Skriftlig fremsættelse (23. april 2003) - L 218
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (23. april 2003)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet
og
anden organiseret kriminalitet).
(Lovforslag nr. L 218).
Formålet med lovforslaget er at forbedre politiets
efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af den grove og
omfattende kriminalitet, der foregår i rockermiljøet og andre organiserede
kriminelle miljøer.
Lovforslaget er et led i den intensiverede indsats mod
rockerkriminalitet, som regeringen har iværksat i samarbejde med
Rigspolitichefen og politimestrene på baggrund af oplysninger om rockernes
øgede kriminalitet. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med
repræsentanter
for politiet og anklagemyndigheden.
Lovforslaget indeholder for det første en række ændringer af
retsplejelovens regler om
agentvirksomhed
mv.
Der foreslås bl.a. en begrænset ændring af forbudet mod
anvendelse af civile agenter. Det gældende forbud herimod omfatter også
tilfælde, hvor den bistand, der er tale om, er af begrænset omfang og f.eks.
alene består i at introducere en politiagent i miljøet og formidle kontakten
til centrale personer bag den efterforskede kriminalitet. En sådan begrænset
bistand kan have væsentlig betydning for at bringe politiagenten i kontakt
med
Læs alt
bagmændene på en troværdig måde, og de gældende regler kan derfor i nogle
tilfælde vanskeliggøre opklaringen af alvorlig organiseret kriminalitet. Det
foreslås derfor, at politiet får en begrænset mulighed for at anvende civile
personer som agenter. Den civile person kan efter den foreslåede bestemmelse
alene yde en bistand, som er yderst beskeden i forhold til den
lovovertrædelse,
der efterforskes. De handlinger, som civile personer efter forslaget skal
kunne
udføre som agenter, er således indledende aktiviteter, som ligger langt fra
kerneområdet for agentvirksomhed. En civil person vil efter lovforslaget
f.eks.
efter aftale med politiet kunne udgive sig for at være mellemmand for en
opdigtet køber af narkotika (politiet) og i den forbindelse afgive bestilling
på en vareprøve.
Det foreslås endvidere, at agentbegrebet afgrænses over for
handlinger, der rent teknisk i dag opfattes som agentvirksomhed, men som
alene
er et mindre indgreb i et allerede tilrettelagt kriminelt handlingsforløb.
Der
tænkes navnlig på såkaldte kontrollerede leverancer, hvor politiet efter
lovforslaget vil få mulighed for i begrænset omfang via kureren at påvirke
gennemførelsen af eksempelvis en narkotikaleverance, uden at aktiviteterne
derved bliver omfattet af agentreglerne, så længe politiet ikke herved
påvirker
væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.
Det foreslås desuden at lempe betingelserne for at anvende
agenter (politiagenter og de foreslåede civile agenter, der kan yde bistand i
yderst beskedent omfang). Efter forslaget vil agenter kunne anvendes, hvis
der
foreligger en begrundet mistanke om, at en lovovertrædelse er ved at blive
begået eller forsøgt begået, og efterforskningsskridtet må antages at være af
afgørende betydning for efterforskningen. Agenter vil således kunne anvendes,
selv om dette ikke er det eneste mulige efterforskningsmiddel, men hvor de
andre muligheder f.eks. er usikre eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende.
Hidtil har det kun været muligt at anvende agenter ved
efterforskning af lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel
i
6 år eller derover, eller ved efterforskning af indsmugling af særlig grov
karakter. Efter lovforslaget vil det herudover være muligt at anvende agenter
ved efterforskning af sager om tyveri af særlig grov karakter.
Der foreslås for det andet en række ændringer af
retsplejelovens bestemmelser om
dørlukning, bevisfortegnelse og vidnebeskyttelse.
Ligesom i dag vil der være mulighed for at indkalde en
politiagent som vidne i retten. For at sikre, at politiet også efter
retssagen
kan anvende den pågældende polititjenestemand som agent, foreslås en række
ændringer, der har til formål at holde politiagentens identitet skjult. Det
foreslås
bl.a., at politiagentens eget navn og bopæl ikke skal fremgå af sagen.
Endvidere kan anklagemyndigheden kræve dørene lukket under politiagentens
vidneforklaring, og retsformanden vil efter forslaget kunne beslutte, at
tiltalte skal forlade lokalet under forklaringen.
Lovforslaget forbedrer endvidere mulighederne for at
hemmeligholde identiteten på andre polititjenestemænd, der udfører en særlig
tjenestefunktion under skjult identitet. Efter lovforslaget kan
retsformanden således beslutte, at navn og
bopæl på polititjenestemanden ikke skal oplyses, at dørene skal lukkes under
polititjenestemandens forklaring, samt at tiltalte skal forlade lokalet under
vidneforklaringen. Endvidere vil disse polititjenestemænd i bevisfortegnelsen
kunne betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl.
Der foreslås for det tredje en række ændringer af
retsplejelovens bestemmelser om forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til
aktindsigt.
Ved bekæmpelse af kriminalitet, der begås af lukkede,
organiserede netværk, er efterforskningen i høj grad afhængig af, at politiet
modtager informationer fra personer inden for eller tæt på disse netværk. Det
er afgørende for, at politiet får denne information, at man kan garantere
meddelernes sikkerhed. Det præciseres derfor i lovforslaget, at oplysninger
om
meddeleres identitet ikke indgår i sagen, hvis meddeleren ønsker at være
anonym, og politiet på anden måde kan skaffe bevis i sagen og derfor ikke
behøver at føre den pågældende som vidne i retten.
Det foreslås, at en polititjenestemand skal kunne nægte at
afgive forklaring i retten, hvis dette er begrundet i hensynet til
tredjemands
liv eller helbred, og det foreslås, at en person ikke kan indkaldes som vidne
af forsvareren, hvis oplysningerne om den pågældendes identitet ikke indgår i
sagen, eller er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Herved
forbedres beskyttelsen af civile personer, der yder bistand til politiet.
Det foreslås, at adgangen til aktindsigt begrænses til alene
at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete
sag, som sigtelsen eller tiltalen vedrører. Dette indebærer bl.a., at
generelle
baggrundsoplysninger f.eks. om kriminalitetsmønstre eller persongruppers
tilknytning til bestemte netværk vil være helt undtaget fra aktindsigt.
Baggrundsmateriale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under
domsforhandlingen, vil forsvareren og sigtede/tiltalte fortsat have krav på
at
få aktindsigt i.
Det foreslås endvidere at udvide mulighederne for konkret at
begrænse forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt, således at
dette også kan ske, når det er begrundet i hensynet til efterforskningen af
en
anden verserende sag om alvorlig kriminalitet eller til beskyttelse af
fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. Endvidere
foreslås
det, at en sådan konkret begrænsning i forsvarerens adgang til aktindsigt kan
være tidsubegrænset, således at den har virkning også under domsforhandlingen
og efter sagens afslutning.
Det foreslås, at beslutning om konkret at undtage materiale
fra forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt skal træffes af
retten, og at aktindsigt ikke må nægtes, hvis det giver anledning til
væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes eller tiltaltes
forsvar. Politiet må i sådanne tilfælde vælge mellem, om man vil udlevere
oplysningerne eventuelt med pålæg til forsvareren om ikke at videregive
oplysningerne til sigtede/tiltalte eller om man vil frafalde tiltalen.
Der skal beskikkes en særlig advokat for sigtede/tiltalte,
der kan varetage dennes interesser under behandlingen af spørgsmålet om,
hvorvidt materiale konkret kan undtages fra aktindsigt. Forsvareren i
straffesagen skal således ikke deltage i behandlingen af spørgsmålet og skal
heller
ikke efterfølgende orienteres herom. Er en beslutning om begrænsning i
forsvarerens adgang til aktindsigt tidsubegrænset, skal der efter forslaget
ske
en fornyet prøvelse af spørgsmålet forud for domsforhandlingen. Hermed sikres
det, at det på dette tidspunkt fortsat er berettiget at undtage det
pågældende
materiale fra adgangen til aktindsigt.
Der foreslås i sammenhæng hermed en ændring af reglerne om
dommeres habilitet. En dommer vil således ikke kunne virke som dommer under
domsforhandlingen i en eventuel senere straffesag, hvis den pågældende dommer
har truffet beslutning om konkret at undtage materiale fra adgangen til
aktindsigt, eller har truffet en anden afgørelse, hvor der har været fremlagt
oplysninger, som forsvareren ikke har aktindsigt i, og hvor der har været
beskikket en særlig advokat.
Der foreslås for det fjerde en udvidelse af straffelovens
bestemmelse om såkaldt
udvidet
udbyttekonfiskation.
Herved forstås, at konfiskation af formuegoder kan
ske, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at formuegoderne er
erhvervet
på lovlig vis. Efter de gældende regler kan udvidet udbyttekonfiskation ske i
sager om kriminelle forhold, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover, samt i sager om groft tyveri. Efter lovforslaget vil det
endvidere blive muligt at foretage udvidet udbyttekonfiskation i forbindelse
med overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer samt straffelovens
bestemmelse om moms- og skattesvig og indsmugling af særlig grov karakter.
Dette vil kunne være et effektivt redskab i bekæmpelsen af rockernes
kriminalitet og anden organiseret kriminalitet.
Endvidere foreslås det for det femte, at der bliver mulighed
for at foretage telefonaflytning mv. ved efterforskning rettet mod bagmænd
til
prostitution (rufferi-sager, jf. straffelovens § 228).
Der foreslås for det sjette også en ændring af bestemmelsen
i retsplejelovens § 788 om efterfølgende underretning i sager om indgreb i
meddelelseshemmeligheden mv., således at adgangen til at undlade eller
udsætte
underretning om et sådant indgreb udvides. Ændringen sigter navnlig mod
efterforskningen i organiserede kriminelle miljøer, hvor kriminaliteten begås
af personer, der har tæt kontakt, og hvor efterfølgende underretning om et
indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. derfor i mange tilfælde vil afsløre en
anden igangværende efterforskning.
Endelig foreslås for det syvende en udvidelse af adgangen
til
aflytte internetkommunikation
mv. Den organiserede kriminalitet forberedes i stigende omfang ved brug af
computere, og det er blevet stadig mere udbredt at anvende kryptering i de
kriminelle miljøer, således at politiet ikke har mulighed for aflytning .
Ved
dataaflæsning får politiet bl.a. mulighed for at læse elektroniske
meddelelser,
som sendes fra en mistænkt via en computer, før der sker kryptering.
Dataaflæsning kan f.eks. ske ved anvendelse af snifferprogrammer . Efter de
gældende regler kan dataaflæsning kun anvendes ved efterforskning af meget få
forbrydelser, herunder terrorforbrydelser. Det foreslås at ændre reglerne, så
der bliver adgang til at foretage dataaflæsning i alle sager om
lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover, i sager om forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13
(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder) samt i
sager om tyveri af grov beskaffenhed eller skattesvig, momssvig og
indsmugling
af særlig grov karakter.
Regeringen lægger afgørende vægt på en effektiv bekæmpelse
af rockerkriminaliteten og anden organiseret kriminalitet.
Rockerkriminaliteten
har en sådan karakter og et så massivt omfang, at der er tale om et
betydeligt
samfundsproblem. Regeringen finder det derfor væsentligt, at politiet nu får
de
redskaber, som må anses for at være nødvendige for at kunne bekæmpe denne
kriminalitet mere effektivt, uden at væsentlige retssikkerhedshensyn
tilsidesættes.
På den anførte baggrund har regeringen fundet det rigtigst
at forelægge lovforslaget for Folketinget allerede nu, således at der vil
være
mulighed for, at de nødvendige lovændringer kan vedtages i denne
folketingssamling.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 2. juni 2003
- 1996 BSF 10 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET Retsinformation · 3. oktober 1996
- 1996 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET (AF HELGE ADAM MØLLER (KF) OG BIRTHE RØNN HORNBECH (V) M.FL.) NR B 10 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 16. oktober 1996
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 3. juli 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af regionale indsatscentre til bekæmpelse af organiseret kriminalitet Retsinformation · 31. marts 2003
- 1995 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET Retsinformation · 9. september 1996