1989 BSF 51 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RISIKO OG RISIKOKOMMUNIKATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen:
1. at indarbejde konklusionerne i Miljøministeriets Risikoudvalgs
betænkning i de gældende regler om risikovurdering samt i den eksisterende
praksis med henblik på at etablere en gradvis udbygning af
beslutningsgrundlaget i risikosager
2. at drage omsorg for, at der i sager vedrørende risikovurderinger skabes
størst mulig offentlighed, herunder at der i sager vedrørende
beredskabsplanlægning gives oplysninger om sygdomssymptomer samt andre
forhold, der kan sikre, at befolkningen i tilfælde af driftsuheld handler
hensigtsmæssigt.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Risiko og offentlighed
Risikovirksomheder har haft offentlighedens interesse og pressens
bevågenhed et antal gange inden for de sidste år, f.eks. Sojakagen, Kemisk
Værk Køge, Kommunekemi.
Specielt har spørgsmålet om risikoaccept været kraftigt diskuteret.
Holdningerne er stærkt polariserede og tæt knyttet til enkelte personers og
gruppers interesse i forhold til en given produktion/aktivitet.
Gældende ret i Danmark er fastlagt i bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj
1984.
Ifølge denne bekendtgørelse
(»Risikodirektivet/Sevesodirektivet«) skal virksomheder med
risikobetonede aktiviteter indsende oplysninger om sikkerhedsforholdene i
form af en anmeldelse til den relevante myndighed inden den 1. juli 1989.
Det vil sige, at mange amter nu har modtaget risikoanalyser fra de
respektive virksomheder i amtet.
Spørgsmålene er nu:
- hvordan vil de enkelte amter behandle sagerne
- bliver der store forskelle på landsplan
Læs alt
- hvilke acceptkriterier vil blive benyttet
- bliver de berørte borgere informeret på fornuftig vis.
2. Implementering af risikodirektivet i Danmark
Bekendtgørelsen pålægger alle virksomheder med risikobetonede aktiviteter
en almindelig pligt til agtpågivenhed. Virksomhederne skal træffe de
»nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge større
uheld«. Virksomhederne skal til enhver tid kunne vise, at de nødvendige
forholdsregler er truffet.
Nogle virksomheder klassificeres gennem anmeldeforpligtelsen i
bekendtgørelsen som særlig risikobetonede. Bekendtgørelsen indeholder en
præcision af de data og oplysninger, som skal indgives i forbindelse med
anmeldelsen, dels for de kemiske stoffer, der er involverede, og dels med
hensyn til risikoen for mennesker og miljø.
Virksomhederne skal regelmæssigt ajourføre anmeldelsen, navnlig med
henblik på den tekniske udvikling på det sikkerhedsmæssige område og
udviklingen vedrørende mulighederne for at vurdere risikoen ved de pågældende
aktiviteter.
Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om de kemikalier og processer, som
er involveret i den særligt risikobetonede aktivitet. Yderligere beskrives
anlæggene, deres beliggenhed og indretning samt farekilder og
sikkerhedsforanstaltninger. Anmeldelsen skal endelig indeholde oplysninger om
de nødplaner, som kan iværksættes inden for virksomhedens område, samt navnet
på den sikkerhedsansvarlige og den, der er bemyndiget til at sætte
nødplanerne i gang og underrette tilsynsmyndigheder og politi.
Med henblik på, hvilke krav myndighederne bør stille til virksomhederne,
er vejledningen ikke så konkret:
»Ved vilkårsfastsættelsen må myndighederne først tage stilling til,
hvilket risikoniveau man vil acceptere i området. På grundlag af dette niveau
og den foretagne risikovurdering skal der fastsættes nødvendige vilkår.«
Som vejledning i fastlæggelse af acceptabelt risikoniveau anføres:
»- unødige risici bør fjernes
- risici bør reduceres, så vidt det er praktisk muligt
- nye virksomheder bør etableres i overensstemmelse med moderne normer og
praksis for sikkerhed
- den individuelle risiko må ikke forøges væsentligt som følge af
etablering af en risikobehæftet virksomhed.«
Kvantitative kriterier for, hvornår risikoen er acceptabel, findes ikke i
risikobekendtgørelsen. Vejledningen sætter heller ikke kvantitative
kriterier, men taler om et acceptabelt risikoniveau, der blandt andet
fastlægges ved anvendelse af anerkendte normer og god praksis for sikkerhed,
samt at individuel risiko ikke nævneværdigt forøges. Denne vejledende
angivelse skal suppleres med den almindelige forvaltningsmæssige
proportionalitets-grundsætning, d.v.s. at der skal være forholdsmæssighed
mellem mål og midler. Et af de bemærkelsesværdige træk ved den eksisterende
lovgivning er således fraværet af eksplicit udformede kriterier for, hvornår
indsatsen er tilstrækkelig. Ovenstående er i det væsentligste skrevet på
baggrund af Risikoudvalgets betænkning.
3. Acceptkriterier
Myndighederne har godkendt mange aktiviteter med den begrundelse, at
risikoniveauet i det pågældende område ikke øges af den aktuelle aktivitet.
Borgerne har ofte haft en ganske anden opfattelse af sagen, og de har
anket og protesteret over afgørelsen.
Årsagerne til dette er mange, bl.a.:
- interessekonflikt
- inddragelse af andre end tekniske aspekter som f.eks. behov for og
nødvendighed af et givent produkt
- frygt, eksperterne har taget fejl mange gange.
Hvad der sker på acceptfronten er vanskeligt at forudse. Diskussionerne
har været lange og trange inden for de sidste par år, og mange forslag har
været fremme, f.eks.
- at omdøbe risikoanalyser til sikkerhedsanalyser. Der findes folk, der
tror, at naboer og andre berørte vil forholde sig positivt, hvis ordet risiko
ikke nævnes. Med andre ord at løse problemet ved at kalde det noget andet og
herved udelukkende forholde sig sprogligt til problemet
- ved barrierediagrammer. Sagt i korthed går dette ud på, at jo farligere
en aktivitet er, desto flere barrierer skal der være. En barriere kan f.eks.
være en brandmur, en sikkerhedsventil, en brandalarm. På grundlag af
vurdering af et muligt uhelds konsekvenser og hyppighed angives, hvor mange
barrierer der skal være, for at produktionen er acceptabel. Antallet af
barrierer kan f.eks. angives i tabeller, hvilket gør metoden operationel og
ukontroversiel.
Dette acceptkriterium kan være problematisk, fordi:
- pålideligheden af barriererne indgår kun i ringe grad
- et af de største problemer i risikoanalyse er analyse af menneskelige
fejl og organisatoriske forhold, hvilket kun i ringe grad indgår i
barrierediagrammerne
- metoden er ikke verificeret, der er ingen dokumentation for de benyttede
værdier. (Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens rapport
»Miljøprojekt 112, Kvantitative og Kvalitative Kriterier for
Risikoaccept«)
- analyserne bliver mindre gennemskuelige for ikke indviede, da
konsekvenser og sandsynligheder kan camoufleres i pseudokvantitative
barriereovervejelser. Mange »eksperter« er af den opfattelse, at
folk kun skal have meget få tal, da de alligevel ikke kan forstå dem
- anvendelse af simple talkriterier i forhold til ulykkeshyppighed og
-konsekvens kan for det første give stagnation i sikkerhedsarbejdet og for
det andet forskyde balancen i risikoanalysen, således at der fokuseres mere
på tal og opfyldelse af talkriterier frem for f.eks. forslag til
sikkerhedsforbedrende foranstaltninger
Acceptkriterier varierer mellem brancher og mellem lande. F.eks. for
danske olieudvindingsanlæg i den danske del af Nordsøen accepteres ulykker
med sandsynligheder mindre end 1 pr. 10.000 år i designovervejelserne. Et
problem ved dette er, at de analyserede hændelser er meget sjældne, og der
kan derfor være meget stor usikkerhed involveret i fastsættelse af deres
sandsynlighed, hvorfor det kan være vanskeligt at godtgøre, at
sandsynligheden virkelig er mindre end 1 pr. 10.000 år.
4. Risikoanalyse: mål, midler, mangler og muligheder
Risikoanalysens grundprincipper er især udviklet i forbindelse med
sikkerhedsvurdering af nukleare anlæg. Risikoanalyse som metode har i løbet
af de sidste par årtier i stigende grad vundet indpas ved vurdering af andre
typer anlæg (kemisk industri, offshoreinstallationer m.m.).
Risikoanalyserne indgår i dag som en del af den ansvarlige myndigheds
beslutningsgrundlag i forbindelse med godkendelse af risikobetonede
aktiviteter, men benyttes derudover også internt i enkelte virksomheder til
risikostyring.
En risikoanalyse er en systematisk gennemgang af et anlæg med henblik på
at identificere uønskede hændelser og disses mulige årsager og konsekvenser.
Der beskrives såvel enkelte fejl, kombinationer af fejl som sekvenser af
hændelser, der kan medføre et uheld.
Risikoanalysen har til formål dels at give en beskrivelse af risici
tilknyttet et givet anlæg, dels at danne baggrund for forslag til ændringer i
design eller procedurer, der kan begrænse risiciene. Begrænsningerne kan ske
enten ved begrænsning af konsekvenserne eller ved at begrænse den hyppighed,
hvormed hændelsen kan indtræffe.
En risikoanalyse består af følgende elementer:
- teknisk beskrivelse af anlægget (topografi, anlægsdokumentation,
driftsforhold og procedurer, sikkerhedsforhold m.m.),
- identifikation af mulige risici,
- fejlanalyse (identifikation af fejl, hændelsessekvenser, kombinationer
af fejl m.m.),
- rekommandationer (ændringer i
design/procedurer/sikkerhedssystemer/beredskab m.m.)
I risikoanalyse benyttes en række forskellige metoder og modeller af såvel
kvalitativ som kvantitativ art. Ved de kvantitative metoder er resultaterne
delvis givet som numeriske værdier. For sådanne værdier gælder, at
resultaterne ofte er behæftet med stor usikkerhed grundet model- og
parameterusikkerhed, usikre/manglende data m.v. Dette betyder ikke, at
beregningerne er uden anvendelsesmuligheder, men at de numeriske værdier skal
benyttes med omtanke, idet de angiver størrelsesordener, ikke eksakte
værdier.
Risikoanalyse er i høj grad et prioriteringsværktøj. Det væsentlige er at
identificere de betydende risici ved en given aktivitet (f.eks. beskrevet ved
konsekvens og/eller sandsynlighed), kort sagt skelne stort fra småt. Med
udgangspunkt i risikoanalysen kan en prioriteret indsats over for de
identificerede risici iværksættes. Men beslutning om, hvilke af de foreslåede
rekommandationer der gennemføres, kræver en helhedsvurdering (risiko, miljø,
arbejdsmiljø, behov, beskæftigelse, økonomi m.m.).
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1.
Der henvises til Risikoudvalgets betænkning for sammenfatning s. 58-61.
Ad 2.
Kemisk Værk Køge-sagen viste, at selvom der blev gjort et betydeligt
stykke arbejde med udbredelse af kendskabet til den af politiet i Køge
udarbejdede beredskabsplan, udelod politiet visse afsnit i den
beredskabsplan, der blev undergivet aktindsigt i henhold til lov om
offentlighed i forvaltningen. Således blev som det væsentligste
sygdomssymptom oplysninger fjernet fra beredskabsplanen uden nogen konkret
begrundelse og formentlig i strid med reglerne i offentlighedsloven. Netop en
sådan udeladelse, der forekommer helt ubegrundet, er egnet til at svække
tilliden til såvel risikovurderingen som til de afværgeforanstaltninger, der
er planlagt iværksat fra myndighedernes side i tilfælde af uheld af større
eller mindre omfang. Det må derfor være således, at udgangspunktet er, at
beredskabsplaner offentliggøres ved politiets foranstaltning, således at det
klart fremgår, hvad der er udeladt, og begrundelsen herfor. Dette kan
eksempelvis være tilfældet med telefonnumre, der særligt er reserveret
nødsituationer og hvor blokering af disse telefonnumre af uvedkommende kan
svække effekten af beredskabets iværksættelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 2010 9-1 Aktindsigt i oplysninger om risikovirksomheder Retsinformation · 27. maj 2011
- Planlægning af sundhedsberedskab Vejledning til Regioner og Kommuner Retsinformation · 17. juni 2023
- Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse om at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps samt om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.) Retsinformation · 15. marts 2014
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Jääskinen fremsat den 23. oktober 2014. — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland. EU-domme · 23. oktober 2014
- Vilkår for accept af risikovirksomheds sikkerhedsrapport Retsinformation · 15. november 2011
- metroselskabet.dk (sag 1086) Klagenævnet for Domænenavne · 28. marts 2007