Skriftlig fremsættelse (3. december 1999) - L 124
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (3. december
1999)
By- og boligministeren
(Jytte Andersen) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri
og lov om byfornyelse (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af
realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt
svage byområder)
(Lovforslag nr. L 124).
Lovforslaget, der indeholder ændringer som
følge af finanslovaftalen for 2000, har følgende elementer:
Ændringer som følge af finansiering af
nybyggeriet med rentetilpasningslån.
Konvertering af eksisterende lån til
rentetilpasningslån.
Ændret betaling af bidrag m.v. på
realkreditlån.
Etablering af alternative boliger til unge.
Styrket indsats i socialt svage
byområder.
Pr. 1. januar 1999 er finansieringsreglerne for det almene
nybyggeri ændret. Med lovforslaget skabes der mulighed for, at
støttede private andelsboliger, lån efter lovens § 91 og
renovering af ungdomsboliger efter lovens § 100 tillige vil kunne omfattes af
muligheden for finansiering med rentetilpasningslån.
Det foreslås endvidere, at der etableres hjemmel for
by- og boligministeren til at påbyde ejere af støttet byggeri at
Læs alt
konvertere eksisterende fastforrentede nominallån, hvortil der ydes
løbende støtte, til rentetilpasningslån. Der
skønnes at være grundlag for betydelige statslige mindreudgifter
til løbende støtte ved en sådan konvertering. I henhold
til lovforslaget vil beboerbetalingen enten være fuldstændig
upåvirket af konverteringen til rentetilpasningslån, eller den
vil blive fastsat til det lavere niveau, som eventuelt ville følge af
en konvertering efter de gældende regler herfor.
Med henblik på at styrke konkurrencen i forbindelse
med finansieringen af det støttede byggeri og derved også
reducere de offentlige udgifter hertil, foreslås at betalingen af
stiftelsesprovision omlægges fra at blive tillagt ydelsen på
lånet til at indgå i anskaffelsessummen for byggeriet.
Tilsvarende omlægges bidragsprocenten fra at være en del af
ydelsen til at være en direkte del af beboerbetalingen. Beboerne
kompenseres ved en samtidig nedsættelse af beboerbetalingen.
Forslaget om tilskud til forsøg med udvikling af
nye boligtyper til unge har til formål at afhjælpe behovet for
boliger til unge især i universitetsbyerne og de større
købstadskommuner. Forslaget indebærer, at by- og boligministeren
i finansårene 2000-2002 indenfor en samlet ramme på 15 mio. kr.
kan yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af alternative
boliger til unge.
For at styrke den boligsociale indsats i dårligt
fungerende byområder, skal der afsættes 585 mio. kr. til en
særlig indsats. Den ordinære byfornyelsesramme (ekskl. rammen til
helhedsorienteret byfornyelse) for år 2000 forhøjes samtidig fra
1,85 mia. kr. til 2,1 mia. kr. Antallet af nye projekter vil bl.a.
afhænge af karakteren af de enkelte områders problemer og
investeringsbehov. Såfremt de nye projekter er i samme
størrelsesorden som de igangværende københavnske
kvarterløftprojekter, kan der gives tilsagn til 3 nye projekter.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
skønnes at være en statslig mindreudgift til løbende
støtte i årene 2000-2003 på henholdsvis 93,0, 189,0, 182,5
og 188,0. For kommunerne skønnes lovforslaget at medføre en
merudgift i årene 2000-2003 på henholdsvis 3,4, 5,1, 9,5 og 9,9
mio. kr.
Forslaget om omlægninger af betalingen af realkreditbidrag i
forbindelse med de optagne realkreditlån vil medføre en
øget konkurrence mellem realkreditinstitutterne. På baggrund af
erfaringerne fra de igangværende kvarterløftprojekter og
beslutninger om helhedsorienteret byfornyelse forventes forslaget at have
positive miljømæssige konsekvenser i de udvalgte
kvarterløftområder. Forslaget om en styrket indsats i socialt
svage byområder vil endvidere betyde en vis administrativ merbelastning
i de berørte kommuner. Forslaget har ingen nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne, og indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse Retsinformation · 11. januar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri og lov om byfornyelse Retsinformation · 8. februar 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse (Styrkelse af kommunernes incitamenter til udgiftsbegrænsning) Retsinformation · 10. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse Retsinformation · 17. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse (Styrkelse af kommunernes incitamenter til udgiftsbegrænsning) Retsinformation · 28. november 2002
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025