Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-kriminalitet m.v.)

2003/1 BTL 55Betænkning over lovforslagFolketinget4. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven,

markedsføringsloven og ophavsretsloven

(It-kriminalitet m.v.)

[Af

justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.

behandling den 18. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 20. december 2002 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 467, 2002-03. Den 13. november 2003

sendte

justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren og embedsmænd fra Justitsministeriet har den

4. december 2003 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige

henvendelser fra:

Brancheorganisationen ForbrugerElektronik,

Læs alt

DR JURA,

Henning Petersen, København,

ITEK,

Scandinavian TV Organisation against Piracy – STOP,

Telekommunikationsindustrien i Danmark,

TDC Kabel TV og

Unispeed a/s.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af 3 henvendelser, som

forventes kommenteret inden 2. behandling. En af henvendelserne til udvalget

og

justitsministerens kommentar hertil er optrykt som bilag til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har Telekommunikationsindustrien i Danmark og Unispeed

a/s mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af

3, som forventes besvaret inden 2.

behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) bemærker, at dette

mindretal kan støtte forslaget, da det strafferetlige værn hermed fremrykkes

ved it-kriminalitet, og der herved opnås øget parallelitet til anden

sammenlignelig

kriminalitet.

Under udvalgsarbejdet har S, SF og RV hæftet sig ved, at

piratdekodere ikke er omfattet sammen med øvrige adgangsmidler under

henvisning

til, at der ikke er noget grundlag for at vurdere nødvendigheden heraf. S, SF

og RV finder, at der logisk bør være overensstemmelse mellem misbrug af

adgangsmidler og disses strafferetlige værn. Samtidig er Retsudvalget blevet

gjort opmærksom på, at der eksisterer misbrug af ikke uvæsentligt omfang.

Derfor er ministeren i spørgsmål 22 blevet bedt om at udarbejde samt

kommentere

et ændringsforslag, som inkluderer piratdekodere i lovforslaget. I

ministerens

svar anføres, at dette vil kræve juridiske overvejelser, hvilket S, SF og RV

accepterer,

hvorfor S, SF og RV undlader at fremsætte et sådant ændringsforslag i klar

forventning om, at justitsministeren vil foretage disse juridiske

overvejelser

og vende tilbage til Folketinget med en løsning af problemstillingen.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 55

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra justitsministeren

2

Henvendelse af 13/11-03 fra Henning Petersen, København N

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 13/11-03 fra

Henning Petersen, København N, til justitsministeren

4

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Spm. 2 om oversendelse af en samlet oversigt over de i

forslaget foreslåede ændringer i strafferammer, til justitsministeren

6

Henvendelse af 26/11-03 fra Telekommunikationsindustrien

i Danmark

7

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 26/11-03 fra

Telekommunikationsindustrien i Danmark, til justitsministeren

8

Svar på spm. 2 om oversendelse af en samlet oversigt over

de i forslaget foreslåede ændringer i strafferammer, fra justitsministeren

9

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Spm. 4 om den foreslåede ændring af markedsføringslovens

§ 10 (industrispionage), til justitsministeren

Spm. 5 om anvendelsesområdet for § 293, stk. 2

(beskyttelse af it-systemer mod angreb), til justitsministeren

11

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 13/11-03

fra Henning Petersen, København N, fra justitsministeren

12

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 26/11-03

fra Telekommunikationsindustrien i Danmark, fra justitsministeren

13

Spm. 6 om status for udmøntning af bemyndigelsen i

terrorloven om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, til

justitsministeren

14

Svar på spm. 4 om den foreslåede ændring af

markedsføringslovens § 10 (industrispionage), fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om anvendelsesområdet for § 293, stk. 2

(beskyttelse af it-systemer mod angreb), fra justitsministeren

15

Spm. 7 om, i hvilket omfang man kan pålægge mindre

udbydere, der slet ikke har faciliteter, der kan gemme de pågældende

oplysninger, at indføre nye it-systemer, til justitsministeren

Spm. 8 om, i hvilket omfang man kan pålægge mindre

udbydere, der slet ikke har faciliteter, der kan gemme de pågældende

oplysninger, at få faciliteterne hos en større udbyder, til justitsministeren

Spm. 9 om, i hvilket omfang man kan pålægge større

udbydere, der skal foretage programændringer for at gennemføre strakssikring,

at foretage disse, til justitsministeren

Spm. 10, om der også er større systemer, der ikke har

mulighed for at udvikle muligheden for at foretage strakssikring af flygtige

e-mails eller sms’er, til justitsministeren

Spm. 11, om der vil blive indført minimumsregler, så en

meget lille udbyder, f.eks. en rockerforening, ikke kan pålægges

strakssikring, til justitsministeren

Spm. 12 om, hvilke regelsæt der gælder for videregivelse

af oplysninger fra små udbydere til store udbydere, til justitsministeren

16

Spm. 13 om ministerkommentar til artikel i Computerworld

af 16/1-04: »E-mailovervågning gælder ikke webmail«, til justitsministeren

17

Svar på spm. 6 om status for udmøntning af bemyndigelsen

i terrorloven om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, fra

justitsministeren

18

Spm. 14 om kommentarer til udkast til ændringsforslag

vedrørende forslaget om hastesikring, til justitsministeren

Spm. 15 om, hvordan ministeren forholder sig til

hovedindholdet af udkastet til ændringsforslag, nemlig at der fastsættes

nærmere regler om indholdet af udbydernes forpligtelser, for så vidt angår

hastesikring, til justitsministeren

Spm. 16, om ministeren vil være indstillet på med et

betænkningsbidrag eller på anden tilsvarende vis at præcisere indholdet af

den foreslåede bestemmelse om hastesikring, til justitsministeren

19

Svar på spm. 11, om der vil blive indført minimumsregler,

så en meget lille udbyder, f.eks. en rockerforening, ikke kan pålægges

strakssikring,

fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om ministerkommentar til artikel i

Computerworld af 16/1-04: »E-mailovervågning gælder ikke webmail«", fra

justitsministeren

20

Svar på spm. 7 om, i hvilket omfang man kan pålægge

mindre udbydere, der slet ikke har faciliteter, der kan gemme de pågældende

oplysninger,

at indføre nye it-systemer, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om, i hvilket omfang man kan pålægge

mindre udbydere, der slet ikke har faciliteter, der kan gemme de pågældende

oplysninger,

at få faciliteterne hos en større udbyder, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om, i hvilket omfang man kan pålægge

større udbydere, der skal foretage programændringer for at gennemføre

strakssikring,

at foretage disse, fra justitsministeren

Svar på spm. 10, om der også er større systemer, der ikke

har mulighed for at udvikle muligheden for at foretage strakssikring af

flygtige e-mails eller sms’er, fra justitsministeren

Svar på spm. 12, om hvilke regelsæt der gælder for

videregivelse af oplysninger fra små udbydere til store udbydere, fra

justitsministeren

Svar på spm. 14 om kommentarer til udkast til

ændringsforslag vedrørende forslaget om hastesikring, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om, hvordan ministeren forholder sig til

hovedindholdet af udkastet til ændringsforslag, nemlig at der fastsættes

nærmere

regler om indholdet af udbydernes forpligtelser, for så vidt angår

hastesikring, fra justitsministeren

Svar på spm. 16, om ministeren vil være indstillet på med

et betænkningsbidrag eller på anden tilsvarende vis at præcisere indholdet af

den foreslåede bestemmelse om hastesikring, fra justitsministeren

21

1. udkast til betænkning

22

Henvendelse af 4/2-04 fra Unispeed a/s

23

Henvendelse af 6/2-04 fra Unispeed a/s

24

Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 6/2-04 fra

Unispeed a/s, til justitsministeren

25

Meddelelse om eventuel afholdelse af et fællesmøde

26

Henvendelse af 19/2-04 fra Unispeed a/s

27

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 6/2-04

fra Unispeed a/s, fra justitsministeren

28

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 19/2-04 fra

Unispeed a/s, til justitsministeren

29

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 19/2-04

fra Unispeed a/s, fra justitsministeren

30

Henvendelse af 18/3-04 fra Scandinavian TV Organisation

against Piracy – Stop

31

Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra

Scandinavian TV Organisation against Piracy – Stop, til

justitsministeren

32

Spm. 20, om piratdekodere er omfattet af lovforslaget,

til justitsministeren

33

Brev af 12/3-04 fra justitsministeren

34

Materiale fra foretræde fra Scandinavian TV Organisation

against Piracy – Stop den 31/3-04

35

Spm. 21 om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med et foretræde fra Scandinavian TV Organisation against Piracy – Stop

den

31/3-04, til justitsministeren

Spm. 22, om ministeren vil yde teknisk bistand til et

ændringsforslag, som indebærer, at piratdekodere bliver omfattet af

lovforslaget, til justitsministeren

36

Tidsplan for den videre behandling af forslaget

37

Spm. 23 om afgrænsningen af udbydere af teletjenester,

til justitsministeren

38

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-04

fra Scandinavian TV Organisation against Piracy – Stop, fra

justitsministeren

Svar på spm. 20, om piratdekodere er omfattet af

lovforslaget, fra justitsministeren

39

Henvendelse af 2/4-04 fra Brancheorganisationen

ForbrugerElektronik

40

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra

Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, til justitsministeren

41

Henvendelse af 15/4-04 fra Scandinavian TV Organisation

against Piracy – Stop

42

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/4-04 fra

Scandinavian TV Organisation against Piracy – Stop, til

justitsministeren

43

Bilaget (spm. 26) tilbagetaget

44

Svar på spm. 21 om kommentar til materiale modtaget i

forbindelse med et foretræde fra Scandinavian TV Organisation against Piracy

– Stop den 31/3-04, fra justitsministeren

Svar på spm. 22, om ministeren vil yde teknisk bistand

til et ændringsforslag, som indebærer, at piratdekodere bliver omfattet af

lovforslaget, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om afgrænsningen af udbydere af

teletjenester, fra justitsministeren

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 2/4-04

fra Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, fra justitsministeren

45

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/4-04

fra Scandinavian TV Organisation against Piracy – Stop, fra

justitsministeren

46

Henvendelse af 26/4-04 fra ITEK

47

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 26/4-04 fra ITEK,

til justitsministeren

48

2. udkast til betænkning

49

Henvendelse af 26/4-04 fra TDC Kabel TV

50

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 26/4-04 fra TDC

Kabel TV, til justitsministeren

51

Henvendelse af 27/4-04 fra DR JURA

52

Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra DR

JURA, til justitsministeren

Bilag 2

En henvendelse til udvalget og justitsministerens

kommentar hertil

Henvendelsen fra Telekommunikationsindustrien i Danmark jf. L 55

– bilag 6, og justitsministerens kommentarer hertil, jf. L 55 –

bilag 12, er

optrykt efter ønske fra udvalget.

Henvendelsen fra Telekommunikationsindustrien,

Danmark (modtaget 26. november 2003):

TI henviser til branchens bemærkninger til det oprindelige

lovudkast (TI's høringssvar af 30. april 2003 til Justitsministeriet).

Det fremsatte lovforslag er ændret i forhold til det oprindelige

udkast på en række punkter. TI finder dog, at lovforslaget på visse punkter

fortsat er problematisk for telebranchen. TI vil i det følgende redegøre for,

på hvilke punkter der efter TI's opfattelse er behov for

justeringer/ændringer

af lovteksten og/eller de tilhørende bemærkninger.

1. Typer af data, som kan omfattes af et pålæg

Et pålæg om hastesikring kan omfatte alle typer data, som er i

teleudbyderens besiddelse på tidspunktet for meddelelsen af pålægget. Også

data, som alene opbevares ganske midlertidigt kan således være omfattet af et

pålæg. Som eksempel nævnes på s. 54 i bemærkningerne til lovforslaget

E-mails,

som kun opbevares i udbyderens system indtil kunden henter dem ned på sin

computer.

TI finder det problematisk, at teleudbyderne skal være i stand

til at sikre (og siden udlevere) data, som kun opbevares ganske flygtigt i

udbydernes systemer, dels fordi systemerne ikke er indrettet hertil, og dels

fordi det formentlig vil være af tvivlsom værdi for politiet at sikre

adgangen

til de normalt meget få data, der tilfældigvis er tilgængelige i systemerne

netop på det tidspunkt, hvor pålægget meddeles (det vil i praksis sige når

pålægget efterkommes hos udbyderen).

Dette kan illustreres med følgende eksempel: Kunden kan via sin

mobiltelefon sende/modtage SMS og MMS-beskeder (tekst- og billedbeskeder).

Indholdet af en SMS/MMS-besked opbevares kun i udbyderens systemer indtil den

pågældende besked er afleveret på modtagerens mobiltelefon, dvs. normalt kun

få

sekunder. Det betyder, at en hastesikring af indholdet af SMS/MMS typisk kun

vil omfatte én enkelt eller ganske få SMS/MMS.

På den baggrund består der efter TI's opfattelse et misforhold

mellem den gevinst der opnås ved sikring af disse få SMS/MMS og de

omkostninger, der er forbundet med at indrette systemerne, så det er muligt

at

imødekomme et konkret pålæg, hvis det skulle forekomme.

Det kan i den forbindelse oplyses, at udbyderne vil skulle

investere store beløb i nyt software for at kunne foretage hastesikring af

SMS/MMS på udbyderens centraler. På centraler leveret af Nokia er det på

nuværende tidspunkt slet ikke muligt at skaffe software, der muliggør sikring

af indholdet af MMS.

Samme synspunkter gør sig for så vidt gældende for sikring af

E-mails, der kun opbevares på internetudbyderens server indtil kunden vælger

at

slette dem, idet det dog kan anføres, at E-mails typisk vil være i udbyderens

system i en lidt længere periode end SMS/MMS, idet de fleste kunder typisk

ikke

henter (dvs. åbner) deres E-mails løbende, men f.eks. kun gør det én gang

dagligt.

TI's skal med henvisning til branchens høringssvar fastholde, at

data som kun opbevares ganske midlertidigt i udbydernes systemer, ikke bør

kunne omfattes af et pålæg om hastesikring.

I er således uenig med Justitsministeriet, som på side 54 i

bemærkningerne til lovforslaget anfører, at det afgørende efter ministeriets

opfattelse må være, om de pågældende data er i udbyderens besiddelse på det

tidspunkt, hvor pålægget gives, uanset om opbevaringen alene er af

midlertidig

karakter.

En så vidtgående fortolkning af bestemmelsen har efter TI's

opfattelse ikke støtte i den bagvedliggende regel i konventionen om

IT-kriminalitet (konventionens artikel 16).

I den forklarende rapport til konventionen forudsættes således,

at et pålæg om hastesikring alene kan rettes mod allerede eksisterende data,

som opbevares i et computersystem hos den dataansvarlige (se bl.a. rapportens

pkt. 152, 159 og 161). Desuden forudsættes det, at bestemmelsen ikke kan

forpligte udbyderen til at gemme sådanne flygtige data, som opbevares så

kortvarigt, at de ikke med rimelighed kan forventes sikret i henhold til et

pålæg (rapportens pkt. 153).

Af

sidstnævnte pkt. 153 fremgår det samtidig tydeligt, at bestemmelsen om

hastesikring generelt ikke kan forpligte udbyderne til at implementere nye

tekniske systemer.

TI skal på baggrund af ovenstående opfordre til, at det

præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen ikke forpligter

udbyderne til at sikre muligheden for hastesikring af data, som alene

opbevares

kortvarigt i udbyderens systemer.

2. Afgrænsning af pålægget om hastesikring

TI noterer sig med tilfredshed, at det i forhold til det

oprindelige udkast nu fremgår af selve lovteksten, at politiet skal anføre

præcist, hvilke data der skal sikres og i hvilket tidsrum de skal sikres

(sikringsperioden). TI forudsætter, at dette skal forstås således, at

politiet

skal udpege den eller de bestemte kunder, pålægget rettes mod.

TI forudsatte i sit høringssvar, at en anmodning om hastesikring

af data fremsættes skriftligt. Dette kommenteres hverken i ministeriets

høringsnotat eller i bemærkningerne til lovforslaget.

Efter TI's opfattelse er bør det være en formel betingelse, at

et pålæg om hastesikring meddeles skriftligt.

Dels udgør politiets skriftlige anmodning selve det juridiske

grundlag for den behandling af data, som hastesikringen i sig selv er udtryk

for, dels vil et skriftlighedskrav mindske risikoen for en efterfølgende

tvist

mellem udbyderen og politiet om, hvad pålægget om hastesikring nøjagtig

omfattede.

En anden væsentlig begrundelse for at kræve skriftlighed er, at udbyderen

efter

§ 786a, stk. 3 kan straffes for ikke at opfylde et pålæg om hastesikring.

TI skal opfordre til, at der indsættes et krav i lovteksten om

at et pålæg om hastesikring skal meddeles skriftligt.

3. Hvor gamle data kan være omfattet af et

pålæg om hastesikring?

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et pålæg om

hastesikring af data kan omfatte alle elektroniske data i udbyderens

besiddelse, uanset hvor gamle disse data måtte være.

I forhold til det oprindelige lovudkast er det nu tilføjet i

lovteksten, at politiet er forpligtet til at afgrænse pålægget til alene at

omfatte de data, der er nødvendige for den konkrete efterforskning

(proportionalitetskrav). Tidligere fremgik kravet alene af bemærkningerne.

Proportionalitetskravet er ikke et entydigt krav og udbyderne

har ingen mulighed for at kontrollere, om politiet i en konkret sag har

overholdt kravet.

TI's frygt for, at

politiet vil rette pålægget mod alle tilgængelige data i udbyderens systemer

består for så vidt fortsat. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at

udbyderne efter lovforslaget kan kræve betaling for at gennemføre et pålæg om

hastesikring, hvilket må ventes at ville begrænse denne tendens.

Som anført i TI's høringssvar er konsekvensen af, at der ikke

gælder nogen øvre grænse for hvor gamle data, som skal kunne sikres, at

udbyderne vil være forpligtede til at ændre deres systemer, så det bliver

muligt at sikre/opbevare alle data, som findes i udbydernes systemer i ekstra

90 dage.

Som eksempel kan nævnes trafikdata, som normalt opbevares i 5

år. Med den nuværende formulering af bestemmelsen skal udbyderne være i stand

til at gemme trafikdata i 5 år og 90 dage.

Justitsministeriet oplyser i høringsnotatet s. 15, at det netop

er formålet med bestemmelsen at give mulighed for at sikre bevaringen af

relevante data, som ellers stod for at skulle slettes. Ministeriet forholder

sig ikke direkte til TI's forslag om indsættelse af en øvre grænse for hvor

gamle data, som skal kunne hastesikres.

TI er enig med Justitsministeriet i, at det netop er formålet

med bestemmelsen at sikre bevarelsen af data, der netop stod for at skulle

slettes. TI finder imidlertid, at det vil være uforholdsmæssigt

omkostningsfuldt og helt unødvendigt, hvis udbyderne skal forpligtes til at

investere i software/systemer, der sætter dem i stand til at sikre/gemme data

i

alle systemer i ekstra 90 dage, uanset alder. Det er TI's erfaring, at

politiet

i praksis meget sjældent har behov for data, der er flere år gamle.

TI henviser i den forbindelse til, at hastesikring efter

ordlyden af konventionens artikel 16, stk. 1 fortrinsvis tænkes anvendt i

tilfælde, hvor der er grund til at antage, at dataene er særligt udsat for at

gå tabt eller blive ændret. I pkt. 161 i den forklarende rapport til

konventionen nævnes som eksempel situationer, hvor dataene gemmes i en meget

kort periode, f.eks. som følge af en firmapolitik eller fordi det medie,

hvorpå

dataene opbevares løbende overskrives med nye data.

Efter TI's opfattelse taler meget således for, at udbyderne ikke

forpligtes til at være i stand til at sikre (opbevare) data af en vis alder i

yderligere 90 dage. Som minimum bør det sikres, at data aldrig vil skulle

opbevares i mere end 5 år og at udbyderne dermed ikke forpligtes til at

indføre

systemer, der understøtter et sådant krav.

4. Videregivelse af trafikdata om andre

udbydere

Forpligtelsen til at videregive trafikdata om andre udbydere,

hvis net/tjenester har været anvendt i forbindelse med den elektroniske

kommunikation, som er omfattet af hastesikring, er uændret i forhold til

lovudkastet.

Trods TI's opfordring hertil er der hverken i lovforslaget eller

i de tilhørende bemærkninger givet nogen form for anvisning på, hvordan

udbyderne i praksis skal sørge for videregivelse af trafikdata om andre

udbydere. Det står således fortsat åbent, om den udbyder pålægget retter sig

mod, er forpligtet til at gennemgå alle de data, der skal sikres i medfør af

pålægget. Som det fremgår af pkt. 3 kan et pålæg omfatte store mængder data.

TI henviser i den forbindelse til, at det fremgår af pkt. 169 i

den forklarende rapport, at den kompetente myndighed (dvs. politiet) nærmere

skal angive den type trafikdata, der skal videregives af udbyderen. Dette ses

ikke være afspejlet i det danske lovforslag.

TI savner således fortsat en anvisning på, hvorledes denne del

af bestemmelsen i praksis skal efterleves. Det er i den forbindelse

væsentligt,

at overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde.

TI skal opfordre til, at det i bemærkningerne til lovforslaget

anføres, hvorledes videregivelse af trafikdata vedrørende andre udbydere, i

praksis skal finde sted.

5. Implementeringsperiode

TI kan konstatere, at bestemmelsen efter forslaget skal træde i

kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Den nuværende udformning af lovforslaget indebærer som nævnt

bl.a. et krav om at udbydernes systemer skal understøtte muligheden for

sikring/opbevaring i yderligere 90 dage af alle former for data, som aktuelt

opbevares hos udbyderen. Situationen vil typisk være den, at der foretages

løbende

automatisk sletning af alle data over en vis alder, og at et pålæg om

hastesikring af data reelt indebærer krav om beskyttelse mod den

rutinemæssige

sletning.

Efter TI's opfattelse er der behov for, at loven først træder i

kraft efter en vis passende implementeringsperiode, så udbyderne får mulighed

for at gennemføre de nødvendige ændringer i systemer og administrative

procedurer

forud for ikrafttrædelsen.

Justitsministeren kommentarer af 22. december

2003 til henvendelsen fra Telekommunikations-industrien

Spørgsmål nr. 3:

Ministeren bedes

kommentere henvendelsen modtaget den 26. november 2003 fra

Telekommunikationsindustrien,

jf. L 55 – bilag 6.

Svar:

I sin henvendelse til Retsudvalget anfører

Telekommunikationsindustrien (herefter »TI«), at lovforslaget – uanset

de

ændringer, som er foretaget i forhold til det lovudkast, der har været i

høring

– efter TI´s opfattelse vil give anledning til problemer for

telebranchen.

De synspunkter, TI fremkommer med i henvendelsen, omhandler

lovforslagets § 2, nr. 2. Med denne bestemmelse foreslås indsat en ny § 786 a

i

retsplejeloven, hvorefter politiet som led i en efterforskning, hvor

elektronisk

bevismateriale kan være af betydning, kan pålægge udbydere af telenet eller

teletjenester at foretage såkaldt hastesikring af elektroniske data.

Bestemmelsen har til formål at hindre, at elektroniske data, der

kan have betydning for efterforskningen, slettes som led i den normale drift

hos teleudbydere mv. Bestemmelsen omhandler derimod ikke spørgsmålet om,

hvorvidt de pågældende data kan udleveres til politiet til brug i forbindelse

med efterforskningen. Dette vil fortsat skulle afgøres efter retsplejelovens

kapitel om indgreb i meddelelseshemmeligheden, og der ændres ikke herpå med

lovforslaget.

1.

TI finder det for

det første problematisk, at et pålæg om hastesikring efter lovforslaget kan

omfatte

alle typer data, som er i teleudbyderens besiddelse på det tidspunkt, hvor

pålægget meddeles. TI har i den forbindelse anført, at eksempelvis indholdet

af

SMS- eller MMS-beskeder kun opbevares i udbyderens systemer ganske

kortvarigt,

indtil den pågældende besked er afleveret på modtagerens mobiltelefon. TI

fremfører samme synspunkter for så vidt angår e-mails, der kun opbevares på

udbyderens server, indtil kunden vælger at slette dem. For e-mails vil der

dog

typisk være tale om opbevaring i en længere periode, end tilfældet er ved

SMS-

og MMS-beskeder.

På den baggrund finder TI, at det i lovforslaget bør præciseres,

at bestemmelsen ikke forpligter udbyderne til at kunne foretage hastesikring

af

data, der alene opbevares i udbyderens systemer i en kortvarig periode.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen vedrørende de

dele af TI’s bemærkninger, der er af mere teknisk karakter, indhentet en

udtalelse fra Rigspolitichefen, Politiets Efterretningstjeneste (PET).

I relation til spørgsmålet om, hvilke typer data der kan

omfattes af et pålæg om hastesikring, har Rigspolitichefen i sin udtalelse

anført følgende:

»I den anledning skal PET bemærke, at PET ikke har konkret viden

om, i hvor lang tid en SMS/MMS opbevares i de forskellige udbyderes net.

Dette

vil formentlig variere fra udbyder til udbyder, herunder kan det have

betydning

om SMS/MMS beskeden afsendes fra en mobiltelefon eller via internettet.

Det skal endvidere bemærkes, at SMS og MMS beskeder alene vil

opbevares i få sekunder i udbyderens system, hvis modtageren er koblet til

mobiltelefonnettet. Hvis modtagerens mobiltelefon ikke er koblet til

mobiltelefonnettet, vil SMS/MMS beskeder typisk blive opbevaret i udbyderens

system til de kan leveres, dvs. til modtageren kobles til mobiltelefonnettet.

Den periode som udbyderen opbevarer en SMS/MMS i med henblik på

levering til en modtager, vil formentlig variere fra udbyder til udbyder.

For så vidt angår e-mails bemærkes, at det i høj grad er kunden,

der bestemmer, hvornår en e-mail ikke længere skal opbevares hos udbyderen.

En

e-mail opbevares hos udbyderen i en periode indtil kunden henter sine

e-mails.

Det forhold, at en kunde har hentet sine e-mails, er imidlertid ikke

ensbetydende

med, at e-mailen ikke længere opbevares hos udbyderen. Dette vil bero på de

enkelte udbyderes tekniske opsætning. En række udbydere giver eksempelvis

mulighed for, at man kan hente sine e-mails fra forskellige computere, men at

e-mailen først slettes hos udbyderen, når e-mailen hentes til en bestemt

computer.

Man kan derfor ikke efter PET’s opfattelse lægge til grund, at

SMS/MMS beskeder generelt opbevares i meget kort tid hos udbyderne, ligesom

man

ikke kan lægge til grund, at e-mails opbevares i meget kort tid hos

udbyderne.«

Justitsministeriet kan henholdes sig til det, Rigspolitichefen

har anført.

Justitsministeriet skal endvidere henvise til lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 7.3, hvoraf det fremgår, at det er

Justitsministeriets opfattelse, at både formålet med Cybercrime-konventionens

bestemmelse om hastesikring, som den foreslåede § 786 a i retsplejeloven skal

gennemføre, samt bemærkningerne i den forklarende rapport, der er knyttet til

konventionen, taler for, at det afgørende i relation til, hvilke data der kan

være genstand for et pålæg om hastesikring, er, om dataene er i udbyderens

besiddelse på tidspunktet, hvor pålægget meddeles udbyderen. Efter den

forklarende rapport er der således ikke tvivl om, at det er hensigten, at

eksempelvis indholdet af e-mails skal kunne hastesikres, uanset at udbydernes

besiddelse af sådanne data i praksis er af mere midlertidig karakter.

Justitsministeriet finder derfor ikke, at lovforslaget bør

ændres som foreslået af TI.

Udbydere af telenet eller teletjenester er efter lovforslaget

alene forpligtet til at sikre de oplysninger, der er i udbyderens besiddelse

på

det tidspunkt, hvor pålægget gives. Bestemmelsen indebærer således, at

udbyderen straks efter pålæggets modtagelse skal ”fiksere” de

oplysninger, der

måtte være til stede på det pågældende tidspunkt.

Det afgørende for, om dataene skal hastesikres, er ikke, hvor

længe dataene faktisk opbevares, men derimod om dataene rent faktisk er i

udbyderens besiddelse i det øjeblik, hvor hastesikringen gennemføres.

En udbyder, der har gennemført et hastesikringspålæg i

overensstemmelse med pålæg herom, har således iagttaget sine forpligtelser i

henhold til den foreslåede § 786 a, stk. 1, i retsplejeloven, selv om det

skulle forekomme, at udbyderen umiddelbart før sikringens faktiske

gennemførelse havde yderligere SMS- eller MMS-beskeder opbevaret på sit

system,

men hvor disse når frem til modtageren, inden pålægget effektueres, og dermed

forsvinder fra udbyderens besiddelse.

2.

TI har i sin

henvendelse endvidere anført, at det bør være en formel betingelse, at et

pålæg

om hastesikring meddeles skriftligt. TI har i den forbindelse anført, at et

skriftlighedskrav vil mindske risikoen for efterfølgende uenighed om det

nærmere indhold af pålægget, og at der bør stilles krav om skriftlighed, idet

udbyderen efter § 786 a, stk. 4, kan straffes for ikke at opfylde et

hastesikringspålæg.

Justitsministeriet er enig i, at risikoen for, at der opstår

tvivl om indholdet af et pålæg om hastesikring, mindskes, når pålægges

meddeles

skriftligt. Politiet vil således have en naturlig interesse i at meddele

pålæg

om hastesikring ved en skriftlig henvendelse til den pågældende teleudbyder.

Som anført af TI, følger det af den foreslåede § 786 a, stk. 4,

at en teleudbyders tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til et

pålæg

om hastesikring kan straffes med bøde. Straf kommer imidlertid kun på tale,

hvis anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden for, at den pågældende

teleudbyder

ikke har iagttaget et meddelt pålæg om hastesikring. Denne bevisbyrde vil

efter

omstændighederne kunne være vanskelig at løfte, hvis der ikke foreligger et

skriftligt pålæg, der kan danne grundlag for en vurdering af, om

teleudbyderen

har begået en strafbar handling.

Rigspolitichefen har i den udtalelse, Justitsministeriet har

indhentet til brug for besvarelsen, anført følgende herom:

»I den anledning skal PET bemærke, at et pålæg om hastesikring

som udgangspunkt må forventes at blive meddelt skriftligt.

Der vil imidlertid være en række situationer, hvor det kan være

nødvendigt at meddele pålægget mundtligt. Dette vil eksempelvis være

tilfældet

i de situationer, hvor behovet for at meddele pålægget opstår på et

tidspunkt,

hvor man ikke har adgang til politiets edb-systemer, eksempelvis i

forbindelse

med en ransagning hos en mistænkt, eller hvor man ved at afvente

udarbejdelsen

af det skriftlige pålæg risikerer at øjemedet forspildes.

Man skal endvidere være opmærksom på, at et krav om skriftlighed

forudsætter, at alle udbydere uanset størrelse til en hver tid på døgnet er i

stand til at modtage et skriftligt pålæg fra politiet. Dette er ikke

tilfældet

i dag.«

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

foreslå, at der indsættes et skriftlighedskrav som en formel betingelse for

gyldigheden af et pålæg om hastesikring. Justitsministeriet finder det

imidlertid naturligt, at politiet i de tilfælde, hvor pålæg om hastesikring

er

meddelt mundtligt, efterfølgende over for teleudbyderen skriftligt bekræfter

indholdet af det meddelte pålæg om hastesikring.

3.

I henvendelsen til

Retsudvalget har TI endvidere peget på, at der bør fastsættes en tidsmæssig

grænse, således at data, der er mere end eksempelvis 5 år gamle, ikke kan

omfattes af et pålæg om hastesikring. TI har henvist til, at udbyderen ikke

har

mulighed for at kontrollere, om politiet overholder det krav om

proportionalitet, der er fremhævet i den foreslåede § 786 a, stk. 2. TI

frygter

således, at politiet vil rette et pålæg mod alle tilgængelige data med den

konsekvens, at udbyderne vil skulle ændre deres systemer.

Justitsministeriet skal indledningsvis understrege, at det ikke

indgår som en del af den foreslåede bestemmelse om hastesikring, at den

enkelte

udbyder skal foretage kontrol af, om politiet i den konkret sag har afgrænset

pålægget til alene at vedrøre de oplysninger, der er relevante for den

pågældende

efterforskning.

Politiet skal efter den foreslåede § 786 a, stk. 2, afgrænse et

pålæg til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for

efterforskningen. Sikringsperioden skal endvidere være så kort som mulig og

kan

ikke overstige 90 dage. Politiet skal efter forslaget afholde de

omkostninger, der

er forbundet med udbyderens gennemførelse af et pålæg om hastesikring, og

politiet vil ikke have nogen interesse i, som anført af TI, at gøre pålægget

generelt, medmindre det konkret er nødvendigt.

Spørgsmålet om, hvilke data der er af betydning for politiets

efterforskning, har ikke nødvendigvis sammenhæng med dataenes alder.

”Gamle”

data kan efter omstændighederne være lige så relevante for politiets

efterforskning som nyere data. En bestemmelse, hvorefter data ikke kan være

genstand for pålæg om hastesikring, alene fordi de pågældende data har en vis

alder, stemmer således ikke overens med bestemmelsens formål om at sikre den

fortsatte eksistens af data, der kan være af betydning for politiets

efterforskning.

TI anfører, at det vil være bekosteligt, hvis udbyderne skal

kunne gemme data i 5 år og 90 dage.

Justitsministeriet skal i den forbindelse fremhæve, at

hastesikringen som nævnt kun kan omfatte data, der i forvejen opbevares af

udbyderen. Med hastesikringen er der således alene tale om, at udbyderen vil

skulle opretholde sin eksisterende opbevaring af de pågældende data i en

periode, der højst kan udgøre 90 dage.

En situation som den TI omtaler, vil alene kunne forekomme, hvis

politiet har fundet det nødvendigt at udstrække et hastesikringspålæg længst

muligt (90 dage), og hvis pålægget samtidig omfatter data, der i forvejen har

været gemt i 5 år hos udbyderen.

Det skal hertil bemærkes, at hastesikring ikke kun kan ske ved

at gemme dataene i systemet, men også kan gennemføres ved at kopiere de

pågældende

data. Det afgørende er, at dataene ikke slettes eller ændres.

4.

TI har videre

anført, at der ikke i lovforslaget eller dettes bemærkninger er givet

anvisninger på, hvorledes udbyderne i praksis skal foretage den foreslåede

videregivelse af trafikdata om andre udbydere til politiet.

TI’s bemærkninger vedrører den foreslåede § 786 a, stk. 3, i

retsplejeloven, hvorefter det påhviler udbydere af telenet eller

teletjenester

som led i hastesikring uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre

telenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har været

anvendt

i forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan være af betydning

for

efterforskningen.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

7.3., er formålet med denne bestemmelse at give politiet mulighed for at

identificere og pålægge hver enkelt udbyder af telenet eller teletjenester at

sikre trafikdata i tilfælde, hvor der anvendes flere udbydere. De

oplysninger,

som udbydere af telenet eller teletjenester efter forslaget skal videregive

til

politiet, er alene oplysninger om de såkaldte elektroniske stier, som føres

fra

den pågældende udbyder til en eller flere andre udbydere. Herved sikres, at

politiet så hurtigt som muligt kan identificere samtlige udbydere, der har

været involveret i den kommunikation, som efterforskningen angår, hvorved det

undgås, at et elektronisk spor ender blindt hos en udbyder.

Rigspolitichefen har om dette spørgsmål anført følgende i sin

udtalelse til Justitsministeriet:

»Det bemærkes hertil, at forslaget til retsplejelovens § 786 a,

stk. 3, naturligt må forstås således, at det påhviler udbyderne at gennemgå

alle data omfattet af hastesikringen med henblik på at identificere andre

udbydere. Oplysningerne bør videregives til politiet i et elektronisk læsbart

format.«

Justitsministeriet kan henholde sig til det, Rigspolitichefen

har anført.

5.

Endelig har TI i

sin henvendelse bemærket, at lovforslaget kræver ændringer af teleudbydernes

systemer og administrative procedurer, og at der derfor er behov for en vis

implementeringsperiode forud for lovens ikrafttræden. TI har ikke nærmere

anført, hvilke ændringer der er tale om.

Efter lovforslagets § 5 skal loven træde i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Justitsministeriet finder ikke, at de bemærkninger, der er

fremkommet i TI’s henvendelse, giver anledning til at fravige den

foreslåede

ikrafttrædelsesdato. Begrundelsen herfor er, at et hastesikringspålæg efter

sin

karakter ligner de indgreb, der i medfør af retsplejelovens § 780 kan

foretages

i meddelelseshemmeligheden, bortset fra at politiet ikke i medfør af et

hastesikringspålæg kan få oplysningerne udleveret fra udbyderne. Ved indgreb

i

meddelelseshemmeligheden skal udbyderne på politiets anmodning både kunne

iværksætte en aflytning af telekommunikation samt give historiske

(bagudrettede) oplysninger om telekommunikation. Ved hastesikring skal

udbyderne på politiets anmodning sikre de oplysninger om f.eks. en konkret

persons telekommunikation, som er i deres besiddelse, mod at blive slettet

eller ændret. Der er i begge tilfælde tale om en konkret, afgrænset

forpligtelse. Der er således ikke som ved logning i medfør af retsplejelovens

§

786, stk. 4, tale om en løbende forpligtelse for udbyderne til at registrere

og

opbevare oplysninger om telekommunikation.

Det bemærkes i øvrigt, at Danmark først vil kunne ratificere

konventionen om Cybercrime, når bestemmelsen om hastesikring er trådt i

kraft.

Lignende dokumenter