Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2003) - L 169

2002/1 SF. L 169Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet26. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (26. februar

2003)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om

forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler. (Nye

regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved

afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om

acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs mv. samt

ændring af rentesatsen i visse formueretlige love).

(Lovforslag nr. L 169).

Lovforslaget indeholder en række ændringer af

forsikringsaftaleloven med henblik på at forbedre retsstillingen for

forsikringstageren (den, der indgår forsikringsaftalen med

forsikringsselskabet) og den sikrede (den, der har ret til

forsikringsydelsen) på områder, hvor erfaringerne med anvendelsen

af loven har vist, at der er behov for justeringer.

Lovforslaget bygger på betænkning nr.

1423/2002 om forsikringsaftaleloven, som er afgivet af et udvalg under

Justitsministeriet. Lovforslaget svarer i det væsentlige til udvalgets

lovudkast. Udvalget har på enkelte punkter delt sig i et flertal og et

mindretal, og lovforslaget er i disse tilfælde udformet i

overensstemmelse med flertallets forslag.

Lovforslaget indeholder navnlig følgende forslag

til ændringer i forsikringsaftaleloven:

1) Hvis forsikringstageren ved forsikringens tegning

uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, er forsikringsselskabet efter

forsikringsaftalelovens § 6 som udgangspunkt kun ansvarlig i det omfang, det

Læs alt

med kendskab til de rette forhold ville have tegnet forsikringen. Det

foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes en ny

lempelsesregel, der giver mulighed for i særlige tilfælde at se

helt eller delvist bort fra, at forsikringstageren ved forsikringstegningen

uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, selv om betingelserne for

nedsættelse eller bortfald af erstatningen efter reglerne i

forsikringsaftalelovens § 6 for så vidt er opfyldt. På den

måde vil det kunne undgås, at anvendelsen af § 6 i

enkeltstående tilfælde fører til urimelige resultater.

Den foreslåede lempelsesregel kan kun anvendes, hvis

særlige omstændigheder taler for, at selskabet helt eller delvist

skal hæfte, selv om der uagtsomt er afgivet urigtige oplysninger. Ved

vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om der

er forbindelse (årsagssammenhæng) mellem det uoplyste forhold og

den senere forsikringsbegivenhed, og på hvor lang tid der er gået

fra forsikringens tegning (og dermed afgivelsen af de urigtige oplysninger)

til forsikringsbegivenhedens indtræden. Der skal endvidere lægges

vægt på graden af den uagtsomhed, som forsikringstageren har

udvist i forbindelse med afgivelsen af de urigtige oplysninger. Det vil

således i almindelighed være en forudsætning, at

forsikringstageren ved afgivelsen af de urigtige oplysninger alene har udvist

en ringe uagtsomhed. Anvendelsen af lempelsesreglen vil således navnlig

komme på tale i tilfælde, hvor den manglende eller forkerte

oplysning ikke har nogen sammenhæng med den konkrete

forsikringsbegivenhed (skade), hvor der er gået lang tid efter

afgivelsen af den urigtige oplysning, og hvor forsikringstageren kun har

udvist en ringe uagtsomhed.

2) Der foreslås en samlet revision af reglerne om

præmiebetaling, herunder bl.a. længere betalings- og

opsigelsesfrister end dem, der fremgår af de gældende regler i

forsikringsaftaleloven, og at forsikringsselskabets opsigelse som

følge af manglende præmiebetaling får karakter af en

"påmindelse", der udtrykkeligt skal oplyse om, at

forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden

udløbet af opsigelsesperioden. Det foreslås således, at

der skal gælde en betalingsfrist på 21 dage efter selskabets

påkrav om betaling, og at opsigelse tidligst kan ske 14 dage efter

betalingsfristens udløb, således at forsikringsaftalen

først ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage

efter opsigelsen.

Der foreslås endvidere en ny

"genoplivningsregel", der giver forsikringstageren mulighed for i

særlige tilfælde at "genoplive" en forsikring, der er

opsagt af forsikringsselskabet på grund af manglende

præmiebetaling. Efter den foreslåede regel løber

forsikringsaftalen (og dermed forsikringsdækningen) på ny fra

dagen efter, at betaling sker.

Den foreslåede adgang til at "genoplive"

forsikringen vil kun gælde ved uforudsete hindringer, der ikke kan

bebrejdes forsikringstageren, og hvor der samtidig er tale om sådanne

særligt undskyldende omstændigheder, at risikoen for den for sene

præmiebetaling ikke bør påhvile forsikringstageren. Det

kan f.eks. være pludselig alvorlig sygdom hos forsikringstageren eller

dennes nære pårørende, som i realiteten har hindret den

pågældende i selv at betale præmien eller sørge for,

at andre betalte præmien på hans eller hendes vegne.

Forsikringstagerens pludselige pengemangel, f.eks. som følge af

arbejdsløshed, vil derimod ikke give adgang til at genoplive

forsikringen. Præmien mv. skal betales uden ugrundet ophold, efter at

betalingshindringen er ophørt, og genoplivningsadgangen er under alle

omstændigheder begrænset til en periode på tre

måneder efter opsigelsesfristens udløb, således at der

ikke i en længere periode vil være usikkerhed om, hvorvidt

forsikringsaftalen er endeligt ophørt.

3) Der forslås en ny regel, hvorefter

forsikringsselskabet senest tre måneder efter anmeldelse af

forsikringsbegivenheden skal vejlede sikrede om retten til at kræve

acontobetaling efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 1, medmindre sikredes

krav inden da fuldt ud er imødekommet eller afvist. Vejledningspligten

gælder dog ikke, hvis det f.eks. som følge af udformningen af

den pågældende forsikring må anses for åbenbart, at

der ikke kan opstå spørgsmål om at kræve

acontobetaling. Det kan f.eks. være forsikring mod "kritisk

sygdom", hvor der afhængig af, om den forsikrede lider af en

bestemt sygdom, enten sker udbetaling af hele forsikringssummen eller slet

ikke sker udbetaling.

4) Det foreslås endvidere som noget nyt, at

selskabet efter anmodning skal begrunde afslag på at tegne en

forsikring og opsigelse af en forsikring. Begrundelsen skal indeholde en

henvisning til relevante retsregler, herunder i forsikringsaftaleloven eller

i forsikringsbetingelserne, samt en kort redegørelse for, hvorfor

forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikringsaftalen opsiges.

Begrundelsen skal udformes på en sådan måde, at den

fremtræder som en forklaring på, hvorfor selskabet har afvist at

tegne eller har opsagt forsikringen. Begrundelsen skal angive de

væsentligste forhold, herunder navnlig de væsentligste faktiske

omstændigheder, der ligger til grund for selskabets beslutning, og skal

være udformet sådan, at den må anses for egnet til i

hovedtræk at give den forsikringssøgende/forsikringstageren en

forståelse af baggrunden for selskabets beslutning.

Begrundelsen vil give den

forsikringssøgende/forsikringstageren mulighed for at vurdere, om

afvisningen/opsigelsen skyldes forhold, der kan ændres af den

pågældende, således at forsikringen alligevel kan tegnes

eller opretholdes (eventuelt på andre vilkår), ligesom den

pågældende kan undersøge mulighederne for at tegne

forsikringen i et andet selskab. En nærmere begrundelse for selskabets

beslutning giver endvidere den pågældende mulighed for at rette

eventuelle misforståelser hos selskabet.

Den foreslåede begrundelsesregel indebærer, at

den forsikringssøgende/forsikringstageren skal gøres bekendt

med grundlaget og baggrunden for selskabets beslutning, men giver ikke den

pågældende mulighed for i den konkrete situation at anfægte

selskabets risikovurdering, forretningspolitik mv. Der er på denne

baggrund ikke knyttet særlige aftaleretlige retsvirkninger til

selskabets tilsidesættelse af begrundelsespligten. Det betyder

imidlertid ikke, at overtrædelse af begrundelsespligten er

usanktioneret. Et selskabs tilsidesættelse af begrundelsespligten

må således anses for at være i strid med redelig

forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 3. Dette

indebærer bl.a., at Finanstilsynet kan påbyde selskabet at

ændre adfærd, og overtrædelse af et sådant

påbud kan straffes med bøde. Finanstilsynet vil dog i

almindelighed ikke behandle konkrete tvister mellem et forsikringsselskab og

forsikringstageren, men alene gribe ind over for en generel adfærd hos

selskabet.

5) Med hensyn til ansvarsforsikringer, hvor selskabet

hæfter umiddelbart over for skadelidte, f.eks. ansvarsforsikring for

motordrevne køretøjer, foreslås det, at skadelidtes

erstatningskrav mod forsikringsselskabet skal forældes efter de samme

regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen, dvs. normalt

1908-loven og Danske Lov 5-14-4. Hermed undgås det, at skadelidtes krav

mod selskabet er forældet, mens kravet mod skadevolderen består.

Lovforslaget indeholder ikke herudover forslag til

ændringer af forsikringsaftalelovens regler om forældelse af

forsikringskrav, idet udformningen af de fremtidige regler herom bør

ske i lyset af anbefalingerne fra Justitsministeriets Forældelsesudvalg

vedrørende dansk rets almindelige forældelsesregler. Udvalget

forventes at afgive betænkning omkring foråret 2004.

6) Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at

fremgå af forsikringsaftaleloven, at skadelidte i tilfælde af

skadevolderens/sikredes konkurs har et direkte krav mod skadevolderens

ansvarsforsikringsselskab, dvs. at skadelidte ikke først skal rette

sit krav mod skadevolderen, men kan gå direkte til

ansvarsforsikringsselskabet. Dette er i overensstemmelse med en dom fra

Højesteret fra 2001. Det foreslås samtidig, at dette også

skal gælde, hvis skadevolderen har fået tvangsakkord eller

gældssanering, idet skadelidte heller ikke i disse tilfælde har

mulighed for at få sit fulde erstatningskrav betalt af

skadevolderen.

7) I betænkning nr. 1423/2002 om

forsikringsaftaleloven overvejes det, om der bør indføres

lovregler om forsikringstagerens adgang til at opsige en forsikring i

forsikringstiden, dvs. før udløbet af den periode på

f.eks. et år, som forsikringen ellers er tegnet for. Udvalget finder

ikke, at der ud fra en rent forsikringsaftaleretlig synsvinkel er grundlag

for at indføre regler herom, men understreger samtidig, at man ikke

hermed har taget stilling til, i hvilket omfang rent konkurrencemæssige

hensyn kan begrunde, at der indføres sådanne regler. I

forbindelse med høringen over betænkningen er der fra flere

sider blevet peget på, at væsentlige konkurrencemæssige

hensyn taler for, at der indføres en adgang for forsikringstageren til

at opsige forsikringen i forsikringstiden, hvilket bl.a. vil kunne bidrage

til en øget mobilitet og dermed en øget konkurrence på

forsikringsområdet til gavn for forsikringstagerne og samfundet som

sådan.

Forbrugerrådet har således anført, at

det er vigtigt, at der åbnes op for en principiel adgang for

forbrugeren til at opsige en forsikring med kortere varsel end i dag. Hvis

der ikke inden for en kortere tidshorisont sker en tilfredsstillende

udvikling på forsikringsmarkedet med et bredt udbud af

forsikringsprodukter med kortere opsigelsesvarsler uden økonomiske

restriktioner eller andre konsekvenser for forbrugerne, bør der efter

Forbrugerrådets opfattelse overvejes en lovregulering af

spørgsmålet.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring &

Pension er der nu blandt en række forsikringsselskaber, der

dækker i hvert fald ¾ af det private forsikringsmarked, konkrete planer

om i løbet af 2003 og senest inden udgangen af første kvartal

2004 at indføre forsikringer med kortere opsigelsesvarsler end i dag.

På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til, at

forsikringsbranchen i første omgang selv får mulighed for at

udvikle og tilbyde forsikringsprodukter med kortere opsigelsesvarsler, og

lovforslaget indeholder derfor ikke regler herom. Hvis det måtte vise

sig, at der ikke inden for den tidshorisont, der er oplyst af Forsikring

& Pension, sker en tilfredsstillende udvikling på

forsikringsmarkedet, er jeg imidlertid i lyset af de ovennævnte

høringssvar, der fremhæver de konkurrencemæssige hensyn

på området indstillet på i 2004 at fremsætte et

lovforslag vedrørende adgangen for forsikringstageren til at opsige

forsikringen i forsikringstiden, således at en lovregel herom i givet

fald vil kunne træde i kraft samtidig med de øvrige

ændringer af forsikringsaftaleloven (den 1. juli 2004, jf.

lovforslagets § 4).

Ud over de ovennævnte ændringer af

forsikringsaftaleloven indeholder lovforslaget en forhøjelse af

rentesatsen efter forsikringsaftaleloven og erstatningsansvarsloven,

således at renten efter disse love som hidtil kommer til at svare til

den almindelige morarentesats efter renteloven, som blev forhøjet med

virkning fra den 1. august 2002 (lov nr. 379 af 6. juni 2002). Det

foreslås endvidere, at grundlaget for beregning af rentesatsen efter

kreditaftaleloven bringes i overensstemmelse med rentelovens regler.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det

Høje Tings velvillige behandling

Lignende dokumenter