Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand

1998/1 LSF 101Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. november 1998 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og

regeringen i Kongeriget Thailand

§ 1.

Overenskomst af 23. februar 1998 mellem regeringen i

Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.

Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og finder

anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.

Stk. 3.

Overenskomsten mellem Den Kongelige Danske Regering og

Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat

og formueskat, der blev undertegnet i Bangkok den 14. april 1965, skal

ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 30 i den i

stk. 1 og 2 nævnte overenskomst.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag

Læs alt

Oversættelse

OVERENSKOMST

MELLEM

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG

REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.

OVERENSKOMST

MELLEM

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG

REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kongeriget Thailand, der

ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt

angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på

personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende

stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på

indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes

de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der

pålægges hele indkomsten, eller dele af indkomst, herunder

skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast

ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde

anvendelse, er især:

(a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

(b) I Thailand:

(i) indkomstskatten (the income tax);

(ii) olieindkomstskatten (the petroleum income tax);

(herefter omtalt som »thailandsk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af

samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens

undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for de

gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i

deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har

følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende

stat« betyder Danmark eller Thailand, alt efter sammenhængen;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert

område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte

blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan

udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og

udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og

de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på

efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket »Thailand« betyder Kongeriget Thailand og omfatter

ethvert område, som støder op til Kongeriget Thailands

territorialfarvand, og som efter thailandsk lovgivning og i overensstemmelse

med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et

område, inden for hvilket Kongeriget Thailand kan udøve

rettigheder med hensyn til havbunden eller dennes undergrund og overliggende

vande og med hensyn til naturforekomster;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab, enhver

anden sammenslutning af personer og enhver enhed, som er skattepligtig efter

de gældende skattelove i en af de kontraherende stater;

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver

sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib

eller luftfartøj, undtagen når sådanne skibe eller

luftfartøjer udelukkende anvendes mellem steder i den anden

kontraherende stat;

(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) I Danmark: Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede

stedfortræder;

(ii) I Thailand: Finansministeren eller dennes befuldmægtigede

stedfortræder;

(i) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller thailandsk skat alt efter

sammenhængen;

(j) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende

stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en

kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid

skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet

følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det

har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de

skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold

til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet

kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som

er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne

stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1

er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status

bestemmes efter følgende regler:

(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den

stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast

bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine

livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt

for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin

rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være

hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis

han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente

myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i

stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal de

kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de

nærmere regler for anvendelsen af overenskomsten i forhold til denne

person. Så længe sådan gensidig aftale ikke er

opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved

anvendelsen af denne overenskomst anses for ikke at være

hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast

forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis

udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted;

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes;

(g) en gård eller plantage;

(h) et pakhus, i tilfælde hvor en person stiller lagerfaciliteter

til rådighed for andre;

(i) en byggeplads, et anlægs-, monterings-, eller samlearbejde

eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed, hvis sådanne arbejder varer

i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6

måneder;

(j) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser,

foretaget af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og

udført af ansatte medarbejdere eller andet personale, når

virksomhed af denne karakter udøves for det samme projekt eller et

projekt forbundet hermed i den anden kontraherende stat i en periode eller

perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder inden for en

12-måneders periode.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket

»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på avertering, tilvejebringelse af oplysninger, udøvelse af

videnskabelig forskning eller på tilsvarende former for virksomhed af

forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at

udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte

aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der

er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende

karakter.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person

- der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som

omhandlet i stykke 5 - handler i en kontraherende stat på vegne af et

foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende anses for

at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat,

hvis en sådan person:

(a) har og sædvanligvis udøver i den

førstnævnte stat en fuldmagt til at indgå aftaler på

foretagendets vegne, med mindre denne persons virksomhed er begrænset

til indkøb af varer for foretagendet;

(b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den

førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende

foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer eller leverer

varer på foretagendets vegne; eller

(c) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis modtager

ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten

udelukkende for foretagendet og for andre foretagender som kontrolleres af

dette eller har en kontrollerende interesse i det.

5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i den

anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne

anden stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden

uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer

handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvis

en sådan repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende

driver virksomhed på vegne af dette foretagende og andre foretagender,

der kontrolleres af dette eller har en kontrollerende interesse i dette, vil

han dog ikke blive betragtet som en uafhængig repræsentant i

dette stykkes betydning.

6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller

på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene

selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af landbrug eller

skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i

denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det

har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende

ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes

i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i

civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og

retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af,

eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses

for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der

hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form

af fast ejendom.

4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre

selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier

eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører

selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning, eller benyttelse i

enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den kontraherende

stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse

på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og

på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit

erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende

stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte

erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet,

skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var

beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme

eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold

gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det

være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og

administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende,

eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at

ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast

driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede

fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2

udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige

fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig

fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der

er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,

blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,

der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme

metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende

grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal

bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Skibsfart og luftfart

1. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved drift af luftfartøjer i international trafik,

kan kun beskattes i denne stat.

2. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved drift af skibe i international trafik, kan beskattes i

den anden kontraherende stat, men den skat der pålignes i denne anden

stat skal nedsættes med et beløb svarende til 50 pct. deraf.

3. Indkomst eller fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af

containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport

af containere) i tilknytning til indkomst fra drift af skibe eller

luftfartøjer i international trafik, skal ved anvendelsen af stykkerne

1 og 2 behandles som indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i

international trafik.

4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal også finde anvendelse

på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab

eller en international driftsorganisation.

5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske

og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal

bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en

kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende

stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt

eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller

finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville

være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville

være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et foretagendes

fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -

fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet

beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste

er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den

førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de

to foretagender, havde været de samme, som ville have været

aftalt mellem uafhængige foretagender, kan denne anden stat foretage en

passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af

fortjenesten, såfremt denne anden stat anser reguleringen for

berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages

skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt

rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende

stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i

henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af

udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den

således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse

begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af

den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller

andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til

andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i

henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager

udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis

udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende

selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der

beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden

stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat

på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales

til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller

medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af

udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,

der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets

ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der

hidrører fra denne anden stat. Intet i dette stykke skal kunne

fortolkes således, at det er til hindrer for, at en kontraherende stat

i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat påligner indkomstskat

på anvendelsen af fortjeneste i et dér beliggende fast

driftssted, men den pålignede skat skal i intet tilfælde

overstige den skat, der pålignes udbytter i en kontraherende stat i

overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en

person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende

stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat,

men hvis den retmæssige ejer af renterne er et selskab, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den

således pålignede skat ikke overstige:

(a) 10 pct. af renternes bruttobeløb, hvis de modtages af enhver

form for finansiel institution (herunder et forsikringsselskab);

(b) 15 pct. af renternes bruttobeløb i andre

tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved

gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der hidrører

fra en kontraherende stat, og som betales med hensyn til et lån ydet,

garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat,

nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse eller ethvert organ

(herunder en finansiel institution), der fuldt ud er ejet eller er

kontrolleret af denne regering, være fritaget fra skat i den

førstnævnte stat.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,

herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis

renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende

fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et

dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for

den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,

når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed

eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde,

hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er hjemmehørende i

en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast

driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf

renterne betales, er stiftet, og sådanne renter bæres af et

sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne dog anses for at

hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er

beliggende.

7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der

betaler og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket at renten set i forhold til den gældsfordring for hvilken

den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet

aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan

forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun

finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald

skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med

lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til

de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Arti

kel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, men den således

pålignede skat må ikke overstige:

(a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis royalties betales som vederlag

for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver ophavsret til

litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde;

(b) 15 pct. af bruttobeløbet i andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved

gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art,

der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende,

enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm og film og bånd anvendt til udsendelse i

fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller

model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring, og for

anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed.

4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis

royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra

royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et

der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne

anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så

fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,

når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed

eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde,

hvor personen, der betaler royalties, uanset om han er hjemmehørende i

en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast

driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at

betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af et

sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties

dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted

eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der

betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den

anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt, overstiger

det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den

retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget,

skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som

omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller

af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed

til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder

også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast

driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et

sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende

stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til

driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i

denne stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende

stat ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og

lignende udstyr til transport af containere), som omhandlet i artikel 8,

stk. 3, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i

stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske

og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal

bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af

selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat, undtagen i

følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan

beskattes i den anden kontraherende stat:

(a) hvis han i en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90

dage eller mere i nogen 12-måneders periode, har et fast sted, som

står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med

henblik på udøvelse af hans virksomhed. I dette tilfælde

kan dog kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste

sted, beskattes i den anden stat; eller

(b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig

over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i

nogen 12-måneders periode. I dette tilfælde kan dog kun den del

af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed i den anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig

videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller

undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som

læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og

revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke

medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet

er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført

der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden

stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for

personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun

beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i en eller flere

perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders

periode, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast

sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag

for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller

luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som udføres

om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af

Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i

Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans

egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende

i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab

af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved hans

personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed, som

udøves i egenskab af optrædende kunstner eller

sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren

selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i

artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens

eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på

indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en

kontraherende stat, hvis besøget i denne stat væsentligt er

støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en

politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

1.

(a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører fra en

kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat;

(b) Enhver betaling, hvadenten den er periodisk eller ikke-periodisk,

som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende

stat eller under enhver offentlig foranstaltning, som iværksættes

af en kontraherende stat med henblik på social velfærd;

(c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og

som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat

kan beskattes i begge kontraherende stater.

2. Udtrykket »livrente« betyder i denne artikel fastsatte summer, der er

periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et

bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en

forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt

vederlag i penge eller penges værdi (på anden måde end

tjenesteydelser).

Artike

l 19

Offentligt hverv

1.

(a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen pensioner,

der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller

en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv

for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i

denne stat.

(b) Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan

imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er

udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2.

(a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en

politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler

tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for

denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne

stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger

i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på

gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der

udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed,

der drives af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en

lokal myndighed heraf.

Artikel 20

Studerende

En fysisk person som er eller som umiddelbart før

han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende med det formål

(a) at studere ved et universitet eller anden anerkendt

uddannelsesinstitution; eller

(b) at gennemgå oplæring med henblik på at kunne

udøve et erhverv eller et fag; eller

(c) at studere eller drive forskning i egenskab af modtager af et

stipendium, et tilskud eller en pris fra en offentlig, religiøs,

velgørende, videnskabelig, litterær eller

uddannelsesmæssig organisation;

skal ikke beskattes i den førstnævnte stat af:

(i) beløb modtaget fra udlandet med henblik på hans

underhold, uddannelse, studium, forskning eller oplæring;

(ii) det pågældende stipendium eller tilskud eller den

pågældende pris; og

(iii) indkomst fra personligt arbejde i denne stat i en periode, der

ikke overstiger 5 år, forudsat at indkomsten med rimelighed kan anses

for nødvendig indtjening til hans underhold og uddannelse.

Artikel 21

Professorer, lærere og forskere

1. En fysisk person som er eller som umiddelbart før han

besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, og som efter indbydelse fra et universitet, en

læreanstalt, en skole eller en anden tilsvarende

uddannelsesinstitution, som er godkendt af den kompetente myndighed i den

førstnævnte kontraherende stat, besøger den

førstnævnte kontraherende stat i en periode, der ikke overstiger

to år, udelukkende med det formål at undervise eller forske eller

begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal fritages for

beskatning i denne anden kontraherende stat af enhver form for vederlag for

sådan undervisning eller forskning.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke gælde for indkomst ved

forskning, hvis den pågældende person driver sådan

forskning primært til gavn for en eller flere bestemte personer.

Artikel 22

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed

i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i denne anden stat,

med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at udøve virksomhed

i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast

sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde,

hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen

ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved

anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,

der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses

som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den

pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der

udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal virksomhed udøvet

på boreplatform ud for kysten kun udgøre et fast driftssted,

hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen

overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved

anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,

der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses

som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den

pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der

udøves af det sidstnævnte foretagende.

Artikel 23

Andre indkomster

1. Indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i

denne overenskomst, og som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvorfra de

hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst,

bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,

hvis den person, som modtager indkomsten, og som er hjemmehørende i en

kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat

gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit

erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den

rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte

indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller

fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 kan indkomster, som ikke er

omhandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, og som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, beskattes i den anden stat, når de hidrører fra denne

anden stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Den lovgivning, der er i kraft i de kontraherende stater, skal fortsat

være gældende for beskatning af indkomst i de respektive

kontraherende stater, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne

overenskomst. Når indkomst er skattepligtig i begge kontraherende

stater, skal der gives lempelse for dobbeltbeskatning i overensstemmelse med

de følgende stykker i denne artikel.

2. I Danmark:

(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet skal

Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i Thailand, indrømme fradrag i den

pågældende persons skat på indkomsten med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Thailand;

(b) fradraget skal imidlertid ikke overstige den del af

indkomstskatten, beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den

indkomst, som kan beskattes i Thailand;

(c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kun kan beskattes i Thailand, kan Danmark medregne denne

indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade

fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den

indkomst, der hidrører fra Thailand.

(d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Thailand er

indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af thailandsk skat,

der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et

dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Thailand, skal

der ved anvendelsen af litra (a) og litra (b) indrømmes fradrag i

dansk skat for thailandsk skat, som om en sådan fritagelse eller

nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en

forudsætning for dette, at det faste driftssted driver

erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor),

og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af renter og

fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller består

af fortjeneste, der hidrører fra tredjeland.

(e) I tilfælde hvor udbytte er betalt af et selskab, der er

hjemmehørende i Thailand, til en person (som er et selskab), der er

hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal

sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat

at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed

(bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25

pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra

afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste,

der hidrører fra tredjelande.

(f) Ved anvendelsen af litra (a) og (b) i dette stykke skal thailandsk

skat på royalties, som betales som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, ethvert patent, varemærke, mønster eller

model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring, og for

anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed, anses for at være betalt

med den sats, der gælder efter artikel 12, stykke 2, når de

aktiver, for hvilke der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med

virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er

udøvet i Thailand. Thailandsk skat skal dog i intet tilfælde

anses for at være betalt med en skat, der er højere end den

skattesats, der gælder for royalties under thailandsk lovgivning.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales

mellem forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9, eller når

royalties betales i forbindelse med aktiver, som sælges og leases

tilbage af den, som betaler royalties.

(g) Bestemmelserne i litra (d) - (f) skal finde anvendelse i de

første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De

kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at

afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan

forlængelse skal være gældende fra den dato og under

iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder

betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat

mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej

eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige procedurer.

4. I Thailand skal dansk skat, der i overensstemmelse med denne

overenskomst betales af indkomst hidrørende fra kilder i Danmark,

indrømmes som fradrag i den thailandske skat, der skal betales af den

pågældende indkomst. Fradraget skal dog ikke overstige den del af

den thailandske skat, beregnet før fradraget er givet, der kan

henføres til sådan indkomst.

5. I tilfælde hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne

overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold

til den gældende lovgivning i Thailand er skattepligtig af den

nævnte indkomst for så vidt angår det beløb, som er

overført til eller modtaget i Thailand og ikke for så vidt

angår hele beløbet, skal den fritagelse, der skal gives i

Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er

beskattet i Thailand.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden

kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne

krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed

forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold,

særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde

anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller

begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,

særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive

undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke

være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7,

eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og

andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved

ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste

være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var

blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den

førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis

ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den

førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes således,

at de forpligter en kontraherende stat til at yde de samme personlige

skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser på

grund af civilstand og familiemæssige forpligtelser, som ydes til

personer, der er hjemmehørende i denne stat, til personer som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal kun finde anvendelse på

skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af

en af eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil

medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der

måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning,

indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor

han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 25,

stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er

statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der

er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der

medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at

være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig

løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den

kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at

undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

Sagen skal indbringes inden for de tidsfrister, der er fastsat i den interne

lovgivning i den kontraherende stat, hvor skatteyderen er

hjemmehørende.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved

gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke

er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i

direkte forbindelse med hinanden med henblik på at opnå enighed i

overensstemmelse med de foregående stykker. Når det

skønnes tilrådeligt mundtligt at udveksle synspunkter med

henblik på at kunne opnå enighed, kan sådan udveksling af

synspunkter finde sted gennem en kommission bestående af

repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Artik

el 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle

sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, for

så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten.

Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle

oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som

hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i

henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til

personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder),

der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller

retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i

forbindelse med, de skatter der er omfattet af overenskomsten. Sådanne

personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de

nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige

retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes

således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt

til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til

denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de

skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske

repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til

folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne

ændringer udvides til de områder under Danmarks

suverænitet, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts

anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale

forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af

væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten

finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det

tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og

betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som

måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter,

der skal udveksles ad diplomatisk vej, efter at de forfatningsmæssige

betingelser er opfyldt.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af

overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31, på den måde

som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på ethvert område, til hvilken

den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om,

at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens

ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den

sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal

have virkning som følger:

(a) I Thailand

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det

år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i

kraft;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for

skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar

i det år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder

i kraft.

(b) I Danmark

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,

der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i

kraft;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter

som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra

og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det

år, hvor overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomst mellem Den Kongelige Regering i Danmark og Den Kongelige

Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring

af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og

formueskat, undertegnet i Bangkok den 14. april 1965, skal ophøre med

at have virkning for så vidt angår indkomst, som er omfattet af

denne overenskomst i medfør af bestemmelserne i stykke 2.

Artikel

31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft uden

tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om

opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, efter at der er

forløbet et tidsrum på 5 år fra det år

overenskomsten træder i kraft.

I så fald skal overenskomsten ophøre med at

have virkning som følger:

(a) I Thailand

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det

år, der følger efter det, hvor meddelelsen er givet;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for

skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar

i det år, der følger efter det, hvor meddelelsen er

givet.

(b) I Danmark

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,

der følger efter det år, hvor meddelelsen er givet;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter

som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra

og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det

år, hvor meddelelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, den 23.

februar 1998, på engelsk.

Niels Kaas Dyrlund

For Regeringen i Kongeriget Danmark

Surin Pitsuwan

For Regeringen i Kongeriget Thailand

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget

Danmark og Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om følgende

bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af

overenskomsten:

1.

(1) For så vidt angår artikel 5, stykke 3: Hvis en person,

som er hjemmehørende i en kontraherende stat, stiller et pakhus eller

enhver anden indretning i en af de kontraherende stater til rådighed

for andre personer med henblik på oplagring af varer, skal han anses

for at udøve virksomhed i denne kontraherende stat gennem et fast

driftssted.

(2) For så vidt angår artikel 5, stykke 3, litra (a) og (b)

er der enighed om, at anvendelsen af indretninger til udlevering skal anses

for at udgøre et fast driftssted, hvis disse anvendes som et

salgssted.

2. For så vidt angår artikel 7 er der enighed om, at intet i

denne artikel skal berøre anvendelsen af skattelovgivningen i en

kontraherende stat vedrørende skatteligningen af en person i de

tilfælde, hvor de oplysninger, der står til rådighed for

skattemyndighederne i denne stat, er utilstrækkelige til at

fastsætte denne persons skattepligtige fortjeneste, under

forudsætning af at resultatet vil være i overensstemmelse med de

principper, der er indeholdt i artiklen. Udtrykket »fortjeneste« i artikel 7

skal henvise til indkomst eller fortjeneste.

3. For så vidt angår artikel 8, stk. 2, er der enighed

om, at den laveste af de skattesatser, som anvendes af Thailand på

indkomst, som oppebæres af et foretagende i et hvilket som helst andet

land ved drift af skibe i international trafik, skal finde anvendelse

på denne overenskomst.

4. For så vidt angår artikel 10, stk. 5: Hvis Thailand

efter denne overenskomst er undertegnet indgår en overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning med et tredjeland, i hvilken der ikke

findes bestemmelser om skat på anvendelsen af fortjenesten som

omhandlet i det anførte stykke, eller hvori der fastsættes en

lavere sats end i denne overenskomst, skal denne fritagelse eller lavere sats

finde anvendelse på denne overenskomst.

5. For så vidt angår artikel 11, stykke 4, er der enighed om,

at udtrykket »rente« omfatter rente betalt i forbindelse med kreditsalg

så vel som gebyrer og provisioner betalt i forbindelse med optagelse af

lån.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, mandag den

23. februar 1998, på engelsk.

For Regeringen i

Kongeriget Danmark

Niels Kaas Dyrlund

For Regeringen i

Kongeriget Thailand

Surin Pitsuwan

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen

til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Thailand, og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når

overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Overenskomsten afløser

en overenskomst, som blev indgået i 1965. Den eksisterende overenskomst

er på en række punkter forældet.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til

formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge

af, at både Danmark og Thailand beskatter en person eller et selskab af

samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab , der

er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden

stat.

Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder

regler for, hvornår Danmark henholdsvis Thailand kan beskatte indkomst,

som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (

bopælsstaten ), modtager fra den anden stat ( kildestaten ). Desuden

indeholder overenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning skal

lempes, den såkaldte metodebestemmelse ( overenskomstens artikel 24 ),

og en bestemmelse om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger (

overenskomstens artikel 27 ).

Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi

dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke afskærer bopælsstaten fra

at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag.

Dobbeltbeskatningen ophæves først »efterfølgende«.

Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende

ordinær credit samt matching credit i visse

tilfælde. Ordinær credit indebærer, at når personer

eller selskaber, der er hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra

kilder i Thailand, og Thailand i henhold til overenskomsten har ret til at

beskatte denne indkomst, skal Danmark tillade, at den skat, der er betalt i

Thailand af denne indkomst, fratrækkes i den danske skat af den samme

indkomst. Fradraget kan ikke overstige den danske skat af denne indkomst.

Matching credit indebærer, at Danmark i visse tilfælde skal give

nedslag som om, der var betalt almindelig skat af en indkomst uanset, at

skatten er nedsat for at fremme udenlandske investeringer. Der gives

således credit for et beløb, der er større end den

faktiske skattebetaling i Thailand. Matching credit omfatter

forretningsmæssig indkomst uden for den finansielle sektor. Endvidere

medregnes udbytter fra thailandske datterselskaber til danske moderselskaber

ikke i den skattepligtige indkomst ( eksemptes ), uanset at skatten i

Thailand på datterselskabet dér har været nedsat. Der

gives endvidere matching credit for royalties. Denne matching credit er

kombineret med en anti-misbrugsbestemmelse, således at der ikke kan

spekuleres i »salg og tilbageleasing«. Bestemmelserne om matching credit er

begrænset til at gælde i 10 år. Endelig er der en

særlig bestemmelse om, at såfremt en indkomst med dansk kilde,

som Thailand har ret til at beskatte i overensstemmelse med overenskomsten,

ikke beskattes i Thailand som følge af, at den ikke hjemtages til

Thailand, kan Danmark beskatte denne indkomst.

Bestemmelserne om matching credit følger de

bestemmelser, der findes i en række nyere danske

dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er dog kun givet matching credit for

royalties i én anden nyere dobbeltbeskatningsoverenskomst, nemlig

overenskomsten med Vietnam.

Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst

skal der gives lempelse efter eksemptionsprincippet. Dette indebærer,

at Danmark i de tilfælde, hvor en indkomst med kilde i Thailand efter

den gældende overenskomst kan beskattes dér, skal give nedslag

for thailandsk skat efter forholdet mellem indkomsten fra Thailand og den

samlede indkomst. Da denne lempelsesmetode ikke tager hensyn til

størrelse af den udenlandske skat, har personer og selskaber med

hjemsted i Danmark automatisk fået fordel af alle thailandske

skattenedsættelser uanset indkomstens art. Dette, i kombination med, at

den gældende overenskomst tillægger kildestaten ( her Thailand )

den fulde beskatningsret til renter og udbytter uden for

moder-datterselskabsforhold, betyder, at disse indkomster ikke beskattes i

Danmark. Den gældende overenskomst har dermed været

særdeles egnet til skattespekulation, hvilket dog i vid

udstrækning er imødegået gennem intern dansk lovgivning,

herunder navnlig lovfæstelsen af, at den danske skat, der kan gives

credit i, er skatten på den danske nettoindkomst fra udlandet. På

denne baggrund er den foreliggende overenskomst væsentligt bedre end

den eksisterende.

Endelig tager den gældende overenskomst ikke

højde for, at personer med hjemsted i Thailand, der modtager indkomst

fra Danmark, som Thailand i medfør af overenskomsten kan beskatte, kan

undgå den thailandske beskatning ved ikke at hjemtage den danske

indkomst til Thailand.

Lempelsesmetoden er for Thailands vedkommende

ordinær credit.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vid

udstrækning den model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er

udarbejdet i OECD-regi, og som også ligger til grund for det danske

forhandlingsgrundlag. Der er dog visse bestemmelser, der følger den

model, der er udarbejdet i FN-regi for dobbeltbeskatningsoverenskomster til

brug for forhandlinger mellem industrialiserede lande og udviklingslande.

Ingen af modellerne er bindende for de to organisationers medlemsstater. I

praksis ses der mange afvigelser fra modellerne, da en overenskomst er et

kompromis mellem to stater. Hertil kommer, at en overenskomst må rettes

til efter lovgivningen i de to stater. Under gennemgangen af overenskomstens

enkelte bestemmelser nedenfor, vil der blive gjort rede for de

væsentligste afvigelser fra OECD s model.

Det skal særligt bemærkes, at den foreliggende

overenskomst ikke ændrer ved beskatningsretten til pensioner.

Både efter den gældende og den foreliggende overenskomst er der

fuld kildestatsbeskatning af alle pensioner.

Som noget nyt indeholder overenskomsten en bestemmelse om

beskatning af virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning og udvinding af kulbrinter.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige

konsekvenser.

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at

fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for

udviklingen af de økonomiske relationer mellem landene. Herved

får personer og virksomheder i det ene land bedre skattemæssige

betingelser for investering, etablering og arbejde i det andet land som

følge af, at dobbeltbeskatning minimeres. Dette har navnlig betydning

i forbindelse med grænseoverskridende betalinger af renter, udbytter og

royalties, idet kildestaten beskatter disse betalinger på bruttobasis,

mens bopælsstaten beskatter på nettobasis.

Uden overenskomstens nedsættelse af kildestatens

beskatning af disse betalinger, ville der meget ofte forekomme

dobbeltbeskatning, hvis der skulle lempes med hjemmel i intern lovgivning,

idet bopælsstatens skat som oftest ikke ville være

tilstrækkelig til fuldt ud at kunne rumme kildestatens skat på

disse betalinger. Denne dobbeltbeskatning ville ødelægge

incitamentet til at investere i den anden stat. Samtidig ville det betyde en

ringere konkurrencemæssig stilling for danske virksomheder sammenlignet

med virksomheder fra lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i

dette tilfælde med Thailand. Overenskomsten giver også

større klarhed og sikkerhed ved vurderingen af de skattemæssige

konsekvenser af økonomiske dispositioner.

Virkningen af overenskomsten er begrænset til de

områder, hvor der sker ændringer i forhold til den gældende

overenskomst. De væsentligste ændringer for så vidt

angår dansk beskatning vedrører udbytter, renter, royalties samt

overskud i et fast driftssted.

Hvad angår udbytter fra et selskab i et af landene

til et selskab / en person i det andet land kan disse efter forslaget

højst beskattes i kildestaten med 10 pct. i

moder/datterselskabsforhold mod 20 pct. efter den gældende

overenskomst.

Renter fra et af landene til et selskab / en person i det

andet land kan efter forslaget højst beskattes med 10 pct. i

kildestaten for finansielle institutioner og 15 pct. i andre situationer,

hvor den gældende overenskomst tillagde kildestaten beskatningsret

efter satsen i intern lovgivning. Satsen for beskatning af renter i Thailand

er aktuelt 15 pct.

For royalties er satsen sat ned fra 15 pct. til 5 pct. for

så vidt angår kunstneriske royalties og fastholdt på 15

pct. for andre royalties.

Den lavere beskatning skønnes at medføre et

beskedent dansk merprovenu som følge af en mindre lempelse i den

danske skat.

Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i

det andet land, kan efter den nye overenskomst pålægges en

tillægsskat på indtil 10 pct. (»branch profit tax«). Dette kan

medføre et beskedent provenutab som følge af en øget

lempelse i den danske skat, idet Danmark ikke har intern lovhjemmel til at

udnytte denne beskatningsret.

Lempelsesmetoden for indkomst (eller formue), der

beskattes i Thailand skifter fra eksemption til credit. Den thailandske skat

er generelt noget mindre end den danske, hvilket vil medføre, at der

skal gives en lavere lempelse end under den gældende overenskomst. Det

er dog ikke muligt at skønne over, hvor stort et merprovenu der kan

blive tale om. Dette afhænger af udviklingen i etablering og betalinger

de to lande imellem.

Med hensyn til overenskomsten og dansk erhvervsliv kan det

bl.a. nævnes, at nedsættelsen af kildestatsbeskatningen på

udbytter, renter og royalties medfører, at virksomhedernes danske skat

nemmere kan indeholde lempelsen for thailandsk skat. Dermed øges

incitamentet til at investere i Thailand.

Danske virksomheder, som har overskud i et fast driftssted

i Thailand vil dog kunne opleve en højere beskatning som følge

af, at Thailand kan beskatte overskuddet med en tillægsskat på 10

pct.

Alt i alt er overenskomsten en tiltrængt

ændring i forhold til den gældende overenskomst, der med sine

høje kildestatsskatter og lempelse efter eksemptionsmetoden er helt

utidssvarende og som vil kunne benyttes til skattespekulation i et vist

omfang.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Beskedent merprovenu som følge af nedsat lempelse for skat på

udbytter, renter og royalties samt fra overgang til creditlempelse.

Beskedent provenutab i det omfang Thailand pålægger »branch

profit tax«

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mindre kildestatsbeskatning af renter, udbytter og royalties fra

Thailand.

Noget mindre lempelse for thailandske skatter ved skifte fra

eksemptionslempelse til creditlempelse.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen

til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og

Thailand. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens

bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse

kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når

dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters

regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige

betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. For

Danmarks vedkommende vil det sige, at det foreliggende lovforslag er endeligt

vedtaget og trådt i kraft. Overenskomsten vil træde i kraft

på den 30. dag efter den sidste af disse underretninger, og den skal

have virkning i Danmark

- for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

indkomst der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,

der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i

kraft;

- for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter som

skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra og

med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det

år, hvor overenskomsten træder i kraft., jfr. artikel

30.

Overenskomsten vil derefter være en del af de to

staters skattelovgivning. Samtidig ophører den gældende

overenskomst med at have virkning.

De enkelte artikler i den dansk-thailandske

dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Overenskomsten omfatter juridiske og fysiske personer, der

er hjemmehørende i en eller begge stater. Typisk vil situationen

være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat,

bopælsstaten, og begrænset skattepligtig til den anden stat,

kildestaten.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

Artikelen opregner de skatter, der er omfattet af

overenskomsten. Alle danske skatter er omfattet, uanset om de er

pålignet af staten, amterne eller kommunerne. Overenskomsten omfatter

desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, som efter

overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i

stedet for de gældende skatter.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artiklen definerer i stk. 1 en række

generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som over alt i

overenskomsten har den anførte betydning. Færøerne og

Grønland er specifikt undtaget fra definitionen af Danmark.

Foruden at definere det geografiske

anvendelsesområde, defineres begreberne person, selskab, foretagende

i en kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed, skat og

statsborger.

Stk. 2 bestemmer, at med mindre andet følger

af sammenhængen, skal alle udtryk, der ikke er defineret i

overenskomsten, tillægges den betydning, som det har på dette

tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på

hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1 fastlægger, hvad der skal forstås

ved udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat«.

Bestemmelsen hænger snævert sammen med artikel

1. I denne artikel blev den kreds af personer, der dækkes af

overenskomsten, netop betegnet som: »personer, der er hjemmehørende i

en af eller begge kontraherende stater«.

Rækkevidden af artikel 1 kan derfor kun

forstås i sammenhæng med artikel 4.

»Hjemmehørende« er en person, der er fuldt

skattepligtig til en stat i medfør af dennes lovgivning på basis

af kriterier som bopæl, hjemsted, ledelsens sæde o.l.

En person kan udmærket være fuldt

skattepligtig til begge stater i medfør af disses lovgivning.

I så fald bliver det bydende nødvendigt at

afgøre, i hvilken stat en person er »hjemmehørende« med den

virkning, at denne stat har status som bopælsstat. Dette hænger

sammen med, at beskatningsretten til de forskellige typer indkomst, i

medfør af de efterfølgende artikler, tillægges

henholdsvis bopælsstaten eller kildestaten. Beskatningsretten kan

også være delt mellem bopæls-og kildestat. Også i de

tilfælde, er det afgørende at vide, hvilken status hver af

staterne har.

Mens der således kan være tale om to gange

fuld skattepligt, kan en skatteyder aldrig være

hjemmehørende i mere end en stat i henhold til overenskomsten.

I tilfælde af fuld skattepligt til begge stater,

indeholder resten af artiklen en række kriterier for, hvilken stat der

skal have forrang som hjemmehørende-stat (bopælsstat).

Synspunktet er, at skatteyderen er hjemmehørende

der, hvor tilknytnigskriterierne er de stærkeste.

For fysiske personer afgøres

spørgsmålet i henhold til bestemmelserne i stk. 2.

Der nævnes en række kriterier i litra a-d.

Kriterierne skal anvendes i den rækkefølge,

de nævnes. Kun hvis det foranstående kriterium ikke giver en

løsning, kan man gå videre til det næste.

For selskaber m.v. afgøres spørgsmålet

i henhold til bestemmelsen i stk. 3.

Mens resten af artiklen svarer til de normale

model-kriterier, afviger stk. 3 væsentligt.

Normalt vil man lade den stat, hvor den virkelige ledelse

har sit sæde være afgørende for

hjemmehørende-afgørelsen i de situationer, hvor et selskab er

undergivet fuld skattepligt til begge stater.

I den foreliggende overenskomst bestemmes det, at

spørgsmålet skal løses ved forhandling mellem de

kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde. Så længe

der ikke foreligger en sådan aftale, kan hver af staterne gå

frem, som om der ingen overenskomst var, idet ingen af dem er forpligtet til

at anse selskabet for hjemmehørende i den anden stat.

Afvigelsen skyldes, at der er forskel på dansk og

thailandsk lovgivning vedrørende anvendelsen af ledelsens sæde

som skattepligtskriterium. Herved modvirkes evt. spekulation i at flytte

rundt på ledelsens sæde.

Artikel 5.

Fast driftssted

Artiklen definerer, hvad der skal forstås ved fast

driftssted.

Bestemmelsen er af stor vigtighed, idet det er en

betingelse for, at kildestaten kan beskatte fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed, som drives dér af et foretagende i den anden stat,

at erhvervsvirksomheden udøves gennem et fast driftssted i

kildestaten, jf. artikel 7, stk. 1.

Bestemmelsen indeholder elementer fra FN-modellen, hvilket

vil sige, at definitionen er noget bredere end OECD-modellen.

Fast driftssted omfatter især et sted, hvorfra et

foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en

mine, olie- eller gaskilde, en gård eller en plantage. Bygnings-,

anlægs-, samle- eller monteringsarbejde udgør et fast

driftssted, hvis det strækker sig over en periode eller perioder, der

tilsammen udgør mere end 6 måneder. Denne frist er i

overensstemmelse med FN-modellen, mens OECD-modellen har en tidsfrist

på 12 måneder. Den gældende overenskomst har en tidsfrist

på 3 måneder.

Et foretagende, der leverer tjenesteydelser, herunder

rådgivning, gennem ansatte, får fast driftssted i kildestaten,

hvis rådgivningen vedvarer i kildestaten i en eller flere perioder, som

tilsammen varer mere end 6 måneder inden for en 12-måneders

periode.

Denne er en FN-lignende bestemmelse.

I artiklens stk. 3 opregnes en række

aktiviteter, der ikke udgør fast driftssted.

I stk. 4 bestemmes, at en afhængig agent

udgør fast driftssted, hvis vedkommende har og sædvanligvis

udøver en fuldmagt i kildestaten til at indgå aftaler på

et foretagendes vegne.

Endvidere udgør agenten et fast driftssted, uanset

at vedkommende ikke har fuldmagt men sædvanligvis opretholder et

varelager i kildestaten, hvorfra vedkommende regelmæssigt effektuerer

ordrer eller leverer varer for foretagendet, eller sædvanligvis

modtager ordrer udelukkende eller næsten udelukkende for foretagendet

og dets koncernforbundne foretagender. Denne bestemmelse er bredere end

OECD-modellen, men svarer til den gældende overenskomst.

Efter stk. 5 giver en uafhængig agent ikke fast

driftssted.

Stk.. 6 bestemmer, at et moder-datterselskabsforhold ikke

i sig selv medfører, at det ene selskab anses for et fast driftssted

for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom

altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Denne

standardbestemmelse er suppleret med en bestemmelse om, at hvis en

aktiebesiddelse giver aktionæren brugsret over fast ejendom

tilhørende selskabet, kan indkomst hidrørende fra sådan

brugsret beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen i den foreliggende overenskomst følger

OECD-modellen.

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste

ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, med mindre

virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette

tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan

henføres til det fast driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen

af indkomsten i det faste driftssted.

Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste

omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal

de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse

artikler.

Artikel 8

Skibsfart og luftfart

Stk. 1 bestemmer, at indkomst ved drift af

luftfartøjer i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor

luftfartsforetagendet er hjemmehørende.

Stk. 2 bestemmer, at indkomst ved drift af skibe i

international trafik både kan beskattes i den stat, hvor

skibsfartsforetagendet er hjemmehørende, og i den anden stat.

Sidstnævnte stat skal nedsætte sin skat med et beløb

svarende til 50 pct. deraf. Denne bestemmelse svarer ikke til OECD-modellen,

der giver den udelukkende beskatningsret til den stat, hvor

skibsfartsforetagendet er hjemmehørende. Bestemmelsen svarer til den

gældende overenskomst, og findes i mange

dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og lande, der har

fragtskatter. Thailand beskatter udenlandsk skibsfart med 3 pct. af

bruttofragtbeløbet. Til bestemmelsen er der i protokollen knyttet en

mestbegunstigelsesklausul. Såfremt Thailand indgår en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en anden stat, hvor raten for

kildestatsbeskatning er lavere, skal denne lavere sats også gælde

mellem Thailand og Danmark.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende

anvendelse på indkomst, der oppebæres i tilknytning til indkomst

fra drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik ved

udleje m.v. af containere, jfr. stk. 3.

Efter stk. 4 finder bestemmelserne i stk. 1 og 2

også anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et

forretningsfællesskab m.v.

Stk. 5 bestemmer, at stk. 1 og 4 kun skal finde

anvendelse på den del af SAS s fortjeneste, der svarer til den danske

deltagelse i SAS.

Artikel 9

Forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte

»arms-length princip« for transaktioner mellem forbundne foretagender. Heri

ligger, at forbundne foretagender skal handle med hinanden på samme

vilkår som de, der ville gælde på et frit marked mellem

uafhængige foretagender. Hvis dette ikke er tilfældet, kan de to

stater foretage en regulering af indkomsten, således at denne kommer

til at svare til den, der ville være opnået, hvis man havde

handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse om, at der kan

foretages en korresponderende ændring i den stat, der har beskattet en

indkomst, der retteligt skulle have været beskattet i den anden stat,

når denne anden stat har gennemført sin ændring i

ansættelsen.

Artikel 10

Udbytte

I henhold til stk. 1 og 2 kan udbytte beskattes i den

stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, men det kan dog

også beskattes i den stat, hvorfra det udbetales med 10 pct af

udbyttets bruttobeløb.

Der sondres ikke mellem, om aktionæren er et

moderselskab eller ej.

Efter OECD-modellen beskattes udbytte lavere, når de

tilfalder et moderselskab.

Efter den gældende overenskomst beskatter

kildestaten med 20 pct., når der er tale om et moderselskab, og med

intern udbytteskattesats i andre tilfælde. Der er derfor tale om en

væsentlig nedsættelse i den foreliggende overenskomst.

Stk. 3 definerer, hvad der skal forstås ved

udbytte.

Hvis udbyttet indgår i et fast driftssted eller et

fast sted, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har

direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal udbyttet

imidlertid beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jfr.

stk. 4.

Efter stk.5 kan en stat ikke beskatte udbytte, der betales

af et selskab i den anden stat, med mindre det betales til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller har direkte

forbindelse med et fast driftssted eller fast sted i den

førstnævnte stat. Dette gælder, uanset om indkomsten er

indtjent i den førstnævnte stat. Der kan pålignes en

»branch profits tax«, d.v.s. en skat på faste driftssteders overskud (

ud over den almindelige selskabsskat ) svarende til udbytteskatten efter

denne artikel. Bestemmelsen er kommet ind på thailandsk foranledning.

Argumentet herfor er, at der skal ske en ens beskatning, uanset om

erhvervsvirksomheden drives gennem et datterselskab eller en filial. I den

tilhørende protokol er der indsat en mestbegunstigelsesklausul, der

medfører, at hvis Thailand indgår en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med et tredjeland, og overenskomsten anvender

en lavere sats end i overenskomsten med Danmark, skal denne lavere sats

også finde anvendelse for Danmarks vedkommende.

Artikel 11

Renter

Efter stk. 1 og 2 kan renter beskattes i den stat,

hvor modtageren er hjemmehørende. Den stat hvorfra de udbetales,

kildestaten, kan også beskatte renterne med 10 pct. af rentens

bruttobeløb, hvis modtageren er enhver form for finansiel institution,

og med 15 pct. i alle andre tilfælde.

Efter den gældende overenskomst, kan renten

beskattes fuldt ud i kildestaten efter dennes interne kildestatssats. Den

foreliggende overenskomst er en væsentlig forbedring på dette

punkt.

Stk. 3 indeholder en undtagelsesbestemmelse,

hvorefter det udelukkende er bopælsstaten der beskatter renter,

når der er tale om lån, der er ydet, garanteret eller sikret af

den anden stat eller dennes nationalbank, eller ethvert andet organ, der er

helejet af eller kontrolleret af den anden stat. Hermed skulle det være

sikret, at der ikke tages kildeskat af renter i forbindelse med

statsgaranterede eksportkreditter.

Stk. 4 definerer renter.

Efter stk. 5 kan kildestaten beskatte renten fuldt ud

som erhvervsindkomst, hvis den fordring, der ligger til grund for den betalte

rente, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som

rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i den anden stat,

har i kildestaten.

Stk. 6 indeholder en definition af, hvor en rente

anses for at have kilde.

Stk. 7 gentager det »arms-length princip«, der er

omhandlet i artikel 9.

Artikel 12

Royalties

Royalties kan beskattes både i bopælsstaten og

kildestaten. Kildestaten kan dog ikke beskatte kunstneriske, litterære

og videnskabelige royalties med mere end 5 pct., og 15 pct. i andre

tilfælde, jfr. stk. 1 og 2.

Den gældende overenskomst fastsætter

kildestatens beskatning til 15 pct. i alle tilfælde.

Endvidere har den en særbestemmelse om, at indkomst

ved salg af ophavsrettigheder og, patenter m.v. kan beskattes i kildestaten

med 15 pct. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den nye

overenskomst.

Stk. 3 definerer royalties.

Efter stk. 4 beskattes royalties som

erhvervsmæssig indkomst i kildestaten, hvis den rettighed eller det

formuegode, der ligger til grund for royaltybetalingen, har direkte

forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som

royaltybeløbets retmæssige ejer har i den anden stat.

Stk. 5 fastlægger, hvor en royalty skal anses

for at have kilde.

Stk. 6 gentager det »arms-length princip«, der er

omhandlet i artikel 9.

Artikel 13.

Kapitalgevinster

Efter stk. 1 tillægges beskatningsretten til

fortjeneste ved salg af fast ejendom kildestaten d.v.s. den stat, hvor

ejendommen er beliggende.

Efter stk. 2 tillægges beskatningsretten til

fortjeneste ved afståelse af rørlig formue, der indgår i

et fast driftssted eller fast sted, kildestaten. Tilsvarende gælder,

hvis det faste driftssted eller faste sted som sådant

afhændes.

Efter stk. 3 tilkommer fortjeneste ved

afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, bopælsstaten.

Efter stk. 4 kan kapitalgevinst ved afhændelse

af de containere, der er omfattet af artikel 8, stk. 3, kun beskattes i

bopælsstaten.

Efter stk. 5 er det kun bopælsstaten, der kan

beskatte alle andre typer avancer. Hovedeksemplet på, hvad dette

dækker, er aktieavancer.

Stk. 6 indeholder en særbetemmelse, der sikrer,

at Danmark kan beskatte de kapitalgevinster ved salg af skibe og

luftfartøjer, der svarer til SAS Danmark A/S s andel i SAS.

Artikel 14

Frit erhverv

Indkomst fra frit erhverv, som en person- såsom

selvstændig læge, advokat, ingeniør, arkitekt,

tandlæge og revisor- fra den ene stat udøver i den anden stat,

kan beskattes i den anden stat, under forudsætning af:

at den pågældende har et fast sted til sin rådighed

i den anden stat, og dette faste sted står til vedkommendes

rådighed i 90 dage eller mere i nogen 12-måneders periode;

eller

han opholder sig sammenlagt i denne anden stat 90 dage eller mere i

nogen 12-måneders periode.

Den sidste bestemmelse er en afvigelse fra OECD-modellen.

Bestemmelsen går imidlertid igen i en række

dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følger princippet i

FN-modellen.

Begrebet »fast sted« er, i modsætning til begrebet

»fast driftssted«, ikke defineret i selve overenskomsten. Normalt vil der til

fast sted blive krævet, at der er en lokalitet, som kunder kan henvende

sig på. Liberalt erhverv kan imidlertid udøves i en række

tilfælde, uden at der er en sådan lokalitet. Her er det blevet

fundet rimeligt, at anse udøvere af liberale erhverv, der tilbringer

mere end 90 dage inden for 12 måneder i den anden stat, for at have en

så nær erhvervsmæssig tilknytning til denne stat, at

beskatningen kan finde sted dér.

Artikel 15.

Personligt arbejde i tjenesteforhold

Hvis en person udfører lønarbejde i den

anden stat, kan denne stat beskatte lønnen (kildestatsbeskatning).

Dette gælder dog ikke, hvis arbejdstageren opholder

sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger

183 dage i en 12-måneders periode, og lønnen betales af en

arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i kildestaten, og vederlaget

ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted som arbejdsgiveren har i

arbejdsstaten, jfr. stk. 1 og 2.

I henhold til stk. 3 kan løn ved arbejde

ombord på skib eller luftfartøj, der anvendes i international

trafik, kun beskattes der, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er

hjemmehørende.

Stk. 4 indeholder en bestemmelse om, at ansatte i

SAS, der er bosiddende i Danmark kun kan beskattes her.

Artikel 16.

Bestyrelseshonorarer

I tilfælde, hvor en person, der bor i den ene stat,

får bestyrelseshonorarer som medlem af bestyrelsen i et selskab i den

anden stat, kan denne anden stat beskatte honoraret (kildestatsbeskatning).

Tilsvarende gælder funktionærer i en ledende

direktørstilling.

Artikel 17.

Kunstnere og sportsfolk

Efter stk. 1 kan den stat, hvor den

pågældende optræder, beskatte vederlaget

(kildestatsbeskatning).

Hvis vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller

sportsmanden selv, det vil ofte være et selskab, der beherskes af

vedkommende, kan kildestaten også beskatte, jf. stk. 2.

Danmark har kun ringe mulighed for at udnytte denne

beskatningsret, idet dette kræver, at den udenlandske kunstner eller

sportsmand har et så langvarigt arrangement med en dansk arbejdsgiver,

at der opstår et egentligt lønmodtagerforhold.

Stk. 3 bestemmer, at kildestaten ikke kan beskatte,

når den pågældendes besøg i kildestaten i

væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra

bopælsstaten.

Dette afviger fra OECD-modellen, men er en meget praktisk

regel, der sikrer, at officielle kulturarrengementer ikke beskattes i

kildestaten.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

Alle pensioner kan beskattes i begge stater. Dette

gælder pensioner i forbindelse med tidligere tjenesteforhold, private

pensioner samt alle sociale pensioner o.l. Dette betyder, at der er ren

kildestatsbeskatning.

Dette svarer til den gældende overenskomst. Efter

artikel 17 er der kildestatsbeskatning af alle pensioner, der står i

forbindelse med tidligere tjenesteforhold. Efter artikel 21 er der

kildestatsbeskatning af alle øvrige pensioner.

Artikel 19

Offentligt hverv

Vederlag m.v., der udbetales af staten, amter og kommuner,

for hverv udført for denne stat m.v., kan kun beskattes i denne

stat.

Der er dog en undtagelse. Hvis vederlaget udbetales til en

person, der er hjemmehørende i og arbejder i den anden stat, samt er

statsborger i denne anden stat, eller ikke blev hjemmehørende i denne

stat med det formål at udføre hvervet, kan kun

bopælsstaten beskatte vederlaget.

Som et praktisk eksempel kan nævnes en lokalansat

ved en ambassade.

Hvis en dansk statsborger, der bor i Danmark, bliver ansat

som kok ved den thailandske ambassade, eller en svensk statsborger, der bor i

Danmark, bliver ansat samme steds som chauffør, kan Danmark beskatte

den pågældendes løn fra ambassaden.

Hvis den svenske statsborger ikke allerede boede i

Danmark, da han fik ansættelsen ved ambassaden, men flytter hertil for

at arbejde for denne, er det derimod Thailand, der kan beskatte hans

løn, jf. stk. 1.

Offentlige pensioner, der udbetales af stat, amt eller

kommune som følge af et tidligere bestående tjenesteforhold

(tjenestemandspensioner), kan kun beskattes i kildestaten.

Også her er der imidlertid en undtagelse, idet

bopælsstaten kan beskatte sådanne pensioner, hvis modtageren er

hjemmehørende og statsborger i denne stat, jf. stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder dog ikke

for vederlag og pension, der udbetales af en stat m.v. for varetagelse af

hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som staten driver. I så

fald skal bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finde anvendelse.

Artikel 20

Studerende

En studerende, lærling eller en person, fra det ene

land, der opholder sig i det andet land udelukkende for at studere, blive

oplært eller forske i egenskab af modtager af et stipendium, et tilskud

eller en pris fra en offentlig, religiøs, velgørende,

videnskabelig, litterær eller uddannelsesmæssig organisation,

skal i studiestaten være fritaget for beskatning af:

beløb modtaget fra udlandet til underhold m.v.

det pågældende stipendium m.v.

indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold i studiestaten,

når indkomsten med rimelighed kan anses for nødvendigt underhold

og uddannelse. Denne fritagelse kan højst gives i 5

år.

Artikel 21

Professorer, lærere og forskere

En person, som besøger en stat efter invitation fra

et universitet, en skole o.l. udelukkende med det formål at undervise

eller forske eller begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal

fritages for beskatning i den anden stat af vederlaget herfor. Besøget

må ikke overstige 2 år.

Bestemmelsen gælder ikke, hvis den forskning, der

drives, primært er til gavn for en eller flere bestemte personer.

Artikel 22

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning og udvinding af kulbrinter

Denne bestemmelse er indsat efter dansk ønske.

Ingen af de to modeloverenskomster indeholder særbestemmelser, der

regulerer dette område.

I henhold til stk. 1 og 2 skal virksomhed i

forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af

kulbrinter anses for udøvet gennem et fast driftssted eller fast sted

dér. Der er dog en bagatelgrænse. Såfremt virksomheden

ikke strækker sig ud over et tidsrum af 30 dage inden for en

12-måneders periode, er der ikke tale om et fast driftssted eller fast

sted.

Efter stk. 3 skal virksomhed udøvet på

boreplatform ud for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis

virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen

overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Dermed

behandles denne virksomhed parallelt med bygge-og anlægsarbejer i

artikel 5.

Bestemmelserne svarer til det danske

forhandlingsoplæg. I dette behandles virksomhed med

efterforskningsplatforme parallelt med bygge- og anlægsarbejder. Der er

dog den forskel, at fristen for, at der opstår fast driftssted, er 365

dage inden for 18 måneder, svarende til at der er en frist på 12

måneder, for at bygge- og anlægsarbejder kan anses for fast

driftssted i kildestaten.

Den foreliggende overenskomst har ingen særregler

for supplytrafik. Efter det danske oplæg skal supplytrafik, der er

forsyningstrafik fra et sted i en stat, til borerigge i den samme stat,

beskattes efter reglerne for international trafik. Da udenlandske firmaer

ikke har tilladelse til at foretage denne form for trafik i Thailand, har

dette dog ikke den store betydning.

Artikel 23

Andre indkomster

Andre indkomster end de indkomstformer, der er nævnt

i de forudgående artikler, kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr.

stk. 1.

Dette gælder dog ikke, hvis den person, der

erhverver indkomsten, og som er hjemmehørende i den ene stat, har et

fast driftssted i den anden stat, og indkomsten er direkte knyttet til dette

faste driftssted, jfr. stk. 2. Herfra er dog indkomst ved fast ejendom

undtaget.

Hidrører andre indkomster fra den anden stat, kan

denne stat dog beskatte.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende

ordinær credit. Ordinær credit indebærer, at

når personer eller selskaber, der er hjemmehørende i Danmark,

modtager indkomst fra kilder i Thailand, og Thailand i henhold til

overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal Danmark tillade,

at den skat, der er betalt i Thailand af denne indkomst, fratrækkes i

den danske skat af den samme indkomst. Fradraget kan ikke overstige den

danske skat af denne indkomst, jfr. stk. 2, litra a og b.

I tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i

Thailand, giver Danmark eksemption med progressions forbehold, jfr.

stk. 2, litra c.

I visse situationer gives der dog matching credit.

Matching credit indebærer, at Danmark i visse tilfælde skal give

nedslag, som om der var betalt almindelig skat af en indkomst uanset, at

skatten er nedsat for at fremme udenlandske investeringer. Der gives

således credit for et beløb, der er større end den

faktiske skattebetaling i Thailand. Matching credit gives i de

tilfælde, hvor en dansk virksomhed oppebærer fortjeneste fra et

fast driftssted i Thailand, og der efter Thailands lovgivning er

indrømmet fritagelse eller nedsættelse af den thailandske skat

på disse indkomster. Det er en betingelse for at give matching credit,

at det faste driftssted driver erhvervsvirksomhed uden for den finansielle

sektor, og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af

renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller

består af fortjenester fra tredjeland, jfr. stk. 2, litra d.

Endvidere skal udbytter fra thailandske

datterselskaber til danske moderselskaber ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst (eksemptes), uanset at skatten i Thailand på datterselskabet

har været nedsat. Der er opstillet de samme betingelser

vedrørende datterselskabet virksomhed og indkomst, som gælder

for de faste driftssteder, jfr. stk. 2, litra e.

Der gives endvidere matching credit for royalties

fra Thailand. Denne matching credit gives, når de aktiver, for hvilke

der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med virksomhed - bortset

fra virksomhed inden for den finansielle sektor - som er udøvet i

Thailand. For at sikre, at overenskomsten aldrig kan medføre en

forpligtelse til at lempe med et større beløb, end Thailand kan

tage i henhold til interne lovgivning, er der indsat en klausul om, at den

interne skattesats udgør overgrænsen. Bestemmelsen er kombineret

med en anti-misbrugsbestemmelse, således at der ikke kan

spekuleres i »salg og tilbageleasing«. Bestemmelsen gælder ikke mellem

koncernforbundne selskaber, jfr. stk. 2 litra f.

Bestemmelserne om matching credit er begrænset til

at gælde i 10 år, jfr. litra g.

Bestemmelserne om matching credit følger de

bestemmelser, der findes i en række nyere danske

dobbeltbeskatningsoverenskomster. En noget videre bestemmelse om matching

credit for royalties findes i overenskomsten mellem Danmark og Vietnam.

Efter den gældende overenskomst giver Danmark

eksemption.

Lempelsesmetoden er for Thailands vedkommende

ordinær credit, jfr. stk.4.

Thailand har ikke noget progressionsforbehold i de

tilfælde, hvor en indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i

Danmark.

Der er indsat en særlig bestemmelse om, at

såfremt en fysisk person har en indkomst med dansk kilde, som Thailand

har ret til at beskatte i overensstemmelse med overenskomsten, men denne

indkomst ikke beskattes i Thailand eller kun beskatter delvist som

følge af, at den ikke - eller kun delvist - hjemtages til Thailand,

skal Danmark kun lempe i det omfang, der er sket beskatning i Thailand, jfr.

stk. 5.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

Stk. 1 - 5 bestemmer, at de to stater ikke må

diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette

gælder både fysiske og juridiske personer. Bestemmelsen

gælder også for de statsborgere, der ikke er hjemmehørende

i den ene eller begge staterne. På betingelse af at statsløse

personer er hjemmehørende i en af de kontraherende stater,

gælder ikke-diskrimineringen også disse personer.

En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, der

er hjemmehørende i den ene stat, skattemæssige fordele, som den

som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt

indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget

område, jfr. stk. 6.

Ikke-diskrimineringsbestemmelsen skal kun finde anvendelse

på de skatter, der er dækket af overenskomsten.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal

anvendes, hvis en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

mener, at vedkommende udsættes for en beskatning, der er i strid med

overenskomsten. Det er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to

stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder

eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn

til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.

Overenskomsten pålægger ikke de to staters

kompetente myndigheder nogen forpligtelse til at blive enige.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

Artiklen pålægger de kompetente myndigheder i

de to stater at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at

overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet.

Artiklen kan ikke pålægge nogen af de to

stater pligt til at udføre forvaltningsakter, der strider mod dens

eller den anden stats lovgivning og forvaltningspraksis; til at meddele

oplysninger, som ikke kan opnås efter dens eller den anden stats

lovgivning eller forvaltningspraksis; eller meddele oplysninger, der ville

røbe erhvervsmæssige hemmeligheder, eller oplysningen, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser ( ordre public

).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder

Overenskomsten berører ikke skattemæssige

begunstigelser for medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder.

Artikel 29

Territorial udvidelse

Overenskomsten kan i sin helhed eller med de

nødvendige ændringer udvides til at gælde for

Færøerne og/eller Grønland, forudsat at disse

områder måtte ønske det, og at disse områder

opfylder betingelsen om, at de påligner skatter af væsentlig

samme art, som de skatter overenskomsten finder anvendelse på.

Artikel 30

Ikrafttræden

Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den

sidste dato, på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden

skriftlig underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for

overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. »Forfatningsmæssige

betingelser« vil for Danmarks vedkommende sige, at det foreliggende

lovforslag er endeligt vedtaget.

Overenskomsten har for Danmarks vedkommende virkning for

så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for indkomster der

oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der

følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft.

For så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter som skal

betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra og med

den 1. januar i ethvert indkomstår, som begynder fra og med den 1.

januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor

overenskomsten træder i kraft.

Den gældende overenskomst fra 1965 ophører

med at have virkning, når den foreliggende overenskomst får

virkning.

Artikel 31

Opsigelse

Overenskomsten er uopsigelig i 5 år, og kan herefter

opsiges med 6 måneders varsel før udgangen af ethvert

kalenderår.

Protokol

Til overenskomsten knytter sig en protokol.

I denne foretages der en præcisering af visse

begreber i artiklerne 5, 7 og 11.

De væsentligste bestemmelser er de to

mestbegunstigelsesklausuler, der knytter sig til artiklerne 8 og 10. Disse

bestemmelser er nærmere omtalt i forbindelse med bemærkningerne

til disse artikler, jfr. ovenfor.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 gælder loven

ikke for Færøerne og Grønland, idet

skattespørgsmål hører under det færøske og

grønlandske hjemmestyres kompetence.

Lignende dokumenter