Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
16. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af straffeloven
(Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68 og 69)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Det Centrale Handicapråd,
Torben V. Rasmussen, Brønshøj og
Sind København Kredsen.
Desuden har udvalget som led i sit arbejde med
lovforslaget den 28. april 2000 afholdt en intern høring med
inviterede eksperter.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Venstres, Dansk
Folkepartis og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) tilslutter sig
lovforslaget, idet mindretallet er enig i hensigten med lovændringen,
nemlig at personer med behandlingsdomme ikke glemmes eller gemmes i
behandlingssystemet. Mindretallet har desuden lagt vægt på, at
justitsministeren i svar på spørgsmål nr. 25, der er
Læs alt
optrykt som bilag til betænkningen, har vist vilje til at foretage en
evaluering, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at
kunne vurdere virkningen af lovændringen, ca. 7-8 år efter lovens
ikrafttræden, og samtidig har tilkendegivet, at der vil blive foretaget
løbende statistisk indsamling.
Mindretallet finder det principielt betænkeligt, at
lovforslaget tilsyneladende er nødvendigt. Det er mindretallets
opfattelse, at forbedringerne kunne være foretaget uden
lovændring. Mindretallet ønsker i den forbindelse at
fremhæve, at ansvaret for, at en patient ikke glemmes i systemet,
ligger dels hos patienten selv, dels hos såvel statsadvokat som
behandlende læge eller anden anstaltsleder og ikke mindst hos
patientens bistandsværge.
Mindretallet finder det mere hensigtsmæssigt, at det
ekstra ressourceforbrug til kontrol i stedet bliver anvendt i
behandlingssystemet.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) ville ud fra et grundlæggende
retsprincip have foretrukket, at der blev indført egentlige
tidsbegrænsninger for behandlingsdomme. Mindretallet støtter sig
på model 2 i Straffelovrådets betænkning nr. 1372/1999.
Mindretallet har dog noteret sig, at justitsministeren i
svaret på udvalgets spørgsmål nr. 25, der er optrykt som
bilag til betænkningen, har givet tilsagn om at iværksætte
en evaluering af virkningen af de nye regler og at orientere Retsudvalget om
resultatet af evalueringen.
Dorte Bennedsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)
Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 25:
Hvad er ministerens holdning til at indsætte en
revisionsbestemmelse i lovforslaget om, at loven skal tages op til revision
om f.eks. 3 eller 5 år? Vil ministeren selv stille
ændringsforslag herom?
Svar:
Justitsministeriet er indstillet på at foretage en
evaluering, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at
kunne vurdere virkningen af de nye regler.
De nye regler om tidsbegrænsning af foranstaltninger
efter straffelovens § 68 og § 69 gælder ifølge lovforslagets § 2
alene for foranstaltninger, der idømmes efter lovens
ikrafttræden, eller hvor der efter straffelovens § 72 sker en
skærpelse af tidligere idømte foranstaltninger. Derimod
gælder de nye regler ikke for sager af denne karakter, der er endeligt
afgjort før lovens ikrafttræden. De nye regler gælder
heller ikke for sager om ændring eller endelig ophævelse af
foranstaltninger efter straffelovens § 72, der afgøres efter lovens
ikrafttræden, og hvor foranstaltningen efter rettens afgørelse
opretholdes eller lempes.
Efter de foreslåede nye regler skal der
fastsættes en længstetid på 5 år for
frihedsberøvende foranstaltninger i anledning af ikke-personfarlig
kriminalitet. For frihedsberøvende foranstaltninger i anledning af
personfarlig kriminalitet fastsættes ingen længstetid, men
anklagemyndigheden skal indbringe spørgsmålet om ændring
eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter
afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været
forelagt retten inden for de sidste 2 år. For
ikke-frihedsberøvende foranstaltninger fastsættes en
længstetid på 3 år.
For også at kunne inddrage de lidt
længerevarende foranstaltninger i overvejelserne, vil der næppe
være grundlag for at gennemføre en mere omfattende evaluering af
de nye regler før tidligst ca. 7-8 år efter lovens
ikrafttræden. Der vil dog naturligvis før dette tidspunkt kunne
tages skridt til at forberede evalueringen, f.eks. i form af løbende
statistikindsamling.
Det er ganske vist forudsat i bemærkningerne til
lovforslagets § 2, at tidligere idømte foranstaltninger, der ikke
omfattes af de nye regler, af anklagemyndigheden indbringes for retten efter
straffelovens § 72 senest, når der er forløbet 3 år eller
5 år fra dommen blev afsagt, afhængig af, om der er tale om en
frihedsberøvende eller ikke-frihedsberøvende foranstaltning. De
nye regler vil imidlertid kun få (fuld) virkning for foranstaltninger,
der idømmes eller skærpes efter lovens ikrafttræden.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der i
øvrigt ikke noget tvingende behov for at indsætte en egentlig
revisionsbestemmelse i lovforslaget.
Der kan i stedet peges på muligheden for, at der i
Retsudvalgets betænkning gøres en bemærkning om, at
justitsministeren over for udvalget har givet tilsagn om at
iværksætte en evaluering af virkningen af de nye regler og at
orientere Retsudvalget om resultatet af evalueringen.
En lignende model blev anvendt i forbindelse med
indførelsen af de nye regler om behandling af klager over
politipersonalet, jf. Retsudvalgets betænkning af 23. maj 1995
vedrørende lovforslag nr. L 242 (vedtaget som lov nr. 393 af 14. juni
1995).
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster fra andre trossamfund, afhøringer i sager ved Højesteret, behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grunde samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling m.v.) Retsinformation · 12. april 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer m.v.) Retsinformation · 8. juni 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser) Retsinformation · 25. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer (Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union) Retsinformation · 20. maj 2010
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Retsinformation · 17. juli 2002
- RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 19. marts 2010 EU-domme · 19. marts 2010