1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG REGERINGEN I KONGERIGET NEDERLANDENE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Overenskomst af 1. juli 1996 mellem regeringen i Kongeriget
Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
skatter på indkomst og formue, kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i
Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33.
Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til
undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig
administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med protokol,
undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet
i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst
undertegnet i Haag den 20. januar 1966, ophøre med at have virkning ved denne
overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte overenskomst
skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder, der er
udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har
virkning.
Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal
følgende aftaler mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene ikke
have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken nærværende
overenskomst er i kraft, nemlig
1. aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse for skat på visse
fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;
2. aftale indgået ved udveksling ved noter, dateret 15. december 1937 og
24. marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester
hidrørende fra luftfartsvirksomhed.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Læs alt
Bilag
Overenskomst
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og formue
Regeringen i Kongeriget Danmark
og
Regeringen i Kongeriget Nederlandene,
der ønsker at afslutte en ny overenskomst til afløsning af den gældende
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til
undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler for gensidig
administrativ bistand for så vidt angår skatter på indkomst og formue med
protokol, der er undertegnet i København den 20. februar 1957, og med
supplerende noter udvekslet i København den 20. februar 1957, og ændret ved
tillægsaftale undertegnet i Haag den 20. januar 1966,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I
Overenskomstens omfang
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller i begge staterne.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter,
der udskrives på en af staternes, dens politiske underafdelingers eller dens
lokale myndigheders vegne, uanset hvordan de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes
hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,
herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom,
skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af
foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er
især:
a) i Nederlandene:
- de inkomstenbelasting (indkomstskat),
- de loonbelasting (lønskat),
- de vennootschapsbelasting (selskabsskat) herunder statens andel i
nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i
henhold til Mijnwet 1810 (loven om minedrift af 1810) for så vidt angår
koncessioner, der er udstedt siden 1967, eller i henhold til Mijnwet
Continentaal Plat 1965 (loven om udnyttelse af den nederlandske
kontinentalsokkel af 1965),
- de dividendbelasting (udbytteskat),
- de vermogensbelasting (formueskat),
(herefter omtalt som »nederlandsk skat«);
b) i Danmark:
- indkomstskatten til staten,
- den kommunale indkomstskat,
- den amtskommunale indkomstskat,
- den særlige indkomstskat,
- kirkeskatten,
- udbytteskatten,
- renteskatten,
- royaltyskatten,
- skatter i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme
eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente
myndigheder i staterne skal give hinanden underretning om væsentlige
ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Kapitel II
Definitioner
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst
følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »Stat« betyder Nederlandene eller Danmark, alt
efter sammenhængen; og udtrykket »Stater« betyder Nederlandene og
Danmark;
b) udtrykket »Nederlandene« betyder den del af Kongeriget
Nederlandene, der er beliggende i Europa, herunder territorialfarvandet og
ethvert område uden for territorialfarvandet, hvor Nederlandene i
overensstemmelse med international ret udøver jurisdiktion eller suveræne
rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og overliggende vande
samt naturforekomster.
c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område indenfor hvilket Danmark kan udøve sine suveræne
rettigheder med det formål at efterforske og udnytte naturforekomsterne på
havbunden og i dens undergrund og dens overliggende vande, og med hensyn til
anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af
området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en af staterne« og
»foretagende i den anden stat« betyder henholdsvis et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med
skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende, hvis virkelige ledelse
har sit sæde i en af staterne, bortset fra tilfælde hvor skibet eller
luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden stat;
h) udtrykket »statsborger« betyder:
1) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en af
staterne
2) enhver juridisk person, interessentskab og forening, der består i kraft
af den gældende lovgivning i en af staterne;
i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
1) i Nederlandene: Finansministeren eller han befuldmægtigede
stedfortræder;
2) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en af staterne skal, medmindre
andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter,
hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en af staterne« enhver person, som i henhold til
lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dog
omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende
stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der
befinder sig der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge staterne, bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i staterne afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses for at være hjemmehørende i
den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse er beliggende.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et
fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller
delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted,
hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller installationsarbejde udgør kun
et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket
»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller
udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for
foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en
kombination af flere af de i litra a) til e) nævnte virksomheder, forudsat at
det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne
kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.
5. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 6 - handler i en af staterne på vegne af
et foretagende og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler
i foretagendets navn, skal dette foretagende - uanset bestemmelserne i stykke
1 og 2 - anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til
hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre
denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke 4 nævnte forhold, som,
hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette
faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette
stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en af
staterne, alene fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en
mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse
personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,
behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Kapitel III
Indkomstbeskatning
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er
beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som
det har i lovgivningen i den stat, hvori den pågældende ejendom er
beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder
på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til
fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der
betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for
fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse
af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst
af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en af staterne, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i
den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet
driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde,
hvor et foretagende i en af staterne driver erhvervsvirksomhed i den anden
stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af staterne til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville
have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som
udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår,
og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være
tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste driftssted,
herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er
afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre
steder.
4. I det omfang det har været sædvane i en af staterne at fastsætte den
fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne stat i at fastsætte den
skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling.
Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet er i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot
fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der
henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år,
medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse
artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik
kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver
skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet
anses for at have sit sæde i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted,
eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken skibets reder er
hjemmehørende.
3. For så vidt angår fortjeneste oppebåret af luftfartsselskabet
Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde
anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet,
der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det
Danske Luftfartsselskab (DDL).
For så vidt angår stykke 1 skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at
udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik,
med den virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik fortjeneste oppebåret ved udleje
af bemandet eller ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i
international trafik, hvis sådan lejeindtægt er forbundet med den
fortjeneste, der er omfattet af stykke 1.
5. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved
deltagelse i en pool, et konsortium eller i en international
driftsorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af staterne direkte eller indirekte har del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en af staterne som et
foretagende i den anden stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed. Det gælder dog, at den
omstændighed at forbundne foretagender har indgået aftaler som f.eks. aftaler
om omkostningsdeling eller generelle serviceaftaler angående eller baseret på
fordelingen af ledelsesmæssige, generelle administrative, tekniske og
kommercielle omkostninger samt omkostninger til forskning og udvikling og
andre omkostninger af lignende art, ikke i sig selv skal være et vilkår i den
foregående sætnings betydning.
2. I tilfælde, hvor en af staterne til fortjenesten for et foretagende i
denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste,
som et foretagende i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden
stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to
foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende
regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved
reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og staternes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre
sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af
staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den stat, hvori det selskab,
der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne
stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den
pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den stat, i hvilken selskabet er
hjemmehørende, ikke påligne skat på udbytte betalt at dette selskab, hvis den
retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der er hjemmehørende i den anden
stat, og som direkte besidder mindst 10 procent af kapitalen i det selskab,
der betaler udbyttet.
4. Bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal ikke berøre beskatningen af
selskabet med hensyn til den fortjeneste, der ligger til grund for det
betalte udbytte.
5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance«
rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat,
hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.
6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet, der er hjemmehørende i en af
staterne, udøver virksomhed i den anden stat, i hvilken det udbyttebetalende
selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller i
denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre
sådant udbytte betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden
stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,
der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikkeudloddet fortjeneste, selv om
det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis
består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en af staterne og betales til en person, der
er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er renternes
retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for
renter i henhold til denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes
retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne, driver
erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de
udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales af
denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal myndighed
deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor
den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af
staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en af
staterne, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er
stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted,
skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste
driftssted eller det faste sted er beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren
og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver stat under hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en af staterne og betales til en person,
der er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er
royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalty« betyder i denne artikel betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at
anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for radio- eller
fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formular eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger
om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne,
driver erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,
gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom,
der ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales
af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal
myndighed deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I
tilfælde, hvor den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er
hjemmehørende i en af staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast
sted i en af staterne, i forbindelse med hvilket den forpligtelse, der ligger
til grund for royaltybetalingen, er indgået, og sådan royalty afholdes af
dette faste driftssted eller faste sted, skal sådant royaltybeløb anses for
at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,
såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal
det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som
er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har
i den anden stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et
fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden stat, herunder også
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller
sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke
skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår
fortjeneste oppebåret af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske
Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System.
For så vidt angår dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for
at udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international
trafik, med den virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2
og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er
hjemmehørende.
5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre Nederlandenes ret til at
påligne skat i henhold til egen lovgivning på fortjeneste ved afhændelse af
aktier eller »jouissance« rettigheder i et selskab, hvis kapital
helt eller delvist er fordelt på aktier og som i henhold til nederlandsk
lovgivning er hjemmehørende i Nederlandene, som oppebæres af en fysisk
person, der er hjemmehørende i Danmark, og som har været hjemmehørende i
Nederlandene indenfor de sidste fem år forud for afhændelsen af aktierne
eller »jouissance« rettighederne.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed
står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelsen af hans
virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i
den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende
virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan
gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kun beskattes
i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden
stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, oppebærer for personligt arbejde i
tjenesteforhold udført i den anden stat, kun beskattes i den førstnævnte
stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag
oppebåret af person, der er hjemmehørende i en af staterne, for personligt
arbejde i tjenesteforhold der udføres om bord på et skib eller luftfartøj,
der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen,
en »bestuurder« eller en »commissaris« for et selskab,
der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en
person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller
musiker, eller som sportsudøver, ved virksomhed udøvet i denne egenskab i den
anden stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved virksomhed, som udøves af en optrædende
kunstner eller en sportsudøver i dennes egenskab som sådan, ikke tilfalder
kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den
stat, i hvilken kunstneren eller sportsudøveren udøver sin virksomhed.
Artikel 18
Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan
pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt arbejde
i tjenesteforhold og enhver livrente kun beskattes i denne stat.
2. I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en løbende udbetaling og er
betaling som vederlag for tidligere ansættelse i den anden stat, eller hvor
der i stedet for en rettighed til en livrente udbetales en samlet sum, kan
dette vederlag eller denne samlede sum beskattes i den stat, hvorfra det
hidrører.
3. Enhver pension og andre ydelser, som udbetales i medfør af
bestemmelserne i sociallovgivningen i en af staterne til en person, der er
hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk
betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt
tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en
forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag
i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en af staterne, dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder,
kan beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis
hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
1. er statsborger i denne stat; eller
2. ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en af staterne, dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af
disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne stat, dens
underafdelinger eller myndigheder, kan beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis
modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på
vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en af staterne eller en af dens politiske
underafdelinger eller en af dens lokale myndigheder.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,
umiddelbart før han besøger en af staterne, var hjemmehørende i den anden
stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin
uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at
sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af
staterne, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst
bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
hvis modtageren af sådan indkomst er en person hjemmehørende i en af
staterne, som driver erhvervsvirksomhed i den anden stat gennem et der
beliggende fast driftssted, eller som udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger
til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Kapital IV
Beskatning af formue
Artikel 22
Formue
1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, som ejes af
en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som er beliggende i den
anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har i den anden
stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, og af rørlig formue, der er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke
skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår
formue ejet af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af formuen, som
svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab
(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System. For så vidt angår
dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at udgøre et
foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik, med den
virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en stat,
kan kun beskattes i denne stat.
Kapitel V
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Ved påligning af skat på personer, som er hjemmehørende i Nederlandene,
må Nederlandene i beskatningsgrundlaget medregne indkomst- og formuebeløb,
som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i
Danmark.
2. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Nederlandene
oppebærer indkomst fra eller ejer formuebestanddele, der kan beskattes i
Danmark i henhold til denne overenskomsts artikel 6, artikel 7, artikel 10,
stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og 2,
artikel 14, artikel 15, stk. 1, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 1 litra
a) og stk. 2 litra a), artikel 21, stk. 2 og artikel 22, stk. 1 og 2, og
denne indkomst eller formuebestanddel er medregnet i det i stk. 1 omhandlede
beskatningsgrundlag, skal Nederlandene fritage sådan indkomst eller
formuebestanddel for beskatning ved at foretage en nedsættelse af den
nederlandske skat. Denne nedsættelse skal beregnes efter bestemmelserne om
undgåelse af dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning. De omhandlede
indkomst- og formuebeløb skal anses for at være medregnet i det totale beløb
af indkomst eller formuebestanddele, der er fritaget for nederlandsk skat i
henhold til disse bestemmelser.
3. Derudover skal Nederlandene indrømme et fradrag i den således beregnede
nederlandske skat af indkomster, der kan beskattes i Danmark i henhold til
denne overenskomsts artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 5, artikel 16,
artikel 17 og artikel 18, stk. 2, for så vidt disse indkomster er medregnet i
det i stk. 1 omhandlede beskatningsgrundlag. Fradragsbeløbet skal svare til
den skat, der er betalt i Danmark af disse indkomster, men skal ikke
overstige den nedsættelse, der ville være indrømmet, hvis de således
medregnede indkomster havde været de eneste indkomster, som var fritaget for
nederlandsk skat i henhold til bestemmelserne om undgåelse af
dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal Nederlandene indrømme fradrag i
nederlandsk skat for skat betalt i Danmark af indkomst, som i henhold til
artikel 7, artikel 10, stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og
artikel 21, stk. 2 i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, i det omfang
disse beløb er medregnet i det beskatningsgrundlag, der er omhandlet i stk.
1, hvis og i den udstrækning at Nederlandene efter bestemmelserne i
nederlandsk lovgivning om undgåelse af dobbeltbeskatning indrømmer fradrag i
nederlandsk skat af skat pålignet i et andet land på sådanne indkomstbeløb.
Ved beregningen af dette fradrag skal bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel
tilsvarende finde anvendelse.
5. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c)
ikke medfører andet, indrømme:
(i) et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt i Nederlandene;
(ii) et fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den
formueskat, der er betalt i Nederlandene;
b) Et sådant fradrag skal dog i intet af disse tilfælde kunne overstige
den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,
der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i
Nederlandene.
c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i Nederlandene eller kan beskattes i Nederlandene i
overensstemmelse med artikel 15 og artikel 19, kan Danmark medregne denne
indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten
eller formueskatten fradrage den del af indkomstskatten eller formueskatten,
som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i
Nederlandene.
d) Uanset bestemmelserne i litra a) og b) i dette stykke skal udbytte
betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Nederlandene, til et selskab,
der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for beskatning i Danmark i
henhold til den danske lovgivning om skattefritagelse for udbytter betalt til
danske selskaber fra udenlandske datterselskaber. I tilfælde, hvor udbyttet
ikke opfylder betingelserne for fritagelse for dansk skat, skal Danmark dog -
ud over det skattefradrag, der er omhandlet i litra a) og b) - indrømme som
fradrag i skatten af sådant udbytte den pålignede skat på den fortjeneste,
hvoraf udbyttet er betalt, i overensstemmelse med artikel 4 i EF Rådsdirektiv
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater med de ændringer, der måtte
blive foretaget i dette.
e) I tilfælde, hvor en fysisk person, som har været hjemmehørende i
Danmark i en periode på 5 år eller mere og nu er hjemmehørende i
Nederlandene, er blevet beskattet af kapitalgevinst på aktier for tiden frem
til skifte af hjemsted i henhold til den interne danske lovgivning, skal
Danmark, i tilfælde hvor aktierne efterfølgende afhændes, og fortjenesten ved
sådan afhændelse beskattes i Nederlandene, indrømme et fradrag i
indkomstskatten med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i
Nederlandene for så vidt angår den indkomst, der blev beskattet i Danmark. Et
sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den indkomstskat, beregnet før
sådant fradrag, der er pålignet den pågældende indkomst i Danmark.
f) Ved anvendelsen af dette stykke skal de skatter, der er omhandlet i
artikel 2, stk. 3, litra a) og stk. 4, bortset fra formueskatten, anses for
at være indkomstskatter.
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
Artikel 24
Virksomhed ud for kysten
1. I tilfælde af virksomhed, der er omfattet af denne artikel, skal
artiklens bestemmelser finde anvendelse uanset enhver anden bestemmelse i
denne overenskomst. Denne artikel skal dog ikke finde anvendelse på
virksomhed, som en person udøver ud for kysten, i tilfælde hvor denne
virksomhed udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5 eller et fast
sted i henhold til bestemmelserne i artikel 14 for den pågældende person.
2. Udtrykket »virksomhed ud for kysten« betyder i denne artikel
virksomhed, der er udøvet ud for kysten i en af staterne i forbindelse med
efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og de deri
værende naturforekomster.
3. Et foretagende i en af staterne, der udøver virksomhed ud for kysten i
den anden stat, skal under iagttagelse af stykke 4 i denne artikel anses for
i denne forbindelse at udøve virksomhed i den anden stat gennem et fast
driftssted, medmindre den pågældende virksomhed ud for kysten udøves i den
anden stat i en periode eller perioder, der i alt ikke overstiger 30 dage i
en 12-månedersperiode.
For så vidt angår dette stykke:
a) i tilfælde hvor et foretagende, der udøver virksomhed ud for kysten i
den anden stat, er forbundet med et andet foretagende, og dette andet
foretagende fortsætter den samme virksomhed ud for kysten som et led i det
samme projekt, som bliver eller blev udøvet af det førstnævnte foretagende,
og den forannævnte virksomhed udøvet af begge foretagender tilsammen
overstiger en periode på 30 dage, skal hvert af de to foretagender anses for
at have udøvet sin virksomhed i en periode, der overstiger 30 dage indenfor
en 12-månedersperiode;
b) et foretagende skal anses for at være forbundet med et andet
foretagende, hvis det ene direkte eller indirekte besidder mindst en
tredjedel af kapitalen i det andet foretagende, eller hvis en person direkte
eller indirekte besidder mindst en tredjedel af kapitalen i begge
foretagender.
4. Ved anvendelsen af denne artikels stk. 3 skal udtrykket
»virksomhed ud for kysten« dog anses for ikke at omfatte virksomhed
som omhandlet i artikel 5, stk. 4, eller nogen kombination af sådan
virksomhed.
5. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
oppebærer ved transport af forsyninger eller personel til eller mellem
pladser i en af staterne, hvor der udøves virksomhed i forbindelse med
efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og
naturforekomsterne heri, eller ved drift af bugserbåde eller andre
hjælpefartøjer til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendet har sin virkelige ledelse.
6. En person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som ud for kysten
i den anden stat udøver virksomhed bestående i udøvelse af frit erhverv eller
andet arbejde af selvstændig karakter, skal anses for at udøve den omhandlede
virksomhed fra et fast sted i denne anden stat, såfremt virksomheden ud for
kysten fortsætter i en samlet periode på 30 dage eller mere.
7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse i forbindelse med
virksomhed ud for kysten udøvet gennem et fast driftssted i den anden stat,
kan, i den udstrækning arbejdet er udført ud for kysten i denne anden stat,
beskattes i denne anden stat.
8. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse om bord på et skib
eller luftfartøj, som omhandlet i stk. 5, skal beskattes i overensstemmelse
med artikel 15, stk. 3.
9. I tilfælde hvor der foreligger dokumentation for, at skat er betalt i
Danmark af indkomstbeløb, der kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 7
og artikel 14 i forbindelse med henholdsvis stk. 3 og stk. 6 i denne artikel,
og i henhold til stk. 7 i denne artikel, skal Nederlandene indrømme et
fradrag i den nederlandske skat, der skal beregnes i overensstemmelse med
reglerne i artikel 23, stk. 2.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en af staterne skal ikke i den anden stat kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også
finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i den ene af eller i
begge staterne.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne
har i den anden stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af staterne
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden stat, de
personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den
som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 5, eller
artikel 12, stk. 5, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre
betalinger, der udredes af et foretagende i en af staterne til en person, der
er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis
betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af staterne har til en
person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme
betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en person, der var
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en af staterne, hvis formue helt eller delvis ejes eller
kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er
hjemmehørende i den anden stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre
tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. Pensionsbidrag, der er afholdt af en fysisk person i forbindelse med
personligt arbejde i tjenesteforhold i en af staterne til en pensionsordning,
der er oprettet og anerkendt i skattemæssig henseende i den anden stat, skal
i en periode på i alt højst 60 måneder kunne fratrækkes ved opgørelsen af den
fysiske persons skattepligtige indkomst i den førstnævnte stat og skal
behandles i denne stat på samme måde og i henhold til de samme betingelser og
begrænsninger som bidrag til en pensionsordning, der er anerkendt i
skattemæssig henseende i denne førstnævnte stat, under følgende
forudsætninger:
a) den fysiske person var ikke hjemmehørende i denne stat og betalte
bidrag til pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte
ansættelsesforholdet i denne stat; og
b) den fysiske person er enten stadig ansat af den samme arbejdsgiver som
umiddelbart før, han påbegyndte ansættelsesforholdet i denne stat, eller af
en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet foretagende med den
førstnævnte arbejdsgiver; og
c) de kompetente myndigheder i den førstnævnte stat tiltræder, at
pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er anerkendt i
skattemæssig henseende af denne stat.
Bidrag til pensionsordningen betalt af det foretagende, der udbetaler
vederlag til personen, skal ikke anses som skattepligtig indkomst for den
fysiske person.
6. Ved anvendelse af stykke 5:
a) betyder udtrykket »en pensionsordning« en obligatorisk
ordning, i hvilken den fysiske person deltager for at sikre pensionsydelser
for personligt arbejde i tjenesteforhold, som omhandlet i stk. 5; og
b) en pensionsordning er anerkendt i skattemæssig henseende i en stat,
såfremt ydelserne til ordningen ville medføre skattenedsættelse i denne stat.
De kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden i tilfælde, hvor en
pensionsordning ikke er en obligatorisk ordning, for at fastslå om
anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke og i stykke 5 er berettiget i
sådant tilfælde.
7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel
finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse
af gensidige aftaler
1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
eller begge staterne, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han,
uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den stat, i
hvilken han er hjemmehørende eller, hvis hans sag falder under artikel 25,
stk. 1, til den stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges
inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være
begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de to staters interne
lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale
at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om
undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i
overenskomsten.
4. De kompetente myndigheder i de to stater kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i
overensstemmelse med de foranstående stykker.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
De to staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,
som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller
i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af
overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1.
Alle oplysninger, der modtages af en af staterne, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne
stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med
påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i
forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne
personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål.
De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
Artikel 28
Bistand ved inddrivelse
1. De to stater forpligter sig til at yde hinanden bistand og støtte med
hensyn til opkrævning i overensstemmelse med disses respektive love og
administrative bestemmelser af de skatter, som omfattes af denne
overenskomst, tillige med eventuelle forhøjelser, tillæg, forsinkede
betalinger, rentebeløb og omkostninger vedrørende de pågældende skatter.
2. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager
anmodningen, inddrive skattekrav fra den førstnævnte stat i overensstemmelse
med de love og administrative bestemmelser, der er gældende for inddrivelse
af denne stats egne skattekrav. Sådanne krav skal dog ikke nyde nogen
fortrinsret i den stat, der modtager anmodningen, og kan ikke inddrives ved
gældsfængsling af skyldneren. Den stat, der modtager anmodningen, er ikke
forpligtet til at foretage nogen retslig handling, der ikke er fastsat i den
begærende stats love.
3. Bestemmelserne i stk. 2 skal kun finde anvendelse på skattekrav, som er
ledsaget af et dokument til godtgørelse af, at disse skattekrav kan inddrives
i den begærende stat, og som - med mindre andet er aftalt mellem de
kompetente myndigheder - ikke bestrides.
Hvor skattekravet vedrører en person, som ikke er hjemmehørende i den
begærende stat, skal stk. 2 dog kun finde anvendelse - medmindre andet er
aftalt mellem de kompetente myndigheder - hvor kravet ikke længere kan
bestrides.
4. Forpligtelsen til at yde bistand ved inddrivelse af skattekrav
vedrørende en afdød person eller hans dødsbo omfatter kun værdien af dødsboet
eller de formuegoder, som er modtaget af hver af de begunstigede arvinger i
boet, alt efter om kravet skal inddrives fra dødsboet eller fra arvingerne.
5. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være forpligtet til at
efterkomme denne
a) hvis den begærende stat ikke har udnyttet ethvert middel, som denne
stat har til sin rådighed inden for sit eget område, undtagen hvor
anvendelsen af sådanne midler ville forårsage uforholdsmæssigt store
vanskeligheder;
b) hvis og for så vidt den anser skattekravet for at være imod
bestemmelserne i denne overenskomst eller i strid med enhver anden
overenskomst, som er indgået af begge stater.
6. Anmodningen om administrativ bistand ved inddrivelse af skattekrav skal
være vedlagt følgende dokumenter:
a) en bekræftelse af at skattekravet vedrører en skat, der er omfattet af
overenskomsten og at bestemmelserne i stk. 3 er opfyldt;
b) et bekræftet eksemplar af det dokument, der tillader inddrivelse i den
begærende stat;
c) eventuelle andre dokumenter, der er nødvendige for inddrivelse;
d) hvor det er hensigtsmæssigt et attesteret eksemplar, der bekræfter en
eventuel afgørelse i forbindelse hermed fra et administrativt organ eller en
offentlig retsinstans.
7. Den begærende stat skal angive det skattebeløb, der skal inddrives, i
både den begærende stats og den anmodede stats møntsort. Den omregningskurs,
der skal benyttes ved anvendelsen af den foregående sætning, er den sidste
salgspris, der er bestemt af den mest repræsentative valutabørs eller børser
i den begærende stat. Ethvert beløb, der inddrives af den anmodede stat, skal
overføres til den begærende stat i den anmodede stats møntsort. Overførslen
skal foretages indenfor en måned fra inddrivelsesdatoen.
8. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager
anmodningen, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse af et
skattebeløb, selv om kravet bestrides eller endnu ikke er genstand for et
eksigibelt dokument for så vidt som dette er i overensstemmelse med
lovgivningen og de administrative regler i den stat, der har modtaget
anmodningen.
9. Når det dokument, der giver tilladelse til inddrivelse i den begærende
stat, er i overensstemmelse med gældende regler i den stat, der modtager
anmodningen, skal dokumentet accepteres, anerkendes, kompletteres eller
erstattes straks efter modtagelsen af anmodningen om bistand med et dokument,
der giver tilladelse til inddrivelse i den sidstnævnte stat.
10. Spørgsmål vedrørende udløbet af den periode, inden for hvilken et
skattekrav kan inddrives, skal afgøres efter lovgivningen i den stat, der
begærer inddrivelsen. Anmodningen om bistand skal indeholde oplysninger om
denne periode. Den stat, der modtager anmodningen, skal dog ikke efterkomme
en anmodning om administrativ bistand, der fremsættes efter udløbet af den
periode, inden for hvilken et skattekrav kan inddrives i henhold til
lovgivningen i denne stat.
11. Skridt til inddrivelse, som foretages af den stat, der har modtaget
anmodningen om bistand, og som i henhold til lovgivningen i denne stat ville
have afbrydende eller opsættende virkning på den periode, der er omhandlet i
stk. 10, skal ligeledes have denne virkning i forhold til lovgivningen i den
begærende stat. Den stat, der modtager anmodningen, skal underrette den
begærende stat om sådanne skridt, og hvor det er nødvendigt, skal de to
stater konsultere hinanden.
12. Såfremt udskydelse af betaling eller afdragsvis betaling er tilladt
under lignende omstændigheder i henhold til lovgivningen eller den
administrative praksis i den stat, der modtager anmodningen om bistand, kan
denne stat tillade dette, men skal først give meddelelse til den begærende
stat.
13. De kompetente myndigheder i de to stater skal ved fælles aftale
fastsætte regler vedrørende minimumsbeløbet for de skattekrav, der kan gøres
til genstand for en anmodning om bistand.
14. Staterne skal gensidigt afstå fra at kræve erstatning for
omkostninger, der opstår som følge af den bistand og støtte, som staterne
yder hinanden ved anvendelsen af denne overenskomst. Dette omfatter dog ikke
omkostninger til retsskridt og ekspertråd. Den begærende stat skal i alle
tilfælde forblive ansvarlig overfor den stat, der modtager anmodningen, for
de økonomiske konsekvenser af de inddrivelseshandlinger, der findes at være
ubeføjede med hensyn til det pågældende skattekravs beskaffenhed eller
gyldigheden af det dokument, der indeholder tilladelsen til inddrivelse i den
begærende stat.
Artikel 29
Begrænsning af artiklerne 27 og 28
Bestemmelserne i artiklerne 27 og 28 i denne overenskomst skal ikke i
noget tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de to stater
pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) til at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 30
Diverse bestemmelser
1. De kompetente myndigheder i de to stater kan ved gensidig aftale
fastsætte fremgangsmåden for anvendelse af artiklerne 10, 11 og 12.
2. De kompetente myndigheder i hver af de to stater kan i overensstemmelse
med praksis i denne stat fastsætte de retningslinier, der er nødvendige for
gennemførelsen af andre bestemmelser i denne overenskomst.
3. Der er enighed om at:
a) i tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i Nederlandene, er
fritaget for eller berettiget til lempelse i dansk skat i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst, skal tilsvarende fritagelse eller
lempelse gælde for uafsluttede boer efter afdøde personer, for så vidt en
eller flere af de i boet berettigede er hjemmehørende i Nederlandene;
b) ved anvendelsen af artikel 23 skal dansk skat af et uafsluttet bo efter
en afdød person, for så vidt indkomsten eller formuen tilfalder en i boet
berettiget, som er hjemmehørende i Nederlandene, anses som indkomst- eller
formueskat pålignet den berettigede.
Artikel 31
Ansatte ved diplomatiske
og konsulære repræsentationer
1. Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser,
som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i
kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
2. For så vidt angår denne overenskomst skal en fysisk person, der er
medlem af en stats diplomatiske eller konsulære repræsentation i den anden
stat eller i en tredje stat, og som er statsborger i den stat, af hvilken han
er udsendt, anses for at være hjemmehørende i denne stat, hvis han der er
underlagt samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og
formue, som er gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.
3. Overenskomsten skal ikke finde anvendelse på internationale
organisationer, på disses organer eller embedsmænd eller på personer, der som
medlem af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer
opholder sig i en af staterne, hvis de ikke i denne stat er underlagt de
samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og formue, som er
gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.
Artikel 32
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige
ændringer udvides til at gælde for enten det ene eller for begge de to lande
De nederlandske Antiller og Aruba, eller til Færøerne og Grønland, hvis det
pågældende land eller område påligner skatter af væsentlig samme art som de
skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have
virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive
aftalt mellem de to stater i noter, der udveksles ad diplomatisk vej.
2. Medmindre andet er aftalt, skal opsigelsen af overenskomsten ikke
samtidig medføre ophør af enhver udvidelse af overenskomsten til noget land
eller område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Kapitel VII
Slutbestemmelser
Artikel 33
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den 30. dag efter den sidste
dato på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden skriftlig
underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er
afsluttet i deres respektive stater, og dens bestemmelser skal have virkning
for skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste af underretningerne
er modtaget, eller senere.
2. Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark til
undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig
administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med Protokol,
undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet
i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst
undertegnet i Haag den 20. januar 1966, skal ophøre med at have virkning ved
denne overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte
overenskomst skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder,
der er udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har
virkning.
3. Følgende aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark
skal ikke have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken
nærværende overenskomst er i kraft, nemlig:
- aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse
fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;
- aftale indgået ved udveksling af noter, dateret 15. december 1937 og 24.
marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester
hidrørende fra luftfartsvirksomhed.
Artikel 34
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende parter. Hver part kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten
ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af
ethvert kalenderår efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for
overenskomstens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten ophøre at have
virkning for skatteår og -perioder, der begynder efter udgangen af det
kalenderår, i hvilken meddelelsen om opsigelse blev givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
PETER LOFT
For Kongeriget Nederlandenes regering
J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH
Protokol
I forbindelse med undertegnelsen af den overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og formue, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Nederlandene, er undertegnede enedes om, at følgende
bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.
I
Formueskat
1) Bestemmelserne i denne overenskomst om formueskat og undgåelse af
dobbeltbeskatning af formue skal kun have virkning hvis og så længe som begge
stater påligner skat på formue.
2) De to stater skal underrette hinanden via diplomatiske kanaler om
indførelsen eller afskaffelsen af formueskat.
II
Ad artikel 4
En fysisk person, der har ophold om bord på et skib uden at have et
virkeligt hjemsted i nogen af staterne, skal anses for at være hjemmehørende
i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted.
III
Ad artiklerne 5, 6, 13 og 22
Der er enighed om, at rettigheder til udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden og i dens undergrund skal anses som fast
ejendom beliggende i den af staterne, som havbunden og dens undergrund
tilhører, og at disse rettigheder skal anses for at vedrøre et fast
driftssteds ejendom i denne stat. Derudover er der enighed om, at de ovenfor
nævnte rettigheder omfatter rettigheder til andele i eller begunstigelser fra
de aktiver, der tilvejebringes af sådan efterforskning eller udnyttelse.
IV
Ad artikel 7
For så vidt angår artikel 7, stk. 1 og 2, i tilfælde hvor et foretagende,
der er hjemmehørende i en af staterne, sælger varer eller udøver virksomhed i
den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal dette faste
driftssteds fortjeneste ikke fastsættes på grundlag af det totale beløb, der
er modtaget af virksomheden, men skal alene fastsættes på grundlag af det
vederlag, der kan henføres til den faktiske aktivitet i det faste driftssted
med sådant salg eller virksomhed. Særligt i tilfælde, hvor kontrakter
vedrører undersøgelse, forsyning, installering eller opførelse af udstyr
eller bygninger til industrielt, kommercielt eller videnskabeligt formål
eller af offentlige arbejder, når foretagendet har et fast driftssted, skal
fortjeneste i et sådant fast driftssted ikke fastsættes på grundlag af
kontraktens fulde beløb, men skal alene fastsættes på grundlag af den del af
kontrakten, der faktisk er udført af det faste driftssted i den stat, hvor
det faste driftssted er beliggende. Den fortjeneste, der kan henføres til den
del af kontrakten, der er udført af virksomhedens hovedkontor, kan kun
beskattes i den stat, i hvilken virksomheden er hjemmehørende.
V
Ad artikel 8
Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, skal fortolkes i
overensstemmelse med stk. 9 og 10 i kommentarerne til artikel 8 i OECDs
Modeloverenskomst om dobbeltbeskatning af indkomst og formue 1977.
VI
Ad artiklerne 10 og 11
Der er enighed om, at i tilfælde af at en af staterne opkræver udbytteskat
på indkomst fra udbyttegivende gældsbreve, skal artikel 10 uanset
bestemmelserne i artikel 11 finde anvendelse på sådan indkomst hidrørende fra
denne stat.
VII
Ad artiklerne 10, 11 og 12
I tilfælde hvor der er pålagt kildeskat ud over det skattebeløb, der kan
pålignes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12, skal
ansøgning om tilbagebetaling af det overskydende skattebeløb indgives til den
kompetente myndighed i den stat, der har pålagt skatten, inden for en periode
på 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten blev pålagt.
VIII
Ad artikel 13
I tilfælde af, at den danske lovgivning ændres, sådan at Danmark kan udøve
den beskatningsret, der er fastsat i artikel 13, stk. 5, kan bestemmelserne i
artikel 13, stk. 5, efter anmodning fra Danmark ændres og erstattes med
følgende ordlyd:
»5. Bestemmelserne i stk. 4 skal ikke påvirke den ret, som tilfalder
hver af staterne i henhold til dens interne lovgivning til at beskatte
fortjeneste ved afhændelse af aktier eller »jouissance« rettigheder
i et selskab, hvis formue helt eller delvis er opdelt i aktier, og som i
henhold til lovgivningen i denne stat er hjemmehørende der, som oppebæres af
en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden stat, og som har været
hjemmehørende i den førstnævnte stat i løbet af de sidste 5 år forud for
afhændelsen af aktierne eller »Jouissance« rettighederne.'
Anmodning om en sådan ændring skal fremsættes ved at give Nederlandene
meddelelse ad diplomatisk vej . Ændringen skal træde i kraft på den 30. dag
efter den dag, på hvilken Nederlandene har modtaget anmodningen, og dens
bestemmelser skal derefter finde anvendelse på skatter på kapitalgevinster,
der oppebæres fra og med den første januar i det kalenderår, der følger
umiddelbart efter det år, i hvilket ændringen trådte i kraft.
IX
Ad artikel 16
Der er enighed om, at »bestuurder« eller »commisaris«
i et nederlandsk selskab betyder personer, som er udnævnt som sådan af
aktionærernes generalforsamling eller af ethvert andet kompetent organ i et
sådant selskab, og som er overdraget henholdsvis den almindelige ledelse af
og tilsyn med selskabet.
X
Ad artikel 18
Der er enighed om, at Nederlandene og Danmark skal indlede drøftelser for
at overveje, om en ændring af artikel 18 er nødvendig under hensyn til
udviklingen i EF eller OECD med hensyn til spørgsmålet om det stadig er
hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eksklusive beskatningsret for så vidt
angår pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt
arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, som anført i artikel 18, stk.
1.
XI
Ad artikel 23
1) Der er enighed om, at ved beregningen af det i artikel 23, stk. 2,
nævnte fradrag skal de i artikel 22, stk. 1, omtalte formuebestanddele
medtages med den fulde værdi med fradrag af værdien af den gæld, der er
sikret mod pant i denne formue, og de i artikel 22, stk. 2, omtalte
formuebestanddele skal medregnes med fuld værdi med fradrag af den gæld, der
kan henføres til det faste driftssted eller faste sted.
2) Der er enighed om, at formuleringen »den pålignede skat på den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt« som omtalt i artikel 23, stk. 5,
litra d), skal omfatte enhver skat, som direkte eller indirekte er betalt af
det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste eller indkomst, som ligger
til grund for udbyttebetalingen.
XII
Ad artikel 24
Der er enighed om at udtrykket »virksomhed ud for kysten«
omfatter virksomhed udøvet i et efterforsknings- og udnyttelsesområde, der
strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat til området på land
i denne stat, forudsat at den virksomhed, der udøves på land, er forbundet
med virksomheden ud for kysten.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
PETER LOFT
For Kongeriget Nederlandenes regering
J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Overenskomst af 1. juli 1996 mellem regeringen i Kongeriget
Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår skatter på indkomst og formue kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i
Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33.
Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til
undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig
administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med Protokol,
undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet
i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst
undertegnet i Haag den 20. januar 1966, ophøre med at have virkning ved denne
overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte overenskomst
skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder, der er
udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har
virkning.
Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 33 skal
følgende aftaler mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene ikke
have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken nærværende
overenskomst er i kraft, nemlig:
1. aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse
fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;
2. aftale indgået ved udveksling ved noter, dateret 15. december 1937 og
24. marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester
hidrørende fra luftfartsvirksomhed.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Overenskomst
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og formue
Regeringen i Kongeriget Danmark
og
Regeringen i Kongeriget Nederlandene, der ønsker at afslutte en ny
overenskomst til afløsning af den gældende overenskomst mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og
fastsættelse af regler for gensidig administrativ bistand for så vidt angår
skatter på indkomst og formue med protokol, der er undertegnet i København
den 20 Februar 1957, og med supplerende noter udvekslet i København den 20.
februar 1957, og ændret ved tillægsaftale undertegnet i Haag den 20. januar
1966,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I
Overenskomstens omfang
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller i begge staterne.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter,
der udskrives på en af staternes, dens politiske underafdelingers eller dens
lokale myndigheders vegne, uanset hvordan de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes
hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,
herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom,
skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af
foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er
især:
a) i Nederlandene:
- de inkomstenbelasting (indkomstskat),
- de loonbelasting (lønskat),
- de vennootschapsbelasting (selskabsskat) herunder statens andel i
nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i
henhold til Mijnwet 1810 (loven om minedrift af 1810) for så vidt angår
koncessioner, der er udstedt siden 1967, eller i henhold til Mijnwet
Continentaal Plat 1965 (loven om udnyttelse af den nederlandske
kontinentalsokkel af 1965),
- de dividendbelasting (udbytteskat),
- de vermogensbelasting (formueskat),
(herefter omtalt som »nederlandsk skat«);
b) i Danmark:
- indkomstskatten til staten,
- den kommunale indkomstskat,
- den amtskommunale indkomstskat,
- den særlige indkomstskat,
- kirkeskatten,
- udbytteskatten,
- renteskatten,
- royaltyskatten,
- skatter i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme
eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente
myndigheder i staterne skal give hinanden underretning om væsentlige
ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Kapitel II
Definitioner
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst
følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket »Stat« betyder Nederlandene eller Danmark, alt
efter sammenhængen; og udtrykket »Stater« betyder Nederlandene og
Danmark;
b) udtrykket »Nederlandene« betyder den del af Kongeriget
Nederlandene, der er beliggende i Europa, herunder territorialfarvandet og
ethvert område uden for territorialfarvandet, hvor Nederlandene i
overensstemmelse med international ret udøver jurisdiktion eller suveræne
rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og overliggende vande
samt naturforekomster.
c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område indenfor hvilket Danmark kan udøve sine suveræne
rettigheder med det formål at efterforske og udnytte naturforekomsterne på
havbunden og i dens undergrund og dens overliggende vande, og med hensyn til
anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af
området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en af staterne« og
»foretagende i den anden stat« betyder henholdsvis et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med
skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende, hvis virkelige ledelse
har sit sæde i en af staterne, bortset fra tilfælde hvor skibet eller
luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden stat;
h) udtrykket »statsborger« betyder:
1) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en af
staterne
2) enhver juridisk person, interessentskab og forening, der består i kraft
af den gældende lovgivning i en af staterne;
i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
1) i Nederlandene: Finansministeren eller han befuldmægtigede
stedfortræder;
2) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en af staterne skal, medmindre
andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter,
hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en af staterne« enhver person, som i henhold til
lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dog
omfatter udtrykket ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende
stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der
befinder sig der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge staterne, bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i staterne afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses for at være hjemmehørende i
den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse er beliggende.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et
fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller
delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted,
hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller installationsarbejde udgør kun
et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket
»fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller
udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for
foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en
kombination af flere af de i litra a) til e) nævnte virksomheder, forudsat at
det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne
kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.
5. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 6 - handler i en af staterne på vegne af
et foretagende og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler
i foretagendets navn, skal dette foretagende - uanset bestemmelserne i stykke
1 og 2 - anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til
hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre
denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke 4 nævnte forhold, som,
hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette
faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette
stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en af
staterne, alene fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en
mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse
personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,
behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Kapitel III
Indkomstbeskatning
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er
beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som
det har i lovgivningen i den stat, hvori den pågældende ejendom er
beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom,
husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder
på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til
fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der
betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for
fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse
af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst
af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en af staterne, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i
den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet
driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde,
hvor et foretagende i en af staterne driver erhvervsvirksomhed i den anden
stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af staterne til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville
have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som
udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår,
og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være
tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste driftssted,
herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er
afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre
steder.
4. I det omfang det har været sædvane i en af staterne at fastsætte den
fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne stat i at fastsætte den
skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling.
Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet er i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot
fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der
henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år,
medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse
artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik
kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver
skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet
anses for at have sit sæde i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted,
eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken skibets reder er
hjemmehørende.
3. For så vidt angår fortjeneste oppebåret af luftfartsselskabet
Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde
anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet,
der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det
Danske Luftfartsselskab (DDL).
For så vidt angår stykke 1 skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at
udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik,
med den virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik fortjeneste oppebåret ved udleje
af bemandet eller ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i
international trafik, hvis sådan lejeindtægt er forbundet med den
fortjeneste, der er omfattet af stykke 1.
5. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved
deltagelse i en pool, et konsortium eller i en international
driftsorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af staterne direkte eller indirekte har del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en af staterne som et
foretagende i den anden stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed. Det gælder dog, at den
omstændighed at forbundne foretagender har indgået aftaler som f.eks. aftaler
om omkostningsdeling eller generelle serviceaftaler angående eller baseret på
fordelingen af ledelsesmæssige, generelle administrative, tekniske og
kommercielle omkostninger samt omkostninger til forskning og udvikling og
andre omkostninger af lignende art, ikke i sig selv skal være et vilkår i den
foregående sætnings betydning.
2. I tilfælde, hvor en af staterne til fortjenesten for et foretagende i
denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste,
som et foretagende i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden
stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to
foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende
regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved
reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og staternes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre
sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af
staterne til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den stat, hvori det selskab,
der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne
stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den
pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan den stat, i hvilken selskabet er
hjemmehørende, ikke påligne skat på udbytte betalt at dette selskab, hvis den
retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der er hjemmehørende i den anden
stat, og som direkte besidder mindst 10 procent af kapitalen i det selskab,
der betaler udbyttet.
4. Bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal ikke berøre beskatningen af
selskabet med hensyn til den fortjeneste, der ligger til grund for det
betalte udbytte.
5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance«
rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat,
hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.
6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet, der er hjemmehørende i en af
staterne, udøver virksomhed i den anden stat, i hvilken det udbyttebetalende
selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller i
denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre
sådant udbytte betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden
stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,
der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om
det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis
består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en af staterne og betales til en person, der
er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er renternes
retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for
renter i henhold til denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes
retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne, driver
erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de
udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales af
denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal myndighed
deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor
den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af
staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en af
staterne, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er
stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted,
skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste
driftssted eller det faste sted er beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren
og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver stat under hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en af staterne og betales til en person,
der er hjemmehørende i den anden stat, kan, hvis den pågældende er
royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalty« betyder i denne artikel betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at
anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for radio- eller
fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formular eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger
om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en af staterne,
driver erhvervsvirksomhed i den anden stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,
gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom,
der ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af staterne, hvis de betales
af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal
myndighed deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I
tilfælde, hvor den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er
hjemmehørende i en af staterne eller ej, har et fast driftssted eller et fast
sted i en af staterne, i forbindelse med hvilket den forpligtelse, der ligger
til grund for royaltybetalingen, er indgået, og sådan royalty afholdes af
dette faste driftssted eller faste sted, skal sådant royaltybeløb anses for
at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer,
såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal
det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som
er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har
i den anden stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et
fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en af staterne, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden stat, herunder også
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller
sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke
skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår
fortjeneste oppebåret af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske
Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System.
For så vidt angår dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for
at udgøre et foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international
trafik, med den virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2
og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er
hjemmehørende.
5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre Nederlandenes ret til at
påligne skat i henhold til egen lovgivning på fortjeneste ved afhændelse af
aktier eller »jouissance« rettigheder i et selskab, hvis kapital
helt eller delvist er fordelt på aktier og som i henhold til nederlandsk
lovgivning er hjemmehørende i Nederlandene, som oppebæres af en fysisk
person, der er hjemmehørende i Danmark, og som har været hjemmehørende i
Nederlandene indenfor de sidste fem år forud for afhændelsen af aktierne
eller »jouissance« rettighederne.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed
står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelsen af hans
virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i
den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende
virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan
gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en af staterne, kun beskattes
i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden
stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, oppebærer for personligt arbejde i
tjenesteforhold udført i den anden stat, kun beskattes i den førstnævnte
stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag
oppebåret af person, der er hjemmehørende i en af staterne, for personligt
arbejde i tjenesteforhold der udføres om bord på et skib eller luftfartøj,
der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen,
en »bestuurder« eller en »commissaris« for et selskab,
der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en
person, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller
musiker, eller som sportsudøver, ved virksomhed udøvet i denne egenskab i den
anden stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved virksomhed, som udøves af en optrædende
kunstner eller en sportsudøver i dennes egenskab som sådan, ikke tilfalder
kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den
stat, i hvilken kunstneren eller sportsudøveren udøver sin virksomhed.
Artikel 18
Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan
pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt arbejde
i tjenesteforhold og enhver livrente kun beskattes i denne stat.
2. I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en løbende udbetaling og er
betaling som vederlag for tidligere ansættelse i den anden stat, eller hvor
der i stedet for en rettighed til en livrente udbetales en samlet sum, kan
dette vederlag eller denne samlede sum beskattes i den stat, hvorfra det
hidrører.
3. Enhver pension og andre ydelser, som udbetales i medfør af
bestemmelserne i sociallovgivningen i en af staterne til en person, der er
hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk
betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt
tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en
forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag
i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en af staterne, dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder,
kan beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis
hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
1. er statsborger i denne stat; eller
2. ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en af staterne, dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af
disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne stat, dens
underafdelinger eller myndigheder, kan beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden stat, hvis
modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på
vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en af staterne eller en af dens politiske
underafdelinger eller en af dens lokale myndigheder.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,
umiddelbart før han besøger en af staterne, var hjemmehørende i den anden
stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin
uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at
sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af
staterne, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst
bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
hvis modtageren af sådan indkomst er en person hjemmehørende i en af
staterne, som driver erhvervsvirksomhed i den anden stat gennem et der
beliggende fast driftssted, eller som udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger
til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Kapital IV
Beskatning af formue
Artikel 22
Formue
1. Formue bestående af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, som ejes af
en person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som er beliggende i den
anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har i den anden
stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, og af rørlig formue, der er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Ved anvendelse af dette stykke
skal bestemmelserne i artikel 8, stykke 2, være gældende. For så vidt angår
formue ejet af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af formuen, som
svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab
(DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System. For så vidt angår
dette stykke skal den af DDL ejede andel af SAS anses for at udgøre et
foretagende, der driver luftfartsvirksomhed i international trafik, med den
virkelige ledelses sæde i Danmark.
4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en stat,
kan kun beskattes i denne stat.
Kapitel V
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Ved påligning af skat på personer, som er hjemmehørende i Nederlandene,
må Nederlandene i beskatningsgrundlaget medregne indkomst- og formuebeløb,
som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i
Danmark.
2. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Nederlandene
oppebærer indkomst fra eller ejer formuebestanddele, der kan beskattes i
Danmark i henhold til denne overenskomsts artikel 6, artikel 7, artikel 10,
stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og 2,
artikel 14, artikel 15, stk. 1, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 1 litra
a) og stk. 2 litra a), artikel 21, stk. 2 og artikel 22, stk. 1 og 2, og
denne indkomst eller formuebestanddel er medregnet i det i stk. 1 omhandlede
beskatningsgrundlag, skal Nederlandene fritage sådan indkomst eller
formuebestanddel for beskatning ved at foretage en nedsættelse af den
nederlandske skat. Denne nedsættelse skal beregnes efter bestemmelserne om
undgåelse af dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning. De omhandlede
indkomst- og formuebeløb skal anses for at være medregnet i det totale beløb
af indkomst eller formuebestanddele, der er fritaget for nederlandsk skat i
henhold til disse bestemmelser.
3. Derudover skal Nederlandene indrømme et fradrag i den således beregnede
nederlandske skat af indkomster, der kan beskattes i Danmark i henhold til
denne overenskomsts artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 5, artikel 16,
artikel 17 og artikel 18, stk. 2, for så vidt disse indkomster er medregnet i
det i stk. 1 omhandlede beskatningsgrundlag. Fradragsbeløbet skal svare til
den skat, der er betalt i Danmark af disse indkomster, men skal ikke
overstige den nedsættelse, der ville være indrømmet, hvis de således
medregnede indkomster havde været de eneste indkomster, som var fritaget for
nederlandsk skat i henhold til bestemmelserne om undgåelse af
dobbeltbeskatning i den nederlandske lovgivning.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal Nederlandene indrømme fradrag i
nederlandsk skat for skat betalt i Danmark af indkomst, som i henhold til
artikel 7, artikel 10, stk. 6, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og
artikel 21, stk. 2 i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, i det omfang
at disse beløb er medregnet i det beskatningsgrundlag, der er omhandlet i
stk. 1, hvis og i den udstrækning at Nederlandene efter bestemmelserne i
nederlandsk lovgivning om undgåelse af dobbeltbeskatning indrømmer fradrag i
nederlandsk skat af skat pålignet i et andet land på sådanne indkomstbeløb.
Ved beregningen af dette fradrag skal bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel
tilsvarende finde anvendelse.
5. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Nederlandene, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c)
ikke medfører andet, indrømme:
(i) et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt i Nederlandene;
(ii) et fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til den
formueskat, der er betalt i Nederlandene;
b) Et sådant fradrag skal dog i intet af disse tilfælde kunne overstige
den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,
der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i
Nederlandene.
c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i Nederlandene eller kan beskattes i Nederlandene i
overensstemmelse med artikel 15 og artikel 19, kan Danmark medregne denne
indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten
eller formueskatten fradrage den del af indkomstskatten eller formueskatten,
som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller formue, der ejes i
Nederlandene.
d) Uanset bestemmelserne i litra a) og b) i dette stykke skal udbytte
betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Nederlandene, til et selskab,
der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for beskatning i Danmark i
henhold til den danske lovgivning om skattefritagelse for udbytter betalt til
danske selskaber fra udenlandske datterselskaber.
I tilfælde, hvor udbyttet ikke opfylder betingelserne for fritagelse for
dansk skat, skal Danmark dog - ud over det skattefradrag, der er omhandlet i
litra a) og b) - indrømme som fradrag i skatten af sådant udbytte den
pålignede skat på den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt, i
overensstemmelse med artikel 4 i EF Rådsdirektiv af 23. juli 1990 om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater med de ændringer, der måtte blive foretaget i dette.
e) I tilfælde, hvor en fysisk person, som har været hjemmehørende i
Danmark i en periode på 5 år eller mere og nu er hjemmehørende i
Nederlandene, er blevet beskattet af kapitalgevinst på aktier for tiden frem
til skifte af hjemsted i henhold til den interne danske lovgivning, skal
Danmark, i tilfælde hvor aktierne efterfølgende afhændes, og fortjenesten ved
sådan afhændelse beskattes i Nederlandene, indrømme et fradrag i
indkomstskatten med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i
Nederlandene for så vidt angår den indkomst, der blev beskattet i Danmark.
Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den indkomstskat, beregnet
før sådant fradrag, der er pålignet den pågældende indkomst i Danmark.
f) Ved anvendelsen af dette stykke skal de skatter, der er omhandlet i
artikel 2, stk. 3, litra a) og stk. 4, bortset fra formueskatten, anses for
at være indkomstskatter.
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
Artikel 24
Virksomhed ud for kysten
1. I tilfælde af virksomhed, der er omfattet af denne artikel, skal
artiklens bestemmelser finde anvendelse uanset enhver anden bestemmelse i
denne overenskomst. Denne artikel skal dog ikke finde anvendelse på
virksomhed, som en person udøver ud for kysten, i tilfælde hvor denne
virksomhed udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5 eller et fast
sted i henhold til bestemmelserne i artikel 14 for den pågældende person.
2. Udtrykket »virksomhed ud for kysten« betyder i denne artikel
virksomhed, der er udøvet ud for kysten i en af staterne i forbindelse med
efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og de deri
værende naturforekomster.
3. Et foretagende i en af staterne, der udøver virksomhed ud for kysten i
den anden stat, skal under iagttagelse af stykke 4 i denne artikel anses for
i denne forbindelse at udøve virksomhed i den anden stat gennem et fast
driftssted, medmindre den pågældende virksomhed ud for kysten udøves i den
anden stat i en periode eller perioder, der i alt ikke overstiger 30 dage i
en 12-månedersperiode.
For så vidt angår dette stykke:
a) i tilfælde hvor et foretagende, der udøver virksomhed ud for kysten i
den anden stat, er forbundet med et andet foretagende, og dette andet
foretagende fortsætter den samme virksomhed ud for kysten som et led i det
samme projekt, som bliver eller blev udøvet af det førstnævnte foretagende,
og den forannævnte virksomhed udøvet af begge foretagender tilsammen
overstiger en periode på 30 dage, skal hvert af de to foretagender anses for
at have udøvet sin virksomhed i en periode, der overstiger 30 dage indenfor
en 12-månedersperiode;
b) et foretagende skal anses for at være forbundet med et andet
foretagende, hvis det ene direkte eller indirekte besidder mindst en
tredjedel af kapitalen i det andet foretagende, eller hvis en person direkte
eller indirekte besidder mindst en tredjedel af kapitalen i begge
foretagender.
4. Ved anvendelsen af denne artikels stk. 3 skal udtrykket
»virksomhed ud for kysten« dog anses for ikke at omfatte virksomhed
som omhandlet i artikel 5, stk. 4, eller nogen kombination af sådan
virksomhed.
5. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en af staterne,
oppebærer ved transport af forsyninger eller personel til eller mellem
pladser i en af staterne, hvor der udøves virksomhed i forbindelse med
efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og
naturforekomsterne heri, eller ved drift af bugserbåde eller andre
hjælpefartøjer til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den stat, hvori
foretagendet har sin virkelige ledelse.
6. En person, der er hjemmehørende i en af staterne, og som ud for kysten
i den anden stat udøver virksomhed bestående i udøvelse af frit erhverv eller
andet arbejde af selvstændig karakter, skal anses for at udøve den omhandlede
virksomhed fra et fast sted i denne anden stat, såfremt virksomheden ud for
kysten fortsætter i en samlet periode på 30 dage eller mere.
7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse i forbindelse med
virksomhed ud for kysten udøvet gennem et fast driftssted i den anden stat,
kan, i den udstrækning arbejdet er udført ud for kysten i denne anden stat,
beskattes i denne anden stat.
8. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en af staterne, oppebærer ved ansættelse om bord på et skib
eller luftfartøj, som omhandlet i stk. 5, skal beskattes i overensstemmelse
med artikel 15, stk. 3.
9. I tilfælde hvor der foreligger dokumentation for, at skat er betalt i
Danmark af indkomstbeløb, der kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 7
og artikel 14 i forbindelse med henholdsvis stk. 3 og stk. 6 i denne artikel,
og i henhold til stk. 7 i denne artikel, skal Nederlandene indrømme et
fradrag i den nederlandske skat, der skal beregnes i overensstemmelse med
reglerne i artikel 23, stk. 2.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en af staterne skal ikke i den anden stat kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også
finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i den ene af eller i
begge staterne.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne
har i den anden stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af staterne
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden stat, de
personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den
som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 5, eller
artikel 12, stk. 5, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre
betalinger, der udredes af et foretagende i en af staterne til en person, der
er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis
betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af staterne har til en
person, der er hjemmehørende i den anden stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme
betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en person, der var
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en af staterne, hvis formue helt eller delvis ejes eller
kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er
hjemmehørende i den anden stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre
tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. Pensionsbidrag, der er afholdt af en fysisk person i forbindelse med
personligt arbejde i tjenesteforhold i en af staterne til en pensionsordning,
der er oprettet og anerkendt i skattemæssig henseende i den anden stat, skal
i en periode på i alt højst 60 måneder kunne fratrækkes ved opgørelsen af den
fysiske persons skattepligtige indkomst i den førstnævnte stat og skal
behandles i denne stat på samme måde og i henhold til de samme betingelser og
begrænsninger som bidrag til en pensionsordning, der er anerkendt i
skattemæssig henseende i denne førstnævnte stat, under følgende
forudsætninger:
a) den fysiske person var ikke hjemmehørende i denne stat og betalte
bidrag til pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte
ansættelsesforholdet i denne stat; og
b) den fysiske person er enten stadig ansat af den samme arbejdsgiver som
umiddelbart før, han påbegyndte ansættelsesforholdet i denne stat, eller af
en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet foretagende med den
førstnævnte arbejdsgiver; og
c) de kompetente myndigheder i den førstnævnte stat tiltræder, at
pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er anerkendt i
skattemæssig henseende af denne stat.
Bidrag til pensionsordningen betalt af det foretagende, der udbetaler
vederlag til personen, skal ikke anses som skattepligtig indkomst for den
fysiske person.
6. Ved anvendelse af stykke 5:
a) betyder udtrykket »en pensionsordning« en obligatorisk
ordning, i hvilken den fysiske person deltager for at sikre pensionsydelser
for personligt arbejde i tjenesteforhold, som omhandlet i stk. 5; og
b) en pensionsordning er anerkendt i skattemæssig henseende i en stat,
såfremt ydelserne til ordningen ville medføre skattenedsættelse i denne stat.
De kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden i tilfælde, hvor en
pensionsordning ikke er en obligatorisk ordning, for at fastslå om
anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke og i stykke 5 er berettiget i
sådant tilfælde.
7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel
finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse
af gensidige aftaler
1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
eller begge staterne, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han,
uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den stat, i
hvilken han er hjemmehørende eller, hvis hans sag falder under artikel 25,
stk. 1, til den stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges
inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være
begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de to staters interne
lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale
at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om
undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i
overenskomsten.
4. De kompetente myndigheder i de to stater kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i
overensstemmelse med de foranstående stykker.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
De to staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,
som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller
i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af
overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1.
Alle oplysninger, der modtages af en af staterne, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne
stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med
påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i
forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne
personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål.
De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
Artikel 28
Bistand ved inddrivelse
1. De to stater forpligter sig til at yde hinanden bistand og støtte med
hensyn til opkrævning i overensstemmelse med disses respektive love og
administrative bestemmelser af de skatter, som omfattes af denne
overenskomst, tillige med eventuelle forhøjelser, tillæg, forsinkede
betalinger, rentebeløb og omkostninger vedrørende de pågældende skatter.
2. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager
anmodningen, inddrive skattekrav fra den førstnævnte stat i overensstemmelse
med de love og administrative bestemmelser, der er gældende for inddrivelse
af denne stats egne skattekrav. Sådanne krav skal dog ikke nyde nogen
fortrinsret i den stat, der modtager anmodningen, og kan ikke inddrives ved
gældsfængsling af skyldneren. Den stat, der modtager anmodningen, er ikke
forpligtet til at foretage nogen retslig handling, der ikke er fastsat i den
begærende stats love.
3. Bestemmelserne i stk. 2 skal kun finde anvendelse på skattekrav, som er
ledsaget af et dokument til godtgørelse af, at disse skattekrav kan inddrives
i den begærende stat, og som - med mindre andet er aftalt mellem de
kompetente myndigheder - ikke bestrides.
Hvor skattekravet vedrører en person, som ikke er hjemmehørende i den
begærende stat, skal stk. 2 dog kun finde anvendelse - medmindre andet er
aftalt mellem de kompetente myndigheder - hvor kravet ikke længere kan
bestrides.
4. Forpligtelsen til at yde bistand ved inddrivelse af skattekrav
vedrørende en afdød person eller hans dødsbo omfatter kun værdien af dødsboet
eller de formuegoder, som er modtaget af hver af de begunstigede arvinger i
boet, alt efter om kravet skal inddrives fra dødsboet eller fra arvingerne.
5. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være forpligtet til at
efterkomme denne
a) hvis den begærende stat ikke har udnyttet ethvert middel, som denne
stat har til sin rådighed inden for sit eget område, undtagen hvor
anvendelsen af sådanne midler ville forårsage uforholdsmæssigt store
vanskeligheder;
b) hvis og for så vidt den anser skattekravet for at være imod
bestemmelserne i denne overenskomst eller i strid med enhver anden
overenskomst, som er indgået af begge stater.
6. Anmodningen om administrativ bistand ved inddrivelse af skattekrav skal
være vedlagt følgende dokumenter:
a) en bekræftelse af at skattekravet vedrører en skat, der er omfattet af
overenskomsten og at bestemmelserne i stk. 3 er opfyldt;
b) et bekræftet eksemplar af det dokument, der tillader inddrivelse i den
begærende stat;
c) eventuelle andre dokumenter, der er nødvendige for inddrivelse;
d) hvor det er hensigtsmæssigt et attesteret eksemplar, der bekræfter en
eventuel afgørelse i forbindelse hermed fra et administrativt organ eller en
offentlig retsinstans.
7. Den begærende stat skal angive det skattebeløb, der skal inddrives, i
både den begærende stats og den anmodede stats møntsort. Den omregningskurs,
der skal benyttes ved anvendelsen af den foregående sætning, er den sidste
salgspris, der er bestemt af den mest repræsentative valutabørs eller børser
i den begærende stat. Ethvert beløb, der inddrives af den anmodede stat, skal
overføres til den begærende stat i den anmodede stats møntsort. Overførslen
skal foretages indenfor en måned fra inddrivelsesdatoen.
8. På anmodning fra den begærende stat skal den stat, der modtager
anmodningen, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse af et
skattebeløb, selv om kravet bestrides eller endnu ikke er genstand for et
eksigibelt dokument for så vidt som dette er i overensstemmelse med
lovgivningen og de administrative regler i den stat, der har modtaget
anmodningen.
9. Når det dokument, der giver tilladelse til inddrivelse i den begærende
stat, er i overensstemmelse med gældende regler i den stat, der modtager
anmodningen, skal dokumentet accepteres, anerkendes, kompletteres eller
erstattes straks efter modtagelsen af anmodningen om bistand med et dokument,
der giver tilladelse til inddrivelse i den sidstnævnte stat.
10. Spørgsmål vedrørende udløbet af den periode, inden for hvilken et
skattekrav kan inddrives, skal afgøres efter lovgivningen i den stat, der
begærer inddrivelsen. Anmodningen om bistand skal indeholde oplysninger om
denne periode. Den stat, der modtager anmodningen, skal dog ikke efterkomme
en anmodning om administrativ bistand, der fremsættes efter udløbet af den
periode, inden for hvilken et skattekrav kan inddrives i henhold til
lovgivningen i denne stat.
11. Skridt til inddrivelse, som foretages af den stat, der har modtaget
anmodningen om bistand, og som i henhold til lovgivningen i denne stat ville
have afbrydende eller opsættende virkning på den periode, der er omhandlet i
stk. 10, skal ligeledes have denne virkning i forhold til lovgivningen i den
begærende stat. Den stat, der modtager anmodningen, skal underrette den
begærende stat om sådanne skridt, og hvor det er nødvendigt, skal de to
stater konsultere hinanden.
12. Såfremt udskydelse af betaling eller afdragsvis betaling er tilladt
under lignende omstændigheder i henhold til lovgivningen eller den
administrative praksis i den stat, der modtager anmodningen om bistand, kan
denne stat tillade dette, men skal først give meddelelse til den begærende
stat.
13. De kompetente myndigheder i de to stater skal ved fælles aftale
fastsætte regler vedrørende minimumsbeløbet for de skattekrav, der kan gøres
til genstand for en anmodning om bistand.
14. Staterne skal gensidigt afstå fra at kræve erstatning for
omkostninger, der opstår som følge af den bistand og støtte, som staterne
yder hinanden ved anvendelsen af denne overenskomst. Dette omfatter dog ikke
omkostninger til retsskridt og ekspertråd. Den begærende stat skal i alle
tilfælde forblive ansvarlig overfor den stat, der modtager anmodningen, for
de økonomiske konsekvenser af de inddrivelseshandlinger, der findes at være
ubeføjede med hensyn til det pågældende skattekravs beskaffenhed eller
gyldigheden af det dokument, der indeholder tilladelsen til inddrivelse i den
begærende stat.
Artikel 29
Begrænsning af artiklerne 27 og 28
Bestemmelserne i artiklerne 27 og 28 i denne overenskomst skal ikke i
noget tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de to stater
pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) til at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 30
Diverse bestemmelser
1. De kompetente myndigheder i de to stater kan ved gensidig aftale
fastsætte fremgangsmåden for anvendelse af artiklerne 10, 11 og 12.
2. De kompetente myndigheder i hver af de to stater kan i overensstemmelse
med praksis i denne stat fastsætte de retningslinier, der er nødvendige for
gennemførelsen af andre bestemmelser i denne overenskomst.
3. Der er enighed om at:
a) i tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i Nederlandene, er
fritaget for eller berettiget til lempelse i dansk skat i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst, skal tilsvarende fritagelse eller
lempelse gælde for uafsluttede boer efter afdøde personer, for så vidt en
eller flere af de i boet berettigede er hjemmehørende i Nederlandene;
b) ved anvendelsen af artikel 23 skal dansk skat af et uafsluttet bo efter
en afdød person, for så vidt indkomsten eller formuen tilfalder en i boet
berettiget, som er hjemmehørende i Nederlandene, anses som indkomst- eller
formueskat pålignet den berettigede.
Artikel 31
Ansatte ved diplomatiske
og konsulære repræsentationer
1. Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser,
som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i
kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
2. For så vidt angår denne overenskomst skal en fysisk person, der er
medlem af en stats diplomatiske eller konsulære repræsentation i den anden
stat eller i en tredje stat, og som er statsborger i den stat, af hvilken han
er udsendt, anses for at være hjemmehørende i denne stat, hvis han der er
underlagt samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og
formue, som er gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.
3. Overenskomsten skal ikke finde anvendelse på internationale
organisationer, på disses organer eller embedsmænd eller på personer, der som
medlem af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer
opholder sig i en af staterne, hvis de ikke i denne stat er underlagt de
samme forpligtelser for så vidt angår skatter på indkomst og formue, som er
gældende for personer, der er hjemmehørende i denne stat.
Artikel 32
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige
ændringer udvides til at gælde for enten det ene eller for begge de to lande
De nederlandske Antiller og Aruba, eller til Færøerne og Grønland, hvis det
pågældende land eller område påligner skatter af væsentlig samme art som de
skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have
virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive
aftalt mellem de to stater i noter, der udveksles ad diplomatisk vej.
2. Medmindre andet er aftalt, skal opsigelsen af overenskomsten ikke
samtidig medføre ophør af enhver udvidelse af overenskomsten til noget land
eller område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Kapitel VII
Slutbestemmelser
Artikel 33
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den 30. dag efter den sidste
dato på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden skriftlig
underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er
afsluttet i deres respektive stater, og dens bestemmelser skal have virkning
for skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste af underretningerne
er modtaget, eller senere.
2. Overenskomst mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark til
undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig
administrativ bistand vedrørende skatter på indkomst og formue, med Protokol,
undertegnet i København den 20. februar 1957, med tillæg ved noter udvekslet
i København den 20. februar 1957, og som ændret ved tillægsoverenskomst
undertegnet i Haag den 20. januar 1966, skal ophøre med at have virkning ved
denne overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i den førstnævnte
overenskomst skal imidlertid fortsat være gældende for skatteår og -perioder,
der er udløbet før det tidspunkt, hvor denne overenskomsts bestemmelser har
virkning.
3. Følgende aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Danmark
skal ikke have virkning for noget år eller nogen periode, for hvilken
nærværende overenskomst er i kraft, nemlig:
- aftale af 8. november 1930 om gensidig fritagelse fra skat på visse
fortjenester hidrørende fra rederivirksomhed;
- aftale indgået ved udveksling af noter, dateret 15. december 1937 og 24.
marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse fortjenester
hidrørende fra luftfartsvirksomhed.
Artikel 34
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende parter. Hver part kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten
ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af
ethvert kalenderår efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for
overenskomstens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten ophøre at have
virkning for skatteår og -perioder, der begynder efter udgangen af det
kalenderår, i hvilken meddelelsen om opsigelse blev givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
PETER LOFT
For Kongeriget Nederlandenes regering
J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH
Protokol
I forbindelse med undertegnelsen af den overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og formue, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Nederlandene, er undertegnede enedes om, at følgende
bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.
I
Formueskat
1) Bestemmelserne i denne overenskomst om formueskat og undgåelse af
dobbeltbeskatning af formue skal kun have virkning hvis og så længe som begge
stater påligner skat på formue.
2) De to stater skal underrette hinanden via diplomatiske kanaler om
indførelsen eller afskaffelsen af formueskat.
II
Ad artikel 4
En fysisk person, der har ophold om bord på et skib uden at have et
virkeligt hjemsted i nogen af staterne, skal anses for at være hjemmehørende
i den stat, i hvilken skibet har sit hjemsted.
III
Ad artiklerne 5, 6, 13 og 22
Der er enighed om, at rettigheder til udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden og i dens undergrund skal anses som fast
ejendom beliggende i den af staterne, som havbunden og dens undergrund
tilhører, og at disse rettigheder skal anses for at vedrøre et fast
driftssteds ejendom i denne stat. Derudover er der enighed om, at de ovenfor
nævnte rettigheder omfatter rettigheder til andele i eller begunstigelser fra
de aktiver, der tilvejebringes af sådan efterforskning eller udnyttelse.
IV
Ad artikel 7
For så vidt angår artikel 7, stk. 1 og 2, i tilfælde hvor et foretagende,
der er hjemmehørende i en af staterne, sælger varer eller udøver virksomhed i
den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal dette faste
driftssteds fortjeneste ikke fastsættes på grundlag af det totale beløb, der
er modtaget af virksomheden, men skal alene fastsættes på grundlag af det
vederlag, der kan henføres til den faktiske aktivitet i det faste driftssted
med sådant salg eller virksomhed. Særligt i tilfælde, hvor kontrakter
vedrører undersøgelse, forsyning, installering eller opførelse af udstyr
eller bygninger til industrielt, kommercielt eller videnskabeligt formål
eller af offentlige arbejder, når foretagendet har et fast driftssted, skal
fortjeneste i et sådant fast driftssted ikke fastsættes på grundlag af
kontraktens fulde beløb, men skal alene fastsættes på grundlag af den del af
kontrakten, der faktisk er udført af det faste driftssted i den stat, hvor
det faste driftssted er beliggende. Den fortjeneste, der kan henføres til den
del af kontrakten, der er udført af virksomhedens hovedkontor, kan kun
beskattes i den stat, i hvilken virksomheden er hjemmehørende.
V
Ad artikel 8
Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, skal fortolkes i
overensstemmelse med stk. 9 og 10 i kommentarerne til artikel 8 i OECDs
Modeloverenskomst om dobbeltbeskatning af indkomst og formue 1977.
VI
Ad artiklerne 10 og 11
Der er enighed om, at i tilfælde af at en af staterne opkræver udbytteskat
på indkomst fra udbyttegivende gældsbreve, skal artikel 10 uanset
bestemmelserne i artikel 11 finde anvendelse på sådan indkomst hidrørende fra
denne stat.
VII
Ad artiklerne 10, 11 og 12
I tilfælde hvor der er pålagt kildeskat ud over det skattebeløb, der kan
pålignes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12, skal
ansøgning om tilbagebetaling af det overskydende skattebeløb indgives til den
kompetente myndighed i den stat, der har pålagt skatten, inden for en periode
på 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten blev pålagt.
VIII
Ad artikel 13
I tilfælde af, at den danske lovgivning ændres, sådan at Danmark kan udøve
den beskatningsret, der er fastsat i artikel 13, stk. 5, kan bestemmelserne i
artikel 13, stk. 5, efter anmodning fra Danmark ændres og erstattes med
følgende ordlyd:
»5. Bestemmelserne i stk. 4 skal ikke påvirke den ret, som tilfalder
hver af staterne i henhold til dens interne lovgivning til at beskatte
fortjeneste ved afhændelse af aktier eller »jouissance« rettigheder
i et selskab, hvis formue helt eller delvis er opdelt i aktier, og som i
henhold til lovgivningen i denne stat er hjemmehørende der, som oppebæres af
en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden stat, og som har været
hjemmehørende i den førstnævnte stat i løbet af de sidste 5 år forud for
afhændelsen af aktierne eller »Jouissance« rettighederne.'
Anmodning om en sådan ændring skal fremsættes ved at give Nederlandene
meddelelse ad diplomatisk vej . Ændringen skal træde i kraft på den 30. dag
efter den dag, på hvilken Nederlandene har modtaget anmodningen, og dens
bestemmelser skal derefter finde anvendelse på skatter på kapitalgevinster,
der oppebæres fra og med den første januar i det kalenderår, der følger
umiddelbart efter det år, i hvilket ændringen trådte i kraft.
IX
Ad artikel 16
Der er enighed om, at »bestuurder« eller »commisaris«
i et nederlandsk selskab betyder personer, som er udnævnt som sådan af
aktionærernes generalforsamling eller af ethvert andet kompetent organ i et
sådant selskab, og som er overdraget henholdsvis den almindelige ledelse af
og tilsyn med selskabet.
X
Ad artikel 18
Der er enighed om, at Nederlandene og Danmark skal indlede drøftelser for
at overveje, om en ændring af artikel 18 er nødvendig under hensyn til
udviklingen i EF eller OECD med hensyn til spørgsmålet om det stadig er
hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eksklusive beskatningsret for så vidt
angår pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der
er hjemmehørende i en af staterne, som vederlag for tidligere personligt
arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, som anført i artikel 18, stk.
1.
XI
Ad artikel 23
1) Der er enighed om, at ved beregningen af det i artikel 23, stk. 2,
nævnte fradrag skal de i artikel 22, stk. 1, omtalte formuebestanddele
medtages med den fulde værdi med fradrag af værdien af den gæld, der er
sikret mod pant i denne formue, og de i artikel 22, stk. 2, omtalte
formuebestanddele skal medregnes med fuld værdi med fradrag af den gæld, der
kan henføres til det faste driftssted eller faste sted.
2) Der er enighed om, at formuleringen »den pålignede skat på den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt« som omtalt i artikel 23, stk. 5,
litra d), skal omfatte enhver skat, som direkte eller indirekte er betalt af
det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste eller indkomst, som ligger
til grund for udbyttebetalingen.
XII
Ad artikel 24
Der er enighed om at udtrykket »virksomhed ud for kysten«
omfatter virksomhed udøvet i et efterforsknings- og udnyttelsesområde, der
strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat til området på land
i denne stat, forudsat at den virksomhed, der udøves på land, er forbundet
med virksomheden ud for kysten.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i København den 1. juli 1996, i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
PETER LOFT
For Kongeriget Nederlandenes regering
J. W. SEMEYNS DE VRIES VAN DOESBURGH
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Nederlandene og dermed
gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser
herfor er opfyldt. Overenskomsten afløser en overenskomst, som blev indgået i
1957 og senere ændret ved en protokol i 1966. Den eksisterende overenskomst
er på en række punkter forældet.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at undgå international
dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Nederlandene beskatter en
person eller et selskab af samme indkomst. Dette sker typisk, når en person
eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra
den anden stat.
Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder regler for,
hvornår Danmark henholdsvis Nederlandene kan beskatte indkomst, som en
person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den
anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten bestemmelser om,
hvordan dobbeltbeskatning skal lempes, den såkaldte metodebestemmelse
(overenskomstens artikel 23), og bestemmelser om administrativ bistand gennem
udveksling af oplysninger og ved opkrævning af skatter.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten
ikke afskærer bopælsstaten fra at medregne den udenlandske indkomst i sit
beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først
»efterfølgende«.
Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende ordinær credit. Dette
indebærer, at når personer eller selskaber, der er hjemmehørende i Danmark,
modtager indkomst fra kilder i Nederlandene, og Nederlandene i henhold til
overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal Danmark tillade,
at den skat der er betalt i Nederlandene af denne indkomst, fratrækkes i den
danske skat af den samme indkomst. Fradraget kan ikke overstige den danske
skat af denne indkomst. Lempelsesmetoden svarer til den, der findes i
ligningslovens § 33.
Lempelsesmetoden er for Nederlandenes vedkommende eksemption med
progressionsforbehold. Dette indebærer, at når personer, der er
hjemmehørende i Nederlandene, modtager indkomster fra Danmark, som Danmark i
henhold til overenskomsten har ret til at beskatte, nedsætter Nederlandene
sin skat af denne indkomst efter forholdet mellem indkomsten fra Danmark og
den samlede indkomst. Indkomsten fra Danmark indgår i beskatningsgrundlaget i
Nederlandene, hvorved den får betydning for skatteberegningen
(progressionsvirkning).
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt omfang den model, der er
udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det
danske forhandlingsgrundlag. OECD-modellen er ikke bindende for OECD's
medlemsstater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, da en
overenskomst dels er et kompromis mellem to stater, dels må tilpasses
lovgivningen i de to stater, der indgår overenskomsten. Under gennemgangen af
overenskomstens enkelte bestemmelser nedenfor, vil der blive gjort rede for
de væsentligste afvigelser fra OECD-modellen.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
EU-retlige aspekter
Overenskomsten rummer en bestemmelse om, at der under visse betingelser er
fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger i den anden stat.
Bestemmelsen er begrænset til koncernansatte, der udstationeres i udlandet,
og som betalte til pensionsordningen inden udstationeringen.
Der består ingen EU-retlig forpligtelse til at indrømme et sådan fradrag.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer,
som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer
mellem landene. Herved får personer og virksomheder i det ene land bedre
skattemæssige betingelser for investering, etablering og arbejde i det andet
land som følge af, at dobbeltbeskatning minimeres. Dette er navnlig tydeligt
i forbindelse med grænseoverskridende betalinger af renter, udbytter og
royalties, idet kildestaten beskatter sådanne betalinger på bruttobasis, mens
bopælsstaten beskatter på nettobasis. Uden overenskomstens nedsættelse af
kildestatens beskatning af disse betalinger, ville der meget ofte forekomme
dobbeltbeskatning, idet bopælsstatens skat som oftest ikke ville være
tilstrækkelig til fuldt ud at kunne rumme kildestatens skat på disse
betalinger. Denne dobbeltbeskatning ville ødelægge incitamentet til at
investere i den anden stat. Overenskomsten giver også større klarhed og
sikkerhed ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af økonomiske
dispositioner.
Provenumæssigt vil den foreliggende overenskomst formentlig have begrænset
betydning, idet den på væsentlige punkter ligger nær på den eksisterende
aftale.
Det er dog bestemt, at kildestatsbeskatning af udbytter skal udelades,
hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i
det udloddende selskab. I den gældende aftale er betingelsen for
skattefritagelse i kildestaten af udbytter, at det udbyttemodtagende selskab
ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det udloddende selskab.
Der er efter dansk ønske medtaget regler, som regulerer beskatningen af
indkomst fra virksomhed i forbindelse med efterforskning og udvinding af
kulbrinter. Reglerne er i væsentlig grad udformet i overensstemmelse med
danske ønsker.
Alt i alt er overenskomsten en tiltrængt modernisering af en gammel
aftale, der i dag må anses for mangelfuld på en række punkter, med den deraf
følgende usikkerhed. Den nye aftale må anses for en fordel for dansk
erhvervsliv.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene.
Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser
gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er
opfyldt.
Disse betingelser er, at de kontraherende staters regering skal give
hinanden underretning, når de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er
afsluttet. For Danmarks vedkommende vil det sige, at det foreliggende
lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten vil træde i kraft på den 30.
dag efter den sidste af disse underretninger, og den skal have virkning for
skatteår og -perioder, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den sidste underretning er
modtaget, eller senere, jfr. artikel 33.
Overenskomsten vil derefter være en del af de to staters skattelovgivning.
Samtidig ophører den gældende overenskomst med at have virkning.
De enkelte artikler i den dansk-nederlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Overenskomsten omfatter juridiske og fysiske personer, der er
hjemmehørende i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en
person er fuldt skattepligtig til den ene stat, bopælsstaten, og begrænset
skattepligtig til den anden stat, kildestaten.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle
danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne
eller kommunerne. Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller
væsentligt samme art, der efter aftalens underskrivelse pålignes som tillæg
til eller i stedet for de gældende skatter. Overenskomsten gælder også for
formueskatter, men der er tilknyttet en protokolbestemmelse, således at
formuebestemmelsen kun skal have virkning hvis og så længe begge stater
påligner formueskat.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i
overenskomsten, og som over alt i overenskomsten har den anførte betydning.
Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark.
Foruden at definere det geografiske anvendelsesområde, defineres
begreberne person, selskab, foretagende i en af staterne og foretagende i
den anden stat, international trafik, statsborger, og kompetente
myndighed.
Stk. 2 bestemmer, at med mindre andet følger af sammenhængen, skal alle
udtryk, der ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, de har i
skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artiklen bestemmer, hvornår en person er hjemmehørende i en stat i
overenskomstens forstand. Efter stk. 1, er en person hjemmehørende i en stat,
når han er fuldt skattepligtig til denne stat på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter.
Hvis en fysisk person er fuldt skattepligtig i begge stater i henhold til
deres interne lovgivning, fastlægger stk. 2 en række kriterier for, i hvilken
stat denne person skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand.
Mens en person således kan være fuldt skattepligtig i begge stater, kan
skatteyderen kun være hjemmehørende i en stat i overenskomstens forstand.
Dette er nødvendigt for entydigt at fastlægge, hvilken stat der har status
som bopælsstat respektive kildestat, og dermed hvilken stat, der har
beskatningsretten til de forskellige indkomsttyper. Kriterierne i stk. 2,
anvendes i den rækkefølge, de står anført i bestemmelsen.
For »ikke-fysiske personer« d.v.s. juridiske personer, der er
selvstændige skattesubjekter, såsom selskaber m.v. bestemmes det i stk. 3, at
de er hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelses sæde er
beliggende.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5 fastsætter, hvornår erhverv, som en person hjemmehørende i den
ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan karakter, at den kan anses
for udøvet gennem et fast driftssted. Foreligger der et fast driftssted,
medfører dette, at kildestaten kan beskatte den indkomst der indtjenes gennem
dette faste driftssted.
Efter stykke 1 foreligger der et fast driftssted, når et foretagende har
et fast forretningssted gennem hvilket foretagendets virksomhed helt eller
delvist udøves.
Stk. 2 opregner en række eksempler på hvad »fast driftssted«
navnlig omfatter.
Stk. 3 bestemmer, at et bygge-, anlægs- eller installationsarbejde udgør
et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
Stk. 4 opregner en række tilfælde, hvor den udøvede virksomhed er af en
sådan karakter, at der ikke foreligger fast driftssted.
Stk. 5 bestemmer, at en virksomhed udøvet gennem en afhængig agent, der
har og regelmæssigt udøver en fuldmagt til at indgå kontrakter i
virksomhedens navn, udgør et fast driftssted. Hvis virksomheden i forvejen
opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for at have fast driftssted, er det ikke
nødvendigt at afgøre, om den pågældende agent udgør fast driftssted efter
stk. 5. Bestemmelsen i dette stykke er en alternativ test for, om der
foreligger fast driftssted.
Stk. 6 bestemmer, at virksomhed drevet gennem en uafhængig agent, ikke
udgør fast driftssted, så længe den uafhængige agent handler inden for sin
sædvanlige forretningsvirksomhed som agent. Handler han uden for sin
sædvanlige virksomhed, vil dette medføre fast driftssted efter stk. 5
Stk. 7 bestemmer, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et
datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab
anses for fast driftssted af det andet.
Bestemmelsen, der er identisk med OECD-modellens, afviger fra den gældende
overenskomst. Denne mangler en tidsgrænse for, hvornår bygge- og
anlægsarbejder udgør fast driftssted. Endvidere anses udleveringslager for
fast driftssted, mens det i den foreliggende overenskomst er dækket af stk.
4's undtagelser fra fast driftssted.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den
stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen i den foreliggende overenskomst følger OECD-modellen.
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun
kan beskattes i bopælsstaten, med mindre virksomheden udøves gennem et fast
driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den
fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af indkomsten i det faste
driftssted. Tilsvarende bestemmelser mangler i vidt omfang i den gældende
aftale. Efter denne er det overladt til de kompetente myndigheder ved
overenskomst at fastsætte regler med hensyn til fordeling af fortjeneste.
Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er
særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles
efter bestemmelserne i disse artikler. Den gældende overenskomst mangler en
tilsvarende bestemmelse.
Den gældende overenskomst indeholder en regel om, hvornår indkomst fra et
udleveringslager ikke skal anses for indkomst, der kan henregnes til et fast
driftssted. Denne bestemmelse er udgået i den foreliggende overenskomst, idet
udleveringslagre i henhold til art. 5, stk. 4, i denne overenskomst ikke
længere anses for at udgøre et fast driftssted.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artiklen bestemmer i stk. 1, at indkomst ved drift af skibe og fly i
international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor rederiet eller
luftfartsselskabet har den virkelige ledelses sæde.
Stk. 3 indeholder en særbestemmelse vedrørende SAS/DDL. Efter denne finder
overenskomsten kun anvendelse på DDL's andel af SAS's fortjeneste. DDL's
ejede andel af SAS anses for at udgøre et foretagende, der driver
luftfartsvirksomhed i international trafik, med den virkelige ledelses sæde i
Danmark.
Ud over fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed omfatter
bestemmelsen efter stk. 4 også indkomst ved udleje af bemandet eller
ubemandet skib eller luftfartøj til anvendelse i international trafik, hvis
sådan lejeindtægt er forbundet med fortjeneste som omhandlet i stk. 1.
Efter stk. 5 omfatter bestemmelsen i stk. 1 også fortjeneste ved
deltagelse i en pool, konsortium eller i en international driftsorganisation.
Den gældende overenskomst indeholder kun en bestemmelse svarende til stk.
1 i den foreliggende overenskomst.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artiklen knæsætter det såkaldte »arms-length-princip« for
transaktioner mellem forbundne foretagender. Heri ligger, at forbundne
foretagender skal handle med hinanden på samme vilkår som de, der ville gælde
på et frit marked mellem uafhængige foretagender. Hvis dette ikke er
tilfældet, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten, således at
denne kommer til at svare til den, der ville være opnået, hvis man havde
handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.
Bestemmelsen indeholder en præcisering, der ikke findes i OECD-modellen
eller det danske forhandlingsoplæg. Sidste punktum i stk. 1 fastslår, at det
forhold, at der er indgået en aftale om omkostningsdeling eller generelle
serviceaftaler mellem koncernforbundne selskaber, ikke i sig selv
medfører, at der er handlet på vilkår, der afviger fra de, der ville være
aftalt med uafhængige parter. Eksempelvis kan man forestille sig, at
koncernforbundne foretagender indgår en aftale om at dele udgifterne til at
udvikle immaterielle aktiver. Såfremt de aktiver, som hver enkelt foretagende
indskyder, forholdsvis modsvarer foretagendets forventede fordele af de
udviklede immaterielle aktiver, er der ikke grundlag for at antage, at
aftalen ikke er indgået på arms-length basis. Er der derimod et misforhold
mellem indskudte aktiver og de forventede fordele, kan der foretages en
justering, som ved enhver anden aftale, der ikke er indgået på markedsvilkår.
Stk. 2 indeholder en bestemmelse om, at der kan foretages en
korresponderende ændring i den stat, der har beskattet en indkomst, der
retteligt skulle have været beskattet i den anden stat, når denne anden stat
har gennemført en forhøjelse. En tilsvarende bestemmelse mangler i den
gældende aftale.
Artikel 10
Udbytte
Artiklen er tilpasset EU's moder-datterselskabsdirektiv, og afviger dermed
fra OECD-modellen.
Kildestaten kan ikke beskatte udbytter, der betales til et selskab, der
mindst ejer 10 pct. af kapitalen i det udloddende selskab, forudsat at det
modtagende selskab er udbyttets retmæssige ejer.
I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte med 15 pct. af udbyttets
bruttobeløb.
Efter det danske forhandlingsoplæg og den gældende aftale er kildestaten
afskåret fra at beskatte udbytter, når den retmæssige ejer af udbytterne er
et selskab, der ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det udloddende selskab. En
grænse på 10 pct. af aktiekapitalen er dog indeholdt i andre
dobbeltbeskatningsoverenskomster, og er i overensstemmelse med EU's
moder-datterselskabsdirektiv. Den lavere grænse for fritagelse af udbytter
for kildestatsbeskatning kan for så vidt begrundes med, at den giver
selskaber med en holding mellem 10 og 25 pct. en bedre mulighed for
investering over landegrænsen.
Stk. 3 definerer, hvad der skal anses for udbytter.
Hvis udbyttet indgår i et fast driftssted eller et fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet har direkte
forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal udbyttet
imidlertid beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.
Efter stk. 7 kan en stat ikke beskatte udbytte, der betales af et selskab
i den anden stat, medmindre det betales til en person, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat, eller har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller fast sted i den førstnævnte stat. En stat kan heller ikke beskatte
udloddet eller uudloddet fortjeneste i et selskab i den anden stat, med
henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte
stat.
Artikel 11
Renter
Bestemmelsen adskiller sig fra OECD-modellen, men svarer til det danske
forhandlingsudspil. Efter OECD-modellen kan kildestaten beskatte renter med
10 pct. af rentens bruttobeløb.
Efter den foreliggende overenskomst har bopælsstaten den udelukkende
beskatningsret til renter.
Den eneste undtagelse er de tilfælde, hvor renten er effektivt tilknyttet
et fast driftssted eller fast sted, som rentens retmæssige ejer har i den
anden stat, jf. stk. 3. I disse tilfælde beskattes renten i kildestaten som
indkomst ved erhvervsmæssig fortjeneste.
Begrebet »renter« defineres i stk. 3.
Stk. 4 fastlægger hvornår en rente skal anses for at have kilde i en stat.
Det er for så vidt overflødigt i det direkte forhold mellem Danmark og
Nederlandene at definere hvilken stat, der skal anses for kildestat, når
beskatningsretten til renteindkomsten udelukkende tilkommer bopælsstaten.
Kildedefinitionen kan imidlertid få betydning, hvis rentebetalingen er
effektivt knyttet til et fast driftssted i en 3.-stat. Såfremt denne 3.-stat
beskatter renten ved »kilden«, her det faste driftssted, kan der
opstå en kildestatsbeskatning til fordel for 3.-staten. Dette har ikke været
hensigten, og kan afskæres hvis der i alle overenskomster indsættes en
definition, hvorefter det er betalerens bopælsstat, der er kildestat, uanset
om renten betales af et fast driftssted i en 3.-stat.
Stk. 5 gentager det »arms-length-princip«, der er omhandlet i
artikel 9.
Artikel 12
Royalties
Royalties kan udelukkende beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 1. Dette er
i overensstemmelse med OECD-modellen og det danske forhandlingsoplæg.
Den eneste undtagelse er de tilfælde, hvor den rettighed eller ejendom,
der ligger til grund for de betalte royalties har direkte forbindelse med et
fast driftssted eller fast sted, som royaltybeløbets retmæssige ejer har i
den anden stat. I så fald beskattes royalties som erhvervsmæssig indkomst i
kildestaten, jfr. stk. 3.
Begrebet »royalties« defineres i stk. 2.
Stk. 4 fastlægger hvor en royalty skal anses for at have kilde.
Begrundelsen for at indsætte en kildedefinition i royaltybestemmelsen uanset,
at der er tale om ren bopælsstatsbeskatnig, er den samme, der er anført under
rentebestemmelsen ovenfor. I OECD-modellen, der også har ren
bopælsstatsbeskatning, mangler kildedefinitionen.
Stk. 5 gentager det »arms-length-princip«, der er omhandlet i
artikel 9.
Artikel 13
Kapitalgevinster
Den gældende overenskomst indeholder ingen generel artikel om
beskatningsret til kapitalgevinster. Dette er et af de punkter i den gældende
overenskomst, der har givet anledning til de mest udtalte fortolkningstvivl.
Den foreliggende overenskomst indeholder en bestemmelse om beskatning af
kapitalgevinster, der følger OECD-modellen, dog med tilføjelse af enkelte
særbestemmelser.
Efter stk. 1 og 2, kan kildestaten beskatte kapitalgevinster, der
fremkommer ved afhændelse af fast ejendom og dele af eller hele det faste
driftssted eller faste sted beliggende der, som ejes af en person, der er
hjemmehørende i den anden stat.
Efter stk. 3, tilkommer beskatningsretten til afhændelse af skibe eller
fly i international trafik udelukkende den stat, hvor foretagendet har den
virkelige ledelses sæde. Stykket indeholder en særregel om SAS/DDL, parallel
til den der findes i artikel 8.
Efter stk. 4 kan kapitalgevinster ved afhændelse af alle andre aktiver,
kun beskattes i den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
Stk. 5 er en særlig anti-misbrugsregel, der vedrører aktieavancer. Efter
de nylige ændringer af dansk aktieavancelovgivning, beregnes aktieavancen på
grundlag af værdien på tilflytningstidspunktet. Dette indebærer, at en
person, der tilflytter Danmark, dagen efter at være blevet hjemmehørende her,
kan sælge sine aktier skattefrit, uanset at der har været en betydelig
stigning i aktiernes værdi set ud fra anskaffelsesprisen. Danmark vil i
medfør af stk. 4 normalt have den udelukkende beskatningsret til
aktieavancen, med mindre der findes særbestemmelser i overenskomsten. Stk. 5
er en sådan særbestemmelse, der fastsætter, at Nederlandene i 5 år efter en
persons tilflytning til Danmark fra Nederlandene kan beskatte aktieavancer
ved salg af aktier i nederlandske selskaber.
Artikel 14
Frit erhverv
Indkomst fra frit erhverv som f. eks. virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt el.lign, kan beskattes i kildestaten, forudsat at den
pågældende har et fast sted i denne stat. Begrebet »fast sted« er
ikke defineret i overenskomsten, men vil typisk være et kontor, en klinik el.
lign., hvor kunder kan henvende sig.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Efter stk. 1 og 2, kan vederlag for arbejde i tjenesteforhold kun
beskattes i bopælsstaten, med mindre arbejdet er udført i den anden stat. Er
dette tilfældet, kan den anden stat beskatte lønnen for arbejde udført der,
med mindre lønmodtageren befinder sig i den anden stat i en periode eller
perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, og
vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i
den anden stat, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et
fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. Alle tre betingelser skal
være opfyldt for at afskære kildestatens ret til at beskatte lønnen.
Stk. 3 indeholder en særbestemmelse, hvorefter løn, der oppebæres af en
person, der er beskæftiget på skibe eller fly i international trafik, kun kan
beskattes i bopælsstaten. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende
overenskomst, men afviger fra den normale bestemmelse i vore
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Beskatningsretten tilkommer typisk den
stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden har den virkelige ledelses
sæde.
Særreglen i den foreliggende overenskomst skyldes, at Nederlandene kun har
intern hjemmel til at beskatte søfolk og flypersonale, der arbejder i
international trafik, såfremt de pågældende er hjemmehørende i Nederlandene.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer o.lign. kan beskattes i kildestaten.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres
virksomhed (kildestaten). Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en
anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk
være et selskab, ofte - men ikke nødvendigvis - ejet af kunstneren eller
sportsudøveren selv. Stk. 2 har dermed karakter af en
anti-misbrugsbestemmelse.
Artikel 18
Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser
Private pensioner der udbetales til en person, som vederlag for tidligere
personligt arbejde i tjenesteforhold og enhver livrente, kan kun beskattes i
bopælsstaten, jfr. stk. 1.
I tilfælde hvor et sådant vederlag ikke er en løbende udbetaling og er
udbetaling som vederlag for tidligere ansættelse i den anden stat, eller hvor
der i stedet for en rettighed til en livrente udbetales en samlet sum, kan
vederlaget eller den samlede sum dog beskattes i kildestaten, jfr. stk. 2.
Bestemmelsen berører ikke afgiften af de danske kapitalpensioner, da disse er
holdt uden for overenskomstens anvendelsesområde.
Sociale pensioner kan kildestatsbeskattes, jfr. stk. 3.
Livrenter defineres i stk. 4.
Efter det danske forhandlingsudspil, skal der være kildestatsbeskatning af
alle pensioner. Dette var det ikke muligt at komme igennem med. Imidlertid
indeholder protokollen en hensigtserklæring om genforhandling, såfremt
udviklingen i EU eller OECD måtte tilsige dette. Såfremt den arbejdsgruppe,
der er nedsat i OECD til at se på reglerne om beskatning af pension, skulle
komme frem til, at man bør skifte til kildestatsbeskatning af pensioner, og
dette bliver knæsat i modellen, vil der være basis for genforhandling af
spørgsmålet.
Artikel 19
Offentlige hverv
Vederlag til offentligt ansatte for udførelse af hverv for det offentlige,
kan beskattes i udbetalerstaten. Sådanne vederlag kan dog kun beskattes i den
anden stat, hvis hvervet er udført i denne stat, af en person, der er
hjemmehørende der, og som er statsborger i bopælsstaten, eller ikke blev
hjemmehørende i denne stat alene med det formål, at udføre hvervet, jfr, stk.
1.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel beskattes i kildestaten. Er
modtageren hjemmehørende og statsborger i bopælsstaten kan
tjenestemandspensionen dog kun beskattes i denne stat, jfr. stk. 2.
Såfremt vederlaget eller pensionen udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af det offentlige, finder de almindelige
regler i artikel 15 om personligt arbejde i tjenesteforhold, artikel 16 om
bestyrelseshonorarer eller artikel 18 om pensioner, dog anvendelse, jfr. stk.
3.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende modtager fra kilder uden for studielandet, skal
ikke beskattes i studiestaten.
Artikel 21
Andre indkomster
Alle indkomster, der ikke er specielt omhandlet i de forudgående artikler,
kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 1.
Dette gælder i medfør af stk. 2 dog ikke, hvis disse indkomster har
direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som en person
hjemmehørende i den ene stat har i den anden stat. I så fald behandles disse
indkomster som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed i det faste driftssted
eller faste sted. Et typisk eksempel vil være renter fra 3.-stat, som
tilfalder en bankfilial i den ene stat, men hvor selve banken er
hjemmehørende i den anden stat. Denne undtagelse fra hovedreglen i stk. 1,
gælder dog ikke fast ejendom.
Artikel 22
Formue
Bestemmelsen er for så vidt tom, idet den kun finder anvendelse, hvis og
så længe begge stater påligner formueskatter.
Bestemmelsen følger OECD-modellen.
I henhold til stk. 1, kan fast ejendom formuebeskattes i den stat, hvor
den er beliggende. Rørlig formue, der er knyttet til et fast driftssted eller
et fast sted, som et foretagende i den ene stat har i den anden stat, kan
beskattes i denne anden stat, jfr. stk. 2.
Formue bestående af skibe og fly, der anvendes i international trafik, kan
kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde,
jfr. stk. 3.
Al anden formue kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 4.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s.
foreskriver den fremgangsmåde hvorefter dobbeltbeskatningen skal lempes.
Nederlandene ophæver som hovedregel dobbeltbeskatningen ved
anvendelse af eksemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 1 og 2.
Dette betyder for Nederlandenes vedkommende, at der lempes ved at skatten
i Nederlandene nedsættes efter forholdet mellem den indkomst, som Danmark har
beskatningsretten til som kildestat, og den samlede indkomst. Den danske
indkomst indgår i beregningsgrundlaget for skatten, således at den får
progressionsvirkning.
Nederlandene giver dog credit for visse typer indkomst, jfr. stk. 3. Dette
gælder udbytter, aktieavancebeskatning, hvor Nederlandene har
beskatningsretten som »fraflytterstat«, bestyrelseshonorarer,
kunstneres og sportsfolks honorarer og private pensioner, der hvor der er
kildestatsbeskatningsret i medfør af artikel 18, stk. 2.
Stk. 4 indeholder en særbestemmelse, efter hvilken Nederlandene
forbeholder sig ret til at anvende credit i forbindelse med erhvervsmæssige
indkomster, der indtjenes gennem et fast driftssted, i de tilfælde, hvor der
efter intern lovgivning skal gives credit. Bestemmelsen er en
antimisbrugsbestemmelse. Nederlandenes interne lempelsesregel er som
udgangspunkt eksemption. I visse tilfælde, hvor Nederlandene anser en
transaktion for »tvivlsom«, foreskriver de interne regler
imidlertid lempelse efter creditprincippet. Ved bestemmelsen i stk. 4, sikrer
Nederlandene sig, at de ikke fraskriver sig denne lempelsesmetode gennem
hovedreglen om eksemption i stk. 2.
I de tilfælde, hvor Nederlandene giver credit, fratrækkes den betalte
danske skat i den nederlandske skat af den samme indkomst. Der kan dog højst
fratrækkes et beløb svarende til den nederlandske skat af den indkomst,
Danmark i medfør af sin kildestatsbeskatningsret har beskattet.
Danmark lemper som alt overvejende hovedregel dobbeltbeskatningen
efter metoden ordinær credit. Danmark nedsætter således de danske skatter med
den nederlandske skat, der er betalt af indkomst, som Nederlandene har
beskatningsretten til som kildestat. Fradraget kan dog ikke overstige den
danske skat af denne indkomst.
For lønindkomst ved arbejde i tjenesteforhold og indkomst fra offentligt
hverv, lemper Danmark dog efter eksemptionsprincippet.
Udbytter, som et dansk moderselskab modtager fra et datterselskab i
Nederlandene, skal eksemptes i det danske moderselskab i overensstemmelse med
bestemmelserne i intern dansk lovgivning. Såfremt udbytterne herefter ikke
kan eksemptes, skal der gives credit for den underliggende selskabsskat i
datterselskabet.
Selskabsskattesystemet i Nederlandene er som udgangspunkt godkendt som et
system, der giver danske moderselskaber adgang til at få eksemption for
nederlandske datterselskabsudbytter.
Der kan dog forekomme situationer, hvor selskabsskatten i Nederlandene
effektivt er under de 25 pct., som kræves efter dansk lovgivning som
betingelse for at eksempte datterselskabsudbytterne. Dette hænger sammen med,
at Nederlandene anvender eksemption som lempelsesmetode både efter intern
lovgivning og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Hvis datterselskabet
i Nederlandene f. eks. som sin eneste aktivitet driver et fast driftssted i
et lavskatteland, og indkomsten herfra eksemptes i Nederlandene, er
datterselskabet rent faktisk kun blevet beskattet med lavskattelandets skat.
Situationen kan også forekomme, hvor datterselskabet modtager udbytter,
renter eller royalties fra selskaber eller personer i 3.-lande. Dette hænger
sammen med, at reglerne om eksemption for udenlandske udbytter er mere
vidtgående i Nederlandene end i Danmark. Endvidere hænger det sammen med, at
renter og royalties fra 3.-lande som hovedregel vil være eksempt i
Nederlandene i henhold til såvel intern lovgivning som
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Dette kombineres med ingen eller lav
kildestatsbeskatning af de renter og royalties, som det nederlandske selskab
modtager fra 3.-lande, som Nederlandene har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med.
Såfremt beskatningen af datterselskabet i Nederlandene ikke opfylder
betingelserne i dansk lovgivning for at blive eksemptet, gives der i stedet
credit i Danmark for den underliggende selskabsskat.
Det er op til de danske moderselskaber at dokumentere, at
datterselskabsudbytter fra Nederlandene kvalificerer til eksemption.
Endelig indeholder metodebestemmelsen en særregel for lempelse af skat på
aktieavancer, når Danmark har taget fraflytningsskat. Bestemmelsen svarer til
de interne danske regler.
Artikel 24
Virksomhed ud for kysten
I henhold til stykkerne 1-3, anses der for at foreligge fast driftssted i
forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden, dens undergrund
og de deri værende naturforekomster, når arbejdet varer mere end 30 dage i en
12-måneders periode. Bestemmelserne i stk. 3 hindrer, at disse tidsfrister
kan omgås ved at lade arbejdet udføre af forskellige indbyrdes forbundne
foretagender.
Efter stk. 5 beskattes indkomst ved transport af forsyninger eller
personel mellem pladser i en af staterne (supply) som indkomst ved
international trafik.
Efter stk. 6 anses der for at være fast sted, hvis frit erhverv udøves ud
for kysten i en samlet periode på 3o dage.
Efter stk. 7 beskattes gage, løn og lignende vederlag, som en person, der
er hjemmehørende i den ene stat, oppebærer ved arbejde ud for kysten udøvet
gennem et fast driftssted i den anden stat, i denne anden stat (kildestaten).
Reelt vil lønnen m.v. blive beskattet i kildestaten, hvis arbejdsgiverens
arbejde strækker sig ud over 30 dage i kildestaten.
Efter stk. 8 beskattes lønindkomst ved arbejde på supplyfartøjer i
overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 15, stk. 3, om beskatning af
lønarbejde om bord på fartøjer/fly i international trafik.
Endelig bestemmer stk. 9, at Nederlandene lemper for skat på indkomst -
herunder løn - ved virksomhed ud for kysten, som Danmark som kildestat har
beskatningsretten til, ved at give eksemption. Lempelsen er dog betinget af,
at der dokumenteres faktisk skattebetaling til Danmark.
Bestemmelsen følger i meget vidt omfang det danske forhandlingsudspil.
Dette indeholder imidlertid yderligere en bestemmelse om, at drilling-rig
aktivitet først udgør et fast driftssted, når den har varet mere end 365 dage
i en 18 måneders periode. Dette har det ikke været muligt at komme igennem
med under forhandlingerne.
Artikel 25
Ikke diskriminering
Stk. 1-4 bestemmer, at de to stater ikke må diskriminere hinandens
statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både fysiske og juridiske
personer. Bestemmelsen gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i
den ene eller i begge staterne. En stat er dog ikke forpligtet til at give
personer, der er hjemmehørende i den anden stat skattemæssige fordele, som
den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt indrømmer
personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
Stk. 5 og 6 er særbestemmelser, der i et nærmere bestemt omfang tillader,
at fysiske personer kan fratrække bidrag til pensionsordninger i den anden
stat.
Fradraget er betinget af, at betalingen er afholdt i forbindelse med
personligt arbejde i tjenesteforhold, til en pensionsordning, der er oprettet
og anerkendt i skattemæssig henseende i den anden stat. Sådan betaling kan
fratrækkes i en periode på i alt højst 60 måneder, på samme måde som
indbetalinger til pensionsordninger i arbejdsstaten, på betingelse af, at den
fysiske person ikke var hjemmehørende i arbejdsstaten og betalte bidrag til
pensionsordningen, umiddelbart før han påbegyndte ansættelsesforholdet i
arbejdsstaten; og denne person enten fortsat er ansat af den samme
arbejdsgiver som umiddelbart før han begyndte ansættelsesforholdet i
arbejdsstaten, eller af en arbejdsgiver, der er et indbyrdes forbundet
foretagende med den førstnævnte arbejdsgiver; og arbejdsstaten tiltræder, at
pensionsordningen generelt svarer til en pensionsordning, der er
skattemæssigt anerkendt i denne stat.
Bestemmelsen gælder kun obligatoriske ordninger i ansættelsesforhold.
Der er således tale om personer, der er ansat i internationale koncerner,
og udstationeres til udenlandske filialer eller koncernforbundne selskaber.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med de principper for skattemæssig
behandling af koncernansattes pensionsindbetalinger, som EU gør sig til
talsmand for.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person,
der er hjemmehørende i en af staterne mener, at han udsættes for en
beskatning, der er i strid med overenskomsten. Det er herunder fastsat, at de
kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale at løse
de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkning eller anvendelse af aftalen.
Overenskomsten pålægger ikke de to staters kompetente myndigheder nogen
pligt til at blive enige.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
Artiklen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle
oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres
ud i livet.
Artikel 28
Bistand ved inddrivelse
OECD-modellen indeholder ingen bestemmelse om bistand ved inddrivelse af
skattekrav. Fra dansk side ser man gerne, at en sådan bestemmelse medtages i
overenskomsterne.
Bestemmelsen indeholder, foruden selve forpligtelsen til at inddrive
skattekrav for den anden stat, en lang række specifikke bestemmelser om,
hvorledes staterne skal forholde sig i forbindelse med inddrivelsen.
Der gives således anvisning på, hvornår en stat ikke skal være forpligtet
til at foretage inddrivelse, hvilke dokumenter, der skal ledsage en
inddrivelsesbegæring, måden skattekravet skal være opgjort på med hensyn til
møntsort, adgangen til at foretage sikringsakter på vegne af den anden stats
krav, den periode inden for hvilken et krav kan inddrives, inddrivelsens
afbrydende virkning i forhold til forældelse, adgangen til afdragsvis
betaling og spørgsmål om hvilken stat, der skal bære omkostningerne ved
inddrivelsen. En stat kan ikke forpligtes til at foretage skridt, der er i
strid med dens interne lovgivning eller administrative praksis.
Bestemmelserne er i overensstemmelse med principperne i OECD's og
Europarådets konvention om administrativ bistand, som Danmark har tiltrådt.
Artikel 29
Begrænsninger af artiklerne 27 og 28
Artikel 29 bestemmer, at de to forudgående artikler ikke kan pålægge nogen
af de to stater pligt til at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne
stats eller den anden stats lovgivning og forvaltningspraksis; til at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden stats
lovgivning eller normale forvaltningspraksis; eller meddele oplysninger, som
ville røbe erhvervsmæssige m.v. hemmeligheder, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 30
Diverse bestemmelser
Hovedindholdet i artiklen er bestemmelsen i stk. 3, hvorefter der tages
stilling til behandlingen af dødsboskat i uafsluttede boer, hvor en eller
flere berettigede i boet er hjemmehørende i Nederlandene.
Hvor boet i Danmark er et selvstændigt skattesubjekt, er det i
Nederlandene de berettigede, der er skattepligtssubjekter.
Stk. 3 bestemmer derfor, at indkomster i danske uafsluttede dødsboer, skal
behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i den foreliggende
overenskomst, således at man forholder sig, som om indtægterne tilkom den
berettigede i Nederlandene direkte, og beskatter derefter. Dansk dødsboskat
skal anses for at være skat, der er pålignet den nederlandske berettiget
direkte. Bestemmelsen betyder f.eks. af hvis indkomsten i det danske dødsbo
er indkomst af fast ejendom beliggende i Danmark, beskatter Danmark
indkomsten hos dødsboet. Nederlandene kan anse denne skat for direkte betalt
af den berettigede i Nederlandene, og give eksemption for indkomsten.
En parallel bestemmelse findes i den gældende aftale.
Artikel 31
Repræsentationer
Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater,
jfr. stk. 1.
Artiklen er udbygget med præciserende bestemmelser, der er hentet fra
kommentarerne til OECD-modellens bestemmelse om diplomater.
Stk. 2 fastslår således, at når en diplomat er fuldt skattepligtig og
statsborger i den stat, der har udsendt ham, skal han anses for hjemmehørende
i denne stat. Bestemmelsen passer med de danske regler om fuld skattepligt
for personer udsendt af den danske stat.
Stk. 3 præciserer, at overenskomsten ikke finder anvendelse på
internationale organisationer m.v., diplomater fra 3.-lande og andre, der
ikke beskattes som fuldt skattepligtige i den stat, hvori de gør tjeneste.
Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Nederlandene kan således ikke
påberåbes af en græsk diplomat, der gør tjeneste ved den græske ambassade i
Haag, og som har udbytteindkomster fra Danmark, fordi den pågældende diplomat
ikke beskattes som fuldt skattepligtig i Nederlandene.
Artikel 32
Territorial udvidelse
Overenskomsten kan i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides
til at gælde for Grønland og/eller Færøerne samt de Nederlandske Antiller og
Aruba, forudsat disse områder måtte ønske det, og de opfylder betingelsen om,
at de nævnte områder påligner skatter af væsentlig samme art, som de skatter
overenskomsten finder anvendelse på.
Artikel 33
Ikrafttræden
Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den sidste dato på hvilken de
respektive regeringer har givet hinanden skriftlig underretning om, at de
forfatningsmæssige formaliteter er afsluttet i de respektive stater.
»Forfatningsmæssige formaliteter« vil for Danmarks vedkommende
sige, at det foreliggende lovforslag er endeligt vedtaget.
Overenskomsten har virkning for skatteår og perioder, der begynder den 1.
januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilken den
sidste af underretningerne er modtaget, eller senere.
Den gældende overenskomst fra 1957 med senere ændringer ophører med at
have virkning ved den foreliggende overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne
i 1957-overenskomsten med senere ændringer, skal dog fortsat være gældende
for skatteår og perioder, der er udløbet før det tidspunkt, hvor den
foreliggende overenskomsts bestemmelser har virkning. Der opstår således
intet aftaleudækket tidsinterval, p.g.a. at den nye overenskomsts
ikrafttrædelsestidspunkt ligger før dens virkningstidspunkt.
Artikel 34
Opsigelse
Overenskomsten løber i 5 år, og kan herefter opsiges med 6 måneders varsel
før udgangen af ethvert kalenderår.
Protokol
Endelig indeholder overenskomsten en protokol, der præciserer forståelsen
af visse bestemmelser.
Ud over dette, indeholder protokollen i punkt VIII en mulighed for at gøre
bestemmelsen i Artikel 13, stk. 5, om beskatning af aktieavancer i
fraflytningslandet i indtil 5 år efter fraflytningen, gensidig. Som den står
formuleret, gælder den ensidigt for Nederlandene, idet det kun er
Nederlandene, der har begrænset skattepligt af aktieavancer. En ændring kan
kun blive aktuel, hvis Danmark i fremtiden indfører begrænset skattepligt for
disse avancer.
I protokollens punkt X, er der indeholdt en hensigtserklæring om at
genoptage forhandlinger om kildestatsbeskatningsret til private pensioner,
hvis udviklingen i OECD og EU rejser det spørgsmål, om det fortsat er
hensigtsmæssigt at opretholde bestemmelserne om bopælsstatsbeskatning af
private pensioner og livrenter, jf. ovenfor under artikel 18.
Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende.
Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
idet skattespørgsmål hører under det færøske og grønlandske hjemmestyres
kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse
dele af rigsfællesskabet.
Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene.
(Lovforslag nr. L 82).
Gennem flere forhandlingsrunder har regeringen forhandlet en ny
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Nederlandene. For at regeringen endelig
kan tiltræde overenskomsten, og derved gennemføre dens bestemmelser i
Danmark, kræves, at Folketinget vedtager en lov herom.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene har til
formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at de to lande
beskatter samme indkomst hos det samme skattesubjekt. Dette sker ved, at
overenskomsten regulerer hvilket af de to lande, der kan beskatte forskellige
typer indkomst, som en person hjemmehørende i det ene land (bopælsstaten)
modtager fra det andet land (kildestaten). Endvidere er der regler for,
hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatningen, når begge stater
beskatter den samme indkomst.
Overenskomsten afløser overenskomsten af 20. februar 1957 med senere
ændringsprotokol af 20. januar 1966.
Den nye overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Så længe det kun
er den ene stat, der påligner formueskatter, finder bestemmelserne om formue
og formueskatter dog ikke anvendelse.
De væsentligste ændringer i forhold til den gældende overenskomst er
følgende:
Ejergrænsen for, hvornår et moderselskab kan hjemtage udbytte fra et
datterselskab i det andet land, uden at skulle betale udbytteskat til
kildestaten er nedsat fra 25 pct. til 10 pct.
Der er indsat en generel bestemmelse om beskatning af kapitalgevinster. En
sådan bestemmelse mangler i den gældende overenskomst. Særligt vedrørende
kapitalgevinster ved salg af aktier er der indsat en
anti-misbrugsbestemmelse, der forhindrer personer i at spekulere i lav eller
ingen beskatning ved salg efter flytning fra Nederlandene til Danmark.
Danmark lemper efter creditmetoden, hvilket ikke er en ændring i forhold
til den gældende aftale. Der gives dog som noget nyt eksemption på løn. Der
er indsat en bestemmelse om eksemption i moderselskabet for udbytter fra
datterselskaber i Nederlandene. Af denne fremgår det, at eksemptionen skal
ske efter de interne danske regler herom. I dette ligger, at der kun gives
eksemption, hvis moderselskabets ejerdel er 25 pct. eller mere, og at
eksemptionen er betinget af, at den underliggende datterselskabsskat ikke er
væsentligt lavere end den danske selskabsbeskatning. Nederlandene lemper
fortsat efter eksemptionsprincippet, men der er indsat en bestemmelse om, at
der i stedet gives credit, såfremt dette følger af Nederlandenes interne
lovgivning.
Der er indsat en helt ny bestemmelse om beskatning af indkomster ved
virksomhed ud for kysten, i forbindelse med forundersøgelse og efterforskning
af kulbrinter. Efter denne bestemmelse anses et fast driftssted at foreligge
efter 30 dage, med den konsekvens, at kildestaten kan beskatte såvel
virksomheden af indkomsten fra dette faste driftssted, som lønnen der
oppebæres af de ansatte ved dette faste driftssted, når virksomheden varer
mere end 30 dage. Supplytrafik behandles som international trafik. Dette
betyder at indkomsten herfra kun kan beskattes i den stat, hvor
transportvirksomheden har den virkelige ledelses sæde.
Overenskomsten indeholder en særbestemmelse om fradragsret for
indbetalinger til pensionsordninger. Bestemmelsen er begrænset til
obligatoriske ordninger for koncernansatte. De ansatte skal have bidraget til
ordningen før de forflyttes. Der skal være tale om en ordning, der kan
godkendes af arbejdsstaten som svarende til dens egne pensionsordninger med
fradragsret. Fradraget kan maksimalt gives i 60 måneder.
Desuden er der foretaget en række justeringer i overenskomsten for at
indarbejde de mellemliggende års mere tekniske ændringer i OECD's
modeloverenskomst. Overenskomsten har hermed fået langt klarere bestemmelser
end den gældende, hvor man i mangel af fyldestgørende bestemmelser, har
måttet foretage udfyldende fortolkninger på en række punkter.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, og den
skønnes at være nogenlunde provenuneutral.
Jeg skal hermed anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/1252 af 19. september 2018 om de forhåndstilsagn SA.38945 (2015/C) (ex 2015/NN) (ex 2014/CP), som Luxembourg har givet McDonald's Europe (meddelt under nummer C(2018) 6076) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 19. september 2018
- Bekendtgørelse af overenskomst af 1. juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue Retsinformation · 6. maj 1998
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Nederlandene Retsinformation · 30. december 1997
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene Retsinformation · 22. november 2018
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene Retsinformation · 16. november 2018