Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (23. april 2003) - L 218

2002/1 SF. L 218Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet23. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (23. april 2003)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet

og

anden organiseret kriminalitet).

(Lovforslag nr. L 218).

Formålet med lovforslaget er at forbedre politiets

efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af den grove og

omfattende kriminalitet, der foregår i rockermiljøet og andre organiserede

kriminelle miljøer.

Lovforslaget er et led i den intensiverede indsats mod

rockerkriminalitet, som regeringen har iværksat i samarbejde med

Rigspolitichefen og politimestrene på baggrund af oplysninger om rockernes

øgede kriminalitet. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med

repræsentanter

for politiet og anklagemyndigheden.

Lovforslaget indeholder for det første en række ændringer af

retsplejelovens regler om

agentvirksomhed

mv.

Der foreslås bl.a. en begrænset ændring af forbudet mod

anvendelse af civile agenter. Det gældende forbud herimod omfatter også

tilfælde, hvor den bistand, der er tale om, er af begrænset omfang og f.eks.

alene består i at introducere en politiagent i miljøet og formidle kontakten

til centrale personer bag den efterforskede kriminalitet. En sådan begrænset

bistand kan have væsentlig betydning for at bringe politiagenten i kontakt

med

Læs alt

bagmændene på en troværdig måde, og de gældende regler kan derfor i nogle

tilfælde vanskeliggøre opklaringen af alvorlig organiseret kriminalitet. Det

foreslås derfor, at politiet får en begrænset mulighed for at anvende civile

personer som agenter. Den civile person kan efter den foreslåede bestemmelse

alene yde en bistand, som er yderst beskeden i forhold til den

lovovertrædelse,

der efterforskes. De handlinger, som civile personer efter forslaget skal

kunne

udføre som agenter, er således indledende aktiviteter, som ligger langt fra

kerneområdet for agentvirksomhed. En civil person vil efter lovforslaget

f.eks.

efter aftale med politiet kunne udgive sig for at være mellemmand for en

opdigtet køber af narkotika (politiet) og i den forbindelse afgive bestilling

på en vareprøve.

Det foreslås endvidere, at agentbegrebet afgrænses over for

handlinger, der rent teknisk i dag opfattes som agentvirksomhed, men som

alene

er et mindre indgreb i et allerede tilrettelagt kriminelt handlingsforløb.

Der

tænkes navnlig på såkaldte kontrollerede leverancer, hvor politiet efter

lovforslaget vil få mulighed for i begrænset omfang via kureren at påvirke

gennemførelsen af eksempelvis en narkotikaleverance, uden at aktiviteterne

derved bliver omfattet af agentreglerne, så længe politiet ikke herved

påvirker

væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.

Det foreslås desuden at lempe betingelserne for at anvende

agenter (politiagenter og de foreslåede civile agenter, der kan yde bistand i

yderst beskedent omfang). Efter forslaget vil agenter kunne anvendes, hvis

der

foreligger en begrundet mistanke om, at en lovovertrædelse er ved at blive

begået eller forsøgt begået, og efterforskningsskridtet må antages at være af

afgørende betydning for efterforskningen. Agenter vil således kunne anvendes,

selv om dette ikke er det eneste mulige efterforskningsmiddel, men hvor de

andre muligheder f.eks. er usikre eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende.

Hidtil har det kun været muligt at anvende agenter ved

efterforskning af lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel

i

6 år eller derover, eller ved efterforskning af indsmugling af særlig grov

karakter. Efter lovforslaget vil det herudover være muligt at anvende agenter

ved efterforskning af sager om tyveri af særlig grov karakter.

Der foreslås for det andet en række ændringer af

retsplejelovens bestemmelser om

dørlukning, bevisfortegnelse og vidnebeskyttelse.

Ligesom i dag vil der være mulighed for at indkalde en

politiagent som vidne i retten. For at sikre, at politiet også efter

retssagen

kan anvende den pågældende polititjenestemand som agent, foreslås en række

ændringer, der har til formål at holde politiagentens identitet skjult. Det

foreslås

bl.a., at politiagentens eget navn og bopæl ikke skal fremgå af sagen.

Endvidere kan anklagemyndigheden kræve dørene lukket under politiagentens

vidneforklaring, og retsformanden vil efter forslaget kunne beslutte, at

tiltalte skal forlade lokalet under forklaringen.

Lovforslaget forbedrer endvidere mulighederne for at

hemmeligholde identiteten på andre polititjenestemænd, der udfører en særlig

tjenestefunktion under skjult identitet. Efter lovforslaget kan

retsformanden således beslutte, at navn og

bopæl på polititjenestemanden ikke skal oplyses, at dørene skal lukkes under

polititjenestemandens forklaring, samt at tiltalte skal forlade lokalet under

vidneforklaringen. Endvidere vil disse polititjenestemænd i bevisfortegnelsen

kunne betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl.

Der foreslås for det tredje en række ændringer af

retsplejelovens bestemmelser om forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til

aktindsigt.

Ved bekæmpelse af kriminalitet, der begås af lukkede,

organiserede netværk, er efterforskningen i høj grad afhængig af, at politiet

modtager informationer fra personer inden for eller tæt på disse netværk. Det

er afgørende for, at politiet får denne information, at man kan garantere

meddelernes sikkerhed. Det præciseres derfor i lovforslaget, at oplysninger

om

meddeleres identitet ikke indgår i sagen, hvis meddeleren ønsker at være

anonym, og politiet på anden måde kan skaffe bevis i sagen og derfor ikke

behøver at føre den pågældende som vidne i retten.

Det foreslås, at en polititjenestemand skal kunne nægte at

afgive forklaring i retten, hvis dette er begrundet i hensynet til

tredjemands

liv eller helbred, og det foreslås, at en person ikke kan indkaldes som vidne

af forsvareren, hvis oplysningerne om den pågældendes identitet ikke indgår i

sagen, eller er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Herved

forbedres beskyttelsen af civile personer, der yder bistand til politiet.

Det foreslås, at adgangen til aktindsigt begrænses til alene

at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete

sag, som sigtelsen eller tiltalen vedrører. Dette indebærer bl.a., at

generelle

baggrundsoplysninger f.eks. om kriminalitetsmønstre eller persongruppers

tilknytning til bestemte netværk vil være helt undtaget fra aktindsigt.

Baggrundsmateriale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under

domsforhandlingen, vil forsvareren og sigtede/tiltalte fortsat have krav på

at

få aktindsigt i.

Det foreslås endvidere at udvide mulighederne for konkret at

begrænse forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt, således at

dette også kan ske, når det er begrundet i hensynet til efterforskningen af

en

anden verserende sag om alvorlig kriminalitet eller til beskyttelse af

fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. Endvidere

foreslås

det, at en sådan konkret begrænsning i forsvarerens adgang til aktindsigt kan

være tidsubegrænset, således at den har virkning også under domsforhandlingen

og efter sagens afslutning.

Det foreslås, at beslutning om konkret at undtage materiale

fra forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt skal træffes af

retten, og at aktindsigt ikke må nægtes, hvis det giver anledning til

væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes eller tiltaltes

forsvar. Politiet må i sådanne tilfælde vælge mellem, om man vil udlevere

oplysningerne eventuelt med pålæg til forsvareren om ikke at videregive

oplysningerne til sigtede/tiltalte eller om man vil frafalde tiltalen.

Der skal beskikkes en særlig advokat for sigtede/tiltalte,

der kan varetage dennes interesser under behandlingen af spørgsmålet om,

hvorvidt materiale konkret kan undtages fra aktindsigt. Forsvareren i

straffesagen skal således ikke deltage i behandlingen af spørgsmålet og skal

heller

ikke efterfølgende orienteres herom. Er en beslutning om begrænsning i

forsvarerens adgang til aktindsigt tidsubegrænset, skal der efter forslaget

ske

en fornyet prøvelse af spørgsmålet forud for domsforhandlingen. Hermed sikres

det, at det på dette tidspunkt fortsat er berettiget at undtage det

pågældende

materiale fra adgangen til aktindsigt.

Der foreslås i sammenhæng hermed en ændring af reglerne om

dommeres habilitet. En dommer vil således ikke kunne virke som dommer under

domsforhandlingen i en eventuel senere straffesag, hvis den pågældende dommer

har truffet beslutning om konkret at undtage materiale fra adgangen til

aktindsigt, eller har truffet en anden afgørelse, hvor der har været fremlagt

oplysninger, som forsvareren ikke har aktindsigt i, og hvor der har været

beskikket en særlig advokat.

Der foreslås for det fjerde en udvidelse af straffelovens

bestemmelse om såkaldt

udvidet

udbyttekonfiskation.

Herved forstås, at konfiskation af formuegoder kan

ske, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at formuegoderne er

erhvervet

på lovlig vis. Efter de gældende regler kan udvidet udbyttekonfiskation ske i

sager om kriminelle forhold, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år

eller derover, samt i sager om groft tyveri. Efter lovforslaget vil det

endvidere blive muligt at foretage udvidet udbyttekonfiskation i forbindelse

med overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer samt straffelovens

bestemmelse om moms- og skattesvig og indsmugling af særlig grov karakter.

Dette vil kunne være et effektivt redskab i bekæmpelsen af rockernes

kriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Endvidere foreslås det for det femte, at der bliver mulighed

for at foretage telefonaflytning mv. ved efterforskning rettet mod bagmænd

til

prostitution (rufferi-sager, jf. straffelovens § 228).

Der foreslås for det sjette også en ændring af bestemmelsen

i retsplejelovens § 788 om efterfølgende underretning i sager om indgreb i

meddelelseshemmeligheden mv., således at adgangen til at undlade eller

udsætte

underretning om et sådant indgreb udvides. Ændringen sigter navnlig mod

efterforskningen i organiserede kriminelle miljøer, hvor kriminaliteten begås

af personer, der har tæt kontakt, og hvor efterfølgende underretning om et

indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. derfor i mange tilfælde vil afsløre en

anden igangværende efterforskning.

Endelig foreslås for det syvende en udvidelse af adgangen

til

aflytte internetkommunikation

mv. Den organiserede kriminalitet forberedes i stigende omfang ved brug af

computere, og det er blevet stadig mere udbredt at anvende kryptering i de

kriminelle miljøer, således at politiet ikke har mulighed for aflytning .

Ved

dataaflæsning får politiet bl.a. mulighed for at læse elektroniske

meddelelser,

som sendes fra en mistænkt via en computer, før der sker kryptering.

Dataaflæsning kan f.eks. ske ved anvendelse af snifferprogrammer . Efter de

gældende regler kan dataaflæsning kun anvendes ved efterforskning af meget få

forbrydelser, herunder terrorforbrydelser. Det foreslås at ændre reglerne, så

der bliver adgang til at foretage dataaflæsning i alle sager om

lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller

derover, i sager om forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12

(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13

(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder) samt i

sager om tyveri af grov beskaffenhed eller skattesvig, momssvig og

indsmugling

af særlig grov karakter.

Regeringen lægger afgørende vægt på en effektiv bekæmpelse

af rockerkriminaliteten og anden organiseret kriminalitet.

Rockerkriminaliteten

har en sådan karakter og et så massivt omfang, at der er tale om et

betydeligt

samfundsproblem. Regeringen finder det derfor væsentligt, at politiet nu får

de

redskaber, som må anses for at være nødvendige for at kunne bekæmpe denne

kriminalitet mere effektivt, uden at væsentlige retssikkerhedshensyn

tilsidesættes.

På den anførte baggrund har regeringen fundet det rigtigst

at forelægge lovforslaget for Folketinget allerede nu, således at der vil

være

mulighed for, at de nødvendige lovændringer kan vedtages i denne

folketingssamling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter