Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (5. december 2001) - L 9

2001/2 SF. L 9Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet5. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (5. december

2001)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om køb.

(Revision af regler om forbrugerkøb mv.)

(Lovforslag nr. L 9).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de

civilretlige dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/44/EF af

25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i

forbindelse hermed (forbrugerkøbsdirektivet). Direktivet, der skal

være gennemført i dansk ret senest den 1. januar 2002,

indeholder navnlig regler om mangler ved varer i forbrugerkøb og

forbrugernes mulighed for at påberåbe sig sådanne mangler.

Direktivet fastsætter minimumsregler, der ikke kan fraviges til skade

for forbrugeren.

Med lovforslaget sker der med enkelte lovtekniske

ændringer en genfremsættelse af det lovforslag til

gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet, som blev fremsat for

Folketinget den 3. oktober 2001 (L 26) og 1. behandlet den 9. oktober 2001.

Det foreslås dog, at bestemmelserne i det nu genfremsatte lovforslag

skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og

at bestemmelserne skal have virkning for aftaler om køb, der

indgås den 1. januar 2002 eller senere. Der henvises om baggrunden

herfor til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Lovforslaget bygger på en betænkning, som en

arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i juni 2001 (betænkning

nr. 1403/2001 om gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet).

Læs alt

Lovforslaget svarer med enkelte ændringer til

betænkningens lovudkast.

Lovforslaget indeholder navnlig forslag til

ændringer i købelovens særlige regler om mangler i

forbrugerkøb. Der foreslås dog også en forlængelse

af reklamationsfristen i civilkøb og handelskøb fra 1 år

til 2 år, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 9.

Hovedelementerne i lovforslaget er følgende:

1) Det foreslås, at fristen for at klage over

mangler ved salgsgenstanden i overensstemmelse med direktivet forlænges

fra 1 år til 2 år efter, at forbrugeren har modtaget varen (den

absolutte reklamationsfrist).

I sammenhæng hermed foreslås det endvidere, at

en reklamation inden for 2 måneder fra det tidspunkt, hvor

forbrugeren faktisk opdagede den pågældende mangel, altid vil

være rettidig (den relative reklamationsfrist).

2) Sælgeren vil i forbrugerkøb ikke

længere kunne tage et generelt forbehold for eventuelle mangler ved

salgsgenstanden. En sælger skal med andre ord ikke kunne afskære

forbrugerens indsigelser vedrørende mangler ved at sælge varen

"som den er og forefindes" eller med andre tilsvarende generelle

forbehold.

Der kan efter lovforslaget fortsat tages et konkret

forbehold fra sælgers side, og parterne kan som hidtil aftale, hvilke

egenskaber salgsgenstanden skal opfylde.

3) Hvis salgsgenstanden er mangelfuld, har forbrugeren

efter forslaget som udgangspunkt ret til at vælge mellem at få

leveret en ny vare (omlevering) eller at få varen repareret

(afhjælpning). Denne valgmulighed har forbrugeren ikke i dag, hvis

sælgeren tilbyder afhjælpning. Sælgeren er dog efter

forslaget ikke forpligtet til at følge forbrugerens valg, hvis dette

er umuligt, eller hvis det vil påføre sælgeren

uforholdsmæssige omkostninger.

Hvis forbrugeren ikke gør gældende, at der

skal ske afhjælpning eller omlevering, men i stedet ønsker et

prisafslag eller at ophæve aftalen, følger det af lovforslaget,

at sælgeren ligesom efter den gældende retstilstand kan

afværge forbrugerens krav ved at tilbyde afhjælpning eller

omlevering.

4) Mangelsbegrebet i forbrugerkøb foreslås

suppleret af en ny bestemmelse, der angiver visse positivt formulerede

kriterier om salgsgenstandens egenskaber, som skal være opfyldt,

medmindre andet følger af parternes aftale. Med den foreslåede

bestemmelse vil der ske en præcisering af de elementer, der efter

gældende ret indgår i det generelle mangelsbegreb. Forslaget

tilsigter således at øge informationsværdien af

købelovens bestemmelser, og det indebærer endvidere en

hensigtsmæssig tilpasning af den danske lovgivning til terminologien i

forbrugerkøbsdirektivet, FN-konventionen om internationale

handelskøb mv. (CISG) og lovgivningen i de øvrige nordiske

lande.

5) Der foreslås en ny bestemmelse om køberens

undersøgelsespligt i forbrugerkøb. Efter denne bestemmelse

afskæres forbrugeren fra at påberåbe sig mangler mv., som

forbrugeren kendte eller måtte kende til, mens der ikke

som i dag vil kunne lægges vægt på, om forbrugeren

burde have været bekendt med det pågældende

forhold.

6) En mangel, som viser sig inden for de første 6

måneder, skal efter lovforslaget formodes at have været til stede

allerede på leveringstidspunktet. Efter den gældende

købelov er det som udgangspunkt køberen, der har bevisbyrden

for, at de forhold, som udgør manglen, forelå på det

relevante tidspunkt. I praksis er der dog ikke stillet store beviskrav, hvis

en fejl ved en vare er opstået inden for en vis kortere periode efter

leveringen. For så vidt angår mangler, som viser sig efter

6-måneders fristens udløb, er det efter forslaget fortsat

forbrugeren, der efter almindelige bevisregler har bevisbyrden for, at den

påberåbte mangel forelå på leveringstidspunktet.

7) Købelovens anvendelsesområde udvides ved

bestillingskøb. Efter forslaget vil der i forbrugerkøb fremover

foreligge et bestillingskøb omfattet af købelovens regler,

uanset om det er forbrugeren eller sælgeren, som leverer det materiale,

der er nødvendigt for at fremstille genstanden. Uden for

forbrugerkøb er et bestillingskøb som hidtil kun omfattet af

købeloven, såfremt den overvejende del af de for fremstillingen

nødvendige materialer ydes af den, der har påtaget sig

fremstillingen.

8) Med lovforslaget foreslås der indsat en

bestemmelse om visse lovvalgsaftaler i købeloven. Det foreslås,

at en forbruger uanset en aftale om, at lovgivningen i et land uden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde

anvendelse på aftalen, altid kan påberåbe sig ufravigelige

bestemmelser i lovgivningen om mangler i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden

lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for

aftalen.

9) Uden for forbrugerforhold og dermed uafhængigt

af forbrugerkøbsdirektivet foreslås det at udvide den

absolutte reklamationsfrist fra 1 år til 2 år. Forslaget herom

skal ses på baggrund af den ændring, der som følge af

direktivet skal foretages i reklamationsfristen inden for

forbrugerkøb, jf. ovenfor under pkt. 1.

Hvis ikke reklamationsfristen forlænges uden for

forbrugerkøb, vil der kunne opstå en

"reklamationsklemme" for detailhandlerne mv. De vil således

kunne mødes med mangelsindsigelser fra forbrugerne indtil 2 år

efter salget, mens de (medmindre andet har kunnet aftales) er afskåret

fra selv at gå videre med mangelskrav mod producenter mv., hvis der er

gået mere end 1 år. Den ændrede reklamationsfrist i

civilkøb og handelskøb er gjort fravigelig, dvs. de

erhvervsdrivende kan indbyrdes aftale en anden reklamationsfrist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter