Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på opnåelse af boligstøtte - boligydelseslån - rykning for lån efter realkreditloven (Til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til samtlige sociale nævn og til Kommunedata I/S)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på
opnåelse af boligstøtte - boligydelseslån - rykning for
lån efter realkreditloven
(Til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til
samtlige sociale nævn og til Kommunedata I/S)
Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på
opnåelse af boligstøtte
Der har i den seneste tid været omtalt eksempler
på annoncer vedrørende andelsboliger, der opfordrer til, at
pensionister, der ønsker at flytte ind i en andelsbolig, lader deres
børn købe andelen og leje boligen ud til forældrene med
henblik på, at forældrene kan få boligydelse som lejere
fremfor som andelshavere.
Efter § 30 i lov om individuel boligstøtte
udbetales boligydelse til lejere som tilskud. Efter § 32 udbetales bolig
ydelse til pensionister, der er andelshavere i en privat andelsboligforening
med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.
Boligstøttelovens regler om boligstøtte til
lejere er som udgangspunkt ikke til hinder for, at en lejer, der har lejet en
lejlighed af et familiemedlem, kan modtage boligstøtte hertil som
lejer.
Hvis den leje, der er aftalt mellem parterne, er
væsentligt højere end den sædvanlige leje, kan kommunen
imidlertid som ved andre lejeforhold nedsætte lejen efter lovens
§ 11, så der alene ydes boligstøtte til en normal leje for
sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.
På baggrund af de nævnte eksempler
vedrørende udlejning af andelsboliger skal By- og Boligministeriet
henlede kommunernes opmærksomhed på, at det i § 15 i lov om
individuel boligstøtte er fastsat, at en kommune i nærmere
Læs alt
angivne tilfælde kan afslå at yde boligstøtte eller yde
støtte med et nedsat beløb. Det gælder bl.a., hvis
særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens
afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil
boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er
tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af
boligstøtte.
Baggrunden for bestemmelsen er ifølge forarbejderne
hertil at give kommunerne mulighed for at hindre misbrug, når
forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse indicerer, at aftalen
tilsigter opnåelse af boligstøtte som et
primært formål.
Det er By- og Boligministeriets opfattelse, at
bestemmelsen kan anvendes, hvor det primære formål med en
lejeaftale ikke er at sikre lejeren en bolig, men at lejeren skal opnå
boligstøtte. Ministeriet finder herunder, at bestemmelsen kan
anvendes, hvor det primære formål med aftalen er, at lejeren skal
kunne få boligsikring som lejer, eller at en lejer, der er pensionist,
skal opnå en højere boligydelse som lejer, end den
pågældende ville kunne få som andelshaver i samme
bolig.
Ministeriet finder således, at en kommune kan yde
boligydelse med et nedsat beløb, hvis det er sandsynliggjort, at et
lejeforhold, hvor en pensionist lejer en andelsbolig, er tilrettelagt med det
primære formål, at pensionisten skal kunne få en
højere boligydelse som tilskud, end pensionisten ville kunne få,
hvis den pågældende selv havde købt andelen og boede i den
samme lejlighed som andelshaver.
Ministeriet finder i denne forbindelse ikke, at det under
alle omstændigheder vil være en betingelse for nedsættelse
af boligstøtten, at lejen er særligt høj.
Afgørende må efter ministeriets opfattelse være, om det
primære formål med lejeaftalen har været at opnå
boligstøtte eller forhøjet boligstøtte. Dette vil typisk
kunne være tilfældet, hvor der er aftalt en særligt
høj leje, men vil også kunne forekomme i andre situationer,
herunder når formålet med lejeaftalen er at opnå
boligstøtte som lejer fremfor som andelshaver.
Boligydelseslåns rykning for lån efter
realkreditloven.
Efter § 38 i lov om individuel boligstøtte
skal kommunalbestyrelsen i visse tilfælde tillade, at et
skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen
til sikkerhed for et boligydelseslån, rykker tilbage for lån, som
senere ydes efter reglerne i realkreditloven.
Det gælder når
Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed
inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på
30 pct.
eller
Lånet optages til indfrielse af
lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for
skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog
ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg
af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns
løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i
forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid
på det nye lån forlænges til den nærmeste
standardløbetid for obligationsserier.
By- og Boligministeriet har modtaget en række
forespørgsler om, hvilke lån en kommune skal tillade rykning for
og herunder, om rykning for de såkaldte
"nedsparingslån" skal tillades.
By- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at
efter § 1 i realkreditloven gælder loven for realkreditinstitutter
og realkreditvirksomhed.
Realkreditinstitutter er her i landet registrerede
institutter, der driver realkreditvirksomhed efter realkreditloven. Ved
realkreditvirksomhed forstås efter loven ydelse af lån mod
registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af
realkreditobligationer.
En kommune skal således efter
boligstøttelovens § 38 tillade rykning for sådanne
obligationslån i det omfang, betingelserne i
boligstøttelovens § 38 nr. 1 eller nr. 2 i øvrigt er
opfyldt.
Finanstilsynet har oplyst overfor By- og Boligministeriet,
at nedsparingslån kan ydes efter realkreditloven.
Nedsparingslån kan imidlertid også ydes uden
at lånet er ydet efter realkreditloven.
Det vil således bero på de konkret forhold, om
kommunalbestyrelsen skal tillade, at et boligydelseslån rykker tilbage
for et nedsparingslån.
Afgiften ved tinglysning af rykningen betales af
låntageren, jf. Vejledning om individuel boligstøtte pkt.
11.2.
By- og Boligministeriet, den 3. april
2001
Lignende dokumenter
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt en kommune efter boligstøttelovens § 15, 2. pkt., kan nægte at yde boligstøtte på grund af omgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine børn og bliver boende som lejer Domsdatabasen · 17. februar 2009
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- Ankestyrelsens principafgørelse M-1-04 om boligstøtte - halvdelsregel - særlige forhold - omgåelse - overdragelse - andelsbolig - familiemedlem - pensionist - nedsættelse af boligstøtte - lejeaftale Retsinformation · 11. juli 2013
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991
- Ankestyrelsens principafgørelse M-6-07 om boligydelse - nedsættelse - særlige forhold - leje af andelsbolig - omgåelse Retsinformation · 11. juli 2013
- Sagen drejer sig om det formelle spørgsmål hvilken forvaltningsmyndighed, der er rette sagsøgte, og om det materielle spørgsmål, hvorvidt en kommune efter boligstøttelovens § 15, 2. pkt., kan nægte at yde boligstøtte på grund af omgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine børn og bliver boende som lejer Domsdatabasen · 12. februar 2008