Spring til indhold

Retsinformation

Aktivitet i AMBA – virksomhedsordning – beskatningstidspunkt for deltagere

AFG nr 10304 af 27/10/2026AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Aktivitet i AMBA – virksomhedsordning – beskatningstidspunkt for deltagere

En række leverandører ønskede at etablere et biogasanlæg. De havde derfor stiftet Spørger A. M. B. A., der deltog i D1 A/S (senere D2 P/S). Spørger skulle aftage biomasse fra leverandørerne og videresælge denne til D1, og skulle sammen med G1 også deltage i D1, der producerede biogas af den aftagne biomasse. Det ønskedes bekræftet, at Spørgers aktivitet og deltagelse i D1 kunne anses for at understøtte medlemmernes erhvervsmæssige aktiviteter, og dermed kunne omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Da andelsselskabet aftog og solgte medlemmernes produkter fra deres erhvervsmæssige virksomheder, og da det var muligt for et andelsselskab at samarbejde med tredjeparter om produktion, bekræftede Skatterådet, at disse aktiviteter ansås for at fremme medlemmernes erhvervsmæssige aktiviteter.

Skatterådet bekræftede endvidere, at leverandørernes andelsbeviser i Spørger kunne indgå i virksomhedsordningen, og at finansieringen af beviserne derfor kunne ske med midler i virksomhedsordningen.

Endelig ønskedes der svar på, om beskatning af betaling for leverancer af biomasse fra leverandøren til Spørger først skete på det tidspunkt, hvor Spørger faktisk foretog udbetaling til leverandøren. Da de indsendte oplysninger måtte forstås, således at andelshaverne ikke opnåede krav på betalinger, før beslutningen om udbetaling blev truffet på generalforsamlingen, blev spørgsmålet bekræftet.

Skatterådsmøde 27. oktober 2026 - SKM2026.

540.

SR

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers aktivitet og deltagelse i D1 (efter omstrukturering D2), anses for at henhøre under kooperativ aktivitet, dvs. at aktiviteten anses at understøtte medlemmernes erhvervsmæssige aktiviteter og dermed omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at tegning af andele i Spørger, kan finansieres af midler fra leverandørernes virksomhedsordning, og dermed indgå i leverandørernes virksomhedsordning, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.?

3. Kan Skatterådet bekræfte, at beskatning af betaling for leverancer af biomasse fra medlemmet til Spørger, først sker på det tidspunkt (indkomstår) Spørger faktisk foretager udbetaling til medlemmet?

Svar:

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

2. Ja

3. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af faktiske forhold og koncernens struktur samt oplysninger om dispositionerne

[beskrivelse af projekt er udeladt ifm. anonymisering]

Der forventes en samlet levering på X tons biomasse, som leveres fra områdets landmænd til Spørger. Spørger afsætter herefter biomassen til D2.

Selskabsstruktur Spørger

Den nuværende struktur i koncernen er vist nedenfor:

I projektfasen ser strukturen ud som ovenfor. Partner er G1, der p.t. ejer 25% af D1. H1 ejer alene 7% af D1. H1 vil ved realisering af projektet afhænde sin ejerandel i D1 til Spørger.

Efter realisering af projektet, vil Spørger afhænde yderligere 25% af kapitalen i D1. D1 omdannes herefter til P/S med Spørger og G1 som selskabsdeltagere, hver med en ejerandel på 50 %.

[Uddrag af vedtægter for Spørger er udeladt ifm. anonymisering]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Kommentarer til de rejste spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers aktivitet og deltagelse i D1 (efter omstrukturering D2), anses for at henhøre under kooperativ aktivitet, dvs. at aktiviteten anses at understøtte medlemmer erhvervsmæssige aktiviteter, og dermed omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3?

Jf. vedtægterne i Spørger, har Andelsselskabet indgået aftale med biogasproducent (D1) om levering af biomasse til produktion af biogas, samt modtagelse og videreformidling af afgasset biomasse.

Produktionen i D1 (senere D2) baseres næsten udelukkende på leverancer af biomasse fra leverandørerne. Alene aktive leverandører med egen produktion af biomasse, kan optages som andelshavere. Mindst 75% af leverancer (målt i leveret/aftaget ton biomasse) vil komme fra og ske til andelshavere.

Biomassen der leveres, er fra andelshavernes egen produktion, og biogasselskabet afhenter/får leveret andelshavernes (leverandørernes) biomasse. Afregning for den leverede biomasse sker fra leverandørselskabet til leverandøren. Vi anser denne levering for omfattet af selskabsskattelovens § 16, stk. 3, idet omsætning med medlemmer kan anses som foreningens opkøb af biomasse hos medlemmerne, uagtet der ikke sker en direkte løbende afregning for levering af biomasse.

Læs alt

Spørger vil være kendetegnet ved disse karakteristika, jf. vedtægterne:

Selskabet har et kooperativt formål, dvs. at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deltagelse i virksomheden som leverandører af biomasse. Formålet er af fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deltagelse i foreningens virksomhed som leverandører, aftagere eller på anden vis erhvervsmæssigt samarbejde.

Medlemskabet vil udgøre mindst 10 aktive medlemmer, der overvejende vil være leverandører fra området som leverer biomasse fra egen bedrift. Mindst 75% af leverancer af biomasse vil være fra medlemmer. Eventuelle andre afledte driftsfremmede aktiviteter vil blive varetaget i selvstændigt datterselskab, så selskabet ikke mister sin status som kooperationsbeskattet andelsselskab.

Udlodning af overskudsandele til medlemmer baseres alene på grundlag af den omsætning (leveret tons biomasse) med de enkelte medlemmer. Dette vil gælde både for udlodning af resultatandele (udbytte) og likvidationsudlodning.

Selskabet er klar over, og opmærksomme på, at der ved bedømmelsen af skattepligten henses til de vedtægtsbestemte formål, men at den faktiske bedømmelse i høj grad afhænger af selskabets faktiske virke.

Den valgte model og fremtidige struktur, vil føre til et solidt fundament for virksomhedens fremtidige drift, og skabe et økonomisk grundlag for at leverandørerne i fællesskab kan indgå i større enheder med energiproduktion, baseret på et forpligtende samarbejde om leverancer af biomasse.

2. Kan Skatterådet bekræfte, at tegning af andele i Spørger, kan finansieres af midler fra leverandørernes virksomhedsordning, og dermed indgå i leverandørernes virksomhedsordning med fremtidig virkning, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.?

For selvstændige der anvender reglerne i virksomhedsordningen, er det valgfrit for den selvstændige, om andelsbeviser placeres i virksomhedsordningen eller privatøkonomien, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C. C. 5.2.2.4. Under forudsætning af bekræftelse af ovenstående spørgsmål om andelsbeskatning, vil andelsbeviserne i Spørger kunne indgå i virksomhedsordningen.

Under forudsætning af at spørgsmål 1 besvares bekræftende, og at selskabets drift omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 3, kan andelsbeviserne i Spørger indgå i medlemmernes virksomhedsordning.

3. Kan Skatterådet bekræfte, at beskatning af betaling for leverancer af biomasse fra leverandøren til Spørger, først sker på det tidspunkt (indkomstår) Spørger faktisk foretager udbetaling til leverandøren?

Hele konstruktionen i den valgte selskabsmodel, og den fremtidige udvikling af virksomheden, er baseret på en tæt tilknytning mellem andelshaverne/leverandørerne og selskabet.

Der indgås aftaler om leveringsretter (leveringsforpligtelse) mellem andelshaverne og AMBA, og tilsvarende indgås der leveringsaftaler mellem AMBA og D2. Aftalegrundlaget mellem AMBA og D2 kan anses at være 1:1, idet leverandørforpligtelser fra AMBA overfor D2 direkte overføres til andelshavere. Andelshaverne har med andre ord en forpligtelse for at der til stadighed er den nødvendige biomasse til rådighed i D2 til produktion af biogas.

I forhold til kendte afregningsmodeller for biomasse på kontrakt, hvor investor/aftager beholder hele gevinsten, men samtidig tager hele risikoen, skabes der ved den valgte afregningsmodel større gennemsigtighed for alle parter. Modellen skaber en større robusthed i virksomheden og for andelshaverne, idet man både deles om risikoen ved lav indtjening, men samtidig om den mulige gevinst ved gode markedspriser, som muliggør afregning.

Der er budgetteret med en løbende betaling for biomasse fra biogasselskabet til AMBA, men der kan ikke udloddes overskudsandel til Spørger, før forudsætninger om krav til soliditet i D2 er opfyldt. De løbende betalinger for biomasse til Spørger, vil i første omgang blive anvendt til betaling af driftsomkostninger, renter og afdrag på gæld i AMBA.

Andelshavernes krav på betaling for leverancer af biomasse, opstår først på det tidspunkt hvor selskabets repræsentantskab ved generalforsamling beslutter, at der kan ske udbetaling fra andelskonti.

Jf. ovenstående skal udbetaling godkendes formelt af selskabets repræsentantskab på generalforsamling. Afregningsmodellen er baseret på, at den direkte acontoafregning til leverandørerne reduceres mest muligt, så andel af overskud (betaling) modtages som en del af virksomhedens overskud ved udlodning fra andelskonti. Udgangspunktet er således, at der betales 0 kr. for levering af biomasse, men at betalingen senere udloddes som andel af overskud. Udbetaling vil først ske når selskabets egenkapital og finansielle stabilitet tillader det, og selskabets kreditorer (banker m.v.) kan acceptere udlodning af overskudsandele.

Udlodning af overskudsandele fra AMBA til andelshavere (leverandører), forventes først at ske i [årstal udeladt]. Indtil da, vil den enkelte andelshaver blive godskrevet værdi af sine leverancer af biomasse og overskudsandel på andelshavernes individuelle andelskonti i Spørger.

Retserhvervelsestidspunktet for den enkelte andelshaver, og dermed beskatningstidspunktet, indtræder således først på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet på generalforsamlingen vedtager udlodning af overskudsandele.

Henvisning til praksis

I bindende svar SKM2024. 395. SR, har Skatterådet i en lignende sag taget stilling til flere af de spørgsmål som Spørger rejser i denne anmodning. Skatterådet besvarede spørgsmålene bekræftende.

Selskabskonstruktionen og ejerform i Spørger med leverandørerne som leverandører og andelshavere, etablering af D1 (biogasselskab under omdannelse til P/S) på flere væsentlige punkter sammenfaldende med selskabskonstruktionen og ejerformen der beskrives i det bindende svar. Ligeledes er afregningsmodel for levering af biomasse næsten enslydende.

Spørger har gennemgået materialet, og kan tilslutte sig fremstillingen af sagen. Til spørgsmål 1 anfører Skattestyrelsen, at der er 3 betingelser for at blive omfattet kooperationsbeskatning, og at Skattestyrelsen alene har taget stilling til om den første betingelse kan anses for opfyldt. Øvrige 2 betingelser afhænger af selskabets fremtidige drift, og om man her opfylder de stillede betingelser. Selskabet har i sagens natur til hensigt at opfylde alle betingelserne, og vil tilrettelægge driften af virksomheden, så betingelserne imødekommes.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers aktivitet og deltagelse i D1 (efter omstrukturering D2), anses for at henhøre under kooperativ aktivitet, dvs. at aktiviteten anses for at understøtte medlemmernes erhvervsmæssige aktiviteter, og dermed omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Det fremgår af ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at andelsforeninger eller andelsselskaber skal opfylde tre betingelser for at blive omfattet af den særlige kooperationsbeskatning. Andelsforeningen:

– skal udøve kooperativ virksomhed. Heri ligger, at foreningens formål skal være at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden måde.

– må ikke have en omsætning med ikke-medlemmer der væsentligt eller længerevarende overskrider 25 procent af den samlede omsætning

– skal anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til medlemmerne. Der tillades dog normal forrentning af en indbetalt medlemskapital. Det er dog muligt for et andelsselskab at have artsfremmed virksomhed uden at miste status som kooperationsbeskattet andelsselskab eller andelsforening, hvis den artsfremmede virksomhed er placeret i et datterselskab. Se selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og SKM2010. 609. SR.

Som spørgsmål 1 er formuleret, forstår Skattestyrelsen spørgsmålet, således at der kun spørges til, om Spørgers aktiviteter kan anses for at være kooperativ virksomhed. Der tages i indstillingen derfor ikke stilling til de to øvrige betingelser.

Det fremgår af anmodningen om bindende svar, at Spørger dels aftager biomasse fra leverandørerne og afsætter denne til D2, dels deltager i D1 (senere P/S) der producerer biogas af den aftagne biomasse.

Det fremgår desuden af Spørgers vedtægter, at Spørgers formål er at aftage biomasse fra selskabets medlemmer med henblik på videresalg til biogasproducenter, og at købe afgasset biomasse med henblik på levering af dette til selskabets medlemmer samt hermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen forstår aktiviteten, således at projektet med at etablere biogasanlægget foretages i datterselskabet, D1, mens levering og aftagning af biomasse vil blive varetaget af Spørger. Produktionen af biogas vil ske i D2, dvs. efter omdannelsen fra A/S’et.

Ved besvarelsen er det derfor nødvendigt at forhold sig til både Spørgers egne aktiviteter og til Spørgers deltagelse i A/S’et/ P/S’et.

Medlemskravet

Da AMBA’et er stiftet af [antal udeladt] medlemmer, er betingelsen om mindst 10 medlemmer opfyldt.

Aktiviteterne i Spørger - Fremmer aktiviteterne i AMBA’et medlemmernes erhvervsmæssige interesser?

For at kunne blive omfattet af bestemmelserne om kooperationsbeskatning, og dermed være formuebeskattet, skal andelsselskabet som ovenfor nævnt opfylde alle betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Én af betingelserne for at blive beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er, at foreningens formål skal være at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde.

For andelsselskaber, der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, er det kooperative virke præciseret i selskabsskattelovens § 16, stk. 1. Det fremgår af bestemmelsen, at produktions- og salgsforeninger skal have til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser.

Kooperationsbeskattede selskaber eller foreninger skal have et kooperativt formål, der er baseret på omsætning hovedsageligt med medlemmerne. Kravet indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne. Det er således ikke tilstrækkeligt for at blive omfattet af bestemmelserne, at det pågældende selskab har til formål at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter. Se Betænkning nr. 1244 fra Udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 22.

Andelsformålet defineres ud fra generelle formål. Heri ligger at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed. Se bemærkningerne til den nuværende affattelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 374 af 18. maj 1994 - L 46 1993-94).

Det fremgår tilsvarende af ovennævnte bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at der ved afgørelsen af andelsselskabers skattepligt lægges vægt på det vedtægtsmæssige formål, men også i høj grad det faktiske virke.

Spørger vil således falde uden for bestemmelsen, hvis virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål, der er nævnt i den enkelte bestemmelse i vedtægterne.

Det fremgår af formålsbestemmelsen i Spørgers vedtægter, at Spørgers formål er at aftage biomasse fra andelshaverne og levere afgasset biomasse tilbage til selskabets medlemmer, subsidiært andre aftagere samt hermed beslægtet virksomhed.

Spørger skal efter det oplyste afsætte deltagernes biomasse til D2, der anvender biomassen til produktion af biogas.

En produktions- og salgsforening defineres bl.a. ved at sælge medlemmernes produkter, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 1. Begrebet produkt er dog ikke nærmere afgrænset i bestemmelsen eller dens forarbejder.

I Skatterådets afgørelse i SKM2024. 395. SR er der tidligere taget stilling til, at biomasse kan anses for et produkt, og at andelshaveres leverance af biomasse fra deres bedrifter til et andelsselskab kvalificerede som medlemsomsætning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 3.

Den teknologiske udvikling har nu gjort det muligt at udnytte biomassen til produktion af biogas. Da biomassen tilmed udgør et delelement fra medlemmerne, og da den aftages af Spørger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at biomassen kan sidestilles med begrebet produkt, der er nævnt i bestemmelserne i selskabsskattelovens § 16.

Spørger har valgt, at forædlingen af medlemmernes produkter skal udføres af partnerselskabet. Det er i et vist omfang muligt at udskille eller foretage outsourcing af opgaver, uden at miste sin status som en produktions- eller salgsforening.

Det er nærmere afgrænset af Skatterådet i nogle bindende svar. Skattestyrelsen kan henvise til administrativ praksis, der er kommet til udtryk i de bindende svar, der er gengivet i afgørelserne fra Skatterådet i SKM2010. 609. SR om strukturændringer og SKM2015. 714. SR om outsourcing af opgaver.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers påtænkte aktiviteter med at aftage og afsætte biomasse kan omfattes af selskabsskattelovens § 16, stk. 1, idet andelsselskabet aftager og sælger medlemmernes produkter fra deres erhvervsmæssige virksomheder.

Aktiviteterne i Spørger - fremmer deltagelsen i D2 medlemmernes erhvervsmæssige interesser?

Det er oplyst, at D2 skal anvende den modtagne biomasse fra Spørger til at producere biogas.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, version 2026-2, afsnit C. D. 1.1.8.1.2 om beskrivelse af aktiviteter omfattet af det kooperative formål, at et andelsselskab kan indgå i samarbejde med andre andelsselskaber og tredjeparter om produktion:

"Den faktiske virksomhed i et andelsselskab skal ligge inden for rammerne af det vedtægtsbestemte kooperative formål samt de betingelser, der er i selskabsskatteloven, herunder især SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

For salgs- og produktionsforeninger skal de produkter, som foreningen sælger, helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne. For indkøbsforeninger er det afgørende, at der udelukkende sælges produkter, der indgår i medlemmernes bedrift. Andelsselskaber kan indgå samarbejder med andre andelsselskaber og øvrige tredjeparter om eksempelvis produktion, salg, markedsføring, opbevaring af råvarer og produkter, pakning osv. Det er dog en betingelse, at aktiviteten holdes inden for det kooperative formål. Samarbejder med andre andelsselskaber og tredjeparter kan eksempelvis foregå i regi af kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og tilsvarende udenlandske enheder."

Det er derfor muligt for Spørger at samarbejde med G1 om bl.a. produktion i et P/S.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers deltagelse i D2 anses for at henhøre under kooperativ aktivitet, dvs. aktiviteten med produktion af biogas anses for at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser. Se også SKM2024. 395. SR, hvor et andelsselskabs deltagelse i et partnerselskab, der skulle anvende biomasse til produktion af biogas, ansås for at henhøre under kooperativ aktivitet.

Spørger har oplyst, at de to øvrige betingelser om omsætningskrav og udlodning til medlemmerne vil være opfyldte, hvilket forudsætningsvist lægges til grund for svaret.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tegning af andele i Spørger, kan finansieres af midler fra leverandørernes virksomhedsordning, og dermed indgå i leverandørernes virksomhedsordning, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Begrundelse

Andelsbeviser i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det er valgfrit for den selvstændige, om andelsbeviser placeres i virksomhedsordningen eller i privatøkonomien, jf. Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C. C. 5.2.2.4.

I spørgsmål 1 bekræftes det, at Spørgers aktivitet anses for at henhøre under kooperativ aktivitet, og dermed omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Det fremgår dog af svaret, at der ikke tages stilling til de to øvrige betingelser i bestemmelsen.

Spørger har oplyst, at de to øvrige betingelser om omsætningskrav og udlodning til medlemmerne vil være opfyldte, hvilket forudsætningsvist lægges til grund for svaret.

Det kan således bekræftes, at leverandørernes andelsbeviser i Spørger kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og at finansieringen af beviserne derfor kan ske med midler i virksomhedsordningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at beskatning af betaling for leverancer af biomasse fra leverandøren til Spørger først sker på det tidspunkt (indkomstår) Spørger faktisk foretager udbetaling til leverandøren.

Begrundelse

Det er oplyst, at betalinger fra Spørger til den enkelte leverandør for den aftagne biomasse først vil ske, når selskabets egenkapital og finansielle stabilitet tillader det, og selskabets kreditorer (banker m.v.) kan acceptere udlodning. Dette forventes først at ske i [årstal udeladt], og indtil da vil den enkelte andelshaver blive godskrevet værdi af sine leverancer af biomasse og overskudsandel på andelshavernes individuelle andelskonto i Spørger.

Ved udbetalinger fra et andelsselskab skal der sondres mellem udbetalinger fra indbetalt medlemskapital, andre udbetalinger fra andelsselskabet og forrentning af indbetalt medlemskapital. Andre udbetalinger består for eksempel af øvrig egenkapital og udbetalinger af årets løbende aconto overskud samt udbetalinger af indeværende og tidligere års overskud.

Et andelsselskab kan vælge at anvende overskud fra den løbende afregning med andelshaverne til eksempelvis en såkaldt indskudskapital, der ikke er det samme som en indbetalt medlemskapital. Se Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C. B. 2.8.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalingen til andelshaverne for den leverede biomasse har karakter af "andre udbetalinger".

Udbetalinger af aconto-beløb samt øvrig egenkapital og herunder udbetalinger af indeværende eller tidligere års overskud skal ske på baggrund af omsætningen i en given periode. Det kan eksempelvis være omsætningen i det seneste år eller over en flerårig periode.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning C. B. 2.8: "Skattepligten indtræder på retserhvervelsestidspunktet. Dette er tilfældet, uanset hvornår omsætningen med andelshaveren/medlemmet har været.

Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en konkret vurdering af selskabets vedtægter og øvrige reguleringer af forholdet mellem selskabet og dets medlemmer.

Eksempelvis vil retserhvervelsestidspunktet ofte indtræde på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling."

I SKM2017. 33. SR fandt Skatterådet, at der ikke udløstes beskatning af andelshavere i et Amba i forbindelse med henlæggelse på andelshaverkonti. Det fremgik af andelsforeningens vedtægter, at andelshaverkontoene var en del af andelsselskabets egenkapital. Egenkapitalen var kendetegnet ved, at andelshaveren ikke havde et retskrav på udbetaling af midler på andelshaverkontoen. Dette indebar derfor, at der ikke med henlæggelsen blev etableret et gældsforhold for andelshaverne. Egenkapitalen er en efterstillet kapital, som andelshaverne i værste fald kan miste.

Det fremgår af vedtægterne for Spørger, at afregning med andelshaverne (leverandørerne) tilskrives andelshaverens særskilte andelskonto. Udlodning til andelshaverne besluttes på generalforsamlingen på baggrund af bestyrelsens indstilling herom.

Det er yderligere oplyst, at værdien vil blive tilskrevet den enkelte andelshavers individuelle andelskonto, men at andelshavernes krav på betaling for leverancer af biomasse først opstår på det tidspunkt, hvor selskabets repræsentantskab ved generalforsamling beslutter, at der kan ske udbetaling fra andelskonti.

I SKM2011. 227. SR var det i andelsselskabets vedtægter fastsat, at der skete afregning til andelshaverne på baggrund af leverancens størrelse. I tilfælde af selskabets opløsning udloddedes beløb, der henstod efter kreditorernes fyldestgørelse også efter omsætningens størrelse, idet individualiserede egenkapitalkonti afregnedes først. Hertil bemærkedes det, at disse var baseret på omsætning med selskabet. Resterende beløb udloddedes endvidere efter en omsætningsbaseret nøgle. Den frie egenkapital, der vedrørte opsparet overskud, kunne være fordelt på andelshaverne i forhold til omsætningen f.eks. i det år, hvor selskabet havde haft overskud alt efter bestemmelserne i vedtægterne. Selvom sådanne konti var noteret på navn, og andelshaveren havde mulighed for at få udbetalt indestående i tilfælde af andelshaverens ophør som leverandør, ville disse medlemskonto stadig i relationen til foreningen have karakter af fri egenkapital.

Hvis andelshaveren havde et aktuelt krav om betaling af en del eller hele indeståendet på medlemskontiene, ville det i andelsselskabet have karakter af gæld. En sådan overgang fra egenkapital til en fordring fra andelshaveren mod andelsselskabet var en udlodning og dermed skattepligtig. Selskabets andelshavere beskattedes, når selskabet traf endelig beslutning om udbetalinger fra driftskapitalen.

Det er således afgørende for retserhvervelsestidspunktet, og dermed for beskatningstidspunktet, om andelshaveren har et aktuelt krav på betaling af den manglende betaling for leverancerne.

Der er i den konkrete sag tale om udbetaling af driftskapital, som er opsparet på baggrund af leverancerne.

Se også SKM2016. 294. SR og SKM2018. 112. SR, hvor Skatterådet fastslog, at andelshaverne først skulle beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at andelshaverne først erhverver ret til betalingerne for leverancerne, når repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af disse betalinger. Skattestyrelsen forstår de indsendte oplysninger, således at andelshaverne ikke opnår noget krav på betalingerne for leverancerne, før dette besluttes på generalforsamlingen. Beskatningen af den enkelte andelshaver vil derfor først ske, når beslutningen om udbetaling træffes på generalforsamlingen.

Spørger ønsker bekræftet, at beskatning af betalingen for leverancerne først sker, når Spørger faktisk foretager udbetalingen. Da det, som beskrevet, ikke er det faktiske udbetalingstidspunkt, men repræsentantskabets beslutning om udbetaling, der er afgørende for beskatningstidspunktet, indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt. Andelsforeninger kan tillige være omfattet af 1. pkt., selv om der i andelsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste aktivitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anvendelse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den overskydende produktion i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsforeningens forbrug i indkomståret

(…)

Selskabsskattelovens § 16, stk. 1

Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Forarbejder

Praksis

SKM2024. 395. SR

Partnerselskab-x (Spørger) ønskede at udvikle selskabets daværende biogasanlæg, således at Andelsselskab-x fremover skulle eje 50 pct. af partnerselskabet. Andelsselskabets medlemmer ville bestå af landbrugsbedrifter, der leverede biomasse til brug for produktionen af biogas i partnerselskabet.

Skatterådet bekræftede, at andelshavernes leverancer af biomasse til andelsselskabet skulle anses som medlemsomsætning, idet andelsskabet opfyldte betingelserne i selskabsskatteloven om kooperationsbeskatning. Desuden bekræftede Skatterådet, at affalds- og restprodukter samt kartoffelmelsrestprodukter også kunne udgøre et produkt i selskabsskattelovens bestemmelser om salgs- og produktionsforeninger.

Dernæst bekræftede Skatterådet, at andelsselskabet kunne samarbejde med partner-selskabet uden at miste sin skattemæssige status som et andelsbeskattet selskab, idet aktiviteten i partnerselskaber var indenfor det kooperative formål. Skatterådet bekræftede desuden, at andelsbeviserne i andelsselskabet kunne indgå i virksomhedsordningen. Dog kunne Skatterådet ikke bekræfte, at hjælpestoffer ikke skal medregnes ved beregningen af omsætningen med medlemmer.

SKM2015. 714. SR

Der blev spurgt om selskabet kunne opretholde dets kooperationsbeskatning efter etablering af et helejet datterselskab, der dog efterfølgende skulle ejes sammen med en ekstern partner. I denne forbindelse ville selskabet tillige overdrage visse funktioner, men indkøbsfunktionen samt tilknyttede medarbejdere blev bevaret i selskabet. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet forsat opfyldte betingelserne for at være kooperationsbeskattet, idet selskabet fortsat vil have en indkøbsfunktion. Der skulle ikke beregnes en avancebeskatning ved overdragelsen af aktiver/aktier, idet selskabets skattepligtige indkomst beregnes som en procentdel af formuen.

SKM2010. 609. SR

Skatterådet fandt, at X AmbA efter påtænkte strukturændringer fortsat ville opfylde betingelserne for at kunne anses for en andelsforening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og dermed fortsat være underlagt kooperationsbeskatning.

Den juridiske vejledning, 2026-2, C. D. 1.1.8.1.2

(…)

Den faktiske virksomhed i et andelsselskab skal ligge inden for rammerne af det vedtægtsbestemte kooperative formål samt de betingelser, der er i selskabsskatteloven, herunder især SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

For salgs- og produktionsforeninger skal de produkter, som foreningen sælger, helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne. For indkøbsforeninger er det afgørende, at der udelukkende sælges produkter, der indgår i medlemmernes bedrift.

Andelsselskaber kan indgå samarbejder med andre andelsselskaber og øvrige tredjeparter om eksempelvis produktion, salg, markedsføring, opbevaring af råvarer og produkter, pakning osv. Det er dog en betingelse, at aktiviteten holdes inden for det kooperative formål.

Samarbejder med andre andelsselskaber og tredjeparter kan eksempelvis foregå i regi af kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og tilsvarende udenlandske enheder.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2.

Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Praksis

Den juridiske vejledning, version 2026-2:

C. C. 5.2.2.4 Erhvervsmæssige aktiver

(…)

Andelsbeviser

Efter Skattestyrelsens opfattelse har den selvstændige valgfrihed til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomheds-ordningen. Den selvstændige kan vælge, fx at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den selvstændige kan vælge at placere andele, der er erhvervet i ét ind-komstår, i virksomhedsordningen, mens andele, der er erhvervet i et andet ind-komstår, holdes uden for virksomhedsordningen.

(…)

Spørgsmål 3

Praksis

Den juridiske vejledning 2026-2 C. B. 2.8 Andelsbeviser

(…)

Udbetalinger fra et andelsselskab herunder retserhvervelsestidspunktet

Det er vigtigt at sondre mellem:

– udbetalinger fra indbetalt medlemskapital,

– andre udbetalinger fra andelsselskabet og

– forrentning af indbetalt medlemskapital.

Dette skyldes, at beskatningen er forskellig.

Indbetalt medlemskapital er kapital, som medlemmerne har indbetalt til selskabet. Der er tale om beskattede midler. Der kan eksempelvis være tale om et fast beløb pr. medlem, eller et beløb differentieret på baggrund af forskellige medlemskategorier så som geografi, produktionsvolumen, produkttyper eller anciennitet.

Udbetalinger af indbetalt medlemskapital beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16 B.

Andre udbetalinger fra andelsselskaber består af eksempelvis al øvrig egenkapital samt andre udbetalinger som f.eks. udbetalinger af årets løbende aconto overskud samt udbetalinger af indeværende og tidligere års overskud.

Et andelsselskab vil typisk have et overskud, idet andelsselskabet i løbet af året vil tilpasse sine afregningspriser i samhandelen med sine medlemmer, således at andelshaverne ikke får den fulde betaling med det samme.

Dette opsparede overskud kan således anses som udtryk for, at medlemmerne har fået for lidt for de leverancer eller produkter, de har leveret til andelsselskabet (produktionsforening), eller de har betalt for meget for de varer, som andelsselskabet har indkøbt og leveret til medlemmerne (indkøbsforening).

Sådanne udbetalinger er derfor, for så vidt der er tale om produktions- og salgsforeninger, at betragte som betaling for medlemsleverancer med undtagelse af tilbagebetaling af indbetalt medlemskapital.

For så vidt der er tale om indkøbsforeninger, er sådanne udbetalinger at betragte som en rabat på varer solgt til medlemmer også med undtagelse af tilbagebetaling af indbetalt medlemskapital.

Sådanne udbetalinger vil derfor være at anse som skattepligtig indkomst (erhvervsindkomst). Den er derfor almindelig personlig indkomst for andelshaveren.

Dette indebærer også, at såfremt en udtrædende andelshaver modtager beløb, der ikke vedrører indbetalt medlemskapital, så anses et sådant beløb ikke for vederlag for et tilbagesalg af andele til den udstedende forening efter ligningslovens § 16 B.

Det er derfor vigtigt at kvalificere en udbetaling korrekt. Dette kan bl.a. gøres ved en undersøgelse af andelsselskabets vedtægter.

Et andelsselskab kan vælge at anvende overskud fra den løbende afregning med andelshaverne til eksempelvis en såkaldt indskudskapital, der ikke er det samme som en indbetalt medlemskapital.

Denne vigtige afgrænsning af de to former for kapital - indskudskapital og indbetalt medlemskapital - tog Skatterådet stilling til i de bindende svar SKM2011. 227. SR og SKM2016. 294. SR

(…)

Skattepligten indtræder på retserhvervelsestidspunktet. Dette er tilfældet, uanset hvornår omsætningen med andelshaveren/medlemmet har været.

Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en konkret vurdering af selskabets vedtægter og øvrige reguleringer af forholdet mellem selskabet og dets medlemmer.

Eksempelvis vil retserhvervelsestidspunktet ofte indtræde på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling. Se også SKM2018. 112. SR.

(…)

Den juridiske vejledning C. D. 8.7.6.3 2026-2 Beskatning af udbetalinger, efterbetalinger og lignende betalinger

Karakteristika for udbetalinger

Udbetalinger består primært af løbende acontobetalinger, indeværende års overskud, samt henlæggelser fra tidligere år, der ofte benævnes driftskapital eller lignende udtryk.

Driftskapitalen dækker over de poster på egenkapitalen, der ikke udgør indbetalt medlemskapital. Begrebet omfatter således bl.a. personlige konti, medlemskonti, henlæggelser af årets overskud samt eventuelle regnskabsmæssige reguleringer på egenkapitalen.

Med undtagelse af tilbagebetaling af indbetalt medlemskapital, samt udbetaling af normalforrentning af indbetalt medlemskapital er udbetalinger fra en produktions- eller salgsforening at betragte som en betaling for medlemsleverancer.

Sådanne udbetalinger skal være baseret på medlemmernes omsætning med selskabet i indeværende eller tidligere år efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Det blev udtalt i SKM2011. 227. SR, at det ikke er afgørende for denne skattemæssige vurdering af kapitalen, hvad den benævnes. Udtrykket driftskapital findes dog mest hensigtsmæssigt at anvende, idet kapitalen stammer fra midler, der vedrører andelsforeningens drift med sine andelshavere, og er således i sin substans og i sin skattemæssige behandling klart forskellig fra indbetalt medlemskapital.

Udbetalinger fra en indkøbsforening er at betragte som en rabat på varer solgt til medlemmerne med undtagelse af tilbagebetaling af indbetalt medlemskapital.

Der vil derfor være tale om udbetalinger, som er baseret på medlemmernes omsætning med selskabet i indeværende eller tidligere år efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Der vil ikke være forskel på den skattemæssige behandling uanset om, der er tale om løbende aconto udlodninger eller udbetalinger i forbindelse med overskudsdisponeringer.

Hvis der er tale om midler, som stammer fra andelshaverens omsætning med andelsforeningen, har midlerne ikke tidligere været beskattet hos andelshaveren. Midlerne vil derfor være skattepligtige efter LL § 16 A og SL § 4.

Beskatning sker som personlig indkomst for andelshaveren efter PSL § 4, stk. 4. En sådan kvalifikation af dette beløb er lagt til grund i det bindende svar SKM2016. 294. SR.

Det skal bemærkes, at udbetalinger ikke er at betragte som udbytte, men som almindelig indkomst eller rabat ved virksomhed efter PSL § 4. For udenlandske modtagere er der ikke begrænset skattepligt. Se SKM2016. 294. SR.

Et kooperationsbeskattet selskab kan differentiere sine udbetalinger til andelshaverne ud fra kommercielle hensyn såsom forskellige medlemskategorier, markedsforhold, andelsforeningens produktionskapacitet, kvalitet, geografi, produktionsvolumen, produkttyper, anciennitet, mv.

I SKM2006. 597. SR, accepterede Skatterådet, at A AmbA opfylder samtlige de betingelser, der er opstillet i SEL § 1, stk. 1, nr. 3, også når der var fastsat et maksimum i relation til beløb henlagt på de leverancebaserede ejerbeviser.

Differentieringen kan være af forbigående eller permanent karakter.

Et kooperationsbeskattet selskab kan således i forbindelse med overskudsdisponeringen differentiere udlodningerne til nye medlemmer. En fuldstændig udeholdelse af overskudsfordelingen kan dog alene ske i en begrænset periode, hvorefter medlemmerne skal deltage i overskudsfordelingen.

Eksempelvis blev en vedtægtsmæssig indførelse af begrænsninger på udlodninger for andelshavere, der har været medlem i mindst 3 år for opnåelse af ret til udlodning, accepteret af Skatterådet med det bindende svar SKM2006. 260. SR.

Hvorvidt begrænsninger på udlodninger kan accepteres, vil altid bero på en konkret vurdering af sagen.

Udbetalinger af aconto-beløb samt øvrig egenkapital og herunder udbetalinger af indeværende eller tidligere års overskud skal ske på baggrund af omsætningen i en given periode. Det kan eksempelvis være omsætningen i det seneste år eller over en flerårig periode.

Beskatningen indtræder på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en konkret vurdering af selskabets vedtægter og øvrige reguleringer af forholdet mellem selskabet og dets medlemmer.

Eksempelvis vil retserhvervelsestidspunktet for så vidt angår overskudsandele indtræde på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling.

Se SKM2021. 331. VLR, hvor retserhvervelsestidspunktet var det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling af en forrentning.

I SKM2016. 294. SR blev der foretaget en konkret vurdering af andelsforeningens vedtægter ved vurderingen af, hvornår retserhvervelsestidspunktet indtrådte.

Som ovenfor nævnt udgør disse beløb betaling for vareleverancer, hvor opgørelsen skal ske på baggrund af omsætningen med det enkelte medlem.

SKM2011. 227. SR

Skatterådet accepterede, at et andelsselskab kunne etablere en ordning, hvor der blev oprettet en driftskapital uden, at andelsselskabet mistede sin status som et kooperativt beskattet selskab. Denne kapital ønskes forrentet årligt, hvilket heller ikke havde betydning for andelsselskabets skattemæssige status. Forrentningen skulle udbetales årligt til andelshaverne. Denne udbetaling er at anse som personlig indkomst for andelshaverne, idet den ikke stammer fra en udlodning af en normal forrentning af indbetalt medlemskapital. Skatterådet bekræftede endvidere, at selskabets andelshavere beskattes, når selskabet træffer endelig beslutning om udbetalinger fra driftskapitalen, også selvom udbetalingerne foretages ratevis over en periode på 2-3 år.

Skatterådet bekræftede også, at andelsselskabets udenlandske andelshavere hverken var skattepligtige til Danmark af eventuelle udlodninger fra driftskapitalen eller af de årlige udbetalinger af forrentningerne.

SKM2016. 294. SR

A ønskede svar på en række spørgsmål i forbindelse med henlæggelse på indskudskapitalen og de hermed forbundne skattemæssige konsekvenser, det måtte have for selskabets danske og udenlandske andelshavere. Skatterådet bekræftede, at henlæggelse til den såkaldte indskudskapital ikke ville udløse beskatning hos andelshaverne, og at beskatningen først ville ske på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling. Endvidere bekræftede Skatterådet, at de udenlandske andelshavere hverken var begrænset skattepligtige af udbetalingerne eller "forrentninger" af beløb fra indskudskapitalen, idet disse beløb ikke var at anse som udbyttebetalinger fra A.

SKM2017. 33. SR

A AmbA ønskede svar på en række spørgsmål i forbindelse med henlæggelse på andelshaverkonti og anden personlige konti. SKAT indstiller til Skatterådet, at der ikke udløses beskatning ved henlæggelse på andelshaverkonti og anden personlige konti, da disse konti indgår i andelsselskabets egenkapital. Som følge heraf er der ikke tale om en gæld til andelshaverne. SKAT indstillede også, at beskatning først indtræder på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetalingen, idet andelshaverne først på dette tidspunktet erhvervede endelig ret til indestående på disse konti. Udbetalingen skete ratevis. Indstillingen fulgte således Skatterådets praksis. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

SKM2018. 112. SR

Skatterådet bekræftede, at andelsselskabet kunne opretholde sin skattemæssige status som andelsbeskattet selskab også efter de påtænkte vedtægtsændringer var gennemført. Ophør med henlæggelse til andelshaverkonti og forrentning af disse konti påvirkede ikke andelsselskabets skattemæssige status. Endvidere bekræftede Skatterådet, at andelsselskabets medlemmer skulle beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet besluttede udbetaling af renten, og at denne forrentning blev beskattet som erhvervsindkomst.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter