til grund. I dette

tilfælde skal ejeren ved henvendelse til vurderingsmyndighederne kunne

få oplyst en begrundelse for, at de indsendte oplysninger hverken helt

eller delvist er lagt til grund for ansættelsen af ejendommen.

Ved den ovenfor nævnte fremgangsmåde sikrer

vurderingsmyndighederne sig, at ejeren af den faste ejendom er bekendt med,

at myndighederne er i gang med at forberede vurderingen af særligt

denne ejendom. Samtidig får ejeren også mulighed for at komme med

kommentarer til grundlaget og eventuelt tilkendegive egen opfattelse af en

passende vurderingsansættelse. Den valgte fremgangsmåde skulle

således helst resultere i en konstruktiv dialog mellem ejer og

myndighed med henblik på at få foretaget den rigtige

ansættelse af ejendommen, dvs. ejendommens værdi i handel og

vandel.

Når vurderingsmyndighederne på denne

måde tidligt i forløbet vælger at inddrage ejerne af fast

ejendom i processen, vil man derigennem kunne være med til at skabe en

større accept og forståelse for vurderingssystemet. Rent

psykologisk er det også lettere for ejere af fast ejendom at forholde

sig til oplysningerne på den endelige ansættelse, når de

selv har været med i forberedelsen.

Ordningen vil kunne anvendes for alle ejendomme, idet de

anvendte skemaer selvfølgelig skal tilpasses ejendomstype, anvendelse

m.v.

3.2. Indstilling af vurderingsrådsmedlemmer

Gældende regler

Efter de gældende regler udnævner

skatteministeren et vurderingsråd bestående af en

vurderingsformand og to vurderingsmænd.

Forud for udnævnelsen indhentes indstilling på

3 personer for hver post fra vedkommende amtsråd og i Københavns

og Frederiksberg kommuner kommunalbestyrelsen. Hvis den nuværende

vurderingsformand opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i

hvervet, skal den pågældende være blandt de

indstillede.

Lovforslagets indhold

Efter lovforslaget ændres reglerne således, at

det hidtidige vurderingsrådsmedlem også skal være blandt de

indstillede, hvis den pågældende opfylder betingelserne. Derved

øges muligheden for at bevare den nødvendige ekspertise i

vurderingsmandskorpset, og der er ens udnævnelsesregler for

vurderingsmænd og vurderingsformænd.

3.3. Opgavefordeling mellem vurderingsråd og

vurderingssekretariat

Gældende regler

De årlige vurderinger foretages af

vurderingsrådene. Vurderingsrådene får sekretariatsbistand

af kommunerne. De kommunale vurderingssekretariatsopgaver er fastlagt i

cirkulære nr. 214 af 1. december 1994. Det fremgår heraf, at

sekretariatsopgaverne i hovedtræk omfatter:

Sagsbehandling

Udarbejdelse af oplæg til vurderingsplan

Udarbejdelse af oplæg til vurderingsniveauer

Indberetning til edb-registre

Sekretariatsopgaver i øvrigt.

Arbejdet med enkeltansættelser sker indenfor en

periode på ca. 2 ½ måneder (medio januar - 31. marts)

således, at der kan gives meddelelse om vurderingsresultatet i

løbet af maj måned.

Vurderingsrådet skal vedtage en vurderingsplan og de

anvisninger, der fastlægger vurderingsniveauer i vurderingskredsen

på grundlag af de af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen

givne anvisninger og retningslinier.

Alle besigtigelser foretages af vurderingsrådet,

dvs. at mindst et medlem af vurderingsrådet skal deltage i en

besigtigelse.

Efter vurderingslovens § 31, stk. 3, kan

vurderingsrådet bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre

særligt afgrænsede opgaver. Vurderingsrådet kan dog ikke

bemyndige vurderingssekretariatet til at foretage besigtigelser uden

deltagelse af et vurderingsrådsmedlem.

Lovforslagets indhold

Med forslaget gives der det enkelte vurderingsråd

mulighed for også at udlægge besigtigelser af fast ejendom til

vurderingssekretariatet. Med en fleksibel tilrettelæggelse af samtlige

arbejdsopgaver har det enkelte vurderingsråd nu mulighed for at

tilpasse alle arbejdsgangene til de lokale forhold. For så vidt

angår muligheden for at bemyndige vurderingssekretariatet til uden

deltagelse af vurderingsrådsmedlemmer at foretage besigtigelse,

tænkes især på besigtigelsen af store

erhvervsejendomme.

3.4. Fremskrivning af prisniveauet

Gældende regler

Vurderingslovens § 3 fastsætter, at

vurderingsterminen ved de almindelige vurderinger er den 1. januar, og at det

er ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar, der skal

lægges til grund ved ansættelsen.

Vurderingslovens § 42, stk. 2, fastsætter,

at klagefristen ved de almindelige vurderinger er 1. juli i

vurderingsåret.

For at ejerne kan nå at klage inden den 1. juli,

udsendes vurderingsmeddelelserne i april-maj. Inden da skal de lokale

vurderingsmyndigheder have tid til at tage stilling til og evt. ændre

de vurderingsforslag, som Told- og Skattestyrelsen har beregnet på

grundlag af statistikken over priserne på solgte ejendomme. Disse

edb-beregninger udføres primo november, dvs. på et tidspunkt,

hvor Styrelsen kun har kendskab til ejendomspriserne frem til ca. 1.

september.

For at leve op til lovens krav om, at vurderingen sker med

udgangspunkt i prisforholdene pr. 1. januar, indregner Styrelsen derfor en

prognose for ejendomsprisernes udvikling i årets sidste måneder,

når vurderingsniveauet fastlægges. Ved vurderingen for 2000

forudsatte Styrelsen således, at ejendomspriserne ville være

uændrede i årets sidste måneder i forhold til det

prisniveau, som Styrelsen tog udgangspunkt i ved beregningen af

vurderingsniveauet for 2000. Dette prisniveau var blevet fastsat på

grundlag af de salgspriser i 2. og den del af 3. kvartal 1999, som Styrelsen

havde kendskab til i begyndelsen af november 1999, fratrukket den almindelige

forsigtighedsfaktor på 5 pct., som hvert år indregnes for at tage

højde for den statistiske usikkerhed.

Dette behov for at operere med en prognose i forbindelse

med fastlæggelsen af vurderingsniveauet er opstået som

følge af, at man har fremrykket udsendelsen af

vurderingsmeddelelelserne fra august-september til april-maj.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at vurderingsloven ændres,

så lovteksten bringes i overensstemmelse med den nuværende

praksis, dvs. at de senest foreliggende oplysninger om salgspriserne for

sammenlignelige ejendomme suppleres med en fremskrivning for prisudviklingen

i resten af året. Lovforslaget indgår også i

vurderingsudvalgets redegørelse.

Efter gældende praksis forsyner Told- og

Skattestyrelsen således for de mest almindelige ejendomskategoriers

vedkommende vurderingsrådene med maskinelt beregnede forslag til

ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi. Forslagene

fremkommer ved en statistisk bearbejdning af indberetninger om stedfundne

salg frem til omkring den 1. september i året forud for

vurderingsåret samt en fremskrivning af prisniveauet for resten af

året. Efter forslaget skal Ligningsrådet fremover godkende den

fremskrivning af prisniveauet, som Told- og Skattestyrelsen anvender.

3.5. Tilsyns- og revisionsmyndighedernes adgang til at besigtige

ejendomme

Gældende regler

Ved ændringen af vurderingsorganisationen i 1994

overgik med virkning fra den 1. januar 1996 revisionskompentencen fra

skyldrådet til Ligningsrådet.

Skatteministeren har efter indstilling fra

Ligningsrådet udlagt denne kompetence til told- og

skatteregionerne.

Efter de gældende regler har told- og

skatteregionerne ikke mulighed for at foretage besigtigelser i forbindelse

med udøvelsen af denne revisionskompetence uden deltagelse af en

vurderingsformand/mand. Tilsvarende gælder ved Told- og

Skattestyrelsens besigtigelser i forbindelse med revisioner, der skal

foretages af Ligningsrådet.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at give de tilsynsførende

myndigheder adgang til at besigtige ejendomme som led i planlagte revisioner

af vurderingsmyndighedernes ansættelser uden deltagelse af en

vurderingsmand. Tilsvarende gælder i forbindelse med de statslige

myndigheders varetagelse af tilsynsopgaven. Forslaget indgår også

i vurderingsudvalgets redegørelse.

Det bemærkes i vurderingsudvalgets

redegørelse, at der ved gennemførelse af ændringer i

vurderingsorganisationen i 1994 blev lagt afgørende vægt

på, at alle besigtigelser blev foretaget af vurderingsrådet, da

det er vurderingsrådet, der er ansvarlig for en ejendoms

ansættelse. Tilsvarende hensyn gør sig dog ikke gældende,

når det drejer sig om revisioner og tilsyn. Et enigt udvalg anbefalede

derfor ændringen.

Hvis vurderingsrådet ønsker det, vil det dog

fortsat have mulighed for at være tilstede ved besigtigelsen, ved at

vurderingsrådet med et rimeligt varsel får besked om,

hvornår tilsyns- og revisionsmyndigheden vil foretage

besigtigelsen.

3.6. Justering af 5.000 m2-grænsen for boliger, der er

helt eller delvist beliggende i landzone

De gældende regler

For boligejendomme, der er helt eller delvist beliggende i

landzone, indgår værdien af en standardgrund på 5.000

m2 ved beregningen af ejendomsværdiskatten.

Lovforslagets indhold

Efter forslaget ændres 5.000 m2 s

grænsen for ejendomme, der er helt eller delvist beliggende i landzone,

således at det er en betingelse for brug af arealgrænsen, at

arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen.

Ved at et areal ligger i umiddelbar forbindelse med

boligen forstås, at arealet ved boligen ikke er afskåret af

offentlige veje o. lign.

3.7. Mindre tekniske justeringer

Lovforslaget indeholder en række mindre tekniske

ændringer. Det drejer sig især om:

Ophævelse af nedrundingsreglerne i vurderingsloven. Det

medfører, at vurderingsmyndighederne kan foretage de nedrundinger, der

er en følge af skønsusikkerheden.

Grundværdiprocenten for skove fastsættes hvert fjerde

år - modsat hvert år i dag. Dette svarer til den rytme, i hvilken

vurderingsmyndighederne laver en total skovberegning på baggrund af de

oplysninger, som ejere af skovejendomme skal indsende til

vurderingsmyndighederne.

Det præciseres i vurderingsloven, at vurderingsrådet i

forbindelse med den årlige almindelige vurdering vurderer om et

nybyggeri i relation til ejendomsværdiskatteloven er

færdiggjort.

Skovfordelingen ophæves. Skovfordelingen er hidtil alene blevet

brugt i forbindelse med ansættelse af den skattepligtige formue.

Det tydeliggøres, at vurderingsmeddelelsen skal indeholde

oplysning om registermæssige forhold og eventuelle beregninger for den

konkrete ejendom, som har ligget til grund for vurderingsrådets

skøn over ansættelsen. Med denne ændring kommer

bestemmelsen til at svare til den nugældende praksis.

Ophævelse af bestemmelserne om, at der skal udarbejdes

særskilte fortegnelser over de vurderinger, der er foretaget efter

vurderingslovens § 4 eller § 4 A. Med en årlig

vurderingsrytme er disse lister overflødige.

Udvidelse af de oplysninger, som offentligheden får adgang til,

således at de omfatter tidspunktet for indgåelse af

overdragelsesaftalen, den kontantomregnede overdragelsessum og eventuelle

beregningsoplysninger for den pågældende ejendom.

Forenklet sagsbehandling af ukomplicerede genoptagelsessager, idet

det foreslås, at told- og skatteregionen kan bemyndige et

vurderingsråd til at lave ukomplicerede genoptagelsessager som

følge af en skyldråds- eller landsskatteretskendelse.

Fastsættelse af klagefrister med hensyn til vurderinger, som

vurderingsrådene foretager som resultat af genoptagelse efter

vurderingslovens § 41. Det foreslås endvidere, at klagefristen til

skyldrådene ændres, således at den kommer til at svare til

fristen for klage til skatteankenævnene.

De nuværende regler for virkningen af ejendomsskattebetalingen

ved ansættelsesændringer som følge af revisioner

ændres således, at en bebyrdende ændring af vurderingen som

led i en revision normalt alene får fremtidig virkning. Dette betyder,

at de nugældende regler ændres således, at

skattemyndighederne vender tilbage til tidligere praksis.

4. Provenumæssige konsekvenser

I lovforslaget foreslås en justering af

vurderingsorganisationen og en forenkling af vurderingsregler og

procedurer.

Blandt andet foreslås en ændring af reglerne

vedrørende brugen af spørgeskemaer. Hensigten er at øge

kvaliteten af den offentlige ejendomsvurdering. Det kan ikke på

forhånd vurderes, i hvilken retning eventuelle ændringer i

ejendomsvurderingen vil gå, og dermed om provenuet vil stige eller

falde som konsekvens af forslaget. Antageligt vil de samlede ændringer

blive forholdsvis beskedne og provenuændringen dermed

begrænset.

Endvidere foreslås en justering af

beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme helt eller

delvist beliggende i landzoner. Hidtil har beregningen for disse ejendomme

taget udgangspunkt i en standardgrund på 5.000 m2. Forslaget

går ud på, at såfremt mindre end 5.000 m2 af

ejendommen ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, beregnes

ejendomsværdiskatten kun for denne del af arealet. Dette forslag

skønnes at medføre et meget beskedent provenutab.

Samlet skønnes, at de provenumæssige

konsekvenser vil være meget begrænsede.

5. Administrative konsekvenser for stat, amt og kommunerne

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at

medføre engangsudgifter på op til 8,5 mill. kr. for Told og Skat

til tilretning af edb-systemer og information.

Der forventes endvidere visse merudgifter for

kommunerne.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske

konsekvenser

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Familielandbrug,

De Danske Landboforeninger, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Landsorganisation,

Landbrugsrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet,

Skatteborgerforeningen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og

Skyldrådsforeningen.

Desuden har lovforslaget været sendt til

høring i By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet,

Finansministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet,

Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og

Økonomiministeriet.

12. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Meget begrænsede konsekvenser

Meget begrænsede konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at

medføre engangsudgifter på op til 8,5 mill. kr. for Told og Skat

til tilretning af edb-systemer og information.

Der forventes endvidere visse merudgifter for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for

borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel art.

Til nr. 2 og 22

Med lovforslaget ændres bestemmelserne, så

lovteksterne kommer til at svare til den nuværende praksis, dvs. at

prisniveauet fastlægges på grundlag af de senest foreliggende

oplysninger om salgspriser for sammenlignelige ejendomme suppleret med en

fremskrivning af prisniveauet for resten af året.

Det bestemmes som noget nyt, at den fremskrivning af

prisniveauet, som Told og Skat foretager, skal godkendes af

Ligningsrådet.

Til nr. 3, 21 og 33

Med lovforslaget foreslås det at justere reglerne

for herved at give vurderingsmyndighederne mulighed for at forbedre den

offentlige ejendomsvurdering gennem en øget dialog med ejerne af fast

ejendom i forbindelse med forberedelsen af ejendomsvurderingen. Forslaget

indgår i vurderingsudvalgets redegørelse.

Baggrunden for disse ændringer er også, at

vurderingsmyndighederne ofte kritiseres for ikke ved vurderingen af den

enkelte ejendom at være á jour med ejendommens tilstand,

forstået således, at mange ejendomme - især boligejendomme

- vurderes ud fra en gennemsnitlig standard.

I BBR registreres alene de objektive forhold for

ejendommene. Kvalitative oplysninger om vedligeholdelsesstand, skete

moderniseringer m.v. registreres ikke. Hvis vurderingsmyndighederne skal have

sådanne oplysninger, må det ske på baggrund af

besigtigelser eller som følge af henvendelser til ejerne.

Med de ressourcer, der i dag er afsat til

ejendomsvurderingsopgaven, vil det ikke være muligt i større

omfang, end det sker nu ved besigtigelser at skaffe oplysninger om kvalitet

og vedligeholdelsesstand på ejerboligområdet. Derfor bør

en forbedring af grundlaget for vurderingerne mest hensigtsmæssigt ske

via henvendelser til ejerne med henblik på at få yderligere

oplysninger om ejendommen.

Princippet i denne øgede dialog med ejere af fast

ejendom er, at myndighederne i forbindelse med forberedelsen af vurderingen

udvælger et passende antal ejendomme, hvor der ud fra erfaringerne fra

den seneste vurdering kan være behov for at forbedre kvaliteten af

vurderingen. Antallet af ejendomme må afpasses i forhold til

løsningen af vurderingsopgaven som helhed. Det er således

tanken, at kun en mindre del af ejendommene skal omfattes af denne ordning

årligt, f.eks. 5 pct. Omfanget af dialogen med ejerne af fast ejendom

vil således blive et punkt, der skal tages stilling til i forbindelse

med vurderingsmyndighedernes fastlæggelse af vurderingsplanerne.

Vurderingsmyndigheden udsender et skema til ejeren, og

anmoder om at modtage ejerens udfyldning af skemaet indenfor en bestemt

frist. Skemaet kan bl.a. indeholde oplysninger om BBR-registreringerne samt

rubrikker til selvangivelse af vedligeholdelsesstand, moderniseringsår

og udgiftsniveau, kommentarer samt bud på ejendommens ansættelse.

Hvilke oplysninger, der anmodes om, vil dog også afhænge af

hvilken ejendomstype, der skal vurderes. Når ejeren har returneret

skemaet, registreres bemærkningerne i fornødent omfang, og

vurderingsmyndighederne indarbejder disse i vurderingen. For hovedparten af

ejendommenes vedkommende vil vurderingen kunne færdiggøres

på grundlag af ejers oplysninger, og kun en mindre del vil kræve

en efterfølgende besigtigelse af vurderingsrådet.

De nye data, der indsamles af vurderingsmyndighederne, og

som har betydning for ejendommens BBR-registrering, sendes videre til den

kommunale BBR-myndighed, således at BBR-registreringen kan

ajourføres.

Hvis ejeren ikke sender skemaet tilbage, foretages

ansættelsen af den faste ejendom på det foreliggende grundlag.

Vurderingsrådet kan dog fortsat beslutte at besigtige ejendommen, hvis

rådet ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt. Der er ingen

sanktion forbundet med ikke at indsende oplysningerne. Henvendelsen til

ejerne af de faste ejendomme har således alene karakter af et tilbud om

dialog med ejerne. Hvis ejeren ved fortsæt eller grov uagtsomhed

afgiver urigtige oplysninger, straffes dette dog efter forslaget med

bøde.

Vurderingsmyndighederne kan også vælge at lade

være med at lægge de indsendte oplysninger til grund. I dette

tilfælde skal ejeren ved henvendelse til vurderingsmyndighederne kunne

få oplyst en begrundelse for, at de indsendte oplysninger hverken helt

eller delvist er lagt til grund for ansættelsen af ejendommen.

Ved den ovenfor nævnte fremgangsmåde sikrer

vurderingsmyndighederne sig, at ejeren af den faste ejendom er bekendt med,

at myndighederne er i gang med at forberede vurderingen af særligt

denne ejendom. Samtidig får ejeren også mulighed for at komme med

kommentarer til grundlaget og eventuelt tilkendegive egen opfattelse af en

passende vurderingsansættelse. Den valgte fremgangsmåde skulle

således helst resultere i en konstruktiv dialog mellem ejer og

myndighed med henblik på at få foretaget den rigtige

ansættelse af ejendommen, dvs. ejendommens værdi i handel og

vandel.

Når vurderingsmyndighederne på denne

måde tidligt i forløbet vælger at inddrage ejerne af fast

ejendom i processen, vil man derigennem kunne være med til at skabe en

større accept og forståelse for vurderingssystemet. Rent

psykologisk er det også lettere for ejere af fast ejendom at forholde

sig til oplysningerne på den endelige ansættelse, når de

selv har været med i forberedelsen.

Ordningen vil kunne anvendes for alle ejendomme, idet de

anvendte skemaer selvfølgelig skal tilpasses ejendomstype, anvendelse

m.v.

Til nr. 4

Hensigten med bestemmelsen i vurderingslovens § 4 A

har været at få gennemført omvurdering af ejendomme, af

hvilke der skal svares frigørelsesafgift.

Frigørelsesafgiftspligtige ejendomme blev tidligere alle vurderet

efter bestemmelsen i vurderingslovens § 14, stk. 5. Imidlertid vurderes

nu en del af de frigørelsesafgiftspligtige ejendomme i stedet efter

bestemmelsen i vurderingslovens § 16. Som § 4 A er formuleret, er

der ingen hjemmel til at omvurdere disse ejendomme. Forslaget sikrer, at alle

frigørelsesafgiftspligtige ejendomme ved overgang fra landzone bliver

vurderet.

Til nr. 5

Ændringen er af redaktionel art, da ejerne ikke

længere kan anmode om en vurdering af den faste ejendom efter

vurderingslovens § 4 B. Som følge heraf foretages der også

en række konsekvensændringer af ejendomsavancebeskatningsloven,

jf. lovforslagets § 2 .

Til nr. 6

Efter vurderingslovens § 5, stk. 2, skal de

ansatte beløb afrundes til det nærmeste med 100 delelige antal

kroner.

Denne regel har i praksis hidtil alene været anvendt

ved grundværdiansættelsen samt i forbindelse med visse

fordelinger, der udregnes maskinelt fra vurdering til vurdering.

En afrunding på 100 kr. signalerer en

nøjagtighed, som der ikke er belæg for.

Det foreslås derfor, at nedrundingsreglerne i

vurderingsloven ophæves. Det medfører, at

vurderingsmyndighederne kan foretage de nedrundinger, der er en følge

af den skønsusikkerhed, der normalt knytter sig til et standardiseret

vurderingssystem.

Hidtil har følgende retningslinier for afrunding af

ejendomsværdien været anvendt:

Værdi mindre end 100.000 kr. nedrundes til nærmeste med

1.000 kr. delelige beløb

Værdi større end 100.000 kr., men mindre end 1.000.000

kr. nedrundes til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb.

Værdi større end 1.000.000 kr. men mindre end 10.000.000

kr. nedrundes til nærmeste med 50.000 kr. delelige beløb.

Værdi større end 10.000.000 kr. men mindre end

25.000.000 kr. nedrundes til nærmeste med 100.000 kr. delelige

beløb.

Værdi større end 25.000.000 kr. men mindre end

50.000.000 kr. nedrundes til nærmeste med 500.000 kr. delelige

beløb.

Værdi større end 50.000.000 kr. nedrundes til

nærmest med 1.000.000 kr. delelige beløb.

Sådanne retningslinier vil i fremtiden indgå i

den årlige vurderingsplan, der udsendes af Ligningsrådet.

Til nr. 7

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 8

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 9

Efter de gældende regler skal Ligningsrådet

hvert år fastsætte grundværdiprocenten for skove.

Dette har imidlertid i praksis vist sig at være

uhensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at grundværdiprocenten

for skove kun fastsættes hvert fjerde år. Dette svarer også

til den rytme, i hvilken vurderingsmyndighederne laver en total skovberegning

på baggrund af de oplysninger, som ejere af skovejendomme skal indsende

til vurderingsmyndighederne.

Den foreslåede rytme på

skovejendomsområdet svarer således til den rytme, der var

gældende tidligere, da der var 4 år imellem de almindelige

vurderinger.

Til nr. 10 og 11

De gældende §§ 19 og 20 i vurderingsloven

begrænser en ejers adgang til at gøre grundforbedringer, der

ikke er givet fradrag for ved den første vurdering efter forbedringens

fuldførelse, gældende på et senere tidspunkt.

Bestemmelserne har stået i loven fra dengang, ejerne skulle indsende et

ejendomsskema forud for ejendomsvurderingen, og hvor intervallet mellem de

almindelige vurderinger var 4 år.

Efter indførelsen af en almindelig

genoptagelsesadgang, jf. § 41, og overgangen til årlige

vurderinger findes de specielle begrænsninger i adgangen til

efterfølgende ansættelse af fradrag for grundforbedringer mindre

velbegrundede. Bestemmelserne foreslås derfor ophævet.

Til nr. 12

Det foreslås, at den hidtidige vurderingsmand skal

være blandt de indstillede, hvis den pågældende opfylder

betingelserne for at kunne fortsætte.

Efter de gældende regler udnævner

skatteministeren et vurderingsråd bestående af en

vurderingsformand og to vurderingsmænd.

Forud for udnævnelsen indhentes indstilling på

3 personer for hver post fra vedkommende amtsråd, i Københavns

og Frederiksbergs kommuner: kommunalbestyrelsen. Hvis den hidtidige

vurderingsformand opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i

hvervet,

skal den pågældende være blandt de

indstillede.

Med den foreslåede ændring udvides adgangen

til automatisk at kunne være blandt de tre indstillede til at omfatte

alle vurderingsrådsmedlemmer.

Til nr. 13

Efter vurderingslovens § 25, stk. 2, kan

Landsskatteretten til brug ved påkendelse af klage over vurdering

tilkalde sagkyndig medhjælp, hvad enten en sagkyndig medhjælper

har bistået ved vurderingen eller ej.

I skattestyrelseslovens § 26, stk. 3, bestemmes,

at Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved

påkendelsen af en klage over en vurdering.

Da der ikke er behov for, at dette forhold reguleres

både i vurderingsloven og skattestyrelsesloven, foreslås det, at

bestemmelsen i vurderingsloven ophæves.

Til nr. 14 og 23

Med den foreslåede ændring skabes der en mere

fleksibel vurderingsorganisation, idet vurderingsrådene får

mulighed for at uddelegere besigtigelseskompetencen. Med ændringen

får vurderingsrådene herefter mulighed for at tilpasse

arbejdsfordelingen mellem vurderingsrådet og vurderingssekretariatet

efter de lokale behov. Det er dog fortsat hensigten, at vurderingsrådet

skal stå for borgerkontakten i forbindelse med

ejendomsvurderingsopgaven. Det er fortsat vurderingsrådet, der har

ansvaret for varetagelsen af ejendomsvurderingsopgaven.

Et led i vurderingsopgaven er imidlertid også

besigtigelsen af større og meget komplekse erhvervsejendomme. Det er

besigtigelser, der normalt kun kan foregå i den normale arbejdstid. Med

lovforslaget er det bl.a. hensigten at give vurderingsrådene mulighed

for at bestemme, at sådanne meget tekniske besigtigelser skal kunne

foretages af vurderingssekretariatet alene.

Ved besigtigelser, der foretages af

vurderingssekretariatet alene, gælder de samme regler som efter

vurderingslovens § 30, stk. 2, gælder for besigtigelser, der

foretages af vurderingsrådet.

Til nr. 15

Med den foreslåede ændring præciseres

det i vurderingsloven, at vurderingsrådet i forbindelse med den

årlige vurdering vurderer om et nybyggeri er færdiggjort.

En ejendom vurderes efter bestemmelsen som

færdigbygget, når den er anvendelig som bolig. Det betyder ikke,

at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen

er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at

være beboelig, selvom en enkelt installation eller tilslutning mangler.

Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en

overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at

ejendommen er taget i brug og dermed er færdigbygget. Ved den

foreslåede lovændring ændres der således ikke

på den hidtidige praksis for, hvornår en ejendom er

færdigbygget.

Vurderingsrådenes ansættelse af, om et byggeri

er færdiggjort, har betydning for fra hvilket år, der skal

betales ejendomsværdiskat, idet dette forudsætter en vurdering.

Desuden præciseres i lovteksten reglerne for hvornår, en ejendom

skal anses for at være færdigbygget. Med denne præcisering

tilsigtes der dog ingen realitetsændring af den nugældende

praksis.

Ændringen betyder, at den foretagne ansættelse

fremover vil fremgå af vurderingsmeddelelsen, og ejeren vil herefter

som ved andre ansættelser alene kunne klage over ansættelsen hos

den myndighed, der har foretaget ansættelsen.

Ændringen betyder derfor også, at der kommer

klare og entydige klageregler på området.

Til nr. 16 og 18

Efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 2. punktum,

skal vurderingsrådet for skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha

skov, og som ejes af andre end stat og kommune, fordele ejendomsværdien

på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den

øvrige del af ejendommen.

Skovfordelingen er hidtil alene blevet brugt i forbindelse

med ansættelse af den skattepligtige formue.

Med afskaffelsen af formuebeskatningen er der ikke

længere behov for, at der for skovbrugsejendomme foretages en

sådan fordeling af ejendomsværdien. Det foreslås derfor, at

bestemmelsen ophæves, således at fordelingen ikke længere

skal foretages.

Skovfordelingen er dog blevet anvendt i boafgiftsloven,

når der gives henstand for de på skoven hvilende boafgifter eller

gaveafgifter. Med den foreslåede ændring af § 33,

stk. 2, er det hensigten at sikre, at der fortsat i disse situationer

vil blive foretaget en skovfordeling.

Forslaget medfører en mindre administrativ lettelse

for vurderingsmyndighederne.

Til nr. 17

Ændringen er redaktionel, og er en følge af,

at lov om ejendomsskyld til staten er ophævet.

Til nr. 19 og 20

Efter forslaget ændres 5.000 m2

grænsen for ejendomme, der er helt eller delvist beliggende i landzone,

således at det er en betingelse for brug af arealgrænsen, at

arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen.

Ved at et areal ligger i umiddelbar forbindelse med

boligen forstås, at arealet ved boligen ikke er afskåret af

offentlige veje o. lign.

Dette kan illustreres med forskellige eksempler:

Eksempel 1:

Hvis ejendommen f.eks. er delt af en

offentlig vej, og det areal, boligen ligger på er mindre end 5.000

m2, medregnes alene det areal, der ligger ved boligen.

Eksempel 2:

Hvis boligen ligger i en landsby i

landzonen, og den øvrige del af ejendommen ligger et stykke fra

boligen ude i det åbne land, medregnes alene dette areal, der i

landsbyen ligger ved boligen, hvis dette areal er mindre end 5.000

m2.

Eksempel 3:

Hvis ejendommen er delt af en privat

vej medregnes, fortsat et areal på 5.000 m2, selvom arealet

på boligsiden er mindre end 5.000 m2 . Det skyldes, at der

ikke er tale om en offentlig vej.

Det typiske eksempel for anvendelse af det

foreslåede regelsæt er en tidligere landbrugsejendom, der har

solgt landbrugsarealerne fra, og som alene har beholdt stuehuset med en

grund, der er mindre end 5.000 m2 , og nogle mosearealer, der

ligger et stykke fra stuehuset. Ændringen betyder, at de nævnte

mosearealer ikke længere skal indgå i

ejendomsværdiskattegrundlaget.

Ændringen vil i de fleste tilfælde alene

betyde, at marginalarealer til en relativ lav pris flyttes fra boligdelen og

over på »restejendommen«.

Den foreslåede ændring for boligejendomme, der

er helt eller delvist beliggende i landzone, vil alene påvirke

ejendomsværdiskatteområdet, idet der fortsat skal betales

ejendomsskat af hele grundværdien.

Til nr. 24

Det foreslås, at det i vurderingslovens § 40,

stk. 1, tilføjes, at vurderingsmeddelelsen skal indeholde

oplysning om de registermæssige forhold, der har været tillagt

særlig betydning ved vurderingen, og eventuelle beregninger for den

konkrete ejendom, der har været lagt til grund for

vurderingsrådets ansættelse eller fordelinger vedrørende

den konkrete ejendom. Med denne tydeliggørelse kommer bestemmelsen til

at svare til den nugældende praksis.

Det forhold, at de relevante registermæssige forhold

og eventuelle beregninger for den konkrete ejendom medtages i

vurderingsmeddelelsen betyder dog ikke, at ejeren får mulighed for

isoleret at klage over disse oplysninger. Ejeren kan således forsat

alene klage over ejendomsværdien, grundværdien og de fordelinger,

der er foretaget af vurderingsrådet. Det er således alene

slutresultatet, der kan klages over. Der kan ikke klages over de enkelte

specifikationspunkter i vurderingsmeddelelsen. Disse oplysninger på

vurderingsmeddelelsen er alene medtaget for at give ejeren oplysning om,

hvorledes vurderingsrådet er nået frem til den konkrete

ansættelse. Derved gives der ejeren et bedre grundlag for at beslutte,

om der skal klages over den ansættelse, som vurderingsrådet er

nået frem til.

Til nr. 25

Efter vurderingsloven skal der udover en fortegnelse over

de foretagne ansættelser hvert år udarbejdes en fortegnelse over

de vurderinger, der er foretaget efter vurderingslovens § 4 eller

§ 4 A.

Det foreslås, at der ikke længere udarbejdes

særlige lister over vurderinger, der er foretaget efter §§ 4 eller

4 A. Med en årlig vurderingsrytme er disse lister

overflødige.

Til nr. 26

Ved almindelige vurderinger giver kommunerne efter

forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til

oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14

dage.

Af de lister, der fremlægges til gennemsyn

fremgår følgende oplysninger:

Adresse

Ejer (hvis navnet ikke er beskyttet)

Ejendomsnummer

Moderejendom

Matrikelnummer

Benyttelse

Antal lejligheder

Ejendomsværdi

Grundværdi

Fordelinger.

En vigtig del af begrundelsen for ejendomsvurderingen er

oplysninger om aktuelle salg. Det giver ejeren mulighed for at kontrollere,

om vurderingsniveauet er i overensstemmelse med handelsprisniveauet.

Salgsoplysningerne er ikke omfattet af bestemmelsen i

vurderingsloven. Oplysningerne har dog altid været tilgængelige i

form af kvartalsvise salgslister. De borgere, der har rettet henvendelse til

vurderingsmyndighederne vedrørende grundlaget for en vurdering, er

normalt blevet gjort bekendt med disse oplysninger.

Det foreslås derfor, at vurderingsloven ændres

således, at oplysninger om salgstidspunkt og kontant købesum i

fremtiden er offentligt tilgængelige. Desuden får offentligheden

efter forslaget adgang til evt. beregningsoplysninger for den konkrete

ejendom. Den statslige told- og skatteforvaltning skal også kunne

stille sådanne oplysninger til rådighed, f. eks. ved at

offentliggøre dem via Internettet.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det

er væsentligt, at den enkelte ejer af fast ejendom har adgang til at

kontrollere den offentlige ejendomsvurdering. Det forudsætter, at ejere

af fast ejendom også får adgang til alle relevante oplysninger,

bl.a. oplysninger om salgstidspunkt og kontant købesum for de faste

ejendomme, der er solgt det sidste år før den almindelige

vurdering.

Den af erhvervsministeren nedsatte idégruppe

vedrørende bolighandel kom i 1997 med lignende forslag.

Bestemmelsen omfatter ikke adgangen til de oplysninger,

der er registreret i BBR efter lov om bygnings- og boligregistrering. By- og

Boligministeren har dog i november fremsat et forslag til ændring af

lov om bygnings- og boligregistrering, lov om offentlige veje og lov om

private fællesveje (Ny videregivelsesordning for ejendomsdata, samling

af regelgrundlaget for adresser, ophævelse af

markedsføringsforbudet m.v.), jf. lovforslag nr. L 118 af 22. november

2000, der giver mulighed for at gøre visse af oplysningerne fra BBR

samt de øvrige ejendomsdataregistre frit tilgængelige på

Internettet under forudsætning af Datatilsynets og registerejernes

godkendelse heraf. Derved vil der blive mulighed for at offentliggøre

de BBR-oplysninger, der har været tillagt særlig betydning ved

vurderingen.

Til nr. 27

Den foreslåede ændring skal gøre det

muligt for de tilsynsførende told- og skatteregioner at bemyndige

vurderingsrådene til at foretage sådanne ændringer, der

følger umiddelbart af en afgørelse, som et skyldråd eller

Landsskatteretten har truffet.

Eksempel: Landsskatteretten påkender i løbet

af 2000 en klage over vurderingen pr. 1. januar 1998 af en udlejningsejendom,

idet retten lægger et lavere afkast til grund for

ejendomsværdiansættelsen, end skyldrådet har gjort.

Vurderingsrådet har i mellemtiden foretaget to vurderinger, henholdsvis

pr. 1. januar 1999 og pr. 1. januar 2000. Efter de gældende regler kan

vurderingsmyndighederne ikke selv ændre de mellemkomne vurderinger. I

praksis anses en påkendelse af en tidligere vurdering ikke for at

være en ny oplysning, der kan begrunde genoptagelse af en vurdering

efter vurderingslovens § 41. De mellemkomne vurderinger må derfor

tages op til revision af den tilsynsførende told- og skatteregion.

De tilsynsførende told- og skatteregioner finder

det hensigtsmæssigt, at sagerne overgår til

vurderingsrådene, idet det vil give regionerne mulighed for i

højere grad at kunne koncentrere kræfterne om de egentlige

revisionssager. Ligeledes har Skyldrådsforeningen flere gange givet

udtryk for, at vurderingsrådene gerne vil overtage denne opgave.

Foruden i en vist omfang at frigøre ressourcer i

told- og skatteregionerne vil den forslåede bestemmelse være

ensbetydende med en vis forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med

ændringerne.

Ændringen betyder ikke, at vurderingsrådene

på egen hånd kan tage stilling til rækkevidden af

ankeinstansernes afgørelser. Det foreslås således, at

ansvaret for at iværksætte konsekvensændringer fortsat skal

ligge hos den tilsynsførende told- og skatteregion. Told- og

skatteregionen skal således i bemyndigelsen til vurderingsrådet

specificere, hvilke vurderinger ankeinstansens afgørelse giver

anledning til at ændre.

Til nr. 28

Den foreslåede ændring angår

rækkevidden af kommunernes adgang til at klage over en

ejendomsvurdering.

Den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1,

5. pkt., blev indsat i 1994 for at skabe overensstemmelse med de tilsvarende

regler i skattestyrelsesloven om klageadgangen til Landsskatteretten.

Bestemmelsen har imidlertid givet anledning til usikkerhed, hvilket til dels

skyldes, at den skattestyrelseslov, som reglen i § 42, stk. 1, 5.

pkt., er udformet efter, blev gennemført under andre

forudsætninger, hvad angik ejendomsvurderingen, end dem forslaget (L 6

- Folketinget 1989-90) byggede på. I den nye skattestyrelseslov af 1998

er klagereglerne disponeret anderledes end i 1989-loven, og kredsen af

klageberettigede er ikke opregnet på samme måde som

tidligere.

Da vurderingsloven således ikke længere er

bundet af den udformning, skattestyrelsesloven havde, findes tiden inde til

at tydeliggøre, at § 42, stk. 1, 5. pkt., er et supplement

til de regler, der gælder for ejere af fast ejendom, samtidig med at

det præciseres, hvilke tilfælde bestemmelsen er møntet

på. Der tilsigtes således ingen realitetsændring i forhold

til gældende ret.

Til nr. 29

I vurderingsloven er der ikke fastsat regler om

klagefristen med hensyn til vurderinger, som vurderingsrådene foretager

som resultat af genoptagelse efter vurderingslovens § 41. Det

foreslås, at klagefristen til skyldrådene ændres,

således at den kommer til at svare til fristen for klage til

skatteankenævnene, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1,

dvs. at klagefristen ændres fra 4 uger til 1 måned.

Til nr. 30

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 31

Ved ændringen af vurderingsorganisationen i 1994

overgik med virkning fra den 1. januar 1996 revisionskompentencen fra

Skyldrådet til Ligningsrådet, der har delegeret denne kompetence

til told- og skatteregionerne.

Efter de gældende regler har told- og

skatteregionerne ikke mulighed for alene at foretage besigtigelser i

forbindelse med udøvelsen af denne revisionskompetence uden deltagelse

af en vurderingsformand/mand. Tilsvarende gælder ved Told- og

Skattestyrelsens besigtigelser i forbindelse med revisioner foretaget af

Ligningsrådet.

Det foreslås derfor, at give de statslige

myndigheder adgang til at besigtige ejendomme som led i planlagte revisioner

af vurderingsmyndighedernes ansættelser og ved udførelse af

tilsynsopgaver uden deltagelse af en vurderingsmand.

Den forslåede ændring betyder dog ikke, at

vurderingsrådet ikke kan være repræsenteret, når

revisionsmyndigheden foretager besigtigelser. Fremover er det således

hensigten, at told-og skatteregionerne i god tid orienterer

vurderingsrådet om planlagte besigtigelser, hvorefter

vurderingsrådet kan beslutte, om det vil være repræsenteret

ved besigtigelsen.

Til nr. 32

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

De foreslåede ændringer er en følge af,

at bestemmelsen i vurderingslovens § 4 B foreslås ophævet,

og at der i ejendomsavancebeskatningsloven henvises til bestemmelsen.

Efter vurderingslovens § 4 B kunne ejere af fast

ejendom anmode om at få foretaget en særskilt vurdering af

ejendomsværdien pr. 19. maj 1993. Denne vurdering havde kun betydning

ved fastsættelsen af indgangsværdierne efter

ejendomsavancebeskatningsloven for faste ejendomme ved

skatteomlægningerne i 1993. Ejere af fast ejendom kan ikke

længere anmode om at få foretaget en vurdering efter denne

bestemmelse.

Til § 3

Den gældende bestemmelse i

frigørelsesafgiftslovens § 8, stk. 2, henviser til den

tidligere gældende § 21 A, stk. 2, i ligningsloven. Denne

bestemmelse indeholdt en bemyndigelse til skatteministeren til at

fastsætte regler for, hvorledes kursansættelsen skulle

gennemføres for forskellige former for gæld. Sådanne

regler fandtes i kapitel 4 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 769

af 19. november 1990 om ligningsloven. Ligningslovens § 21 A blev

imidlertid ophævet i forbindelse med formueskattens afskaffelse.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte reglerne for kursansættelsen af den i de

pågældende ejendomme indestående gæld. Det er

hensigten at indføje regler, der svarer til de i medfør af

ligningsloven fastsatte, i den bekendtgørelse, skatteministeren

udsteder i medfør af frigørelsesafgiftsloven.

Til § 4

Den årlige ejendomsvurdering har virkning for

beregningen af de kommunale ejendomsskatter, der opkræves i det

år, der følger efter vurderingsåret. De ejendomsskatter,

der skal betales i 2001, er således beregnet på grundlag af

vurderingen pr. 1. januar 2000.

For så vidt angår de almindelige skatter,

herunder ejendomsværdiskatten, har vurderingen virkning for det

indkomstår, der falder sammen med vurderingsåret.

Ejendomsværdiskatten for indkomståret 2001 skal pålignes

på grundlag af ansættelsen af ejendomsværdien ved

vurderingen pr. 1. januar 2001.

Ændres en ejendomsvurdering som følge af

klagebehandling, genoptagelse eller revision vil ændringen som

udgangspunkt få virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige

vurdering havde virkning. Der er ikke fundet behov for at begrænse den

skattemæssige virkning af ændringer, som gennemføres som

følge af klage eller begæring fra ejeren om genoptagelse.

Derimod er der givet regler i skattestyrelsesloven med henblik på

eventuel begrænsning af den skattemæssige virkning, for så

vidt angår efteransættelser, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.,

og revisionsmæssige ændringer, jf. § 19, stk. 1, 2.

pkt.

Efter den gældende § 19, stk. 1, 2. pkt.,

kan Ligningsrådet træffe bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt en

revisionsmæssig ændring af en ejendomsvurdering skal

følges ved skatteberegningen. Ligningsrådet praktiserede i en

årrække denne beføjelse ved at afstikke retningslinier om

den skattemæssige virkning af revisionsmæssige ændringer.

Dette er senest sket i forbindelse med udstedelsen af Told og Skat

cirkulære 1996-8.

Ligningsrådets retningslinier går ud på,

at en revision til nedsættelse har oprindelig skattemæssig

virkning, dog normalt ikke ud over den aktuelle ejers besiddelsestid, medens

en revision til forhøjelse alene tillægges fremtidig

skattemæssig virkning, medmindre revisionen skyldes afvigelser, som

overvejende må tilregnes ejeren. For tiden forud for 1998, hvor der var

mere end ét år mellem vurderingerne, betød

retningslinierne, at en forhøjelse, som ikke var meddelt ejeren inden

udløbet af vurderingsåret, først kunne få virkning

for beregning og opkrævning af ejendomsskatter for det andet år

efter vurderingsåret.

Der er inden for de seneste år blevet rejst tvivl

om, hvorvidt udtrykket »skatteberegningen« i § 19, stk. 1, 2. pkt.,

omfatter beregningen af kommunale ejendomsskatter. De tilsynsførende

told- og skatteregioner, der nu er bemyndigede til at optage

ejendomsvurderinger til revision på Ligningsrådets vegne,

træffer derfor ikke længere udtrykkelig bestemmelse om

revisionernes virkning for beregningen af ejendomsskatter. Der tages dog

stadig stilling til, fra hvilket tidspunkt forhøjelser skal

følges ved beregningen af indkomstskat samt

ejendomsværdiskat.

Det har vist sig utilfredsstillende, at ejeren og andre

implicerede ikke bliver oplyst om den fulde skattemæssige virkning af

de revisioner, der gennemføres.

Det foreslås at ændre den gældende

bestemmelse i § 19, stk. 1, 2. pkt., således, at det

står klart, at Ligningsrådets kompetence efter bestemmelsen

omfatter virkningen for beregningen af alle skatter, herunder

ejendomsskatter.

Til § 5

Ændringen er redaktionel. Med lovforslaget

ophæves henvisningen til lov om grundskyld til staten for

landbrugsejendomme. Loven ophæves først nu, da krav efter loven,

der endnu ikke er gjort gældende, endeligt forældede den 1.

november 2000.

Til § 6

Ændringen er redaktionel. Med lovforslaget

ophæves en lov, der kun har virkning for ejendomsskattebetalinger for

landbrugsejendomme i 1980. Loven ophæves først nu, da krav efter

loven, der endnu ikke er gjort gældende, blev forældet den 1.

november 2000.

Til § 7

Lovforslaget træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås, at bestemmelserne i lovforslaget

bortset fra § 1, nr. 2 og 22, vedrørende vurderingsterminen

får virkning fra den 1. januar 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 2

og 22, vedrørende vurderingsterminen får efter forslaget

først virkning fra og med 2002-vurderingen. Told og Skat skal

således første gang udarbejde en fremskrivning af

prisudviklingen, der skal godkendes af Ligningsrådet, ved

2002-vurderingen.

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr.

lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at der i lovforslaget bør medtages

bestemmelse om, at der skal knyttes mulighed for omkostningsdækning for

klager til skyldrådet over ejendomsvurderinger. Herved vil der blive

skaffet overensstemmelse mellem reglerne om omkostningsdækning i

skattesager og ejendomsvurderinger.

Derudover ingen bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring er ikke medtaget i lovforslaget.

Spørgsmålet har været behandlet af omkostningsudvalget.

Det fremgår af betænkningen, at det er udvalgets indtryk, at

klagerne over ejendomsvurderingerne kun i ringe omfang hviler på et

forkert retsgrundlag, og at det derfor må antages, at sagerne er af en

sådan karakter, at sagkyndig bistand kun i ringe grad er

påkrævet. Udvalget fandt derfor generelt, at der ikke var behov

for en omkostningsgodtgørelse på vurderingsområdet, som

på skatteområdet.

Amtsrådsforeningen

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kan tilslutte sig den foreslåede justering af

vurderingsorganisationen samt forenkling af vurderingsregler og

procedurer.

Hvad angår den foreslåede øgede dialog mellem ejerne af

fast ejendom og vurderingsmyndighederne samt i den sammenhæng

øget brug af spørgeskemaer - herunder med

spørgsmål af mere kvalitativ art samt ejerens bud på

ejendommens ansættelse - må erhvervsrådet stille sig

tvivlende overfor, om man ad denne vej opnår et bedre

vurderingsgrundlag, der står i forhold til de ressourcer, der i givet

fald må indsættes på dette område.

Dialogordningen er en mulighed for at vurderingsrådene kan inddrage

ejerne på et tidligt tidspunkt i vurderingsprocessen. Derved vil

ordningen også være med til at skabe en større accept af

vurderingsgrundlaget på et tidligere tidspunkt. Det kan også

resultere i et færre antal klager og ressourcebesparelser herved.

Det øgede ressourceforbrug må derfor også ses i

sammenhæng med de potentielle besparelser på klagesiden.

Dansk Ejendomsmæglerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Familielandbrug

Se Landbrugsrådet.

Dansk Skovbrug

Skovforeningen finder, at forslaget på mange punkter er udtryk for

en fornuftig tilrettelæggelse af vurderingsarbejdet.

Foreningen har dog indvendinger mod ophævelsen af skovfordelingen.

Skovforeningen er ikke enig i, at begrundelsen for at anføre en

skovværdi er forsvundet med ophævelsen af formueskatten. Det

fremhæves, at fordelingen bruges i boafgiftslovens § 36,

stk. 2, hvorefter der kan gives henstand m.v. for de på skoven

hvilende boafgifter eller gaveafgift.

Det fastholdes, at behovet for bestemmelsen generelt er bortfaldet ved

ophævelsen af formueskatten.

For at imødekomme den særlige situation om henstand med

boafgift og gaveafgift, som Skovforeningen omtaler, er lovforslaget

ændret, således at vurderingsmyndighederne også skal

foretage de fordelinger, der forudsættes foretaget efter

boafgiftsloven.

Da vurderingsmyndighederne endvidere i forbindelse med de særlige

regler for beregning af skovbrugets grundværdi (beregningen af skovens

normalværdi) alligevel skal gennemføre særskilte

beregninger af skovens værdi, vil der efter foreningens opfattelse ikke

være tale om nævneværdige administrative besparelser ved en

ophævelse.

Herudover finder Skovforeningen, at en ophævelse af bestemmelsen vil

være i modstrid med det offentliges ønske om at informere

borgerne bedst mulig.

Foreningen fraråder derfor en ophævelse af sidste pkt. i

vurderingslovens § 33, stk. 7.

De Danske Landboforeninger

Se Landbrugsrådet.

Erhvervenes Skattesekretariat

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

Grundejernes Lands-

organisation/Ejen-domsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark bemærker, at en del af hensigten bag

forslaget er, at der skabes mulighed for en øget dialog med ejerne af

fast ejendom, før vurderingsrådet foretager den årlige

ansættelse. I praksis er ejere af udlejningsejendomme bedt om at

indsende særlige oplysninger til vurderingsmyndighederne, men en

udvidelse af dialogen i forbindelse med vurderingsansættelserne er et

gode.

Foreningen har noteret sig, at det forberedende udvalgs forslag til

afskaffelse af den selvstændige grundværdiansættelse ikke

er medtaget i lovforslaget.

Foreningen beklager, at udvalgets forslag om indførelse af en

selvangivelsesordning ikke er medtaget i lovforslaget.

Ud fra disse betragtninger og da foreningen tillige kan tiltræde

behovet for øget fleksibilitet i forbindelse med arbejdet med

vurdering af landets faste ejendomme har foreningen ikke andre

bemærkninger.

Landbrugsrådet

Lovforslaget har overordnet en udformning som De Danske Landboforeninger,

Landbrugsrådet og Dansk Familielandbrug kan tiltræde.

De peger dog på, at ophævelse af vurderingslovens § 33,

stk. 7, er uhensigtsmæssig, jf. Dansk Skovforenings

høringssvar.

Der henvises til kommentaren til Dansk Skovforeningens

høringssvar.

Kommunernes Landsforening

Landsforeningen ser positivt på forslagets intentioner om at skabe

mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af vurderingsarbejdet

og finder det i den forbindelse godt, at der skabes mulighed for, at

sekretariaterne kan bemyndiges til at foretage besigtigelser.

Landsforeninger ser ligeledes positivt på etablering af muligheden

for en øget dialog med ejerne af fast ejendom gennem udsendelse af

skemaet før vurderingen.

Endelig finder Landsforeningen det positivt, at der skabes mere

åbenhed omkring vurderingerne gennem offentliggørelse af flere

oplysninger på Internettet.

Det er imidlertid foreningens opfattelse, at bemærkningerne til

forslaget undervurderer ændringernes mulige administrative og

økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Muligheden for at bemyndige sekretariaterne til at foretage besigtigelser

af særligt erhvervsejendomme og muligheden for at udsende skemaer vil

afhængig af, i hvilket omfang vurderingsrådene benytter sig

heraf, kunne belaste sekretariaterne væsentligt. Det er også

meget sandsynlig, at den øgede åbenhed om vurderingsgrundlaget

vil medføre flere henvendelser til sekretariaterne.

Landsforeningen forbeholder sig derfor ret til at tage de

økonomiske konsekvenser op på et senere tidspunkt.

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger.

Parcelhusejernes Landsorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

Skatteborgerforeningen

Skatteborgerforeningen er som udgangspunkt kritisk overfor det stigende

skattetryk på den enkelte borger, og ser i den sammenhæng

ejendomsbeskatning som en uhensigtsmæssig ekstra skattebelastning oven

i den i forvejen alt for høje indkomstskat.

Foreningen finder lovforslaget i vidt omfang er teknisk uden den store

betydning for den enkelte skatteborger. Der peges på et par enkelte

punkter, som foreningen finder bør overvejes nærmere:

Det kan muligvis være en god idé at lade sekretariaterne

påtage sig en del af arbejdet omkring besigtigelser, men det er vigtigt

at fastholde den demokratiske og retsmæssige beskyttelse, der ligger i

at vurderingsrådene er repræsentanter udpeget af demokratisk

valgte fora. En overgang til i højere grad at tillade sekretariatet at

forestå besigtigelser må på ingen måde føre

til ringere retssikkerhed og en højere grad af uigennemskuelighed.

Tanken om at lade den enkelte boligejer udfylde et oplysningsskema er et

positivt skridt bort fra den nuværende praksis, hvor en ejendom

kategoriseres automatisk og dermed ofte værdiansættes ude af trit

med de faktiske forhold. Det er vigtig, at den enkelte boligejer kan forvente

en vurdering som er baseret på de faktiske forhold i

lokalområdet, boligens præcise stand, omgivelser etc. Det kan det

pågældende skema bidrage til.

Det er det enkelte vurderingsråd, der efter forslaget bestemmer i

hvilket omfang, at sekretariatet skal udføre besigtigelser. Derved

fastholdes de samme retssikkerhedsmæssige garantier for ejerne, som

gælder ved den nuværende ordning.

Det bør imidlertid påhvile myndighederne aktivt at informere

den enkelte skatteborger, hvis de oplysninger vedkommende har angivet i

oplysningsskemaet, slet ikke eller kun delvist lægges til grund for

vurderingen. I det tilfælde, bør myndighederne skriftligt

forklare den enkelte baggrunden for dette og adgangen til selv at

opsøge denne information, forekommer ikke at være en rimelig

måde at løfte en naturlig informationsforpligtelse fra

myndighedernes side på.

Ejerne vil efter forslaget få besked om i hvilket omfang, at de

indsendte oplysninger er lagt til grund for vurderingen.

Skattechefforeningen

Foreningen finder det fornuftigt at fjerne nedrundingsreglerne fra selve

loven og i stedet lade retningslinierne for nedrundinger fremgå af den

årlige vurderingsplan, der udsendes af Ligningsrådet.

Foreningen har ingen betænkeligheder ved bemyndigelse af

vurderingssekretariat til at foretage besigtigelser. Foreningen finder

også, at forslagsejendomme, hvor der er sket salg, vil være et

område, som sekretariatet kan besigtige. Desuden bør

sekretariatet kunne bemyndiges til at kunne godkende ukomplicerede

vurderingsforslag på forslagsejendomme. Disse forslag

nødvendiggør, at der bliver tilført flere ressourcer til

sekretariaterne.

Det er op til det enkelte vurderingsråd med udgangspunkt i de lokale

forhold at fastlægge omfanget af bemyndigelsen.

Forslaget om, at vurderingsrådet træffer beslutning om,

hvorvidt en nybygning er færdigbygget anbefales, da det fjerner den

usikkerhed, som der efter foreningens opfattelse har været omkring fra

hvilket tidspunkt, at man skal beregne ejendomsværdiskatten.

Vedrørende dialogordningen bemærkes, at hensigten til at

komme i dialog med ejerne af fast ejendom er anbefalelsesværdig og

behovet for mere præcise og ajourført viden om ejendommens

vedligeholdelsestilstand m.m. øges med, at flere vurderingsoplysninger

gøres tilgængelige via internettet. Foreningen finder dog, at en

form for selvangivelsesordning for forslagsejendomme og et spørgeskema

til erhvervsejendomme vil være det mest effektive. Foreningen finder,

at det ud fra en lighedsgrundsætning bør være muligt at

fremtvinge indsendelse af skemaet. Som forslaget er udformet, må den

nødvendige konsekvens være at de ejendomme, der ikke indsender

skemaer, må besigtiges af vurderingsrådet. Foreningen finder

ikke, at der er taget højde for den ekstra ressourceindsats, der

pålægges vurderingsse-kretariatet. Samlet finder foreningen, at

såfremt der ikke er politisk mulighed for at gennemføre en form

for selvangivelsesordning for forslagsejendomme, må der som minimum

strammes op på mulighederne for, at det er pligtmæssigt at

indsende skemaet.

Det er ikke ønsket at gøre returneringen af et udfyldt skema

obligatorisk. Det er ønsket, at ordningen skal opfattes som et tilbud

til ejerne - ikke som en tvang.

I vurderingsrådets overvejelser om hvilke ejendomme, der skal

besigtiges, vil det være naturligt at tage hensyn til hvilke ejendomme,

der har indsendt skemaet, og hvilke ejendomme, der ikke har indsendt

skemaet.

Skattechefforeningen

(fortsat)

Forslaget om mest mulig åbenhed støttes, men foreningen

fremhæver, at det kræver at »systemet« forberedes til

åbenheden. Forslagene om prisfastsættelse og godkendelse af

Ligningsrådet samt øget dialog med ejerne er skridt i denne

retning.

Åbenhed og fremlæggelse af specificerede oplysninger

kræver, at der kun kan klages over slutresultatet.

Åbenhed kræver også, at hele systemet om

salgsindberetninger og omregninger til kontantpriser må gennemgås

og moderniseres.

Dette fremgår også af bemærkningerne.

Told- og Skattestyrelsen arbejder med denne gennemgang og

modernisering.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Skyldrådsforeningen

Foreningen finder den foreslåede ændring, hvorefter den

siddende vurderingsmand, hvis den pågældende opfylder

betingelserne, skal være blandt de 3 indstillede, meget

tilfredsstillende. Begrundelsen for foreningen er, at det tager meget lang

tid at komme ind i arbejdet, og det er en stor belastning af systemets

uddannelsesdel, når alt for mange skiftes ud hvert 4. år.

Foreningen kan ikke støtte forslaget om at vurderingssekretariatet

kan foretage besigtigelser, heller ikke selv om det i forslaget

forudsætter vurderingsrådets bemyndigelse. Foreningen henviser

til baggrunden for lægmandssystemets indførelse i 1903. Den

reelle begrundelse var angsten for, at den gamle

enevælds-administration ville fortsætte sit spil på

tværs af de folkelige holdninger i Folketingets beslutninger. I dag,

hvor man har »Det mekaniserede bureaukrati«, hvor hensynet til

edb-maskinernes muligheder trækker i retning af forenklinger, som er

spiselige for de enkelte programområders softwares formåen,

finder foreningen det i højeste grad er af betydning at

lægmandselementet i vurderingerne kan prioritere, så der tages

mere hensyn til »ret og rimeligt« end til softwareprogrammets krav.

Med den foreslåede ændring skabes der en mere fleksibel

vurderingsorganisation. Det er dog fortsat hensigten, at

vurderingsrådet skal stå for borgerkontakten i forbindelse med

ejendomsvurderingsopgaven. Det er også fortsat vurderingsrådet,

der har ansvaret for varetagelsen af ejendomsvurderingsopgaven. Et led i

vurderingsopgaven er imidlertid også besigtigelsen af større og

meget komplekse erhvervsejendomme. Det er besigtigelser, der normalt kun kan

foregå i den normale arbejdstid. Med lovforslaget er det bl.a.

hensigten at give vurderingsrådene mulighed for at bestemme, at

sådanne meget tekniske besigtigelser skal kunne foretages af

vurderingssekretariatet alene. Den foreslåede ændring rykker

således ikke ved den grundlæggende arbejdsfordeling mellem

råd og sekretariat.

Skyldrådsforeningen

(fortsat)

Foreningen kan heller ikke støtte forslaget om at revisions- og

tilsynsmyndigheder får mulighed for at foretage besigtigelser uden

deltagelse af et vurderingsrådsmedlem.

Vedrørende forslaget om ændrede genoptagelsesregler havde

foreningen gerne set en anden formulering, så det tydeligt kunne

fremgå, at vurderingsrådet kan genoptage efterfølgende

vurderinger, når tidligere vurderinger er ændret af

Landsskatteretten eller skyldrådet. Endvidere foreslås teksten

ændres, således at vurderingsrådet skulle have

beføjelse til at genoptage de ejendomme, der efter

vurderingsrådets skøn påvirkes af en højere

myndigheds kendelse. Som det er nu, skal sådanne sager alligevel

forberedes i vurderingsrådet og efterfølgende indstilles til

revisionen.

Revisions- og tilsynsopgaven er fra 94 overgået til

Ligningsrådet (told- og skatteregionen). Det bør derfor

være muligt, at revisions- og tilsynsmyndigheden har mulighed for at

foretage nødvendige besigtigelser uden, at der skal være en

vurderingsmand tilstede. Vurderingsrådet vil dog fortsat få

tilbud om at deltage.

Revisions- og tilsynsopgaven er overgået til Ligningsrådet.

Skyldrådsforeningens forslag ville medføre, at denne opgave blev

tilbageført til skyldrådet. Dette er ikke hensigten med

forslaget.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset

fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i

1996, i 1998 og derefter hvert år.

1.

I § 1 udgår: »i 1996, i 1998 og

derefter«.

§ 3.

Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den

1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal

lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12 og § 14,

stk. 3.

2.

I § 3, 2. pkt., ændres« jf. dog § 12 og

§ 14, stk. 3 » til: » jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og

§ 39, stk. 3.«

§ 4.

Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert

ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i

§ 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt,

kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3,

3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver

af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til

enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om en

sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der

for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er

foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af

vurderingsrådet fastsat frist.

3.

I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf.

§ 38, stk. 1,« til: », jf. § 38, stk. 2,«.

§ 4 A.

Når en ejendom, som ved den senest foretagne

vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller

delvis er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov

om planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages

uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller

sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige

vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på

tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. den seneste 1.

januar forud for dette tidspunkt til grund for ansættelsen.

4.

I § 4 A, 1. pkt., ændres »som ved den senest

foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5,«

til: »som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m. v. af

fast ejendom,«.

§ 4 B.

Såfremt ejeren inden den 31. december 1993 efter

§ 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det,

foretages særskilt ansættelse af ejendomsværdien efter

prisforholdene pr. 19. maj 1993. Ved ansættelsen efter 1. pkt. er det

ejendommens tilstand den 19. maj 1993, der lægges til grund ved

ansættelsen, jf. dog § 12. Reglerne i § 4, stk. 1, 2 og

4, finder tilsvarende anvendelse, og vurderingen sker uden afgift for ejeren.

Ansættelse af ejendomsværdi efter 1. pkt. har alene betydning for

eventuel opgørelse af skattepligtig avance i henhold til

ejendomsavancebeskatningsloven.

5.

§ 4 B ophæves.

§ 5.

Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet

ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter

vurderingsrådet et eventuelt fradrag i grundværdien for

forbedringer.

6.

§ 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.

De ansatte beløb afrundes til det

nærmeste med 100 delelige antal kroner.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Forskellen mellem ejendomsværdien og

grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 4.

Hvor der i den øvrige lovgivning bruges

udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller

ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet

herfor.

§ 8.

Arealer, der i forening udgør en samlet fast

ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

skal vurderes sammen. Arealer, der tilhører samme ejer og udgør

en driftsenhed, skal vurderes som en ejendom. Landbrugsejendomme, der drives

sammen, jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes hver for

sig.

7.

I § 8, stk. 1, 3. pkt, ændres »jf.

§ 9 i lov om landbrugsejendomme,« til: »jf. §§ 9 og 10 i

landbrugsloven,«.

- - -

Stk. 4.

Når en fast ejendom eller en del af en

sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som

tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst

adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i

forbindelse med en ekspropriation af arealet eller en foreløbig

kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme.

8.

I § 8, stk. 4, udgår: »eller en

foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem

landejendomme«.

Stk. 5.

I tvivlstilfælde træffer skatteministeren

den endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes

som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken

ejendom arealet skal vurderes.

§ 15

- - -

Stk. 3.

Når normalværdien er udfundet,

sættes grundværdien til en af Ligningsrådet fastsat procent

af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre lignende

nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent af

ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for

plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af

den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal

drift kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent

fastsættes årligt af Ligningsrådet.

9.

I § 15, stk. 3, sidste pkt., erstattes

»årligt« med: »hvert fjerde år«.

§ 17.

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger,

skal vurderingsrådet ved vurderingen med de af §§ 18-21

følgende begrænsninger give fradrag i grundværdien for

forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten

forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

10.

I § 17 ændres »§§ 18-21« til:

»§§ 18 og 21«.

§ 19.

Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den

efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende

vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for

denne forbedring ved senere vurderinger.

11.

§§ 19 og 20 ophæves.

§ 20.

Når der ikke er givet fradrag i grundværdien

for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en

senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende

forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været vurderet i tiden

mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

§ 23.

For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren

et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to

vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant

for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling

fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for

København og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende

kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv

i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en

angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride

hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen.

Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand

betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet, skal den

pågældende være en af de tre indstillede personer.

Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen

eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan

i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet.

Udnævnelserne gælder for en periode på 4 år,

således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd

starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode

starter.

12.

I § 23, stk. 1, 8. pkt.,

indsættes efter »vurderingsformand«: »eller vurderingsmand«.

§ 25

- - -

13.

§ 25, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.

Til brug ved påkendelsen af klage over

vurderingen af en ejendom kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndig

medhjælp, hvad enten en sagkyndig medhjælper har bistået

ved vurderingen eller ej.

§ 31

- - -

14.

§ 31, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Vurderingsrådet kan bemyndige

vurderingssekretariatet til at udføre særligt afgrænsede

opgaver på vurderingsrådets vegne.

»Stk. 3.

Vurderingsrådet kan bemyndige

vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver, herunder

besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30,

stk. 2.«.

§ 33.

I forbindelse med vurderingen træffer

vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis

må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller

frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt

henføres.

15.

I § 33, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Vurderingsrådet træffer ligeledes i

forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 2, bestemmelse om,

hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som

færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.«.

Stk. 2.

Vurderingsrådet foretager de fordelinger af

ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien

for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er

fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling

af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og loven om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

16.

I § 33, stk. 2, indsættes efter »loven

om lån til betaling af ejendomsskatter«: »,loven om afgift af

dødsboer og gaver«.

17.

I § 33, stk. 2, udgår: », loven om

ejendomsskyld til staten«.

- - -

Stk. 7.

For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med

vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener

til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For

skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af

ejendomværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte

eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom. For

skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end

stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien

på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den

øvrige del af ejendommen.

18.

§ 33, stk. 7, sidste pkt., ophæves.

Stk. 8.

For ejendomme over 5.000 m2, der helt eller

delvis er beliggende i landzone, og hvor vurderingsrådet ikke skal

foretage en fordeling efter stk. 4-7, foretager vurderingsrådet en

fordeling af ejendomsværdien på den del, der knytter sig til

ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen. Til

ejerboligandelen medregnes værdien af et grundareal på 5.000

m2. Den øvrige del af grundarealet medregnes til

restejendommen.

19.

I § 33, stk. 8, 2. pkt., affattes

således:

»Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet

for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.«.

20.

I § 33 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 11.

Hvis det grundareal, der efter stk. 8 ligger i

umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5000 m2, anses

kun dette grundareal for at høre til boligdelen.«.

21.

§ 38 affattes således:

§ 38.

Skatteministeren kan bestemme, at der, forinden

vurdering af bestemte typer af ejendomme finder sted, af ejerne skal udfyldes

og underskrives et skema, indeholdende de af ministeren fastsatte oplysninger

og specifikationer. Skatteministeren kan tillige bestemme, at ejere af

ejendomme, på hvis grund eller bygninger der er afholdt udgifter til

forbedring, skal indsende oplysning om disse udgifter på et

særligt skema. For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal

ejerforeningen efter ministerens nærmere bestemmelse udfylde og

underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige for

ansættelsen af grundværdien og af fradrag for

grundforbedringer.

»§ 38.

Vurderingsmyndighederne kan i forbindelse med

forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der skal rettes

henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.

Stk. 2.

I skemaet, der tilstilles ejeren af

vurderingsrådet, skal det angives, til hvem og inden for hvilken frist

skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal

mindst være 14 dage og kan, når omstændighederne taler

derfor, forlænges af vurderingsrådet.

Stk. 2.

Til brug for denne henvendelse kan

vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med

oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens

vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.

Stk. 3.

Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af

ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til

forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et

særligt skema.

Stk. 4.

For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal

ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse

udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige

for ansættelsen af grundværdien.

Stk. 5.

Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender,

skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal

tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst

1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne,

når omstændighederne taler herfor.«.

§ 39.

Vurderingerne foretages af vurderingsrådet

på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2 nævnte register,

fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysninger om fast

ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og udfra vurderingsrådets

personlige kendskab til ejendommene.

Stk. 2.

Skatteministeren kan pålægge

kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register

indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder

oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme, ejerforholdene,

ansættelserne, fordelingerne og afgørelser efter § 33.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets

førelse samt for adgangen til at benytte registret.

22.

I § 39 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3 Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1. januar,

jf. § 3, anvender vurderingsrådene de af den centrale told- og

skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger om salgsprisen for

sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet til

den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet skal godkendes af

Ligningsrådet.«.

§ 39 A.

Kommunerne yder vurderingsrådene bistand af

kontormæssig art. Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler herfor.

Stk. 2.

Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1

nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art

ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.

23.

§ 39 A, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Kommunerne yder vurderingsrådene

sekretariatsbistand.«.

§ 40.

Ved almindelige vurderinger gives der meddelelse til

ejeren om vurderingsrådets ansættelser og fordelinger, samt om

afgørelser efter § 33, stk. 1. Ved vurderinger efter

§ 4 og § 4 A gives de samme oplysninger til ejeren. Såfremt

begæring om vurdering er fremsat i anledning af salg, gives der

meddelelse til såvel køber som sælger.

24.

I § 40, stk. 1, indsættes som nyt

punktum efter 1. pkt.:

»Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er

registreret om den vurderede ejendom, og som har været tillagt

særlig betydning ved vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der

har været lagt til grund for den pågældende

ansættelse eller fordeling.«.

Stk. 2.

Når en almindelig vurdering er afsluttet,

udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne

ansættelser. Endvidere udarbejdes en fortegnelse over de vurderinger,

der er foretaget i henhold til § 4 eller § 4 A i tiden mellem

sidste almindelige vurdering og pågældende 1. januar. Har en

ejendom i nævnte tidsrum været genstand for flere vurderinger i

medfør af § 4 eller § 4 A, medtages alene den sidst

foretagne vurdering.

25.

§ 40, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves.

Stk. 3.

Ved almindelig vurdering giver kommunerne efter

forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til

oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14

dage.

26.

I § 40, stk. 3, indsættes efter 1.

pkt.:

»Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til

oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er

foretaget siden den senest forudgående almindelige vurdering, den

beregnede kontante købesum ved disse salg og eventuelle

beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget til grund for

vurderingsrådets skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning

kan give offentligheden adgang til tilsvarende oplysninger som

kommunerne.«.

27.

Efter § 41 indsættes som ny paragraf:

»§ 41 A. Når et skyldråd eller Landsskatteretten

har påkendt en vurdering, kan told- og skatteforvaltningen bemyndige

vedkommende vurderingsråd til at genoptage nyere vurderinger af den

pågældende ejendom, i det omfang skyldrådets eller

Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring

heraf.«.

§ 42.

Klager over vurderingsrådets ansættelser

samt over vurderingsrådets afgørelser og fordelinger efter

§ 33 indgives til vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering

foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden

indgives af den, der har begæret vurderingen. I de i § 8,

stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber

og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også

påklage vurderingen af andres ejendom, når ejeren har en retlig

og økonomisk interesse deri. En kommune kan påklage vurderingen

af fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller

økonomisk interesse deri. Vurderingsrådet videresender klagen

tillige med en udtalelse om sagen til skyldrådet. Klagen skal

være skriftlig og begrundet. Hvis vurderingsrådet på

grundlag af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen og i

den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde eller

ændre ansættelsen, kan vurderingsrådet undlade at

videresende klagen til skyldrådet.

28.

§ 42, stk.1, 5. pkt., affattes således:

»En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en

ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at

overtage.«.

Stk. 2.

Ved de almindelige vurderinger skal klage være

indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Ved de i medfør af

§§ 4, 4 A, § 4 B og § 33 A foretagne vurderinger er

klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om resultatet af

vurderingen.

29.

I § 42, stk. 2, affattes 2. pkt.

således:

»For ansættelser, der foretages efter § 4,

§ 4 A, § 33 A og § 41 A, samt ved de af vurderingsrådene

i medfør af § 41 foretagne ansættelser, er klagefristen 1

måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.«.

30.

§ 42, stk. 3 og 4, affattes

således:

Stk. 3.

I tilfælde, hvor en klage er indgivet indtil 2

måneder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan

skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende

omstændigheder gør sig gældende, se bort fra den skete

overskridelse af klagefristen.

»Stk. 3.

Skyldrådet kan se bort fra en overskridelse af

klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder, når

særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren kan

forlænge den nævnte frist på to måneder, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4.

Skatteministeren kan, hvor ganske særlige

forhold taler derfor, forlænge den i stk. 2, 1. pkt., fastsatte

frist. Ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i øvrigt,

når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet

skal tage en klage under påkendelse, uanset at klagefristen er

overskredet.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at et skyldråd

skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.«

31.

Efter § 46 indsættes som ny paragraf:

»§ 46 A. Told- og skatteforvaltningen kan foretage

besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af ejendomsvurderinger

og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.«.

§ 47 A.

Når et dokument om overdragelse af fast ejendom

indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal

erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en

salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om

ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er

modtaget.

32.

I § 47 A, stk. 1 og 3, erstattes

»§ 38 i lov om stempelafgift« med: »tinglysningsafgiftslovens § 4,

stk. 2, 2.-5. pkt.«.

Stk. 2.

Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes

udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter de skal afgives i

indtil 3 eksemplarer.

Stk. 3.

De myndigheder, der giver påtegning efter

§ 38 i lov om stempelafgift, sender salgsindberetningerne til den

centrale told- og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der

fastsættes af skatteministeren.

33.

Efter § 47 A indsættes som nye

paragraffer:

»§ 47 B. Med bøde straffes den, der er pålagt at

afgive oplysninger efter § 38, og som forsætligt eller ved grov

uagtsomhed afgiver disse oplysninger til vurderingsmyndighederne urigtigt

eller vildledende.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 47 C.

I sager om overtrædelse af § 47 B kan de

statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den pågældende,

at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 47 D.

Bøder i sager, der afgøres

administrativt, opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder til

betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

Betales bøden ikke rettidigt, kan

bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter reglerne i lov

om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved lønindeholdelse

efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.

Stk. 3.

Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder

m.v., der skal betales efter denne lov, kan meddeles skyldneren efter

reglerne i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.

september 2000, som senest ændret ved lov nr. 1287 af 20.december 2000,

foretages følgende ændringer:

§ 4...

1.

§ 4, stk. 3, 2. pkt., affattes

således:

Stk. 3.

Er den afståede ejendom erhvervet før den

19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som

enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen

af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. janu-

ar 1996.

»Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af

anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse

af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget

efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.«.

Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993

begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.

pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til

kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end

værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne

anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.

pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i

udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og

4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er

højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For

ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16

, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved

opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum,

som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.

§ 5

- - -

2.

§ 5, stk. 2, 3. pkt., affattes

således:

Stk. 2.

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med

afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse

har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er

omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt

den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret

vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,

stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19.

maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er

straksfradraget eller straksaf-skrevet, og som ikke er omfattet af

afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved

afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er

foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende

bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder

udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende

bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige

kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til

vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af

ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i

det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4.

pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den

skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter

til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt.

Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte

kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.

Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller

har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med

forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for

forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har

været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10.

»Såfremt ejendommen er vurderet efter den

dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet

af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt

efter 19. maj 1993.«.

- - -

Stk. 6.

Afstås en del af en fast ejendom, der på

afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug,

gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,

stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en

forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den

tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for

jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som

tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med

3.

I § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter

»vurdering efter«: »den dagældende bestemmelse i«.

- foretagne afskrivninger, herunder forskudsaf- skrivninger efter

afskrivningsloven, fradrags- beløb efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter

etableringskontoloven eller investeringsfonds- loven, på bygninger og

installationer belig- gende på ejendommen.

- foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2,

og

- den nedskrevne værdi på ejendommens byg- ninger og

installationer.

Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med

afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og

installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar

1993 eller en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen

for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del af

anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb.

Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet nedsættelsen efter

stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1. og 2.

pkt.

§ 6

- - -

Stk. 4.

Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har

ejet ejendommen, er pålignet ejendommen frigørelsesafgift,

nedsættes den opgjorte fortjeneste efter stk. 1 og 3 med et

beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede

frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis

frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter

frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller

ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og

frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993

eller inden den 19. maj 1993, såfremt der er begæret vurdering

efter vurderingslovens § 4 B.

4.

I § 6, stk. 4, 2. pkt., ændres

»såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4

B« til: »såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende

bestemmelse i vurderingslovens § 4 B«.

§ 3

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 549 af 25. juni 1999, foretages følgende

ændring:

§ 8.

Den afgiftspligtige kan inden 4 år efter

afgiftspligtens indtræden forlange ejendommen, henholdsvis den

afgiftspligtige del af denne, overtaget af primærkommunen for et

beløb svarende til det i § 2, stk. 1, omtalte

slutbeløb, forudsat at ejendommen, henholdsvis den afgiftspligtige del

af denne, på tidspunktet for begæringens fremsættelse

fortsat udelukkende benyttes som omtalt i § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Overtager primærkommunen den i ejendommen,

henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld,

forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens

pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handelens

indgåelse opgjort efter reglerne i ligningslovens § 21 A,

stk. 2, såfremt kursværdien er under pari. Medfører

reglerne i ligningslovens § 21 A, stk. 2, at kursværdien er

over pari, nedsættes overtagelsessummen tilsvarende.

1.

§ 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Overtager primærkommunen den i ejendommen,

henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld,

forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens

pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handlens

indgåelse, såfremt kursværdien er under pari.

Kursværdien af gælden ansættes efter regler, der

fastsættes af skatteministeren. Er kursværdien af gælden

højere end pari, nedsættes overtagelsessummen

tilsvarende.«.

§ 4

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13.

september 2000, foretages følgende ændring:

§ 19.

Ligningsrådet kan efter indstilling fra den

centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger

til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36,

stk. 2. Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende

bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved

skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3,

1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.

1.

§ 19, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Ved påkendelsen træffes der for

ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt

ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,

ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.«.

- - -

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1301 af 20. december 2000,

foretages følgende ændring:

§ 17 B

- - -

Stk. 2.

Beløb, der udbetales efter lov om beskatning

til kommunerne af faste ejendomme § 29 A eller lov om grundskyld til

staten af landbrugsejendomme § 5 A medregnes ikke ved opgørelsen

af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til

ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere

indkomstår.

1.

I § 17 B, stk. 2, udgår: »eller

lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A«.

§ 6

Lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af

landbrugsejendomme, som ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985,

ophæves.

Lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme

§ 1.

Af ejendomme, der må anses for benyttet til

landbrug, jfr. § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste

ejendomme, svares i 1980 grundskyld til staten. Grundskylden beregnes med 7

promille af den grundværdi med fradrag for forbedringer, jfr. samme

lovs afsnit C og D, som er ansat for ejendommen ved 16. almindelige vurdering

eller en senere omvurdering. § 26, stk. 1 og 2, i lov om beskatning

til kommunerne af faste ejendomme finder tilsvarende anvendelse.

§ 2.

Såfremt ejeren over for vurderingsmyndighederne

godtgør, at ejendommen efter den i § 1 omtalte vurdering har

skiftet anvendelse, så den ikke længere kan anses for helt eller

delvis benyttet til landbrug, ophører afgiftspligten fra udgangen af

det kvartal, hvori den ændrede benyttelse har fundet sted. Ministeren

for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler.

Vurderingsrådets afgørelse kan påklages efter de i afsnit

G i vurderingsloven og kapitel 4 i skattestyrelsesloven fastsatte

regler.

§ 3.

Ejendomme, som er fritaget for at svare kommunal

grundskyld i medfør af § 7 i lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme, er fritaget for at svare grundskyld til staten.

§ 4.

Ejendomme, der på tidspunktet for

ikrafttrædelsen af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom

omfattedes af bestemmelsen i § 14, stk. 7, i lov om vurdering af

landets faste ejendomme, fritages for at svare grundskyld til staten af den

del af ejendommens grundværdi, der svarer til det i samme bestemmelse

nævnte differencebeløb, såfremt de i § 6B i lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme anførte betingelser er

opfyldt.

§ 5.

Såfremt ejendommen ud over den

landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang benyttes til

andet end landbrug, svares grundskylden alene af den del af

grundværdien, der svarer til den landbrugsmæssige benyttelse.

Vurderingsrådet foretager den fornødne fordeling af

grundværdien og af fradraget for forbedringer, i det omfang rådet

er bekendt med, at ejendommen benyttes til andet end landbrug, og ellers

efter ejerens begæring. Vurderingsrådets afgørelse kan

påklages efter de i afsnit G i vurderingsloven og kapitel 4 i

skattestyrelsesloven fastsatte regler. Ministeren for skatter og afgifter

fastsætter de nærmere regler for fordelingen.

§ 6.

Grundskylden betales i 3 rater, der forfalder den 1. maj,

1. august og 1. november 1980 med betalingsfrist til den 20. i

forfaldsmåneden. Grundskyld under 100 kr. opkræves ikke.

Stk. 2.

Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det resterende

beløb med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned

fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker.

Stk. 3.

Skatter og renter, der ikke er betalt rettidigt,

tillægges udpantningsret. Udlæg foretages af de af kommunerne

ansatte pantefogeder, og inddrivelsen sker i øvrigt efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4.

De i § 29 i lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme fastsatte regler finder også anvendelse på

grundskylden til staten.

Stk. 5.

Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i

øvrigt de nærmere bestemmelser om grundskyldens påligning,

opkrævning og betaling.

§ 7.

Grundskylden kan ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

§ 8.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Lignende dokumenter