Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 55

2003/1 SF. L 55Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (5. november 2003)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og

ophavsretsloven.

(IT-kriminalitet mv.).

(Lovforslag nr. L 55).

Gennem de senere år er IT-udviklingen forstærket markant,

bl.a. gennem udviklingen af det verdensomspændende internet, som har

understøttet en række nye former for informationsudveksling med heraf

følgende

nye strafferetlige problemstillinger. Internettet indebærer næsten

ubegrænsede

muligheder for formidling af information og kommunikation, men også nye og

øgede muligheder for IT-kriminalitet.

Hovedformålet med lovforslaget er på den baggrund at skabe

en forbedret strafferetlig beskyttelse mod IT-kriminalitet, navnlig ved at

etablere en fremrykket strafferetlig beskyttelse, således at det

strafferetlige

værn indtræder tidligere i det faktiske hændelsesforløb, og ved at forhøje

strafferammerne for en række af de forbrydelser, som begås ved hjælp af IT,

eller som er rettet mod IT-systemer.

Formålet med lovforslaget er endvidere ved ændringer af

straffeloven og retsplejeloven at gøre det muligt for Danmark at ratificere

Europarådets konvention om IT-kriminalitet (Convention on Cybercrime) og at

deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om angreb på

informationssystemer.

Forslaget bygger bl.a. på forslagene i betænkning nr.

Læs alt

1417/2002 om IT-kriminalitet fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk

kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget).

Lovforslaget indeholder for det første forslag til en række

bestemmelser, der vedrører såkaldte informationskrænkelser.

Det foreslås således at indsætte nye bestemmelser i

straffeloven, der tager sigte på at beskytte informationssystemer, hvortil

adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning

(eksempelvis passwords).

Beskyttelsen skal efter lovforslaget gælde kommercielle

informationssystemer, hvortil adgangen er forbundet med betaling af vederlag

(eksempelvis internetaviser). Efter den foreslåede nye bestemmelse skal det

således være strafbart uberettiget at skaffe sig eller videregive

adgangskoder

eller andre adgangsmidler til disse informationssystemer. Det foreslås, at

straffen herfor skal være bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

hvilket

kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende

omstændigheder - eksempelvis hvis der er tale om erhvervsmæssig videregivelse

af adgangskoder.

I forlængelse heraf foreslås en anden ny bestemmelse, som

skal beskytte ikke-kommercielle informationssystemer (eksempelvis en

virksomheds edb-system). Bestemmelsen omhandler den, der uretmæssigt

erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder koder eller andre

adgangsmidler, samt den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder

eller adgangsmidler. Bestemmelsen omhandler endvidere den, der uretmæssigt

skaffer sig eller videregiver koder mv. til et samfundsvigtigt

informationssystem som omfattet af straffelovens § 193 eller et

informationssystem, der indeholder personfølsomme oplysninger. Straffen

foreslås i lighed med den foreslåede bestemmelse om kommercielle

informationssystemer fastsat til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

med mulighed for fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende

omstændigheder - eksempelvis fordi der er sket videregivelse af koder i stort

omfang.

Som et yderligere tiltag til beskyttelse mod

informationskrænkelser indeholder lovforslaget endvidere forslag om at ændre

strafferammen i den eksisterende bestemmelse i straffeloven om hacking. Med

lovforslaget hæves strafferammen fra bøde eller fængsel indtil 6 måneder til

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det foreslås desuden, at

strafferammen for særligt grove tilfælde af hacking forhøjes fra fængsel i 4

år

til fængsel i 6 år, og at bestemmelsen udvides til også at finde anvendelse i

tilfælde, hvor der er tale om hacking af mere systematisk eller organiseret

karakter.

Med henblik på at øge beskyttelsen af virksomheders

erhvervshemmeligheder foreslås det at udvide det strafferetlige værn mod

industrispionage i markedsføringsloven til også at finde anvendelse på

situationer, hvor personer, der har lovlig adgang til den pågældende

virksomhed

(f.eks. en gæst), uberettiget skaffer sig kendskab til virksomhedens

erhvervshemmeligheder. I forlængelse heraf foreslås det at indsætte en ny

overbygningsbestemmelse i straffeloven om særligt grove tilfælde af

industrispionage. Hensigten er, at industrispionage, der finder sted under

særligt skærpende omstændigheder - eksempelvis hvis handlingen har medført

betydelig skade - skal kunne henføres til denne nye bestemmelse i

straffeloven,

hvor strafferammen foreslås at være fængsel indtil 6 år.

Ophavsretsloven indeholder i dag en bestemmelse, der

omhandler grove tilfælde af bl.a. piratkopiering, og hvorefter sådanne

tilfælde

under skærpende omstændigheder straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder. Med det formål at forbedre beskyttelsen mod ophavsretskrænkelser

foreslås det, at strafferammen i bestemmelsen hæves til bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder. I takt med den teknologiske udvikling begås en

række

ophavsretskrænkelser i dag på en anden måde end tidligere, navnlig ved at

ophavsretligt beskyttede værker stilles til rådighed for andre via

Internettet.

I lyset heraf foreslås bestemmelsen samtidig udvidet, således at det i sig

selv

betragtes som en skærpende omstændighed, hvis man uberettiget gør et værk

tilgængeligt for andre på eksempelvis Internettet.

Endvidere indebærer lovforslaget, at der i straffeloven

indsættes en overbygningsbestemmelse om ophavsretskrænkelser af særlig grov

karakter. Med lovforslaget gives således mulighed for, at sådanne særligt

grove

overtrædelser – eksempelvis hvor krænkelsen sker med henblik på at opnå

uberettiget vinding - kan straffes med fængsel indtil 6 år.

Et andet element i lovforslaget er etablering af yderligere

beskyttelse i straffeloven mod kriminalitet rettet mod betalingsmidler.

Som led heri foreslås det at indsætte en ny bestemmelse, der

omhandler den, som uberettiget fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske

elektroniske penge med forsæt til, at disse anvendes som ægte elektroniske

penge. Overtrædelse heraf skal efter forslaget kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder, mens straffen kan stige til fængsel indtil

6

år, hvis der er tale om en handling af særlig grov beskaffenhed.

Med lovforslaget foreslås endvidere en ny bestemmelse, der

kriminaliserer den, som med forsæt til uretmæssig anvendelse fremstiller,

skaffer sig, besidder eller videregiver oplysninger, der identificerer et

betalingsmiddel, som er tildelt en anden, eller foretager fremstilling mv. af

såkaldt genererede betalingskortnumre – dvs. betalingskortnumre, der er

skabt

ved hjælp af et edb-program, og som vil fremstå som ægte betalingskortnumre.

Det foreslås, at overtrædelser straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og

6

måneder, mens straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger

særligt skærpende omstændigheder - eksempelvis hvis oplysninger, der

identificerer

betalingsmidler, videregives i en videre kreds.

Lovforslaget indeholder som et tredje element forslag, der

tager sigte på i visse sammenhænge at sidestille den strafferetlige

beskyttelse

af elektroniske dokumenter med beskyttelsen af fysiske dokumenter.

Det foreslås bl.a. at ændre straffelovens bestemmelse om

dokumentfalsk, således at det klart fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den

omfatter både skriftlige og elektroniske tilkendegivelser, der er bestemt til

at tjene som bevis. Samtidig foreslås strafferammen for dokumentfalsk ændret,

således at dokumentfalsk straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Foreligger der skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 6

år.

Lovforslaget tager endvidere som et fjerde element sigte på

at beskytte IT-systemer mod uberettiget angreb. Det foreslås at ændre

bestemmelsen i straffeloven om rådighedshindring således, at det med

sikkerhed

fremgår, at den også kan anvendes, hvis der er tale om elektroniske

rådighedshindringer. Med lovforslaget foreslås strafferammen endvidere hævet

til bøde eller fængsel indtil 1 år, og straffen skal kunne stige til fængsel

indtil 2 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, herunder

hvis der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret

karakter.

Uberettiget angreb mod IT-systemer kan også have form af

hærværk. Med lovforslaget foreslås straffen for hærværk forhøjet til bøde

eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Forslaget indebærer endvidere, at grove

tilfælde af hærværk, eller tilfælde, hvor der tidligere er begået lignende

kriminalitet, skal kunne straffes med fængsel indtil 6 år.

Endelig indebærer forslaget, at der foretages visse

ændringer i retsplejeloven.

Det foreslås således, at en anmeldelse fra den berettigede

(typisk den forurettede) skal betragtes som en begæring om offentlig påtale,

medmindre andet fremgår af anmeldelsen.

Med lovforslaget indsættes endvidere en ny bestemmelse i

retsplejeloven, som giver politiet mulighed for at pålægge udbydere af

telenet

eller teletjenester at foretage såkaldt hastesikring af elektroniske data.

Bestemmelsen har alene til formål at hindre, at elektroniske

data, der kan være af betydning i politiets efterforskning af IT-relateret

kriminalitet, slettes som led i den normale drift hos teleudbydere mv. Med

lovforslaget gives politiet således mulighed for at meddele teleudbydere mv.

pålæg om at gemme sådanne elektroniske data i en periode på op til 90 dage

med

henblik på, at dataene eventuelt på et senere tidspunkt kan udleveres til

politiet til brug for efterforskningen.

Udlevering af oplysningerne kan imidlertid kun ske, hvis de

gældende betingelser i retsplejelovens kapitel om indgreb i

meddelelseshemmeligheden er opfyldt. Der ændres ikke med lovforslaget på

disse

betingelser. Bestemmelsen udvider således ikke politiets adgang til

oplysninger, som er i tele- og internetudbyderes besiddelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter