Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (8. december 1999) - L 144

1999/1 SF L 144Skriftlig fremsættelseJustitsministeriet9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (8. december 1999)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens § 68 og §

69).

(Lovforslag nr. L 144).

Formålet med lovforslaget er at sikre en vis

tidsbegrænsning af de foranstaltninger, som psykisk afvigende

lovovertrædere kan idømmes efter straffelovens § 68 og § 69 i

stedet for straf. Formålet med lovforslaget er endvidere at sikre

regelmæssig domstolskontrol med de foranstaltninger, der efter

forslaget ikke tidsbegrænses.

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets

betænkning nr. 1372/1999 om tidsbegrænsning af foranstaltninger

efter straffelovens § 68 og § 69.

Psykisk afvigende lovovertrædere idømmes som

hovedregel ikke straf. Typisk idømmes disse lovovertrædere i

stedet en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69. Det er en

betingelse for at idømme en foranstaltning, at den findes

formålstjenlig for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Idømmelse af en foranstaltning kan f.eks. indebære, at den

pågældende skal undergive sig tilsyn, afvænningsbehandling

eller psykiatrisk behandling. Hvis sådanne foranstaltninger ikke findes

tilstrækkelige, kan det f.eks. bestemmes, at den pågældende

skal anbringes på psykiatrisk hospital eller i institution for personer

med vidtgående psykiske handicap. En sådan foranstaltning

idømmes i dag på ubestemt tid.

Lovforslaget, der svarer til model 1 i

Læs alt

Straffelovrådets betænkning, indeholder blandt andet forslag til

bestemmelser om tidsbegrænsning af de foranstaltninger, som psykisk

afvigende lovovertrædere typisk idømmes i stedet for straf.

Det foreslås, at der indføres en

tidsbegrænsning, når foranstaltningen vedrører

kriminalitet, der ikke kan anses for personfarlig. Efter forslaget anses

følgende forbrydelser for personfarlig kriminalitet: Drab,

røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af

den i straffelovens § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt

eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse samt forsøg på

en af disse forbrydelser.

For de foranstaltninger, der medfører eller kan

medføre institutionsanbringelse, fastsættes efter forslaget en

længstetid for foranstaltningen på 5 år. Retten kan dog

under særlige omstændigheder beslutte at fastsætte en ny

længstetid på 2 år.

For de foranstaltninger, der hverken medfører eller

kan medføre institutionsanbringelse, fastsættes efter forslaget

en længstetid på 3 år. Retten kan dog under særlige

omstændigheder beslutte at fastsætte en ny længstetid

på 2 år. Der foreslås en absolut overgrænse på

5 år for denne type foranstaltninger.

For så vidt angår foranstaltninger, der

idømmes på ubestemt tid som følge af, at der er tale om

personfarlig kriminalitet, foreslås det, at anklagemyndigheden skal

indbringe spørgsmålet om ændring eller endelig

ophævelse for retten 5 år efter afgørelsen, medmindre

spørgsmålet har været forelagt retten inden for de sidste

2 år. Derefter skal spørgsmålet forelægges retten

mindst hvert andet år.

Endelig indeholder forslaget en lovfæstelse af

anklagemyndighedens pligt til at påse, at en foranstaltning efter

straffelovens §§ 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og i

videre omfang end nødvendigt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter