Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den
7. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
byfornyelse
(Ændrede finansieringsregler m.v.)
[af
by- og boligministeren (Jytte Andersen)]
1. Ændringsforslag
By- og boligministeren har stillet 13
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2000 og var til
1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i tre
møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Byfornyelsesrådet,
Danmarks Lejerforeninger,
Kommunernes Landsforening og
Københavns Kommune.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til by- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et flertal i udvalget, (S, V, KF, DF, CD, RV og
KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
SF støtter intentionerne i lovforslaget og kan med
de undtagelser, der er nævnt nedenfor, tiltræde virkemidlerne i
lovforslaget, efter at de er korrigeret med de ændringsforslag, som by-
og boligministeren har fremsat.
SF finder det væsentligt, at bidraget til
Byggeskadefonden ikke medfører ekstra huslejeforhøjelser, at
det bliver muligt for kommunerne, hvis de finder det nødvendigt, at
give tilskud til renovering af erhvervsejendomme, samt at kommunerne fortsat
kan få refusion til dækning af informationsvirksomhed til aftalt
byfornyelse.
Det er SF s opfattelse, at der gennem forhandlet
finansiering ligger muligheder for yderligere at reducere det offentliges
udgifter, uden at det går ud over den nødvendige kvalitet og
omfanget af byfornyelsen. Forhandlet finansiering giver mulighed for, at man
i hvert tilfælde konkret kan vurdere, i hvilket omfang den offentlige
støtte til en ejer er nødvendig. Forhandlet finansiering har
imidlertid kun været brugt i meget begrænset omfang, men i det
tilfælde det har været anvendt, har det for hver ejendom sparet
det offentlige for ca. ½ mio. kr. SF havde gerne set, at udgangspunktet for
byfornyelsen var, at finansieringen skulle forhandles.
De foreslåede ændringer lægger op til,
at kommunerne i højere grad vil have interesse i at bruge forhandlet
finansiering, og SF vil opfordre ministeren til nøje at følge
udviklingen i anvendelsen af forhandlet finansiering.
Nogle andelsejendomme kan være i så
dårlig stand, specielt hvis de inden for de senere år er
overgået fra privat udlejning til andelsboliger, at det kan være
nødvendigt at yde tilskud til ikke-værdiforøgende
forbedringer. Det er derfor SF s opfattelse, at kommunerne bør have
mulighed for at dække ikke-værdiforøgende forbedringer i
andelsboligejendomme, hvor det er nødvendigt for at få renoveret
ejendommen.
SF finder det meget problematisk, at det ikke i
lovforslaget er angivet, hvorledes kommunernes ekstra udgifter til
dækning af de ikke-værdiforøgende forbedringer vil fordele
sig på kommunerne, og ej heller, hvor store ekstra udgifter kommunerne
får som følge heraf. Det er SF s opfattelse, at det
sandsynligvis vil give de større bykommuner ekstra udgifter, som de
bør kompenseres for. Konsekvensen kan blive en mindre
byfornyelsesaktivitet i forhold til de tungeste ejendomme.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for ændringsforslag nr. 1-5 og nr. 7-13, og mindretallet vil
stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 6.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, der
handler om at spare penge på byfornyelsen, hvilket betyder
dårligere vilkår for andelsboligforeningers byfornyelse, risiko
for kommunal overbudgettering i forbindelse med byfornyelsessager og i
almindelighed gør byfornyelsen mere uoverskuelig.
Enhedslisten kan støtte de fleste af
ændringsforslagene, der giver nødvendige præciseringer af
dårligt forberedte paragraffer og retter op på nogle af
forringelserne i lovforslaget. Ændringsforslag nr. 6 øger
forbedringstilskuddet til 100 pct. ved kommunalt påbud. Enhedslisten
undrer sig over denne form for incitamentsstruktur, idet dette vel betyder,
at en ejer blot kan vente på kommunalbestyrelsens påbud og ikke
selv tage initiativer, idet støtten derved stiger fra 97 til 100 pct.
Usikkerheden om dette punkt betyder, at Enhedslisten vil stemme hverken for
eller imod ændringsforslag nr. 6.
Et tredje mindretal i udvalget (FRI) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Frihed 2000 erkender, at der i det fremsatte lovforslag
findes små forbedringer i forhold til den eksisterende byfornyelseslov,
men lovforslaget ændrer ikke afgørende på, at
byrdefordelingen mellem stat og kommuner er grundlæggende forkert, idet
den medfører et alt for stort spild af offentlige midler.
Frihed 2000 skal henvise til det lovforslag om
ændring af byfornyelsesloven, som Frihed 2000 fremsatte i
folketingsåret 1999-2000 (L 279, se Folketingstidende 1999-2000,
forhandlingerne side 7671 samt tillæg A side 7756 og 7760).
Frihed 2000 skal i den forbindelse gentage sine
bemærkninger fra L 279 om, at en lang række ombygninger med
offentlig støtte efter byfornyelsesloven koster langt mere, end det
koster at opføre helt nyt byggeri. Ombygningsudgifter på 12.000
kr., 15.000 kr., 20.000 kr., ja, helt op til 35.000 kr. pr. m2 er
om ikke typiske så dog ikke usædvanlige. Dette skal ses i forhold
til, at det koster i størrelsesordenen 10.000-11.000 kr. pr.
m2 at opføre nyt almennyttigt byggeri, når det er
dyrest. En alt for stor del af ressourcerne til byfornyelse anvendes
således samfundsøkonomisk urentabelt, idet der i mange
tilfælde betales langt mere for en tidssvarende bolig, end det er
nødvendigt. Nyere eksempler fra medierne viser således, at
enkeltlejligheder i københavnsområdet er byfornyet for
både 2 og 3 mio. kr.
Det betyder også, at det går
unødvendigt langsomt med at forbedre boligstandarden. I perioden
1990-95 er der givet tilsagn på i alt ca. 3,1 mia. kr. til ombygninger,
som ligger over 10.000 kr. pr. m2 . Det svarer til ca. 30 pct. af
samtlige tilsagn til ombygningsudgifter efter byfornyelsesloven i perioden. I
perioden 1996-99 (4 år) har der været afsat ca. 8,7 mia. kr. til
offentlig byfornyelse. En del af disse midler kunne være anvendt langt
mere hensigtsmæssigt, således at et større antal boliger
kunne være blevet gjort tidssvarende.
En af grundene til, at dette samfundsøkonomisk set
helt åbenlyse spild af ressourcer finder sted, er, at det
støttesystem, som er opbygget omkring den offentlige byfornyelse, ikke
indeholder den rette motivation til at holde igen. Eller rettere sagt,
betalingen og ansvaret for at gennemføre ombygninger til de
nævnte høje omkostninger følges ikke ad.
Støttesystemet har for de høje
ombygningsudgifter den konsekvens, at den del af udgiften, der typisk ligger
ud over 6.000-8.000 kr. pr. m², ikke har nogen huslejeeffekt, men alene
betales af det offentlige. Endvidere er det sådan, at staten betaler en
stor del af den offentlige støtte, samtidig med at den ikke har nogen
indflydelse på ombygningsudgiftens størrelse. Denne er i praksis
alene et anliggende for kommunen. Det vil sige, at der ikke er nogen
motivation for kommunen til at holde igen, idet det relativt set ikke er
byrdefuldt for kommunen at beslutte at gennemføre sådanne
omkostningskrævende ombygninger.
Der bør derfor etableres en ordning, som mere
effektivt er i stand til at regulere den ovennævnte adfærd.
Principielt kan en sådan ordning etableres med to sigtepunkter.
På den ene side kunne en ordning gå ud på at afskære
den offentlige støtte til den del af udgifterne, som overstiger et
bestemt beløb. En sådan ordning vil imidlertid være
så ufleksibel og firkantet, at den vil blive meget vanskelig at
administrere i praksis. På den anden side kunne motivationen til at
holde igen styrkes enten ved, at beboerne skulle betale mere, eller ved at
ændre byrdefordelingen mellem stat og kommune, således at
kommunen kommer til at betale mere i forbindelse med de store
omkostninger.
Det er tvivlsomt, om en styrkelse af motivationen hos
beboerne i form af højere beboerbetaling overhovedet vil være
effektiv. Det forudsætter store ændringer i
lejefastsættelsessystemet, herunder en væsentlig forøgelse
af det maksimale lejeniveau og beboerbetaling for en del af
vedligeholdelsesudgifterne.
Tilbage er kommunen. Byfornyelsesloven er en decentral
lov, som henlægger alle væsentlige afgørelser
vedrørende gennemførelsen af byfornyelsen til
kommunalbestyrelsen, således også alle afgørelser
vedrørende omfang og kvalitet af ombygningerne og dermed også
alle afgørelser om ombygningsudgifternes størrelse.
Frihed 2000 mener derfor, at der bør være
tale om en ordning, hvorefter kommunen afholder al offentlig støtte
inklusive eventuelle tab på garantier efter loven til den del af de
godkendte forbedringsudgifter, der dels er anvendt til ombygning af boliger
og dels overstiger beløbet i § 8 i bekendtgørelse nr. 459 af
14. juni 1999 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om
byfornyelse.
Med henblik på at sikre, at et projekt ikke blot
deles i etaper for at komme under dette beløb, bør der i
forbindelse med afgørelsen af, om omkostningerne ligger under eller
over beløbet i ovennævnte bekendtgørelses § 8,
tillægges den godkendte forbedringsudgift de forbedringsudgifter, som
inden for en periode på 3 år før tilsagnstidspunktet er
afholdt på ejendommens boliger. Ved forbedringsudgifter forstås
alle udgifter afholdt af ejeren på ejendommen, herunder
vedligeholdelsesudgifter og andre udgifter efter lejelovgivningen, samt alle
udgifter, hvortil der er ydet offentlig støtte.
Dette er en ordning, som i princippet allerede er
indført, for så vidt angår det almennyttige nybyggeri,
idet rammebeløbet kun er vejledende for kommunens godkendelse af
anskaffelsessummen, og idet kommunen alene bærer de offentlige udgifter
til støtte til den del af anskaffelsessummen, som ligger ud over det
vejledende rammebeløb.
Selv om der med lovforslaget indføres mindre
forbedringer i forhold til den nugældende byfornyelseslov, mener Frihed
2000, at det er sørgeligt, hvor lidt der i lovforslaget og de stillede
ændringsforslag er taget højde for de ovenstående
bemærkninger. Det fremsatte lovforslag ændrer som nævnt
efter Frihed 2000 s opfattelse ikke afgørende på
byrdefordelingen, og på den baggrund indstiller Frihed 2000
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, ligesom Frihed 2000 vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF):
Til § 1
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
49, stk. 1, ændres »det første
år af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59« til: »af de
værdiforøgende forbedringsudgifter for perioden indtil den
første regulering, jf. § 61, stk. 3«.
[Præcisering vedrørende beregning af den første
lejefastsættelse]
2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 49, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»
Lejeforhøjelsen
reguleres efter principperne i § 61, stk. 3 og 4.««
[Præcisering vedrørende regulering af lejen i
ombyggede erhvervsejendomme]
3) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af
§ 55 indsættes efter »andelsboliger« ordene: »og erhvervsandele i ejendommen «.
[Præcisering vedrørende boligafgiftsstigning i
erhvervsejendomme]
4) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 56, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»
Endvidere kan
kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv
til beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.««
[Kommunalt tilskud til ombygning af erhvervsejendomme til
beboelse]
5) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af
§ 59, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6,
1. pkt., udgår »samt bidrag til
Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177«, og i stk. 5 og stk. 7 udgår », herunder bidrag til Byggeskadefonden
vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177 «.
[Finansieringsændring af byggeskadefondsbidrag]
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, SF, DF, CD, RV og KRF):
6) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af
§ 61, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »§ 49, stk. 1«: » og § 55 «, og i 2. pkt.
indsættes efter »§ 33«: »og § 166«.
[Redaktionel ændring vedrørende støtte
i påbudssager]
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF):
7) I den under nr. 38 foreslåede ændring af
§ 81, stk. 1, 1. pkt., ændres »det
første år af den godkendte anskaffelsessum« til: »af den godkendte
anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61,
stk. 3«.
[Præcisering vedrørende beregning af den
første lejefastsættelse]
8) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:
»
03. I § 87, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »kapitel 3,«: »4,«.«
[Præcisering vedrørende refusion af
tabserstatning]
9) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:
»
04. I § 87, stk. 1,
indsættes som nr. 16:
»
16) Bidrag til byggeskadefond, jf. § 177, stk.
1.««
[Finansieringsændring af byggeskadefondsbidrag]
10) Nr. 54 udgår.
[Konsulentbistand til aftalt boligforbedring]
11) Nr. 60 udgår.
[Konsulentbistand til aftalt boligforbedring]
12) Efter nr. 67 indsættes som nyt nummer:
»
05. § 177, stk. 1, affattes
således:
»
Bidrag til fonden udgør
1,5 pct. af de godkendte ombygningsudgifter, dog 1 pct. af de godkendte
udgifter ved nybyggeri. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til
fonden, når regnskabet for ombygningen eller nybyggeriet er
godkendt.««
[Indbetaling af byggeskadefondsbidrag]
Til § 2
13) I stk. 3 indsættes efter »§ 1, nr. 20,«: »§ 71, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
31,«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt
punktum:
»
Bestemmelsen i 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994
med senere ændringer. «
[Udvidelse af overgangsreglerne]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 7
Da grundydelsen på 5 pct. af de
værdiforøgende forbedringsudgifter henholdsvis den godkendte
anskaffelsessum reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. lovforslagets §
1, nr. 18 (§ 61), vil den første lejeforhøjelse henholdsvis
lejefastsættelse være gældende i en periode på mellem
6 og 18 måneder.
Med ændringsforslaget præciseres det derfor,
at fastsættelsen af grundydelsen på 5 pct. er gældende for
perioden, indtil den første regulering finder sted, jf. § 61, stk.
3.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres det, at
lejeforhøjelsen i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse,
reguleres efter samme principper som beboelsesejendomme.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget præciseres det, at
boligafgiften for erhvervsandele i private andelsboligejendomme som
følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse skal
forhøjes efter de samme regler, som gælder for andelsboliger.
Det vil sige med et beløb svarende til en grundydelse på 6 pct.
af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det, at der
åbnes mulighed for, at kommunerne af egne midler kan yde tilskud til
ombygning af privat erhverv til beboelse. Kommunerne har mulighed for at
finansiere 95 pct. af den kommunale udgift til tilskuddet efter reglerne i
Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse. Anvendelse af
bestemmelsen forudsætter, at kommunerne indberetter omfanget af
tilskuddet til det administrative edb-system med henblik på evaluering
af forslagets ændrede finansieringsbestemmelser, jf. de almindelige
bemærkninger om lovovervågning.
Det skønnes, at ændringsforslaget vil
medføre et lidt højere aktivitetsniveau for omdannelse af
privat erhverv til beboelse.
Til nr. 5, 9 og 12
Med ændringsforslagene foreslås det at udtage
forslaget om omlægning af byggeskadefondsbidraget fra at være en
tabsudgift til en værdiforøgende udgift. Baggrunden for
ændringsforslagene er at undgå konsekvenser for beboerne i form
af højere beboerbetaling ved gennemførelse af det oprindelige
forslag.
Efter ændringsforslagene vil bidraget til
Byggeskadefonden blive en refusionsberettiget udgift og som hidtil blive
betalt fuldt ud af det offentlige. Ændringsforslagene vil derfor ikke
betyde en ændring i beboerbetalingen i forhold til de gældende
regler.
Ved ændringsforslagene bortfalder de beregnede
økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder de
boligstøttemæssige konsekvenser. Ændringsforslagene
indebærer desuden, at den forudsatte stigning i beboerbetalingen
på ca. 1 pct. ligeledes bortfalder. Ændringsforslagene vil netto
medføre skønnede offentlige mindreudgifter (nutidsværdi
pr. tilsagnsårgang) i forhold til lovforslaget på i alt ca. 14
mio. kr.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget præciseres det, at
lejeforhøjelsen i andelsboliger reguleres efter reglerne for
udlejningsejendomme.
Det fremgår af 2. pkt. i den foreslåede § 61,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, at forbedringstilskuddet
forhøjes med 3 pct. til 100 pct. af ydelsen på det i stk. 1
nævnte lån, såfremt kommunalbestyrelsen meddeler
påbud om gennemførelse af foranstaltninger efter § 33.
Bestemmelsen skal imødegå den situation, at et påbud
meddelt af kommunalbestyrelsen får ekspropriativ karakter. Det
foreslås præciseret, at bestemmelsen tillige finder anvendelse
for påbud om afhjælpning af sundheds- eller brandfare, der
meddeles af kommunalbestyrelsen efter § 166.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget præciseres det, at
erstatninger, jf. § 87, stk. 1, nr. 1, tillige omfatter erstatning for
ombygningstab efter lovens kapitel 4.
Til nr. 10 og 11
Med ændringsforslagene foreslås det at udtage
forslaget om afskaffelse af statsrefusion af kommunale udgifter til
information og konsulentbistand til aftalt boligforbedring. Baggrunden herfor
er, at der fortsat skønnes at være behov for ordningen.
Refusionsordningen vil i stedet blive taget op til
overvejelse som led i de administrative initiativer, der med baggrund i
rapporten af juni 2000 »Undersøgelse af
kommunernes honorarpolitik på byfornyelsesområdet« vil blive iværksat på området i
forlængelse af lovforslagets vedtagelse med henblik på at
tilskynde til en udvikling af en mere hensigtsmæssig
incitamentsstruktur, også på honorarområdet. Om de enkelte
initiativer henvises til afsnittet om administrative tiltag vedrørende
tilskyndelse til begrænsning af honorarudgifter i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Med ændringsforslagene bortfalder de i lovforslaget
beregnede økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Til nr. 13
Det er i overgangsbestemmelsens stk. 3 foreslået, at
ombygningstab vedrørende ejendomme, der er omfattet af en beslutning,
hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagnsramme før
den 1. januar 2001, og hvor ejeren ikke har hjemtaget endeligt lån
eller foretaget acontolåneoptagelse til ombygningstabet, skal
støttes efter forslagets regler om kontant tabserstatning.
Ved ændringsforslaget foreslås
overgangsordningen udvidet, således at bestemmelsens 1. pkt. tillige
finder anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994
med senere ændringer. Det betyder, at også ombygningstabet for
ejendomme omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før
den 1. januar 2001, og hvor der ikke er påbegyndt aconto- eller endelig
finansiering, støttes med kontant tabserstatning. Tilsagn efter lov om
byfornyelse og boligforbedring omfatter som hovedregel tilsagn frem til
ikrafttrædelsen af lov om byfornyelse den 1. januar 1998. Kommunerne
har mulighed for at lånefinansiere hele den kommunale udgift til
tabs-erstatningen efter reglerne i Indenrigsministeriets
lånebekendtgørelse, idet lovforslagets bestemmelser om
begrænsning af kommunernes lånefinansiering til 95 pct. af
udgiften til tabserstatningen kun har betydning for beslutninger, hvortil der
er hjemtaget bindende tilsagn efter den 31. december 2000.
Som en konsekvens af overgangsbestemmelsen foreslås
det samtidig, at de foreslåede bestemmelser i § 71, stk. 3, og stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 31, tillige finder anvendelse for ejendomme
omfattet af overgangsbestemmelsen. Lovforslagets § 71, stk. 3, omhandler
tinglysning af en deklaration på ejendommen om vilkår om hel
eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens
status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30
år. Lovforslagets § 71, stk. 4, omhandler undtagelse fra reglerne om
statusskift vedrørende andelsboliger.
Ændringsforslaget skønnes at medføre
en engangsbesparelse for staten, som udgør et
nutidsværdibeløb i størrelsesordenen knap 40 mio. kr.
Ændringsforslagets samlede konsekvenser i forhold
til lovforslaget er angivet i tabel 1. Engangsbesparelsen vedrørende
overgangsbestemmelsen indgår ikke i nutidsværdiberegningen i
tabel 1.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af
ændringsforslag i forhold til lovforslaget (2001-priser, mio.
kr.)
2001
2002
2003
2004
Nutidsværdiberegning
16
16
15
15
heraf staten
3
3
2
2
heraf kommunerne
13
13
13
13
Løbende likviditetsvirkning for det offentlige
25
12
8
11
heraf staten
25
10
3
2
heraf kommunerne
0
2
5
8
Note. En positiv værdi angiver en
merudgift i forhold til lovforslaget. Afrunding kan medføre, at
beløb ikke summer til totaler. De likviditetsmæssige
konsekvenser af ændringsforslaget vedrørende udvidelse af
overgangsbestemmelsen for ombygningstab er indregnet.
Opgjort i nutidsværdi for investeringer med tilsagn
i de pågældende finansår skønnes de offentlige
merudgifter i forhold til lovforslaget at udgøre 16 mio. kr. i
henholdsvis 2001 og 2002 samt 15 mio. kr. i henholdsvis 2003 og 2004.
Udgiften er opgjort i nutidsværdi.
Det fremgår videre af tabel 1, at der i faste priser
skønnes løbende offentlige merudbetalinger i forhold til
lovforslaget på 25 mio. kr. i 2001. Herefter skønnes der
løbende offentlige merudbetalinger på 12 mio. kr. i 2002, 8 mio.
kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004.
Lissa Mathiasen (S)
nfmd.
Henrik Sass Larsen (S)
René Skau Björnsson (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S)
Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)
Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V)
Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)
John Vinther (KF) Pernille Sams (KF)
Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
fmd.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar fra by- og boligministeren
2
Høringsnotat, fra by- og boligministeren
3
Henvendelse fra Kommunernes Landsforening
4
Henvendelse fra Byfornyelsesrådet
5
Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget
6
Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse
af betænkning
7
Spm. 1 om beregning af konsulenthonorar i forbindelse med
byfornyelsesprojekter, til by- og boligministeren
8
Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra
Byfornyelsesrådet, til by- og boligministeren
9
Spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra
Kommunernes Landsforening, til by- og boligministeren
10
Spm. 4 om en oversigt, der sammenligner lovforslaget med
Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, til by- og boligministeren
Spm. 5 om baggrunden for eventuelle afvigelser i lovforslaget i forhold
til Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, til by- og
boligministeren
Spm. 6 om redegørelse for de forventede besparelser, hvis
budget-analysen blev gennemført i fuldt omfang, til by- og
boligministeren
Spm. 7, om lovforslaget tager højde for de stigende statslige
refusionsudgifter til forsøg, til by- og boligministeren
Spm. 8 om størrelsen af de statslige refusionsudgifter til
forsøg i perioden 1990-1999, til by- og boligministeren
Spm. 9 om, hvordan lovforslaget vil forenkle den nuværende
byfornyelsesproces, til by- og boligministeren
Spm. 10 om risikoen for kommunal overbudgettering, til by- og
boligministeren
Spm. 11 om smidiggørelse af rammefordelingssystemet, til by- og
boligministeren
Spm. 12 om konsekvenserne, hvis udgifterne til friarealer fremover
indgår i ombygningsudgifterne, til by- og boligministeren
Spm. 13 om de huslejemæssige konsekvenser, hvis huslejeloftet
hæves til 90-100 pct. af sammenligningshuslejen, til by- og
boligministeren
Spm. 14, om veldokumenterede resultater fra Projekt Renovering er
indarbejdet i lovforslaget, til by- og boligministeren
Spm. 15 om redegørelse for, hvorfor andelsboligforeninger skal
bære en større del af udgifterne i forbindelse med byfornyelse
end udlejningsboliger, til by- og boligministeren
Spm. 16 om størrelsen af den boligafgift, andelshavere kan forvente
efter byfornyelse, til by- og boligministeren
Spm. 17 om konsekvenserne, hvis andelsboliger fremover reguleres ved, at
boligafgiften hæves op til et interval mellem 83 og 100 pct., til by-
og boligministeren
Spm. 18, om der foreligger analyser om byfornyelse kontra renovering af
ejendomme, til by- og boligministeren
Spm. 19, om ejendomme, der står over for byfornyelse, med fordel kan
renoveres under reglerne om aftalt boligforbedring, til by- og
boligministeren
Spm. 20 om indvendige vedligeholdelsesomkostninger, til by- og
boligministeren
11
Henvendelse fra Københavns Kommune
12
Spm. 21 om ministerens kommentar til henvendelse fra Københavns
Kommune, til by- og boligministeren
13
Spm. 22 om konsekvenserne for de foreslåede regelændringer for
huslejen i andelsboligforeninger, til by- og boligministeren
Spm. 23 om, hvor meget dyrere det vil blive at gennemføre
byfornyelse for andelsboligforeninger, til by- og boligministeren
Spm. 24, om de ændrede regler vil have nogen effekt på den
måde, hvorpå andelsboligforeninger vil byforny, til by- og
boligministeren
Spm. 25 om kommuner kan overbudgettere i forbindelse med hjemtagelse af
tilsagn til bygningsfornyelse m.v., til by- og boligministeren
Spm. 26 om betydningen af overbudgettering for økonomistyringen af
den enkelte byfornyelsessag, til by- og boligministeren
Spm. 27 om beskrivelse af registreringen i forbindelse med udarbejdelse af
en byfornyelsesbeslutning, til by- og boligministeren
Spm. 28 om konsekvensen af nedsættelse af støtten til
ombygning af erhvervsbygninger/arealer, til by- og boligministeren
Spm. 29 om tomme erhvervsbygninger, som ikke vil blive byfornyet, til by-
og boligministeren
Spm. 30 om ikrafttrædelsesdatoen, til by- og boligministeren
Spm. 31 om konsekvenserne for de kommunale budgetter, at loven skal
træde i kraft den 1. januar 2001, til by- og boligministeren
Spm. 32 om, hvornår og hvordan kommunerne kan ændre deres
budgetter, såfremt loven træder i kraft den 1. januar 2001, til
by- og boligministeren
Spm. 33 om ændring af forudsætningerne for
byfornyelsesaktiviter, der allerede er sat i gang, til by- og boligministeren
Spm. 34 om, hvordan lovforslaget medfører besparelser, til by- og
boligministeren
Spm. 35 om mindreudgift for staten i år 2001 på
byfornyelsesrammen, til by- og boligministeren
14
Svar på spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15.
november 2000 fra Kommunernes Landsforening, fra by- og boligministeren
15
Svar på spm. 1 om beregning af konsulenthonorar i forbindelse med
byfornyelsesprojekter, fra by- og boligministeren
16
Spm. 36 om kommunernes anvendelse af aftalt finansiering, til by- og
boligministeren
Spm. 37 om støtte til tabsgivende ombygninger af erhvervsejendomme,
til by- og boligministeren
Spm. 38 om støtte efter gældende regler til ombygning af
erhvervsejendomme i områder, hvor der gennemføres en
helhedsorienteret byfornyelse, til by- og boligministeren
Spm. 39 om adgangen til at give støtte til den tabsgivende del af
ombygningsudgifterne på erhvervsejendomme, til by- og boligministeren
Spm. 40 om adgangen til mertilsagn, til by- og boligministeren
Spm. 41 om, hvilke 5 kommuner der vil blive ramt hårdest, hvis
kommunerne selv skal finansiere de tabsgivende forbedringsudgifter, til by-
og boligministeren
Spm. 42 om omfanget af tabsgivende ombygninger udført i
andelsboliger, til by- og boligministeren
17
Svar på spm. 13 om de huslejemæssige konsekvenser, hvis
huslejeloftet hæves til 90-100 pct. af sammenligningshuslejen, fra by-
og boligministeren
Svar på spm. 15 om redegørelse for hvorfor
andelsboligforeninger skal bære en større del af udgifterne i
forbindelse med byfornyelse end udlejningsboliger, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 16 om størrelsen af den boligafgift andelshavere
kan forvente efter byfornyelse, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 22 om konsekvenserne for de foreslåede
regelændringer for huslejen i andelsboligforeninger, fra by- og
boligministeren
Svar på spm. 23 om, hvor meget dyrere det vil blive at
genneføre byfornyelse for andelsboligforeninger, fra by- og
boligministeren
18
Svar på spm. 4 om en oversigt, der sammenligner lovforslaget med
Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 5 om baggrunden for eventuelle afvigelser i
lovforslaget i forhold til Finansministeriets anbefalinger fra november 1999,
fra by- og boligministeren
Svar på spm. 6 om redegørelse for de forventede besparelser,
hvis budgetanalysen blev gennemført i fuldt omfang, fra by- og
boligministeren
Svar på spm. 7, om lovforslaget tager højde for de stigende
statslige refusionsudgifter til forsøg, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 8 om størrelsen af de statslige
refusionsudgifter til forsøg i perioden 1990-1999, fra by- og
boligministeren
19
Svar på spm. 9 om, hvordan lovforslaget vil forenkle den
nuværende byfornyelsesproces, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 10 om risikoen for kommunal overbudgettering, fra by-
og boligministeren
Svar på spm. 11 om smidiggørelse af rammefordelingssystemet,
fra by- og boligministeren
Svar på spm. 17 om konsekvenserne, hvis andelsboliger fremover
reguleres ved, at boligafgiften hæves op til et interval mellem 83 og
100 pct., fra by- og boligministeren
Svar på spm. 24, om de ændrede regler vil have nogen effekt
på den måde, hvorpå andelsboligforeninger vil byforny, fra
by- og boligministeren
Svar på spm. 27 om beskrivelse af registreringen i forbindelse med
udarbejdelse af en byfornyelsesbeslutning, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 28 om konsekvensen af nedsættelse af
støtten til ombygning af erhvervsbygninger/arealer, fra by- og
boligministeren
Svar på spm. 29 om tomme erhvervsbygninger, som ikke vil blive
byfornyet, fra by- og boligministeren
20
Svar på spm. 31 om konsekvenserne for de kommunale budgetter, at
loven skal træde i kraft den 1. januar 2001, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 32 om, hvornår og hvordan kommunerne kan
ændre deres budgetter, såfremt loven træder i kraft den 1.
januar 2001, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 34 om, hvordan lovforslaget medfører
besparelser, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 35 om mindreudgift for staten i år 2001 på
byfornyelsesrammen, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 37 om støtte til tabsgivende ombygninger af
erhvervsejendomme, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 38 om støtte efter gældende regler til
ombygning af erhvervsejendomme i områder, hvor der gennemføres
en helhedsorienteret byfornyelse, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 39 om adgangen til at give støtte til den
tabsgivende del af ombygningsudgifterne på erhvervsejendomme, fra by-
og boligministeren
21
Svar på spm. 30 om ikrafttrædelsesdatoen, fra by- og
boligministeren
Svar på spm. 33 om ændring af forudsætningerne for
byfornyelsesaktiviter, der allerede er sat i gang, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 36 om kommunernes anvendelse af aftalt finansiering,
fra by- og boligministeren
Svar på spm. 41 om, hvilke 5 kommuner der vil blive ramt
hårdest, hvis kommunerne selv skal finansiere de tabsgivende
forbedringsudgifter, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 42 om omfanget af tabsgivende ombygninger udført
i andelsboliger, fra by- og boligministeren
22
Svar på spm. 21 om ministerens kommentar til henvendelse fra
Københavns Kommune, fra by- og boligministeren
23
Svar på spm. 25, om kommuner kan overbudgettere i forbindelse med
hjemtagelse af tilsagn til bygningsfornyelse m.v., fra by- og boligministeren
Svar på spm. 26 om betydningen af overbudgettering for
økonomistyringen af den enkelte byfornyelsessag, fra by- og
boligministeren
Svar på spm. 40 om adgangen til mertilsagn, fra by- og
boligministeren
24
Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15.
november 2000 fra Byfornyelsesrådet, fra by- og boligministeren
25
Svar på spm. 12 om konsekvenserne, hvis udgifterne til friarealer
fremover indgår i ombygningsudgifterne, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 14, om veldokumenterede resultater fra Projekt
Renovering er indarbejdet i lovforslaget, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 18, om der foreligger analyser om byfornyelse kontra
renovering af ejendomme, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 19, om ejendomme, der står over for byfornyelse,
med fordel kan renoveres under reglerne om aftalt boligforbedring, fra by- og
boligministeren
Svar på spm. 20 om indvendige vedligeholdelsesomkostninger, fra by-
og boligministeren
26
Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger
27
Spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 27. november 2000 fra Danmarks
Lejerforeninger, til by- og boligministeren
28
Udkast til betænkning
29
Supplerende svar på spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse
af 15. november 2000 fra Kommunernes Landsforening, fra by- og
boligministeren
30
Supplerende svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse
af 15. november 2000 fra Byfornyelsesrådet, fra by- og boligministeren
31
Ændringsforslag til 2. behandling, fra by- og boligministeren
32
Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 27. november 2000
fra Danmarks Lejerforeninger, fra by- og boligministeren
33
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark Retsinformation · 7. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 15. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og forskellige andre love (Gennemgribende forbedrede lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes Investeringsfond) Retsinformation · 29. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Støtte til styrket indsats i udkantsområderne) Retsinformation · 6. april 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om social service, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om ejerlejligheder og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.) Retsinformation · 3. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for vækstområder) Retsinformation · 24. maj 2016