Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse om bestemmelse om miljø- og naturbeskyttelse m.v.

SKR nr 9923 af 30/11/1999SkrivelseForsvarsministeriet1. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse om bestemmelse om miljø- og naturbeskyttelse m.v.

Tillæg:

FKO Miljøledelseshåndbog.

Bilag:

1.

Forsvarets

Bygningstjeneste (FBT).

2.

Sikkerhedsmæssige

aspekter i forbindelse med miljøgodkendelse og –tilsyn.

Erstatter: FKOBST 610-6, SEP

1993.

1.

Formål

Bestemmelsen fastsætter

grundlaget for forsvarets indsats vedrørende miljø- og naturbeskyttelse m.v.

Bestemmelsen er FKO implementering af Forsvarsministeriets miljøstrategi.

2.

Gyldighedsområde

Bestemmelsen gælder for FKO

myndighedsområde. Underliggende myndigheder udarbejder supplerende

bestemmelser

og planer inden for eget ansvarsområde.

På Grønland og Færøerne

gælder nærværende bestemmelse tilpasset lokale forhold.

3.

Generelle

bestemmelser

3.1.

Miljøstrategi

Læs alt

Forsvaret skal arbejde for

at bevare, beskytte og om muligt genoprette natur og miljø ved:

–

At udvise miljøbevidst

adfærd,

–

at være på forkant af

udviklingen med miljøinitiativer,

–

at værne om

naturmæssige værdier,

–

at medvirke til en

positiv udvikling på miljøområdet og

–

at deltage i

udviklingsprojekter vedrørende miljøvenlig teknologi inden for givne

forvaltningsbestemmelser.

3.2.

Miljøpolitik

Forsvaret skal ved en aktiv

indsats være så miljøbevidst en virksomhed, som hensynet til dets formål,

opgaver og rådige ressourcer gør det muligt. Forsvaret skal derfor:

–

Højne

miljøbevidstheden, holdningen til miljøindsats og miljøbevidst adfærd hos

alle

medarbejdere gennem uddannelse og orientering om miljøbeskyttelseslovens

intentioner, herunder om hvordan forurening inden for de forskellige områder

begrænses eller søges undgået,

–

gennem aktiv

miljøledelse sikre, at der sker forbedringer på fastlagte indsatsområder,

–

forebygge og bekæmpe

forurening, herunder fremme anvendelse af tekniske processer og

arbejdsmetoder,

der er mindre forurenende,

–

iværksætte og

gennemføre oprydning, herunder evt. naturgenopretning efter tidligere

forureninger,

–

begrænse brugen af

råstoffer og ressourcer samt i muligt omfang fremme sortering og genbrug af

affald,

–

begrænse brugen af

energi og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder,

–

styrke beskyttelsen af

naturen gennem pleje af flora og fauna,

–

udbygge mulighederne

for offentlighedens adgang til forsvarets arealer i den udstrækning

forsvarets

benyttelse samt hensynet til naturen gør det muligt, og

–

reducere støj- og

vibrationspåvirkningerne på omgivelserne.

3.3.

Miljømål

FKO har udpeget følgende 8

indsatsområder:

–

Jord- og

grundvandsforurening.

–

Støj og vibrationer.

–

Affaldshåndtering.

–

Anskaffelses- og

anlægsvirksomhed.

–

Luftforurening.

–

Energiforbrug.

–

Vandforbrug.

–

Naturbeskyttelse.

De generelle mål for disse

er beskrevet i FKO Miljøledelseshåndbog, jf. TILLÆG.

4.

Miljøbeskyttelse

4.1.

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven

omfatter

–

al virksomhed, som

gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, samt

mikroorganismer kan være til skade for miljø og sundhed, eller som ved

frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og

undergrunden,

–

støj og vibrationer,

–

produkter eller varer,

som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller

bortskaffelse kan medføre forurening,

–

transportmidler og

andre mobile anlæg, som kan medføre

forurening,

–

dyrehold, skadedyr og

andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper

for omgivelserne, og

–

virksomhed, som

indeholder processer eller oplagring af stoffer med farlige egenskaber,

således

at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for

forurening.

4.2.

Virksomhed generelt

Forsvarets virksomhed er

omfattet af miljølove og -regler m.v. på lige fod med øvrige virksomheder.

Lov- og regelgrundlaget

omfatter Lov om Miljøbeskyttelse (Lov nr. 358 af 6 JUN 1991 med senere

ændringer), samt øvrige miljølove, olietankbekendtgørelsen,

affaldsbekendtgørelsen,

branchevejledninger m.v.

4.3.

Godkendelsespligtige virksomheder

Særligt forurenende

virksomheder, anlæg og indretninger - listevirksomheder -

som er omfattet af godkendelsespligten fremgår

af bekendtgørelse nr. 794 af 9 DEC 1991 med senere ændringer.

Listevirksomheder må ikke

anlægges eller udvides hverken bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en

måde,

som indebærer forøget forurening uden forudgående miljøgodkendelse.

Ansøgning om

miljøgodkendelse udarbejdes af FBT i samarbejde med FKO og berørte

myndigheder.

Sikkerhedsmæssige aspekter i

forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse og -tilsyn fremgår af bilag 2.

4.4.

Anmeldelsespligtige virksomheder

Anden forurenede virksomhed

end listevirksomheder fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af

10 MAJ 1992 med senere ændringer.

Skønner en myndighed, at en

del af dens virksomhed kan være eller ændres til at være omfattet af reglerne

om anmeldelsespligtige virksomheder kontaktes FBT vedrørende anmeldelse,

rådgivning m.v.

Anmeldelsen foretages af FBT

efter forudgående drøftelse med FKO og berørte myndigheder.

Sikkerhedsmæssige aspekter i

forbindelse med tilsyn fremgår af bilag 2.

4.5.

Påbud/forbud/anke m.v.

Kommunalbestyrelser og

amtsråd kan under henvisning til miljøbeskyttelsesloven give påbud om, at en

forurening skal nedbringes.

Kan forureningen ikke

afhjælpes, kan der nedlægges forbud imod virksomheden eller aktiviteten.

Myndigheder vil normalt

modtage påbud eller forbud via FBT eller FKO, hvorefter anke/besvarelse

fremsendes

via NIV II myndigheden til FBT med efterretning til FKO.

Modtager en myndighed påbud

eller forbud direkte fra amtsråd eller kommunalbestyrelse, skal der

umiddelbart rettes henvendelse til FBT med efterretning til FKO og NIV II

myndigheden. Derefter sendes sagen med bemærkninger til FBT, idet FKO og NIV

II

myndigheden efterrettes.

FBT foretager efter

drøftelse med pågældende NIV II myndighed, FKO og evt. Forsvarsministeriet

den

videre forhandling med tilsynsmyndigheden, samt evt. anke over trufne

afgørelser.

4.6.

Driftsvirksomhed

Ud fra en helhedsbetragtning

skal aktiviteter gennemføres, og anlæg opføres, drives og vedligeholdes i

henhold

til nyeste viden og erfaring omkring den mindst forurenende teknologi.

Miljøuheld eller tilløb

hertil skal minimeres gennem kontrol, registrering og analyse af afvigelser

samt ved opretholdelse af det nødvendige beredskab.

Drift af

forureningsbegrænsende foranstaltninger varetages af FBT evt. med støtte fra

den lokale militære myndighed. Driftsinstruktioner udarbejdes af FBT i

samarbejde med øvrige involverede parter.

Ved miljøuheld skal

tilsynsmyndigheden straks underrettes. Derefter underrettes NIV II

myndigheden,

idet FKO og FBT efterrettes.

4.7.

Tilsynsmyndigheder

Kommunalbestyrelsen er

tilsynsmyndighed i forbindelse med overholdelse af miljøbeskyttelsesloven og

de regler, vilkår, tilladelser, påbud og forbud, der er udstedt med hjemmel i

loven.

Amtsrådet er

tilsynsmyndighed for så vidt angår miljøtilstanden i omgivelserne, for visse

listevirksomheder samt for virksomheder, der udleder spildevand direkte til

vandløb, søer eller havet.

Tilsynsmyndighederne eller

personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har mod behørig

legitimation adgang til forsvarets etablissementer for at foretage

undersøgelser

eller gennemføre tilsynsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven. De enkelte

tjenestesteder skal sikre, at tilsynsmyndighederne gives adgang til uhindret

at

kunne gennemføre de nødvendige inspektioner, også på etablissementets sikrede

og kontrollerede områder samt adgang til det på tjenestestedet for

tilsynsmyndigheder

evt. opbevarede klassificerede materiale, jf. bilag 2.

5.

Naturbeskyttelse

5.1.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven - Lov

om Naturbeskyttelse (Lov nr. 9 af 3 JAN 1992 med senere ændringer) - skal

medvirke til:

–

At beskytte naturen

med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige

kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

–

at forbedre,

genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

–

at give befolkningen

adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet.

Naturbeskyttelsesloven

indeholder desuden bestemmelser om naturfredning i henhold til hvilke, et

område kan fredes for at værne om naturen og de landskabelige værdier.

Hvis en myndighed modtager

henvendelse om en fredningssag fra civile myndigheder, skal der umiddelbar

rettes henvendelse til FBT, idet FKO og pågældende NIV II myndighed

efterrettes.

5.2.

Drifts- og plejeplaner

Forsvarets brug af skyde- og

øvelsesområder tillader ofte, at en tidligere naturtilstand i et område

genopstår. Drift og pleje skal sikre en balance mellem hensyn til forsvarets

uddannelsesaktiviteter og naturbeskyttelsen.

For hvert skyde- og

øvelsesområde udarbejdes en drifts- og plejeplan, som med udgangspunkt i de

eksisterende forhold fastlægger retningslinier for terrænvedligeholdelsen og

de ændringer, der af uddannelsesmæssige grunde er nødvendige under

hensyntagen

til naturbeskyttelsesinteresserne.

5.3.

Tilsynsmyndigheder

Amtsrådene er

tilsynsmyndighed for naturbeskyttelsesloven og de bestemmelser, der er

udstedt

efter loven, samt af fredningsbestemmelser.

Miljøministeren er dog

tilsynsmyndighed for klitfredning.

6.

Miljøledelse

6.1.

Generelt

Miljøledelse er den del af

den samlede ledelsesfunktion, som omfatter planlægning, gennemførelse og

kontrol med udførelse af virksomhedens miljøpolitik. Den er ledelsens værktøj

til at sikre, at der sker en stadig reduktion af miljøbelastningen relateret

til virksomhedens aktiviteter, at miljøpolitikken efterleves og at de

opstillede miljømål nås.

6.2.

Miljøledelsessystem

Myndigheder opbygger deres

miljøledelsessystem i overensstemmelse med Forsvarets miljøledelse,

Retningslinier for systemopbygning, FBT 1999.

Omfang og opbygning af en

miljøledelseshåndbog m.v. fremgår af tillæg, FKO Miljøledelseshåndbog.

7.

Sagsbehandlende

afdeling

FKO Materielstabs Logistik-

og Byggeafdeling, Miljøsektionen er sagsbehandlende sektion, hvortil

henvendelse kan ske.

Forsvarskommandoen, den 30. november

1999

E.B.n\Generalmajorn\L.C. Fynbo

Bilag 1

Forsvarets bygningstjeneste

1.

Ansvar

1.1.

FBT

er forsvarets miljøfaglige myndighed for så vidt angår bygge- og

anlægsvirksomhed, Forsvarsministeriets arealer, anlæg, bygninger,

bygningstekniske

anlæg og fysisk planlægning.

1.2.

FBT

er forsvarets energifaglige myndighed og er ansvarlig for energimærkning og

energiplaner med videre i overensstemmelse med Lov nr. 485 af 12. juni 1996

om

fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

1.3.

FBT

er ansvarlig for tilvejebringelse af miljøgodkendelser,

spildevandstilladelser

m.v. i tæt samarbejde med pågældende etablissementsforvaltende (EFM)/NIV III

myndighed.

Endvidere er FBT ansvarlig

for, at ansøgning om miljøgodkendelse forelægges vedkommende NIV III

myndighed/EFM til godkendelse for så vidt angår ansøgningens

sikkerhedsmæssige

klassifikation forinden dens fremsendelse til behandling ved

miljømyndigheden.

1.4.

FBT

gennemfører kortlægning af samt udarbejder og ajourfører fornødne registre

over

forureninger på Forsvarsministeriets ejendomme og arealer.

1.5.

FBT

varetager kontakt til og forhandlinger med civile myndigheder herunder

centrale, amtslige og kommunale myndigheder i tæt samarbejde med den

pågældende

EFM/NIV III myndighed og den lokale bygningsafdeling, der indkaldes som

lokalrådgiver.

FKO inddrages i nødvendigt

omfang med henblik på afklaring af miljøpolitiske spørgsmål.

Officielle henvendelser,

påtale, anke, forespørgsel m.v., fra civile myndigheder til forsvarets

myndigheder

henvises til FBT med efterretning til NIV II myndigheden og FKO.

Ved henvendelse fra

enkeltpersoner eller interesseorganisationer m.v. om aktindsigt i

miljøoplysninger

jf. lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger,

orienteres

FBT, NIV II myndigheden og FKO. FBT er rådgiver i forbindelse med besvarelse

af

henvendelse om aktindsigt.

1.6.

FBT

henvendelser til FKO underlagte myndigheder kan ske direkte, med

efterretningskopi til FKO og NIV II myndigheden.

NIV II og III myndigheder

samt forsvarets bygningsafdelinger kan i rådgivningsmæssig henseende henvende

sig direkte til FBT i miljøsager.

1.7.

FBT

har ansvaret for drift af forureningsbegrænsende foranstaltninger. Yder

lokale

myndigheder støtte til en sådan drift, har FBT ansvaret for udarbejdelse af

driftsinstruktioner i samarbejde med den lokale myndighed samt evt. civile

tilsynsmyndigheder m.fl.

2.

Bistand

FBT bistår FKO med

underlagte myndigheder ved

–

udvikling og

implementering af forsvarets miljøledelsessystem,

–

kontakter til

offentlige myndigheder, miljøorganisationer, firmaer og enkeltpersoner

vedrørende

miljøforhold,

–

forskning, udvikling,

normgivning og erfaringsudvekslinger i miljøspørgsmål,

–

tilrettelæggelse og

bedømmelse af miljøpåvirkninger og miljøgennemgange,

–

planlægning og

vurdering af den miljømæssigt mest hensigtsmæssige teknologi ved anskaffelser

og ændringer af bygnings- og procesanlæg samt ændring af bestående anlæg,

hvori indgår miljøaspekter, samt

–

gennemførelse af tilsyn

med miljøledelsessystemet.

Bilag 2

Sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med miljøgodkendelse

og -tilsyn

Ref.:

a.

KFF

B.0-10 af 24 OKT 1997, indeholdende Cirkulære vedrørende

sikkerhedsbeskyttelse

af informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene, andre

klassificerede

informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

b.

FKOBST

358-1, Den Militære Sikkerhedstjeneste.

c.

Lov

nr. 292 af 27 APR 1997, Lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

d.

Miljøstyrelsens

skr. nr. 123 af 30 JUN 1994, Vejledende udtalelser om aktindsigt i

miljøoplysninger.

1.

Klassifikation af

ansøgning om miljøgodkendelse

Klassifikation af ansøgning

om miljøgodkendelse, de enkelte afsnit og bilag samt ansøgningen i sin

helhed,

skal foretages på baggrund af en risikovurdering omfattende bl.a. spionage,

sabotage, terrorisme og organiseret kriminel aktivitet, der kan rettes mod

etablissementet, såfremt ansøgningen eller dele deraf kommer til

uvedkommendes

kendskab.

Forsvarets myndigheder, der

overdrager klassificeret materiale til andre offentlige eller civile

myndigheder,

skal sikre sig, at modtageren er sikkerhedsgodkendt, og at

sikkerhedsdeklaration er udarbejdet forinden overdragelsen finder sted.

Klassificeret materiale, der

skal overdrages, skal være tydeligt mærket i henhold til

klassifikationsforskrifterne omfattende såvel afsnit, bilag, separate dele

som

den samlede ansøgning.

De dele af en ansøgning om

miljøgodkendelse, som offentlige myndigheder forbereder udsendt i offentlig

høring, skal være mærket UKLASSIFICERET, inden de overdrages fra forsvarets

myndigheder.

2.

Sikkerhedsgodkendelse

af personel

2.1.

Personel

ved Miljøstyrelsen, amtskommuner og kommuner skal sikkerhedsgodkendes, hvis

de

skal behandle forsvarets ansøgninger om miljøgodkendelser eller dele deraf,

som er klassificeret TIL TJENESTEBRUG eller højere, eller hvis de skal

gennemføre miljøtilsyn på forsvarets sikrede områder.

2.2.

Miljøstyrelsen

indstiller personel til sikkerhedsgodkendelse jf. ref.a.

2.3.

Amtskommuner

og kommuner udpeger personel til sikkerhedsundersøgelse og foranlediger

oplysningsskema udfærdiget.

Oplysningsskemaer kan

indhentes ved Forsvarets Efterretningstjeneste eller ved et militært

etablissement.

2.4.

Amtskommuner

og kommuner indstiller personel til sikkerhedsgodkendelse ved skrivelse

underskrevet

af Amtsdirektøren hhv. Kommunaldirektøren bilagt oplysningsskemaet til

Forsvarets Efterretningstjeneste, Personelsikkerhedssektionen.

2.5.

Forsvarets

Efterretningstjeneste meddeler på baggrund af sikkerhedsundersøgelsen

sikkerhedsgodkendelse til amtskommuner hhv. kommuner.

Amtskommunen hhv. kommunen

udarbejder sikkerhedsdeklaration med angivelse af navn på sikkerhedschefen

underskrevet af amtskommunaldirektøren hhv. kommunaldirektøren og sender den

til Forsvarets Efterretningstjeneste, der meddeler Forsvarets

Bygningstjeneste

og NIV III myndigheden/etablissementsforvaltende myndighed tilladelse til

overdragelse af klassificeret materiale til behandling af og tilsyn ved

amtskommunen hhv. kommunen.

3.

Fysisk sikkerhed

Såfremt miljømyndighederne

ikke kan opbevare klassificeret materiale jf. ref.b., skal NIV III

myndigheden

stille de fornødne opbevaringsfaciliteter til rådighed for amtskommunen hhv.

kommunen.

Relevant sikkerhedsgodkendt

personel ved amtskommunen hhv. kommunen skal have uhindret adgang til det

opbevarede klassificerede materiale.

4.

Adgangskontrol til

sikrede og kontrollerede områder

Som anført i pkt. 2. og 3.

skal personel fra amtskommuner hhv. kommuner have adgang til forsvarets

sikrede og kontrollerede områder og til opbevaret klassificeret materiale som

tilsynsførende miljømyndighed.

Adgang til sikret og

kontrolleret område kræver foruden en sikkerhedsgodkendelse, at

tilsynspersonellet

er ledsaget af en fra tjenestestedet adgangsberettiget person.

Besøgskort skal udleveres

ved adgangskontrollen mod behørig legitimation og afleveres ved udgangen.

5.

Aktindsigt,

offentliggørelse og tavshedspligt

Af ref. c. fremgår, at

enhver har ret til indsigt i miljøoplysninger med de undtagelser, der nærmere

er angivet i offentlighedsloven.

Reglerne er nærmere

beskrevet i ref.d., hvoraf det bl.a. fremgår, at oplysninger om størrelse,

placering og karakteren af forskellige militære anlæg, installationer og

materiel, forsvarets beredskabsplaner og forsvarsrelateret samarbejde med

andre

lande af hensyn til landets sikkerhed og internationale aftaler forbundet

hermed, ikke er omfattet af retten til aktindsigt i miljøoplysninger.

Der gælder samme regler for

tavshedspligt vedr. miljøforhold som for andre forhold i forsvaret.

6.

Miljørapporter til

civile myndigheder

Miljørapporter til bl.a.

civile myndigheder skal uanset udfærdiger forelægges vedkommende militære

myndighed med henblik på mærkning og kontrol af klassifikation, jf. pkt. 3.

Tillæg 1

Forsvarskommandoens miljøledelseshåndbog

Bilag:

1.

Bestemmelser

for uddannelse.

2.

Oversigt

over FKO miljøhandlingsplan.

3.

Tidsplan

for udarbejdelse af Drifts- og Plejeplaner.

1.

G

enerelt

Miljøledelseshåndbogen er

gældende for myndigheder direkte underlagt FKO og beskriver kort forsvarets

miljøledelsessystem, der er udformet på baggrund af ISO 14001. Det er

hensigten, at Miljøledelseshåndbogen skal give inspiration for myndighedernes

gennemførelse af miljøvirksomheden samt være et eksempel på opstilling af en

miljøledelseshåndbog.

2.

Baggrund

2.1.

Miljøledelsessystemet.

Et miljøledelsessystem

består af det personel, materiel, procedurer, metoder og ressourcer, som er

nødvendige for at:

–

gennemføre en stadig

reduktion af miljøbelastningen fra aktiviteterne,

–

miljøpolitikken

efterleves og

–

de opstillede mål bliver

nået.

Som en væsentlig del af

miljøledelsessystemet klarlægges ansvarsfordelingen.

Forsvarets

Miljøledelsessystem opbygges på baggrund ISO 14001, idet standardens enkelte

elementer tilpasses forsvarets særlige forhold, og således at dokumentation

udarbejdes efter samme retningslinier for hele forsvaret.

Underlagte myndigheder

udarbejder et miljøledelsessystem på baggrund af ovennævnte med nødvendige

tilpasninger efter lokale forhold. Såfremt andre militære og/eller civile

myndigheder eller virksomheder er underlagt eller fysisk placeret indenfor en

myndigheds ansvarsområde, omfattes disse af miljøledelsessystemet uanset

øvrige tilhørsforhold.

En detaljeret beskrivelse af

miljøledelsessystemets enkelte elementer fremgår af FBT publikation

’Retningslinier for systemopbygning’ om forsvarets miljøledelse.

2.2.

Miljøpolitik og -målsætning.

Myndighedens politik og

målsætning på miljøområdet fastlægges på baggrund af foresattes strategi,

politik og målsætning. FKO miljøpolitik er beskrevet i nærværende bestemmelse

pkt. 3.2.

2.3.

Miljøorganisation.

Til at gennemføre det

praktiske arbejde med miljøledelsessystemet opretter underlagte myndigheder

en

miljøorganisation. Miljøorganisationen tilpasses myndighedens

driftsorganisation.

2.4.

Tilstandsvurdering.

Gennemføres som en

indledende undersøgelse, vurdering og beregning af de enkelte

miljøpåvirkninger fra virksomheden. Efterfølgende gennemføres revision efter

behov, dog som minimum en gang årligt.

Tilstandsvurderingen

dokumenteres skriftligt i overensstemmelse med ’Retningslinier for

systemopbygning’,

udgivet af FBT.

2.5.

Miljøledelseshåndbog.

En miljøledelseshåndbog er

den enkelte myndigheds bestemmelser for og dokumentation af miljøledelsens

gennemførelse. Opbygningen og anvendelsen af håndbogen skal sikre, at

miljøledelsessystemet gennemføres og vedligeholdes.

Udover de nødvendige

bestemmelser for gennemførelsen af miljøledelse ved myndigheden, kan de

øvrige

elementer i miljøledelsessystemet indgå (miljøpolitik, miljømål,

tilstandsvurdering, m.v.) i miljøledelseshåndbogen.

Underlagte myndigheder

udarbejder egen miljøledelseshåndbog.

2.6.

Miljøhandlingsplan.

Miljøhandlingsplanen er en

beskrivelse af de ressourcer, myndigheden planlægger anvendt, samt de

aktiviteter og projekter myndigheden vil gennemføre for at opnå de stillede

miljømål.

Handlingsplanen revideres

årligt bl.a. på baggrund af revision af tilstandsvurderingen.

2.7.

Miljøbudget.

Budget for de i

miljøhandlingsplanen indgående projekter m.v. kan opstilles som en del af

miljøhandlingsplanen

eller særskilt dokumenteret. Såfremt budgettet ikke indgår som en del af

miljøhandlingsplanen, skal det fremgå af miljøledelseshåndbogen, hvor

miljøbudgetter er beskrevet.

Projekterne m.v. indarbejdes

i myndighedens generelle drifts-, henholdsvis investeringsbudgetter jævnfør

gældende regler herfor.

2.8.

Uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges

med henblik på, at alt personel bibringes en aktiv miljøholdning samt

kendskab

til den enkelte myndigheds særlige bestemmelser, tiltag og fremgangsmåder.

2.9.

Inspektion.

Miljøinspektioner har til

formål at sikre, at miljøledelse gennemføres hensigtsmæssigt, samt at

miljøledelsessystemet

fungerer efter hensigten.

Inspektionsvirksomheden

gennemføres som egenkontrol af underlagte myndigheder. Foresatte myndigheder

gennemfører inspektion som en del af kontrolvirksomheden.

FBT gennemfører tilsyn med

miljøledelsessystemet.

2.10.

Miljøredegørelse.

Underlagte myndigheder

udarbejder årligt en miljøredegørelse i form af bidrag til FKO grønne

regnskab

(Energi- og miljørapportering) samt i tilslutning hertil status over

miljøvirksomhedens gennemførelse.

3.

Miljømål

og miljøhandlingsplan

3.1.

Indsatsområder.

3.1.1.

Jord- og grundvandsforurening.

Ved FKO myndigheder fortsættes

kortlægningen af jord- og grundvandsforureninger. Undersøgelser, registrering

og risikoanalyse, samt prioritering og gennemførelse af

afværgeforanstaltninger iværksættes af FKO i

samarbejde med FBT i henhold til bl.a. Miljøbeskyttelsesloven,

Affaldsdepotloven

og Lov om forurenet jord.

FBT udarbejder og ajourfører

fornødne registre over forureninger på Forsvarsministeriets ejendomme og

arealer.

Oprydning prioriteres og

iværksættes i takt med, at de økonomiske muligheder tilvejebringes. Drift af

eventuelle

afværgeforanstaltninger påhviler FBT i samarbejde med det pågældende

etablissement.

Kendte forureninger på

forsvarets arealer vil inden år 2003 blive optaget i FBT

jordforureningsregister

i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bestemmelser.

I forbindelse med nyanlæg

eller renovering skal der etableres detektionsfaciliteter, automatiske

overløbssikringer samt opsamlings- og separationsfaciliteter på alle større

tank- og opbevaringsanlæg.

I forbindelse med

modernisering/ombygning iværksættes foranstaltninger på skydebaneanlæg til

minimering af tungmetalforurening.

Anvendelse af gødskning og

ukrudtsbekæmpelsesmidler (pesticider) skal begrænses. I forbindelse med

udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for forsvarets arealer skal behovet

for

anvendelse af disse midler vurderes og beskrives. FKO vil udarbejde en

handlingsplan m.h.p. afvikling af brugen inden år 2002, bortset fra de

arealer,

hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er absolut påkrævet. Eventuelle

alternative

bekæmpelsesmetoder afprøves i perioden.

3.1.2.

Støj- og vibrationer.

Miljøstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1057 af 14. december 1998 om støjregulering af forsvarets

øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner skal være implementeret ved

berørte

myndigheder med udgangen af 1999. Gennemførelsen af de i bekendtgørelsen

værende bestemmelser om oplysningspligt aftales nærmere med

tilsynsmyndigheden.

Dokumentation af gennemførte aktiviteter, jf. bekendtgørelsens bestemmelser

om

egenkontrol, skal for et helt kalenderår foreligge første gang i januar 2001.

For at sikre, at der i

region-, kommune og lokalplaner ikke udlægges støjbelastede arealer til

støjfølsom anvendelse omkring forsvarets øvelsespladser, skyde- og

øvelsesterræner

og flyvepladser, er der - jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1998

”Beregning

af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder” og nr. 5

1994 ”Støj

fra flyvepladser” - gennemført støjberegning, der er tilsendt respektive

etablissementer og tilsynsmyndigheder.

Etablissementsforvaltende

myndigheder skal i forbindelse med fysisk planlægning sikre sig, at der ikke

udlægges arealer inden for 55dB zonen til støjfølsom anvendelse.

I takt med miljøgodkendelser

af skydebaner udarbejder og gennemfører FKO og FBT planer for støjdæmpning af

disse. Projekter optages i FKO Etablissementsforvaltningsplan (FEP).

3.1.3.

Affaldshåndtering.

FKO myndigheder skal arbejde

for en reduktion af affaldsmængderne.

Affaldssortering og

aflevering til genbrugsordninger intensiveres. Specielt skal kemiske

produkter

og andet forurenende affald indsamles og bortskaffes på betryggende måde.

Affald skal bortskaffes ved

brug af kommunale eller private affaldsordninger. Hvor dette ikke er muligt

eller rentabelt iværksætter FKO etablering af miljøpladser.

FKO planer for etablering af

miljøpladser fremgår af FEP.

Det tilstræbes, at brug af

kviksølv i fredstid ophører inden udgangen af 2006.

3.1.4.

Anskaffelses- og anlægsvirksomhed.

FKO myndigheder skal ved

anskaffelse af produkter, materiel, tjenesteydelser, bygninger og anlæg m.v.

indhente oplysninger om miljøpåvirkninger og vurdere disse på lige fod med

øvrige parametre, der har indflydelse på anskaffelsen, med henblik på at

reducere den samlede miljøbelastning.

På bygge- og anlægsområdet

skal alle nyanlæg, ombygninger og vedligeholdelsesarbejder projekteres og

gennemføres bl.a. under anvendelse af miljørigtige metoder.

Målet søges opnået ved

materialevalg, arbejdsmetoder og landskabelige tilpasninger af bygninger og

anlæg.

Vedvarende energi og genbrug

af vand søges udnyttet.

Der henvises til FKOBST

610-7, Miljø- og energibevidste anskaffelser, som implementeres i

overensstemmelse

med bilag 2.

3.1.5.

Luftforurening.

FKO myndigheder skal

nedbringe udledningerne til under de tilladte grænseværdier.

Anvendelse af mindst

miljøbelastende brændstoffer gennemføres, når de tekniske og økonomiske

muligheder er til stede.

Hvor det er påbudt eller

rentabelt vil FKO etablere egne kraft- og varmecentraler. FKO planer for

etablering af disse fremgår af FEP.

Materielkommandoerne ophører

med anvendelse af haloner i takt med, at teknologien muliggør dette.

3.1.6.

Energiforbrug.

FKO myndigheder skal fortsat

reducere sit energiforbrug. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder

vurderes

rentabiliteten ved anvendelsen af vedvarende energikilder

Særskilte målere opsættes,

hvor energiforbruget er fritaget for afgifter m.h.p. at få afgifterne

refunderet.

Etablering af anlæg til

Central Tilstandsstyring (CTS-anlæg) prioriteres højt ved vurdering af

energibesparende foranstaltninger.

3.1.7.

Vandforbrug.

Reduktionen af vandforbruget

ved FKO myndigheder skal fortsætte. Recirkulationsanlæg og faciliteter til

anvendelse af regnvand etableres, hvis det er rentabelt.

Særskilte målere opsættes,

hvor energiforbruget er fritaget for afgifter m.h.p. at få afgifterne

refunderet.

3.1.8.

Naturbeskyttelse.

Naturbeskyttelse på

forsvarets arealer gennemføres i overensstemmelse med den for området

udarbejdede drifts- og plejeplan. I sårbare områder tilpasses aktiviteterne.

Offentlighedens adgang til forsvarets arealer tilpasses forsvarets

benyttelse,

de sikkerhedsmæssige forhold og hensynet til naturen.

Af bilag 3 fremgår

tidsplanen for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for de enkelte

etablissementer.

Skov- og Naturstyrelsen

iværksætter overfor ansvarlig myndighed og etablissementet udarbejdelse af

drifts- og plejeplanen.

Drifts- og plejeplaner for

forsvarets arealer skal være afsluttet senest ultimo 2004.

3.2.

FKO

Miljøhandlingsplan.

I bilag 2 er vist en

oversigt over FKO Miljøhandlingsplan i perioden 1999 –2004.

3.3.

Forsvarets Etablissementsplan (FEP).

FEP er en del af FKO

6-års-plan.

Planen viser den overordnede

fordeling af ressourcerne til bygge- og anlægsprojekter inden for FKO område.

Planlagte og iværksatte

projekter på miljøområdet fremgår af planen.

Projekter optages på FEP

efter forhandling med underlagte myndigheder. Projekterne iværksættes af FKO.

3.4.

Rapportering.

Underlagte myndigheders

rapportering af miljødata til FKO skal ske ved anvendelse af EDB-systemet

TIVU.

4.

Miljøbudget

FKO kan iværksætte miljøprojekter

ved anvendelse af interne midler (centrale posteringer), samt centralt

styrede

bygge- og anlægsmidler.

4.1.

FKO centrale posteringer.

Centrale posteringer

tildeles årligt og anvendes til mindre projekter samt til pludseligt opståede

behov,

f.eks. oprensning af forureningsulykker.

FKO disponerer i samarbejde

med FBT midler til forundersøgelser, iværksættelse af forureningsbekæmpelse,

vedligeholdelse af EDB-systemet TIVU, m.v. af centrale posteringer.

4.2.

Forsvarets Etablissementsplan (FEP).

Miljøbudgettet for bygge- og

anlægsområdet fremgår af FEP, der udviser de af FKO iværksatte og planlagte

miljøprojekter samt de budgetterede udgifter.

5.

Nødberedskab

og afværgeforanstaltninger

Gennemførelse af forsvarets

virksomhed omfatter bl.a. risikobetonede aktiviteter, som er:

–

Processer, hvori der

indgår eller kan opstå farlige stoffer,

–

oplægning af farlige

stoffer.

For at imødegå uheld i

forbindelse med sådanne aktiviteter udarbejdes bestemmelser for nødberedskab,

afværgeforanstaltninger og rapportering.

5.1.

Generelt.

Forsvarets Miljøledelse,

Retningslinier for systemopbygning, udgivet af FBT, giver retningslinier for

vurdering og prioritering af risikobetonede aktiviteter i relation til

tilstandsvurderingen.

Forsvaret er ikke omfattet

af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5.juli 1990 om vurdering af

sikkerhed i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan med-føre

større

uheld, samt den hertil hørende vejledning nr. 4, 1990 om pligter ved

risikobetonede aktiviteter. Hensigterne i bekendtgørelsen og vejledningen

følges, tilpasset lokale forhold.

Ved uheld i forbindelse med

risikobetonede aktiviteter iværksættes umiddelbart foranstaltninger for at

minimere konsekvenserne. Nærmest foresatte myndighed orienteres med

efterretning til FKO.

5.2.

Risikobetonede aktiviteter.

Følgende risikobetonede

aktiviteter skal som minimum vurderes og beskrives i underlagte myndigheders

miljøledelsessystem:

–

Transport, påfyldning,

behandling, opbevaring m.v. af POL-produkter,

–

oplagring og anvendelse

af farlige stoffer i overensstemmelse med udgivne Arbejdsgiver

brugsanvisninger

(ABRU),

–

håndtering af

tungmetalholdigt affald,

–

håndtering af kemisk

affald.

5.3.

Vurdering og beskrivelse af konsekvenser.

I tilknytning til

beskrivelse af risikobetonede aktiviteter vurderes konsekvenserne ved uheld i

forbindelse med den pågældende aktivitet samt hvilke

sikkerhedsforanstaltninger,

der umiddelbart iværksættes for at minimere konsekvenserne. Personellets

ansvar, materiel samt meldeprocedurer skal beskrives.

5.4.

Uddannelse.

Alt personel, der deltager i

risikobetonede aktiviteter eller i indsættelse til bekæmpelse af uheld som

følge af disse, skal gives den nødvendige uddannelse ved ansvarlige

myndigheds

foranstaltning.

6.

Miljøuddannelse

I forbindelse med forsvarets

virksomhed påvirkes miljøforholdene. For at kunne minimere disse påvirkninger

skal personel i forsvaret gives den nødvendige viden om disse forhold. Derfor

inddrages miljø- og naturbeskyttelsesforhold i uddannelsen på alle niveauer i

forsvaret.

FKO overordnede

retningslinier for uddannelsens indhold på de enkelte niveauer fremgår af

bilag

1.

Uddannelse af miljøledere

tilrettelægges og gennemføres af Forsvarets Forvaltningsskole efter direktiv

fra FKO.

7.

FKO

inspektion af miljøvirksomheden

7.1.

Generelt.

FKO udfører inspektion af

underlagte myndigheders miljøledelsessystem og gennemførelse af

miljøvirksomheden enten i forbindelse med FKO helhedsinspektioner, jf. FKO

Årsprogram, eller i form af besøg ved direkte underlagte myndigheder.

7.2.

Gennemførelse.

Inspektioner eller besøg

gennemføres som en drøftelse med myndigheden på baggrund af forud tilsendte

spørgsmål om miljøledelsessystemet og gennemførelse af miljøvirksomheden i

øvrigt. På baggrund af drøftelsen, gennemgang af dokumenterne i myndighedens

miljøledelsessystem, samt en eventuel gennemgang af specifikke dele af

miljøvirksomheden, udarbejder FKO en skriftlig vurdering efter en

inspektionen

eller giver en mundtlig tilbagemelding som afslutning på et besøg.

7.3.

Terminer.

Alle

myndigheder tilstræbes inspiceret eller besøgt med tre års interval.

Besøg

ved en myndighed varsles 3 måneder forud.

7.4.

Kontrol af indrapporterede miljødata.

Myndigheder gennemfører

sammenlignende kontrol af underlagte myndigheders rapporterede miljødata

(energi, vand, affald m.v.).

8.

Rapportering

8.1.

Forsvarsministeriets Natur- og

Miljøbeskyttelseskommissions årsberetning.

FKO udarbejder årligt bidrag

til Forsvarsministeriets Miljø- og Naturbeskyttelseskommissions årsberetning.

Heraf fremgår FKO indsats som en del af ministerområdets miljøindsats i

relation til Forsvarsministeriets Miljøstrategi.

8.2.

FKO virksomhedsregnskab.

FKO rapportering af

miljøvirksomheden - miljøregnskabet - fremgår af FKO årlige

virksomhedsregnskab. Miljøregnskabet består af et mængderegnskab - det grønne

regnskab - samt oversigt over udgifterne til miljøvirksomheden - grøn økonomi

-

med nødvendige kommentarer.

8.3.

Myndigheders årsrapportering.

Rapportering af

miljøvirksomheden i FKO Virksomhedsregnskab baseres på underlagte

myndigheders

rapportering af miljødata samt beskrivelse af egen miljøvirksomhed i

årsrapporter.

8.4.

Miljøuheld.

Ved miljøuheld skal

tilsynsmyndigheden straks underrettes. Derefter underrettes NIV II

myndigheden,

idet FKO og FBT efterrettes.

Bilag 1 til Tillæg 1

Bestemmelser for uddannelse

1.

Grunduddannelse for

militært personel

1.1.

Formål.

Uddannelsen skal sikre, at

alle militære inden for FKO myndighedsområde gives en positiv holdning til,

samt meddeles det nødvendige kendskab til

at kunne anvende og efterleve de miljøbestemmelser, som er forbundet med

den funktion, den pågældendes grunduddannelse sigter imod.

1.2.

Indhold.

–

Grundlæggende

orientering om tjenestestedets miljøindsats, miljøorganisation, og

miljøledelse, med prioritet til forhold, der har betydning for det arbejde,

den

pågældende skal udføre.

–

Grundlæggende

orientering om registrering og meldingsprocedurer vedrørende miljøforhold.

–

Kendskab til materiel

og udstyr, der indgår i tjenestestedets miljøberedskab.

–

Viden om, hvorledes

miljøpåvirkninger minimeres i forbindelse med gennemførelse af tjenesten.

1.3.

Deltagere.

Alt personel, der gennemgår

den militære grunduddannelse.

1.4.

Bemærkninger.

Uddannelsen gennemføres dels

som teoriundervisning dels integreret i den øvrige uddannelse.

Uddannelsen gives i

tillempet form som den miljømæssige orientering, der indgår i orienteringen

af

alt nytilgået personel.

2.

Mellemledere,

grundlæggende sergentuddannelse

2.1.

Formål.

Formålet er at sikre at alle

befalingsmænd bibringes en positiv holdning til og det nødvendige kendskab

til

at kunne anvende bestemmelserne og det nødvendige materiel til at minimere

miljøpåvirkningerne inden for sit ansvarsområde både som fører, instruktør,

vejleder og kontrollant.

2.2.

Indhold.

Cheferne for de operative

kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold,

idet uddannelsen som minimum skal indeholde:

–

Kendskab til

respektive operative kommandos miljøledelsessystem med tyngden på

indsatsområderne.

–

Kunne anvende og efterleve

de miljøbestemmelser, der har relation til pågældendes funktion, med henblik

på at medinddrage miljøforhold i udførelsen af denne.

–

Efterleve de forhold,

der knytter sig brug af funktionsmateriellet.

–

Kendskab til, hvor

miljøbestemmelserne er beskrevet.

2.3.

Deltagere.

Alle der gennemgår den

grundlæggende sergentuddannelse i Forsvaret.

2.4.

Bemærkninger.

Uddannelsen udbygger

Grunduddannelse for militært personel specielt med sigte på virket som

instruktør

og vejleder.

3.

Mellemledere, VUT I

3.1.

Formål.

Uddannelsen skal sikre at

befalingsmænd efter gennemgang af VUT I/ML

som fører, instruktør, vejleder og kontrollant selvstændigt kan anvende

miljøbestemmelser og -udstyr med relation til

sit funktionsområde.

3.2.

Indhold.

Cheferne for de operative

kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold,

idet uddannelsen som minimum skal indeholde:

–

Orientering om

opbygning af og indhold i forsvarets miljøledelsessystem.

–

Have kendskab til og

kunne anvende relevante miljøbestemmelser svarende til kommende

funktionsniveau.

3.3.

Deltagere.

Alle der gennemgår VUT I/ML

eller tilsvarende uddannelse.

3.4. Bemærkninger.

Ingen.

4.

Mellemledere, VUT II

4.1.

Formål.

Uddannelsen skal sikre, at

befalingsmænd efter gennemgang af VUT II/ML selvstændigt kan medvirke til

gennemførelse af lokale miljømål.

4.2.

Indhold.

Cheferne for de operative

kommandoer tilpasser uddannelsernes indhold til myndighedens særlige forhold,

idet uddannelsen som minimum skal indeholde:

–

Orientering om Forsvarsministeriets

miljøstrategi.

–

Kendskab til

forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.

–

Kunne anvende lokale

og respektive værns NIV II-myndigheders miljøpolitik og -mål som grundlag for

miljøindsatsen inden for eget funktionsområde.

4.3.

Deltagere.

Alle der gennemgår VUT II/ML

eller tilsvarende uddannelse.

4.4.

Bemærkninger.

Ingen.

5.

Ledere,

officersgrunduddannelse

5.1.

Formål.

At sikre, at officerer inden

for FKO myndighedsområde har det nødvendige kendskab til og kan anvende

miljøbestemmelserne inden for det område, hvor de pågældende skal fungere som

ledere af uddannelse eller forestå andre aktiviteter.

5.2.

Indhold.

Uddannelsens indhold

fastsættes af cheferne for de operative kommandoer under hensyn til

myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde:

–

Orientering om

Forsvarsministeriets Miljøstrategi.

–

Orientering om Miljø-

og Naturbeskyttelsesloven med relation til forsvarets virksomhed og vægt på

respektive værns specielle forhold.

–

Orientering om

respektive værns miljøledelsessystem, med vægt på miljømål og hidtidige

miljøindsats.

–

Rapportering og

behandling af miljøuheld.

–

Kendskab til indhold

og opbygning af forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.

–

Kendskab til

funktionsspecifikke miljøbestemmelser.

5.3.

Deltagere.

Alle, der gennemgår militær

officersgrunduddannelse.

5.4.

Bemærkninger.

Ingen.

6.

Ledere, VUT I

6.1.

Formål.

Uddannelsen skal sikre, at

officerer, der skal fungere som chefer, sagsbehandlere i stabe m.v.

–

har det nødvendige

kendskab til og kan anvende miljøbestemmelserne inden for de

funktionsområder,

de pågældende kan anvendes i efter uddannelsens afslutning, samt

–

kan medvirke i

tilrettelæggelse, forvaltning og administration af miljøvirksomhed i stabe

m.v.

6.2.

Indhold.

Uddannelsens indhold

fastsættes af cheferne for de operative kommandoer under hensyn til

myndighedens særlige forhold, idet uddannelsen som minimum skal indeholde:

–

Kendskab til

Forsvarsministeriets miljøstrategi.

–

Kendskab til

forsvarets miljøledelsessystem og -organisation.

–

Orientering om

miljørelationer i forbindelse med internationalt samarbejde.

–

Som chef selvstændigt

kunne anvende bestemmelserne inden for eget funktionsområde.

–

Kunne inddrage

miljøaspekter i planlægning og sagsbehandling (operativ, teknisk og

forvaltningsmæssig) i medfør af sin funktion.

6.3.

Deltagere.

Alle, der gennemgår VUT I/L

eller tilsvarende uddannelse.

6.4.

Bemærkninger.

Ingen.

7.

Chefer, VUT II eller

tilsvarende

7.1.

Formål.

Uddannelsen skal sikre, at

officerer på chefniveauet i forsvaret

har det nødvendige kendskab til miljø- og naturbeskyttelseslovgivning,

samt forsvarets miljøstrategi og miljøledelse

til selvstændigt at kunne anvende love, bestemmelser og konventioner

inden for miljøområdet.

7.2.

Indhold.

Uddannelsens indhold

fastsættes af FAK og skal som minimum indeholde:

–

Kendskab til miljø- og

naturbeskyttelseslovgivningen.

–

Kendskab til

bestemmelser på miljøområdet af særlig betydning for forsvarets virksomhed.

–

Kendskab til

internationale konventioner og aftaler på miljøområdet.

–

Kunne inddrage

miljøaspekter i planlægning og sagsbehandling (operativ, teknisk og

forvaltningsmæssig) i medfør af sin funktion.

–

Forståelse for

chefansvaret inden for miljøområdet.

–

Orientering om FBT

virksomhed, opgaver og ansvar inden for miljøområdet.

7.3.

Deltagere.

Alle, der gennemgår VUT II/L

eller tilsvarende uddannelse.

7.4.

Bemærkninger.

Ingen.

8.

Funktionsuddannelse

Viden om miljøforhold

integreres i de militære funktionsuddannelser i det omfang, det er

nødvendigt,

for at soldaten kan udføre sine opgaver miljømæssigt forsvarligt.

9.

Uddannelse af civilt

personel

Civilt ansat personel

meddeles uddannelse svarende til militært personel i tilsvarende funktion.

Alt

civilt personel meddeles som minimum viden om forsvarets miljøindsats og

lokale

miljøforhold.

Bilag 2 til Tillæg 1

Oversigt over Forsvarskommandoens miljøhandlingsplan

OPGAVE

HENVISN.

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

1

2

3

4

Jord- og grundvandsforurening:

6.1.1.

Forureninger i FBT register

Pesticidhandlingsplan

Afvikling af pesticider

Ophør med brug af kviksølv

6.1.2.

Støj og vibrationer:

6.1.2.

Implementering af Bkg. 1057

Støjdæmpning af skydebaner

6.1.2.

Naturbeskyttelse:

Drifts- og plejeplaner

6.1.8.

Anskaffelses- og anlægsvirksomhed:

Handlingsplan

6.1.4.

Implementering af FKOBST 610-7

Justering af FKOBST 610-7

Bilag 3 til Tillæg 1

Tidsplan for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner

Nedennævnte plan er aftalt

med Skov- og Naturstyrelsen marts 99.

Påbegyndt 2. kvartal 1998 (afsluttes ultimo 1999)

Haderslev Øvelsesplads

Halk Skydeterræn

Skydeområde Tranum

Flyvestation Aalborg

Flyvestation Skagen

Stold Skydeterræn

Påbegyndes 2. kvartal 1999 (afsluttes ultimo 2000)

Antvorskov Øvelsesplads

Skydeområde Rømø

Hellebæk Øvelsesplads*

Flyvestation Værløse

Afskydningsområde Sigerslev*

Operationsområde Højerup*

Afskydningsområde Tune*

Operationsområde Svælsgård*

Påbegyndes 2. kvartal 2000 (afsluttes ultimo 2001)

Kulsbjerg Øvelsesplads

Vordingborg Øvelsesplads

Skive Øvelsesplads

Holstebro Øvelsesplads

Varde Øvelsesplads

Påbegyndes 2. kvartal 2001 (afsluttes ultimo 2002)

Raghammer Skydeterræn

Almegårds Øvelsesplads

Farum Øvelsesplads

Hyby Fælled Øvelsesplads

Ålbæk Skydebaner

Påbegyndes 2. kvartal 2002 (afsluttes ultimo 2003)

Kær Vestermark Øvelsesplads

Arnkilsøre Skydeterræn

Højstrup Øvelsesplads

Flyvestation Skrydstrup

Påbegyndes 2. kvartal 2003 (afsluttes ultimo 2004)

Søværnets Taktik- og

Våbenskole, Artillerikursus Sjællands Odde*

Søværnets Grundskole*

Bangsboområdet*

Kommandantskabet i Vedbæk

Vester Egesborg Skydebaner*

* Områder hvor Skov- og

Naturstyrelsen som minimum skal foretage en registrering af terrænet. Efter

registreringen skal det af parterne vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en

egentlig drifts- og plejeplan for området.

Lignende dokumenter