Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 48

2001/1 SF L 48Skriftlig fremsættelseBy- og Boligministeriet24. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. oktober

2001)

By- og boligministeren

(Lotte Bundsgaard) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af

Landsbyggefondens midler)

(Lovforslag nr. L 48).

Regeringens overordnede mål med by- og

boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted

at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan

imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.

Regeringen har siden sin tiltræden i 1993

gennemført en række initiativer, der skal understøtte

disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme

byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere

taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de

socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes

kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret

indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har

regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i

byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet

bliver bedre og billigere.

Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu

bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske

mål. Med øget fokus på mangfoldighed i

boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre

økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser er det

Læs alt

regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000

flere boliger i Danmark.

Det foreslås i dette lovforslag, at de fremtidige

indbetalinger til Landsbyggefonden bruges til dels at finansiere det

øgede nybyggeri som følge af boligpakken, dels til at

finansiere en forstærket indsats overfor udsatte boligområder i

den almene sektor. Lovforslaget er udmøntningen af en samlet

langsigtet politisk aftale, regeringen har indgået med den almene

sektor.

Lovforslaget indeholder tre delelementer. For det

første foreslås det, at Landsbyggefonden påtager sig

at refundere statens udgifter til ydelsesstøtte efter henholdsvis 10

og 15 år til 3.100 almene familieboliger (incl. medejerboliger) og

3.000 almene ældreboliger med tilsagn givet i perioden 1. januar 2002

til 31. december 2004. For det andet foreslås det, at

Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte gøres bredere,

således at der udover udbedringer af byggeskader m.v. tillige bliver

mulighed at støtte investeringer til forbedring af eksempelvis

tilgængelighed, miljøforbedringer m.m. For det tredje

foreslås det, at Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til

realkreditlån til finansiering af sådanne forbedringer indenfor

en samlet investeringsramme på årligt 1,5 mia. kr. (2002-priser).

Landsbyggefonden vil først i perioden efter 2008

fremvise overskud. I de år, hvor Landsbyggefondens

indtægtsgrundlag ikke giver mulighed for ovennævnte

støttemuligheder, sikres støttemulighederne gennem en

statsgaranti indenfor en samlet låneramme på 1,2 mia. kr.

Regeringen vil med boligpakkens initiativer motivere til

øget byggeri af boliger til de grupper, der har det største

behov. Efter regeringens opfattelse er disse grupper blandt andet de yngre

familier og de ældre. Lovforslaget her hjælper disse grupper,

idet en vedtagelse af lovforslaget vil sørge for, at finansieringen

til det almene merbyggeri, regeringen forventer som følge af

boligpakken, dermed er tilvejebragt. Derudover gør de bredere

støttemuligheder jf. ovenfor også disse områder mere

attraktive for ældre og yngre familier.

Lovforslaget indebærer mindreudgifter for staten som

følge af, at Landsbyggefonden efter 10 og 15 år refunderer

staten et beløb svarende til ydelsesstøtten til 3.100 almene

familieboliger og 3.000 almene ældreboliger med tilsagn givet i

perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. Lovforslaget indebærer

dermed for årene 2002 til 2004 en samlet statslig mindreudgift på

ca. 550 mio. kr. pr. år opgjort til nutidsværdi.

Lovforslaget forventes ikke at have

nævneværdige kommunaløkonomiske konsekvenser. Forslaget

vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for det offentlige, ligesom forslaget ikke vurderes ikke at have

nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Forslaget vurderes endvidere ikke at have

miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for

borgerne. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Forslaget

skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter