Skrivelse om bestemmelse om miljø- og naturbeskyttelse m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse om bestemmelse om miljø- og naturbeskyttelse m.v.
Tillæg:
FKO Miljøledelseshåndbog.
Bilag:
1.
Forsvarets
Bygningstjeneste (FBT).
2.
Sikkerhedsmæssige
aspekter i forbindelse med miljøgodkendelse og –tilsyn.
Erstatter: FKOBST 610-6, SEP
1993.
1.
Formål
Bestemmelsen fastsætter
grundlaget for forsvarets indsats vedrørende miljø- og naturbeskyttelse m.v.
Bestemmelsen er FKO implementering af Forsvarsministeriets miljøstrategi.
2.
Gyldighedsområde
Bestemmelsen gælder for FKO
myndighedsområde. Underliggende myndigheder udarbejder supplerende
bestemmelser
og planer inden for eget ansvarsområde.
På Grønland og Færøerne
gælder nærværende bestemmelse tilpasset lokale forhold.
3.
Generelle
bestemmelser
3.1.
Miljøstrategi
Læs alt
Forsvaret skal arbejde for
at bevare, beskytte og om muligt genoprette natur og miljø ved:
–
At udvise miljøbevidst
adfærd,
–
at være på forkant af
udviklingen med miljøinitiativer,
–
at værne om
naturmæssige værdier,
–
at medvirke til en
positiv udvikling på miljøområdet og
–
at deltage i
udviklingsprojekter vedrørende miljøvenlig teknologi inden for givne
forvaltningsbestemmelser.
3.2.
Miljøpolitik
Forsvaret skal ved en aktiv
indsats være så miljøbevidst en virksomhed, som hensynet til dets formål,
opgaver og rådige ressourcer gør det muligt. Forsvaret skal derfor:
–
Højne
miljøbevidstheden, holdningen til miljøindsats og miljøbevidst adfærd hos
alle
medarbejdere gennem uddannelse og orientering om miljøbeskyttelseslovens
intentioner, herunder om hvordan forurening inden for de forskellige områder
begrænses eller søges undgået,
–
gennem aktiv
miljøledelse sikre, at der sker forbedringer på fastlagte indsatsområder,
–
forebygge og bekæmpe
forurening, herunder fremme anvendelse af tekniske processer og
arbejdsmetoder,
der er mindre forurenende,
–
iværksætte og
gennemføre oprydning, herunder evt. naturgenopretning efter tidligere
forureninger,
–
begrænse brugen af
råstoffer og ressourcer samt i muligt omfang fremme sortering og genbrug af
affald,
–
begrænse brugen af
energi og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder,
–
styrke beskyttelsen af
naturen gennem pleje af flora og fauna,
–
udbygge mulighederne
for offentlighedens adgang til forsvarets arealer i den udstrækning
forsvarets
benyttelse samt hensynet til naturen gør det muligt, og
–
reducere støj- og
vibrationspåvirkningerne på omgivelserne.
3.3.
Miljømål
FKO har udpeget følgende 8
indsatsområder:
–
Jord- og
grundvandsforurening.
–
Støj og vibrationer.
–
Affaldshåndtering.
–
Anskaffelses- og
anlægsvirksomhed.
–
Luftforurening.
–
Energiforbrug.
–
Vandforbrug.
–
Naturbeskyttelse.
De generelle mål for disse
er beskrevet i FKO Miljøledelseshåndbog, jf. TILLÆG.
4.
Miljøbeskyttelse
4.1.
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven
omfatter
–
al virksomhed, som
gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, samt
mikroorganismer kan være til skade for miljø og sundhed, eller som ved
frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og
undergrunden,
–
støj og vibrationer,
–
produkter eller varer,
som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller
bortskaffelse kan medføre forurening,
–
transportmidler og
andre mobile anlæg, som kan medføre
forurening,
–
dyrehold, skadedyr og
andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper
for omgivelserne, og
–
virksomhed, som
indeholder processer eller oplagring af stoffer med farlige egenskaber,
således
at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for
forurening.
4.2.
Virksomhed generelt
Forsvarets virksomhed er
omfattet af miljølove og -regler m.v. på lige fod med øvrige virksomheder.
Lov- og regelgrundlaget
omfatter Lov om Miljøbeskyttelse (Lov nr. 358 af 6 JUN 1991 med senere
ændringer), samt øvrige miljølove, olietankbekendtgørelsen,
affaldsbekendtgørelsen,
branchevejledninger m.v.
4.3.
Godkendelsespligtige virksomheder
Særligt forurenende
virksomheder, anlæg og indretninger - listevirksomheder -
som er omfattet af godkendelsespligten fremgår
af bekendtgørelse nr. 794 af 9 DEC 1991 med senere ændringer.
Listevirksomheder må ikke
anlægges eller udvides hverken bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en
måde,
som indebærer forøget forurening uden forudgående miljøgodkendelse.
Ansøgning om
miljøgodkendelse udarbejdes af FBT i samarbejde med FKO og berørte
myndigheder.
Sikkerhedsmæssige aspekter i
forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse og -tilsyn fremgår af bilag 2.
4.4.
Anmeldelsespligtige virksomheder
Anden forurenede virksomhed
end listevirksomheder fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af
10 MAJ 1992 med senere ændringer.
Skønner en myndighed, at en
del af dens virksomhed kan være eller ændres til at være omfattet af reglerne
om anmeldelsespligtige virksomheder kontaktes FBT vedrørende anmeldelse,
rådgivning m.v.
Anmeldelsen foretages af FBT
efter forudgående drøftelse med FKO og berørte myndigheder.
Sikkerhedsmæssige aspekter i
forbindelse med tilsyn fremgår af bilag 2.
4.5.
Påbud/forbud/anke m.v.
Kommunalbestyrelser og
amtsråd kan under henvisning til miljøbeskyttelsesloven give påbud om, at en
forurening skal nedbringes.
Kan forureningen ikke
afhjælpes, kan der nedlægges forbud imod virksomheden eller aktiviteten.
Myndigheder vil normalt
modtage påbud eller forbud via FBT eller FKO, hvorefter anke/besvarelse
fremsendes
via NIV II myndigheden til FBT med efterretning til FKO.
Modtager en myndighed påbud
eller forbud direkte fra amtsråd eller kommunalbestyrelse, skal der
umiddelbart rettes henvendelse til FBT med efterretning til FKO og NIV II
myndigheden. Derefter sendes sagen med bemærkninger til FBT, idet FKO og NIV
II
myndigheden efterrettes.
FBT foretager efter
drøftelse med pågældende NIV II myndighed, FKO og evt. Forsvarsministeriet
den
videre forhandling med tilsynsmyndigheden, samt evt. anke over trufne
afgørelser.
4.6.
Driftsvirksomhed
Ud fra en helhedsbetragtning
skal aktiviteter gennemføres, og anlæg opføres, drives og vedligeholdes i
henhold
til nyeste viden og erfaring omkring den mindst forurenende teknologi.
Miljøuheld eller tilløb
hertil skal minimeres gennem kontrol, registrering og analyse af afvigelser
samt ved opretholdelse af det nødvendige beredskab.
Drift af
forureningsbegrænsende foranstaltninger varetages af FBT evt. med støtte fra
den lokale militære myndighed. Driftsinstruktioner udarbejdes af FBT i
samarbejde med øvrige involverede parter.
Ved miljøuheld skal
tilsynsmyndigheden straks underrettes. Derefter underrettes NIV II
myndigheden,
idet FKO og FBT efterrettes.
4.7.
Tilsynsmyndigheder
Kommunalbestyrelsen er
tilsynsmyndighed i forbindelse med overholdelse af miljøbeskyttelsesloven og
de regler, vilkår, tilladelser, påbud og forbud, der er udstedt med hjemmel i
loven.
Amtsrådet er
tilsynsmyndighed for så vidt angår miljøtilstanden i omgivelserne, for visse
listevirksomheder samt for virksomheder, der udleder spildevand direkte til
vandløb, søer eller havet.
Tilsynsmyndighederne eller
personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har mod behørig
legitimation adgang til forsvarets etablissementer for at foretage
undersøgelser
eller gennemføre tilsynsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven. De enkelte
tjenestesteder skal sikre, at tilsynsmyndighederne gives adgang til uhindret
at
kunne gennemføre de nødvendige inspektioner, også på etablissementets sikrede
og kontrollerede områder samt adgang til det på tjenestestedet for
tilsynsmyndigheder
evt. opbevarede klassificerede materiale, jf. bilag 2.
5.
Naturbeskyttelse
5.1.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven - Lov
om Naturbeskyttelse (Lov nr. 9 af 3 JAN 1992 med senere ændringer) - skal
medvirke til:
–
At beskytte naturen
med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de
landskabelige
kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,
–
at forbedre,
genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og
planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og
–
at give befolkningen
adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for
friluftslivet.
Naturbeskyttelsesloven
indeholder desuden bestemmelser om naturfredning i henhold til hvilke, et
område kan fredes for at værne om naturen og de landskabelige værdier.
Hvis en myndighed modtager
henvendelse om en fredningssag fra civile myndigheder, skal der umiddelbar
rettes henvendelse til FBT, idet FKO og pågældende NIV II myndighed
efterrettes.
5.2.
Drifts- og plejeplaner
Forsvarets brug af skyde- og
øvelsesområder tillader ofte, at en tidligere naturtilstand i et område
genopstår. Drift og pleje skal sikre en balance mellem hensyn til forsvarets
uddannelsesaktiviteter og naturbeskyttelsen.
For hvert skyde- og
øvelsesområde udarbejdes en drifts- og plejeplan, som med udgangspunkt i de
eksisterende forhold fastlægger retningslinier for terrænvedligeholdelsen og
de ændringer, der af uddannelsesmæssige grunde er nødvendige under
hensyntagen
til naturbeskyttelsesinteresserne.
5.3.
Tilsynsmyndigheder
Amtsrådene er
tilsynsmyndighed for naturbeskyttelsesloven og de bestemmelser, der er
udstedt
efter loven, samt af fredningsbestemmelser.
Miljøministeren er dog
tilsynsmyndighed for klitfredning.
6.
Miljøledelse
6.1.
Generelt
Miljøledelse er den del af
den samlede ledelsesfunktion, som omfatter planlægning, gennemførelse og
kontrol med udførelse af virksomhedens miljøpolitik. Den er ledelsens værktøj
til at sikre, at der sker en stadig reduktion af miljøbelastningen relateret
til virksomhedens aktiviteter, at miljøpolitikken efterleves og at de
opstillede miljømål nås.
6.2.
Miljøledelsessystem
Myndigheder opbygger deres
miljøledelsessystem i overensstemmelse med Forsvarets miljøledelse,
Retningslinier for systemopbygning, FBT 1999.
Omfang og opbygning af en
miljøledelseshåndbog m.v. fremgår af tillæg, FKO Miljøledelseshåndbog.
7.
Sagsbehandlende
afdeling
FKO Materielstabs Logistik-
og Byggeafdeling, Miljøsektionen er sagsbehandlende sektion, hvortil
henvendelse kan ske.
Forsvarskommandoen, den 30. november
1999
E.B.n\Generalmajorn\L.C. Fynbo
Bilag 1
Forsvarets bygningstjeneste
1.
Ansvar
1.1.
FBT
er forsvarets miljøfaglige myndighed for så vidt angår bygge- og
anlægsvirksomhed, Forsvarsministeriets arealer, anlæg, bygninger,
bygningstekniske
anlæg og fysisk planlægning.
1.2.
FBT
er forsvarets energifaglige myndighed og er ansvarlig for energimærkning og
energiplaner med videre i overensstemmelse med Lov nr. 485 af 12. juni 1996
om
fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.
1.3.
FBT
er ansvarlig for tilvejebringelse af miljøgodkendelser,
spildevandstilladelser
m.v. i tæt samarbejde med pågældende etablissementsforvaltende (EFM)/NIV III
myndighed.
Endvidere er FBT ansvarlig
for, at ansøgning om miljøgodkendelse forelægges vedkommende NIV III
myndighed/EFM til godkendelse for så vidt angår ansøgningens
sikkerhedsmæssige
klassifikation forinden dens fremsendelse til behandling ved
miljømyndigheden.
1.4.
FBT
gennemfører kortlægning af samt udarbejder og ajourfører fornødne registre
over
forureninger på Forsvarsministeriets ejendomme og arealer.
1.5.
FBT
varetager kontakt til og forhandlinger med civile myndigheder herunder
centrale, amtslige og kommunale myndigheder i tæt samarbejde med den
pågældende
EFM/NIV III myndighed og den lokale bygningsafdeling, der indkaldes som
lokalrådgiver.
FKO inddrages i nødvendigt
omfang med henblik på afklaring af miljøpolitiske spørgsmål.
Officielle henvendelser,
påtale, anke, forespørgsel m.v., fra civile myndigheder til forsvarets
myndigheder
henvises til FBT med efterretning til NIV II myndigheden og FKO.
Ved henvendelse fra
enkeltpersoner eller interesseorganisationer m.v. om aktindsigt i
miljøoplysninger
jf. lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger,
orienteres
FBT, NIV II myndigheden og FKO. FBT er rådgiver i forbindelse med besvarelse
af
henvendelse om aktindsigt.
1.6.
FBT
henvendelser til FKO underlagte myndigheder kan ske direkte, med
efterretningskopi til FKO og NIV II myndigheden.
NIV II og III myndigheder
samt forsvarets bygningsafdelinger kan i rådgivningsmæssig henseende henvende
sig direkte til FBT i miljøsager.
1.7.
FBT
har ansvaret for drift af forureningsbegrænsende foranstaltninger. Yder
lokale
myndigheder støtte til en sådan drift, har FBT ansvaret for udarbejdelse af
driftsinstruktioner i samarbejde med den lokale myndighed samt evt. civile
tilsynsmyndigheder m.fl.
2.
Bistand
FBT bistår FKO med
underlagte myndigheder ved
–
udvikling og
implementering af forsvarets miljøledelsessystem,
–
kontakter til
offentlige myndigheder, miljøorganisationer, firmaer og enkeltpersoner
vedrørende
miljøforhold,
–
forskning, udvikling,
normgivning og erfaringsudvekslinger i miljøspørgsmål,
–
tilrettelæggelse og
bedømmelse af miljøpåvirkninger og miljøgennemgange,
–
planlægning og
vurdering af den miljømæssigt mest hensigtsmæssige teknologi ved anskaffelser
og ændringer af bygnings- og procesanlæg samt ændring af bestående anlæg,
hvori indgår miljøaspekter, samt
–
gennemførelse af tilsyn
med miljøledelsessystemet.
Bilag 2
Sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med miljøgodkendelse
og -tilsyn
Ref.:
a.
KFF
B.0-10 af 24 OKT 1997, indeholdende Cirkulære vedrørende
sikkerhedsbeskyttelse
af informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene, andre
klassificerede
informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.
b.
FKOBST
358-1, Den Militære Sikkerhedstjeneste.
c.
Lov
nr. 292 af 27 APR 1997, Lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
d.
Miljøstyrelsens
skr. nr. 123 af 30 JUN 1994, Vejledende udtalelser om aktindsigt i
miljøoplysninger.
1.
Klassifikation af
ansøgning om miljøgodkendelse
Klassifikation af ansøgning
om miljøgodkendelse, de enkelte afsnit og bilag samt ansøgningen i sin
helhed,
skal foretages på baggrund af en risikovurdering omfattende bl.a. spionage,
sabotage, terrorisme og organiseret kriminel aktivitet, der kan rettes mod
etablissementet, såfremt ansøgningen eller dele deraf kommer til
uvedkommendes
kendskab.
Forsvarets myndigheder, der
overdrager klassificeret materiale til andre offentlige eller civile
myndigheder,
skal sikre sig, at modtageren er sikkerhedsgodkendt, og at
sikkerhedsdeklaration er udarbejdet forinden overdragelsen finder sted.
Klassificeret materiale, der
skal overdrages, skal være tydeligt mærket i henhold til
klassifikationsforskrifterne omfattende såvel afsnit, bilag, separate dele
som
den samlede ansøgning.
De dele af en ansøgning om
miljøgodkendelse, som offentlige myndigheder forbereder udsendt i offentlig
høring, skal være mærket UKLASSIFICERET, inden de overdrages fra forsvarets
myndigheder.
2.
Sikkerhedsgodkendelse
af personel
2.1.
Personel
ved Miljøstyrelsen, amtskommuner og kommuner skal sikkerhedsgodkendes, hvis
de
skal behandle forsvarets ansøgninger om miljøgodkendelser eller dele deraf,
som er klassificeret TIL TJENESTEBRUG eller højere, eller hvis de skal
gennemføre miljøtilsyn på forsvarets sikrede områder.
2.2.
Miljøstyrelsen
indstiller personel til sikkerhedsgodkendelse jf. ref.a.
2.3.
Amtskommuner
og kommuner udpeger personel til sikkerhedsundersøgelse og foranlediger
oplysningsskema udfærdiget.
Oplysningsskemaer kan
indhentes ved Forsvarets Efterretningstjeneste eller ved et militært
etablissement.
2.4.
Amtskommuner
og kommuner indstiller personel til sikkerhedsgodkendelse ved skrivelse
underskrevet
af Amtsdirektøren hhv. Kommunaldirektøren bilagt oplysningsskemaet til
Forsvarets Efterretningstjeneste, Personelsikkerhedssektionen.
2.5.
Forsvarets
Efterretningstjeneste meddeler på baggrund af sikkerhedsundersøgelsen
sikkerhedsgodkendelse til amtskommuner hhv. kommuner.
Amtskommunen hhv. kommunen
udarbejder sikkerhedsdeklaration med angivelse af navn på sikkerhedschefen
underskrevet af amtskommunaldirektøren hhv. kommunaldirektøren og sender den
til Forsvarets Efterretningstjeneste, der meddeler Forsvarets
Bygningstjeneste
og NIV III myndigheden/etablissementsforvaltende myndighed tilladelse til
overdragelse af klassificeret materiale til behandling af og tilsyn ved
amtskommunen hhv. kommunen.
3.
Fysisk sikkerhed
Såfremt miljømyndighederne
ikke kan opbevare klassificeret materiale jf. ref.b., skal NIV III
myndigheden
stille de fornødne opbevaringsfaciliteter til rådighed for amtskommunen hhv.
kommunen.
Relevant sikkerhedsgodkendt
personel ved amtskommunen hhv. kommunen skal have uhindret adgang til det
opbevarede klassificerede materiale.
4.
Adgangskontrol til
sikrede og kontrollerede områder
Som anført i pkt. 2. og 3.
skal personel fra amtskommuner hhv. kommuner have adgang til forsvarets
sikrede og kontrollerede områder og til opbevaret klassificeret materiale som
tilsynsførende miljømyndighed.
Adgang til sikret og
kontrolleret område kræver foruden en sikkerhedsgodkendelse, at
tilsynspersonellet
er ledsaget af en fra tjenestestedet adgangsberettiget person.
Besøgskort skal udleveres
ved adgangskontrollen mod behørig legitimation og afleveres ved udgangen.
5.
Aktindsigt,
offentliggørelse og tavshedspligt
Af ref. c. fremgår, at
enhver har ret til indsigt i miljøoplysninger med de undtagelser, der nærmere
er angivet i offentlighedsloven.
Reglerne er nærmere
beskrevet i ref.d., hvoraf det bl.a. fremgår, at oplysninger om størrelse,
placering og karakteren af forskellige militære anlæg, installationer og
materiel, forsvarets beredskabsplaner og forsvarsrelateret samarbejde med
andre
lande af hensyn til landets sikkerhed og internationale aftaler forbundet
hermed, ikke er omfattet af retten til aktindsigt i miljøoplysninger.
Der gælder samme regler for
tavshedspligt vedr. miljøforhold som for andre forhold i forsvaret.
6.
Miljørapporter til
civile myndigheder
Miljørapporter til bl.a.
civile myndigheder skal uanset udfærdiger forelægges vedkommende militære
myndighed med henblik på mærkning og kontrol af klassifikation, jf. pkt. 3.
Tillæg 1
Forsvarskommandoens miljøledelseshåndbog
Bilag:
1.
Bestemmelser
for uddannelse.
2.
Oversigt
over FKO miljøhandlingsplan.
3.
Tidsplan
for udarbejdelse af Drifts- og Plejeplaner.
1.
G
enerelt
Miljøledelseshåndbogen er
gældende for myndigheder direkte underlagt FKO og beskriver kort forsvarets
miljøledelsessystem, der er udformet på baggrund af ISO 14001. Det er
hensigten, at Miljøledelseshåndbogen skal give inspiration for myndighedernes
gennemførelse af miljøvirksomheden samt være et eksempel på opstilling af en
miljøledelseshåndbog.
2.
Baggrund
2.1.
Miljøledelsessystemet.
Et miljøledelsessystem
består af det personel, materiel, procedurer, metoder og ressourcer, som er
nødvendige for at:
–
gennemføre en stadig
reduktion af miljøbelastningen fra aktiviteterne,
–
miljøpolitikken
efterleves og
–
de opstillede mål bliver
nået.
Som en væsentlig del af
miljøledelsessystemet klarlægges ansvarsfordelingen.
Forsvarets
Miljøledelsessystem opbygges på baggrund ISO 14001, idet standardens enkelte
elementer tilpasses forsvarets særlige forhold, og således at dokumentation
udarbejdes efter samme retningslinier for hele forsvaret.
Underlagte myndigheder
udarbejder et miljøledelsessystem på baggrund af ovennævnte med nødvendige
tilpasninger efter lokale forhold. Såfremt andre militære og/eller civile
myndigheder eller virksomheder er underlagt eller fysisk placeret indenfor en
myndigheds ansvarsområde, omfattes disse af miljøledelsessystemet uanset
øvrige tilhørsforhold.
En detaljeret beskrivelse af
miljøledelsessystemets enkelte elementer fremgår af FBT publikation
’Retningslinier for systemopbygning’ om forsvarets miljøledelse.
2.2.
Miljøpolitik og -målsætning.
Myndighedens politik og
målsætning på miljøområdet fastlægges på baggrund af foresattes strategi,
politik og målsætning. FKO miljøpolitik er beskrevet i nærværende bestemmelse
pkt. 3.2.
2.3.
Miljøorganisation.
Til at gennemføre det
praktiske arbejde med miljøledelsessystemet opretter underlagte myndigheder
en
miljøorganisation. Miljøorganisationen tilpasses myndighedens
driftsorganisation.
2.4.
Tilstandsvurdering.
Gennemføres som en
indledende undersøgelse, vurdering og beregning af de enkelte
miljøpåvirkninger fra virksomheden. Efterfølgende gennemføres revision efter
behov, dog som minimum en gang årligt.
Tilstandsvurderingen
dokumenteres skriftligt i overensstemmelse med ’Retningslinier for
systemopbygning’,
udgivet af FBT.
2.5.
Miljøledelseshåndbog.
En miljøledelseshåndbog er
den enkelte myndigheds bestemmelser for og dokumentation af miljøledelsens
gennemførelse. Opbygningen og anvendelsen af håndbogen skal sikre, at
miljøledelsessystemet gennemføres og vedligeholdes.
Udover de nødvendige
bestemmelser for gennemførelsen af miljøledelse ved myndigheden, kan de
øvrige
elementer i miljøledelsessystemet indgå (miljøpolitik, miljømål,
tilstandsvurdering, m.v.) i miljøledelseshåndbogen.
Underlagte myndigheder
udarbejder egen miljøledelseshåndbog.
2.6.
Miljøhandlingsplan.
Miljøhandlingsplanen er en
beskrivelse af de ressourcer, myndigheden planlægger anvendt, samt de
aktiviteter og projekter myndigheden vil gennemføre for at opnå de stillede
miljømål.
Handlingsplanen revideres
årligt bl.a. på baggrund af revision af tilstandsvurderingen.
2.7.
Miljøbudget.
Budget for de i
miljøhandlingsplanen indgående projekter m.v. kan opstilles som en del af
miljøhandlingsplanen
eller særskilt dokumenteret. Såfremt budgettet ikke indgår som en del af
miljøhandlingsplanen, skal det fremgå af miljøledelseshåndbogen, hvor
miljøbudgetter er beskrevet.
Projekterne m.v. indarbejdes
i myndighedens generelle drifts-, henholdsvis investeringsbudgetter jævnfør
gældende regler herfor.
2.8.
Uddannelse.
Uddannelsen tilrettelægges
med henblik på, at alt personel bibringes en aktiv miljøholdning samt
kendskab
til den enkelte myndigheds særlige bestemmelser, tiltag og fremgangsmåder.
2.9.
Inspektion.
Miljøinspektioner har til
formål at sikre, at miljøledelse gennemføres hensigtsmæssigt, samt at
miljøledelsessystemet
fungerer efter hensigten.
Inspektionsvirksomheden
gennemføres som egenkontrol af underlagte myndigheder. Foresatte myndigheder
gennemfører inspektion som en del af kontrolvirksomheden.
FBT gennemfører tilsyn med
miljøledelsessystemet.
2.10.
Miljøredegørelse.
Underlagte myndigheder
udarbejder årligt en miljøredegørelse i form af bidrag til FKO grønne
regnskab
(Energi- og miljørapportering) samt i tilslutning hertil status over
miljøvirksomhedens gennemførelse.
3.
Miljømål
og miljøhandlingsplan
3.1.
Indsatsområder.
3.1.1.
Jord- og grundvandsforurening.
Ved FKO myndigheder fortsættes
kortlægningen af jord- og grundvandsforureninger. Undersøgelser, registrering
og risikoanalyse, samt prioritering og gennemførelse af
afværgeforanstaltninger iværksættes af FKO i
samarbejde med FBT i henhold til bl.a. Miljøbeskyttelsesloven,
Affaldsdepotloven
og Lov om forurenet jord.
FBT udarbejder og ajourfører
fornødne registre over forureninger på Forsvarsministeriets ejendomme og
arealer.
Oprydning prioriteres og
iværksættes i takt med, at de økonomiske muligheder tilvejebringes. Drift af
eventuelle
afværgeforanstaltninger påhviler FBT i samarbejde med det pågældende
etablissement.
Kendte forureninger på
forsvarets arealer vil inden år 2003 blive optaget i FBT
jordforureningsregister
i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bestemmelser.
I forbindelse med nyanlæg
eller renovering skal der etableres detektionsfaciliteter, automatiske
overløbssikringer samt opsamlings- og separationsfaciliteter på alle større
tank- og opbevaringsanlæg.
I forbindelse med
modernisering/ombygning iværksættes foranstaltninger på skydebaneanlæg til
minimering af tungmetalforurening.
Anvendelse af gødskning og
ukrudtsbekæmpelsesmidler (pesticider) skal begrænses. I forbindelse med
udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for forsvarets arealer skal behovet
for
anvendelse af disse midler vurderes og beskrives. FKO vil udarbejde en
handlingsplan m.h.p. afvikling af brugen inden år 2002, bortset fra de
arealer,
hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er absolut påkrævet. Eventuelle
alternative
bekæmpelsesmetoder afprøves i perioden.
3.1.2.
Støj- og vibrationer.
Miljøstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1057 af 14. december 1998 om støjregulering af forsvarets
øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner skal være implementeret ved
berørte
myndigheder med udgangen af 1999. Gennemførelsen af de i bekendtgørelsen
værende bestemmelser om oplysningspligt aftales nærmere med
tilsynsmyndigheden.
Dokumentation af gennemførte aktiviteter, jf. bekendtgørelsens bestemmelser
om
egenkontrol, skal for et helt kalenderår foreligge første gang i januar 2001.
For at sikre, at der i
region-, kommune og lokalplaner ikke udlægges støjbelastede arealer til
støjfølsom anvendelse omkring forsvarets øvelsespladser, skyde- og
øvelsesterræner
og flyvepladser, er der - jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998
”Beregning
af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder” og nr. 5
1994 ”Støj
fra flyvepladser” - gennemført støjberegning, der er tilsendt respektive
etablissementer og tilsynsmyndigheder.
Etablissementsforvaltende
myndigheder skal i forbindelse med fysisk planlægning sikre sig, at der ikke
udlægges arealer inden for 55dB zonen til støjfølsom anvendelse.
I takt med miljøgodkendelser
af skydebaner udarbejder og gennemfører FKO og FBT planer for støjdæmpning af
disse. Projekter optages i FKO Etablissementsforvaltningsplan (FEP).
3.1.3.
Affaldshåndtering.
FKO myndigheder skal arbejde
for en reduktion af affaldsmængderne.
Affaldssortering og
aflevering til genbrugsordninger intensiveres. Specielt skal kemiske
produkter
og andet forurenende affald indsamles og bortskaffes på betryggende måde.
Affald skal bortskaffes ved
brug af kommunale eller private affaldsordninger. Hvor dette ikke er muligt
eller rentabelt iværksætter FKO etablering af miljøpladser.
FKO planer for etablering af
miljøpladser fremgår af FEP.
Det tilstræbes, at brug af
kviksølv i fredstid ophører inden udgangen af 2006.
3.1.4.
Anskaffelses- og anlægsvirksomhed.
FKO myndigheder skal ved
anskaffelse af produkter, materiel, tjenesteydelser, bygninger og anlæg m.v.
indhente oplysninger om miljøpåvirkninger og vurdere disse på lige fod med
øvrige parametre, der har indflydelse på anskaffelsen, med henblik på at
reducere den samlede miljøbelastning.
På bygge- og anlægsområdet
skal alle nyanlæg, ombygninger og vedligeholdelsesarbejder projekteres og
gennemføres bl.a. under anvendelse af miljørigtige metoder.
Målet søges opnået ved
materialevalg, arbejdsmetoder og landskabelige tilpasninger af bygninger og
anlæg.
Vedvarende energi og genbrug
af vand søges udnyttet.
Der henvises til FKOBST
610-7, Miljø- og energibevidste anskaffelser, som implementeres i
overensstemmelse
med bilag 2.
3.1.5.
Luftforurening.
FKO myndigheder skal
nedbringe udledningerne til under de tilladte grænseværdier.
Anvendelse af mindst
miljøbelastende brændstoffer gennemføres, når de tekniske og økonomiske
muligheder er til stede.
Hvor det er påbudt eller
rentabelt vil FKO etablere egne kraft- og varmecentraler. FKO planer for
etablering af disse fremgår af FEP.
Materielkommandoerne ophører
med anvendelse af haloner i takt med, at teknologien muliggør dette.
3.1.6.
Energiforbrug.
FKO myndigheder skal fortsat
reducere sit energiforbrug. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder
vurderes
rentabiliteten ved anvendelsen af vedvarende energikilder
Særskilte målere opsættes,
hvor energiforbruget er fritaget for afgifter m.h.p. at få afgifterne
refunderet.
Etablering af anlæg til
Central Tilstandsstyring (CTS-anlæg) prioriteres højt ved vurdering af
energibesparende foranstaltninger.
3.1.7.
Vandforbrug.
Reduktionen af vandforbruget
ved FKO myndigheder skal fortsætte. Recirkulationsanlæg og faciliteter til
anvendelse af regnvand etableres, hvis det er rentabelt.
Særskilte målere opsættes,
hvor energiforbruget er fritaget for afgifter m.h.p. at få afgifterne
refunderet.
3.1.8.
Naturbeskyttelse.
Naturbeskyttelse på
forsvarets arealer gennemføres i overensstemmelse med den for området
udarbejdede drifts- og plejeplan. I sårbare områder tilpasses aktiviteterne.
Offentlighedens adgang til forsvarets arealer tilpasses forsvarets
benyttelse,
de sikkerhedsmæssige forhold og hensynet til naturen.
Af bilag 3 fremgår
tidsplanen for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for de enkelte
etablissementer.
Skov- og Naturstyrelsen
iværksætter overfor ansvarlig myndighed og etablissementet udarbejdelse af
drifts- og plejeplanen.
Drifts- og plejeplaner for
forsvarets arealer skal være afsluttet senest ultimo 2004.
3.2.
FKO
Miljøhandlingsplan.
I bilag 2 er vist en
oversigt over FKO Miljøhandlingsplan i perioden 1999 –2004.
3.3.
Forsvarets Etablissementsplan (FEP).
FEP er en del af FKO
6-års-plan.
Planen viser den overordnede
fordeling af ressourcerne til bygge- og anlægsprojekter inden for FKO område.
Planlagte og iværksatte
projekter på miljøområdet fremgår af planen.
Projekter optages på FEP
efter forhandling med underlagte myndigheder. Projekterne iværksættes af FKO.
3.4.
Rapportering.
Underlagte myndigheders
rapportering af miljødata til FKO skal ske ved anvendelse af EDB-systemet
TIVU.
4.
Miljøbudget
FKO kan iværksætte miljøprojekter
ved anvendelse af interne midler (centrale posteringer), samt centralt
styrede
bygge- og anlægsmidler.
4.1.
FKO centrale posteringer.
Centrale posteringer
tildeles årligt og anvendes til mindre projekter samt til pludseligt opståede
behov,
f.eks. oprensning af forureningsulykker.
FKO disponerer i samarbejde
med FBT midler til forundersøgelser, iværksættelse af forureningsbekæmpelse,
vedligeholdelse af EDB-systemet TIVU, m.v. af centrale posteringer.
4.2.
Forsvarets Etablissementsplan (FEP).
Miljøbudgettet for bygge- og
anlægsområdet fremgår af FEP, der udviser de af FKO iværksatte og planlagte
miljøprojekter samt de budgetterede udgifter.
5.
Nødberedskab
og afværgeforanstaltninger
Gennemførelse af forsvarets
virksomhed omfatter bl.a. risikobetonede aktiviteter, som er:
–
Processer, hvori der
indgår eller kan opstå farlige stoffer,
–
oplægning af farlige
stoffer.
For at imødegå uheld i
forbindelse med sådanne aktiviteter udarbejdes bestemmelser for nødberedskab,
afværgeforanstaltninger og rapportering.
5.1.
Generelt.
Forsvarets Miljøledelse,
Retningslinier for systemopbygning, udgivet af FBT, giver retningslinier for
vurdering og prioritering af risikobetonede aktiviteter i relation til
tilstandsvurderingen.
Forsvaret er ikke omfattet
af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5.juli 1990 om vurdering af
sikkerhed i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan med-føre
større
uheld, samt den hertil hørende vejledning nr. 4, 1990 om pligter ved
risikobetonede aktiviteter. Hensigterne i bekendtgørelsen og vejledningen
følges, tilpasset lokale forhold.
Ved uheld i forbindelse med
risikobetonede aktiviteter iværksættes umiddelbart foranstaltninger for at
minimere konsekvenserne. Nærmest foresatte myndighed orienteres med
efterretning til FKO.
5.2.
Risikobetonede aktiviteter.
Følgende risikobetonede
aktiviteter skal som minimum vurderes og beskrives i underlagte myndigheders
miljøledelsessystem:
–
Transport, påfyldning,
behandling, opbevaring m.v. af POL-produkter,
–
oplagring og anvendelse
af farlige stoffer i overensstemmelse med udgivne Arbejdsgiver
brugsanvisninger
(ABRU),
–
håndtering af
tungmetalholdigt affald,
–
håndtering af kemisk
affald.
5.3.
Vurdering og beskrivelse af konsekvenser.
I tilknytning til
beskrivelse af risikobetonede aktiviteter vurderes konsekvenserne ved uheld i
forbindelse med den pågældende aktivitet samt hvilke
sikkerhedsforanstaltninger,
der umiddelbart iværksættes for at minimere konsekvenserne. Personellets
ansvar, materiel samt meldeprocedurer skal beskrives.
5.4.
Uddannelse.
Alt personel, der deltager i
risikobetonede aktiviteter eller i indsættelse til bekæmpelse af uheld som
følge af disse, skal gives den nødvendige uddannelse ved ansvarlige
myndigheds
foranstaltning.
6.
Miljøuddannelse
I forbindelse med forsvarets
virksomhed påvirkes miljøforholdene. For at kunne minimere disse påvirkninger
skal personel i forsvaret gives den nødvendige viden om disse forhold. Derfor
inddrages miljø- og naturbeskyttelsesforhold i uddannelsen på alle niveauer i
forsvaret.
FKO overordnede
retningslinier for uddannelsens indhold på de enkelte niveauer fremgår af
bilag
1.
Uddannelse af miljøledere
tilrettelægges og gennemføres af Forsvarets Forvaltningsskole efter direktiv
fra FKO.
7.
FKO
inspektion af miljøvirksomheden
7.1.
Generelt.
FKO udfører inspektion af
underlagte myndigheders miljøledelsessystem og gennemførelse af
miljøvirksomheden enten i forbindelse med FKO helhedsinspektioner, jf. FKO
Årsprogram, eller i form af besøg ved direkte underlagte myndigheder.
7.2.
Gennemførelse.
Inspektioner eller besøg
gennemføres som en drøftelse med myndigheden på baggrund af forud tilsendte
spørgsmål om miljøledelsessystemet og gennemførelse af miljøvirksomheden i
øvrigt. På baggrund af drøftelsen, gennemgang af dokumenterne i myndighedens
miljøledelsessystem, samt en eventuel gennemgang af specifikke dele af
miljøvirksomheden, udarbejder FKO en skriftlig vurdering efter en
inspektionen
eller giver en mundtlig tilbagemelding som afslutning på et besøg.
7.3.
Terminer.
Alle
myndigheder tilstræbes inspiceret eller besøgt med tre års interval.
Besøg
ved en myndighed varsles 3 måneder forud.
7.4.
Kontrol af indrapporterede miljødata.
Myndigheder gennemfører
sammenlignende kontrol af underlagte myndigheders rapporterede miljødata
(energi, vand, affald m.v.).
8.
Rapportering
8.1.
Forsvarsministeriets Natur- og
Miljøbeskyttelseskommissions årsberetning.
FKO udarbejder årligt bidrag
til Forsvarsministeriets Miljø- og Naturbeskyttelseskommissions årsberetning.
Heraf fremgår FKO indsats som en del af ministerområdets miljøindsats i
relation til Forsvarsministeriets Miljøstrategi.
8.2.
FKO virksomhedsregnskab.
FKO rapportering af
miljøvirksomheden - miljøregnskabet - fremgår af FKO årlige
virksomhedsregnskab. Miljøregnskabet består af et mængderegnskab - det grønne
regnskab - samt oversigt over udgifterne til miljøvirksomheden - grøn økonomi
-
med nødvendige kommentarer.
8.3.
Myndigheders årsrapportering.
Rapportering af
miljøvirksomheden i FKO Virksomhedsregnskab baseres på underlagte
myndigheders
rapportering af miljødata samt beskrivelse af egen miljøvirksomhed i
årsrapporter.
8.4.
Miljøuheld.
Ved miljøuheld skal
tilsynsmyndigheden straks underrettes. Derefter underrettes NIV II
myndigheden,
idet FKO og FBT efterrettes.
Bilag 1 til Tillæg 1
Bestemmelser for uddannelse
1.
Grunduddannelse for
militært personel
1.1.
Formål.
Uddannelsen skal sikre, at
alle militære inden for FKO myndighedsområde gives en positiv holdning til,
samt meddeles det nødvendige kendskab til
at kunne anvende og efterleve de miljøbestemmelser, som er forbundet med
den funktion, den pågældendes grunduddannelse sigter imod.
1.2.
Indhold.
–
Grundlæggende
orientering om tjenestestedets miljøindsats, miljøorganisation, og
miljøledelse, med prioritet til forhold, der har betydning for det arbejde,
den
pågældende skal udføre.
–
Grundlæggende
orientering om registrering og meldingsprocedurer vedrørende miljøforhold.
–
Kendskab til materiel
og udstyr, der indgår i tjenestestedets miljøberedskab.
–
Viden om, hvorledes
miljøpåvirkninger minimeres i forbindelse med gennemførelse af tjenesten.
1.3.
Deltagere.
Alt personel, der gennemgår
den militære grunduddannelse.
1.4.
Bemærkninger.
Uddannelsen gennemføres dels
som teoriundervisning dels integreret i den øvrige uddannelse.
Uddannelsen gives i
tillempet form som den miljømæssige orientering, der indgår i orienteringen
af
alt nytilgået personel.
2.
Mellemledere,
grundlæggende sergentuddannelse
2.1.
Formål.
Formålet er at sikre at alle
befalingsmænd bibringes en positiv holdning til og det nødvendige kendskab
til
at kunne anvende bestemmelserne og det nødvendige materiel til at minimere
miljøpåvirkningerne inden for sit ansvarsområde både som fører, instruktør,
vejleder og kontrollant.
2.2.
Indhold.
Cheferne for de operative
kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold,
idet uddannelsen som minimum skal indeholde:
–
Kendskab til
respektive operative kommandos miljøledelsessystem med tyngden på
indsatsområderne.
–
Kunne anvende og efterleve
de miljøbestemmelser, der har relation til pågældendes funktion, med henblik
på at medinddrage miljøforhold i udførelsen af denne.
–
Efterleve de forhold,
der knytter sig brug af funktionsmateriellet.
–
Kendskab til, hvor
miljøbestemmelserne er beskrevet.
2.3.
Deltagere.
Alle der gennemgår den
grundlæggende sergentuddannelse i Forsvaret.
2.4.
Bemærkninger.
Uddannelsen udbygger
Grunduddannelse for militært personel specielt med sigte på virket som
instruktør
og vejleder.
3.
Mellemledere, VUT I
3.1.
Formål.
Uddannelsen skal sikre at
befalingsmænd efter gennemgang af VUT I/ML
som fører, instruktør, vejleder og kontrollant selvstændigt kan anvende
miljøbestemmelser og -udstyr med relation til
sit funktionsområde.
3.2.
Indhold.
Cheferne for de operative
kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold,
idet uddannelsen som minimum skal indeholde:
–
Orientering om
opbygning af og indhold i forsvarets miljøledelsessystem.
–
Have kendskab til og
kunne anvende relevante miljøbestemmelser svarende til kommende
funktionsniveau.
3.3.
Deltagere.
Alle der gennemgår VUT I/ML
eller tilsvarende uddannelse.
3.4. Bemærkninger.
Ingen.
4.
Mellemledere, VUT II
4.1.
Formål.
Uddannelsen skal sikre, at
befalingsmænd efter gennemgang af VUT II/ML selvstændigt kan medvirke til
gennemførelse af lokale miljømål.
4.2.
Indhold.
Cheferne for de operative
kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold,
idet uddannelsen som minimum skal indeholde:
–
Orientering om Forsvarsministeriets
miljøstrategi.
–
Kendskab til
forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.
–
Kunne anvende lokale
og respektive værns NIV II-myndigheders miljøpolitik og -mål som grundlag for
miljøindsatsen inden for eget funktionsområde.
4.3.
Deltagere.
Alle der gennemgår VUT II/ML
eller tilsvarende uddannelse.
4.4.
Bemærkninger.
Ingen.
5.
Ledere,
officersgrunduddannelse
5.1.
Formål.
At sikre, at officerer inden
for FKO myndighedsområde har det nødvendige kendskab til og kan anvende
miljøbestemmelserne inden for det område, hvor de pågældende skal fungere som
ledere af uddannelse eller forestå andre aktiviteter.
5.2.
Indhold.
Uddannelsens indhold
fastsættes af cheferne for de operative kommandoer under hensyn til
myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde:
–
Orientering om
Forsvarsministeriets Miljøstrategi.
–
Orientering om Miljø-
og Naturbeskyttelsesloven med relation til forsvarets virksomhed og vægt på
respektive værns specielle forhold.
–
Orientering om
respektive værns miljøledelsessystem, med vægt på miljømål og hidtidige
miljøindsats.
–
Rapportering og
behandling af miljøuheld.
–
Kendskab til indhold
og opbygning af forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.
–
Kendskab til
funktionsspecifikke miljøbestemmelser.
5.3.
Deltagere.
Alle, der gennemgår militær
officersgrunduddannelse.
5.4.
Bemærkninger.
Ingen.
6.
Ledere, VUT I
6.1.
Formål.
Uddannelsen skal sikre, at
officerer, der skal fungere som chefer, sagsbehandlere i stabe m.v.
–
har det nødvendige
kendskab til og kan anvende miljøbestemmelserne inden for de
funktionsområder,
de pågældende kan anvendes i efter uddannelsens afslutning, samt
–
kan medvirke i
tilrettelæggelse, forvaltning og administration af miljøvirksomhed i stabe
m.v.
6.2.
Indhold.
Uddannelsens indhold
fastsættes af cheferne for de operative kommandoer under hensyn til
myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde:
–
Kendskab til
Forsvarsministeriets miljøstrategi.
–
Kendskab til
forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.
–
Orientering om
miljørelationer i forbindelse med internationalt samarbejde.
–
Som chef selvstændigt
kunne anvende bestemmelserne inden for eget funktionsområde.
–
Kunne inddrage
miljøaspekter i planlægning og sagsbehandling (operativ, teknisk og
forvaltningsmæssig) i medfør af sin funktion.
6.3.
Deltagere.
Alle, der gennemgår VUT I/L
eller tilsvarende uddannelse.
6.4.
Bemærkninger.
Ingen.
7.
Chefer, VUT II eller
tilsvarende
7.1.
Formål.
Uddannelsen skal sikre, at
officerer på chefniveauet i forsvaret
har det nødvendige kendskab til miljø- og naturbeskyttelseslovgivning,
samt forsvarets miljøstrategi og miljøledelse
til selvstændigt at kunne anvende love, bestemmelser og konventioner
inden for miljøområdet.
7.2.
Indhold.
Uddannelsens indhold
fastsættes af FAK og skal som minimum indeholde:
–
Kendskab til miljø- og
naturbeskyttelseslovgivningen.
–
Kendskab til
bestemmelser på miljøområdet af særlig betydning for forsvarets virksomhed.
–
Kendskab til
internationale konventioner og aftaler på miljøområdet.
–
Kunne inddrage
miljøaspekter i planlægning og sagsbehandling (operativ, teknisk og
forvaltningsmæssig) i medfør af sin funktion.
–
Forståelse for
chefansvaret inden for miljøområdet.
–
Orientering om FBT
virksomhed, opgaver og ansvar inden for miljøområdet.
7.3.
Deltagere.
Alle, der gennemgår VUT II/L
eller tilsvarende uddannelse.
7.4.
Bemærkninger.
Ingen.
8.
Funktionsuddannelse
Viden om miljøforhold
integreres i de militære funktionsuddannelser i det omfang, det er
nødvendigt,
for at soldaten kan udføre sine opgaver miljømæssigt forsvarligt.
9.
Uddannelse af civilt
personel
Civilt ansat personel
meddeles uddannelse svarende til militært personel i tilsvarende funktion.
Alt
civilt personel meddeles som minimum viden om forsvarets miljøindsats og
lokale
miljøforhold.
Bilag 2 til Tillæg 1
Oversigt over Forsvarskommandoens miljøhandlingsplan
OPGAVE
HENVISN.
1999
2000
2001
2002
2003
2004
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
Jord- og grundvandsforurening:
6.1.1.
Forureninger i FBT register
Pesticidhandlingsplan
Afvikling af pesticider
Ophør med brug af kviksølv
6.1.2.
Støj og vibrationer:
6.1.2.
Implementering af Bkg. 1057
Støjdæmpning af skydebaner
6.1.2.
Naturbeskyttelse:
Drifts- og plejeplaner
6.1.8.
Anskaffelses- og anlægsvirksomhed:
Handlingsplan
6.1.4.
Implementering af FKOBST 610-7
Justering af FKOBST 610-7
Bilag 3 til Tillæg 1
Tidsplan for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner
Nedennævnte plan er aftalt
med Skov- og Naturstyrelsen marts 99.
Påbegyndt 2. kvartal 1998 (afsluttes ultimo 1999)
Haderslev Øvelsesplads
Halk Skydeterræn
Skydeområde Tranum
Flyvestation Aalborg
Flyvestation Skagen
Stold Skydeterræn
Påbegyndes 2. kvartal 1999 (afsluttes ultimo 2000)
Antvorskov Øvelsesplads
Skydeområde Rømø
Hellebæk Øvelsesplads*
Flyvestation Værløse
Afskydningsområde Sigerslev*
Operationsområde Højerup*
Afskydningsområde Tune*
Operationsområde Svælsgård*
Påbegyndes 2. kvartal 2000 (afsluttes ultimo 2001)
Kulsbjerg Øvelsesplads
Vordingborg Øvelsesplads
Skive Øvelsesplads
Holstebro Øvelsesplads
Varde Øvelsesplads
Påbegyndes 2. kvartal 2001 (afsluttes ultimo 2002)
Raghammer Skydeterræn
Almegårds Øvelsesplads
Farum Øvelsesplads
Hyby Fælled Øvelsesplads
Ålbæk Skydebaner
Påbegyndes 2. kvartal 2002 (afsluttes ultimo 2003)
Kær Vestermark Øvelsesplads
Arnkilsøre Skydeterræn
Højstrup Øvelsesplads
Flyvestation Skrydstrup
Påbegyndes 2. kvartal 2003 (afsluttes ultimo 2004)
Søværnets Taktik- og
Våbenskole, Artillerikursus Sjællands Odde*
Søværnets Grundskole*
Bangsboområdet*
Kommandantskabet i Vedbæk
Vester Egesborg Skydebaner*
* Områder hvor Skov- og
Naturstyrelsen som minimum skal foretage en registrering af terrænet. Efter
registreringen skal det af parterne vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en
egentlig drifts- og plejeplan for området.
Lignende dokumenter
- Skrivelse om bestemmelse om miljø- og energibevidste anskaffelser Retsinformation · 28. juni 2004
- Forsvarets Forsyningsforvaltningskontrol Retsinformation · 25. september 1997
- BESTEMMELSER for FORSVARETS BYGNINGSTJENESTES PLANLÆGNINGSUDVALG Retsinformation · 25. september 1997
- Forsvarets deltagelse i NATO og nationalt standardiseringsarbejde Retsinformation · 25. september 1997
- Forsvarets skydepladser, oprettelse - brug - inspektion Retsinformation · 25. september 1997
- Bestemmelser vedrørende Registerloven (2. udg., rev.) Retsinformation · 25. september 1997