Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og
regeringen i Kongeriget Thailand
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Overenskomst af 23. februar 1998 mellem
regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for
så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på
Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder
anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.
Stk. 3.
Overenskomsten mellem Den Kongelige Danske Regering og
Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskat
og formueskat, der blev undertegnet i Bangkok den 14. april 1965, skal
ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 30 i den i
stk. 1 og 2 nævnte overenskomst.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag
Oversættelse
OVERENSKOMST
MELLEM
Læs alt
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE,
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER
OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE,
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kongeriget Thailand, der
ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på
indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes
de opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der
pålægges hele indkomsten eller dele af indkomst, herunder skatter
af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, samt
skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde
anvendelse, er især:
(a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«);
(b) I Thailand:
(i) indkomstskatten (the income tax);
(ii) olieindkomstskatten (the petroleum income tax);
(herefter omtalt som »thailandsk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af
samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens
undertegnelse udskrives som tillæg til eller i stedet for de
gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i
deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende
stat« betyder Danmark eller Thailand, alt efter sammenhængen;
(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
(c) udtrykket »Thailand« betyder Kongeriget Thailand og omfatter
ethvert område, som støder op til Kongeriget Thailands
territorialfarvand, og som efter thailandsk lovgivning og i overensstemmelse
med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Kongeriget Thailand kan udøve
rettigheder med hensyn til havbunden eller dennes undergrund og overliggende
vande og med hensyn til naturforekomster;
(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab, enhver
anden sammenslutning af personer og enhver enhed, som er skattepligtig efter
de gældende skattelove i en af de kontraherende stater;
(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, undtagen når sådanne skibe eller
luftfartøjer udelukkende anvendes mellem steder i den anden
kontraherende stat;
(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) I Danmark: Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) I Thailand: Finansministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
(i) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller thailandsk skat alt efter
sammenhængen;
(j) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid
skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet
følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det
har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de
skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af
bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som
er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne
stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status
bestemmes efter følgende regler:
(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikkefysisk person efter bestemmelserne i
stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de
nærmere regler for anvendelsen af overenskomsten i forhold til denne
person. Så længe sådan gensidig aftale ikke er
opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved
anvendelsen af denne overenskomst anses for ikke at være
hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast
forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
(b) en filial;
(c) et kontor;
(d) en fabrik;
(e) et værksted;
(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
(g) en gård eller plantage;
(h) et pakhus i tilfælde, hvor en person stiller lagerfaciliteter
til rådighed for andre;
(i) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde
eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed, hvis sådanne arbejder varer
i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6
måneder;
(j) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser,
foretaget af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og
udført af ansatte medarbejdere eller andet personale, når
virksomhed af denne karakter udøves for det samme projekt eller et
projekt forbundet hermed i den anden kontraherende stat i en periode eller
perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder inden for en
12-måneders-periode.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket
»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på avertering, tilvejebringelse af oplysninger, udøvelse af
videnskabelig forskning eller på tilsvarende former for virksomhed af
forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;
(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte
aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der
er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i tilfælde, hvor en person
- der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet
i stykke 5 - handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende
i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende anses for at have et
fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat, hvis en
sådan person
(a) har og sædvanligvis udøver i den
førstnævnte stat en fuldmagt til at indgå aftaler på
foretagendets vegne, medmindre denne persons virksomhed er begrænset
til indkøb af varer for foretagendet;
(b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den
førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende
foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer eller leverer
varer på foretagendets vegne; eller
(c) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis modtager
ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten
udelukkende for foretagendet og for andre foretagender, som kontrolleres af
dette eller har en kontrollerende interesse i det.
5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i den
anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden
uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvis
en sådan repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende
driver virksomhed på vegne af dette foretagende og andre foretagender,
der kontrolleres af dette eller har en kontrollerende interesse i dette, vil
han dog ikke blive betragtet som en uafhængig repræsentant i
dette stykkes betydning.
6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller
på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af landbrug eller
skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det
har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende
ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes
i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i
civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af
eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre
naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses
for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form
af fast ejendom.
4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre
selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier
eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører
selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning eller benyttelse i
enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den kontraherende
stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse
på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og
på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit
erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet,
skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det
være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende,
eller andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at
ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast
driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede
fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2
udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der
er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,
blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,
der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende
grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibsfart og luftfart
1. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af luftfartøjer i international trafik,
kan kun beskattes i denne stat.
2. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af skibe i international trafik, kan beskattes i
den anden kontraherende stat, men den skat, der pålignes i denne anden
stat, skal nedsættes med et beløb svarende til 50 pct.
deraf.
3. Indkomst eller fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af
containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport
af containere) i tilknytning til indkomst fra drift af skibe eller
luftfartøjer i international trafik, skal ved anvendelsen af stykkerne
1 og 2 behandles som indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i
international trafik.
4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal også finde anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab
eller en international driftsorganisation.
5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske
og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat eller
(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville
være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et foretagendes
fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste
er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den
førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de
to foretagender, havde været de samme, som ville have været
aftalt mellem uafhængige foretagender, kan denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af
fortjenesten, såfremt denne anden stat anser reguleringen for
berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i
henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af udbyttet.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse
begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af
den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller
andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til
andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende
selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat
på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales
til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller
medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,
der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets ikkeudloddede
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikkeudloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden stat. Intet i dette stykke skal kunne
fortolkes således, at det er til hinder for, at en kontraherende stat i
overensstemmelse med lovgivningen i denne stat påligner indkomstskat
på anvendelsen af fortjeneste i et dér beliggende fast
driftssted, men den pålignede skat skal i intet tilfælde
overstige den skat, der pålignes udbytter i en kontraherende stat i
overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af renterne er et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
(a) 10 pct. af renternes bruttobeløb, hvis de modtages af enhver
form for finansiel institution (herunder et forsikringsselskab);
(b) 15 pct. af renternes bruttobeløb i andre
tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der hidrører
fra en kontraherende stat, og som betales med hensyn til et lån ydet,
garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat,
nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse eller ethvert organ
(herunder en finansiel institution), der fuldt ud er ejet eller er
kontrolleret af denne regering, være fritaget fra skat i den
førstnævnte stat.
4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende
fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted og den fordring, som ligger til grund for den
betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted
eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7
eller artikel 14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed
eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde,
hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er hjemmehørende i
en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast
driftssted eller fast sted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf
renterne betales, er stiftet og sådanne renter bæres af et
sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne dog anses for at
hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er
beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der
betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person
har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for
hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I
så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Arti
kel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, men den således
pålignede skat må ikke overstige:
(a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis royalties betales som vederlag
for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde;
(b) 15 pct. af bruttobeløbet i andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art,
der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm og film og bånd anvendt til udsendelse i
fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for
oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring og for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed.
4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den rettighed
eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed
eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde,
hvor personen, der betaler royalties, uanset om han er hjemmehørende i
en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast
driftssted eller fast sted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at
betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af et
sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties
dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted
eller faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der
betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person
har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den
retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller
af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder
også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast
driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i
denne stat.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og
lignende udstyr til transport af containere) som omhandlet i artikel 8,
stk. 3, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i
stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske
og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af
selvstændig karakter kan kun beskattes i denne stat undtagen i
følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan
beskattes i den anden kontraherende stat:
(a) hvis han i en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90
dage eller mere i nogen 12-måneders-periode, har et fast sted, som
står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med
henblik på udøvelse af hans virksomhed. I dette tilfælde
kan dog kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste
sted, beskattes i den anden stat; eller
(b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig
over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i
nogen 12-måneders-periode. I dette tilfælde kan dog kun den del
af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller
undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som
læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og
revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet
er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført
dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne
anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for
personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat kun beskattes
i den førstnævnte stat, hvis:
(a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i en eller flere
perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen
12-måneders-periode, og
(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag
for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller
luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som udføres
om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af
Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i
Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans
egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans egenskab
af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat som optrædende kunstner såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsudøver, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig virksomhed, som
udøves i egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren
selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i
artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat hvor kunstnerens
eller sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på
indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en
kontraherende stat, hvis besøget i denne stat væsentligt er
støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en
politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
1.
(a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører fra en
kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat;
(b) Enhver betaling, hvad enten den er periodisk eller ikkeperiodisk,
som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende
stat eller under enhver offentlig foranstaltning, som iværksættes
af en kontraherende stat med henblik på social velfærd;
(c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og
som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat,
kan beskattes i begge kontraherende stater.
2. Udtrykket »livrente« betyder i denne artikel fastsatte summer, der er
periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et
bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en
forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt
vederlag i penge eller penges værdi (på anden måde end
tjenesteydelser).
Artike
l 19
Offentligt hverv
1.
(a) Gage, løn og andre lignende vederlag undtagen pensioner, der
udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en
lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for
denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
(b) Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan
imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som
(i) er statsborger i denne stat eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2.
(a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en
politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf eller fra midler
tilvejebragt af disse til en fysisk person for udførelse af hverv for
denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på
gage, løn og andre lignende vederlag og på pensioner, der
udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed,
der drives af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en
lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Studerende
En fysisk person, som er, eller som umiddelbart før
han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende med det formål
(a) at studere ved et universitet eller anden anerkendt
uddannelsesinstitution; eller
(b) at gennemgå oplæring med henblik på at kunne
udøve et erhverv eller et fag; eller
(c) at studere eller drive forskning i egenskab af modtager af et
stipendium, et tilskud eller en pris fra en offentlig, religiøs,
velgørende, videnskabelig, litterær eller
uddannelsesmæssig organisation;
skal ikke beskattes i den førstnævnte stat af:
(i) beløb modtaget fra udlandet med henblik på hans
underhold, uddannelse, studium, forskning eller oplæring;
(ii) det pågældende stipendium eller tilskud eller den
pågældende pris; og
(iii) indkomst fra personligt arbejde i denne stat i en periode, der
ikke overstiger 5 år, forudsat at indkomsten med rimelighed kan anses
for nødvendig indtjening til hans underhold og uddannelse.
Artikel 21
Professorer, lærere og forskere
1. En fysisk person, som er, eller som umiddelbart før han
besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som efter indbydelse fra et universitet, en
læreanstalt, en skole eller en anden tilsvarende
uddannelsesinstitution, som er godkendt af den kompetente myndighed i den
førstnævnte kontraherende stat, besøger den
førstnævnte kontraherende stat i en periode, der ikke overstiger
to år, udelukkende med det formål at undervise eller forske eller
begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal fritages for
beskatning i denne anden kontraherende stat af enhver form for vederlag for
sådan undervisning eller forskning.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke gælde for indkomst ved
forskning, hvis den pågældende person driver sådan
forskning primært til gavn for en eller flere bestemte personer.
Artikel 22
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed
i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i denne anden stat,
med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at udøve virksomhed
i denne anden stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller fast
sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde,
hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen
ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders-periode. Ved
anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,
der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses
som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der
udøves af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal virksomhed udøvet
på boreplatform ud for kysten kun udgøre et fast driftssted,
hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen
overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders-periode. Ved
anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,
der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses
som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der
udøves af det sidstnævnte foretagende.
Artikel 23
Andre indkomster
1. Indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i
denne overenskomst, og som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvorfra de
hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst
bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
hvis den person, som modtager indkomsten, og som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte
indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
3. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 kan indkomster, som ikke er
omhandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, og som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, beskattes i den anden stat, når de hidrører fra denne
anden stat.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Den lovgivning, der er i kraft i de kontraherende stater, skal fortsat
være gældende for beskatning af indkomst i de respektive
kontraherende stater, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne
overenskomst. Når indkomst er skattepligtig i begge kontraherende
stater, skal der gives lempelse for dobbeltbeskatning i overensstemmelse med
de følgende stykker i denne artikel.
2. I Danmark:
(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal
Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Thailand, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Thailand;
(b) fradraget skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten
beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan
beskattes i Thailand;
(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Thailand, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Thailand.
(d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Thailand er
indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af thailandsk skat,
der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et
dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Thailand, skal
der ved anvendelsen af litra (a) og litra (b) indrømmes fradrag i
dansk skat for thailandsk skat, som om en sådan fritagelse eller
nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en
forudsætning for dette, at det faste driftssted driver
erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor),
og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af renter og
fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller består
af fortjeneste, der hidrører fra tredjeland.
(e) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er
hjemmehørende i Thailand, til en person (som er et selskab), der er
hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal
sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat
at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed
(bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25
pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra
afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste,
der hidrører fra tredjelande.
(f) Ved anvendelsen af litra (a) og (b) i dette stykke skal thailandsk
skat på royalties, som betales som vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for
oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring og for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed, anses for at være betalt
med den sats, der gælder efter artikel 12, stykke 2, når de
aktiver, for hvilke der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med
virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er
udøvet i Thailand. Thailandsk skat skal dog i intet tilfælde
anses for at være betalt med en skat, der er højere end den
skattesats, der gælder for royalties under thailandsk lovgivning.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales
mellem forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9, eller når
royalties betales i forbindelse med aktiver, som sælges og leases
tilbage af den, som betaler royalties.
(g) Bestemmelserne i litra (d) - (f) skal finde anvendelse i de
første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De
kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at
afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan
forlængelse skal være gældende fra den dato og under
iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder
betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat
mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej
eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige procedurer.
4. I Thailand skal dansk skat, der i overensstemmelse med denne
overenskomst betales af indkomst hidrørende fra kilder i Danmark,
indrømmes som fradrag i den thailandske skat, der skal betales af den
pågældende indkomst. Fradraget skal dog ikke overstige den del af
den thailandske skat, beregnet før fradraget er givet, der kan
henføres til sådan indkomst.
5. I tilfælde, hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold
til den gældende lovgivning i Thailand er skattepligtig af den
nævnte indkomst, for så vidt angår det beløb, som er
overført til eller modtaget i Thailand, og ikke for så vidt
angår hele beløbet, skal den fritagelse, der skal gives i
Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er
beskattet i Thailand.
Artikel 25
Ikkediskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde
anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller
begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7,
eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og
andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved
ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste
være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var
blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis
ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den
førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes således,
at de forpligter en kontraherende stat til at yde de samme personlige
skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser på
grund af civilstand og familiemæssige forpligtelser, som ydes til
personer, der er hjemmehørende i denne stat, til personer som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal kun finde anvendelse på
skatter, som er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af
en af eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der
måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning,
indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor
han er hjemmehørende, eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 25,
stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der
er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at
være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig
løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at
undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
Sagen skal indbringes inden for de tidsfrister, der er fastsat i den interne
lovgivning i den kontraherende stat, hvor skatteyderen er
hjemmehørende.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i
direkte forbindelse med hinanden med henblik på at opnå enighed i
overensstemmelse med de foregående stykker. Når det
skønnes tilrådeligt mundtligt at udveksle synspunkter med
henblik på at kunne opnå enighed, kan sådan udveksling af
synspunkter finde sted gennem en kommission bestående af
repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.
Artik
el 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, for
så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten.
Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle
oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i
henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller
retsforfølgning med hensyn til eller klageafgørelser i
forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne
personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de
nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes
således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt
til:
(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til
denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne
ændringer udvides til de områder under Danmarks
suverænitet, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale
forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af
væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter,
der skal udveksles ad diplomatisk vej, efter at de forfatningsmæssige
betingelser er opfyldt.
2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af
overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 på den måde,
som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på ethvert område, til hvilken
den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om,
at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den
sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal
have virkning som følger:
(a) I Thailand
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for
beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det
år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i
kraft;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for
skatteår eller regnskabsperioder, der begynder fra og med den 1. januar
i det år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder
i kraft.
(b) I Danmark
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for
indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det
kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten
træder i kraft;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for skatter,
som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra
og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor overenskomsten træder i kraft.
3. Overenskomst mellem Den Kongelige Regering i Danmark og Den Kongelige
Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat og
formueskat, undertegnet i Bangkok den 14. april 1965 skal ophøre med
at have virkning, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af
denne overenskomst i medfør af bestemmelserne i stykke 2.
Artikel
31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft uden
tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om
opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, efter at der er
forløbet et tidsrum på 5 år fra det år,
overenskomsten træder i kraft.
I så fald skal overenskomsten ophøre med at
have virkning som følger:
(a) I Thailand
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for
beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det
år, der følger efter det, hvor meddelelsen er givet;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for
skatteår eller regnskabsperioder, der begynder fra og med den 1. januar
i det år, der følger efter det, hvor meddelelsen er
givet.
(b) I Danmark
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for
indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det
kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelsen er
givet;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for skatter,
som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra
og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor meddelelsen er givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok den 23.
februar 1998 på engelsk.
Niels Kaas Dyrlund
For Regeringen i Kongeriget Danmark
Surin Pitsuwan
For Regeringen i Kongeriget Thailand
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om følgende
bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af
overenskomsten:
1.
(1) For så vidt angår artikel 5, stykke 3: Hvis en person,
som er hjemmehørende i en kontraherende stat, stiller et pakhus eller
enhver anden indretning i en af de kontraherende stater til rådighed
for andre personer med henblik på oplagring af varer, skal han anses
for at udøve virksomhed i denne kontraherende stat gennem et fast
driftssted.
(2) For så vidt angår artikel 5, stykke 3, litra (a) og
(b), er der enighed om, at anvendelsen af indretninger til udlevering skal
anses for at udgøre et fast driftssted, hvis disse anvendes som et
salgssted.
2. For så vidt angår artikel 7, er der enighed om, at intet i
denne artikel skal berøre anvendelsen af skattelovgivningen i en
kontraherende stat vedrørende skatteligningen af en person i de
tilfælde, hvor de oplysninger, der står til rådighed for
skattemyndighederne i denne stat, er utilstrækkelige til at
fastsætte denne persons skattepligtige fortjeneste, under
forudsætning af, at resultatet vil være i overensstemmelse med de
principper, der er indeholdt i artiklen. Udtrykket »fortjeneste« i artikel 7
skal henvise til indkomst eller fortjeneste.
3. For så vidt angår artikel 8, stk. 2, er der enighed
om, at den laveste af de skattesatser, som anvendes af Thailand på
indkomst, som oppebæres af et foretagende i et hvilket som helst andet
land ved drift af skibe i international trafik, skal finde anvendelse
på denne overenskomst.
4. For så vidt angår artikel 10, stk. 5: Hvis Thailand,
efter at denne overenskomst er undertegnet, indgår en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning med et tredjeland, i hvilket der ikke
findes bestemmelser om skat på anvendelsen af fortjenesten som
omhandlet i det anførte stykke, eller hvori der fastsættes en
lavere sats end i denne overenskomst, skal denne fritagelse eller lavere sats
finde anvendelse på denne overenskomst.
5. For så vidt angår artikel 11, stykke 4, er der enighed om,
at udtrykket »rente« omfatter rente betalt i forbindelse med kreditsalg
så vel som gebyrer og provisioner betalt i forbindelse med optagelse af
lån.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok mandag den 23.
februar 1998 på engelsk.
For Regeringen i
Kongeriget Danmark
Niels Kaas Dyrlund
For Regeringen i
Kongeriget Thailand
Surin Pitsuwan
Givet på Marselisborg Slot, den 23. december
1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Ole Stavad
Lignende dokumenter
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 17. december 2014
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand Retsinformation · 25. november 1998
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 29. april 2010
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 5. december 2002
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene Retsinformation · 22. november 2018
- Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 2. juni 2000