Spring til indhold

Retsinformation

Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på opnåelse af boligstøtte - boligydelseslån - rykning for lån efter realkreditloven (Til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til samtlige sociale nævn og til Kommunedata I/S)

SKR nr 9554 af 03/04/2001SkrivelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet22. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på

opnåelse af boligstøtte - boligydelseslån - rykning for

lån efter realkreditloven

(Til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til

samtlige sociale nævn og til Kommunedata I/S)

Lejeaftaler tilrettelagt med henblik på

opnåelse af boligstøtte

Der har i den seneste tid været omtalt eksempler

på annoncer vedrørende andelsboliger, der opfordrer til, at

pensionister, der ønsker at flytte ind i en andelsbolig, lader deres

børn købe andelen og leje boligen ud til forældrene med

henblik på, at forældrene kan få boligydelse som lejere

fremfor som andelshavere.

Efter § 30 i lov om individuel boligstøtte

udbetales boligydelse til lejere som tilskud. Efter § 32 udbetales bolig

ydelse til pensionister, der er andelshavere i en privat andelsboligforening

med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.

Boligstøttelovens regler om boligstøtte til

lejere er som udgangspunkt ikke til hinder for, at en lejer, der har lejet en

lejlighed af et familiemedlem, kan modtage boligstøtte hertil som

lejer.

Hvis den leje, der er aftalt mellem parterne, er

væsentligt højere end den sædvanlige leje, kan kommunen

imidlertid som ved andre lejeforhold nedsætte lejen efter lovens

§ 11, så der alene ydes boligstøtte til en normal leje for

sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.

På baggrund af de nævnte eksempler

vedrørende udlejning af andelsboliger skal By- og Boligministeriet

henlede kommunernes opmærksomhed på, at det i § 15 i lov om

individuel boligstøtte er fastsat, at en kommune i nærmere

Læs alt

angivne tilfælde kan afslå at yde boligstøtte eller yde

støtte med et nedsat beløb. Det gælder bl.a., hvis

særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens

afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil

boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er

tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af

boligstøtte.

Baggrunden for bestemmelsen er ifølge forarbejderne

hertil at give kommunerne mulighed for at hindre misbrug, når

forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse indicerer, at aftalen

tilsigter opnåelse af boligstøtte som et

primært formål.

Det er By- og Boligministeriets opfattelse, at

bestemmelsen kan anvendes, hvor det primære formål med en

lejeaftale ikke er at sikre lejeren en bolig, men at lejeren skal opnå

boligstøtte. Ministeriet finder herunder, at bestemmelsen kan

anvendes, hvor det primære formål med aftalen er, at lejeren skal

kunne få boligsikring som lejer, eller at en lejer, der er pensionist,

skal opnå en højere boligydelse som lejer, end den

pågældende ville kunne få som andelshaver i samme

bolig.

Ministeriet finder således, at en kommune kan yde

boligydelse med et nedsat beløb, hvis det er sandsynliggjort, at et

lejeforhold, hvor en pensionist lejer en andelsbolig, er tilrettelagt med det

primære formål, at pensionisten skal kunne få en

højere boligydelse som tilskud, end pensionisten ville kunne få,

hvis den pågældende selv havde købt andelen og boede i den

samme lejlighed som andelshaver.

Ministeriet finder i denne forbindelse ikke, at det under

alle omstændigheder vil være en betingelse for nedsættelse

af boligstøtten, at lejen er særligt høj.

Afgørende må efter ministeriets opfattelse være, om det

primære formål med lejeaftalen har været at opnå

boligstøtte eller forhøjet boligstøtte. Dette vil typisk

kunne være tilfældet, hvor der er aftalt en særligt

høj leje, men vil også kunne forekomme i andre situationer,

herunder når formålet med lejeaftalen er at opnå

boligstøtte som lejer fremfor som andelshaver.

Boligydelseslåns rykning for lån efter

realkreditloven.

Efter § 38 i lov om individuel boligstøtte

skal kommunalbestyrelsen i visse tilfælde tillade, at et

skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen

til sikkerhed for et boligydelseslån, rykker tilbage for lån, som

senere ydes efter reglerne i realkreditloven.

Det gælder når

Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed

inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på

30 pct.

eller

Lånet optages til indfrielse af

lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for

skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog

ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg

af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns

løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i

forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid

på det nye lån forlænges til den nærmeste

standardløbetid for obligationsserier.

By- og Boligministeriet har modtaget en række

forespørgsler om, hvilke lån en kommune skal tillade rykning for

og herunder, om rykning for de såkaldte

"nedsparingslån" skal tillades.

By- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at

efter § 1 i realkreditloven gælder loven for realkreditinstitutter

og realkreditvirksomhed.

Realkreditinstitutter er her i landet registrerede

institutter, der driver realkreditvirksomhed efter realkreditloven. Ved

realkreditvirksomhed forstås efter loven ydelse af lån mod

registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af

realkreditobligationer.

En kommune skal således efter

boligstøttelovens § 38 tillade rykning for sådanne

obligationslån i det omfang, betingelserne i

boligstøttelovens § 38 nr. 1 eller nr. 2 i øvrigt er

opfyldt.

Finanstilsynet har oplyst overfor By- og Boligministeriet,

at nedsparingslån kan ydes efter realkreditloven.

Nedsparingslån kan imidlertid også ydes uden

at lånet er ydet efter realkreditloven.

Det vil således bero på de konkret forhold, om

kommunalbestyrelsen skal tillade, at et boligydelseslån rykker tilbage

for et nedsparingslån.

Afgiften ved tinglysning af rykningen betales af

låntageren, jf. Vejledning om individuel boligstøtte pkt.

11.2.

By- og Boligministeriet, den 3. april

2001

Lignende dokumenter