Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2000) - L 60

2000/1 SF L 60Skriftlig fremsættelseBy- og Boligministeriet25. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (25. oktober

2000)

By- og boligministeren

(Jytte Andersen) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse

(Ændrede finansieringsregler m.v.)

(Lovforslag nr. L 60).

Baggrunden for lovforslaget er bl.a. den i november 1999

offentliggjorte budgetanalyse "Mere effektiv byfornyelse". Med den

nye byfornyelseslov fra 1997 blev der skabt mulighed for, at byfornyelsen

kunne fungere som et centralt redskab for kommunerne til planlægning af

og gennemførelse af en bred helhedsorienteret bypolitik. Men den nye

lov ændrede derimod ikke væsentligt på hverken

incitamentsstrukturen eller byrdefordelingen. Med henblik på at styrke

aktørernes tilskyndelser til at holde udgifterne nede foreslås

bl.a. ændringer af de gældende finansierings- og

støtteregler, så hver afsat krone gives større effekt med

øget vægt på basal renovering og fornyelse. Da

lovforslaget indeholder væsentlige nydannelser på området,

omfattes forslaget af lovovervågning.

Lovforslaget indeholder følgende

hovedelementer:

Det foreslås med henblik på at tilskynde

ejerne til en billigere lånefinansiering af de

værdiforøgende forbedringsudgifter at gøre støtten

uafhængig af den konkrete finansiering. Ejeren får derved

mulighed for selv at vælge finansieringen. I forbindelse hermed

foreslås en mindre reduktion af den offentlige støtte.

Læs alt

Støtten fastsættes til forskellen mellem 97 pct. af ydelsen

på et sædvanligt 30- årigt fastforrentet

realkreditlån og lejeforhøjelsen.

Det foreslås for at styrke andelshaveres incitament

til at økonomisere med ombygningsudgifterne uden at forhindre den

"tunge" byfornyelse i private andelsboliger at ændre de

gældende støtteregler for byfornyelse i sådanne ejendomme.

Beboerbetalingen (grundydelsen) til de værdiforøgende

ombygningsudgifter hæves. Samtidig fjernes adgangen til at

overføre forbedringsudgifter til tabsgivende udgifter, og

støtten til de tabsgivende udgifter ydes som kontant erstatning.

Forslaget indebærer, at alle deciderede forbedringsarbejder

støttes som værdiforøgende forbedringsudgifter, mens

udgiften til de tabsgivende arbejder fuldt ud afholdes af det offentlige.

Samlet indebærer ændringerne, at støtteintensiteten for

andelsboliger er mindre end for udlejningsboliger, men lidt højere end

for ejerboliger.

Med henblik på at begrænse omfanget af

uforholdsmæssigt dyre ombygninger og tilskynde ejeren til større

omkostningsbevidsthed foreslås det at ændre de gældende

finansierings- og støtteregler for ombygning af erhvervsejendomme til

beboelse, således at samtlige ombygningsudgifter defineres som

værdiforøgende, og støtten ydes som et engangstilskud.

Det foreslås for at skabe et mere reelt

sammenligningsgrundlag for udgifter til ombygning og nybyggeri at

omlægge nedrivningsudgifter uanset beløbsstørrelse fra en

lånefinansieret udgift til en refusionsberettiget udgift, således

at udgiften afholdes kontant af kommunen. - Med henblik på at

ligestille beboere i byfornyede ejendomme i højere grad med lejere i

det støttede byggeri foreslås endvidere, at bidraget til

Byggeskadefonden fremover indgår i de værdiforøgende

ombygningsudgifter.

Med henblik på at tilskynde kommunerne til mindske

omkostningerne og forbedre beslutningsgrundlaget foreslås for at sikre

en billigere offentlig finansiering af ombygningstabet samt at sikre en

forbedret kommunal prioritering af udgifterne til byfornyelse og nybyggeri,

at et eventuelt ombygningstab dækkes ved, at kommunen udbetaler en

kontant erstatning til ejeren. Ændringen indebærer, at stat og

kommune ikke fremover skal finansiere støtten ved optagelse af

realkreditlån med pant i de enkelte ejendomme.

Det foreslås endvidere, at kommunen fuldt ud skal

afholde den offentlige støtte for de forbedringsudgifter, der

overføres til tabet som følge af huslejeloftet

(sammenligningsleje, svarende til gennemsnitslejen i alment nybyggeri) med

henblik på at tilskynde kommunerne til at begrænse de meget dyre

ombygninger og dermed holde udgifterne nede. - Endelig foreslås med

henblik på at forbedre kommunens grundlag for at vurdere, hvilke

arbejder det er nødvendigt at gennemføre på ejendommen,

herunder om en bygning skal ombygges eller nedrives, at kommunernes mulighed

for at hjemtage mertilsagn til bygningsfornyelse begrænses til

maksimalt 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme.

For så vidt angår de økonomiske

konsekvenser skønnes de offentlige mindreudgifter at udgøre 204

mill. kr. i 2001, 218 mill. kr. i 2002, 232 mill. kr. i 2003 og 239 mill. kr.

2004. Den fulde effekt af forslaget skønnes opnået fra og med

tilsagn i 2005, hvor mindreudgiften udgør 246 mill. kr. - De

kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter. - For så vidt angår de administrative konsekvenser for

det offentlige vurderes det, at de foreslåede ændringer på

sigt vil indebære mindre administrative lettelser for staten og

kommunerne.

For så vidt angår de erhvervsmæssige

konsekvenser vurderes forslaget om, at ejeren får mulighed for at

vælge finansieringen af de værdiforøgende

forbedringsudgifter at styrke konkurrencen mellem realkreditinstitutter og

andre långivere. Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige,

miljømæssige eller ligestillingsmæssige konsekvenser.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

bemærkninger, som ledsager det, skal jeg anbefale lovforslaget til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter