Skriftlig fremsættelse (5. december 2001) - L 9
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (5. december
2001)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om køb.
(Revision af regler om forbrugerkøb mv.)
(Lovforslag nr. L 9).
Lovforslaget har til formål at gennemføre de
civilretlige dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/44/EF af
25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i
forbindelse hermed (forbrugerkøbsdirektivet). Direktivet, der skal
være gennemført i dansk ret senest den 1. januar 2002,
indeholder navnlig regler om mangler ved varer i forbrugerkøb og
forbrugernes mulighed for at påberåbe sig sådanne mangler.
Direktivet fastsætter minimumsregler, der ikke kan fraviges til skade
for forbrugeren.
Med lovforslaget sker der med enkelte lovtekniske
ændringer en genfremsættelse af det lovforslag til
gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet, som blev fremsat for
Folketinget den 3. oktober 2001 (L 26) og 1. behandlet den 9. oktober 2001.
Det foreslås dog, at bestemmelserne i det nu genfremsatte lovforslag
skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og
at bestemmelserne skal have virkning for aftaler om køb, der
indgås den 1. januar 2002 eller senere. Der henvises om baggrunden
herfor til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Lovforslaget bygger på en betænkning, som en
arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i juni 2001 (betænkning
nr. 1403/2001 om gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet).
Læs alt
Lovforslaget svarer med enkelte ændringer til
betænkningens lovudkast.
Lovforslaget indeholder navnlig forslag til
ændringer i købelovens særlige regler om mangler i
forbrugerkøb. Der foreslås dog også en forlængelse
af reklamationsfristen i civilkøb og handelskøb fra 1 år
til 2 år, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 9.
Hovedelementerne i lovforslaget er følgende:
1) Det foreslås, at fristen for at klage over
mangler ved salgsgenstanden i overensstemmelse med direktivet forlænges
fra 1 år til 2 år efter, at forbrugeren har modtaget varen (den
absolutte reklamationsfrist).
I sammenhæng hermed foreslås det endvidere, at
en reklamation inden for 2 måneder fra det tidspunkt, hvor
forbrugeren faktisk opdagede den pågældende mangel, altid vil
være rettidig (den relative reklamationsfrist).
2) Sælgeren vil i forbrugerkøb ikke
længere kunne tage et generelt forbehold for eventuelle mangler ved
salgsgenstanden. En sælger skal med andre ord ikke kunne afskære
forbrugerens indsigelser vedrørende mangler ved at sælge varen
"som den er og forefindes" eller med andre tilsvarende generelle
forbehold.
Der kan efter lovforslaget fortsat tages et konkret
forbehold fra sælgers side, og parterne kan som hidtil aftale, hvilke
egenskaber salgsgenstanden skal opfylde.
3) Hvis salgsgenstanden er mangelfuld, har forbrugeren
efter forslaget som udgangspunkt ret til at vælge mellem at få
leveret en ny vare (omlevering) eller at få varen repareret
(afhjælpning). Denne valgmulighed har forbrugeren ikke i dag, hvis
sælgeren tilbyder afhjælpning. Sælgeren er dog efter
forslaget ikke forpligtet til at følge forbrugerens valg, hvis dette
er umuligt, eller hvis det vil påføre sælgeren
uforholdsmæssige omkostninger.
Hvis forbrugeren ikke gør gældende, at der
skal ske afhjælpning eller omlevering, men i stedet ønsker et
prisafslag eller at ophæve aftalen, følger det af lovforslaget,
at sælgeren ligesom efter den gældende retstilstand kan
afværge forbrugerens krav ved at tilbyde afhjælpning eller
omlevering.
4) Mangelsbegrebet i forbrugerkøb foreslås
suppleret af en ny bestemmelse, der angiver visse positivt formulerede
kriterier om salgsgenstandens egenskaber, som skal være opfyldt,
medmindre andet følger af parternes aftale. Med den foreslåede
bestemmelse vil der ske en præcisering af de elementer, der efter
gældende ret indgår i det generelle mangelsbegreb. Forslaget
tilsigter således at øge informationsværdien af
købelovens bestemmelser, og det indebærer endvidere en
hensigtsmæssig tilpasning af den danske lovgivning til terminologien i
forbrugerkøbsdirektivet, FN-konventionen om internationale
handelskøb mv. (CISG) og lovgivningen i de øvrige nordiske
lande.
5) Der foreslås en ny bestemmelse om køberens
undersøgelsespligt i forbrugerkøb. Efter denne bestemmelse
afskæres forbrugeren fra at påberåbe sig mangler mv., som
forbrugeren kendte eller måtte kende til, mens der ikke
som i dag vil kunne lægges vægt på, om forbrugeren
burde have været bekendt med det pågældende
forhold.
6) En mangel, som viser sig inden for de første 6
måneder, skal efter lovforslaget formodes at have været til stede
allerede på leveringstidspunktet. Efter den gældende
købelov er det som udgangspunkt køberen, der har bevisbyrden
for, at de forhold, som udgør manglen, forelå på det
relevante tidspunkt. I praksis er der dog ikke stillet store beviskrav, hvis
en fejl ved en vare er opstået inden for en vis kortere periode efter
leveringen. For så vidt angår mangler, som viser sig efter
6-måneders fristens udløb, er det efter forslaget fortsat
forbrugeren, der efter almindelige bevisregler har bevisbyrden for, at den
påberåbte mangel forelå på leveringstidspunktet.
7) Købelovens anvendelsesområde udvides ved
bestillingskøb. Efter forslaget vil der i forbrugerkøb fremover
foreligge et bestillingskøb omfattet af købelovens regler,
uanset om det er forbrugeren eller sælgeren, som leverer det materiale,
der er nødvendigt for at fremstille genstanden. Uden for
forbrugerkøb er et bestillingskøb som hidtil kun omfattet af
købeloven, såfremt den overvejende del af de for fremstillingen
nødvendige materialer ydes af den, der har påtaget sig
fremstillingen.
8) Med lovforslaget foreslås der indsat en
bestemmelse om visse lovvalgsaftaler i købeloven. Det foreslås,
at en forbruger uanset en aftale om, at lovgivningen i et land uden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde
anvendelse på aftalen, altid kan påberåbe sig ufravigelige
bestemmelser i lovgivningen om mangler i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden
lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for
aftalen.
9) Uden for forbrugerforhold og dermed uafhængigt
af forbrugerkøbsdirektivet foreslås det at udvide den
absolutte reklamationsfrist fra 1 år til 2 år. Forslaget herom
skal ses på baggrund af den ændring, der som følge af
direktivet skal foretages i reklamationsfristen inden for
forbrugerkøb, jf. ovenfor under pkt. 1.
Hvis ikke reklamationsfristen forlænges uden for
forbrugerkøb, vil der kunne opstå en
"reklamationsklemme" for detailhandlerne mv. De vil således
kunne mødes med mangelsindsigelser fra forbrugerne indtil 2 år
efter salget, mens de (medmindre andet har kunnet aftales) er afskåret
fra selv at gå videre med mangelskrav mod producenter mv., hvis der er
gået mere end 1 år. Den ændrede reklamationsfrist i
civilkøb og handelskøb er gjort fravigelig, dvs. de
erhvervsdrivende kan indbyrdes aftale en anden reklamationsfrist.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001) - L 26 Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om køb (Revision af regler om forbrugerkøb mv.)1) Retsinformation · 5. december 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om køb Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) Retsinformation · 29. april 2021
- Forslag til Lov om ændring af købeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov m.v.) Retsinformation · 10. oktober 2013
- 1994 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFTALER OG ANDRE RETSHANDLER PÅ FORMUERETTENS OMRÅDE OG VISSE ANDRE LOVE (* 1) (URIMELIGE AFTALEVILKÅR I VISSE FORBRUGERAFTALER M.V.) Retsinformation · 23. december 1994