Bekendtgørelse af overenskomst af 1. juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 1. juli 1996
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og formue
Den 1. juli 1996 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark
og Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst og formue.
Overenskomsten med en dertil hørende protokol har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG KONGERIGET NEDERLANDENE TIL
UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ
VIDT ANGÅR SKATTER PÅ INDKOMST OG FORMUE
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kongeriget Nederlandene,
der ønsker at afslutte en ny overenskomst til afløsning af den gældende
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til
undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler for gensidig
administrativ bistand for så vidt angår skatter på indkomst og formue med
protokol, der er undertegnet i København den 20 Februar 1957, og med
supplerende noter udvekslet i København den 20. februar 1957, og ændret ved
tillægsaftale undertegnet i Haag den 20. januar 1966,
er blevet enige om følgende:
KAPITEL I
OVERENSKOMSTENS OMFANG
Artikel 1
DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller i begge staterne.
Artikel 2
DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomst- og formueskatter, der udskrives på en af staternes, dens politiske
Læs alt
underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uanset hvordan de
opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle
skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten
eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller
fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt
af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er især:
a) i Nederlandene:
- de inkomstenbelasting (indkomstskat),
- de loonbelasting (lønskat),
- de vennootschapsbelasting (selskabsskat) herunder statens andel i
nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i
henhold til Mijnwet 1810 (loven om minedrift af 1810) for så vidt angår
koncessioner, der er udstedt siden 1967, eller i henhold til Mijnwet
Continentaal Plat 1965 (loven om udnyttelse af den nederlandske
kontinentalsokkel af 1965),
- de dividendbelasting (udbytteskat),
- de vermogensbelasting (formueskat),
(herefter omtalt som »nederlandsk skat«);
b) i Danmark:
- indkomstskatten til staten,
- den kommunale indkomstskat,
- den amtskommunale indkomstskat,
- den særlige indkomstskat,
- kirkeskatten,
- udbytteskatten,
- renteskatten,
- royaltyskatten,
- skatter i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. De kompetente myndigheder i staterne skal give hinanden underretning
om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
KAPITEL II
DEFINITIONER
Artikel 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i
denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »Stat« betyder Nederlandene eller Danmark, alt
efter sammenhængen; og udtrykket »Stater« betyder Nederlandene og
Danmark;
b) udtrykket »Nederlandene« betyder den del af Kongeriget
Nederlandene, der er beliggende i Europa, herunder territorialfarvandet og
ethvert område uden for territorialfarvandet, hvor Nederlandene i
overensstemmelse med international ret udøver jurisdiktion eller suveræne
rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og overliggende vande
samt naturforekomster.
c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område indenfor hvilket Danmark kan udøve sine suveræne
rettigheder med det formål at efterforske og udnytte naturforekomsterne på
havbunden og i dens undergrund og dens overliggende vande, og med hensyn til
anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af
området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en af staterne« og
»foretagende i den anden stat« betyder henholdsvis et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en af staterne, bortset fra tilfælde hvor skibet eller
luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden stat;
h) udtrykket »statsborger« betyder:
1) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en af
staterne;
2) enhver juridisk person, interessentskab og forening, der består i
kraft af den gældende lovgivning i en af staterne;
i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
1) i Nederlandene: Finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder.
2) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en af staterne
skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning
om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en af staterne« enhver person, som i
henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende
karakter. Dog omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den
pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller
formue, der befinder sig der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge staterne, bestemmes hans
status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i staterne afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses
for at være hjemmehørende i den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse
er beliggende.
Artikel 5
FAST DRIFTSSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller
installationsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12
måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for
foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på
en kombination af flere af de i litra a) til e) nævnte virksomheder, forudsat
at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne
kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.
5. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 - handler i en af staterne
på vegne af et foretagende og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende - uanset
bestemmelserne i stykke 1 og 2 - anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke
4 nævnte forhold, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted,
ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter
bestemmelserne i dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en af staterne, alene fordi det driver erhvervsvirksomhed i
denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres
sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en af staterne, behersker eller beherskes af et selskab, der
er hjemmehørende i den anden stat, eller som (enten gennem et fast driftssted
eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke
i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for
det andet.
KAPITEL III
INDKOMSTBESKATNING
Artikel 6
INDKOMST AF FAST EJENDOM
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
af staterne, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller
skovbrug), der er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den stat, hvori den pågældende
ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer
skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form
for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
af staterne, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted.
Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste
beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan
henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en af staterne driver
erhvervsvirksomhed i den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted,
i hver af staterne til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som
det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på
samme eller lignende vilkår, og som under frie forhold afsluttede
forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad
enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende,
eller andre steder.
4. I det omfang det har været sædvane i en af staterne
at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på
grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne stat i at
fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt
i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund for det
modsatte.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst, som
er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
SKIBS- OG LUFTFART
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal
foretagendet anses for at have sit sæde i den stat, i hvilken skibet har sit
hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken skibets
reder er hjemmehørende.
3. For så vidt angår fortjeneste oppebåret af
luftfartsselskabet Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i
stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den
andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines
System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).
For så vidt angår stykke 1 skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at
udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik,
med den virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs-
eller luftfartsvirksomhed i international trafik fortjeneste oppebåret ved
udleje af bemandet eller ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i
international trafik, hvis sådan lejeindtægt er forbundet med den
fortjeneste, der er omfattet af stykke 1.
5. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller i en
international driftsorganisation.
Artikel 9
INDBYRDES FORBUNDNE FORETAGENDER
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af staterne direkte eller indirekte har del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en af staterne som et
foretagende i den anden stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed. Det gælder dog, at den
omstændighed at forbundne foretagender har indgået aftaler som f.eks. aftaler
om omkostningsdeling eller generelle serviceaftaler angående eller baseret på
fordelingen af ledelsesmæssige, generelle administrative, tekniske og
kommercielle omkostninger samt omkostninger til forskning og udvikling og
andre omkostninger af lignende art, ikke i sig selv skal være et vilkår i den
foregående sætnings betydning.
2. I tilfælde, hvor en af staterne til fortjenesten
for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed
beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er
fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,
hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage
en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af
fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst, og staternes kompetente myndigheder skal
om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
UDBYTTE
1. Udbytte, som betales af et selskab, der er
hjemmehørende i en af staterne til en person, der er hjemmehørende i den
anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den
stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold
til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af
udbyttet, må den pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af
udbyttet.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den stat, i
hvilken selskabet er hjemmehørende, ikke påligne skat på udbytte betalt at
dette selskab, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der er
hjemmehørende i den anden stat, og som direkte besidder mindst 10 procent af
kapitalen i det selskab, der betaler udbyttet.
4. Bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal ikke berøre
beskatningen af selskabet med hensyn til den fortjeneste, der ligger til
grund for det betalte udbytte.
5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller
»jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre
rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i
fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst fra aktier i henhold
til lovgivningen i den stat, hvori det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende.
6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde
anvendelse i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet, der er
hjemmehørende i en af staterne, udøver virksomhed i den anden stat, i hvilken
det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast
driftssted, eller i denne anden stat udøver frit erhverv fra et der
beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en af staterne, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, må
denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af
selskabet, med mindre sådant udbytte betales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste
helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne
anden stat.
Artikel 11
RENTER
1. Renter, der hidrører fra en af staterne og betales
til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den
pågældende er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede
ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til
andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling
skal ikke anses for renter i henhold til denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af
staterne, driver erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv
i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som
ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af
staterne, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske
underafdelinger, en lokal myndighed deri, eller af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten,
hvad enten han er hjemmehørende i en af staterne eller ej, har et fast
driftssted eller et fast sted i en af staterne, i forbindelse med hvilket den
gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette
faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra
den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for
hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver stat under hensyntagen
til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
ROYALTIES
1. Royalties, der hidrører fra en af staterne og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den
pågældende er royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »royalty« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug
for radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formular eller fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en af staterne, driver erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og
den rettighed eller ejendom, der ligger til grund for de betalte royalties,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af
staterne, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske
underafdelinger, en lokal myndighed deri, eller af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en af staterne eller ej,
har et fast driftssted eller et fast sted i en af staterne, i forbindelse med
hvilket den forpligtelse, der ligger til grund for royaltybetalingen, er
indgået, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste
sted, skal sådant royaltybeløb anses for at hidrøre fra den stat, hvori det
faste driftssted eller det faste sted er beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af staterne under hensyntagen til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
KAPITALGEVINSTER
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en af staterne, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i
artikel 6, og som er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden
stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
af staterne har i den anden stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der
hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden stat, herunder også
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller
sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved
anvendelse af dette stykke skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være
gældende. For så vidt angår fortjeneste oppebåret af luftfartskonsortiet
Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun
finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel af
konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner
i Scandinavian Airlines System. For så vidt angår dette stykke skal den af
DDL ejede andel af SAS anses for at udgøre et foretagende, der driver
luftfartsvirksomhed i international trafik, med den virkelige ledelses sæde i
Danmark.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den stat, hvori
afhænderen er hjemmehørende.
5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre
Nederlandenes ret til at påligne skat i henhold til egen lovgivning på
fortjeneste ved afhændelse af aktier eller »jouissance« rettigheder
i et selskab, hvis kapital helt eller delvist er fordelt på aktier og som i
henhold til nederlandsk lovgivning er hjemmehørende i Nederlandene, som
oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, og som har
været hjemmehørende i Nederlandene indenfor de sidste fem år forud for
afhændelsen af aktierne eller »jouissance« rettighederne.
Artikel 14
FRIT ERHVERV
1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af
selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af
staterne, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som
til stadighed står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på
udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan
indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres
til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
PERSONLIGT ARBEJDE I TJENESTEFORHOLD
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke
medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
af staterne, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den
anden stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer for personligt
arbejde i tjenesteforhold udført i den anden stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode,
og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag oppebåret af person, der er hjemmehørende i en af staterne, for
personligt arbejde i tjenesteforhold der udføres om bord på et skib eller
luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.
Artikel 16
BESTYRELSESHONORARER
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen,
en »bestuurder« eller en »commissaris« for et selskab,
der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
KUNSTNERE OG SPORTSFOLK
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer som
optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
eller musiker, eller som sportsudøver, ved virksomhed udøvet i denne egenskab
i den anden stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved virksomhed, som udøves
af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i dennes egenskab som sådan,
ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan
denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i
den stat, i hvilken kunstneren eller sportsudøveren udøver sin virksomhed.
Artikel 18
PENSIONER, LIVRENTER OG SOCIALE SIKRINGSYDELSER
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til
en person, der er hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere
personligt arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente kun beskattes i denne
stat.
2. I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en
løbende udbetaling og er betaling som vederlag for tidligere ansættelse i den
anden stat, eller hvor der i stedet for en rettighed til en livrente
udbetales en samlet sum, kan dette vederlag eller denne samlede sum beskattes
i den stat, hvorfra det hidrører.
3. Enhver pension og andre ydelser, som udbetales i
medfør af bestemmelserne i sociallovgivningen i en af staterne til en person,
der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat
sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid
eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i
henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og
fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
Artikel 19
OFFENTLIGT HVERV
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en af staterne, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til
en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger
eller myndigheder, kan beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis
hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
1. er statsborger i denne stat; eller
2. ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en af staterne,
dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler
tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne
stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis
modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, der drives af en af staterne eller en af dens
politiske underafdelinger eller en af dens lokale myndigheder.
Artikel 20
STUDERENDE
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,
umiddelbart før han besøger en af staterne, var hjemmehørende i den anden
stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin
uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at
sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
ANDRE INDKOMSTER
1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, og som ikke er behandlet i de foranstående
artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes
i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst bortset fra indkomst af fast ejendom som
defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren af sådan indkomst er en
person hjemmehørende i en af staterne, som driver erhvervsvirksomhed i den
anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller som udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed
eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
KAPITAL IV
BESKATNING AF FORMUE
Artikel 22
FORMUE
1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i
artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og
som er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del
af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne
har i den anden stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som
en person, der er hjemmehørende i en af staterne, har til rådighed til
udøvelse af frit erhverv i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der
anvendes i international trafik, og af rørlig formue, der er knyttet til
driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat,
hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette
stykke skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt
angår formue ejet af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS),
skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af
formuen, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske
Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System.
For så vidt angår dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for
at udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international
trafik, med den virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. Al anden formue, tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en stat, kan kun beskattes i denne stat.
KAPITEL V
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
Artikel 23
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
1. Ved påligning af skat på personer, som er
hjemmehørende i Nederlandene, må Nederlandene i beskatningsgrundlaget
medregne indkomst- og formuebeløb, som i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Danmark.
2. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Nederlandene oppebærer indkomst fra eller ejer formuebestanddele, der kan
beskattes i Danmark i henhold til denne overenskomsts artikel 6, artikel 7,
artikel 10, stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk.
1 og 2, artikel 14, artikel 15, stk. 1, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk.
1 litra a) og stk. 2 litra a), artikel 21, stk. 2 og artikel 22, stk. 1 og 2,
og denne indkomst eller formuebestanddel er medregnet i det i stk. 1
omhandlede beskatningsgrundlag, skal Nederlandene fritage sådan indkomst
eller formuebestanddel for beskatning ved at foretage en nedsættelse af den
nederlandske skat. Denne nedsættelse skal beregnes efter bestemmelserne om
undgåelse af dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning. De omhandlede
indkomst- og formuebeløb skal anses for at være medregnet i det totale beløb
af indkomst eller formuebestanddele, der er fritaget for nederlandsk skat i
henhold til disse bestemmelser.
3. Derudover skal Nederlandene indrømme et fradrag i
den således beregnede nederlandske skat af indkomster, der kan beskattes i
Danmark i henhold til denne overenskomsts artikel 10, stk. 2, artikel 13,
stk. 5, artikel 16, artikel 17 og artikel 18, stk. 2, for så vidt disse
indkomster er medregnet i det i stk. 1 omhandlede beskatningsgrundlag.
Fradragsbeløbet skal svare til den skat, der er betalt i Danmark af disse
indkomster, men skal ikke overstige den nedsættelse, der ville være
indrømmet, hvis de således medregnede indkomster havde været de eneste
indkomster, som var fritaget for nederlandsk skat i henhold til
bestemmelserne om undgåelse af dobbeltbeskatning i den nederlandske
lovgivning.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal Nederlandene
indrømme fradrag i nederlandsk skat for skat betalt i Danmark af indkomst,
som i henhold til artikel 7, artikel 10, stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel
12, stk. 3, og artikel 21, stk. 2, i denne overenskomst kan beskattes i
Danmark, i det omfang at disse beløb er medregnet i det beskatningsgrundlag,
der er omhandlet i stk. 1, hvis og i den udstrækning at Nederlandene efter
bestemmelserne i nederlandsk lovgivning om undgåelse af dobbeltbeskatning
indrømmer fradrag i nederlandsk skat af skat pålignet i et andet land på
sådanne indkomstbeløb. Ved beregningen af dette fradrag skal bestemmelserne i
stk. 3 i denne artikel tilsvarende finde anvendelse.
5. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt
bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet, indrømme:
(i) et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt i Nederlandene;
(ii) et fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den
formueskat, der er betalt i Nederlandene.
b) Et sådant fradrag skal dog i intet af disse tilfælde kunne overstige
den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,
der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i
Nederlandene.
c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i Nederlandene eller kan beskattes i Nederlandene i
overensstemmelse med artikel 15 og artikel 19, kan Danmark medregne denne
indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten
eller formueskatten fradrage den del af indkomstskatten eller formueskatten,
som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i
Nederlandene.
d) Uanset bestemmelserne i litra a) og b) i dette stykke skal udbytte
betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Nederlandene, til et selskab,
der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for beskatning i Danmark i
henhold til den danske lovgivning om skattefritagelse for udbytter betalt til
danske selskaber fra udenlandske datterselskaber. I tilfælde, hvor udbyttet
ikke opfylder betingelserne for fritagelse for dansk skat, skal Danmark dog -
ud over det skattefradrag, der er omhandlet i litra a) og b) - indrømme som
fradrag i skatten af sådant udbytte den pålignede skat på den fortjeneste,
hvoraf udbyttet er betalt, i overensstemmelse med artikel 4 i EF Rådsdirektiv
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater med de ændringer, der måtte
blive foretaget i dette.
e) I tilfælde, hvor en fysisk person, som har været hjemmehørende i
Danmark i en periode på 5 år eller mere og nu er hjemmehørende i
Nederlandene, er blevet beskattet af kapitalgevinst på aktier for tiden frem
til skifte af hjemsted i henhold til den interne danske lovgivning, skal
Danmark, i tilfælde hvor aktierne efterfølgende afhændes, og fortjenesten ved
sådan afhændelse beskattes i Nederlandene, indrømme et fradrag i
indkomstskatten med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i
Nederlandene for så vidt angår den indkomst, der blev beskattet i Danmark. Et
sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den indkomstskat, beregnet før
sådant fradrag, der er pålignet den pågældende indkomst i Danmark.
f) Ved anvendelsen af dette stykke skal de skatter, der er omhandlet i
artikel 2, stk. 3, litra a) og stk. 4, bortset fra formueskatten, anses for
at være indkomstskatter.
KAPITEL VI
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Artikel 24
VIRKSOMHED UD FOR KYSTEN
1. I tilfælde af virksomhed, der er omfattet af denne
artikel, skal artiklens bestemmelser finde anvendelse uanset enhver anden
bestemmelse i denne overenskomst. Denne artikel skal dog ikke finde
anvendelse på virksomhed, som en person udøver ud for kysten, i tilfælde hvor
denne virksomhed udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5 eller et
fast sted i henhold til bestemmelserne i artikel 14 for den pågældende
person.
2. Udtrykket »virksomhed ud for kysten«
betyder i denne artikel virksomhed, der er udøvet ud for kysten i en af
staterne i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og
dens undergrund og de deri værende naturforekomster.
3. Et foretagende i en af staterne, der udøver
virksomhed ud for kysten i den anden stat, skal under iagttagelse af stykke 4
i denne artikel anses for i denne forbindelse at udøve virksomhed i den anden
stat gennem et fast driftssted, medmindre den pågældende virksomhed ud for
kysten udøves i den anden stat i en periode eller perioder, der i alt ikke
overstiger 30 dage i en 12-måneders periode.
For så vidt angår dette stykke:
a) i tilfælde hvor et foretagende, der udøver virksomhed ud for kysten i
den anden stat, er forbundet med et andet foretagende, og dette andet
foretagende fortsætter den samme virksomhed ud for kysten som et led i det
samme projekt, som bliver eller blev udøvet af det førstnævnte foretagende,
og den forannævnte virksomhed udøvet af begge foretagender tilsammen
overstiger en periode på 30 dage, skal hvert af de to foretagender anses for
at have udøvet sin virksomhed i en periode, der overstiger 30 dage indenfor
en 12-måneders periode;
b) et foretagende skal anses for at være forbundet med et andet
foretagende, hvis det ene direkte eller indirekte besidder mindst en
tredjedel af kapitalen i det andet foretagende, eller hvis en person direkte
eller indirekte besidder mindst en tredjedel af kapitalen i begge
foretagender.
4. Ved anvendelsen af denne artikels stk. 3 skal
udtrykket »virksomhed ud for kysten« dog anses for ikke at omfatte
virksomhed som omhandlet i artikel 5, stk. 4, eller nogen kombination af
sådan virksomhed.
5. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i
en af staterne, oppebærer ved transport af forsyninger eller personel til
eller mellem pladser i en af staterne, hvor der udøves virksomhed i
forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens
undergrund og naturforekomsterne heri, eller ved drift af bugserbåde eller
andre hjælpefartøjer til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den stat,
hvori foretagendet har sin virkelige ledelse.
6. En person, der er hjemmehørende i en af staterne,
og som ud for kysten i den anden stat udøver virksomhed bestående i udøvelse
af frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter, skal anses for
at udøve den omhandlede virksomhed fra et fast sted i denne anden stat,
såfremt virksomheden ud for kysten fortsætter i en samlet periode på 30 dage
eller mere.
7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en
person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse i
forbindelse med virksomhed ud for kysten udøvet gennem et fast driftssted i
den anden stat, kan, i den udstrækning arbejdet er udført ud for kysten i
denne anden stat, beskattes i denne anden stat.
8. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk
person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse om
bord på et skib eller luftfartøj, som omhandlet i stk. 5, skal beskattes i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 3.
9. I tilfælde hvor der foreligger dokumentation for,
at skat er betalt i Danmark af indkomstbeløb, der kan beskattes i Danmark i
henhold til artikel 7 og artikel 14 i forbindelse med henholdsvis stk. 3 og
stk. 6 i denne artikel, og i henhold til stk. 7 i denne artikel, skal
Nederlandene indrømme et fradrag i den nederlandske skat, der skal beregnes i
overensstemmelse med reglerne i artikel 23, stk. 2.
Artikel 25
IKKE-DISKRIMINERING
1. Statsborgere i en af staterne skal ikke i den anden
stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,
som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også
finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i den ene af eller i
begge staterne.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en af staterne har i den anden stat, må ikke være mindre
fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden
stat, der udøver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne
fortolkes som forpligtende en af staterne til at indrømme personer, der er
hjemmehørende i den anden stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,
lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller
forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende
inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1,
artikel 11, stk. 5, eller artikel 12, stk. 5, finder anvendelse, skal renter,
royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en af staterne
til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den
førstnævnte stat. Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af
staterne har til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne
fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue
under samme betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en
person, der var hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en af staterne, hvis formue helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller
flere personer, der er hjemmehørende i den anden stat, skal ikke i den
førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er
eller måtte blive undergivet.
5. Pensionsbidrag, der er afholdt af en fysisk person
i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold i en af staterne til
en pensionsordning, der er oprettet og anerkendt i skattemæssig henseende i
den anden stat, skal i en periode på i alt højst 60 måneder kunne fratrækkes
ved opgørelsen af den fysiske persons skattepligtige indkomst i den
førstnævnte stat og skal behandles i denne stat på samme måde og i henhold
til de samme betingelser og begrænsninger som bidrag til en pensionsordning,
der er anerkendt i skattemæssig henseende i denne førstnævnte stat, under
følgende forudsætninger:
a) den fysiske person var ikke hjemmehørende i denne stat og betalte
bidrag til pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte
ansættelsesforholdet i denne stat; og
b) den fysiske person er enten stadig ansat af den samme arbejdsgiver som
umiddelbart før, han påbegyndte ansættelsesforholdet i denne stat, eller af
en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet foretagende med den
førstnævnte arbejdsgiver; og
c) de kompetente myndigheder i den førstnævnte stat tiltræder, at
pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er anerkendt i
skattemæssig henseende af denne stat.
Bidrag til pensionsordningen betalt af det foretagende, der udbetaler
vederlag til personen, skal ikke anses som skattepligtig indkomst for den
fysiske person.
6. Ved anvendelse af stykke 5:
a) betyder udtrykket »en pensionsordning« en obligatorisk
ordning, i hvilken den fysiske person deltager for at sikre pensionsydelser
for personligt arbejde i tjenesteforhold, som omhandlet i stk. 5; og
b) en pensionsordning er anerkendt i skattemæssig henseende i en stat,
såfremt ydelserne til ordningen ville medføre skattenedsættelse i denne stat.
De kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden i tilfælde, hvor en
pensionsordning ikke er en obligatorisk ordning, for at fastslå om
anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke og i stykke 5 er berettiget i
sådant tilfælde.
7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 26
FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER
1. I tilfælde hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge staterne, for ham medfører
eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der
måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for
den kompetente myndighed i den stat, i hvilken han er hjemmehørende eller,
hvis hans sag falder under artikel 25, stk. 1, til den stat, i hvilken han er
statsborger. Sagen skal forelægges inden 3 år fra den dag, hvor der er givet
ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning,
som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en
tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden stat med henblik på at undgå en beskatning,
der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de to staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de to stater skal søge
ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte
opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De
kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er
omhandlet i overenskomsten.
4. De kompetente myndigheder i de to stater kan træde
i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i
overensstemmelse med de foranstående stykker.
Artikel 27
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
De to staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,
som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller
i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af
overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1.
Alle oplysninger, der modtages af en af staterne, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne
stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med
påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i
forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne
personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål.
De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
Artikel 28
BISTAND VED INDDRIVELSE
1. De to stater forpligter sig til at yde hinanden
bistand og støtte med hensyn til opkrævning i overensstemmelse med disses
respektive love og administrative bestemmelser af de skatter, som omfattes af
denne overenskomst, tillige med eventuelle forhøjelser, tillæg, forsinkede
betalinger, rentebeløb og omkostninger vedrørende de pågældende skatter.
2. På anmodning fra den begærende stat skal den stat,
der modtager anmodningen, inddrive skattekrav fra den førstnævnte stat i
overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der er gældende
for inddrivelse af denne stats egne skattekrav. Sådanne krav skal dog ikke
nyde nogen fortrinsret i den stat, der modtager anmodningen, og kan ikke
inddrives ved gældsfængsling af skyldneren. Den stat, der modtager
anmodningen, er ikke forpligtet til at foretage nogen retslig handling, der
ikke er fastsat i den begærende stats love.
3. Bestemmelserne i stk. 2 skal kun finde anvendelse
på skattekrav, som er ledsaget af et dokument til godtgørelse af, at disse
skattekrav kan inddrives i den begærende stat, og som - med mindre andet er
aftalt mellem de kompetente myndigheder - ikke bestrides.
Hvor skattekravet vedrører en person, som ikke er hjemmehørende i den
begærende stat, skal stk. 2 dog kun finde anvendelse - medmindre andet er
aftalt mellem de kompetente myndigheder - hvor kravet ikke længere kan
bestrides.
4. Forpligtelsen til at yde bistand ved inddrivelse af
skattekrav vedrørende en afdød person eller hans dødsbo omfatter kun værdien
af dødsboet eller de formuegoder, som er modtaget af hver af de begunstigede
arvinger i boet, alt efter om kravet skal inddrives fra dødsboet eller fra
arvingerne.
5. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være
forpligtet til at efterkomme denne
a) hvis den begærende stat ikke har udnyttet ethvert middel, som denne
stat har til sin rådighed inden for sit eget område, undtagen hvor
anvendelsen af sådanne midler ville forårsage uforholdsmæssigt store
vanskeligheder;
b) hvis og for så vidt den anser skattekravet for at være imod
bestemmelserne i denne overenskomst eller i strid med enhver anden
overenskomst, som er indgået af begge stater.
6. Anmodningen om administrativ bistand ved
inddrivelse af skattekrav skal være vedlagt følgende dokumenter:
a) en bekræftelse af at skattekravet vedrører en skat, der er omfattet af
overenskomsten og at bestemmelserne i stk. 3 er opfyldt;
b) et bekræftet eksemplar af det dokument, der tillader inddrivelse i den
begærende stat;
c) eventuelle andre dokumenter, der er nødvendige for inddrivelse;
d) hvor det er hensigtsmæssigt et attesteret eksemplar, der bekræfter en
eventuel afgørelse i forbindelse hermed fra et administrativt organ eller en
offentlig retsinstans.
7. Den begærende stat skal angive det skattebeløb, der
skal inddrives, i både den begærende stats og den anmodede stats møntsort.
Den omregningskurs, der skal benyttes ved anvendelsen af den foregående
sætning, er den sidste salgspris, der er bestemt af den mest repræsentative
valutabørs eller børser i den begærende stat. Ethvert beløb, der inddrives af
den anmodede stat, skal overføres til den begærende stat i den anmodede stats
møntsort. Overførslen skal foretages indenfor en måned fra
inddrivelsesdatoen.
8. På anmodning fra den begærende stat skal den stat,
der modtager anmodningen, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse
af et skattebeløb, selv om kravet bestrides eller endnu ikke er genstand for
et eksigibelt dokument for så vidt som dette er i overensstemmelse med
lovgivningen og de administrative regler i den stat, der har modtaget
anmodningen.
9. Når det dokument, der giver tilladelse til
inddrivelse i den begærende stat, er i overensstemmelse med gældende regler i
den stat, der modtager anmodningen, skal dokumentet accepteres, anerkendes,
kompletteres eller erstattes straks efter modtagelsen af anmodningen om
bistand med et dokument, der giver tilladelse til inddrivelse i den
sidstnævnte stat.
10. Spørgsmål vedrørende udløbet af den periode, inden
for hvilken et skattekrav kan inddrives, skal afgøres efter lovgivningen i
den stat, der begærer inddrivelsen. Anmodningen om bistand skal indeholde
oplysninger om denne periode. Den stat, der modtager anmodningen, skal dog
ikke efterkomme en anmodning om administrativ bistand, der fremsættes efter
udløbet af den periode, inden for hvilken et skattekrav kan inddrives i
henhold til lovgivningen i denne stat.
11. Skridt til inddrivelse, som foretages af den stat,
der har modtaget anmodningen om bistand, og som i henhold til lovgivningen i
denne stat ville have afbrydende eller opsættende virkning på den periode,
der er omhandlet i stk. 10, skal ligeledes have denne virkning i forhold til
lovgivningen i den begærende stat. Den stat, der modtager anmodningen, skal
underrette den begærende stat om sådanne skridt, og hvor det er nødvendigt,
skal de to stater konsultere hinanden.
12. Såfremt udskydelse af betaling eller afdragsvis
betaling er tilladt under lignende omstændigheder i henhold til lovgivningen
eller den administrative praksis i den stat, der modtager anmodningen om
bistand, kan denne stat tillade dette, men skal først give meddelelse til den
begærende stat.
13. De kompetente myndigheder i de to stater skal ved
fælles aftale fastsætte regler vedrørende minimumsbeløbet for de skattekrav,
der kan gøres til genstand for en anmodning om bistand.
14. Staterne skal gensidigt afstå fra at kræve
erstatning for omkostninger, der opstår som følge af den bistand og støtte,
som staterne yder hinanden ved anvendelsen af denne overenskomst. Dette
omfatter dog ikke omkostninger til retsskridt og ekspertråd. Den begærende
stat skal i alle tilfælde forblive ansvarlig overfor den stat, der modtager
anmodningen, for de økonomiske konsekvenser af de inddrivelseshandlinger, der
findes at være ubeføjede med hensyn til det pågældende skattekravs
beskaffenhed eller gyldigheden af det dokument, der indeholder tilladelsen
til inddrivelse i den begærende stat.
Artikel 29
BEGRÆNSNING AF ARTIKLERNE 27 OG 28
Bestemmelserne i artiklerne 27 og 28 i denne overenskomst skal ikke i
noget tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de to stater
pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) til at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats
eller den anden stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 30
DIVERSE BESTEMMELSER
1. De kompetente myndigheder i de to stater kan ved
gensidig aftale fastsætte fremgangsmåden for anvendelse af artiklerne 10, 11
og 12.
2. De kompetente myndigheder i hver af de to stater
kan i overensstemmelse med praksis i denne stat fastsætte de retningslinier,
der er nødvendige for gennemførelsen af andre bestemmelser i denne
overenskomst.
3. Der er enighed om at:
a) i tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i Nederlandene, er
fritaget for eller berettiget til lempelse i dansk skat i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst, skal tilsvarende fritagelse eller
lempelse gælde for uafsluttede boer efter afdøde personer, for så vidt en
eller flere af de i boet berettigede er hjemmehørende i Nederlandene;
b) ved anvendelsen af artikel 23 skal dansk skat af et uafsluttet bo
efter en afdød person, for så vidt indkomsten eller formuen tilfalder en i
boet berettiget, som er hjemmehørende i Nederlandene, anses som indkomst-
eller formueskat pålignet den berettigede.
Artikel 31
ANSATTE VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER
1. Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære
repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller
særlige aftaler.
2. For så vidt angår denne overenskomst skal en fysisk
person, der er medlem af en stats diplomatiske eller konsulære repræsentation
i den anden stat eller i en tredje stat, og som er statsborger i den stat, af
hvilken han er udsendt, anses for at være hjemmehørende i denne stat, hvis
han der er underlagt samme forpligtelser for så vidt angår skatter på
indkomst og formue, som er gældende for personer, der er hjemmehørende i
denne stat.
3. Overenskomsten skal ikke finde anvendelse på
internationale organisationer, på disses organer eller embedsmænd eller på
personer, der som medlem af en tredje stats diplomatiske eller konsulære
repræsentationer opholder sig i en af staterne, hvis de ikke i denne stat er
underlagt de samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og
formue, som er gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.
Artikel 32
TERRITORIAL UDVIDELSE
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til at gælde for enten det ene eller for
begge de to lande De nederlandske Antiller og Aruba, eller til Færøerne og
Grønland, hvis det pågældende land eller område påligner skatter af væsentlig
samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan
udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne
ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive aftalt mellem de to stater i noter, der udveksles ad diplomatisk
vej.
2. Medmindre andet er aftalt, skal opsigelsen af
overenskomsten ikke samtidig medføre ophør af enhver udvidelse af
overenskomsten til noget land eller område, hvortil den er blevet udvidet i
henhold til denne artikel.
KAPITEL VII
SLUTBESTEMMELSER
Artikel 33
IKRAFTTRÆDEN
1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den 30.
dag efter den sidste dato på hvilken de respektive regeringer har givet
hinanden skriftlig underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige
formaliteter er afsluttet i deres respektive stater, og dens bestemmelser
skal have virkning for skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar i
det kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste af
underretningerne er modtaget, eller senere.
2. Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandene og
Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af
regler om gensidig administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og
formue, med Protokol, undertegnet i København den 20. februar 1957, med
tillæg ved noter udvekslet i København den 20. februar 1957, og som ændret
ved tillægsoverenskomst undertegnet i Haag den 20. januar 1966, skal ophøre
med at have virkning ved denne overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i
den førstnævnte overenskomst skal imidlertid fortsat være gældende for
skatteår og -perioder, der er udløbet før det tidspunkt, hvor denne
overenskomsts bestemmelser har virkning.
3. Følgende aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og
Kongeriget Danmark skal ikke have virkning for noget år eller nogen periode,
for hvilken nærværende overenskomst er i kraft, nemlig:
- aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse
fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;
- aftale indgået ved udveksling af noter, dateret 15. december 1937 og 24.
marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester
hidrørende fra luftfartsvirksomhed.
Artikel 34
OPSIGELSE
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende parter. Hver part kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten
ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af
ethvert kalenderår efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for
overenskomstens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten ophøre at have
virkning for skatteår og -perioder, der begynder efter udgangen af det
kalenderår, i hvilken meddelelsen om opsigelse blev givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
PETER LOFT
For Kongeriget Nederlandenes regering
J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH
Protokol
I forbindelse med undertegnelsen af den overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og formue, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Nederlandene, er undertegnede enedes om, at følgende
bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.
I. Formueskat
1) Bestemmelserne i denne overenskomst om formueskat og undgåelse af
dobbeltbeskatning af formue skal kun have virkning hvis og så længe som begge
stater påligner skat på formue.
2) De to stater skal underrette hinanden via diplomatiske kanaler om
indførelsen eller afskaffelsen af formueskat.
II. Ad artikel 4
En fysisk person, der har ophold om bord på et skib uden at have et
virkeligt hjemsted i nogen af staterne, skal anses for at være hjemmehørende
i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted.
III. Ad artiklerne 5, 6, 13 og 22
Der er enighed om, at rettigheder til udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden og i dens undergrund skal anses som fast
ejendom beliggende i den af staterne, som havbunden og dens undergrund
tilhører, og at disse rettigheder skal anses for at vedrøre et fast
driftssteds ejendom i denne stat. Derudover er der enighed om, at de ovenfor
nævnte rettigheder omfatter rettigheder til andele i eller begunstigelser fra
de aktiver, der tilvejebringes af sådan efterforskning eller udnyttelse.
IV. Ad artikel 7
For så vidt angår artikel 7, stk. 1 og 2, i tilfælde hvor et foretagende,
der er hjemmehørende i en af staterne, sælger varer eller udøver virksomhed i
den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal dette faste
driftssteds fortjeneste ikke fastsættes på grundlag af det totale beløb, der
er modtaget af virksomheden, men skal alene fastsættes på grundlag af det
vederlag, der kan henføres til den faktiske aktivitet i det faste driftssted
med sådant salg eller virksomhed. Særligt i tilfælde, hvor kontrakter
vedrører undersøgelse, forsyning, installering eller opførelse af udstyr
eller bygninger til industrielt, kommercielt eller videnskabeligt formål
eller af offentlige arbejder, når foretagendet har et fast driftssted, skal
fortjeneste i et sådant fast driftssted ikke fastsættes på grundlag af
kontraktens fulde beløb, men skal alene fastsættes på grundlag af den del af
kontrakten, der faktisk er udført af det faste driftssted i den stat, hvor
det faste driftssted er beliggende. Den fortjeneste, der kan henføres til den
del af kontrakten, der er udført af virksomhedens hovedkontor, kan kun
beskattes i den stat, i hvilken virksomheden er hjemmehørende.
V. Ad artikel 8
Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, skal fortolkes i
overensstemmelse med stk. 9 og 10 i kommentarerne til artikel 8 i OECDs
Modeloverenskomst om dobbeltbeskatning af indkomst og formue 1977.
VI. Ad artiklerne 10 og 11
Der er enighed om, at i tilfælde af at en af staterne opkræver udbytteskat
på indkomst fra udbyttegivende gældsbreve, skal artikel 10 uanset
bestemmelserne i artikel 11 finde anvendelse på sådan indkomst hidrørende fra
denne stat.
VII Ad artiklerne 10, 11 og 12
I tilfælde hvor der er pålagt kildeskat ud over det skattebeløb, der kan
pålignes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12, skal
ansøgning om tilbagebetaling af det overskydende skattebeløb indgives til den
kompetente myndighed i den stat, der har pålagt skatten, inden for en periode
på 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten blev pålagt.
VIII. Ad artikel 13
I tilfælde af, at den danske lovgivning ændres, sådan at Danmark kan udøve
den beskatningsret, der er fastsat i artikel 13, stk. 5, kan bestemmelserne i
artikel 13, stk. 5, efter anmodning fra Danmark ændres og erstattes med
følgende ordlyd:
5. Bestemmelserne i stk. 4 skal ikke påvirke den ret,
som tilfalder hver af staterne i henhold til dens interne lovgivning til at
beskatte fortjeneste ved afhændelse af aktier eller »jouissance«
rettigheder i et selskab, hvis formue helt eller delvis er opdelt i aktier,
og som i henhold til lovgivningen i denne stat er hjemmehørende der, som
oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden stat, og som
har været hjemmehørende i den førstnævnte stat i løbet af de sidste 5 år
forud for afhændelsen af aktierne eller »Jouissance«
rettighederne.'
Anmodning om en sådan ændring skal fremsættes ved at give Nederlandene
meddelelse ad diplomatisk vej. Ændringen skal træde i kraft på den 30. dag
efter den dag, på hvilken Nederlandene har modtaget anmodningen, og dens
bestemmelser skal derefter finde anvendelse på skatter på kapitalgevinster,
der oppebæres fra og med den første januar i det kalenderår, der følger
umiddelbart efter det år, i hvilket ændringen trådte i kraft.
IX. Ad artikel 16
Der er enighed om, at »bestuurder« eller »commisaris«
i et nederlandsk selskab betyder personer, som er udnævnt som sådan af
aktionærernes generalforsamling eller af ethvert andet kompetent organ i et
sådant selskab, og som er overdraget henholdsvis den almindelige ledelse af
og tilsyn med selskabet.
X. Ad artikel 18
Der er enighed om, at Nederlandene og Danmark skal indlede drøftelser for
at overveje, om en ændring af artikel 18 er nødvendig under hensyn til
udviklingen i EF eller OECD med hensyn til spørgsmålet om det stadig er
hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eksklusive beskatningsret for så vidt
angår pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt
arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, som anført i artikel 18, stk.
1.
XI. Ad artikel 23
1) Der er enighed om, at ved beregningen af det i artikel 23, stk. 2,
nævnte fradrag skal de i artikel 22, stk. 1, omtalte formuebestanddele
medtages med den fulde værdi med fradrag af værdien af den gæld, der er
sikret mod pant i denne formue, og de i artikel 22, stk. 2, omtalte
formuebestanddele skal medregnes med fuld værdi med fradrag af den gæld, der
kan henføres til det faste driftssted eller faste sted.
2) Der er enighed om, at formuleringen »den pålignede skat på den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt« som omtalt i artikel 23, stk. 5,
litra d), skal omfatte enhver skat, som direkte eller indirekte er betalt af
det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste eller indkomst, som ligger
til grund for udbyttebetalingen.
XII. Ad artikel 24
Der er enighed om at udtrykket »virksomhed ud for kysten«
omfatter virksomhed udøvet i et efterforsknings- og udnyttelsesområde, der
strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat til området på land
i denne stat, forudsat at den virksomhed, der udøves på land, er forbundet
med virksomheden ud for kysten.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
PETER LOFT
For Kongeriget Nederlandenes regering
J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH
Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af
artikel 33, stk. 1, i kraft den 6. marts 1998.
Skatteministeriet, den 22. april 1998
Ole Stavad
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene Retsinformation · 22. november 2018
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene Retsinformation · 16. november 2018
- Bekendtgørelse af protokol om ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue, underskrevet i København den 1. juli 1996 Retsinformation · 13. december 2018
- 1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG REGERINGEN I KONGERIGET NEDERLANDENE Retsinformation · 12. maj 1998
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene Retsinformation · 30. december 1997