Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.

Gældende VEJ nr 4100 af 27/12/1996VejledningSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om offentlig støtte til almene

boliger m.v.

Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.

Bygge- og Boligstyrelsen, december 1996

Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v.

Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S, København

Oplag: 5.000

December 1996

ISBN 87-601-1395-2

Pris: kr. 100,- inkl. moms

Publikationen kan købes i boghandelen eller hos

STATENS INFORMATION

Postboks 1103, 1009 København

Tlf. 33 37 92 28

Indhold

Indledning

1. Boligtyper

2. Almindelige betingelser for støtte

2.1. Bygherrekredsen

2.2. Byfornyelsesloven

2.3. Planlægningsforhold

2.4. Økonomisk uafhængighed

2.4.1. Alment boligbyggeri

2.4.2. Selvejende almene ældreboliger

2.4.3. Kommunale og amtskommunale ejede almene

ældreboliger

2.5. Tinglyst skøde og ejerlejlighedsopdeling

3. Servicearealer

3.1. Tilsagn om tilskud til servicearealer

3.2. Kvote til servicearealer, der etableres i

Læs alt

tilknytning til eksisterende ældreboliger

3.3. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

3.4. Udbetaling af tilskuddet til servicearealerne

4. Indberetning af opførelse af boliger m.v.

4.1. Ønsker om støtte til forsøg efter § 144 og

§ 146 i lov om almene boliger m.v.

5. Forsøg og udvikling af byggeteknisk karakter

5.1. Forsøg med støttet byggeri af teknisk karakter i

henhold til § 144 i lov om almene boliger m.v.

5.1.1. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt

til andet end beboelse

5.1.2. På- og tilbygninger

5.1.3. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt

til beboelse

5.2. Ansøgning om forsøgsmidler efter § 146 i lov

om almene boliger m.v.

5.2.1. Behandling af ansøgning

5.2.2. Tilsagn om støtte

5.2.3. Udbetaling af støtte

5.2.4. Evaluering af projektet

6. Finansiering

6.1. Realkreditlån

6.2. Beboerindskud

6.2.1. Betaling af beboerindskud

6.3. Kommunal eller amtskommunal grundkapital

6.4. Ydelsesstøtte

6.5. Ungdomsboligbidrag

6.6. Kommunal eller amtskommunal garanti

6.7. Udbetaling af realkreditlån og støtte

6.7.1. Udbetaling af lån

6.7.2. Etapevis udbetaling af lån

6.7.3. Udbetaling af ydelsesstøtte

7. Anskaffelsessummens bestanddele

7.1. Grundudgifter

7.2. Håndværkerudgifter

7.3. Omkostninger

7.4. Økologiske elementer

8. Støtteberettiget areal

8.1. Almene familieboliger

8.2. Almene ungdomsboliger

8.3. Almene ældreboliger

9. Vejledende rammebeløb

9.1. Godkendelse af særlige udgifter

9.2. Den del af den endelige anskaffelsessum,

der kan ydes statslig ydelsesstøtte til

9.3. Godkendte fordyrende elementer

10. Byggeriets udformning m.v.

10.1. Forhold til byggelovgivningen

10.1.1. Arealberegning ved individuel boligstøtte i

henhold til boligstøtteloven

10.1.2. Elevator

10.2. Førsynsrapport ved ombygning af eller tilbygning

til en eksisterende bygning

10.3. Boligsammensætningen

10.4. Erhvervsarealer

11. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner,

5-års eftersyn og skadedækning

11.1. Entrepriseaftalen, rådgivningsaftalen og udbud

11.1.1. Underhåndsbud

11.2. Fast pris og tid

11.3. Vinterbyggeri

11.4. Ansvar

11.5. Kvalitetssikring

11.6. Brug af beton

11.7. Bygningsdrift

11.8. 5-års eftersyn

11.9. Skadedækning fra Byggeskadefonden

12. Støtteprocedure

12.1. Almindelige bestemmelser

12.2. Ansøgning om støtte

12.2.1. Ansøgningsmateriale

12.2.2. Særlige vilkår

12.2.3. Tilsagn og vilkår

12.2.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

12.3. Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse

12.3.1. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

12.4. Byggeriets igangsættelse og gennemførelse

12.5. Byggeriets afslutning

12.5.1. Byggeregnskab

12.5.2. Merudgifter

12.5.3. Afsatte beløb

12.5.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

13. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er øverste

administrative myndighed

14. Overgangsregler

Bilag 1-11.

Bilag 12. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse

nr. 914 af 17. oktober 1996 om støtte til almene

boliger m.v.

Indledning

Med vedtagelsen af lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. med

senere ændringer, er der lagt op til en forenkling og harmonisering af de

eksisterende regelsæt for offentligt støttet boligbyggeri, som betyder

ændringer bl.a. med hensyn til nybyggeriet. Loven træder i kraft den 1.

januar 1997.

Fremover skal alle almene boliger ved tilsagnet mærkes som familieboliger,

ungdomsboliger eller ældreboliger.

Almene ungdomsboliger finansieres efter 1. januar 1997 på samme måde som

almene familieboliger og ældreboliger, hvilket har bevirket, at der er

indført et ungdomsboligbidrag.

Der er endvidere blevet mulighed for at opføre almene familieboliger med

et større bruttoetageareal end 110 (m2,) såfremt familieboligen indrettes til

en husstand på mindst 4 medlemmer, hvoraf et medlem er stærkt

bevægelseshæmmet.

Derudover har almene boligorganisationer fået mulighed for at eje

servicearealer.

Loven om almene boliger m.v. indeholder udover de nævnte ændringer en

teknisk sammenskrivning af væsentlige dele af lov om boligbyggeri og lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

I tilknytning til støtteproceduren, skal kommunalbestyrelsen, ligesom det

har været gældende fra 1. januar 1992, fortsat indberette oplysninger til

Informations- og forvaltningssystemet - BOSSINF. Dette er en forudsætning for

den decentrale støttesagsbehandling og tilsagnsgivning samt for

finansieringen af byggeriet og udbetalingen af den offentlige støtte.

Systemet udbygges efter 1. april 1997 til også at omfatte tilskud til

servicearealer.

Det er fortsat overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe

afgørelser i de tilfælde, hvor der gives tilsagn om støtte efter nærværende

støtteregler. Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar at foretage de

nødvendige skøn og fortolkninger i forbin

delse med støttesagsbehandlingen ud fra loven og øvrige gældende regler

udstedt med hjemmel i loven.

For de almene ældreboliger, der er tilvejebragt af amtsrådet eller efter

tilladelse fra amtsrådet, er det amtsrådet, der fører tilsyn og træffer de

afgørelser, der ellers foretages af kommunalbestyrelsen. Selve meddelelsen af

tilsagn og indberetningen via BOSSINF foretages dog af kommunalbestyrelsen i

den kommune, hvor byggeriet skal etableres.

I tilknytning til lov om almene boliger har Bygge- og Boligstyrelsen

udstedt bekendtgørelse nr. 914 af 17. oktober 1996 om støtte til almene

boliger m.v., (støttebekendtgørelsen). Harmoniseringen af reglerne er her

udmøntet for de forskellige typer af støttet byggeri, således at der vil være

tale om at følge den samme tilsagnsgivningsprocedure, uanset hvilken af de

støttede boligtyper, der er tale om.

Støttebekendtgørelsen med bilag gælder for tilsagn, som gives efter 1.

januar 1997. Støttebekendtgørelsen er optrykt som bilag til vejledningen.

Denne vejledning erstatter Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af 21.

januar 1994 om offentligt støttet byggeri for så vidt angår de bestemmelser,

der omhandler støtte til almennyttige boliger, ungdomsboliger og

ældreboliger.

Bygge- og Boligstyrelsens ovennævnte vejledning af 21. januar 1994 finder

dog stadig anvendelse for projekter vedrørende almennyttige boliger,

ungdomsboliger og ældreboliger med tilsagn før 1. januar 1997.

Loven og denne vejledning omfatter ikke støttede private andelsboliger.

Reglerne om de private støttede andelsboliger reguleres stadig af

bestemmelser i lov om boligbyggeri og i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 867 af 30. september 1996 og vejledning af 21. januar 1994

om offentligt støttet byggeri.

Når der i det følgende refereres til loven, er det lov nr. 374 af 22. maj

1996 om almene boliger m.v. med senere ændringer, der menes.

Ligeledes er det, når der i det følgende refereres til

støttebekendtgørelsen, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 914 af

17. oktober 1996 om støtte til almene boliger m.v., der menes.

1. Boligtyper

Vejledningen omfatter alle typer af alment byggeri, som får støtte efter §

115 i lov om almene boliger m.v.

Det drejer sig om følgende boligtyper:

x Almene familieboliger.

x Almene ungdomsboliger.

x Almene ældreboliger.

Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og

servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes særlige

behov. Der henvises til lovens § 5, stk. 2.

Almene ældreboliger, der indrettes med henblik på at betjene personer med

vidtgående fysiske og psykiske handicap, kan opføres af amtskommunen eller

efter tilladelse fra amtsrådet af kommuner, almene boligorganisationer og

selvejende institutioner efter § 105, stk. 2, jf. § 115, stk. 4, i loven.

Herudover kan der ydes støtte til renovering af ungdomsboliger, jf. lovens

§ 100, stk. 1, samt tilskud til servicearealer, jf. lovens § 140, stk. 1.

2. Almindelige betingelser for støtte

2.1. Bygherrekredsen

Generelt gælder det, at almene andelsselskaber ikke kan være bygherre/ejer

af almene boliger. Bygherrekredsen er i øvrigt afhængig af boligtypen:

Almene familieboliger kan kun etableres som en afdeling af en almen

boligorganisation, herunder som en afdeling af en almen

forretningsførerorganisations datterorganisation. Dette kan ske ved

nybyggeri, ved på- og tilbygning til almene boligorganisationers ejendomme,

samt ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af

ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.

Familieboliger kan normalt ikke tilvejebringes ved ombygning af

beboelsesejendomme. Der kan dog gives støtte til ombygning af

beboelsesejendomme til familieboliger når:

x Boligerne tilvejebringes ved ombygning af ungdomsboliger, der i

forbindelse med ombygningen mærkes som almene familieboliger.

x Der tilvejebringes boliger på over 110 (m2) med henblik på udlejning til

husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt

bevægelseshæmmet.

x Der ved ombygningen sker en tilvækst af boliger, og Bygge- og

Boligstyrelsen har godkendt dette ved en dispensation efter lovens § 144, jf.

afsnit 5.1.

Almene ungdomsboliger kan ligeledes kun etableres som en afdeling af en

almen boligorganisation, herunder som en afdeling af en almen

forretningsførerorganisations datterorganisation. Boligerne kan

tilvejebringes ved nybyggeri, ved på- og tilbygning til almene

boligafdelingers ejendomme samt ved ombygning eller erhvervelse med

efterfølgende ombygning, såfremt der ved ombygningen sker en tilvækst af

boliger.

Ved ombygning af almene ældreboliger til almene familie- eller

ungdomsboliger kan kun almene boligorganisationer være bygherrer, idet

kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner ikke kan være

bygherre/ejer af familie- og ungdomsboliger.

Bygherrekredsen for almene ældreboliger er afhængig af, hvorledes

ældreboligerne tilvejebringes.

Ved nybyggeri og ved ombygning af de i bistandsloven § 112 omhandlede

institutioner til almene ældreboliger kan almene boligorganisationer,

kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner være bygherrer.

Amtskommunerne kan dog kun være bygherre, såfremt boligerne tilvejebringes

med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap.

Når ældreboliger tilvejebringes ved ombygning af eller på- og tilbygning

til afdelinger tilhørende en almen boligorganisation, kan kun almene

boligorganisationer være bygherrer.

Ved ombygning af erhvervslokaler og ombygning af andre end almene

beboelsesejendomme til almene ældreboliger kan almene boligorganisationer,

kommuner og selvejende institutioner være bygherrer.

Hvis de almene ældreboliger organiseres som en selvejende institution,

skal institutionen være stiftet, inden der gives tilsagn, ligesom der skal

være godkendt vedtægter og udpeget en bestyrelse. Det er et krav, at der

stiftes en selvejende institution for hvert ældreboligprojekt, der gives

tilsagn til.

Bygherrerne, der opfører støttet byggeri efter lov om almene boliger m.v.,

har et ansvar for, at de for byggeriet gældende støtteregler overholdes.

Kommunalbestyrelsen - eller amtsrådet ved amtskommunale ældreboliger - har

således mulighed for at afkræve bygherrerne det materiale, som i hvert enkelt

tilfælde måtte findes påkrævet, for at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

kan vurdere, om bygherren lever op til dette ansvar.

2.2. Byfornyelsesloven

Kommunalbestyrelsen kan, jf. støttebekendtgørelsen § 2, stk. 4, ikke give

tilsagn om støtte til et projekt, hvis projektet allerede har fået støtte

efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Der kan således ikke, som det

tidligere er sket i visse tilfælde, ydes støtte til ombygning af en bygning,

der allerede er delvist istandsat efter byfornyelsesloven.

Undtaget fra denne regel er dog byggeri på ryddede grunde i saneringseller

byfornyelsesområder. En grund, der er ryddet med støtte efter sanerings-

eller byfornyelsesloven, kan således fortsat bebygges med støttet byggeri i

henhold til lov om almene boliger m.v.

Nedrivningsudgifterne påføres sanerings- eller byfornyelsesregnskabet,

hvorefter grunden overdrages til den bygherre, der skal forestå byggeriet.

Efter byfornyelsesloven kan kommunalbestyrelsen lade en beslutning om

byfornyelse eller boligforbedring omfatte inddragelse af uudnyttede arealer,

f.eks. loftsarealer, samt indretning af disse til beboelse. Det er en

betingelse, at bygningen, inden beslutningen træffes, overvejende indeholder

beboelse. Der henvises til byfornyelseslovens § 7, stk. 1, nr. 5, og § 32,

stk. 2.

Det er endvidere en betingelse, at bygningen uanset muligheden for at

inddrage uudnyttede arealer til ny beboelse er omfattet af byfornyelsesloven,

dvs. at bygningen er utidssvarende efter byfornyelsesloven § 3.

Under de nævnte betingelser er der således mulighed for at indrette

boliger, som tillige vil kunne anvendes til unge. Der er ikke tale om

ungdomsboliger af den karakter, som i øvrigt er omfattet af vejledningen.

2.3. Planlægningsforhold

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal, jf. støttebekendtgørelsens § 29, stk.

3, påse, at de planmæssige forudsætninger for det påtænkte byggeri er i

orden.

Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til et projekt, hvis det

fornødne plangrundlag ikke er tilstede. Det vil normalt sige, at der skal

foreligge en endeligt vedtaget lokalplan, og planen skal være registreret i

Planregistret. Såfremt der ikke er krav om, at projektet skal være omfattet

af en lokalplan, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet påse, at plangrundlaget i

øvrigt er i orden. Ved almene ældreboliger, der agtes indrettet til personer

med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, og som finansieres med

amtskommunal grundkapital, skal amtsrådet påse, at det fornødne plangrundlag

er til stede og oplyse kommunalbestyrelsen herom.

For gennemførelse af renoveringsarbejder efter lovens § 100 vil der

normalt ikke være behov for lokalplan.

2.4. økonomisk uafhængighed

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilsagn påse, at de regler om

organisationsforhold, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. og i de

hertil knyttede bekendtgørelser er overholdt. Ved almene ældreboliger, der

agtes indrettet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,

skal amtsrådet påse, at reglerne om organisationsforhold er overholdt og

oplyse kommunalbestyrelsen herom.

2.4.1. Alment boligbyggeri

Det enkelte projekt skal, uanset om det indeholder almene familieboliger,

almene ungdomsboliger, almene ældreboliger eller en blanding heraf, udgøre en

særlig afdeling, der er økonomisk uafhængig af andre afdelinger,

boligorganisationen og andre boligorganisationer. Hver afdeling skal have

skøde på ejendommen. Afdelingen skal stå som debitor såvel ved byggelån som

ved endelig finansiering efter byggeriets afslutning.

Opfører flere boligorganisationer et samlet projekt, skal hver

boligorganisations del af byggeriet udgøre en særlig afdeling af den

pågældende boligorganisation. Dette krav kan dog fraviges, ved på- og

tilbygning til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling eller

ejerlejlighedsopdeling ikke kan finde sted. Der henvises her nærmere til

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.,

samt lovens § 16, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt påse, at en almen boligorganisation

opfylder de i lovens kapitel 1 nævnte regler om almen boligvirksomhed.

2.4.2. Selvejende almene ældreboliger

Almene ældreboliger, der opføres af en selvejende institution, skal udgøre

en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af

forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører, jf. lovens §

16, stk. 3. Det er kommunalbestyrelsen, der skal påse, at denne betingelse er

opfyldt. Hvis de almene ældreboliger f.eks. opføres i sammenhæng med et

eksisterende plejehjem, skal der ske en opdeling efter ejerlejlighedsloven,

se afsnit 2.5. Der henvises desuden til bekendtgørelse om drift af almene

boliger m.v.

2.4.3. Kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger

Almene ældreboliger, der ejes af en kommune eller amtskommune, kan

udelukkende behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger,

som tilsagnet vedrører.

2.5. Tinglyst skøde og ejerlejlighedsopdeling

Der skal være tinglyst endeligt skøde på ejendommen senest ved byggeriets

påbegyndelse. Tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget

af udstykningsmyndighedernes samtykke, og der er forhåndsgodkendelse fra

disse myndigheder af, at udstykningen kan godkendes. Der henvises til

støttebekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.

Krav om skøde kan fraviges i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om

opførelse af nybyggeri på lejet grund, efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Ved på- eller tilbygning af en eksisterende almen afdeling kan der ikke

ske ejerlejlighedsopdeling. Boligerne bliver i dette tilfælde en integreret

del af den almene afdeling - uanset om der er tale om almene familieboliger,

almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.

Projekter med forskellige boligtyper, der ikke kan integreres i samme

byggeprojekt, kan ikke opføres på samme ejendom. Der henvises nærmere herom

til afsnit 8.3. Hvis matrikulær udstykning for projektenhederne ikke er

mulig, skal der allerede ved projekteringen træffes beslutning om

ejerlejlighedsopdeling for hver enkelt projektenhed, således at de

forskellige projektenheder holdes finansieringsmæssigt adskilt. Dette gælder

uanset, om projektet opføres samtidigt eller successivt.

Ved projekter, der indeholder erhvervsarealer, skal der uanset

erhvervsarealets størrelse ske en opdeling i ejerlejligheder. De støttede

boliger skal udgøre en beboelsesejerlejlighed, som udgør en selvstændig

økonomisk enhed, og som ikke kan videreopdeles. Erhvervsarealet skal udgøre

en eller flere erhvervsejerlejligheder.

For at undgå, at ejerforeningen påføres tab, skal kommunalbestyrelsen

tillige påse, at der i forbindelse med ejerlejlighedsopdelingen stilles

sikkerhed for, at det samlede byggeri vil blive udført, og for at

erhvervsafsnittet bærer sin andel af fællesudgifterne. Kommunalbestyrelsen må

sikre sig, at det i vedtægterne for ejerforeningen fremgår, at den

ejerlejlighed, der omfatter det støttede byggeri, kun kan pålægges udgifter,

der direkte vedrører dette. Uanset fordelingstal, som denne ejerlejlighed

måtte få, vil den således f.eks. ikke kunne pålægges udgifter til udsmykning

af fællesarealer.

Ejerlejlighedsnummer for ejerlejlighederne skal oplyses senest i

forbindelse med godkendelse af anskaffelsessummen før påbegyndelse.

For at sikre en økonomisk adskillelse mellem almene ældreboliger og f.eks.

servicearealer eller plejehjem etableret efter bistandsloven, skal der enten

ske matrikulær udstykning eller en opdeling i ejerlejligheder efter

ejerlejlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 6. Det er i denne bestemmelse

forudsat, at opdelingen sker i to selvstændige ejerlejligheder, som

indeholder henholdsvis almene ældreboliger og plejehjemmet/servicearealet.

3. Servicearealer

I tilknytning til ældreboligbebyggelser kan der som et led i ydelserne

efter bistandsloven indrettes servicearealer. Indretning af servicearealer

skal altid ske ved, at disse arealer udskilles matrikulært (enten ved

udstykning eller ved ejerlejlighedsopdeling) fra ældreboligerne, se nærmere

afsnit 2.5. Det er derfor vigtigt, at der allerede ved projekteringen tages

stilling til, hvorledes opdelingen eller udstykningen skal foretages mest

hensigtsmæssigt.

Servicearealer kan eksempelvis være:

x Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende.

x Lokaler til hjemmesygepleje og hjemmehjælp.

x Personalelokaler.

x Vagtcentral.

x Centralkøkken med ansat personale.

x Cafeteria.

x Kiosk.

x Særligt indrettet baderum.

x Lokaler til fodpleje, frisør m.v.

x Rengøringsrum for personalet.

Servicearealer, der indrettes i tilknytning til ældreboliger, kan også

anvendes til at betjene andre ældre og personer med handicap i kommunen end

beboerne i de tilknyttede ældreboliger.

Servicearealer er ikke omfattet af Byggeskadefonden.

3.1. Tilsagn om tilskud til servicearealer

Etablering af servicearealerne finansieres som udgangspunkt fuldt ud af

kommunen.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for på statens vegne efter § 140 i loven

at give tilsagn om tilskud til servicearealer. Det er en betingelse for

tilskuddet, at servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til

ældreboliger. Tilskuddet ydes over en 14 års periode fra skæringsdatoen, se

nærmere afsnit 3.4.

x Servicearealerne kan etableres ved:

x Nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme.

x Ombygning af eksisterende servicearealer, såfremt servicearealerne

herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne.

x Tilskuddet kan ydes til kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner

og almene boligorganisationer.

x Tilsagn om tilskud til servicearealerne kan kun meddeles, såfremt de

arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

3.2. Kvote til servicearealer, der etableres i tilknytning til

eksisterende ældreboliger

For servicearealer, der skal etableres i tilknytning til eksisterende

ældreboliger, skal der søges om kvote.

Ved eksisterende ældreboliger forstås ældreboliger, hvortil der er meddelt

tilsagn efter § 115 i lov om almene boliger m.v., samt ældreboliger, der har

modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for

ældre og personer med handicap.

Der kan årligt gives tilsagn til servicearealer til betjening af 500

eksisterende ældreboliger.

Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til servicearealer, som skal

etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende ældreboliger, uden at

kommunen har fået tildelt tilsagnsramme, jf. afsnit 3.3., ydes der ikke

tilskud til servicearealerne.

3.3. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

Reservations- og tilsagnsrammer

Efter § 7 i støttebekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen via BOSSINF

indberette det antal ældreboliger, som servicearealer skal etableres i

tilknytning til. Af indberetningen skal det fremgå, om servicearealerne

indrettes i tilknytning til ældreboliger, der etableres samtidigt med

servicearealer, eller i tilknytning til eksisterende ældreboliger.

Skal servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende

ældreboliger, reserveres der på baggrund af kommunalbestyrelsens indberetning

til BOSSINF det antal boligenheder, som kommunalbestyrelsen har indberettet

til BOSSINF. Reservation tildeles kommunen som tilsagnsramme. Har kommunen

ikke inden 6 måneder fra tildelingen af tilsagnsrammen givet tilsagn om

tilskud til servicearealer til det reserverede antal boligenheder samt

indberettet tilsagnet til BOSSINF, bortfalder den tilsagnsramme, som kommunen

har fået tildelt.

Er kvoten på de 500 boligenheder reserveret, vil de kommuner, der søger om

kvote, få tildelt kvote, når der bliver ledig kvote som følge af, at

reservation på kvoten bortfalder, eller at der ved årsskiftet kommer en ny

kvote. Tildelingen sker i den rækkefølge kommunernes ønsker er indberettet

til BOSSINF.

Tilsagn

Kommunalbestyrelsens indberetning til BOSSINF skal ske samtidig med

afgivelse af tilsagn, godkendelse af byggeriets påbegyndelse og godkendelse

af den endelig anskaffelsessum.

Det skal af indberetningen til BOSSINF fremgå, hvilke

ældreboligbebyggelser servicearealet skal etableres i umiddelbar tilknytning

til, samt ældreboligbebyggelsernes og servicearealets ejendomsnumre, bygherre

og antallet af boligenheder i hver enkelt bebyggelse. Desuden indberettes det

registrerings- og kontonr., hvortil tilskuddet skal overføres.

Ændrer tilskudsmodtageren registrerings- og kontonr., skal dette meddeles

skriftligt til Hypotekbanken

3.4. Udbetaling af tilskuddet til servicearealerne

Tilskuddet ydes af staten og udgør efter § 141 i loven 4.000 kr. årligt

pr. boligenhed som servicearealet skal betjene . For at få udbetalt det

fulde tilskud er det en forudsætning, at anskaffelsessummen for

servicearealet udgør 10 pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr.

boligenhed, der er gældende på tilsagnstidspunktet for servicearealet. Er

anskaffelsessummen mindre end 10 pct. heraf, reduceres tilskuddet

tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdatoen på

servicearealet, hvorefter tilskuddet aftrappes med en tiendedel om året. Den

samlede støtteperiode bliver således 14 år.

Tilskuddet udbetales halvårligt bagud den sidste bankdag i april og

oktober måned af Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning) på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til

BOSSINF. Udbetalingen kan tidligst finde sted, når anskaffelsessummen for

såvel servicearealerne som for ældreboligerne, som servicearealerne etableres

i umiddelbar tilknytning til, er endeligt godkendt.

Tilskuddet ydes fra servicearealernes skæringsdato, som er den dato, hvor

byggeriet er færdigt, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2.

Såfremt der sker en reduktion i antallet af ældreboliger, hvortil der i

umiddelbar tilknytning er etableret servicearealer, som modtager tilskud,

skal kommunalbestyrelsen foretage indberetning til Hypotekbanken.

Hypotekbanken foretager på baggrund af indberetningen en reduktion af

tilskuddets størrelse, svarende til det reducerede antal ældreboliger.

4. Indberetning af opførelse af boliger m.v.

For opførelsen af almene familieboliger, almene ungdomsboliger, herunder

renovering af ungdomsboliger, samt almene ældreboliger er der intet krav om

kvote.

Kvoteordningen gælder alene for tilsagn om tilskud til servicearealer i

tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger, jf. afsnit. 3.2.

Kommunalbestyrelsen skal, hvert år i december måned til Informations- og

forvaltningssystemet BOSSINF indberette det antal

boliger/værelsesenheder/renoveringsbeløb, som kommunalbestyrelsen planlægger

at meddele tilsagn til i det kommende finansår, jf. støttebekendtgørelsens §

5, stk. 1. Endvidere indberettes det antal

boliger/værelsesenheder/renoveringsbeløb, som forventes påbegyndt/anvendt det

kommende år. Derudover skal kommunalbestyrelsen, jf. støttebekendtgørelsens §

5, stk. 4, efter meddelelse fra amtsrådet indberette det antal almene

amtskommunale ældreboliger, som kommunalbestyrelsen i medfør af § 115, stk.

4, i loven påtænker at give tilsagn til det følgende år.

Samtidig indberettes kommunens ønsker om støtte til forsøg efter lovens §

146, jf. støttebekendtgørelsens § 5, stk. 2. Såvel det ansøgte beløb som det

antal lejligheder, forsøget vedrører, skal indberettes.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen indberette det antal boligenheder

(ældreboliger) i eksisterende og nyetablerede ældreboliger, som er knyttet

til de servicearealer, som kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til

det kommende år, jf. støttebekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bygge- og Boligstyrelsen vil som hidtil indkalde indberetninger og ønsker

fra kommunerne ved en særlig skrivelse herom, som sædvanligvis udsendes medio

november måned. De nærmere procedurer og tidsfrister for indberetningen vil

fremgå af indkaldelsesskrivelsen.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indberetning om forventede

tilsagn til støttet lejeboligbyggeri meget nøje vurdere den lokale

boligsituation og behovet for støttet byggeri. Kommunalbestyrelsen skal

derfor løbende følge udlejningssituationen for såvel det nyopførte som det

ældre, måske mindre attraktive støttede byggeri.

Er der udlejningsvanskeligheder i almene familieboliger, almene

ungdomsboliger og almene ældreboliger samt ungdomsboliger tilhørende en

selvejende institution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution

eller en pensionskasse, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte

efter den tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger

for ældre og personer med handicap, vurderes årsagen hertil, og der må

træffes beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til nedbringelse af

udlejningsvanskelighederne. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse

overveje, om udlejningsvanskelighederne bør give anledning til ændringer i

kommunens udbygningsplaner.

I tilfælde, hvor mere end 2 pct. af det samlede antal støttede boliger

indenfor disse kategorier står tomme, og dette medfører lejetab for

bebyggelserne, vil det ikke være muligt at give tilsagn til etablering af

støttet byggeri.

4.1. Ønsker om støtte til forsøg efter § 144 og § 146 i lov om

almene boliger m.v.

Hvis en kommune ønsker at komme i betragtning ved tildeling af

forsøgsmidler efter § 146 i loven skal dette jf. støttebekendtgørelsens § 11,

stk. 3, indberettes til BOSSINF samtidig med de øvrige indberetninger. Der

skal endvidere indsendes en uddybende skriftlig ansøgning herom til

styrelsen. Såvel indberetningen som ansøgningen skal indeholde oplysning om

antallet af boliger, som forsøget vedrører, og hvor mange forsøgsmidler der

ansøges om. Ansøgningen bør af hensyn til styrelsens behandling indsendes

samtidig med indberetningen.

Der kan ansøges om forsøgsmidler til projekter med almene familieboliger,

almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. Det er en betingelse for

tilskud til projektet, at kommunalbestyrelsen endnu ikke har meddelt tilsagn

om støtte til projektet efter de almindelige regler.

Forsøgsmidlerne er begrænsede til de midler, som er afsat hertil på de

årlige finanslove.

Der henvises nærmere herom til afsnit 5.2. og til støttebekendtgørelsens

kapitel 3.

5. Forsøg og udvikling af byggeteknisk karakter

Dette afsnit omhandler alene forsøg og udvikling af mere teknisk og

udførelsesmæssig karakter, herunder byggeriets/byggeparternes organisations-

og samarbejdsformer. Afsnittet omhandler således ikke muligheder for at

foretage forsøg i relation til reglerne om udlejning, anvisning og øget

beboerindflydelse.

5.1. Forsøg med støttet byggeri af teknisk karakter i henhold til

§ 144 i lov om almene boliger m.v.

Projekter, der ikke kan gennemføres efter de almindelige bestemmelser i

loven kan i et vist omfang gennemføres som forsøgsprojekter efter lovens §

144.

Decentraliseringen af støttesagsbehandlingen omfatter ikke kompetence til

at godkende fravigelser fra reglerne i loven i medfør af § 144 i loven, jf.

dog nedenfor under afsnit 5.1.1. - 5.1.3. ønsker om fravigelse af reglerne

skal derfor, jf. støttebekendtgørelsens § 2, stk. 3, forelægges Bygge- og

Boligstyrelsen til godkendelse.

Ansøgninger om fravigelse af reglerne i loven skal efter almindelig

sagsbehandling fremsendes med kommunalbestyrelsens anbefaling til endelig

godkendelse hos Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningen fremsendes med en

redegørelse for de særlige forhold, der gør, at projektet ønskes gennemført

som forsøg. Ansøgninger vedrørende almene ældreboliger, hvor amtskommunen er

bygherre, eller hvor amtsrådet tillader andre at være bygherre, fremsendes

ligeledes gennem kommunalbestyrelsen med amtsrådets indstilling.

Projektet indberettes til BOSSINF samtidig med, at ansøgningen fremsendes

til Bygge- og Boligstyrelsen.

Efter behandling af ansøgningen om tilladelse til forsøg meddeler Byggeog

Boligstyrelsen, om projektet kan godkendes som forsøgsprojekt. Meddelelsen af

godkendelse eller afslag sker skriftligt og via BOSSINF med angivelse af,

hvilke retningslinier der eventuelt skal følges ved kommunalbestyrelsens

eller amtsrådets videre behandling af projektet.

Når Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse foreligger, giver

kommunalbestyrelsen herefter tilsagn om støtte til projektet, jf. afsnit

12.2.

Kommunalbestyrelsen godkender efterfølgende - uden at dette forelægges

Bygge- og Boligstyrelsen - byggeriets igangsætning, jf. afsnit 12.3., og

byggeregnskabet, jf. afsnit 12.5., efter de retningslinier, der er angivet i

styrelsens godkendelse af forsøgsprojektet.

5.1.1. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt til andet end

beboelse

Det følger direkte af lovens § 115, at kommunalbestyrelsen kan give

tilsagn til erhvervelse og til efterfølgende ombygning af eksisterende

ejendomme, der har været anvendt til andet end beboelse med henblik på

anvendelse til alment boligbyggeri. Der kan f.eks. være tale om bygninger,

der tidligere har været anvendt til hoteller, institutioner eller anden form

for erhverv.

5.1.2. På- og tilbygninger

For eksisterende ejendomme tilhørende en afdeling af en almen

boligorganisation kan kommunalbestyrelsen endvidere uden anvendelse af

forsøgsbestemmelsen godkende på- og tilbygning af sådanne ejendomme. Såfremt

der er tale om en afdeling indeholdende almene ældreboliger, der er opført

med tilladelse fra amtsrådet, kan amtsrådet godkende på- og tilbygning af

denne ejendom. Der kræves således ikke en godkendelse fra Bygge- og

Boligstyrelsen i disse tilfælde.

5.1.3. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt til beboelse

Har ejendommen derimod været anvendt til beboelse, kræves Bygge- og

Boligstyrelsens godkendelse før ombygning til alment boligbyggeri, såfremt

ombygningen ønskes gennemført med offentlig støtte. Dog kræver ombygning til

almene ældreboliger ikke en godkendelse fra Bygge- og Boligstyrelsen. Dette

gælder også ved ombygning af eksisterende ejendomme til almene

ungdomsboliger, hvis der sker en tilvækst af boliger, jf. § 115, stk. 1, nr.

4 i loven.

Det er en forudsætning for, at der kan godkendes et ombygningsprojekt, at

der er tale om en tilvækst af boliger, medmindre ombygningen sker for at

tilvejebringe almene ældreboliger. Projekter, der alene har til hensigt at

ombygge og renovere et eksisterende antal boliger, uden at der derved sker en

tilvækst i antallet af boliger, kan ikke godkendes i medfør af lovens § 144,

medmindre ombygningen sker for at tilvejebringe almene ældreboliger.

Er en ejendom i så ringe stand, at den ikke med rimelighed bør tillades

anvendt til beboelse, vil ombygning kunne betragtes som tilvækst.

Om etablering af almene ungdomsboliger og almene ældreboliger ved

ombygning henvises til afsnit 8.2. og 8.3.

For alle typer af ombygningsprojekter skal der foreligge en

førsynsrapport, forinden kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tager stilling

til projektet, jf. støttebekendtgørelsens § 29, stk. 2.

5.2. Ansøgning om forsøgsmidler efter § 146 i lov om almene boliger

m.v.

Der kan efter reglerne i støttebekendtgørelsens kapitel 3 hvert år ydes

støtte i form af tilskud til opførelse af 600 boliger. Støtte kan ydes til

samtlige former for almene boliger.

Heraf kan der efter ansøgning ydes tilskud til forsøg til 400 boliger i

forbindelse med:

x Økologi.

x Arkitektur.

x Proces- og produktudvikling i byggeriet.

x Informationsteknologi i boligen/byggeriet.

x Nye bo- og boligformer.

x Boliger for særlige grupper.

x Udfyldningsprojekter i byfornyelse.

Der kan herudover hvert år ydes støtte til etablering af 200 almene

boliger for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Tilskuddet kan ydes til nedsættelse af anskaffelsessummen, den kommunale

eller den amtskommunale grundkapital, eller til andre udgifter, der ikke

normalt indgår i anskaffelsessummen, herunder forprojekter og

udviklingsomkostninger.

Midlerne til begge former for forsøg afsættes på de årlige finanslove.

Tilskuddet vil i gennemsnit svare til 1 pct. af anskaffelsessummen. Der kan

derfor forekomme afslag på ansøgning om tilskud, når midlerne hertil er

opbrugt, eller der kan blive tale om at yde et reduceret tilskud i forhold

til den ansøgte støtte.

Støtte kan ydes enten til bygningsejeren, kommunen eller amtskommunen.

5.2.1. Behandling af ansøgning

Ansøgning indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen. Bygningsejerens

ansøgning fremsendes gennem kommunalbestyrelsen med dennes indstilling.

Ansøgninger vedrørende de almene ældreboliger, hvor amtskommunen er bygherre,

eller hvor amtsrådet tillader andre at være bygherre, fremsendes ligeledes

gennem kommunalbestyrelsen med amtsrådets indstilling.

Ansøgningen bør om muligt, som beskrevet i afsnit 4.1., fremsendes

samtidig med kommunalbestyrelsens indberetning om ønske om støtte til forsøg

efter § 146 i loven Der kan endvidere fremsendes ansøgninger senere på året.

Inden der meddeles tilsagn til projektet, skal det indberettes til BOSSINF og

overføres til Bygge- og Boligstyrelsen til godkendelse.

5.2.2. Tilsagn om støtte

Bygge- og Boligstyrelsens tilsagn om støtte til forsøg gives skriftligt

til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, med kopi til bygherre og en eventuel

projektleder. Det vil af tilsagnet fremgå, hvilke vilkår og eventuelle

frister, der gælder for det konkrete tilsagn. Der må påregnes stillet vilkår

om, hvilke forsøgselementer, der skal afprøves i forsøget og krav til en

afrapportering.

Før projektet endeligt godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen via BOSSINF,

indgås en skriftlig aftale mellem Bygge- og Boligstyrelsen og

bygherre/projektleder, om forsøgets formål, realisering, tids- og budgetplan

og formidling af forsøgsresultater m.v., herunder sammensætning af en

eventuel følgegruppe. Aftalen udarbejdes på baggrund af en forhandling med

bygherren/projektlederen om ansøgningen.

Når aftalen er underskrevet, sender projektlederen denne til Bygge- og

Boligstyrelsen med kopi til kommunen og bygherren.

Bygge- og Boligstyrelsen giver herefter endeligt tilsagn om støtte til

projektet med en godkendelse via BOSSINF. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

forestår herefter den øvrige støttesagsbehandling. Det er en forudsætning for

godkendelse, at betingelserne i øvrigt i støttebekendtgørelsen, herunder

planforholdene, er opfyldt.

5.2.3. Udbetaling af støtte

Udbetaling af støtte, der gives til at nedsætte anskaffelsessummen,

udbetales som den sædvanlige støtte i forbindelse med boligernes

finansiering, når byggeriet er færdigt.

Støtte, der gives til nedsættelse af den kommunale eller amtskommunale

grundkapital, af udviklingsomkostninger m.v. eller til dækning af

omkostninger ved forprojekter, kan udbetales under byggeriets gang, når

udgifterne er dokumenteret i henhold til aftalen.

5.2.4. Evaluering af projektet

Efter forsøgets afslutning evalueres forsøget efter ansøgers forslag til

evalueringsprogram og efter nærmere aftale med Bygge- og Boligstyrelsen, og

der udarbejdes en rapport. Inden den endelige rapports færdiggørelse drøftes

udkast til rapporten med Bygge- og Boligstyrelsen (og en eventuel

følgegruppe).

Der kan i øvrigt henvises til Bygge- og Boligstyrelsens pjece om

forsøgsbyggeri, hvoraf de nærmere betingelser og vilkår der skal opfyldes

for, at projektet kan opnå støtte som forsøgsbyggeri, fremgår.

6. Finansiering

Pr. 1. januar 1997 er der sket en ændring af reglerne om finansiering af

almene ungdomsboliger, herunder om beboerindskud i almene ungdomsboliger,

idet reglerne om finansiering af anskaffelsessummen efter lov om almene

boliger m.v. nu er ens for almene familieboliger, almene ungdomsboliger og

almene ældreboliger.

2 pct. af anskaffelsessummen finansieres med beboerindskud, 7 pct. af

anskaffelsessummen med kommunal grundkapital og 91 pct. finansieres med et

realkreditlån.

For at opveje de huslejeforhøjelser, de ændrede finansieringsregler

medfører for almene ungdomsboliger, kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om

et ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, jf. afsnit 6.5.

Ved finansiering af almene ældreboliger, der af amtsrådet eller efter

tilladelse fra amtsrådet tilvejebringes med særligt henblik på at betjene

personer med fysiske eller psykiske handicap, erstattes den kommunale

grundkapital af amtskommunal grundkapital.

Bygherren (støttemodtageren) skal stå som debitor ved optagelse af lån til

finansieringen af støttet byggeri. Det gælder både byggelån og realkreditlån.

Ved byggeri tilhørende en almen boligorganisation er det afdelingen, der

optræder som bygherre/støttemodtager/debitor.

For optagelse af lån i KommuneKredit til finansiering af kommunalt og

amtskommunalt ejede almene ældreboliger gælder særlige bestemmelser.

6.1. Realkreditlån

Til alle boligtyper ydes samme form for realkreditlån, nemlig et indekslån

(type IS), hvis restgæld bliver reguleret i takt med udviklingen i det

almindelige prisniveau.

Til almene ældreboliger, hvor kommunen eller amtskommunen er bygherre, kan

der ydes lån i KommuneKredit på vilkår svarende til et IS-lån.

Indekslån ydes som kontantlån. Dette indebærer, at realkreditinstituttet

sælger den nødvendige obligationsmængde for at fremskaffe kontantlånet og

herefter udbetaler provenuet til låntager. Til dækning af stiftelsesprovision

foretages et mersalg af obligationer.

Indekslånet tilbagebetales til realkreditinstituttet med halvårlige

ydelser, der forfalder juni og december. I det første halvår, hvor lånet

optages, betales kun renter og bidrag på lånet, det vil sige, at første

termin er afdragsfri. Låntager betaler første gang ydelse i lånets anden

termin. Afdragsprocenten for indekslån udgør 1,4 pct. pr. termin.

Afdraget på lånet beregnes af indekslånets regulerede hovedstol.

Reguleringen foretages på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset (det af

Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks) eller timelønsindekset

(det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens

arbejdere).

Restgælden på lånene, der danner grundlag for beregningen af renterne,

reguleres altid efter udviklingen i nettoprisindekset.

Den periode, der ligger til grund for reguleringen, er en 6 måneders

periode, der er afsluttet ca. 1 år før, ydelsen skal betales.

Til lånene er knyttet en såkaldt reallønsklausul, der indebærer, at en

stigning i nettoprisindekset medfører, at afdraget reguleres med 3/4 af

stigningen i dette indeks. Hvis timelønsindekset for industriens arbejdere i

samme periode er steget mindre, reguleres dog kun med 3/4 af stigningen i

dette lønindeks. Ved fald i timelønsindekset, nedsættes afdragene, svarende

til det fulde procentvise fald i timelønsindekset, uafhængigt af den

samtidige udvikling i nettoprisindekset. Ved fald i nettoprisindekset

samtidig med at timelønsindekset er uændret eller stigende, reguleres

afdraget ikke.

Indekslån kan højst løbe i 50 år, hvorefter afdragsbetalingen ophører. Til

finansiering af en eventuel restgæld kan der ydes indekslån type IS.

Ved en inflationstakt på f.eks. 5 pct. vil lånet være afdraget efter ca.

48 år.

Indekslånet kan ikke optages som forhåndslån. Se dog nærmere om etapevis

udbetaling af lån under afsnit 6.7.2.

Det udmålte lån opgøres i mio. kr. med 3 decimaler. Afrunding foretages

efter sædvanlige afrundingsregler, det vil sige, at der rundes nedad ved

beløb under 500 kr. og opad ved beløb på 500 kr. og derover.

6.2. Beboerindskud

Til samtlige almene boliger betaler beboerne et indskud.

6.2.1. Betaling af beboerindskud

Som det fremgår af ovenstående, betaler beboerne i alle almene boliger et

indskud på 2 pct. af den endelige anskaffelsessum.

Efter lov om individuel boligstøtte vil beboere, der opfylder lovens

betingelser, kunne opnå støtte til betaling af beboerindskuddet i almene

boliger.

Kan der ikke opnås støtte efter ovennævnte lov, må beboerne selv

finansiere beboerindskuddet, eventuelt ved låneoptagelse.

Der er særlige gunstige regler om støtte til indskud til beboere på

plejehjem eller i beskyttede boliger, der ombygges til almene ældreboliger,

når beboere genhuses i almene ældreboliger, og til beboere, der visiteres fra

plejehjem eller beskyttede boliger til almene ældreboliger. I disse tilfælde

skal kommunen yde et beløb til dækning af indskuddet.

Til lejere, der bor i en udlejningsejendom, der ombygges til almene

ældreboliger, kan der ydes et beløb til dækning af indskud efter lovens § 74,

stk. 1, såfremt vedkommende vender tilbage til den ombyggede bolig.

Såfremt et beløb til indskud ydes efter lovens § 74, stk. 1-4,

tilbagebetaler udlejer ved lejemålets ophør beløbet til kommunen eller

amtskommunen med fradrag af eventuelle forpligtelser over for udlejeren og

udgifter til kontraktmæssig istandsættelse.

Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter med 2/3, jf. §

74, stk. 5.

6.3. Kommunal eller amtskommunal grundkapital

Til samtlige almene boliger yder kommunalbestyrelsen et grundkapitallån på

7 pct. af anskaffelsessummen. Lånet er rente- og afdragsfrit i indtil 50 år

efter ejendommens ibrugtagelse. Til almene ældreboliger, der af amtsrådet

eller efter tilladelse fra amtsrådet tilvejebringes særligt med henblik på at

betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, yder

amtskommunen et tilsvarende grundkapitallån.

Til sikkerhed for grundkapitallånet udstedes et pantebrev, som tinglyses

på den faste ejendom. Pantebrevet tinglyses med prioritet efter

realkreditlånet. Det tinglyste pantebrev, der ligger til sikkerhed for

grundkapitallånet, respekterer herudover kun andre indestående stats- eller

kommunelån.

Hvis kommunen eller amtskommunen er bygherre for almene ældreboliger, og

der derfor er tale om en kommunalt eller amtskommunalt ejet ejendom, er der

ikke krav om, at den kommunale eller amtskommunale grundkapital skal sikres

ved panteret i ejendommen.

Grundkapitallånet udbetales af Landsbyggefonden, når bygherren er en almen

boligorganisation. Dette gælder uanset, om boligorganisationen opfører almene

familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.

Landsbyggefonden anmoder kommunalbestyrelsen eller amtsrådet om indbetaling

af grundkapitallånet, når der er sikkerhed for lånet, og der er dokumenteret

forfaldne udgifter.

Landsbyggefonden udbetaler grundkapitallån, når der foreligger

dokumentation for afholdte udgifter til grundkøb samt byggeriets projektering

og udførelse. Det er endvidere en forudsætning, at projektet er indberettet

til BOSSINF.

Er der ikke tinglyst et anmærkningsfrit pantebrev, når der dokumenteres

afholdte udgifter, kan lånet udbetales, hvis boligorganisationen giver en

tidsubestemt, uigenkaldelig garanti eller indeståelse for, at det udbetalte

lån tilbagebetales, hvis der ikke kan tinglyses et pantebrev uden

præjudicerende bemærkninger.

For almene ældreboliger, der ikke opføres af en almen boligorganisation,

udbetaler kommunen eller amtskommunen grundkapitallånet til bygherren, når

der foreligger et tinglyst anmærkningsfrit pantebrev.

Er der ikke tinglyst et anmærkningsfrit pantebrev, skal et pengeinstitut

give samme garanti eller indeståelse, som er nævnt ovenfor for udbetaling af

lån fra Landsbyggefonden.

6.4. Ydelsesstøtte

Den offentlige støtte består i, at staten og kommunerne/amtskommunerne

betaler den del af ydelserne (renter, bidrag og afdrag), som ikke betales af

beboerne. Den statslige og kommunale/amtskommunale støtte betales i

princippet i hele lånets løbetid og kaldes ydelsesstøtte.

Ydelsesstøtten udgør forskellen mellem den fulde ydelse på realkreditlånet

(der ydes som indekslån, jf. ovenfor) og beboernes (låntagers) betaling.

Beboernes betaling til samtlige almene boliger udgør 1,978 pct. pr. termin

i pct. af den regulerede hovedstol.

Den kommunale eller amtskommunale støtte udgør 20 pct. af ydelsesstøtten

på indekslånet, som betales til staten.

Støtten udbetales bagud i tilknytning til terminer på indekslånet. Støtten

udbetales til det långivende realkreditinstitut af Hypotekbanken, der

efterfølgende opkræver den kommunale eller amtskommunale andel af

ydelsesstøtten hos kommunen eller amtskommunen.

6.5. Ungdomsboligbidrag

De pr. 1. januar 1997 ændrede finansieringsregler for almene

ungdomsboliger medfører, at beboernes andel af ydelserne (renter, afdrag og

bidrag) på indekslånet forhøjes, hvilket indebærer en lejeforhøjelse i almene

ungdomsboliger, hvortil der gives tilsagn efter 31.12.1996. For at modvirke

denne lejestigning kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om

ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, jf. lovens § 135.

Ungdomsboligbidraget skal anvendes til en forholdsmæssig nedsættelse af

lejen, se nærmere driftsvejledningens afsnit 17.1.

Det er en forudsætning for udbetaling af ungdomsboligbidraget, at

ungdomsboligerne har modtaget tilsagn efter § 115, stk. 1, nr. 1-2 og 4, i

loven, og at ungdomsboligerne bebos af den berettigede personkreds, dvs. unge

under uddannelse eller andre unge med særligt behov for disse boliger.

Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. tilskudsenhed, jf.

støttebekendtgørelsens § 27, stk. 2. Beløbet reguleres årligt efter

bestemmelserne i støttebekendtgørelsens § 27, stk. 2-3. Beregningen af

tilskudsenheder fremgår af bilag 2 til støttebekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen påser, at betingelserne for udbetaling af

ungdomsboligbidraget er til stede.

Når ungdomsboligbidrag skal bortfalde f.eks., hvor almene ungdomsboliger

udlejes til andre end den berettigede personkreds, er det

boligorganisationens ansvar at give meddelelse herom til Hypotekbanken.

6.6. Kommunal eller amtskommunal garanti

For den del af realkreditlånet, der har sikkerhed ud over 65 pct. og op

til den gældende lånegrænse, kan der ydes en kommunal garanti. For almene

ældreboliger, der er opført med tilladelse fra amtsrådet, er det amtsrådet,

der stiller denne garanti.

For kommunalt eller amtskommunalt ejede almene ældreboliger, hvor der

optages lån i KommuneKredit, ydes der ingen garanti.

Garantierklæringen afgives over for det långivende realkreditinstitut.

Realkreditlånet kan ikke udbetales, før der foreligger en

garantierklæring. Det er en forudsætning, at betingelserne for udbetaling af

lån er opfyldte, jf. nedenfor under afsnit 6.7.

Garantien omfatter den til enhver tid sidste del af det ydede lån.

Garantien omfatter endvidere forfaldne ikke betalte ydelser på lånene samt

morarente og omkostninger.

Garantien udgør for samtlige almene boliger 28,6 procent af det ydede lån.

Garantien kan blive effektiv fra det tidspunkt, hvor lånet udbetales.

6.7. Udbetaling af realkreditlån og støtte

6.7.1. Udbetaling af lån

I kapitel 11 i støttebekendtgørelsen er fastsat regler for, hvornår

realkreditlånet kan udbetales til alment boligbyggeri.

For at billiggøre finansieringen af byggeriet bør realkreditlånet

hjemtages så tidligt som muligt. Hjemtagelsen af realkreditlånet indebærer,

at byggelånet samtidig hermed nedbringes.

For samtlige almene boliger hjemtages realkreditlånet så tidligt som

muligt. Lånet hjemtages senest, når sidste bolig er klar til indflytning.

Hjemtagelsen skal ikke afvente godkendelsen af den endelige anskaffelsessum i

forbindelse med byggeregnskabet. Der henvises til § 48 i

støttebekendtgørelsen.

Lånet bør som udgangspunkt hjemtages på grundlag af den ved påbegyndelsen

godkendte anskaffelsessum, medmindre bygherren, når byggeriet er færdigt, er

klar over, at de afholdte dokumenterede udgifter vil være lavere end denne

anskaffelsessum.

Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med

kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse af den endelige

anskaffelsessum efter byggeriets afslutning og meddelelse af eventuel

ibrugtagningstilladelse.

Hjemtages et for stort realkreditlån i forhold til den anskaffelsessum,

som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende, foreligger der en

overfinansiering og indekslånet skal nedbringes med hele overfinansieringen.

Udgør overfinansieringen mindre end 1 pct. af anskaffelsessummen, dog

maksimalt 50.000 kr., skal der ikke ske en indfrielse af lånet, svarende til

overfinansieringen. Der ydes ikke ydelsesstøtte til denne del af indekslånet,

men kommunegarantien dækker det fulde lån.

Det er ikke muligt at dispensere fra disse regler. Der henvises til § 47,

stk. 2 i støttebekendtgørelsen.

6.7.2. Etapevis udbetaling af lån

For samtlige almene boliger kan der ske en etapevis udbetaling af lånet,

når hver enkelt etape udgør en funktionsdygtig enhed.

6.7.3. Udbetaling af ydelsesstøtte

Ydelsesstøtte udbetales for samtlige almene boliger i takt med

hjemtagelsen af realkreditlånet. Støtten udbetales uanset om de pågældende

boliger er udlejet og indflyttet, jf. § 50, stk. 1, i støttebekendtgørelsen.

Såfremt udbetalingen af støtte sker til et af bygherren anvist kontonummer

i et realkreditinstitut for den pågældende afdeling, selvejende institution

eller kommune/amtskommune, giver Hypotekbanken ikke en særskilt meddelelse

til bygherren.

7. Anskaffelsessummens bestanddele

Den anskaffelsessum, som godkendes, består af grundudgifter,

håndværkerudgifter og omkostninger. Det er kommunalbestyrelsen,der vurderer,

om anskaffelsessummens enkelte bestanddele hver især er rimelige i forhold

til byggeriets eller projektets udformning og indhold.

Ved almene ældreboliger, som agtes etableret af amtsrådet eller efter

tilladelse fra amtsrådet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, er kompetencen vedrørende de forhold, der er omhandlet i dette

afsnit tillagt amtsrådet.

Den samlede anskaffelsessum opgøres, inklusiv moms, i millioner kr. med

tre decimaler, jf. støttebekendtgørelsens § 12, stk. 1. Afrundingen sker

efter sædvanlige regler, det vil sige, at der rundes nedad ved beløb under

500 kr. og opad ved beløb på 500 kr. og derover.

7.1. Grundudgifter

I denne del af anskaffelsessummen indgår grundens købesum.

Ved tilsagn om støtte til byggeri på lejet grund, indgår der ikke

grundudgifter. I denne situation skal der som udgangspunkt, ligesom ved

fortætning på en ejendom, hvortil der allerede er ydet støtte til etablering,

foretages en reduktion af rammebeløbet med 16 pct.

I den samlede grundudgift indgår endvidere udgifter til byggemodning,

jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering, fjernelse af forurenet

jord, stikledninger til vand, el og kloak, anlæg af interne veje og andre

interne arealer, renter af grundkøbesummen og skatter for grunden frem til

byggeriets påbegyndelse mv.

Da problemet med forurenet jord er stadig oftere forekommende, må

bygherren sikre, at der foreligger oplysninger om grundens beskaffenhed og

tidligere anvendelse, og om der som følge heraf er tale om forurenet jord.

Er der risiko for, at jorden er forurenet, bør bygherren tage forbehold

herom i forbindelse med salgsaftalen med henblik på at begrænse bygherrens

udgifter til oprensning eller fjernelse af forurenet jord.

For at opnå en tilfredsstillende udformning og bygningskvalitet og for at

undgå byggeskader bør det sikres, at grundkøbesummen ikke er højere, end at

en tilstrækkelig del af anskaffelsessummen kan anvendes til

håndværkerudgifter.

For ubebyggede grunde bør overdragelsessummen, inklusive sædvanlige

modningsudgifter, tilslutningsudgifter m.v., som vejledende udgangspunkt ikke

overstige 20 pct. af den samlede anskaffelsessum for projektet. Ved

vejledende udgangspunkt forstås, at der vil kunne godkendes samlede udgifter,

der ligger op til et par procentpoint over de anførte 20 pct.

For en bebygget grund gælder, at overdragelsessummen opgjort kontant ikke

må overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi.

Kommunale grunde/ejendomme skal sælges til markedspris, dvs. den højeste

pris, der kan opnås i handel og vandel.

Såfremt grundkøbesummen overstiger de her anførte grænser, vil

arealet/ejendommen som udgangspunkt ikke være egnet til etablering af støttet

byggeri. Der henvises herom til støttebekendtgørelsens § 13.

7.2. Håndværkerudgifter

Håndværkerudgifterne skal være rimelige i forhold til den projekterede

byggemåde, byggeriets udformning, boligernes størrelse, kvalitet og udstyr

mv. Samtidig skal der være mulighed for at opføre byggeri i en forsvarlig

kvalitet.

7.3. Omkostninger

Omkostningerne består af en række enkeltposter, hvis art og størrelse er

bestemt af det enkelte byggeri og de øvrige anlægsudgifter herfor. For nogle

af disse udgiftsposter gælder særlige maksimumsbeløb, fastsat i medfør af

støttebekendtgørelsen. Det er op til den enkelte bygherre selv at indgå

aftaler med leverandørerne af ydelserne. Der kan herunder indgås aftaler, som

er lavere end de maksimale fastsatte beløb. For nogle udgiftsposter gælder

særlige regler for størrelsen, som bygherren er uden indflydelse på, f.eks.

stempelafgifter.

Arkitekt- og ingeniørydelser

Der er ikke fastsat begrænsninger i størrelsen af disse honorarer, men

aftaler skal træffes i overensstemmelse med reglerne i »Almindelige

bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand«, ABR 89. Disse regler

kan kun fraviges, når særlige forhold i det enkelte tilfælde kan begrunde

det.

Byggesagshonorar

Byggesagshonoraret kan maksimalt medtages efter de regler, der er medtaget

i bilag 1 til støttebekendtgørelsen.

En bygherre, der opfører alment boligbyggeri, kan ikke ud over dette

byggesagshonorar beregne sig en særlig avance på byggeriet.

Udgifter til berigtigelse af overdragelsen af den ejendom, der indgår i

byggesagen, skal afholdes af det for byggesagen gældende byggesagshonorar.

Kun ved helt ekstraordinært komplicerede ejendomsoverdragelser kan

kommunalbestyrelsen godkende, at ekstraudgifter udover sædvanligt honorar for

berigtigelsen afholdes udenfor byggesagshonoraret.

Ved almene ældreboliger opført af kommuner eller amtskommuner kan der

ligeledes beregnes byggesagshonorar.

For så vidt angår byggesagshonorar ved renovering af allerede eksisterende

alment byggeri henvises til afsnit 7.1. i Bygge- og Boligstyrelsens

vejledning om drift af almene boliger m.v.

Byggesagshonoraret beregnes af anskaffelsessummen eksklusiv honorar, men

inklusiv moms.

Byggelånsrenter

Som rimelige byggelånsrenter anses faktisk dokumenterede udgifter til

byggelånsrenter, der som udgangspunkt maksimalt svarer til en forrentning af

anskaffelsessummen i halvdelen af byggetiden til den rente (inkl. løbende

provision), som et byggelån af den pågældende størrelse normalt vil kunne

optages til i et pengeinstitut.

For alment byggeri skal den ovenfor nævnte anskaffelsessum fratrækkes et

beløb svarende til grundkapitallånet.

Byggelånsrenterne løber tidligst fra tilsagnstidspunktet, dog kan

udgifter, der normalt afholdes før tilsagn, forrentes fra ydelsens

forfaldstidspunkt.

I tilfælde, hvor bygherren har været selvfinansierende, kan ovennævnte

regel for rimelige byggelånsrenter anvendes tilsvarende. I disse tilfælde kan

der tages udgangspunkt i den samme rentesats, som var gældende ved byggeriets

påbegyndelse i hele byggeperiodens længde.

Det forekommer umiddelbart hensigtsmæssigt, at bygherren ved henvendelse

til forskellige pengeinstitutter søger at opnå de for byggeriet laveste

udgifter til byggelånsrenter og løbende provision. Kommunalbestyrelsen vil

kunne stille krav herom.

Udtørringsudgifter

Som udgangspunkt udgør rimelige udtørringsudgifter 0,5 pct. af

anskaffelsessummen. Kun helt særlige forhold bør kunne medføre, at der

godkendes mere end dette, selvom der foreligger dokumentation herfor.

Gebyr til staten, kommunen og amtskommunen

Til dækning af statens administrationsudgifter ved den løbende udbetaling

af støtte opkræves alment byggeri et gebyr på 2 promille af den endeligt

godkendte anskaffelsessum eksklusiv gebyr - det såkaldte promillegebyr.

Tilsvarende gælder ved renovering af almene ungdomsboliger og etablering af

servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til ældreboliger.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan opkræve et gebyr svarende til

udgifterne ved kommunens/amtskommunens behandling af støttesagen. Indenfor

disse grænser bestemmer kommunalbestyrelsen/amtsrådet selv gebyrets

størrelse.

Reglerne om gebyr til staten, kommunalbestyrelsen og amtsrådet er fastsat

i lovens § 107 og § 114 og støttebekendtgørelsens § 17.

Bidrag til Byggeskadefonden

Til dækning af Byggeskadefondens udgifter indbetales et bidrag på 1 pct.

af den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum inklusiv bidrag.

Byggeskadefonden, Studiestræde 50, 1554 København V, skal have bidraget i

hænde senest på byggeriets afleveringstidspunkt.

Bidraget beregnes således:

Samlet anskaffelsessum excl. bidrag

----------------------------------- = Bidrag til Byggeskadefonden

99

Regneeksempel:

Anskaffelsessum excl. bidrag = 1.980.000 kr.

Bidrag = 0.020.000 kr.

Samlet endelig anskaffelsessum = 2.000.000 kr.

Som anført ovenfor, opgøres anskaffelsessummen i millioner kr. med 3

decimaler. Bidraget til Byggeskadefonden opgøres, jf. støttebekendtgørelsen §

12, stk. 6, ligeledes i millioner kr. med 3 decimaler.

For alle typer af alment byggeri påser kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

for de ældreboliger, der er opført af amtskommunen eller efter tilladelse fra

amtsrådet, inden byggeregnskabets godkendelse, at bidrag og eventuelle renter

til Byggeskadefonden er indbetalt rettidigt og beregnet korrekt.

Ved tilsagn efter lovens § 100 (renovering m.v. af ungdomsboliger) skal

der ikke betales bidrag til Byggeskadefonden, fordi sådanne arbejder ikke er

omfattet af fonden. Der afsættes i stedet for et beløb på 0,5 pct. af den

anskaffelsessum, der senest er godkendt ved påbegyndelsen inklusiv beløbet

til gennemførelsen af et 5-års eftersyn. De nærmere regler herom fremgår af §

15, stk. 2, i støttebekendtgørelsen. Tilsvarende gælder for selvejende

ungdomsboliginstitutioner, med tilsagn før 1. juli 1986.

Der betales ikke bidrag til Byggeskadefonden for servicearealer.

7.4. Økologiske elementer

I det omfang der indgår økologiske elementer i byggeriet, der har til

hensigt at opnå f.eks. ressourcebesparelser, mindre forurening eller forbedre

indeklimaet, kan der være interesse i kommunerne for at deltage i en

erfaringsformidling og udveksling af ønsker/ krav til byggerierne, som kan

indgå i kommunernes vurdering af fremtidige projekter.

Det har været drøftet, om det indenfor det vejledende rammebeløb er muligt

at opføre økologiske projekter. På denne baggrund er der skabt mulighed for,

at kommunerne som led i deres sagsbehandling kan foretage en frivillig

indberetning til BOSSINF for alle projekter med overskridelse af det

vejledende rammebeløb. Oplysningerne forudsættes tilvejebragt af bygherren.

Der er ligeledes mulighed for at foretage en frivillig indberetning til

BOSSINF for øvrige projekter, hvor der ikke sker en overskridelse af

rammebeløbet.

8. Støtteberettiget areal

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende fravigelser fra bestemmelserne om

det støtteberettigede areal undtagen i de tilfælde, hvor der er tale om

opførelse af almene familieboliger, der indrettes og udlejes til en husstand

med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet.

Det støtteberettigede areal beregnes efter reglerne i bilag 2 til

støttebekendtgørelsen. I tvivlstilfælde træffer kommunalbestyrelsen den

endelige afgørelse.

Lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, f.eks. kontorlokaler til

ejendomsfunktionærer, vaskerier, birum (pulterrum) medregnes ikke i det

støtteberettigede areal, men udgifterne skal medtages i anskaffelsessummen og

holdes indenfor det vejledende rammebeløb, for at der kan ydes statslig

ydelsesstøtte hertil.

8.1. Almene familieboliger

Almene familieboliger med offentlig støtte kan etableres ved:

x Nybyggeri.

x På- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme.

x Erhvervelse og/eller ombygning af eksisterende ejendomme, som ikke

anvendes til beboelse.

x Ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen

mærkes som almene familieboliger.

x Ombygning af eksisterende ejendomme, når boligerne indrettes med henblik

på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er

stærkt bevægelseshæmmet, jf. § 109, stk. 3, i loven.

I den enkelte bebyggelse må boligernes gennemsnitlige støtteberettigede

areal, jf. støttebekendtgørelsens § 20, stk. 1, som udgangspunkt ikke

overstige 95 (m2). Kan byggeriet opføres med et højere gennemsnitligt areal

end 95 (m2), kan kommunalbestyrelsen dog godkende dette, såfremt den af det

vejledende rammebeløb betingede anskaffelsessum for et byggeri med et

gennemsnitligt areal pr. bolig på 95 (m2) ikke overskrides. Det er dog en

forudsætning, at ingen af boligerne får et areal, der er større end lovens

maksimum på 110 (m2) pr. bolig.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 109, stk. 3, i loven, tillade, at almene

familieboliger opføres med bruttoetageareal større end 110 (m2), når

boligerne opføres med henblik på udlejning til husstande med mindst 4

medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Disse

familieboliger kan til forskel fra de øvrige familieboliger også etableres

ved ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til beboelse, herunder

også beboelsesejendomme, der er opført med offentlig støtte.

Fælleslokaler

Til indretning af fælleslokaler (fælleshus) kan der, jf.

støttebekendtgørelsens § 20, stk. 3, gives et tillæg på 3-6 pct. af

boligarealet, afhængig af antallet af boliger i det konkrete projekt. Omkring

den procentvise fordeling henvises nærmere til bilag 3 i

støttebekendtgørelsen.

Det forudsættes, at fælleshuset indrettes med sædvanlige køkken- og

toiletfaciliteter. Herudover stilles der ikke særlige krav til indretningen

af fælleslokalet.

Et fælleshus kan opføres til betjening af flere etaper af det støttede

byggeri. Opføres fælleshuset til betjening af flere etaper allerede fuldt ud

i første etape, sker det for bygherrens egen risiko, for så vidt angår den

del af fælleshuset, der skal indarbejdes i senere etaper. Bygherren kan i

stedet vælge at afsætte midler til fælleshuset i første etape og herefter

opføre fælleshuset på et senere tidspunkt.

Der kan etableres fælleshus fælles for både almene boliger, herunder

almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, og

støttede private andelsboliger. Belåningen sker sammen med de pågældende

boligbebyggelser. Det forudsætter dog, at fælleshuset, der udmatrikuleres

særskilt og ikke belånes, ejes af en grundejerforening bestående af de

støttede byggerier. Det er desuden en betingelse, at der på de enkelte

ejendomme tinglyses en deklaration, der pålægger ejendommens ejer pligt til

dels at være medlem af grundejerforeningen dels at bidrage til at afholde de

nødvendige driftsudgifter, herunder til vedligeholdelse vedrørende

fælleshuset. Deklarationen skal herudover indeholde et forbud mod pantsætning

af fælleshuset.

Det er muligt at overføre boligareal med henblik på anvendelse til

indretning af fællesareal enten for alle boliger eller eventuelt for et

mindre antal boliger, som er placeret samlet i tilknytning til et

fællesareal, (jf. nedenfor om individuelle bofællesskaber). Det er dog en

betingelse for en sådan overførsel, at det samlede støtteberettigede areal

ikke overstiger boligantallet gange det maksimale gennemsnitlige

støtteberettigede areal på 95 (m2) tillagt 3-6 pct. afhængig af bebyggelsens

boligantal. Når denne overførselsadgang anvendes fuldt ud, kan der ikke

samtidig beregnes et tillæg for lavt lejlighedsgennemsnit, idet det

gennemsnitlige boligareal medtages maksimalt. Overstiger det gennemsnitlige

støtteberettigede boligareal med tillæg af overført andel af boligareal til

fællesareal ikke de i bilag 3 til støttebekendtgørelsen opregnede

arealgrænser, vil der dog kunne beregnes et tillæg for lavt

lejlighedsgennemsnit.

Eksempel:

20 boliger x 95 (m2).................................... = 1900 (m2)

+ 5 pct. til fælleslokale .............................. = 95 (m2)

Samlet støtteberettiget areal .......................... = 1995 (m2)

Individuelle bofællesskaber

Der er efter de gældende regler mulighed for at etablere såkaldte

individuelle bofællesskaber, dvs. et antal selvstændige boliger med

tilknyttet fællesarealer. De enkelte boliger i bofællesskabet afgiver en del

af boligarealet til dette fællesareal, jf. ovenfor og betaler en husleje, der

omfatter dette areal.

Hvis bofællesskabet indgår i en større bebyggelse, kan der således være

tale om dels fællesareal for alle beboerne og dels særskilte fællesarealer

for bofællesskabet. Det bemærkes, at udlejning af disse boliger bør

tilrettelægges efter de særlige muligheder, der er for at fravige

ventelisterne.

Garager/carporte

I håndværkerudgifterne indgår tillige eventuelle udgifter til opførelse af

garager eller carporte, og udgifterne skal være indeholdt i

anskaffelsessummen ved beregningen af det vejledende rammebeløb, jf. afsnit

9.

Udgifterne indgår ved beregningen af den kommunale grundkapital, og den

kommunale garanti på realkreditlånet omfatter også sådanne udgifter. Derimod

gives ikke ydelsesstøtte til den del af realkreditlånet, der finansierer

udgifterne hertil.

Kommunalbestyrelsen skal indberette til BOSSINF, hvor stor en del af

anskaffelsessummen, der vedrører garager/carporte. Der henvises til

støttebekendtgørelsens § 12, stk. 4.

8.2. Almene ungdomsboliger

Almene ungdomsboliger kan opføres som:

x Nybyggeri.

x På- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme.

x Ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

ejendomme, forudsat der sker en tilvækst af boliger.

Ved indretning af almene ungdomsboliger i en del af en eksisterende

ejendom, der ikke hidtil har været anvendt til boligformål, f.eks.

erhvervsbygninger eller bygninger, der har været anvendt til

institutionsformål, er det en betingelse, at ungdomsboligerne efter

opdelingen udgør en samlet ejerlejlighed.

Indrettes en eksisterende beboelsesejendom til almene ungdomsboliger, er

det en betingelse, at der bl.a. sker en tilvækst af boliger. Reglerne herom

er beskrevet i afsnit 5.1.3.

Det støtteberettigede bruttoetageareal i almene ungdomsboliger kan ikke

overstige 50 (m2), jf. støttebekendtgørelsens § 21, stk. 1.

Kravene til boligens indretning og størrelse er jf. støttebekendgørelsens

§ 21, stk. 2 og 3, følgende:

A. 1 værelsesenhed = 1 værelse (gulvareal) min. 12 (m2). Med

kogeniche min. 15 (m2).

B. 1 1/2 - = 1 værelse (gulvareal) min. 12 (m2) og 1 værelse

på mellem 7 og 12 (m2).

C. 2 - = 2 værelser, hver min. 12 (m2). Med kogeniche

skal 1 værelse være min. 15 (m2).

1 rums almene ungdomsboliger kan indrettes med eller uden selvstændigt

bad/toilet og køkken/kogeniche.

1 1/2 og 2-rums ungdomsboliger skal have selvstændigt bad/toilet og

køkken/kogeniche.

Indrettes ungdomsboliger uden selvstændigt bad/toilet og selvstændigt

køkken/kogeniche, skal der indrettes fælles bad/toilet og fælles spisekøkken

for brugerne. Eksempelvis må der regnes med fælles bad/toilet, der skal deles

af helst 2 og højst 3 brugere og fælles spisekøkken for ca. 6

værelsesenheder.

Flerrumsboliger bør bebos enten af 2 personer, hvoraf den ene tilhører den

berettigede personkreds, eller 1 person tilhørende den berettigede

personkreds og 1 barn.

8.3. Almene ældreboliger

Ældreboliger kan opføres som:

x Nybyggeri.

x På- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme.

x Ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

ejendomme.

Almene ældreboliger, der er opført af amtskommunen eller efter tilladelse

fra amtsrådet efter § 115, stk. 4, i loven, kan opføres som:

x Nybyggeri.

x Ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112.

I § 110 i loven og støttebekendtgørelsens § 22 er der fastsat nogle krav

til indretning af almene ældreboliger. Der henvises endvidere til

vejledningen om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl., af

januar 1997, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og

Boligstyrelsen, Socialministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Denne

vejledning giver en detaljeret beskrivelse af de krav og behov, fysisk

plejekrævende beboere og deres plejepersonale har til en ældrebolig.

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal være opmærksom på, at

arbejdsmiljølovgivningen overholdes, og at Arbejdstilsynet af hensyn til

arbejdsmiljøet for det personale, som skal betjene særligt plejekrævende

personer, kan fremsætte krav til indretningen af arbejdspladsen. Følger man

ovennævnte vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

m.fl., vil der imidlertid normalt ikke blive tale om yderligere krav fra

Arbejdstilsynets side.

Ved ombygning af eksisterende ejendomme, herunder bl.a. af plejehjem, er

det en forudsætning for den offentlige støtte, at der er tale om en

gennemgribende ombygning, og at boligerne ved ombygningen bliver væsentligt

bedre egnede for ældre og fysisk eller psykisk handicappede.

Alle ældreboliger skal efter § 110, stk. 2, i loven have eget bad/toilet.

Derudover stilles der i § 110, stk. 3, i loven krav om, at der fra den

enkelte bolig skal kunne tilkaldes bistand. Det er overladt til kommunen at

tage stilling til, på hvilken måde hjælpen skal kunne tilkaldes. Det

forudsættes, at kommunen stiller krav om, at tilkaldemuligheden tilpasses

beboernes behov. For de ældreboliger, der opføres af amtskommunen eller efter

tilladelse fra amtsrådet, efter § 115, stk. 4, i loven, er det overladt til

amtskommunen at tage stilling til, på hvilken måde hjælpen skal kunne

tilkaldes.

Endelig stilles der i lovens § 110, stk. 4, krav om, at ældreboligens

adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede.

Boligerne udstyres med eget køkken, medmindre der efter § 110, stk. 2, 2.

pkt., i loven dispenseres fra kravet om selvstændigt køkken. Såfremt

boligerne indrettes uden selvstændigt køkken, skal det vejledende rammebeløb

reduceres med 7 pct.

Selvom boligen indrettes uden køkken, har beboerne mulighed for at opnå

boligydelse på samme måde som til de boliger, der indrettes med køkken.

Beregning af det støtteberettigede areal skal ske efter bilag 2 i

støttebekendtgørelsen.

En del af ældreboligernes areal kan indrettes som fælles boligareal. Det

fælles boligareal skal give beboerne mulighed for i fællesskab at foretage

aktiviteter, som for den enkelte kunne være foregået inde i boligen.

Fælles boligareal kan eksempelvis være:

x Fælles opholdsarealer.

x Fælles spisekøkken.

x Toilet i forbindelse med fælles opholdsareal eller fælles spisekøkken.

x Hobbyrum for beboere.

x Fællesvaskeri for beboere.

x Gæsteværelse for beboere.

Beboerne betaler for fællesrummet som en del af den husleje, der betales

for at benytte boligen. Det fælles boligareal er derfor forbeholdt

ældreboligbebyggelsens beboere.:

9. Vejledende rammebeløb

I forbindelse med kommunalbestyrelsens meddelelse af tilsagn er

rammebeløbet alene vejledende. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte at meddele tilsagn om støtte, selvom den samlede anskaffelsessum

(inklusiv moms) pr. (m2) pr. støtteberettiget tilskudsenhed eller pr. bolig,

ligger ud over det vejledende rammebeløb.

Ved almene ældreboliger, som agtes etableret af amtsrådet eller efter

tilladelse fra amtsrådet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, er kompetencen og forpligtelsen vedrørende de forhold, der er

omhandlet i dette afsnit, tillagt amtsrådet.

Det forhold, at der er fastsat et vejledende rammebeløb er således kun

afgørende for beregningen af omfanget af den statslige ydelsesstøtte.

Kommunalbestyrelsen kan godkende fravigelser fra alle bestemmelser vedrørende

rammebeløbets størrelse og tillæg hertil eller reduktioner heri under

forudsætning af, at kommunalbestyrelsen samtidig vedtager at yde den

nødvendige ekstra ydelsesstøtte til byggeriet, jf. afsnit 9.2. og kapitel 6 i

støttebekendtgørelsen.

Det vejledende rammebeløb fastsættes pr. kvartal. Af offentliggørelsen af

rammebeløbet fremgår endvidere den løbende regulering af rammebeløbet, der

eventuelt finder sted i kvartalet.

Elevatortillæg kan ydes til alle typer af almene boliger, jf.

støttebekendtgørelsens § 25, stk. 2. Der kan ikke ydes elevatortillæg til

servicearealer.

Det vejledende rammebeløb vil tillige hver den 1. i et kvartal blive

indlagt i BOSSINF.

Opføres projektet på egen grund efter 1. januar 1996, medtages den

reelle handelspris i handel og vandel for grunden i den samlede

anskaffelsessum.

Dette gælder dog ikke, hvor der er tale om byggeri på lejet grund, eller

hvor der er tale om byggeri ved fortætning dvs. de situationer, hvor der

allerede er ydet støtte til grundudgifter, idet grundudgiften her ikke indgår

i den samlede anskaffelsessum. I disse tilfælde skal der ske en reduktion af

rammebeløbet. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorvidt

reduktionen for disse projekter bør være mindre end 16 pct. som følge af

rimelige grundudgiftslignende udgifter, som f.eks. udgifter til

terrænregulering, ekstrafundering, ekstra ledningsføring eller forstærkning

af belægninger m.v. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 25, stk. 3.

Det bemærkes, at en løbende udgift til leje af grund betragtes som en

driftsudgift.

For almene ældreboliger, der indrettes uden køkken reduceres

rammebeløbet med 7 pct., jf. støttebekendtgørelsens § 28, stk. 2.

Af bilag 5 til støttebekendtgørelsen fremgår de tillæg pr. (m2)

rammebeløbet til almene boliger kan forhøjes med ved lavere

lejlighedsgennemsnit end 90 (m2).

9.1. Godkendelse af særlige udgifter

Som en del af det vejledende rammebeløbssystem kan der for alle boligtyper

ud over rammebeløbet godkendes afholdt særlige udgifter, hvortil der ydes

statslig ydelsesstøtte. Reglerne herom er omhandlet i § 26 i

støttebekendtgørelsen.

Til udfyldningsprojekter i forbindelse med byfornyelse, der

opfylder betingelserne i støttebekendtgørelsens § 26, stk. 1, kan der for

alle boligtyper, inden byggeriets påbegyndelse, godkendes merudgifter inden

for 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum efter de i § 23, stk. 1, og § 25

i støttebekendtgørelsen fastsatte udgiftsrammer.

Tilsvarende kan der efter § 26, stk. 2 i støttebekendtgørelsen godkendes

merudgifter til alternative energiforsyningsanlæg med indtil 10 pct.

af den godkendte anskaffelsessum efter de i § 23, stk. 1, og § 25 i

støttebekendtgørelsen fastsatte udgiftsrammer. Det er dog en forudsætning, at

der er tale om anlæg, som ville kunne opnå tilskud efter Miljø- og

Energiministeriets lovgivning. Opnås tilskud, skal tilskuddet modregnes i

ovennævnte tillæg.

Ansøgning om forhøjelse må indsendes til kommunalbestyrelsen sammen med

den øvrige støtteansøgning. De godkendte merudgifter skal dokumenteres ved

aflæggelse af byggeregnskab.

9.2. Den del af den endelige anskaffelsessum, der kan ydes

statslig ydelsesstøtte til

Den statslige ydelsesstøtte ydes på grundlag af den anskaffelsessum,

kommunalbestyrelsen godkender. Der vil dog maksimalt kunne ydes statslig

ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der svarer til det

vejledende rammebeløb på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af

anskaffelsessummen, inklusive de tillæg, der fremgår af

støttebekendtgørelsens § 24.

Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der ligger herudover,

afholder kommunen, jf. støttebekendtgørelsens § 23, stk. 2, den fulde

offentlige støtte hertil, dvs. såvel statens som kommunens andel af

ydelsesstøtten.

Om lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, henvises til afsnit 8.1. om

garager/carporte og afsnit 3 om servicearealer.

Anskaffelsessummen opgøres på skæringsdagen , som er byggeriets

overgang fra anlæg til drift, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2.

Skæringsdagen fastsættes som sidste boligs færdiggørelse med tillæg af højst

2 måneder til klargøring af udenomsarealerne.

I byggeregnskabet skal indgå samtlige udgifter vedrørende byggeriet.

Der ydes statslig ydelsesstøtte til visse rimelige, dokumenterede

merudgifter, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Merudgifterne beregnes i

forhold til den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved

byggeriets påbegyndelse, og som de vejledende rammebeløb gav mulighed for at

godkende på dette tidspunkt. Der kan, jf. støttebekendtgørelsens § 24,

godkendes merudgifter med indtil 2 pct. til:

x Uforudseelige udgifter. Ved uforudseelige udgifter forstås udgifter, som

på ingen måde har kunnet forudses af bygherren ved byggeriets påbegyndelse.

Udgifter, der er glemt, er ikke uforudseelige udgifter.

Og uden begrænsning til udgifter til:

x Vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer.

x Regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen.

x Tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende.

x Skatte- og afgiftsforhøjelser, herunder forhøjelse af energiafgifter,

der ikke var kendt ved byggeriets påbegyndelse.

x Merudgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at

byggelånsrenten siden byggelånets etablering i gennemsnit er steget med mere

end 1 procentpoint.

Merudgifterne beregnes således:

x Den gennemsnitlige rente findes som et simpelt gennemsnit af rentesatsen

på byggelånet den første bankdag i hver måned i byggelånsperioden.

x Den gennemsnitlige renteændring findes ved fra den gennemsnitlige rente,

jf. nr. 1, at trække rentesatsen på byggelånet ved dets etablering.

Hvis den således beregnede gennemsnitlige rentestigning overstiger en

tærskelværdi på 1 procentpoint, åbnes der adgang til at få godkendt

merudgifter til byggelånsrenter ud over, hvad der kan rummes inden for den

generelle ramme på 2 pct. Størrelsen af de merudgifter til byggelånsrenter,

der kan godkendes, beregnes ved at gange de indbudgetterede udgifter til

byggelånsrenter ifølge den endeligt godkendte anskaffelsessum inden

byggeriets påbegyndelse med følgende brøk:

gennemsnitlig rentestigning, jf. ovf. - 1 procentpoint

------------------------------------------------------

rentesatsen på byggelånet ved dets etablering

Nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning eller

promillegebyr/kommunalt/amtskommunalt gebyr, som følger af godkendte

merudgifter i henhold til de ovenfor anførte punkter.

Bygherren skal fremlægge dokumentation for afholdte merudgifter. Det

forudsættes endvidere, at merudgifterne ikke kan tilregnes en uhensigtsmæssig

tilrettelæggelse af byggeriet. Er dette efter kommunalbestyrelsens opfattelse

tilfældet, kan den efter en konkret vurdering kræve, at der sker en

afkortning i den del af byggesagshonoraret eller andre honorarydelser, som

indgår ved beregningen af den offentlige ydelsesstøtte, jf.

støttebekendtgørelsens § 44, stk. 5, og afsnit 12.5.

Når der godkendes en eller flere af ovennævnte merudgifter, fremkommer en

endelig anskaffelsessum.

Eventuelle indtægter f.eks. i form af leje eller boligafgift (der er

forfalden, uanset om den er betalt), som ligger forud for skæringsdagen,

fratrækkes byggeudgifterne, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2.

Poster i byggeregnskabet, som helt eller delvist ikke kan godkendes

medtaget under den del af anskaffelsessummen, hvortil der kan ydes statslig

ydelsesstøtte, har kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende alene med

kommunal ydelsesstøtte.

For byggearbejder, der udføres med tilsagn efter lovens § 100 (renovering

m.v. af ungdomsboliger) er der ikke fastsat rammebeløb. Byggeregnskabet

fremsendes snarest muligt efter byggearbejdernes færdiggørelse. Der henvises

til støttebekendtgørelsens § 3, stk. 2, § 15, § 23, stk. 3, og § 44, stk. 2.

9.3. Godkendte fordyrende elementer

Som et led i decentraliseringen har kommunalbestyrelsen mulighed for at

godkende udgifter ud over det vejledende rammebeløb. I det omfang der indgår

fordyrende elementer i byggeriet, som gør, at rammebeløbet overskrides, kan

der være interesse i kommunerne for at deltage i erfaringsformidling og

udveksling af ønsker og krav til byggerierne, som kan indgå i kommunernes

vurdering af fremtidige projekter. Som eksempler kan f. eks. nævnes

lokalplanbindinger, der stiller fordyrende krav, bedre byggekvalitet,

arkitektonisk bearbejdning af byggeriet, økologiske hensyn, lyddæmpende

foranstaltninger, huludfyldning, forureningsudgifter m.v. Såfremt godkendte

fordyrende elementer i projektet medfører overskridelser af det vejledende

rammebeløb, kan kommunerne i deres sagsbehandling foretage en frivillig

indberetning af årsagerne til overskridelserne til BOSSINF.

10. Byggeriets udformning m.v.

Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i

planmæssig og teknisk henseende. Desuden skal boligerne udføres for det

lavest mulige beløb under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed.

Der skal opføres passende boliger for familier med børn, ældre og personer

med handicap.

Med hensyn til byggeriets udformning i planmæssig og teknisk henseende

henledes opmærksomheden på regeringens arkitekturpolitiske redegørelse fra

1994, hvori der peges på det offentliges betydelige medansvar for

arkitekturens vilkår og udvikling i byggeriet. Der opfordres i redegørelsen

derfor til, at der skabes god arkitektur, og at arkitektoniske kvaliteter

fremmes i byggeriet.

På denne baggrund bør det sikres, at der skabes en høj arkitektonisk

kvalitet i byggeriet, samt at der lægges vægt på byggeriets arkitektoniske

fremtræden, når det gælder det enkelte byggeri, og når det gælder byggeriets

forhold til eksisterende bebyggelser, bybilledet eller landskaber. Der bør

ligeledes lægges vægt på, at der skabes gode muligheder for økologiske

løsninger og for forsøgs- og udviklingsbyggerier, hvor arkitektoniske

kvaliteter kan fremmes.

10.1. Forhold til byggelovgivningen

For nybyggeri og ombygninger som helhed gælder byggelovgivningen, herunder

bestemmelserne i bygningsreglementet. Bygningsreglement for småhuse 1985

(BRS-85) gælder for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,

gruppehuse og lignende. Bygningsreglement 1995 (BR-95) gælder for

etageboligbyggeri herunder tofamiliehuse, det vil sige med vandret

lejlighedsskel.

Kan et ombygningsprojekt ikke opfylde alle byggelovgivningens krav, må

forholdene nærmere afklares med de kommunale bygningsmyndigheder.

Det er kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, der i henhold til

byggelovgivningen i det enkelte tilfælde må afgøre, om der kan dispenseres

fra bygningsreglementets bestemmelser.

Bebyggelsens samlede bruttoetageareal beregnes i henhold til

bygningsreglementet, (BR-95). Vedrørende beregning af bebyggelsens

støtteberettigede areal henvises til bilag 2 til støttebekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige afgørelse vedrørende beregning af

det støtteberettigede areal.

I de tilfælde ældreboliger indrettes som bofællesskaber for demente, og

der umiddelbart dertil knyttes servicearealer, kan kommunalbestyrelsen, efter

en konkret vurdering og under forudsætning af, at den nødvendige sikkerhed i

brandmæssig henseende kan anses for opfyldt, dispensere fra

bygningsreglementets brandmæssige krav til byggeri i skel. Det er en

forudsætning, at der sker en tinglysning heraf i henhold til byggelovens §

27.

10.1.1. Arealberegning ved individuel boligstøtte i henhold til

boligstøtteloven

Det er boligens bruttoetageareal, der skal lægges til grund ved beregning

af individuel boligstøtte. Beregningen foretages i medfør af Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af

bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. Bekendtgørelsen er medtaget

som bilag 1.

10.1.2. Elevator

Det er et krav i bygningsreglementet, at der i bygninger med 2 etager over

stueplan installeres mindst en elevator, der kan betjene hver etage. Dette

krav gælder også, når boligerne tilvejebringes ved ombygning af eksisterende

beboelsesejendomme, jf. dog kapitel 4.2.1., stk. 5, i bygningsreglementet.

I medfør af kapitel 4.2.1., stk. 5, i bygningsreglementet kan

kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde meddele dispensation fra kravet om

elevator, jf. kapitel 1.1, stk. 3, i bygningsreglementet, når

ombygningsarbejder efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan

gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

Vedrørende elevatortillæg henvises til afsnit 9, jf. § 25, stk. 2, i

støttebekendtgørelsen.

10.2. Førsynsrapport ved ombygning af eller tilbygning til en

eksisterende bygning

I forbindelse med ombygning eller en tilbygning til en eksisterende

ejendom, skal bygherren lade udføre et førsyn inden ansøgning om offentlig

støtte til projektet. Dette fremgår af § 151, stk. 2, i loven. Kravet om

førsynsrapport gælder for ombygnings- og tilbygningsprojekter, der efter

gennemførelsen vil være omfattet af Byggeskadefonden.

En sagkyndig, der har byggeteknisk sagkundskab og erfaring fra

byggepraksis, skal foretage førsynet og udarbejde en rapport, som indeholder

en beskrivelse af den foretagne gennemgang af bygningen samt en opgørelse

over eventuelt konstaterede skader eller tegn på skader. Rapporten skal

endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af bygningens tilstand og

egnethed for den påtænkte ombygning.

Den sagkyndige må ikke have medvirket ved den pågældende bygnings

opførelse, drift eller vedligeholdelse og må heller ikke medvirke ved

projektets gennemførelse.

Rapporten indsendes til kommunalbestyrelsens vurdering senest samtidig med

indsendelse af ansøgning om offentlig støtte.

Kommunalbestyrelsen afgør på baggrund af en vurdering af rapporten, jf.

støttebekendtgørelsens § 29, stk. 2, om bygningen er egnet til formålet.

Skønner kommunalbestyrelsen ikke, at bygningen er egnet, kan projektet ikke

gennemføres.

Reglerne om førsyn er nærmere uddybet i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.

477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og

tilbygning til en eksisterende bygning m.v. Bekendtgørelsen er medtaget som

bilag 2.

Ved renovering af ungdomsboliger efter § 100, stk. 1, i loven skal der

ligeledes fremlægges en rapport om bygningsgennemgangen (førsyn), jf. § 29,

stk. 2, i støttebekendtgørelsen.

10.3. Boligsammensætningen

Ud fra en vurdering af det lokale boligbehov, tager

kommunalbestyrelsen/amtsrådet stilling til boligsammensætning, etageareal og

antallet af beboelsesrum for de enkelte projekter. Boligsituationen, herunder

udlejningssituationen i kommunen, må nøje undersøges og indgå i

kommunalbestyrelsens/amtsrådets vurdering af hvilke boligtyper og

boligstørrelser, der er behov for.

For at undgå, at der sker udbygning af det støttede byggeri, som der ikke

er efterspørgsel efter, og som giver sig udslag i udlejningsvanskeligheder,

skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet løbende følge udlejningssituationen og

efterspørgslen efter boliger.

10.4. Erhvervsarealer

Ingen boligafdelinger kan indeholde erhvervsarealer, dvs. institutioner,

butiks-, kontor- eller værkstedsarealer.

Ønskes der indrettet erhvervslokaler i forbindelse med bebyggelsen, skal

der ske en ejerlejlighedsopdeling eller en matrikulær udstykning uanset

erhvervsarealets størrelse. Ved ejerlejlighedsopdeling sker der en opdeling i

en beboelsesejerlejlighed, der ikke kan videreopdeles, og en eller flere

erhvervslejligheder, jf. afsnit 2.5.

Der kan, jf. støttebekendtgørelsens § 12, stk. 5, ikke ydes offentlig

støtte til erhvervsarealer.

Til servicearealer efter § 5, stk. 3, i loven kan kommunalbestyrelsen på

statens vegne yde et statsligt tilskud, jf. § 140, stk. 1, i loven.

Vedrørende etablering af servicearealer henvises til afsnit 3.

Om lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, f.eks. kontorlokaler for

ejendomsfunktionærer henvises til afsnit 8.

11. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftplaner,

5-års eftersyn og skadedækning

Bygge- og Boligstyrelsen har udover bekendtgørelser og cirkulærer i egen

publikationsserie udgivet bl.a. følgende:

1983 Bygherrevejledning.

1983 Udbud med supplement fra 1989.

1987 Basisbetonbeskrivelse for bygningskonstruktioner.

1987 Kvalitetssikring.

1989 Vejledning om udbudscirkulæret.

1990 Vejledning om 5-års eftersyn.

1990 Vejledning om bygningsdrift.

1990 Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og

anlægsarbejder.

1993 Pris og tid.

1993 Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i Bygge-

og Anlægssektoren.

1993 Betænkning om ABT 93 (Almindelige Betingelser for

Totalentreprise).

1994 Vejledning om AB 92.

1995 Vejledning om vinterbyggeri.

1995 Vejledning om lov om begrænsning af skyldneres mulighed for at

deltage i offentlige udbudsforretninger.

1996 Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i de

almennyttige boligselskaber.

Disse publikationer uddyber nærmere de emner, der er omtalt i dette

afsnit. Publikationerne kan købes hos Statens Information, Postboks 1103,

1009 København K, tlf. 33 37 92 28.

11.1. Entrepriseaftalen, rådgivningsaftalen og udbud

Som hovedregel skal alle arbejder udbydes i konkurrence efter

Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og

anlægsarbejder, som er medtaget som bilag 3. Dog gælder der særlige regler

for underhåndsbud, som fremgår af cirkulærets § 4, nr. 4.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at en bestemt udbudsform ønskes

anvendt. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan stille krav om,

at underhåndsbud ikke kan anvendes.

For entrepriseaftalen gælder, at AB som altovervejende hovedregel skal

lægges til grund uden fravigelser . Der kan dog være særlige grunde

til i konkrete og afgrænsede tilfælde at fravige enkelte af AB's

bestemmelser, men der må her anlægges en restriktiv praksis.

Som eksempler på fravigelser, der efter omstændighederne kan være

tilladelige, kan nævnes AB 92 § 1, stk. 6, om dansk som entrepriseforholdets

sprog, § 3, stk. 5, om vedståelsesfristens længde og § 22, stk. 1, sidste

pkt., jf. stk. 11, samt § 22, stk. 10, i det omfang der er tale om en

kortvarig forlængelse - op til 5 arbejdsdage - af fristerne for bygherrens

betaling på 15 arbejdsdage. Samtidig henledes opmærksomheden på bestemmelsen

i AB § 1, stk. 3, hvoraf fremgår, at fravigelse af AB kun gælder, når det

tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.

En form for fravigelse af AB består i en ombrydning af AB's

systematik. Ombrydningen gør det erfaringsmæssigt vanskeligt for de bydende

at skabe sig et samlet overblik over retstilstanden i forhold til AB og giver

derfor usikkerhed ved prisfastsættelsen. Ombrydninger skal derfor

undgås.

Udbudsmaterialet indeholder herudover ofte bestemmelser, der

supplerer AB. Da AB er et sæt ret kortfattede og generelle

bestemmelser, kan der i varierende tilfælde være behov for supplerende

bestemmelser. Det kan også her være en fordel for parterne, såfremt der sker

en standardisering af disse supplementer, f.eks. i form af fællesbetingelser

for forskellige typer af arbejdsopgaver.

Det er dog væsentligt, at supplementer, som knytter sig til de enkelte

AB-bestemmelser, indskrænkes mest muligt af hensyn til klarheden i

udbudsmaterialet, og at supplementer ikke formuleres således, at de kan

opfattes som fravigelser af AB's tekst.

Tilsvarende gælder »Almindelige betingelser for arbejder og

leverancer i totalentreprise« (ABT 93).

For rådgiveraftalen gælder, at ABR som alt overvejende hovedregel lægges

til grund uden fravigelser . Der kan dog være særlige grunde til i

konkrete og afgrænsede tilfælde at fravige de enkelte af ABR's bestemmelser,

men der må her anlægges en restriktiv praksis.

Endelig henledes opmærksomheden på EU's regler om udbud af offentlige

byggeog anlægsarbejder, senest Rådets direktiv 93/37/ EØF. EU-reglerne finder

anvendelse, når den anslåede værdi af et byggearbejde overstiger 5.289.883

ECU - ca. 40 millioner kr. - uden moms. Der henvises til Bygge- og

Boligstyrelsens vejledning fra 1990 om EF's regler for udbud af offentlige

bygge- og anlægsarbejder. For tjenesteydelser gælder EU-reglerne om udbud af

tjenesteydelser, når ydelsens værdi overstiger 211.595 ECU - ca. 1,6

millioner kr. Der henvises til Rådets direktiv 92/50/EØF og til Bygge- og

Boligstyrelsens vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i byggeog

anlægssektoren samt styrelsens vejledning om tjenesteydelsesdirektivets

anvendelse i de almennyttige boligselskaber.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at udbudsreglerne er overholdt.

Det er således et vilkår for tilsagn om støtte, at bygherren benytter et

særligt skema udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen (Skema U - 1997) til

kommunalbestyrelsens kontrol af udbudsreglernes overholdelse. Skema U - 1997

skal indsendes til kommunalbestyrelsen samtidig med bygherrens ansøgning om

godkendelse af en endelig anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.

Skema U - 1997 med tilhørende vejledning er medtaget som bilag 4 til denne

vejledning.

11.1.1. Underhåndsbud

I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen godkende, at arbejderne

ikke udbydes, og at der i stedet antages et underhåndsbud. Reglerne om

underhåndsbud findes i kapitel 8 i støttebekendtgørelsen. Der er tale om en

udtømmende beskrivelse af de tilfælde, hvor udbudscirkulærets § 4, nr. 4, kan

fraviges.

Det er som hovedregel en betingelse for indhentelse af underhåndsbud, at

alt arbejde, som den entreprenør - der får arbejdet overdraget på grundlag af

et underhåndsbud - ikke selv udfører, bliver udbudt i underentrepriser i

konkurrence (licitation). Det er endvidere en betingelse, at mindst 60 pct.

af byggearbejderne (beregnet på grundlag af de anslåede samlede

entreprenørudgifter) udbydes i sådanne underentrepriser. Denne hovedregel kan

dog fraviges ved fortsættelsesarbejder efter støttebekendtgørelsens § 35,

stk. 2.

Ved etablering af støttede boliger er der således typisk kun 3 tilfælde,

hvor der kan blive tale om at godkende underhåndsbud, idet tilfældene i

udbudscirkulærets § 4, nr. 1-3, kun helt undtagelsesvis vil kunne finde

anvendelse ved opførelse af støttet byggeri. De 3 tilfælde, hvor

underhåndsbud kan godkendes, er:

x Fortsættelsesarbejder, jf. støttebekendtgørelsens § 35, stk. 2.

x Forsøg, jf. støttebekendtgørelsens § 35, stk. 3.

x Større byggesager med særlige planlægningsopgaver m.v., jf.

støttebekendtgørelsens § 35, stk. 4.

I forbindelse med tilsagn til renoveringsarbejder efter § 100 i loven, kan

der herudover, jf. støttebekendtgørelsens § 35, stk. 5, være tale om at

acceptere underhåndsbud ved udførelse af nødvendige arbejder, der ikke kan

udsættes af sikkerhedsmæssige grunde.

For fortsættelsesarbejder gælder det særlige forhold, at en

entreprenør, der allerede er i gang med f.eks. første etape af et byggeri,

kan fortsætte, uden at arbejderne helt eller delvist udbydes i konkurrence.

Det er ikke nødvendigt, at der er tale om etaper af samme type støttet

byggeri. Det fortsættende byggeri kan udføres som en anden boligtype, f.eks.

kan støttede private andelsboliger afløses af almene boliger, hvis

byggerierne har samme entreprenør. Det afgørende er, at byggepladsen ikke er

forladt af den entreprenør, som er i gang med at udføre byggearbejderne.

Dette skyldes, at der herved opnås den største besparelse ved etablering af

byggeplads m.v.

Kommunalbestyrelsen kan ved fortsættelsesarbejder tillade, at samtlige

arbejder udføres som underhåndsbud.

Ved forsøg , produktudvikling og udviklingsprojekter kan

kommunalbestyrelsen tillade, at de byggearbejder, der indeholder elementer af

forsøg eller produktudvikling udbydes i underhåndsbud. Kommunalbestyrelsen

kan tillade underhåndsbud ved forsøg m.v., selv om der ikke ydes tilskud til

projektet.

Har Bygge- og Boligstyrelsen givet tilsagn om tilskud til forsøg efter

kapitel 3 i støttebekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen godkende, at

arbejderne ikke udbydes, og at der i stedet antages et underhåndsbud, jf. §

4, nr. 4, i udbudscirkulæret.

En betingelse for at styrelsen vil give tilsagn om tilskud til forsøg er,

at der er tale om et betydeligt udviklingspotentiale, og at bygherren

opfylder de krav, styrelsen i den konkrete sag har stillet til en

afrapportering af forsøget, se nærmere afsnit 5.

Også arbejder i byggesager, hvor bygherren eller entreprenøren påtager sig

helt særlige opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførsel af

byggeriet kan tillades gennemført med indhentning af underhåndsbud. Det kan

til eksempel dreje sig om planlægning af nye byområder. Det skal

understreges, at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at entreprenøren kan

godtgøre, at de påtagne arbejder indebærer en betydelig økonomisk risiko, og

at byggeriets realisering beror på helt ekstraordinære planforhold, herunder

afgørende usikkerheder om grundens fremtidige anvendelse.

Ved nødvendige arbejder , som ikke har kunnet udsættes af

sikkerhedsmæssige grunde, vil det ofte være påkrævet, at disse udføres

hurtigt og af håndværkere, som umiddelbart kan gå i gang hermed. Som

eksempler herpå kan nævnes afværgeforanstaltninger som følge af

nedstyrtningsfare, eller arbejder der skal hindre yderligere ødelæggelse af

bygningsdele f.eks. ved vandindtrængen. Samtlige sådanne arbejder kan

godkendes som underhåndsbud.

11.2. Fast pris og tid

For alle arbejder der udbydes i konkurrence gælder, at der ved indgåelse

af entrepriseaftaler aftales en fast pris og tid efter Bygge- og

Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på

bygge- og anlægsarbejder. Dette cirkulære er medtaget som bilag 5.

Det vejledende rammebeløb forudsætter, at byggeriets anskaffelsessum er

baseret på priser, der er faste i et år fra tilbudsdagen. Tilbudsdagen bør

derfor ligge så tæt på byggeriets forventede påbegyndelse som muligt.

Byggearbejderne må dog ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsens endelige

godkendelse foreligger.

11.3. Vinterbyggeri

Udgifter til overenskomstmæssige vinterforanstaltninger skal være

indeholdt i tilbudssummerne. Se nærmere herom i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995 om bygge- og anlægsarbejder i

vinterperioden, der er medtaget som bilag 6.

Også udgifter til såkaldte »særlige vinterforanstaltninger« skal

kunne indeholdes i den af rammebeløbet betingede anskaffelsessum.

Om godkendelse af dokumenterede merudgifter til vinterforanstaltninger i

ganske særlige situationer henvises til afsnit 9.2.

11.4. Ansvar

For ansvarsforhold ved byggearbejderne gælder et 5-årigt entreprenøransvar

for skjulte mangler, et 5-årigt teknikeransvar for skjulte fejl og

forsømmelser og for leverandører en byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar

for skjulte mangler.

Bygherren skal i entrepriseaftaler forpligte entreprenøren til at sikre,

at byggeleveranceklausulen indgår i entreprenørens og dennes

underentreprenørers aftaler om leverancer til entreprisens udførelse.

Ved bygherreleverancer påhviler det bygherren at få leveranceklausulen

indføjet i leveranceaftalen.

11.5. Kvalitetssikring

For byggearbejderne gælder Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986

om kvalitetssikring af byggearbejder, der er medtaget som bilag 7.

Bygherren skal ifølge cirkulæret sikre, at det færdige byggeri opnår den

tilsigtede kvalitet ved at stille de nødvendige krav om kvalitetssikring til

rådgivere og entreprenører.

Efter cirkulærets § 6 skal bygherren til sikring af kontraktsmæssige

ydelser i form af en kontrolplan fastsætte nærmere bestemmelser om

dokumentationen for de anvendte materialer, som entreprenørerne skal afgive

under arbejdet og ved dettes afslutning.

Kravene til entreprenørerne skal fremgå af udbudsmaterialet.

Dokumentationen skal have et sådant omfang, at den kan indgå i udarbejdelsen

af driftsplaner.

11.6. Brug af beton

Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton, der er

medtaget som bilag 8, gælder for byggearbejderne.

Efter cirkulæret skal bygherren forpligte sine rådgivere og entreprenører

til at lægge basisbetonbeskrivelsen (BBB) til grund ved projekteringen og

udførelsen af betonarbejder.

BBB er et led i byggeriets kvalitetssikring. Beskrivelsen skal sikre

forsvarlig holdbarhed i beton, der anvendes i byggeriet, hvad enten det sker

i form af betonelementer, fabriksblandet beton eller beton fremstillet på

byggepladsen.

11.7. Bygningsdrift

Som følge af indsatsen for at sikre byggeriet under opførelse gælder

bestemmelserne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli

1990 om bygningsdrift, der er medtaget som bilag 9.

Når byggeriet er afleveret, og der er gennemført afleverings- og

overtagelsesforretning, må der antages at være tale om begrænsede former for

svigt i byggeriet. Dette resultat følges op af nogle overordnede krav til

driften af byggeriet.

Det afgørende er, at der udarbejdes planer for driften, og at disse planer

efterleves af bygningsejeren.

11.8. 5-års eftersyn

De regler, der er omtalt ovenfor om ansvarsforhold ved byggearbejder,

indebærer, at entreprenørers, leverandørers og rådgiveres ansvar som

hovedregel udløber efter en 5-årig periode. Det betyder, at bygningsejeren

ikke kan gøre ansvar gældende efter de 5 år.

Byggeskadefonden kan som hovedregel heller ikke efter ansvarsperiodens

udløb gøre regres gældende overfor den ansvarlige.

For at sikre, at bygningen ikke lider af væsentlige skader inden ansvaret

for skjulte fejl ophører, gennemføres et 5-års eftersyn efter reglerne i

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års

eftersyn, der er medtaget som bilag 10.

Renoveringsarbejder i ungdomsboliger med støtte efter lovens § 100 er ikke

omfattet af Byggeskadefonden. Der skal derfor afsættes et beløb på 0,5 pct.

af den ved påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum til dækning af et 5-års

eftersyn, jf. støttebekendtgørelsens § 15, stk. 2.

11.9. Skadedækning fra Byggeskadefonden

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 121 af 21. februar 1995 om

skadedækning fra Byggeskadefonden, der er medtaget som bilag 11, fastsættes

overordnede regler for fondens dækning af skader.

Byggeskadefonden er etableret som en forsikringslignende ordning. Dette

indebærer, at en bygningsejer har et retskrav på dækning af indtil 95 pct. af

udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden dækker efter nærmere fastsatte

regler, når bygningsejeren har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger

en dækningsberettiget byggeskade. Dette gælder også, selvom skaden indtræder

i den periode, hvor de ansvarlige parters ansvar fortsat løber. I disse

tilfælde har Byggeskadefonden regres mod entreprenøren, leverandøren eller

rådgiveren.

Efter AB 92 er mangelsafhjælpningsperioden 5 år. Inden for denne periode

skal bygningsejeren først søge byggeskaden udbedret efter reglerne i AB 92.

Tilsvarende skal bygningsejeren først søge at gøre ansvar gældende mod

byggeriets øvrige parter, inden der rettes henvendelse om skadedækning til

Byggeskadefonden.

Skadedækning omfatter ikke servicearealer, renovering af ungdomsboliger

efter § 100 i loven eller renovering/ombygning, der udføres med støtte fra

Landsbyggefonden efter lovens § 91, stk. 2.

12. Støtteprocedure

12.1. Almindelige bestemmelser

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sagsbehandlingen:

x Stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn.

x Meddele støttetilsagn.

x Godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning.

x Godkende den endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.

For ældreboliger, der opføres af amtskommunen eller efter tilladelse fra

amtsrådet efter § 115, stk. 4, i loven, er det amtsrådet, der i forbindelse

med sagsbehandlingen kan:

x Stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn.

x Godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning.

x Godkende den endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.

Det er dog kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ældreboliger skal

etableres, der efter indstilling fra amtsrådet meddeler tilsagn til de

ældreboliger, der skal opføres efter § 115, stk. 4, i loven, ligesom det er

kommunalbestyrelsen, der foretager den administrative behandling af

støttesagen i forbindelse med indberetningen/indtastningen til BOSSINF. Dette

forudsætter et tæt samarbejde mellem amtskommunen og primærkommunen.

Bortset fra meddelelse af tilsagn og indberetning til BOSSINF er det for

ældreboliger, hvortil der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 4, i loven,

amtskommunen eller amtsrådet der er tillagt de beføjelser, pligter m.v., som

kommunen eller kommunalbestyrelsen har for de øvrige almene boliger. Det skal

således, når der i det følgende står kommunen eller kommunalbestyrelsen læses

som amtskommunen eller amtsrådet, når der er meddelt tilsagn efter § 115,

stk. 4, i loven. Gør der sig noget særligt gældende for disse ældreboliger,

vil det fremgå af teksten.

Det er kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at opførelse,

finansiering og senere drift af boligerne sker i overensstemmelse med lov om

almene boliger m.v. samt de bekendtgørelser, cirkulærer mv., der er udstedt i

medfør heraf.

Det tilsyn, der udføres med byggeriets gennemførelse, fastsættes af

kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

12.2. Ansøgning om støtte

Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om offentlig støtte efter at have

vurderet og taget stilling til de enkelte projekter. For ældreboliger,

hvortil der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 4, i loven, er det som ovenfor

nævnt kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ældreboligerne skal etableres,

der meddeler tilsagn på vegne af amtsrådet.

Det er oplysningerne i ansøgningsmaterialet på tidspunktet for

fremsendelse af ansøgningen, der danner grundlag for kommunalbestyrelsens

stillingtagen til, om støtte kan ydes.

Bygherren må derfor være omhyggelig med udarbejdelse og tilvejebringelse

af alle nødvendige oplysninger. Bygherren må på så tidligt et tidspunkt som

muligt i planlægningsfasen søge kontakt med kommunen med henblik på at opnå

kommunens tilkendegivelse af, om det påtænkte projekt i princippet kan

godkendes.

12.2.1. Ansøgningsmateriale

Kommunalbestyrelsen skal ved behandling af støtteansøgningen påse og

foretage en vurdering af, om projektet opfylder kravene for at opnå støtte

efter gældende regler. Til brug for ansøgning om offentlig støtte udarbejder

Bygge- og Boligstyrelsen særligt skemamateriale, som kan anvendes i

forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling.

Skemamaterialet kan efter udarbejdelsen købes hos Statens Information,

Nørre Farimagsgade 65, Postboks 1103, 1364 København K, tlf. 33 37 92 28.

12.2.2. Særlige vilkår

Kommunen bør overveje, om den konkrete støttesag giver anledning til, at

der stilles særlige vilkår.

ønsker kommunen, at der stilles sådanne særlige vilkår, skal de stilles på

et så tidligt tidspunkt i støttesagens forløb som overhovedet muligt og

senest samtidig med tilsagnet.

Dette skyldes, at en lang række af de vilkår, som kan komme på tale, enten

er omkostningskrævende for bygherren eller på anden måde får indflydelse på

det projekt, som bygherren skal forberede med henblik på en senere

godkendelse. Adgangen til at stille sådanne særlige vilkår findes i § 30 i

støttebekendtgørelsen.

På grundlag af denne bestemmelse kan stilles alle relevante vilkår, som

ikke strider mod lov om almene boliger m.v., støttebekendtgørelsens eller de

dertil knyttede cirkulærers ufravigelige indhold, eller lovgivningen i

øvrigt. De stillede vilkår skal endvidere være i overensstemmelse med

lokalplanen for området (den vedtagne eller den i forslag foreliggende).

Kommunen kan fravige de særlige vilkår, som den selv har stillet. Der kan

dog ikke ske en fravigelse af bestemmelserne i støttebekendtgørelsen og i lov

om almene boliger m.v., som er ufravigelige.

Kommunalbestyrelsen vurderer, hvorledes en hensigtsmæssig fordeling af

byggearbejderne kan sikres ved at tilpasse tilsagnsgivningen til de lokale

beskæftigelsesforhold på bygge- og anlægsområdet. Kommunalbestyrelsen bør i

den forbindelse tilrettelægge tilsagnsgivningen, således at byggeriet så vidt

muligt kan gennemføres som vinterbyggeri.

12.2.3. Tilsagn og vilkår

Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne tilsagn om ydelsesstøtte. På

egne vegne påtager kommunalbestyrelsen sig at yde et kommunalt

grundkapitallån, en kommunal garanti og betale en del af ydelsesstøtten på de

optagne indekslån.

Meddeler kommunalbestyrelsen på statens vegne tilsagn efter § 115, stk. 4,

i loven, er det amtskommunen, der yder grundkapitallån, ligesom det er

amtskommunen, der stiller garanti og betaler en del af ydelsesstøtten på de

optagne indekslån.

Efter støttebekendtgørelsens kapitel 7 stilles der krav til indholdet af

et tilsagn.

Kommunalbestyrelsen skal for at forpligte staten ved det afgivne tilsagn

opfylde de bestemmelser, som fremgår af kapitel 7 i støttebekendtgørelsen.

Kommunen påser herefter, at støttevilkårene, som anført i kapitel 7 i

støttebekendtgørelsen og i bestemmelserne i lov om almene boliger m.v., er

overholdt. Støttebetingelserne er beskrevet i afsnit 2, 7, 8, 10 og 11 i

denne vejledning.

Når dette er sket, skal kommunalbestyrelsen afgive et skriftligt tilsagn

med vilkår.

Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der afgiver et skriftligt tilsagn

til bygherren, når der meddeles tilsagn til ældreboliger efter § 115, stk. 4,

i loven. Det er dog som ovenfor nævnt i afsnit 12.1. amtsrådet, der

fastsætter vilkårene for tilsagnet.

Tilsagn skal indeholde oplysning om projektets bygherre, beliggenhed,

antallet af boliger, størrelsen heraf (støtteberettiget areal), oplysning om

størrelsen af grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger. Tilsagnet

skal ledsages af de vilkår, som fremgår af kapitel 7 i støttebekendtgørelsen.

Ved tilsagn til ældreboliger, hvor kommunen er bygherre, betragtes

tilsagnet som afgivet, når kommunalbestyrelsen har godkendt hovedlinierne i

projektet, herunder boligernes placering, antal boliger, om boligerne skal

have selvstændigt køkken, den skønnede anskaffelsessum opdelt i

grundudgifter, håndværkerudgifter og øvrige omkostninger. Endvidere skal

kommunalbestyrelsen have taget stilling til byggetid og forventet

igangsættelsestidspunkt.

Når ældreboliger opføres af amtskommunen eller efter tilladelse fra

amtsrådet efter § 115, stk. 4, i loven, betragtes tilsagnet som afgivet, når

kommunalbestyrelsen afgiver et skriftligt tilsagn med vilkår.

12.2.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

Efter § 4 i støttebekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen samtidig

med, at tilsagnet gives, indberette dette til BOSSINF. Samtidigheden er

nødvendig af hensyn til den finanslovsmæssige kontrol, og for at der kan

tilvejebringes den bedst mulige vurdering af de beskæftigelsesmæssige forhold

inden for byggesektoren og af konjunkturudviklingen.

Ved tilsagn til ældreboliger efter § 115, stk. 4, i loven, skal amtsrådet

meddele kommunen alle de oplysninger, der skal indberettes til BOSSINF, da

det er kommunen, der foretager indberetningen til BOSSINF på vegne af

amtskommunen, jf. afsnit 12.1.

Efter indberetning til BOSSINF kan Bygge- og Boligstyrelsen,

Landsbyggefonden, Hypotekbanken, Byggeskadefonden og det långivende

realkreditinstitut trække de nødvendige oplysninger. Kommunalbestyrelsen skal

specielt være opmærksom på de konsekvenser, en manglende indberetning af et

tilsagn har for støttesagen, idet udbetalingen af grundkapitalen, afgivelse

af lånetilbud og afgivelse af garantierklæring sker på baggrund af de

oplysninger, der er indberettet til BOSSINF, jf. støttebekendtgørelsens § 4,

stk. 4-6.

12.3. Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse

På grundlag af oplysninger, der er på påbegyndelsestidspunktet, skema U

1997 og det øvrige materiale, som kommunalbestyrelsen har krævet, godkendes

en anskaffelsessum før påbegyndelsen.

Oplysningerne skal, jf. støttebekendtgørelsens § 37, være modtaget senest

9 måneder efter tilsagnet. I modsat fald bortfalder tilsagnet. Denne

tidsfrist kan ikke forlænges. BOSSINF kan 3 uger før udløbet af de 9 måneder

udskrive en erindringsskrivelse til bygherren.

Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 38, stk. 1, ved

godkendelse af en anskaffelsessum inden påbegyndelse af byggeriet påse, at

betingelserne for at yde støtte og de stillede vilkår er opfyldte.

Til kontrol af udbudsreglernes overholdelse er udarbejdet det særlige

skema U - 1997, som udfyldes af bygherren og indsendes til

kommunalbestyrelsen samtidig med de øvrige oplysninger, kommunalbestyrelsen

har forlangt.

Kommunalbestyrelsen meddeler skriftligt bygherren, at anskaffelsessummen

før påbegyndelse er godkendt. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en

frist for byggeriets påbegyndelse. Byggeriet må ikke igangsættes, før

kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil. Der henvises til reglerne i

støttebekendtgørelsens § 39 og § 40.

Bygherren skal forud for byggeriets faktiske påbegyndelse give

kommunalbestyrelsen meddelelse herom.

Støttebetingelserne er beskrevet i denne vejledning i kapitel 2, 7, 8, 10

og 11.

Ved renoveringsarbejder efter § 100 i loven vil godkendelse af

anskaffelsessummen før påbegyndelse, der indebærer overskridelser med mere

end 15 pct. i forhold til tilsagnsbeløbet, kræve en fornyet godkendelse af de

beboerdemokratiske organer. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 38,

stk. 2.

12.3.1. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

Når anskaffelsessummen før påbegyndelse er godkendt, skal der

samtidig ske indberetning til BOSSINF. Indberetningen er en

betingelsen for, at det långivende realkreditinstitut, Landsbyggefonden og

Hypotekbanken kan medvirke i den fortsatte støtteprocedure.

For de ældreboliger, hvortil der er meddelt tilsagn efter § 115, stk. 4, i

loven, skal amtsrådet samtidig med, at amtsrådet godkender

anskaffelsessummen før påbegyndelsen give meddelelse til kommunen herom,

således at kommunalbestyrelsen kan foretage indberetningen til BOSSINF.

12.4. Byggeriets igangsættelse og gennemførelse

Under byggeriets gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at

vilkårene for støtten overholdes.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. kræve, at referater af byggemøder

fremsendes til kommunen, eller lade byggeriet besigtige f.eks. af teknisk

forvaltning.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. støttebekendtgørelsens § 42, stk. 1, ikke i

forbindelse med byggeriets gennemførelse stille betingelser, der medfører

merudgifter. Særlige vilkår skal senest stilles samtidig med tilsagnet, og

krav i forbindelse med igangsætningen senest samtidig med godkendelse af

projektet og anskaffelsessummen inden byggeriets igangsætning.

Væsentlige projektændringer efter byggeriets igangsætning skal, jf.

støttebekendtgørelsens § 42, stk. 1, godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved

renoveringsarbejder i ungdomsboliger vil en godkendelse som anført under

afsnit 12.3. kunne forudsætte en fornyet forelæggelse for beboerne.

12.5. Byggeriets afslutning

12.5.1. Byggeregnskab

Kommunalbestyrelsen godkender på grundlag af oplysninger, som anført i

byggeregnskabet og de af kommunalbestyrelsen forlangte bilag, et

byggeregnskab over den endelige anskaffelsessum ved byggeriets afslutning.

Byggeregnskabet fremsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter

skæringsdagen, jf. støttebekendtgørelsens § 44. For renoveringsarbejder

fremsendes byggeregnskabet snarest muligt efter byggearbejdernes

færdiggørelse. Kommunalbestyrelsen tager herefter stilling til, om regnskabet

kan godkendes.

Byggeregnskaber skal, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 4, være

underskrevet af den registrerede eller statsautoriserede revisor, som har

revideret regnskabet. For kommunalt og amtskommunalt ejede almene

ældreboliger gælder der særlige regler om anvendelse af den kommunale

revision, jf. § 25, stk. 2, 3. pkt. i loven.

Ved revisors underskrift bekræftes ved aflæggelsen af byggeregnskabet, at

der er afholdt udgifter svarende til regnskabets enkelte poster. Det er ikke

tilstrækkeligt, at revisor bekræfter, at bygherrens beregning af posterne er

i overensstemmelse med de gældende støtteregler. Det forudsættes, at revisor

har foretaget en bilagsgennemgang i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Bygherren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige

oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske forhold.

Kommunalbestyrelsen påser, at de stillede vilkår, herunder de særlige

vilkår og krav, som kommunalbestyrelsen måtte have stillet for støtten, er

overholdt.

Finder kommunalbestyrelsen, at byggeregnskabet opfylder kravene og

vilkårene for offentlig støtte, godkender kommunalbestyrelsen det endelige

byggeregnskab, herunder størrelsen af kommunalbestyrelsens lån, ydelsesstøtte

og garanti.

Kommunalbestyrelsen kan godkende en højere anskaffelsessum end den, den

statslige ydelsesstøtte bliver beregnet på grundlag af.

Kommunalbestyrelsen meddeler skriftligt bygherren, hvilken

anskaffelsessum, der vil kunne godkendes, jf. støttebekendtgørelsens § 45.

For alle typer af almene boliger skal der, når byggeudgifterne er opgjort

endeligt og den endelige finansiering er tilendebragt, ske en godkendelse af

lejen ved ibrugtagelse. Der kan foretages en foreløbig godkendelse af denne

leje. Lejen godkendes på grundlag af et driftsbudget.

12.5.2. Merudgifter

Merudgifter i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen

godkendte før byggeriets igangsætning, og som efter kommunalbestyrelsens

vurdering skyldes en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggearbejderne, og

merudgifter, som kunne eller burde have været forudset af bygherren på

tidspunktet for igangsætning, kan ikke godkendes medtaget i byggeregnskabet.

Det er en forudsætning for godkendelse af uforudseelige udgifter, at

udgifterne kan anses for at være uforudseelige for bygherren på

igangsætningstidspunktet.

Merudgifter som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelse

fra bestyrelsens eller bygherrens/forretningsførerens side vil kunne medføre

erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Herudover

vil byggesagshonoraret og/eller boligorganisationens frie egenkapital

(arbejdskapitalen) efter en konkret vurdering kunne anvendes til dækning af

udgiften.

Mindreudgifter i forhold til poster i den anskaffelsessum, der er godkendt

ved byggeriets igangsætning, kan kompensere merudgifter for andre arbejder.

Det er en forudsætning, at de pågældende arbejder er omfattet af tilsagnet.

12.5.3. Afsatte beløb

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at beløb afsættes til senere afholdelse.

Dokumentationen for afholdelse af de pågældende udgifter skal være indsendt

til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse.

Denne frist kan forlænges af kommunalbestyrelsen.

I det omfang afsatte beløb ikke anvendes eller ikke anvendes fuldt ud,

eller såfremt dokumentation for beløbets afholdelse ikke foreligger, skal der

ske en nedsættelse af anskaffelsessummen.

Når bygherren har dokumenteret, at de afsatte beløb er afholdt, kvitteres

overfor bygherren. Reglerne om afsatte beløb er fastsat i

støttebekendtgørelsens § 44, stk. 5.

12.5.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 45 samtidig

med byggeregnskabets godkendelse foretage en indberetning til BOSSINF.

For de ældreboliger, hvortil der er meddelt tilsagn efter § 115, stk. 4, i

loven, skal amtsrådet samtidig med byggeregnskabets godkendelse give

meddelelse til kommunen herom, således at kommunalbestyrelsen kan foretage

indberetningen til BOSSINF.

Indeholder godkendelsen af byggeregnskabet afsatte beløb, foretages også

en endelig indberetning til BOSSINF, når der foreligger dokumentation for de

afsatte beløb.

13. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er øverste

administrative myndighed

Kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser efter

støttebekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dette indebærer, at en eventuel prøvelse af kommunalbestyrelsens eller

amtsrådets afgørelser må foretages af domstolene. Bygge- og Boligstyrelsen

vil således ikke kunne ændre de afgørelser, som kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet har truffet. Der henvises til § 52 i støttebekendtgørelsen.

14. Overgangsregler

Loven om almene boliger m.v. indeholder ingen overgangsregler.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende byggeri skal derfor - også

efter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 1997 - træffes på baggrund af de

bestemmelser, som er eller var gældende på tidspunktet for støttetilsagnet.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 27.

december 1996

Rud Werborg

/ Vibeke Køie

Bilag 1

Bekendtgørelæseom beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til

boligstøtteloven

Bilag 2

Bekendtgørelse om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og

tilbygning til en eksisternde bygning m.v.

Bilag 3

Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder

Bilag 4

Skema

Bilag 5

Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.

Bilag 6

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden

Bilag 7

Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder

Bilag 8

Cirkulære om brug af beton

(Basisbetonbeskrivelsen)

Bilag 9

Bekendtgørelse om bygningsdrift

Bilag 10

Bekendtgørelse om 5-års eftersyn

Bilag 11

Bekendtgørelse om skadedækning fra Byggeskadefonden

Bilag 12

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter