Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. november 1998 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og
regeringen i Kongeriget Thailand
§ 1.
Overenskomst af 23. februar 1998 mellem regeringen i
Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder
anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.
Stk. 3.
Overenskomsten mellem Den Kongelige Danske Regering og
Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat
og formueskat, der blev undertegnet i Bangkok den 14. april 1965, skal
ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 30 i den i
stk. 1 og 2 nævnte overenskomst.
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Læs alt
Oversættelse
OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.
OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kongeriget Thailand, der
ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på
indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes
de opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der
pålægges hele indkomsten, eller dele af indkomst, herunder
skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast
ejendom, samt skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde
anvendelse, er især:
(a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«);
(b) I Thailand:
(i) indkomstskatten (the income tax);
(ii) olieindkomstskatten (the petroleum income tax);
(herefter omtalt som »thailandsk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af
samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens
undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for de
gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i
deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende
stat« betyder Danmark eller Thailand, alt efter sammenhængen;
(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
(c) udtrykket »Thailand« betyder Kongeriget Thailand og omfatter
ethvert område, som støder op til Kongeriget Thailands
territorialfarvand, og som efter thailandsk lovgivning og i overensstemmelse
med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Kongeriget Thailand kan udøve
rettigheder med hensyn til havbunden eller dennes undergrund og overliggende
vande og med hensyn til naturforekomster;
(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab, enhver
anden sammenslutning af personer og enhver enhed, som er skattepligtig efter
de gældende skattelove i en af de kontraherende stater;
(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, undtagen når sådanne skibe eller
luftfartøjer udelukkende anvendes mellem steder i den anden
kontraherende stat;
(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) I Danmark: Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) I Thailand: Finansministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
(i) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller thailandsk skat alt efter
sammenhængen;
(j) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid
skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet
følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det
har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de
skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som
er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne
stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status
bestemmes efter følgende regler:
(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i
stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de
nærmere regler for anvendelsen af overenskomsten i forhold til denne
person. Så længe sådan gensidig aftale ikke er
opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved
anvendelsen af denne overenskomst anses for ikke at være
hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast
forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
(b) en filial;
(c) et kontor;
(d) en fabrik;
(e) et værksted;
(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
(g) en gård eller plantage;
(h) et pakhus, i tilfælde hvor en person stiller lagerfaciliteter
til rådighed for andre;
(i) en byggeplads, et anlægs-, monterings-, eller samlearbejde
eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed, hvis sådanne arbejder varer
i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6
måneder;
(j) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser,
foretaget af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og
udført af ansatte medarbejdere eller andet personale, når
virksomhed af denne karakter udøves for det samme projekt eller et
projekt forbundet hermed i den anden kontraherende stat i en periode eller
perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder inden for en
12-måneders periode.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket
»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på avertering, tilvejebringelse af oplysninger, udøvelse af
videnskabelig forskning eller på tilsvarende former for virksomhed af
forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;
(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte
aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der
er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person
- der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som
omhandlet i stykke 5 - handler i en kontraherende stat på vegne af et
foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende anses for
at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat,
hvis en sådan person:
(a) har og sædvanligvis udøver i den
førstnævnte stat en fuldmagt til at indgå aftaler på
foretagendets vegne, med mindre denne persons virksomhed er begrænset
til indkøb af varer for foretagendet;
(b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den
førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende
foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer eller leverer
varer på foretagendets vegne; eller
(c) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis modtager
ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten
udelukkende for foretagendet og for andre foretagender som kontrolleres af
dette eller har en kontrollerende interesse i det.
5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i den
anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden
uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvis
en sådan repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende
driver virksomhed på vegne af dette foretagende og andre foretagender,
der kontrolleres af dette eller har en kontrollerende interesse i dette, vil
han dog ikke blive betragtet som en uafhængig repræsentant i
dette stykkes betydning.
6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller
på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af landbrug eller
skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det
har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende
ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes
i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i
civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af,
eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre
naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses
for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form
af fast ejendom.
4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre
selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier
eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører
selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning, eller benyttelse i
enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den kontraherende
stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse
på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og
på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit
erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet,
skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme
eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold
gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det
være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende,
eller andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at
ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast
driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede
fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2
udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der
er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,
blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,
der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende
grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibsfart og luftfart
1. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af luftfartøjer i international trafik,
kan kun beskattes i denne stat.
2. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af skibe i international trafik, kan beskattes i
den anden kontraherende stat, men den skat der pålignes i denne anden
stat skal nedsættes med et beløb svarende til 50 pct. deraf.
3. Indkomst eller fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af
containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport
af containere) i tilknytning til indkomst fra drift af skibe eller
luftfartøjer i international trafik, skal ved anvendelsen af stykkerne
1 og 2 behandles som indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i
international trafik.
4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal også finde anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab
eller en international driftsorganisation.
5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske
og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville
være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et foretagendes
fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste
er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den
førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de
to foretagender, havde været de samme, som ville have været
aftalt mellem uafhængige foretagender, kan denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af
fortjenesten, såfremt denne anden stat anser reguleringen for
berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i
henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af udbyttet.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse
begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af
den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller
andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til
andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende
selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden
stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat
på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales
til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller
medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,
der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden stat. Intet i dette stykke skal kunne
fortolkes således, at det er til hindrer for, at en kontraherende stat
i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat påligner indkomstskat
på anvendelsen af fortjeneste i et dér beliggende fast
driftssted, men den pålignede skat skal i intet tilfælde
overstige den skat, der pålignes udbytter i en kontraherende stat i
overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af renterne er et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
(a) 10 pct. af renternes bruttobeløb, hvis de modtages af enhver
form for finansiel institution (herunder et forsikringsselskab);
(b) 15 pct. af renternes bruttobeløb i andre
tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der hidrører
fra en kontraherende stat, og som betales med hensyn til et lån ydet,
garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat,
nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse eller ethvert organ
(herunder en finansiel institution), der fuldt ud er ejet eller er
kontrolleret af denne regering, være fritaget fra skat i den
førstnævnte stat.
4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende
fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for
den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed
eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde,
hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er hjemmehørende i
en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast
driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf
renterne betales, er stiftet, og sådanne renter bæres af et
sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne dog anses for at
hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er
beliggende.
7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der
betaler og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket at renten set i forhold til den gældsfordring for hvilken
den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald
skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til
de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Arti
kel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, men den således
pålignede skat må ikke overstige:
(a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis royalties betales som vederlag
for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver ophavsret til
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde;
(b) 15 pct. af bruttobeløbet i andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art,
der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende,
enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm og film og bånd anvendt til udsendelse i
fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring, og for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed.
4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et
der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det
formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed
eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde,
hvor personen, der betaler royalties, uanset om han er hjemmehørende i
en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast
driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at
betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af et
sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties
dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted
eller faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der
betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den
anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt, overstiger
det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den
retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller
af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder
også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast
driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i
denne stat.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og
lignende udstyr til transport af containere), som omhandlet i artikel 8,
stk. 3, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i
stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske
og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af
selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat, undtagen i
følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan
beskattes i den anden kontraherende stat:
(a) hvis han i en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90
dage eller mere i nogen 12-måneders periode, har et fast sted, som
står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med
henblik på udøvelse af hans virksomhed. I dette tilfælde
kan dog kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste
sted, beskattes i den anden stat; eller
(b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig
over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i
nogen 12-måneders periode. I dette tilfælde kan dog kun den del
af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller
undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som
læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og
revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet
er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført
der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden
stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for
personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun
beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
(a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i en eller flere
perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders
periode, og
(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag
for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller
luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som udføres
om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af
Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i
Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans
egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab
af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed, som
udøves i egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren
selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i
artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens
eller sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på
indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en
kontraherende stat, hvis besøget i denne stat væsentligt er
støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en
politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
1.
(a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører fra en
kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat;
(b) Enhver betaling, hvadenten den er periodisk eller ikke-periodisk,
som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende
stat eller under enhver offentlig foranstaltning, som iværksættes
af en kontraherende stat med henblik på social velfærd;
(c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og
som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat
kan beskattes i begge kontraherende stater.
2. Udtrykket »livrente« betyder i denne artikel fastsatte summer, der er
periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et
bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en
forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt
vederlag i penge eller penges værdi (på anden måde end
tjenesteydelser).
Artike
l 19
Offentligt hverv
1.
(a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen pensioner,
der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller
en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv
for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i
denne stat.
(b) Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan
imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2.
(a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en
politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler
tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for
denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på
gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der
udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed,
der drives af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en
lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Studerende
En fysisk person som er eller som umiddelbart før
han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende med det formål
(a) at studere ved et universitet eller anden anerkendt
uddannelsesinstitution; eller
(b) at gennemgå oplæring med henblik på at kunne
udøve et erhverv eller et fag; eller
(c) at studere eller drive forskning i egenskab af modtager af et
stipendium, et tilskud eller en pris fra en offentlig, religiøs,
velgørende, videnskabelig, litterær eller
uddannelsesmæssig organisation;
skal ikke beskattes i den førstnævnte stat af:
(i) beløb modtaget fra udlandet med henblik på hans
underhold, uddannelse, studium, forskning eller oplæring;
(ii) det pågældende stipendium eller tilskud eller den
pågældende pris; og
(iii) indkomst fra personligt arbejde i denne stat i en periode, der
ikke overstiger 5 år, forudsat at indkomsten med rimelighed kan anses
for nødvendig indtjening til hans underhold og uddannelse.
Artikel 21
Professorer, lærere og forskere
1. En fysisk person som er eller som umiddelbart før han
besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som efter indbydelse fra et universitet, en
læreanstalt, en skole eller en anden tilsvarende
uddannelsesinstitution, som er godkendt af den kompetente myndighed i den
førstnævnte kontraherende stat, besøger den
førstnævnte kontraherende stat i en periode, der ikke overstiger
to år, udelukkende med det formål at undervise eller forske eller
begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal fritages for
beskatning i denne anden kontraherende stat af enhver form for vederlag for
sådan undervisning eller forskning.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke gælde for indkomst ved
forskning, hvis den pågældende person driver sådan
forskning primært til gavn for en eller flere bestemte personer.
Artikel 22
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed
i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i denne anden stat,
med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at udøve virksomhed
i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast
sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde,
hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen
ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved
anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,
der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses
som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der
udøves af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal virksomhed udøvet
på boreplatform ud for kysten kun udgøre et fast driftssted,
hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen
overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved
anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,
der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses
som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der
udøves af det sidstnævnte foretagende.
Artikel 23
Andre indkomster
1. Indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i
denne overenskomst, og som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvorfra de
hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst,
bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
hvis den person, som modtager indkomsten, og som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte
indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
3. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 kan indkomster, som ikke er
omhandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, og som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, beskattes i den anden stat, når de hidrører fra denne
anden stat.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Den lovgivning, der er i kraft i de kontraherende stater, skal fortsat
være gældende for beskatning af indkomst i de respektive
kontraherende stater, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne
overenskomst. Når indkomst er skattepligtig i begge kontraherende
stater, skal der gives lempelse for dobbeltbeskatning i overensstemmelse med
de følgende stykker i denne artikel.
2. I Danmark:
(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet skal
Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Thailand, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Thailand;
(b) fradraget skal imidlertid ikke overstige den del af
indkomstskatten, beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den
indkomst, som kan beskattes i Thailand;
(c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Thailand, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Thailand.
(d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Thailand er
indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af thailandsk skat,
der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et
dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Thailand, skal
der ved anvendelsen af litra (a) og litra (b) indrømmes fradrag i
dansk skat for thailandsk skat, som om en sådan fritagelse eller
nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en
forudsætning for dette, at det faste driftssted driver
erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor),
og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af renter og
fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller består
af fortjeneste, der hidrører fra tredjeland.
(e) I tilfælde hvor udbytte er betalt af et selskab, der er
hjemmehørende i Thailand, til en person (som er et selskab), der er
hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal
sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat
at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed
(bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25
pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra
afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste,
der hidrører fra tredjelande.
(f) Ved anvendelsen af litra (a) og (b) i dette stykke skal thailandsk
skat på royalties, som betales som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring, og for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed, anses for at være betalt
med den sats, der gælder efter artikel 12, stykke 2, når de
aktiver, for hvilke der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med
virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er
udøvet i Thailand. Thailandsk skat skal dog i intet tilfælde
anses for at være betalt med en skat, der er højere end den
skattesats, der gælder for royalties under thailandsk lovgivning.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales
mellem forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9, eller når
royalties betales i forbindelse med aktiver, som sælges og leases
tilbage af den, som betaler royalties.
(g) Bestemmelserne i litra (d) - (f) skal finde anvendelse i de
første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De
kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at
afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan
forlængelse skal være gældende fra den dato og under
iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder
betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat
mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej
eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige procedurer.
4. I Thailand skal dansk skat, der i overensstemmelse med denne
overenskomst betales af indkomst hidrørende fra kilder i Danmark,
indrømmes som fradrag i den thailandske skat, der skal betales af den
pågældende indkomst. Fradraget skal dog ikke overstige den del af
den thailandske skat, beregnet før fradraget er givet, der kan
henføres til sådan indkomst.
5. I tilfælde hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold
til den gældende lovgivning i Thailand er skattepligtig af den
nævnte indkomst for så vidt angår det beløb, som er
overført til eller modtaget i Thailand og ikke for så vidt
angår hele beløbet, skal den fritagelse, der skal gives i
Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er
beskattet i Thailand.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde
anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller
begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7,
eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og
andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved
ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste
være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var
blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis
ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den
førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes således,
at de forpligter en kontraherende stat til at yde de samme personlige
skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser på
grund af civilstand og familiemæssige forpligtelser, som ydes til
personer, der er hjemmehørende i denne stat, til personer som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal kun finde anvendelse på
skatter, som er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af
en af eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der
måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning,
indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor
han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 25,
stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der
er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at
være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig
løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at
undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
Sagen skal indbringes inden for de tidsfrister, der er fastsat i den interne
lovgivning i den kontraherende stat, hvor skatteyderen er
hjemmehørende.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i
direkte forbindelse med hinanden med henblik på at opnå enighed i
overensstemmelse med de foregående stykker. Når det
skønnes tilrådeligt mundtligt at udveksle synspunkter med
henblik på at kunne opnå enighed, kan sådan udveksling af
synspunkter finde sted gennem en kommission bestående af
repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.
Artik
el 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, for
så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten.
Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle
oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i
henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller
retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i
forbindelse med, de skatter der er omfattet af overenskomsten. Sådanne
personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de
nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes
således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt
til:
(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til
denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne
ændringer udvides til de områder under Danmarks
suverænitet, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale
forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af
væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter,
der skal udveksles ad diplomatisk vej, efter at de forfatningsmæssige
betingelser er opfyldt.
2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af
overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31, på den måde
som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på ethvert område, til hvilken
den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om,
at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den
sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal
have virkning som følger:
(a) I Thailand
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det
år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i
kraft;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for
skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar
i det år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder
i kraft.
(b) I Danmark
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,
der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i
kraft;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter
som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra
og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor overenskomsten træder i kraft.
3. Overenskomst mellem Den Kongelige Regering i Danmark og Den Kongelige
Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og
formueskat, undertegnet i Bangkok den 14. april 1965, skal ophøre med
at have virkning for så vidt angår indkomst, som er omfattet af
denne overenskomst i medfør af bestemmelserne i stykke 2.
Artikel
31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft uden
tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om
opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, efter at der er
forløbet et tidsrum på 5 år fra det år
overenskomsten træder i kraft.
I så fald skal overenskomsten ophøre med at
have virkning som følger:
(a) I Thailand
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det
år, der følger efter det, hvor meddelelsen er givet;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for
skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar
i det år, der følger efter det, hvor meddelelsen er
givet.
(b) I Danmark
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,
der følger efter det år, hvor meddelelsen er givet;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter
som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra
og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor meddelelsen er givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, den 23.
februar 1998, på engelsk.
Niels Kaas Dyrlund
For Regeringen i Kongeriget Danmark
Surin Pitsuwan
For Regeringen i Kongeriget Thailand
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om følgende
bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af
overenskomsten:
1.
(1) For så vidt angår artikel 5, stykke 3: Hvis en person,
som er hjemmehørende i en kontraherende stat, stiller et pakhus eller
enhver anden indretning i en af de kontraherende stater til rådighed
for andre personer med henblik på oplagring af varer, skal han anses
for at udøve virksomhed i denne kontraherende stat gennem et fast
driftssted.
(2) For så vidt angår artikel 5, stykke 3, litra (a) og (b)
er der enighed om, at anvendelsen af indretninger til udlevering skal anses
for at udgøre et fast driftssted, hvis disse anvendes som et
salgssted.
2. For så vidt angår artikel 7 er der enighed om, at intet i
denne artikel skal berøre anvendelsen af skattelovgivningen i en
kontraherende stat vedrørende skatteligningen af en person i de
tilfælde, hvor de oplysninger, der står til rådighed for
skattemyndighederne i denne stat, er utilstrækkelige til at
fastsætte denne persons skattepligtige fortjeneste, under
forudsætning af at resultatet vil være i overensstemmelse med de
principper, der er indeholdt i artiklen. Udtrykket »fortjeneste« i artikel 7
skal henvise til indkomst eller fortjeneste.
3. For så vidt angår artikel 8, stk. 2, er der enighed
om, at den laveste af de skattesatser, som anvendes af Thailand på
indkomst, som oppebæres af et foretagende i et hvilket som helst andet
land ved drift af skibe i international trafik, skal finde anvendelse
på denne overenskomst.
4. For så vidt angår artikel 10, stk. 5: Hvis Thailand
efter denne overenskomst er undertegnet indgår en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning med et tredjeland, i hvilken der ikke
findes bestemmelser om skat på anvendelsen af fortjenesten som
omhandlet i det anførte stykke, eller hvori der fastsættes en
lavere sats end i denne overenskomst, skal denne fritagelse eller lavere sats
finde anvendelse på denne overenskomst.
5. For så vidt angår artikel 11, stykke 4, er der enighed om,
at udtrykket »rente« omfatter rente betalt i forbindelse med kreditsalg
så vel som gebyrer og provisioner betalt i forbindelse med optagelse af
lån.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, mandag den
23. februar 1998, på engelsk.
For Regeringen i
Kongeriget Danmark
Niels Kaas Dyrlund
For Regeringen i
Kongeriget Thailand
Surin Pitsuwan
Bemærkninger til lovforslaget.
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen
til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Thailand, og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når
overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Overenskomsten afløser
en overenskomst, som blev indgået i 1965. Den eksisterende overenskomst
er på en række punkter forældet.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til
formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge
af, at både Danmark og Thailand beskatter en person eller et selskab af
samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab , der
er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden
stat.
Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder
regler for, hvornår Danmark henholdsvis Thailand kan beskatte indkomst,
som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (
bopælsstaten ), modtager fra den anden stat ( kildestaten ). Desuden
indeholder overenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning skal
lempes, den såkaldte metodebestemmelse ( overenskomstens artikel 24 ),
og en bestemmelse om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger (
overenskomstens artikel 27 ).
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi
dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke afskærer bopælsstaten fra
at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag.
Dobbeltbeskatningen ophæves først »efterfølgende«.
Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende
ordinær credit samt matching credit i visse
tilfælde. Ordinær credit indebærer, at når personer
eller selskaber, der er hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra
kilder i Thailand, og Thailand i henhold til overenskomsten har ret til at
beskatte denne indkomst, skal Danmark tillade, at den skat, der er betalt i
Thailand af denne indkomst, fratrækkes i den danske skat af den samme
indkomst. Fradraget kan ikke overstige den danske skat af denne indkomst.
Matching credit indebærer, at Danmark i visse tilfælde skal give
nedslag som om, der var betalt almindelig skat af en indkomst uanset, at
skatten er nedsat for at fremme udenlandske investeringer. Der gives
således credit for et beløb, der er større end den
faktiske skattebetaling i Thailand. Matching credit omfatter
forretningsmæssig indkomst uden for den finansielle sektor. Endvidere
medregnes udbytter fra thailandske datterselskaber til danske moderselskaber
ikke i den skattepligtige indkomst ( eksemptes ), uanset at skatten i
Thailand på datterselskabet dér har været nedsat. Der
gives endvidere matching credit for royalties. Denne matching credit er
kombineret med en anti-misbrugsbestemmelse, således at der ikke kan
spekuleres i »salg og tilbageleasing«. Bestemmelserne om matching credit er
begrænset til at gælde i 10 år. Endelig er der en
særlig bestemmelse om, at såfremt en indkomst med dansk kilde,
som Thailand har ret til at beskatte i overensstemmelse med overenskomsten,
ikke beskattes i Thailand som følge af, at den ikke hjemtages til
Thailand, kan Danmark beskatte denne indkomst.
Bestemmelserne om matching credit følger de
bestemmelser, der findes i en række nyere danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er dog kun givet matching credit for
royalties i én anden nyere dobbeltbeskatningsoverenskomst, nemlig
overenskomsten med Vietnam.
Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst
skal der gives lempelse efter eksemptionsprincippet. Dette indebærer,
at Danmark i de tilfælde, hvor en indkomst med kilde i Thailand efter
den gældende overenskomst kan beskattes dér, skal give nedslag
for thailandsk skat efter forholdet mellem indkomsten fra Thailand og den
samlede indkomst. Da denne lempelsesmetode ikke tager hensyn til
størrelse af den udenlandske skat, har personer og selskaber med
hjemsted i Danmark automatisk fået fordel af alle thailandske
skattenedsættelser uanset indkomstens art. Dette, i kombination med, at
den gældende overenskomst tillægger kildestaten ( her Thailand )
den fulde beskatningsret til renter og udbytter uden for
moder-datterselskabsforhold, betyder, at disse indkomster ikke beskattes i
Danmark. Den gældende overenskomst har dermed været
særdeles egnet til skattespekulation, hvilket dog i vid
udstrækning er imødegået gennem intern dansk lovgivning,
herunder navnlig lovfæstelsen af, at den danske skat, der kan gives
credit i, er skatten på den danske nettoindkomst fra udlandet. På
denne baggrund er den foreliggende overenskomst væsentligt bedre end
den eksisterende.
Endelig tager den gældende overenskomst ikke
højde for, at personer med hjemsted i Thailand, der modtager indkomst
fra Danmark, som Thailand i medfør af overenskomsten kan beskatte, kan
undgå den thailandske beskatning ved ikke at hjemtage den danske
indkomst til Thailand.
Lempelsesmetoden er for Thailands vedkommende
ordinær credit.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vid
udstrækning den model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er
udarbejdet i OECD-regi, og som også ligger til grund for det danske
forhandlingsgrundlag. Der er dog visse bestemmelser, der følger den
model, der er udarbejdet i FN-regi for dobbeltbeskatningsoverenskomster til
brug for forhandlinger mellem industrialiserede lande og udviklingslande.
Ingen af modellerne er bindende for de to organisationers medlemsstater. I
praksis ses der mange afvigelser fra modellerne, da en overenskomst er et
kompromis mellem to stater. Hertil kommer, at en overenskomst må rettes
til efter lovgivningen i de to stater. Under gennemgangen af overenskomstens
enkelte bestemmelser nedenfor, vil der blive gjort rede for de
væsentligste afvigelser fra OECD s model.
Det skal særligt bemærkes, at den foreliggende
overenskomst ikke ændrer ved beskatningsretten til pensioner.
Både efter den gældende og den foreliggende overenskomst er der
fuld kildestatsbeskatning af alle pensioner.
Som noget nyt indeholder overenskomsten en bestemmelse om
beskatning af virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning og udvinding af kulbrinter.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser.
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at
fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for
udviklingen af de økonomiske relationer mellem landene. Herved
får personer og virksomheder i det ene land bedre skattemæssige
betingelser for investering, etablering og arbejde i det andet land som
følge af, at dobbeltbeskatning minimeres. Dette har navnlig betydning
i forbindelse med grænseoverskridende betalinger af renter, udbytter og
royalties, idet kildestaten beskatter disse betalinger på bruttobasis,
mens bopælsstaten beskatter på nettobasis.
Uden overenskomstens nedsættelse af kildestatens
beskatning af disse betalinger, ville der meget ofte forekomme
dobbeltbeskatning, hvis der skulle lempes med hjemmel i intern lovgivning,
idet bopælsstatens skat som oftest ikke ville være
tilstrækkelig til fuldt ud at kunne rumme kildestatens skat på
disse betalinger. Denne dobbeltbeskatning ville ødelægge
incitamentet til at investere i den anden stat. Samtidig ville det betyde en
ringere konkurrencemæssig stilling for danske virksomheder sammenlignet
med virksomheder fra lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i
dette tilfælde med Thailand. Overenskomsten giver også
større klarhed og sikkerhed ved vurderingen af de skattemæssige
konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Virkningen af overenskomsten er begrænset til de
områder, hvor der sker ændringer i forhold til den gældende
overenskomst. De væsentligste ændringer for så vidt
angår dansk beskatning vedrører udbytter, renter, royalties samt
overskud i et fast driftssted.
Hvad angår udbytter fra et selskab i et af landene
til et selskab / en person i det andet land kan disse efter forslaget
højst beskattes i kildestaten med 10 pct. i
moder/datterselskabsforhold mod 20 pct. efter den gældende
overenskomst.
Renter fra et af landene til et selskab / en person i det
andet land kan efter forslaget højst beskattes med 10 pct. i
kildestaten for finansielle institutioner og 15 pct. i andre situationer,
hvor den gældende overenskomst tillagde kildestaten beskatningsret
efter satsen i intern lovgivning. Satsen for beskatning af renter i Thailand
er aktuelt 15 pct.
For royalties er satsen sat ned fra 15 pct. til 5 pct. for
så vidt angår kunstneriske royalties og fastholdt på 15
pct. for andre royalties.
Den lavere beskatning skønnes at medføre et
beskedent dansk merprovenu som følge af en mindre lempelse i den
danske skat.
Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i
det andet land, kan efter den nye overenskomst pålægges en
tillægsskat på indtil 10 pct. (»branch profit tax«). Dette kan
medføre et beskedent provenutab som følge af en øget
lempelse i den danske skat, idet Danmark ikke har intern lovhjemmel til at
udnytte denne beskatningsret.
Lempelsesmetoden for indkomst (eller formue), der
beskattes i Thailand skifter fra eksemption til credit. Den thailandske skat
er generelt noget mindre end den danske, hvilket vil medføre, at der
skal gives en lavere lempelse end under den gældende overenskomst. Det
er dog ikke muligt at skønne over, hvor stort et merprovenu der kan
blive tale om. Dette afhænger af udviklingen i etablering og betalinger
de to lande imellem.
Med hensyn til overenskomsten og dansk erhvervsliv kan det
bl.a. nævnes, at nedsættelsen af kildestatsbeskatningen på
udbytter, renter og royalties medfører, at virksomhedernes danske skat
nemmere kan indeholde lempelsen for thailandsk skat. Dermed øges
incitamentet til at investere i Thailand.
Danske virksomheder, som har overskud i et fast driftssted
i Thailand vil dog kunne opleve en højere beskatning som følge
af, at Thailand kan beskatte overskuddet med en tillægsskat på 10
pct.
Alt i alt er overenskomsten en tiltrængt
ændring i forhold til den gældende overenskomst, der med sine
høje kildestatsskatter og lempelse efter eksemptionsmetoden er helt
utidssvarende og som vil kunne benyttes til skattespekulation i et vist
omfang.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Beskedent merprovenu som følge af nedsat lempelse for skat på
udbytter, renter og royalties samt fra overgang til creditlempelse.
Beskedent provenutab i det omfang Thailand pålægger »branch
profit tax«
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Mindre kildestatsbeskatning af renter, udbytter og royalties fra
Thailand.
Noget mindre lempelse for thailandske skatter ved skifte fra
eksemptionslempelse til creditlempelse.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen
til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Thailand. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens
bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse
kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når
dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de kontraherende staters
regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige
betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. For
Danmarks vedkommende vil det sige, at det foreliggende lovforslag er endeligt
vedtaget og trådt i kraft. Overenskomsten vil træde i kraft
på den 30. dag efter den sidste af disse underretninger, og den skal
have virkning i Danmark
- for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
indkomst der oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,
der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i
kraft;
- for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter som
skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra og
med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor overenskomsten træder i kraft., jfr. artikel
30.
Overenskomsten vil derefter være en del af de to
staters skattelovgivning. Samtidig ophører den gældende
overenskomst med at have virkning.
De enkelte artikler i den dansk-thailandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Overenskomsten omfatter juridiske og fysiske personer, der
er hjemmehørende i en eller begge stater. Typisk vil situationen
være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat,
bopælsstaten, og begrænset skattepligtig til den anden stat,
kildestaten.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
Artikelen opregner de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Alle danske skatter er omfattet, uanset om de er
pålignet af staten, amterne eller kommunerne. Overenskomsten omfatter
desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, som efter
overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i
stedet for de gældende skatter.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artiklen definerer i stk. 1 en række
generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som over alt i
overenskomsten har den anførte betydning. Færøerne og
Grønland er specifikt undtaget fra definitionen af Danmark.
Foruden at definere det geografiske
anvendelsesområde, defineres begreberne person, selskab, foretagende
i en kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed, skat og
statsborger.
Stk. 2 bestemmer, at med mindre andet følger
af sammenhængen, skal alle udtryk, der ikke er defineret i
overenskomsten, tillægges den betydning, som det har på dette
tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på
hvilke overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Stk. 1 fastlægger, hvad der skal forstås
ved udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat«.
Bestemmelsen hænger snævert sammen med artikel
1. I denne artikel blev den kreds af personer, der dækkes af
overenskomsten, netop betegnet som: »personer, der er hjemmehørende i
en af eller begge kontraherende stater«.
Rækkevidden af artikel 1 kan derfor kun
forstås i sammenhæng med artikel 4.
»Hjemmehørende« er en person, der er fuldt
skattepligtig til en stat i medfør af dennes lovgivning på basis
af kriterier som bopæl, hjemsted, ledelsens sæde o.l.
En person kan udmærket være fuldt
skattepligtig til begge stater i medfør af disses lovgivning.
I så fald bliver det bydende nødvendigt at
afgøre, i hvilken stat en person er »hjemmehørende« med den
virkning, at denne stat har status som bopælsstat. Dette hænger
sammen med, at beskatningsretten til de forskellige typer indkomst, i
medfør af de efterfølgende artikler, tillægges
henholdsvis bopælsstaten eller kildestaten. Beskatningsretten kan
også være delt mellem bopæls-og kildestat. Også i de
tilfælde, er det afgørende at vide, hvilken status hver af
staterne har.
Mens der således kan være tale om to gange
fuld skattepligt, kan en skatteyder aldrig være
hjemmehørende i mere end en stat i henhold til overenskomsten.
I tilfælde af fuld skattepligt til begge stater,
indeholder resten af artiklen en række kriterier for, hvilken stat der
skal have forrang som hjemmehørende-stat (bopælsstat).
Synspunktet er, at skatteyderen er hjemmehørende
der, hvor tilknytnigskriterierne er de stærkeste.
For fysiske personer afgøres
spørgsmålet i henhold til bestemmelserne i stk. 2.
Der nævnes en række kriterier i litra a-d.
Kriterierne skal anvendes i den rækkefølge,
de nævnes. Kun hvis det foranstående kriterium ikke giver en
løsning, kan man gå videre til det næste.
For selskaber m.v. afgøres spørgsmålet
i henhold til bestemmelsen i stk. 3.
Mens resten af artiklen svarer til de normale
model-kriterier, afviger stk. 3 væsentligt.
Normalt vil man lade den stat, hvor den virkelige ledelse
har sit sæde være afgørende for
hjemmehørende-afgørelsen i de situationer, hvor et selskab er
undergivet fuld skattepligt til begge stater.
I den foreliggende overenskomst bestemmes det, at
spørgsmålet skal løses ved forhandling mellem de
kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde. Så længe
der ikke foreligger en sådan aftale, kan hver af staterne gå
frem, som om der ingen overenskomst var, idet ingen af dem er forpligtet til
at anse selskabet for hjemmehørende i den anden stat.
Afvigelsen skyldes, at der er forskel på dansk og
thailandsk lovgivning vedrørende anvendelsen af ledelsens sæde
som skattepligtskriterium. Herved modvirkes evt. spekulation i at flytte
rundt på ledelsens sæde.
Artikel 5.
Fast driftssted
Artiklen definerer, hvad der skal forstås ved fast
driftssted.
Bestemmelsen er af stor vigtighed, idet det er en
betingelse for, at kildestaten kan beskatte fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed, som drives dér af et foretagende i den anden stat,
at erhvervsvirksomheden udøves gennem et fast driftssted i
kildestaten, jf. artikel 7, stk. 1.
Bestemmelsen indeholder elementer fra FN-modellen, hvilket
vil sige, at definitionen er noget bredere end OECD-modellen.
Fast driftssted omfatter især et sted, hvorfra et
foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en
mine, olie- eller gaskilde, en gård eller en plantage. Bygnings-,
anlægs-, samle- eller monteringsarbejde udgør et fast
driftssted, hvis det strækker sig over en periode eller perioder, der
tilsammen udgør mere end 6 måneder. Denne frist er i
overensstemmelse med FN-modellen, mens OECD-modellen har en tidsfrist
på 12 måneder. Den gældende overenskomst har en tidsfrist
på 3 måneder.
Et foretagende, der leverer tjenesteydelser, herunder
rådgivning, gennem ansatte, får fast driftssted i kildestaten,
hvis rådgivningen vedvarer i kildestaten i en eller flere perioder, som
tilsammen varer mere end 6 måneder inden for en 12-måneders
periode.
Denne er en FN-lignende bestemmelse.
I artiklens stk. 3 opregnes en række
aktiviteter, der ikke udgør fast driftssted.
I stk. 4 bestemmes, at en afhængig agent
udgør fast driftssted, hvis vedkommende har og sædvanligvis
udøver en fuldmagt i kildestaten til at indgå aftaler på
et foretagendes vegne.
Endvidere udgør agenten et fast driftssted, uanset
at vedkommende ikke har fuldmagt men sædvanligvis opretholder et
varelager i kildestaten, hvorfra vedkommende regelmæssigt effektuerer
ordrer eller leverer varer for foretagendet, eller sædvanligvis
modtager ordrer udelukkende eller næsten udelukkende for foretagendet
og dets koncernforbundne foretagender. Denne bestemmelse er bredere end
OECD-modellen, men svarer til den gældende overenskomst.
Efter stk. 5 giver en uafhængig agent ikke fast
driftssted.
Stk.. 6 bestemmer, at et moder-datterselskabsforhold ikke
i sig selv medfører, at det ene selskab anses for et fast driftssted
for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom
altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Denne
standardbestemmelse er suppleret med en bestemmelse om, at hvis en
aktiebesiddelse giver aktionæren brugsret over fast ejendom
tilhørende selskabet, kan indkomst hidrørende fra sådan
brugsret beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen i den foreliggende overenskomst følger
OECD-modellen.
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, med mindre
virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette
tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan
henføres til det fast driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen
af indkomsten i det faste driftssted.
Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste
omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal
de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse
artikler.
Artikel 8
Skibsfart og luftfart
Stk. 1 bestemmer, at indkomst ved drift af
luftfartøjer i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor
luftfartsforetagendet er hjemmehørende.
Stk. 2 bestemmer, at indkomst ved drift af skibe i
international trafik både kan beskattes i den stat, hvor
skibsfartsforetagendet er hjemmehørende, og i den anden stat.
Sidstnævnte stat skal nedsætte sin skat med et beløb
svarende til 50 pct. deraf. Denne bestemmelse svarer ikke til OECD-modellen,
der giver den udelukkende beskatningsret til den stat, hvor
skibsfartsforetagendet er hjemmehørende. Bestemmelsen svarer til den
gældende overenskomst, og findes i mange
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og lande, der har
fragtskatter. Thailand beskatter udenlandsk skibsfart med 3 pct. af
bruttofragtbeløbet. Til bestemmelsen er der i protokollen knyttet en
mestbegunstigelsesklausul. Såfremt Thailand indgår en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en anden stat, hvor raten for
kildestatsbeskatning er lavere, skal denne lavere sats også gælde
mellem Thailand og Danmark.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende
anvendelse på indkomst, der oppebæres i tilknytning til indkomst
fra drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik ved
udleje m.v. af containere, jfr. stk. 3.
Efter stk. 4 finder bestemmelserne i stk. 1 og 2
også anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab m.v.
Stk. 5 bestemmer, at stk. 1 og 4 kun skal finde
anvendelse på den del af SAS s fortjeneste, der svarer til den danske
deltagelse i SAS.
Artikel 9
Forbundne foretagender
Artiklen knæsætter det såkaldte
»arms-length princip« for transaktioner mellem forbundne foretagender. Heri
ligger, at forbundne foretagender skal handle med hinanden på samme
vilkår som de, der ville gælde på et frit marked mellem
uafhængige foretagender. Hvis dette ikke er tilfældet, kan de to
stater foretage en regulering af indkomsten, således at denne kommer
til at svare til den, der ville være opnået, hvis man havde
handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.
Stk. 2 indeholder en bestemmelse om, at der kan
foretages en korresponderende ændring i den stat, der har beskattet en
indkomst, der retteligt skulle have været beskattet i den anden stat,
når denne anden stat har gennemført sin ændring i
ansættelsen.
Artikel 10
Udbytte
I henhold til stk. 1 og 2 kan udbytte beskattes i den
stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, men det kan dog
også beskattes i den stat, hvorfra det udbetales med 10 pct af
udbyttets bruttobeløb.
Der sondres ikke mellem, om aktionæren er et
moderselskab eller ej.
Efter OECD-modellen beskattes udbytte lavere, når de
tilfalder et moderselskab.
Efter den gældende overenskomst beskatter
kildestaten med 20 pct., når der er tale om et moderselskab, og med
intern udbytteskattesats i andre tilfælde. Der er derfor tale om en
væsentlig nedsættelse i den foreliggende overenskomst.
Stk. 3 definerer, hvad der skal forstås ved
udbytte.
Hvis udbyttet indgår i et fast driftssted eller et
fast sted, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har
direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal udbyttet
imidlertid beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jfr.
stk. 4.
Efter stk.5 kan en stat ikke beskatte udbytte, der betales
af et selskab i den anden stat, med mindre det betales til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller har direkte
forbindelse med et fast driftssted eller fast sted i den
førstnævnte stat. Dette gælder, uanset om indkomsten er
indtjent i den førstnævnte stat. Der kan pålignes en
»branch profits tax«, d.v.s. en skat på faste driftssteders overskud (
ud over den almindelige selskabsskat ) svarende til udbytteskatten efter
denne artikel. Bestemmelsen er kommet ind på thailandsk foranledning.
Argumentet herfor er, at der skal ske en ens beskatning, uanset om
erhvervsvirksomheden drives gennem et datterselskab eller en filial. I den
tilhørende protokol er der indsat en mestbegunstigelsesklausul, der
medfører, at hvis Thailand indgår en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med et tredjeland, og overenskomsten anvender
en lavere sats end i overenskomsten med Danmark, skal denne lavere sats
også finde anvendelse for Danmarks vedkommende.
Artikel 11
Renter
Efter stk. 1 og 2 kan renter beskattes i den stat,
hvor modtageren er hjemmehørende. Den stat hvorfra de udbetales,
kildestaten, kan også beskatte renterne med 10 pct. af rentens
bruttobeløb, hvis modtageren er enhver form for finansiel institution,
og med 15 pct. i alle andre tilfælde.
Efter den gældende overenskomst, kan renten
beskattes fuldt ud i kildestaten efter dennes interne kildestatssats. Den
foreliggende overenskomst er en væsentlig forbedring på dette
punkt.
Stk. 3 indeholder en undtagelsesbestemmelse,
hvorefter det udelukkende er bopælsstaten der beskatter renter,
når der er tale om lån, der er ydet, garanteret eller sikret af
den anden stat eller dennes nationalbank, eller ethvert andet organ, der er
helejet af eller kontrolleret af den anden stat. Hermed skulle det være
sikret, at der ikke tages kildeskat af renter i forbindelse med
statsgaranterede eksportkreditter.
Stk. 4 definerer renter.
Efter stk. 5 kan kildestaten beskatte renten fuldt ud
som erhvervsindkomst, hvis den fordring, der ligger til grund for den betalte
rente, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som
rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i den anden stat,
har i kildestaten.
Stk. 6 indeholder en definition af, hvor en rente
anses for at have kilde.
Stk. 7 gentager det »arms-length princip«, der er
omhandlet i artikel 9.
Artikel 12
Royalties
Royalties kan beskattes både i bopælsstaten og
kildestaten. Kildestaten kan dog ikke beskatte kunstneriske, litterære
og videnskabelige royalties med mere end 5 pct., og 15 pct. i andre
tilfælde, jfr. stk. 1 og 2.
Den gældende overenskomst fastsætter
kildestatens beskatning til 15 pct. i alle tilfælde.
Endvidere har den en særbestemmelse om, at indkomst
ved salg af ophavsrettigheder og, patenter m.v. kan beskattes i kildestaten
med 15 pct. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den nye
overenskomst.
Stk. 3 definerer royalties.
Efter stk. 4 beskattes royalties som
erhvervsmæssig indkomst i kildestaten, hvis den rettighed eller det
formuegode, der ligger til grund for royaltybetalingen, har direkte
forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som
royaltybeløbets retmæssige ejer har i den anden stat.
Stk. 5 fastlægger, hvor en royalty skal anses
for at have kilde.
Stk. 6 gentager det »arms-length princip«, der er
omhandlet i artikel 9.
Artikel 13.
Kapitalgevinster
Efter stk. 1 tillægges beskatningsretten til
fortjeneste ved salg af fast ejendom kildestaten d.v.s. den stat, hvor
ejendommen er beliggende.
Efter stk. 2 tillægges beskatningsretten til
fortjeneste ved afståelse af rørlig formue, der indgår i
et fast driftssted eller fast sted, kildestaten. Tilsvarende gælder,
hvis det faste driftssted eller faste sted som sådant
afhændes.
Efter stk. 3 tilkommer fortjeneste ved
afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, bopælsstaten.
Efter stk. 4 kan kapitalgevinst ved afhændelse
af de containere, der er omfattet af artikel 8, stk. 3, kun beskattes i
bopælsstaten.
Efter stk. 5 er det kun bopælsstaten, der kan
beskatte alle andre typer avancer. Hovedeksemplet på, hvad dette
dækker, er aktieavancer.
Stk. 6 indeholder en særbetemmelse, der sikrer,
at Danmark kan beskatte de kapitalgevinster ved salg af skibe og
luftfartøjer, der svarer til SAS Danmark A/S s andel i SAS.
Artikel 14
Frit erhverv
Indkomst fra frit erhverv, som en person- såsom
selvstændig læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor- fra den ene stat udøver i den anden stat,
kan beskattes i den anden stat, under forudsætning af:
at den pågældende har et fast sted til sin rådighed
i den anden stat, og dette faste sted står til vedkommendes
rådighed i 90 dage eller mere i nogen 12-måneders periode;
eller
han opholder sig sammenlagt i denne anden stat 90 dage eller mere i
nogen 12-måneders periode.
Den sidste bestemmelse er en afvigelse fra OECD-modellen.
Bestemmelsen går imidlertid igen i en række
dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følger princippet i
FN-modellen.
Begrebet »fast sted« er, i modsætning til begrebet
»fast driftssted«, ikke defineret i selve overenskomsten. Normalt vil der til
fast sted blive krævet, at der er en lokalitet, som kunder kan henvende
sig på. Liberalt erhverv kan imidlertid udøves i en række
tilfælde, uden at der er en sådan lokalitet. Her er det blevet
fundet rimeligt, at anse udøvere af liberale erhverv, der tilbringer
mere end 90 dage inden for 12 måneder i den anden stat, for at have en
så nær erhvervsmæssig tilknytning til denne stat, at
beskatningen kan finde sted dér.
Artikel 15.
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Hvis en person udfører lønarbejde i den
anden stat, kan denne stat beskatte lønnen (kildestatsbeskatning).
Dette gælder dog ikke, hvis arbejdstageren opholder
sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger
183 dage i en 12-måneders periode, og lønnen betales af en
arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i kildestaten, og vederlaget
ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted som arbejdsgiveren har i
arbejdsstaten, jfr. stk. 1 og 2.
I henhold til stk. 3 kan løn ved arbejde
ombord på skib eller luftfartøj, der anvendes i international
trafik, kun beskattes der, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er
hjemmehørende.
Stk. 4 indeholder en bestemmelse om, at ansatte i
SAS, der er bosiddende i Danmark kun kan beskattes her.
Artikel 16.
Bestyrelseshonorarer
I tilfælde, hvor en person, der bor i den ene stat,
får bestyrelseshonorarer som medlem af bestyrelsen i et selskab i den
anden stat, kan denne anden stat beskatte honoraret (kildestatsbeskatning).
Tilsvarende gælder funktionærer i en ledende
direktørstilling.
Artikel 17.
Kunstnere og sportsfolk
Efter stk. 1 kan den stat, hvor den
pågældende optræder, beskatte vederlaget
(kildestatsbeskatning).
Hvis vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller
sportsmanden selv, det vil ofte være et selskab, der beherskes af
vedkommende, kan kildestaten også beskatte, jf. stk. 2.
Danmark har kun ringe mulighed for at udnytte denne
beskatningsret, idet dette kræver, at den udenlandske kunstner eller
sportsmand har et så langvarigt arrangement med en dansk arbejdsgiver,
at der opstår et egentligt lønmodtagerforhold.
Stk. 3 bestemmer, at kildestaten ikke kan beskatte,
når den pågældendes besøg i kildestaten i
væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra
bopælsstaten.
Dette afviger fra OECD-modellen, men er en meget praktisk
regel, der sikrer, at officielle kulturarrengementer ikke beskattes i
kildestaten.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
Alle pensioner kan beskattes i begge stater. Dette
gælder pensioner i forbindelse med tidligere tjenesteforhold, private
pensioner samt alle sociale pensioner o.l. Dette betyder, at der er ren
kildestatsbeskatning.
Dette svarer til den gældende overenskomst. Efter
artikel 17 er der kildestatsbeskatning af alle pensioner, der står i
forbindelse med tidligere tjenesteforhold. Efter artikel 21 er der
kildestatsbeskatning af alle øvrige pensioner.
Artikel 19
Offentligt hverv
Vederlag m.v., der udbetales af staten, amter og kommuner,
for hverv udført for denne stat m.v., kan kun beskattes i denne
stat.
Der er dog en undtagelse. Hvis vederlaget udbetales til en
person, der er hjemmehørende i og arbejder i den anden stat, samt er
statsborger i denne anden stat, eller ikke blev hjemmehørende i denne
stat med det formål at udføre hvervet, kan kun
bopælsstaten beskatte vederlaget.
Som et praktisk eksempel kan nævnes en lokalansat
ved en ambassade.
Hvis en dansk statsborger, der bor i Danmark, bliver ansat
som kok ved den thailandske ambassade, eller en svensk statsborger, der bor i
Danmark, bliver ansat samme steds som chauffør, kan Danmark beskatte
den pågældendes løn fra ambassaden.
Hvis den svenske statsborger ikke allerede boede i
Danmark, da han fik ansættelsen ved ambassaden, men flytter hertil for
at arbejde for denne, er det derimod Thailand, der kan beskatte hans
løn, jf. stk. 1.
Offentlige pensioner, der udbetales af stat, amt eller
kommune som følge af et tidligere bestående tjenesteforhold
(tjenestemandspensioner), kan kun beskattes i kildestaten.
Også her er der imidlertid en undtagelse, idet
bopælsstaten kan beskatte sådanne pensioner, hvis modtageren er
hjemmehørende og statsborger i denne stat, jf. stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder dog ikke
for vederlag og pension, der udbetales af en stat m.v. for varetagelse af
hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som staten driver. I så
fald skal bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finde anvendelse.
Artikel 20
Studerende
En studerende, lærling eller en person, fra det ene
land, der opholder sig i det andet land udelukkende for at studere, blive
oplært eller forske i egenskab af modtager af et stipendium, et tilskud
eller en pris fra en offentlig, religiøs, velgørende,
videnskabelig, litterær eller uddannelsesmæssig organisation,
skal i studiestaten være fritaget for beskatning af:
beløb modtaget fra udlandet til underhold m.v.
det pågældende stipendium m.v.
indkomst fra personligt arbejde i tjenesteforhold i studiestaten,
når indkomsten med rimelighed kan anses for nødvendigt underhold
og uddannelse. Denne fritagelse kan højst gives i 5
år.
Artikel 21
Professorer, lærere og forskere
En person, som besøger en stat efter invitation fra
et universitet, en skole o.l. udelukkende med det formål at undervise
eller forske eller begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal
fritages for beskatning i den anden stat af vederlaget herfor. Besøget
må ikke overstige 2 år.
Bestemmelsen gælder ikke, hvis den forskning, der
drives, primært er til gavn for en eller flere bestemte personer.
Artikel 22
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning og udvinding af kulbrinter
Denne bestemmelse er indsat efter dansk ønske.
Ingen af de to modeloverenskomster indeholder særbestemmelser, der
regulerer dette område.
I henhold til stk. 1 og 2 skal virksomhed i
forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter anses for udøvet gennem et fast driftssted eller fast sted
dér. Der er dog en bagatelgrænse. Såfremt virksomheden
ikke strækker sig ud over et tidsrum af 30 dage inden for en
12-måneders periode, er der ikke tale om et fast driftssted eller fast
sted.
Efter stk. 3 skal virksomhed udøvet på
boreplatform ud for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis
virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen
overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Dermed
behandles denne virksomhed parallelt med bygge-og anlægsarbejer i
artikel 5.
Bestemmelserne svarer til det danske
forhandlingsoplæg. I dette behandles virksomhed med
efterforskningsplatforme parallelt med bygge- og anlægsarbejder. Der er
dog den forskel, at fristen for, at der opstår fast driftssted, er 365
dage inden for 18 måneder, svarende til at der er en frist på 12
måneder, for at bygge- og anlægsarbejder kan anses for fast
driftssted i kildestaten.
Den foreliggende overenskomst har ingen særregler
for supplytrafik. Efter det danske oplæg skal supplytrafik, der er
forsyningstrafik fra et sted i en stat, til borerigge i den samme stat,
beskattes efter reglerne for international trafik. Da udenlandske firmaer
ikke har tilladelse til at foretage denne form for trafik i Thailand, har
dette dog ikke den store betydning.
Artikel 23
Andre indkomster
Andre indkomster end de indkomstformer, der er nævnt
i de forudgående artikler, kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr.
stk. 1.
Dette gælder dog ikke, hvis den person, der
erhverver indkomsten, og som er hjemmehørende i den ene stat, har et
fast driftssted i den anden stat, og indkomsten er direkte knyttet til dette
faste driftssted, jfr. stk. 2. Herfra er dog indkomst ved fast ejendom
undtaget.
Hidrører andre indkomster fra den anden stat, kan
denne stat dog beskatte.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende
ordinær credit. Ordinær credit indebærer, at
når personer eller selskaber, der er hjemmehørende i Danmark,
modtager indkomst fra kilder i Thailand, og Thailand i henhold til
overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal Danmark tillade,
at den skat, der er betalt i Thailand af denne indkomst, fratrækkes i
den danske skat af den samme indkomst. Fradraget kan ikke overstige den
danske skat af denne indkomst, jfr. stk. 2, litra a og b.
I tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i
Thailand, giver Danmark eksemption med progressions forbehold, jfr.
stk. 2, litra c.
I visse situationer gives der dog matching credit.
Matching credit indebærer, at Danmark i visse tilfælde skal give
nedslag, som om der var betalt almindelig skat af en indkomst uanset, at
skatten er nedsat for at fremme udenlandske investeringer. Der gives
således credit for et beløb, der er større end den
faktiske skattebetaling i Thailand. Matching credit gives i de
tilfælde, hvor en dansk virksomhed oppebærer fortjeneste fra et
fast driftssted i Thailand, og der efter Thailands lovgivning er
indrømmet fritagelse eller nedsættelse af den thailandske skat
på disse indkomster. Det er en betingelse for at give matching credit,
at det faste driftssted driver erhvervsvirksomhed uden for den finansielle
sektor, og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af
renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller
består af fortjenester fra tredjeland, jfr. stk. 2, litra d.
Endvidere skal udbytter fra thailandske
datterselskaber til danske moderselskaber ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst (eksemptes), uanset at skatten i Thailand på datterselskabet
har været nedsat. Der er opstillet de samme betingelser
vedrørende datterselskabet virksomhed og indkomst, som gælder
for de faste driftssteder, jfr. stk. 2, litra e.
Der gives endvidere matching credit for royalties
fra Thailand. Denne matching credit gives, når de aktiver, for hvilke
der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med virksomhed - bortset
fra virksomhed inden for den finansielle sektor - som er udøvet i
Thailand. For at sikre, at overenskomsten aldrig kan medføre en
forpligtelse til at lempe med et større beløb, end Thailand kan
tage i henhold til interne lovgivning, er der indsat en klausul om, at den
interne skattesats udgør overgrænsen. Bestemmelsen er kombineret
med en anti-misbrugsbestemmelse, således at der ikke kan
spekuleres i »salg og tilbageleasing«. Bestemmelsen gælder ikke mellem
koncernforbundne selskaber, jfr. stk. 2 litra f.
Bestemmelserne om matching credit er begrænset til
at gælde i 10 år, jfr. litra g.
Bestemmelserne om matching credit følger de
bestemmelser, der findes i en række nyere danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster. En noget videre bestemmelse om matching
credit for royalties findes i overenskomsten mellem Danmark og Vietnam.
Efter den gældende overenskomst giver Danmark
eksemption.
Lempelsesmetoden er for Thailands vedkommende
ordinær credit, jfr. stk.4.
Thailand har ikke noget progressionsforbehold i de
tilfælde, hvor en indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i
Danmark.
Der er indsat en særlig bestemmelse om, at
såfremt en fysisk person har en indkomst med dansk kilde, som Thailand
har ret til at beskatte i overensstemmelse med overenskomsten, men denne
indkomst ikke beskattes i Thailand eller kun beskatter delvist som
følge af, at den ikke - eller kun delvist - hjemtages til Thailand,
skal Danmark kun lempe i det omfang, der er sket beskatning i Thailand, jfr.
stk. 5.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
Stk. 1 - 5 bestemmer, at de to stater ikke må
diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette
gælder både fysiske og juridiske personer. Bestemmelsen
gælder også for de statsborgere, der ikke er hjemmehørende
i den ene eller begge staterne. På betingelse af at statsløse
personer er hjemmehørende i en af de kontraherende stater,
gælder ikke-diskrimineringen også disse personer.
En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, der
er hjemmehørende i den ene stat, skattemæssige fordele, som den
som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område, jfr. stk. 6.
Ikke-diskrimineringsbestemmelsen skal kun finde anvendelse
på de skatter, der er dækket af overenskomsten.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
mener, at vedkommende udsættes for en beskatning, der er i strid med
overenskomsten. Det er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to
stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder
eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn
til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
Overenskomsten pålægger ikke de to staters
kompetente myndigheder nogen forpligtelse til at blive enige.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
Artiklen pålægger de kompetente myndigheder i
de to stater at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at
overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet.
Artiklen kan ikke pålægge nogen af de to
stater pligt til at udføre forvaltningsakter, der strider mod dens
eller den anden stats lovgivning og forvaltningspraksis; til at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås efter dens eller den anden stats
lovgivning eller forvaltningspraksis; eller meddele oplysninger, der ville
røbe erhvervsmæssige hemmeligheder, eller oplysningen, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser ( ordre public
).
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Overenskomsten berører ikke skattemæssige
begunstigelser for medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder.
Artikel 29
Territorial udvidelse
Overenskomsten kan i sin helhed eller med de
nødvendige ændringer udvides til at gælde for
Færøerne og/eller Grønland, forudsat at disse
områder måtte ønske det, og at disse områder
opfylder betingelsen om, at de påligner skatter af væsentlig
samme art, som de skatter overenskomsten finder anvendelse på.
Artikel 30
Ikrafttræden
Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den
sidste dato, på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden
skriftlig underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. »Forfatningsmæssige
betingelser« vil for Danmarks vedkommende sige, at det foreliggende
lovforslag er endeligt vedtaget.
Overenskomsten har for Danmarks vedkommende virkning for
så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for indkomster der
oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der
følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft.
For så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter som skal
betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra og med
den 1. januar i ethvert indkomstår, som begynder fra og med den 1.
januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor
overenskomsten træder i kraft.
Den gældende overenskomst fra 1965 ophører
med at have virkning, når den foreliggende overenskomst får
virkning.
Artikel 31
Opsigelse
Overenskomsten er uopsigelig i 5 år, og kan herefter
opsiges med 6 måneders varsel før udgangen af ethvert
kalenderår.
Protokol
Til overenskomsten knytter sig en protokol.
I denne foretages der en præcisering af visse
begreber i artiklerne 5, 7 og 11.
De væsentligste bestemmelser er de to
mestbegunstigelsesklausuler, der knytter sig til artiklerne 8 og 10. Disse
bestemmelser er nærmere omtalt i forbindelse med bemærkningerne
til disse artikler, jfr. ovenfor.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 gælder loven
ikke for Færøerne og Grønland, idet
skattespørgsmål hører under det færøske og
grønlandske hjemmestyres kompetence.
Lignende dokumenter
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand Retsinformation · 28. december 1998
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at Virksomhed Ltd. ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af renter som anført i af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Allerede som følge heraf skulle beskatningen af renterne i Danmark ikke frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten Domsdatabasen · 16. september 2024
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 5. april 2000
- Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 2. juni 2000