Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (26. november 2003) - L 96

2003/1 SF. L 96Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet26. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (26. november 2003)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter

(Lovforslag nr. L 96).

Af regeringsgrundlaget fra 2001 fremgår det, at regeringen

ville nedsætte en retssikkerhedskommission med henblik på at forbedre

borgernes

og virksomhedernes retssikkerhed i tilfælde, hvor offentlige myndigheder uden

for strafferetsplejen og uden forudgående retskendelse kan opnå adgang til

private boliger og virksomheder mv., samt i tilfælde, hvor borgere og

virksomheder er forpligtet til at meddele visse oplysninger til det

offentlige.

Lovforslaget bygger på Retssikkerhedskommissionens

betænkning, der blev afgivet i sommeren 2003.

I lovforslaget fastsættes der generelle regler om den

fremgangsmåde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af

et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Lovforslaget indebærer således,

at

en række af forvaltningslovens regler om partsrettigheder overføres til dette

område. Det drejer sig bl.a. om forvaltningslovens regler om partsaktindsigt,

begrundelse og klagevejledning.

Herudover indebærer lovforslaget, at forvaltningen som

hovedregel skal give underretning til vedkommende borger eller virksomhed

forud

for et tvangsindgrebs gennemførelse.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges bl.a. i tilfælde, hvor

Læs alt

øjemedet med et kontrolbesøg mv. ville forspildes, såfremt der gives

forudgående underretning. Det kan bl.a. være tilfældet ved kontrolbesøg, der

har til formål at undersøge et »øjebliksbillede« f.eks. af

arbejdsmiljømæssige

forhold hos en virksomhed eller af hygiejnetilstanden hos en

fødevareproducent.

Lovforslagets udgangspunkt om underretning forud for et

tvangsindgrebs gennemførelse kan bl.a. også fraviges, hvor afgørende hensyn

til

private eller offentlige interesser taler for det. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvor der kan være fare for menneskers sikkerhed og sundhed.

Desuden indeholder lovforslaget regler om pligt for

myndigheden til at forevise legitimation i forbindelse med gennemførelse af

tvangsindgreb, pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under et

tvangsindgrebs gennemførelse samt pligt til i en række tilfælde at udfærdige

en

rapport om udførelsen af et tvangsindgreb.

Det foreslås endvidere at lovfæste det forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip, hvilket indebærer, at en forvaltningsmyndighed kun

kan beslutte at iværksætte et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb uden for

strafferetsplejen, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med

indgrebet.

De nævnte regler om forvaltningens gennemførelse af

tvangsindgreb vil efter lovforslaget omfatte de tilfælde, hvor en myndighed

uden for strafferetsplejen og uden forudgående retskendelse foretager

husundersøgelser, herunder f.eks. undersøgelser af kontorer og andre

virksomhedslokaler, eller undersøgelser af breve og andre papirer, herunder

f.eks. regnskabsbilag, forretningsdokumenter mv.

Lovforslaget indeholder også regler om forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen i

tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har

begået

et strafbart forhold.

Efter lovforslaget vil der i disse situationer gælde særlige

begrænsninger i adgangen til at anvende administrative tvangsindgreb samt i

adgangen til at anvende bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at give

oplysninger til forvaltningen.

Myndighederne kan således ikke gennemføre tvangsindgreb,

hvis formålet er at tilvejebringe oplysninger til brug for fastsættelse af

straf. Et tvangsindgreb må i så fald gennemføres efter reglerne i

retsplejeloven om politiets adgang til at foretage indgreb inden for

strafferetsplejen.

Lovforslaget vil derimod ikke være til hinder for, at en

myndighed – også hvor der foreligger mistanke om en strafsanktioneret

lovovertrædelse – kan foretage kontrolbesøg eller andre tvangsindgreb,

hvis

formålet er at tilvejebringe oplysninger til brug for varetagelsen af

tilsyns-

og kontrolopgaver mv., der ikke vedrører fastsættelse af straf.

Endvidere indebærer lovforslaget, at forvaltningen som

udgangspunkt ikke over for borgere og virksomheder kan anvende

oplysningspligter, der er fastsat i den øvrige lovgivning, hvis vedkommende

er

mistænkt for en strafbar lovovertrædelse. Denne del af forslaget bygger bl.a.

på det princip om retten til ikke at inkriminere sig selv, der følger af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar

2005. Sigtet er at give de berørte myndigheder tilstrækkelig tid til at

indrette sig på lovforslagets regler, herunder at udarbejde nødvendigt

vejledningsmateriale om lovens anvendelse.

Justitsministeriet vil efter lovforslagets gennemførelse og

ikrafttræden årligt udarbejde en redegørelse om forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen.

Samtidig med at lovforslaget skaber grundlag for større

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter, lægger regeringen stor vægt på, at der fortsat vil være en

effektiv kontrol med overholdelsen af lovgivningen på de enkelte områder.

Der kan i den forbindelse peges på, at kontrollens effektivitet

ikke kun afhænger af antallet af f.eks. stikprøvevise kontrolbesøg. Det er

lige

så vigtigt, at der sker en målrettet planlægning af den samlede

kontrolindsats

med henblik på inden for det enkelte område bl.a. at kunne rette speciel

fokus

mod brancher, virksomheder mv., hvor der generelt vurderes at være en særlig

risiko for manglende overholdelse af lovgivningen. Med den generelle

regulering, som der lægges op til, og som vil stille en række krav til nye

eller ændrede arbejdsgange, vil lovforslaget kunne bidrage til, at den

enkelte

myndighed i endnu højere grad er opmærksom på, hvordan den samlede

kontrolindsats tilrettelægges.

Indførelsen af nye, almindelige regler om fremgangsmåden ved

myndighedernes kontrolbesøg vil i nogle tilfælde også kunne medvirke til at

sikre kvaliteten af det enkelte kontrolbesøg – herunder ved, at berørte

virksomheder gennem den foreslåede hovedregel om forudgående underretning vil

kunne være forberedt på et kontrolbesøg, således at bl.a. de personer i

virksomheden, som kan være til hjælp ved myndighedens kontrol af

regnskabsoplysninger, tekniske installationer mv., er til stede i

virksomheden

på det tidspunkt, hvor myndigheden foretager kontrolbesøget.

I øvrigt kan det tilføjes, at de enkelte ministerier

naturligvis løbende vil overveje, om der med henblik på at sikre en effektiv

kontrol kan være behov for at ændre eller justere de nærmere regler om

håndhævelse mv. på det enkelte område.

Det er tvivlsomt, om – og i givet fald i hvilket omfang –

lovforslaget vil medføre merudgifter for myndighederne, da det vil afhænge

af,

om de praktiske arbejdsgange omlægges som forventet. Som følge af denne

usikkerhed vil der i begyndelsen af 2006 blive iværksat en evaluering med

henblik på at identificere eventuelle merudgifter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter