Skriftlig fremsættelse (26. februar 2003) - L 169
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (26. februar
2003)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler. (Nye
regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved
afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om
acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs mv. samt
ændring af rentesatsen i visse formueretlige love).
(Lovforslag nr. L 169).
Lovforslaget indeholder en række ændringer af
forsikringsaftaleloven med henblik på at forbedre retsstillingen for
forsikringstageren (den, der indgår forsikringsaftalen med
forsikringsselskabet) og den sikrede (den, der har ret til
forsikringsydelsen) på områder, hvor erfaringerne med anvendelsen
af loven har vist, at der er behov for justeringer.
Lovforslaget bygger på betænkning nr.
1423/2002 om forsikringsaftaleloven, som er afgivet af et udvalg under
Justitsministeriet. Lovforslaget svarer i det væsentlige til udvalgets
lovudkast. Udvalget har på enkelte punkter delt sig i et flertal og et
mindretal, og lovforslaget er i disse tilfælde udformet i
overensstemmelse med flertallets forslag.
Lovforslaget indeholder navnlig følgende forslag
til ændringer i forsikringsaftaleloven:
1) Hvis forsikringstageren ved forsikringens tegning
uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, er forsikringsselskabet efter
forsikringsaftalelovens § 6 som udgangspunkt kun ansvarlig i det omfang, det
Læs alt
med kendskab til de rette forhold ville have tegnet forsikringen. Det
foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes en ny
lempelsesregel, der giver mulighed for i særlige tilfælde at se
helt eller delvist bort fra, at forsikringstageren ved forsikringstegningen
uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, selv om betingelserne for
nedsættelse eller bortfald af erstatningen efter reglerne i
forsikringsaftalelovens § 6 for så vidt er opfyldt. På den
måde vil det kunne undgås, at anvendelsen af § 6 i
enkeltstående tilfælde fører til urimelige resultater.
Den foreslåede lempelsesregel kan kun anvendes, hvis
særlige omstændigheder taler for, at selskabet helt eller delvist
skal hæfte, selv om der uagtsomt er afgivet urigtige oplysninger. Ved
vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om der
er forbindelse (årsagssammenhæng) mellem det uoplyste forhold og
den senere forsikringsbegivenhed, og på hvor lang tid der er gået
fra forsikringens tegning (og dermed afgivelsen af de urigtige oplysninger)
til forsikringsbegivenhedens indtræden. Der skal endvidere lægges
vægt på graden af den uagtsomhed, som forsikringstageren har
udvist i forbindelse med afgivelsen af de urigtige oplysninger. Det vil
således i almindelighed være en forudsætning, at
forsikringstageren ved afgivelsen af de urigtige oplysninger alene har udvist
en ringe uagtsomhed. Anvendelsen af lempelsesreglen vil således navnlig
komme på tale i tilfælde, hvor den manglende eller forkerte
oplysning ikke har nogen sammenhæng med den konkrete
forsikringsbegivenhed (skade), hvor der er gået lang tid efter
afgivelsen af den urigtige oplysning, og hvor forsikringstageren kun har
udvist en ringe uagtsomhed.
2) Der foreslås en samlet revision af reglerne om
præmiebetaling, herunder bl.a. længere betalings- og
opsigelsesfrister end dem, der fremgår af de gældende regler i
forsikringsaftaleloven, og at forsikringsselskabets opsigelse som
følge af manglende præmiebetaling får karakter af en
"påmindelse", der udtrykkeligt skal oplyse om, at
forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden
udløbet af opsigelsesperioden. Det foreslås således, at
der skal gælde en betalingsfrist på 21 dage efter selskabets
påkrav om betaling, og at opsigelse tidligst kan ske 14 dage efter
betalingsfristens udløb, således at forsikringsaftalen
først ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage
efter opsigelsen.
Der foreslås endvidere en ny
"genoplivningsregel", der giver forsikringstageren mulighed for i
særlige tilfælde at "genoplive" en forsikring, der er
opsagt af forsikringsselskabet på grund af manglende
præmiebetaling. Efter den foreslåede regel løber
forsikringsaftalen (og dermed forsikringsdækningen) på ny fra
dagen efter, at betaling sker.
Den foreslåede adgang til at "genoplive"
forsikringen vil kun gælde ved uforudsete hindringer, der ikke kan
bebrejdes forsikringstageren, og hvor der samtidig er tale om sådanne
særligt undskyldende omstændigheder, at risikoen for den for sene
præmiebetaling ikke bør påhvile forsikringstageren. Det
kan f.eks. være pludselig alvorlig sygdom hos forsikringstageren eller
dennes nære pårørende, som i realiteten har hindret den
pågældende i selv at betale præmien eller sørge for,
at andre betalte præmien på hans eller hendes vegne.
Forsikringstagerens pludselige pengemangel, f.eks. som følge af
arbejdsløshed, vil derimod ikke give adgang til at genoplive
forsikringen. Præmien mv. skal betales uden ugrundet ophold, efter at
betalingshindringen er ophørt, og genoplivningsadgangen er under alle
omstændigheder begrænset til en periode på tre
måneder efter opsigelsesfristens udløb, således at der
ikke i en længere periode vil være usikkerhed om, hvorvidt
forsikringsaftalen er endeligt ophørt.
3) Der forslås en ny regel, hvorefter
forsikringsselskabet senest tre måneder efter anmeldelse af
forsikringsbegivenheden skal vejlede sikrede om retten til at kræve
acontobetaling efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 1, medmindre sikredes
krav inden da fuldt ud er imødekommet eller afvist. Vejledningspligten
gælder dog ikke, hvis det f.eks. som følge af udformningen af
den pågældende forsikring må anses for åbenbart, at
der ikke kan opstå spørgsmål om at kræve
acontobetaling. Det kan f.eks. være forsikring mod "kritisk
sygdom", hvor der afhængig af, om den forsikrede lider af en
bestemt sygdom, enten sker udbetaling af hele forsikringssummen eller slet
ikke sker udbetaling.
4) Det foreslås endvidere som noget nyt, at
selskabet efter anmodning skal begrunde afslag på at tegne en
forsikring og opsigelse af en forsikring. Begrundelsen skal indeholde en
henvisning til relevante retsregler, herunder i forsikringsaftaleloven eller
i forsikringsbetingelserne, samt en kort redegørelse for, hvorfor
forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikringsaftalen opsiges.
Begrundelsen skal udformes på en sådan måde, at den
fremtræder som en forklaring på, hvorfor selskabet har afvist at
tegne eller har opsagt forsikringen. Begrundelsen skal angive de
væsentligste forhold, herunder navnlig de væsentligste faktiske
omstændigheder, der ligger til grund for selskabets beslutning, og skal
være udformet sådan, at den må anses for egnet til i
hovedtræk at give den forsikringssøgende/forsikringstageren en
forståelse af baggrunden for selskabets beslutning.
Begrundelsen vil give den
forsikringssøgende/forsikringstageren mulighed for at vurdere, om
afvisningen/opsigelsen skyldes forhold, der kan ændres af den
pågældende, således at forsikringen alligevel kan tegnes
eller opretholdes (eventuelt på andre vilkår), ligesom den
pågældende kan undersøge mulighederne for at tegne
forsikringen i et andet selskab. En nærmere begrundelse for selskabets
beslutning giver endvidere den pågældende mulighed for at rette
eventuelle misforståelser hos selskabet.
Den foreslåede begrundelsesregel indebærer, at
den forsikringssøgende/forsikringstageren skal gøres bekendt
med grundlaget og baggrunden for selskabets beslutning, men giver ikke den
pågældende mulighed for i den konkrete situation at anfægte
selskabets risikovurdering, forretningspolitik mv. Der er på denne
baggrund ikke knyttet særlige aftaleretlige retsvirkninger til
selskabets tilsidesættelse af begrundelsespligten. Det betyder
imidlertid ikke, at overtrædelse af begrundelsespligten er
usanktioneret. Et selskabs tilsidesættelse af begrundelsespligten
må således anses for at være i strid med redelig
forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 3. Dette
indebærer bl.a., at Finanstilsynet kan påbyde selskabet at
ændre adfærd, og overtrædelse af et sådant
påbud kan straffes med bøde. Finanstilsynet vil dog i
almindelighed ikke behandle konkrete tvister mellem et forsikringsselskab og
forsikringstageren, men alene gribe ind over for en generel adfærd hos
selskabet.
5) Med hensyn til ansvarsforsikringer, hvor selskabet
hæfter umiddelbart over for skadelidte, f.eks. ansvarsforsikring for
motordrevne køretøjer, foreslås det, at skadelidtes
erstatningskrav mod forsikringsselskabet skal forældes efter de samme
regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen, dvs. normalt
1908-loven og Danske Lov 5-14-4. Hermed undgås det, at skadelidtes krav
mod selskabet er forældet, mens kravet mod skadevolderen består.
Lovforslaget indeholder ikke herudover forslag til
ændringer af forsikringsaftalelovens regler om forældelse af
forsikringskrav, idet udformningen af de fremtidige regler herom bør
ske i lyset af anbefalingerne fra Justitsministeriets Forældelsesudvalg
vedrørende dansk rets almindelige forældelsesregler. Udvalget
forventes at afgive betænkning omkring foråret 2004.
6) Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at
fremgå af forsikringsaftaleloven, at skadelidte i tilfælde af
skadevolderens/sikredes konkurs har et direkte krav mod skadevolderens
ansvarsforsikringsselskab, dvs. at skadelidte ikke først skal rette
sit krav mod skadevolderen, men kan gå direkte til
ansvarsforsikringsselskabet. Dette er i overensstemmelse med en dom fra
Højesteret fra 2001. Det foreslås samtidig, at dette også
skal gælde, hvis skadevolderen har fået tvangsakkord eller
gældssanering, idet skadelidte heller ikke i disse tilfælde har
mulighed for at få sit fulde erstatningskrav betalt af
skadevolderen.
7) I betænkning nr. 1423/2002 om
forsikringsaftaleloven overvejes det, om der bør indføres
lovregler om forsikringstagerens adgang til at opsige en forsikring i
forsikringstiden, dvs. før udløbet af den periode på
f.eks. et år, som forsikringen ellers er tegnet for. Udvalget finder
ikke, at der ud fra en rent forsikringsaftaleretlig synsvinkel er grundlag
for at indføre regler herom, men understreger samtidig, at man ikke
hermed har taget stilling til, i hvilket omfang rent konkurrencemæssige
hensyn kan begrunde, at der indføres sådanne regler. I
forbindelse med høringen over betænkningen er der fra flere
sider blevet peget på, at væsentlige konkurrencemæssige
hensyn taler for, at der indføres en adgang for forsikringstageren til
at opsige forsikringen i forsikringstiden, hvilket bl.a. vil kunne bidrage
til en øget mobilitet og dermed en øget konkurrence på
forsikringsområdet til gavn for forsikringstagerne og samfundet som
sådan.
Forbrugerrådet har således anført, at
det er vigtigt, at der åbnes op for en principiel adgang for
forbrugeren til at opsige en forsikring med kortere varsel end i dag. Hvis
der ikke inden for en kortere tidshorisont sker en tilfredsstillende
udvikling på forsikringsmarkedet med et bredt udbud af
forsikringsprodukter med kortere opsigelsesvarsler uden økonomiske
restriktioner eller andre konsekvenser for forbrugerne, bør der efter
Forbrugerrådets opfattelse overvejes en lovregulering af
spørgsmålet.
Ifølge brancheorganisationen Forsikring &
Pension er der nu blandt en række forsikringsselskaber, der
dækker i hvert fald ¾ af det private forsikringsmarked, konkrete planer
om i løbet af 2003 og senest inden udgangen af første kvartal
2004 at indføre forsikringer med kortere opsigelsesvarsler end i dag.
På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til, at
forsikringsbranchen i første omgang selv får mulighed for at
udvikle og tilbyde forsikringsprodukter med kortere opsigelsesvarsler, og
lovforslaget indeholder derfor ikke regler herom. Hvis det måtte vise
sig, at der ikke inden for den tidshorisont, der er oplyst af Forsikring
& Pension, sker en tilfredsstillende udvikling på
forsikringsmarkedet, er jeg imidlertid i lyset af de ovennævnte
høringssvar, der fremhæver de konkurrencemæssige hensyn
på området indstillet på i 2004 at fremsætte et
lovforslag vedrørende adgangen for forsikringstageren til at opsige
forsikringen i forsikringstiden, således at en lovregel herom i givet
fald vil kunne træde i kraft samtidig med de øvrige
ændringer af forsikringsaftaleloven (den 1. juli 2004, jf.
lovforslagets § 4).
Ud over de ovennævnte ændringer af
forsikringsaftaleloven indeholder lovforslaget en forhøjelse af
rentesatsen efter forsikringsaftaleloven og erstatningsansvarsloven,
således at renten efter disse love som hidtil kommer til at svare til
den almindelige morarentesats efter renteloven, som blev forhøjet med
virkning fra den 1. august 2002 (lov nr. 379 af 6. juni 2002). Det
foreslås endvidere, at grundlaget for beregning af rentesatsen efter
kreditaftaleloven bringes i overensstemmelse med rentelovens regler.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler (Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs mv. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love) Retsinformation · 26. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler Retsinformation · 3. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsikringsaftaleloven, så forsikringstagerne har ret til at opsige deres forsikring med 1 måneds varsel uafhængigt af hovedforfaldsdatoen Retsinformation · 30. november 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler (Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love) Retsinformation · 4. juni 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 10. juni 2003
- Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler Retsinformation · 12. november 2015