Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN(BEGRÆNSNING AF SKATTEFRIHEDEN FOR HAVNE)

1997/1 LSF 55Lovforslag som fremsatFolketinget4. november 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 9

i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes som

nye numre:

»Nr. 4. Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,

for så vidt havnens aktiviteter i det væsentligste er begrænsede til

etablering, udbygning og vedligeholdelse af havnens infrastruktur, alt for så

vidt havnens indtægter - bortset for normal forrentning af en eventuel

indskudskapital - ifølge lov eller vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan

anvendes til havnens formål.

Nr. 4 a. Elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til

leverancer fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket

arbejder, alt for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til værkets formål. Foretagender, der fordeler

elektricitet til forbrugerne, sidestilles - selv om de ikke fremstiller

elektricitet - med elektricitetsværker.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det er ikke rimeligt, at havne har skattefrihed, når de driver virksomhed,

som hidtil er varetaget af skattebetalende private stevedorer, skibsmæglere

samt shipping- og containerfirmaer. Der er behov for en klar adskillelse af

havnedriften fra de øvrige havnerelaterede erhverv for at undgå ulige

konkurrenceforhold mellem de offentlige havne og private firmaer.

Lovforslaget tilsigter at forhindre, at havnene konkurrerer med private

Læs alt

virksomheder. Skal havnene løse opgaver, som traditionelt varetages af f.eks.

stevedore-, skibsmægler-, shipping-, containerbehandlings- og

containerreparationsvirksomheder, må de udlicitere opgaverne til private

firmaer.

Lovforslaget har til formål at præcisere, at havnene kun er skattefrie,

såfremt havnens drift i det alt væsentligste er begrænset til varetagelse af

pålagte kontrol-, forvaltnings- og udviklingsfunktioner samt etablering,

udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen.

Ved den af Trafikministeriet godkendte sammenlægning af Københavns

Frihavns- og Stevedore Selskab A/S (KFS) med Københavns Havn vil Københavns

Havn indtræde i rettighederne og forpligtelserne i den til KFS udstedte

frihavnskoncession, hvilket vil indebære, at Københavns Havn ud over de

pålagte udviklingsopgaver samt udbygning og vedligeholdelse af havnens

infrastruktur vil have til opgave at drive stevedorevirksomhed i Københavns

Frihavn. Da KFS imidlertid også har drevet stevedorevirksomhed uden for

frihavnen og engageret sig i bl.a. containerreparationsvirksomhed, vil

Københavns Havns virksomhedsområde gennem fusionen med KFS blive udvidet til

at omfatte aktiviteter, der normalt udføres af private stevedore-,

containerbehandlings- og containerreparationsvirksomheder.

Da også enkelte andre havne har engageret sig i aktiviteter, der

traditionelt varetages af virksomheder, der fuldt ud er skattepligtige, har

forslagsstillerne fundet det nødvendigt i lovteksten at præcisere, at

havnenes skattefrihed bortfalder, såfremt havnenes virksomhed ikke i det

væsentligste er begrænset til etablering, udbygning og vedligeholdelse af

infrastrukturen.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vil, såfremt havnene holder sig inden for de givne rammer,

ikke få negative økonomiske eller administrative konsekvenser for staten

eller kommunerne. I det omfang der vil komme en økonomisk påvirkning, vil det

dreje sig om nogle beskedne ekstra skatteindtægter, da hidtil ubeskattet

virksomhed vil blive beskattet enten i havnene, hvis de havnefremmede opgaver

fortsat løses af havnene, eller i private virksomheder som følge af den

meromsætning, en udlicitering vil give.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Da forslaget fjerner en konkurrenceforvridning, følger forslaget en af

grundideerne i EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den nuværende § 3, stk. 1, nr. 4, foreslås opdelt i to numre: nr. 4

vedrørende havne og nr. 4 a vedrørende elektricitets-, gas-, vand- og

fjernvarmeværker. De foreslåede ændringer vedrører havnene.

Havnenes infrastruktur udgøres af de faste anlæg såsom moler og andre

dækkende værker, havnebassiner, kajer, jernbanespor, gader, veje, pladser

m.v., der er nødvendige for anløb af skibe og for etablering af bygninger og

andet serviceudstyr.

Bygninger, losse- og laste- og anden godshåndtering er ikke en del af

infrastrukturen, men udgør derimod suprastrukturen. En havns investering i

suprastruktur udløser imidlertid kun skattepligt, såfremt havnen tillige

forestår den kommercielle drift af den pågældende investering. Dette vil

eksempelvis være tilfældet, såfremt en havn måtte være involveret i

traditionel pakhusdrift eller krandrift for andre end skattepligtige

godshåndteringsfirmaer. En forudsætning for havnenes skattefrihed er således,

at havnene bortset fra særskilt pålagte pligter - herunder for Københavns

Havns vedkommende pligter i henhold til frihavnskoncessionen, for så vidt

angår frihavnen - ikke er engageret i andre opgaver end sådanne, der er

nødvendige til effektuering af skibsanløb. Havnens engagement i de af

skibsanløb afledede opgaver som f.eks. stevedore- og anden form for

godshåndteringsaktiviteter, rederi-, skibsmægler-, shipping-,

containerbehandlings- og containerreparationsvirksomhed vil være uforenelig

med havnens skattefrie status.

Til § 2

Det foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret 1998.

Skriftlig fremsættelse

Niels Jørgen Langkilde (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Begrænsning af

skattefriheden for havne).

(Lovforslag nr. L 55).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af den bestemmelse,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 9

i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes som

nye numre:

»Nr. 4. Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,

for så vidt havnens aktiviteter i det væsentligste er begrænsede til

etablering, udbygning og vedligeholdelse af havnens infrastruktur, alt for så

vidt havnens indtægter - bortset for normal forrentning af en eventuel

indskudskapital - ifølge lov eller vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan

anvendes til havnens formål.

Nr. 4 a. Elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til

leverancer fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket

arbejder, alt for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til værkets formål. Foretagender, der fordeler

elektricitet til forbrugerne, sidestilles - selv om de ikke fremstiller

elektricitet - med elektricitetsværker.«

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

. . . .

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt

elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance

fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder,

alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapitel - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.

Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med

elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

. . . .

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter