Vejledning om offentligt støttet byggeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om offentligt støttet byggeri
Indholdsfortegnelse
1. Boligtyper
2. Almindelige betingelser for støtte
2.1. Bygherrekredsen
2.2. Byfornyelsesloven
2.3. Planlægningsforhold
2.4. Økonomisk uafhængighed
2.4.1. Almennyttigt byggeri
2.4.2. Ældreboliger
2.5. Tinglyst skøde og ejerlejlighedsopdeling
3. Indberetning af opførelse af boliger mv.
3.1. Kvoteordningen for private andelsboliger
3.2. Ønsker om støtte til forsøg efter § 54 i
boligbyggeriloven og ældreboliglovens § 21
4. Forsøg og udvikling
4.1. Forsøgsbyggeri i henhold til boligbyggeri-
lovens § 62 a og ældreboliglovens § 21
4.1.1. Ombygning af ejendomme, der har
været anvendt til andet end beboelse
4.1.2. På- og tilbygninger
4.1.3. Ombygning af ejendomme, der har
været anvendt til beboelse
4.2. Ansøgning om forsøgsmidler efter
boligbyggerilovens § 54
5. Finansiering
5.1. Realkreditlån
5.2. Beboerindskud
5.2.1. Almennyttigt byggeri og ældreboliger
5.2.2. Andelsboligbyggeri
Læs alt
5.3. Kommunal grundkapital
5.4. Ydelsesstøtte
5.5. Kommunal garanti
5.6. Udbetaling af realkreditlån og støtte
5.6.1. Udbetaling af lån
5.6.2. Etapevis udbetaling af lån
5.6.3. Udbetaling af ydelsesstøtte
5.6.4. Opførelse af prøvehuse ved
private andelsboliger
6. Anskaffelsessummens bestanddele
6.1. Grundudgifter
6.2. Håndværkerudgifter
6.3. Omkostninger
6.4. Økologiske elementer
7. Støtteberettiget areal
7.1. Almennyttige boliger og
private andelsboliger
7.2. Ungdomsboliger
7.3. Ældreboliger
7.3.1. Servicearealer
8. Vejledende rammebeløb
8.1. Godkendelse af særlige udgifter
8.2. Den del af den endelige anskaffelsessum,
der kan ydes statslig ydelsesstøtte til
8.3. Godkendte fordyrende elementer
9. Byggeriets udformning mv.
9.1. Forhold til byggelovgivningen
9.2. Førsynsrapport ved ombygning af eller
tilbygning til en eksisterende bygning
9.3. Boligsammensætning
9.4. Erhvervsarealer
10. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner,
5-års eftersyn og skadedækning
10.1. Udbud
10.1.1. Underhåndsbud
10.1.2. Byggeri i bygherrens eget regie
10.2. Fast pris og tid
10.3. Vinterbyggeri
10.4. Ansvar
10.5. Kvalitetssikring
10.6. Brug af beton
10.7. Bygningsdrift
10.8. 5-års eftersyn
10.9. Skadedækning fra Byggeskadefonden
11. Støtteprocedure
11.1. Almindelige bestemmelser
11.2. Ansøgning om støtte. (skema A)
11.2.1. Ansøgningsmateriale
11.2.2. Særlige vilkår
11.2.3. Tilsagn og vilkår
11.2.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
11.3. Godkendelse af anskaffelsessum før
påbegyndelse
11.3.1. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
11.4. Byggeriets igangsætning og gennemførelse.
11.5. Byggeriets afslutning
11.5.2. Merudgifter
11.5.3. Private andelsboliger
11.5.4. Afsatte beløb
11.5.5. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
12.Skemaer til brug for sagsbehandlingen
12.1. Skema ABC og vejledning hertil
13. Kommunalbestyrelsen øverste
administrative myndighed
14. Overgangsregler mv.
Bilag 1-14
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985
af 14. december 1993 om støttet byggeri
Indledning
Ved ændring af lov om boligbyggeri (boligbyggeriloven), lov om boliger for
ældre og personer med handicap (ældreboligloven) og realkreditloven ved lov
nr. 440 af 30.juni 1993 er der etableret en yderligere decentralisering af
støttesagsbehandling og tilsagnsgivning for det støttede byggeri.
Den øgede decentralisering træder i kraft den 1.januar 1994.
For almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger afskaffes den centrale
kvotestyring. Dette gælder også renovering mm. af ungdomsboliger. I stedet
overlades det til den enkelte kommunalbestyrelse - på baggrund af en nøje
vurdering af behovet for nyt boligbyggeri - at træffe beslutning om opførelse
af nyt byggeri. Ældreboliger er fortsat ikke belagt med kvote. For private
støttede andelsboliger opretholdes reglerne om kvote.
For alle boligtyper indføres vejledende rammebeløb, og der indføres en
harmonisering både af den statslige og kommunale finansieringsandel for de
ikke-kvotebelagte boligtyper.
I de tilfælde, hvor der søges om godkendelse af fravigelser fra de
gældende regler som et led i forsøg, jf. boligbyggerilovens § 62 a eller
tilskud til forsøg efter boligbyggerilovens § 54, skal Bygge- og
Boligstyrelsens godkendelse indhentes.
I tilknytning til den ændrede støtteprocedure skal kommunalbestyrelsen,
ligesom det har været gældende fra 1. januar 1992, indberette de oplysninger,
der er en forudsætning for den decentrale støttesagsbehandling og
tilsagnsgivning samt for finansieringen af byggeriet og udbetalingen af den
offentlige støtte til Informations- og forvaltningssystemet for støttet
byggeri og byfornyelse - BOSSINF. Systemet er udbygget til efter den 1.januar
1994 også at omfatte ældreboliger og renovering mv. af ungdomsboliger.
Det er fortsat overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere og tage
stilling i de tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt konkrete
forhold er omfattet af de gældende bestemmelser. Det er kommunalbestyrelsens
ansvar at foretage de nødvendige skøn og fortolkninger i forbindelse med
støttesagsbehandlingen ud fra loven og øvrige gældende regler.
I forbindelse med lovændringen har Bygge- og Boligstyrelsen udstedt
bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 om støttet byggeri
(støttebekendtgørelsen). Der er heri gennemført en harmonisering af reglerne
for de forskellige typer af støttet byggeri, således at der fremover vil være
tale om at følge den samme tilsagnsgivningsprocedure, uanset hvilken af de
støttede boligtyper, der er tale om.
Bygge- og Boligstyrelsen har ligeledes udarbejdet forslag til nye skemaer
til brug for støttesagsbehandlingen og vejledning til udfyldelse og
indberetning af disse, jf. kapitel 12 nedenfor.
Støttebekendtgørelsen med bilag gælder for tilsagn, som gives efter den 1.
januar 1994. Støttebekendtgørelsen er optrykt som bilag til vejledningen. Med
vejledningen tilsigtes en uddybning og forklaring af indholdet i
støttebekendtgørelsen.
Denne vejledning erstatter:
* Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af 29. november 1991 om offentligt
støttet byggeri efter lov om boligbyggeri, og (* 1)
* Bygge- og Boligstyrelsen vejledning af 25. november 1988 om
administration af ældreboliger, afsnit 4-7.
1. Boligtyper
Vejledningen omfatter alle typer af byggeri, som får støtte efter
boligbyggeriloven og ældreboligloven bortset fra kollektive bofællesskaber
efter kapitel 12 a i boligbyggeriloven.
Det drejer sig om følgende boligtyper efter lov om boligbyggeri:
* almennyttige boliger,
* private andelsboliger, og
* ungdomsboliger,
samt ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.
2. Almindelige betingelser
for støtte
2.1. Bygherrekredsen
Bygherrekredsen er afhængig af boligtypen.
For almennyttige boliger er bygherrekredsen begrænset til
almennyttige boligselskaber, dvs. dels selskaber, der i medfør af
boligbyggeriloven er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed på
grundlag af reglerne i loven, dels selskaber, der inden boligbyggerilovens
ikrafttræden, er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed.
For private andelsboliger kan enhver være bygherre i den
udstrækning, anden lovgivning ikke er til hinder herfor. Bygherrekredsen
omfatter således andelsboligforeninger, der er dannet med henblik på
opførelse af boliger til foreningens medlemmer samt personer, institutioner,
selskaber og fonde, som ønsker at opføre boliger med henblik på overdragelse
til en andelsboligforening. Der gælder forskellige regler, alt efter om
bygherren er en andelsboligforening bestående af de kommende beboere eller
ej.
Bygherrekredsen for ungdomsboliger kan være et almennyttigt
boligselskab, eller en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af
kommunalbestyrelsen på grundlag af normalvedtægten. Inden tilsagn gives til
en selvejende institution, skal institutionen være stiftet. Der skal være
godkendt vedtægter og udpeget en midlertidig bestyrelse, indtil et medlem,
der repræsenterer beboerne, kan udpeges.
For ældreboliger kan bygherren være en kommune, et almennyttigt
boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse.
Opføres ældreboliger af et almennyttigt boligselskab gælder samme regler
som anført ovenfor under almennyttigt boligbyggeri.
Hvis ældreboligerne er organiseret som en selvejende institution, skal
institutionen være stiftet, inden der gives tilsagn, ligesom der skal være
godkendt vedtægter og udpeget en bestyrelse. Det er et krav, at der skal
stiftes en selvejende institution for hvert ældreboligprojekt, der gives
tilsagn til. Der er ikke fastsat bestemmelser om indholdet af vedtægterne.
Bygherrerne, der opfører støttet byggeri efter boligbyggeriloven og
ældreboligloven har et ansvar for, at de for byggeriet gældende støtteregler
overholdes. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at afkræve
bygherrerne det materiale, som i hvert enkelt tilfælde måtte findes påkrævet,
for at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om bygherren lever op til dette
ansvar.
2.2. Byfornyelsesloven
Kommunalbestyrelsen kan, jf. støttebekendtgørelsens § 2, stk. 3, ikke give
tilsagn om støtte til et projekt, hvis projektet allerede har fået støtte
efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Der kan således ikke, som det
tidligere er sket i visse tilfælde, ydes støtte til ombygning af en bygning,
der allerede er delvist istandsat efter byfornyelsesloven.
Undtaget fra denne regel er dog byggeri på ryddede grunde i sanerings-
eller byfornyelsesområder. En grund, der er ryddet med støtte efter
sanerings- eller byfornyelsesloven, kan således fortsat bebygges med støttet
byggeri i henhold til boligbyggeriloven.
Nedrivningsudgifterne påføres sanerings- eller byfornyelsesregnskabet,
hvorefter grunden overdrages til den bygherre, der skal forestå nybyggeriet.
Ved lov nr. 438 af 30. juni 1993 er der gennemført en ændring af lov om
byfornyelse og boligforbedring. Kommunalbestyrelsen kan herefter lade en
beslutning om byfornyelse eller boligforbedring omfatte inddragelse af
uudnyttede arealer, f.eks. loftsarealer, samt indretning af disse til
beboelse. Det er en betingelse, at bygningen, inden beslutningen træffes,
overvejende indeholder beboelse. Der henvises til byfornyelseslovens § 7,
stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 2.
Det er endvidere en betingelse, at bygningen uanset muligheden for at
inddrage uudnyttede arealer til ny beboelse er omfattet af byfornyelsesloven,
dvs. at bygningen er utidssvarende efter lovens § 3.
Under de nævnte betingelser er der således mulighed for at indrette
boliger, som tillige vil kunne anvendes til unge. Der er ikke tale om
ungdomsboliger af den karakter, som i øvrigt er omhandlet i vejledningen.
2.3. Planlægningsforhold
Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 26, stk. 3, som
hidtil påse, at de planlægningsmæssige forudsætninger for det påtænkte
byggeri er i orden.
Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til et projekt, hvis det
fornødne plangrundlag ikke er tilstede. Det vil normalt sige, at der skal
foreligge en endeligt vedtaget lokalplan, og planen skal være registreret i
Planregistret.
For gennemførelse af renoveringsarbejder efter § 73 b i boligbyggeriloven
vil der normalt ikke være behov for en lokalplan.
2.4. Økonomisk uafhængighed
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilsagn påse, at de regler om
organisationsforhold, der er fastsat i boligbyggeriloven og ældreboligloven
og i de hertil knyttede bekendtgørelser, er overholdt.
2.4.1. Almennyttigt byggeri
Det enkelte byggeprojekt skal, uanset om det indeholder almennyttige
boliger, ungdomsboliger, ældreboliger eller en blanding heraf, udgøre en
selvstændig afdeling, der er økonomisk uafhængig af andre afdelinger,
selskabet og andre selskaber. Hver afdeling skal have skøde på ejendommen.
Afdelingen skal stå som debitor såvel ved byggelån som ved endelig
finansiering efter byggeriets afslutning.
Tilsvarende gælder, hvis private andelsboliger opføres med salg for øje.
Den afdeling, der forestår opførelsen af private andelsboliger er i dette
tilfælde ikke en almennyttig boligafdeling.
Opfører flere boligselskaber et samlet projekt, skal hvert boligselskabs
del af byggeriet udgøre en selvstændig afdeling af det pågældende selskab.
Der henvises herom nærmere til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om
almennyttig boligvirksomhed.
Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt påse, at et almennyttigt boligselskab
opfylder de i kapitel 2 i lov om boligbyggeri nævnte regler.
2.4.2. Ungdomsboliger
Ungdomsboliger, der ejes af en selvejende institution, skal være økonomisk
uafhængig af andre institutioner og af en eventuel forretningsfører. Der
henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27.
september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig
støtte og bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.
2.4.3. Ældreboliger
Det enkelte ældreboligprojekt skal udgøre en selvstændig økonomisk enhed,
når det ejes af en selvejende institution, en pensionskasse eller en kommune.
Det er kommunalbestyrelsen, der skal påse, at ældreboligerne er en
selvstændig økonomisk enhed, der kun kan forpligtes af forhold, der vedrører
de ældreboliger, som tilsagnet omfatter. Hvis ældreboligerne f.eks. opføres i
sammenhæng med et eksisterende plejehjem, skal der ske opdeling efter
ejerlejlighedsloven, se nedenfor. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 om administration af ældreboliger.
2.5. Tinglyst skøde og ejerlejlighedsopdeling
Der skal være tinglyst endeligt skøde på ejendommen senest ved byggeriets
påbegyndelse, medmindre grunden i forvejen ejes af bygherren. Tinglysning kan
udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af udstykningsmyndighedernes
samtykke, og der er forhåndsgodkendelser fra disse myndigheder af, at
udstykningen kan godkendes. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 12.
For almennyttigt boligbyggeri skal skødeforholdene bringes på plads straks
i forbindelse med erhvervelsen, også selvom denne ligger forud for
støttesagens påbegyndelse.
Krav om skøde kan fraviges i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om
opførelse af nybyggeri på lejet grund.
Ved på- eller tilbygning af en eksisterende almennyttig afdeling kan der
ikke ske ejerlejlighedsopdeling. Boligerne bliver i dette tilfælde en
integreret del af den almennyttige afdeling - uanset om der er tale om
almennyttige boliger, ungdomsboliger eller ældreboliger.
Projekter med forskellige boligtyper, der ikke kan integreres i samme
byggeprojekt, kan ikke opføres på samme ejendom. Der henvises nærmere herom
til afsnit 7.1. - 7.3. Hvis matrikulær udstykning for projektenhederne ikke
er mulig, skal der allerede ved projekteringen træffes beslutning om
ejerlejlighedsopdeling for hver enkelt projektenhed, således at de
forskellige projektenheder holdes finansieringsmæssigt adskilt. Dette gælder
uanset, om projektet opføres samtidigt eller successivt.
Ved projekter, der indeholder erhvervsarealer, skal der uanset
erhvervsarealets størrelse ske opdeling i ejerlejligheder. De støttede
boliger skal udgøre en beboelsesejerlejlighed, som udgør en selvstændig
økonomisk enhed, og som ikke kan videreopdeles. Erhvervsarealet skal udgøre
en eller flere erhvervsejerlejligheder.
For at undgå, at ejerforeningen påføres tab, skal kommunalbestyrelsen
tillige påse, at der i forbindelse med ejerlejlighedsopdelingen stilles
sikkerhed for, at det samlede byggeri vil blive udført, og for at
erhvervsafsnittet bærer sin andel af fællesudgifterne. Kommunalbestyrelsen må
sikre sig, at det i vedtægterne for ejerforeningen fremgår, at den
ejerlejlighed, der omfatter det støttede byggeri, kun kan pålægges udgifter,
der direkte vedrører dette. Uanset det fordelingstal, som denne ejerlejlighed
måtte få, vil den således f.eks. ikke kunne pålægges udgifter til udsmykning
af fællesarealer.
Ejerlejlighedsnummer for ejerlejlighederne skal oplyses senest i
forbindelse med godkendelse af anskaffelsessummen før påbegyndelse.
For at sikre en økonomisk adskillelse mellem ældreboliger og f.eks.
plejehjem eller servicearealer etableret efter bistandsloven, skal der enten
ske matrikulær udstykning eller en opdeling i ejerlejligheder efter
ejerlejlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 6. Det er i denne bestemmelse
forudsat, at opdelingen sker i to selvstændige ejerlejligheder, som
indeholder henholdsvis ældreboliger og plejehjemmet/servicearealet.
3. Indberetning af opførelse af boliger mv.
For almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger, herunder renovering mv.
af ungdomsboliger, ophæves de hidtil gældende kvoteordninger. Som hidtil
gælder ingen kvote for ældreboliger.
Kvoteordningen bibeholdes for private andelsboliger.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvert år
i december måned til Informations- og forvaltningssystemet BOSSINF indberette
det antal boliger/værelsesenheder/renoveringsbeløb for ungdomsboliger, som
kommunalbestyrelsen planlægger at meddele tilsagn til i det kommende
finansår. Endvidere indberettes det antal boliger/
værelsesenheder/renoveringsbeløb, som forventes påbegyndt/anvendt det
kommende år. Indberetningspligten gælder alt støttet boligbyggeri bortset fra
private andelsboliger. Der skal ikke længere ske indberetninger for de 3
budgetoverslagsår til BOSSINF.
Samtidig indberettes, jf. støttebekendtgørelsens § 6, stk. 2, kommunens
ønsker om opførelse af private andelsboliger. Endvidere indberettes, jf.
støttebekendtgørelsens § 6, stk. 3, ønsker om støtte til forsøg efter § 54 i
boligbyggeriloven. Såvel det ansøgte beløb som det antal lejligheder,
forsøget vedrører, skal indberettes.
Bygge- og Boligstyrelsen vil som hidtil indkalde indberetninger og ønsker
fra kommunerne ved en særlig skrivelse herom. De nærmere procedurer og
tidsfrister for indberetningen vil fremgå af indkaldelsesskrivelsen.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indberetning om forventede
tilsagn til støttet byggeri - og for private andelsboliger, ønsker om
opførelse - meget nøje vurdere den lokale boligsituation og behovet for
nybyggeri, herunder særligt behovet for støttet byggeri. Kommunalbestyrelsen
skal derfor løbende følge udlejningssituationen for såvel det nyopførte som
det ældre, måske mindre attraktive byggeri.
Er der udlejningsvanskeligheder i det eksisterende støttede byggeri,
almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, vurderes årsagen
hertil, og der må træffes beslutninger om iværksættelse af foranstaltninger
til nedbringelse af udlejningsvanskelighederne. Kommunalbestyrelsen må i den
forbindelse overveje, om udlejningsvanskelighederne bør give anledning til
ændringer i kommunens udbygningsplaner.
I tilfælde, hvor mere end 2 pct. af det samlede antal boliger inden for
disse kategorier står tomme, og dette medfører lejetab for bebyggelserne, vil
det ikke være muligt at give tilsagn til etablering af støttet byggeri.
Private andelsboliger indgår således ikke i disse opgørelser.
Reglerne i støttebekendtgørelsens § 7 om ledige lejligheder forventes
revideret i slutningen af 1994. Boligministeriet påregner at etablere et
administrationssystem, der kan anvendes af kommunalbestyrelsen til opgørelse
af antallet af ledige lejligheder.
3.1. Kvoteordningen for private andelsboliger
For private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen inden for den udmeldte
tilsagnsramme give tilsagn om støtte til de projekter, der ønskes iværksat
det pågældende år. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 3.
Kommunalbestyrelsen kan ligeledes give tilsagn om projektudvidelser, men
kun indenfor den for finansåret tildelte ramme.
Ønskes et projekt udvidet med et antal boliger, der overstiger kommunens
tilsagnsramme, skal kommunalbestyrelsen ansøge Bygge- og Boligstyrelsen om
udvidelse af tilsagnsrammen. Styrelsen meddeler herefter kommunen, om der er
mulighed for at imødekomme ansøgningen. Det er altid kommunalbestyrelsen -
ikke bygherren - der ansøger om udvidelse af kommunens tilsagnsramme.
Kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte til projektudvidelse udover
kommunens oprindelige ramme kan først gives, når Bygge- og Boligstyrelsen har
givet tilladelse til udvidelse af kommunens tilsagnsramme.
Foruden tilsagnsrammen udmeldes en reservetilsagnsramme. Denne
tilsagnsramme kan først udnyttes, når Bygge- og Boligstyrelsen har givet
særlig meddelelse herom.
Giver kommunalbestyrelsen tilsagn om støtte til private andelsboliger
udover, hvad der kan omfattes af kommunens tilsagnsramme, vil der ikke kunne
ydes statslig støtte til de pågældende boliger. Det vil i så fald påhvile
kommunen at betale den fulde offentlige støtte.
Bortfalder et projekt, hvortil der er givet tilsagn indenfor samme år, kan
kommunalbestyrelsen erstatte projektet med et andet projekt af maksimalt
tilsvarende størrelse (antal boliger).
Det er en betingelse, at tilsagn om støtte til det nye projekt kan gives
inden for samme tilsagnsår.
Bortfalder et projekt, hvortil der er givet tilsagn i et tidligere år,
skal kommunalbestyrelsen indberette dette til Bygge- og Boligstyrelsen.
Bortfaldet skal endvidere indberettes til BOSSINF. Kommunalbestyrelsen kan
således ikke genanvende den ledige kvote.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke udnytter sin tilsagnsramme/kvote fuldt ud,
skal dette meddeles til Bygge- og Boligstyrelsen. Der vil via BOSSINF blive
foretaget kvotestatusopgørelse på et nærmere fastsat tidspunkt. Herefter
foretager styrelsen en reserverammeudmelding, svarende til det antal boliger,
der ikke er udnyttet af kommunerne på dette tidspunkt, eller påregnes
udnyttet inden årets udgang.
Tidsfrister for indberetning af ikke forbrugte rammer (kvotestatus) vil
blive meddelt kommunerne samtidig med udmelding af tilsagnsrammerne. Det skal
dog understreges, at der af hensyn til frigivelse af den udmeldte
reserveramme, altid bør ske en indberetning af bortfald hurtigst muligt.
Indberetningen skal ske såvel skriftligt som indberettes via BOSSINF.
3.2. Ønsker om støtte til forsøg efter § 54 i boligbyggeriloven og
ældreboliglovens § 21
Ønsker en kommune at komme i betragtning ved tildeling af forsøgsmidler
efter § 54 i boligbyggeriloven skal dette, jf. støttebekendtgørelsens § 9,
stk. 2, indberettes til BOSSINF samtidig med de øvrige indberetninger. Der
skal endvidere indsendes en uddybende ansøgning herom til styrelsen. Såvel
indberetningen som ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af
lejligheder, forsøget vedrører, og om hvor mange forsøgsmidler, der ansøges
om. Ansøgningen bør af hensyn til styrelsens behandling indsendes samtidig
med indberetningen.
Der kan ansøges om forsøgsmidler til projekter indenfor almennyttigt
boligbyggeri, ungdomsboliger og ældreboliger. Det er en betingelse for
tilskud til projektet, at kommunalbestyrelsen endnu ikke har meddelt tilsagn
til projektet om støtte efter de almindelige regler.
Forsøgsmidlerne er begrænsede af de midler, som er afsat hertil på de
årlige finanslove.
Der henvises nærmere herom til afsnit 4.2. og til støttebekendtgørelsens
kapitel 2.
4. Forsøg og udvikling
4.1. Forsøgsbyggeri i henhold til boligbyggerilovens § 62 a og
ældreboliglovens § 21
Projekter, der ikke kan gennemføres efter de almindelige bestemmelser i
boligbyggeriloven, har hidtil i et vist omfang kunnet gennemføres som
forsøgsprojekter i henhold til lovens § 62 a.
Decentraliseringen af støttesagsbehandlingen omfatter ikke kompetence til
at godkende fravigelser fra boligbyggerilovens regler i medfør af lovens § 62
a, jf. dog nedenfor under afsnit 4.1.1 - 4.1.3. Ønsker om fravigelse fra
reglerne skal derfor, jf. støttebekendtgørelsens § 2, stk. 2, fortsat
forelægges Bygge- og Boligstyrelsen til godkendelse.
Ansøgninger om fravigelse af boligbyggerilovens regler skal efter
almindelig sagsbehandling fremsendes med kommunalbestyrelsens anbefaling til
endelig godkendelse hos Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningen fremsendes med
en redegørelse for de særlige forhold, der gør, at projektet ønskes
gennemført som forsøg. Projektet indberettes til BOSSINF samtidig med, at
ansøgningen fremsendes til Bygge- og Boligstyrelsen.
Efter behandling af ansøgningen om tilladelse til forsøg meddeler Bygge-
og Boligstyrelsen, om projektet kan godkendes som forsøgsprojekt. Meddelelsen
af godkendelse eller afslag sker skriftligt og via BOSSINF med angivelse af,
hvilke retningslinier der eventuelt skal følges ved kommunalbestyrelsens
videre behandling af projektet.
Når styrelsens godkendelse foreligger, giver kommunalbestyrelsen herefter
tilsagn om støtte til projektet (skema A), jf. afsnit 11.2. For private
andelsboliger er det en forudsætning, at projektet kan omfattes af kommunens
tilsagnsramme.
Kommunalbestyrelsen godkender efterfølgende - uden at dette forelægges
styrelsen - byggeriets igangsætning (skema B), jf. afsnit 11.3. og
byggeregnskabet (skema C), jf. afsnit 11.5. efter de retningslinier, der er
angivet i styrelsens godkendelse af forsøgsprojektet.
For ældreboliger gælder tillige forsøgsbestemmelsen i ældreboliglovens §
21. Herefter kan Bygge- og Boligstyrelsen i særlige tilfælde tillade, at
lovens bestemmelser fraviges med henblik på at fremme mulighederne for at
iværksætte forsøg med indretning, anvendelse og drift af ældreboliger.
4.1.1. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt til andet end
beboelse
Det følger nu direkte af boligbyggerilovens bestemmelser, jf. lovens § 48,
og § 63, stk. 1, at kommunalbestyrelsen til almennyttigt boligbyggeri og
privat andelsboligbyggeri kan give tilsagn til erhvervelse og efterfølgende
ombygning af eksisterende ejendomme, der har været anvendt til andet end
beboelse. Der kan f.eks. være tale om bygninger, der tidligere har været
anvendt til hoteller, institutioner eller anden form for erhverv.
Dette svarer til, hvad der hidtil har været gældende for ungdomsboliger og
ældreboliger.
4.1.2. På- og tilbygninger
For almennyttigt boligbyggeri kan kommunalbestyrelsen endvidere uden
anvendelse af forsøgsbestemmelsen godkende på- og tilbygning af eksisterende
afdelingers ejendomme. Der kræves således ikke længere en godkendelse fra
Bygge- og Boligstyrelsen i disse tilfælde.
Dette svarer til, hvad der hidtil har været gældende for ungdomsboliger og
ældreboliger.
4.1.3. Ombygning af ejendomme, der har været anvendt til beboelse
Har ejendommene derimod været anvendt til beboelse, kræves Bygge- og
Boligstyrelsens godkendelse, før ombygning til almennyttigt boligbyggeri og
private andelsboliger, såfremt ombygningen ønskes gennemført med offentlig
støtte.
Det er en forudsætning for, at der kan godkendes et ombygningsprojekt, at
der er tale om en tilvækst af boliger. Projekter, der alene har til hensigt
at ombygge og renovere et eksisterende antal boliger, uden at der herved sker
en tilvækst i antallet af boliger, kan ikke godkendes i medfør af lovens
§ 62 a
Er en ejendom i så ringe stand, at den ikke med rimelighed bør tillades
anvendt til beboelse, vil ombygning kunne betragtes som tilvækst.
Andre former for forsøgsprojekter end de her nævnte har der indtil videre
kun været et begrænset antal ansøgninger om.
Om etablering af ungdomsboliger og ældreboliger ved ombygning henvises til
afsnit 7.2. og 7.3.
For alle typer af ombygningsprojekter, skal der foreligge en
førsynsrapport, forinden kommunalbestyrelsen tager stilling til projektet,
jf. støttebekendtgørelsens § 26, stk. 2.
4.2. Ansøgning om forsøgsmidler efter boligbyggerilovens § 54
Der kan efter reglerne i støttebekendtgørelsens kapitel 2 hvert år ydes
støtte i form af tilskud til opførelse af 600 boliger. Støtte kan ydes til
almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og ældreboliger.
Heraf kan der efter ansøgning ydes tilskud til forsøg til 400 boliger i
forbindelse med:
* nye eller ændrede byggemetoder, herunder forsøg med henblik på øget
produktivitet og bedre leverancestyring
* bolig- og bygningsudformninger
* drifts- og vedligeholdelsesmetoder
* bygningsøkologiske forsøg, herunder energi- og vandbesparende
foranstaltninger
* miljøforbedrende forsøg
* nybyggeri i byfornyelsesområder
Der kan herudover hvert år ydes støtte til etablering af 200 boliger for
hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper. Der kan ligeledes her være
tale om almennyttige boliger, ungdomsboliger eller ældreboliger.
Forsøgsordningen kan ikke anvendes ved opførelse af private andelsboliger.
Tilskuddet kan ydes til nedsættelse af anskaffelsessummen, den kommunale
grundkapital eller til andre udgifter, der ikke normalt indgår i
anskaffelsessummen, herunder forprojekter og udviklingsomkostninger.
Midlerne til begge former for forsøg afsættes på de årlige finanslove.
Tilskuddet vil i gennemsnit svare til 1 pct. af anskaffelsessummen. Der kan
derfor forekomme afslag på ansøgning om tilskud, når midlerne hertil er
opbrugt, eller der kan blive tale om at yde et reduceret tilskud i forhold
til den ansøgte støtte.
Støtte kan ydes enten til bygningsejeren eller kommunen.
Ansøgning indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen.
Bygningsejerens ansøgning fremsendes gennem kommunalbestyrelsen med dennes
indstilling.
Ansøgningen bør om muligt, som beskrevet i afsnit 3.2., fremsendes
samtidig med kommunalbestyrelsens indberetning om ønske om støtte til forsøg
efter § 54 i boligbyggeriloven. Der kan endvidere fremsendes ansøgninger
senere på året. Inden der meddeles tilsagn til projektet, skal det
indberettes til BOSSINF og overføres til Bygge- og Boligstyrelsen til
godkendelse.
Bygge- og Boligstyrelsens tilsagn om forsøgsmidler gives skriftligt
samtidig med en godkendelse via BOSSINF. Det vil af tilsagnet fremgå, hvilke
vilkår og eventuelle frister der gælder for det konkrete tilsagn. Der må
påregnes stillet vilkår om, hvilke forsøgselementer der skal afprøves i
forsøget og krav til en afrapportering. Kommunalbestyrelsen forestår herefter
den øvrige støttesagsbehandling.
5. Finansiering
For det byggeri, som får støtte efter boligbyggeriloven og ældreboligloven
finansieres anskaffelsessummen således:
---------------------------------------------------------------------
Boligtype Real- Beboer- Kommunal Kommunal
kredit- ind- grund- garanti
lån skud kapital ud over
---------------------------------------------------------------------
Almennyttigt 91 pct. 2 pct. 7 pct. 65 pct.
byggeri Op til
91 pct.
---------------------------------------------------------------------
Ungdoms- 93 pct. 0 pct. 7 pct. 65 pct.
boliger Op til
93 pct.
---------------------------------------------------------------------
Andels- 80 pct. 20 pct. 0 pct. 65 pct.
boliger Op til
80 pct.
---------------------------------------------------------------------
Ældreboliger 91 pct. 2 pct. 7 pct. 65 pct.
Op til
91 pct.
---------------------------------------------------------------------
Bygherren (støttemodtageren) skal stå som debitor ved optagelse af lån til
finansiering af støttet byggeri. Dette gælder både byggelån og realkreditlån.
Ved almennyttigt byggeri, er det afdelingen, der optræder som
bygherre/støttemodtager/debitor.
For optagelse af lån i KommuneKredit til finansiering af kommunalt ejede
ældreboliger gælder særlige bestemmelser.
For private andelsboliger med andre end andelsboligforeningen som bygherre
optages lån i bygherrens navn. Når kommunalbestyrelsen har godkendt en
overførelse af støttetilsagnet til andelsboligforeningen, udfærdiges en
gældsovertagelseserklæring for realkreditlånet.
5.1. Realkreditlån
Til alle boligtyper ydes samme form for realkreditlån, nemlig et indekslån
(type IS), hvis restgæld bliver reguleret i takt med udviklingen i det
almindelige prisniveau.
Til ældreboliger, hvor kommunen er bygherre, kan der ydes lån i
KommuneKredit på vilkår svarende til et IS-lån.
Indekslån ydes som kontantlån. Dette indebærer, at realkreditinstituttet
sælger den nødvendige obligationsmængde for at fremskaffe kontantlånet og
herefter udbetaler provenuet til låntager. Til dækning af stiftelsesprovision
foretages et mersalg af obligationer.
Indekslånet tilbagebetales til realkreditinstituttet med halvårlige
ydelser, der forfalder juni og december. I det første halvår, hvor lånet
optages, betales kun renter på lånet, det vil sige, at første termin er
afdragsfri. Låntager betaler første gang ydelse i lånets anden termin.
Afdragsprocenten for indekslån udgør 1,4 pct. pr. termin.
Afdraget på lånet beregnes af indekslånets regulerede hovedstol.
Reguleringen foretages på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset (det af
Danmarks Statistik offentliggjorde nettoprisindeks) eller timelønsindekset
(det af Danmarks Statistik offentliggjorde timelønsindeks for industriens
arbejdere).
Restgælden på lånene, der danner grundlag for beregningen af renterne,
reguleres altid efter udviklingen i nettoprisindekset.
Den periode, der ligger til grund for reguleringen er en 6 måneders
periode, der er afsluttet ca. 1 år før, ydelsen skal betales.
Til lånene er knyttet en såkaldt reallønsklausul, der indebærer, at en
stigning i nettoprisindekset medfører, at afdraget reguleres med 3/4 af
stigningen i dette indeks. Hvis timelønsindekset for industriens arbejdere i
samme periode er steget mindre, reguleres dog kun med 3/4 af stigningen i
dette lønindeks. Ved fald i timelønsindekset nedsættes afdragene med den
afdragsprocent, der svarer til det fulde procentvise fald i timelønsindekset,
uafhængigt af den samtidige udvikling i nettoprisindekset. Ved fald i
nettoprisindekset samtidig med at timelønsindekset er uændret eller stigende,
reguleres afdraget ikke.
Indekslånet kan højst løbe i 50 år, hvorefter afdragsbetalingen ophører.
Til finansiering af en eventuel restgæld kan boligministeren efter
realkreditloven fastsætte nærmere regler herfor.
Ved en inflationstakt på f.eks. 5 pct. vil lånet være afdraget efter ca.
48 år.
Indekslånet kan ikke optages som forhåndslån. Se dog nærmere om etapevis
udbetaling af lån under afsnit 5.6.2.
5.2. Beboerindskud
For almennyttigt boligbyggeri, ældreboliger og andelsboligbyggeri betaler
beboerne et indskud. I ungdomsboligbyggeri betales ikke indskud.
5.2.1. Almennyttigt byggeri og ældreboliger
Som det fremgår af ovenstående oversigt, betaler beboerne i almennyttigt
byggeri og i ældreboliger et indskud på 2 pct. af den endelige
anskaffelsessum.
Efter lov om individuel boligstøtte vil beboere, der opfylder lovens
betingelser, kunne opnå støtte til betaling af beboerindskuddet samt til
betaling af boligafgiften.
Kan der ikke opnås støtte efter ovennævnte lov, må beboeren selv
finansiere beboerindskuddet, eventuelt ved låneoptagelse.
Der er særligt gunstige regler om støtte til indskud til beboere på
plejehjem eller i beskyttede boliger, der ombygges til ældreboliger, når
beboere genhuses i ældreboliger eller almennyttige ældreegnede boliger. I
disse tilfælde skal kommunen yde et beløb til dækning af indskuddet. Der
henvises til § 16, stk. 4, i ældreboligloven.
Til lejere, der bor i en udlejningsejendom, der ombygges til ældreboliger,
kan der ydes beboerindskudslån efter boligstøttelovens regler eller et beløb
efter ældreboliglovens § 16, stk. 3, såfremt vedkommende vender tilbage til
den ombyggede lejlighed.
Såfremt beløb eller lån ydes efter ældreboligloven, tilbagebetaler udlejer
ved lejemålets ophør beløbet til kommunen med fradrag af eventuelle
forpligtelser over for udlejeren og udgifter til kontraktmæssig
istandsættelse.
5.2.2. Andelsboligbyggeri
Andelshaverne skal selv tilvejebringe 20 pct. af den endelige
anskaffelsessum. Andelsindskuddet skal indsættes på en særlig konto, som
alene kan frigives med kommunens godkendelse når endeligt skøde foreligger og
75 pct. af boligerne er taget i brug.
Kun pensionister har efter lov om individuel boligstøtte mulighed for at
opnå lån/ tilskud til betaling af boligafgiften.
Der kan herudover ikke ydes støtte efter lov om individuel boligstøtte til
andelsboligtagere.
Har andelshaverne ikke selv midler til at betale et indskud af denne
størrelsesorden, kan beløbet eventuelt lånes helt eller delvist i et
pengeinstitut.
5.3. Kommunal grundkapital
Til almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger yder
kommunalbestyrelsen et grundkapitallån på 7 pct. af anskaffelsessummen. Lånet
er rente- og afdragsfrit i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.
Til sikkerhed for grundkapitallånet udstedes et pantebrev, som tinglyses
på den faste ejendom. Pantebrevet tinglyses med prioritet efter
realkreditlånet. Det tinglyste pantebrev, der ligger til sikkerhed for
grundkapitallånet, respekterer herudover kun andre indestående stats- eller
kommunelån.
Hvis kommunen er bygherre for ældreboliger, og der derfor er tale om en
kommunalt ejet ejendom, er der ikke krav om, at den kommunale grundkapital
skal sikres ved panteret i ejendommen.
Grundkapitallånet udbetales af Boligselskabernes Landsbyggefond, når
bygherren er et almennyttigt boligselskab. Dette gælder uanset, om
boligselskabet opfører almennyttigt byggeri, ungdomsboliger eller
ældreboliger. Landsbyggefonden anmoder kommunalbestyrelsen om indbetaling af
grundkapitallånet, når der er sikkerhed for lånet, og der er dokumenteret
forfaldne udgifter.
Boligselskabernes Landsbyggefond udbetaler grundkapitallån, når der
foreligger dokumentation for afholdte udgifter til grundkøb samt byggeriets
projektering og udførelse. Det er endvidere en forudsætning, at projektet er
indberettet til BOSSINF.
Er der ikke tinglyst et anmærkningsfrit pantebrev, når der dokumenteres
afholdte udgifter, kan lånet udbetales, hvis boligselskabet giver en
tidsubestemt, uigenkaldelig garanti eller indeståelse for, at det udbetalte
lån tilbagebetales, hvis der ikke kan tinglyses et pantebrev uden
præjudicerende retsanmærkninger.
For ungdomsboliger opført af en selvejende institution og for
ældreboliger, der ikke opføres af et almennyttigt boligselskab udbetaler
kommunalbestyrelsen grundkapitallånet til bygherren, når der foreligger et
tinglyst anmærkningsfrit pantebrev.
Er der ikke tinglyst et anmærkningsfrit pantebrev, skal et pengeinstitut
give samme garanti eller indeståelse, som er nævnt ovenfor for udbetaling af
lån fra Boligselskabernes Landsbyggefond.
5.4. Ydelsesstøtte
Den offentlige støtte består i, at staten og kommunerne betaler den del af
ydelserne (renter, bidrag og afdrag), som ikke betales af beboerne. Den
statslige og kommunale støtte betales i princippet i hele lånets løbetid og
kaldes ydelsesstøtte.
Ydelsesstøtten udgør forskellen mellem den fulde ydelse på realkreditlånet
(der ydes som et indekslån, jf. ovenfor) og beboernes (låntagers) betaling.
Beboernes betaling indenfor de fire boligtyper er forskellige.
Beboerbetalingen og den kommunale støtte fremgår af nedenstående oversigt:
---------------------------------------------------------------------
Boligtype Beboerbetaling Kommunal støtte
pr. termin, i pct. i pct. af ydelses-
af reguleret støtte på
hovedstol indekslån
---------------------------------------------------------------------
Almennyttige 1,978 20 pct.
boliger:
Ungdomsboliger: 1,290 20 pct.
Andelsboliger: 2,807 10 pct. af renter
mv. på indekslånet
Ældreboliger: 1,978 20 pct.
---------------------------------------------------------------------
For private andelsboliger skal projekter, der opføres af andre end
andelsboligforeningen, være overdraget til en andelsboligforening, før
støtten kommer til udbetaling. Dette følger af § 63 i boligbyggeriloven.
Støtten udbetales bagud i tilknytning til terminer på indekslånet. Støtten
udbetales til det långivende realkreditinstitut af Hypotekbanken, der
efterfølgende opkræver den kommunale andel af ydelsesstøtten hos kommunen.
5.5. Kommunal garanti
For den del af realkreditlånet, der har sikkerhed ud over 65 pct. og op
til den gældende lånegrænse, kan der ydes en kommunal garanti.
For kommunalt ejede ældreboliger, hvor der optages lån i KommuneKredit,
ydes ingen garanti.
Garantierklæringen afgives over for det långivende realkreditinstitut.
Realkreditlånet kan ikke udbetales, før der foreligger en
garantierklæring. Det er en forudsætning, at betingelserne for udbetaling af
lån er opfyldte, jf. nedenfor under afsnit 5.6.
Garantien omfatter den til enhver tid sidste del af det ydede lån.
Garantien omfatter endvidere forfaldne ikke betalte ydelser på lånene.
Garantien udgør for de fire boligtyper følgende procent af det ydede lån:
Almennyttigt boligbyggeri 28,6 pct.
Private andelsboliger 18,8 pct.
Ungdomsboliger 30,1 pct.
Ældreboliger 28,6 pct.
Garantien kan blive effektiv fra det tidspunkt, hvor lånet udbetales.
5.6. Udbetaling af realkreditlån og støtte
5.6.1 Udbetaling af lån
I kapitel 11 i støttebekendtgørelsen er fastsat regler for, hvornår
realkreditlånet kan udbetales til de forskellige støttetyper.
For at billiggøre finansieringen af byggeriet bør realkreditlånet
hjemtages så tidligt som muligt. Hjemtagelsen af realkreditlånet indebærer,
at byggelånet samtidig hermed nedbringes.
For almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og ældreboliger hjemtages
realkreditlånet så tidligt som muligt. Lånet hjemtages senest, når sidste
bolig er klar til indflytning, og byggeriet efter byggelovgivningen er
færdigmeldt. Hjemtagelsen skal ikke afvente godkendelsen af den endelige
anskaffelsessum i forbindelse med byggeregnskabet. Der henvises til
støttebekendtgørelsens § 42, stk. 1.
Lånet bør som udgangspunkt hjemtages på grundlag af den ved påbegyndelsen
godkendte anskaffelsessum, medmindre bygherren, når byggeriet er færdigt, er
klar over, at de afholdte dokumenterede udgifter vil være lavere end denne
anskaffelsessum.
Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med
kommunalbestyrelsens godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter
byggeriets afslutning og meddelelse af eventuel ibrugtagningstilladelse.
Hjemtages et for stort realkreditlån i forhold til den anskaffelsessum,
som kommunalbestyrelsen kan godkende, foreligger der en overfinansiering.
Udgør overfinansieringen mere end 1 pct. af anskaffelsessummen og/eller mere
end maksimalt 50.000 kr., skal der ske en indfrielse af lånet, svarende til
hele overfinansieringen. Der ydes ikke ydelsesstøtte eller garanti for beløb,
som udgør en overfinansiering. Det er ikke muligt at dispensere fra disse
regler. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 41, stk. 2.
For andelsboligbyggeri skal der, forinden lånet udbetales, være en
sikkerhed for, at der dannes en andelsboligforening bestående af de opførte
boliger, hvis antal minimum skal være 8 boliger (i særlige tilfælde, hvor det
drejer sig om landsbyer med indtil 600 indbyggere dog 6 boliger). Endvidere
skal mindst 75 pct. af andelene være solgt inden udbetalingen. Lånet kan, jf.
støttebekendtgørelsens § 42, stk. 2, og 3, endvidere kun udbetales og
frigives for bygherren for de andele, hvor der er indbetalt indskud, og hvor
boligen er indflyttet. Bygherren kan for egen regning stille en uigenkaldelig
pengeinstitutgaranti for, at lånet vil blive tilbagebetalt, hvis de
ovennævnte betingelser ikke opfyldes.
For private andelsboligforeninger, der opføres af andre end
andelsboligforeningen, skal tilsagnet om støtte være overdraget til
andelsboligforeningen, inden realkreditlånet udbetales.
5.6.2. Etapevis udbetaling af lån
For almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger kan ske en
etapevis udbetaling af lånet, når hver enkelt etape er færdig og udgør en
funktionsdygtig enhed.
For private andelsboliger kræves ved etapevis udbetaling, at etapen er
færdigmeldt efter byggelovgivningen, og at der for den samlede bebyggelse er
indbetalt indskud for mindst 75 pct. af boligerne. Det er desuden en
betingelse, at lånet først frigives for bygherren, i det omfang der er
indbetalt boligandel, og boligen er taget i brug af andelshaveren. En etape
kan eksempelvis omfatte en enkelt bolig, opført som et enkelt hus. Der skal
tillige stilles sikkerhed i form af en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti,
forsikringsselskabsgaranti eller sikkerhed i form af danske realkredit-,
eller statsobligationer, noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat for, at
realkreditlånet vil blive indfriet, hvis bebyggelsen ikke kommer til at
omfatte mindst 8 (i særlige tilfælde ved landsbyer med indtil 600 indbyggere
dog 6 boliger). Der henvises til støttebekendtgørelsens § 43, stk. 2.
5.6.3. Udbetaling af ydelsesstøtte
Ydelsesstøtten udbetales for almennyttige boliger, ungdomsboliger og
ældreboliger i takt med hjemtagelsen af realkreditlånet. Støtten udtales,
uanset om de pågældende boliger er udlejet og indflyttet, jf.
støttebekendtgørelsens § 44, stk. 1.
For ældreboliger betaler kommunen efter § 17, stk. 3, i ældreboligloven et
til lejen svarende beløb for de boliger, som ikke er udlejet. Denne kommunale
lejegaranti gælder, både når kommunalbestyrelsen har anvisningsretten og i
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har overladt anvisningsretten til
ejendommens ejer.
For private andelsboliger udbetales støtten først, når de enkelte boliger
er taget i brug af andelshavere. Det er endvidere en betingelse, at
støttetilsagnet er givet eller overdraget til en andelsboligforening, og at
den samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og mindst 75 pct. af
andelshaverne har indbetalt indskud, jf. støttebekendtgørelsens § 44, stk. 2,
og 3.
Ydelsesstøtten kan først udbetales, når betingelserne herfor er opfyldt.
Bygningsejeren skal dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, når
betingelserne for udbetaling af ydelsesstøtte er opfyldt. Kommunalbestyrelsen
indberetter herefter dette til BOSSINF.
5.6.4. Opførelse af prøvehuse ved private andelsboliger
For at fremme afsætningen af private andelsboliger, er det muligt for
kommunalbestyrelsen at godkende, at et hus i en andelsboligbebyggelse opføres
som et prøvehus for bygherrens egen regning og risiko. Bygherren kan efter
indhentet tilladelse påbegynde opførelsen af prøvehuset, før
kommunalbestyrelsen har godkendt den endelige anskaffelsessum for den samlede
bebyggelse inden påbegyndelsen af de øvrige boliger. Byggeriet af de øvrige
boliger skal opføres kontinuerligt i forbindelse med opførelsen af
prøvehuset. 9-måneders reglen for bygherrens indsendelse af ansøgning om
godkendelse af anskaffelsessummen før påbegyndelse finder også anvendelse i
disse tilfælde. Der henvises herom til støttebekendtgørelsens § 38.
6. Anskaffelsessummens bestanddele
Den anskaffelsessum, som godkendes, består af grundudgifter,
håndværkerudgifter og omkostninger. Kommunalbestyrelsen vurderer, om
anskaffelsessummens enkelte bestanddele hver især er rimelige.
Den samlede anskaffelsessum opgøres, inklusiv moms, i millioner kroner med
tre decimaler, jf. støttebekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 6. Afrundingen sker
efter sædvanlige regler, det vil sige, at der rundes nedad ved beløb under
500 kr. og opad ved beløb på 500 kr. og derover.
6.1. Grundudgifter
I denne del af anskaffelsessummen indgår grundens købesum.
Ved tilsagn om støtte til byggeri på lejet grund, byggeri på en grund, der
i forvejen ejes af bygherren (på/til- og ombygninger) samt
renoveringsarbejder i ungdomsboliger, indgår ikke grundudgifter. Vedrørende
reduktion af rammebeløbet i disse tilfælde henvises til kapitel 8. Ved
etablering af boliger, hvor der ikke er udgifter til grundkøb, reduceres
rammebeløbet efter bekendtgørelsens § 20, stk.1, som udgangspunkt med 16 pct.
Dette gælder dog ikke, hvis ejendommen erhverves med henblik på ombygning til
almennyttige boliger, private andelsboliger, ungdomsboliger eller
ældreboliger, eller ved ombygning af kommunalt ejede ejendomme til
ældreboliger.
I den samlede grundudgift indgår endvidere udgifter til byggemodning,
jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering, fjernelse af forurenet
jord, stikledninger til vand, el og kloak, anlæg af interne veje og andre
interne arealer, renter af grundkøbesummen og skatter for grunden frem til
byggeriets påbegyndelse mv.
Da problemer med forurenet jord er stadig oftere forekommende, kan det
anbefales bygherren at tage forbehold herom i forbindelse med salgsaftalen.
For at opnå en tilfredsstillende udformning og bygningskvalitet og for at
undgå byggeskader bør det sikres, at grundkøbesummen ikke er højere, end at
en tilstrækkelig del af anskaffelsessummen kan anvendes til
håndværkerudgifter.
For ubebyggede grunde bør overdragelsessummen, inklusive sædvanlige
modningsudgifter, som vejledende udgangspunkt ikke overstige 20 pct. af den
samlede anskaffelsessum for projektet. Ved vejledende udgangspunkt forstås,
at der vil kunne godkendes samlede grundudgifter, der ligger op til et par
procent over de anførte 20 pct.
For en bebygget grund gælder for almennyttigt boligbyggeri, private
andelsboliger og ungdomsboliger, at overdragelsessummen ikke må overstige den
offentlige kontantværdi. For ældreboliger gælder bestemmelsen i
ældreboliglovens § 12, hvorefter den eksisterende ejendom skal vurderes.
Kommunale grunde/ejendomme skal sælges til markedsprisen, dvs. den højeste
pris, der kan opnås i handel og vandel.
Såfremt grundkøbesummen overstiger de her anførte grænser, vil
arealet/ejendommen som udgangspunkt ikke være egnet til etablering af støttet
byggeri. Der henvises herom til støttebekendtgørelsens § 11.
6.2. Håndværkerudgifter
Håndværkerudgifterne skal være rimelige i forhold til den projekterede
byggemåde, byggeriets udformning, boligernes størrelse, kvalitet og udstyr
mv. Samtidig skal der være mulighed for at opføre byggeri i en forsvarlig
kvalitet.
6.3. Omkostninger
Omkostningerne består af en række enkeltposter, hvis art og størrelse er
bestemt af det enkelte byggeri og de øvrige anlægsudgifter herfor. For nogle
af disse udgiftsposter gælder særlige maksimumsbeløb, fastsat i medfør af
støttebekendtgørelsen. Det er op til den enkelte bygherre selv at indgå
aftaler med leverandørerne af ydelserne. Der kan herunder indgås aftaler, som
er lavere end de maksimale fastsatte beløb. For nogle udgiftsposter gælder
særlige regler for størrelsen, som bygherren er uden indflydelse på, f.eks.
stempelafgifter.
Der er ikke fastsat en salærtakst for salg af private andelsboliger.
Arkitekt- og ingeniørydelser
Der er ikke fastsat begrænsninger i størrelsen af disse honorarer, men
aftaler skal træffes i overensstemmelse med reglerne i »Almindelige
bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand«, ABR 89. Disse kan kun
fraviges, når særlige forhold i det enkelte tilfælde kan begrunde det.
Byggesagshonorar
Byggesagshonoraret kan maksimalt medtages efter de regler, der er medtaget
som bilag 1 til støttebekendtgørelsen.
En bygherre, der opfører f.eks. private andelsboliger i eget regie, kan
ikke ud over dette byggesagshonorar beregne sig en særlig avance på
byggeriet.
Byggesagshonoraret beregnes af anskaffelsessummen eksklusiv honorar, men
inklusiv moms.
Særlige rådgivere for private andelsboligforeninger
Når bygherren for private andelsboliger er en anden end en stiftet
andelsboligforening bestående af de kommende beboere, skal der afsættes 3
promille af den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum til
ansættelse af en teknisk og juridisk rådgiver efter foreningens eget valg.
Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade, at beløbet anvendes til dækning af
andre udgifter i forbindelse med byggesagen.
Den tekniske og juridiske rådgiver har til opgave at forestå kontrol af
det materiale, som udarbejdes i forbindelse med støttesagen.
Kommunalbestyrelsen afgør, hvorledes de tilknyttede rådgivere skal underrette
kommunen om, hvorledes de løser denne kontrolopgave.
Andelsboligforeningen kan herudover, dvs. udenfor anskaffelsessummen
betale rådgiverne for at yde bistand til foreningen. Der henvises herom til
støttebekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 2.
Byggelånsrenter
Som rimelige byggelånsrenter anses faktisk dokumenterede udgifter til
byggelånsrenter, der som udgangspunkt maksimalt svarer til en forrentning af
anskaffelsessummen i halvdelen af byggetiden til den rente (inkl. løbende
provision), som et byggelån af den pågældende størrelse normalt vil kunne
optages til i et pengeinstitut.
For almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og ældreboliger skal den ovenfor
nævnte anskaffelsessum fratrækkes et beløb svarende til grundkapitallånet.
Byggelånsrenterne løber tidligst fra tilsagnstidspunktet, dog kan
udgifter, der normalt afholdes før tilsagn, forrentes fra ydelsens
forfaldstidspunkt.
I tilfælde, hvor bygherren har været selvfinansierende, kan ovennævnte
regel for rimelige byggelånsrenter anvendes tilsvarende. I disse tilfælde kan
der tages udgangspunkt i den samme rentesats, som var gældende ved byggeriets
påbegyndelse i hele byggeperiodens længde.
Det forekommer umiddelbart hensigtsmæssigt, at bygherren ved henvendelse
til forskellige pengeinstitutter søger at opnå de for byggeriet laveste
udgifter til byggelånsrenter og løbende provision. Kommunen vil kunne stille
krav herom.
Udtørringsudgifter
Som udgangspunkt udgør rimelige udtørringsudgifter 0,5 pct. af
anskaffelsessummen. Kun helt særlige forhold bør kunne medføre, at der
godkendes mere end dette, selvom der foreligger dokumentation herfor.
Gebyr til staten og kommunen
Til dækning af statens administrationsudgifter ved den løbende udbetaling
af støtte opkræves almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, og ældreboliger
et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive
gebyr - det såkaldte promillegebyr. Tilsvarende gælder ved renovering af
ungdomsboliger.
Kommunalbestyrelsen kan opkræve et gebyr svarende til udgifterne ved
kommunens behandling af støttesagen. Indenfor disse grænser bestemmer
kommunalbestyrelsen selv gebyrets størrelse. Det kan herunder bestemmes, at
der ikke skal betales et gebyr.
For private andelsboliger udgør gebyret 4,5 promille, idet staten for
denne boligtype også skal foretage fordelingen af den årlige kvote.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve gebyr for denne boligtype.
For private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen påse, at gebyret er
indbetalt, inden de deponerede indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen
frigives for bygherren.
Reglerne om gebyr til staten og kommunalbestyrelsen er fastsat i §§ 58,
stk. 3, 65, stk. 4, og 73 i boligbyggeriloven og
§ 21 b i ældreboligloven og støttebekendtgørelsens §
15.
Bidrag til Byggeskadefonden
Til dækning af Byggeskadefondens udgifter indbetales et bidrag på 1 pct.
af den ved byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum inklusiv
bidrag. Byggeskadefonden, Studiestræde 50, 1554 København V., skal have
bidraget i hænde senest på byggeriets afleveringstidspunkt. Ved private
andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regie indbetales beløbet
dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.
Bidraget beregnes således:
Samlet anskaffelsessum excl. bidrag --------------------------------
---- = Bidrag til
99 Byggeskadefonden
Regneeksempel:
Anskaffelsessum excl. bidrag = 1.980.000 kr.
bidrag = 20.000 kr.
samlet endelig anskaffelsessum = 2.000.000 kr.
Som anført i kapitel 6, opgøres anskaffelsessummen i mio. kr. med 3
decimaler. Bidraget til Byggeskadefonden opgøres, jf. støttebekendtgørelsen,
ligeledes i mio. kr. med 3 decimaler.
For alle boligtyper påser kommunalbestyrelsen inden byggeregnskabets
godkendelse, at bidrag og eventuelle renter til Byggeskadefonden er indbetalt
rettidigt og beregnet korrekt.
Ved tilsagn efter § 73 b i boligbyggeriloven skal der ikke betales bidrag
til Byggeskadefonden, fordi sådanne arbejder ikke er omfattet af fonden. Der
afsættes i stedet et beløb på 0,5 pct. af den anskaffelsessum, der senest er
godkendt ved påbegyndelsen inklusiv beløbet til gennemførelse af et 5 års
eftersyn. De nærmere bestemmelser herom fremgår af § 13, stk. 2, i
støttebekendtgørelsen.
For private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen, jf. boligbyggerilovens
§ 66, stk. 1, påse, at bidraget (og eventuelle morarenter heraf) er betalt,
inden de deponerede indskud frigives for bygherren.
6.4. Økologiske elementer
I det omfang der indgår økologiske elementer i byggeriet, kan der være
interesse i kommunerne for at deltage i en erfaringsformidling og udveksling
af ønsker/krav til byggerierne, som kan indgå i kommunernes vurdering af
fremtidige projekter. Det har været drøftet, om det indenfor det vejledende
rammebeløb er muligt at opføre økologiske projekter. På denne baggrund er der
skabt mulighed for, at kommunerne som et led i deres sagsbehandling kan
foretage en frivillig indberetning til BOSSINF for alle projekter med
overskridelser af det vejledende rammebeløb. Oplysningerne forudsættes
tilvejebragt af bygherren. Indberetningen til BOSSINF er ligeledes frivillig
for øvrige projekter.
7. Støtteberettiget areal
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende fravigelser fra bestemmelserne om
det støtteberettigede areal, medmindre det drejer sig om ældreboliger, som
omtalt nedenfor.
Det støtteberettigede areal beregnes efter reglerne i bilag 5 til
støttebekendtgørelsen, og for ældreboliger efter Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens
bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. I tvivlstilfælde træffer
kommunalbestyrelsen den endelige afgørelse.
Lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, f.eks. kontorlokaler til
ejendomsfunktionær, vaskerier, birum (pulterrum) medregnes ikke i det
støtteberettigede areal, men udgifterne skal medtages i anskaffelsessummen og
holdes inden for det vejledende rammebeløb, for at der kan ydes statslig
ydelsesstøtte hertil.
7.1. Almennyttige boliger og private andelsboliger
Almennyttigt byggeri og private andelsboliger med offentlig støtte kan
etableres ved nybyggeri og ved ombygning af ejendomme, der har været anvendt
til andet end beboelse. Almennyttigt byggeri kan endvidere etableres ved på-
og tilbygning af eksisterende afdelingers ejendomme.
Opføres almennyttigt byggeri sammen med private andelsboliger, skal der
enten ske en matrikulær udstykning af ejendommen eller en opdeling i
ejerlejligheder. Disse former for bebyggelser kan således ikke hverken
juridisk eller økonomisk integreres.
I den enkelte bebyggelse må boligernes gennemsnitlige støtteberettigede
bruttoetageareal, jf. støttebekendtgørelsens § 17, stk. 1, som udgangspunkt
ikke overstige 95 m2. Kan byggeriet opføres med et højere gennemsnitligt
areal end 95 m2, kan kommunalbestyrelsen dog godkende dette, såfremt den af
det vejledende rammebeløb betingede anskaffelsessum for et byggeri med et
gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig på 95 m2, ikke overskrides. De
overskydende m2 udløser ikke støtte. Det er dog en forudsætning, at ingen af
boligerne får et areal, der er større end lovens maksimum på 110 m2 pr.
bolig. Herudover kan der ydes støtte til opførelse af et fælleshus, som
beskrevet nedenfor.
Et privat andelsboligprojekt skal indrettes med mindst 8 boliger. Opføres
et andelsboligprojekt i landsbyer med indtil 600 indbyggere, kan antallet af
boliger nedsættes til 6. Da andelstanken bygger på ideen om et vist
fællesskab, er det et krav, at boligerne ligger samlet. Der kan således ikke
oprettes en andelsboligforening med f.eks 5 boliger et sted i byen og 4 et
andet sted. Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere fra disse bestemmelser.
For andelsboliger, der ikke opføres samtidigt, men opdeles i etaper, skal
hver etape udgøre en selvstændig andelsboligforening.
Fælleslokaler
Til indretning af fælleslokaler kan der, jf. støttebekendtgørelsens § 17,
stk. 2, gives et tillæg på 3-6 pct. af boligarealet, afhængig af antallet af
boliger i det konkrete projekt. Omkring den procentvise fordeling henvises
nærmere til bilag 4 til støttebekendtgørelsen.
Det forudsættes, at fælleshuset indrettes med sædvanlige køkken- og
toiletfaciliteter. Herudover stilles der ikke særlige krav til indretningen
af fælleslokalet.
Et fælleshus kan opføres til betjening af flere etaper af det støttede
byggeri. Opføres fælleshuset til betjening af flere etaper allerede fuldt ud
i første etape, sker det for bygherrens egen risiko, for så vidt angår den
del af fælleshuset, der skal indarbejdes i senere etaper. Bygherren kan i
stedet vælge at afsætte midler til fælleshuset i første etape og herefter
opføre fælleshuset på et senere tidspunkt.
Der kan etableres fælleshus fælles for både almennyttigt byggeri og
private andelsboliger. Belåningen sker sammen med de pågældende
boligbebyggelser. Det forudsætter dog, at fælleshuset, der udmatrikuleres
særskilt og ikke belånes, ejes af en grundejerforening bestående af de
støttede byggerier. Det er desuden en betingelse, at der på de enkelte
ejendomme tinglyses en deklaration, der pålægger ejendommens ejer pligt til
dels at være medlem af grundejerforeningen dels at bidrage til at afholde de
nødvendige driftsudgifter, herunder til vedligeholdelse vedrørende
fælleshuset. Deklarationen skal herudover indeholde et forbud mod pantsætning
af fælleshuset.
Det er muligt at overføre boligareal med henblik på anvendelse til
indretning af fællesareal enten for alle boliger eller eventuelt for et
mindre antal boliger, som er placeret samlet i tilknytning til et
fællesareal, jf. nedenfor om individuelle bofællesskaber. Det er dog en
betingelse for en sådan overførsel, at det samlede støtteberettigede areal
ikke overstiger boligantallet gange det maksimale gennemsnitlige
støtteberettigede areal på 95 (m2) tillagt 3-6 pct. afhængig af bebyggelsens
boligantal. Når denne overførselsadgang anvendes fuldt ud, kan der ikke
samtidig beregnes et tillæg for lavt lejlighedsgennemsnit, idet det
gennemsnitlige boligareal medtages maksimalt. Overstiger det gennemsnitlige
støtteberettigede boligareal med tillæg af overført andel af boligareal til
fællesareal ikke de i bilag 4 til støttebekendtgørelsen opregnede
arealgrænser, vil der dog kunne beregnes et tillæg for lavt
lejlighedsgennemsnit.
Eksempel:
20 boliger x 95 (m2) = 1900 (m2)
+ 5 pct. til fælleslokale = 95 (m2)
Samlet støtteberettiget areal = 1995 (m2)
Individuelle bofællesskaber
Der er efter de gældende regler mulighed for at etablere såkaldte
individuelle bofællesskaber, dvs. et antal selvstændige boliger med
tilknyttet fællesareal. De enkelte boliger i bofællesskabet afgiver en del af
boligarealet til dette fællesareal, jf. ovenfor og betaler en husleje, der
omfatter dette areal.
Hvis bofællesskabet indgår i en større bebyggelse, kan der således være
tale om dels fællesarealer for alle beboerne og dels om særskilt fællesareal
for bofællesskaber. Det bemærkes, at udlejningen til disse boliger bør
tilrettelægges efter de særlige muligheder, der er for at fravige
ventelisterne.
Garager/carporte
I håndværkerudgifterne indgår tillige eventuelle udgifter til opførelse af
garager eller carporte, og udgifterne skal være indeholdt i
anskaffelsessummen ved beregningen af det vejledende rammebeløb, jf. afsnit
8.
Udgifterne indgår ved beregningen af den kommunale grundkapital, og den
kommunale garanti på realkreditlånet omfatter også sådanne udgifter. Derimod
gives ikke ydelsesstøtte til den del af realkreditlånet, der finansierer
udgifterne hertil. Kommunalbestyrelsen skal indberette til BOSSINF, hvor stor
en del af anskaffelsessummen, der vedrører garager/carporte. Der henvises til
støttebekendtgørelsens § 10, stk. 4.
7.2. Ungdomsboliger
Ungdomsboliger kan opføres som nybyggeri, ved ombygning af eksisterende
ejendomme, eller ved integration i almennyttigt boligbyggeri.
Ungdomsboliger kan ikke integreres hverken juridisk eller økonomisk i
privat andelsboligbyggeri, men kan fysisk placeres i samme bebyggelse. Sker
dette, skal der ske en matrikulær udstykning eller en ejerlejlighedsopdeling.
Ved indretning af ungdomsboliger i en del af en eksisterende ejendom, der
ikke hidtil har været anvendt til boligformål f.eks. erhvervsbygninger eller
bygninger, der har været anvendt til institutionsformål, er det en
betingelse, at ungdomsboligerne efter opdelingen udgør en samlet
ejerlejlighed.
Indrettes en eksisterende beboelsesejendom til ungdomsboliger er det en
betingelse, at der bl.a. sker en tilvækst af boliger. Reglerne om tilvækst er
beskrevet i afsnit 4.1.3.
Erfaringerne har vist, at det er uhensigtsmæssigt at opføre eller indrette
meget store ungdomsboligbyggerier. Bl.a. på grund af karakteren af
kategoribebyggelser kan store bebyggelser blive sårbare i økonomisk
henseende. En selvstændig ungdomsboligbebyggelse bør derfor ikke indrettes
med mere end 100 ungdomsboliger. I almindelighed bør bebyggelsen være noget
mindre. Meget små institutioner er ligeledes økonomisk sårbare i tilfælde af
udlejningsvanskeligheder eller uerholdelige restancer, f.eks. i forbindelse
med fraflytning.
Kravene til boligens indretning og størrelse er, jf.
støttebekendtgørelsens § 18, følgende:
A. 1 værelsesenhed = 1 værelse (gulvareal) min. 12 (m2).
Med kogeniche min. 15 (m2).
B. 1 1/2 - = 1 værelse (gulvareal) min. 12 (m2). og
1 værelse på mellem 7 og 12 (m2).
C. 2 - = 2 værelser, hver min. 12 (m2).
Med kogeniche skal 1 værelse
være min. 15 (m2).
1 rums ungdomsboliger kan indrettes med eller uden selvstændigt bad/toilet
og køkken/kogeniche.
1 1/2 og 2 rums ungdomsboliger skal have selvstændigt bad/toilet og
køkken/kogeniche.
Indrettes ungdomsboliger uden selvstændigt bad/toilet og selvstændigt
køkken/kogeniche, skal der indrettes fælles bad/toilet og fælles spisekøkken
for brugerne. Eksempelvis må der regnes med fælles bad/toilet, der skal deles
af helst 2 og højst 3 brugere og fælles spisekøkken for ca. 6
værelsesenheder.
Flerrumsboliger i nybyggeri må kun udgøre højst halvdelen af
ungdomsboligerne. I ombygningsprojekter, der alene indrettes med
ungdomsboliger, kan flere flerrumsboliger tillades, hvis det er nødvendigt af
hensyn til ejendommens indretning og udformning.
Flerrumsboliger bør beboes enten af 2 personer, hvoraf den ene tilhører
den berettigede personkreds, eller 1 person tilhørende den berettigede
personkreds og 1 barn.
7.3. Ældreboliger
Ældreboliger kan opføres som nybyggeri, ved ombygning af eksisterende
ejendomme, eller ved integration i almennyttigt boligbyggeri. Ældreboliger
kan ikke integreres i privat andelsboligbyggeri.
Bestemmelserne om indretning af ældreboliger fremgår af § 3 i
ældreboligloven og støttebekendtgørelsens § 19, og § 29, nr. 11-13. Endvidere
er der anført retningslinier om indretning af ældreboliger i kapitel 3 i
Boligstyrelsens vejledning om administration af ældreboliger fra 1988 og i
Boligstyrelsens vejledning om indretning af ældreboliger fra 1987. Herudover
skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på krav til indretningen i
byggelovgivningen.
Kommunen skal særligt være opmærksom på, at arbejdsmiljølovgivningen
overholdes, og at Arbejdstilsynet af hensyn til arbejdsmiljøet for det
personale, som skal betjene særligt plejekrævende personer, kan fremsætte
krav til indretningen af arbejdspladsen.
Ved ombygning af eksisterende ejendomme, herunder af plejehjem, er det en
forudsætning for den offentlige støtte, at der er tale om en gennemgribende
ombygning, og at boligerne ved ombygningen bliver væsentlig bedre egnede for
ældre og fysisk eller psykisk handicappede.
Såfremt boliger i forvejen er indrettet særligt for ældre eller
handicappede, f.eks. lette kollektivboliger eller beskyttede boliger, vil der
derfor ikke efter ældreboligloven kunne finansieres en ombygning af disse
boliger til ældreboliger.
Det gennemsnitlige bruttoetageareal for ældreboliger i en bebyggelse må
som udgangspunkt ikke overstige 67 (m2).
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at boliger udføres med et større
gennemsnitsareal end 67 (m2), hvis ejendommens indretning gør det nødvendigt.
Det gælder både for nybyggeri og ombygning.
Alle ældreboliger skal have eget bad/toilet. I disse rum skal man være
særlig opmærksom på arbejdsmiljøet for eventuelt plejepersonale.
Beregningen af bruttoetageareal i ældreboliger skal ske efter reglerne i
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8.juli 1992 om beregning
af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven, som er optrykt
som bilag 1.
I ældreboliglovens § 3, stk. 3, stilles der krav om, at der fra den
enkelte bolig skal kunne tilkaldes bistand. Det er overladt til kommunen at
tage stilling til, på hvilken måde hjælpen skal kunne tilkaldes. Det
forudsættes, at kommunen stiller krav om, at tilkaldemuligheden skal
tilpasses beboernes behov.
Ældreboliglovens § 3, stk. 4, stiller krav om, at boligens adgangsforhold
skal være egnede for gangbesværede. Tilvejebringes ældreboliger ved
indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at
der ikke installeres elevator.
Efter § 3, stk. 6, i ældreboligloven kan en del af boligernes areal
indrettes som fælles boligareal. Der kan være tale om, at der f.eks.
indrettes et fælles opholdsrum, køkken eller hobbyrum. Det fælles boligareal
skal give beboerne mulighed for i fællesskab at foretage aktiviteter, som for
den enkelte kunne være foregået inde i boligen. Beboerne betaler for
fællesrummet som en del af den husleje, der betales for at benytte boligen.
Det fælles boligareal er derfor forbeholdt ældreboligbebyggelsens beboere.
Boligerne udstyres med eget køkken, medmindre kommunalbestyrelsen har
besluttet, at boligerne skal indrettes uden køkken, jf. § 4 i
ældreboligloven.
Selvom boligen indrettes uden eget køkken har beboeren mulighed for at
opnå boligydelse på samme måde som til de boliger, der indrettes med eget
køkken.
7.3.1. Servicearealer
I tilknytning til en ældreboligbebyggelse kan der indrettes servicearealer
efter reglerne i bistandsloven. Indretning af servicearealer skal altid ske
ved, at disse arealer udskilles matrikulært (enten ved udstykning eller ved
ejerlejlighedsopdeling) fra ældreboligerne. Det er derfor vigtigt, at der
allerede ved projekteringen tages stilling til, hvorledes opdelingen eller
udstykningen skal foretages mest hensigtsmæssigt.
Kommunerne bør være opmærksomme på at indrette servicearealer i tæt
tilknytning til boliger, der indrettes til plejekrævende ældre og
handicappede, således at der herved kan sikres beboerne den nødvendige pleje
og skabes den fornødne tryghed. Servicearealer, der indrettes i tilknytning
til ældreboliger, kan også anvendes til at betjene andre ældre og
handicappede i kommunen.
Servicearealerne finansieres ikke efter reglerne i ældreboligloven, men
efter reglerne i bistandsloven. Der er indenfor de sidste år sket
forbedringer i kommunernes mulighed for låneoptagelse til servicearealer,
idet der årligt har været afsat lånepuljer til dette formål. Lånepuljerne
administreres af Indenrigsministeriet.
8. Vejledende rammebeløb
Det er ikke som hidtil en betingelse for kommunalbestyrelsens tilsagn om
støtte, at den samlede anskaffelsessum (inklusive moms) pr. (m2)
støtteberettiget areal, pr. støtteberettiget værelsesenhed eller pr. bolig,
overholder det for projektet gældende rammebeløb.
Rammebeløbet er nu gjort vejledende, således at det alene er afgørende for
den statslige ydelsesstøttes omfang. Kommunalbestyrelsen kan godkende
fravigelser fra alle bestemmelser vedrørende rammebeløbets størrelse og
tillæg hertil eller reduktioner heri under forudsætning af, at
kommunalbestyrelsen samtidig vedtager at yde den nødvendige ekstra
ydelsesstøtte til byggeriet, jf. afsnit 8.2. og kapitel 5 i
støttebekendtgørelsen. De nye regler om vejledende rammebeløb gælder for de i
denne vejledning omhandlede typer støttet boligbyggeri, dvs såvel
almennyttigt byggeri, private andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger.
Det vejledende rammebeløb justeres og reguleres en gang om året ved
offentliggørelse i Statstidende den 1. tirsdag eventuelt onsdag i januar
måned. Samtidig gives meddelse, om der kan ske en løbende regulering af
rammebeløbet, jf. bilag 2 til støttebekendtgørelsen.
Elevatortillæg kan nu ydes til alle typer støttet byggeri, jf.
støttebekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Det vejledende rammebeløb vil tillige hver den 1. i et kvartal blive
indlagt i BOSSINF.
Opføres projektet på egen grund , herunder ved påbygning, til-
eller ombygning af en eksisterende ejendom, eller på lejet grund , er
der ikke udgifter til grundkøb, og der skal derfor ske en reduktion af
rammebeløbet med 16 pct. Det er overladt til kommunal
bestyrelsen at vurdere, hvorvidt reduktionen for disse projekter bør være
mindre som følge af rimelige grundudgiftslignende udgifter, som f.eks.
udgifter til terrænregulering, ekstrafundering, ekstra ledningsføring eller
forstærkning af belægninger mv. Det bemærkes, at en løbende udgift til leje
af grund betragtes som en driftsudgift. Der henvises til
støttebekendtgørelsens § 22, stk. 3.
Ved ombygning af kommunalt ejede ejendomme til ældreboliger, sker der dog
ingen reduktion af rammebeløbet, jf. støttebekendtgørelsens § 22, stk. 3.
For ældreboliger, der indrettes uden køkken reduceres rammebeløbet
med 7 pct., jf. støttebekendtgørelsens § 25, stk. 2.
Af bilag 3 til støttebekendtgørelsen fremgår de tillæg pr. (m2), som
rammebeløbet til almennyttige boliger og private andelsboliger kan forhøjes
med ved lavere lejlighedsgennemsnit end 90 (m2), (lavt
lejlighedsgennemsnit) .
8.1. Godkendelse af særlige udgifter
Som en del af det vejledende rammebeløbssystem kan der for alle boligtyper
ud over rammebeløbet godkendes afholdt særlige udgifter, hvortil der ydes
statslig ydelsesstøtte. Reglerne herom er omhandlet i § 23 i
støttebekendtgørelsen.
Til udfyldningsprojekter i forbindelse med byfornyelse, der
opfylder betingelserne i støttebekendtgørelsens § 23, stk. 1, kan der for
alle boligtyper, inden byggeriet påbegyndes, godkendes merudgifter inden for
10 pct. af den godkendte anskaffelsessum efter de i § 20, stk. 1, og § 22 i
støttebekendtgørelsen fastsatte udgiftsrammer.
Tilsvarende kan godkendes merudgifter til alternative
energiforsyningsanlæg med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum
efter de i § 20, stk. 1, og § 22 i støttebekendtgørelsen fastsatte
udgiftsrammer. Det er dog en forudsætning, at der er tale om anlæg, som ville
kunne opnå tilskud efter Energiministeriets lovgivning. Opnås tilskud, skal
tilskuddet modregnes i ovennævnte tillæg.
Ansøgning om forhøjelse må indsendes til kommunalbestyrelsen sammen med
den øvrige støtteansøgning. De godkendte merudgifter skal dokumenteres ved
aflæggelse af byggeregnskab.
8.2. Den del af den endelige anskaffelsessum, der kan ydes statslig
ydelsesstøtte til
Den statslige ydelsesstøtte ydes på grundlag af den anskaffelsessum,
kommunalbestyrelsen godkender. Der vil dog maksimalt kunne ydes statslig
ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der svarer til det
vejledende rammebeløb på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af
anskaffelsessummen, inklusive de tillæg, der fremgår af
støttebekendtgørelsens § 21.
Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der ligger herudover,
afholder kommunen, jf. støttebekendtgørelsens § 20, stk. 2, den fulde
offentlige støtte hertil, dvs. såvel statens som kommunens andel af
ydelsesstøtten.
Om lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, henvises til afsnit 7., 7.1.,
om garager/carporte og afsnit 7.3.1. om servicearealer.
Anskaffelsessummen opgøres på skæringsdagen , som er byggeriets
overgang fra anlæg til drift, jf. støttebekendtgørelsens § 39, stk. 2.
Skæringsdagen fastsættes som sidste boligs færdiggørelse med tillæg af højst
2 måneder til klargøring af udenomsarealerne.
I byggeregnskabet skal indgå samtlige udgifter vedrørende byggeriet.
Der ydes statslig ydelsesstøtte til visse rimelige, dokumenterede
merudgifter, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Merudgifterne beregnes i
forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen har godkendt ved
byggeriets påbegyndelse, og som de vejledende rammebeløb gav mulighed for at
godkende på dette tidspunkt. Der kan, jf. støttebekendtgørelsens § 21,
godkendes merudgifter indtil 2 pct. til:
* uforudseelige udgifter. Ved uforudseelige udgifter forstås udgifter, som
på ingen måde har kunnet forudses af bygherren ved byggeriets påbegyndelse.
Udgifter, der er glemt, er ikke uforudseelige udgifter.
og uden begrænsning udgifter til:
* vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer,
* regulering af fastprisperioden,
* tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lign.,
* skatte- og afgiftsforhøjelser, herunder forhøjelse af energiafgifter,
der ikke var kendt ved byggeriets påbegyndelse,
* merudgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at
byggelånsrenten siden byggelånets etablering i gennemsnit er steget med mere
end 1 procentpoint. Merudgifterne beregnes således:
1) den gennemsnitlige rente findes som et simpelt gennemsnit af
rentesatsen på byggelånet den første bankdag i hver måned i byggelånsperioden
2) den gennemsnitlige renteændring findes ved fra den gennemsnitlige
rente, jf. pkt. 1, at trække rentesatsen på byggelånet ved dets etablering.
Hvis den således beregnede gennemsnitlige rentestigning overstiger en
tærskelværdi på 1 procentpoint, åbnes der adgang til at få godkendt
merudgifter til byggelånsrenter ud over, hvad der kan rummes inden for den
generelle ramme på 2 pct. Størrelsen af de merudgifter til byggelånsrenter,
der kan godkendes, beregnes ved at gange de indbudgetterede udgifter til
byggelånsrenter ifølge skema B med følgende brøk:
gennemsnitlig rentestigning, jf. ovf.- 1 procentpoint
----------------------------------------------------- rentesatsen på
byggelånet ved dets etablering
* nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning eller
promillegebyr/kommunalt gebyr, som følge af godkendte merudgifter i henhold
til de ovenfor anførte punkter.
Bygherren skal fremlægge dokumentation for afholdte merudgifter. Det
forudsættes endvidere, at merudgifterne ikke kan tilregnes en uhensigtsmæssig
tilrettelæggelse af byggeriet. Er dette efter kommunalbestyrelsens opfattelse
tilfældet, kan den efter konkret vurdering kræve, at der sker en afkortning i
den del af byggesagshonoraret eller andre honorarydelser, som indgår ved
beregningen af den offentlige ydelsesstøtte, jf. støttebekendtgørelsens § 39,
stk. 6, og afsnit 11.5.
Når der godkendes en eller flere af ovennævnte merudgifter, fremkommer en
endelig anskaffelsessum.
Eventuelle indtægter i form af leje eller boligafgift (der er forfalden,
uanset om den er betalt), som ligger forud for skæringsdagen, fratrækkes
byggeudgifterne, jf. støttebekendtgørelsens § 39, stk. 2.
Poster i byggeregnskabet, som helt eller delvist ikke kan godkendes
medtaget under den del af anskaffelsessummen, hvortil der kan ydes statslig
ydelsesstøtte, har kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende alene med
kommunal ydelsesstøtte.
For private andelsboliger kan aftalegrundlaget mellem en bygherre og en
andelsboligforening udelukke, at der godkendes merudgifter. I så fald kan
kommunalbestyrelsen, jf. støttebekendtgørelsens § 39, stk. 8, ikke godkende
en højere anskaffelsessum, end det pågældende aftalegrundlag giver mulighed
for. Fremkommer der herefter overfinansiering, må der ske en indfrielse heraf
i overensstemmelse med reglerne herom. Disse er nærmere beskrevet i kapitel
5.
For byggearbejder, der udføres med tilsagn efter § 73 b i
boligbyggeriloven, er ikke fastsat rammebeløb. Byggeregnskabet fremsendes,
snarest muligt efter byggearbejdernes færdiggørelse. Der henvises til
støttebekendtgørelsens § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 3, og § 39, stk. 2.
8.3 Godkendte fordyrende elementer
Som et led i decentraliseringen har kommunerne mulighed for at godkende
udgifter ud over det vejledende rammebeløb. I det omfang der indgår
fordyrende elementer i byggeriet, som gør at rammebeløbet overskrides, kan
der være interesse i kommunerne for at deltage i erfaringsformidling og
udveksling af ønsker og krav til byggerierne, som kan indgå i kommunernes
vurdering af fremtidige projekter. Som eksempler kan f.eks. nævnes
lokalplanbindinger, der stiller fordyrende krav, bedre byggekvalitet,
lyddæmpende foranstaltninger, huludfyldning, forureningsudgifter, mv. Såfremt
godkendte fordyrende elementer i projektet medfører overskridelser af det
vejledende rammebeløb, kan kommunerne i deres sagsbehandling foretage en
frivillig indberetning af årsagerne til overskridelserne til BOSSINF.
9. Byggeriets udformning mv.
Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i
planmæssig og teknisk henseende. Desuden skal boligerne udføres for det
lavest mulige beløb under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed.
Der skal opføres passende boliger for familier med børn, ældre og personer
med handicap.
9.1. Forhold til byggelovgivningen
For nybyggeri og ombygninger som helhed gælder byggelovgivningen, herunder
bestemmelserne i bygningsreglementet. Bygningsreglementet for småhuse 1985
(BR-S85) gælder for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,
gruppehuse og lignende. Bygningsreglementet 1982 (BR-82) gælder for
etageboligbyggeri herunder tofamiliehuse, det vil sige huse med vandret
lejlighedsskel.
Kan et ombygningsprojekt ikke opfylde alle byggelovgivningens krav, må
forholdene nærmere afklares med de kommunale bygningsmyndigheder.
Det er kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, der i henhold til
byggelovgivningen i det enkelte tilfælde må afgøre, om der kan dispenseres
fra bygningsreglementernes bestemmelser.
Bebyggelsens samlede bruttoetageareal beregnes i henhold til
bygningsreglementet, (BR-82). Vedrørende beregning af det støtteberettigede
etageareal henvises til bilag 5 til støttebekendtgørelsen. For ældreboliger
gælder for beregning af støtteberettiget areal Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af bruttoetagearealet i
henhold til boligstøtteloven. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige
afgørelse vedr. beregning af det støtteberettigede areal.
9.2. Førsynsrapport ved ombygning af eller tilbygning til en
eksisterende bygning
I forbindelse med en ombygning eller en tilbygning til en eksisterende
ejendom, som er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b, stk.3, skal
bygherren lade udføre et førsyn inden ansøgning om offentlig støtte til
projektet.
En sagkyndig, der har byggeteknisk sagkundskab og erfaring fra
byggepraksis, skal foretage førsynet og udarbejde en rapport, som indeholder
en beskrivelse af den foretagne gennemgang af bygningen samt en opgørelse
over eventuelt konstaterede skader eller tegn på skader. Rapporten skal
endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af bygningens tilstand og
egnethed for den påtænkte ombygning.
Den sagkyndige må ikke have medvirket ved den pågældende bygnings
opførelse, drift eller vedligeholdelse og må heller ikke medvirke ved
projektets gennemførelse.
Rapporten indsendes til kommunalbestyrelsens vurdering senest samtidig med
indsendelse af ansøgning om offentlig støtte.
Kommunalbestyrelsen afgør på baggrund af en vurdering af rapporten, jf.
støttebekendtgørelsens § 26, stk. 2, om bygningen er egnet til formålet.
Skønner kommunalbestyrelsen ikke, at bygningen er egnet, kan projektet ikke
gennemføres.
Reglerne om førsyn er nærmere uddybet i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.
477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og
tilbygning til en eksisterende bygning mv. Bekendtgørelsen er medtaget som
bilag 2.
Ved renovering af ungdomsboliger efter § 73 b i boligbyggeriloven skal der
fremlægges en rapport for bygningsgennemgangen (førsyn). De nærmere regler om
førsyn er beskrevet i
§ 29, stk. 1, nr. 3, i støttebekendtgørelsen.
9.3. Boligsammensætning
Ud fra en vurdering af det lokale boligbehov, tager kommunalbestyrelsen
stilling til boligsammensætning, etageareal og antallet af beboelsesrum for
de enkelte projekter. Boligsituationen, herunder udlejningssituationen i
kommunen, må nøje undersøges og indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af
hvilke boligtyper og hvilke boligstørrelser, der er behov for.
For at undgå, at der sker en udbygning af det støttede byggeri, som der
ikke er efterspørgsel efter, og som giver sig udslag i
udlejningsvanskeligheder, skal kommunalbestyrelsen løbende følge
udlejningssituationen og efterspørgslen efter boliger.
9.4. Erhvervsarealer
Ingen af boligtyperne kan indeholde erhvervsarealer, dvs. butiks-, kontor-
eller værkstedslokaler.
Ønskes der indrettet erhvervslokaler i forbindelse med bebyggelsen, skal
der ske en ejerlejlighedsopdeling eller en matrikulær udstykning uanset
erhvervsarealets størrelse. Ved ejerlejlighedsopdeling sker der en opdeling i
en beboelsesejerlejlighed, der ikke kan videreopdeles, og en eller flere
erhvervslejligheder.
Der kan, jf. støttebekendtgørelsens § 10, stk. 5, ikke ydes offentlig
støtte til erhvervsarealer.
Om lokaler, der anvendes til ikke-beboelse, f.eks. kontorlokaler for
ejendomsfunktionærer henvises til kapitel 7.
10. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner,
5-års eftersyn og skadedækning
Byggestyrelsen, nu Bygge- og Boligstyrelsen, har i egen publikationsserie
udgivet bl.a. følgende:
1992 Pris og Tid
1983 Bygherrevejledning
1985 Vejledning om vinterbyggeri
1987 Basisbetonbeskrivelse for bygningskonstruktioner
1987 Kvalitetssikring
1990 Vejledning om 5-års eftersyn
1990 Vejledning om bygningsdrift
1990 Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige
bygge- og anlægsarbejder
Disse publikationer uddyber nærmere de emner, der er omtalt i dette
afsnit. Publikationerne kan købes hos Statens Information, Postboks 1103,
1009 København K, tlf. 33 37 92 28.
10.1. Udbud
Som hovedregel skal alle arbejder udbydes i konkurrence efter
Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og
anlægsarbejder, som er medtaget som bilag 3. Dog gælder der særlige regler
for underhåndsbud, som fremgår af cirkulærets § 4, nr. 4. For privat
andelsboligbyggeri er der tillige fastsat særlige regler for byggeri i
bygherrens eget regie.
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at en bestemt udbudsform ønskes
anvendt. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan stille krav om,
at eget regie eller underhåndsbud ikke kan anvendes, selvom bygherren ellers
opfylder betingelserne for at udføre arbejde i eget regie eller anvende denne
udbudsform.
Alle aftaler om byggearbejder træffes på grundlag af »Almindelige
betingelser for arbejder og leverancer« (AB 92). Der kan kun blive tale
om fravigelser fra disse regler i tilfælde, hvor der måtte være en ganske
særlig begrundelse herfor. Endelig henledes opmærksomheden på EU's regler om
udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder, senest Rådets direktiv
93/37/EØF. EU-reglerne finder anvendelse, når den anslåede værdi af et
byggearbejde overstiger 5 mill. ECU - ca. 40. mill. kr. - uden moms. Der
henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning fra 1990 om EF's regler for
udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder Tilsvarende gælder
»Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i
totalentreprise« (ABT 93).
Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at udbudsreglerne er overholdt.
Det er således et vilkår for tilsagn om støtte, at bygherren benytter et
særligt skema udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen (skema U) til
kommunalbestyrelsens kontrol af udbudsreglernes overholdelse. Skema U skal
indsendes til kommunalbestyrelsen samtidig med bygherrens ansøgning om
godkendelse af en endelig anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.
Skema U med tilhørende vejledning er medtaget som bilag 4 til denne
vejledning.
10.1.1. Underhåndsbud
I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen godkende, at arbejderne
ikke udbydes, og at der i stedet antages et underhåndsbud. Reglerne om
underhåndsbud findes i kapitel 8 i støttebekendtgørelsen. Der er tale om en
udtømmende beskrivelse af de tilfælde, hvor udbudscirkulærets § 4, nr. 4 kan
fraviges.
Det er som hovedregel en betingelse for indhentelse af underhåndsbud, at
alt arbejde, som den entreprenør - der får arbejdet overdraget på grundlag af
et underhåndsbud - ikke selv udfører, bliver udbudt i underentrepriser i
konkurrence (licitation). Det er endvidere en betingelse, at mindst 60 pct.
af byggearbejderne (beregnet på grundlag af de anslåede samlede
entreprenørudgifter) udbydes i sådanne underentrepriser. Denne hovedregel kan
dog fraviges ved fortsættelsesarbejder efter støttebekendtgørelsens § 30,
stk. 2.
Ved etablering af støttede boliger er der således typisk kun 3 tilfælde,
hvor der kan blive tale om at godkende underhåndsbud, idet tilfældene i
udbudscirkulærets § 4, nr. 1-3, kun helt undtagelsesvis vil kunne finde
anvendelse ved opførelse af støttet byggeri. De 3 tilfælde, hvor
underhåndsbud kan godkendes, er
* fortsættelsesarbejder, jf. støttebekendtgørelsens § 30, stk. 2,
* forsøg, jf. støttebekendtgørelsens § 30, stk. 3,
* større byggesager med særlige planlægningsopgaver mv., jf.
støttebekendtgørelsens § 30, stk. 4.
I forbindelse med tilsagn til renoveringsarbejder efter § 73 b, kan der
herudover, jf. støttebekendtgørelsens § 30, stk. 5, være tale om at acceptere
underhåndsbud ved udførelse af nødvendige arbejder, der ikke kan udsættes af
sikkerhedsmæssige grunde.
For fortsættelsesarbejder gælder det særlige forhold, at en
entreprenør, der allerede er i gang f.eks. med første etape af et byggeri,
kan fortsætte, uden at arbejderne helt eller delvist udbydes i konkurrence.
Det er ikke nødvendigt, at der er tale om etaper af samme type af støttet
byggeri. Det fortsættende byggeri kan udføres som en anden boligtype, f.eks.
kan almennyttigt boligbyggeri afløses af ældreboliger eller andelsboliger.
Det afgørende er, at byggepladsen ikke er forladt af den entreprenør, som er
i gang med at udføre byggearbejderne. Dette skyldes, at der herved opnås den
største besparelse ved etablering af byggeplads mv.
Kommunalbestyrelsen kan ved fortsættelsesarbejder tillade, at samtlige
arbejder udføres som underhåndsbud.
Ved forsøg, produktudvikling og udviklingsprojekter kan
kommunalbestyrelsen tillade, at de byggearbejder, der indeholder elementer af
forsøg eller produktudvikling udbydes i underhåndsbud. Kommunalbestyrelsen
kan tillade underhåndsbud ved forsøg mv., selv om der ikke ydes tilskud til
projektet.
Underhåndsbud kan dog kun tillades, hvis betingelserne for at opnå tilskud
efter reglerne i støttebekendtgørelsens kapitel 2 er opfyldt, og bygherren
har indhentet en erklæring fra Bygge- og Boligstyrelsen om, at betingelserne
for at opnå støtte er til stede. En betingelse herfor vil være, at styrelsen
finder, at der er tale om et betydeligt udviklingspotentiale, og at bygherren
opfylder de krav, styrelsen i den konkrete sag har stillet til en
afrapportering af forsøget. Anmodning indsendes gennem kommunalbestyrelsen.
De arbejder, der ikke omfattes af erklæringen, skal udbydes i konkurrence
efter reglerne i udbudscirkulæret.
Også arbejder i større byggesager, hvor bygherren eller entreprenøren
påtager sig helt særlige opgaver i forbindelse med planlægning og
gennemførelse af byggeriet kan tillades gennemført med indhentning af
underhåndsbud. Det kan til eksempel dreje sig om planlægning af nye
byområder. Det skal understreges, at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at
entreprenøren kan godtgøre, at de påtagne arbejder indebærer en betydelig
økonomisk risiko, og at byggeriets realisering beror på helt ekstraordinære
planforhold, herunder afgørende usikkerheder om grundens fremtidige
anvendelse.
Ved nødvendige arbejder , som ikke har kunnet udsættes af
sikkerhedsmæssige grunde, vil det ofte være påkrævet, at disse udføres
hurtigt og af håndværkere, som umiddelbart kan gå i gang hermed. Som
eksempler herpå kan nævnes afværgeforanstaltninger som følge af
nedstyrtningsfare, eller arbejder der skal hindre yderligere ødelæggelse af
bygningsdele f.eks. ved vandindtrængen. Samtlige sådanne arbejder kan
godkendes som underhåndsbud.
10.1.2. Byggeri i bygherrens eget regie
For privat andelsboligbyggeri kan kommunalbestyrelsen acceptere, at
byggeriet udføres helt eller delvist i bygherrens eget regie. Reglerne herfor
er omtalt i § 31 i støttebekendtgørelsen.
Byggeri i bygherrens eget regie forudsætter, at bygherren (modtageren af
støttetilsagnet) skal have egne ansatte, som kan udføre de pågældende
arbejder. Det er ikke tilstrækkeligt, at bygherren antager medarbejdere, som
er faglærte inden for andre fag end dem, som hans ansatte i forvejen udfører,
til at udføre arbejderne i forbindelse med et konkret projekt.
Ved byggeri i bygherrens eget regie sker der ikke udbud af de arbejder,
som bygherrens egne ansatte kan udføre.
Selvom bygherren har mulighed for at udføre arbejder i eget regie, kan
kommunalbestyrelsen altid kræve, at samtlige arbejder udbydes i konkurrence.
Dette skal ses i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om
arbejderne udføres billigere ved at tillade eget regie, end hvis de udbydes.
10.2. Fast pris og tid
For alle arbejder, der udbydes i konkurrence gælder, at der ved indgåelse
af entrepriseaftaler aftales en fast pris og tid efter Bygge- og
Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på
bygge- og anlægsarbejder. Dette cirkulære er medtaget som bilag 5.
Det vejledende rammebeløb forudsætter, at byggeriets anskaffelsessum er
baseret på priser, der er faste i et år fra tilbudsdagen. Tilbudsdagen bør
derfor ligge så tæt på byggeriets forventede påbegyndelse som muligt.
Byggearbejderne må dog ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsens endelige
godkendelse foreligger.
10.3. Vinterbyggeri
Udgifter til overenskomstmæssige vinterforanstaltninger skal være
indeholdt i tilbudssummerne. Se nærmere herom i Byggestyrelsens
bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden, der
er medtaget som bilag 6.
Også udgifter til såkaldte »særlige vinterforanstaltninger« skal
kunne indeholdes i den af rammebeløbet betingede anskaffelsessum.
Omkring godkendelse af dokumenterede merudgifter til
vinterforanstaltninger i ganske særlige situationer henvises til kapitel 8.2.
10.4. Ansvar
For ansvarsforhold ved byggearbejderne gælder et 5-årigt entreprenøransvar
for mangler og en byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar for mangler. Efter
Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. december 1993 ophæves
ansvarscirkulæret (Byggestyrelsens cirkulære nr. 91 af 25. juni 1986), når
arbejderne udbydes efter AB 92. Dette gælder fra 1. januar 1994.
Cirkulæreskrivelsen er medtaget som bilag 7.
Bygherren i entrepriseaftaler forpligter entreprenøren til at sikre, at
byggeleveranceklausulen indgår i entreprenørens og dennes underentreprenørers
aftaler om leverancer til entreprisens udførelse.
Ved bygherreleverancer påhviler det bygherren at få leveranceklausulen
indføjet i leveranceaftalen.
Selvom ansvarscirkulæret er ophævet, kan formuleringen af
byggeleveranceklausulen i cirkulæretekstens §§ 2 og 6 fortsat anvendes.
10.5. Kvalitetssikring
For byggearbejderne gælder Byggestyrelsens cirkulære af
12. november 1986 om kvalitetssikring af
byggearbejder, der er medtaget som bilag 8.
Bygherren skal ifølge cirkulæret sikre, at det færdige byggeri opnår den
tilsigtede kvalitet ved at stille de nødvendige krav om kvalitetssikring til
rådgivere og entreprenører.
Efter cirkulærets § 6 skal bygherren til sikring af kontraktsmæssige
ydelser i form af en kontrolplan fastsætte nærmere bestemmelser om
dokumentationen for de anvendte materialer, som entreprenørerne skal afgive
under arbejdet og ved dettes afslutning.
Kravene til entreprenørerne skal fremgå af udbudsmaterialet.
Dokumentationen skal have et sådant omfang, at den kan indgå i udarbejdelse
af driftsplaner.
10.6. Brug af beton
Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton, der er
medtaget som bilag 9, gælder for byggearbejderne.
Efter cirkulæret skal bygherren forpligte sine rådgivere og entreprenører
til at lægge basisbetonbeskrivelsen (BBB) til grund ved projekteringen og
udførelsen af betonarbejder.
BBB er et led i byggeriets kvalitetssikring. Beskrivelsen skal sikre
forsvarlig holdbarhed i beton, der anvendes i byggeriet, hvad enten det sker
i form af betonelementer, fabriksblandet beton eller beton fremstillet på
byggepladsen.
10.7. Bygningsdrift
Som følge af indsatsen for at sikre byggeriet under opførelse gælder
bestemmelserne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli
1990 om bygningsdrift, der er medtaget som bilag 10.
Når byggeriet er afleveret, og der er gennemført afleverings- og
overtagelsesforretning, må der antages at være tale om begrænsede former for
svigt i byggeriet. Dette resultat følges op af nogle overordnede krav til
driften af byggeriet.
Det afgørende er, at der udarbejdes planer for driften, og at disse planer
efterleves af bygningsejeren.
Kommunalbestyrelsen skal særligt ved private andelsboliger, hvor bygherren
er en anden end andelsboligforeningen bestående af de kommende beboere, påse,
at der foreligger driftsplaner, inden den endelige anskaffelsessum godkendes.
10.8. 5-års eftersyn
De regler, der er omtalt ovenfor om ansvarsforhold ved byggearbejder,
indebærer, at entreprenørers, leverandørers og rådgiveres ansvar udløber
efter en 5 årig periode.
Byggeskadefonden kan som hovedregel ikke efter ansvarsperiodens udløb gøre
regres gældende overfor den ansvarlige.
For at sikre fonden, at bygningen ikke lider af væsentlige skader inden
regresmuligheden ophører, gennemføres et 5-års eftersyn efter reglerne i
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års
eftersyn, der er medtaget som bilag 11.
Renoveringsarbejder i ungdomsboliger med støtte efter boligbyggerilovens §
73 b er ikke omfattet af Byggeskadefonden. Der skal derfor i
anskaffelsessummen afsættes et beløb på 0,5 pct. af den ved påbegyndelsen
godkendte anskaffelsessum til dækning af et 5 års eftersyn, jf.
støttebekendtgørelsens § 13, stk. 2.
10.9. Skadedækning fra Byggeskadefonden
I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 677 af 7. oktober 1991 om
skadedækning fra Byggeskadefonden, der er medtaget som bilag 12, fastsættes
overordnede regler for fondens dækning af skader.
Byggeskadefonden er etableret som en forsikringslignende ordning. Dette
indebærer, at en bygningsejer har et retskrav på dækning af 95 pct. af
udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden dækker efter nærmere fastsatte
regler, når bygningsejeren har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger
en dækningsberettiget byggeskade. Dette gælder også, selvom skaden indtræder
i den periode, hvor entreprenørens ansvar fortsat løber. I disse tilfælde har
Byggeskadefonden regres mod entreprenøren, leverandøren eller rådgiveren.
Efter AB 92 er mangelsafhjælpningsperioden 5 år. Inden for denne periode
skal bygningsejeren først søge byggeskaden udbedret efter reglerne i AB 92.
11. Støtteprocedure
11.1. Almindelige bestemmelser
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sagsbehandlingen:
* stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn,
* meddele støttetilsagn,
* godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igang- sætning, samt
* godkende den endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.
Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at opførelse,
finansiering og senere drift af boligerne sker i overensstemmelse med
boligbyggeriloven og ældreboligloven samt de bekendtgørelser, cirkulærer mv.,
der er udstedt i medfør heraf.
Det tilsyn, der udføres med byggeriets gennemførelse, fastsættes af
kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.
11.2. Ansøgning om støtte. (skema A)
Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om offentlig støtte efter at have
vurderet og taget stilling til de enkelte projekter.
Det er oplysningerne i ansøgningsmaterialet på tidspunktet for
fremsendelse af ansøgningen, der danner grundlag for kommunalbestyrelsens
stillingtagen til, om støtte kan ydes.
Bygherren må derfor være omhyggelig med udarbejdelse og tilvejebringelse
af alle nødvendige oplysninger. Bygherren må på så tidligt et tidspunkt som
muligt i planlægningsfasen søge kontakt med kommunen med henblik på at opnå
kommunens tilkendegivelse af, om det påtænkte projekt i princippet kan
godkendes.
11.2.1. Ansøgningsmateriale
Kommunalbestyrelsen skal ved behandling af støtteansøgningen påse og
foretage en vurdering af, om projektet opfylder kravene for at opnå støtte
efter gældende regler. Til brug for ansøgning om offentlig støtte har Bygge-
og Boligstyrelsen udarbejdet særligt skemamateriale (skema A,B,C af januar
1994 og skema U), som kan anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens
sagsbehandling.
Skemamaterialet kan købes hos Statens Information, Nørre Farimagsgade 65,
Postboks 1103, 1364 København K., tlf. 33-379228. Skemamaterialet bestående
af skema A,B,C (ansøgningsskema/indtastningsbilag) og tilhørende vejledning
har blanket nr. BO 19, se bilag 13 og bilag 14.
11.2.2. Særlige vilkår
Kommunen bør overveje, om den konkrete støttesag giver anledning til, at
der stilles særlige vilkår.
Ønsker kommunen, at der stilles sådanne særlige vilkår, skal de stilles på
et så tidligt tidspunkt i støttesagens forløb som overhovedet muligt og
senest samtidig med tilsagnet.
Dette skyldes, at en lang række af de vilkår, som kan komme på tale, enten
er omkostningskrævende for bygherren eller på anden måde får indflydelse på
det projekt, som bygherren skal forberede med henblik på en senere
godkendelse. Adgangen til at stille sådanne særlige vilkår findes i § 27 i
støttebekendtgørelsen.
På grundlag af denne bestemmelse kan stilles alle relevante vilkår, som
ikke strider mod boligbyggerilovens, ældreboliglovens, støttebekendtgørelsens
eller de dertil knyttede cirkulærers ufravigelige indhold, eller lovgivningen
i øvrigt. De stillede vilkår skal endvidere være i overensstemmelse med
lokalplanen for området (den vedtagne eller den i forslag foreliggende).
Kommunen kan fravige de særlige vilkår, som den selv har stillet. Der kan
dog ikke ske en fravigelse af bestemmelserne i støttebekendtgørelsen og i
boligbyggeriloven, som er ufravigelige.
Kommunalbestyrelsen vurderer, hvorledes en hensigtsmæssig fordeling af
byggearbejderne kan sikres ved at tilpasse tilsagnsgivningen til de lokale
beskæftigelsesforhold på bygge- og anlægsområdet. Kommunalbestyrelsen bør i
denne forbindelse tilrettelægge tilsagnsgivningen, således at byggeriet så
vidt muligt kan gennemføres som vinterbyggeri.
11.2.3. Tilsagn og vilkår
Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne tilsagn om ydelsesstøtte. På
egne vegne påtager kommunalbestyrelsen sig at yde et kommunalt
grundkapitallån, en kommunal garanti og betale en del af ydelsesstøtten eller
renterne på de optagne indekslån.
Efter støttebekendtgørelsens kapitel 7 stilles der krav til indholdet af
et tilsagn.
Kommunalbestyrelsen skal for at forpligte staten ved det afgivne tilsagn
opfylde de bestemmelser, som fremgår af kapitel 7 i støttebekendtgørelsen.
Kommunen påser herefter, at støttevilkårene, som er anført i kapitel 7 i
støttebekendtgørelsen og i bestemmelserne i boligbyggeriloven og
ældreboligloven er overholdt. Støttebetingelserne er beskrevet i kapitel 2,
6, 7, 9 og 10 i denne vejledning.
Når dette er sket, skal kommunalbestyrelse afgive et skriftligt tilsagn
med vilkår.
Dette tilsagn skal indeholde oplysning om projektets bygherre,
beliggenheden, antallet af boliger, størrelsen heraf (støtteberettiget
areal), oplysning om størrelsen af grundudgifter, håndværkerudgifter og
omkostninger. Tilsagnet skal ledsages af de vilkår, som fremgår af kapitel 7
i støttebekendtgørelsen. Tilsagnet kan udskrives fra BOSSINF, se nærmere
herom i brugervejledningen for BOSSINF-STB.
Ved tilsagn til ældreboliger, hvor kommunen er bygherre betragtes
tilsagnet som afgivet, når kommunalbestyrelsen har godkendt hovedlinierne i
projektet, herunder boligernes placering, antal boliger, om boligerne skal
have selvstændigt køkken, den skønnede anskaffelsessum opdelt i
grundudgifter, håndværkerudgifter og øvrige omkostninger. Endvidere skal
kommunalbestyrelsen have taget stilling til byggetid og forventet
igangsættelsestidspunkt.
11.2.4. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Efter § 5 i støttebekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen samtidig med,
at tilsagnet gives, indberette dette til BOSSINF. Samtidigheden er nødvendig
af hensyn til den finanslovsmæssige kontrol, og for at der kan tilvejebringes
den bedst mulige vurdering af de beskæftigelsesmæssige forhold inden for
byggesektoren og af konjunkturudviklingen.
Efter indberetning til BOSSINF kan Bygge- og Boligstyrelsen,
Boligselskabernes Landsbyggefond, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning, Byggeskadefonden og det långivende realkreditinstitut
trække de nødvendige oplysninger. Kommunalbestyrelsen skal specielt være
opmærksom på de konsekvenser, en manglende indberetning af et tilsagn har for
støttesagen. Der henvises her til støttebekendtgørelsens § 5, stk. 4-6.
11.3. Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse
På grundlag af oplysninger, som anført i skema B, skema U og det øvrige
materiale, som kommunalbestyrelsen har krævet, godkendes en anskaffelsessum
før påbegyndelsen.
Oplysningerne skal, jf. støttebekendtgørelsens § 32, være modtaget senest
9 måneder efter tilsagnet. I modsat fald bortfalder tilsagnet. Denne
tidsfrist kan ikke forlænges. BOSSINF kan 3 uger før udløbet af de 9 måneder
udskrive en erindringsskrivelse til bygherren. Se nærmere herom i
brugervejledningen til BOSSINF-STB.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 33, stk. 1, ved
godkendelse af en anskaffelsessum inden påbegyndelse af byggeriet påse, at
betingelserne for at yde støtte og de stillede vilkår er opfyldte.
Til kontrol af udbudsreglernes overholdelse er udarbejdet det særlige
skema U, som udfyldes af bygherren og indsendes til kommunalbestyrelsen
samtidig med de øvrige oplysninger, kommunalbestyrelsen har forlangt (skema
B).
Kommunalbestyrelsen meddeler skriftligt bygherren, at anskaffelsessummen
før påbegyndelse er godkendt. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en
frist for byggeriets påbegyndelse. Byggeriet må ikke igangsættes, før
kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil. Der henvises til reglerne i
støttebekendtgørelsens § 34 og § 35. Godkendelsen kan udskrives fra BOSSINF.
Se nærmere herom i brugervejledningen til BOSSINF-STB.
Bygherren skal forud for byggeriets faktiske påbegyndelse give
kommunalbestyrelsen meddelse herom.
Støttebetingelserne er beskrevet i denne vejledning i kapitel 2, 6, 7, 9
og 10.
Ved renoveringsarbejder efter § 73 b i boligbyggeriloven vil godkendelse
af anskaffelsessummen før påbegyndelse, der indebærer overskridelser med mere
end 15 pct. i forhold til tilsagnsbeløbet, kræve en fornyet godkendelse af de
beboerdemokratiske organer. Der henvises til støttebekendtgørelsens § 33,
stk. 2.
11.3.1. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Når anskaffelsessummen før påbegyndelse er godkendt (skema B), skal der
samtidig ske indberetning til BOSSINF. Indberetningen af skema B er en
betingelse for, at det långivende realkreditinstitut, Boligselskabernes
Landsbyggefond og Hypotekbanken kan medvirke i den fortsatte støtteprocedure.
11.4. Byggeriets igangsætning og gennemførelse
Under byggeriets gennemførelse fører kommunen tilsyn med, at vilkårene for
støtten overholdes.
Kommunalbestyrelsen kan f.eks. kræve, at referater af byggemøder
fremsendes til kommunen, eller lade byggeriet besigtige f.eks. af teknisk
forvaltning.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. støttebekendtgørelsens § 37, stk. 1, ikke i
forbindelse med byggeriets gennemførelse stille betingelser, der medfører
merudgifter. Særlige vilkår skal senest stilles samtidig med tilsagnet, og
krav i forbindelse med igangsætningen senest samtidig med godkendelsen af
projektet og anskaffelsessummen inden byggeriets igangsætning.
Væsentlige projektændringer efter byggeriets igangsætning skal, jf.
støttebekendtgørelsens § 37, stk. 1, godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved
renovationsarbejder i ungdomsboliger vil en godkendelse som anført under
afsnit 11.3. kunne forudsætte en fornyet forelæggelse for beboerne.
11.5. Byggeriets afslutning
11.5.1. Byggeregnskab
Kommunalbestyrelsen godkender på grundlag af oplysninger, som anført i
skema C og de af kommunalbestyrelsen forlangte bilag, et byggeregnskab over
den endelige anskaffelsessum ved byggeriets afslutning.
Byggeregnskabet fremsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter
skæringsdagen, jf. støttebekendtgørelsens § 39. For renovationsarbejder
fremsendes byggeregnskabet snarest muligt efter byggearbejdernes
færdiggørelse. Kommunalbestyrelsen tager herefter stilling til, om regnskabet
kan godkendes.
Byggeregnskaber skal, jf. støttebekendtgørelsens § 39, stk. 4, være
underskrevet af den registrerede eller statsautoriserede revisor, som har
revideret regnskabet. For ældreboliger gælder der særlige regler om
anvendelse af den kommunale revision, jf. ældreboliglovens § 23.
Ved revisors underskrift bekræftes ved aflæggelse af byggeregnskabet, at
der er afholdt udgifter svarende til regnskabets enkelte poster. Det er ikke
tilstrækkeligt, at revisor bekræftr, at bygherrens beregning af posterne er i
overensstemmelse med de gældende støtteregler. Det forudsættes, at revisor
har foretaget en bilagsgennemgang i overensstemmelse med god regnskabsskik.
Bygherren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige
oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske forhold.
Kommunalbestyrelsen påser, at de stillede vilkår, herunder de særlige
vilkår og krav, som kommunalbestyrelsen måtte have stillet for støtten, er
overholdt.
Finder kommunalbestyrelsen, at byggeregnskabet opfylder kravene og
vilkårene for offentlig støtte, godkender kommunalbestyrelsen det endelige
byggeregnskab, herunder størrelsen af kommunalbestyrelsens lån, ydelsesstøtte
og garanti.
Kommunalbestyrelsen kan godkende en højere anskaffelsessum end den, den
statslige ydelsesstøtte bliver beregnet på grundlag af.
Kommunalbestyrelsen meddeler skriftligt bygherren, hvilken
anskaffelsessum, der vil kunne godkendes, jf. støttebekendtgørelsens § 40.
Godkendelsesskrivelsen kan udskrives fra BOSSINF. Se nærmere herom i
brugervejledningen til BOSSINF-STB.
For almennyttige boliger, ældreboliger og ungdomsboliger skal der, når
byggeudgifterne er opgjort endeligt og den endelige finansiering er
tilendebragt, ske en godkendelse af lejen ved ibrugtagelse. Der kan foretages
en foreløbig godkendelse af denne leje. Lejen godkendes på grundlag af et
driftsbudget.
11.5.2. Merudgifter
Merudgifter i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen
godkendte før byggeriets igangsætning, og som efter kommunalbestyrelsens
vurdering skyldes en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggearbejderne og
merudgifter, som kunne eller burde have været forudset af bygherren på
tidspunktet for byggeriets igangsætning, kan ikke godkendes medtaget i
byggeregnskabet.
Det er en forudsætning for godkendelse af uforudseelige udgifter, at
udgifterne kan anses for værende uforudseelige for bygherren på
igangsætningstidspunktet.
Merudgifter, som følge af kritisable dispositioner eller udvist
forsømmelse fra bestyrelsens eller bygherrens/forretningsførerens side vil
kunne medføre erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige
regler. Herudover vil byggesagshonoraret og/eller boligselskabets frie
egenkapital (arbejdskapitalen) efter en konkret vurdering kunne anvendes til
dækning af udgiften.
Mindreudgifter i forhold til poster i den anskaffelsessum, der er godkendt
ved byggeriets igangsætning, kan kompensere merudgifter for andre arbejder.
Det er en forudsætning, at de pågældende arbejder er omfattet af tilsagnet.
11.5.3. Private andelsboliger
Kommende beboere af private andelsboliger har krav på at se
baggrundsmaterialet for byggeregnskabet, inden kommunalbestyrelsen foretager
den endelige godkendelse. De kommende andelshavere opnår derved en
medindflydelse på andelsboligprojektet ved at kunne kommentere
byggeregnskabet, inden kommunalbestyrelsen træffer endelig afgørelse. Der er
i støttebekendtgørelsens § 39, stk. 7-9, fastsat særlige regler for
kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeregnskabet for private
andelsboligforeninger.
For private andelsboliger, der opføres af andre end en
andelsboligforening, skal der foretages en overtagelsesforretning.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille krav om, at indskuddet ikke
frigives, hvis byggeriet ikke er udført i den kvalitet, som
kommunalbestyrelsen har godkendt, herunder hvis der er mangler ved byggeriet,
der endnu ikke er udbedret.
Kommunalbestyrelsen skal påse, at det indskud andelshaverne har indbetalt
på en særlig konto i et pengeinstitut først udbetales til bygherren, når
kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og
når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere inden frigivelsen af andelshavernes
indskud til bygherren påse, at bidraget til byggeskadefonden og
promillegebyret til staten er betalt rettidigt eller med vedhængende
morarenter, samt at beløbene er korrekte.
For byggeri opført helt eller delvist i bygherrens eget regie skal
kommunalbestyrelsen påse, at der foreligger dokumentation for bygherrens
timeforbrug for udførelsen af egne arbejder, det vil sige, at kommunen skal
se dokumentation for, at egne arbejder som minimum er opgjort i
overensstemmelse med sædvanlige regler for udførelse af entrepriser. Der
henvises til støttebekendtgørelsens § 31, stk. 2.
11.5.4. Afsatte beløb
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at beløb afsættes til senere afholdelse.
Dokumentation for afholdelse af de pågældende udgifter skal være indsendt til
kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse.
Denne frist kan forlænges af kommunalbestyrelsen.
I det omfang afsatte beløb ikke anvendes eller ikke anvendes fuldt ud,
eller såfremt dokumentation for beløbets afholdelse ikke foreligger, skal der
ske nedsættelse af anskaffelsessummen.
Når bygherren har dokumenteret, at de afsatte beløb er afholdt, kvitteres
overfor bygherren. Reglerne om afsatte beløb er fastsat i
støttebekendtgørelsens § 39, stk. 5. Kvitteringsskrivelse kan udskrives fra
BOSSINF. Se nærmere herom i brugervejledningen til BOSSINF-STB.
11.5.5. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Kommunalbestyrelsen skal, jf. støttebekendtgørelsens § 40 samtidig
med byggeregnskabets godkendelse foretage en indberetning til BOSDSINF,
(skema C).
Indeholder godkendelsen af byggeregnskabet afsatte beløb, foretages også
en endelig indberetning til BOSSINF, når er foreligger dokumentation for
afholdelsen af de afsatte beløb.
12. Skemaer til brug for sagsbehandlingen
12.1. Skema ABC og vejledning hertil
Til brug for indtastningen til BOSSINF kan anvendes Bygge- og
Boligstyrelsens skema A,B,C af januar 1994 med tilhørende vejledning, jf.
ovenfor under afsnit 11.2.1. En brugervejledning til BOSSINF, som nærmere
forklarer, hvorledes kommunen foretager indberetningen, er under
udarbejdelse. Det samme gælder de brevfunktioner, der er nævnt i afsnit
11.2.3, 11.3 og 11.5.1.
13. Kommunalbestyrelsen øverste administrative
myndighed
Med udlægningen af den konkrete støttesagsbehandling til
kommunalbestyrelserne er det samtidig fastsat, at kommunalbestyrelsens
afgørelser vedrørende tilsagn ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Dette indebærer, at en eventuel prøvelse af kommunalbestyrelsens
afgørelser må foretages af domstolene. Bygge- og Boligstyrelsen vil således
ikke kunne ændre de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet
vedrørende f.eks. byggeriets udformning og godkendelse af byggeregnskabet.
Der henvises til boligbyggerilovens § 48, stk. 6, § 6, stk. 8, og § 67, stk.
11 og ældrelovens § 23, stk. 5.
14. Overgangsregler mv.
De regler om udlægning af støttesagsbehandlingen af de konkrete sager til
kommunalbestyrelserne, der trådte i kraft den 1. januar 1992, finder fortsat
anvendelse for de tilsagn, som er givet fra denne dato og indtil den 31.
december 1993.
For projekter, der har fået tilsagn før den 1. januar 1992, men hvor
påbegyndelsen eller byggeregnskabet endnu ikke er godkendt, overlades det til
kommunalbestyrelsen at godkende projektet inden påbegyndelse samt at godkende
byggeregnskabet. Godkendelsen skal ske efter de regler, som var gældende, da
projektet fik tilsagn. Dette indebærer, at bygherren skal indsende
oplysninger og skemamateriale til kommunalbestyrelsen i henhold til de
regler, der var gældende på tilsagntidspunktet. For projekter, der har fået
tilsagn før den 1. januar 1992, men hvor påbegyndelse eller byggeregnskabet
endnu ikke er godkendt, overlades det til kommunalbestyrelsen at godkende
projektet inden påbegyndelse samt at godkende byggeregnskabet. Grundlaget,
hvorpå godkendelsen af projektet før påbegyndelse samt godkendelse af
byggeregnskabet skal ske, er det, som var gældende, da projektet fik tilsagn.
Kommunalbestyrelsen indsender dog som hidtil de af kommunalbestyrelsen
godkendte skemaer vedrørende byggeriets påbegyndelse og afslutning til Bygge-
og Boligstyrelsen (skema 2 og 3 eller PÅ- og AF-skema).
I forbindelse med godkendelse af projektet vedrørende almennyttige
boliger, private andelsboliger og ungdomsboliger før påbegyndelse kan
kommunalbestyrelsen dog kun godkende merudgifter til udfyldningsprojekter og
til energibesparende foranstaltninger på indtil 10 pct. af den af
rammebeløbet betingede anskaffelsessum. Dette svarer til styrelsens daværende
praksis.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens adgang til at godkende
overskridelser i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet forudsættes,
at kommunalbestyrelsen følger samme restriktive praksis, som styrelsen hidtil
har udvist.
Er det nødvendigt at ændre et projekt, hvortil styrelsen før 1. januar
1992, eller kommunalbestyrelsen før 1. januar 1994 har givet tilsagn, således
at der sker en udvidelse af boligantallet - for ungdomsboliger: antallet af
værelsesenheder, og for renoveringer af ungdomsboliger: antallet af
værelsesenheder, og for renoveringer af ungdomsboliger: beløb - skal der
gives et nyt tilsagn til udvidelsen. Tilsagnet gives på baggrund af
oplysninger og skemamateriale i henhold til de nu gældende regler.
Dette indebærer, at for den del af projektet, der svarer til det antal
boliger/værelsesenheder/renoveringsbeløb, der har fået tilsagn før 1. januar
1994, finder de regler, der gjaldt på tilsagnstidspunktet, anvendelse. Mens
der for udvidelsen gælder de på tilsagnstidspunktet for udvidelsen gældende
regler. Tilsagnet skal indberettes til BOSSINF som et mertilsagnsprojekt.
Der henvises til § 47 i støttebekendtgørelsen.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 21. januar
1994.
Rud Werborg
Vibeke Køie
(* 1) Bilag 1: Bek. 617 af 8. juli 1992 om beregning af
boligens
bruttoareal i henhold til boligstøtteloven.
Bilag 2: Bek. nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved
ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v.
Bilag 3: Cir. nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og
anlægsarbejder.
Bilag 5: Cir. nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og
anlægsarbejder m.v.
Bilag 6: Bek. nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden.
Bilag 7: Cis. nr. 245 af 27. december 1993 om ophævelse af cirkulære nr.
91 af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder.
Bilag 8: Cir. nr. 166 af 12. november 1986 om kvalitetssikring af
byggearbejder.
Bilag 9: Cir. nr. 2 af 6. januar 1987 om brug af beton
(Basisbetonbeskrivelsen).
Bilag 10: Bek. nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift.
Bilag 11: Bek. nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn.
Bilag 12: Bek nr. 677 af 7. oktober 1991 om skadedækning fra
Byggeskadefonden.
Bilag 15: Bek. nr. 985 af 14. december 1993 om støttet byggeri.
(* 1) Ovenstående bilag er udeladt her, da retsforskrifterne har været
offentliggjort i Lovtidende A og Ministerialtidende samt forefindes i
Retsinformation.
Bilag 4: Skema U - Udbud af arbejder og leverancer i offentligt støttet
byggeri.
Bilag 13: Støttet boligbyggeri
Bilag 14: Støttet boligbyggeri
Vejledning til skema
Officielle noter
(* 1) Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af 29. november 1991 om
offentligt støttet byggeri efter lov om boligbyggeri har været offentliggjort
i Ministerialtidende og har nr. 202 samt forefindes i Retsinformation.
Lignende dokumenter
- Vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v. Retsinformation · 24. september 1997
- 1995 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. Retsinformation · 23. maj 1996
- 1985 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI) Retsinformation · 29. oktober 1997
- 1997 LSF 48 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. (VIDEREFØRSEL AF BEBOERRÅDGIVERORDNINGEN) Retsinformation · 17. december 1997