Forslag til Lov om ændring af arkivlov (Udvidet tilgængelighed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2007 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om ændring af arkivlov
(Udvidet
tilgængelighed)
§ 1
I arkivloven, jf. lov nr. 1050 af 17. december 2002,
som ændret ved § 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 1,
ændres »§§ 23-28«
til: »§§ 23-25, 27 og 28«.
2.
I
§ 22, stk. 2,
ændres »§§ 23-27«
til: »§§ 23-25 og 27«.
3.
§ 24
affattes således:
»
§ 24.
Arkivenheder,
som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 20
år gamle, jf. dog § 23. For sådanne arkivenheder, som er yngre end 50
Læs alt
år,
meddeler rigsarkivaren eller den, der af rigsarkivaren bemyndiges hertil,
efter
indhentet samtykke fra den afleverende myndighed, tilladelse til arkivadgang.
I
tilfælde, hvor det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn kan den
afleverende myndighed konkret beslutte at nægte samtykke til arkivadgang.«
4.
§ 26
ophæves.
5.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »§§ 22, 25
og 26« til: »§§ 22, 24 og 25«.
6.
I
§ 28
indsættes som
stk. 3:
»
Stk. 3.
Rigsarkivaren kan træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til
arkivalier,
der er yngre end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.«
7.
I
§ 29
ændres »§§ 22-26« til: »§§ 22-25«.
8.
I
§ 33, nr. 2,
ændres »§§ 24-26 og 28«
til: »§ 25«.
9.
I
§ 37
ændres »§§ 33-35« til: »§§ 24
og 33-35«.
10.
I
§ 53
indsættes som
stk. 2:
»
Stk. 2.
Kgl.
reskript af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6. januar 1764 ophæves.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger,
ved
kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under
behandling af rigsmyndighederne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget er en opfølgning på den lovovervågning,
arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser har været genstand for i en 3-årig
periode fra lovens ikrafttræden.
Arkivloven (lov nr. 1050 af 17. december 2002) trådte i
kraft d. 1. juli 2003. Arkivloven afløste lov nr. 337 af 14. maj 1992 om
offentlige arkiver m.v., som ændret ved lov nr. 421 af 10. juni 1997 og lov
nr.
445 af 31. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 17.
juli 2000.
Baggrund for udvælgelse af arkivloven til lovovervågning
fremgår af bemærkningerne til forslag til arkivlov (L 18 fremsat 2. oktober
2002), hvor det anføres:
»Lovforslaget er omfattet af regeringens
lovovervågningsprogram. Kulturministeriet mener, at tilgængelighedsområdet
vil
være egnet til lovovervågning. Kulturministeriet vil efter en 3-årig periode
anmode Tilgængelighedsudvalget om en vurdering af, om de politiske
intentioner
med loven er opfyldt.«
Kulturministeriet har tilrettelagt lovovervågningen
således, at
Statens Arkiver
og herefter Tilgængelighedsudvalget har fået til opgave at komme med et
bidrag
til lovovervågningen af arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser, herunder
deres
vurdering af om arkivloven lever op til sin hensigt samt af eventuelle behov
for ændringer. Efterfølgende har Kulturministeriet udsendt disse bidrag til
en
bredere høring blandt repræsentanter for offentlige myndigheder, forskningen
og
pressen.
Lovovervågningen har vist, at den ordning, der blev
tilvejebragt med arkivloven og den dertil knyttede praksis, altovervejende
opfattes
som tilfredsstillende. Målsætningen med arkivloven er at sikre størst mulig
åbenhed i adgangen til offentlige arkivalier uden derved at prisgive
relevante
beskyttelseshensyn. Denne målsætning synes i hovedtræk at være opnået. Der er
dog peget på enkelte punkter, hvor ændring af tilgængelighedsbestemmelserne
synes hensigtsmæssig. Dette gælder således fx bestemmelserne i §§ 24-26
samt § 33, stk. 1, der fastsætter en obligatorisk og i praksis ofte
tidskrævende høringsprocedure som led i afgørelsen af spørgsmål om
dispensation
fra lovens tilgængelighedsfrister.
2. Gældende ret
Lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v.
indeholdt som den første lov på området en regulering af tilgængeligheden til
statens arkivalier. Den fastsatte en generel 30 års tilgængelighedsfrist for
offentlige arkivalier, der var afleveret til Statens Arkiver. Det betød, at
der
efter 30 år var almindelig adgang til de pågældende arkivalier. Fristen på 30
år kunne forlænges af den afleverende myndighed, såfremt hensyn til statens
sikkerhed, rigets forsvar, udenrigspolitiske forhold m.v. nødvendiggjorde en
længere frist. Loven fastsatte en tilgængelighedsfrist på 80 år for
arkivenheder, indeholdende oplysninger om enkeltpersoners private og
økonomiske
forhold, for arkivenheder, der omfatter sager inden for strafferetsplejen
eller
myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager, samt endelig
for
materiale, der indsamles til brug for udarbejdelse af offentlig statistik.
Den gældende arkivlov – lov nr. 1050 af 17. december 2002 –
trådte i kraft den 1. juli 2003. Loven er siden ændret ved lov nr. 563 af 24.
juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet
(Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), hvor der er gennemført
konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.
Tilgængelighed til offentlige arkiver
Med den gældende arkivlov blev alle offentlige arkivalier
underkastet samme tilgængelighedsregler, uanset om arkivalierne er afleveret
til
Statens Arkiver,
til kommunale arkiver eller ikke er afleveret. Når offentlige arkivalier er
20
år gamle, er de omfattet af arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser, uanset
hvor arkivalierne befinder sig.
Den gældende arkivlov fastsatte kortere frister på en række
områder. Således er hovedreglen, at offentlige arkivalier er umiddelbart
tilgængelige, når de er 20 år gamle. Fra hovedreglen findes en række
undtagelser.
Længere, generelle frister end 20 år er fastsat i
§§ 23-26. Efter § 23, stk. 1, er arkivenheder, der indeholder
oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,
tilgængelige efter 75 år. Samme tidsfrist på 75 år gælder sager inden for
strafferetsplejen, jf. § 24. Denne frist omfatter straffesager såvel mod
fysiske som juridiske personer. Særlige frister på 50 år gælder for
arkivenheder, der indeholder myndigheders brevveksling med sagkyndige til
brug
i retssager m.v., jf. § 25, og for arkivenheder, som omfatter materiale,
der er tilvejebragt med henblik på udarbejdelsen af offentlig statistik, jf.
§ 26.
Indtil de respektive tilgængelighedsfristers udløb kan
arkivalier, der er yngre end det antal år, den pågældende frist lyder på, kun
benyttes efter særlig tilladelse. Tilladelse til benyttelse af offentlige
arkivalier, der er afleveret til
Statens
Arkiver, meddeles af rigsarkivaren, jf. arkivlovens
§ 31.
For arkivalier, der er omfattet af de særlige
tilgængelighedsfrister efter §§ 24-26, gælder, at tilladelse til
benyttelse er betinget af den afleverende myndigheds samtykke, jf.
arkivlovens
§ 33, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder for arkivalier, der er yngre
end 20 år, og som er afleveret til Statens Arkiver.
Arkivlovens § 27, stk. 1, giver den afleverende
myndighed mulighed for efter drøftelse med det modtagende arkiv at fastsætte
en
længere tilgængelighedsfrist end 20 år, jf. § 23, stk. 1, eller 50
år, jf. §§ 25-26. De frister, der fastsættes med hjemmel i § 27,
stk. 1, kan højst være 60 år. Findes det nødvendigt at fastsætte længere
frist end 60 år, kan sådanne længere frister fastsættes af vedkommende
minister
eller kommunalbestyrelse/regionsråd efter forhandling med kulturministeren,
jf.
§ 27, stk. 2-3.
Særligt om ministerialbøger m.v.
Adgangen til folkekirkens og de anerkendte trossamfunds
ministerialbøger m.v. er tilgængelige efter 50 år, jf. § 28. Et konkret
tilfælde har dog vist, at der kan være behov for at have hjemmel til at
aftale
en længere frist i ganske særlige tilfælde, hvor de arkivalier, der er
omfattet
af bestemmelsen i § 28, indeholder oplysninger, hvortil fri adgang kan
indebære en sikkerhedsmæssig risiko for enkeltpersoner eller grupper af
personer.
Der kan fx være tale om oplysninger om religiøse, familiemæssige eller andre
private forhold.
Særligt om hemmeligt fødende
Ved kgl. reskript af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6.
januar 1764 fastsattes, at oplysninger om identiteten på såkaldt hemmeligt
fødende – ugifte kvinder, der fødte på Det kgl. Accouchementshus, senere
Fødselsstiftelsen
og Rigshospitalet – skulle hemmeligholdes for evigt. Adgangen til at
føde
hemmeligt bortfaldt med børneloven af 1937, men denne lov med senere
ændringer
fastholdt bestemmelserne for fødsler, der havde fundet sted før lovens
ikrafttræden.
Efterkommere af hemmeligt fødende kvinder har kunnet få
udleveret de oplysninger, som findes om deres slægtninge i direkte
nedstigende
linje i de pågældende arkivalier, for så vidt fødslen fandt sted for over 100
år siden, ligesom selve de fødte børn har kunnet få de foreliggende
oplysninger
om biologiske forfædre, der fremgår af arkivalierne. Oplysningerne er
udleveret
enten af Rigshospitalets kordegnekontor eller af
Statens Arkiver, men selve
arkivalierne har ikke kunnet benyttes af publikum.
3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kulturministeriets konklusion på lovovervågningen er, at
arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser og administrationen heraf generelt
lever op til hensigten i arkivloven om at tilvejebringe den størst mulige
åbenhed
i adgangen til at benytte arkivalier uden derved at prisgive oplysninger, der
for en kortere eller længere periode fordrer fortrolighed.
Praksis med hensyn til behandling af ansøgninger om adgang
til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier viser, at
Statens Arkiver
ved rigsarkivaren
evt. efter høring hos den relevante myndighed, i vid udstrækning giver
dispensation, og at kun relativt få sager ender med et afslag.
Kulturministeriet finder derfor ikke grundlag for at lave
omfattende ændringer af lovens system og funktionsområde, men ønsker at skabe
endnu større åbenhed og en mere hensigtsmæssig administrativ ordning ved at
nedsætte enkelte af de særlige frister for tilgængelighed i §§ 24 og 26.
Tilgængelighedsudvalget har i sin udtalelse til
lovovervågningen anbefalet, at fristen i § 24 ophæves.
Statens Arkiver
har i sin
udtalelse anbefalet, at fristen i § 24 nedsættes til 50 år.
Kulturministeriet er enig i, at den nuværende frist på 75 år kan nedsættes,
men
finder samtidig, at hensyn til anklagemyndighedens, politiets og domstolenes
virksomhed samt til sigtede, vidner m.v. bør tages i betragtning.
Det betyder således, at den særlige frist for sager inden
for strafferetsplejen (§ 24) nedsættes fra 75 til 20 år, dog sådan at
der
skal indhentes samtykke hos den afleverende myndighed, indtil arkivenhederne
er
50 år gamle. Endvidere foreslås ophævet fristen på 50 år for arkivenheder,
som
omfatter materiale, der er tilvejebragt med henblik på udarbejdelsen af
offentlig statistik (§ 26), således at det er den generelle
tilgængelighedsfrist
på 20 år, der gælder.
Det bemærkes i denne forbindelse, at såfremt ovennævnte
arkivenheder indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder
økonomiske forhold, vil de pågældende arkivalier fortsat først være
umiddelbart
tilgængelige efter 75 år, jf. § 23, stk. 1.
Baggrunden for, at Kulturministeriet foreslår en
præcisering af, at der i visse tilfælde kan ske en begrænsning i adgangen til
ministerialbøger og lignende, jf. § 28, er, at der i et enkelt konkret
tilfælde har vist sig behov for at kunne indføre en sådan begrænsning –
ved en
længere frist end 50 år – på grund af ganske særlige forhold vedrørende
det
aktuelle trusselsbillede.
For så vidt angår regler for hemmeligt fødende finder
Kulturministeriet det hensigtsmæssigt at foreslå de omkring 250 år gamle
bestemmelser ophævet, da de beskyttelseshensyn, som de to kgl. reskripter
skulle varetage, i dag må anses for at være bortfaldet. Forslaget skal
endvidere ses i lyset af den store interesse, som slægtsforskere har i at få
adgang til arkivalierne efter de særlige institutioner for hemmeligt fødende.
4.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser m.v.
4.1 Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Nedsættelsen af nogle af de særlige tilgængelighedsfrister,
jf. den gældende lovs §§ 24 og 26, vil betyde en forenkling i
forvaltningen i forbindelse med behandling og afgørelse af ansøgninger om
adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. Det skyldes, at det
for flere sagers vedkommende sammenlignet med i dag kun vil være en myndighed
–
Statens Arkiver
–
der afgør ansøgningerne, da der i færre sager skal indhentes samtykke fra den
relevante myndighed. Kulturministeriet vil, bl.a. gennem rigsarkivarens
årlige
rapporter og Tilgængelighedsudvalgets beretninger, følge udviklingen på
området.
4.2 Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Nedsættelsen af de særlige tilgængelighedsfrister, jf. den
gældende lovs §§ 24 og 26, vil betyde en forenkling i forvaltningen i
forbindelse med behandling og afgørelse af ansøgninger om adgang til ikke
umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. Det skyldes, at det oftere kun vil
være en myndighed –
Statens Arkiver
– der afgør ansøgningerne, da der i færre sager skal indhentes samtykke
fra den
relevante myndighed.
4.3
Økonomisk og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.4 Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
4.5 Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at flere arkivalier efter 20 år
vil være umiddelbart tilgængelige for borgerne. Derudover vil lovforslaget
betyde en mindre lettelse for borgere, der søger adgang til ikke umiddelbart
tilgængelige arkivalier, da sagsbehandlingen for flere sagers vedkommende vil
kunne finde sted hos én myndighed, nemlig
Statens Arkiver, og
sagsbehandlingstiden derved vil blive kortere.
4.6 Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5. Høring
En oversigt over de myndigheder og organisationer, som
lovforslaget har været sendt i høring hos, findes i bilag 2.
6. Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Nedsættelsen af de særlige tilgængelighedsfrister, jf.
den gældende lovs §§ 24 og 26, vil betyde en forenkling i forvaltningen
i forbindelse med behandling og afgørelse af ansøgninger om adgang til ikke
umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. Det skyldes, at det oftere kun vil
være en myndighed –
Statens
Arkiver
– der afgør ansøgningerne, da der i færre sager
skal indhentes samtykke fra den relevante myndighed.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at flere arkivalier efter 20 år
vil være umiddelbart tilgængelige for borgerne. Derudover vil lovforslaget
betyde en lettelse for borgere, der søger adgang til ikke umiddelbart
tilgængelige arkivalier, da flere sager som hovedregel vil kunne behandles
hos én myndighed, nemlig
Statens
Arkiver, og sagsbehandlingstiden derved vil blive kortere.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 22)
Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af nr.
4 i ændringsforslaget.
Til nr. 2 (§ 22)
Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af nr. 4
i ændringsforslaget.
Til nr. 3 (§ 24)
Den gældende bestemmelse i § 24 fastsætter en
tilgængelighedsfrist på 75 år for arkivenheder, der omfatter sager inden for
strafferetsplejen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i
§ 31 og § 33, nr. 2. Den sidstnævnte bestemmelse fastsætter, at
tilladelse efter § 31 kræver samtykke fra den afleverende myndighed,
hvis
en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er nævnt i
§§ 24-26 og 28.
Ændringen af § 24 vil betyde, at sager inden for
strafferetsplejen som sådan vil være tilgængelige efter 20 år. For så vidt
angår sager der er op til 50 år gamle forelægger rigsarkivaren i samtlige
tilfælde adgangsspørgsmålet for den afleverende myndighed, der bedømmer, om
der
er væsentlige hensyn, der gør, at en anmodning om adgang må afslås.
Væsentlige
hensyn, som kan begrunde et afslag, vil navnlig være:
–
beskyttelse af
politiets og anklagemyndighedens efterforskningsmetoder
–
beskyttelse
af vidner og forurettede
–
beskyttelse af
kilder og meddelere
–
hensynet til
fortsat verserende sager
–
hensynet til
samarbejdet med andre landes myndigheder
I praksis vil langt hovedparten af sager omfattet af
§ 24 indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og vil
derfor tillige blive behandlet efter § 23, stk. 1. Forholdet er
således det, at der for sager inden for strafferetsplejen, der er under 50 år
gamle, kræves samtykke fra den afleverende myndighed, også når de indeholder
oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og dermed er omfattet af
§ 23. Anmodning om adgang til sager, der er mellem 50 og 75 år gamle,
behandles og afgøres af rigsarkivaren alene.
Endvidere kan den afleverende myndighed fastsætte en
længere tilgængelighedsfrist efter de gældende bestemmelser i §§ 23 og
27.
Til nr. 4 (§ 26)
Det foreslås, at bestemmelserne i § 26 ophæves.
§ 26 fastsætter en tilgængelighedsfrist på 50 år for
arkivenheder, der indeholder materiale som danner grundlag for offentlig
statistik. Kun i meget få tilfælde har der været ansøgt om tilladelse til
benyttelse af arkivalier, der er omfattet af bestemmelsen. Kulturministeriet
finder derfor ikke, at fristen på 50 år har den store betydning i praksis,
hvorfor den foreslås ophævet. Det bemærkes, at statistisk grundmateriale, der
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske
forhold,
fortsat vil være omfattet af en 75 års tilgængelighedsfrist efter § 23,
stk. 1.
I den forbindelse bemærkes, at bestemmelserne i
persondatalovens § 10, stk. 2 og 3, yder en særlig beskyttelse af
personoplysninger, der oprindeligt er indsamlet og behandlet udelukkende i
statistisk øjemed. Senere brug af sådanne oplysninger må kun finde sted i
statistisk eller videnskabeligt øjemed. Ophævelsen af den særlige
tilgængelighedsfrist på 50 år for statistisk grundmateriale vil ikke være til
hinder for, at den ovennævnte beskyttelse af personoplysninger, som er
indsamlet og behandlet udelukkende i statistisk øjemed, vil kunne varetages.
Til nr. 5 (§ 27, stk. 1)
Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af
ændringsforslag nr. 4, hvorefter § 26 ophæves.
Til nr. 6 (§ 28)
Det foreslås, at rigsarkivaren bemyndiges til at træffe
bestemmelse om begrænsning i adgangen til arkivalier, der er yngre end 100
år,
såfremt ganske særlige forhold gør sig gældende. Det er således kun
undtagelsesvis,
at en begrænsning kan finde sted.
Ganske særlige forhold kan optræde, hvor de arkivalier, der
er omfattet af bestemmelsen i § 28, indeholder oplysninger, hvortil fri
adgang kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko for enkeltpersoner eller
grupper
af personer. Der kan fx være tale om oplysninger om religiøse, familiemæssige
eller andre private forhold.
Til nr. 7 (§ 29)
Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af
ændringsforslag nr. 4, hvorefter § 26 ophæves.
Til nr. 8 (§ 33)
Ændringen er delvis af redaktionel karakter som konsekvens
af ændringsforslag nr. 4, hvorefter § 26 ophæves.
Derudover foreslås at ophæve kravet om samtykke fra den
afleverende myndighed til imødekommelse af ansøgninger om arkivadgang også
for
så vidt angår materiale, der er omfattet af § 28.
Ændringsforslaget begrænser således de tilfælde, hvor den
afleverende myndigheds samtykke efter denne bestemmelse kræves til
ansøgninger,
der omhandler arkivmateriale, som er under 20 år gammelt eller er omfattet af
særlige tilgængelighedsfrister, der er fastsat i medfør af §§ 25 og 27,
eller som er omfattet af bestemmelserne i §§ 34-35. Der opnås derved en
administrativ forenkling i behandlingen af ansøgninger om adgang til ikke
umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale, hvilket giver en hurtigere
sagsbehandling for borgerne.
Til nr. 9 (§ 37)
Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 24, jf.
ændringsforslag nr. 3, sådan at der gælder de samme tidsfrister for
myndighederne i forbindelse med indhentning af samtykke.
Til nr. 10 (§ 53)
Det foreslås, at de særlige bestemmelser i kgl. reskripter
af 13. marts 1750 og 6. januar 1764 om oplysninger af såkaldt hemmeligt
fødendes identitet ophæves.
Ved kgl. reskript af 13. marts 1750 oprettedes såkaldte
frie jordemoderhuse (accouchementshuse), hvor fødende kvinder, som ikke ville
være deres besvangrelse bekendt eller ikke selv var i stand til at skaffe sig
hjælp, frit kunne blive betjent, uden at deres identitet blev afsløret.
Baggrunden for bestemmelserne om hemmeligholdelse af mødrenes identitet var
ønsket om at forebygge det store antal fødsler i »dølgsmål«, der ofte fulgtes
af drab på barnet.
Hemmeligholdelsesprincippet indskærpedes ved kgl. reskript
af 6. januar 1764 og videreførtes af Fødselsstiftelsen, oprettet 1756, og Den
kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, oprettet 1787, der med stor konsekvens
opretholdt
muligheden for at føde i fuldstændig anonymitet. Ingen offentlige myndigheder
eller andre kunne få oplyst navnet på en fødende kvinde. Stiftelsen påtog sig
derudover at sætte børnene i pleje uden udgift for mødrene.
Ved § 12 i lov nr. 130 af 27. maj 1908 blev det pålagt
Stiftelsen selv at sikre sig oplysning om de fødendes identitet. Det var
forekommet, at kvinder, der døde i barselsseng, ikke kunne identificeres. Ved
lov nr. 131 af 7. maj 1937, der trådte kraft 1. januar 1938, bortfaldt
adgangen
til at føde hemmeligt på den tidligere Fødselsstiftelse, nu Rigshospitalets
fødeafdelinger. Reglerne om hemmeligholdelse vedblev dog at gælde for
fødsler,
der havde fundet sted før lovens ikrafttræden, idet dog barnet eller dets
værge
på forlangende kunne få bevis fra Fødselsstiftelsen om, hvem moderen var, for
så vidt fødslen havde fundet sted efter 1. juli 1908.
Disse regler lempedes ved kgl. resolution af 27. februar
1939, hvorefter de særlige regler om hemmeligholdelse af navnet på mødre, der
havde født på Den kgl. Fødselsstiftelse før 1. januar 1938, ikke var til
hinder
for at meddele de foreliggende oplysninger fra Fødselsstiftelsens protokoller
til de deri interesserede, når der var forløbet 100 år efter den pågældende
fødsel.
Ved de senere ændringer af børneloven, jf. lov nr. 460 af
7. juni 2001 med senere ændringer, er det som i 1937-loven fastsat, at for
børn, der er født før den pågældende lovs ikrafttræden, gælder de på barnets
fødselstidspunkt
gældende regler, jf. § 36, stk. 1-2, i den gældende børnelov:
De hensyn, som reglerne om hemmeligholdelse af oplysninger
om de hemmeligt fødendes identitet skulle varetage, må nu anses for
bortfaldet.
Det foreslås på den baggrund og på baggrund af arkivlovgivningens målsætning
om
størst mulig åbenhed i adgangen til offentlige arkivalier, at de særlige, nu
helt uaktuelle bestemmelser ophæves. Arkivalier, der rummer oplysninger om
identiteten af såkaldt hemmeligt fødende, vil derefter være tilgængelige
efter
arkivlovens almindelige bestemmelser, dvs. omfattet af en
tilgængelighedsfrist
på 75 år, jf. arkivlovens § 23, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft 1. juli 2007.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, ved
kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under
behandling
af rigsmyndighederne.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 56 i den
gældende lov.
Gældende lov er ikke sat i kraft på Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I arkivloven, lov nr. 1050 af 17. december 2002 som
ændret ved § 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 22.
Arkivenheder, der er skabt eller
tilvejebragt af den offentlige forvaltning og domstolene, og som er afleveret
til offentligt arkiv, er tilgængeligt, når arkivenhederne er 20 år gamle, jf.
dog §§ 23-28.
1.
I
§ 22, stk. 1,
ændres
»§§ 23-28« til: »§§ 23-25, 27 og 28«.
Stk. 2.
Vedkommende
myndighed træffer afgørelse i forbindelse med ansøgning om adgang til
arkivalier, der er over 20 år gamle, men som ikke er afleveret til offentligt
arkiv. Ansøgningen imødekommes, medmindre de hensyn, der er omtalt i
§§ 23-27 foreligger.
2.
I
§ 22, stk. 2,
ændres
»§ 23-27« til: »§§ 23-25 og 27«.
§ 24.
Arkivenheder, som omfatter sager
inden for strafferetsplejen er tilgængelige, når de er 75 år gamle.
3.
§ 24
affattes
således:
»
§ 24.
Arkivenheder,
som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 20
år gamle, jf. dog § 23. For sådanne arkivenheder, som er yngre end 50
år, meddeler rigsarkivaren eller den, der af rigsarkivaren bemyndiges hertil,
efter indhentet samtykke fra den afleverende myndighed, tilladelse til
arkivadgang. I tilfælde hvor det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn, kan den afleverende myndighed konkret beslutte at nægte samtykke til
arkivadgang.
§ 26.
Arkivenheder, som omfatter
materiale, der er tilvejebragt som grundlag for udarbejdelsen af offentlig
statistik, er tilgængelige, når de er 50 år gamle, jf. dog § 23.
4.
§ 26
ophæves.
§ 27.
Den afleverende myndighed kan efter
drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en længere tilgængelighedsfrist
på højst 60 år for dokumenter omfattet af §§ 22, 25 og 26, hvor dette er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
5.
I
§ 27, stk. 1
, ændres
»§§ 22, 25 og 26« til: »§§ 22, 24 og 25«.
1)
statens sikkerhed
eller rigets forsvar,
2)
rigets
udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til
fremmede magter eller mellemfolkelige organisationer,
3)
beskyttelsen af
vidner
,
sigtede eller andre i
sagen om strafferetslig eller disciplinær forfølgning,
4)
det offentliges
økonomiske interesser, herunder udførelse af det offentliges
forretningsvirksomhed,
5)
enkeltpersoners
ellers private selskabers interesser i at beskytte oplysninger om tekniske
indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold
eller
lignende eller
6)
private eller
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
§ 28.
Folkekirkens
og de anerkendte trossamfunds ministerialbøger, sønderjyske personregistre og
borgerlige ægteskabsbøger, som er afleveret til
Statens Arkiver, er
tilgængelige, når de er 50 år gamle.
6.
I
§ 28
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3.
Rigsarkivaren
kan træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til arkivalier, der er yngre
end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.«
Stk. 2.
Døds- og
begravelsesregistre, som er afleveret til
Statens Arkiver, er
tilgængelige, når de er 10 år gamle.
§ 29.
Tilgængelighedsfristen
for en arkivenhed, jf. §§ 22-26, og § 27, stk. 4, regnes fra
en arkivenheds slutningsår. Tilgængelighedsfristen for et dokument, jf.
§ 27, stk. 1-3, regnes fra dokumentets dato.
7.
I
§ 29
ændres »§§ 22-26« til: »§§ 22-25«.
§ 33.
Tilladelse
efter § 31 kræver samtykke fra den afleverende myndighed, hvis
8.
I
§ 33,
nr. 2,
ændres »§§ 24-26 og 28« til: »§ 25«.
1)
der for et dokument
eller en arkivenhed er fastsat en længere tilgængelighedsfrist efter
§ 27,
2)
en arkivenhed
indeholder materiale af den karakter, der er nævnt i §§ 24-26 og 28, og
tilgængelighedsfristen efter de nævnte bestemmelser ikke er udløbet eller
3)
en arkivenhed eller
et dokument er yngre end 20 år.
§ 37.
De myndigheder, der er nævnt i §§ 33-35, afgør så vidt muligt inden 30
dage efter, at spørgsmålet om imødekommelse af en ansøgning om arkivadgang er
forelagt den pågældende myndighed fra vedkommende offentlige arkiv om
samtykke kan meddeles. Foreligger en afgørelse ikke inden 30 dage, skal
myndigheden underrette det offentlige arkiv om grunden hertil samt om,
hvornår en afgørelse forventes af foreligge. Det offentlige arkiv underretter
herefter ansøgeren herom.
9.
I
§ 37
ændres »§§ 33-35« til:
»§§ 24 og 33-35«.
§ 53.
Lov om offentlige arkiver m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 17. juli
2000 ophæves.
10.
I
§ 53
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Kgl. reskript
af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6. januar 1764 ophæves.«
§ 2
Loven træder i kraft d. 1. juli 2007.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger,
ved kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under
behandling af rigsmyndighederne.
Bilag 2
Lovforslaget har været sendt i høring til følgende myndigheder og
organisationer:
Beskæftigelsesministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet,
Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet,
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Socialministeriet,
Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Domstolsstyrelsen,
Datatilsynet, Danmarks Statistik, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen/Danske Regioner, Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades
Forening, Dansk Fagpresse, Advokatrådet, Privatarkivudvalget, Københavns
Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet,
Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske
Forskningsråd, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
og Tilgængelighedsudvalget.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af arkivloven (Udvidet tilgængelighed) Retsinformation · 24. maj 2007
- Forslag til arkivlov Retsinformation · 8. oktober 2002
- Afslag på adgang til arkiv Retsinformation · 11. januar 2002
- Bekendtgørelse af arkivloven Retsinformation · 30. september 2016
- 1996 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE ARKIVER M.V.(YDERLIGERE ÅBENHED I ARKIVADGANG M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Højesteret stadfæster landsrettens dom og frifinder Rigsarkivet og Rigspolitiet. Højesteret tiltræder hermed, at appellant ikke har krav på udlevering eller destruering af dagbogskopier, der indgår i de arkiverede sager. Højesteret har i en kendelse besluttet, at spørgsmål om forhøjelse af salær til en beskikket advokat for landsretten ikke kunne tages under pådømmelse som en del af ankesagen Domsdatabasen · 18. april 2024