Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.733 afgørelser
Retsinformation 1.433, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1
- § 1 1.522
- § 2 821
- § 31 504
- § 3 337
- § 13 308
- § 31 c 196
- § 8 191
- § 31 a 174
- § 5 126
- § 12 106
- § 2 c 97
- § 32 91
- § 31 d 76
- § 2 d 58
- § 17 56
De nyeste afgørelser
- Forening - Medlemsgebyr - Momspligt og skattepligt - Medlemmers skattefradrag Retsinformation · 19. november 2026
- Aktivitet i AMBA – virksomhedsordning – beskatningstidspunkt for deltagere Retsinformation · 19. november 2026
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) (* 1)
Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af
21. oktober 1996, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 1048 af 11.
december 1996, § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 1 i lov nr. 198 af
14. marts 1997, § 3 i lov nr. 237 af 2. april 1997 og § 9 i lov nr. 440 af
10. juni 1997.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her
i landet hjemmehørende:
1) indregistrerede aktieselskaber,
2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for
selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til
deltagernes i selskabet indskudte kapital,
2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter
kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i
henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,
2 b) Post Danmark,
2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske
Optioner og Futures,
3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er
at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller
længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som - bortset
fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den
stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse,
3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles
Læs alt
interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere,
hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller
medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal
forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer,
eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer,
anvender den stedfundne omsætning med de pågældende medlemmer som grundlag
for udlodning til disse, eller som ved opløsning i stedet vælger at foretage
udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene
forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er
omfattet af nr. 3,
4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed
som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er
omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,
5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i
lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening
udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet
bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,
samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig
forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,
jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2
eller fondsbeskatningsloven,
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,
5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er
omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69,
stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Landsbankernes
Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og
Dansk Eksportfinansieringsfond,
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning
til den erhvervsmæssige virksomhed.
Stk. 2. (* 2) Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i
stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber
anses som et medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne
selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens §
4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening
omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af
medlemskredsen.
Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte begrænsning,
hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25 pct. af den
samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning.
Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet
25 pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct.
af den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når
dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved
opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes
den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.
Stk. 4. (* 3) Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved
næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved
drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der
er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en
erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,
betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds
for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og
arbejdere eller deres pårørende.
Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som
indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk.
1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her
i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt
er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på
et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en
fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark
skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den
pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et
større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den
pågældende stat.
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har
hjemsted i udlandet, for så vidt de
a) (* 4) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk.
6. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i
landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser
hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en
sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre
et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,
b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer
indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,
d) (ophævet)
e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens §
43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes
til en person,
f) (* 5) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende
medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en
person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.
1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og
har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af
den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,
til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen
eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses
til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf.
kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.
Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b)
og f), omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat
eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk.
2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens
§ 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 3. De herværende befuldmægtigede for de i stk. 1
nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige
for skattens erlæggelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller
på Færøerne.
Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c,
omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der
er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende
selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori
udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem
til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at
såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.
Stk. 6. (* 6) Salgsvirksomhed udelukkende i form af
fjernsalg gennemn en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren,
men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted
for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse
fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI
(Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken
fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller en person eller en hermed nærtstående,
der kontrollerer fuldmagstgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf.
ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet
af et af disse selskaber, personer eller nærtstående i Danmark udøver
ehvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b.
2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i
tilslutning til disse eller til folkekirken.
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt
elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance
fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder,
alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.
Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med
elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.
5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og
børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige
museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne
udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.
6) (* 7) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af
kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, for så vidt
indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -
ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af
alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.
7) Danmarks Nationalbank.
8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.
9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre
pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i
hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.
10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj
1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr.
80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende
foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved
drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden
virksomhed.
11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er
godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at
indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -
udelukkende kan anvendes til saneringsformål.
12) (* 8) (Ophævet).
13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6,
såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver
bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i
medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved
ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med
bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.
15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte
byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt
det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning
af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå
kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre
byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse
og boligforbedring.
16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder, TV
2-fonden samt det i § 31 i lov om radio og fjernsynsvirksomhed nævnte
aktieselskab.
17) (* 9) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,
Investeringsfonden for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.
18) (* 8) (Ophævet).
Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.
kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af
vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har
anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del
af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.
Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til
sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som
nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt
udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til
ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige
virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de
anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene
med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.
Stk. 4. Når omstændighederne taler derfor, kan
skatteministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1,
stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder, uanset om de
pågældende foreninger m.v. efter deres vedtægter har almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål.
Stk. 5. De i stk. 2-4 givne regler finder tillige
anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre
selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af
en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved
betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer
aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller
andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer
aktie- eller andelskapitalen.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra
skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra
c).
Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
skatteministeren tillade, at et foretagende af den i stk. 1, nr. 4,
omhandlede art undtages fra skattepligten, uanset at den i bestemmelsen
fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter ikke er
optaget i dets vedtægter.
Afsnit II
Indkomstskattepligtens indtræden og ophør
§ 4. Skattepligten for her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter § 3,
indtræder på tidspunktet for stiftelsen.
Stk. 2. Skatteansættelsen finder første gang sted for
det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i
stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan
udgøre op til 18 måneder.
Stk. 3. For selskaber og foreninger m.v., der er
stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i
landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver
hjemmehørende her i landet.
§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver
fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet,
eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses
aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for
anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for
erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet
til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler
indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på
tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end
værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses
for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre
det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens
indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk
beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og
fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet
kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på
afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.
Stk. 5. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på
selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som
ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1.
§ 5. Når her i landet hjemmehørende selskaber og
foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for
opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller
undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil
gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.
Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et
selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder
i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk.
1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende
kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra
indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.
Stk. 3. (* 10) Likvidator eller ledelsen, såfremt en
likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter
opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1,
indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af
indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst
efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter ophør
af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til den kommunale
skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.
Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen
for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2,
afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen.
Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for
anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder
den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren,
medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang.
Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg
af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne
tilfalder statskassen.
Stk. 4. Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med
ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der
er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for
overgangen.
Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører
med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til
udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening
m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. For skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen
m.v. helt eller delvis ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører
med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til
udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening
m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver,
som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning,
for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til
handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige fortjeneste
nedsættes med beløb genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.
§ 5 A. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab
eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra
beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil
gældende regler indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til
beskatning efter § § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
4, anses overgangen for sket ved udgangen af det indkomstår, hvori overgangen
sker. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved en ændring som nævnt i stk. 1 skal
bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en anmeldelse til
vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det
afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. En overgang som nævnt i stk. 1 sidestilles med
ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der
er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for
overgangen.
§ 5 B. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab
eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til
beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får
overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt
fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder
reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske
en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v.
under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning.
Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og
passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital.
Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre
regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af
selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og
handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en
tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt
andelskapital. Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.
Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte beløb er
skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen
indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter
overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager
udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller
foreningen m.v endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne
udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,
anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Stk. 5. Ved selvangivelsen skal selskabet eller
foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte beløb,
der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.
Stk. 6. Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A
ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb. Beskatningen af den
resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en
overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,
stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.
Stk. 7. Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der
beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i
foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,
overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt
foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede
omsætning.
Stk. 8. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse,
i det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager
udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger
foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår.
Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i
ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde anvendelse for denne
del.
Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen for en forening, der
beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet
af stk. 4 eller stk. 8.
§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i
§§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening, at
beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk.
1, nr. 6, end hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Formuegoder, der er i behold hos selskabet
eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet på de
tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig var
erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager og
landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke
ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for
efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der
henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de
oprindelig er foretaget.
§ 6. For selskaber og foreninger m.v., der har
hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f,
undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder skattepligten på
tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten.
Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første
indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dennes
længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger m.v.,
der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller
f, undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med
at drive skattepligtig virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten
indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 7 A. Virksomhed her i landet anses først for
opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og
inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar m.v. samt formuegoder som nævnt i ligningslovens §
16 E, stk. 1, nr. 1-3, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i
landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg.
Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 8. Den skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er
anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.
Stk. 2. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A.
§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra
a, b og f, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de
indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Selskaber eller foreninger
m.v. omfattet af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører
indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.
Stk. 2. De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,
skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne
for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne
ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16 A,
stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt
fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende
regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan
det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved
indkomstopgørelsen for senere indkomstår.
Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i adgangen
til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.
§ 10. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag
af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består
skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet eller
foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end
kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et
bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret
forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet
for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det
kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.
Stk. 2. Indkomståret skal udløbe ved udgangen af et
kvartal for
1) selskaber og foreninger m.v., der stiftes eller anmeldes til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen den 1. juli 1994 eller senere,
2) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere
omlægger indkomståret, eller
3) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere
overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig
aktivitet. Dette gælder dog først fra og med det indkomstår, der følger efter
det indkomstår, hvori selskabet overgår til udelukkende eller i væsentlig
grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 3. Ligningsrådet kan tillade, at indkomståret ikke
skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter rådets skøn må anses
som godtgjort, at særlige forhold for selskabet eller foreningen m.v.
tilsiger dette.
Stk. 4. Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved
senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra Ligningsrådet.
Stk. 5. Såfremt en person, et selskab, en forening m.v.
eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse udøver en
bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan
Ligningsrådet, såfremt der med denne indflydelse er forbundet en væsentlig
interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat, kræve, at
selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at det
bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer,
selskaber eller foreninger m.v. For selskaber som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan
Ligningsrådet bestemme, at indkomståret for selskabet eller foreningen m.v.
udløber ved udgangen af et kvartal.
Stk. 6. Fremkommer der ved omlægning af indkomstår en
indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder, foretages
skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede indkomstperiode.
§ 11. (Ophævet)
§ 12. Såfremt et her hjemmehørende selskab eller
forening m.v., der kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, i sine
handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre
vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal til
selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst henføres den
fortjeneste, som selskabet eller foreningen må antages at ville have opnået,
hvis selskabet eller foreningen havde været et uafhængigt foretagende, der
under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske
virksomhed.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på udenlandske selskaber og foreninger m.v., såfremt den i § 2, stk. 1, litra
a), omhandlede virksomhed med fast driftssted her i landet udøves som en
filialvirksomhed af den i udlandet udøvede hovedvirksomhed.
Stk. 3. For udenlandske forsikringsselskaber, der
driver forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet
til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her
i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på
brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig gældende,
kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden
opgørelsesmåde anvendt.
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved
udvidelse af sin aktiekapital.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte
selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i
det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år
frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af
aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr.
1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.
Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i
investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2. pkt.,
anvendes også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - godtgør, at
udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det
modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i
væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter
de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt.
Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor
beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes
skattefritagelse for denne del.
Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1,
2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med
66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på
udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som
ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det
udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere
selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2 og stk. 4 anvendes kun
for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt
det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller
flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet.
Stk. 7. Udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for
modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder
dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 8. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning
beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 9. Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de
samlede udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 10. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på
den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene
side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §
16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og
3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige
den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til
realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en
restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15.
august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699
af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som
ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller ikke
medregne afkastet af fondens midler.
§ 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til
grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr.
8, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra
indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke
foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes
indlånskonti.
Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af
værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved
udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.
Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut
eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til
dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af
pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.
§ 13 C (* 11) Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er
foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,
medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst
efter reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af
sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af
selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes
sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse,
medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er
medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved
opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller
senere indkomstår skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i
medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Ved overdragelse af forsikringer, som den 31.
december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som
ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et
skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3.
pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af
sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.
Dette gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende
til den del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr.
31. december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer
og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved
overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at
det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og
hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de
overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse
af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser til
sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.
Stk. 3. Såfremt der i forbindelse med en overdragelse
af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig overdragelse af alle
de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages skattefrit efter samme
stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke overdragne del af
disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor
forsikringerne overdrages.
§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af
foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten
foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og 16 A. Er formuen negativ, ansættes
indkomsten til 0.
Stk. 2. (* 12) Formuen udgør foreningens aktiver med
fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra
goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede
rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af
offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan
overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af
indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for
det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre
andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. (* 12) Ved opgørelsen af formuen medregnes
foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf.
dog stk. 4-7.
Stk. 4. (* 12) Varer, der omfatttes af lov om
skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der
omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger,
medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.
Stk. 5. (* 12) Fast ejendom medregnes til den ved
indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der
ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som
omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et
nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til
skov henførte del af ejendomsværdien.
Stk. 6. (* 12) Skibe, der omfattes af bestemmelserne i
afsnit III i afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i
lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang.
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i
afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte
saldoværdi ved indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved
opgørelsen af formuen.
Stk. 7. (* 12) Aktier, der ikke er frit omsættelige,
samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en
enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af
handelværdien.
Stk. 8. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere
eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller
forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.
§ 15. Andelsforeninger, der driver virksomhed som
indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at indkøbe,
fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til
medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del
af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med
medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af
formuen.
Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens
salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller
ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med
medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer
til anvendelse i produktionen.
Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med indkøbsforeningsfunktionen
i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal
hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med
henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede
omsætning.
§ 16. Andelsforeninger, der driver virksomhed som
produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til formål at
bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser,
skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del
af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med
medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af
formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den samlede
omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.
Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens
opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er produceret af
medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og
hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.
Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions-
og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og
som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af
andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller
ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16 A. Såfremt der er tale om en andelsforening, der
både driver virksomhed som indkøbsforening, jf. § 15, og produktions- og
salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en opdeling af virksomheden
i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og
salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt
for de to funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3.
Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1,
stk. 1, nr. 3, foretages på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to
opgørelser. Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den
største omsætning, må dog ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25
pct.
Stk. 2. Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med
andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforening eller
med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke
er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsenaf
indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-
og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke
er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
Stk. 3. Såfremt andelsforeningens formue kan opgøres
som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og
salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages særskilt på
grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15, stk. 2, og § 16,
stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den samlede
formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Afsnit IV
Beregning af indkomstskat
§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c
og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34 pct. af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. (* 13) Såfremt der i den skattepligtige
indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte
selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er eller har
været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen
i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs
- moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det
modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske
nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab -
datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til
grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det
udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele
det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode
på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.
Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst
indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i
udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 4 eller 5 eller af stk.
2, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning
eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke
eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det
udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der
ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende
selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,
overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af
henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det
udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til
grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 4. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland
eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan
eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne
stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på
at oppebære.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på
udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
Stk. 6. For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige
forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. §
1, stk. 5 og 6, i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den
overstiger 1 mio. kr.
§ 17 A. (Ophævet)
§ 17 B. (Ophævet)
§ 18. (Ophævet)
§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3,
nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Skattepligtige beløb efter § 5 B, stk. 4,
beskattes med 50 pct.
§ 20. (Ophævet)
§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a),
b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 34 pct. af den
skattepligtige indkomst.
§ 22. Inden skatten beregnes efter foranstående
regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste med 100
delelige kronebeløb.
§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede
indkomstskat med tillæg af 113/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for
sen indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de
kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.
bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse
for Post Danmark og eventuelle hermed sambeskattede datterselskaber.
Afsnit V
Bestemmelser om ligning og opkrævning
§ 24. Aktieselskaber, der er hjemmehørende her i
landet, sættes i skat i den kommune, i hvilken de ifølge registreringen i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemsted den 5. september i indkomståret,
eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. dog stk. 3 og 4. Andre her i
landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. ansættes i den kommune, i
hvilken hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår, jf. dog stk.
3 og 4.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a) og b), ansættes i den kommune, i hvilken den skattepligtige
virksomhed er beliggende den 5. september i indkomståret, eller ved et
forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra c), der beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 65 A,
stk. 2, ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet
eller afståelsessummen hidrører, er beliggende den 5. september i
indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Selskaber og
foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra f), ansættes i den kommune, i
hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende den 5.
september i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i
det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Stk. 3. Skatteministeren afgør i tvivlstilfælde
spørgsmålet om, i hvilken kommune et selskab eller en forening m.v. skal
skatteansættes. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at selskaber eller
foreninger m.v. skal sættes i skat i en anden kommune end den kommune, hvori
selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende, når særlige omstændigheder
taler derfor, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i stk. 1 i løbet af indkomståret overgår til udelukkende eller i
væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, sættes selskabet eller
foreningen m.v. i skat i den kommune, i hvilken selskabet eller foreningen
m.v. er sat i skat det foregående indkomstår, uanset at selskabet eller
foreningen m.v. ændrer hjemsted eller flytter hovedkontor. Selskabet eller
foreningen m.v. sættes i skat i den pågældende kommune for de indkomstår,
hvori selskabet eller foreningen m.v. ikke har erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 5. Post Danmark og eventuelle sambeskattede
datterselskaber skatteansættes af de statslige told- og skattemyndigheder.
§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om
tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og
foreninger m.v.
§ 26. (Ophævet).
§ 27. (Ophævet).
§ 28. (Ophævet).
§ 29. (Ophævet).
§ 29 A. Selskaber og foreninger m.v. skal betale
indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30
A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor
selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet indkomstår i det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat
betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat.
Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær acontoskat betales i 2
lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af Told- og
Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der
er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,
opkræves den dog ikke.
Stk. 3. Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et
datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse var
sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab m.v. finder
stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende
anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.
Stk. 4. Selskaber og foreninger m.v., som har været
skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de pågældende indkomstår
indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale
acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de
seneste tre ind-komstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af
gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.
Stk. 5. Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2
rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste
rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.
Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt
betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske
senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
§ 29 B. Beregning af selskabets eller foreningens
m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret
foretages efter stk. 2-8.
Stk. 2. For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den
samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos
moderselskabet m.v., jf. § 31.
Stk. 3. Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat
for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte
overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle
frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes
restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset
om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen
tilfaldende tillæg på 113/4 pct. af restskatten.
Stk. 5. (* 14) Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte
være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle
frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes
overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære
acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af
overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på
7 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 7 pct. af den
højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår
forud for indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger 25.000
kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling af
beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat
inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan
tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i
disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling sker
senere end den 20. november, forrentes beløbet med 1 pct. pr. påbegyndt
måned.
Stk. 6. Er der foretaget frivillige acontobetalinger,
jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der
er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et
tillæg på 2 pct. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20.
marts, men senest den 20. november, skal selskabet eller foreningen m.v.
betale et statskassen tilfaldende tillæg på 2 pct. Tilsvarende gælder for
indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8.
Stk. 7. Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen
m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære acontoskatter for
betalt forud for frivillige acontobetalinger.
Stk. 8. Tillæg og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår
ikke i den skattepligtige indkomst.
§ 29 C. Antager selskabet eller foreningen m.v., at
indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt
til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4,
kan selskabet eller foreningen m.v. begære, at skatteministeren nedsætter den
ordinære acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v.
oplysninger om de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge
disse oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at
tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for
dens indgivelse.
§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for tillæg efter § 29 B,
stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb
under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for
indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over
for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af
selvangivelse. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte
beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb
udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.
§ 29 E. Selskaber og foreninger m.v. kan for det
indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i §
5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2,
betale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist
som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære
acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6,
for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1. pkt. Der
beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.
Stk. 2. Såfremt selskabet eller foreningen kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige indkomstskatten, kan
det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før
skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være fremsat over for
skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indsendelse af
selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.
§ 30. Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber
og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret
efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen ikke før denne
dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om forhøjelsen, forfalder
det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1. i den måned, der følger
efter meddelelsen.
Stk. 2. (* 15) Restskat, der pålignes selskaber og
foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1.
pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter
meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt
restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter
stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter §
29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende
indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for
indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det
afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.
Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori
skattebeløbet efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig.
Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb, som ikke betales rettidigt,
inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 4. Hvis et selskabs eller en forenings
skatteansættelse nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den
måned, der følger efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller
foreningen en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at
regne, dog tidligst fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret,
eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, af det for
meget betalte skattebeløb.
Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller med indkomstskat som
nævnt i § 30 A, stk. 1, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter
forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse,
jf. § 27, stk. 1 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig
restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan skatteministeren bestemme, at
de nævnte skatter forfalder til betaling før de i bestemmelsen anførte
tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere fastsætte antallet af rater.
Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i
forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab eller en
forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset
foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med
indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret
efter reglerne i § 29 A.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om
administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af indkomstskatten m.v.
samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.
§ 30 A. For selskaber og foreninger m.v., hvis første
indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er omfattet af
5. og 6. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1. november i det
kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår
den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten
betales et tillæg på 11 3/4 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved
betaling af indkomstskat og tillæg. Ved skattenedsættelse, jf. § 30, stk. 4,
forrentes det for meget betalte skattebeløb dog fra indbetalingsdagen at
regne. Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997
eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets
forventede indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.
§§ 29 B-30. Har et selskab betalt indkomstskat efter 5. pkt., skal der også
for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.
Stk. 2. (* 16) Selskaber og foreninger, hvis første
indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er omfattet af
stk. 1, 5. og 6. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af
indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen
i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,
beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår.
Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige
acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet eller foreningen m.v.
for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal
der også for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 3. Selskaber og foreninger m.v. kan for det
indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf. § 5, stk.
1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for det afsluttende
indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse
af anmeldelse. Har et selskab eller en forening m.v. foretaget en frivillig
indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal der betales restskattetillæg
efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et
selskab eller en forening m.v. overskydende skat for det afsluttende
indkomstår, ydes ingen godtgørelse.
Stk. 4. Når bestående selskaber eller foreninger m.v.,
der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig
virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat
i løbet af indkomståret.
Stk. 5. Såfremt der indtræder en sådan ændring for et
selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter denne lov, at der
fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven, skal
selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 6. Såfremt et eller flere af de af en fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal betale
indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 7. Såfremt to eller flere selskaber m.v.
sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale
indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen
omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 8. Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet
af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse,
indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
For de efterfølgende indkomstår finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Afsnit VI
Andre bestemmelser
§ 31. (* 9) (* 17) Ligningsrådet kan tillade, at to
eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at
aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er
hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier
i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de
datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af
datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt
de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv
eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,
Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for Vækstmarkeder
ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter
lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.
Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab
på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages
efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet
selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens §
4, stk. 2. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller
har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct.
af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medmindre
moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har
været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om,
hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af
Ligningsrådet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan
Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder
aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog
kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne
ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i
så fald er forpligtet til at erhverve disse.
Stk. 3. For sambeskattede selskaber påhviler den
samlede indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette gælder
også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat
moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for
indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende
indkomståret.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på:
1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter
kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr.
2 a.
3) Post Danmark.
4) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 a.
5) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.
6) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v.
som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
7) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.
Stk. 5. Når et udenlandsk selskab inddrages under
sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under
sambeskatningen, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for
erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet
til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler
indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne
beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for
erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under
sambeskatningen, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.
og 2. pkt.
Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses
for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det
beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i
sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under
sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 8. Udgifter afholdt før det første indkomstår
under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis
der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af
§ 2.
Stk. 9. Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis
det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 32. (* 18) Såfremt et selskab eller en forening
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b,
kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet),
hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast
beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes
datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning).
Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at
kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som
indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af
de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller
truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være
udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 2. 18) Datterselskabet anses for overvejende at
drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer
fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle
aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede
aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier
hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er
hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst
og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets
direkte eller indirekte ejerandel.
Stk. 3. Reglerne om tvungen sambeskatning finder
tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.
Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af
moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den
pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet
i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er
opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og
udgifter, der vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver
anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de
samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af
handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens
begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.
Stk. 5. Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 3
nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til fradrag i
senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige
indkomst, optjent af samme selskab.
Stk. 6. Medmindre andet er bestemt, finder
bestemmelserne om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der
opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse
ved tvungen sambeskatning.
Stk. 7. § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring
af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og
lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven).
(Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke anvendelse. Nedslag for
udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med
det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige
indkomst.
Stk. 8. Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for
udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter §
31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er betingelserne
for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af moderselskabets
indkomstår, aflægges der perioderegnskab for datterselskabets virksomhed i
denne periode.
Stk. 9. Moderselskabet fører en fradragskonto. På
fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i
moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter.
På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen,
eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf.
ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes
indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra
datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv
saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 10. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse på
udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er
sambeskattet med moderselskabet.
Stk. 11. Er de almindelige betingelser for
sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning
anvendelse i stedet for stk. 1-8.
§ 33. (* 19) Er et selskab eller en forening m.v.
opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er
afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen
påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med
likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen
solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan
det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af
de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller
medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra
sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber
efter § 59 i lov om anpartsselskaber.
§ 33 A. Den, som mod overpris overdrager
kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til
overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler
selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg
forgæves er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres
gældende, når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde
vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis
overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til
landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt
skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller
indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Det
er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet fuldt
skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at
erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som
rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med
overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på
tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville
ske til overpris.
Stk. 2. (* 20) Hvis overdrageren er en person, finder
bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører
kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på
10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis
overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt.,
kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en
ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge
koncernforbundne selskaber.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 4. Overpris efter stk. 1 anses at foreligge, når
betalingen for kapitalandelene klart overstiger den forholdsmæssige andel af
selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan,
inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted og mod
betaling af et gebyr på 400 kr., give forhåndstilsagn om, at en eventuel
hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende. Tilsagnet kan betinges
af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter og
afgifter, som påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet. En rådgiver som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan
frigøre sig for sin hæftelse, hvis denne inden overdragelsen skriftligt søger
forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om den påtænkte overdragelse.
Told- og skattemyndighedernes afgørelse af spørgsmålet om eventuelt
forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3 måneder fra
modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved afgivelse
af forhåndstilsagn, herunder om, at afgørelser om forhåndstilsagn ikke kan
påklages til højere administrativ myndighed. Det nævnte grundbeløb reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 6. Imod overdragerens eller rådgiverens protest
kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter Ligningsrådets
bestemmelse.
§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens regler
anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så
vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.
§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Afsnit VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 35. (Ophævet)
§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,
skattepligtige foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det
skatteår, for hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i
nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.
Stk. 2. For sådanne bygninger eller installationer, der
i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. kan
afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret, sker afskrivningen på grundlag af den værdi, hvormed den
pågældende bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse
for skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien), reduceret med
den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af
bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede
afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at afskrive på grundlag af
anskaffelsessummen, reduceret med den del af beløbet, som svarer til
forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens
afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Det er en betingelse,
at anskaffelsessummen dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte
værdi.
Stk. 3. Skattemæssig afskrivning på bygninger eller
installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i
afskrivningsloven.
§ 35 B. (Ophævet)
§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2 a,
skattepligtige sparekasser gælder de i stk. 2 nævnte overgangsregler. Det
skatteår, for hvilket en sparekasse første gang beskattes efter reglerne i
nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.
Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i
disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende
skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen)
indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte
værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt
der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen
(installationen) siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at
afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til
ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end
den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst
udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring)
reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der
fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden
anskaffelsesåret.
Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,
og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til
grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for
overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af
den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan
dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i
et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden
installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt
svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive
med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis
denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så
fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i
et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden
installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt
svarende afskrivningsperiode.
§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens fortjeneste
efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres
anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt
ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at
lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret
eller den kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse
dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.
§ 35 E. (* 21) Ved sparekassens opgørelse af
fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den
1. januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i
stedet for anskaffelsessummen.
Stk. 2. Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen
efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum,
såfremt denne kan dokumenteres.
§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a,
skattepligtige investeringsforeninger gælder de i stk. 2-3 nævnte
overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en investeringsforening første
gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende
overgangsskatteåret.
Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i
disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende
skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen)
indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte
værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt
der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen
(installationen) siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge
at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til
ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end
den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst
udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring)
reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der
fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden
anskaffelsesåret.
Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,
og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til
grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for
overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af
den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan
dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i
et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden
installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt
svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt at
afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder
forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1.
punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre
anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den
forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte
afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.
§ 35 G. Ved opgørelse af investeringsforeningens
fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3,
såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1980.
Investeringsforeningen kan dog vælge af lægge ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede
anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den
i 1. pkt nævnte værdi.
§ 35 H. (* 22) Ved investeringsforeningens opgørelse
af fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter
aktieavancebeskatnningsloven, for så vidt angår værdipapirer erhvervet før
den 1. januar 1980, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980
i stedet for anskaffelsessummen.
Stk. 2. Investeringsforeningen kan dog som grundlag for
opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske
anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.
§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan
skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for driftsmidler
m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom og værdipapirer,
der skal anvendes ved skattepligtens indtræden.
§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder § 5 C, stk. 2,
anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter
overgangen er omfattet af beskatningen. Fondsbeskatningslovens §§ 16-19
finder anvendelse på andre aktiver og passiver.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 3. For foreninger, der fra og med indkomståret
1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1,
nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993, finder
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5 B, stk. 3-9,
finder ligeledes tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For andelskasser, der fra og med indkomståret
1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med
indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning
efter § 1, stk. 1, nr. 6.
§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven
eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, for gensidige
forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
5, gælder 2.-12. pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller gælden er erhvervet
henholdsvis påtaget forud for det første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge
at lægge anskaffelsessummen til grund. Hvis ejendommen er erhvervet før den
19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i
2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. For aktier
træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er
grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen
kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for
samtlige aktier under et. For fordringer og gæld træder kursværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til
grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser
under et. For aktiver omfattet af ligningslovens § 14 J udgør
anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været
foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af ligningslovens § 16 E,
stk. 1, nr. 1-3, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede
anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været
foretaget efter ligningslovens § 16 F siden anskaffelsen.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan
fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen
af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende ejendom eller
den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det første
indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen.
Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven
eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, sker uden hensyn til stk. 1 og stk.
2, 2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning efter §
1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de
pågældende aktiver eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende
forpligtelser.
Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller
afståelsessummer ved opgørelse af fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E,
omregnes til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis
indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller beskatning i henhold til § 1, stk.
1, nr. 3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel
4 D i lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra
og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.
§ 35 L. For foreninger, der fra og med indkomståret
1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1,
nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende
anvendelse, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Den del af det skattepligtige beløb opgjort i
henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter
afskrivningslovens § 29 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke
ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår
bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast
ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningslovens
§§ 6 A-C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet
beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges
med 2,3.
Stk. 3. Når foreningen opløses eller overgår fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6,
eller bliver undtaget fra beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt
resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen eller
overgangen sker.
§ 35 M. Værdien af aktier, der i henhold til § 52 k i
lov om banker og sparekasser m.v. overdrages til en forening, medregnes ikke
ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.
§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og
Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i fondsbeskatningslovens
§§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved
overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2
c.
§ 36. For selskaber og foreninger m.v., der omfattes
af § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis indkomstår ikke udløber ved udgangen af et
kvartal, forlænges indkomståret til udgangen af det løbende kvartal, når
indkomståret udløber i perioden 1. april - 30. december. Selskabet eller
foreningen m.v. kan dog i stedet vælge at forlænge indkomståret til udgangen
af juli eller oktober kvartal eller forkorte indkomståret til udgangen af
april eller juli kvartal. For selskaber og foreninger m.v., hvis indkomstår
udløber i perioden 1. januar - 30. marts, forkortes indkomståret til udløb
med udgangen af det foregående kalenderår. Selskabet eller foreningen kan dog
i stedet vælge at forlænge indkomståret til udgangen af januar kvartal.
§§ 37-38. (Ophævet)
§ 39. (Ophævet)
§ 40. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de til lovens
gennemførelse nødvendige udgifter.
§ 41. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 374 af 18. maj 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 180 af 23. marts
1995, har bl.a.følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår
1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, har § 1, nr. 2-27 og
29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr.
1-3, og §§ 9-16 virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og
foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har §
1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-7, § 6, §
7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og med indkomståret 1995.
Stk. 3. De tre indkomstår i selskabsskattelovens § 1,
stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal først beregnes
fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995.
Stk. 4-13. - - -
§ 18
Stk. 1. For andelsbeviser eller andele i selskaber og
foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis
indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder bestemmelsen fortsat
anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller andele i en
andelsforening, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret
1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 4.
Stk. 2. Andelsbeviser eller andele i selskaber og
foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15.
september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.
Skatteministeriet, den 26. oktober 1997
Carsten Koch
/ K.-H. Ludolph
Officielle noter
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1996-97.
For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
vedtagne ændringer i selskabsskatteloven henvises til tidligere
bekendtgørelser af selskabsskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 922 af
21. oktober 1996. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
for tidligere ændringer i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang,
de skønnes at have aktuel interesse.
(* 2) Henvisningen i § 1 stk. 2, 2. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk.
2, er en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 1, i lov nr. 440 af 10.
juni 1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. §
12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.
(* 3) § 1, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 769 af 19
september 1995 er ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige
skattelove ophævet med virkning fra og med den 1. januar 1996, jf. § 11, stk.
4, 1. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996. Et negativt beløb, som efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til
fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C,
stk. 6, i indtil det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det
negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative
beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, jf. § 11, stk. 4,
2. og 3. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996.
(* 4) § 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., i den her anførte affattelse har
virkning fra og med 1. januar 1997, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 237 af 2.
april 1997.
(* 5) Henvisningen i § 2, stk. 1, litra f, 4. pkt., til
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, er en ændret henvisning foretaget
ved § 17, nr. 1, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af
afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og med
indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.
(* 6) § 2, stk. 6, er indsat i selskabsskatteloven ved § 3 i lov nr. 237
af 2. april 1997 og har virkning fra og med 1. januar 1997, jf. § 4, stk. 2,
i lov nr. 237 af 2. april 1997.
(* 7) § 3, stk. 1, nr. 6, i den her anførte affattelse er trådt i kraft
den 1. januar 1997, jf. §§ 15 og 18 i lov nr. 1048 af 11. december 1996.
(* 8) § 3, stk. 1, nr. 12 og 18, er ophævet med virkning fra og med
indkomståret 1997, jf. § 105, nr. 3, og § 126, stk. 3, i lov nr. 1072 af 20.
december 1995, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996.
(* 9) De her anførte affattelser af § 3, stk. 1, nr. 17, og § 31, stk. 1,
4. pkt., er foretaget ved lov nr. 379 af 22. maj 1996 om fond til
investeringer i vækstmarkeder. Loven er trådt i kraft den 15. oktober 1997,
jf. lovens § 4 og bekendtgørelse nr. 770 af 8. oktober 1997.
(* 10) § 5, stk. 3, 1. - 4. pkt., i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 198 af 14. marts
1997.
(* 11) I § 10 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 er fastsat følgende:
»I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og
fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring:
I § 3 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår
end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i
selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte
opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de
forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og
sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for
kalenderåret 1994.«»
Lovens § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.
(* 12) § 14, stk. 2 - 7, i den her anførte affattelse har virkning fra og
med indkomståret 1997, jf. § 17, nr. 2, og § 27 i lov nr. 1219 af 27.
december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.).
(* 13) Udlandslempelsen, som affattet i § 17, stk. 2, i lovbekendtgørelse
nr. 873 af 23. oktober 1992, er ophævet ved lov nr. 486 af 30. juni 1993.
Loven har virkning fra og med indkomståret 1994, jf. lovens § 3, stk. 2. I
lovens § 4 bestemmes:
» Stk. 1. Godtgør et af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1- 3, 5 og 5b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets
skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den
beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for
indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7
for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af halvdelen af det
skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved
opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra
virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente
nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder
at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra
virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på
andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende
fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af
fondsbeskatningsloven omfattede fonde og foreninger.«
(* 14) § 29 B, stk. 5, 8. pkt., er indsat i selskabsskatteloven ved § 1,
nr. 2 i lov nr. 198 af 14. marts 1997 og har virkning fra den 1. januar 1997,
jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 198 af 14. marts 1997.
(* 15) § 30, stk. 2, 2. - 4. pkt., i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 198 af 14. marts
1997.
(* 16) § 30 A, stk. 2, 2. og 3. pkt., er indsat i selskabsskatteloven ved
lov nr. 198 af 14. marts 1997 og har virkning fra og med indkomståret 1997,
jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 198 af 14. marts 1997.
(* 17) Henvisningerne i § 31, stk. 1, 5. og 6. pkt., til kursgevinstlovens
§ 4, stk. 5, og § 4, stk. 2, er en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 2
og 3, i lov nr. 440 af 10. juni 1997. Ændringen har virkning fra og med
indkomståret 1998 , jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.
(* 18) § 32, stk. 1, 3. pkt., og § 32, stk. 2, er indsat i
selskabsskatteloven ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (International
sambeskatning m.v.) med virkning fra og med indkomståret 1996. Er
indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først
virkning fra og med indkomståret 1997. For selskaber m.v., som den 2.
november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har
bestemmelserne i § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved den
nævnte lov, først virkning fra og med indkomståret 1998. Var indkomståret
1995 for et selskab eller en forening påbegyndt før den 2. november 1994, har
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis
indsat ved den nævnte lov, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.
Henvisningen i § 32, stk. 1, 3. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er
en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 4, i lov nr. 440 af 10. juni
1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998 , jf. § 12,
stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.
(* 19) § 33, 3. pkt., er indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 198 af
14. marts 1997 og har virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov
nr. 198 af 14. marts 1997.
(* 20) Henvisningen i § 33 A, stk. 2, 1. pkt., til
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 - 4, er en ændret henvisning
foretaget ved § 17, nr. 3, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som
følge af afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og
med indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.
Henvisningen i § 33 A, stk. 2, 2. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er
en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 5, i lov nr. 440 af 10. juni
1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998 , jf. § 12,
stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.
(* 21) Henvisningen i § 35 E, stk. 1, til ligningsloven og
aktieavancebeskatningsloven er en redaktionelt ændret henvisning foretaget
ved § 17, nr. 4, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af
afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og med
indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.
(* 22) Henvisningen i § 35 H, stk. 1, til ligningsloven og
aktieavancebeskatningsloven er en redaktionelt ændret henvisning foretaget
ved § 17, nr. 5, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af
afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og med
indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN, KILDESKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (SKATTEFRIT DATTERSELSKABSUDBYTTE M.V.) Retsinformation · 3. december 1997
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- 1997 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN(BEGRÆNSNING AF SKATTEFRIHEDEN FOR HAVNE) Retsinformation · 4. november 1997
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013