Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET (AF HELGE ADAM MØLLER (KF) OG BIRTHE RØNN HORNBECH (V) M.FL.) NR B 10 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTB 10Betænkning over beslutningsforslagFolketinget16. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres

og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) finder beslutningsforslaget

overflødigt, idet regeringen har forpligtet sig til inden udgangen af 1996 at

fremsætte de forslag, som den finder nødvendige og rigtige til bekæmpelse af

organiseret kriminalitet.

Med de forslag, regeringen senere kommer med, vil en række af de

initiativer, der er nævnt i beslutningsforslaget, blive opfyldt.

Beslutningsforslaget indeholder dog også forslag til initiativer, som

regeringspartierne ikke er enige i.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret og

henviser til, at beslutningsforslaget bygger på handlingsplanen

»Organiseret Kriminalitet - Rockerkriminalitet« fra en enig

arbejdsgruppe, hvori deltog repræsentanter for Justitsministeriet,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Politimesterforeningen, Kriminalforsorgen, Dansk Politiforbund, Dansk

Kriminalpolitiforening, Dansk Fængselsforbund og Fængselsinspektørforeningen.

Allerede i den skriftlige åbningsredegørelse i oktober 1995 bebudede

regeringen at ville fremsætte lovforslag til bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, uden at dette indtil videre er sket.

Derudover har justitsministeren gentagne gange i dagspressen lovet at

ville iværksætte foranstaltninger imod organiseret kriminalitet.

Således har ministeren i et indlæg i B.T. den 6. december 1995 udtalt:

»Jeg har heller ikke - som påstået af Schleimann - foreslået, at

politiet skal anvende provokatører, der skal anstifte og fremkalde

Læs alt

forbrydelser, der ellers ikke vil blive begået. Det, jeg har gjort, er at

tage strafferetsplejeudvalgets forslag fra 1986 om anvendelse af civile

agenter op igen. Det vil sige forslaget om, at politiet undtagelsesvis skal

have lov til at anvende civile som agenter, hvor en forbrydelse alligevel vil

blive begået, og hvor forbrydelsen vanskeligt på anden vis kan opklares. Der

skal dog være en særlig bestyrket mistanke om, at der vil blive begået grov

kriminalitet. En dommer skal have godkendt aktionen. Og den pågældende person

må ikke stå i et afhængighedsforhold til politiet. F.eks. på grund af en

verserende straffesag. Sådanne retssikkerhedsmæssige garantier er for mig

helt afgørende for, om vi kan bruge civile som agenter. Det må være tilladt

at tage sådanne spørgsmål op, når man tænker på, hvilken bekymring

narkokriminalitetens udbredelse giver anledning til i befolkningen.

Narkokriminaliteten og dens bagmænd skal bekæmpes. Jeg har ikke på forhånd

lagt mig fast på en bestemt model eller et bestemt forslag.«

Endvidere har ministeren i Aktuelt den 20. november 1995 oplyst: »I

debatten om eventuel anvendelse af civile som agenter er det blevet hævdet,

at der slet ikke er nogen bagmænd. Hertil er der kun et at sige. Jeg vil ikke

lade stå til. Det, jeg gerne vil have diskuteret, er alene en anvendelse af

civile agenter i situationer, hvor forbrydelsen under alle omstændigheder vil

blive begået. Jeg er således ikke tilhænger af det, der kaldes »agent

provocateurs«, dvs. bl.a. privatpersoner, der får til opgave at

fremprovokere forbrydelser. Det, jeg er interesseret i, er at optrævle de

bagved liggende forhandlernet og afsløre bagmændene. Og det er her, at bl.a.

anvendelse af civile kommer ind som en eventuel mulighed. Det behøver i

øvrigt ikke at være så dramatisk, som nogen måske vil gøre det til. En

eventuel anvendelse af civile agenter skal efter min opfattelse altså

undergives en forudgående tæt domstolskontrol og vil kun komme på tale i

alvorlige sager, hvor andre efterforskningsskridt ikke er egnede, og hvor der

er en stærk mistanke.'

Mindretallet skal i øvrigt henvise til det samtidig med dette fremsatte

beslutningsforslag nr. B 11 (forslag til folketingsbeslutning om en mere

effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for

stærke fanger) (af Birthe Rønn Hornbech (V) og Helge Adam Møller (KF) m.fl.).

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret og anfører i

den anledning:

Det er vigtigt, at Folketinget får givet politiet de fornødne redskaber

til at få stoppet den organiserede kriminalitet og den voldsomme rockerkrig.

Fremskridtspartiet har tilsluttet sig regeringens lovforslag om forbud mod

ophold i bestemte ejendomme (L 22). Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til

at stoppe rockerkrigen. Regeringen må derfor pålægges at fremkomme med

yderligere lovinitiativer til bekæmpelse af rockerne og deres kriminelle

adfærd. Nærværende forslag er et godt udgangspunkt for at få formuleret de

nødvendige lovforslag.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at der desuden er behov for, at

andre ministerier ser på deres lovgivning og de absurde regler, hvorefter

rockere f.eks. kan få offentlige tilskud

til deres virksomhed og/eller bygninger.

Et samlet opgør mod rockerne og deres omfattende kriminalitet kræver, at

der gribes effektivt ind med en massiv indsats på alle relevante områder. I

den forbindelse er det nødvendigt, at Skatteministeriet går langt mere

hårdhændet til værks for at få optrævlet de pengestrømme i rockermiljøet, som

i dag finansierer deres virke.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Dorte

Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd.

Helge Bo Jensen (EL) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge

Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller

(KF) John Vinther (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Kim Behnke (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter