Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om salg af almene familieboliger

Gældende VEJ nr 72 af 03/10/2006VejledningSocial- og Boligministeriet11. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om salg af almene

familieboliger

Indledning

I denne vejledning gives en beskrivelse af reglerne for salg af

almene familieboliger som ejerboliger efter kapitel 5 a i almenboligloven.

Reglerne omfatter dels en midlertidig forsøgsordning, som gælder fra den 1.

januar 2005 til udgangen af 2007, dels en permanent salgsordning.

Reglerne for salg af almene familieboliger som ejerbolig er på

en lang række områder ens for de to salgsordninger, da ethvert salg af almene

boliger i vidt omfang kræver en særlig procedure for at sikre en rimelig

balance mellem hensynet til mulige købere og til boligorganisationen.

Hensigten med reglerne er at give lejerne et valg mellem ejer-

og lejerboliger og at skabe mulighed for blandede ejerformer og dermed sikre

en

mere varieret beboersammensætning i almene boligområder.

Socialministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 1436 af 14.

december 2005 om salg af almene familieboliger, der fastsætter nærmere regler

for begge ordninger, og som i det følgende omtales som »bekendtgørelsen«.

Når der i det følgende henvises til »loven«, menes der

almenboligloven.

Vejledningen afløser vejledning nr. 132 af 21. december 2004 om

forsøg med salg af almene familieboliger

Forsøg med salg (midlertidig ordning)

1.

Reglerne for

forsøgsordningen med salg af almene familieboliger blev indført i

almenboligloven med lov nr. 485 af 9. juni 2004 (forsøg med salg af almene

familieboliger).

Loven trådte i kraft i sin helhed den 1. januar 2005. De

bestemmelser, der vedrører kommuners og boligorganisationers ansøgning og

Læs alt

Socialministeriets godkendelse af forsøg med salg, trådte dog allerede i

kraft

den 1. juli 2004.

Forsøgsordningen er tilrettelagt sådan, at

–

kommunalbestyrelsen

eller boligorganisationen løbende kan ansøge Socialministeriet om salg

uafhængigt

af hinanden i en 3-årig forsøgsperiode,

–

afdelingsmødet skal

efterfølgende træffe en flertalsbeslutning om salg,

–

lejerne får mulighed

for at overtage deres almene bolig som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit

lån til finansiering af 30 pct. af købesummen fra Landsbyggefonden,

–

der kan ske salg af

ledige boliger under særlige betingelser, og

–

provenuet fra salget

indbetales til Landsbyggefonden og anvendes primært til nybyggeri.

Forsøgsordningen skal evalueres, og på denne baggrund skal der i

folketingsåret 2007-08 fremsættes forslag til revision af

forsøgsbestemmelserne. Beslutninger om salg i en afdeling gælder derfor kun

for

denne forsøgsperiode. Skulle forsøgsperioden blive forlænget, skal der

træffes

nye beslutninger om salg i kommunen eller boligorganisationen.

Salg i problemramte afdelinger (permanent

salgsordning)

2. Med lov nr. 1421

af 21. december 2005 (den almene sektors midler og indsatsen mod

ghettoisering)

er der indført en ny tidsubegrænset ordning med salg af almene familieboliger

i

problemramte afdelinger.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2006, hvorefter kommuner og

boligorganisationer kan ansøge Socialministeriet om salg. Reglerne for

forsøgsordningen gælder fortsat uden ændringer.

Den permanente ordning adskiller sig på nogle afgørende punkter

fra den midlertidige forsøgsordning ved at

–

ordningen kun gælder i

problemramte afdelinger,

–

kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen skal i fællesskab ansøge Socialministeriet om salg,

–

kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen kan aftale kriterier for, hvem der kan sælges til,

–

salg af ledige boliger

kan ske uden antalsmæssig begrænsning og uden forsøg på genudlejning, og

–

provenuet fra salg kan

helt eller delvist tillades anvendt til aktiviteter og initiativer omfattet

af

en helhedsplan i det boligområde, hvor de solgte boliger er beliggende.

Valg af ordning afhænger i høj grad af, om der er enighed mellem

kommunen og boligorganisationen om at ansøge Socialministeriet om salg, og om

baggrunden for ønsket om salg. Den nye permanente salgsordning er i højere

grad

end forsøgsordningen et redskab til at styrke indsatsen for at vende

udviklingen i de problemramte boligområder og styrke en forebyggende indsats

i

andre områder.

Der er medtaget en oversigt over forskelle på de to

salgsordninger i bilag 2 til denne vejledning.

Nedenfor beskrives reglerne for salg af almene boliger samlet,

idet forskelle mellem de to salgsordninger særlig fremhæves i de enkelte

afsnit.

Afsnit I

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationens

beslutning – ansøgning og godkendelse

Kapitel 1

Ansøgning om salg

3.

Salg af almene

boliger forudsætter altid en todelt beslutningsprocedure, hvor

kommunalbestyrelsen eller boligorganisationens øverste myndighed eller

parterne

i fællesskab træffer beslutning om at ansøge Socialministeriet om salg, og

hvor

lejerne på et afdelingsmøde efterfølgende træffer beslutning om, at lejerne

rent faktisk skal tilbydes køb af deres bolig.

Ansøgning og godkendelse af salg af almene boliger som

ejerboliger skal ske efter lovens §§ 75 a – 75 d, afhængig af om

det er

kommunalbestyrelsen, boligorganisationen eller parterne i fællesskab, der

ansøger Socialministeriet om salg, og om der ansøges som led i et forsøg.

Nedenfor i dette kapitel sondres mellem de fire forskellige

måder at ansøge Socialministeriet om salg. Det er navnlig her, der er

forskelle

mellem de to salgsordninger. Kapitlerne 2-7 omhandler betingelser for salg,

der

som udgangspunkt er ens, uanset efter hvilken bestemmelse §§ 75 a –

75 d,

der er ansøgt og godkendt forsøg efter.

Ansøgning efter lovens § 75 a (forsøg med salg

til lejerne)

4.

En kommune kan

efter lovens § 75 a ansøge Socialministeriet om forsøg med salg af

almene

boliger i en eller flere almene boligafdelinger, ligesom kommunen kan vælge

kun

at deltage med en del af boligerne i en afdeling, f.eks. en eller flere

boligblokke

eller en bestemt procentdel af boligerne. Bestemmelsen omfatter kun salg til

lejerne. Den enkelte kommune kan dermed tilpasse salget individuelt på

baggrund

af lokale forhold og set i lyset af kommunens boligsociale opgaver og

bypolitik. Boligorganisationen kan ikke modsætte sig kommunens beslutning om

at

ansøge om salg.

5.

Såfremt en kommune

får godkendt forsøg med salg til lejerne i en eller flere afdelinger, er det

en

betingelse for salg, at den enkelte afdeling efterfølgende træffer beslutning

om, at lejerne i afdelingen rent faktisk skal have mulighed for at overtage

deres

bolig. Dette sker gennem en flertalsbeslutning på et afdelingsmøde efter de

gældende regler, jf. kapitel 8.

Muligheden for at sælge til lejerne efter bestemmelsen gælder

fra den 1. januar 2005 til udgangen af 2007. Lejere, der ønsker at købe deres

bolig, skal således have meldt sig som købere inden udgangen af 2007.

Ansøgning efter lovens § 75 b (forsøg med salg

til lejerne)

6.

En

boligorganisation kan efter lovens § 75 b ligeledes vælge at ansøge

Socialministeriet om at deltage i forsøg med salg af almene boliger i en

eller

flere afdelinger, ligesom boligorganisationen kan vælge kun at deltage med en

del af boligerne i en afdeling. Bestemmelsen omfatter kun salg til lejerne.

Deltagelse sker på samme vilkår som en kommune og indtil udgangen af 2007.

Boligorganisationen kan deltage i forsøgsordningen uafhængigt af

kommunen. Det indebærer, at boligorganisationen kan ansøge om forsøg med salg

til lejerne i afdelinger, som er beliggende i kommuner, der selvstændigt

ansøger om salg, og i afdelinger beliggende i kommuner, der ikke søger om

salg.

Kommunen vil som udgangspunkt ikke kunne modsætte sig boligorganisationens

beslutning.

7.

Visse typer af

almene familieboliger kan dog kun omfattes af salg efter § 75 b, hvis

kommunalbestyrelsen godkender det, idet disse boliger primært er opført til

behovsbestemt udlejning, og muligheden for at købe disse boliger kan bevirke

et

uhensigtsmæssigt fald i antallet af egnede boliger i kommunen til den

omhandlede personkreds.

Der kræves efter § 75 b, stk. 3, kommunal godkendelse for

følgende familieboliger:

–

Boliger, hvori der er

etableret et kollektivt bofællesskab efter § 3, stk. 2, eller § 51, stk. 3,

idet disse bofællesskaber hovedsageligt er etableret for lejere med et

særligt

behov for at bo i den pågældende boform, f.eks. personer med psykiske

lidelser,

ældre, personer med handicap, senile, demente samt flygtninge i

integrationsfasen m.fl.

–

Boliger, hvori der er

etableret et kollektivt bofællesskab efter § 51 a, stk. 1, idet lejerne efter

denne bestemmelse som noget særligt har indflydelse på beboersammensætningen

i

bofællesskabet igennem den aftale, som kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen

skal indgå om, hvordan udlejningen finder sted. Denne indflydelse på

beboersammensætningen er et væsentligt element for bofællesskabets beståen.

–

Boliger, som ved

tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt ældre og

personer

med handicap (de klausulerede boliger), eller som med offentlig støtte efter

bistandsloven er indrettet til denne gruppe, jf. § 51, stk. 4, idet boligerne

i

denne henseende er at sidestille med almene ældreboliger.

–

Boliger etableret med

et bruttoetageareal større end 110 m2 for at kunne imødekomme fysiske og

tekniske rammer og indretning for en bestemt husstand, hvor mindst en person

har et fysisk handicap, som vanskeliggør, at personen kan bebo en traditionel

bolig, f.eks. en husstand med et bevægelseshæmmet barn eller en

kørestolsbruger, jf. § 109, stk. 4.

–

Boliger etableret med

støtte efter § 142 b. Den nævnte bestemmelse omfatter f.eks. støtte til

etablering af boliger til yngre fysisk handicappede og boliger til personer

med

demens. Boligerne omfattet af bestemmelsen vil således være opført med et

særligt tilskud til kommunerne til etablering af boliger til en bestemt

persongruppe, som kræver en særlig teknisk og fysisk indretning for at

imødekomme særlige behov.

8.

Kommunen kan

standse det samlede salg i kommunen, når der i alt er solgt mere end 5 pct.

af

de almene familieboliger, som var ibrugtaget i kommunen den 1. januar 2005.

Pålæg om at standse salget medfører, at den enkelte boligorganisation i

kommunen ikke kan påbegynde yderligere tilmeldingsperioder. I afdelinger,

hvor

en tilmeldingsperiode er påbegyndt, gennemføres salget til de lejere, der

tilmelder sig i perioden.

9. Deltager en

boligorganisation med salg til lejerne i en eller flere afdelinger, er det

også

her en betingelse, at den enkelte afdeling efterfølgende træffer beslutning

om,

at lejerne i afdelingen rent faktisk skal have mulighed for at købe deres

bolig, jf. kapitel 8.

Ansøgning efter lovens § 75 c (forsøg med salg af

ledige boliger)

10.

Efter lovens

§ 75 c kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen i fællesskab

deltage

i forsøg med salg af ledige boliger i en afdeling blandt alle interesserede.

Der er tale om et ekstra led i forsøgsordningen efter § 75 a eller

§ 75 b, således at der kan ske salg blandt alle interesserede af

boliger,

som lejerne også har mulighed for at købe i den 3-årige forsøgsperiode.

Udpeges

der eksempelvis en blok til salg, og ansøges der om salg af ledige boliger,

skal de nuværende lejere i blokken også have mulighed for at købe deres

bolig.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen beslutter i

fællesskab, i hvilke af de afdelinger, som er omfattet af salg til lejerne,

der

kan ske salg af boliger, når de bliver ledige og hvor mange, der kan sælges.

Maksimalt 1/3 af familieboligerne i en afdeling kan sælges som ledige

boliger.

Ledige boliger kan som udgangspunkt først sættes til salg, når

boligorganisationen forgæves har forsøgt genudlejning efter ventelisten.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan dog ansøge om salg af ledige

boliger i problemramte afdelinger. I så fald kan indtil 90 pct. af de ledige

boliger sættes til salg blandt alle interesserede uden først at være forsøgt

genudlejet. Der henvises nærmere til kapitel 36 om salg af ledige boliger.

Ansøgning efter lovens § 75 d (permanent ordning)

11.

Lovens § 75

d omfatter i modsætning til bestemmelserne om salg efter §§ 75 a –

75 c en

tidsubegrænset mulighed for salg af almene boliger i problemramte afdelinger.

Afgrænsningen af problemramte afdelinger er den samme, som gælder for salg af

ledige

boliger udenom ventelisten efter § 75 c, jf. pkt. 111. Bestemmelsen

omfatter både salg til lejerne og salg af ledige boliger.

Det er en forudsætning for salg efter § 75 d, at

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen i fællesskab ansøger

Socialministeriet om godkendelse. Kommunen og boligorganisationen beslutter

således i fællesskab, i hvilket omfang der kan ske salg til lejerne og salg

af

ledige boliger. På denne måde kan salg kombineres med andre initiativer, som

tages for at løfte et belastet område, f.eks. renovering, social og

forebyggende indsats, omdannelse af almene boliger til erhverv, flyttehjælp

m.v.

Udpeges der eksempelvis en blok til salg, og ansøges der om salg

af ledige boliger, skal de nuværende lejere i blokken også have mulighed for

at

købe. Ønsker en lejer ikke at købe, og fraflytter lejeren sin bolig, kan

boligen sættes til salg som ledig bolig.

Alle boliger i en afdeling kan sælges som ledige boliger. Den

antalsmæssige begrænsning, der er fastsat for salg af ledige boliger efter

§ 75 c, gælder ikke. Begrundelsen er, at det især i problemramte

afdelinger er vigtigt at få solgt boliger til andre end lejerne for dermed

hurtigere at opnå en mere varieret beboersammensætning.

12.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan som noget særligt ud fra en

konkret vurdering af beboersammensætningen i den pågældende afdeling

fastsætte

kriterier for, hvem der kan sælges boliger til. Kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen skal fastsætte kriterierne i fællesskab. Dette gælder

både

ved salg til lejerne og ved salg af ledige boliger. Der skal fastsættes de

samme kriterier ved salg til lejerne som ved salg af ledige boliger.

Personkredsen kan f.eks. afgrænses til personer med tilknytning

til arbejdsmarkedet eller personer med en dokumenteret årsindkomst over et

vist

niveau. Kriterierne skal være rimelige og afbalancerede, og der må ikke ske

diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve,

afstamning

eller national eller etnisk oprindelse eller lignende. Der er ikke noget til

hinder for, at parterne f.eks. aftaler kriterier, der tager særlig hensyn til

handicappede eller andre grupper. Socialministeriet skal orienteres om

aftalte

kriterier.

Fastsættelse af kriterier for, hvem der kan købe, vil have den

effekt, at nogle grupper udelukkes fra at købe en almen bolig ved

førstegangssalg. Der vil dog kun være behov for at fastsætte de omhandlede

kriterier i afdelinger, hvor der er problemer med beboersammensætningen, og

hvor der er risiko for, at beboersammensætningen ikke ændres, hvis der ikke

sættes begrænsninger for, hvem der kan købe.

Formålet med kriterierne er således at sikre, at salget er med til at

fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere, som kan styrke udviklingen i

boligområdet.

13.

Afdelingsmødet

skal - ligesom ved salg i øvrigt - tage stilling til, om der skal kunne ske

salg til lejerne i afdelingen og salg af ledige boliger blandt alle

interesserede. De kriterier, som kommunen og boligorganisationen evt.

aftaler,

vil indgå i den »pakke«, som afdelingens lejere efterfølgende skal tage

stilling til. Dette forhold vil indebære, at kommunen og boligorganisationen

som nævnt må fastsætte rimelige og afbalancerede kriterier, idet de ellers

risikerer, at lejerne stemmer nej til forslaget om salg. Afdelingsmødet skal

desuden godkende eventuelle efterfølgende ændringer i tidligere fastsatte

kriterier.

14.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan også ansøge om, at

problemramte

afdelinger, hvor Socialministeriet har godkendt salg efter §§ 75 a

– 75 c,

bliver omfattet af salg efter § 75 d. Hvis ansøgningen imødekommes, får

godkendelsen virkning for salg, som gennemføres efter den første

tilmeldingsperiode efter godkendelsen. Herved får eventuelle kriterier for,

hvem der kan købe, ikke betydning for de lejere, som allerede har meldt sig

som

mulige købere. For så vidt angår salg af ledige boliger får godkendelsen

virkning for det første salg efter godkendelsen.

Der er intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse eller en

boligorganisation ved siden af salg efter § 75 d kan ansøge om

forsøgsgodkendelse

efter §§ 75 a – 75 b. Dette kan være aktuelt, hvis der alene ønskes

salg

til lejerne, og boligorganisationen og kommunen ikke kan blive enige om at

ansøge for en bestemt afdeling.

Kapitel 2

Hvilke boliger kan sælges?

15.

Det er almene

familieboliger, der er omfattet af muligheden for salg efter §§ 75 a -75

d. Almene ungdomsboliger og ældreboliger kan ikke sælges efter disse regler.

Blandede lejemål, dvs. lejemål, der både omfatter en familiebolig og erhverv,

er omfattet.

Boligerne sælges som ejerboliger. Boligerne kan ikke sælges som

andelsboliger.

Karensperiode på 15 år

16.

Familieboligerne

i en afdeling kan sælges som ejerboliger, hvis flertallet af familieboligerne

i

afdelingen i 15 år i alt har fungeret som almen bolig, almennyttig bolig

eller

som bolig opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller

boligbyggerilovgivningen eller den tidligere ældreboliglov, eller som en

kombination heraf, jf. lovens § 75 f.

Det sikres dermed som udgangspunkt, at de familieboliger, der eksisterer

ved ansøgning om salg, bidrager eller har bidraget til at løse boligsociale

opgaver i kommunen i mindst 15 år, før de sælges. Det kan dog forekomme, at

afdelinger er blevet sammenlagt, eller at der er sket påbygninger inden for

afdelingen, således at ikke alle boliger i afdelingen har eksisteret i 15 år.

Disse boliger kan altså også omfattes af salg, hvis blot flertallet af

boligerne i afdelingen opfylder alderskravet.

Beregning af 15-års perioden

17.

15-års perioden

for boligerne regnes fra ibrugtagningstidspunktet som almen bolig,

almennyttig

bolig eller som bolig opført med offentlig støtte efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller den tidligere

ældreboliglov, eller som en kombination heraf.

Almenboligloven trådte i kraft den 1. januar 1997. Den 1. januar

2005, hvor de første bestemmelser om salg som ejerbolig trådte i kraft, kan

familieboliger altså højst have fungeret som almene boliger i 8 år. Før den

1.

januar 1997 kan de boliger, der er omfattet af muligheden for at købe, have

været almennyttige boliger, eller andre boliger med støtte efter de nævnte

tidligere love. Boliger tilhørende almennyttige boligselskaber på tidspunktet

for almenboliglovens ikrafttræden blev automatisk omdannet til almene

familieboliger med undtagelse af almennyttige ungdomsboliger, ældreboliger og

lette kollektivboliger. De almennyttige ungdomsboliger blev omdannet til

almene

ungdomsboliger, og ældreboliger og lette kollektivboliger blev omdannet til

almene ældreboliger. Der er imidlertid adgang til at ommærke almene

ungdomsboliger og ældreboliger til almene familieboliger, og i det omfang,

dette er sket, vil den periode, hvor boligerne tidligere var almennyttige

ungdomsboliger, ældreboliger eller almennyttigt ejede lette kollektivboliger,

tælle med ved opgørelsen af 15-års perioden.

Ved almenboliglovens ikrafttræden blev boliger tilhørende

selvejende institutioner, dvs. selvejende ungdomsboliger, lette

kollektivboliger og ældreboliger ikke omdannet automatisk til almene boliger.

Disse institutioner kan frivilligt lade sig omdanne til en almen

boligorganisation eller en afdeling heraf. I det omfang, der ikke er sket

omdannelse, reguleres driften af disse boliger stadig af henholdsvis den

tidligere boligbyggerilov og den tidligere ældreboliglov. I det omfang,

boligerne er blevet omdannet til almene ungdomsboliger og ældreboliger og

senere omdannet til almene familieboliger, vil den periode, hvor boligerne

tidligere var selvejende, tælle med ved opgørelsen af 15-års perioden.

Almene og tidligere almennyttige boliger tilvejebragt uden

støtte, f.eks. ved køb af en eksisterende udlejningsejendom, er omfattet af

muligheden for salg i det omfang, de er omdannet til almene familieboliger,

idet boligerne i så fald er omfattet af almenboliglovens regelsæt, jf.

definitionen på en almen familiebolig i almenboliglovens § 3. Den

periode,

disse boliger har fungeret som almene og almennyttige boliger, tæller med ved

opgørelsen af 15-års perioden, også i det omfang de tidligere har fungeret

som

en anden boligtype end familieboliger og efterfølgende er blevet ommærket til

familieboliger, når boligerne har været drevet efter det almene eller

almennyttige regelsæt.

Kapitel 3

Hvem kan købe?

18.

Boligerne kan

sælges til almene lejere af boligerne, jf. lovens §§ 75 a, 75 b og

§ 75 d. Lejerens mulighed for at købe sin almene lejebolig indtræder ved

lejeforholdets påbegyndelse og bortfalder ved lejeaftalens opsigelse eller

ophævelse, jf. reglerne herom i lov om leje af almene boliger og

almenboliglovens § 75 g. Kun i de tilfælde, hvor en ledig bolig udbydes

til salg, kan også andre end almene lejere købe en almen bolig, jf.

§§ 75

c og 75 d.

Når en lejeaftale ophører på grund af opsigelse eller ophævelse,

skal der som udgangspunkt ske genudlejning af lejemålet efter de gældende

regler - dvs. enten efter kommunal anvisning eller efter boligorganisationens

venteliste. Den nye lejer får herefter samme mulighed for at købe sin bolig

som

den fraflyttede lejer.

19.

Den almene lejer

er den person, der står opført som lejer på lejekontrakten for det pågældende

almene lejemål i afdelingen. Som følge heraf har fremlejetagere, private

lejere, erhvervslejere eller personer udefra ikke mulighed for at købe en

almen

familiebolig som ejerbolig, ligesom almene lejere i afdelingen ikke kan købe

hinandens lejeboliger som ejerboliger. Er flere lejere opført på

lejekontrakten, kan lejerne aftale at købe boligen i sameje, eller at én af

lejerne kan købe boligen.

20. Ved salg i

problemramte afdelinger efter den permanente salgsordning i lovens § 75

d

er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen under

hensyn

til beboersammensætningen i den pågældende afdeling kan aftale bestemte

kriterier for, hvem der kan sælges til, jf. nærmere pkt. 12. Der skal

fastsættes de samme kriterier ved salg til lejerne som ved salg af ledige

boliger.

Kapitel 4

Landsbyggefondens mulighed for at betinge

støtte af salg

21.

Landsbyggefonden

kan i henhold til lovens § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, og

§ 92, stk. 1, på forskellig måde yde støtte til det eksisterende

byggeri.

Efter § 91 kan fonden yde ydelsesstøtte til renovering og forbedring af

nedslidte almene boligafdelinger inden for en årlig investeringsramme på 1,5

mia. kr. i perioden 2003-2008. Renoveringsrammen er for 2006 forøget med 625

mio.

kr. til i alt 2,125 mio. kr.

Efter

§ 91 a kan fonden yde tilskud til en social og forebyggende indsats samt

til lokal koordinering og evaluering i problemramte almene boligafdelinger

inden for en ramme på 600 mio. kr. Efter § 92 kan fonden yde lån eller

tilskud

til afdelinger i økonomiske vanskeligheder og til iværksættelse af

forebyggende

arbejde.

Det er et fællestræk ved fondens støtte, at den typisk indgår i

en større helhed med henblik på at sikre den pågældende boligafdeling på

længere sigt, herunder medvirke til en mere varieret beboersammensætning.

I forlængelse heraf har Landsbyggefonden efter § 96, stk.

2, mulighed for at betinge sin støtte af, at kommunalbestyrelsen eller

boligorganisationen søger om socialministerens godkendelse af salg af almene

boliger

efter lovens kapitel 5 a. Herved vil salg af almene boliger, blanding af

ejerformerne, skabelsen af en mere mangfoldig beboersammensætning og fysisk

og

social opretning kunne indgå i en helhedsorienteret løsning som et bypolitisk

instrument.

Kapitel 5

Ansøgningsprocedure

22.

Der er ingen

særlig ansøgningsfrist eller formkrav til en ansøgning om salg efter

§§ 75

a – 75 d. Ansøgning om salg kan løbende indsendes til Socialministeriet.

Ansøgeren sender samtidig kopi til henholdsvis boligorganisationen eller

kommunalbestyrelsen.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at ansøgningen skal indeholde en

række oplysninger.

Ved salg til lejerne

23.

Ved salg til

lejerne oplyses, hvilke afdelinger i hvilke boligorganisationer, der er

omfattet af salg, med angivelse af den enkelte boligorganisations navn og

organisationsnummer og den enkelte afdelings navn og afdelingsnummer i

Landsbyggefonden. Den enkelte afdelings beliggenhedsadresse og ejendomsnumre

for samtlige af afdelingens ejendomme skal også oplyses.

Det samlede antal boliger i afdelingen og det antal boliger, der

er omfattet af salg, oplyses.

Såfremt ansøgeren har besluttet, at der kun kan sælges et

bestemt antal boliger i afdelingen (eller en bestemt procentdel af boligerne)

oplyses dette. Det medfører, at der ikke kan sælges flere boliger, når det

fastsatte antal boliger er solgt.

Det er også muligt at udpege nærmere bestemte boliger i en

afdeling, som er omfattet af salget, f.eks. bestemte blokke eller bestemte

familieboligtyper. I så fald skal ansøgningen desuden omfatte de nærmere

bestemte boligers adresse.

Det skal desuden oplyses, hvor mange af de omfattede boliger,

der har henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 eller flere rum, samt det samlede

bruttoetageareal for hver kategori. Omfatter salget f.eks. 20 3-rums boliger

og

20 4-rums boliger, oplyses to samlede bruttoetagerearealer, ét for de 20

3-rums, og ét for de 20 4-rums. Socialministeriet anvender disse oplysninger

i

forbindelse med beregning af den forventede salgspris, og dermed det

forventede

nettoprovenu.

Ved salg af ledige boliger

24.

Salg af ledige

boliger forudsætter, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen er enige

herom, jf. §§ 75 c og 75 d. Ansøgningen skal derfor underskrives af

begge

parter.

Det oplyses i ansøgningen i hvilket omfang, der kan ske salg af

ledige boliger. Som ved salg til lejerne er det muligt at beslutte, at kun en

andel af boligerne i en afdeling kan sælges som ledige boliger. Det er også

muligt at udpege nærmere bestemte familieboliger, der kan sælges som ledige

boliger, f.eks. en bestemt blok eller bestemte familieboligtyper. Adresse for

de udpegede boliger oplyses.

Ansøges der om salg af ledige boliger i problemramte afdelinger

uden krav om genudlejning, jf. kapitel 36, skal det efter § 7 i

bekendtgørelsen dokumenteres, at der er tale om et problemramt område. Inden

ansøgningen sendes til Socialministeriet skal ansøgeren kontakte

Landsbyggefonden for at opnå fondens skriftlige bekræftelse af, at afdelingen

er omfattet af et af de i pkt. 111 nævnte punkter. Fondens bekræftelse

vedlægges

ansøgningen.

Særlige familieboligtyper

25.

Ansøger en

boligorganisation om forsøg med salg efter § 75 b, og omfatter forsøget

de

særlige familieboligtyper, som er nævnt i § 75 b, stk. 3, jf. pkt. 7,

skal

ansøgningen vedlægges kommunalbestyrelsens godkendelse af, at de pågældende

boliger er omfattet af forsøget.

Lokale normtal fra SKAT

26.

Ansøgningen skal

indeholde oplysning om et af det lokale skattekontor skønnet lokalt normtal

for

afdelingens boliger ved den seneste almindelige vurdering, når boligerne

vurderes som ejerboli-ger.

Det lokale normtal fås ved henvendelse til det lokale

skattekontor. Dvs., at boligorganisationen anmoder om det lokale normtal for

de

pågældende boliger – altså det lokale normtal, der ville være blevet

anvendt,

hvis boligerne skulle vurderes som ejerboliger. Normtallene fås gratis.

Yderligere oplysninger

27.

Socialministeriet

kan altid kræve yderligere oplysninger om salgene.

Kapitel 6

Godkendelse af salg

28.

Socialministeriet

godkender som udgangspunkt ansøgningerne. Vurderes salget i en afdeling at

medføre et væsentligt negativt nettoprovenu, kan ministeriet dog undlade at

godkende ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 8.

Ved vurderingen af, om en ansøgning ikke skal godkendes, vil

ministeriet lægge vægt på risikoen for, om den samlede ordning vil medføre et

negativt nettoprovenu, på tabets størrelse i den enkelte afdeling, og på om

salget indgår i en helhedsorienteret indsats i et problemramt område.

Vurderingen af, om ansøgning skal godkendes vil altså i høj grad afhænge af,

hvordan

de konkrete salg bliver sammensat.

Ministeriets skøn over de forventede salgspriser og det

forventede nettoprovenu foretages på grundlag af oplysningerne i ansøgningen,

herunder det oplyste lokale normtal, samt

afdelingens

senest indberettede regnskab til Landsbyggefonden.

Viser de foreløbige beregninger, at der kan være behov for at standse

godkendelse, vil ministeriet evt. indhente yderligere oplysninger fra de

pågældende ansøgere til brug for en nærmere vurdering.

Ministeriet kan desuden standse for godkendelse af forsøg med

salg efter §§ 75 a – 75 c, når de godkendte forsøg tilsammen giver

et

bredt og varieret grundlag for evaluering af forsøgsordningen, jf.

bekendtgørelsens § 9.

Efterfølgende ændringer af salgets omfang

29.

En kommune eller

boligorganisation, som har fået godkendt salg i en eller flere afdelinger,

kan

ændre salgets omfang i de pågældende afdelinger med Socialministeriets

godkendelse. Dermed har kommunerne og boligorganisationerne mulighed for både

at udvide og begrænse salget undervejs, hvis foreløbige erfaringer skulle

vise

behov for det. Viser der sig gode erfaringer med salget, kan salget udvides.

Omvendt kan salget begrænses, hvis f.eks. det boligsociale behov i kommunen

vokser.

Ved godkendelse af udvidelse eller begrænsning af salgets

omfang, vil ministeriet lægge vægt på begrundelsen for ændringen af

salgsomfanget. Som udgangspunkt vil ændringer af salgets omfang kun blive

godkendt i begrænset omfang, medmindre forudsætningerne for salget er

væsentligt ændret.

En udvidelse af salgets omfang skal godkendes af afdelingsmødet.

En indskrænkning af salgets omfang kræver ikke godkendelse af

afdelingsmødet. Ved godkendelse af en indskrænkning vil Socialministeriet

derfor afveje hensynet til lejernes forventning om at kunne købe deres

boliger

overfor det boligsociale behov for at begrænse salget.

Har en kommune eller boligorganisation eller parterne i

fællesskab fået godkendt salg i én eller flere afdelinger og ønsker at udvide

salget til at omfatte flere afdelinger, betragtes dette som en ny ansøgning.

Offentliggørelse

30.

Har

kommunalbestyrelsen ansøgt om godkendelse af salg, offentliggør

kommunalbestyrelsen salgets omfang, når Socialministeriet har godkendt

ansøgningen.

Har boligorganisationen ansøgt om salg, offentliggør

boligorganisationen salgets omfang efter godkendelsen.

Har begge parter indsendt en fælles ansøgning om salg, aftaler

parterne, hvem der sørger for offentliggørelse efter godkendelsen.

Offentliggørelse sker under alle omstændigheder på den måde, som er sædvanlig

i

den pågældende kommune, f.eks. i lokalavis.

Kapitel 7

Standsning af salg

31.

Ved allerede

godkendte salg kan ministeriet påbyde boligorganisationen helt eller delvist

at

standse salg, hvis salget i afdelingen medfører eller vurderes at medføre et

væsentligt negativt nettoprovenu, jf. lovens § 75 e.

Pålæg om at standse salget medfører, at boligorganisationen ikke

kan påbegynde yderligere tilmeldingsperioder. Er tilmeldingsperiode

påbegyndt,

inden der er givet pålæg, kan dog gennemføres.

Ved vurderingen af, om salg skal standses, vil ministeriet lægge

vægt på risikoen for, om den samlede ordning vil medføre et negativt

nettoprovenu, på tabets størrelse i den enkelte afdeling, og på om salget

indgår i en helhedsorienteret indsats i et problemramt område. Vurderingen

af,

om salget skal standses, vil i høj grad afhænge af, hvordan de konkrete salg

bliver sammensat.

Ministeriets skøn over de forventede salgspriser og det

forventede nettoprovenu foretages på grundlag af oplysningerne i ansøgningen,

herunder det oplyste lokale normtal, foretagne valuarvurderinger, samt

afdelingens

senest indberettede

regnskab til Landsbyggefonden. Viser de foreløbige beregninger, at der kan

være

behov for at standse salget, vil ministeriet evt. indhente yderligere

oplysninger fra de pågældende ansøgere til brug for en nærmere vurdering.

Afsnit II

Afdelingsmødets beslutning

Kapitel 8

Lejernes beslutning

32.

Når

kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen (dvs. boligorganisationens

øverste myndighed) eller de to parter i fællesskab har truffet beslutning om,

at lejerne i en bestemt afdeling skal have mulighed for at købe deres bolig,

eller ledige boliger skal sælges, og når Socialministeriet har godkendt

ansøgning herom, skal afdelingens lejere selv tage stilling til, om salg rent

faktisk skal være en mulighed, jf. lovens §§ 75 a - 75 d.

Lejernes beslutning foregår på et afdelingsmøde. Der er ingen

regler om, hvornår sagen skal afgøres endeligt på afdelingsmødet, men det

forudsættes, at sagen bliver forelagt afdelingen inden for rimelig tid efter

ministeriets godkendelse. Sagen kan forelægges på det ordinære afdelingsmøde,

hvis det passer med tidspunktet, og hvis man i øvrigt finder det

hensigtsmæssigt. I modsat fald må der afholdes et ekstraordinært

afdelingsmøde.

Procedure

33.

Afdelingsmødet

foregår efter samme procedure som andre afdelingsmøder. Dette indebærer, at

beslutningen om, hvorvidt lejerne skal have mulighed for at købe deres bolig,

eller der skal ske salg af ledige boliger, træffes ved almindeligt flertal

blandt de tilstedeværende stemmeberettigede.

Afdelingsmødet kan dog – ligeledes ved almindeligt flertal –

beslutte, at den endelige afgørelse skal træffes ved urafstemning.

Hvis den pågældende boligorganisations vedtægter indeholder

mulighed for at stemme via fuldmagt, eller hvis det er vedtaget på et

tidligere

afdelingsmøde, at der fremover skal kunne stemmes via fuldmagt, vil der kunne

stemmes på denne måde.

At afdelingsmødet foregår efter samme procedure som andre

afdelingsmøder indebærer tillige, at alle stemmeberettigede beboere –

dvs. også

beboerne i evt. ungdoms- og ældreboliger – har ret til at stemme, selv

om

salget kun gælder for familieboliger. Dette gælder ligeledes, hvis salget kun

omfatter en del af afdelingens familieboliger.

Der er ikke fastsat regler om, hvilket materiale der skal

forelægge lejerne på afdelingsmødet. Beslutningen træffes således på grundlag

af det materiale, som boligorganisationens ledelse og afdelingsbestyrelsen

finder rimeligt.

Hvis der sker sammenlægning af en afdeling, som er omfattet af

salg, med en afdeling, som ikke er omfattet, vil beslutningen om, at lejerne

kan købe deres bolig eller salg af ledige boliger i førstnævnte afdeling, stå

ved magt, da beslutningen ikke kan ændres, jf. lovens § 75 a, stk. 3,

§ 75 b, stk. 4, § 75 c, stk. 4, samt § 75 d, stk. 4. Derimod

vil

lejerne i den anden afdeling ikke kunne købe deres bolig. Hertil kræves en ny

ansøgning og beslutning.

Afstemningstema

34.

Kommunalbestyrelsens

eller boligorganisationens beslutning bliver forelagt afdelingsmødet i den

form, som er godkendt af Socialministeriet. Afdelingsmødet skal således alene

stemme ja eller nej til den samlede plan for salg. Hvis det f.eks. ifølge

kommunalbestyrelsens/boligorganisationens beslutning skal være muligt at købe

50 pct. af afdelingens boliger, vil afdelingsmødet ikke kunne ændre

beslutningen ved at beslutte, at det skal være muligt at købe en anden

procentdel.

Hvis der som led i salget er truffet beslutning om, at der skal

kunne ske salg af ledige boliger, jf. lovens §§ 75 c eller 75 d, vil

afdelingsmødet også skulle tage stilling til denne beslutning. Det er en

forudsætning for at beslutte, at ledige boliger skal kunne sælges, at lejerne

får mulighed for at købe deres boliger. Også her må afdelingsmødet stemme for

eller imod den forelagte plan for salget i sin helhed.

Afdelingsmødet skal herudover godkende eventuelle kriterier, som

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen som led i salg i problemramte

afdelinger efter lovens § 75 d har aftalt for, hvem der kan sælges til,

ligesom afdelingsmødet skal godkende eventuelle efterfølgende ændringer i

kriterierne. Kriterierne indgår dermed også i den samlede plan for salg, som

afdelingens lejere skal stemme for eller imod. Dette forhold indebærer samlet

set, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen må bestræbe sig på at

fastsætte rimelige og afbalancerede kriterier for, hvem der kan sælges til.

Ellers risikeres, at lejerne stemmer nej til forslaget om salg. Se også pkt.

12.

Efterfølgende ændring af afdelingsbeslutningen

35.

Træffer

afdelingen beslutning om, at lejerne skal kunne købe deres bolig og evt. salg

af ledige boliger, kan beslutningen ikke ændres efterfølgende, jf. lovens

§ 75 a, stk. 3, § 75 b, stk. 4, § 75 c, stk. 4, samt § 75

d, stk. 4. Hvis stemningen i afdelingen skifter, f.eks. som følge af en

ændret

beboersammensætning, vil der således ikke kunne indkaldes til et nyt

afdelingsmøde med henblik på at omgøre den oprindelige beslutning.

Begrundelsen

herfor er, at salget bør foregå ved en kontinuerlig proces, ligesom lejerne

bør

kunne disponere i tillid til den trufne beslutning, således at de kan købe på

det tidspunkt, som de finder mest hensigtsmæssigt. Hvis afdelingen beslutter,

at lejerne ikke skal kunne købe, vil emnet derimod kunne sættes til

afstemning

igen.

Konsekvenser af afdelingsbeslutningen

36.

Det forhold, at

afdelingsmødet tilslutter sig kommunalbestyrelsens eller boligorganisationens

beslutning om salg til lejerne, indebærer ikke, at de lejere, som stemmer

for,

forpligter sig til at købe. Der er alene tale om en principbeslutning. Først

på

et senere tidspunkt - dvs. det tidspunkt, hvor de relevante oplysninger

foreligger - vil lejerne skulle tage endelig stilling til, om de vil købe

eller

ej.

Indberetning

37.

Umiddelbart

efter, at afdelingen har truffet beslutning om, at lejerne skal kunne købe

deres bolig, skal boligorganisationen indberette dette til Landsbyggefonden,

jf. § 2, stk. 2, i Landsbyggefondens regulativ om provenufonden. Ved

indberetningen oplyses, om der er truffet beslutning om salg af ledige

boliger.

Kapitel 9

Den enkelte lejers valg og de tilbageværende

lejeres retsstilling

38.

Når de relevante

oplysninger foreligger, jf. nedenfor under afsnit III og IV, vil den enkelte

lejer skulle beslutte sig for, om lejeren vil købe.

De lejere, som vælger ikke at købe, bliver boende som lejere.

Den almene afdeling vil således bestå, indtil alle boligerne er solgt.

Udgangspunktet er, at de tilbageværende lejere bliver boende på

uændrede vilkår. Der sker dog ændringer i visse henseender, idet ændringerne

er

afhængig af de konkrete forhold.

Hvis der er tale om en ejendom, som opdeles i ejerlejligheder,

indebærer opdelingen, at de beslutninger vedrørende selve ejendommen, som

hidtil er truffet af afdelingen, nu skal træffes af ejerforeningen. Dette

forhold betyder, at det har været nødvendigt at indføre nogle særlige regler

for beslutningsproceduren i sådanne ejendomme. Der henvises til pkt. 127.

Ved ejerlejlighedsopdeling udlægges afdelingens fællesarealer og

fællesejendom som udgangspunkt som ejernes fællesejendom. Det kan dog

besluttes

– med kommunalbestyrelsens godkendelse – at udlægge disse

faciliteter som

særejendom, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Hvis der er tale om en ejendom, hvor der kan ske udstykning, vil

de solgte boliger blive udstykket som selvstændige ejendomme. I den

forbindelse

skal der tages stilling til, hvordan der skal forholdes med afdelingens

fællesarealer, f.eks. legepladser og parkeringspladser, og fællesanlæg,

f.eks.

varmeanlæg. Det kan besluttes at udstykke disse fællesarealer og fællesanlæg

som en selvstændig ejendom og herefter overdrage denne ejendom til en

grundejerforening. Grundejerforeningen bliver en forening både for de nye

ejere

og for afdelingen, og begge parter vil fortsat kunne anvende fællesarealerne

og

fællesanlæggene i samme omfang som hidtil.

Ved udstykning af de solgte boliger kommer afdelingen til at

bestå af et færre antal boliger, men der ændres ikke ved selve

beslutningsproceduren for de beslutninger, som efter de beboerdemokratiske

regler skal træffes af afdelingen.

Afsnit III

Vedtægter, fordelingstal, skøn over boligernes

værdi m.v.

39.

Når

afdelingsmødet har besluttet at godkende, at der kan ske salg i den

pågældende

afdeling, skal boligorganisationen - dvs. boligorganisationens ledelse -

sørge

for, at der udarbejdes forskelligt materiale, som kan indgå i den enkelte

lejers beslutningsgrundlag, jf. lovens § 75 h, stk. 1. Det drejer sig om

vedtægter for ejerforening/grundejerforening, fordelingstal i ejerforeninger,

skøn over boligernes værdi og oplysning om tilmeldingsperioden.

Kapitel 10

Ejerforeningsvedtægter

40.

Ved opdeling af

afdelingens ejendom i ejerlejligheder etableres en ejerforening, som skal

forestå de fælles anliggender. Forholdene i en ejerforening reguleres af

ejerlejlighedsloven og ejerforeningens vedtægter. Boligorganisationen har

pligt

til at udarbejde vedtægter for foreningen.

Normalvedtægter for ejerforeninger

41.

Erhvervs- og

Byggestyrelsen har udarbejdet normalvedtægt for de her omhandlede

ejerforeninger, jf. bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger

etableret

ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. omfattende almene afdelinger. Ved udarbejdelsen af

vedtægten

er der taget udgangspunkt i normalvedtægten for »almindelige« ejerforeninger,

jf. bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger.

I de særlige normalvedtægter er der taget højde for de specielle

forhold, der gør sig gældende for ejerforeninger etableret i forbindelse med

salg af almene boliger. Der er således taget højde for den nye procedure, som

er fastsat i lovens § 37 a. Denne procedure har især betydning for de

frister, der gælder dels for indkaldelse til ejerforeningens

generalforsamling

dels for fremsættelse af forslag. Normalvedtægterne giver endvidere

afdelingsbestyrelsen ret til at møde frem på ejerforeningens

generalforsamling

og ret til at tale.

Disse normalvedtægter vil gælde, medmindre der vedtages og

tinglyses andre vedtægter, jf. § 7 i ejerlejlighedsloven.

Boligorganisationens overvejelser i relation til

normalvedtægterne for ejerforeningen

42.

Boligorganisationen

må på grundlag af de konkrete forhold vurdere, om der er behov for at fravige

normalvedtægterne på bestemte områder. F.eks. er det ikke givet, at det

harmonerer med boligorganisationens vedtægter, at ejerforeningen har

kalenderåret som regnskabsår, jf. normalvedtægternes § 14, stk. 1.

Boligorganisationen bør også overveje, hvor lang en periode der

skal beregnes til den proces, som afdelingen skal igennem inden

ejerforeningens

årlige generalforsamling, jf. lovens § 37 a, stk. 3, 4 og 6, idet der

herved skal beregnes tid til en evt. urafstemning og til en evt. behandling

af

en tvist mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen i

kommunalbestyrelsen. Boligorganisationen bør også være opmærksom på, at der

skal være tilstrækkelig tid til, at den - når ejerforeningens budget for

næste

år foreligger - kan nå at udarbejde afdelingens budget, således at det kan

forelægges på et afdelingsmøde inden 3 måneder før næste regnskabsårs

begyndelse, jf. § 12, stk. 1, i normalvedtægterne for en selvejende

almen

boligorganisation.

I overvejelserne bør endvidere indgå, om der er behov for en

eller anden form for sikkerhed for, at ejerforeningen ikke lider tab som

følge

af manglende betaling fra de enkelte medlemmer af foreningen. En sådan

sikkerhed kan opnås på forskellig vis. Man kan således benytte den form, der

fremgår af § 17 i normalvedtægterne (vedtægterne lyses pantstiftende på

hver ejerlejlighed), eller man kan kræve, at ejerne udsteder et ejerpantebrev

til sikkerhed for gæld til foreningen. I den forbindelse må det naturligvis

overvejes, hvor stor en sikkerhed der i givet fald er behov for.

Efter § 22, stk. 6, i bekendtgørelse om

realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling kan et

realkreditinstitut ved låneudmåling se bort fra pantebreve, skadesløsbreve og

pantstiftende deklarationer til bl.a. ejerlejlighedsforeninger, såfremt

hæftelsernes hovedstol med evt. regulering ikke overstiger 41.000 kr. Beløbet

reguleres løbende efter byggeomkostningsindekset for boliger i alt og udgør

p.t. 45.000 kr. (3. kvartal 2006). Tilsvarende vil gælde for

Landsbyggefondens

låneudmåling i forbindelse med det rente- og afdragsfrie lån.

Endelig må stemmereglerne overvejes. Efter de særlige

normalvedtægter stemmes efter fordelingstal. Som udgangspunkt træffes

afgørelser på generalforsamlingen ved almindeligt flertal, men til

beslutninger

om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør, om salg af

væsentlige dele af disse eller om ændring af vedtægterne kræves 2/3 flertal.

Boligorganisationen må her overveje, om denne regel om kvalificeret flertal

er

hensigtsmæssig i den pågældende ejerforening, eller om almindeligt flertal er

mere hensigtsmæssigt.

Kapitel 11

Grundejerforeningsvedtægter

43.

Ved udstykning

skal der som anført i pkt. 38 og pkt. 134 tages stilling til, hvordan der

skal

forholdes med ejendommens fællesarealer og fællesanlæg. Såfremt det besluttes

at udskille disse faciliteter helt eller delvist fra afdelingen og overføre

dem

til en grundejerforening, skal boligorganisationen udarbejde vedtægter for

foreningen. Såvel de lejere, der vælger at købe deres bolig, som den

tilbageværende almene afdeling får pligt til at være medlem af

grundejerforeningen. Derfor har det betydning både for de lejere, som

muligvis

vil købe, og for de lejere, som ikke vil, hvilke vilkår der kommer til at

gælde

for foreningens medlemmer. På denne baggrund skal boligorganisationen

udarbejde

vedtægter for grundejerforeningen.

Kapitel 12

Godkendelse af vedtægter

44.

Efter lovens

§ 75 h, stk. 3, skal både afdelingsmødet og kommunalbestyrelsen godkende

ejerforeningsvedtægter og grundejerforeningsvedtægter. Det bemærkes, at

kommunalbestyrelsen skal godkende ejerforeningsvedtægter, selv om

boligorganisationen måtte beslutte at anvende de særlige normalvedtægter.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere godkende efterfølgende ændringer i

ejerforeningsvedtægter, indtil afdelingen ikke længere er medlem af

ejerforeningen.

Kapitel 13

Fordelingstal i ejerforeninger

45.

For ejendomme,

der skal opdeles i ejerlejligheder, skal boligorganisationen endvidere

fastsætte fordelingstal. Fordelingstallene er udtryk for den enkelte ejers

»ejerandel« i den fælles ejendom, herunder grunden. Udgifterne i

ejerlejlighedsejendomme betales efter disse fordelingstal – dvs., at der

fastsættes et fordelingstal for hver ejerlejlighed, og at den enkelte ejer

herefter skal betale til de fælles udgifter efter dette fordelingstal.

Der er ingen regler for, hvordan man fastsætter

fordelingstallene. Det er således overladt til boligorganisationen at finde

en

rimelig fordelingsnøgle. Der kan henvises til Boligministeriets cirkulære af

25. august 1977 om ejerlejligheder og om boligfællesskaber, pkt. 33. Heraf

fremgår, at »en rimelig ordning ejerne imellem forudsætter, at

fordelingstallene fastsættes efter lejlighedernes indbyrdes værdi«.

Som det fremgår af pkt. 57, skal ejerlejlighedsopdelingen i

forbindelse med salg af almene boliger som udgangspunkt foretages løbende.

Når

opdelingen sker på denne måde, vil der kun blive tinglyst fordelingstal for

de

solgte ejerlejligheder og for den ejerlejlighed, som tilhører afdelingen (og

dermed ikke for hver enkelt lejlighed). For at lejerne imidlertid kan få et

rimeligt indtryk af, hvor stor en andel af de fælles udgifter, der i givet

fald

vil komme til at påhvile dem, er boligorganisationen nødt til at fastsætte

fordelingstal for hver enkelt lejlighed. Når der herefter sker videreopdeling

af afdelingens ejerlejlighed i forbindelse med, at der frasælges flere almene

boliger, vil de nu solgte ejerlejligheder få deres egne tinglyste

fordelingstal, som altså kendes på forhånd, og afdelingens fordelingstal vil

blive reduceret med summen af de frasolgte ejerlejligheders fordelingstal.

Godkendelse af fordelingstal

46.

Også

fordelingstallene skal godkendes af afdelingsmødet og kommunalbestyrelsen.

Kapitel 14

Tvister om vedtægter og fordelingstal

47.

Hvis der opstår

uenighed mellem boligorganisationens bestyrelse og afdelingsmødet om

vedtægter

og fordelingstal, vil tvisten i lighed med en tvist, f.eks. om afdelingens

budget skulle afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 75 h, stk. 3.

Tvisten afgøres i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kapitel 15

Skøn over boligernes værdi

48.

Boligorganisationen

skal endvidere foretage et skøn over boligernes værdi som ejerboliger.

Værdien

beregnes ved hjælp af normtal i SKATs vurderingsmodeller og lokale normtal

fra

den seneste almindelige vurdering.

Dette gøres ved, at boligorganisationen fra det lokale

skattekontor indhenter et skønnet lokalt normtal for afdelingens boliger, når

boligerne vurderes som ejerboliger. Normtallene skal være fra den seneste

almindelige vurdering. Normtal er de tal, som vurderingsmyndighederne

anvender

ved ejendomsvurderingen. De består af et kronebeløb pr. m2. Der er

normtal for hver ejendomstype – dvs. normtal for fritliggende

helårsboliger med

1 beboelseslejlighed (parcelhuse), rækkehuse, etageejerlejligheder, andre

ejerlejligheder m.v.

For etageejerlejligheder er grundværdien indeholdt i normtallet.

For andre ejendomstyper skal der til den bygningsværdi, som beregnes for

selve

boligen på grundlag af normtallet, lægges en grundværdi for at få det rigtige

billede af ejendommens værdi. Grundværdien fremgår af vurderingsmeddelelsen.

Hvis der er givet fradrag for manglende udstykning, forhøjes grundværdien med

fradraget. Den samlede grundværdi fordeles på afdelingens boliger. Boligernes

etageareal vil normalt kunne anvendes som fordelingsnøgle.

Oplysningerne om normtal fås gratis.

Der henvises til Socialministeriets vejledning om beregning af

skøn over boligernes værdi med tilhørende beregningsmodel på ministeriets

hjemmeside www.social.dk. Boligorganisationen vil på dette grundlag kunne

beregne det beløb, som hver enkelt bolig i afdelingen ville være blevet

vurderet til ved den seneste almindelige vurdering, hvis boligen skulle have

været vurderet som ejerbolig.

Boligorganisationen skal løbende foretage dette skøn over

boligernes værdi, jf. lovens § 75 h, stk. 2, hvorefter bestyrelsen skal

gøre lejerne bekendt med et aktuelt skøn over værdien, hver gang der sker

ændring af normtallene. Der er senest fastsat normtal i forbindelse med den

almindelige vurdering pr. 1. oktober 2005. Der vil blive fastsat nye normtal

ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2007. De nye normtal forventes

at

foreligge medio oktober i det anførte år.

Kapitel 16

Tilmeldingsperiode

49.

Endelig skal

boligorganisationen fastsætte den årlige tilmeldingsperiode.

Tilmeldingsperioden er den periode, hvori lejerne skal meddele

boligorganisationen, at de er interesseret i at købe deres bolig, jf. lovens

§ 75 j, stk. 1. Tilmeldingsperioden skal strække sig over en måned. Der

henvises til pkt. 53.

Kapitel 17

Meddelelse til lejerne

50.

Ovennævnte

oplysninger skal gøres tilgængelige for alle lejerne i afdelingen, således at

den enkelte lejer får et rimeligt grundlag for at beslutte, om lejeren vil

melde sig som interesseret køber. Der er ikke fastsat regler om, hvordan

denne

underretning af lejerne skal foregå. Efter Socialministeriets opfattelse vil

underretningen kunne foregå på den måde, hvorpå man sædvanligvis orienterer

lejerne i den pågældende boligorganisation.

Afsnit IV

Salgets gennemførelse

51.

Det er

boligorganisationen, som tilrettelægger og gennemfører salg i de enkelte

afdelinger i overensstemmelse med godkendelsen. Reglerne for salgets

gennemførelse findes i lovens §§ 75 i-75 u samt bekendtgørelsens

§§ 14-19. Herudover er det fastsat regler i Landsbyggefondens regulativ

om

provenufonden.

Lejerens overtagelse af egen almen bolig og salg af ledige

almene boliger adskiller sig på en række punkter fra en normal ejendomshandel

bl.a. af hensyn til at sikre en rimelig balance mellem hensynet til mulige

købere og til boligorganisationen.

Det er et væsentligt led i salgets gennemførelse, at

købsinteresserede kender de givne vilkår, forinden de træffer beslutning om

køb. Samtidig er det også et væsentligt led, at boligorganisationens risiko

for

at udføre forgæves arbejde bliver så lille som muligt ved ikke at pålægge

organisationen at iværksætte arbejder og tilvejebringe samtlige oplysninger

m.v. på et meget tidligt tidspunkt i salgsprocessen.

Nedenfor omtales de enkelte led i salgets gennemførelse.

Fremgangsmåden for gennemførelse af salg vil være forskellig afhængig af, om

der er tale om salg til lejerne eller salg af ledige boliger.

Kapitel 18

Forsvarlig gennemførelse

52.

Boligorganisationens

ledelse skal uden unødigt ophold sikre en forsvarlig gennemførelse af salget,

jf. lovens § 75 i. Dette krav indebærer bl.a., at boligorganisationen er

forpligtet til at gennemføre salg uden ubegrundede forsinkelser, med færrest

mulige omkostninger samt at forsyne afdelingen og lejerne samt andre

købsinteresserede ved salg af ledige boliger med en række oplysninger til

brug

for deres beslutninger og salgets gennemførelse.

Det nævnte krav indebærer ikke, at boligorganisationen har en

rådgivningsfunktion eller et rådgivningsansvar i forbindelse med salgets

gennemførelse. Købsinteresserede skal selv sørge for fornøden rådgivning i

forbindelse med køb af egen almene bolig.

I kraft af de almindelige tilsynsbestemmelser fører

kommunalbestyrelsen tilsyn med boligorganisationens gennemførelse af salg. Om

det kommunale tilsyn henvises til pkt. 138.

Kapitel 19

Årlig tilmeldingsperiode

53.

De enkelte salg i

en afdeling skal som udgangspunkt foregå ved årlige salgsrunder – dvs.

på samme

tidspunkt hvert år og kun én gang om året. Denne fremgangsmåde gælder dog

ikke

ved salg af ledige boliger, som i sagens natur må finde sted, når boligerne

bliver

ledige, jf. pkt. 108.

Baggrunden for at have årlige salgsrunder er et ønske om at

nedbringe omkostningerne ved salget, som skal afholdes af nettoprovenuet,

idet

en række omkostninger f.eks. omkostninger i forbindelse med låneindfrielse

ikke

afhænger af antallet af solgte boliger, men er omkostninger pr. samlet

indfrielse og relaksation.

Når afdelingen har besluttet, at lejerne i afdelingen skal kunne

købe deres bolig, skal boligorganisationen således fastsætte én årlig

tilmeldingsperiode på en måned, hvor de lejere, som ønsker at købe, skal

meddele dette skriftligt til boligorganisationen, jf. lovens § 75 j,

stk.

1.

Det er som anført boligorganisationen, som bestemmer, hvornår på

året tilmeldingsperioden skal ligge. Forskellige afdelinger omfattet af salg

kan have forskellige tilmeldingsperioder. Som noget særligt gælder for forsøg

med salg efter lovens §§ 75 a og 75 b, at boligorganisationen ikke kan

fastsætte en tilmeldingsperiode, som udløber efter den 31. december 2007. Der

er ingen tilsvarende slutfrist for fastsættelse af en tilmeldingsperiode for

salg efter § 75 d.

Tilmeldingsperioden skal fastsættes, så lejerne forinden

tilmeldingsperiodens begyndelse har det grundlæggende beslutningsgrundlag,

som

er nødvendigt, for at lejerne kan vurdere, om de vil melde sig som

købsinteresserede, jf. § 75 h.

Alle lejere kan melde sig som købsinteresserde. Tilmeldingen

indebærer ikke, at lejeren forpligter sig til at købe. Tilmeldingen giver

boligorganisationen et overblik over, hvor mange boliger der kan blive tale

om

at sælge i den pågældende salgsrunde. Lejere, der melder sig som

interesserede

købere efter udløbet af tilmeldingsperioden, må afvente næste års salgsrunde.

Det følger af § 2, stk. 3, i Landsbyggefondens regulativ om

provenufonden, at boligorganisationen efter tilmeldingsperiodens udløb skal

indberette oplysninger om afdelingens byggetekniske tilstand til

Landsbyggefonden, herunder om afdelingens bygninger og lejligheder har

væsentlige udækkede byggetekniske behov, jf. nærmere pkt. 61. Det skal

endvidere oplyses, hvor mange der har tilmeldt sig som købere.

Kapitel 20

Overtagelsesdag

54.

Boligorganisationen

skal ligeledes fastsætte én fælles overtagelsesdag gældende for de lejere,

som

skriftligt har meldt sig som købsinteresserede inden tilmeldingsperiodens

udløb, jf. lovens § 75 j, stk. 2.

Dette gælder ikke ved salg af ledige boliger, som kan have forskellig

overtagelsesdag.

Overtagelsesdagen skal fastsættes, så der er tilstrækkelig tid

til, at alle de forhold, der skal være på plads inden overtagelsesdagen, kan

nå

at blive bragt i orden. Boligorganisationen må bl.a. medregne tid til

udstykning eller ejerlejlighedsopdeling, syn af de boliger, som kan forventes

solgt, og evt. indbringelse af boligorganisationens opgørelse vedrørende

lejerens råderet og misligholdelse for beboerklagenævnet.

Ved fastsættelsen af overtagelsesdagen må det endvidere indgå,

at der kan være forskel i omfanget på de enkelte salgsrunder, idet nogle

runder

vil kunne omfatte mange boliger, mens andre vil kunne omfatte blot en enkelt

bolig.

Boligorganisationen vil i forbindelse med fastsættelsen af

overtagelsesdagen kunne tage forbehold for, at f.eks.

ejerlejlighedsopdeling/udstykning er faldet på plads, således at den fælles

overtagelsesdag ellers skal flyttes.

Selv om boligorganisationen fastsætter en overtagelsesdag, der

ligger forholdsvis lang tid efter udløbet af tilmeldingsperioden, vil særlige

forhold kunne forhindre handlen i at falde på plads inden overtagelsesdagen.

I

ganske særlige tilfælde kan boligorganisationen og lejeren aftale en anden

overtagelsesdag.

Kapitel 21

Budget/kontingent for ejer- eller

grundejerforening

55.

Når en eller

flere lejere har meldt sig som købsinteresserede i tilmeldingsperioden, eller

når det besluttes at sætte en ledig bolig til salg, skal boligorganisationen

tilvejebringe det beslutningsgrundlag for den enkelte køber, som er

nødvendigt

for køberens endelige beslutning om at købe eller ikke købe.

Boligorganisationen skal sørge for udarbejdelse af budget for

den kommende ejerforening, jf. lovens § 75 l, stk. 1, hvis boligerne

skal

udskilles fra afdelingen ved ejerlejlighedsopdeling, jf. nedenfor under pkt.

56. Herefter har interesserede købere mulighed for at beregne den omtrentlige

størrelse af deres del af de årlige fællesudgifter, hvis de bliver ejere.

Forslaget til budget er ikke bindende, idet det skal vedtages på den første

generalforsamling i ejerforeningen.

Budgettet skal udarbejdes inden iværksættelse af opdeling og

vurdering. Bestemmelsen har kun betydning første gang, der sælges boliger i

en

afdeling, der skal opdeles i ejerlejligheder. Ved efterfølgende salg er

afdelingen

allerede opdelt i ejerlejligheder, og der vil derfor foreligge et budget, som

boligorganisationen skal gøre tilgængelig for lejerne i afdelingen eller

andre

købere.

Hvis boligerne skal udskilles fra afdelingen ved udstykning,

skal boligorganisationen ud fra de samme hensyn oplyse interesserede købere

om

det forventede kontingent til en eksisterende eller ny grundejerforening, jf.

§ 75 l, stk. 2. Oplysningen skal gives inden iværksættelse af udstykning

og vurdering.

Kapitel 22

Opdeling i ejerlejligheder og udstykning

56.

Når én eller

flere lejere har meldt sig som købere i tilmeldingsperioden, eller når det

besluttes at sætte en ledig bolig til salg, skal boligorganisationen

undersøge,

hvordan boligerne skal udskilles fra afdelingen - om der skal foretages

ejerlejlighedsopdeling eller matrikulær udstykning, hvilket vil afhænge dels

af

fysiske forhold, dels af formelle forhold.

Ejerlejlighedsopdeling og matrikulær udstykning foretages af en

landinspektør. Det følger deraf, at boligorganisationen anmoder en

praktiserende landinspektør om at udskille boligerne fra afdelingen. I

Københavns og Frederiksberg kommuner foretages arbejdet af stadskonduktøren

henholdsvis stadslandinspektøren.

Efter ejerlejlighedsloven skal der som udgangspunkt foretages

udstykning i selvstændige matrikler, hvis dette er muligt. Opdeling i

ejerlejligheder er subsidiær i forhold til matrikulær udstykning, jf.

§ 3

i lov om ejerlejligheder. Opdeling i ejerlejligheder kan således kun ske,

hvis

en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.

Matrikulær udstykning kræver, at der kan foretages en rent

fysisk opdeling af bygningen eller bygningerne ved lodrette snit (f.eks.

rækkehuse). Skal der ske opdeling i vandrette snit (f.eks. etageejendomme)

eller ved en kombination af lodrette og vandrette snit (f.eks. rækkehuse,

hvor

1. sals rum går ind over naboens stueetage), skal opdeling ske ved en

ejerlejlighedsopdeling. I sådanne tilfælde skal den landinspektør, der skal

afgive attest til tinglysningsdommeren ved anmeldelse om opdeling af en

ejendom

i ejerlejligheder, attestere, at den ønskede udskillelse af fysiske årsager

ikke kan ske ved udstykning.

Selv om en ønsket udskillelse rent fysisk kan ske ved

udstykning, vil det dog ikke i alle tilfælde være muligt at opnå en

udstykningstilladelse, f.eks. på grund af lokalplanforhold. I sådanne

tilfælde

kan landinspektøren attestere, at udstykning ikke er mulig, når der er givet

afslag på ansøgning om udstykning.

Gennemførelse af opdeling og udstykning - bortset fra

anmeldelsen til tinglysning - er helt afgørende for købsaftalernes indgåelse.

Valuaren, som skal fastsætte købsprisen, skal således have et fyldestgørende

grundlag for at vurdere boligen, og køberne skal have alle relevante

oplysninger om boligen, førend de træffer endelig beslutning om køb. Dvs.

fortegnelser og kort skal være fremstillet og sagen behandlet af

myndighederne.

Det er boligorganisationen, der efter købsaftalens indgåelse sørger for, at

opdeling eller udstykning anmeldes til tinglysning.

Nedenfor gennemgås reglerne for opdeling henholdsvis udstykning

i forbindelse med salg.

Opdeling i ejerlejligheder

57.

Opdeling i

ejerlejligheder skal som udgangspunkt ske løbende, jf. § 10, stk. 5, i

lov

om ejerlejligheder. Dvs., at de lejligheder, der skal sælges ved det første

salg, udlægges som selvstændige ejerlejligheder, mens afdelingens resterende

lejligheder kommer til at udgøre én ejerlejlighed.

Ved det næste salg videreopdeles den ejerlejlighed, som omfatter

afdelingens lejligheder, således at de lejligheder, som nu skal sælges,

udlægges som selvstændige ejerlejligheder. Baggrunden herfor er, at en

opdeling, hvor samtlige boliger bliver udlagt som ejerlejligheder, medfører

store omkostninger til opmåling, udarbejdelse af kort over lejlighederne

osv.,

uden at der er sikkerhed for, at alle boliger vil blive solgt.

Ved den første opdeling vil der være en række omkostninger, som

vedrører hele ejendommen, og som ikke kan henføres alene til de boliger, som

bliver udlagt som selvstændige ejerlejligheder. Omkostninger, som vedrører de

frasolgte boliger, fradrages salgssummen ved opgørelsen af nettoprovenuet for

de pågældende lejligheder, jf. § 75 s, mens de øvrige omkostninger

afholdes af de midler, der er overført til provenufonden under

Landsbyggefonden, jf. lovens § 96 m.

Boligorganisationen kan med kommunalbestyrelsens godkendelse

udlægge samtlige boliger og samtlige erhvervslejemål som selvstændige

ejerlejligheder, såfremt dette vurderes at være mest hensigtsmæssigt i den

konkrete ejendom. Hvis boligorganisationen vurderer, at de fleste lejligheder

i

afdelingen vil blive solgt, og at en fuld opdeling derfor vil være billigere

end løbende opdeling, kan en fuld opdeling således være mest hensigtsmæssig.

Omkostninger til opdeling i ejerlejligheder, der ikke kan

henføres til de solgte boliger, afholdes som nævnt af de midler, der er

overført til provenufonden under Landsbyggefonden, jf. lovens § 96 m. Da

provenufonden kun dækker rimelige udgifter til opdeling m.v., kan det derfor

være hensigtsmæssigt for boligorganisationen at kontakte Landsbyggefonden,

inden samtlige boliger og samtlige erhvervslejemål udlægges som selvstændige

ejerlejligheder.

Hvis boligorganisationen i startfasen har valgt løbende

opdeling, er der intet til hinder for, at boligorganisationen undervejs kan

beslutte at udlægge de resterende usolgte boliger inkl. evt. erhvervslejemål

som selvstændige ejerlejligheder, hvis dette samlet set må forventes at være

billigere. Beslutning herom skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen.

I almene ejendomme, hvor der allerede er sket opdeling inden

salg efter lovens kapitel 5 a på en sådan måde, at hele beboelsesarealet og

alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne udgør én

ejerlejlighed,

vil der være tale om en videreopdeling, der kan foretages efter de samme

principper.

58.

I forbindelse med

opdelingen i ejerlejligheder udlægges afdelingens fællesarealer og

fællesanlæg

som udgangspunkt som ejerforeningens fællesejendom, jf. § 75 m, stk. 1.

Både ejere og lejere kan herefter benytte fællesejendommen i overensstemmelse

med ejerforeningens vedtægter. Ejerne betaler udgifter forbundet med

fællesejendommen efter fordelingstal, og inden for afdelingen fordeles

udgifterne efter den fastsatte huslejefordelingsnøgle.

Det kan dog ikke udelukkes, at det i nogle situationer vil være

mest hensigtsmæssigt, at fællesareal og fællesanlæg i et vist omfang fortsat

ejes af den almene afdeling som særejendom eller overdrages til en køber som

særejendom. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen

derfor godkende, at fællesareal og fællesanlæg udlægges som særejendom

tilhørende enten afdelingen eller en anden ejer.

Ved ejerlejlighedsopdeling kan lejerne ikke købe f.eks. et

haveareal, som hører til lejemålet, idet grunden som helhed ejes af ejerne i

fællesskab. En køber af en almen bolig kan i stedet opnå en brugsret til

havearealet, som dog skal kunne opsiges med 30 års varsel i overensstemmelse

med udstykningslovens regler.

Udstykning

59.

Det vil som

oftest være mest hensigtsmæssigt, at der foretages løbende udstykning i

modsætning

til en fuldstændig udstykning ved den første salgsrunde, medmindre

boligorganisationen vurderer, at de fleste boliger i afdelingen vil blive

solgt.

Det er boligorganisationen, som foretager den konkrete vurdering

af, hvilken fremgangsmåde der anses for den mest hensigtsmæssige i den

enkelte

afdeling.

Hvis boligorganisationen i startfasen har valgt løbende

udstykning, er der intet til hinder for, at boligorganisationen undervejs kan

beslutte at udlægge de resterende ikke-solgte boliger som selvstændige

ejendomme, hvis dette samlet set må forventes at være billigere.

Ved udstykning af almene boliger vil hver ejerbolig blive

registreret i matriklen som en samlet fast ejendom. Begrebet »samlet fast

ejendom« er defineret i § 2 i udstykningsloven.

De konkrete omkostninger ved hver udstykning fradrages

salgssummen ved opgørelsen af nettoprovenuet. Omkostninger ved udstykningen,

som vedrører de ikke-solgte boliger, f.eks. omkostninger ved opmåling af

fælles

veje og omkostninger ved en evt. fuld udstykning, afholdes af de midler, der

er

overført til provenufonden under Landsbyggefonden, jf. § 96 m. Der

betales

ikke udstykningsafgift ved udstykning i forbindelse med salg af almene

boliger

efter lovens kapitel 5 a, jf. § 1, stk. 2, i lov om afgift ved

udstykning

m.m.

Ved udstykningen træffer boligorganisationen med

kommunalbestyrelsens godkendelse beslutning om, i hvilket omfang evt.

fællesareal og fællesanlæg skal overdrages til en grundejerforening, jf.

lovens

§ 75 m, stk. 2. Overdragelse af fællesareal kan kun ske til en

grundejerforening, der alene omfatter de boliger, som var omfattet af

afdelingen på tidspunktet for det første salg efter dette kapitel, idet

overdragelsen skal ske på vilkår, som kun skal komme de hidtidige brugere af

fællesarealet til gode. Om de nærmere vilkår for overdragelse af fællesareal

og

fællesanlæg efter § 75 m, stk. 2-6, til grundejerforeningen henvises til

pkt. 134-136.

Salg i en eller flere boligblokke i en afdeling

60.

Hvis

kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ønsker at omdanne en eller

flere

boligblokke til ejerboliger for at blande ejerformerne i området, kan en

praktisk måde at tilrettelægge salget på være, at de omfattede boliger

udskilles ved at udstykke de pågældende boligblokke som selvstændige

matrikler.

Samtidig foretages en opdeling af afdelingen i 2 afdelinger, hvorefter de

pågældende blokke i den ene nyoprettede afdeling ejerlejlighedsopdeles.

Ejerlejlighedsopdelingen i de pågældende blokke sker herefter som

udgangspunkt

løbende som beskrevet ovenfor i pkt. 57. Ved salg på denne måde, kan

boligorganisationen opnå at holde den tilbageværende afdeling udenfor

ejerlejlighedskonstruktionen, der i alt væsentlighed kan fungere som hidtil,

jf. også kapitel 41 og 43.

Formelt er der ikke krav om afdelingens godkendelse til, at den

oprindelige afdeling opdeles i to selvstændige afdelinger, der må betragtes

som

afhændelse efter lovens § 27. Det vil dog være naturligt, at

boligorganisationen lader spørgsmålet drøfte på det afdelingsmøde, hvor

lejerne

i øvrigt skal stemme for eller imod salg. Opdeling af afdelingen i to

selvstændige afdelinger bør først iværksættes, når afdelingsmødet har

tilsluttet sig salget. Ved opdelingen skal der foretages en forholdsmæssig

opdeling af lånene i afdelingen efter reglerne i § 27, stk. 5, 1. og 2.

pkt. Omkostninger i forbindelse med opdeling af afdelingen i to afdelinger,

f.eks. betaling af gebyrer og afgifter i forbindelse med relaksation af den

oprindelige afdelings lån og omberegning af støtte samt omkostninger i

forbindelse med udstykning af blokkene, afholdes af Landsbyggefonden af de

midler, der er overført til provenufonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 1.

Realkreditinstituttet vil vurdere relaksation i det enkelte tilfælde ud fra

pantsikkerheden i forhold til den påtænkte udskillelse.

Når salg koncentreres i enkelte blokke, vil der være større

chancer for hurtigere at få solgt alle boligerne, således at den nye almene

afdeling kun skal være en del af ejerforeningen i en begrænset periode.

Indtil

alle boligerne i den nye afdeling er solgt, vil afdelingen dog gradvis blive

mindre og som følge heraf mere sårbar overfor f.eks.

udlejningsvanskeligheder.

For hurtigere at kunne gennemføre en omdannelse af alle boligerne i blokken

vil

det derfor være hensigtsmæssigt at kombinere salget med øvrige initiativer.

Kommunen kan f.eks. tilbyde en anden almen bolig til de lejere i blokken, som

ikke ønsker at købe, gennem den kommunale anvisningsret, ligesom den kan give

et tilbud om flyttehjælp til de pågældende lejere.

Kapitel 23

Tilstandsrapport, ejerskifteforsikring og

energimærkning

61.

En sælger af en

fast ejendom har som udgangspunkt et 20-årigt sælgeransvar for fejl og

mangler

ved det solgte. Efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast

ejendom har sælger imidlertid mulighed for at frigøre sig fra det 20-årige

ansvar ved at tilvejebringe en tilstandsrapport og oplysninger om en

ejerskifteforsikring. Har køberen modtaget dette materiale inden købsaftalens

indgåelse, kan køberen som udgangspunkt ikke over for sælgeren påberåbe sig,

at

en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, eller at der er fejl, som burde

være nævnt i tilstandsrapporten.

Herudover er det en betingelse for ordningens anvendelse, at

sælgeren forpligter sig til at betale et beløb til køber, der svarer til

mindst

halvdelen af den tilbudte samlede præmie for ejerskifteforsikringen (hvis han

tegner forsikringen).

Ved salg af en ejerlejlighed skal der både udarbejdes en

tilstandsrapport for ejerlejligheden og for det tilhørende fællesareal.

Ved salg af almene boliger skal det derfor vurderes, om det

bedst kan betale sig for afdelingen at have et 20-årigt ansvar eller at

betale

udgiften til at frigøre sig fra det. Almene ejendomme er kendetegnet ved et

forholdsvist højt vedligeholdelsesniveau. Der er krav om udarbejdelse af

10-årige vedligeholdelsesplaner, og ejendomme med tilsagn efter den 30. juni

1986 er omfattet af Byggeskadefondens dækning og eftersyn. Hertil kommer, at

lejerne kender den bolig, de køber. Risikoen for sælgeransvar vil i mange

ejerlejlighedsejendomme derfor kunne vurderes at være så lav, at det ikke kan

betale sig at afholde udgiften til eftersyn.

Provenufonden dækker afdelingens rimelige udgift efter

huseftersynsordningen alternativt sælgeransvaret af midlerne fra salget, jf.

§ 96 m. Det følger derfor af § 2, stk. 3, i Landsbyggefondens

regulativ for provenufonden, at boligorganisationen skal indberette

oplysninger

om afdelingens byggetekniske tilstand til Landsbyggefonden

efter tilmeldingsperiodens udløb, herunder om

afdelingens bygninger og lejligheder har væsentlige udækkede byggetekniske

behov.

Landsbyggefonden meddeler senest en måned efter

boligorganisationens indberetning, om boligorganisationen skal tilvejebringe

tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring efter kap. 1 i lov om

forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., jf. regulativets

§ 9. Fondens beslutning herom træffes på grundlag af foreliggende

oplysninger om ejendommens tilstand, fondens eventuelle besigtigelse eller af

et evt. eftersyn, foretaget af en teknisk rådgiver.

Tilvejebringer boligorganisationen tilstandsrapport, selvom

Landsbyggefonden ikke har truffet beslutning herom, dækker fonden hverken

udgifterne hertil eller til ejerskifteforsikring, jf. regulativets § 8,

stk. 3.

Hvis der tilvejebringes tilstandsrapport og oplysninger om en

ejerskifteforsikring, kan køberen vælge at tegne en ejerskifteforsikring.

Vælger køberen dette, betaler sælger til køber et beløb svarende til mindst

halvdelen af den samlede præmie for den tilbudte ejerskifteforsikring.

62.

Boligorganisationen

skal i forbindelse med salget tillige sørge for at få gennemført

energimærkning

efter reglerne i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Hvis der er

tale om en etageejendom, skal energimærkning udarbejdes for hele ejendommen.

Energimærkning er gyldig i 5 år. Når der er stiftet en ejerforening som følge

af salg i en ejendom, vil det ved efterfølgende salg i ejendommen være

ejerforeningen, der skal sørge for energimærkning. Det samme gælder i

ejendomme, hvor der allerede er sket opdeling inden salg efter lovens kapitel

5

a. Boligorganisationen skal gøre køberen bekendt med ejendommens

energimærkning, inden der indgås aftale om handlen.

Kapitel 24

Fastsættelse af boligens købspris

63.

Efter

iværksættelse af ejerlejlighedsopdeling eller udstykning sørger

boligorganisationen for vurdering af boligerne med henblik på en endelig

fastsættelse af købsprisen. Dette kan tidligst ske, når landinspektørens kort

og fortegnelser m.v. over ejendommen er fremstillet og sagen behandlet af

myndighederne. Først på dette tidspunkt vil der være et fyldestgørende

grundlag

for at vurdere boligerne.

Salg til markedsprisen

64.

Den enkelte bolig

sælges til markedsprisen som ejerbolig, jf. lovens § 75 n. Markedsprisen

fastsættes på baggrund af værdien i handel og vandel, når købesummen skal

betales kontant. Værdien i handel og vandel er den pris, som køberen må

formodes at kunne videresælge boligen til umiddelbart efter købet, og dermed

den pris, som en tilsvarende ejerbolig i området handles til ud fra hensyn

til

boligens tilstand, størrelse, alder, beliggenhed m.v.

Boligen kan være beliggende i en ejendom med tilbagekøbsklausul,

dvs. en ret for den kommune, som i sin tid solgte den pågældende grund, til

efter en vis periode at købe ejendommen tilbage. Kommunens tilbagekøbspris

svarer typisk til den oprindelige salgssum, men det kan også være aftalt, at

ejeren derudover har ret til bygningserstatning. Ved ejerlejlighedsopdeling

eller udstykning med henblik på frasalg af en bolig opretholdes klausulen,

hvorefter køberen overtager boligen med tilbagekøbsklausulen. Dette forhold

vil

indgå i prisfastsættelsen. Det er op til den nye ejer – enten i

forbindelse med

købet eller på et senere tidspunkt – at beslutte, om boligen skal

forsøges

frikøbt. Københavns Kommune har en fast praksis for frikøb, herunder

fastsættelse af frikøbsprisen. I andre kommuner må køberen kontakte kommunen

i

forbindelse med salget, så vilkårene for et evt. frikøb kan tages i

betragtning.

Hvor et fællesareal i forbindelse med udstykning overdrages til

en grundejerforening vederlagsfrit, og hvor køberne får en brugsret til

fællesarealet for et grundejerforeningskontingent, der dækker

driftsomkostningerne, jf. § 75 m, samt pkt. 134, vil dette tilsvarende

indgå i prisfastsættelsen for boligen.

Markedsprisen fastsættes uden hensyntagen til køberens mulighed

for at opnå et rente- og afdragsfrit lån fra Landsbyggefonden. Køberen

betaler

selv sædvanlige handelsomkostninger, f.eks. advokatomkostninger til skøde,

refusionsopgørelse, ekspeditionsgebyrer til eventuelle långivere i

forbindelse

med finansiering af købesummen m.v.

Ved realkreditbelåning er det vigtig at være opmærksom på, at

realkreditinstitutterne konkret vil fastlægge en belåningsværdi for boligen.

Denne værdi kan således afvige fra valuarens prisfastsættelse og vil indgå i

den samlede lånesagsbehandling og ved instituttets stillingtagen til en

låneanmodning.

Det gælder generelt, at købsinteresserede ikke kan forhandle sig

til en anden pris.

Valuarer

65.

Markedsprisen

fastsættes ved en vurdering foretaget af en ejendomsmægler, der er valuar.

Ved

vurdering af den første bolig i afdelingen udmeldes der dog to valuarer til i

fællesskab at fastsætte markedsprisen på boligen.

Udmelding af valuarerne vil i praksis foregå i samarbejde med

kommunalbestyrelsen, eftersom kommunalbestyrelsen er forpligtet til at

afholde

udbud af valuaropgaven for at mindske omkostningerne til vurderingerne. Det

er

den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer beslutning om, hvordan udbuddet

tilrettelægges og gennemføres.

Udbuddet forudsættes tilrettelagt sådan, at kommunen ved forsøg

med salg af almene boliger efter den midlertidige forsøgsordning udpeger

valuarer til at vurdere boligerne for hele forsøgsperioden, således at

kommunen

ikke skal afholde fornyet udbud ved hver salgsrunde eller ved hvert salg af

ledig bolig. Ved salg af almene boliger efter den permanente salgsordning

forudsættes kommunen at afholde fornyet udbud efter en passende årrække.

Lejerens betaling af en andel af valuarudgiften

66.

Hvis en

interesseret lejer efter at have set valuarens vurdering ikke ønsker at købe

boligen, skal lejeren som udgangspunkt betale en andel af valuarudgiften.

Bestemmelsen skal begrænse risikoen for, at en lejer anmoder om

valuarvurdering uden reelt at være interesseret i at købe. Hvis lejeren

springer fra en salgsrunde efter valuarvurderingen er foretaget, har

boligorganisationen således afholdt forgæves udgifter til bl.a. landinspektør

og valuar, ligesom der har været udgifter til administration, som samlet set

fragår et senere nettoprovenu ved efterfølgende salg.

Lejerens andel af udgiften er fastsat til 50 pct. af

valuarudgiften. Såfremt boligen vurderes af to valuarer i fællesskab, er

lejerens andel 25 pct. af valuarudgiften. Lejeren er forpligtet til at

betale,

hvis lejeren ikke overtager boligen på den fastsatte overtagelsesdag.

Som konsekvens af lejerens forpligtelse til at betale for en

andel af valuarudgiften, er boligorganisationen forpligtet til – inden

iværksættelse af opdeling/udstykning og vurdering – at kræve, at lejeren

stiller passende sikkerhed for lejerens andel af valuarudgiften. Passende

sikkerhed vil f.eks. kunne være en bankgaranti eller en kontant deponering.

Hvis valuarens vurdering afviger med mere end 20 pct. fra den

foreløbige prisfastsættelse på baggrund af SKATs vurderingsmodeller fra den

seneste almindelige vurdering, som er en del af lejerens beslutningsgrundlag

for at melde sig som en interesseret køber i tilmeldingsperioden, skal

lejeren

dog ikke betale en andel af valuarudgiften.

Kapitel 25

Godtgørelse for forbedringer

67.

Når lejeren køber

sin egen almene bolig, ophører lejeforholdet, og lejeren skal derfor have

godtgørelse for de forbedringer, som lejeren ville have ret til efter

råderetsreglerne i den almene lejelov, hvis lejeforholdet ophørte på

almindelig

vis gennem en opsigelse eller ophævelse på overtagelsesdagen.

Hvis lejeren har udnyttet sin råderet efter reglerne i den

almene lejelov, f.eks. ved at etablere badeværelse, vil værdien af boligen

være

højere end for en tilsvarende bolig uden badeværelse. Derfor skal der tages

hensyn hertil ved lejerens køb af egen almen bolig.

Boligorganisationen skal herefter beregne den godtgørelse for

forbedringer, som lejeren ville have ret til efter råderetsreglerne i den

almene lejelov og sende opgørelsen til lejeren i rimelig tid inden det

tidspunkt, hvor købsaftalen påregnes indgået, jf. lovens § 75 o. Dermed

kan lejeren lade dette forhold indgå i sit beslutningsgrundlag.

Hvis lejeren er uenig i boligorganisationens beregning af

godtgørelsen, kan lejeren indbringe denne uenighed for beboerklagenævnet.

Sagen

skal i så fald indbringes for nævnet senest 2 uger efter, at lejeren har

modtaget boligorganisationens opgørelse over godtgørelsen, jf. § 41 i

lov

om leje af almene boliger. Lejeren vil herefter have krav på den godtgørelse,

som beboerklagenævnet fastsætter.

Hvis lejeren beslutter sig for at købe sin almene bolig, skal

godtgørelsesbeløbet udbetales til lejeren senest på overtagelsesdagen.

Afdelingen afholder udgiften af salgssummen, så den fragår det

provenu, der indbetales til Landsbyggefonden, jf. § 75 s, stk. 2, nr. 7.

Kapitel 26

Fraflytningssyn

68.

På samme måde,

som forbedringer foretaget af lejeren giver en højere markedspris, bevirker

misligholdelse en lavere pris. Derfor skal der også tages hensyn hertil ved

lejerens køb af egen almen bolig.

Boligorganisationen skal derfor foretage en besigtigelse af

boligen, hvor det konstateres, om der foreligger misligholdelse, jf. lovens

§ 75 p. Boligorganisationen skal gennemføre et sådant syn af boligen i

rimelig tid inden det tidspunkt, hvor købsaftalen påregnes indgået.

Lejeren skal indkaldes skriftligt med mindst 1 uges varsel

ligesom ved lejerens fraflytning. Boligorganisationen skal herudover –

hvis

boligen er misligholdt – udarbejde en opgørelse over, hvori

misligholdelsen

består samt oplysning om, hvad en udbedring af misligholdelsen skønnes at

ville

koste.

Opgørelsen skal straks sendes til lejeren. Lejeren kan herefter

vurdere, om lejeren vil gå videre med købet. Hvis lejeren beslutter sig for

at

købe, må han - ud over den fastsatte købspris - betale det beløb, som en

udbedring af misligholdelsen ville koste. Beløbet skal betales senest på

overtagelsesdagen.

Lejeren har mulighed for at indbringe sagen for

beboerklagenævnet, hvis boligorganisationen mener, at lejeren har misligholdt

boligen og derfor kræver, at lejeren betaler det beløb, som det vil koste at

udbedre misligholdelsen, jf. § 29 i den almene lejelov. Sagen skal

indbringes senest 2 uger efter, at lejeren har modtaget boligorganisationens

opgørelse over, hvori misligholdelsen består, og hvad en udbedring skønnes at

ville koste. Lejeren skal herefter ud over købesummen betale det beløb, som

beboerklagenævnet fastsætter.

Lejerens erstatning for misligholdelsen tillægges salgssummen,

så det indgår i det provenu, der indbetales til Landsbyggefonden, jf.

§ 75

s, stk. 3, nr. 1.

Kapitel 27

Købsaftale, skøde og refusionsopgørelse

69.

Når

boligorganisationen har tilvejebragt det endelige beslutningsgrundlag,

herunder

budget eller kontingent for ejer- eller grundejerforening, opdeling eller

udstykning, råderetsopgørelse, fraflytningssyn, vurdering m.v., indgår

boligorganisationen en bindende købsaftale med de lejere, som fortsat er

interesseret i at købe. Dette gælder tilsvarende ved salg af ledige boliger.

Det er først ved denne aftale, at køberen forpligter sig til at

købe boligen. Køberen har dog sædvanlig fortrydelsesret efter reglerne i lov

om

forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Boligorganisationen skal indberette til Landsbyggefonden, hver

gang der indgås en bindende købsaftale mellem boligorganisationen og en

køber,

forinden overtagelsesdagen, jf. § 2, stk. 4, i Landsbyggefondens

regulativ

om provenufonden. I indberetningen redegøres for købsaftalens indhold,

herunder

salgssummens størrelse. Købers fulde navn, cpr. nr., adresse samt evt. tlf.

nr.

og e-postadresse skal oplyses.

Boligorganisationen sørger for, at

ejerlejlighedsopdeling/udstykning anmeldes til tinglysning, ligesom

boligorganisationen sørger for, at de solgte boliger udgår af pantet

(relaksation)

for de lån, der er optaget i ejendommen, så køberen kan få tinglyst skøde på

boligen. Udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse varetages normalt af

køber.

Boligorganisationen kan i forbindelse med salgets gennemførelse

benytte sig af en rådgiver, som har den fornødne ekspertise med

ejendomshandler

m.v., f.eks. en advokat eller ejendomsmægler.

Det forudsættes generelt, at køberen selv sørger for at få

professionel rådgivning og bistand i forbindelse med købet, såfremt køberen

har

behov herfor, ligesom køberen selv sørger for den nødvendige finansiering af

handlen. Køberen betaler selv handelsomkostninger, f.eks. omkostninger til

egen

rådgiver og ekspeditionsgebyrer til eventuelle långivere i forbindelse med

finansieringen samt tinglysningsafgift.

Kapitel 28

Rente- og afdragsfrit lån fra Landsbyggefonden

Kun ved salg til lejerne

70.

Når lejerne i

afdelingen får mulighed for at købe deres almene lejebolig, sker det til

markedsprisen som ejerbolig, jf. lovens § 75 n, samt pkt. 64. Den

enkelte

lejer har dog ret til at optage et rente- og afdragsfrit lån fra

Landsbyggefonden til finansiering af 30 pct. af den fastsatte købesum, jf.

§ 75 r.

Den resterende del af købesummen forudsættes finansieret på

sædvanlig måde ved optagelse af realkreditlån og ved egenfinansiering, f.eks.

ved pengeinstitutlån.

Til forskel fra finansieringen ved lejernes overtagelse af egen

bolig ydes der ikke køberen af en ledig bolig et tilsvarende rente- og

afdragsfrit lån fra Landsbyggefonden. Købet forudsættes finansieret helt på

sædvanlig

måde.

Optagelse af lånet

71.

For at optage det

nævnte lån, skal lejeren ansøge Landsbyggefonden om lånet. Landsbyggefonden

yder herefter lånet uden forudgående kreditvurdering af lejeren.

Landsbyggefonden er således pligtig at yde lejeren lånet efter ansøgning

uanset

lejerens økonomiske situation.

Er flere lejere opført på lejekontrakten, kan lejerne aftale at

købe boligen i sameje, således at de har ret til at optage det rente- og

afdragsfrie lån på 30 pct. af købesummen i forening. Ligeledes kan den ene af

lejerne købe boligen og optage lånet. Dette forudsætter dog samtykke fra de

øvrige lejere af boligen.

Lejeren kan desuden købe boligen i sameje med andre personer,

som er samlevende med lejeren, således at de har ret til at optage det rente-

og afdragsfrie lån på 30 pct. af købesummen i forening.

72.

Da

Landsbyggefonden yder det rente- og afdragsfrie lån uden forudgående

kreditvurdering af køberen, er det en betingelse, at der til sikkerhed for

lånet tinglyses pant i ejendommen inden for 80 pct. af købesummen, jf. lovens

§ 96 l.

Det følger heraf, at lejerens overtagelse af egen almen bolig

som udgangspunkt vil blive finansieret med 50 pct. realkreditlån, der får

sikkerhed i prioritetsrækkefølgen i intervallet 0-50 pct. af købesummen, 30

pct. rente- og afdragsfrit lån, der får sikkerhed i intervallet 50-80 pct. af

købesummen. De sidste 20 pct. af købesummen finansieres ved egenbetaling,

f.eks. i form af pengeinstitutlån, der får sikkerhed i intervallet 80-100

pct.

af købesummen.

Landsbyggefonden kan godkende, at det rente- og afdragsfrie lån

rykker for lån til forbedringer, for lån til vedligeholdsarbejder, som er

vedtaget af ejerforeningen, samt for lån optaget i forbindelse med

konverteringer, hvis det efter fondens vurdering ikke øger risikoen for

lånets

sikkerhed. Dermed har køberne mulighed for at sikre god vedligeholdelsestand

og

forbedringer af ejendommen samt sikre deres økonomiske situation i øvrigt,

uden

at risikoen for det rente- og afdragsfrie lån øges.

73.

Lejeren skal i

forbindelse med optagelse af lånet betale et ekspeditionsgebyr til fonden,

som

dækker fondens omkostninger til oprettelse og administration m.v. af lånet,

herunder tinglysningsafgift. Gebyret udgør efter § 7, stk. 4, i

Landsbyggefondens regulativ om provenufonden 3000 kr. plus

tinglysningsafgiften

for et lånetilsagn i 2005. Gebyret kan ændres en gang årligt den 1. januar.

Låntageren betaler desuden et gebyr til dækning af administrationsudgifter i

forbindelse med fondens meddelelse af rykningstilsagn, jf. regulativets

§ 7, stk. 6. Gebyret udgør 500 kr. Gebyret kan ligeledes ændres en gang

årligt den 1. januar.

Udbetaling af lånet sker direkte til boligorganisationen, når

gebyret er indbetalt af lejeren, og når pantebrevet er tinglyst

anmærkningsfrit, såfremt boligorganisationen har behov herfor, f.eks. på

grund

af udlæg i forbindelse med salgets gennemførelse. Hvis boligorganisationen

ikke

har behov for udbetaling, overfører Landsbyggefonden beløbet til

boligorganisationens konto i provenufonden som en del af nettoprovenuet fra

salget.

Lånets forfaldstidspunkt

74.

Det rente- og

afdragsfrie lån forfalder som udgangspunkt til indfrielse, når den tidligere

almene lejer fraflytter boligen, således at den tidligere lejer kun kan drage

økonomisk fordel af det rente- og afdragsfrie lån i den periode, hvor denne

selv bor i boligen.

Lånet forfalder dog ikke til indfrielse ved den tidligere lejers

fraflytning, hvis lejerens ægtefælle eller personer, der har været samlevende

med lejeren i mindst 2 år, bliver boende i den købte bolig.

Lånet forfalder desuden til indfrielse ved helt eller delvis

ejerskifte af den købte bolig, således at det kun er den første køber, der

kan

drage økonomisk fordel af lånet. I visse situationer er der dog mulighed for

overtagelse af lånet.

Såfremt lejeren har valgt at købe boligen i sameje med andre

personer, kan den tidligere lejer ved overtagelse af samejerens andel af

boligen overtage en tilsvarende del af lånet. Ligeledes kan den tidligere

lejers ægtefælle eller personer, som har været samlevende med den tidligere

lejer i mindst 2 år ved overtagelse af den tidligere lejers andel af boligen

overtage en tilsvarende del af lånet.

Såfremt lejeren har valgt at købe boligen i sameje med sin

ægtefælle eller en anden person, som har været samlevende med den tidligere

lejer i mindst 2 år, og hvis den tidligere lejer efterfølgende overdrager sin

andel af boligen til en anden person, forfalder lånet kun forholdsmæssigt

svarende til den tidligere lejers andel af lånet.

I lånets løbetid kan Landsbyggefonden i øvrigt kun opsige lånet

til fuld indfrielse i særlige tilfælde, f.eks. hvis pantet vanrøgtes eller

forringes væsentligt. Landsbyggefonden skal sørge for, at lånet bliver

tilbagebetalt, når betingelserne for at opretholde lånet ikke længere er til

stede.

Lånet forrentes fra forfaldsdagen med en rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af

4.

september 2002.

De regler om det rente- og afdragsfrie lån, som gælder for

ægtefæller, gælder tilsvarende for registrerede partnere.

Kapitel 29

Indfrielse af afdelingens lån

Afdelingens lån

75.

Boligorganisationen

skal i forbindelse med salget sørge for, at der sker en forholdsmæssig

indfrielse af de lån, der hviler på ejendommen svarende til, at afdelingens

lejeindtægter reduceres som følge af salget, jf. § lovens § 75 q.

Hertil kommer, at den støtte, som på forskellig måde ydes til lånene,

ligeledes

skal reduceres svarende til den del, der fremover skulle være betalt til de

solgte boliger. Også lån, som afdelingen ikke aktuelt har udgifter til,

f.eks.

grundkapitallån og driftsstøttelån, skal indfries forholdsmæssigt.

Det er boligorganisationen, der opgør behovet for indfrielse af

lån i forbindelse med salget og anmoder Økonomistyrelsen om godkendelse af

den

beregnede indfrielse, før de enkelte panthavere anmodes om at gennemføre den

faktiske indfrielse.

En afdelings lån kan være af forskellig karakter. Realkreditlån

kan være støttede eller ustøttede. Støtten kan være ydet af staten eller af

Landsbyggefonden, ligesom kommunerne i visse tilfælde refunderer en del af

støtten. De statsstøttede lån er som udgangspunkt med såkaldt

byggefondsforpligtelse, dvs. at lejebetalingen ikke nedsættes, når lånene

udløber, men indbetales som likvide midler til boligorganisationens

dispositionsfond og videre til Landsbyggefonden med typisk halvdelen. Hertil

kommer, at realkreditlån ofte er ydet med hel eller delvis garanti fra stat

og

kommune evt. med regarantier fra Landsbyggefonden og kommuner, således at

garantiforpligtelsen er delt mellem flere parter.

Ustøttede lån, lån med statsstøtte til udbedring af byggeskader

og lån med støtte fra Landsbyggefonden er uden den nævnte forpligtelse, dvs.

at

lejebetalingen i afdelingen nedsættes i forbindelse med, at lånene udløber.

Endelig er grundkapitallån, driftstøttelån, lån ydet i forbindelse med de

såkaldte femtedelsløsninger og A-lån fra Landsbyggefonden rente- og/eller

afdragsfrie i en kortere eller længere periode.

Opdeling i lånetyper

76.

Afdelingens lån

kan opdeles i følgende kategorier:

–

Realkreditlån til finansiering

af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har været ydet

statslig støtte.

–

Realkreditlån til

finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har

været ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har

refunderet

en del af støtten.

–

Realkreditlån til

finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har

været

ydet statslig støtte.

–

Realkreditlån til

finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har

været

ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har refunderet en

del af støtten.

–

Realkreditlån til

finansiering af arbejder i afdelingen, hvortil Landsbyggefonden yder eller

har

ydet støtte.

–

Andre realkreditlån i

afdelingen, hvortil der ikke ydes støtte, bortset fra evt. kommunegaranti.

–

Realkreditlån til

indløsning af hjemfaldsforpligtelse.

–

Statslån til

finansiering af den oprindelige anskaffelsessum.

–

Grundkapitallån ydet

af staten.

–

Grundkapitallån ydet

af kommunen.

–

Grundkapitallån ydet

af Landsbyggefonden.

–

A-lån ydet af

Landsbyggefonden.

–

Driftsstøttelån ydet

af et realkreditinstitut.

–

Driftsstøttelån ydet

af staten.

–

Driftsstøttelån ydet

af kommunen.

–

Driftsstøttelån ydet

af Landsbyggefonden.

–

Driftsstøttelån ydet

af boligorganisationen.

–

Andre lån ydet af

boligorganisationen.

–

Pengeinstitutlån.

Forholdsmæssig indfrielse

77.

I forbindelse med

salget skal afdelingens lån indfries forholdsmæssigt. Baggrunden herfor er,

at

afdelingens udgifter skal tilpasses afdelingens reducerede indtægter. Det er

således afgørende at sikre, at kapitaludgifterne for de tilbageværende almene

lejere ikke stiger som følge af salget.

Dette indebærer for det første, at lånene skal indfries i et

sådant omfang, at der ikke sker en stigning i de nettoprioritetsydelser, der

skal betales af de tilbageværende almene lejere. Dette gælder ikke kun for de

aktuelle nettoprioritetsydelser, men også for den fremtidige udvikling i

nettoprioritetsydelserne.

En forholdsmæssig indfrielse indebærer endvidere, at lån, som

aktuelt er ydelsesfrie, som f.eks. grundkapitallån og driftsstøttelån, der

skal

forrentes og afdrages på et tidspunkt i fremtiden, ligeledes skal indfries

forholdsmæssigt.

Endelig kan der efter byggeriets opførelse være optaget lån til

forbedringer af en del af afdelingens boliger. Ved salg af en ikke-forbedret

bolig skal der naturligvis ikke ske forholdsmæssig indfrielse af et sådant

forbedringslån.

Det er derfor nødvendigt at beregne den forholdsmæssige

indfrielse, således at lån, hvis betaling påhviler hele afdelingen, indfries

med virkning for låntagers betaling fra overtagelsesdagen i samme forhold som

låntagers betaling på de solgte boliger udgør af låntagers samlede betaling

på

de omfattede lån.

Lån, som aktuelt er ydelsesfrie og som påhviler hele afdelingen,

indfries i samme forhold.

Er der tale om en afdeling med integrerede institutions- og

erhvervsarealer sker der alene indfrielse af lån, der vedrører boligerne.

Lån optaget til individuelle forbedringer indfries kun ved salg

af de forbedrede boliger. Lånene indfries med virkning for låntagers betaling

fra overtagelsesdagen i samme forhold som låntagers betaling på lån til

individuelle forbedringer i de solgte boliger udgør af låntagers samlede

betaling på de omfattede lån.

Låntagers betaling opgøres som afdelingens betaling ved seneste

lånetermin før overtagelsesdagen.

Nedsættelse af beboerbetaling og støtte

78.

Ved indfrielsen

nedsættes låntagers betaling med virkning fra overtagelsesdagen svarende til

låntagers betaling på den del af lånet, der er indfriet. Sker det, at et lån

udamortiseres i perioden mellem overtagelsesdagen og indfrielsen, nedsættes

låntagers betaling på dette lån tilsvarende indtil udamortiseringen. De

likvide

midler, der fremkommer som følge af udamortiseringen, og som indgår i

dispositionsfonden/Landsbyggefonden, nedsættes tilsvarende med virkning fra

udamortiseringen.

For så vidt angår den løbende støtte reguleres denne ved

indfrielsen, således at støtten med virkning fra overtagelsesdagen udgør et

beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og den reducerede

ydelse på lånet. Udamortiseres et lån i perioden mellem overtagelsesdagen og

indfrielsen reguleres støtten til dette lån indtil udamortiseringen

tilsvarende.

Fra overtagelsesdagen og frem til indfrielsen finder sted, skal

der fortsat betales ydelser på de lån, der skal indfries, dvs., at der

fortsat

udbetales offentlig støtte og låntager betaler fortsat sin del af ydelsen.

Den

støtte, der fra overtagelsesdagen, og frem til indfrielsen finder sted, er

udbetalt for meget, skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for låntagers

betaling på lånene. Både den for meget udbetalte støtte og låntagers betaling

på den del af lånene, som indfries, indgår i beregningen af nettoprovenuet.

Beregning af indfrielse

79.

Der er typisk

flere lån i en afdeling, hvorfor indfrielsen som udgangspunkt fordeles på

alle

lån efter deres forholdsmæssige andel af låntagers betaling.

Indfrielsen af lån er forbundet med en række omkostninger. For

at undgå unødige omkostninger skal indfrielsen samles på færrest mulige lån

på

følgende måde.

Inden for hver af de i pkt. 76 nævnte lånekategorier indfries

lån med tilnærmelsesvist samme vilkår, således at der udvælges ét lån til

faktisk indfrielse. Dette lån indfries herefter i et sådant omfang, at

reduktionen i låntagers betaling det første år bliver den samme, som hvis

hvert

enkelt lån var blevet forholdsmæssigt indfriet.

Ved lån med tilnærmelsesvist samme vilkår forstås lån, hvor

forskellen i restløbetid ikke overstiger 2 år, og hvor forskellen i

ydelsesprocenten ikke overstiger 1 pct. point. Er restløbetiden mindre end 10

år, må forskellen i restløbetid ikke overstige 1 år.

Kan lånene i en afdeling ikke puljes på den beskrevne måde og er

indfrielsesbeløbet mindre end 10.000 kr., kan der ske indfrielse af et andet

lån inden for samme kategori. Indfrielsen skal ske på en sådan måde, at

reduktionen i låntagers betaling netop svarer til reduktionen ved indfrielse

af

hvert enkelt lån.

Det er en forudsætning for at pulje indfrielsen af lånene, at de

samlede omkostninger herved ikke overstiger de samlede omkostninger ved

indfrielse af hvert enkelt lån.

Inkonverterbare lån

80.

Indfrielse af

konverterbare realkreditlån sker typisk ved, at der indbetales et kontant

beløb

til realkreditinstituttet svarende til kursværdien af den obligationsgæld,

der

skal indfries, dog højst til parikurs. Indfrielse af inkonverterbare

realkreditlån sker derimod ved, at der til realkreditinstituttet indleveres

obligationer af samme fondskode svarede til den gæld, der skal indfries.

Obligationerne købes til dagskurs, og der er ved større opkøb af sådanne

obligationer risiko for, at opkøbet vil kunne få kursen til at stige og

dermed

fordyre indfrielsen.

I forbindelse med den enkelte indfrielse, herunder især ved

indfrielse af indekslån må Økonomistyrelsen derfor vurdere, om indfrielsen

vil

frembyde risiko for kurspåvirkning. Såfremt risikoen vurderes som høj, sker

indfrielse af inkonverterbare lån ved, at Økonomistyrelsen på statens vegne

overtager den andel af restgælden på det indestående lån, der skal indfries,

og

den hertil hørende andel af betalingsforpligtelsen på lånet. Til gengæld

herfor

modtager Økonomistyrelsen en andel af salgsprovenuet, svarende til værdien af

den overtagne restgæld ved en af Socialministeriet fastsat indfrielseskurs.

Der

kan efterfølgende opkøbes obligationer løbende, uden at der herved sker en

påvirkning af kursen.

Proceduren vedrørende indfrielsen både af konverterbare og

inkonverterbare lån vil blive tilrettelagt ved aftale mellem

realkreditinstitutterne,

boligorganisationerne, Landsbyggefonden, kommunerne og Økonomistyrelsen.

Pantesikkerhed

81.

Meddelte

garantier og regarantier, herunder regarantier fra Landsbyggefonden vedstås.

Vedståelsen kan indhentes ved indfrielsen eller efterfølgende.

I forbindelse med relaksation af pantet og indfrielse af lån

skal lånegrænserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

overholdes. Realkreditinstitutterne foretager derfor en vurdering af den

tilbageværende almene ejendom med henblik på at fastslå, om der fortsat er

tilstrækkelig pantesikkerhed for realkreditlånene. Vurderingen foretages

efter

de gældende regler på grundlag af en rentabilitetsbetragtning. Det kan ikke

udelukkes, at realkreditinstitutterne i visse tilfælde vil komme frem til en

sådan værdiansættelse, at de vil kræve yderligere reduktion af lånene med

henblik på at opnå den fornødne sikkerhed.

Dette vil især kunne være tilfældet i forbindelse med salg i

afdelinger med integrerede institutioner eller erhvervsareal i øvrigt,

afhængig

af de lokale forhold, herunder af karakteren af de foreliggende

lejekontrakter

m.v. Realkreditinstitutterne vil vurdere, om der er en øget risiko forbundet

med, at der er færre almene boliger i afdelingen til at dække et evt.

driftstab

forbundet med institutionen eller erhvervsarealet. Vurderes det, at

pantesikkerheden efter relaksation ikke er tilstrækkelig, vil

realkreditinstituttet kræve yderligere låneindfrielse med henblik på at

reducere sin risiko.

I forbindelse med at ejendommen udstykkes eller opdeles bør det

overvejes, om det er muligt at udskille de nævnte arealer i en selvstændig

afdeling og samtidig overføre en forholdsmæssig del af den indestående

belåning

hertil. Dette vil normalt indebære, at der oprettes en uopsigelig

langtidskontrakt vedrørende leje af arealerne. Realkreditinstituttet vil

skulle

godkende en evt. udskillelse samt vilkårene herfor.

Er udskillelse ikke mulig eller hensigtsmæssig, yder kommunen

den nødvendige garanti, således at der alene sker forholdsmæssig indfrielse

af

belåningen vedrørende de solgte boliger. Kommunen skal således yde garanti

for

den del af restgælden på indestående realkreditlån, som efter den

forholdsmæssige indfrielse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens

værdi, opgjort i henhold til reglerne herfor efter lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v.

Kapitel 30

Opgørelse af nettoprovenu

82.

Boligorganisationen

opgør nettoprovenuet ved salg af almene boliger.

Nettoprovenuet opgøres som salgssummen med fradrag af en række

nærmere afholdte beløb i tilknytning til salget og tillagt beløb for

misligholdelse, henlæggelser og indtægter i forbindelse med salget, jf.

lovens

§ 75 s, stk. 1, samt bilag 1 til vejledningen.

I det følgende omtales de enkelte beløb, der afholdes af

salgssummen, og de beløb, der tillægges salgssummen. De enkelte punkter udgør

en udtømmende oplistning.

Beløb, som afholdes af salgssummen

Tilbagebetaling af

beboerindskud

83.

Beboerindskud

indbetalt af lejeren ved lejeaftalens indgåelse skal tilbagebetales lejeren

ved

lejemålets ophør, dvs. når lejeren overtager boligen som ejerbolig.

Beboerindskuddet er en del af byggeriets finansiering. Beboerindskuddet udgør

den yderste del – efter de nugældende regler 2 pct. – af byggeriets

anskaffelsessum. Indskuddet reguleres ikke.

De tilfælde, hvor lejeren har indbetalt et depositum i stedet

for et beboerindskud, tilbagebetales dette ligeledes til lejeren, men fragår

ikke salgssummen. Depositum er således indbetalt ved siden af byggeriets

finansiering.

Forholdsmæssig

indfrielse af lån

84.

Afdelingens lån

skal i forbindelse med et frasalg af boliger indfries forholdsmæssigt, jf.

lovens § 75 q, og bekendtgørelsens §§ 10 og 11, samt kapitel 29.

Gebyrer og afgifter

85.

Udgifter til

betaling af gebyrer og afgifter i forbindelse med relaksation. Når en eller

flere boliger sælges, skal långiver således acceptere, at den eller de solgte

lejligheder udgår af pantet (relaksation). Alle lånene skal relakseres hver

gang, der sælges en bolig. Långiver har indsigelsesret heroverfor.

Relaksation sker ved påtegning af pantebrevene, som tinglyses,

og i den forbindelse udløses en tinglysningsafgift. Omkostningerne til

relaksation afhænger ikke nødvendigvis af antallet af solgte boliger, men kan

være omkostninger pr. samlet relaksation m.v.

Herudover er der udgifter til gebyrer til

realkreditinstitutterne, Landsbyggefonden og andre panthavere i forbindelse

med

forholdsmæssig indfrielse af afdelingens lån, herunder gebyr for vurdering,

vedståelse af garantier m.v., ligesom der er udgifter i forbindelse med

omberegning

af støtte, herunder gebyr til Økonomistyrelsen.

Udstykning og opdeling

86.

Udgifter til

opdeling i ejerlejligheder eller udstykning i selvstændige matrikler, som kan

henføres til de frasolgte boliger, f.eks. udgifter til opmåling, udarbejdelse

af kort over ejendommen, indhentning af diverse erklæringer og attester m.v.

samt betaling af gebyrer.

Visse initialomkostninger i forbindelse med opdeling og

udstykning, f.eks. omkostninger til opmåling af fællesveje og omkostninger

til

opdeling eller udstykning, der vedrører boliger, der ikke sælges, afholdes

ikke

direkte af salgssummen, men af Landsbyggefonden af de midler, der er overført

til provenufonden, jf. § 96 m.

Vurdering

87.

Udgifter til

vurdering, som efterfølges af et salg.

De enkelte salg vil være forbundet med udgifter til vurdering af

boligerne med henblik på at fastsætte købsprisen, jf. § 75 n.

Udgifter til forgæves afholdt vurdering afholdes af

Landsbyggefonden af de midler, der er overført til provenufonden, jf.

§ 96

m.

Betaling af de solgte boligers

forholdsmæssige andel af et opsamlet driftsunderskud

88.

Udgifter til

betaling af de solgte boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet

driftsunderskud til afdelingen.

Et opsamlet driftsunderskud i den almene boligafdeling fra

tidligere år skal som hovedregel budgetteres afviklet over højest 3 år.

Afdelingen kompenseres derfor af nettoprovenuet for de solgte boligers

forholdsmæssige andel af det opsamlede underskud, så de tilbageværende

beboere

ikke får en lejestigning som følge af salget.

Den forholdsmæssige andel opgøres på grundlag af seneste

reviderede årsregnskab.

De solgte boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet

driftsunderskud opgøres i samme forhold som låntagers betaling på de solgte

boliger udgør af låntagers samlede betaling på de omfattede lån, jf.

bekendtgørelsens § 14, nr. 1.

Godtgørelse for

lejerens forbedring af det lejede

89.

Udgifter til

betaling af godtgørelsesbeløb for lejerens forbedring af det lejede efter

råderetsreglerne, jf. § 75 o samt pkt. 67.

Udgifter til energimærkning

90.

Udgifter til

energimærkning efter lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Omkostninger til

udarbejdelse af købsaftale

91.

Udgifter til

udarbejdelse af købsaftale, f.eks. udgifter til rådgivningsbistand.

Boligorganisationens

administrationsudgifter i tilknytning til salget

92.

Salgene vil være

forbundet med administration i boligorganisationen - både særlig

administration

forbundet med de konkrete salg samt løbende administration. Kun

administrationsomkostninger i tilknytning til salget, som efterfølges af et

køb, afholdes af salgssummen.

Udgifter til administration i tilknytning til salget, som ikke

efterfølges af et køb, afholdes af Landsbyggefonden af de midler, der er

overført til provenufonden, jf. § 96 m.

Ved opgørelsen af de administrationsudgifter, der skal afholdes

af salgssummen, indgår administrationsudgifter forbundet med udførelsen af

boligorganisationens opgaver efter §§ 75 h-75 n, § 75 q samt

§§ 75 s-75 u, jf. bekendtgørelsens § 14, nr. 2. Dette vil sige

udgifter til udarbejdelse af vedtægter for den kommende ejer- eller

grundejerforening, fastsættelse af fordelingstal for kommende

ejerlejligheder,

beregning af boligernes værdi på baggrund af normtal i SKATs

vurderingsmodeller

fra den seneste almindelige vurdering, udarbejdelse af forslag til budget for

den kommende ejerforening eller skøn over kontingent til en

grundejerforening,

beregning af forholdsmæssig indfrielse af lån m.v.

Omkostninger til boligorganisationens administration i

forbindelse med afdelingens beslutning om salg, f.eks. omkostninger til

afholdelse af ekstraordinært afdelingsmøde og udarbejdelse af materiale til

brug for mødet, afholdes uden for salgssummen.

Omkostninger til den løbende administration efter et salg,

f.eks. forberedelse og afholdelse af ekstra afdelingsmøder inden afholdelse

af

ejer- og grundejerforeningens generalforsamling og løbende besvarelse af

forespørgsler fra lejerne, afholdes ligeledes uden for salgssummen. Det kan

ikke udelukkes, at der kan forekomme en stigning i de løbende

administrationsudgifter

efter salg, og lejerne må tage dette i betragtning, når de beslutter, om

afdelingens boliger skal kunne sælges.

Lejetab

93.

Udgifter til

lejetab i forbindelse med salg af ledige almene boliger efter lovens

§§ 75

c og 75 d, såfremt den udbudte bolig bliver solgt. I modsat fald dækkes

lejetabet af Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

provenufonden,

jf. § 96 m. Lejetab efter de første 6 måneder dækkes dog af

boligorganisationens dispositionsfond, uanset om den udbudte bolig bliver

solgt.

Ydelser på lån

94.

Afdelingens

udgifter til ydelser i perioden fra overtagelsesdagen til indfrielsesdagen på

den del af lånene, der indfries. Hvor overtagelsesdagen ligger før den

faktiske

indfrielse af afdelingens lån i forbindelse med salg, fortsætter afdelingen

med

at betale ydelser på lånene, indtil den forholdsmæssige indfrielse sker efter

§ 75 q.

Tilbagebetaling af

støtte

95.

Offentlig støtte

til lån i afdelingen fortsætter indtil den forholdsmæssige indfrielse sker

efter § 75 q. Ligger indfrielsesdagen efter overtagelsesdagen, skal den

statslige ydelsesstøtte for en del af lånene, som indfries, og som er

modtaget

i perioden fra overtagelsesdagen til indfrielsesdagen, tilbagebetales.

Andre udgifter

96.

Endelig er der en

opsamlingsbestemmelse for andre udgifter i forbindelse med salget, f.eks.

omkostninger ved sælgers mellemfinansiering i forbindelse med forholdsmæssige

indfrielse af lån og ved udlæg samt udgifter til regnskabsaflæggelse og

revision.

Beløb, som tillægges salgssummen

Erstatning for

misligholdelse

97.

Lejerens

erstatning for misligholdelse af lejemålet, som boligorganisationen har

opgjort

efter lovens § 75 p. Hvis lejeren i lejeperioden har misligholdt det

lejede, vil dette således bevirke en lavere markedspris for boligen, som der

skal tages hensyn til ved lejerens køb af egen almen bolig.

Henlæggelser til

periodisk fornyelse og istandsættelse

98.

Den

forholdsmæssige andel af afdelingens henlæggelser på overtagelsesdagen til

periodisk fornyelse og istandsættelse. Der vil være tale om en andel af

afdelingens henlæggelser på overtagelsestidspunktet svarende til de solgte

boligers andel af den samlede husleje.

Såfremt henlæggelserne fulgte de solgte boliger - dvs., den

fremtidige ejer fik udbetalt beløbet - ville salgssummen være tilsvarende

højere. Da salgssummen danner grundlag for boligens finansiering, herunder

opgørelsen af det stående lån, tillægges beløbet i stedet salgssummen.

Den forholdsmæssige andel opgøres på baggrund af seneste

reviderede årsregnskab.

De solgte boligers forholdsmæssige andel opgøres i samme forhold

som låntagers betaling på de solgte boliger udgør af låntagers samlede

betaling

på de omfattede lån, jf. bekendtgørelsens § 14, nr. 3.

Henlæggelser til

indvendig vedligeholdelse

99.

Den

forholdsmæssige andel af afdelingens henlæggelser til indvendig

vedligeholdelse.

Den forholdsmæssige andel opgøres efter bekendtgørelsens

§ 14, nr. 4 enten som afdelingens udgifter til normalistandsættelse

vedrørende de solgte boliger, hvis lejeforholdet var ophørt på

overtagelsesdagen,

jf. lov om leje af almene boliger § 26, eller som indestående på

vedligeholdelseskonti vedrørende de solgte boliger på overtagelsesdagen, jf.

lov om leje af almene boliger § 27.

Indtægter i

forbindelse med salget

100.

Indtægter i

forbindelse med salget, f.eks. afdelingens renteindtægter af en deponeret

købesum. Sælger oppebærer således renter af salgssummen fra

overtagelsesdagen,

til salgssummen frigives. Da udgifterne i perioden fra overtagelsesdagen til

indfrielsesdagen afholdes af salgssummen, skal indtægterne tilsvarende

tillægges salgssummen.

Kapitel 31

Tab

101.

Hvis

omkostningerne i forbindelse med salget overstiger indtægterne, vil der opstå

tab i forbindelse med salget. Et sådant tab dækkes af provenufonden, jf.

lovens

§ 96 m, stk. 1, nr. 5.

Kapitel 32

Regnskab og revision

102.

Boligorganisationen

skal udarbejde særskilt regnskab omfattende hver salgsrunde i afdelingen og

hvert udbud af ledig bolig, jf. bekendtgørelsens § 15. Dette gælder

også,

selvom en salgsrunde eller et udbud af ledig bolig ikke afsluttes med et

salg,

når der dog er afholdt udgifter, som boligorganisationen skal have refunderet

af provenufonden.

I regnskabet medtager boligorganisationen salgssummen for den

eller de solgte boliger, samtlige beløb, der efter lovens § 75 s, stk. 2

og 3, fratrækkes henholdsvis tillægges salgssummen, nettoprovenuet, samt

indbetalt beløb til ejer- eller grundejerforeningen efter lovens § 75 s,

stk. 4, som fratrækkes nettoprovenuet.

I regnskabet indgår herudover samtlige beløb, der er afholdt i

tilknytning til en salgsrunde eller udbud af ledig bolig, som ikke fuldt ud

kan

henføres til de solgte boliger, jf. lovens § 96 m, stk. 1, nr. 1, eller

som ikke efterfølges af et køb af den bolig, som udgifterne vedrører, jf.

§ 96 m, stk. 1, nr. 2-4 og 6, og som afholdes af midlerne i

provenufonden.

Det er en forudsætning, at de nævnte beløb i regnskabet skal

være specificeret, så afholdte omkostninger og indtægter i forbindelse med

salgsrunden eller udbud af ledig bolig klart fremgår af regnskabet.

Til brug for statistiske opgørelser skal regnskabet indeholde

særskilte oplysninger om salgssummen for hver enkelt solgt bolig samt

boligens

adresse.

Hvor flere udbud af ledige boliger afsluttes inden for 3

måneder, eller hvor udbud af ledige boliger afsluttes 3 måneder før eller

efter

afslutning af en salgsrunde i afdelingen, kan boligorganisationen nøjes med

at

udarbejde ét regnskab.

I tilknytning til regnskabet skal boligorganisationen afgive en

beretning, hvori nærmere redegøres for salgsrunden eller udbud af ledig

bolig,

herunder eventuelle særlige problemer, for de foranstaltninger, der er

iværksat

til løsning af problemerne, og for forhold, som revisor måtte have påtalt

under

revisionen, jf. bekendtgørelsens § 16.

103.

Som led i sin

tilsynsudøvelse skal kommunalbestyrelsen godkende regnskabet bilagt beretning

og udskrift af revisionsprotokollen, jf. bekendtgørelsens § 17. Den

tilsynsførende kommunalbestyrelse må påse, at boligorganisationens ledelse

senest 3 måneder efter salgsrundens afslutning eller for ledige boliger ved

gennemført salg eller ved beslutning om genudlejning fremsender det

foreskrevne

regnskabsmateriale til kommunalbestyrelsen til godkendelse. Er afdelingen

beliggende i en anden kommune end den tilsynsførende for boligorganisationen,

anvendes de almindelige regler om krydstilsyn.

Genpart af det godkendte regnskabsmateriale indsendes til

Landsbyggefonden. Af hensyn til mulighederne for at udnytte edb i

behandlingen

af regnskabsmaterialet kan Landsbyggefonden kræve, at regnskabsmaterialet

indsendes i elektronisk form.

104.

Regnskabet skal

revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor i

overensstemmelse med en særlig revisionsinstruks, jf. bekendtgørelsens

§ 18. Revisionsinstruksen er optaget som bilag til bekendtgørelsen.

Til brug for boligorganisationens bestyrelse skal revisor føre

en revisionsprotokol, hvori revisor indfører sine bemærkninger.

Boligorganisationens bestyrelse skal nøje gennemgå revisionsprotokollen og

forelægge den på førstkommende bestyrelsesmøde efter revisionen. Enhver

protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Kapitel 33

Indbetaling af nettoprovenu til

Landsbyggefonden

105.

Efter

overtagelsesdagen - og når regnskabet for salg i den enkelte afdeling er

gjort

op - indbetales nettoprovenuet til Landsbyggefonden, jf. lovens § 75 s,

stk. 5, samt § 80 f, hvor midlerne overføres til provenufonden. Det er

nettoprovenuet efter fradrag for indbetalt beløb til en ejer- eller

grundejerforening, der skal indbetales til Landsbyggefonden, jf. kapitel 37.

Hvis der er tale om salg i problemramte afdelinger efter den

permanente salgsordning i lovens § 75 d, kan Landsbyggefonden dog

godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist ikke skal indbetales til

Landsbyggefonden. Provenuet forbliver i så fald i boligorganisationen til

anvendelse for fælles aktiviteter og initiativer i det boligområde, hvor de

solgte boliger er beliggende. Der vil dog altid skulle ske indbetaling til

Landsbyggefonden af et bidrag til dækning af bl.a. udgifter til

provenufondens

administration og af fondens forpligtelser til at yde det rente- og

afdragsfrie

lån og til at dække visse udgifter i de afdelinger, som deltager i salg, jf.

lovens § 75 s, stk. 6. Om anvendelse af nettoprovenuet henvises til

afsnit

V.

De gældende forfalds- og inddrivelsesbestemmelser vedrørende

indbetalinger til Landsbyggefonden anvendes tilsvarende for

boligorganisationens indbetaling af nettoprovenuet.

Kapitel 34

Pligtmæssige bidrag, henlæggelser, bidrag til

dispositionsfond og Landsbyggefond

106.

På

overtagelsesdagen overgår den almene bolig til ejerboligstatus. For

afdelingen

betyder dette som nævnt, at den løbende støtte reduceres, og at

lejebetalingen

fra den tidligere lejer bortfalder. Herudover ændres en række andre forhold.

Afdelingens indbetaling af pligtmæssige bidrag efter lovens

§§ 79 og 80 reduceres med et beløb svarende til de solgte boligers

tidligere andel af bidraget. Også afdelingens henlæggelser til ind- og

udvendig

vedligeholdelse og fornyelse reduceres med de solgte boligers andel. Hertil

kommer afdelingens indbetaling af eventuelle særlige bidrag til

boligorganisationens dispositionsfond med henblik på at opfylde det

minimumskrav pr. lejemålsenhed, som er fastsat i § 38 i bekendtgørelse

om

drift af almene boliger, som ligeledes reduceres med de solgte boligers

andel.

Dette gælder endvidere løbende støtte fra Landsbyggefonden i form af

huslejebidrag efter § 96 e og huslejesikring efter § 8 i lov nr.

282

af 27. april 1994 om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,

som reduceres med de solgte boligers andel.

Endelig reduceres afdelingens både aktuelle og fremtidige

indbetalinger af likvide midler med de solgte boligers andel, idet der bliver

en mindre lejeindtægt og dermed færre likvide midler. Det gælder både den

andel, der indbetales til dispositionsfonden og den andel, der indbetales til

Landsbyggefonden.

Kapitel 35

Efterfølgende salgsrunder

107.

Når første

salgsrunde eller første salg af ledig bolig i en afdeling er gennemført, vil

efterfølgende salg ikke indebære det samme arbejde for boligorganisationen,

idet en ejer- eller grundejerforening allerede er etableret, ligesom eventuel

fællesejendom er skilt fra.

Boligorganisationen skal løbende foretage et skøn over

boligernes værdi, jf. lovens § 75 h, stk. 2, samt pkt. 48, hvorefter

bestyrelsen skal gøre lejerne bekendt med et aktuelt skøn over værdien, hver

gang der sker ændring af normtallene. Det forudsættes, at der suppleres med

en

oversigt over de faktiske salgspriser ved den seneste salgsrunde eller de

seneste salg af ledige boliger.

De lejere, som tilmelder sig inden tilmeldingsperiodens udløb,

skal have de samme oplysninger som lejerne omfattet af den første salgsrunde.

Det forudsættes, at boligorganisationen supplerer med de oplysninger, som nu

foreligger. Der kan således suppleres med det seneste regnskab og det

aktuelle

budget for ejerforeningen. Tilsvarende gælder for en grundejerforening, hvis

der udarbejdes budget og regnskab.

Ved ejerlejlighedsejendomme vil der ske en videreopdeling af den

ejerlejlighed, som udgøres af den almene afdeling, medmindre alle boligerne

blev udlagt som selvstændige ejerlejligheder ved den første salgsrunde. En

videreopdeling indebærer, at de kommende selvstændige lejligheder tildeles de

tidligere fastsatte fordelingstal, mens fordelingstallet for afdelingens

ejerlejlighed justeres tilsvarende ned.

Hvis der er tale om en ejendom, hvor der sker udstykning, vil

boligorganisationen sørge for yderligere udstykninger.

Kapitel 36

Salg af ledige boliger

108.

Som betingelse

for salg af ledige boliger kræves Socialministeriets godkendelse af en fælles

ansøgning fra kommunalbestyrelsen og boligorganisationen efter lovens

§§ 75 c eller 75 d.

Salg af ledige boliger foregår uden for de årlige salgsrunder,

idet boligerne bliver ledige hen ad vejen ved lejernes opsigelse af

lejemålene.

For salg af ledige boliger efter lovens § 75 c gælder, at

købsaftale skal være indgået senest den 31. december 2007, hvor

forsøgsordningen udløber. Der er ingen tilsvarende frist for indgåelse af

købsaftaler for salg af ledige boliger i problemramte afdelinger efter

§ 75 d.

Ledige boliger skal som udgangspunkt søges genudlejet

109.

Ledige boliger

kan efter lovens § 75 k, stk. 1, som udgangspunkt først sættes til salg,

hvis

–

boligen ikke skal

stilles til rådighed for kommunal anvisning,

–

ikke er omfattet af

aftale om udlejning til brug for midlertidig genhusning, eller

–

ikke kan udlejes efter

den interne eller eksterne venteliste, herunder efter særlige kriterier efter

§ 60, for bofællesskaber efter de retningslinier, der er aftalt mellem

boligorganisationen og kommunen til personer.

Boligorganisationen skal kun forsøge at genudleje boligen efter

ventelisten til de personer, som var registreret som boligsøgende til den

pågældende bolig på tidspunktet for lejeaftalens opsigelse eller ophævelse. I

den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan den ikke udlejes, jf.

§ 75 k, stk. 3

Der er to undtagelser fra kravet om forsøg på genudlejning efter

venteliste, hvis boligerne er beliggende i problemramte afdelinger, jf. pkt.

110.

Særlige muligheder i problemramte afdelinger

110.

Efter loven er

der særlige muligheder for salg af ledige boliger i problemramte afdelinger

med

henblik på yderligere at styrke mulighederne for at blande

beboersammensætningen i disse afdelinger.

Betingelserne for salg af ledige boliger afhænger dog af, om der

er ansøgt og godkendt salg i problemramte afdelinger efter lovens § 75 c

(forsøgsordningen) eller salg efter § 75 d (den permanente ordning). Der

gælder den samme afgrænsning af problemramte afdelinger for begge

bestemmelser,

jf. nedenfor under pkt. 111.

Er der ansøgt og godkendt forsøg med salg af ledige boliger i

problemramte afdelinger efter § 75 c, kan indtil 90 pct. af de ledige

boliger sættes til salg blandt alle interesserede uden først at være forsøgt

genudlejet til de personer, som var registeret som boligsøgende til de

pågældende boliger på tidspunktet for lejeaftalens opsigelse eller ophævelse,

jf. § 75 k, stk. 5, samt pkt. 10. Dette indebærer, at for hver 10 ledige

boliger skal mindst én forsøges genudlejet. Det samlede salg af ledige

boliger

kan maksimalt omfatte 1/3 af familieboligerne i afdelingen.

Er der ansøgt og godkendt salg af ledige boliger efter lovens

§ 75 d, kan alle afdelingens ledige boliger sælges uden forsøg på

genudlejning efter venteliste, jf. § 75 k, stk. 6, samt pkt. 11. Hertil

kommer, at alle afdelingens boliger kan sælges som ledige boliger blandt alle

interesserede uden antalsmæssig begrænsning.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan ansøge om, at

problemramte afdelinger, hvor Socialministeriet har godkendt forsøg med salg

efter § 75 c, bliver omfattet af muligheden for salg efter § 75 d,

jf. § 75 d, stk. 5. Godkendelsen har i så fald virkning for de salg, der

sker efter den meddelte godkendelse.

Afgrænsning af problemramte afdelinger

111.

Problemramte

afdelinger er efter loven afdelinger, hvor der er konstateret væsentlige

problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje,

høj

flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk

eller

nedslidning af bygninger og friarealer, jf. § 75 c, stk. 3.

I § 7 i bekendtgørelsen er der foretaget en præcis

afgrænsning af, hvilke afdelinger der herefter kan kategoriseres som

problemramte. Der er tale om afdelinger, der:

–

er omfattet af lov om

visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,

–

er omfattet af lovens

§ 96 a,

–

inden for en periode

på 5 år før ansøgningstidspunktet har modtaget tilsagn om støtte fra

Landsbyggefonden efter § 92, stk. 1 eller 2,

–

har ansøgt

Landsbyggefonden om støtte efter § 91, stk. 1, og som af

Landsbyggefonden

vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3,

–

har ansøgt

Landsbyggefonden om støtte efter § 91 a, stk. 1 eller 2, og som af

fonden

vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk.3, eller

–

af Landsbyggefonden i

øvrigt i forbindelse med salg af almene boliger efter kapitel 5 a vurderes at

være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3.

Afgrænsningen omfatter således ikke kun de hårdest belastede

afdelinger, men også afdelinger hvor der er konstateret problemer af

væsentlig

karakter, og hvor parterne ønsker at sætte ind med en mere forebyggende

indsats.

Ansøgning om salg af ledige boliger i problemramte afdelinger

uden krav om genudlejning skal vedlægges Landsbyggefondens skriftlige

bekræftelse af, at afdelingen er omfattet af et af de nævnte punkter, jf.

pkt.

24.

Forsvarlig salgsproces

112.

Uanset om der er

tale om salg af ledige boliger i en velfungerende afdeling eller i en

problemramt afdeling, forudsættes boligorganisationen at give mulige købere

det

samme materiale som lejere, der vil købe deres bolig. Salg af ledige boliger

er

omfattet af lov om omsætning af fast ejendom, hvorfor boligorganisationen

herudover skal sørge for udarbejdelse af salgsopstilling og oplyse om forslag

til finansiering samt om den årlige brutto- og nettoudgift.

Boligorganisationen forudsættes i øvrigt at sørge for en

forsvarlig salgsproces. I den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan

den

ikke udlejes, jf. § 75 k, stk. 3. Det er op til boligorganisationen i

hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvor lang tid lejligheden skal være til

salg,

idet det ikke kan udelukkes, at der vil gå nogen tid, førend der melder sig

en

interesseret køber, der er villig til at betale den fastsatte pris.

Boligorganisationen bør være opmærksom på, at der maksimalt kan

dækkes 6 måneders lejetab af salgsprovenuet, jf. lovens § 75 s, stk. 2,

nr. 11, eller af Landsbyggefonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 3. Lejetab

herudover skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond.

Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed kunne pålægge

boligorganisationen at forsøge at genudleje boligen, hvis der opstår risiko

for

et uforsvarligt lejetab.

Afsnit V

Anvendelse af nettoprovenuet

113.

Anvendelse af

nettoprovenuet afhænger af, om salg sker efter lovens §§ 75 a – 75

c (den

midlertidige forsøgsordning) eller efter § 75 d (den permanente

ordning).

Det gælder generelt for alle salg, at 5 pct. af nettoprovenuet

(dog mindst 3.000 kr. og højst 10.000 kr. pr. solgt bolig) indbetales til den

ejerforening, eller grundejerforening, som de solgte boliger er omfattet af

for

at styrke grundlaget for de fælles vedligeholdelses- og forbedringsarbejder

m.v. Dette beskrives i kapitel 37.

Det resterende nettoprovenu fra salget indbetales som

udgangspunkt til Landsbyggefonden, hvor det skal overføres til provenufonden.

Hovedparten af midlerne fra salget anvendes til finansiering af nye almene

familieboliger. Herudover kan boligorganisationen anvende indtil 10 pct. af

det

indbetalte provenu til dispositionsfondsformål, jf. kapitel 38.

Med henblik på at give kommunerne incitament til at deltage i

forsøgsordningen refunderes inden for en ramme, svarende til nettoprovenuet

af

solgte almene boliger i den enkelte kommune, 40 pct. af statens og

kommunernes

udgifter til støtte til nye almene familieboliger, som etableres i kommuner,

hvori der er solgt boliger, jf. kapitel 38.

Ved salg i problemramte afdelinger efter § 75 d kan

Landsbyggefonden godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist ikke skal

indbetales til fonden, men derimod anvendes af boligorganisationen til

styrkelse af det boligområde, hvor de solgte boliger er beliggende. Dette

beskrives nærmere i kapitel 39.

Kapitel 37

Andel af nettoprovenuet til ejer- eller

grundejerforening

114.

Når

nettoprovenuet er opgjort efter salgets afslutning, hvad enten der er tale om

gennemførelse af en salgsrunde eller af et enkeltstående salg af en ledig

bolig, skal boligorganisationen indbetale 5 pct. af provenuet, dog altid

mindst

3.000 kr. og højst 10.000 kr. pr. solgt bolig, til den ejerforening, som de

solgte boliger er omfattet af, jf. lovens § 75 s, stk. 4, samt bilag 1

til

vejledningen.

Dette medfører, at beløbet skal indbetales, selv om

nettoprovenuet er negativt. Beløbet afholdes i så fald af Landsbyggefonden af

midlerne i provenufonden, jf. lovens § 75 s, stk. 6.

Indbetaling af en andel af nettoprovenuet til ejer- eller

grundejerforening gælder, uanset om der er tale om salg efter

forsøgsordningen

eller salg efter den permanente ordning.

Beløbet indbetales til ejerforeningen som kompensation for evt.

øgede administrationsudgifter og af hensyn til at styrke grundlaget for

vedligeholdelses- og forbedringsarbejder vedrørende foreningens

fællesanliggender, f.eks. facader, tag, opgange eller udenomsarealer på den

fælles ejendom, samt andre fælles aktiviteter.

Da både ejere og lejere i den almene boligafdeling skal have

glæde af beløbet, indbetales det til den forening, som de solgte boliger

bliver

omfattet af efter salg.

Er de solgte boliger ikke omfattet af en ejerforening,

indbetales beløbet til en grundejerforening, der alene omfatter boliger, som

var omfattet af afdelingen på tidspunktet for det første salg efter dette

kapitel.

Såfremt der ikke ønskes oprettet en grundejerforening f.eks. som

følge af, at der ikke er et fællesareal- og fællesanlæg, der skal overdrages

til en grundejerforening, behandles midlerne som det øvrige nettoprovenu,

dvs.,

at de kommende ejere og de tilbageværende lejere ikke får andel i midlerne.

Kapitel 38

Nybyggeri og anvendelse til

dispositionsfondsformål

115.

Efter lovens

§ 75 s, stk. 5, skal nettoprovenuet indbetales til Landsbyggefonden, jf.

pkt. 105, hvor midlerne skal overføres til en nyoprettet fond, provenufonden.

Det er nettoprovenuet efter fradrag for indbetalt beløb til en ejer- eller

grundejerforening, der skal indbetales til provenufonden, jf. kapitel 37.

Der er provenufondens hovedformål at anvende midlerne fra salget

til finansiering af nye almene familieboliger i form af refusion af en del af

kommunernes og statens udgifter til erstatningsbyggeri i de kommuner, hvori

der

er solgt boliger, jf. § 96 k.

Udover hovedformålet kan en andel af midlerne tilbageføres til

boligorganisationen til anvendelse til andre aktiviteter inden for

dispositionsfondens område, jf. § 96 j. Endelig skal fonden yde et

rente-

og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen til de almene lejere, der

overtager

deres almene bolig, jf. lovens § 96 l, samt dække visse af afdelingernes

udgifter i forbindelse med salget, herunder især udgifter forbundet med

førstegangsopdeling og -udstykning, jf. § 96 m.

Omfanget af det byggeri, der kan modtage refusion fra

provenufonden, bestemmes af nettoprovenuet med fradrag af provenufondens

øvrige

udgifter. Det kan ikke udelukkes, at nettoprovenuet fra salget midlertidigt

ikke kan dække fondens udgifter. Det beror især på den tidsmæssige sammenhæng

mellem udgiften til førstegangsopdeling og -udstykning, indbetaling af

nettoprovenuet samt på udbetalingen af det rente- og afdragsfrie lån.

Landsbyggefonden kan derfor med Socialministeriets tilladelse optage lån til

dækning af fondens forpligtelser, ligesom staten kan yde garanti for sådanne

lån. Udgifter som følge af låneoptagelse og statens udgifter til etablering

af

garantien dækkes af provenufonden, jf. § 89 c.

Boligorganisationens konto

116.

I henhold til

lovens § 96 h oprettes der i provenufonden en konto for hver

boligorganisation, som har afdelinger, hvori der er solgt almene boliger. På

kontoen indgår det nettoprovenu, som boligorganisationen indbetaler, idet der

dog forinden fradrages en række udgifter i forbindelse med salget, som

boligorganisationen ikke har afholdt af salgssummen, men som skal afholdes

direkte af provenufonden. Det drejer sig om udgifter til førstegangsopdeling

og

udstykning, udgifter til forgæves afholdt vurdering, udgifter til lejetab i

forbindelse med udbud af ledige boliger, forgæves afholdte

administrationsudgifter samt udgifter til dækning af tab ved foregående salg,

jf. lovens § 96 m. Boligorganisationens konto kan således udvise en

negativ saldo, idet de nævnte udgifter i en række tilfælde først ved

efterfølgende salg vil blive dækket af nettoprovenuet.

Det er nettoprovenuet fra samtlige boligorganisationens

afdelinger, hvor der er solgt boliger, som indgår på kontoen, ligesom det er

de

udgifter, som fonden har afholdt for samtlige af boligorganisationens

afdelinger, der fradrages.

Boligorganisationens konto nedskrives med anvendte beløb efter

§§ 96 i og j, jf. pkt. 117 og 118. Kontoen nedskrives med beløb, som

ikke

er anvendt inden 10 år efter, at kontoen er opskrevet med beløbet.

Boligorganisationens konto tilskrives renter svarende til

Danmarks Nationalbanks diskonto.

Nybyggeri

117.

I det omfang,

boligorganisationen har midler på sin konto i provenufonden, skal

boligorganisationen anvende midlerne i forbindelse med nybyggeri, jf. lovens

§ 96 i.

Efter de gældende regler finansieres nyt alment byggeri med 7

pct. kommunal grundkapital, 91 pct. realkreditlån, og 2 pct. beboerindskud

frem

til og med 2006. Herefter finansieres med 14 pct. grundkapital og 84 pct.

realkreditlån. Beboerne betaler som udgangspunkt en ydelse på 3,4 pct. af

anskaffelsessummen på realkreditlånet plus de løbende bidrag, mens staten

betaler forskellen mellem beboerbetalingen og den samlede ydelse på lånet i

form af ydelsesstøtte.

Da det ikke er hensigten, at midlerne fra salget skal medgå til

at sænke huslejen for de kommende beboere af nybyggeriet, og da

boligorganisationen ikke selv har udgifter i forbindelse med nybyggeriet,

træder midlerne fra salget derfor i stedet for den offentlige støtte, der

ydes

nybyggeriet.

Boligorganisationen anvender derfor nettoprovenuet fra salget

til at dække statens og kommunens udgifter til ydelsesstøtte og grundkapital

til almene familieboliger i forbindelse med tilsagn, som en afdeling af

boligorganisationen får meddelt efter § 115, stk. 1, nr. 1-4 eller 6,

den

1. januar 2005 eller senere.

Der er uden betydning om tilsagnet meddeles af

kommunalbestyrelsen i en kommune, hvori boligorganisationen har solgt boliger

eller en kommune, hvori der ikke er solgt boliger. Uanset hvilken

kommunalbestyrelse, som meddeler tilsagn om støtte til en afdeling af

boligorganisationen, skal boligorganisationen anvende midlerne på sin konto.

Et

beløb, der svarer til de statslige og kommunale udgifter, som

boligorganisationens midler dækker, trækkes herefter på boligorganisationens

konto og overføres til provenufonden. Kommunens mulighed for refusion af

udgifterne omtales nedenfor i pkt. 119.

Det støttebeløb, som boligorganisationen skal dække, opgøres på

tidspunktet for godkendelsen af den endelige anskaffelsessum (skema

C-tidspunktet) til et beløb, der svarer til nutidsværdien af den statslige

ydelsesstøtte, tillagt udgiften til grundkapital, dog højst et beløb, der

svarer til boligorganisationens indestående på sin konto. Ved beregningen af

nutidsværdien anvendes de forudsætninger om rente, inflation og

diskonteringsrente, som ligger til grund for budgetteringen af statens

udgifter

til ydelsesstøtte for den på godkendelsestidspunktet gældende finanslov.

Landsbyggefonden beregner det nævnte beløb.

Anvendelse til

dispositionsfondsformål

118.

Boligorganisationen

har efter lovens § 96 j ret til, når en række betingelser er opfyldt, at

anvende midler, der indestår på boligorganisationens konto i provenufonden,

til

samme formål, som dispositionsfonden kan anvendes til. Der kan dog højst

anvendes

10 pct. af boligorganisationens indbetalinger til Landsbyggefonden efter

§ 80 f.

Inden boligorganisationen iværksætter foranstaltningerne, som

ønskes finansieret af midler fra kontoen, indsender boligorganisationen en

ansøgning til Landsbyggefonden om udbetaling af midlerne.

Det er en forudsætning for at kunne anvende midler fra

boligorganisationens konto til andre formål end etablering af nye almene

familieboliger, at Landsbyggefonden på grundlag af en samlet vurdering af de

forhold, der ligger til grund for ansøgningen om at anvende midlerne fra

salget, finder, at de udgifter, som midlerne skal anvendes til, er rimelige

og

nødvendige med henblik på at forbedre den pågældende boligorganisations eller

afdelings situation.

Hertil kommer, at det er en forudsætning, at Landsbyggefonden

vurderer, at udgifterne ikke kan finansieres på anden måde, som er sædvanlig

for almene boligorganisationer eller afdelinger. Dette indebærer først og

fremmest, at foranstaltningerne i normalt omfang skal finansieres gennem

lejeforhøjelser, idet der skal tages hensyn til afdelingens lejeniveau set i

forhold til lejeniveauet for tilsvarende boliger i området. Dette indebærer

videre, at midler fra egenkapitalen skal anvendes, før der trækkes på kontoen

i

provenufonden, såfremt Landsbyggefonden finder det forsvarligt. Efter de

gældende regler skal boligorganisationens afdelinger indbetale et beløb på

201

kr. pr. bolig årligt til dispositionsfonden, indtil fonden samlet udgør 3.881

kr. pr. bolig (2006-niveau). Som hovedregel vil muligheden for

medfinansiering

fra egenkapitalen være udtømt, såfremt dispositionsfonden herved kommer under

det nævnte minimumskrav, men der kan være særlige forhold, som gør det

nødvendigt at opretholde en større dispositionsfond.

Også afdelingens henlagte midler til periodisk fornyelse og

istandsættelse samt boligorganisationens trækningsret efter § 87 skal

være

anvendt i det omfang, de nævnte midler kan anvendes til de foranstaltninger,

som søges gennemført.

Hvis den foranstaltning, som boligorganisationen vil gennemføre,

er omfattet af mulighederne for støtte fra Landsbyggefonden efter §§ 91,

91 a, 92 eller § 98 a, stk. 5, er det endvidere en forudsætning, at

boligorganisationen har ansøgt fonden om støtte efter disse bestemmelser.

Landsbyggefonden tildeler dermed støtte i sædvanligt omfang fra

landsdispositionsfonden, og i det omfang, der herefter mangler finansiering

af

foranstaltningen, kan boligorganisationen anvende indestående i

provenufonden.

I det omfang, Landsbyggefonden helt eller delvist giver afslag

på ansøgning om støtte fra landsdispositionsfonden, kan midlerne i

provenufonden tillige anvendes, såfremt betingelserne i § 96 j, stk. 2,

i

øvrigt er opfyldt, jf. ovenfor.

Kommunens ramme

119.

Landsbyggefonden

refunderer efter lovens § 96 k en del af de offentlige udgifter i

forbindelse med etablering af nye familieboliger i de kommuner, hvor der er

solgt almene boliger.

For hver kommune, hvor der er solgt boliger, fastsættes en

ramme, inden for hvilken Landsbyggefonden refunderer 40 pct. af den

offentlige

støtte, der medgår til etablering af nye almene familieboliger i kommunen med

tilsagn efter § 115, stk. 1, nr. 1-4 og 6, der meddeles efter den 31.

december 2005.

Det antal boliger, der vil kunne gives refusion til, vil variere

fra kommune til kommune, idet en række forudsætninger er forskellige:

–

nettoprovenuet i

forbindelse med salget vil være forskelligt fra kommune til kommune,

–

realværdien af

provenuet vil ændre sig over tid,

–

renten og inflationen

vil ændre sig og dermed vil også størrelsen af den statslige ydelsesstøtte

ændre sig, og

–

anskaffelsessummen for

nybyggeriet, som støtten afhænger af, er dels forskellig fra kommune til

kommune og fra projekt til projekt dels vil den ændre sig over tid.

120.

Der fastsættes

som nævnt ovenfor en ramme for hver kommune, hvor der er solgt boliger efter

lovens kapitel 5 a. Rammen fastsættes første gang den 1. januar 2006 og

reguleres herefter løbende, således at den udgør et beløb, der svarer til det

indbetalte provenu fra salg af boliger i kommunen med en række fradrag.

For det første fratrækkes et bidrag til dækning af

provenufondens andre udgifter. Det drejer sig om følgende udgifter:

–

udbetalinger til

boligorganisationer efter § 96 j,

–

udgifter til det

rente- og afdragsfrie lån, som ydes køberne,

–

tab i forbindelse med

salget,

–

omkostninger i

forbindelse med den første opdeling i ejerlejligheder eller udstykning,

–

forgæves afholdte

udgifter, som ikke efterfølges af et køb, dvs. udgift til vurdering, hvor

køberen ombestemmer sig, og boligorganisationens administration i tilknytning

til salget, som ikke efterfølges af et køb,

–

udgiften til dækning

af lejetab ved udbud af ledige boliger til salg, som ikke efterfølges af et

faktisk salg,

–

udgifter til eftersyn

og ejerskifteforsikring eller udgifter til dækning af afdelingens

sælgeransvar,

og

–

udgifter forbundet med

evt. låneoptagelse samt administrationsudgifter.

Bidraget fastsættes af Landsbyggefonden. Bidraget fastsættes

første gang den 1. januar 2006 og vil udgøre en procentandel af det løbende

indbetalte nettoprovenu.

De udgifter, som bidraget skal dække, opgøres på grundlag af et

langtidsbudget, som Landsbyggefonden løbende ajourfører. Da udgifterne ikke

med

sikkerhed kan opgøres på forhånd, har Landsbyggefonden mulighed for med

Socialministeriets godkendelse at fastsætte et andet bidrag. Bidraget vil

herefter skulle anvendes ved fremtidig regulering af kommunernes rammer i

forbindelse med indbetaling af provenu, ligesom Landsbyggefonden regulerer

allerede

fastsatte rammer tilsvarende, dvs. op- eller nedregulerer rammerne med

forskellen mellem det oprindelige fradrag og det ændrede fradrag.

For det andet fradrages der i kommunens ramme refunderede beløb

til stat og kommune, og for det tredje fradrages beløb, som ikke er

refunderet

10 år efter indbetaling til fonden. Endelig reguleres rammen én gang årligt

med

udviklingen i nettoprisindekset.

121.

Refusionen af de

offentlige udgifter i forbindelse med etablering af nye almene familieboliger

i

de kommuner, hvor der er solgt almene boliger, fordeles mellem stat og

kommune

i forhold til deres andel af den samlede offentlige støtte.

Refusionen opgøres for hvert tilsagn på grundlag af

anskaffelsessummen på tidspunktet for kommunalbestyrelsens endelige

godkendelse,

dvs. på det såkaldte skema C-tidspunkt.

Kommunens andel af refusionen opgøres på grundlag af den

kommunale udgift til grundkapital til den endeligt godkendte anskaffelsessum

og

udbetales som et engangsbeløb.

Den statslige andel af refusionen opgøres på grundlag af

nutidsværdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til den endeligt

godkendte anskaffelsessum. Ved beregningen anvendes de forudsætninger om

rente,

inflation og diskonteringsrente, som ligger til grund for budgetteringen af

statens udgifter til ydelsesstøtte for den på opgørelsestidspunktet gældende

finanslov. Refusionen udbetales én gang årligt den 1. august til staten i

takt

med det beregnede forløb for ydelsesstøtten.

Kapitel 39

Landsbyggefondens mulighed for at godkende hel

eller delvis anvendelse af nettoprovenuet i boligorganisationen

122.

Landsbyggefonden

kan efter lovens § 75 s, stk. 6, ved salg i problemramte afdelinger

efter

§ 75 d godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist anvendes af

boligorganisationen til styrkelse af det boligområde, hvor de solgte boliger

er

beliggende. Der vil dog altid skulle ske indbetaling af et bidrag til dækning

bl.a. af udgifter til provenufondens administration og af fondens

forpligtelser

til at yde det rente- og afdragsfrie lån og til at dække visse udgifter i de

afdelinger, som deltager i salgsordningerne.

Det er en betingelse for at godkende, at nettoprovenuet ikke

indbetales til Landsbyggefonden, at kommunen og boligorganisationen er enige

om

i fællesskab at ansøge fonden. Ansøgningen skal efter § 12 i

Landsbyggefondens regulativ om provenufonden være vedlagt relevant ajourført

materiale om afdelingens forhold, herunder udlejningssituationen,

beboersammensætningen og den byggetekniske tilstand, medmindre fonden

allerede

har de pågældende oplysninger. Tilsvarende ajourført materiale skal foreligge

om boligorganisationens øvrige afdelinger i det område, hvor afdelingen er

beliggende.

Herudover er der ifølge lovens § 75 s, stk. 6, samt

regulativets § 13, følgende betingelser for godkendelse:

–

Landsbyggefonden

vurderer, at en igangværende negativ udvikling i afdelingen eller i

lokalområdet efter fondens skøn kan standses eller begrænses,

–

provenufondens samlede

økonomiske situation taler ikke imod en godkendelse,

–

boligorganisationen

skal anvende provenuet til aktiviteter og initiativer i boligorganisationens

afdelinger i det område, hvor den afdeling, hvori der er sket salg, ligger,

–

aktiviteterne og

initiativerne indgår i en helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden kan meddele forhåndsgodkendelse til, at

provenuet anvendes på denne særlige måde, inden boligorganisationen og

kommunen

ansøger om Socialministeriets godkendelse til salg efter den nye ordning. Der

behøver imidlertid ikke at foreligge godkendelse fra fonden, før ministeriet

tager stilling til ansøgningen. Når Landsbyggefonden har taget stilling til

boligorganisationens og kommunens ansøgning, skal fonden sende kopi af

afgørelsen til Socialministeriet.

Den del af provenuet, som Landsbyggefonden tillader anvendt på

denne måde, forudsættes at indgå i boligorganisationens dispositionsfond

indtil

den konkrete anvendelse af provenuet.

Boligorganisationen skal meddele Landsbyggefonden, hvis behovet

for midler til aktiviteter og initiativer omfattet af helhedsplanen senere

viser sig at være mindre end antaget. Fonden kan efter omstændighederne ændre

sin godkendelse, således at boligorganisationen pålægges at ophøre med

yderligere anvendelse af midler fra provenuet, jf. regulativets § 13,

nr.

5, samt § 16, stk. 2. Boligorganisationen skal særskilt redegøre for

anvendelsen af nettoprovenuet i sin årsrapport.

Den del af provenuet, som Landsbyggefonden ikke tillader anvendt

i området, skal indbetales til fonden, der overfører beløbet til

provenufonden,

jf. pkt. 105. Herefter anvendes midlerne på samme måde som ved salg efter

§§ 75 a - 75 c, dvs. hovedsageligt til refusion af offentlig støtte i

forbindelse med etablering af nye almene boliger i den kommune, hvor der er

solgt boliger, jf. kapitel 38.

Afsnit VI

Organisering af den fælles ejendom

Kapitel 40

Den almene afdeling

123.

Den almene

afdeling vil bestå, indtil alle boliger i afdelingen er solgt.

Boligorganisationen skal således administrere afdelingen som hidtil, idet den

konkrete administration dog er forskellig afhængig af, om der er sket

opdeling

i ejerlejligheder eller udstykning.

Dette forhold indebærer, at der stadig skal udarbejdes budget og

regnskab for afdelingen, holdes afdelingsmøder m.v. Lejen for den enkelte

bolig

ændres ikke som følge af, at der sælges boliger fra, og afdelingen har de

samme

muligheder for at få støtte til arbejder m.v. i afdelingen som hidtil. Der er

også mulighed for at få støtte fra Landsbyggefonden, Byggeskadefonden,

dispositionsfonden og kommunen til afdelingens udgifter til de fællesarealer

og

fællesanlæg, som måtte være udskilt fra afdelingen, jf. lovens § 75 m,

stk. 6.

De andre ejere, hvad enten der er tale om ejerlejlighedsejere

eller ejere af udstykkede ejendomme, har ikke denne støttemulighed og må

derfor

selv finansiere deres andel af udgifterne, f.eks. ved optagelse af et

forbedringslån, som det rente- og afdragsfrie lån kan rykke for.

Kapitel 41

Ejerforening

124.

Når en ejendom

opdeles i ejerlejligheder etableres en ejerforening, og det er i denne

forening, at de fælles anliggender skal afgøres fremover. Ved »fælles

anliggender« forstås forhold vedrørende selve ejendommen - det vil f.eks.

sige

ejendommens ydre sider og fællesarealer. De afgørende beslutninger træffes af

ejerne på generalforsamlingen, mens det er ledelsen eller en ansat

administrator, der forestår den daglige administration.

Også ved ejerlejlighedsopdeling af almene ejendomme etableres en

sådan ejerforening, hvilket indebærer, at det ikke længere er

boligorganisationen og den almene afdeling, som afgør, hvornår og på hvilken

måde selve ejendommen skal vedligeholdes og moderniseres, men ejerforeningen.

Ejerforeningen består af de enkelte ejerlejlighedsejere - dvs.

de nye ejere og den almene afdeling. De lejere, som vælger at købe deres

bolig,

får automatisk medindflydelse på ejerforeningens forhold via deres medlemskab

af foreningen og den deraf følgende ret til at møde op og stemme på

generalforsamlingen.

125.

Af anliggender,

der overgår til ejerforeningen, kan nævnes tegning af sædvanlig

brandforsikring. Dette betyder, at der skal indgås en forsikringsaftale

mellem

forsikringsselskabet og ejerforeningen omfattende hele ejendommen, således at

alle boligerne i ejendommen fortsat er forsikrede, og således at alle ejerne

via fællesudgifterne bidrager til at betale udgiften til forsikringen.

Ansvaret for renholdelse af den fælles ejendom overgår også til

ejerforeningen. Normalt vil ejerforeningen vælge enten at ansætte en

ejendomsfunktionær eller at købe ejendomsfunktionærydelserne af en ekstern

administrator eller lignende. Det er derfor naturligt, at ejerforeningen

drøfter spørgsmålet om løsning af ejendomsfunktionæropgaven med

boligorganisationen. I det omfang, der er ansat en ejendomsfunktionær i

afdelingen, og ejerforeningen beslutter at ansætte en ejendomsfunktionær, vil

det være nærliggende, at ansættelsesforholdet for afdelingens

ejendomsfunktionær overføres til ejerforeningen. Hvis ejerforeningen

beslutter

at ansætte den pågældende ejendomsfunktionær, vil der altså være tale om, at

ejendomsfunktionæren opsiges af boligorganisationen og ansættes af

ejerforeningen.

Lov om virksomhedsoverdragelse anvendes ikke i denne situation,

og ejerforeningen er ikke forpligtet til at overføre den enkelte

ejendomsfunktionærs anciennitet og øvrige lønforhold. Det er ejerforeningen,

der har forhandlingsretten vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, og

ejendomsfunktionærens ansættelsesforhold i ejerforeningen beror på den

aftale,

der indgås med ejerforeningen. Da boligorganisationen formentlig vil fungere

som administrator for ejerforeningen i en overgangsperiode, skal

boligorganisationen i så fald administrere både opsigelsen og den nye

ansættelse.

Vælger ejerforeningen efterfølgende en anden administrator,

bliver det den nye administrator, som kommer til at stå for administrationen

af

ejendomsfunktionærens ansættelsesforhold og opgaver.

Ansættelse af en ejendomsfunktionær i ejerforeningen indebærer,

at foreningen skal betale lønsumsafgift af lønudgiften. Denne udgift indgår i

fællesudgifterne.

Der er også den mulighed, at ejerforeningen beslutter at købe

sine ejendomsfunktionærydelser af boligorganisationen. Ved denne løsning kan

ejendomsfunktionæren forblive ansat i boligorganisationen.

Efter de gældende regler er det ikke tilladt boligorganisationen

at sælge denne ydelse, men i forbindelse med behandlingen af de konkrete

salgsansøgninger vil Socialministeriet være indstillet på som et yderligere

element i forbindelse med salg at godkende, at boligorganisationen vil kunne

levere ejendomsfunktionærydelser til ejerforeningen. Vælges denne løsning,

lægges der moms på boligorganisationens levering af den pågældende ydelse, og

momsen indgår i fællesudgifterne.

Der kan opstå den særlige situation, at afdelingen, inden der

træffes beslutning om salg, har truffet beslutning om et større

renoveringsarbejde,

og i forbindelse med salget må der tages stilling til, hvordan situation skal

gribes an.

Hvis boligorganisationen ønsker, at den kommende ejerforening

skal forpligtes af afdelingens beslutning, selv om arbejderne endnu ikke er

påbegyndt, kan dette ske i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen med den

enkelte køber eller ved en overgangsbestemmelse i ejerforeningens vedtægter.

Dermed undgår man at skulle sætte alt i stå, indtil arbejderne er godkendt på

ejerforeningens generalforsamling. Ejerforeningen viderefører herefter

arbejderne, og de enkelte ejere, herunder den almene afdeling, betaler deres

andel af udgifterne efter fordelingstal.

Med hensyn til arbejder, som er påbegyndt, men endnu ikke

afsluttet, er det afgørende for afdelingens økonomi, at køberne forpligtes

til

at betale deres andel af udgifterne. Også her vil de kommende ejere kunne

forpligtes via købsaftalerne eller ejerforeningsvedtægterne.

Organisationsbestyrelsens rolle

126.

Det følger af de

gældende regler om organisationsstruktur og kompetencefordeling, at det er

selve boligorganisationen – dvs. boligorganisationens bestyrelse –

som handler

på afdelingens vegne i forhold til ejerforeningen. Det er således

organisationsbestyrelsen, som møder for afdelingen på ejerforeningens

generalforsamling,

jf. lovens § 37 a, stk. 1. Der er dog intet til hinder for, at

bestyrelsen

kan give fuldmagt til en eller flere repræsentanter, som møder og stemmer på

bestyrelsens vegne. Der kan f.eks. gives fuldmagt til boligorganisationens

advokat, en ansat i administrationen eller et medlem af afdelingsbestyrelsen.

Lejernes indflydelse

127.

For at sikre

lejerne i afdelingen medindflydelse på ejendommens forhold er der i lovens

§ 37 a, stk. 3, indført en procedure, hvorefter lejerne giver

organisationsbestyrelsen et mandat til at stemme på den måde, som lejerne

ønsker. Af bestemmelsen fremgår, at afdelingen skal forholde sig til

ejerforeningens budget, årsregnskab, forslag, som har betydning for

fællesudgifternes størrelse og forslag om iværksættelse af øvrige arbejder og

aktiviteter i ejendommen. Dette materiale må således foreligge i meget god

tid

inden ejerforeningens generalforsamling, hvilket der er taget højde for i de

i

pkt. 41 omhandlede særlige normalvedtægter (indkaldelse til generalforsamling

og udsendelse af budget og årsregnskab skal ske med mindst 14 ugers varsel,

jf.

§ 3, stk. 2, og udsendelse af forslag fra ejerforeningens bestyrelse og

fra enkeltmedlemmerne skal ske mindst 11 uger før generalforsamlingen.).

Den nævnte procedure går ud på, at organisationsbestyrelsen

forelægger materialet fra ejerforeningen for afdelingsbestyrelsen med en

indstilling om, hvordan der efter organisationsbestyrelsens opfattelse bør

stemmes til de enkelte forslag. Afdelingsbestyrelsen beslutter, om den kan

tiltræde bestyrelsens indstilling. Er dette tilfældet, er

organisationsbestyrelsen bundet af afdelingsbestyrelsens godkendelse og

dermed

forpligtet til at stemme i overensstemmelse hermed.

Kan afdelingsbestyrelsen derimod ikke godkende

organisationsbestyrelsens indstilling, og fastholder organisationsbestyrelsen

sin indstilling, må organisationsbestyrelsen indbringe tvisten for

kommunalbestyrelsen. Det er herefter kommunalbestyrelsen, som træffer den

endelige afgørelse om, hvordan organisationsbestyrelsen skal stemme på

ejerforeningens generalforsamling.

Efter § 37 a, stk. 4, har afdelingsmødet mulighed for at

bestemme, at afdelingsmødet selv vil tage stilling til

organisationsbestyrelsens indstilling. I så fald er det afdelingsbestyrelsen,

som på et afdelingsmøde forelægger organisationsbestyrelsens indstilling til

afdelingsmødets godkendelse. Hvis 25 pct. af de fremmødte (stemmeberettigede)

beboere kræver det, skal der holdes urafstemning om organisationsbestyrelsens

indstilling.

Såfremt afdelingsmødet ikke kan godkende

organisationsbestyrelsens indstilling, gælder det samme som ved uenighed

mellem

organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen – altså at uenigheden

må

afgøres af kommunalbestyrelsen.

Afdelingsmødet har naturligvis også mulighed for at stille

forslag, som lejerne ønsker behandlet på ejerforeningens generalforsamling,

f.eks. forslag om anlæggelse af en legeplads. Sådanne forslag skal

videresendes

af organisationsbestyrelsen, hvis den kan tilslutte sig forslagene, til

formanden for ejerforeningens bestyrelse senest 2 uger før

generalforsamlingen,

og forslagene skal herefter sendes ud til medlemmerne af ejerforeningen

senest

1 uge før generalforsamlingen.

Som nævnt er kompetencen vedrørende den fælles ejendom flyttet

fra boligorganisationen/afdelingen til ejerforeningen.

Boligorganisationens/afdelingens mulighed for at udøve indflydelse på

ejendommens forhold består derfor i, at boligorganisationens bestyrelse møder

på generalforsamlingen og stemmer i overensstemmelse med det mandat, som kom

ud

af forelæggelsen for afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet. Om

organisationsbestyrelsen kommer igennem med sit forslag afhænger af, om der

er

flertal for forslaget. Der stemmes efter fordelingstal, og som udgangspunkt

træffes beslutningerne ved almindeligt flertal, jf. § 2, stk. 3, i

normalvedtægterne.

Pålæg fra kommunalbestyrelsen

128.

Hvis

kommunalbestyrelsen meddeler pålæg efter lovens § 41, f.eks. om

udførelse

af bestemte vedligeholdelsesarbejder vedrørende den fælles ejendom, skal

boligorganisationen fremsætte forslag herom på ejerforeningens

generalforsamling. I denne situation kan boligorganisationen søge de

pågældende

arbejder gennemført uden samtykke fra afdelingen, jf. § 37 a, stk. 5.

Væsentlige forandringer

129.

For så vidt

angår væsentlige forandringer af en afdelings ejendom gælder, at sådanne

forandringer kun må foretages med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf.

lovens

§ 28, stk. 1. På ejerforeningens generalforsamling kan

boligorganisationens bestyrelse kun stemme for væsentlige forandringer, hvis

kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger. Uanset om boligorganisationen

stemmer for eller imod på generalforsamlingen, vil ejerforeningen imidlertid

kunne gennemføre forandringerne, hvis det fornødne flertal herfor er til

stede,

jf. § 2, stk. 3 og 4, i normalvedtægterne.

Husorden

130.

Efter

ejerlejlighedslovens § 5, stk. 1, kan ejerforeninger fastsætte

»almindelige ordensregler«. Herved tænkes først og fremmest på regler, der

regulerer brugen af den fælles ejendom, f.eks. vaskerum, cykelkælder og

parkeringsfaciliteter. Det antages dog, at reglen også giver foreningen

mulighed for en vis regulering af brugen af de enkelte ejerlejligheder,

herunder muligheden for at holde husdyr. Det antages i den forbindelse, at

husdyrhold formentlig kan forbydes, idet en ejer, som på tidspunktet for

generalforsamlingsbeslutningen lovligt holder husdyr, dog må kunne fortsætte

hermed for så vidt angår det eller de pågældende dyr.

Vedtagelse af en husorden hører også til de anliggender, som

overføres fra afdelingen til ejerforeningen, jf. lovens § 40, stk. 2.

Herved sikres det, at der kommer til at gælde samme husordensregler for ejere

og lejere.

Afdelingen kan udøve indflydelse på, hvordan husordenen kommer

til at se ud. Dette sker ved, at afdelingen giver boligorganisationens

bestyrelse,

som møder på ejerforeningens generalforsamling, et mandat, jf. lovens

§ 37

a, stk. 2. Afdelingen vil på denne måde have den afgørende indflydelse på,

hvordan husordenen skal se ud, så længe afdelingen har flertal i

ejerforeningen.

Der gælder forskellige regler for overtrædelse af husordenen

afhængig af, om det er en lejer eller ejer, der overtræder den.

Klager over en lejer skal rettes til boligorganisationen, som

herefter beslutter, hvordan der skal reageres på klagen. Det er således

boligorganisationen, som i givet fald opsiger lejeren eller indbringer en sag

for beboerklagenævnet, jf. reglerne herom i den almene lejelov.

Hvis en ejer overtræder husordenen, kan ejerforeningen henstille

til den pågældende at ændre adfærd. Har en sådan henstilling ikke den ønskede

effekt, kan ejerforeningen, hvis ejeren har gjort sig skyldig i grov eller

oftere gentagen misligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen

eller et af dennes medlemmer, pålægge ejeren at fraflytte lejligheden med

passende varsel, jf. § 8, stk. 1, i ejerlejlighedsloven. Der skal være

tale om en alvorlig misligholdelse, og det bemærkes, at foreningen ikke kan

kræve, at ejeren sælger sin lejlighed, men »kun« at ejeren fraflytter.

Indvendig vedligeholdelse m.v.

131.

De forhold, som

udelukkende vedrører selve boligerne, f.eks. indvendig vedligeholdelse og

modernisering af køkken og badeværelse, vil som hidtil afgøres af

boligorganisationen og afdelingen, da disse forhold er ejerforeningen

uvedkommende.

Særlige forhold i normalvedtægterne

132.

I

normalvedtægternes § 15, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om

normalvedtægt

for ejerforeninger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene

boliger

samt støttede private andelsboliger m.v. omfattende almene afdelinger, er der

foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke forhold, der hører under

henholdsvis ejerforeningen og de enkelte ejere.

Som anført under pkt. 41 er der ved udarbejdelsen af de særlige

normalvedtægter taget højde for de specielle forhold, der gør sig gældende

for

ejerforeninger etableret ved salg af almene boliger.

Der er således fastsat andre stemmeregler end de regler, der

gælder efter de almindelige normalvedtægter. Der stemmes f.eks. udelukkende

efter fordelingstal, da en sådan stemmeregel giver det mest retvisende

billede

af forholdene i en ejerforening etableret ved salg.

Herudover er det fundet hensigtsmæssigt at sikre, at afdelingen

får indsigt i ejerforeningens forhold. Dette sikres ved, at

afdelingsbestyrelsen har ret til at møde med taleret på ejerforeningens

generalforsamling,

jf. § 6, stk. 4, ligesom der sendes kopi af det materiale, som sendes

til

de andre medlemmer af foreningen, til formanden for afdelingsbestyrelsen, jf.

§ 4, stk. 3.

Da det, som det fremgår af lovens § 37 a, stk. 1, er

boligorganisationens bestyrelse, der møder på afdelingens vegne på

ejerforeningens generalforsamling, vil det som udgangspunkt være de enkelte

bestyrelsesmedlemmer, der kan vælges til ejerforeningens bestyrelse. Hvis

boligorganisationen finder det hensigtsmæssigt, kan den imidlertid efter

normalvedtægternes § 8, stk. 2, på den almene afdelings vegne udpege

personer, som er valgbare til ejerforeningens bestyrelse.

Organisationsbestyrelsen kan f.eks. udpege en ansat i boligorganisationen

eller

et medlem af afdelingsbestyrelsen.

Kapitel 42

Grundejerforening

133.

Ved udstykning

af f.eks. rækkehuse eller fritliggende huse kan der etableres en

grundejerforening. Derimod etableres ikke en ejerforening efter

ejerlejlighedsloven.

Grundejerforeninger er ikke lovregulerede, men reguleres alene

af foreningsretlige principper. I forbindelse med stiftelse af en evt.

grundejerforening må der altså tages stilling til grundejerforenin-gens

nærmere

organisering. Det er boligorganisationen, der som stifter udarbejder

vedtægterne, som efterfølgende godkendes af afdelingsmødet og

kommunalbestyrelsen. Ved salg af almene boliger ændres der ikke på

principperne

om frihed til at vælge, hvordan og i hvilket omfang ejerne vil orga-nisere

sig

i grundejerforeninger.

I forbindelse med salgets gennemførelse beslutter

boligorganisationen således i samarbejde med afdelingen, hvordan ejere og

lejere mest hensigtsmæssigt kan organisere sig. Hermed kan der tages hensyn

til

individuelle forhold, herunder omfanget af fællesskabet og eventuelle

eksisterende grund-ejerforeninger. Det vil normalt være hensigtsmæssigt, at

fællesarealer og fællesanlæg udstykkes for sig og overdrages til en

grundejerforening. Dermed sikres det, at både ejere og lejere har samme

adgang

til arealerne og samme pligt til at være med til at betale for arealerne som

før. Loven stiller ikke krav om etablering af en grundejerforening, såfremt

der

ikke er fællesareal eller fællesanlæg at overdrage til en grundejerforening.

Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at der etableres

en hensigtsmæssig organisering af forholdene.

Også i grundejerforeninger er det boligorganisationens

bestyrelse, der handler på afdelingens vegne på grundejerforeningens

generalforsamling, jf. lovens § 37 a, stk. 6. Boligorganisationen og

afdelingen beslutter i samarbejde, hvordan afdelingen får indflydelse på de

beslutninger, der træffes på grundejerforeningens generalforsamling. Kan

boligorganisationen og afdelingen ikke blive enige herom, indberettes tvisten

til kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse, jf. § 37 a,

stk. 7.

Som i ejerforeninger kan boligorganisationens bestyrelse give

fuldmagt til en repræsentant.

Boligorganisationerne kan efter gældende regler administrere

drift af grundejerforeninger og ejerforeninger, hvori boligorganisationens

afdelinger er medlem. Dette indebærer, at grundejerforeningen eller

ejerforeningen kan vælge boligorganisationen som administrator af foreningen.

Fællesareal og fællesanlæg

134.

Ved matrikulær

udstykning kan meget forskellige forhold gøre sig gældende, og det kan derfor

ikke bestemmes generelt, hvem der efter salget skal eje fællesarealer og

fællesanlæg.

Efter lovens § 75 m, stk. 2, træffer boligorganisationen

derfor med kommunalbestyrelsens godkendelse beslutning om, i hvilket omfang

fællesareal skal overdrages til en grundejerforening. Overdragelse af

fællesareal kan kun ske til en grundejerforening, der alene omfatter de

boliger, som var omfattet af afdelingen på tidspunktet for det første salg

efter dette kapitel, idet overdragelsen skal ske på vilkår, som kun skal

komme

de hidtidige brugere af fællesarealet til gode.

Normalt vil det være hensigtsmæssigt at udstykke de

fællesarealer, f.eks. parkeringspladser og legepladser, som hører til

afdelingen. Det samme gælder større fællesanlæg som f.eks. en varmecentral.

Disse

fællesarealer og fællesanlæg udstykkes i så fald som en ejendom for sig og

overdrages til en grundejerforening, som omfatter de nye ejere og afdelingen,

således at begge parter fortsat kan anvende fællesarealer og fællesanlæg i

samme omfang som hidtil.

I det omfang, der sker overdragelse af fællesarealer og

fællesanlæg til grundejerforeningen, sker dette vederlagsfrit. Kun på denne

måde kan det sikres, at afdelingens kapitaludgift til det omhandlede

fællesareal og fællesanlæg ikke erstattes af en større udgift i form af et

grundejerforeningskontingent, der skal afspejle grundejerforeningens udgifter

til køb til markedsprisen.

Hvor en køber i kraft af medlemskab af grundejerforeningen får

brugsret til et fællesareal og fællesanlæg, der er overdraget vederlagsfrit

til

grundejerforeningen, vil denne fordel skulle indgå i valuarens

prisfastsættelse

af den enkelte bolig efter § 75 n. Herved kompenseres afdelingen for det

mistede fællesareal og fællesanlæg gennem forholdsmæssig større indfrielse af

indestående lån i forbindelse med de enkelte salg af boliger i afdelingen,

tillige med at afdelingen sikres samme lave udgift til drift af arealet.

Hertil

kommer, at brugsretten til fællesarealet og fællesanlægget vil skulle tages i

betragtning ved vurderingen af den tilbageværende afdelings værdi.

135.

Efter § 75

m, stk. 3, skal boligorganisationen lade tinglyse deklaration på

grundejerforeningens ejendom om, at den overdragede ejendom ikke kan belånes,

og at salg af ejendommen kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse, så

længe afdelingen består, dvs. så længe der fortsat er almene lejere i

afdelingen. Opfører grundejerforeningen ny ejendom, vil denne kunne belånes.

Boligorganisationen skal desuden lade tinglyse deklaration på

grundejerforeningens ejendom om, at ved grundejerforeningens videresalg af

det

overdragne fællesareal eller fællesanlæg, udbetales salgsprovenuet

forholdsmæssigt til medlemmerne af grundejerforeningen. Salgsprovenu, som i

denne forbindelse udbetales til afdelingen, indberettes efter lovens

§ 28,

stk. 4 og 5, til Økonomistyrelsen, som afgør, i hvilket omfang provenuet skal

indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller

foranstående lån. Hermed behandles salgsprovenuet på samme måde, som hvis

afdelingen selv havde solgt fællesarealet og fællesanlægget.

Efter § 75 m, stk. 4, skal boligorganisationen lade

tinglyse deklaration på den ejendom, som den tilbageværende afdeling har

skøde

på, og på de boliger, der sælges, om pligt til medlemskab af

grundejerforeningen, og om udelukkende brugsret til fællesarealer og

fællesanlæg.

Forskellige forhold kan gøre det hensigtsmæssigt at aftale og

tinglyse andre vilkår ved deklaration i forbindelse med overdragelsen, f.eks.

hvor en varmecentral udstykkes og overdrages til en grundejerforening, vil

det

være hensigtsmæssigt at tinglyse en forsyningspligt for grundejerforeningen

på

dennes ejendom samt tinglyse en pligt til at aftage varmen for de enkelte

medlemmer af grundejerforeningen på den ejendom, som den tilbageværende

afdeling

har skøde på, og på de solgte boliger.

Efter § 75 m, stk. 5, skal de nævnte deklarationer gøres

uopsigelige med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget.

Det forudsættes, at boligorganisationen samtidig med tinglysning

af overdragelsen af fællesarealet og fællesanlægget og de solgte boliger får

tinglyst deklarationerne.

136.

Efter udstykning

af fællesareal eller fællesanlæg kan der fortsat ydes støtte fra

Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, dispositionsfonden eller

kommunalbestyrelsen til afdelingens udgifter til fællesarealet eller

fællesanlægget i samme omfang, som hvis arealet eller anlægget henhørte under

afdelingen, jf. § 75 m, stk. 6. Dermed bliver lejernes stilling ikke

forringet som følge af overdragelsen. Det betyder, at Landsbyggefonden f.eks.

også kan yde støtte til afdelingens udgifter til renovering, mens de øvrige

medlemmer af grundejerforeningen selv må finansiere deres udgifter.

Kapitel 43

Salg i en eller flere boligblokke i en afdeling

137.

Hvis

kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen har valgt kun at ansøge om salg

af en del af en afdeling med den hensigt at omdanne en eller flere

boligblokke

til ejerboliger for at blande ejerformerne i området, er det som beskrevet i

pkt. 60 muligt at tilrettelægge salget således, at de pågældende blokke og

den

tilbageværende afdeling fremover kommer til at fungere uafhængigt af

hinanden,

når der ses bort fra et evt. fællesskab i en grundejerforening.

Det er således muligt at udstykke de pågældende boligblokke som

selvstændige matrikler samtidig med, at der foretages en opdeling af

afdelingen

i 2 afdelinger, hvorefter de pågældende blokke i den ene nyoprettede afdeling

ejerlejlighedsopdeles, og boligerne sælges til lejerne eller blandt alle

interesserede, hvis der er godkendt salg af ledige boliger. Ved salg på denne

måde, kan boligorganisationen opnå at holde den tilbageværende afdeling

udenfor

ejerlejlighedskonstruktionen og altså f.eks. også den særlige procedure, som

er

fastsat i lovens § 37 a. Den tilbageværende afdeling vil således i alt

væsentlighed kunne fungere som hidtil, mens den nye almene afdeling vil indgå

i

organiseringen af den fælles ejendom som beskrevet i kapitel 41.

Afsnit VII

Kommunalt tilsyn

Kapitel 44

Kommunalt tilsyn med salgsprocessen

138.

De sædvanlige

bestemmelser om kommunalt tilsyn i lovens kapitel 13 gælder. Dvs., at

kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at salget gennemføres forsvarligt i

overensstemmelse med reglerne.

Herudover har kommunalbestyrelsen i forbindelse med salget en

række opgaver:

–

Ansøger

boligorganisationen om forsøg med salg af de særlige familieboligtyper, der

er

nævnt i § 75 b, stk. 3, jf. også pkt. 7, skal kommunalbestyrelsens

godkendelse foreligge.

–

Kommunalbestyrelsen

godkender efter § 75 h, stk. 3, vedtægter og fordelingstal for en

kommende

ejerforening eller grundejerforening, jf. pkt. 44 og pkt. 46.

–

Efter § 75 h,

stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen efterfølgende ændringer af

ejerforeningsvedtægter, så længe afdelingen er omfattet af ejerforeningen,

jf.

pkt. 44.

–

Efter § 75 h,

stk. 3, afgør kommunalbestyrelsen eventuelle tvistigheder mellem

organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen om vedtægter og

fordelingstal,

jf. pkt. 47.

–

Kommunalbestyrelsen

kan, når særlige forhold gør sig gældende, godkende, at fællesareal og

fællesanlæg udlægges som særejendom i forbindelse med ejerlejlighedsopdeling,

jf. § 75 m, stk. 1, samt pkt. 58.

–

Kommunalbestyrelsen

godkender boligorganisationens beslutning om, i hvilket omfang fællesareal og

fællesanlæg skal overdrages til en grundejerforening efter § 75 m, stk.

2,

samt pkt. 134.

–

Kommunalbestyrelsen er

påtaleberettiget for deklarationer, der efter § 75 m, stk. 3 og 4,

tinglyses i forbindelse med udstykning, jf. pkt. 135.

–

Kommunalbestyrelsen

udpeger valuarer efter udbud, jf. § 75 n, samt pkt. 65.

–

Kommunalbestyrelsen

yder en evt. garanti for restgæld ud over 80 pct. af ejendommens værdi efter

indfrielse, jf. § 75 q, samt pkt. 81.

–

Kommunalbestyrelsen

godkender regnskab for salg efter § 75 t, stk. 3, samt pkt. 103.

Kapitel 45

Kommunalt tilsyn med afdelingen efter salget

139.

Efter gældende

regler skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med almene boligorganisationer og

deres afdelinger og påse, at drift og byggeri sker forsvarligt og i

overensstemmelse med gældende regler. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. sikre,

at

ejendommens vedligeholdelsestilstand er forsvarlig og skal godkende væsentlig

forandring af afdelingens ejendom inden iværksættelsen. Kommunalbestyrelsen

kan

om fornødent påbyde iværksættelse af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder.

Hertil kommer, at en række dispositioner kun kan foretages med

kommunalbestyrelsens godkendelse.

Ved salg i ejendomme, der opdeles i ejerlejligheder, henføres

beslutninger vedrørende den fælles ejendom som nævnt til ejerforeningen.

Ejerforeninger er private foreninger, der ikke er undergivet tilsyn eller

særlige regler om drift. Kommunalbestyrelsen vil derfor f.eks. ikke kunne

påbyde ejerforeningen at iværksætte vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder.

For at sikre hensynet til de almene lejere og de offentlige

interesser i ejendommen kan boligorganisationen efter lovens § 28, stk.

1,

kun stemme for forslag om væsentlig forandring af fællesejendom på

ejerforeningens generalforsamling med kommunalbestyrelsens forudgående

godkendelse.

I kraft af tilsynet kan kommunalbestyrelsen desuden pålægge

boligorganisationen at handle på en bestemt måde på ejerforeningens

generalforsamling, hvis dette findes nødvendigt, f.eks. at fremsætte forslag

om

gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder. Meddeler kommunalbestyrelsen pålæg

om iværksættelse af arbejder efter § 41, jf. pkt. 128, kan

boligorganisationen efter § 37 stk. 5, søge disse arbejder iværksat i

ejerforeningen uden samtykke fra afdelingen.

Ønsker et flertal på ejerforeningens generalforsamling ikke at

gennemføre de arbejder, kommunalbestyrelsen har pålagt boligorganisationen at

søge gennemført, kan kommunalbestyrelsen ikke gennemtvinge arbejderne med

hjemmel i almenboligloven.

Socialministeriet, den 3. oktober

2006

Eva Kjer Hansen

/Mikael Lynnerup Kristensen

Bilag 1

Oversigt over opgørelse og anvendelse af

nettoprovenu

Salgssummen

kr.

Beløb, som afholdes af salgssummen

1.

Tilbagebetaling af

beboerindskud

kr.

2.

Forholdsmæssig indfrielse

af afdelingens lån

kr.

3.

Gebyrer og afgifter

kr.

4.

Omkostninger til

udstykning og opdeling vedr. de solgte boliger

kr.

5.

Omkostninger til vurdering

kr.

6.

Betaling af de solgte

boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet driftsunderskud

kr.

7.

Godtgørelse for lejerens

forbedring af det lejede

kr.

8

Udgifter til

energimærkning

kr.

9.

Omkostninger til

udarbejdelse af købsaftale

kr.

10.

Boligorganisationens

administrationsudgifter i tilknytning til salget

kr.

11.

Lejetab højst 6 måneder

kr.

12.

Ydelser på lån

kr.

13.

Tilbagebetaling af støtte

kr.

14.

Andre udgifter

kr.

I alt

kr.

Beløb, som tillægges salgssummen

1.

Lejerens erstatning for

misligholdelse af det lejede

kr.

2.

Forholdsmæssig andel af

henlæggelser til periodisk fornyelse og istandsættelse

kr.

3.

Forholdsmæssig andel af

henlæggelser til indvendig vedligeholdelse

kr.

4.

Indtægter i forbindelse

med salget

kr.

I alt

kr.

I alt nettoprovenu

kr.

5 %

af provenuet til ejer- eller

grundejerforening

(mindst 3.000 kr. og højst

10.000 kr. pr. solgt bolig)

kr.

Provenu anvendt i området

(ved salg efter § 75

d)

kr.

Provenu indbetalt til Landsbyggefonden

kr.

Bilag 2

Oversigt over forskelle i de to salgsordninger

Forsøg med salg efter

lovens §§ 75 a – 75 c

(midlertidig forsøgsordningen)

Salg i problemramte afdelinger efter lovens

§ 75 d

(permanent salgsordning)

Hvilke boligafdelinger?

Alle

afdelinger

Problemramte

afdelinger

Tidsbegrænsning?

Tidsbegrænset

ordning, der

løber

fra den 1. januar 2005-31. december 2007.

Ingen

tidsbegrænsning

Hvem kan ansøge?

Kommunen

og boligorganisationen kan ansøge uafhængigt af hinanden, når der er tale om

salg til lejerne.

Kommunen

og boligorganisationen skal ansøge i fællesskab om salg af ledige boliger.

Kommunen

og boligorganisationen skal ansøge i fællesskab både ved salg til lejerne og

salg af ledige boliger.

Hvem kan købe?

Alle

almene lejere af de boliger, der er omfattet af salget, har ret til at købe.

Ved

salg af ledige boliger kan alle interesserede købe.

Kommunen

og boligorganisationen kan under hensyntagen til beboersammensætningen i

afdelingen aftale kriterier for, hvem der kan købe

Provenuets anvendelse?

Provenuet

indbetales til Landsbyggefonden hovedsageligt til finansiering af nybyggeri.

Boligorganisationen

har ret til under bestemte forudsætninger at anvende 10 pct. af provenuet til

dispositionsfondsformål.

Landsbyggefonden

kan tillade, at provenuet helt eller delvist forbliver i boligorganisationen

til aktiviteter og initiativer omfattet af en helhedsplan i det boligområde,

hvor der er solgt boliger.

Restprovenu

indbetales til Landsbyggefonden til anvendelse på samme måde som efter

forsøgsordningen.

Salg af ledige boliger?

Højst

1/3 af afdelingens familieboliger kan sælges som ledige boliger.

Salg

af ledige boliger kræver forsøg på genudlejning, forinden boligen sættes til

salg. I Problemramte afdelinger kan indtil 90 pct. dog sættes til salg uden

forsøg på genudlejning.

Alle

familieboliger i afdelingen omfattet af salg kan sælges som ledige boliger.

Kræver

ikke forsøg på genudlejning, forinden boligen sættes til salg.

Bilag 3

Indholdsfortegnelse

Punkt

Indledning

1-2

Afsnit I

Kommunalbestyrelsen og

boligorganisationens beslutning – ansøgning og godkendelse

3

Kapitel 1

Ansøgning om salg

3

Ansøgning

efter lovens § 75 a

4-5

Ansøgning

efter lovens § 75 b

6-9

Ansøgning

efter lovens § 75 c

10

Ansøgning

efter lovens § 75 d

11-14

Kapitel 2

Hvilke boliger kan sælges?

15

Karensperiode

på 15 år

16

Beregning af

15-års perioden

17

Kapitel 3

Hvem kan købe?

18-20

Kapitel 4

Landsbyggefondens mulighed for at

betinge støtte af salg

21

Kapitel 5

Ansøgningsprocedure

22

Ved salg til

lejerne

23

Ved salg af

ledige boliger

24

Særlige

familieboligtyper

25

Lokale

normtal fra SKAT

26

Yderligere

oplysninger

27

Kapitel 6

Godkendelse af salg

28

Efterfølgende

ændringer af salgets omfang

29

Offentliggørelse

30

Kapitel 7

Standsning af salg

31

Afsnit II

Afdelingsmødets beslutning

32

Kapite 8

Lejernes beslutning

32

Procedure

33

Afstemningstema

34

Efterfølgende

ændring i afdelingsbeslutningen

35

Konsekvenser

af afdelingsbeslutningen

36

Indberetning

37

Kapitel 9

Den enkelte lejers valg og de

tilbageværende lejeres retsstilling

38

Afsnit III

Vedtægter, fordelingstal, skøn over

boligernes værdi m.v.

39

Kapitel 10

Ejerforeningsvedtægter

40

Normalvedtægter

for ejerforeninger

41

Boligorganisationens

overvejelser i relation til normalvedtægterne

42

Kapitel 11

Grundejerforeningsvedtægter

43

Kapitel 12

Godkendelse af vedtægter

44

Kapitel 13

Fordelingstal i ejerforeninger

45

Godkendelse

af fordelingstal

46

Kapitel 14

Tvister om vedtægter og fordelingstal

47

Kapitel 15

Skøn over boligernes værdi

48

Kapitel 16

Tilmeldingsperiode

49

Kapitel 17

Meddelelse til lejerne

50

Afsnit IV

Salgets gennemførelse

51

Kapitel 18

Forsvarlig gennemførelse

52

Kapitel 19

Årlig tilmeldingsperiode

53

Kapitel 20

Overtagelsesdag

54

Kapitel 21

Budget/kontingent for ejer- eller

grundejerforening

55

Kapitel 22

Opdeling i ejerlejligheder og udstykning

56

Opdeling i

ejerlejligheder

57-58

Udstykning

59

Salg i en

eller flere boligblokke i en afdeling

60

Kapitel 23

Tilstandsrapport, ejerskifteforsikring

og energimærkning

61-62

Kapitel 24

Fastsættelse af boligens købspris

63

Salg til

markedsprisen

64

Valuarer

65

Lejerens

betaling af en andel af valuarudgiften

66

Kapitel 25

Godtgørelse for forbedringer

67

Kapitel 26

Fraflytningssyn

68

Kapitel 27

Købsaftale, skøde og refusionsopgørelse

69

Kapitel 28

Rente- og afdragsfrit lån fra

Landsbyggefonden

70

Kun ved salg

til lejerne

70

Optagelse af

lånet

71-73

Lånets

forfaldstidspunkt

74

Kapitel 29

Indfrielse af afdelingens lån

75

Afdelingens

lån

75

Opdeling i

lånetyper

76

Forholdsmæssig

indfrielse

77

Nedsættelse

af beboerbetaling og støtte

78

Beregning af

indfrielse

79

Inkonverterbare

lån

80

Pantesikkerhed

81

Kapitel 30

Opgørelse af nettoprovenu

82

Beløb, som

afholdes af salgssummen

83-96

Beløb, som

tillægges salgssummen

97-100

Kapitel 31

Tab

101

Kapitel 32

Regnskab og revision

102-104

Kapitel 33

Indbetaling af nettoprovenu til

Landsbyggefonden

105

Kapitel 34

Pligtmæssige bidrag, henlæggelser,

bidrag til dispositionsfond og Landsbyggefond

106

Kapitel 35

Efterfølgende salgsrunder

107

Kapitel 36

Salg af ledige boliger

108

Ledige boliger skal som udgangspunkt

søges genudlejet

109

Særlige muligheder i problemramte

afdelinger

110

Afgrænsning af problemramte afdelinger

111

Forsvarlig salgsproces

112

Afsnit V

Anvendelse af nettoprovenuet

113

Kapitel 37

Andel af nettoprovenu til ejer- eller

grundejerforening

114

Kapitel 38

Nybyggeri og anvendelse til

dispositionsfondsformål

115

Boligorganisationens konto

116-118

Kommunens ramme

119-121

Kapitel 39

Landsbyggefondens mulighed for at

godkende hel eller delvis anvendelse af nettoprovenuet i boligorganisationen

122

Afsnit VI

Organisering af den fælles ejendom

123

Kapitel 40

Den almene afdeling

123

Kapitel 41

Ejerforening

124-125

Organisationsbestyrelsens

rolle

126

Lejernes

indflydelse

127

Pålæg fra

kommunalbestyrelsen

128

Væsentlige

forandringer

129

Husorden

130

Indvendig

vedligeholdelse m.v.

131

Særlige

forhold i normalvedtægterne

132

Kapitel 42

Grundejerforening

133

Fællesareal

og fællesanlæg

134-136

Kapitel 43

Salg i en eller flere boligblokke i en

afdeling

137

Afsnit VII

Kommunalt tilsyn

138

Kapitel 44

Kommunalt tilsyn med salgsprocessen

138

Kapitel 45

Kommunalt tilsyn med afdelingen efter

salget

139

Bilag

Bilag 1

Oversigt over opgørelse og anvendelse af

nettoprovenu

Bilag 2

Oversigt over forskelle i de to

salgsordninger

Bilag 3

Indholdsfortegnelse

Lignende dokumenter