Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 55
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (5. november 2003)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og
ophavsretsloven.
(IT-kriminalitet mv.).
(Lovforslag nr. L 55).
Gennem de senere år er IT-udviklingen forstærket markant,
bl.a. gennem udviklingen af det verdensomspændende internet, som har
understøttet en række nye former for informationsudveksling med heraf
følgende
nye strafferetlige problemstillinger. Internettet indebærer næsten
ubegrænsede
muligheder for formidling af information og kommunikation, men også nye og
øgede muligheder for IT-kriminalitet.
Hovedformålet med lovforslaget er på den baggrund at skabe
en forbedret strafferetlig beskyttelse mod IT-kriminalitet, navnlig ved at
etablere en fremrykket strafferetlig beskyttelse, således at det
strafferetlige
værn indtræder tidligere i det faktiske hændelsesforløb, og ved at forhøje
strafferammerne for en række af de forbrydelser, som begås ved hjælp af IT,
eller som er rettet mod IT-systemer.
Formålet med lovforslaget er endvidere ved ændringer af
straffeloven og retsplejeloven at gøre det muligt for Danmark at ratificere
Europarådets konvention om IT-kriminalitet (Convention on Cybercrime) og at
deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om angreb på
informationssystemer.
Forslaget bygger bl.a. på forslagene i betænkning nr.
Læs alt
1417/2002 om IT-kriminalitet fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk
kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget).
Lovforslaget indeholder for det første forslag til en række
bestemmelser, der vedrører såkaldte informationskrænkelser.
Det foreslås således at indsætte nye bestemmelser i
straffeloven, der tager sigte på at beskytte informationssystemer, hvortil
adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning
(eksempelvis passwords).
Beskyttelsen skal efter lovforslaget gælde kommercielle
informationssystemer, hvortil adgangen er forbundet med betaling af vederlag
(eksempelvis internetaviser). Efter den foreslåede nye bestemmelse skal det
således være strafbart uberettiget at skaffe sig eller videregive
adgangskoder
eller andre adgangsmidler til disse informationssystemer. Det foreslås, at
straffen herfor skal være bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
hvilket
kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende
omstændigheder - eksempelvis hvis der er tale om erhvervsmæssig videregivelse
af adgangskoder.
I forlængelse heraf foreslås en anden ny bestemmelse, som
skal beskytte ikke-kommercielle informationssystemer (eksempelvis en
virksomheds edb-system). Bestemmelsen omhandler den, der uretmæssigt
erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder koder eller andre
adgangsmidler, samt den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder
eller adgangsmidler. Bestemmelsen omhandler endvidere den, der uretmæssigt
skaffer sig eller videregiver koder mv. til et samfundsvigtigt
informationssystem som omfattet af straffelovens § 193 eller et
informationssystem, der indeholder personfølsomme oplysninger. Straffen
foreslås i lighed med den foreslåede bestemmelse om kommercielle
informationssystemer fastsat til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
med mulighed for fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende
omstændigheder - eksempelvis fordi der er sket videregivelse af koder i stort
omfang.
Som et yderligere tiltag til beskyttelse mod
informationskrænkelser indeholder lovforslaget endvidere forslag om at ændre
strafferammen i den eksisterende bestemmelse i straffeloven om hacking. Med
lovforslaget hæves strafferammen fra bøde eller fængsel indtil 6 måneder til
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det foreslås desuden, at
strafferammen for særligt grove tilfælde af hacking forhøjes fra fængsel i 4
år
til fængsel i 6 år, og at bestemmelsen udvides til også at finde anvendelse i
tilfælde, hvor der er tale om hacking af mere systematisk eller organiseret
karakter.
Med henblik på at øge beskyttelsen af virksomheders
erhvervshemmeligheder foreslås det at udvide det strafferetlige værn mod
industrispionage i markedsføringsloven til også at finde anvendelse på
situationer, hvor personer, der har lovlig adgang til den pågældende
virksomhed
(f.eks. en gæst), uberettiget skaffer sig kendskab til virksomhedens
erhvervshemmeligheder. I forlængelse heraf foreslås det at indsætte en ny
overbygningsbestemmelse i straffeloven om særligt grove tilfælde af
industrispionage. Hensigten er, at industrispionage, der finder sted under
særligt skærpende omstændigheder - eksempelvis hvis handlingen har medført
betydelig skade - skal kunne henføres til denne nye bestemmelse i
straffeloven,
hvor strafferammen foreslås at være fængsel indtil 6 år.
Ophavsretsloven indeholder i dag en bestemmelse, der
omhandler grove tilfælde af bl.a. piratkopiering, og hvorefter sådanne
tilfælde
under skærpende omstændigheder straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder. Med det formål at forbedre beskyttelsen mod ophavsretskrænkelser
foreslås det, at strafferammen i bestemmelsen hæves til bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. I takt med den teknologiske udvikling begås en
række
ophavsretskrænkelser i dag på en anden måde end tidligere, navnlig ved at
ophavsretligt beskyttede værker stilles til rådighed for andre via
Internettet.
I lyset heraf foreslås bestemmelsen samtidig udvidet, således at det i sig
selv
betragtes som en skærpende omstændighed, hvis man uberettiget gør et værk
tilgængeligt for andre på eksempelvis Internettet.
Endvidere indebærer lovforslaget, at der i straffeloven
indsættes en overbygningsbestemmelse om ophavsretskrænkelser af særlig grov
karakter. Med lovforslaget gives således mulighed for, at sådanne særligt
grove
overtrædelser – eksempelvis hvor krænkelsen sker med henblik på at opnå
uberettiget vinding - kan straffes med fængsel indtil 6 år.
Et andet element i lovforslaget er etablering af yderligere
beskyttelse i straffeloven mod kriminalitet rettet mod betalingsmidler.
Som led heri foreslås det at indsætte en ny bestemmelse, der
omhandler den, som uberettiget fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske
elektroniske penge med forsæt til, at disse anvendes som ægte elektroniske
penge. Overtrædelse heraf skal efter forslaget kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, mens straffen kan stige til fængsel indtil
6
år, hvis der er tale om en handling af særlig grov beskaffenhed.
Med lovforslaget foreslås endvidere en ny bestemmelse, der
kriminaliserer den, som med forsæt til uretmæssig anvendelse fremstiller,
skaffer sig, besidder eller videregiver oplysninger, der identificerer et
betalingsmiddel, som er tildelt en anden, eller foretager fremstilling mv. af
såkaldt genererede betalingskortnumre – dvs. betalingskortnumre, der er
skabt
ved hjælp af et edb-program, og som vil fremstå som ægte betalingskortnumre.
Det foreslås, at overtrædelser straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6
måneder, mens straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger
særligt skærpende omstændigheder - eksempelvis hvis oplysninger, der
identificerer
betalingsmidler, videregives i en videre kreds.
Lovforslaget indeholder som et tredje element forslag, der
tager sigte på i visse sammenhænge at sidestille den strafferetlige
beskyttelse
af elektroniske dokumenter med beskyttelsen af fysiske dokumenter.
Det foreslås bl.a. at ændre straffelovens bestemmelse om
dokumentfalsk, således at det klart fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den
omfatter både skriftlige og elektroniske tilkendegivelser, der er bestemt til
at tjene som bevis. Samtidig foreslås strafferammen for dokumentfalsk ændret,
således at dokumentfalsk straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Foreligger der skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 6
år.
Lovforslaget tager endvidere som et fjerde element sigte på
at beskytte IT-systemer mod uberettiget angreb. Det foreslås at ændre
bestemmelsen i straffeloven om rådighedshindring således, at det med
sikkerhed
fremgår, at den også kan anvendes, hvis der er tale om elektroniske
rådighedshindringer. Med lovforslaget foreslås strafferammen endvidere hævet
til bøde eller fængsel indtil 1 år, og straffen skal kunne stige til fængsel
indtil 2 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, herunder
hvis der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret
karakter.
Uberettiget angreb mod IT-systemer kan også have form af
hærværk. Med lovforslaget foreslås straffen for hærværk forhøjet til bøde
eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Forslaget indebærer endvidere, at grove
tilfælde af hærværk, eller tilfælde, hvor der tidligere er begået lignende
kriminalitet, skal kunne straffes med fængsel indtil 6 år.
Endelig indebærer forslaget, at der foretages visse
ændringer i retsplejeloven.
Det foreslås således, at en anmeldelse fra den berettigede
(typisk den forurettede) skal betragtes som en begæring om offentlig påtale,
medmindre andet fremgår af anmeldelsen.
Med lovforslaget indsættes endvidere en ny bestemmelse i
retsplejeloven, som giver politiet mulighed for at pålægge udbydere af
telenet
eller teletjenester at foretage såkaldt hastesikring af elektroniske data.
Bestemmelsen har alene til formål at hindre, at elektroniske
data, der kan være af betydning i politiets efterforskning af IT-relateret
kriminalitet, slettes som led i den normale drift hos teleudbydere mv. Med
lovforslaget gives politiet således mulighed for at meddele teleudbydere mv.
pålæg om at gemme sådanne elektroniske data i en periode på op til 90 dage
med
henblik på, at dataene eventuelt på et senere tidspunkt kan udleveres til
politiet til brug for efterforskningen.
Udlevering af oplysningerne kan imidlertid kun ske, hvis de
gældende betingelser i retsplejelovens kapitel om indgreb i
meddelelseshemmeligheden er opfyldt. Der ændres ikke med lovforslaget på
disse
betingelser. Bestemmelsen udvider således ikke politiets adgang til
oplysninger, som er i tele- og internetudbyderes besiddelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (IT-kriminalitet mv.) Retsinformation · 5. november 2003
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Immaterielle rettigheder Retsinformation · 19. februar 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-kriminalitet m.v.) Retsinformation · 4. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 21. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug m.v.) Retsinformation · 25. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) Retsinformation · 23. december 2002