Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer (Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme)

2005/1 LSF 152Lovforslag som fremsatJustitsministeriet3. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. februar 2006 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om spillekasinoer

1)

(Hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme)

§ 1

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861

af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000 og § 5 i

lov nr. 366 af 24. maj 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 20 b, stk. 1,

affattes således:

»

§ 20 b.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er

beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme

på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har

haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal

den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at

transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten

straks underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.«

2.

§ 20 b, stk. 3,

affattes således:

Læs alt

»

Stk. 3.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er

beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der

udfører særlige hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde,

at der er eller vil blive givet kontrollanten eller politiet oplysninger,

eller

at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også

kontrollanten. Pligten til hemmeligholdelse gælder ikke videregivelse af

oplysninger til politiet.«

3.

§ 20 d, stk. 1,

affattes således:

»Et spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten udarbejde

skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og

kommunikationsprocedurer,

herunder om kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer,

kommunikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme. Et spillekasino skal i samarbejde med

kontrollanten endvidere udarbejde uddannelses- og instruktionsprogrammer for

medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.«

4.

Efter § 20

d indsættes i

kapitel 6

:

»

§ 20 e.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt

efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give kontrollanten og

spillekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet

underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme,

herunder om der er rejst sigtelse i sagen, ligesom der kan gives underretning

om sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet og om endelig afgørelse; ved domfældelse eventuelt i form af en

dom eller domsekstrakt.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives.«

5.

§ 24, stk. 1,

affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 2,

stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5,

§ 6

a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d,

§§ 10

og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1,

§ 17,

stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og

5,

§ 20 b og § 20 c, § 20 d, stk. 1, og § 20 e,

stk. 2,

eller

2)

tilsidesætter vilkår

fastsat efter § 1, stk. 4.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål at gennemføre

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (i det følgende benævnt 3.

hvidvaskdirektiv) for så vidt angår spillekasinoer.

3. hvidvaskdirektiv har primært til formål at sikre, at en

række reviderede rekommandationer til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering, der er udarbejdet af Financial Action Task Force (i det

følgende benævnt FATF), bliver gennemført ensartet i medlemsstaterne. FATF er

et mellemstatsligt samarbejde, der har til formål at udvikle og fremskynde

tiltag mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. FATF, som Danmark

er

medlem af, er det førende internationale organ for bekæmpelse af hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme. FATF’s rekommandationer blev

gennemgribende revideret og udvidet i 2003, og Europa-Parlamentet og Rådet

har

derfor fundet, at hvidvaskdirektivet bør være i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget indebærer således, at 3. hvidvaskdirektiv og

dermed også FATF’s rekommandationer gennemføres i dansk ret for så vidt

angår

spillekasinoer.

3. hvidvaskdirektiv foreslås i øvrigt – med undtagelse af

spillekasinoer – gennemført i dansk ret ved det forslag til lov om

forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som

blev fremsat for Folketinget af økonomi- og erhvervsministeren den 9.

november

2005 (lovforslag nr. L 47).

1.2. Hovedtræk af lovforslaget

3. hvidvaskdirektiv indeholder en række bestemmelser, der –

i vidt omfang – ligeledes var gældende efter det hidtil gældende

hvidvaskdirektiv,

og derfor i tilpasset form allerede er gennemført for så vidt angår

spillekasinovirksomhed.

Formålet med lovforslaget er således at gennemføre de øvrige bestemmelser i

3.

hvidvaskdirektiv i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer.

For det første foreslås en ændring af spillekasinolovens § 20

b, stk. 1, med henblik på at sikre, at spillekasinoerne og disses

ansatte

ligeledes skal være særlig opmærksomme på transaktioner, som har – eller

har

haft – tilknytning til finansiering af terrorisme. I givet fald skal den

offentlige kontrollant underrettes herom.

Lovforslaget indebærer desuden en ændring af

spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, hvorefter pligten til at

hemmeligholde, at der er – eller vil blive – givet kontrollanten

eller politiet

oplysninger, ligeledes omfatter mistanke om finansiering af terrorisme.

Endvidere foreslås en ændring af spillekasinolovens § 20

d, som har til formål at præcisere indholdet af de kontrol- og

kommunikationsprocedurer om bl.a. kundelegitimation, underretning, opbevaring

af registreringer, kommunikation og kontrol, som spillekasinoet skal

udarbejde

med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering

af terrorisme.

Lovforslaget indeholder desuden en ny bestemmelse,

hvorefter Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet - såfremt

efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod - kan give kontrollanten og

spillekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet

underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme,

herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om

sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en

dom eller domsekstrakt. Disse oplysninger må ikke uberettiget videregives.

Endelig foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 20

e, stk. 2, strafbelægges.

2. Gældende ret

2.1. Hvidvasklovgivningen

2.1.1. EU-retlig regulering

3. hvidvaskdirektiv har til formål at koordinere

medlemsstaternes indsats til beskyttelse af det finansielle system mod

hvidvask

af penge og finansiering af terrorisme.

Efter 3. hvidvaskdirektiv, der er et minimumsdirektiv, skal

medlemsstaterne drage omsorg for, at hvidvask af penge og finansiering af

terrorisme forbydes. Der skal herunder indføres forpligtelser for de

omfattede

institutter mv. til at medvirke hertil i nærmere omfang, som er angivet i

direktivet. For disse institutter foreskrives således en pligt til at påse,

at

kunders identitet oplyses, og at der sker registrering og opbevaring af

oplysninger derom og om transaktioner. Endvidere er der en pligt til at

undersøge og anmelde forhold, der mistænkes for at kunne have tilknytning til

hvidvask

af penge eller finansiering af terrorisme, således at myndighederne kan

forbyde, at transaktionen gennemføres.

3. hvidvaskdirektiv indebærer desuden, at oplysninger, der

gives af de omfattede institutter i god tro, ikke skal betragtes som brud på

den tavshedspligt, der i øvrigt måtte gælde, ligesom videregivelse ikke kan

medføre,

at instituttet pådrager sig nogen form for ansvar. Ifølge direktivet skal der

til de nævnte formål etableres passende politikker og procedurer for at gøre

de

ansatte bekendt med bestemmelserne i direktivet, herunder ved at gennemføre

særlige uddannelses- og instruktionsprogrammer for de ansatte.

Med 3. hvidvaskdirektiv ophæves det hidtil gældende

hvidvaskdirektiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse

af

det finansielle system til hvidvaskning af penge, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001. 3.

hvidvaskdirektiv viderefører imidlertid i vidt omfang bestemmelserne i det

tidligere hvidvaskdirektiv med de ændringer, som følger af, at direktivet

tager

særligt hensyn til FATF’s rekommandationer.

2.1.2. Hvidvasklovgivningen i Danmark

Det hidtil gældende hvidvaskdirektiv er gennemført i dansk

ret ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvaskning af penge, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005.

Loven

bygger som helhed på bestemmelserne i direktivet og indebærer således, at de

virksomheder, der er omfattet af loven, er pålagt en række forpligtelser, som

skal forebygge anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge.

Ændringsdirektivet 2001/97/EF er – bortset fra spillekasinoer –

gennemført i

dansk ret ved lov nr. 422 af 6. juni 2002 om ændring af lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (Bekæmpelse af finansiering af

terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande).

Som anført i afsnit 1.1. foreslås 3. hvidvaskdirektiv

gennemført i dansk ret – bortset fra spillekasinoer – ved det

forslag til lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme, som er fremsat for Folketinget den 9. november 2005. Dette

lovforslag

tager udgangspunkt i betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen, som er

afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og

datakriminalitet.

Det fremgår af § 4 i forslaget til lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, at

ved

hvidvask skal forstås »1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre

del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, 2)

uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på

anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en

strafbar lovovertrædelse eller 3) forsøg på eller medvirken til sådanne

dispositioner.« Bestemmelsen omfatter også dispositioner foretaget af den,

der

har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra. Begrebet

hvidvask skal forstås i overensstemmelse hermed.

Desuden fremgår det af § 5 i forslaget til lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme, at der ved finansiering af terrorisme skal forstås finansiering

af

terrorisme som defineret i straffelovens § 114 a. Af straffelovens

§ 114

a fremgår, at med fængsel indtil 10 år straffes den, som 1) direkte eller

indirekte yder økonomisk støtte til, 2) direkte eller indirekte

tilvejebringer

eller indsamler midler til eller 3) direkte eller indirekte stiller penge,

andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed

for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til

hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.

2.2. Spillekasinolovgivningen

Hvidvaskloven omfatter ikke spillekasinoer, men en række

bestemmelser i det hidtil gældende hvidvaskdirektiv er - i tilpasset form -

gennemført i spillekasinoloven.

Ved lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer

(spillekasinoloven), som trådte i kraft den 31. december 1990, blev der

indført

mulighed for efter tilladelse fra Justitsministeriet at oprette og drive

spillekasinovirksomhed i Danmark. Der er i dag seks spillekasinoer i Danmark.

Spillekasinoloven indeholder bl.a. bestemmelser om de

tilladte former for spil, om placeringen af indsatser, om vekslinger i

spillekasinoer, om adgangskravene til spillekasinoer og om hvidvask i

spillekasinoer. Loven regulerer desuden visse forhold med hensyn til

ansættelse

af personale i spillekasinoerne, ligesom loven indeholder en række

kontrolbestemmelser, herunder om den offentlige kontrollant og om politiets

tilsyn med spillekasinovirksomheden.

Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 om ændring af lov om

spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer blev en række regler i

hvidvaskdirektivet i tilpasset form overført til spillekasinovirksomhed.

Ændringerne

trådte i kraft den 1. januar 1994 og den 1. juli 1994.

Ved lovændringen blev der bl.a. indført regler om

forevisning af legitimation og om registrering af oplysninger om enhver gæsts

navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt ankomsttidspunkt til

spillekasinoet. Desuden blev der indført en pligt til at opbevare disse

oplysninger i to måneder og derefter slette dem. I tilknytning til kravet om

forevisning af legitimation ved ankomsten blev der desuden fastsat regler om,

at et spillekasino med henblik på efterfølgende identifikation skal foretage

videoregistrering af den ankommende gæst, og at spillekasinoet skal opbevare

denne videoregistrering i to måneder. Disse ændringer indebar, at det hidtil

gældende hvidvaskdirektivs artikel 3 om legitimation og registrering af

kunder

i tilpasset form blev gennemført i spillekasinoloven.

Ved lovændringen blev der desuden indført en række

yderligere kontrolbestemmelser i spillekasinoloven, herunder regler om, at

der

i hele spillekasinoets åbningstid skal være en uafhængig person (kontrollant)

til stede. Kontrollanten skal foretage indberetning til politiet, såfremt

vedkommende bliver opmærksom på, at de for spillekasinoet gældende regler

ikke

overholdes, eller i øvrigt bliver opmærksom på uregelmæssigheder i

forbindelse

med spillenes afvikling mv. Spillekasinoernes ledelse, sikkerhedspersonale og

andre ansatte skal underrette kontrollanten ved mistanke om, at en veksling

har

tilknytning til hvidvask af penge, eller der foregår uregelmæssigheder ved

spillenes afvikling med henblik på, at kontrollanten træffer beslutning om

underretning af politiet. Med disse bestemmelser er det hidtil gældende

hvidvaskdirektivs artikel 6 i tilpasset form gennemført i spillekasinoloven.

Desuden er spillekasinoloven ændret ved lov nr. 443 af 31.

maj 2000, hvor pligten for spillekasinoerne til at opbevare oplysninger om

gæsterne blev udvidet fra 2 måneder til 5 år. Med denne udvidelse af

opbevaringspligten

er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs artikel 4, 1. led, i tilpasset form

gennemført for så vidt angår spillekasinovirksomhed. Lovændringen indførte

desuden en adgang for spillekasinoerne til at registrere og i begrænset

omfang

udveksle oplysninger med andre spillekasinoer om falskspillere.

Spillekasinoloven er senest ændret ved lov nr. 366 af 24.

maj 2005, hvorved de resterende bestemmelser i hvidvaskdirektivet blev

gennemført i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer. Der henvises herved

til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende

2004-2005, 2. samling, Tillæg A, s. 424 ff. og Folketingets forhandlinger

2004-2005, 2. samling, s. 300 ff., s. 2623 ff., s. 3176 ff., Tillæg A s. 360

og

Tillæg B s. 280.

Ved lovændringen blev der indført regler om, at dokumenter

og registreringer vedrørende transaktioner skal opbevares i mindst 5 år efter

transaktionernes gennemførelse. Med denne ændring er det hidtil gældende

hvidvaskdirektivs artikel 4, 2. led, i tilpasset form gennemført i

spillekasinoloven.

Desuden blev der indført regler om, at spillekasinoets

ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, som er beskæftiget med

egentlig

spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme på uregelmæssigheder i

forbindelse med spillenes afvikling samt transaktioner, der kan have

tilknytning til hvidvask af penge. Ved mistanke herom skal der ske

indberetning

til den offentlige kontrollant. Underrettes kontrollanten eller politiet om

en

mistanke om hvidvask af penge, er spillekasinoets ledelse,

sikkerhedspersonale

og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed,

samt

revisorer og andre, der udfører særlige hverv for spillekasinoet, forpligtet

til at hemmeligholde dette. Desuden blev der fastsat en bestemmelse om, at

videregivelse

af oplysninger i god tro til kontrollanten eller politiet ikke anses for brud

på den tavshedspligt, som er fastsat i lovgivning, i medfør af lov eller i

henhold til kontrakt. Med disse ændringer er det hidtil gældende

hvidvaskdirektivs artikel 5 - 9 gennemført for så vidt angår spillekasinoer.

Endelig blev der fastsat regler om, at et spillekasino i

samarbejde med kontrollanten skal udarbejde skriftlige interne regler om

betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og

instruktionsprogrammer

for medarbejderne. Med denne ændring er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs

artikel 11 i tilpasset form gennemført i spillekasinoloven.

3. Justitsministeriets overvejelser

3.1.

I betænkning

nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen, som blev afgivet af

Justitsministeriets

udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet, blev der stillet

forslag

om, at hvidvaskloven ligeledes skal omfatte spillekasinoer. Dette forslag var

begrundet i, at spillekasinoloven – på dette tidspunkt – ikke fuldt

ud

indeholdt bestemmelser svarende til hvidvaskdirektivet, ligesom udvalget

fandt,

at spillekasinoer på samme måde som øvrige regulerede erhverv burde indgå i

den

samlede fælles lovgivning om hvidvask.

Da fristen for at gennemføre 2. hvidvaskdirektiv var

fastsat til den 15. juni 2003, fandt Justitsministeriet det imidlertid

nødvendigt at stille forslag om en gennemførelse af de nødvendige

tilpasninger

i spillekasinoloven, jf. herved lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af

straffeloven og visse andre love, herunder spillekasinoloven, selv om der på

tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget ikke var taget stilling til, om

den fremtidige regulering af hvidvask også for spillekasinoers vedkommende

burde indgå i den generelle hvidvasklovgivning. Der henvises herved til

afsnit

1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 11, fremsat den 23.

februar

2005).

Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets opfattelse,

at reguleringen af foranstaltninger imod hvidvask – og nu også

terrorfinansiering – for spillekasinoers vedkommende fortsat bør

gennemføres i

spillekasinoloven.

Det skyldes navnlig, at spillekasinolovens

kontrolbestemmelser bygger på en særlig ordning med en offentlig kontrollant,

som skal være til stede i hele spillekasinoets åbningstid, og som alene er

underlagt politiets instruktion. Kontrollantordningen blev i sin tid indført

for at sikre en bedre kontrol af gæsternes spillemæssige adfærd samt for at

etablere en uafhængig rapportering til politiet vedrørende eventuelle

uregelmæssigheder.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det rigtigst fortsat at inddrage

kontrollanten i bestræbelserne på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i

spillekasinoer. Spillekasinoer adskiller sig på en række punkter fra de

institutter

mv., som er omfattet af hvidvaskloven, f.eks. banker. Ved at gennemføre

reguleringen af bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering i

spillekasinoer

i hvidvaskloven ville der være behov for særlige regler, som udelukkende tog

sigte på spillekasinoer. Der ville imidlertid samtidig være behov for at

opretholde

en række af spillekasinolovens regler, og der ville således på en række

punkter, bl.a. vedrørende den offentlige kontrollants rolle, blive tale om en

dobbeltregulering. Efter Justitsministeriets opfattelse taler navnlig

lovtekniske hensyn afgørende for, at der fortsat er en samlet regulering af

spillekasinoers forhold, herunder også vedrørende hvidvask og

terrorfinansiering, og at denne regulering gennemføres i spillekasinoloven.

3.2.

Det følger

af 3. hvidvaskdirektivs artikel 20, at de af direktivet omfattede institutter

mv. skal være særlig opmærksomme på enhver aktivitet, som de på grund af dens

karakter særligt finder kan have tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme. Det gælder især komplekse eller usædvanlig store

transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre, der ikke har noget

klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål.

Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 22, stk. 1, litra

a, skal de omfattede institutter mv. samarbejde fuldt ud ved omgående at

underrette den finansielle efterretningsenhed på eget initiativ, når

instituttet

mv. ved, har mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der

gennemføres eller er gennemført eller gjort forsøg på at gennemføre hvidvask

af

penge eller finansiering af terrorisme.

Artikel 20 i 3. hvidvaskdirektiv svarer i vidt omfang til

artikel 5 i det hidtil gældende hvidvaskdirektiv, og tilsvarende svarer

artikel

22 i 3. hvidvaskdirektiv i stor udstrækning til artikel 6 i det hidtil

gældende

hvidvaskdirektiv. Disse bestemmelser blev for så vidt angår spillekasinoer

gennemført i dansk ret ved § 5, nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b,

stk. 1), i lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og

visse

andre love, jf. ovenfor afsnit 2.2.

Justitsministeriet foreslår, at pligten efter § 20 b,

stk. 1, til at være særlig opmærksom udvides til ligeledes at omfatte

transaktioner, som kan have tilknytning til finansiering af terrorisme.

Tilsvarende foreslås det, at underretningspligten i forhold til den

offentlige

kontrollant og politiet udvides til også at omfatte en mistanke om, at en

transaktion har eller har haft tilknytning til finansiering af terrorisme. 3.

hvidvaskdirektivs artikel 20 og 22, stk. 1, litra a, foreslås dermed

gennemført i overensstemmelse med disse bestemmelsers ordlyd.

Forslaget om, at der ligeledes skal ske indberetning til

den offentlige kontrollant ved mistanke om, at en transaktion

har haft

tilknytning til hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, har til formål at præcisere, at en

mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som først

opstår, efter at transaktionen er gennemført, ligeledes skal indberettes til

den offentlige kontrollant, ligesom mistanke om forsøg på hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme også skal indberettes.

Eksempelvis kan en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering

af terrorisme tænkes at opstå efter transaktionen i forbindelse med

opgørelsen

af spillekasinoets kasse, herunder ved konstateringen af, at en gæst har

vekslet usædvanlig mange gange, eller i øvrigt på baggrund af oplysninger,

som

spillekasinoets ansatte efterfølgende måtte blive opmærksomme på.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre

ansatte, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal i den

forbindelse særligt være opmærksomme på komplekse eller usædvanlig store

transaktioner

samt alle usædvanlige transaktionsmønstre. Dette kan eksempelvis bestå i, at

der veksles et usædvanligt højt beløb en eller flere gange samme dag eller

inden for kortere tid, eller at der veksles beløb usædvanligt mange gange

samme

dag eller inden for kortere tid.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 1.

3.3.

Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 28,

stk. 1 og 2, må de omfattede institutter mv. ikke oplyse kunden eller

tredjemand om, at der er sendt oplysninger om hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme, eller at der er eller eventuelt vil blive

iværksat

en efterforskning herom. Forbuddet omfatter dog ikke videregivelse af

oplysninger til de kompetente myndigheder eller videregivelse af oplysninger

med henblik på strafferetlig forfølgning.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til det hidtil

gældende hvidvaskdirektivs artikel 8, idet bestemmelsen dog nu ligeledes

omfatter finansiering af terrorisme. Endvidere er bestemmelsen udvidet,

således

at forbuddet mod videregivelse af oplysninger ligeledes finder anvendelse i

tilfælde, hvor der eventuelt vil blive foretaget efterforskning vedrørende

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

På denne baggrund foreslår Justitsministeriet, at

spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, om pligten til hemmeligholdelse

udvides til ligeledes at omfatte finansiering af terrorisme samt tilfælde,

hvor

der eventuelt vil blive foretaget efterforskning vedrørende hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme, således at 3. hvidvaskdirektiv gennemføres

i

overensstemmelse med direktivets ordlyd.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 2.

3.4.

Efter 3.

hvidvaskdirektivs artikel 34, stk. 1, skal de omfattede institutter mv.

indføre passende og egnede politikker og procedurer for kundelegitimation,

underretning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering,

risikostyring, kontrol med overholdelsen af de relevante forskrifter og

kommunikation for at forebygge og forhindre hvidvask- eller

terrorismefinansieringstransaktioner.

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 35, stk. 1,

at de omfattede institutter mv. og personer skal træffe passende

foranstaltninger for at sikre, at de berørte medarbejdere er bekendt med de

bestemmelser, der er gældende på baggrund af dette direktiv. Ifølge

bestemmelsen

indebærer dette bl.a., at medarbejderne skal deltage i særlige

efteruddannelsesprogrammer, således at de får bedre forudsætninger for at

genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme, og instrueres i, hvorledes de skal forholde sig i

sådanne tilfælde. Efter bestemmelsen skal forpligtelserne om interne

procedurer, uddannelse og feedback gælde for den juridiske person, hvis en

person udøver sit erhverv som medarbejder hos en juridisk person.

Efter spillekasinolovens § 20 d skal et spillekasino i

samarbejde med kontrollanten udarbejde skriftlige interne regler om

betryggende

kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og

instruktionsprogrammer

for medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.

Med henblik på at sikre, at spillekasinolovens § 20 d

gennemfører hvidvaskdirektivets artikel 34 og 35, foreslås det præciseret, at

kontrol- og kommunikationsprocedurerne bl.a. skal omfatte spørgsmålet om

kundelegitimation,

underretning, opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol med

henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme. Formålet hermed er at give spillekasinoets ansatte bedre

forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med

hvidvask

af penge eller finansiering af terrorisme, ligesom de kan blive instrueret

om,

hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfælde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 3.

3.5.

Efter 3.

hvidvaskdirektivs artikel 34, stk. 3, skal medlemsstaterne så vidt

muligt

sikre hurtig feedback vedrørende anvendeligheden og opfølgningen af

underretninger om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme.

Justitsministeriet foreslår på denne baggrund indført en

bestemmelse om, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan give

kontrollanten og spillekasinoets ledelse underretning om status i en sag,

hvori

der er givet underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering

af terrorisme, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom de kan gives

underretning om sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig

økonomisk kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i

form af en dom eller domsekstrakt, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke

taler imod. Disse underretninger må ikke uberettiget videregives.

Forslaget vedrører specifik feedback til kontrollanten og

ledelsen i et spillekasino, som efter loven har givet underretning om en

mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. En sådan underretning er en

information til politiet og har ikke karakter af en anmeldelse, og

retsplejelovens

regler om underretning af anmeldere finder således ikke anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at der fra Statsadvokaten for

særlig økonomisk kriminalitet vil kunne gives feedback om en endelig

afgørelse

i sagen samt sletning i hvidvaskregistret. Derudover vil der kunne gives

tilbagemelding om status i sagen, f.eks. at der er rejst sigtelse, at

oplysningen

indgår i en verserende sag, eller at videre efterforskning er sat i bero.

Særligt af hensyn til den interne undervisning vil det være

hensigtsmæssigt, at der er mulighed for, at tilbagemeldingen om endelig

afgørelse i visse tilfælde, hvor dommens indhold er særligt oplysende f.eks.

omkring

udbytte og hvidvask, sker i form af dom eller domsekstrakt.

Forslagets § 20 e, stk. 1, fraviger bestemmelsen

i § 8 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger

(persondataloven) med senere ændringer, idet forslaget indeholder en særskilt

hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i videre omfang,

end

hvad der følger af persondataloven. Forslaget indeholder således en særskilt

hjemmel til, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan

videregive

visse oplysninger til kontrollanten og spillekasinoets ledelse, og at disse

kan

behandle de fra statsadvokaturen modtagne oplysninger.

Forslaget kan i visse tilfælde give registrerede personer

en dårligere retsstilling end efter persondataloven, hvilket har været

tilsigtet. Det skyldes, at statsadvokaturens mulighed for ifølge forslaget at

give tilbagemelding til spillekasinoets ledelse har til formål at forebygge

eller standse kriminalitet mod den underrettende ved at give ledelsen i det

spillekasino, der underretter, indblik i nye former for hvidvask og

finansiering af terrorisme, hvilket må anses som vægtige samfundsmæssige

interesser. Fravigelsen af persondataloven vurderes i øvrigt ikke at være i

strid med direktivet om behandling af personoplysninger (Europa-Parlamentet

og

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger), jf. herved betragtning 22 og artikel 8, stk. 5.

Efter forslagets § 20 e, stk. 2, må oplysningerne

efter stk. 1 ikke uberettiget videregives. Formålet med bestemmelsen er

at

sikre, at spillekasinoets ledelse er bekendt med, at sådanne oplysninger ikke

må videregives uberettiget, uanset at dette følger af den generelle

bestemmelse

i straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af bl.a.

meddelelser

om en andens private forhold. Eventuel videregivelse af oplysninger kan ske i

overensstemmelse med persondatalovens regler om behandling af

personoplysninger.

Henset til oplysningernes art vil udgangspunktet være, at

enhver videregivelse er uberettiget. Oplysningerne kan dog i anonymiseret

form

videregives til den del af personalet, som er beskæftiget med egentlig

spillekasinovirksomhed,

f.eks. i undervisningssammenhæng.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget skønnes alene at indebære begrænsede økonomiske

og administrative konsekvenser for spillekasinoerne som følge af de

foreslåede

præciseringer (og tilpasninger) af de eksisterende krav om udarbejdelse af

skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer

samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på

en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Imidlertid har forslaget meget begrænsede administrative

konsekvenser for erhvervslivet, og der er derfor ikke behov for at forelægge

forslaget for virksomhedspanelet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har til formål at gennemføre

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv) for

så vidt angår spillekasinoer. Fristen for direktivets gennemførelse er

fastsat

til senest den 15. december 2007.

Positive konsekvenser/

Mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen af betydning

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende

foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv).

5. Hørte myndigheder mv.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne

for Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark,

Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Finanstilsynet, Datatilsynet,

Danmarks

Rederiforening, Teknologisk Institut og Forbrugerrådet, HORESTA, Dansk

Casinoforening, FORCE Technology, HK-Service, Dansk Funktionærforbund, RBF:

RestaurationsBranchens

Forbund, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, og Vagt- og

Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Århus Kommune, Børkop Kommune,

Odense Kommune, Helsingør Kommune og Aalborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser

sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Til nr. 1 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 1)

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at

spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er

beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme

på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har

haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal

den offentlige kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at

transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten

straks underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.

Den foreslåede ændring af § 20 b har til formål at

sikre, at spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, som

er

beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, ligeledes er særlig

opmærksomme på transaktioner, som kan have tilknytning til finansiering af

terrorisme.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre

ansatte skal i den forbindelse særligt være opmærksomme på komplekse eller

usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre.

Dette

kan eksempelvis bestå i, at der veksles et usædvanligt højt beløb en eller

flere

gange samme dag eller inden for kortere tid, eller at der veksles beløb

usædvanlig mange gange samme dag eller inden for kortere tid.

Henset til, at hvidvaskdirektivet er udvidet til ligeledes

at finde anvendelse på finansiering af terrorisme, foreslås det endvidere, at

personalets pligt til at underrette den offentlige kontrollant udvides til at

omfatte mistanke om, at en transaktion har – eller har haft –

tilknytning til

finansiering af terrorisme. Kan mistanken om, at transaktionen har

tilknytning

til finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal

kontrollanten

straks underrette politiet, jf. spillekasinolovens § 20 a, stk. 5.

Efter forslaget skal der ligeledes ske indberetning til den

offentlige kontrollant ved en mistanke om hvidvask af penge eller

finansiering

af terrorisme, som først opstår efter transaktionen, ligesom mistanke om

forsøg

på hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme også skal indberettes.

Eksempelvis kan en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme

tænkes at opstå efter transaktionen i forbindelse med opgørelsen af

spillekasinoets kasser, herunder ved konstateringen af at en gæst har vekslet

usædvanlig mange gange, eller i øvrigt på baggrund af oplysninger, som

spillekasinoets ansatte efterfølgende måtte blive opmærksomme på.

Som efter gældende ret kan kontrollantens underretning

gives til det stedlige politi eller til Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet. Gives underretningen til det stedlige politi forudsættes det,

at

politiet – som efter gældende ret – underretter Statsadvokaten for

særlig

økonomisk kriminalitet om enhver underretning om mistanke om hvidvask af

penge

eller finansiering af terrorisme.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 20 og 22 i

3. hvidvaskdirektiv og svarer til §§ 6 og 7 i forslaget til lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 3)

I forhold til den gældende bestemmelse i spillekasinolovens

§ 20 b, stk. 3, foreslås pligten til at hemmeligholde, at der er

givet kontrollanten eller politiet oplysninger eller er iværksat en

undersøgelse om hvidvask af penge, udvidet til ligeledes at omfatte

oplysninger

eller undersøgelser vedrørende finansiering af terrorisme.

Desuden foreslås det på baggrund af 3. hvidvaskdirektivs

artikel 28, at pligten til hemmeligholdelse udvides til ligeledes at omfatte

tilfælde, hvor der endnu ikke er – men vil blive – givet

kontrollanten eller

politiet oplysninger samt tilfælde, hvor der vil blive iværksat en

undersøgelse

om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Pligten til

hemmeligholdelse indtræder ifølge forslaget således allerede fra det

tidspunkt,

hvor spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte

beskæftiget

med egentlig spillekasinovirksomhed ved, at der vil blive givet kontrollanten

eller politiet oplysninger eller iværksat en undersøgelse om hvidvask af

penge

eller finansiering af terrorisme.

Desuden foreslås det præciseret, at pligten til

hemmeligholdelse ikke omfatter videregivelse af oplysninger til politiet.

Bestemmelsen gennemfører artikel 28 i 3. hvidvaskdirektiv

og svarer til § 27 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3 (spillekasinolovens § 20 d, stk. 1)

Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at

de kontrol- og kommunikationsprocedurer, som spillekasinoets ledelse i

samarbejde med kontrollanten skal udarbejde, bl.a. skal omfatte spørgsmålet

om

kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer, kommunikation

og

kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme. Formålet hermed er at give de ansatte bedre

forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med

hvidvask

af penge og finansiering af terrorisme og at instruere personalet i,

hvorledes

de skal forholde sig i sådanne tilfælde.

Forpligtelsen vil – som efter den gældende bestemmelse i

spillekasinolovens § 20 d – f.eks. kunne opfyldes ved regelmæssige

interne

instruktionsmøder eller som led i et uddannelsesforløb.

Desuden foreslås det i overensstemmelse med den gældende

bestemmelse i spillekasinolovens § 20 d, at de interne regler udarbejdes

i

samarbejde med den offentlige kontrollant, der i kraft af

underretningspligten

til politiet indgår som et vigtigt led i indsatsen mod hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme og desuden er uafhængig af spillekasinoet.

Som efter den gældende bestemmelse finder de skriftlige

interne regler alene anvendelse for den del af personalet, som er beskæftiget

med egentlig spillekasinovirksomhed, dvs. sikkerhedspersonale, croupierer,

bordinspektører, personale ved indgange og i vekselkasser mv. Reglerne tager

derimod ikke sigte på personale, som alene beskæftiger sig med opgaver i

relation til restaurationsvirksomhed, rengøring mv.

Det forudsættes i den forbindelse, at Statsadvokaten for

særlig økonomisk kriminalitet løbende stiller aktuelle oplysninger til

rådighed

for spillekasinoerne vedrørende metoder til hvidvask af penge og finansiering

af terrorisme, herunder metoder til at opdage dette. Dette kan eksempelvis

ske

i forbindelse med udsendelse af årsberetninger, orienteringsbreve mv.

Bestemmelsen gennemfører artikel 34 og 35 i 3.

hvidvaskdirektiv og svarer i det væsentlige til § 25 i forslaget til lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4 (spillekasinolovens § 20 e)

Efter den foreslåede bestemmelse kan Statsadvokaten for

særlig økonomisk kriminalitet, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke

taler

imod, give kontrollanten og spillekasinoets ledelse meddelelse om status i

sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning

om

sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en

dom eller domsekstrakt.

I tilfælde, hvor endelig afgørelse sker ved dom, og hvor

dommens indhold er særligt oplysende med hensyn til metoder til at afsløre

hvidvask og terrorfinansiering, vil det særligt af hensyn til den interne

undervisning kunne være hensigtsmæssigt, at tilbagemeldingen sker i form af

dom

eller domsekstrakt.

Tilbagemelding til spillekasinoets ledelse kan først gives,

når det med sikkerhed ikke kan skade efterforskningen.

Tilbagemeldingen skal – ud over til kontrollanten – gives

til spillekasinoets ledelse, da det forudsættes, at det ofte er en person i

ledelsen, der formelt står for underretning på baggrund af oplysninger fra

ansatte

i virksomheden.

Efter forslagets § 20 e, stk. 2, må oplysningerne

efter stk. 1 ikke uberettiget videregives. Formålet med bestemmelsen er

at

sikre, at spillekasinoets ledelse er bekendt med, at sådanne oplysninger ikke

må videregives uberettiget, uanset at dette følger af straffelovens

§ 264

d om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser om en andens private

forhold.

Eventuel videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med

persondatalovens

regler om behandling af personoplysninger.

Henset til oplysningernes art vil udgangspunktet være, at

enhver videregivelse er uberettiget. Oplysningerne vil dog i anonymiseret

form

kunne videregives til alle i spillekasinoet, f.eks. i

undervisningssammenhæng.

Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 3, i 3.

hvidvaskdirektiv og svarer i det væsentlige til § 35 i forslaget til lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5 (spillekasinolovens § 24, stk.1)

Det foreslås, at straffebestemmelsen udvides til at omfatte

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4

(§ 20

e, stk. 2) om uberettiget videregivelse af oplysninger.

Bestemmelsen gennemfører artikel 39 i 3. hvidvaskdirektiv,

hvorefter medlemsstaterne sørger for, at fysiske og juridiske personer, der

er

omfattet af direktivet, kan drages til ansvar for overtrædelse af de

nationale

bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af direktivet. Sanktionerne skal

være effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10.

oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000 og lov nr. 366 af

24. maj 2005, foretages følgende ændringer:

»

§ 20

b.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte,

der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig

opmærksomme

på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge. Ved

mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvaskning af penge,

skal

den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at

transaktionen har tilknytning til hvidvaskning af penge, ikke umiddelbart

afkræftes, skal kontrollanten straks underrette politiet i medfør af

§ 20 a, stk. 5.

Stk. 2-4. ---

1.

§ 20 b, stk. 1,

affattes

således:

»

§ 20 b.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er

beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme

på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har

haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal

den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at

transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller

finansiering

af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten straks

underrette

politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.«

Stk. 3.

Spillekasinoets

ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med

egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der udfører særlige

hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet

kontrollanten eller politiet oplysninger eller er iværksat en undersøgelse om

hvidvaskning af penge. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også

kontrollanten.

2.

§ 20 b, stk. 3,

affattes

således:

»

Stk. 3.

Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er

beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der

udfører særlige hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde,

at der er eller vil blive givet kontrollanten eller politiet oplysninger,

eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også

kontrollanten. Pligten til hemmeligholdelse gælder ikke videregivelse af

oplysninger til politiet.«

§ 20 d.

Et spillekasino skal i samarbejde

med kontrollanten udarbejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol-

og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for

medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.

Stk. 2.

Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kontrol- og

kommunikationsprocedurer

samt uddannelses- og instruktionsprogrammer.

3.

§ 20 d, stk. 1,

affattes

således:

»Et spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten udarbejde

skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og

kommunikationsprocedurer, herunder om kundelegitimation, underretning,

opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol med henblik på at

forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Et

spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten endvidere udarbejde

uddannelses-

og instruktionsprogrammer for medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.«

4.

Efter

§ 20 d indsættes i

kapitel 6

:

»

§ 20 e.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt

efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give kontrollanten og

spillekasinoets

ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet underretning om

mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, herunder om

der er rejst sigtelse i sagen, ligesom der kan gives underretning om sletning

i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet og

om endelig afgørelse; ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller

domsekstrakt.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives.«

§ 24.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 2,

stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5,

§ 6

a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d,

§§ 10

og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1,

§ 17,

stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og

5, og § 20 b, § 20 c og 20 d, stk. 1, eller

2)

tilsidesætter

vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

5.

§ 24, stk. 1,

affattes

således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 2,

stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5,

§ 6

a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d, §§ 10 og

11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1,

§ 17,

stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og

5, § 20 b og § 20 c, § 20 d, stk. 1, og § 20 e,

stk. 2,

eller

2)

tilsidesætter

vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.«

Bilag 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF

af 26. oktober 2005

om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til

hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme

(EØS-relevant

tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje

punktum,

og artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg,

1)

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske

Centralbank,

2)

efter proceduren i traktatens artikel 251,

3)

og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Massive

strømme af sorte penge kan skade den finansielle sektors stabilitet og

omdømme

og true det indre marked, og terrorisme ryster samfundet i dets grundvold. Ud

over strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse heraf kan en forebyggende

indsats via det finansielle system være virkningsfuld.

(2)

Kredit-

og finansieringsinstitutternes soliditet, integritet og stabilitet samt

tilliden til det finansielle system som helhed kan lide alvorlig skade som

følge af kriminelle og medvirkende personers bestræbelser på at tilsløre

anvendelsen af udbyttet af kriminelle handlinger eller at kanalisere lovlige

eller ulovlige midler over i finansiering af terrorisme. For at undgå at

medlemsstaterne

vedtager foranstaltninger til beskyttelse af deres finansielle systemer, som

kan være uforenelige med det indre marked og med retsstatens og Fællesskabets

fundamentale retsgrundsætninger, er det nødvendigt, at Fællesskabet griber

ind

på dette område.

(3)

Uden

en vis koordinering på fællesskabsplan kan personer, der er involveret i

hvidvaskning

af penge eller finansiering af terrorisme, forsøge at udnytte

liberaliseringen

af kapitalbevægelserne og den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser,

som det finansielt integrerede Europa indebærer, til at fremme deres

kriminelle

virksomhed.

(4)

Rådets

direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse

af det finansielle system til hvidvaskning af penge

4)

blev vedtaget på

baggrund af disse betænkeligheder med hensyn til hvidvaskning af penge. Det

fastsatte, at medlemsstaterne skulle forbyde hvidvaskning af penge og pålægge

finanssektoren, herunder kreditinstitutter og en lang række andre

finansieringsinstitutter, at identificere deres kunder, at opbevare de

relevante registreringer, at indføre interne procedurer for uddannelse af

personale og beskyttelse mod hvidvaskning af penge og at indberette tegn på

hvidvaskning til de kompetente myndigheder.

(5)

Hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme foregår ofte på internationalt plan.

Foranstaltninger, som udelukkende træffes på nationalt plan eller endog på

fællesskabsplan uden nogen form for koordinering og samarbejde på

internationalt plan, vil kun få meget begrænsede virkninger. De

foranstaltninger, som Fællesskabet træffer på dette område, bør derfor være i

overensstemmelse med forholdsregler, som træffes i andre internationale fora.

Fællesskabet bør ved sin indsats fortsat tage særligt hensyn til de

anbefalinger, der er udarbejdet af Financial Action Task Force (i det

følgende

benævnt »FATF«), som er det førende internationale organ for bekæmpelse af

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Da FATF-anbefalingerne

blev gennemgribende revideret og udvidet i 2003, bør dette direktiv være i

overensstemmelse med denne nye internationale standard.

(6)

Den

almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) giver

medlemmerne

mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte den

offentlige moral og forhindre svig og at træffe foranstaltninger af

tilsynsmæssige årsager, bl.a. for at sikre det finansielle systems stabilitet

og integritet.

(7)

Selv

om hvidvaskning af penge oprindelig kun omfattede narkotikaforbrydelser, har

der i de senere år været en tendens til, at hvidvaskning er blevet defineret

langt bredere på grundlag af flere prædikatforbrydelser. Et bredere udvalg af

prædikatforbrydelser letter underretning om mistænkelige transaktioner og det

internationale samarbejde på dette område. Definitionen af alvorlige

lovovertrædelser bør derfor bringes i overensstemmelse med definitionen af

samme begreb i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om

hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller

beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.

5)

(8)

Desuden

indebærer misbrug af det finansielle system til kanalisering af indtægter fra

kriminalitet eller endog lovlige midler over til terrorformål en klar risiko

for det finansielle systems integritet, funktion, renommé og stabilitet.

Dette

direktivs forebyggende foranstaltninger bør derfor omfatte ikke blot

manipulering af midler, der stammer fra kriminalitet, men også indsamling af

midler eller formuegoder til terrorformål.

(9)

Direktiv

91/308/EØF indførte ganske vist pligt til at identificere kunderne, men

indeholdt relativt få detaljer om de relevante procedurer. Da dette aspekt

ved

forebyggelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er af

væsentlig betydning, bør der i overensstemmelse med de nye internationale

standarder indføres mere specifikke og detaljerede bestemmelser om

identifikation og kontrol af kunden og en reel ejer. Det er derfor

væsentligt,

at den reelle ejer defineres nøjagtigt. Hvor det endnu ikke er fastslået,

hvilke fysiske personer der er begunstiget af en retlig enhed eller et

retligt

arrangement, såsom en fond eller en trust, og det derfor ikke er muligt at

identificere en enkeltperson som den reelle ejer, vil det være tilstrækkeligt

at identificere den »persongruppe«, der skal være modtager af fondens eller

trustens formue. Dette krav bør ikke omfatte identifikation af

enkeltpersonerne

i den pågældende persongruppe.

(10)

De

institutioner og personer, der er omfattet af dette direktiv, bør i

overensstemmelse med direktivet identificere den reelle ejer og kontrollere

dennes identitet. Det står disse institutioner og personer frit, om de vil

opfylde dette krav ved at anvende offentlige registre over egentlige ejere,

anmode deres kunder om relevante oplysninger eller indhente oplysningerne på

anden måde, under hensyntagen til at omfanget af disse

kundelegitimationsprocedurer er knyttet til risikoen for hvidvaskning af

penge

og finansiering af terrorisme og dermed afhængigt af kundekategorien,

forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen.

(11)

Lånekontrakter,

hvor kreditkontoen udelukkende tjener til afvikling af lånet, og hvor

tilbagebetalingen

af lånet sker fra en konto, som er åbnet i kundens navn i et kreditinstitut,

der er omfattet af dette direktiv, bør generelt betragtes som et eksempel på

transaktionstyper med mindre risiko, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c).

(12)

I

det omfang en retlig enheds eller et retligt arrangements kapitalleverandører

udøver væsentlig kontrol over anvendelsen af formuen, bør de anses for at

være

de reelle ejere.

(13)

Trustrelationer

er almindelig brugt i forbindelse med handelsvarer som en internationalt

anerkendt facilitet på de i vid udstrækning overvågede engrosfinansmarkeder.

Blot fordi der i det konkrete tilfælde eksisterer en trustrelation, betyder

det

ikke pligt til at identificere den reelle ejer.

(14)

Dette

direktiv bør også gælde, hvis de institutter og personer, der er omfattet

heraf, udfører deres aktiviteter over internettet.

(15)

Da

den strammere kontrol inden for finanssektoren har fået de involverede i

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme til at søge andre metoder

til at tilsløre de kriminelle indtægters oprindelse og sådanne kanaler kan

bruges til finansiering af terrorisme, bør forpligtelsen til at forebygge

hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme udvides til at

omfatte livsforsikringsmæglere og udbydere af tjenester til truster og

selskaber.

(16)

Enheder,

som et forsikringsselskab allerede har juridisk ansvar for, og som derfor er

omfattet

af direktivet, bør ikke indgå i kategorien for forsikringsmæglere.

(17)

Funktionen

som et selskabs leder eller direktør gør ikke automatisk den pågældende

person

til udbyder af tjenester til truster eller selskaber. Denne definition

omfatter

kun personer, der i erhvervsøjemed for tredjemand fungerer som leder af eller

direktør for et selskab.

(18)

Det

har gentagne gange vist sig, at der ved store kontantbetalinger er stor

risiko

for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I de medlemsstater,

der tillader kontantbetalinger over den fastsatte tærskel, bør alle fysiske

eller juridiske personer, der i forbindelse med erhvervsmæssig handel med

varer

accepterer sådanne kontantbetalinger, derfor være omfattet af dette direktiv.

Forhandlere af genstande af høj værdi, såsom ædelstene eller ædle metaller

eller kunstværker, samt auktionsholdere omfattes under alle omstændigheder af

direktivet, hvis de modtager kontantbetalinger på 15000 EUR eller derover.

For

effektivt at sikre, at denne potentielt store gruppe af institutter og

personer

overholder direktivet, kan medlemsstaterne ud fra princippet om risikobaseret

overvågning navnlig rette deres kontrolaktiviteter mod de fysiske og

juridiske

personer, der handler med varer, og for hvem der gælder en forholdsvis høj

risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Da

forholdene er forskellige i de enkelte lande, kan medlemsstaterne beslutte at

vedtage strengere bestemmelser for på passende måde at imødegå den risiko,

der

er forbundet med store kontantbetalinger.

(19)

Ved

direktiv 91/308/EØF blev notarer og andre selvstændige inden for de juridiske

erhverv

omfattet af Fællesskabets regler for forebyggelse af hvidvaskning af penge.

Dette bør fortsat være tilfældet i nærværende direktiv. Notarer og andre

selvstændige inden for de juridiske erhverv, som defineret af

medlemsstaterne,

er underlagt direktivets bestemmelser, når de deltager i økonomiske eller

selskabsretlige transaktioner, herunder rådgivning om skatteforhold, hvor der

er meget stor risiko for, at disse faggruppers ydelser misbruges til at

hvidvaske kriminelle indtægter eller til finansiering af terrorisme.

(20)

Når

selvstændige medlemmer af erhverv, der yder juridisk rådgivning og er retligt

anerkendte og underkastet retligt tilsyn, såsom advokater, undersøger en

klients retsstilling eller repræsenterer en klient i retssager, vil det ikke

være korrekt i henhold til direktivet at forpligte dem til at give

underretning

om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvad

angår disse aktiviteter. Der må ikke være nogen forpligtelse til at give

underretning om oplysninger, som er modtaget før, under eller efter en

retssag

eller i forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk

rådgivning er således fortsat omfattet af tavshedspligt, medmindre den

juridiske rådgiver deltager i hvidvaskning af penge eller finansiering af

terrorisme,

eller den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge

eller

finansiering af terrorisme, eller den pågældende ved, at klienten søger

juridisk rådgivning med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering

af

terrorisme.

(21)

Tjenesteydelser,

der er direkte sammenlignelige, og som præsteres af de faggrupper, der er

omfattet af dette direktiv, bør behandles på samme måde. For at beskytte de

rettigheder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og

i

traktaten om Den Europæiske Union, bør de oplysninger, som revisorer,

eksterne

regnskabskyndige og skatterådgivere, som i nogle medlemsstater kan forsvare

eller repræsentere en klient i retssager eller undersøge en klients

retsstilling, får adgang til under udførelsen af disse opgaver, ikke være

underlagt underretningspligten i henhold til dette direktiv.

(22)

Det

bør erkendes, at risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af

terrorisme

ikke er den samme i alle tilfælde. I overensstemmelse med en risikobaseret

fremgangsmåde bør der i fællesskabslovgivningen indføres det princip, at en

lempeligere kundelegitimation tillades i tilfælde, hvor det er

formålstjenligt.

(23)

Undtagelsesordningen

med hensyn til identifikation af reelle ejere af klientkonti, som føres af

notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, begrænser

ikke

de forpligtelser, der påhviler disse notarer eller andre selvstændige inden

for

de juridiske erhverv i medfør af nærværende direktiv. Dette indebærer, at

disse

notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv har pligt til

selv at identificere de reelle ejere af de klientkonti, de fører.

(24)

Fællesskabslovgivningen

bør ligeledes erkende, at der i visse situationer er større risiko for

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Selv om alle kunders

identitet og forretningsprofil bør fastlægges, er der tilfælde, hvor der er

behov for særlig strenge kundelegitimations- og kontrolprocedurer.

(25)

Dette

gælder især forretningsforbindelser med personer, der beklæder eller har

beklædt vigtige offentlige poster, især personer fra lande, hvor der er

udbredt

korruption. Sådanne forbindelser kan især udsætte finanssektoren for

betydelige

risici med hensyn til omdømme og/eller retlige risici. De internationale

bestræbelser på at bekæmpe korruption berettiger også til øget opmærksomhed

omkring sådanne tilfælde og til gennemførelse af alle foranstaltninger med

hensyn til normal kundelegitimation for politisk udsatte personer med bopæl i

deres hjemland eller skærpede foranstaltninger med hensyn til

kundelegitimation

for politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller i et

tredjeland.

(26)

Indhentning

af den øverste ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser

indebærer ikke godkendelse fra bestyrelsen, men fra den nærmeste foresatte

til

den person, der søger godkendelsen.

(27)

For

at undgå at gentagne kundelegitimationsprocedurer fører til forsinkelser og

ineffektivitet i forretningsforbindelserne, bør det med forbehold af passende

sikkerhedsforanstaltninger være tilladt at modtage nye kunder, som er

identificeret andetsteds. Benytter en person eller et institut omfattet af

direktivet sig af tredjemand, påhviler det endelige ansvar for gennemførelsen

af kundelegitimationsprocedurerne den person eller det institut, som kunden

modtages af. Tredjemand, dvs. den introducerende part, er også, for så vidt

hans relation til kunden er omfattet af direktivet, fortsat ansvarlig for

opfyldelse af dette direktivs krav, herunder kravet om at give underretning

om

mistænkelige transaktioner samt opbevaring af registreringer.

(28)

I

tilfælde af agentur- eller udliciteringsforhold på kontraktbasis mellem

institutter eller personer, der er omfattet af dette direktiv, og eksterne

fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet, kan disse agenter

eller

udliciterende personer som en del af institutter eller personer underlagt

direktivet kun ud fra kontrakten og ikke ud fra direktivet være forpligtet

til

at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Ansvaret

for

at efterkomme dette direktiv bør fortsat påhvile det institut eller den

person,

der er omfattet af direktivet.

(29)

Der

bør gives underretning om mistænkelige transaktioner til den finansielle

efterretningsenhed, som optræder som medlemsstatens center for modtagelse,

analyse og formidling til de kompetente myndigheder af rapporter om

mistænkelige transaktioner og andre oplysninger vedrørende potentiel

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Dette forpligter ikke

medlemsstaterne til at ændre deres eksisterende underetningssystemer, hvis

underretningen foretages gennem anklagemyndigheden eller andre

retshåndhævende

myndigheder, når blot oplysningerne fremsendes hurtigt og ufiltreret til de

finansielle efterretningsenheder, således at disse kan udføre deres opgaver,

herunder internationalt samarbejde med andre finansielle

efterretningsenheder,

tilfredsstillende.

(30)

Som

undtagelse fra det generelle forbud mod at udføre mistænkelige transaktioner

kan personer og institutter, der er omfattet af nærværende direktiv,

gennemføre

sådanne transaktioner, inden de underretter de kompetente myndigheder,

såfremt

det er umuligt at undlade at udføre transaktionen eller en sådan undladelse

vil

kunne hindre retsforfølgelse af de personer, der drager fordel af en formodet

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Dette bør dog ikke

tilsidesætte de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne i

overensstemmelse

med de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har

indgået til omgående at indefryse midler eller andre aktiver tilhørende

terrorister, terrororganisationer eller dem, som finansierer terrorisme.

(31)

I

det omfang en medlemsstat har besluttet at gøre brug af undtagelserne i

artikel

23, stk. 2, kan den give det selvregulerende organ, der repræsenterer de

personer, som er omhandlet i denne artikel, tilladelse til eller pålæg om

ikke

at underrette den finansielle efterretningsenhed om oplysninger, det har

modtaget fra disse personer om forhold, der er omfattet af nævnte artikel.

(32)

Der

har været en række tilfælde, hvor medarbejdere, som indberetter mistanke om

hvidvaskning

af penge, er blevet udsat for trusler eller repressalier. Selv om dette

direktiv ikke kan blande sig i medlemsstaternes retsprocedurer, er der her

tale

om et spørgsmål af væsentlig betydning for en effektiv forebyggelse af

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne bør være

opmærksomme på dette problem og bør gøre, hvad de kan for at beskytte

medarbejdere mod trusler eller repressalier.

(33)

Meddelelse

af oplysninger som omhandlet i artikel 28 skal finde sted i overensstemmelse

med de bestemmelser om overførsel af personoplysninger, der er fastsat i

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

6)

Endvidere

har bestemmelserne i artikel 28 ikke forrang for national lovgivning om

databeskyttelse

og tavshedspligt.

(34)

Personer,

der blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en

kontrakt

med et kredit- eller finansieringsinstitut, henhører ikke under dette

direktivs

anvendelsesområde, og det samme gælder fysiske eller juridiske personer, der

blot leverer kredit- eller finansieringsinstitutter en

fondoverførselsmeddelelse

eller anden form for støttesystem hertil eller et clearing- og

betalingssystem.

(35)

Hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme er internationale problemer, og

bestræbelserne

på at bekæmpe dem bør foregå på internationalt plan. Når Fællesskabets

kredit-

og finansieringsinstitutter har filialer og datterselskaber i tredjelande,

hvor

lovgivningen på dette område er mangelfuld, bør de for at undgå anvendelse af

meget forskellige standarder inden for et institut eller en gruppe af

institutter anvende fællesskabsstandarden eller gøre de kompetente

myndigheder

i hjemlandet opmærksomme på, at dette er umuligt.

(36)

Det

er vigtigt, at kredit- og finansieringsinstitutter hurtigt kan besvare

spørgsmål om, hvorvidt de har forretningsforbindelser med bestemte personer.

For at kunne identificere sådanne forretningsforbindelser og hurtigt kunne

meddele sådanne oplysninger bør kredit- og finansieringsinstitutter råde over

effektive systemer, som svarer til deres forretnings omfang og art. Det vil

navnlig være hensigtsmæssigt, at kreditinstitutter og større

finansieringsinstitutter har elektroniske systemer til rådighed. Dette er

særlig vigtigt i forbindelse med procedurer, der fører til foranstaltninger

som

f.eks. indefrysning eller beslaglæggelse af aktiver (herunder terroristers

formue) i medfør af gældende national ret eller EF-lovgivning med henblik på

bekæmpelse af terrorisme.

(37)

I

dette direktiv opstilles detaljerede regler for procedurer til

kundelegitimation, herunder skærpede krav hertil i forbindelse med

højrisikokunder eller -forretningsforbindelser, hvor det efter passende

procedurer skal fastslås, hvorvidt en person er en politisk udsat person. Der

fastlægges endvidere en række mere detaljerede yderligere krav f.eks. om

strategier og procedurer til sikring af overholdelse af de pågældende regler.

Alle institutter og personer, der er omfattet af direktivet, skal opfylde

disse

krav, medens medlemsstaterne forventes at afstemme den praktiske

gennemførelse

af disse bestemmelser under hensyn til de enkelte erhvervs særlige kendetegn

og

størrelsesforskellene mellem de institutter og personer, der er omfattet af

dette direktiv.

(38)

For

at holde institutterne og andre, der er undergivet fællesskabslovgivningen på

dette område, motiveret, bør de så vidt muligt have en tilbagemelding om,

hvorvidt deres indberetninger er nyttige, og hvordan de følges op. For at

gøre

dette muligt og for at kontrollere, hvor effektive systemerne for bekæmpelse

af

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er, bør medlemsstaterne

føre relevante statistikker og søge at forbedre dem.

(39)

Ved

national registrering eller godkendelse af et vekselkontor, af en udbyder af

tjenester

til truster og selskaber, eller af et kasino bør de kompetente myndigheder

påse, at de personer, som i praksis leder eller skal lede sådanne

virksomheders

drift, samt sådanne organers reelle ejere besidder den nødvendige egnethed.

Kriterierne for, hvorvidt en person besidder den nødvendige egnethed, bør

fastlægges i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning. Som minimum bør

disse kriterier afspejle behovet for at beskytte sådanne virksomheder mod at

blive

misbrugt af deres ledere eller reelle ejere med kriminelle formål for øje.

(40)

Da

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er af international

karakter, bør der tilskyndes til en så høj grad af koordinering og samarbejde

mellem finansielle efterretningsenheder som muligt, jf. Rådets afgørelse

2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem

medlemsstaternes

finansielle efterretningsenheder, for så vidt angår udveksling af

oplysninger,

7)

herunder

oprettelse af et net af finansielle efterretningsenheder i EU. Kommissionen

bør

yde den nødvendige bistand med henblik på at lette en sådan koordinering,

herunder finansiel støtte.

(41)

Da

det er vigtigt at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af

terrorisme,

skal medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte effektive

sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har

afskrækkende virkning, og som skal iværksættes, hvis de nationale

bestemmelser,

der vedtages i henhold til dette direktiv, ikke efterkommes. Der bør

eksistere

sanktioner for både fysiske og juridiske personer. Da juridiske personer ofte

er involveret i komplekse transaktioner med henblik på hvidvaskning af penge

eller finansiering af terrorisme, bør sanktionerne også tilpasses efter den

virksomhed, der udøves af juridiske personer.

(42)

Fysiske

personer, der inden for en juridisk persons struktur, men uafhængigt udøver

en

af de aktiviteter, der omhandles i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)

og

b), forbliver uafhængigt ansvarlige for at opfylde dette direktivs

bestemmelser, bortset fra artikel 35.

(43)

En

afklaring af de tekniske aspekter ved de bestemmelser, der er fastsat i dette

direktiv,

kan være nødvendig for at sikre en effektiv og tilstrækkeligt sammenhængende

gennemførelse af direktivet under hensyn til de forskellige finansielle

instrumenter, erhverv og risici i de enkelte medlemsstater samt til den

tekniske udvikling inden for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme. Kommissionen bør derfor bemyndiges til at vedtage

gennemførelsesforanstaltninger, herunder fastlæggelse af visse kriterier for

en

definition af lav- og høj-risikosituationer, hvor henholdsvis lempede eller

skærpede kundeidentifikationskrav vil være rimelige, for så vidt disse ikke

ændrer de væsentlige elementer i dette direktiv, og for så vidt Kommissionen

handler i overensstemmelse med de heri fastsatte principper efter høring af

udvalget

til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

(44)

De

foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, skal

vedtages

i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse

af

de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen.

8)

Der er derfor nedsat et nyt

udvalg til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af

terrorisme,

som skal erstatte det kontaktudvalg, der blev nedsat ved direktiv 91/308/EØF.

(45)

I

betragtning af de meget omfattende ændringer, der er behov for i direktiv

91/308/EØF, bør det af hensyn til klarheden ophæves.

(46)

Målet

for dette direktiv, nemlig forebyggelse af, at det finansielle system

anvendes

til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af

handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan;

Fællesskabet

kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud

over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(47)

Når

Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med

nærværende

direktiv, bør den tage hensyn til følgende principielle krav: nødvendigheden

af

en høj grad af transparens og samråd dels med institutter og personer, som er

omfattet af direktivet, dels med Europa-Parlamentet og Rådet; nødvendigheden

af

at sikre, at de kompetente myndigheder vil kunne sørge for konsekvent

overholdelse af bestemmelserne; nødvendigheden af, at der i forbindelse med

gennemførelsesforanstaltninger på lang sigt opretholdes en

cost-benefit-balance

for institutter og personer, der er omfattet af direktivet; nødvendigheden af

at sørge for den fornødne fleksibilitet ved anvendelse af

gennemførelsesforanstaltningerne ud fra en risikofølsom grundholdning;

nødvendigheden af at sikre sammenhæng med anden EF-lovgivning på dette

område;

nødvendigheden af at beskytte Fællesskabet, dens medlemsstater og deres

borgere

mod følgerne af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

(48)

I

dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som

anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder.

Intet i dette direktiv må fortolkes eller gennemføres på en måde, der ikke er

i

overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

1. Medlemsstaterne sikrer, at hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme forbydes.

2. Følgende handlinger betragtes i forbindelse med dette

direktiv som hvidvaskning af penge, hvis de begås forsætligt:

a)

konvertering eller

overførsel af formuegoder, vel vidende, at de stammer fra en kriminel

handling

eller fra medvirken i en sådan handling, med det formål at fortie eller

tilsløre

formuegodernes ulovlige oprindelse eller at hjælpe personer, som er

involveret

i en sådan handling, til at unddrage sig de retlige konsekvenser heraf

b)

fortielse eller

tilsløring af formuegodernes art, oprindelse, lokalisering, disposition eller

bevægelser eller af ejendomsretten til disse formuegoder eller dertil

knyttede

rettigheder, vel vidende, at de stammer fra en kriminel handling eller fra

medvirken i en sådan handling

c)

erhvervelse,

besiddelse eller anvendelse af formuegoder, vel vidende — ved

modtagelsen af

disse goder - at de stammer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en

sådan handling

d)

medvirken i en af de

handlinger, som er nævnt under de foregående litraer, samarbejde om eller

forsøg på at begå en sådan handling, hjælp, tilskyndelse eller rådgivning med

henblik på en sådan handling eller lettelse af dens gennemførelse.

3. Hvidvaskning af penge betragtes som sådan, uanset om

de handlinger, som har frembragt de formuegoder, der skal hvidvaskes, blev

gennemført på en anden medlemsstats eller et tredjelands område.

4. I dette direktiv defineres »finansiering af

terrorisme« som levering eller indsamling af midler på en hvilken som helst

måde, både direkte og indirekte, med den hensigt at anvende dem eller med

viden

om, at de vil blive anvendt, helt eller delvist, til at gennemføre en af de

lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 1-4 i Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.

9)

5. Den viden, hensigt eller det formål, der skal

foreligge som gerningsindhold i de handlinger, der er omhandlet i stk. 2

og 4, kan fastslås på grundlag af objektive faktiske forhold.

Artikel 2

1. Dette direktiv gælder for:

1) kreditinstitutter

2) finansieringsinstitutter

3) følgende juridiske eller fysiske personer under

udøvelsen af deres erhverv:

a)

revisorer, eksterne

regnskabskyndige og skatterådgivere

b)

notarer og andre

selvstændige inden for de juridiske erhverv, når de på deres klients vegne og

for dennes regning deltager i en hvilken som helst finansiel transaktion

eller

en transaktion vedrørende fast ejendom eller bistå ved planlægningen eller

udførelsen af transaktioner for deres klient i forbindelse med:

i)

køb og salg af fast

ejendom eller virksomheder

ii)

forvaltning af

klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver

iii)

åbning eller

forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti

iv)

tilvejebringelse af

nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af selskaber

v)

oprettelse, drift

eller ledelse af truster, selskaber eller lignende strukturer

c)

udbydere af

tjenesteydelser til truster eller selskaber, der ikke i forvejen er omfattet

af

litra a) eller b)

d)

ejendomsmæglere

e)

andre fysiske eller

juridiske personer, der handler med varer, hvis der betales med kontantbeløb

på

mindst 15000 EUR, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som

flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet

f)

kasinoer.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at fysiske og

juridiske personer, der udøver en finansiel aktivitet lejlighedsvis eller i

et

meget begrænset omfang, således at der kun er ringe risiko for hvidvaskning

af

penge eller finansiering af terrorisme, ikke er omfattet af artikel 3, nr. 1)

eller 2).

Artikel 3

I dette direktiv forstås ved:

1) »kreditinstitut«: et foretagende som defineret i

artikel 1, nr. 1), første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som

kreditinstitut

10)

samt filialer som defineret i

artikel 1, nr. 3), i nævnte direktiv, som er beliggende i Fællesskabet, og

som

er oprettet af kreditinstitutter med hjemsted i eller uden for Fællesskabet

2) »finansieringsinstitut«:

a)

et foretagende, som

ikke er et kreditinstitut, og som udøver en eller flere af aktiviteterne i

punkt 2-12 og punkt 14 i bilag I til direktiv 2000/12/EF, herunder

vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder

b)

et

forsikringsselskab, der er behørigt godkendt i henhold til

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring,

11)

for så vidt som det udøver aktiviteter, der

er omfattet af nævnte direktiv

c)

et

investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om

markeder

for finansielle instrumenter

12)

d)

et institut for

kollektiv investering, der markedsfører sine andele eller aktier

e)

et foretagende, der

udøver forsikringsformidling som defineret i artikel 2, nr. 5), i

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling,

13)

bortset fra forsikringsmæglere som omhandlet

i nævnte direktivs artikel 2, nr. 7), hvis de formidler livsforsikringer og

andre investeringsrelaterede forsikringer

f)

filialer, der er

beliggende i Fællesskabet og er oprettet af finansieringsinstitutter, som er

omhandlet

i litra a)-e), og hvis hjemsted er i eller uden for Fællesskabet

3) »formuegoder«: aktiver af enhver art, hvad enten der

er tale om løsøre eller fast ejendom, materielle eller immaterielle aktiver,

samt juridiske dokumenter eller instrumenter, herunder elektroniske eller

digitale, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller rettigheder over

sådanne

aktiver

4) »kriminel handling«: enhver form for strafbar

deltagelse i en alvorlig lovovertrædelse

5) »alvorlige lovovertrædelser«, mindst:

a)

handlinger, der er

omhandlet i artikel 1-4 i rammeafgørelse 2002/475/RIA

b)

enhver af de

lovovertrædelser, der er defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i De

Forenede Nationers Konvention af 1988 imod ulovlig handel med narkotika og

psykotrope stoffer (Wienerkonventionen)

c)

kriminelle

organisationers handlinger som defineret i artikel 1 i Rådets fælles aktion

98/733/RIA af 21. december 1998, om at gøre det strafbart at deltage i en

kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater

14)

d)

svig, i hvert fald

grov svig, som defineret i artikel 1, stk. 1, og artikel 2 i

konventionen

om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

15)

e)

bestikkelse

f)

alle

lovovertrædelser, som kan medføre frihedsstraf eller en

sikkerhedsforanstaltning på maksimalt over et år eller for de staters

vedkommende, der i deres retssystem har en minimumstærskel for overtrædelser,

alle overtrædelser, der kan medføre frihedsstraf eller en

sikkerhedsforanstaltning

på minimum over seks måneder

6) »reel ejer«: den eller de fysiske personer, der i

sidste instans ejer eller kontrollerer kunden og/eller den fysiske person,

efter hvis ordre en transaktion eller handling gennemføres. Den reelle ejer

omfatter mindst

a)

for selskaber:

i)

den eller de fysiske

personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer en retlig enhed ved

direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over en tilstrækkelig

procentdel

af aktierne eller stemmerettighederne i denne retlige enhed, bl.a. ved hjælp

af

beholdninger af ihændehaveraktier, bortset fra selskaber, der er noteret på

et

reguleret marked, og som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med

fællesskabslovgivningen eller tilsvarende internationale standarder; en

procentdel på 25 % plus én aktie eller én stemmerettighed betragtes som

tilstrækkeligt til at opfylde dette kriterium

ii)

den eller de fysiske

personer, der på anden måde udøver kontrol over ledelsen af en retlig enhed

b)

for retlige enheder

som fonde og retlige arrangementer som truster, der administrerer og

distribuerer

midler:

i)

såfremt de

fremtidige modtagere allerede kendes, den eller de fysiske personer, der

modtager

mindst 25 % af formuegoderne i et retligt arrangement eller en retlig enhed

ii)

såfremt de

enkeltpersoner, der skal nyde godt af det retlige arrangement eller den

retlige

enhed, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse det

retlige arrangement eller den retlige enhed er oprettet eller fungerer

iii)

den eller de fysiske

personer, der udøver kontrol over mindst 25 % af formuegoderne i et retligt

arrangement

eller en retlig enhed.

7) »udbydere af tjenesteydelser til truster og selskaber«:

en fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt leverer en af følgende

tjenester til tredjemand:

a)

opretter selskaber

eller andre juridiske personer

b)

fungerer som eller

sørger for, at en anden person fungerer som medlem af ledelsen i et selskab,

deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre juridiske

personer

c)

sørger for en

registreret adresse, en forretnings-, forvaltnings- eller postadresse og

andre

dertil knyttede tjenester til et selskab, et interessentskab eller en anden

juridisk person eller et retligt arrangement

d)

fungerer som eller

sørger for, at en anden fungerer som forvalter af en viljesbestemt trust

eller

et tilsvarende retligt arrangement

e)

fungerer som eller

sørger for, at en anden fungerer som proformaaktionær for en anden person,

bortset fra selskaber, der er noteret på et reguleret marked, og som er

undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen

eller

tilsvarende internationale standarder

8) »politisk udsatte personer«: fysiske personer, der

har eller har haft et højerestående offentligt hverv, samt sådanne personers

umiddelbare familiemedlemmer eller personer der er kendt som deres nære

medarbejdere

9) »forretningsforbindelser«: et forretningsmæssigt,

erhvervsmæssigt eller kommercielt forhold, som er knyttet til den

erhvervsvirksomhed, som udøves af de institutioner og personer, der er

omfattet

af dette direktiv, og som på det tidspunkt, hvor kontakten etableres,

forventes

at være af en vis varighed

10) »tomt bankselskab (shell bank)«: et kreditinstitut eller

et institut, der driver tilsvarende virksomhed, såfremt det er oprettet i et

land, hvor det ikke er fysisk til stede, således at der ikke er tale om nogen

egentlig ledelse og administration, og som ikke er tilknyttet en reguleret

finansiel koncern.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne sørger for, at dette direktivs

bestemmelser udvides helt eller delvis til også at omfatte erhverv og

kategorier af virksomheder, der ikke er institutter og personer som omhandlet

i

artikel 2, stk. 1, men driver virksomhed, der er særlig egnet til at

blive

anvendt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

2. Beslutter en medlemsstat at udvide dette direktivs

bestemmelser til erhverv og kategorier af virksomheder ud over dem, der er

omhandlet i artikel 2, stk. 1, underretter den Kommissionen herom.

Artikel 5

Medlemsstaterne kan på det område, der er omfattet af

dette direktiv, vedtage eller opretholde strengere bestemmelser for at

forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

KAPITEL II

KUNDELEGITIMATIONSKRAV

AFDELING 1

Generelle bestemmelser

Artikel 6

Medlemsstaterne forbyder deres kredit- og

finansieringsinstitutter at føre anonyme konti eller anonyme bankbøger.

Uanset

artikel 9, stk. 6, skal medlemsstaterne i alle tilfælde kræve, at ejerne

eller modtagerne af bestående anonyme konti eller anonyme bankbøger

underkastes

kundelegitimationsprocedure hurtigst muligt og i hvert fald inden nogen form

for anvendelse af kontiene eller bankbøgerne.

Artikel 7

De institutter og personer, der er omfattet af dette

direktiv, gennemfører kundelegitimationsprocedurer i følgende tilfælde:

a)

når de etablerer

forretningsforbindelser

b)

når de udfører

lejlighedsvise transaktioner på mindst 15000 EUR, hvad enten transaktionen

gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være

indbyrdes

forbundet

c)

når der er mistanke

om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme uden hensyn til

eventuelle

afvigelser, fritagelser eller tærskler

d)

når der er tvivl om,

at tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller

tilstrækkelige.

Artikel 8

1. Kundelegitimationsprocedurer omfatter følgende:

a)

identifikation af

kunden og kontrol af kundens identitet på grundlag af dokumenter, data eller

oplysninger indhentet fra pålidelige og uafhængige kilder

b)

eventuel

identifikation af den reelle ejer, idet der træffes risikobaserede og

passende

foranstaltninger for at kontrollere dennes identitet, således at instituttet

eller personen med sikkerhed ved, hvem den reelle ejer er, herunder at der

med

hensyn til juridiske personer, truster og tilsvarende retlige arrangementer

træffes risikobaserede og passende foranstaltninger for at undersøge kundens

ejer- og kontrolstruktur

c)

indhentning af

oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang

d)

vedvarende kontrol

med forretningsforbindelsen, herunder undersøgelse af transaktioner, der

gennemføres som led i forretningsforbindelsen, for at sikre, at

transaktionerne

er i overensstemmelse med instituttets eller personens viden om kunden,

forretnings- og risikoprofilen, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse

samt ajourføring af dokumenter, data eller oplysninger.

2. De institutter og personer, der er omfattet af dette

direktiv, anvender hvert af de enkelte kriterier i stk. 1, men kan

vedtage

disse foranstaltningers omfang på grundlag af risikoen i forbindelse med

kundekategorien, forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen. De

institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, skal kunne

godtgøre

over for de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 37, herunder

selvregulerende organer, at foranstaltningernes omfang må anses for at være

passende i betragtning af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering

af

terrorisme.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne kræver, at kontrollen af kundens og

den egentlige ejers identitet skal ske før etableringen af en

forretningsforbindelse eller udførelse af en transaktion.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade, at

kontrollen af kundens og den egentlige ejers identitet sker under

etableringen

af en forretningsforbindelse, hvis dette bliver nødvendigt for ikke at

afbryde

den normale forretningsgang og der kun er begrænset risiko for hvidvaskning

af

penge eller finansiering af terrorisme. I så tilfælde skal de pågældende

procedurer afsluttes hurtigst muligt efter den første kontakt.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne i

forbindelse med livsforsikringsvirksomhed tillade, at kontrollen af

identiteten

af modtageren i henhold til policen først finder sted efter etableringen af

forretningsforbindelsen. I sådanne tilfælde skal kontrollen finde sted ved

eller før udbetalingen hhv. på eller før det tidspunkt, hvor modtageren agter

at udøve sin ret i henhold til policen.

4. Uanset stk. 1 og stk. 2, kan

medlemsstaterne tillade åbning af en bankkonto, forudsat at der er indført

passende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at der ikke gennemføres

transaktioner af kunden eller på vegne af denne, før de ovenfor anførte krav

er

fuldstændig opfyldt.

5. Medlemsstaterne kræver, at det pågældende institut

eller den pågældende person i tilfælde, hvor artikel 8, stk. 1, litra

a)-c), ikke kan opfyldes, ikke må udføre transaktioner via en bankkonto,

etablere

forretningsforbindelsen eller udføre transaktionen eller skal bringe

forretningsforbindelsen

til ophør og overveje at underrette den finansielle efterretningsenhed i

overensstemmelse

med artikel 22.

Medlemsstaterne har ikke pligt til at anvende foregående afsnit i

situationer, hvor notarer, andre selvstændige inden for de juridiske erhverv,

revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere er i færd med at

vurdere en klients retsstilling eller at forsvare eller repræsentere denne

under eller i forbindelse med en retssag, herunder at rådgive om indledning

eller undgåelse af et sagsanlæg.

6. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,

der er omfattet af dette direktiv, at gennemføre

kundelegitimationsprocedurer,

ikke blot over for alle nye kunder, men også over for eksisterende kunder på

passende tidspunkt på grundlag af en risikovurdering.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne kræver, at alle kasinokunder

identificeres, og at identiteten kontrolleres, hvis de køber eller ombytter

spillejetoner til en værdi af 2000 EUR eller derover.

2. Kasinoer, som er underlagt statstilsyn, opfylder

under alle omstændigheder kundelegitimationskravene, hvis de registrerer,

identificerer og kontrollerer deres kunders identitet allerede ved indgangen,

eller før de kommer ind, uanset hvor store beløb der ombyttes til

spillejetoner.

AFDELING 2

Lempede kundelegitimationskrav

Artikel 11

1. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og

artikel 9, stk. 1, stilles de deri nævnte krav ikke til de af dette

direktiv omfattede institutter og personer, når kunden er et i direktivet

omhandlet kredit- eller finansieringsinstitut eller et kredit- eller

finansieringsinstitut i et tredjeland, som i dette land skal opfylde krav

svarende til de i direktivet fastsatte og er genstand for tilsyn med

opfyldelsen heraf.

2. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og

artikel 9, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade de institutter og

personer,

der er omfattet af dette direktiv, ikke at gennemføre

kundelegitimationsprocedurer

over for kunder, såsom:

a)

noterede selskaber,

hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, som omhandlet

i

direktiv 2004/39/EF, i en eller flere medlemsstater, og noterede selskaber

fra

tredjelande, der er underlagt oplysningskrav, som er i overensstemmelse med

Fællesskabets lovgivning

b)

reelle ejere af

fælles konti, som føres af notarer og andre selvstændige inden for de

juridiske

erhverv fra medlemsstaterne eller fra tredjelande, forudsat at de er

underlagt

krav om bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme,

der er i overensstemmelse med de internationale standarder, og at der føres

tilsyn med, at de overholder disse krav, og forudsat at oplysningerne om den

reelle ejers identitet på anmodning er tilgængelige for de institutter, der

fungerer som depotinstitutter for de fælles konti

c)

indenlandske offentlige

myndigheder

eller over for andre kunder,

hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering

af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier, der er fastsat i

artikel

40, stk. 1, litra b).

3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2,

indsamler personer og institutioner, der er omfattet af dette direktiv, under

alle omstændigheder tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå, om en

kunde kan komme i betragtning til at blive undtaget i henhold til disse

stykker.

4. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen

om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i

stk. 1

og 2, hhv. om andre tilfælde, hvor de tekniske kriterier, der er fastsat i

henhold til artikel 40, stk. 1, litra b), er opfyldt.

5. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og

artikel 9, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv, ikke gennemfører

kundelegitimationsprocedurer

med hensyn til

a)

livsforsikringer,

hvor den årlige præmie ikke overstiger 1000 EUR, eller engangspræmien ikke

overstiger 2500 EUR

b)

pensionsforsikringer,

hvis der ikke er nogen tilbagekøbsklausul, og policen ikke kan bruges til

sikkerhedsstillelse

c)

pensionsordninger

eller lignende, der udbetaler pension til ansatte, og hvor bidragene

indbetales

gennem fradrag i lønnen, og reglerne for den pågældende ordning ikke tillader

overdragelse af et medlems rettigheder i henhold til ordningen

d)

elektroniske penge,

som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og

Rådets

direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve

virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan

virksomhed,

16)

hvis det højeste beløb, der er

overført til det elektroniske medium — forudsat at dette ikke kan

genoplagres —

er 150 EUR, eller hvis der — såfremt mediet kan genoplagres — i

løbet af et

kalenderår højst kan overføres et samlet beløb på 2500 EUR, medmindre

ihændehaveren som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/46/EF har genindløst

mindst 1000 EUR i det samme kalenderår

eller med hensyn til andre

produkter eller transaktioner, hvor der kun er begrænset risiko for

hvidvaskning

af penge eller finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske

kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1, litra b).

Artikel 12

Når Kommissionen træffer en afgørelse efter artikel 40,

stk. 4, forbyder medlemsstaterne de institutter og personer, der er

omfattet af dette direktiv, at anvende lempede legitimationskrav over for

kredit- og finansieringsinstitutter eller noterede selskaber fra det

pågældende

tredjeland eller andre virksomheder i forbindelse med situationer, hvor de

tekniske kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1,

litra

b), er opfyldt.

AFDELING 3

Skærpede kundelegitmationskrav

Artikel 13

1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,

der er omfattet af dette direktiv, at skærpe

kundelegitimationsforanstaltningerne på grundlag af en vurdering af risikoen,

ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og 8 og artikel 9,

stk. 6, i situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og i hvert fald i de

situationer, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, og med hensyn til andre

situationer, der frembyder en høj risiko for hvidvaskning af penge eller

finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier der er

fastsat, jf. artikel 40, stk. 1, litra c).

2. Hvis kunden ikke har været fysisk til stede for at

legitimere sig, pålægger medlemsstaterne disse institutter og personer at

træffe særlige, passende foranstaltninger til at opveje den højere risiko,

f.eks. en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

sikring af, at

kundens identitet fastslås ved supplerende dokumenter, data eller oplysninger

b)

supplerende

foranstaltninger for at kontrollere eller certificere de udleverede

dokumenter

eller kræve en bekræftende attestering fra et kredit- eller

finansieringsinstitut, der er omfattet af dette direktiv

c)

sikring af, at den

første betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto

åbnet

i kundens navn i et kreditinstitut.

3. Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser

med korrespondentinstitutter fra tredjelande pålægger medlemsstaterne deres

kreditinstitutter:

a)

at indhente

tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens

virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger at

bedømme det pågældende instituts renommé og tilsynets kvalitet

b)

at vurdere

korrespondentinstituttets kontrol med, at der ikke foregår hvidvaskning af

penge eller finansiering af terrorisme

c)

at indhente

godkendelse hos den øverste ledelse, inden der etableres nye

korrespondentbankforbindelser

d)

at dokumentere de

enkelte institutters respektive ansvar

e)

at sikre sig i

forbindelse med »gennemstrømningskonti«, at korrespondentinstituttet har

identitetskontrolleret

de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konti, og desuden

vedvarende har gjort dette, samt at korrespondentinstituttet er i stand til

at

forelægge førstnævnte institut relevante kundelegitimationsoplysninger efter

anmodning.

4. Ved transaktioner eller forretningsforbindelser med

politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller et

tredjeland

pålægger medlemsstaterne institutter og personer, der er omfattet af dette

direktiv,

a)

at råde over

hensigtsmæssige, risikobaserede procedurer til at afgøre, om kunden er en

politisk

udsat person

b)

at indhente den øverste

ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne

kunder

c)

at træffe passende

foranstaltninger til at fastslå de formue- og indtægtskilder, der er omfattet

af forretningsforbindelsen eller transaktionen

d)

at gennemføre skærpet

vedvarende kontrol med forretningsforbindelsen.

5. Medlemsstaterne forbyder kreditinstitutter at indgå

eller opretholde en korrespondentbankforbindelse med et tomt bankselskab

(shell

bank) og kræver, at kreditinstitutter træffer passende foranstaltninger til

at

sikre, at de ikke indgår eller opretholder korrespondentforbindelser med en

bank, som notorisk tillader, at dens konti anvendes af tomme bankselskaber.

6. Medlemsstaterne sikrer, at de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv, er særlig opmærksomme på enhver

risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i

forbindelse

med produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet, og om

nødvendigt

træffer foranstaltninger for at forebygge, at de benyttes til hvidvaskning af

penge eller finansiering af terrorisme.

AFDELING 4

Tredjemands opfyldelse af kravene

Artikel 14

Medlemsstaterne kan tillade, at de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv, overlader det til tredjemand at

opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c). Ansvaret for

opfyldelsen

af nævnte krav påhviler dog i sidste instans de institutter eller de

personer,

der benytter sig af tredjemand, og som er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

1. Når en medlemsstat tillader, at kredit- og

finansieringsinstitutter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 1)

eller 2), og som er beliggende på dens område, i samme medlemsstat benyttes

som

tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at dens institutter og

personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i overensstemmelse med

artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af

kundelegitimationsprocedurerne,

jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette

direktiv

af et institut som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 1) eller 2), i en

anden medlemsstat (bortset fra vekselkontorer og

pengeoverførselsvirksomheder),

og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de dokumenter eller

data,

disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der stilles i den

medlemsstat,

hvor kunden henvender sig.

2. Når en medlemsstat tillader, at vekselkontorer og

pengeoverførselsvirksomheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 2), litra a),

og som er beliggende på dens område, i samme medlemsstat benyttes som

tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at disse i

overensstemmelse

med artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af

kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der

gennemføres i henhold til dette direktiv af samme institutkategori i en anden

medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de

dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der

stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.

3. Når en medlemsstat tillader, at de personer, der er

omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-c), og som er bosiddende

på dens område, i samme medlemsstat benyttes som tredjemand, tillader den

under

alle omstændigheder, at disse i overensstemmelse med artikel 14 anerkender og

accepterer resultatet af kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8,

stk. 1,

litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette direktiv af en person som

omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-c), i en anden

medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de

dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der

stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.

Artikel 16

1. I denne afdeling forstås ved »tredjemand«:

institutter og personer, der er anført i artikel 2, eller tilsvarende

institutter eller personer i et tredjeland, som opfylder følgende krav:

a)

de er

registreringspligtige i overensstemmelse med gældende lov

b)

de gennemfører

kundelegitimationsprocedurerne og opbevarer registreringer som omhandlet i

dette direktiv eller svarende hertil, og der føres tilsyn med, at de opfylder

kravene i dette direktiv i overensstemmelse med kapitel V, afdeling 2, eller

de

er beliggende i et tredjeland, der stiller krav svarende til kravene i dette

direktiv.

2. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen

om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i

stk. 1,

litra b).

Artikel 17

Træffer Kommissionen afgørelse efter artikel 40, stk. 4,

forbyder medlemsstaterne de institutter og personer, der er omfattet af dette

direktiv, at benytte sig af tredjemand fra det pågældende tredjeland for at

opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c).

Artikel 18

1. Tredjemand stiller omgående oplysninger, der anmodes

om i henhold til kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c), til rådighed

for det institut eller den person omfattet af dette direktiv, som kunden

henvises til.

2. Tredjemand fremsender omgående efter anmodning

relevante kopier af identifikations- og kontroloplysningerne og anden

relevant

dokumentation om kundens eller den egentlige ejers identitet til det institut

eller den person omfattet af dette direktiv, som kunden henvises til.

Artikel 19

Denne afdeling gælder ikke for udliciterings- eller

agenturforhold, hvor den person, der udliciterer, eller agenten på grundlag

af

et kontraktarrangement skal betragtes som en del af det institut eller den

person, der er omfattet af dette direktiv.

KAPITEL III

UNDERRETNINGSPLIGT

AFDELING 1

Generelle bestemmelser

Artikel 20

Medlemsstaterne kræver, at de institutter og personer,

der er omfattet af dette direktiv, er særlig opmærksomme på enhver aktivitet,

som de på grund af dens karakter særligt finder kan have tilknytning til

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og især på komplekse

eller usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige

transaktionsmønstre,

der ikke har noget klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål.

Artikel 21

1. De enkelte medlemsstater opretter en finansiel

efterretningsenhed for effektivt at bekæmpe hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme.

2. Den finansielle efterretningsenhed oprettes som en

central national enhed. Den er ansvarlig for at modtage, og, hvor det er

tilladt, anmode om, analysere og viderebringe underretninger om mulig

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller underretninger

som kræves i henhold til nationale love eller regler, til de kompetente

myndigheder.

Den tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver.

3. Medlemsstaterne sørger for, at den finansielle

efterretningsenhed har hurtig direkte eller indirekte adgang til de

oplysninger

om finansielle forhold, administration og retshåndhævelse, som den skal bruge

for at kunne udføre sine opgaver korrekt.

Artikel 22

1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,

der er omfattet af dette direktiv, og i givet fald deres ledelse og ansatte

at

samarbejde fuldt ud:

a)

ved omgående at

underrette den finansielle efterretningsenhed på eget initiativ, når det

institut

eller den person, der er omfattet af dette direktiv, ved, har mistanke om

eller

har rimelig grund til at mene, at der gennemføres eller er gennemført eller

gjort forsøg på at gennemføre hvidvaskning af penge eller finansiering af

terrorisme

b)

ved omgående efter

anmodning fra den finansielle efterretningsenhed at give denne alle

nødvendige

oplysninger i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i den

gældende lovgivning.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger fremsendes

til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, på hvis område det

institut eller den person, der fremsender dem, er beliggende. Fremsendelsen

varetages normalt af den eller de personer, som er udpeget i henhold til

procedurerne

i artikel 34.

Artikel 23

1. Uanset artikel 22, stk. 1, kan medlemsstaterne,

hvad angår personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)

og

b), udpege et egnet selvregulerende organ for det pågældende erhverv som den

myndighed,

der skal underrettes i første omgang i stedet for den finansielle

efterretningsenhed. Med forbehold af stk. 2 sender det udpegede

selvregulerende organ i sådanne tilfælde hurtigt og ufiltreret oplysningerne

til den finansielle efterretningsenhed.

2. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at anvende de

krav, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, på notarer og andre

selvstændige inden for de juridiske erhverv, revisorer, eksterne

regnskabskyndige

og skatterådgivere med hensyn til oplysninger, som disse modtager fra eller

indhenter om en af deres klienter i forbindelse med, at de vurderer den

pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne

under

eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgivning om indledning eller

undgåelse af et sagsanlæg, uanset om oplysningerne modtages eller indhentes

før, under eller efter retssagen.

Artikel 24

1. Medlemsstaterne kræver, at de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv, afholder sig fra at udføre

transaktioner, som de ved har eller mistænker for at have forbindelse med

hvidvaskning

af penge eller finansiering af terrorisme, før de har truffet de nødvendige

foranstaltninger, jf. artikel 22, stk. 1, litra a). I overensstemmelse

med

medlemsstaternes lovgivning kan der gives instrukser om, at transaktionen

ikke

må gennemføres.

2. Hvis der er mistanke om, at en sådan transaktion vil

kunne føre til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og det

er umuligt at undlade at udføre transaktionen, eller en sådan undladelse vil

kunne forhindre retsforfølgningen af de personer, der drager fordel af en

formodet hvidvasknings- eller terrorismefinansieringstransaktion, underretter

de pågældende institutter og personer den finansielle efterretningsenhed

umiddelbart derefter.

Artikel 25

1. Medlemsstaterne sikrer, at myndighederne som

omhandlet i artikel 37, hvis de under kontrolbesøg hos de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv, eller på anden måde opdager

forhold, som kunne være knyttet til hvidvaskning af penge eller finansiering

af

terrorisme, omgående underretter den finansielle efterretningsenhed derom.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer, som ved

lov eller anden bestemmelse har til opgave at overvåge aktie-, valuta- og

finansderivatmarkederne, underretter den finansielle efterretningsenhed, hvis

de opdager forhold, som kunne stå i forbindelse med hvidvaskning af penge

eller

finansiering af terrorisme.

Artikel 26

Det forhold, at et institut eller en person, der er

omfattet af dette direktiv, eller deres ansatte eller ledelse i god tro, jf.

artikel 22, stk. 1, og artikel 23, meddeler de i artikel 22 og 23

omhandlede oplysninger, betragtes ikke som brud på en eventuel tavshedspligt

i

henhold til kontrakt eller lov eller administrative bestemmelser og påfører

ikke instituttet eller personen eller deres ledelse eller ansatte nogen form

for ansvar.

Artikel 27

Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger

for at beskytte ansatte hos de institutter eller personer, der er omfattet af

dette direktiv, mod trusler eller repressalier, når de underretter om

mistanke

om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme enten internt eller

til den finansielle efterretningsenhed.

AFDELING 2

Oplysningsforbud

Artikel 28

1. De institutter og personer, der er omfattet af dette

direktiv, samt deres ledelse og ansatte må ikke oplyse den pågældende kunde

eller tredjemand om, at der er sendt oplysninger i henhold til artikel 22 og

23, eller at der er eller eventuelt vil blive iværksat en efterforskning

vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke videregivelse

af oplysninger til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, herunder de

selvregulerende organer, eller videregivelse af oplysninger med henblik på

strafferetlig forfølgelse.

3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke udveksling af

sådanne oplysninger mellem institutioner fra medlemsstaterne eller fra

tredjelande, hvis de opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1, og

tilhører samme gruppe som defineret i artikel 2, nr. 12), i

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med

kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et

finansielt

konglomerat.

17)

4. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke udveksling af

sådanne oplysninger mellem personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1,

nr.

3), litra a) og b), fra medlemsstater eller fra tredjelande, hvor der gælder

krav svarende til dette direktivs, forudsat de pågældende udfører deres

virksomhed inden for samme retlige enhed eller netværk, uanset om de er

arbejdstagere.

I forbindelse med denne artikel forstås ved et netværk den mere omfattende

struktur, som personen tilhører, og som har fælles ejerskab, fælles ledelse

og

fælles kontrol med overholdelsen af relevante forskrifter.

5. For så vidt angår institutter eller personer som er

nævnt i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), samt nr. 3), litra a) og b),

vil

forbuddet i stk. 1 i tilfælde, der vedrører den samme kunde og den samme

transaktion, hvori to eller flere institutter eller personer er involveret,

ikke forhindre udveksling af sådanne oplysninger mellem de relevante

institutter og personer, såfremt disse er beliggende i en medlemsstat eller i

et tredjeland, hvor der gælder krav svarende til dette direktivs, og der for

dem gælder tilsvarende forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og

beskyttelse

af personoplysninger. De udvekslede oplysninger må kun anvendes med henblik

på

at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

6. Når de i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og

b), omhandlede personer forsøger at få en klient til at afstå fra begå en

lovstridig handling, betragtes det ikke som en oplysning som omhandlet i

stk. 1.

7. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen

om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i

stk. 3,

4 eller 5.

Artikel 29

Træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 40,

stk. 4, forbyder medlemsstaterne udveksling af oplysninger mellem

institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, og institutter og

personer fra det pågældende tredjeland.

KAPITEL IV

OPBEVARING AF REGISTRERINGER SAMT STATISTISKE DATA

Artikel 30

Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der

er omfattet af dette direktiv, at opbevare følgende dokumenter og oplysninger

til brug i efterforskning eller analyser af mulig hvidvaskning af penge eller

finansiering af terrorisme, der foretages af den finansielle

efterretningsenhed

eller andre kompetente myndigheder i henhold til national lovgivning:

a)

med hensyn til

kundelegitimation opbevares en kopi eller henvisninger til det krævede

bevismateriale

i en periode på mindst fem år efter, at kundeforholdet er ophørt

b)

med hensyn til

forretningsforbindelser og transaktioner opbevares dokumentation og

registreringer

bestående af originaldokumenter eller kopier med tilsvarende beviskraft i

henhold til national lovgivning i mindst fem år efter, at transaktionerne er

gennemført, eller forretningsforbindelsen er ophørt.

Artikel 31

1. Medlemsstaterne pålægger de kredit- og

finansieringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, i givet fald at

træffe relevante foranstaltninger, der mindst svarer til dette direktivs krav

med hensyn til kundelegitimation og opbevaring af registreringer i deres

filialer i tredjelande og i datterselskaber i tredjelande, hvor de har

aktiemajoriteten.

Medlemsstaterne pålægger de pågældende kredit- og

finansieringsinstitutter at underrette de kompetente myndigheder i den

relevante medlemsstat, hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse

af sådanne tilsvarende foranstaltninger.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen underretter hinanden

om tilfælde, hvor tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de

foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, og hvor der

kunne tilstræbes en løsning ved en samordnet optræden.

3. Medlemsstaterne kræver, at kredit- eller

finansieringsinstitutterne træffer yderligere foranstaltninger til en

effektiv

håndtering af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af

terrorisme,

hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de

foranstaltninger, der

er fastsat i stk. 1, første afsnit.

Artikel 32

Medlemsstaterne kræver, at deres kredit- og

finansieringsinstitutter har ordninger, der gør det muligt for dem i henhold

til deres nationale lovgivning at svare hurtigt og fyldestgørende, når den

finansielle

efterretningsenhed eller andre myndigheder henvender sig for at få oplyst, om

de har eller i de sidste fem år har haft forretningsforbindelser med nærmere

angivne fysiske eller juridiske personer, og hvori disse forbindelser består.

Artikel 33

1. Medlemsstaterne sikrer gennem omfattende statistikker

over forhold, der er relevante for effektiviteten af deres ordninger for

bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, at de

kan

vurdere disse ordningers effektivitet.

2. Sådanne statistikker omfatter mindst antallet af

underretninger til den finansielle efterretningsenhed om mistænkelige

transaktioner, den videre behandling af underretningerne og, angivet på

årsbasis antallet af efterforskede sager, antallet af retsforfulgte personer

og

antallet af personer, der er blevet dømt for hvidvaskning af penge eller

finansiering af terrorisme, samt størrelsen af indefrosne, beslaglagte eller

konfiskerede beløb.

3. Medlemsstaterne sikrer, at en konsolideret oversigt

over disse statistikker offentliggøres.

KAPITEL V

HÅNDHÆVELSESFORANSTALTNINGER

AFDELING 1

Interne procedurer, uddannelse og feedback

Artikel 34

1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,

der er omfattet af dette direktiv, at indføre passende og egnede politikker

og

procedurer for kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer,

intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, kontrol med overholdelsen af

de

relevante forskrifter og kommunikation for at forebygge og forhindre

hvidvasknings- eller terrorismefinansieringstransaktioner.

2. Medlemsstaterne pålægger de institutter, der er

omfattet af dette direktiv, at give oplysninger om relevante politikker og

procedurer, når de finder anvendelse på filialer og datterselskaber i

tredjelande,

hvor disse institutter har aktiemajoriteten.

Artikel 35

1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,

der er omfattet af dette direktiv, at træffe passende foranstaltninger for at

sikre, at deres berørte medarbejdere er bekendt med de bestemmelser, der er

gældende på baggrund af dette direktiv.

Disse foranstaltninger indebærer bl.a., at vedkommende

medarbejdere deltager i særlige efteruddannelsesprogrammer, således at de får

bedre forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og instrueres i,

hvorledes

de skal forholde sig i sådanne tilfælde.

Hvis en fysisk person, der falder ind under en af kategorierne i

artikel 2, stk. 1, nr. 3), udøver sit erhverv som medarbejder hos en

juridisk person, skal forpligtelserne i denne afdeling gælde den juridiske og

ikke den fysiske person.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv, har adgang til aktuelle

oplysninger om de metoder, der anvendes ved hvidvaskning af penge og

finansiering

af terrorisme, og om indikationer, der kan hjælpe til at opdage mistænkelige

transaktioner.

3. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt hurtig feedback

vedrørende anvendeligheden og opfølgningen af underretninger om mistanke om

hvidvaskning

af penge eller finansiering af terrorisme.

AFDELING 2

Tilsyn

Artikel 36

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelser om, at

vekselkontorer og udbydere af tjenester til truster og selskaber skal

godkendes

eller registreres, og at kasinoer skal registreres for lovligt at kunne drive

virksomhed. Med forbehold af fremtidig fællesskabslovgivning vedtager

medlemsstaterne,

at pengeoverførselsvirksomheder skal godkendes eller registreres for lovligt

at

kunne drive virksomhed.

2. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at

afslå godkendelse eller registrering af de i stk. 1 omhandlede

virksomheder, hvis de ikke finder det godtgjort, at de personer, som i

praksis

leder eller skal lede disse virksomheders drift, eller reelle ejere er

hæderlige.

Artikel 37

1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder

som et minimum effektivt at overvåge og træffe de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at kravene i dette direktiv overholdes af de institutter og

personer, der er omfattet af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder

har tilstrækkelige beføjelser, herunder beføjelse til at kræve fremlæggelse

af

alle oplysninger, der er relevante for at føre tilsyn med direktivets

overholdelse og gennemføre kontrol heraf, samt har tilstrækkelige ressourcer

til at kunne udføre deres funktioner.

3. For så vidt angår kredit- og finansieringsinstitutter

og kasinoer, skal de kompetente myndigheder have udvidede tilsynsbeføjelser,

navnlig mulighed for at foretage inspektioner på stedet.

4. For så vidt angår de fysiske og juridiske personer,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-e), kan

medlemsstaterne tillade, at de i stk. 1 nævnte opgaver udføres på

grundlag

af en risikovurdering.

5. For så vidt angår de personer, der er omhandlet i

artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), kan medlemsstaterne tillade,

at

de i stk. 1 nævnte opgaver udføres af selvregulerende organer, når blot

disse overholder stk. 2.

AFDELING 3

Samarbejde

Artikel 38

Kommissionen yder den bistand, der er nødvendig for at

lette koordineringen, herunder informationsudveksling mellem de finansielle

efterretningsenheder i Fællesskabet.

AFDELING 4

Sanktioner

Artikel 39

1. Medlemsstaterne sørger for, at fysiske og juridiske

personer, der er omfattet af dette direktiv, kan drages til ansvar for

overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af

dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have

afskrækkende virkning.

2. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at pålægge

strafferetlige sanktioner sørger medlemsstaterne i overensstemmelse med deres

nationale lovgivning for, at der kan træffes passende administrative

foranstaltninger eller anvendes administrative sanktioner over for kredit- og

finansieringsinstitutter, såfremt de overtræder de nationale bestemmelser,

der

er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv. Medlemsstaterne sørger for,

at

sådanne foranstaltninger eller sanktioner er effektive, forholdsmæssige og

har

afskrækkende virkning.

3. For så vidt angår juridiske personer, sørger

medlemsstaterne for, at de i hvert fald kan drages til ansvar for de

overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis sådanne overtrædelser

begås

til deres fordel af en person, som handler enten individuelt eller som led i

et

organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling i den

juridiske person, baseret på

a)

en bemyndigelse til

at repræsentere den juridiske person eller

b)

en bemyndigelse til

at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller

c)

en bemyndigelse til

at udøve kontrol internt i den juridiske person.

4. Ud over de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3,

sørger medlemsstaterne for, at juridiske personer kan drages til ansvar, når

det forhold, at en af de i stk. 3 nævnte personer ikke har ført tilsyn

eller udøvet kontrol, har gjort det muligt for en person, der er underlagt

den

juridiske persons myndighed, at begå de i stk. 1 omhandlede

lovovertrædelser til fordel for den juridiske person.

KAPITEL VI

GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 40

1. For at tage højde for den tekniske udvikling i

bekæmpelsen af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og for

at

sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv, kan Kommissionen efter

proceduren i artikel 41, stk. 2, vedtage følgende

gennemførelsesforanstaltninger:

a)

afklaring af de

tekniske aspekter ved definitionerne i artikel 3, nr. 2), litra a) og d), og

nr. 6), 7), 8), 9) og 10)

b)

indførelse af

tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i

artikel 11, stk. 2 og 5, er en lille risiko for hvidvaskning af penge

eller finansiering af terrorisme

c)

indførelse af

tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i

artikel 13, er en stor risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af

terrorisme

d)

indførelse af

tekniske kriterier til vurdering af, om det i henhold til artikel 2,

stk. 2,

er berettiget ikke at anvende dette direktiv på bestemte fysiske eller

juridiske personer, der udøver finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller på

et meget begrænset grundlag.

2. Under alle omstændigheder vedtager Kommissionen de

første foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1, litra b) og d),

senest den 15. juni 2006.

3. Efter proceduren i artikel 41, stk. 2, tilpasser

Kommissionen de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3),

litra

e), artikel 7, litra b), artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 5,

litra a) og d), under hensyntagen til fællesskabslovgivningen, den økonomiske

udvikling og ændringer i internationale standarder.

4. Hvis Kommissionen mener, at et tredjeland ikke

opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1 eller 2, artikel 28,

stk. 3,

4 eller 5, eller i de foranstaltninger, der er truffet i henhold til

stk. 1,

litra b), i nærværende artikel eller i artikel 16, stk. 1, litra b),

eller

at lovgivningen i det pågældende tredjeland ikke tillader anvendelse af de

foranstaltninger, der er fastsat i artikel 31, stk. 1, første afsnit,

skal

den vedtage en beslutning herom efter proceduren i artikel 41, stk. 2.

Artikel 41

1. Kommissionen bistås af et udvalg til forebyggelse af

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, i det følgende benævnt

»udvalget«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5

og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, og forudsat, at de

gennemførelsesforanstaltninger,

der vedtages efter denne procedure, ikke ændrer de væsentlige bestemmelser i

dette direktiv.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF

fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

4. Med forbehold af allerede vedtagne

gennemførelsesforanstaltninger stilles gennemførelsen af bestemmelserne i

dette

direktiv om vedtagelse af tekniske bestemmelser og afgørelser, jf.

stk. 2,

i bero indtil fire år efter direktivets ikrafttræden. Europa-Parlamentet og

Rådet kan på forslag fra Kommissionen efter proceduren i traktatens artikel

251

forlænge gyldigheden af de pågældende bestemmelser og foretager en gennemgang

med henblik herpå inden udløbet af de fire år.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 42

Senest den 15. december 2009 og mindst hvert tredje år

herefter udarbejder Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette

direktiv, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens

første rapport omfatter en særlig undersøgelse af behandlingen af advokater

og

andre selvstændige inden for de juridiske erhverv.

Artikel 43

Senest den 15. december 2010 forelægger Kommissionen en

rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tærskelprocentsatserne i artikel

3,

nr. 6), idet den lægger særlig vægt på det nyttige i og de mulige følger af

at

nedsætte procentsatserne i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), og litra b),

nr. i) og iii), fra 25 % til 20 %. På grundlag af rapporten kan Kommissionen

fremsætte forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 44

Direktiv 91/308/EØF ophæves.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger

til nærværende direktiv og sammenholdes med den i bilaget anførte

sammenligningstabel.

Artikel 45

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 15. december

2007. De meddeler omgående Kommissionen teksten til disse forskrifter samt en

sammenligningstabel over bestemmelserne i dette direktiv og de tilsvarende

bestemmelser i den vedtagne nationale lovgivning.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en

henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en

sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af

medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de

vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er

omfattet af dette direktiv.

Artikel 46

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter

offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 47

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.

På Europa-Parlamentets vegne

J. Borrell Fontelles

Formand

På Rådets vegne

D. Alexander

Formand

1)

Udtalelse af 11.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

2)

EUT C 40 af 17.2.2005, s. 9.

3)

Europa-Parlamentets udtalelse af 26.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT)

og

Rådets afgørelse af 19.9.2005.

4)

EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).

5)

EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1.

6)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT

L

284 af 31.10.2003, s. 1).

7)

EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4.

8)

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

9)

EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.

10)

EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79

af

24.3.2005, s. 9).

11)

EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

12)

EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

13)

EUT L 9 af 15.1.2003, s. 3.

14)

EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.

15)

EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.

16)

EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39.

17)

EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.

Bilag

SAMMENLIGNINGSTABEL

Dette direktiv

Direktiv 91/308/EØF

Artikel 1,stk. 1

Artikel2

Artikel 1, stk. 2

Artikel1, litra C)

Artikel 1,stk. 2, litra a)

Artikel1, litra C), nr. 1

Artikel 1,stk. 2, litra b)

Artikel1, litra C), nr. 2

Artikel 1,stk. 2, litra c)

Artikel1, litra C), nr. 3

Artikel 1,stk. 2, litra d)

Artikel1, litra C), nr. 4

Artikel 1,stk. 3

Artikel1, litra C), stk. 3

Artikel 1,stk. 4

Artikel 1,stk. 5

Artikel1, litra C), stk. 2

Artikel 2,stk. 1, nr. 1)

Artikel2a, nr. 1

Artikel 2,stk. 1, nr. 2)

Artikel2a, nr. 2

Artikel 2,stk. 1, nr. 3), litra a),

b) og d)-f)

Artikel2a, nr. 3-7

Artikel 2,stk. 1, nr. 3, litra c)

Artikel 2,stk. 2

Artikel 3, nr. 1)

Artikel1, litra A)

Artikel 3, nr. 2),litra a)

Artikel1, litra B), nr. 1

Artikel 3, nr. 2),litra b)

Artikel1, litra B), nr. 2

Artikel 3, nr. 2),litra c)

Artikel1, litra B), nr. 3

Artikel 3, nr. 2),litra d)

Artikel1, litra B), nr. 4

Artikel 3, nr. 2),litra e)

Artikel 3, nr. 2),litra f)

Artikel1, litra B), andet afsnit

Artikel 3, nr. 3)

Artikel1, litra D)

Artikel 3, nr. 4)

Artikel1, litra E), første afsnit

Artikel 3, nr. 5)

Artikel1, litra E), andet afsnit

Artikel 3, nr. 5),litra a)

Artikel 3, nr. 5),litra b)

Artikel1, litra E), første led

Artikel 3, nr. 5),litra c)

Artikel1, litra E), andet led

Artikel 3, nr. 5),litra d)

Artikel1e, tredje led

Artikel 3, nr. 5),litra e)

Artikel1e, fjerde led

Artikel 3, nr. 5),litra f)

Artikel1, litra E), femte led og tredje

afsnit

Artikel 3, nr. 6)

Artikel 3, nr. 7)

Artikel 3, nr. 8)

Artikel 3, nr. 9)

Artikel 3, nr. 10)

Artikel 4

Artikel12

Artikel 5

Artikel15

Artikel 6

Artikel 7, litra a)

Artikel3, stk. 1

Artikel 7, litra b)

Artikel3, stk. 2

Artikel 7, litra c)

Artikel3, stk. 8

Artikel 7, litra d)

Artikel3, stk. 7

Artikel 8,stk. 1, litra a)

Artikel3, stk. 1

Artikel 8, stk. 1,litra b)-d)

Artikel 8,stk. 2

Artikel 9,stk. 1

Artikel3, stk. 1

Artikel 9,stk. 2-6

Artikel 10

Artikel3, stk. 5 og 6

Artikel 11,stk. 1

Artikel3, stk. 9

Artikel 11,stk. 2

Artikel 11,stk. 3 og 4

Artikel 11,stk. 5, litra a)

Artikel3, stk. 3

Artikel 11,stk. 5, litra b)

Artikel3, stk. 4

Artikel 11,stk. 5, litra c)

Artikel3, stk. 4

Artikel 11,stk. 5, litra d)

Artikel 12

Artikel 13,stk. 1 og. 2

Artikel3, stk. 10 og 11

Artikel 13,stk. 3-5

Artikel 13,stk. 6

Artikel5

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 20

Artikel5

Artikel 21

Artikel 22

Artikel6, stk. 1 og 2

Artikel 23

Artikel6, stk. 3

Artikel 24

Artikel7

Artikel 25

Artikel10

Artikel 26

Artikel9

Artikel 27

Artikel 28,stk. 1

Artikel8, stk. 1

Artikel 28,stk. 2-7

Artikel 29

Artikel 30, litra a)

Artikel4, første led

Artikel 30, litra b)

Artikel4, andet led

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 34,stk. 1

Artikel11, stk. 1, litra a)

Artikel 34,stk. 2

Artikel 35,stk. 1, første afsnit

Artikel11, stk. 1, litra b), første

punktum

Artikel 35,stk. 1, andet afsnit

Artikel11, stk. 1, litra b), andet

punktum

Artikel 35,stk. 1, tredje afsnit

Artikel11, stk. 1, andet afsnit

Artikel 35,stk. 2

Artikel 35,stk. 3

Artikel 36

Artikel 37

Artikel 38

Artikel 39,stk. 1

Artikel14

Artikel 39,stk. 2-4

Artikel 40

Artikel 41

Artikel 42

Artikel17

Artikel 43

Artikel 44

Artikel 45

Artikel16

Artikel 46

Artikel16

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende

foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme (3. hvidvaskningsdirektiv), EU-Tidende L 309 af

25.

november 2005, s. 15.

Lignende dokumenter