Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) (* 1)

Ikke gældende LBK nr 814 af 26/10/1997LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. november 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.733 afgørelser

Retsinformation 1.433, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af

21. oktober 1996, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 1048 af 11.

december 1996, § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 1 i lov nr. 198 af

14. marts 1997, § 3 i lov nr. 237 af 2. april 1997 og § 9 i lov nr. 440 af

10. juni 1997.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her

i landet hjemmehørende:

1) indregistrerede aktieselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for

selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til

deltagernes i selskabet indskudte kapital,

2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter

kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i

henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,

2 b) Post Danmark,

2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske

Optioner og Futures,

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er

at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres

deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller

længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som - bortset

fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den

stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse,

3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

Læs alt

interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere,

hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller

medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer,

eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer,

anvender den stedfundne omsætning med de pågældende medlemmer som grundlag

for udlodning til disse, eller som ved opløsning i stedet vælger at foretage

udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene

forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er

omfattet af nr. 3,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed

som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er

omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,

5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i

lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening

udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,

samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig

forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,

jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2

eller fondsbeskatningsloven,

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,

5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er

omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69,

stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Landsbankernes

Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og

Dansk Eksportfinansieringsfond,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af

fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning

til den erhvervsmæssige virksomhed.

Stk. 2. (* 2) Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i

stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber

anses som et medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne

selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens §

4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening

omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af

medlemskredsen.

Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte begrænsning,

hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25 pct. af den

samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning.

Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet

25 pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct.

af den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når

dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved

opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes

den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.

Stk. 4. (* 3) Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved

næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved

drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der

er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en

erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,

betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for

foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds

for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og

arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som

indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk.

1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her

i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt

er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på

et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en

fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark

skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den

pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et

større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den

pågældende stat.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler

endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har

hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) (* 4) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk.

6. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i

landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser

hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan

virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en

sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre

et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere

fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer

indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter

endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

d) (ophævet)

e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens §

43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes

til en person,

f) (* 5) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende

medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en

person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.

1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og

har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,

til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf.

kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b)

og f), omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i

henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat

eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk.

2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i

henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens

§ 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3. De herværende befuldmægtigede for de i stk. 1

nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige

for skattens erlæggelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller

på Færøerne.

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c,

omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er

medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der

er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende

selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori

udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem

til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at

såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

Stk. 6. (* 6) Salgsvirksomhed udelukkende i form af

fjernsalg gennemn en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren,

men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted

for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse

fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI

(Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken

fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller en person eller en hermed nærtstående,

der kontrollerer fuldmagstgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf.

ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet

af et af disse selskaber, personer eller nærtstående i Danmark udøver

ehvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i

tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt

elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance

fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder,

alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.

Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med

elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og

børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige

museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne

udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

6) (* 7) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af

kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, for så vidt

indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -

ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af

alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.

7) Danmarks Nationalbank.

8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre

pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i

hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj

1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr.

80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende

foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved

drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden

virksomhed.

11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er

godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at

indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -

udelukkende kan anvendes til saneringsformål.

12) (* 8) (Ophævet).

13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6,

såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver

bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved

ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med

bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.

15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte

byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt

det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå

kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre

byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse

og boligforbedring.

16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder, TV

2-fonden samt det i § 31 i lov om radio og fjernsynsvirksomhed nævnte

aktieselskab.

17) (* 9) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,

Investeringsfonden for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.

18) (* 8) (Ophævet).

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.

kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har

anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del

af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til

sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som

nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt

udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til

ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de

anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene

med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4. Når omstændighederne taler derfor, kan

skatteministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1,

stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder, uanset om de

pågældende foreninger m.v. efter deres vedtægter har almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål.

Stk. 5. De i stk. 2-4 givne regler finder tillige

anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre

selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af

en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved

betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer

aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller

andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer

aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra

skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra

c).

Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

skatteministeren tillade, at et foretagende af den i stk. 1, nr. 4,

omhandlede art undtages fra skattepligten, uanset at den i bestemmelsen

fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter ikke er

optaget i dets vedtægter.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4. Skattepligten for her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter § 3,

indtræder på tidspunktet for stiftelsen.

Stk. 2. Skatteansættelsen finder første gang sted for

det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i

stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan

udgøre op til 18 måneder.

Stk. 3. For selskaber og foreninger m.v., der er

stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i

landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver

hjemmehørende her i landet.

§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver

fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet,

eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses

aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for

anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for

erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet

til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler

indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end

værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre

det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens

indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk

beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes

med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og

fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet

kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på

afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 5. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på

selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som

ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5. Når her i landet hjemmehørende selskaber og

foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for

opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller

undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil

gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et

selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder

i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk.

1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende

kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra

indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3. (* 10) Likvidator eller ledelsen, såfremt en

likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter

opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1,

indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af

indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst

efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter ophør

af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til den kommunale

skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen

for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2,

afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen.

Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for

anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder

den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren,

medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang.

Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg

af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne

tilfalder statskassen.

Stk. 4. Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med

ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der

er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for

overgangen.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører

med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til

udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening

m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. For skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen

m.v. helt eller delvis ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører

med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til

udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening

m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver,

som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning,

for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til

handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige fortjeneste

nedsættes med beløb genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.

§ 5 A. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab

eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra

beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil

gældende regler indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til

beskatning efter § § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

4, anses overgangen for sket ved udgangen af det indkomstår, hvori overgangen

sker. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved en ændring som nævnt i stk. 1 skal

bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en anmeldelse til

vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det

afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. En overgang som nævnt i stk. 1 sidestilles med

ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der

er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for

overgangen.

§ 5 B. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab

eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til

beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får

overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt

fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder

reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske

en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v.

under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning.

Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og

passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital.

Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre

regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af

selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og

handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en

tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt

andelskapital. Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte beløb er

skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen

indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter

overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager

udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller

foreningen m.v endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne

udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,

anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Stk. 5. Ved selvangivelsen skal selskabet eller

foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte beløb,

der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6. Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A

ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb. Beskatningen af den

resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en

overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,

stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7. Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i

foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,

overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt

foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede

omsætning.

Stk. 8. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse,

i det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager

udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger

foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår.

Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i

ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde anvendelse for denne

del.

Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen for en forening, der

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet

af stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i

§§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening, at

beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk.

1, nr. 6, end hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Formuegoder, der er i behold hos selskabet

eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet på de

tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig var

erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager og

landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke

ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for

efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der

henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de

oprindelig er foretaget.

§ 6. For selskaber og foreninger m.v., der har

hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f,

undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder skattepligten på

tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten.

Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første

indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dennes

længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger m.v.,

der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller

f, undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med

at drive skattepligtig virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten

indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og

3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A. Virksomhed her i landet anses først for

opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og

inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v. samt formuegoder som nævnt i ligningslovens §

16 E, stk. 1, nr. 1-3, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i

landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg.

Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8. Den skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er

anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.

Stk. 2. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A.

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra

a, b og f, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de

indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Selskaber eller foreninger

m.v. omfattet af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører

indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.

Stk. 2. De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,

skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne

for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne

ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16 A,

stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt

fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende

regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan

det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i adgangen

til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.

§ 10. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag

af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består

skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet eller

foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt

indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end

kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et

bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret

forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet

for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det

kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2. Indkomståret skal udløbe ved udgangen af et

kvartal for

1) selskaber og foreninger m.v., der stiftes eller anmeldes til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen den 1. juli 1994 eller senere,

2) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere

omlægger indkomståret, eller

3) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere

overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig

aktivitet. Dette gælder dog først fra og med det indkomstår, der følger efter

det indkomstår, hvori selskabet overgår til udelukkende eller i væsentlig

grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 3. Ligningsrådet kan tillade, at indkomståret ikke

skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter rådets skøn må anses

som godtgjort, at særlige forhold for selskabet eller foreningen m.v.

tilsiger dette.

Stk. 4. Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved

senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 5. Såfremt en person, et selskab, en forening m.v.

eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse udøver en

bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan

Ligningsrådet, såfremt der med denne indflydelse er forbundet en væsentlig

interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat, kræve, at

selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at det

bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer,

selskaber eller foreninger m.v. For selskaber som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan

Ligningsrådet bestemme, at indkomståret for selskabet eller foreningen m.v.

udløber ved udgangen af et kvartal.

Stk. 6. Fremkommer der ved omlægning af indkomstår en

indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder, foretages

skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede indkomstperiode.

§ 11. (Ophævet)

§ 12. Såfremt et her hjemmehørende selskab eller

forening m.v., der kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, i sine

handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre

vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal til

selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst henføres den

fortjeneste, som selskabet eller foreningen må antages at ville have opnået,

hvis selskabet eller foreningen havde været et uafhængigt foretagende, der

under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske

virksomhed.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på udenlandske selskaber og foreninger m.v., såfremt den i § 2, stk. 1, litra

a), omhandlede virksomhed med fast driftssted her i landet udøves som en

filialvirksomhed af den i udlandet udøvede hovedvirksomhed.

Stk. 3. For udenlandske forsikringsselskaber, der

driver forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet

til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her

i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på

brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig gældende,

kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden

opgørelsesmåde anvendt.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved

udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte

selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i

det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år

frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af

aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr.

1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i

investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2. pkt.,

anvendes også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - godtgør, at

udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det

modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter

de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt.

Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor

beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes

skattefritagelse for denne del.

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1,

2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med

66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på

udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som

ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det

udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere

selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2 og stk. 4 anvendes kun

for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt

det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller

flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet.

Stk. 7. Udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for

modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder

dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning

beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 9. Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de

samlede udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 10. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på

den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene

side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §

16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og

3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige

den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til

realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en

restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15.

august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699

af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som

ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller ikke

medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til

grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr.

8, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra

indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke

foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes

indlånskonti.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af

værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved

udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut

eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til

dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af

pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

§ 13 C (* 11) Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er

foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,

medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst

efter reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af

sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse,

medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige

indkomst for det pågældende indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er

medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved

opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller

senere indkomstår skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i

medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Ved overdragelse af forsikringer, som den 31.

december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som

ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et

skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3.

pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af

sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.

Dette gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende

til den del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr.

31. december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer

og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved

overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at

det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og

hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de

overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse

af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser til

sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3. Såfremt der i forbindelse med en overdragelse

af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig overdragelse af alle

de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages skattefrit efter samme

stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke overdragne del af

disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor

forsikringerne overdrages.

§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af

foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten

foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og 16 A. Er formuen negativ, ansættes

indkomsten til 0.

Stk. 2. (* 12) Formuen udgør foreningens aktiver med

fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra

goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede

rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af

offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan

overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af

indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for

det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre

andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. (* 12) Ved opgørelsen af formuen medregnes

foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf.

dog stk. 4-7.

Stk. 4. (* 12) Varer, der omfatttes af lov om

skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der

omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger,

medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5. (* 12) Fast ejendom medregnes til den ved

indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der

ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som

omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et

nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til

skov henførte del af ejendomsværdien.

Stk. 6. (* 12) Skibe, der omfattes af bestemmelserne i

afsnit III i afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i

lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang.

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i

afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte

saldoværdi ved indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved

opgørelsen af formuen.

Stk. 7. (* 12) Aktier, der ikke er frit omsættelige,

samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en

enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelværdien.

Stk. 8. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere

eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller

forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15. Andelsforeninger, der driver virksomhed som

indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at indkøbe,

fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til

medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del

af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med

medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af

formuen.

Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens

salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller

ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med

medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer

til anvendelse i produktionen.

Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med indkøbsforeningsfunktionen

i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal

hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med

henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede

omsætning.

§ 16. Andelsforeninger, der driver virksomhed som

produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til formål at

bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser,

skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del

af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med

medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af

formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den samlede

omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens

opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er produceret af

medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og

hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions-

og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og

som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af

andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller

ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16 A. Såfremt der er tale om en andelsforening, der

både driver virksomhed som indkøbsforening, jf. § 15, og produktions- og

salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en opdeling af virksomheden

i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og

salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt

for de to funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3.

Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1,

stk. 1, nr. 3, foretages på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to

opgørelser. Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den

største omsætning, må dog ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25

pct.

Stk. 2. Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med

andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforening eller

med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke

er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsenaf

indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-

og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke

er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3. Såfremt andelsforeningens formue kan opgøres

som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og

salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages særskilt på

grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15, stk. 2, og § 16,

stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den samlede

formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter stk. 1, 1. og 2.

pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c

og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34 pct. af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2. (* 13) Såfremt der i den skattepligtige

indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte

selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er eller har

været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen

i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs

- moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det

modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske

nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab -

datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til

grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det

udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele

det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode

på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst

indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i

udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 4 eller 5 eller af stk.

2, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning

eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke

eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det

udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der

ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende

selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af

henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det

udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til

grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 4. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland

eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan

eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne

stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på

at oppebære.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på

udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Stk. 6. For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige

forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. §

1, stk. 5 og 6, i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den

overstiger 1 mio. kr.

§ 17 A. (Ophævet)

§ 17 B. (Ophævet)

§ 18. (Ophævet)

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3,

nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattepligtige beløb efter § 5 B, stk. 4,

beskattes med 50 pct.

§ 20. (Ophævet)

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a),

b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 34 pct. af den

skattepligtige indkomst.

§ 22. Inden skatten beregnes efter foranstående

regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste med 100

delelige kronebeløb.

§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede

indkomstskat med tillæg af 113/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for

sen indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de

kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.

bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse

for Post Danmark og eventuelle hermed sambeskattede datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24. Aktieselskaber, der er hjemmehørende her i

landet, sættes i skat i den kommune, i hvilken de ifølge registreringen i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemsted den 5. september i indkomståret,

eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. dog stk. 3 og 4. Andre her i

landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. ansættes i den kommune, i

hvilken hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår, jf. dog stk.

3 og 4.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2,

stk. 1, litra a) og b), ansættes i den kommune, i hvilken den skattepligtige

virksomhed er beliggende den 5. september i indkomståret, eller ved et

forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2,

stk. 1, litra c), der beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 65 A,

stk. 2, ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet

eller afståelsessummen hidrører, er beliggende den 5. september i

indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Selskaber og

foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra f), ansættes i den kommune, i

hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende den 5.

september i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i

det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 3. Skatteministeren afgør i tvivlstilfælde

spørgsmålet om, i hvilken kommune et selskab eller en forening m.v. skal

skatteansættes. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at selskaber eller

foreninger m.v. skal sættes i skat i en anden kommune end den kommune, hvori

selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende, når særlige omstændigheder

taler derfor, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i stk. 1 i løbet af indkomståret overgår til udelukkende eller i

væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, sættes selskabet eller

foreningen m.v. i skat i den kommune, i hvilken selskabet eller foreningen

m.v. er sat i skat det foregående indkomstår, uanset at selskabet eller

foreningen m.v. ændrer hjemsted eller flytter hovedkontor. Selskabet eller

foreningen m.v. sættes i skat i den pågældende kommune for de indkomstår,

hvori selskabet eller foreningen m.v. ikke har erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 5. Post Danmark og eventuelle sambeskattede

datterselskaber skatteansættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om

tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og

foreninger m.v.

§ 26. (Ophævet).

§ 27. (Ophævet).

§ 28. (Ophævet).

§ 29. (Ophævet).

§ 29 A. Selskaber og foreninger m.v. skal betale

indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30

A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor

selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet indkomstår i det

kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat

betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat.

Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær acontoskat betales i 2

lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af Told- og

Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der

er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,

opkræves den dog ikke.

Stk. 3. Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et

datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse var

sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab m.v. finder

stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende

anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.

Stk. 4. Selskaber og foreninger m.v., som har været

skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de pågældende indkomstår

indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale

acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de

seneste tre ind-komstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af

gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.

Stk. 5. Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2

rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste

rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke

rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt

betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske

senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B. Beregning af selskabets eller foreningens

m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret

foretages efter stk. 2-8.

Stk. 2. For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den

samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos

moderselskabet m.v., jf. § 31.

Stk. 3. Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat

for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af

den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle

frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes

restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset

om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen

tilfaldende tillæg på 113/4 pct. af restskatten.

Stk. 5. (* 14) Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle

frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes

overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære

acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af

overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på

7 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 7 pct. af den

højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår

forud for indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger 25.000

kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling af

beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat

inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan

tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i

disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling sker

senere end den 20. november, forrentes beløbet med 1 pct. pr. påbegyndt

måned.

Stk. 6. Er der foretaget frivillige acontobetalinger,

jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der

er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et

tillæg på 2 pct. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20.

marts, men senest den 20. november, skal selskabet eller foreningen m.v.

betale et statskassen tilfaldende tillæg på 2 pct. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8.

Stk. 7. Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen

m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære acontoskatter for

betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8. Tillæg og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår

ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 29 C. Antager selskabet eller foreningen m.v., at

indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt

til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4,

kan selskabet eller foreningen m.v. begære, at skatteministeren nedsætter den

ordinære acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v.

oplysninger om de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge

disse oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at

tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger. Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for

dens indgivelse.

§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for tillæg efter § 29 B,

stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb

under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for

indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over

for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af

selvangivelse. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte

beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb

udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

§ 29 E. Selskaber og foreninger m.v. kan for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i §

5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2,

betale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist

som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære

acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6,

for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1. pkt. Der

beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Stk. 2. Såfremt selskabet eller foreningen kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige indkomstskatten, kan

det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før

skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være fremsat over for

skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indsendelse af

selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

§ 30. Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber

og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret

efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen ikke før denne

dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om forhøjelsen, forfalder

det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1. i den måned, der følger

efter meddelelsen.

Stk. 2. (* 15) Restskat, der pålignes selskaber og

foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1.

pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter

meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt

restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter

stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter §

29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende

indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for

indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det

afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori

skattebeløbet efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig.

Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb, som ikke betales rettidigt,

inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. Hvis et selskabs eller en forenings

skatteansættelse nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den

måned, der følger efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller

foreningen en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at

regne, dog tidligst fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret,

eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, af det for

meget betalte skattebeløb.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller med indkomstskat som

nævnt i § 30 A, stk. 1, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter

forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse,

jf. § 27, stk. 1 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig

restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan skatteministeren bestemme, at

de nævnte skatter forfalder til betaling før de i bestemmelsen anførte

tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere fastsætte antallet af rater.

Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i

forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab eller en

forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset

foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med

indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret

efter reglerne i § 29 A.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om

administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af indkomstskatten m.v.

samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.

§ 30 A. For selskaber og foreninger m.v., hvis første

indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er omfattet af

5. og 6. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1. november i det

kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår

den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten

betales et tillæg på 11 3/4 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved

betaling af indkomstskat og tillæg. Ved skattenedsættelse, jf. § 30, stk. 4,

forrentes det for meget betalte skattebeløb dog fra indbetalingsdagen at

regne. Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997

eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets

forventede indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. Har et selskab betalt indkomstskat efter 5. pkt., skal der også

for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

Stk. 2. (* 16) Selskaber og foreninger, hvis første

indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er omfattet af

stk. 1, 5. og 6. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen

i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,

beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår.

Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige

acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet eller foreningen m.v.

for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal

der også for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 3. Selskaber og foreninger m.v. kan for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf. § 5, stk.

1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for det afsluttende

indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse

af anmeldelse. Har et selskab eller en forening m.v. foretaget en frivillig

indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal der betales restskattetillæg

efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et

selskab eller en forening m.v. overskydende skat for det afsluttende

indkomstår, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4. Når bestående selskaber eller foreninger m.v.,

der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig

virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat

i løbet af indkomståret.

Stk. 5. Såfremt der indtræder en sådan ændring for et

selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter denne lov, at der

fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven, skal

selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 6. Såfremt et eller flere af de af en fusion,

spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal betale

indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7. Såfremt to eller flere selskaber m.v.

sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale

indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen

omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 8. Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet

af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse,

indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

For de efterfølgende indkomstår finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31. (* 9) (* 17) Ligningsrådet kan tillade, at to

eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at

aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er

hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier

i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de

datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af

datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt

de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv

eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,

Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for Vækstmarkeder

ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter

lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.

Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab

på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages

efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet

selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens §

4, stk. 2. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller

har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct.

af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medmindre

moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har

været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.

2. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om,

hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af

Ligningsrådet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan

Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder

aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog

kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne

ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i

så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3. For sambeskattede selskaber påhviler den

samlede indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette gælder

også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat

moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for

indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende

indkomståret.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på:

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter

kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr.

2 a.

3) Post Danmark.

4) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 a.

5) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.

6) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v.

som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

7) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.

Stk. 5. Når et udenlandsk selskab inddrages under

sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af

dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under

sambeskatningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for

erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet

til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler

indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne

beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for

erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under

sambeskatningen, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.

og 2. pkt.

Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det

beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i

sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under

sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 8. Udgifter afholdt før det første indkomstår

under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis

der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af

§ 2.

Stk. 9. Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis

det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 32. (* 18) Såfremt et selskab eller en forening

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b,

kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet),

hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast

beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes

datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning).

Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet

eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at

kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som

indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,

stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af

de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller

truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være

udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. 18) Datterselskabet anses for overvejende at

drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer

fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle

aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede

aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier

hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er

hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst

og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets

direkte eller indirekte ejerandel.

Stk. 3. Reglerne om tvungen sambeskatning finder

tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af

moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den

pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet

i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er

opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og

udgifter, der vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver

anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de

samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af

handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens

begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.

Stk. 5. Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 3

nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til fradrag i

senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige

indkomst, optjent af samme selskab.

Stk. 6. Medmindre andet er bestemt, finder

bestemmelserne om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der

opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse

ved tvungen sambeskatning.

Stk. 7. § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring

af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og

lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven).

(Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke anvendelse. Nedslag for

udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med

det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige

indkomst.

Stk. 8. Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for

udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter §

31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er betingelserne

for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af moderselskabets

indkomstår, aflægges der perioderegnskab for datterselskabets virksomhed i

denne periode.

Stk. 9. Moderselskabet fører en fradragskonto. På

fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i

moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter.

På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen,

eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf.

ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes

indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra

datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv

saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse på

udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er

sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 11. Er de almindelige betingelser for

sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning

anvendelse i stedet for stk. 1-8.

§ 33. (* 19) Er et selskab eller en forening m.v.

opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er

afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen

påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med

likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen

solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan

det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af

de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller

medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra

sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber

efter § 59 i lov om anpartsselskaber.

§ 33 A. Den, som mod overpris overdrager

kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til

overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler

selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg

forgæves er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres

gældende, når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde

vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis

overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til

landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt

skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller

indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Det

er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet fuldt

skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at

erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som

rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med

overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på

tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville

ske til overpris.

Stk. 2. (* 20) Hvis overdrageren er en person, finder

bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører

kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på

10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis

overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt.,

kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en

ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge

koncernforbundne selskaber.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på

overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 4. Overpris efter stk. 1 anses at foreligge, når

betalingen for kapitalandelene klart overstiger den forholdsmæssige andel af

selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan,

inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted og mod

betaling af et gebyr på 400 kr., give forhåndstilsagn om, at en eventuel

hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende. Tilsagnet kan betinges

af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter og

afgifter, som påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet. En rådgiver som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan

frigøre sig for sin hæftelse, hvis denne inden overdragelsen skriftligt søger

forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om den påtænkte overdragelse.

Told- og skattemyndighedernes afgørelse af spørgsmålet om eventuelt

forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3 måneder fra

modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved afgivelse

af forhåndstilsagn, herunder om, at afgørelser om forhåndstilsagn ikke kan

påklages til højere administrativ myndighed. Det nævnte grundbeløb reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 6. Imod overdragerens eller rådgiverens protest

kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter Ligningsrådets

bestemmelse.

§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens regler

anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så

vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.

§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35. (Ophævet)

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,

skattepligtige foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det

skatteår, for hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. For sådanne bygninger eller installationer, der

i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. kan

afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret, sker afskrivningen på grundlag af den værdi, hvormed den

pågældende bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse

for skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien), reduceret med

den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af

bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede

afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at afskrive på grundlag af

anskaffelsessummen, reduceret med den del af beløbet, som svarer til

forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens

afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Det er en betingelse,

at anskaffelsessummen dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte

værdi.

Stk. 3. Skattemæssig afskrivning på bygninger eller

installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i

afskrivningsloven.

§ 35 B. (Ophævet)

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2 a,

skattepligtige sparekasser gælder de i stk. 2 nævnte overgangsregler. Det

skatteår, for hvilket en sparekasse første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i

disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende

skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen)

indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte

værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt

der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen

(installationen) siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at

afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til

ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end

den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst

udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring)

reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der

fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden

anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,

og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til

grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for

overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af

den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan

dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i

et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden

installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt

svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive

med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis

denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så

fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i

et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden

installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt

svarende afskrivningsperiode.

§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens fortjeneste

efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres

anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt

ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at

lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret

eller den kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse

dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

§ 35 E. (* 21) Ved sparekassens opgørelse af

fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den

1. januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i

stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen

efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum,

såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a,

skattepligtige investeringsforeninger gælder de i stk. 2-3 nævnte

overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en investeringsforening første

gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende

overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i

disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende

skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen)

indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte

værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt

der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen

(installationen) siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge

at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til

ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end

den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst

udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring)

reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der

fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden

anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,

og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til

grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for

overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af

den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan

dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i

et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden

installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt

svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt at

afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder

forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1.

punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre

anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte

afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 G. Ved opgørelse af investeringsforeningens

fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3,

såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1980.

Investeringsforeningen kan dog vælge af lægge ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede

anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den

i 1. pkt nævnte værdi.

§ 35 H. (* 22) Ved investeringsforeningens opgørelse

af fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter

aktieavancebeskatnningsloven, for så vidt angår værdipapirer erhvervet før

den 1. januar 1980, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980

i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Investeringsforeningen kan dog som grundlag for

opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske

anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan

skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for driftsmidler

m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom og værdipapirer,

der skal anvendes ved skattepligtens indtræden.

§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder § 5 C, stk. 2,

anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter

overgangen er omfattet af beskatningen. Fondsbeskatningslovens §§ 16-19

finder anvendelse på andre aktiver og passiver.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6.

Stk. 3. For foreninger, der fra og med indkomståret

1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1,

nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993, finder

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5 B, stk. 3-9,

finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For andelskasser, der fra og med indkomståret

1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning

efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven

eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, for gensidige

forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

5, gælder 2.-12. pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller gælden er erhvervet

henholdsvis påtaget forud for det første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge

at lægge anskaffelsessummen til grund. Hvis ejendommen er erhvervet før den

19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i

2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. For aktier

træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er

grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen

kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for

samtlige aktier under et. For fordringer og gæld træder kursværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til

grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser

under et. For aktiver omfattet af ligningslovens § 14 J udgør

anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,

forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været

foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af ligningslovens § 16 E,

stk. 1, nr. 1-3, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede

anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været

foretaget efter ligningslovens § 16 F siden anskaffelsen.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan

fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen

af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende ejendom eller

den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det første

indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven

eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, sker uden hensyn til stk. 1 og stk.

2, 2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning efter §

1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de

pågældende aktiver eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende

forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller

afståelsessummer ved opgørelse af fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E,

omregnes til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller beskatning i henhold til § 1, stk.

1, nr. 3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel

4 D i lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra

og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 L. For foreninger, der fra og med indkomståret

1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1,

nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende

anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Den del af det skattepligtige beløb opgjort i

henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter

afskrivningslovens § 29 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke

ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår

bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast

ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningslovens

§§ 6 A-C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet

beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges

med 2,3.

Stk. 3. Når foreningen opløses eller overgår fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6,

eller bliver undtaget fra beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt

resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen eller

overgangen sker.

§ 35 M. Værdien af aktier, der i henhold til § 52 k i

lov om banker og sparekasser m.v. overdrages til en forening, medregnes ikke

ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.

§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og

Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i fondsbeskatningslovens

§§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved

overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2

c.

§ 36. For selskaber og foreninger m.v., der omfattes

af § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis indkomstår ikke udløber ved udgangen af et

kvartal, forlænges indkomståret til udgangen af det løbende kvartal, når

indkomståret udløber i perioden 1. april - 30. december. Selskabet eller

foreningen m.v. kan dog i stedet vælge at forlænge indkomståret til udgangen

af juli eller oktober kvartal eller forkorte indkomståret til udgangen af

april eller juli kvartal. For selskaber og foreninger m.v., hvis indkomstår

udløber i perioden 1. januar - 30. marts, forkortes indkomståret til udløb

med udgangen af det foregående kalenderår. Selskabet eller foreningen kan dog

i stedet vælge at forlænge indkomståret til udgangen af januar kvartal.

§§ 37-38. (Ophævet)

§ 39. (Ophævet)

§ 40. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de til lovens

gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 374 af 18. maj 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 180 af 23. marts

1995, har bl.a.følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår

1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, har § 1, nr. 2-27 og

29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr.

1-3, og §§ 9-16 virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og

foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har §

1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-7, § 6, §

7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 3. De tre indkomstår i selskabsskattelovens § 1,

stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal først beregnes

fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995.

Stk. 4-13. - - -

§ 18

Stk. 1. For andelsbeviser eller andele i selskaber og

foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis

indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf.

lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder bestemmelsen fortsat

anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller andele i en

andelsforening, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret

1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 4.

Stk. 2. Andelsbeviser eller andele i selskaber og

foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15.

september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen, jf.

virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.

Skatteministeriet, den 26. oktober 1997

Carsten Koch

/ K.-H. Ludolph

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1996-97.

For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

vedtagne ændringer i selskabsskatteloven henvises til tidligere

bekendtgørelser af selskabsskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 922 af

21. oktober 1996. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

for tidligere ændringer i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang,

de skønnes at have aktuel interesse.

(* 2) Henvisningen i § 1 stk. 2, 2. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk.

2, er en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 1, i lov nr. 440 af 10.

juni 1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. §

12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

(* 3) § 1, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 769 af 19

september 1995 er ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige

skattelove ophævet med virkning fra og med den 1. januar 1996, jf. § 11, stk.

4, 1. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996. Et negativt beløb, som efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til

fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C,

stk. 6, i indtil det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det

negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative

beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, jf. § 11, stk. 4,

2. og 3. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996.

(* 4) § 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., i den her anførte affattelse har

virkning fra og med 1. januar 1997, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 237 af 2.

april 1997.

(* 5) Henvisningen i § 2, stk. 1, litra f, 4. pkt., til

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, er en ændret henvisning foretaget

ved § 17, nr. 1, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af

afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.

(* 6) § 2, stk. 6, er indsat i selskabsskatteloven ved § 3 i lov nr. 237

af 2. april 1997 og har virkning fra og med 1. januar 1997, jf. § 4, stk. 2,

i lov nr. 237 af 2. april 1997.

(* 7) § 3, stk. 1, nr. 6, i den her anførte affattelse er trådt i kraft

den 1. januar 1997, jf. §§ 15 og 18 i lov nr. 1048 af 11. december 1996.

(* 8) § 3, stk. 1, nr. 12 og 18, er ophævet med virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 105, nr. 3, og § 126, stk. 3, i lov nr. 1072 af 20.

december 1995, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996.

(* 9) De her anførte affattelser af § 3, stk. 1, nr. 17, og § 31, stk. 1,

4. pkt., er foretaget ved lov nr. 379 af 22. maj 1996 om fond til

investeringer i vækstmarkeder. Loven er trådt i kraft den 15. oktober 1997,

jf. lovens § 4 og bekendtgørelse nr. 770 af 8. oktober 1997.

(* 10) § 5, stk. 3, 1. - 4. pkt., i den her anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 198 af 14. marts

1997.

(* 11) I § 10 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 er fastsat følgende:

»I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring:

I § 3 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår

end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i

selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte

opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de

forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og

sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for

kalenderåret 1994.«»

Lovens § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

(* 12) § 14, stk. 2 - 7, i den her anførte affattelse har virkning fra og

med indkomståret 1997, jf. § 17, nr. 2, og § 27 i lov nr. 1219 af 27.

december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.).

(* 13) Udlandslempelsen, som affattet i § 17, stk. 2, i lovbekendtgørelse

nr. 873 af 23. oktober 1992, er ophævet ved lov nr. 486 af 30. juni 1993.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1994, jf. lovens § 3, stk. 2. I

lovens § 4 bestemmes:

» Stk. 1. Godtgør et af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1- 3, 5 og 5b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets

skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den

beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for

indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7

for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af halvdelen af det

skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved

opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra

virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente

nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder

at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra

virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på

andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende

fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af

fondsbeskatningsloven omfattede fonde og foreninger.«

(* 14) § 29 B, stk. 5, 8. pkt., er indsat i selskabsskatteloven ved § 1,

nr. 2 i lov nr. 198 af 14. marts 1997 og har virkning fra den 1. januar 1997,

jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 198 af 14. marts 1997.

(* 15) § 30, stk. 2, 2. - 4. pkt., i den her anførte affattelse har

virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 198 af 14. marts

1997.

(* 16) § 30 A, stk. 2, 2. og 3. pkt., er indsat i selskabsskatteloven ved

lov nr. 198 af 14. marts 1997 og har virkning fra og med indkomståret 1997,

jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 198 af 14. marts 1997.

(* 17) Henvisningerne i § 31, stk. 1, 5. og 6. pkt., til kursgevinstlovens

§ 4, stk. 5, og § 4, stk. 2, er en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 2

og 3, i lov nr. 440 af 10. juni 1997. Ændringen har virkning fra og med

indkomståret 1998 , jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

(* 18) § 32, stk. 1, 3. pkt., og § 32, stk. 2, er indsat i

selskabsskatteloven ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (International

sambeskatning m.v.) med virkning fra og med indkomståret 1996. Er

indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først

virkning fra og med indkomståret 1997. For selskaber m.v., som den 2.

november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har

bestemmelserne i § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved den

nævnte lov, først virkning fra og med indkomståret 1998. Var indkomståret

1995 for et selskab eller en forening påbegyndt før den 2. november 1994, har

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis

indsat ved den nævnte lov, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Henvisningen i § 32, stk. 1, 3. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er

en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 4, i lov nr. 440 af 10. juni

1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998 , jf. § 12,

stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

(* 19) § 33, 3. pkt., er indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 198 af

14. marts 1997 og har virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 3, stk. 2, i lov

nr. 198 af 14. marts 1997.

(* 20) Henvisningen i § 33 A, stk. 2, 1. pkt., til

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 - 4, er en ændret henvisning

foretaget ved § 17, nr. 3, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som

følge af afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og

med indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.

Henvisningen i § 33 A, stk. 2, 2. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er

en ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 5, i lov nr. 440 af 10. juni

1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998 , jf. § 12,

stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

(* 21) Henvisningen i § 35 E, stk. 1, til ligningsloven og

aktieavancebeskatningsloven er en redaktionelt ændret henvisning foretaget

ved § 17, nr. 4, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af

afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.

(* 22) Henvisningen i § 35 H, stk. 1, til ligningsloven og

aktieavancebeskatningsloven er en redaktionelt ændret henvisning foretaget

ved § 17, nr. 5, i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af

afskaffelse af formueskatten m.v.). Ændringen har virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.

Lignende dokumenter