Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om offentlig støtte til almene
boliger m.v.
Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.
Bygge- og Boligstyrelsen, december 1996
Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.
Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S, København
Oplag: 5.000
December 1996
ISBN 87-601-1395-2
Pris: kr. 100,- inkl. moms
Publikationen kan købes i boghandelen eller hos
STATENS INFORMATION
Postboks 1103, 1009 København
Tlf. 33 37 92 28
Indhold
Indledning
1. Boligtyper
2. Almindelige betingelser for støtte
2.1. Bygherrekredsen
2.2. Byfornyelsesloven
2.3. Planlægningsforhold
2.4. Økonomisk uafhængighed
2.4.1. Alment boligbyggeri
2.4.2. Selvejende almene ældreboliger
2.4.3. Kommunale og amtskommunale ejede almene
ældreboliger
2.5. Tinglyst skøde og ejerlejlighedsopdeling
3. Servicearealer
3.1. Tilsagn om tilskud til servicearealer
3.2. Kvote til servicearealer, der etableres i
Læs alt
tilknytning til eksisterende ældreboliger
3.3. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
3.4. Udbetaling af tilskuddet til servicearealerne
4. Indberetning af opførelse af boliger m.v.
4.1. Ønsker om støtte til forsøg efter § 144 og
§ 146 i lov om almene boliger m.v.
5. Forsøg og udvikling af byggeteknisk karakter
5.1. Forsøg med støttet byggeri af teknisk karakter i
henhold til § 144 i lov om almene boliger m.v.
5.1.1. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt
til andet end beboelse
5.1.2. På- og tilbygninger
5.1.3. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt
til beboelse
5.2. Ansøgning om forsøgsmidler efter § 146 i lov
om almene boliger m.v.
5.2.1. Behandling af ansøgning
5.2.2. Tilsagn om støtte
5.2.3. Udbetaling af støtte
5.2.4. Evaluering af projektet
6. Finansiering
6.1. Realkreditlån
6.2. Beboerindskud
6.2.1. Betaling af beboerindskud
6.3. Kommunal eller amtskommunal grundkapital
6.4. Ydelsesstøtte
6.5. Ungdomsboligbidrag
6.6. Kommunal eller amtskommunal garanti
6.7. Udbetaling af realkreditlån og støtte
6.7.1. Udbetaling af lån
6.7.2. Etapevis udbetaling af lån
6.7.3. Udbetaling af ydelsesstøtte
7. Anskaffelsessummens bestanddele
7.1. Grundudgifter
7.2. Håndværkerudgifter
7.3. Omkostninger
7.4. Økologiske elementer
8. Støtteberettiget areal
8.1. Almene familieboliger
8.2. Almene ungdomsboliger
8.3. Almene ældreboliger
9. Vejledende rammebeløb
9.1. Godkendelse af særlige udgifter
9.2. Den del af den endelige anskaffelsessum,
der kan ydes statslig ydelsesstøtte til
9.3. Godkendte fordyrende elementer
10. Byggeriets udformning m.v.
10.1. Forhold til byggelovgivningen
10.1.1. Arealberegning ved individuel boligstøtte i
henhold til boligstøtteloven
10.1.2. Elevator
10.2. Førsynsrapport ved ombygning af eller tilbygning
til en eksisterende bygning
10.3. Boligsammensætningen
10.4. Erhvervsarealer
11. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner,
5-års eftersyn og skadedækning
11.1. Entrepriseaftalen, rådgivningsaftalen og udbud
11.1.1. Underhåndsbud
11.2. Fast pris og tid
11.3. Vinterbyggeri
11.4. Ansvar
11.5. Kvalitetssikring
11.6. Brug af beton
11.7. Bygningsdrift
11.8. 5-års eftersyn
11.9. Skadedækning fra Byggeskadefonden
12. Støtteprocedure
12.1. Almindelige bestemmelser
12.2. Ansøgning om støtte
12.2.1. Ansøgningsmateriale
12.2.2. Særlige vilkår
12.2.3. Tilsagn og vilkår
12.2.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
12.3. Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse
12.3.1. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
12.4. Byggeriets igangsættelse og gennemførelse
12.5. Byggeriets afslutning
12.5.1. Byggeregnskab
12.5.2. Merudgifter
12.5.3. Afsatte beløb
12.5.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
13. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er øverste
administrative myndighed
14. Overgangsregler
Bilag 1-11.
Bilag 12. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse
nr. 914 af 17. oktober 1996 om støtte til almene
boliger m.v.
Indledning
Med vedtagelsen af lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. med
senere ændringer, er der lagt op til en forenkling og harmonisering af de
eksisterende regelsæt for offentligt støttet boligbyggeri, som betyder
ændringer bl.a. med hensyn til nybyggeriet. Loven træder i kraft den 1.
januar 1997.
Fremover skal alle almene boliger ved tilsagnet mærkes som familieboliger,
ungdomsboliger eller ældreboliger.
Almene ungdomsboliger finansieres efter 1. januar 1997 på samme måde som
almene familieboliger og ældreboliger, hvilket har bevirket, at der er
indført et ungdomsboligbidrag.
Der er endvidere blevet mulighed for at opføre almene familieboliger med
et større bruttoetageareal end 110 (m2,) såfremt familieboligen indrettes til
en husstand på mindst 4 medlemmer, hvoraf et medlem er stærkt
bevægelseshæmmet.
Derudover har almene boligorganisationer fået mulighed for at eje
servicearealer.
Loven om almene boliger m.v. indeholder udover de nævnte ændringer en
teknisk sammenskrivning af væsentlige dele af lov om boligbyggeri og lov om
boliger for ældre og personer med handicap.
I tilknytning til støtteproceduren, skal kommunalbestyrelsen, ligesom det
har været gældende fra 1. januar 1992, fortsat indberette oplysninger til
Informations- og forvaltningssystemet - BOSSINF. Dette er en forudsætning for
den decentrale støttesagsbehandling og tilsagnsgivning samt for
finansieringen af byggeriet og udbetalingen af den offentlige støtte.
Systemet udbygges efter 1. april 1997 til også at omfatte tilskud til
servicearealer.
Det er fortsat overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe
afgørelser i de tilfælde, hvor der gives tilsagn om støtte efter nærværende
støtteregler. Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar at foretage de
nødvendige skøn og fortolkninger i forbin
delse med støttesagsbehandlingen ud fra loven og øvrige gældende regler
udstedt med hjemmel i loven.
For de almene ældreboliger, der er tilvejebragt af amtsrådet eller efter
tilladelse fra amtsrådet, er det amtsrådet, der fører tilsyn og træffer de
afgørelser, der ellers foretages af kommunalbestyrelsen. Selve meddelelsen af
tilsagn og indberetningen via BOSSINF foretages dog af kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor byggeriet skal etableres.
I tilknytning til lov om almene boliger har Bygge- og Boligstyrelsen
udstedt bekendtgørelse nr. 914 af 17. oktober 1996 om støtte til almene
boliger m.v., (støttebekendtgørelsen). Harmoniseringen af reglerne er her
udmøntet for de forskellige typer af støttet byggeri, således at der vil være
tale om at følge den samme tilsagnsgivningsprocedure, uanset hvilken af de
støttede boligtyper, der er tale om.
Støttebekendtgørelsen med bilag gælder for tilsagn, som gives efter 1.
januar 1997. Støttebekendtgørelsen er optrykt som bilag til vejledningen.
Denne vejledning erstatter Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af 21.
januar 1994 om offentligt støttet byggeri for så vidt angår de bestemmelser,
der omhandler støtte til almennyttige boliger, ungdomsboliger og
ældreboliger.
Bygge- og Boligstyrelsens ovennævnte vejledning af 21. januar 1994 finder
dog stadig anvendelse for projekter vedrørende almennyttige boliger,
ungdomsboliger og ældreboliger med tilsagn før 1. januar 1997.
Loven og denne vejledning omfatter ikke støttede private andelsboliger.
Reglerne om de private støttede andelsboliger reguleres stadig af
bestemmelser i lov om boligbyggeri og i Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 867 af 30. september 1996 og vejledning af 21. januar 1994
om offentligt støttet byggeri.
Når der i det følgende refereres til loven, er det lov nr. 374 af 22. maj
1996 om almene boliger m.v. med senere ændringer, der menes.
Ligeledes er det, når der i det følgende refereres til
støttebekendtgørelsen, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 914 af
17. oktober 1996 om støtte til almene boliger m.v., der menes.
1. Boligtyper
Vejledningen omfatter alle typer af alment byggeri, som får støtte efter §
115 i lov om almene boliger m.v.
Det drejer sig om følgende boligtyper:
x Almene familieboliger.
x Almene ungdomsboliger.
x Almene ældreboliger.
Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og
servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes særlige
behov. Der henvises til lovens § 5, stk. 2.
Almene ældreboliger, der indrettes med henblik på at betjene personer med
vidtgående fysiske og psykiske handicap, kan opføres af amtskommunen eller
efter tilladelse fra amtsrådet af kommuner, almene boligorganisationer og
selvejende institutioner efter § 105, stk. 2, jf. § 115, stk. 4, i loven.
Herudover kan der ydes støtte til renovering af ungdomsboliger, jf. lovens
§ 100, stk. 1, samt tilskud til servicearealer, jf. lovens § 140, stk. 1.
2. Almindelige betingelser for støtte
2.1. Bygherrekredsen
Generelt gælder det, at almene andelsselskaber ikke kan være bygherre/ejer
af almene boliger. Bygherrekredsen er i øvrigt afhængig af boligtypen:
Almene familieboliger kan kun etableres som en afdeling af en almen
boligorganisation, herunder som en afdeling af en almen
forretningsførerorganisations datterorganisation. Dette kan ske ved
nybyggeri, ved på- og tilbygning til almene boligorganisationers ejendomme,
samt ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af
ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.
Familieboliger kan normalt ikke tilvejebringes ved ombygning af
beboelsesejendomme. Der kan dog gives støtte til ombygning af
beboelsesejendomme til familieboliger når:
x Boligerne tilvejebringes ved ombygning af ungdomsboliger, der i
forbindelse med ombygningen mærkes som almene familieboliger.
x Der tilvejebringes boliger på over 110 (m2) med henblik på udlejning til
husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt
bevægelseshæmmet.
x Der ved ombygningen sker en tilvækst af boliger, og Bygge- og
Boligstyrelsen har godkendt dette ved en dispensation efter lovens § 144, jf.
afsnit 5.1.
Almene ungdomsboliger kan ligeledes kun etableres som en afdeling af en
almen boligorganisation, herunder som en afdeling af en almen
forretningsførerorganisations datterorganisation. Boligerne kan
tilvejebringes ved nybyggeri, ved på- og tilbygning til almene
boligafdelingers ejendomme samt ved ombygning eller erhvervelse med
efterfølgende ombygning, såfremt der ved ombygningen sker en tilvækst af
boliger.
Ved ombygning af almene ældreboliger til almene familie- eller
ungdomsboliger kan kun almene boligorganisationer være bygherrer, idet
kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner ikke kan være
bygherre/ejer af familie- og ungdomsboliger.
Bygherrekredsen for almene ældreboliger er afhængig af, hvorledes
ældreboligerne tilvejebringes.
Ved nybyggeri og ved ombygning af de i bistandsloven § 112 omhandlede
institutioner til almene ældreboliger kan almene boligorganisationer,
kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner være bygherrer.
Amtskommunerne kan dog kun være bygherre, såfremt boligerne tilvejebringes
med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap.
Når ældreboliger tilvejebringes ved ombygning af eller på- og tilbygning
til afdelinger tilhørende en almen boligorganisation, kan kun almene
boligorganisationer være bygherrer.
Ved ombygning af erhvervslokaler og ombygning af andre end almene
beboelsesejendomme til almene ældreboliger kan almene boligorganisationer,
kommuner og selvejende institutioner være bygherrer.
Hvis de almene ældreboliger organiseres som en selvejende institution,
skal institutionen være stiftet, inden der gives tilsagn, ligesom der skal
være godkendt vedtægter og udpeget en bestyrelse. Det er et krav, at der
stiftes en selvejende institution for hvert ældreboligprojekt, der gives
tilsagn til.
Bygherrerne, der opfører støttet byggeri efter lov om almene boliger m.v.,
har et ansvar for, at de for byggeriet gældende støtteregler overholdes.
Kommunalbestyrelsen - eller amtsrådet ved amtskommunale ældreboliger - har
således mulighed for at afkræve bygherrerne det materiale, som i hvert enkelt
tilfælde måtte findes påkrævet, for at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
kan vurdere, om bygherren lever op til dette ansvar.
2.2. Byfornyelsesloven
Kommunalbestyrelsen kan, jf. støttebekendtgørelsen § 2, stk. 4, ikke give
tilsagn om støtte til et projekt, hvis projektet allerede har fået støtte
efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Der kan således ikke, som det
tidligere er sket i visse tilfælde, ydes støtte til ombygning af en bygning,
der allerede er delvist istandsat efter byfornyelsesloven.
Undtaget fra denne regel er dog byggeri på ryddede grunde i saneringseller
byfornyelsesområder. En grund, der er ryddet med støtte efter sanerings-
eller byfornyelsesloven, kan således fortsat bebygges med støttet byggeri i
henhold til lov om almene boliger m.v.
Nedrivningsudgifterne påføres sanerings- eller byfornyelsesregnskabet,
hvorefter grunden overdrages til den bygherre, der skal forestå byggeriet.
Efter byfornyelsesloven kan kommunalbestyrelsen lade en beslutning om
byfornyelse eller boligforbedring omfatte inddragelse af uudnyttede arealer,
f.eks. loftsarealer, samt indretning af disse til beboelse. Det er en
betingelse, at bygningen, inden beslutningen træffes, overvejende indeholder
beboelse. Der henvises til byfornyelseslovens § 7, stk. 1, nr. 5, og § 32,
stk. 2.
Det er endvidere en betingelse, at bygningen uanset muligheden for at
inddrage uudnyttede arealer til ny beboelse er omfattet af byfornyelsesloven,
dvs. at bygningen er utidssvarende efter byfornyelsesloven § 3.
Under de nævnte betingelser er der således mulighed for at indrette
boliger, som tillige vil kunne anvendes til unge. Der er ikke tale om
ungdomsboliger af den karakter, som i øvrigt er omfattet af vejledningen.
2.3. Planlægningsforhold
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal, jf. støttebekendtgørelsens § 29, stk.
3, påse, at de planmæssige forudsætninger for det påtænkte byggeri er i
orden.
Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til et projekt, hvis det
fornødne plangrundlag ikke er tilstede. Det vil normalt sige, at der skal
foreligge en endeligt vedtaget lokalplan, og planen skal være registreret i
Planregistret. Såfremt der ikke er krav om, at projektet skal være omfattet
af en lokalplan, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet påse, at plangrundlaget i
øvrigt er i orden. Ved almene ældreboliger, der agtes indrettet til personer
med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, og som finansieres med
amtskommunal grundkapital, skal amtsrådet påse, at det fornødne plangrundlag
er til stede og oplyse kommunalbestyrelsen herom.
For gennemførelse af renoveringsarbejder efter lovens § 100 vil der
normalt ikke være behov for lokalplan.
2.4. økonomisk uafhængighed
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilsagn påse, at de regler om
organisationsforhold, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. og i de
hertil knyttede bekendtgørelser er overholdt. Ved almene ældreboliger, der
agtes indrettet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,
skal amtsrådet påse, at reglerne om organisationsforhold er overholdt og
oplyse kommunalbestyrelsen herom.
2.4.1. Alment boligbyggeri
Det enkelte projekt skal, uanset om det indeholder almene familieboliger,
almene ungdomsboliger, almene ældreboliger eller en blanding heraf, udgøre en
særlig afdeling, der er økonomisk uafhængig af andre afdelinger,
boligorganisationen og andre boligorganisationer. Hver afdeling skal have
skøde på ejendommen. Afdelingen skal stå som debitor såvel ved byggelån som
ved endelig finansiering efter byggeriets afslutning.
Opfører flere boligorganisationer et samlet projekt, skal hver
boligorganisations del af byggeriet udgøre en særlig afdeling af den
pågældende boligorganisation. Dette krav kan dog fraviges, ved på- og
tilbygning til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling eller
ejerlejlighedsopdeling ikke kan finde sted. Der henvises her nærmere til
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.,
samt lovens § 16, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt påse, at en almen boligorganisation
opfylder de i lovens kapitel 1 nævnte regler om almen boligvirksomhed.
2.4.2. Selvejende almene ældreboliger
Almene ældreboliger, der opføres af en selvejende institution, skal udgøre
en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af
forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører, jf. lovens §
16, stk. 3. Det er kommunalbestyrelsen, der skal påse, at denne betingelse er
opfyldt. Hvis de almene ældreboliger f.eks. opføres i sammenhæng med et
eksisterende plejehjem, skal der ske en opdeling efter ejerlejlighedsloven,
se afsnit 2.5. Der henvises desuden til bekendtgørelse om drift af almene
boliger m.v.
2.4.3. Kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger
Almene ældreboliger, der ejes af en kommune eller amtskommune, kan
udelukkende behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger,
som tilsagnet vedrører.
2.5. Tinglyst skøde og ejerlejlighedsopdeling
Der skal være tinglyst endeligt skøde på ejendommen senest ved byggeriets
påbegyndelse. Tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget
af udstykningsmyndighedernes samtykke, og der er forhåndsgodkendelse fra
disse myndigheder af, at udstykningen kan godkendes. Der henvises til
støttebekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
Krav om skøde kan fraviges i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om
opførelse af nybyggeri på lejet grund, efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3.
Ved på- eller tilbygning af en eksisterende almen afdeling kan der ikke
ske ejerlejlighedsopdeling. Boligerne bliver i dette tilfælde en integreret
del af den almene afdeling - uanset om der er tale om almene familieboliger,
almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.
Projekter med forskellige boligtyper, der ikke kan integreres i samme
byggeprojekt, kan ikke opføres på samme ejendom. Der henvises nærmere herom
til afsnit 8.3. Hvis matrikulær udstykning for projektenhederne ikke er
mulig, skal der allerede ved projekteringen træffes beslutning om
ejerlejlighedsopdeling for hver enkelt projektenhed, således at de
forskellige projektenheder holdes finansieringsmæssigt adskilt. Dette gælder
uanset, om projektet opføres samtidigt eller successivt.
Ved projekter, der indeholder erhvervsarealer, skal der uanset
erhvervsarealets størrelse ske en opdeling i ejerlejligheder. De støttede
boliger skal udgøre en beboelsesejerlejlighed, som udgør en selvstændig
økonomisk enhed, og som ikke kan videreopdeles. Erhvervsarealet skal udgøre
en eller flere erhvervsejerlejligheder.
For at undgå, at ejerforeningen påføres tab, skal kommunalbestyrelsen
tillige påse, at der i forbindelse med ejerlejlighedsopdelingen stilles
sikkerhed for, at det samlede byggeri vil blive udført, og for at
erhvervsafsnittet bærer sin andel af fællesudgifterne. Kommunalbestyrelsen må
sikre sig, at det i vedtægterne for ejerforeningen fremgår, at den
ejerlejlighed, der omfatter det støttede byggeri, kun kan pålægges udgifter,
der direkte vedrører dette. Uanset fordelingstal, som denne ejerlejlighed
måtte få, vil den således f.eks. ikke kunne pålægges udgifter til udsmykning
af fællesarealer.
Ejerlejlighedsnummer for ejerlejlighederne skal oplyses senest i
forbindelse med godkendelse af anskaffelsessummen før påbegyndelse.
For at sikre en økonomisk adskillelse mellem almene ældreboliger og f.eks.
servicearealer eller plejehjem etableret efter bistandsloven, skal der enten
ske matrikulær udstykning eller en opdeling i ejerlejligheder efter
ejerlejlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 6. Det er i denne bestemmelse
forudsat, at opdelingen sker i to selvstændige ejerlejligheder, som
indeholder henholdsvis almene ældreboliger og plejehjemmet/servicearealet.
3. Servicearealer
I tilknytning til ældreboligbebyggelser kan der som et led i ydelserne
efter bistandsloven indrettes servicearealer. Indretning af servicearealer
skal altid ske ved, at disse arealer udskilles matrikulært (enten ved
udstykning eller ved ejerlejlighedsopdeling) fra ældreboligerne, se nærmere
afsnit 2.5. Det er derfor vigtigt, at der allerede ved projekteringen tages
stilling til, hvorledes opdelingen eller udstykningen skal foretages mest
hensigtsmæssigt.
Servicearealer kan eksempelvis være:
x Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende.
x Lokaler til hjemmesygepleje og hjemmehjælp.
x Personalelokaler.
x Vagtcentral.
x Centralkøkken med ansat personale.
x Cafeteria.
x Kiosk.
x Særligt indrettet baderum.
x Lokaler til fodpleje, frisør m.v.
x Rengøringsrum for personalet.
Servicearealer, der indrettes i tilknytning til ældreboliger, kan også
anvendes til at betjene andre ældre og personer med handicap i kommunen end
beboerne i de tilknyttede ældreboliger.
Servicearealer er ikke omfattet af Byggeskadefonden.
3.1. Tilsagn om tilskud til servicearealer
Etablering af servicearealerne finansieres som udgangspunkt fuldt ud af
kommunen.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for på statens vegne efter § 140 i loven
at give tilsagn om tilskud til servicearealer. Det er en betingelse for
tilskuddet, at servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til
ældreboliger. Tilskuddet ydes over en 14 års periode fra skæringsdatoen, se
nærmere afsnit 3.4.
x Servicearealerne kan etableres ved:
x Nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme.
x Ombygning af eksisterende servicearealer, såfremt servicearealerne
herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne.
x Tilskuddet kan ydes til kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner
og almene boligorganisationer.
x Tilsagn om tilskud til servicearealerne kan kun meddeles, såfremt de
arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.
3.2. Kvote til servicearealer, der etableres i tilknytning til
eksisterende ældreboliger
For servicearealer, der skal etableres i tilknytning til eksisterende
ældreboliger, skal der søges om kvote.
Ved eksisterende ældreboliger forstås ældreboliger, hvortil der er meddelt
tilsagn efter § 115 i lov om almene boliger m.v., samt ældreboliger, der har
modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap.
Der kan årligt gives tilsagn til servicearealer til betjening af 500
eksisterende ældreboliger.
Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til servicearealer, som skal
etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende ældreboliger, uden at
kommunen har fået tildelt tilsagnsramme, jf. afsnit 3.3., ydes der ikke
tilskud til servicearealerne.
3.3. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Reservations- og tilsagnsrammer
Efter § 7 i støttebekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen via BOSSINF
indberette det antal ældreboliger, som servicearealer skal etableres i
tilknytning til. Af indberetningen skal det fremgå, om servicearealerne
indrettes i tilknytning til ældreboliger, der etableres samtidigt med
servicearealer, eller i tilknytning til eksisterende ældreboliger.
Skal servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende
ældreboliger, reserveres der på baggrund af kommunalbestyrelsens indberetning
til BOSSINF det antal boligenheder, som kommunalbestyrelsen har indberettet
til BOSSINF. Reservation tildeles kommunen som tilsagnsramme. Har kommunen
ikke inden 6 måneder fra tildelingen af tilsagnsrammen givet tilsagn om
tilskud til servicearealer til det reserverede antal boligenheder samt
indberettet tilsagnet til BOSSINF, bortfalder den tilsagnsramme, som kommunen
har fået tildelt.
Er kvoten på de 500 boligenheder reserveret, vil de kommuner, der søger om
kvote, få tildelt kvote, når der bliver ledig kvote som følge af, at
reservation på kvoten bortfalder, eller at der ved årsskiftet kommer en ny
kvote. Tildelingen sker i den rækkefølge kommunernes ønsker er indberettet
til BOSSINF.
Tilsagn
Kommunalbestyrelsens indberetning til BOSSINF skal ske samtidig med
afgivelse af tilsagn, godkendelse af byggeriets påbegyndelse og godkendelse
af den endelig anskaffelsessum.
Det skal af indberetningen til BOSSINF fremgå, hvilke
ældreboligbebyggelser servicearealet skal etableres i umiddelbar tilknytning
til, samt ældreboligbebyggelsernes og servicearealets ejendomsnumre, bygherre
og antallet af boligenheder i hver enkelt bebyggelse. Desuden indberettes det
registrerings- og kontonr., hvortil tilskuddet skal overføres.
Ændrer tilskudsmodtageren registrerings- og kontonr., skal dette meddeles
skriftligt til Hypotekbanken
3.4. Udbetaling af tilskuddet til servicearealerne
Tilskuddet ydes af staten og udgør efter § 141 i loven 4.000 kr. årligt
pr. boligenhed som servicearealet skal betjene . For at få udbetalt det
fulde tilskud er det en forudsætning, at anskaffelsessummen for
servicearealet udgør 10 pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr.
boligenhed, der er gældende på tilsagnstidspunktet for servicearealet. Er
anskaffelsessummen mindre end 10 pct. heraf, reduceres tilskuddet
tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdatoen på
servicearealet, hvorefter tilskuddet aftrappes med en tiendedel om året. Den
samlede støtteperiode bliver således 14 år.
Tilskuddet udbetales halvårligt bagud den sidste bankdag i april og
oktober måned af Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning) på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til
BOSSINF. Udbetalingen kan tidligst finde sted, når anskaffelsessummen for
såvel servicearealerne som for ældreboligerne, som servicearealerne etableres
i umiddelbar tilknytning til, er endeligt godkendt.
Tilskuddet ydes fra servicearealernes skæringsdato, som er den dato, hvor
byggeriet er færdigt, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2.
Såfremt der sker en reduktion i antallet af ældreboliger, hvortil der i
umiddelbar tilknytning er etableret servicearealer, som modtager tilskud,
skal kommunalbestyrelsen foretage indberetning til Hypotekbanken.
Hypotekbanken foretager på baggrund af indberetningen en reduktion af
tilskuddets størrelse, svarende til det reducerede antal ældreboliger.
4. Indberetning af opførelse af boliger m.v.
For opførelsen af almene familieboliger, almene ungdomsboliger, herunder
renovering af ungdomsboliger, samt almene ældreboliger er der intet krav om
kvote.
Kvoteordningen gælder alene for tilsagn om tilskud til servicearealer i
tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger, jf. afsnit. 3.2.
Kommunalbestyrelsen skal, hvert år i december måned til Informations- og
forvaltningssystemet BOSSINF indberette det antal
boliger/værelsesenheder/renoveringsbeløb, som kommunalbestyrelsen planlægger
at meddele tilsagn til i det kommende finansår, jf. støttebekendtgørelsens §
5, stk. 1. Endvidere indberettes det antal
boliger/værelsesenheder/renoveringsbeløb, som forventes påbegyndt/anvendt det
kommende år. Derudover skal kommunalbestyrelsen, jf. støttebekendtgørelsens §
5, stk. 4, efter meddelelse fra amtsrådet indberette det antal almene
amtskommunale ældreboliger, som kommunalbestyrelsen i medfør af § 115, stk.
4, i loven påtænker at give tilsagn til det følgende år.
Samtidig indberettes kommunens ønsker om støtte til forsøg efter lovens §
146, jf. støttebekendtgørelsens § 5, stk. 2. Såvel det ansøgte beløb som det
antal lejligheder, forsøget vedrører, skal indberettes.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen indberette det antal boligenheder
(ældreboliger) i eksisterende og nyetablerede ældreboliger, som er knyttet
til de servicearealer, som kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til
det kommende år, jf. støttebekendtgørelsens § 5, stk. 3.
Bygge- og Boligstyrelsen vil som hidtil indkalde indberetninger og ønsker
fra kommunerne ved en særlig skrivelse herom, som sædvanligvis udsendes medio
november måned. De nærmere procedurer og tidsfrister for indberetningen vil
fremgå af indkaldelsesskrivelsen.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indberetning om forventede
tilsagn til støttet lejeboligbyggeri meget nøje vurdere den lokale
boligsituation og behovet for støttet byggeri. Kommunalbestyrelsen skal
derfor løbende følge udlejningssituationen for såvel det nyopførte som det
ældre, måske mindre attraktive støttede byggeri.
Er der udlejningsvanskeligheder i almene familieboliger, almene
ungdomsboliger og almene ældreboliger samt ungdomsboliger tilhørende en
selvejende institution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution
eller en pensionskasse, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte
efter den tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger
for ældre og personer med handicap, vurderes årsagen hertil, og der må
træffes beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til nedbringelse af
udlejningsvanskelighederne. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse
overveje, om udlejningsvanskelighederne bør give anledning til ændringer i
kommunens udbygningsplaner.
I tilfælde, hvor mere end 2 pct. af det samlede antal støttede boliger
indenfor disse kategorier står tomme, og dette medfører lejetab for
bebyggelserne, vil det ikke være muligt at give tilsagn til etablering af
støttet byggeri.
4.1. Ønsker om støtte til forsøg efter § 144 og § 146 i lov om
almene boliger m.v.
Hvis en kommune ønsker at komme i betragtning ved tildeling af
forsøgsmidler efter § 146 i loven skal dette jf. støttebekendtgørelsens § 11,
stk. 3, indberettes til BOSSINF samtidig med de øvrige indberetninger. Der
skal endvidere indsendes en uddybende skriftlig ansøgning herom til
styrelsen. Såvel indberetningen som ansøgningen skal indeholde oplysning om
antallet af boliger, som forsøget vedrører, og hvor mange forsøgsmidler der
ansøges om. Ansøgningen bør af hensyn til styrelsens behandling indsendes
samtidig med indberetningen.
Der kan ansøges om forsøgsmidler til projekter med almene familieboliger,
almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. Det er en betingelse for
tilskud til projektet, at kommunalbestyrelsen endnu ikke har meddelt tilsagn
om støtte til projektet efter de almindelige regler.
Forsøgsmidlerne er begrænsede til de midler, som er afsat hertil på de
årlige finanslove.
Der henvises nærmere herom til afsnit 5.2. og til støttebekendtgørelsens
kapitel 3.
5. Forsøg og udvikling af byggeteknisk karakter
Dette afsnit omhandler alene forsøg og udvikling af mere teknisk og
udførelsesmæssig karakter, herunder byggeriets/byggeparternes organisations-
og samarbejdsformer. Afsnittet omhandler således ikke muligheder for at
foretage forsøg i relation til reglerne om udlejning, anvisning og øget
beboerindflydelse.
5.1. Forsøg med støttet byggeri af teknisk karakter i henhold til
§ 144 i lov om almene boliger m.v.
Projekter, der ikke kan gennemføres efter de almindelige bestemmelser i
loven kan i et vist omfang gennemføres som forsøgsprojekter efter lovens §
144.
Decentraliseringen af støttesagsbehandlingen omfatter ikke kompetence til
at godkende fravigelser fra reglerne i loven i medfør af § 144 i loven, jf.
dog nedenfor under afsnit 5.1.1. - 5.1.3. ønsker om fravigelse af reglerne
skal derfor, jf. støttebekendtgørelsens § 2, stk. 3, forelægges Bygge- og
Boligstyrelsen til godkendelse.
Ansøgninger om fravigelse af reglerne i loven skal efter almindelig
sagsbehandling fremsendes med kommunalbestyrelsens anbefaling til endelig
godkendelse hos Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningen fremsendes med en
redegørelse for de særlige forhold, der gør, at projektet ønskes gennemført
som forsøg. Ansøgninger vedrørende almene ældreboliger, hvor amtskommunen er
bygherre, eller hvor amtsrådet tillader andre at være bygherre, fremsendes
ligeledes gennem kommunalbestyrelsen med amtsrådets indstilling.
Projektet indberettes til BOSSINF samtidig med, at ansøgningen fremsendes
til Bygge- og Boligstyrelsen.
Efter behandling af ansøgningen om tilladelse til forsøg meddeler Byggeog
Boligstyrelsen, om projektet kan godkendes som forsøgsprojekt. Meddelelsen af
godkendelse eller afslag sker skriftligt og via BOSSINF med angivelse af,
hvilke retningslinier der eventuelt skal følges ved kommunalbestyrelsens
eller amtsrådets videre behandling af projektet.
Når Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse foreligger, giver
kommunalbestyrelsen herefter tilsagn om støtte til projektet, jf. afsnit
12.2.
Kommunalbestyrelsen godkender efterfølgende - uden at dette forelægges
Bygge- og Boligstyrelsen - byggeriets igangsætning, jf. afsnit 12.3., og
byggeregnskabet, jf. afsnit 12.5., efter de retningslinier, der er angivet i
styrelsens godkendelse af forsøgsprojektet.
5.1.1. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt til andet end
beboelse
Det følger direkte af lovens § 115, at kommunalbestyrelsen kan give
tilsagn til erhvervelse og til efterfølgende ombygning af eksisterende
ejendomme, der har været anvendt til andet end beboelse med henblik på
anvendelse til alment boligbyggeri. Der kan f.eks. være tale om bygninger,
der tidligere har været anvendt til hoteller, institutioner eller anden form
for erhverv.
5.1.2. På- og tilbygninger
For eksisterende ejendomme tilhørende en afdeling af en almen
boligorganisation kan kommunalbestyrelsen endvidere uden anvendelse af
forsøgsbestemmelsen godkende på- og tilbygning af sådanne ejendomme. Såfremt
der er tale om en afdeling indeholdende almene ældreboliger, der er opført
med tilladelse fra amtsrådet, kan amtsrådet godkende på- og tilbygning af
denne ejendom. Der kræves således ikke en godkendelse fra Bygge- og
Boligstyrelsen i disse tilfælde.
5.1.3. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt til beboelse
Har ejendommen derimod været anvendt til beboelse, kræves Bygge- og
Boligstyrelsens godkendelse før ombygning til alment boligbyggeri, såfremt
ombygningen ønskes gennemført med offentlig støtte. Dog kræver ombygning til
almene ældreboliger ikke en godkendelse fra Bygge- og Boligstyrelsen. Dette
gælder også ved ombygning af eksisterende ejendomme til almene
ungdomsboliger, hvis der sker en tilvækst af boliger, jf. § 115, stk. 1, nr.
4 i loven.
Det er en forudsætning for, at der kan godkendes et ombygningsprojekt, at
der er tale om en tilvækst af boliger, medmindre ombygningen sker for at
tilvejebringe almene ældreboliger. Projekter, der alene har til hensigt at
ombygge og renovere et eksisterende antal boliger, uden at der derved sker en
tilvækst i antallet af boliger, kan ikke godkendes i medfør af lovens § 144,
medmindre ombygningen sker for at tilvejebringe almene ældreboliger.
Er en ejendom i så ringe stand, at den ikke med rimelighed bør tillades
anvendt til beboelse, vil ombygning kunne betragtes som tilvækst.
Om etablering af almene ungdomsboliger og almene ældreboliger ved
ombygning henvises til afsnit 8.2. og 8.3.
For alle typer af ombygningsprojekter skal der foreligge en
førsynsrapport, forinden kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tager stilling
til projektet, jf. støttebekendtgørelsens § 29, stk. 2.
5.2. Ansøgning om forsøgsmidler efter § 146 i lov om almene boliger
m.v.
Der kan efter reglerne i støttebekendtgørelsens kapitel 3 hvert år ydes
støtte i form af tilskud til opførelse af 600 boliger. Støtte kan ydes til
samtlige former for almene boliger.
Heraf kan der efter ansøgning ydes tilskud til forsøg til 400 boliger i
forbindelse med:
x Økologi.
x Arkitektur.
x Proces- og produktudvikling i byggeriet.
x Informationsteknologi i boligen/byggeriet.
x Nye bo- og boligformer.
x Boliger for særlige grupper.
x Udfyldningsprojekter i byfornyelse.
Der kan herudover hvert år ydes støtte til etablering af 200 almene
boliger for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.
Tilskuddet kan ydes til nedsættelse af anskaffelsessummen, den kommunale
eller den amtskommunale grundkapital, eller til andre udgifter, der ikke
normalt indgår i anskaffelsessummen, herunder forprojekter og
udviklingsomkostninger.
Midlerne til begge former for forsøg afsættes på de årlige finanslove.
Tilskuddet vil i gennemsnit svare til 1 pct. af anskaffelsessummen. Der kan
derfor forekomme afslag på ansøgning om tilskud, når midlerne hertil er
opbrugt, eller der kan blive tale om at yde et reduceret tilskud i forhold
til den ansøgte støtte.
Støtte kan ydes enten til bygningsejeren, kommunen eller amtskommunen.
5.2.1. Behandling af ansøgning
Ansøgning indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen. Bygningsejerens
ansøgning fremsendes gennem kommunalbestyrelsen med dennes indstilling.
Ansøgninger vedrørende de almene ældreboliger, hvor amtskommunen er bygherre,
eller hvor amtsrådet tillader andre at være bygherre, fremsendes ligeledes
gennem kommunalbestyrelsen med amtsrådets indstilling.
Ansøgningen bør om muligt, som beskrevet i afsnit 4.1., fremsendes
samtidig med kommunalbestyrelsens indberetning om ønske om støtte til forsøg
efter § 146 i loven Der kan endvidere fremsendes ansøgninger senere på året.
Inden der meddeles tilsagn til projektet, skal det indberettes til BOSSINF og
overføres til Bygge- og Boligstyrelsen til godkendelse.
5.2.2. Tilsagn om støtte
Bygge- og Boligstyrelsens tilsagn om støtte til forsøg gives skriftligt
til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, med kopi til bygherre og en eventuel
projektleder. Det vil af tilsagnet fremgå, hvilke vilkår og eventuelle
frister, der gælder for det konkrete tilsagn. Der må påregnes stillet vilkår
om, hvilke forsøgselementer, der skal afprøves i forsøget og krav til en
afrapportering.
Før projektet endeligt godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen via BOSSINF,
indgås en skriftlig aftale mellem Bygge- og Boligstyrelsen og
bygherre/projektleder, om forsøgets formål, realisering, tids- og budgetplan
og formidling af forsøgsresultater m.v., herunder sammensætning af en
eventuel følgegruppe. Aftalen udarbejdes på baggrund af en forhandling med
bygherren/projektlederen om ansøgningen.
Når aftalen er underskrevet, sender projektlederen denne til Bygge- og
Boligstyrelsen med kopi til kommunen og bygherren.
Bygge- og Boligstyrelsen giver herefter endeligt tilsagn om støtte til
projektet med en godkendelse via BOSSINF. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
forestår herefter den øvrige støttesagsbehandling. Det er en forudsætning for
godkendelse, at betingelserne i øvrigt i støttebekendtgørelsen, herunder
planforholdene, er opfyldt.
5.2.3. Udbetaling af støtte
Udbetaling af støtte, der gives til at nedsætte anskaffelsessummen,
udbetales som den sædvanlige støtte i forbindelse med boligernes
finansiering, når byggeriet er færdigt.
Støtte, der gives til nedsættelse af den kommunale eller amtskommunale
grundkapital, af udviklingsomkostninger m.v. eller til dækning af
omkostninger ved forprojekter, kan udbetales under byggeriets gang, når
udgifterne er dokumenteret i henhold til aftalen.
5.2.4. Evaluering af projektet
Efter forsøgets afslutning evalueres forsøget efter ansøgers forslag til
evalueringsprogram og efter nærmere aftale med Bygge- og Boligstyrelsen, og
der udarbejdes en rapport. Inden den endelige rapports færdiggørelse drøftes
udkast til rapporten med Bygge- og Boligstyrelsen (og en eventuel
følgegruppe).
Der kan i øvrigt henvises til Bygge- og Boligstyrelsens pjece om
forsøgsbyggeri, hvoraf de nærmere betingelser og vilkår der skal opfyldes
for, at projektet kan opnå støtte som forsøgsbyggeri, fremgår.
6. Finansiering
Pr. 1. januar 1997 er der sket en ændring af reglerne om finansiering af
almene ungdomsboliger, herunder om beboerindskud i almene ungdomsboliger,
idet reglerne om finansiering af anskaffelsessummen efter lov om almene
boliger m.v. nu er ens for almene familieboliger, almene ungdomsboliger og
almene ældreboliger.
2 pct. af anskaffelsessummen finansieres med beboerindskud, 7 pct. af
anskaffelsessummen med kommunal grundkapital og 91 pct. finansieres med et
realkreditlån.
For at opveje de huslejeforhøjelser, de ændrede finansieringsregler
medfører for almene ungdomsboliger, kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om
et ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, jf. afsnit 6.5.
Ved finansiering af almene ældreboliger, der af amtsrådet eller efter
tilladelse fra amtsrådet tilvejebringes med særligt henblik på at betjene
personer med fysiske eller psykiske handicap, erstattes den kommunale
grundkapital af amtskommunal grundkapital.
Bygherren (støttemodtageren) skal stå som debitor ved optagelse af lån til
finansieringen af støttet byggeri. Det gælder både byggelån og realkreditlån.
Ved byggeri tilhørende en almen boligorganisation er det afdelingen, der
optræder som bygherre/støttemodtager/debitor.
For optagelse af lån i KommuneKredit til finansiering af kommunalt og
amtskommunalt ejede almene ældreboliger gælder særlige bestemmelser.
6.1. Realkreditlån
Til alle boligtyper ydes samme form for realkreditlån, nemlig et indekslån
(type IS), hvis restgæld bliver reguleret i takt med udviklingen i det
almindelige prisniveau.
Til almene ældreboliger, hvor kommunen eller amtskommunen er bygherre, kan
der ydes lån i KommuneKredit på vilkår svarende til et IS-lån.
Indekslån ydes som kontantlån. Dette indebærer, at realkreditinstituttet
sælger den nødvendige obligationsmængde for at fremskaffe kontantlånet og
herefter udbetaler provenuet til låntager. Til dækning af stiftelsesprovision
foretages et mersalg af obligationer.
Indekslånet tilbagebetales til realkreditinstituttet med halvårlige
ydelser, der forfalder juni og december. I det første halvår, hvor lånet
optages, betales kun renter og bidrag på lånet, det vil sige, at første
termin er afdragsfri. Låntager betaler første gang ydelse i lånets anden
termin. Afdragsprocenten for indekslån udgør 1,4 pct. pr. termin.
Afdraget på lånet beregnes af indekslånets regulerede hovedstol.
Reguleringen foretages på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset (det af
Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks) eller timelønsindekset
(det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens
arbejdere).
Restgælden på lånene, der danner grundlag for beregningen af renterne,
reguleres altid efter udviklingen i nettoprisindekset.
Den periode, der ligger til grund for reguleringen, er en 6 måneders
periode, der er afsluttet ca. 1 år før, ydelsen skal betales.
Til lånene er knyttet en såkaldt reallønsklausul, der indebærer, at en
stigning i nettoprisindekset medfører, at afdraget reguleres med 3/4 af
stigningen i dette indeks. Hvis timelønsindekset for industriens arbejdere i
samme periode er steget mindre, reguleres dog kun med 3/4 af stigningen i
dette lønindeks. Ved fald i timelønsindekset, nedsættes afdragene, svarende
til det fulde procentvise fald i timelønsindekset, uafhængigt af den
samtidige udvikling i nettoprisindekset. Ved fald i nettoprisindekset
samtidig med at timelønsindekset er uændret eller stigende, reguleres
afdraget ikke.
Indekslån kan højst løbe i 50 år, hvorefter afdragsbetalingen ophører. Til
finansiering af en eventuel restgæld kan der ydes indekslån type IS.
Ved en inflationstakt på f.eks. 5 pct. vil lånet være afdraget efter ca.
48 år.
Indekslånet kan ikke optages som forhåndslån. Se dog nærmere om etapevis
udbetaling af lån under afsnit 6.7.2.
Det udmålte lån opgøres i mio. kr. med 3 decimaler. Afrunding foretages
efter sædvanlige afrundingsregler, det vil sige, at der rundes nedad ved
beløb under 500 kr. og opad ved beløb på 500 kr. og derover.
6.2. Beboerindskud
Til samtlige almene boliger betaler beboerne et indskud.
6.2.1. Betaling af beboerindskud
Som det fremgår af ovenstående, betaler beboerne i alle almene boliger et
indskud på 2 pct. af den endelige anskaffelsessum.
Efter lov om individuel boligstøtte vil beboere, der opfylder lovens
betingelser, kunne opnå støtte til betaling af beboerindskuddet i almene
boliger.
Kan der ikke opnås støtte efter ovennævnte lov, må beboerne selv
finansiere beboerindskuddet, eventuelt ved låneoptagelse.
Der er særlige gunstige regler om støtte til indskud til beboere på
plejehjem eller i beskyttede boliger, der ombygges til almene ældreboliger,
når beboere genhuses i almene ældreboliger, og til beboere, der visiteres fra
plejehjem eller beskyttede boliger til almene ældreboliger. I disse tilfælde
skal kommunen yde et beløb til dækning af indskuddet.
Til lejere, der bor i en udlejningsejendom, der ombygges til almene
ældreboliger, kan der ydes et beløb til dækning af indskud efter lovens § 74,
stk. 1, såfremt vedkommende vender tilbage til den ombyggede bolig.
Såfremt et beløb til indskud ydes efter lovens § 74, stk. 1-4,
tilbagebetaler udlejer ved lejemålets ophør beløbet til kommunen eller
amtskommunen med fradrag af eventuelle forpligtelser over for udlejeren og
udgifter til kontraktmæssig istandsættelse.
Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter med 2/3, jf. §
74, stk. 5.
6.3. Kommunal eller amtskommunal grundkapital
Til samtlige almene boliger yder kommunalbestyrelsen et grundkapitallån på
7 pct. af anskaffelsessummen. Lånet er rente- og afdragsfrit i indtil 50 år
efter ejendommens ibrugtagelse. Til almene ældreboliger, der af amtsrådet
eller efter tilladelse fra amtsrådet tilvejebringes særligt med henblik på at
betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, yder
amtskommunen et tilsvarende grundkapitallån.
Til sikkerhed for grundkapitallånet udstedes et pantebrev, som tinglyses
på den faste ejendom. Pantebrevet tinglyses med prioritet efter
realkreditlånet. Det tinglyste pantebrev, der ligger til sikkerhed for
grundkapitallånet, respekterer herudover kun andre indestående stats- eller
kommunelån.
Hvis kommunen eller amtskommunen er bygherre for almene ældreboliger, og
der derfor er tale om en kommunalt eller amtskommunalt ejet ejendom, er der
ikke krav om, at den kommunale eller amtskommunale grundkapital skal sikres
ved panteret i ejendommen.
Grundkapitallånet udbetales af Landsbyggefonden, når bygherren er en almen
boligorganisation. Dette gælder uanset, om boligorganisationen opfører almene
familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.
Landsbyggefonden anmoder kommunalbestyrelsen eller amtsrådet om indbetaling
af grundkapitallånet, når der er sikkerhed for lånet, og der er dokumenteret
forfaldne udgifter.
Landsbyggefonden udbetaler grundkapitallån, når der foreligger
dokumentation for afholdte udgifter til grundkøb samt byggeriets projektering
og udførelse. Det er endvidere en forudsætning, at projektet er indberettet
til BOSSINF.
Er der ikke tinglyst et anmærkningsfrit pantebrev, når der dokumenteres
afholdte udgifter, kan lånet udbetales, hvis boligorganisationen giver en
tidsubestemt, uigenkaldelig garanti eller indeståelse for, at det udbetalte
lån tilbagebetales, hvis der ikke kan tinglyses et pantebrev uden
præjudicerende bemærkninger.
For almene ældreboliger, der ikke opføres af en almen boligorganisation,
udbetaler kommunen eller amtskommunen grundkapitallånet til bygherren, når
der foreligger et tinglyst anmærkningsfrit pantebrev.
Er der ikke tinglyst et anmærkningsfrit pantebrev, skal et pengeinstitut
give samme garanti eller indeståelse, som er nævnt ovenfor for udbetaling af
lån fra Landsbyggefonden.
6.4. Ydelsesstøtte
Den offentlige støtte består i, at staten og kommunerne/amtskommunerne
betaler den del af ydelserne (renter, bidrag og afdrag), som ikke betales af
beboerne. Den statslige og kommunale/amtskommunale støtte betales i
princippet i hele lånets løbetid og kaldes ydelsesstøtte.
Ydelsesstøtten udgør forskellen mellem den fulde ydelse på realkreditlånet
(der ydes som indekslån, jf. ovenfor) og beboernes (låntagers) betaling.
Beboernes betaling til samtlige almene boliger udgør 1,978 pct. pr. termin
i pct. af den regulerede hovedstol.
Den kommunale eller amtskommunale støtte udgør 20 pct. af ydelsesstøtten
på indekslånet, som betales til staten.
Støtten udbetales bagud i tilknytning til terminer på indekslånet. Støtten
udbetales til det långivende realkreditinstitut af Hypotekbanken, der
efterfølgende opkræver den kommunale eller amtskommunale andel af
ydelsesstøtten hos kommunen eller amtskommunen.
6.5. Ungdomsboligbidrag
De pr. 1. januar 1997 ændrede finansieringsregler for almene
ungdomsboliger medfører, at beboernes andel af ydelserne (renter, afdrag og
bidrag) på indekslånet forhøjes, hvilket indebærer en lejeforhøjelse i almene
ungdomsboliger, hvortil der gives tilsagn efter 31.12.1996. For at modvirke
denne lejestigning kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om
ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, jf. lovens § 135.
Ungdomsboligbidraget skal anvendes til en forholdsmæssig nedsættelse af
lejen, se nærmere driftsvejledningens afsnit 17.1.
Det er en forudsætning for udbetaling af ungdomsboligbidraget, at
ungdomsboligerne har modtaget tilsagn efter § 115, stk. 1, nr. 1-2 og 4, i
loven, og at ungdomsboligerne bebos af den berettigede personkreds, dvs. unge
under uddannelse eller andre unge med særligt behov for disse boliger.
Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. tilskudsenhed, jf.
støttebekendtgørelsens § 27, stk. 2. Beløbet reguleres årligt efter
bestemmelserne i støttebekendtgørelsens § 27, stk. 2-3. Beregningen af
tilskudsenheder fremgår af bilag 2 til støttebekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen påser, at betingelserne for udbetaling af
ungdomsboligbidraget er til stede.
Når ungdomsboligbidrag skal bortfalde f.eks., hvor almene ungdomsboliger
udlejes til andre end den berettigede personkreds, er det
boligorganisationens ansvar at give meddelelse herom til Hypotekbanken.
6.6. Kommunal eller amtskommunal garanti
For den del af realkreditlånet, der har sikkerhed ud over 65 pct. og op
til den gældende lånegrænse, kan der ydes en kommunal garanti. For almene
ældreboliger, der er opført med tilladelse fra amtsrådet, er det amtsrådet,
der stiller denne garanti.
For kommunalt eller amtskommunalt ejede almene ældreboliger, hvor der
optages lån i KommuneKredit, ydes der ingen garanti.
Garantierklæringen afgives over for det långivende realkreditinstitut.
Realkreditlånet kan ikke udbetales, før der foreligger en
garantierklæring. Det er en forudsætning, at betingelserne for udbetaling af
lån er opfyldte, jf. nedenfor under afsnit 6.7.
Garantien omfatter den til enhver tid sidste del af det ydede lån.
Garantien omfatter endvidere forfaldne ikke betalte ydelser på lånene samt
morarente og omkostninger.
Garantien udgør for samtlige almene boliger 28,6 procent af det ydede lån.
Garantien kan blive effektiv fra det tidspunkt, hvor lånet udbetales.
6.7. Udbetaling af realkreditlån og støtte
6.7.1. Udbetaling af lån
I kapitel 11 i støttebekendtgørelsen er fastsat regler for, hvornår
realkreditlånet kan udbetales til alment boligbyggeri.
For at billiggøre finansieringen af byggeriet bør realkreditlånet
hjemtages så tidligt som muligt. Hjemtagelsen af realkreditlånet indebærer,
at byggelånet samtidig hermed nedbringes.
For samtlige almene boliger hjemtages realkreditlånet så tidligt som
muligt. Lånet hjemtages senest, når sidste bolig er klar til indflytning.
Hjemtagelsen skal ikke afvente godkendelsen af den endelige anskaffelsessum i
forbindelse med byggeregnskabet. Der henvises til § 48 i
støttebekendtgørelsen.
Lånet bør som udgangspunkt hjemtages på grundlag af den ved påbegyndelsen
godkendte anskaffelsessum, medmindre bygherren, når byggeriet er færdigt, er
klar over, at de afholdte dokumenterede udgifter vil være lavere end denne
anskaffelsessum.
Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med
kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse af den endelige
anskaffelsessum efter byggeriets afslutning og meddelelse af eventuel
ibrugtagningstilladelse.
Hjemtages et for stort realkreditlån i forhold til den anskaffelsessum,
som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende, foreligger der en
overfinansiering og indekslånet skal nedbringes med hele overfinansieringen.
Udgør overfinansieringen mindre end 1 pct. af anskaffelsessummen, dog
maksimalt 50.000 kr., skal der ikke ske en indfrielse af lånet, svarende til
overfinansieringen. Der ydes ikke ydelsesstøtte til denne del af indekslånet,
men kommunegarantien dækker det fulde lån.
Det er ikke muligt at dispensere fra disse regler. Der henvises til § 47,
stk. 2 i støttebekendtgørelsen.
6.7.2. Etapevis udbetaling af lån
For samtlige almene boliger kan der ske en etapevis udbetaling af lånet,
når hver enkelt etape udgør en funktionsdygtig enhed.
6.7.3. Udbetaling af ydelsesstøtte
Ydelsesstøtte udbetales for samtlige almene boliger i takt med
hjemtagelsen af realkreditlånet. Støtten udbetales uanset om de pågældende
boliger er udlejet og indflyttet, jf. § 50, stk. 1, i støttebekendtgørelsen.
Såfremt udbetalingen af støtte sker til et af bygherren anvist kontonummer
i et realkreditinstitut for den pågældende afdeling, selvejende institution
eller kommune/amtskommune, giver Hypotekbanken ikke en særskilt meddelelse
til bygherren.
7. Anskaffelsessummens bestanddele
Den anskaffelsessum, som godkendes, består af grundudgifter,
håndværkerudgifter og omkostninger. Det er kommunalbestyrelsen,der vurderer,
om anskaffelsessummens enkelte bestanddele hver især er rimelige i forhold
til byggeriets eller projektets udformning og indhold.
Ved almene ældreboliger, som agtes etableret af amtsrådet eller efter
tilladelse fra amtsrådet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap, er kompetencen vedrørende de forhold, der er omhandlet i dette
afsnit tillagt amtsrådet.
Den samlede anskaffelsessum opgøres, inklusiv moms, i millioner kr. med
tre decimaler, jf. støttebekendtgørelsens § 12, stk. 1. Afrundingen sker
efter sædvanlige regler, det vil sige, at der rundes nedad ved beløb under
500 kr. og opad ved beløb på 500 kr. og derover.
7.1. Grundudgifter
I denne del af anskaffelsessummen indgår grundens købesum.
Ved tilsagn om støtte til byggeri på lejet grund, indgår der ikke
grundudgifter. I denne situation skal der som udgangspunkt, ligesom ved
fortætning på en ejendom, hvortil der allerede er ydet støtte til etablering,
foretages en reduktion af rammebeløbet med 16 pct.
I den samlede grundudgift indgår endvidere udgifter til byggemodning,
jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering, fjernelse af forurenet
jord, stikledninger til vand, el og kloak, anlæg af interne veje og andre
interne arealer, renter af grundkøbesummen og skatter for grunden frem til
byggeriets påbegyndelse mv.
Da problemet med forurenet jord er stadig oftere forekommende, må
bygherren sikre, at der foreligger oplysninger om grundens beskaffenhed og
tidligere anvendelse, og om der som følge heraf er tale om forurenet jord.
Er der risiko for, at jorden er forurenet, bør bygherren tage forbehold
herom i forbindelse med salgsaftalen med henblik på at begrænse bygherrens
udgifter til oprensning eller fjernelse af forurenet jord.
For at opnå en tilfredsstillende udformning og bygningskvalitet og for at
undgå byggeskader bør det sikres, at grundkøbesummen ikke er højere, end at
en tilstrækkelig del af anskaffelsessummen kan anvendes til
håndværkerudgifter.
For ubebyggede grunde bør overdragelsessummen, inklusive sædvanlige
modningsudgifter, tilslutningsudgifter m.v., som vejledende udgangspunkt ikke
overstige 20 pct. af den samlede anskaffelsessum for projektet. Ved
vejledende udgangspunkt forstås, at der vil kunne godkendes samlede udgifter,
der ligger op til et par procentpoint over de anførte 20 pct.
For en bebygget grund gælder, at overdragelsessummen opgjort kontant ikke
må overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi.
Kommunale grunde/ejendomme skal sælges til markedspris, dvs. den højeste
pris, der kan opnås i handel og vandel.
Såfremt grundkøbesummen overstiger de her anførte grænser, vil
arealet/ejendommen som udgangspunkt ikke være egnet til etablering af støttet
byggeri. Der henvises herom til støttebekendtgørelsens § 13.
7.2. Håndværkerudgifter
Håndværkerudgifterne skal være rimelige i forhold til den projekterede
byggemåde, byggeriets udformning, boligernes størrelse, kvalitet og udstyr
mv. Samtidig skal der være mulighed for at opføre byggeri i en forsvarlig
kvalitet.
7.3. Omkostninger
Omkostningerne består af en række enkeltposter, hvis art og størrelse er
bestemt af det enkelte byggeri og de øvrige anlægsudgifter herfor. For nogle
af disse udgiftsposter gælder særlige maksimumsbeløb, fastsat i medfør af
støttebekendtgørelsen. Det er op til den enkelte bygherre selv at indgå
aftaler med leverandørerne af ydelserne. Der kan herunder indgås aftaler, som
er lavere end de maksimale fastsatte beløb. For nogle udgiftsposter gælder
særlige regler for størrelsen, som bygherren er uden indflydelse på, f.eks.
stempelafgifter.
Arkitekt- og ingeniørydelser
Der er ikke fastsat begrænsninger i størrelsen af disse honorarer, men
aftaler skal træffes i overensstemmelse med reglerne i »Almindelige
bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand«, ABR 89. Disse regler
kan kun fraviges, når særlige forhold i det enkelte tilfælde kan begrunde
det.
Byggesagshonorar
Byggesagshonoraret kan maksimalt medtages efter de regler, der er medtaget
i bilag 1 til støttebekendtgørelsen.
En bygherre, der opfører alment boligbyggeri, kan ikke ud over dette
byggesagshonorar beregne sig en særlig avance på byggeriet.
Udgifter til berigtigelse af overdragelsen af den ejendom, der indgår i
byggesagen, skal afholdes af det for byggesagen gældende byggesagshonorar.
Kun ved helt ekstraordinært komplicerede ejendomsoverdragelser kan
kommunalbestyrelsen godkende, at ekstraudgifter udover sædvanligt honorar for
berigtigelsen afholdes udenfor byggesagshonoraret.
Ved almene ældreboliger opført af kommuner eller amtskommuner kan der
ligeledes beregnes byggesagshonorar.
For så vidt angår byggesagshonorar ved renovering af allerede eksisterende
alment byggeri henvises til afsnit 7.1. i Bygge- og Boligstyrelsens
vejledning om drift af almene boliger m.v.
Byggesagshonoraret beregnes af anskaffelsessummen eksklusiv honorar, men
inklusiv moms.
Byggelånsrenter
Som rimelige byggelånsrenter anses faktisk dokumenterede udgifter til
byggelånsrenter, der som udgangspunkt maksimalt svarer til en forrentning af
anskaffelsessummen i halvdelen af byggetiden til den rente (inkl. løbende
provision), som et byggelån af den pågældende størrelse normalt vil kunne
optages til i et pengeinstitut.
For alment byggeri skal den ovenfor nævnte anskaffelsessum fratrækkes et
beløb svarende til grundkapitallånet.
Byggelånsrenterne løber tidligst fra tilsagnstidspunktet, dog kan
udgifter, der normalt afholdes før tilsagn, forrentes fra ydelsens
forfaldstidspunkt.
I tilfælde, hvor bygherren har været selvfinansierende, kan ovennævnte
regel for rimelige byggelånsrenter anvendes tilsvarende. I disse tilfælde kan
der tages udgangspunkt i den samme rentesats, som var gældende ved byggeriets
påbegyndelse i hele byggeperiodens længde.
Det forekommer umiddelbart hensigtsmæssigt, at bygherren ved henvendelse
til forskellige pengeinstitutter søger at opnå de for byggeriet laveste
udgifter til byggelånsrenter og løbende provision. Kommunalbestyrelsen vil
kunne stille krav herom.
Udtørringsudgifter
Som udgangspunkt udgør rimelige udtørringsudgifter 0,5 pct. af
anskaffelsessummen. Kun helt særlige forhold bør kunne medføre, at der
godkendes mere end dette, selvom der foreligger dokumentation herfor.
Gebyr til staten, kommunen og amtskommunen
Til dækning af statens administrationsudgifter ved den løbende udbetaling
af støtte opkræves alment byggeri et gebyr på 2 promille af den endeligt
godkendte anskaffelsessum eksklusiv gebyr - det såkaldte promillegebyr.
Tilsvarende gælder ved renovering af almene ungdomsboliger og etablering af
servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til ældreboliger.
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan opkræve et gebyr svarende til
udgifterne ved kommunens/amtskommunens behandling af støttesagen. Indenfor
disse grænser bestemmer kommunalbestyrelsen/amtsrådet selv gebyrets
størrelse.
Reglerne om gebyr til staten, kommunalbestyrelsen og amtsrådet er fastsat
i lovens § 107 og § 114 og støttebekendtgørelsens § 17.
Bidrag til Byggeskadefonden
Til dækning af Byggeskadefondens udgifter indbetales et bidrag på 1 pct.
af den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum inklusiv bidrag.
Byggeskadefonden, Studiestræde 50, 1554 København V, skal have bidraget i
hænde senest på byggeriets afleveringstidspunkt.
Bidraget beregnes således:
Samlet anskaffelsessum excl. bidrag
----------------------------------- = Bidrag til Byggeskadefonden
99
Regneeksempel:
Anskaffelsessum excl. bidrag = 1.980.000 kr.
Bidrag = 0.020.000 kr.
Samlet endelig anskaffelsessum = 2.000.000 kr.
Som anført ovenfor, opgøres anskaffelsessummen i millioner kr. med 3
decimaler. Bidraget til Byggeskadefonden opgøres, jf. støttebekendtgørelsen §
12, stk. 6, ligeledes i millioner kr. med 3 decimaler.
For alle typer af alment byggeri påser kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
for de ældreboliger, der er opført af amtskommunen eller efter tilladelse fra
amtsrådet, inden byggeregnskabets godkendelse, at bidrag og eventuelle renter
til Byggeskadefonden er indbetalt rettidigt og beregnet korrekt.
Ved tilsagn efter lovens § 100 (renovering m.v. af ungdomsboliger) skal
der ikke betales bidrag til Byggeskadefonden, fordi sådanne arbejder ikke er
omfattet af fonden. Der afsættes i stedet for et beløb på 0,5 pct. af den
anskaffelsessum, der senest er godkendt ved påbegyndelsen inklusiv beløbet
til gennemførelsen af et 5-års eftersyn. De nærmere regler herom fremgår af §
15, stk. 2, i støttebekendtgørelsen. Tilsvarende gælder for selvejende
ungdomsboliginstitutioner, med tilsagn før 1. juli 1986.
Der betales ikke bidrag til Byggeskadefonden for servicearealer.
7.4. Økologiske elementer
I det omfang der indgår økologiske elementer i byggeriet, der har til
hensigt at opnå f.eks. ressourcebesparelser, mindre forurening eller forbedre
indeklimaet, kan der være interesse i kommunerne for at deltage i en
erfaringsformidling og udveksling af ønsker/ krav til byggerierne, som kan
indgå i kommunernes vurdering af fremtidige projekter.
Det har været drøftet, om det indenfor det vejledende rammebeløb er muligt
at opføre økologiske projekter. På denne baggrund er der skabt mulighed for,
at kommunerne som led i deres sagsbehandling kan foretage en frivillig
indberetning til BOSSINF for alle projekter med overskridelse af det
vejledende rammebeløb. Oplysningerne forudsættes tilvejebragt af bygherren.
Der er ligeledes mulighed for at foretage en frivillig indberetning til
BOSSINF for øvrige projekter, hvor der ikke sker en overskridelse af
rammebeløbet.
8. Støtteberettiget areal
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende fravigelser fra bestemmelserne om
det støtteberettigede areal undtagen i de tilfælde, hvor der er tale om
opførelse af almene familieboliger, der indrettes og udlejes til en husstand
med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet.
Det støtteberettigede areal beregnes efter reglerne i bilag 2 til
støttebekendtgørelsen. I tvivlstilfælde træffer kommunalbestyrelsen den
endelige afgørelse.
Lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, f.eks. kontorlokaler til
ejendomsfunktionærer, vaskerier, birum (pulterrum) medregnes ikke i det
støtteberettigede areal, men udgifterne skal medtages i anskaffelsessummen og
holdes indenfor det vejledende rammebeløb, for at der kan ydes statslig
ydelsesstøtte hertil.
8.1. Almene familieboliger
Almene familieboliger med offentlig støtte kan etableres ved:
x Nybyggeri.
x På- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme.
x Erhvervelse og/eller ombygning af eksisterende ejendomme, som ikke
anvendes til beboelse.
x Ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen
mærkes som almene familieboliger.
x Ombygning af eksisterende ejendomme, når boligerne indrettes med henblik
på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er
stærkt bevægelseshæmmet, jf. § 109, stk. 3, i loven.
I den enkelte bebyggelse må boligernes gennemsnitlige støtteberettigede
areal, jf. støttebekendtgørelsens § 20, stk. 1, som udgangspunkt ikke
overstige 95 (m2). Kan byggeriet opføres med et højere gennemsnitligt areal
end 95 (m2), kan kommunalbestyrelsen dog godkende dette, såfremt den af det
vejledende rammebeløb betingede anskaffelsessum for et byggeri med et
gennemsnitligt areal pr. bolig på 95 (m2) ikke overskrides. Det er dog en
forudsætning, at ingen af boligerne får et areal, der er større end lovens
maksimum på 110 (m2) pr. bolig.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 109, stk. 3, i loven, tillade, at almene
familieboliger opføres med bruttoetageareal større end 110 (m2), når
boligerne opføres med henblik på udlejning til husstande med mindst 4
medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Disse
familieboliger kan til forskel fra de øvrige familieboliger også etableres
ved ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til beboelse, herunder
også beboelsesejendomme, der er opført med offentlig støtte.
Fælleslokaler
Til indretning af fælleslokaler (fælleshus) kan der, jf.
støttebekendtgørelsens § 20, stk. 3, gives et tillæg på 3-6 pct. af
boligarealet, afhængig af antallet af boliger i det konkrete projekt. Omkring
den procentvise fordeling henvises nærmere til bilag 3 i
støttebekendtgørelsen.
Det forudsættes, at fælleshuset indrettes med sædvanlige køkken- og
toiletfaciliteter. Herudover stilles der ikke særlige krav til indretningen
af fælleslokalet.
Et fælleshus kan opføres til betjening af flere etaper af det støttede
byggeri. Opføres fælleshuset til betjening af flere etaper allerede fuldt ud
i første etape, sker det for bygherrens egen risiko, for så vidt angår den
del af fælleshuset, der skal indarbejdes i senere etaper. Bygherren kan i
stedet vælge at afsætte midler til fælleshuset i første etape og herefter
opføre fælleshuset på et senere tidspunkt.
Der kan etableres fælleshus fælles for både almene boliger, herunder
almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, og
støttede private andelsboliger. Belåningen sker sammen med de pågældende
boligbebyggelser. Det forudsætter dog, at fælleshuset, der udmatrikuleres
særskilt og ikke belånes, ejes af en grundejerforening bestående af de
støttede byggerier. Det er desuden en betingelse, at der på de enkelte
ejendomme tinglyses en deklaration, der pålægger ejendommens ejer pligt til
dels at være medlem af grundejerforeningen dels at bidrage til at afholde de
nødvendige driftsudgifter, herunder til vedligeholdelse vedrørende
fælleshuset. Deklarationen skal herudover indeholde et forbud mod pantsætning
af fælleshuset.
Det er muligt at overføre boligareal med henblik på anvendelse til
indretning af fællesareal enten for alle boliger eller eventuelt for et
mindre antal boliger, som er placeret samlet i tilknytning til et
fællesareal, (jf. nedenfor om individuelle bofællesskaber). Det er dog en
betingelse for en sådan overførsel, at det samlede støtteberettigede areal
ikke overstiger boligantallet gange det maksimale gennemsnitlige
støtteberettigede areal på 95 (m2) tillagt 3-6 pct. afhængig af bebyggelsens
boligantal. Når denne overførselsadgang anvendes fuldt ud, kan der ikke
samtidig beregnes et tillæg for lavt lejlighedsgennemsnit, idet det
gennemsnitlige boligareal medtages maksimalt. Overstiger det gennemsnitlige
støtteberettigede boligareal med tillæg af overført andel af boligareal til
fællesareal ikke de i bilag 3 til støttebekendtgørelsen opregnede
arealgrænser, vil der dog kunne beregnes et tillæg for lavt
lejlighedsgennemsnit.
Eksempel:
20 boliger x 95 (m2).................................... = 1900 (m2)
+ 5 pct. til fælleslokale .............................. = 95 (m2)
Samlet støtteberettiget areal .......................... = 1995 (m2)
Individuelle bofællesskaber
Der er efter de gældende regler mulighed for at etablere såkaldte
individuelle bofællesskaber, dvs. et antal selvstændige boliger med
tilknyttet fællesarealer. De enkelte boliger i bofællesskabet afgiver en del
af boligarealet til dette fællesareal, jf. ovenfor og betaler en husleje, der
omfatter dette areal.
Hvis bofællesskabet indgår i en større bebyggelse, kan der således være
tale om dels fællesareal for alle beboerne og dels særskilte fællesarealer
for bofællesskabet. Det bemærkes, at udlejning af disse boliger bør
tilrettelægges efter de særlige muligheder, der er for at fravige
ventelisterne.
Garager/carporte
I håndværkerudgifterne indgår tillige eventuelle udgifter til opførelse af
garager eller carporte, og udgifterne skal være indeholdt i
anskaffelsessummen ved beregningen af det vejledende rammebeløb, jf. afsnit
9.
Udgifterne indgår ved beregningen af den kommunale grundkapital, og den
kommunale garanti på realkreditlånet omfatter også sådanne udgifter. Derimod
gives ikke ydelsesstøtte til den del af realkreditlånet, der finansierer
udgifterne hertil.
Kommunalbestyrelsen skal indberette til BOSSINF, hvor stor en del af
anskaffelsessummen, der vedrører garager/carporte. Der henvises til
støttebekendtgørelsens § 12, stk. 4.
8.2. Almene ungdomsboliger
Almene ungdomsboliger kan opføres som:
x Nybyggeri.
x På- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme.
x Ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
ejendomme, forudsat der sker en tilvækst af boliger.
Ved indretning af almene ungdomsboliger i en del af en eksisterende
ejendom, der ikke hidtil har været anvendt til boligformål, f.eks.
erhvervsbygninger eller bygninger, der har været anvendt til
institutionsformål, er det en betingelse, at ungdomsboligerne efter
opdelingen udgør en samlet ejerlejlighed.
Indrettes en eksisterende beboelsesejendom til almene ungdomsboliger, er
det en betingelse, at der bl.a. sker en tilvækst af boliger. Reglerne herom
er beskrevet i afsnit 5.1.3.
Det støtteberettigede bruttoetageareal i almene ungdomsboliger kan ikke
overstige 50 (m2), jf. støttebekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Kravene til boligens indretning og størrelse er jf. støttebekendgørelsens
§ 21, stk. 2 og 3, følgende:
A. 1 værelsesenhed = 1 værelse (gulvareal) min. 12 (m2). Med
kogeniche min. 15 (m2).
B. 1 1/2 - = 1 værelse (gulvareal) min. 12 (m2) og 1 værelse
på mellem 7 og 12 (m2).
C. 2 - = 2 værelser, hver min. 12 (m2). Med kogeniche
skal 1 værelse være min. 15 (m2).
1 rums almene ungdomsboliger kan indrettes med eller uden selvstændigt
bad/toilet og køkken/kogeniche.
1 1/2 og 2-rums ungdomsboliger skal have selvstændigt bad/toilet og
køkken/kogeniche.
Indrettes ungdomsboliger uden selvstændigt bad/toilet og selvstændigt
køkken/kogeniche, skal der indrettes fælles bad/toilet og fælles spisekøkken
for brugerne. Eksempelvis må der regnes med fælles bad/toilet, der skal deles
af helst 2 og højst 3 brugere og fælles spisekøkken for ca. 6
værelsesenheder.
Flerrumsboliger bør bebos enten af 2 personer, hvoraf den ene tilhører den
berettigede personkreds, eller 1 person tilhørende den berettigede
personkreds og 1 barn.
8.3. Almene ældreboliger
Ældreboliger kan opføres som:
x Nybyggeri.
x På- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme.
x Ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
ejendomme.
Almene ældreboliger, der er opført af amtskommunen eller efter tilladelse
fra amtsrådet efter § 115, stk. 4, i loven, kan opføres som:
x Nybyggeri.
x Ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112.
I § 110 i loven og støttebekendtgørelsens § 22 er der fastsat nogle krav
til indretning af almene ældreboliger. Der henvises endvidere til
vejledningen om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl., af
januar 1997, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og
Boligstyrelsen, Socialministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Denne
vejledning giver en detaljeret beskrivelse af de krav og behov, fysisk
plejekrævende beboere og deres plejepersonale har til en ældrebolig.
Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal være opmærksom på, at
arbejdsmiljølovgivningen overholdes, og at Arbejdstilsynet af hensyn til
arbejdsmiljøet for det personale, som skal betjene særligt plejekrævende
personer, kan fremsætte krav til indretningen af arbejdspladsen. Følger man
ovennævnte vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende
m.fl., vil der imidlertid normalt ikke blive tale om yderligere krav fra
Arbejdstilsynets side.
Ved ombygning af eksisterende ejendomme, herunder bl.a. af plejehjem, er
det en forudsætning for den offentlige støtte, at der er tale om en
gennemgribende ombygning, og at boligerne ved ombygningen bliver væsentligt
bedre egnede for ældre og fysisk eller psykisk handicappede.
Alle ældreboliger skal efter § 110, stk. 2, i loven have eget bad/toilet.
Derudover stilles der i § 110, stk. 3, i loven krav om, at der fra den
enkelte bolig skal kunne tilkaldes bistand. Det er overladt til kommunen at
tage stilling til, på hvilken måde hjælpen skal kunne tilkaldes. Det
forudsættes, at kommunen stiller krav om, at tilkaldemuligheden tilpasses
beboernes behov. For de ældreboliger, der opføres af amtskommunen eller efter
tilladelse fra amtsrådet, efter § 115, stk. 4, i loven, er det overladt til
amtskommunen at tage stilling til, på hvilken måde hjælpen skal kunne
tilkaldes.
Endelig stilles der i lovens § 110, stk. 4, krav om, at ældreboligens
adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede.
Boligerne udstyres med eget køkken, medmindre der efter § 110, stk. 2, 2.
pkt., i loven dispenseres fra kravet om selvstændigt køkken. Såfremt
boligerne indrettes uden selvstændigt køkken, skal det vejledende rammebeløb
reduceres med 7 pct.
Selvom boligen indrettes uden køkken, har beboerne mulighed for at opnå
boligydelse på samme måde som til de boliger, der indrettes med køkken.
Beregning af det støtteberettigede areal skal ske efter bilag 2 i
støttebekendtgørelsen.
En del af ældreboligernes areal kan indrettes som fælles boligareal. Det
fælles boligareal skal give beboerne mulighed for i fællesskab at foretage
aktiviteter, som for den enkelte kunne være foregået inde i boligen.
Fælles boligareal kan eksempelvis være:
x Fælles opholdsarealer.
x Fælles spisekøkken.
x Toilet i forbindelse med fælles opholdsareal eller fælles spisekøkken.
x Hobbyrum for beboere.
x Fællesvaskeri for beboere.
x Gæsteværelse for beboere.
Beboerne betaler for fællesrummet som en del af den husleje, der betales
for at benytte boligen. Det fælles boligareal er derfor forbeholdt
ældreboligbebyggelsens beboere.:
9. Vejledende rammebeløb
I forbindelse med kommunalbestyrelsens meddelelse af tilsagn er
rammebeløbet alene vejledende. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte at meddele tilsagn om støtte, selvom den samlede anskaffelsessum
(inklusiv moms) pr. (m2) pr. støtteberettiget tilskudsenhed eller pr. bolig,
ligger ud over det vejledende rammebeløb.
Ved almene ældreboliger, som agtes etableret af amtsrådet eller efter
tilladelse fra amtsrådet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap, er kompetencen og forpligtelsen vedrørende de forhold, der er
omhandlet i dette afsnit, tillagt amtsrådet.
Det forhold, at der er fastsat et vejledende rammebeløb er således kun
afgørende for beregningen af omfanget af den statslige ydelsesstøtte.
Kommunalbestyrelsen kan godkende fravigelser fra alle bestemmelser vedrørende
rammebeløbets størrelse og tillæg hertil eller reduktioner heri under
forudsætning af, at kommunalbestyrelsen samtidig vedtager at yde den
nødvendige ekstra ydelsesstøtte til byggeriet, jf. afsnit 9.2. og kapitel 6 i
støttebekendtgørelsen.
Det vejledende rammebeløb fastsættes pr. kvartal. Af offentliggørelsen af
rammebeløbet fremgår endvidere den løbende regulering af rammebeløbet, der
eventuelt finder sted i kvartalet.
Elevatortillæg kan ydes til alle typer af almene boliger, jf.
støttebekendtgørelsens § 25, stk. 2. Der kan ikke ydes elevatortillæg til
servicearealer.
Det vejledende rammebeløb vil tillige hver den 1. i et kvartal blive
indlagt i BOSSINF.
Opføres projektet på egen grund efter 1. januar 1996, medtages den
reelle handelspris i handel og vandel for grunden i den samlede
anskaffelsessum.
Dette gælder dog ikke, hvor der er tale om byggeri på lejet grund, eller
hvor der er tale om byggeri ved fortætning dvs. de situationer, hvor der
allerede er ydet støtte til grundudgifter, idet grundudgiften her ikke indgår
i den samlede anskaffelsessum. I disse tilfælde skal der ske en reduktion af
rammebeløbet. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorvidt
reduktionen for disse projekter bør være mindre end 16 pct. som følge af
rimelige grundudgiftslignende udgifter, som f.eks. udgifter til
terrænregulering, ekstrafundering, ekstra ledningsføring eller forstærkning
af belægninger m.v. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 25, stk. 3.
Det bemærkes, at en løbende udgift til leje af grund betragtes som en
driftsudgift.
For almene ældreboliger, der indrettes uden køkken reduceres
rammebeløbet med 7 pct., jf. støttebekendtgørelsens § 28, stk. 2.
Af bilag 5 til støttebekendtgørelsen fremgår de tillæg pr. (m2)
rammebeløbet til almene boliger kan forhøjes med ved lavere
lejlighedsgennemsnit end 90 (m2).
9.1. Godkendelse af særlige udgifter
Som en del af det vejledende rammebeløbssystem kan der for alle boligtyper
ud over rammebeløbet godkendes afholdt særlige udgifter, hvortil der ydes
statslig ydelsesstøtte. Reglerne herom er omhandlet i § 26 i
støttebekendtgørelsen.
Til udfyldningsprojekter i forbindelse med byfornyelse, der
opfylder betingelserne i støttebekendtgørelsens § 26, stk. 1, kan der for
alle boligtyper, inden byggeriets påbegyndelse, godkendes merudgifter inden
for 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum efter de i § 23, stk. 1, og § 25
i støttebekendtgørelsen fastsatte udgiftsrammer.
Tilsvarende kan der efter § 26, stk. 2 i støttebekendtgørelsen godkendes
merudgifter til alternative energiforsyningsanlæg med indtil 10 pct.
af den godkendte anskaffelsessum efter de i § 23, stk. 1, og § 25 i
støttebekendtgørelsen fastsatte udgiftsrammer. Det er dog en forudsætning, at
der er tale om anlæg, som ville kunne opnå tilskud efter Miljø- og
Energiministeriets lovgivning. Opnås tilskud, skal tilskuddet modregnes i
ovennævnte tillæg.
Ansøgning om forhøjelse må indsendes til kommunalbestyrelsen sammen med
den øvrige støtteansøgning. De godkendte merudgifter skal dokumenteres ved
aflæggelse af byggeregnskab.
9.2. Den del af den endelige anskaffelsessum, der kan ydes
statslig ydelsesstøtte til
Den statslige ydelsesstøtte ydes på grundlag af den anskaffelsessum,
kommunalbestyrelsen godkender. Der vil dog maksimalt kunne ydes statslig
ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der svarer til det
vejledende rammebeløb på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af
anskaffelsessummen, inklusive de tillæg, der fremgår af
støttebekendtgørelsens § 24.
Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der ligger herudover,
afholder kommunen, jf. støttebekendtgørelsens § 23, stk. 2, den fulde
offentlige støtte hertil, dvs. såvel statens som kommunens andel af
ydelsesstøtten.
Om lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, henvises til afsnit 8.1. om
garager/carporte og afsnit 3 om servicearealer.
Anskaffelsessummen opgøres på skæringsdagen , som er byggeriets
overgang fra anlæg til drift, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2.
Skæringsdagen fastsættes som sidste boligs færdiggørelse med tillæg af højst
2 måneder til klargøring af udenomsarealerne.
I byggeregnskabet skal indgå samtlige udgifter vedrørende byggeriet.
Der ydes statslig ydelsesstøtte til visse rimelige, dokumenterede
merudgifter, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Merudgifterne beregnes i
forhold til den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved
byggeriets påbegyndelse, og som de vejledende rammebeløb gav mulighed for at
godkende på dette tidspunkt. Der kan, jf. støttebekendtgørelsens § 24,
godkendes merudgifter med indtil 2 pct. til:
x Uforudseelige udgifter. Ved uforudseelige udgifter forstås udgifter, som
på ingen måde har kunnet forudses af bygherren ved byggeriets påbegyndelse.
Udgifter, der er glemt, er ikke uforudseelige udgifter.
Og uden begrænsning til udgifter til:
x Vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer.
x Regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen.
x Tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende.
x Skatte- og afgiftsforhøjelser, herunder forhøjelse af energiafgifter,
der ikke var kendt ved byggeriets påbegyndelse.
x Merudgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at
byggelånsrenten siden byggelånets etablering i gennemsnit er steget med mere
end 1 procentpoint.
Merudgifterne beregnes således:
x Den gennemsnitlige rente findes som et simpelt gennemsnit af rentesatsen
på byggelånet den første bankdag i hver måned i byggelånsperioden.
x Den gennemsnitlige renteændring findes ved fra den gennemsnitlige rente,
jf. nr. 1, at trække rentesatsen på byggelånet ved dets etablering.
Hvis den således beregnede gennemsnitlige rentestigning overstiger en
tærskelværdi på 1 procentpoint, åbnes der adgang til at få godkendt
merudgifter til byggelånsrenter ud over, hvad der kan rummes inden for den
generelle ramme på 2 pct. Størrelsen af de merudgifter til byggelånsrenter,
der kan godkendes, beregnes ved at gange de indbudgetterede udgifter til
byggelånsrenter ifølge den endeligt godkendte anskaffelsessum inden
byggeriets påbegyndelse med følgende brøk:
gennemsnitlig rentestigning, jf. ovf. - 1 procentpoint
------------------------------------------------------
rentesatsen på byggelånet ved dets etablering
Nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning eller
promillegebyr/kommunalt/amtskommunalt gebyr, som følger af godkendte
merudgifter i henhold til de ovenfor anførte punkter.
Bygherren skal fremlægge dokumentation for afholdte merudgifter. Det
forudsættes endvidere, at merudgifterne ikke kan tilregnes en uhensigtsmæssig
tilrettelæggelse af byggeriet. Er dette efter kommunalbestyrelsens opfattelse
tilfældet, kan den efter en konkret vurdering kræve, at der sker en
afkortning i den del af byggesagshonoraret eller andre honorarydelser, som
indgår ved beregningen af den offentlige ydelsesstøtte, jf.
støttebekendtgørelsens § 44, stk. 5, og afsnit 12.5.
Når der godkendes en eller flere af ovennævnte merudgifter, fremkommer en
endelig anskaffelsessum.
Eventuelle indtægter f.eks. i form af leje eller boligafgift (der er
forfalden, uanset om den er betalt), som ligger forud for skæringsdagen,
fratrækkes byggeudgifterne, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2.
Poster i byggeregnskabet, som helt eller delvist ikke kan godkendes
medtaget under den del af anskaffelsessummen, hvortil der kan ydes statslig
ydelsesstøtte, har kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende alene med
kommunal ydelsesstøtte.
For byggearbejder, der udføres med tilsagn efter lovens § 100 (renovering
m.v. af ungdomsboliger) er der ikke fastsat rammebeløb. Byggeregnskabet
fremsendes snarest muligt efter byggearbejdernes færdiggørelse. Der henvises
til støttebekendtgørelsens § 3, stk. 2, § 15, § 23, stk. 3, og § 44, stk. 2.
9.3. Godkendte fordyrende elementer
Som et led i decentraliseringen har kommunalbestyrelsen mulighed for at
godkende udgifter ud over det vejledende rammebeløb. I det omfang der indgår
fordyrende elementer i byggeriet, som gør, at rammebeløbet overskrides, kan
der være interesse i kommunerne for at deltage i erfaringsformidling og
udveksling af ønsker og krav til byggerierne, som kan indgå i kommunernes
vurdering af fremtidige projekter. Som eksempler kan f. eks. nævnes
lokalplanbindinger, der stiller fordyrende krav, bedre byggekvalitet,
arkitektonisk bearbejdning af byggeriet, økologiske hensyn, lyddæmpende
foranstaltninger, huludfyldning, forureningsudgifter m.v. Såfremt godkendte
fordyrende elementer i projektet medfører overskridelser af det vejledende
rammebeløb, kan kommunerne i deres sagsbehandling foretage en frivillig
indberetning af årsagerne til overskridelserne til BOSSINF.
10. Byggeriets udformning m.v.
Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i
planmæssig og teknisk henseende. Desuden skal boligerne udføres for det
lavest mulige beløb under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed.
Der skal opføres passende boliger for familier med børn, ældre og personer
med handicap.
Med hensyn til byggeriets udformning i planmæssig og teknisk henseende
henledes opmærksomheden på regeringens arkitekturpolitiske redegørelse fra
1994, hvori der peges på det offentliges betydelige medansvar for
arkitekturens vilkår og udvikling i byggeriet. Der opfordres i redegørelsen
derfor til, at der skabes god arkitektur, og at arkitektoniske kvaliteter
fremmes i byggeriet.
På denne baggrund bør det sikres, at der skabes en høj arkitektonisk
kvalitet i byggeriet, samt at der lægges vægt på byggeriets arkitektoniske
fremtræden, når det gælder det enkelte byggeri, og når det gælder byggeriets
forhold til eksisterende bebyggelser, bybilledet eller landskaber. Der bør
ligeledes lægges vægt på, at der skabes gode muligheder for økologiske
løsninger og for forsøgs- og udviklingsbyggerier, hvor arkitektoniske
kvaliteter kan fremmes.
10.1. Forhold til byggelovgivningen
For nybyggeri og ombygninger som helhed gælder byggelovgivningen, herunder
bestemmelserne i bygningsreglementet. Bygningsreglement for småhuse 1985
(BRS-85) gælder for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,
gruppehuse og lignende. Bygningsreglement 1995 (BR-95) gælder for
etageboligbyggeri herunder tofamiliehuse, det vil sige med vandret
lejlighedsskel.
Kan et ombygningsprojekt ikke opfylde alle byggelovgivningens krav, må
forholdene nærmere afklares med de kommunale bygningsmyndigheder.
Det er kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, der i henhold til
byggelovgivningen i det enkelte tilfælde må afgøre, om der kan dispenseres
fra bygningsreglementets bestemmelser.
Bebyggelsens samlede bruttoetageareal beregnes i henhold til
bygningsreglementet, (BR-95). Vedrørende beregning af bebyggelsens
støtteberettigede areal henvises til bilag 2 til støttebekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen træffer den endelige afgørelse vedrørende beregning af
det støtteberettigede areal.
I de tilfælde ældreboliger indrettes som bofællesskaber for demente, og
der umiddelbart dertil knyttes servicearealer, kan kommunalbestyrelsen, efter
en konkret vurdering og under forudsætning af, at den nødvendige sikkerhed i
brandmæssig henseende kan anses for opfyldt, dispensere fra
bygningsreglementets brandmæssige krav til byggeri i skel. Det er en
forudsætning, at der sker en tinglysning heraf i henhold til byggelovens §
27.
10.1.1. Arealberegning ved individuel boligstøtte i henhold til
boligstøtteloven
Det er boligens bruttoetageareal, der skal lægges til grund ved beregning
af individuel boligstøtte. Beregningen foretages i medfør af Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af
bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. Bekendtgørelsen er medtaget
som bilag 1.
10.1.2. Elevator
Det er et krav i bygningsreglementet, at der i bygninger med 2 etager over
stueplan installeres mindst en elevator, der kan betjene hver etage. Dette
krav gælder også, når boligerne tilvejebringes ved ombygning af eksisterende
beboelsesejendomme, jf. dog kapitel 4.2.1., stk. 5, i bygningsreglementet.
I medfør af kapitel 4.2.1., stk. 5, i bygningsreglementet kan
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde meddele dispensation fra kravet om
elevator, jf. kapitel 1.1, stk. 3, i bygningsreglementet, når
ombygningsarbejder efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan
gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.
Vedrørende elevatortillæg henvises til afsnit 9, jf. § 25, stk. 2, i
støttebekendtgørelsen.
10.2. Førsynsrapport ved ombygning af eller tilbygning til en
eksisterende bygning
I forbindelse med ombygning eller en tilbygning til en eksisterende
ejendom, skal bygherren lade udføre et førsyn inden ansøgning om offentlig
støtte til projektet. Dette fremgår af § 151, stk. 2, i loven. Kravet om
førsynsrapport gælder for ombygnings- og tilbygningsprojekter, der efter
gennemførelsen vil være omfattet af Byggeskadefonden.
En sagkyndig, der har byggeteknisk sagkundskab og erfaring fra
byggepraksis, skal foretage førsynet og udarbejde en rapport, som indeholder
en beskrivelse af den foretagne gennemgang af bygningen samt en opgørelse
over eventuelt konstaterede skader eller tegn på skader. Rapporten skal
endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af bygningens tilstand og
egnethed for den påtænkte ombygning.
Den sagkyndige må ikke have medvirket ved den pågældende bygnings
opførelse, drift eller vedligeholdelse og må heller ikke medvirke ved
projektets gennemførelse.
Rapporten indsendes til kommunalbestyrelsens vurdering senest samtidig med
indsendelse af ansøgning om offentlig støtte.
Kommunalbestyrelsen afgør på baggrund af en vurdering af rapporten, jf.
støttebekendtgørelsens § 29, stk. 2, om bygningen er egnet til formålet.
Skønner kommunalbestyrelsen ikke, at bygningen er egnet, kan projektet ikke
gennemføres.
Reglerne om førsyn er nærmere uddybet i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.
477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og
tilbygning til en eksisterende bygning m.v. Bekendtgørelsen er medtaget som
bilag 2.
Ved renovering af ungdomsboliger efter § 100, stk. 1, i loven skal der
ligeledes fremlægges en rapport om bygningsgennemgangen (førsyn), jf. § 29,
stk. 2, i støttebekendtgørelsen.
10.3. Boligsammensætningen
Ud fra en vurdering af det lokale boligbehov, tager
kommunalbestyrelsen/amtsrådet stilling til boligsammensætning, etageareal og
antallet af beboelsesrum for de enkelte projekter. Boligsituationen, herunder
udlejningssituationen i kommunen, må nøje undersøges og indgå i
kommunalbestyrelsens/amtsrådets vurdering af hvilke boligtyper og
boligstørrelser, der er behov for.
For at undgå, at der sker udbygning af det støttede byggeri, som der ikke
er efterspørgsel efter, og som giver sig udslag i udlejningsvanskeligheder,
skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet løbende følge udlejningssituationen og
efterspørgslen efter boliger.
10.4. Erhvervsarealer
Ingen boligafdelinger kan indeholde erhvervsarealer, dvs. institutioner,
butiks-, kontor- eller værkstedsarealer.
Ønskes der indrettet erhvervslokaler i forbindelse med bebyggelsen, skal
der ske en ejerlejlighedsopdeling eller en matrikulær udstykning uanset
erhvervsarealets størrelse. Ved ejerlejlighedsopdeling sker der en opdeling i
en beboelsesejerlejlighed, der ikke kan videreopdeles, og en eller flere
erhvervslejligheder, jf. afsnit 2.5.
Der kan, jf. støttebekendtgørelsens § 12, stk. 5, ikke ydes offentlig
støtte til erhvervsarealer.
Til servicearealer efter § 5, stk. 3, i loven kan kommunalbestyrelsen på
statens vegne yde et statsligt tilskud, jf. § 140, stk. 1, i loven.
Vedrørende etablering af servicearealer henvises til afsnit 3.
Om lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, f.eks. kontorlokaler for
ejendomsfunktionærer henvises til afsnit 8.
11. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftplaner,
5-års eftersyn og skadedækning
Bygge- og Boligstyrelsen har udover bekendtgørelser og cirkulærer i egen
publikationsserie udgivet bl.a. følgende:
1983 Bygherrevejledning.
1983 Udbud med supplement fra 1989.
1987 Basisbetonbeskrivelse for bygningskonstruktioner.
1987 Kvalitetssikring.
1989 Vejledning om udbudscirkulæret.
1990 Vejledning om 5-års eftersyn.
1990 Vejledning om bygningsdrift.
1990 Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og
anlægsarbejder.
1993 Pris og tid.
1993 Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i Bygge-
og Anlægssektoren.
1993 Betænkning om ABT 93 (Almindelige Betingelser for
Totalentreprise).
1994 Vejledning om AB 92.
1995 Vejledning om vinterbyggeri.
1995 Vejledning om lov om begrænsning af skyldneres mulighed for at
deltage i offentlige udbudsforretninger.
1996 Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i de
almennyttige boligselskaber.
Disse publikationer uddyber nærmere de emner, der er omtalt i dette
afsnit. Publikationerne kan købes hos Statens Information, Postboks 1103,
1009 København K, tlf. 33 37 92 28.
11.1. Entrepriseaftalen, rådgivningsaftalen og udbud
Som hovedregel skal alle arbejder udbydes i konkurrence efter
Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og
anlægsarbejder, som er medtaget som bilag 3. Dog gælder der særlige regler
for underhåndsbud, som fremgår af cirkulærets § 4, nr. 4.
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at en bestemt udbudsform ønskes
anvendt. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan stille krav om,
at underhåndsbud ikke kan anvendes.
For entrepriseaftalen gælder, at AB som altovervejende hovedregel skal
lægges til grund uden fravigelser . Der kan dog være særlige grunde
til i konkrete og afgrænsede tilfælde at fravige enkelte af AB's
bestemmelser, men der må her anlægges en restriktiv praksis.
Som eksempler på fravigelser, der efter omstændighederne kan være
tilladelige, kan nævnes AB 92 § 1, stk. 6, om dansk som entrepriseforholdets
sprog, § 3, stk. 5, om vedståelsesfristens længde og § 22, stk. 1, sidste
pkt., jf. stk. 11, samt § 22, stk. 10, i det omfang der er tale om en
kortvarig forlængelse - op til 5 arbejdsdage - af fristerne for bygherrens
betaling på 15 arbejdsdage. Samtidig henledes opmærksomheden på bestemmelsen
i AB § 1, stk. 3, hvoraf fremgår, at fravigelse af AB kun gælder, når det
tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.
En form for fravigelse af AB består i en ombrydning af AB's
systematik. Ombrydningen gør det erfaringsmæssigt vanskeligt for de bydende
at skabe sig et samlet overblik over retstilstanden i forhold til AB og giver
derfor usikkerhed ved prisfastsættelsen. Ombrydninger skal derfor
undgås.
Udbudsmaterialet indeholder herudover ofte bestemmelser, der
supplerer AB. Da AB er et sæt ret kortfattede og generelle
bestemmelser, kan der i varierende tilfælde være behov for supplerende
bestemmelser. Det kan også her være en fordel for parterne, såfremt der sker
en standardisering af disse supplementer, f.eks. i form af fællesbetingelser
for forskellige typer af arbejdsopgaver.
Det er dog væsentligt, at supplementer, som knytter sig til de enkelte
AB-bestemmelser, indskrænkes mest muligt af hensyn til klarheden i
udbudsmaterialet, og at supplementer ikke formuleres således, at de kan
opfattes som fravigelser af AB's tekst.
Tilsvarende gælder »Almindelige betingelser for arbejder og
leverancer i totalentreprise« (ABT 93).
For rådgiveraftalen gælder, at ABR som alt overvejende hovedregel lægges
til grund uden fravigelser . Der kan dog være særlige grunde til i
konkrete og afgrænsede tilfælde at fravige de enkelte af ABR's bestemmelser,
men der må her anlægges en restriktiv praksis.
Endelig henledes opmærksomheden på EU's regler om udbud af offentlige
byggeog anlægsarbejder, senest Rådets direktiv 93/37/ EØF. EU-reglerne finder
anvendelse, når den anslåede værdi af et byggearbejde overstiger 5.289.883
ECU - ca. 40 millioner kr. - uden moms. Der henvises til Bygge- og
Boligstyrelsens vejledning fra 1990 om EF's regler for udbud af offentlige
bygge- og anlægsarbejder. For tjenesteydelser gælder EU-reglerne om udbud af
tjenesteydelser, når ydelsens værdi overstiger 211.595 ECU - ca. 1,6
millioner kr. Der henvises til Rådets direktiv 92/50/EØF og til Bygge- og
Boligstyrelsens vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i byggeog
anlægssektoren samt styrelsens vejledning om tjenesteydelsesdirektivets
anvendelse i de almennyttige boligselskaber.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at udbudsreglerne er overholdt.
Det er således et vilkår for tilsagn om støtte, at bygherren benytter et
særligt skema udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen (Skema U - 1997) til
kommunalbestyrelsens kontrol af udbudsreglernes overholdelse. Skema U - 1997
skal indsendes til kommunalbestyrelsen samtidig med bygherrens ansøgning om
godkendelse af en endelig anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.
Skema U - 1997 med tilhørende vejledning er medtaget som bilag 4 til denne
vejledning.
11.1.1. Underhåndsbud
I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen godkende, at arbejderne
ikke udbydes, og at der i stedet antages et underhåndsbud. Reglerne om
underhåndsbud findes i kapitel 8 i støttebekendtgørelsen. Der er tale om en
udtømmende beskrivelse af de tilfælde, hvor udbudscirkulærets § 4, nr. 4, kan
fraviges.
Det er som hovedregel en betingelse for indhentelse af underhåndsbud, at
alt arbejde, som den entreprenør - der får arbejdet overdraget på grundlag af
et underhåndsbud - ikke selv udfører, bliver udbudt i underentrepriser i
konkurrence (licitation). Det er endvidere en betingelse, at mindst 60 pct.
af byggearbejderne (beregnet på grundlag af de anslåede samlede
entreprenørudgifter) udbydes i sådanne underentrepriser. Denne hovedregel kan
dog fraviges ved fortsættelsesarbejder efter støttebekendtgørelsens § 35,
stk. 2.
Ved etablering af støttede boliger er der således typisk kun 3 tilfælde,
hvor der kan blive tale om at godkende underhåndsbud, idet tilfældene i
udbudscirkulærets § 4, nr. 1-3, kun helt undtagelsesvis vil kunne finde
anvendelse ved opførelse af støttet byggeri. De 3 tilfælde, hvor
underhåndsbud kan godkendes, er:
x Fortsættelsesarbejder, jf. støttebekendtgørelsens § 35, stk. 2.
x Forsøg, jf. støttebekendtgørelsens § 35, stk. 3.
x Større byggesager med særlige planlægningsopgaver m.v., jf.
støttebekendtgørelsens § 35, stk. 4.
I forbindelse med tilsagn til renoveringsarbejder efter § 100 i loven, kan
der herudover, jf. støttebekendtgørelsens § 35, stk. 5, være tale om at
acceptere underhåndsbud ved udførelse af nødvendige arbejder, der ikke kan
udsættes af sikkerhedsmæssige grunde.
For fortsættelsesarbejder gælder det særlige forhold, at en
entreprenør, der allerede er i gang med f.eks. første etape af et byggeri,
kan fortsætte, uden at arbejderne helt eller delvist udbydes i konkurrence.
Det er ikke nødvendigt, at der er tale om etaper af samme type støttet
byggeri. Det fortsættende byggeri kan udføres som en anden boligtype, f.eks.
kan støttede private andelsboliger afløses af almene boliger, hvis
byggerierne har samme entreprenør. Det afgørende er, at byggepladsen ikke er
forladt af den entreprenør, som er i gang med at udføre byggearbejderne.
Dette skyldes, at der herved opnås den største besparelse ved etablering af
byggeplads m.v.
Kommunalbestyrelsen kan ved fortsættelsesarbejder tillade, at samtlige
arbejder udføres som underhåndsbud.
Ved forsøg , produktudvikling og udviklingsprojekter kan
kommunalbestyrelsen tillade, at de byggearbejder, der indeholder elementer af
forsøg eller produktudvikling udbydes i underhåndsbud. Kommunalbestyrelsen
kan tillade underhåndsbud ved forsøg m.v., selv om der ikke ydes tilskud til
projektet.
Har Bygge- og Boligstyrelsen givet tilsagn om tilskud til forsøg efter
kapitel 3 i støttebekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen godkende, at
arbejderne ikke udbydes, og at der i stedet antages et underhåndsbud, jf. §
4, nr. 4, i udbudscirkulæret.
En betingelse for at styrelsen vil give tilsagn om tilskud til forsøg er,
at der er tale om et betydeligt udviklingspotentiale, og at bygherren
opfylder de krav, styrelsen i den konkrete sag har stillet til en
afrapportering af forsøget, se nærmere afsnit 5.
Også arbejder i byggesager, hvor bygherren eller entreprenøren påtager sig
helt særlige opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførsel af
byggeriet kan tillades gennemført med indhentning af underhåndsbud. Det kan
til eksempel dreje sig om planlægning af nye byområder. Det skal
understreges, at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at entreprenøren kan
godtgøre, at de påtagne arbejder indebærer en betydelig økonomisk risiko, og
at byggeriets realisering beror på helt ekstraordinære planforhold, herunder
afgørende usikkerheder om grundens fremtidige anvendelse.
Ved nødvendige arbejder , som ikke har kunnet udsættes af
sikkerhedsmæssige grunde, vil det ofte være påkrævet, at disse udføres
hurtigt og af håndværkere, som umiddelbart kan gå i gang hermed. Som
eksempler herpå kan nævnes afværgeforanstaltninger som følge af
nedstyrtningsfare, eller arbejder der skal hindre yderligere ødelæggelse af
bygningsdele f.eks. ved vandindtrængen. Samtlige sådanne arbejder kan
godkendes som underhåndsbud.
11.2. Fast pris og tid
For alle arbejder der udbydes i konkurrence gælder, at der ved indgåelse
af entrepriseaftaler aftales en fast pris og tid efter Bygge- og
Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på
bygge- og anlægsarbejder. Dette cirkulære er medtaget som bilag 5.
Det vejledende rammebeløb forudsætter, at byggeriets anskaffelsessum er
baseret på priser, der er faste i et år fra tilbudsdagen. Tilbudsdagen bør
derfor ligge så tæt på byggeriets forventede påbegyndelse som muligt.
Byggearbejderne må dog ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsens endelige
godkendelse foreligger.
11.3. Vinterbyggeri
Udgifter til overenskomstmæssige vinterforanstaltninger skal være
indeholdt i tilbudssummerne. Se nærmere herom i Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995 om bygge- og anlægsarbejder i
vinterperioden, der er medtaget som bilag 6.
Også udgifter til såkaldte »særlige vinterforanstaltninger« skal
kunne indeholdes i den af rammebeløbet betingede anskaffelsessum.
Om godkendelse af dokumenterede merudgifter til vinterforanstaltninger i
ganske særlige situationer henvises til afsnit 9.2.
11.4. Ansvar
For ansvarsforhold ved byggearbejderne gælder et 5-årigt entreprenøransvar
for skjulte mangler, et 5-årigt teknikeransvar for skjulte fejl og
forsømmelser og for leverandører en byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar
for skjulte mangler.
Bygherren skal i entrepriseaftaler forpligte entreprenøren til at sikre,
at byggeleveranceklausulen indgår i entreprenørens og dennes
underentreprenørers aftaler om leverancer til entreprisens udførelse.
Ved bygherreleverancer påhviler det bygherren at få leveranceklausulen
indføjet i leveranceaftalen.
11.5. Kvalitetssikring
For byggearbejderne gælder Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986
om kvalitetssikring af byggearbejder, der er medtaget som bilag 7.
Bygherren skal ifølge cirkulæret sikre, at det færdige byggeri opnår den
tilsigtede kvalitet ved at stille de nødvendige krav om kvalitetssikring til
rådgivere og entreprenører.
Efter cirkulærets § 6 skal bygherren til sikring af kontraktsmæssige
ydelser i form af en kontrolplan fastsætte nærmere bestemmelser om
dokumentationen for de anvendte materialer, som entreprenørerne skal afgive
under arbejdet og ved dettes afslutning.
Kravene til entreprenørerne skal fremgå af udbudsmaterialet.
Dokumentationen skal have et sådant omfang, at den kan indgå i udarbejdelsen
af driftsplaner.
11.6. Brug af beton
Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton, der er
medtaget som bilag 8, gælder for byggearbejderne.
Efter cirkulæret skal bygherren forpligte sine rådgivere og entreprenører
til at lægge basisbetonbeskrivelsen (BBB) til grund ved projekteringen og
udførelsen af betonarbejder.
BBB er et led i byggeriets kvalitetssikring. Beskrivelsen skal sikre
forsvarlig holdbarhed i beton, der anvendes i byggeriet, hvad enten det sker
i form af betonelementer, fabriksblandet beton eller beton fremstillet på
byggepladsen.
11.7. Bygningsdrift
Som følge af indsatsen for at sikre byggeriet under opførelse gælder
bestemmelserne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli
1990 om bygningsdrift, der er medtaget som bilag 9.
Når byggeriet er afleveret, og der er gennemført afleverings- og
overtagelsesforretning, må der antages at være tale om begrænsede former for
svigt i byggeriet. Dette resultat følges op af nogle overordnede krav til
driften af byggeriet.
Det afgørende er, at der udarbejdes planer for driften, og at disse planer
efterleves af bygningsejeren.
11.8. 5-års eftersyn
De regler, der er omtalt ovenfor om ansvarsforhold ved byggearbejder,
indebærer, at entreprenørers, leverandørers og rådgiveres ansvar som
hovedregel udløber efter en 5-årig periode. Det betyder, at bygningsejeren
ikke kan gøre ansvar gældende efter de 5 år.
Byggeskadefonden kan som hovedregel heller ikke efter ansvarsperiodens
udløb gøre regres gældende overfor den ansvarlige.
For at sikre, at bygningen ikke lider af væsentlige skader inden ansvaret
for skjulte fejl ophører, gennemføres et 5-års eftersyn efter reglerne i
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års
eftersyn, der er medtaget som bilag 10.
Renoveringsarbejder i ungdomsboliger med støtte efter lovens § 100 er ikke
omfattet af Byggeskadefonden. Der skal derfor afsættes et beløb på 0,5 pct.
af den ved påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum til dækning af et 5-års
eftersyn, jf. støttebekendtgørelsens § 15, stk. 2.
11.9. Skadedækning fra Byggeskadefonden
I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 121 af 21. februar 1995 om
skadedækning fra Byggeskadefonden, der er medtaget som bilag 11, fastsættes
overordnede regler for fondens dækning af skader.
Byggeskadefonden er etableret som en forsikringslignende ordning. Dette
indebærer, at en bygningsejer har et retskrav på dækning af indtil 95 pct. af
udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden dækker efter nærmere fastsatte
regler, når bygningsejeren har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger
en dækningsberettiget byggeskade. Dette gælder også, selvom skaden indtræder
i den periode, hvor de ansvarlige parters ansvar fortsat løber. I disse
tilfælde har Byggeskadefonden regres mod entreprenøren, leverandøren eller
rådgiveren.
Efter AB 92 er mangelsafhjælpningsperioden 5 år. Inden for denne periode
skal bygningsejeren først søge byggeskaden udbedret efter reglerne i AB 92.
Tilsvarende skal bygningsejeren først søge at gøre ansvar gældende mod
byggeriets øvrige parter, inden der rettes henvendelse om skadedækning til
Byggeskadefonden.
Skadedækning omfatter ikke servicearealer, renovering af ungdomsboliger
efter § 100 i loven eller renovering/ombygning, der udføres med støtte fra
Landsbyggefonden efter lovens § 91, stk. 2.
12. Støtteprocedure
12.1. Almindelige bestemmelser
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sagsbehandlingen:
x Stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn.
x Meddele støttetilsagn.
x Godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning.
x Godkende den endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.
For ældreboliger, der opføres af amtskommunen eller efter tilladelse fra
amtsrådet efter § 115, stk. 4, i loven, er det amtsrådet, der i forbindelse
med sagsbehandlingen kan:
x Stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn.
x Godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning.
x Godkende den endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.
Det er dog kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ældreboliger skal
etableres, der efter indstilling fra amtsrådet meddeler tilsagn til de
ældreboliger, der skal opføres efter § 115, stk. 4, i loven, ligesom det er
kommunalbestyrelsen, der foretager den administrative behandling af
støttesagen i forbindelse med indberetningen/indtastningen til BOSSINF. Dette
forudsætter et tæt samarbejde mellem amtskommunen og primærkommunen.
Bortset fra meddelelse af tilsagn og indberetning til BOSSINF er det for
ældreboliger, hvortil der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 4, i loven,
amtskommunen eller amtsrådet der er tillagt de beføjelser, pligter m.v., som
kommunen eller kommunalbestyrelsen har for de øvrige almene boliger. Det skal
således, når der i det følgende står kommunen eller kommunalbestyrelsen læses
som amtskommunen eller amtsrådet, når der er meddelt tilsagn efter § 115,
stk. 4, i loven. Gør der sig noget særligt gældende for disse ældreboliger,
vil det fremgå af teksten.
Det er kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at opførelse,
finansiering og senere drift af boligerne sker i overensstemmelse med lov om
almene boliger m.v. samt de bekendtgørelser, cirkulærer mv., der er udstedt i
medfør heraf.
Det tilsyn, der udføres med byggeriets gennemførelse, fastsættes af
kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.
12.2. Ansøgning om støtte
Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om offentlig støtte efter at have
vurderet og taget stilling til de enkelte projekter. For ældreboliger,
hvortil der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 4, i loven, er det som ovenfor
nævnt kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ældreboligerne skal etableres,
der meddeler tilsagn på vegne af amtsrådet.
Det er oplysningerne i ansøgningsmaterialet på tidspunktet for
fremsendelse af ansøgningen, der danner grundlag for kommunalbestyrelsens
stillingtagen til, om støtte kan ydes.
Bygherren må derfor være omhyggelig med udarbejdelse og tilvejebringelse
af alle nødvendige oplysninger. Bygherren må på så tidligt et tidspunkt som
muligt i planlægningsfasen søge kontakt med kommunen med henblik på at opnå
kommunens tilkendegivelse af, om det påtænkte projekt i princippet kan
godkendes.
12.2.1. Ansøgningsmateriale
Kommunalbestyrelsen skal ved behandling af støtteansøgningen påse og
foretage en vurdering af, om projektet opfylder kravene for at opnå støtte
efter gældende regler. Til brug for ansøgning om offentlig støtte udarbejder
Bygge- og Boligstyrelsen særligt skemamateriale, som kan anvendes i
forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling.
Skemamaterialet kan efter udarbejdelsen købes hos Statens Information,
Nørre Farimagsgade 65, Postboks 1103, 1364 København K, tlf. 33 37 92 28.
12.2.2. Særlige vilkår
Kommunen bør overveje, om den konkrete støttesag giver anledning til, at
der stilles særlige vilkår.
ønsker kommunen, at der stilles sådanne særlige vilkår, skal de stilles på
et så tidligt tidspunkt i støttesagens forløb som overhovedet muligt og
senest samtidig med tilsagnet.
Dette skyldes, at en lang række af de vilkår, som kan komme på tale, enten
er omkostningskrævende for bygherren eller på anden måde får indflydelse på
det projekt, som bygherren skal forberede med henblik på en senere
godkendelse. Adgangen til at stille sådanne særlige vilkår findes i § 30 i
støttebekendtgørelsen.
På grundlag af denne bestemmelse kan stilles alle relevante vilkår, som
ikke strider mod lov om almene boliger m.v., støttebekendtgørelsens eller de
dertil knyttede cirkulærers ufravigelige indhold, eller lovgivningen i
øvrigt. De stillede vilkår skal endvidere være i overensstemmelse med
lokalplanen for området (den vedtagne eller den i forslag foreliggende).
Kommunen kan fravige de særlige vilkår, som den selv har stillet. Der kan
dog ikke ske en fravigelse af bestemmelserne i støttebekendtgørelsen og i lov
om almene boliger m.v., som er ufravigelige.
Kommunalbestyrelsen vurderer, hvorledes en hensigtsmæssig fordeling af
byggearbejderne kan sikres ved at tilpasse tilsagnsgivningen til de lokale
beskæftigelsesforhold på bygge- og anlægsområdet. Kommunalbestyrelsen bør i
den forbindelse tilrettelægge tilsagnsgivningen, således at byggeriet så vidt
muligt kan gennemføres som vinterbyggeri.
12.2.3. Tilsagn og vilkår
Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne tilsagn om ydelsesstøtte. På
egne vegne påtager kommunalbestyrelsen sig at yde et kommunalt
grundkapitallån, en kommunal garanti og betale en del af ydelsesstøtten på de
optagne indekslån.
Meddeler kommunalbestyrelsen på statens vegne tilsagn efter § 115, stk. 4,
i loven, er det amtskommunen, der yder grundkapitallån, ligesom det er
amtskommunen, der stiller garanti og betaler en del af ydelsesstøtten på de
optagne indekslån.
Efter støttebekendtgørelsens kapitel 7 stilles der krav til indholdet af
et tilsagn.
Kommunalbestyrelsen skal for at forpligte staten ved det afgivne tilsagn
opfylde de bestemmelser, som fremgår af kapitel 7 i støttebekendtgørelsen.
Kommunen påser herefter, at støttevilkårene, som anført i kapitel 7 i
støttebekendtgørelsen og i bestemmelserne i lov om almene boliger m.v., er
overholdt. Støttebetingelserne er beskrevet i afsnit 2, 7, 8, 10 og 11 i
denne vejledning.
Når dette er sket, skal kommunalbestyrelsen afgive et skriftligt tilsagn
med vilkår.
Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der afgiver et skriftligt tilsagn
til bygherren, når der meddeles tilsagn til ældreboliger efter § 115, stk. 4,
i loven. Det er dog som ovenfor nævnt i afsnit 12.1. amtsrådet, der
fastsætter vilkårene for tilsagnet.
Tilsagn skal indeholde oplysning om projektets bygherre, beliggenhed,
antallet af boliger, størrelsen heraf (støtteberettiget areal), oplysning om
størrelsen af grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger. Tilsagnet
skal ledsages af de vilkår, som fremgår af kapitel 7 i støttebekendtgørelsen.
Ved tilsagn til ældreboliger, hvor kommunen er bygherre, betragtes
tilsagnet som afgivet, når kommunalbestyrelsen har godkendt hovedlinierne i
projektet, herunder boligernes placering, antal boliger, om boligerne skal
have selvstændigt køkken, den skønnede anskaffelsessum opdelt i
grundudgifter, håndværkerudgifter og øvrige omkostninger. Endvidere skal
kommunalbestyrelsen have taget stilling til byggetid og forventet
igangsættelsestidspunkt.
Når ældreboliger opføres af amtskommunen eller efter tilladelse fra
amtsrådet efter § 115, stk. 4, i loven, betragtes tilsagnet som afgivet, når
kommunalbestyrelsen afgiver et skriftligt tilsagn med vilkår.
12.2.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Efter § 4 i støttebekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen samtidig
med, at tilsagnet gives, indberette dette til BOSSINF. Samtidigheden er
nødvendig af hensyn til den finanslovsmæssige kontrol, og for at der kan
tilvejebringes den bedst mulige vurdering af de beskæftigelsesmæssige forhold
inden for byggesektoren og af konjunkturudviklingen.
Ved tilsagn til ældreboliger efter § 115, stk. 4, i loven, skal amtsrådet
meddele kommunen alle de oplysninger, der skal indberettes til BOSSINF, da
det er kommunen, der foretager indberetningen til BOSSINF på vegne af
amtskommunen, jf. afsnit 12.1.
Efter indberetning til BOSSINF kan Bygge- og Boligstyrelsen,
Landsbyggefonden, Hypotekbanken, Byggeskadefonden og det långivende
realkreditinstitut trække de nødvendige oplysninger. Kommunalbestyrelsen skal
specielt være opmærksom på de konsekvenser, en manglende indberetning af et
tilsagn har for støttesagen, idet udbetalingen af grundkapitalen, afgivelse
af lånetilbud og afgivelse af garantierklæring sker på baggrund af de
oplysninger, der er indberettet til BOSSINF, jf. støttebekendtgørelsens § 4,
stk. 4-6.
12.3. Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse
På grundlag af oplysninger, der er på påbegyndelsestidspunktet, skema U
1997 og det øvrige materiale, som kommunalbestyrelsen har krævet, godkendes
en anskaffelsessum før påbegyndelsen.
Oplysningerne skal, jf. støttebekendtgørelsens § 37, være modtaget senest
9 måneder efter tilsagnet. I modsat fald bortfalder tilsagnet. Denne
tidsfrist kan ikke forlænges. BOSSINF kan 3 uger før udløbet af de 9 måneder
udskrive en erindringsskrivelse til bygherren.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 38, stk. 1, ved
godkendelse af en anskaffelsessum inden påbegyndelse af byggeriet påse, at
betingelserne for at yde støtte og de stillede vilkår er opfyldte.
Til kontrol af udbudsreglernes overholdelse er udarbejdet det særlige
skema U - 1997, som udfyldes af bygherren og indsendes til
kommunalbestyrelsen samtidig med de øvrige oplysninger, kommunalbestyrelsen
har forlangt.
Kommunalbestyrelsen meddeler skriftligt bygherren, at anskaffelsessummen
før påbegyndelse er godkendt. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en
frist for byggeriets påbegyndelse. Byggeriet må ikke igangsættes, før
kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil. Der henvises til reglerne i
støttebekendtgørelsens § 39 og § 40.
Bygherren skal forud for byggeriets faktiske påbegyndelse give
kommunalbestyrelsen meddelelse herom.
Støttebetingelserne er beskrevet i denne vejledning i kapitel 2, 7, 8, 10
og 11.
Ved renoveringsarbejder efter § 100 i loven vil godkendelse af
anskaffelsessummen før påbegyndelse, der indebærer overskridelser med mere
end 15 pct. i forhold til tilsagnsbeløbet, kræve en fornyet godkendelse af de
beboerdemokratiske organer. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 38,
stk. 2.
12.3.1. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Når anskaffelsessummen før påbegyndelse er godkendt, skal der
samtidig ske indberetning til BOSSINF. Indberetningen er en
betingelsen for, at det långivende realkreditinstitut, Landsbyggefonden og
Hypotekbanken kan medvirke i den fortsatte støtteprocedure.
For de ældreboliger, hvortil der er meddelt tilsagn efter § 115, stk. 4, i
loven, skal amtsrådet samtidig med, at amtsrådet godkender
anskaffelsessummen før påbegyndelsen give meddelelse til kommunen herom,
således at kommunalbestyrelsen kan foretage indberetningen til BOSSINF.
12.4. Byggeriets igangsættelse og gennemførelse
Under byggeriets gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at
vilkårene for støtten overholdes.
Kommunalbestyrelsen kan f.eks. kræve, at referater af byggemøder
fremsendes til kommunen, eller lade byggeriet besigtige f.eks. af teknisk
forvaltning.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. støttebekendtgørelsens § 42, stk. 1, ikke i
forbindelse med byggeriets gennemførelse stille betingelser, der medfører
merudgifter. Særlige vilkår skal senest stilles samtidig med tilsagnet, og
krav i forbindelse med igangsætningen senest samtidig med godkendelse af
projektet og anskaffelsessummen inden byggeriets igangsætning.
Væsentlige projektændringer efter byggeriets igangsætning skal, jf.
støttebekendtgørelsens § 42, stk. 1, godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved
renoveringsarbejder i ungdomsboliger vil en godkendelse som anført under
afsnit 12.3. kunne forudsætte en fornyet forelæggelse for beboerne.
12.5. Byggeriets afslutning
12.5.1. Byggeregnskab
Kommunalbestyrelsen godkender på grundlag af oplysninger, som anført i
byggeregnskabet og de af kommunalbestyrelsen forlangte bilag, et
byggeregnskab over den endelige anskaffelsessum ved byggeriets afslutning.
Byggeregnskabet fremsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter
skæringsdagen, jf. støttebekendtgørelsens § 44. For renoveringsarbejder
fremsendes byggeregnskabet snarest muligt efter byggearbejdernes
færdiggørelse. Kommunalbestyrelsen tager herefter stilling til, om regnskabet
kan godkendes.
Byggeregnskaber skal, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 4, være
underskrevet af den registrerede eller statsautoriserede revisor, som har
revideret regnskabet. For kommunalt og amtskommunalt ejede almene
ældreboliger gælder der særlige regler om anvendelse af den kommunale
revision, jf. § 25, stk. 2, 3. pkt. i loven.
Ved revisors underskrift bekræftes ved aflæggelsen af byggeregnskabet, at
der er afholdt udgifter svarende til regnskabets enkelte poster. Det er ikke
tilstrækkeligt, at revisor bekræfter, at bygherrens beregning af posterne er
i overensstemmelse med de gældende støtteregler. Det forudsættes, at revisor
har foretaget en bilagsgennemgang i overensstemmelse med god regnskabsskik.
Bygherren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige
oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske forhold.
Kommunalbestyrelsen påser, at de stillede vilkår, herunder de særlige
vilkår og krav, som kommunalbestyrelsen måtte have stillet for støtten, er
overholdt.
Finder kommunalbestyrelsen, at byggeregnskabet opfylder kravene og
vilkårene for offentlig støtte, godkender kommunalbestyrelsen det endelige
byggeregnskab, herunder størrelsen af kommunalbestyrelsens lån, ydelsesstøtte
og garanti.
Kommunalbestyrelsen kan godkende en højere anskaffelsessum end den, den
statslige ydelsesstøtte bliver beregnet på grundlag af.
Kommunalbestyrelsen meddeler skriftligt bygherren, hvilken
anskaffelsessum, der vil kunne godkendes, jf. støttebekendtgørelsens § 45.
For alle typer af almene boliger skal der, når byggeudgifterne er opgjort
endeligt og den endelige finansiering er tilendebragt, ske en godkendelse af
lejen ved ibrugtagelse. Der kan foretages en foreløbig godkendelse af denne
leje. Lejen godkendes på grundlag af et driftsbudget.
12.5.2. Merudgifter
Merudgifter i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen
godkendte før byggeriets igangsætning, og som efter kommunalbestyrelsens
vurdering skyldes en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggearbejderne, og
merudgifter, som kunne eller burde have været forudset af bygherren på
tidspunktet for igangsætning, kan ikke godkendes medtaget i byggeregnskabet.
Det er en forudsætning for godkendelse af uforudseelige udgifter, at
udgifterne kan anses for at være uforudseelige for bygherren på
igangsætningstidspunktet.
Merudgifter som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelse
fra bestyrelsens eller bygherrens/forretningsførerens side vil kunne medføre
erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Herudover
vil byggesagshonoraret og/eller boligorganisationens frie egenkapital
(arbejdskapitalen) efter en konkret vurdering kunne anvendes til dækning af
udgiften.
Mindreudgifter i forhold til poster i den anskaffelsessum, der er godkendt
ved byggeriets igangsætning, kan kompensere merudgifter for andre arbejder.
Det er en forudsætning, at de pågældende arbejder er omfattet af tilsagnet.
12.5.3. Afsatte beløb
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at beløb afsættes til senere afholdelse.
Dokumentationen for afholdelse af de pågældende udgifter skal være indsendt
til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse.
Denne frist kan forlænges af kommunalbestyrelsen.
I det omfang afsatte beløb ikke anvendes eller ikke anvendes fuldt ud,
eller såfremt dokumentation for beløbets afholdelse ikke foreligger, skal der
ske en nedsættelse af anskaffelsessummen.
Når bygherren har dokumenteret, at de afsatte beløb er afholdt, kvitteres
overfor bygherren. Reglerne om afsatte beløb er fastsat i
støttebekendtgørelsens § 44, stk. 5.
12.5.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 45 samtidig
med byggeregnskabets godkendelse foretage en indberetning til BOSSINF.
For de ældreboliger, hvortil der er meddelt tilsagn efter § 115, stk. 4, i
loven, skal amtsrådet samtidig med byggeregnskabets godkendelse give
meddelelse til kommunen herom, således at kommunalbestyrelsen kan foretage
indberetningen til BOSSINF.
Indeholder godkendelsen af byggeregnskabet afsatte beløb, foretages også
en endelig indberetning til BOSSINF, når der foreligger dokumentation for de
afsatte beløb.
13. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er øverste
administrative myndighed
Kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser efter
støttebekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dette indebærer, at en eventuel prøvelse af kommunalbestyrelsens eller
amtsrådets afgørelser må foretages af domstolene. Bygge- og Boligstyrelsen
vil således ikke kunne ændre de afgørelser, som kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet har truffet. Der henvises til § 52 i støttebekendtgørelsen.
14. Overgangsregler
Loven om almene boliger m.v. indeholder ingen overgangsregler.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende byggeri skal derfor - også
efter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 1997 - træffes på baggrund af de
bestemmelser, som er eller var gældende på tidspunktet for støttetilsagnet.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 27.
december 1996
Rud Werborg
/ Vibeke Køie
Bilag 1
Bekendtgørelæseom beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til
boligstøtteloven
Bilag 2
Bekendtgørelse om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og
tilbygning til en eksisternde bygning m.v.
Bilag 3
Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder
Bilag 4
Skema
Bilag 5
Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.
Bilag 6
Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden
Bilag 7
Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder
Bilag 8
Cirkulære om brug af beton
(Basisbetonbeskrivelsen)
Bilag 9
Bekendtgørelse om bygningsdrift
Bilag 10
Bekendtgørelse om 5-års eftersyn
Bilag 11
Bekendtgørelse om skadedækning fra Byggeskadefonden
Bilag 12
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om offentligt støttet byggeri Retsinformation · 17. februar 1994
- Sag om uenighed mellem to kommuner angående refusionspligt og tilbagebetalingskrav Domsdatabasen · 22. februar 2024
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 54 Retsinformation · 12. november 2002
- Vejledning om afhjælpning af udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger Retsinformation · 25. januar 2025
- Skrivelse om visitation til boformer efter servicelovens §§ 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven Retsinformation · 5. maj 2016
- Vejledning om salg af almene familieboliger Retsinformation · 11. oktober 2006