Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse

2000/1 BTL 60Betænkning over lovforslagFolketinget19. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

byfornyelse

(Ændrede finansieringsregler m.v.)

[af

by- og boligministeren (Jytte Andersen)]

1. Ændringsforslag

By- og boligministeren har stillet 13

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2000 og var til

1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i tre

møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Byfornyelsesrådet,

Danmarks Lejerforeninger,

Kommunernes Landsforening og

Københavns Kommune.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 43 spørgsmål til by- og

boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et flertal i udvalget, (S, V, KF, DF, CD, RV og

KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for

eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede

ændringsforslag.

SF støtter intentionerne i lovforslaget og kan med

de undtagelser, der er nævnt nedenfor, tiltræde virkemidlerne i

lovforslaget, efter at de er korrigeret med de ændringsforslag, som by-

og boligministeren har fremsat.

SF finder det væsentligt, at bidraget til

Byggeskadefonden ikke medfører ekstra huslejeforhøjelser, at

det bliver muligt for kommunerne, hvis de finder det nødvendigt, at

give tilskud til renovering af erhvervsejendomme, samt at kommunerne fortsat

kan få refusion til dækning af informationsvirksomhed til aftalt

byfornyelse.

Det er SF s opfattelse, at der gennem forhandlet

finansiering ligger muligheder for yderligere at reducere det offentliges

udgifter, uden at det går ud over den nødvendige kvalitet og

omfanget af byfornyelsen. Forhandlet finansiering giver mulighed for, at man

i hvert tilfælde konkret kan vurdere, i hvilket omfang den offentlige

støtte til en ejer er nødvendig. Forhandlet finansiering har

imidlertid kun været brugt i meget begrænset omfang, men i det

tilfælde det har været anvendt, har det for hver ejendom sparet

det offentlige for ca. ½ mio. kr. SF havde gerne set, at udgangspunktet for

byfornyelsen var, at finansieringen skulle forhandles.

De foreslåede ændringer lægger op til,

at kommunerne i højere grad vil have interesse i at bruge forhandlet

finansiering, og SF vil opfordre ministeren til nøje at følge

udviklingen i anvendelsen af forhandlet finansiering.

Nogle andelsejendomme kan være i så

dårlig stand, specielt hvis de inden for de senere år er

overgået fra privat udlejning til andelsboliger, at det kan være

nødvendigt at yde tilskud til ikke-værdiforøgende

forbedringer. Det er derfor SF s opfattelse, at kommunerne bør have

mulighed for at dække ikke-værdiforøgende forbedringer i

andelsboligejendomme, hvor det er nødvendigt for at få renoveret

ejendommen.

SF finder det meget problematisk, at det ikke i

lovforslaget er angivet, hvorledes kommunernes ekstra udgifter til

dækning af de ikke-værdiforøgende forbedringer vil fordele

sig på kommunerne, og ej heller, hvor store ekstra udgifter kommunerne

får som følge heraf. Det er SF s opfattelse, at det

sandsynligvis vil give de større bykommuner ekstra udgifter, som de

bør kompenseres for. Konsekvensen kan blive en mindre

byfornyelsesaktivitet i forhold til de tungeste ejendomme.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for ændringsforslag nr. 1-5 og nr. 7-13, og mindretallet vil

stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 6.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, der

handler om at spare penge på byfornyelsen, hvilket betyder

dårligere vilkår for andelsboligforeningers byfornyelse, risiko

for kommunal overbudgettering i forbindelse med byfornyelsessager og i

almindelighed gør byfornyelsen mere uoverskuelig.

Enhedslisten kan støtte de fleste af

ændringsforslagene, der giver nødvendige præciseringer af

dårligt forberedte paragraffer og retter op på nogle af

forringelserne i lovforslaget. Ændringsforslag nr. 6 øger

forbedringstilskuddet til 100 pct. ved kommunalt påbud. Enhedslisten

undrer sig over denne form for incitamentsstruktur, idet dette vel betyder,

at en ejer blot kan vente på kommunalbestyrelsens påbud og ikke

selv tage initiativer, idet støtten derved stiger fra 97 til 100 pct.

Usikkerheden om dette punkt betyder, at Enhedslisten vil stemme hverken for

eller imod ændringsforslag nr. 6.

Et tredje mindretal i udvalget (FRI) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Frihed 2000 erkender, at der i det fremsatte lovforslag

findes små forbedringer i forhold til den eksisterende byfornyelseslov,

men lovforslaget ændrer ikke afgørende på, at

byrdefordelingen mellem stat og kommuner er grundlæggende forkert, idet

den medfører et alt for stort spild af offentlige midler.

Frihed 2000 skal henvise til det lovforslag om

ændring af byfornyelsesloven, som Frihed 2000 fremsatte i

folketingsåret 1999-2000 (L 279, se Folketingstidende 1999-2000,

forhandlingerne side 7671 samt tillæg A side 7756 og 7760).

Frihed 2000 skal i den forbindelse gentage sine

bemærkninger fra L 279 om, at en lang række ombygninger med

offentlig støtte efter byfornyelsesloven koster langt mere, end det

koster at opføre helt nyt byggeri. Ombygningsudgifter på 12.000

kr., 15.000 kr., 20.000 kr., ja, helt op til 35.000 kr. pr. m2 er

om ikke typiske så dog ikke usædvanlige. Dette skal ses i forhold

til, at det koster i størrelsesordenen 10.000-11.000 kr. pr.

m2 at opføre nyt almennyttigt byggeri, når det er

dyrest. En alt for stor del af ressourcerne til byfornyelse anvendes

således samfundsøkonomisk urentabelt, idet der i mange

tilfælde betales langt mere for en tidssvarende bolig, end det er

nødvendigt. Nyere eksempler fra medierne viser således, at

enkeltlejligheder i københavnsområdet er byfornyet for

både 2 og 3 mio. kr.

Det betyder også, at det går

unødvendigt langsomt med at forbedre boligstandarden. I perioden

1990-95 er der givet tilsagn på i alt ca. 3,1 mia. kr. til ombygninger,

som ligger over 10.000 kr. pr. m2 . Det svarer til ca. 30 pct. af

samtlige tilsagn til ombygningsudgifter efter byfornyelsesloven i perioden. I

perioden 1996-99 (4 år) har der været afsat ca. 8,7 mia. kr. til

offentlig byfornyelse. En del af disse midler kunne være anvendt langt

mere hensigtsmæssigt, således at et større antal boliger

kunne være blevet gjort tidssvarende.

En af grundene til, at dette samfundsøkonomisk set

helt åbenlyse spild af ressourcer finder sted, er, at det

støttesystem, som er opbygget omkring den offentlige byfornyelse, ikke

indeholder den rette motivation til at holde igen. Eller rettere sagt,

betalingen og ansvaret for at gennemføre ombygninger til de

nævnte høje omkostninger følges ikke ad.

Støttesystemet har for de høje

ombygningsudgifter den konsekvens, at den del af udgiften, der typisk ligger

ud over 6.000-8.000 kr. pr. m², ikke har nogen huslejeeffekt, men alene

betales af det offentlige. Endvidere er det sådan, at staten betaler en

stor del af den offentlige støtte, samtidig med at den ikke har nogen

indflydelse på ombygningsudgiftens størrelse. Denne er i praksis

alene et anliggende for kommunen. Det vil sige, at der ikke er nogen

motivation for kommunen til at holde igen, idet det relativt set ikke er

byrdefuldt for kommunen at beslutte at gennemføre sådanne

omkostningskrævende ombygninger.

Der bør derfor etableres en ordning, som mere

effektivt er i stand til at regulere den ovennævnte adfærd.

Principielt kan en sådan ordning etableres med to sigtepunkter.

På den ene side kunne en ordning gå ud på at afskære

den offentlige støtte til den del af udgifterne, som overstiger et

bestemt beløb. En sådan ordning vil imidlertid være

så ufleksibel og firkantet, at den vil blive meget vanskelig at

administrere i praksis. På den anden side kunne motivationen til at

holde igen styrkes enten ved, at beboerne skulle betale mere, eller ved at

ændre byrdefordelingen mellem stat og kommune, således at

kommunen kommer til at betale mere i forbindelse med de store

omkostninger.

Det er tvivlsomt, om en styrkelse af motivationen hos

beboerne i form af højere beboerbetaling overhovedet vil være

effektiv. Det forudsætter store ændringer i

lejefastsættelsessystemet, herunder en væsentlig forøgelse

af det maksimale lejeniveau og beboerbetaling for en del af

vedligeholdelsesudgifterne.

Tilbage er kommunen. Byfornyelsesloven er en decentral

lov, som henlægger alle væsentlige afgørelser

vedrørende gennemførelsen af byfornyelsen til

kommunalbestyrelsen, således også alle afgørelser

vedrørende omfang og kvalitet af ombygningerne og dermed også

alle afgørelser om ombygningsudgifternes størrelse.

Frihed 2000 mener derfor, at der bør være

tale om en ordning, hvorefter kommunen afholder al offentlig støtte

inklusive eventuelle tab på garantier efter loven til den del af de

godkendte forbedringsudgifter, der dels er anvendt til ombygning af boliger

og dels overstiger beløbet i § 8 i bekendtgørelse nr. 459 af

14. juni 1999 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om

byfornyelse.

Med henblik på at sikre, at et projekt ikke blot

deles i etaper for at komme under dette beløb, bør der i

forbindelse med afgørelsen af, om omkostningerne ligger under eller

over beløbet i ovennævnte bekendtgørelses § 8,

tillægges den godkendte forbedringsudgift de forbedringsudgifter, som

inden for en periode på 3 år før tilsagnstidspunktet er

afholdt på ejendommens boliger. Ved forbedringsudgifter forstås

alle udgifter afholdt af ejeren på ejendommen, herunder

vedligeholdelsesudgifter og andre udgifter efter lejelovgivningen, samt alle

udgifter, hvortil der er ydet offentlig støtte.

Dette er en ordning, som i princippet allerede er

indført, for så vidt angår det almennyttige nybyggeri,

idet rammebeløbet kun er vejledende for kommunens godkendelse af

anskaffelsessummen, og idet kommunen alene bærer de offentlige udgifter

til støtte til den del af anskaffelsessummen, som ligger ud over det

vejledende rammebeløb.

Selv om der med lovforslaget indføres mindre

forbedringer i forhold til den nugældende byfornyelseslov, mener Frihed

2000, at det er sørgeligt, hvor lidt der i lovforslaget og de stillede

ændringsforslag er taget højde for de ovenstående

bemærkninger. Det fremsatte lovforslag ændrer som nævnt

efter Frihed 2000 s opfattelse ikke afgørende på

byrdefordelingen, og på den baggrund indstiller Frihed 2000

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, ligesom Frihed 2000 vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal

(S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF):

Til § 1

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

49, stk. 1, ændres »det første

år af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59« til: »af de

værdiforøgende forbedringsudgifter for perioden indtil den

første regulering, jf. § 61, stk. 3«.

[Præcisering vedrørende beregning af den første

lejefastsættelse]

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 49, stk. 2, der bliver

stk. 3, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»

Lejeforhøjelsen

reguleres efter principperne i § 61, stk. 3 og 4.««

[Præcisering vedrørende regulering af lejen i

ombyggede erhvervsejendomme]

3) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af

§ 55 indsættes efter »andelsboliger« ordene: »og erhvervsandele i ejendommen «.

[Præcisering vedrørende boligafgiftsstigning i

erhvervsejendomme]

4) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 56, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»

Endvidere kan

kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv

til beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.««

[Kommunalt tilskud til ombygning af erhvervsejendomme til

beboelse]

5) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af

§ 59, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6,

1. pkt., udgår »samt bidrag til

Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177«, og i stk. 5 og stk. 7 udgår », herunder bidrag til Byggeskadefonden

vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177 «.

[Finansieringsændring af byggeskadefondsbidrag]

Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal

(S, V, KF, SF, DF, CD, RV og KRF):

6) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af

§ 61, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »§ 49, stk. 1«: » og § 55 «, og i 2. pkt.

indsættes efter »§ 33«: »og § 166«.

[Redaktionel ændring vedrørende støtte

i påbudssager]

Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal

(S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF):

7) I den under nr. 38 foreslåede ændring af

§ 81, stk. 1, 1. pkt., ændres »det

første år af den godkendte anskaffelsessum« til: »af den godkendte

anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61,

stk. 3«.

[Præcisering vedrørende beregning af den

første lejefastsættelse]

8) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 87, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »kapitel 3,«: »4,«.«

[Præcisering vedrørende refusion af

tabserstatning]

9) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»

04. I § 87, stk. 1,

indsættes som nr. 16:

»

16) Bidrag til byggeskadefond, jf. § 177, stk.

1.««

[Finansieringsændring af byggeskadefondsbidrag]

10) Nr. 54 udgår.

[Konsulentbistand til aftalt boligforbedring]

11) Nr. 60 udgår.

[Konsulentbistand til aftalt boligforbedring]

12) Efter nr. 67 indsættes som nyt nummer:

»

05. § 177, stk. 1, affattes

således:

»

Bidrag til fonden udgør

1,5 pct. af de godkendte ombygningsudgifter, dog 1 pct. af de godkendte

udgifter ved nybyggeri. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til

fonden, når regnskabet for ombygningen eller nybyggeriet er

godkendt.««

[Indbetaling af byggeskadefondsbidrag]

Til § 2

13) I stk. 3 indsættes efter »§ 1, nr. 20,«: »§ 71, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

31,«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt

punktum:

»

Bestemmelsen i 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og

boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994

med senere ændringer. «

[Udvidelse af overgangsreglerne]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 7

Da grundydelsen på 5 pct. af de

værdiforøgende forbedringsudgifter henholdsvis den godkendte

anskaffelsessum reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. lovforslagets §

1, nr. 18 (§ 61), vil den første lejeforhøjelse henholdsvis

lejefastsættelse være gældende i en periode på mellem

6 og 18 måneder.

Med ændringsforslaget præciseres det derfor,

at fastsættelsen af grundydelsen på 5 pct. er gældende for

perioden, indtil den første regulering finder sted, jf. § 61, stk.

3.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres det, at

lejeforhøjelsen i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse,

reguleres efter samme principper som beboelsesejendomme.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciseres det, at

boligafgiften for erhvervsandele i private andelsboligejendomme som

følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse skal

forhøjes efter de samme regler, som gælder for andelsboliger.

Det vil sige med et beløb svarende til en grundydelse på 6 pct.

af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det, at der

åbnes mulighed for, at kommunerne af egne midler kan yde tilskud til

ombygning af privat erhverv til beboelse. Kommunerne har mulighed for at

finansiere 95 pct. af den kommunale udgift til tilskuddet efter reglerne i

Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse. Anvendelse af

bestemmelsen forudsætter, at kommunerne indberetter omfanget af

tilskuddet til det administrative edb-system med henblik på evaluering

af forslagets ændrede finansieringsbestemmelser, jf. de almindelige

bemærkninger om lovovervågning.

Det skønnes, at ændringsforslaget vil

medføre et lidt højere aktivitetsniveau for omdannelse af

privat erhverv til beboelse.

Til nr. 5, 9 og 12

Med ændringsforslagene foreslås det at udtage

forslaget om omlægning af byggeskadefondsbidraget fra at være en

tabsudgift til en værdiforøgende udgift. Baggrunden for

ændringsforslagene er at undgå konsekvenser for beboerne i form

af højere beboerbetaling ved gennemførelse af det oprindelige

forslag.

Efter ændringsforslagene vil bidraget til

Byggeskadefonden blive en refusionsberettiget udgift og som hidtil blive

betalt fuldt ud af det offentlige. Ændringsforslagene vil derfor ikke

betyde en ændring i beboerbetalingen i forhold til de gældende

regler.

Ved ændringsforslagene bortfalder de beregnede

økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder de

boligstøttemæssige konsekvenser. Ændringsforslagene

indebærer desuden, at den forudsatte stigning i beboerbetalingen

på ca. 1 pct. ligeledes bortfalder. Ændringsforslagene vil netto

medføre skønnede offentlige mindreudgifter (nutidsværdi

pr. tilsagnsårgang) i forhold til lovforslaget på i alt ca. 14

mio. kr.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget præciseres det, at

lejeforhøjelsen i andelsboliger reguleres efter reglerne for

udlejningsejendomme.

Det fremgår af 2. pkt. i den foreslåede § 61,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, at forbedringstilskuddet

forhøjes med 3 pct. til 100 pct. af ydelsen på det i stk. 1

nævnte lån, såfremt kommunalbestyrelsen meddeler

påbud om gennemførelse af foranstaltninger efter § 33.

Bestemmelsen skal imødegå den situation, at et påbud

meddelt af kommunalbestyrelsen får ekspropriativ karakter. Det

foreslås præciseret, at bestemmelsen tillige finder anvendelse

for påbud om afhjælpning af sundheds- eller brandfare, der

meddeles af kommunalbestyrelsen efter § 166.

Til nr. 8

Ved ændringsforslaget præciseres det, at

erstatninger, jf. § 87, stk. 1, nr. 1, tillige omfatter erstatning for

ombygningstab efter lovens kapitel 4.

Til nr. 10 og 11

Med ændringsforslagene foreslås det at udtage

forslaget om afskaffelse af statsrefusion af kommunale udgifter til

information og konsulentbistand til aftalt boligforbedring. Baggrunden herfor

er, at der fortsat skønnes at være behov for ordningen.

Refusionsordningen vil i stedet blive taget op til

overvejelse som led i de administrative initiativer, der med baggrund i

rapporten af juni 2000 »Undersøgelse af

kommunernes honorarpolitik på byfornyelsesområdet« vil blive iværksat på området i

forlængelse af lovforslagets vedtagelse med henblik på at

tilskynde til en udvikling af en mere hensigtsmæssig

incitamentsstruktur, også på honorarområdet. Om de enkelte

initiativer henvises til afsnittet om administrative tiltag vedrørende

tilskyndelse til begrænsning af honorarudgifter i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Med ændringsforslagene bortfalder de i lovforslaget

beregnede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 13

Det er i overgangsbestemmelsens stk. 3 foreslået, at

ombygningstab vedrørende ejendomme, der er omfattet af en beslutning,

hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagnsramme før

den 1. januar 2001, og hvor ejeren ikke har hjemtaget endeligt lån

eller foretaget acontolåneoptagelse til ombygningstabet, skal

støttes efter forslagets regler om kontant tabserstatning.

Ved ændringsforslaget foreslås

overgangsordningen udvidet, således at bestemmelsens 1. pkt. tillige

finder anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og

boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994

med senere ændringer. Det betyder, at også ombygningstabet for

ejendomme omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og

boligforbedring, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før

den 1. januar 2001, og hvor der ikke er påbegyndt aconto- eller endelig

finansiering, støttes med kontant tabserstatning. Tilsagn efter lov om

byfornyelse og boligforbedring omfatter som hovedregel tilsagn frem til

ikrafttrædelsen af lov om byfornyelse den 1. januar 1998. Kommunerne

har mulighed for at lånefinansiere hele den kommunale udgift til

tabs-erstatningen efter reglerne i Indenrigsministeriets

lånebekendtgørelse, idet lovforslagets bestemmelser om

begrænsning af kommunernes lånefinansiering til 95 pct. af

udgiften til tabserstatningen kun har betydning for beslutninger, hvortil der

er hjemtaget bindende tilsagn efter den 31. december 2000.

Som en konsekvens af overgangsbestemmelsen foreslås

det samtidig, at de foreslåede bestemmelser i § 71, stk. 3, og stk. 4,

jf. lovforslagets § 1, nr. 31, tillige finder anvendelse for ejendomme

omfattet af overgangsbestemmelsen. Lovforslagets § 71, stk. 3, omhandler

tinglysning af en deklaration på ejendommen om vilkår om hel

eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens

status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30

år. Lovforslagets § 71, stk. 4, omhandler undtagelse fra reglerne om

statusskift vedrørende andelsboliger.

Ændringsforslaget skønnes at medføre

en engangsbesparelse for staten, som udgør et

nutidsværdibeløb i størrelsesordenen knap 40 mio. kr.

Ændringsforslagets samlede konsekvenser i forhold

til lovforslaget er angivet i tabel 1. Engangsbesparelsen vedrørende

overgangsbestemmelsen indgår ikke i nutidsværdiberegningen i

tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af

ændringsforslag i forhold til lovforslaget (2001-priser, mio.

kr.)

2001

2002

2003

2004

Nutidsværdiberegning

16

16

15

15

heraf staten

3

3

2

2

heraf kommunerne

13

13

13

13

Løbende likviditetsvirkning for det offentlige

25

12

8

11

heraf staten

25

10

3

2

heraf kommunerne

0

2

5

8

Note. En positiv værdi angiver en

merudgift i forhold til lovforslaget. Afrunding kan medføre, at

beløb ikke summer til totaler. De likviditetsmæssige

konsekvenser af ændringsforslaget vedrørende udvidelse af

overgangsbestemmelsen for ombygningstab er indregnet.

Opgjort i nutidsværdi for investeringer med tilsagn

i de pågældende finansår skønnes de offentlige

merudgifter i forhold til lovforslaget at udgøre 16 mio. kr. i

henholdsvis 2001 og 2002 samt 15 mio. kr. i henholdsvis 2003 og 2004.

Udgiften er opgjort i nutidsværdi.

Det fremgår videre af tabel 1, at der i faste priser

skønnes løbende offentlige merudbetalinger i forhold til

lovforslaget på 25 mio. kr. i 2001. Herefter skønnes der

løbende offentlige merudbetalinger på 12 mio. kr. i 2002, 8 mio.

kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004.

Lissa Mathiasen (S)

nfmd.

Henrik Sass Larsen (S)

René Skau Björnsson (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S)

Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)

Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V)

Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)

John Vinther (KF) Pernille Sams (KF)

Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

fmd.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra by- og boligministeren

2

Høringsnotat, fra by- og boligministeren

3

Henvendelse fra Kommunernes Landsforening

4

Henvendelse fra Byfornyelsesrådet

5

Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget

6

Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse

af betænkning

7

Spm. 1 om beregning af konsulenthonorar i forbindelse med

byfornyelsesprojekter, til by- og boligministeren

8

Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra

Byfornyelsesrådet, til by- og boligministeren

9

Spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra

Kommunernes Landsforening, til by- og boligministeren

10

Spm. 4 om en oversigt, der sammenligner lovforslaget med

Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, til by- og boligministeren

Spm. 5 om baggrunden for eventuelle afvigelser i lovforslaget i forhold

til Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, til by- og

boligministeren

Spm. 6 om redegørelse for de forventede besparelser, hvis

budget-analysen blev gennemført i fuldt omfang, til by- og

boligministeren

Spm. 7, om lovforslaget tager højde for de stigende statslige

refusionsudgifter til forsøg, til by- og boligministeren

Spm. 8 om størrelsen af de statslige refusionsudgifter til

forsøg i perioden 1990-1999, til by- og boligministeren

Spm. 9 om, hvordan lovforslaget vil forenkle den nuværende

byfornyelsesproces, til by- og boligministeren

Spm. 10 om risikoen for kommunal overbudgettering, til by- og

boligministeren

Spm. 11 om smidiggørelse af rammefordelingssystemet, til by- og

boligministeren

Spm. 12 om konsekvenserne, hvis udgifterne til friarealer fremover

indgår i ombygningsudgifterne, til by- og boligministeren

Spm. 13 om de huslejemæssige konsekvenser, hvis huslejeloftet

hæves til 90-100 pct. af sammenligningshuslejen, til by- og

boligministeren

Spm. 14, om veldokumenterede resultater fra Projekt Renovering er

indarbejdet i lovforslaget, til by- og boligministeren

Spm. 15 om redegørelse for, hvorfor andelsboligforeninger skal

bære en større del af udgifterne i forbindelse med byfornyelse

end udlejningsboliger, til by- og boligministeren

Spm. 16 om størrelsen af den boligafgift, andelshavere kan forvente

efter byfornyelse, til by- og boligministeren

Spm. 17 om konsekvenserne, hvis andelsboliger fremover reguleres ved, at

boligafgiften hæves op til et interval mellem 83 og 100 pct., til by-

og boligministeren

Spm. 18, om der foreligger analyser om byfornyelse kontra renovering af

ejendomme, til by- og boligministeren

Spm. 19, om ejendomme, der står over for byfornyelse, med fordel kan

renoveres under reglerne om aftalt boligforbedring, til by- og

boligministeren

Spm. 20 om indvendige vedligeholdelsesomkostninger, til by- og

boligministeren

11

Henvendelse fra Københavns Kommune

12

Spm. 21 om ministerens kommentar til henvendelse fra Københavns

Kommune, til by- og boligministeren

13

Spm. 22 om konsekvenserne for de foreslåede regelændringer for

huslejen i andelsboligforeninger, til by- og boligministeren

Spm. 23 om, hvor meget dyrere det vil blive at gennemføre

byfornyelse for andelsboligforeninger, til by- og boligministeren

Spm. 24, om de ændrede regler vil have nogen effekt på den

måde, hvorpå andelsboligforeninger vil byforny, til by- og

boligministeren

Spm. 25 om kommuner kan overbudgettere i forbindelse med hjemtagelse af

tilsagn til bygningsfornyelse m.v., til by- og boligministeren

Spm. 26 om betydningen af overbudgettering for økonomistyringen af

den enkelte byfornyelsessag, til by- og boligministeren

Spm. 27 om beskrivelse af registreringen i forbindelse med udarbejdelse af

en byfornyelsesbeslutning, til by- og boligministeren

Spm. 28 om konsekvensen af nedsættelse af støtten til

ombygning af erhvervsbygninger/arealer, til by- og boligministeren

Spm. 29 om tomme erhvervsbygninger, som ikke vil blive byfornyet, til by-

og boligministeren

Spm. 30 om ikrafttrædelsesdatoen, til by- og boligministeren

Spm. 31 om konsekvenserne for de kommunale budgetter, at loven skal

træde i kraft den 1. januar 2001, til by- og boligministeren

Spm. 32 om, hvornår og hvordan kommunerne kan ændre deres

budgetter, såfremt loven træder i kraft den 1. januar 2001, til

by- og boligministeren

Spm. 33 om ændring af forudsætningerne for

byfornyelsesaktiviter, der allerede er sat i gang, til by- og boligministeren

Spm. 34 om, hvordan lovforslaget medfører besparelser, til by- og

boligministeren

Spm. 35 om mindreudgift for staten i år 2001 på

byfornyelsesrammen, til by- og boligministeren

14

Svar på spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15.

november 2000 fra Kommunernes Landsforening, fra by- og boligministeren

15

Svar på spm. 1 om beregning af konsulenthonorar i forbindelse med

byfornyelsesprojekter, fra by- og boligministeren

16

Spm. 36 om kommunernes anvendelse af aftalt finansiering, til by- og

boligministeren

Spm. 37 om støtte til tabsgivende ombygninger af erhvervsejendomme,

til by- og boligministeren

Spm. 38 om støtte efter gældende regler til ombygning af

erhvervsejendomme i områder, hvor der gennemføres en

helhedsorienteret byfornyelse, til by- og boligministeren

Spm. 39 om adgangen til at give støtte til den tabsgivende del af

ombygningsudgifterne på erhvervsejendomme, til by- og boligministeren

Spm. 40 om adgangen til mertilsagn, til by- og boligministeren

Spm. 41 om, hvilke 5 kommuner der vil blive ramt hårdest, hvis

kommunerne selv skal finansiere de tabsgivende forbedringsudgifter, til by-

og boligministeren

Spm. 42 om omfanget af tabsgivende ombygninger udført i

andelsboliger, til by- og boligministeren

17

Svar på spm. 13 om de huslejemæssige konsekvenser, hvis

huslejeloftet hæves til 90-100 pct. af sammenligningshuslejen, fra by-

og boligministeren

Svar på spm. 15 om redegørelse for hvorfor

andelsboligforeninger skal bære en større del af udgifterne i

forbindelse med byfornyelse end udlejningsboliger, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 16 om størrelsen af den boligafgift andelshavere

kan forvente efter byfornyelse, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 22 om konsekvenserne for de foreslåede

regelændringer for huslejen i andelsboligforeninger, fra by- og

boligministeren

Svar på spm. 23 om, hvor meget dyrere det vil blive at

genneføre byfornyelse for andelsboligforeninger, fra by- og

boligministeren

18

Svar på spm. 4 om en oversigt, der sammenligner lovforslaget med

Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 5 om baggrunden for eventuelle afvigelser i

lovforslaget i forhold til Finansministeriets anbefalinger fra november 1999,

fra by- og boligministeren

Svar på spm. 6 om redegørelse for de forventede besparelser,

hvis budgetanalysen blev gennemført i fuldt omfang, fra by- og

boligministeren

Svar på spm. 7, om lovforslaget tager højde for de stigende

statslige refusionsudgifter til forsøg, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 8 om størrelsen af de statslige

refusionsudgifter til forsøg i perioden 1990-1999, fra by- og

boligministeren

19

Svar på spm. 9 om, hvordan lovforslaget vil forenkle den

nuværende byfornyelsesproces, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 10 om risikoen for kommunal overbudgettering, fra by-

og boligministeren

Svar på spm. 11 om smidiggørelse af rammefordelingssystemet,

fra by- og boligministeren

Svar på spm. 17 om konsekvenserne, hvis andelsboliger fremover

reguleres ved, at boligafgiften hæves op til et interval mellem 83 og

100 pct., fra by- og boligministeren

Svar på spm. 24, om de ændrede regler vil have nogen effekt

på den måde, hvorpå andelsboligforeninger vil byforny, fra

by- og boligministeren

Svar på spm. 27 om beskrivelse af registreringen i forbindelse med

udarbejdelse af en byfornyelsesbeslutning, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 28 om konsekvensen af nedsættelse af

støtten til ombygning af erhvervsbygninger/arealer, fra by- og

boligministeren

Svar på spm. 29 om tomme erhvervsbygninger, som ikke vil blive

byfornyet, fra by- og boligministeren

20

Svar på spm. 31 om konsekvenserne for de kommunale budgetter, at

loven skal træde i kraft den 1. januar 2001, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 32 om, hvornår og hvordan kommunerne kan

ændre deres budgetter, såfremt loven træder i kraft den 1.

januar 2001, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 34 om, hvordan lovforslaget medfører

besparelser, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 35 om mindreudgift for staten i år 2001 på

byfornyelsesrammen, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 37 om støtte til tabsgivende ombygninger af

erhvervsejendomme, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 38 om støtte efter gældende regler til

ombygning af erhvervsejendomme i områder, hvor der gennemføres

en helhedsorienteret byfornyelse, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 39 om adgangen til at give støtte til den

tabsgivende del af ombygningsudgifterne på erhvervsejendomme, fra by-

og boligministeren

21

Svar på spm. 30 om ikrafttrædelsesdatoen, fra by- og

boligministeren

Svar på spm. 33 om ændring af forudsætningerne for

byfornyelsesaktiviter, der allerede er sat i gang, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 36 om kommunernes anvendelse af aftalt finansiering,

fra by- og boligministeren

Svar på spm. 41 om, hvilke 5 kommuner der vil blive ramt

hårdest, hvis kommunerne selv skal finansiere de tabsgivende

forbedringsudgifter, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 42 om omfanget af tabsgivende ombygninger udført

i andelsboliger, fra by- og boligministeren

22

Svar på spm. 21 om ministerens kommentar til henvendelse fra

Københavns Kommune, fra by- og boligministeren

23

Svar på spm. 25, om kommuner kan overbudgettere i forbindelse med

hjemtagelse af tilsagn til bygningsfornyelse m.v., fra by- og boligministeren

Svar på spm. 26 om betydningen af overbudgettering for

økonomistyringen af den enkelte byfornyelsessag, fra by- og

boligministeren

Svar på spm. 40 om adgangen til mertilsagn, fra by- og

boligministeren

24

Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15.

november 2000 fra Byfornyelsesrådet, fra by- og boligministeren

25

Svar på spm. 12 om konsekvenserne, hvis udgifterne til friarealer

fremover indgår i ombygningsudgifterne, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 14, om veldokumenterede resultater fra Projekt

Renovering er indarbejdet i lovforslaget, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 18, om der foreligger analyser om byfornyelse kontra

renovering af ejendomme, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 19, om ejendomme, der står over for byfornyelse,

med fordel kan renoveres under reglerne om aftalt boligforbedring, fra by- og

boligministeren

Svar på spm. 20 om indvendige vedligeholdelsesomkostninger, fra by-

og boligministeren

26

Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger

27

Spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 27. november 2000 fra Danmarks

Lejerforeninger, til by- og boligministeren

28

Udkast til betænkning

29

Supplerende svar på spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse

af 15. november 2000 fra Kommunernes Landsforening, fra by- og

boligministeren

30

Supplerende svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse

af 15. november 2000 fra Byfornyelsesrådet, fra by- og boligministeren

31

Ændringsforslag til 2. behandling, fra by- og boligministeren

32

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 27. november 2000

fra Danmarks Lejerforeninger, fra by- og boligministeren

33

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter