Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af arkivlov (Udvidet tilgængelighed)

2006/1 LSF 174Lovforslag som fremsatKulturministeriet1. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. marts 2007 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om ændring af arkivlov

(Udvidet

tilgængelighed)

§ 1

I arkivloven, jf. lov nr. 1050 af 17. december 2002,

som ændret ved § 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 22, stk. 1,

ændres »§§ 23-28«

til: »§§ 23-25, 27 og 28«.

2.

I

§ 22, stk. 2,

ændres »§§ 23-27«

til: »§§ 23-25 og 27«.

3.

§ 24

affattes således:

»

§ 24.

Arkivenheder,

som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 20

år gamle, jf. dog § 23. For sådanne arkivenheder, som er yngre end 50

Læs alt

år,

meddeler rigsarkivaren eller den, der af rigsarkivaren bemyndiges hertil,

efter

indhentet samtykke fra den afleverende myndighed, tilladelse til arkivadgang.

I

tilfælde, hvor det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn kan den

afleverende myndighed konkret beslutte at nægte samtykke til arkivadgang.«

4.

§ 26

ophæves.

5.

I

§ 27, stk. 1,

ændres »§§ 22, 25

og 26« til: »§§ 22, 24 og 25«.

6.

I

§ 28

indsættes som

stk. 3:

»

Stk. 3.

Rigsarkivaren kan træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til

arkivalier,

der er yngre end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.«

7.

I

§ 29

ændres »§§ 22-26« til: »§§ 22-25«.

8.

I

§ 33, nr. 2,

ændres »§§ 24-26 og 28«

til: »§ 25«.

9.

I

§ 37

ændres »§§ 33-35« til: »§§ 24

og 33-35«.

10.

I

§ 53

indsættes som

stk. 2:

»

Stk. 2.

Kgl.

reskript af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6. januar 1764 ophæves.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger,

ved

kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under

behandling af rigsmyndighederne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget er en opfølgning på den lovovervågning,

arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser har været genstand for i en 3-årig

periode fra lovens ikrafttræden.

Arkivloven (lov nr. 1050 af 17. december 2002) trådte i

kraft d. 1. juli 2003. Arkivloven afløste lov nr. 337 af 14. maj 1992 om

offentlige arkiver m.v., som ændret ved lov nr. 421 af 10. juni 1997 og lov

nr.

445 af 31. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 17.

juli 2000.

Baggrund for udvælgelse af arkivloven til lovovervågning

fremgår af bemærkningerne til forslag til arkivlov (L 18 fremsat 2. oktober

2002), hvor det anføres:

»Lovforslaget er omfattet af regeringens

lovovervågningsprogram. Kulturministeriet mener, at tilgængelighedsområdet

vil

være egnet til lovovervågning. Kulturministeriet vil efter en 3-årig periode

anmode Tilgængelighedsudvalget om en vurdering af, om de politiske

intentioner

med loven er opfyldt.«

Kulturministeriet har tilrettelagt lovovervågningen

således, at

Statens Arkiver

og herefter Tilgængelighedsudvalget har fået til opgave at komme med et

bidrag

til lovovervågningen af arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser, herunder

deres

vurdering af om arkivloven lever op til sin hensigt samt af eventuelle behov

for ændringer. Efterfølgende har Kulturministeriet udsendt disse bidrag til

en

bredere høring blandt repræsentanter for offentlige myndigheder, forskningen

og

pressen.

Lovovervågningen har vist, at den ordning, der blev

tilvejebragt med arkivloven og den dertil knyttede praksis, altovervejende

opfattes

som tilfredsstillende. Målsætningen med arkivloven er at sikre størst mulig

åbenhed i adgangen til offentlige arkivalier uden derved at prisgive

relevante

beskyttelseshensyn. Denne målsætning synes i hovedtræk at være opnået. Der er

dog peget på enkelte punkter, hvor ændring af tilgængelighedsbestemmelserne

synes hensigtsmæssig. Dette gælder således fx bestemmelserne i §§ 24-26

samt § 33, stk. 1, der fastsætter en obligatorisk og i praksis ofte

tidskrævende høringsprocedure som led i afgørelsen af spørgsmål om

dispensation

fra lovens tilgængelighedsfrister.

2. Gældende ret

Lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v.

indeholdt som den første lov på området en regulering af tilgængeligheden til

statens arkivalier. Den fastsatte en generel 30 års tilgængelighedsfrist for

offentlige arkivalier, der var afleveret til Statens Arkiver. Det betød, at

der

efter 30 år var almindelig adgang til de pågældende arkivalier. Fristen på 30

år kunne forlænges af den afleverende myndighed, såfremt hensyn til statens

sikkerhed, rigets forsvar, udenrigspolitiske forhold m.v. nødvendiggjorde en

længere frist. Loven fastsatte en tilgængelighedsfrist på 80 år for

arkivenheder, indeholdende oplysninger om enkeltpersoners private og

økonomiske

forhold, for arkivenheder, der omfatter sager inden for strafferetsplejen

eller

myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager, samt endelig

for

materiale, der indsamles til brug for udarbejdelse af offentlig statistik.

Den gældende arkivlov – lov nr. 1050 af 17. december 2002 –

trådte i kraft den 1. juli 2003. Loven er siden ændret ved lov nr. 563 af 24.

juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet

(Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), hvor der er gennemført

konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.

Tilgængelighed til offentlige arkiver

Med den gældende arkivlov blev alle offentlige arkivalier

underkastet samme tilgængelighedsregler, uanset om arkivalierne er afleveret

til

Statens Arkiver,

til kommunale arkiver eller ikke er afleveret. Når offentlige arkivalier er

20

år gamle, er de omfattet af arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser, uanset

hvor arkivalierne befinder sig.

Den gældende arkivlov fastsatte kortere frister på en række

områder. Således er hovedreglen, at offentlige arkivalier er umiddelbart

tilgængelige, når de er 20 år gamle. Fra hovedreglen findes en række

undtagelser.

Længere, generelle frister end 20 år er fastsat i

§§ 23-26. Efter § 23, stk. 1, er arkivenheder, der indeholder

oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,

tilgængelige efter 75 år. Samme tidsfrist på 75 år gælder sager inden for

strafferetsplejen, jf. § 24. Denne frist omfatter straffesager såvel mod

fysiske som juridiske personer. Særlige frister på 50 år gælder for

arkivenheder, der indeholder myndigheders brevveksling med sagkyndige til

brug

i retssager m.v., jf. § 25, og for arkivenheder, som omfatter materiale,

der er tilvejebragt med henblik på udarbejdelsen af offentlig statistik, jf.

§ 26.

Indtil de respektive tilgængelighedsfristers udløb kan

arkivalier, der er yngre end det antal år, den pågældende frist lyder på, kun

benyttes efter særlig tilladelse. Tilladelse til benyttelse af offentlige

arkivalier, der er afleveret til

Statens

Arkiver, meddeles af rigsarkivaren, jf. arkivlovens

§ 31.

For arkivalier, der er omfattet af de særlige

tilgængelighedsfrister efter §§ 24-26, gælder, at tilladelse til

benyttelse er betinget af den afleverende myndigheds samtykke, jf.

arkivlovens

§ 33, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder for arkivalier, der er yngre

end 20 år, og som er afleveret til Statens Arkiver.

Arkivlovens § 27, stk. 1, giver den afleverende

myndighed mulighed for efter drøftelse med det modtagende arkiv at fastsætte

en

længere tilgængelighedsfrist end 20 år, jf. § 23, stk. 1, eller 50

år, jf. §§ 25-26. De frister, der fastsættes med hjemmel i § 27,

stk. 1, kan højst være 60 år. Findes det nødvendigt at fastsætte længere

frist end 60 år, kan sådanne længere frister fastsættes af vedkommende

minister

eller kommunalbestyrelse/regionsråd efter forhandling med kulturministeren,

jf.

§ 27, stk. 2-3.

Særligt om ministerialbøger m.v.

Adgangen til folkekirkens og de anerkendte trossamfunds

ministerialbøger m.v. er tilgængelige efter 50 år, jf. § 28. Et konkret

tilfælde har dog vist, at der kan være behov for at have hjemmel til at

aftale

en længere frist i ganske særlige tilfælde, hvor de arkivalier, der er

omfattet

af bestemmelsen i § 28, indeholder oplysninger, hvortil fri adgang kan

indebære en sikkerhedsmæssig risiko for enkeltpersoner eller grupper af

personer.

Der kan fx være tale om oplysninger om religiøse, familiemæssige eller andre

private forhold.

Særligt om hemmeligt fødende

Ved kgl. reskript af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6.

januar 1764 fastsattes, at oplysninger om identiteten på såkaldt hemmeligt

fødende – ugifte kvinder, der fødte på Det kgl. Accouchementshus, senere

Fødselsstiftelsen

og Rigshospitalet – skulle hemmeligholdes for evigt. Adgangen til at

føde

hemmeligt bortfaldt med børneloven af 1937, men denne lov med senere

ændringer

fastholdt bestemmelserne for fødsler, der havde fundet sted før lovens

ikrafttræden.

Efterkommere af hemmeligt fødende kvinder har kunnet få

udleveret de oplysninger, som findes om deres slægtninge i direkte

nedstigende

linje i de pågældende arkivalier, for så vidt fødslen fandt sted for over 100

år siden, ligesom selve de fødte børn har kunnet få de foreliggende

oplysninger

om biologiske forfædre, der fremgår af arkivalierne. Oplysningerne er

udleveret

enten af Rigshospitalets kordegnekontor eller af

Statens Arkiver, men selve

arkivalierne har ikke kunnet benyttes af publikum.

3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriets konklusion på lovovervågningen er, at

arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser og administrationen heraf generelt

lever op til hensigten i arkivloven om at tilvejebringe den størst mulige

åbenhed

i adgangen til at benytte arkivalier uden derved at prisgive oplysninger, der

for en kortere eller længere periode fordrer fortrolighed.

Praksis med hensyn til behandling af ansøgninger om adgang

til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier viser, at

Statens Arkiver

ved rigsarkivaren

evt. efter høring hos den relevante myndighed, i vid udstrækning giver

dispensation, og at kun relativt få sager ender med et afslag.

Kulturministeriet finder derfor ikke grundlag for at lave

omfattende ændringer af lovens system og funktionsområde, men ønsker at skabe

endnu større åbenhed og en mere hensigtsmæssig administrativ ordning ved at

nedsætte enkelte af de særlige frister for tilgængelighed i §§ 24 og 26.

Tilgængelighedsudvalget har i sin udtalelse til

lovovervågningen anbefalet, at fristen i § 24 ophæves.

Statens Arkiver

har i sin

udtalelse anbefalet, at fristen i § 24 nedsættes til 50 år.

Kulturministeriet er enig i, at den nuværende frist på 75 år kan nedsættes,

men

finder samtidig, at hensyn til anklagemyndighedens, politiets og domstolenes

virksomhed samt til sigtede, vidner m.v. bør tages i betragtning.

Det betyder således, at den særlige frist for sager inden

for strafferetsplejen (§ 24) nedsættes fra 75 til 20 år, dog sådan at

der

skal indhentes samtykke hos den afleverende myndighed, indtil arkivenhederne

er

50 år gamle. Endvidere foreslås ophævet fristen på 50 år for arkivenheder,

som

omfatter materiale, der er tilvejebragt med henblik på udarbejdelsen af

offentlig statistik (§ 26), således at det er den generelle

tilgængelighedsfrist

på 20 år, der gælder.

Det bemærkes i denne forbindelse, at såfremt ovennævnte

arkivenheder indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder

økonomiske forhold, vil de pågældende arkivalier fortsat først være

umiddelbart

tilgængelige efter 75 år, jf. § 23, stk. 1.

Baggrunden for, at Kulturministeriet foreslår en

præcisering af, at der i visse tilfælde kan ske en begrænsning i adgangen til

ministerialbøger og lignende, jf. § 28, er, at der i et enkelt konkret

tilfælde har vist sig behov for at kunne indføre en sådan begrænsning –

ved en

længere frist end 50 år – på grund af ganske særlige forhold vedrørende

det

aktuelle trusselsbillede.

For så vidt angår regler for hemmeligt fødende finder

Kulturministeriet det hensigtsmæssigt at foreslå de omkring 250 år gamle

bestemmelser ophævet, da de beskyttelseshensyn, som de to kgl. reskripter

skulle varetage, i dag må anses for at være bortfaldet. Forslaget skal

endvidere ses i lyset af den store interesse, som slægtsforskere har i at få

adgang til arkivalierne efter de særlige institutioner for hemmeligt fødende.

4.

Lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser m.v.

4.1 Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Nedsættelsen af nogle af de særlige tilgængelighedsfrister,

jf. den gældende lovs §§ 24 og 26, vil betyde en forenkling i

forvaltningen i forbindelse med behandling og afgørelse af ansøgninger om

adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. Det skyldes, at det

for flere sagers vedkommende sammenlignet med i dag kun vil være en myndighed

–

Statens Arkiver

–

der afgør ansøgningerne, da der i færre sager skal indhentes samtykke fra den

relevante myndighed. Kulturministeriet vil, bl.a. gennem rigsarkivarens

årlige

rapporter og Tilgængelighedsudvalgets beretninger, følge udviklingen på

området.

4.2 Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Nedsættelsen af de særlige tilgængelighedsfrister, jf. den

gældende lovs §§ 24 og 26, vil betyde en forenkling i forvaltningen i

forbindelse med behandling og afgørelse af ansøgninger om adgang til ikke

umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. Det skyldes, at det oftere kun vil

være en myndighed –

Statens Arkiver

– der afgør ansøgningerne, da der i færre sager skal indhentes samtykke

fra den

relevante myndighed.

4.3

Økonomisk og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ikke økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.4 Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

4.5 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at flere arkivalier efter 20 år

vil være umiddelbart tilgængelige for borgerne. Derudover vil lovforslaget

betyde en mindre lettelse for borgere, der søger adgang til ikke umiddelbart

tilgængelige arkivalier, da sagsbehandlingen for flere sagers vedkommende vil

kunne finde sted hos én myndighed, nemlig

Statens Arkiver, og

sagsbehandlingstiden derved vil blive kortere.

4.6 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring

En oversigt over de myndigheder og organisationer, som

lovforslaget har været sendt i høring hos, findes i bilag 2.

6. Samlet vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

regioner

Nedsættelsen af de særlige tilgængelighedsfrister, jf.

den gældende lovs §§ 24 og 26, vil betyde en forenkling i forvaltningen

i forbindelse med behandling og afgørelse af ansøgninger om adgang til ikke

umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale. Det skyldes, at det oftere kun vil

være en myndighed –

Statens

Arkiver

– der afgør ansøgningerne, da der i færre sager

skal indhentes samtykke fra den relevante myndighed.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at flere arkivalier efter 20 år

vil være umiddelbart tilgængelige for borgerne. Derudover vil lovforslaget

betyde en lettelse for borgere, der søger adgang til ikke umiddelbart

tilgængelige arkivalier, da flere sager som hovedregel vil kunne behandles

hos én myndighed, nemlig

Statens

Arkiver, og sagsbehandlingstiden derved vil blive kortere.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 22)

Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af nr.

4 i ændringsforslaget.

Til nr. 2 (§ 22)

Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af nr. 4

i ændringsforslaget.

Til nr. 3 (§ 24)

Den gældende bestemmelse i § 24 fastsætter en

tilgængelighedsfrist på 75 år for arkivenheder, der omfatter sager inden for

strafferetsplejen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i

§ 31 og § 33, nr. 2. Den sidstnævnte bestemmelse fastsætter, at

tilladelse efter § 31 kræver samtykke fra den afleverende myndighed,

hvis

en arkivenhed indeholder materiale af den karakter, der er nævnt i

§§ 24-26 og 28.

Ændringen af § 24 vil betyde, at sager inden for

strafferetsplejen som sådan vil være tilgængelige efter 20 år. For så vidt

angår sager der er op til 50 år gamle forelægger rigsarkivaren i samtlige

tilfælde adgangsspørgsmålet for den afleverende myndighed, der bedømmer, om

der

er væsentlige hensyn, der gør, at en anmodning om adgang må afslås.

Væsentlige

hensyn, som kan begrunde et afslag, vil navnlig være:

–

beskyttelse af

politiets og anklagemyndighedens efterforskningsmetoder

–

beskyttelse

af vidner og forurettede

–

beskyttelse af

kilder og meddelere

–

hensynet til

fortsat verserende sager

–

hensynet til

samarbejdet med andre landes myndigheder

I praksis vil langt hovedparten af sager omfattet af

§ 24 indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og vil

derfor tillige blive behandlet efter § 23, stk. 1. Forholdet er

således det, at der for sager inden for strafferetsplejen, der er under 50 år

gamle, kræves samtykke fra den afleverende myndighed, også når de indeholder

oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og dermed er omfattet af

§ 23. Anmodning om adgang til sager, der er mellem 50 og 75 år gamle,

behandles og afgøres af rigsarkivaren alene.

Endvidere kan den afleverende myndighed fastsætte en

længere tilgængelighedsfrist efter de gældende bestemmelser i §§ 23 og

27.

Til nr. 4 (§ 26)

Det foreslås, at bestemmelserne i § 26 ophæves.

§ 26 fastsætter en tilgængelighedsfrist på 50 år for

arkivenheder, der indeholder materiale som danner grundlag for offentlig

statistik. Kun i meget få tilfælde har der været ansøgt om tilladelse til

benyttelse af arkivalier, der er omfattet af bestemmelsen. Kulturministeriet

finder derfor ikke, at fristen på 50 år har den store betydning i praksis,

hvorfor den foreslås ophævet. Det bemærkes, at statistisk grundmateriale, der

indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske

forhold,

fortsat vil være omfattet af en 75 års tilgængelighedsfrist efter § 23,

stk. 1.

I den forbindelse bemærkes, at bestemmelserne i

persondatalovens § 10, stk. 2 og 3, yder en særlig beskyttelse af

personoplysninger, der oprindeligt er indsamlet og behandlet udelukkende i

statistisk øjemed. Senere brug af sådanne oplysninger må kun finde sted i

statistisk eller videnskabeligt øjemed. Ophævelsen af den særlige

tilgængelighedsfrist på 50 år for statistisk grundmateriale vil ikke være til

hinder for, at den ovennævnte beskyttelse af personoplysninger, som er

indsamlet og behandlet udelukkende i statistisk øjemed, vil kunne varetages.

Til nr. 5 (§ 27, stk. 1)

Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af

ændringsforslag nr. 4, hvorefter § 26 ophæves.

Til nr. 6 (§ 28)

Det foreslås, at rigsarkivaren bemyndiges til at træffe

bestemmelse om begrænsning i adgangen til arkivalier, der er yngre end 100

år,

såfremt ganske særlige forhold gør sig gældende. Det er således kun

undtagelsesvis,

at en begrænsning kan finde sted.

Ganske særlige forhold kan optræde, hvor de arkivalier, der

er omfattet af bestemmelsen i § 28, indeholder oplysninger, hvortil fri

adgang kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko for enkeltpersoner eller

grupper

af personer. Der kan fx være tale om oplysninger om religiøse, familiemæssige

eller andre private forhold.

Til nr. 7 (§ 29)

Ændringen er af redaktionel karakter som konsekvens af

ændringsforslag nr. 4, hvorefter § 26 ophæves.

Til nr. 8 (§ 33)

Ændringen er delvis af redaktionel karakter som konsekvens

af ændringsforslag nr. 4, hvorefter § 26 ophæves.

Derudover foreslås at ophæve kravet om samtykke fra den

afleverende myndighed til imødekommelse af ansøgninger om arkivadgang også

for

så vidt angår materiale, der er omfattet af § 28.

Ændringsforslaget begrænser således de tilfælde, hvor den

afleverende myndigheds samtykke efter denne bestemmelse kræves til

ansøgninger,

der omhandler arkivmateriale, som er under 20 år gammelt eller er omfattet af

særlige tilgængelighedsfrister, der er fastsat i medfør af §§ 25 og 27,

eller som er omfattet af bestemmelserne i §§ 34-35. Der opnås derved en

administrativ forenkling i behandlingen af ansøgninger om adgang til ikke

umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale, hvilket giver en hurtigere

sagsbehandling for borgerne.

Til nr. 9 (§ 37)

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 24, jf.

ændringsforslag nr. 3, sådan at der gælder de samme tidsfrister for

myndighederne i forbindelse med indhentning af samtykke.

Til nr. 10 (§ 53)

Det foreslås, at de særlige bestemmelser i kgl. reskripter

af 13. marts 1750 og 6. januar 1764 om oplysninger af såkaldt hemmeligt

fødendes identitet ophæves.

Ved kgl. reskript af 13. marts 1750 oprettedes såkaldte

frie jordemoderhuse (accouchementshuse), hvor fødende kvinder, som ikke ville

være deres besvangrelse bekendt eller ikke selv var i stand til at skaffe sig

hjælp, frit kunne blive betjent, uden at deres identitet blev afsløret.

Baggrunden for bestemmelserne om hemmeligholdelse af mødrenes identitet var

ønsket om at forebygge det store antal fødsler i »dølgsmål«, der ofte fulgtes

af drab på barnet.

Hemmeligholdelsesprincippet indskærpedes ved kgl. reskript

af 6. januar 1764 og videreførtes af Fødselsstiftelsen, oprettet 1756, og Den

kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, oprettet 1787, der med stor konsekvens

opretholdt

muligheden for at føde i fuldstændig anonymitet. Ingen offentlige myndigheder

eller andre kunne få oplyst navnet på en fødende kvinde. Stiftelsen påtog sig

derudover at sætte børnene i pleje uden udgift for mødrene.

Ved § 12 i lov nr. 130 af 27. maj 1908 blev det pålagt

Stiftelsen selv at sikre sig oplysning om de fødendes identitet. Det var

forekommet, at kvinder, der døde i barselsseng, ikke kunne identificeres. Ved

lov nr. 131 af 7. maj 1937, der trådte kraft 1. januar 1938, bortfaldt

adgangen

til at føde hemmeligt på den tidligere Fødselsstiftelse, nu Rigshospitalets

fødeafdelinger. Reglerne om hemmeligholdelse vedblev dog at gælde for

fødsler,

der havde fundet sted før lovens ikrafttræden, idet dog barnet eller dets

værge

på forlangende kunne få bevis fra Fødselsstiftelsen om, hvem moderen var, for

så vidt fødslen havde fundet sted efter 1. juli 1908.

Disse regler lempedes ved kgl. resolution af 27. februar

1939, hvorefter de særlige regler om hemmeligholdelse af navnet på mødre, der

havde født på Den kgl. Fødselsstiftelse før 1. januar 1938, ikke var til

hinder

for at meddele de foreliggende oplysninger fra Fødselsstiftelsens protokoller

til de deri interesserede, når der var forløbet 100 år efter den pågældende

fødsel.

Ved de senere ændringer af børneloven, jf. lov nr. 460 af

7. juni 2001 med senere ændringer, er det som i 1937-loven fastsat, at for

børn, der er født før den pågældende lovs ikrafttræden, gælder de på barnets

fødselstidspunkt

gældende regler, jf. § 36, stk. 1-2, i den gældende børnelov:

De hensyn, som reglerne om hemmeligholdelse af oplysninger

om de hemmeligt fødendes identitet skulle varetage, må nu anses for

bortfaldet.

Det foreslås på den baggrund og på baggrund af arkivlovgivningens målsætning

om

størst mulig åbenhed i adgangen til offentlige arkivalier, at de særlige, nu

helt uaktuelle bestemmelser ophæves. Arkivalier, der rummer oplysninger om

identiteten af såkaldt hemmeligt fødende, vil derefter være tilgængelige

efter

arkivlovens almindelige bestemmelser, dvs. omfattet af en

tilgængelighedsfrist

på 75 år, jf. arkivlovens § 23, stk. 1.

Til § 2

Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft 1. juli 2007.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, ved

kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under

behandling

af rigsmyndighederne.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 56 i den

gældende lov.

Gældende lov er ikke sat i kraft på Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I arkivloven, lov nr. 1050 af 17. december 2002 som

ændret ved § 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 22.

Arkivenheder, der er skabt eller

tilvejebragt af den offentlige forvaltning og domstolene, og som er afleveret

til offentligt arkiv, er tilgængeligt, når arkivenhederne er 20 år gamle, jf.

dog §§ 23-28.

1.

I

§ 22, stk. 1,

ændres

»§§ 23-28« til: »§§ 23-25, 27 og 28«.

Stk. 2.

Vedkommende

myndighed træffer afgørelse i forbindelse med ansøgning om adgang til

arkivalier, der er over 20 år gamle, men som ikke er afleveret til offentligt

arkiv. Ansøgningen imødekommes, medmindre de hensyn, der er omtalt i

§§ 23-27 foreligger.

2.

I

§ 22, stk. 2,

ændres

»§ 23-27« til: »§§ 23-25 og 27«.

§ 24.

Arkivenheder, som omfatter sager

inden for strafferetsplejen er tilgængelige, når de er 75 år gamle.

3.

§ 24

affattes

således:

»

§ 24.

Arkivenheder,

som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 20

år gamle, jf. dog § 23. For sådanne arkivenheder, som er yngre end 50

år, meddeler rigsarkivaren eller den, der af rigsarkivaren bemyndiges hertil,

efter indhentet samtykke fra den afleverende myndighed, tilladelse til

arkivadgang. I tilfælde hvor det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige

hensyn, kan den afleverende myndighed konkret beslutte at nægte samtykke til

arkivadgang.

§ 26.

Arkivenheder, som omfatter

materiale, der er tilvejebragt som grundlag for udarbejdelsen af offentlig

statistik, er tilgængelige, når de er 50 år gamle, jf. dog § 23.

4.

§ 26

ophæves.

§ 27.

Den afleverende myndighed kan efter

drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en længere tilgængelighedsfrist

på højst 60 år for dokumenter omfattet af §§ 22, 25 og 26, hvor dette er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

5.

I

§ 27, stk. 1

, ændres

»§§ 22, 25 og 26« til: »§§ 22, 24 og 25«.

1)

statens sikkerhed

eller rigets forsvar,

2)

rigets

udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til

fremmede magter eller mellemfolkelige organisationer,

3)

beskyttelsen af

vidner

,

sigtede eller andre i

sagen om strafferetslig eller disciplinær forfølgning,

4)

det offentliges

økonomiske interesser, herunder udførelse af det offentliges

forretningsvirksomhed,

5)

enkeltpersoners

ellers private selskabers interesser i at beskytte oplysninger om tekniske

indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold

eller

lignende eller

6)

private eller

offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

§ 28.

Folkekirkens

og de anerkendte trossamfunds ministerialbøger, sønderjyske personregistre og

borgerlige ægteskabsbøger, som er afleveret til

Statens Arkiver, er

tilgængelige, når de er 50 år gamle.

6.

I

§ 28

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3.

Rigsarkivaren

kan træffe bestemmelse om begrænsning i adgangen til arkivalier, der er yngre

end 100 år, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.«

Stk. 2.

Døds- og

begravelsesregistre, som er afleveret til

Statens Arkiver, er

tilgængelige, når de er 10 år gamle.

§ 29.

Tilgængelighedsfristen

for en arkivenhed, jf. §§ 22-26, og § 27, stk. 4, regnes fra

en arkivenheds slutningsår. Tilgængelighedsfristen for et dokument, jf.

§ 27, stk. 1-3, regnes fra dokumentets dato.

7.

I

§ 29

ændres »§§ 22-26« til: »§§ 22-25«.

§ 33.

Tilladelse

efter § 31 kræver samtykke fra den afleverende myndighed, hvis

8.

I

§ 33,

nr. 2,

ændres »§§ 24-26 og 28« til: »§ 25«.

1)

der for et dokument

eller en arkivenhed er fastsat en længere tilgængelighedsfrist efter

§ 27,

2)

en arkivenhed

indeholder materiale af den karakter, der er nævnt i §§ 24-26 og 28, og

tilgængelighedsfristen efter de nævnte bestemmelser ikke er udløbet eller

3)

en arkivenhed eller

et dokument er yngre end 20 år.

§ 37.

De myndigheder, der er nævnt i §§ 33-35, afgør så vidt muligt inden 30

dage efter, at spørgsmålet om imødekommelse af en ansøgning om arkivadgang er

forelagt den pågældende myndighed fra vedkommende offentlige arkiv om

samtykke kan meddeles. Foreligger en afgørelse ikke inden 30 dage, skal

myndigheden underrette det offentlige arkiv om grunden hertil samt om,

hvornår en afgørelse forventes af foreligge. Det offentlige arkiv underretter

herefter ansøgeren herom.

9.

I

§ 37

ændres »§§ 33-35« til:

»§§ 24 og 33-35«.

§ 53.

Lov om offentlige arkiver m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 17. juli

2000 ophæves.

10.

I

§ 53

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Kgl. reskript

af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6. januar 1764 ophæves.«

§ 2

Loven træder i kraft d. 1. juli 2007.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger,

ved kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har været under

behandling af rigsmyndighederne.

Bilag 2

Lovforslaget har været sendt i høring til følgende myndigheder og

organisationer:

Beskæftigelsesministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet,

Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet,

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Socialministeriet,

Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet,

Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Domstolsstyrelsen,

Datatilsynet, Danmarks Statistik, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen/Danske Regioner, Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades

Forening, Dansk Fagpresse, Advokatrådet, Privatarkivudvalget, Københavns

Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet,

Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske

Forskningsråd, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

og Tilgængelighedsudvalget.

Lignende dokumenter