Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG REGERINGEN I KONGERIGET NEDERLANDENE

1997/1 LSF 82Lovforslag som fremsatFolketinget12. maj 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Overenskomst af 1. juli 1996 mellem regeringen i Kongeriget

Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår

skatter på indkomst og formue, kan tiltrædes på Danmarks vegne.

Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i

Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal

overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til

undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig

administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med protokol,

undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet

i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst

undertegnet i Haag den 20. januar 1966, ophøre med at have virkning ved denne

overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte overenskomst

skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder, der er

udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har

virkning.

Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal

følgende aftaler mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene ikke

have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken nærværende

overenskomst er i kraft, nemlig

1. aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse for skat på visse

fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;

2. aftale indgået ved udveksling ved noter, dateret 15. december 1937 og

24. marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester

hidrørende fra luftfartsvirksomhed.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Læs alt

Bilag

Overenskomst

mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

skatter på indkomst og formue

Regeringen i Kongeriget Danmark

og

Regeringen i Kongeriget Nederlandene,

der ønsker at afslutte en ny overenskomst til afløsning af den gældende

overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til

undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler for gensidig

administrativ bistand for så vidt angår skatter på indkomst og formue med

protokol, der er undertegnet i København den 20. februar 1957, og med

supplerende noter udvekslet i København den 20. februar 1957, og ændret ved

tillægsaftale undertegnet i Haag den 20. januar 1966,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I

Overenskomstens omfang

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller i begge staterne.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter,

der udskrives på en af staternes, dens politiske underafdelingers eller dens

lokale myndigheders vegne, uanset hvordan de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes

hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,

herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom,

skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af

foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er

især:

a) i Nederlandene:

- de inkomstenbelasting (indkomstskat),

- de loonbelasting (lønskat),

- de vennootschapsbelasting (selskabsskat) herunder statens andel i

nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i

henhold til Mijnwet 1810 (loven om minedrift af 1810) for så vidt angår

koncessioner, der er udstedt siden 1967, eller i henhold til Mijnwet

Continentaal Plat 1965 (loven om udnyttelse af den nederlandske

kontinentalsokkel af 1965),

- de dividendbelasting (udbytteskat),

- de vermogensbelasting (formueskat),

(herefter omtalt som »nederlandsk skat«);

b) i Danmark:

- indkomstskatten til staten,

- den kommunale indkomstskat,

- den amtskommunale indkomstskat,

- den særlige indkomstskat,

- kirkeskatten,

- udbytteskatten,

- renteskatten,

- royaltyskatten,

- skatter i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme

eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse

pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente

myndigheder i staterne skal give hinanden underretning om væsentlige

ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Kapitel II

Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst

følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykket »Stat« betyder Nederlandene eller Danmark, alt

efter sammenhængen; og udtrykket »Stater« betyder Nederlandene og

Danmark;

b) udtrykket »Nederlandene« betyder den del af Kongeriget

Nederlandene, der er beliggende i Europa, herunder territorialfarvandet og

ethvert område uden for territorialfarvandet, hvor Nederlandene i

overensstemmelse med international ret udøver jurisdiktion eller suveræne

rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og overliggende vande

samt naturforekomster.

c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte

blive betegnet som et område indenfor hvilket Danmark kan udøve sine suveræne

rettigheder med det formål at efterforske og udnytte naturforekomsterne på

havbunden og i dens undergrund og dens overliggende vande, og med hensyn til

anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af

området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene »foretagende i en af staterne« og

»foretagende i den anden stat« betyder henholdsvis et foretagende,

som drives af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med

skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende, hvis virkelige ledelse

har sit sæde i en af staterne, bortset fra tilfælde hvor skibet eller

luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden stat;

h) udtrykket »statsborger« betyder:

1) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en af

staterne

2) enhver juridisk person, interessentskab og forening, der består i kraft

af den gældende lovgivning i en af staterne;

i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:

1) i Nederlandene: Finansministeren eller han befuldmægtigede

stedfortræder;

2) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en af staterne skal, medmindre

andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,

tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter,

hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en af staterne« enhver person, som i henhold til

lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,

ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dog

omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende

stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der

befinder sig der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er

hjemmehørende i begge staterne, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i staterne afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1

er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses for at være hjemmehørende i

den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse er beliggende.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et

fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller

delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted,

hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller installationsarbejde udgør kun

et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket

»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller

udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for

foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en

kombination af flere af de i litra a) til e) nævnte virksomheder, forudsat at

det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne

kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 6 - handler i en af staterne på vegne af

et foretagende og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler

i foretagendets navn, skal dette foretagende - uanset bestemmelserne i stykke

1 og 2 - anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til

hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke 4 nævnte forhold, som,

hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette

faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette

stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en af

staterne, alene fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en

mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse

personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,

behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden

stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af

de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Kapitel III

Indkomstbeskatning

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er

beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som

det har i lovgivningen i den stat, hvori den pågældende ejendom er

beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,

husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder

på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til

fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der

betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster,

kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for

fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der

hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse

af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst

af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,

der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en af staterne, kan kun

beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i

den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet

driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde,

hvor et foretagende i en af staterne driver erhvervsvirksomhed i den anden

stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af staterne til dette

faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville

have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som

udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår,

og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være

tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste driftssted,

herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er

afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre

steder.

4. I det omfang det har været sædvane i en af staterne at fastsætte den

fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en

fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige

afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne stat i at fastsætte den

skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling.

Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet er i

overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot

fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der

henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år,

medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst, som er omhandlet

særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse

artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik

kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver

skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet

anses for at have sit sæde i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted,

eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken skibets reder er

hjemmehørende.

3. For så vidt angår fortjeneste oppebåret af luftfartsselskabet

Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde

anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet,

der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det

Danske Luftfartsselskab (DDL).

For så vidt angår stykke 1 skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at

udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik,

med den virkelige ledelses sæde i Danmark.

4. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik fortjeneste oppebåret ved udleje

af bemandet eller ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i

international trafik, hvis sådan lejeindtægt er forbundet med den

fortjeneste, der er omfattet af stykke 1.

5. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved

deltagelse i en pool, et konsortium eller i en international

driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af staterne direkte eller indirekte har del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden

stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en af staterne som et

foretagende i den anden stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed. Det gælder dog, at den

omstændighed at forbundne foretagender har indgået aftaler som f.eks. aftaler

om omkostningsdeling eller generelle serviceaftaler angående eller baseret på

fordelingen af ledelsesmæssige, generelle administrative, tekniske og

kommercielle omkostninger samt omkostninger til forskning og udvikling og

andre omkostninger af lignende art, ikke i sig selv skal være et vilkår i den

foregående sætnings betydning.

2. I tilfælde, hvor en af staterne til fortjenesten for et foretagende i

denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste,

som et foretagende i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden

stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to

foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem

uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende

regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved

reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst, og staternes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre

sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af

staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes

i denne anden stat.

2. Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den stat, hvori det selskab,

der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne

stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den

pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den stat, i hvilken selskabet er

hjemmehørende, ikke påligne skat på udbytte betalt at dette selskab, hvis den

retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der er hjemmehørende i den anden

stat, og som direkte besidder mindst 10 procent af kapitalen i det selskab,

der betaler udbyttet.

4. Bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal ikke berøre beskatningen af

selskabet med hensyn til den fortjeneste, der ligger til grund for det

betalte udbytte.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af

aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance«

rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat,

hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse i

tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet, der er hjemmehørende i en af

staterne, udøver virksomhed i den anden stat, i hvilken det udbyttebetalende

selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller i

denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,

oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, må denne anden stat

ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre

sådant udbytte betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden

stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af

udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,

der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets

ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikkeudloddet fortjeneste, selv om

det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis

består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af staterne og betales til en person, der

er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er renternes

retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for

renter i henhold til denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes

retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne, driver

erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der

beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra

et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de

udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller

fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 14 finde anvendelse.

4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales af

denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal myndighed

deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor

den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af

staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en af

staterne, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er

stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted,

skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste

driftssted eller det faste sted er beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler

renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er

betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren

og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,

skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver stat under hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af staterne og betales til en person,

der er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er

royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalty« betyder i denne artikel betalinger af

enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at

anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for radio- eller

fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model,

tegning, hemmelig formular eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger

om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt

royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne,

driver erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,

gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne

anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom,

der ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i

henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales

af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal

myndighed deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I

tilfælde, hvor den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er

hjemmehørende i en af staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast

sted i en af staterne, i forbindelse med hvilket den forpligtelse, der ligger

til grund for royaltybetalingen, er indgået, og sådan royalty afholdes af

dette faste driftssted eller faste sted, skal sådant royaltybeløb anses for

at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er

beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler

royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,

rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,

såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i

denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal

det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i

hver af staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som

er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af

erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har

i den anden stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et

fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne, har til

rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden stat, herunder også

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller

sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i

denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af

sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke

skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår

fortjeneste oppebåret af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske

Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System.

For så vidt angår dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for

at udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international

trafik, med den virkelige ledelses sæde i Danmark.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2

og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er

hjemmehørende.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre Nederlandenes ret til at

påligne skat i henhold til egen lovgivning på fortjeneste ved afhændelse af

aktier eller »jouissance« rettigheder i et selskab, hvis kapital

helt eller delvist er fordelt på aktier og som i henhold til nederlandsk

lovgivning er hjemmehørende i Nederlandene, som oppebæres af en fysisk

person, der er hjemmehørende i Danmark, og som har været hjemmehørende i

Nederlandene indenfor de sidste fem år forud for afhændelsen af aktierne

eller »jouissance« rettighederne.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter

oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kan kun

beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed

står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelsen af hans

virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i

den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig

videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende

virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,

tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan

gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold

oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kun beskattes

i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden stat. Er arbejdet

udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden

stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er

hjemmehørende i en af staterne, oppebærer for personligt arbejde i

tjenesteforhold udført i den anden stat, kun beskattes i den førstnævnte

stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag

oppebåret af person, der er hjemmehørende i en af staterne, for personligt

arbejde i tjenesteforhold der udføres om bord på et skib eller luftfartøj,

der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en af staterne, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen,

en »bestuurder« eller en »commissaris« for et selskab,

der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en

person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer som optrædende

kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller

musiker, eller som sportsudøver, ved virksomhed udøvet i denne egenskab i den

anden stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved virksomhed, som udøves af en optrædende

kunstner eller en sportsudøver i dennes egenskab som sådan, ikke tilfalder

kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne

indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den

stat, i hvilken kunstneren eller sportsudøveren udøver sin virksomhed.

Artikel 18

Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan

pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er

hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt arbejde

i tjenesteforhold og enhver livrente kun beskattes i denne stat.

2. I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en løbende udbetaling og er

betaling som vederlag for tidligere ansættelse i den anden stat, eller hvor

der i stedet for en rettighed til en livrente udbetales en samlet sum, kan

dette vederlag eller denne samlede sum beskattes i den stat, hvorfra det

hidrører.

3. Enhver pension og andre ydelser, som udbetales i medfør af

bestemmelserne i sociallovgivningen i en af staterne til en person, der er

hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk

betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt

tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en

forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag

i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en af staterne, dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for

udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder,

kan beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis

hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

1. er statsborger i denne stat; eller

2. ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en af staterne, dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af

disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne stat, dens

underafdelinger eller myndigheder, kan beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis

modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på

vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en af staterne eller en af dens politiske

underafdelinger eller en af dens lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,

umiddelbart før han besøger en af staterne, var hjemmehørende i den anden

stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin

uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at

sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af

staterne, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne

overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst

bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,

hvis modtageren af sådan indkomst er en person hjemmehørende i en af

staterne, som driver erhvervsvirksomhed i den anden stat gennem et der

beliggende fast driftssted, eller som udøver frit erhverv i denne anden stat

fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger

til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant

fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Kapital IV

Beskatning af formue

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, som ejes af

en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som er beliggende i den

anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har i den anden

stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der

er hjemmehørende i en af staterne, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, og af rørlig formue, der er knyttet til driften af

sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke

skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår

formue ejet af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal

bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af formuen, som

svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab

(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System. For så vidt angår

dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at udgøre et

foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik, med den

virkelige ledelses sæde i Danmark.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en stat,

kan kun beskattes i denne stat.

Kapitel V

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Ved påligning af skat på personer, som er hjemmehørende i Nederlandene,

må Nederlandene i beskatningsgrundlaget medregne indkomst- og formuebeløb,

som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i

Danmark.

2. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Nederlandene

oppebærer indkomst fra eller ejer formuebestanddele, der kan beskattes i

Danmark i henhold til denne overenskomsts artikel 6, artikel 7, artikel 10,

stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og 2,

artikel 14, artikel 15, stk. 1, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 1 litra

a) og stk. 2 litra a), artikel 21, stk. 2 og artikel 22, stk. 1 og 2, og

denne indkomst eller formuebestanddel er medregnet i det i stk. 1 omhandlede

beskatningsgrundlag, skal Nederlandene fritage sådan indkomst eller

formuebestanddel for beskatning ved at foretage en nedsættelse af den

nederlandske skat. Denne nedsættelse skal beregnes efter bestemmelserne om

undgåelse af dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning. De omhandlede

indkomst- og formuebeløb skal anses for at være medregnet i det totale beløb

af indkomst eller formuebestanddele, der er fritaget for nederlandsk skat i

henhold til disse bestemmelser.

3. Derudover skal Nederlandene indrømme et fradrag i den således beregnede

nederlandske skat af indkomster, der kan beskattes i Danmark i henhold til

denne overenskomsts artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 5, artikel 16,

artikel 17 og artikel 18, stk. 2, for så vidt disse indkomster er medregnet i

det i stk. 1 omhandlede beskatningsgrundlag. Fradragsbeløbet skal svare til

den skat, der er betalt i Danmark af disse indkomster, men skal ikke

overstige den nedsættelse, der ville være indrømmet, hvis de således

medregnede indkomster havde været de eneste indkomster, som var fritaget for

nederlandsk skat i henhold til bestemmelserne om undgåelse af

dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning.

4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal Nederlandene indrømme fradrag i

nederlandsk skat for skat betalt i Danmark af indkomst, som i henhold til

artikel 7, artikel 10, stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og

artikel 21, stk. 2 i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, i det omfang

disse beløb er medregnet i det beskatningsgrundlag, der er omhandlet i stk.

1, hvis og i den udstrækning at Nederlandene efter bestemmelserne i

nederlandsk lovgivning om undgåelse af dobbeltbeskatning indrømmer fradrag i

nederlandsk skat af skat pålignet i et andet land på sådanne indkomstbeløb.

Ved beregningen af dette fradrag skal bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel

tilsvarende finde anvendelse.

5. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan

beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c)

ikke medfører andet, indrømme:

(i) et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den

indkomstskat, der er betalt i Nederlandene;

(ii) et fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den

formueskat, der er betalt i Nederlandene;

b) Et sådant fradrag skal dog i intet af disse tilfælde kunne overstige

den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,

der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i

Nederlandene.

c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan

beskattes i Nederlandene eller kan beskattes i Nederlandene i

overensstemmelse med artikel 15 og artikel 19, kan Danmark medregne denne

indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten

eller formueskatten fradrage den del af indkomstskatten eller formueskatten,

som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i

Nederlandene.

d) Uanset bestemmelserne i litra a) og b) i dette stykke skal udbytte

betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Nederlandene, til et selskab,

der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for beskatning i Danmark i

henhold til den danske lovgivning om skattefritagelse for udbytter betalt til

danske selskaber fra udenlandske datterselskaber. I tilfælde, hvor udbyttet

ikke opfylder betingelserne for fritagelse for dansk skat, skal Danmark dog -

ud over det skattefradrag, der er omhandlet i litra a) og b) - indrømme som

fradrag i skatten af sådant udbytte den pålignede skat på den fortjeneste,

hvoraf udbyttet er betalt, i overensstemmelse med artikel 4 i EF Rådsdirektiv

af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater med de ændringer, der måtte

blive foretaget i dette.

e) I tilfælde, hvor en fysisk person, som har været hjemmehørende i

Danmark i en periode på 5 år eller mere og nu er hjemmehørende i

Nederlandene, er blevet beskattet af kapitalgevinst på aktier for tiden frem

til skifte af hjemsted i henhold til den interne danske lovgivning, skal

Danmark, i tilfælde hvor aktierne efterfølgende afhændes, og fortjenesten ved

sådan afhændelse beskattes i Nederlandene, indrømme et fradrag i

indkomstskatten med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i

Nederlandene for så vidt angår den indkomst, der blev beskattet i Danmark. Et

sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den indkomstskat, beregnet før

sådant fradrag, der er pålignet den pågældende indkomst i Danmark.

f) Ved anvendelsen af dette stykke skal de skatter, der er omhandlet i

artikel 2, stk. 3, litra a) og stk. 4, bortset fra formueskatten, anses for

at være indkomstskatter.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

Artikel 24

Virksomhed ud for kysten

1. I tilfælde af virksomhed, der er omfattet af denne artikel, skal

artiklens bestemmelser finde anvendelse uanset enhver anden bestemmelse i

denne overenskomst. Denne artikel skal dog ikke finde anvendelse på

virksomhed, som en person udøver ud for kysten, i tilfælde hvor denne

virksomhed udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5 eller et fast

sted i henhold til bestemmelserne i artikel 14 for den pågældende person.

2. Udtrykket »virksomhed ud for kysten« betyder i denne artikel

virksomhed, der er udøvet ud for kysten i en af staterne i forbindelse med

efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og de deri

værende naturforekomster.

3. Et foretagende i en af staterne, der udøver virksomhed ud for kysten i

den anden stat, skal under iagttagelse af stykke 4 i denne artikel anses for

i denne forbindelse at udøve virksomhed i den anden stat gennem et fast

driftssted, medmindre den pågældende virksomhed ud for kysten udøves i den

anden stat i en periode eller perioder, der i alt ikke overstiger 30 dage i

en 12-månedersperiode.

For så vidt angår dette stykke:

a) i tilfælde hvor et foretagende, der udøver virksomhed ud for kysten i

den anden stat, er forbundet med et andet foretagende, og dette andet

foretagende fortsætter den samme virksomhed ud for kysten som et led i det

samme projekt, som bliver eller blev udøvet af det førstnævnte foretagende,

og den forannævnte virksomhed udøvet af begge foretagender tilsammen

overstiger en periode på 30 dage, skal hvert af de to foretagender anses for

at have udøvet sin virksomhed i en periode, der overstiger 30 dage indenfor

en 12-månedersperiode;

b) et foretagende skal anses for at være forbundet med et andet

foretagende, hvis det ene direkte eller indirekte besidder mindst en

tredjedel af kapitalen i det andet foretagende, eller hvis en person direkte

eller indirekte besidder mindst en tredjedel af kapitalen i begge

foretagender.

4. Ved anvendelsen af denne artikels stk. 3 skal udtrykket

»virksomhed ud for kysten« dog anses for ikke at omfatte virksomhed

som omhandlet i artikel 5, stk. 4, eller nogen kombination af sådan

virksomhed.

5. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

oppebærer ved transport af forsyninger eller personel til eller mellem

pladser i en af staterne, hvor der udøves virksomhed i forbindelse med

efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og

naturforekomsterne heri, eller ved drift af bugserbåde eller andre

hjælpefartøjer til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendet har sin virkelige ledelse.

6. En person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som ud for kysten

i den anden stat udøver virksomhed bestående i udøvelse af frit erhverv eller

andet arbejde af selvstændig karakter, skal anses for at udøve den omhandlede

virksomhed fra et fast sted i denne anden stat, såfremt virksomheden ud for

kysten fortsætter i en samlet periode på 30 dage eller mere.

7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en person, der er

hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse i forbindelse med

virksomhed ud for kysten udøvet gennem et fast driftssted i den anden stat,

kan, i den udstrækning arbejdet er udført ud for kysten i denne anden stat,

beskattes i denne anden stat.

8. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse om bord på et skib

eller luftfartøj, som omhandlet i stk. 5, skal beskattes i overensstemmelse

med artikel 15, stk. 3.

9. I tilfælde hvor der foreligger dokumentation for, at skat er betalt i

Danmark af indkomstbeløb, der kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 7

og artikel 14 i forbindelse med henholdsvis stk. 3 og stk. 6 i denne artikel,

og i henhold til stk. 7 i denne artikel, skal Nederlandene indrømme et

fradrag i den nederlandske skat, der skal beregnes i overensstemmelse med

reglerne i artikel 23, stk. 2.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af staterne skal ikke i den anden stat kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive

undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også

finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i den ene af eller i

begge staterne.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne

har i den anden stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end

beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af staterne

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden stat, de

personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den

som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie

indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 5, eller

artikel 12, stk. 5, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre

betalinger, der udredes af et foretagende i en af staterne til en person, der

er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et

sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis

betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af staterne har til en

person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved

opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme

betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en person, der var

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en af staterne, hvis formue helt eller delvis ejes eller

kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er

hjemmehørende i den anden stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre

tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

5. Pensionsbidrag, der er afholdt af en fysisk person i forbindelse med

personligt arbejde i tjenesteforhold i en af staterne til en pensionsordning,

der er oprettet og anerkendt i skattemæssig henseende i den anden stat, skal

i en periode på i alt højst 60 måneder kunne fratrækkes ved opgørelsen af den

fysiske persons skattepligtige indkomst i den førstnævnte stat og skal

behandles i denne stat på samme måde og i henhold til de samme betingelser og

begrænsninger som bidrag til en pensionsordning, der er anerkendt i

skattemæssig henseende i denne førstnævnte stat, under følgende

forudsætninger:

a) den fysiske person var ikke hjemmehørende i denne stat og betalte

bidrag til pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte

ansættelsesforholdet i denne stat; og

b) den fysiske person er enten stadig ansat af den samme arbejdsgiver som

umiddelbart før, han påbegyndte ansættelsesforholdet i denne stat, eller af

en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet foretagende med den

førstnævnte arbejdsgiver; og

c) de kompetente myndigheder i den førstnævnte stat tiltræder, at

pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er anerkendt i

skattemæssig henseende af denne stat.

Bidrag til pensionsordningen betalt af det foretagende, der udbetaler

vederlag til personen, skal ikke anses som skattepligtig indkomst for den

fysiske person.

6. Ved anvendelse af stykke 5:

a) betyder udtrykket »en pensionsordning« en obligatorisk

ordning, i hvilken den fysiske person deltager for at sikre pensionsydelser

for personligt arbejde i tjenesteforhold, som omhandlet i stk. 5; og

b) en pensionsordning er anerkendt i skattemæssig henseende i en stat,

såfremt ydelserne til ordningen ville medføre skattenedsættelse i denne stat.

De kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden i tilfælde, hvor en

pensionsordning ikke er en obligatorisk ordning, for at fastslå om

anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke og i stykke 5 er berettiget i

sådant tilfælde.

7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel

finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse

af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af

eller begge staterne, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han,

uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne

lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den stat, i

hvilken han er hjemmehørende eller, hvis hans sag falder under artikel 25,

stk. 1, til den stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges

inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den

foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være

begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de to staters interne

lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale

at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om

undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i

overenskomsten.

4. De kompetente myndigheder i de to stater kan træde i direkte

forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i

overensstemmelse med de foranstående stykker.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

De to staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,

som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller

i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af

overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod

overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1.

Alle oplysninger, der modtages af en af staterne, skal behandles som

hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne

stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder

(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med

påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i

forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne

personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål.

De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i

retsafgørelser.

Artikel 28

Bistand ved inddrivelse

1. De to stater forpligter sig til at yde hinanden bistand og støtte med

hensyn til opkrævning i overensstemmelse med disses respektive love og

administrative bestemmelser af de skatter, som omfattes af denne

overenskomst, tillige med eventuelle forhøjelser, tillæg, forsinkede

betalinger, rentebeløb og omkostninger vedrørende de pågældende skatter.

2. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager

anmodningen, inddrive skattekrav fra den førstnævnte stat i overensstemmelse

med de love og administrative bestemmelser, der er gældende for inddrivelse

af denne stats egne skattekrav. Sådanne krav skal dog ikke nyde nogen

fortrinsret i den stat, der modtager anmodningen, og kan ikke inddrives ved

gældsfængsling af skyldneren. Den stat, der modtager anmodningen, er ikke

forpligtet til at foretage nogen retslig handling, der ikke er fastsat i den

begærende stats love.

3. Bestemmelserne i stk. 2 skal kun finde anvendelse på skattekrav, som er

ledsaget af et dokument til godtgørelse af, at disse skattekrav kan inddrives

i den begærende stat, og som - med mindre andet er aftalt mellem de

kompetente myndigheder - ikke bestrides.

Hvor skattekravet vedrører en person, som ikke er hjemmehørende i den

begærende stat, skal stk. 2 dog kun finde anvendelse - medmindre andet er

aftalt mellem de kompetente myndigheder - hvor kravet ikke længere kan

bestrides.

4. Forpligtelsen til at yde bistand ved inddrivelse af skattekrav

vedrørende en afdød person eller hans dødsbo omfatter kun værdien af dødsboet

eller de formuegoder, som er modtaget af hver af de begunstigede arvinger i

boet, alt efter om kravet skal inddrives fra dødsboet eller fra arvingerne.

5. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være forpligtet til at

efterkomme denne

a) hvis den begærende stat ikke har udnyttet ethvert middel, som denne

stat har til sin rådighed inden for sit eget område, undtagen hvor

anvendelsen af sådanne midler ville forårsage uforholdsmæssigt store

vanskeligheder;

b) hvis og for så vidt den anser skattekravet for at være imod

bestemmelserne i denne overenskomst eller i strid med enhver anden

overenskomst, som er indgået af begge stater.

6. Anmodningen om administrativ bistand ved inddrivelse af skattekrav skal

være vedlagt følgende dokumenter:

a) en bekræftelse af at skattekravet vedrører en skat, der er omfattet af

overenskomsten og at bestemmelserne i stk. 3 er opfyldt;

b) et bekræftet eksemplar af det dokument, der tillader inddrivelse i den

begærende stat;

c) eventuelle andre dokumenter, der er nødvendige for inddrivelse;

d) hvor det er hensigtsmæssigt et attesteret eksemplar, der bekræfter en

eventuel afgørelse i forbindelse hermed fra et administrativt organ eller en

offentlig retsinstans.

7. Den begærende stat skal angive det skattebeløb, der skal inddrives, i

både den begærende stats og den anmodede stats møntsort. Den omregningskurs,

der skal benyttes ved anvendelsen af den foregående sætning, er den sidste

salgspris, der er bestemt af den mest repræsentative valutabørs eller børser

i den begærende stat. Ethvert beløb, der inddrives af den anmodede stat, skal

overføres til den begærende stat i den anmodede stats møntsort. Overførslen

skal foretages indenfor en måned fra inddrivelsesdatoen.

8. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager

anmodningen, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse af et

skattebeløb, selv om kravet bestrides eller endnu ikke er genstand for et

eksigibelt dokument for så vidt som dette er i overensstemmelse med

lovgivningen og de administrative regler i den stat, der har modtaget

anmodningen.

9. Når det dokument, der giver tilladelse til inddrivelse i den begærende

stat, er i overensstemmelse med gældende regler i den stat, der modtager

anmodningen, skal dokumentet accepteres, anerkendes, kompletteres eller

erstattes straks efter modtagelsen af anmodningen om bistand med et dokument,

der giver tilladelse til inddrivelse i den sidstnævnte stat.

10. Spørgsmål vedrørende udløbet af den periode, inden for hvilken et

skattekrav kan inddrives, skal afgøres efter lovgivningen i den stat, der

begærer inddrivelsen. Anmodningen om bistand skal indeholde oplysninger om

denne periode. Den stat, der modtager anmodningen, skal dog ikke efterkomme

en anmodning om administrativ bistand, der fremsættes efter udløbet af den

periode, inden for hvilken et skattekrav kan inddrives i henhold til

lovgivningen i denne stat.

11. Skridt til inddrivelse, som foretages af den stat, der har modtaget

anmodningen om bistand, og som i henhold til lovgivningen i denne stat ville

have afbrydende eller opsættende virkning på den periode, der er omhandlet i

stk. 10, skal ligeledes have denne virkning i forhold til lovgivningen i den

begærende stat. Den stat, der modtager anmodningen, skal underrette den

begærende stat om sådanne skridt, og hvor det er nødvendigt, skal de to

stater konsultere hinanden.

12. Såfremt udskydelse af betaling eller afdragsvis betaling er tilladt

under lignende omstændigheder i henhold til lovgivningen eller den

administrative praksis i den stat, der modtager anmodningen om bistand, kan

denne stat tillade dette, men skal først give meddelelse til den begærende

stat.

13. De kompetente myndigheder i de to stater skal ved fælles aftale

fastsætte regler vedrørende minimumsbeløbet for de skattekrav, der kan gøres

til genstand for en anmodning om bistand.

14. Staterne skal gensidigt afstå fra at kræve erstatning for

omkostninger, der opstår som følge af den bistand og støtte, som staterne

yder hinanden ved anvendelsen af denne overenskomst. Dette omfatter dog ikke

omkostninger til retsskridt og ekspertråd. Den begærende stat skal i alle

tilfælde forblive ansvarlig overfor den stat, der modtager anmodningen, for

de økonomiske konsekvenser af de inddrivelseshandlinger, der findes at være

ubeføjede med hensyn til det pågældende skattekravs beskaffenhed eller

gyldigheden af det dokument, der indeholder tilladelsen til inddrivelse i den

begærende stat.

Artikel 29

Begrænsning af artiklerne 27 og 28

Bestemmelserne i artiklerne 27 og 28 i denne overenskomst skal ikke i

noget tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de to stater

pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) til at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 30

Diverse bestemmelser

1. De kompetente myndigheder i de to stater kan ved gensidig aftale

fastsætte fremgangsmåden for anvendelse af artiklerne 10, 11 og 12.

2. De kompetente myndigheder i hver af de to stater kan i overensstemmelse

med praksis i denne stat fastsætte de retningslinier, der er nødvendige for

gennemførelsen af andre bestemmelser i denne overenskomst.

3. Der er enighed om at:

a) i tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i Nederlandene, er

fritaget for eller berettiget til lempelse i dansk skat i henhold til

bestemmelserne i denne overenskomst, skal tilsvarende fritagelse eller

lempelse gælde for uafsluttede boer efter afdøde personer, for så vidt en

eller flere af de i boet berettigede er hjemmehørende i Nederlandene;

b) ved anvendelsen af artikel 23 skal dansk skat af et uafsluttet bo efter

en afdød person, for så vidt indkomsten eller formuen tilfalder en i boet

berettiget, som er hjemmehørende i Nederlandene, anses som indkomst- eller

formueskat pålignet den berettigede.

Artikel 31

Ansatte ved diplomatiske

og konsulære repræsentationer

1. Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser,

som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i

kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

2. For så vidt angår denne overenskomst skal en fysisk person, der er

medlem af en stats diplomatiske eller konsulære repræsentation i den anden

stat eller i en tredje stat, og som er statsborger i den stat, af hvilken han

er udsendt, anses for at være hjemmehørende i denne stat, hvis han der er

underlagt samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og

formue, som er gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.

3. Overenskomsten skal ikke finde anvendelse på internationale

organisationer, på disses organer eller embedsmænd eller på personer, der som

medlem af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer

opholder sig i en af staterne, hvis de ikke i denne stat er underlagt de

samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og formue, som er

gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.

Artikel 32

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige

ændringer udvides til at gælde for enten det ene eller for begge de to lande

De nederlandske Antiller og Aruba, eller til Færøerne og Grønland, hvis det

pågældende land eller område påligner skatter af væsentlig samme art som de

skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have

virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og

betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive

aftalt mellem de to stater i noter, der udveksles ad diplomatisk vej.

2. Medmindre andet er aftalt, skal opsigelsen af overenskomsten ikke

samtidig medføre ophør af enhver udvidelse af overenskomsten til noget land

eller område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Kapitel VII

Slutbestemmelser

Artikel 33

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den 30. dag efter den sidste

dato på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden skriftlig

underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er

afsluttet i deres respektive stater, og dens bestemmelser skal have virkning

for skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar eller senere i det

kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste af underretningerne

er modtaget, eller senere.

2. Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark til

undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig

administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med Protokol,

undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet

i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst

undertegnet i Haag den 20. januar 1966, skal ophøre med at have virkning ved

denne overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte

overenskomst skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder,

der er udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har

virkning.

3. Følgende aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark

skal ikke have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken

nærværende overenskomst er i kraft, nemlig:

- aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse

fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;

- aftale indgået ved udveksling af noter, dateret 15. december 1937 og 24.

marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester

hidrørende fra luftfartsvirksomhed.

Artikel 34

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de

kontraherende parter. Hver part kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten

ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af

ethvert kalenderår efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for

overenskomstens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten ophøre at have

virkning for skatteår og -perioder, der begynder efter udgangen af det

kalenderår, i hvilken meddelelsen om opsigelse blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

PETER LOFT

For Kongeriget Nederlandenes regering

J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH

Protokol

I forbindelse med undertegnelsen af den overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

skatter på indkomst og formue, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmark

og Kongeriget Nederlandene, er undertegnede enedes om, at følgende

bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

I

Formueskat

1) Bestemmelserne i denne overenskomst om formueskat og undgåelse af

dobbeltbeskatning af formue skal kun have virkning hvis og så længe som begge

stater påligner skat på formue.

2) De to stater skal underrette hinanden via diplomatiske kanaler om

indførelsen eller afskaffelsen af formueskat.

II

Ad artikel 4

En fysisk person, der har ophold om bord på et skib uden at have et

virkeligt hjemsted i nogen af staterne, skal anses for at være hjemmehørende

i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted.

III

Ad artiklerne 5, 6, 13 og 22

Der er enighed om, at rettigheder til udforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden og i dens undergrund skal anses som fast

ejendom beliggende i den af staterne, som havbunden og dens undergrund

tilhører, og at disse rettigheder skal anses for at vedrøre et fast

driftssteds ejendom i denne stat. Derudover er der enighed om, at de ovenfor

nævnte rettigheder omfatter rettigheder til andele i eller begunstigelser fra

de aktiver, der tilvejebringes af sådan efterforskning eller udnyttelse.

IV

Ad artikel 7

For så vidt angår artikel 7, stk. 1 og 2, i tilfælde hvor et foretagende,

der er hjemmehørende i en af staterne, sælger varer eller udøver virksomhed i

den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal dette faste

driftssteds fortjeneste ikke fastsættes på grundlag af det totale beløb, der

er modtaget af virksomheden, men skal alene fastsættes på grundlag af det

vederlag, der kan henføres til den faktiske aktivitet i det faste driftssted

med sådant salg eller virksomhed. Særligt i tilfælde, hvor kontrakter

vedrører undersøgelse, forsyning, installering eller opførelse af udstyr

eller bygninger til industrielt, kommercielt eller videnskabeligt formål

eller af offentlige arbejder, når foretagendet har et fast driftssted, skal

fortjeneste i et sådant fast driftssted ikke fastsættes på grundlag af

kontraktens fulde beløb, men skal alene fastsættes på grundlag af den del af

kontrakten, der faktisk er udført af det faste driftssted i den stat, hvor

det faste driftssted er beliggende. Den fortjeneste, der kan henføres til den

del af kontrakten, der er udført af virksomhedens hovedkontor, kan kun

beskattes i den stat, i hvilken virksomheden er hjemmehørende.

V

Ad artikel 8

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, skal fortolkes i

overensstemmelse med stk. 9 og 10 i kommentarerne til artikel 8 i OECDs

Modeloverenskomst om dobbeltbeskatning af indkomst og formue 1977.

VI

Ad artiklerne 10 og 11

Der er enighed om, at i tilfælde af at en af staterne opkræver udbytteskat

på indkomst fra udbyttegivende gældsbreve, skal artikel 10 uanset

bestemmelserne i artikel 11 finde anvendelse på sådan indkomst hidrørende fra

denne stat.

VII

Ad artiklerne 10, 11 og 12

I tilfælde hvor der er pålagt kildeskat ud over det skattebeløb, der kan

pålignes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12, skal

ansøgning om tilbagebetaling af det overskydende skattebeløb indgives til den

kompetente myndighed i den stat, der har pålagt skatten, inden for en periode

på 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten blev pålagt.

VIII

Ad artikel 13

I tilfælde af, at den danske lovgivning ændres, sådan at Danmark kan udøve

den beskatningsret, der er fastsat i artikel 13, stk. 5, kan bestemmelserne i

artikel 13, stk. 5, efter anmodning fra Danmark ændres og erstattes med

følgende ordlyd:

»5. Bestemmelserne i stk. 4 skal ikke påvirke den ret, som tilfalder

hver af staterne i henhold til dens interne lovgivning til at beskatte

fortjeneste ved afhændelse af aktier eller »jouissance« rettigheder

i et selskab, hvis formue helt eller delvis er opdelt i aktier, og som i

henhold til lovgivningen i denne stat er hjemmehørende der, som oppebæres af

en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden stat, og som har været

hjemmehørende i den førstnævnte stat i løbet af de sidste 5 år forud for

afhændelsen af aktierne eller »Jouissance« rettighederne.'

Anmodning om en sådan ændring skal fremsættes ved at give Nederlandene

meddelelse ad diplomatisk vej . Ændringen skal træde i kraft på den 30. dag

efter den dag, på hvilken Nederlandene har modtaget anmodningen, og dens

bestemmelser skal derefter finde anvendelse på skatter på kapitalgevinster,

der oppebæres fra og med den første januar i det kalenderår, der følger

umiddelbart efter det år, i hvilket ændringen trådte i kraft.

IX

Ad artikel 16

Der er enighed om, at »bestuurder« eller »commisaris«

i et nederlandsk selskab betyder personer, som er udnævnt som sådan af

aktionærernes generalforsamling eller af ethvert andet kompetent organ i et

sådant selskab, og som er overdraget henholdsvis den almindelige ledelse af

og tilsyn med selskabet.

X

Ad artikel 18

Der er enighed om, at Nederlandene og Danmark skal indlede drøftelser for

at overveje, om en ændring af artikel 18 er nødvendig under hensyn til

udviklingen i EF eller OECD med hensyn til spørgsmålet om det stadig er

hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eksklusive beskatningsret for så vidt

angår pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der

er hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt

arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, som anført i artikel 18, stk.

1.

XI

Ad artikel 23

1) Der er enighed om, at ved beregningen af det i artikel 23, stk. 2,

nævnte fradrag skal de i artikel 22, stk. 1, omtalte formuebestanddele

medtages med den fulde værdi med fradrag af værdien af den gæld, der er

sikret mod pant i denne formue, og de i artikel 22, stk. 2, omtalte

formuebestanddele skal medregnes med fuld værdi med fradrag af den gæld, der

kan henføres til det faste driftssted eller faste sted.

2) Der er enighed om, at formuleringen »den pålignede skat på den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt« som omtalt i artikel 23, stk. 5,

litra d), skal omfatte enhver skat, som direkte eller indirekte er betalt af

det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste eller indkomst, som ligger

til grund for udbyttebetalingen.

XII

Ad artikel 24

Der er enighed om at udtrykket »virksomhed ud for kysten«

omfatter virksomhed udøvet i et efterforsknings- og udnyttelsesområde, der

strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat til området på land

i denne stat, forudsat at den virksomhed, der udøves på land, er forbundet

med virksomheden ud for kysten.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

PETER LOFT

For Kongeriget Nederlandenes regering

J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Overenskomst af 1. juli 1996 mellem regeringen i Kongeriget

Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår skatter på indkomst og formue kan tiltrædes på Danmarks vegne.

Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i

Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal

overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til

undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig

administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med Protokol,

undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet

i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst

undertegnet i Haag den 20. januar 1966, ophøre med at have virkning ved denne

overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte overenskomst

skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder, der er

udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har

virkning.

Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal

følgende aftaler mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene ikke

have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken nærværende

overenskomst er i kraft, nemlig:

1. aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse

fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;

2. aftale indgået ved udveksling ved noter, dateret 15. december 1937 og

24. marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester

hidrørende fra luftfartsvirksomhed.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Overenskomst

mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

skatter på indkomst og formue

Regeringen i Kongeriget Danmark

og

Regeringen i Kongeriget Nederlandene, der ønsker at afslutte en ny

overenskomst til afløsning af den gældende overenskomst mellem Kongeriget

Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og

fastsættelse af regler for gensidig administrativ bistand for så vidt angår

skatter på indkomst og formue med protokol, der er undertegnet i København

den 20 Februar 1957, og med supplerende noter udvekslet i København den 20.

februar 1957, og ændret ved tillægsaftale undertegnet i Haag den 20. januar

1966,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I

Overenskomstens omfang

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller i begge staterne.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter,

der udskrives på en af staternes, dens politiske underafdelingers eller dens

lokale myndigheders vegne, uanset hvordan de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes

hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,

herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom,

skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af

foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er

især:

a) i Nederlandene:

- de inkomstenbelasting (indkomstskat),

- de loonbelasting (lønskat),

- de vennootschapsbelasting (selskabsskat) herunder statens andel i

nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i

henhold til Mijnwet 1810 (loven om minedrift af 1810) for så vidt angår

koncessioner, der er udstedt siden 1967, eller i henhold til Mijnwet

Continentaal Plat 1965 (loven om udnyttelse af den nederlandske

kontinentalsokkel af 1965),

- de dividendbelasting (udbytteskat),

- de vermogensbelasting (formueskat),

(herefter omtalt som »nederlandsk skat«);

b) i Danmark:

- indkomstskatten til staten,

- den kommunale indkomstskat,

- den amtskommunale indkomstskat,

- den særlige indkomstskat,

- kirkeskatten,

- udbytteskatten,

- renteskatten,

- royaltyskatten,

- skatter i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme

eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse

pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente

myndigheder i staterne skal give hinanden underretning om væsentlige

ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Kapitel II

Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst

følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykket »Stat« betyder Nederlandene eller Danmark, alt

efter sammenhængen; og udtrykket »Stater« betyder Nederlandene og

Danmark;

b) udtrykket »Nederlandene« betyder den del af Kongeriget

Nederlandene, der er beliggende i Europa, herunder territorialfarvandet og

ethvert område uden for territorialfarvandet, hvor Nederlandene i

overensstemmelse med international ret udøver jurisdiktion eller suveræne

rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og overliggende vande

samt naturforekomster.

c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte

blive betegnet som et område indenfor hvilket Danmark kan udøve sine suveræne

rettigheder med det formål at efterforske og udnytte naturforekomsterne på

havbunden og i dens undergrund og dens overliggende vande, og med hensyn til

anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af

området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene »foretagende i en af staterne« og

»foretagende i den anden stat« betyder henholdsvis et foretagende,

som drives af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med

skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende, hvis virkelige ledelse

har sit sæde i en af staterne, bortset fra tilfælde hvor skibet eller

luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden stat;

h) udtrykket »statsborger« betyder:

1) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en af

staterne

2) enhver juridisk person, interessentskab og forening, der består i kraft

af den gældende lovgivning i en af staterne;

i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:

1) i Nederlandene: Finansministeren eller han befuldmægtigede

stedfortræder;

2) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en af staterne skal, medmindre

andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,

tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter,

hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en af staterne« enhver person, som i henhold til

lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,

ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dog

omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende

stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der

befinder sig der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er

hjemmehørende i begge staterne, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i staterne afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1

er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses for at være hjemmehørende i

den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse er beliggende.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et

fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller

delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted,

hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller installationsarbejde udgør kun

et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket

»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller

udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for

foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en

kombination af flere af de i litra a) til e) nævnte virksomheder, forudsat at

det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne

kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 6 - handler i en af staterne på vegne af

et foretagende og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler

i foretagendets navn, skal dette foretagende - uanset bestemmelserne i stykke

1 og 2 - anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til

hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke 4 nævnte forhold, som,

hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette

faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette

stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en af

staterne, alene fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en

mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse

personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,

behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden

stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af

de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Kapitel III

Indkomstbeskatning

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er

beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som

det har i lovgivningen i den stat, hvori den pågældende ejendom er

beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,

husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder

på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til

fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der

betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster,

kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for

fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der

hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse

af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst

af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,

der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en af staterne, kan kun

beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i

den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet

driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde,

hvor et foretagende i en af staterne driver erhvervsvirksomhed i den anden

stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af staterne til dette

faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville

have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som

udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår,

og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være

tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste driftssted,

herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er

afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre

steder.

4. I det omfang det har været sædvane i en af staterne at fastsætte den

fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en

fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige

afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne stat i at fastsætte den

skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling.

Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet er i

overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot

fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der

henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år,

medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst, som er omhandlet

særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse

artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik

kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver

skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet

anses for at have sit sæde i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted,

eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken skibets reder er

hjemmehørende.

3. For så vidt angår fortjeneste oppebåret af luftfartsselskabet

Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde

anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet,

der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det

Danske Luftfartsselskab (DDL).

For så vidt angår stykke 1 skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at

udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik,

med den virkelige ledelses sæde i Danmark.

4. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik fortjeneste oppebåret ved udleje

af bemandet eller ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i

international trafik, hvis sådan lejeindtægt er forbundet med den

fortjeneste, der er omfattet af stykke 1.

5. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved

deltagelse i en pool, et konsortium eller i en international

driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af staterne direkte eller indirekte har del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden

stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en af staterne som et

foretagende i den anden stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed. Det gælder dog, at den

omstændighed at forbundne foretagender har indgået aftaler som f.eks. aftaler

om omkostningsdeling eller generelle serviceaftaler angående eller baseret på

fordelingen af ledelsesmæssige, generelle administrative, tekniske og

kommercielle omkostninger samt omkostninger til forskning og udvikling og

andre omkostninger af lignende art, ikke i sig selv skal være et vilkår i den

foregående sætnings betydning.

2. I tilfælde, hvor en af staterne til fortjenesten for et foretagende i

denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste,

som et foretagende i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden

stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to

foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem

uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende

regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved

reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst, og staternes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre

sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af

staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes

i denne anden stat.

2. Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den stat, hvori det selskab,

der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne

stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den

pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den stat, i hvilken selskabet er

hjemmehørende, ikke påligne skat på udbytte betalt at dette selskab, hvis den

retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der er hjemmehørende i den anden

stat, og som direkte besidder mindst 10 procent af kapitalen i det selskab,

der betaler udbyttet.

4. Bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal ikke berøre beskatningen af

selskabet med hensyn til den fortjeneste, der ligger til grund for det

betalte udbytte.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af

aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance«

rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat,

hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse i

tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet, der er hjemmehørende i en af

staterne, udøver virksomhed i den anden stat, i hvilken det udbyttebetalende

selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller i

denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,

oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, må denne anden stat

ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre

sådant udbytte betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden

stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af

udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,

der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets

ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om

det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis

består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af staterne og betales til en person, der

er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er renternes

retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for

renter i henhold til denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes

retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne, driver

erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der

beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra

et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de

udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller

fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 14 finde anvendelse.

4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales af

denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal myndighed

deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor

den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af

staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en af

staterne, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er

stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted,

skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste

driftssted eller det faste sted er beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler

renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er

betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren

og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,

skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver stat under hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af staterne og betales til en person,

der er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er

royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalty« betyder i denne artikel betalinger af

enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at

anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for radio- eller

fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model,

tegning, hemmelig formular eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger

om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt

royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne,

driver erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,

gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne

anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom,

der ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i

henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales

af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal

myndighed deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I

tilfælde, hvor den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er

hjemmehørende i en af staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast

sted i en af staterne, i forbindelse med hvilket den forpligtelse, der ligger

til grund for royaltybetalingen, er indgået, og sådan royalty afholdes af

dette faste driftssted eller faste sted, skal sådant royaltybeløb anses for

at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er

beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler

royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,

rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,

såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i

denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal

det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i

hver af staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som

er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af

erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har

i den anden stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et

fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne, har til

rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden stat, herunder også

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller

sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i

denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af

sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke

skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår

fortjeneste oppebåret af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske

Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System.

For så vidt angår dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for

at udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international

trafik, med den virkelige ledelses sæde i Danmark.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2

og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er

hjemmehørende.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre Nederlandenes ret til at

påligne skat i henhold til egen lovgivning på fortjeneste ved afhændelse af

aktier eller »jouissance« rettigheder i et selskab, hvis kapital

helt eller delvist er fordelt på aktier og som i henhold til nederlandsk

lovgivning er hjemmehørende i Nederlandene, som oppebæres af en fysisk

person, der er hjemmehørende i Danmark, og som har været hjemmehørende i

Nederlandene indenfor de sidste fem år forud for afhændelsen af aktierne

eller »jouissance« rettighederne.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter

oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kan kun

beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed

står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelsen af hans

virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i

den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig

videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende

virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,

tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan

gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold

oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kun beskattes

i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden stat. Er arbejdet

udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden

stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er

hjemmehørende i en af staterne, oppebærer for personligt arbejde i

tjenesteforhold udført i den anden stat, kun beskattes i den førstnævnte

stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag

oppebåret af person, der er hjemmehørende i en af staterne, for personligt

arbejde i tjenesteforhold der udføres om bord på et skib eller luftfartøj,

der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en af staterne, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen,

en »bestuurder« eller en »commissaris« for et selskab,

der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en

person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer som optrædende

kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller

musiker, eller som sportsudøver, ved virksomhed udøvet i denne egenskab i den

anden stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved virksomhed, som udøves af en optrædende

kunstner eller en sportsudøver i dennes egenskab som sådan, ikke tilfalder

kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne

indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den

stat, i hvilken kunstneren eller sportsudøveren udøver sin virksomhed.

Artikel 18

Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan

pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er

hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt arbejde

i tjenesteforhold og enhver livrente kun beskattes i denne stat.

2. I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en løbende udbetaling og er

betaling som vederlag for tidligere ansættelse i den anden stat, eller hvor

der i stedet for en rettighed til en livrente udbetales en samlet sum, kan

dette vederlag eller denne samlede sum beskattes i den stat, hvorfra det

hidrører.

3. Enhver pension og andre ydelser, som udbetales i medfør af

bestemmelserne i sociallovgivningen i en af staterne til en person, der er

hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk

betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt

tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en

forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag

i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en af staterne, dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for

udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder,

kan beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis

hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

1. er statsborger i denne stat; eller

2. ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en af staterne, dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af

disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne stat, dens

underafdelinger eller myndigheder, kan beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis

modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på

vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en af staterne eller en af dens politiske

underafdelinger eller en af dens lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,

umiddelbart før han besøger en af staterne, var hjemmehørende i den anden

stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin

uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at

sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af

staterne, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne

overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst

bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,

hvis modtageren af sådan indkomst er en person hjemmehørende i en af

staterne, som driver erhvervsvirksomhed i den anden stat gennem et der

beliggende fast driftssted, eller som udøver frit erhverv i denne anden stat

fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger

til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant

fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Kapital IV

Beskatning af formue

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, som ejes af

en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som er beliggende i den

anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har i den anden

stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der

er hjemmehørende i en af staterne, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i

international trafik, og af rørlig formue, der er knyttet til driften af

sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke

skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår

formue ejet af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal

bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af formuen, som

svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab

(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System. For så vidt angår

dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at udgøre et

foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik, med den

virkelige ledelses sæde i Danmark.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en stat,

kan kun beskattes i denne stat.

Kapitel V

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Ved påligning af skat på personer, som er hjemmehørende i Nederlandene,

må Nederlandene i beskatningsgrundlaget medregne indkomst- og formuebeløb,

som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i

Danmark.

2. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Nederlandene

oppebærer indkomst fra eller ejer formuebestanddele, der kan beskattes i

Danmark i henhold til denne overenskomsts artikel 6, artikel 7, artikel 10,

stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og 2,

artikel 14, artikel 15, stk. 1, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 1 litra

a) og stk. 2 litra a), artikel 21, stk. 2 og artikel 22, stk. 1 og 2, og

denne indkomst eller formuebestanddel er medregnet i det i stk. 1 omhandlede

beskatningsgrundlag, skal Nederlandene fritage sådan indkomst eller

formuebestanddel for beskatning ved at foretage en nedsættelse af den

nederlandske skat. Denne nedsættelse skal beregnes efter bestemmelserne om

undgåelse af dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning. De omhandlede

indkomst- og formuebeløb skal anses for at være medregnet i det totale beløb

af indkomst eller formuebestanddele, der er fritaget for nederlandsk skat i

henhold til disse bestemmelser.

3. Derudover skal Nederlandene indrømme et fradrag i den således beregnede

nederlandske skat af indkomster, der kan beskattes i Danmark i henhold til

denne overenskomsts artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 5, artikel 16,

artikel 17 og artikel 18, stk. 2, for så vidt disse indkomster er medregnet i

det i stk. 1 omhandlede beskatningsgrundlag. Fradragsbeløbet skal svare til

den skat, der er betalt i Danmark af disse indkomster, men skal ikke

overstige den nedsættelse, der ville være indrømmet, hvis de således

medregnede indkomster havde været de eneste indkomster, som var fritaget for

nederlandsk skat i henhold til bestemmelserne om undgåelse af

dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning.

4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal Nederlandene indrømme fradrag i

nederlandsk skat for skat betalt i Danmark af indkomst, som i henhold til

artikel 7, artikel 10, stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og

artikel 21, stk. 2 i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, i det omfang

at disse beløb er medregnet i det beskatningsgrundlag, der er omhandlet i

stk. 1, hvis og i den udstrækning at Nederlandene efter bestemmelserne i

nederlandsk lovgivning om undgåelse af dobbeltbeskatning indrømmer fradrag i

nederlandsk skat af skat pålignet i et andet land på sådanne indkomstbeløb.

Ved beregningen af dette fradrag skal bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel

tilsvarende finde anvendelse.

5. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan

beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c)

ikke medfører andet, indrømme:

(i) et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den

indkomstskat, der er betalt i Nederlandene;

(ii) et fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den

formueskat, der er betalt i Nederlandene;

b) Et sådant fradrag skal dog i intet af disse tilfælde kunne overstige

den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,

der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i

Nederlandene.

c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan

beskattes i Nederlandene eller kan beskattes i Nederlandene i

overensstemmelse med artikel 15 og artikel 19, kan Danmark medregne denne

indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten

eller formueskatten fradrage den del af indkomstskatten eller formueskatten,

som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i

Nederlandene.

d) Uanset bestemmelserne i litra a) og b) i dette stykke skal udbytte

betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Nederlandene, til et selskab,

der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for beskatning i Danmark i

henhold til den danske lovgivning om skattefritagelse for udbytter betalt til

danske selskaber fra udenlandske datterselskaber.

I tilfælde, hvor udbyttet ikke opfylder betingelserne for fritagelse for

dansk skat, skal Danmark dog - ud over det skattefradrag, der er omhandlet i

litra a) og b) - indrømme som fradrag i skatten af sådant udbytte den

pålignede skat på den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt, i

overensstemmelse med artikel 4 i EF Rådsdirektiv af 23. juli 1990 om en

fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater med de ændringer, der måtte blive foretaget i dette.

e) I tilfælde, hvor en fysisk person, som har været hjemmehørende i

Danmark i en periode på 5 år eller mere og nu er hjemmehørende i

Nederlandene, er blevet beskattet af kapitalgevinst på aktier for tiden frem

til skifte af hjemsted i henhold til den interne danske lovgivning, skal

Danmark, i tilfælde hvor aktierne efterfølgende afhændes, og fortjenesten ved

sådan afhændelse beskattes i Nederlandene, indrømme et fradrag i

indkomstskatten med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i

Nederlandene for så vidt angår den indkomst, der blev beskattet i Danmark.

Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den indkomstskat, beregnet

før sådant fradrag, der er pålignet den pågældende indkomst i Danmark.

f) Ved anvendelsen af dette stykke skal de skatter, der er omhandlet i

artikel 2, stk. 3, litra a) og stk. 4, bortset fra formueskatten, anses for

at være indkomstskatter.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

Artikel 24

Virksomhed ud for kysten

1. I tilfælde af virksomhed, der er omfattet af denne artikel, skal

artiklens bestemmelser finde anvendelse uanset enhver anden bestemmelse i

denne overenskomst. Denne artikel skal dog ikke finde anvendelse på

virksomhed, som en person udøver ud for kysten, i tilfælde hvor denne

virksomhed udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5 eller et fast

sted i henhold til bestemmelserne i artikel 14 for den pågældende person.

2. Udtrykket »virksomhed ud for kysten« betyder i denne artikel

virksomhed, der er udøvet ud for kysten i en af staterne i forbindelse med

efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og de deri

værende naturforekomster.

3. Et foretagende i en af staterne, der udøver virksomhed ud for kysten i

den anden stat, skal under iagttagelse af stykke 4 i denne artikel anses for

i denne forbindelse at udøve virksomhed i den anden stat gennem et fast

driftssted, medmindre den pågældende virksomhed ud for kysten udøves i den

anden stat i en periode eller perioder, der i alt ikke overstiger 30 dage i

en 12-månedersperiode.

For så vidt angår dette stykke:

a) i tilfælde hvor et foretagende, der udøver virksomhed ud for kysten i

den anden stat, er forbundet med et andet foretagende, og dette andet

foretagende fortsætter den samme virksomhed ud for kysten som et led i det

samme projekt, som bliver eller blev udøvet af det førstnævnte foretagende,

og den forannævnte virksomhed udøvet af begge foretagender tilsammen

overstiger en periode på 30 dage, skal hvert af de to foretagender anses for

at have udøvet sin virksomhed i en periode, der overstiger 30 dage indenfor

en 12-månedersperiode;

b) et foretagende skal anses for at være forbundet med et andet

foretagende, hvis det ene direkte eller indirekte besidder mindst en

tredjedel af kapitalen i det andet foretagende, eller hvis en person direkte

eller indirekte besidder mindst en tredjedel af kapitalen i begge

foretagender.

4. Ved anvendelsen af denne artikels stk. 3 skal udtrykket

»virksomhed ud for kysten« dog anses for ikke at omfatte virksomhed

som omhandlet i artikel 5, stk. 4, eller nogen kombination af sådan

virksomhed.

5. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,

oppebærer ved transport af forsyninger eller personel til eller mellem

pladser i en af staterne, hvor der udøves virksomhed i forbindelse med

efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og

naturforekomsterne heri, eller ved drift af bugserbåde eller andre

hjælpefartøjer til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den stat, hvori

foretagendet har sin virkelige ledelse.

6. En person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som ud for kysten

i den anden stat udøver virksomhed bestående i udøvelse af frit erhverv eller

andet arbejde af selvstændig karakter, skal anses for at udøve den omhandlede

virksomhed fra et fast sted i denne anden stat, såfremt virksomheden ud for

kysten fortsætter i en samlet periode på 30 dage eller mere.

7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en person, der er

hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse i forbindelse med

virksomhed ud for kysten udøvet gennem et fast driftssted i den anden stat,

kan, i den udstrækning arbejdet er udført ud for kysten i denne anden stat,

beskattes i denne anden stat.

8. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse om bord på et skib

eller luftfartøj, som omhandlet i stk. 5, skal beskattes i overensstemmelse

med artikel 15, stk. 3.

9. I tilfælde hvor der foreligger dokumentation for, at skat er betalt i

Danmark af indkomstbeløb, der kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 7

og artikel 14 i forbindelse med henholdsvis stk. 3 og stk. 6 i denne artikel,

og i henhold til stk. 7 i denne artikel, skal Nederlandene indrømme et

fradrag i den nederlandske skat, der skal beregnes i overensstemmelse med

reglerne i artikel 23, stk. 2.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af staterne skal ikke i den anden stat kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive

undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også

finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i den ene af eller i

begge staterne.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne

har i den anden stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end

beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af staterne

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden stat, de

personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den

som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie

indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 5, eller

artikel 12, stk. 5, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre

betalinger, der udredes af et foretagende i en af staterne til en person, der

er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et

sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis

betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af staterne har til en

person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved

opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme

betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en person, der var

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en af staterne, hvis formue helt eller delvis ejes eller

kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er

hjemmehørende i den anden stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre

tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

5. Pensionsbidrag, der er afholdt af en fysisk person i forbindelse med

personligt arbejde i tjenesteforhold i en af staterne til en pensionsordning,

der er oprettet og anerkendt i skattemæssig henseende i den anden stat, skal

i en periode på i alt højst 60 måneder kunne fratrækkes ved opgørelsen af den

fysiske persons skattepligtige indkomst i den førstnævnte stat og skal

behandles i denne stat på samme måde og i henhold til de samme betingelser og

begrænsninger som bidrag til en pensionsordning, der er anerkendt i

skattemæssig henseende i denne førstnævnte stat, under følgende

forudsætninger:

a) den fysiske person var ikke hjemmehørende i denne stat og betalte

bidrag til pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte

ansættelsesforholdet i denne stat; og

b) den fysiske person er enten stadig ansat af den samme arbejdsgiver som

umiddelbart før, han påbegyndte ansættelsesforholdet i denne stat, eller af

en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet foretagende med den

førstnævnte arbejdsgiver; og

c) de kompetente myndigheder i den førstnævnte stat tiltræder, at

pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er anerkendt i

skattemæssig henseende af denne stat.

Bidrag til pensionsordningen betalt af det foretagende, der udbetaler

vederlag til personen, skal ikke anses som skattepligtig indkomst for den

fysiske person.

6. Ved anvendelse af stykke 5:

a) betyder udtrykket »en pensionsordning« en obligatorisk

ordning, i hvilken den fysiske person deltager for at sikre pensionsydelser

for personligt arbejde i tjenesteforhold, som omhandlet i stk. 5; og

b) en pensionsordning er anerkendt i skattemæssig henseende i en stat,

såfremt ydelserne til ordningen ville medføre skattenedsættelse i denne stat.

De kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden i tilfælde, hvor en

pensionsordning ikke er en obligatorisk ordning, for at fastslå om

anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke og i stykke 5 er berettiget i

sådant tilfælde.

7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel

finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse

af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af

eller begge staterne, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han,

uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne

lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den stat, i

hvilken han er hjemmehørende eller, hvis hans sag falder under artikel 25,

stk. 1, til den stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges

inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den

foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være

begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de to staters interne

lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale

at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om

undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i

overenskomsten.

4. De kompetente myndigheder i de to stater kan træde i direkte

forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i

overensstemmelse med de foranstående stykker.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

De to staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,

som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller

i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af

overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod

overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1.

Alle oplysninger, der modtages af en af staterne, skal behandles som

hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne

stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder

(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med

påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i

forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne

personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål.

De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i

retsafgørelser.

Artikel 28

Bistand ved inddrivelse

1. De to stater forpligter sig til at yde hinanden bistand og støtte med

hensyn til opkrævning i overensstemmelse med disses respektive love og

administrative bestemmelser af de skatter, som omfattes af denne

overenskomst, tillige med eventuelle forhøjelser, tillæg, forsinkede

betalinger, rentebeløb og omkostninger vedrørende de pågældende skatter.

2. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager

anmodningen, inddrive skattekrav fra den førstnævnte stat i overensstemmelse

med de love og administrative bestemmelser, der er gældende for inddrivelse

af denne stats egne skattekrav. Sådanne krav skal dog ikke nyde nogen

fortrinsret i den stat, der modtager anmodningen, og kan ikke inddrives ved

gældsfængsling af skyldneren. Den stat, der modtager anmodningen, er ikke

forpligtet til at foretage nogen retslig handling, der ikke er fastsat i den

begærende stats love.

3. Bestemmelserne i stk. 2 skal kun finde anvendelse på skattekrav, som er

ledsaget af et dokument til godtgørelse af, at disse skattekrav kan inddrives

i den begærende stat, og som - med mindre andet er aftalt mellem de

kompetente myndigheder - ikke bestrides.

Hvor skattekravet vedrører en person, som ikke er hjemmehørende i den

begærende stat, skal stk. 2 dog kun finde anvendelse - medmindre andet er

aftalt mellem de kompetente myndigheder - hvor kravet ikke længere kan

bestrides.

4. Forpligtelsen til at yde bistand ved inddrivelse af skattekrav

vedrørende en afdød person eller hans dødsbo omfatter kun værdien af dødsboet

eller de formuegoder, som er modtaget af hver af de begunstigede arvinger i

boet, alt efter om kravet skal inddrives fra dødsboet eller fra arvingerne.

5. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være forpligtet til at

efterkomme denne

a) hvis den begærende stat ikke har udnyttet ethvert middel, som denne

stat har til sin rådighed inden for sit eget område, undtagen hvor

anvendelsen af sådanne midler ville forårsage uforholdsmæssigt store

vanskeligheder;

b) hvis og for så vidt den anser skattekravet for at være imod

bestemmelserne i denne overenskomst eller i strid med enhver anden

overenskomst, som er indgået af begge stater.

6. Anmodningen om administrativ bistand ved inddrivelse af skattekrav skal

være vedlagt følgende dokumenter:

a) en bekræftelse af at skattekravet vedrører en skat, der er omfattet af

overenskomsten og at bestemmelserne i stk. 3 er opfyldt;

b) et bekræftet eksemplar af det dokument, der tillader inddrivelse i den

begærende stat;

c) eventuelle andre dokumenter, der er nødvendige for inddrivelse;

d) hvor det er hensigtsmæssigt et attesteret eksemplar, der bekræfter en

eventuel afgørelse i forbindelse hermed fra et administrativt organ eller en

offentlig retsinstans.

7. Den begærende stat skal angive det skattebeløb, der skal inddrives, i

både den begærende stats og den anmodede stats møntsort. Den omregningskurs,

der skal benyttes ved anvendelsen af den foregående sætning, er den sidste

salgspris, der er bestemt af den mest repræsentative valutabørs eller børser

i den begærende stat. Ethvert beløb, der inddrives af den anmodede stat, skal

overføres til den begærende stat i den anmodede stats møntsort. Overførslen

skal foretages indenfor en måned fra inddrivelsesdatoen.

8. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager

anmodningen, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse af et

skattebeløb, selv om kravet bestrides eller endnu ikke er genstand for et

eksigibelt dokument for så vidt som dette er i overensstemmelse med

lovgivningen og de administrative regler i den stat, der har modtaget

anmodningen.

9. Når det dokument, der giver tilladelse til inddrivelse i den begærende

stat, er i overensstemmelse med gældende regler i den stat, der modtager

anmodningen, skal dokumentet accepteres, anerkendes, kompletteres eller

erstattes straks efter modtagelsen af anmodningen om bistand med et dokument,

der giver tilladelse til inddrivelse i den sidstnævnte stat.

10. Spørgsmål vedrørende udløbet af den periode, inden for hvilken et

skattekrav kan inddrives, skal afgøres efter lovgivningen i den stat, der

begærer inddrivelsen. Anmodningen om bistand skal indeholde oplysninger om

denne periode. Den stat, der modtager anmodningen, skal dog ikke efterkomme

en anmodning om administrativ bistand, der fremsættes efter udløbet af den

periode, inden for hvilken et skattekrav kan inddrives i henhold til

lovgivningen i denne stat.

11. Skridt til inddrivelse, som foretages af den stat, der har modtaget

anmodningen om bistand, og som i henhold til lovgivningen i denne stat ville

have afbrydende eller opsættende virkning på den periode, der er omhandlet i

stk. 10, skal ligeledes have denne virkning i forhold til lovgivningen i den

begærende stat. Den stat, der modtager anmodningen, skal underrette den

begærende stat om sådanne skridt, og hvor det er nødvendigt, skal de to

stater konsultere hinanden.

12. Såfremt udskydelse af betaling eller afdragsvis betaling er tilladt

under lignende omstændigheder i henhold til lovgivningen eller den

administrative praksis i den stat, der modtager anmodningen om bistand, kan

denne stat tillade dette, men skal først give meddelelse til den begærende

stat.

13. De kompetente myndigheder i de to stater skal ved fælles aftale

fastsætte regler vedrørende minimumsbeløbet for de skattekrav, der kan gøres

til genstand for en anmodning om bistand.

14. Staterne skal gensidigt afstå fra at kræve erstatning for

omkostninger, der opstår som følge af den bistand og støtte, som staterne

yder hinanden ved anvendelsen af denne overenskomst. Dette omfatter dog ikke

omkostninger til retsskridt og ekspertråd. Den begærende stat skal i alle

tilfælde forblive ansvarlig overfor den stat, der modtager anmodningen, for

de økonomiske konsekvenser af de inddrivelseshandlinger, der findes at være

ubeføjede med hensyn til det pågældende skattekravs beskaffenhed eller

gyldigheden af det dokument, der indeholder tilladelsen til inddrivelse i den

begærende stat.

Artikel 29

Begrænsning af artiklerne 27 og 28

Bestemmelserne i artiklerne 27 og 28 i denne overenskomst skal ikke i

noget tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de to stater

pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) til at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 30

Diverse bestemmelser

1. De kompetente myndigheder i de to stater kan ved gensidig aftale

fastsætte fremgangsmåden for anvendelse af artiklerne 10, 11 og 12.

2. De kompetente myndigheder i hver af de to stater kan i overensstemmelse

med praksis i denne stat fastsætte de retningslinier, der er nødvendige for

gennemførelsen af andre bestemmelser i denne overenskomst.

3. Der er enighed om at:

a) i tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i Nederlandene, er

fritaget for eller berettiget til lempelse i dansk skat i henhold til

bestemmelserne i denne overenskomst, skal tilsvarende fritagelse eller

lempelse gælde for uafsluttede boer efter afdøde personer, for så vidt en

eller flere af de i boet berettigede er hjemmehørende i Nederlandene;

b) ved anvendelsen af artikel 23 skal dansk skat af et uafsluttet bo efter

en afdød person, for så vidt indkomsten eller formuen tilfalder en i boet

berettiget, som er hjemmehørende i Nederlandene, anses som indkomst- eller

formueskat pålignet den berettigede.

Artikel 31

Ansatte ved diplomatiske

og konsulære repræsentationer

1. Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser,

som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i

kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

2. For så vidt angår denne overenskomst skal en fysisk person, der er

medlem af en stats diplomatiske eller konsulære repræsentation i den anden

stat eller i en tredje stat, og som er statsborger i den stat, af hvilken han

er udsendt, anses for at være hjemmehørende i denne stat, hvis han der er

underlagt samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og

formue, som er gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.

3. Overenskomsten skal ikke finde anvendelse på internationale

organisationer, på disses organer eller embedsmænd eller på personer, der som

medlem af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer

opholder sig i en af staterne, hvis de ikke i denne stat er underlagt de

samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og formue, som er

gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.

Artikel 32

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige

ændringer udvides til at gælde for enten det ene eller for begge de to lande

De nederlandske Antiller og Aruba, eller til Færøerne og Grønland, hvis det

pågældende land eller område påligner skatter af væsentlig samme art som de

skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have

virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og

betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive

aftalt mellem de to stater i noter, der udveksles ad diplomatisk vej.

2. Medmindre andet er aftalt, skal opsigelsen af overenskomsten ikke

samtidig medføre ophør af enhver udvidelse af overenskomsten til noget land

eller område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Kapitel VII

Slutbestemmelser

Artikel 33

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den 30. dag efter den sidste

dato på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden skriftlig

underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er

afsluttet i deres respektive stater, og dens bestemmelser skal have virkning

for skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar eller senere i det

kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste af underretningerne

er modtaget, eller senere.

2. Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark til

undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig

administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med Protokol,

undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet

i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst

undertegnet i Haag den 20. januar 1966, skal ophøre med at have virkning ved

denne overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte

overenskomst skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder,

der er udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har

virkning.

3. Følgende aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark

skal ikke have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken

nærværende overenskomst er i kraft, nemlig:

- aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse

fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;

- aftale indgået ved udveksling af noter, dateret 15. december 1937 og 24.

marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester

hidrørende fra luftfartsvirksomhed.

Artikel 34

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de

kontraherende parter. Hver part kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten

ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af

ethvert kalenderår efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for

overenskomstens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten ophøre at have

virkning for skatteår og -perioder, der begynder efter udgangen af det

kalenderår, i hvilken meddelelsen om opsigelse blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

PETER LOFT

For Kongeriget Nederlandenes regering

J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH

Protokol

I forbindelse med undertegnelsen af den overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

skatter på indkomst og formue, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmark

og Kongeriget Nederlandene, er undertegnede enedes om, at følgende

bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

I

Formueskat

1) Bestemmelserne i denne overenskomst om formueskat og undgåelse af

dobbeltbeskatning af formue skal kun have virkning hvis og så længe som begge

stater påligner skat på formue.

2) De to stater skal underrette hinanden via diplomatiske kanaler om

indførelsen eller afskaffelsen af formueskat.

II

Ad artikel 4

En fysisk person, der har ophold om bord på et skib uden at have et

virkeligt hjemsted i nogen af staterne, skal anses for at være hjemmehørende

i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted.

III

Ad artiklerne 5, 6, 13 og 22

Der er enighed om, at rettigheder til udforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden og i dens undergrund skal anses som fast

ejendom beliggende i den af staterne, som havbunden og dens undergrund

tilhører, og at disse rettigheder skal anses for at vedrøre et fast

driftssteds ejendom i denne stat. Derudover er der enighed om, at de ovenfor

nævnte rettigheder omfatter rettigheder til andele i eller begunstigelser fra

de aktiver, der tilvejebringes af sådan efterforskning eller udnyttelse.

IV

Ad artikel 7

For så vidt angår artikel 7, stk. 1 og 2, i tilfælde hvor et foretagende,

der er hjemmehørende i en af staterne, sælger varer eller udøver virksomhed i

den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal dette faste

driftssteds fortjeneste ikke fastsættes på grundlag af det totale beløb, der

er modtaget af virksomheden, men skal alene fastsættes på grundlag af det

vederlag, der kan henføres til den faktiske aktivitet i det faste driftssted

med sådant salg eller virksomhed. Særligt i tilfælde, hvor kontrakter

vedrører undersøgelse, forsyning, installering eller opførelse af udstyr

eller bygninger til industrielt, kommercielt eller videnskabeligt formål

eller af offentlige arbejder, når foretagendet har et fast driftssted, skal

fortjeneste i et sådant fast driftssted ikke fastsættes på grundlag af

kontraktens fulde beløb, men skal alene fastsættes på grundlag af den del af

kontrakten, der faktisk er udført af det faste driftssted i den stat, hvor

det faste driftssted er beliggende. Den fortjeneste, der kan henføres til den

del af kontrakten, der er udført af virksomhedens hovedkontor, kan kun

beskattes i den stat, i hvilken virksomheden er hjemmehørende.

V

Ad artikel 8

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, skal fortolkes i

overensstemmelse med stk. 9 og 10 i kommentarerne til artikel 8 i OECDs

Modeloverenskomst om dobbeltbeskatning af indkomst og formue 1977.

VI

Ad artiklerne 10 og 11

Der er enighed om, at i tilfælde af at en af staterne opkræver udbytteskat

på indkomst fra udbyttegivende gældsbreve, skal artikel 10 uanset

bestemmelserne i artikel 11 finde anvendelse på sådan indkomst hidrørende fra

denne stat.

VII

Ad artiklerne 10, 11 og 12

I tilfælde hvor der er pålagt kildeskat ud over det skattebeløb, der kan

pålignes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12, skal

ansøgning om tilbagebetaling af det overskydende skattebeløb indgives til den

kompetente myndighed i den stat, der har pålagt skatten, inden for en periode

på 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten blev pålagt.

VIII

Ad artikel 13

I tilfælde af, at den danske lovgivning ændres, sådan at Danmark kan udøve

den beskatningsret, der er fastsat i artikel 13, stk. 5, kan bestemmelserne i

artikel 13, stk. 5, efter anmodning fra Danmark ændres og erstattes med

følgende ordlyd:

»5. Bestemmelserne i stk. 4 skal ikke påvirke den ret, som tilfalder

hver af staterne i henhold til dens interne lovgivning til at beskatte

fortjeneste ved afhændelse af aktier eller »jouissance« rettigheder

i et selskab, hvis formue helt eller delvis er opdelt i aktier, og som i

henhold til lovgivningen i denne stat er hjemmehørende der, som oppebæres af

en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden stat, og som har været

hjemmehørende i den førstnævnte stat i løbet af de sidste 5 år forud for

afhændelsen af aktierne eller »Jouissance« rettighederne.'

Anmodning om en sådan ændring skal fremsættes ved at give Nederlandene

meddelelse ad diplomatisk vej . Ændringen skal træde i kraft på den 30. dag

efter den dag, på hvilken Nederlandene har modtaget anmodningen, og dens

bestemmelser skal derefter finde anvendelse på skatter på kapitalgevinster,

der oppebæres fra og med den første januar i det kalenderår, der følger

umiddelbart efter det år, i hvilket ændringen trådte i kraft.

IX

Ad artikel 16

Der er enighed om, at »bestuurder« eller »commisaris«

i et nederlandsk selskab betyder personer, som er udnævnt som sådan af

aktionærernes generalforsamling eller af ethvert andet kompetent organ i et

sådant selskab, og som er overdraget henholdsvis den almindelige ledelse af

og tilsyn med selskabet.

X

Ad artikel 18

Der er enighed om, at Nederlandene og Danmark skal indlede drøftelser for

at overveje, om en ændring af artikel 18 er nødvendig under hensyn til

udviklingen i EF eller OECD med hensyn til spørgsmålet om det stadig er

hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eksklusive beskatningsret for så vidt

angår pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der

er hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt

arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, som anført i artikel 18, stk.

1.

XI

Ad artikel 23

1) Der er enighed om, at ved beregningen af det i artikel 23, stk. 2,

nævnte fradrag skal de i artikel 22, stk. 1, omtalte formuebestanddele

medtages med den fulde værdi med fradrag af værdien af den gæld, der er

sikret mod pant i denne formue, og de i artikel 22, stk. 2, omtalte

formuebestanddele skal medregnes med fuld værdi med fradrag af den gæld, der

kan henføres til det faste driftssted eller faste sted.

2) Der er enighed om, at formuleringen »den pålignede skat på den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt« som omtalt i artikel 23, stk. 5,

litra d), skal omfatte enhver skat, som direkte eller indirekte er betalt af

det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste eller indkomst, som ligger

til grund for udbyttebetalingen.

XII

Ad artikel 24

Der er enighed om at udtrykket »virksomhed ud for kysten«

omfatter virksomhed udøvet i et efterforsknings- og udnyttelsesområde, der

strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat til området på land

i denne stat, forudsat at den virksomhed, der udøves på land, er forbundet

med virksomheden ud for kysten.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

PETER LOFT

For Kongeriget Nederlandenes regering

J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Nederlandene og dermed

gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser

herfor er opfyldt. Overenskomsten afløser en overenskomst, som blev indgået i

1957 og senere ændret ved en protokol i 1966. Den eksisterende overenskomst

er på en række punkter forældet.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at undgå international

dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Nederlandene beskatter en

person eller et selskab af samme indkomst. Dette sker typisk, når en person

eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra

den anden stat.

Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder regler for,

hvornår Danmark henholdsvis Nederlandene kan beskatte indkomst, som en

person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den

anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten bestemmelser om,

hvordan dobbeltbeskatning skal lempes, den såkaldte metodebestemmelse

(overenskomstens artikel 23), og bestemmelser om administrativ bistand gennem

udveksling af oplysninger og ved opkrævning af skatter.

Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten

ikke afskærer bopælsstaten fra at medregne den udenlandske indkomst i sit

beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først

»efterfølgende«.

Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende ordinær credit. Dette

indebærer, at når personer eller selskaber, der er hjemmehørende i Danmark,

modtager indkomst fra kilder i Nederlandene, og Nederlandene i henhold til

overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal Danmark tillade,

at den skat der er betalt i Nederlandene af denne indkomst, fratrækkes i den

danske skat af den samme indkomst. Fradraget kan ikke overstige den danske

skat af denne indkomst. Lempelsesmetoden svarer til den, der findes i

ligningslovens § 33.

Lempelsesmetoden er for Nederlandenes vedkommende eksemption med

progressionsforbehold. Dette indebærer, at når personer, der er

hjemmehørende i Nederlandene, modtager indkomster fra Danmark, som Danmark i

henhold til overenskomsten har ret til at beskatte, nedsætter Nederlandene

sin skat af denne indkomst efter forholdet mellem indkomsten fra Danmark og

den samlede indkomst. Indkomsten fra Danmark indgår i beskatningsgrundlaget i

Nederlandene, hvorved den får betydning for skatteberegningen

(progressionsvirkning).

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt omfang den model, der er

udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det

danske forhandlingsgrundlag. OECD-modellen er ikke bindende for OECD's

medlemsstater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, da en

overenskomst dels er et kompromis mellem to stater, dels må tilpasses

lovgivningen i de to stater, der indgår overenskomsten. Under gennemgangen af

overenskomstens enkelte bestemmelser nedenfor, vil der blive gjort rede for

de væsentligste afvigelser fra OECD-modellen.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

EU-retlige aspekter

Overenskomsten rummer en bestemmelse om, at der under visse betingelser er

fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger i den anden stat.

Bestemmelsen er begrænset til koncernansatte, der udstationeres i udlandet,

og som betalte til pensionsordningen inden udstationeringen.

Der består ingen EU-retlig forpligtelse til at indrømme et sådan fradrag.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer,

som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer

mellem landene. Herved får personer og virksomheder i det ene land bedre

skattemæssige betingelser for investering, etablering og arbejde i det andet

land som følge af, at dobbeltbeskatning minimeres. Dette er navnlig tydeligt

i forbindelse med grænseoverskridende betalinger af renter, udbytter og

royalties, idet kildestaten beskatter sådanne betalinger på bruttobasis, mens

bopælsstaten beskatter på nettobasis. Uden overenskomstens nedsættelse af

kildestatens beskatning af disse betalinger, ville der meget ofte forekomme

dobbeltbeskatning, idet bopælsstatens skat som oftest ikke ville være

tilstrækkelig til fuldt ud at kunne rumme kildestatens skat på disse

betalinger. Denne dobbeltbeskatning ville ødelægge incitamentet til at

investere i den anden stat. Overenskomsten giver også større klarhed og

sikkerhed ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af økonomiske

dispositioner.

Provenumæssigt vil den foreliggende overenskomst formentlig have begrænset

betydning, idet den på væsentlige punkter ligger nær på den eksisterende

aftale.

Det er dog bestemt, at kildestatsbeskatning af udbytter skal udelades,

hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i

det udloddende selskab. I den gældende aftale er betingelsen for

skattefritagelse i kildestaten af udbytter, at det udbyttemodtagende selskab

ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det udloddende selskab.

Der er efter dansk ønske medtaget regler, som regulerer beskatningen af

indkomst fra virksomhed i forbindelse med efterforskning og udvinding af

kulbrinter. Reglerne er i væsentlig grad udformet i overensstemmelse med

danske ønsker.

Alt i alt er overenskomsten en tiltrængt modernisering af en gammel

aftale, der i dag må anses for mangelfuld på en række punkter, med den deraf

følgende usikkerhed. Den nye aftale må anses for en fordel for dansk

erhvervsliv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene.

Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser

gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre

overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er

opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters regering skal give

hinanden underretning, når de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er

afsluttet. For Danmarks vedkommende vil det sige, at det foreliggende

lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten vil træde i kraft på den 30.

dag efter den sidste af disse underretninger, og den skal have virkning for

skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar eller senere i det

kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste underretning er

modtaget, eller senere, jfr. artikel 33.

Overenskomsten vil derefter være en del af de to staters skattelovgivning.

Samtidig ophører den gældende overenskomst med at have virkning.

De enkelte artikler i den dansk-nederlandske

dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Overenskomsten omfatter juridiske og fysiske personer, der er

hjemmehørende i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en

person er fuldt skattepligtig til den ene stat, bopælsstaten, og begrænset

skattepligtig til den anden stat, kildestaten.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle

danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne

eller kommunerne. Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller

væsentligt samme art, der efter aftalens underskrivelse pålignes som tillæg

til eller i stedet for de gældende skatter. Overenskomsten gælder også for

formueskatter, men der er tilknyttet en protokolbestemmelse, således at

formuebestemmelsen kun skal have virkning hvis og så længe begge stater

påligner formueskat.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i

overenskomsten, og som over alt i overenskomsten har den anførte betydning.

Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark.

Foruden at definere det geografiske anvendelsesområde, defineres

begreberne person, selskab, foretagende i en af staterne og foretagende i

den anden stat, international trafik, statsborger, og kompetente

myndighed.

Stk. 2 bestemmer, at med mindre andet følger af sammenhængen, skal alle

udtryk, der ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, de har i

skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artiklen bestemmer, hvornår en person er hjemmehørende i en stat i

overenskomstens forstand. Efter stk. 1, er en person hjemmehørende i en stat,

når han er fuldt skattepligtig til denne stat på grund af hjemsted, bopæl,

ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter.

Hvis en fysisk person er fuldt skattepligtig i begge stater i henhold til

deres interne lovgivning, fastlægger stk. 2 en række kriterier for, i hvilken

stat denne person skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Mens en person således kan være fuldt skattepligtig i begge stater, kan

skatteyderen kun være hjemmehørende i en stat i overenskomstens forstand.

Dette er nødvendigt for entydigt at fastlægge, hvilken stat der har status

som bopælsstat respektive kildestat, og dermed hvilken stat, der har

beskatningsretten til de forskellige indkomsttyper. Kriterierne i stk. 2,

anvendes i den rækkefølge, de står anført i bestemmelsen.

For »ikke-fysiske personer« d.v.s. juridiske personer, der er

selvstændige skattesubjekter, såsom selskaber m.v. bestemmes det i stk. 3, at

de er hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelses sæde er

beliggende.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhverv, som en person hjemmehørende i den

ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan karakter, at den kan anses

for udøvet gennem et fast driftssted. Foreligger der et fast driftssted,

medfører dette, at kildestaten kan beskatte den indkomst der indtjenes gennem

dette faste driftssted.

Efter stykke 1 foreligger der et fast driftssted, når et foretagende har

et fast forretningssted gennem hvilket foretagendets virksomhed helt eller

delvist udøves.

Stk. 2 opregner en række eksempler på hvad »fast driftssted«

navnlig omfatter.

Stk. 3 bestemmer, at et bygge-, anlægs- eller installationsarbejde udgør

et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

Stk. 4 opregner en række tilfælde, hvor den udøvede virksomhed er af en

sådan karakter, at der ikke foreligger fast driftssted.

Stk. 5 bestemmer, at en virksomhed udøvet gennem en afhængig agent, der

har og regelmæssigt udøver en fuldmagt til at indgå kontrakter i

virksomhedens navn, udgør et fast driftssted. Hvis virksomheden i forvejen

opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for at have fast driftssted, er det ikke

nødvendigt at afgøre, om den pågældende agent udgør fast driftssted efter

stk. 5. Bestemmelsen i dette stykke er en alternativ test for, om der

foreligger fast driftssted.

Stk. 6 bestemmer, at virksomhed drevet gennem en uafhængig agent, ikke

udgør fast driftssted, så længe den uafhængige agent handler inden for sin

sædvanlige forretningsvirksomhed som agent. Handler han uden for sin

sædvanlige virksomhed, vil dette medføre fast driftssted efter stk. 5

Stk. 7 bestemmer, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et

datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab

anses for fast driftssted af det andet.

Bestemmelsen, der er identisk med OECD-modellens, afviger fra den gældende

overenskomst. Denne mangler en tidsgrænse for, hvornår bygge- og

anlægsarbejder udgør fast driftssted. Endvidere anses udleveringslager for

fast driftssted, mens det i den foreliggende overenskomst er dækket af stk.

4's undtagelser fra fast driftssted.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den

stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen i den foreliggende overenskomst følger OECD-modellen.

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun

kan beskattes i bopælsstaten, med mindre virksomheden udøves gennem et fast

driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den

fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af indkomsten i det faste

driftssted. Tilsvarende bestemmelser mangler i vidt omfang i den gældende

aftale. Efter denne er det overladt til de kompetente myndigheder ved

overenskomst at fastsætte regler med hensyn til fordeling af fortjeneste.

Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er

særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles

efter bestemmelserne i disse artikler. Den gældende overenskomst mangler en

tilsvarende bestemmelse.

Den gældende overenskomst indeholder en regel om, hvornår indkomst fra et

udleveringslager ikke skal anses for indkomst, der kan henregnes til et fast

driftssted. Denne bestemmelse er udgået i den foreliggende overenskomst, idet

udleveringslagre i henhold til art. 5, stk. 4, i denne overenskomst ikke

længere anses for at udgøre et fast driftssted.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

Artiklen bestemmer i stk. 1, at indkomst ved drift af skibe og fly i

international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor rederiet eller

luftfartsselskabet har den virkelige ledelses sæde.

Stk. 3 indeholder en særbestemmelse vedrørende SAS/DDL. Efter denne finder

overenskomsten kun anvendelse på DDL's andel af SAS's fortjeneste. DDL's

ejede andel af SAS anses for at udgøre et foretagende, der driver

luftfartsvirksomhed i international trafik, med den virkelige ledelses sæde i

Danmark.

Ud over fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed omfatter

bestemmelsen efter stk. 4 også indkomst ved udleje af bemandet eller

ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i international trafik, hvis

sådan lejeindtægt er forbundet med fortjeneste som omhandlet i stk. 1.

Efter stk. 5 omfatter bestemmelsen i stk. 1 også fortjeneste ved

deltagelse i en pool, konsortium eller i en international driftsorganisation.

Den gældende overenskomst indeholder kun en bestemmelse svarende til stk.

1 i den foreliggende overenskomst.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte »arms-length-princip« for

transaktioner mellem forbundne foretagender. Heri ligger, at forbundne

foretagender skal handle med hinanden på samme vilkår som de, der ville gælde

på et frit marked mellem uafhængige foretagender. Hvis dette ikke er

tilfældet, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten, således at

denne kommer til at svare til den, der ville være opnået, hvis man havde

handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Bestemmelsen indeholder en præcisering, der ikke findes i OECD-modellen

eller det danske forhandlingsoplæg. Sidste punktum i stk. 1 fastslår, at det

forhold, at der er indgået en aftale om omkostningsdeling eller generelle

serviceaftaler mellem koncernforbundne selskaber, ikke i sig selv

medfører, at der er handlet på vilkår, der afviger fra de, der ville være

aftalt med uafhængige parter. Eksempelvis kan man forestille sig, at

koncernforbundne foretagender indgår en aftale om at dele udgifterne til at

udvikle immaterielle aktiver. Såfremt de aktiver, som hver enkelt foretagende

indskyder, forholdsvis modsvarer foretagendets forventede fordele af de

udviklede immaterielle aktiver, er der ikke grundlag for at antage, at

aftalen ikke er indgået på arms-length basis. Er der derimod et misforhold

mellem indskudte aktiver og de forventede fordele, kan der foretages en

justering, som ved enhver anden aftale, der ikke er indgået på markedsvilkår.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse om, at der kan foretages en

korresponderende ændring i den stat, der har beskattet en indkomst, der

retteligt skulle have været beskattet i den anden stat, når denne anden stat

har gennemført en forhøjelse. En tilsvarende bestemmelse mangler i den

gældende aftale.

Artikel 10

Udbytte

Artiklen er tilpasset EU's moder-datterselskabsdirektiv, og afviger dermed

fra OECD-modellen.

Kildestaten kan ikke beskatte udbytter, der betales til et selskab, der

mindst ejer 10 pct. af kapitalen i det udloddende selskab, forudsat at det

modtagende selskab er udbyttets retmæssige ejer.

I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte med 15 pct. af udbyttets

bruttobeløb.

Efter det danske forhandlingsoplæg og den gældende aftale er kildestaten

afskåret fra at beskatte udbytter, når den retmæssige ejer af udbytterne er

et selskab, der ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det udloddende selskab. En

grænse på 10 pct. af aktiekapitalen er dog indeholdt i andre

dobbeltbeskatningsoverenskomster, og er i overensstemmelse med EU's

moder-datterselskabsdirektiv. Den lavere grænse for fritagelse af udbytter

for kildestatsbeskatning kan for så vidt begrundes med, at den giver

selskaber med en holding mellem 10 og 25 pct. en bedre mulighed for

investering over landegrænsen.

Stk. 3 definerer, hvad der skal anses for udbytter.

Hvis udbyttet indgår i et fast driftssted eller et fast sted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet har direkte

forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal udbyttet

imidlertid beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.

Efter stk. 7 kan en stat ikke beskatte udbytte, der betales af et selskab

i den anden stat, medmindre det betales til en person, der er hjemmehørende i

den førstnævnte stat, eller har direkte forbindelse med et fast driftssted

eller fast sted i den førstnævnte stat. En stat kan heller ikke beskatte

udloddet eller uudloddet fortjeneste i et selskab i den anden stat, med

henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte

stat.

Artikel 11

Renter

Bestemmelsen adskiller sig fra OECD-modellen, men svarer til det danske

forhandlingsudspil. Efter OECD-modellen kan kildestaten beskatte renter med

10 pct. af rentens bruttobeløb.

Efter den foreliggende overenskomst har bopælsstaten den udelukkende

beskatningsret til renter.

Den eneste undtagelse er de tilfælde, hvor renten er effektivt tilknyttet

et fast driftssted eller fast sted, som rentens retmæssige ejer har i den

anden stat, jf. stk. 3. I disse tilfælde beskattes renten i kildestaten som

indkomst ved erhvervsmæssig fortjeneste.

Begrebet »renter« defineres i stk. 3.

Stk. 4 fastlægger hvornår en rente skal anses for at have kilde i en stat.

Det er for så vidt overflødigt i det direkte forhold mellem Danmark og

Nederlandene at definere hvilken stat, der skal anses for kildestat, når

beskatningsretten til renteindkomsten udelukkende tilkommer bopælsstaten.

Kildedefinitionen kan imidlertid få betydning, hvis rentebetalingen er

effektivt knyttet til et fast driftssted i en 3.-stat. Såfremt denne 3.-stat

beskatter renten ved »kilden«, her det faste driftssted, kan der

opstå en kildestatsbeskatning til fordel for 3.-staten. Dette har ikke været

hensigten, og kan afskæres hvis der i alle overenskomster indsættes en

definition, hvorefter det er betalerens bopælsstat, der er kildestat, uanset

om renten betales af et fast driftssted i en 3.-stat.

Stk. 5 gentager det »arms-length-princip«, der er omhandlet i

artikel 9.

Artikel 12

Royalties

Royalties kan udelukkende beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 1. Dette er

i overensstemmelse med OECD-modellen og det danske forhandlingsoplæg.

Den eneste undtagelse er de tilfælde, hvor den rettighed eller ejendom,

der ligger til grund for de betalte royalties har direkte forbindelse med et

fast driftssted eller fast sted, som royaltybeløbets retmæssige ejer har i

den anden stat. I så fald beskattes royalties som erhvervsmæssig indkomst i

kildestaten, jfr. stk. 3.

Begrebet »royalties« defineres i stk. 2.

Stk. 4 fastlægger hvor en royalty skal anses for at have kilde.

Begrundelsen for at indsætte en kildedefinition i royaltybestemmelsen uanset,

at der er tale om ren bopælsstatsbeskatnig, er den samme, der er anført under

rentebestemmelsen ovenfor. I OECD-modellen, der også har ren

bopælsstatsbeskatning, mangler kildedefinitionen.

Stk. 5 gentager det »arms-length-princip«, der er omhandlet i

artikel 9.

Artikel 13

Kapitalgevinster

Den gældende overenskomst indeholder ingen generel artikel om

beskatningsret til kapitalgevinster. Dette er et af de punkter i den gældende

overenskomst, der har givet anledning til de mest udtalte fortolkningstvivl.

Den foreliggende overenskomst indeholder en bestemmelse om beskatning af

kapitalgevinster, der følger OECD-modellen, dog med tilføjelse af enkelte

særbestemmelser.

Efter stk. 1 og 2, kan kildestaten beskatte kapitalgevinster, der

fremkommer ved afhændelse af fast ejendom og dele af eller hele det faste

driftssted eller faste sted beliggende der, som ejes af en person, der er

hjemmehørende i den anden stat.

Efter stk. 3, tilkommer beskatningsretten til afhændelse af skibe eller

fly i international trafik udelukkende den stat, hvor foretagendet har den

virkelige ledelses sæde. Stykket indeholder en særregel om SAS/DDL, parallel

til den der findes i artikel 8.

Efter stk. 4 kan kapitalgevinster ved afhændelse af alle andre aktiver,

kun beskattes i den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Stk. 5 er en særlig anti-misbrugsregel, der vedrører aktieavancer. Efter

de nylige ændringer af dansk aktieavancelovgivning, beregnes aktieavancen på

grundlag af værdien på tilflytningstidspunktet. Dette indebærer, at en

person, der tilflytter Danmark, dagen efter at være blevet hjemmehørende her,

kan sælge sine aktier skattefrit, uanset at der har været en betydelig

stigning i aktiernes værdi set ud fra anskaffelsesprisen. Danmark vil i

medfør af stk. 4 normalt have den udelukkende beskatningsret til

aktieavancen, med mindre der findes særbestemmelser i overenskomsten. Stk. 5

er en sådan særbestemmelse, der fastsætter, at Nederlandene i 5 år efter en

persons tilflytning til Danmark fra Nederlandene kan beskatte aktieavancer

ved salg af aktier i nederlandske selskaber.

Artikel 14

Frit erhverv

Indkomst fra frit erhverv som f. eks. virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt el.lign, kan beskattes i kildestaten, forudsat at den

pågældende har et fast sted i denne stat. Begrebet »fast sted« er

ikke defineret i overenskomsten, men vil typisk være et kontor, en klinik el.

lign., hvor kunder kan henvende sig.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

Efter stk. 1 og 2, kan vederlag for arbejde i tjenesteforhold kun

beskattes i bopælsstaten, med mindre arbejdet er udført i den anden stat. Er

dette tilfældet, kan den anden stat beskatte lønnen for arbejde udført der,

med mindre lønmodtageren befinder sig i den anden stat i en periode eller

perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, og

vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i

den anden stat, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et

fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. Alle tre betingelser skal

være opfyldt for at afskære kildestatens ret til at beskatte lønnen.

Stk. 3 indeholder en særbestemmelse, hvorefter løn, der oppebæres af en

person, der er beskæftiget på skibe eller fly i international trafik, kun kan

beskattes i bopælsstaten. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende

overenskomst, men afviger fra den normale bestemmelse i vore

dobbeltbeskatningsoverenskomster. Beskatningsretten tilkommer typisk den

stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden har den virkelige ledelses

sæde.

Særreglen i den foreliggende overenskomst skyldes, at Nederlandene kun har

intern hjemmel til at beskatte søfolk og flypersonale, der arbejder i

international trafik, såfremt de pågældende er hjemmehørende i Nederlandene.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer o.lign. kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres

virksomhed (kildestaten). Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en

anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk

være et selskab, ofte - men ikke nødvendigvis - ejet af kunstneren eller

sportsudøveren selv. Stk. 2 har dermed karakter af en

anti-misbrugsbestemmelse.

Artikel 18

Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser

Private pensioner der udbetales til en person, som vederlag for tidligere

personligt arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, kan kun beskattes i

bopælsstaten, jfr. stk. 1.

I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en løbende udbetaling og er

udbetaling som vederlag for tidligere ansættelse i den anden stat, eller hvor

der i stedet for en rettighed til en livrente udbetales en samlet sum, kan

vederlaget eller den samlede sum dog beskattes i kildestaten, jfr. stk. 2.

Bestemmelsen berører ikke afgiften af de danske kapitalpensioner, da disse er

holdt uden for overenskomstens anvendelsesområde.

Sociale pensioner kan kildestatsbeskattes, jfr. stk. 3.

Livrenter defineres i stk. 4.

Efter det danske forhandlingsudspil, skal der være kildestatsbeskatning af

alle pensioner. Dette var det ikke muligt at komme igennem med. Imidlertid

indeholder protokollen en hensigtserklæring om genforhandling, såfremt

udviklingen i EU eller OECD måtte tilsige dette. Såfremt den arbejdsgruppe,

der er nedsat i OECD til at se på reglerne om beskatning af pension, skulle

komme frem til, at man bør skifte til kildestatsbeskatning af pensioner, og

dette bliver knæsat i modellen, vil der være basis for genforhandling af

spørgsmålet.

Artikel 19

Offentlige hverv

Vederlag til offentligt ansatte for udførelse af hverv for det offentlige,

kan beskattes i udbetalerstaten. Sådanne vederlag kan dog kun beskattes i den

anden stat, hvis hvervet er udført i denne stat, af en person, der er

hjemmehørende der, og som er statsborger i bopælsstaten, eller ikke blev

hjemmehørende i denne stat alene med det formål, at udføre hvervet, jfr, stk.

1.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel beskattes i kildestaten. Er

modtageren hjemmehørende og statsborger i bopælsstaten kan

tjenestemandspensionen dog kun beskattes i denne stat, jfr. stk. 2.

Såfremt vederlaget eller pensionen udbetales for hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af det offentlige, finder de almindelige

regler i artikel 15 om personligt arbejde i tjenesteforhold, artikel 16 om

bestyrelseshonorarer eller artikel 18 om pensioner, dog anvendelse, jfr. stk.

3.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende modtager fra kilder uden for studielandet, skal

ikke beskattes i studiestaten.

Artikel 21

Andre indkomster

Alle indkomster, der ikke er specielt omhandlet i de forudgående artikler,

kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 1.

Dette gælder i medfør af stk. 2 dog ikke, hvis disse indkomster har

direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som en person

hjemmehørende i den ene stat har i den anden stat. I så fald behandles disse

indkomster som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed i det faste driftssted

eller faste sted. Et typisk eksempel vil være renter fra 3.-stat, som

tilfalder en bankfilial i den ene stat, men hvor selve banken er

hjemmehørende i den anden stat. Denne undtagelse fra hovedreglen i stk. 1,

gælder dog ikke fast ejendom.

Artikel 22

Formue

Bestemmelsen er for så vidt tom, idet den kun finder anvendelse, hvis og

så længe begge stater påligner formueskatter.

Bestemmelsen følger OECD-modellen.

I henhold til stk. 1, kan fast ejendom formuebeskattes i den stat, hvor

den er beliggende. Rørlig formue, der er knyttet til et fast driftssted eller

et fast sted, som et foretagende i den ene stat har i den anden stat, kan

beskattes i denne anden stat, jfr. stk. 2.

Formue bestående af skibe og fly, der anvendes i international trafik, kan

kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde,

jfr. stk. 3.

Al anden formue kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 4.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 23 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s.

foreskriver den fremgangsmåde hvorefter dobbeltbeskatningen skal lempes.

Nederlandene ophæver som hovedregel dobbeltbeskatningen ved

anvendelse af eksemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 1 og 2.

Dette betyder for Nederlandenes vedkommende, at der lempes ved at skatten

i Nederlandene nedsættes efter forholdet mellem den indkomst, som Danmark har

beskatningsretten til som kildestat, og den samlede indkomst. Den danske

indkomst indgår i beregningsgrundlaget for skatten, således at den får

progressionsvirkning.

Nederlandene giver dog credit for visse typer indkomst, jfr. stk. 3. Dette

gælder udbytter, aktieavancebeskatning, hvor Nederlandene har

beskatningsretten som »fraflytterstat«, bestyrelseshonorarer,

kunstneres og sportsfolks honorarer og private pensioner, der hvor der er

kildestatsbeskatningsret i medfør af artikel 18, stk. 2.

Stk. 4 indeholder en særbestemmelse, efter hvilken Nederlandene

forbeholder sig ret til at anvende credit i forbindelse med erhvervsmæssige

indkomster, der indtjenes gennem et fast driftssted, i de tilfælde, hvor der

efter intern lovgivning skal gives credit. Bestemmelsen er en

antimisbrugsbestemmelse. Nederlandenes interne lempelsesregel er som

udgangspunkt eksemption. I visse tilfælde, hvor Nederlandene anser en

transaktion for »tvivlsom«, foreskriver de interne regler

imidlertid lempelse efter creditprincippet. Ved bestemmelsen i stk. 4, sikrer

Nederlandene sig, at de ikke fraskriver sig denne lempelsesmetode gennem

hovedreglen om eksemption i stk. 2.

I de tilfælde, hvor Nederlandene giver credit, fratrækkes den betalte

danske skat i den nederlandske skat af den samme indkomst. Der kan dog højst

fratrækkes et beløb svarende til den nederlandske skat af den indkomst,

Danmark i medfør af sin kildestatsbeskatningsret har beskattet.

Danmark lemper som alt overvejende hovedregel dobbeltbeskatningen

efter metoden ordinær credit. Danmark nedsætter således de danske skatter med

den nederlandske skat, der er betalt af indkomst, som Nederlandene har

beskatningsretten til som kildestat. Fradraget kan dog ikke overstige den

danske skat af denne indkomst.

For lønindkomst ved arbejde i tjenesteforhold og indkomst fra offentligt

hverv, lemper Danmark dog efter eksemptionsprincippet.

Udbytter, som et dansk moderselskab modtager fra et datterselskab i

Nederlandene, skal eksemptes i det danske moderselskab i overensstemmelse med

bestemmelserne i intern dansk lovgivning. Såfremt udbytterne herefter ikke

kan eksemptes, skal der gives credit for den underliggende selskabsskat i

datterselskabet.

Selskabsskattesystemet i Nederlandene er som udgangspunkt godkendt som et

system, der giver danske moderselskaber adgang til at få eksemption for

nederlandske datterselskabsudbytter.

Der kan dog forekomme situationer, hvor selskabsskatten i Nederlandene

effektivt er under de 25 pct., som kræves efter dansk lovgivning som

betingelse for at eksempte datterselskabsudbytterne. Dette hænger sammen med,

at Nederlandene anvender eksemption som lempelsesmetode både efter intern

lovgivning og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Hvis datterselskabet

i Nederlandene f. eks. som sin eneste aktivitet driver et fast driftssted i

et lavskatteland, og indkomsten herfra eksemptes i Nederlandene, er

datterselskabet rent faktisk kun blevet beskattet med lavskattelandets skat.

Situationen kan også forekomme, hvor datterselskabet modtager udbytter,

renter eller royalties fra selskaber eller personer i 3.-lande. Dette hænger

sammen med, at reglerne om eksemption for udenlandske udbytter er mere

vidtgående i Nederlandene end i Danmark. Endvidere hænger det sammen med, at

renter og royalties fra 3.-lande som hovedregel vil være eksempt i

Nederlandene i henhold til såvel intern lovgivning som

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Dette kombineres med ingen eller lav

kildestatsbeskatning af de renter og royalties, som det nederlandske selskab

modtager fra 3.-lande, som Nederlandene har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med.

Såfremt beskatningen af datterselskabet i Nederlandene ikke opfylder

betingelserne i dansk lovgivning for at blive eksemptet, gives der i stedet

credit i Danmark for den underliggende selskabsskat.

Det er op til de danske moderselskaber at dokumentere, at

datterselskabsudbytter fra Nederlandene kvalificerer til eksemption.

Endelig indeholder metodebestemmelsen en særregel for lempelse af skat på

aktieavancer, når Danmark har taget fraflytningsskat. Bestemmelsen svarer til

de interne danske regler.

Artikel 24

Virksomhed ud for kysten

I henhold til stykkerne 1-3, anses der for at foreligge fast driftssted i

forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden, dens undergrund

og de deri værende naturforekomster, når arbejdet varer mere end 30 dage i en

12-måneders periode. Bestemmelserne i stk. 3 hindrer, at disse tidsfrister

kan omgås ved at lade arbejdet udføre af forskellige indbyrdes forbundne

foretagender.

Efter stk. 5 beskattes indkomst ved transport af forsyninger eller

personel mellem pladser i en af staterne (supply) som indkomst ved

international trafik.

Efter stk. 6 anses der for at være fast sted, hvis frit erhverv udøves ud

for kysten i en samlet periode på 3o dage.

Efter stk. 7 beskattes gage, løn og lignende vederlag, som en person, der

er hjemmehørende i den ene stat, oppebærer ved arbejde ud for kysten udøvet

gennem et fast driftssted i den anden stat, i denne anden stat (kildestaten).

Reelt vil lønnen m.v. blive beskattet i kildestaten, hvis arbejdsgiverens

arbejde strækker sig ud over 30 dage i kildestaten.

Efter stk. 8 beskattes lønindkomst ved arbejde på supplyfartøjer i

overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 15, stk. 3, om beskatning af

lønarbejde om bord på fartøjer/fly i international trafik.

Endelig bestemmer stk. 9, at Nederlandene lemper for skat på indkomst -

herunder løn - ved virksomhed ud for kysten, som Danmark som kildestat har

beskatningsretten til, ved at give eksemption. Lempelsen er dog betinget af,

at der dokumenteres faktisk skattebetaling til Danmark.

Bestemmelsen følger i meget vidt omfang det danske forhandlingsudspil.

Dette indeholder imidlertid yderligere en bestemmelse om, at drilling-rig

aktivitet først udgør et fast driftssted, når den har varet mere end 365 dage

i en 18 måneders periode. Dette har det ikke været muligt at komme igennem

med under forhandlingerne.

Artikel 25

Ikke diskriminering

Stk. 1-4 bestemmer, at de to stater ikke må diskriminere hinandens

statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både fysiske og juridiske

personer. Bestemmelsen gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i

den ene eller i begge staterne. En stat er dog ikke forpligtet til at give

personer, der er hjemmehørende i den anden stat skattemæssige fordele, som

den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt indrømmer

personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

Stk. 5 og 6 er særbestemmelser, der i et nærmere bestemt omfang tillader,

at fysiske personer kan fratrække bidrag til pensionsordninger i den anden

stat.

Fradraget er betinget af, at betalingen er afholdt i forbindelse med

personligt arbejde i tjenesteforhold, til en pensionsordning, der er oprettet

og anerkendt i skattemæssig henseende i den anden stat. Sådan betaling kan

fratrækkes i en periode på i alt højst 60 måneder, på samme måde som

indbetalinger til pensionsordninger i arbejdsstaten, på betingelse af, at den

fysiske person ikke var hjemmehørende i arbejdsstaten og betalte bidrag til

pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte ansættelsesforholdet i

arbejdsstaten; og denne person enten fortsat er ansat af den samme

arbejdsgiver som umiddelbart før han begyndte ansættelsesforholdet i

arbejdsstaten, eller af en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet

foretagende med den førstnævnte arbejdsgiver; og arbejdsstaten tiltræder, at

pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er

skattemæssigt anerkendt i denne stat.

Bestemmelsen gælder kun obligatoriske ordninger i ansættelsesforhold.

Der er således tale om personer, der er ansat i internationale koncerner,

og udstationeres til udenlandske filialer eller koncernforbundne selskaber.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med de principper for skattemæssig

behandling af koncernansattes pensionsindbetalinger, som EU gør sig til

talsmand for.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person,

der er hjemmehørende i en af staterne mener, at han udsættes for en

beskatning, der er i strid med overenskomsten. Det er herunder fastsat, at de

kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale at løse

de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkning eller anvendelse af aftalen.

Overenskomsten pålægger ikke de to staters kompetente myndigheder nogen

pligt til at blive enige.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

Artiklen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle

oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres

ud i livet.

Artikel 28

Bistand ved inddrivelse

OECD-modellen indeholder ingen bestemmelse om bistand ved inddrivelse af

skattekrav. Fra dansk side ser man gerne, at en sådan bestemmelse medtages i

overenskomsterne.

Bestemmelsen indeholder, foruden selve forpligtelsen til at inddrive

skattekrav for den anden stat, en lang række specifikke bestemmelser om,

hvorledes staterne skal forholde sig i forbindelse med inddrivelsen.

Der gives således anvisning på, hvornår en stat ikke skal være forpligtet

til at foretage inddrivelse, hvilke dokumenter, der skal ledsage en

inddrivelsesbegæring, måden skattekravet skal være opgjort på med hensyn til

møntsort, adgangen til at foretage sikringsakter på vegne af den anden stats

krav, den periode inden for hvilken et krav kan inddrives, inddrivelsens

afbrydende virkning i forhold til forældelse, adgangen til afdragsvis

betaling og spørgsmål om hvilken stat, der skal bære omkostningerne ved

inddrivelsen. En stat kan ikke forpligtes til at foretage skridt, der er i

strid med dens interne lovgivning eller administrative praksis.

Bestemmelserne er i overensstemmelse med principperne i OECD's og

Europarådets konvention om administrativ bistand, som Danmark har tiltrådt.

Artikel 29

Begrænsninger af artiklerne 27 og 28

Artikel 29 bestemmer, at de to forudgående artikler ikke kan pålægge nogen

af de to stater pligt til at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne

stats eller den anden stats lovgivning og forvaltningspraksis; til at meddele

oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden stats

lovgivning eller normale forvaltningspraksis; eller meddele oplysninger, som

ville røbe erhvervsmæssige m.v. hemmeligheder, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 30

Diverse bestemmelser

Hovedindholdet i artiklen er bestemmelsen i stk. 3, hvorefter der tages

stilling til behandlingen af dødsboskat i uafsluttede boer, hvor en eller

flere berettigede i boet er hjemmehørende i Nederlandene.

Hvor boet i Danmark er et selvstændigt skattesubjekt, er det i

Nederlandene de berettigede, der er skattepligtssubjekter.

Stk. 3 bestemmer derfor, at indkomster i danske uafsluttede dødsboer, skal

behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i den foreliggende

overenskomst, således at man forholder sig, som om indtægterne tilkom den

berettigede i Nederlandene direkte, og beskatter derefter. Dansk dødsboskat

skal anses for at være skat, der er pålignet den nederlandske berettiget

direkte. Bestemmelsen betyder f.eks. af hvis indkomsten i det danske dødsbo

er indkomst af fast ejendom beliggende i Danmark, beskatter Danmark

indkomsten hos dødsboet. Nederlandene kan anse denne skat for direkte betalt

af den berettigede i Nederlandene, og give eksemption for indkomsten.

En parallel bestemmelse findes i den gældende aftale.

Artikel 31

Repræsentationer

Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater,

jfr. stk. 1.

Artiklen er udbygget med præciserende bestemmelser, der er hentet fra

kommentarerne til OECD-modellens bestemmelse om diplomater.

Stk. 2 fastslår således, at når en diplomat er fuldt skattepligtig og

statsborger i den stat, der har udsendt ham, skal han anses for hjemmehørende

i denne stat. Bestemmelsen passer med de danske regler om fuld skattepligt

for personer udsendt af den danske stat.

Stk. 3 præciserer, at overenskomsten ikke finder anvendelse på

internationale organisationer m.v., diplomater fra 3.-lande og andre, der

ikke beskattes som fuldt skattepligtige i den stat, hvori de gør tjeneste.

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Nederlandene kan således ikke

påberåbes af en græsk diplomat, der gør tjeneste ved den græske ambassade i

Haag, og som har udbytteindkomster fra Danmark, fordi den pågældende diplomat

ikke beskattes som fuldt skattepligtig i Nederlandene.

Artikel 32

Territorial udvidelse

Overenskomsten kan i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides

til at gælde for Grønland og/eller Færøerne samt de Nederlandske Antiller og

Aruba, forudsat disse områder måtte ønske det, og de opfylder betingelsen om,

at de nævnte områder påligner skatter af væsentlig samme art, som de skatter

overenskomsten finder anvendelse på.

Artikel 33

Ikrafttræden

Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den sidste dato på hvilken de

respektive regeringer har givet hinanden skriftlig underretning om, at de

forfatningsmæssige formaliteter er afsluttet i de respektive stater.

»Forfatningsmæssige formaliteter« vil for Danmarks vedkommende

sige, at det foreliggende lovforslag er endeligt vedtaget.

Overenskomsten har virkning for skatteår og perioder, der begynder den 1.

januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den

sidste af underretningerne er modtaget, eller senere.

Den gældende overenskomst fra 1957 med senere ændringer ophører med at

have virkning ved den foreliggende overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne

i 1957-overenskomsten med senere ændringer, skal dog fortsat være gældende

for skatteår og perioder, der er udløbet før det tidspunkt, hvor den

foreliggende overenskomsts bestemmelser har virkning. Der opstår således

intet aftaleudækket tidsinterval, p.g.a. at den nye overenskomsts

ikrafttrædelsestidspunkt ligger før dens virkningstidspunkt.

Artikel 34

Opsigelse

Overenskomsten løber i 5 år, og kan herefter opsiges med 6 måneders varsel

før udgangen af ethvert kalenderår.

Protokol

Endelig indeholder overenskomsten en protokol, der præciserer forståelsen

af visse bestemmelser.

Ud over dette, indeholder protokollen i punkt VIII en mulighed for at gøre

bestemmelsen i Artikel 13, stk. 5, om beskatning af aktieavancer i

fraflytningslandet i indtil 5 år efter fraflytningen, gensidig. Som den står

formuleret, gælder den ensidigt for Nederlandene, idet det kun er

Nederlandene, der har begrænset skattepligt af aktieavancer. En ændring kan

kun blive aktuel, hvis Danmark i fremtiden indfører begrænset skattepligt for

disse avancer.

I protokollens punkt X, er der indeholdt en hensigtserklæring om at

genoptage forhandlinger om kildestatsbeskatningsret til private pensioner,

hvis udviklingen i OECD og EU rejser det spørgsmål, om det fortsat er

hensigtsmæssigt at opretholde bestemmelserne om bopælsstatsbeskatning af

private pensioner og livrenter, jf. ovenfor under artikel 18.

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter

offentliggørelsen i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,

idet skattespørgsmål hører under det færøske og grønlandske hjemmestyres

kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse

dele af rigsfællesskabet.

Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene.

(Lovforslag nr. L 82).

Gennem flere forhandlingsrunder har regeringen forhandlet en ny

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Nederlandene. For at regeringen endelig

kan tiltræde overenskomsten, og derved gennemføre dens bestemmelser i

Danmark, kræves, at Folketinget vedtager en lov herom.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene har til

formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at de to lande

beskatter samme indkomst hos det samme skattesubjekt. Dette sker ved, at

overenskomsten regulerer hvilket af de to lande, der kan beskatte forskellige

typer indkomst, som en person hjemmehørende i det ene land (bopælsstaten)

modtager fra det andet land (kildestaten). Endvidere er der regler for,

hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatningen, når begge stater

beskatter den samme indkomst.

Overenskomsten afløser overenskomsten af 20. februar 1957 med senere

ændringsprotokol af 20. januar 1966.

Den nye overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Så længe det kun

er den ene stat, der påligner formueskatter, finder bestemmelserne om formue

og formueskatter dog ikke anvendelse.

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende overenskomst er

følgende:

Ejergrænsen for, hvornår et moderselskab kan hjemtage udbytte fra et

datterselskab i det andet land, uden at skulle betale udbytteskat til

kildestaten er nedsat fra 25 pct. til 10 pct.

Der er indsat en generel bestemmelse om beskatning af kapitalgevinster. En

sådan bestemmelse mangler i den gældende overenskomst. Særligt vedrørende

kapitalgevinster ved salg af aktier er der indsat en

anti-misbrugsbestemmelse, der forhindrer personer i at spekulere i lav eller

ingen beskatning ved salg efter flytning fra Nederlandene til Danmark.

Danmark lemper efter creditmetoden, hvilket ikke er en ændring i forhold

til den gældende aftale. Der gives dog som noget nyt eksemption på løn. Der

er indsat en bestemmelse om eksemption i moderselskabet for udbytter fra

datterselskaber i Nederlandene. Af denne fremgår det, at eksemptionen skal

ske efter de interne danske regler herom. I dette ligger, at der kun gives

eksemption, hvis moderselskabets ejerdel er 25 pct. eller mere, og at

eksemptionen er betinget af, at den underliggende datterselskabsskat ikke er

væsentligt lavere end den danske selskabsbeskatning. Nederlandene lemper

fortsat efter eksemptionsprincippet, men der er indsat en bestemmelse om, at

der i stedet gives credit, såfremt dette følger af Nederlandenes interne

lovgivning.

Der er indsat en helt ny bestemmelse om beskatning af indkomster ved

virksomhed ud for kysten, i forbindelse med forundersøgelse og efterforskning

af kulbrinter. Efter denne bestemmelse anses et fast driftssted at foreligge

efter 30 dage, med den konsekvens, at kildestaten kan beskatte såvel

virksomheden af indkomsten fra dette faste driftssted, som lønnen der

oppebæres af de ansatte ved dette faste driftssted, når virksomheden varer

mere end 30 dage. Supplytrafik behandles som international trafik. Dette

betyder at indkomsten herfra kun kan beskattes i den stat, hvor

transportvirksomheden har den virkelige ledelses sæde.

Overenskomsten indeholder en særbestemmelse om fradragsret for

indbetalinger til pensionsordninger. Bestemmelsen er begrænset til

obligatoriske ordninger for koncernansatte. De ansatte skal have bidraget til

ordningen før de forflyttes. Der skal være tale om en ordning, der kan

godkendes af arbejdsstaten som svarende til dens egne pensionsordninger med

fradragsret. Fradraget kan maksimalt gives i 60 måneder.

Desuden er der foretaget en række justeringer i overenskomsten for at

indarbejde de mellemliggende års mere tekniske ændringer i OECD's

modeloverenskomst. Overenskomsten har hermed fået langt klarere bestemmelser

end den gældende, hvor man i mangel af fyldestgørende bestemmelser, har

måttet foretage udfyldende fortolkninger på en række punkter.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, og den

skønnes at være nogenlunde provenuneutral.

Jeg skal hermed anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter