Vejledning om salg af almene familieboliger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om salg af almene
familieboliger
Indledning
I denne vejledning gives en beskrivelse af reglerne for salg af
almene familieboliger som ejerboliger efter kapitel 5 a i almenboligloven.
Reglerne omfatter dels en midlertidig forsøgsordning, som gælder fra den 1.
januar 2005 til udgangen af 2007, dels en permanent salgsordning.
Reglerne for salg af almene familieboliger som ejerbolig er på
en lang række områder ens for de to salgsordninger, da ethvert salg af almene
boliger i vidt omfang kræver en særlig procedure for at sikre en rimelig
balance mellem hensynet til mulige købere og til boligorganisationen.
Hensigten med reglerne er at give lejerne et valg mellem ejer-
og lejerboliger og at skabe mulighed for blandede ejerformer og dermed sikre
en
mere varieret beboersammensætning i almene boligområder.
Socialministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 1436 af 14.
december 2005 om salg af almene familieboliger, der fastsætter nærmere regler
for begge ordninger, og som i det følgende omtales som »bekendtgørelsen«.
Når der i det følgende henvises til »loven«, menes der
almenboligloven.
Vejledningen afløser vejledning nr. 132 af 21. december 2004 om
forsøg med salg af almene familieboliger
Forsøg med salg (midlertidig ordning)
1.
Reglerne for
forsøgsordningen med salg af almene familieboliger blev indført i
almenboligloven med lov nr. 485 af 9. juni 2004 (forsøg med salg af almene
familieboliger).
Loven trådte i kraft i sin helhed den 1. januar 2005. De
bestemmelser, der vedrører kommuners og boligorganisationers ansøgning og
Læs alt
Socialministeriets godkendelse af forsøg med salg, trådte dog allerede i
kraft
den 1. juli 2004.
Forsøgsordningen er tilrettelagt sådan, at
–
kommunalbestyrelsen
eller boligorganisationen løbende kan ansøge Socialministeriet om salg
uafhængigt
af hinanden i en 3-årig forsøgsperiode,
–
afdelingsmødet skal
efterfølgende træffe en flertalsbeslutning om salg,
–
lejerne får mulighed
for at overtage deres almene bolig som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit
lån til finansiering af 30 pct. af købesummen fra Landsbyggefonden,
–
der kan ske salg af
ledige boliger under særlige betingelser, og
–
provenuet fra salget
indbetales til Landsbyggefonden og anvendes primært til nybyggeri.
Forsøgsordningen skal evalueres, og på denne baggrund skal der i
folketingsåret 2007-08 fremsættes forslag til revision af
forsøgsbestemmelserne. Beslutninger om salg i en afdeling gælder derfor kun
for
denne forsøgsperiode. Skulle forsøgsperioden blive forlænget, skal der
træffes
nye beslutninger om salg i kommunen eller boligorganisationen.
Salg i problemramte afdelinger (permanent
salgsordning)
2. Med lov nr. 1421
af 21. december 2005 (den almene sektors midler og indsatsen mod
ghettoisering)
er der indført en ny tidsubegrænset ordning med salg af almene familieboliger
i
problemramte afdelinger.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2006, hvorefter kommuner og
boligorganisationer kan ansøge Socialministeriet om salg. Reglerne for
forsøgsordningen gælder fortsat uden ændringer.
Den permanente ordning adskiller sig på nogle afgørende punkter
fra den midlertidige forsøgsordning ved at
–
ordningen kun gælder i
problemramte afdelinger,
–
kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen skal i fællesskab ansøge Socialministeriet om salg,
–
kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen kan aftale kriterier for, hvem der kan sælges til,
–
salg af ledige boliger
kan ske uden antalsmæssig begrænsning og uden forsøg på genudlejning, og
–
provenuet fra salg kan
helt eller delvist tillades anvendt til aktiviteter og initiativer omfattet
af
en helhedsplan i det boligområde, hvor de solgte boliger er beliggende.
Valg af ordning afhænger i høj grad af, om der er enighed mellem
kommunen og boligorganisationen om at ansøge Socialministeriet om salg, og om
baggrunden for ønsket om salg. Den nye permanente salgsordning er i højere
grad
end forsøgsordningen et redskab til at styrke indsatsen for at vende
udviklingen i de problemramte boligområder og styrke en forebyggende indsats
i
andre områder.
Der er medtaget en oversigt over forskelle på de to
salgsordninger i bilag 2 til denne vejledning.
Nedenfor beskrives reglerne for salg af almene boliger samlet,
idet forskelle mellem de to salgsordninger særlig fremhæves i de enkelte
afsnit.
Afsnit I
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationens
beslutning – ansøgning og godkendelse
Kapitel 1
Ansøgning om salg
3.
Salg af almene
boliger forudsætter altid en todelt beslutningsprocedure, hvor
kommunalbestyrelsen eller boligorganisationens øverste myndighed eller
parterne
i fællesskab træffer beslutning om at ansøge Socialministeriet om salg, og
hvor
lejerne på et afdelingsmøde efterfølgende træffer beslutning om, at lejerne
rent faktisk skal tilbydes køb af deres bolig.
Ansøgning og godkendelse af salg af almene boliger som
ejerboliger skal ske efter lovens §§ 75 a – 75 d, afhængig af om
det er
kommunalbestyrelsen, boligorganisationen eller parterne i fællesskab, der
ansøger Socialministeriet om salg, og om der ansøges som led i et forsøg.
Nedenfor i dette kapitel sondres mellem de fire forskellige
måder at ansøge Socialministeriet om salg. Det er navnlig her, der er
forskelle
mellem de to salgsordninger. Kapitlerne 2-7 omhandler betingelser for salg,
der
som udgangspunkt er ens, uanset efter hvilken bestemmelse §§ 75 a –
75 d,
der er ansøgt og godkendt forsøg efter.
Ansøgning efter lovens § 75 a (forsøg med salg
til lejerne)
4.
En kommune kan
efter lovens § 75 a ansøge Socialministeriet om forsøg med salg af
almene
boliger i en eller flere almene boligafdelinger, ligesom kommunen kan vælge
kun
at deltage med en del af boligerne i en afdeling, f.eks. en eller flere
boligblokke
eller en bestemt procentdel af boligerne. Bestemmelsen omfatter kun salg til
lejerne. Den enkelte kommune kan dermed tilpasse salget individuelt på
baggrund
af lokale forhold og set i lyset af kommunens boligsociale opgaver og
bypolitik. Boligorganisationen kan ikke modsætte sig kommunens beslutning om
at
ansøge om salg.
5.
Såfremt en kommune
får godkendt forsøg med salg til lejerne i en eller flere afdelinger, er det
en
betingelse for salg, at den enkelte afdeling efterfølgende træffer beslutning
om, at lejerne i afdelingen rent faktisk skal have mulighed for at overtage
deres
bolig. Dette sker gennem en flertalsbeslutning på et afdelingsmøde efter de
gældende regler, jf. kapitel 8.
Muligheden for at sælge til lejerne efter bestemmelsen gælder
fra den 1. januar 2005 til udgangen af 2007. Lejere, der ønsker at købe deres
bolig, skal således have meldt sig som købere inden udgangen af 2007.
Ansøgning efter lovens § 75 b (forsøg med salg
til lejerne)
6.
En
boligorganisation kan efter lovens § 75 b ligeledes vælge at ansøge
Socialministeriet om at deltage i forsøg med salg af almene boliger i en
eller
flere afdelinger, ligesom boligorganisationen kan vælge kun at deltage med en
del af boligerne i en afdeling. Bestemmelsen omfatter kun salg til lejerne.
Deltagelse sker på samme vilkår som en kommune og indtil udgangen af 2007.
Boligorganisationen kan deltage i forsøgsordningen uafhængigt af
kommunen. Det indebærer, at boligorganisationen kan ansøge om forsøg med salg
til lejerne i afdelinger, som er beliggende i kommuner, der selvstændigt
ansøger om salg, og i afdelinger beliggende i kommuner, der ikke søger om
salg.
Kommunen vil som udgangspunkt ikke kunne modsætte sig boligorganisationens
beslutning.
7.
Visse typer af
almene familieboliger kan dog kun omfattes af salg efter § 75 b, hvis
kommunalbestyrelsen godkender det, idet disse boliger primært er opført til
behovsbestemt udlejning, og muligheden for at købe disse boliger kan bevirke
et
uhensigtsmæssigt fald i antallet af egnede boliger i kommunen til den
omhandlede personkreds.
Der kræves efter § 75 b, stk. 3, kommunal godkendelse for
følgende familieboliger:
–
Boliger, hvori der er
etableret et kollektivt bofællesskab efter § 3, stk. 2, eller § 51, stk. 3,
idet disse bofællesskaber hovedsageligt er etableret for lejere med et
særligt
behov for at bo i den pågældende boform, f.eks. personer med psykiske
lidelser,
ældre, personer med handicap, senile, demente samt flygtninge i
integrationsfasen m.fl.
–
Boliger, hvori der er
etableret et kollektivt bofællesskab efter § 51 a, stk. 1, idet lejerne efter
denne bestemmelse som noget særligt har indflydelse på beboersammensætningen
i
bofællesskabet igennem den aftale, som kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen
skal indgå om, hvordan udlejningen finder sted. Denne indflydelse på
beboersammensætningen er et væsentligt element for bofællesskabets beståen.
–
Boliger, som ved
tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt ældre og
personer
med handicap (de klausulerede boliger), eller som med offentlig støtte efter
bistandsloven er indrettet til denne gruppe, jf. § 51, stk. 4, idet boligerne
i
denne henseende er at sidestille med almene ældreboliger.
–
Boliger etableret med
et bruttoetageareal større end 110 m2 for at kunne imødekomme fysiske og
tekniske rammer og indretning for en bestemt husstand, hvor mindst en person
har et fysisk handicap, som vanskeliggør, at personen kan bebo en traditionel
bolig, f.eks. en husstand med et bevægelseshæmmet barn eller en
kørestolsbruger, jf. § 109, stk. 4.
–
Boliger etableret med
støtte efter § 142 b. Den nævnte bestemmelse omfatter f.eks. støtte til
etablering af boliger til yngre fysisk handicappede og boliger til personer
med
demens. Boligerne omfattet af bestemmelsen vil således være opført med et
særligt tilskud til kommunerne til etablering af boliger til en bestemt
persongruppe, som kræver en særlig teknisk og fysisk indretning for at
imødekomme særlige behov.
8.
Kommunen kan
standse det samlede salg i kommunen, når der i alt er solgt mere end 5 pct.
af
de almene familieboliger, som var ibrugtaget i kommunen den 1. januar 2005.
Pålæg om at standse salget medfører, at den enkelte boligorganisation i
kommunen ikke kan påbegynde yderligere tilmeldingsperioder. I afdelinger,
hvor
en tilmeldingsperiode er påbegyndt, gennemføres salget til de lejere, der
tilmelder sig i perioden.
9. Deltager en
boligorganisation med salg til lejerne i en eller flere afdelinger, er det
også
her en betingelse, at den enkelte afdeling efterfølgende træffer beslutning
om,
at lejerne i afdelingen rent faktisk skal have mulighed for at købe deres
bolig, jf. kapitel 8.
Ansøgning efter lovens § 75 c (forsøg med salg af
ledige boliger)
10.
Efter lovens
§ 75 c kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen i fællesskab
deltage
i forsøg med salg af ledige boliger i en afdeling blandt alle interesserede.
Der er tale om et ekstra led i forsøgsordningen efter § 75 a eller
§ 75 b, således at der kan ske salg blandt alle interesserede af
boliger,
som lejerne også har mulighed for at købe i den 3-årige forsøgsperiode.
Udpeges
der eksempelvis en blok til salg, og ansøges der om salg af ledige boliger,
skal de nuværende lejere i blokken også have mulighed for at købe deres
bolig.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen beslutter i
fællesskab, i hvilke af de afdelinger, som er omfattet af salg til lejerne,
der
kan ske salg af boliger, når de bliver ledige og hvor mange, der kan sælges.
Maksimalt 1/3 af familieboligerne i en afdeling kan sælges som ledige
boliger.
Ledige boliger kan som udgangspunkt først sættes til salg, når
boligorganisationen forgæves har forsøgt genudlejning efter ventelisten.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan dog ansøge om salg af ledige
boliger i problemramte afdelinger. I så fald kan indtil 90 pct. af de ledige
boliger sættes til salg blandt alle interesserede uden først at være forsøgt
genudlejet. Der henvises nærmere til kapitel 36 om salg af ledige boliger.
Ansøgning efter lovens § 75 d (permanent ordning)
11.
Lovens § 75
d omfatter i modsætning til bestemmelserne om salg efter §§ 75 a –
75 c en
tidsubegrænset mulighed for salg af almene boliger i problemramte afdelinger.
Afgrænsningen af problemramte afdelinger er den samme, som gælder for salg af
ledige
boliger udenom ventelisten efter § 75 c, jf. pkt. 111. Bestemmelsen
omfatter både salg til lejerne og salg af ledige boliger.
Det er en forudsætning for salg efter § 75 d, at
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen i fællesskab ansøger
Socialministeriet om godkendelse. Kommunen og boligorganisationen beslutter
således i fællesskab, i hvilket omfang der kan ske salg til lejerne og salg
af
ledige boliger. På denne måde kan salg kombineres med andre initiativer, som
tages for at løfte et belastet område, f.eks. renovering, social og
forebyggende indsats, omdannelse af almene boliger til erhverv, flyttehjælp
m.v.
Udpeges der eksempelvis en blok til salg, og ansøges der om salg
af ledige boliger, skal de nuværende lejere i blokken også have mulighed for
at
købe. Ønsker en lejer ikke at købe, og fraflytter lejeren sin bolig, kan
boligen sættes til salg som ledig bolig.
Alle boliger i en afdeling kan sælges som ledige boliger. Den
antalsmæssige begrænsning, der er fastsat for salg af ledige boliger efter
§ 75 c, gælder ikke. Begrundelsen er, at det især i problemramte
afdelinger er vigtigt at få solgt boliger til andre end lejerne for dermed
hurtigere at opnå en mere varieret beboersammensætning.
12.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan som noget særligt ud fra en
konkret vurdering af beboersammensætningen i den pågældende afdeling
fastsætte
kriterier for, hvem der kan sælges boliger til. Kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen skal fastsætte kriterierne i fællesskab. Dette gælder
både
ved salg til lejerne og ved salg af ledige boliger. Der skal fastsættes de
samme kriterier ved salg til lejerne som ved salg af ledige boliger.
Personkredsen kan f.eks. afgrænses til personer med tilknytning
til arbejdsmarkedet eller personer med en dokumenteret årsindkomst over et
vist
niveau. Kriterierne skal være rimelige og afbalancerede, og der må ikke ske
diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve,
afstamning
eller national eller etnisk oprindelse eller lignende. Der er ikke noget til
hinder for, at parterne f.eks. aftaler kriterier, der tager særlig hensyn til
handicappede eller andre grupper. Socialministeriet skal orienteres om
aftalte
kriterier.
Fastsættelse af kriterier for, hvem der kan købe, vil have den
effekt, at nogle grupper udelukkes fra at købe en almen bolig ved
førstegangssalg. Der vil dog kun være behov for at fastsætte de omhandlede
kriterier i afdelinger, hvor der er problemer med beboersammensætningen, og
hvor der er risiko for, at beboersammensætningen ikke ændres, hvis der ikke
sættes begrænsninger for, hvem der kan købe.
Formålet med kriterierne er således at sikre, at salget er med til at
fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere, som kan styrke udviklingen i
boligområdet.
13.
Afdelingsmødet
skal - ligesom ved salg i øvrigt - tage stilling til, om der skal kunne ske
salg til lejerne i afdelingen og salg af ledige boliger blandt alle
interesserede. De kriterier, som kommunen og boligorganisationen evt.
aftaler,
vil indgå i den »pakke«, som afdelingens lejere efterfølgende skal tage
stilling til. Dette forhold vil indebære, at kommunen og boligorganisationen
som nævnt må fastsætte rimelige og afbalancerede kriterier, idet de ellers
risikerer, at lejerne stemmer nej til forslaget om salg. Afdelingsmødet skal
desuden godkende eventuelle efterfølgende ændringer i tidligere fastsatte
kriterier.
14.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan også ansøge om, at
problemramte
afdelinger, hvor Socialministeriet har godkendt salg efter §§ 75 a
– 75 c,
bliver omfattet af salg efter § 75 d. Hvis ansøgningen imødekommes, får
godkendelsen virkning for salg, som gennemføres efter den første
tilmeldingsperiode efter godkendelsen. Herved får eventuelle kriterier for,
hvem der kan købe, ikke betydning for de lejere, som allerede har meldt sig
som
mulige købere. For så vidt angår salg af ledige boliger får godkendelsen
virkning for det første salg efter godkendelsen.
Der er intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse eller en
boligorganisation ved siden af salg efter § 75 d kan ansøge om
forsøgsgodkendelse
efter §§ 75 a – 75 b. Dette kan være aktuelt, hvis der alene ønskes
salg
til lejerne, og boligorganisationen og kommunen ikke kan blive enige om at
ansøge for en bestemt afdeling.
Kapitel 2
Hvilke boliger kan sælges?
15.
Det er almene
familieboliger, der er omfattet af muligheden for salg efter §§ 75 a -75
d. Almene ungdomsboliger og ældreboliger kan ikke sælges efter disse regler.
Blandede lejemål, dvs. lejemål, der både omfatter en familiebolig og erhverv,
er omfattet.
Boligerne sælges som ejerboliger. Boligerne kan ikke sælges som
andelsboliger.
Karensperiode på 15 år
16.
Familieboligerne
i en afdeling kan sælges som ejerboliger, hvis flertallet af familieboligerne
i
afdelingen i 15 år i alt har fungeret som almen bolig, almennyttig bolig
eller
som bolig opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-
eller
boligbyggerilovgivningen eller den tidligere ældreboliglov, eller som en
kombination heraf, jf. lovens § 75 f.
Det sikres dermed som udgangspunkt, at de familieboliger, der eksisterer
ved ansøgning om salg, bidrager eller har bidraget til at løse boligsociale
opgaver i kommunen i mindst 15 år, før de sælges. Det kan dog forekomme, at
afdelinger er blevet sammenlagt, eller at der er sket påbygninger inden for
afdelingen, således at ikke alle boliger i afdelingen har eksisteret i 15 år.
Disse boliger kan altså også omfattes af salg, hvis blot flertallet af
boligerne i afdelingen opfylder alderskravet.
Beregning af 15-års perioden
17.
15-års perioden
for boligerne regnes fra ibrugtagningstidspunktet som almen bolig,
almennyttig
bolig eller som bolig opført med offentlig støtte efter byggestøtte-,
kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller den tidligere
ældreboliglov, eller som en kombination heraf.
Almenboligloven trådte i kraft den 1. januar 1997. Den 1. januar
2005, hvor de første bestemmelser om salg som ejerbolig trådte i kraft, kan
familieboliger altså højst have fungeret som almene boliger i 8 år. Før den
1.
januar 1997 kan de boliger, der er omfattet af muligheden for at købe, have
været almennyttige boliger, eller andre boliger med støtte efter de nævnte
tidligere love. Boliger tilhørende almennyttige boligselskaber på tidspunktet
for almenboliglovens ikrafttræden blev automatisk omdannet til almene
familieboliger med undtagelse af almennyttige ungdomsboliger, ældreboliger og
lette kollektivboliger. De almennyttige ungdomsboliger blev omdannet til
almene
ungdomsboliger, og ældreboliger og lette kollektivboliger blev omdannet til
almene ældreboliger. Der er imidlertid adgang til at ommærke almene
ungdomsboliger og ældreboliger til almene familieboliger, og i det omfang,
dette er sket, vil den periode, hvor boligerne tidligere var almennyttige
ungdomsboliger, ældreboliger eller almennyttigt ejede lette kollektivboliger,
tælle med ved opgørelsen af 15-års perioden.
Ved almenboliglovens ikrafttræden blev boliger tilhørende
selvejende institutioner, dvs. selvejende ungdomsboliger, lette
kollektivboliger og ældreboliger ikke omdannet automatisk til almene boliger.
Disse institutioner kan frivilligt lade sig omdanne til en almen
boligorganisation eller en afdeling heraf. I det omfang, der ikke er sket
omdannelse, reguleres driften af disse boliger stadig af henholdsvis den
tidligere boligbyggerilov og den tidligere ældreboliglov. I det omfang,
boligerne er blevet omdannet til almene ungdomsboliger og ældreboliger og
senere omdannet til almene familieboliger, vil den periode, hvor boligerne
tidligere var selvejende, tælle med ved opgørelsen af 15-års perioden.
Almene og tidligere almennyttige boliger tilvejebragt uden
støtte, f.eks. ved køb af en eksisterende udlejningsejendom, er omfattet af
muligheden for salg i det omfang, de er omdannet til almene familieboliger,
idet boligerne i så fald er omfattet af almenboliglovens regelsæt, jf.
definitionen på en almen familiebolig i almenboliglovens § 3. Den
periode,
disse boliger har fungeret som almene og almennyttige boliger, tæller med ved
opgørelsen af 15-års perioden, også i det omfang de tidligere har fungeret
som
en anden boligtype end familieboliger og efterfølgende er blevet ommærket til
familieboliger, når boligerne har været drevet efter det almene eller
almennyttige regelsæt.
Kapitel 3
Hvem kan købe?
18.
Boligerne kan
sælges til almene lejere af boligerne, jf. lovens §§ 75 a, 75 b og
§ 75 d. Lejerens mulighed for at købe sin almene lejebolig indtræder ved
lejeforholdets påbegyndelse og bortfalder ved lejeaftalens opsigelse eller
ophævelse, jf. reglerne herom i lov om leje af almene boliger og
almenboliglovens § 75 g. Kun i de tilfælde, hvor en ledig bolig udbydes
til salg, kan også andre end almene lejere købe en almen bolig, jf.
§§ 75
c og 75 d.
Når en lejeaftale ophører på grund af opsigelse eller ophævelse,
skal der som udgangspunkt ske genudlejning af lejemålet efter de gældende
regler - dvs. enten efter kommunal anvisning eller efter boligorganisationens
venteliste. Den nye lejer får herefter samme mulighed for at købe sin bolig
som
den fraflyttede lejer.
19.
Den almene lejer
er den person, der står opført som lejer på lejekontrakten for det pågældende
almene lejemål i afdelingen. Som følge heraf har fremlejetagere, private
lejere, erhvervslejere eller personer udefra ikke mulighed for at købe en
almen
familiebolig som ejerbolig, ligesom almene lejere i afdelingen ikke kan købe
hinandens lejeboliger som ejerboliger. Er flere lejere opført på
lejekontrakten, kan lejerne aftale at købe boligen i sameje, eller at én af
lejerne kan købe boligen.
20. Ved salg i
problemramte afdelinger efter den permanente salgsordning i lovens § 75
d
er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen under
hensyn
til beboersammensætningen i den pågældende afdeling kan aftale bestemte
kriterier for, hvem der kan sælges til, jf. nærmere pkt. 12. Der skal
fastsættes de samme kriterier ved salg til lejerne som ved salg af ledige
boliger.
Kapitel 4
Landsbyggefondens mulighed for at betinge
støtte af salg
21.
Landsbyggefonden
kan i henhold til lovens § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, og
§ 92, stk. 1, på forskellig måde yde støtte til det eksisterende
byggeri.
Efter § 91 kan fonden yde ydelsesstøtte til renovering og forbedring af
nedslidte almene boligafdelinger inden for en årlig investeringsramme på 1,5
mia. kr. i perioden 2003-2008. Renoveringsrammen er for 2006 forøget med 625
mio.
kr. til i alt 2,125 mio. kr.
Efter
§ 91 a kan fonden yde tilskud til en social og forebyggende indsats samt
til lokal koordinering og evaluering i problemramte almene boligafdelinger
inden for en ramme på 600 mio. kr. Efter § 92 kan fonden yde lån eller
tilskud
til afdelinger i økonomiske vanskeligheder og til iværksættelse af
forebyggende
arbejde.
Det er et fællestræk ved fondens støtte, at den typisk indgår i
en større helhed med henblik på at sikre den pågældende boligafdeling på
længere sigt, herunder medvirke til en mere varieret beboersammensætning.
I forlængelse heraf har Landsbyggefonden efter § 96, stk.
2, mulighed for at betinge sin støtte af, at kommunalbestyrelsen eller
boligorganisationen søger om socialministerens godkendelse af salg af almene
boliger
efter lovens kapitel 5 a. Herved vil salg af almene boliger, blanding af
ejerformerne, skabelsen af en mere mangfoldig beboersammensætning og fysisk
og
social opretning kunne indgå i en helhedsorienteret løsning som et bypolitisk
instrument.
Kapitel 5
Ansøgningsprocedure
22.
Der er ingen
særlig ansøgningsfrist eller formkrav til en ansøgning om salg efter
§§ 75
a – 75 d. Ansøgning om salg kan løbende indsendes til Socialministeriet.
Ansøgeren sender samtidig kopi til henholdsvis boligorganisationen eller
kommunalbestyrelsen.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at ansøgningen skal indeholde en
række oplysninger.
Ved salg til lejerne
23.
Ved salg til
lejerne oplyses, hvilke afdelinger i hvilke boligorganisationer, der er
omfattet af salg, med angivelse af den enkelte boligorganisations navn og
organisationsnummer og den enkelte afdelings navn og afdelingsnummer i
Landsbyggefonden. Den enkelte afdelings beliggenhedsadresse og ejendomsnumre
for samtlige af afdelingens ejendomme skal også oplyses.
Det samlede antal boliger i afdelingen og det antal boliger, der
er omfattet af salg, oplyses.
Såfremt ansøgeren har besluttet, at der kun kan sælges et
bestemt antal boliger i afdelingen (eller en bestemt procentdel af boligerne)
oplyses dette. Det medfører, at der ikke kan sælges flere boliger, når det
fastsatte antal boliger er solgt.
Det er også muligt at udpege nærmere bestemte boliger i en
afdeling, som er omfattet af salget, f.eks. bestemte blokke eller bestemte
familieboligtyper. I så fald skal ansøgningen desuden omfatte de nærmere
bestemte boligers adresse.
Det skal desuden oplyses, hvor mange af de omfattede boliger,
der har henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 eller flere rum, samt det samlede
bruttoetageareal for hver kategori. Omfatter salget f.eks. 20 3-rums boliger
og
20 4-rums boliger, oplyses to samlede bruttoetagerearealer, ét for de 20
3-rums, og ét for de 20 4-rums. Socialministeriet anvender disse oplysninger
i
forbindelse med beregning af den forventede salgspris, og dermed det
forventede
nettoprovenu.
Ved salg af ledige boliger
24.
Salg af ledige
boliger forudsætter, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen er enige
herom, jf. §§ 75 c og 75 d. Ansøgningen skal derfor underskrives af
begge
parter.
Det oplyses i ansøgningen i hvilket omfang, der kan ske salg af
ledige boliger. Som ved salg til lejerne er det muligt at beslutte, at kun en
andel af boligerne i en afdeling kan sælges som ledige boliger. Det er også
muligt at udpege nærmere bestemte familieboliger, der kan sælges som ledige
boliger, f.eks. en bestemt blok eller bestemte familieboligtyper. Adresse for
de udpegede boliger oplyses.
Ansøges der om salg af ledige boliger i problemramte afdelinger
uden krav om genudlejning, jf. kapitel 36, skal det efter § 7 i
bekendtgørelsen dokumenteres, at der er tale om et problemramt område. Inden
ansøgningen sendes til Socialministeriet skal ansøgeren kontakte
Landsbyggefonden for at opnå fondens skriftlige bekræftelse af, at afdelingen
er omfattet af et af de i pkt. 111 nævnte punkter. Fondens bekræftelse
vedlægges
ansøgningen.
Særlige familieboligtyper
25.
Ansøger en
boligorganisation om forsøg med salg efter § 75 b, og omfatter forsøget
de
særlige familieboligtyper, som er nævnt i § 75 b, stk. 3, jf. pkt. 7,
skal
ansøgningen vedlægges kommunalbestyrelsens godkendelse af, at de pågældende
boliger er omfattet af forsøget.
Lokale normtal fra SKAT
26.
Ansøgningen skal
indeholde oplysning om et af det lokale skattekontor skønnet lokalt normtal
for
afdelingens boliger ved den seneste almindelige vurdering, når boligerne
vurderes som ejerboli-ger.
Det lokale normtal fås ved henvendelse til det lokale
skattekontor. Dvs., at boligorganisationen anmoder om det lokale normtal for
de
pågældende boliger – altså det lokale normtal, der ville være blevet
anvendt,
hvis boligerne skulle vurderes som ejerboliger. Normtallene fås gratis.
Yderligere oplysninger
27.
Socialministeriet
kan altid kræve yderligere oplysninger om salgene.
Kapitel 6
Godkendelse af salg
28.
Socialministeriet
godkender som udgangspunkt ansøgningerne. Vurderes salget i en afdeling at
medføre et væsentligt negativt nettoprovenu, kan ministeriet dog undlade at
godkende ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 8.
Ved vurderingen af, om en ansøgning ikke skal godkendes, vil
ministeriet lægge vægt på risikoen for, om den samlede ordning vil medføre et
negativt nettoprovenu, på tabets størrelse i den enkelte afdeling, og på om
salget indgår i en helhedsorienteret indsats i et problemramt område.
Vurderingen af, om ansøgning skal godkendes vil altså i høj grad afhænge af,
hvordan
de konkrete salg bliver sammensat.
Ministeriets skøn over de forventede salgspriser og det
forventede nettoprovenu foretages på grundlag af oplysningerne i ansøgningen,
herunder det oplyste lokale normtal, samt
afdelingens
senest indberettede regnskab til Landsbyggefonden.
Viser de foreløbige beregninger, at der kan være behov for at standse
godkendelse, vil ministeriet evt. indhente yderligere oplysninger fra de
pågældende ansøgere til brug for en nærmere vurdering.
Ministeriet kan desuden standse for godkendelse af forsøg med
salg efter §§ 75 a – 75 c, når de godkendte forsøg tilsammen giver
et
bredt og varieret grundlag for evaluering af forsøgsordningen, jf.
bekendtgørelsens § 9.
Efterfølgende ændringer af salgets omfang
29.
En kommune eller
boligorganisation, som har fået godkendt salg i en eller flere afdelinger,
kan
ændre salgets omfang i de pågældende afdelinger med Socialministeriets
godkendelse. Dermed har kommunerne og boligorganisationerne mulighed for både
at udvide og begrænse salget undervejs, hvis foreløbige erfaringer skulle
vise
behov for det. Viser der sig gode erfaringer med salget, kan salget udvides.
Omvendt kan salget begrænses, hvis f.eks. det boligsociale behov i kommunen
vokser.
Ved godkendelse af udvidelse eller begrænsning af salgets
omfang, vil ministeriet lægge vægt på begrundelsen for ændringen af
salgsomfanget. Som udgangspunkt vil ændringer af salgets omfang kun blive
godkendt i begrænset omfang, medmindre forudsætningerne for salget er
væsentligt ændret.
En udvidelse af salgets omfang skal godkendes af afdelingsmødet.
En indskrænkning af salgets omfang kræver ikke godkendelse af
afdelingsmødet. Ved godkendelse af en indskrænkning vil Socialministeriet
derfor afveje hensynet til lejernes forventning om at kunne købe deres
boliger
overfor det boligsociale behov for at begrænse salget.
Har en kommune eller boligorganisation eller parterne i
fællesskab fået godkendt salg i én eller flere afdelinger og ønsker at udvide
salget til at omfatte flere afdelinger, betragtes dette som en ny ansøgning.
Offentliggørelse
30.
Har
kommunalbestyrelsen ansøgt om godkendelse af salg, offentliggør
kommunalbestyrelsen salgets omfang, når Socialministeriet har godkendt
ansøgningen.
Har boligorganisationen ansøgt om salg, offentliggør
boligorganisationen salgets omfang efter godkendelsen.
Har begge parter indsendt en fælles ansøgning om salg, aftaler
parterne, hvem der sørger for offentliggørelse efter godkendelsen.
Offentliggørelse sker under alle omstændigheder på den måde, som er sædvanlig
i
den pågældende kommune, f.eks. i lokalavis.
Kapitel 7
Standsning af salg
31.
Ved allerede
godkendte salg kan ministeriet påbyde boligorganisationen helt eller delvist
at
standse salg, hvis salget i afdelingen medfører eller vurderes at medføre et
væsentligt negativt nettoprovenu, jf. lovens § 75 e.
Pålæg om at standse salget medfører, at boligorganisationen ikke
kan påbegynde yderligere tilmeldingsperioder. Er tilmeldingsperiode
påbegyndt,
inden der er givet pålæg, kan dog gennemføres.
Ved vurderingen af, om salg skal standses, vil ministeriet lægge
vægt på risikoen for, om den samlede ordning vil medføre et negativt
nettoprovenu, på tabets størrelse i den enkelte afdeling, og på om salget
indgår i en helhedsorienteret indsats i et problemramt område. Vurderingen
af,
om salget skal standses, vil i høj grad afhænge af, hvordan de konkrete salg
bliver sammensat.
Ministeriets skøn over de forventede salgspriser og det
forventede nettoprovenu foretages på grundlag af oplysningerne i ansøgningen,
herunder det oplyste lokale normtal, foretagne valuarvurderinger, samt
afdelingens
senest indberettede
regnskab til Landsbyggefonden. Viser de foreløbige beregninger, at der kan
være
behov for at standse salget, vil ministeriet evt. indhente yderligere
oplysninger fra de pågældende ansøgere til brug for en nærmere vurdering.
Afsnit II
Afdelingsmødets beslutning
Kapitel 8
Lejernes beslutning
32.
Når
kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen (dvs. boligorganisationens
øverste myndighed) eller de to parter i fællesskab har truffet beslutning om,
at lejerne i en bestemt afdeling skal have mulighed for at købe deres bolig,
eller ledige boliger skal sælges, og når Socialministeriet har godkendt
ansøgning herom, skal afdelingens lejere selv tage stilling til, om salg rent
faktisk skal være en mulighed, jf. lovens §§ 75 a - 75 d.
Lejernes beslutning foregår på et afdelingsmøde. Der er ingen
regler om, hvornår sagen skal afgøres endeligt på afdelingsmødet, men det
forudsættes, at sagen bliver forelagt afdelingen inden for rimelig tid efter
ministeriets godkendelse. Sagen kan forelægges på det ordinære afdelingsmøde,
hvis det passer med tidspunktet, og hvis man i øvrigt finder det
hensigtsmæssigt. I modsat fald må der afholdes et ekstraordinært
afdelingsmøde.
Procedure
33.
Afdelingsmødet
foregår efter samme procedure som andre afdelingsmøder. Dette indebærer, at
beslutningen om, hvorvidt lejerne skal have mulighed for at købe deres bolig,
eller der skal ske salg af ledige boliger, træffes ved almindeligt flertal
blandt de tilstedeværende stemmeberettigede.
Afdelingsmødet kan dog – ligeledes ved almindeligt flertal –
beslutte, at den endelige afgørelse skal træffes ved urafstemning.
Hvis den pågældende boligorganisations vedtægter indeholder
mulighed for at stemme via fuldmagt, eller hvis det er vedtaget på et
tidligere
afdelingsmøde, at der fremover skal kunne stemmes via fuldmagt, vil der kunne
stemmes på denne måde.
At afdelingsmødet foregår efter samme procedure som andre
afdelingsmøder indebærer tillige, at alle stemmeberettigede beboere –
dvs. også
beboerne i evt. ungdoms- og ældreboliger – har ret til at stemme, selv
om
salget kun gælder for familieboliger. Dette gælder ligeledes, hvis salget kun
omfatter en del af afdelingens familieboliger.
Der er ikke fastsat regler om, hvilket materiale der skal
forelægge lejerne på afdelingsmødet. Beslutningen træffes således på grundlag
af det materiale, som boligorganisationens ledelse og afdelingsbestyrelsen
finder rimeligt.
Hvis der sker sammenlægning af en afdeling, som er omfattet af
salg, med en afdeling, som ikke er omfattet, vil beslutningen om, at lejerne
kan købe deres bolig eller salg af ledige boliger i førstnævnte afdeling, stå
ved magt, da beslutningen ikke kan ændres, jf. lovens § 75 a, stk. 3,
§ 75 b, stk. 4, § 75 c, stk. 4, samt § 75 d, stk. 4. Derimod
vil
lejerne i den anden afdeling ikke kunne købe deres bolig. Hertil kræves en ny
ansøgning og beslutning.
Afstemningstema
34.
Kommunalbestyrelsens
eller boligorganisationens beslutning bliver forelagt afdelingsmødet i den
form, som er godkendt af Socialministeriet. Afdelingsmødet skal således alene
stemme ja eller nej til den samlede plan for salg. Hvis det f.eks. ifølge
kommunalbestyrelsens/boligorganisationens beslutning skal være muligt at købe
50 pct. af afdelingens boliger, vil afdelingsmødet ikke kunne ændre
beslutningen ved at beslutte, at det skal være muligt at købe en anden
procentdel.
Hvis der som led i salget er truffet beslutning om, at der skal
kunne ske salg af ledige boliger, jf. lovens §§ 75 c eller 75 d, vil
afdelingsmødet også skulle tage stilling til denne beslutning. Det er en
forudsætning for at beslutte, at ledige boliger skal kunne sælges, at lejerne
får mulighed for at købe deres boliger. Også her må afdelingsmødet stemme for
eller imod den forelagte plan for salget i sin helhed.
Afdelingsmødet skal herudover godkende eventuelle kriterier, som
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen som led i salg i problemramte
afdelinger efter lovens § 75 d har aftalt for, hvem der kan sælges til,
ligesom afdelingsmødet skal godkende eventuelle efterfølgende ændringer i
kriterierne. Kriterierne indgår dermed også i den samlede plan for salg, som
afdelingens lejere skal stemme for eller imod. Dette forhold indebærer samlet
set, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen må bestræbe sig på at
fastsætte rimelige og afbalancerede kriterier for, hvem der kan sælges til.
Ellers risikeres, at lejerne stemmer nej til forslaget om salg. Se også pkt.
12.
Efterfølgende ændring af afdelingsbeslutningen
35.
Træffer
afdelingen beslutning om, at lejerne skal kunne købe deres bolig og evt. salg
af ledige boliger, kan beslutningen ikke ændres efterfølgende, jf. lovens
§ 75 a, stk. 3, § 75 b, stk. 4, § 75 c, stk. 4, samt § 75
d, stk. 4. Hvis stemningen i afdelingen skifter, f.eks. som følge af en
ændret
beboersammensætning, vil der således ikke kunne indkaldes til et nyt
afdelingsmøde med henblik på at omgøre den oprindelige beslutning.
Begrundelsen
herfor er, at salget bør foregå ved en kontinuerlig proces, ligesom lejerne
bør
kunne disponere i tillid til den trufne beslutning, således at de kan købe på
det tidspunkt, som de finder mest hensigtsmæssigt. Hvis afdelingen beslutter,
at lejerne ikke skal kunne købe, vil emnet derimod kunne sættes til
afstemning
igen.
Konsekvenser af afdelingsbeslutningen
36.
Det forhold, at
afdelingsmødet tilslutter sig kommunalbestyrelsens eller boligorganisationens
beslutning om salg til lejerne, indebærer ikke, at de lejere, som stemmer
for,
forpligter sig til at købe. Der er alene tale om en principbeslutning. Først
på
et senere tidspunkt - dvs. det tidspunkt, hvor de relevante oplysninger
foreligger - vil lejerne skulle tage endelig stilling til, om de vil købe
eller
ej.
Indberetning
37.
Umiddelbart
efter, at afdelingen har truffet beslutning om, at lejerne skal kunne købe
deres bolig, skal boligorganisationen indberette dette til Landsbyggefonden,
jf. § 2, stk. 2, i Landsbyggefondens regulativ om provenufonden. Ved
indberetningen oplyses, om der er truffet beslutning om salg af ledige
boliger.
Kapitel 9
Den enkelte lejers valg og de tilbageværende
lejeres retsstilling
38.
Når de relevante
oplysninger foreligger, jf. nedenfor under afsnit III og IV, vil den enkelte
lejer skulle beslutte sig for, om lejeren vil købe.
De lejere, som vælger ikke at købe, bliver boende som lejere.
Den almene afdeling vil således bestå, indtil alle boligerne er solgt.
Udgangspunktet er, at de tilbageværende lejere bliver boende på
uændrede vilkår. Der sker dog ændringer i visse henseender, idet ændringerne
er
afhængig af de konkrete forhold.
Hvis der er tale om en ejendom, som opdeles i ejerlejligheder,
indebærer opdelingen, at de beslutninger vedrørende selve ejendommen, som
hidtil er truffet af afdelingen, nu skal træffes af ejerforeningen. Dette
forhold betyder, at det har været nødvendigt at indføre nogle særlige regler
for beslutningsproceduren i sådanne ejendomme. Der henvises til pkt. 127.
Ved ejerlejlighedsopdeling udlægges afdelingens fællesarealer og
fællesejendom som udgangspunkt som ejernes fællesejendom. Det kan dog
besluttes
– med kommunalbestyrelsens godkendelse – at udlægge disse
faciliteter som
særejendom, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Hvis der er tale om en ejendom, hvor der kan ske udstykning, vil
de solgte boliger blive udstykket som selvstændige ejendomme. I den
forbindelse
skal der tages stilling til, hvordan der skal forholdes med afdelingens
fællesarealer, f.eks. legepladser og parkeringspladser, og fællesanlæg,
f.eks.
varmeanlæg. Det kan besluttes at udstykke disse fællesarealer og fællesanlæg
som en selvstændig ejendom og herefter overdrage denne ejendom til en
grundejerforening. Grundejerforeningen bliver en forening både for de nye
ejere
og for afdelingen, og begge parter vil fortsat kunne anvende fællesarealerne
og
fællesanlæggene i samme omfang som hidtil.
Ved udstykning af de solgte boliger kommer afdelingen til at
bestå af et færre antal boliger, men der ændres ikke ved selve
beslutningsproceduren for de beslutninger, som efter de beboerdemokratiske
regler skal træffes af afdelingen.
Afsnit III
Vedtægter, fordelingstal, skøn over boligernes
værdi m.v.
39.
Når
afdelingsmødet har besluttet at godkende, at der kan ske salg i den
pågældende
afdeling, skal boligorganisationen - dvs. boligorganisationens ledelse -
sørge
for, at der udarbejdes forskelligt materiale, som kan indgå i den enkelte
lejers beslutningsgrundlag, jf. lovens § 75 h, stk. 1. Det drejer sig om
vedtægter for ejerforening/grundejerforening, fordelingstal i ejerforeninger,
skøn over boligernes værdi og oplysning om tilmeldingsperioden.
Kapitel 10
Ejerforeningsvedtægter
40.
Ved opdeling af
afdelingens ejendom i ejerlejligheder etableres en ejerforening, som skal
forestå de fælles anliggender. Forholdene i en ejerforening reguleres af
ejerlejlighedsloven og ejerforeningens vedtægter. Boligorganisationen har
pligt
til at udarbejde vedtægter for foreningen.
Normalvedtægter for ejerforeninger
41.
Erhvervs- og
Byggestyrelsen har udarbejdet normalvedtægt for de her omhandlede
ejerforeninger, jf. bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger
etableret
ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. omfattende almene afdelinger. Ved udarbejdelsen af
vedtægten
er der taget udgangspunkt i normalvedtægten for »almindelige« ejerforeninger,
jf. bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger.
I de særlige normalvedtægter er der taget højde for de specielle
forhold, der gør sig gældende for ejerforeninger etableret i forbindelse med
salg af almene boliger. Der er således taget højde for den nye procedure, som
er fastsat i lovens § 37 a. Denne procedure har især betydning for de
frister, der gælder dels for indkaldelse til ejerforeningens
generalforsamling
dels for fremsættelse af forslag. Normalvedtægterne giver endvidere
afdelingsbestyrelsen ret til at møde frem på ejerforeningens
generalforsamling
og ret til at tale.
Disse normalvedtægter vil gælde, medmindre der vedtages og
tinglyses andre vedtægter, jf. § 7 i ejerlejlighedsloven.
Boligorganisationens overvejelser i relation til
normalvedtægterne for ejerforeningen
42.
Boligorganisationen
må på grundlag af de konkrete forhold vurdere, om der er behov for at fravige
normalvedtægterne på bestemte områder. F.eks. er det ikke givet, at det
harmonerer med boligorganisationens vedtægter, at ejerforeningen har
kalenderåret som regnskabsår, jf. normalvedtægternes § 14, stk. 1.
Boligorganisationen bør også overveje, hvor lang en periode der
skal beregnes til den proces, som afdelingen skal igennem inden
ejerforeningens
årlige generalforsamling, jf. lovens § 37 a, stk. 3, 4 og 6, idet der
herved skal beregnes tid til en evt. urafstemning og til en evt. behandling
af
en tvist mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen i
kommunalbestyrelsen. Boligorganisationen bør også være opmærksom på, at der
skal være tilstrækkelig tid til, at den - når ejerforeningens budget for
næste
år foreligger - kan nå at udarbejde afdelingens budget, således at det kan
forelægges på et afdelingsmøde inden 3 måneder før næste regnskabsårs
begyndelse, jf. § 12, stk. 1, i normalvedtægterne for en selvejende
almen
boligorganisation.
I overvejelserne bør endvidere indgå, om der er behov for en
eller anden form for sikkerhed for, at ejerforeningen ikke lider tab som
følge
af manglende betaling fra de enkelte medlemmer af foreningen. En sådan
sikkerhed kan opnås på forskellig vis. Man kan således benytte den form, der
fremgår af § 17 i normalvedtægterne (vedtægterne lyses pantstiftende på
hver ejerlejlighed), eller man kan kræve, at ejerne udsteder et ejerpantebrev
til sikkerhed for gæld til foreningen. I den forbindelse må det naturligvis
overvejes, hvor stor en sikkerhed der i givet fald er behov for.
Efter § 22, stk. 6, i bekendtgørelse om
realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling kan et
realkreditinstitut ved låneudmåling se bort fra pantebreve, skadesløsbreve og
pantstiftende deklarationer til bl.a. ejerlejlighedsforeninger, såfremt
hæftelsernes hovedstol med evt. regulering ikke overstiger 41.000 kr. Beløbet
reguleres løbende efter byggeomkostningsindekset for boliger i alt og udgør
p.t. 45.000 kr. (3. kvartal 2006). Tilsvarende vil gælde for
Landsbyggefondens
låneudmåling i forbindelse med det rente- og afdragsfrie lån.
Endelig må stemmereglerne overvejes. Efter de særlige
normalvedtægter stemmes efter fordelingstal. Som udgangspunkt træffes
afgørelser på generalforsamlingen ved almindeligt flertal, men til
beslutninger
om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør, om salg af
væsentlige dele af disse eller om ændring af vedtægterne kræves 2/3 flertal.
Boligorganisationen må her overveje, om denne regel om kvalificeret flertal
er
hensigtsmæssig i den pågældende ejerforening, eller om almindeligt flertal er
mere hensigtsmæssigt.
Kapitel 11
Grundejerforeningsvedtægter
43.
Ved udstykning
skal der som anført i pkt. 38 og pkt. 134 tages stilling til, hvordan der
skal
forholdes med ejendommens fællesarealer og fællesanlæg. Såfremt det besluttes
at udskille disse faciliteter helt eller delvist fra afdelingen og overføre
dem
til en grundejerforening, skal boligorganisationen udarbejde vedtægter for
foreningen. Såvel de lejere, der vælger at købe deres bolig, som den
tilbageværende almene afdeling får pligt til at være medlem af
grundejerforeningen. Derfor har det betydning både for de lejere, som
muligvis
vil købe, og for de lejere, som ikke vil, hvilke vilkår der kommer til at
gælde
for foreningens medlemmer. På denne baggrund skal boligorganisationen
udarbejde
vedtægter for grundejerforeningen.
Kapitel 12
Godkendelse af vedtægter
44.
Efter lovens
§ 75 h, stk. 3, skal både afdelingsmødet og kommunalbestyrelsen godkende
ejerforeningsvedtægter og grundejerforeningsvedtægter. Det bemærkes, at
kommunalbestyrelsen skal godkende ejerforeningsvedtægter, selv om
boligorganisationen måtte beslutte at anvende de særlige normalvedtægter.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere godkende efterfølgende ændringer i
ejerforeningsvedtægter, indtil afdelingen ikke længere er medlem af
ejerforeningen.
Kapitel 13
Fordelingstal i ejerforeninger
45.
For ejendomme,
der skal opdeles i ejerlejligheder, skal boligorganisationen endvidere
fastsætte fordelingstal. Fordelingstallene er udtryk for den enkelte ejers
»ejerandel« i den fælles ejendom, herunder grunden. Udgifterne i
ejerlejlighedsejendomme betales efter disse fordelingstal – dvs., at der
fastsættes et fordelingstal for hver ejerlejlighed, og at den enkelte ejer
herefter skal betale til de fælles udgifter efter dette fordelingstal.
Der er ingen regler for, hvordan man fastsætter
fordelingstallene. Det er således overladt til boligorganisationen at finde
en
rimelig fordelingsnøgle. Der kan henvises til Boligministeriets cirkulære af
25. august 1977 om ejerlejligheder og om boligfællesskaber, pkt. 33. Heraf
fremgår, at »en rimelig ordning ejerne imellem forudsætter, at
fordelingstallene fastsættes efter lejlighedernes indbyrdes værdi«.
Som det fremgår af pkt. 57, skal ejerlejlighedsopdelingen i
forbindelse med salg af almene boliger som udgangspunkt foretages løbende.
Når
opdelingen sker på denne måde, vil der kun blive tinglyst fordelingstal for
de
solgte ejerlejligheder og for den ejerlejlighed, som tilhører afdelingen (og
dermed ikke for hver enkelt lejlighed). For at lejerne imidlertid kan få et
rimeligt indtryk af, hvor stor en andel af de fælles udgifter, der i givet
fald
vil komme til at påhvile dem, er boligorganisationen nødt til at fastsætte
fordelingstal for hver enkelt lejlighed. Når der herefter sker videreopdeling
af afdelingens ejerlejlighed i forbindelse med, at der frasælges flere almene
boliger, vil de nu solgte ejerlejligheder få deres egne tinglyste
fordelingstal, som altså kendes på forhånd, og afdelingens fordelingstal vil
blive reduceret med summen af de frasolgte ejerlejligheders fordelingstal.
Godkendelse af fordelingstal
46.
Også
fordelingstallene skal godkendes af afdelingsmødet og kommunalbestyrelsen.
Kapitel 14
Tvister om vedtægter og fordelingstal
47.
Hvis der opstår
uenighed mellem boligorganisationens bestyrelse og afdelingsmødet om
vedtægter
og fordelingstal, vil tvisten i lighed med en tvist, f.eks. om afdelingens
budget skulle afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 75 h, stk. 3.
Tvisten afgøres i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kapitel 15
Skøn over boligernes værdi
48.
Boligorganisationen
skal endvidere foretage et skøn over boligernes værdi som ejerboliger.
Værdien
beregnes ved hjælp af normtal i SKATs vurderingsmodeller og lokale normtal
fra
den seneste almindelige vurdering.
Dette gøres ved, at boligorganisationen fra det lokale
skattekontor indhenter et skønnet lokalt normtal for afdelingens boliger, når
boligerne vurderes som ejerboliger. Normtallene skal være fra den seneste
almindelige vurdering. Normtal er de tal, som vurderingsmyndighederne
anvender
ved ejendomsvurderingen. De består af et kronebeløb pr. m2. Der er
normtal for hver ejendomstype – dvs. normtal for fritliggende
helårsboliger med
1 beboelseslejlighed (parcelhuse), rækkehuse, etageejerlejligheder, andre
ejerlejligheder m.v.
For etageejerlejligheder er grundværdien indeholdt i normtallet.
For andre ejendomstyper skal der til den bygningsværdi, som beregnes for
selve
boligen på grundlag af normtallet, lægges en grundværdi for at få det rigtige
billede af ejendommens værdi. Grundværdien fremgår af vurderingsmeddelelsen.
Hvis der er givet fradrag for manglende udstykning, forhøjes grundværdien med
fradraget. Den samlede grundværdi fordeles på afdelingens boliger. Boligernes
etageareal vil normalt kunne anvendes som fordelingsnøgle.
Oplysningerne om normtal fås gratis.
Der henvises til Socialministeriets vejledning om beregning af
skøn over boligernes værdi med tilhørende beregningsmodel på ministeriets
hjemmeside www.social.dk. Boligorganisationen vil på dette grundlag kunne
beregne det beløb, som hver enkelt bolig i afdelingen ville være blevet
vurderet til ved den seneste almindelige vurdering, hvis boligen skulle have
været vurderet som ejerbolig.
Boligorganisationen skal løbende foretage dette skøn over
boligernes værdi, jf. lovens § 75 h, stk. 2, hvorefter bestyrelsen skal
gøre lejerne bekendt med et aktuelt skøn over værdien, hver gang der sker
ændring af normtallene. Der er senest fastsat normtal i forbindelse med den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2005. Der vil blive fastsat nye normtal
ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2007. De nye normtal forventes
at
foreligge medio oktober i det anførte år.
Kapitel 16
Tilmeldingsperiode
49.
Endelig skal
boligorganisationen fastsætte den årlige tilmeldingsperiode.
Tilmeldingsperioden er den periode, hvori lejerne skal meddele
boligorganisationen, at de er interesseret i at købe deres bolig, jf. lovens
§ 75 j, stk. 1. Tilmeldingsperioden skal strække sig over en måned. Der
henvises til pkt. 53.
Kapitel 17
Meddelelse til lejerne
50.
Ovennævnte
oplysninger skal gøres tilgængelige for alle lejerne i afdelingen, således at
den enkelte lejer får et rimeligt grundlag for at beslutte, om lejeren vil
melde sig som interesseret køber. Der er ikke fastsat regler om, hvordan
denne
underretning af lejerne skal foregå. Efter Socialministeriets opfattelse vil
underretningen kunne foregå på den måde, hvorpå man sædvanligvis orienterer
lejerne i den pågældende boligorganisation.
Afsnit IV
Salgets gennemførelse
51.
Det er
boligorganisationen, som tilrettelægger og gennemfører salg i de enkelte
afdelinger i overensstemmelse med godkendelsen. Reglerne for salgets
gennemførelse findes i lovens §§ 75 i-75 u samt bekendtgørelsens
§§ 14-19. Herudover er det fastsat regler i Landsbyggefondens regulativ
om
provenufonden.
Lejerens overtagelse af egen almen bolig og salg af ledige
almene boliger adskiller sig på en række punkter fra en normal ejendomshandel
bl.a. af hensyn til at sikre en rimelig balance mellem hensynet til mulige
købere og til boligorganisationen.
Det er et væsentligt led i salgets gennemførelse, at
købsinteresserede kender de givne vilkår, forinden de træffer beslutning om
køb. Samtidig er det også et væsentligt led, at boligorganisationens risiko
for
at udføre forgæves arbejde bliver så lille som muligt ved ikke at pålægge
organisationen at iværksætte arbejder og tilvejebringe samtlige oplysninger
m.v. på et meget tidligt tidspunkt i salgsprocessen.
Nedenfor omtales de enkelte led i salgets gennemførelse.
Fremgangsmåden for gennemførelse af salg vil være forskellig afhængig af, om
der er tale om salg til lejerne eller salg af ledige boliger.
Kapitel 18
Forsvarlig gennemførelse
52.
Boligorganisationens
ledelse skal uden unødigt ophold sikre en forsvarlig gennemførelse af salget,
jf. lovens § 75 i. Dette krav indebærer bl.a., at boligorganisationen er
forpligtet til at gennemføre salg uden ubegrundede forsinkelser, med færrest
mulige omkostninger samt at forsyne afdelingen og lejerne samt andre
købsinteresserede ved salg af ledige boliger med en række oplysninger til
brug
for deres beslutninger og salgets gennemførelse.
Det nævnte krav indebærer ikke, at boligorganisationen har en
rådgivningsfunktion eller et rådgivningsansvar i forbindelse med salgets
gennemførelse. Købsinteresserede skal selv sørge for fornøden rådgivning i
forbindelse med køb af egen almene bolig.
I kraft af de almindelige tilsynsbestemmelser fører
kommunalbestyrelsen tilsyn med boligorganisationens gennemførelse af salg. Om
det kommunale tilsyn henvises til pkt. 138.
Kapitel 19
Årlig tilmeldingsperiode
53.
De enkelte salg i
en afdeling skal som udgangspunkt foregå ved årlige salgsrunder – dvs.
på samme
tidspunkt hvert år og kun én gang om året. Denne fremgangsmåde gælder dog
ikke
ved salg af ledige boliger, som i sagens natur må finde sted, når boligerne
bliver
ledige, jf. pkt. 108.
Baggrunden for at have årlige salgsrunder er et ønske om at
nedbringe omkostningerne ved salget, som skal afholdes af nettoprovenuet,
idet
en række omkostninger f.eks. omkostninger i forbindelse med låneindfrielse
ikke
afhænger af antallet af solgte boliger, men er omkostninger pr. samlet
indfrielse og relaksation.
Når afdelingen har besluttet, at lejerne i afdelingen skal kunne
købe deres bolig, skal boligorganisationen således fastsætte én årlig
tilmeldingsperiode på en måned, hvor de lejere, som ønsker at købe, skal
meddele dette skriftligt til boligorganisationen, jf. lovens § 75 j,
stk.
1.
Det er som anført boligorganisationen, som bestemmer, hvornår på
året tilmeldingsperioden skal ligge. Forskellige afdelinger omfattet af salg
kan have forskellige tilmeldingsperioder. Som noget særligt gælder for forsøg
med salg efter lovens §§ 75 a og 75 b, at boligorganisationen ikke kan
fastsætte en tilmeldingsperiode, som udløber efter den 31. december 2007. Der
er ingen tilsvarende slutfrist for fastsættelse af en tilmeldingsperiode for
salg efter § 75 d.
Tilmeldingsperioden skal fastsættes, så lejerne forinden
tilmeldingsperiodens begyndelse har det grundlæggende beslutningsgrundlag,
som
er nødvendigt, for at lejerne kan vurdere, om de vil melde sig som
købsinteresserede, jf. § 75 h.
Alle lejere kan melde sig som købsinteresserde. Tilmeldingen
indebærer ikke, at lejeren forpligter sig til at købe. Tilmeldingen giver
boligorganisationen et overblik over, hvor mange boliger der kan blive tale
om
at sælge i den pågældende salgsrunde. Lejere, der melder sig som
interesserede
købere efter udløbet af tilmeldingsperioden, må afvente næste års salgsrunde.
Det følger af § 2, stk. 3, i Landsbyggefondens regulativ om
provenufonden, at boligorganisationen efter tilmeldingsperiodens udløb skal
indberette oplysninger om afdelingens byggetekniske tilstand til
Landsbyggefonden, herunder om afdelingens bygninger og lejligheder har
væsentlige udækkede byggetekniske behov, jf. nærmere pkt. 61. Det skal
endvidere oplyses, hvor mange der har tilmeldt sig som købere.
Kapitel 20
Overtagelsesdag
54.
Boligorganisationen
skal ligeledes fastsætte én fælles overtagelsesdag gældende for de lejere,
som
skriftligt har meldt sig som købsinteresserede inden tilmeldingsperiodens
udløb, jf. lovens § 75 j, stk. 2.
Dette gælder ikke ved salg af ledige boliger, som kan have forskellig
overtagelsesdag.
Overtagelsesdagen skal fastsættes, så der er tilstrækkelig tid
til, at alle de forhold, der skal være på plads inden overtagelsesdagen, kan
nå
at blive bragt i orden. Boligorganisationen må bl.a. medregne tid til
udstykning eller ejerlejlighedsopdeling, syn af de boliger, som kan forventes
solgt, og evt. indbringelse af boligorganisationens opgørelse vedrørende
lejerens råderet og misligholdelse for beboerklagenævnet.
Ved fastsættelsen af overtagelsesdagen må det endvidere indgå,
at der kan være forskel i omfanget på de enkelte salgsrunder, idet nogle
runder
vil kunne omfatte mange boliger, mens andre vil kunne omfatte blot en enkelt
bolig.
Boligorganisationen vil i forbindelse med fastsættelsen af
overtagelsesdagen kunne tage forbehold for, at f.eks.
ejerlejlighedsopdeling/udstykning er faldet på plads, således at den fælles
overtagelsesdag ellers skal flyttes.
Selv om boligorganisationen fastsætter en overtagelsesdag, der
ligger forholdsvis lang tid efter udløbet af tilmeldingsperioden, vil særlige
forhold kunne forhindre handlen i at falde på plads inden overtagelsesdagen.
I
ganske særlige tilfælde kan boligorganisationen og lejeren aftale en anden
overtagelsesdag.
Kapitel 21
Budget/kontingent for ejer- eller
grundejerforening
55.
Når en eller
flere lejere har meldt sig som købsinteresserede i tilmeldingsperioden, eller
når det besluttes at sætte en ledig bolig til salg, skal boligorganisationen
tilvejebringe det beslutningsgrundlag for den enkelte køber, som er
nødvendigt
for køberens endelige beslutning om at købe eller ikke købe.
Boligorganisationen skal sørge for udarbejdelse af budget for
den kommende ejerforening, jf. lovens § 75 l, stk. 1, hvis boligerne
skal
udskilles fra afdelingen ved ejerlejlighedsopdeling, jf. nedenfor under pkt.
56. Herefter har interesserede købere mulighed for at beregne den omtrentlige
størrelse af deres del af de årlige fællesudgifter, hvis de bliver ejere.
Forslaget til budget er ikke bindende, idet det skal vedtages på den første
generalforsamling i ejerforeningen.
Budgettet skal udarbejdes inden iværksættelse af opdeling og
vurdering. Bestemmelsen har kun betydning første gang, der sælges boliger i
en
afdeling, der skal opdeles i ejerlejligheder. Ved efterfølgende salg er
afdelingen
allerede opdelt i ejerlejligheder, og der vil derfor foreligge et budget, som
boligorganisationen skal gøre tilgængelig for lejerne i afdelingen eller
andre
købere.
Hvis boligerne skal udskilles fra afdelingen ved udstykning,
skal boligorganisationen ud fra de samme hensyn oplyse interesserede købere
om
det forventede kontingent til en eksisterende eller ny grundejerforening, jf.
§ 75 l, stk. 2. Oplysningen skal gives inden iværksættelse af udstykning
og vurdering.
Kapitel 22
Opdeling i ejerlejligheder og udstykning
56.
Når én eller
flere lejere har meldt sig som købere i tilmeldingsperioden, eller når det
besluttes at sætte en ledig bolig til salg, skal boligorganisationen
undersøge,
hvordan boligerne skal udskilles fra afdelingen - om der skal foretages
ejerlejlighedsopdeling eller matrikulær udstykning, hvilket vil afhænge dels
af
fysiske forhold, dels af formelle forhold.
Ejerlejlighedsopdeling og matrikulær udstykning foretages af en
landinspektør. Det følger deraf, at boligorganisationen anmoder en
praktiserende landinspektør om at udskille boligerne fra afdelingen. I
Københavns og Frederiksberg kommuner foretages arbejdet af stadskonduktøren
henholdsvis stadslandinspektøren.
Efter ejerlejlighedsloven skal der som udgangspunkt foretages
udstykning i selvstændige matrikler, hvis dette er muligt. Opdeling i
ejerlejligheder er subsidiær i forhold til matrikulær udstykning, jf.
§ 3
i lov om ejerlejligheder. Opdeling i ejerlejligheder kan således kun ske,
hvis
en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.
Matrikulær udstykning kræver, at der kan foretages en rent
fysisk opdeling af bygningen eller bygningerne ved lodrette snit (f.eks.
rækkehuse). Skal der ske opdeling i vandrette snit (f.eks. etageejendomme)
eller ved en kombination af lodrette og vandrette snit (f.eks. rækkehuse,
hvor
1. sals rum går ind over naboens stueetage), skal opdeling ske ved en
ejerlejlighedsopdeling. I sådanne tilfælde skal den landinspektør, der skal
afgive attest til tinglysningsdommeren ved anmeldelse om opdeling af en
ejendom
i ejerlejligheder, attestere, at den ønskede udskillelse af fysiske årsager
ikke kan ske ved udstykning.
Selv om en ønsket udskillelse rent fysisk kan ske ved
udstykning, vil det dog ikke i alle tilfælde være muligt at opnå en
udstykningstilladelse, f.eks. på grund af lokalplanforhold. I sådanne
tilfælde
kan landinspektøren attestere, at udstykning ikke er mulig, når der er givet
afslag på ansøgning om udstykning.
Gennemførelse af opdeling og udstykning - bortset fra
anmeldelsen til tinglysning - er helt afgørende for købsaftalernes indgåelse.
Valuaren, som skal fastsætte købsprisen, skal således have et fyldestgørende
grundlag for at vurdere boligen, og køberne skal have alle relevante
oplysninger om boligen, førend de træffer endelig beslutning om køb. Dvs.
fortegnelser og kort skal være fremstillet og sagen behandlet af
myndighederne.
Det er boligorganisationen, der efter købsaftalens indgåelse sørger for, at
opdeling eller udstykning anmeldes til tinglysning.
Nedenfor gennemgås reglerne for opdeling henholdsvis udstykning
i forbindelse med salg.
Opdeling i ejerlejligheder
57.
Opdeling i
ejerlejligheder skal som udgangspunkt ske løbende, jf. § 10, stk. 5, i
lov
om ejerlejligheder. Dvs., at de lejligheder, der skal sælges ved det første
salg, udlægges som selvstændige ejerlejligheder, mens afdelingens resterende
lejligheder kommer til at udgøre én ejerlejlighed.
Ved det næste salg videreopdeles den ejerlejlighed, som omfatter
afdelingens lejligheder, således at de lejligheder, som nu skal sælges,
udlægges som selvstændige ejerlejligheder. Baggrunden herfor er, at en
opdeling, hvor samtlige boliger bliver udlagt som ejerlejligheder, medfører
store omkostninger til opmåling, udarbejdelse af kort over lejlighederne
osv.,
uden at der er sikkerhed for, at alle boliger vil blive solgt.
Ved den første opdeling vil der være en række omkostninger, som
vedrører hele ejendommen, og som ikke kan henføres alene til de boliger, som
bliver udlagt som selvstændige ejerlejligheder. Omkostninger, som vedrører de
frasolgte boliger, fradrages salgssummen ved opgørelsen af nettoprovenuet for
de pågældende lejligheder, jf. § 75 s, mens de øvrige omkostninger
afholdes af de midler, der er overført til provenufonden under
Landsbyggefonden, jf. lovens § 96 m.
Boligorganisationen kan med kommunalbestyrelsens godkendelse
udlægge samtlige boliger og samtlige erhvervslejemål som selvstændige
ejerlejligheder, såfremt dette vurderes at være mest hensigtsmæssigt i den
konkrete ejendom. Hvis boligorganisationen vurderer, at de fleste lejligheder
i
afdelingen vil blive solgt, og at en fuld opdeling derfor vil være billigere
end løbende opdeling, kan en fuld opdeling således være mest hensigtsmæssig.
Omkostninger til opdeling i ejerlejligheder, der ikke kan
henføres til de solgte boliger, afholdes som nævnt af de midler, der er
overført til provenufonden under Landsbyggefonden, jf. lovens § 96 m. Da
provenufonden kun dækker rimelige udgifter til opdeling m.v., kan det derfor
være hensigtsmæssigt for boligorganisationen at kontakte Landsbyggefonden,
inden samtlige boliger og samtlige erhvervslejemål udlægges som selvstændige
ejerlejligheder.
Hvis boligorganisationen i startfasen har valgt løbende
opdeling, er der intet til hinder for, at boligorganisationen undervejs kan
beslutte at udlægge de resterende usolgte boliger inkl. evt. erhvervslejemål
som selvstændige ejerlejligheder, hvis dette samlet set må forventes at være
billigere. Beslutning herom skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen.
I almene ejendomme, hvor der allerede er sket opdeling inden
salg efter lovens kapitel 5 a på en sådan måde, at hele beboelsesarealet og
alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne udgør én
ejerlejlighed,
vil der være tale om en videreopdeling, der kan foretages efter de samme
principper.
58.
I forbindelse med
opdelingen i ejerlejligheder udlægges afdelingens fællesarealer og
fællesanlæg
som udgangspunkt som ejerforeningens fællesejendom, jf. § 75 m, stk. 1.
Både ejere og lejere kan herefter benytte fællesejendommen i overensstemmelse
med ejerforeningens vedtægter. Ejerne betaler udgifter forbundet med
fællesejendommen efter fordelingstal, og inden for afdelingen fordeles
udgifterne efter den fastsatte huslejefordelingsnøgle.
Det kan dog ikke udelukkes, at det i nogle situationer vil være
mest hensigtsmæssigt, at fællesareal og fællesanlæg i et vist omfang fortsat
ejes af den almene afdeling som særejendom eller overdrages til en køber som
særejendom. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen
derfor godkende, at fællesareal og fællesanlæg udlægges som særejendom
tilhørende enten afdelingen eller en anden ejer.
Ved ejerlejlighedsopdeling kan lejerne ikke købe f.eks. et
haveareal, som hører til lejemålet, idet grunden som helhed ejes af ejerne i
fællesskab. En køber af en almen bolig kan i stedet opnå en brugsret til
havearealet, som dog skal kunne opsiges med 30 års varsel i overensstemmelse
med udstykningslovens regler.
Udstykning
59.
Det vil som
oftest være mest hensigtsmæssigt, at der foretages løbende udstykning i
modsætning
til en fuldstændig udstykning ved den første salgsrunde, medmindre
boligorganisationen vurderer, at de fleste boliger i afdelingen vil blive
solgt.
Det er boligorganisationen, som foretager den konkrete vurdering
af, hvilken fremgangsmåde der anses for den mest hensigtsmæssige i den
enkelte
afdeling.
Hvis boligorganisationen i startfasen har valgt løbende
udstykning, er der intet til hinder for, at boligorganisationen undervejs kan
beslutte at udlægge de resterende ikke-solgte boliger som selvstændige
ejendomme, hvis dette samlet set må forventes at være billigere.
Ved udstykning af almene boliger vil hver ejerbolig blive
registreret i matriklen som en samlet fast ejendom. Begrebet »samlet fast
ejendom« er defineret i § 2 i udstykningsloven.
De konkrete omkostninger ved hver udstykning fradrages
salgssummen ved opgørelsen af nettoprovenuet. Omkostninger ved udstykningen,
som vedrører de ikke-solgte boliger, f.eks. omkostninger ved opmåling af
fælles
veje og omkostninger ved en evt. fuld udstykning, afholdes af de midler, der
er
overført til provenufonden under Landsbyggefonden, jf. § 96 m. Der
betales
ikke udstykningsafgift ved udstykning i forbindelse med salg af almene
boliger
efter lovens kapitel 5 a, jf. § 1, stk. 2, i lov om afgift ved
udstykning
m.m.
Ved udstykningen træffer boligorganisationen med
kommunalbestyrelsens godkendelse beslutning om, i hvilket omfang evt.
fællesareal og fællesanlæg skal overdrages til en grundejerforening, jf.
lovens
§ 75 m, stk. 2. Overdragelse af fællesareal kan kun ske til en
grundejerforening, der alene omfatter de boliger, som var omfattet af
afdelingen på tidspunktet for det første salg efter dette kapitel, idet
overdragelsen skal ske på vilkår, som kun skal komme de hidtidige brugere af
fællesarealet til gode. Om de nærmere vilkår for overdragelse af fællesareal
og
fællesanlæg efter § 75 m, stk. 2-6, til grundejerforeningen henvises til
pkt. 134-136.
Salg i en eller flere boligblokke i en afdeling
60.
Hvis
kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ønsker at omdanne en eller
flere
boligblokke til ejerboliger for at blande ejerformerne i området, kan en
praktisk måde at tilrettelægge salget på være, at de omfattede boliger
udskilles ved at udstykke de pågældende boligblokke som selvstændige
matrikler.
Samtidig foretages en opdeling af afdelingen i 2 afdelinger, hvorefter de
pågældende blokke i den ene nyoprettede afdeling ejerlejlighedsopdeles.
Ejerlejlighedsopdelingen i de pågældende blokke sker herefter som
udgangspunkt
løbende som beskrevet ovenfor i pkt. 57. Ved salg på denne måde, kan
boligorganisationen opnå at holde den tilbageværende afdeling udenfor
ejerlejlighedskonstruktionen, der i alt væsentlighed kan fungere som hidtil,
jf. også kapitel 41 og 43.
Formelt er der ikke krav om afdelingens godkendelse til, at den
oprindelige afdeling opdeles i to selvstændige afdelinger, der må betragtes
som
afhændelse efter lovens § 27. Det vil dog være naturligt, at
boligorganisationen lader spørgsmålet drøfte på det afdelingsmøde, hvor
lejerne
i øvrigt skal stemme for eller imod salg. Opdeling af afdelingen i to
selvstændige afdelinger bør først iværksættes, når afdelingsmødet har
tilsluttet sig salget. Ved opdelingen skal der foretages en forholdsmæssig
opdeling af lånene i afdelingen efter reglerne i § 27, stk. 5, 1. og 2.
pkt. Omkostninger i forbindelse med opdeling af afdelingen i to afdelinger,
f.eks. betaling af gebyrer og afgifter i forbindelse med relaksation af den
oprindelige afdelings lån og omberegning af støtte samt omkostninger i
forbindelse med udstykning af blokkene, afholdes af Landsbyggefonden af de
midler, der er overført til provenufonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 1.
Realkreditinstituttet vil vurdere relaksation i det enkelte tilfælde ud fra
pantsikkerheden i forhold til den påtænkte udskillelse.
Når salg koncentreres i enkelte blokke, vil der være større
chancer for hurtigere at få solgt alle boligerne, således at den nye almene
afdeling kun skal være en del af ejerforeningen i en begrænset periode.
Indtil
alle boligerne i den nye afdeling er solgt, vil afdelingen dog gradvis blive
mindre og som følge heraf mere sårbar overfor f.eks.
udlejningsvanskeligheder.
For hurtigere at kunne gennemføre en omdannelse af alle boligerne i blokken
vil
det derfor være hensigtsmæssigt at kombinere salget med øvrige initiativer.
Kommunen kan f.eks. tilbyde en anden almen bolig til de lejere i blokken, som
ikke ønsker at købe, gennem den kommunale anvisningsret, ligesom den kan give
et tilbud om flyttehjælp til de pågældende lejere.
Kapitel 23
Tilstandsrapport, ejerskifteforsikring og
energimærkning
61.
En sælger af en
fast ejendom har som udgangspunkt et 20-årigt sælgeransvar for fejl og
mangler
ved det solgte. Efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom har sælger imidlertid mulighed for at frigøre sig fra det 20-årige
ansvar ved at tilvejebringe en tilstandsrapport og oplysninger om en
ejerskifteforsikring. Har køberen modtaget dette materiale inden købsaftalens
indgåelse, kan køberen som udgangspunkt ikke over for sælgeren påberåbe sig,
at
en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, eller at der er fejl, som burde
være nævnt i tilstandsrapporten.
Herudover er det en betingelse for ordningens anvendelse, at
sælgeren forpligter sig til at betale et beløb til køber, der svarer til
mindst
halvdelen af den tilbudte samlede præmie for ejerskifteforsikringen (hvis han
tegner forsikringen).
Ved salg af en ejerlejlighed skal der både udarbejdes en
tilstandsrapport for ejerlejligheden og for det tilhørende fællesareal.
Ved salg af almene boliger skal det derfor vurderes, om det
bedst kan betale sig for afdelingen at have et 20-årigt ansvar eller at
betale
udgiften til at frigøre sig fra det. Almene ejendomme er kendetegnet ved et
forholdsvist højt vedligeholdelsesniveau. Der er krav om udarbejdelse af
10-årige vedligeholdelsesplaner, og ejendomme med tilsagn efter den 30. juni
1986 er omfattet af Byggeskadefondens dækning og eftersyn. Hertil kommer, at
lejerne kender den bolig, de køber. Risikoen for sælgeransvar vil i mange
ejerlejlighedsejendomme derfor kunne vurderes at være så lav, at det ikke kan
betale sig at afholde udgiften til eftersyn.
Provenufonden dækker afdelingens rimelige udgift efter
huseftersynsordningen alternativt sælgeransvaret af midlerne fra salget, jf.
§ 96 m. Det følger derfor af § 2, stk. 3, i Landsbyggefondens
regulativ for provenufonden, at boligorganisationen skal indberette
oplysninger
om afdelingens byggetekniske tilstand til Landsbyggefonden
efter tilmeldingsperiodens udløb, herunder om
afdelingens bygninger og lejligheder har væsentlige udækkede byggetekniske
behov.
Landsbyggefonden meddeler senest en måned efter
boligorganisationens indberetning, om boligorganisationen skal tilvejebringe
tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring efter kap. 1 i lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., jf. regulativets
§ 9. Fondens beslutning herom træffes på grundlag af foreliggende
oplysninger om ejendommens tilstand, fondens eventuelle besigtigelse eller af
et evt. eftersyn, foretaget af en teknisk rådgiver.
Tilvejebringer boligorganisationen tilstandsrapport, selvom
Landsbyggefonden ikke har truffet beslutning herom, dækker fonden hverken
udgifterne hertil eller til ejerskifteforsikring, jf. regulativets § 8,
stk. 3.
Hvis der tilvejebringes tilstandsrapport og oplysninger om en
ejerskifteforsikring, kan køberen vælge at tegne en ejerskifteforsikring.
Vælger køberen dette, betaler sælger til køber et beløb svarende til mindst
halvdelen af den samlede præmie for den tilbudte ejerskifteforsikring.
62.
Boligorganisationen
skal i forbindelse med salget tillige sørge for at få gennemført
energimærkning
efter reglerne i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Hvis der er
tale om en etageejendom, skal energimærkning udarbejdes for hele ejendommen.
Energimærkning er gyldig i 5 år. Når der er stiftet en ejerforening som følge
af salg i en ejendom, vil det ved efterfølgende salg i ejendommen være
ejerforeningen, der skal sørge for energimærkning. Det samme gælder i
ejendomme, hvor der allerede er sket opdeling inden salg efter lovens kapitel
5
a. Boligorganisationen skal gøre køberen bekendt med ejendommens
energimærkning, inden der indgås aftale om handlen.
Kapitel 24
Fastsættelse af boligens købspris
63.
Efter
iværksættelse af ejerlejlighedsopdeling eller udstykning sørger
boligorganisationen for vurdering af boligerne med henblik på en endelig
fastsættelse af købsprisen. Dette kan tidligst ske, når landinspektørens kort
og fortegnelser m.v. over ejendommen er fremstillet og sagen behandlet af
myndighederne. Først på dette tidspunkt vil der være et fyldestgørende
grundlag
for at vurdere boligerne.
Salg til markedsprisen
64.
Den enkelte bolig
sælges til markedsprisen som ejerbolig, jf. lovens § 75 n. Markedsprisen
fastsættes på baggrund af værdien i handel og vandel, når købesummen skal
betales kontant. Værdien i handel og vandel er den pris, som køberen må
formodes at kunne videresælge boligen til umiddelbart efter købet, og dermed
den pris, som en tilsvarende ejerbolig i området handles til ud fra hensyn
til
boligens tilstand, størrelse, alder, beliggenhed m.v.
Boligen kan være beliggende i en ejendom med tilbagekøbsklausul,
dvs. en ret for den kommune, som i sin tid solgte den pågældende grund, til
efter en vis periode at købe ejendommen tilbage. Kommunens tilbagekøbspris
svarer typisk til den oprindelige salgssum, men det kan også være aftalt, at
ejeren derudover har ret til bygningserstatning. Ved ejerlejlighedsopdeling
eller udstykning med henblik på frasalg af en bolig opretholdes klausulen,
hvorefter køberen overtager boligen med tilbagekøbsklausulen. Dette forhold
vil
indgå i prisfastsættelsen. Det er op til den nye ejer – enten i
forbindelse med
købet eller på et senere tidspunkt – at beslutte, om boligen skal
forsøges
frikøbt. Københavns Kommune har en fast praksis for frikøb, herunder
fastsættelse af frikøbsprisen. I andre kommuner må køberen kontakte kommunen
i
forbindelse med salget, så vilkårene for et evt. frikøb kan tages i
betragtning.
Hvor et fællesareal i forbindelse med udstykning overdrages til
en grundejerforening vederlagsfrit, og hvor køberne får en brugsret til
fællesarealet for et grundejerforeningskontingent, der dækker
driftsomkostningerne, jf. § 75 m, samt pkt. 134, vil dette tilsvarende
indgå i prisfastsættelsen for boligen.
Markedsprisen fastsættes uden hensyntagen til køberens mulighed
for at opnå et rente- og afdragsfrit lån fra Landsbyggefonden. Køberen
betaler
selv sædvanlige handelsomkostninger, f.eks. advokatomkostninger til skøde,
refusionsopgørelse, ekspeditionsgebyrer til eventuelle långivere i
forbindelse
med finansiering af købesummen m.v.
Ved realkreditbelåning er det vigtig at være opmærksom på, at
realkreditinstitutterne konkret vil fastlægge en belåningsværdi for boligen.
Denne værdi kan således afvige fra valuarens prisfastsættelse og vil indgå i
den samlede lånesagsbehandling og ved instituttets stillingtagen til en
låneanmodning.
Det gælder generelt, at købsinteresserede ikke kan forhandle sig
til en anden pris.
Valuarer
65.
Markedsprisen
fastsættes ved en vurdering foretaget af en ejendomsmægler, der er valuar.
Ved
vurdering af den første bolig i afdelingen udmeldes der dog to valuarer til i
fællesskab at fastsætte markedsprisen på boligen.
Udmelding af valuarerne vil i praksis foregå i samarbejde med
kommunalbestyrelsen, eftersom kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
afholde
udbud af valuaropgaven for at mindske omkostningerne til vurderingerne. Det
er
den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer beslutning om, hvordan udbuddet
tilrettelægges og gennemføres.
Udbuddet forudsættes tilrettelagt sådan, at kommunen ved forsøg
med salg af almene boliger efter den midlertidige forsøgsordning udpeger
valuarer til at vurdere boligerne for hele forsøgsperioden, således at
kommunen
ikke skal afholde fornyet udbud ved hver salgsrunde eller ved hvert salg af
ledig bolig. Ved salg af almene boliger efter den permanente salgsordning
forudsættes kommunen at afholde fornyet udbud efter en passende årrække.
Lejerens betaling af en andel af valuarudgiften
66.
Hvis en
interesseret lejer efter at have set valuarens vurdering ikke ønsker at købe
boligen, skal lejeren som udgangspunkt betale en andel af valuarudgiften.
Bestemmelsen skal begrænse risikoen for, at en lejer anmoder om
valuarvurdering uden reelt at være interesseret i at købe. Hvis lejeren
springer fra en salgsrunde efter valuarvurderingen er foretaget, har
boligorganisationen således afholdt forgæves udgifter til bl.a. landinspektør
og valuar, ligesom der har været udgifter til administration, som samlet set
fragår et senere nettoprovenu ved efterfølgende salg.
Lejerens andel af udgiften er fastsat til 50 pct. af
valuarudgiften. Såfremt boligen vurderes af to valuarer i fællesskab, er
lejerens andel 25 pct. af valuarudgiften. Lejeren er forpligtet til at
betale,
hvis lejeren ikke overtager boligen på den fastsatte overtagelsesdag.
Som konsekvens af lejerens forpligtelse til at betale for en
andel af valuarudgiften, er boligorganisationen forpligtet til – inden
iværksættelse af opdeling/udstykning og vurdering – at kræve, at lejeren
stiller passende sikkerhed for lejerens andel af valuarudgiften. Passende
sikkerhed vil f.eks. kunne være en bankgaranti eller en kontant deponering.
Hvis valuarens vurdering afviger med mere end 20 pct. fra den
foreløbige prisfastsættelse på baggrund af SKATs vurderingsmodeller fra den
seneste almindelige vurdering, som er en del af lejerens beslutningsgrundlag
for at melde sig som en interesseret køber i tilmeldingsperioden, skal
lejeren
dog ikke betale en andel af valuarudgiften.
Kapitel 25
Godtgørelse for forbedringer
67.
Når lejeren køber
sin egen almene bolig, ophører lejeforholdet, og lejeren skal derfor have
godtgørelse for de forbedringer, som lejeren ville have ret til efter
råderetsreglerne i den almene lejelov, hvis lejeforholdet ophørte på
almindelig
vis gennem en opsigelse eller ophævelse på overtagelsesdagen.
Hvis lejeren har udnyttet sin råderet efter reglerne i den
almene lejelov, f.eks. ved at etablere badeværelse, vil værdien af boligen
være
højere end for en tilsvarende bolig uden badeværelse. Derfor skal der tages
hensyn hertil ved lejerens køb af egen almen bolig.
Boligorganisationen skal herefter beregne den godtgørelse for
forbedringer, som lejeren ville have ret til efter råderetsreglerne i den
almene lejelov og sende opgørelsen til lejeren i rimelig tid inden det
tidspunkt, hvor købsaftalen påregnes indgået, jf. lovens § 75 o. Dermed
kan lejeren lade dette forhold indgå i sit beslutningsgrundlag.
Hvis lejeren er uenig i boligorganisationens beregning af
godtgørelsen, kan lejeren indbringe denne uenighed for beboerklagenævnet.
Sagen
skal i så fald indbringes for nævnet senest 2 uger efter, at lejeren har
modtaget boligorganisationens opgørelse over godtgørelsen, jf. § 41 i
lov
om leje af almene boliger. Lejeren vil herefter have krav på den godtgørelse,
som beboerklagenævnet fastsætter.
Hvis lejeren beslutter sig for at købe sin almene bolig, skal
godtgørelsesbeløbet udbetales til lejeren senest på overtagelsesdagen.
Afdelingen afholder udgiften af salgssummen, så den fragår det
provenu, der indbetales til Landsbyggefonden, jf. § 75 s, stk. 2, nr. 7.
Kapitel 26
Fraflytningssyn
68.
På samme måde,
som forbedringer foretaget af lejeren giver en højere markedspris, bevirker
misligholdelse en lavere pris. Derfor skal der også tages hensyn hertil ved
lejerens køb af egen almen bolig.
Boligorganisationen skal derfor foretage en besigtigelse af
boligen, hvor det konstateres, om der foreligger misligholdelse, jf. lovens
§ 75 p. Boligorganisationen skal gennemføre et sådant syn af boligen i
rimelig tid inden det tidspunkt, hvor købsaftalen påregnes indgået.
Lejeren skal indkaldes skriftligt med mindst 1 uges varsel
ligesom ved lejerens fraflytning. Boligorganisationen skal herudover –
hvis
boligen er misligholdt – udarbejde en opgørelse over, hvori
misligholdelsen
består samt oplysning om, hvad en udbedring af misligholdelsen skønnes at
ville
koste.
Opgørelsen skal straks sendes til lejeren. Lejeren kan herefter
vurdere, om lejeren vil gå videre med købet. Hvis lejeren beslutter sig for
at
købe, må han - ud over den fastsatte købspris - betale det beløb, som en
udbedring af misligholdelsen ville koste. Beløbet skal betales senest på
overtagelsesdagen.
Lejeren har mulighed for at indbringe sagen for
beboerklagenævnet, hvis boligorganisationen mener, at lejeren har misligholdt
boligen og derfor kræver, at lejeren betaler det beløb, som det vil koste at
udbedre misligholdelsen, jf. § 29 i den almene lejelov. Sagen skal
indbringes senest 2 uger efter, at lejeren har modtaget boligorganisationens
opgørelse over, hvori misligholdelsen består, og hvad en udbedring skønnes at
ville koste. Lejeren skal herefter ud over købesummen betale det beløb, som
beboerklagenævnet fastsætter.
Lejerens erstatning for misligholdelsen tillægges salgssummen,
så det indgår i det provenu, der indbetales til Landsbyggefonden, jf.
§ 75
s, stk. 3, nr. 1.
Kapitel 27
Købsaftale, skøde og refusionsopgørelse
69.
Når
boligorganisationen har tilvejebragt det endelige beslutningsgrundlag,
herunder
budget eller kontingent for ejer- eller grundejerforening, opdeling eller
udstykning, råderetsopgørelse, fraflytningssyn, vurdering m.v., indgår
boligorganisationen en bindende købsaftale med de lejere, som fortsat er
interesseret i at købe. Dette gælder tilsvarende ved salg af ledige boliger.
Det er først ved denne aftale, at køberen forpligter sig til at
købe boligen. Køberen har dog sædvanlig fortrydelsesret efter reglerne i lov
om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Boligorganisationen skal indberette til Landsbyggefonden, hver
gang der indgås en bindende købsaftale mellem boligorganisationen og en
køber,
forinden overtagelsesdagen, jf. § 2, stk. 4, i Landsbyggefondens
regulativ
om provenufonden. I indberetningen redegøres for købsaftalens indhold,
herunder
salgssummens størrelse. Købers fulde navn, cpr. nr., adresse samt evt. tlf.
nr.
og e-postadresse skal oplyses.
Boligorganisationen sørger for, at
ejerlejlighedsopdeling/udstykning anmeldes til tinglysning, ligesom
boligorganisationen sørger for, at de solgte boliger udgår af pantet
(relaksation)
for de lån, der er optaget i ejendommen, så køberen kan få tinglyst skøde på
boligen. Udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse varetages normalt af
køber.
Boligorganisationen kan i forbindelse med salgets gennemførelse
benytte sig af en rådgiver, som har den fornødne ekspertise med
ejendomshandler
m.v., f.eks. en advokat eller ejendomsmægler.
Det forudsættes generelt, at køberen selv sørger for at få
professionel rådgivning og bistand i forbindelse med købet, såfremt køberen
har
behov herfor, ligesom køberen selv sørger for den nødvendige finansiering af
handlen. Køberen betaler selv handelsomkostninger, f.eks. omkostninger til
egen
rådgiver og ekspeditionsgebyrer til eventuelle långivere i forbindelse med
finansieringen samt tinglysningsafgift.
Kapitel 28
Rente- og afdragsfrit lån fra Landsbyggefonden
Kun ved salg til lejerne
70.
Når lejerne i
afdelingen får mulighed for at købe deres almene lejebolig, sker det til
markedsprisen som ejerbolig, jf. lovens § 75 n, samt pkt. 64. Den
enkelte
lejer har dog ret til at optage et rente- og afdragsfrit lån fra
Landsbyggefonden til finansiering af 30 pct. af den fastsatte købesum, jf.
§ 75 r.
Den resterende del af købesummen forudsættes finansieret på
sædvanlig måde ved optagelse af realkreditlån og ved egenfinansiering, f.eks.
ved pengeinstitutlån.
Til forskel fra finansieringen ved lejernes overtagelse af egen
bolig ydes der ikke køberen af en ledig bolig et tilsvarende rente- og
afdragsfrit lån fra Landsbyggefonden. Købet forudsættes finansieret helt på
sædvanlig
måde.
Optagelse af lånet
71.
For at optage det
nævnte lån, skal lejeren ansøge Landsbyggefonden om lånet. Landsbyggefonden
yder herefter lånet uden forudgående kreditvurdering af lejeren.
Landsbyggefonden er således pligtig at yde lejeren lånet efter ansøgning
uanset
lejerens økonomiske situation.
Er flere lejere opført på lejekontrakten, kan lejerne aftale at
købe boligen i sameje, således at de har ret til at optage det rente- og
afdragsfrie lån på 30 pct. af købesummen i forening. Ligeledes kan den ene af
lejerne købe boligen og optage lånet. Dette forudsætter dog samtykke fra de
øvrige lejere af boligen.
Lejeren kan desuden købe boligen i sameje med andre personer,
som er samlevende med lejeren, således at de har ret til at optage det rente-
og afdragsfrie lån på 30 pct. af købesummen i forening.
72.
Da
Landsbyggefonden yder det rente- og afdragsfrie lån uden forudgående
kreditvurdering af køberen, er det en betingelse, at der til sikkerhed for
lånet tinglyses pant i ejendommen inden for 80 pct. af købesummen, jf. lovens
§ 96 l.
Det følger heraf, at lejerens overtagelse af egen almen bolig
som udgangspunkt vil blive finansieret med 50 pct. realkreditlån, der får
sikkerhed i prioritetsrækkefølgen i intervallet 0-50 pct. af købesummen, 30
pct. rente- og afdragsfrit lån, der får sikkerhed i intervallet 50-80 pct. af
købesummen. De sidste 20 pct. af købesummen finansieres ved egenbetaling,
f.eks. i form af pengeinstitutlån, der får sikkerhed i intervallet 80-100
pct.
af købesummen.
Landsbyggefonden kan godkende, at det rente- og afdragsfrie lån
rykker for lån til forbedringer, for lån til vedligeholdsarbejder, som er
vedtaget af ejerforeningen, samt for lån optaget i forbindelse med
konverteringer, hvis det efter fondens vurdering ikke øger risikoen for
lånets
sikkerhed. Dermed har køberne mulighed for at sikre god vedligeholdelsestand
og
forbedringer af ejendommen samt sikre deres økonomiske situation i øvrigt,
uden
at risikoen for det rente- og afdragsfrie lån øges.
73.
Lejeren skal i
forbindelse med optagelse af lånet betale et ekspeditionsgebyr til fonden,
som
dækker fondens omkostninger til oprettelse og administration m.v. af lånet,
herunder tinglysningsafgift. Gebyret udgør efter § 7, stk. 4, i
Landsbyggefondens regulativ om provenufonden 3000 kr. plus
tinglysningsafgiften
for et lånetilsagn i 2005. Gebyret kan ændres en gang årligt den 1. januar.
Låntageren betaler desuden et gebyr til dækning af administrationsudgifter i
forbindelse med fondens meddelelse af rykningstilsagn, jf. regulativets
§ 7, stk. 6. Gebyret udgør 500 kr. Gebyret kan ligeledes ændres en gang
årligt den 1. januar.
Udbetaling af lånet sker direkte til boligorganisationen, når
gebyret er indbetalt af lejeren, og når pantebrevet er tinglyst
anmærkningsfrit, såfremt boligorganisationen har behov herfor, f.eks. på
grund
af udlæg i forbindelse med salgets gennemførelse. Hvis boligorganisationen
ikke
har behov for udbetaling, overfører Landsbyggefonden beløbet til
boligorganisationens konto i provenufonden som en del af nettoprovenuet fra
salget.
Lånets forfaldstidspunkt
74.
Det rente- og
afdragsfrie lån forfalder som udgangspunkt til indfrielse, når den tidligere
almene lejer fraflytter boligen, således at den tidligere lejer kun kan drage
økonomisk fordel af det rente- og afdragsfrie lån i den periode, hvor denne
selv bor i boligen.
Lånet forfalder dog ikke til indfrielse ved den tidligere lejers
fraflytning, hvis lejerens ægtefælle eller personer, der har været samlevende
med lejeren i mindst 2 år, bliver boende i den købte bolig.
Lånet forfalder desuden til indfrielse ved helt eller delvis
ejerskifte af den købte bolig, således at det kun er den første køber, der
kan
drage økonomisk fordel af lånet. I visse situationer er der dog mulighed for
overtagelse af lånet.
Såfremt lejeren har valgt at købe boligen i sameje med andre
personer, kan den tidligere lejer ved overtagelse af samejerens andel af
boligen overtage en tilsvarende del af lånet. Ligeledes kan den tidligere
lejers ægtefælle eller personer, som har været samlevende med den tidligere
lejer i mindst 2 år ved overtagelse af den tidligere lejers andel af boligen
overtage en tilsvarende del af lånet.
Såfremt lejeren har valgt at købe boligen i sameje med sin
ægtefælle eller en anden person, som har været samlevende med den tidligere
lejer i mindst 2 år, og hvis den tidligere lejer efterfølgende overdrager sin
andel af boligen til en anden person, forfalder lånet kun forholdsmæssigt
svarende til den tidligere lejers andel af lånet.
I lånets løbetid kan Landsbyggefonden i øvrigt kun opsige lånet
til fuld indfrielse i særlige tilfælde, f.eks. hvis pantet vanrøgtes eller
forringes væsentligt. Landsbyggefonden skal sørge for, at lånet bliver
tilbagebetalt, når betingelserne for at opretholde lånet ikke længere er til
stede.
Lånet forrentes fra forfaldsdagen med en rente, der er fastsat
efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af
4.
september 2002.
De regler om det rente- og afdragsfrie lån, som gælder for
ægtefæller, gælder tilsvarende for registrerede partnere.
Kapitel 29
Indfrielse af afdelingens lån
Afdelingens lån
75.
Boligorganisationen
skal i forbindelse med salget sørge for, at der sker en forholdsmæssig
indfrielse af de lån, der hviler på ejendommen svarende til, at afdelingens
lejeindtægter reduceres som følge af salget, jf. § lovens § 75 q.
Hertil kommer, at den støtte, som på forskellig måde ydes til lånene,
ligeledes
skal reduceres svarende til den del, der fremover skulle være betalt til de
solgte boliger. Også lån, som afdelingen ikke aktuelt har udgifter til,
f.eks.
grundkapitallån og driftsstøttelån, skal indfries forholdsmæssigt.
Det er boligorganisationen, der opgør behovet for indfrielse af
lån i forbindelse med salget og anmoder Økonomistyrelsen om godkendelse af
den
beregnede indfrielse, før de enkelte panthavere anmodes om at gennemføre den
faktiske indfrielse.
En afdelings lån kan være af forskellig karakter. Realkreditlån
kan være støttede eller ustøttede. Støtten kan være ydet af staten eller af
Landsbyggefonden, ligesom kommunerne i visse tilfælde refunderer en del af
støtten. De statsstøttede lån er som udgangspunkt med såkaldt
byggefondsforpligtelse, dvs. at lejebetalingen ikke nedsættes, når lånene
udløber, men indbetales som likvide midler til boligorganisationens
dispositionsfond og videre til Landsbyggefonden med typisk halvdelen. Hertil
kommer, at realkreditlån ofte er ydet med hel eller delvis garanti fra stat
og
kommune evt. med regarantier fra Landsbyggefonden og kommuner, således at
garantiforpligtelsen er delt mellem flere parter.
Ustøttede lån, lån med statsstøtte til udbedring af byggeskader
og lån med støtte fra Landsbyggefonden er uden den nævnte forpligtelse, dvs.
at
lejebetalingen i afdelingen nedsættes i forbindelse med, at lånene udløber.
Endelig er grundkapitallån, driftstøttelån, lån ydet i forbindelse med de
såkaldte femtedelsløsninger og A-lån fra Landsbyggefonden rente- og/eller
afdragsfrie i en kortere eller længere periode.
Opdeling i lånetyper
76.
Afdelingens lån
kan opdeles i følgende kategorier:
–
Realkreditlån til finansiering
af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har været ydet
statslig støtte.
–
Realkreditlån til
finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har
været ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har
refunderet
en del af støtten.
–
Realkreditlån til
finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har
været
ydet statslig støtte.
–
Realkreditlån til
finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har
været
ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har refunderet en
del af støtten.
–
Realkreditlån til
finansiering af arbejder i afdelingen, hvortil Landsbyggefonden yder eller
har
ydet støtte.
–
Andre realkreditlån i
afdelingen, hvortil der ikke ydes støtte, bortset fra evt. kommunegaranti.
–
Realkreditlån til
indløsning af hjemfaldsforpligtelse.
–
Statslån til
finansiering af den oprindelige anskaffelsessum.
–
Grundkapitallån ydet
af staten.
–
Grundkapitallån ydet
af kommunen.
–
Grundkapitallån ydet
af Landsbyggefonden.
–
A-lån ydet af
Landsbyggefonden.
–
Driftsstøttelån ydet
af et realkreditinstitut.
–
Driftsstøttelån ydet
af staten.
–
Driftsstøttelån ydet
af kommunen.
–
Driftsstøttelån ydet
af Landsbyggefonden.
–
Driftsstøttelån ydet
af boligorganisationen.
–
Andre lån ydet af
boligorganisationen.
–
Pengeinstitutlån.
Forholdsmæssig indfrielse
77.
I forbindelse med
salget skal afdelingens lån indfries forholdsmæssigt. Baggrunden herfor er,
at
afdelingens udgifter skal tilpasses afdelingens reducerede indtægter. Det er
således afgørende at sikre, at kapitaludgifterne for de tilbageværende almene
lejere ikke stiger som følge af salget.
Dette indebærer for det første, at lånene skal indfries i et
sådant omfang, at der ikke sker en stigning i de nettoprioritetsydelser, der
skal betales af de tilbageværende almene lejere. Dette gælder ikke kun for de
aktuelle nettoprioritetsydelser, men også for den fremtidige udvikling i
nettoprioritetsydelserne.
En forholdsmæssig indfrielse indebærer endvidere, at lån, som
aktuelt er ydelsesfrie, som f.eks. grundkapitallån og driftsstøttelån, der
skal
forrentes og afdrages på et tidspunkt i fremtiden, ligeledes skal indfries
forholdsmæssigt.
Endelig kan der efter byggeriets opførelse være optaget lån til
forbedringer af en del af afdelingens boliger. Ved salg af en ikke-forbedret
bolig skal der naturligvis ikke ske forholdsmæssig indfrielse af et sådant
forbedringslån.
Det er derfor nødvendigt at beregne den forholdsmæssige
indfrielse, således at lån, hvis betaling påhviler hele afdelingen, indfries
med virkning for låntagers betaling fra overtagelsesdagen i samme forhold som
låntagers betaling på de solgte boliger udgør af låntagers samlede betaling
på
de omfattede lån.
Lån, som aktuelt er ydelsesfrie og som påhviler hele afdelingen,
indfries i samme forhold.
Er der tale om en afdeling med integrerede institutions- og
erhvervsarealer sker der alene indfrielse af lån, der vedrører boligerne.
Lån optaget til individuelle forbedringer indfries kun ved salg
af de forbedrede boliger. Lånene indfries med virkning for låntagers betaling
fra overtagelsesdagen i samme forhold som låntagers betaling på lån til
individuelle forbedringer i de solgte boliger udgør af låntagers samlede
betaling på de omfattede lån.
Låntagers betaling opgøres som afdelingens betaling ved seneste
lånetermin før overtagelsesdagen.
Nedsættelse af beboerbetaling og støtte
78.
Ved indfrielsen
nedsættes låntagers betaling med virkning fra overtagelsesdagen svarende til
låntagers betaling på den del af lånet, der er indfriet. Sker det, at et lån
udamortiseres i perioden mellem overtagelsesdagen og indfrielsen, nedsættes
låntagers betaling på dette lån tilsvarende indtil udamortiseringen. De
likvide
midler, der fremkommer som følge af udamortiseringen, og som indgår i
dispositionsfonden/Landsbyggefonden, nedsættes tilsvarende med virkning fra
udamortiseringen.
For så vidt angår den løbende støtte reguleres denne ved
indfrielsen, således at støtten med virkning fra overtagelsesdagen udgør et
beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og den reducerede
ydelse på lånet. Udamortiseres et lån i perioden mellem overtagelsesdagen og
indfrielsen reguleres støtten til dette lån indtil udamortiseringen
tilsvarende.
Fra overtagelsesdagen og frem til indfrielsen finder sted, skal
der fortsat betales ydelser på de lån, der skal indfries, dvs., at der
fortsat
udbetales offentlig støtte og låntager betaler fortsat sin del af ydelsen.
Den
støtte, der fra overtagelsesdagen, og frem til indfrielsen finder sted, er
udbetalt for meget, skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for låntagers
betaling på lånene. Både den for meget udbetalte støtte og låntagers betaling
på den del af lånene, som indfries, indgår i beregningen af nettoprovenuet.
Beregning af indfrielse
79.
Der er typisk
flere lån i en afdeling, hvorfor indfrielsen som udgangspunkt fordeles på
alle
lån efter deres forholdsmæssige andel af låntagers betaling.
Indfrielsen af lån er forbundet med en række omkostninger. For
at undgå unødige omkostninger skal indfrielsen samles på færrest mulige lån
på
følgende måde.
Inden for hver af de i pkt. 76 nævnte lånekategorier indfries
lån med tilnærmelsesvist samme vilkår, således at der udvælges ét lån til
faktisk indfrielse. Dette lån indfries herefter i et sådant omfang, at
reduktionen i låntagers betaling det første år bliver den samme, som hvis
hvert
enkelt lån var blevet forholdsmæssigt indfriet.
Ved lån med tilnærmelsesvist samme vilkår forstås lån, hvor
forskellen i restløbetid ikke overstiger 2 år, og hvor forskellen i
ydelsesprocenten ikke overstiger 1 pct. point. Er restløbetiden mindre end 10
år, må forskellen i restløbetid ikke overstige 1 år.
Kan lånene i en afdeling ikke puljes på den beskrevne måde og er
indfrielsesbeløbet mindre end 10.000 kr., kan der ske indfrielse af et andet
lån inden for samme kategori. Indfrielsen skal ske på en sådan måde, at
reduktionen i låntagers betaling netop svarer til reduktionen ved indfrielse
af
hvert enkelt lån.
Det er en forudsætning for at pulje indfrielsen af lånene, at de
samlede omkostninger herved ikke overstiger de samlede omkostninger ved
indfrielse af hvert enkelt lån.
Inkonverterbare lån
80.
Indfrielse af
konverterbare realkreditlån sker typisk ved, at der indbetales et kontant
beløb
til realkreditinstituttet svarende til kursværdien af den obligationsgæld,
der
skal indfries, dog højst til parikurs. Indfrielse af inkonverterbare
realkreditlån sker derimod ved, at der til realkreditinstituttet indleveres
obligationer af samme fondskode svarede til den gæld, der skal indfries.
Obligationerne købes til dagskurs, og der er ved større opkøb af sådanne
obligationer risiko for, at opkøbet vil kunne få kursen til at stige og
dermed
fordyre indfrielsen.
I forbindelse med den enkelte indfrielse, herunder især ved
indfrielse af indekslån må Økonomistyrelsen derfor vurdere, om indfrielsen
vil
frembyde risiko for kurspåvirkning. Såfremt risikoen vurderes som høj, sker
indfrielse af inkonverterbare lån ved, at Økonomistyrelsen på statens vegne
overtager den andel af restgælden på det indestående lån, der skal indfries,
og
den hertil hørende andel af betalingsforpligtelsen på lånet. Til gengæld
herfor
modtager Økonomistyrelsen en andel af salgsprovenuet, svarende til værdien af
den overtagne restgæld ved en af Socialministeriet fastsat indfrielseskurs.
Der
kan efterfølgende opkøbes obligationer løbende, uden at der herved sker en
påvirkning af kursen.
Proceduren vedrørende indfrielsen både af konverterbare og
inkonverterbare lån vil blive tilrettelagt ved aftale mellem
realkreditinstitutterne,
boligorganisationerne, Landsbyggefonden, kommunerne og Økonomistyrelsen.
Pantesikkerhed
81.
Meddelte
garantier og regarantier, herunder regarantier fra Landsbyggefonden vedstås.
Vedståelsen kan indhentes ved indfrielsen eller efterfølgende.
I forbindelse med relaksation af pantet og indfrielse af lån
skal lånegrænserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
overholdes. Realkreditinstitutterne foretager derfor en vurdering af den
tilbageværende almene ejendom med henblik på at fastslå, om der fortsat er
tilstrækkelig pantesikkerhed for realkreditlånene. Vurderingen foretages
efter
de gældende regler på grundlag af en rentabilitetsbetragtning. Det kan ikke
udelukkes, at realkreditinstitutterne i visse tilfælde vil komme frem til en
sådan værdiansættelse, at de vil kræve yderligere reduktion af lånene med
henblik på at opnå den fornødne sikkerhed.
Dette vil især kunne være tilfældet i forbindelse med salg i
afdelinger med integrerede institutioner eller erhvervsareal i øvrigt,
afhængig
af de lokale forhold, herunder af karakteren af de foreliggende
lejekontrakter
m.v. Realkreditinstitutterne vil vurdere, om der er en øget risiko forbundet
med, at der er færre almene boliger i afdelingen til at dække et evt.
driftstab
forbundet med institutionen eller erhvervsarealet. Vurderes det, at
pantesikkerheden efter relaksation ikke er tilstrækkelig, vil
realkreditinstituttet kræve yderligere låneindfrielse med henblik på at
reducere sin risiko.
I forbindelse med at ejendommen udstykkes eller opdeles bør det
overvejes, om det er muligt at udskille de nævnte arealer i en selvstændig
afdeling og samtidig overføre en forholdsmæssig del af den indestående
belåning
hertil. Dette vil normalt indebære, at der oprettes en uopsigelig
langtidskontrakt vedrørende leje af arealerne. Realkreditinstituttet vil
skulle
godkende en evt. udskillelse samt vilkårene herfor.
Er udskillelse ikke mulig eller hensigtsmæssig, yder kommunen
den nødvendige garanti, således at der alene sker forholdsmæssig indfrielse
af
belåningen vedrørende de solgte boliger. Kommunen skal således yde garanti
for
den del af restgælden på indestående realkreditlån, som efter den
forholdsmæssige indfrielse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens
værdi, opgjort i henhold til reglerne herfor efter lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Kapitel 30
Opgørelse af nettoprovenu
82.
Boligorganisationen
opgør nettoprovenuet ved salg af almene boliger.
Nettoprovenuet opgøres som salgssummen med fradrag af en række
nærmere afholdte beløb i tilknytning til salget og tillagt beløb for
misligholdelse, henlæggelser og indtægter i forbindelse med salget, jf.
lovens
§ 75 s, stk. 1, samt bilag 1 til vejledningen.
I det følgende omtales de enkelte beløb, der afholdes af
salgssummen, og de beløb, der tillægges salgssummen. De enkelte punkter udgør
en udtømmende oplistning.
Beløb, som afholdes af salgssummen
Tilbagebetaling af
beboerindskud
83.
Beboerindskud
indbetalt af lejeren ved lejeaftalens indgåelse skal tilbagebetales lejeren
ved
lejemålets ophør, dvs. når lejeren overtager boligen som ejerbolig.
Beboerindskuddet er en del af byggeriets finansiering. Beboerindskuddet udgør
den yderste del – efter de nugældende regler 2 pct. – af byggeriets
anskaffelsessum. Indskuddet reguleres ikke.
De tilfælde, hvor lejeren har indbetalt et depositum i stedet
for et beboerindskud, tilbagebetales dette ligeledes til lejeren, men fragår
ikke salgssummen. Depositum er således indbetalt ved siden af byggeriets
finansiering.
Forholdsmæssig
indfrielse af lån
84.
Afdelingens lån
skal i forbindelse med et frasalg af boliger indfries forholdsmæssigt, jf.
lovens § 75 q, og bekendtgørelsens §§ 10 og 11, samt kapitel 29.
Gebyrer og afgifter
85.
Udgifter til
betaling af gebyrer og afgifter i forbindelse med relaksation. Når en eller
flere boliger sælges, skal långiver således acceptere, at den eller de solgte
lejligheder udgår af pantet (relaksation). Alle lånene skal relakseres hver
gang, der sælges en bolig. Långiver har indsigelsesret heroverfor.
Relaksation sker ved påtegning af pantebrevene, som tinglyses,
og i den forbindelse udløses en tinglysningsafgift. Omkostningerne til
relaksation afhænger ikke nødvendigvis af antallet af solgte boliger, men kan
være omkostninger pr. samlet relaksation m.v.
Herudover er der udgifter til gebyrer til
realkreditinstitutterne, Landsbyggefonden og andre panthavere i forbindelse
med
forholdsmæssig indfrielse af afdelingens lån, herunder gebyr for vurdering,
vedståelse af garantier m.v., ligesom der er udgifter i forbindelse med
omberegning
af støtte, herunder gebyr til Økonomistyrelsen.
Udstykning og opdeling
86.
Udgifter til
opdeling i ejerlejligheder eller udstykning i selvstændige matrikler, som kan
henføres til de frasolgte boliger, f.eks. udgifter til opmåling, udarbejdelse
af kort over ejendommen, indhentning af diverse erklæringer og attester m.v.
samt betaling af gebyrer.
Visse initialomkostninger i forbindelse med opdeling og
udstykning, f.eks. omkostninger til opmåling af fællesveje og omkostninger
til
opdeling eller udstykning, der vedrører boliger, der ikke sælges, afholdes
ikke
direkte af salgssummen, men af Landsbyggefonden af de midler, der er overført
til provenufonden, jf. § 96 m.
Vurdering
87.
Udgifter til
vurdering, som efterfølges af et salg.
De enkelte salg vil være forbundet med udgifter til vurdering af
boligerne med henblik på at fastsætte købsprisen, jf. § 75 n.
Udgifter til forgæves afholdt vurdering afholdes af
Landsbyggefonden af de midler, der er overført til provenufonden, jf.
§ 96
m.
Betaling af de solgte boligers
forholdsmæssige andel af et opsamlet driftsunderskud
88.
Udgifter til
betaling af de solgte boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet
driftsunderskud til afdelingen.
Et opsamlet driftsunderskud i den almene boligafdeling fra
tidligere år skal som hovedregel budgetteres afviklet over højest 3 år.
Afdelingen kompenseres derfor af nettoprovenuet for de solgte boligers
forholdsmæssige andel af det opsamlede underskud, så de tilbageværende
beboere
ikke får en lejestigning som følge af salget.
Den forholdsmæssige andel opgøres på grundlag af seneste
reviderede årsregnskab.
De solgte boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet
driftsunderskud opgøres i samme forhold som låntagers betaling på de solgte
boliger udgør af låntagers samlede betaling på de omfattede lån, jf.
bekendtgørelsens § 14, nr. 1.
Godtgørelse for
lejerens forbedring af det lejede
89.
Udgifter til
betaling af godtgørelsesbeløb for lejerens forbedring af det lejede efter
råderetsreglerne, jf. § 75 o samt pkt. 67.
Udgifter til energimærkning
90.
Udgifter til
energimærkning efter lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.
Omkostninger til
udarbejdelse af købsaftale
91.
Udgifter til
udarbejdelse af købsaftale, f.eks. udgifter til rådgivningsbistand.
Boligorganisationens
administrationsudgifter i tilknytning til salget
92.
Salgene vil være
forbundet med administration i boligorganisationen - både særlig
administration
forbundet med de konkrete salg samt løbende administration. Kun
administrationsomkostninger i tilknytning til salget, som efterfølges af et
køb, afholdes af salgssummen.
Udgifter til administration i tilknytning til salget, som ikke
efterfølges af et køb, afholdes af Landsbyggefonden af de midler, der er
overført til provenufonden, jf. § 96 m.
Ved opgørelsen af de administrationsudgifter, der skal afholdes
af salgssummen, indgår administrationsudgifter forbundet med udførelsen af
boligorganisationens opgaver efter §§ 75 h-75 n, § 75 q samt
§§ 75 s-75 u, jf. bekendtgørelsens § 14, nr. 2. Dette vil sige
udgifter til udarbejdelse af vedtægter for den kommende ejer- eller
grundejerforening, fastsættelse af fordelingstal for kommende
ejerlejligheder,
beregning af boligernes værdi på baggrund af normtal i SKATs
vurderingsmodeller
fra den seneste almindelige vurdering, udarbejdelse af forslag til budget for
den kommende ejerforening eller skøn over kontingent til en
grundejerforening,
beregning af forholdsmæssig indfrielse af lån m.v.
Omkostninger til boligorganisationens administration i
forbindelse med afdelingens beslutning om salg, f.eks. omkostninger til
afholdelse af ekstraordinært afdelingsmøde og udarbejdelse af materiale til
brug for mødet, afholdes uden for salgssummen.
Omkostninger til den løbende administration efter et salg,
f.eks. forberedelse og afholdelse af ekstra afdelingsmøder inden afholdelse
af
ejer- og grundejerforeningens generalforsamling og løbende besvarelse af
forespørgsler fra lejerne, afholdes ligeledes uden for salgssummen. Det kan
ikke udelukkes, at der kan forekomme en stigning i de løbende
administrationsudgifter
efter salg, og lejerne må tage dette i betragtning, når de beslutter, om
afdelingens boliger skal kunne sælges.
Lejetab
93.
Udgifter til
lejetab i forbindelse med salg af ledige almene boliger efter lovens
§§ 75
c og 75 d, såfremt den udbudte bolig bliver solgt. I modsat fald dækkes
lejetabet af Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
provenufonden,
jf. § 96 m. Lejetab efter de første 6 måneder dækkes dog af
boligorganisationens dispositionsfond, uanset om den udbudte bolig bliver
solgt.
Ydelser på lån
94.
Afdelingens
udgifter til ydelser i perioden fra overtagelsesdagen til indfrielsesdagen på
den del af lånene, der indfries. Hvor overtagelsesdagen ligger før den
faktiske
indfrielse af afdelingens lån i forbindelse med salg, fortsætter afdelingen
med
at betale ydelser på lånene, indtil den forholdsmæssige indfrielse sker efter
§ 75 q.
Tilbagebetaling af
støtte
95.
Offentlig støtte
til lån i afdelingen fortsætter indtil den forholdsmæssige indfrielse sker
efter § 75 q. Ligger indfrielsesdagen efter overtagelsesdagen, skal den
statslige ydelsesstøtte for en del af lånene, som indfries, og som er
modtaget
i perioden fra overtagelsesdagen til indfrielsesdagen, tilbagebetales.
Andre udgifter
96.
Endelig er der en
opsamlingsbestemmelse for andre udgifter i forbindelse med salget, f.eks.
omkostninger ved sælgers mellemfinansiering i forbindelse med forholdsmæssige
indfrielse af lån og ved udlæg samt udgifter til regnskabsaflæggelse og
revision.
Beløb, som tillægges salgssummen
Erstatning for
misligholdelse
97.
Lejerens
erstatning for misligholdelse af lejemålet, som boligorganisationen har
opgjort
efter lovens § 75 p. Hvis lejeren i lejeperioden har misligholdt det
lejede, vil dette således bevirke en lavere markedspris for boligen, som der
skal tages hensyn til ved lejerens køb af egen almen bolig.
Henlæggelser til
periodisk fornyelse og istandsættelse
98.
Den
forholdsmæssige andel af afdelingens henlæggelser på overtagelsesdagen til
periodisk fornyelse og istandsættelse. Der vil være tale om en andel af
afdelingens henlæggelser på overtagelsestidspunktet svarende til de solgte
boligers andel af den samlede husleje.
Såfremt henlæggelserne fulgte de solgte boliger - dvs., den
fremtidige ejer fik udbetalt beløbet - ville salgssummen være tilsvarende
højere. Da salgssummen danner grundlag for boligens finansiering, herunder
opgørelsen af det stående lån, tillægges beløbet i stedet salgssummen.
Den forholdsmæssige andel opgøres på baggrund af seneste
reviderede årsregnskab.
De solgte boligers forholdsmæssige andel opgøres i samme forhold
som låntagers betaling på de solgte boliger udgør af låntagers samlede
betaling
på de omfattede lån, jf. bekendtgørelsens § 14, nr. 3.
Henlæggelser til
indvendig vedligeholdelse
99.
Den
forholdsmæssige andel af afdelingens henlæggelser til indvendig
vedligeholdelse.
Den forholdsmæssige andel opgøres efter bekendtgørelsens
§ 14, nr. 4 enten som afdelingens udgifter til normalistandsættelse
vedrørende de solgte boliger, hvis lejeforholdet var ophørt på
overtagelsesdagen,
jf. lov om leje af almene boliger § 26, eller som indestående på
vedligeholdelseskonti vedrørende de solgte boliger på overtagelsesdagen, jf.
lov om leje af almene boliger § 27.
Indtægter i
forbindelse med salget
100.
Indtægter i
forbindelse med salget, f.eks. afdelingens renteindtægter af en deponeret
købesum. Sælger oppebærer således renter af salgssummen fra
overtagelsesdagen,
til salgssummen frigives. Da udgifterne i perioden fra overtagelsesdagen til
indfrielsesdagen afholdes af salgssummen, skal indtægterne tilsvarende
tillægges salgssummen.
Kapitel 31
Tab
101.
Hvis
omkostningerne i forbindelse med salget overstiger indtægterne, vil der opstå
tab i forbindelse med salget. Et sådant tab dækkes af provenufonden, jf.
lovens
§ 96 m, stk. 1, nr. 5.
Kapitel 32
Regnskab og revision
102.
Boligorganisationen
skal udarbejde særskilt regnskab omfattende hver salgsrunde i afdelingen og
hvert udbud af ledig bolig, jf. bekendtgørelsens § 15. Dette gælder
også,
selvom en salgsrunde eller et udbud af ledig bolig ikke afsluttes med et
salg,
når der dog er afholdt udgifter, som boligorganisationen skal have refunderet
af provenufonden.
I regnskabet medtager boligorganisationen salgssummen for den
eller de solgte boliger, samtlige beløb, der efter lovens § 75 s, stk. 2
og 3, fratrækkes henholdsvis tillægges salgssummen, nettoprovenuet, samt
indbetalt beløb til ejer- eller grundejerforeningen efter lovens § 75 s,
stk. 4, som fratrækkes nettoprovenuet.
I regnskabet indgår herudover samtlige beløb, der er afholdt i
tilknytning til en salgsrunde eller udbud af ledig bolig, som ikke fuldt ud
kan
henføres til de solgte boliger, jf. lovens § 96 m, stk. 1, nr. 1, eller
som ikke efterfølges af et køb af den bolig, som udgifterne vedrører, jf.
§ 96 m, stk. 1, nr. 2-4 og 6, og som afholdes af midlerne i
provenufonden.
Det er en forudsætning, at de nævnte beløb i regnskabet skal
være specificeret, så afholdte omkostninger og indtægter i forbindelse med
salgsrunden eller udbud af ledig bolig klart fremgår af regnskabet.
Til brug for statistiske opgørelser skal regnskabet indeholde
særskilte oplysninger om salgssummen for hver enkelt solgt bolig samt
boligens
adresse.
Hvor flere udbud af ledige boliger afsluttes inden for 3
måneder, eller hvor udbud af ledige boliger afsluttes 3 måneder før eller
efter
afslutning af en salgsrunde i afdelingen, kan boligorganisationen nøjes med
at
udarbejde ét regnskab.
I tilknytning til regnskabet skal boligorganisationen afgive en
beretning, hvori nærmere redegøres for salgsrunden eller udbud af ledig
bolig,
herunder eventuelle særlige problemer, for de foranstaltninger, der er
iværksat
til løsning af problemerne, og for forhold, som revisor måtte have påtalt
under
revisionen, jf. bekendtgørelsens § 16.
103.
Som led i sin
tilsynsudøvelse skal kommunalbestyrelsen godkende regnskabet bilagt beretning
og udskrift af revisionsprotokollen, jf. bekendtgørelsens § 17. Den
tilsynsførende kommunalbestyrelse må påse, at boligorganisationens ledelse
senest 3 måneder efter salgsrundens afslutning eller for ledige boliger ved
gennemført salg eller ved beslutning om genudlejning fremsender det
foreskrevne
regnskabsmateriale til kommunalbestyrelsen til godkendelse. Er afdelingen
beliggende i en anden kommune end den tilsynsførende for boligorganisationen,
anvendes de almindelige regler om krydstilsyn.
Genpart af det godkendte regnskabsmateriale indsendes til
Landsbyggefonden. Af hensyn til mulighederne for at udnytte edb i
behandlingen
af regnskabsmaterialet kan Landsbyggefonden kræve, at regnskabsmaterialet
indsendes i elektronisk form.
104.
Regnskabet skal
revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor i
overensstemmelse med en særlig revisionsinstruks, jf. bekendtgørelsens
§ 18. Revisionsinstruksen er optaget som bilag til bekendtgørelsen.
Til brug for boligorganisationens bestyrelse skal revisor føre
en revisionsprotokol, hvori revisor indfører sine bemærkninger.
Boligorganisationens bestyrelse skal nøje gennemgå revisionsprotokollen og
forelægge den på førstkommende bestyrelsesmøde efter revisionen. Enhver
protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Kapitel 33
Indbetaling af nettoprovenu til
Landsbyggefonden
105.
Efter
overtagelsesdagen - og når regnskabet for salg i den enkelte afdeling er
gjort
op - indbetales nettoprovenuet til Landsbyggefonden, jf. lovens § 75 s,
stk. 5, samt § 80 f, hvor midlerne overføres til provenufonden. Det er
nettoprovenuet efter fradrag for indbetalt beløb til en ejer- eller
grundejerforening, der skal indbetales til Landsbyggefonden, jf. kapitel 37.
Hvis der er tale om salg i problemramte afdelinger efter den
permanente salgsordning i lovens § 75 d, kan Landsbyggefonden dog
godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist ikke skal indbetales til
Landsbyggefonden. Provenuet forbliver i så fald i boligorganisationen til
anvendelse for fælles aktiviteter og initiativer i det boligområde, hvor de
solgte boliger er beliggende. Der vil dog altid skulle ske indbetaling til
Landsbyggefonden af et bidrag til dækning af bl.a. udgifter til
provenufondens
administration og af fondens forpligtelser til at yde det rente- og
afdragsfrie
lån og til at dække visse udgifter i de afdelinger, som deltager i salg, jf.
lovens § 75 s, stk. 6. Om anvendelse af nettoprovenuet henvises til
afsnit
V.
De gældende forfalds- og inddrivelsesbestemmelser vedrørende
indbetalinger til Landsbyggefonden anvendes tilsvarende for
boligorganisationens indbetaling af nettoprovenuet.
Kapitel 34
Pligtmæssige bidrag, henlæggelser, bidrag til
dispositionsfond og Landsbyggefond
106.
På
overtagelsesdagen overgår den almene bolig til ejerboligstatus. For
afdelingen
betyder dette som nævnt, at den løbende støtte reduceres, og at
lejebetalingen
fra den tidligere lejer bortfalder. Herudover ændres en række andre forhold.
Afdelingens indbetaling af pligtmæssige bidrag efter lovens
§§ 79 og 80 reduceres med et beløb svarende til de solgte boligers
tidligere andel af bidraget. Også afdelingens henlæggelser til ind- og
udvendig
vedligeholdelse og fornyelse reduceres med de solgte boligers andel. Hertil
kommer afdelingens indbetaling af eventuelle særlige bidrag til
boligorganisationens dispositionsfond med henblik på at opfylde det
minimumskrav pr. lejemålsenhed, som er fastsat i § 38 i bekendtgørelse
om
drift af almene boliger, som ligeledes reduceres med de solgte boligers
andel.
Dette gælder endvidere løbende støtte fra Landsbyggefonden i form af
huslejebidrag efter § 96 e og huslejesikring efter § 8 i lov nr.
282
af 27. april 1994 om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,
som reduceres med de solgte boligers andel.
Endelig reduceres afdelingens både aktuelle og fremtidige
indbetalinger af likvide midler med de solgte boligers andel, idet der bliver
en mindre lejeindtægt og dermed færre likvide midler. Det gælder både den
andel, der indbetales til dispositionsfonden og den andel, der indbetales til
Landsbyggefonden.
Kapitel 35
Efterfølgende salgsrunder
107.
Når første
salgsrunde eller første salg af ledig bolig i en afdeling er gennemført, vil
efterfølgende salg ikke indebære det samme arbejde for boligorganisationen,
idet en ejer- eller grundejerforening allerede er etableret, ligesom eventuel
fællesejendom er skilt fra.
Boligorganisationen skal løbende foretage et skøn over
boligernes værdi, jf. lovens § 75 h, stk. 2, samt pkt. 48, hvorefter
bestyrelsen skal gøre lejerne bekendt med et aktuelt skøn over værdien, hver
gang der sker ændring af normtallene. Det forudsættes, at der suppleres med
en
oversigt over de faktiske salgspriser ved den seneste salgsrunde eller de
seneste salg af ledige boliger.
De lejere, som tilmelder sig inden tilmeldingsperiodens udløb,
skal have de samme oplysninger som lejerne omfattet af den første salgsrunde.
Det forudsættes, at boligorganisationen supplerer med de oplysninger, som nu
foreligger. Der kan således suppleres med det seneste regnskab og det
aktuelle
budget for ejerforeningen. Tilsvarende gælder for en grundejerforening, hvis
der udarbejdes budget og regnskab.
Ved ejerlejlighedsejendomme vil der ske en videreopdeling af den
ejerlejlighed, som udgøres af den almene afdeling, medmindre alle boligerne
blev udlagt som selvstændige ejerlejligheder ved den første salgsrunde. En
videreopdeling indebærer, at de kommende selvstændige lejligheder tildeles de
tidligere fastsatte fordelingstal, mens fordelingstallet for afdelingens
ejerlejlighed justeres tilsvarende ned.
Hvis der er tale om en ejendom, hvor der sker udstykning, vil
boligorganisationen sørge for yderligere udstykninger.
Kapitel 36
Salg af ledige boliger
108.
Som betingelse
for salg af ledige boliger kræves Socialministeriets godkendelse af en fælles
ansøgning fra kommunalbestyrelsen og boligorganisationen efter lovens
§§ 75 c eller 75 d.
Salg af ledige boliger foregår uden for de årlige salgsrunder,
idet boligerne bliver ledige hen ad vejen ved lejernes opsigelse af
lejemålene.
For salg af ledige boliger efter lovens § 75 c gælder, at
købsaftale skal være indgået senest den 31. december 2007, hvor
forsøgsordningen udløber. Der er ingen tilsvarende frist for indgåelse af
købsaftaler for salg af ledige boliger i problemramte afdelinger efter
§ 75 d.
Ledige boliger skal som udgangspunkt søges genudlejet
109.
Ledige boliger
kan efter lovens § 75 k, stk. 1, som udgangspunkt først sættes til salg,
hvis
–
boligen ikke skal
stilles til rådighed for kommunal anvisning,
–
ikke er omfattet af
aftale om udlejning til brug for midlertidig genhusning, eller
–
ikke kan udlejes efter
den interne eller eksterne venteliste, herunder efter særlige kriterier efter
§ 60, for bofællesskaber efter de retningslinier, der er aftalt mellem
boligorganisationen og kommunen til personer.
Boligorganisationen skal kun forsøge at genudleje boligen efter
ventelisten til de personer, som var registreret som boligsøgende til den
pågældende bolig på tidspunktet for lejeaftalens opsigelse eller ophævelse. I
den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan den ikke udlejes, jf.
§ 75 k, stk. 3
Der er to undtagelser fra kravet om forsøg på genudlejning efter
venteliste, hvis boligerne er beliggende i problemramte afdelinger, jf. pkt.
110.
Særlige muligheder i problemramte afdelinger
110.
Efter loven er
der særlige muligheder for salg af ledige boliger i problemramte afdelinger
med
henblik på yderligere at styrke mulighederne for at blande
beboersammensætningen i disse afdelinger.
Betingelserne for salg af ledige boliger afhænger dog af, om der
er ansøgt og godkendt salg i problemramte afdelinger efter lovens § 75 c
(forsøgsordningen) eller salg efter § 75 d (den permanente ordning). Der
gælder den samme afgrænsning af problemramte afdelinger for begge
bestemmelser,
jf. nedenfor under pkt. 111.
Er der ansøgt og godkendt forsøg med salg af ledige boliger i
problemramte afdelinger efter § 75 c, kan indtil 90 pct. af de ledige
boliger sættes til salg blandt alle interesserede uden først at være forsøgt
genudlejet til de personer, som var registeret som boligsøgende til de
pågældende boliger på tidspunktet for lejeaftalens opsigelse eller ophævelse,
jf. § 75 k, stk. 5, samt pkt. 10. Dette indebærer, at for hver 10 ledige
boliger skal mindst én forsøges genudlejet. Det samlede salg af ledige
boliger
kan maksimalt omfatte 1/3 af familieboligerne i afdelingen.
Er der ansøgt og godkendt salg af ledige boliger efter lovens
§ 75 d, kan alle afdelingens ledige boliger sælges uden forsøg på
genudlejning efter venteliste, jf. § 75 k, stk. 6, samt pkt. 11. Hertil
kommer, at alle afdelingens boliger kan sælges som ledige boliger blandt alle
interesserede uden antalsmæssig begrænsning.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan ansøge om, at
problemramte afdelinger, hvor Socialministeriet har godkendt forsøg med salg
efter § 75 c, bliver omfattet af muligheden for salg efter § 75 d,
jf. § 75 d, stk. 5. Godkendelsen har i så fald virkning for de salg, der
sker efter den meddelte godkendelse.
Afgrænsning af problemramte afdelinger
111.
Problemramte
afdelinger er efter loven afdelinger, hvor der er konstateret væsentlige
problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje,
høj
flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk
eller
nedslidning af bygninger og friarealer, jf. § 75 c, stk. 3.
I § 7 i bekendtgørelsen er der foretaget en præcis
afgrænsning af, hvilke afdelinger der herefter kan kategoriseres som
problemramte. Der er tale om afdelinger, der:
–
er omfattet af lov om
visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,
–
er omfattet af lovens
§ 96 a,
–
inden for en periode
på 5 år før ansøgningstidspunktet har modtaget tilsagn om støtte fra
Landsbyggefonden efter § 92, stk. 1 eller 2,
–
har ansøgt
Landsbyggefonden om støtte efter § 91, stk. 1, og som af
Landsbyggefonden
vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3,
–
har ansøgt
Landsbyggefonden om støtte efter § 91 a, stk. 1 eller 2, og som af
fonden
vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk.3, eller
–
af Landsbyggefonden i
øvrigt i forbindelse med salg af almene boliger efter kapitel 5 a vurderes at
være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3.
Afgrænsningen omfatter således ikke kun de hårdest belastede
afdelinger, men også afdelinger hvor der er konstateret problemer af
væsentlig
karakter, og hvor parterne ønsker at sætte ind med en mere forebyggende
indsats.
Ansøgning om salg af ledige boliger i problemramte afdelinger
uden krav om genudlejning skal vedlægges Landsbyggefondens skriftlige
bekræftelse af, at afdelingen er omfattet af et af de nævnte punkter, jf.
pkt.
24.
Forsvarlig salgsproces
112.
Uanset om der er
tale om salg af ledige boliger i en velfungerende afdeling eller i en
problemramt afdeling, forudsættes boligorganisationen at give mulige købere
det
samme materiale som lejere, der vil købe deres bolig. Salg af ledige boliger
er
omfattet af lov om omsætning af fast ejendom, hvorfor boligorganisationen
herudover skal sørge for udarbejdelse af salgsopstilling og oplyse om forslag
til finansiering samt om den årlige brutto- og nettoudgift.
Boligorganisationen forudsættes i øvrigt at sørge for en
forsvarlig salgsproces. I den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan
den
ikke udlejes, jf. § 75 k, stk. 3. Det er op til boligorganisationen i
hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvor lang tid lejligheden skal være til
salg,
idet det ikke kan udelukkes, at der vil gå nogen tid, førend der melder sig
en
interesseret køber, der er villig til at betale den fastsatte pris.
Boligorganisationen bør være opmærksom på, at der maksimalt kan
dækkes 6 måneders lejetab af salgsprovenuet, jf. lovens § 75 s, stk. 2,
nr. 11, eller af Landsbyggefonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 3. Lejetab
herudover skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond.
Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed kunne pålægge
boligorganisationen at forsøge at genudleje boligen, hvis der opstår risiko
for
et uforsvarligt lejetab.
Afsnit V
Anvendelse af nettoprovenuet
113.
Anvendelse af
nettoprovenuet afhænger af, om salg sker efter lovens §§ 75 a – 75
c (den
midlertidige forsøgsordning) eller efter § 75 d (den permanente
ordning).
Det gælder generelt for alle salg, at 5 pct. af nettoprovenuet
(dog mindst 3.000 kr. og højst 10.000 kr. pr. solgt bolig) indbetales til den
ejerforening, eller grundejerforening, som de solgte boliger er omfattet af
for
at styrke grundlaget for de fælles vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
m.v. Dette beskrives i kapitel 37.
Det resterende nettoprovenu fra salget indbetales som
udgangspunkt til Landsbyggefonden, hvor det skal overføres til provenufonden.
Hovedparten af midlerne fra salget anvendes til finansiering af nye almene
familieboliger. Herudover kan boligorganisationen anvende indtil 10 pct. af
det
indbetalte provenu til dispositionsfondsformål, jf. kapitel 38.
Med henblik på at give kommunerne incitament til at deltage i
forsøgsordningen refunderes inden for en ramme, svarende til nettoprovenuet
af
solgte almene boliger i den enkelte kommune, 40 pct. af statens og
kommunernes
udgifter til støtte til nye almene familieboliger, som etableres i kommuner,
hvori der er solgt boliger, jf. kapitel 38.
Ved salg i problemramte afdelinger efter § 75 d kan
Landsbyggefonden godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist ikke skal
indbetales til fonden, men derimod anvendes af boligorganisationen til
styrkelse af det boligområde, hvor de solgte boliger er beliggende. Dette
beskrives nærmere i kapitel 39.
Kapitel 37
Andel af nettoprovenuet til ejer- eller
grundejerforening
114.
Når
nettoprovenuet er opgjort efter salgets afslutning, hvad enten der er tale om
gennemførelse af en salgsrunde eller af et enkeltstående salg af en ledig
bolig, skal boligorganisationen indbetale 5 pct. af provenuet, dog altid
mindst
3.000 kr. og højst 10.000 kr. pr. solgt bolig, til den ejerforening, som de
solgte boliger er omfattet af, jf. lovens § 75 s, stk. 4, samt bilag 1
til
vejledningen.
Dette medfører, at beløbet skal indbetales, selv om
nettoprovenuet er negativt. Beløbet afholdes i så fald af Landsbyggefonden af
midlerne i provenufonden, jf. lovens § 75 s, stk. 6.
Indbetaling af en andel af nettoprovenuet til ejer- eller
grundejerforening gælder, uanset om der er tale om salg efter
forsøgsordningen
eller salg efter den permanente ordning.
Beløbet indbetales til ejerforeningen som kompensation for evt.
øgede administrationsudgifter og af hensyn til at styrke grundlaget for
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder vedrørende foreningens
fællesanliggender, f.eks. facader, tag, opgange eller udenomsarealer på den
fælles ejendom, samt andre fælles aktiviteter.
Da både ejere og lejere i den almene boligafdeling skal have
glæde af beløbet, indbetales det til den forening, som de solgte boliger
bliver
omfattet af efter salg.
Er de solgte boliger ikke omfattet af en ejerforening,
indbetales beløbet til en grundejerforening, der alene omfatter boliger, som
var omfattet af afdelingen på tidspunktet for det første salg efter dette
kapitel.
Såfremt der ikke ønskes oprettet en grundejerforening f.eks. som
følge af, at der ikke er et fællesareal- og fællesanlæg, der skal overdrages
til en grundejerforening, behandles midlerne som det øvrige nettoprovenu,
dvs.,
at de kommende ejere og de tilbageværende lejere ikke får andel i midlerne.
Kapitel 38
Nybyggeri og anvendelse til
dispositionsfondsformål
115.
Efter lovens
§ 75 s, stk. 5, skal nettoprovenuet indbetales til Landsbyggefonden, jf.
pkt. 105, hvor midlerne skal overføres til en nyoprettet fond, provenufonden.
Det er nettoprovenuet efter fradrag for indbetalt beløb til en ejer- eller
grundejerforening, der skal indbetales til provenufonden, jf. kapitel 37.
Der er provenufondens hovedformål at anvende midlerne fra salget
til finansiering af nye almene familieboliger i form af refusion af en del af
kommunernes og statens udgifter til erstatningsbyggeri i de kommuner, hvori
der
er solgt boliger, jf. § 96 k.
Udover hovedformålet kan en andel af midlerne tilbageføres til
boligorganisationen til anvendelse til andre aktiviteter inden for
dispositionsfondens område, jf. § 96 j. Endelig skal fonden yde et
rente-
og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen til de almene lejere, der
overtager
deres almene bolig, jf. lovens § 96 l, samt dække visse af afdelingernes
udgifter i forbindelse med salget, herunder især udgifter forbundet med
førstegangsopdeling og -udstykning, jf. § 96 m.
Omfanget af det byggeri, der kan modtage refusion fra
provenufonden, bestemmes af nettoprovenuet med fradrag af provenufondens
øvrige
udgifter. Det kan ikke udelukkes, at nettoprovenuet fra salget midlertidigt
ikke kan dække fondens udgifter. Det beror især på den tidsmæssige sammenhæng
mellem udgiften til førstegangsopdeling og -udstykning, indbetaling af
nettoprovenuet samt på udbetalingen af det rente- og afdragsfrie lån.
Landsbyggefonden kan derfor med Socialministeriets tilladelse optage lån til
dækning af fondens forpligtelser, ligesom staten kan yde garanti for sådanne
lån. Udgifter som følge af låneoptagelse og statens udgifter til etablering
af
garantien dækkes af provenufonden, jf. § 89 c.
Boligorganisationens konto
116.
I henhold til
lovens § 96 h oprettes der i provenufonden en konto for hver
boligorganisation, som har afdelinger, hvori der er solgt almene boliger. På
kontoen indgår det nettoprovenu, som boligorganisationen indbetaler, idet der
dog forinden fradrages en række udgifter i forbindelse med salget, som
boligorganisationen ikke har afholdt af salgssummen, men som skal afholdes
direkte af provenufonden. Det drejer sig om udgifter til førstegangsopdeling
og
udstykning, udgifter til forgæves afholdt vurdering, udgifter til lejetab i
forbindelse med udbud af ledige boliger, forgæves afholdte
administrationsudgifter samt udgifter til dækning af tab ved foregående salg,
jf. lovens § 96 m. Boligorganisationens konto kan således udvise en
negativ saldo, idet de nævnte udgifter i en række tilfælde først ved
efterfølgende salg vil blive dækket af nettoprovenuet.
Det er nettoprovenuet fra samtlige boligorganisationens
afdelinger, hvor der er solgt boliger, som indgår på kontoen, ligesom det er
de
udgifter, som fonden har afholdt for samtlige af boligorganisationens
afdelinger, der fradrages.
Boligorganisationens konto nedskrives med anvendte beløb efter
§§ 96 i og j, jf. pkt. 117 og 118. Kontoen nedskrives med beløb, som
ikke
er anvendt inden 10 år efter, at kontoen er opskrevet med beløbet.
Boligorganisationens konto tilskrives renter svarende til
Danmarks Nationalbanks diskonto.
Nybyggeri
117.
I det omfang,
boligorganisationen har midler på sin konto i provenufonden, skal
boligorganisationen anvende midlerne i forbindelse med nybyggeri, jf. lovens
§ 96 i.
Efter de gældende regler finansieres nyt alment byggeri med 7
pct. kommunal grundkapital, 91 pct. realkreditlån, og 2 pct. beboerindskud
frem
til og med 2006. Herefter finansieres med 14 pct. grundkapital og 84 pct.
realkreditlån. Beboerne betaler som udgangspunkt en ydelse på 3,4 pct. af
anskaffelsessummen på realkreditlånet plus de løbende bidrag, mens staten
betaler forskellen mellem beboerbetalingen og den samlede ydelse på lånet i
form af ydelsesstøtte.
Da det ikke er hensigten, at midlerne fra salget skal medgå til
at sænke huslejen for de kommende beboere af nybyggeriet, og da
boligorganisationen ikke selv har udgifter i forbindelse med nybyggeriet,
træder midlerne fra salget derfor i stedet for den offentlige støtte, der
ydes
nybyggeriet.
Boligorganisationen anvender derfor nettoprovenuet fra salget
til at dække statens og kommunens udgifter til ydelsesstøtte og grundkapital
til almene familieboliger i forbindelse med tilsagn, som en afdeling af
boligorganisationen får meddelt efter § 115, stk. 1, nr. 1-4 eller 6,
den
1. januar 2005 eller senere.
Der er uden betydning om tilsagnet meddeles af
kommunalbestyrelsen i en kommune, hvori boligorganisationen har solgt boliger
eller en kommune, hvori der ikke er solgt boliger. Uanset hvilken
kommunalbestyrelse, som meddeler tilsagn om støtte til en afdeling af
boligorganisationen, skal boligorganisationen anvende midlerne på sin konto.
Et
beløb, der svarer til de statslige og kommunale udgifter, som
boligorganisationens midler dækker, trækkes herefter på boligorganisationens
konto og overføres til provenufonden. Kommunens mulighed for refusion af
udgifterne omtales nedenfor i pkt. 119.
Det støttebeløb, som boligorganisationen skal dække, opgøres på
tidspunktet for godkendelsen af den endelige anskaffelsessum (skema
C-tidspunktet) til et beløb, der svarer til nutidsværdien af den statslige
ydelsesstøtte, tillagt udgiften til grundkapital, dog højst et beløb, der
svarer til boligorganisationens indestående på sin konto. Ved beregningen af
nutidsværdien anvendes de forudsætninger om rente, inflation og
diskonteringsrente, som ligger til grund for budgetteringen af statens
udgifter
til ydelsesstøtte for den på godkendelsestidspunktet gældende finanslov.
Landsbyggefonden beregner det nævnte beløb.
Anvendelse til
dispositionsfondsformål
118.
Boligorganisationen
har efter lovens § 96 j ret til, når en række betingelser er opfyldt, at
anvende midler, der indestår på boligorganisationens konto i provenufonden,
til
samme formål, som dispositionsfonden kan anvendes til. Der kan dog højst
anvendes
10 pct. af boligorganisationens indbetalinger til Landsbyggefonden efter
§ 80 f.
Inden boligorganisationen iværksætter foranstaltningerne, som
ønskes finansieret af midler fra kontoen, indsender boligorganisationen en
ansøgning til Landsbyggefonden om udbetaling af midlerne.
Det er en forudsætning for at kunne anvende midler fra
boligorganisationens konto til andre formål end etablering af nye almene
familieboliger, at Landsbyggefonden på grundlag af en samlet vurdering af de
forhold, der ligger til grund for ansøgningen om at anvende midlerne fra
salget, finder, at de udgifter, som midlerne skal anvendes til, er rimelige
og
nødvendige med henblik på at forbedre den pågældende boligorganisations eller
afdelings situation.
Hertil kommer, at det er en forudsætning, at Landsbyggefonden
vurderer, at udgifterne ikke kan finansieres på anden måde, som er sædvanlig
for almene boligorganisationer eller afdelinger. Dette indebærer først og
fremmest, at foranstaltningerne i normalt omfang skal finansieres gennem
lejeforhøjelser, idet der skal tages hensyn til afdelingens lejeniveau set i
forhold til lejeniveauet for tilsvarende boliger i området. Dette indebærer
videre, at midler fra egenkapitalen skal anvendes, før der trækkes på kontoen
i
provenufonden, såfremt Landsbyggefonden finder det forsvarligt. Efter de
gældende regler skal boligorganisationens afdelinger indbetale et beløb på
201
kr. pr. bolig årligt til dispositionsfonden, indtil fonden samlet udgør 3.881
kr. pr. bolig (2006-niveau). Som hovedregel vil muligheden for
medfinansiering
fra egenkapitalen være udtømt, såfremt dispositionsfonden herved kommer under
det nævnte minimumskrav, men der kan være særlige forhold, som gør det
nødvendigt at opretholde en større dispositionsfond.
Også afdelingens henlagte midler til periodisk fornyelse og
istandsættelse samt boligorganisationens trækningsret efter § 87 skal
være
anvendt i det omfang, de nævnte midler kan anvendes til de foranstaltninger,
som søges gennemført.
Hvis den foranstaltning, som boligorganisationen vil gennemføre,
er omfattet af mulighederne for støtte fra Landsbyggefonden efter §§ 91,
91 a, 92 eller § 98 a, stk. 5, er det endvidere en forudsætning, at
boligorganisationen har ansøgt fonden om støtte efter disse bestemmelser.
Landsbyggefonden tildeler dermed støtte i sædvanligt omfang fra
landsdispositionsfonden, og i det omfang, der herefter mangler finansiering
af
foranstaltningen, kan boligorganisationen anvende indestående i
provenufonden.
I det omfang, Landsbyggefonden helt eller delvist giver afslag
på ansøgning om støtte fra landsdispositionsfonden, kan midlerne i
provenufonden tillige anvendes, såfremt betingelserne i § 96 j, stk. 2,
i
øvrigt er opfyldt, jf. ovenfor.
Kommunens ramme
119.
Landsbyggefonden
refunderer efter lovens § 96 k en del af de offentlige udgifter i
forbindelse med etablering af nye familieboliger i de kommuner, hvor der er
solgt almene boliger.
For hver kommune, hvor der er solgt boliger, fastsættes en
ramme, inden for hvilken Landsbyggefonden refunderer 40 pct. af den
offentlige
støtte, der medgår til etablering af nye almene familieboliger i kommunen med
tilsagn efter § 115, stk. 1, nr. 1-4 og 6, der meddeles efter den 31.
december 2005.
Det antal boliger, der vil kunne gives refusion til, vil variere
fra kommune til kommune, idet en række forudsætninger er forskellige:
–
nettoprovenuet i
forbindelse med salget vil være forskelligt fra kommune til kommune,
–
realværdien af
provenuet vil ændre sig over tid,
–
renten og inflationen
vil ændre sig og dermed vil også størrelsen af den statslige ydelsesstøtte
ændre sig, og
–
anskaffelsessummen for
nybyggeriet, som støtten afhænger af, er dels forskellig fra kommune til
kommune og fra projekt til projekt dels vil den ændre sig over tid.
120.
Der fastsættes
som nævnt ovenfor en ramme for hver kommune, hvor der er solgt boliger efter
lovens kapitel 5 a. Rammen fastsættes første gang den 1. januar 2006 og
reguleres herefter løbende, således at den udgør et beløb, der svarer til det
indbetalte provenu fra salg af boliger i kommunen med en række fradrag.
For det første fratrækkes et bidrag til dækning af
provenufondens andre udgifter. Det drejer sig om følgende udgifter:
–
udbetalinger til
boligorganisationer efter § 96 j,
–
udgifter til det
rente- og afdragsfrie lån, som ydes køberne,
–
tab i forbindelse med
salget,
–
omkostninger i
forbindelse med den første opdeling i ejerlejligheder eller udstykning,
–
forgæves afholdte
udgifter, som ikke efterfølges af et køb, dvs. udgift til vurdering, hvor
køberen ombestemmer sig, og boligorganisationens administration i tilknytning
til salget, som ikke efterfølges af et køb,
–
udgiften til dækning
af lejetab ved udbud af ledige boliger til salg, som ikke efterfølges af et
faktisk salg,
–
udgifter til eftersyn
og ejerskifteforsikring eller udgifter til dækning af afdelingens
sælgeransvar,
og
–
udgifter forbundet med
evt. låneoptagelse samt administrationsudgifter.
Bidraget fastsættes af Landsbyggefonden. Bidraget fastsættes
første gang den 1. januar 2006 og vil udgøre en procentandel af det løbende
indbetalte nettoprovenu.
De udgifter, som bidraget skal dække, opgøres på grundlag af et
langtidsbudget, som Landsbyggefonden løbende ajourfører. Da udgifterne ikke
med
sikkerhed kan opgøres på forhånd, har Landsbyggefonden mulighed for med
Socialministeriets godkendelse at fastsætte et andet bidrag. Bidraget vil
herefter skulle anvendes ved fremtidig regulering af kommunernes rammer i
forbindelse med indbetaling af provenu, ligesom Landsbyggefonden regulerer
allerede
fastsatte rammer tilsvarende, dvs. op- eller nedregulerer rammerne med
forskellen mellem det oprindelige fradrag og det ændrede fradrag.
For det andet fradrages der i kommunens ramme refunderede beløb
til stat og kommune, og for det tredje fradrages beløb, som ikke er
refunderet
10 år efter indbetaling til fonden. Endelig reguleres rammen én gang årligt
med
udviklingen i nettoprisindekset.
121.
Refusionen af de
offentlige udgifter i forbindelse med etablering af nye almene familieboliger
i
de kommuner, hvor der er solgt almene boliger, fordeles mellem stat og
kommune
i forhold til deres andel af den samlede offentlige støtte.
Refusionen opgøres for hvert tilsagn på grundlag af
anskaffelsessummen på tidspunktet for kommunalbestyrelsens endelige
godkendelse,
dvs. på det såkaldte skema C-tidspunkt.
Kommunens andel af refusionen opgøres på grundlag af den
kommunale udgift til grundkapital til den endeligt godkendte anskaffelsessum
og
udbetales som et engangsbeløb.
Den statslige andel af refusionen opgøres på grundlag af
nutidsværdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til den endeligt
godkendte anskaffelsessum. Ved beregningen anvendes de forudsætninger om
rente,
inflation og diskonteringsrente, som ligger til grund for budgetteringen af
statens udgifter til ydelsesstøtte for den på opgørelsestidspunktet gældende
finanslov. Refusionen udbetales én gang årligt den 1. august til staten i
takt
med det beregnede forløb for ydelsesstøtten.
Kapitel 39
Landsbyggefondens mulighed for at godkende hel
eller delvis anvendelse af nettoprovenuet i boligorganisationen
122.
Landsbyggefonden
kan efter lovens § 75 s, stk. 6, ved salg i problemramte afdelinger
efter
§ 75 d godkende, at nettoprovenuet helt eller delvist anvendes af
boligorganisationen til styrkelse af det boligområde, hvor de solgte boliger
er
beliggende. Der vil dog altid skulle ske indbetaling af et bidrag til dækning
bl.a. af udgifter til provenufondens administration og af fondens
forpligtelser
til at yde det rente- og afdragsfrie lån og til at dække visse udgifter i de
afdelinger, som deltager i salgsordningerne.
Det er en betingelse for at godkende, at nettoprovenuet ikke
indbetales til Landsbyggefonden, at kommunen og boligorganisationen er enige
om
i fællesskab at ansøge fonden. Ansøgningen skal efter § 12 i
Landsbyggefondens regulativ om provenufonden være vedlagt relevant ajourført
materiale om afdelingens forhold, herunder udlejningssituationen,
beboersammensætningen og den byggetekniske tilstand, medmindre fonden
allerede
har de pågældende oplysninger. Tilsvarende ajourført materiale skal foreligge
om boligorganisationens øvrige afdelinger i det område, hvor afdelingen er
beliggende.
Herudover er der ifølge lovens § 75 s, stk. 6, samt
regulativets § 13, følgende betingelser for godkendelse:
–
Landsbyggefonden
vurderer, at en igangværende negativ udvikling i afdelingen eller i
lokalområdet efter fondens skøn kan standses eller begrænses,
–
provenufondens samlede
økonomiske situation taler ikke imod en godkendelse,
–
boligorganisationen
skal anvende provenuet til aktiviteter og initiativer i boligorganisationens
afdelinger i det område, hvor den afdeling, hvori der er sket salg, ligger,
–
aktiviteterne og
initiativerne indgår i en helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden.
Landsbyggefonden kan meddele forhåndsgodkendelse til, at
provenuet anvendes på denne særlige måde, inden boligorganisationen og
kommunen
ansøger om Socialministeriets godkendelse til salg efter den nye ordning. Der
behøver imidlertid ikke at foreligge godkendelse fra fonden, før ministeriet
tager stilling til ansøgningen. Når Landsbyggefonden har taget stilling til
boligorganisationens og kommunens ansøgning, skal fonden sende kopi af
afgørelsen til Socialministeriet.
Den del af provenuet, som Landsbyggefonden tillader anvendt på
denne måde, forudsættes at indgå i boligorganisationens dispositionsfond
indtil
den konkrete anvendelse af provenuet.
Boligorganisationen skal meddele Landsbyggefonden, hvis behovet
for midler til aktiviteter og initiativer omfattet af helhedsplanen senere
viser sig at være mindre end antaget. Fonden kan efter omstændighederne ændre
sin godkendelse, således at boligorganisationen pålægges at ophøre med
yderligere anvendelse af midler fra provenuet, jf. regulativets § 13,
nr.
5, samt § 16, stk. 2. Boligorganisationen skal særskilt redegøre for
anvendelsen af nettoprovenuet i sin årsrapport.
Den del af provenuet, som Landsbyggefonden ikke tillader anvendt
i området, skal indbetales til fonden, der overfører beløbet til
provenufonden,
jf. pkt. 105. Herefter anvendes midlerne på samme måde som ved salg efter
§§ 75 a - 75 c, dvs. hovedsageligt til refusion af offentlig støtte i
forbindelse med etablering af nye almene boliger i den kommune, hvor der er
solgt boliger, jf. kapitel 38.
Afsnit VI
Organisering af den fælles ejendom
Kapitel 40
Den almene afdeling
123.
Den almene
afdeling vil bestå, indtil alle boliger i afdelingen er solgt.
Boligorganisationen skal således administrere afdelingen som hidtil, idet den
konkrete administration dog er forskellig afhængig af, om der er sket
opdeling
i ejerlejligheder eller udstykning.
Dette forhold indebærer, at der stadig skal udarbejdes budget og
regnskab for afdelingen, holdes afdelingsmøder m.v. Lejen for den enkelte
bolig
ændres ikke som følge af, at der sælges boliger fra, og afdelingen har de
samme
muligheder for at få støtte til arbejder m.v. i afdelingen som hidtil. Der er
også mulighed for at få støtte fra Landsbyggefonden, Byggeskadefonden,
dispositionsfonden og kommunen til afdelingens udgifter til de fællesarealer
og
fællesanlæg, som måtte være udskilt fra afdelingen, jf. lovens § 75 m,
stk. 6.
De andre ejere, hvad enten der er tale om ejerlejlighedsejere
eller ejere af udstykkede ejendomme, har ikke denne støttemulighed og må
derfor
selv finansiere deres andel af udgifterne, f.eks. ved optagelse af et
forbedringslån, som det rente- og afdragsfrie lån kan rykke for.
Kapitel 41
Ejerforening
124.
Når en ejendom
opdeles i ejerlejligheder etableres en ejerforening, og det er i denne
forening, at de fælles anliggender skal afgøres fremover. Ved »fælles
anliggender« forstås forhold vedrørende selve ejendommen - det vil f.eks.
sige
ejendommens ydre sider og fællesarealer. De afgørende beslutninger træffes af
ejerne på generalforsamlingen, mens det er ledelsen eller en ansat
administrator, der forestår den daglige administration.
Også ved ejerlejlighedsopdeling af almene ejendomme etableres en
sådan ejerforening, hvilket indebærer, at det ikke længere er
boligorganisationen og den almene afdeling, som afgør, hvornår og på hvilken
måde selve ejendommen skal vedligeholdes og moderniseres, men ejerforeningen.
Ejerforeningen består af de enkelte ejerlejlighedsejere - dvs.
de nye ejere og den almene afdeling. De lejere, som vælger at købe deres
bolig,
får automatisk medindflydelse på ejerforeningens forhold via deres medlemskab
af foreningen og den deraf følgende ret til at møde op og stemme på
generalforsamlingen.
125.
Af anliggender,
der overgår til ejerforeningen, kan nævnes tegning af sædvanlig
brandforsikring. Dette betyder, at der skal indgås en forsikringsaftale
mellem
forsikringsselskabet og ejerforeningen omfattende hele ejendommen, således at
alle boligerne i ejendommen fortsat er forsikrede, og således at alle ejerne
via fællesudgifterne bidrager til at betale udgiften til forsikringen.
Ansvaret for renholdelse af den fælles ejendom overgår også til
ejerforeningen. Normalt vil ejerforeningen vælge enten at ansætte en
ejendomsfunktionær eller at købe ejendomsfunktionærydelserne af en ekstern
administrator eller lignende. Det er derfor naturligt, at ejerforeningen
drøfter spørgsmålet om løsning af ejendomsfunktionæropgaven med
boligorganisationen. I det omfang, der er ansat en ejendomsfunktionær i
afdelingen, og ejerforeningen beslutter at ansætte en ejendomsfunktionær, vil
det være nærliggende, at ansættelsesforholdet for afdelingens
ejendomsfunktionær overføres til ejerforeningen. Hvis ejerforeningen
beslutter
at ansætte den pågældende ejendomsfunktionær, vil der altså være tale om, at
ejendomsfunktionæren opsiges af boligorganisationen og ansættes af
ejerforeningen.
Lov om virksomhedsoverdragelse anvendes ikke i denne situation,
og ejerforeningen er ikke forpligtet til at overføre den enkelte
ejendomsfunktionærs anciennitet og øvrige lønforhold. Det er ejerforeningen,
der har forhandlingsretten vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, og
ejendomsfunktionærens ansættelsesforhold i ejerforeningen beror på den
aftale,
der indgås med ejerforeningen. Da boligorganisationen formentlig vil fungere
som administrator for ejerforeningen i en overgangsperiode, skal
boligorganisationen i så fald administrere både opsigelsen og den nye
ansættelse.
Vælger ejerforeningen efterfølgende en anden administrator,
bliver det den nye administrator, som kommer til at stå for administrationen
af
ejendomsfunktionærens ansættelsesforhold og opgaver.
Ansættelse af en ejendomsfunktionær i ejerforeningen indebærer,
at foreningen skal betale lønsumsafgift af lønudgiften. Denne udgift indgår i
fællesudgifterne.
Der er også den mulighed, at ejerforeningen beslutter at købe
sine ejendomsfunktionærydelser af boligorganisationen. Ved denne løsning kan
ejendomsfunktionæren forblive ansat i boligorganisationen.
Efter de gældende regler er det ikke tilladt boligorganisationen
at sælge denne ydelse, men i forbindelse med behandlingen af de konkrete
salgsansøgninger vil Socialministeriet være indstillet på som et yderligere
element i forbindelse med salg at godkende, at boligorganisationen vil kunne
levere ejendomsfunktionærydelser til ejerforeningen. Vælges denne løsning,
lægges der moms på boligorganisationens levering af den pågældende ydelse, og
momsen indgår i fællesudgifterne.
Der kan opstå den særlige situation, at afdelingen, inden der
træffes beslutning om salg, har truffet beslutning om et større
renoveringsarbejde,
og i forbindelse med salget må der tages stilling til, hvordan situation skal
gribes an.
Hvis boligorganisationen ønsker, at den kommende ejerforening
skal forpligtes af afdelingens beslutning, selv om arbejderne endnu ikke er
påbegyndt, kan dette ske i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen med den
enkelte køber eller ved en overgangsbestemmelse i ejerforeningens vedtægter.
Dermed undgår man at skulle sætte alt i stå, indtil arbejderne er godkendt på
ejerforeningens generalforsamling. Ejerforeningen viderefører herefter
arbejderne, og de enkelte ejere, herunder den almene afdeling, betaler deres
andel af udgifterne efter fordelingstal.
Med hensyn til arbejder, som er påbegyndt, men endnu ikke
afsluttet, er det afgørende for afdelingens økonomi, at køberne forpligtes
til
at betale deres andel af udgifterne. Også her vil de kommende ejere kunne
forpligtes via købsaftalerne eller ejerforeningsvedtægterne.
Organisationsbestyrelsens rolle
126.
Det følger af de
gældende regler om organisationsstruktur og kompetencefordeling, at det er
selve boligorganisationen – dvs. boligorganisationens bestyrelse –
som handler
på afdelingens vegne i forhold til ejerforeningen. Det er således
organisationsbestyrelsen, som møder for afdelingen på ejerforeningens
generalforsamling,
jf. lovens § 37 a, stk. 1. Der er dog intet til hinder for, at
bestyrelsen
kan give fuldmagt til en eller flere repræsentanter, som møder og stemmer på
bestyrelsens vegne. Der kan f.eks. gives fuldmagt til boligorganisationens
advokat, en ansat i administrationen eller et medlem af afdelingsbestyrelsen.
Lejernes indflydelse
127.
For at sikre
lejerne i afdelingen medindflydelse på ejendommens forhold er der i lovens
§ 37 a, stk. 3, indført en procedure, hvorefter lejerne giver
organisationsbestyrelsen et mandat til at stemme på den måde, som lejerne
ønsker. Af bestemmelsen fremgår, at afdelingen skal forholde sig til
ejerforeningens budget, årsregnskab, forslag, som har betydning for
fællesudgifternes størrelse og forslag om iværksættelse af øvrige arbejder og
aktiviteter i ejendommen. Dette materiale må således foreligge i meget god
tid
inden ejerforeningens generalforsamling, hvilket der er taget højde for i de
i
pkt. 41 omhandlede særlige normalvedtægter (indkaldelse til generalforsamling
og udsendelse af budget og årsregnskab skal ske med mindst 14 ugers varsel,
jf.
§ 3, stk. 2, og udsendelse af forslag fra ejerforeningens bestyrelse og
fra enkeltmedlemmerne skal ske mindst 11 uger før generalforsamlingen.).
Den nævnte procedure går ud på, at organisationsbestyrelsen
forelægger materialet fra ejerforeningen for afdelingsbestyrelsen med en
indstilling om, hvordan der efter organisationsbestyrelsens opfattelse bør
stemmes til de enkelte forslag. Afdelingsbestyrelsen beslutter, om den kan
tiltræde bestyrelsens indstilling. Er dette tilfældet, er
organisationsbestyrelsen bundet af afdelingsbestyrelsens godkendelse og
dermed
forpligtet til at stemme i overensstemmelse hermed.
Kan afdelingsbestyrelsen derimod ikke godkende
organisationsbestyrelsens indstilling, og fastholder organisationsbestyrelsen
sin indstilling, må organisationsbestyrelsen indbringe tvisten for
kommunalbestyrelsen. Det er herefter kommunalbestyrelsen, som træffer den
endelige afgørelse om, hvordan organisationsbestyrelsen skal stemme på
ejerforeningens generalforsamling.
Efter § 37 a, stk. 4, har afdelingsmødet mulighed for at
bestemme, at afdelingsmødet selv vil tage stilling til
organisationsbestyrelsens indstilling. I så fald er det afdelingsbestyrelsen,
som på et afdelingsmøde forelægger organisationsbestyrelsens indstilling til
afdelingsmødets godkendelse. Hvis 25 pct. af de fremmødte (stemmeberettigede)
beboere kræver det, skal der holdes urafstemning om organisationsbestyrelsens
indstilling.
Såfremt afdelingsmødet ikke kan godkende
organisationsbestyrelsens indstilling, gælder det samme som ved uenighed
mellem
organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen – altså at uenigheden
må
afgøres af kommunalbestyrelsen.
Afdelingsmødet har naturligvis også mulighed for at stille
forslag, som lejerne ønsker behandlet på ejerforeningens generalforsamling,
f.eks. forslag om anlæggelse af en legeplads. Sådanne forslag skal
videresendes
af organisationsbestyrelsen, hvis den kan tilslutte sig forslagene, til
formanden for ejerforeningens bestyrelse senest 2 uger før
generalforsamlingen,
og forslagene skal herefter sendes ud til medlemmerne af ejerforeningen
senest
1 uge før generalforsamlingen.
Som nævnt er kompetencen vedrørende den fælles ejendom flyttet
fra boligorganisationen/afdelingen til ejerforeningen.
Boligorganisationens/afdelingens mulighed for at udøve indflydelse på
ejendommens forhold består derfor i, at boligorganisationens bestyrelse møder
på generalforsamlingen og stemmer i overensstemmelse med det mandat, som kom
ud
af forelæggelsen for afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet. Om
organisationsbestyrelsen kommer igennem med sit forslag afhænger af, om der
er
flertal for forslaget. Der stemmes efter fordelingstal, og som udgangspunkt
træffes beslutningerne ved almindeligt flertal, jf. § 2, stk. 3, i
normalvedtægterne.
Pålæg fra kommunalbestyrelsen
128.
Hvis
kommunalbestyrelsen meddeler pålæg efter lovens § 41, f.eks. om
udførelse
af bestemte vedligeholdelsesarbejder vedrørende den fælles ejendom, skal
boligorganisationen fremsætte forslag herom på ejerforeningens
generalforsamling. I denne situation kan boligorganisationen søge de
pågældende
arbejder gennemført uden samtykke fra afdelingen, jf. § 37 a, stk. 5.
Væsentlige forandringer
129.
For så vidt
angår væsentlige forandringer af en afdelings ejendom gælder, at sådanne
forandringer kun må foretages med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf.
lovens
§ 28, stk. 1. På ejerforeningens generalforsamling kan
boligorganisationens bestyrelse kun stemme for væsentlige forandringer, hvis
kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger. Uanset om boligorganisationen
stemmer for eller imod på generalforsamlingen, vil ejerforeningen imidlertid
kunne gennemføre forandringerne, hvis det fornødne flertal herfor er til
stede,
jf. § 2, stk. 3 og 4, i normalvedtægterne.
Husorden
130.
Efter
ejerlejlighedslovens § 5, stk. 1, kan ejerforeninger fastsætte
»almindelige ordensregler«. Herved tænkes først og fremmest på regler, der
regulerer brugen af den fælles ejendom, f.eks. vaskerum, cykelkælder og
parkeringsfaciliteter. Det antages dog, at reglen også giver foreningen
mulighed for en vis regulering af brugen af de enkelte ejerlejligheder,
herunder muligheden for at holde husdyr. Det antages i den forbindelse, at
husdyrhold formentlig kan forbydes, idet en ejer, som på tidspunktet for
generalforsamlingsbeslutningen lovligt holder husdyr, dog må kunne fortsætte
hermed for så vidt angår det eller de pågældende dyr.
Vedtagelse af en husorden hører også til de anliggender, som
overføres fra afdelingen til ejerforeningen, jf. lovens § 40, stk. 2.
Herved sikres det, at der kommer til at gælde samme husordensregler for ejere
og lejere.
Afdelingen kan udøve indflydelse på, hvordan husordenen kommer
til at se ud. Dette sker ved, at afdelingen giver boligorganisationens
bestyrelse,
som møder på ejerforeningens generalforsamling, et mandat, jf. lovens
§ 37
a, stk. 2. Afdelingen vil på denne måde have den afgørende indflydelse på,
hvordan husordenen skal se ud, så længe afdelingen har flertal i
ejerforeningen.
Der gælder forskellige regler for overtrædelse af husordenen
afhængig af, om det er en lejer eller ejer, der overtræder den.
Klager over en lejer skal rettes til boligorganisationen, som
herefter beslutter, hvordan der skal reageres på klagen. Det er således
boligorganisationen, som i givet fald opsiger lejeren eller indbringer en sag
for beboerklagenævnet, jf. reglerne herom i den almene lejelov.
Hvis en ejer overtræder husordenen, kan ejerforeningen henstille
til den pågældende at ændre adfærd. Har en sådan henstilling ikke den ønskede
effekt, kan ejerforeningen, hvis ejeren har gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen misligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen
eller et af dennes medlemmer, pålægge ejeren at fraflytte lejligheden med
passende varsel, jf. § 8, stk. 1, i ejerlejlighedsloven. Der skal være
tale om en alvorlig misligholdelse, og det bemærkes, at foreningen ikke kan
kræve, at ejeren sælger sin lejlighed, men »kun« at ejeren fraflytter.
Indvendig vedligeholdelse m.v.
131.
De forhold, som
udelukkende vedrører selve boligerne, f.eks. indvendig vedligeholdelse og
modernisering af køkken og badeværelse, vil som hidtil afgøres af
boligorganisationen og afdelingen, da disse forhold er ejerforeningen
uvedkommende.
Særlige forhold i normalvedtægterne
132.
I
normalvedtægternes § 15, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om
normalvedtægt
for ejerforeninger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene
boliger
samt støttede private andelsboliger m.v. omfattende almene afdelinger, er der
foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke forhold, der hører under
henholdsvis ejerforeningen og de enkelte ejere.
Som anført under pkt. 41 er der ved udarbejdelsen af de særlige
normalvedtægter taget højde for de specielle forhold, der gør sig gældende
for
ejerforeninger etableret ved salg af almene boliger.
Der er således fastsat andre stemmeregler end de regler, der
gælder efter de almindelige normalvedtægter. Der stemmes f.eks. udelukkende
efter fordelingstal, da en sådan stemmeregel giver det mest retvisende
billede
af forholdene i en ejerforening etableret ved salg.
Herudover er det fundet hensigtsmæssigt at sikre, at afdelingen
får indsigt i ejerforeningens forhold. Dette sikres ved, at
afdelingsbestyrelsen har ret til at møde med taleret på ejerforeningens
generalforsamling,
jf. § 6, stk. 4, ligesom der sendes kopi af det materiale, som sendes
til
de andre medlemmer af foreningen, til formanden for afdelingsbestyrelsen, jf.
§ 4, stk. 3.
Da det, som det fremgår af lovens § 37 a, stk. 1, er
boligorganisationens bestyrelse, der møder på afdelingens vegne på
ejerforeningens generalforsamling, vil det som udgangspunkt være de enkelte
bestyrelsesmedlemmer, der kan vælges til ejerforeningens bestyrelse. Hvis
boligorganisationen finder det hensigtsmæssigt, kan den imidlertid efter
normalvedtægternes § 8, stk. 2, på den almene afdelings vegne udpege
personer, som er valgbare til ejerforeningens bestyrelse.
Organisationsbestyrelsen kan f.eks. udpege en ansat i boligorganisationen
eller
et medlem af afdelingsbestyrelsen.
Kapitel 42
Grundejerforening
133.
Ved udstykning
af f.eks. rækkehuse eller fritliggende huse kan der etableres en
grundejerforening. Derimod etableres ikke en ejerforening efter
ejerlejlighedsloven.
Grundejerforeninger er ikke lovregulerede, men reguleres alene
af foreningsretlige principper. I forbindelse med stiftelse af en evt.
grundejerforening må der altså tages stilling til grundejerforenin-gens
nærmere
organisering. Det er boligorganisationen, der som stifter udarbejder
vedtægterne, som efterfølgende godkendes af afdelingsmødet og
kommunalbestyrelsen. Ved salg af almene boliger ændres der ikke på
principperne
om frihed til at vælge, hvordan og i hvilket omfang ejerne vil orga-nisere
sig
i grundejerforeninger.
I forbindelse med salgets gennemførelse beslutter
boligorganisationen således i samarbejde med afdelingen, hvordan ejere og
lejere mest hensigtsmæssigt kan organisere sig. Hermed kan der tages hensyn
til
individuelle forhold, herunder omfanget af fællesskabet og eventuelle
eksisterende grund-ejerforeninger. Det vil normalt være hensigtsmæssigt, at
fællesarealer og fællesanlæg udstykkes for sig og overdrages til en
grundejerforening. Dermed sikres det, at både ejere og lejere har samme
adgang
til arealerne og samme pligt til at være med til at betale for arealerne som
før. Loven stiller ikke krav om etablering af en grundejerforening, såfremt
der
ikke er fællesareal eller fællesanlæg at overdrage til en grundejerforening.
Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at der etableres
en hensigtsmæssig organisering af forholdene.
Også i grundejerforeninger er det boligorganisationens
bestyrelse, der handler på afdelingens vegne på grundejerforeningens
generalforsamling, jf. lovens § 37 a, stk. 6. Boligorganisationen og
afdelingen beslutter i samarbejde, hvordan afdelingen får indflydelse på de
beslutninger, der træffes på grundejerforeningens generalforsamling. Kan
boligorganisationen og afdelingen ikke blive enige herom, indberettes tvisten
til kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse, jf. § 37 a,
stk. 7.
Som i ejerforeninger kan boligorganisationens bestyrelse give
fuldmagt til en repræsentant.
Boligorganisationerne kan efter gældende regler administrere
drift af grundejerforeninger og ejerforeninger, hvori boligorganisationens
afdelinger er medlem. Dette indebærer, at grundejerforeningen eller
ejerforeningen kan vælge boligorganisationen som administrator af foreningen.
Fællesareal og fællesanlæg
134.
Ved matrikulær
udstykning kan meget forskellige forhold gøre sig gældende, og det kan derfor
ikke bestemmes generelt, hvem der efter salget skal eje fællesarealer og
fællesanlæg.
Efter lovens § 75 m, stk. 2, træffer boligorganisationen
derfor med kommunalbestyrelsens godkendelse beslutning om, i hvilket omfang
fællesareal skal overdrages til en grundejerforening. Overdragelse af
fællesareal kan kun ske til en grundejerforening, der alene omfatter de
boliger, som var omfattet af afdelingen på tidspunktet for det første salg
efter dette kapitel, idet overdragelsen skal ske på vilkår, som kun skal
komme
de hidtidige brugere af fællesarealet til gode.
Normalt vil det være hensigtsmæssigt at udstykke de
fællesarealer, f.eks. parkeringspladser og legepladser, som hører til
afdelingen. Det samme gælder større fællesanlæg som f.eks. en varmecentral.
Disse
fællesarealer og fællesanlæg udstykkes i så fald som en ejendom for sig og
overdrages til en grundejerforening, som omfatter de nye ejere og afdelingen,
således at begge parter fortsat kan anvende fællesarealer og fællesanlæg i
samme omfang som hidtil.
I det omfang, der sker overdragelse af fællesarealer og
fællesanlæg til grundejerforeningen, sker dette vederlagsfrit. Kun på denne
måde kan det sikres, at afdelingens kapitaludgift til det omhandlede
fællesareal og fællesanlæg ikke erstattes af en større udgift i form af et
grundejerforeningskontingent, der skal afspejle grundejerforeningens udgifter
til køb til markedsprisen.
Hvor en køber i kraft af medlemskab af grundejerforeningen får
brugsret til et fællesareal og fællesanlæg, der er overdraget vederlagsfrit
til
grundejerforeningen, vil denne fordel skulle indgå i valuarens
prisfastsættelse
af den enkelte bolig efter § 75 n. Herved kompenseres afdelingen for det
mistede fællesareal og fællesanlæg gennem forholdsmæssig større indfrielse af
indestående lån i forbindelse med de enkelte salg af boliger i afdelingen,
tillige med at afdelingen sikres samme lave udgift til drift af arealet.
Hertil
kommer, at brugsretten til fællesarealet og fællesanlægget vil skulle tages i
betragtning ved vurderingen af den tilbageværende afdelings værdi.
135.
Efter § 75
m, stk. 3, skal boligorganisationen lade tinglyse deklaration på
grundejerforeningens ejendom om, at den overdragede ejendom ikke kan belånes,
og at salg af ejendommen kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse, så
længe afdelingen består, dvs. så længe der fortsat er almene lejere i
afdelingen. Opfører grundejerforeningen ny ejendom, vil denne kunne belånes.
Boligorganisationen skal desuden lade tinglyse deklaration på
grundejerforeningens ejendom om, at ved grundejerforeningens videresalg af
det
overdragne fællesareal eller fællesanlæg, udbetales salgsprovenuet
forholdsmæssigt til medlemmerne af grundejerforeningen. Salgsprovenu, som i
denne forbindelse udbetales til afdelingen, indberettes efter lovens
§ 28,
stk. 4 og 5, til Økonomistyrelsen, som afgør, i hvilket omfang provenuet skal
indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller
foranstående lån. Hermed behandles salgsprovenuet på samme måde, som hvis
afdelingen selv havde solgt fællesarealet og fællesanlægget.
Efter § 75 m, stk. 4, skal boligorganisationen lade
tinglyse deklaration på den ejendom, som den tilbageværende afdeling har
skøde
på, og på de boliger, der sælges, om pligt til medlemskab af
grundejerforeningen, og om udelukkende brugsret til fællesarealer og
fællesanlæg.
Forskellige forhold kan gøre det hensigtsmæssigt at aftale og
tinglyse andre vilkår ved deklaration i forbindelse med overdragelsen, f.eks.
hvor en varmecentral udstykkes og overdrages til en grundejerforening, vil
det
være hensigtsmæssigt at tinglyse en forsyningspligt for grundejerforeningen
på
dennes ejendom samt tinglyse en pligt til at aftage varmen for de enkelte
medlemmer af grundejerforeningen på den ejendom, som den tilbageværende
afdeling
har skøde på, og på de solgte boliger.
Efter § 75 m, stk. 5, skal de nævnte deklarationer gøres
uopsigelige med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget.
Det forudsættes, at boligorganisationen samtidig med tinglysning
af overdragelsen af fællesarealet og fællesanlægget og de solgte boliger får
tinglyst deklarationerne.
136.
Efter udstykning
af fællesareal eller fællesanlæg kan der fortsat ydes støtte fra
Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, dispositionsfonden eller
kommunalbestyrelsen til afdelingens udgifter til fællesarealet eller
fællesanlægget i samme omfang, som hvis arealet eller anlægget henhørte under
afdelingen, jf. § 75 m, stk. 6. Dermed bliver lejernes stilling ikke
forringet som følge af overdragelsen. Det betyder, at Landsbyggefonden f.eks.
også kan yde støtte til afdelingens udgifter til renovering, mens de øvrige
medlemmer af grundejerforeningen selv må finansiere deres udgifter.
Kapitel 43
Salg i en eller flere boligblokke i en afdeling
137.
Hvis
kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen har valgt kun at ansøge om salg
af en del af en afdeling med den hensigt at omdanne en eller flere
boligblokke
til ejerboliger for at blande ejerformerne i området, er det som beskrevet i
pkt. 60 muligt at tilrettelægge salget således, at de pågældende blokke og
den
tilbageværende afdeling fremover kommer til at fungere uafhængigt af
hinanden,
når der ses bort fra et evt. fællesskab i en grundejerforening.
Det er således muligt at udstykke de pågældende boligblokke som
selvstændige matrikler samtidig med, at der foretages en opdeling af
afdelingen
i 2 afdelinger, hvorefter de pågældende blokke i den ene nyoprettede afdeling
ejerlejlighedsopdeles, og boligerne sælges til lejerne eller blandt alle
interesserede, hvis der er godkendt salg af ledige boliger. Ved salg på denne
måde, kan boligorganisationen opnå at holde den tilbageværende afdeling
udenfor
ejerlejlighedskonstruktionen og altså f.eks. også den særlige procedure, som
er
fastsat i lovens § 37 a. Den tilbageværende afdeling vil således i alt
væsentlighed kunne fungere som hidtil, mens den nye almene afdeling vil indgå
i
organiseringen af den fælles ejendom som beskrevet i kapitel 41.
Afsnit VII
Kommunalt tilsyn
Kapitel 44
Kommunalt tilsyn med salgsprocessen
138.
De sædvanlige
bestemmelser om kommunalt tilsyn i lovens kapitel 13 gælder. Dvs., at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at salget gennemføres forsvarligt i
overensstemmelse med reglerne.
Herudover har kommunalbestyrelsen i forbindelse med salget en
række opgaver:
–
Ansøger
boligorganisationen om forsøg med salg af de særlige familieboligtyper, der
er
nævnt i § 75 b, stk. 3, jf. også pkt. 7, skal kommunalbestyrelsens
godkendelse foreligge.
–
Kommunalbestyrelsen
godkender efter § 75 h, stk. 3, vedtægter og fordelingstal for en
kommende
ejerforening eller grundejerforening, jf. pkt. 44 og pkt. 46.
–
Efter § 75 h,
stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen efterfølgende ændringer af
ejerforeningsvedtægter, så længe afdelingen er omfattet af ejerforeningen,
jf.
pkt. 44.
–
Efter § 75 h,
stk. 3, afgør kommunalbestyrelsen eventuelle tvistigheder mellem
organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen om vedtægter og
fordelingstal,
jf. pkt. 47.
–
Kommunalbestyrelsen
kan, når særlige forhold gør sig gældende, godkende, at fællesareal og
fællesanlæg udlægges som særejendom i forbindelse med ejerlejlighedsopdeling,
jf. § 75 m, stk. 1, samt pkt. 58.
–
Kommunalbestyrelsen
godkender boligorganisationens beslutning om, i hvilket omfang fællesareal og
fællesanlæg skal overdrages til en grundejerforening efter § 75 m, stk.
2,
samt pkt. 134.
–
Kommunalbestyrelsen er
påtaleberettiget for deklarationer, der efter § 75 m, stk. 3 og 4,
tinglyses i forbindelse med udstykning, jf. pkt. 135.
–
Kommunalbestyrelsen
udpeger valuarer efter udbud, jf. § 75 n, samt pkt. 65.
–
Kommunalbestyrelsen
yder en evt. garanti for restgæld ud over 80 pct. af ejendommens værdi efter
indfrielse, jf. § 75 q, samt pkt. 81.
–
Kommunalbestyrelsen
godkender regnskab for salg efter § 75 t, stk. 3, samt pkt. 103.
Kapitel 45
Kommunalt tilsyn med afdelingen efter salget
139.
Efter gældende
regler skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med almene boligorganisationer og
deres afdelinger og påse, at drift og byggeri sker forsvarligt og i
overensstemmelse med gældende regler. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. sikre,
at
ejendommens vedligeholdelsestilstand er forsvarlig og skal godkende væsentlig
forandring af afdelingens ejendom inden iværksættelsen. Kommunalbestyrelsen
kan
om fornødent påbyde iværksættelse af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder.
Hertil kommer, at en række dispositioner kun kan foretages med
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Ved salg i ejendomme, der opdeles i ejerlejligheder, henføres
beslutninger vedrørende den fælles ejendom som nævnt til ejerforeningen.
Ejerforeninger er private foreninger, der ikke er undergivet tilsyn eller
særlige regler om drift. Kommunalbestyrelsen vil derfor f.eks. ikke kunne
påbyde ejerforeningen at iværksætte vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder.
For at sikre hensynet til de almene lejere og de offentlige
interesser i ejendommen kan boligorganisationen efter lovens § 28, stk.
1,
kun stemme for forslag om væsentlig forandring af fællesejendom på
ejerforeningens generalforsamling med kommunalbestyrelsens forudgående
godkendelse.
I kraft af tilsynet kan kommunalbestyrelsen desuden pålægge
boligorganisationen at handle på en bestemt måde på ejerforeningens
generalforsamling, hvis dette findes nødvendigt, f.eks. at fremsætte forslag
om
gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder. Meddeler kommunalbestyrelsen pålæg
om iværksættelse af arbejder efter § 41, jf. pkt. 128, kan
boligorganisationen efter § 37 stk. 5, søge disse arbejder iværksat i
ejerforeningen uden samtykke fra afdelingen.
Ønsker et flertal på ejerforeningens generalforsamling ikke at
gennemføre de arbejder, kommunalbestyrelsen har pålagt boligorganisationen at
søge gennemført, kan kommunalbestyrelsen ikke gennemtvinge arbejderne med
hjemmel i almenboligloven.
Socialministeriet, den 3. oktober
2006
Eva Kjer Hansen
/Mikael Lynnerup Kristensen
Bilag 1
Oversigt over opgørelse og anvendelse af
nettoprovenu
Salgssummen
kr.
Beløb, som afholdes af salgssummen
1.
Tilbagebetaling af
beboerindskud
kr.
2.
Forholdsmæssig indfrielse
af afdelingens lån
kr.
3.
Gebyrer og afgifter
kr.
4.
Omkostninger til
udstykning og opdeling vedr. de solgte boliger
kr.
5.
Omkostninger til vurdering
kr.
6.
Betaling af de solgte
boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet driftsunderskud
kr.
7.
Godtgørelse for lejerens
forbedring af det lejede
kr.
8
Udgifter til
energimærkning
kr.
9.
Omkostninger til
udarbejdelse af købsaftale
kr.
10.
Boligorganisationens
administrationsudgifter i tilknytning til salget
kr.
11.
Lejetab højst 6 måneder
kr.
12.
Ydelser på lån
kr.
13.
Tilbagebetaling af støtte
kr.
14.
Andre udgifter
kr.
I alt
kr.
Beløb, som tillægges salgssummen
1.
Lejerens erstatning for
misligholdelse af det lejede
kr.
2.
Forholdsmæssig andel af
henlæggelser til periodisk fornyelse og istandsættelse
kr.
3.
Forholdsmæssig andel af
henlæggelser til indvendig vedligeholdelse
kr.
4.
Indtægter i forbindelse
med salget
kr.
I alt
kr.
I alt nettoprovenu
kr.
5 %
af provenuet til ejer- eller
grundejerforening
(mindst 3.000 kr. og højst
10.000 kr. pr. solgt bolig)
kr.
Provenu anvendt i området
(ved salg efter § 75
d)
kr.
Provenu indbetalt til Landsbyggefonden
kr.
Bilag 2
Oversigt over forskelle i de to salgsordninger
Forsøg med salg efter
lovens §§ 75 a – 75 c
(midlertidig forsøgsordningen)
Salg i problemramte afdelinger efter lovens
§ 75 d
(permanent salgsordning)
Hvilke boligafdelinger?
Alle
afdelinger
Problemramte
afdelinger
Tidsbegrænsning?
Tidsbegrænset
ordning, der
løber
fra den 1. januar 2005-31. december 2007.
Ingen
tidsbegrænsning
Hvem kan ansøge?
Kommunen
og boligorganisationen kan ansøge uafhængigt af hinanden, når der er tale om
salg til lejerne.
Kommunen
og boligorganisationen skal ansøge i fællesskab om salg af ledige boliger.
Kommunen
og boligorganisationen skal ansøge i fællesskab både ved salg til lejerne og
salg af ledige boliger.
Hvem kan købe?
Alle
almene lejere af de boliger, der er omfattet af salget, har ret til at købe.
Ved
salg af ledige boliger kan alle interesserede købe.
Kommunen
og boligorganisationen kan under hensyntagen til beboersammensætningen i
afdelingen aftale kriterier for, hvem der kan købe
Provenuets anvendelse?
Provenuet
indbetales til Landsbyggefonden hovedsageligt til finansiering af nybyggeri.
Boligorganisationen
har ret til under bestemte forudsætninger at anvende 10 pct. af provenuet til
dispositionsfondsformål.
Landsbyggefonden
kan tillade, at provenuet helt eller delvist forbliver i boligorganisationen
til aktiviteter og initiativer omfattet af en helhedsplan i det boligområde,
hvor der er solgt boliger.
Restprovenu
indbetales til Landsbyggefonden til anvendelse på samme måde som efter
forsøgsordningen.
Salg af ledige boliger?
Højst
1/3 af afdelingens familieboliger kan sælges som ledige boliger.
Salg
af ledige boliger kræver forsøg på genudlejning, forinden boligen sættes til
salg. I Problemramte afdelinger kan indtil 90 pct. dog sættes til salg uden
forsøg på genudlejning.
Alle
familieboliger i afdelingen omfattet af salg kan sælges som ledige boliger.
Kræver
ikke forsøg på genudlejning, forinden boligen sættes til salg.
Bilag 3
Indholdsfortegnelse
Punkt
Indledning
1-2
Afsnit I
Kommunalbestyrelsen og
boligorganisationens beslutning – ansøgning og godkendelse
3
Kapitel 1
Ansøgning om salg
3
Ansøgning
efter lovens § 75 a
4-5
Ansøgning
efter lovens § 75 b
6-9
Ansøgning
efter lovens § 75 c
10
Ansøgning
efter lovens § 75 d
11-14
Kapitel 2
Hvilke boliger kan sælges?
15
Karensperiode
på 15 år
16
Beregning af
15-års perioden
17
Kapitel 3
Hvem kan købe?
18-20
Kapitel 4
Landsbyggefondens mulighed for at
betinge støtte af salg
21
Kapitel 5
Ansøgningsprocedure
22
Ved salg til
lejerne
23
Ved salg af
ledige boliger
24
Særlige
familieboligtyper
25
Lokale
normtal fra SKAT
26
Yderligere
oplysninger
27
Kapitel 6
Godkendelse af salg
28
Efterfølgende
ændringer af salgets omfang
29
Offentliggørelse
30
Kapitel 7
Standsning af salg
31
Afsnit II
Afdelingsmødets beslutning
32
Kapite 8
Lejernes beslutning
32
Procedure
33
Afstemningstema
34
Efterfølgende
ændring i afdelingsbeslutningen
35
Konsekvenser
af afdelingsbeslutningen
36
Indberetning
37
Kapitel 9
Den enkelte lejers valg og de
tilbageværende lejeres retsstilling
38
Afsnit III
Vedtægter, fordelingstal, skøn over
boligernes værdi m.v.
39
Kapitel 10
Ejerforeningsvedtægter
40
Normalvedtægter
for ejerforeninger
41
Boligorganisationens
overvejelser i relation til normalvedtægterne
42
Kapitel 11
Grundejerforeningsvedtægter
43
Kapitel 12
Godkendelse af vedtægter
44
Kapitel 13
Fordelingstal i ejerforeninger
45
Godkendelse
af fordelingstal
46
Kapitel 14
Tvister om vedtægter og fordelingstal
47
Kapitel 15
Skøn over boligernes værdi
48
Kapitel 16
Tilmeldingsperiode
49
Kapitel 17
Meddelelse til lejerne
50
Afsnit IV
Salgets gennemførelse
51
Kapitel 18
Forsvarlig gennemførelse
52
Kapitel 19
Årlig tilmeldingsperiode
53
Kapitel 20
Overtagelsesdag
54
Kapitel 21
Budget/kontingent for ejer- eller
grundejerforening
55
Kapitel 22
Opdeling i ejerlejligheder og udstykning
56
Opdeling i
ejerlejligheder
57-58
Udstykning
59
Salg i en
eller flere boligblokke i en afdeling
60
Kapitel 23
Tilstandsrapport, ejerskifteforsikring
og energimærkning
61-62
Kapitel 24
Fastsættelse af boligens købspris
63
Salg til
markedsprisen
64
Valuarer
65
Lejerens
betaling af en andel af valuarudgiften
66
Kapitel 25
Godtgørelse for forbedringer
67
Kapitel 26
Fraflytningssyn
68
Kapitel 27
Købsaftale, skøde og refusionsopgørelse
69
Kapitel 28
Rente- og afdragsfrit lån fra
Landsbyggefonden
70
Kun ved salg
til lejerne
70
Optagelse af
lånet
71-73
Lånets
forfaldstidspunkt
74
Kapitel 29
Indfrielse af afdelingens lån
75
Afdelingens
lån
75
Opdeling i
lånetyper
76
Forholdsmæssig
indfrielse
77
Nedsættelse
af beboerbetaling og støtte
78
Beregning af
indfrielse
79
Inkonverterbare
lån
80
Pantesikkerhed
81
Kapitel 30
Opgørelse af nettoprovenu
82
Beløb, som
afholdes af salgssummen
83-96
Beløb, som
tillægges salgssummen
97-100
Kapitel 31
Tab
101
Kapitel 32
Regnskab og revision
102-104
Kapitel 33
Indbetaling af nettoprovenu til
Landsbyggefonden
105
Kapitel 34
Pligtmæssige bidrag, henlæggelser,
bidrag til dispositionsfond og Landsbyggefond
106
Kapitel 35
Efterfølgende salgsrunder
107
Kapitel 36
Salg af ledige boliger
108
Ledige boliger skal som udgangspunkt
søges genudlejet
109
Særlige muligheder i problemramte
afdelinger
110
Afgrænsning af problemramte afdelinger
111
Forsvarlig salgsproces
112
Afsnit V
Anvendelse af nettoprovenuet
113
Kapitel 37
Andel af nettoprovenu til ejer- eller
grundejerforening
114
Kapitel 38
Nybyggeri og anvendelse til
dispositionsfondsformål
115
Boligorganisationens konto
116-118
Kommunens ramme
119-121
Kapitel 39
Landsbyggefondens mulighed for at
godkende hel eller delvis anvendelse af nettoprovenuet i boligorganisationen
122
Afsnit VI
Organisering af den fælles ejendom
123
Kapitel 40
Den almene afdeling
123
Kapitel 41
Ejerforening
124-125
Organisationsbestyrelsens
rolle
126
Lejernes
indflydelse
127
Pålæg fra
kommunalbestyrelsen
128
Væsentlige
forandringer
129
Husorden
130
Indvendig
vedligeholdelse m.v.
131
Særlige
forhold i normalvedtægterne
132
Kapitel 42
Grundejerforening
133
Fællesareal
og fællesanlæg
134-136
Kapitel 43
Salg i en eller flere boligblokke i en
afdeling
137
Afsnit VII
Kommunalt tilsyn
138
Kapitel 44
Kommunalt tilsyn med salgsprocessen
138
Kapitel 45
Kommunalt tilsyn med afdelingen efter
salget
139
Bilag
Bilag 1
Oversigt over opgørelse og anvendelse af
nettoprovenu
Bilag 2
Oversigt over forskelle i de to
salgsordninger
Bilag 3
Indholdsfortegnelse
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om ejerlejligheder, lov om leje af almene boliger, lov om afgift ved udstykning m.m. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Forsøg med salg af almene familieboliger) Retsinformation · 12. august 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger) Retsinformation · 31. maj 2008
- Skriftlig fremsættelse (1. april 2008) - L 176 Retsinformation · 2. april 2008
- Forsøget med salg af almene familieboliger - overensstemmelse med ejendomsretten efter GRL § 73 (Østre Landsrets dom af 31. oktober 2006) Retsinformation · 23. januar 2007
- Skriftlig fremsættelse (17. marts 2004) - L 182 Retsinformation · 17. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) Retsinformation · 24. januar 2006