Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. marts 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af vurderingsloven og
andre skattelove
(Justering af vurderingsorganisationen m.v.)
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1 udgår: »i 1996, i 1998 og derefter«.
2.
I § 3, 2. pkt., ændres »jf. dog § 12 og
§ 14, stk. 3« til: »jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og
§ 39, stk. 3.«
3.
I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf.
§ 38, stk. 1,« til: », jf. § 38, stk. 2,«.
4.
I § 4 A, 1. pkt., ændres »som ved den senest
foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5,«
til: »som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m. v. af
fast ejendom,«.
5.
§ 4 B ophæves.
6.
§ 5, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Læs alt
7.
I § 8, stk. 1, 3. pkt, ændres »jf.
§ 9 i lov om landbrugsejendomme,« til: »jf. §§ 9 og 10 i
landbrugsloven,«.
8.
I § 8, stk. 4, udgår: »eller en
foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem
landejendomme«.
9.
I § 15, stk. 3, sidste pkt., erstattes
»årligt« med: »hvert fjerde år«.
10.
I § 17 ændres »§§ 18-21« til:
»§§ 18 og 21«.
11.
§§ 19 og 20 ophæves.
12.
I § 23, stk. 1, 8. pkt., indsættes efter
»vurderingsformand«: »eller vurderingsmand«.
13.
§ 25, stk. 2, ophæves.
14.
§ 31, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Vurderingsrådet kan bemyndige
vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver, herunder
besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30,
stk. 2.«.
15.
I § 33, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»Vurderingsrådet træffer ligeledes i
forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 2, bestemmelse om,
hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som
færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.«.
16.
I § 33, stk. 2, indsættes efter »loven
om lån til betaling af ejendomsskatter«: », loven om afgift af
dødsboer og gaver«.
17.
I § 33, stk. 2, udgår: », loven om
ejendomsskyld til staten«.
18.
§ 33, stk. 7, sidste pkt., ophæves.
19.
I § 33, stk. 8, 2. pkt., affattes
således:
»Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet
for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.«.
20.
I § 33 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 11.
Hvis det grundareal, der efter stk. 8 ligger i
umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5000 m2, anses
kun dette grundareal for at høre til boligdelen.«.
21.
§ 38 affattes således:
»§ 38.
Vurderingsmyndighederne kan i
forbindelse med forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der
skal rettes henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.
Stk. 2.
Til brug for denne henvendelse kan
vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med
oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens
vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.
Stk. 3.
Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af
ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til
forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et
særligt skema.
Stk. 4.
For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal
ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse
udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige
for ansættelsen af grundværdien.
Stk. 5.
Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender,
skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal
tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst
1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne,
når omstændighederne taler herfor.«.
22.
I § 39 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1.
januar, jf. § 3, anvender vurderingsrådene de af den centrale
told- og skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger om salgsprisen for
sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet til
den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet skal godkendes af
Ligningsrådet.«.
23.
§ 39 A, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Kommunerne yder vurderingsrådene
sekretariatsbistand.«.
24.
I § 40, stk. 1, indsættes som nyt
punktum efter 1. pkt.:
»Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er
registreret om den vurderede ejendom, og som har været tillagt
særlig betydning ved vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der
har været lagt til grund for den pågældende
ansættelse eller fordeling.«.
25.
§ 40, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
26.
I § 40, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.:
»Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til
oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er
foretaget siden den senest forudgående almindelige vurdering, den
beregnede kontante købesum ved disse salg og eventuelle
beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget til grund for
vurderingsrådets skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning
kan give offentligheden adgang til tilsvarende oplysninger som
kommunerne.«.
27.
Efter § 41 indsættes som ny paragraf:
»§ 41 A. Når et skyldråd eller
Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan told- og
skatteforvaltningen bemyndige vedkommende vurderingsråd til at
genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det
omfang skyldrådets eller Landsskatterettens afgørelse giver
anledning til ændring heraf.«.
28.
§ 42, stk.1, 5. pkt., affattes således:
»En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en
ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at
overtage.«.
29.
I § 42, stk. 2, affattes 2. pkt.
således:
»For ansættelser, der foretages efter § 4,
§ 4 A, § 33 A og § 41 A, samt ved de af vurderingsrådene
i medfør af § 41 foretagne ansættelser, er klagefristen 1
måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.«.
30.
§ 42, stk. 3 og 4, affattes
således:
»Stk. 3.
Skyldrådet kan se bort fra en overskridelse af
klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder, når
særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren kan
forlænge den nævnte frist på to måneder, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at et skyldråd
skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.«
31.
Efter § 46 indsættes som ny paragraf:
»§ 46 A. Told- og skatteforvaltningen kan
foretage besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af
ejendomsvurderinger og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.«.
32.
I § 47 A, stk. 1 og 3, erstattes
»§ 38 i lov om stempelafgift« med: »tinglysningsafgiftslovens § 4,
stk. 2, 2.-5. pkt.«.
33.
Efter § 47 A indsættes som nye
paragraffer:
»§ 47 B. Med bøde straffes den, der er
pålagt at afgive oplysninger efter § 38, og som forsætligt
eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til
vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 47 C.
I sager om overtrædelse af § 47 B kan de
statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 47 D.
Bøder i sager, der afgøres
administrativt, opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder til
betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2.
Betales bøden ikke rettidigt, kan
bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter reglerne i lov
om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved lønindeholdelse
efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
Stk. 3.
Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder
m.v., der skal betales efter denne lov, kan meddeles skyldneren efter
reglerne i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.
september 2000, som senest ændret ved lov nr. 1287 af 20.december 2000,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 3, 2. pkt., affattes
således:
»Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse
af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget
efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.«.
2.
§ 5, stk. 2, 3. pkt., affattes
således:
»Såfremt ejendommen er vurderet efter den
dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet
af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt
efter 19. maj 1993.«.
3.
I § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter
»vurdering efter«: »den dagældende bestemmelse i«.
4.
I § 6, stk. 4, 2. pkt., ændres
»såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4
B« til: »såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B«.
§ 3
I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 549 af 25. juni 1999, foretages følgende
ændring:
1.
§ 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Overtager primærkommunen den i ejendommen,
henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld,
forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens
pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handlens
indgåelse, såfremt kursværdien er under pari.
Kursværdien af gælden ansættes efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Er kursværdien af gælden
højere end pari, nedsættes overtagelsessummen tilsvarende.«.
§ 4
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13.
september 2000, foretages følgende ændring:
1.
§ 19, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Ved påkendelsen træffes der for
ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt
ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,
ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1301 af 20. december 2000,
foretages følgende ændring:
1.
I § 17 B, stk. 2, udgår: »eller lov om
grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A«.
§ 6
Lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af
landbrugsejendomme, som ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985,
ophæves.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3-21, 23-33 og
§§ 2-6 har virkning fra den 1. januar 2001.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 22, har virkning
fra og med 2002-vurderingen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at ændre
vurderingsorganisationen, således at den fremover bliver mere
fleksibel, og kvaliteten af de enkelte vurderinger forbedres.
I 1994 blev vurderingsorganisationen ændret, og
efter en overgangsperiode overgik vurderingsmyndighederne til årlige
vurderinger af faste ejendomme.
Erfaringerne med de seneste års vurderinger har
vist, at der er et behov for at justere vurderingsorganisationen og forenkle
visse procedurer.
Dertil kommer, at det af den forrige skatteminister
nedsatte vurderingsudvalg i september 1999, betænkn. nr. 1378, kom med
en redegørelse, der indeholdt forskellige forslag til ændringer
af vurderingen af fast ejendom. Vurderingsudvalget bestod af
repræsentater fra en række interesseorganisationer og
ministerier. Lovforslaget indeholder flere af vurderingsudvalgets forslag,
jf. pkt. 2.
For at gøre vurderingsorganisationen mere fleksibel
og forbedre kvaliteten af de enkelte vurderinger foreslås det, at der
gives mulighed for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som den
offentlige ejendomsvurdering er baseret på, idet der skabes mulighed
for en øget dialog med ejerne af fast ejendom, før
vurderingsrådet foretager den årlige ansættelse. Derudover
sker det ved, at der skabes øget mulighed for at bevare de bedst
kvalificerede vurderingsmænd i systemet og ved, at der skabes mulighed
for, at vurderingsrådene kan tilrettelægge vurderingsopgaven mere
fleksibelt. Vurderingsrådene får således mulighed for at
bemyndige vurderingssekretariatet til at foretage visse besigtigelser.
Ligeledes får tilsyns- og revisionsmyndighederne efter forslaget
mulighed for at foretage besigtigelser uden deltagelse af
vurderingsrådsmedlemmer.
Derudover indeholder forslaget en række tekniske
ændringer af de gældende regler, jf. nedenfor under pkt. 3.7.
2. Vurderingsudvalgets redegørelse
Udvalget blev nedsat af den daværende skatteminister
den 3. juni 1996 med henblik på at gennemgå
ejendomsvurderingsområdet. Udvalget skulle søge at
klarlægge, om der er behov for en ændring, modernisering eller
forenkling af såvel vurderingsprocessen som den konkrete
udmøntning af vurderingsorganisationen.
Udvalget skulle endvidere undersøge, hvorvidt det
er muligt at skabe en større forståelse for systemet blandt
skatteyderne. Udvalgets undersøgelse skulle omfatte både de
materielle regler om ejendomsvurderingen og vurderingsorganisationen. Det
havde repræsentanter fra en række organisationer, ministerier og
kommunerne. Udvalget afgav sin redegørelse i september 1999
(betænkning nr. 1378).
Udvalget tog i sine overvejelser udgangspunkt i, at der
ikke ændres ved den grundlæggende struktur, der er en
følge af reformen af vurderingsorganisationen i 1994. Vurderingen
foretages herefter af vurderingsrådene og skyldrådene er 1.
klageinstans.
Udvalgets redegørelse indeholder et katalog over
mulige ændringer, der kan være med til at forbedre
vurderingsorganisationen. Nedenfor nævnes de væsentligste
forslag.
2.1. Ændring af vurderingskredsinddelingen
Under hensyntagen til de store forskelle i
belastningsgraden i de enkelte vurderingsråd samt under hensyntagen til
det stigende behov for generelle ændringer af strukturen foreslår
vurderingsudvalget, at vurderingsregistrene ændres, så de
muliggør en fleksibel vurderingskredsinddeling. De nuværende
registre er opbygget således, at der ikke med den eksisterende
identifikation kan ske ændring af vurderingskredsgrænserne. Ved
at ændre vurderingsregistrene vil det fremtidigt uden større
omkostninger være muligt at ændre vurderingskredsinddelingen,
hvis f.eks. der sker kommunesammenlægninger.
Udvalget anbefaler endvidere, at en større
fleksibilitet i vurderingskredsinddelingen etableres ved en
sammenlægning af vurderingskredse evt. kombineret med en specialisering
af visse vurderingsråd.
En ændring af vurderingskredsinddelingen
kræver alene ændring af bekendtgørelsen på
området.
Told- og Skattestyrelsen arbejder på at ændre
de nuværende edb-systemer, så det bliver muligt at
gennemføre forslagene.
2.2. Afskaffelse af grundværdiansættelsen
Udvalget foreslår en afskaffelse af den
selvstændige grundværdiansættelse.
Hvis den selvstændige
grundværdiansættelse ikke ophæves, foreslår udvalget,
at det særlige fradrag for forbedringer i grundværdien
ophæves.
Hvis den selvstændige
grundværdiansættelse ikke ophæves, foreslås det
ligeledes, at den særlige bondegårdsregel, der anvendes ved
ansættelsen af landbrugsjord, ophæves. En ophævelse af
bondegårdsreglen vil efter udvalgets opfattelse indebære en
væsentlig forenkling i vurderingen af landbrugsejendomme.
Hvis hverken den selvstændige
grundværdiansættelse eller bondegårdsreglen ophæves,
finder udvalget, at den såkaldte »bondegårdsregel« bør
ændres, således at stuehusets grundværdi frigøres
fra den bonitetsbestemte vurdering af landbrugsjorden.
Stuehusgrundværdien ville herefter i fremtiden skulle fastsættes
for den konkrete ejendom som et selvstændigt element i
grundværdiansættelsen.
I lovforslaget indgår ikke nogle af de
foreslåede ændringer.
2.3. Indførelse af en selvangivelsesordning
Udvalget foreslår også, at det nuværende
ejendomsvurderingssystem ændres, således at ejeren af den faste
ejendom i forbindelse med indgivelse af en særlig selvangivelse
værdiansætter den faste ejendom.
Princippet i forslaget er, at ejeren af den faste ejendom
selv på en selvangivelse skal oplyse, hvor meget ejendommen er
værd. De offentlige myndigheder skal herefter på almindelig vis
kontrollere disse oplysninger.
Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at
indarbejde ejendomsvurderingen i indkomstselvangivelsen, men anbefaler, at
der etableres en selvstændig selvangivelsesordning for
ejendomsvurderinger.
En selvangivelsesordning kan udformes på mange
forskellige måder og være mere eller mindre omfattende. Udvalget
har dels overvejet en selvangivelsesordning vedrørende
erhvervsejendomme, dels har udvalget overvejet en selvangivelsesordning
vedrørende ejerboliger.
Udvalget har også overvejet, om de principper, der
ligger bag ved den foreslåede selvangivelsesordning, vil være
egnet til anvendelse i forbindelse med vurderingsmyndighedens forberedelse af
vurderingen. Der tænkes især på det princip, at
ansættelsen af den faste ejendom er et resultat af en dialog mellem
ejeren og vurderingsmyndighederne, før vurderingsmyndighederne
foretager ansættelsen.
Udvalget finder, at en sådan ordning både kan
være et alternativ og et supplement til de selvangivelsesordninger, som
udvalget har set nærmere på.
I lovforslaget indgår forslag om en forbedret dialog
mellem ejere af fast ejendom og vurderingsmyndighederne, jf. udvalgets sidste
forslag. Derimod foreslås der ikke indførelse af nogen form for
selvangivelsesordning.
2.4. Andre forslag
Udvalget foreslår endvidere, at reglerne i
vurderingsloven om vurderingsterminen tydeliggøres således, at
det fremgår, at de foretagne ansættelser bygger på de
seneste oplysninger om prisforholdene for fast ejendom samt en prognose over
den forventede prisstigning i den resterende periode op til 1. januar.
Dette forslag indgår i lovforslaget.
Derudover kommer udvalget med forslag til en række
mindre justeringer af vurderingsloven (besigtigelse ved revisioner,
afrundingsregler, offentliggørelse af salgsoplysninger,
ophævelse af skovfordeling, ændring af ejendomsskattemæssig
virkning af ændrede ansættelser af fast ejendom og ændrede
regler for ansættelse af militære anlæg). De fleste af
disse forslag indgår i lovforslaget.
3. Lovforslagets Indhold
3.1. Dialog med ejerne af fast ejendom
Gældende regler
Efter vurderingsloven er der mulighed for at bede ejere af
fast ejendom om at udfylde et skema, der indeholder et sæt af
skatteministeren fastsatte specifikationer, herunder udgifter til
forbedringer. I skemaet skal det angives, til hvem og indenfor hvilken frist
skemaet skal tilbagesendes.
Bestemmelsen i vurderingslovens § 38 blev udformet
før BBR (Bygnings- og Boligregisteret) var oprettet. Før det
tidspunkt blev alle ejere af fast ejendom bedt om at udfylde et sådant
skema forud for den almindelige vurdering. Efter oprettelsen af
BBR-registeret er der kun i yderst begrænset omfang sendt skemaer ud
til ejerne af fast ejendom.
Bestemmelsen bruges i dag i praksis primært til at
anmode ejere af skovejendomme og ejere af udlejningsejendomme om at indsende
særlige oplysninger til vurderingsmyndighederne.
Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det at justere reglerne
for det omtalte skema for herved at give vurderingsmyndighederne mulighed for
at forbedre den offentlige ejendomsvurdering gennem en øget dialog med
ejerne af fast ejendom i forbindelse med forberedelsen af
ejendomsvurderingen. Forslaget indgår i vurderingsudvalgets
redegørelse.
Baggrunden for disse ændringer er også, at
vurderingsmyndighederne ofte kritiseres for ikke ved vurderingen af den
enkelte ejendom at være á jour med ejendommens tilstand,
forstået således, at mange ejendomme - især boligejendomme
- vurderes ud fra en gennemsnitlig standard.
I BBR registreres alene de objektive forhold for
ejendommene. Kvalitative oplysninger om vedligeholdelsesstand, skete
moderniseringer m.v. registreres ikke. Hvis vurderingsmyndighederne skal have
sådanne oplysninger, må det ske på baggrund af
besigtigelser eller som følge af henvendelser til ejerne.
Med de ressourcer, der i dag er afsat til
ejendomsvurderingsopgaven, vil det ikke være muligt i større
omfang, end det sker nu ved besigtigelser at skaffe oplysninger om kvalitet
og vedligeholdelsesstand på ejerboligområdet. Derfor bør
en forbedring af grundlaget for vurderingerne mest hensigtsmæssigt ske
via henvendelser til ejerne med henblik på at få yderligere
oplysninger om ejendommen.
Princippet i denne øgede dialog med ejere af fast
ejendom er, at myndighederne i forbindelse med forberedelsen af vurderingen
udvælger et passende antal ejendomme, hvor der ud fra erfaringerne fra
den seneste vurdering kan være behov for at forbedre kvaliteten af
vurderingen. Antallet af ejendomme må afpasses i forhold til
løsningen af vurderingsopgaven som helhed. Det er således
tanken, at kun en mindre del af ejendommene skal omfattes af denne ordning
årligt, f.eks. 5 pct. Omfanget af dialogen med ejerne af fast ejendom
vil således blive et punkt, der skal tages stilling til i forbindelse
med vurderingsmyndighedernes fastlæggelse af vurderingsplanerne.
Vurderingsmyndigheden udsender et skema til ejeren, og
anmoder om at modtage ejerens udfyldning af skemaet indenfor en bestemt
frist. Skemaet kan bl.a. indeholde oplysninger om BBR-registreringerne samt
rubrikker til selvangivelse af vedligeholdelsesstand, moderniseringsår
og udgiftsniveau, kommentarer samt bud på ejendommens ansættelse.
Hvilke oplysninger, der anmodes om, vil dog også afhænge af
hvilken ejendomstype, der skal vurderes. Når ejeren har returneret
skemaet, registreres bemærkningerne i fornødent omfang, og
vurderingsmyndighederne indarbejder disse i vurderingen. For hovedparten af
ejendommenes vedkommende vil vurderingen kunne færdiggøres
på grundlag af ejers oplysninger, og kun en mindre del vil kræve
en efterfølgende besigtigelse af vurderingsrådet.
De nye data, der indsamles af vurderingsmyndighederne, og
som har betydning for ejendommens BBR-registrering, sendes videre til den
kommunale BBR-myndighed, således at BBR-registreringen kan
ajourføres.
Hvis ejeren ikke sender skemaet tilbage, foretages
ansættelsen af den faste ejendom på det foreliggende grundlag.
Vurderingsrådet kan dog fortsat beslutte at besigtige ejendommen, hvis
rådet ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt. Der er ingen
sanktion forbundet med ikke at indsende oplysningerne. Henvendelsen til
ejerne af de faste ejendomme har således alene karakter af et tilbud om
dialog med ejerne. Hvis ejeren ved fortsæt eller grov uagtsomhed
afgiver urigtige oplysninger, straffes dette dog efter forslaget med
bøde.
Vurderingsmyndighederne kan også vælge at lade
være med at lægge de indsendte oplysninger til grund. I dette
tilfælde skal ejeren ved henvendelse til vurderingsmyndighederne kunne
få oplyst en begrundelse for, at de indsendte oplysninger hverken helt
eller delvist er lagt til grund for ansættelsen af ejendommen.
Ved den ovenfor nævnte fremgangsmåde sikrer
vurderingsmyndighederne sig, at ejeren af den faste ejendom er bekendt med,
at myndighederne er i gang med at forberede vurderingen af særligt
denne ejendom. Samtidig får ejeren også mulighed for at komme med
kommentarer til grundlaget og eventuelt tilkendegive egen opfattelse af en
passende vurderingsansættelse. Den valgte fremgangsmåde skulle
således helst resultere i en konstruktiv dialog mellem ejer og
myndighed med henblik på at få foretaget den rigtige
ansættelse af ejendommen, dvs. ejendommens værdi i handel og
vandel.
Når vurderingsmyndighederne på denne
måde tidligt i forløbet vælger at inddrage ejerne af fast
ejendom i processen, vil man derigennem kunne være med til at skabe en
større accept og forståelse for vurderingssystemet. Rent
psykologisk er det også lettere for ejere af fast ejendom at forholde
sig til oplysningerne på den endelige ansættelse, når de
selv har været med i forberedelsen.
Ordningen vil kunne anvendes for alle ejendomme, idet de
anvendte skemaer selvfølgelig skal tilpasses ejendomstype, anvendelse
m.v.
3.2. Indstilling af vurderingsrådsmedlemmer
Gældende regler
Efter de gældende regler udnævner
skatteministeren et vurderingsråd bestående af en
vurderingsformand og to vurderingsmænd.
Forud for udnævnelsen indhentes indstilling på
3 personer for hver post fra vedkommende amtsråd og i Københavns
og Frederiksberg kommuner kommunalbestyrelsen. Hvis den nuværende
vurderingsformand opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i
hvervet, skal den pågældende være blandt de
indstillede.
Lovforslagets indhold
Efter lovforslaget ændres reglerne således, at
det hidtidige vurderingsrådsmedlem også skal være blandt de
indstillede, hvis den pågældende opfylder betingelserne. Derved
øges muligheden for at bevare den nødvendige ekspertise i
vurderingsmandskorpset, og der er ens udnævnelsesregler for
vurderingsmænd og vurderingsformænd.
3.3. Opgavefordeling mellem vurderingsråd og
vurderingssekretariat
Gældende regler
De årlige vurderinger foretages af
vurderingsrådene. Vurderingsrådene får sekretariatsbistand
af kommunerne. De kommunale vurderingssekretariatsopgaver er fastlagt i
cirkulære nr. 214 af 1. december 1994. Det fremgår heraf, at
sekretariatsopgaverne i hovedtræk omfatter:
Sagsbehandling
Udarbejdelse af oplæg til vurderingsplan
Udarbejdelse af oplæg til vurderingsniveauer
Indberetning til edb-registre
Sekretariatsopgaver i øvrigt.
Arbejdet med enkeltansættelser sker indenfor en
periode på ca. 2 ½ måneder (medio januar - 31. marts)
således, at der kan gives meddelelse om vurderingsresultatet i
løbet af maj måned.
Vurderingsrådet skal vedtage en vurderingsplan og de
anvisninger, der fastlægger vurderingsniveauer i vurderingskredsen
på grundlag af de af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen
givne anvisninger og retningslinier.
Alle besigtigelser foretages af vurderingsrådet,
dvs. at mindst et medlem af vurderingsrådet skal deltage i en
besigtigelse.
Efter vurderingslovens § 31, stk. 3, kan
vurderingsrådet bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre
særligt afgrænsede opgaver. Vurderingsrådet kan dog ikke
bemyndige vurderingssekretariatet til at foretage besigtigelser uden
deltagelse af et vurderingsrådsmedlem.
Lovforslagets indhold
Med forslaget gives der det enkelte vurderingsråd
mulighed for også at udlægge besigtigelser af fast ejendom til
vurderingssekretariatet. Med en fleksibel tilrettelæggelse af samtlige
arbejdsopgaver har det enkelte vurderingsråd nu mulighed for at
tilpasse alle arbejdsgangene til de lokale forhold. For så vidt
angår muligheden for at bemyndige vurderingssekretariatet til uden
deltagelse af vurderingsrådsmedlemmer at foretage besigtigelse,
tænkes især på besigtigelsen af store
erhvervsejendomme.
3.4. Fremskrivning af prisniveauet
Gældende regler
Vurderingslovens § 3 fastsætter, at
vurderingsterminen ved de almindelige vurderinger er den 1. januar, og at det
er ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar, der skal
lægges til grund ved ansættelsen.
Vurderingslovens § 42, stk. 2, fastsætter,
at klagefristen ved de almindelige vurderinger er 1. juli i
vurderingsåret.
For at ejerne kan nå at klage inden den 1. juli,
udsendes vurderingsmeddelelserne i april-maj. Inden da skal de lokale
vurderingsmyndigheder have tid til at tage stilling til og evt. ændre
de vurderingsforslag, som Told- og Skattestyrelsen har beregnet på
grundlag af statistikken over priserne på solgte ejendomme. Disse
edb-beregninger udføres primo november, dvs. på et tidspunkt,
hvor Styrelsen kun har kendskab til ejendomspriserne frem til ca. 1.
september.
For at leve op til lovens krav om, at vurderingen sker med
udgangspunkt i prisforholdene pr. 1. januar, indregner Styrelsen derfor en
prognose for ejendomsprisernes udvikling i årets sidste måneder,
når vurderingsniveauet fastlægges. Ved vurderingen for 2000
forudsatte Styrelsen således, at ejendomspriserne ville være
uændrede i årets sidste måneder i forhold til det
prisniveau, som Styrelsen tog udgangspunkt i ved beregningen af
vurderingsniveauet for 2000. Dette prisniveau var blevet fastsat på
grundlag af de salgspriser i 2. og den del af 3. kvartal 1999, som Styrelsen
havde kendskab til i begyndelsen af november 1999, fratrukket den almindelige
forsigtighedsfaktor på 5 pct., som hvert år indregnes for at tage
højde for den statistiske usikkerhed.
Dette behov for at operere med en prognose i forbindelse
med fastlæggelsen af vurderingsniveauet er opstået som
følge af, at man har fremrykket udsendelsen af
vurderingsmeddelelelserne fra august-september til april-maj.
Lovforslagets indhold
Det foreslås, at vurderingsloven ændres,
så lovteksten bringes i overensstemmelse med den nuværende
praksis, dvs. at de senest foreliggende oplysninger om salgspriserne for
sammenlignelige ejendomme suppleres med en fremskrivning for prisudviklingen
i resten af året. Lovforslaget indgår også i
vurderingsudvalgets redegørelse.
Efter gældende praksis forsyner Told- og
Skattestyrelsen således for de mest almindelige ejendomskategoriers
vedkommende vurderingsrådene med maskinelt beregnede forslag til
ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi. Forslagene
fremkommer ved en statistisk bearbejdning af indberetninger om stedfundne
salg frem til omkring den 1. september i året forud for
vurderingsåret samt en fremskrivning af prisniveauet for resten af
året. Efter forslaget skal Ligningsrådet fremover godkende den
fremskrivning af prisniveauet, som Told- og Skattestyrelsen anvender.
3.5. Tilsyns- og revisionsmyndighedernes adgang til at besigtige
ejendomme
Gældende regler
Ved ændringen af vurderingsorganisationen i 1994
overgik med virkning fra den 1. januar 1996 revisionskompentencen fra
skyldrådet til Ligningsrådet.
Skatteministeren har efter indstilling fra
Ligningsrådet udlagt denne kompetence til told- og
skatteregionerne.
Efter de gældende regler har told- og
skatteregionerne ikke mulighed for at foretage besigtigelser i forbindelse
med udøvelsen af denne revisionskompetence uden deltagelse af en
vurderingsformand/mand. Tilsvarende gælder ved Told- og
Skattestyrelsens besigtigelser i forbindelse med revisioner, der skal
foretages af Ligningsrådet.
Lovforslagets indhold
Det foreslås at give de tilsynsførende
myndigheder adgang til at besigtige ejendomme som led i planlagte revisioner
af vurderingsmyndighedernes ansættelser uden deltagelse af en
vurderingsmand. Tilsvarende gælder i forbindelse med de statslige
myndigheders varetagelse af tilsynsopgaven. Forslaget indgår også
i vurderingsudvalgets redegørelse.
Det bemærkes i vurderingsudvalgets
redegørelse, at der ved gennemførelse af ændringer i
vurderingsorganisationen i 1994 blev lagt afgørende vægt
på, at alle besigtigelser blev foretaget af vurderingsrådet, da
det er vurderingsrådet, der er ansvarlig for en ejendoms
ansættelse. Tilsvarende hensyn gør sig dog ikke gældende,
når det drejer sig om revisioner og tilsyn. Et enigt udvalg anbefalede
derfor ændringen.
Hvis vurderingsrådet ønsker det, vil det dog
fortsat have mulighed for at være tilstede ved besigtigelsen, ved at
vurderingsrådet med et rimeligt varsel får besked om,
hvornår tilsyns- og revisionsmyndigheden vil foretage
besigtigelsen.
3.6. Justering af 5.000 m2-grænsen for boliger, der er
helt eller delvist beliggende i landzone
De gældende regler
For boligejendomme, der er helt eller delvist beliggende i
landzone, indgår værdien af en standardgrund på 5.000
m2 ved beregningen af ejendomsværdiskatten.
Lovforslagets indhold
Efter forslaget ændres 5.000 m2 s
grænsen for ejendomme, der er helt eller delvist beliggende i landzone,
således at det er en betingelse for brug af arealgrænsen, at
arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen.
Ved at et areal ligger i umiddelbar forbindelse med
boligen forstås, at arealet ved boligen ikke er afskåret af
offentlige veje o. lign.
3.7. Mindre tekniske justeringer
Lovforslaget indeholder en række mindre tekniske
ændringer. Det drejer sig især om:
Ophævelse af nedrundingsreglerne i vurderingsloven. Det
medfører, at vurderingsmyndighederne kan foretage de nedrundinger, der
er en følge af skønsusikkerheden.
Grundværdiprocenten for skove fastsættes hvert fjerde
år - modsat hvert år i dag. Dette svarer til den rytme, i hvilken
vurderingsmyndighederne laver en total skovberegning på baggrund af de
oplysninger, som ejere af skovejendomme skal indsende til
vurderingsmyndighederne.
Det præciseres i vurderingsloven, at vurderingsrådet i
forbindelse med den årlige almindelige vurdering vurderer om et
nybyggeri i relation til ejendomsværdiskatteloven er
færdiggjort.
Skovfordelingen ophæves. Skovfordelingen er hidtil alene blevet
brugt i forbindelse med ansættelse af den skattepligtige formue.
Det tydeliggøres, at vurderingsmeddelelsen skal indeholde
oplysning om registermæssige forhold og eventuelle beregninger for den
konkrete ejendom, som har ligget til grund for vurderingsrådets
skøn over ansættelsen. Med denne ændring kommer
bestemmelsen til at svare til den nugældende praksis.
Ophævelse af bestemmelserne om, at der skal udarbejdes
særskilte fortegnelser over de vurderinger, der er foretaget efter
vurderingslovens § 4 eller § 4 A. Med en årlig
vurderingsrytme er disse lister overflødige.
Udvidelse af de oplysninger, som offentligheden får adgang til,
således at de omfatter tidspunktet for indgåelse af
overdragelsesaftalen, den kontantomregnede overdragelsessum og eventuelle
beregningsoplysninger for den pågældende ejendom.
Forenklet sagsbehandling af ukomplicerede genoptagelsessager, idet
det foreslås, at told- og skatteregionen kan bemyndige et
vurderingsråd til at lave ukomplicerede genoptagelsessager som
følge af en skyldråds- eller landsskatteretskendelse.
Fastsættelse af klagefrister med hensyn til vurderinger, som
vurderingsrådene foretager som resultat af genoptagelse efter
vurderingslovens § 41. Det foreslås endvidere, at klagefristen til
skyldrådene ændres, således at den kommer til at svare til
fristen for klage til skatteankenævnene.
De nuværende regler for virkningen af ejendomsskattebetalingen
ved ansættelsesændringer som følge af revisioner
ændres således, at en bebyrdende ændring af vurderingen som
led i en revision normalt alene får fremtidig virkning. Dette betyder,
at de nugældende regler ændres således, at
skattemyndighederne vender tilbage til tidligere praksis.
4. Provenumæssige konsekvenser
I lovforslaget foreslås en justering af
vurderingsorganisationen og en forenkling af vurderingsregler og
procedurer.
Blandt andet foreslås en ændring af reglerne
vedrørende brugen af spørgeskemaer. Hensigten er at øge
kvaliteten af den offentlige ejendomsvurdering. Det kan ikke på
forhånd vurderes, i hvilken retning eventuelle ændringer i
ejendomsvurderingen vil gå, og dermed om provenuet vil stige eller
falde som konsekvens af forslaget. Antageligt vil de samlede ændringer
blive forholdsvis beskedne og provenuændringen dermed
begrænset.
Endvidere foreslås en justering af
beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme helt eller
delvist beliggende i landzoner. Hidtil har beregningen for disse ejendomme
taget udgangspunkt i en standardgrund på 5.000 m2. Forslaget
går ud på, at såfremt mindre end 5.000 m2 af
ejendommen ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, beregnes
ejendomsværdiskatten kun for denne del af arealet. Dette forslag
skønnes at medføre et meget beskedent provenutab.
Samlet skønnes, at de provenumæssige
konsekvenser vil være meget begrænsede.
5. Administrative konsekvenser for stat, amt og kommunerne
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre engangsudgifter på op til 8,5 mill. kr. for Told og Skat
til tilretning af edb-systemer og information.
Der forventes endvidere visse merudgifter for
kommunerne.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske
konsekvenser
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Familielandbrug,
De Danske Landboforeninger, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Landsorganisation,
Landbrugsrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet,
Skatteborgerforeningen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og
Skyldrådsforeningen.
Desuden har lovforslaget været sendt til
høring i By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og
Økonomiministeriet.
12. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Meget begrænsede konsekvenser
Meget begrænsede konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre engangsudgifter på op til 8,5 mill. kr. for Told og Skat
til tilretning af edb-systemer og information.
Der forventes endvidere visse merudgifter for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er af redaktionel art.
Til nr. 2 og 22
Med lovforslaget ændres bestemmelserne, så
lovteksterne kommer til at svare til den nuværende praksis, dvs. at
prisniveauet fastlægges på grundlag af de senest foreliggende
oplysninger om salgspriser for sammenlignelige ejendomme suppleret med en
fremskrivning af prisniveauet for resten af året.
Det bestemmes som noget nyt, at den fremskrivning af
prisniveauet, som Told og Skat foretager, skal godkendes af
Ligningsrådet.
Til nr. 3, 21 og 33
Med lovforslaget foreslås det at justere reglerne
for herved at give vurderingsmyndighederne mulighed for at forbedre den
offentlige ejendomsvurdering gennem en øget dialog med ejerne af fast
ejendom i forbindelse med forberedelsen af ejendomsvurderingen. Forslaget
indgår i vurderingsudvalgets redegørelse.
Baggrunden for disse ændringer er også, at
vurderingsmyndighederne ofte kritiseres for ikke ved vurderingen af den
enkelte ejendom at være á jour med ejendommens tilstand,
forstået således, at mange ejendomme - især boligejendomme
- vurderes ud fra en gennemsnitlig standard.
I BBR registreres alene de objektive forhold for
ejendommene. Kvalitative oplysninger om vedligeholdelsesstand, skete
moderniseringer m.v. registreres ikke. Hvis vurderingsmyndighederne skal have
sådanne oplysninger, må det ske på baggrund af
besigtigelser eller som følge af henvendelser til ejerne.
Med de ressourcer, der i dag er afsat til
ejendomsvurderingsopgaven, vil det ikke være muligt i større
omfang, end det sker nu ved besigtigelser at skaffe oplysninger om kvalitet
og vedligeholdelsesstand på ejerboligområdet. Derfor bør
en forbedring af grundlaget for vurderingerne mest hensigtsmæssigt ske
via henvendelser til ejerne med henblik på at få yderligere
oplysninger om ejendommen.
Princippet i denne øgede dialog med ejere af fast
ejendom er, at myndighederne i forbindelse med forberedelsen af vurderingen
udvælger et passende antal ejendomme, hvor der ud fra erfaringerne fra
den seneste vurdering kan være behov for at forbedre kvaliteten af
vurderingen. Antallet af ejendomme må afpasses i forhold til
løsningen af vurderingsopgaven som helhed. Det er således
tanken, at kun en mindre del af ejendommene skal omfattes af denne ordning
årligt, f.eks. 5 pct. Omfanget af dialogen med ejerne af fast ejendom
vil således blive et punkt, der skal tages stilling til i forbindelse
med vurderingsmyndighedernes fastlæggelse af vurderingsplanerne.
Vurderingsmyndigheden udsender et skema til ejeren, og
anmoder om at modtage ejerens udfyldning af skemaet indenfor en bestemt
frist. Skemaet kan bl.a. indeholde oplysninger om BBR-registreringerne samt
rubrikker til selvangivelse af vedligeholdelsesstand, moderniseringsår
og udgiftsniveau, kommentarer samt bud på ejendommens ansættelse.
Hvilke oplysninger, der anmodes om, vil dog også afhænge af
hvilken ejendomstype, der skal vurderes. Når ejeren har returneret
skemaet, registreres bemærkningerne i fornødent omfang, og
vurderingsmyndighederne indarbejder disse i vurderingen. For hovedparten af
ejendommenes vedkommende vil vurderingen kunne færdiggøres
på grundlag af ejers oplysninger, og kun en mindre del vil kræve
en efterfølgende besigtigelse af vurderingsrådet.
De nye data, der indsamles af vurderingsmyndighederne, og
som har betydning for ejendommens BBR-registrering, sendes videre til den
kommunale BBR-myndighed, således at BBR-registreringen kan
ajourføres.
Hvis ejeren ikke sender skemaet tilbage, foretages
ansættelsen af den faste ejendom på det foreliggende grundlag.
Vurderingsrådet kan dog fortsat beslutte at besigtige ejendommen, hvis
rådet ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt. Der er ingen
sanktion forbundet med ikke at indsende oplysningerne. Henvendelsen til
ejerne af de faste ejendomme har således alene karakter af et tilbud om
dialog med ejerne. Hvis ejeren ved fortsæt eller grov uagtsomhed
afgiver urigtige oplysninger, straffes dette dog efter forslaget med
bøde.
Vurderingsmyndighederne kan også vælge at lade
være med at lægge de indsendte oplysninger til grund. I dette
tilfælde skal ejeren ved henvendelse til vurderingsmyndighederne kunne
få oplyst en begrundelse for, at de indsendte oplysninger hverken helt
eller delvist er lagt til grund for ansættelsen af ejendommen.
Ved den ovenfor nævnte fremgangsmåde sikrer
vurderingsmyndighederne sig, at ejeren af den faste ejendom er bekendt med,
at myndighederne er i gang med at forberede vurderingen af særligt
denne ejendom. Samtidig får ejeren også mulighed for at komme med
kommentarer til grundlaget og eventuelt tilkendegive egen opfattelse af en
passende vurderingsansættelse. Den valgte fremgangsmåde skulle
således helst resultere i en konstruktiv dialog mellem ejer og
myndighed med henblik på at få foretaget den rigtige
ansættelse af ejendommen, dvs. ejendommens værdi i handel og
vandel.
Når vurderingsmyndighederne på denne
måde tidligt i forløbet vælger at inddrage ejerne af fast
ejendom i processen, vil man derigennem kunne være med til at skabe en
større accept og forståelse for vurderingssystemet. Rent
psykologisk er det også lettere for ejere af fast ejendom at forholde
sig til oplysningerne på den endelige ansættelse, når de
selv har været med i forberedelsen.
Ordningen vil kunne anvendes for alle ejendomme, idet de
anvendte skemaer selvfølgelig skal tilpasses ejendomstype, anvendelse
m.v.
Til nr. 4
Hensigten med bestemmelsen i vurderingslovens § 4 A
har været at få gennemført omvurdering af ejendomme, af
hvilke der skal svares frigørelsesafgift.
Frigørelsesafgiftspligtige ejendomme blev tidligere alle vurderet
efter bestemmelsen i vurderingslovens § 14, stk. 5. Imidlertid vurderes
nu en del af de frigørelsesafgiftspligtige ejendomme i stedet efter
bestemmelsen i vurderingslovens § 16. Som § 4 A er formuleret, er
der ingen hjemmel til at omvurdere disse ejendomme. Forslaget sikrer, at alle
frigørelsesafgiftspligtige ejendomme ved overgang fra landzone bliver
vurderet.
Til nr. 5
Ændringen er af redaktionel art, da ejerne ikke
længere kan anmode om en vurdering af den faste ejendom efter
vurderingslovens § 4 B. Som følge heraf foretages der også
en række konsekvensændringer af ejendomsavancebeskatningsloven,
jf. lovforslagets § 2 .
Til nr. 6
Efter vurderingslovens § 5, stk. 2, skal de
ansatte beløb afrundes til det nærmeste med 100 delelige antal
kroner.
Denne regel har i praksis hidtil alene været anvendt
ved grundværdiansættelsen samt i forbindelse med visse
fordelinger, der udregnes maskinelt fra vurdering til vurdering.
En afrunding på 100 kr. signalerer en
nøjagtighed, som der ikke er belæg for.
Det foreslås derfor, at nedrundingsreglerne i
vurderingsloven ophæves. Det medfører, at
vurderingsmyndighederne kan foretage de nedrundinger, der er en følge
af den skønsusikkerhed, der normalt knytter sig til et standardiseret
vurderingssystem.
Hidtil har følgende retningslinier for afrunding af
ejendomsværdien været anvendt:
Værdi mindre end 100.000 kr. nedrundes til nærmeste med
1.000 kr. delelige beløb
Værdi større end 100.000 kr., men mindre end 1.000.000
kr. nedrundes til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb.
Værdi større end 1.000.000 kr. men mindre end 10.000.000
kr. nedrundes til nærmeste med 50.000 kr. delelige beløb.
Værdi større end 10.000.000 kr. men mindre end
25.000.000 kr. nedrundes til nærmeste med 100.000 kr. delelige
beløb.
Værdi større end 25.000.000 kr. men mindre end
50.000.000 kr. nedrundes til nærmeste med 500.000 kr. delelige
beløb.
Værdi større end 50.000.000 kr. nedrundes til
nærmest med 1.000.000 kr. delelige beløb.
Sådanne retningslinier vil i fremtiden indgå i
den årlige vurderingsplan, der udsendes af Ligningsrådet.
Til nr. 7
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 8
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 9
Efter de gældende regler skal Ligningsrådet
hvert år fastsætte grundværdiprocenten for skove.
Dette har imidlertid i praksis vist sig at være
uhensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor, at grundværdiprocenten
for skove kun fastsættes hvert fjerde år. Dette svarer også
til den rytme, i hvilken vurderingsmyndighederne laver en total skovberegning
på baggrund af de oplysninger, som ejere af skovejendomme skal indsende
til vurderingsmyndighederne.
Den foreslåede rytme på
skovejendomsområdet svarer således til den rytme, der var
gældende tidligere, da der var 4 år imellem de almindelige
vurderinger.
Til nr. 10 og 11
De gældende §§ 19 og 20 i vurderingsloven
begrænser en ejers adgang til at gøre grundforbedringer, der
ikke er givet fradrag for ved den første vurdering efter forbedringens
fuldførelse, gældende på et senere tidspunkt.
Bestemmelserne har stået i loven fra dengang, ejerne skulle indsende et
ejendomsskema forud for ejendomsvurderingen, og hvor intervallet mellem de
almindelige vurderinger var 4 år.
Efter indførelsen af en almindelig
genoptagelsesadgang, jf. § 41, og overgangen til årlige
vurderinger findes de specielle begrænsninger i adgangen til
efterfølgende ansættelse af fradrag for grundforbedringer mindre
velbegrundede. Bestemmelserne foreslås derfor ophævet.
Til nr. 12
Det foreslås, at den hidtidige vurderingsmand skal
være blandt de indstillede, hvis den pågældende opfylder
betingelserne for at kunne fortsætte.
Efter de gældende regler udnævner
skatteministeren et vurderingsråd bestående af en
vurderingsformand og to vurderingsmænd.
Forud for udnævnelsen indhentes indstilling på
3 personer for hver post fra vedkommende amtsråd, i Københavns
og Frederiksbergs kommuner: kommunalbestyrelsen. Hvis den hidtidige
vurderingsformand opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i
hvervet,
skal den pågældende være blandt de
indstillede.
Med den foreslåede ændring udvides adgangen
til automatisk at kunne være blandt de tre indstillede til at omfatte
alle vurderingsrådsmedlemmer.
Til nr. 13
Efter vurderingslovens § 25, stk. 2, kan
Landsskatteretten til brug ved påkendelse af klage over vurdering
tilkalde sagkyndig medhjælp, hvad enten en sagkyndig medhjælper
har bistået ved vurderingen eller ej.
I skattestyrelseslovens § 26, stk. 3, bestemmes,
at Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved
påkendelsen af en klage over en vurdering.
Da der ikke er behov for, at dette forhold reguleres
både i vurderingsloven og skattestyrelsesloven, foreslås det, at
bestemmelsen i vurderingsloven ophæves.
Til nr. 14 og 23
Med den foreslåede ændring skabes der en mere
fleksibel vurderingsorganisation, idet vurderingsrådene får
mulighed for at uddelegere besigtigelseskompetencen. Med ændringen
får vurderingsrådene herefter mulighed for at tilpasse
arbejdsfordelingen mellem vurderingsrådet og vurderingssekretariatet
efter de lokale behov. Det er dog fortsat hensigten, at vurderingsrådet
skal stå for borgerkontakten i forbindelse med
ejendomsvurderingsopgaven. Det er fortsat vurderingsrådet, der har
ansvaret for varetagelsen af ejendomsvurderingsopgaven.
Et led i vurderingsopgaven er imidlertid også
besigtigelsen af større og meget komplekse erhvervsejendomme. Det er
besigtigelser, der normalt kun kan foregå i den normale arbejdstid. Med
lovforslaget er det bl.a. hensigten at give vurderingsrådene mulighed
for at bestemme, at sådanne meget tekniske besigtigelser skal kunne
foretages af vurderingssekretariatet alene.
Ved besigtigelser, der foretages af
vurderingssekretariatet alene, gælder de samme regler som efter
vurderingslovens § 30, stk. 2, gælder for besigtigelser, der
foretages af vurderingsrådet.
Til nr. 15
Med den foreslåede ændring præciseres
det i vurderingsloven, at vurderingsrådet i forbindelse med den
årlige vurdering vurderer om et nybyggeri er færdiggjort.
En ejendom vurderes efter bestemmelsen som
færdigbygget, når den er anvendelig som bolig. Det betyder ikke,
at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen
er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at
være beboelig, selvom en enkelt installation eller tilslutning mangler.
Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en
overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at
ejendommen er taget i brug og dermed er færdigbygget. Ved den
foreslåede lovændring ændres der således ikke
på den hidtidige praksis for, hvornår en ejendom er
færdigbygget.
Vurderingsrådenes ansættelse af, om et byggeri
er færdiggjort, har betydning for fra hvilket år, der skal
betales ejendomsværdiskat, idet dette forudsætter en vurdering.
Desuden præciseres i lovteksten reglerne for hvornår, en ejendom
skal anses for at være færdigbygget. Med denne præcisering
tilsigtes der dog ingen realitetsændring af den nugældende
praksis.
Ændringen betyder, at den foretagne ansættelse
fremover vil fremgå af vurderingsmeddelelsen, og ejeren vil herefter
som ved andre ansættelser alene kunne klage over ansættelsen hos
den myndighed, der har foretaget ansættelsen.
Ændringen betyder derfor også, at der kommer
klare og entydige klageregler på området.
Til nr. 16 og 18
Efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 2. punktum,
skal vurderingsrådet for skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha
skov, og som ejes af andre end stat og kommune, fordele ejendomsværdien
på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den
øvrige del af ejendommen.
Skovfordelingen er hidtil alene blevet brugt i forbindelse
med ansættelse af den skattepligtige formue.
Med afskaffelsen af formuebeskatningen er der ikke
længere behov for, at der for skovbrugsejendomme foretages en
sådan fordeling af ejendomsværdien. Det foreslås derfor, at
bestemmelsen ophæves, således at fordelingen ikke længere
skal foretages.
Skovfordelingen er dog blevet anvendt i boafgiftsloven,
når der gives henstand for de på skoven hvilende boafgifter eller
gaveafgifter. Med den foreslåede ændring af § 33,
stk. 2, er det hensigten at sikre, at der fortsat i disse situationer
vil blive foretaget en skovfordeling.
Forslaget medfører en mindre administrativ lettelse
for vurderingsmyndighederne.
Til nr. 17
Ændringen er redaktionel, og er en følge af,
at lov om ejendomsskyld til staten er ophævet.
Til nr. 19 og 20
Efter forslaget ændres 5.000 m2
grænsen for ejendomme, der er helt eller delvist beliggende i landzone,
således at det er en betingelse for brug af arealgrænsen, at
arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen.
Ved at et areal ligger i umiddelbar forbindelse med
boligen forstås, at arealet ved boligen ikke er afskåret af
offentlige veje o. lign.
Dette kan illustreres med forskellige eksempler:
Eksempel 1:
Hvis ejendommen f.eks. er delt af en
offentlig vej, og det areal, boligen ligger på er mindre end 5.000
m2, medregnes alene det areal, der ligger ved boligen.
Eksempel 2:
Hvis boligen ligger i en landsby i
landzonen, og den øvrige del af ejendommen ligger et stykke fra
boligen ude i det åbne land, medregnes alene dette areal, der i
landsbyen ligger ved boligen, hvis dette areal er mindre end 5.000
m2.
Eksempel 3:
Hvis ejendommen er delt af en privat
vej medregnes, fortsat et areal på 5.000 m2, selvom arealet
på boligsiden er mindre end 5.000 m2 . Det skyldes, at der
ikke er tale om en offentlig vej.
Det typiske eksempel for anvendelse af det
foreslåede regelsæt er en tidligere landbrugsejendom, der har
solgt landbrugsarealerne fra, og som alene har beholdt stuehuset med en
grund, der er mindre end 5.000 m2 , og nogle mosearealer, der
ligger et stykke fra stuehuset. Ændringen betyder, at de nævnte
mosearealer ikke længere skal indgå i
ejendomsværdiskattegrundlaget.
Ændringen vil i de fleste tilfælde alene
betyde, at marginalarealer til en relativ lav pris flyttes fra boligdelen og
over på »restejendommen«.
Den foreslåede ændring for boligejendomme, der
er helt eller delvist beliggende i landzone, vil alene påvirke
ejendomsværdiskatteområdet, idet der fortsat skal betales
ejendomsskat af hele grundværdien.
Til nr. 24
Det foreslås, at det i vurderingslovens § 40,
stk. 1, tilføjes, at vurderingsmeddelelsen skal indeholde
oplysning om de registermæssige forhold, der har været tillagt
særlig betydning ved vurderingen, og eventuelle beregninger for den
konkrete ejendom, der har været lagt til grund for
vurderingsrådets ansættelse eller fordelinger vedrørende
den konkrete ejendom. Med denne tydeliggørelse kommer bestemmelsen til
at svare til den nugældende praksis.
Det forhold, at de relevante registermæssige forhold
og eventuelle beregninger for den konkrete ejendom medtages i
vurderingsmeddelelsen betyder dog ikke, at ejeren får mulighed for
isoleret at klage over disse oplysninger. Ejeren kan således forsat
alene klage over ejendomsværdien, grundværdien og de fordelinger,
der er foretaget af vurderingsrådet. Det er således alene
slutresultatet, der kan klages over. Der kan ikke klages over de enkelte
specifikationspunkter i vurderingsmeddelelsen. Disse oplysninger på
vurderingsmeddelelsen er alene medtaget for at give ejeren oplysning om,
hvorledes vurderingsrådet er nået frem til den konkrete
ansættelse. Derved gives der ejeren et bedre grundlag for at beslutte,
om der skal klages over den ansættelse, som vurderingsrådet er
nået frem til.
Til nr. 25
Efter vurderingsloven skal der udover en fortegnelse over
de foretagne ansættelser hvert år udarbejdes en fortegnelse over
de vurderinger, der er foretaget efter vurderingslovens § 4 eller
§ 4 A.
Det foreslås, at der ikke længere udarbejdes
særlige lister over vurderinger, der er foretaget efter §§ 4 eller
4 A. Med en årlig vurderingsrytme er disse lister
overflødige.
Til nr. 26
Ved almindelige vurderinger giver kommunerne efter
forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til
oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14
dage.
Af de lister, der fremlægges til gennemsyn
fremgår følgende oplysninger:
Adresse
Ejer (hvis navnet ikke er beskyttet)
Ejendomsnummer
Moderejendom
Matrikelnummer
Benyttelse
Antal lejligheder
Ejendomsværdi
Grundværdi
Fordelinger.
En vigtig del af begrundelsen for ejendomsvurderingen er
oplysninger om aktuelle salg. Det giver ejeren mulighed for at kontrollere,
om vurderingsniveauet er i overensstemmelse med handelsprisniveauet.
Salgsoplysningerne er ikke omfattet af bestemmelsen i
vurderingsloven. Oplysningerne har dog altid været tilgængelige i
form af kvartalsvise salgslister. De borgere, der har rettet henvendelse til
vurderingsmyndighederne vedrørende grundlaget for en vurdering, er
normalt blevet gjort bekendt med disse oplysninger.
Det foreslås derfor, at vurderingsloven ændres
således, at oplysninger om salgstidspunkt og kontant købesum i
fremtiden er offentligt tilgængelige. Desuden får offentligheden
efter forslaget adgang til evt. beregningsoplysninger for den konkrete
ejendom. Den statslige told- og skatteforvaltning skal også kunne
stille sådanne oplysninger til rådighed, f. eks. ved at
offentliggøre dem via Internettet.
Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det
er væsentligt, at den enkelte ejer af fast ejendom har adgang til at
kontrollere den offentlige ejendomsvurdering. Det forudsætter, at ejere
af fast ejendom også får adgang til alle relevante oplysninger,
bl.a. oplysninger om salgstidspunkt og kontant købesum for de faste
ejendomme, der er solgt det sidste år før den almindelige
vurdering.
Den af erhvervsministeren nedsatte idégruppe
vedrørende bolighandel kom i 1997 med lignende forslag.
Bestemmelsen omfatter ikke adgangen til de oplysninger,
der er registreret i BBR efter lov om bygnings- og boligregistrering. By- og
Boligministeren har dog i november fremsat et forslag til ændring af
lov om bygnings- og boligregistrering, lov om offentlige veje og lov om
private fællesveje (Ny videregivelsesordning for ejendomsdata, samling
af regelgrundlaget for adresser, ophævelse af
markedsføringsforbudet m.v.), jf. lovforslag nr. L 118 af 22. november
2000, der giver mulighed for at gøre visse af oplysningerne fra BBR
samt de øvrige ejendomsdataregistre frit tilgængelige på
Internettet under forudsætning af Datatilsynets og registerejernes
godkendelse heraf. Derved vil der blive mulighed for at offentliggøre
de BBR-oplysninger, der har været tillagt særlig betydning ved
vurderingen.
Til nr. 27
Den foreslåede ændring skal gøre det
muligt for de tilsynsførende told- og skatteregioner at bemyndige
vurderingsrådene til at foretage sådanne ændringer, der
følger umiddelbart af en afgørelse, som et skyldråd eller
Landsskatteretten har truffet.
Eksempel: Landsskatteretten påkender i løbet
af 2000 en klage over vurderingen pr. 1. januar 1998 af en udlejningsejendom,
idet retten lægger et lavere afkast til grund for
ejendomsværdiansættelsen, end skyldrådet har gjort.
Vurderingsrådet har i mellemtiden foretaget to vurderinger, henholdsvis
pr. 1. januar 1999 og pr. 1. januar 2000. Efter de gældende regler kan
vurderingsmyndighederne ikke selv ændre de mellemkomne vurderinger. I
praksis anses en påkendelse af en tidligere vurdering ikke for at
være en ny oplysning, der kan begrunde genoptagelse af en vurdering
efter vurderingslovens § 41. De mellemkomne vurderinger må derfor
tages op til revision af den tilsynsførende told- og skatteregion.
De tilsynsførende told- og skatteregioner finder
det hensigtsmæssigt, at sagerne overgår til
vurderingsrådene, idet det vil give regionerne mulighed for i
højere grad at kunne koncentrere kræfterne om de egentlige
revisionssager. Ligeledes har Skyldrådsforeningen flere gange givet
udtryk for, at vurderingsrådene gerne vil overtage denne opgave.
Foruden i en vist omfang at frigøre ressourcer i
told- og skatteregionerne vil den forslåede bestemmelse være
ensbetydende med en vis forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med
ændringerne.
Ændringen betyder ikke, at vurderingsrådene
på egen hånd kan tage stilling til rækkevidden af
ankeinstansernes afgørelser. Det foreslås således, at
ansvaret for at iværksætte konsekvensændringer fortsat skal
ligge hos den tilsynsførende told- og skatteregion. Told- og
skatteregionen skal således i bemyndigelsen til vurderingsrådet
specificere, hvilke vurderinger ankeinstansens afgørelse giver
anledning til at ændre.
Til nr. 28
Den foreslåede ændring angår
rækkevidden af kommunernes adgang til at klage over en
ejendomsvurdering.
Den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1,
5. pkt., blev indsat i 1994 for at skabe overensstemmelse med de tilsvarende
regler i skattestyrelsesloven om klageadgangen til Landsskatteretten.
Bestemmelsen har imidlertid givet anledning til usikkerhed, hvilket til dels
skyldes, at den skattestyrelseslov, som reglen i § 42, stk. 1, 5.
pkt., er udformet efter, blev gennemført under andre
forudsætninger, hvad angik ejendomsvurderingen, end dem forslaget (L 6
- Folketinget 1989-90) byggede på. I den nye skattestyrelseslov af 1998
er klagereglerne disponeret anderledes end i 1989-loven, og kredsen af
klageberettigede er ikke opregnet på samme måde som
tidligere.
Da vurderingsloven således ikke længere er
bundet af den udformning, skattestyrelsesloven havde, findes tiden inde til
at tydeliggøre, at § 42, stk. 1, 5. pkt., er et supplement
til de regler, der gælder for ejere af fast ejendom, samtidig med at
det præciseres, hvilke tilfælde bestemmelsen er møntet
på. Der tilsigtes således ingen realitetsændring i forhold
til gældende ret.
Til nr. 29
I vurderingsloven er der ikke fastsat regler om
klagefristen med hensyn til vurderinger, som vurderingsrådene foretager
som resultat af genoptagelse efter vurderingslovens § 41. Det
foreslås, at klagefristen til skyldrådene ændres,
således at den kommer til at svare til fristen for klage til
skatteankenævnene, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1,
dvs. at klagefristen ændres fra 4 uger til 1 måned.
Til nr. 30
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 31
Ved ændringen af vurderingsorganisationen i 1994
overgik med virkning fra den 1. januar 1996 revisionskompentencen fra
Skyldrådet til Ligningsrådet, der har delegeret denne kompetence
til told- og skatteregionerne.
Efter de gældende regler har told- og
skatteregionerne ikke mulighed for alene at foretage besigtigelser i
forbindelse med udøvelsen af denne revisionskompetence uden deltagelse
af en vurderingsformand/mand. Tilsvarende gælder ved Told- og
Skattestyrelsens besigtigelser i forbindelse med revisioner foretaget af
Ligningsrådet.
Det foreslås derfor, at give de statslige
myndigheder adgang til at besigtige ejendomme som led i planlagte revisioner
af vurderingsmyndighedernes ansættelser og ved udførelse af
tilsynsopgaver uden deltagelse af en vurderingsmand.
Den forslåede ændring betyder dog ikke, at
vurderingsrådet ikke kan være repræsenteret, når
revisionsmyndigheden foretager besigtigelser. Fremover er det således
hensigten, at told-og skatteregionerne i god tid orienterer
vurderingsrådet om planlagte besigtigelser, hvorefter
vurderingsrådet kan beslutte, om det vil være repræsenteret
ved besigtigelsen.
Til nr. 32
Ændringen er redaktionel.
Til § 2
De foreslåede ændringer er en følge af,
at bestemmelsen i vurderingslovens § 4 B foreslås ophævet,
og at der i ejendomsavancebeskatningsloven henvises til bestemmelsen.
Efter vurderingslovens § 4 B kunne ejere af fast
ejendom anmode om at få foretaget en særskilt vurdering af
ejendomsværdien pr. 19. maj 1993. Denne vurdering havde kun betydning
ved fastsættelsen af indgangsværdierne efter
ejendomsavancebeskatningsloven for faste ejendomme ved
skatteomlægningerne i 1993. Ejere af fast ejendom kan ikke
længere anmode om at få foretaget en vurdering efter denne
bestemmelse.
Til § 3
Den gældende bestemmelse i
frigørelsesafgiftslovens § 8, stk. 2, henviser til den
tidligere gældende § 21 A, stk. 2, i ligningsloven. Denne
bestemmelse indeholdt en bemyndigelse til skatteministeren til at
fastsætte regler for, hvorledes kursansættelsen skulle
gennemføres for forskellige former for gæld. Sådanne
regler fandtes i kapitel 4 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 769
af 19. november 1990 om ligningsloven. Ligningslovens § 21 A blev
imidlertid ophævet i forbindelse med formueskattens afskaffelse.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte reglerne for kursansættelsen af den i de
pågældende ejendomme indestående gæld. Det er
hensigten at indføje regler, der svarer til de i medfør af
ligningsloven fastsatte, i den bekendtgørelse, skatteministeren
udsteder i medfør af frigørelsesafgiftsloven.
Til § 4
Den årlige ejendomsvurdering har virkning for
beregningen af de kommunale ejendomsskatter, der opkræves i det
år, der følger efter vurderingsåret. De ejendomsskatter,
der skal betales i 2001, er således beregnet på grundlag af
vurderingen pr. 1. januar 2000.
For så vidt angår de almindelige skatter,
herunder ejendomsværdiskatten, har vurderingen virkning for det
indkomstår, der falder sammen med vurderingsåret.
Ejendomsværdiskatten for indkomståret 2001 skal pålignes
på grundlag af ansættelsen af ejendomsværdien ved
vurderingen pr. 1. januar 2001.
Ændres en ejendomsvurdering som følge af
klagebehandling, genoptagelse eller revision vil ændringen som
udgangspunkt få virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige
vurdering havde virkning. Der er ikke fundet behov for at begrænse den
skattemæssige virkning af ændringer, som gennemføres som
følge af klage eller begæring fra ejeren om genoptagelse.
Derimod er der givet regler i skattestyrelsesloven med henblik på
eventuel begrænsning af den skattemæssige virkning, for så
vidt angår efteransættelser, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.,
og revisionsmæssige ændringer, jf. § 19, stk. 1, 2.
pkt.
Efter den gældende § 19, stk. 1, 2. pkt.,
kan Ligningsrådet træffe bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt en
revisionsmæssig ændring af en ejendomsvurdering skal
følges ved skatteberegningen. Ligningsrådet praktiserede i en
årrække denne beføjelse ved at afstikke retningslinier om
den skattemæssige virkning af revisionsmæssige ændringer.
Dette er senest sket i forbindelse med udstedelsen af Told og Skat
cirkulære 1996-8.
Ligningsrådets retningslinier går ud på,
at en revision til nedsættelse har oprindelig skattemæssig
virkning, dog normalt ikke ud over den aktuelle ejers besiddelsestid, medens
en revision til forhøjelse alene tillægges fremtidig
skattemæssig virkning, medmindre revisionen skyldes afvigelser, som
overvejende må tilregnes ejeren. For tiden forud for 1998, hvor der var
mere end ét år mellem vurderingerne, betød
retningslinierne, at en forhøjelse, som ikke var meddelt ejeren inden
udløbet af vurderingsåret, først kunne få virkning
for beregning og opkrævning af ejendomsskatter for det andet år
efter vurderingsåret.
Der er inden for de seneste år blevet rejst tvivl
om, hvorvidt udtrykket »skatteberegningen« i § 19, stk. 1, 2. pkt.,
omfatter beregningen af kommunale ejendomsskatter. De tilsynsførende
told- og skatteregioner, der nu er bemyndigede til at optage
ejendomsvurderinger til revision på Ligningsrådets vegne,
træffer derfor ikke længere udtrykkelig bestemmelse om
revisionernes virkning for beregningen af ejendomsskatter. Der tages dog
stadig stilling til, fra hvilket tidspunkt forhøjelser skal
følges ved beregningen af indkomstskat samt
ejendomsværdiskat.
Det har vist sig utilfredsstillende, at ejeren og andre
implicerede ikke bliver oplyst om den fulde skattemæssige virkning af
de revisioner, der gennemføres.
Det foreslås at ændre den gældende
bestemmelse i § 19, stk. 1, 2. pkt., således, at det
står klart, at Ligningsrådets kompetence efter bestemmelsen
omfatter virkningen for beregningen af alle skatter, herunder
ejendomsskatter.
Til § 5
Ændringen er redaktionel. Med lovforslaget
ophæves henvisningen til lov om grundskyld til staten for
landbrugsejendomme. Loven ophæves først nu, da krav efter loven,
der endnu ikke er gjort gældende, endeligt forældede den 1.
november 2000.
Til § 6
Ændringen er redaktionel. Med lovforslaget
ophæves en lov, der kun har virkning for ejendomsskattebetalinger for
landbrugsejendomme i 1980. Loven ophæves først nu, da krav efter
loven, der endnu ikke er gjort gældende, blev forældet den 1.
november 2000.
Til § 7
Lovforslaget træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Det foreslås, at bestemmelserne i lovforslaget
bortset fra § 1, nr. 2 og 22, vedrørende vurderingsterminen
får virkning fra den 1. januar 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 2
og 22, vedrørende vurderingsterminen får efter forslaget
først virkning fra og med 2002-vurderingen. Told og Skat skal
således første gang udarbejde en fremskrivning af
prisudviklingen, der skal godkendes af Ligningsrådet, ved
2002-vurderingen.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil vedr.
lovforslaget
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet finder, at der i lovforslaget bør medtages
bestemmelse om, at der skal knyttes mulighed for omkostningsdækning for
klager til skyldrådet over ejendomsvurderinger. Herved vil der blive
skaffet overensstemmelse mellem reglerne om omkostningsdækning i
skattesager og ejendomsvurderinger.
Derudover ingen bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring er ikke medtaget i lovforslaget.
Spørgsmålet har været behandlet af omkostningsudvalget.
Det fremgår af betænkningen, at det er udvalgets indtryk, at
klagerne over ejendomsvurderingerne kun i ringe omfang hviler på et
forkert retsgrundlag, og at det derfor må antages, at sagerne er af en
sådan karakter, at sagkyndig bistand kun i ringe grad er
påkrævet. Udvalget fandt derfor generelt, at der ikke var behov
for en omkostningsgodtgørelse på vurderingsområdet, som
på skatteområdet.
Amtsrådsforeningen
Ingen bemærkninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kan tilslutte sig den foreslåede justering af
vurderingsorganisationen samt forenkling af vurderingsregler og
procedurer.
Hvad angår den foreslåede øgede dialog mellem ejerne af
fast ejendom og vurderingsmyndighederne samt i den sammenhæng
øget brug af spørgeskemaer - herunder med
spørgsmål af mere kvalitativ art samt ejerens bud på
ejendommens ansættelse - må erhvervsrådet stille sig
tvivlende overfor, om man ad denne vej opnår et bedre
vurderingsgrundlag, der står i forhold til de ressourcer, der i givet
fald må indsættes på dette område.
Dialogordningen er en mulighed for at vurderingsrådene kan inddrage
ejerne på et tidligt tidspunkt i vurderingsprocessen. Derved vil
ordningen også være med til at skabe en større accept af
vurderingsgrundlaget på et tidligere tidspunkt. Det kan også
resultere i et færre antal klager og ressourcebesparelser herved.
Det øgede ressourceforbrug må derfor også ses i
sammenhæng med de potentielle besparelser på klagesiden.
Dansk Ejendomsmæglerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Familielandbrug
Se Landbrugsrådet.
Dansk Skovbrug
Skovforeningen finder, at forslaget på mange punkter er udtryk for
en fornuftig tilrettelæggelse af vurderingsarbejdet.
Foreningen har dog indvendinger mod ophævelsen af skovfordelingen.
Skovforeningen er ikke enig i, at begrundelsen for at anføre en
skovværdi er forsvundet med ophævelsen af formueskatten. Det
fremhæves, at fordelingen bruges i boafgiftslovens § 36,
stk. 2, hvorefter der kan gives henstand m.v. for de på skoven
hvilende boafgifter eller gaveafgift.
Det fastholdes, at behovet for bestemmelsen generelt er bortfaldet ved
ophævelsen af formueskatten.
For at imødekomme den særlige situation om henstand med
boafgift og gaveafgift, som Skovforeningen omtaler, er lovforslaget
ændret, således at vurderingsmyndighederne også skal
foretage de fordelinger, der forudsættes foretaget efter
boafgiftsloven.
Da vurderingsmyndighederne endvidere i forbindelse med de særlige
regler for beregning af skovbrugets grundværdi (beregningen af skovens
normalværdi) alligevel skal gennemføre særskilte
beregninger af skovens værdi, vil der efter foreningens opfattelse ikke
være tale om nævneværdige administrative besparelser ved en
ophævelse.
Herudover finder Skovforeningen, at en ophævelse af bestemmelsen vil
være i modstrid med det offentliges ønske om at informere
borgerne bedst mulig.
Foreningen fraråder derfor en ophævelse af sidste pkt. i
vurderingslovens § 33, stk. 7.
De Danske Landboforeninger
Se Landbrugsrådet.
Erhvervenes Skattesekretariat
Ingen bemærkninger.
Finansrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer
Ingen bemærkninger.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger.
Grundejernes Lands-
organisation/Ejen-domsforeningen Danmark
Ejendomsforeningen Danmark bemærker, at en del af hensigten bag
forslaget er, at der skabes mulighed for en øget dialog med ejerne af
fast ejendom, før vurderingsrådet foretager den årlige
ansættelse. I praksis er ejere af udlejningsejendomme bedt om at
indsende særlige oplysninger til vurderingsmyndighederne, men en
udvidelse af dialogen i forbindelse med vurderingsansættelserne er et
gode.
Foreningen har noteret sig, at det forberedende udvalgs forslag til
afskaffelse af den selvstændige grundværdiansættelse ikke
er medtaget i lovforslaget.
Foreningen beklager, at udvalgets forslag om indførelse af en
selvangivelsesordning ikke er medtaget i lovforslaget.
Ud fra disse betragtninger og da foreningen tillige kan tiltræde
behovet for øget fleksibilitet i forbindelse med arbejdet med
vurdering af landets faste ejendomme har foreningen ikke andre
bemærkninger.
Landbrugsrådet
Lovforslaget har overordnet en udformning som De Danske Landboforeninger,
Landbrugsrådet og Dansk Familielandbrug kan tiltræde.
De peger dog på, at ophævelse af vurderingslovens § 33,
stk. 7, er uhensigtsmæssig, jf. Dansk Skovforenings
høringssvar.
Der henvises til kommentaren til Dansk Skovforeningens
høringssvar.
Kommunernes Landsforening
Landsforeningen ser positivt på forslagets intentioner om at skabe
mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af vurderingsarbejdet
og finder det i den forbindelse godt, at der skabes mulighed for, at
sekretariaterne kan bemyndiges til at foretage besigtigelser.
Landsforeninger ser ligeledes positivt på etablering af muligheden
for en øget dialog med ejerne af fast ejendom gennem udsendelse af
skemaet før vurderingen.
Endelig finder Landsforeningen det positivt, at der skabes mere
åbenhed omkring vurderingerne gennem offentliggørelse af flere
oplysninger på Internettet.
Det er imidlertid foreningens opfattelse, at bemærkningerne til
forslaget undervurderer ændringernes mulige administrative og
økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Muligheden for at bemyndige sekretariaterne til at foretage besigtigelser
af særligt erhvervsejendomme og muligheden for at udsende skemaer vil
afhængig af, i hvilket omfang vurderingsrådene benytter sig
heraf, kunne belaste sekretariaterne væsentligt. Det er også
meget sandsynlig, at den øgede åbenhed om vurderingsgrundlaget
vil medføre flere henvendelser til sekretariaterne.
Landsforeningen forbeholder sig derfor ret til at tage de
økonomiske konsekvenser op på et senere tidspunkt.
Københavns Kommune
Ingen bemærkninger.
Parcelhusejernes Landsorganisation
Har ikke afgivet bemærkninger.
Realkreditrådet
Ingen bemærkninger.
Skatteborgerforeningen
Skatteborgerforeningen er som udgangspunkt kritisk overfor det stigende
skattetryk på den enkelte borger, og ser i den sammenhæng
ejendomsbeskatning som en uhensigtsmæssig ekstra skattebelastning oven
i den i forvejen alt for høje indkomstskat.
Foreningen finder lovforslaget i vidt omfang er teknisk uden den store
betydning for den enkelte skatteborger. Der peges på et par enkelte
punkter, som foreningen finder bør overvejes nærmere:
Det kan muligvis være en god idé at lade sekretariaterne
påtage sig en del af arbejdet omkring besigtigelser, men det er vigtigt
at fastholde den demokratiske og retsmæssige beskyttelse, der ligger i
at vurderingsrådene er repræsentanter udpeget af demokratisk
valgte fora. En overgang til i højere grad at tillade sekretariatet at
forestå besigtigelser må på ingen måde føre
til ringere retssikkerhed og en højere grad af uigennemskuelighed.
Tanken om at lade den enkelte boligejer udfylde et oplysningsskema er et
positivt skridt bort fra den nuværende praksis, hvor en ejendom
kategoriseres automatisk og dermed ofte værdiansættes ude af trit
med de faktiske forhold. Det er vigtig, at den enkelte boligejer kan forvente
en vurdering som er baseret på de faktiske forhold i
lokalområdet, boligens præcise stand, omgivelser etc. Det kan det
pågældende skema bidrage til.
Det er det enkelte vurderingsråd, der efter forslaget bestemmer i
hvilket omfang, at sekretariatet skal udføre besigtigelser. Derved
fastholdes de samme retssikkerhedsmæssige garantier for ejerne, som
gælder ved den nuværende ordning.
Det bør imidlertid påhvile myndighederne aktivt at informere
den enkelte skatteborger, hvis de oplysninger vedkommende har angivet i
oplysningsskemaet, slet ikke eller kun delvist lægges til grund for
vurderingen. I det tilfælde, bør myndighederne skriftligt
forklare den enkelte baggrunden for dette og adgangen til selv at
opsøge denne information, forekommer ikke at være en rimelig
måde at løfte en naturlig informationsforpligtelse fra
myndighedernes side på.
Ejerne vil efter forslaget få besked om i hvilket omfang, at de
indsendte oplysninger er lagt til grund for vurderingen.
Skattechefforeningen
Foreningen finder det fornuftigt at fjerne nedrundingsreglerne fra selve
loven og i stedet lade retningslinierne for nedrundinger fremgå af den
årlige vurderingsplan, der udsendes af Ligningsrådet.
Foreningen har ingen betænkeligheder ved bemyndigelse af
vurderingssekretariat til at foretage besigtigelser. Foreningen finder
også, at forslagsejendomme, hvor der er sket salg, vil være et
område, som sekretariatet kan besigtige. Desuden bør
sekretariatet kunne bemyndiges til at kunne godkende ukomplicerede
vurderingsforslag på forslagsejendomme. Disse forslag
nødvendiggør, at der bliver tilført flere ressourcer til
sekretariaterne.
Det er op til det enkelte vurderingsråd med udgangspunkt i de lokale
forhold at fastlægge omfanget af bemyndigelsen.
Forslaget om, at vurderingsrådet træffer beslutning om,
hvorvidt en nybygning er færdigbygget anbefales, da det fjerner den
usikkerhed, som der efter foreningens opfattelse har været omkring fra
hvilket tidspunkt, at man skal beregne ejendomsværdiskatten.
Vedrørende dialogordningen bemærkes, at hensigten til at
komme i dialog med ejerne af fast ejendom er anbefalelsesværdig og
behovet for mere præcise og ajourført viden om ejendommens
vedligeholdelsestilstand m.m. øges med, at flere vurderingsoplysninger
gøres tilgængelige via internettet. Foreningen finder dog, at en
form for selvangivelsesordning for forslagsejendomme og et spørgeskema
til erhvervsejendomme vil være det mest effektive. Foreningen finder,
at det ud fra en lighedsgrundsætning bør være muligt at
fremtvinge indsendelse af skemaet. Som forslaget er udformet, må den
nødvendige konsekvens være at de ejendomme, der ikke indsender
skemaer, må besigtiges af vurderingsrådet. Foreningen finder
ikke, at der er taget højde for den ekstra ressourceindsats, der
pålægges vurderingsse-kretariatet. Samlet finder foreningen, at
såfremt der ikke er politisk mulighed for at gennemføre en form
for selvangivelsesordning for forslagsejendomme, må der som minimum
strammes op på mulighederne for, at det er pligtmæssigt at
indsende skemaet.
Det er ikke ønsket at gøre returneringen af et udfyldt skema
obligatorisk. Det er ønsket, at ordningen skal opfattes som et tilbud
til ejerne - ikke som en tvang.
I vurderingsrådets overvejelser om hvilke ejendomme, der skal
besigtiges, vil det være naturligt at tage hensyn til hvilke ejendomme,
der har indsendt skemaet, og hvilke ejendomme, der ikke har indsendt
skemaet.
Skattechefforeningen
(fortsat)
Forslaget om mest mulig åbenhed støttes, men foreningen
fremhæver, at det kræver at »systemet« forberedes til
åbenheden. Forslagene om prisfastsættelse og godkendelse af
Ligningsrådet samt øget dialog med ejerne er skridt i denne
retning.
Åbenhed og fremlæggelse af specificerede oplysninger
kræver, at der kun kan klages over slutresultatet.
Åbenhed kræver også, at hele systemet om
salgsindberetninger og omregninger til kontantpriser må gennemgås
og moderniseres.
Dette fremgår også af bemærkningerne.
Told- og Skattestyrelsen arbejder med denne gennemgang og
modernisering.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Skyldrådsforeningen
Foreningen finder den foreslåede ændring, hvorefter den
siddende vurderingsmand, hvis den pågældende opfylder
betingelserne, skal være blandt de 3 indstillede, meget
tilfredsstillende. Begrundelsen for foreningen er, at det tager meget lang
tid at komme ind i arbejdet, og det er en stor belastning af systemets
uddannelsesdel, når alt for mange skiftes ud hvert 4. år.
Foreningen kan ikke støtte forslaget om at vurderingssekretariatet
kan foretage besigtigelser, heller ikke selv om det i forslaget
forudsætter vurderingsrådets bemyndigelse. Foreningen henviser
til baggrunden for lægmandssystemets indførelse i 1903. Den
reelle begrundelse var angsten for, at den gamle
enevælds-administration ville fortsætte sit spil på
tværs af de folkelige holdninger i Folketingets beslutninger. I dag,
hvor man har »Det mekaniserede bureaukrati«, hvor hensynet til
edb-maskinernes muligheder trækker i retning af forenklinger, som er
spiselige for de enkelte programområders softwares formåen,
finder foreningen det i højeste grad er af betydning at
lægmandselementet i vurderingerne kan prioritere, så der tages
mere hensyn til »ret og rimeligt« end til softwareprogrammets krav.
Med den foreslåede ændring skabes der en mere fleksibel
vurderingsorganisation. Det er dog fortsat hensigten, at
vurderingsrådet skal stå for borgerkontakten i forbindelse med
ejendomsvurderingsopgaven. Det er også fortsat vurderingsrådet,
der har ansvaret for varetagelsen af ejendomsvurderingsopgaven. Et led i
vurderingsopgaven er imidlertid også besigtigelsen af større og
meget komplekse erhvervsejendomme. Det er besigtigelser, der normalt kun kan
foregå i den normale arbejdstid. Med lovforslaget er det bl.a.
hensigten at give vurderingsrådene mulighed for at bestemme, at
sådanne meget tekniske besigtigelser skal kunne foretages af
vurderingssekretariatet alene. Den foreslåede ændring rykker
således ikke ved den grundlæggende arbejdsfordeling mellem
råd og sekretariat.
Skyldrådsforeningen
(fortsat)
Foreningen kan heller ikke støtte forslaget om at revisions- og
tilsynsmyndigheder får mulighed for at foretage besigtigelser uden
deltagelse af et vurderingsrådsmedlem.
Vedrørende forslaget om ændrede genoptagelsesregler havde
foreningen gerne set en anden formulering, så det tydeligt kunne
fremgå, at vurderingsrådet kan genoptage efterfølgende
vurderinger, når tidligere vurderinger er ændret af
Landsskatteretten eller skyldrådet. Endvidere foreslås teksten
ændres, således at vurderingsrådet skulle have
beføjelse til at genoptage de ejendomme, der efter
vurderingsrådets skøn påvirkes af en højere
myndigheds kendelse. Som det er nu, skal sådanne sager alligevel
forberedes i vurderingsrådet og efterfølgende indstilles til
revisionen.
Revisions- og tilsynsopgaven er fra 94 overgået til
Ligningsrådet (told- og skatteregionen). Det bør derfor
være muligt, at revisions- og tilsynsmyndigheden har mulighed for at
foretage nødvendige besigtigelser uden, at der skal være en
vurderingsmand tilstede. Vurderingsrådet vil dog fortsat få
tilbud om at deltage.
Revisions- og tilsynsopgaven er overgået til Ligningsrådet.
Skyldrådsforeningens forslag ville medføre, at denne opgave blev
tilbageført til skyldrådet. Dette er ikke hensigten med
forslaget.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset
fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i
1996, i 1998 og derefter hvert år.
1.
I § 1 udgår: »i 1996, i 1998 og
derefter«.
§ 3.
Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den
1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal
lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12 og § 14,
stk. 3.
2.
I § 3, 2. pkt., ændres« jf. dog § 12 og
§ 14, stk. 3 » til: » jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og
§ 39, stk. 3.«
§ 4.
Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert
ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i
§ 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt,
kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3,
3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver
af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til
enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om en
sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der
for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er
foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af
vurderingsrådet fastsat frist.
3.
I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf.
§ 38, stk. 1,« til: », jf. § 38, stk. 2,«.
§ 4 A.
Når en ejendom, som ved den senest foretagne
vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller
delvis er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov
om planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages
uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller
sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige
vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på
tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. den seneste 1.
januar forud for dette tidspunkt til grund for ansættelsen.
4.
I § 4 A, 1. pkt., ændres »som ved den senest
foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5,«
til: »som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m. v. af
fast ejendom,«.
§ 4 B.
Såfremt ejeren inden den 31. december 1993 efter
§ 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det,
foretages særskilt ansættelse af ejendomsværdien efter
prisforholdene pr. 19. maj 1993. Ved ansættelsen efter 1. pkt. er det
ejendommens tilstand den 19. maj 1993, der lægges til grund ved
ansættelsen, jf. dog § 12. Reglerne i § 4, stk. 1, 2 og
4, finder tilsvarende anvendelse, og vurderingen sker uden afgift for ejeren.
Ansættelse af ejendomsværdi efter 1. pkt. har alene betydning for
eventuel opgørelse af skattepligtig avance i henhold til
ejendomsavancebeskatningsloven.
5.
§ 4 B ophæves.
§ 5.
Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet
ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter
vurderingsrådet et eventuelt fradrag i grundværdien for
forbedringer.
6.
§ 5, stk. 2, ophæves.
Stk. 2.
De ansatte beløb afrundes til det
nærmeste med 100 delelige antal kroner.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien benævnes forskelsværdien.
Stk. 4.
Hvor der i den øvrige lovgivning bruges
udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller
ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet
herfor.
§ 8.
Arealer, der i forening udgør en samlet fast
ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen,
skal vurderes sammen. Arealer, der tilhører samme ejer og udgør
en driftsenhed, skal vurderes som en ejendom. Landbrugsejendomme, der drives
sammen, jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes hver for
sig.
7.
I § 8, stk. 1, 3. pkt, ændres »jf.
§ 9 i lov om landbrugsejendomme,« til: »jf. §§ 9 og 10 i
landbrugsloven,«.
- - -
Stk. 4.
Når en fast ejendom eller en del af en
sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som
tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst
adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i
forbindelse med en ekspropriation af arealet eller en foreløbig
kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme.
8.
I § 8, stk. 4, udgår: »eller en
foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem
landejendomme«.
Stk. 5.
I tvivlstilfælde træffer skatteministeren
den endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes
som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken
ejendom arealet skal vurderes.
§ 15
- - -
Stk. 3.
Når normalværdien er udfundet,
sættes grundværdien til en af Ligningsrådet fastsat procent
af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre lignende
nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent af
ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for
plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af
den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal
drift kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent
fastsættes årligt af Ligningsrådet.
9.
I § 15, stk. 3, sidste pkt., erstattes
»årligt« med: »hvert fjerde år«.
§ 17.
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger,
skal vurderingsrådet ved vurderingen med de af §§ 18-21
følgende begrænsninger give fradrag i grundværdien for
forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten
forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
10.
I § 17 ændres »§§ 18-21« til:
»§§ 18 og 21«.
§ 19.
Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den
efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende
vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for
denne forbedring ved senere vurderinger.
11.
§§ 19 og 20 ophæves.
§ 20.
Når der ikke er givet fradrag i grundværdien
for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en
senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende
forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været vurderet i tiden
mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.
§ 23.
For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren
et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to
vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant
for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling
fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for
København og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende
kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv
i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en
angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride
hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen.
Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand
betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet, skal den
pågældende være en af de tre indstillede personer.
Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen
eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan
i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet.
Udnævnelserne gælder for en periode på 4 år,
således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd
starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode
starter.
12.
I § 23, stk. 1, 8. pkt.,
indsættes efter »vurderingsformand«: »eller vurderingsmand«.
§ 25
- - -
13.
§ 25, stk. 2, ophæves.
Stk. 2.
Til brug ved påkendelsen af klage over
vurderingen af en ejendom kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndig
medhjælp, hvad enten en sagkyndig medhjælper har bistået
ved vurderingen eller ej.
§ 31
- - -
14.
§ 31, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Vurderingsrådet kan bemyndige
vurderingssekretariatet til at udføre særligt afgrænsede
opgaver på vurderingsrådets vegne.
»Stk. 3.
Vurderingsrådet kan bemyndige
vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver, herunder
besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30,
stk. 2.«.
§ 33.
I forbindelse med vurderingen træffer
vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt
henføres.
15.
I § 33, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»Vurderingsrådet træffer ligeledes i
forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 2, bestemmelse om,
hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som
færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.«.
Stk. 2.
Vurderingsrådet foretager de fordelinger af
ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien
for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er
fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling
af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og loven om
frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.
16.
I § 33, stk. 2, indsættes efter »loven
om lån til betaling af ejendomsskatter«: »,loven om afgift af
dødsboer og gaver«.
17.
I § 33, stk. 2, udgår: », loven om
ejendomsskyld til staten«.
- - -
Stk. 7.
For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med
vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener
til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For
skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte
eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom. For
skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end
stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien
på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den
øvrige del af ejendommen.
18.
§ 33, stk. 7, sidste pkt., ophæves.
Stk. 8.
For ejendomme over 5.000 m2, der helt eller
delvis er beliggende i landzone, og hvor vurderingsrådet ikke skal
foretage en fordeling efter stk. 4-7, foretager vurderingsrådet en
fordeling af ejendomsværdien på den del, der knytter sig til
ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen. Til
ejerboligandelen medregnes værdien af et grundareal på 5.000
m2. Den øvrige del af grundarealet medregnes til
restejendommen.
19.
I § 33, stk. 8, 2. pkt., affattes
således:
»Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet
for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.«.
20.
I § 33 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 11.
Hvis det grundareal, der efter stk. 8 ligger i
umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5000 m2, anses
kun dette grundareal for at høre til boligdelen.«.
21.
§ 38 affattes således:
§ 38.
Skatteministeren kan bestemme, at der, forinden
vurdering af bestemte typer af ejendomme finder sted, af ejerne skal udfyldes
og underskrives et skema, indeholdende de af ministeren fastsatte oplysninger
og specifikationer. Skatteministeren kan tillige bestemme, at ejere af
ejendomme, på hvis grund eller bygninger der er afholdt udgifter til
forbedring, skal indsende oplysning om disse udgifter på et
særligt skema. For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal
ejerforeningen efter ministerens nærmere bestemmelse udfylde og
underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige for
ansættelsen af grundværdien og af fradrag for
grundforbedringer.
»§ 38.
Vurderingsmyndighederne kan i forbindelse med
forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der skal rettes
henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.
Stk. 2.
I skemaet, der tilstilles ejeren af
vurderingsrådet, skal det angives, til hvem og inden for hvilken frist
skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal
mindst være 14 dage og kan, når omstændighederne taler
derfor, forlænges af vurderingsrådet.
Stk. 2.
Til brug for denne henvendelse kan
vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med
oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens
vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.
Stk. 3.
Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af
ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til
forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et
særligt skema.
Stk. 4.
For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal
ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse
udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige
for ansættelsen af grundværdien.
Stk. 5.
Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender,
skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal
tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst
1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne,
når omstændighederne taler herfor.«.
§ 39.
Vurderingerne foretages af vurderingsrådet
på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2 nævnte register,
fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysninger om fast
ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og udfra vurderingsrådets
personlige kendskab til ejendommene.
Stk. 2.
Skatteministeren kan pålægge
kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register
indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme, ejerforholdene,
ansættelserne, fordelingerne og afgørelser efter § 33.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets
førelse samt for adgangen til at benytte registret.
22.
I § 39 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3 Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1. januar,
jf. § 3, anvender vurderingsrådene de af den centrale told- og
skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger om salgsprisen for
sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet til
den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet skal godkendes af
Ligningsrådet.«.
§ 39 A.
Kommunerne yder vurderingsrådene bistand af
kontormæssig art. Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler herfor.
Stk. 2.
Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1
nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art
ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.
23.
§ 39 A, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Kommunerne yder vurderingsrådene
sekretariatsbistand.«.
§ 40.
Ved almindelige vurderinger gives der meddelelse til
ejeren om vurderingsrådets ansættelser og fordelinger, samt om
afgørelser efter § 33, stk. 1. Ved vurderinger efter
§ 4 og § 4 A gives de samme oplysninger til ejeren. Såfremt
begæring om vurdering er fremsat i anledning af salg, gives der
meddelelse til såvel køber som sælger.
24.
I § 40, stk. 1, indsættes som nyt
punktum efter 1. pkt.:
»Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er
registreret om den vurderede ejendom, og som har været tillagt
særlig betydning ved vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der
har været lagt til grund for den pågældende
ansættelse eller fordeling.«.
Stk. 2.
Når en almindelig vurdering er afsluttet,
udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne
ansættelser. Endvidere udarbejdes en fortegnelse over de vurderinger,
der er foretaget i henhold til § 4 eller § 4 A i tiden mellem
sidste almindelige vurdering og pågældende 1. januar. Har en
ejendom i nævnte tidsrum været genstand for flere vurderinger i
medfør af § 4 eller § 4 A, medtages alene den sidst
foretagne vurdering.
25.
§ 40, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
Stk. 3.
Ved almindelig vurdering giver kommunerne efter
forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til
oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14
dage.
26.
I § 40, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.:
»Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til
oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er
foretaget siden den senest forudgående almindelige vurdering, den
beregnede kontante købesum ved disse salg og eventuelle
beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget til grund for
vurderingsrådets skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning
kan give offentligheden adgang til tilsvarende oplysninger som
kommunerne.«.
27.
Efter § 41 indsættes som ny paragraf:
»§ 41 A. Når et skyldråd eller Landsskatteretten
har påkendt en vurdering, kan told- og skatteforvaltningen bemyndige
vedkommende vurderingsråd til at genoptage nyere vurderinger af den
pågældende ejendom, i det omfang skyldrådets eller
Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring
heraf.«.
§ 42.
Klager over vurderingsrådets ansættelser
samt over vurderingsrådets afgørelser og fordelinger efter
§ 33 indgives til vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering
foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden
indgives af den, der har begæret vurderingen. I de i § 8,
stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber
og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også
påklage vurderingen af andres ejendom, når ejeren har en retlig
og økonomisk interesse deri. En kommune kan påklage vurderingen
af fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller
økonomisk interesse deri. Vurderingsrådet videresender klagen
tillige med en udtalelse om sagen til skyldrådet. Klagen skal
være skriftlig og begrundet. Hvis vurderingsrådet på
grundlag af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen og i
den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde eller
ændre ansættelsen, kan vurderingsrådet undlade at
videresende klagen til skyldrådet.
28.
§ 42, stk.1, 5. pkt., affattes således:
»En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en
ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at
overtage.«.
Stk. 2.
Ved de almindelige vurderinger skal klage være
indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Ved de i medfør af
§§ 4, 4 A, § 4 B og § 33 A foretagne vurderinger er
klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om resultatet af
vurderingen.
29.
I § 42, stk. 2, affattes 2. pkt.
således:
»For ansættelser, der foretages efter § 4,
§ 4 A, § 33 A og § 41 A, samt ved de af vurderingsrådene
i medfør af § 41 foretagne ansættelser, er klagefristen 1
måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.«.
30.
§ 42, stk. 3 og 4, affattes
således:
Stk. 3.
I tilfælde, hvor en klage er indgivet indtil 2
måneder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan
skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende
omstændigheder gør sig gældende, se bort fra den skete
overskridelse af klagefristen.
»Stk. 3.
Skyldrådet kan se bort fra en overskridelse af
klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder, når
særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren kan
forlænge den nævnte frist på to måneder, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan, hvor ganske særlige
forhold taler derfor, forlænge den i stk. 2, 1. pkt., fastsatte
frist. Ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i øvrigt,
når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet
skal tage en klage under påkendelse, uanset at klagefristen er
overskredet.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at et skyldråd
skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.«
31.
Efter § 46 indsættes som ny paragraf:
»§ 46 A. Told- og skatteforvaltningen kan foretage
besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af ejendomsvurderinger
og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.«.
§ 47 A.
Når et dokument om overdragelse af fast ejendom
indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal
erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en
salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om
ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er
modtaget.
32.
I § 47 A, stk. 1 og 3, erstattes
»§ 38 i lov om stempelafgift« med: »tinglysningsafgiftslovens § 4,
stk. 2, 2.-5. pkt.«.
Stk. 2.
Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes
udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter de skal afgives i
indtil 3 eksemplarer.
Stk. 3.
De myndigheder, der giver påtegning efter
§ 38 i lov om stempelafgift, sender salgsindberetningerne til den
centrale told- og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der
fastsættes af skatteministeren.
33.
Efter § 47 A indsættes som nye
paragraffer:
»§ 47 B. Med bøde straffes den, der er pålagt at
afgive oplysninger efter § 38, og som forsætligt eller ved grov
uagtsomhed afgiver disse oplysninger til vurderingsmyndighederne urigtigt
eller vildledende.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 47 C.
I sager om overtrædelse af § 47 B kan de
statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 47 D.
Bøder i sager, der afgøres
administrativt, opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder til
betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2.
Betales bøden ikke rettidigt, kan
bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter reglerne i lov
om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved lønindeholdelse
efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
Stk. 3.
Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder
m.v., der skal betales efter denne lov, kan meddeles skyldneren efter
reglerne i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.
september 2000, som senest ændret ved lov nr. 1287 af 20.december 2000,
foretages følgende ændringer:
§ 4...
1.
§ 4, stk. 3, 2. pkt., affattes
således:
Stk. 3.
Er den afståede ejendom erhvervet før den
19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som
enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen
af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. janu-
ar 1996.
»Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse
af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget
efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.«.
Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993
begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.
pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end
værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne
anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.
pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i
udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og
4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er
højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For
ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16
, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved
opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum,
som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.
§ 5
- - -
2.
§ 5, stk. 2, 3. pkt., affattes
således:
Stk. 2.
Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med
afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse
har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er
omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt
den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret
vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,
stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19.
maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er
straksfradraget eller straksaf-skrevet, og som ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved
afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er
foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende
bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder
udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende
bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige
kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af
ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i
det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4.
pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den
skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter
til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt.
Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte
kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.
Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller
har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med
forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for
forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har
været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10.
»Såfremt ejendommen er vurderet efter den
dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet
af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt
efter 19. maj 1993.«.
- - -
Stk. 6.
Afstås en del af en fast ejendom, der på
afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en
forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den
tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for
jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som
tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med
3.
I § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter
»vurdering efter«: »den dagældende bestemmelse i«.
- foretagne afskrivninger, herunder forskudsaf- skrivninger efter
afskrivningsloven, fradrags- beløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfonds- loven, på bygninger og
installationer belig- gende på ejendommen.
- foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2,
og
- den nedskrevne værdi på ejendommens byg- ninger og
installationer.
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med
afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og
installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 eller en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen
for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del af
anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb.
Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet nedsættelsen efter
stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1. og 2.
pkt.
§ 6
- - -
Stk. 4.
Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har
ejet ejendommen, er pålignet ejendommen frigørelsesafgift,
nedsættes den opgjorte fortjeneste efter stk. 1 og 3 med et
beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede
frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis
frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter
frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller
ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og
frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993
eller inden den 19. maj 1993, såfremt der er begæret vurdering
efter vurderingslovens § 4 B.
4.
I § 6, stk. 4, 2. pkt., ændres
»såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4
B« til: »såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B«.
§ 3
I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 549 af 25. juni 1999, foretages følgende
ændring:
§ 8.
Den afgiftspligtige kan inden 4 år efter
afgiftspligtens indtræden forlange ejendommen, henholdsvis den
afgiftspligtige del af denne, overtaget af primærkommunen for et
beløb svarende til det i § 2, stk. 1, omtalte
slutbeløb, forudsat at ejendommen, henholdsvis den afgiftspligtige del
af denne, på tidspunktet for begæringens fremsættelse
fortsat udelukkende benyttes som omtalt i § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Overtager primærkommunen den i ejendommen,
henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld,
forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens
pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handelens
indgåelse opgjort efter reglerne i ligningslovens § 21 A,
stk. 2, såfremt kursværdien er under pari. Medfører
reglerne i ligningslovens § 21 A, stk. 2, at kursværdien er
over pari, nedsættes overtagelsessummen tilsvarende.
1.
§ 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Overtager primærkommunen den i ejendommen,
henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld,
forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens
pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handlens
indgåelse, såfremt kursværdien er under pari.
Kursværdien af gælden ansættes efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Er kursværdien af gælden
højere end pari, nedsættes overtagelsessummen
tilsvarende.«.
§ 4
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13.
september 2000, foretages følgende ændring:
§ 19.
Ligningsrådet kan efter indstilling fra den
centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger
til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36,
stk. 2. Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende
bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved
skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3,
1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.
1.
§ 19, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Ved påkendelsen træffes der for
ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt
ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,
ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.«.
- - -
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1301 af 20. december 2000,
foretages følgende ændring:
§ 17 B
- - -
Stk. 2.
Beløb, der udbetales efter lov om beskatning
til kommunerne af faste ejendomme § 29 A eller lov om grundskyld til
staten af landbrugsejendomme § 5 A medregnes ikke ved opgørelsen
af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til
ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere
indkomstår.
1.
I § 17 B, stk. 2, udgår: »eller
lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A«.
§ 6
Lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af
landbrugsejendomme, som ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985,
ophæves.
Lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme
§ 1.
Af ejendomme, der må anses for benyttet til
landbrug, jfr. § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, svares i 1980 grundskyld til staten. Grundskylden beregnes med 7
promille af den grundværdi med fradrag for forbedringer, jfr. samme
lovs afsnit C og D, som er ansat for ejendommen ved 16. almindelige vurdering
eller en senere omvurdering. § 26, stk. 1 og 2, i lov om beskatning
til kommunerne af faste ejendomme finder tilsvarende anvendelse.
§ 2.
Såfremt ejeren over for vurderingsmyndighederne
godtgør, at ejendommen efter den i § 1 omtalte vurdering har
skiftet anvendelse, så den ikke længere kan anses for helt eller
delvis benyttet til landbrug, ophører afgiftspligten fra udgangen af
det kvartal, hvori den ændrede benyttelse har fundet sted. Ministeren
for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler.
Vurderingsrådets afgørelse kan påklages efter de i afsnit
G i vurderingsloven og kapitel 4 i skattestyrelsesloven fastsatte
regler.
§ 3.
Ejendomme, som er fritaget for at svare kommunal
grundskyld i medfør af § 7 i lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme, er fritaget for at svare grundskyld til staten.
§ 4.
Ejendomme, der på tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom
omfattedes af bestemmelsen i § 14, stk. 7, i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, fritages for at svare grundskyld til staten af den
del af ejendommens grundværdi, der svarer til det i samme bestemmelse
nævnte differencebeløb, såfremt de i § 6B i lov om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme anførte betingelser er
opfyldt.
§ 5.
Såfremt ejendommen ud over den
landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang benyttes til
andet end landbrug, svares grundskylden alene af den del af
grundværdien, der svarer til den landbrugsmæssige benyttelse.
Vurderingsrådet foretager den fornødne fordeling af
grundværdien og af fradraget for forbedringer, i det omfang rådet
er bekendt med, at ejendommen benyttes til andet end landbrug, og ellers
efter ejerens begæring. Vurderingsrådets afgørelse kan
påklages efter de i afsnit G i vurderingsloven og kapitel 4 i
skattestyrelsesloven fastsatte regler. Ministeren for skatter og afgifter
fastsætter de nærmere regler for fordelingen.
§ 6.
Grundskylden betales i 3 rater, der forfalder den 1. maj,
1. august og 1. november 1980 med betalingsfrist til den 20. i
forfaldsmåneden. Grundskyld under 100 kr. opkræves ikke.
Stk. 2.
Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det resterende
beløb med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned
fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker.
Stk. 3.
Skatter og renter, der ikke er betalt rettidigt,
tillægges udpantningsret. Udlæg foretages af de af kommunerne
ansatte pantefogeder, og inddrivelsen sker i øvrigt efter reglerne i
lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 4.
De i § 29 i lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme fastsatte regler finder også anvendelse på
grundskylden til staten.
Stk. 5.
Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i
øvrigt de nærmere bestemmelser om grundskyldens påligning,
opkrævning og betaling.
§ 7.
Grundskylden kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
§ 8.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Retsinformation · 8. juni 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 9. september 2002
- Skriftlig fremsættelse (15. marts 2001) - L 183 Retsinformation · 15. marts 2001
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 15. maj 2002
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 G EJENDOMSBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 20. september 2002