Bekendtgørelse af realkreditlov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 64 afgørelser
Retsinformation 33, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 3, Domsdatabasen 1
- § 98 10
- § 4 5
- § 7 5
- § 40 4
- § 26 4
- § 18 4
- § 94 4
- § 69 3
- § 42 3
- § 11 3
- § 35 3
- § 100 3
- § 47 a 2
- § 5 2
- § 2 2
De nyeste afgørelser
- Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omlægning af lån og manglede profilskifte på flexlån. Krav om erstatning. Spørgsmål om forældelse. — Danske Bank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2025
- Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omlægning af lån og manglede profilskifte på flexlån. Krav om erstatning. Spørgsmål om forældelse. — Realkredit Danmark Det finansielle ankenævn · 21. marts 2025
- Indsigelse mod at hæfte for et 30-årigt realkreditlån grundet skilsmisse, frasigelse af adkomst til ejendommen og refinansiering af realkreditlån. Spørgsmål… — Danske Andelskassers Bank Det finansielle ankenævn · 25. september 2024
- Indsigelse mod at hæfte for et 30-årigt realkreditlån grundet skilsmisse, frasigelse af adkomst til ejendommen og refinansiering af realkreditlån. Spørgsmål… — Totalkredit Det finansielle ankenævn · 25. september 2024
- Indsigelse om forkert indeksregulering af indekslån. — Jyske Realkredit Det finansielle ankenævn · 28. februar 2024
- Værdi af ejendom overdraget fra mor Landsskatteretten · 22. september 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Finansieringstillæg - lån - kurstab - Eurolån Retsinformation · 4. december 2021
- Indsigelse mod manglende gennemførelse af låneomlægning. Betingelse om, at ejendom blev sat til salg. — Nykredit Realkredit A/S Det finansielle ankenævn · 11. december 2017
- Hævninger på mellemregning anset for løn Landsskatteretten · 6. september 2016
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af realkreditlov
Herved bekendtgøres realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 924 af 23. oktober 1996, med de ændringer, der følger af § 17 i lov nr.
1048 af 11. december 1996, § 2 i lov nr. 314 af 14. maj 1997 og af § 3 i lov
nr. 475 af 10. juni 1997.
Kapitel 1
Virksomhedsområde m.v.
§ 1. Denne lov gælder for realkreditinstitutter og
realkreditvirksomhed.
Stk. 2. Realkreditinstitutter er her i landet
registrerede institutter, der driver realkreditvirksomhed efter denne lov.
Stk. 3. Ved realkreditvirksomhed forstås ydelse af lån
mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af
realkreditobligationer.
Stk. 4. Realkreditlån må ikke ydes mod
sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. I de
tilfælde, hvor der til sikkerhed for realkreditlån tillige gives pant i
løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet.
Stk. 5. Ved realkreditobligationer forstås omsættelige
massegældsbreve eller fondsaktiver, som bærer betegnelsen
realkreditobligationer, som er udstedt ved realkreditvirksomhed efter denne
lov, og som er optaget til offentlig notering på en fondsbørs.
§ 2. Realkreditinstitutter kan yde lån mod pant i
fast ejendom, jf. dog § 1, stk. 4, på grundlag af udstedelse af andre
værdipapirer end realkreditobligationer.
Stk. 2. Realkreditinstitutter kan herudover drive
virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets
realkreditvirksomhed.
Stk. 3. Økonomiministeren kan bestemme, at accessorisk
virksomhed skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og
Læs alt
Selskabsstyrelsen.
Stk. 4. Realkreditinstitutter må drive
forsikringsvirksomhed og pengeinstitutvirksomhed gennem datterselskaber.
Stk. 5. Realkreditinstitutter må ikke drive anden
virksomhed end virksomhed efter stk. 1-4.
§ 3. Realkreditvirksomhed kan foruden af
realkreditinstitutter udøves af et udenlandsk kreditinstitut gennem en filial
her i landet eller som grænseoverskridende aktivitet, såfremt det opfylder
følgende betingelser:
1) hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i
fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller andre
værdipapirer,
2) instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret
af et balanceprincip, og
3) realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal
efter hjemlandets lovgivning give indehaveren samme retsstilling, som
indehavere af realkreditobligationer har efter § 59.
Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder
alene lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 95,
stk. 1, § 101 og § 102.
Stk. 3. For udenlandske selskaber, der er
koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, jf. § 77, stk. 2-4, og som
udøver realkreditvirksomhed her i landet, gælder tillige lovens § 2, stk. 5,
og kapitel 7.
§ 4. Institutter, der driver realkreditvirksomhed her
i landet, er eneberettigede til at udstede realkreditobligationer her i
landet.
Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut kan dog udstede
realkreditobligationer her i landet som led i udlån mod pant i fast ejendom i
udlandet, hvis instituttet opfylder betingelserne i § 3.
§ 5. Realkreditinstitutter er eneberettigede til at
anvende betegnelser som realkreditinstitut, realkreditaktieselskab,
kreditforening, realkreditfond eller reallånefond, herunder oversættelse til
fremmede sprog af disse betegnelser. Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog
fortsat benytte denne betegnelse, ligesom KommuneKredit desuden kan benytte
betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.
Stk. 2. Et realkreditinstitut, der i medfør af § 67
omdannes til aktieselskab, er berettiget til at betegne sig som forening
eller fond, idet dog ordet aktieselskab eller deraf dannede forkortelser skal
tilføjes navnet.
Stk. 3. Andre værdipapirer end realkreditobligationer
må ikke bære denne betegnelse eller betegnelser, der er egnede til at
fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer.
§ 6. Aktieselskabsloven gælder for
realkreditinstitutter organiseret som aktieselskaber med de afvigelser, der
følger af nærværende lov.
Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse
og registrering gælder tilsvarende for realkreditinstitutter, der ikke er
aktieselskaber.
Kapitel 2
Godkendelse m.m.
§ 7. Realkreditinstitutter skal være aktieselskaber.
Stk. 2. Realkreditinstitutter skal godkendes af
økonomiministeren.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for de
realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at drive
realkreditvirksomhed.
§ 8. Ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af
en driftsplan med nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og
af realkreditinstituttets organisation.
Stk. 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger
om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en
betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet, samt om
størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel. Der skal endvidere oplyses om
alle, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.
§ 9. Godkendelse er betinget af, at
realkreditinstituttet har en aktiekapital på mindst 150 mio. kr., som skal
være indbetalt, inden instituttet registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Godkendelse kan nægtes, hvis et medlem af
realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve
stillingen eller hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
forsvarligt.
Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der
foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og
andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt
lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en
person, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4,
vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Stk. 6. Godkendelse kan desuden nægtes, hvis de i § 8,
stk. 2, nævnte kapitalejere ikke skønnes egnede til at sikre en forsvarlig
drift af realkreditinstituttet.
§ 10. Økonomiministeren kan efter de procedurer, der
er fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber,
suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af
realkreditinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med
hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftaler med.
§ 11. Har økonomiministeren ikke senest 6 måneder
efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse til at drive
realkreditvirksomhed afgivet udtalelse om ansøgningen, kan ansøgeren
indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. En afgørelse om nægtelse af godkendelse kan af
ansøgeren og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene senest 8
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 12. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med, kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her
i landet gennem en filial 2 måneder efter, at økonomiministeren har modtaget
meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Stk. 2. Meddelelsen fra hjemlandets myndigheder skal
indeholde følgende oplysninger:
1) et program for filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de forretninger, der påtænkes,
2) filialens adresse,
3) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse,
4) størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal
og
5) oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende
ejerne af de udstedte realkreditobligationer.
Stk. 3. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med, kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her
i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når økonomiministeren har
modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Stk. 4. Et finansieringsinstitut kan udøve den i stk. 1
og 3 nævnte virksomhed på de betingelser, der er fastsat i direktiver
vedtaget af De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftaler med.
Stk. 5. I tilfælde af ændring af et forhold, der er
givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-3 og 5, skal kreditinstituttet give
meddelelse herom til økonomiministeren, senest en måned før ændringen
foretages.
Stk. 6. Lovens bestemmelser gælder for filialer af
kreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union og lande, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, som agter at drive
realkreditvirksomhed her i landet, med de afvigelser, filialforholdet
nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale.
Stk. 7. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af
udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1, 4 og 6 nævnte
filialer.
Stk. 8. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer
repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse
herom, inden kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
1) repræsentationskontorets adresse og
2) navne på repræsentationskontorets ledelse.
Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler i henhold
til stk. 6 samt regler om tilladelse til de i stk. 6 nævnte filialer af
udenlandske kreditinstitutter, herunder om, at økonomiministeren kan undtage
fra reglerne.
Kapitel 3
Ledelse
§ 13. Indkaldelse til generalforsamling skal ske
offentligt. Pressen skal have adgang til generalforsamlingen.
§ 14. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer,
hvoraf økonomiministeren udnævner et medlem.
Stk. 2. Direktionen skal bestå af mindst 2 personer.
§ 15. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om
aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et
realkreditinstitut midlertidigt driver anden virksomhed som led i afvikling
af overtagne panter.
§ 16. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt
revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har
ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre
bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer
og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for
aflæggelse af regnskabet.
Stk. 2. De valgte revisorer og den interne
revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de
pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der
føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et
bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller en intern
revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få
sine synspunkter indført i protokollen.
§ 17. Bestyrelsen og direktionen er ansvarlige for,
at instituttet følger en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig
praksis, og at der findes fyldestgørende interne kontrolprocedurer.
§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke
være medlem af instituttets bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder en instruks om
afgrænsningen af de dispositioner, som direktionen kan træffe uden
forudgående forelæggelse for bestyrelsen.
§ 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører
og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et
realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i
spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med
et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde
interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen
regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne
skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller
kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.
§ 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke
bevilge engagement til
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i realkreditinstituttet eller
2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i
henhold til realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Realkreditinstituttets valgte revision skal i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt
kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad
overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder
også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab,
slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.
Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af
personkredsen i § 18 a, stk. 1, skal realkreditinstituttets bestyrelse
udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med disse
medarbejdere.
Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som
direktør i et realkreditinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om
gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.
Stk. 7. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for
samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage
sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions-
eller vicerevisionschef.
§ 18 c. Bestyrelsen skal for direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde
retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige
undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 18 a, stk.
3.
Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal
den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive
erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger,
jf. § 18 a, stk. 3.
Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året
gennemgå realkreditinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse
og indberetning efter stk. 1 og § 18 b, stk. 5, og afgive erklæring i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets
forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører
og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke
eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,
funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, jf. dog §§ 18 e - 18 i. De kan
dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan
direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres
stilling i realkreditinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar
afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab.
Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og
vicerevisionschefer.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i
foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at
fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.
Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer
kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre
virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold
til § 90, stk. 5.
§ 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan
være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et
datterselskab af realkreditinstituttets moderselskab, der driver virksomhed,
som realkreditinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede.
Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere
realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller
investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver
virksomhed, som et realkreditinstitut må drive gennem et datterselskab, eller
virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed.
Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i
medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 4. Realkreditinstituttets årsregnskab skal
indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har
godkendt, jf. § 89, stk. 5. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og
afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt
engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for
ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår.
§ 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan
være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et
forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med
realkreditinstituttet, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den
pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give
tillladelse til hvervet, hvis realkreditinstituttet har erhvervet en
kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.
Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er
personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det
pågældende selskab og realkreditinstituttets bestyrelse.
Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan
være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte
selskaber, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et
realkreditinstitut kan være direktør i et moderselskab, en fond eller
forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde
kapitalandele i realkreditinstituttet.
Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et
realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet
udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i
realkreditinstituttets holdingselskab.
Stk. 3. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og
en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de
erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 18 f og 18 g, heraf 5 bestyrelser
i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over
50 mio. kr.
§ 19. Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen i et realkreditinstitut, kan kun udøves af
mindst to i forening.
Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et realkreditinstitut
ved dispositioner af større betydning, herunder afgivelse af lånetilbud og
ydelse af lån, kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer.
Dog kan en dertil bemyndiget person forpligte instituttet, hvis revisorerne
over for bestyrelsen har erklæret forretningsgangene sikkerhedsmæssigt
betryggende.
§ 20. Aktieselskabslovens kapitel 9 og § 115, stk. 1,
gælder for realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde med
de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der følger af nærværende
lov.
Stk. 2. Aktieselskabslovens § 51, stk. 2, gælder dog
ikke for realkreditinstitutter.
Stk. 3. Aktieselskabslovens § 115, stk. 1, gælder dog
ikke for ydelse af realkreditlån.
Kapitel 4
Lånetyper
§ 21. Ved et annuitetslån forstås et lån, hvor
ydelsen i rentebindingsperioden udgør en fast procentdel af hovedstolen.
Stk. 2. Ved et serielån forstås et lån, hvor afdraget
udgør en fast procentdel af hovedstolen.
Stk. 3. Ved et stående lån forstås et lån, hvis
hovedstol ikke afdrages, men forfalder til indfrielse ved lånets udløb.
Stk. 4. Ved et indekslån forstås et lån, hvis
hovedstol, restgæld og ydelse løbende indeksreguleres.
Stk. 5. Ved et nominallån forstås et lån, hvis
hovedstol, restgæld og ydelse ikke indeksreguleres.
Stk. 6. Ved kontantlån forstås lån, hvis hovedstol er
lig med kursværdien af de til lånet svarende obligationer. Ydelse af
kontantlån kan kun ske med økonomiministerens tilladelse.
§ 22. Indekslån med dertil svarende obligationer, der
afdrages efter serielånsprincippet, betegnes som type I.
Stk. 2. Indekslån med dertil svarende obligationer, der
afdrages efter annuitetsprincippet, betegnes som type AI.
Stk. 3. Indekslån med dertil svarende obligationer, der
ydes som stående lån, betegnes som type SI.
Stk. 4. Indekslån, der ydes enten som serielån eller
stående lån på grundlag af de samme obligationer, betegnes som type IJ.
§ 23. Indekslån med dertil svarende obligationer, der
ydes i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, betegnes som type IS.
Stk. 2. Afdraget udgør den første gang 1,4 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes to gange årligt, pr. 1.
januar og 1. juli, med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset.
Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning
i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge
det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens
arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes
afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning
i sidstnævnte indeks.
Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget
efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det
halvårlige procentvise fald.
Stk. 5. Eventuel restgæld på et indekslån, type IS, ved
udløbet af lånets maksimale løbetid kan af realkreditinstituttet opsiges til
indfrielse med 1 måneds varsel. Til indfrielse af restgælden kan der ydes
indekslån, type IS.
§ 24. Den pålydende rente på indeksobligationer er
21/2 pct. Økonomiministeren kan dog fastsætte en anden pålydende rente.
Stk. 2. Ved første termin betales ikke afdrag på
indekslån.
Stk. 3. Indekslån må kun ydes, hvis efterstående
panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 4. Indekslåns hovedstol og restgæld samt
indeksobligationer reguleres på grundlag af det af Danmarks Statistik
offentliggjorte nettoprisindeks.
§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og
fritidshuse kan ikke ydes, så de afdrages langsommere end et 30-årigt
annuitetslån.
Kapitel 5
Ejendomskategorier, lånegrænser og
løbetider m.v.
Ejerboliger til helårsbrug
§ 26. Lån til ejerboliger til helårsbrug ydes efter
bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til opførelse af ejerboliger til helårsbrug kan
ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct.
Den maksimale løbetid er 30 år.
Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for
en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Fritidshuse
§ 27. Lån til fritidshuse kan ydes som nominallån
inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Private andelsboliger
§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter
bestemmelserne i stk. 2-5.
Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i
henhold til § 65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller
indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid
er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boligbyggeri nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. og med en løbetid på maksimalt 50 år.
Stk. 4. Til andre formål kan ydes nominallån inden for
en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 64 a,
stk. 1, i lov om boligbyggeri nævnte formål kan der ydes lån ud over en
lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af
långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse.
Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes,
såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.
Private beboelsesejendomme til udlejning
§ 29. Lån til private beboelsesejendomme til
udlejning ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller
indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid
er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for
en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Alment boligbyggeri
§ 30. Lån til alment boligbyggeri ydes efter
bestemmelserne i stk. 2-7.
Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115,
stk. 1-4, i lov om almene boliger m.v., herunder af forsøgsbyggeri i henhold
til kapitel 10 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS,
inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 3. Til ekstraordinære renoveringsarbejder kan i
ganske særlige tilfælde og med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes
indekslån, type I eller IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes
ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af
långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er
50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.
Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader,
øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og
forbedring af miljøet i alment byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for
en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod
garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud
over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke
overstige de godkendte udgifter.
Stk. 5. Til nedsættelse af beboerindskud i tidligere
lette kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan
ydes indekslån, type IS, mod garanti fra kommunalbestyrelsen for hele lånet.
Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens
godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale
løbetid er 30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse
almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers
omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne
renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.
Stk. 7. Lån efter stk. 2, 4 og 5, må alene ydes,
såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger
m.v. Lån efter stk. 6, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn
om støtte efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering
m.v.
Ungdomsboliger
§ 31. Lån til ungdomsboliger ydes efter
bestemmelserne i stk. 2-5.
Stk. 2. Til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller
ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-,
kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, kan med kommunalbestyrelsens
godkendelse ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den
maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige
udgifter.
Stk. 3. Til udbedring af byggeskader og større
ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til
energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod
garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud
over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke
overstige de godkendte udgifter.
Stk. 4. Til andre formål end opførelse, ejerskifte, om-
og tilbygning eller de i stk. 3 nævnte kan med kommunalbestyrelsens
godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale
løbetid er 30 år.
Stk. 5. Lån efter stk. 3 må alene ydes, såfremt der er
givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v.
§ 31 a. (Ophævet).
Ældreboliger
§ 32. Til andre formål end opførelse, ejerskifte
eller om- og tilbygning kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes
nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Byggeskader i visse ejendomskategorier
§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet
af reglerne i kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån,
type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en
lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af
långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er
50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.
Industri- og håndværksejendomme
§ 33. Lån til industri- og håndværksejendomme ydes
efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller
indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid
er 30 år.
Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for
en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Kollektive energiforsyningsanlæg
§ 34. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan
ydes efter bestemmelserne i § 33. Såfremt der stilles kommunal garanti efter
bestemmelsen i stk. 7, kan lån til kollektive energiforsyningsanlæg dog ydes
efter bestemmelserne i stk. 2-7.
Stk. 2. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af
kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes nominallån. Den maksimale løbetid
er 30 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.
Stk. 3. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af
kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg kan
ydes indekslån, type I. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke
overstige de afholdte rimelige udgifter.
Stk. 4. Til kollektive varmeleverende
energiforsyningsanlæg, der i overvejende grad baseres på indenlandske,
herunder vedvarende, energikilder kan ydes indekslån, type I eller type AI.
Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte udgifter.
Stk. 5. Til kollektive varmeleverende
energiforsyningsanlæg kan ydes supplerende nominallån til finansiering af
hele eller en del af terminsydelsen i de første 5 år af løbetiden for et
allerede optaget nominallån.
Stk. 6. Lån efter stk. 2-5 må alene ydes mod en garanti
stillet af en eller flere primærkommuner. Garantien skal omfatte den del af
lånet, der har sikkerhed ud over en lånegrænse på 60 pct. Garantien skal dog
mindst dække 40 pct. af den samlede långivning ydet efter stk. 2-4.
Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler
om långivningen efter stk. 2-7. Regler om afgrænsningen af forskellige typer
kollektive energiforsyningsanlæg efter stk. 4 fastsættes efter forhandling
med miljø- og energiministeren.
Kontor- og forretningsejendomme
§ 35. Lån til kontor- og forretningsejendomme samt
hoteller ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller
indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid
er 30 år.
Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for
en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Landbrugsejendomme m.v.
§ 36. Lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme,
gartnerier m.v. ydes efter bestemmelserne i stk. 2-11.
Stk. 2. Uanset låneformål kan der ydes nominallån eller
indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 45 pct. Såfremt der samtidig
optages indekslån, type IJ, på mindst 20 pct. af ejendommens værdi, jf. stk.
4 og 5, kan der ydes nominallån inden for 70 pct. af ejendommens værdi. Den
maksimale løbetid er 30 år.
Stk. 3. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type
SI, inden for en lånegrænse på 45 pct. Lånet kan dog højst udgøre et beløb
svarende til 25 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 10 år.
Indekslån, type SI, kan refinansieres senest ved afslutningen af lånets
løbetid. Den samlede løbetid på SI-lånet og refinansieringslånet kan højst
udgøre 30 år. Ved refinansiering af SI-lån bevares den hidtidige
prioritetsstilling for nye lån. Det ved SI-lånets optagelse udstedte
pantebrev skal indeholde vilkår herom.
Stk. 4. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type
IJ, inden for en lånegrænse på 50 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet
kan ydes som stående lån inden for en lånegrænse på 25 pct. Lånet kan ydes
som serielån inden for en lånegrænse på 50 pct.
Stk. 5. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type
IJ, med en løbetid på 10 år. Lån efter 1. pkt. kan refinansieres med lån med
en løbetid på maksimalt 20 år. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt.
bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån.
Stk. 6. Lån efter stk. 5 kan ydes som stående lån. Lån
efter stk. 5 kan ydes som serielån, der amortiseres som et indekslån med en
løbetid på 30 år, men hvor restgælden forfalder efter 10 år.
Stk. 7. Ved ydelse af indekslån, type IJ, skal
provenuet mindst udgøre 65.000 kr. for den enkelte ejendom, hvilket beløb
reguleres en gang årligt på grundlag af udviklingen i det af Danmarks
Statistik pr. 1. januar 1992 beregnede reguleringsindeks for boligbyggeri og
med afrunding til nærmeste hele 1.000 kr. Reguleringen har virkning fra
offentliggørelsen af dette indeks.
Stk. 8. Finansministeren bemyndiges til at lade
indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for indekslån, type IJ, og
til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse
økonomiske grænser m.v.
Stk. 9. Indekslån, type IJ, der er ydet som stående
lån, skal refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Lån efter
1. pkt. refinansieres ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde
obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. De ved lånenes
optagelse udstedte pantebreve indestår på sådanne vilkår, at nye lån stilles,
som om nye lån efter stk. 4 optages med bevarelse af den hidtidige
prioritetsstilling. 1.-3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 10. Nominallån, der er ydet samtidig med et
indekslån, type IJ, og som på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af
ejendommens værdi, forfalder til indfrielse, hvis det pågældende indekslån,
type IJ, indfries ekstraordinært helt eller delvis og herefter udgør mindre
end 20 pct. af ejendommens værdi. I pantebrevet skal optages bestemmelse
herom.
Stk. 11. Økonomiministeren kan fastsætte regler om
långivningen efter stk. 2-10.
§ 36 a. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige
for optagelse af indekslån, type SI og IJ, der optages til indfrielse af lån
i realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond, er fritaget for
tinglysningsafgift, hvis dokumenterne indleveres til tinglysning senest den
31. december 1994.
Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål
§ 37. Lån til ejendomme til sociale, kulturelle og
undervisningsmæssige formål ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller
indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid
er 30 år.
Stk. 3. Til om- og tilbygning m.v. kan ydes indekslån,
type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Lånet må højst udgøre 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter.
Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. med henblik på
installering af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på
indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes nominallån eller
indekslån, type I, ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for
den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale
løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige
udgifter.
Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for
en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.
Andre ejendomme
§ 38. Til andre ejendomme, herunder ubebyggede
grunde, kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 40 pct. Den maksimale
løbetid er 30 år.
§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i
overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov
om sanering, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må
ikke overstige den del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af
ejendommens leje- eller brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de
støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og
50 år for indekslån.
Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i
overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf.
lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse
eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes
indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter.
Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning
kan der til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes
nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og
indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter.
Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen
for lån til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra
stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over
lånegrænsen.
Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del
af de støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens
leje- eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver
panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for
lån efter stk. 6.
Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og
boligforbedring til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan mod
offentlig garanti ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den
maksimale løbetid er 30 år for både nominallån og indekslån, type I.
Panteretten rykker uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der
tinglyses på ejendommen.
Stk. 7. Til de ejendomme, der er nævnt i § 1 a, stk. 1,
i lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr.
723 af 4. september 1995 med senere ændringer, kan der ydes lån ud over
lånegrænsen for den pågældende ejendom mod statsgaranti efter den nævnte lov.
§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan
lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt
der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis
det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være
ydet med det bevilgede beløb.
Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i
øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der
stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev.
Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i
øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument,
såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.
Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i
øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst
adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får
endelig adkomst til ejendommen.
Stk. 5. Når betingelserne for at udbetale lånet i
øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med
præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse
slettes.
Stk. 6. I sikkerhedsgrundlaget for
realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i alment
boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige
boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare
lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i
medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare
realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen.
Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens
indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende
realkreditobligationer.
Stk. 7. Indehavere af rettigheder over obligationer
udstedt i de serier, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 4,
kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende
over for realkreditinstitutterne.
Stk. 8. Realkreditinstitutter kan indgå aftale med
låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere
(fastkursaftale).
Stk. 9. Økonomiministeren kan fastsætte regler om
ydelse af lån m.v. efter stk. 1-4.
Kapitel 6
Værdiansættelse og låneudmåling
§ 41. Instituttet skal ansætte en kontantværdi af
ejendommen til brug for låneudmålingen.
Stk. 2. Værdien skal ligge inden for det beløb, som en
kyndig erhverver med kendskab til pris- og markedsforholdene for den
pågældende type ejendom må skønnes at ville betale for ejendommen. Forhold,
der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.
Stk. 3. Instituttet skal ved værdiansættelsen tage
hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- eller strukturforhold.
§ 42. Lån kan ydes på grundlag af værdien af fast
ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være
påført pantebrevet eller ved gældsovertagelse gældsovertagelseserklæringen,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom,
der enten er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består
af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke
anvendelse. Det er en betingelse herfor, at der foreligger et tinglyst
dokument, ifølge hvilket der er knyttet en brugsret til en bestemt del af
ejendommen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom samt om de nærmere
betingelser i øvrigt for belåning af en ideel anpart.
Stk. 3. Ud over grund og bygninger kan
bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens
§ 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den
faste ejendom, medtages i låneudmålingsgrundlaget.
Stk. 4. I låneudmålingsgrundlaget kan uanset stk. 3
medtages det til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af
tinglyst pantebrev i den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38,
såfremt dette alene skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den
faste ejendom, og såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom
opnås pant i dette tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47 b,
stk. 2.
Stk. 5. Indekslån til ejendomme bortset fra kollektive
energiforsyningsanlæg kan alene ydes på grundlag af værdien af grund og
bygninger samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38.
§ 43. Økonoministeren fastsætter regler om
værdiansættelse.
§ 44. Lånet udmåles således, at det kontante provenu
ligger inden for de i §§ 26-39 anførte lånegrænser for den pågældende
ejendomskategori.
Stk. 2. Økonoministeren fastsætter regler om
låneudmåling.
§ 45. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvilke
ejendomme der hører til de enkelte ejendomskategorier, samt om indfrielse af
lån, hvis ejendommen overgår til anden ejendomskategori.
Stk. 2. Såfremt en ejendom består af flere
ejendomskategorier, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for de
enkelte ejendomskategorier.
Stk. 3. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80
pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, kan hele ejendommen dog belånes
efter reglerne for denne ejendomskategori.
§ 46. Ethvert lånetilbud skal være ledsaget af
oplysninger til bedømmelse af lånets effektive debitorrente.
§ 47. Instituttets satser for gebyrer, indskud og
løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil
der ydes statsstøtte, skal godkendes af økonomiministeren efter forhandling
med boligministeren.
§ 47 a. Det skal fremgå af låneaftalen, at låntager
skal være forpligtet til at acceptere en hel eller delvis omlægning af et
realkreditlån til et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på tilsvarende
vilkår, såfremt realkreditlånet er ydet i strid med bestemmelserne i lovens
kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.
Stk. 2. Alle omkostninger i forbindelse med omlægningen
påhviler realkreditinstituttet, medmindre det af realkreditinstituttet
godtgøres, at låntageren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet
i strid med bestemmelserne nævnt i stk. 1.
Kapitel 7
Obligationsudstedelse og balanceprincip
§ 48. Midler fremkommet ved udstedelse af
realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån
mod pant i fast ejendom.
Stk. 2. Overskydende midler fra en blokemission kan
midlertidigt anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med
tilnærmelsesvis samme betalingsrække.
Stk. 3. Udstedelse af realkreditobligationer og andre
værdipapirer efter stk. 1 kan tillige ske i forbindelse med
realkreditinstituttets indgåelse af kursaftaler. Midler, der fremkommer efter
emission efter 1. pkt., skal anbringes i sikre og likvide værdipapirer eller
som indlån i kreditinstitutter i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme
løbetid eller opsigelsesfrist som de til udstedelsen knyttede
fastkursaftaler.
§ 49. Forskellen mellem de fremtidige betalinger på
udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og
pantebreve og af økonomiministeren godkendte finansielle instrumenter på den
anden side skal kunne opgøres. De opgjorte årlige udbetalinger må i ethvert
fremtidigt år højst afvige fra de årlige indbetalinger med et beløb svarende
til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital.
Stk. 2. Den renterisiko, der følger af, at de
fremtidige årlige udbetalinger afviger fra de årlige indbetalinger, må højst
udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ved
renterisiko forstås instituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1
procentpoint.
Stk. 3. Realkreditinstituttet må på intet tidspunkt
påføres risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene
eller valutasammensætningen for udstedte realkreditobligationer og andre
værdipapirer på den ene side og pantebreve og af økonomiministeren godkendte
finansielle instrumenter på den anden side.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
obligationsudstedelse og balanceprincip.
Kapitel 8
Virksomhed i udlandet
§ 50. Et realkreditinstitut, der ønsker at etablere
en filial i et andet land, skal meddele dette til økonomiministeren sammen
med følgende oplysninger om filialen:
1) i hvilket land filialen ønskes etableret,
2) et program for filialen, herunder oplysninger om organisation og de
forretninger, der påtænkes,
3) filialens adresse og
4) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse.
Stk. 2. Økonoministeren videresender de i stk. 1 nævnte
oplysninger samt oplysninger om instituttets ansvarlige kapital til de
kompetente myndigheder i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af
alle disse oplysninger og underretter realkreditinstituttet herom.
Stk. 3. Økonomiministeren kan dog undlade at fremsende
de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at
realkreditinstituttets administrative strukturer og finansielle situation er
forsvarlige under hensyntagen til den påtænkte etablering. Økonomiministeren
giver instituttet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af alle
de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 4. Hvis økonomiministeren finder ikke at kunne
videresende de nævnte oplysninger, kan instituttet indbringe denne afgørelse
for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt instituttet.
Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at
meddele økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i
de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1
måned inden, at ændringen foretages.
§ 51. Et realkreditinstitut, der ønsker at udøve
virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land,
skal give økonomiministeren meddelelse herom med angivelse af, hvilke
aktiviteter der ønskes udøvet.
Stk. 2. Økonomiministeren videregiver den i stk. 1
omhandlede meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet senest en
måned efter modtagelsen af denne meddelelse.
Stk. 3. Økonomiministeren kan forbyde et
realkreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed i et andet land gennem
filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet
groft eller gentagne gange har overtrådt de lovbestemmelser, som det
pågældende værtsland har vedtaget i medfør af direktiver om kreditinstitutter
vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, og det ikke ved påbud
eller sanktioner har været muligt at bringe lovovertrædelserne til ophør.
§ 52. Ved långivning i andre lande gælder de i
kapitlerne 4-5 fastsatte bestemmelser om indekslån ikke. Desuden gælder
bestemmelserne i § 25, § 34, § 39, § 42, stk. 2-4, og §§ 46-47 ikke.
Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om
maksimale løbetider.
Stk. 2. Ved långivning i andre lande til de af § 28 og
§§ 30-32 omfattede ejendomme gælder reglerne i § 29, jf. dog stk. 3.
Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3 og 4, ved
långivning i andre lande.
Stk. 3. Realkreditinstituttet kan yde lån i andre lande
inden for de i kapitel 5 fastsatte højeste lånegrænser for hver
ejendomskategori, inden for hvilke instituttet kan yde lån uden supplerende
sikkerhed. Lån kan ydes ud over disse lånegrænser mod selvskyldnergaranti fra
en offentlig myndighed, et pengeinstitut eller et forsikringsselskab.
Stk. 4. Er garantien for lån efter stk. 3, 2. pkt.,
stillet af et pengeinstitut eller forsikringsselskab, kan lånet alene ydes på
grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, jf.
§ 2, stk. 1.
Stk. 5. Ved långivning i udlandet kan økonomiministeren
undtage fra forbudet i § 1, stk. 4, 1. pkt.
Kapitel 9
Solvens
§ 53. I et realkreditinstitut skal den ansvarlige
kapital og den kortfristede supplerende kapital, jf. § 53 g, stk. 1, til
enhver tid mindst udgøre 8 pct. af realkreditinstituttets risikovægtede
aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, dog mindst 150 mio. kr. For
så vidt angår poster med markedsrisiko, vedrører kravet efter 1. pkt. alene
realkreditinstituttets handelsbeholdning, jf. § 53 h, stk. 1, samt
valutapositioner.
Stk. 2. Kravet til den ansvarlige kapital og den
kortfristede supplerende kapital, bortset fra kravet om mindst 150 mio. kr.,
skal være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i
realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 3. Økonomiministeren kontrollerer mindst to gange
om året, om realkreditinstituttet opfylder kravene i stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut ikke opfylder
kravet i stk. 1 eller stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist, inden
for hvilken disse krav skal være opfyldt.
Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler om
risikovægtning af aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, samt om
kontrol med opfyldelsen af solvenskravet. Økonomiministeren fastsætter
endvidere regler om opgørelse og indberetning af realkreditinstituttets
samlede renterisici.
§ 53 a. Et realkreditinstituts ansvarlige kapital
beregnes som summen af kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e og den
supplerende kapital opgjort efter § 53 c og § 53 e, med fradrag af de i § 53
d nævnte beløb.
Stk. 2. Den supplerende kapital må sammen med den
kortfristede supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af
kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e.
Stk. 3. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om
opgørelsen af den ansvarlige kapital, herunder om medregning af og vilkår for
optagelse af andre kapitalelementer og betingelser for medregning af den
kortfristede supplerende kapital, jf. § 53 g, stk. 1.
§ 53 b. Kernekapitalen består af
1) realkreditinstituttets seriereservefonde i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagerne,
2) den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf.
§ 57, stk. 2, som ikke kan komme til udbetaling,
3) indbetalt aktiekapital,
4) overkurs ved emission og
5) andre reserver.
Stk. 2. Kernekapitalen reduceres med
realkreditinstituttets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og
årets løbende underskud.
§ 53 c. Den supplerende kapital består af
1) opskrivningshenlæggelser,
2) den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, der
modsvarer kravet i § 53, stk. 2, og
3) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.
Stk. 2. Udstedes kapital som nævnt i stk. 1, nr. 3, i
form af massegældsbreve, skal realkreditinstituttet benævne disse
kapitalbeviser.
§ 53 d. Har et realkreditinstitut en kapitalandel i
et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af
sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved
beregningen af realkreditinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages
realkreditinstituttets efterstillede kapitalindskud i det pågældende kredit-
eller finansieringsinstitut.
Stk. 2. Har et realkreditinstitut andre end de i stk. 1
nævnte kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og
finansieringsinstitutter, der tilsammen overstiger 10 pct. af
realkreditinstituttets ansvarlige kapital før de i stk. 1 og 4 nævnte
fradrag, fradrages den overskydende del.
Stk. 3. Et realkreditinstitut skal ikke fradrage
kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og
finansieringsinstitutter som sammen med realkreditinstituttet er omfattet af
konsolidering.
Stk. 4. Et realkreditinstitut, der ejer kapitalandele i
et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, skal ved beregning af
realkreditinstituttets ansvarlige kapital fradrage et beløb svarende til den
andel af forsikringsselskabets solvensmargen, som svarer til den direkte
eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets selskabskapital. Har
forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved
beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog
mindst den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelsen af de her i landet
gældende regler for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i
landet.
§ 53 e. Et realkreditinstituts kernekapital,
opskrivningshenlæggelser samt eventuelle andre kapitalelementer, jf. § 53 a,
stk. 3, skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det
tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i
det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til
dækning af risici eller tab.
§ 53 f. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan kravet til den ansvarlige kapital opfyldes
med den i § 53 c, stk. 1, nr. 2, nævnte kapital.
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er
åbnet før den 1. januar 1973, kan den i § 53 b, stk. 1, nr. 2, nævnte
kapital, som ikke medgår til dækning af kravet til seriens ansvarlige
kapital, medregnes som kernekapital ved opfyldelsen af kravet til den
ansvarlige kapital for realkreditinstituttet i øvrigt. Det beløb, som
medregnes efter 1. pkt., må dog ikke overstige kernekapitalen i
realkreditinstituttet i øvrigt.
§ 53 g. Ved kortfristet supplerende kapital forstås
kapitalindskud med en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst
2 år.
Stk. 2. Kortfristet supplerende kapital kan alene
medregnes til kapitaldækning af poster med markedsrisiko. Kortfristet
supplerende kapital kan højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med
markedsrisiko.
§ 53 h. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser om,
hvilke poster der indgår i handelsbeholdningen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade,
at et instituts nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den
kortfristede supplerende kapital. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler
for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.
Kapitel 10
Hæftelsesforhold m.v.
§ 54. Realkreditinstituttet kan yde lån og udstede
realkreditobligationer og andre værdipapirer til finansiering heraf.
Stk. 2. Ydelse af lån og udstedelse af
realkreditobligationer og andre værdipapirer kan ske i serier. Udstedelse af
realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 2, stk. 1, kan ikke ske i
samme serie.
Stk. 3. Det kan i vilkårene for en serie bestemmes, at
indehaverne af realkreditobligationer eller andre værdipapirer alene kan
rette deres krav mod den pågældende serie eller serier, som hæfter solidarisk
hermed, jf. § 56, stk. 4.
§ 55. For lånet hæfter låntagerne både med det
pantsatte og personligt over for serien henholdsvis realkreditinstituttet i
øvrigt.
Stk. 2. For de forpligtelser, realkreditinstituttet i
øvrigt har påtaget sig, hæfter låntagerne ikke.
§ 56. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at
låntagerne ud over lånet hæfter solidarisk over for serien for et beløb
svarende til en nærmere fastsat andel af pantebrevets hovedstol med fradrag
af en forholdsmæssig andel af seriereservefondens midler. Låntagerne hæfter
ikke personligt for dette beløb.
Stk. 2. En serie kan optage supplerende kapital i form
af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c,
stk. 1, nr. 3. Den solidariske hæftelse efter stk. 1 kan ikke gøres gældende
over for låntagerne til dækning af krav fra indskydere af supplerende kapital
i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53
c, stk. 1, nr. 3. For serier med tilbagebetalingspligt åbnet før den 1.
januar 1973 finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 3. En serie hæfter ikke for de forpligtelser,
realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig.
Stk. 4. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at
serien hæfter for andre seriers forpligtelser. Et sådant vilkår kan kun
fastsættes, hvis disse andre serier indeholder tilsvarende vilkår. I serier,
som efter 1. pkt. hæfter indbyrdes, må der alene være udstedt
realkreditobligationer, jf. § 54, stk. 2, 2. pkt.
§ 57. For serier, hvori låntagerne hæfter solidarisk,
eller hvor der er truffet bestemmelse efter § 54, stk. 3, skal
realkreditinstituttet oprette en seriereservefond. For andre serier eller
grupper af serier kan instituttet vælge at oprette en seriereservefond.
Stk. 2. Det kan i vedtægterne eller lånevilkårene
bestemmes, at låntagerne ved indfrielse af lånet har krav på at få udbetalt
en andel af seriereservefonden.
Stk. 3. Seriens indtægter består af rente og lignende
af pantebreve, indskud, bidrag, gebyr og lignende indtægter samt afkast af
seriens aktiver og ikke-balanceførte poster. Seriens udgifter består af rente
og lignende af obligationer og andre værdipapirer, udbetalinger af
reservefondsandele, udgifter til administration og lignende udgifter
forbundet med optagelse og forrentning af supplerende kapital i form af
værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk.
1, nr. 3, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på seriens aktiver og
ikke-balanceførte poster samt andelen af realkreditinstituttets skat.
§ 58. Seriereservefondens midler skal holdes adskilt
fra øvrige midler i realkreditinstituttet.
Stk. 2. Der skal ske overførsel af midler til en serie
fra realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt det er nødvendigt for at opfylde
kravet til seriens ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 2, medmindre en sådan
overførsel medfører, at realkreditinstituttet i øvrigt ikke længere vil kunne
opfylde kravet i § 53, stk. 2.
Stk. 3. Realkreditinstituttet kan i vedtægterne eller
lånevilkårene fastsætte, at der skal overføres midler fra seriereservefonden
til realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt seriereservefonden er eller
bliver større end fastsat i § 53, stk. 2.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
serier.
§ 59. Erklæres et realkreditinstitut konkurs,
anvendes seriernes midler til betaling af krav fra indehavere af
realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk.
1, i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefonde samt
krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte
fordringer. Derefter dækkes de i § 57, stk. 2, nævnte krav. Overskydende
midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs,
anvendes midler i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af
realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier
med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne
renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog
højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende
pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8
pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår
herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 3. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i
overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere
af realkreditobligationer og andre værdipapirer samt krav på de fra
konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer betales dog
i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i
konkurslovens § 97 nævnte fordringer.
Kapitel 11
Placeringsregler m.v.
§ 60. Et realkreditinstitut skal mindst have anbragt
midler i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi svarende til 60 pct.
af realkreditinstituttets ansvarlige kapital med fradrag af det beløb,
hvormed den solidariske hæftelse er medregnet i denne kapital, og med tillæg
af midler i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i den
ansvarlige kapital.
§ 61. Et realkreditinstitut må ikke erhverve
ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, der
driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2,
stk. 4, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets ansvarlige
kapital.
Stk. 2. Et realkreditinstitut eller flere institutter i
fællesskab må ikke gennem midlernes anbringelse udøve bestemmende indflydelse
på en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end
realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4.
Stk. 3. Et realkreditinstitut må ikke eje fast ejendom
eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end
20 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et
realkreditinstitut har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed
eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4, er dog ikke omfattet af
bestemmelsen.
§ 62. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, gælder også for et
realkreditinstituts erhvervelse af ejerandele i
kapitalformidlingsaktieselskaber, der efter deres vedtægter kan erhverve
bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder.
Stk. 2. Uanset § 61, stk. 2, kan flere
realkreditinstitutter i fællesskab udøve bestemmende indflydelse på
kapitalformidlingsaktieselskaber.
§ 62 a. Midler i serier må ikke indskydes som
supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre
kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, i andre serier eller i
realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 2. Midler i realkreditinstituttet i øvrigt må ikke
indskydes i serier som supplerende kapital i form af værdipapirer med
ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3,
medmindre der mindst er optaget supplerende kapital i form af værdipapirer
med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, for
et tilsvarende beløb i realkreditinstituttet i øvrigt.
§ 63. Et realkreditinstitut må ikke uden tilladelse
fra Finanstilsynet indgå engagementer, jf. § 65 c, stk. 1, med virksomheder
eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller
indirekte har afgørende indflydelse på realkreditinstituttets dispositioner,
eller som er domineret af virksomheder med en sådan indflydelse.
Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler
for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder,
der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som
dattervirksomheder, som associerede virksomheder, som moderselskab eller som
moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
herunder om krav til årsregnskabets oplysninger om de koncerninterne
transaktioner.
§ 64. Renterisikoen på realkreditinstituttets midler
svarende til den ansvarlige kapital med fradrag af det beløb, hvormed
solidarisk hæftelse er medregnet, og med tillæg af hensættelser til tab på
udlån og midler i serier med tilbagebetalingspligt, samt ikke-balanceførte
poster må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen på instituttets
udstedte obligationer og andre værdipapirer.
Stk. 2. Ved renterisiko forstås realkreditinstituttets
tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
opgørelse af renterisiko.
§ 65. Realkreditinstituttets nettoaktiver inklusive
ikke-balanceførte poster bortset fra de i § 49 nævnte skal svare til kravet
til den ansvarlige kapital i henseende til valuta.
Stk. 2. Økonomiministeren kan dispensere fra stk. 1.
Kapitel 11 a
Engagementsgrænser
§ 65 a. Et realkreditinstituts engagement uden for
handelsbeholdningen, jf. § 65 b, med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af realkreditinstituttets
ansvarlige kapital, jf. § 53 a.
Stk. 2. Det samlede beløb af et realkreditinstituts
engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af
den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets
ansvarlige kapital.
Stk. 3. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der
udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse
engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 4. Et realkreditinstitut skal til enhver tid
overholde de i stk. 1 og 2 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger
engagementerne uden for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal
Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige
omstændigheder give et realkreditinstitut en tidsfrist til atter at overholde
grænserne.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke
anvendelse for engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder,
der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 77, stk. 10, eller bank-
og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.
Stk. 6. Såfremt et engagement uden for
handelsbeholdningen er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes
den garanterede del af engagementet uden for handelsbeholdningen som et
engagement uden for handelsbeholdningen med det pågældende kreditinstitut.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i henhold
til realkreditlovgivningen.
Stk. 7. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i
et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved
opgørelsen efter stk. 1 og 2 af realkreditinstituttets engagement med det
pågældende datterselskab. Realkreditinstituttet kan dog højst undlade at
medregne et beløb svarende til fradraget i realkreditinstituttets kapital
efter § 53 d, stk. 4.
Stk. 8. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at der ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav.
§ 65 b. Ved et engagement uden for
handelsbeholdningen forstås summen af følgende:
1) udlån efter kapitel 5,
2) reservefondslån,
3) realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af kunden,
4) kapitalandele,
5) garantier og andre poster under stregen,
6) rente- og valutarelaterede poster samt
7) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.
Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser herom.
§ 65 c. Ved et engagement forstås summen af
engagementet uden for handelsbeholdningen, jf. § 65 b, stk. 1, med tillæg af
engagementet inden for handelsbeholdningen. Økonomiministeren fastsætter
regler om, hvilke poster der indgår i engagementet inden for
handelsbeholdningen.
Stk. 2. Et realkreditinstituts engagement, jf. stk. 1,
med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25
pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital, jf. § 53 a.
Stk. 3. Det samlede beløb af et realkreditinstituts
engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med
tillæg af kortfristet supplerende kapital, må ikke overstige 800 pct. af
realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 4. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af
den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal
indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af
visse engagementer.
Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte grænser finder ikke
anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i
konsolideringen i henholdsvis § 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens
§ 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.
Stk. 6. Såfremt et engagement er garanteret af et
kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et
engagement med det pågældende kreditinstitut. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter
alene garantier, der er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen.
Stk. 7. Et realkreditinstitut skal til enhver tid
overholde de i stk. 2 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger
engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk.
2 for engagementet inden for handelsbeholdningen midlertidigt overskrides.
Overskridelsen medfører et tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder
poster med markedsrisiko, jf. stk. 8.
Stk. 8. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser om
tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, for
engagementet inden for handelsbeholdningen ved midlertidige overskridelser af
grænsen i stk. 2, jf. stk. 7, samt bestemmelser om, at der ved beregningen af
de i stk. 2 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.
§ 65 d. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler
om indregning af garantier i engagementsopgørelsen, jf. § 65 a, stk. 6, 2.
pkt., og § 65 c, stk. 6, 2. pkt.
Kapitel 12
Fusion, deling og omdannelse til
aktieselskab
§ 66. Sammenlægning og deling af
realkreditinstitutter kan ske med økonomiministerens godkendelse.
§ 67. De ved lovens ikrafttræden eksisterende
realkreditinstitutter samt de i § 103, stk. 7, nævnte institutter, kan med
økonomiministerens godkendelse omdannes til aktieselskaber efter reglerne i
§§ 68-76.
§ 68. Ved omdannelsen overdrages instituttets aktiver
og gæld som helhed til et af instituttet ejet eller oprettet aktieselskab.
Stk. 2. Samtidig kan aktiver og gæld videreoverdrages
til et aktieselskab, der ejes 100 pct. af det i stk. 1 nævnte aktieselskab.
§ 69. Er det eksisterende realkreditinstitut en fond,
modtager fonden aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til
værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Fonden,
der herefter ikke er et realkreditinstitut, anses som en erhvervsdrivende
fond.
Stk. 2. Er det eksisterende realkreditinstitut en
forening, modtager foreningen aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte
aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af
instituttets gæld. Foreningen er herefter ikke et realkreditinstitut.
Stk. 3. En kreditforening kan i stedet gennemføre
omdannelsen ved, at foreningen opløses uden likvidation, og at aktier i det i
§ 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne
aktiver efter fradrag af instituttets gæld overdrages til en fond, der anses
som en erhvervsdrivende fond.
§ 70. I realkreditinstitutter, som har oprettet
seriereservefonde, må den nominelle aktiekapital i realkreditaktieselskabet
på tidspunktet for overdragelsen af aktierne til fonden eller foreningen ikke
overstige værdien af egenkapitalen fratrukket værdien af seriereservefondene.
Stk. 2. Vedtægterne for realkreditaktieselskabet skal
indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for andre aktionærer end
fonden eller foreningen, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere
end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet, jf. dog stk.
4 og 5.
Stk. 3. Hvis aktiver og gæld videreoverdrages efter
bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det overdragende selskab
indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning som de i stk. 2 nævnte.
Stk. 4. Ved sammenlægning af to realkreditinstitutter,
jf. § 66, der er omdannet i henhold til § 67, skal vedtægterne for det
fortsættende realkreditaktieselskab indeholde bestemmelser om
stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere
end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet.
Stk. 5. Ved sammenlægning af to aktieselskaber, som har
videreoverdraget aktiver og gæld efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal
vedtægterne for det fortsættende aktieselskab indeholde bestemmelser om
stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere
end halvdelen af stemmerettighederne i det fortsættende aktieselskab.
§ 71. De rettigheder og forpligtelser, som
obligationsejere og låntagere har i forhold til en serie og seriereservefond
i et eksisterende realkreditinstitut, berøres ikke af en omdannelse i henhold
til § 67.
§ 72. Beslutning om omdannelse efter § 67 træffes af
de pågældende institutters øverste myndighed med samme flertal, som i de
enkelte institutters vedtægter kræves til instituttets opløsning.
Overdragelserne efter § 68 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
§ 73. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i gælder med de
nødvendige tilpasninger for overdragelserne, jf. § 68, af instituttets
aktiver og gæld til et aktieselskab.
Stk. 2. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles
regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for
realkreditinstitutter gældende regnskabsregler.
Stk. 3. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§
134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes
tillige til økonomiministeren.
§ 74. En fond eller forening, der ejer et
realkreditaktieselskab, jf. § 69, ledes af en bestyrelse på mindst 5
medlemmer.
Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og
indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af
realkreditaktieselskabet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen.
Disse medlemmer skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen.
Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer m.v. kan ikke udgøre
mere end halvdelen af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal godkendes af
økonomiministeren. En godkendelse kan tilbagekaldes, når omstændighederne
taler herfor.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
valg og sammensætning af bestyrelsen.
§ 75. En fond eller forening, der ejer et
realkreditaktieselskab, jf. § 69, skal på forhånd underrette
økonomiministeren om direkte eller indirekte erhvervelse af bestemmende
indflydelse over en erhvervsvirksomhed samt om afhændelse af en sådan
indflydelse.
Stk. 2. Fonden eller foreningen indsender et
årsregnskab til økonomiministeren.
Stk. 3. § 90 gælder tilsvarende for fonden eller
foreningen.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
regnskabsaflæggelsen.
§ 76. I tilfælde af opløsning af en forening, der
ejer et realkreditaktieselskab, kan egenkapitalen ikke udloddes til
foreningens medlemmer.
Kapitel 13
Koncern- og ejerforhold
§ 77. Et realkreditinstitut kan oprette eller
erhverve bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver
funktioner i forbindelse med realkreditvirksomhed eller accessorisk
virksomhed. Der skal senest samtidig med selskabets oprettelse eller
erhvervelse ske indberetning herom til økonomiministeren. Lovens bestemmelser
gælder for sådanne virksomheder med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2. En virksomhed er et moderselskab, hvis den
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
2) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en
virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller
afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende
ledelsesorgan,
3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i
øvrigt,
4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer,
anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af
stemmerettighederne i virksomheden, eller
5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende
indflydelse over denne.
Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 2 angivne
tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et
kreditinstitut, er dattervirksomheder.
Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder
udgør en koncern.
Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt
holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet
udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i
dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,
og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut.
Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds
direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.
Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og
rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer
medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dettes
datterselskaber.
Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en
dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til
kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes
dattervirksomheder.
Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 11 om placeringsregler
m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en
koncern, hvor moderselskabet er realkreditinstitut, men alene for koncernen
som helhed, jf. dog stk. 10. For den del af en koncern, der består af
realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i kapitel 7 på et
konsolideret niveau.
Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 9, 11 a, og 15 om
solvens, om engagementsgrænser og om regnskab, revision og konsolidering samt
§ 61, stk. 3 og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de
nødvendige tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende
institutter i en koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt
holdingselskab eller er et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed.
Bestemmelserne i kapitel 9 om solvens og kapitel 15 om regnskab, revision og
konsolidering gælder ikke for den del af en koncern, der er
forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet
kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse. Modervirksomheden
påser overholdelsen af disse bestemmelser.
§ 78. Økonomiministeren skal på forhånd underrettes
om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte
erhvervelse af en kvalificeret andel i et realkreditinstitut samt sådanne
forøgelser af andelen, der medfører, at denne udgør eller overstiger en
grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at
realkreditinstituttet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct.
af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for
at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som
nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, hvis de pågældende kapitalejere skønnes
egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.
Stk. 4. Økonomiministeren kan ved godkendelse af en
erhvervelse af den i stk. 1 nævnte andel fastsætte en frist for
gennemførelsen af udvidelsen af andelen.
Stk. 5. Økonomiministeren kan suspendere behandlingen
af en ansøgning om et selskabs erhvervelse af den i stk. 1 fastsatte andel i
et realkreditinstitut, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union og
lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Økonomiministeren har en frist på 3 måneder fra
modtagelse af underretning om den påtænkte udvidelse af andelen til at
godkende eller afslå at godkende denne udvidelse.
Stk. 7. Når et realkreditinstitut får kendskab til
erhvervelser eller afhændelser af kapital, som hæver eller sænker andelen i
forhold til de grænser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal instituttet straks
give økonomiministeren meddelelse herom.
Stk. 8. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10
pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en
af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal på forhånd underrette
økonomiministeren herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige
stemmeretsindflydelse.
Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om
året og senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren meddelelse
om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i
realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.
§ 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en
af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, ikke
medvirker til en forsvarlig drift af instituttet, kan økonomiministeren
påbyde instituttet at følge bestemte retningslinier og ophæve den stemmeret,
der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele.
Stk. 2. Økonomiministeren ophæver den stemmeret, der er
knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen til forudgående underretning af økonomiministeren om
en udvidelse af andelen som omhandlet i § 78, stk. 1. Kapitalandelene
tildeles igen fuld stemmeret, hvis økonomiministeren kan godkende
erhvervelsen.
Stk. 3. Økonomiministeren ophæver den stemmeret, der er
knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har
erhvervet andele som omhandlet i § 78, stk. 1, uanset at økonomiministeren
har afslået at godkende denne forøgelse af kapitalandelen.
Kapitel 14
Inddragelse af godkendelse og opløsning
§ 80. Økonomiministeren inddrager den til et
realkreditinstitut udstedte godkendelse,
1) hvis realkreditvirksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter
godkendelsens meddelelse, eller
2) hvis realkreditvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Økonomiministeren kan inddrage den til et
realkreditinstitut udstedte godkendelse,
1) hvis realkreditinstituttet groft eller gentagne gange overtræder
bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
2) hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse
ikke opfylder de i § 9, stk. 2, nævnte krav til erfaring og vandel,
3) hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9, stk.
3 eller 5, eller
4) hvis et realkreditinstitut eller en koncern ikke opfylder kravet til
den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, og ikke har tilvejebragt
den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i § 53, stk. 4, fastsatte
frist.
Stk. 3. Afgørelser om inddragelse af godkendelse kan af
instituttet og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene senest
8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 81. Hvis et realkreditinstituts bestyrelse,
direktion eller revisorer må formode, at instituttet ikke længere opfylder
kravet til den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, skal de
pågældende straks meddele dette til økonomiministeren.
Stk. 2. Såfremt kravet til den ansvarlige kapital ikke
længere er opfyldt, jf. § 53, stk. 1 eller 2, kan økonomiministeren bestemme,
at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes
bestemmelser herom skal indkalde generalforsamlingen eller den efter
vedtægterne øverste myndighed og redegøre for instituttets økonomiske
forhold.
§ 82. Økonomiministeren kan anmelde
betalingsstandsning for et realkreditinstitut, når hensynet til
obligationsejernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke
tilbagekaldes af instituttet uden samtykke fra økonomiministeren.
§ 83. Inddrages godkendelsen af et
realkreditinstitut, skal realkreditvirksomheden afvikles, jf. dog stk. 2, 2.
pkt. Anden virksomhed må ikke optages, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved
likvidation, konkurs eller i henhold til § 67, skal afviklingens form,
indhold og gennemførelse godkendes af økonoministeren. I stedet for afvikling
kan økonoministeren godkende andre løsninger.
§ 84. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af et realkreditinstitut af generalforsamlingen eller
i realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde af den øverste
myndighed og gennemføres ved likvidation, jf. dog § 69, stk. 3.
Økonomiministeren kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse.
Overskrides fristen, kan økonomiministeren beslutte, at realkreditinstituttet
træder i likvidation.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende
opløsningsbestemmelser gælder med de nødvendige tilpasninger for
realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde.
§ 85. Et realkreditinstitut kan kun likvideres af
likvidatorer, der udnævnes af økonomiministeren. Økonomiministeren kan
suspendere realkreditinstituttets vedtægter om ledelsesmæssige beføjelser
under likvidationen.
§ 86. Bliver et realkreditinstitut insolvent, skal
økonomiministeren indgive konkursbegæring.
Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker
skifteretten efter forhandling med økonomiministeren en eller flere
kuratorer.
Stk. 3. Økonomiministeren har ret til at deltage i
møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning
i konkursboet skal sendes til udtalelse hos økonomiministeren.
§ 87. Økonomiministeren fastsætter regler om
gennemførelse af opløsning og konkursbehandling af realkreditinstitutter.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov om
økonomiministerens og Finanstilsynets beføjelser og om realkreditinstitutters
pligter over for økonomiministeren og Finanstilsynet gælder med de nødvendige
tilpasninger realkreditinstitutter, der har standset deres betalinger eller
er under opløsning.
Kapitel 15
Regnskab, revision og konsolidering
§ 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og
direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et
årsregnskab. Årsregnskabet består af balance (status), resultatopgørelse,
noter og årsberetning. Bestyrelse og direktion udarbejder desuden et
koncernregnskab, hvis realkreditinstituttet er modervirksomhed.
Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og direktionen. Mener et medlem af bestyrelse eller direktion, at
årsregnskabet ikke bør godkendes, eller ønsker et medlem at gøre instituttets
øverste myndighed bekendt med andre indvendinger mod årsregnskabet, skal det
fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor skal gives i
årsregnskabet.
§ 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede
af realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt
resultat.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter regler om
realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets
opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter,
værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab
for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab
eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder
ikke anvendelse på disse selskaber.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler
for regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftaler med.
Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der samlet
gives oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med henholdsvis
bestyrelsen og direktionen, jf. § 18 b, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre
samtlige engagementer i det pågældende regnskabsår.
Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives
oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 18 e-18 h.
Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår,
skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har
påtaget sig dette.
§ 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.
De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.
Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 2. Et realkreditinstituts moder-, søster- og
dattervirksomheders årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som
reviderer realkreditinstituttets årsregnskaber. Økonomiministeren kan i
særlige tilfælde dispensere fra dette krav.
Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. gælder for realkreditinstitutter. For
realkreditinstitutter organiseret som fonde eller foreninger anvendes disse
regler med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege
yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at
afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.
Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om
revisionens gennemførelse i realkreditinstitutter, herunder om oprettelse af
interne revisionsafdelinger og om revisionens medvirken ved kontrollen af
instituttets overholdelse af de i kapitlerne 4-6 fastsatte bestemmelser og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
§ 91. Økonomiministeren kan forlange en revisor, der
findes uegnet til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor,
der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes.
Stk. 2. Ved revisorskifte skal realkreditinstituttet og
revisor give økonomiministeren hver sin redegørelse for skiftet.
Stk. 3. Økonomiministeren kan pålægge revisorerne
herunder den fratrædende revisor enten alene eller sammen med den interne
revisionschef at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et
realkreditinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets
økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse,
direktion og revision skal ved underskrift på pålægget over for
Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.
Redegørelsen skal være vedlagt en udtalelse fra realkreditinstituttets
eksterne revision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne.
Redegørelsen skal forelægges realkreditinstituttets bestyrelse til
godkendelse. En kopi af redegørelsen indsendes til Finanstilsynet.
Stk. 5. Økonomiministeren kan kræve gennemført en
ekstraordinær revision i et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet kan
pålægges at betale for revisionens udførelse.
§ 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte
årsregnskab skal tillige med kopi af revisionsprotokollen og
bestyrelsesprotokollen, såfremt denne er påtegnet af revisor, senest 8 dage
efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt af
bestyrelsen, dog senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, være
modtaget af økonomiministeren.
Stk. 2. Realkreditinstituttet skal straks efter
generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er
forelagt til godkendelse, skriftligt meddele økonomiministeren, om regnskabet
er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet
foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det
endelige årsregnskab som godkendt af generalforsamlingen eller
repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være
modtaget af økonomiministeren senest 8 dage efter generalforsamlingen eller
repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal
finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Stk. 3. Realkreditinstituttet skal indsende
årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter
regnskabsårets udløb.
Stk. 4. Den reviderede resultatopgørelse og balance
skal af realkreditinstituttet senest to uger efter afholdelse af
generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er
godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på
realkreditinstituttets hjemsted. Tilsvarende offentliggørelse af regnskabet
for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb.
§ 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte
revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er
af afgørende betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder
tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de
varetager hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har
snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.
Kapitel 16
Tilsyn
§ 94. Finanstilsynet påser, at institutterne
overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven
undtagen § 18 a, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse
af forhold, der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i
medfør af loven.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er
fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber,
forbyde et udenlandsk kreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed her i
landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser,
hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
denne lov eller regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning,
der vedrører instituttet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne
lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.
Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en
koncern, hvor der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den
Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftaler med, kan økonomiministeren ved aftale overdrage ansvaret
for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med
realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.
§ 95. Et realkreditinstitut skal på forlangende
meddele Finanstilsynet enhver oplysning om instituttets forhold.
Stk. 2. De samlede udgifter ved tilsynet med
institutterne afholdes af disse i forhold til deres bogførte balancesum.
Stk. 3. Der afgives en årlig beretning om
tilsynsvirksomheden.
§ 96. De kompetente myndigheder i et andet land kan
efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i
de her i landet beliggende filialer af kreditinstitutter med hjemsted i det
pågældende land.
§ 97. I det omfang det skønnes nødvendigt for
bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske forhold, kan Finanstilsynet
indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse få adgang til de modervirksomheder, dattervirksomheder og
virksomheder, der er knyttet til realkreditinstituttet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan indhente oplysninger om fast
ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af
denne lov.
§ 98. De med tilsynet beskæftigede og eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig
straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem
deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i
summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller
dets låntagere kan identificeres.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives
1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og
politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2) under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs
eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at
redde realkreditinstituttet,
3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske
Union fører tilsyn med kreditinstitutter,
4) til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der
har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og
forsikringsselskaber eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under
forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres tilsynsopgaver,
5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling
og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige
revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under
forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres opgaver,
6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske
Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende
tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international
aftale,
7) til institutioner, der forvalter indlånsgarantier, under forudsætning
af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
8) til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under
forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af
pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af
betalingssystemer,
9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på
misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen,
10) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
11) til Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts
generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med
forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter under
betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller
midler til rådighed for afvikling af instituttet,
12) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission
nedsat af Folketinget,
13) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov
eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller
14) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,
der er truffet af Finanstilsynet.
Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet
modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk.
2 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige
oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 11, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter 1.
juni 1995.
Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses
alene det realkreditinstitut, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 16
vedrører.
§ 99. De med tilsynet beskæftigede må ikke være
medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i
realkreditinstitutter under tilsyn efter denne lov eller i disses
organisationer.
§ 100. Økonomiministeren kan overlade sine beføjelser
efter loven til Finanstilsynet.
Stk. 2. Overlader økonomiministeren sine beføjelser til
Finanstilsynet efter stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt
i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 4. Påbud fra Finanstilsynet, jf. § 94, stk. 2, om
berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel
4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6, kan indbringes
for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Afgørelser indbragt for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn kan indbringes
for domstolene senest 4 uger efter, at Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn
har meddelt den pågældende nævnets afgørelse.
§ 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold
til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.
stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,
jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.
stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Kapitel 17
Straffebestemmelser m.v.
§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4,
1. pkt., § 2, stk. 5, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18
c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i, § 19, §§ 25-42, §
44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57,
stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§
77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, § 91, stk. 2 og 4, §§ 92-93 og §
95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 20 straffes efter
aktieselskabslovens § 161, stk. 1 og 2. Overtrædelse af § 65 a, stk. 1-4,
straffes ikke, såfremt overtrædelsen alene skyldes fald i den ansvarlige
kapital, jf. § 53 a.
Stk. 3. I forskrifter udfærdiget i medfør af loven kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Personer, der er knyttet til et
realkreditinstitut, og som giver eller forsøger at give urigtige eller
vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til offentlige
myndigheder, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale
bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et
realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter,
direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået
kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder sådanne personer i et
finansielt holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et
realkreditinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 77,
stk. 10. Sædvanlige oplysninger om låntagers forhold kan videregives til
koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.
8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er
erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun
videregives med låntagers samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne
oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.
Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.
§ 102. Økonomiministeren kan som tvangsmiddel pålægge
et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer daglige eller
ugentlige bøder, hvis bestyrelsen, direktionen eller revisorerne undlader at
efterkomme påbud fra ministeren om
1) at meddele oplysninger om instituttets forhold,
2) at ændre en bestemt praksis.
Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 97, stk.
1, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan
økonomiministeren som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de
for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et
realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder,
hvis bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra
Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne
i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.
Kapitel 18
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 103. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede
realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk.
3-6.
Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 4. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter
§§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23g og § 28 c, samt de heri nævnte bestemmelser
gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2,
stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5,
stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan
opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af
realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.
Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §
10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om
indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk.
1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c
gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter.
Stk. 6. Lov om realkreditinstitutter og lov om
indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til
loven.
Stk. 7. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes
Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter
lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive
realkreditvirksomhed.
Stk. 8. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for
seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af
realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt
forfald af betalingsforpligtelser.
Stk. 9. Har låntagerne i en serie, der er oprettet
inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for
realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende
for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 10. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 11. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 103 a. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse
af en ifølge lov om realkreditinstitutter § 28 c ydet statsgaranti kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning.
Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan inddrive de i stk. 1 nævnte beløb ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 5. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-4 kan
indbringes for finansministeren.
§ 104. (Ophævet).
§ 105. Økonomiministeren kan tillade, at lovens
bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland
i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens bestemmelser om indekslån gælder ikke
for Grønland, men kan sættes i kraft for denne landsdel ved kongelig
anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
§ 103 i lov nr. 841 af 20. december 1989 er
sålydende:
§ 103. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 1)
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede
realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk.
3-7.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov om indeksregulerede
realkreditlån §§ 2 a - 2 f samt de heri nævnte bestemmelser gælder fortsat.
Stk. 4. Bestemmelsen i lov om realkreditinstitutter §
23 gælder fortsat, indtil boligministeren har udstedt regler i henhold til §
53, stk. 4.
Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter
§§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23 g og § 28 c, samt de heri nævnte bestemmelser
gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2,
stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5,
stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan
opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af
realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.
Stk. 6. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §
10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om
indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk.
1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c
gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter.
Stk. 7. Lov om realkreditinstitutter og lov om
indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til
loven.
Stk. 8. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes
Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter
lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive
realkreditvirksomhed.
Stk. 9. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for
seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af
realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt
forfald af betalingsforpligtelser.
Stk. 10. Har låntagerne i en serie, der er oprettet
inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for
realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende
for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 11. Bestemmelser i et realkreditinstituts
vedtægter, som er vedtaget før lovens ikrafttræden, og som er i strid med
bestemmelser i §§ 54-59, kan gøres gældende i en periode indtil 6 måneder
efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 10.
Stk. 12. Lån i henhold til lånetilbud efter de
hidtidige regler skal være udbetalt senest den 30. november 1990.
§ 3 i lov nr. 269 af 2. maj 1990 er sålydende:
§ 3
Stk. 1. Loven(* 2) træder i kraft den 1. juli 1990. Dog
træder § 1, nr. 2 og 3, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 16, finder anvendelse på
ombygningsarbejder, der udbydes den 1. juli 1990 eller senere, og til hvilke
der den 1. juli 1990 eller senere ydes tilsagn om offentlig støtte efter lov
om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 3. For de ombygningsarbejder, der er udbudt inden
den 1. juli 1990, og hvor tilsagn om offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og boligforbedring er ydet den 1. juli 1990 eller senere, kan §
1, nr. 16, finde anvendelse, såfremt arbejderne er gennemført under
iagttagelse af de i Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om
kvalitetssikring af byggearbejder fastsatte bestemmelser, og såfremt der er
foretaget en registrering, der efter Byggeskadefondens vurdering opfylder
kravene i § 69 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16.
§ 6 i lov nr. 367 af 8. juni 1990 er sålydende:
§ 6
Stk. 1. Loven(* 3) træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 4)
Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 4, nr. 3, finder anvendelse på
lån til ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i
perioden fra 16. maj 1990 til og med den 1. september 1990.
Overdragelsesdokumentet skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed
senest den 28. september 1990.
Stk. 3. § 1, nr. 3, og § 4, nr. 1, finder anvendelse på
lån, hvortil der er givet tilbud senest den 30. juni 1991. Lånet skal være
udbetalt senest den 30. juni 1992.
Stk. 4. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den
16. maj 1990. § 5, nr. 3, finder anvendelse på dokumenter udstedt efter den
21. december 1989, og i tilfælde af at der allerede er erlagt stempelafgift,
godtgøres denne efter anmodning.
Stk. 5. § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, finder
anvendelse for dokumenter, der er anmeldt til tinglysning efter den 21.
december 1989. Afgift kan tilbagebetales efter anmodning.
§ 3 i lov nr. 417 af 13. juni 1990 er sålydende:
§ 3
Stk. 1. Loven(* 5) træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 6)
Stk. 2. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de
hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 5, § 36 og § 103,
stk. 3, i realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, gælder
fortsat for lån ydet af institutter omfattet af realkreditloven.
Bestemmelserne i § 6 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs
Realkreditfond gælder fortsat for lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond.
§ 5 i lov nr. 584 af 20. august 1990 er sålydende:
§ 5
Stk. 1. Loven(* 7) træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 8)
Stk. 2. § 1 og § 3, nr. 3, finder anvendelse på lån til
ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i perioden fra
den 16. maj 1990 til og med den 31. december 1990. Overdragelsesdokumentet
skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed senest den 28. januar
1991.
§ 6 i lov nr. 900 af 28. december 1990 er sålydende:
§ 6
Loven(* 9) træder i kraft den 1. januar 1991.
§ 4 i lov nr. 229 af 13. april 1991 er sålydende:
§ 4
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 23, 25, 27, 31, 33,
34, 37, 39, 46, 48-50, 52, 54, 59, 61 og 65, samt lovens § 2(* 10) træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 11)
Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 15. april 1991.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, 20, 22, 24, 26, 28-30, 32,
35, 36, 38, 40-45, 47, 51, 53, 55-58, 60 og 66, træder i kraft den 1. januar
1992.
Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter boligbyggerilovens
kapitel 8, der er indsendt til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens
ikrafttræden, jf. stk. 1, sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond til
videre foranstaltning.
§ 3 i lov nr. 254 af 24. april 1991 er sålydende:
§ 3
Loven(* 12) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.(* 13)
§ 3 i lov nr. 377 af 6. juni 1991 er sålydende:
§ 3
Loven(* 14) træder i kraft den 1. juli 1991.
§ 33 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 er sålydende:
§ 33
Loven(* 15) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende(* 16) og
finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.
§§ 2 og 3 i lov nr. 932 af 27. december 1991 er sålydende:
§ 2
§ 59 gælder også for realkreditobligationer og andre
værdipapirer udstedt som led i udlånsvirksomheden, jf. § 1, stk. 3, og § 2,
stk. 1, inden lovens ikrafttræden og kan ikke af realkreditinstituttets
kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt forfald af
betalingsforpligtelser.
§ 3
Loven(* 17) træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 3 i lov nr. 378 af 20. maj 1992 er sålydende:
§ 3
Loven(* 18) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.(* 19)
§ 3 i lov nr. 1042 af 23. december 1992 er sålydende:
§ 3
Stk. 1. Lovens § 1,(* 20) nr. 1-16 og nr. 32, samt
lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 21)
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 18-27, træder i kraft den 1.
januar 1993.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 17 og 28-31, træder i kraft den
1. april 1993. Bestemmelserne i § 1, nr. 17 og 28-31, gælder for lånetilbud,
der afgives efter dette tidspunkt.
§ 3 i lov nr. 253 af 6. maj 1993 er sålydende:
§ 3
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af
boligministeren.(* 22)(* 23)
§ 2 i lov nr. 255 af 6. maj 1993 er sålydende:
§ 2
Loven(* 24) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.(* 25)
§ 4 i lov nr. 440 af 30. juni 1993 er sålydende:
§ 4
Stk. 1. Loven(* 26) træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om
boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og
realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er
givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.
§ 5 i lov nr. 441 af 30. juni 1993 er sålydende:
§ 5
Stk. 1. Loven(* 27) træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 28)
§§ 2 og 3 i lov nr. 279 af 27. april 1994 er sålydende:
§ 2
Loven(* 29) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.(* 30)
§ 3
Har realkreditinstituttet på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden på
grundlag af en bindende aftale indgået engagementer, der indebærer, at de i §
65 a, stk. 1 og 2, nævnte grænser overskrides, kan disse uanset bestemmelsen
i § 65 a, stk. 4, 1. pkt., videreføres indtil forfaldstidspunkt.
§ 15 i lov nr. 282 af 27. april 1994 er sålydende:
§ 15
Loven(* 31) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.(* 32)
§§ 3 og 4 i lov nr. 353 af 6. juni 1995 er sålydende:
§ 3
Stk. 1. Loven(* 33) træder i kraft den 15. juni 1995,
jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 15-20, 23, 26, 30, 33-37 og 39, træder
i kraft den 1. januar 1996.
§ 4
Stk. 1. Realkreditlovens § 18, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 6, gælder ikke for virksomhed, som udøves af de i
bestemmelsen nævnte personer inden den 5. april 1995.
Stk. 2. Har realkreditinstituttet inden den 29. april
1994 på grundlag af en bindende aftale indgået engagementer uden for
handelsbeholdningen, der indebærer, at de i § 65 a, stk. 1 og 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 33 og 34, nævnte grænser er overskredet, kan disse
uanset bestemmelsen i § 65 a, stk. 4, 1. pkt., videreføres indtil
forfaldstidspunkt, jf. § 3 i lov nr. 279 af 27. april 1994 om ændring af
realkreditloven. (Store engagementer m.v.).
Stk. 3. Har realkreditinstituttet 1. januar 1996 på
grundlag af en bindende aftale indgået engagementer, der indebærer, at de i §
65 c, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, nævnte grænser er
overskredet, kan disse uanset bestemmelsen i § 65 c, stk. 7, 1. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, videreføres indtil forfaldstidspunkt.
Stk. 4. § 54, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 24, gælder ikke for realkreditobligationer og værdipapirer i
øvrigt, som finansierer udlån ydet før 15. juni 1995.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, kan lånetilbud afgivet inden den 15.
juni 1995 effektueres.
§ 9 i lov nr. 354 af 6. juni 1995 er sålydende:
§ 9
Loven(* 34) træder i kraft den 15. juni 1995.
§ 3 i lov nr. 363 af 14. juni 1995 er sålydende:
§ 3
Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens(* 35) ikrafttræden.(*
36)
§ 4 i lov nr. 220 af 27. marts 1996 er sålydende:
§ 4
Stk. 1. Loven(* 37) træder i kraft den 1. april 1996,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 63, stk. 3, 1. pkt., i lov om boligbyggeri
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 2 træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 63 a, stk. 2, i lov om
boligbyggeri som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995
bevarer sin gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet
tilsagn om støtte inden udgangen af 1995.
§§ 2 og 3 i lov nr. 434 af 28. maj 1996 er sålydende:
§ 2
Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 om
ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond
(finansielle datterselskaber, implementering af kapitalkravsdirektivet,
præcisering af pantesikkerhed m.v.) uden tilladelse kan deltage som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde i ledelsen eller driften af
anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed
indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden
den 13. december 1995. Hvis en af bestemmelsen omfattet person påbegynder en
valg- eller funktionsperiode efter denne dato, skal den pågældende fratræde
senest 1 måned efter lovens ikrafttræden, medmindre tilladelse til at
fortsætte opnås.
§ 3
Loven(* 38) træder i kraft den 1. juni 1996.
§ 18 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 er
sålydende:
§ 18
Loven(* 39) træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 3 i lov nr. 314 af 14. maj 1997 er sålydende:
§ 3
Loven(* 40) træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.(* 41)
§§ 9 og 10 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 er sålydende:
§ 9
Stk. 1. Loven(* 42) træder i kraft den 1. januar 1998.
§ 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne
lovs 2, nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der foretages fra og med
den 9. april 1997. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have
udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 90, stk. 2, § 91, stk. 5, og § 91
a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 4 og 5, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 5, og § 19 b, stk. 1, i lov om banker
og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2,nr. 7 og 8, § 18 a, stk.
2, § 18 b, stk. 5, og § 18 c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 6, § 12, stk. 4, og § 12 b, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 3, § 12,
stk. 2, og § 12 b, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 5 og 6, § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, samt § 24
c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt., § 91 a,
stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og § 124, stk. 5 og 6, i lov om
forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, § 19 a,
stk. 2, 2. pkt., § 19 b, stk. 2 og 3, § 19 d, stk. 4, 2. pkt., og § 31, stk.
6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 8 og 10, § 18 b, stk. 2, 2. pkt., § 18 c, stk. 2 og 3, § 18 e, stk. 4, 2.
pkt., og § 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs §
3,nr. 6 og 13, § 12 a, stk. 2, 2. pkt., § 12 b, stk. 2 og 3, § 12 d, stk. 4,
2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved
denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., og § 12 b, stk. 2 og 3,
i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4 og 6, §
5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3. 2. pkt., og § 8 a,
stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7,
nr. 1 og 2, § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2,§ 24 f, § 24 i, stk. 3,
2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår,
der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og
dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved
lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov
om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og§ 5 f i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og
§ 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs
§ 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.
Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om
forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har
varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan
uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24
h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet
ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller
funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte
personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et
hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om
forsikringsvirksomhed,§ 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.
Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om
fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke
er omfattet af §§ 11 a-11 d, som affattet ved denne lovs § 5,nr. 4, kan
fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var
påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis en af bestemmelsen omfattet person
efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der
ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den
pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.
Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i
finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i
Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet
for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og
Bornholms Erhvervsfond.
Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om
værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1.
januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer
i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den
funktionsperiode, der var påbegyndt den 9. april 1997. Hvis de nævnte
personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern
revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,
stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.
Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den
1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern
revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8
omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt
aftalte udløbsdato.
Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i
henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 6 a, stk. 1, i
lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes af § 1, nr. 11, og § 2,
nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli
1998. De filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber og kredit- og
finansieringsinstitutter, der ikke er organiseret som aktieselskaber,
kommanditaktieselskaber eller en tilsvarende retsform, som allerede udøver
virksomhed i henhold til § 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller §
12, stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3, og § 5,
nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli
1998.
Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling
kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 8, § 34, stk. 1, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11, § 90, stk. 1, 2. pkt., i
realkreditloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25
c, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs
§ 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære
generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om
godkendelse af et årsregnskab.
Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er
valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter
omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret
revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære
generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om
godkendelse af et årsregnskab.
§ 10
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 3, men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særligefærøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 2. §§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. § 3 gælder for Færøerne og Grønland.
Økonomiministeriet, den 8. september
1997
Marianne Jelved
/ Jens Christian Nielsen
Officielle noter
(* 1) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 1989.
(* 2) Lovændringen vedrører § 39, stk. 5 og 6.
(* 3) Lovændringen vedrører § 25, stk. 1, § 26, stk. 3 og 5.
(* 4) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 9. juni 1990.
(* 5) Lovændringen vedrører § 24, stk. 5, § 36, § 103, stk. 3-12.
(* 6) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 14. juni 1990.
(* 7) Lovændringen vedrører § 26, stk. 3.
(* 8) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. august 1990.
(* 9) Lovændringen vedrører § 26, stk. 3.
(* 10) Lovændringen vedrører § 28, stk. 3, § 30, stk. 4, 5 og 7, §
31, stk. 5, 6 og 8 og § 32.
(* 11) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. april 1991.
(* 12) Lovændringen vedrører § 6, § 10, § 12, stk. 6, § 26, stk. 1, 5 og
6, § 27, stk. 1, 4 og 5, § 90, stk. 2 og 4, § 94, stk. 1 og § 104.
(* 13) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 25. april 1991.
(* 14) Lovændringen vedrører § 26, stk. 4.
(* 15) Lovændringen vedrører § 101, stk. 4 og § 103.
(* 16) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 1991.
(* 17) Lovændringen vedrører § 12, stk. 2, § 30, stk. 3, § 33, stk. 1-4, §
34, stk. 5, § 42, stk. 1-2, § 49, stk. 1, 2. pkt., § 49, stk. 2, 1. pkt., §
50, stk. 2, § 53, § 55, § 56, § 57, § 58, stk. 1-4, § 59, § 60, § 61, stk. 1,
§ 61, stk. 3, 1. pkt., § 62, § 65, stk. 1, § 77, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 80,
stk. 2, nr. 3, § 81, stk. 1-2, § 86, stk. 4, § 87, stk. 1, § 91, stk. 2-3, §
98, § 101, stk. 1 og 6.
(* 18) Lovændringen vedrører § 25, stk. 1-2, § 26, stk. 4-7, § 27,
stk. 4-6, § 34, stk. 6-8, § 36, stk. 6, § 37, stk. 3, 3. pkt., og §
70, stk. 2.
(* 19) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. maj 1992.
(* 20) Lovændringen vedrører § 10, § 12, stk. 4, stk. 6, 1. pkt.,
stk. 7-8, § 16, stk. 1, 1.-3. pkt., stk. 2-3, § 25, § 26, § 27, § 33,
stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., § 34, stk. 1, 2. pkt., § 35, stk.
2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., § 38, § 47 a, § 53 d, stk. 3-4, § 77, §
78, stk. 5, stk. 9, § 80, stk. 2, nr. 3, § 89, stk. 2-3, § 94, stk.
4, § 100, stk. 4, § 101, stk. 1 og stk. 6, § 102, stk. 3, § 104.
(* 21) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 24. december 1992.
(* 22) Lovændringen vedrører § 22, stk. 3-4, § 36, stk. 1-11 og § 36
a.
(* 23) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 1. juli 1993.
(* 24) Lovændringen vedrører § 25.
(* 25) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. maj 1993.
(* 26) Lovændringen vedrører § 30, stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 2, 1. pkt.,
stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 2. pkt., § 32, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og
stk. 4, 1. pkt.
(* 27) Lovændringen vedrører § 31 a.
(* 28) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 1. juli 1993.
(* 29) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, nr. 3, § 48, § 63, § 65, § 67, §
77, stk. 11 og § 101, stk. 1-2.
(* 30) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. april 1994.
(* 31) Lovændringen vedrører § 30, stk. 5 og 6 og § 40.
(* 32) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. april 1994.
(* 33) Lovændringen vedrører § 1, stk. 4, § 2, stk. 1, 4 og 5, § 3, stk.
3, § 4, stk. 2, § 18, stk. 2, § 28, stk. 4 og 6, § 30, stk. 5, 4. pkt., § 30,
stk. 6, 1. og 2. pkt., § 42, § 47, § 52, stk. 4, § 53, stk. 1, 2 og 5, § 53
a, stk. 2 og 3, § 53 c, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, § 53 d, stk. 4, § 53 g, § 53
h, § 54, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 56, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 4,
3. pkt., § 57, stk. 3, 2. pkt., § 61, stk. 1-3, § 62 a, stk. 1 og 2, § 63,
stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, § 65 a, stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5-7, §
65 b, stk. 1, § 65 c, § 77, stk. 1, stk. 10 og stk. 11, 2. og 3. pkt., § 98,
stk. 2 og 5, § 100, stk. 3 og 4, samt § 101, stk. 1 og 5.
(* 34) Lovændringen vedrører § 40, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt.
(* 35) Lovændringen vedrører § 39, stk. 7.
(* 36) Loven træder i kraft den 12. december 1995, jf. bekendtgørelse om
ikrafttræden af lov om ændring af lov om statsgaranti til lån til skoler og
forsøgsbyggeri m.v.
(* 37) Lovændringen vedrører § 28, stk. 5, 3. pkt., nu § 28, stk. 4,
3. pkt.
(* 38) Lovændringen vedrører § 3, stk. 2 og 3, § 8, stk. 2, § 9, stk. 3-5,
§ 10, § 11, stk. 1 og 2, § 12, stk. 6, § 18, stk. 3, § 28, stk. 5, § 30, stk.
1, § 31, stk. 1, § 36, stk. 1, § 42, stk. 5, § 50, stk. 3-5, § 52, stk. 1 og
2, § 65 a, stk. 5 og 6, § 65 c, stk. 5 og 6, § 65 d, § 77, stk. 3 og 9, § 78,
stk. 5, § 80, stk. 1-3, § 89, stk. 3, § 90, stk. 4, § 91, stk. 4, § 92, stk.
1 og 2, § 93, § 94, stk. 4, § 98, stk. 2 og 5, § 100 a, § 101, stk. 1 og 6, §
104.
(* 39) Lovændringen vedrører § 30, stk. 1, 2 og 4-7, § 31, stk. 1-5,
§ 31 a, § 32, § 32 a og § 40, stk. 4.
(* 40) Lovændringen vedrører § 39, stk. 7.
(* 41) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. maj 1997.
(* 42) Lovændringen vedrører § 12, stk. 1 og 3, stk. 6, 2. pkt., stk. 7-9,
§ 18 stk. 2-4, § 18 a-18 i, § 40, stk. 3-9, § 42, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk.
2, § 52, stk. 1, 5, § 62, stk. 1, § 89, stk. 4-5, § 90, stk. 1, 2. pkt., §
94, stk. 1, § 101, stk. 1 og 4.
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 204 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOVEN OG LOV OM DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND (FINANSIELLE DATTERSELSKABER, IMPLEMENTERING AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET, PRÆCISERING AF PANTESIKKERHED M.V.)1) Retsinformation · 8. juni 1995
- 2005-0002559 - påbud om berigtigelse af realkreditlån ophævet (22. juni 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. juni 2006
- Ankestyrelsens principafgørelse M-8-08 om boligydelseslån - banklån - rykning af pant - realkreditinstitut Retsinformation · 11. juli 2013
- Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på opnåelse af boligstøtte - boligydelseslån - rykning for lån efter realkreditloven (Til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til samtlige sociale nævn og til Kommunedata I/S) Retsinformation · 22. februar 2002
- 04-259.072 - påbud om berigtigelse af realkreditlån ophævet (19. juni 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juni 2006
- 1989 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND Retsinformation · 21. december 1989