Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven

1999/1 BTL 144Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af straffeloven

(Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

straffelovens §§ 68 og 69)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Det Centrale Handicapråd,

Torben V. Rasmussen, Brønshøj og

Sind København Kredsen.

Desuden har udvalget som led i sit arbejde med

lovforslaget den 28. april 2000 afholdt en intern høring med

inviterede eksperter.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Dansk

Folkepartis og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) tilslutter sig

lovforslaget, idet mindretallet er enig i hensigten med lovændringen,

nemlig at personer med behandlingsdomme ikke glemmes eller gemmes i

behandlingssystemet. Mindretallet har desuden lagt vægt på, at

justitsministeren i svar på spørgsmål nr. 25, der er

Læs alt

optrykt som bilag til betænkningen, har vist vilje til at foretage en

evaluering, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at

kunne vurdere virkningen af lovændringen, ca. 7-8 år efter lovens

ikrafttræden, og samtidig har tilkendegivet, at der vil blive foretaget

løbende statistisk indsamling.

Mindretallet finder det principielt betænkeligt, at

lovforslaget tilsyneladende er nødvendigt. Det er mindretallets

opfattelse, at forbedringerne kunne være foretaget uden

lovændring. Mindretallet ønsker i den forbindelse at

fremhæve, at ansvaret for, at en patient ikke glemmes i systemet,

ligger dels hos patienten selv, dels hos såvel statsadvokat som

behandlende læge eller anden anstaltsleder og ikke mindst hos

patientens bistandsværge.

Mindretallet finder det mere hensigtsmæssigt, at det

ekstra ressourceforbrug til kontrol i stedet bliver anvendt i

behandlingssystemet.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) ville ud fra et grundlæggende

retsprincip have foretrukket, at der blev indført egentlige

tidsbegrænsninger for behandlingsdomme. Mindretallet støtter sig

på model 2 i Straffelovrådets betænkning nr. 1372/1999.

Mindretallet har dog noteret sig, at justitsministeren i

svaret på udvalgets spørgsmål nr. 25, der er optrykt som

bilag til betænkningen, har givet tilsagn om at iværksætte

en evaluering af virkningen af de nye regler og at orientere Retsudvalget om

resultatet af evalueringen.

Dorte Bennedsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)

Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 25:

Hvad er ministerens holdning til at indsætte en

revisionsbestemmelse i lovforslaget om, at loven skal tages op til revision

om f.eks. 3 eller 5 år? Vil ministeren selv stille

ændringsforslag herom?

Svar:

Justitsministeriet er indstillet på at foretage en

evaluering, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at

kunne vurdere virkningen af de nye regler.

De nye regler om tidsbegrænsning af foranstaltninger

efter straffelovens § 68 og § 69 gælder ifølge lovforslagets § 2

alene for foranstaltninger, der idømmes efter lovens

ikrafttræden, eller hvor der efter straffelovens § 72 sker en

skærpelse af tidligere idømte foranstaltninger. Derimod

gælder de nye regler ikke for sager af denne karakter, der er endeligt

afgjort før lovens ikrafttræden. De nye regler gælder

heller ikke for sager om ændring eller endelig ophævelse af

foranstaltninger efter straffelovens § 72, der afgøres efter lovens

ikrafttræden, og hvor foranstaltningen efter rettens afgørelse

opretholdes eller lempes.

Efter de foreslåede nye regler skal der

fastsættes en længstetid på 5 år for

frihedsberøvende foranstaltninger i anledning af ikke-personfarlig

kriminalitet. For frihedsberøvende foranstaltninger i anledning af

personfarlig kriminalitet fastsættes ingen længstetid, men

anklagemyndigheden skal indbringe spørgsmålet om ændring

eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter

afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været

forelagt retten inden for de sidste 2 år. For

ikke-frihedsberøvende foranstaltninger fastsættes en

længstetid på 3 år.

For også at kunne inddrage de lidt

længerevarende foranstaltninger i overvejelserne, vil der næppe

være grundlag for at gennemføre en mere omfattende evaluering af

de nye regler før tidligst ca. 7-8 år efter lovens

ikrafttræden. Der vil dog naturligvis før dette tidspunkt kunne

tages skridt til at forberede evalueringen, f.eks. i form af løbende

statistikindsamling.

Det er ganske vist forudsat i bemærkningerne til

lovforslagets § 2, at tidligere idømte foranstaltninger, der ikke

omfattes af de nye regler, af anklagemyndigheden indbringes for retten efter

straffelovens § 72 senest, når der er forløbet 3 år eller

5 år fra dommen blev afsagt, afhængig af, om der er tale om en

frihedsberøvende eller ikke-frihedsberøvende foranstaltning. De

nye regler vil imidlertid kun få (fuld) virkning for foranstaltninger,

der idømmes eller skærpes efter lovens ikrafttræden.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der i

øvrigt ikke noget tvingende behov for at indsætte en egentlig

revisionsbestemmelse i lovforslaget.

Der kan i stedet peges på muligheden for, at der i

Retsudvalgets betænkning gøres en bemærkning om, at

justitsministeren over for udvalget har givet tilsagn om at

iværksætte en evaluering af virkningen af de nye regler og at

orientere Retsudvalget om resultatet af evalueringen.

En lignende model blev anvendt i forbindelse med

indførelsen af de nye regler om behandling af klager over

politipersonalet, jf. Retsudvalgets betænkning af 23. maj 1995

vedrørende lovforslag nr. L 242 (vedtaget som lov nr. 393 af 14. juni

1995).

Lignende dokumenter