Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 48
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (24. oktober
2001)
By- og boligministeren
(Lotte Bundsgaard) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af
Landsbyggefondens midler)
(Lovforslag nr. L 48).
Regeringens overordnede mål med by- og
boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted
at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan
imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.
Regeringen har siden sin tiltræden i 1993
gennemført en række initiativer, der skal understøtte
disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme
byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere
taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de
socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes
kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret
indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har
regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i
byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet
bliver bedre og billigere.
Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu
bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske
mål. Med øget fokus på mangfoldighed i
boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre
økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser er det
Læs alt
regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000
flere boliger i Danmark.
Det foreslås i dette lovforslag, at de fremtidige
indbetalinger til Landsbyggefonden bruges til dels at finansiere det
øgede nybyggeri som følge af boligpakken, dels til at
finansiere en forstærket indsats overfor udsatte boligområder i
den almene sektor. Lovforslaget er udmøntningen af en samlet
langsigtet politisk aftale, regeringen har indgået med den almene
sektor.
Lovforslaget indeholder tre delelementer. For det
første foreslås det, at Landsbyggefonden påtager sig
at refundere statens udgifter til ydelsesstøtte efter henholdsvis 10
og 15 år til 3.100 almene familieboliger (incl. medejerboliger) og
3.000 almene ældreboliger med tilsagn givet i perioden 1. januar 2002
til 31. december 2004. For det andet foreslås det, at
Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte gøres bredere,
således at der udover udbedringer af byggeskader m.v. tillige bliver
mulighed at støtte investeringer til forbedring af eksempelvis
tilgængelighed, miljøforbedringer m.m. For det tredje
foreslås det, at Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til
realkreditlån til finansiering af sådanne forbedringer indenfor
en samlet investeringsramme på årligt 1,5 mia. kr. (2002-priser).
Landsbyggefonden vil først i perioden efter 2008
fremvise overskud. I de år, hvor Landsbyggefondens
indtægtsgrundlag ikke giver mulighed for ovennævnte
støttemuligheder, sikres støttemulighederne gennem en
statsgaranti indenfor en samlet låneramme på 1,2 mia. kr.
Regeringen vil med boligpakkens initiativer motivere til
øget byggeri af boliger til de grupper, der har det største
behov. Efter regeringens opfattelse er disse grupper blandt andet de yngre
familier og de ældre. Lovforslaget her hjælper disse grupper,
idet en vedtagelse af lovforslaget vil sørge for, at finansieringen
til det almene merbyggeri, regeringen forventer som følge af
boligpakken, dermed er tilvejebragt. Derudover gør de bredere
støttemuligheder jf. ovenfor også disse områder mere
attraktive for ældre og yngre familier.
Lovforslaget indebærer mindreudgifter for staten som
følge af, at Landsbyggefonden efter 10 og 15 år refunderer
staten et beløb svarende til ydelsesstøtten til 3.100 almene
familieboliger og 3.000 almene ældreboliger med tilsagn givet i
perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. Lovforslaget indebærer
dermed for årene 2002 til 2004 en samlet statslig mindreudgift på
ca. 550 mio. kr. pr. år opgjort til nutidsværdi.
Lovforslaget forventes ikke at have
nævneværdige kommunaløkonomiske konsekvenser. Forslaget
vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for det offentlige, ligesom forslaget ikke vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Forslaget vurderes endvidere ikke at have
miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for
borgerne. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Forslaget
skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2001.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 46 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 47 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 45 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 43 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 44 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler) Retsinformation · 27. november 2002