Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer (Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. februar 2006 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om spillekasinoer
1)
(Hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme)
§ 1
I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861
af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000 og § 5 i
lov nr. 366 af 24. maj 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 20 b, stk. 1,
affattes således:
»
§ 20 b.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er
beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme
på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har
haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal
den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at
transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten
straks underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.«
2.
§ 20 b, stk. 3,
affattes således:
Læs alt
»
Stk. 3.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er
beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der
udfører særlige hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde,
at der er eller vil blive givet kontrollanten eller politiet oplysninger,
eller
at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også
kontrollanten. Pligten til hemmeligholdelse gælder ikke videregivelse af
oplysninger til politiet.«
3.
§ 20 d, stk. 1,
affattes således:
»Et spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten udarbejde
skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og
kommunikationsprocedurer,
herunder om kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer,
kommunikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme. Et spillekasino skal i samarbejde med
kontrollanten endvidere udarbejde uddannelses- og instruktionsprogrammer for
medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.«
4.
Efter § 20
d indsættes i
kapitel 6
:
»
§ 20 e.
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt
efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give kontrollanten og
spillekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet
underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme,
herunder om der er rejst sigtelse i sagen, ligesom der kan gives underretning
om sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet og om endelig afgørelse; ved domfældelse eventuelt i form af en
dom eller domsekstrakt.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives.«
5.
§ 24, stk. 1,
affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 2,
stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5,
§ 6
a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d,
§§ 10
og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1,
§ 17,
stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og
5,
§ 20 b og § 20 c, § 20 d, stk. 1, og § 20 e,
stk. 2,
eller
2)
tilsidesætter vilkår
fastsat efter § 1, stk. 4.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har til formål at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (i det følgende benævnt 3.
hvidvaskdirektiv) for så vidt angår spillekasinoer.
3. hvidvaskdirektiv har primært til formål at sikre, at en
række reviderede rekommandationer til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering, der er udarbejdet af Financial Action Task Force (i det
følgende benævnt FATF), bliver gennemført ensartet i medlemsstaterne. FATF er
et mellemstatsligt samarbejde, der har til formål at udvikle og fremskynde
tiltag mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. FATF, som Danmark
er
medlem af, er det førende internationale organ for bekæmpelse af hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme. FATF’s rekommandationer blev
gennemgribende revideret og udvidet i 2003, og Europa-Parlamentet og Rådet
har
derfor fundet, at hvidvaskdirektivet bør være i overensstemmelse hermed.
Lovforslaget indebærer således, at 3. hvidvaskdirektiv og
dermed også FATF’s rekommandationer gennemføres i dansk ret for så vidt
angår
spillekasinoer.
3. hvidvaskdirektiv foreslås i øvrigt – med undtagelse af
spillekasinoer – gennemført i dansk ret ved det forslag til lov om
forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som
blev fremsat for Folketinget af økonomi- og erhvervsministeren den 9.
november
2005 (lovforslag nr. L 47).
1.2. Hovedtræk af lovforslaget
3. hvidvaskdirektiv indeholder en række bestemmelser, der –
i vidt omfang – ligeledes var gældende efter det hidtil gældende
hvidvaskdirektiv,
og derfor i tilpasset form allerede er gennemført for så vidt angår
spillekasinovirksomhed.
Formålet med lovforslaget er således at gennemføre de øvrige bestemmelser i
3.
hvidvaskdirektiv i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer.
For det første foreslås en ændring af spillekasinolovens § 20
b, stk. 1, med henblik på at sikre, at spillekasinoerne og disses
ansatte
ligeledes skal være særlig opmærksomme på transaktioner, som har – eller
har
haft – tilknytning til finansiering af terrorisme. I givet fald skal den
offentlige kontrollant underrettes herom.
Lovforslaget indebærer desuden en ændring af
spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, hvorefter pligten til at
hemmeligholde, at der er – eller vil blive – givet kontrollanten
eller politiet
oplysninger, ligeledes omfatter mistanke om finansiering af terrorisme.
Endvidere foreslås en ændring af spillekasinolovens § 20
d, som har til formål at præcisere indholdet af de kontrol- og
kommunikationsprocedurer om bl.a. kundelegitimation, underretning, opbevaring
af registreringer, kommunikation og kontrol, som spillekasinoet skal
udarbejde
med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme.
Lovforslaget indeholder desuden en ny bestemmelse,
hvorefter Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet - såfremt
efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod - kan give kontrollanten og
spillekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet
underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme,
herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om
sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en
dom eller domsekstrakt. Disse oplysninger må ikke uberettiget videregives.
Endelig foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 20
e, stk. 2, strafbelægges.
2. Gældende ret
2.1. Hvidvasklovgivningen
2.1.1. EU-retlig regulering
3. hvidvaskdirektiv har til formål at koordinere
medlemsstaternes indsats til beskyttelse af det finansielle system mod
hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme.
Efter 3. hvidvaskdirektiv, der er et minimumsdirektiv, skal
medlemsstaterne drage omsorg for, at hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme forbydes. Der skal herunder indføres forpligtelser for de
omfattede
institutter mv. til at medvirke hertil i nærmere omfang, som er angivet i
direktivet. For disse institutter foreskrives således en pligt til at påse,
at
kunders identitet oplyses, og at der sker registrering og opbevaring af
oplysninger derom og om transaktioner. Endvidere er der en pligt til at
undersøge og anmelde forhold, der mistænkes for at kunne have tilknytning til
hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme, således at myndighederne kan
forbyde, at transaktionen gennemføres.
3. hvidvaskdirektiv indebærer desuden, at oplysninger, der
gives af de omfattede institutter i god tro, ikke skal betragtes som brud på
den tavshedspligt, der i øvrigt måtte gælde, ligesom videregivelse ikke kan
medføre,
at instituttet pådrager sig nogen form for ansvar. Ifølge direktivet skal der
til de nævnte formål etableres passende politikker og procedurer for at gøre
de
ansatte bekendt med bestemmelserne i direktivet, herunder ved at gennemføre
særlige uddannelses- og instruktionsprogrammer for de ansatte.
Med 3. hvidvaskdirektiv ophæves det hidtil gældende
hvidvaskdirektiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af
det finansielle system til hvidvaskning af penge, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001. 3.
hvidvaskdirektiv viderefører imidlertid i vidt omfang bestemmelserne i det
tidligere hvidvaskdirektiv med de ændringer, som følger af, at direktivet
tager
særligt hensyn til FATF’s rekommandationer.
2.1.2. Hvidvasklovgivningen i Danmark
Det hidtil gældende hvidvaskdirektiv er gennemført i dansk
ret ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvaskning af penge, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005.
Loven
bygger som helhed på bestemmelserne i direktivet og indebærer således, at de
virksomheder, der er omfattet af loven, er pålagt en række forpligtelser, som
skal forebygge anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge.
Ændringsdirektivet 2001/97/EF er – bortset fra spillekasinoer –
gennemført i
dansk ret ved lov nr. 422 af 6. juni 2002 om ændring af lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (Bekæmpelse af finansiering af
terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande).
Som anført i afsnit 1.1. foreslås 3. hvidvaskdirektiv
gennemført i dansk ret – bortset fra spillekasinoer – ved det
forslag til lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, som er fremsat for Folketinget den 9. november 2005. Dette
lovforslag
tager udgangspunkt i betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen, som er
afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet.
Det fremgår af § 4 i forslaget til lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, at
ved
hvidvask skal forstås »1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre
del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, 2)
uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på
anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en
strafbar lovovertrædelse eller 3) forsøg på eller medvirken til sådanne
dispositioner.« Bestemmelsen omfatter også dispositioner foretaget af den,
der
har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra. Begrebet
hvidvask skal forstås i overensstemmelse hermed.
Desuden fremgår det af § 5 i forslaget til lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, at der ved finansiering af terrorisme skal forstås finansiering
af
terrorisme som defineret i straffelovens § 114 a. Af straffelovens
§ 114
a fremgår, at med fængsel indtil 10 år straffes den, som 1) direkte eller
indirekte yder økonomisk støtte til, 2) direkte eller indirekte
tilvejebringer
eller indsamler midler til eller 3) direkte eller indirekte stiller penge,
andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed
for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til
hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.
2.2. Spillekasinolovgivningen
Hvidvaskloven omfatter ikke spillekasinoer, men en række
bestemmelser i det hidtil gældende hvidvaskdirektiv er - i tilpasset form -
gennemført i spillekasinoloven.
Ved lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer
(spillekasinoloven), som trådte i kraft den 31. december 1990, blev der
indført
mulighed for efter tilladelse fra Justitsministeriet at oprette og drive
spillekasinovirksomhed i Danmark. Der er i dag seks spillekasinoer i Danmark.
Spillekasinoloven indeholder bl.a. bestemmelser om de
tilladte former for spil, om placeringen af indsatser, om vekslinger i
spillekasinoer, om adgangskravene til spillekasinoer og om hvidvask i
spillekasinoer. Loven regulerer desuden visse forhold med hensyn til
ansættelse
af personale i spillekasinoerne, ligesom loven indeholder en række
kontrolbestemmelser, herunder om den offentlige kontrollant og om politiets
tilsyn med spillekasinovirksomheden.
Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 om ændring af lov om
spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer blev en række regler i
hvidvaskdirektivet i tilpasset form overført til spillekasinovirksomhed.
Ændringerne
trådte i kraft den 1. januar 1994 og den 1. juli 1994.
Ved lovændringen blev der bl.a. indført regler om
forevisning af legitimation og om registrering af oplysninger om enhver gæsts
navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt ankomsttidspunkt til
spillekasinoet. Desuden blev der indført en pligt til at opbevare disse
oplysninger i to måneder og derefter slette dem. I tilknytning til kravet om
forevisning af legitimation ved ankomsten blev der desuden fastsat regler om,
at et spillekasino med henblik på efterfølgende identifikation skal foretage
videoregistrering af den ankommende gæst, og at spillekasinoet skal opbevare
denne videoregistrering i to måneder. Disse ændringer indebar, at det hidtil
gældende hvidvaskdirektivs artikel 3 om legitimation og registrering af
kunder
i tilpasset form blev gennemført i spillekasinoloven.
Ved lovændringen blev der desuden indført en række
yderligere kontrolbestemmelser i spillekasinoloven, herunder regler om, at
der
i hele spillekasinoets åbningstid skal være en uafhængig person (kontrollant)
til stede. Kontrollanten skal foretage indberetning til politiet, såfremt
vedkommende bliver opmærksom på, at de for spillekasinoet gældende regler
ikke
overholdes, eller i øvrigt bliver opmærksom på uregelmæssigheder i
forbindelse
med spillenes afvikling mv. Spillekasinoernes ledelse, sikkerhedspersonale og
andre ansatte skal underrette kontrollanten ved mistanke om, at en veksling
har
tilknytning til hvidvask af penge, eller der foregår uregelmæssigheder ved
spillenes afvikling med henblik på, at kontrollanten træffer beslutning om
underretning af politiet. Med disse bestemmelser er det hidtil gældende
hvidvaskdirektivs artikel 6 i tilpasset form gennemført i spillekasinoloven.
Desuden er spillekasinoloven ændret ved lov nr. 443 af 31.
maj 2000, hvor pligten for spillekasinoerne til at opbevare oplysninger om
gæsterne blev udvidet fra 2 måneder til 5 år. Med denne udvidelse af
opbevaringspligten
er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs artikel 4, 1. led, i tilpasset form
gennemført for så vidt angår spillekasinovirksomhed. Lovændringen indførte
desuden en adgang for spillekasinoerne til at registrere og i begrænset
omfang
udveksle oplysninger med andre spillekasinoer om falskspillere.
Spillekasinoloven er senest ændret ved lov nr. 366 af 24.
maj 2005, hvorved de resterende bestemmelser i hvidvaskdirektivet blev
gennemført i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer. Der henvises herved
til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende
2004-2005, 2. samling, Tillæg A, s. 424 ff. og Folketingets forhandlinger
2004-2005, 2. samling, s. 300 ff., s. 2623 ff., s. 3176 ff., Tillæg A s. 360
og
Tillæg B s. 280.
Ved lovændringen blev der indført regler om, at dokumenter
og registreringer vedrørende transaktioner skal opbevares i mindst 5 år efter
transaktionernes gennemførelse. Med denne ændring er det hidtil gældende
hvidvaskdirektivs artikel 4, 2. led, i tilpasset form gennemført i
spillekasinoloven.
Desuden blev der indført regler om, at spillekasinoets
ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, som er beskæftiget med
egentlig
spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme på uregelmæssigheder i
forbindelse med spillenes afvikling samt transaktioner, der kan have
tilknytning til hvidvask af penge. Ved mistanke herom skal der ske
indberetning
til den offentlige kontrollant. Underrettes kontrollanten eller politiet om
en
mistanke om hvidvask af penge, er spillekasinoets ledelse,
sikkerhedspersonale
og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed,
samt
revisorer og andre, der udfører særlige hverv for spillekasinoet, forpligtet
til at hemmeligholde dette. Desuden blev der fastsat en bestemmelse om, at
videregivelse
af oplysninger i god tro til kontrollanten eller politiet ikke anses for brud
på den tavshedspligt, som er fastsat i lovgivning, i medfør af lov eller i
henhold til kontrakt. Med disse ændringer er det hidtil gældende
hvidvaskdirektivs artikel 5 - 9 gennemført for så vidt angår spillekasinoer.
Endelig blev der fastsat regler om, at et spillekasino i
samarbejde med kontrollanten skal udarbejde skriftlige interne regler om
betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og
instruktionsprogrammer
for medarbejderne. Med denne ændring er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs
artikel 11 i tilpasset form gennemført i spillekasinoloven.
3. Justitsministeriets overvejelser
3.1.
I betænkning
nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen, som blev afgivet af
Justitsministeriets
udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet, blev der stillet
forslag
om, at hvidvaskloven ligeledes skal omfatte spillekasinoer. Dette forslag var
begrundet i, at spillekasinoloven – på dette tidspunkt – ikke fuldt
ud
indeholdt bestemmelser svarende til hvidvaskdirektivet, ligesom udvalget
fandt,
at spillekasinoer på samme måde som øvrige regulerede erhverv burde indgå i
den
samlede fælles lovgivning om hvidvask.
Da fristen for at gennemføre 2. hvidvaskdirektiv var
fastsat til den 15. juni 2003, fandt Justitsministeriet det imidlertid
nødvendigt at stille forslag om en gennemførelse af de nødvendige
tilpasninger
i spillekasinoloven, jf. herved lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af
straffeloven og visse andre love, herunder spillekasinoloven, selv om der på
tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget ikke var taget stilling til, om
den fremtidige regulering af hvidvask også for spillekasinoers vedkommende
burde indgå i den generelle hvidvasklovgivning. Der henvises herved til
afsnit
1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 11, fremsat den 23.
februar
2005).
Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets opfattelse,
at reguleringen af foranstaltninger imod hvidvask – og nu også
terrorfinansiering – for spillekasinoers vedkommende fortsat bør
gennemføres i
spillekasinoloven.
Det skyldes navnlig, at spillekasinolovens
kontrolbestemmelser bygger på en særlig ordning med en offentlig kontrollant,
som skal være til stede i hele spillekasinoets åbningstid, og som alene er
underlagt politiets instruktion. Kontrollantordningen blev i sin tid indført
for at sikre en bedre kontrol af gæsternes spillemæssige adfærd samt for at
etablere en uafhængig rapportering til politiet vedrørende eventuelle
uregelmæssigheder.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det rigtigst fortsat at inddrage
kontrollanten i bestræbelserne på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i
spillekasinoer. Spillekasinoer adskiller sig på en række punkter fra de
institutter
mv., som er omfattet af hvidvaskloven, f.eks. banker. Ved at gennemføre
reguleringen af bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering i
spillekasinoer
i hvidvaskloven ville der være behov for særlige regler, som udelukkende tog
sigte på spillekasinoer. Der ville imidlertid samtidig være behov for at
opretholde
en række af spillekasinolovens regler, og der ville således på en række
punkter, bl.a. vedrørende den offentlige kontrollants rolle, blive tale om en
dobbeltregulering. Efter Justitsministeriets opfattelse taler navnlig
lovtekniske hensyn afgørende for, at der fortsat er en samlet regulering af
spillekasinoers forhold, herunder også vedrørende hvidvask og
terrorfinansiering, og at denne regulering gennemføres i spillekasinoloven.
3.2.
Det følger
af 3. hvidvaskdirektivs artikel 20, at de af direktivet omfattede institutter
mv. skal være særlig opmærksomme på enhver aktivitet, som de på grund af dens
karakter særligt finder kan have tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Det gælder især komplekse eller usædvanlig store
transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre, der ikke har noget
klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål.
Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 22, stk. 1, litra
a, skal de omfattede institutter mv. samarbejde fuldt ud ved omgående at
underrette den finansielle efterretningsenhed på eget initiativ, når
instituttet
mv. ved, har mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der
gennemføres eller er gennemført eller gjort forsøg på at gennemføre hvidvask
af
penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 20 i 3. hvidvaskdirektiv svarer i vidt omfang til
artikel 5 i det hidtil gældende hvidvaskdirektiv, og tilsvarende svarer
artikel
22 i 3. hvidvaskdirektiv i stor udstrækning til artikel 6 i det hidtil
gældende
hvidvaskdirektiv. Disse bestemmelser blev for så vidt angår spillekasinoer
gennemført i dansk ret ved § 5, nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b,
stk. 1), i lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og
visse
andre love, jf. ovenfor afsnit 2.2.
Justitsministeriet foreslår, at pligten efter § 20 b,
stk. 1, til at være særlig opmærksom udvides til ligeledes at omfatte
transaktioner, som kan have tilknytning til finansiering af terrorisme.
Tilsvarende foreslås det, at underretningspligten i forhold til den
offentlige
kontrollant og politiet udvides til også at omfatte en mistanke om, at en
transaktion har eller har haft tilknytning til finansiering af terrorisme. 3.
hvidvaskdirektivs artikel 20 og 22, stk. 1, litra a, foreslås dermed
gennemført i overensstemmelse med disse bestemmelsers ordlyd.
Forslaget om, at der ligeledes skal ske indberetning til
den offentlige kontrollant ved mistanke om, at en transaktion
har haft
tilknytning til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, har til formål at præcisere, at en
mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som først
opstår, efter at transaktionen er gennemført, ligeledes skal indberettes til
den offentlige kontrollant, ligesom mistanke om forsøg på hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme også skal indberettes.
Eksempelvis kan en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme tænkes at opstå efter transaktionen i forbindelse med
opgørelsen
af spillekasinoets kasse, herunder ved konstateringen af, at en gæst har
vekslet usædvanlig mange gange, eller i øvrigt på baggrund af oplysninger,
som
spillekasinoets ansatte efterfølgende måtte blive opmærksomme på.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre
ansatte, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal i den
forbindelse særligt være opmærksomme på komplekse eller usædvanlig store
transaktioner
samt alle usædvanlige transaktionsmønstre. Dette kan eksempelvis bestå i, at
der veksles et usædvanligt højt beløb en eller flere gange samme dag eller
inden for kortere tid, eller at der veksles beløb usædvanligt mange gange
samme
dag eller inden for kortere tid.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
3.3.
Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 28,
stk. 1 og 2, må de omfattede institutter mv. ikke oplyse kunden eller
tredjemand om, at der er sendt oplysninger om hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, eller at der er eller eventuelt vil blive
iværksat
en efterforskning herom. Forbuddet omfatter dog ikke videregivelse af
oplysninger til de kompetente myndigheder eller videregivelse af oplysninger
med henblik på strafferetlig forfølgning.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til det hidtil
gældende hvidvaskdirektivs artikel 8, idet bestemmelsen dog nu ligeledes
omfatter finansiering af terrorisme. Endvidere er bestemmelsen udvidet,
således
at forbuddet mod videregivelse af oplysninger ligeledes finder anvendelse i
tilfælde, hvor der eventuelt vil blive foretaget efterforskning vedrørende
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
På denne baggrund foreslår Justitsministeriet, at
spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, om pligten til hemmeligholdelse
udvides til ligeledes at omfatte finansiering af terrorisme samt tilfælde,
hvor
der eventuelt vil blive foretaget efterforskning vedrørende hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme, således at 3. hvidvaskdirektiv gennemføres
i
overensstemmelse med direktivets ordlyd.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
3.4.
Efter 3.
hvidvaskdirektivs artikel 34, stk. 1, skal de omfattede institutter mv.
indføre passende og egnede politikker og procedurer for kundelegitimation,
underretning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering,
risikostyring, kontrol med overholdelsen af de relevante forskrifter og
kommunikation for at forebygge og forhindre hvidvask- eller
terrorismefinansieringstransaktioner.
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 35, stk. 1,
at de omfattede institutter mv. og personer skal træffe passende
foranstaltninger for at sikre, at de berørte medarbejdere er bekendt med de
bestemmelser, der er gældende på baggrund af dette direktiv. Ifølge
bestemmelsen
indebærer dette bl.a., at medarbejderne skal deltage i særlige
efteruddannelsesprogrammer, således at de får bedre forudsætninger for at
genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, og instrueres i, hvorledes de skal forholde sig i
sådanne tilfælde. Efter bestemmelsen skal forpligtelserne om interne
procedurer, uddannelse og feedback gælde for den juridiske person, hvis en
person udøver sit erhverv som medarbejder hos en juridisk person.
Efter spillekasinolovens § 20 d skal et spillekasino i
samarbejde med kontrollanten udarbejde skriftlige interne regler om
betryggende
kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og
instruktionsprogrammer
for medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.
Med henblik på at sikre, at spillekasinolovens § 20 d
gennemfører hvidvaskdirektivets artikel 34 og 35, foreslås det præciseret, at
kontrol- og kommunikationsprocedurerne bl.a. skal omfatte spørgsmålet om
kundelegitimation,
underretning, opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol med
henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme. Formålet hermed er at give spillekasinoets ansatte bedre
forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med
hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme, ligesom de kan blive instrueret
om,
hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfælde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
3.5.
Efter 3.
hvidvaskdirektivs artikel 34, stk. 3, skal medlemsstaterne så vidt
muligt
sikre hurtig feedback vedrørende anvendeligheden og opfølgningen af
underretninger om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme.
Justitsministeriet foreslår på denne baggrund indført en
bestemmelse om, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan give
kontrollanten og spillekasinoets ledelse underretning om status i en sag,
hvori
der er givet underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom de kan gives
underretning om sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig
økonomisk kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i
form af en dom eller domsekstrakt, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke
taler imod. Disse underretninger må ikke uberettiget videregives.
Forslaget vedrører specifik feedback til kontrollanten og
ledelsen i et spillekasino, som efter loven har givet underretning om en
mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. En sådan underretning er en
information til politiet og har ikke karakter af en anmeldelse, og
retsplejelovens
regler om underretning af anmeldere finder således ikke anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at der fra Statsadvokaten for
særlig økonomisk kriminalitet vil kunne gives feedback om en endelig
afgørelse
i sagen samt sletning i hvidvaskregistret. Derudover vil der kunne gives
tilbagemelding om status i sagen, f.eks. at der er rejst sigtelse, at
oplysningen
indgår i en verserende sag, eller at videre efterforskning er sat i bero.
Særligt af hensyn til den interne undervisning vil det være
hensigtsmæssigt, at der er mulighed for, at tilbagemeldingen om endelig
afgørelse i visse tilfælde, hvor dommens indhold er særligt oplysende f.eks.
omkring
udbytte og hvidvask, sker i form af dom eller domsekstrakt.
Forslagets § 20 e, stk. 1, fraviger bestemmelsen
i § 8 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
(persondataloven) med senere ændringer, idet forslaget indeholder en særskilt
hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i videre omfang,
end
hvad der følger af persondataloven. Forslaget indeholder således en særskilt
hjemmel til, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan
videregive
visse oplysninger til kontrollanten og spillekasinoets ledelse, og at disse
kan
behandle de fra statsadvokaturen modtagne oplysninger.
Forslaget kan i visse tilfælde give registrerede personer
en dårligere retsstilling end efter persondataloven, hvilket har været
tilsigtet. Det skyldes, at statsadvokaturens mulighed for ifølge forslaget at
give tilbagemelding til spillekasinoets ledelse har til formål at forebygge
eller standse kriminalitet mod den underrettende ved at give ledelsen i det
spillekasino, der underretter, indblik i nye former for hvidvask og
finansiering af terrorisme, hvilket må anses som vægtige samfundsmæssige
interesser. Fravigelsen af persondataloven vurderes i øvrigt ikke at være i
strid med direktivet om behandling af personoplysninger (Europa-Parlamentet
og
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger), jf. herved betragtning 22 og artikel 8, stk. 5.
Efter forslagets § 20 e, stk. 2, må oplysningerne
efter stk. 1 ikke uberettiget videregives. Formålet med bestemmelsen er
at
sikre, at spillekasinoets ledelse er bekendt med, at sådanne oplysninger ikke
må videregives uberettiget, uanset at dette følger af den generelle
bestemmelse
i straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af bl.a.
meddelelser
om en andens private forhold. Eventuel videregivelse af oplysninger kan ske i
overensstemmelse med persondatalovens regler om behandling af
personoplysninger.
Henset til oplysningernes art vil udgangspunktet være, at
enhver videregivelse er uberettiget. Oplysningerne kan dog i anonymiseret
form
videregives til den del af personalet, som er beskæftiget med egentlig
spillekasinovirksomhed,
f.eks. i undervisningssammenhæng.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget skønnes alene at indebære begrænsede økonomiske
og administrative konsekvenser for spillekasinoerne som følge af de
foreslåede
præciseringer (og tilpasninger) af de eksisterende krav om udarbejdelse af
skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer
samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på
en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Imidlertid har forslaget meget begrænsede administrative
konsekvenser for erhvervslivet, og der er derfor ikke behov for at forelægge
forslaget for virksomhedspanelet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har til formål at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv) for
så vidt angår spillekasinoer. Fristen for direktivets gennemførelse er
fastsat
til senest den 15. december 2007.
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende
foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv).
5. Hørte myndigheder mv.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne
for Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i
Danmark,
Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Finanstilsynet, Datatilsynet,
Danmarks
Rederiforening, Teknologisk Institut og Forbrugerrådet, HORESTA, Dansk
Casinoforening, FORCE Technology, HK-Service, Dansk Funktionærforbund, RBF:
RestaurationsBranchens
Forbund, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, og Vagt- og
Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Århus Kommune, Børkop Kommune,
Odense Kommune, Helsingør Kommune og Aalborg Kommune.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 1)
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er
beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme
på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har
haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal
den offentlige kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at
transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten
straks underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.
Den foreslåede ændring af § 20 b har til formål at
sikre, at spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, som
er
beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, ligeledes er særlig
opmærksomme på transaktioner, som kan have tilknytning til finansiering af
terrorisme.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre
ansatte skal i den forbindelse særligt være opmærksomme på komplekse eller
usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre.
Dette
kan eksempelvis bestå i, at der veksles et usædvanligt højt beløb en eller
flere
gange samme dag eller inden for kortere tid, eller at der veksles beløb
usædvanlig mange gange samme dag eller inden for kortere tid.
Henset til, at hvidvaskdirektivet er udvidet til ligeledes
at finde anvendelse på finansiering af terrorisme, foreslås det endvidere, at
personalets pligt til at underrette den offentlige kontrollant udvides til at
omfatte mistanke om, at en transaktion har – eller har haft –
tilknytning til
finansiering af terrorisme. Kan mistanken om, at transaktionen har
tilknytning
til finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal
kontrollanten
straks underrette politiet, jf. spillekasinolovens § 20 a, stk. 5.
Efter forslaget skal der ligeledes ske indberetning til den
offentlige kontrollant ved en mistanke om hvidvask af penge eller
finansiering
af terrorisme, som først opstår efter transaktionen, ligesom mistanke om
forsøg
på hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme også skal indberettes.
Eksempelvis kan en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme
tænkes at opstå efter transaktionen i forbindelse med opgørelsen af
spillekasinoets kasser, herunder ved konstateringen af at en gæst har vekslet
usædvanlig mange gange, eller i øvrigt på baggrund af oplysninger, som
spillekasinoets ansatte efterfølgende måtte blive opmærksomme på.
Som efter gældende ret kan kontrollantens underretning
gives til det stedlige politi eller til Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet. Gives underretningen til det stedlige politi forudsættes det,
at
politiet – som efter gældende ret – underretter Statsadvokaten for
særlig
økonomisk kriminalitet om enhver underretning om mistanke om hvidvask af
penge
eller finansiering af terrorisme.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 20 og 22 i
3. hvidvaskdirektiv og svarer til §§ 6 og 7 i forslaget til lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 3)
I forhold til den gældende bestemmelse i spillekasinolovens
§ 20 b, stk. 3, foreslås pligten til at hemmeligholde, at der er
givet kontrollanten eller politiet oplysninger eller er iværksat en
undersøgelse om hvidvask af penge, udvidet til ligeledes at omfatte
oplysninger
eller undersøgelser vedrørende finansiering af terrorisme.
Desuden foreslås det på baggrund af 3. hvidvaskdirektivs
artikel 28, at pligten til hemmeligholdelse udvides til ligeledes at omfatte
tilfælde, hvor der endnu ikke er – men vil blive – givet
kontrollanten eller
politiet oplysninger samt tilfælde, hvor der vil blive iværksat en
undersøgelse
om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Pligten til
hemmeligholdelse indtræder ifølge forslaget således allerede fra det
tidspunkt,
hvor spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte
beskæftiget
med egentlig spillekasinovirksomhed ved, at der vil blive givet kontrollanten
eller politiet oplysninger eller iværksat en undersøgelse om hvidvask af
penge
eller finansiering af terrorisme.
Desuden foreslås det præciseret, at pligten til
hemmeligholdelse ikke omfatter videregivelse af oplysninger til politiet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 28 i 3. hvidvaskdirektiv
og svarer til § 27 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3 (spillekasinolovens § 20 d, stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at
de kontrol- og kommunikationsprocedurer, som spillekasinoets ledelse i
samarbejde med kontrollanten skal udarbejde, bl.a. skal omfatte spørgsmålet
om
kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer, kommunikation
og
kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Formålet hermed er at give de ansatte bedre
forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med
hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme og at instruere personalet i,
hvorledes
de skal forholde sig i sådanne tilfælde.
Forpligtelsen vil – som efter den gældende bestemmelse i
spillekasinolovens § 20 d – f.eks. kunne opfyldes ved regelmæssige
interne
instruktionsmøder eller som led i et uddannelsesforløb.
Desuden foreslås det i overensstemmelse med den gældende
bestemmelse i spillekasinolovens § 20 d, at de interne regler udarbejdes
i
samarbejde med den offentlige kontrollant, der i kraft af
underretningspligten
til politiet indgår som et vigtigt led i indsatsen mod hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme og desuden er uafhængig af spillekasinoet.
Som efter den gældende bestemmelse finder de skriftlige
interne regler alene anvendelse for den del af personalet, som er beskæftiget
med egentlig spillekasinovirksomhed, dvs. sikkerhedspersonale, croupierer,
bordinspektører, personale ved indgange og i vekselkasser mv. Reglerne tager
derimod ikke sigte på personale, som alene beskæftiger sig med opgaver i
relation til restaurationsvirksomhed, rengøring mv.
Det forudsættes i den forbindelse, at Statsadvokaten for
særlig økonomisk kriminalitet løbende stiller aktuelle oplysninger til
rådighed
for spillekasinoerne vedrørende metoder til hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme, herunder metoder til at opdage dette. Dette kan eksempelvis
ske
i forbindelse med udsendelse af årsberetninger, orienteringsbreve mv.
Bestemmelsen gennemfører artikel 34 og 35 i 3.
hvidvaskdirektiv og svarer i det væsentlige til § 25 i forslaget til lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 4 (spillekasinolovens § 20 e)
Efter den foreslåede bestemmelse kan Statsadvokaten for
særlig økonomisk kriminalitet, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke
taler
imod, give kontrollanten og spillekasinoets ledelse meddelelse om status i
sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning
om
sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en
dom eller domsekstrakt.
I tilfælde, hvor endelig afgørelse sker ved dom, og hvor
dommens indhold er særligt oplysende med hensyn til metoder til at afsløre
hvidvask og terrorfinansiering, vil det særligt af hensyn til den interne
undervisning kunne være hensigtsmæssigt, at tilbagemeldingen sker i form af
dom
eller domsekstrakt.
Tilbagemelding til spillekasinoets ledelse kan først gives,
når det med sikkerhed ikke kan skade efterforskningen.
Tilbagemeldingen skal – ud over til kontrollanten – gives
til spillekasinoets ledelse, da det forudsættes, at det ofte er en person i
ledelsen, der formelt står for underretning på baggrund af oplysninger fra
ansatte
i virksomheden.
Efter forslagets § 20 e, stk. 2, må oplysningerne
efter stk. 1 ikke uberettiget videregives. Formålet med bestemmelsen er
at
sikre, at spillekasinoets ledelse er bekendt med, at sådanne oplysninger ikke
må videregives uberettiget, uanset at dette følger af straffelovens
§ 264
d om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser om en andens private
forhold.
Eventuel videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med
persondatalovens
regler om behandling af personoplysninger.
Henset til oplysningernes art vil udgangspunktet være, at
enhver videregivelse er uberettiget. Oplysningerne vil dog i anonymiseret
form
kunne videregives til alle i spillekasinoet, f.eks. i
undervisningssammenhæng.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 3, i 3.
hvidvaskdirektiv og svarer i det væsentlige til § 35 i forslaget til lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 5 (spillekasinolovens § 24, stk.1)
Det foreslås, at straffebestemmelsen udvides til at omfatte
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 20
e, stk. 2) om uberettiget videregivelse af oplysninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 39 i 3. hvidvaskdirektiv,
hvorefter medlemsstaterne sørger for, at fysiske og juridiske personer, der
er
omfattet af direktivet, kan drages til ansvar for overtrædelse af de
nationale
bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af direktivet. Sanktionerne skal
være effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10.
oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000 og lov nr. 366 af
24. maj 2005, foretages følgende ændringer:
»
§ 20
b.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte,
der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig
opmærksomme
på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge. Ved
mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvaskning af penge,
skal
den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at
transaktionen har tilknytning til hvidvaskning af penge, ikke umiddelbart
afkræftes, skal kontrollanten straks underrette politiet i medfør af
§ 20 a, stk. 5.
Stk. 2-4. ---
1.
§ 20 b, stk. 1,
affattes
således:
»
§ 20 b.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er
beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme
på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har
haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal
den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at
transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller
finansiering
af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten straks
underrette
politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.«
Stk. 3.
Spillekasinoets
ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med
egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der udfører særlige
hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet
kontrollanten eller politiet oplysninger eller er iværksat en undersøgelse om
hvidvaskning af penge. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også
kontrollanten.
2.
§ 20 b, stk. 3,
affattes
således:
»
Stk. 3.
Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er
beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der
udfører særlige hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde,
at der er eller vil blive givet kontrollanten eller politiet oplysninger,
eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også
kontrollanten. Pligten til hemmeligholdelse gælder ikke videregivelse af
oplysninger til politiet.«
§ 20 d.
Et spillekasino skal i samarbejde
med kontrollanten udarbejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol-
og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for
medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.
Stk. 2.
Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kontrol- og
kommunikationsprocedurer
samt uddannelses- og instruktionsprogrammer.
3.
§ 20 d, stk. 1,
affattes
således:
»Et spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten udarbejde
skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og
kommunikationsprocedurer, herunder om kundelegitimation, underretning,
opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol med henblik på at
forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Et
spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten endvidere udarbejde
uddannelses-
og instruktionsprogrammer for medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.«
4.
Efter
§ 20 d indsættes i
kapitel 6
:
»
§ 20 e.
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt
efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give kontrollanten og
spillekasinoets
ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet underretning om
mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, herunder om
der er rejst sigtelse i sagen, ligesom der kan gives underretning om sletning
i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet og
om endelig afgørelse; ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller
domsekstrakt.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives.«
§ 24.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 2,
stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5,
§ 6
a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d,
§§ 10
og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1,
§ 17,
stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og
5, og § 20 b, § 20 c og 20 d, stk. 1, eller
2)
tilsidesætter
vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
5.
§ 24, stk. 1,
affattes
således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 2,
stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5,
§ 6
a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d, §§ 10 og
11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1,
§ 17,
stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og
5, § 20 b og § 20 c, § 20 d, stk. 1, og § 20 e,
stk. 2,
eller
2)
tilsidesætter
vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.«
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF
af 26. oktober 2005
om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme
(EØS-relevant
tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje
punktum,
og artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg,
1)
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske
Centralbank,
2)
efter proceduren i traktatens artikel 251,
3)
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Massive
strømme af sorte penge kan skade den finansielle sektors stabilitet og
omdømme
og true det indre marked, og terrorisme ryster samfundet i dets grundvold. Ud
over strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse heraf kan en forebyggende
indsats via det finansielle system være virkningsfuld.
(2)
Kredit-
og finansieringsinstitutternes soliditet, integritet og stabilitet samt
tilliden til det finansielle system som helhed kan lide alvorlig skade som
følge af kriminelle og medvirkende personers bestræbelser på at tilsløre
anvendelsen af udbyttet af kriminelle handlinger eller at kanalisere lovlige
eller ulovlige midler over i finansiering af terrorisme. For at undgå at
medlemsstaterne
vedtager foranstaltninger til beskyttelse af deres finansielle systemer, som
kan være uforenelige med det indre marked og med retsstatens og Fællesskabets
fundamentale retsgrundsætninger, er det nødvendigt, at Fællesskabet griber
ind
på dette område.
(3)
Uden
en vis koordinering på fællesskabsplan kan personer, der er involveret i
hvidvaskning
af penge eller finansiering af terrorisme, forsøge at udnytte
liberaliseringen
af kapitalbevægelserne og den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser,
som det finansielt integrerede Europa indebærer, til at fremme deres
kriminelle
virksomhed.
(4)
Rådets
direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse
af det finansielle system til hvidvaskning af penge
4)
blev vedtaget på
baggrund af disse betænkeligheder med hensyn til hvidvaskning af penge. Det
fastsatte, at medlemsstaterne skulle forbyde hvidvaskning af penge og pålægge
finanssektoren, herunder kreditinstitutter og en lang række andre
finansieringsinstitutter, at identificere deres kunder, at opbevare de
relevante registreringer, at indføre interne procedurer for uddannelse af
personale og beskyttelse mod hvidvaskning af penge og at indberette tegn på
hvidvaskning til de kompetente myndigheder.
(5)
Hvidvaskning
af penge og finansiering af terrorisme foregår ofte på internationalt plan.
Foranstaltninger, som udelukkende træffes på nationalt plan eller endog på
fællesskabsplan uden nogen form for koordinering og samarbejde på
internationalt plan, vil kun få meget begrænsede virkninger. De
foranstaltninger, som Fællesskabet træffer på dette område, bør derfor være i
overensstemmelse med forholdsregler, som træffes i andre internationale fora.
Fællesskabet bør ved sin indsats fortsat tage særligt hensyn til de
anbefalinger, der er udarbejdet af Financial Action Task Force (i det
følgende
benævnt »FATF«), som er det førende internationale organ for bekæmpelse af
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Da FATF-anbefalingerne
blev gennemgribende revideret og udvidet i 2003, bør dette direktiv være i
overensstemmelse med denne nye internationale standard.
(6)
Den
almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) giver
medlemmerne
mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte den
offentlige moral og forhindre svig og at træffe foranstaltninger af
tilsynsmæssige årsager, bl.a. for at sikre det finansielle systems stabilitet
og integritet.
(7)
Selv
om hvidvaskning af penge oprindelig kun omfattede narkotikaforbrydelser, har
der i de senere år været en tendens til, at hvidvaskning er blevet defineret
langt bredere på grundlag af flere prædikatforbrydelser. Et bredere udvalg af
prædikatforbrydelser letter underretning om mistænkelige transaktioner og det
internationale samarbejde på dette område. Definitionen af alvorlige
lovovertrædelser bør derfor bringes i overensstemmelse med definitionen af
samme begreb i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om
hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller
beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.
5)
(8)
Desuden
indebærer misbrug af det finansielle system til kanalisering af indtægter fra
kriminalitet eller endog lovlige midler over til terrorformål en klar risiko
for det finansielle systems integritet, funktion, renommé og stabilitet.
Dette
direktivs forebyggende foranstaltninger bør derfor omfatte ikke blot
manipulering af midler, der stammer fra kriminalitet, men også indsamling af
midler eller formuegoder til terrorformål.
(9)
Direktiv
91/308/EØF indførte ganske vist pligt til at identificere kunderne, men
indeholdt relativt få detaljer om de relevante procedurer. Da dette aspekt
ved
forebyggelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er af
væsentlig betydning, bør der i overensstemmelse med de nye internationale
standarder indføres mere specifikke og detaljerede bestemmelser om
identifikation og kontrol af kunden og en reel ejer. Det er derfor
væsentligt,
at den reelle ejer defineres nøjagtigt. Hvor det endnu ikke er fastslået,
hvilke fysiske personer der er begunstiget af en retlig enhed eller et
retligt
arrangement, såsom en fond eller en trust, og det derfor ikke er muligt at
identificere en enkeltperson som den reelle ejer, vil det være tilstrækkeligt
at identificere den »persongruppe«, der skal være modtager af fondens eller
trustens formue. Dette krav bør ikke omfatte identifikation af
enkeltpersonerne
i den pågældende persongruppe.
(10)
De
institutioner og personer, der er omfattet af dette direktiv, bør i
overensstemmelse med direktivet identificere den reelle ejer og kontrollere
dennes identitet. Det står disse institutioner og personer frit, om de vil
opfylde dette krav ved at anvende offentlige registre over egentlige ejere,
anmode deres kunder om relevante oplysninger eller indhente oplysningerne på
anden måde, under hensyntagen til at omfanget af disse
kundelegitimationsprocedurer er knyttet til risikoen for hvidvaskning af
penge
og finansiering af terrorisme og dermed afhængigt af kundekategorien,
forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen.
(11)
Lånekontrakter,
hvor kreditkontoen udelukkende tjener til afvikling af lånet, og hvor
tilbagebetalingen
af lånet sker fra en konto, som er åbnet i kundens navn i et kreditinstitut,
der er omfattet af dette direktiv, bør generelt betragtes som et eksempel på
transaktionstyper med mindre risiko, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c).
(12)
I
det omfang en retlig enheds eller et retligt arrangements kapitalleverandører
udøver væsentlig kontrol over anvendelsen af formuen, bør de anses for at
være
de reelle ejere.
(13)
Trustrelationer
er almindelig brugt i forbindelse med handelsvarer som en internationalt
anerkendt facilitet på de i vid udstrækning overvågede engrosfinansmarkeder.
Blot fordi der i det konkrete tilfælde eksisterer en trustrelation, betyder
det
ikke pligt til at identificere den reelle ejer.
(14)
Dette
direktiv bør også gælde, hvis de institutter og personer, der er omfattet
heraf, udfører deres aktiviteter over internettet.
(15)
Da
den strammere kontrol inden for finanssektoren har fået de involverede i
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme til at søge andre metoder
til at tilsløre de kriminelle indtægters oprindelse og sådanne kanaler kan
bruges til finansiering af terrorisme, bør forpligtelsen til at forebygge
hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme udvides til at
omfatte livsforsikringsmæglere og udbydere af tjenester til truster og
selskaber.
(16)
Enheder,
som et forsikringsselskab allerede har juridisk ansvar for, og som derfor er
omfattet
af direktivet, bør ikke indgå i kategorien for forsikringsmæglere.
(17)
Funktionen
som et selskabs leder eller direktør gør ikke automatisk den pågældende
person
til udbyder af tjenester til truster eller selskaber. Denne definition
omfatter
kun personer, der i erhvervsøjemed for tredjemand fungerer som leder af eller
direktør for et selskab.
(18)
Det
har gentagne gange vist sig, at der ved store kontantbetalinger er stor
risiko
for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I de medlemsstater,
der tillader kontantbetalinger over den fastsatte tærskel, bør alle fysiske
eller juridiske personer, der i forbindelse med erhvervsmæssig handel med
varer
accepterer sådanne kontantbetalinger, derfor være omfattet af dette direktiv.
Forhandlere af genstande af høj værdi, såsom ædelstene eller ædle metaller
eller kunstværker, samt auktionsholdere omfattes under alle omstændigheder af
direktivet, hvis de modtager kontantbetalinger på 15000 EUR eller derover.
For
effektivt at sikre, at denne potentielt store gruppe af institutter og
personer
overholder direktivet, kan medlemsstaterne ud fra princippet om risikobaseret
overvågning navnlig rette deres kontrolaktiviteter mod de fysiske og
juridiske
personer, der handler med varer, og for hvem der gælder en forholdsvis høj
risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Da
forholdene er forskellige i de enkelte lande, kan medlemsstaterne beslutte at
vedtage strengere bestemmelser for på passende måde at imødegå den risiko,
der
er forbundet med store kontantbetalinger.
(19)
Ved
direktiv 91/308/EØF blev notarer og andre selvstændige inden for de juridiske
erhverv
omfattet af Fællesskabets regler for forebyggelse af hvidvaskning af penge.
Dette bør fortsat være tilfældet i nærværende direktiv. Notarer og andre
selvstændige inden for de juridiske erhverv, som defineret af
medlemsstaterne,
er underlagt direktivets bestemmelser, når de deltager i økonomiske eller
selskabsretlige transaktioner, herunder rådgivning om skatteforhold, hvor der
er meget stor risiko for, at disse faggruppers ydelser misbruges til at
hvidvaske kriminelle indtægter eller til finansiering af terrorisme.
(20)
Når
selvstændige medlemmer af erhverv, der yder juridisk rådgivning og er retligt
anerkendte og underkastet retligt tilsyn, såsom advokater, undersøger en
klients retsstilling eller repræsenterer en klient i retssager, vil det ikke
være korrekt i henhold til direktivet at forpligte dem til at give
underretning
om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvad
angår disse aktiviteter. Der må ikke være nogen forpligtelse til at give
underretning om oplysninger, som er modtaget før, under eller efter en
retssag
eller i forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk
rådgivning er således fortsat omfattet af tavshedspligt, medmindre den
juridiske rådgiver deltager i hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme,
eller den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge
eller
finansiering af terrorisme, eller den pågældende ved, at klienten søger
juridisk rådgivning med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering
af
terrorisme.
(21)
Tjenesteydelser,
der er direkte sammenlignelige, og som præsteres af de faggrupper, der er
omfattet af dette direktiv, bør behandles på samme måde. For at beskytte de
rettigheder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og
i
traktaten om Den Europæiske Union, bør de oplysninger, som revisorer,
eksterne
regnskabskyndige og skatterådgivere, som i nogle medlemsstater kan forsvare
eller repræsentere en klient i retssager eller undersøge en klients
retsstilling, får adgang til under udførelsen af disse opgaver, ikke være
underlagt underretningspligten i henhold til dette direktiv.
(22)
Det
bør erkendes, at risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme
ikke er den samme i alle tilfælde. I overensstemmelse med en risikobaseret
fremgangsmåde bør der i fællesskabslovgivningen indføres det princip, at en
lempeligere kundelegitimation tillades i tilfælde, hvor det er
formålstjenligt.
(23)
Undtagelsesordningen
med hensyn til identifikation af reelle ejere af klientkonti, som føres af
notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, begrænser
ikke
de forpligtelser, der påhviler disse notarer eller andre selvstændige inden
for
de juridiske erhverv i medfør af nærværende direktiv. Dette indebærer, at
disse
notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv har pligt til
selv at identificere de reelle ejere af de klientkonti, de fører.
(24)
Fællesskabslovgivningen
bør ligeledes erkende, at der i visse situationer er større risiko for
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Selv om alle kunders
identitet og forretningsprofil bør fastlægges, er der tilfælde, hvor der er
behov for særlig strenge kundelegitimations- og kontrolprocedurer.
(25)
Dette
gælder især forretningsforbindelser med personer, der beklæder eller har
beklædt vigtige offentlige poster, især personer fra lande, hvor der er
udbredt
korruption. Sådanne forbindelser kan især udsætte finanssektoren for
betydelige
risici med hensyn til omdømme og/eller retlige risici. De internationale
bestræbelser på at bekæmpe korruption berettiger også til øget opmærksomhed
omkring sådanne tilfælde og til gennemførelse af alle foranstaltninger med
hensyn til normal kundelegitimation for politisk udsatte personer med bopæl i
deres hjemland eller skærpede foranstaltninger med hensyn til
kundelegitimation
for politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller i et
tredjeland.
(26)
Indhentning
af den øverste ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser
indebærer ikke godkendelse fra bestyrelsen, men fra den nærmeste foresatte
til
den person, der søger godkendelsen.
(27)
For
at undgå at gentagne kundelegitimationsprocedurer fører til forsinkelser og
ineffektivitet i forretningsforbindelserne, bør det med forbehold af passende
sikkerhedsforanstaltninger være tilladt at modtage nye kunder, som er
identificeret andetsteds. Benytter en person eller et institut omfattet af
direktivet sig af tredjemand, påhviler det endelige ansvar for gennemførelsen
af kundelegitimationsprocedurerne den person eller det institut, som kunden
modtages af. Tredjemand, dvs. den introducerende part, er også, for så vidt
hans relation til kunden er omfattet af direktivet, fortsat ansvarlig for
opfyldelse af dette direktivs krav, herunder kravet om at give underretning
om
mistænkelige transaktioner samt opbevaring af registreringer.
(28)
I
tilfælde af agentur- eller udliciteringsforhold på kontraktbasis mellem
institutter eller personer, der er omfattet af dette direktiv, og eksterne
fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet, kan disse agenter
eller
udliciterende personer som en del af institutter eller personer underlagt
direktivet kun ud fra kontrakten og ikke ud fra direktivet være forpligtet
til
at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Ansvaret
for
at efterkomme dette direktiv bør fortsat påhvile det institut eller den
person,
der er omfattet af direktivet.
(29)
Der
bør gives underretning om mistænkelige transaktioner til den finansielle
efterretningsenhed, som optræder som medlemsstatens center for modtagelse,
analyse og formidling til de kompetente myndigheder af rapporter om
mistænkelige transaktioner og andre oplysninger vedrørende potentiel
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Dette forpligter ikke
medlemsstaterne til at ændre deres eksisterende underetningssystemer, hvis
underretningen foretages gennem anklagemyndigheden eller andre
retshåndhævende
myndigheder, når blot oplysningerne fremsendes hurtigt og ufiltreret til de
finansielle efterretningsenheder, således at disse kan udføre deres opgaver,
herunder internationalt samarbejde med andre finansielle
efterretningsenheder,
tilfredsstillende.
(30)
Som
undtagelse fra det generelle forbud mod at udføre mistænkelige transaktioner
kan personer og institutter, der er omfattet af nærværende direktiv,
gennemføre
sådanne transaktioner, inden de underretter de kompetente myndigheder,
såfremt
det er umuligt at undlade at udføre transaktionen eller en sådan undladelse
vil
kunne hindre retsforfølgelse af de personer, der drager fordel af en formodet
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Dette bør dog ikke
tilsidesætte de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne i
overensstemmelse
med de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har
indgået til omgående at indefryse midler eller andre aktiver tilhørende
terrorister, terrororganisationer eller dem, som finansierer terrorisme.
(31)
I
det omfang en medlemsstat har besluttet at gøre brug af undtagelserne i
artikel
23, stk. 2, kan den give det selvregulerende organ, der repræsenterer de
personer, som er omhandlet i denne artikel, tilladelse til eller pålæg om
ikke
at underrette den finansielle efterretningsenhed om oplysninger, det har
modtaget fra disse personer om forhold, der er omfattet af nævnte artikel.
(32)
Der
har været en række tilfælde, hvor medarbejdere, som indberetter mistanke om
hvidvaskning
af penge, er blevet udsat for trusler eller repressalier. Selv om dette
direktiv ikke kan blande sig i medlemsstaternes retsprocedurer, er der her
tale
om et spørgsmål af væsentlig betydning for en effektiv forebyggelse af
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne bør være
opmærksomme på dette problem og bør gøre, hvad de kan for at beskytte
medarbejdere mod trusler eller repressalier.
(33)
Meddelelse
af oplysninger som omhandlet i artikel 28 skal finde sted i overensstemmelse
med de bestemmelser om overførsel af personoplysninger, der er fastsat i
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
6)
Endvidere
har bestemmelserne i artikel 28 ikke forrang for national lovgivning om
databeskyttelse
og tavshedspligt.
(34)
Personer,
der blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en
kontrakt
med et kredit- eller finansieringsinstitut, henhører ikke under dette
direktivs
anvendelsesområde, og det samme gælder fysiske eller juridiske personer, der
blot leverer kredit- eller finansieringsinstitutter en
fondoverførselsmeddelelse
eller anden form for støttesystem hertil eller et clearing- og
betalingssystem.
(35)
Hvidvaskning
af penge og finansiering af terrorisme er internationale problemer, og
bestræbelserne
på at bekæmpe dem bør foregå på internationalt plan. Når Fællesskabets
kredit-
og finansieringsinstitutter har filialer og datterselskaber i tredjelande,
hvor
lovgivningen på dette område er mangelfuld, bør de for at undgå anvendelse af
meget forskellige standarder inden for et institut eller en gruppe af
institutter anvende fællesskabsstandarden eller gøre de kompetente
myndigheder
i hjemlandet opmærksomme på, at dette er umuligt.
(36)
Det
er vigtigt, at kredit- og finansieringsinstitutter hurtigt kan besvare
spørgsmål om, hvorvidt de har forretningsforbindelser med bestemte personer.
For at kunne identificere sådanne forretningsforbindelser og hurtigt kunne
meddele sådanne oplysninger bør kredit- og finansieringsinstitutter råde over
effektive systemer, som svarer til deres forretnings omfang og art. Det vil
navnlig være hensigtsmæssigt, at kreditinstitutter og større
finansieringsinstitutter har elektroniske systemer til rådighed. Dette er
særlig vigtigt i forbindelse med procedurer, der fører til foranstaltninger
som
f.eks. indefrysning eller beslaglæggelse af aktiver (herunder terroristers
formue) i medfør af gældende national ret eller EF-lovgivning med henblik på
bekæmpelse af terrorisme.
(37)
I
dette direktiv opstilles detaljerede regler for procedurer til
kundelegitimation, herunder skærpede krav hertil i forbindelse med
højrisikokunder eller -forretningsforbindelser, hvor det efter passende
procedurer skal fastslås, hvorvidt en person er en politisk udsat person. Der
fastlægges endvidere en række mere detaljerede yderligere krav f.eks. om
strategier og procedurer til sikring af overholdelse af de pågældende regler.
Alle institutter og personer, der er omfattet af direktivet, skal opfylde
disse
krav, medens medlemsstaterne forventes at afstemme den praktiske
gennemførelse
af disse bestemmelser under hensyn til de enkelte erhvervs særlige kendetegn
og
størrelsesforskellene mellem de institutter og personer, der er omfattet af
dette direktiv.
(38)
For
at holde institutterne og andre, der er undergivet fællesskabslovgivningen på
dette område, motiveret, bør de så vidt muligt have en tilbagemelding om,
hvorvidt deres indberetninger er nyttige, og hvordan de følges op. For at
gøre
dette muligt og for at kontrollere, hvor effektive systemerne for bekæmpelse
af
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er, bør medlemsstaterne
føre relevante statistikker og søge at forbedre dem.
(39)
Ved
national registrering eller godkendelse af et vekselkontor, af en udbyder af
tjenester
til truster og selskaber, eller af et kasino bør de kompetente myndigheder
påse, at de personer, som i praksis leder eller skal lede sådanne
virksomheders
drift, samt sådanne organers reelle ejere besidder den nødvendige egnethed.
Kriterierne for, hvorvidt en person besidder den nødvendige egnethed, bør
fastlægges i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning. Som minimum bør
disse kriterier afspejle behovet for at beskytte sådanne virksomheder mod at
blive
misbrugt af deres ledere eller reelle ejere med kriminelle formål for øje.
(40)
Da
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er af international
karakter, bør der tilskyndes til en så høj grad af koordinering og samarbejde
mellem finansielle efterretningsenheder som muligt, jf. Rådets afgørelse
2000/642/RIA af 17. oktober 2000 om samarbejdsordninger mellem
medlemsstaternes
finansielle efterretningsenheder, for så vidt angår udveksling af
oplysninger,
7)
herunder
oprettelse af et net af finansielle efterretningsenheder i EU. Kommissionen
bør
yde den nødvendige bistand med henblik på at lette en sådan koordinering,
herunder finansiel støtte.
(41)
Da
det er vigtigt at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme,
skal medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte effektive
sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har
afskrækkende virkning, og som skal iværksættes, hvis de nationale
bestemmelser,
der vedtages i henhold til dette direktiv, ikke efterkommes. Der bør
eksistere
sanktioner for både fysiske og juridiske personer. Da juridiske personer ofte
er involveret i komplekse transaktioner med henblik på hvidvaskning af penge
eller finansiering af terrorisme, bør sanktionerne også tilpasses efter den
virksomhed, der udøves af juridiske personer.
(42)
Fysiske
personer, der inden for en juridisk persons struktur, men uafhængigt udøver
en
af de aktiviteter, der omhandles i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)
og
b), forbliver uafhængigt ansvarlige for at opfylde dette direktivs
bestemmelser, bortset fra artikel 35.
(43)
En
afklaring af de tekniske aspekter ved de bestemmelser, der er fastsat i dette
direktiv,
kan være nødvendig for at sikre en effektiv og tilstrækkeligt sammenhængende
gennemførelse af direktivet under hensyn til de forskellige finansielle
instrumenter, erhverv og risici i de enkelte medlemsstater samt til den
tekniske udvikling inden for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme. Kommissionen bør derfor bemyndiges til at vedtage
gennemførelsesforanstaltninger, herunder fastlæggelse af visse kriterier for
en
definition af lav- og høj-risikosituationer, hvor henholdsvis lempede eller
skærpede kundeidentifikationskrav vil være rimelige, for så vidt disse ikke
ændrer de væsentlige elementer i dette direktiv, og for så vidt Kommissionen
handler i overensstemmelse med de heri fastsatte principper efter høring af
udvalget
til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
(44)
De
foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, skal
vedtages
i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af
de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen.
8)
Der er derfor nedsat et nyt
udvalg til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme,
som skal erstatte det kontaktudvalg, der blev nedsat ved direktiv 91/308/EØF.
(45)
I
betragtning af de meget omfattende ændringer, der er behov for i direktiv
91/308/EØF, bør det af hensyn til klarheden ophæves.
(46)
Målet
for dette direktiv, nemlig forebyggelse af, at det finansielle system
anvendes
til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet
kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(47)
Når
Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med
nærværende
direktiv, bør den tage hensyn til følgende principielle krav: nødvendigheden
af
en høj grad af transparens og samråd dels med institutter og personer, som er
omfattet af direktivet, dels med Europa-Parlamentet og Rådet; nødvendigheden
af
at sikre, at de kompetente myndigheder vil kunne sørge for konsekvent
overholdelse af bestemmelserne; nødvendigheden af, at der i forbindelse med
gennemførelsesforanstaltninger på lang sigt opretholdes en
cost-benefit-balance
for institutter og personer, der er omfattet af direktivet; nødvendigheden af
at sørge for den fornødne fleksibilitet ved anvendelse af
gennemførelsesforanstaltningerne ud fra en risikofølsom grundholdning;
nødvendigheden af at sikre sammenhæng med anden EF-lovgivning på dette
område;
nødvendigheden af at beskytte Fællesskabet, dens medlemsstater og deres
borgere
mod følgerne af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
(48)
I
dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder.
Intet i dette direktiv må fortolkes eller gennemføres på en måde, der ikke er
i
overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme forbydes.
2. Følgende handlinger betragtes i forbindelse med dette
direktiv som hvidvaskning af penge, hvis de begås forsætligt:
a)
konvertering eller
overførsel af formuegoder, vel vidende, at de stammer fra en kriminel
handling
eller fra medvirken i en sådan handling, med det formål at fortie eller
tilsløre
formuegodernes ulovlige oprindelse eller at hjælpe personer, som er
involveret
i en sådan handling, til at unddrage sig de retlige konsekvenser heraf
b)
fortielse eller
tilsløring af formuegodernes art, oprindelse, lokalisering, disposition eller
bevægelser eller af ejendomsretten til disse formuegoder eller dertil
knyttede
rettigheder, vel vidende, at de stammer fra en kriminel handling eller fra
medvirken i en sådan handling
c)
erhvervelse,
besiddelse eller anvendelse af formuegoder, vel vidende — ved
modtagelsen af
disse goder - at de stammer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en
sådan handling
d)
medvirken i en af de
handlinger, som er nævnt under de foregående litraer, samarbejde om eller
forsøg på at begå en sådan handling, hjælp, tilskyndelse eller rådgivning med
henblik på en sådan handling eller lettelse af dens gennemførelse.
3. Hvidvaskning af penge betragtes som sådan, uanset om
de handlinger, som har frembragt de formuegoder, der skal hvidvaskes, blev
gennemført på en anden medlemsstats eller et tredjelands område.
4. I dette direktiv defineres »finansiering af
terrorisme« som levering eller indsamling af midler på en hvilken som helst
måde, både direkte og indirekte, med den hensigt at anvende dem eller med
viden
om, at de vil blive anvendt, helt eller delvist, til at gennemføre en af de
lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 1-4 i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.
9)
5. Den viden, hensigt eller det formål, der skal
foreligge som gerningsindhold i de handlinger, der er omhandlet i stk. 2
og 4, kan fastslås på grundlag af objektive faktiske forhold.
Artikel 2
1. Dette direktiv gælder for:
1) kreditinstitutter
2) finansieringsinstitutter
3) følgende juridiske eller fysiske personer under
udøvelsen af deres erhverv:
a)
revisorer, eksterne
regnskabskyndige og skatterådgivere
b)
notarer og andre
selvstændige inden for de juridiske erhverv, når de på deres klients vegne og
for dennes regning deltager i en hvilken som helst finansiel transaktion
eller
en transaktion vedrørende fast ejendom eller bistå ved planlægningen eller
udførelsen af transaktioner for deres klient i forbindelse med:
i)
køb og salg af fast
ejendom eller virksomheder
ii)
forvaltning af
klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver
iii)
åbning eller
forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti
iv)
tilvejebringelse af
nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af selskaber
v)
oprettelse, drift
eller ledelse af truster, selskaber eller lignende strukturer
c)
udbydere af
tjenesteydelser til truster eller selskaber, der ikke i forvejen er omfattet
af
litra a) eller b)
d)
ejendomsmæglere
e)
andre fysiske eller
juridiske personer, der handler med varer, hvis der betales med kontantbeløb
på
mindst 15000 EUR, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som
flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet
f)
kasinoer.
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at fysiske og
juridiske personer, der udøver en finansiel aktivitet lejlighedsvis eller i
et
meget begrænset omfang, således at der kun er ringe risiko for hvidvaskning
af
penge eller finansiering af terrorisme, ikke er omfattet af artikel 3, nr. 1)
eller 2).
Artikel 3
I dette direktiv forstås ved:
1) »kreditinstitut«: et foretagende som defineret i
artikel 1, nr. 1), første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut
10)
samt filialer som defineret i
artikel 1, nr. 3), i nævnte direktiv, som er beliggende i Fællesskabet, og
som
er oprettet af kreditinstitutter med hjemsted i eller uden for Fællesskabet
2) »finansieringsinstitut«:
a)
et foretagende, som
ikke er et kreditinstitut, og som udøver en eller flere af aktiviteterne i
punkt 2-12 og punkt 14 i bilag I til direktiv 2000/12/EF, herunder
vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder
b)
et
forsikringsselskab, der er behørigt godkendt i henhold til
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring,
11)
for så vidt som det udøver aktiviteter, der
er omfattet af nævnte direktiv
c)
et
investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder
for finansielle instrumenter
12)
d)
et institut for
kollektiv investering, der markedsfører sine andele eller aktier
e)
et foretagende, der
udøver forsikringsformidling som defineret i artikel 2, nr. 5), i
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling,
13)
bortset fra forsikringsmæglere som omhandlet
i nævnte direktivs artikel 2, nr. 7), hvis de formidler livsforsikringer og
andre investeringsrelaterede forsikringer
f)
filialer, der er
beliggende i Fællesskabet og er oprettet af finansieringsinstitutter, som er
omhandlet
i litra a)-e), og hvis hjemsted er i eller uden for Fællesskabet
3) »formuegoder«: aktiver af enhver art, hvad enten der
er tale om løsøre eller fast ejendom, materielle eller immaterielle aktiver,
samt juridiske dokumenter eller instrumenter, herunder elektroniske eller
digitale, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller rettigheder over
sådanne
aktiver
4) »kriminel handling«: enhver form for strafbar
deltagelse i en alvorlig lovovertrædelse
5) »alvorlige lovovertrædelser«, mindst:
a)
handlinger, der er
omhandlet i artikel 1-4 i rammeafgørelse 2002/475/RIA
b)
enhver af de
lovovertrædelser, der er defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i De
Forenede Nationers Konvention af 1988 imod ulovlig handel med narkotika og
psykotrope stoffer (Wienerkonventionen)
c)
kriminelle
organisationers handlinger som defineret i artikel 1 i Rådets fælles aktion
98/733/RIA af 21. december 1998, om at gøre det strafbart at deltage i en
kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater
14)
d)
svig, i hvert fald
grov svig, som defineret i artikel 1, stk. 1, og artikel 2 i
konventionen
om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
15)
e)
bestikkelse
f)
alle
lovovertrædelser, som kan medføre frihedsstraf eller en
sikkerhedsforanstaltning på maksimalt over et år eller for de staters
vedkommende, der i deres retssystem har en minimumstærskel for overtrædelser,
alle overtrædelser, der kan medføre frihedsstraf eller en
sikkerhedsforanstaltning
på minimum over seks måneder
6) »reel ejer«: den eller de fysiske personer, der i
sidste instans ejer eller kontrollerer kunden og/eller den fysiske person,
efter hvis ordre en transaktion eller handling gennemføres. Den reelle ejer
omfatter mindst
a)
for selskaber:
i)
den eller de fysiske
personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer en retlig enhed ved
direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over en tilstrækkelig
procentdel
af aktierne eller stemmerettighederne i denne retlige enhed, bl.a. ved hjælp
af
beholdninger af ihændehaveraktier, bortset fra selskaber, der er noteret på
et
reguleret marked, og som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
fællesskabslovgivningen eller tilsvarende internationale standarder; en
procentdel på 25 % plus én aktie eller én stemmerettighed betragtes som
tilstrækkeligt til at opfylde dette kriterium
ii)
den eller de fysiske
personer, der på anden måde udøver kontrol over ledelsen af en retlig enhed
b)
for retlige enheder
som fonde og retlige arrangementer som truster, der administrerer og
distribuerer
midler:
i)
såfremt de
fremtidige modtagere allerede kendes, den eller de fysiske personer, der
modtager
mindst 25 % af formuegoderne i et retligt arrangement eller en retlig enhed
ii)
såfremt de
enkeltpersoner, der skal nyde godt af det retlige arrangement eller den
retlige
enhed, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse det
retlige arrangement eller den retlige enhed er oprettet eller fungerer
iii)
den eller de fysiske
personer, der udøver kontrol over mindst 25 % af formuegoderne i et retligt
arrangement
eller en retlig enhed.
7) »udbydere af tjenesteydelser til truster og selskaber«:
en fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt leverer en af følgende
tjenester til tredjemand:
a)
opretter selskaber
eller andre juridiske personer
b)
fungerer som eller
sørger for, at en anden person fungerer som medlem af ledelsen i et selskab,
deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre juridiske
personer
c)
sørger for en
registreret adresse, en forretnings-, forvaltnings- eller postadresse og
andre
dertil knyttede tjenester til et selskab, et interessentskab eller en anden
juridisk person eller et retligt arrangement
d)
fungerer som eller
sørger for, at en anden fungerer som forvalter af en viljesbestemt trust
eller
et tilsvarende retligt arrangement
e)
fungerer som eller
sørger for, at en anden fungerer som proformaaktionær for en anden person,
bortset fra selskaber, der er noteret på et reguleret marked, og som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen
eller
tilsvarende internationale standarder
8) »politisk udsatte personer«: fysiske personer, der
har eller har haft et højerestående offentligt hverv, samt sådanne personers
umiddelbare familiemedlemmer eller personer der er kendt som deres nære
medarbejdere
9) »forretningsforbindelser«: et forretningsmæssigt,
erhvervsmæssigt eller kommercielt forhold, som er knyttet til den
erhvervsvirksomhed, som udøves af de institutioner og personer, der er
omfattet
af dette direktiv, og som på det tidspunkt, hvor kontakten etableres,
forventes
at være af en vis varighed
10) »tomt bankselskab (shell bank)«: et kreditinstitut eller
et institut, der driver tilsvarende virksomhed, såfremt det er oprettet i et
land, hvor det ikke er fysisk til stede, således at der ikke er tale om nogen
egentlig ledelse og administration, og som ikke er tilknyttet en reguleret
finansiel koncern.
Artikel 4
1. Medlemsstaterne sørger for, at dette direktivs
bestemmelser udvides helt eller delvis til også at omfatte erhverv og
kategorier af virksomheder, der ikke er institutter og personer som omhandlet
i
artikel 2, stk. 1, men driver virksomhed, der er særlig egnet til at
blive
anvendt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
2. Beslutter en medlemsstat at udvide dette direktivs
bestemmelser til erhverv og kategorier af virksomheder ud over dem, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 1, underretter den Kommissionen herom.
Artikel 5
Medlemsstaterne kan på det område, der er omfattet af
dette direktiv, vedtage eller opretholde strengere bestemmelser for at
forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
KAPITEL II
KUNDELEGITIMATIONSKRAV
AFDELING 1
Generelle bestemmelser
Artikel 6
Medlemsstaterne forbyder deres kredit- og
finansieringsinstitutter at føre anonyme konti eller anonyme bankbøger.
Uanset
artikel 9, stk. 6, skal medlemsstaterne i alle tilfælde kræve, at ejerne
eller modtagerne af bestående anonyme konti eller anonyme bankbøger
underkastes
kundelegitimationsprocedure hurtigst muligt og i hvert fald inden nogen form
for anvendelse af kontiene eller bankbøgerne.
Artikel 7
De institutter og personer, der er omfattet af dette
direktiv, gennemfører kundelegitimationsprocedurer i følgende tilfælde:
a)
når de etablerer
forretningsforbindelser
b)
når de udfører
lejlighedsvise transaktioner på mindst 15000 EUR, hvad enten transaktionen
gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være
indbyrdes
forbundet
c)
når der er mistanke
om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme uden hensyn til
eventuelle
afvigelser, fritagelser eller tærskler
d)
når der er tvivl om,
at tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller
tilstrækkelige.
Artikel 8
1. Kundelegitimationsprocedurer omfatter følgende:
a)
identifikation af
kunden og kontrol af kundens identitet på grundlag af dokumenter, data eller
oplysninger indhentet fra pålidelige og uafhængige kilder
b)
eventuel
identifikation af den reelle ejer, idet der træffes risikobaserede og
passende
foranstaltninger for at kontrollere dennes identitet, således at instituttet
eller personen med sikkerhed ved, hvem den reelle ejer er, herunder at der
med
hensyn til juridiske personer, truster og tilsvarende retlige arrangementer
træffes risikobaserede og passende foranstaltninger for at undersøge kundens
ejer- og kontrolstruktur
c)
indhentning af
oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang
d)
vedvarende kontrol
med forretningsforbindelsen, herunder undersøgelse af transaktioner, der
gennemføres som led i forretningsforbindelsen, for at sikre, at
transaktionerne
er i overensstemmelse med instituttets eller personens viden om kunden,
forretnings- og risikoprofilen, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse
samt ajourføring af dokumenter, data eller oplysninger.
2. De institutter og personer, der er omfattet af dette
direktiv, anvender hvert af de enkelte kriterier i stk. 1, men kan
vedtage
disse foranstaltningers omfang på grundlag af risikoen i forbindelse med
kundekategorien, forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen. De
institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, skal kunne
godtgøre
over for de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 37, herunder
selvregulerende organer, at foranstaltningernes omfang må anses for at være
passende i betragtning af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering
af
terrorisme.
Artikel 9
1. Medlemsstaterne kræver, at kontrollen af kundens og
den egentlige ejers identitet skal ske før etableringen af en
forretningsforbindelse eller udførelse af en transaktion.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade, at
kontrollen af kundens og den egentlige ejers identitet sker under
etableringen
af en forretningsforbindelse, hvis dette bliver nødvendigt for ikke at
afbryde
den normale forretningsgang og der kun er begrænset risiko for hvidvaskning
af
penge eller finansiering af terrorisme. I så tilfælde skal de pågældende
procedurer afsluttes hurtigst muligt efter den første kontakt.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne i
forbindelse med livsforsikringsvirksomhed tillade, at kontrollen af
identiteten
af modtageren i henhold til policen først finder sted efter etableringen af
forretningsforbindelsen. I sådanne tilfælde skal kontrollen finde sted ved
eller før udbetalingen hhv. på eller før det tidspunkt, hvor modtageren agter
at udøve sin ret i henhold til policen.
4. Uanset stk. 1 og stk. 2, kan
medlemsstaterne tillade åbning af en bankkonto, forudsat at der er indført
passende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at der ikke gennemføres
transaktioner af kunden eller på vegne af denne, før de ovenfor anførte krav
er
fuldstændig opfyldt.
5. Medlemsstaterne kræver, at det pågældende institut
eller den pågældende person i tilfælde, hvor artikel 8, stk. 1, litra
a)-c), ikke kan opfyldes, ikke må udføre transaktioner via en bankkonto,
etablere
forretningsforbindelsen eller udføre transaktionen eller skal bringe
forretningsforbindelsen
til ophør og overveje at underrette den finansielle efterretningsenhed i
overensstemmelse
med artikel 22.
Medlemsstaterne har ikke pligt til at anvende foregående afsnit i
situationer, hvor notarer, andre selvstændige inden for de juridiske erhverv,
revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere er i færd med at
vurdere en klients retsstilling eller at forsvare eller repræsentere denne
under eller i forbindelse med en retssag, herunder at rådgive om indledning
eller undgåelse af et sagsanlæg.
6. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,
der er omfattet af dette direktiv, at gennemføre
kundelegitimationsprocedurer,
ikke blot over for alle nye kunder, men også over for eksisterende kunder på
passende tidspunkt på grundlag af en risikovurdering.
Artikel 10
1. Medlemsstaterne kræver, at alle kasinokunder
identificeres, og at identiteten kontrolleres, hvis de køber eller ombytter
spillejetoner til en værdi af 2000 EUR eller derover.
2. Kasinoer, som er underlagt statstilsyn, opfylder
under alle omstændigheder kundelegitimationskravene, hvis de registrerer,
identificerer og kontrollerer deres kunders identitet allerede ved indgangen,
eller før de kommer ind, uanset hvor store beløb der ombyttes til
spillejetoner.
AFDELING 2
Lempede kundelegitimationskrav
Artikel 11
1. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og
artikel 9, stk. 1, stilles de deri nævnte krav ikke til de af dette
direktiv omfattede institutter og personer, når kunden er et i direktivet
omhandlet kredit- eller finansieringsinstitut eller et kredit- eller
finansieringsinstitut i et tredjeland, som i dette land skal opfylde krav
svarende til de i direktivet fastsatte og er genstand for tilsyn med
opfyldelsen heraf.
2. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og
artikel 9, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade de institutter og
personer,
der er omfattet af dette direktiv, ikke at gennemføre
kundelegitimationsprocedurer
over for kunder, såsom:
a)
noterede selskaber,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, som omhandlet
i
direktiv 2004/39/EF, i en eller flere medlemsstater, og noterede selskaber
fra
tredjelande, der er underlagt oplysningskrav, som er i overensstemmelse med
Fællesskabets lovgivning
b)
reelle ejere af
fælles konti, som føres af notarer og andre selvstændige inden for de
juridiske
erhverv fra medlemsstaterne eller fra tredjelande, forudsat at de er
underlagt
krav om bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme,
der er i overensstemmelse med de internationale standarder, og at der føres
tilsyn med, at de overholder disse krav, og forudsat at oplysningerne om den
reelle ejers identitet på anmodning er tilgængelige for de institutter, der
fungerer som depotinstitutter for de fælles konti
c)
indenlandske offentlige
myndigheder
eller over for andre kunder,
hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier, der er fastsat i
artikel
40, stk. 1, litra b).
3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2,
indsamler personer og institutioner, der er omfattet af dette direktiv, under
alle omstændigheder tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå, om en
kunde kan komme i betragtning til at blive undtaget i henhold til disse
stykker.
4. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen
om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i
stk. 1
og 2, hhv. om andre tilfælde, hvor de tekniske kriterier, der er fastsat i
henhold til artikel 40, stk. 1, litra b), er opfyldt.
5. Uanset artikel 7, litra a), b) og d), artikel 8 og
artikel 9, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade, at de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv, ikke gennemfører
kundelegitimationsprocedurer
med hensyn til
a)
livsforsikringer,
hvor den årlige præmie ikke overstiger 1000 EUR, eller engangspræmien ikke
overstiger 2500 EUR
b)
pensionsforsikringer,
hvis der ikke er nogen tilbagekøbsklausul, og policen ikke kan bruges til
sikkerhedsstillelse
c)
pensionsordninger
eller lignende, der udbetaler pension til ansatte, og hvor bidragene
indbetales
gennem fradrag i lønnen, og reglerne for den pågældende ordning ikke tillader
overdragelse af et medlems rettigheder i henhold til ordningen
d)
elektroniske penge,
som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve
virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan
virksomhed,
16)
hvis det højeste beløb, der er
overført til det elektroniske medium — forudsat at dette ikke kan
genoplagres —
er 150 EUR, eller hvis der — såfremt mediet kan genoplagres — i
løbet af et
kalenderår højst kan overføres et samlet beløb på 2500 EUR, medmindre
ihændehaveren som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/46/EF har genindløst
mindst 1000 EUR i det samme kalenderår
eller med hensyn til andre
produkter eller transaktioner, hvor der kun er begrænset risiko for
hvidvaskning
af penge eller finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske
kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1, litra b).
Artikel 12
Når Kommissionen træffer en afgørelse efter artikel 40,
stk. 4, forbyder medlemsstaterne de institutter og personer, der er
omfattet af dette direktiv, at anvende lempede legitimationskrav over for
kredit- og finansieringsinstitutter eller noterede selskaber fra det
pågældende
tredjeland eller andre virksomheder i forbindelse med situationer, hvor de
tekniske kriterier, der er fastsat i henhold til artikel 40, stk. 1,
litra
b), er opfyldt.
AFDELING 3
Skærpede kundelegitmationskrav
Artikel 13
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,
der er omfattet af dette direktiv, at skærpe
kundelegitimationsforanstaltningerne på grundlag af en vurdering af risikoen,
ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og 8 og artikel 9,
stk. 6, i situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og i hvert fald i de
situationer, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, og med hensyn til andre
situationer, der frembyder en høj risiko for hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme, og som opfylder de tekniske kriterier der er
fastsat, jf. artikel 40, stk. 1, litra c).
2. Hvis kunden ikke har været fysisk til stede for at
legitimere sig, pålægger medlemsstaterne disse institutter og personer at
træffe særlige, passende foranstaltninger til at opveje den højere risiko,
f.eks. en eller flere af følgende foranstaltninger:
a)
sikring af, at
kundens identitet fastslås ved supplerende dokumenter, data eller oplysninger
b)
supplerende
foranstaltninger for at kontrollere eller certificere de udleverede
dokumenter
eller kræve en bekræftende attestering fra et kredit- eller
finansieringsinstitut, der er omfattet af dette direktiv
c)
sikring af, at den
første betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto
åbnet
i kundens navn i et kreditinstitut.
3. Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser
med korrespondentinstitutter fra tredjelande pålægger medlemsstaterne deres
kreditinstitutter:
a)
at indhente
tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens
virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger at
bedømme det pågældende instituts renommé og tilsynets kvalitet
b)
at vurdere
korrespondentinstituttets kontrol med, at der ikke foregår hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme
c)
at indhente
godkendelse hos den øverste ledelse, inden der etableres nye
korrespondentbankforbindelser
d)
at dokumentere de
enkelte institutters respektive ansvar
e)
at sikre sig i
forbindelse med »gennemstrømningskonti«, at korrespondentinstituttet har
identitetskontrolleret
de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konti, og desuden
vedvarende har gjort dette, samt at korrespondentinstituttet er i stand til
at
forelægge førstnævnte institut relevante kundelegitimationsoplysninger efter
anmodning.
4. Ved transaktioner eller forretningsforbindelser med
politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller et
tredjeland
pålægger medlemsstaterne institutter og personer, der er omfattet af dette
direktiv,
a)
at råde over
hensigtsmæssige, risikobaserede procedurer til at afgøre, om kunden er en
politisk
udsat person
b)
at indhente den øverste
ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne
kunder
c)
at træffe passende
foranstaltninger til at fastslå de formue- og indtægtskilder, der er omfattet
af forretningsforbindelsen eller transaktionen
d)
at gennemføre skærpet
vedvarende kontrol med forretningsforbindelsen.
5. Medlemsstaterne forbyder kreditinstitutter at indgå
eller opretholde en korrespondentbankforbindelse med et tomt bankselskab
(shell
bank) og kræver, at kreditinstitutter træffer passende foranstaltninger til
at
sikre, at de ikke indgår eller opretholder korrespondentforbindelser med en
bank, som notorisk tillader, at dens konti anvendes af tomme bankselskaber.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv, er særlig opmærksomme på enhver
risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i
forbindelse
med produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet, og om
nødvendigt
træffer foranstaltninger for at forebygge, at de benyttes til hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme.
AFDELING 4
Tredjemands opfyldelse af kravene
Artikel 14
Medlemsstaterne kan tillade, at de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv, overlader det til tredjemand at
opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c). Ansvaret for
opfyldelsen
af nævnte krav påhviler dog i sidste instans de institutter eller de
personer,
der benytter sig af tredjemand, og som er omfattet af dette direktiv.
Artikel 15
1. Når en medlemsstat tillader, at kredit- og
finansieringsinstitutter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 1)
eller 2), og som er beliggende på dens område, i samme medlemsstat benyttes
som
tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at dens institutter og
personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i overensstemmelse med
artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af
kundelegitimationsprocedurerne,
jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette
direktiv
af et institut som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 1) eller 2), i en
anden medlemsstat (bortset fra vekselkontorer og
pengeoverførselsvirksomheder),
og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de dokumenter eller
data,
disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der stilles i den
medlemsstat,
hvor kunden henvender sig.
2. Når en medlemsstat tillader, at vekselkontorer og
pengeoverførselsvirksomheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 2), litra a),
og som er beliggende på dens område, i samme medlemsstat benyttes som
tredjemand, tillader den under alle omstændigheder, at disse i
overensstemmelse
med artikel 14 anerkender og accepterer resultatet af
kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c), der
gennemføres i henhold til dette direktiv af samme institutkategori i en anden
medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de
dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der
stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.
3. Når en medlemsstat tillader, at de personer, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-c), og som er bosiddende
på dens område, i samme medlemsstat benyttes som tredjemand, tillader den
under
alle omstændigheder, at disse i overensstemmelse med artikel 14 anerkender og
accepterer resultatet af kundelegitimationsprocedurerne, jf. artikel 8,
stk. 1,
litra a)-c), der gennemføres i henhold til dette direktiv af en person som
omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-c), i en anden
medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 16 og 18, uanset om de
dokumenter eller data, disse krav er baseret på, er forskellige fra dem, der
stilles i den medlemsstat, hvor kunden henvender sig.
Artikel 16
1. I denne afdeling forstås ved »tredjemand«:
institutter og personer, der er anført i artikel 2, eller tilsvarende
institutter eller personer i et tredjeland, som opfylder følgende krav:
a)
de er
registreringspligtige i overensstemmelse med gældende lov
b)
de gennemfører
kundelegitimationsprocedurerne og opbevarer registreringer som omhandlet i
dette direktiv eller svarende hertil, og der føres tilsyn med, at de opfylder
kravene i dette direktiv i overensstemmelse med kapitel V, afdeling 2, eller
de
er beliggende i et tredjeland, der stiller krav svarende til kravene i dette
direktiv.
2. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen
om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i
stk. 1,
litra b).
Artikel 17
Træffer Kommissionen afgørelse efter artikel 40, stk. 4,
forbyder medlemsstaterne de institutter og personer, der er omfattet af dette
direktiv, at benytte sig af tredjemand fra det pågældende tredjeland for at
opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c).
Artikel 18
1. Tredjemand stiller omgående oplysninger, der anmodes
om i henhold til kravene i artikel 8, stk. 1, litra a)-c), til rådighed
for det institut eller den person omfattet af dette direktiv, som kunden
henvises til.
2. Tredjemand fremsender omgående efter anmodning
relevante kopier af identifikations- og kontroloplysningerne og anden
relevant
dokumentation om kundens eller den egentlige ejers identitet til det institut
eller den person omfattet af dette direktiv, som kunden henvises til.
Artikel 19
Denne afdeling gælder ikke for udliciterings- eller
agenturforhold, hvor den person, der udliciterer, eller agenten på grundlag
af
et kontraktarrangement skal betragtes som en del af det institut eller den
person, der er omfattet af dette direktiv.
KAPITEL III
UNDERRETNINGSPLIGT
AFDELING 1
Generelle bestemmelser
Artikel 20
Medlemsstaterne kræver, at de institutter og personer,
der er omfattet af dette direktiv, er særlig opmærksomme på enhver aktivitet,
som de på grund af dens karakter særligt finder kan have tilknytning til
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og især på komplekse
eller usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige
transaktionsmønstre,
der ikke har noget klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål.
Artikel 21
1. De enkelte medlemsstater opretter en finansiel
efterretningsenhed for effektivt at bekæmpe hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme.
2. Den finansielle efterretningsenhed oprettes som en
central national enhed. Den er ansvarlig for at modtage, og, hvor det er
tilladt, anmode om, analysere og viderebringe underretninger om mulig
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller underretninger
som kræves i henhold til nationale love eller regler, til de kompetente
myndigheder.
Den tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver.
3. Medlemsstaterne sørger for, at den finansielle
efterretningsenhed har hurtig direkte eller indirekte adgang til de
oplysninger
om finansielle forhold, administration og retshåndhævelse, som den skal bruge
for at kunne udføre sine opgaver korrekt.
Artikel 22
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,
der er omfattet af dette direktiv, og i givet fald deres ledelse og ansatte
at
samarbejde fuldt ud:
a)
ved omgående at
underrette den finansielle efterretningsenhed på eget initiativ, når det
institut
eller den person, der er omfattet af dette direktiv, ved, har mistanke om
eller
har rimelig grund til at mene, at der gennemføres eller er gennemført eller
gjort forsøg på at gennemføre hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme
b)
ved omgående efter
anmodning fra den finansielle efterretningsenhed at give denne alle
nødvendige
oplysninger i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i den
gældende lovgivning.
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger fremsendes
til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, på hvis område det
institut eller den person, der fremsender dem, er beliggende. Fremsendelsen
varetages normalt af den eller de personer, som er udpeget i henhold til
procedurerne
i artikel 34.
Artikel 23
1. Uanset artikel 22, stk. 1, kan medlemsstaterne,
hvad angår personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)
og
b), udpege et egnet selvregulerende organ for det pågældende erhverv som den
myndighed,
der skal underrettes i første omgang i stedet for den finansielle
efterretningsenhed. Med forbehold af stk. 2 sender det udpegede
selvregulerende organ i sådanne tilfælde hurtigt og ufiltreret oplysningerne
til den finansielle efterretningsenhed.
2. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at anvende de
krav, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, på notarer og andre
selvstændige inden for de juridiske erhverv, revisorer, eksterne
regnskabskyndige
og skatterådgivere med hensyn til oplysninger, som disse modtager fra eller
indhenter om en af deres klienter i forbindelse med, at de vurderer den
pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne
under
eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgivning om indledning eller
undgåelse af et sagsanlæg, uanset om oplysningerne modtages eller indhentes
før, under eller efter retssagen.
Artikel 24
1. Medlemsstaterne kræver, at de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv, afholder sig fra at udføre
transaktioner, som de ved har eller mistænker for at have forbindelse med
hvidvaskning
af penge eller finansiering af terrorisme, før de har truffet de nødvendige
foranstaltninger, jf. artikel 22, stk. 1, litra a). I overensstemmelse
med
medlemsstaternes lovgivning kan der gives instrukser om, at transaktionen
ikke
må gennemføres.
2. Hvis der er mistanke om, at en sådan transaktion vil
kunne føre til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og det
er umuligt at undlade at udføre transaktionen, eller en sådan undladelse vil
kunne forhindre retsforfølgningen af de personer, der drager fordel af en
formodet hvidvasknings- eller terrorismefinansieringstransaktion, underretter
de pågældende institutter og personer den finansielle efterretningsenhed
umiddelbart derefter.
Artikel 25
1. Medlemsstaterne sikrer, at myndighederne som
omhandlet i artikel 37, hvis de under kontrolbesøg hos de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv, eller på anden måde opdager
forhold, som kunne være knyttet til hvidvaskning af penge eller finansiering
af
terrorisme, omgående underretter den finansielle efterretningsenhed derom.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer, som ved
lov eller anden bestemmelse har til opgave at overvåge aktie-, valuta- og
finansderivatmarkederne, underretter den finansielle efterretningsenhed, hvis
de opdager forhold, som kunne stå i forbindelse med hvidvaskning af penge
eller
finansiering af terrorisme.
Artikel 26
Det forhold, at et institut eller en person, der er
omfattet af dette direktiv, eller deres ansatte eller ledelse i god tro, jf.
artikel 22, stk. 1, og artikel 23, meddeler de i artikel 22 og 23
omhandlede oplysninger, betragtes ikke som brud på en eventuel tavshedspligt
i
henhold til kontrakt eller lov eller administrative bestemmelser og påfører
ikke instituttet eller personen eller deres ledelse eller ansatte nogen form
for ansvar.
Artikel 27
Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger
for at beskytte ansatte hos de institutter eller personer, der er omfattet af
dette direktiv, mod trusler eller repressalier, når de underretter om
mistanke
om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme enten internt eller
til den finansielle efterretningsenhed.
AFDELING 2
Oplysningsforbud
Artikel 28
1. De institutter og personer, der er omfattet af dette
direktiv, samt deres ledelse og ansatte må ikke oplyse den pågældende kunde
eller tredjemand om, at der er sendt oplysninger i henhold til artikel 22 og
23, eller at der er eller eventuelt vil blive iværksat en efterforskning
vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke videregivelse
af oplysninger til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, herunder de
selvregulerende organer, eller videregivelse af oplysninger med henblik på
strafferetlig forfølgelse.
3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke udveksling af
sådanne oplysninger mellem institutioner fra medlemsstaterne eller fra
tredjelande, hvis de opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1, og
tilhører samme gruppe som defineret i artikel 2, nr. 12), i
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med
kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et
finansielt
konglomerat.
17)
4. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke udveksling af
sådanne oplysninger mellem personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1,
nr.
3), litra a) og b), fra medlemsstater eller fra tredjelande, hvor der gælder
krav svarende til dette direktivs, forudsat de pågældende udfører deres
virksomhed inden for samme retlige enhed eller netværk, uanset om de er
arbejdstagere.
I forbindelse med denne artikel forstås ved et netværk den mere omfattende
struktur, som personen tilhører, og som har fælles ejerskab, fælles ledelse
og
fælles kontrol med overholdelsen af relevante forskrifter.
5. For så vidt angår institutter eller personer som er
nævnt i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), samt nr. 3), litra a) og b),
vil
forbuddet i stk. 1 i tilfælde, der vedrører den samme kunde og den samme
transaktion, hvori to eller flere institutter eller personer er involveret,
ikke forhindre udveksling af sådanne oplysninger mellem de relevante
institutter og personer, såfremt disse er beliggende i en medlemsstat eller i
et tredjeland, hvor der gælder krav svarende til dette direktivs, og der for
dem gælder tilsvarende forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og
beskyttelse
af personoplysninger. De udvekslede oplysninger må kun anvendes med henblik
på
at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
6. Når de i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og
b), omhandlede personer forsøger at få en klient til at afstå fra begå en
lovstridig handling, betragtes det ikke som en oplysning som omhandlet i
stk. 1.
7. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen
om tilfælde, hvor de mener, at et tredjeland opfylder betingelserne i
stk. 3,
4 eller 5.
Artikel 29
Træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 40,
stk. 4, forbyder medlemsstaterne udveksling af oplysninger mellem
institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, og institutter og
personer fra det pågældende tredjeland.
KAPITEL IV
OPBEVARING AF REGISTRERINGER SAMT STATISTISKE DATA
Artikel 30
Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer, der
er omfattet af dette direktiv, at opbevare følgende dokumenter og oplysninger
til brug i efterforskning eller analyser af mulig hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme, der foretages af den finansielle
efterretningsenhed
eller andre kompetente myndigheder i henhold til national lovgivning:
a)
med hensyn til
kundelegitimation opbevares en kopi eller henvisninger til det krævede
bevismateriale
i en periode på mindst fem år efter, at kundeforholdet er ophørt
b)
med hensyn til
forretningsforbindelser og transaktioner opbevares dokumentation og
registreringer
bestående af originaldokumenter eller kopier med tilsvarende beviskraft i
henhold til national lovgivning i mindst fem år efter, at transaktionerne er
gennemført, eller forretningsforbindelsen er ophørt.
Artikel 31
1. Medlemsstaterne pålægger de kredit- og
finansieringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, i givet fald at
træffe relevante foranstaltninger, der mindst svarer til dette direktivs krav
med hensyn til kundelegitimation og opbevaring af registreringer i deres
filialer i tredjelande og i datterselskaber i tredjelande, hvor de har
aktiemajoriteten.
Medlemsstaterne pålægger de pågældende kredit- og
finansieringsinstitutter at underrette de kompetente myndigheder i den
relevante medlemsstat, hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse
af sådanne tilsvarende foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen underretter hinanden
om tilfælde, hvor tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de
foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, og hvor der
kunne tilstræbes en løsning ved en samordnet optræden.
3. Medlemsstaterne kræver, at kredit- eller
finansieringsinstitutterne træffer yderligere foranstaltninger til en
effektiv
håndtering af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme,
hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de
foranstaltninger, der
er fastsat i stk. 1, første afsnit.
Artikel 32
Medlemsstaterne kræver, at deres kredit- og
finansieringsinstitutter har ordninger, der gør det muligt for dem i henhold
til deres nationale lovgivning at svare hurtigt og fyldestgørende, når den
finansielle
efterretningsenhed eller andre myndigheder henvender sig for at få oplyst, om
de har eller i de sidste fem år har haft forretningsforbindelser med nærmere
angivne fysiske eller juridiske personer, og hvori disse forbindelser består.
Artikel 33
1. Medlemsstaterne sikrer gennem omfattende statistikker
over forhold, der er relevante for effektiviteten af deres ordninger for
bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, at de
kan
vurdere disse ordningers effektivitet.
2. Sådanne statistikker omfatter mindst antallet af
underretninger til den finansielle efterretningsenhed om mistænkelige
transaktioner, den videre behandling af underretningerne og, angivet på
årsbasis antallet af efterforskede sager, antallet af retsforfulgte personer
og
antallet af personer, der er blevet dømt for hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme, samt størrelsen af indefrosne, beslaglagte eller
konfiskerede beløb.
3. Medlemsstaterne sikrer, at en konsolideret oversigt
over disse statistikker offentliggøres.
KAPITEL V
HÅNDHÆVELSESFORANSTALTNINGER
AFDELING 1
Interne procedurer, uddannelse og feedback
Artikel 34
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,
der er omfattet af dette direktiv, at indføre passende og egnede politikker
og
procedurer for kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer,
intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, kontrol med overholdelsen af
de
relevante forskrifter og kommunikation for at forebygge og forhindre
hvidvasknings- eller terrorismefinansieringstransaktioner.
2. Medlemsstaterne pålægger de institutter, der er
omfattet af dette direktiv, at give oplysninger om relevante politikker og
procedurer, når de finder anvendelse på filialer og datterselskaber i
tredjelande,
hvor disse institutter har aktiemajoriteten.
Artikel 35
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter og personer,
der er omfattet af dette direktiv, at træffe passende foranstaltninger for at
sikre, at deres berørte medarbejdere er bekendt med de bestemmelser, der er
gældende på baggrund af dette direktiv.
Disse foranstaltninger indebærer bl.a., at vedkommende
medarbejdere deltager i særlige efteruddannelsesprogrammer, således at de får
bedre forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og instrueres i,
hvorledes
de skal forholde sig i sådanne tilfælde.
Hvis en fysisk person, der falder ind under en af kategorierne i
artikel 2, stk. 1, nr. 3), udøver sit erhverv som medarbejder hos en
juridisk person, skal forpligtelserne i denne afdeling gælde den juridiske og
ikke den fysiske person.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv, har adgang til aktuelle
oplysninger om de metoder, der anvendes ved hvidvaskning af penge og
finansiering
af terrorisme, og om indikationer, der kan hjælpe til at opdage mistænkelige
transaktioner.
3. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt hurtig feedback
vedrørende anvendeligheden og opfølgningen af underretninger om mistanke om
hvidvaskning
af penge eller finansiering af terrorisme.
AFDELING 2
Tilsyn
Artikel 36
1. Medlemsstaterne træffer bestemmelser om, at
vekselkontorer og udbydere af tjenester til truster og selskaber skal
godkendes
eller registreres, og at kasinoer skal registreres for lovligt at kunne drive
virksomhed. Med forbehold af fremtidig fællesskabslovgivning vedtager
medlemsstaterne,
at pengeoverførselsvirksomheder skal godkendes eller registreres for lovligt
at
kunne drive virksomhed.
2. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at
afslå godkendelse eller registrering af de i stk. 1 omhandlede
virksomheder, hvis de ikke finder det godtgjort, at de personer, som i
praksis
leder eller skal lede disse virksomheders drift, eller reelle ejere er
hæderlige.
Artikel 37
1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder
som et minimum effektivt at overvåge og træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at kravene i dette direktiv overholdes af de institutter og
personer, der er omfattet af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder
har tilstrækkelige beføjelser, herunder beføjelse til at kræve fremlæggelse
af
alle oplysninger, der er relevante for at føre tilsyn med direktivets
overholdelse og gennemføre kontrol heraf, samt har tilstrækkelige ressourcer
til at kunne udføre deres funktioner.
3. For så vidt angår kredit- og finansieringsinstitutter
og kasinoer, skal de kompetente myndigheder have udvidede tilsynsbeføjelser,
navnlig mulighed for at foretage inspektioner på stedet.
4. For så vidt angår de fysiske og juridiske personer,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a)-e), kan
medlemsstaterne tillade, at de i stk. 1 nævnte opgaver udføres på
grundlag
af en risikovurdering.
5. For så vidt angår de personer, der er omhandlet i
artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra a) og b), kan medlemsstaterne tillade,
at
de i stk. 1 nævnte opgaver udføres af selvregulerende organer, når blot
disse overholder stk. 2.
AFDELING 3
Samarbejde
Artikel 38
Kommissionen yder den bistand, der er nødvendig for at
lette koordineringen, herunder informationsudveksling mellem de finansielle
efterretningsenheder i Fællesskabet.
AFDELING 4
Sanktioner
Artikel 39
1. Medlemsstaterne sørger for, at fysiske og juridiske
personer, der er omfattet af dette direktiv, kan drages til ansvar for
overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af
dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have
afskrækkende virkning.
2. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at pålægge
strafferetlige sanktioner sørger medlemsstaterne i overensstemmelse med deres
nationale lovgivning for, at der kan træffes passende administrative
foranstaltninger eller anvendes administrative sanktioner over for kredit- og
finansieringsinstitutter, såfremt de overtræder de nationale bestemmelser,
der
er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv. Medlemsstaterne sørger for,
at
sådanne foranstaltninger eller sanktioner er effektive, forholdsmæssige og
har
afskrækkende virkning.
3. For så vidt angår juridiske personer, sørger
medlemsstaterne for, at de i hvert fald kan drages til ansvar for de
overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis sådanne overtrædelser
begås
til deres fordel af en person, som handler enten individuelt eller som led i
et
organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling i den
juridiske person, baseret på
a)
en bemyndigelse til
at repræsentere den juridiske person eller
b)
en bemyndigelse til
at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller
c)
en bemyndigelse til
at udøve kontrol internt i den juridiske person.
4. Ud over de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3,
sørger medlemsstaterne for, at juridiske personer kan drages til ansvar, når
det forhold, at en af de i stk. 3 nævnte personer ikke har ført tilsyn
eller udøvet kontrol, har gjort det muligt for en person, der er underlagt
den
juridiske persons myndighed, at begå de i stk. 1 omhandlede
lovovertrædelser til fordel for den juridiske person.
KAPITEL VI
GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 40
1. For at tage højde for den tekniske udvikling i
bekæmpelsen af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og for
at
sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv, kan Kommissionen efter
proceduren i artikel 41, stk. 2, vedtage følgende
gennemførelsesforanstaltninger:
a)
afklaring af de
tekniske aspekter ved definitionerne i artikel 3, nr. 2), litra a) og d), og
nr. 6), 7), 8), 9) og 10)
b)
indførelse af
tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i
artikel 11, stk. 2 og 5, er en lille risiko for hvidvaskning af penge
eller finansiering af terrorisme
c)
indførelse af
tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i
artikel 13, er en stor risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme
d)
indførelse af
tekniske kriterier til vurdering af, om det i henhold til artikel 2,
stk. 2,
er berettiget ikke at anvende dette direktiv på bestemte fysiske eller
juridiske personer, der udøver finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller på
et meget begrænset grundlag.
2. Under alle omstændigheder vedtager Kommissionen de
første foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1, litra b) og d),
senest den 15. juni 2006.
3. Efter proceduren i artikel 41, stk. 2, tilpasser
Kommissionen de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3),
litra
e), artikel 7, litra b), artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 5,
litra a) og d), under hensyntagen til fællesskabslovgivningen, den økonomiske
udvikling og ændringer i internationale standarder.
4. Hvis Kommissionen mener, at et tredjeland ikke
opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1 eller 2, artikel 28,
stk. 3,
4 eller 5, eller i de foranstaltninger, der er truffet i henhold til
stk. 1,
litra b), i nærværende artikel eller i artikel 16, stk. 1, litra b),
eller
at lovgivningen i det pågældende tredjeland ikke tillader anvendelse af de
foranstaltninger, der er fastsat i artikel 31, stk. 1, første afsnit,
skal
den vedtage en beslutning herom efter proceduren i artikel 41, stk. 2.
Artikel 41
1. Kommissionen bistås af et udvalg til forebyggelse af
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, i det følgende benævnt
»udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5
og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, og forudsat, at de
gennemførelsesforanstaltninger,
der vedtages efter denne procedure, ikke ændrer de væsentlige bestemmelser i
dette direktiv.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF
fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
4. Med forbehold af allerede vedtagne
gennemførelsesforanstaltninger stilles gennemførelsen af bestemmelserne i
dette
direktiv om vedtagelse af tekniske bestemmelser og afgørelser, jf.
stk. 2,
i bero indtil fire år efter direktivets ikrafttræden. Europa-Parlamentet og
Rådet kan på forslag fra Kommissionen efter proceduren i traktatens artikel
251
forlænge gyldigheden af de pågældende bestemmelser og foretager en gennemgang
med henblik herpå inden udløbet af de fire år.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
Senest den 15. december 2009 og mindst hvert tredje år
herefter udarbejder Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette
direktiv, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens
første rapport omfatter en særlig undersøgelse af behandlingen af advokater
og
andre selvstændige inden for de juridiske erhverv.
Artikel 43
Senest den 15. december 2010 forelægger Kommissionen en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tærskelprocentsatserne i artikel
3,
nr. 6), idet den lægger særlig vægt på det nyttige i og de mulige følger af
at
nedsætte procentsatserne i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), og litra b),
nr. i) og iii), fra 25 % til 20 %. På grundlag af rapporten kan Kommissionen
fremsætte forslag til ændring af dette direktiv.
Artikel 44
Direktiv 91/308/EØF ophæves.
Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger
til nærværende direktiv og sammenholdes med den i bilaget anførte
sammenligningstabel.
Artikel 45
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 15. december
2007. De meddeler omgående Kommissionen teksten til disse forskrifter samt en
sammenligningstabel over bestemmelserne i dette direktiv og de tilsvarende
bestemmelser i den vedtagne nationale lovgivning.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv.
Artikel 46
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 47
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.
På Europa-Parlamentets vegne
J. Borrell Fontelles
Formand
På Rådets vegne
D. Alexander
Formand
1)
Udtalelse af 11.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
2)
EUT C 40 af 17.2.2005, s. 9.
3)
Europa-Parlamentets udtalelse af 26.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT)
og
Rådets afgørelse af 19.9.2005.
4)
EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).
5)
EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1.
6)
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT
L
284 af 31.10.2003, s. 1).
7)
EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4.
8)
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
9)
EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.
10)
EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79
af
24.3.2005, s. 9).
11)
EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
12)
EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
13)
EUT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
14)
EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.
15)
EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.
16)
EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39.
17)
EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
Bilag
SAMMENLIGNINGSTABEL
Dette direktiv
Direktiv 91/308/EØF
Artikel 1,stk. 1
Artikel2
Artikel 1, stk. 2
Artikel1, litra C)
Artikel 1,stk. 2, litra a)
Artikel1, litra C), nr. 1
Artikel 1,stk. 2, litra b)
Artikel1, litra C), nr. 2
Artikel 1,stk. 2, litra c)
Artikel1, litra C), nr. 3
Artikel 1,stk. 2, litra d)
Artikel1, litra C), nr. 4
Artikel 1,stk. 3
Artikel1, litra C), stk. 3
Artikel 1,stk. 4
Artikel 1,stk. 5
Artikel1, litra C), stk. 2
Artikel 2,stk. 1, nr. 1)
Artikel2a, nr. 1
Artikel 2,stk. 1, nr. 2)
Artikel2a, nr. 2
Artikel 2,stk. 1, nr. 3), litra a),
b) og d)-f)
Artikel2a, nr. 3-7
Artikel 2,stk. 1, nr. 3, litra c)
Artikel 2,stk. 2
Artikel 3, nr. 1)
Artikel1, litra A)
Artikel 3, nr. 2),litra a)
Artikel1, litra B), nr. 1
Artikel 3, nr. 2),litra b)
Artikel1, litra B), nr. 2
Artikel 3, nr. 2),litra c)
Artikel1, litra B), nr. 3
Artikel 3, nr. 2),litra d)
Artikel1, litra B), nr. 4
Artikel 3, nr. 2),litra e)
Artikel 3, nr. 2),litra f)
Artikel1, litra B), andet afsnit
Artikel 3, nr. 3)
Artikel1, litra D)
Artikel 3, nr. 4)
Artikel1, litra E), første afsnit
Artikel 3, nr. 5)
Artikel1, litra E), andet afsnit
Artikel 3, nr. 5),litra a)
Artikel 3, nr. 5),litra b)
Artikel1, litra E), første led
Artikel 3, nr. 5),litra c)
Artikel1, litra E), andet led
Artikel 3, nr. 5),litra d)
Artikel1e, tredje led
Artikel 3, nr. 5),litra e)
Artikel1e, fjerde led
Artikel 3, nr. 5),litra f)
Artikel1, litra E), femte led og tredje
afsnit
Artikel 3, nr. 6)
Artikel 3, nr. 7)
Artikel 3, nr. 8)
Artikel 3, nr. 9)
Artikel 3, nr. 10)
Artikel 4
Artikel12
Artikel 5
Artikel15
Artikel 6
Artikel 7, litra a)
Artikel3, stk. 1
Artikel 7, litra b)
Artikel3, stk. 2
Artikel 7, litra c)
Artikel3, stk. 8
Artikel 7, litra d)
Artikel3, stk. 7
Artikel 8,stk. 1, litra a)
Artikel3, stk. 1
Artikel 8, stk. 1,litra b)-d)
Artikel 8,stk. 2
Artikel 9,stk. 1
Artikel3, stk. 1
Artikel 9,stk. 2-6
Artikel 10
Artikel3, stk. 5 og 6
Artikel 11,stk. 1
Artikel3, stk. 9
Artikel 11,stk. 2
Artikel 11,stk. 3 og 4
Artikel 11,stk. 5, litra a)
Artikel3, stk. 3
Artikel 11,stk. 5, litra b)
Artikel3, stk. 4
Artikel 11,stk. 5, litra c)
Artikel3, stk. 4
Artikel 11,stk. 5, litra d)
Artikel 12
Artikel 13,stk. 1 og. 2
Artikel3, stk. 10 og 11
Artikel 13,stk. 3-5
Artikel 13,stk. 6
Artikel5
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel5
Artikel 21
Artikel 22
Artikel6, stk. 1 og 2
Artikel 23
Artikel6, stk. 3
Artikel 24
Artikel7
Artikel 25
Artikel10
Artikel 26
Artikel9
Artikel 27
Artikel 28,stk. 1
Artikel8, stk. 1
Artikel 28,stk. 2-7
Artikel 29
Artikel 30, litra a)
Artikel4, første led
Artikel 30, litra b)
Artikel4, andet led
Artikel 31
Artikel 32
Artikel 33
Artikel 34,stk. 1
Artikel11, stk. 1, litra a)
Artikel 34,stk. 2
Artikel 35,stk. 1, første afsnit
Artikel11, stk. 1, litra b), første
punktum
Artikel 35,stk. 1, andet afsnit
Artikel11, stk. 1, litra b), andet
punktum
Artikel 35,stk. 1, tredje afsnit
Artikel11, stk. 1, andet afsnit
Artikel 35,stk. 2
Artikel 35,stk. 3
Artikel 36
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39,stk. 1
Artikel14
Artikel 39,stk. 2-4
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42
Artikel17
Artikel 43
Artikel 44
Artikel 45
Artikel16
Artikel 46
Artikel16
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende
foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme (3. hvidvaskningsdirektiv), EU-Tidende L 309 af
25.
november 2005, s. 15.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer m.v.) Retsinformation · 6. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer mv.)1)/NREF/FN501/1)/ Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer mv.)1) Retsinformation · 25. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (1. februar 2006) - L 152 Retsinformation · 3. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer. (Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme). Retsinformation · 21. april 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 1. december 2016. — Jyske Finans A/S mod Ligebehandlingsnævnet& EU-domme · 1. december 2016