Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (3. december 1999) - L 124

1999/1 SF L 124Skriftlig fremsættelseBy- og Boligministeriet3. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (3. december

1999)

By- og boligministeren

(Jytte Andersen) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri

og lov om byfornyelse (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af

realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt

svage byområder)

(Lovforslag nr. L 124).

Lovforslaget, der indeholder ændringer som

følge af finanslovaftalen for 2000, har følgende elementer:

Ændringer som følge af finansiering af

nybyggeriet med rentetilpasningslån.

Konvertering af eksisterende lån til

rentetilpasningslån.

Ændret betaling af bidrag m.v. på

realkreditlån.

Etablering af alternative boliger til unge.

Styrket indsats i socialt svage

byområder.

Pr. 1. januar 1999 er finansieringsreglerne for det almene

nybyggeri ændret. Med lovforslaget skabes der mulighed for, at

støttede private andelsboliger, lån efter lovens § 91 og

renovering af ungdomsboliger efter lovens § 100 tillige vil kunne omfattes af

muligheden for finansiering med rentetilpasningslån.

Det foreslås endvidere, at der etableres hjemmel for

by- og boligministeren til at påbyde ejere af støttet byggeri at

Læs alt

konvertere eksisterende fastforrentede nominallån, hvortil der ydes

løbende støtte, til rentetilpasningslån. Der

skønnes at være grundlag for betydelige statslige mindreudgifter

til løbende støtte ved en sådan konvertering. I henhold

til lovforslaget vil beboerbetalingen enten være fuldstændig

upåvirket af konverteringen til rentetilpasningslån, eller den

vil blive fastsat til det lavere niveau, som eventuelt ville følge af

en konvertering efter de gældende regler herfor.

Med henblik på at styrke konkurrencen i forbindelse

med finansieringen af det støttede byggeri og derved også

reducere de offentlige udgifter hertil, foreslås at betalingen af

stiftelsesprovision omlægges fra at blive tillagt ydelsen på

lånet til at indgå i anskaffelsessummen for byggeriet.

Tilsvarende omlægges bidragsprocenten fra at være en del af

ydelsen til at være en direkte del af beboerbetalingen. Beboerne

kompenseres ved en samtidig nedsættelse af beboerbetalingen.

Forslaget om tilskud til forsøg med udvikling af

nye boligtyper til unge har til formål at afhjælpe behovet for

boliger til unge især i universitetsbyerne og de større

købstadskommuner. Forslaget indebærer, at by- og boligministeren

i finansårene 2000-2002 indenfor en samlet ramme på 15 mio. kr.

kan yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af alternative

boliger til unge.

For at styrke den boligsociale indsats i dårligt

fungerende byområder, skal der afsættes 585 mio. kr. til en

særlig indsats. Den ordinære byfornyelsesramme (ekskl. rammen til

helhedsorienteret byfornyelse) for år 2000 forhøjes samtidig fra

1,85 mia. kr. til 2,1 mia. kr. Antallet af nye projekter vil bl.a.

afhænge af karakteren af de enkelte områders problemer og

investeringsbehov. Såfremt de nye projekter er i samme

størrelsesorden som de igangværende københavnske

kvarterløftprojekter, kan der gives tilsagn til 3 nye projekter.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

skønnes at være en statslig mindreudgift til løbende

støtte i årene 2000-2003 på henholdsvis 93,0, 189,0, 182,5

og 188,0. For kommunerne skønnes lovforslaget at medføre en

merudgift i årene 2000-2003 på henholdsvis 3,4, 5,1, 9,5 og 9,9

mio. kr.

Forslaget om omlægninger af betalingen af realkreditbidrag i

forbindelse med de optagne realkreditlån vil medføre en

øget konkurrence mellem realkreditinstitutterne. På baggrund af

erfaringerne fra de igangværende kvarterløftprojekter og

beslutninger om helhedsorienteret byfornyelse forventes forslaget at have

positive miljømæssige konsekvenser i de udvalgte

kvarterløftområder. Forslaget om en styrket indsats i socialt

svage byområder vil endvidere betyde en vis administrativ merbelastning

i de berørte kommuner. Forslaget har ingen nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne, og indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter