Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af realkreditlov

Ikke gældende LBK nr 708 af 08/09/1997LovbekendtgørelseErhvervsministeriet19. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 64 afgørelser

Retsinformation 33, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 3, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af realkreditlov

Herved bekendtgøres realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 924 af 23. oktober 1996, med de ændringer, der følger af § 17 i lov nr.

1048 af 11. december 1996, § 2 i lov nr. 314 af 14. maj 1997 og af § 3 i lov

nr. 475 af 10. juni 1997.

Kapitel 1

Virksomhedsområde m.v.

§ 1. Denne lov gælder for realkreditinstitutter og

realkreditvirksomhed.

Stk. 2. Realkreditinstitutter er her i landet

registrerede institutter, der driver realkreditvirksomhed efter denne lov.

Stk. 3. Ved realkreditvirksomhed forstås ydelse af lån

mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af

realkreditobligationer.

Stk. 4. Realkreditlån må ikke ydes mod

sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. I de

tilfælde, hvor der til sikkerhed for realkreditlån tillige gives pant i

løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet.

Stk. 5. Ved realkreditobligationer forstås omsættelige

massegældsbreve eller fondsaktiver, som bærer betegnelsen

realkreditobligationer, som er udstedt ved realkreditvirksomhed efter denne

lov, og som er optaget til offentlig notering på en fondsbørs.

§ 2. Realkreditinstitutter kan yde lån mod pant i

fast ejendom, jf. dog § 1, stk. 4, på grundlag af udstedelse af andre

værdipapirer end realkreditobligationer.

Stk. 2. Realkreditinstitutter kan herudover drive

virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets

realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Økonomiministeren kan bestemme, at accessorisk

virksomhed skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og

Læs alt

Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Realkreditinstitutter må drive

forsikringsvirksomhed og pengeinstitutvirksomhed gennem datterselskaber.

Stk. 5. Realkreditinstitutter må ikke drive anden

virksomhed end virksomhed efter stk. 1-4.

§ 3. Realkreditvirksomhed kan foruden af

realkreditinstitutter udøves af et udenlandsk kreditinstitut gennem en filial

her i landet eller som grænseoverskridende aktivitet, såfremt det opfylder

følgende betingelser:

1) hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i

fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller andre

værdipapirer,

2) instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret

af et balanceprincip, og

3) realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal

efter hjemlandets lovgivning give indehaveren samme retsstilling, som

indehavere af realkreditobligationer har efter § 59.

Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder

alene lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 95,

stk. 1, § 101 og § 102.

Stk. 3. For udenlandske selskaber, der er

koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, jf. § 77, stk. 2-4, og som

udøver realkreditvirksomhed her i landet, gælder tillige lovens § 2, stk. 5,

og kapitel 7.

§ 4. Institutter, der driver realkreditvirksomhed her

i landet, er eneberettigede til at udstede realkreditobligationer her i

landet.

Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut kan dog udstede

realkreditobligationer her i landet som led i udlån mod pant i fast ejendom i

udlandet, hvis instituttet opfylder betingelserne i § 3.

§ 5. Realkreditinstitutter er eneberettigede til at

anvende betegnelser som realkreditinstitut, realkreditaktieselskab,

kreditforening, realkreditfond eller reallånefond, herunder oversættelse til

fremmede sprog af disse betegnelser. Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog

fortsat benytte denne betegnelse, ligesom KommuneKredit desuden kan benytte

betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Stk. 2. Et realkreditinstitut, der i medfør af § 67

omdannes til aktieselskab, er berettiget til at betegne sig som forening

eller fond, idet dog ordet aktieselskab eller deraf dannede forkortelser skal

tilføjes navnet.

Stk. 3. Andre værdipapirer end realkreditobligationer

må ikke bære denne betegnelse eller betegnelser, der er egnede til at

fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer.

§ 6. Aktieselskabsloven gælder for

realkreditinstitutter organiseret som aktieselskaber med de afvigelser, der

følger af nærværende lov.

Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse

og registrering gælder tilsvarende for realkreditinstitutter, der ikke er

aktieselskaber.

Kapitel 2

Godkendelse m.m.

§ 7. Realkreditinstitutter skal være aktieselskaber.

Stk. 2. Realkreditinstitutter skal godkendes af

økonomiministeren.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for de

realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at drive

realkreditvirksomhed.

§ 8. Ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af

en driftsplan med nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og

af realkreditinstituttets organisation.

Stk. 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger

om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller

stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en

betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet, samt om

størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel. Der skal endvidere oplyses om

alle, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.

§ 9. Godkendelse er betinget af, at

realkreditinstituttet har en aktiekapital på mindst 150 mio. kr., som skal

være indbetalt, inden instituttet registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Godkendelse kan nægtes, hvis et medlem af

realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve

stillingen eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til

at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

forsvarligt.

Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der

foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og

andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre

varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.

Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med

en virksomhed.

Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt

lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en

person, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4,

vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.

Stk. 6. Godkendelse kan desuden nægtes, hvis de i § 8,

stk. 2, nævnte kapitalejere ikke skønnes egnede til at sikre en forsvarlig

drift af realkreditinstituttet.

§ 10. Økonomiministeren kan efter de procedurer, der

er fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber,

suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af

realkreditinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med

hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftaler med.

§ 11. Har økonomiministeren ikke senest 6 måneder

efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse til at drive

realkreditvirksomhed afgivet udtalelse om ansøgningen, kan ansøgeren

indbringe sagen for domstolene.

Stk. 2. En afgørelse om nægtelse af godkendelse kan af

ansøgeren og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene senest 8

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 12. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Unionen har indgået aftale med, kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her

i landet gennem en filial 2 måneder efter, at økonomiministeren har modtaget

meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Stk. 2. Meddelelsen fra hjemlandets myndigheder skal

indeholde følgende oplysninger:

1) et program for filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de forretninger, der påtænkes,

2) filialens adresse,

3) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse,

4) størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal

og

5) oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende

ejerne af de udstedte realkreditobligationer.

Stk. 3. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Unionen har indgået aftale med, kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her

i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når økonomiministeren har

modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Stk. 4. Et finansieringsinstitut kan udøve den i stk. 1

og 3 nævnte virksomhed på de betingelser, der er fastsat i direktiver

vedtaget af De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftaler med.

Stk. 5. I tilfælde af ændring af et forhold, der er

givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-3 og 5, skal kreditinstituttet give

meddelelse herom til økonomiministeren, senest en måned før ændringen

foretages.

Stk. 6. Lovens bestemmelser gælder for filialer af

kreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union og lande, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, som agter at drive

realkreditvirksomhed her i landet, med de afvigelser, filialforholdet

nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale.

Stk. 7. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af

udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1, 4 og 6 nævnte

filialer.

Stk. 8. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer

repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse

herom, inden kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om

1) repræsentationskontorets adresse og

2) navne på repræsentationskontorets ledelse.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler i henhold

til stk. 6 samt regler om tilladelse til de i stk. 6 nævnte filialer af

udenlandske kreditinstitutter, herunder om, at økonomiministeren kan undtage

fra reglerne.

Kapitel 3

Ledelse

§ 13. Indkaldelse til generalforsamling skal ske

offentligt. Pressen skal have adgang til generalforsamlingen.

§ 14. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer,

hvoraf økonomiministeren udnævner et medlem.

Stk. 2. Direktionen skal bestå af mindst 2 personer.

§ 15. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om

aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et

realkreditinstitut midlertidigt driver anden virksomhed som led i afvikling

af overtagne panter.

§ 16. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt

revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har

ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre

bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer

og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder

under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for

aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne

revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de

pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der

føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et

bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller en intern

revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få

sine synspunkter indført i protokollen.

§ 17. Bestyrelsen og direktionen er ansvarlige for,

at instituttet følger en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig

praksis, og at der findes fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke

være medlem af instituttets bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder en instruks om

afgrænsningen af de dispositioner, som direktionen kan træffe uden

forudgående forelæggelse for bestyrelsen.

§ 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører

og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et

realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i

spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med

et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde

interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen

regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne

skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller

kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,

hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal

indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke

bevilge engagement til

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i realkreditinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i

henhold til realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår. Realkreditinstituttets valgte revision skal i

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt

kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad

overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder

også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab,

slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som

søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af

personkredsen i § 18 a, stk. 1, skal realkreditinstituttets bestyrelse

udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med disse

medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som

direktør i et realkreditinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt

betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om

gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for

samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage

sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions-

eller vicerevisionschef.

§ 18 c. Bestyrelsen skal for direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde

retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige

undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 18 a, stk.

3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal

den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive

erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger,

jf. § 18 a, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året

gennemgå realkreditinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse

og indberetning efter stk. 1 og § 18 b, stk. 5, og afgive erklæring i

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets

forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører

og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke

eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,

funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, jf. dog §§ 18 e - 18 i. De kan

dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan

direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive

selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres

stilling i realkreditinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar

afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i

foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at

fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer

kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre

virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold

til § 90, stk. 5.

§ 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan

være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et

datterselskab af realkreditinstituttets moderselskab, der driver virksomhed,

som realkreditinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan

give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere

realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller

investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver

virksomhed, som et realkreditinstitut må drive gennem et datterselskab, eller

virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i

medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Realkreditinstituttets årsregnskab skal

indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har

godkendt, jf. § 89, stk. 5. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og

afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt

engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for

ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår.

§ 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan

være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et

forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med

realkreditinstituttet, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den

pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give

tillladelse til hvervet, hvis realkreditinstituttet har erhvervet en

kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og realkreditinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan

være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte

selskaber, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et

realkreditinstitut kan være direktør i et moderselskab, en fond eller

forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde

kapitalandele i realkreditinstituttet.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et

realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet

udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i

realkreditinstituttets holdingselskab.

Stk. 3. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og

en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de

erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 18 f og 18 g, heraf 5 bestyrelser

i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over

50 mio. kr.

§ 19. Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af

bestyrelsen eller direktionen i et realkreditinstitut, kan kun udøves af

mindst to i forening.

Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et realkreditinstitut

ved dispositioner af større betydning, herunder afgivelse af lånetilbud og

ydelse af lån, kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer.

Dog kan en dertil bemyndiget person forpligte instituttet, hvis revisorerne

over for bestyrelsen har erklæret forretningsgangene sikkerhedsmæssigt

betryggende.

§ 20. Aktieselskabslovens kapitel 9 og § 115, stk. 1,

gælder for realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde med

de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der følger af nærværende

lov.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 51, stk. 2, gælder dog

ikke for realkreditinstitutter.

Stk. 3. Aktieselskabslovens § 115, stk. 1, gælder dog

ikke for ydelse af realkreditlån.

Kapitel 4

Lånetyper

§ 21. Ved et annuitetslån forstås et lån, hvor

ydelsen i rentebindingsperioden udgør en fast procentdel af hovedstolen.

Stk. 2. Ved et serielån forstås et lån, hvor afdraget

udgør en fast procentdel af hovedstolen.

Stk. 3. Ved et stående lån forstås et lån, hvis

hovedstol ikke afdrages, men forfalder til indfrielse ved lånets udløb.

Stk. 4. Ved et indekslån forstås et lån, hvis

hovedstol, restgæld og ydelse løbende indeksreguleres.

Stk. 5. Ved et nominallån forstås et lån, hvis

hovedstol, restgæld og ydelse ikke indeksreguleres.

Stk. 6. Ved kontantlån forstås lån, hvis hovedstol er

lig med kursværdien af de til lånet svarende obligationer. Ydelse af

kontantlån kan kun ske med økonomiministerens tilladelse.

§ 22. Indekslån med dertil svarende obligationer, der

afdrages efter serielånsprincippet, betegnes som type I.

Stk. 2. Indekslån med dertil svarende obligationer, der

afdrages efter annuitetsprincippet, betegnes som type AI.

Stk. 3. Indekslån med dertil svarende obligationer, der

ydes som stående lån, betegnes som type SI.

Stk. 4. Indekslån, der ydes enten som serielån eller

stående lån på grundlag af de samme obligationer, betegnes som type IJ.

§ 23. Indekslån med dertil svarende obligationer, der

ydes i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, betegnes som type IS.

Stk. 2. Afdraget udgør den første gang 1,4 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes to gange årligt, pr. 1.

januar og 1. juli, med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset.

Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning

i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens

arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes

afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning

i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget

efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det

halvårlige procentvise fald.

Stk. 5. Eventuel restgæld på et indekslån, type IS, ved

udløbet af lånets maksimale løbetid kan af realkreditinstituttet opsiges til

indfrielse med 1 måneds varsel. Til indfrielse af restgælden kan der ydes

indekslån, type IS.

§ 24. Den pålydende rente på indeksobligationer er

21/2 pct. Økonomiministeren kan dog fastsætte en anden pålydende rente.

Stk. 2. Ved første termin betales ikke afdrag på

indekslån.

Stk. 3. Indekslån må kun ydes, hvis efterstående

panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 4. Indekslåns hovedstol og restgæld samt

indeksobligationer reguleres på grundlag af det af Danmarks Statistik

offentliggjorte nettoprisindeks.

§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og

fritidshuse kan ikke ydes, så de afdrages langsommere end et 30-årigt

annuitetslån.

Kapitel 5

Ejendomskategorier, lånegrænser og

løbetider m.v.

Ejerboliger til helårsbrug

§ 26. Lån til ejerboliger til helårsbrug ydes efter

bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse af ejerboliger til helårsbrug kan

ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct.

Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for

en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Fritidshuse

§ 27. Lån til fritidshuse kan ydes som nominallån

inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Private andelsboliger

§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter

bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i

henhold til § 65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller

indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid

er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boligbyggeri nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. og med en løbetid på maksimalt 50 år.

Stk. 4. Til andre formål kan ydes nominallån inden for

en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 64 a,

stk. 1, i lov om boligbyggeri nævnte formål kan der ydes lån ud over en

lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af

långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse.

Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes,

såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.

Private beboelsesejendomme til udlejning

§ 29. Lån til private beboelsesejendomme til

udlejning ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller

indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid

er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for

en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Alment boligbyggeri

§ 30. Lån til alment boligbyggeri ydes efter

bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115,

stk. 1-4, i lov om almene boliger m.v., herunder af forsøgsbyggeri i henhold

til kapitel 10 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS,

inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til ekstraordinære renoveringsarbejder kan i

ganske særlige tilfælde og med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes

indekslån, type I eller IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes

ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af

långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er

50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader,

øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og

forbedring af miljøet i alment byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for

en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud

over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke

overstige de godkendte udgifter.

Stk. 5. Til nedsættelse af beboerindskud i tidligere

lette kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan

ydes indekslån, type IS, mod garanti fra kommunalbestyrelsen for hele lånet.

Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens

godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale

løbetid er 30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse

almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers

omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne

renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.

Stk. 7. Lån efter stk. 2, 4 og 5, må alene ydes,

såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger

m.v. Lån efter stk. 6, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn

om støtte efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering

m.v.

Ungdomsboliger

§ 31. Lån til ungdomsboliger ydes efter

bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller

ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, kan med kommunalbestyrelsens

godkendelse ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den

maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige

udgifter.

Stk. 3. Til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til

energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud

over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke

overstige de godkendte udgifter.

Stk. 4. Til andre formål end opførelse, ejerskifte, om-

og tilbygning eller de i stk. 3 nævnte kan med kommunalbestyrelsens

godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale

løbetid er 30 år.

Stk. 5. Lån efter stk. 3 må alene ydes, såfremt der er

givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v.

§ 31 a. (Ophævet).

Ældreboliger

§ 32. Til andre formål end opførelse, ejerskifte

eller om- og tilbygning kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes

nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet

af reglerne i kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån,

type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en

lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af

långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er

50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

Industri- og håndværksejendomme

§ 33. Lån til industri- og håndværksejendomme ydes

efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller

indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid

er 30 år.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for

en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Kollektive energiforsyningsanlæg

§ 34. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan

ydes efter bestemmelserne i § 33. Såfremt der stilles kommunal garanti efter

bestemmelsen i stk. 7, kan lån til kollektive energiforsyningsanlæg dog ydes

efter bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 2. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af

kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes nominallån. Den maksimale løbetid

er 30 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 3. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af

kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg kan

ydes indekslån, type I. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke

overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 4. Til kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg, der i overvejende grad baseres på indenlandske,

herunder vedvarende, energikilder kan ydes indekslån, type I eller type AI.

Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte udgifter.

Stk. 5. Til kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg kan ydes supplerende nominallån til finansiering af

hele eller en del af terminsydelsen i de første 5 år af løbetiden for et

allerede optaget nominallån.

Stk. 6. Lån efter stk. 2-5 må alene ydes mod en garanti

stillet af en eller flere primærkommuner. Garantien skal omfatte den del af

lånet, der har sikkerhed ud over en lånegrænse på 60 pct. Garantien skal dog

mindst dække 40 pct. af den samlede långivning ydet efter stk. 2-4.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler

om långivningen efter stk. 2-7. Regler om afgrænsningen af forskellige typer

kollektive energiforsyningsanlæg efter stk. 4 fastsættes efter forhandling

med miljø- og energiministeren.

Kontor- og forretningsejendomme

§ 35. Lån til kontor- og forretningsejendomme samt

hoteller ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller

indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid

er 30 år.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for

en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Landbrugsejendomme m.v.

§ 36. Lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme,

gartnerier m.v. ydes efter bestemmelserne i stk. 2-11.

Stk. 2. Uanset låneformål kan der ydes nominallån eller

indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 45 pct. Såfremt der samtidig

optages indekslån, type IJ, på mindst 20 pct. af ejendommens værdi, jf. stk.

4 og 5, kan der ydes nominallån inden for 70 pct. af ejendommens værdi. Den

maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 3. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type

SI, inden for en lånegrænse på 45 pct. Lånet kan dog højst udgøre et beløb

svarende til 25 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 10 år.

Indekslån, type SI, kan refinansieres senest ved afslutningen af lånets

løbetid. Den samlede løbetid på SI-lånet og refinansieringslånet kan højst

udgøre 30 år. Ved refinansiering af SI-lån bevares den hidtidige

prioritetsstilling for nye lån. Det ved SI-lånets optagelse udstedte

pantebrev skal indeholde vilkår herom.

Stk. 4. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type

IJ, inden for en lånegrænse på 50 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet

kan ydes som stående lån inden for en lånegrænse på 25 pct. Lånet kan ydes

som serielån inden for en lånegrænse på 50 pct.

Stk. 5. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type

IJ, med en løbetid på 10 år. Lån efter 1. pkt. kan refinansieres med lån med

en løbetid på maksimalt 20 år. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt.

bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån.

Stk. 6. Lån efter stk. 5 kan ydes som stående lån. Lån

efter stk. 5 kan ydes som serielån, der amortiseres som et indekslån med en

løbetid på 30 år, men hvor restgælden forfalder efter 10 år.

Stk. 7. Ved ydelse af indekslån, type IJ, skal

provenuet mindst udgøre 65.000 kr. for den enkelte ejendom, hvilket beløb

reguleres en gang årligt på grundlag af udviklingen i det af Danmarks

Statistik pr. 1. januar 1992 beregnede reguleringsindeks for boligbyggeri og

med afrunding til nærmeste hele 1.000 kr. Reguleringen har virkning fra

offentliggørelsen af dette indeks.

Stk. 8. Finansministeren bemyndiges til at lade

indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for indekslån, type IJ, og

til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse

økonomiske grænser m.v.

Stk. 9. Indekslån, type IJ, der er ydet som stående

lån, skal refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Lån efter

1. pkt. refinansieres ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde

obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. De ved lånenes

optagelse udstedte pantebreve indestår på sådanne vilkår, at nye lån stilles,

som om nye lån efter stk. 4 optages med bevarelse af den hidtidige

prioritetsstilling. 1.-3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 10. Nominallån, der er ydet samtidig med et

indekslån, type IJ, og som på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af

ejendommens værdi, forfalder til indfrielse, hvis det pågældende indekslån,

type IJ, indfries ekstraordinært helt eller delvis og herefter udgør mindre

end 20 pct. af ejendommens værdi. I pantebrevet skal optages bestemmelse

herom.

Stk. 11. Økonomiministeren kan fastsætte regler om

långivningen efter stk. 2-10.

§ 36 a. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige

for optagelse af indekslån, type SI og IJ, der optages til indfrielse af lån

i realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond, er fritaget for

tinglysningsafgift, hvis dokumenterne indleveres til tinglysning senest den

31. december 1994.

Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål

§ 37. Lån til ejendomme til sociale, kulturelle og

undervisningsmæssige formål ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller

indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid

er 30 år.

Stk. 3. Til om- og tilbygning m.v. kan ydes indekslån,

type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Lånet må højst udgøre 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. med henblik på

installering af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på

indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes nominallån eller

indekslån, type I, ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for

den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale

løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige

udgifter.

Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for

en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Andre ejendomme

§ 38. Til andre ejendomme, herunder ubebyggede

grunde, kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 40 pct. Den maksimale

løbetid er 30 år.

§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i

overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov

om sanering, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må

ikke overstige den del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af

ejendommens leje- eller brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de

støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og

50 år for indekslån.

Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i

overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf.

lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse

eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes

indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter.

Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning

kan der til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes

nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og

indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter.

Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen

for lån til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra

stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over

lånegrænsen.

Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del

af de støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens

leje- eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver

panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for

lån efter stk. 6.

Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og

boligforbedring til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan mod

offentlig garanti ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den

maksimale løbetid er 30 år for både nominallån og indekslån, type I.

Panteretten rykker uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der

tinglyses på ejendommen.

Stk. 7. Til de ejendomme, der er nævnt i § 1 a, stk. 1,

i lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr.

723 af 4. september 1995 med senere ændringer, kan der ydes lån ud over

lånegrænsen for den pågældende ejendom mod statsgaranti efter den nævnte lov.

§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan

lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt

der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis

det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være

ydet med det bevilgede beløb.

Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i

øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der

stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev.

Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i

øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument,

såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.

Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i

øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst

adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får

endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 5. Når betingelserne for at udbetale lånet i

øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med

præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse

slettes.

Stk. 6. I sikkerhedsgrundlaget for

realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i alment

boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige

boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare

lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i

medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare

realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen.

Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens

indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende

realkreditobligationer.

Stk. 7. Indehavere af rettigheder over obligationer

udstedt i de serier, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 4,

kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende

over for realkreditinstitutterne.

Stk. 8. Realkreditinstitutter kan indgå aftale med

låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere

(fastkursaftale).

Stk. 9. Økonomiministeren kan fastsætte regler om

ydelse af lån m.v. efter stk. 1-4.

Kapitel 6

Værdiansættelse og låneudmåling

§ 41. Instituttet skal ansætte en kontantværdi af

ejendommen til brug for låneudmålingen.

Stk. 2. Værdien skal ligge inden for det beløb, som en

kyndig erhverver med kendskab til pris- og markedsforholdene for den

pågældende type ejendom må skønnes at ville betale for ejendommen. Forhold,

der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Stk. 3. Instituttet skal ved værdiansættelsen tage

hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- eller strukturforhold.

§ 42. Lån kan ydes på grundlag af værdien af fast

ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være

påført pantebrevet eller ved gældsovertagelse gældsovertagelseserklæringen,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom,

der enten er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består

af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke

anvendelse. Det er en betingelse herfor, at der foreligger et tinglyst

dokument, ifølge hvilket der er knyttet en brugsret til en bestemt del af

ejendommen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom samt om de nærmere

betingelser i øvrigt for belåning af en ideel anpart.

Stk. 3. Ud over grund og bygninger kan

bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens

§ 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den

faste ejendom, medtages i låneudmålingsgrundlaget.

Stk. 4. I låneudmålingsgrundlaget kan uanset stk. 3

medtages det til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af

tinglyst pantebrev i den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38,

såfremt dette alene skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den

faste ejendom, og såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom

opnås pant i dette tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47 b,

stk. 2.

Stk. 5. Indekslån til ejendomme bortset fra kollektive

energiforsyningsanlæg kan alene ydes på grundlag af værdien af grund og

bygninger samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38.

§ 43. Økonoministeren fastsætter regler om

værdiansættelse.

§ 44. Lånet udmåles således, at det kontante provenu

ligger inden for de i §§ 26-39 anførte lånegrænser for den pågældende

ejendomskategori.

Stk. 2. Økonoministeren fastsætter regler om

låneudmåling.

§ 45. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvilke

ejendomme der hører til de enkelte ejendomskategorier, samt om indfrielse af

lån, hvis ejendommen overgår til anden ejendomskategori.

Stk. 2. Såfremt en ejendom består af flere

ejendomskategorier, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for de

enkelte ejendomskategorier.

Stk. 3. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80

pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, kan hele ejendommen dog belånes

efter reglerne for denne ejendomskategori.

§ 46. Ethvert lånetilbud skal være ledsaget af

oplysninger til bedømmelse af lånets effektive debitorrente.

§ 47. Instituttets satser for gebyrer, indskud og

løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil

der ydes statsstøtte, skal godkendes af økonomiministeren efter forhandling

med boligministeren.

§ 47 a. Det skal fremgå af låneaftalen, at låntager

skal være forpligtet til at acceptere en hel eller delvis omlægning af et

realkreditlån til et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på tilsvarende

vilkår, såfremt realkreditlånet er ydet i strid med bestemmelserne i lovens

kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.

Stk. 2. Alle omkostninger i forbindelse med omlægningen

påhviler realkreditinstituttet, medmindre det af realkreditinstituttet

godtgøres, at låntageren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet

i strid med bestemmelserne nævnt i stk. 1.

Kapitel 7

Obligationsudstedelse og balanceprincip

§ 48. Midler fremkommet ved udstedelse af

realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån

mod pant i fast ejendom.

Stk. 2. Overskydende midler fra en blokemission kan

midlertidigt anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med

tilnærmelsesvis samme betalingsrække.

Stk. 3. Udstedelse af realkreditobligationer og andre

værdipapirer efter stk. 1 kan tillige ske i forbindelse med

realkreditinstituttets indgåelse af kursaftaler. Midler, der fremkommer efter

emission efter 1. pkt., skal anbringes i sikre og likvide værdipapirer eller

som indlån i kreditinstitutter i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme

løbetid eller opsigelsesfrist som de til udstedelsen knyttede

fastkursaftaler.

§ 49. Forskellen mellem de fremtidige betalinger på

udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og

pantebreve og af økonomiministeren godkendte finansielle instrumenter på den

anden side skal kunne opgøres. De opgjorte årlige udbetalinger må i ethvert

fremtidigt år højst afvige fra de årlige indbetalinger med et beløb svarende

til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital.

Stk. 2. Den renterisiko, der følger af, at de

fremtidige årlige udbetalinger afviger fra de årlige indbetalinger, må højst

udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ved

renterisiko forstås instituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1

procentpoint.

Stk. 3. Realkreditinstituttet må på intet tidspunkt

påføres risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene

eller valutasammensætningen for udstedte realkreditobligationer og andre

værdipapirer på den ene side og pantebreve og af økonomiministeren godkendte

finansielle instrumenter på den anden side.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om

obligationsudstedelse og balanceprincip.

Kapitel 8

Virksomhed i udlandet

§ 50. Et realkreditinstitut, der ønsker at etablere

en filial i et andet land, skal meddele dette til økonomiministeren sammen

med følgende oplysninger om filialen:

1) i hvilket land filialen ønskes etableret,

2) et program for filialen, herunder oplysninger om organisation og de

forretninger, der påtænkes,

3) filialens adresse og

4) navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse.

Stk. 2. Økonoministeren videresender de i stk. 1 nævnte

oplysninger samt oplysninger om instituttets ansvarlige kapital til de

kompetente myndigheder i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af

alle disse oplysninger og underretter realkreditinstituttet herom.

Stk. 3. Økonomiministeren kan dog undlade at fremsende

de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at

realkreditinstituttets administrative strukturer og finansielle situation er

forsvarlige under hensyntagen til den påtænkte etablering. Økonomiministeren

giver instituttet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af alle

de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 4. Hvis økonomiministeren finder ikke at kunne

videresende de nævnte oplysninger, kan instituttet indbringe denne afgørelse

for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt instituttet.

Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at

meddele økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i

de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1

måned inden, at ændringen foretages.

§ 51. Et realkreditinstitut, der ønsker at udøve

virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land,

skal give økonomiministeren meddelelse herom med angivelse af, hvilke

aktiviteter der ønskes udøvet.

Stk. 2. Økonomiministeren videregiver den i stk. 1

omhandlede meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet senest en

måned efter modtagelsen af denne meddelelse.

Stk. 3. Økonomiministeren kan forbyde et

realkreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed i et andet land gennem

filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet

groft eller gentagne gange har overtrådt de lovbestemmelser, som det

pågældende værtsland har vedtaget i medfør af direktiver om kreditinstitutter

vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, og det ikke ved påbud

eller sanktioner har været muligt at bringe lovovertrædelserne til ophør.

§ 52. Ved långivning i andre lande gælder de i

kapitlerne 4-5 fastsatte bestemmelser om indekslån ikke. Desuden gælder

bestemmelserne i § 25, § 34, § 39, § 42, stk. 2-4, og §§ 46-47 ikke.

Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om

maksimale løbetider.

Stk. 2. Ved långivning i andre lande til de af § 28 og

§§ 30-32 omfattede ejendomme gælder reglerne i § 29, jf. dog stk. 3.

Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3 og 4, ved

långivning i andre lande.

Stk. 3. Realkreditinstituttet kan yde lån i andre lande

inden for de i kapitel 5 fastsatte højeste lånegrænser for hver

ejendomskategori, inden for hvilke instituttet kan yde lån uden supplerende

sikkerhed. Lån kan ydes ud over disse lånegrænser mod selvskyldnergaranti fra

en offentlig myndighed, et pengeinstitut eller et forsikringsselskab.

Stk. 4. Er garantien for lån efter stk. 3, 2. pkt.,

stillet af et pengeinstitut eller forsikringsselskab, kan lånet alene ydes på

grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, jf.

§ 2, stk. 1.

Stk. 5. Ved långivning i udlandet kan økonomiministeren

undtage fra forbudet i § 1, stk. 4, 1. pkt.

Kapitel 9

Solvens

§ 53. I et realkreditinstitut skal den ansvarlige

kapital og den kortfristede supplerende kapital, jf. § 53 g, stk. 1, til

enhver tid mindst udgøre 8 pct. af realkreditinstituttets risikovægtede

aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, dog mindst 150 mio. kr. For

så vidt angår poster med markedsrisiko, vedrører kravet efter 1. pkt. alene

realkreditinstituttets handelsbeholdning, jf. § 53 h, stk. 1, samt

valutapositioner.

Stk. 2. Kravet til den ansvarlige kapital og den

kortfristede supplerende kapital, bortset fra kravet om mindst 150 mio. kr.,

skal være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i

realkreditinstituttet i øvrigt.

Stk. 3. Økonomiministeren kontrollerer mindst to gange

om året, om realkreditinstituttet opfylder kravene i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut ikke opfylder

kravet i stk. 1 eller stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist, inden

for hvilken disse krav skal være opfyldt.

Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler om

risikovægtning af aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, samt om

kontrol med opfyldelsen af solvenskravet. Økonomiministeren fastsætter

endvidere regler om opgørelse og indberetning af realkreditinstituttets

samlede renterisici.

§ 53 a. Et realkreditinstituts ansvarlige kapital

beregnes som summen af kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e og den

supplerende kapital opgjort efter § 53 c og § 53 e, med fradrag af de i § 53

d nævnte beløb.

Stk. 2. Den supplerende kapital må sammen med den

kortfristede supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af

kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e.

Stk. 3. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om

opgørelsen af den ansvarlige kapital, herunder om medregning af og vilkår for

optagelse af andre kapitalelementer og betingelser for medregning af den

kortfristede supplerende kapital, jf. § 53 g, stk. 1.

§ 53 b. Kernekapitalen består af

1) realkreditinstituttets seriereservefonde i serier, hvor der ikke er

tilbagebetalingspligt til låntagerne,

2) den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf.

§ 57, stk. 2, som ikke kan komme til udbetaling,

3) indbetalt aktiekapital,

4) overkurs ved emission og

5) andre reserver.

Stk. 2. Kernekapitalen reduceres med

realkreditinstituttets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og

årets løbende underskud.

§ 53 c. Den supplerende kapital består af

1) opskrivningshenlæggelser,

2) den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, der

modsvarer kravet i § 53, stk. 2, og

3) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.

Stk. 2. Udstedes kapital som nævnt i stk. 1, nr. 3, i

form af massegældsbreve, skal realkreditinstituttet benævne disse

kapitalbeviser.

§ 53 d. Har et realkreditinstitut en kapitalandel i

et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af

sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved

beregningen af realkreditinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages

realkreditinstituttets efterstillede kapitalindskud i det pågældende kredit-

eller finansieringsinstitut.

Stk. 2. Har et realkreditinstitut andre end de i stk. 1

nævnte kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og

finansieringsinstitutter, der tilsammen overstiger 10 pct. af

realkreditinstituttets ansvarlige kapital før de i stk. 1 og 4 nævnte

fradrag, fradrages den overskydende del.

Stk. 3. Et realkreditinstitut skal ikke fradrage

kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og

finansieringsinstitutter som sammen med realkreditinstituttet er omfattet af

konsolidering.

Stk. 4. Et realkreditinstitut, der ejer kapitalandele i

et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, skal ved beregning af

realkreditinstituttets ansvarlige kapital fradrage et beløb svarende til den

andel af forsikringsselskabets solvensmargen, som svarer til den direkte

eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets selskabskapital. Har

forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved

beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog

mindst den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelsen af de her i landet

gældende regler for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i

landet.

§ 53 e. Et realkreditinstituts kernekapital,

opskrivningshenlæggelser samt eventuelle andre kapitalelementer, jf. § 53 a,

stk. 3, skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det

tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i

det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til

dækning af risici eller tab.

§ 53 f. I serier med tilbagebetalingspligt, der er

åbnet før den 1. januar 1973, kan kravet til den ansvarlige kapital opfyldes

med den i § 53 c, stk. 1, nr. 2, nævnte kapital.

Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er

åbnet før den 1. januar 1973, kan den i § 53 b, stk. 1, nr. 2, nævnte

kapital, som ikke medgår til dækning af kravet til seriens ansvarlige

kapital, medregnes som kernekapital ved opfyldelsen af kravet til den

ansvarlige kapital for realkreditinstituttet i øvrigt. Det beløb, som

medregnes efter 1. pkt., må dog ikke overstige kernekapitalen i

realkreditinstituttet i øvrigt.

§ 53 g. Ved kortfristet supplerende kapital forstås

kapitalindskud med en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst

2 år.

Stk. 2. Kortfristet supplerende kapital kan alene

medregnes til kapitaldækning af poster med markedsrisiko. Kortfristet

supplerende kapital kan højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med

markedsrisiko.

§ 53 h. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser om,

hvilke poster der indgår i handelsbeholdningen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade,

at et instituts nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den

kortfristede supplerende kapital. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler

for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Kapitel 10

Hæftelsesforhold m.v.

§ 54. Realkreditinstituttet kan yde lån og udstede

realkreditobligationer og andre værdipapirer til finansiering heraf.

Stk. 2. Ydelse af lån og udstedelse af

realkreditobligationer og andre værdipapirer kan ske i serier. Udstedelse af

realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 2, stk. 1, kan ikke ske i

samme serie.

Stk. 3. Det kan i vilkårene for en serie bestemmes, at

indehaverne af realkreditobligationer eller andre værdipapirer alene kan

rette deres krav mod den pågældende serie eller serier, som hæfter solidarisk

hermed, jf. § 56, stk. 4.

§ 55. For lånet hæfter låntagerne både med det

pantsatte og personligt over for serien henholdsvis realkreditinstituttet i

øvrigt.

Stk. 2. For de forpligtelser, realkreditinstituttet i

øvrigt har påtaget sig, hæfter låntagerne ikke.

§ 56. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at

låntagerne ud over lånet hæfter solidarisk over for serien for et beløb

svarende til en nærmere fastsat andel af pantebrevets hovedstol med fradrag

af en forholdsmæssig andel af seriereservefondens midler. Låntagerne hæfter

ikke personligt for dette beløb.

Stk. 2. En serie kan optage supplerende kapital i form

af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c,

stk. 1, nr. 3. Den solidariske hæftelse efter stk. 1 kan ikke gøres gældende

over for låntagerne til dækning af krav fra indskydere af supplerende kapital

i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53

c, stk. 1, nr. 3. For serier med tilbagebetalingspligt åbnet før den 1.

januar 1973 finder 1. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 3. En serie hæfter ikke for de forpligtelser,

realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig.

Stk. 4. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at

serien hæfter for andre seriers forpligtelser. Et sådant vilkår kan kun

fastsættes, hvis disse andre serier indeholder tilsvarende vilkår. I serier,

som efter 1. pkt. hæfter indbyrdes, må der alene være udstedt

realkreditobligationer, jf. § 54, stk. 2, 2. pkt.

§ 57. For serier, hvori låntagerne hæfter solidarisk,

eller hvor der er truffet bestemmelse efter § 54, stk. 3, skal

realkreditinstituttet oprette en seriereservefond. For andre serier eller

grupper af serier kan instituttet vælge at oprette en seriereservefond.

Stk. 2. Det kan i vedtægterne eller lånevilkårene

bestemmes, at låntagerne ved indfrielse af lånet har krav på at få udbetalt

en andel af seriereservefonden.

Stk. 3. Seriens indtægter består af rente og lignende

af pantebreve, indskud, bidrag, gebyr og lignende indtægter samt afkast af

seriens aktiver og ikke-balanceførte poster. Seriens udgifter består af rente

og lignende af obligationer og andre værdipapirer, udbetalinger af

reservefondsandele, udgifter til administration og lignende udgifter

forbundet med optagelse og forrentning af supplerende kapital i form af

værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk.

1, nr. 3, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på seriens aktiver og

ikke-balanceførte poster samt andelen af realkreditinstituttets skat.

§ 58. Seriereservefondens midler skal holdes adskilt

fra øvrige midler i realkreditinstituttet.

Stk. 2. Der skal ske overførsel af midler til en serie

fra realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt det er nødvendigt for at opfylde

kravet til seriens ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 2, medmindre en sådan

overførsel medfører, at realkreditinstituttet i øvrigt ikke længere vil kunne

opfylde kravet i § 53, stk. 2.

Stk. 3. Realkreditinstituttet kan i vedtægterne eller

lånevilkårene fastsætte, at der skal overføres midler fra seriereservefonden

til realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt seriereservefonden er eller

bliver større end fastsat i § 53, stk. 2.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om

serier.

§ 59. Erklæres et realkreditinstitut konkurs,

anvendes seriernes midler til betaling af krav fra indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk.

1, i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefonde samt

krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte

fordringer. Derefter dækkes de i § 57, stk. 2, nævnte krav. Overskydende

midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs,

anvendes midler i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier

med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne

renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog

højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende

pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8

pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår

herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 3. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i

overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere

af realkreditobligationer og andre værdipapirer samt krav på de fra

konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer betales dog

i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i

konkurslovens § 97 nævnte fordringer.

Kapitel 11

Placeringsregler m.v.

§ 60. Et realkreditinstitut skal mindst have anbragt

midler i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi svarende til 60 pct.

af realkreditinstituttets ansvarlige kapital med fradrag af det beløb,

hvormed den solidariske hæftelse er medregnet i denne kapital, og med tillæg

af midler i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i den

ansvarlige kapital.

§ 61. Et realkreditinstitut må ikke erhverve

ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, der

driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2,

stk. 4, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets ansvarlige

kapital.

Stk. 2. Et realkreditinstitut eller flere institutter i

fællesskab må ikke gennem midlernes anbringelse udøve bestemmende indflydelse

på en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end

realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4.

Stk. 3. Et realkreditinstitut må ikke eje fast ejendom

eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end

20 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et

realkreditinstitut har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed

eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4, er dog ikke omfattet af

bestemmelsen.

§ 62. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, gælder også for et

realkreditinstituts erhvervelse af ejerandele i

kapitalformidlingsaktieselskaber, der efter deres vedtægter kan erhverve

bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder.

Stk. 2. Uanset § 61, stk. 2, kan flere

realkreditinstitutter i fællesskab udøve bestemmende indflydelse på

kapitalformidlingsaktieselskaber.

§ 62 a. Midler i serier må ikke indskydes som

supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, i andre serier eller i

realkreditinstituttet i øvrigt.

Stk. 2. Midler i realkreditinstituttet i øvrigt må ikke

indskydes i serier som supplerende kapital i form af værdipapirer med

ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3,

medmindre der mindst er optaget supplerende kapital i form af værdipapirer

med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, for

et tilsvarende beløb i realkreditinstituttet i øvrigt.

§ 63. Et realkreditinstitut må ikke uden tilladelse

fra Finanstilsynet indgå engagementer, jf. § 65 c, stk. 1, med virksomheder

eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller

indirekte har afgørende indflydelse på realkreditinstituttets dispositioner,

eller som er domineret af virksomheder med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler

for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder,

der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som

dattervirksomheder, som associerede virksomheder, som moderselskab eller som

moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

herunder om krav til årsregnskabets oplysninger om de koncerninterne

transaktioner.

§ 64. Renterisikoen på realkreditinstituttets midler

svarende til den ansvarlige kapital med fradrag af det beløb, hvormed

solidarisk hæftelse er medregnet, og med tillæg af hensættelser til tab på

udlån og midler i serier med tilbagebetalingspligt, samt ikke-balanceførte

poster må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen på instituttets

udstedte obligationer og andre værdipapirer.

Stk. 2. Ved renterisiko forstås realkreditinstituttets

tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om

opgørelse af renterisiko.

§ 65. Realkreditinstituttets nettoaktiver inklusive

ikke-balanceførte poster bortset fra de i § 49 nævnte skal svare til kravet

til den ansvarlige kapital i henseende til valuta.

Stk. 2. Økonomiministeren kan dispensere fra stk. 1.

Kapitel 11 a

Engagementsgrænser

§ 65 a. Et realkreditinstituts engagement uden for

handelsbeholdningen, jf. § 65 b, med en kunde eller gruppe af indbyrdes

forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af realkreditinstituttets

ansvarlige kapital, jf. § 53 a.

Stk. 2. Det samlede beløb af et realkreditinstituts

engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af

den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets

ansvarlige kapital.

Stk. 3. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der

udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til

Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om

indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse

engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 4. Et realkreditinstitut skal til enhver tid

overholde de i stk. 1 og 2 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger

engagementerne uden for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal

Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige

omstændigheder give et realkreditinstitut en tidsfrist til atter at overholde

grænserne.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke

anvendelse for engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder,

der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 77, stk. 10, eller bank-

og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 6. Såfremt et engagement uden for

handelsbeholdningen er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes

den garanterede del af engagementet uden for handelsbeholdningen som et

engagement uden for handelsbeholdningen med det pågældende kreditinstitut.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i henhold

til realkreditlovgivningen.

Stk. 7. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i

et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved

opgørelsen efter stk. 1 og 2 af realkreditinstituttets engagement med det

pågældende datterselskab. Realkreditinstituttet kan dog højst undlade at

medregne et beløb svarende til fradraget i realkreditinstituttets kapital

efter § 53 d, stk. 4.

Stk. 8. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser

om, at der ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav.

§ 65 b. Ved et engagement uden for

handelsbeholdningen forstås summen af følgende:

1) udlån efter kapitel 5,

2) reservefondslån,

3) realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af kunden,

4) kapitalandele,

5) garantier og andre poster under stregen,

6) rente- og valutarelaterede poster samt

7) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.

Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser herom.

§ 65 c. Ved et engagement forstås summen af

engagementet uden for handelsbeholdningen, jf. § 65 b, stk. 1, med tillæg af

engagementet inden for handelsbeholdningen. Økonomiministeren fastsætter

regler om, hvilke poster der indgår i engagementet inden for

handelsbeholdningen.

Stk. 2. Et realkreditinstituts engagement, jf. stk. 1,

med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25

pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital, jf. § 53 a.

Stk. 3. Det samlede beløb af et realkreditinstituts

engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med

tillæg af kortfristet supplerende kapital, må ikke overstige 800 pct. af

realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 4. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af

den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal

indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af

visse engagementer.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte grænser finder ikke

anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i

konsolideringen i henholdsvis § 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens

§ 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 6. Såfremt et engagement er garanteret af et

kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et

engagement med det pågældende kreditinstitut. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter

alene garantier, der er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen.

Stk. 7. Et realkreditinstitut skal til enhver tid

overholde de i stk. 2 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger

engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk.

2 for engagementet inden for handelsbeholdningen midlertidigt overskrides.

Overskridelsen medfører et tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder

poster med markedsrisiko, jf. stk. 8.

Stk. 8. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser om

tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, for

engagementet inden for handelsbeholdningen ved midlertidige overskridelser af

grænsen i stk. 2, jf. stk. 7, samt bestemmelser om, at der ved beregningen af

de i stk. 2 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.

§ 65 d. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler

om indregning af garantier i engagementsopgørelsen, jf. § 65 a, stk. 6, 2.

pkt., og § 65 c, stk. 6, 2. pkt.

Kapitel 12

Fusion, deling og omdannelse til

aktieselskab

§ 66. Sammenlægning og deling af

realkreditinstitutter kan ske med økonomiministerens godkendelse.

§ 67. De ved lovens ikrafttræden eksisterende

realkreditinstitutter samt de i § 103, stk. 7, nævnte institutter, kan med

økonomiministerens godkendelse omdannes til aktieselskaber efter reglerne i

§§ 68-76.

§ 68. Ved omdannelsen overdrages instituttets aktiver

og gæld som helhed til et af instituttet ejet eller oprettet aktieselskab.

Stk. 2. Samtidig kan aktiver og gæld videreoverdrages

til et aktieselskab, der ejes 100 pct. af det i stk. 1 nævnte aktieselskab.

§ 69. Er det eksisterende realkreditinstitut en fond,

modtager fonden aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til

værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Fonden,

der herefter ikke er et realkreditinstitut, anses som en erhvervsdrivende

fond.

Stk. 2. Er det eksisterende realkreditinstitut en

forening, modtager foreningen aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte

aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af

instituttets gæld. Foreningen er herefter ikke et realkreditinstitut.

Stk. 3. En kreditforening kan i stedet gennemføre

omdannelsen ved, at foreningen opløses uden likvidation, og at aktier i det i

§ 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne

aktiver efter fradrag af instituttets gæld overdrages til en fond, der anses

som en erhvervsdrivende fond.

§ 70. I realkreditinstitutter, som har oprettet

seriereservefonde, må den nominelle aktiekapital i realkreditaktieselskabet

på tidspunktet for overdragelsen af aktierne til fonden eller foreningen ikke

overstige værdien af egenkapitalen fratrukket værdien af seriereservefondene.

Stk. 2. Vedtægterne for realkreditaktieselskabet skal

indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for andre aktionærer end

fonden eller foreningen, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere

end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet, jf. dog stk.

4 og 5.

Stk. 3. Hvis aktiver og gæld videreoverdrages efter

bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det overdragende selskab

indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning som de i stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Ved sammenlægning af to realkreditinstitutter,

jf. § 66, der er omdannet i henhold til § 67, skal vedtægterne for det

fortsættende realkreditaktieselskab indeholde bestemmelser om

stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere

end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet.

Stk. 5. Ved sammenlægning af to aktieselskaber, som har

videreoverdraget aktiver og gæld efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal

vedtægterne for det fortsættende aktieselskab indeholde bestemmelser om

stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere

end halvdelen af stemmerettighederne i det fortsættende aktieselskab.

§ 71. De rettigheder og forpligtelser, som

obligationsejere og låntagere har i forhold til en serie og seriereservefond

i et eksisterende realkreditinstitut, berøres ikke af en omdannelse i henhold

til § 67.

§ 72. Beslutning om omdannelse efter § 67 træffes af

de pågældende institutters øverste myndighed med samme flertal, som i de

enkelte institutters vedtægter kræves til instituttets opløsning.

Overdragelserne efter § 68 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

§ 73. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i gælder med de

nødvendige tilpasninger for overdragelserne, jf. § 68, af instituttets

aktiver og gæld til et aktieselskab.

Stk. 2. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles

regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for

realkreditinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 3. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§

134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes

tillige til økonomiministeren.

§ 74. En fond eller forening, der ejer et

realkreditaktieselskab, jf. § 69, ledes af en bestyrelse på mindst 5

medlemmer.

Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og

indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af

realkreditaktieselskabet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen.

Disse medlemmer skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen.

Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer m.v. kan ikke udgøre

mere end halvdelen af bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal godkendes af

økonomiministeren. En godkendelse kan tilbagekaldes, når omstændighederne

taler herfor.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om

valg og sammensætning af bestyrelsen.

§ 75. En fond eller forening, der ejer et

realkreditaktieselskab, jf. § 69, skal på forhånd underrette

økonomiministeren om direkte eller indirekte erhvervelse af bestemmende

indflydelse over en erhvervsvirksomhed samt om afhændelse af en sådan

indflydelse.

Stk. 2. Fonden eller foreningen indsender et

årsregnskab til økonomiministeren.

Stk. 3. § 90 gælder tilsvarende for fonden eller

foreningen.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om

regnskabsaflæggelsen.

§ 76. I tilfælde af opløsning af en forening, der

ejer et realkreditaktieselskab, kan egenkapitalen ikke udloddes til

foreningens medlemmer.

Kapitel 13

Koncern- og ejerforhold

§ 77. Et realkreditinstitut kan oprette eller

erhverve bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver

funktioner i forbindelse med realkreditvirksomhed eller accessorisk

virksomhed. Der skal senest samtidig med selskabets oprettelse eller

erhvervelse ske indberetning herom til økonomiministeren. Lovens bestemmelser

gælder for sådanne virksomheder med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

2) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en

virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller

afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende

ledelsesorgan,

3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende

indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i

øvrigt,

4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer,

anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af

stemmerettighederne i virksomheden, eller

5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende

indflydelse over denne.

Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 2 angivne

tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et

kreditinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder

udgør en koncern.

Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt

holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet

udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i

dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,

og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut.

Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds

direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af

stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og

rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer

medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dettes

datterselskaber.

Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en

dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til

kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes

dattervirksomheder.

Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 11 om placeringsregler

m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en

koncern, hvor moderselskabet er realkreditinstitut, men alene for koncernen

som helhed, jf. dog stk. 10. For den del af en koncern, der består af

realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i kapitel 7 på et

konsolideret niveau.

Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 9, 11 a, og 15 om

solvens, om engagementsgrænser og om regnskab, revision og konsolidering samt

§ 61, stk. 3 og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de

nødvendige tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende

institutter i en koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt

holdingselskab eller er et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed.

Bestemmelserne i kapitel 9 om solvens og kapitel 15 om regnskab, revision og

konsolidering gælder ikke for den del af en koncern, der er

forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet

kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse. Modervirksomheden

påser overholdelsen af disse bestemmelser.

§ 78. Økonomiministeren skal på forhånd underrettes

om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte

erhvervelse af en kvalificeret andel i et realkreditinstitut samt sådanne

forøgelser af andelen, der medfører, at denne udgør eller overstiger en

grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at

realkreditinstituttet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct.

af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for

at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som

nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, hvis de pågældende kapitalejere skønnes

egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

Stk. 4. Økonomiministeren kan ved godkendelse af en

erhvervelse af den i stk. 1 nævnte andel fastsætte en frist for

gennemførelsen af udvidelsen af andelen.

Stk. 5. Økonomiministeren kan suspendere behandlingen

af en ansøgning om et selskabs erhvervelse af den i stk. 1 fastsatte andel i

et realkreditinstitut, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union og

lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Økonomiministeren har en frist på 3 måneder fra

modtagelse af underretning om den påtænkte udvidelse af andelen til at

godkende eller afslå at godkende denne udvidelse.

Stk. 7. Når et realkreditinstitut får kendskab til

erhvervelser eller afhændelser af kapital, som hæver eller sænker andelen i

forhold til de grænser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal instituttet straks

give økonomiministeren meddelelse herom.

Stk. 8. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10

pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en

af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal på forhånd underrette

økonomiministeren herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige

stemmeretsindflydelse.

Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om

året og senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren meddelelse

om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i

realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.

§ 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en

af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, ikke

medvirker til en forsvarlig drift af instituttet, kan økonomiministeren

påbyde instituttet at følge bestemte retningslinier og ophæve den stemmeret,

der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele.

Stk. 2. Økonomiministeren ophæver den stemmeret, der er

knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke

overholder forpligtelsen til forudgående underretning af økonomiministeren om

en udvidelse af andelen som omhandlet i § 78, stk. 1. Kapitalandelene

tildeles igen fuld stemmeret, hvis økonomiministeren kan godkende

erhvervelsen.

Stk. 3. Økonomiministeren ophæver den stemmeret, der er

knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har

erhvervet andele som omhandlet i § 78, stk. 1, uanset at økonomiministeren

har afslået at godkende denne forøgelse af kapitalandelen.

Kapitel 14

Inddragelse af godkendelse og opløsning

§ 80. Økonomiministeren inddrager den til et

realkreditinstitut udstedte godkendelse,

1) hvis realkreditvirksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter

godkendelsens meddelelse, eller

2) hvis realkreditvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

Stk. 2. Økonomiministeren kan inddrage den til et

realkreditinstitut udstedte godkendelse,

1) hvis realkreditinstituttet groft eller gentagne gange overtræder

bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,

2) hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse

ikke opfylder de i § 9, stk. 2, nævnte krav til erfaring og vandel,

3) hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9, stk.

3 eller 5, eller

4) hvis et realkreditinstitut eller en koncern ikke opfylder kravet til

den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, og ikke har tilvejebragt

den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i § 53, stk. 4, fastsatte

frist.

Stk. 3. Afgørelser om inddragelse af godkendelse kan af

instituttet og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene senest

8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 81. Hvis et realkreditinstituts bestyrelse,

direktion eller revisorer må formode, at instituttet ikke længere opfylder

kravet til den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, skal de

pågældende straks meddele dette til økonomiministeren.

Stk. 2. Såfremt kravet til den ansvarlige kapital ikke

længere er opfyldt, jf. § 53, stk. 1 eller 2, kan økonomiministeren bestemme,

at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes

bestemmelser herom skal indkalde generalforsamlingen eller den efter

vedtægterne øverste myndighed og redegøre for instituttets økonomiske

forhold.

§ 82. Økonomiministeren kan anmelde

betalingsstandsning for et realkreditinstitut, når hensynet til

obligationsejernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke

tilbagekaldes af instituttet uden samtykke fra økonomiministeren.

§ 83. Inddrages godkendelsen af et

realkreditinstitut, skal realkreditvirksomheden afvikles, jf. dog stk. 2, 2.

pkt. Anden virksomhed må ikke optages, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved

likvidation, konkurs eller i henhold til § 67, skal afviklingens form,

indhold og gennemførelse godkendes af økonoministeren. I stedet for afvikling

kan økonoministeren godkende andre løsninger.

§ 84. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af et realkreditinstitut af generalforsamlingen eller

i realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde af den øverste

myndighed og gennemføres ved likvidation, jf. dog § 69, stk. 3.

Økonomiministeren kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse.

Overskrides fristen, kan økonomiministeren beslutte, at realkreditinstituttet

træder i likvidation.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende

opløsningsbestemmelser gælder med de nødvendige tilpasninger for

realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde.

§ 85. Et realkreditinstitut kan kun likvideres af

likvidatorer, der udnævnes af økonomiministeren. Økonomiministeren kan

suspendere realkreditinstituttets vedtægter om ledelsesmæssige beføjelser

under likvidationen.

§ 86. Bliver et realkreditinstitut insolvent, skal

økonomiministeren indgive konkursbegæring.

Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker

skifteretten efter forhandling med økonomiministeren en eller flere

kuratorer.

Stk. 3. Økonomiministeren har ret til at deltage i

møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning

i konkursboet skal sendes til udtalelse hos økonomiministeren.

§ 87. Økonomiministeren fastsætter regler om

gennemførelse af opløsning og konkursbehandling af realkreditinstitutter.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov om

økonomiministerens og Finanstilsynets beføjelser og om realkreditinstitutters

pligter over for økonomiministeren og Finanstilsynet gælder med de nødvendige

tilpasninger realkreditinstitutter, der har standset deres betalinger eller

er under opløsning.

Kapitel 15

Regnskab, revision og konsolidering

§ 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og

direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et

årsregnskab. Årsregnskabet består af balance (status), resultatopgørelse,

noter og årsberetning. Bestyrelse og direktion udarbejder desuden et

koncernregnskab, hvis realkreditinstituttet er modervirksomhed.

Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen

og direktionen. Mener et medlem af bestyrelse eller direktion, at

årsregnskabet ikke bør godkendes, eller ønsker et medlem at gøre instituttets

øverste myndighed bekendt med andre indvendinger mod årsregnskabet, skal det

fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor skal gives i

årsregnskabet.

§ 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede

af realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt

resultat.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter regler om

realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets

opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter,

værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab

for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab

eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder

ikke anvendelse på disse selskaber.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler

for regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftaler med.

Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der samlet

gives oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med henholdsvis

bestyrelsen og direktionen, jf. § 18 b, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre

samtlige engagementer i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives

oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 18 e-18 h.

Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår,

skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har

påtaget sig dette.

§ 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal

revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.

Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 2. Et realkreditinstituts moder-, søster- og

dattervirksomheders årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som

reviderer realkreditinstituttets årsregnskaber. Økonomiministeren kan i

særlige tilfælde dispensere fra dette krav.

Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. gælder for realkreditinstitutter. For

realkreditinstitutter organiseret som fonde eller foreninger anvendes disse

regler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege

yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at

afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender

honorarets størrelse.

Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om

revisionens gennemførelse i realkreditinstitutter, herunder om oprettelse af

interne revisionsafdelinger og om revisionens medvirken ved kontrollen af

instituttets overholdelse af de i kapitlerne 4-6 fastsatte bestemmelser og

bestemmelser fastsat i medfør heraf.

§ 91. Økonomiministeren kan forlange en revisor, der

findes uegnet til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor,

der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal realkreditinstituttet og

revisor give økonomiministeren hver sin redegørelse for skiftet.

Stk. 3. Økonomiministeren kan pålægge revisorerne

herunder den fratrædende revisor enten alene eller sammen med den interne

revisionschef at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et

realkreditinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets

økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse,

direktion og revision skal ved underskrift på pålægget over for

Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.

Redegørelsen skal være vedlagt en udtalelse fra realkreditinstituttets

eksterne revision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne.

Redegørelsen skal forelægges realkreditinstituttets bestyrelse til

godkendelse. En kopi af redegørelsen indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 5. Økonomiministeren kan kræve gennemført en

ekstraordinær revision i et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet kan

pålægges at betale for revisionens udførelse.

§ 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte

årsregnskab skal tillige med kopi af revisionsprotokollen og

bestyrelsesprotokollen, såfremt denne er påtegnet af revisor, senest 8 dage

efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt af

bestyrelsen, dog senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, være

modtaget af økonomiministeren.

Stk. 2. Realkreditinstituttet skal straks efter

generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er

forelagt til godkendelse, skriftligt meddele økonomiministeren, om regnskabet

er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet

foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det

endelige årsregnskab som godkendt af generalforsamlingen eller

repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være

modtaget af økonomiministeren senest 8 dage efter generalforsamlingen eller

repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal

finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Realkreditinstituttet skal indsende

årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter

regnskabsårets udløb.

Stk. 4. Den reviderede resultatopgørelse og balance

skal af realkreditinstituttet senest to uger efter afholdelse af

generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er

godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på

realkreditinstituttets hjemsted. Tilsvarende offentliggørelse af regnskabet

for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb.

§ 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte

revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er

af afgørende betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder

tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de

varetager hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har

snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.

Kapitel 16

Tilsyn

§ 94. Finanstilsynet påser, at institutterne

overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven

undtagen § 18 a, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse

af forhold, der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i

medfør af loven.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er

fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber,

forbyde et udenlandsk kreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed her i

landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser,

hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i

denne lov eller regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning,

der vedrører instituttet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne

lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en

koncern, hvor der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den

Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftaler med, kan økonomiministeren ved aftale overdrage ansvaret

for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med

realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.

§ 95. Et realkreditinstitut skal på forlangende

meddele Finanstilsynet enhver oplysning om instituttets forhold.

Stk. 2. De samlede udgifter ved tilsynet med

institutterne afholdes af disse i forhold til deres bogførte balancesum.

Stk. 3. Der afgives en årlig beretning om

tilsynsvirksomheden.

§ 96. De kompetente myndigheder i et andet land kan

efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i

de her i landet beliggende filialer af kreditinstitutter med hjemsted i det

pågældende land.

§ 97. I det omfang det skønnes nødvendigt for

bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske forhold, kan Finanstilsynet

indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse få adgang til de modervirksomheder, dattervirksomheder og

virksomheder, der er knyttet til realkreditinstituttet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan indhente oplysninger om fast

ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af

denne lov.

§ 98. De med tilsynet beskæftigede og eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig

straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem

deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i

summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller

dets låntagere kan identificeres.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,

at fortrolige oplysninger videregives

1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og

politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,

2) under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs

eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt

oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at

redde realkreditinstituttet,

3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske

Union fører tilsyn med kreditinstitutter,

4) til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der

har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og

forsikringsselskaber eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under

forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres tilsynsopgaver,

5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling

og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige

revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under

forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres opgaver,

6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske

Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende

tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international

aftale,

7) til institutioner, der forvalter indlånsgarantier, under forudsætning

af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,

8) til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under

forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af

pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af

betalingssystemer,

9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,

såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på

misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor

institutionen er ansvarlig for clearingen,

10) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,

11) til Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts

generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med

forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter under

betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller

midler til rådighed for afvikling af instituttet,

12) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission

nedsat af Folketinget,

13) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov

eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller

14) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,

der er truffet af Finanstilsynet.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet

modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til

pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere

administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk.

2 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse

oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige

oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 11, er

begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter 1.

juni 1995.

Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses

alene det realkreditinstitut, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 16

vedrører.

§ 99. De med tilsynet beskæftigede må ikke være

medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i

realkreditinstitutter under tilsyn efter denne lov eller i disses

organisationer.

§ 100. Økonomiministeren kan overlade sine beføjelser

efter loven til Finanstilsynet.

Stk. 2. Overlader økonomiministeren sine beføjelser til

Finanstilsynet efter stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt

i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Påbud fra Finanstilsynet, jf. § 94, stk. 2, om

berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel

4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6, kan indbringes

for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Afgørelser indbragt for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn kan indbringes

for domstolene senest 4 uger efter, at Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn

har meddelt den pågældende nævnets afgørelse.

§ 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold

til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den

begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af

såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.

stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,

jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en

månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.

stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

Kapitel 17

Straffebestemmelser m.v.

§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4,

1. pkt., § 2, stk. 5, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18

c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i, § 19, §§ 25-42, §

44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57,

stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§

77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, § 91, stk. 2 og 4, §§ 92-93 og §

95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af § 20 straffes efter

aktieselskabslovens § 161, stk. 1 og 2. Overtrædelse af § 65 a, stk. 1-4,

straffes ikke, såfremt overtrædelsen alene skyldes fald i den ansvarlige

kapital, jf. § 53 a.

Stk. 3. I forskrifter udfærdiget i medfør af loven kan

der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til et

realkreditinstitut, og som giver eller forsøger at give urigtige eller

vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til offentlige

myndigheder, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale

bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et

realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter,

direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået

kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder sådanne personer i et

finansielt holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et

realkreditinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 77,

stk. 10. Sædvanlige oplysninger om låntagers forhold kan videregives til

koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.

8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er

erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun

videregives med låntagers samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne

oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens

bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.

§ 102. Økonomiministeren kan som tvangsmiddel pålægge

et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer daglige eller

ugentlige bøder, hvis bestyrelsen, direktionen eller revisorerne undlader at

efterkomme påbud fra ministeren om

1) at meddele oplysninger om instituttets forhold,

2) at ændre en bestemt praksis.

Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 97, stk.

1, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan

økonomiministeren som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de

for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et

realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder,

hvis bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra

Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne

i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.

Kapitel 18

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 103. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede

realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk.

3-6.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 4. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter

§§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23g og § 28 c, samt de heri nævnte bestemmelser

gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2,

stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5,

stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan

opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af

realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.

Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §

10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om

indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk.

1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c

gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter.

Stk. 6. Lov om realkreditinstitutter og lov om

indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til

loven.

Stk. 7. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes

Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter

lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive

realkreditvirksomhed.

Stk. 8. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for

seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af

realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt

forfald af betalingsforpligtelser.

Stk. 9. Har låntagerne i en serie, der er oprettet

inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for

realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende

for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens

ikrafttræden.

Stk. 10. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 11. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 103 a. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse

af en ifølge lov om realkreditinstitutter § 28 c ydet statsgaranti kan med

tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning.

Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan inddrive de i stk. 1 nævnte beløb ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 5. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-4 kan

indbringes for finansministeren.

§ 104. (Ophævet).

§ 105. Økonomiministeren kan tillade, at lovens

bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland

i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om indekslån gælder ikke

for Grønland, men kan sættes i kraft for denne landsdel ved kongelig

anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 103 i lov nr. 841 af 20. december 1989 er

sålydende:

§ 103. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 1)

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede

realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk.

3-7.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om indeksregulerede

realkreditlån §§ 2 a - 2 f samt de heri nævnte bestemmelser gælder fortsat.

Stk. 4. Bestemmelsen i lov om realkreditinstitutter §

23 gælder fortsat, indtil boligministeren har udstedt regler i henhold til §

53, stk. 4.

Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter

§§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23 g og § 28 c, samt de heri nævnte bestemmelser

gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2,

stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5,

stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan

opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af

realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §

10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om

indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk.

1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c

gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter.

Stk. 7. Lov om realkreditinstitutter og lov om

indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til

loven.

Stk. 8. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes

Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter

lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive

realkreditvirksomhed.

Stk. 9. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for

seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af

realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt

forfald af betalingsforpligtelser.

Stk. 10. Har låntagerne i en serie, der er oprettet

inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for

realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende

for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens

ikrafttræden.

Stk. 11. Bestemmelser i et realkreditinstituts

vedtægter, som er vedtaget før lovens ikrafttræden, og som er i strid med

bestemmelser i §§ 54-59, kan gøres gældende i en periode indtil 6 måneder

efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 10.

Stk. 12. Lån i henhold til lånetilbud efter de

hidtidige regler skal være udbetalt senest den 30. november 1990.

§ 3 i lov nr. 269 af 2. maj 1990 er sålydende:

§ 3

Stk. 1. Loven(* 2) træder i kraft den 1. juli 1990. Dog

træder § 1, nr. 2 og 3, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 16, finder anvendelse på

ombygningsarbejder, der udbydes den 1. juli 1990 eller senere, og til hvilke

der den 1. juli 1990 eller senere ydes tilsagn om offentlig støtte efter lov

om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 3. For de ombygningsarbejder, der er udbudt inden

den 1. juli 1990, og hvor tilsagn om offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og boligforbedring er ydet den 1. juli 1990 eller senere, kan §

1, nr. 16, finde anvendelse, såfremt arbejderne er gennemført under

iagttagelse af de i Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om

kvalitetssikring af byggearbejder fastsatte bestemmelser, og såfremt der er

foretaget en registrering, der efter Byggeskadefondens vurdering opfylder

kravene i § 69 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16.

§ 6 i lov nr. 367 af 8. juni 1990 er sålydende:

§ 6

Stk. 1. Loven(* 3) træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 4)

Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 4, nr. 3, finder anvendelse på

lån til ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i

perioden fra 16. maj 1990 til og med den 1. september 1990.

Overdragelsesdokumentet skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed

senest den 28. september 1990.

Stk. 3. § 1, nr. 3, og § 4, nr. 1, finder anvendelse på

lån, hvortil der er givet tilbud senest den 30. juni 1991. Lånet skal være

udbetalt senest den 30. juni 1992.

Stk. 4. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den

16. maj 1990. § 5, nr. 3, finder anvendelse på dokumenter udstedt efter den

21. december 1989, og i tilfælde af at der allerede er erlagt stempelafgift,

godtgøres denne efter anmodning.

Stk. 5. § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, finder

anvendelse for dokumenter, der er anmeldt til tinglysning efter den 21.

december 1989. Afgift kan tilbagebetales efter anmodning.

§ 3 i lov nr. 417 af 13. juni 1990 er sålydende:

§ 3

Stk. 1. Loven(* 5) træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 6)

Stk. 2. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de

hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 5, § 36 og § 103,

stk. 3, i realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, gælder

fortsat for lån ydet af institutter omfattet af realkreditloven.

Bestemmelserne i § 6 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs

Realkreditfond gælder fortsat for lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond.

§ 5 i lov nr. 584 af 20. august 1990 er sålydende:

§ 5

Stk. 1. Loven(* 7) træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 8)

Stk. 2. § 1 og § 3, nr. 3, finder anvendelse på lån til

ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i perioden fra

den 16. maj 1990 til og med den 31. december 1990. Overdragelsesdokumentet

skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed senest den 28. januar

1991.

§ 6 i lov nr. 900 af 28. december 1990 er sålydende:

§ 6

Loven(* 9) træder i kraft den 1. januar 1991.

§ 4 i lov nr. 229 af 13. april 1991 er sålydende:

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 23, 25, 27, 31, 33,

34, 37, 39, 46, 48-50, 52, 54, 59, 61 og 65, samt lovens § 2(* 10) træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 11)

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 15. april 1991.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, 20, 22, 24, 26, 28-30, 32,

35, 36, 38, 40-45, 47, 51, 53, 55-58, 60 og 66, træder i kraft den 1. januar

1992.

Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter boligbyggerilovens

kapitel 8, der er indsendt til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens

ikrafttræden, jf. stk. 1, sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond til

videre foranstaltning.

§ 3 i lov nr. 254 af 24. april 1991 er sålydende:

§ 3

Loven(* 12) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.(* 13)

§ 3 i lov nr. 377 af 6. juni 1991 er sålydende:

§ 3

Loven(* 14) træder i kraft den 1. juli 1991.

§ 33 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 er sålydende:

§ 33

Loven(* 15) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende(* 16) og

finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.

§§ 2 og 3 i lov nr. 932 af 27. december 1991 er sålydende:

§ 2

§ 59 gælder også for realkreditobligationer og andre

værdipapirer udstedt som led i udlånsvirksomheden, jf. § 1, stk. 3, og § 2,

stk. 1, inden lovens ikrafttræden og kan ikke af realkreditinstituttets

kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt forfald af

betalingsforpligtelser.

§ 3

Loven(* 17) træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3 i lov nr. 378 af 20. maj 1992 er sålydende:

§ 3

Loven(* 18) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.(* 19)

§ 3 i lov nr. 1042 af 23. december 1992 er sålydende:

§ 3

Stk. 1. Lovens § 1,(* 20) nr. 1-16 og nr. 32, samt

lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 21)

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 18-27, træder i kraft den 1.

januar 1993.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 17 og 28-31, træder i kraft den

1. april 1993. Bestemmelserne i § 1, nr. 17 og 28-31, gælder for lånetilbud,

der afgives efter dette tidspunkt.

§ 3 i lov nr. 253 af 6. maj 1993 er sålydende:

§ 3

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af

boligministeren.(* 22)(* 23)

§ 2 i lov nr. 255 af 6. maj 1993 er sålydende:

§ 2

Loven(* 24) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.(* 25)

§ 4 i lov nr. 440 af 30. juni 1993 er sålydende:

§ 4

Stk. 1. Loven(* 26) træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om

boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og

realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er

givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.

§ 5 i lov nr. 441 af 30. juni 1993 er sålydende:

§ 5

Stk. 1. Loven(* 27) træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 28)

§§ 2 og 3 i lov nr. 279 af 27. april 1994 er sålydende:

§ 2

Loven(* 29) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.(* 30)

§ 3

Har realkreditinstituttet på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden på

grundlag af en bindende aftale indgået engagementer, der indebærer, at de i §

65 a, stk. 1 og 2, nævnte grænser overskrides, kan disse uanset bestemmelsen

i § 65 a, stk. 4, 1. pkt., videreføres indtil forfaldstidspunkt.

§ 15 i lov nr. 282 af 27. april 1994 er sålydende:

§ 15

Loven(* 31) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.(* 32)

§§ 3 og 4 i lov nr. 353 af 6. juni 1995 er sålydende:

§ 3

Stk. 1. Loven(* 33) træder i kraft den 15. juni 1995,

jf. dog stk.

2.

Stk. 2. § 1, nr. 15-20, 23, 26, 30, 33-37 og 39, træder

i kraft den 1. januar 1996.

§ 4

Stk. 1. Realkreditlovens § 18, stk. 2, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 6, gælder ikke for virksomhed, som udøves af de i

bestemmelsen nævnte personer inden den 5. april 1995.

Stk. 2. Har realkreditinstituttet inden den 29. april

1994 på grundlag af en bindende aftale indgået engagementer uden for

handelsbeholdningen, der indebærer, at de i § 65 a, stk. 1 og 2, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 33 og 34, nævnte grænser er overskredet, kan disse

uanset bestemmelsen i § 65 a, stk. 4, 1. pkt., videreføres indtil

forfaldstidspunkt, jf. § 3 i lov nr. 279 af 27. april 1994 om ændring af

realkreditloven. (Store engagementer m.v.).

Stk. 3. Har realkreditinstituttet 1. januar 1996 på

grundlag af en bindende aftale indgået engagementer, der indebærer, at de i §

65 c, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, nævnte grænser er

overskredet, kan disse uanset bestemmelsen i § 65 c, stk. 7, 1. pkt., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, videreføres indtil forfaldstidspunkt.

Stk. 4. § 54, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 24, gælder ikke for realkreditobligationer og værdipapirer i

øvrigt, som finansierer udlån ydet før 15. juni 1995.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, kan lånetilbud afgivet inden den 15.

juni 1995 effektueres.

§ 9 i lov nr. 354 af 6. juni 1995 er sålydende:

§ 9

Loven(* 34) træder i kraft den 15. juni 1995.

§ 3 i lov nr. 363 af 14. juni 1995 er sålydende:

§ 3

Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens(* 35) ikrafttræden.(*

36)

§ 4 i lov nr. 220 af 27. marts 1996 er sålydende:

§ 4

Stk. 1. Loven(* 37) træder i kraft den 1. april 1996,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 63, stk. 3, 1. pkt., i lov om boligbyggeri

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 2 træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 63 a, stk. 2, i lov om

boligbyggeri som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995

bevarer sin gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet

tilsagn om støtte inden udgangen af 1995.

§§ 2 og 3 i lov nr. 434 af 28. maj 1996 er sålydende:

§ 2

Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 om

ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond

(finansielle datterselskaber, implementering af kapitalkravsdirektivet,

præcisering af pantesikkerhed m.v.) uden tilladelse kan deltage som

bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde i ledelsen eller driften af

anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed

indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden

den 13. december 1995. Hvis en af bestemmelsen omfattet person påbegynder en

valg- eller funktionsperiode efter denne dato, skal den pågældende fratræde

senest 1 måned efter lovens ikrafttræden, medmindre tilladelse til at

fortsætte opnås.

§ 3

Loven(* 38) træder i kraft den 1. juni 1996.

§ 18 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 er

sålydende:

§ 18

Loven(* 39) træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 3 i lov nr. 314 af 14. maj 1997 er sålydende:

§ 3

Loven(* 40) træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.(* 41)

§§ 9 og 10 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 er sålydende:

§ 9

Stk. 1. Loven(* 42) træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne

lovs 2, nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der foretages fra og med

den 9. april 1997. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have

udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 90, stk. 2, § 91, stk. 5, og § 91

a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 4 og 5, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 5, og § 19 b, stk. 1, i lov om banker

og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2,nr. 7 og 8, § 18 a, stk.

2, § 18 b, stk. 5, og § 18 c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 6, § 12, stk. 4, og § 12 b, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 3, § 12,

stk. 2, og § 12 b, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved

denne lovs § 5, nr. 5 og 6, § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, samt § 24

c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt., § 91 a,

stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og § 124, stk. 5 og 6, i lov om

forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, § 19 a,

stk. 2, 2. pkt., § 19 b, stk. 2 og 3, § 19 d, stk. 4, 2. pkt., og § 31, stk.

6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 8 og 10, § 18 b, stk. 2, 2. pkt., § 18 c, stk. 2 og 3, § 18 e, stk. 4, 2.

pkt., og § 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs §

3,nr. 6 og 13, § 12 a, stk. 2, 2. pkt., § 12 b, stk. 2 og 3, § 12 d, stk. 4,

2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved

denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., og § 12 b, stk. 2 og 3,

i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4 og 6, §

5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3. 2. pkt., og § 8 a,

stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7,

nr. 1 og 2, § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2,§ 24 f, § 24 i, stk. 3,

2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår,

der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og

dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved

lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov

om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og§ 5 f i

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og

§ 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs

§ 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om

forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har

varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan

uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24

h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet

ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller

funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte

personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et

hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om

forsikringsvirksomhed,§ 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om

fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke

er omfattet af §§ 11 a-11 d, som affattet ved denne lovs § 5,nr. 4, kan

fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var

påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis en af bestemmelsen omfattet person

efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der

ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den

pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i

finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i

Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet

for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,

Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og

Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om

værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1.

januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer

i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den

funktionsperiode, der var påbegyndt den 9. april 1997. Hvis de nævnte

personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern

revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,

stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den

1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern

revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8

omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt

aftalte udløbsdato.

Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i

henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 6 a, stk. 1, i

lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes af § 1, nr. 11, og § 2,

nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli

1998. De filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber og kredit- og

finansieringsinstitutter, der ikke er organiseret som aktieselskaber,

kommanditaktieselskaber eller en tilsvarende retsform, som allerede udøver

virksomhed i henhold til § 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller §

12, stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3, og § 5,

nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli

1998.

Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling

kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 8, § 34, stk. 1, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11, § 90, stk. 1, 2. pkt., i

realkreditloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25

c, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs

§ 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære

generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om

godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er

valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter

omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret

revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære

generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om

godkendelse af et årsregnskab.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 3, men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som de særligefærøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 3. § 3 gælder for Færøerne og Grønland.

Økonomiministeriet, den 8. september

1997

Marianne Jelved

/ Jens Christian Nielsen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 1989.

(* 2) Lovændringen vedrører § 39, stk. 5 og 6.

(* 3) Lovændringen vedrører § 25, stk. 1, § 26, stk. 3 og 5.

(* 4) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 9. juni 1990.

(* 5) Lovændringen vedrører § 24, stk. 5, § 36, § 103, stk. 3-12.

(* 6) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 14. juni 1990.

(* 7) Lovændringen vedrører § 26, stk. 3.

(* 8) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. august 1990.

(* 9) Lovændringen vedrører § 26, stk. 3.

(* 10) Lovændringen vedrører § 28, stk. 3, § 30, stk. 4, 5 og 7, §

31, stk. 5, 6 og 8 og § 32.

(* 11) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. april 1991.

(* 12) Lovændringen vedrører § 6, § 10, § 12, stk. 6, § 26, stk. 1, 5 og

6, § 27, stk. 1, 4 og 5, § 90, stk. 2 og 4, § 94, stk. 1 og § 104.

(* 13) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 25. april 1991.

(* 14) Lovændringen vedrører § 26, stk. 4.

(* 15) Lovændringen vedrører § 101, stk. 4 og § 103.

(* 16) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 1991.

(* 17) Lovændringen vedrører § 12, stk. 2, § 30, stk. 3, § 33, stk. 1-4, §

34, stk. 5, § 42, stk. 1-2, § 49, stk. 1, 2. pkt., § 49, stk. 2, 1. pkt., §

50, stk. 2, § 53, § 55, § 56, § 57, § 58, stk. 1-4, § 59, § 60, § 61, stk. 1,

§ 61, stk. 3, 1. pkt., § 62, § 65, stk. 1, § 77, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 80,

stk. 2, nr. 3, § 81, stk. 1-2, § 86, stk. 4, § 87, stk. 1, § 91, stk. 2-3, §

98, § 101, stk. 1 og 6.

(* 18) Lovændringen vedrører § 25, stk. 1-2, § 26, stk. 4-7, § 27,

stk. 4-6, § 34, stk. 6-8, § 36, stk. 6, § 37, stk. 3, 3. pkt., og §

70, stk. 2.

(* 19) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. maj 1992.

(* 20) Lovændringen vedrører § 10, § 12, stk. 4, stk. 6, 1. pkt.,

stk. 7-8, § 16, stk. 1, 1.-3. pkt., stk. 2-3, § 25, § 26, § 27, § 33,

stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., § 34, stk. 1, 2. pkt., § 35, stk.

2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., § 38, § 47 a, § 53 d, stk. 3-4, § 77, §

78, stk. 5, stk. 9, § 80, stk. 2, nr. 3, § 89, stk. 2-3, § 94, stk.

4, § 100, stk. 4, § 101, stk. 1 og stk. 6, § 102, stk. 3, § 104.

(* 21) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 24. december 1992.

(* 22) Lovændringen vedrører § 22, stk. 3-4, § 36, stk. 1-11 og § 36

a.

(* 23) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 1. juli 1993.

(* 24) Lovændringen vedrører § 25.

(* 25) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. maj 1993.

(* 26) Lovændringen vedrører § 30, stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 2. pkt., § 32, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og

stk. 4, 1. pkt.

(* 27) Lovændringen vedrører § 31 a.

(* 28) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 1. juli 1993.

(* 29) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, nr. 3, § 48, § 63, § 65, § 67, §

77, stk. 11 og § 101, stk. 1-2.

(* 30) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. april 1994.

(* 31) Lovændringen vedrører § 30, stk. 5 og 6 og § 40.

(* 32) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. april 1994.

(* 33) Lovændringen vedrører § 1, stk. 4, § 2, stk. 1, 4 og 5, § 3, stk.

3, § 4, stk. 2, § 18, stk. 2, § 28, stk. 4 og 6, § 30, stk. 5, 4. pkt., § 30,

stk. 6, 1. og 2. pkt., § 42, § 47, § 52, stk. 4, § 53, stk. 1, 2 og 5, § 53

a, stk. 2 og 3, § 53 c, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, § 53 d, stk. 4, § 53 g, § 53

h, § 54, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 56, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 4,

3. pkt., § 57, stk. 3, 2. pkt., § 61, stk. 1-3, § 62 a, stk. 1 og 2, § 63,

stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, § 65 a, stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5-7, §

65 b, stk. 1, § 65 c, § 77, stk. 1, stk. 10 og stk. 11, 2. og 3. pkt., § 98,

stk. 2 og 5, § 100, stk. 3 og 4, samt § 101, stk. 1 og 5.

(* 34) Lovændringen vedrører § 40, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt.

(* 35) Lovændringen vedrører § 39, stk. 7.

(* 36) Loven træder i kraft den 12. december 1995, jf. bekendtgørelse om

ikrafttræden af lov om ændring af lov om statsgaranti til lån til skoler og

forsøgsbyggeri m.v.

(* 37) Lovændringen vedrører § 28, stk. 5, 3. pkt., nu § 28, stk. 4,

3. pkt.

(* 38) Lovændringen vedrører § 3, stk. 2 og 3, § 8, stk. 2, § 9, stk. 3-5,

§ 10, § 11, stk. 1 og 2, § 12, stk. 6, § 18, stk. 3, § 28, stk. 5, § 30, stk.

1, § 31, stk. 1, § 36, stk. 1, § 42, stk. 5, § 50, stk. 3-5, § 52, stk. 1 og

2, § 65 a, stk. 5 og 6, § 65 c, stk. 5 og 6, § 65 d, § 77, stk. 3 og 9, § 78,

stk. 5, § 80, stk. 1-3, § 89, stk. 3, § 90, stk. 4, § 91, stk. 4, § 92, stk.

1 og 2, § 93, § 94, stk. 4, § 98, stk. 2 og 5, § 100 a, § 101, stk. 1 og 6, §

104.

(* 39) Lovændringen vedrører § 30, stk. 1, 2 og 4-7, § 31, stk. 1-5,

§ 31 a, § 32, § 32 a og § 40, stk. 4.

(* 40) Lovændringen vedrører § 39, stk. 7.

(* 41) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. maj 1997.

(* 42) Lovændringen vedrører § 12, stk. 1 og 3, stk. 6, 2. pkt., stk. 7-9,

§ 18 stk. 2-4, § 18 a-18 i, § 40, stk. 3-9, § 42, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk.

2, § 52, stk. 1, 5, § 62, stk. 1, § 89, stk. 4-5, § 90, stk. 1, 2. pkt., §

94, stk. 1, § 101, stk. 1 og 4.

Lignende dokumenter